Lykkesholm Og Fortidsminderne

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Lykkesholm Og Fortidsminderne Oplag: 20.000 DK Sats og repro: Fyns Amt Tryk: Clausen Offset ApS 2003 2003 ApS Offset Clausen Tryk: Amt Fyns repro: og Sats DK 20.000 Oplag: Svindinge Gislev Foto af skov: Birgit Bjerre LaursenFynsAmt–fotoafstendysser:Jørn Bjerre MunkAndersen,FynsAmt Foto afskov:Birgit Middelfart. ved Hindsgavl og Svendborg i Ørkild Tårup Magelund ligner voldsteder som Søbygård på Ærø, på Søbygård som voldsteder ligner Magelund Ryslinge Frørup Henneke Olufsøn Bjørn. Olufsøn Henneke Magelund og overdrog den samme år til sin tro væbner tro sin til år samme den overdrog og Magelund Ørbæk Lykkesholm Lykkesholm vige. I 1391 erhvervede dronning Margrethe borgen Margrethe dronning erhvervede 1391 I vige. Måre Kogsbølle kongemagtens eller ejet af kongetro undersåtter måtte undersåtter kongetro af ejet eller kongemagtens Søllinge Refsvindinge 51 i aesfdpr ebfseebre e kevar ikke der borge, befæstede De fodspor. faders i gik Ferritslev grethe Mar dronning Datteren år. disse i ødelagt blev Vindinge Nyborg Ellinge 5220 Odense SØ Odense 5220 ville være herre i eget hus, og mangen en stormandsborg en mangen og hus, eget i herre være ville Rolsted Ørbækvej 100 Ørbækvej rvr edehnsgmdd asesomn.Kongen stormænd. danske de mod sig han vendte grever, Davinde Skellerup Motorvej Da kong Valdemar havde gjort op med de holstenske de med op gjort havde Valdemar kong Da første gang i de skriftlige kilder. skriftlige de i gang første tunneldalen og forbi Lykkesholm og Magelund Voldsted. Magelund og Lykkesholm forbi og tunneldalen elund Mag optræder ejerperiode hans I ikke. vides gen Cykelrute 51 mellem Faaborg og Nyborg går nede i i nede går Nyborg og Faaborg mellem 51 Cykelrute ved et fredeligt mageskifte, eller der var kamp om bor- om kamp var der eller mageskifte, fredeligt et ved adgangsregler (står på detajlkortet). på (står adgangsregler ielsen Brock, der ejede stedet. Om han fik den fik han Om stedet. ejede der Brock, ielsen N Peder men ellers gælder naturbeskyttelseslovens almindelige naturbeskyttelseslovens gælder ellers men derne, Midt i striden var det dog igen en dansk adelsmand, adelsmand, dansk en igen dog det var striden i Midt har aftalt med ejerne, at der er adgang til nogle af fortidsmin- af nogle til adgang er der at ejerne, med aftalt har tid blev ejet af den holstenske adelsmand Gert Høcken. Gert adelsmand holstenske den af ejet blev tid nærmeste omgivelser er fredet med offentlig adgang, og amtet og adgang, offentlig med fredet er omgivelser nærmeste også store dele af Fyn. Og det ser ud til, at Magelund en Magelund at til, ud ser det Og Fyn. af dele store også Hele området er privat ejet. Magelund Voldsted med Voldsted Magelund ejet. privat er området Hele Sted jeg kjender i Fyen.” i kjender jeg Sted De holstenske grever havde meget af landet i pant således pant i landet af meget havde grever holstenske De det skulde være her paa det romantiske Lykkesholm, det smukkeste det Lykkesholm, romantiske det paa her være skulde det kongen og stormændene sloges om magten i Danmark. i magten om sloges stormændene og kongen “Gid jeg havde Dem hos mig, men mig, hos Dem havde jeg “Gid stærket. Kongeriget var ved at falde fra hinanden, fordi hinanden, fra falde at ved var Kongeriget stærket. til en ven skrev Andersen: Andersen: skrev ven en til Rosenknoppen Måneder tolv Årets mand, gang i 1329, hvor den på grund af de urolige tider blev for- blev tider urolige de af grund på den hvor 1329, i gang . I et af hans breve hans af et I . og Kun en Spille- en Kun lagt i slutningen af 1200-tallet og er omtalt første omtalt er og 1200-tallet af slutningen i lagt an nes lod sig inspirere til flere af sine værker f. eks. eks. f. værker sine af flere til inspirere sig lod Voldene og borgen me- borgen og Voldene forsvarsanlæg. middelalderligt Digteren H.C. Andersen var ofte på Lykkesholm, hvor han hvor Lykkesholm, på ofte var Andersen H.C. Digteren imponerende volde tilbage. Magelund Voldsted er et er Voldsted Magelund tilbage. volde imponerende landets længste. Der er informationstavler ved fortidsminderne. ved informationstavler er Der længste. landets Engang var der en stor borg på stedet – i dag er kun de kun er dag i – stedet på borg stor en der var Engang alderen. Nord for dalen ligger en stribe langdysser heriblandt langdysser stribe en ligger dalen for Nord alderen. voldsteder fra middel- fra voldsteder voldstedet med bygninger med voldstedet Magelund Voldsted Magelund stærkest befæstede stærkest Rekonstruktion af af Rekonstruktion Danmarks største og største Danmarks Voldsted, som er et af et er som Voldsted, Lykkesholm Græssende får på voldstedet voldstedet på får Græssende forgænger Magelund forgænger Fotos af voldsted: Birgit Bjerre Laursen,FynsAmt Bjerre Fotos afvoldsted:Birgit ligger Lykkesholms ligger skov. I en gren af dalen af gren en I skov. en sø omkranset af omkranset sø en ved ved bunden af en dal ved dal en af bunden ligger meget smukt i smukt meget ligger Godset Lykkesholm Godset F ortidsminderne V V ved Lykkesholm Lykkesholm ved lomntlfortidsminderne til elkommen Magelund Voldsted Magelund DK 1 Her ligger 2 langdysser, 1 runddysse og et Hestehave h 1 N dyssekammer fra bondestenalderen, som er h Lykkesholm og h ca. 3500 før Kr. h 65 2 Danmarks længste langdysse – Lindeskov-dyssen er 168 meter lang og 10 meter bred. Dyssen har fortidsminderne H kun 1 synligt kammer. Langt de fleste af dyssens 70 126 randsten er bevaret. Dyssen er restaureret i 1940’erne. r 2 3 Langdysse med 5 kamre. h 75 H 4 Her på Magelund Voldsted lå en borg i 1200- og 3 1300-tallet. Borgbanken er imponerende med 75 en højde på 15 meter og en længde på 70 meter. 75 h Lindeskov Mod syd og øst er der store jordvolde og mod 70 nord og vest har der tidligere været en sø. Vold- stedet er blevet ryddet for skov og fårene sørger i 65 dag for at voldstedet og den tidligere sø forbliver 70 fri for træer og buske. Det markante fortidsmin- 75 4 de kan således ses tydeligt i landskabet. Der er Ellested 79 Magelund Voldsted adgang til voldstedet igennem låger i hegnet. h 60 5 Nymølle lå her indtil 1949, da den blev flyttet til Hylden Bro 5 Frilandsmuseet nord for København. Tilbage er Gammelbæk r 60 Ørbæk 55 rester af murværket, og planterne fortæller os, H Fortidsminde Hylden 70 at her engang har været en have. Kastanjealleén 65 der har ført ind til møllergården, står der også. Fortidsminde 79 75 Mølledammen er i dag tilplantet. h med off.adgang Plantagen Skov 6 Gammelmølle er det ældste møllested ved 70 75 6 60 Lykkesholm, selv om de nuværende bygninger Sti Gammelmølle er fra 1890. Møllen blev i begyndelsen af 1900- 80 Gam- H tallet forsynet med en turbine. Møllen har fået Afmærket mel- gåtur 80 H sin vandkraft ved at opdæmme Ørbæk Å og Lykkesholm mølle 85 Gammelmølle Sø. Sø Damskov 7 I private skove må du opholde dig og færdes til fods på stier og anlagte veje - på cykel ad befæstede stier og anlagte veje. Adgangen gælder fra kl. 7 til solned- 7 Lykkesholm ligger på et næsten firkantet vold- gang. Du må ikke opholde dig nærmere end 150 m fra bygninger. Hunde skal 75 føres i snor. På udyrkede arealer må du færdes til fods og opholde dig, hvis du sted, oprindelig omgivet af vand på alle sider. Kobbermose 80 Kilde kan komme dertil via vej eller strand. Adgangen gælder fra kl. 7 til solnedgang. Der er ikke offentlig adgang til bygninger eller Du må ikke opholde dig nærmere end 150 m fra bygninger. Hunde skal føres i snor. På anlagte veje og befæstede stier i landområder udenfor skovene må du fær- omgivelser. des – til fods og på cykel hele døgnet. Bilkørsel på markveje er ikke tilladt. 85 80 75 500 m 80 Danmarks længste langdysse Lykkesholm Grågåsen Ørbæk Tunneldal Lykkesholm har sine rødder i det middelalderlige gods, der var og Musvågen Når du fra Magelund Voldsted ser mod sydvest, åbner der sig samlet omkring borgen Magelund – du kan stadig opleve det Søerne og det varierede skovlandskab en dyb dal nedenfor voldstedet. Det er en gren af den ca. 30 kilo- store voldsted4 . Borgen blev flyttet til den nuværende place- rummer et rigt fugleliv. Grågåsen meter lange Ørbæk Tunneldal, der starter med Holckenhavn ring – Lykkesholm – i begyndelsen af 1400-tallet. yngler i Kobbermosen med 10 - 20 par. Fjord på Fyns østkyst og fortsætter ned til Ringe midt på Fyn, Lykkesholm ligger på et næsten firkantet voldsted. Det var Gæssene går fra søen op på eng og hvor den breder sig ud i en sandslette. Ved Magelund Voldsted oprindelig omgivet af vand på alle sider. Af de nuværende byg- mark for at græsse. deler den sig rundt om Hylden, der ligger som en ø i dalen. ninger er vestfløjen den ældste. Oprindelig har dette stenhus Voldstedet ligger på nordflanken af den ene dalgren. Herregår- været omgivet af bindingsværksbygninger, hvor de nuværende Musvågen kan lide de den Lykkesholm ligger i bunden af Ørbæk Tunneldal. fløje er bygget i slutningen af 1700-tallet. store skovområder og Dalen blev skabt under den sidste istid, hvor hele Fyn var Af det store ladegårdsanlæg fra 1600-tallet står nu kun dens skrig høres tit, når dækket af en gletsjer. Under de flere hundrede meter tykke “Odense-porten” tilbage, men engang var der både en Svendborg den store rovfugl svæver ismasser løb en flod af smeltevand i en tunnel under isen og og en Nyborg port. Desværre nedbrændte dette anlæg i 1859. over trækronerne. Den udgravede dalen – deraf navnet tunneldal. Ved Ringe bredte Lykkesholm har haft mange forskellige ejere igennem tider- lille grå nattergal er svær vandet sig ud og aflejrede sand i en stor slette.
Recommended publications
  • Oplev Fyn Med Bussen!
    BUSSER I ODENSE BUSES IN ODENSE 10H 10H 81 82 83 51 Odense 52 53 Havnebad 151 152 153 885 OPLEV FYN 91 122 10H 130 61 10H 131 OBC Nord 51 195 62 61 52 140 191 110 130 140 161 191 885 MED BUSSEN! 62 53 141 111 131 141 162 195 3 110 151 44 122 885 111 152 153 161 195 122 Byens Bro 162 130 EXPLORE FUNEN BY BUS! 131 141 T h . 91 OBC Syd B 10H Østergade . Hans Mules 21 10 29 61 51 T 62 52 h 22 21 31 r 53 i 23 22 32 81 g 31 151 e 82 24 23 41 152 s 32 24 83 153 G Rugårdsvej 42 885 29 Østre Stationsvej 91 a Klostervej d Gade 91 e 1 Vindegade 10H 2 Nørregade e Vestre Stationsvej ad Kongensgade 10C 51 eg 41 21 d 10C Overgade 31 52 in Nedergade 42 22 151 V 32 81 23 152 24 41 Dronningensgade 5 82 42 83 61 10C 51 91 62 52 31 110 161 53 Vestergade 162 32 Albanigade 111 41 151 42 152 153 10C 81 10C 51 Ma 52 geløs n 82 31 e 83 151 Vesterbro k 32 k 152 21 61 91 4a rb 22 62 te s 23 161 sofgangen lo 24 Filo K 162 10C 110 111 Søndergade Hjallesevej Falen Munke Mose Odense Å Assistens April 2021 Kirkegård Læsøegade Falen Sdr. Boulevard Odense Havnebad Der er fri adgang til havnebadet indenfor normal åbningstid. Se åbnings- Heden tider på odense-idraetspark.dk/faciliteter/odense-havnebad 31 51 32 52 PLANLÆG DIN REJSE 53 Odense Havnebad 151 152 Access is free to the harbour bath during normal opening hours.
    [Show full text]
  • Præstegårde I Fyens Stift
    Præstegårde i Fyens Stift 25 udvalgte og bevaringsværdige præstegårde i Fyens Stift en gennemgang v/Torben Lindegaard Jensen 1 Forord I Kristeligt Dagblad i november 2018, kan man læse, at der alene de sidste 10 år er forsvun- Læseindgang til rapporten det 250 præstegårde i Danmark! Vi har i Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur efter mange overvejelser besluttet at Alt for mange præstegårde bliver revet ned eller solgt til nye ejere, der ikke har gennemføre en undersøgelse af præstegårdene i Fyens Stift med henblik på at finde ud af, hvor tilstrækkelig viden om de kulturværdier som de overtager og derfor ubevidst, kan mange præstegårde der findes i stiftet, hvornår de er opført og hvilke kvaliteter de har ud fra ødelægge umistelige værdier. Det er ikke kun et tab for ejerne men for os alle. Landsfore- arkitektoniske og kulturhistoriske synsvinkler. ningen arbejder derfor for at præstegårde og kulturmiljøer med en høj bevaringsværdi sikres for fremtiden. Det har resulteret i denne rapport, som vil være tilgængelig på internettet, hvor vi håber, at kommunernes tekniske forvaltninger og menighedsrådene på Fyn vil bruge den i forbindelse med Skal denne tendens stoppes, er det af afgørende betydning, at der mobiliseres en bred ombygnings, moderniserings, salgs- og nedrivningsovervejelser. folkelig interesse og støtte til præstegårdene og deres omgivelser og, at der foretages en Rapporten er også til borgerne i lokalsamfundene, som kan bruge rapporten til inspiration kvalificeret håndværksmæssig vedligeholdelse. og til at få et overblik over, hvordan man som borger kan få indflydelse på en afgørelse. Det er derfor med stor glæde at Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur I denne Vi har udvalgt 25 præstegårde til belysning af, hvilke kulturværdier og særlige karakteristika publikation kan præsentere 25 udvalgte præstegårde fra Fynsstift deres kulturværdier og stiftets præstegårde er i besiddelse af.
    [Show full text]
  • Om De Fynske Vandmøller I Renæssancen Forskningsoversigt
    Om de fynske vandmøller i renæssancen Forskningsoversigt Artiklen & kilderne, belyser og behandler de fynske vandmøller i renæssancetiden. Dataene indeholdes hovedsageligt, i fag specifikke tidsskrifts- artikler, indenfor det museums mæssige, lokalhistoriske og geografiske, samt i enkelte større og bredere omhandlende værker. Desuden i informative websider og skrifter med kortere eller længere kapitler, indenfor det vandmølle- historiske regi. Vigtige er alle kvantitative registreringer, af således kendte vandmøller på Øen. Derfor er kildernes vidnesbyrd derom medtaget, listet/summeret, og søgt sat i perspektiv, i en fynsk renæssancetids og vandmølle historisk virksomhedsdrifts relation. Vandmøllerne indgår med en betydelig vægt, i flere af S.B. Böchers arbejder. Hans disputats ”Vandkraftens udnyttelse, i det sydlige Nørrejylland før og nu”, er primært lokalbegrænset, til dette geografiske område. Det fynske områder omtales dog, men kortfattet og kun området mellem Nyborg og Svendborg. Værket indeholder især, en del værdifulde oplysninger, om vandmøllernes- og vandmølle typernes generelle udbredelse, i hele landet, set i et kronologisk perspektiv. I Böchers artikel ”Træk af vejudviklingen i Danmark”, Geografisk Tidsskrift Dec. 1965, belyses relationerne mellem vandmøllerne og vejene. Omkring 30 fynske vandmøller relateres til, såvel landeveje som overfartsbroer, samt møllebroer ved vandløb og tidligere vadesteder. En konklusion er, at et antal vigtige fynske vejbroer er beliggende ved registrerede, ældre vandmøller. Spørgsmålet om vandmøllerne blev placeret ved de vigtige vejes vadesteder eller om vejene blev ført hen til vandmøllerne, hvor der ofte var en bro bekræftes for de ældste møllers vedkommende, ved den første antagelse, mens en velholdt møllebro, i senere middelalder og i nyere tid, hvor ikke særligt velholdte broer var almindelige, kan formodes at have haft en bestemmende indflydelse, på vejlinieføringen.
    [Show full text]
  • Ellinge - Ullerslev
    681 ULLERSLEV - ELLINGE - ULLERSLEV Gyldig pr. 9. august 2021 681 HVERDAG Ullerslev - Skellerup - Ellinge - Såderup - Ullerslev Vibeskolen / UllerslevMaeholm Ferritslevvej 42 Såderupvej Såderupvej / SkovhavevejVed Mosen / SkovhavevejKilsvej Ellinge By Tvevadgyden Pårup Nyborg HeldagsskoleSkellerup Gedsbergvej Vibeskolen / UllerslevJuelsbergvej Sprotoften SygehusenhedenNyborg GymnasiumSvanedammen Nyborg Station 06.26 via Såderup 06.36 06.37 06.40 A 06.48 B B 06.54 07.02 07.07 07.10 07.13 07.18 07.20 07.22 07.23 07.27 07.31 07.32 07.35 07.43 C 07.45 07.54 07.57 07.58 08.01 08.06 08.09 A Mulighed for at skifte ved Østervej til rute 195 kl. 06.47 mod Odense, se også rute 809U og 819U B Korrespondance ved Vibeskolen kl. 06.55 med rute 680 mod Langtved og kl. 06.54 med rute 682 mod Aunslev C Korrespondance ved Vibeskolen med rute 682 kl. 07.43 mod Aunslev og Nyborg Station samt mulighed for at skifte til rute 680 kl. 07.49 mod Langtved Bemærk kører ikke: 18. - 22. oktober 2021 22. - 31. december 2021 14. - 18. februar 2022 11. - 13. april 2022 27. maj 2022 27. juni - 5. august 2022 Ullerslev - Skellerup - Ellinge - Såderup - Ullerslev Nyborg GymnasiumSprotoften Vibeskolen / UllerslevGedsbergvej Skellerup Nyborg HeldagsskolePårup Tvevadgyden Ellinge By Kilsvej Ferritslevvej 60 Ved Mosen / SkovhavevejSåderupvej / SkovhavevejFerritslevvej 42 Maeholm Såderup Gedsbergvej Vibeskolen / UllerslevFlødstrupvej Kissendrupvej Vibeskolen / Aunslev A 13.05 13.07 13.09 13.10 13.14 13.17 13.24 13.27 13.34 13.37 13.41 13.51 stopper ved Vibeskolen på Svendborgvej og fortsætter ad Skolevej og Bondemosevej til Lervadvej og retur til Vibeskolen 14.00 B 14.05 14.11 14.14 14.15 14.19 14.23 14.25 14.27 14.28 14.29 14.33 14.39 14.45 14.49 14.52 14.56 B 15.05 15.11 15.14 15.15 15.19 15.23 15.25 15.27 15.28 15.29 15.33 15.39 15.45 15.49 15.52 15.56 B 16.15 16.21 16.24 16.25 16.29 16.33 16.35 16.37 16.38 16.39 16.43 16.49 16.55 16.59 17.02 17.06 A Kører kun mandag B Afventer rute 682 fra Aunslev Bemærk kører ikke: 18.
    [Show full text]
  • Trafikrapport 2012 Trafikale Fokusområder I Nyborg Kommunes Landområder
    Trafikrapport 2012 Trafikale fokusområder i Nyborg Kommunes Landområder Trafikgruppen Landsbysamarbejdet i Nyborg Kommune www.nyborg-landsbyraad.dk Trafikgruppen, - under Fælles Landsbyraad 4. årgang – februar 2012. Trafikgruppen – Landsbysamarbejdet i Nyborg kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 INDLEDNING............................................................................................................................................................ 4 2 PROBLEMFORMULERING OVER FARLIGE SKOLEVEJE.................................... ............................................... 7 2.01 Aunslev ad Kertemindevej............................................................................................... 7 2.02 Vindinge.......................................................................................................................... 7 2.03 Blankenborgvej 2 til Bynkel............................................................................................ 7 2.04 Hovedgaden i Ørbæk v/ Ørbæk Å. ................................................................................ 8 2.05 Pårupvej, fra Ellinge til Skellerup Skole. ........................................................................ 8 2.06 Kertemindevej - Skalkendrup. ....................................................................................... 8 2.07 Langå - Øksendrup. ....................................................................................................... 9 2.08 Frørupvej fra Frørup til Ørbæk.......................................................................................
    [Show full text]
  • Broby Fritidscenter
    Broby Fritidscenter Projekt: Puljen til modernisering af lokale aktivitetscentre 2021 Ansøgt: 25-01-2021 (FMK Puljecenter) Status: Ny ID #: 64-11 Databeskyttelsespolitik Start ansøgning ved at klikke på "Næste trin" Oplysninger om ansøger Ansøger Ansøgende forening / organisation Broby Fritidscenter CVR-nummer 37316555 E-mail [email protected] Kontaktperson Erik Madsen Telefon 24275495 Postnr. 5672 By Broby Adresse Verningevej 11 Note vedr. postnr. og by: Skriv lokalitetens/aktivitetsstedets postnr. og by Oplysninger om modernisering Projektets titel Scene-/børnerum Hvor er det lokale aktivitetscenter placeret i I Nr. Broby og er sammenbygget med Nr. Broby Hallen tæt ved kunstgræsbanen og forhold til andre faciliteter, lokalsamfund, tæt ved "Femvejen". opland, brugere etc.? Hvilke nye aktivitetstilbud bliver mulige og Scenerummet vil efter renovering også kunne inddrages ved arrangementer i hvordan vil det øge forsamlingshuset, herunder madklubben som også i højere grad vil kunne tiltrække aktivitetsniveauet/udnyttelsesgraden? børnefamilier, øvrige sammenkomster af forskellig art, dagplejen vil kunne anvende sal og børnerum i fællesskab til små og større børn. Beskriv (den nye) målgruppe og det Børnefamilier til madklubaftener, dagplejen måske, større udlejningspotentiale til forventede antal brugere gæster med børn, det er ikke muligt at anslå et antal brugere. Finansering Ansøgt beløb 76.000 Egen Finansering (Ansøgers bidrag i kr.) 10.000 Samlede udgifter 86.000 Er der etableret samarbejder med andre lokale Forsamlingshuset anvendes ofte i forbindelse med større arrangementer i Nr. Broby faciliteter og/eller foreninger? Beskriv disse Hallen. samarbejder som de ser ud nu og på sigt Er projektet innovativt og nytænkende? I givet Nyindretning af scenerum og trappegang. Loft og vægge spartles og fald, beskriv hvordan? malerbehandles, gulvbelægning demonteres og eksist.
    [Show full text]
  • Digitaliseret Materiale Fra Rigsarkivets Frivillige Fotografer. Oktober 2019
    Digitaliseret materiale fra Rigsarkivets frivillige fotografer. Oktober 2019 Myndighed Arkivalier Indhold Agedrup præstearkiv, Agedrup Sogn Dåbsregister, hovedministerialbog 1814 - 1831 m.m. Agedrup præstearkiv, Agedrup Sogn Dåbsregister, hovedministerialbog 1814 - 1831 m.m. Agedrup præstearkiv, Agedrup Sogn Dåbsregister, hovedministerialbog 1881 - 1891 m.m. Allested-Vejle pastorat, Vejle Sogn Dåbsregister, hovedministerialbog 1875 - 1891 m.m. Brahetrolleborg-Krarup-Øster Hæsinge pastorat, Øster Hæsinge Sogn Dåbsregister, hovedministerialbog 1876 - 1891 m.m. Dalby-Stubberup præstearkiv, Dalby Sogn Dåbsregister, hovedministerialbog 1847 - 1891 m.m. Dalby-Stubberup præstearkiv, Dalby Sogn Konfirmationsregister, hovedministerialbog 1854 - 1891 m.m. Danmarks Statistik Selvmordsstatistik 1845 - 1870 Dreslette-Helnæs pastorat, Dreslette Sogn Dåbsregister, hovedministerialbog 1828 - 1842 mm. Farsø Lægedistrikt Dødsattester 1885 - 1887 Farsø Lægedistrikt Dødsattester 1888 - 1890 Farsø Lægedistrikt Dødsattester 1891 - 1896 Farsø Lægedistrikt Dødsattester 1896 - 1904 Farsø Lægedistrikt Dødsattester 1904 - 1914 Farsø Lægedistrikt Dødsattester 1906 - 1912 Farsø Lægedistrikt Dødsattester 1913 - 1915 Fjends Lægekreds Dødsattester Fraugde-Allerup-Davinde pastorat, Fraugde Sogn Konfirmationsregister, hovedministerialbog 1816 - 1883 m.m. Fredericia Lægedistrikt Dødsattester 1882 - 1896 Fredericia Lægedistrikt Dødsattester 1897 - 1906 Fredericia Lægedistrikt Dødsattester 1907 - 1914 Fredericia Lægekreds Dødsattester Fællesfattiggården Fortegnelse over beboerne
    [Show full text]
  • Skellerup Og Ellinge Sogne Menighedsrådet Formand: Vibeke Bruun Møller (Valgt for Skellerup Sogn)
    KirkeBladet Nr. 1 • Februar 2014 • 34. årgang Skellerup og Ellinge sogne Menighedsrådet Formand: Vibeke Bruun Møller (valgt for Skellerup sogn). Næstformand: Erik Søgaard (valgt for Ellinge sogn). Kontaktperson: Annelise Rasmussen Larsen (valgt for Ellinge sogn). Kasserer: Karin Jensen (valgt for Ellinge sogn). Medlem: Jette Toft (valgt for Skellerup sogn). Pia Skytthe Pedersen (valgt for Skellerup sogn). Tove Aagaard Christensen (valgt for Ellinge sogn). Kirkeværger: Dorte Lundsgaard, Ellinge kirke og Peder Drud Sørensen, Skellerup kirke. Ansvarlig for kollektindsamlinger: Bente Jensen (valgt for Skellerup sogn). Ny kirkegårdsvedtægt Menighedsrådet skal med jævne mellemrum opdatere de vedtægter og regler, der gælder på kirkegårdene. Der skal fastsættes en vedtægt for hver kirkegård, som skal godkendes af prov- stiudvalget. Menighedsrådet har arbejdet med de nye vedtægter, og i den forbindelse har vi lavet en lille skrivelse med de vigtigste ting, man skal være opmærksom på, som bruger af kirkegården. Den er aftrykt på næste side. Menighedsrådet 2 Information til brugere af Skellerup og Ellinge kirkegårde I forbindelse med erhvervelse af grav- Gravstederne må kun udlægges med ral- sted på vore kirkegårde er der nogle op- belægning (naturligt forekommende af- lysninger, der kan være nyttige at have: rundede sten) Der må ikke anvendes plastic eller lig- Vedr. erhvervelse og pasning nende materialer som underlag under af gravsteder: ralbelægningen Gravminder opstilles på gravstederne Der må ikke placeres pynt af plastic på med forsiden mod øst. De skal ved de- gravstederne. Pyntegenstande af natur- res størrelse, form og udsmykning falde materialer skal indpasses i kirkegårdens ind i kirkegårdens naturlige udtryk. Hvis naturlige udtryk og stærke farver bør der kan være tvivl om det, bør I kontakte undgås.
    [Show full text]
  • Kørselszoner Odense
    Nørreby Agarnnæs Jersore Kørselszoner Odense Klinte Tørresø Vester Bårdesø egense Roerslev Jørgensø Bogense Bredstrup Grindløse Hasmark strand Mårhøj Nørre Bederslev Østerballe Røjleskov Kræmmerkrog Harritslev højrup Martofte Ejlby Egense Strib Guldbjerg Kappendrup Stubberup Kærby Melby Skåstrup Brandsby Madehøje Bågø Røjle Mejlskov Skamby V a rbjerg Askeby Lodshuse Dalby Bro Moderup Ullerup Otterup Bladstrup Hessum Romsø Vejlby Båring mark Hemmerslev Ore Glavendrup Lund Maderup Mesinge Kustrup Hårslev Fr emmelev Middelfart Kosterslev Blanke Holsegård Østrup Salby Måle Lunde Fænø Asperup Brenderup Søndersø Svenstrup Klintebjerg Nymark Gamby T å rup Stavre Kærbyholm Fyllested Veinge Vigerslev Holmene Beldringe Bregnør Vigelsø Hamdrup Gamborg Bubel Vigerø Nørre Aaby Diget Lumby Munkebo Fjellerup Rue Skovs Allesø Båringvad Stillebæk højrup Kerteminde Rolund Morud Dræby Fjelsted Udby Sletterød Bredbjerg Næsbyhoved-broby Stige Gadstrup Paddesø Anderup Kertinge Ejby Bullerup Føns Væde Seden Ladby Hønnerup Korup Næsby Grønnemose Andebølle Ellesø Højbjerg Pårup Rud Holev Ejlstrup T a rup Hundslev Ørslev Hækkebølle Kelstrupskov Gelsted Rynkeby Mullerup Odense Rågelund Andkær Blommenslyst Urup Eskør Vissenbjerg Bolbro Flødstrup Lunghøj Bovense Aarup Birkende Magtenbølle Ravnebjerg Bred 1 Søgyden Håre Killerup Fr augde-kærby Husby Hvileholm Skalkendrup Kådekilde Sanderum Wedellsborg Kerte Dalum Skydebjerg Holmstrup Hjærup Langeskov Ullerslev Emtekær Tommerup Højme Hjallese Fr augde Regstrup stationsby Nederby Orte Brændekilde Rønninge Åløkke Lilleskov
    [Show full text]
  • Folketingsvalget Den 22. September 1964
    Danmarks statistik STATISTISKE MEDDELELSER 1965 Folketingsvalget den 22. september 1964 Elections to the Folketing September 22, 1964 DET STATISTISKE DEPARTEMENT Kobenhavn 1965 Tidligere publikationer om rigsdagsvalg STATISTISK TABELVtERK Valgene til den grundlovgivende rigsdag I, 17 Folketingsvalgene 1849 II, 2 » 1852 og 1853 II, 9 STATISTISKE MEDDELELSER Folketingsvalgene 1854, 1855, 1858 og 1861 2, 1, 4 » 1869, 1872 og 1873 2, 12, 3 » 1876 og 1879 3, 3, 2 » 1881 og 1884 3, 8, 1 » 1887, 1890 og 1892 3, 13, 1 » 1895 og 1898 4, 3, 4 » 1901 4, 10, 2 » 1903 4, 13, 6 » 1906 4, 22, 1 » 1909 4, 31, 6 » 1910 4, 35, 2 » 1913 4, 42, 3 » 1915 4, 48, 1 Rigsdagsvalgene 1918 4, 57, 1 Folketingsvalget aprii 1920 4, 60, 3 Rigsdagsvalgene juli-august 1920 4, 61, 1 » september-oktober 1920 4, 62, 1 Folketingsvalget 1924 4, 71, 1 Landstingsvalget 1924 4, 71, 3 Folketingsvalget 1926 4, 77, 1 Landstingsvalget 1928 4, 81, 2 Folketingsvalget 1929 4, 83, 2 Landstingsvalget 1932 4, 91, 4 Folketingsvalget 1932 4, 92, 1 » 1935 4, 99, 2 Landstingsvalget 1936 4, 100, 5 Rigsdagsvalget og folkeafstemningen 1939 4, 109, 1 Rigsdagsvalget 1943 4, 120, 1 » 1945 4, 126, 3 Landstingsvalget 1947 4, 129, 4 Folketingsvalget 1947 4, 132, 2 » 1950 4, 142, 3 Landstingsvalget 1951. 4, 144, 5 Rigsdagsvalget og folkeafstemningen april-maj 1953 . 4, 154, 1 Folketingsvalget september 1953 4, 155, 1 » maj 1957 4, 169, 3 » november 1960 1961 I Statistisk Arbog 1898-1917 findes tabellariske oversigter over valgmandsvalgene til Landstinget 1898-1915. Resultatet af folke- afstemningen i 1920 er offentliggjort i Statistiske Efterretninger 1920, nr.
    [Show full text]
  • 1 Juelskov Skifter 1790-1817 Karen Rasmusdatter, Refsvindinge, 04-02
    1 Juelskov skifter 1790-1817 Karen Rasmusdatter, Refsvindinge, 04-02-1791, 26 (22) ~ Hans Jørgensen gårdmand Rasmus Hansen 10 år Anne Hansdatter 8 år Kirsten Hansdatter 3½ år tilsynsværge Anders bødker, Refsvindinge 12-05-1791 (31) Maren Jørgensdatter, Kullerup, 29-06-1791, 29b (26) ~ Lars Nielsen skrædder Niels Larsen 4 år tilsynsværge Rasmus Pedersen gårdmand, Kullerup Hans Steensen gårdmand, Refsvindinge, 11-05-1791, 32b (29) ~ Anne Olesdatter lavværge Knud Christensen Ole Hansen 21½ år Hans Hansen 12 år Anders Hansen 8 år værge farbror Anders Steensen gårdmand, Refsvindinge 13-07-1771 (31) Tobias Helbertsen smed, Refsvindinge, 03-01-1791, 35b (32) ~ 1 Anne Margrethe Pedersdatter skifte 16-02-1789 ~ 2 Maren Hartvigsdatter lavværge Knud Knudsen gårdmand, Refsvindinge Conrad Tobiasen ½ år, værge Anders bødker 26-01-1792 Rasmus Hansen smed, Kullerup, 11-02-1792, 38b (36) ~ Johanne Rasmusdatter lavværge Rasmus Pedersen hans far Hans Rasmussen husmand, Herrested, Ravnholt gods Peder Hansen husmand, Refsvindinge, 21-05-1792, 40a (37) ~ Kirsten Jensdatter lavværge Thomas Sørensen gårdmand, Refsvindinge halvbror Lars Povlsen Hein på Sjælland, for ham mødte søn Hans Larsen, Dyrehovedgård gods på Sjælland attest fra præsten i Flødstrup 18-06-1792 (38), 02-06-1792 (39) Karen Knudsdatter, Såderup, Kullerup, 25-12-1792, 43a (40) ~ 1 Lars Peder Larsen gift gårdmand, Såderup Hans Larsen 40 år tjener Kerteminde Knud Larsen 31 år tjener Refsvindinge Agathe Larsdatter ~ Hans Jensen gårdmand, Kullerup Maren Larsdatter 38 ugift hjemme ~ 2 Claus Hansen
    [Show full text]
  • Svindinge Moræneflade LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE
    Svindinge Morænefl ade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 19 Svindinge Moræneflade LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Fra registreringspunktet. Fra registreringspunktet. Nøglekarakter Naturgrundlag Store sammenhængende skove, få store gårde og mange Bogstavkode: Agf (Moræne landskab fra sidste istid, moræne- hovedgårde med intensivt dyrkede jord- og husdyrbrug. ler, bølget) Stor skala og enkel kompleksitet. Geomorfologi Geomorfologisk er området dannet som moræne fra sidste Beliggenhed og afgrænsning istid. Den ligger som et højtliggende plateau afgrænset af tunneldalsystemet omkring Ørbæk i nord og en smelte- Svindinge Moræneflade ligger som et højtliggende plateau vandsdal omkring Gudbjerg og Hesselager i syd. øst for Gislev midt mellem Nyborg og Svendborg. Om- rådet dækker et areal på ca. 5700 ha. Mod vest afgrænses Jordtype området af Kværndrup Moræneflade, mens området imod Den dominerende jordtype er moræneler. Enkelte områ- nord, øst og syd afgrænses af tunnel- og smeltevandsdale. der med ferskvandsdannelser og smeltevandssand findes Karakterområdet er beliggende i Faaborg-Midtfyn, Svend- spredt i området. De største forekomster af smeltevands- borg og Nyborg kommuner. sand forefindes i området nord for Svindinge. Terræn Landskabstype Området fremstår som et højtliggende storbølget plateau. Størstedelen af plateauet ligger i en højde på mellem 80 Yngre morænelandskab/dyrket/klasse 3 og 100 m.o.h. Det højeste punkt er på 105 m.o.h., og lig- 2 Svindinge Moræneflade ger i den sydlige skov i forlængelse af Indhegningen og Landskabskarakteren Gammel Dyrehave. Landskabskarakteren er betinget af en let bølget moræneflade, som har været grundlaget for udbre- Kompleksitet delsen af store sammenhængende ekstensivt drevet Der er ingen markant variation mht. jordtype og terræn. skove, intensivt dyrkede jordbrug drevet af få store gårde samt mange hovedgårde.
    [Show full text]