Samling Af Meddelelser Om Personer Og Familier Af Navnet Hvas”, Til Hvilket Det Foreliggende Arbejde Er Et Supplement
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
SAMLING AF MEDDELELSER OM PERSONER OG FAMILIER AF NAVNET HVAS AF F. HVASS SUPPLEMENT AF FRANTS JØRGEN HVASS SUPPLEMENT til VÆRKET: F. HVASS: Samling af Meddelelser om PERSONER OG FAMILIER AF NAVNET HVAS Af Frants Jørgen Hvass Løgumkloster Trykt i Skive Folkeblads Bogtrykkeri 1977 3 INDHOLD af HELE SUPPLEMENTET. Indledning Oversigt over slægtleddene og afsnitsinddelingen Afsnit I Etatsraad Frants Hvass og hans efterslægt (nr. 9 - 48) Oversigtsstamtavle nr. 1 Afsnit II Skibsted slægten Kapitel 1, Andreas Hvass og hans efterslægt (nr. 49 - 56) Kapitel 2, Michael Hvass og hans efterslægt (nr. 57 - 64) Oversigtsstamtavle nr. 2 Afsnit III Randrup slægten Hofjægermester Marcus Pauli Hvass (nr. 8) og hans efterslægt (nr. 65 - lo8) Oversigtsstamtavle nr. 3 Afsnit IV Provst Anders Hvass (nr. 5) og hans efterslægt (nr. Io9 - 676) Kapitel 1, Kastbjerg slægten (nr. Io9 - 217) Oversigtsstamtavle nr. 4 og 5 Kapitel 2, Hvass - Dige slægten (nr. 218 - 472) Oversigtsstamtavler nr. 6-11 Kapitel 3, Mette - Cathrine slægten (nr. 473 - 676) Oversigtsstamtavler nr. 12 - 16 Bilag, noter og kildehenvisninger. Personregister. A: Slægten. Personregister. B: Udenforstående. Oversigtsstamtavlerne nr. 1-16 indeholdes i et tillæg. 5 INDLEDNING Den ældste mand, der kendes i den slægt, der skal omhandles i det følgende, var borger i Skanderborg og hed Anders Jensen (nr. 1). Han var gift med Maren Terbensdatter, men nærmere oplysning om deres tilværelse og afstamning savnes. Deres søn var kapitelskriver i Aarhus Jens Andersen Hvass (2) - der som student deltog i forsvaret af København under svenskekrigen i 1658-59. En af hans sønner, Anders Hvass (nr. 3), blev provst i Serup og Lemming og far til sognepræst i Søndberg og Odby, Erik Christian Grave Hvass (nr. 4). En af dennes sønner, Frants Hvass (nr. 6) var teologisk kandidat, men blev ejer af Randrup gods. En anden søn var provst Anders Hvass (nr. 5). En søn af nr. 6 var Anders Nicolai Hvass (nr. 7), der blev herredsfoged i Bælum, og en anden, Marcus Pauli Hvass (nr. 8) blev legationssekretær og ejer af Randrup. Herredsfogeden havde fem sønner, hvoraf den ældste var etatsraad Frants Hvass (nr. 9) - min farfar. Fra legationssekretæren nedstammer ’’Randrup-slægten”. Min farfar Frants Hvass var på flere felter en meget virksom mand. Han var navnlig stærkt slægtsinteresseret og oprettede i årene fra 1885 til 1887 ’’Det Hvassiske Familiefideikommis” , hvis formål var at give slægten et økonomisk rygstød og: ”at give vore efterkomme re et fast sammenhold”. Og i årene fra 1861 til sin død i 189o sam lede og skrev han sit store personalhistoriske værk: ’’Samling af Meddelelser om Personer og Familier af Navnet Hvas”, til hvilket det foreliggende arbejde er et supplement. I indledningen til første del af sit værk skrev han blandt an det følgende: ”Det vilde være mig inderlig kjært, om Nogen af den Slægt, der skal afløse den nulevende, maatte finde sig opfordret til at ned- tegne Familiens Begivenheder for at levere dem som en Fortsættelse af det nærværende Arbeide til Efterkommerne. Jo mere de Baand og Minder holdes i Ære, der knytte den ene Slægtfølge til den anden, desto mere vilde udentvivl ogsaa Familiens enkelte Medlemmer finde en Tilfredsstillelse ved at tilhøre Slægten, og en desto større Opfordring vilde de udentvivl ogsaa finde til at bevare dens Ære og forøge dens Anseelse og igjennem den deres egen. Vi, der nu 6 udgjøre dens Medlemmer, vilde have været meget taknemlige, om vo re Forfædre havde efterladt os en Optegnelse om deres Familiefor bindelser og Nedstammelse. Lad dette være en Opfordring for vore Efterfølgere til ikke at glemme, hvad der paahviler dem.” I Fideikommissets stiftelsesdokument fastsattes det, at fidei- kommisformuen hvert år skulle forøges med en tredjedel af indtæg terne^ og at disse iøvrigt skulle tilfalde slægtens medlemmer efter en bestemt arvefølge. Denne gik i korthed ud på, at indtægterne i første række skulle tilfalde farfars egne efterkommere (afsnit i). Hvis de uddøde, skulle fideikommisset gå over til farfars brorsøn, dyrlæge Ernst Nicolai Hvass zs agnatiske descendens (afsnit II) og til hans farbror, hofjægermester Marcus Pauli Hvass's to sønner, jægermester Franciscus Tertius Hvass og cand.theol. Charles Hvass's agnatiske descendens (afsnit III). Såfremt også disse uddøde, skul le det overgå til efterkommerne af provst Anders Hvass (afsnit IV), broderen til farfars farfar. I stiftelsesdokumentet blev det tillige - for i påkommende til fælde at lette en eventuel udfindelse af de fjernere slægtsmed lemmer - gjort til en pligt for bestyreren af fideikommisset, at han tid efter anden og med passende mellemrum skulle indhente de fornødne oplysninger om fortsættelsen af den sidstnævnte gren af familien og at indføre en samlet oplysning derom i fideikommissets protokol. Por at opfylde denne pligt har min far, dommer Hans Henrik Hvass (12), der efter sin bror (lo), overretssagfører Anders Hvass's død i 1916 var den anden bestyrer af fideikommisset (skovrider Jens Hvass (16) er den tredje), foretaget en del undersøgelser, men han nåede ikke at få dem samlet til et afsluttet hele. Uden at ville prætendere at komme på højde med farfars udmærke de og i personalhistorisk interesserede kredse meget anerkendte værk har jeg ment at burde søge at efterkomme hans foran citerede opfordring, hvortil jeg da også er blevet opfordret af forskel lige familiemedlemmer (farfars værk vil i det følgende for nemheds skyld blive betegnet ved forkortelsen: Fam. Hvas, I-V). Men me dens han i sit værk har behandlet alle de slægter, der gennem ti derne har båret navnet Hvass, har jeg villet indskrænke mig til at behandle den slægt, hvortil jeg selv hører, nemlig efterkommer ne af den foran nævnte kapitelskriver i Aarhus, Jens Andersen Hvass. 7 Ved lov nr. 139 af 1. maj 1954 om familiefideikommissers over gang til fri ejendom blev fideikommisset ophævet - så at sige med et pennestrøg - og dets aktiver overgik til fri ejendom, kun med en vis hensyntagen til successorerne i første generation og en vis pligt til gravstedsvedligeholdelse. Hermed bortfaldt også den juridiske pligt for dets hidtidige nydere til fortsat at indhente oplysninger om efterkommerne af provst Anders Hvass. Men så me get stærkere må da farfars foranstående opfordring virke på hans efterkommere. Hans økonomiske værk, fideikommisset, er blevet op hævet. Men hans personalhistoriske værk bliver stående og bør for synes med de tilføjelser, som han har ønsket - og kan måske der igennem medvirke til at styrke det foran omtalte sammenhold. Uanset ophævelsen har jeg bestemt mig til fortsat at følge fidei- kommissets plan, således at hovedvægten lægges på behandlingen af fideikommissets principale linje, Frants Hvass og hans descendens, mens de subsidiære linjer behandles noget kortere, og provst Anders Hvass's efterkommere hovedsagelig kun meddeles i oversigt og til dels sporadisk. Under arbejdets gang er der sket en del ændringer i navnelov givningen (jfr. lov om personnavne, nr. 14o, 17. maj 1961 og den dertil knyttede litteratur), hvorefter der blandt andet kan fås bevilling til at føre et navn, der har været slægtsnavn for en af forældrene eller bedsteforældrene. Ændringen er - som det synes mig med rette - blevet kritiseret, dels fordi den ’’afsvækker den slægtsnavnetradition, der møjsommeligt er gennemført i forrige år hundrede”, dels fordi den vanskeliggør slægtsforskningen. Imidlertid indebærer denne udvikling - eller om man vil tilbage gang - en opfordring til så meget mere omhyggeligt at holde rede på den faktiske slægtsmæssige sammenhæng og må medføre, at det i visse tilfælde er nødvendigt at anføre også kognatisk descendens, der måske ellers efter hidtil gældende genealogiske principper ville have været udeladt. Mit arbejde, der med mangfoldige afbrydelser har stået på i en meget lang årrække, og som jeg nu gerne ville afslutte mens tid er uanset de mangler, det har, er opbygget dels på grundlag af opteg nelser m.m., efterladt af min far og af enkelte andre, dels på mi ne egne undersøgelser såvel på arkiverne som ved korrespondancer. Tillige har jeg i ret vidt omfang personligt indhentet oplysnin 8 ger ved besøg hos nulevende slægtninge. Muligvis er der herved opstået en vis uensartethed i omfanget af meddelelserne. Under udarbejdelsen har jeg bestræbt mig for - uden dog at vil le være upraktisk konsekvent - at følge den generationsvise opstil ling fremfor at benytte indrykningssystemet. Jeg har derved op ført den ældst kendte forfar, Anders Jensen, som første slægtled, hans søn, kapitelskriver Jens Andersen Hvass, som andet slægtled og således videre op mod nutiden. Oversigt over stoffet vil formentlig lettest kunne opnås ved an vendelse af oversigtsstamtavlerne. De er af tekniske grunde anbragt i et tillæg, der kan holdes åbnet til højre under læsningen. I stam tavlerne medtages dog kun de af de ældre slægtsmedlemmer, der er re levante for nærværende supplement. Om den øvrige del af slægten må der henvises til Fam. Hvas, I—V, se særligt stamtavle nr. XI, V side 162 ff. Men for yderligere at lette oversigten over slægten og for at læseren lettere kan finde de enkelte personer både i teksten og i oversigtsstamtavlerne, har jeg betegnet de enkelte slægtsmed lemmer med et nummer. Disse numre, der kun gælder for nærværende supplement, ikke for de første fem dele, begynder med Anders Jensen som nr. 1 og fort sætter med hans søn, kapitelskriveren som nr. 2, dennes ældste søn, Anders Hvass, som nr. 3, og sønnesønnen, Erik Christian Grave Hvass som nr. 4. Når denne række forfædre tillige anbringes øverst på alle oversigtsstamtavlerne, har man hele tiden den bagudgående fæl leslinje for øje. Efter Erik Christian Grave Hvass skiller linjerne i efterslægt en sig ud fra hinanden. Men numrene har jeg ladet følge dé enkelte linjer. Den ældste i nærværende arbejde omhandlede søn af Erik Chri stian Grave Hvass, provst Anders Hvass, har fået nr. 5. Men heref ter følger numrene efterkommerne af nr. 6, Frants Hvass, d.v.s. af snit I op til nutiden; derefter får afsnit II og de følgende afsnit de næste numre.