DOCSLIB.ORG

I Fredensborg Kommune

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text

Load more

INATUREN FREDENSBORG KOMMUNE INDHOLD 3 Forord 4 Danmarks Naturfredningsforening/DN Fredensborg 5 Sammenfattede anbefalinger til naturforvaltning i Fredensborg Kommune 8 Smukke landskaber med rig natur 12 Byggeri, landbrug, lys og støj i det åbne land 14 Naturtyper i det åbne land Danmarks Naturfredningsforening 2018 18 Skovene Tlf. 39 17 40 00 www.dn.dk 20 Esrum Sø e-mail: [email protected] 22 Øresundskysten 24 De fire store fredninger DN Fredensborg 30 Adgang til naturen e-mail: [email protected] www.fredensborg.dn.dk 32 Naturgenopretning og naturpleje Facebook: DanmarksNaturfrednings- foreningFredensborg 36 Invasive planter og dyr 38 Bynær natur 40 Klima Redaktion: 42 Transportkorridoren, Ring 5 & Overdrevsvejen Jens Søndergaard. 44 Landskabets historie Tekst (DN Fredensborg): Niels Hald, Nils Juhl Madsen, Peter Milan Petersen og Jens 46 Annex A: Love, planer og naturforvaltning Søndergaard. 47 Annex B: Naturkapitalindeks Illustrationer: Laust Jordal og DN samt enkelte fra Ib Andersen, Airflix.dk, Svend 48 Annex C: Typer beskyttede naturområder Erichsen, Peter Krogh og Otto Vang. Maleri på forsiden af vinterlandskab ved Grønholt: 49 Annex D: Litteratur Mette Holmskov. 50 Annex E: WWW Uddrag af hæftet tilladt mod kildeangivelse. FORORD Hæftet er udgivet med støtte fra VELUX Danmarks Naturfredningsforening (DN) Indledningsvis præsenteres vores samen- Hæftet vil blive opdateret elektronisk i FONDEN under Grønt Guld programmet. Fredensborg afdeling vil med dette hæfte fattende anbefalinger til naturforvaltning takt med væsentlige ændringer i rammer- give et overblik over naturtilstanden i i Fredensborg Kommune, mens der i ne for naturforvaltning og forandringer Fredensborg Kommune, og hvad der lokalt hovedkapitler er specifikke anbefalinger. i naturen skabt af fx klimaændringer og Udgiver: Danmarks Naturfredningsforening kan gøres for at sikre fremtidens natur. Disse henvender sig især til politikere menneskets påvirkninger. Layout: Jakob Andresen og forvaltning i Fredensborg Kommune Tryk: KLS Pureprint Hæftet er til inspiration for borgere, un- og vil forhåbentligt indgå i kommunens På DN Fredensborgs hjemmeside kan Oplag: 2.000 stk. dervisere, politikere, forvaltning og øvrige politikker, planer og naturforvaltning. dette hæfte læses som bladrefil, down- lokale samarbejdspartnere i Fredensborg loades og printes – også i en ren tekstud- Kommune. Hæftet er også en hyldest til Regeringen reviderer i disse år love, di- gave uden illustrationer. naturen i Fredensborg Kommune. rektiver, planer og bekendtgørelser, som vil påvirke udviklingen i det åbne land i Hæftet fortæller om naturtyper, frednin- kommunen. Lokalt arbejder kommunen ger og nationalpark, naturen under for- bl.a. med plejeplaner for de fredede andring, adgang til naturen, naturgenop- områder, naturplaner, kystsikring og et retning og naturpleje, bynær natur, klima, stikort. Troldand, hun. infrastruktur og landskabets historie. 2 3 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING DN er Danmarks største grønne forening. Den blev stiftet i 1911 og har 95 lokalafde- linger omfattende alle landets 98 kommu- ner. DN har ca. 130.000 medlemmer – her- af næsten 1.300 medlemmer i Fredensborg Kommune, hvilket svarer til lidt over 7 % af husstandene i kommunen. Foreningens overordnede og langsigtede mål er, at Danmark bliver et bæredyg- tigt samfund med et smukt og varieret landskab, en rig mangfoldig natur og et rent og sundt miljø. Befolkningen skal have muligheder for gode naturoplevelser. DN Fredensborg arbejder lokalt i over- ensstemmelse med DN’s 11 overordnede politikker: adgang til naturen, energi, jagt- og vildtforvaltning, klima, kyster, landbrug, natur, produktion, skove, forbrug og transport. DN er engageret internationalt, Kornvalmue ses i vejkanter, på uopdyrket jord og sammen når det er relevant for dansk natur. med afgrøder, hvis der ikke bruges plantegifte. SAMMENFATTENDE ANBEFALINGER TIL NATURFORVALTNING I FREDENSBORG KOMMUNE Nord for Nivå Havn. FYSISK PLANLÆGNING • Væsentlige kommunale beslutninger og planer vurderes for indvirkninger på naturen. • Ingen konvertering af erhvervsområder i byerne til boligområder – det øger presset for placering af erhverv i landområderne. • Byspredningen erstattes af byfortætning. • Planlovens og Naturbeskyttelseslovens bestemmelser om bebyggelser, anlæg etc. i det åbne land administreres restriktivt også mht. brug og opførelse af bygninger til anden erhvervsvirksomhed. • Naturarealet i kommunen øges – frivilligt for private ejere og evt. med økonomisk støtte – og der skabes sammenhængende natur for at sprede arter til andre lokaliteter. • Miljømålene i vandplanerne opfyldes og udskydes ikke. DET ÅBNE LAND DN Fredensborgs ture er for alle. • Bortforpagtning af kommunens landbrugsjord indeholder restriktioner DN FREDENSBORG vedr. brug af sprøjtegifte. • Private jordejere tilskyndes til at udarbejde naturplaner og indføre ekstensive DN Fredensborg deltager i den lokale debat om kommunens, regi- DN Fredensborg samarbejder tæt med de andre DN lokalafdelin- driftsformer til gavn for det åbne lands plante- og dyreliv. onens og statens politik og praksis vedr. natur og miljø. ger i Nordsjælland, fx om Nationalpark Kongernes Nordsjælland. • Lavbundsarealer udtages af intensiv landbrugsdrift for at kunne udvide naturarealet, reducere nitratudledning og håndtere oversvømmelser. DN Fredensborg følger grundigt med i myndighedernes afgørelser DN Fredensborg arrangerer ture for alle til spændende naturlo- Sådanne områder fungerer også som CO -fjernere, idet der opbygges efter natur-, plan-, miljø- og vandløbslovgivningen og holder våg- kaliteter. DN Fredensborg har desuden oprettet et høslætlaug, 2 organisk materiale. ent øje med naturen i kommunen. DN Fredensborg kommenterer bekæmper invasive planter, arrangerer en årlig affaldsindsamling forslag til kommuneplan, lokalplaner, kommunens strategier og og er repræsenteret ved lokale markeder m.m. • Beboelser og landbrugsbygninger opføres i tilknytning til eksisterende politikker, landzonetilladelser og foreslår rejsning af fredningssager. bebyggelse for at bevare det åbne landskab. Der er flere muligheder for at blive aktiv i foreningen. Du kan bli- • Landzonetilladelser til ridehaller, øvrige haller og ridebaner gives under DN kommenterer sager under behandling af kommunen og Fred- ve medlem af DN Fredensborgs bestyrelse, eller du kan deltage hensyn til karakteren af eksisterende bebyggelse, terræn, beskyttelseshen- ningsnævnet. DN kan endvidere klage til bl.a. Miljø- og Fødeva- som ressourceperson i projekter eller omkring særlige temaer. syn, beplantning, mv. Det åbne land må ikke blive præget af ridehaller. reklagenævnet fx over miljøgodkendelser og til Planklagenævnet vedr. planforhold. På DN Fredensborgs hjemmeside findes den årlige turfolder • Retningslinjer udarbejdes for udendørs belysning på landet uden lysudfald (findes også på biblioteket) og andre udgivelser samt et fra ovenlysvinduer i ridehaller og andre haller. DN Fredensborg sidder med i kommunens Grønne Råd sammen elektronisk nyhedsbrev, man kan tilmelde sig. • El-distributører opfordres til på længere sigt at erstatte højspændings med andre lokale foreninger og embedsfolk fra kommunen. Her DN Fredensborg er også på Facebook. luftledninger med nedgravede elkabler. Jomfruhår i Uglesø Mose. diskuteres vigtige lokale natur- og miljøforhold. Jomfruhår er en slægt af mosser. 4 5 MOSER Høslæt på Skovfogedengen i Grønholt Vang. • Skydning og modelflyvning i Langstrup Mose henlægges til andre lokaliteter. • Langstrup og Lønholt moser retableres som værdifuld natur. SKOVE • Mere urørt skov i statsskove og øvrige skove. • Den naturlige vandstand genskabes for at opnå et varieret skovlandskab med lysninger og vådområder. • Skovbyggelinjen håndhæves, så skovbryn grænser direkte op til det åbne land. ESRUM SØ • Sejlads på Esrum Sø tillades som hidtil kun med støjsvage, langsomtgående både. • På skråningerne ned mod østsiden af søen beskæres eller ryddes levende hegn af hensyn til udsigten. Efter aftale med lodsejerne udlægges skråninger til græsland uden jord- behandling, gødskning eller bekæmpelsesmidler. Dette vil reducere tilførsel af næringsstoffer til søen. ØRESUNDSKYSTEN • Kystfodring med sand nord for havnene – om muligt med sand fra havneindløb – for at modvirke yderligere tilbage- rykning af kysten. • Kommunen udarbejder regler for opsætning og vedlige- holdelse af badebroer. DE FIRE STORE FREDNINGER NATURGENOPRETNING OG NATURPLEJE KLIMA • Nivåfredningen: Dele af Nivå Bugt ud for de • Kommunen laver plejeplaner og vedligeholder kommunalt ejede enge, • Kommunen og private satser på decentrale fredede arealer får status som beskyttet overdrev/græsland, bynær natur, vejkanter, moser, småsøer/vandhuller, jord-til-vand, luft-til-luft eller luft-til-vand område som foreslået af Fugleværnsfonden. vandløb og skove – gerne i samarbejde med foreninger og borgere. varmepumpeanlæg frem for fjernvarme. • Fredninger omkring Humlebæk: Nye • Mere vand i det åbne land med genopretning af småsøer, vådområder • Klimatilpasningsanlæg som bassiner til op- parkeringspladser til Louisiana planlægges og vandløb. samling af regnvand etableres i byområder med respekt for fredningerne. evt. i form af nedgravede bassiner. Anlæg af • Rørlagte vandløb fritlægges, udrettede vandløb genslynges ogde fysiske bassiner undgås i det åbne land. • Fredninger omkring Esrum Sø: De mange forhold i vandløb forbedres. enkeltstående fredninger langs øst- og • Nye bebyggelser forberedes til solceller og • Græsnings- og høslætlaug støttes praktisk og økonomisk af kommunen. sydsiden af søen opdateres
Recommended publications
  • Zones, Depending on How Far You’Re Going

    Zones, Depending on How Far You’Re Going

    Tickets and travel cards in the Greater Copenhagen region When you’re a tourist, you can choose between different forms of tickets and travel cards which are all valid for both buses, trains and Metro in the Greater Copenhagen region. Your choice depends on how much and how you choose to move around during your stay. Single tickets You can buy single tickets that are valid for a stated time period and a specific number of zones, depending on how far you’re going. Single tickets are the obvious choice, if you prefer mainly to walk around town and sometimes choose to take a bus. Discount cards (Danish: Klippekort) If you plan on taking the bus, train or metro several times during your stay, it’s cheaper to use a discount card than buying single tickets. Discount cards are available for 10 journeys within two, three, four, five, six, seven, eight or all zones. If, for instance, you buy a discount card for two zones, you have to punch the number of times corresponding to the number of zones you’ll be travelling through. You can see the number of zones on the special zone maps at stations and bus stops. An example is given in the attachment of this document. On the back of the discount card, you can see how long the clip is valid. Several people can travel together on a discount card. This makes the discount card the obvious choice for a group of people who want a flexible solution when moving around town. 24‐hour ticket The 24‐hour ticket offers you 24 hours of unlimited travel by bus, train and Metro throughout all the zones of the Greater Copenhagen region.
  • Havnene I Fredensborg Kommune

    Havnene I Fredensborg Kommune

    Alle tiders Nordsjælland MUSEUM NORDSJÆLLANDS ÅRBOG 2017 Havnene i Fredensborg Kommune AF JØRGEN G. BERTHELSEN, BENT SKOV LARSEN, NIELS-JØRGEN PEDERSEN, FLEMMING JAPPSEN OG POUL CHRISTENSEN Gennem flere tusinde år har mennesket ud- nyttet havet til livets opretholdelse og som ad- gangsvej til omverdenen. Omdrejningspunk- tet for denne artikelsamling er de mange havne i Fredensborg Kommune, der gennem tiden er anlagt ved kyststrækningerne ved Øresund og Esrum Sø. Her har indbyggerne gennem flere generationer brugt havet til fi- skeri og transport, og fra midten af 1700-tallet har kronen initieret anlæggelsen af krigshav- ne ved Nivå og Humlebæk. I fem artikler føl- ger vi havnenes udvikling fra deres anlæggel- se til i dag, hvor de primært bliver brugt til lystsejlads. Artiklerne er blevet til i et samarbejde mellem en række kulturhistoriske institutioner i Fre- densborg: Fredensborg Arkiverne, Nivaagaard Teglværks Ringovn, Fredensborg-Humlebæk Lokalhistoriske Forening og Museum Nord- sjælland. Samarbejdet blev igangsat i 2016 på Museum Nordsjællands initiativ som et led i Fredensborg Kommunes kulturstrategi og ud fra et ønske om at forene de lokalhistoriske kræfter omkring formidling. Kort over Fredensborg Kommunes havne ved Øresund. Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, Danmark 1:200.000, vektor. 163 Galejhavnen og efterfølgere fik udbetalt helt op til ca. 1925! Kroejer Nivaagaard Teglværks Havn og birkeskriver Lauritz Schives kro måtte flytte, da Havnegaarden skulle indrettes her. Schive fik en ri- AF JØRGEN G. BERTHELSEN melig kompensation fra kongen og anlagde en ny gård og kro på den anden side af vejen. Galejhavnen Havnen skulle have plads til 20 galejer, og der planlagdes et stjerneformet forsvarsværk, som De fredelige og afsides liggende strandenge i Ni- skulle beskytte havnen mod landsiden.
  • Kortlægning Af Kulturmiljøer 15: Grønholt

    Kortlægning Af Kulturmiljøer 15: Grønholt

    Kortlægning af kulturmiljøer 2014 15: Grønholt Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B | 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk Udarbejdet af COWI A/S og NIRAS A/S Kortlagte kulturmiljøer 2014 01 - Slotsbyen 02 - Asminderød 03 - Gl. Humlebæk og Gl. Humlebæk Havn 04 - Krogerup 05 - Gl. Strandvej/Kystvej 06 - Humlebæk Stationsområde 07 - Studiebyen i Humlebæk 08 - Sletten 09 - Nivaagaard og teglværkerne 10 - Bebyggelse ved Nivå Station og villakvarteret ved Vinkelvej 11 - Nivåvænge og Åtoften 12 - Brønsholmsdal og Egedal 13 - Jellerød Parkvej 14 - Et udsnit af Kokkedal 15 - Grønholt 16 - Langstrup 17 - Gunderød 18 - Karlebo inkl. ejerlav 19 - Kongevejen 20 - Parforcevejene Indholdsfortegnelse: Hvad er SAVE? .......................................................................................................................................................... 3 Hvad er kortlægning af kulturmiljøer? ........................................................................................................................ 3 Kort over afgrænsning af kulturmiljøet Grønholt......................................................................................................... 4 Identifikation ............................................................................................................................................................... 5 Bærende værdier og sårbarhed ................................................................................................................................
  • Naturen I Fredensborg Kommune

    Naturen I Fredensborg Kommune

    NATUREN I FREDENSBORG KOMMUNE Danmarks Naturfredningsforening 2018 Tlf. 39 17 40 00 www.dn.dk e-mail: [email protected] DN Fredensborg e-mail: [email protected] www.fredensborg.dn.dk Facebook: DanmarksNaturfredningsforeningFredensborg Redaktion: Jens Søndergaard. Tekst (DN Fredensborg): Niels Hald, Nils Juhl Madsen, Peter Milan Petersen og Jens Søndergaard. Illustrationer: Laust Jordal og DN samt enkelte fra Ib Andersen, Airfix.dk, Svend Erichsen, Peter Krogh og Otto Vang. Maleri på forsiden af vinterlandskab ved Grønholt: Mette Holmskov. Uddrag af hæftet tilladt mod kildeangivelse. Hæftet er udgivet med støtte fra VELUX FONDEN under Grønt Guld programmet. Udgiver: Danmarks Naturfredningsforening Layout: Jakob Andresen Tryk: KLS Pureprint Oplag: 2.000 stk. INDHOLD 2 Forord 3 Danmarks Naturfredningsforening/DN Fredensborg 4 Sammenfattede anbefalinger til naturforvaltning i Fredensborg Kommune 6 Smukke landskaber med rig natur 10 Byggeri, landbrug, lys og støj i det åbne land 12 Naturtyper i det åbne land 1 16 Skovene 18 Esrum Sø 19 Øresundskysten 21 De fire store fredninger 25 Adgang til naturen 26 Naturgenopretning og naturpleje 31 Invasive planter og dyr 32 Bynær natur 34 Klima 36 Transportkorridoren, Ring 5 & Overdrevsvejen 44 Landskabets historie 39 Annex A: Love, planer og naturforvaltning 41 Annex B: Naturkapitalindeks 42 Annex C: Typer beskyttede naturområder 43 Annex D: Litteratur 45 Annex E: WWW FORORD Danmarks Naturfredningsforening (DN) Fredensborg afdeling vil med dette hæfte give et overblik over naturtilstanden i Fredensborg Kommune, og hvad der lokalt kan gøres for at sikre fremtidens natur. Hæftet er til inspiration for borgere, undervisere, politikere, forvaltning og øvrige lokale samarbejdspartnere i Fredensborg Kommune. Hæftet er også en hyldest til naturen i Fredensborg Kommune.
  • Fem Byidentiteter Analyserapport Juni 2015

    Fem Byidentiteter Analyserapport Juni 2015

    Udskifte billedet: Slet det nuværende billede, Klik på billede ikonet midt på siden. Vælg et billede, læg derefter billedet bagerst, ved at markere billedet, højreklik og vælg ”Send Bagerst”. HUMLEBÆK FREDENSBORG NIVÅ LANDOMRÅDERNE KOKKEDAL Fredensborg Kommune – fem byidentiteter Analyserapport juni 2015 Dansk Bygningsarv for Fredensborg Kommune – bilag til byrådets 2020-strategi ’Fremtidens Fredensborg Kommune’ INDHOLD Indhold Side INDLEDNING 3 • Analyserapportens formål 4 • Proces og metode 4 INTRODUKTION TIL FREDENSBORG KOMMUNE 5 • Fysisk analyse af Fredensborg Kommune 7 • Demografisk sammenligning af Fredensborg Kommune med Danmark 11 RESUMÉ AF DE FEM BYSAMFUNDS IDENTITETER 12 FEM BYSAMFUND – identitet, udfordringer, anbefalinger 18 • Demografisk sammenligning af de fem bysamfund 19 • Fredensborg by 22 • Humlebæk 34 • Nivå 46 • Kokkedal 58 • Landområderne 70 BILAG 82 En demografisk analyse af de fem bysamfund 2 INDLEDNING Formål, proces og metode FEM BYSAMFUND // INDLEDNING Indledning ANALYSERAPPORTENS FORMÅL PROCES OG METODE Som baggrund for kommunens strategi for Fremtidens Dansk Bygningsarv har gennemført en fysisk kortlægning Fredensborg Kommune 2020, og som et samt en analyse og fortolkning af en række demografiske beslutningsgrundlag for næste års budgetforhandlinger, data* på de fem bysamfund, med fokus på styrker og har Fredensborg Kommune haft et ønske om at få kortlagt svagheder samt forskelle de fem bysamfund imellem. identitet, udfordringer og potentialer for byerne Fredensborg, Humlebæk, Nivå, Kokkedal samt Fredensborg Kommune har selv udført en omfattende landområderne. borgerinddragelsesproces, hvor borgere, foreninger og erhvervsliv i de fem bysamfund har givet deres bud på, Målet har været at skabe et grundlag for en langsigtet, hvordan netop deres by eller område skal udvikle sig. Der er bæredygtig udvikling af byer og landområder på basis af en gennemført interviews og fokusgruppeworkshops, og forståelse af, hvilke særlige kvaliteter og muligheder, hvert som led i borgerinddragelsesprocesserne er der afholdt sted rummer.
  • Hørsholm Og Fredensborg Afdeling Nyheder Sommer 2018

    Hørsholm Og Fredensborg Afdeling Nyheder Sommer 2018

    Hørsholm og Fredensborg Afdeling Nyheder sommer 2018 Cyklister i HØRSHOLM OG FREDENSBORG AFDELING Hørsholm og Fredensborg Af Cyklistforbundet Medlemsblad nr. 2 2018 for Flere observatører ønskes Cyklistforbundet Som det fremgår af referatet fra den årlige generalfor- Hørsholm og Fredensborg samling, valgte et medlem og en suppleant at forlade be- lokalafdeling styrelsen, og vi er nu ned på tre medlemmer og en sup- pleant. Indhold: Vi skal nok holde liv i afdelingen, men vi har svært ved at Side 2 Flere observatører ønskes dække det store areal, som de to kommuner dækker. Om årets to sidste cykel- Derfor kan der være ting, vi ikke ser, og lokalplaner vi ik- ture. ke får læst. Side 3 Noter fra det åbne møde Hvis der sidder et medlem derude, som vil hjælpe besty- den 20. marts 2018 relsen med at holde de to kommuner i ørerne, vil vi tage Side 5 Generalforsamlingsreferat imod med glæde. Det kniber især med at dække Fre- Side 6 Bestyrelsens beretning densborg by og Rungsted, men i alle bysamfund savner for 2017 vi observatører. Side 7 Fin cykeltur i Nivå søndag Som et aktuelt eksempel har der i stykke tid været bor- den 15, april gerklager over forholdene på Helsingørsvej ved Veksebo Side 8 Endnu en rundkørsel uden at vi kan deltage kvalificeret i diskussionen, simpelt- Side 9 Nye medlemmer hen fordi alle bestyrelsesmedlemmer bor for langt væk til Om cykelturen den 10. at kende til sagen. juni Side 10 Om cykelturen 17. juni Side 11 Medlemsfordele Side 12 Oversigt over bestyrelsen Dette års sidste cykelture Den femte tur er en cykeltur til Danstrup Hegn i samar- bejde med Danmarks Naturfredningsforenings lokale afdeling.
  • Beech Forests in Europe • Bridging Research and Practice

    Beech Forests in Europe • Bridging Research and Practice

    Beech forests in Europe • bridging research and practice Pro Silva· and Nat-Man Conference, August 4·8 2004 in Denmark Program (version 4 August 2004) The conference concept- bridging science and practice The EU research project Nat-Man closes with a medium-sized conference in Denmark 4-8 August 2004. The conference is arranged in collaboration with the European organization for nature-based silviculture Pro Silva. The overall aim is to create a scene where researchers and people from practice can meet and exchange knowledge, ideas and viewpoints about current forestry issues. With a group of 70 participants- 35 from research, 35 from practice - from all over Europe the aim is to create a rather intimate and inspiring setting for constructive exchange and discussion. At the conference we will use different approaches to bridge science and practice: • Presentations of research results - in an auditorium for a larger audience • Presentation and discussion of research results - in smaller groups • Wori<shops where researchers and end-users discuss the implications for practice- and identify research needs and questions • Excursions where researchers and end-users can discuss and exchange experience at a specific level. The conference·takes place at The Forestry College, "Skovskolen", in N0debo, Northern Zealand. There will be excursions to Northern and Central Zealand and an optional excursion to Western Jutland. OBS: The footnotes explain the idea/aim of the specific points in the program with regards to the overall conference concept. The footnotes are of special importance for the speakers and chairmen, but can also help other participants to keep the track.
  • Bebyggelse Ved Nivå Station Og Villakvarteret Ved Vinkelvej Kolofon Udgivet November 2014

    Bebyggelse Ved Nivå Station Og Villakvarteret Ved Vinkelvej Kolofon Udgivet November 2014

    Kortlægning af kulturmiljøer 2014 10: Bebyggelse ved Nivå Station og villakvarteret ved Vinkelvej Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B | 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk Udarbejdet af COWI A/S og NIRAS A/S Kortlagte kulturmiljøer 2014 01 - Slotsbyen 02 - Asminderød 03 - Gl. Humlebæk og Gl. Humlebæk Havn 04 - Krogerup 05 - Gl. Strandvej/Kystvej 06 - Humlebæk Stationsområde 07 - Studiebyen i Humlebæk 08 - Sletten 09 - Nivaagaard og teglværkerne 10 - Bebyggelse ved Nivå Station og villakvarteret ved Vinkelvej 11 - Nivåvænge og Åtoften 12 - Brønsholmsdal og Egedal 13 - Jellerød Parkvej 14 - Et udsnit af Kokkedal 15 - Grønholt 16 - Langstrup 17 - Gunderød 18 - Karlebo inkl. ejerlav 19 - Kongevejen 20 - Parforcevejene Indholdsfortegnelse: Hvad er SAVE? .......................................................................................................................................................... 3 Hvad er kortlægning af kulturmiljøer? ........................................................................................................................ 3 Kort over afgrænsning af kulturmiljøet omkring Nivå Station ..................................................................................... 4 Identifikation ............................................................................................................................................................... 5 Bærende værdier og sårbarhed ................................................................................................................................
  • Langstrupstien Nivå - Fredensborg

    Langstrupstien Nivå - Fredensborg

    Langstrupstien Nivå - Fredensborg Knurrenborg Vang Langstrupstien er afmærket som cykelrute 36. Den følger Kastanievej syd om Fredensborg Station og 2 km fin cykelsti på østsiden af Asminderød. Denne sti er nu forbundet med Knurrenborg Vang, der er en flot og varieret skov med mange vådområder, lysninger og løvtræer. Man følger den smukt bugtede "Ungarske Ringvej", der blev lavet af flygtninge fra Ungarn i 1950’ erne. Ridestier i skoven tilbydes dem, der fore- trækker at færdes på hesteryg. Gl. Skæremølle Bro Hvor Rolandsvej krydser Langstrup Å har der ligget en vand- mølle. Dens historie går helt tilbage til 1100. Senere omtales den som Skierre Mølle (skierre = ren, klar). Møllen er væk, men broen over åen eksisterer som en af landets ældste - for- gen måtte bruge vejen - deraf navnet. mentlig fra ca. 1600. Broen består af en tøndehvælving, hvor Broen står i sin oprindelige konstruktion stenene holder hinanden i spænd, og derover ligger vejbanen af med tilhuggede granitstenskvadre. Den nye kampesten. Vejen har været en del af vejføringen fra Hillerød Langstrupsti er i dag ført under broen, så man over Grønholt til Sletten, viser kort fra 1720. Den har i dag et kan komme sikkert ud i den fredelige ådal, hvor malerisk forløb nord for åen. vild bevoksning skjuler nærliggende bebyggelser. (Ved høj vandstand kan man i stedet gå over vejen via Langstrup landsby og mose dertil etablerede ramper). Motorvejsbroen 1 km vestligere Landsbyen ligger i Asminderød Sogn og er i 1364 omtalt som er opført i 1972 i den tids beton og med faunapassage under. Langhstorp (Lang er et gl. mandsnavn, torp står for udflytning).
  • Roskilde to Helsingør – Description

    Roskilde to Helsingør – Description

    Roskilde to Helsingør – Description The North Zealand Path A long distance path connecting Roskilde and Helsingør. This is a verbal description of the route from Roskilde to Helsingør. The route is NOT yet fully signposted. It is signposted from Farum to Helsingør. Work is in progress signposting Roskilde to Farum. Roskilde to Stenløse The European Long Distance path E6 from Greece to Finland passes through Algade the main street in Roskilde. This description will start where facing east Algade passes Hestetorvet (The horse market) on the right. Joining the route: From the station cross the road and walk down the square Hestetorvet. At the bottom turn right onto Algade. After 200m and just before the railway crosses the road turn left onto Kong Valdemarsvej and then very shortly right onto Universitetsstien. This is also the pavement for Kong Magnusvej until that road turns to the left. Continue straight ahead parallel with the railway. Continue until the path becomes Solvænget. Ignoring the road to the left go forwards until reaching a T-junction. Turn left onto Præstemarksvej and then the second right onto Ternevej. At the T-junction turn left onto Gammel Trekronervej. This road runs parallel with the very busy Østre Ringvej. At the end of the path turn right onto Østbyvej and cross Østre Ringvej. Go straight ahead on Trekronervej and after 100m turn left onto Slæggerupstien. The wood to your left is known as ‘1000 Years Wood’! Just before reaching Herregårdsvej turn right onto a path. Cross over Nanortalikvej and continue along the path. On reaching a stream turn left.
  • Regionplan 2005 Regionplan

    Regionplan 2005 Regionplan

    Regionplan 2005 Hovedstadens Udviklingsråd Gammel Køge Landevej 3 2500 Valby Telefon 36 13 14 00 www.hur.dk Som konsekvens af kommunalreformen nedlægges Hovedstadens Udviklingsråd pr. 31. december 2006. Regionplanopgaverne fordeles herefter mellem stat og kommuner bortset fra råstofplanlægning og deponering af forurenet jord, der overføres til de nye regioner. Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen Visioner og hovedstruktur Retningslinjer og redegørelse Regionplan 2005 Visioner og hovedstruktur For Hovedstadsregionen Retningslinjer og redegørelse Redaktion og Hovedstadens Udviklingsråd grafi sk tilrettelæggelse Plandivisionen Omslag IdentityPeople | PeopleGroup Udgivet December 2005 af Hovedstadens Udviklingsråd Gammel Køge Landevej 3 2500 Valby Telefon 36 13 14 00 e-mail [email protected] Trykt hos Fihl-Jensen Grafi sk Produktion Oplag 2.500 Pris 100 kr. Kort Gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse G13-00 Copyright ISBN nr. 87-7971-182-0 Forord Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen Visioner og hovedstruktur Retningslinjer og redegørelse Visioner og hovedstruktur Forslag til Regionplan 2005 1 Udviklingsrådets medlemmer Carl Christian Ebbesen (O), Københavns Kommune Sven Milthers (F), Københavns Kommune 1. næstformand, Amtsborgmester Vibeke Storm Rasmussen (A), Københavns Amt Mogens Andersen (A), Roskilde Amt Formand, Borgmester Mads Lebech (C), Frederiksberg Kommune Lars Abel (C), Københavns Amt 2. næstformand, Amtsborgmester Kristian Ebbensgaard (V), Roskilde Amt Conny Dideriksen (A), Frederiksborg Amt Bent Larsen (V), Københavns Amt Jørgen Christensen (V), Frederiksborg Amt Lars Engberg (A), Københavns Kommune 2 Forslag til Regionplan 2005 Visioner og hovedstruktur Forord Med lidt god vilje kan man kalde vedtagelsen af Regionplan 2005 for historisk, fordi HUR her lægger den sidste regionplan frem med fokus på Danmarks eneste metropolregion. Planen udstikker rammerne for de kommende års fysiske planlægning i Hoved- stadsregionen og vil være grundlaget for de kommende års planarbejde efter overgangen til den nye kommunale struktur.
  • Kære Jane Riskjær Jeg Fremsender Hermed Høringssvar Og Idéer Til

    Kære Jane Riskjær Jeg Fremsender Hermed Høringssvar Og Idéer Til

    Kære Jane Riskjær Jeg fremsender hermed høringssvar og idéer til Nivå Bymidte, som jeg håber, at I vil tage i betragtning i projektet. -- Med venlig hilsen Ole Stattau -- Med venlig hilsen Ole Stattau Til Fredensborg kommune Høringssvar og bemærkninger til visionsplanen for Nivå Bymidte 18. juli 2019 Planen, som fremlagt i Frederiksborg Amtsavis d. 21.6, forekommer noget defus, hvor ulogiske adgangsvejsføringer og boligbebyggelser synes fordelt noget tilfældigt på området. Man kan stille spørgsmål ved om handelsstrøgets langstrakte forløb giver den oplyste naturlige gennemstrømning, i al fald ligger faciliteterne langt (meget) sydligt i området. Det giver derfor næppe stor synlighed og nærhed til kunderne, som kommer fra Nivåvej. Parkeringen placeret på begge sider af jernbanen synes gode og skaber en bufferafstand til centerets aktiviteter. Byggeforslaget bærer præg af højdeforskrækkelse, man må spørge sig med hvilken begrundelse? (Ud over de sædvanlige natur- og landskabshensyn) En by (bydel) karakteriseres ofte ved sin genkendelighed i netop landskabet, fx kirketårne, vandtårne, skorstene, ciloer og mastekrane og endelig variationen mellem højt og lavt. Eksempeltvis Bellahøj. Alt sammen kaldet en bys "Skyline". Tillad mig derfor at foreslå et tilvalg med opførelse af nogle få punkt-højhuse (2-3 stk) - Hvorfor? Fordi sådanne penthouse's vil frigøre arealer til andre gode formål, men først og fremmest give grønne rum og friarealer og dermed en bedre synlighed og åbenhed til fællesskabets bedste. Det kunne måske ligefrem blive en attraktion for mange boligsøgende at bebyggelsen også tilbyder udsigter til landskabet således Øresund, Lergravssøerne, Ådalen og de nærliggende marker. Alternativet er en traditionel, lidt kedsommelig blokbebyggelse, som den foreligger i 3-4 etager i forslaget, vil stort set altid indebære blokeringer for udsyn til omgivelserne.