INATUREN FREDENSBORG KOMMUNE INDHOLD 3 Forord 4 Danmarks Naturfredningsforening/DN Fredensborg 5 Sammenfattede anbefalinger til naturforvaltning i Fredensborg Kommune 8 Smukke landskaber med rig natur 12 Byggeri, landbrug, lys og støj i det åbne land 14 Naturtyper i det åbne land Danmarks Naturfredningsforening 2018 18 Skovene Tlf. 39 17 40 00 www.dn.dk 20 Esrum Sø e-mail: [email protected] 22 Øresundskysten 24 De fire store fredninger DN Fredensborg 30 Adgang til naturen e-mail: [email protected] www.fredensborg.dn.dk 32 Naturgenopretning og naturpleje Facebook: DanmarksNaturfrednings- foreningFredensborg 36 Invasive planter og dyr 38 Bynær natur 40 Klima Redaktion: 42 Transportkorridoren, Ring 5 & Overdrevsvejen Jens Søndergaard. 44 Landskabets historie Tekst (DN Fredensborg): Niels Hald, Nils Juhl Madsen, Peter Milan Petersen og Jens 46 Annex A: Love, planer og naturforvaltning Søndergaard. 47 Annex B: Naturkapitalindeks Illustrationer: Laust Jordal og DN samt enkelte fra Ib Andersen, Airflix.dk, Svend 48 Annex C: Typer beskyttede naturområder Erichsen, Peter Krogh og Otto Vang. Maleri på forsiden af vinterlandskab ved Grønholt: 49 Annex D: Litteratur Mette Holmskov. 50 Annex E: WWW Uddrag af hæftet tilladt mod kildeangivelse. FORORD Hæftet er udgivet med støtte fra VELUX Danmarks Naturfredningsforening (DN) Indledningsvis præsenteres vores samen- Hæftet vil blive opdateret elektronisk i FONDEN under Grønt Guld programmet. Fredensborg afdeling vil med dette hæfte fattende anbefalinger til naturforvaltning takt med væsentlige ændringer i rammer- give et overblik over naturtilstanden i i Fredensborg Kommune, mens der i ne for naturforvaltning og forandringer Fredensborg Kommune, og hvad der lokalt hovedkapitler er specifikke anbefalinger. i naturen skabt af fx klimaændringer og Udgiver: Danmarks Naturfredningsforening kan gøres for at sikre fremtidens natur. Disse henvender sig især til politikere menneskets påvirkninger. Layout: Jakob Andresen og forvaltning i Fredensborg Kommune Tryk: KLS Pureprint Hæftet er til inspiration for borgere, un- og vil forhåbentligt indgå i kommunens På DN Fredensborgs hjemmeside kan Oplag: 2.000 stk. dervisere, politikere, forvaltning og øvrige politikker, planer og naturforvaltning. dette hæfte læses som bladrefil, down- lokale samarbejdspartnere i Fredensborg loades og printes – også i en ren tekstud- Kommune. Hæftet er også en hyldest til Regeringen reviderer i disse år love, di- gave uden illustrationer. naturen i Fredensborg Kommune. rektiver, planer og bekendtgørelser, som vil påvirke udviklingen i det åbne land i Hæftet fortæller om naturtyper, frednin- kommunen. Lokalt arbejder kommunen ger og nationalpark, naturen under for- bl.a. med plejeplaner for de fredede andring, adgang til naturen, naturgenop- områder, naturplaner, kystsikring og et retning og naturpleje, bynær natur, klima, stikort. Troldand, hun. infrastruktur og landskabets historie. 2 3 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING DN er Danmarks største grønne forening. Den blev stiftet i 1911 og har 95 lokalafde- linger omfattende alle landets 98 kommu- ner. DN har ca. 130.000 medlemmer – her- af næsten 1.300 medlemmer i Fredensborg Kommune, hvilket svarer til lidt over 7 % af husstandene i kommunen. Foreningens overordnede og langsigtede mål er, at Danmark bliver et bæredyg- tigt samfund med et smukt og varieret landskab, en rig mangfoldig natur og et rent og sundt miljø. Befolkningen skal have muligheder for gode naturoplevelser. DN Fredensborg arbejder lokalt i over- ensstemmelse med DN’s 11 overordnede politikker: adgang til naturen, energi, jagt- og vildtforvaltning, klima, kyster, landbrug, natur, produktion, skove, forbrug og transport. DN er engageret internationalt, Kornvalmue ses i vejkanter, på uopdyrket jord og sammen når det er relevant for dansk natur. med afgrøder, hvis der ikke bruges plantegifte. SAMMENFATTENDE ANBEFALINGER TIL NATURFORVALTNING I FREDENSBORG KOMMUNE Nord for Nivå Havn. FYSISK PLANLÆGNING • Væsentlige kommunale beslutninger og planer vurderes for indvirkninger på naturen. • Ingen konvertering af erhvervsområder i byerne til boligområder – det øger presset for placering af erhverv i landområderne. • Byspredningen erstattes af byfortætning. • Planlovens og Naturbeskyttelseslovens bestemmelser om bebyggelser, anlæg etc. i det åbne land administreres restriktivt også mht. brug og opførelse af bygninger til anden erhvervsvirksomhed. • Naturarealet i kommunen øges – frivilligt for private ejere og evt. med økonomisk støtte – og der skabes sammenhængende natur for at sprede arter til andre lokaliteter. • Miljømålene i vandplanerne opfyldes og udskydes ikke. DET ÅBNE LAND DN Fredensborgs ture er for alle. • Bortforpagtning af kommunens landbrugsjord indeholder restriktioner DN FREDENSBORG vedr. brug af sprøjtegifte. • Private jordejere tilskyndes til at udarbejde naturplaner og indføre ekstensive DN Fredensborg deltager i den lokale debat om kommunens, regi- DN Fredensborg samarbejder tæt med de andre DN lokalafdelin- driftsformer til gavn for det åbne lands plante- og dyreliv. onens og statens politik og praksis vedr. natur og miljø. ger i Nordsjælland, fx om Nationalpark Kongernes Nordsjælland. • Lavbundsarealer udtages af intensiv landbrugsdrift for at kunne udvide naturarealet, reducere nitratudledning og håndtere oversvømmelser. DN Fredensborg følger grundigt med i myndighedernes afgørelser DN Fredensborg arrangerer ture for alle til spændende naturlo- Sådanne områder fungerer også som CO -fjernere, idet der opbygges efter natur-, plan-, miljø- og vandløbslovgivningen og holder våg- kaliteter. DN Fredensborg har desuden oprettet et høslætlaug, 2 organisk materiale. ent øje med naturen i kommunen. DN Fredensborg kommenterer bekæmper invasive planter, arrangerer en årlig affaldsindsamling forslag til kommuneplan, lokalplaner, kommunens strategier og og er repræsenteret ved lokale markeder m.m. • Beboelser og landbrugsbygninger opføres i tilknytning til eksisterende politikker, landzonetilladelser og foreslår rejsning af fredningssager. bebyggelse for at bevare det åbne landskab. Der er flere muligheder for at blive aktiv i foreningen. Du kan bli- • Landzonetilladelser til ridehaller, øvrige haller og ridebaner gives under DN kommenterer sager under behandling af kommunen og Fred- ve medlem af DN Fredensborgs bestyrelse, eller du kan deltage hensyn til karakteren af eksisterende bebyggelse, terræn, beskyttelseshen- ningsnævnet. DN kan endvidere klage til bl.a. Miljø- og Fødeva- som ressourceperson i projekter eller omkring særlige temaer. syn, beplantning, mv. Det åbne land må ikke blive præget af ridehaller. reklagenævnet fx over miljøgodkendelser og til Planklagenævnet vedr. planforhold. På DN Fredensborgs hjemmeside findes den årlige turfolder • Retningslinjer udarbejdes for udendørs belysning på landet uden lysudfald (findes også på biblioteket) og andre udgivelser samt et fra ovenlysvinduer i ridehaller og andre haller. DN Fredensborg sidder med i kommunens Grønne Råd sammen elektronisk nyhedsbrev, man kan tilmelde sig. • El-distributører opfordres til på længere sigt at erstatte højspændings med andre lokale foreninger og embedsfolk fra kommunen. Her DN Fredensborg er også på Facebook. luftledninger med nedgravede elkabler. Jomfruhår i Uglesø Mose. diskuteres vigtige lokale natur- og miljøforhold. Jomfruhår er en slægt af mosser. 4 5 MOSER Høslæt på Skovfogedengen i Grønholt Vang. • Skydning og modelflyvning i Langstrup Mose henlægges til andre lokaliteter. • Langstrup og Lønholt moser retableres som værdifuld natur. SKOVE • Mere urørt skov i statsskove og øvrige skove. • Den naturlige vandstand genskabes for at opnå et varieret skovlandskab med lysninger og vådområder. • Skovbyggelinjen håndhæves, så skovbryn grænser direkte op til det åbne land. ESRUM SØ • Sejlads på Esrum Sø tillades som hidtil kun med støjsvage, langsomtgående både. • På skråningerne ned mod østsiden af søen beskæres eller ryddes levende hegn af hensyn til udsigten. Efter aftale med lodsejerne udlægges skråninger til græsland uden jord- behandling, gødskning eller bekæmpelsesmidler. Dette vil reducere tilførsel af næringsstoffer til søen. ØRESUNDSKYSTEN • Kystfodring med sand nord for havnene – om muligt med sand fra havneindløb – for at modvirke yderligere tilbage- rykning af kysten. • Kommunen udarbejder regler for opsætning og vedlige- holdelse af badebroer. DE FIRE STORE FREDNINGER NATURGENOPRETNING OG NATURPLEJE KLIMA • Nivåfredningen: Dele af Nivå Bugt ud for de • Kommunen laver plejeplaner og vedligeholder kommunalt ejede enge, • Kommunen og private satser på decentrale fredede arealer får status som beskyttet overdrev/græsland, bynær natur, vejkanter, moser, småsøer/vandhuller, jord-til-vand, luft-til-luft eller luft-til-vand område som foreslået af Fugleværnsfonden. vandløb og skove – gerne i samarbejde med foreninger og borgere. varmepumpeanlæg frem for fjernvarme. • Fredninger omkring Humlebæk: Nye • Mere vand i det åbne land med genopretning af småsøer, vådområder • Klimatilpasningsanlæg som bassiner til op- parkeringspladser til Louisiana planlægges og vandløb. samling af regnvand etableres i byområder med respekt for fredningerne. evt. i form af nedgravede bassiner. Anlæg af • Rørlagte vandløb fritlægges, udrettede vandløb genslynges ogde fysiske bassiner undgås i det åbne land. • Fredninger omkring Esrum Sø: De mange forhold i vandløb forbedres. enkeltstående fredninger langs øst- og • Nye bebyggelser forberedes til solceller og • Græsnings- og høslætlaug støttes praktisk og økonomisk af kommunen. sydsiden af søen opdateres