Kollektiv Trafik I København

Geografisk Orientering Tema: Kollektiv trafik i København

Tidsskrift for Geografforbundet April 2011 · 41. årgang · Nr. 2 Geografisk Orientering Geografforbundets medlemsblad Medlemskontingent for 2010-2011: Indhold Almindeligt medlemskab: 300 kr. Familie (par): 400 kr. Studerende: 150 kr. Redaktionens forord: Kollektiv trafik i København...... 51 Institutioner, skoler: 450 kr.

Henvendelse om medlemskab/abonnement mv.: Geografforlaget, Filosofgangen 24, 5000 Odense C Leder: Fremtidens naturfag i folkeskolen 6344 1683, Fax 6344 1697 - naturfaglig dannelse...... 53 e-mail: [email protected] Hjemmeside: www.geografforbundet.dk

Redaktion * Kollektiv trafik...... 56 Ansvarshavende redaktør og annoncetegning: Af Per Homann Jespersen Maja Enghave, 3025 2013 Gamlevældevej 42, 3760 Gudhjem e-mail: [email protected] Månedens link...... 59 Henning Strand, 3324 0737 Mette Starch Truelsen, 4921 6021 Leif Tang Lassen, 2675 0097 Helle Askgaard, 3583 6967 * Kollektiv trafik i København...... 60 Sonja Salminen, 8613 1417

Af Søren Elle Anmelderredaktør: Hans M. Christensen, Overbyvej 1, 6000 Kolding 7553 9162 / 2148 0386 * Jernbanen er rygraden i den kollektive trafik...... 66. e-mail: [email protected] Af Merete Thorøe Deadline er den 1. i ulige måneder. GO udkommer midt i årets lige måneder. * Nu går metrobyggeriet i gang...... 74 Geografforbundets Styrelse Formand: Erik Sjerslev Rasmussen, Af Kåre Møller Madsen Sortbærvej 53, 8600 Silkeborg, 8684 5058 e-mail: [email protected]

Næstformand: Ditte Marie Pagaard, 2462 9099 * Busdriften i Storkøbenhavn - status og udviklingsplaner... 78 Af Torsten Rasmussen Kasserer: Per Watt Boolsen, Lindegårdsvej 13 C, 3520 Farum, 4495 4157 Giro (kontingent): 3178048 * Cyklen og den kollektive trafik...... 86 Kursusudvalg: Af Jung Heidi Moeslund Formand: Frede Sørensen, 9884 3496 e-mail: [email protected] Lise Rosenberg, 4364 1319 / 2239 7777 Peter Aaen, 9834 1434 På udebane - byvandring som undervisningsform...... 90 Nikolaj Charles Bunniss, 5353 9335

Af Paul Hartvigson Fagudvalg: Formand: Henning Lehmann, 3871 2640 e-mail: [email protected] Ditte Marie Pagaard, 2462 9099 Ind med 4-toget ...... 96 Jeanne Grage, 2390 1966 Af Paul Hartvigson Forlagsbestyrelse: Formand: Per Nordby Jensen, 6478 1998 e-mail: [email protected] Fra Fagudvalget: PISA Erik Sjerslev Rasmussen, 8684 5058 Annette Knudsen, 8685 4566 – hvem hvad hvor, men ikke mindst hvorfor...... 106 Pernille Jørgensen, 5416 6210 Henriette Lanter-Mortensen, 4426 2261 Jørn Asmussen, 6484 2408 GO-skolekonkurrence for landets folkeskoleelever...... 109 Bo Hildebrandt, 5943 9143 Regional kontaktperson: Lise Rosenberg, 4364 1319 / 2239 7777 Anmeldelser...... 110 e-mail: [email protected]

Annoncepriser: 1/1 side: 2.000 kr. 1/2 side: 1.000 kr. Temaartikler er markeret med * Andre formater: 500 kr. Se endvidere annoncearket på hjemmesiden

Forside: Københavns Metro blev i både 2008 og 2010 kåret til ’Verdens Kode til registrering på forbundets hjemmeside: Bedste Metro’. Foto: Peter Sørensen. 1971GO2008. Bagside: Bussernes rejsehastighed og regularitet kan øges gennem øget Layout og ombrydning: Ivan Jacobsen, 7473 8637 / 2022 8637 grad af busprioritering. Foto: Movia/Anders Thulin. Tryk: BB Offset. Oplag: 3500 ISSN 0105-4848

50 GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 2 April 2011

Redaktionens forord: Kollektiv trafik i København Fremtiden larmer i København. Trafikken er mange steder omlagt, og bilkøerne forlæn- ges, mens busserne og cyklisterne må sno sig. Der bores og bygges dag og nat. I nogle kvarterer hæmmer det folks koncentrationsevne i dagens timer og i andre deres natte- søvn. Det er metroens udvidelse, der sætter sine spor. Den er planlagt at være afsluttet i 2018, og indtil da er intet, som det plejer i bybilledet. Det vil det heller ikke være herefter. Kommunens overordnede trafikpolitiske målsætning i Kommuneplan 2009 lyder: Mindst 1/3 cykeltrafik, mindst 1/3 kollektiv trafik og højst 1/3 biltrafik. En ambitiøs målsætning, som det nok vil være svært at nå. I dette nummer af Geografisk Orientering har vi sat fokus på den kollektive trafik. I den indledende artikel, gøres der bl.a. rede for, hvordan forskellige storbyer i verden forsøger at begrænse den private bilisme. Med pisk, gulerod, eller med begge dele. Derefter kan man læse om, hvorledes Københavns Kommune forsøger at løse byens trafikale problemer, og afslutningsvis får de forskellige transportmidler ordet for at give deres bud på, hvordan fremtiden ser ud, for tog, metro, busser og cykler.

Henning Strand, Mette Starch Truelsen og Helle Askgaard

GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 2 51 Rettelse Morten Eriksen, Munkebo Lokalhistoriske Arkiv gjorde redaktionen bekendt med forkert foto anvendt i artiklen Munkebo – fra landsby til industriby GO6 2010 s. 752 (fig. 2). Fejlen er rettet i den tilhørende netversion, og korrekt foto med tilhørende tekst vises hermed.

Figur 2. Det idylliske Munkebo i 1950'erne. Ankerbroen foran kroen er nu væk. Foto: Munkebo Lokalhisto- riske Arkiv.

FLYTTEMEDDELELSE Fra den 1. maj 2011 flytter Geografforlaget og Geografforbundets sekretariat fra Odense til København. Vores nye adresse er: Anker Heegaards Gade 2, 3 tv. 1572 København V

52 GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 2 December 2010 Leder

Fremtidens naturfag i folkeskolen – naturfaglig dannelse

Afgangsprøver i geografi der som sin opgave har at un- dret de tre naturfaglige forenin- og biologi dersøge fordele og ulemper ved ger for folkeskolen til i fællesskab Personligt er jeg af den opfat- en større fremtidig integration af at etablere en konference. telse, at den største landvinding naturfagene på 7.-9. klassetrin. En sådan konference kunne inden for undervisning i geografi Arbejdsgruppen skal undersø- bl.a. passende behandle spørgs- og biologi er genindførsel af af- ge mulighederne for at etablere målene vedr. naturfagene i fol- gangsprøver i de to fag i folkesko- et større samspil mellem natur- keskolen: len. Med folkeskoleloven af 1975 fagene på folkeskolens 7., 8. og 9. • Enkeltfag med større samar- forsvandt de to fags afgangsprøve klassetrin. bejde eller ét fag? eller eksamen, som det dengang • Hvad med afgangsprøven? var formuleret [1]. Geografforbundet er blevet bedt • Opstille og diskutere forskelli- Det skal lige nævnes, at fy- om at fremkomme med sine syns- ge modeller (for undervisning sik/kemi i alle årene har haft og punkter i denne sammenhæng. og afgangsprøve). stadig har en velfungerende og Vort materiale skal afleveres se- • Opstille fordele og ulemper tidssvarende afgangsprøve. nest den 2. september 2011. Na- ved de enkelte modeller. turligvis vil vi fremkomme med • Hvilke forudsætninger kræver Der er i tiden mange tiltag og vore synspunkter. de enkelte modeller? rygter om fremtidens naturfag i Her i opstartsfasen er spørgs- folkeskolen målet om dette tiltag bør stå En sådan konference deltager vi ATV – Akademiet for de Tekni- alene? gerne i. Et planlægningsmøde af- ske Videnskabers tænketank har Ses der på arbejdsgruppens holdes den 29. marts 2011. afholdt konference om ”Science sammensætning, er spørgsmå- i skolen – mulighed for en ny be- let, om ikke forskere inden for Erik Sjerslev Rasmussen gyndelse”, hvor de bl.a. anbefaler det fagdidaktiske område om- Formand Geografforbundet natur/teknik afløst af Science i 1.- handlende naturfagsdidaktik 6. klasse fra 2013. Desuden skal bør inddrages. Science fra 2015 afløse biologi, geografi, fysik/kemi i overbyg- Naturfaglig dannelse Noter ningen [2]! Endelig er det vel heller ikke uvæ- [1] Se Geografisk Orientering nr. sentligt, hvad Dansk Industri me- 4 2010 side 628-632. Fælles Mål 2009 lægger op til ner. Det er trods alt her og i hånd- [2] Se Geografisk Orientering et større samarbejde mellem fa- værkssektoren forhåbentligt, at nr. 4 2010 side 680. gene. Og undervisningsministe- en stor del af fremtidens danskere [3] NTS-centeret se hvad det er riet har et forsøg løbende i nogle skal finde deres beskæftigelse. I fx i Geografisk Orientering nr. folkeskoler, der går ud på at for- denne sammenhæng er det vig- 5 2010 side 740-741 eller www. søge med en fælles naturfaglig tigt, at fremtidens erhvervsaktive nts-centeret.dk. afgangsprøve i folkeskolens 9. år- har en afklaret holdning til na- gang. Samtidig tales der allerede turfaglig dannelse inkl. en geo- nu om nye fælles mål. grafisk omverdensforståelse.

NTS-centeret [3] har nedsat en Foreningen af naturfagslærere arbejdsgruppe, Naturfag i Tiden, ved Læreruddannelsen har opfor-

GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 2 53 Forårets udgivelser fra Geografforlaget! Læs mere og se udgivelses planer på www.geografforlaget.dk Her kan du også tilmelde dig vores nyhedsbrev, så du løbende kan holde dig ajour med vores nye læremidler.

NATUR/TEKNIK 1.-6. KLASSE Xplore Natur/teknik Opbygget med progression til Xplore til overbygningen. Systemet består af elevbøger, e-bøger, elevhæfter og lærerhåndbøger.

NATURFAG 7.-9. KLASSE Xplore Geograﬁ, Xplore Biologi og Xplore Fysik/kemi Naturfagssystemer med progression og mulighed for tværfagligt samarbejde. Systemerne er opbygget med en lettilgængelig tekst og et unikt visuelt layout. Til hver elevbog hører en e-bog, elevhæfte og lærerhåndbog.

54 GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 2 ForåretsForårets udgivelserudgivelser frafra Geografforlaget!Geografforlaget! Læs mere og se udgivelses planer på www.geografforlaget.dk DIGITALT ATLAS Her kan du også tilmelde 4.-9. KLASSE OG ATLAS dig vores nyheds brev, GYMNASIET 0.-3. KLASSE GOatlas Basis så du løbende kan holde Elevens atlas, der Den digitale kort samling dig ajour med vores nye præsenterer verden i GOatlas Basis er målrettet læremidler. kort. 4.-9. klasse og gymnasiet. GO Atlas til indskolingen GOatlas Basis er integreret er rigt illustreret med med vores trykte atlas og kort, fotos og tegninger, giver lærere og elever de således at det kan an- grundlæggende redskaber vendes til under visning til at læse og arbejde med NATUR/TEKNIK 1.-6. KLASSE af børn, der endnu ikke kort. Kortene er opbygget Xplore Natur/teknik har lært at læse. Atlasset udkommer også som e-atlas, i lag, indeholder zoom- Opbygget med progression til Xplore til overbygningen. Systemet der tilbyder udvidede digitale ressourcer som animationer, funktion og kan bruges på består af elevbøger, e-bøger, elevhæfter og lærerhåndbøger. ekstra billeder og øvelser. inter aktive tavler.

NATUR/TEKNIK 1.-6. KLASSE Undersøg NATURFAG 7.-9. KLASSE Emneserie til natur/teknik, der tilgodeser faglig læsning og Xplore Geograﬁ, Xplore Biologi og Xplore Fysik/kemi GEOGRAFI TIL LÆRERE introducerer eleverne for naturfaglige emner gennem samtale, Naturfagssystemer med progression og mulighed for tværfagligt samarbejde. Systemerne er Geograﬁundervisning eksperimenter og undersøgelser. Hver elevbog udkommer opbygget med en lettilgængelig tekst og et unikt visuelt layout. Til hver elevbog hører en e-bog, – Fagdidaktisk grundbog også som e-bog med udvidede digitale ressourcer. elevhæfte og lærerhåndbog. Til lærere og lærerstuderende. I foråret udkommer de nye elevbøger til 3.-4. klasse.

www.geografforlaget.dk GEOGRAFISK ORIENTERING 2011Lærernes NR. 2 forlag55 Kollektiv trafik Af Per Homann Jespersen

Den kollektive trafik er nødvendig for at sikre en høj mobilitet i og omkring de større byer, nødvendig for at undgå trængselsproblemer omkring byerne og nødvendig hvis ikke restriktioner på klimagasudslip skal reducere vores mobilitet drastisk i de kommende årtier. Der er bred politisk enighed om, at den kollektive trafik skal tage en større del af persontransporten, ikke mindst i hovedstadsområdet. Der bliver investeret i jernbanesignaler og togskinner, men organisationen omkring den kollektive trafik skal også ændres, hvis målene for den kollektive trafik skal nås.

Byens mobilitet – og til, at man kan transportere Så der bliver mindre plads til et En by er karakteriseret ved en personer og varer til og fra disse større mobilitetsbehov. høj fysisk mobilitet. Personer og fysiske steder (i det følgende kal- varer bevæger sig i stor mængde det trafikarealet). Arealefficient mobilitet ind i, ud af og rundt i byerne. En Byens arealer er efterspurgte Fokus må derfor flyttes til, hvor- by har en høj koncentration af og derfor også dyrere end andre dan vi kan udnytte det forhån- arbejdspladser, af indkøbsmulig- arealer. Trafikarealet er fælles- denværende trafikareal i byerne heder, af fritidstilbud som folk areal, som tager plads fra byens bedre – hvordan kan vi få en mere skal kunne komme til og fra. En ’nyttige’ funktioner. Det er ikke arealefficient mobilitet. For ikke by har en høj befolkningskon- nemt at udvide trafikarealet i by- alle trafikformer er lige gode til at centration. Den skal forsynes erne, fordi det går ud over andre udnytte den forhåndenværende med varer, og den skal kunne funktioner. ’Løsningen’ på beho- plads. I fig. 1 er vist resultaterne af komme af med sine affaldspro- vet for mere trafikareal hedder en engelsk undersøgelse af plads- dukter. I en by er der en fysisk derfor ofte at bygge trafikanlæg forbruget per passager transpor- nærhed mellem indbyggere, virk- i flere etager over jorden (veje, teret. De viser fx, at en bilpassager somheder og institutioner som parkeringshuse) eller at grave bruger fem gange så meget plads muliggør hurtigere og/eller mere trafikanlæg ned i jorden (metro, som en cyklist og 9 gange så me- komplekse beslutninger via fysi- vejtunneler). Problemet ved de get som en buspassager. ske møder, hvad enten det drejer overjordiske løsninger er, at de For at øge mobiliteten er der sig om køb og salg eller politiske ofte har en meget negativ effekt altså god grund til at omlægge beslutninger – derfor lokaliserer på bymiljøet, og ved de under- bytrafikken i retning af mere cy- betydningsfulde virksomheder jordiske løsninger at de er meget kel- og gang- og mere kollektiv og institutioner sig i byerne. kostbare. trafik og at dedikere en større Byernes stofskifte med omgi- Den historiske udvikling i de andel af trafikarealet til disse velserne og deres egen effektive senere årtier i Danmark og Vest- transportformer. interne stofudveksling er deres europa har betydet en reduktion Da Københavns kommune i raison d’être. En by, der ikke kan af trafikarealet, fordi der har væ- 2008 omlagde trafikken på Nør- levere og udvikle en høj mobili- ret et pres fra byernes befolkning. rebrogade var det netop et fokus: tet, vil uvægerligt stagnere. Mange af de mindre veje i bolig- På gaden var forholdet mellem kvarterer er blevet fredeliggjort cyklister, buspassagerer og bil- Mobilitet og areal med vejbump og andre forhin- passagerer ca. 2:2:1, mens areal- Men en by er også karakteriseret dringer, som gør, at de kun bruges forbruget til biler var det største. ved, at arealet er begrænset. Hvis af trafik med ærinde lokalt og Ved at reducere biltrafikken har den fysiske nærhed i byens inter- ikke kan bruges som gennemkør- man - ud over at skabe et bedre ne stofudveksling skal udnyttes, selsveje. Centrale veje bliver gjort bymiljø - også kunnet skabe en skal byens funktioner være fysisk til gågader. Pladser og torve der højere mobilitet – bredere cykel- koncentreret. Så på det samme har været brugt til trafikafvikling stier og (lidt) hurtigere busser. areal skal der være plads til folks bliver i stigende grad inddraget til I det hele taget er det en ten- boliger, til virksomheder, til in- rekreative formål som udendørs dens, at jo større en by er, desto stitutioner, til rekreative områder caféliv, legepladser og lignende mindre relativ betydning har tra-

56 GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 2 fikken i passagerbil. Hvis man bor som argument for udvidelse af sigt bidrage til byspredning, idet uden for Paris eller London og vejkapaciteten. Når vi taler om folk og virksomheder vil lokali- arbejder i byen, er det de færreste, hovedstadsområdet, skal man sere sig længere væk fra byen. Og der forsøger sig med at pendle i imidlertid være opmærksom på, byspredning vil give mere trans- egen bil. I København ankom- at den potentielle efterspørgsel port og også gøre det vanskeligere mer de fleste til deres arbejds- efter plads på vejene er meget at tilfredsstille transportbehovet plads på cykel, flere end i egen større end udbuddet, og at den med kollektiv trafik. bil og kollektiv trafik. ekstra vejkapacitet hurtigt vil Trængslen på vejene er et blive udnyttet, og nye træng- Kollektiv trafiks rolle fremtrædende emne i den of- selsproblemer vil opstå. Tilmed Den kollektive trafik har princi- fentlige debat, og opgørelser over vil denne nye infrastruktur dels pielt to forskellige hovedformål: tidstab og økonomiske omkost- tage passagerer fra den kollek- at give en effektiv transport og ninger herved er hyppigt brugt tive trafik og dels på lidt længere at give en vis lighed i forhold til mobilitet. Transportmiddel Arealforbrug (m2 Arealforbrug relativt Den effektive transport dre- pr. person) til bil på bygade jer sig om, at kollektiv trafik kan Fodgænger 0,7 57 have fordel i forhold til økonomi, miljø og/eller pladsforbrug - ikke Cykel 7, 5 5,1 nødvendigvis alle tre. Motorcykel 17 2,3 Det andet formål – det sociale – drejer sig om, at også personer, Bil på bygade 38 1,0 der ikke disponerer over en bil Bil på motorvej 45 0,9 skal have muligheder for en vis mobilitet. Det betyder, at vi også Bus (55 sæder) 4,4 8,8 har kollektiv trafik, der hverken Letbane (150 sæder) 1,9 21 er økonomisk eller miljømæssig Letbane (250 sæder) 1,4 27 forsvarlig sammenlignet med personbilen. Metro 2,1 18 I hovedstadsområdet bidrager den kollektive trafik i høj grad til Figur 1: Arealforbrug pr. person/passager i forskellige transportmidler. en mere effektiv transport. Den Tallene er baseret på 1,1 passager pr. motorcykel, 1,5 passagerer pr. bil og står for ca. halvdelen af pend- 80 % belægningsgrad i kollektiv transport. Undersøgelsen er engelsk, så lingsturene, og var den der ikke, cyklisters arealforbrug er næppe overførbart til danske forhold. ville der være brug for en enorm Kilde: McNulty, K. 1999, The Impact of the Mass Use of Motor Cars on udvidelse af vejkapaciteten, og Lifestyle and Land Use. Glastonbury, UK. trafikken ville alligevel gå i stå i

Figur 2. Forskellige transportmidlers arealforbrug. Kilde: Fra plakat i Münster, Tyskland.

GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 2 57 Figur 3. Los Angeles havde et kollektivt transportsystem med bl.a. sporvogne, men besluttede midt i forrige århundrede at satse på passagerbilen som eneste transportmiddel. Trængselsproblemer blev besvaret med motor- vejsudvidelser. Resultatet har været, at trafikanlæg optager cirka halvdelen af arealet i de centrale bydele. Samti- dig er Los Angeles den storby i USA, der har det største trængselsproblem, og hvor der spildes mest tid i trafikken. I de sidste tyve år har byen skiftet strategi og prøver nu at opbygge et kollektivt trafiksystem med busser og metro. Den byspredning, som har fundet sted, gør det imidlertid vanskeligt at etablere et net, der er tilstrækkelig finmasket til at udgøre et godt alternativ. Foto: Per Homann Jespersen. København og omegn, fordi vej- samt at gøre disse mere energi- og af deres biler på. At hæve pri- kapaciteten her ikke kan udvides drivhusgaseffektive. sen på at transportere sig i bil er væsentligt. mere effektivt, og det ligger også Der vil i de kommende år Hvordan overflytte til den i trafikaftalen fra 2009, at det være behov for at udvide den kollektive trafik? skal være dyrere at køre i bil, spe- kollektive trafik væsentligt, både Personbilen har en særlig attrak- cielt hvor der er gode muligheder som bidrag til at reducere trans- tion som delvis kan forklares ved for at bruge kollektiv transport. portens klimabelastning og for dens funktionalitet – den kører, Men som bekendt har det vist sig at løse trængselsproblemer om- når man har brug for det, og den vanskeligt at finde en teknisk/or- kring de store byer. Dette er der kører fra dør til dør. ganisatorisk løsning på opkræv- også en bred politisk enighed om, Men bilen er også et friheds- ning af en kilometerafgift. som det blev demonstreret i det symbol, et rekreativt område, et I almindelighed er den kol- brede trafikforlig fra januar 2009, statussymbol, som gør det at få lektive trafik langsommere end hvor ca. to tredjedele af investe- bilejere til at bruge den kollektive den individuelle biltrafik, især ringerne i perioden frem til 2020 trafik til en vanskelig opgave. når man ser på transporttiden vil gå til kollektiv transport. Mål- At overflytte til den kollektive dør til dør. Men som vi bl.a. så, da sætningen er, at den kollektive trafik er imidlertid ikke nødven- Storebæltsforbindelsen blev åb- transport skal fordoble sit pas- digvis et spørgsmål om at få folk net, var den i stand til at tiltrække sagertal frem til 2030. til at opgive bilejerskab, men om nye rejsende bl.a. på grund af Set med klimabriller er det at få dem til at bruge den kol- hastigheden. mest hensigtsmæssigt, at denne lektive trafik, hvor det er muligt Den kollektive trafik kan ge- udvikling af den kollektive trafik og praktisk. nerelt gøres hurtigere. På skinner sker i hovedstadsområdet, i det Lidt skematisk kan man sige, er det åbenbart, at hurtige tog er østjyske bybånd mellem Kolding at konkurrencefladen mellem mere attraktive end langsomme, og Randers, i og omkring de større kollektiv trafik og personbilen og trafikforliget fra 2009 inde- provinsbyer samt i Intercity-tra- kan beskrives med tre parametre: holder adskillige investeringer fikken. Det er her, hvor der er et pris, hastighed og kvalitet. i skinner og signaler, som vil passagerpotentiale til at udnytte Prisinstrumentet kan bruges give højere hastigheder og bedre den kollektive trafiks overlegen- to veje – man kan gøre det bil- muligheder for at holde kørepla- hed i forhold til personbilen, når ligere at køre i kollektiv trafik nerne. vi ser på drivhusgasudslip. og dyrere at køre i bil. At gøre I byerne vil etableringen af De fleste andre steder i landet den kollektive trafik billigere er flere busbaner ikke alene være vil det formentlig være mest hen- ikke et specielt effektivt middel en måde at øge mobiliteten på sigtsmæssigt at fremme en bedre – erfaringer og analyser viser, at ved at udnytte bussernes større udnyttelse af passagerbilerne det er en dyr måde at få folk ud arealefficiens, men også gøre

58 GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 2 Figur 4. MOVIA har udarbejdet et forslag om at lade busserne bruge motorvejenes nødspor til at lave direkte og hurtig buskørsel mellem sjællandske provinsbyer og Københavnsområdet. En bus vil have lige så mange passagerer som en kilometer dobbeltsporet motorvej i myldretiden. Ideen med nødspor er indtil videre lagt i mølpose. Kilde: MOVIA. busserne hurtigere end bilerne i mellem operatørerne, eksisterer SJ, Arriva og DSB-First, og som myldretidstrafikken. der kun en institution til kon- også indkøber bustrafik. Bl.a. har Endelig er der også mange mu- fliktløsning, nemlig det såkaldte Skånetrafikken udviklet nogle af ligheder for at gøre den kollektive direktørmøde mellem direktø- de koncepter for udlicitering af trafik kvalitativt bedre og tilpasse rerne for DSB, Movia, Metroen bustrafik, hvor operatøren tje- den til kundernes behov. Den har og Trafikstyrelsen. ner hele billetindtægten og der- i forvejen fordelen af, at man ikke Hvis ambitionerne om en høj for har stærke incitamenter for skal koncentrere sig om trafik- vækst i den kollektive transport at tiltrække flere passagerer – en ken og dermed kan bruge tiden skal opfyldes, vil det formodent- model som forsigtigt er ved at til andre formål. Men kvaliteten lig være nødvendigt med en blive afprøvet i Danmark. kan forbedres på mange andre meget klarere kundeorientering En sådan fælles regionalt fun- områder: komfort, bedre sam- i det samlede kollektive trafiksy- deret trafikkøberfunktion kunne menhæng i trafiksystemet (fær- stem. De enkelte trafikselskaber være en model også for hoved- re skift, kortere ventetid), højere hører selvfølgelig efter, hvad de- stadsregionen. I kombination frekvens, større regularitet etc. res kunder siger, men ansvaret for med investeringerne i nye sig- sammenhængen i systemet er der naler til hele jernbanenettet og Udfordringer for den kol- ikke nogen, der påtager sig, og det ny skinner til Ringsted, Holbæk lektive trafik i hovedstads- er en klar mangel, hvis der skal og Rødby, en citymetroring og området etableres et effektivt og attraktivt formodentlig en letbane langs Den kollektive trafik i hoved- kollektivt trafiksystem. ring 3, så vil vi omkring 2020 stadsområdet har et væld af ak- Der er derfor brug for en orga- kunne have et moderne, hurtigt, tører. På operatørsiden er det bl.a. nisatorisk reform, hvor der er en effektivt og miljø- og klimaven- DSB inklusive S-tog, Movia, Me- overordnet myndighed, der påta- ligt kollektivt transportsystem i troen og DSB-First, og derudover ger sig det strategiske ansvar, og hovedstadsområdet. spiller BaneDanmark som infra- som har de tilhørende beføjelser strukturejer på skinnerne og Tra- i forhold til aktørerne i den kol- Per Homann Jespersen er lektor i fikstyrelsen som sektoransvarlig lektive trafik. Man behøver ikke trafikplanlægning og trafikpolitik. myndighed en vigtig rolle. at se så langt væk for at finde Flux – Center for Transportforsk- Der eksisterer et fælles billetsy- inspiration. Region Skåne etab- ning. Institut for miljø, samfund stem og en fælles billetprisstruk- lerede for femten år siden Skåne- og rumlig forandring (ENSPAC), tur. Men der findes fx ikke en for- trafikken, der køber togtrafik fra Roskilde Universitet. mel koordination af køreplaner, og der findes ikke noget fælles trafikinformationssystem til passagererne. Når der er uenigheder Månedens link: www.trm.dk

GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 2 59 Kollektiv trafik i København Af Søren Elle

I år 2011 er København en lille storby med vokseværk. Takket være bl.a. mange års indsats med byfornyelse, kvarterløft og byudvikling er København blevet et meget attraktivt sted at bo. Byen giver nu de unge børnefamilier så gode livsvilkår, at rigtig mange vælger at blive boende, også efter at uddannelsen er afsluttet, og efter at børnene er kommet til. For tiden øges befolkningstallet med mindst 1000 nye indbyggere pr. måned, og i år 2025 forventes København at have 60.000 flere indbyggere end i dag. Denne udvikling danner baggrund for, at København nu i modsætning til i 1990’erne er en økonomisk velfunderet by med overskud til et relativt stort anlægsbudget. Det er der også brug for, da befolkningsvæksten stiller store krav til både anlæg og drift af bl.a. skoler og børneinstitutioner. København vokser, trafik- og gerne øges, trods de stigende mest muligt. Byen skal ikke druk- ken øges trafikmængder. ne i biltrafik, selvom flere har bil. Befolkningsvæksten og et vok- Bilejerskabet i Københavns Kom- sende antal arbejdspladser med- I København har der i årtier været mune er lavt, sammenlignet med fører store trafikale udfordringer. en bemærkelsesværdig enighed omegnskommunerne, de store Hvis storbyen fortsat skal være om, at trafikvæksten primært provinsbyer i Danmark og med attraktiv for både befolkningen skal fordeles på cykeltrafikken og de andre store byer i Norden. Men og erhvervslivet, skal tilgænge- den kollektive trafik, mens væk- med den stigende velstand øges ligheden og mobiliteten bevares sten i biltrafikken skal begrænses bilmængden også i København, og biltrafikken i byens gader er siden midten af 1990’erne steget støt med ca. 1 % pr. år.

Mindst 1/3 cykeltrafik, mindst 1/3 kollektiv trafik og højst 1/3 biltrafik Sådan lyder kommunens overordnede trafikpolitiske målsæt- ning i Kommuneplan 2009. Det er en ambitiøs målsætning, som bliver vanskelig at opfylde med de midler, kommunen har til rå- dighed i dag. København vil gerne have vækst, men det skal være grøn vækst med en bæredygtig fordeling på transportmidler. Erfaringen viser, at det er nød- vendigt at anvende både pisk og gulerod for at styre fordelingen på transportmidler i den rigtige retning. Figur 1. København overvejes bl.a. udbygget gennem udvikling af en helt ny bydel i Nordhavn. Foto: Københavns Kommune.

60 GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 2 Pisken er i denne sammenhæng restriktioner for biltrafikken som fx parkeringsrestriktioner og par- keringstakster. Gulerødderne er udbygning af cykelsystemet og af den kollektive trafik. Men for at målet om at være en attraktiv storby skal kunne nås, skal der være balance i tingene. Hvis pisken tager overhånd i forhold til gulerødderne, falder den samlede tilgængelighed og mobilitet, og både erhvervsliv og borgere vil tøve med at slå sig ned i Køben- havn. Omvendt er gulerødder alene ikke nok. Erfaringerne har vist, at udbygning af alternativer Figur 2. Cyklen er københavnernes foretrukne transportmiddel. Over til bilen ikke er nok til at flytte bi- halvdelen cykler på arbejde i København. Foto: Københavns Kommune. listerne over i mere bæredygtige transportformer. Københavns Kommune har i mange år arbejdet målbevidst med udbygninger af systemet af cykelstier langs alle større veje, med bedre parkeringsforhold for cyklisterne både i gamle og nye byområder og med anlæg af am- bitiøse genveje for cyklisterne i form af broer over de største barrierer i byen, og herunder især over havneløbet og nogle af de helt store trafikårer. Det har væ- ret en enestående succes internationalt set. Antallet af cyklister i byen er fordoblet på 30 år. De mest befær- Figur 3. Metroens 1. etape - på søjler gennem Ørestad - her dede af de cykelstier, der blev an- ved DR-byen. Foto: Metroselskabet/Peter Sørensen. lagt i 1980’erne, skal nu udvides i bredden på grund af problemer med kapacitet og fremkommelighed på cykelstierne. Københav- nerne har taget cyklen til sig som det i nogle sammenhænge helt dominerende transportmiddel. 60 % af københavnerne cykler på arbejde – hvis arbejdspladsen ligger i København. Målet er nu at få endnu flere af de pendlere, der krydser kommunegrænsen (enten ind eller ud), til at benytte cykel, også på de lidt læn- gere ture.

Den kollektive trafik – et kort tilbageblik Fra at være en sporvogns- og cy- Figur 4. Metroen benyttes nu af 50 mio. passagerer pr. år. Foto: Metrosel- kelby i 1950’erne udviklede Kø- skabet/Peter Sørensen.

GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 2 61 med at bore tunneler gennem københavnerkalken 30 m under overfladen kunne den første strækning åbnes i 2002, kun 2 år efter åbningen af Øresundsfor- bindelsen. Et par år senere kunne forlængelsen til Vanløse åbnes og efter yderligere et par år den anden metrogren på Amager – langs Østamagers kyst ad Amagerba- nens gamle tracé til lufthavnen i Kastrup. København havde fået sin bybane, et halvt århundrede efter at de første planer var klar.

Metroen i dag I den nye bydel Ørestad kører metroen på søjler, og gennem de centrale bydele føres den gennem borede tunneler. Stationerne ligger med ca. 1 kilometers mellemrum under centrale plads- dannelser i de enkelte bydele. De ca. 25 m dybe tunnelstationer er udformet som lyse, åbne hal- ler med fuldt overblik over per- Figur 5. Med blå er vist metroens første etaper: de eksisterende linjer mellem ron og alle rulletrapper. Også det Vanløse og Kastrup hhv. Ørestad. Med rødt er vist de øvrige baner i Køben- overjordiske trafikknudepunkt havn. Med sort den kommende metroring.. Kilde: Københavns Kommune. Flintholm Station er udformet benhavn sig gradvist op gennem og en højbro – og for både biler med fuld transparens og fuldt anden halvdel af 1900-tallet til og tog. overblik som målsætning. Her en bus- og bilby. Desuden an- Fremsynede planlæggere kun- krydses S-ringbanen i niveau af lagdes der stadigt længere for- ne nu pludselig øjne en helt ny to lange broer med S-banen mod stadsbaner i form af S-tog ude i mulighed for at løse op for stor- Frederikssund og metroen mod ”fingrene”, i retning af de gamle byens trafikale forstoppelse. Med Vanløse. købstæder som Køge, Roskilde, Øresundsforbindelsen tværs over Københavnerne har taget det Frederikssund og Hillerød. Både Amager kunne der skabes en ny nye transportmiddel til sig. Ef- før og efter nedlæggelsen af den indgang til Københavns centra- ter en lidt forsigtig start bruger sidste sporvognslinje i 1972 dis- le dele sydfra, hen over Amager 50 mio. passagerer pr. år nu me- kuterede kommunen med staten, fælled. Langs den nye indgang troen. Der er sikkert ikke mange, hvordan den kollektive trafik kunne der anlægges en helt ny der i dag spekulerer på, hvordan centralt i storbyen kunne effek- bydel, Ørestad, og indtægterne vi fik råd til dette luksuøse trans- tiviseres i form af anlæg af en fra byudviklingen kunne (må- portmiddel. Passagererne sætter bybane/tunnelbane. ske) finansiere Københavns læn- pris på den korte ventetid og den Omkring 1990 skete der noget ge savnede bybane. høje rejsehastighed. Der er kun væsentligt. Efter mange års drøf- Så samtidigt med at Øresunds- få min. mellem afgangene, og telser og endnu flere udredninger forbindelsen blev anlagt, tog pla- gennemsnitshastigheden er på blev den danske og den svenske nerne for den nye Ørestad og for næsten 40 km/t inklusive stati- regering enige om at etablere en en ny bybane form. Flere kollek- onsophold. Det er dobbelt så hur- fast forbindelse over Øresund – tive trafiksystemer blev studeret, tigt som busser og cykler og også mellem København og Malmø. og efter grundige vurderinger klart hurtigere end biltrafikkens Der var mange overvejelser. Bro valgtes en supermoderne, fører- 30 km/t i myldretiden. eller tunnel, biltog eller både løs metro som den bedste løsning Det er klart, at et par enkelte skinner og motorvej? Det endte på Københavns kollektive trafik- metrolinjer ikke revolutionerer med et godt dansk kompromis: problemer. Byens største anlægs- hele storbyens kollektive trafik. Øresundsforbindelsen kom både projekt nogensinde tog fart, og Men med ”Verdens Bedste Me- til at bestå af en tunnel, en lavbro trods begyndervanskeligheder tro”, som den er blevet kåret til

62 GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 2 flere gange, er vejen vist for store forbedringer af den kollektive trafik i de tætte bydele. Allerede 3 år efter åbningen af den første strækning var den kollektive trafik på tværs af havnen øget med 50 %. Buspassagererne flyttede i stort tal ned i den hurtigere metro, og stigningen i biltrafikken blev afløst af et svagt fald kun med metroen som gulerod. Men måske er det mest bemær- kelsesværdige, at det samlede antal rejser (alle transportmidler) på tværs af havnen steg med 10 % som en direkte følge af den nye, hurtige transportmulighed. Hvor metroen er kommet til, er mobiliteten og tilgængeligheden steget, uden at stigende biltrafik har forringet bymiljøet og øget Figur 6. Der planlægges i København for bedre fremkommelighed for bus- CO2 - udledningen. For den kollektive trafik som serne. Foto: Københavns Kommune. helhed i København har metroens første strækninger betydet, at og indgik derefter i Hovedsta- bejdspladserne præger trafikken. mange års faldende passagertal er dens Udviklingsråds planer. Samtidig anlægges en ny stor vendt til et stigende passagertal. I Staten, Københavns Kommune vejforbindelse til Nordhavn, og resten af landet, og i mange byer og Frederiksberg Kommune gen- Nørre Voldgade lukkes i flere år verden over falder den kollektive nemførte herefter et omfattende ved Nørreport Station som følge trafiks passagertal, og biltrafik- udredningsarbejde og planerne af store reparationsarbejder. ken stiger støt. udmøntedes sidst i 2005 i en principaftale mellem de tre par- Københavns kollektive tra- Næste skridt: Cityringen ter. fik i 2018: Bynet 2018 Længe inden metroens første I 2007 vedtog folketinget en Med Cityringen fordobles me- strækninger var taget i brug, var detaljeret anlægslov for Cityrin- troens omfang og passagertallet. overvejelserne om yderligere ud- gen og indgik en aftale om finan- København går fra at være en bygning af den kollektive trafik sieringen. Kommunen skaffede hovedsageligt busbetjent by til at i hovedstadsområdet i gang. Et sin del af pengene ved at sælge være en hovedsageligt metrobe- stort undersøgelsesarbejde med Københavns Energis eldel til tjent by. 85 % af de tætte bydele deltagelse fra stat, kommuner og Dong for 10 mia. kr. Kommunen vil være banebetjente. Det skal trafikselskaber kulegravede pro- udarbejdede sammen med staten forstås på den måde, at der vil blemstillinger og løsningsmulig- en omfattende miljøredegørelse, være en station inden for 600 heder. Det blev kortlagt, hvilke som var i offentlig høring i 2008. meters afstand. områder der manglede banebe- Derpå gik anlægsarbejderne i De første erfaringer med me- tjening eller anden kollektiv tra- gang med de ganske omfattende troen har vist, at buspassagererne fikbetjening. Mange forskellige ledningsflytninger, og et udbuds- i stort tal flytter ned i den hurti- løsningsmuligheder med busser, materiale kunne udarbejdes. gere metro. Så med metroens ud- letbaner og metro blev regnet I januar 2011 blev kontrakten bredelse til det meste af tætbyen, igennem ved hjælp af trafikmo- med entreprenørerne på godt 21 opstår der et behov for at ændre deller. mia. kr. underskrevet. Efter pla- hele buskonceptet. Der planlæg- Resultatet blev i 1999 en anbe- nen sættes Københavns næste ges derfor med Bynet 2018 et faling af en metroringlinje under metrolinje, Cityringen, i drift i kraftigt justeret, sammenhæn- de centrale bydele i København 2018, og de store anlægsarbejder gende net af kollektiv trafik, hvor og Frederiksberg. Anbefalingen mærkes mange steder i byen. Tre busserne i København i højere blev i 2000 videreført af et stats- store tunnelarbejdspladser og 17 grad end i dag skal bringe folk til ligt ledet udvalg med deltagelse stationsarbejdspladser samt om- metro og S-tog. af alle relevante myndigheder fattende lastbiltrafik til og fra ar-

GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 2 63 heder, som jeg har nævnt ovenfor. I statens undersøgelser ind- går desuden en opgradering af S-banesystemet, så det endnu bedre kan løfte den regionale opgave at bringe fingerbyens mange pendlere til og fra Kø- benhavn. Desuden arbejdes der konkret med planerne for en helt ny bane mellem København og Ringsted, og dermed også med en hurtigere forbindelse til Sjæl- land og Fyn, og til den nye faste forbindelse over Femern Bælt til Tyskland. I Københavns Kommune vil vi i foråret 2011 gennemregne en lang række muligheder for at udbygge den kollektive trafik i København efter 2018. Resulta- terne af den første screeningsfase Figur 7. Det overvejes at udvide nettet af metrolinjer i København yderli- vil primært omfatte beregnede gere efter 2018. Foto: Københavns Kommune. passagertal samt skøn over an- lægsøkonomiske og driftsøko- Et af de steder i byen, hvor det sigt, efter 2018. Planlægningen af nomiske konsekvenser. Desuden nye koncept for byens kollektive Cityringen har taget ca. 20 år. Så beskrives konsekvenserne for by- trafik først bliver anskueliggjort, allerede nu bør vi forberede ud- miljøet og for den bæredygtige er Flintholm Station. Her mødes viklingen af storbyens kollektive fordeling på transportmidler. Re- i forvejen S- tog i begge retninger trafik efter 2030’erne. sultaterne vil blive lagt frem til med metroen til Vanløse. Et par Byen vokser fortsat. Ørestad politisk behandling på Rådhuset buslinjer har også stop her, men bliver bygget færdig: I Nordhavn frem mod sommerferien 2011. allerede om få år vil betydeligt bliver der udviklet en helt ny by- Afhængigt af hvilke beslutnin- flere buslinjer lægge vejen ind om del med 40.000 nye indbyggere ger der vil blive truffet her, vil dette vigtige knudepunkt med og lige så mange arbejdspladser. vi i efteråret 2011 arbejde mere gode skiftemuligheder til hurtige Og rigtig mange steder i den ek- konkret med udvalgte løsninger og højfrekvente baner. sisterende by vil nye, store pro- med henblik på fremlæggelse af Der vil også efter 2018 være jekter sætte deres præg også på løsningsforslag i begyndelsen af store buslinjer, der skal kunne trafikken. Hvordan skal vi løse 2012. Hvad der skal ske videre bringe passagererne helt ind til fremtidens udfordringer? Skal vi frem afhænger bl.a. af de stats- bymidten. Rejsetiden er ifølge have mere metro i flere dele af lige undersøgelser, der forventes alle undersøgelser den afgørende byen? Skal vi have moderne let- afsluttet i 2013. Og ikke mindst parameter for de fleste passagerer. baner som supplement til S-ba- afhænger det af mulighederne Det er derfor vigtigt, at busserne nen og metroen? Skal vi gå mere for at kunne finansiere de nye ikke sinkes så meget i trafikken, radikalt til værks med hensyn til kollektive trafikanlæg. som de til tider gør i dag. Køben- busfremkommelighed, og lade havns Kommune vil i de kom- busserne få de fordele med eget Metro, letbane eller bus? mende år lave flere forsøg med tracé og prioritering i krydsene, Metro i boret tunnel under byen forbedret busfremkommelighed. som man formentlig ville give en er en meget stor investering i Et forsøg på Nørrebrogade har moderne letbane? fremtidens by. Vi har været me- vist, at det hjælper at omlægge en Både i Transportministeriet og get længe om at komme i gang i væsentlig del af biltrafikken. i Københavns Kommune gen- København. Mange andre byer nemføres der for tiden store un- som Stockholm, Berlin og Ham- Udbygning af den kollek- dersøgelser af udbygningsmulig- borg har for længst etableret sig tive trafik på langt sigt hederne for den kollektive trafik med metrosystemer. Det er dyrt Allerede nu er en god idé at un- i København. Undersøgelserne og besværligt, men når systemet dersøge, hvilke udbygningsmu- omfatter først og fremmest en først er klar, er der til gengæld ligheder der er på endnu længere række varianter af de tre mulig- meget store fordele forbundet

64 GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 2 lister fra bilen over i toget. Vi får nok brug for pisk i form af kørselsafgifter, sådan som mange byer før os har indset. Trængsels- afgifter har længe fungeret godt i London og Oslo, Stockholm har indført dem med succes, og Gø- teborg overvejer at indføre dem. København vil også gerne ind- føre trængselsafgifter, men den nuværende lovgivning rummer ikke denne mulighed. Fingerbyen har med Øresunds- forbindelsen reelt fået en stor ny finger mod øst. Malmø bliver Figur 8. Letbane i England (Croydon nær London). Foto: Københavns gradvist en del af Københavns Kommune. opland og en del af det samme bolig – arbejdsstedsmarked. Stig- med det. Det er hurtigt og uaf- at anlægge. Forskellen er gummi ningen i trafikken over Øresund hængigt af, hvad trafikarealerne mod asfalt i stedet for stål mod gør det aktuelt at overveje, hvad på overfladen ønskes brugt til. stål, en mere smidig omlægning næste skridt i udviklingen af den Mulighederne for andre former i situationer med uheld eller vej- fælles infrastruktur skal være. for byliv og trafik, både for cykler arbejder og så den lokale luft- Kapaciteten på den nuværende og fodgængere, er langt større, forurening fra bussens motor i forbindelse slipper op på et eller når den hurtige kollektive trafik stedet for de eldrevne sporvogne. andet tidspunkt, og erfaringerne er anbragt i rør under jorden. I Nordens sporvognsby nr. et, viser som nævnt, at de kan tage Moderne letbaner er populære Gøteborg, er de tre nyeste store meget lang tid at undersøge, be- i en lang række europæiske byer. linjer med stor succes etableret slutte og bygge faste forbindel- Nogle af dem har som i Gøteborg som højklassede busløsninger i ser. Malmø har allerede spillet ud kunnet bygge videre på eksiste- stedet for som en udbygning af med et ønske om at få metroen rende sporvognssystemer, andre sporvognssystemet. til Malmø. har anlagt helt nye letbanesyste- Sammen med Malmø ser Kø- mer fra scratch. Letbanerne kører Det regionale perspektiv, benhavns Kommune nu på de på godt og ondt oppe i gademiljø- Metro til Malmø? langsigtede muligheder for en et. Man skal ikke langt ned under Fingerplanen fra 1947 fungerer fortsat integration af de to by- jorden for at finde en perron, og for så vidt stadig, selv om fing- samfund på hver side af Øresund. man kan fra vinduet følge med rene er blevet længere og tykkere. De to byer kom meget nærmere i byens liv. Det går af hensyn Men storbyens vækst sætter også hinanden i år 2000, da broen åb- til trafiksikkerheden betydeligt S-banesystemet under pres. Der nede. Og broens betydning blev i langsommere end med metro, skal tilvejebringes flere afgange praksis større, end mange havde og de tiltrækker derfor ikke helt og flere sæder i myldretiden, hvis forestillet sig, men de høje tak- så mange passagerer. De er som S-banen skal være et attraktivt ster for at benytte broen skiller metroen dyre at anlægge, ikke alternativ til bilen. Hvis Køben- stadig. Og byerne ligger stadig i mindst på grund af de mange havn skal kunne opfylde sine am- to forskellige lande med lidt for- ledningsomlægninger. Men an- bitioner om en mere bæredygtig skellige sprog og forskellige lov- lægsomkostningerne er alligevel fordeling på transportmidler, er givninger. kun en brøkdel af metroens. det ikke nok at københavnerne Men om et par generationer BRT står for Bus Rapid Tran- selv cykler og kører i metro. Pend- er byerne måske smeltet næsten sit. Det er moderne busløsnin- lerne fra omegnen skal i større sammen i en styrket region, og ger, hvor busserne gives alle de udstrækning end i dag vælge kol- der er som noget helt nødvendigt fordele, som man normalt for- lektiv transport. og naturligt - lige som i San Fran- binder med letbaner: Eget tracé Gulerødder i form af opgra- ciscos Bay Area - etableret flere på lange strækninger, og udstrakt dering af S-togsstrækninger med lokale baneforbindelser mellem prioritering i de signalregulerede nye overhalingsspor og i form af de to sider af sundet. kryds. Det er en løsning, som på den nye bane fra København til næsten alle punkter ligner letba- Ringsted vil sandsynligvis ikke Søren Elle er chefkonsulent i Kø- nen, men som er langt billigere flytte tilstrækkeligt mange bi- benhavns kommune.

GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 2 65 Figur 1. Især i hovedstadsområdet er trafikmængden på vejene allerede så stor, at mange pendlere med fordel kunne tage toget i stedet for bilen. Foto: René Strandbygaard. Jernbanen er rygraden i den kollektive trafik Af Merete Thorøe

Den forventede stigning i trafikken gør det bydende nødvendigt, at mange flere danskere vælger den kollektive trafik i stedet for bilen. Både af hensyn til miljøet og trængslen på vejene. Med de kommende års store forbedringer af jernbanens infrastruktur udbygges togets rolle som rygrad i den kollektive trafik. Jernbanen er rygraden i den kol- der mange steder allerede er så Danskerne rejser mere lektive trafik. I hovedstadsområ- stor trængsel, at selv små stignin- Tendensen er, at vi danskere ge- det fungerer S-toget som en slags ger i trafikmængden får trafikken nerelt rejser mere og længere – og rullende fortov, og i resten af lan- til at stå stille. vi bruger mere og mere tid på det binder fjern- og regionaltog Bilister i hovedstadsområ- det, for gennemsnitshastigheden landsdele og regioner sammen. det holder allerede i kø i mere er stort set ikke steget de seneste Og danskerne skal i stigende grad end 100.000 timer hver dag, og ca. 15 år. I dag transporterer hver vænne sig til at lade bilnøglerne spildtiden svarer til et samfunds- dansker over 18 år sig i gennem- ligge og i stedet tage enten tog, økonomisk tab på seks mia. kr. snit 44,9 km pr. dag og bruger 65 bus eller metro. For på trods af at om året i hovedstaden alene [2]. min. på det. I 1996 rejste vi kun persontransporten på det seneste Trafikken er blandt andet så tæt, 35,3 km om dagen, og det tog har været påvirket af den økono- fordi omtrent 60 % af alle danske i gennemsnit 53 min. [5]. Per- miske afmatning, er der på læn- familier råder over én eller flere sontransporten i Danmark ven- gere sigt udsigt til en forventet biler [3], og fordi der i gennem- tes fortsat at stige med mere end stigning i trafikken på de største snit kun sidder 1,29 personer i 3 % om året. veje, statsvejene, på ca. 70 % frem hver bil på motorvejene i mor- Langt de fleste kilometer i mod 2030 [1]. Væksten vil ske på genmyldretiden [4]. Danmark bliver tilbagelagt på et i forvejen belastet vejnet, hvor vejene. Togrejser udgjorde i 2007

66 GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 2 kun 8,5 % af den samlede persontransport [6]. Men på trods af bilens fleksibilitet – den kører når som helst og fra dør til dør – vil de stigende trafikmængder betyde, at bilen så at sige bliver sin egen værste fjende – især i de spidsbelastede perioder. En vækst i biltrafikken på ca. 70 % i løbet af de næste 20 år tegner et fremtidsscenarie med voldsom trængsel, endnu mere spildtid og store, indbyggede miljøpro- blemer. Eksempelvis er trafikken på det danske vejnet steget med ca. 50 % siden slutningen af 1980’erne, og i samme periode er udledningen af CO2 vokset med godt 30 % [7]. Figur 2. Togrejser udgør under 10 % af den samlede persontransport. Bedre parkeringsforhold ved stationerne skal få flere til at stige på toget. Nødvendig sammenhæng Foto: René Strandbygaard. Trængsel, spildtid og miljøpro- blemer får imidlertid ikke alene danskerne til at tage kollektiv transport frem for bil. Det skal også være attraktivt – herunder komfortabelt og effektivt. Det vil sige, at den kollektive trafik skal hænge sammen på kryds og tværs. Ringbanen, dvs. S-togslinjen mellem Hellerup og Ny Ellebjerg station, der krydser alle andre S- togslinjer, er et godt eksempel på, at der kommer flere passagerer, når den kollektive trafik hænger godt sammen. Sidste etape af den nye Ringbane åbnede i starten af 2007, og udvidelsen af den gamle bane mellem Hellerup og Flint- holm med seks ekstra stationer Figur 3. Udbygningen af Ringbanen med bl.a. Flintholm Station og gode omstigningsmuligheder som nyt trafikknudepunkt næsten fordoblede antallet af passagerer til andre trafikformer betød, at på banen. Foto: René Strandbygaard. antallet af passagerer blev næsten fordoblet. Også en analyse foretaget af øvrige kollektive trafikselskaber at vælge skinner frem for asfalt. Transportministeriet samt Frede- for, at det skal være nemt og be- På strækningen Slagelse-Køben- riksberg- og Københavns Kom- kvemt at skifte, at skiftetiderne havn står toget fx for 77 % af mune viser, at man kan få flere er korte, og at trafikinformation pendlerrejserne, som her er ken- til at bruge den kollektive trafik om forbindelser og forsinkelser detegnet ved kort rejsetid, høj i hovedstadsområdet ved at be- skal være tværgående. frekvens og moderne tog. Deri- tragte tog og Metro som rygra- mod har kun 54 % af pendlerne den i trafiksystemet og ved at for- Flere og nye tog taget toget mellem Holbæk og bedre busbetjeningen af centrale Når man taler om toget, spil- København, for her er der længe- knudepunkter med forbindelser ler kort rejsetid, mange afgange re rejsetid, lav frekvens og indtil til S-tog og Metro [8]. Derfor ar- og moderne, behagelige tog en slutningen af 2009 - hvor der blev bejder DSB også sammen med de stor rolle for danskernes lyst til

GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 2 67 Figur 5. De kommende år byder på udbygning og opgradering af jernbanen flere steder. Bane-vej maskiner a la denne bruges til gra- Figur 4. Med de nye IC2- og IC4-tog (billedet) får danskerne moderne og vearbejde i forbindelse med spor- komfortable tog på alle DSB strækninger. Foto: Jens Hasse/Chili Foto. fornyelse. Foto: Kirsten Mengel. indsat nye dobbeltdækkervogne af infrastrukturen spændt til bri- tion af gennemkørende tog, og - også gamle tog. stepunktet. Eksempelvis har S- tog der stopper på alle stationer, Kortere rejsetid og flere afgan- tog, der kommer fra Dybbølsbro er kapaciteten ude på de fleste ge kræver imidlertid både mere to spor til rådighed, når de skal S-banefingre desuden helt op- skinnekapacitet og mere mate- ind på Hovedbanegården. Når S- brugt. Det er derfor nødvendigt riel. Hvad angår materiel opnår togene skal den modsatte vej - i at bygge flere spor, hvis der skal DSB alt i alt en større og mere retning mod Dybbølsbro – er der køre flere tog. moderne flåde af tog i løbet af imidlertid kun ét spor. Det bety- Politikerne har peget på en de nærmeste år, hvor de nye IC4- der, at alle S-tog fra København bedre og hurtigere S-banebetje- og IC2-tog leveres løbende frem mod Køge, Høje Taastrup og Fre- ning på tog til Hillerød ved hjælp mod slutningen af 2012. De me- derikssund skal flette sammen af et nyt overhalingsspor mellem get omtalte – og forsinkede – 83 på ét spor umiddelbart uden for Hellerup og Holte [10]. Det er net- IC4-tog indsættes sammen med København H. Og det giver hur- op på denne strækning, at de hur- 23 IC2-tog i fjern- og regionaltra- tigt kødannelser og forsinkelser. tige tog med få stop overhaler de fikken. For at kunne tilbyde mere Banedanmark er derfor i gang langsomme tog med stop ved alle komfortable tog i ventetiden har med at anlægge et helt nyt spor, stationer. Banedanmark er derfor DSB lejet i alt 112 dobbeltdæk- hvilket vil fjerne flaskehalsen for i færd med at undersøge mulighe- ker-vogne, der erstatter de gamle S-tog syd for Hovedbanegården derne for at etablere overhalings- togvogne og primært kører re- og dermed sikre flere S-tog til ti- spor, bl.a. skal der foretages en gionaltrafik på Sjælland. De nye den. Det nye spor er efter planen VVM-undersøgelse [11]. Der skal IC4- og IC2-tog accelererer og færdigt i slutningen af 2011 [9]. foreligge et beslutningsgrundlag bremser hurtigere og har i det En anden udfordring på S- til politisk behandling i midten hele taget bedre køreegenskaber togsnettet er at alle S-togslinjer, af 2012. og er mere komfortable end de på nær Ringbanen, skal passere gamle togvogne og dobbeltdæk- den såkaldte ’Boulevardbane’ Helt ny bane København- kervognene. mellem Dybbølsbro og Øster- Ringsted port. I myldretiderne udgør Bou- Politikerne pegede på en udbyg- Udbygning på S-banen levardbanen derfor en trafikal ning af banen til Hillerød, fordi Med 10-min.sdrift både på Kyst- flaskehals, hvor der maksimalt den har det næststørste daglige banen og på hele S-banen har kan køre 30 tog i timen. Det be- passagerantal. Køge Bugt Banen togpassagererne i hovedstads- tyder, at det ikke er muligt at har det største passagerantal, området allerede mange afgange køre flere tog igennem her. Og da men denne strækning vil blive til rådighed. Til gengæld er dele S-banen betjenes af en kombina- aflastet af den nye bane mellem

68 GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 2 beredende arbejder er pt. i gang, og når det nye spor står færdigt i 2015, kan passagererne se frem til kortere rejsetid og flere tog på strækningen.

Med tog over Femern Bælt Danmark og Tyskland har indgå- et en aftale om at etablere en fast forbindelse mellem Rødbyhavn og Puttgarten over Femern Bælt. I projektet indgår også de tilhø- rende danske landanlæg med op- graderinger af veje og jernbaner. Det indebærer blandt andet, at jernbanen mellem Ringsted og Rødby Havn skal elektrificeres, og fra Vordingborg til Rødby Fær- ge skal den eksisterende bane udbygges til dobbeltspor – dog kom- Figur 6. Med den kommende Femern Bælt forbindelse kobles Danmark på mer der ikke dobbeltspor over det europæiske højhastighedsnet. Foto: Flemming Karlsen. Storstrøms- og Masnedsundbro- erne. Femern Bælt forbindelsen vil give en direkte forbindelse til Ringsted og København, der nestrækning forventes at blive Hamburg og dermed til det euro- medfører hurtige forbindelser taget i brug i 2018. pæiske højhastighedsnet – og re- mellem Køge-området og ho- For på kort sigt at skabe mere ducere rejsetiden mellem Køben- vedstaden. plads og færre trafikpropper på havn og Hamburg med omkring Strækningen mellem Køben- de eksisterende fjerntogsskinner 11/4 time. I 2012 skal politikerne havn og Ringsted via Roskilde er i mellem København H og Ring- tage endelig stilling til projektet, dag en flaskehals uden mulighed sted arbejdes der pt. på at anlægge og der skal udarbejdes en anlægs- for at presse flere tog ind i køre- et fem kilometer nyt dobbeltspor lov. Ibrugtagningen af anlægget planen. Banedanmark er derfor mellem Hovedbanegården og Ny er officielt udskudt til 2020. i gang med at forberede anlæg- Ellebjerg Station. Dobbeltsporet get af en ny, dobbeltsporet og vil give mulighed for at køre to Aalborg-København på tre elektrificeret højhastighedsbane persontog ekstra i timen både ind timer mellem København og Ringsted og ud af København. Arbejdet En politisk fremtidsvision for via Køge – det største banepro- afsluttes i 2012. jernbanen, der skal bidrage til jekt i nyere tid. Et hovedformål at få flere danskere til at tage med den nye bane er at afkorte Hurtigere til Holbæk toget, er at nedbringe rejsetiden rejsetiderne mellem landsdelene, Den nuværende skinnekapacitet på strækningerne mellem hhv. og banen bygges til 200 km/t og mellem København og Holbæk København-Odense, Odense- forberedes til 250 km/t for per- er en barriere for at forbedre tog- Århus og Århus-Aalborg til kun sontog. Højere hastighed stiller driften på denne strækning. Der én time. Når den såkaldte time- imidlertid ikke kun krav til ma- skal derfor anlægges et ekstra model er realiseret fuldt ud, skal teriellet, sporets beskaffenhed og spor på den enkeltsporede stræk- det altså være muligt at tilbage- banens tekniske udstyr, men også ning mellem Lejre og Vipperød, lægge strækningen mellem Aal- til kapaciteten på banen. Hurtig- hvilket betyder, at der vil være borg og København på i alt tre kørende tog kræver stor kapaci- dobbeltspor hele vejen fra Hol- timer, hvilket vil nedsætte den tet, og der skal være mulighed for bæk til København. nuværende rejsetid med 11/2 time. at kunne overhale langsommere I dag kan togene køre 120 km/t Fuldt udbygget skønnes timemo- togtyper, fx godstog. Denne ud- på banen til Holbæk, men i for- dellen at kunne spare de nuvæ- bygning af kapaciteten vest for bindelse med udbygningen til rende togpassagerer for ca. 31/2 København er derfor afgørende dobbeltspor bliver hovedparten mio. timer årligt og at reducere for en bedre køreplan med flere af strækningen mellem Roskilde biltrafikken med knap 10.000 togafgange, kortere rejsetid og og Holbæk opgraderet, så man bilrejser pr. dag [12]. færre forsinkelser. Den nye ba- kan køre op til 160 km/t. De for-

GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 2 69 At køre mellem København og Odense på én time forudsætter for det første etableringen af den helt nye bane København-Ring- sted og for det andet en opgradering af strækningen Ringsted- Odense, der vil gøre det muligt for togene at køre 200 km/t. Anden etape af timemodellen er strækningen Århus-Aalborg, som kræver en opgradering af hele strækningen til 200 km/t. Tredje etape mellem Odense og Århus er den største udfordring. Omkring Fredericia og Vejle Fjord slår den nuværende bane fx nogle gevaldige slag, og det bliver nødvendigt at etablere nogle nye, supplerende bane- Figur 7. Planen er, at den såkaldte timemodel skal reducere rejsetiden mel- strækninger, der kan forkorte af- lem Århus og København til 2 timer. Foto: René Strandbygaard. standene og give mere kapacitet samt i øvrigt hæve hastighederne på de øvrige dele af banen mellem Odense og Århus. Timemo- dellen forventes fuldt udbygget inden 2030.

S-letbane langs Ring 3 Ikke blot mellem landsdelene, men også i hovedstadsområdet skal den kollektive trafik styrkes på længere sigt for at sikre mobilitet og fremkommelighed. Transportministeriet arbejder i øjeblikket med en vurdering af en kommende letbane langs Ring 3, og DSB har foreslået, at løsnin- gen bliver en såkaldt S-letbane. S-letbanen kan køre både i gade- plan som letbane og på S-togsnettet som en del af S-tog og vil Figur 8. Toget er født grønt, og et IC3-tog udleder langt mindre CO2 end være baseret på kendt teknologi en dansk gennemsnitsbil pr. personkilometer. Foto: René Strandbygaard. fra S-tog. En letbane på Ring 3 er bereg- det belastede lokalområde langs motorvejen. Første fase omfatter net til at transportere ca. 60.000 Ring 3. også en plan om at forbinde park- rejsende dagligt – heraf forventes Også ved Århus er der planer and-ride anlægget med Hjallese omtrent 7.000 rejsende at lade om at etablere en letbane. Før- Station for at sikre omstigning bilen stå til fordel for letbanen. ste etape omfatter udover fortsat til Svendborgbanen. Da der gennemsnitligt sidder samdrift af Odder-Grenaa ba- 1,54 person i hver bil [13], kan nerne også en 12 kilometers ud- Toget er grønt en letbane reducere antallet af videlse fra Nørreport via Skejby- Toget er født grønt. Det er en bilture i hovedstadsområdet med Lisbjerg til Lystrup. energieffektiv transportform, 4.500 pr. døgn. Det vil samtidig Ved Odense er der forunder- der kan transportere mange nedsætte CO2-udledningen fra søgelser i gang til en letbane, der mennesker på samme tid. Der- bilerne med ca. 3.500 ton pr. år via Syddansk Universitet skal forfor påvirker toget klima og miljø og minimere luftforureningen i binde Odense Banegård Center mindre end både bil og fly. For med et park-and-ride anlæg ved eksempel udleder et IC3-tog kun

70 GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 2 biler, fly og DSB’s belægnings- CO2-udledning for en person på CO2-udledning i myldretiden procent i 2009. en tur fra København til Århus Nøgletal for biler er hen- tet fra Transportministeriets 50 50 TEMA2010 model. DSB har be- 40 40 nyttet et gennemsnit mellem en mindre og større bil med EURO 30 30 III-motor. Dette nøgletal ligger tæt på gennemsnittet for den 20 20 danske bilpark.

10 10 Masser af cykler i S-toget Selvom toget dækker store dele af 0 0 IC3 ME Bil Fly IC3 ME Bil Fly Danmark, kan det ikke løse alle (Storebælt) (Storebælt) transportbehov, og ulempen er, at toget sjældent kører fra dør til dør. Derfor arbejder DSB løbende på at gøre det lettere at komme til og fra stationen, så der så vidt Figur 9. CO2- udledning i kg/person. (ME = togvogne trukket af et diesel- elektrisk ME lokomotiv). Kilde: DSB årsrapport 2009. muligt er sammenhæng i hele rejsen. DSB ser i høj grad cykler – og uden for de store byer også biler – som en naturlig del af et sammenhængende og landsdæk- kende trafiksystem og investerer i disse år trecifrede millionbeløb til at forbedre adgangsforhold og parkeringsmuligheder ved stationerne for både biler og cykler. For at gøre den fleksible kombination af tog og cykel endnu mere attraktiv har det siden januar 2010 været gratis at tage cyklen med i S-toget. Det fik antallet af cykler i S-togene til at sige med 111 % i 2010, hvilket svarer til 2,5 mio. flere cykler end året før. Der er løbende blevet foretaget tilpasninger af ordningen for at

sikre plads i togene til alle passa- Figur 10. I 2010 blev det gratis at tage cyklen med S-tog, og det betød 2,5 gerer. Og i midten af marts 2011 mio. flere cykler i togene end i 2009. Foto: René Strandbygaard. lancerer DSB 12 ombyggede S- togsæt med fire flexrum i stedet

ca. en tredjedel CO2 i forhold til Tog sammenlignet med for to, så antallet af cykelholdere bil på en rejse mellem Århus og andre transportformer (se fordobles. Ved samme lejlighed København. Og i myldretiderne figur 9.) monteres der cykelpumper i flex- er forskellen langt større, fordi En rejse foretaget med tog giver rummene. Hvis væksten af cykler der er flere mennesker i togene. tre gange mindre udledning af i S-tog fortsætter, er det ambitio-

Desuden kan toget transportere CO2 pr. personkilometer (1 per- nen at ombygge samtlige cykel- syv gange så mange passagerer på son befordret 1 km) end den til- vogne i løbet af to år. Tilbuddet et givent areal som en tilsvarende svarende rejse foretaget med bil om gratis cykelmedtagning i S- vej og kan derfor i høj grad aflaste eller fly. I myldretiderne udleder toget fortsætter i hele 2011. vejnettet [14]. bilen op til fem gange så meget Det er også muligt at tage cykel

CO2 pr. personkm. Sammenlig- med i fjern- og regionaltog, men ningen er baseret på den gen- på grund af den meget begræn- nemsnitlige belægning i danske sede plads, skal man bestille en pladsbillet til cyklen. Men de nye

GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 2 71 Figur 11. I de nye IC4-tog er der større flexrum med bedre plads til cykler, barnevogne mv. Foto: Jens Hasse/Chili Foto. IC4-tog har større flexarealer til to største byer, og begge steder [7] ”Danmarks Transportin- cykler og barnevogne. er der er mange virksomheder, frastruktur 2030- sammenfat- hvis medarbejdere er en oplagt ning”, Infrastrukturkommissio- Med el-bil til stationen målgruppe for at afprøve grøn nen, januar 2008. En rejse, der omfatter kollektiv transport fra dør til dør. Bliver [8] ”Samspil mellem bus og me- transport, skal ikke blot hænge pilotprojektet en succes, udvides tro i København”, BSL Manage- sammen fra dør til dør - den antallet af såvel biler som sta- ment Consultants, juni 2009. samlede rejse skal være så mil- tioner. [9] www.banedanmark.dk – jøvenlig som muligt. Derfor har som er generel kilde til fakta om DSB indgået et samarbejde med Merete Thorøe er freelance journa- infrastrukturarbejder. Better Place, hvor kombinatio- list og kommunikationskonsulent [10] ”En grøn transportpolitik”, nen af tog og elbil vil give kun- og har skrevet artiklen på vegne af januar 2009. derne en både hurtig, effektiv og DSB. grøn rejse. Omdrejningspunktet [11] En VVM er en undersøgelse i aftalen er, at der etableres el- af et projekts indflydelse på delebilsordninger på de største Noter miljøet (Vurdering af Virknin- pendlerstationer. Herudover vil [1] ”En jernbane i vækst”, ger på Miljøet). Undersøgelsen DSB arbejde på at tilbyde oplad- Transportministeriet, september skal danne grundlag for den ning af private el-biler på en lang 2009 relevante myndigheds (kommune eller Miljøministerium) række stationer. [2] ”Bæredygtig transport – godkendelse af anlægget. Oprindeligt var det intentio- bedre infrastruktur”, Transport- nen at igangsætte et pilotprojekt ministeriet 2008. [12] ”Bæredygtig transport – bedre infrastruktur”, Transport- med el-delebiler allerede i 2010, [3] ”Familiernes bilrådighed”, ministeriet, december 2008. men da der ikke har været el-biler Danmarks Statistik, juni 2009. til rådighed, er pilotprojektet ble- [13] ”Personer i bil”, Vejdirekto- [4] ”Personer pr. bil”, Vejdirek- vet udskudt til foråret 2011, hvor ratet 2002. toratet, 2002. der kommer serieproducerede el- [14] ”En jernbane i vækst”, [5] ”Transportvaneundersøgel- biler på markedet. Skanderborg Transportministeriet, september sen 2007”, Institut for Trans- og Høje Taastrup stationer er 2009. valgt som ’pilotstationer’, da de port. fungerer som gode og centrale [6] ”Nationalt persontransport- oplandsstationer for henholdsvis arbejde fordelt på transportfor- Århus- og hovedstadsområdet. mer”, Vejdirektoratet. De ligger i periferien af landets

72 GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 2 NATURFAG TIL Xplore 7., 8. OG 9. KLASSE – på opdagelse i naturfaglig læring

Xplore til 8. klasse udkommer sommer 2011.

Geografforlagets nye systemer Xplore Geograﬁ, Xplore Biologi Xplore-systemerne lægger vægt på: og Xplore Fysik/kemi styrker – faglig læsning med en lettilgængelig tekst og tilhørende progression og tværfaglighed illustrationer. – et stærkt visuelt design, der motiverer eleven og gør i naturfagsundervisningen. naturfag spændende. For hvert klassetrin ﬁndes – integration mellem teori og praksis med gennemprøvede tre fællesemner, som gør det opgaver, forsøg og eksperimenter i de tilhørende muligt at arbejde på tværs elevhæfter. af faggrænser og opbygge – opfyldelse af alle trin- og slutmål jf. Fælles Mål. – et højt fagligt niveau og lærerhåndbøger, som gør det temaorienterede forløb som nemt for læreren at undervise med Xplore. beskrevet i Fælles Mål.

Xplore-systemerne består af elevbøger, e-bøger, elevhæfter og lærerhåndbøger. Læs mere om de enkelte titler på www.geografforlaget.dk.

www.geografforlaget.dk GEOGRAFISK ORIENTERING 2011Lærernes NR. 2 forlag73 Figur 1. Italienske Ansaldo STS skal levere tog og styresystem til Cityringen. Ansaldo STS stod også bag leveran- ce af tog og styresystem til den nuværende metro i København, som i både 2008 og 2010 blev kåret til ’Verdens Bedste Metro’ på den årlige verdenskongres i metrobranchen. Foto: Peter Sørensen. Nu går metrobyggeriet i gang Af Kåre Møller Madsen

Den 7. januar 2011 blev kontrakterne på byggeriet af hovedstadens næste metrolinje underskrevet. Dermed er vejen banet for, at Cityringen kan anlægges med 17 nye underjordiske stationer, der vil kæde byens kvarterer bedre sammen.

I år 2018 kan man med City- ke med byggearbejde. Byggeriet til, at hovedentreprenøren kan ringen komme fra Trianglen på – der af historiekyndige beteg- komme i gang med selve byg- Østerbro til Enghave Plads på 10 nes som det største anlægspro- geriet. Rør- og ledninger – hele min. eller fra Nørrebros Runddel jekt, siden Christian IV anlagde byens forsyningsnet af el, klo- til København H på 8 min. Det Christianshavn i 1600-tallet – vil ak, gas, telefon, netkabler, vand vil med andre ord blive nemmere medføre gener som støj og støv, m.m. – skal flyttes fra byggeplads- og hurtigere at komme fra den ligesom fremkommeligheden i arealerne til nærliggende loka- ene ende af byen til den anden, byen vil blive påvirket i nogen liteter. Ledningsomlægningerne når byens næste metrolinje åbner grad af de i alt 21 byggepladser, skal vel at mærke foregå, uden om syv år. hvorfra Cityringen anlægges. at forsyningsnettet sættes ud af 17 underjordiske stationer vil Flere steder i byen er bygge- drift. Det er et stort og omfat- skabe større mobilitet og inte- pladserne allerede taget i brug i tende arbejde, der går forud for gration mellem Vesterbro, Frede- forbindelse med det indledende selve byggeriet. riksberg, Nørrebro, Østerbro og arbejde, der går forud for selve Indre By. Og passagerprognoser anlægsarbejdet. På Enghave Hovedentreprenøren er viser, at metroen efter åbningen Plads er der fx flyttet rundt på fundet af Cityringen målt i passagertal den mere end 100 år gamle Bel- Fredag den 7. januar 2011 indgik vil blive det mest benyttede kol- vederekanal – et af landets æld- Metroselskabet, der er bygherre lektive skinnebårne transport- ste og største kloakrør. Og ved på projekt Cityringen, kontrak- middel i hovedstaden. Kongens Nytorv har arkæologer ter med de selskaber, der skal stå fra Københavns Museum fundet for at bygge den 15,5 km lange Et gigantisk byggeri den gamle Østerport, som blev ringlinje og en sidegren til lin- Inden Cityringen vil gøre livet anlagt af Christian IV. jens kontrol- og vedligeholdel- lettere for byen og dens gæster, På samtlige 21 metrobygge- sescenter ved Vasbygade. Både venter der imidlertid en årræk- pladser skal arealerne gøres klar ringlinje og sidegren anlægges

74 GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 2 som tunneldelen af den nuvæ- rende metro som to enkeltrør. Hele den nye linje er underjordisk. De 17 nye stationer er derfor også alle tunnelstationer. Bag konsortienavnet Copenhagen Metro Team står de tre italienske selskaber (Salini Costruttori S.p.A., Technimont og S.E.L.I. So- cietà Esecuzio Lavori Indraulici S.p.A.), der også samarbejder om at bygge en ny metrolinje under Figur 2. På Enghave Plads er arbejdet i fuld gang med at omlægge lednin- det antikke Rom. ger og rør for at gøre plads til, at den kommende metrostation kan bygges Selskaberne er dermed vant til her. Under Enghave Plads har det bl.a. været nødvendigt at omlægge at bygge metro under en historisk Belvederekanalen – en af landets største og ældste kloakrør. Foto: Lene by med bevaringsværdige ældre Skytthe, Metroselskabet. bygninger. Med kontraktindgåelsen er vejen banet for, at det egentlige anlægsarbejde kan gå i gang, og senere i 2011 vil Copenhagen Metro Team tage fat på metrobyggeriet flere steder i byen.

Idéen om en ringmetro blev født for mere end 100 år siden Forud for kontraktindgåelsen i år er der gået cirka 15 år med plan- lægning, siden de første streger Figur 3. Kongens Nytorv bliver en af landets mest anvendte stationer, når blev slået i det daværende Øre- Cityringen åbner i 2018. På denne omstigningsstation kan man skifte stadsselskabet. mellem den eksisterende Metro og Cityringen. Den anden omstigningssta- Tekniske, demografiske og tion mellem metrolinjerne er Frederiksberg. Foto: Lene Skytthe, Metrosel- geologiske undersøgelser blev skabet. vendt og drejet, inden 18 forskellige linjeføringer for Cityringen var klar til den politiske behandling, der blev indledt i 2002. Cityringen er planlagt ud fra et grundprincip om anlægge stationerne på lokaliteter, så ekspro- priation i videst mulige omfang kan undgås. Langt de fleste byggepladser er derfor placeret på pladser, i parker og lignende, så man i videst muligt omfang har kunnet undgå at rive huse ned og sende folk fra hus og hjem. Et andet grundprincip i projektarbejdet har været at anlægge stationer på de lokaliteter, hvor flest mennesker vil få glæde af Figur 4. Stationen Nørrebros Runddel bliver placeret i hjørnet af Assistens Metroen, når den åbner i 2018. Kirkegård. Det har længe været planlagt, at denne del af Assistents Kirke- Sammenholdt med en række gård, skulle omdannes til park fra 2020. Under det forberedende arbejde tekniske krav og hensyn til selve er den fredede graverbolig blevet midlertidigt flyttet. Når stationsbyggeriet metrodriften på Cityringen er er overstået, vil den blive flyttet tilbage til sin oprindelige placering. Foto: disse undersøgelser baggrunden Lene Skytthe, Metroselskabet.

GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 2 75 Figur 5. Når Cityringen står klar i 2018, vil Indre By, Vesterbro, Frederiksberg, Nørrebro og Østerbro være kædet sammen i et nyt underjordisk transportsystem, hvor den fjerneste station på Ringen blot er 12 min.s metrorejse væk. Kilde: Metroselskabet. for, at Cityringen har fået den vedtagelsen af Lov om en City- lykkedes at hente merudgiften linjeføring, som ses på luftfotoet ring i 2007 og derefter udarbej- ind via en låneomlægning, så her på siden. Den var grundlaget delsen af det endelige projekt de mange penge kan lånes til en for Lov om Cityring, der blev ved- for hele anlægsarbejdet i sam- væsentligt lavere rente end hidtil taget i Folketinget juni 2007. arbejde med eksterne rådgivere antaget i projektet. I selvsamme Folketing blev – metroeksperter fra det meste der allerede i forbindelse med af Europa. Metroselskabets indstilling blev anlægget af den nuværende ho- i december 2010 sendt til poli- vedbanegård i begyndelsen af Pris: 21,3 mia. kr. tisk behandling i ejerkredsen, og 1900’tallet diskuteret ringmetro Projektet blev sendt til de præ- der blev givet grønt lys til kon- i København efter forbillede fra kvalificerede konsortier i 2009, traktunderskrivelsen fra både de nye metrosystemer i bl.a. Lon- og efter et længerevarende for- Staten, Frederiksberg Kommune don og Paris. Planerne nåede så handlingsforløb blev vinderne og Københavns Kommune. Kon- langt som til et lovforslag, men af kontrakterne endelig fundet i trakterne er nu skrevet under, blev efterfølgende sparet væk. november 2010. Forhandlinger- og byen må nu forberede sig på Ca. 100 år senere, i 2005, blev ne endte med, at prisen på pro- en længere årrække med massiv der indgået aftale om anlæg af jekt Cityringen måtte opskrives byggeaktivitet. Cityringen mellem Metroselska- med tre mia. kroner til i alt 21,3 bets tre ejere, Staten, Frederiks- mia. kr. Kåre Møller Madsen er pressekoor- berg Kommune og Københavns Merprisen bliver finansieret dinator i Metroselskabet. Kommune. Efter aftalen fulgte af Metroselskabet selv, da det er

76 GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 2 Hellige mænd som denne mand ses Øverst. Kvinder vasker tøj og sig selv Markedsbillede fra Kathmandu. ofte i gadebilledet i Kathmandu. ved brøndene. Alle fotos af Lise Rosenberg. Midt i Kathmandu på en lille gade lå denne ofring til en af de mange guder. Nepal i efterårsferien 2011 - en udfordring til alle sanser! En rejse til Nepal er ikke blot en rejse rundt om Jorden, - det er også en rejse til en anden verden, hvor alle sanser udfordres, pirres og bombarderes med nye og ofte uventede udfordringer. - De talrige stærke farver, der findes overalt, ikke mindst båret af smukke og smilende kvinder, er uvilkårligt med til at gøre alle i godt humør! - Overalt trænger skønne og liflige dufte sig vej gennem mylderet af de venligt smilende nepalesere, - dufte, der både fascinerer, pirrer og stimulerer, og man kan både dufte, "smage" og fornemme de mange urter, krydderier og andet spændende fra gadernes farverige boder.

Sanserne pirres på en måde, der får os til at spærre øjnene endnu mere op, lytte endnu mere til de mange spændende lyde, finde endnu flere spændende dufte at "smage" på. Man kommer uvilkårligt til at gnide sig i hænderne af veltilfredshed eller må knibe sig selv i armen for at forsikre sig om at det er virkeligt. - Og det ER virkeligt, sådan ER Nepal!

Så... - Tag med til Nepal, - vandtårnet i Himalaya... og lad oplevelserne pirre dine sanser mens fagligheden styrkes! Tag med og oplev, hvorledes samspillet mellem natur og kultur gennem århundreder har udformet sam- fundsformer, som konstant har måttet vurdere og prioritere forholdet mellem miljø og ressourcer. Og oplev, hvorledes mange historiske og kulturelle epoker her er blandet i sin egen særprægede kulturelle kompleksitet.

Læs programmet på www.geografforbundet.dk og meld dig til! Du kan også få flere oplysninger hos Lise Rosenberg [email protected], medlem af kursusudvalget og turansvarlig.

GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 2 77 Busdriften i Storkøbenhavn - status og udviklingsplaner Af Torsten Rasmussen

Busserne i Storkøbenhavn har enorm betydning for byens liv. A-busserne var løsningen, da metroen kom til København. Hvad var baggrunden for konceptet? Og hvordan blev det en succes? Hvad er nøgleordene for Movias arbejde med at tiltrække flere kunder til bustrafikken? Hvilke planer arbejder Movia med frem mod Metrocityringens åbning i 2018?

A-busnettet – planlægning I planlægningen arbejdede bosatte og beskæftigede nettene og beslutning. HUR med to hovedmodeller: dækkede, og ikke mindst til at For 10-12 år siden planlagde da- - Referencenettet. En traditio- illustrere den fladedækning me- værende Hovedstadens Udvik- nel tilpasning, hvor buslinjer tro, S-tog og A-busserne ville give lings Råd - HUR, hvordan busnet- i metroens influensområde i København og Frederiksberg. tet i København skulle ændres, blev beskåret kraftigt, men Ørestadstrafikmodellen blev så der kunne opnås et optimalt med genbrug af kendte betje- brugt til at beregne passageref- samspil mellem busser og me- ningskoncepter. fekterne ved de to modeller for troen, der skulle blive byens nye - Stamnettet. En gennemgri- tilpasning. Modellen gav A-bus- trafikale hovedpulsåre. bende omlægning af busnet- nettet flere kunder end referen- Nettet skulle leve op til kun- tet, hvor 6 stamlinjer (A-bus- cenettet – oveni købet både i bus dernes krav om sammenhæng, ser) og 3 S-buslinjer var grund- og metro. gode skiftemuligheder, enkel- stammen i en ny betjenings- En særlig beregning af effek- hed, høj frekvens, kort rejsetid, struktur. terne ved en satsning på øget moderne informationssystemer Begge modeller blev ført frem busfremkommelighed blev også og komfortable busser. til et niveau, hvor de kunne gennemført. Effekten var en klar Samtidig skulle økonomien danne grundlag for de politiske kundefremgang, men der var som hænge sammen. Det stod klart, at beslutninger i såvel de to cen- sagt passagerfremgang også uden en meget stor del af buskunderne tralkommuner som i HURs be- højere fremkommelighed, så det ville skifte bussen ud med me- styrelse. blev ikke en forudsætning for at troen. Alt i alt var forventningen, HUR benyttede GIS til at gennemføre omlægningen. at 30 mio. buskunder ville for- beregne, hvor stor en andel af Endelig blev der særskilt gen- lade bussen. Til sammenligning nemført analyser af, hvordan havde de 6 A-busser i 2010 65,5 omlægningerne ville påvirke mio. påstigere om året og en ind- særlige kundegrupper som ældre tjening på godt 350 mio. kr. Uden og gangbesværede. ændringer skulle der således til- føres op mod 200 mio. i tilskud Implementering fra enhederne bag HUR. Efter ønske fra Københavns Overordnet besluttede HUR kommune besluttede HUR, at derfor, at den nødvendige tilpas- ændringerne skulle ske trinvist i ning skulle ske ved en kombina- 2002, 2003 og 2004 med et halvt tion af takststigninger, reduktio- års forsinkelse i forhold til mener i betjeningen i hele hoved- troetaperne. Dels som sikkerhed stadsregionen og en omfattende i indkøringen af metroen, dels så tilpasning af busbetjeningen kunderne fik tid til at vænne sig i København og Frederiksberg Figur 1. A-busserne er synlige i til metroen og byens nye net, så kommune bybilledet med deres røde hjørner og omstillingen kunne begrundes i, lange busser.

78 GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 2 at kunderne faktisk skiftede fra bus til metro. For at understøtte omlægnin- gen af busnettet igangsatte HUR flere andre projekter, der gav A- busserne en særlig status. Busmateriellet var i første omgang planlagt at skulle være dobbeltdækkerbusser - busser der kunne signalere et særligt produkt; men i planlægningen viste det sig, at lave broer ville udgøre en uoverstigelig forhindring. Derudover havde HUR indført dobbeltdækkerbusser på et par linjer for at teste deres funktion i den københavnske trafik. Resul- taterne var ikke positive. Derfor blev løsningen længere (13,7 m) busser på 4 af de seks linjer, samt røde hjørner og linjefriser, der viser hovedpunkterne på ruten. Figur 2. Buspassagerudviklingen året efter åbningen af metroen. Som en del af beslutningen vedtog HUR at indføre realtid for kunderne på de største stoppesteder i A-busnettet; samtidig blev ning og finjustering for at imø- I 2007 åbnede Metrostræk- der i busserne indført skrift- dekomme kundernes reaktioner ningen fra Lergravsparken til lig stoppestedsannoncering, og både ved brugen og i form af kri- lufthavnen. I den forbindelse chaufførerne fik mulighed for tik og forslag til forbedringer. Fi- besluttede København og Tårn- følge bussens position i forhold til guren viser en GIS illustration af by at gennemføre tilpasninger af bussen lige før og efter. Målet var, passagerudviklingen i busserne linje 2A, 4A, 5A, 350S og 250S at chaufførerne skulle afstemme efter de første to etaper af me- på Amager, ændringer som skulle kørslen i forhold til andre busser troen var implementeret. Senere, begrænse parallelkørsel mellem på linjen, så busserne på linjen da metroen var færdig helt ud til metro og busser og optimere ville køre jævnt fordelt. Vanløse, flyttede endnu flere til skiftemulighederne til den nye I samarbejde med kommu- metroen og faldet i Frederiksberg bane. nerne blev stoppesteder, skifte- kommune blev 25 %. For så vidt angår fremkomme- forhold og terminaler opgraderet Derfor var der i perioden be- lighed, har det været vanskeligt for at gøre forholdene ved stop- hov for flere ændringer af linjer- at skabe store resultater. Dels er pestederne bedre og ikke mindst ne – primært på de øvrige linjer, der hensynet til den samlede tra- at gøre skift mellem metro og det men også i form af frekvensæn- fikafvikling, dels er det en central nye busnet mere attraktivt. dringer på A-busnettet. del af kommunernes trafikpolitik Endelig blev der gennemført HUR gennemførte målinger at forbedre forholdene for cykli- omfattende indsatser blandt an- af kundernes tilfredshed for at sterne. På én linje (6A) er det dog det med husstandsomdelt ma- dokumentere tilfredshed og for- lykkedes at skabe gode resultater, teriale for at informere om og bedringsønsker. Resultatet var idet der blev gennemført en sam- markedsføre A-busserne. bl.a., at kunderne vægtede bedre let gennemgang af hele linjen. Senere blev A- og S-busser stoppestedsforhold og kortere Resultaterne var 4 - 7 min. kortere sammen med Metro, S-tog og rejsetid højst blandt de mulige køretid (10 %) og 5 % passager- regionaltog markedsført samlet forbedringer. tilvækst for en investering på 29 under overskriften Byens Net. Fremkommelighed, bedre mio. kr. Tilbagebetalingstid for stoppesteder, løbende tilpasning projektet var kun 4 år. Opfølgning og videreud- af frekvenser, flere stoppesteder Perioden efter metroens ind- vikling med realtid og markedsføring har tog har været en betydelig suc- En omlægning af stort set alle i årtiet efter A-bussernes intro- ces for den kollektive trafik. Det buslinjer i København kræver duktion været hovedtemaer for samlede rejsetal i hovedstadsre- selvsagt en omhyggelig opfølg- HUR og senere Movia. gionen er efter en periode med

GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 2 79 kampagner og stor passagerfremgang. Målet i Helsingborg er en fordobling af passagertallet på 10 år. Parterne er kommunen, bus- operatøren og Skånetrafikken. Midlerne i den 10-årige periode er et mål om 40 % højere hastighed for busserne, betydelig øgning af buskørsel og bonus til operatøren for passagerfremgang. Dertil en markant satsning på, at byudviklingen sker i sam- menhæng med udviklingen af busbetjeningen. For busoperatø- ren er resultatet, at en væsentlig del af indtjeningen er afhængig af passagerfremgang. I 2008 indgik Arriva og Movia en aftale om at samarbejde langt tættere for at tiltrække kunder på linje 150S og 173E. Aftalen Figur 3. Fra starten kom kunden i centrum på 150S – morgenbrød og fastlagde, at passagerfremgang kaffe. skulle udløse en bonus til Arriva på op til 3 kr. pr. ny kunde. På vegne af de seks kommuner, der stagnation og nedgang i årene de, hvor operatøren byder med 3 finansierer linjerne, er Movia for- efter metroens åbning steget fra parametre for kvalitet: Hvor stor pligtet til at indsætte for 7 kr. flere 2003, hvor der var 253 mio. kol- andel af turene, der gennemfø- busafgange, for hver ny kunde. lektivrejser til 2010, hvor selska- res, kundetilfredsheden i drifts- Den bonus, Arriva kan opnå, er berne venter et samlet rejsetal på situationen, og hvor mange fejl direkte afhængig af kundernes 283 mio. rejser – en fremgang på Movia finder ved stikprøvevis kvalitetsvurdering. 12 % på 7 år. kvalitetskontrol. Dertil kommer, Logikken er ganske banal, at A-busserne har også haft frem- at kontrakterne, der i starten var flere afgange er nødvendig for at gang på næsten 6 % fra nettet på 4 år, nu er 6-årige med ret til 2 give plads til flere kunder, og at var fuldt udbygget i 2004, hvor + 2 +2 års forlængelse, forudsat at kvalitet er en forudsætning for 62,3 mio. gik gennem busserne, operatøren lever op til den kvali- varig kundefremgang. til 2010 hvor 65,9 mio. tog en tur tet, der er budt på. Arbejdet er organiseret med med en A-bus. Efter næsten 20 år med den en styregruppe og 3 arbejds- samarbejdsform stod det imid- grupper/udviklingsteams, der Passagerincitamenter lertid klart for branchen, at græn- skal udvikle trafikken på kort Siden 1990 har busdriften væ- sen for denne forretningsmodels sigt, gennemføre kampagner og ret organiseret med et trafiksel- udviklingsmuligheder var nået. kommunikation samt udvikle skab, der står for planlægning, Kvaliteten udviklede sig ikke metoder til udvikling gennem udbud, markedsføring og kvali- væsentligt, og passagertallet involvering af kunderne. Pilot- tetsopfølgning og private opera- stod i stampe eller faldt. Derfor forsøget er efter 11/2 år udvidet til tører med ansvar for driften af var der en erkendelse af, at nye at omfatte yderligere 3 store linjer busserne. De klare grænser har incitamenter var nødvendige for i København (3A, 4A og 350S). sikret en meget betydelig effekti- at skabe udvikling og passager- Filosofien i projektet er, at visering af driften og har tydelig- fremgang. involvere kommuner, operatør gjort, hvad det er for en service I Holland og Sverige havde og trafikselskab i arbejdet med trafikselskabet efterspørger på man arbejdet med at skabe ny at gøre bustrafikken attraktiv for vegne af kunderne. udvikling ved at gøre operatø- kunderne. De tre parter bidra- Kontraktformen er gennem rens indtjening afhængig af pas- ger med hver sit ansvarsområde. årene finpudset og udviklet fra en sagerudviklingen. Særligt Hel- Kommunen står for trafikpolitik, model, hvor trafikselskabet stille- singborg tiltrak sig opmærksom- byplanlægning og infrastruktur de minimumskrav til kvaliteten hed med betydelige udvidelser som veje, stoppesteder og termi- ved udbuddet, til den nuværen- af busbetjeningen, meget synlige naler samt ikke mindst finansie-

80 GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 2 ring af bustrafikken. Operatøren har det daglige ansvar for at levere bus til tiden og god service til kunderne. Operatøren op- samler desuden idéer fra kunder og chauffører til forbedring af produktet. Trafikselskabet bear- bejder kundeforslag, analyserer passagerpotentialer ved indsæt- telse af flere afgange og andre forbedringer af linjerne. Desuden sikrer trafikselskabet en sam- menhængende planlægning, så forbedringer skaber reel kundefremgang. Sammen sikrer operatør og trafikselskab gennem 2 årlige kampagner, at der er en løbende dialog med kunderne om gen- Figur 4. Højklassede bussystemer har stoppesteder med kvalitet som en nemførte forbedringer, tilfreds- station. heden med forbedringerne og indsamling af nye idéer til frem- markant ændring i opfattelsen busløsninger, som er et trafiktil- tidige forbedringer. Et centralt af chaufføren. Chaufføren er sat bud, der er kendetegnet ved: fokus er, at chauffører, mekani- i centrum og fokus er flyttet til, kere og andre medarbejdere er in- at busdrift er en service, hvor • Høj rejsehastighed og pålide- volveret i produktudvikling, og i kunderne skal involveres i pro- lighed kampagnerne er stoppestedsvær- duktudviklingen. • Høj komfort og kvalitet ter udvalgt blandt chaufførerne • Let genkendeligt brand det bærende element. Stoppe- Højklassede kollektive løs- stedsværter er særligt udvalgte ninger Rejsehastighed og pålidelighed og uddannede chauffører fra for- Folketingets partier – på nær En- opnås ved, at busserne kører i søgslinjerne, der i kampagneperi- hedslisten – har indgået forlig om eget tracé (bane) i vejmidten af- oderne kører med busserne eller de fremtidige investeringer i tra- skærmet fra anden trafik. står ved stoppestederne og taler fikken, hvoraf den største andel Busserne har desuden fuld med kunderne. Emnerne skifter tænkes anvendt til at styrke den prioritet i signalregulerede kryds, fra uge til uge og har for eksempel kollektive trafik. Det er målet, så når en bus nærmer sig krydset, været rettidighed, miljø, bussens at væksten i trafikken primært beder den automatisk om grønt renholdelse, plads til alle i bus- skal løftes af den kollektive tra- lys. Endelig kører busserne med sen, bussens hemmeligheder og fik. For at dette skal forekom- en meget høj frekvens og ofte svar på tiltale. I kampagnerne me realistisk, må der investeres med busser, som har høj kapa- er det samtidig centralt, at der i løsninger, der imødekommer citet. indgår events for chauffører og trafikanternes vigtigste behov: Stoppestederne er flotte og backuppersonale. Højere rejsehastighed og bedre rummelige med høje kantsten, Effekten af satsningen er, at pålidelighed. Der er med andre som muliggør direkte trinfri 150S/173E har tiltrukket 33 % ord tale om løsninger, som har indstigning i bussen. I en del flere kunder på tre år. En stigning en højere kvalitet, end de mere systemer har man tilmed flyttet på over 4.000 på en almindelig traditionelle busløsninger vi ken- billetteringen udenfor bussen, hverdag. Også på de øvrige linjer der. Idéen med A-busnettet, hvor hvilket sparer køretid og styrker er der fremgang. En fremgang, der opereres med høj frekvens og regulariteten i systemet. der medvirker til, at passagertal- prioritet i trafikken, er det første En vigtig komponent er mu- let i de Storkøbenhavnske busser skridt på vej mod mere højklas- ligheden for løbende at overvåge er steget med næsten 4 % i 2010. sede busløsninger. driften og sikre den planlagte af- Men nok så vigtigt er det, at det stand mellem busserne og frem- med kampagnerne er lykkedes at Bus Rapid Transit (BRT) for alt den aktuelle information ændre holdningen til at køre bus. I udlandet har man gennem en til kunderne. Al information Det er mennesket, der er i fokus del år arbejdet med såkaldte BRT foregår i realtid, så kunderne før økonomien, og der er sket en kan disponere efter den faktiske

GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 2 81 Movia arbejder derfor på et koncept, som kan styrke forbindelserne fra oplandet til Køben- havn. Togforbindelserne dækker nogle af de store korridorer, men der findes fortsat mange relatio- ner, som ikke har tilstrækkeligt attraktive kollektive forbindelser. ”Direkte busser” er et tiltag, der skal styrke den kollektive trafik fra hele Sjælland mod Kø- benhavn og skal ses som et supplement til togene. Konceptet er kendetegnet ved:

• Drift hele dagen (kl. 5-24) med minimum 1/2-times drift i myldretiden. • Billetterne skal være en del af Figur 5. Bus-Rapid-Transit busser helt i eget tracé – bane på gummihjul. det fælles billetsystem, så en rejse med de direkte busser driftsafvikling og ikke den plan- report st., hvor der er forbindelser uden videre kan kombineres lagte, som nogle gange kan være til regionaltog, S-tog og Metro. med bybus, S-tog, Metro eller svær at levere i en storby med BRT-konceptet vil være rele- tog. tæt trafik. vant på andre strækninger med • Effektive skiftepunkter til an- BRT-systemerne er lette at mange rejsende og et nødvendigt dre transportmidler som tog brande, fordi de har så klare og tiltag, hvis andelen af kollektiv og bil eller mellem Direkte éntydige fordele. I mange byer trafik-kunder skal øges markant busserne. har man tilmed givet selve bus- i de kommende år. Erfaringerne • Busserne vil have turistbus- sen et udseende som adskiller fra et Nørre Allé projekt bliver kvalitet med aviser, TV, radio, den fra almindelige busser, og også særdeles værdifulde i det vi- trådløst Internet, let forplej- den kan fx også køre på strøm dere arbejde frem mod åbningen ning og adgang til trafikin- som en letbane. af den nye metrocityring, hvor formation. I det hele taget minder BRT- god effektiv busbetjening fra systemerne meget om de letba- Storkøbenhavn til de nye metro- Movia foreslår et net af Direkte ner, som findes i mange tyske og stationer skal sikre, at flest muligt busser, som binder hele Sjælland franske byer. Fordelen ved BRT- får glæde af den store investering sammen med hovedstadsområ- systemet er, at det er betydelig i kollektiv trafik. det. Forventningen er, at nettet billigere og hurtigere at anlægge stort set vil være selvfinansie- end en letbane, og det tilbyder Direkte busser rende, men planen er at starte næsten samme kvalitet. Der- Det er ikke kun den kollektive med to pilotstrækninger for at med bliver BRT aktuel på flere trafik internt i Storkøbenhavn, afprøve og tilrette konceptet. Én strækninger, hvor man vil anse der skal løftes, når antallet af bru- af forsøgslinjerne kunne være en en letbaneløsning som værende gere skal øges. Det gælder også linje fra Stege til Ballerup, da tog- for dyr. mulighederne for at komme til og forbindelserne generelt er dårlige Konkret planlægger Køben- fra storbyen. Mange af de kunder, i Sydøstsjælland, ligesom det er havns kommune at anlægge en der i dag kører rundt i Køben- besværligt at rejse kollektivt fra BRT-strækning ad Nørre Allé havn er således ankommet med Sydsjælland mod bl.a. erhvervs- – Tagensvej – Sølvgade – Øster S-tog, regionaltog og Metro fra områderne på Vestegnen. Voldgade til Nørreport Station storbyens oplande. Men det kan Der er således tale om linjer, i forbindelse med etablering af også konstateres, at trængslen på som har en længde på over 100 Københavns Universitets Nørre indfaldsvejene har været stærkt km og kun tænkes at have 5-6 Campus-projekt langs store dele stigende gennem mange år, og at stop undervejs. Internet i bus- af Nørre Allé. Linjen skal give den samfundsøkonomiske om- serne skal gøre det muligt for området en højklasset attraktiv kostning ved trængsel er ganske kunderne at konvertere rejsetid – kollektiv trafikforbindelse til det betydelig. som normalt er fritid – til egentlig store trafikknudepunkt ved Nør- arbejdstid, hvis man kan opnå en

82 GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 2 aftale med sin arbejdsgiver. Der tænkes også etableret bookingsy- stem, så man altid er sikker på at få en siddeplads i bussen. Et meget væsentligt element er sammenhængen til togsyste- met. I større knudepunkter som fx Køge skal der være mulig- Figur 6. Turistbusstandard er planen for et system af direkte busser på hed for at skifte, hvilket kræver Sjælland. samordning af tider, men også fastholdelse af det fælles billetsystem. Det forventes, at et udbygget net bestående af 12 linjer tilsam- Figur 7. Et fuldt udbygget net på Sjælland men vil have ca. 6 mio. passagerer vil have 12 buslinjer. årligt. Dette tal er naturligvis forbundet med en vis usikkerhed. Det skyldes dels, at der er tale om et nyt produkt, der vil have en vis indkøringstid, og dels at det er vanskeligt at forudsige, hvor stor overførslen vil være fra bil til bus. I både Stockholm og Oslo har tilsvarende bussystemer vist sig at være en stor succes. Den kom- binerede betjening med bus og tog har fået flere til at bruge den kollektive trafik – også toget. I Oslo er 63 % af kunderne i TIM- Ekspressen tidligere bilister. Der foregår p.t. et udredningsarbejde mellem DSB og Movia omkring mulighederne for at etablere nogle forsøgslinjer. Ar- bejdet afsluttes i sommeren 2011 og skal munde ud i et beslut- ningsoplæg.

Torsten Rasmussen er områdechef i Movia. Alle figurer af Movia.

Læs om besøg på geotermisk anlæg på Amager på vores hjemmeside og sæt kryds i kalenderen den 12. maj 2011, klokken 16.00.

GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 2 83 ELEVERNE SAMLER POINT VED AT TILMELDING VÆRE FYSISK AKTIV OG SPISE SUNDT Klik ind på www.aktivrundti.dk Alle elever får et pointkort, hvor de påfører alle og tilmeld din klasse eller alle pointgivende aktiviteter. En gang om ugen udregnes klasser på skolen. Det er gratis at klassens samlede resultat, og det føres ind på det deltage. Tilmeldingen åbner den store spillekort, der følger med kampagnepakken. 4. april - sidste frist for tilmelding Målet er at ”bevæge” sig rundt på et danmarkskort er den 10. september 2011. i løbet af de tre uger kampagnen varer. På rejsen AKTIV RUNDTMARK rundt på spillekortet bliver eleverne stillet overfor Klik ind på www.aktivrundti.dk og forskellige sundhedsdilemmaer, som de skal tage læs mere om Aktiv rundt i Dan- DAN www.aktivrundti.dk stilling til. Dette gøres for at eleverne reflekterer mark. Du kan også tage kontakt til I over egen og andres sundhed. kampagneleder Anders Flaskager, University College Syddanmark på – SKOLERNES SUNDHEDSUGER! afl@ucsyd.dk. INSPIRATION FOR DIG SOM LÆRER. Ved at deltage i Aktiv rundt i Danmark får du som ARRANGØRER EN SJOV OG ANDERLEDES BEVÆGELSES- lærer også inspiration og kompetenceudvikling. Arrangørerne bag kampagnen er OG KOSTKAMPAGNE FOR 0. - 10 KLASSE Alle lærere, der tilmelder en klasse til kampagnen, University College Syddanmark får tilsendt et inspirationshæfte. Der er som altid og Arla. Aktiv Rundt i Danmark er en sjov og anderledes bevægelses- og kostkampagne udarbejdet nye hæfter på baggrund af sidste års med konkurrencer, mange flotte præmier og gode ideer til undervisningen! lærer-evaluering. Alle hæfter indeholder emner, Kampagnen er unik, fordi den hviler på en helhedsforståelse af sundhed. Det som tager udgangspunkt i ”Fælles mål”. Hæfterne handler således både om kost, motion og bl.a. søvn. Kampagnen har som mål, at giver bud på, hvilke aktiviteter du kan lave i skolen det skal være sjovt for alle børn i Danmark at leve sundt. for at nå de forskellige trin og slutmål. Kampagnen har derfor tilpasset og differentieret kampagnen, så der naturligvis er stor forskel på kampagnematerialet til de forskellige klassetrin. Kampagnen virker derfor motiverende for alle klassetrin. Sponsor: Vil du hjælpe dine skoleelever til en bedre sundhed på en motiverende måde, skal du derfor tilmelde din klasse til Aktiv rundt i Danmark.

Sidste år deltog mere end 107.000 elever fordelt på 5.250 klasser svarende til ca. 17 % af alle danske skolebørn. I 2011 bliver Aktiv rundt i Danmark gennemført for KAMPAGNEN NYTTER NOGET 6. år i træk. Kampagnen løber fra 26. september til 14. oktober 2011. Evalueringen af Aktiv rundt i Danmark 2010 fra mere end 1.200 lærere viste, at kampagnen er populær og sjov, samt at den har stor effekt: UDTALELSE FRA LÆRERNE DER DELTOG I AKTIV RUNDT I DANMARK 2010 ”Mange elever kommer og viser madpak- • 45% af lærerne svarede, at kampagnen også ”Eleverne er mere aktive hjemme, de vil kerneog fortæller hvor meget frugt og have forældrene med ud at cykle, løbe havde skabt aktiviteter uden for skoletiden grønt de har spist – elever der normalt og lege osv. Eleverne er også blevet mere • 46% svarede, at kampagnen får børnene til i bliver kørt til skole har fundet ud af at aktive i frikvartererne og kommer med højere grad at spise sundere gå/cykle selv” glæde og fortæller om alle aktiviteterne • 58% svarede, at kampagnen får de fysisk de har lavet i fritiden.” inaktive til at blive mere aktive • 83% af lærerne vil anbefale en kollega at TILMELDING FRA 4. APRIL deltage i kampagnen TIL 10. SEPTEMBER 2011 84 GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 2 ELEVERNE SAMLER POINT VED AT TILMELDING VÆRE FYSISK AKTIV OG SPISE SUNDT Klik ind på www.aktivrundti.dk Alle elever får et pointkort, hvor de påfører alle og tilmeld din klasse eller alle pointgivende aktiviteter. En gang om ugen udregnes klasser på skolen. Det er gratis at klassens samlede resultat, og det føres ind på det deltage. Tilmeldingen åbner den store spillekort, der følger med kampagnepakken. 4. april - sidste frist for tilmelding Målet er at ”bevæge” sig rundt på et danmarkskort er den 10. september 2011. i løbet af de tre uger kampagnen varer. På rejsen AKTIV RUNDTMARK rundt på spillekortet bliver eleverne stillet overfor Klik ind på www.aktivrundti.dk og forskellige sundhedsdilemmaer, som de skal tage læs mere om Aktiv rundt i Dan- DAN www.aktivrundti.dk stilling til. Dette gøres for at eleverne reflekterer mark. Du kan også tage kontakt til I over egen og andres sundhed. kampagneleder Anders Flaskager, University College Syddanmark på – SKOLERNES SUNDHEDSUGER! afl@ucsyd.dk. INSPIRATION FOR DIG SOM LÆRER. Ved at deltage i Aktiv rundt i Danmark får du som ARRANGØRER EN SJOV OG ANDERLEDES BEVÆGELSES- lærer også inspiration og kompetenceudvikling. Arrangørerne bag kampagnen er OG KOSTKAMPAGNE FOR 0. - 10 KLASSE Alle lærere, der tilmelder en klasse til kampagnen, University College Syddanmark får tilsendt et inspirationshæfte. Der er som altid og Arla. Aktiv Rundt i Danmark er en sjov og anderledes bevægelses- og kostkampagne udarbejdet nye hæfter på baggrund af sidste års med konkurrencer, mange flotte præmier og gode ideer til undervisningen! lærer-evaluering. Alle hæfter indeholder emner, Kampagnen er unik, fordi den hviler på en helhedsforståelse af sundhed. Det som tager udgangspunkt i ”Fælles mål”. Hæfterne handler således både om kost, motion og bl.a. søvn. Kampagnen har som mål, at giver bud på, hvilke aktiviteter du kan lave i skolen det skal være sjovt for alle børn i Danmark at leve sundt. for at nå de forskellige trin og slutmål. Kampagnen har derfor tilpasset og differentieret kampagnen, så der naturligvis er stor forskel på kampagnematerialet til de forskellige klassetrin. Kampagnen virker derfor motiverende for alle klassetrin. Sponsor: Vil du hjælpe dine skoleelever til en bedre sundhed på en motiverende måde, skal du derfor tilmelde din klasse til Aktiv rundt i Danmark.

Cyklen er i den grad kommet i fokus. I landets store byer er det blevet populært at tænke grønt og forkæle cyklisterne. Flere skal lade bilen stå og vælge den tohjulede som transportmiddel. Det er en udvikling, Dansk Cyklist Forbund bifalder og ved- holdende arbejder på at fremme.

Kommunerne står for tiden på brugen af cyklen som led i den er ’cykeloplandet’ otte gange så den anden ende for at tilgodese daglige transport mellem hjem stort som ’gangoplandet’. Der er cyklisterne. Hvorfor er cyklen så og arbejdsplads og uddannelse. altså tale om rigtig mange men- populær nu? Svaret er, at cyklen Transporten fra hjemmet til de- nesker, som potentielt vil kunne kan være med til at løse mange stinationen skal tænkes som én lokkes til at fravælge bilen som af de problemer, byerne står over- trafikkæde, og det skal derfor transportmiddel i det daglige. for. Udfordringen er at begrænse være nemmere at få sin cykel med antallet af biler i byen, reducere i toget og i bussen, så man let kan Cykelvenlig indretning

CO2-udslip og luftforurening og komme videre. De eksisterende Skal det være attraktivt at vælge hæve folkesundheden, så borger- barrierer, der kan gøre det bøvlet cyklen og den kollektive trafik, er ne ikke belaster sundhedsvæse- at cykle, skal nedbrydes, hvis an- der visse forhold, der skal være i net og dermed pengekassen. Der- tallet af cyklister skal øges. orden. Først og fremmest skal bil- for skal flere cykle og bruge den Cyklistforbundet har en tæt letprisen være billigere på cykel- kollektive trafik. Det er en ambi- dialog med DSB om cykelmed- medtagning, hvis flere skal tage tion, der er helt i tråd med Dansk tagning og ser det som glæde- cyklen med. Det er vigtigt, at pri- Cyklist Forbunds målsætninger. ligt, at forsøgsprojektet med gra- sen på den daglige transport bli- Forbundets erklærede formål er tis cykelmedtagning i S-togene ver attraktiv sammenlignet med bl.a. at få flere til at cykle mere, at nu fortsætter. Ordningen har en udgiften til bilen. Dernæst skal nedbringe trafikkens belastning stor andel i sidste års positive ud- der være nem adgang til perro- af miljøet og at opnå et bedre vikling, hvor cykelmedtagning i nen med cyklen, så det ikke op- samspil mellem cyklen og andre tog steg med 2,5 mio. cykler. I leves som bøvlet at skulle have transportmidler. Ligesom for- dag vælger 20 % af alle danske cyklen med sig, ligesom togene bundet arbejder for at sikre, at togpassagerer at bruge cyklen, skal være cykelvenligt indrettet cyklen bliver betragtet som et li- ofte fra hjemmet til stationen. og have plads til de medtagne geværdigt transportmiddel. Til sammenligning cykler 40 % cykler og eventuelle anhængere. af de hollandske togpassagerer Et godt eksempel er de kø- Én transportkæde med til toget. Der er et enormt po- benhavnske S-tog, hvor der er en stort potentiale tentiale, hvis man kan gøre det særlig kupe til cykler. Desværre Det er nemt og bekvemt at sætte attraktivt at bruge cyklen som led er pladsen ofte trang, da både sig ind i sin bil, så hvordan får i transporten i kombination med cykler og barnevogne er henvist man bilisterne til at fravælge bi- eksempelvis tog. til kupeen, men det er positivt, at len? Dansk Cyklist Forbund ar- Hver femte dansker bor min- passagerer med cykler tilgodeses bejder for bedre muligheder for dre end 10 min.s gang fra en sta- med særlige kupeer. Generelt er cykelmedtagning i tog og busser tion. Bruges de 10 min. på cykel, der flere, som tager cyklen med i i hele landet og ønsker at fremme bor hver anden dansker stati- S-tog og metro end i IC-togene. onsnært. På 10 min. kan man Her spiller adgangsforhold i form således til fods normalt tilbage- af elevatorer, plads og gratis cykelmedtagning i S-togene posi- Figur 1. Cyklister i morgentrafik- lægge omkring 700 m (målt i luft- tivt ind. ken ved Dronning Louises Bro i linjeafstand), mens man på cykel København. Foto: Søren Hytting. kan nå tre gange så langt. Derfor

GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 2 87 Figur 2. Cykler pænt parkeret i cykelstativer i København. Foto: Jan Sindberg.

Fra station til destination der stillet pendlercykler op ved Selvom adgangsforholdene for- Boks 1. banegården og tre lokalstationer. bedres, og cykelkapaciteten i Dansk Cyklist Forbund Ordningen kræver tilmelding, togene øges, er det naturligvis mener, at cykeltrafikken og man betaler for cyklen, hvor- begrænset, hvor mange cykler, skal prioriteres højt for det er muligt at få en cykel af der kan komme med. Det at pas- Det daglige valg af transport- god kvalitet. Det er af afgørende sagerne kun i mindre grad tager middel er ikke ligegyldigt, betydning for efterspørgslen. De cyklen med sig i toget afspejles i men har vidtrækkende kon- færreste orker at bruge en tung statistikken. Som det ser ud nu, sekvenser for den enkelte, for skrantende cykel på vej til ar- cykler kun 5 % af passagerne fra bymiljøet og for samfunds- bejde. stationen og videre til deres de- økonomien. Også i København har man stination. Dansk Cyklist Forbund arbej- planer om at udskifte de nuvæ- Toget kan blive en mere at- der derfor for at rende bycykler med en lækrere traktiv transport, når man kan • det skal være nemt at cyk- model med lås, som skal stå ved komme fra dør til dør i én trans- le de store stationer med særligt portkæde. For at gøre det lettere • det skal være nemt og bil- henblik på passagerer fra bus og at komme videre i sin rejse, er DSB ligt at få cyklen med i tog tog. Cyklen gør det muligt at nå gået sammen med en række kom- og bus sit bestemmelsessted nemt og muner deriblandt Odense kom- • det skal være nemt at par- hurtigt, når togrejsen slutter. mune om et forsøg med pend- kere sin cykel og at finde lercykler. I marts måned bliver den igen.

88 GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 2 Cykelparkering cykelvenlig infrastruktur, særligt mes på flere fronter, hvis cykel Cykelparkering har i årevis væ- ved trafikknudepunkterne, hvor og tog skal være et seriøst og at- ret et overset og forsømt område, mange cyklister færdes dagligt. traktivt alternativ til bilen. men det kan være udslagsgiven- Dansk Cyklist Forbund arbejde, når valget står mellem cyk- der desuden på, at den nye me- På rette vej len og bilen. Når flere skal vælge trostrækning ’Cityringen’ i det I Danmark er der mere end 4,5 cyklen som transportmiddel, er indre København skal have god mio. cykler, og en god del af disse det væsentligt, at der også er or- cykelparkering. God parkering er skal gerne i brug i den daglige dentlige forhold, når cyklen skal lettilgængelig og ligger i passen- transport, så vi får færre biler på parkeres. Dansk Cyklist Forbund de afstand til stationen på cykli- vejene og en bedre folkesundhed. har i mange år arbejdet indgå- sternes naturlige vej til slutmålet: Vi er på rette vej, men der er sta- ende med cykelparkering og har toget. Desuden er det vigtigt, at digvæk meget at gøre, hvis flere i 2007 i samarbejde med DSB ud- parkeringspladsen er lys og ind- skal lokkes ud af bilerne og over i arbejdet idékataloget ”Cykelpar- bydende, samtidig med at den den kollektive trafik – via cyklen, keringshåndbog”. skal være overskuelig og tryg at naturligvis. Cykelparkering ved togstatio- være på – også om natten. For at nerne er en særlig stor udfordring. understrege fornemmelsen af én Jung Heidi Moeslund er cand. Ca. 30.000 cykler holder nemlig transportkæde er det hensigts- mag. og journalist i Dansk Cyklist parkeret omkring S-togstationer- mæssigt at opsætte serviceskær- Forbund. ne, og i takt med at nye cyklister me med trafikinformationer ved kommer til, stiger presset på par- parkeringsområdet, som det er keringspladser. For at geare om- tilfældet ved Hovedbanegården. givelserne til de mange cykler, er På den måde bindes de forskellige det vigtigt at indtænke cyklen i transportformer sammen. Cyk- byplanlægningen og få skabt en listernes behov skal imødekom-

Nu også gode solide til den rigtige pris

www.meloni.dk

GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 2 89 På udebane Figur 1. Hovedbanegården. - byvandring som undervisningsform

Af Paul Hartvigson

Undervisning i byens rum er ikke bare en faglig udfordring. Det er også en øvelse i at operere i en ny struktur, hvor rytme og dialog spiller en stor rolle. Ved at mestre de kvaliteter, kan man udløse de store faglige muligheder som formen også tilbyder.

Byen er et komplekst rum, som Byens puls med at bisse. Det er også en sjæl- klassen deler med andre menne- En byvandring er en ekskursion den mulighed for eleverne, og sker. Der er hyppige skift i omgi- situeret i byen. Den foregår til de skal have det maksimale ud- velserne, og mange forstyrrelser. fods og veksler mellem vandring bytte. Artiklen beskriver det hånde- og formidling. Inden for den dy- Det er naturligt at byen kalder lag, snakketøj og sans for rum- namik skal du vælge de rette ste- på elevernes opmærksomhed, og strategi, som læreren skal kunne der og den rette rækkefølge til at du skal kunne tilpasse dig til den udvise. I artiklen bruger jeg et ek- formidle et fagligt emne. dialog. Du skal tilpasse dig til sempel med en udskolingsklasse Ekskursioner er en sjælden byens forhold, og være åben for på en kort byvandring ”Ind med mulighed for formidling. Det er elevernes oplevelse af omgivel- 4-toget” på Indre Vesterbro, med en fristelse at presse for meget serne. Din intention med turen besøg på Københavns Museum. indhold i turen, og man kan som skal garantere, at I kommer sam- Listen til sidst fæstner fagligt in- lærer blive helt ør af at komme let videre af det faglige spor. teressante steder på et kort over på græs, hvor de faglige vinkler området. synes så mangfoldige. Lad være

90 GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 2 Turens grundstrukturer Boks 1. Emnerum • Tid og længde Der lægges et start og slut og en rutelængde. Beregn en realistisk hastighed på ca. 1,75 til 2 km/t beregnet på store elever, inklusive stop og fortællinger. Der kan være et par korte pauser undervejs. Hvis vandringen tager over halvanden time er det passende med en mindre pause, eller en leg, spil eller opgave. Hvis vandringen tager over 2,5 timer skal der indtænkes en længere pause, fx til frokost. Tidsoverslaget inkluderer ikke elevopgaver. Sidst i artiklen er der nogle forslag til disse.

• Emnerum Undervejs følger klassen en til- rettelagt rute gennem byens skif- tende rum. Nogle rum står klart frem som sådan (parker, torve), EMNERUM INDHOLD (undertemaer) andre skal udpeges for at blive synlige. Rum kan overlappe hin- Hovedbanegården Introduktion, tilvandring anden. Nogle rum er store og in- Byfornyelsesområde Område hvor meget af turen fore- deholder andre og mindre rum. går. Vandringen går også gennem Fx er hotelområdet på Indre Ve- andre typiske beboelsesgader på sterbro del af det større byforny- Vesterbro. ede område. De forskellige rum Halmtorvet Kvarterets struktur, jernbaner, kan tegnes ind som områder på sociale problemer. Intro til byfor- et kort (se Boks 1). nyelse Noter til Boks 1 (sorte pile): Ruten er 2,7 km frem til museet, Kødbyen Industrilokalisering, storbyfunktio- altså måske en time og tre kvar- ner, ændringsprocesser ter. Efter museumsbesøg er der Skelbækgade, Dybbølsbro Byplanlægning, sociale problemer 800 meter til Hovedbanegården, der kan man beregne 30 min., el- Dybbølsgade/Sommer- Bebyggelsesstruktur, byfornyelse ler 20 min. uden forklaringer. stedgade/Sdr. Boulevard/ (Røde pile) Ruten kan kor- Skydebanegade tes af mellem Kødbyen og Sdr. Skydebanegade/Istedga- Kvarterets historie, rekreation. Boulevard (midt i turen), eller de/Skydebanehaven mellem Skydebanehaven og Kø- benhavns Museum. Det ville gå Otto Krabbes Plads, Bæredygtighed/byøkologi ud over nogle undertemaer, hen- Saxoparken holdsvis byplanlægning/sociale Vesterbrogade Trafikplanlægning, problemer og bæredygtighed/ byfunktioner igen. byøkologi. Københavns Museum Besøg på museet. • Bevægelse (Transport) Efter besøg: Ned ad Ve- Observationsøvelser i par. Under bevægelse organiseres sterbrogade, Viktoriagade klassen forsvarligt. I transporten og Istedgade bør læreren bruge en klar sig- Afslutning ved Hovedbanegård. nalering, med henblik på trafik, og på at holde klassen samlet. Kilde: www.openstreetmap.org efterbehandlet af Paul Hartvigson. Transporten er også del af den

GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 2 91 Boks 2. Detailplanlægning STED AKTIVITET NOTER TID Hovedbane- Førstart. Praktiske bemærkninger, forløb. Tid til toiletbesøg. 9.50 gården, ved Pause modeltoget Start på tur Introduktion. Hovedbanegården bygget 1911. Har nu dobbeltfunktion 10.00 som butikscenter. ”Nu går vi ud på Vesterbro.” (2 min.:) 10.02 Ud af hoved- Transport Gennem bagindgang ud til Reventlowsgade. 2 min./ 10.04 banegården Reventlows- Kort stop Udpeg hvor Istedgade starter, og hvor vi skal gå. 1 min./ 10.05 gade - udpegning Kryds gaden. Opgave: ”Se efter hvilke nationaliteter der er repræsenteret på den gade vi går ad nu”. Reverdilsgade/ Transport Observation af butikker, dreje af til Halmtorvet 2 min./ 10.07 Colbiørnsens- gade Halmtorv nær- Position: stå - Opsamling: "Hvilke nationaliteter så I? Så I ellers noget? 8 min./ mest Stampes- i anlægget (fx hoteller i kvarteret)" 10.15 gade på pladsen - - Kvarterets historie med henblik på tilvandring og fortælling. indvandring. - Jernbanen og kvarteret – sted for den første station. Vis forløbet af første jernbane (Sdr. Boulevard/Halmtorvet). - Kvarterets historie (se figur 1 kortet), spekulation, arbej- derkvarter. Nedslidning og byfornyelse (1991-1998). - Udpeg opsamlingskasser til sprøjter. Narkomani i kvarteret. - ”Nu skal vi videre til Kødbyen.” Halmtorvet Transport Kryds rundkørsel, gå til pladsen ud for Øksnehallen. 2 min./ 10.17 Halmtorv ved Position: stå - ”Har i hørt om Halmtorvet?" 3 min./ Øksnehallen på pladsen - Stedets gamle ry og renoverede nutid. 10.20 væk fra café- -”Hvorfor hedder det Halmtorvet?” - Kvarterets organi- borde. sering: Lokalisering af boliger og fødevarehåndtering på hver sin side af torvet. faglige formidling, gennem ele- til at lytte aktivt og observere. mulighed for at klassen kan vernes observationer. Det er en Det er ideelt at have tjekket ruten sidde imens du formidler. god idé at forberede eleverne på ud i forvejen – men ofte må man • Lærer og gruppe skal stå godt, hvad de skal holde øje med frem forlade sig på sin hukommelse, det giver bedst koncentrati- mod næste stop. sine øjne og dømmekraft for at on. Undervejs i bevægelsen kan vælge position. Og vil man kun- • Vær opmærksom på vind, kul- læreren vælge dels at stoppe kort ne improvisere, skal man have et de, modlys og andet der kan op og udpege noget specielt som øje for gode positioner. genere gruppen. vil blive forklaret senere, dels at • Lydforhold skal være gode, du stoppe op for at formidle omgi- Følgende kriterier er vigtige: må fx ikke tale mod vinden, og velserne. • Sigtbarhed: hele gruppen skal sørg for at komme på afstand kunne se dig og emnet for for- af stærk trafik. • Valg af positioner tællingen. Du kan stille dig • Tænk over hvordan du lettest Læreren skal vælge sin position højere end klassen, så alle kan går fra bevægelse og ind i po- til at berette med omhu, og sørge se dig og så du kan se alle. Nog- sition. for at klassen er i én god position le steder undervejs kan du give

92 GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 2 Formidling fra position: • Tillad klassen at samle sig. Figur 2. Relieffet Tyren af billedhug- Sørg for øjenkontakt. geren Einar Utzon Franck er vartegn • Brug din stemme, uden af slide for Kødbyen. på den. • Brug gestik. Det danner bro fra præsentationens rum til emnets rum. • Fortællinger skal være klart struktureret. Boks 3. Positionsskift inden for et emnerum • Vælg om du skal lave en lang fortælling samme sted, eller POSITION FORMIDLING om I skal skifte position un- Halmtorvet ved Brune Kvarterets struktur i forhold til jernba- dervejs. Kødby. nen, lokalisering af Kødbyen. Pladsen foran Øksne- Komplekset fra 1901 som udtryk for Planlægning hallen offentlig styring, kapacitet, nuværende Den faglige bearbejdning af funktion som beboerhus, teater og byens rum skal være tilstede i udstillingsbygning. kraft af lærerens intention med vandringen. Byvandringen skal Øksnehallen Kig ind i foyer. have en overskrift eller et fagligt Tilbage til Halmtorvet (Andre temaer på turen fx byfornyelse, hovedtema. Det må godt være gentrificering). bredt formuleret, fx ”Ind med 4-toget". I samme område kunne Halmtorvet foran Hvide Kødbyen fra 1934 som arkitektur og der måske laves en vandring over Kødby æstetisk udtryk. undertemaer såsom byudvikling Flæsketorvet – klassen Pladsforhold. Kødbyen som arbejds- og byfornyelse, bæredygtighed, ser mod relief af Tyren. plads og som led i fødevareproduktion byøkologi og energiforsyning. og -distribution. Turens hovedtema kan have karakter at et omkvæd, eller en Flæsketorvet, udkig Kødbyen i transition fra fødevaredistri- overordnet pointe der kan gen- mod Inco og Kreative bution til kreative erhverv og rekreative tages undervejs og styrke turens Kager. formål. rytme. Ud fra turens hovedtema skal du vælge nogle relevante steder Derefter fokuseres på narkotika- Elevernes forberedelse til undervejs, der kan indgå i turen, problematikken. turen enten som transport eller stop. På pladsen er der opstillet bok- Hvor meget skal turen på ude- Tag stilling til hvordan stederne se til hensigtsmæssig bortskaffel- bane forklares i forvejen? Der er bidrager til turens fortælling. Vær se af injektionsnåle. Måske har forskel på om den uddyber noget beredt på at diskutere hvert emne klassen passeret narkomaner ved stof klassen er i gang med, eller til sin fastsatte tid, og undgå at Hovedbanegården. Problematik- den introducerer et nyt område. tale for længe samme sted og om ken giver en vinkel til byforny- Vandringen skal introduceres i for mange emner. elsesprocessen og åbner op for et klasselokalet ud fra det. undertema som sociale proble- På dagen, som optakt til selve Detailplanlægning mer/modsætninger. Emnet kan turen introduceres rammerne, Dernæst kan du føre turens rute vække stærke følelser, så jeg skal turens længde, nogenlunde for- ind i et skema (se Boks 2). Alt efter kende min klasse godt og give løb og hvad skal ske bagefter. dit temperament kan du bruge plads til reaktioner og dialog. Informér om muligheder for det som tjekliste eller manuskript Skemaet kan også udføres toiletbesøg og pauser undervejs. på selve turen. Eksemplet her har mere kortfattet, som dette eksem- Så kender eleverne deres vilkår, en kolonne til tidstagning. pel på turens fortsættelse (se Boks og kan nemmere koncentrere Note til Boks 2: I det første 3). Det er samtidig et eksempel sig. Herefter kan man skitsere de lange stop (Halmtorvet/Stam- på, hvordan et underemne med faglige rammer for turen. pesgade) samler jeg op på ho- én fortælling kan blive foldet ud vedtemaet ”Ind med 4-toget”, og gennem en række skift mellem Undervejs på turen introducerer nogle af de senere positioner med kort transport. Det er nyttigt at holde sig til sine undertemaer som fx byfornyelse. temaer undervejs. Der er stop

GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 2 93 med positioner hvor temaerne hver især er i særlig fokus. Un- dervejs skal deres berøring med turens hovedtema slås fast for at skabe sammenhæng. Et par gange kan man tage et ikke-relateret tema op. Som hvis man fx får øje på en særlig interessant bjergart i en brolæg- ning. Men man skal vare sig for at løbe ud af for mange tangenter undervejs. Vær opmærksom på tiden, og vær parat til at fravælge og forkorte undertemaer undervejs. Det er godt at have tid til en blød Figur 3. Landskabet former byen: Hvor Rosenåen førhen knækkede, star- landing sådan at såvel elever som ter Abel Cathrinesgade på Viktoriagade. De lave huse er fra 1850’erne. lærer(e) når til turens slutning uden en følelse af stress. Lige som i anden undervisning skal man have mere stof end man måske får brug for. Der skal være tid til at tage tråde op og gå i dybden, hvis eleverne er interesserede. Vær desuden åben overfor almindelig samtale og at høre elevernes umiddelbare indtryk og brug det som afsæt til at åbne op for den faglige samtale. Anerkend at mange unge er velbevandrede i bymiljøet og har øje for ting, som du ikke har sans for. Hvor meget er eleverne på hjemmebane? I en lokal eks- Figur 4. Byen former sig som landskab: Oehlenschlaegersgade er den gade kursion omkring skolen skal de på Vesterbro der bedst viser den oprindelige karakter af kløft. Andre gader måske bringes ud af deres forfor- er blevet åbnet ved hjælp af sanering. ståelse for de kendte omgivelser. I et ukendt miljø skal de bringes til at forstå stedet, dets struktur og regler. Som lærer skal man være parat til at lade sig overraske over hvordan eleverne reagerer på den nye kontekst for undervisningen. Eleverne vil udvise forskellige deltagermåder. Nogle vil deltage aktivt og andre blot følge med. Nogle er passivt lyt- tende. Atter andre lader sig nemt aflede fx sender SMS’er. Eleverne vil skifte mellem forskellige del- tagermåder undervejs. Det er et godt tidspunkt at arbejde med klassens dynamik, hvilket bedst Figur 5. Den gamle skydebane er i dag park med stor legeplads. Muren fra lader sig gøre, hvis I er flere lærere 1887 ses i baggrunden, den blev bygget for at undgå beskyldninger for at der følger klassen på tur eller der skydningen bragte Vesterbros beboere i fare. Rutchebanen i papegøjeform inddrages en person udefra fx en henviser til skydeselskabets målskydning efter en figur med kulørte fjer. guide. Det danske udtryk ”at skyde papegøjen” stammer herfra.

94 GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 2 Opgaver og aktiviteter un- Meget mere udfordrende er bejde og gruppepræsentationer. dervejs det at få eleverne til at lede dele Men det virkelig værdifulde vil Konkret bør eleverne organiseres af turen ved fx fortælleøvelser. være selve mødet mellem klasser i par eller i grupper. Gruppeopga- Du kan sætte rammerne for dem, i byens rum med et fælles sigte ver holder deltagerne bedre sam- bringe dem i position til fortæl- og den sparring mødet kunne let i byrummet, mens paropga- ling. De kan blive udstyret med afføde. ver nemmere kan udføres under et billede af et emne for fortæl- transport. lingen og/eller en opgaveformu- Frivillige opgaver til læ- Opgavernes didaktiske formål lering. serne af denne artikel: er at fastholde elevernes opmærk- Forberedelsen kan foregå i • Overvej hvilke opgaver du somhed og inddrage dem i turen. ugerne op til ekskursionen, og kunne tænke dig at lade en Blot det at høre elevernes undren øvelsen træner de samme færdig- klasse foretage undervejs. og oplevelser gør deres dialog heder som er opremset i afsnittet • Skal der reduceres i turen for med byen til en del af undervis- ”Valg af positioner” samt opøver at det kan lade sig gøre? Skal ningens rum. Ved at få eleverne elevernes evne til at formidle i turen forlænges til at vare flere til at observere aktivt gør du dem uvante omgivelser. Fortællingen dage? mere lydhøre. bør tage mellem 1–3 min. Der er • Hvilken betydning ville det Et forslag til en opgave og til- ikke plads til at alle elever fortæl- have hvis turen fx blev vendt hørende aktivitet undervejs på ler i løbet af en enkelt byvan- om, dvs. det meste af byvan- turen er en forudgående quiz om dring, men måske i løbet af en dringen kom efter museums- hovedtemaet. Formålet er dels at ekskursion over flere dage. besøget? vække elevernes interesse for den Læreren skal overveje hvor- • Hvordan kan byvandringer forestående tur, dels at hjælpe dan man bringer en elevfortæl- anvendes som led i det tvær- med at holde fokus under van- ling ind i turens hovedtema. Og faglige arbejde? dringen, hvor eleverne skal tjek- kvaliteten skal være sikret, hvis ke de rigtige svar kommer frem. den faglige formidling bygger di- Paul Hartvigson er meritlærer- Tjeklister uddeles til eleverne før rekte på elevfortællinger. studerende. Han har arbejdet på eller i begyndelsen af turen og Vesterbro Byfornyelsescenter og krydses af undervejs. Projektarbejde underviser på Turistføreruddannel- Tjeklister kan relatere til ens Temaer kan indgå i projekter og sen på RUC. egen fortælling om hovedtemaet, lignende. Fx kan det være en del Min hjemmeside, hvor jeg disku- men jeg foreslår at bruge elemen- af processen med projektarbejdet terer undervisning, byvandringer ter som understøtter hovedtema- at eleverne præsenterer resultater o.a.: www.hartvigson.dk og mail: et, men som eleverne kan obser- fra deres projektarbejder som en [email protected] vere selvstændigt undervejs. På del af turen, eller at projektemner Vesterbro kunne det være ”bu- udvælges ud fra temaer der har Alle fotos af forfatteren. tikker der har navne eller flag fra været vendt undervejs på turen. andre lande”, ”gadenavne med reference til Sønderjylland” eller Møde mellem klasser Kilder at identificere fotos fra bydelen i Byvandringen kan også være et Metoden er baseret på egen form af en bingoplade. møde mellem to klasser, en lokal undervisning. En diskussion Den slags opgaver kan tage ele- og en besøgende. Her kan begge af undervisningens æstetiske vernes opmærksomhed fra den parter eller kun den lokale part fx dimension findes i: mundtlige formidling – og det have forberedt fortællinger om et Dale, Erling Lars: Pædagogik og kan være at foretrække at lave en fælles hovedtema. Professionalitet, Klim 1998 (s. sådan opgave på en afgrænset del De lokale bidrager med deres 237 – 259). af turen, hvor opgaven således lokale viden, og her er udfordrin- Se i øvrigt kildelisten til den kan tjene som variation. gen at formidle noget velkendt på efterfølgende artikel ”Ind Med Mere komplekse observa- en måde så andre kan forstå det, 4-toget.” tioner fx trafiktælling eller tæl- med en grad af dekonstruktion ling af byrummets brugere kan af egen viden. foregå undervejs eller på en sted, Gæsternes opgaver kan være hvor eleverne har 10-20 min. til formidling af detaljer af mere fag- gruppevis observationer eller lig karakter. De skal have godt tjek besvarelse af mere tidskrævende på det omtalte – så de har noget spørgsmål. at byde på i forhold til de lokale. Igen lægger det op til gruppear-

GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 2 95 Figur 1. På kortet er fagligt interessante steder på Indre Vesterbro, opdelt i tre temaer: De brune tal er topografi og historie. De røde tal henviser til bydelens funktioner og struktur i dag. De blå tal er institutioner og museer. Røde streger angiver hovedtrafikårer, blå streger er vandløbs- og kystforløb ca. 1840. Kilde: www.openstreetmap.org efterbehandlet af Paul Hartvigson.

96 GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 2 Ind med 4-toget Udvalgte temaer på Indre Vesterbro

Af Paul Hartvigson

Topografi og byhistorie demarkationslinje, der indtil med relativt beskedne lejlig- frem til 1990 (Brune tal på 1852 forbød grundfast byggeri heder. I dag er det Danmarks kortet) tæt på Københavns volde. næststørste andelsforening. 1) Københavns søer, oprindelig et moseområde. Skt. Jørgens 7) Fra 1850’erne voksede 13) I 1901 blev Halmtorvet etab- Sø opstod ved opdæmning af arbejderboliger op omkring leret og er siden udbygget med Rosenåen i 1700-tallet. Åens skydebanen. Den bagerste mur Kvægtorvet. Halmtorvet lå før- forløb med et knæk kan ses i ga- rejst i 1887 af selskabet efter hen på vore dages Rådhusplads. deforløbet Viktoriagade og Abel beskyldninger om, at projektiler Øksnehallen med kapacitet til Cathrinesgade (nord-sydgående fra skydningen kunne ramme 1600 stykker levende kvæg er blå linje på kortet). Vandet føres folk på Istedgade. I dag er haven siden 2001 udstillingsbygning. i rør til havnen. Vesterbros næststørste park. 14) Hvide Kødby fra 1934 ud- 2) Den oprindelige kystlinje ca. 8) Den første jernbanelinje blev stråler orden og hygiejne med 1840 lå langs den ca. øst-vestgå- anlagt i 1847 på en dæmning sin funktionalistiske stil. Anlagt ende blå linje. langs kysten. Københavns første her efter nedrivning fra Vestre jernbanestation lå for enden af Gasværk fra 1859. 3) Københavns volde lå her Halmtorvet ved Stampesgade. fra 1100-tallet og udbygget i Sønder Boulevard følger den 15) Et større område omkring 1680’erne, indtil de blev nedlagt gamle jernbanedæmning, hvil- Saxogade med dårlige boli- fra 1850’erne. Tivoli blev anlagt ket ses på gadens krumning. ger blev saneret (nedrevet) i lige uden for voldgravene i 1960’erne. Apostelgården fra 1843. Oprindelig som træbyg- 9) Københavns anden Hoved- 1989 er samlet omkring et ninger der kunne rives ned, banegård lå 1864–1911 hvor det gårdmiljø. Den efterfølgende hvis der blev krig. Søen i Tivoli nuværende Paladsteater ligger. I byfornyelse på Vesterbro gik er rest af den gamle voldgrav. den periode gik jernbanen nord især ud på at renovere gamle om Skt. Jørgens Sø. bygninger med facade oriente- 4) Vesterbrogade. Landevejen til ret mod gaden. Roskilde var brolagt, Vesterbro 10) Den nuværende Hovedba- negård fra 1911. har altså navnet fra landeve- Kvarterets funktioner og jens sten. Begrebet ”stenbroen” struktur (Røde tal på kor- stammer også herfra. 11) Fra 1850’erne blev bydelen tet) udbygget fra Vesterbrogade (De røde linjer repræsenterer de 5) Trommesalen. Fra 1780’erne og ned mod kysten, ved at vigtigste trafikårer i området) blev handelen med levende en spekulant købte en enkelt kvæg gradvist flyttet ud af byen, ejendom med jordstykke ud først til Trommesalen og efter mod stranden, og så anlagdes 1) Vesterbrogade er handelsgade 1879 til området ved Halmtor- en lang gade, hvor entreprenø- og indfartsvej til Københavns vet. rer opførte huse og baghuse. centrum – trafikreguleret. Oehlenschlägergade har bedst 6) Bygningen fra 1792 var op- bevaret karakteren af en snæver 2) Det inderste Vesterbro er præ- rindelig palæ for det Kgl. Dan- mørk gade. get af et stort antal hoteller, på ske Skydeselskab, i dag huser grund af nærheden til Hoved- det Københavns Museum. Det 12) Skydebanegade fra 1892 banegården. Istedgade frem til fornemme selskab fik dispensa- er et eksempel på overdådig Gasværksvej er stadig præget af tion til at bygge inden for den facadeudsmykning til et byggeri pornobutikker, noget prostitu- tion og fx hjemløse.

GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 2 97 3) Området ved Lille Col- bjørnsensgade var stærkt belastet før byfornyelsen, nu er den byfornyede gade afspærret med porte. Det gælder også mange af de gårdanlæg der er anlagt i karreer, hvor baghuse er blevet ryddet.

4) Halmtorvet er ændret over 20 år fra stærkt nedslidt belastet til renoveret. I Stampesgade skal der anlægges en ny metrostation. På hjørnet af Gasværksvej ses Prangerhuset fra 1998. Huset holder bydelens proportioner, men står ud med sin stil.

5) Rysensteens Gymnasium.

6) DGI Byen, åbnet 1997. Figur 2. Audiowalk om bæredygtighed og byøkologi på Vesterbro. Foto: Københavns største indendørs Paul Hartvigson. idrætsfacilitet. 12) Skulptur for enden af Som- 5) Tycho Brahe Planetarium. 7) Hvide Kødby er siden 2006 merstedgade af Franz Beckerlee, http://www.tycho.dk/skoleser- åbnet for kreative erhverv. Den med tekst fra et digt af Lean vice/ forventede synergi mellem de Nielsen, ”Cykler i Sommersted- tilbageværende fødevarefirmaer gade”. Dybbølsgade er trafiksa- og de smarte steder og kreative neret med deltagelse af beboere. Også på Vesterbro virksomheder er dog udeblevet. Der mangler også liv i dagti- Diesel House i H.C. Ørsteds- merne. 13) Otto Krabbes Plads, Træ- værket, med bl.a. en gigantisk stubben i Saxoparken er dieselmotor: Deres materiale punkter på audiowalk om 8) Skydebanegade er i dag Dan- om forsyning og globalisering. bæredygtighed og byøkologi. Se marks næststørste andelsfor- http://www.dieselhouse.dk/ kildesamling herunder. ening efter en kostbar byfornyelse. Byfornyelsesområdet Indre Bakkehuset, Kamma og Knud Vesterbro (udført 1991-1998) Lyhne Rahbeks hjem fra Organisationer og formid- 1800-tallets start, et litterært ligger mellem Skydebanegade/ ling (Blå tal på kortet) Skydebanehaven og Hovedba- center i Guldalderen. http:// negården. 1) Mændenes Hjem, oprettet www.bakkehusmuseet.dk/ 1910, betjener især hjemløse. http://maendeneshjem.dk/ 9) Sønder Boulevard. Her er luk- Carlsberg: Eventyrlig industri- ket for gennemkørsel og etable- arkitektur og en nyåbnet del af ret en rekreativ midterrabat. 2) Reden: Hjælpeorganisation København, der skal udvikles for prostituerede. http://www. over de næste år. http://www. redenkoebenhavn.dk/ 10) Skelbækgade. Her foregår en carlsbergbyen.dk/nyheder/ del gadeprostitution rettet mod bilister, især om aftenen. 3) Settlementet: Vesterbros stør- Streetheart: Virtuelt galleri med ste sociale organisation med en Street Art på Vesterbro. http:// række foreninger og underpro- 11) Dybbølsbro, overgang til Fi- streetheart.dk/pictureview. jekter. http://www.settlementet. sketorvscenteret og nyudviklede php?albumid=14&photoid=1 dk/ boligområder langs havnefron- ten. Vesterbro Lokaludvalg (un- 4) Københavns Museum. http:// der Københavns Kommune): www.copenhagen.dk/dk/ Planer, projekter og udlån af

98 GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 2 ladcykel. http://www.vesterbro- Paul Hartvigson er meritlærer- Larsen, Henrik Gutzon: Her- lokaludvalg.kk.dk/ studerende. Han har arbejdet på skabeliggørelse – gentrification Vesterbro Byfornyelsescenter og på Dansk, i GO særnummer underviser på Turistføreruddannel- december 2009, s. 33-36. Audiowalk om bæredygtighed sen på RUC. Lindvald, Steffen: 50 år på og byøkologi på Vesterbro Min hjemmeside, hvor jeg disku- Svendsens Pynt, 1934-1984 Miljøpunkts Vesterbro-Sydvest terer undervisning, byvandringer (Kødbyens jubilæumsskrift). har lavet en vandring på det o.a.: www.hartvigson.dk og mail: Findes som pdf-fil på nettet. midterste Vesterbro om bære- [email protected] http://www.koedbyen.kk.dk/ dygtig udvikling og byøkologi, Vesterbro Bydelsatlas, 1991 2008. Man kan låne mp3-af- Kilder (Planstyrelsen, miljøministeriet spillere med på turen, som man Byplanlægning, et produkt af 1991). selv skal trække op undervejs. tiden, Geografforlaget 2010. Jane W. Meged: The Guided Audiowalk kan også downloa- København – forslag til ekskur- Tour - a Co-produced Tourism des fra http://www.miljopunkt- sioner, Geografforlaget 1981. Performance (Roskilde Universi- vsv.dk/ (Efter ca. 1. juli 2011 Knudsen, Tim: Storbyen Støbes tet 2010). administreres dette af Vesterbro – København mellem kaos og Lokaludvalg, se under ”Også på byplan 1840–1917, Akademisk Vesterbro”). Forlag 1988.

Skydebanegade. Gaden fra 1892 Byen er fuld af overraskelser, som ligger som et totaldesignet for- giver energi til en byvandring. løb, men i 1990’erne blev bygnin- Affaldscontainere på Matthæ- gens indre moderniseret gennem usgade. byfornyelse. I baggrunden ses muren ved Skydebanehaven. Fotos af Paul Hartvigson. Vesterbro torv opstod hvor landevejen bugtede sig, og er i dag et Regionalt arrangement i Kbh.: populært byrum. Ind med 4-toget Dato: d. 5. maj 2011 Gøgl, kvæghandel og jern- nummer. Vi tager et indgående Tid: kl. 16.00 - 18.00 banen var tre faktorer der kig på Kødbyen af i dag og ef- Start: Hovedbanegården, ved formede det gamle Vesterbro i fekten af to årtiers byfornyelse. modeltoget 1800-tallet. Undervejs bliver der også tid til Slut: Vesterbro Torv Vandringen dækker kvarterets at diskutere, hvordan man kan historie fra dengang, med fokus bruge byvandringer i under- Arrangementet er gratis på tilvandring, sociale modsæt- visningen, og valg af konkrete ninger og byudvikling frem til metoder i formidlingen. Ved Paul Hartvigson, histori- i dag. ker, tidl. byfornyelsesmedarbej- Vandringen følger sporet fra ar- der, turistfører. tiklen "Ind med 4-toget" i dette

GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 2 99 GEOGRAFISKE BRÆNDPUNKTER - NY SERIE TIL GEOGRAFI/SAMFUNDSFAG Verdenshavet Ta´ med ud på verdens have. Oplev de fem oceaner, det dybeste dyk og det mest salte vand i verden. Hør om opdagelsesrejser til ukendte egne. Mød nogle af havets dyr og planter og nogle af de mange folk, der lever af havet. Verdenshavet – natur, miljø og mennesker giver dig indblik i havene og deres betydning.

Af Charlotte Trolle Olsen og Kaare Øster, 52 sider. 100 kr.

Priser er eksklusive moms og forsendelse. Udpluk af vores mange nyheder . . .

Havstrøm – Grønlandspumpen

Denne model, der er udarbejdet i samarbejde med danske gymnasielærere, anvendes til at demonstrere havstrømmes kredsløb – herunder Grønlands- pumpen. Fremstillet i klar akryl, men med en hvid akrylside så strømmene ses tydeligere.

Havstrøm – Grønlandspumpen (nr. 79.60.20) ...... kr. 695,00 Ekskl. moms Ekstra tilbehør: Termostatvarmer, 150 W (nr. 25.02.33) Methylenblåt, 50 ml (nr. 29.11.06) ® Gundlach A/S · Silkeborgvej 765 · 8220 Brabrand Tlf. 8694 1388 · Fax 8694 2486 · [email protected] · www.gundlach.eu

100 GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 2 Glimt fra Nordøen. New Zealand 2012 Vi minder om det fine tilbud om studietur til New Zealand i uge 7-9 2012. Se nærmere detaljer på vores hjemmeside (www.geografforbundet.dk) eller i Geografisk Orientering nr. 5 2010 s. 738-739.

Af hensyn til deltagernes tilrettelæggelse af det kommende arbejdsår er deadline for tilmelding sat til den 1. juni 2011. Umiddelbart efter den 1. juni vil de tilmeldte få besked om, hvorvidt turen kan afvikles.

Frede Sørensen Geografforbundets kursusudvalg [email protected] / [email protected] tlf. 98 84 34 96 Glimt fra Sydøen. Alle fotos Myplanet.

GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 2 101 Lindholm Høje Limfjordsbroen Siloen på Nørresundbysiden. Fotos af Tommy Jensen Limfjorden i Aalborg Tirsdag d. 10. maj 2011

Med udgangspunkt i det gamle overgangssted ved Aalborg vil vi bevæge os rundt på Hasseris kridtø og finde de mest interessante udsigter. Her vil vi høre om Lim- fjorden, landskabet og bosætningen tilbage før Aalborg blev til en by.

Temaet for aftenen vil være Limfjordens dannelse og fjorden som ressource gennem tiden i Aalborg området. Målet er at få en større forståelse af de naturmæssige og kulturmæssige forhold samt inspiration til, hvordan Limfjorden kan bruges til casestudier i undervisningen – fx i samspil med historie.

Vi indleder aftenen på toppen af skovbakken ved Aalborg Tårnet. Herfra er der et stor- slået vue ud over det gamle naturlige overgangssted og med brug af fantasien og en spændende beretning vil man få et indtryk af bebyggelsesforholdene og landskabet tilbage i vikingetid.

Herefter bevæger vi os mod vest. Limfjorden og Egholm ligger smukt foran os og her vil vi forsøge at danne os et indtryk af Limfjordens historie og dannelse.

Vores guide på turen er naturvejleder og landmåler Tommy Jensen, Nordjyllands Historiske Museum.

Turen foregår på gåben og varer et par timer. Vi starter ud kl. 19 ved Aalborgtårnet. Fornuftigt fodtøj og påklædning samt evt. kikkert og kamera anbefales. Varighed ca. 2 timer. Arrangementet er gratis og der vil i pausen blive serveret lidt kaffe og kage. Tilmelding til Céline Carré på tlf. 22 27 48 03 eller på e-mail: [email protected].

102 GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 2 Foto: Ivan Jacobsen

Geografforbundets og Geografilærerforeningens regionalkursus Midtjylland: Midtjyske landskaber Ekskursion i de midtjyske landskaber på hver side af hovedstilstandslinien. På en bustur Silkeborg - Funder – Sepstrup Sande – Nim Skærvefabrik – Engesvang – Klo- sterlund – Silkeborg ser vi på morænelandskab, tunneldal, indsande, smeltevandsslette og randmoræne. Kulturhistorie og jordbundsforhold indgår i guidningen, der foretages af geografilærer Lars Kjærgaard, i mange år gymnasielærer ved Ikast-Brande Gymnasium. Der er stop undervejs, hvor vi er ude og se og mærke landskabet. Vi besøger også Klosterlund Naturcenter, Bølling Sø og Klosterlund Museum på vejen. Lars Kjærgaard fortæller desuden om, hvordan han har anvendt lignende ekskursioner i undervisningen.

Pris: 50 kr. Mødested: Silkeborg Vandrerhjem, Åhavevej 55 Tid: Lørdag den 30. april 2011 kl. 9.00 til sen eftermiddag samme dag Tilmelding: SMS Midtjysk + navn til tlf. 30 23 90 42 eller mail til: Lars Kjærgaard på LK@ aasg.dk og sæt 50 kr. ind på konto: reg.nr. 1595 konto nr. 3210007163 Tilmeldingsfrist: 25. april.

Søges: Regionale repræsentanter Ovenstående arrangement er et led i det fortsatte samarbejde mellem Geografforbundet og Geografilærerforeningen for Gymnasiet og HF. Selv om der ikke bliver en sammenlæg- ning af de to organisationer, kan vi godt lave et regionalt samarbejde. Vi mødes en gang om året og drøfter fælles anliggender og giver hinanden gode ideer. Vi prøver at arrangere mindre kurser og ekskursioner – primært rettet til geografilærere og andre interesserede på en bestemt egn. Vi mangler ’regionaler’ i Vestjylland, Sønderjylland, Fyn, Vestsjælland og Lolland-Falster. Er du interesseret, så henvend dig til vores koordinator: Lise Rosenberg, lr@geografforbundet. dk; også hvis du er intereseret, men ikke kommer fra en af de ovenstående områder.

GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 2 103 Foto: Christianslyst.

104 GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 2 Geografweekend 2011 Geografforbundet inviterer til geografweekend fra fredag den 30. september til søndag den 2. Oktober 2011. Temaet for weekenden er: Sydslesvig Primært fokuseres der på historisk geografi, eksempelvis på militærgeografien, idet Dannevirke og omegn vil være en central region. Af punkter på programmet kan næv- nes guidet vandring ad fæstningsanlæggene mellem Dannevirke og Hedeby, Slesvigs bygeografi og besøg på A. P. Møllerskolen.

Christianslyst, der er beliggende på den smukke halvø Angel i Sydslesvig, ca. 50 km fra den dansk-tyske grænse, er udgangspunktet for vores ekskursioner. Christianslyst, der drives af Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger, har oplevet historiens store vingesus gennem adskillige århundreder.

Detaljeret program følger senere, både i Geografisk Orientering og på www.geografforbundet.dk, hvor der også vil kunne findes oplysning om tilmelding.

Eksakt information om pris vil også følge. Prisen vil være ca. 1.900 kr. (ved overnatning på dobbeltværelse) for weekendens samlede fantastiske oplevelser. Der arrangeres fælles bustransport fra/til Fredericia.

På kursusudvalgets vegne Frede Sørensen

Alle små fotos: Ivan Jacobsen. GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 2 105 PISA – hvem hvad hvor, undervisningspligtige periode. PISA lægger som en del af sin men ikke mindst hvorfor PISA vurderer ikke elevernes vurdering inden for domænerne kompetencer ud fra specifikke vægt på en vurdering af elevernes Vi lever i en tid med en kultur, læseplaners indhold, men ser evne til at reflektere over deres der er god til at beskrive, hvad vi alene på, hvor godt de unge kan kundskaber og erfaringer og be- gør, men ikke er nær så god til at bruge deres kunnen i forhold til handle emner i forhold til deres fortælle, hvorfor vi gør det! Politi- det virkelige liv, således som det eget liv. Herunder vurderes ev- kens hvem – hvad – hvor årbøger kan måles med de bedste test, nen til at kunne ”læse mellem har siden 1934 leveret allehånde der på undersøgelsestidspunktet linjerne”, at kunne gennemskue svar på en lang række hv-spørgs- er til rådighed. et underforstået budskab og at mål. De har gennem årene været kunne vurdere perspektiverne i nyttig viden for mange. Hvem: Stadig flere lande deltager en samfundsmæssig sammen- Man kan med rette stille lignen- i PISA- undersøgelserne. Den før- hæng. de spørgsmål til begrebet PISA. ste runde blev gennemført i 2000 Hvem, hvad, hvor, hvornår, hvor- i 32 lande, og i den seneste runde PISA vurderer ikke kun paratvi- dan og ikke mindst hvorfor. i 2009 deltog 65 lande, hvortil den og konkrete indlærte færdig- kommer nationale undergrup- heder. PISA bygger således hel- Den 8. december 2010 og i da- per. Således er Færøerne indgået ler ikke blot på test af multiple gene derefter ivrede samtlige me- som en dansk undergruppe både choice-typen. Ca. 40 % af op- dier sig om resultaterne af endnu i 2006 og 2009. Den danske del- gaverne er ”åbne”, idet eleverne en PISA-undersøgelse, den fjerde tagelse i PISA 2009 var følgende: skal give deres vurdering og be- af slagsen. Politikere og andre be- 285 skoler – 5924 elever, og godt skrivelse med deres egne ord, og slutningstagere, undervisere, for- 8 % elever har ikke deltaget pga. disse opgaver vurderes derefter af ældre og en hel del andre kom- psykiske, fysiske eller sociale særligt uddannede bedømmere Fra fagudvalget · http://www.geografforbundet.dk/fagudvalget.htm menterede, diskuterede og kon- handicap. efter nøje retningslinjer. Heref- kluderede resultaterne i ugerne ter tjekkes bedømmernes vurde- frem mod jul, hvorefter der atter Hvornår: Den første PISA-under- ringer ved, at flere bedømmere blev ret stille om PISA i medie- søgelse/runde blev som nævnt vurderer samme opgaver. billedet. Men begrebet PISA er gennemført i 2000 i 32 lande, Vurderingerne sker udelukkende ingenlunde glemt. Det bruges i mens yderligere 12 lande gen- ud fra de skriftlige test, som er løst mange sammenhænge og mis- nemførte den i 2002. I 2. runde under ensartede, prøvelignende bruges i endnu flere, hvorfor det i 2003 har 41 lande gennemført forhold på de unges skoler. vel er på tide at få blot lidt styr på PISA. I 2006 deltog 57 lande, og i de fire bogstaver. seneste runde i 2009 har 65 lande Eleverne testes i de tre faglige ho- deltaget. vedområder, læsning, matematik Hvad: PISA programmet (Pro- PISA udgør en af de hidtil mest og naturvidenskab. Udover disse gramme for International Stu- omfattende vurderinger af unges testresultater indsamles en række dent Assessment) er en interna- kunnen. oplysninger om elevernes klas- tional sammenligning. PISA-un- setrin, køn, familiebaggrund, so- dersøgelserne eller PISA-testen er Hvordan: Som nævnt gentages cialøkonomiske baggrund, sprog nu blevet gennemført i fire run- undersøgelserne med tre års mel- talt i hjemmet, immigrantsta- der med tre års mellemrum. lemrum. Endvidere fokuseres der tus, fritidsaktiviteter, samt hold- Offentliggørelsen af resultater- i hver runde særlig grundigt på ninger til skolegang. Endvidere ne finder i hver runde sted på et af de tre hovedområder, kal- indgår elevernes kendskab til og samme dag i hele verden. I sene- det ”domæner”, der testes i: læs- erfaring med it, ligesom skole- ste runde den 7. december 2010. ning, matematik og naturviden- lederne leverer oplysninger om PISA programmet er etableret i et skab. Alle tre ”domæner” har i skolen og forældrene om forhold samarbejde blandt OECD-lande de første tre runder været i fokus i hjemmene. og en række andre lande. (i nævnte rækkefølge) og i PISA PISA undersøger 15-16-åriges 2009 var læsning således igen Hvorfor: Danmark har tidligere, kompetencer/læringsresulta- det ”domæne”, der blev fokuse- i de seneste godt 20 år, deltaget ter målt ved slutningen af den ret særligt grundigt på. i internationale sammenlignin-

106 GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 2 Slien. Foto: Ivan Jacobsen. Foto: Ivan Jacobsen.

ger af elevfærdigheder samt de nelsespolitik. Således fremhæves Ovennævnte hvilede som sagt ressourcer, der anvendes til ud- Polen af OECD som et eksempel i væsentlig grad på bekymrin- dannelsen. I Danmark blev det på, hvordan en målrettet indsats ger over, at de asiatiske lande politisk besluttet i 1997, at man har sendt landet opad i rangord- har bedre resultater end Europa fortsat skulle indgå i internatio- ningen. Polen opnåede fx højere i PISA. nale sammenligninger/undersø- læsescore og naturvidenskabs- Samtidig aftalte statslederne i gelser, således også i PISA. score end Danmark i PISA 2009. 2000, at EU-medlemslandene skulle foretage massive investe- Internationale sammenligninger I flere af de asiatiske lande har det ringer i uddannelse og forskning. er i Danmark ligesom i en del an- været et krav fra myndighederne, Det var på et tidspunkt, hvor øko- dre lande blevet mødt med en hel at man placerede sig i ”top 5”, og nomien var til den slags beslut- del skepsis, der primært bunder i det har de levet helt op til. (Bir- ninger. Siden er det som bekendt forbehold over for muligheden kvad, 2005) gået knapt så godt. Så i 2004 blev af at måle og vurdere på tværs af ”massive investeringer” ændret kulturelle forskelle i uddannel- Forklaringen til ”udnytte ressourcerne bedst sessystemernes værdier, struktu- Der er intet der tyder på, at inte- muligt”. (Birkvad, 2005) rer og læseplaner. ressen for internationale kompa- Man kan med rette stille sig selv rative undersøgelser har sit afsæt PISA-resultater spørgsmålet som (Birkvad, 2005) i pædagogiske og undervisnings- Det vil være for omfattende at gør det: ”Hvordan i alverden er mæssige forskningsresultater, komme ind på Danmarks og de det gået til, at en flok økono- hverken her eller i andre lande øvrige landes PISA resultater og mer i OECD har fået så afgørende i OECD. placeringer i en klumme som indflydelse på udviklingen i ud- denne. Men en lille pjece på dannelsessystemerne?” Og hun Forklaringen skal søges uden for 15 sider giver en god og hurtig tilføjer: ”Ganske vist er det længe OECD´s mure. Interessen, læs oversigt over PISA 2009; af un- siden nogen kunne bilde skole- den politiske, for at deltage i in- dersøgelsen, de deltagende lan- folk ind, at PISA blot er en uskyl- ternationale undersøgelser skal des gennemsnitsresultater og de dig undersøgelse, der evaluerer snarere søges i frygten for ”glo- enkelte landes score i læsning, resultaterne af undervisningen baliseringen”. EU-landene er i matematik og naturvidenskab: i nøglekompetencer i grundsko- høj grad bekymret over, at de ”PISA 2009-undersøgelsen En lens ældste klasser.” asiatiske lande klarer sig så godt sammenfatning” af Niels Ege- i sammenligninger og har bedre lund. I landene omkring os, Tyskland, resultater end Europa i PISA. Sverige, Norge, Luxembourg og I ”Lissabonstrategien” fra EU- To debatindlæg Belgien har diskussionen i me- topmødet i 2000 blev det for- Afslutningsvis vil jeg nævne to dierne været lige så ophedet som muleret således: ”Inden år 2010 indspark i den løbende debat om i Danmark. England og Holland skal Europa være den stærkeste PISA og den danske skole, der hver boykottede i begyndelsen PISA og mest konkurrencedygtige, vi- på sin måde beskriver og vurderer og i USA var datagrundlaget i densbaserede vækstøkonomi i den kinesiske undervisningskul- store dele af 2003-undersøgelsen verden”. tur set i lyset af det danske/euro- ufuldkomment, fordi tilslutnin- Og uddannelse er det vigtigste pæiske undervisningssystem. gen var for ringe. Vore finske kol- redskab til at nå det mål. Euro- Det drejer sig om to kronikker leger er dødtrætte af PISA, selvom pas vigtigste kapital er ”Human i Politiken: ”Hjælp, vi smed bar- de selvfølgelig er glade for de fine Ressources”. net ud med badevandet” af Niels resultater. De tager også gerne Egelund, den 26. december 2010 imod dem, der kommer på besøg Europa skal sigte på en arbejds- og ”I Kina er fremtiden en by i for at finde en forklaring. Men styrke, der er fleksibel, omstil- USA” af Susanne Bregnbæk, den i de nye EU medlemslande har lingsparat, mobil og indstillet på 16. februar 2011. en positiv opmærksomhed været livslang læring. Det skal uddan- gældende, og ambitionen om en nelsessystemerne levere og lan- Niels Egelund peger på den kine- bedre placering har haft meget denes uddannelser skal tillige be- siske undervisningskultur, som vi høj prioritet i landenes uddan- vise, at det praktiseres. godt kunne indføre lidt af. Både

GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 2 107 elever og lærere ville derved blive Som et vægtigt modbillede til at dette skader deres muligheder mere tilfredse og folkeskolen kan Niels Egelund står Susanne Bregn- for selvudvikling. komme i verdensklasse – ligesom bæks kronik ”I Kina er fremtiden Kina forstås. Shanghai-Kina blev en by i USA”. Hun fremstiller et Begge kronikker skal læses, hvis suverænt nr. 1 i PISA 2009. langt mere nuanceret billede af du vil være ordentlig ”påklædt” den kinesiske undervisningskul- i PISA-debatten. Efter en studietur til Shanghai- tur end Niels Egelund gør i sin området, hvor Niels Egelund så kronik. Henning Lehmann skoler og undervisning, opsum- Fagudvalget merer han i kronikken, hvorfor Susanne Bregnbæk mener, at kineserne samt andre sydasiati- Kina optræder som et ideologisk ske lande og Finland ligger helt i røgslør for den danske uddannel- top i PISA-undersøgelsen i 2009 sesdebat, der med Lars Løkke Ras- Kilder og i de tidligere runder. mussens ord skal skabe den ”skole Egelund, Niels. (2010): PISA i verdensklasse, som danskerne 2009-undersøgelsen En sam- Niels Egelund henviser til profes- fortjener”. Kina tages, mener Su- menfatning. Forlag DPU. sor John Hattie fra New Zealand, sanne Bregnbæk, som gidsel i Egelund, Niels. (2007): PISA der har samlet og analyseret stort forsøget på at bakke op om rege- 2006 – Danske unge i en inter- set alle undersøgelser, der er gen- ringens uddannelsesmæssige vi- national sammenligning. Forlag nemført i verden, og tillige til sioner i forhold til alt fra ønsket DPU. den samlede litteraturanalyse, om indførelse af større skoler for Birkvad, Birgitte. (2005): PISA. som Dansk Clearinghouse for at øge konkurrenceevnen, til en Evaluering på internationalt Uddannelsesforskning for nylig teknokratisk indførelse af flere niveau – eller? i Pædagogisk har gennemført over emnet: ”ef- test og målbare resultater i under- Orientering nr. 4, dec. 2005. fektive skoler”. visningen. Tiltag, der menes at Begge, John Hattie og Dansk forbedre den nationale konkur- Egelund, Niels. (2010): Hjælp, vi Clearinghouse, peger på, at de renceevne på langt sigt. smed barnet ud med badevan- ovenfor nævnte højest Pisa- Susanne Bregnbæk diskuterer det. Kronik i Politiken, 26. dec. scorende lande, har en under- endvidere undervisningskultu- 2010. visningskultur, der ligger langt ren set fra et kinesisk perspektiv Bregnbæk, Susanne. (2011): I tættere på anbefalingerne af god og betoner samtidig bagsiden af Kina er fremtiden en by i USA. praksis, end vi gør i Skandina- medaljen i den kinesiske under- Kronik i Politiken, 16. feb. 2011. vien. visning. Lehmann, Henning. (2008): Kinas undervisningskultur er Når en VAP-test ikke gør en for- Niels Egelund mener ikke, at vi ikke uden omkostninger. Højt skel; i MONA, juni 2008 – 2. i den danske skole skal indføre rangerende medlemmer af par- kinesiske tilstande, men henvi- tiet har udtrykt bekymring over, ser dog med en række eksempler/ at børn og unge mennesker i Kina anbefalinger til, hvordan vi godt er underlagt for stort et pres, og kunne indføre lidt kinesisk undervisningskultur.

Link til efteruddannelseskataloget på emu http://efteruddgym.emu.dk/ - Gymnasielærerforeningen.

Undervisningsministeriet og geografi i folkeskolen Undervisningsministeriets fagkonsulent i Geografi: Keld Nørgaard. [email protected]. Tlf. 20816883. Følg nyheder på: http://www.emu.dk/gsk/fag/geo/fagkonsulent/index.jsp

108 GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 2 GO-skolekonkurrence for landets folkeskoleelever Flotte besvarelser på konkurrence nr. 6! Endnu engang har vi fået nogle flotte besvarelser på vores konkurrence. Konkurrencen gik i denne omgang ud på, at præsentere ”lokalområdets egen lokale geografi”. De deltagende klasser nævner bl.a., at det har været AHA-oplevelse at opdage hvor meget geografi der er i lokalmiljøet. Vi håber at konkurrencen kan bidrage til, at geografiundervisningen i endnu højere grad trækker på ”den virkelige geografi” og vil kun opfordre landets klasser til, at sende forslag til konkurrencer ind. Nogle af klasserne har arbejdet tværfagligt med andre fag og nogle af klasserne har været ude at interview folk fra lokalmiljøet. Vi bringer nogle af de billeder der er indsendt på vores hjemmeside og håber at besvarelserne kan inspirere andre klasser. Vinderen af konkurrence nummer 6 er: 7.c på Gråsten Skole.

Overskriften på konkurrence nr. 7 er: Med verden på kroppen Hvor kommer dine sportssko fra? Eleverne skal lave en undersøgelse af hvor deres sko eller tøj er produceret og forklare hvorfor produktionen er foregået der hvor den er foregået. I klassen skal I undersøge hvor jeres tøj eller sko er fremstillet. Prøv at lave et skema, og se om der er et bestemt sted, der viser sig flere gange. Jeres tøj/sko er fremstillet i et land et eller andet sted, er materialerne til tingene fra det samme sted? Hvorfor tror I, at det er sådan? Hvordan er materialerne produceret? Hvordan er tøjet/skoene produceret? Hvor ligger landene som producerer de enkelte dele og det endelige produkt? Hvordan trans- porteres varerne? Hvorfor laver man tingene de steder, som I har fundet? Hvorfor bliver der ikke lavet ret meget tøj, eller ret mange sko, i Danmark længere? Når I har alle oplysningerne, skal I lave en præsentation (fx en PowerPoint), hvor I besvarer spørgsmålene. Det er denne præsentation, som I skal sende til os. I kan eventuelt tage billeder af jeres plancher, hvis I har valgt at lave sådan nogle. Præsentationen sendes til: Geografforlaget Filosofgangen 24 5000 Odense C.

Svarene skal være forlaget i hænde inden den 1. juni 2011. De deltagende klasser er velkomne til at komme med ideer til kommende konkurrencer. God arbejdslyst med opgaverne, Fagudvalget

GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 2 109 Anmeldelser

på tekstilindustrien, mens Bran- nistrerer. Afsnittet her er måske de og Ringkøbing får en stor mest velegnet til samfundsfags- andel af metalindustri med især undervisningen, men for geo- vindmølleindustri i sidstnævn- grafen er det en vedkommende te. Den tidligere smedje i Lem ajourføring af EU's politik og med underafdelinger i Videbæk økonomi. og Ringkøbing, der oprindeligt Bogens sidste afsnit er et teo- producerede landbrugsmaskiner, riafsnit, hvor forskellige udvik- bliver omdannet til Vestjysk Stål- lingsmodeller præsenteres og industri A/S, senere forkortet til analyseres. Her nævnes industri- Vestas, som desværre efter bogens lokalisering, bysystemer og for- udgivelse har flyttet dele af pro- skerparker. Også dette afsnit er duktionen til Kina. Bogen skri- spændende og relevant læsning. ver, at 5.000 af firmaets 20.000 Bogen er et indlæg i samfunds- ansatte arbejder i Danmark. debatten, som alle borgere burde Københavnsregionens plan- kende og forstå. Den egner sig lægning tager udgangspunkt i næppe som lærebog i traditionel Fingerplanen fra 1947 og dens forstand. Dertil er den både for afløser: Køge Bugt-planen fra svær og for indforstået, men som Regional udvikling 1966. Vi bliver ført frem til nu- inspirationsbog og opdatering Sven Illeris. Bogværket, 2010. - tidens pendlingsproblemer og kan den klart anbefales. 288 s. - 378 kr. G/A manglende koordinering og får eksempler fra Ørestad, Køben- Det er sjældent, at der udkom- havns havn, De grønne kiler og Niels Ulrik Kampmann Hansen mer bøger om regioners planlæg- ringveje, således at man i dette ning, vækst, politik og økonomi. kapitel får en opdateret viden og Sven Illeris har som planlægger forståelse af vores egen hoved- og som forsker igennem mange stad. år været tæt på udviklingen, og Frankrig er et meget centralt han har samlet sine erfaringer i styret land med enorme regio- denne bog. nale forskelle og et utal af små Efter et indledningsafsnit med kommunale enheder. Også her temaer som egnsudvikling og re- bliver Paris' udvikling sat ind i en gionalpolitik har han udvalgt to større sammenhæng, og læseren danske eksempler for derefter at får stort overblik over, hvordan panorere ud i Europa nærmere man tackler problemerne i dette betegnet Frankrig og EU. Bogen store land. afsluttes med teorier om regio- Kapitlet om EU starter helt na- naludvikling. Der er en litteratur- turligt med efterkrigstidens pro- liste efter hvert kapitel. Til sidst blemer med kul og stål. Meget er der et indeks. fortjenstfuldt sammenlignes de De danske eksempler er hen- forskellige byområder og effek- holdsvis Herning-egnen og ten af medlemsstaternes regio- Storkøbenhavn. Herning-egnen nalpolitik. Især er afsnittet om skal forstås i bred betydning, inkorporeringen af de tidligere idet begrebet omfatter de tre østlande nyt og spændende. Her 2007-kommuner: Ringkøbing- er mange interessante tematiske Skjern, Herning og Ikast-Brande. kort over BNP, støttefonde til Kapitlet fokuserer helt naturligt bjergbønder osv., som EU admi-

110 GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 2 Anmeldelser F: Folkeskoleniveau · G: Gymnasie- og HF-niveau · A: Andre niveauer

vet af stjernestøv, mens kynikere heller. Jordens - og menneskets foretrækker at sige, at de er lavet fremtid bliver også inddraget. af atomart affald; så er tonen Alt i alt er det en sympatisk, slået an. Forfatteren starter med aktuel og vedkommende bog, der Prometeus-myten og modernise- formidler mange budskaber, og rer den, idet han siger, at vi fra at som har meget viden om alle de have haft kontrol over kulstof- naturvidenskabelige discipliner. afbrænding i løbet af de sidste Den hører klart til i vores fagbib- år har mistet denne kontrol! Vi lioteker, da mange spændende føres via Big Bang til livets op- problemfelter bliver indkredset. rindelse, mod cyanobakterier til Selvom der blot er ganske få il- mennesket dukker op og opfin- lustrationer (to i alt), er bogen der først hjulet, så cyklen (som er letlæst. Ros til forlaget for at turde fem gange så energieffektiv som lade den oversætte. gang), og til sidst kommer den store synder: bilen. Niels Ulrik Kampmann Hansen I bogens anden halvdel tager forfatteren fat på bilens rolle. Han skriver, at det har taget fire mia. Kulstoffets tidsalder. Hvordan år at udvikle den første bil, men livets grundstof er blevet civi- kun et enkelt årh. at fylde vejnet- lisationens største trussel. tet op med 800 mio. eksemplarer! Eric Roston, Haase & søns forlag, Det er et splitsekund i Jordens hi- 2009. - 299 kr. i boghandel. - 320 storie. Forfatteren sammenligner s. F/G/A cellens udvikling med bilens på et overordnet meget interessant Det er en veloplagt og inspire- plan. Over krudteksplosioner når rende bog med mange data. Den vi frem til eksplosionsmotoren. kan være basisbog for mange na- Vi får at vide, hvorfor den klas- turvidenskabelige grundforløb, siske paraply var sort og når så idet den giver overblik over sam- frem til kerneproblemet: stignin- menhænge, som man måske ikke gen i Carbondioxid i atmosfære, lige havde tænkt over. Bogens som tilsyneladende ingen ende store fortjeneste er, at den skel- vil tage. Her komprimeres pro- ner mellem det naturlige karbon blemet ned til to delproblemer: (før mennesket) og så effekten af 1) Temperatur og Carbondioxid human (over)produktion af car- hænger sammen gennem de geo- bondioxid. Bogen sluttes med en logiske tidsaldre som regel med 28 siders litteraturliste med ude- temperaturen som den afgørende lukkende engelsksproget littera- faktor - men ikke efter industria- tur, og den kunne sagtens have liseringen. 2) Mennesket afgiver været oversprunget i den danske kulstofmineraler til atmosfæren udgave. Ligeledes er der 12 sider 100 gange hurtigere, end Jorden noter, som må siges at være over- selv kan, hvorved planeten op- flødige. Til gengæld er registret varmes og ændres. til sidst meget relevant. Bogen slutter med overvejelser Bogen starter med et tanke- over andre, dvs. fossilfrie ener- vækkende citat, hvor romanti- giformer. Den kommer ikke med kere helst vil opfatte, at de er la- løsninger, og de findes næppe

GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 2 111 Afs.: Geografforbundets Sekretariat · Filosofgangen 24 · 5000 Odense C

Magasinpost B ID NR 46670

ISBN: 978-87-7702-714-7

112 GEOGRAFISK ORIENTERING 2011 NR. 2