Suðuroy Færøernes Turistblad Føroya Ferðamannablað – Suðuroy © Janus Kamban

Nr. 1 / 2014

Færøernes sydligste ø byder på en masse uforglemmelige oplevelser, som man ikke kan få andre steder i verden

Suðuroy – det glemte paradis i Nordatlanten

Suðuroy som Frimærkemotiver Skal nok lykkes Westerbeeks Geopark fra Suðuroy forlis i 1742 Geopark, der startede Posta værdsætter bl.a. – Hvis man virkelig vil, På Færøerne kan man i 2000, har vokset sig de kulturelle begivenhe­ at noget skal fungere, møde efterkommere fra stor og stærk og slår der og navne med til­ får man det til at fun­ besætningen på det hol­ måske snart sine rødder knytning til Suðuroy gere, siger Johan Dahl, landske skib Westerbeek på Færøerne erhvervs­minister. Side 4 Side 6 Side 3 Side 10

Shoppingcentret i Suðuroy

Altid med gode tilbud – og lette anretninger i café-hjørnet 2 Færøernes Turistblad

Færøernes Turistblad Suðuroy Færøernes Turistblad bliver udgivet af Grafikmaster og udkommer i 5.000 eksem­ plarer. Færøernes Turistblad tager forbehold for trykfejl. Kopiering af artikler eller ci­ tat fra Færøernes Turistblad er kun tilladt, hvis kilden ty­ deligt er anvist.

Ansvarshavende redaktør: Beate L. Samuelsen [email protected] Koordinator: Sámal Bláhamar [email protected] Layout: Kári við Rættará [email protected] Tryk: Prenta, Tórshavn

Suðuroy, en uspoleret ø

For at give besøgende fra hele Skandinavien et indblik i, hvilke oplevelser, Færøer­ ne har at tilbyde turister, har vi på dansk valgt Suðuroy som vores første projekt i Færøernes Turistblad nr. 1. Tunneller og veje forbinder de fleste af landets øer sam­ men. Dette gælder dog ikke Suðuroy. Som den sydligst beliggende ø, ligger den lidt for sig selv, og man er nødt til at tage færgen for at komme dertil. En sejlads på ca. to timer. Men tag endelig ikke fejl. Vej Suðuroy er et besøg værd. Tunnel Du får en oplevelse, du al­ drig glemmer. Øen er delt op i syv kommuner. Den er et moderne samfund med alle nutidens faciliteter. Her op­ lever du en uspoleret natur med alle dens utrolig varie­ rende facetter på én gang. For at give turister fra Skan­ dinavien et lille indblik i, hvad Suðuroy har at byde på af spændende og interes­ sante oplevelser, har Fær­ ø­ernes Turistblad besøgt re­præsentanter for kommu­ nerne samt andre ildsjæle og iværksættere, som elsker øen.

Foto: Eileen Sandá Færøernes Turistblad 3 Erhvervsministeren synes godt om færøsk Geopark – Hvis man virkelig vil, at noget skal fungere, får man det til at fungere, siger Johan Dahl, erhvervsminister. Han tror på idéen med Suðuroy som Global Geopark

Af journalist Beate L Samuelsen

Færøernes erhvervsminister, Jo­ ker, foruden den Nordatlantiske han Dahl, født og opvokset på samarbejdsorganisation NORA, Suðuroy, er ikke et øjeblik i tvivl er en stor fordel. Der stilles også om, at det er en spændende idé, en del krav til de syv kommuner hvis Suðuroy kan blive en del på Suðuroy, samt Færøernes Ge­ af det store Globale Geopark ologiske Institut, at man går ind projekt, som den norske geolog i et tæt samarbejde om landets Pål Thjømøe er koordinator af i sydligst beliggende ø, hvis den Skandinavien. i fremtiden skal blive en del af Erhvervsministeren har orien­ Skandinaviens Globale Geoparker. teret sine medarbejdere indenfor Et sådant samarbejde kræves turismen om Geopark-planerne, af de implicerede parter som en og har fået tilbagemeldinger om, vigtig del af en fireårig opstart at idéen er meget interessant. af projektet. Derefter er det me­ “Det er ikke fordi, jeg selv ningen, at Geoparken skal hvile i kommer fra Suðuroy, men øen sig selv. har nogle naturskønne ting, som ingen af de andre øer på Færøer­ Kulturel kreativitet Færøernes erhvervsminister Johan ne har, f.eks. de meget omtalte I forbindelse med Suðuroy som Dahl bakker op om idéen at få stensøjler “stabbagrót” ved Hovs­ Geopark nævner erhvervsmini­ Suðuroy indlemmet i Skandinaviens egg og nede ved strandbredden steren et musik-arrangement, Globale Geoparker bedækket med rullesten (ma­ hvor musikerne Jens L. Thomsen Foto: Sámal Bláhamar largrót) i Froðba, samt de gamle og Uni Árting fik inspiration til kulminer i Hvalba og Famjin”. at lave et stykke musik efter en masse optagelser af lyde og vi­ I udlandet er man vild med UNESCO og NORA brationer i naturen og i geologi­ Sunleif Rasmussens musikvær­ “Vi har også det dybe hul i Lopra ens ånd for nogle år siden. ker. Han er meget efterspurgt i forbindelse med olieboringerne ”Det drejer sig om at være som musikkomponist med man­ fra 80’erne, da man intens ledte kreativ, hvis man virkelig vil gøre ge bestilte opgaver flere år ud i efter olie i undergrunden”, siger noget for at promovere Suðuroy fremtiden. Johan Dahl, erhvervsminister. som noget unikt indenfor turis­ Sunleif Rasmussen har alle­ ”Dernæst kan man på Suðuroy me”, siger Johan Dahl. rede fået en henvendelse om at tydeligt se øernes mangeartede Af andre spændende ting i komponere en opera, specielt til geologiske opbygning fra tider­ tilknytning til den uspolerede SALT-projektet på Drelnes. nes morgen med de før omtalte Suðuroy som Global Geopark, store stensøjler “stabbagrót” og har man Geofood, som er føde­ Skal nok lykkes basaltlinier, som helt tydeligt varer, serveret direkte fra natu­ Erhvervsministeren er ikke i tvivl kan ses langs den vestlige side ren uden nogen form for kunstig om, at Suðuroy sum Geopark vil af Suðuroy. Foruden dette er der tilsætning. Færøerne har allere­ lykkes. så meget andet, som kan være af de en dygtig kok, Gutti Winther. “Hvis man virkelig vil, at noget spændende oplevelser, som den Han har lavet flere tv-udsendel­ skal fungere, får man det til at besøgende kun kan få på Fær­ ser om madlavning af færøske fungere. Spørgsmålet er bare, øerne og intet andet sted i ver­ specialiteter med ægte råvarer, hvad det er, man vil, og hvad det den”, fortsætter han. tilført maden direkte fra naturen er, man vil opnå”. ”Egentlig drejer det sig om at og serveret udendørs. “Jeg synes, idéen med Suðuroy finde ud af, hvilke ressourcekræ­ Derudover har Færøerne sin som Global Geopark, er en inte­ vende midler, der kræves, både egen verdenskendte komponist ressant idé og jeg vil gøre min af os som politikere og andre, Sunleif Rasmussen. Han har indflydelse gældende, således, som kan udnytte disse geologi­ skrevet en del moderne klassi­ at Færøernes sydligst beliggen­ ske egenskaber indenfor turis­ ske musikværker og vundet stor de ø bliver en del af den Globale me, og hvor mange penge, der anseelse i udlandet indenfor mu­ Geopark i Skandinavien”, siger skal investeres i projektet.” sikkens verden for sine præsta­ Johan Dahl, erhvervsminister. At UNESCO støtter Geopar­ tioner. 4 Færøernes Turistblad Suðuroy som Geopark

Foto: Eileen Sandá

En verdensomspændende græsrodsbevægelse, Geopark, der startede i 2000, har vokset sig stor og stærk og slår måske snart sine rødder på Færøerne

Af journalist Beate L. Samuelsen været engageret i at støtte, op­ parks repræsentanter i en konfe­ have mødt Sámal Bláhamar, har lyser Pål Thjømøe. rence på Island, bl.a. med Katla han fået indtryk af, at det kun­ Den norske geolog Pål Thjømøe Norge har foreløbig to af de Global Geopark og Reykjanes Ge­ ne være interessant at indlemme er daglig leder af Magma Geo­ fire Geoparker i Norden. I Europa opark projektet. det geologiske paradis Suðuroy park og koordinator for det nor­ findes der i dag 58 Globale Geo­ Den daglige leder af Magma til en Geopark. ske nationale Geopark netværk. parker, og hvis vi medregner alle Geopark i Norge, Pål Thjømøe, Magma Geopark er en af Nor­ verdens Geoparker i regnestyk­ oplyser overfor Færøernes Tu­ Fokus på geoturismen ges to Globale Geoparker. Den ket, kommer vi op på hundrede ristblad, at man også er i gang Samtidig går en del af planen ligger i et meget smukt område i Geoparker, som UNESCO støtter. med at undersøge muligheder ud på at udvikle Suðuroy til en den sydøstlige del af landet. Geopark-projektet er vokset for at oprette flere Geoparker spændende turistattraktion ved Hensigten med en Geopark er betydeligt siden starten i 2000, rundt omkring i Norden. at promovere den smukke natur. at passe godt på naturen. Ho­ da der i tillæg til de Globale Ge­ I forbindelse med en mulig Pål Thjømøe synes, at det kun­ vedsagelig går det ud på at pas­ oparker også findes nationale færøsk Geopark, inviterede Pål ne være meget spændende at få se på alt af geologisk interesse i som i Tyskland, som f. eks har 14 Thjømøe turistarrangøren Sámal Færøerne med i Geopark-famili­ området og tilrettelægge det for nationale Geoparker, Kina ikke Bláhamar fra Tora Tourist Traffic en, således at man i fællesskab lokalbefolkningen og turister. mindre end 200, og endnu flere til at deltage i konferencen på kan udvikle området og Geo­ Geopark netværket er en er på vej over hele kloden. Island. parken, få mere gang i turismen græsrodsbevægelse med et for­ Pål Thjømøe har aldrig været samt sætte fokus på geoturis­ holdsvis nyt spændende kon­ Konference på Island på Færøerne, men gennem sit men. Det kan lade sig gøre f.eks. cept, som opstod året 2000, og I midten af november måned bekendtskab med den færøske ved at inddrage emnet i skoleun­ som UNESCO siden 2004 har 2013 deltog flere Globale Geo­ geolog Heri Ziska, og efter at dervisningen i folkeskolen, ar­ Færøernes Turistblad 5 rangere klasseudvekslinger, øge arrangeres en årlig konferen­ interessen for Geoparken op på ce, hvor medlemmerne mødes. universitetsplan, og markedsføre Sidst blev den holdt i Italien. Det Suðuroy som en del af projektet kan ikke udelukkes, at konferen­ udenfor landets grænser. cen en gang bliver holdt på Fær­ Ude omkring i Europa er der øerne. stor interesse for Geoparker Men der er langt igen. og Geopark-projekter. Hvert år Den næste konference skal modtager man mellem seks og foregå i Stonehammer Geopark i otte nye Geopark ansøgninger Canada, og det bliver i septem­ om medlemsskab i det Globale ber 2014. UNESCO støttede Geopark net­ Før Suðuroy kan blive en Geo­ værk. park, kræves der en dialog mel­ I øjeblikket arbejdes der intens lem kommunerne på Suðuroy og på at få Reykjanes på Island med Geoparkens repræsentanter. Si­ i netværket, samt et sted i Sveri­ den skal der skaffes økonomiske ge, to i Finland og to i Danmark. midler til at få sat gang i planen. – Det ser ud til at Geopar­ Mange praktiske ting skal ker opstår som knopskydning­ også være på plads så som kort­ er rundt omkring os, siger Pål lægning af området, driftska­ Thjømøe, som derudover oply­ pital, brochurer, arrangementer ser, at man er godt i gang med at for børn og unge, for at orientere udvikle et booking- og guidesy­ dem om, hvad en Geopark er for stem, som foruden computerspil noget og hvad det hele går ud på. bl.a. inkluderer Island, Canada, Det kan tage sin tid at få sta­ Shetlandsøerne og Estland. blet et sådant projekt på benene, – Der er ingen tvivl om, at men et sted skal der begyndes. Suðuroy kan blive et interessant Så hvorfor ikke nu? område, sådan som jeg ser det I forbindelse med idéen at efter de oplysninger, jeg har fået, få Suðuroy med i Geopark net­ fortsætter den norske geolog. værket, har Sámal Bláhamar – Det er ikke udelukket, at en fra Tora Tourist Traffic allerede Geopark på Suðuroy senere kan orienteret nøglepersoner som udvikle sig til at inkludere hele Den norske geolog Pål Thjømøe (t.v.) er daglig leder af Magma Geopark, som Ólavur Rasmussen, formand for Færøerne. ligger i et meget natursmukt område i den sydøstlige del af Norge. Han er SALT-fonden, Edmund Joensen, meget interesset i at få Suðuroy med i et verdensomspændende Geopark-pro- folketingsmedlem og goodwill Kortlægning og jekt, som startede som en græsrodsbevægelse i år 2000. Til højre står Sámal ambassadør for SALT-projektet, driftskapital Bláhamar fra Tora Tourist Traffic på Færøerne. I baggrunden ses Gullfossur (IS) Petur Joensen, direktør for Jarð­ Den daglige leder af norske feingi, og Lars Thostrup, direktør Magma Geopark, Pål Thjømøe, i NORA, om planerne. lægger stor vægt på, at hele meget aktiv græsrodsbevægel­ To gange om året mødes den Geo­park-netværket lige fra be­ se, som har vokset sig stor og europæiske del af det Globa­ gyndelsen af 2000 har været en stærk. le Geopark netværk og hvert år 6 Færøernes Turistblad

Foto: Eileen Sandá Frimærkemotiver fra Suðuroy Foruden motiver af den storslåede natur på Færøernes sydligst beliggende ø, værdsætter det færøske postvæsen, Posta, også kulturelle begivenheder og navne med tilknytning til øen

Af journalist Beate L. Samuelsen med motiver med tilknytning til blev kirken i Vági, der skulle blive Suðuroy. Flere af motiverne er centrum for almisse, knytter der Filateliafdelingens opgave hos af den storslåede natur på øen, sig en gammel historie. Færøernes postvæsen, Posta, er hvoraf nogle er af forbjergene For flere hundrede år siden at producere frimærker Tvøran, Skúvanes, Beinisvørð og blev en rig kvinde i Norge plud­ De første færøske frimærker Ásmundarstakkur. selig enke. Hendes mand var ta­ blev udgivet 30. januar 1975. og Mange interessante historier get ud på fiskeri og vendte aldrig 1. april 1976 overtog det færø­ er knyttet til ovennævnte for­ tilbage. Havet tog ham. Parret ske hjemmestyre postvæsenet, bjerge, som gemmer på et rigt boede på en stor gård med til­ der indtil denne dato havde væ­ fugleliv, og hver sommer beriger hørende store jordbesiddelser og ret en del af det danske postvæ­ besøgende turister med en ufor­ skove. sen. glemmelig oplevelse. Efter mandens død var enkens Lige siden har Posta udgivet Blandt andre motiver fra største ønske at bygge en kirke flere hundrede frimærker med Suður­oy, har Posta udgivet to som offergave til Gud. I stedet færøske motiver, hvilket lige fra frimærker med motiver af hen­ for at opføre kirken i hjemegnen, starten har vakt stor interesse holdsvis kirken i Vági og Tvøroyri. misse. Almisse er en slags of­ samlede enken så meget tøm­ blandt udenlandske frimærke­ fergave til Gud, hvis man f. eks. mer sammen, som der skulle til samlere. To kirkemotiver kom i havsnød og med nød og for at bygge en kirke. Materialet Blandt de mange frimærker Fra ældgammel tid stammer næppe blev bjerget i land med blev bundet godt og grundigt har Posta udgivet en hel del skikken at give kirken i Vági al­ livet i behold. At det lige præcis sammen til en stor tømmerflåde

Fortsættes på side 8 Færøernes Turistblad 7 Hotel Tvøroyri Hotel over service forventning Gør din rejse til suðuroy til en helt speciel oplevelse

central lækre bar & beliGGenhed værelser restaurant Få de fordele

Book værelse på tel + 298 37 11 71 du fortjener eller på e-mail [email protected] Med fordelsprogrammet Nordik360 belønner vi dig og din økonomi. Det er der mange fordele i.

Miðbrekkan 5 Mere værdi for pengene. Hotel Tvøroyri FO-800 Tvøroyri Aftal et møde på www.banknordik.dk/nordik360

Nye frimærker: Fyrtårne på Færøerne

De smukke frimærker illustrerer fyrtårnene i Foto: Erik Christensen Akraberg, på Stóra Dímun og i Toftir.

Udgivelsesdag: 28.04.2014 Foto: Ólavur Frederiksen Foto: Ólavur

Posta

Óðinshædd 2 Foto: Finleif Mortensen FO-100 Tórshavn Færøerne

Tlf. 346000 [email protected] www.stamps.fo 8 Færøernes Turistblad og smidt i havet. Enkens ønske et portræt af Rasmus C. Effer­ var, at på det sted, hvor tømmer­ søe, 1857 – 1916, som blev født flåden drev i land, skulle befolk­ i Trongisvági. ningen beholde tømmeret. Efter realeksamen tog Rasmus Vejr, vind og strøm førte tøm­ C. Effersøe til Danmark, hvor han merflåden over Atlanterhavet til blev uddannet som agronom. Færøerne. Den kom drivende ind Efter nogle år i udlandet med gennem fjorden ved Vági og sat­ bl.a. ophold i Skotland og Sveri­ te sig fast et sted, som hedder Á ge, kom han hjem igen og fik job Kirkjukletti. Her blev den første som landbrugskonsulent. Senere kirke af det norske drivtømmer blev han den første redaktør af opført. tidsskriftet “Føringatíðindi”, hvis Senere har man i Vági bygget hovedformål var at skrive om det en ny kirke, ikke af tømmer, men færøske sprog og kultur, digte, af sten. Den gamle skik om al­ noveller, essays og lokale nyhe­ misse til kirken i Vági eksisterer der. En overgang var han også dog stadigvæk. redaktør af nyhedsavisen “Dim­ På Tvøroyri påbegyndte man i malætting” og “Dúgvan”. Sidst­ 1905 opførelsen af en ny kirke. nævnte var et tidsskrift, som Bygden havde en kirke i forvejen. afholdsbevægelse udgav. I dag hænger det originale færøske flag i kirken i den lille bygd Famjin Den var bygget 50 år tidligere og Rasmus C. Effersøe viste al­ Foto: Eileen Sandá blevet for lille til den voksende lerede i den tidligste ungdom at befolkning. Arkitekten hed Viggo være begavet som digter foruden tur i fjorden en tidlig forårsmor­ Bertram fra København. at han skrev flere teaterstykker. gen i maj 1958. Alle lokale unge og voksne Han har skrevet mange smukke mænd på Tvøroyri stillede sig til fædrelandssange, som stadig­ Merkið rådighed som frivillig arbejds­ væk bliver sunget ved festlige Tre færøske studenter, Jens Oliv­ kraft under opførelsen af kirken, lejligheder. ur Lisberg, Janus Øssursson og som blev indviet i 1908. Pauli Dahl, der boede på Regen­ Færøernes betydeligste sen i København, kreerede det Små posthuse kolorist færøske flag “Merkið” første I anledning af 100 år festivitasen En anden personlighed, som Po­ gang i foråret 1919. i forbindelse med oprettelsen af sta har valgt at udgive som mo­ Flaget blev bragt til Færøerne i de første posthuse på øerne, ud­ tiv på et af sine frimærker, er et juni samme år og for første gang gav Posta en serie med motiver portræt af kunstmaleren Ruth hejst i bygden Famjin den 22. fra otte bygder, hvor man tog Smith, f. 5. april 1913 – d. 26. Frimærke med selvportræt malet af juni 1919. imod og bragte post ud. Der blev maj 1958, fra Vági. Ruth Smith Det færøske flag er ligesom de f.eks. udstedt frimærker med Ruth Smith bliver blandt andre nordiske flag et korsflag. motiver fra Vági og Hvalba, som i kunstkendere omtalt som en af Siden 1940 har det været brugt begge tilfælde var underlagt ho­ Færøernes største kunstnere. mark, indtil de i 1949 flyttede til officielt. vedpostkntoret i Tvøroyri. Hun var et naturtalent af Guds Vági, hvor kunstneren malede og Færingernes brug af flaget Derudover har Posta udgivet nåde. I sine unge dage rejste hun tegnede personer, nærmiljøet og førte i trediverne til megen strid en frimærkeserie med motiver til København, hvor hun blev op­ omegn. mellem danske myndigheder og fra Akrar, Sandvík, Sumba, Akra­ taget på Kunstakademiets Ma­ Ruth Smith malede ikke fan­ den færøske befolkning. berg, Hvalba, Famjin, Hov, Froð­ lerskole og derudover var elev tasi­billeder. Hun var meget Efter at Danmark blev besat af ba og Øravík. hos den berømte professor Aksel selv­kritisk. Hun ønskede kun at Tyskland i april 1940, tog briti­ Jørgensen. skildre tingene, som de så ud, og ske styrker kontrol over Færøer­ Rasmus C. Effersøe Lige efter 2. verdenkrig blev bliver i dag omtalt som Færøer­ ne. Det blev nødvendigt at etab­ Posta har også udgivet frimær­ Ruth Smith gift med arkitekt nes betydeligste kolorist lere en flagskik, som skilte de ker af flere færøske kulturelle Poul Morell Nielsen. De fik to Hele sit liv levede hun sky og færøske skibe i de britisk-kon­ personligheder. Blandt disse er sønner og boede i nogle år i Dan­ tilbagetrukket, udstillede sjæl­ trollerede områder fra dansk/ dent sine billeder. Hun var meget tysk-kontrollerede skibe. Under sparsommelig i den daglige hus­ 2. verdenskrig, den 25. april holdning. Sparsommeligheden 1940 anerkendte Storbritannien smittede af på hendes billeder. Merkið som Færøernes flag, og Foruden at overmale eller kas­ siden 1947 har datoen 25. april sere sine billeder, malede hun tit været nationaldag til minde om på begge sider af det materiele, flaget. som hun anskaffede sig. Flere I dag hænger det originale flag af hendes kunstværker kan ses i kirken i den lille bygd Famjin, på den permanente udstilling hvor alle interesserede kan kom­ på statens kunstmuseum i Tórs­ me hen og se det. havn, Listasavn Føroya, og i Vági. I anledning af det færøske Ruth Smith frygtede for at bli­ flags 50 års jubileum i 1990, ud­ ve blind. Muligvis var det denne gav Posta et frimærke med mo­ frygt, der førte til en dyb de­ tiv af “Merkið”. pressionen, som førte til, at hun druknede på en ensom svømme­ Færøernes Turistblad 9

Shoppingcentret i Suðuroy

SP/F TORGIÐ Vágsvegur 62 900 Vágur Tel. 61 20 90

Åbningstider: Stuen: Man- lør: 07.00-22.00 Søndag: 15.00-22.00 Sosialurin / KvR 34 18 00

gode tilbud 1. sal: Altid med Man-fred: 10.00-17.30 Lørdag: 10.00-14.00 – og lette anretninger i café-hjørnet

Friskt bagt brød & kager Salat bar & varme retter Betjening med et smil

Gratis Wi-Fi Tax Free shopping

Cafe-hjørnet 10 Færøernes Turistblad

Skrin af skildpaddeskjold fra Westerbeek

Westerbeeks forlis i 1742

Foto: Eileen Sandá På Færøerne kan man i dag møde efterkommere fra besætningen fra det hollandske skib Westerbeek, der stødte på grund ved Lopranseiði på Suðuroy for flere hundrede år siden

Af journalist Beate L. Samuelsen Sensommeren i 1742 fik den Indiske Ocean, bragt i land. Der hvor den erfarne sømand Her­ nordlige del af Atlanterhavet blev provianteret, og sejladsen, manus Schutten var kaptajn. Som søfarts nation har Færøerne besøg af et af de mange kraftige med lidt færre mandskab end Westerbeek, som rederiet V.O.C. oplevet utallige skibsforlis. Der­ lavtryk, som med jævne mellem­ det oprindelige antal, fortsatte, ejede, var et stort skib, 650 ton, for har befolkningen stor respekt rum i fuld fart kommer stormen­ nu med kurs mod Europa og bygget i Amsterdam i 1722. for havet. de henover øerne. Skibene var så uheldige at Hermanus Schuttens skib kom Færinger har ikke kun oplevet Nogle måneder inden var otte ramle ind i en kraftig orkan, da fuldstændig ud af kurs under or­ forlis ved egne kyster. Mange hollandske handelsskibe, lastet de efter deres egen udregning kanen. Kaptajnen, hvis søn også færøske sømænd har mistet li­ med krydderier, kaffe og thé, på skulle være i nærheden af hjem­ var ombord, var klar over, at den vet ude på de store verdens oce­ vej mod Europa. Skibene havde stavnen Holland med varer og re­ var helt gal. aner, langt væk hjemmefra, hvor været i det fjerne østen på va­ sten af besætningen, der nu var Muligvis har kaptajnen bereg­ de tabte kampen mod naturens reindkøb og ankom til Kap det på omkring 80 mand. net skibet til at være på nogen­ vældige bølger og er forsvundet Gode Håb ved Afrikas sydlig­ Skibene mistede orienteringen lunde rette kurs i høj sø. Havet i det glubske, oprørte hav. ste punkt i april måned. Under i det dårlige vejr, og tre af skibe­ var pisket op og bølgerne flere Også flere udenlandske skibe den lange sørejse, var nogle af ne forliste midt ude i Atlanterha­ meter høje. Det blæste en halv er gået ned med mand og mus mandskabet blevet syge. I Syd­ vet. pelikan i den tætte tåge, og reg­ under sejlads omkring øerne, når afrika blev de alvorligst ramte nen silede ned i stormen. storme af orkanstyrke har ramt patienter og dem, der døde un­ 100 ton peber i lasten Kaptajnen havde næppe for­ området. der strabadserner på rejsen i det Et af skibene hed Westerbeek, stillet sig, at Westerbeek på det­

Fortsættes på side 12 Færøernes Turistblad 11

Varðin Pelagic har 5 fiskeskibe og byggede i 2012 en moderne fiskefabrik i Tvøroyri. Varðin Pelagic kan derfor kontrollere kvaliteten af fisken lige fra den bliver fisket og til den er ude på markedet.

Varðin Pelagic | Havnarlagið 11 | FO 800 Tvøroyri | Færøerne | Tel: +298 610 680 | [email protected] | www.vardinpelagic.fo

Friske råvarer Fra et rent hav 12 Færøernes Turistblad te tidspunkt var kommet langt ud af kurs, og at skibet nu lå vest for den sydligste ø på Færøerne, Suðuroy. Han troede, at Wester­ beek var kommet forbi Irland og lå nord for Skotland. Ved at sæt­ te kurs mod øst og siden mod syd, regnede kaptajn Schutten ud, at skibet kom ind i Nordsø­ en, hvor vejret efter al sandsyn­ lighed var lidt bedre. Dernæst kunne Westerbeek sejle sydpå igen langs den danske vestkyst og komme til Holland, en hel del På bygdemuseumet i Sumba forsinket har man bevaret en smule Noget må være gået rigtig af det peber, der var i galt, for pludselig sejlede We­ Westerbeeks last. sterbeek, med bl.a. ca. 100 ton peber i lasten, og med det sto­ re mandskab ombord, på grund. Der gik hul på skibets skrog, som begyndte at trække vand ind og synke. Det gennemblødte sjaskvåde peber vejede pludselig det dobbelte af den oprindelige vægt.

Kaptajnens søn døde Efter megen dramatik lykke­ des det mandskabet at komme i land. Der var meget stejlt og nærmest umuligt for sømænde­ ne at overvinde de mange for­ hindringer, der mødte dem på vej op ad de meget stejle og glatte klipper, der i buldrende storm og mørke, steg lodret op af det mørke, dybe hav. I brændingen flere meter længere nede, hør­ te de, hvordan Westerbeek blev knust i småstykker. Kaptajnen havde sit besvær. Han skulle både prøve redde de vigtige skibspapirer, der blev op­ bevaret i skibskisten, og hjælpe sin egen søn. Sønnen lå sammen med ti andre af mandskabet syg Kopi af et søsterskib - VOC sejlskibet Batavia, blev fra 1985 til 1995 bygget på skibsmuseet Bataviawerft i den hol- i mandskabsrummet under dæk landske by Lelystad i nærheden af Amsterdam og havde ikke kræfter ved egen hjælp at komme op på dækket. Faderen hentede ham, tog ham op på ryggen og bar ham op på sank Westerbeek ved Loprans­ komme med et skib til Danmark Derfor blev mandskabet for­ dækket og videre op ad den ene eiði. et par uger senere. Desværre var delt ud på flere små bygder, hvor mast, der endnu var intakt, og der ikke plads til dem alle om­ de kunne få mad mod til gen­ blev brugt som bro mellem ski­ Bog om Westerbeek bord på samme skib. Resten af gæld at hjælpe bønderne, indtil bet og klippen. Pludselig havde Efter at have sundet sig lidt og det hollandske mandskab måtte de forlod øerne nogle måneder faderen ikke flere kræfter tilba­ samlet kræfter, delte nogle af derfor modstræbende overvintre senere. ge. Han mistede grebet om søn­ mandskabet sig op i to mindre på Færøerne, til skibsfarten blev I dag findes der en del efter­ nen, som faldt flere meter ned grupper. genoptaget i det tidlige forår kommere af hollandsk afstam­ på dækket og døde. Flere timer senere ankom nog­ 1743. ning på Færøerne. Foruden kaptajnens søn, om­ le udmattede og sultne hollæn­ Det var umuligt at skaffe logi Forlaget Undir Rókunum ud­ kom hele den sygdomsramte be­ dere til Sumba, medens andre til så mange mennesker på en gav i 2008 en interessant bog sætning, ti mand, som lå under ankom til Vági. gang i Tórshavn. På denne tid om Westerbeek, som færingen dækket. Besætningen blev senere i boede der ikke mange menne­ Matias Lassen har skrevet. Bo­ Også skibskisten gik tabt og små både sejlet via Skúvoy og sker på Færøerne. Den samlede gen findes i dansk overættelse, forsvandt ned i dybet i denne Sandoy til Tórshavn, hvor der befolkning var ikke større end men er ikke udkommet endnu. stormfulde nat. blev afholdt skibsforhør. Det lyk­ et sted mellem 2000 og 3000 Ved morgengry den næste dag, kedes nogle af mandskabet at mennesker. Færøernes Turistblad 13 14 Færøernes Turistblad

Foto: Arni Nielsen

Fámjin og den fantastiske solnedgang

Mens to fiskere i fuld fart roede tilbage mod Vesturvík med to kidnappede franske sørøverkvinder ombord, råbte de franske sørøvere Femme mien ... Femme mien! Siden har Vesturvík heddet Famjin

Af journalist Beate L. Samuelsen En ældgammel bygd Fámijn har et forsamlingshus i Fámjin ikke deres egen dialekt, Det første færøske flag er opbe­ med alle faciliteter og hvad der­ hvilket ellers kendetegner alle I den lille bygd Fámjin på vest­ varet i den gamle kirke fra 1826. til hører, bla. et industrikøkken de andre bygder på øen.. Dette siden af Suðuroy bor der ca.100 I mange år kunne alle og en­ til hundrede gæster. Der er også skyldes, at trods sin afsides be­ indbyggere. hver bare gå direkte ind i kirken plads til ca. 50 overnattende liggenhed har Fámjin været mere Fámjins borgmester, Eyðdis uden tilladelse af nogen art. Det gæster. befærdet, end man umiddelbart Ellendersen, og Arni Nielsen, by­ kan man ikke mere på grund af Fámjin er en ældgammel bygd. har indtryk af. Det tager kun ca. rådsmedlem og -sekretær, oply­ faren for hærverk og tyveri. Udfra de oplysninger, som er 45 minutter at gå over fjeldet fra ser, at interessen blandt turister Foruden flaget er flere histo­ nedskrevet i det såkaldte Hunde­ Øravík til Famjin. er stor at besøge bygden, som rier knyttet til kirkens dyrebare brev fra 1300 tallet, er bygden I gamle dage var Fámjin ud­ flere gange er blevet udnævnt sølv og lysekroner, oplyser borg­ endnu ældre. nævnt som tingsted. Et tingsted til årets mest velholdte bygd på mester Eyðdis Ellendersen. er udendørs pladsen, hvor den Færøerne. I bygden er der en café, der kun Indsøen forsvandt i 1607 øverste myndighed mødte op en Her kan man prale med at har åbent om sommeren. Her kan Fjorden langs med stranden er til to gange om året og tog ende­ være i besiddelse af Færøernes turister få nærmere oplysninger, oprindelig en indsø, som lå in­ lige afgørelser i forbindelse med snart hundredårige flag, Merkið. hvor de kan henvende sig, for at denfor en sandbanke. tyveri og andre tvistigheder. Dette er det første færøske flag, få mere at vide om Fámjin. Det siges, at sandbanken for­ På vej til Fámjin kommer man som en af bygdens sønner, Ja­ Hvergang bygden får besøg af svandt efter en kraftig storm 2. forbi et skilt, hvor man lige kan nus Olivur Lisberg, sammen med større turistgrupper, tager Arni februar 1607. Fjorden, den for­ køre en afstikker til tingstedet. kammeraterne Janus Øssursson Nielsen gerne jobbet som guide, henværende indsø, er 4-5 meter Lidt nord for Fámjin er der en og Pauli Dahl tegnede og fik syet hvis han er hjemme. Hvis der an­ dyb, hvilket mærkelig nok er en indsø, Kirkjuvatn, som en del i København i 1919, mens de gik kommer uanmeldte turister på del dybere end havet lige uden­ turister besøger hvert år. Søen på universitetet. besøg er der altid muligt at få for sandbanken. er ca. 600 meter i diameter og fat i andre, der kan fungere som Til forskel fra alle andre byg­ omtrent 25 meter dyb. Her kan guide. der på Suðuroy, har indbyggerne man gratis fiske ørred og laks. Færøernes Turistblad 15

En overgang stod en lakseyngel­ station ved søen. Samtidig blev der sat forbud mod at fiske laks og ørred i Fjallavatn på grund af Fakta smittefare. 1. april 2013 boede der 106 Efter at lakseyngelstationen indbyggere í Fámjins kom­ lukkede for ti år siden, har man mune. Færøernes første flag genoptaget sportsfiskeriet. hænger i Fámjins kirke. Fla­ Nord for Kirkjuvatn rejser det get blev lavet i 1919 af fær­ 600 meter høje fjeld, Gluggarnir øske studenter, som stude­ sig op over Fámjin. Gluggarnir er rede i København. En af dem det højeste fjeld på hele øen. var Jens Oliver Lisberg, som kom fra Fámjin. Flaget blev Lokale historier og sagn anerkendt som færøsk flag Blandt de mange historier og under anden verdenskrig den sagn, som er knyttet til Fámjin, 25. april 1940. Denne dag er sagnet om Jansagutterne, fejres i dag som national hø­ Gilbert og Albert, hvis far hed tidsdag, også kaldet Flagg­ Jansin. Farmoren var af fransk dagur (flagdagen). afstamning. Gilberts og Alberts farfar havde kidnappet sin kone fra et fransk sørøverskib, som for mange hundrede år siden lå ud for Famjin, som dengang hed Vesturvík, og ventede på mere vind. De var to mand om kidnapnin­ Byrådsmedlem Arni Nielsen gen af to franske sørøverkvinder, hvoraf den ene var Jansagutter­ opgave for Visit Suðuroy at få tilhørende faciliteter, skifterum, neste sommervejr her i Famjin”, nes farmor. Mens de to fiskere gang i en officiel turistinforma­ brusebad o.l. siger Arni Nielsen. i fuld fart roede tilbage mod tion, som omfatter hele øen og At benytte det offentlige toi­ Fem huse er til udlejning i byg­ Vesturvík, råbte franskmændene som bl.a. kan oprette små infor­ let her koster 5 kr. den i kortere elle længere peri­ Femme mien ... Femme mien! mationsdiske i de små bygder, oder. Siden har Vesturvík heddet hvor et stort I-skilt kunne ori­ 50 meter høje Famjin gør selvfølgelig meget Famjin. enterer turister, hvor de kunne brændingsbølger ud af at fejre flagdagen den 25. De lokale er i dag altid parate henvende sig. Nede ved kajen er der plads til april med taler, motionsløb, og til at fortælle om Jansagutterne Foruden at være engageret nogle få campingvogne. På års­ mange andre familiearrange­ og deres bedrifter og hertil vise i lokalpolitik er Arni Nielsen basis kommer mellem 5 og 6 menter. Nogle år i træk har der besøgende, hvor disse mænd også formand for turismen på campingvogne til Famjin, oplyser endda været stort motorcykel­ holdt til. Suðuroy. borgmesteren. træf i Fámjin i forbindelse med Borgmesterern Eyðdis Ellen­ Som situationen er nu, hen­ “Facilitererne er i orden, men flagdagsfesten. dersen oplyser, at Fámjin des­ vender turister sig til caféen i vi markedsfører ikke Fámjin som Siden 1980’erne har man om værre ikke har en decideret tu­ Fámjin, for at få informationer. campingplads, idet området, sommeren haft offentlig uden­ ristinformation. Fámjin har fået splinterny fod­ hvor campingvognene parkeres, dørsdans. Ifølge Arni Nielsen er det en boldbane og en bygning med alle er meget begrænset. Hvis en båd Eyðdis Ellendersen og Arni enten skal sættes i søen eller Nielsen erindrer, at der deltog tages op på land, må camping­ omkring tusind mennesker i vognene flyttes, mens arbejdet udendørsdansen for nogle år si­ er i gang”. den. “Endnu har vi ikke de såkaldte I Fámjin gør man også meget “varmtvands-potte”, som er me­ ud af at fejre nytårsaften, oply­ get populære i forbindelse med ser borgmester Eyðdis Ellender­ besøgende,” siger borgmester sen. Eyðdis Ellendersen. Selvom Fámjin ligger på et fre­ “Men de skal nok blive anskaf­ deligt sted på Suðuroys vestkyst fet engang”. med godt og stabilt vejr, kan man Fámjin er et utrolig smukt af og til opleve havets kræfter, sted, hvor man i de lyse sommer­ hvis brusende bølger prøver at nætter kan opleve en fantastisk tage kampen op mod øen, hvem solnedgang. Der kommer mange der mon er stærkest. biler til bygden for at nyde den Det skete f. eks. den 4. febru­ oplevelse. ar 2013, hvor op mod 50 me­ “Mens andre bygder ligger tæt ter høje brændingsbølger med indpakket i tåge, har vi tit det fi­ en utrolig kraft slog ind mod bygden. Der findes fantastiske billeder og film af dette natur­ fænomen fra lige præcis denne Borgmesteren í Fámjin, stormfulde dag i Fámjin. Eyðdis Ellendersen Foto: Sámal Bláhamar 16 Færøernes Turistblad

Det spøger ved Hov

I den gamle bygd fra før landnamstiden kan man bl.a. se, hvor de gamle keltiske eneboere holdt til, og hvor høvdingen Havgrímur ligger begravet

Af journalist Beate L. Samuelsen forsvandt dokumenterne under sommer opstod der pludselig begravet under det lille grusbe­ en stor ildebrand på museet. stor panik. Det skete i forbindel­ lagte område. Blandt de ældste bygder på En lille sti fører hen til grav­ se med, at nogle skoleelever iføl­ Suðuroy, har vi Hov, hvis oprin­ stedet, hvor to ildsjæle for nog­ ge Informationskontoret i Tvør­ Keltiske eneboere delse går helt tilbage til vikinge­ le år siden planlagde en slags oyri, havde besøgt gravstedet. Et Navnet Hov betyder et hedensk tiden. indhegning. Planen var også at par dage senere blev kommunen gudehus elle tempel, men senere Hov havde stor betydning i sætte et mindesmærke op i form orienteret om, at eleverne havde har man tolket ordet som gård. gamle dage, idet bygden var ho­ af en plade for at markere, hvor raseret Havgríms gravsted, hvil­ “Vi har stadigvæk det gamle vedsæde for den mægtige høv­ høvdingen Havgrímur ligger be­ ket ved nærmere undersøgele sted, som oprindelig hed Hov, og ding Havgrím, hvis grav stadig gravet. viste sig ikke at være tilfældet. hvor hedninge dyrkede sine gu­ kan ses. “Af en eller anden grund gik Man troede nemlig, at gravste­ der”, oplyser Delmar Tausen. I flere hundrede år var der ikke planen i vasken”, oplyser borg­ det var på det lille jordareal, der Øst for bygden er et områ­ en sjæl, som viste hans grav in­ mesteren i Hov, Delmar Tausen. var lavet til besøgendes biler. de, hvor keltiske eneboere, de teresse. “Jeg måtte i huj og hast tage irske munke, boede fra år 625 Det var først, da C. Pløyen, Stor ståhej en tur op til Havgríms gravsted før landnamstiden. Alle keltiske amtmand på Færøerne fra 1837 Ad en slidt og ikke særlig vedli­ for med egne øjne at se, hvad stednavne i og omkring Hov for­ til 1848, beordrede at se nær­ geholdt vej viser to skilte den be­ der var sket, og kunne med det uden nogle helt specielle plan­ mere på Havgríms grav, at in­ søgende hen til gravstedet. Dog samme berolige både andre og ter, som benyttes i dag, hentyder teressen at bevare graven blev kun næsten. Det sidste stykke mig selv, at der ikke var sket no­ til sagaens beretninger om mun­ vakt. Dokumenter i forbindelse vej er en lille gåtur på ca. 50-70 get som helst. Alt var, som det kene er rigtige og i virkeligheden med udgravningen og ting og meter. skulle være”, fortæller borgme­ har fundet sted. sager, der blev fundet på stedet, For nogle år siden fik kommu­ steren i Hov. Selv om bygden kun har 118 bl.a. jenringe, blev sendt til Nati­ nen lavet en lille plads, nærmest Hærværket blev anmeldt i den beboere sammenlignet med over onalmuseet i København. Senere et udkigssted, til parkering. En tro, at høvdingen Havgrímur lå 200 indbyggere, da indbygger­

Fortsættes på side 18 Færøernes Turistblad 17 www.hov.fo

Hov er en gammel bygd, der er omtalt i Færingesaga. Her boede høvdingen Havgrímur og her holdt han hof og dyrkede sine guder. Derfra stammer bygdens navn. Bygden Hovs kommuna ligger ved Hovfjord, der er bred og åben mod øst. 960 Hov Tel: 373657 [email protected] www.hov.fo Hovs Kommuna

Akraberg Varde Beinisvørð Færøernes sydspids Besøg Færøernes sydligste kommune og oplev den Fantastiske natur, den kan tilByde. husk kameraet

Í Kerinum 27 | FO-970 Sumba | Tel. +298 37 03 44 | S umba@S umba.FO | www.S umba.FO 18 Færøernes Turistblad

Borgmesteren i Hovs kommune, To bunker sten markerer stedet, Delmar Tausen. hvor høvding Havgrímur og hans Foto: Sámal Bláhamar hest ligger begravet.

Kirken i Hov er oprindeligt bygget i Vágur i 1862, men er senere blevet flyttet til Hov..

tallet var på det højeste, har tagere, som fremviste hvordan Der gik ikke langt tid, så viste I nærheden af Hov oppe på den sit eget museum, “Savnið á islændinge sloges i gamle dage.. det sig, at kirken var for lille til fjeldet er der to helt store søer, Mýri”, som Hovs Fornminnafelag “En af de store oplevelser, befolkningen i Vági. I 1916 be­ Vatnsnes og Bessavatn, hvor ejer. Huset er oprindelig en gam­ mange udenlandske gæster fik, gyndte man så småt at spekule­ man gratis kan fiske laks og ør­ mel købmandsbutik. var at få lov at komme ombord re på at flytte kirken til Hov, hvor red. Der fortælles, at det spøger Siden 2008 har man haft ud­ i den gamle slup fra Vági, Johan­ der ikke var nogen kirke, bortset netop i dette område. Der er ikke stillinger af historiske muse­ na, som lå fortøjet i Hov”, oply­ fra en lille katolsk kirke. bare et spøgelse i sving, men fle­ umsgenstande i den gamle re­ ser borgmesteren Delmar Tau­ Ikke før man havde indviet den re. I samme område er der man­ staurerede købmandsbutik, også sen. Blandt de besøgende var to nye kirke i Vági i 1939, blev den ge “varðar”, som fungerede som kaldet “Fiskastovan”, hvor der er smækfulde busser med gæster gamle kirke, som stod på Kir­ vejvisere i gamle dage, og som indrettet en lille café med tilhø­ fra netop Island. kjukletti, taget ned og med båd stadigvæk den dag i dag bliver rende kunstgalleri. Vikingedagene var så populæ­ bragt til Hov, som fik kirken gan­ brugt som vejvisere, hvis man i Desværre er pasningen af café­ re og vellykkede, at man endnu ske gratis. tæt tåge farer vild. en ikke organiseret. Derfor må engang, nemlig til sommer, gen­ Den 14. februar 1943 blev kir­ “Jeg har dog aldrig mødt noget gæster, der kunne tænke sig en optager vikingearrangementet. ken i Hov indviet. spøgelse, trods det, at jeg utalli­ kop kaffe med et stykke kage I 1983 blev der bygget en stor ge gange har vandret i området”, til, anmelde ankomst i god tid i Gratis kirke fra Vági ny skole, som afløste den gam­ siger borgmesteren Delmar Tau­ forvejen. I gamle dage var der ingen kirke le fra 1888, for ca. syv millioner sen og smiler lunefuldt. i Hov. Derfor gjorde man brug af kroner og til kun syv elever, en Vikingedage kirken i Porkeri. million pr. elev. Da skolen stod I Hov findes der ingen camping­ “Det besynderlige er, at inte­ færdig, flyttede flere unge fami­ pladser. ressen at besøge vores smukke lier til Hov, og straks steg elev­ Fakta “ Vi var i gang med planeringen kirke ikke er ret stor”, siger Del­ tallet til 20. 1. april 2013 boede der 118 af et areal til en campingplads, mar Tausen. indbyggere i Hovs kommune. men af en eller anden grund er vi Kirken i Hov er nemlig bygget i Det spøger Suðuroy’s nye gymnasi­ ikke kommet videre”, siger borg­ Vági i 1862. Det var den island­ I forbindelse med den helt spe­ um er bygget ved Hov, dog mester Delmar Tausen. ske arkitekt Guðbrandur Sigurðs­ cielle klippeart “stabbagrót”, tilhører området Porkeris Som en sidebemærkning kan son, som helt tilfældig kom til at kan geologi-interesserede se en kommune. Et museum er lige nævnes, at et af de første stå for det arkitektoniske arbej­ masse af denne klippeart ved åbnet i Hov i 2008, det hed­ huse, man kommer forbi, når de. På vej til USA, besøgte han Hovsegg. De helt store sten er der Savnið á Mýri og er at man ankommer til Hov, er et Færøerne. Her blev han spurgt, ca. en meter i diameter. finde nede i havnen. Hov er særdeles farverigt hus, som Li­ om han ville påtage sig jobbet Til at måle svingninger i at­ en af de ældste bosættelser on’s Club, Suðuroy har købt og som arkitekt i forbindelse af op­ mosfæren, har man for kort tid i Suðuroy. Man ved at folk sat i stand indvendig og udven­ førelsen af kirken i Vági, hvilket siden sat en geomagnet-måle­ boede der i vikingetiden. Hov dig. han intet havde imod. station op i Hov i tæt samarbejde var hovedsæde for høvdin­ I mai 2013 indbød bygden alle Nutidens arkitekter siger, at med den nye “Miðnámsskole”, gen Havgrím, som ligger be­ interesserede til nogle særdeles Guðbrandur Sigurðsson, har haft som er bygget i Porkeri, helt tæt gravet her. interessante og vellykkede vikin­ domkirken i Reykjavík som for­ på skellet mellem Porkeri og gedage med bl.a. islandske del­ billede, da kirken blev bygget. Hovs kommune. Færøernes Turistblad 19

Det oprindelige færøske flag hænger i Fámjins kirke. Jens Olivur Lisberg (1896 - 1920) fra Fámjin lavede flaget i 1919 sammen med Janus Øssursson og Pauli Dahl.

Flaget blev taget i brug første gang den 22. juni 1919 – muligvis til et bryllup i Jens Olivur Lisbergs familie.

Fámjins Kommuna [email protected] www.famjin.fo 20 Færøernes Turistblad

Interessen blandt besøgende er stor for at få lov at se kulminen

Foto: Eileen Sandá Hvalba bliver regatta-­ vært til sommer

Tyrkergravene fra 1629 er ved at smuldre. Hvis man ikke gør en alvorlig indsats for at bevare dem, forsvinder de snart

Af journalist Beate L. Samuelsen benyttes af store busser, større med projektet, har vi henvendt beredelse med hensyn til sikker­ lastbiler samt 40 t store con­ os til de ansvarlige myndigheder hed i højeste beredskab, og “sí­ Fra Tvøroyri kommer man til tainere, hvilket var umuligt for om at tage sig af opgaven. Men ging” bliver kun arrangeret, hvis Hvalba gennem Færøernes æld­ bare et par år siden. myndighederne er ikke interes­ en gruppe på minimum fem per­ ste tunnel. Den er fra 1963 og er Borgmesteren oplyser videre, serede i at bevare tyrkergravene. soner er interesseret i at delta­ 1400 meter lang. Der har været at Hvalba, med sine 710 indbyg­ Og nu er havet ved at æde sig ind ge, og ikke kun en enkelt eller to en masse diskussioner på poli­ gere i dag, er en meget gammel på området”, konkluderer borg­ personer”, oplyser borgmesteren tisk plan i forbindelse med en bygd. mester Trúgvi Gudmundarson i Hvalba. stor renovering og opstramning Her kan man besøge gamle Endvidere fortæller Trúgvi af sikkerheden af tunnellen, idet tyrkergrave. Tyrkergravene er Rapelling og regatta Gud­mundarson, at bygden har den indtil for kort tid siden var stedet, hvor døde sørøvere lig­ I området omkring Hvalba er der en museumsforening, som i øje­ uden lys og dertil så smal, at det ger efter, at de i 1629 hærgede flere stejle bjerge. I den forbin­ blikket forbereder en udstilling i næsten var umuligt for to biler bygden. Da sørøverne skulle til delse har man i bygden arrange­ forbindelse med kulminedriften. at passere hinanden. Dernæst at forlade Hvalba, strandede de, ret “sígingar” til interesserede “Der bliver arbejdet intens var tunnellen så lav, at kun per­ og deres skib blev fuldstændig turister. “Síging” er en slags ra­ med udstillingen, og vi håber, at sonbiler kunne køre gennem den. smadret i brændingen. pelling. “Síging” er en ældgam­ den er klar til 3. juli 2014, hvor “Men nu er tunnel-forholdene “Vi synes, at man bør bevare mel tradition på Færøerne og Hvalba skal være vært ved en betydelig bedre”, oplyser borg­ tyrkergravene som en slags old­ blev brugt i forbindelse med fug­ stor regatta, den første i byg­ mesteren i Hvalba, Trúgvi Gud­ tidsminde. Da kommunen ikke lefangst i stejle og ufremkom­ dens historie”. mundarson. har den arkæologiske eksperti­ melige fjelde. Regattaen plejer at foregå på Tunnellen er renoveret og kan se, som kræves til forbindelse “Projektet kræver en del for­ skift mellem henholdsvis Tvør­

Fortsættes på side 22 Færøernes Turistblad 21 www.hvalba.fo

Hvalba er en perle for turister Her kan du f.eks. opleve kulminerne, samt den ældgamle færøske form for rapelling, der på færøsk kaldes “síging.” Layout: Grafikmaster / Myndir: Eileen Sandá

Bíarvegur 2 850 Hvalba Hvalbiar Kommuna Tlf: Tlf: 375033 [email protected] 22 Færøernes Turistblad oyri og Vági. Men idet det er Borgmesteren i Hvalba kommune, Tvøroyris tur at stå for regattaen Trúgvi Gudmundarson, er utrolig glad i 2014, og byens havneområde for, at Færøernes ældste tunnel fra er en stor byggeplads i øjeblik­ 1963, endelig efter flere års ventetid, ket på grund af fiskeindustri­ har gennemgået en tiltrængt reno- virksomheden Varðin Pelagic’s vering aktivitet, har man fremsat fore­ Foto: Sámal Bláhamar spørgsel, om hvorvidt Hvalba var interesseret i at påtage sig opga­ ven som regatta-havn til sommer. Dette var en udfordring til kommunen i Hvalba, som i fuld enighed tog imod tilbuddet med Velbevaret kyshånd. Og nu er i fuld sving bondehus i Sandvík med regatta-forberedelserne. Kirken i Hvalba er ligesom de andre kirker på Suðuroy aflåst. Kulminedriften Kun efter aftale kan man få lov En til to gange om året arrange­ at se den. Især dens utrolig tykke rer man en tur ud til den ubebo­ vægge er et besøg værd. Da man ede ø, Lítla Dímun, som hører til byggede kirken, blev flere tons Hvalba kommune. sand fra stranden transporteret Ude på Lítla Dímun kan op til hen til kirken. Det var bygdens hundrede besøgende ad gangen Færøernes energiforsyning. I dag Dertil kommer, at hvis det reg­ stærke mænd, som tog poserne, opleve solen gå ned og stå op er der stadigvæk gang i mine­ ner, kommer ingen besøgende, fyldt med sand, op på nakken og dagen efter. driften, som dog kun leverer kul og hvis vejret er godt, kan man bar dem hen til kirken. “Disse ture er meget populæ­ til lokalt brug og med offentlig forvente stor deltagelse. En interessant oplevelse er at re”, oplyser borgmesteren, Trúg­ støtte. “Det besynderlige er, at man­ tage en vandretur op på fjeldet vi Gudmundarson. 3-4 mand er beskæftiget i kul­ ge færinger afskyr regn”, siger Nakkur, hvor man kan se rester­ Telte bliver stillet op, hvor minerne i Hvalba. Trúgvi Gudmundarson med et ne fra en engelsk flyvemaskine, gæsterne i medbragte sovepo­ Besøgende kommer ind i kul­ skælmsk smil. som havarerede her for mange år ser kan overnatte på Færøernes minerne efter aftale og med en Mange gæster besøger Hval­ siden. En del af maskinen er for­ mindste ø. lokal guide. ba hver sommer, hvor man har svundet, men man kan dog sta­ Sommeren 2013 var over mulighed at leje huse. Informa­ digvæk se resterne af den samt hun­drede mennesker tilmeldt Færinger afskyr regn tionskontorerne på øen står for nogle rustne motordele. udflugten. Vejret var fint, men i Om sommeren bliver der arran­ udlejningen. Foruden Lítla Dímun hører aller sidste øjeblik gik det hele geret vandreture til bl.a. den Hvalba har en moderne cam­ bygden Sandvík til kommunen. i vasken, idet helikopteren, som smukke Ásmundarstakk foruden pingplads med alle tilhøren­ “I Sandvík, hvor der bor ca. 90 skulle transportere gæsterne til vandreture i fjeldene. de moderne faciliteter og med indbyggere, kan man efter afta­ øen, fik tekniske problemer og “Men det er meget svært at plads til 15 campingvogne. le besøge et ældgammelt bon­ deltagerne billetten refunderet. arrangere noget som helst. Ingen I nærheden af Hvalba er der dehus”, oplyser borgmesteren i Interessen blandt besøgende gider fungere som guide for kun flere indsøer, hvor man gratis Hvalba, Trúgvi Gudmundarson. er også stor for at få lov at se to mennesker”, siger borgmeste­ kan fiske. Bondehuset har ikke gennem­ kulminen. ren. Forhandlinger er i gang om at gået nogen form for modernise­ I Hvalba har man brudt kul i Ikke før der er tale om ca. 20 få lagt øens to informationskon­ ring. Alt det gamle oprindelige minegangene siden 1770’erne. deltagere, kan det betale sig at torer i Tvøroyri og Vági sammen inventar er intakt. Under 2. verdenskrig var kulmi­ vise gæsterne runt i bygden og til ét kontor, hjemmehørende på Hvalba kommune har 710 ind­ nerne i Hvalba utrolig vigtige for omegn. Krambatanga i Tvøroyri. byggere.

Fakta I Hvalba kommune er 2 byg­ der. Hvalba og Sandvík. Øen Lítla Dímum ses fra Hvalba. Øen hører til Hvalba, og folk fra Hvalba har får ude på Øen, som de kalde det. Hvalba er den største ind­ mark på Færøerne, 97 mrk. 0,5 gl. Ved folketællingen i 1801 var Hvalba Færøernes næststørste bygd, næst ef­ ter Tórshavn. Dengang boe­ I Hvalba har man brudt kul i mine- de der 202 folk i Hvalba og gangene siden 1770’erne. Under 2. 564 i Tórshavn. verdenskrig var kulminerne utrolig 1. april 2013 boede der vigtige for Færøernes energiforsyn- 709 indbyggere i Hvalba ing. I dag er 3-4 mand beskæftiget i kommune, 621 i Hvalba og de gamle kulminer 88 i Sandvík. Foto: Eileen Sandá Færøernes Turistblad 23

Porkeri er bl.a. kendt for sin charmerende gamle kirke fra 1847 og Skipperrækken, som er en række med næsten ens huse. Porkeri har også et lokalhistorisk museum, som er i den gamle skole, tæt ved kirken.

Tel: 37 36 03 [email protected] Porkeris Kommuna www.porkeri.fo 24 Færøernes Turistblad Turist-gengangere glade for Porkeri

Porkeris Fornminnafelag har samlet mange spændende antikvariske ting og sager, som er en vigtig del af Porkeris gamle historie

Af journalist Beate L. Samuelsen svinefarm lige præcis på denne Til minde om alle, der er druk­ et eventuelt kirkebesøg, men så egn i Suðuroy. nede, har man sat et stort min­ mange kirke-interesserede turi­ Et yndigt sted mellem Vág og Porkeris borgmester, Mikkjal desmærke op i bygden. Navnene ster kommer der heller ikke her Hov ligger den smukke, gamle Sørensen, oplyser, at bygden i på hver enkelt af de savnede er forbi”, oplyser borgmesteren. bygd Porkeri. dag har 320 indbyggere. indgraveret i mindesmærket. “Af og til henvender større Blandt mange fortællinger Befolkningen var betydelig grupper af besøgende fra Dan­ om, hvorfor bygden egentlig større for nogle år. I 1950 bo­ Kirken aflåst mark sig til os. Hvis de vil se hedder Porkeri, er der en, som ede f. eks. 461 mennesker her, “I Porkeri har vi en meget gam­ kirken, viser vi den hellere end kan være den mest sandsynlige. hvoraf de fleste var afhængige mel kirke. Den er fra 1847, op­ gerne frem. Kirken er nemlig me­ Det er den gamle historie om en af havet. ført i træ, sorttjæret og med get smuk. En del af inventaret er mand, en nordbo, som slog sig Man levede af fiskeri, fugle­ græstørv på taget. Der er intet gaver, som kirken har fået som ned i området og gik i gang med fangst, grindedrab og tørvepro­ problem med at få en lokal guide almisse fra sømænd, som har at dyrke jorden. duktion. at fortælle om kirken og dens været i knibe ude på havet”. Mens han var i gang med op­ Små både med tørv blev tit af inventar”, oplyser Mikkjal Søren­ Orglet er udstyret med fire dyrkingen, fandt han små knog­ praktiske grunde overbelæsset, sen. stemmer. Det har orgelbygger ler af grisefødder, purkur, som hvilket ikke var helt ufarligt, da “Men så må vi få besked om Verland Johansen i Tórshavn det hedder på færøsk. Ordet bådene kunne synke på grund besøget i forvejen”. bygget i 1982. kommer fra det engelske pork af den tunge vægt. Sidst en tør­ “Indtil for ikke så lang tid si­ Der er ikke den store beskæf­ (gris/svin). At dette kan være vebådsulykke skete, var i 1952, den stod nøglen altid i døren, tigelse i bygden. De fleste tager den rigtige historie i forbindel­ hvor en overbelæsset båd med så alle og enhver, der havde lyst hver dag på arbejde til andre se ned navnet Porkeri, kan man fire mand ombord i stille vejr at besøge kirken, bare kunne gå bygder på Suðuroy. godt konkludere, idet man med sank. Alle fire druknede. ind. Sådan er det ikke mere. Kir­ En fiskefabrik er der trods alt, sikkerhed ved, at høvdingen i Også havet har taget sin del af ken, der har 150 siddepladser, er men det er meget begrænset, Hov, Havgrímur, som vi har om­ mange raske fiskere fra Porkeri, aflåst til daglig”. hvor meget arbejde, der har væ­ talt i artiklen om Hov andet sted som aldrig nåede hjem efter fi­ “Vi har sådan set ikke nogen ret på fabrikken i 2013. i Færøernes Turistblad, havde en skeri ude på det store hav. koordinering i forbindelse med Borgmesteren er af den ansku­ Færøernes Turistblad 25

Porkeri i vintersolen. Borgmesteren i Porkeri, Mikkjal Foto: Eileen Sandá Sørensen, er tilfreds med, at antallet af tomme huse i bygden er slut Foto: Sámal Bláhamar

Kirken i Porkeri er den ældste kirke på Suðuroy og er stadig i brug. Foto: Eileen Sandá else, at det ikke er usandsynlig, Museet kan besøges hele året. bygden, som kan lide at fiske. med et næsten ens udseende. at hvis turister gerne vil se fiske­ Af andre spændende ejen­ “Flere somre i træk har vi haft Det var kun skipperne, der fabrikken, kan det muligvis lade domme, som Porkeris Forn­ besøg af nogle tyske turister. havde råd til at bygge en kvist på sige gøre ved en henvendelse til minnafelag ejer, kan nævnes et De har lejet hus og både. Deres øverste etage. Ingen andre huse ejeren, der dog ikke bor i Porkeri. gammelt hus i den gamle bydel lidenskab er fiskeri. Hver eneste havde kvist dengang bortset fra Eystrum og i Skálanum foruden dag har de været på fisketur ude Skipperrækken. Aftenundervisning en restaureret fårestald og et i fjorden”, oplyser Mikkjal Søren­ i navigation hus til tørring af korn. Endnu er sen. Bygden har en særdeles ak­ man ikke kommet dertil, at reno­ Nogle af tyskerne er gengan­ tiv museumsforening, Porkeris veringen af husene er helt færdig gere, dog ikke alle. De bor her i Fornminnafelag. Det er lykkedes og klar til at modtage turister. en uge eller to uger ad gangen. foreningen at få tilkendt mange Men der er gang i arbejdet og “En af de tyske gæster be­ antikvariske ting, som har været det går støt og langsomt fremad. fandt sig så godt i Porkeri sidste Fakta knyttet til hverdagslivet i bygden Køb samt renovering af de sommer, at han opholdt sig her i og de mennesker, der har boet gamle huse bliver financieret ved to eller tre måneder”, siger borg­ 1. april 2013 boede der 320 her. privat pengeindsamlinger. mesteren, som er forhenværen­ indbyggere i Porkeris kom­ Og så er det den gamle skole, de lagtingsmedlem. mune. Porkeri er bl.a. kendt der blev bygget i 1888. Fiskeri-lidenskab Skolen i Porkeri har 24 elever for sin charmerende gamle I seks år fra 1897 til 1903 Indtil for nylig har Porkeri haft fra 1. til 7. klasse, hvorefter ele­ kirke fra 1847 og Skipper­ var der aftenundervising i sko­ mange tomme huse. Sådan er verne fortsætter skolegangen i rækken, som er en række len, hvor bygdens sømænd fik det ikke mere. Nu er de fleste Vági. med næsten ens huse, som undervisning i navigation af den lejet ud til elever og lærere i for­ Hvert efterår er der stor spæn­ kun skipperne havde råd til lokale skolelærer. I dagtimerne bindelse med en ny social- og ding i luften, når bygdens væd­ at bygge. Husene har kvist underviste han bygdens børn. sundhedsassistentskole og gym­ dere skal beses og vejes. Det og det havde de andre huse, I 2005 blev skolen indrettet nasium bygget i Grønnedal tæt drejer sig om at være den heldige som blev bygget dengang til lokalmuseum, hvor der nu er opad nabokommunen Hov. ejer af den største, flotteste og ikke. Porkeri har et lokalhi­ udstillet fiskeredskaber, land­ Skolen, der blev indviet i for­ tungeste vædder. storisk museum, som er i den brugsredskaber, møbler og en året 2009, er på 3000 kvadrat­ Porkeri er berømt for sine gamle skole, tæt ved kirken. spændende samling av lokale meter og opført i tre etager. Her flotte huse, den såkaldte Skip­ brugsting foruden gamle fotos er plads til omkring 200 elever. perrække. Det er en række huse, fra Porkeri. Af og til kommer turister til bygget for mange år siden, og 26 Færøernes Turistblad

Sumba sol- formørkelsens første parket Med udsigt uden filter direkte ud i Atlanterhavet er Færøernes sydligst beliggende bygd en perle

Af journalist Beate L. Samuelsen 800, uden at man har bemærket stedfortræder for både borgme­ de vandreture, f.eks. til stedet, bygdens navn i gamle sagaer. ster Eyðbjøn Thomsen, og vice­ hvor Barbara við Kvíggjá boede. I Sumba kommune, som foruden Sumba ligger på sydvestsiden borgmester Frits Poulsen. Hun kom fra bygden Skálavík på Sumba omfatter bygderne Lopra, af Suðuroy, ud mod det åbne At­ En stor udendørskikkert kan Sandoy, men flyttede til Sum­ Akrar, Víkarbyrgi og Akraberg, lanterhav, kun beskyttet af den give den besøgende en fanta­ ba, da hun blev gift. Barbara var bor der 372 mennesker. smukke Sumbiarhólm. stisk oplevelse, hvor han kan se, troldkvinde og gemte på en tryl­ Gennem den forholdsvis nye lesten, som hun brugte af og til. tunnel fra 1997, som går fra Den ene gang var det lige ved at Lopra, kommer man til Sumba. Da Beinisvørð styrtede i havet gå helt galt for hende. Hun blev Ligesom flere af de andre i 1976, døde omkring 16.000 dømt til at blive brændt på bålet, bygder på Suðuroy, er Sumba en anklaget for hekseri. Dommeren ældgammel bygd. Man mener, at lomvier syntes dog i sidste øjeblik, at det irske munke, de såkaldte Paper var synd at brænde så smuk en var bosat i Sumba allerede i år kvinde, og hun slap med skræk­ 625. Stednavne i bygden henty­ “For at nyde udsigten fra hvor smukt man bor på den syd­ ken og livet i behold. Vel ankom­ der til, at der virkelig har været Sumba, over fjorden og videre ud ligste del af Suðuroy. Derudover met til Sumba efter den ople­ beboelse her så tidlig. mod Atlanterhavet, er vi i gang har man opsat et webkamera. velse, tog Barbara við Kvíggjá Navnet Sumba betyder Syd­ med forberedelserne at sætte en tryllestenen og smed den bort i marken, og mener man, at de stor kikkert op. Vi har jo et rigt Den smukke troldkvinde Skarðafoss for at undgå sådan allerførste landnamsgårde alle­ fugleliv i området”, oplyser by­ Af særlig interesse for turister en skæbne en gang til. rede befandt sig her omkring år rådsmedlem Rúni Lisberg. Han er byder Sumba på flere spænden­ Sumba har også vandreture til Færøernes Turistblad 27 huler, hvor fåretyve holdt til og hvor de gemte fårekød, som de havde stjålet fra bønder i om­ rådet. Omtalte vandreture kan være lidt besværlige for ældre mennesker at deltage i, men Sumba har flere alternative ture.

Det smukke Lopranseiði I en butik i Sumba er der en lille informationsdisk, hvor besøgen­ de kan få en lille brochure og ellers oplysninger om, hvor man kan henvende sig, hvis man er in­ teresseret i at få en lokal guide til en vandretur eller en sejltur. Der er altid en eller anden lo­ kal guide, som kan tage sig af en spontan henvendelse. I Sumba kommune har man diskuteret, om man burde have en oversigt, en plan, eller et kort, om man vil, over alle de steder, som kan have turisters interes­ se, når de besøger kommunen. I oversigten skal man kunne se, hvordan man kan komme fra et Sumbas borgmester Eyðbjørn Thomsen punkt til det næste, o.s.v. Foto:Sámal Bláhamar På de anviste steder skal man på opsatte tavler på dansk, tysk og engelsk læse, hvad der er specielt lige ved dette sted. Solformørkelsen i 1954 sydligste punkt, Munkurin, også I Sumba er der kun nogle en­ “Disse planer er dog ingen I nærheden af Sumba på vestsi­ nævnt Sumbiarsteinar. Det er en kelte huse baseret på udlejning. vegne kommet endnu og er den af Suðuroy kan man opleve sejltur på ca. en halv time. Op Hvis der kommer skoleklasser stadig fremtidsplaner for vores nogle af Færøernes flotteste på Sumbiarsteinar kan man des­ på besøg, er der muligheder for vedkommende”, oplyser Rúni fjelde og klipper. Med lokal guide værre ikke komme. Der er alt for overnatning i forsamlingshuset. Lis­berg. kan man i små både komme helt glat. I 1884 styrtede en del af I 2015 bliver Færøerne sam­ På Sumbas hjemmeside kan tæt på fjeldene med et rigt fug­ klippen sammen. lingssted for interesserede i for­ interesserede finde en del af de leliv og i godt vejr sejle ind mel­ Naturen lever sit eget liv og på bindelse med en solformørkelse. gamle lokale historier og sagaer, lem klipperne, hvor sæler ligger egne præmisser, og da en del af Den 30. juni i 1954 var der også som er knyttet til bygden og ste­ og slapper af. det høje fjeld, Beinisvørð, styrte­ en solformørkelse, som man på derne, som besøges. Kommunen har spekuleret på de i havet i 1976, døde omkring Færøerne kunne opleve helt in­ Enkelte ture kan klares i bil, at få den gamle slup Johanna fra 16.000 lomvier. tenst. Allerede dengang havde f.eks. til det smukke Lopranseiði. Vági at sejle med turister langs Sumba er kendt for den fær­ man besøg af turister, der ville Man bare skal gå et lille stykke med klipperne. Men det er næ­ øske kædedans. Hvis man siger opleve dette fænomen. I en have for nyde det flotte view. Det er sten umuligt at arrangere sådan­ fra i god tid, kan man få lokale i Sumba kommune findes der en en let og nem tur for dem, der ne udflugter i god tid. Man risike­ indbyggere at stille op til færøsk lille rund afstøbning, hvor nogle ikke har det så godt med ben­ rere aflysninger i sidste øjeblik, dans i Dansestuen til store glæ­ af gæsterne har indgraveret dato tøjet. og det kan man ikke være tjent de for gæsterne. og navn. Lopranseiði kan opleves som med. Bygden har også en aktiv mu­ en varm gryde om sommeren, Den besøgende har lejlighed seumsforening, Sumbiar Forn­ idet klipperne giver varme fra til at sejle helt ud til Færøernes minnafelag. sig. I Akrabyrgi, som hører til kom­ munen, kan besøgende få indtryk Fakta af, hvor tæt på den uspolerede natur, man egentlig kan komme. I Sumba kommune er der fire Her kan turister få en rigtig god bygder: Sumba, Lopra, Akrar oplevelse af naturens smuk­ og Víkarbyrgi. ke, men også meget tit barske 1. april 2013 boede der kræfter. Af sikkerhedshensyn 372 fólk í Sumba kommune. har man sat et stakit op helt tæt 253 boede i Sumba, 91 boe­ på den yderste stejle klippekant, de i Lopra, hvor man kan nyde udsigten. 28 boede i Akrar og ingen personer var bosat i Víkar­ byrgi. Færøernes sydligste fyrtårn står på Akrabyrgi. Foto: Eileen Sandá 28 Færøernes Turistblad

Tvøroyri i stor fremgang – Som kommune er vi i den heldige position at fungere som indgangsport til hele Suðuroy. Indbyggertallet er i stadig vækst, oplyser Bjarni Hammer, viceborgmester

Af journalist Beate L. Samuelsen indbyggertallet steget med cirka Flere gange om dagen sejler forberedelserne til at bygge nye hundrede mennesker. Det skyl­ færgen “Smyril” med plads til og moderne bådehuse til kapro­ Langt den største kommune på des ene og alene den moderne næsten tusind passagerer og ningsbådene og hvor deltagere Suðuroy er Tvøroyrar kommune fiskefabrik Varðin Pelagic. Den 200 biler mellem Tvøroyri og kan træne, især om vinteren, med sine op imod 1870 indbyg­ har skabt stor optimisme i byen Tórshavn. mens kaproningen ligger stille. gere. og for resten af øen”. På Tvøroyri har man for kort “Vi regner med at gå i gang Efter at fiskefabrikken Varðin Det store foretagende Varðin, siden fået en ny fodboldbane, med dette projekt en gang i lø­ Pelagic i 2012 kom i gang med som har hjemsted i Gøtu på Eys­ godkendt til afvikling af UE­ bet af indeværende år. Så måske sin produktion, er der sådan set turoy, har flere datterselskaber, FA-kampe. Her er der bygget en om to år, står nye bådehuse fiks næsten ingen arbejdsløshed i som ejer flere skibe. Skibene er ny hal med alle moderne facili­ og færdige, klar til benyttelse af kommunen, som foruden Tvør­ faste leverandører af fisk, bl.a. teter. de unge roere”, oplyser Bjarni oyri, omfatter bygderne Trongis­ makrel og sild til Varðin Pelagic. Ligesom i de fleste andre byg­ Hammer, viceborgmester. vág, Froðba, Øravíkarlíð og Øravík.­ der på Færøerne går man i Tvør­ “Vi er meget tilfredse med Kaproning og fodbold oyri meget højt op i sport, især Nye vandrensningsanlæg ting­enes gang, som det ser ud i For nogle år siden blev en ny fær­ nationalsporten, kaproning. I Tvøroyri har man et informa­ øjeblikket. Fremtiden ser lys ud gehavn bygget ved Krambatanga Byens unge mænd og kvinder tionskontor, med en fastansat for vores kommunes vedkom­ ved siden af Drelnes, det lokale har vundet mange konkurrencer medarbejder foruden en halv­ mende”, siger viceborgmester i sted, som ligger i området, og i kaproning. For at vise velvilje dags medhjælper. Her findes der Tvøroyrar kommune, Bjarni Ham­ hvor den gamle Saltsilo står. og give en hjælpende hånd til en masse brochurer om turisme mer, og fortsætter: Den gamle færgehavn lå op­ dem, der deltager i kaproning, i Suðuroy. “Indenfor en kort periode er rindelig i Tvøroyri. er kommunen gået i gang med “Udover praktiske oplysninger Færøernes Turistblad 29

naturlige grunde bruger en hel Foto: Eileen Sandá del vand, var kommunen nødt til øge om vandkapaciteten”, oply­ ser viceborgmesteren. “Det har ikke været billigt, men er en god investering, som er alle pengene værd”.

To kendte købmandsfamilier I Tvøroyri findes et meget inte­ ressant museum. Museet, som kun er åbent om sommeren, er indrettet i det gamle lægehus fra 1852. Og så er der den gamle mono­ polhandel, hvor man har bevaret den oprindelige gamle butik, Krambúðin, som er indrettet som museum og musikcafé, og hvor der stadig findes nogle ældgam­ le dokumenter fra tidernes mor­ gen, da monopolhandelen var på sit højeste. Det var nemlig i 1836, at en filial af den kongelige monopol­ handel samt en del pakhuse blev – Tvøroyrar kommune går fremtiden i møde med stormskridt, siger opført på stedet. Bjarni Hammer, viceborgmester i Tvøroyrar kommune Dengang var der ikke ret man­ Foto: Sámal Bláhamar ge indbyggere i Tvøroyri, kun 10 stykker. Tyve år senere kom der lidt mere liv i handelsmiljøet. Det skuer ud over byen og fjorden. store oplevelser at besøge det var lige efter, at frihandelen blev naturskønne område, som hed­ indført. Fiskepigerne der Hvannhagi, og hvor der er en To købmænd kom på banen. I takt med den voksende handel fantastisk udsigt til øerne Lítla og at guide turister, der på egen Den ene var T.F. Thomsen fra i Tvøroyri kom der gang i klipfi­ Dímun og Stóra Dímun. Hvann­ hånd besøger byen og resten af København, som grundlagde skeproduktionen, takket være hagi ligger ca. to kilometer Suðuroy, tager informationskon­ T.F.Thomsen A/S, og som over­ købmændene Thomsen og Mor­ nord for Tvøroyri. At komme til toret sig af udlejning af huse”, tog monopolhandelens bygning­ tensen. Engelske og shetland­ Hvannhaga er en vandretur, hvor siger Bjarni Hammer. er, hvor han indrettede sin egen ske fiskeskibe leverede saltfisk i man går op over fjeldet og får en Byen har flere tilbud til over­ virksomhed. Tvøroyri, hvor man havde fiske­ oplevelse, som man ikke kan få natning, hvor gæster kan bo og Den anden købmand hed Jo­ tørringspladser. Mange fiskepi­ andre steder i hele verden. selv stå for madlavning. De kan han Mortensen. Han byggede ger fra alle afkroge af Færøerne Er man kunstinteresseret kan såmænd tage ud på en fisketur, sine egne bygninger, bolig, bu­ rejste til Tvøroyri for at tjene der lige nævnes, at Galleri Oygg­ idet der er små udlejningsbåde tikker samt et stort pakhus. penge. Efter meget hårdt arbej­ in altid er et spændende besøg knyttet til udlejningen. Det er klart, at to store køb­ de på fisketørringspladserne i værd. Da Tvøroyri er indgangsporten mænd med format ikke kunne dagtimerner, var det rart for pi­ til Suðuroy, er denne service ide­ nøjes med én anløbsbro. De måt­ gerne af og til få tid til at slappe el at have lige præcis her. te have hver sin. Senere blev der lidt af om aftenen eller i week­ Dertil har man hotellet i Tvør­ bygget en kaj samt et større hav­ enderne, især for de piger, der oyri og Gistingarhúsið i Øravík. neanlæg, og i 1860 var indbyg­ var til fest og farver, at hygge sig Fakta En del af Gistingarhúsið í Øravík gertallet vokset til 66, og flere sammen med jævnaldrende unge blev for et stykke tid siden udsat huse opført i området. mennesker ude byen og ude på I Tvøroyrar kommune er í dag for hærværk, men den del af be­ Efterhånden voksede bygden, de andre bygder i Suðuroy. 5 bygder. Froðba, Tvøroyri, byggelsen, hvor man kan bo, er og i den forbindelse blev kirken, I Tvøroyri fandtes alt, hvad et Trongisvágur, Øravíkarlíð og intakt. som stod i Froðba, hvor der boe­ moderne samfund kunne byde Øravík. “Vi har planer om at få den de færre mennesker end i Tvør­ på, hospital, al slags værksteder, 1. april 2013 boede der gamle fodboldbane i Sevmýri oyri, flyttet til Tvøroyri. håndværkere, skibsværft, bio­ 1754 inbyggere i Tvøroyr­ lavet om til en campingplads Ikke ret lang tid senere, måtte graf, o.m.m. ar kommune. Fordelingen i stedet for den gamle. Men el­ man konstatere, at kirken plud­ Samtidig opstod der en klas­ er således blandt bygderne: lers er campingpladsen et privat selig var for lille. Den blev taget seforskel med de to købmænds­ 840 boede i Tvøroyri, 531 i foretagende”. ned og overflyttet til den lille familier i spidsen. Trongisvágur, 276 i Froðba, “For at opfylde kravene fra bygd Sandvík. I stedet for den Efter blomstrende opgangs­ 71 i Øravíkarlíð og 36 í Ør­ myndighederne om rent drikke­ gamle kirke, byggede man en ny tider i mange år, gik det efter avík. vand, har kommunen for nylig norsk kirke i Tvøroyri. Den blev midten af forrige århundrede lidt fået to nye vandrensningsan­ indviet i 1908. ned ad bakke, men nu går det læg. Det var nødvendigt efter, at I dag står den over hundrede igen fremad i stormskridt. Varðin Pelagic kom. Da der rigtig år gamle kirke stadigvæk som Når man ankommer til Tvør­ kom gang i fiskefabrikken, der af et flot monument, der stateligt oyri som turist, er en af de helt 30 Færøernes Turistblad

Foto: Sámal Bláhamar Færøsk Basalt tappet på elegante glasflasker

I forbindelse med salg af det færøske kildevand Basalt fra Suðuroy, satser Spf. Kelduvatn især på det udenlandske marked, oplyser direktør Fimmboði Lisberg

Af journalist Beate L. Samuelsen nellen har en særdeles frisk ver ned gennem terrænet øverst mange vandsprækker. Men især smag. Smagen stammer fra ba­ oppe på fjeldet, og er tappet fra var der én, hvor der løb en mas­ I mange kendte og fine restau­ salten, som er en stor del af det tunnellen. se vand. Det er denne, som Spf. ranter i København og London vulkanske materiale, som Fær­ Vandet har gennemgået en Kelduvatn har fået rettighederne kan man på menukortet blandt øerne består af, og er helt uden lang tur. Helt oppe fra 300-400 til at tappe kildevand fra. udsøgte drikkevarer bestille det tilsætning. meters højde siver regnen ned færøsk kildevand Basalt i halvli­ Det var derfor nærliggende at gennem basaltet og helt ned Det bløde kildevand ter flasker. kalde det frisktappede kildevand mod undergrunden. Det siver i Geologiske undersøgelser viser Det forholdsvis nye fortagen­ Basalt. en uendelighed gennem utallige mange lodrette og flere vandret­ de Spf. Kelduvatn fremstiller Kildevandet, som i flot desig­ klippefraktioner med en masse te revner i fjeldets basalt, som den nye kildevandsproduktion, net vandklare flasker står på re­ sprækker. går på kryds og tværs ned gen­ Basalt, ved at tappe vand fra en staurationsbordene som yndige Da man var i gang med at nem klipperne og filtrerer vandet kilde i en tunnel i den sydligste uspolerede jomfruer, er blødt bygge Sumbiartunnellen, blev som en slags netværk på dets del af Suðuroy. med en høj ph-værdi. Vandet er der boret og sprængt en hel lange vej ned gennem basalten. Kildevandet ved Sumbiartun­ regnvand, som fra overfladen si­ del i området. Boringerne ramte “En af disse vandrevner går Færøernes Turistblad 31 lige tværs henover tunnellen. Et ler pumper eller noget andet, Satser på udlandet Kilden, hvorfra Spf. Kelduvatn sted sådan cirka midt i tunnellen som bruger olie eller elektricitet, Basalt er fremstillet med henblik får Basalt, producererer mellem er der en vandlomme, hvor van­ til at tappe kildevandet. Vi har på på det udlandske marked, men otte og ni liter vand pr. sekund. det styrter ned i stride strømme. ingen måde lavet indgreb i natu­ kan også købes i enkelte føde­ Andre vandlommer giver mel­ Dette sker 1565 meter inde i ren, og vandet kommer direkte varebutikker på Færøerne, f.eks. lem en, to og tre liter pr. sekund. selve tunnellen i sydgående ret­ til os fra en vandhane”, fortætter Miklagarður, og i flere restauran­ Det viser prøver i flere af andre ning”, oplyser Fimmboði Lisberg, direktør Lisberg. ter. borehul, hvor der konstant siver direktør i Spf. Kelduvatn. Det eneste man kan se i land­ “Vi går målrettet efter restau­ vand. Det tager ret lang tid for regn­ skabet, er et lille garagelignende ranter i udlandet. For både at Vandkvaliteten i tunnellen er vandet helt oppe fra overfladen hus udenfor tunnellen på højre have et salgsapparat og et di­ ikke ens. at komme så langt ned gennem hånd i sydgående retning. Her stributionsapparat, bruger jeg i Lige på det sted, 1565 me­ basalten. er plads til en lastvogn med øjeblikket al min i tid og energi ter inde i tunnellen, hvor Spf. “Når det regner på Færøerne, kontainer, udstyret med en helt til at etablere et sådant netvæk”, Kelduvatn får sit produkt, viser er ph-værdien omkring 5,5, Men specielt designet vandtæt pose, siger Fimmboði Lisberg. undersøgelser gennem lang tid, når vandet efter ret lang tid ef­ hvori påfyldningen af vandet for­ “Vi har indgået et samarbejde at kvaliteten absolut er første terhånden er sivet ned gennem går ved at åbne en dertil bygget med virksomheden INCO i Kø­ klasse. Undersøgelser viser lige­ klipperne, er ph-værdien kom­ vandhane. benhavn, som er blevet distribu­ ledes, at vandet fra dette områ­ met op på 8,2”, oplyser direktø­ I området, hvor huset står, er tør av Basalt. INCO er en del af de, har den længste afstand fra ren, Fimmboði Lisberg der muligheder at udvide aktivi­ en større forretningssammen­ overfladen og ned. Inde i de små vandårer, dannes teten med endnu to huse, hvis slutning Dansk Cather, som le­ der et stof, som hedder zeolit. det skulle blive nødvendigt. verer varer til hoteller og restau­ På bagsiden af den elegant de­ Zeolit er en purøs stenart, som Kildevandet bliver transpor­ ranter i Danmark. signede Basalt-flaske har den dannes, når vulkansk klippe og teret til Danmark, hvor resten “Der er i hvert fald ikke man­ færøske forfatter, arkitekt Gun­ askelag reagererer med basisk af arbejdet med påfyldningen i gel på kildevand fra Sumbiartun­ nar Hoydal, skrevet et lille digt grund. Der findes mange zeo­ glasflasker foregår. nellen. Kilden, hvorfra vi tapper på engelsk: litter, som er nogle af verdens “Denne fremgangsmåde er vores Basalt, kan levere 250 mil­ mest almindelige mineraler. mere praktisk, end hvis vi først lioner liter på årsbases”, konklu­ “ White veils of water Zeolitten holder på de hårde skulle bestille flaskerne, som er derer direktør Fimmboði Lisberg. out of the rocky beds mineraler. Når vandet har pas­ produceret i Tyskland, til Færø­ Man regner med, at den sam­ remote and pristine mountains seret zeolitten, har man bløde erne, fylde vand på og returnere lede vandmængde inde i hele in the ocean of the north mineraler i kildevandet. flaskerne til udlandet. I Danmark tunnelområdet sagtens kan nå the Faroe Islands “Disse oplysninger bruger vi kommer vi også tættere på mar­ op mod en lille milliard liter vand loneliness som en som betydningsfuld del kedet, ” siger Fimmboði Lisberg. om året. girls dancing under the moon”. af vores salgsargumentation”, Denne fremgangsmåde er “Undersøgelser viser, at kilde­ siger han. samtidig billigere og mere øko­ vand ikke findes i så koncentre­ logisk, mener han. ret mængder andre steder i tun­ Intet indgreb i naturen nellen end lige der, hvorfra vi får “Vi bruger hverken maskiner el­ tappet vores Basalt”, siger han.

Kilden, hvorfra Spf. Kelduvatn tapper Basalt, producererer mellem otte og ni liter vand pr. sekund, oplyser direktøren i Spf. Kelduvatn, Fimmboði Lisberg Foto: Sámal Bláhamar 32 Færøernes Turistblad

Foto: Eileen Sandá Vágur som eksemplarisk “grøn” kommune Borgmesteren Dennis Holm er meget spændt på, om byggeriet af ti turisthytter med plads til mange gæster står færdig til sommer

Af journalist Beate L. Samuelsen at blive stemplet som en “grøn” berømte “stabbagrót”, som vo­ helt fra nord til syd uden store kommune. res ø som den eneste af vores strabadser for den besøgende”, I den næststørste kommune på I den forbindelse har byrå­ tilsammen 18 øer, kan vise frem siger Dennis Holm. Suðuroy, Vágur, bor der ca. 1370 det nedsat et “grønt” udvalg, som noget helt unikt af geolo­ Med disse ord hentyder borg­ indbyggere. hvis formål er at sætte focus på gisk oprindelse”, siger han. mesteren til de muligheder, som Vágs kommune er en forholds­ grønne kommunale institutioner, Kommunen har flere gange ar­ kørestolsbrugere uden proble­ vis gammel selvstændig kommu­ forbrugervenlig affalds- og gen­ rangeret temaaftener, hvor man mer kan have glæde af at opleve ne fra 1907. Før kommunen blev brugsplads, energibesparende i tæt samarbejde med repræsen­ ude i naturen. selvstændig, var den en del af en gadebelysnig, flere grønne om­ tanter fra Jarðfeingi, det færøske I Vági er der et informations­ fælles kommunesammenslut­ råder i byen, plantning af træer geologiske institut, har fortalt kontor, hvor man kan få alle de ning, som omfattede hele øen og buske samt at skabe flere om, hvor tydeligt man kan se, oplysninger, man som besøgen­ med navnet “Forstanderskaber grønne områder i byen til glæde hvordan gletscherne for mange de har brug for, ikke kun, når det for de forenede Sogne i Suderø­ for indbyggere samt gæster. tusinde år siden har formet land­ gælder området omkring Vágur, es Præstegjeld”. Borgmesteren i kommunen skabet på Suðuroy. men som omfatter hele øen. Straks efter udmeldelsen af i Vági, Dennis Holm, synes, at “Så snart vi har alle byggetil­ sammenslutningen, gik man i idéen med Suðuroy sum en frem­ 10 nye gæstehytter ladelser i hus, hvilket vi håber gang med at bygge veje, udstede tidig Geopark er et utrolig spæn­ “Det specielle her er, at man at få meget snart, går vi i gang byggegrunde, udbygge havnean­ dende projekt. uden problemer kan køre hen til med at bygge ti små gæstehuse lægget, skolen m.m. “I flere år har vi jævnlig haft de flest kendte smukke steder. / hytter, med ca. 80 flere senge­ I dag er Vágur en moderne besøg af gæster med stor inte­ Der er meget kort afstand fra det pladser”, oplyser borgmesteren. kommune, som bl.a. satser på resse for det meget omtalte og ene unikke sted til det næste, Husene, hytterne, skal bygges

Fortsættes på side 34 Færøernes Turistblad 33 Velkommen til Vágur ...rejsen til Færøerne er ikke fuldendt før du besøger Suðuroy !

Vágs kommuna • www.vagur.fo

www.ss.fo

Suðuroyar Sparikassi lægger vægt på at yde rådgivning indenfor finansiering, opsparing og forsikring til privatkunder

Suðuroyar Sparikassi P/F Åbningstider og telefontider Vágsvegur 60 • Postboks 2 Mandag-fredag kl. 9.30-16.00, dog FO-910 Vágur • Tel 359870 kundebetjening kl. 13.00-16.00. 34 Færøernes Turistblad

en turist føler, at han virkelig oplever noget fantastisk, som Fakta han ikke oplever andre steder i verden. 1. april 2013 boede der “Bare det at få lov til at røre 1330 indbyggere i Vágs ved en gammel grindebåd, er i kom­mune. sig selv en meget stor oplevelse Der er to bygder i Vágur for en gæst”, fortæller Dennis Kommune: Vágur og Nes. De Holm, som har flere eksempler fleste bor i Vágur. For nog­ på meget tilfredse turister. le år siden boede der også “Det, vi i Vági gør for give tu­ nogle få mennesker i Fámara rister en oplevelse, er, at når de og i Botni, begge steder lig­ kommer til byen, får de først en ger nordvest for Vágur og er kop kaffe elle the i det gamle ubeboede i dag. flere århundrede gamle pakhus og derefter en rotur ombord i en gammel 130 år gammel grinde­ båd”. Den ældste grindebåd fra Borgmesteren i Vágs kommune, Dennis Holm, er meget spændt på de ti på en central plads i Vági med 1873 har kælenavnet “Vatnkíku­ turisthytter, kommunen skal bygge her i foråret og som skal stå færdige nogle få minutters gang til for­ rin”, men det officielle navn er sommeren 2014 retninger og ti minutters gang Gjógvarábáturin. Andre grinde­ Foto: Sámal Bláhamar hen til kommunens store indsø både er bygget omkring år 1900. Vatnið. Den yngste hedder “Dýrið”. Den I 2010 roede de f. eks. til Sum­ kutter, er sluppen Johanna TG Kommunen regner med, at hu­ er bygget så sent som i 1971. ba. Året før roede de til Fámjin 326, som blev bygget i Rye i sene står klar til indflytning alle­ Grindebåde er til forskel fra og til Tórshavn. Bådene fik sejl England i 1884. Sluppen er me­ rede sommeren 2014, kaproningsbåde, som Vág har sat op, idet de ikke har motor, get populær og bliver flittigt “Det kommer til at hjælpe nogle stykker af, bygget meget men årerne blev brugt flittigt. brugt til udflugter i det færøske utrolig meget på efterspørgslen stærkere end kaproningsbådene. farvand. Den har såmænd også af logi i byen i sommermåneder­ Nogle både har været brugt til Johanna TG 326 flere gange taget turen til Skot­ ne”. kaproning, f.eks. “Toftaregin” og Når det kommer til kunst, kan land, Island og Norge. Til sommer åbner også en “Sigmundur Brestisson”. Vágur også blande sig i selska­ Det var forretningsmanden og spinterny svømmehal med et Sidstnævnte blev bygget til bet. For ikke ret lang tid siden rederen i Vági, Jákup Dahl, som 50 meter langt bassin beregnet unge mænd fra Suðuroy, som samlede man en del malerier oprindelig købte Johanna fra en til voksen konkurrencesvømning engelsk reder. Efter mange års samt et mindre børnebassin. Bare det at få lov til at røre fiskeri og sejlads, blev sluppen i Svømmehallen skal opvarmes 1972 fortøjet, nærmest for ever. med energi fra overskudsvarmen ved en gammel grindebåd, er Ingen skænkende Johanna TG fra det lokale elektricitetsværk. 326 en tanke, og i 1980 bestem­ en meget stor oplevelse te ejeren, A/S J. Dahl, at sænke Unikke gamle skibet. Men i aller sidste øjeblik grindebåde boede i Danmark, så de kunne sammen af den berømte lokale blev Johanna reddet fra druk­ Borgmesteren i Vági, Dennis deltage i kaproning mod unge kunstmaler Ruth Smith. Disse nedøden. Det var i 1981. Nogle Holm, er af den anskuelse, at færøske mænd fra øerne nord kan ses i Ruth Smith Kunstmu­ interesserede tog sig sammen skan­dinaver, som kommer til for Suðuroy. “Sigmundur Brestis­ seum i den gamle, gule skole i og oprettede et fond, hvis eneste Suðuroy, er tiltrukket af den son” blev bygget i 1930/40 og Vági, som vi har en notits om an­ formål var at bevare Johanna og uspolerede natur, som øen kan blev sendt til Danmark lige før 2. det sted i denne udgave af Fær­ sætte skibet i oprindelig stand til tilbyde. verdenskrig brød ud. øernes Turistblad i forbindelse minde om gamle dage. “Derudover har vi en masse I 1957 købte nogle personer med udgaver af frimærker med Johanna blev købt for 1 krone spændende oplevelser at vise fra Vági båden og fik den hjem motiver fra Suðuroy. og istandsættelsen tog otte år. gæster”. igen. Byen har også et rigt forret­ Bl.a. viser det sig, at besø­ De sidste par år har man arran­ ningsliv med mange specialfor­ gende er meget interesserede i geret regattaer med grindebåde retninger historien om de gamle “grinde­ til andre bygder på Suðuroy . En af Færøernes ældste fiske­ både”, som man i Vági har gjort meget for at bevare, reparere og renovere. Byen har otte gamle grindebå­ de og to grindebåde af lidt nyere dato. Der skal ikke så meget til, før

En af Færøernes ældste fiskekutter, er sluppen Johanna TG 326, som blev bygget i Rye i England i 1884. Foto: Eileen Sandá Suðuroyar Sparikassi i Vágur har en kontant­automat. Lige inden for døren er der også en hjertestarter. Foto: Sámal Bláhamar Færøernes Turistblad 35

Her kan du se nogle af de udflugter og seværdigheder, der er værd at kigge Infosiden nærmere på. Du kan læse mere på www.visitsuduroy.fo

Udflugter Gåtur til Hvannhagi ten foregår på samme måde som i som er Færøernes sydligste punkt. hed til at købe kaffe, vafler, is o.a. i gamle dage – med hakke og skovl. Når vi kommer tilbage til Vágur, den lille butik “Gamla Krambúðin”, Hvannhagi er et af de smukkeste Hvalba er en historisk bygd med besøger vi spinderiet Ullavirkið í som er fra det 19. århundrede og og mest specielle naturområder mange spændende sagn. Vi besø- Vági, som bl.a. fremstiller alskens i dag indrettet til café. Retur til i Suðuroy. Gåturen til Hvannhagi ger fiskepladsen. Derfra kører vi til klædningsgenstande af færøsk Tvøroyri i bus. starter ved slutningen af den øver- Sandvík, som er kendt fra Færin- uld. Sidste stop på turen er i Por- ste vej i Tvøroyri, den kaldes også gesaga. Her blev Sigmundur Bre- keri, hvor vi besøger den flotte og Gåtur: Vágur – Fámjin Hválurin. Vi går igennem ”Líðina” stisson, der kristnede Færøerne, specielle trækirke fra 1847. Den gamle sti mellem Vágur og via en gammel sti. Når vi kommer dræbt for omkring 1.000 år siden. til østsiden af Suðuroy, er udsig- Gåtur: Tvøroyri – Fámjin Fámjin var før i tiden hovedvejen ten mod øst storslået. Der kan du Bustur til den sydlige mellem Vágur og Fámjin. Stien er se de to små øer Lítla Dímun og halvdel af Suðuroy Bygden Famjin ligger meget opmærkt med varder og går gen- Stóra Dímun, vi kommer også til smukt på Suðuroys vestside. Gå- nem et meget smukt naturområde en indsø. Hvannhagi er prisbeløn- Vi kører først til Vágseiðið, hvor vi turen til Famjin starter ved de langs fjeldene nord for Vágur. På net naturområde. Der tales om at hører historien om stedet, mens gamle kulminer i Trongisvági. Vi turen får du lov til at opleve og lave Hvannhagi til nationalpark. vi ser på den storslåede og vilde går ad den gamle sti op over fjel- nyde vestsiden af Suðuroys syd- natur. Derefter går turen til for- det Oyrnafjall, langs den smukke lige del, hvor du bl.a. kan se den Bustur til Hvalba bjerget Beinisvørð, der hæver sig indsø, Kirkjuvatn (Kirkesøen). I smukke natur ”niðri í Botni”. Når og Sandvík 469 meter op fra havet. En stor- Famjin besøger vi kirken, som har vi ankommer til Fámjin kan man slået oplevelse. Hvis sigtbarhe- en helt speciel plads i alle færin- besøge café’en og købe en kop te Bustur til bygderne Hvalba og den er god, kan vi se det meste af gers hjerter. En ung student fra eller kaffe evt. med et stykke kage Sandvík er en stor oplevelse for Færøerne. Vi kører derefter mod Famjin tegnede i 1919 det første til. Vi bliver kørt tilbage til Tvøroyri den besøgende. Vi standser først Sumba, hvor vi gør holdt ved den færøske flag, Merkið. Det oprin- eller Vágur. En fantastisk tur. ved Færøernes eneste kulmine, specielle havn ”Í Pollinum”. På delige flag hænger i kirken. Når vi Der skal min. være 5 pers. tilmeldt som stadig er i drift. Kulminedrif- hjemturen besøger vi Akrabyrgi, ankommer til Famjin, er der lejlig- turen. Seværdigheder Akrabyrgi Beinisvørð ved at køre med bil som er ubeboet. Der bor kun får og af Tyskland og Færøerne var besat eller bus ad den gamle bygdevej fugle på øen. Folk fra Hvalba ejer af Storbritannien. Akraberg er værd at besøge og er mellem Lopra og Sumba op til ste- jorden på øen og ejer også fårene, nemt at komme til, hvis du rejser det som hedder Hesturin. Der står som går og græsser der ude. Hvert Det gamle bondehus med bil, en vej fører til Akraberg et advarselsskilt om ikke at gå for år rejser de ud til Øen pga. fårene. i Sandvík fra bygden Sumba. Der er et fyr- langt ud til kanten. Beinisvørð kan Nu arrangerer de dog også ture for Det gamle bondehus fra ca. 1860 tårn på Akrabergs klint, den blev også besøges via båd. turister nogle gange om året. De er indrettet med brugsgenstande bygget i 1909. I nærheden af den har en hjemmeside: www.ldimun. fra gamle dage. Åbent efter afta- er et tågehorn. Ruiner fra 2. ver- By- og søfartsmuseum com denskrig kan også ses i Akraberg på Tvøroyri le, Turistinformationen i Tvøroyri: Fámjins kirke Tlf. 37 24 80 Ásmundarstakkur By- og søfartsmuseum på Tvøroy- ri. Museet er i Suðuroy’s første læ- Fámjins kirke blev bygget i 1876 Slupmuseumet Ásmundarstakkur er vest for gehus, bygget i 1852. Der findes og er hvidkalket både indvendig I Vágur er det lokale Slup-muse- Sandvík. Du kan følge en smal mange forskellige interessante og udvendig. Færøernes første um afgjort et besøg værd. Her kan grusvej næsten hele vejen til dette ting på museet både dagligdags flag, Merkið, hænger inde i kirken. man se håndlavede modeller af de smukke sted. Du kan også gå til ting fra gamle dage og maritim Flaget blev tegnet og syet i Kø- gamle slupper (træsejlskib) som fods fra Sandvík. historiske ting. benhavn af færøske studenter i blev brugt i gamle dage. Ligeledes 1919. En af disse var Jens Oliver er der mulighed for at opleve de Beinisvørð Lítla Dímun Lisberg fra Fámjin. Han døde et gamle grindebåde. par år senere. Flaget Merkið blev Beinisvørð er Færøernes næsthø- Lille Dimon (Lítli Dímun) er Fær- først godkendt som færøsk flag i jeste forbjerg og er absolut værd øernes mindste ø og den eneste at se. Du kan komme helt tæt på 1940, medens Danmark var besat

Turistinformationerne i Suðuroy - Tvørávegur 37 - FO-800 Tvøroyri - tlf. +298 611080 - fax +298 371814. - infotvoroyri.fo Turistinformationerne i Suðuroy - Vágsvegur 30 - FO-900 Vágur - tlf. +298 733090 - fax +298 733001 - infovagur.fo 36 Færøernes Turistblad

MS Thorshavn som turistskib

Om sommeren kan turister opleve en sejlads vest for Suðuroy ombord på det gamle skib “Thorshavn” foruden en visit på Stóra Dímun – hvis vejr og vind tillader. Der er plads til 35 passagerer ombord

Af journalist Beate L. Samuelsen Jóannes Eidesgaard er forhen­ Skibet blev bygget som “syge­ havn” amtmanden, og siden værende lagmand og politiker, transport og tjenesteskib”, be­ 1948 blev rigsombudsmanden For et par år siden oprettede født og opvokset på Suðuroy. regnet til sejlads på Færøerne og skibets formelle ejer. nogle glade skibsinteresserede Som skibets navn hentyder, i statens tjeneste, men på grund personer fra Tvøroyri en fond og havde den lille sejlende skude, af krigen ankom skibet først her­ Kongelige gæster købte det 72 årige skib “Thors­ bygget under krigen i 1940 i til nogle måneder efter krigens “Thorshavn” repræsenterer en havn”, oplyser Jóannes Eides­ Frederikssund, med hjemsted i afslutning vinteren 1945. del af den nyere færøske histo­ gaard, en af de nye ejere. Tórshavn. De første tre år tilhørte “Thors­ rie. Foruden at bruge skibet til

Foto: Eileen Sandá Færøernes Turistblad 37

eneste indregistrerede skib på forholdsregler med hensyn til Færøerne var det eneste i det programmet for at få det hele til færøske skibsregister, der ikke at hænge sammen økonomisk. måtte bruge det færøske flag, – Vi er kun nogle amatører, men kun Dannebrog. der af fælles interesse er med i “Thorshavn”-projektet, indrøm­ Det gamle mer Jóannes Eidesgaard.. “look” bevares De nuværende ejere ønsker at “Thorshavn” som bevare skibet, som det er i dag. flydende restaurant Skibet bevarer også det oprinde­ Under musikfestivalen G! som­ lige navn “Thorshavn”. meren 2013 i Gøte på Eysturoy – Vi har mange planer med lå “Thorshavn” som en oplyst skibet. Et stort ønske er at få flydende første klasses restau­ “Thorshavn” rigget til sejl igen, rant ude i fjorden. Ombord var som skibet er tegnet og udsty­ der dækket op med fine hvide ret med i 1940 med spryd, to duge og serveret god mad og forsejl, storsejl og messan, siger drikke. Arrangementet var lavet Jóannes Eidesgaard. i samarbejde med restauranten Alle sejlene var oprindelig Áarstova i Tórshavn, som Hotel sprydsejl. Føroyar ejer. Derudover ønsker ejerne, at så Også under Olaifesten i Tórs­ mange som overhovedet muligt havn i juli i fjor havde man nogle skal have muligheder at se og lignende vellykkede arrange­ opleve skibet. I den forbindelse menter ombord på “Thorshavn”. gik ejerne straks i gang med et For nogle år siden gennemgik sommerprogram for turister med “Thorshavn” en stor renovering. besøg på Stóra Dímun og en sej­ Flere planker og støtter blev lads vest for Suðuroy. skiftet, nyt el indlagt ombord, to – Vi er meget afhængige af nye hjælpemotorer sat i og det vejrforholdene for at kunne gamle dæk fornyet. overholde sommerprogrammet, Skibets motor er den oprin­ siger Jóannes Eidesgaard. delige fra 1949, og vist nok en – Det er ikke altid lige nemt af de ældste Alpha-motorer, der at overholde tidsplanerne, når endnu er i brug. Den første mo­ vejrguderner virkelige slår til og tor på 135 HK fra 1945 var for kommer på tværs af vores pla­ lille til de hårde strøm- og vind­ ner. Gæsterne skal nå færgen forhold på Færøerne, og derfor Smyril nordpå samme dag, som blev den skiftet ud med en større de besøger os, og vi har hverken motor fire år senere. en plan B ella C, hvis plan A går De færøske myndigheder har i vasken. erklæret og registreret “Thors­ Foto: Eileen Sandá – Derfor spekulerer vi på, om havn” som bevaringsværdigt. vi måske i sommermånederne Skibet er godkendt til 35 pas­ sygetransport, blev “Thorshavn” som fulgte med i købet, da de skal flytte “Thorshavn” til Tórs­ sagerer i lokal fart omkring Fær­ brugt til bjærgning og til trans­ nye ejere overtog “Thorshavn”. havn, hvor der er flere udflugts­ øerne. port af danske og færøske em­ Jóannes Eidesgaard oplyser muligheder. bedsfolk og politikere. videre, at “Thorshavn” som det – Vi er nødt til at tage vores Da passagerskibet “m/s Tjal­ dur” forliste ved Mjóvanes i 1946, deltog “Thorshavn” i det store redningsarbejde. Skibet havde også en stor rolle under de lokale krigslignende tilstande i Klaksvík i midten af 50’erne, det såkaldte “Klaksvíks-strid”. De sidste mange år, har skibet kun været i brug, når Færøerne har haft fornemme gæster på besøg ombord, blandt disse flere kongelige personer. Det kan man se i den lille salon, hvor der hæn­ ger fotografier af det kongelige regentpar. Skibet havde derfor tilladelse til at bruge splitflag med krone,

“Thorshavn” blev bygget i Frederikssund i 1940 Foto: Eileen Sandá 38 Færøernes Turistblad

Foto: Eileen Sandá

Formand for SALT-fonden, Ólavur Rasmussen. Foto: Sámal Bláhamar SALT-siloen en funklende kultur- og musikperle

“Vi glæder os til, at den gamle saltsilo på Drelnesi bliver genopført som en kulturel udfordring til nutiden, til glæde og gavn for os alle sammen”, siger Ólavur Rasmussen, formand for SALT-fonden

Af journalist Beate L. Samuelsen met gang i SALT projektet, som Det skete ved en højtidelighed konsert inde i den katedral lig­ han har været spændt på og har med taler og hornmusik i de­ nende Saltsilos ruin med delta­ Efter ti års forberedelser har forberedt siden begyndelsen af cember 2013, da 81 årige Egon gelse af en række frivillige mu­ nogle ildsjæle på Suðuroy sam­ dette århundrede. Rasmussen fik den store ære at sikere fra hele landet. men med andre interesserede Projektet går ud på at indrette sætte det første spadestik i jor­ Ólavur Rasmussen, som op­ endelig fået grønt lys til at gå i et internationalt kulturhus i den den i forbindelse med opførelsen rindelige fik idéen til genopbyg­ gang med opførelsen af det sto­ gamle saltsilo, som skal stå fiks af saltsiloen. Egon Rasmussen ningen og istandsættelsen af re projekt på Drelnesi, SALT. og færdig og klar til brug den 26. arbejdede i midten af forrige den gamle saltsilo, stod også Projektet SALT drejer sig om januar i 2015. århundrede i saltsiloen, hvor bag dette arrangement sammen en gammel silo, som oprindelig “Til financiering af projektet han sammen med 20-30 andre med andre interesserede. blev bygget i 1930erne til opbe­ SALT har vi hidtil fået 58 mio. arbejdsmænd, med håndkraft I kølvandet af SILOEN håber varing af salt. kr., som er nok til at financiere lempede salt i store sække, som man på synergi-effekter med Efter flere årtiers storhedstid, byggeriet. Færøernes finansmi­ derefter blev bragt til resten af flere gæsteovernatninger på har det, der engang var en silo, nisterium har vist projektet me­ Færøerne i forbindelse med fi­ øen, restauranter, cruisebesøg, ligget hen i ruiner. gen velvilje med en check på 20 skeri. o.l. Saltsiloens oprindelig arkitek­ mio. kr. Folketinget har ligeledes Islands forhenværende præ­ tur var helt unik, hvilket har fået vist interesse og giver 18 mio. kr. Synergi-effekt sident, Vigdís Finnbogadóttir er ildsjælene til at sætte alle sejl til til kulturhuset, og fra A.P.Møller Med projektet SALT regner man protektor for SALT-projektet. for at få genopbygget siloen så Fonden har man fået 20 mio. på Suðuroy med at få en blom­ “Vi glæder os til, at den gamle vidt som overhovedet muligt til kr.”, fortæller SALT’s primus strende turisme på øen i tilknyt­ saltsilo, som engang var en om­ dens oprindelige udseende, op­ motor, Ólavur Rasmussen, der er ning til første klasses kulturelle væltning indenfor det færøske lyser Ólavur Rasmussen, som er præst og bor på Suðuroy. arrangementer i Saltsiloen, f.eks. erhvervsliv, bliver genopført som formand for Saltsilofonden. “Det har ikke været uden sved konserter, opera, teaterforestil­ en kulturel udfordring til nuti­ og en hel del lobbyarbejde at nå linger, musik, kunst, dans o.l. den, til glæde og gavn for os alle Financieringen på plads så langt, men nu ser det ud til at Sum et kuriosum kan vi oplyse, sammen”, siger Ólavur Rasmus­ Ólavur Rasmussen er meget til­ lykkes, og genopbygningen af at i midten af mai måned i 2010 sen, formand for SALT-fonden. freds med, at der endelig er kom­ Saltsiloen er påbegyndt”. blev der holdt en stor vellykket Færøernes Turistblad 39

Svømmehal | Ungdomshus | Idrætshal | Fodboldbaner | Fitnesscenter | Ældreboliger | Aftenskole

R O Y R Ø A V R T

K O A M M U N

Tvøroyrar kommune har meget at tilbyde sine borgere - fra de yngste til de ældste.

Her er ungdomshus, idrætshal og fodboldbaner. Der er mulighed for at dyrke alt fra bordtennis til fodbold. Der er også et fitnesscenter.

Hver anden uge er der ældresammenkomst. Derudover er der aftenskole i vævning og håndarbejde. Tvøroyrar kommuna – en kommune i udvikling

FO-800 TvørO yri · T el 611085 · T v O r O yri@T v O r O yri.FO · www.T v O r O yri.FO 40 Færøernes Turistblad Her er Saltsiloens goodwill ambassadør

The Grand Old Man i færøsk politik, Edmund Joensen, leverede en væsentlig­ arbejdsindsats for at rejse midler til at genrejse og omskabe saltsiloen på Suðuroy til et kulturcenter, og hans vision er, at siloen sammen med lokale operatører også skal formå at tiltrække cruiseturister

Af journalist Beate L. Samuelsen ønske skulle indfries nu, mens der i ca. et halvt år har arbejdet der endnu var tid, og bygningen fuld tid med at undersøge mu­ Til dagligt er Edmund Joensen stod, siger Edmund Joensen. ligheden for, om saltsiloen frem­ medlem af Folketinget. – Selve idéen med at genrej­ over kan blive omdrejningspunkt Tidligere har han været Fær­ se saltsiloen som et kulturcen­ for cruise-turisme på Færøernes øernes regeringschef og Lagtin­ ter for færøsk og international sydligste ø. gets formand. kunst er også spændende. Færø­ – Min vision er, at saltsilopro­ Han har været formand for ske kunstnere er med helt frem­ jektet ikke kun bliver et kulturelt det store social-liberale parti på me inden for en lang række di­ samlingspunkt men også kan til­ Færøerne, Sambandspartiet. scipliner. Desuden kan det have trække udenlandske besøgende I 2010 blev Edmund Joensen sine fordele at bringe Færøerne og dermed generere indtægter udnævnt til goodwill ambassa­ længere ind i et internationalt til lokalbefolkningen, der i en år­ dør for projektet, der gik ud på miljø, siger Edmund Joensen. række døjede med arbejdsløshed at genrejse saltsiloen i Tvøroyri Han ser desuden en stor værdi og stadig kæmper imod fraflyt­ på Suðuroy og omdanne den til i den unikke saltsilobygning, der ning, siger Edmund Joensen. et kulturelt center af internatio­ i sig selv er et attraktivt kulturelt Medarbejderen på Christians­ nalt tilsnit. monument. borg er bl.a. uddannet inden for I dag er Edmund Joensen en – Saltsiloen på Suðuroy er - Hvem ved - måske opføres der på turisme. Folketingsmedlemmets tilfreds fundraiser. enestående på vores breddegra­ et tidspunkt en færøsk pendant til kontor vil følgende levere en I sin egenskab af goodwill am­ der. Den har sin helt egen nord­ “Les Miserables” på den nye scene i rapport, og håbet er, at myndig­ bassadør og politiker i den tun­ europeiske, nordiske og færøske Saltsiloen, siger den garvede politiker heder og befolkning på Suðuroy ge vægtklasse med mange gode historie, både i erhvervsmæssig og goodwill ambassadør, Edmund og Færøerne vil bruge rapporten forbindelser i tasken leverede og arkitektonisk forstand. Joensen, med et varmt glimt i øjet. som inspiration til at iværksætte Edmund Joensen en væsentlig – Franske interesser lod den det nødvendige arbejde. arbejdsindsats i forbindelse med opføre i sin tid, og danske ar­ I takt med, at isen smelter i de at rejse midler til projektets gen­ kitekter legede med udform­ den store velvilje og interesse, vi arktiske farvande, vil stadig flere nemførelse. ningen. Færinger opførte byg­ mødte under vores arbejde med skibe sejle igennem de nye pas­ Ialt blev der rejst 58 mio. kr., ningen, der i mange år leverede at skaffe de nødvendige midler, sager. Mange af skibene vil være heraf de 18 mio. kr. kom fra sta­ det livsnødvendige salt til fiske­ siger Edmund Joensen. fyldt med nysgerrige cruise-pas­ ten, 20 mio. kr. fra Lagtinget og riet og eksporten af fisk, som var På tidspunktet, hvor Folketin­ sagerer. 20 mio. kr. fra A.P. Møller Fon­ og er færingernes livsnerve. get og Lagtinget bevilgede ialt – Dem bør vi kunne tiltrække den. – Fremover skal siloen levere 38 mio. kr., var Edmund Joensen til storslåede kultur- og natur­ Hertil kommer momsfritagel­ kulturelt salt, der også kan vise medlem i begge parlamenter og oplevelser på Færøernes smuk­ se og naturligvis også den årlige sig at være livsnødvendigt for kunne gøre sin indflydelse gæl­ keste ø. Hvem ved - måske opfø­ drift. trivselen på vore øer. Hvad ville dende begge steder. res der på et tidspunkt en færøsk vi være uden kultur og kunst? Også i forhold til A. P. Møller pendant til “Les Miserables” på Spændende idé spørger Projekt Salts goodwill Fondens engagement i projektet den nye scene i Saltsiloen, siger og unik bygning ambassadør. kunne den færøske politiker gøre den garvede politiker og good­ Der er flere årsager til, at Ed­ en forskel. will ambassadør med et varmt mund Joensen valgte at gå aktivt Afgørende kapital udefra Han er ikke meget for at tale glimt i øjet. ind i Projekt Salt, som arbejdet Efter færøsk målestok er Pro­ om det, men relationerne til fol­ Han sender en tak til de mange med saltsiloen nævnes på Fær­ jekt Salt rimelig omfattende, og kene bag A.P. Møller Fonden er mennesker, der har været med i øerne. det er langt fra hver dag, at der vist gode. arbejdet omkring Projekt Salt. – Først og fremmest har be­ opføres en kulturbygning til 60 – Den fælles indsats, ikke folkningen på Suðuroy i lang mio. kr. på øerne i Nordatlanten. Færøsk pendant til mindst det lokale sammenhold tid næret et brændende ønske – Sandheden er nok, at salt­ Les Miserables på Færøernes smukkeste ø, har om at restaurere siloen og bru­ siloen ikke ville blive genrejst På færingens kontor på Christi­ gjort den afgørende forskel, si­ ge den til noget fornuftigt. Det uden kapital udefra og uden ansborg sidder en medarbejder, ger Edmund Joensen. Færøernes Turistblad 41

www.tora.fo

Destination: Suðuroy, Færøerne Tilbage til vikingerne Varighed: 4 dage / 3 nætter Start: Fredag

Tora TourisT Traffic Fly Viking tur til Færøerne med Atlantic Airways og Viking Tjarnalág 41, fo-100 Tórshavn Cruice med Smyril til Suðuroy. 4 dages tur til Færøerne, hvor faroe islands, tel: +298 315505 fax: +298 315667 vi besøger øernes vestligste, sydligste og nordligste bygder Email: [email protected]

dag 1 – fredag dag 2 – lørdag og kører direkte til Klaksvík, til Gjógv, hvor vi besøger det Vi starter i Vágar lufthavn, Næste morgen besøger hvor vi bliver indkvarteret hyggelige hotel Gjáargarður. hvorfra vi tager til den øens vi sumba og akraberg. på det lokale hotel. sidste stop på turen er den vestligst beliggende bygd, i sumba fortæller de os historiske bygd Kirkjubøur, Gásadalur. Derefter kører om det lokale Basalt vand dag 3 – søndag der huser Ólavskirken, der vi til Kvívík, hvor vi kan og vi får også lov til at Vi besøger færøernes er bygget omkring år 1200. besøge vikingetofterne. prøvesmage. akraberg er nordligste bygd, Viðareiði, Hvis vejret tillader det færøernes sydligste punkt. der ligger tæt ved Enniberg, dag 4 – mandag kører vi til Norðadalsskarð, Guiden vil også fortælle der med sine 754 meter Næste morgen kl. 07.00 hvor vi har udsigt til Koltur os historien om skibet er Europas næst højeste kører vi fra Tórshavn til og Trøllhøvda, som er et Westerbeek, der stødte på forbjerg. Kun Hornelen i lufthavnen. helt specielt syn. Når vi grund i suðuroy i 1742. Norge er højere med sine ankommer til Tórshavn På vej nord besøger vi de 5 860 meter. Tilbage i Klaksvík kører vi ned til færgen kommuner Hvalba, famjin, besøger vi christians kirken, smyril for at sejle til Tvøroyri Hov, Porkeri og Vágur, før der er færøernes største i suðuroy. vi kører tilbage til smyril. Vi kirke. Ved middagstid sejler derefter til Tórshavn forlader vi Klaksvík og kører

sámal med staff, som har 20 års erfaring med Viking cruise på færøerne, ønsker jer velkommen [email protected] 42 Færøernes Turistblad

Drømmen, der blev til virkelighed

Foto: Sámal Bláhamar Rakul og Arni Brattaberg i Vági ejer og driver indskøbscentret Torgið, Suðuroys eneste forretning med flere små butikker i samme bygning

Af journalist Beate L. Samuelsen Det er så heldigt, at Arnis mor­ ønske og en drøm, som senere Og det gik godt, ja, så godt, at bror, der i mange år var beskæf­ blev til virkelighed. Arni allerede året efter, i 2006, Meget centralt og midt i Vági lig­ tiget indenfor saltfiskebranchen, “Vi havde begge to altid øn­ begyndte at tænke på at udvide ger det store butikscenter Torgið for kort tid siden startede et nyt sket at prøve forretningslivet. forretningen, ikke lige der, hvor (Torvet), hvor man næsten kan kapitel og gik ind i en helt anden Da forretningen i Toftum var til forretningen var, men måske et købe alt, hvad man har brug for. branche. Han fik indrettet et in­ salg, slog vi med det samme til andet sted i byen. Ejerne af Torgið er det unge dustrikøkken. Hver dag, bortset og købte den”, siger 30 årige Ra­ Der gik ikke lang tid fra tanke ægtepar Rakul og Arne Bratta­ fra weekender, har han et stort kul Brattaberg. til handling. Ægteparret gik på berg, begge født og opvokset i udvalg af varm mad i foliebakker, Det hele begyndte 1. desem­ udkig efter eventuelle grund­ Vági. fisk, kød eller thai-mad, som han ber i 2005, da ægteparret købte stykker i Vági, hvor man kunne Vareudvalget i Torgið er stort, afleverer hos nevøen i Torgið, en gammel kolonialforretning, bygge en stor bygning. enten det drejer sig om hushold­ hvor der står et varmeskab til som lå i Toftum, ca. 500 meter ningsvarer, mad, daglige brugs­ opbevaring af maden. Selvom in­ fra hovedvejen i Vági, hvor Tor­ Butiksperlen varer, gaveartikler eller tøj. Her gen varm mad kan købes i week­ gið ligger. Mens de gik og tænkte på udvi­ er også et stort udvalg af bageri­ enden, er der mulighed for at yde Det oplyser 36 årige Arni Brat­ delse af butikken, blev en stor varer, brød og kager. denne service til større grupper, taberg, som delvis har læst cand. ejendom på ca. 2000 kvadrat­ Hvis man vil nyde en kop varm hvis man bestiller maden nogle merc. og HD, og arbejder i foreta­ meter med et stort parcelhus i the, kaffe eller chokolade, har dage i forvejen. gendet som bogholder. byens centrum sat til salg. man i Torgið afsat en lille hygge­ Maden kan spises i kaffe­ Butikken i Toftum var en lil­ Det var lige noget for Rakul og lig krog med stole og små borde, krogen i Torgið eller som “take le forretning med almindelige Arni Brattaberg. De købte straks hvor man kan slappe af med et away”. husholdningsvarer samt brød og ejendommen, som lå som en stykke brød eller kage til. kager fra den lokale bager, hvor smuk grøn naturperle helt ned til To af øens bagere og en kondi­ Lokale leverandører Rakul en overgang var ansat. hovedvejen i Vági. tor er leverandører af kager, brød Rakul og Arni Brattaberg har al­ Allerede fra første dag efter Den 7.7.2007 oprettede de og boller. tid ønsket at blive selvstændige forretningsovertagelsen, gik for­ selskabet Torgið, og gik straks i Herudover er der en salatbar. og drive forretning. Et inderligt retningen i Toftum strygende. gang med at bygge en ny og mo­ Færøernes Turistblad 43 derne bygning på den nyerhver­ vede ejendom. Hertil følger en lille sød hi­ storie. Da Torstein Vilhelm, som oprindelig ejede ejendommen, døde i 1980erne, flyttede enken fra øen til Leirvíkar, hvor hun op­ rindelig kom fra og hvor hendes familie boede. Mange år sene­ re sendte den meget unge Arni Brattaberg enken et brev med forspørgsel om at købe det me­ get flotte parcelhus i Vági. Men enken var ikke interesseret i at sælge. Hun spekulerede nemlig på engang flytte tilbage til Vág, svarede hun i et brev til Arni. Hun vendte dog aldrig tilbage. Da hun døde i 2007, blev ejen­ dommen med det særprægede Vareudvalget i Torgið er stort, enten det drejer sig om husholdningsvarer, mad, daglige brugsvarer gaveartikler eller tøj hus, bygget i amerikansk stil Foto: Mortan D. Holm med stor altan o.l., sat til salg. Ægteparret Brattaberg fik over i det nye butikscenter, da siger, at man er nødt til at have kommer til Suðuroy, således at chancen og købte hele ejendom­ det åbnede. et butikscenter som Torgið, de ikke skal gå for lud og koldt men. Derefter kom en tredje lejer på hvis man skal drive forretning i vand en hel dag. De er altid vel­ banen. Han var interesseret i det Suðuroy. komne i Torgið, hvor de kan sæt­ Krisen kradsede tredie lokale på øverste etage til “Ingen gider tage til Suðuroy, te sig ned og købe en kop kaffe”. 14. juni 2008 slog Rakul og Arni salg af damemodetøj. Men efter hvis man ikke har noget at byde Torgið har endda Wi-Fi. Brattaberg dørene op til den nye et kort stykke tid gad modetøjs­ gæsterne. Ingen gider komme til Rakul og Arni Brattaberg har bygning Torgið på 1200 kvadrat­ udlejeren ikke mere, og ægte­ Suðuroy bare for at købe mad el­ en fireårig søn, Teitur. meter i to etager. parret Brattaberg overtog salget ler tøj.” Teitur har de med sig overalt, “Vi havde overhovedet ikke af dametøjet. ”Vi er nødt til have naturop­ også når de tager på forretnings­ tænkt på at sælge andet end I dag sælger Torgið foruden levelser at byde på, hvis vi skal rejser. Han er født i november madvarer. Det skulle forgå i un­ dametøj både herretøj og børne­ trække turister hertil. Derfor er vi måned, og var kun ni måneder deretagen, mens den øverste tøj. Samtidig er udvalget af mær­ nødt til samarbejde, ikke mindst gammel, da han første gang var etage var beregnet på udlej­ kevarer indenfor modetøj blevet indenfor turismen og være villige med sine forældre på en mode­ ning”, siger Rakul. meget større. til at give gæsterne en god ople­ messe i København. Siden har Lige omkring dette tidspunkt velse, mens de er her”. han sammen med forældrene begyndte det at gå nedad bak­ Mange jobs på én gang Allerede, mens de havde været med på samtlige forret­ ke i det færøske samfund. Kri­ Af praktiske grunde og for at få den første kolonialforretning, ningsmesser to gange om året, sen ramte også Torgið, hvor den et bedre overblik over forretnin­ startede Rakul som bankelev i henholdsvis i februar og august. øverste etage stod mørk med tre gen på øverste etage, blev væg­ BankNordik, hvor hun som ud­ Selv om det går godt nu, har tomme lokaler. gene mellem de tre lokaler fjer­ lært også arbejdede et stykke ægteparret sandelig også mær­ Rakul og Arni besluttede sig net. Således har man fik et større tid. ket, at finanskrisen har kradset til at udvide forretningen og selv og mere overskueligt rum samt Det blev ligesom for meget for hårdt. Det har ikke altid været bruge de tomme lokaler. een pengekasse i stedet for tre. hende både at arbejde i banken, lige nemt at få det hele til at De fik en aftale med et dansk “Vi er meget taknemlige over der i mellemtiden havde lukket hænge samen økonomisk. koncept, Zone, som fik et af lo­ den gode modtagelse, vi fik lige bankafdelingen i Vági, og kun Først i 2012 kunne Rakul og kalerne til udstilling af brugs- og fra den første dag, vi åbnede. havde åbent i Tvøroyri. Arni Brattaberg mærke, at de gaveartikler. Vi har besøgende og kunder fra Foruden at køre på arbejde, af­ havde fundet det rigtige forret­ Arnis farbror, som ejer og dri­ hele Suðuroy. De kommer lige fra levere og hente barn, arbejdede ningskoncept og den rigtige ni­ ver Sirri, havde en butik i Vági. Sumba i syd og Hvalba i nord”. Rakul efter almindelig arbejdstid che med Torgið. I 2013 gik det Han valgte at flytte sin butik Rakul er ikke i tvivl, da hun i butikken til langt ud på aftenen. heldigvis lidt bedre end året før. Hun sagde derfor op i ban­ Ægteparret tror på fremtiden ken for at tage sig af hus, hjem, og har mod på fremtiden. Forle­ mand, barn og forretning. Og det den afleverede de en tegning til passer hende fint. kommunen i forbindelse med en ansøgning om tilladelse til 175 En butiksudvidelse kvadratmeters udvidelse af den på vej øverste etage af Torgið. Torgið har åbent hver dag fra kl. Torgið, som Rakul og Arne 7 om morgenen til kl. 10 om af­ Brattaberg ejer og driver, er den tenen, dog søndag er der først eneste forretning i Suðuroy, hvor åbent fra kl. 3 om eftermidda­ man man har flere butikker i gen. samme bygning. “Vi synes at gæster skal kunne I dag er Torgið “butikscentret” komme ind et sted som her hos i Suðuroy. Hverken mere eller os, ligegyldigt hvornår de an­ mindre.

Torgið har også et stort udvalg af bagerivarer, brød og kager. Foto: Mortan D. Holm Smyril ...gør din rejse til Suðuroy til en fornøjelse

Smyril blev bygget i San Fernando i Spanien i 2005 specielt til ruten mellem Tórshavn og Suðuroy. Skibet kan sejle 21 knots og kan tage 975 passagerer og 200 biler. Ombord er der alle tænkelige faciliteter som f.eks. shop, restaurant og konferencerum.

Strandfaraskip Landsins · Sjógøta 5 · Postboks 30 FO-810 Tvøroyri · Ruteoplysningen: Tel. +298 34 30 30 Hovedkontoret: Tel. +298 34 30 00 · Fax: 34 30 01 E-mail: [email protected] · www.ssl.fo 4 Færøernes Turistblad

Foto: Kári við Rættará

Ifølge direktør Regin I. Jakobsen, har Strandfaraskip Landsins en meget central og stor rolle indenfor al offentlig transport på Færøerne

Kabalen skal gå op hver dag Færøernes Turistblad 5

Af journalist Beate L. Samuelsen

Halv anden uge efter et farverigt festfyrværkeri i anledning af det nye år fik Regin I. Jakobsen en henvendelse fra Erhvervsmini- steriet, Vinnumálaráðnum. Man ville høre, om han var interesse- ret tiltræde som foreløbig direk- tør i Strandfaraskipum Landsins, SSL. Det har uden tvivl været Regin I. Jakobsens boglige og regn- skabsmæssige baggund og er- faringer, som har gjort, at man pegede på ham, idet han har læst HD i regnskab og Cand.Merc.aud, arbejdet som revisor i revisions- SSL’s flagskib “Smyril” sejler i fast rute mellem Tórshavn og Tvøroyri. Den har plads til 975 passagerer og 200 biler firmaet KPMG, som i dag hedder Foto: Jógvan Horn Spekt, samt arbejdet som økono- michef i en række virksomheder. udsat post at være direktør for blive direktør, nemlig at starte SSL’s hovedopgave er på lands- Siden 13. januar 2014 har SSL. på noget nyt og få tingene til at styrets vegne at sørge for, at al Regin I. Jakobsen fra Tórshavn Det vidste Regin I. Jakobsen fungere. samfærdsel og fragt på Færø- været direktør i den nationale godt, da han fik tilbuddet. Trods “Dermed ikke sagt, at skibe- erne går så gnidningsløst som transportinstitution, Strandfara- alt syntes han, at det kunne være ne og færgerne ikke sejler og overhovedet muligt mellem øer- skip Landsins, SSL. en spændende udfordring. Efter busserne ikke kører, for det gør ne, ligegyldigt om der er land- Før denne dato havde han ikke en times jobsamtale tog han, de prompte og til tiden. På den fast, eller man kun kan komme forestillet sig, at han, som oprin- som var ledig på arbejdsmar- front fungerer det hele upåkla- til og fra ad søvejen delig er uddannet som bilmeka- kedet på dette tidspunkt, imod geligt godt. Den store opgave er Ifølge loven, som Strandfara- niker, en dag ville besidde denne jobtilbuddet, som han ikke havde at få det hele til at hænge sam- skip Landsins skal overholde, er post. søgt. men pengemæssigt og overhol- landsstyret forpligtet til på en Men det skete, og med denne Strandfaraskip Landsins er en de budgettet”. “tilfredsstillende” måde at sør- uddannelse har den nyudnævnte gammel traditionsrig offentlig SSL har en sum penge på fi- ge for transport af passagerer, interimdirektør en del erfaringer institution, baseret på en helt nansloven, som skal overholdes. fragt, biler o.l. med i bagagen, som han er glad speciel kultur. Institutionens driftsudgifter lig- Hertil kan bemærkes, at ingen for i sit nye arbejde, hvor han “Den særlige kultur, der følger ger på ca. 200 millioner kroner hidtil har kunnet fortælle SSL, har ansvaret for den offentlige med jobbet, vil man gerne beva- årligt, mens indtægterne kun hvad man i gældende lov nøjag- transport til lands og til vands på re, men også udvikle og samtidig ligger omkring de 60 millioner tig mener med en “tilfredsstil- Færøerne. prøve på at være helt fremme i kroner. Så der et meget at holde lende” måde. ”Når man diskuterer motorer, “Derfor definerer vi det på vo- ved jeg, hvad det drejer sig om res egen måde, og gør tingene så og kan give mit besyv med,“ si- Det er et puslespil, der skal godt, som vi nu engang kan, ved ger Regin I. Jakobsen. sættes sammen påny, samtidig at holde os indenfor budgettet og yde de tjenester og En varm kartoffel hvergang der mangler en brik services, vi har råd til”. Strandfaraskip Landsins, SSL, er Det oplyser Regin I. Jakob- en varm kartoffel. I hvert fald er sen, som har fast bopæl i Tórs- det en meget omdiskuteret of- skoene, som man siger på godt styr på. havn, men en stor del af ugens fentlig institution, som mange dansk”, oplyser direktøren. dage opholder sig i Tvøroyri på færinger har en mening om. Af Det var i hvert fald en stor ud- Budgettet skal Suðuroy. samme grund er det en meget fordring for Regin I. Jakobsen at overholdes “Vi har ikke mulighed for at

Om sommeren kan man opleve, at en færge improviserer en rutesejlads­ og SSL har en sum penge på finansloven, som skal overholdes. Institutionens laver en mini-sightseeing-tur på et par minutter til passagerernes store for­ drifts­udgifter ligger på ca. 200 millioner kroner årligt, mens indtægterne kun nøjelse. Her er det “Ritan”, som sejler på ruten Hvannasund, Svínoy og Fugloy ligger omkring de 60 millioner kroner. Kabalen skal gå Foto: Eileen Sandá Foto: Kári við Rættará op hver dag 6 Færøernes Turistblad yde en udvidet service, hvis vi udarbejdet ruteplan som ser til, ikke har råd til det. Det kan vi at alle ruter passer sammen. I ikke tillade os”. hver enkelt kontrakt står helt præcist defineret, hvad servicen Dygtige medarbejdere går ud på – og den skal overhol- Man kan aldrig gardere sig imod des. uforudsete udgifter. I det hele taget er man ude på Hvis en færge eksempelvis bygderne, hvor Strandfaraskip midlertidigt er ude af drift og Landsins sejler, utrolig glade og må afsløses af en anden færge, tilfredse med færgerne og den kan det knibe med at få kabalen gode forbindelse til fastlandet til at gå op med de få skibe, som samt servicen ombord på hver Strandfaraskip Landsins har at enkelt færge. gøre godt med. “Til at klare den slags uvente- Rejseplanen skal de opgaver, har vi utrolig dygtige overholdes folk, som har mange års erfarin- Om sommeren sker det af og til, ger i at løse den slags proble- at skipperen på en af færgerne mer”, oplyser direktøren. ”Som direktør for Strandfaraskip Landsins keder man sig ikke. Der er meget improviserer en rutesejlads og “Det er klart, at hvis uheldet at lave hver eneste dag og utroligt mange forhold, man skal tage stilling til. laver en mini-sightseeing-tur på er ude, og f.eks. vores flagskib Det er samtidig et meget spændende job med mange udfordringer”, siger et nogle minutter til turisternes “Smyril”, som flere gange om Regin I. Jakobsen. Siden midt i januar i år har han været direktør i den nation- store fornøjelse bare for at give dagen sejler mellem Tórshavn og ale transportinstitution, Strandfaraskip Landsins, SSL. gæsterne en ekstra oplevelse. Tvøroyri, pludselig er ude af drift, Foto: Kári við Rættará Ved sådanne lejligheder får de har vi ikke noget skib af samme heldige passagerer muligheder størrelse til at sætte ind i rute- tager sig af ruteforbindelsen i et og det er lagtinget, som skal at tage flotte fotos af de høje sejladsen med det samme.” par dage. De får også at vide, at give tilladelse i forbindelse med fjelde, taget fra en vinkel, de kun Derfor har Strandfaraskip afløser-skibet måske er så lille, anskaffelse af nye skibe, køb og oplever denne ene gang i deres Landsins i nogle tilfælde været at der ikke muligheder at få bilen salg. Strandfaraskip Landsins liv. nødt til at leje et andet skib, med ombord.“ står for den daglige drift, forsik- På forespørgsel om det er et f.eks. den store færge “Norrøna”, ringer, mandskab, olie o.l. drømmejob, Regin I. Jakobsen som sejler mellem Færøerne og Flagskibet “Smyril” Flagskibet “Smyril” sejler mel- har fået som direktør for Strand- henholdsvis Danmark og Island. Strandfaraskip Landsins har seks lem Tórshavn og Tvøroyri. Den faraskip Landsins, SSL, svarer “Det er dog en relativt dyr for- skibe, “Smyril”, “Teistin”, ”Ter- store færge har plads til 975 han, at det er i hvert fald meget nøjelse, hvilket vi som ledelse nan”, “Ritan”, “Sam”, og “Sildbe- passagerer og 200 biler, og er et spændende. så vidt muligt er forpligtet til at rin”, som hver eneste dag bliver fantastisk godt bygget skib, som “Man keder sig ikke. Der er undgå”. brugt til transport af passagerer, alle er glade for. Sejlturen mel- meget at lave hver eneste dag og “Det er lidt nemmere, når det fragt samt biler. Ruteforbindel- lem Tórshavn og Tvøroyri tager utroligt mange forhold, man skal drejer sig om de mindre færger, sen mellem Sørvág og Mykines knap to timer. tage stilling til”. så kan man bytte lidt rundt på er udliciteret til et privat firma Alle passagerer befinder sig Strandfaraskip Landsins har dem og evt. leje en billigere båd med båden “Jósup”. godt ombord på “Smyril”, også en meget central og stor rolle til de korte ruteforbindelser, hvis Derudover har SSL den lille når vejrguderne af og til spiller indenfor al offentlig transport det kniber at få det hele til at gå “Súlan”, som indtil for nogle år passagererne et lille puds med på Færøerne, såvel indenfor er- op i en højere enhed”. siden sejlede i fast rute mellem at vise tænder under sejlturen. hvervslivet som indenfor turis- “Det er et puslespil, der skal Sørvág og Mykines. “Súlan” bli- I forbindelse med de mange men. sættes sammen påny, hvergang ver næsten ikke brugt mere. Det busforbindelser, som Strandfa- Endda øboere i mange små der mangler en brik”. sker dog, at man tager den i brug, raskip Landsins har ansvaret for, bygder har muligheder at arbejde “Derfor er en af vores opgaver men nærmest udelukkende i for- har institutionen underskrevet på en anden ø, idet de uden pro- at fortælle befolkningen i god bindelse med transport af fragt. 5-årige kontrakter med private blemer kan sejle med færgerne tid, at en færge bliver taget ud Den egentlige ejer af skibene busejere. Busejerne sørger for til og fra hjemstavnen, og man af sejladsen, og at en anden båd er Landsstyret, altså regeringen, transport i henhold til en af SSL sætter fra SSL’s side en stor ære i at overholde rejseplanerne. Mulighederne for nye produk- ter i Strandfaraskipum Landsins er afgjort til stede. “Det er ikke utænkeligt, at vi i fremtiden vil arrangere sight- seeing-ture om sommeren, en slags cruise”, oplyser direktøren i Strandfaraskipum Landsins, Re- gin I. Jakobsen.

Færgen “Teistin” sørger for transporten mellem Sandoy, Hestur og hovedstad- sområdet på Streymoy. Strandfaraskip Landsins sætter med sine færger en stor ære i at overholde rejseplanerne. Foto: Eileen Sandá