Realskolen Gennem 200 År, Bind 2

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Realskolen Gennem 200 År, Bind 2 Realskolen gennem 200 år – kundskaber og erhvervsforberedelse Danmarks Privatskoleforening Realskolen gennem 200 år – kundskaber og erhvervsforberedelse Realskolen gennem 200 år – kundskaber og erhvervsforberedelse Redaktion Christian Larsen Bind 2 DANMARKS PRIVATSKOLEFORENING 2010 Realskolen gennem 200 år – kundskaber og erhvervsforberedelse © Danmarks Privatskoleforening og forfatterne Printed in Denmark 2010 Redaktør: Christian Larsen ISBN 978-87-9880-171-9 Billedredaktion: Anne Cornelius Oversættelse til engelsk: Birte Kjær Jensen Oversættelse til tysk: Eckhard Bodenstein Skrift: Adobe Garamond Pro 11/14 Papir: G-print 130 g Repro og tryk: Tarm Bogtryk A/S Værket er udarbejdet og udgivet med støtte fra: Undervisningsministeriet Oticon Fonden Lærerstandens Brandforsikring Veluxfonden Frie Skolers Lærerforening Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse Margot Fribergs Fond Marie & M.B. Richters Fond De Bergske Blades Fond Landsdommer V. Gieses Legat Danmarks Privatskoleforening har så vidt muligt prøvet at opspore rettighedsindehavere til de anvendte illustrationer. Oversete rettighedsindehavere kan henvende sig til foreningen, hvor de vil få udbetalt det vederlag, de er berettiget til. Omslagsbilleder Forside: Erik Henningsen: Leg i Efterslægtselskabets Skoles gård, 1887. Maleriet ejes af Efterslægtselskabet og hænger på HF-Centret Efterslægten. Bagside: 4. mellem fra Elise Smiths Skole 1932 (foto, Elise Smiths Skole, Århus) Indhold Bind 2 VI. Realskolens økonomi CHRISTIAN LARSEN 15. Tilskud og kontrol – realskolens tilskudsmuligheder ............................................... 13 1. Indledning .......................................................................................... 13 2. Kommunale tilskud til private mellem- og realskoler ................................................ 13 3. Statstilskud til kommunale mellem- og realskoler ................................................... 14 4. Statstilskud til private realskoler ..................................................................... 17 5. Andre tilskud ....................................................................................... 27 6. Afslutning .......................................................................................... 28 CHRISTIAN LARSEN 16. Skole som forretning – realskolens økonomi og ejendomsforhold .................................. 31 1. Indledning .......................................................................................... 31 2. Skole som forretning ................................................................................ 32 3. Realskolernes økonomi .............................................................................. 37 4. Fra personlig ejendom til selvejende institutioner .................................................... 42 5. Afslutning .......................................................................................... 45 VII. Realskolens ideologiske, pædagogiske og faglige indhold RASMUS GLENTHØJ 17. Borgerdyd og fædrelandskærlighed i den danske realskole ......................................... 51 1. Indledning .......................................................................................... 51 2. Elevernes fædreland ................................................................................. 52 3. Borgerdyd i skolen .................................................................................. 55 4. Undervisningen ..................................................................................... 56 5. De første ideer om national opdragelse .............................................................. 58 6. 1800-tallet og dets nationale fædreland ............................................................. 59 7. A fslutning ........................................................................................... 63 HARRY HAUE 18. Dannelse og almendannelse – realskolens dannelseskoncept ....................................... 65 1. Indledning .......................................................................................... 65 2. Perioden 1787-1837 ................................................................................. 65 3. Perioden 1837-1903 ................................................................................. 67 4. Perioden 1903-78 ................................................................................... 75 5. Afslutning .......................................................................................... 78 INDHOLD 5 ÅSE HØJLUND NIELSEN 19. Real-Skoler for vore Døttre – den højere pigeskole 1787-1850 ...................................... 81 1. Indledning .......................................................................................... 81 2. Begyndelsen – døtreskolerne ........................................................................ 82 3. Paralleller ........................................................................................... 87 4. Realskoleiklædning ................................................................................. 89 ÅSE HØJLUND NIELSEN 20. Rum for kvindelig virketrang – pigerealskolen 1880-1960 ......................................... 93 1. Indledning .......................................................................................... 93 2. Baggrund ........................................................................................... 94 3. Pigeskolens eksamensmuligheder ................................................................... 98 4. Almenskoleloven og pigeskoleeksamen .............................................................. 103 5. Den innovative pigeskole ............................................................................ 108 6. Pigeskolerne som rum for kvindelig virketrang ...................................................... 112 7. Omdannelse og ophør – tiden efter 1930 ............................................................ 119 8. Pigerealskolen i sammenfatning ..................................................................... 121 ÅSE HØJLUND NIELSEN 21. Realfag, realskolefag og realskolefaglighed ......................................................... 127 1. Indledning .......................................................................................... 127 2. Realfag – definition og historisk anvendelse ......................................................... 128 3. Realskolens fag ...................................................................................... 131 4. Realfagenes vægtning i realskolernes fagplaner ...................................................... 134 5. Realskolefaglighed .................................................................................. 139 6. Realskole og fag og faglighed ....................................................................... 153 VIII. Realskolens mennesker KELD GRINDER-HANSEN 22. Embedsmænd, købmænd og pædagoger – realskolens ledere ...................................... 161 1. Indledning .......................................................................................... 161 2. Rammerne for skoleledelse ......................................................................... 162 3. Realskoleledernes uddannelse ....................................................................... 164 4. Købmand og pædagog – den private realskoleleder ................................................. 165 5. Embedsmanden – den kommunale realskoleleder ................................................... 173 6. Findes der stadig en særlig lederrolle i privatskolen? ................................................. 176 7. A fslutning ........................................................................................... 180 KELD GRINDER-HANSEN 23. Den praksisbaserede faglærer – realskolens lærere .................................................. 183 1. Faglæreren .......................................................................................... 183 2. Realskolelærerens realkompetencer – et uddannelsesmæssigt kludetæppe ............................ 185 3. Realskolelæreren – variationer over en lærerrolle ..................................................... 188 4. Realskolelærerens løn- og ansættelsesforhold ........................................................ 194 5. Den praksisbaserede realskolelærer – portræt af en lærerrolle ........................................ 198 6 INDHOLD 6. Er privatskolelæreren en reinkarnation af den praksisbaserede realskolelærer? ........................ 203 7. A fslutning ........................................................................................... 206 CHRISTIAN LARSEN 24. En realskolelæreruddannelse? – uddannelsesmuligheder for realskolens lærere ................... 211 1. Indledning .......................................................................................... 211 2. Perioden 1814-89 ................................................................................... 212 3. Perioden 1889-1929 – kursusrækker for realskolelærere ............................................. 212 4. Faglærereksamen 1905-79 ........................................................................... 216 5. Den Danske Realskoles Seminarium 1907-19 ....................................................... 217 6. Perioden 1919-66 – mange forslag, men ingen løsninger ............................................ 221 7. A fslutning ........................................................................................... 226 KELD GRINDER-HANSEN 25. »Han tog realen med« – realskolens elever
Recommended publications
  • Reporting of the Graduate Survey
    KØBENHAVNS UNIVERSIT ET REPORTING OF THE GRADUATE SURVEY Bachelor, Academic Bachelor, Master Degree Table of contents 1 Introduction 4 2 Data 5 2.2 Background data from the study administrative system STADS 6 2.3 Reading guide 6 3 Current job situation of Master’s Candidatus/Professional Bachelor’s graduates 9 3.1 Employed Master’s Candidatus/Professional Bachelor’s graduates 9 3.2 Self-employed (including freelance) 19 3.3 Unemployed, including maternity leave without being under employment contract 24 4 Correlation between Master’s Candidatus/Professional Bachelor’s education programmes and the job market 27 4.1 Academic correlation between studies and job 27 4.2 The ability of the study programme to prepare the graduates for working life 27 5 Master’s Candidatus/Professional Bachelor’s graduates routes to their first job 34 5.1 Master’s Candidatus/Professional Bachelor’s graduates first job 34 5.2 The significance of student jobs, internships, study abroad, etc. for the first job 38 5.3 Voluntary internship or project in private or public organisations 40 5.4 Study abroad 42 5.5 Activities during the programme of study such as student politics 44 6 Master's Candidatus/Professional bachelor's assessment of the program compared with their own expectations 46 7 The Master Candidatus graduates assessment of the study programme 48 7.1 The level of teaching in relation to the entry requirements 48 7.2 Specifics about the Master's Candidatus program 50 7.3 The graduates assessment of the opportunities for study abroad, internship etc. without extensions 51 7.4 The teacher's professional and educational expertise 52 8 Bachelor's/Professional Bachelor's assessment of the study programme 53 8.1 The level of teaching in relation to the entry requirements 53 8.2 Specifics about the bachelor programme 53 8.3 The graduates assessment of the opportunities for study abroad, internship etc.
    [Show full text]
  • Rysensteen Gymnasiums Vision
    2014 Rysensteen Gymnasiums VISION Kære læser I denne folder præsenterer vi ganske kort fagligheden og kulturen på Rysensteen Gymnasium. Vi indleder med skolens vision, hvis fire hjørnesten: viden, læring, demokrati og fællesskab danner rammen for informationsfolderen. Rysensteens profil og vores Global Citizenship Programme står omtalt på side 4 og 5, og de udbudte studieretninger står kort omtalt på midteropslaget. Yderligere information kan fås på Rysensteens hjemmeside www.rysensteen.dk eller ved at ringe på tlf. 33 24 43 11 dagligt ml. 8 og 16. VIDEN Rysensteen er kreativ faglighed. Viden med globale ambitioner. LÆRING Vi skaber fremtiden i et engagerende læringsmiljø med mod til forandringer. Vi stiller krav. Vi står på tæerne. Alle skal lære. DEMOKRATI Elever, lærere og ledelse former hverdagen i et levende demokrati, der skærper ansvar og medindflydelse. FÆLLESSKAB Vi fastholder det varme fællesskab, der bygger på tryghed, originalitet og rummelighed – med plads til at forme sig selv sammen med andre – i en intens atmosfære, der gør det spændende at lære. 3 Rysensteen Gymnasium – en levende skole Tradition og fornyelse Men krumtappen i en god skole er elevengagementet. Både Rysensteen er en 132 år gammel skole, som blev grundlagt det faglige engagement i undervisningen og det dannelses- af en 25-årig kvinde, der etablerede en pigeskole baseret på udviklende engagement ved siden af undervisningen. Det begreber som bl.a. “tryghed i det nære”. Meget er ændret forventer vi, at alle elever udviser på Rysensteen, så også siden, også traditionerne. Men vi dyrker stadig fællesskab og kommende generationer vil værne om Rysensteens værdier samhørighed på Rysensteen – i et engagerende læringsmiljø og selv nå så langt, som de har kompetencer til.
    [Show full text]
  • D DAHL F C B Professor, R.DM.; F
    D DAHL F C B Professor, R.DM.; f. 10. Febr. 1822 i Hillerød; Søn af Professor F P J Dahl og Hustru f. Langøe; gift m. Constance Maria f. Døderlein (død 1897). Student 1842; cand. mag. 1852; Be­ styrer af Slagelse Realskole fra 1866-96; Folketingsmand for Slagelsekredsen 1879-92; Medlem af Bestyrelsen for Det forenede Velgørenhedsselskab. Litterære Arbejder: Om Forskellen mellem Plato's og Aristotelesses Natur­ filosofi; Om Naturbegrebets Grundmo- menter; Oversættelser : Platons Theai- tetos og Menon; Schweglers Geschichte der Philosophie im Umriss; 100 Epi­ grammer af Harder. Adresse : Strandgade 46. Kbhvn. DAHL Frantz Kontorchef i Kultusmini- sterict; f. 25. Okt. 1869 i Kbhvn.; Søn af Hof-Urfabrikant S E Dahl (død 1890) og Hustru Alvilda, f. Alstrøm (død 1906); gift m. cand. phil. Maria Vil­ helmine D., f. 9. Juni 1872 i Kbhvn., Datter af Arkitekt C Granzow (død 1891) og Hustru Hulda f. Rietz. Student (Efterslægtens Skole) 1886; cand. jur. 1892; Assistent i Kultusmi­ nisteriet 1896; kst. Overretsassessor i Viborg 1905, i Kbhvn. 1906-07; Fuld­ mægtig 1908, Ekspeditionssekretær 1909, kst. Kontorchef fra 1909. Medlem af Bestyrelsen for Ny Carls­ berg Glyptotek fra 1909; Formands- M Dah Suppleant for Kbhvns 4. Værgeraads- Hans Dahl (død 1877) og Hustru Sophie kreds 1907-08. Agathe f. Petersen (død 1896): gift m. Fast Medarbejder ved nordiske, ty­ Augusta D., f. 11. Jan. 1849 i Frederi­ ske, italienske videnskabelige Tidsskrif­ cia, Datter af Bagermester Jørgen Pe­ ter og Aarbøger, samt ved Salmonsens tersen (død 1860) og Hustru Marie f. Konversationslexikon; Udgiver af Al­ Dahl. mindelig borgerlig Straffelov med No­ Uddannet hos Firmaet P C Knudtzon ler og Henvisninger (1902) ; Medudgi­ & Søn i Kbhvn.; ansat i Firmaet Silke- ver af Gejstlig Reskriptsamling.
    [Show full text]
  • 23609610-33191380-1.Pdf
    KBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Milj forvaltningen Byens Anvendelse 21. Februar 2019 Sagsnr. 2018-0238144 Udtalelse fra VVM-myndighederne om afgrænsning af indhold i miljøkonsekvensrapport for Kalvebod Brygge Skybrudstunnel Dokumentnr. 2018-0238144-33 Indledning I henhold til miljøvurderingslovens § 23 skal VVM-myndigheden (her Sagsbehandler København- og Frederiksberg Kommune samt Trafik-, Bygge og Thomas Frederik K Iversen Boligstyrelsen) forud for bygherres udarbejdelse af miljøkonsekvensrapport afgive en udtalelse om, hvor omfattende og detaljeret de oplysninger skal være, som bygherre skal fremlægge i miljøkonsekvensrapporten. Forud for myndighedens udtalelse skal offentligheden og berørte myndigheder høres. Høring af offentligheden og berørte myndigheder VVM-myndighederne har i perioden fra 5. december 2018 til 4. januar 2019 hørt offentligheden om afgrænsning af miljøkonsekvens- rapporten. Høringssvar fra offentligheden og offentlighedsfolder er vedlagt som bilag 2 og 3. Parallelt med høring af offentligheden har VVM-myndighederne hørt berørte myndigheder. Der er indkommet bemærkninger fra Københavns Kommunes miljømyndigheder for hhv. grundvand, jord, støj og luftforurening. De interne høringssvar kan rekvireres ved henvendelse. Drøftelser med bygherre HOFOR og bygherres rådgiver Niras VVM-myndighederne har på baggrund af oplæg og løbende dialog med bygherres rådgiver Niras drøftet en detaljeret afgrænsning af miljøkonsekvensrapporten. Niras og myndighedernes notat til afgrænsning af miljøkonsekvensrapport er vedlagt som bilag 1.
    [Show full text]
  • Program Til Orienteringsaften Løsblad 2019 Tryk
    FYsik lokale Laboratorie Lærer- Studiecenter 5 Lærer Kemi lokale Bufer zone Toiletter Værksted Varmecentral forberedelse forberedelse Biologi lokale Biologo Lab. Biotek lokale Elevkælder Trappe Trappe Kemidepot Øst Depot Depot Vest Rengøring Depot Teknik - Vvs Teknik - El Papir IT depot depot Varme- Depot central Handicap Wc Elevkælder Kontor- Forberedelse Administrations Dansk/Engelsk WC WC WC Depot Depot Bufer zone Køkken Service Lærergarderobe BYgning 83, 566m2 BYgning 84, 266m2 Kontor (Halmtorvet 9 -13) STUDIERETNINGSPRÆSENTATIONER (Halmtorvet 9 -13) STUDIERETNINGSPRÆSENTATIONER PROGRAM Studievejl. Studievejl. Kontor Møde Kontor Kontor lokale Orienteringsaften d. 16. januar 2019 Køkken Kontor Kontor Kontor Øst (Mødelokale Vest) kl. 20.25 og kl. 21.05 C Toilet Depot 1.19 Handicap B Teknik A1 Gård Gård toilet Eksisterende Eksisterende Eksisterende (Udlejer) Trappe Eksisterende Lærer Eksisterende FYsik lokale Teknik skakt Vareelevator EL skab Trappe Laboratorie Lærer-Vareelevator Studiecenter 5 Teknik / EL Forrum Kemi lokale Klasserum vestToiletter Værksted VarmecentralØst forberedelse Biologi lokale Bufer zone Biologo Lab. Biotek lokale FYsik lokale Laboratorie forberedelseLærer- Studiecenter 5 Lærer Kemi lokale Bufer zone flugtvejs- Toiletter Værksted Varmecentral A forberedelse Biologi lokale Fælles flugtvejsgangBiologo Lab. Biotekgang lokale Elevkælder forberedelse Handicap Wc Rektor Lærercafe Skakt Kl. 19.30 - 20.10: Fællesmøde i DGI-byen (Stillekupe) Trappe Eksist. Trappe Elevkælder Kemidepot elevator Sekretær Øst Kontor WC Depot Depot LærerloungeVest RengøringReng. Trappe Depot Teknik - Vvs Teknik - El Trappe Sekretariat Kemidepot Øst Depot Vest Papir IT Rengøring Depot depot depot Varme- Depot central Depot Teknik - Vvs Teknik - El Wc D Hovedtrappe D Handicap Fælles Kontor- flugtvejstrappe Elevkælder Papir IT depot depot WC WC WC Varme- Depot Forberedelse Administrations central Dansk/Engelsk Handicap Wc Kl.
    [Show full text]
  • Allégade Og Pile Allé
    Allégade og Pile Allé Det var ved Allégade (navnet opstod i begyndelsen af 1800-tallet), at hollænderne slog sig ned i 1651 og byggede deres gårde. Gaden er derfor den ældste i Frederiksberg Kommune. Den emmer stadig af historie. Frederiksberg mistede det hollandske præg efter byens brand i 1697. Gårdene blev genopført, men det var nye folk, der flyttede ind. Landbrugsjorden overtog Kronen, og nye erhverv kom i stedet, bl.a. håndværkere, slagtere og, på det nærmeste, en smugkro i hvert hus. Det københavnske borgerskab kunne her forfriskes - og kongen så egentlig igennem fingre med denne "trafik". Kendt fra gadens ældste tid er bl.a. Lars Mathiesens "Håbet" i nr. 7 (der i dag er en del af Lorry-komplekset) og "Allégade 10", som er byens ældste restauration (1780). De fleste gårde er i dag erstattet af nye og høje bygninger, men Ludvigs Minde (nr. 22) står tilbage og minder med sine mere end 230 år om gamle dage i Allégade. Fra Allégade følger mod syd Frederiksberg Runddel. Runddelen, som aldrig har været særlig rund, blev anlagt omkring 1670, da Dronning Sophie Amalie lod opføre Prinsessernes Gård, hvor nu indgangen til Frederiksberg Have er. Den trefløjede lystgård blev senere overladt til Kronprins Frederik (IV). Stedet fik da navnet Prinsens Gård, og det blev forløberen for Frederiksberg Slot, der kunne realiseres, da Kronen overtog hollændernes mark efter byens brand i 1697. Prinsens Gård brændte ned i 1753, og kun sidefløjene blev genopført. Sidefløjen i syd danner i dag rammen om bl.a. Revy- og Morskabsmuseet. Ved Runddelen ligger også et andet museum, nemlig Storm P.
    [Show full text]
  • 4. April 2018 Sagsnr. 2018-0002179 Dokumentnr. 2018-0002179-10
    KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling 4. april 2018 Sagsnr. 2018-0002179 Bilag 9 Referat af borgermøde Den Hvide Kødby Mødet afholdtes i samarbejde med Vesterbro Lokaludvalg Dokumentnr. torsdag den 11.1.2018 kl. 19-21i Rysensteen Gymnasium 2018-0002179-10 Dagsorden – Borgermøde om Den Hvide Kødby tillæg 6 1. Velkomst, formålet med mødet og program Mødeleder, enhedschef Lena Kongsbach, Byens udvikling, Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune 2. Udviklingen i Kødbyen Leder af Kødbyen, Mads Uldall, Københavns Ejendomme, Økonomiforvaltningen, Københavns Kommune 3. Præsentation af skole med idrætshal Kontorchef Lene Solvang Jensen, Byggeri København, Økonomiforvaltningen, Københavns Kommune 4. Trafik Seniorpartner, civilingeniør Ulrik Valentin Hansen, og Ida Hvid, Via Trafik Rådgivning 5. Håndtering af miljøforhold - Miljøkoordinator Lærke Cecilie Bjerre, Byens udvikling, Teknik- og Miljøforvaltningen, KK 6. Lokalplan og kommuneplan Projektleder Helle Bay, Byens udvikling, Teknik- og Miljøforvaltningen, KK 7. Vesterbro Lokaludvalgs bemærkninger Lokalrådsformand Thomas Egholm 8. Debat, afrunding Mødeleder, enhedschef Lena Kongsbach, Byens udvikling, Teknik- og Miljøforvaltningen, KK I mødet deltog ca. 20 borgere. Ad 1. Velkomst, formålet med mødet og program v/ Lena Kongsbach, Teknik- og Miljøforvaltningen Mødet formål var at orientere om planforslagene og at besvare afklarende spørgsmål. Det blev oplyst, at den offentlige høring løber fra den 7. december til den 1. februar 2018, og at det er muligt at indsende høringssvar via blivhoert.kk.dk. På baggrund af høringssvar foreslås evt. ændringer med henblik på endelig vedtagelse og bekendtgørelse i juni 2018. Ad 2. Udviklingen i Kødbyen v/ Mads Uldall Kødbyen ejes af Københavns Kommune. Visionen for området er at Byplan Vest bevare det oprindelige fødevareerhverv erhverv, samtidig med at Kødbyen udvikles som et kreativt område.
    [Show full text]
  • Til Andreas Keil, MB E-Mail
    KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Direktionen Til 30. januar 2019 Andreas Keil, MB Sagsnr. E-mail: [email protected] 2019-0000199 Dokumentnr. 2019-0000199-14 Kære Andreas Keil Tak for din henvendelse af d. 16. januar 2019, hvor du har stillet spørgsmål til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen vedr. virk- somhedspraktikker. De spørgsmål, du har stillet, er oplistet nedenfor med forvaltningens svar angivet efter hvert spørgsmål. Vi har notatet igennem behandlet dine spørgsmål ud fra en forudsæt- ning om, at du spørger til alle virksomhedspraktikker. Vi har således ikke opdelt opgørelserne i målgrupper (jobparate borgere, aktivitetspa- rate borgere mv.), men i stedet udarbejdet opgørelser for alle borgere samlet set. Virksomhedspraktikker gives ofte med forskelligt formål, da borgerne i de forskellige målgrupper har forskellige behov. Spørgsmål 1 Hvilke virksomheder ansætter ledige i ordinære job efter virksomheds- praktik, og hvilke virksomheder ansætter ikke virksomhedspraktikan- ter efter endt praktik? Der ønskes en oversigt. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens svar Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen kan ikke se, hvilke virk- somheder der ansætter ledige efter virksomhedspraktik. Det vil kræve et manuelt opslag i e-indkomst i hver enkelt borgersag. Forvaltningen har i stedet udarbejdet en oversigt, der viser de virk- somheder, der har haft borger(e) i virksomhedspraktik, som er blevet ordinært ansat i samme branche i 2. måned efter endt virksomheds- praktik. Oversigten er opgjort for alle borgere samlet og altså ikke op- delt på målgrupper. Oversigten er afgrænset til virksomhedspraktikker i perioden juli 2017-juni 2018. Oversigten siger således ikke noget om, hvorvidt borgeren er blevet ansat i et ordinært job i samme virk- somhed, som han/hun var i virksomhedspraktik i.
    [Show full text]
  • Til Cecilia Lonning-Skovgaard (V) 10
    KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi Til Cecilia Lonning-Skovgaard (V) 10. oktober 2018 [email protected] Sagsnr. 2018-0261692 Besvarelse af politikerspørgsmål vedr. salg af kommunens ejendom i Kødbyen Dokumentnr. 2018-0261692-1 Økonomiforvaltningen har den 28. september modtaget følgende spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard: Sagsbehandler Casper Skov Thomsen 1. Hvilke muligheder er der for at Rysensteen Gymnasium kan få lov til at købe de bygninger i Hvide Kødby, de i dag lejer af kommunen? 2. Hvordan vil en proces for køb af bygningerne konkret forløbe? Besvarelse Rysensteen Gymnasiets lejemål er en del af en større bygning beliggende på Flæsketorvet 60, som er en del af Den Hvide Kødby, København V. Lejemålene er således ikke en selvstændig ejendom, men en del af den samlede Hvide Kødby, som er én fast ejendom med matrikelnummer 374, Udenbys Vester Kvarter, København. En forudsætning for et eventuelt salg af lejemålet er, at lejemålet udstykkes, som en ejerlejlighed. Ad 1) Københavns Kommune kan under forudsætning af, at det matrikulært er muligt at udstykke lejemålet, frasælge det omhandlende lejemål. Økonomiforvaltningen vurderer, at frasalg af lejemålet i Kødbyen er porteføljestrategisk uhensigtsmæssigt. Det skyldes især, - at delvist frasalg vil medføre en værdiforringelse af kommunens samlede aktiv i Kødbyen, som ikke opvejes af provenuet ved delvist frasalg. - at kommunens vilkår for at efterleve udviklingsstrategien for Kødbyen reduceres. Strategi for Den Hvide Kødby er vedtaget af Borgerrepræsentationen den 17. november 2011 (bilag 1). - at vilkårene for effektiv ejendomsdrift i Kødbyen reduceres, Team Ejendomsoptimering bl.a. vil en udstykning af lejemålet medføre, at der skal oprettes en ejerforening med de økonomiske Københavns Rådhus, Rådhuspladsen driftsomkostninger der medfølger.
    [Show full text]
  • BILER ELLER GÅGADER? Hvem Skal Have Gaderne – Hjulene Eller Fødderne?
    ARKITEKTUR KULTUR BYLIV DESIGN AKTIVITETER DESIGN Dnmark - Vesterbro-designere på vej MIN MENING Top + Flop - Sidse Babett Knudsen NR 12 · JULI / AUGUST 2006 UPDATE Smukkere KBH - Ny byplan OLD SCHOOL Gråbrødre Torv - Fra munke til fadøl DEN STORE BILER ELLER GÅGADER? Hvem skal have gaderne – hjulene eller fødderne? FRA FORSTÆDERNE HELLE THORNING SCHMIDT Fra grillen i Ishøj til Riddersalen. GRATIS I VANDET BAD DIG I KØBENHAVN KBH er blevet en badeby, og der er mere på vej. GUIDEDE TURE OPLEV HOVEDSTADENS NYE ARKITEKTUR MED COPENHAGEN X SOMMEREN IGENNEM TILBYDER COPENHAGEN X GRATIS GUIDEDE TURE OM SØNDAGEN BÅDTUR TIL SYD- OG NORDHAVNEN Søndag den 14/5, 11/6, 9/7, 6/8, 3/9 kl. 11-13 Mødested: Dansk Arkitektur Center, Strandgade 27B KOM TÆT PÅ DE NYE BYGGERIER I ØRESTAD NORD Søndag den 21/5, 18/6, 16/7, 13/8, 10/9 kl. 11-12 Mødested: Hjørnet af Njalsgade og Amager Fælledvej OPLEV FORVANDLINGEN AF AMERIKA PLADS Søndag den 28/5, 25/6, 23/7, 20/8, 17/9 kl. 11-12 Mødested: Østerport stationsbygning TUR TIL PORCELÆNSHAVEN OG FREDERIKSBERGS NYE PLADSER Søndag den 4/6, 2/7, 30/7, 27/8 kl. 11-12 Mødested: Hjørnet af Smallegade og Søndre Fasanvej Alle ture er gratis. Ingen tilmelding – bare mød op! Læs mere på www.copenhagenx.dk Copenhagen X er en åben by- og boligudstilling (2002-2012) skabt af partnerskabet Realdania, Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune i samarbejde med Dansk Arkitektur Center INDHOLD « DEN STORE BILER & GÅGADER 12 Bilerne er så småt blevet skubbet ud af centrum. Fodgængerne er marcheret ind og har trans- formeret byen, og de næste par år får de endnu mere plads.
    [Show full text]
  • Read Our International Folder Here
    RYSENSTEEN GYMNASIUM – international profile school Copenhagen 1 RYSENSTEEN GYMNASIUM – a description Rysensteen Gymnasium began as Laura Engelhardt’s school Rysensteen Gymnasium is a CAMPUS SCHOOL. Apart from for girls in 1881, but the school has been co-educational since Rysensteen’s main building from 1886, the school’s existing 1958. Today approximately 1000 students attend the school building stock also includes classrooms and well-equipped sci- and it employs around 100 people. The school offers anUPPER ence laboratories with plenty of space for practical experiments SECONDARY EDUCATIONAL PROGRAMME corresponding across the street in the Copenhagen Meatpacking District, whilst to the students’ 10th to 12th year in the Danish school system. all physical education takes place in DGI-byen, a large sports The school offers a range of specialized study programmes with- center just opposite the main building. in all faculties – science, humanities and social studies – as well as creative subjects such as music and drama. Rysensteen Gym- Rysensteen has an international educational programme, called nasium, like other Danish high schools, has a structure based on the GLOBAL CITIZENSHIP PROGRAMME, that encompasses student cohorts of approximately 30 students that are together all students and all courses at the school. The aim of the pro- in almost all courses all through their 3 years of high school. gramme is for our students to develop a sense of being responsi- ble world citizens along with acquiring the abilities to tackle the Rysensteen Gymnasium is situated in DOWNTOWN COPEN- challenges and seize the opportunities of the globalized world. HAGEN just a few minutes’ walk from the Central Station.
    [Show full text]
  • Københavnskommune Perfin
    Københavns Kommune Bruger Afdeling Adresse postnummer By Fig 04 Fig 04a Forsendelse Dato "Sundet" Social- og Sundhedsforvaltningen Anders Henriksens Gade 2 A 2300 København S 1 Br 03/07/1980 1. Socialkontor Bryggervangen 8 2100 København Ø 1 Kk 20/07/1967 1. Socialkontor Bryggervangen 8 2100 København Ø 1 Br 01/04/1975 Alderdomsforsørgelsen Kjøbenhavn N Nørre kreds 1 Br 13/04/1917 Alderdomsforsørgelsen Østre kreds Kjøbenhavn Ø 1 Br 05/11/1920 Alsgade Skole Københavns kommunale Skolevæsen Alsgade København V 1 Br 01/07/1939 Amagerbro Skole Københavns kommunale Skolevæsen Amagerfælledved 49 2300 København S 1 Br 03/02/1984 Amagerskolens Filial Københavns kommunale Skolevæsen Peter Vedelsgade 10 2300 København S 1 Br xx-xx-1986 Anvisningskontoret for daginstitutionspladser Vilhelm Thomsens alle 9 2500 Valby 1 Br 09/04/1973 Bedriftsundhedtjenesten for de ansatte ved Københavns kommune Københavns kommune Enghavevej 80 1. 2450 København NV 1 Br 17/12/1984 Bellahøj skole Københavns kommunale Skolevæsen Svenske lejren 18 2700 Brønshøj 1 Br 14/05/1946 Bidstrup skovdistrikt Skolevbej 40 4330 Hvalsø 1 Br 29/01/1985 Blegdammens Hospital Københavns Hospitalsvæsen Blegdamsvej 3 2100 København Ø 1 Pf 01/06/1954 Blegdamshospitalet Københavns Hospitalsvæsen 2200 København N 1 Bs 11/09/1959 Borgmester for Magistratens 2. Afdeling København V 1 Br 22/12/1948 Brandstationen Ambulancematereldepotet Københanvs Brandvæsen Hansstedvej 7 2500 Valby 1 Br xx-06-1985 Brønshøj Kirkegaard 2700 Brønhøj 1 Pb 14/06/1936 Børnehaven for spastisk lammede Jyllingevej 69
    [Show full text]