Droits Sociaux Et Dynamiques D'activation Des Politiques

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Droits Sociaux Et Dynamiques D'activation Des Politiques UNIVERSITE MONTESQUIEU - BORDEAUX IV ECOLE DOCTORALE de DROIT (E.D. 41) DOCTORAT en DROIT Romain PAGNAC DROITS SOCIAUX ET DYNAMIQUES D’ACTIVATION DES POLITIQUES SOCIALES EN EUROPE Thèse dirigée par M. Philippe MARTIN, Directeur de recherche CNRS Soutenue le 5 décembre 2013 Jury : M. Jean-Pierre CHAUCHARD, Professeur émérite de l’Université de Nantes, rapporteur M. Jean-Pierre LABORDE, Professeur à l’Université Montesquieu - Bordeaux IV, Président honoraire de l’Université M. Robert LAFORE, Professeur à l’Institut d’Etudes Politiques de Bordeaux, Directeur honoraire de l’I.E.P M. Philippe MARTIN, Directeur de recherche CNRS, Université Montesquieu - Bordeaux IV, COMPTRASEC M. Christophe WILLMANN, Professeur à l’Université de Rouen, rapporteur Droits sociaux et dynamiques d’activation des politiques sociales en Europe L’Université Montesquieu-Bordeaux IV n’entend donner aucune approbation ni improbation aux opinions émises dans les thèses. Celles-ci n’engagent que leur auteur. 2 Droits sociaux et dynamiques d’activation des politiques sociales en Europe _______________________________________________________________________ RESUME en français : Depuis un certain nombre d’années, se manifeste tout spécialement en Europe l’influence de la thématique de l’activation des dépenses sociales dites « passives ». Ce discours politique imprègne les systèmes nationaux et se diffuse sur le plan normatif, conduisant à de nouvelles articulations entre logiques de protection sociale classique (indemnisation ou aide sociale) et d’emploi (droit du travail). Ces politiques actives s’appuient sur les fondements traditionnels du modèle social-démocrate nordique et du modèle anglo-saxon. L’Union européenne a fait sienne la dynamique d’activation et lui a accordé une place centrale dans sa stratégie pour l’emploi et dans la Méthode Ouverte de Coordination en matière de protection sociale. Cette stratégie a produit un impact sur les systèmes nationaux. Cet impact a pu être mesuré aussi bien sur les systèmes béveridgiens que sur les systèmes bismarckiens, laissant apparaître une multiplicité des visages de l’activation selon les Etats-membres, mais selon une référence plus marquée soit à une approche libérale soit à une approche dite « universaliste » ou « prospective », d’amélioration des trajectoires professionnelles. Les transformations récentes des dispositifs français (indemnitaires ou assistantiels), basées sur une logique de conditionnalité des prestations, ont conduit à des bouleversements au sein de la protection sociale qui invitent à questionner les logiques juridiques sous-jacentes de ces mutations et à proposer une analyse critique de la portée d’un tel renouvellement du contrat social. ________________________________________________________________________ TITRE en anglais : SOCIAL RIGHTS AND ACTIVATION DYNAMICS OF SOCIAL POLICIES IN EUROPE ________________________________________________________________________ RESUME en anglais : The influence of the theme of activating "passive" social expenditure has been evidenced over the last few years and especially in Europe. This political discourse has filtered into the national systems and has spread to legislation, leading to new links between the logic of classic social protection (compensatory technique or social assistance claimants) and employment (employment law). These active policies are based on traditional socio-democratic nordic models and the anglo-american model. The European Union has adopted the activation concept and given it central place in its employment strategy and through the Open Method of Coordination for social protection. This strategy has had an impact on the national systems. This impact may be measured in Beveridgian systems as well as in Bismarckian systems, that shows the different aspects of activation depending on the Member States but with a more distinct difference depending on a more liberal or universalist approach. The recent transformations in the French system (unemployment insurance benefits or social 3 Droits sociaux et dynamiques d’activation des politiques sociales en Europe assistance schemes) based on the conditionality of social protection, have led to significant changes to social protection which raises the issue of the underlying legal logic of these changes and a critical analysis of the extent of such a renewal of the social contract. ________________________________________________________________________ MOTS-CLES en français : chômage – conditionnalité – droits et devoirs – Etat social actif – politiques de retour à l’emploi – protection sociale (systèmes) – responsabilisation – sans emploi – solidarité Stratégie européenne pour l’emploi ________________________________________________________________________ MOTS-CLES en anglais : unemployment – conditionality – rights and duties – active welfare state – workfare – back-to-work policies – social security (systems) – responsibilization – unemployed – solidarity – European Employment Strategy ________________________________________________________________________ INTITULE et adresse de l’unité ou du laboratoire de rattachement : Centre de droit comparé du travail et de la sécurité sociale (COMPTRASEC) / Université Montesquieu Bordeaux IV, Avenue Léon Duguit, 33608 Pessac Cedex, FRANCE 4 Droits sociaux et dynamiques d’activation des politiques sociales en Europe REMERCIEMENTS Mes plus sincères remerciements sont adressés à Philippe MARTIN, Directeur de recherche CNRS à l’Université Montesquieu Bordeaux IV, dont les entretiens réguliers et les précieuses remarques ont guidé et éclairé mes réflexions durant ces quatre années de recherche. Je remercie également le Centre de droit comparé du travail et de la sécurité sociale (COMPTRASEC) de m’avoir sélectionné au sortir du Master II Recherche en contrat doctoral pour travailler sur le présent sujet, dans le cadre d’une allocation de thèse fléchée. J’exprime ma gratitude à l’ensemble des interlocuteurs avec lesquels je me suis entretenu lors de mes recherches – universitaires ou personnels engagés dans les institutions de l’emploi et de la protection sociale –, dont les réponses à mes questions ont souvent permis d’enrichir mes analyses. Enfin, je remercie mes proches pour leur patient travail de relecture, et tout particulièrement mon épouse, dont la patience et le soutien ont contribué à la concrétisation de ce travail. 5 Droits sociaux et dynamiques d’activation des politiques sociales en Europe SOMMAIRE. INTRODUCTION ......................................................................................................11 PARTIE I. LES MANIFESTATIONS DE L’ACTIVATION DES POLITIQUES SOCIALES EN EUROPE ..........................................................................................43 TITRE I. LES SOURCES D’INFLUENCE DE L’ACTIVATION DES DROITS SOCIAUX EN EUROPE 45 CHAPITRE I. L’empreinte de la conception sociale-démocrate nordique ..............47 CHAPITRE II. L’influence des principes directeurs du « welfare to work » anglo- saxon .......................................................................................................................106 TITRE II. L’EUROPEANISATION DU CONCEPT D’ACTIVATION 144 CHAPITRE I. Le rôle de l’Union européenne dans le processus d’européanisation du concept d’activation ...........................................................................................148 CHAPITRE II. L’impact de l’activation sur les politiques et les normes sociales nationales ................................................................................................................175 CONCLUSION DE LA PARTIE I. ………………………………………………….… 232 PARTIE II. LE SYSTEME FRANÇAIS DE PROTECTION SOCIALE A L’EPREUVE DE LA DYNAMIQUE D’ACTIVATION ......................................235 TITRE I. L’IMPREGNATION DU CONCEPT D’ACTIVATION DANS LES DISPOSITIFS FRANÇAIS DE PROTECTION SOCIALE 238 CHAPITRE I. Activation et indemnisation des demandeurs d’emploi ..................240 CHAPITRE II. L’avènement du RSA en droit de la protection sociale .................283 TITRE II. LA MESURE DE LA TRANSFORMATION DES DROITS SOCIAUX DANS LA DYNAMIQUE D’ACTIVATION 313 CHAPITRE I. La nature des bouleversements au sein de la protection sociale française ..................................................................................................................315 CHAPITRE II. La portée du renouvellement du contrat social ..............................356 6 Droits sociaux et dynamiques d’activation des politiques sociales en Europe CONCLUSION DE LA PARTIE II. .......................................................................387 CONCLUSION GENERALE ..................................................................................388 BIBLIOGRAPHIE ...................................................................................................392 INDEX ALPHABETIQUE ......................................................................................425 TABLE DES MATIERES………………………………………………… .……….….… 430 7 Droits sociaux et dynamiques d’activation des politiques sociales en Europe LISTE DES ABREVIATIONS AFDI Annuaire français de droit international aff. Affaire AJ Actualités jurisprudentielles du Recueil Dalloz AJDA Actualité Juridique de Droit administratif AJIL American Journal International Law (Review) al. Alinéa ALD Actualités législatives Dalloz Art. Article Ass. plén. Assemblée plénière de la Cour de Cassation AUE Acte unique européen BICC Bulletin d’information de la Cour de Cassation BLD Bulletin législatif Dalloz Bull. Bulletin
Recommended publications
  • 65. Jg. 1/2018
    65. Jg. 1/2018 ZEITSCHRIFT FÜR DEUTSCH-DÄNISCHEN DIALOG • Vereinigung und Teilung. Zwischenruf eines Grenzgängers • Dänische Identität gestern, heute und morgen • Grenzüberschreitende Kulturzusammenarbeit • Die Landschaft Angeln und der Nationalsozialismus • Der junge Aktivist Karl Otto Meyer Z E I T S C H R I F T F Ü R D E U T S C H-D Ä N I S C H E N D I A L O G HERAUSGEBER: ADS–GRENZFRIEDENSBUND e . V . Arbeitsgemeinschaft Deutsches Schleswig Redaktionsgeschäftsstelle: Barbara Quednau Anschrift: Marienkirchhof 6 · 24937 Flensburg Telefon (04 61) 86 93-25 · Telefax (04 61) 86 93-20 E-Mail: [email protected] www.ads-grenzfriedensbund.de www.facebook.com/Grenzfriedenshefte Geschäftszeit: Dienstag, 09.00-12.00 Uhr, Mittwoch, 09.00-13.00 Uhr Außerhalb der Geschäftszeit (04 61) 86 93-0 Mitgliedsbeitrag: 15 € für Einzelmitglieder, 30 € für Verbände, Schulen usw. Abonnement: 15 € zuzgl. Porto Bankverbindungen: HypoVereinsbank – BIC: HYVEDEMM300 IBAN: DE27 2003 0000 0080 0094 07 Nord-Ostsee-Sparkasse – BIC: NOLADE21NOS IBAN: DE74 2175 0000 0000 0829 88 G R E N Z F R I E D E N S H E F T E 1/2018 I N H A L T Seite Gerret Liebing Schlaber Vereinigung und Teilung. Zwischenruf eines Grenzgängers zu den bevorstehenden 100. Jahrestagen von 1920 .................................................................. 3 Knud-Erik Therkelsen Dänische Identität – gestern, heute und morgen ................................................................ 35 Andrea Graw-Teebken Grenzüberschreitende Kulturzusammenarbeit in der Region Sønderjylland-Schleswig .............................................. 43 Matthias Schartl Die Landschaft Angeln und der Nationalsozialismus. 1. Teil: Das Vordringen der NSDAP in den ländlichen Raum ...................................................................... 55 Mogens Rostgaard Nissen Karl Otto Meyer – ein junger Aktivist in Dänemark 1945 – 1949 ....................................
    [Show full text]
  • Suède Le Centre De Gravité De L'espace Scandinave
    Suède Le centre de gravité de l'espace scandinave On s’est accoutumé, depuis le milieu du siècle dernier, à voir en la Suède un pays pacifique et un peu terne, une sorte de « Suisse du nord », vouée à professer depuis la tour d’ivoire de sa neutralité de tranquilles convictions sociales-démocrates. Bien loin d’être infâmante, cette image contient évidemment une part de vérité : appuyée sur une solide identité protestante, berceau de l’une des plus anciennes monarchies parlementaires au monde, préservée depuis 1815 des conflits qui ont affecté ses voisins, la Suède constitue incontestablement un des plus solides pivots de la démocratie et de la stabilité en Europe. Sans même parler de ce « modèle suédois », récemment mis à mal par les contrecoups de la mondialisation mais qui n’a peut-être pas dit son dernier mot… Cette apparence paisible ne doit pas faire oublier que la Suède a aussi et surtout été une grande et énergique puissance continentale, dont l’ambition a longtemps été d’unifier la Scandinavie, de contrôler les côtes de la mer Baltique et de jouer un rôle significatif dans les affaires de l’Allemagne et de la Russie. De ces rêves de grandeur et des quelques souverains exceptionnels qui les ont portés, il ne subsiste malheureusement pas grand-chose dans notre mémoire collective. En leurs temps, l’annonce de la mort de Gustave-Adolphe à la bataille de Lützen ou celle de Charles XII devant Fredriksten ont pourtant sonné comme autant de coups de tonnerre dans le ciel des capitales du vieux continent.
    [Show full text]
  • Scanned by Scan2net
    European University Institute Department of History and Civilisation ISTITUTO UNIVERSITARIO EUROPEO 2 0 SET. 2004 BIBLIOTECA Making Politics in the Streets Political Rituals and Rhetoric in 1860s Sweden By Katarina Andersson Thesis submitted for assessment with a view to obtaining the degree of Doctor in History and Civilisation from the European University Institute Florence, October, 2004 iirr i European University Institute Il lill liti li II 1 II li 1,1 Ul I llll II1IJIII 3 0001 0044 6415 4 Yf EUROPEAN UNIVERSITY INSTITUTE Department of History and Civilisation Making Politics in the Streets Political Rituals and Rhetoric in 1860s Sweden Katarina Andersson Thesis submitted for assessment with a view to obtaining the degree of Doctor of the European University Institute Examining jury: Professor Lars Edgren, Historiska Institutionen, Lunds Universitet Professor Raffaele Romanelli, Università di Roma “La Sapienza” Professor Bo Strath, European University Institute (Supervisor) Professor Oystein Sorensen, Historisk Institutt, Oslo Universitet 3 9 <?. & 9 - X T H ESt*: 948.504 - P. ANP.,.. ■ *,*> « V- V r* 1 \ V- Table of Content I. Introduction 1 II. Field of Research 18 III. Ritual and Language 27 IV. Voluntary Associations 42 V. Garibaldi 50 VI. Poland 86 VII. The Union Day 1864 123 VIII. The Engelbrekt Festival 154 IX. Political Reform 171 X. Conclusion 212 Biography and Bibliography 222 1 I J Acknowledgements Writing the acknowledgements might seem as an easy thing to do after having written a whole Ph.D thesis for several years. It is, nevertheless, not that easy because there are so many I would like to thank for their support and encouragement that the list would be too long.
    [Show full text]
  • Historiska Epoker I Sverige Och Världen
    Historiska epoker i Sverige och världen Apor och halvapor - primater - framträdde (ca 70 miljoner år sedan). Dinosaurierna dog ut (65 miljoner år sedan). Ramapithecus, varelse som kunde klättra i träd och leva på marken (10-14 miljoner år sedan). Människoapan Lucy (Australopithecus afarensis) levde (3 miljoner år sedan). Homo habilis - den händiga människan, kunde använda redskap (2 miljoner år sedan). Homo erectus - den upprätta människan, kände till bruket av elden. Spred sig över jordklotet, från Afrika till Asien och Europa (1,3 miljoner - 300 000 år sedan). Homo sapiens neanderthalensis - neanderthalmänniskan, den vetande människan, hade förfinade verktyg och ritualer (100 000 - dog ut 30 000 år sedan). Homo sapiens sapiens - den moderna människan, konkurrerade ut neanderthalmänniskan ? språk, bättre jaktmetoder (50 000 år sedan - nu). Äldre stenåldern (40 000 f Kr, i Sverige 11 000 f Kr - 4200 f Kr) "Jägarstenåldern" Venus från Willendorf (modergudinna, 20-30 000 år sedan). Homo sapiens sapiens spreds över jordklotet. Amerika koloniserades av människor (28 000 f Kr). Naturmotiv i Lascaux-grottan i Frankrike (15 000 år f Kr). Världens äldsta stad, Jeriko i nuvarande Jordanien (8350 f Kr). Jordbruket uppstod i Mellanöstern (8000 f Kr). Isen började försvinna i Norden (8000 f Kr). Catal Hüyük i Mindre Asien (Turkiet) (6250 f Kr). I Skåne levde kanske 400 människor (6000 f Kr). Människor slog sig ned vid Nilen i Egypten som jordbrukare (5000 f Kr). Civilisation uppstod kring Gula floden (Huang-he) i Kina (5000 f Kr). Yngre stenåldern (i Sverige 4200 f Kr - 1800 f Kr) Jordbrukarstenåldern Människor kom till Mesopotamien (4000 f Kr).
    [Show full text]
  • Kingdom of Sweden
    Johan Maltesson A Visitor´s Factbook on the KINGDOM OF SWEDEN © Johan Maltesson Johan Maltesson A Visitor’s Factbook to the Kingdom of Sweden Helsingborg, Sweden 2017 Preface This little publication is a condensed facts guide to Sweden, foremost intended for visitors to Sweden, as well as for persons who are merely interested in learning more about this fascinating, multifacetted and sadly all too unknown country. This book’s main focus is thus on things that might interest a visitor. Included are: Basic facts about Sweden Society and politics Culture, sports and religion Languages Science and education Media Transportation Nature and geography, including an extensive taxonomic list of Swedish terrestrial vertebrate animals An overview of Sweden’s history Lists of Swedish monarchs, prime ministers and persons of interest The most common Swedish given names and surnames A small dictionary of common words and phrases, including a small pronounciation guide Brief individual overviews of all of the 21 administrative counties of Sweden … and more... Wishing You a pleasant journey! Some notes... National and county population numbers are as of December 31 2016. Political parties and government are as of April 2017. New elections are to be held in September 2018. City population number are as of December 31 2015, and denotes contiguous urban areas – without regard to administra- tive division. Sports teams listed are those participating in the highest league of their respective sport – for soccer as of the 2017 season and for ice hockey and handball as of the 2016-2017 season. The ”most common names” listed are as of December 31 2016.
    [Show full text]
  • Appelinstansernes Embedsetat 1660-1919
    SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et privat special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Støt Slægtsforskernes Bibliotek - Bliv sponsor Som sponsor i biblioteket opnår du en række fordele. Læs mere om sponsoratet her: https://slaegtsbibliotek.dk/sponsorat Ophavsret Biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. For værker, som er omfattet af ophavsret, må PDF-filen kun benyttes til personligt brug. Videre publicering og distribution uden for husstanden er ulovlig. Links Slægtsforskernes Bibliotek: https://slaegtsbibliotek.dk Danske Slægtsforskere: https://slaegt.dk APPELINSTANSERNES EMBEDSETAT 1660-1919 UDGIVET AF RIGSARKIVET KØBENHAVN I KOMMISSION HOS C. A. REITZEL TRYKT HOS NIELSEN & LYDICHE (AXEL SIMMELK1ÆR) 1928 FORORD. I de tidligere af Rigsarkivet udgivne Embedsetater: „Den civile Centraladministrations Embedsetat 1660—1848“ (Kbhvn. 1889); „Den civile Centraladministration 1848—1893“ (Kbhvn. 1894); „Civile Direktioner og Kommissioner samt andre over­ ordnede Myndigheder under Enevælden“ (Kbhvn. 1899) og „Den civile Centraladministration 1894—1913“ (Kbhvn. 1921) er der gjort Rede for Centraladministrationens Historie og Embeds­ personale, og i det ligeledes af Rigsarkivet udgivne Skrift: „Stiftamtmænd og Amtmænd i Kongeriget Danmark og Island 1660—1848“ (Kbhvn. 1895) for det øverste Led i den lokale Administration. Med det foreliggende Værk er der begyndt paa en Em­ bedsetat over de dømmende Myndigheder, der fra Enevældens Indførelse indtil 1919 har virket i det egentlige Danmark samt paa Island, Færøerne og de vestindiske Øer. Det fore­ liggende Bind behandler Appelinstansernes Embedspersonale, altsaa Højesterets, Landstingenes og Overretternes. Appelinstansernes Embedsetat er i det væsentlige udar­ bejdet paa Grundlag af de samme Kilder som de foregaaende Embedsetater.
    [Show full text]
  • Halldór Laxness - Wikipedia
    People of Iceland on Iceland Postage Stamps Halldór Laxness - Wikipedia https://en.wikipedia.org/wiki/Halldór_Laxness Halldór Laxness Halldór Kiljan Laxness (Icelandic: [ˈhaltour ˈcʰɪljan ˈlaxsnɛs] Halldór Laxness ( listen); born Halldór Guðjónsson; 23 April 1902 – 8 February 1998) was an Icelandic writer. He won the 1955 Nobel Prize in Literature; he is the only Icelandic Nobel laureate.[2] He wrote novels, poetry, newspaper articles, essays, plays, travelogues and short stories. Major influences included August Strindberg, Sigmund Freud, Knut Hamsun, Sinclair Lewis, Upton Sinclair, Bertolt Brecht and Ernest Hemingway.[3] Contents Early years 1920s 1930s 1940s 1950s Born Halldór Guðjónsson Later years 23 April 1902 Family and legacy Reykjavík, Iceland Bibliography Died 8 February 1998 Novels (aged 95) Stories Reykjavík, Iceland Plays Poetry Nationality Icelandic Travelogues and essays Notable Nobel Prize in Memoirs awards Literature Translations 1955 Other Spouses Ingibjörg Einarsdóttir References (m. 1930–1940) External links [1] Auður Sveinsdóttir (m. 1945–1998) Early years Laxness was born in 1902 in Reykjavík. His parents moved to the Laxnes farm in nearby Mosfellssveit parish when he was three. He started to read books and write stories at an early age. He attended the technical school in Reykjavík from 1915 to 1916 and had an article published in the newspaper Morgunblaðið in 1916.[4] By the time his first novel was published (Barn náttúrunnar, 1919), Laxness had already begun his travels on the European continent.[5] 1 of 9 2019/05/19, 11:59 Halldór Laxness - Wikipedia https://en.wikipedia.org/wiki/Halldór_Laxness 1920s In 1922, Laxness joined the Abbaye Saint-Maurice-et-Saint-Maur in Clervaux, Luxembourg where the monks followed the rules of Saint Benedict of Nursia.
    [Show full text]
  • Fritz Von Dardel
    Fritz von Dardel: Reise i Norge 1856 NB kilder 7 Nasjonalbiblioteket/bokselskap.no, Oslo 2017 ISBN: 978-82-7965-338-7 (digital utgave, bokselskap.no), 978-82-7965-339-4 (epub), 978-82-7965-340-0 (mobi) Teksten er lastet ned fra bokselskap.no Fritz von Dardel Reise i Norge 1856 (Voyage en Norvège 1856) Ms.fol. 4200 NB kilder 7 Nasjonalbiblioteket/bokselskap.no Oslo 2017 Forord Fritz von Dardel og reiselitteraturen om Karl IV Illustratøren Fritz von Dardel Prinsipper for transkripsjon Voyage en Norvège 1856 (transkripsjon) Om oversettelsen Reise i Norge 1856 (oversettelse) converted by Web2PDFConvert.com Forord Tekstgrunnlaget for denne NB kilder-utgaven er NB Ms.fol. 4200 «Fritz von Dardel: 'Voyage en Norvège 1856'. Dagbok fra en reise i Norge sommeren 1856». Manuskriptet inneholder også over 100 pennetegninger og akvareller, som er tatt med i utgaven. Utgivelsen er basert på en avskrift som François de Dardel – en slektning av manuskriptets forfatter – utførte og forærte til Nasjonalbiblioteket i 2014. Henninge Margrethe Solberg har kollasjonert og gjennomgått transkripsjonen mot originalmanuskriptet. Hun har også oversatt reisedagboken. Utgaven er utstyrt med to innledninger. Forskningsbibliotekar Audun Renolen Aasbø har skrevet om Fritz von Dardel og reiselitteraturen om Karl IV, mens kunsthistoriker Caroline Serck-Hanssen har skrevet om Dardel som illustratør. Karen Arup Seip har lest gjennom manus. Tekstkoding og tilrettelegging for publisering er utført av Ellen Nessheim Wiger. Fritz von Dardel og reiselitteraturen om Karl IV Audun Renolen Aasbø Visekongens norgesreise i 1856 På Christiania-Postens førsteside den 22. mai 1856 kunne man lese et dikt av 1850-årenes fremste norske lyriker, Andreas Munch.
    [Show full text]
  • Danimarca=Danmark=Denmark
    DANIMARCA DANIMARCA=DANMARK=DENMARK Kongeriget Danmark Regno di Danimarca Kobenhavn=Copenhagen 1.250.000---2.000.000 ab. (Dal 1020 al 1443, la capitale era Roskilde) Kmq. 43.074 (43.032)(43.069)(43.075)(43.076)(43.095) Compreso Kmq. 700 di acque interne. Rivendica (unitamente all’Islanda e all’Irlanda) alla GB lo scoglio di Rockall (per conto delle Isole Faroe). Alcune fattorie sul confine con la Germania sono exclave. Dispute per le acque territoriali con Polonia (Baltico intorno a Bornholm). Dispute per la acque territoriali con GB (presso le Isole Faroe). Dispute per la pesca con Cuba (Oceano Atlantico). Dispute per la pesca con Islanda/Irlanda/GB (presso le Isole Faroe). Movimento indipendentista a Christiania=Freetown Christiania. Movimento indipendentista nella Skania=Scania=Skaneland=Terra Scania (coinvolti anche territori svedesi). Movimento indipendentista tedesco nel Nord Schlewig. Movimento indipendentista nelle Isole Faroe. Movimento indipendentista nella Groenlandia. Movimento indipendentista a Bornholm. Ab. 5.050.000---5.500.000 Coefficiente natalità: 19,6% Coefficiente mortalità: 11,4% Danesi (96%) Tedeschi Svedesi Turchi Inglesi Norvegesi Faroesi Lingua Nazionale/Ufficiale: Danese=Danish Alfabetizzazione: 99% Ciechi: 10.000 Sordi: 320.000 (con 20 Istituzioni) Pagina 1 di 22 DANIMARCA Indice di diversità: 0.05 Chirmangichi=Kirmanjki Croati (5,000) Danese=Danish=Dansco=Dansk=Danese Centrale=Central Danish=Siellandese= Siaelland (5.000.000) Danese Gitano=Danese Zingaro=Gitano=Zingaro=Traveller Danish=Rodi= Rotvelo=Rotwelsch
    [Show full text]
  • Stormaktsdr0mmar Och Stridsiver Ett Tema I Svensk Opinionsbildning Och Politik 4910- 1942
    © Scandia 2008 www.scandia.hist.lu.se Sverker Bredsson Stormaktsdr0mmar och stridsiver Ett tema i svensk opinionsbildning och politik 4910- 1942 P. Den 17 november 1910 ägde i Berlin rum en överläggning mellan Tysklands generalstabschef HePmuth von Moltke och hans svenske kollega Knut Bildt. Bakgrunden var, att Moltke ansåg, att Tyskland skulle utnyttja det stora svenska misstroendet mot Ryssland. I Arvid Taube hade Sverige vid denna tid en utrikesminister, som var angelägen om att Sverige ytterligare skulle orien- tera sig mot Tyskland. Han lyckades övertala den betydligt mer skeptiske stats- ministern, Arvid Lindman, och Bildt fick uppdraget att förhandla. Utgangspunkten för överläggningarna var en tysk-rysk konflikt, då Ryssland skulle kunna ställa sådana krav på Sverige, att Sverige skulle föredra att an- sluta sig till Tyskland. Knut Bildt menade, att i ett dylikt läge fyra svenska ar- méfördelningar skulle kunna sättas in mellan Torneå och Ulehborg, alltså i Fin- land, som då var ett ryskt storf~rstedöme.~ Denna generalstabsöverläggning fick dock inte någon fortsättning. 1911 ef- terträddes regeringen Lindman av regeringen Staaff med Albert Ehrensvärd som utrikesminister. Denne, liksom hela regeringen, var synnerligen angelägen om att Sverige inte skulle ansluta sig till något maktblock och på det sättet minska sina vänners antal.2 Icke desto mindre kan den tysk-svenska överläggningen på hög nivå 1910 ses som ett påfallande uttryck för det officiella Sveriges. inklusive det militära Sve- riges, nara relation till Tyskland ock samtidigt negativa eller fientliga inställ- ning till Ryssland. H båda fallen var det fråga om en inställning, som inte var av snabbt övergående slag. Något tidigare samma ar, 1910, bildades Karolinska förbundet.
    [Show full text]
  • Globaliseringens Tre Vågor Sveriges Internationalisering Under 150 År
    Globaliseringens tre vågor Sveriges internationalisering under 150 år Anders Johnson Underlagsrapport nr 3 till Globaliseringsrådet Om omslagsbilden: Svenska företag har haft exportframgångar över hela världen. På skriftens omslag finns ett exempel, den stora Kristusstaty som 1931 restes på ett högt berg i Rio de Janeiro. Den är byggd av cement från Skånska Cement i Malmö och kallas därför ”Limhamnsjesus”. UNDERLAGSRAPPORT NR 3 TILL GLOBALISERINGSRÅDET © GLOBALISERINGSRÅDET 2007 FÖRFATTARE Anders Johnson GRAFISK FORM Nina Rosenkvist TRYCK Edita, Västerås 2007 ISBN 978-91-85935-02-4 ISSN 1654-6245 BESTÄLLNING Globaliseringsrådet TFN 08-405 10 00 E-POST [email protected] www.regeringen.se/globaliseringsradet Förord Ännu i slutet av 1860-talet tillhörde Sverige de fattigaste länderna i Europa. Under perioden från 1870 till 1970 växte BNP per capita snabbare i Sverige än i något annat land i världen, Japan undantaget. I slutet av perioden var vi ett av världens rikaste länder. En av de viktigaste förkla- ringarna till det höjda välståndet är globaliseringen. Globaliseringsrådets tredje underlagsrapport illustrerar globaliseringen under tre vågor (1865 –1914, 1950 –1971, 1989 –) dess mekanismer och drivkrafter samt de sam- hällsekonomiska effekter som följde och följer i dess spår. Viktiga områden som belyses är teknologi, varu- och tjäns- tehandel, kapitalrörelser och migration samt hur välstånds- utvecklingen kan kopplas till globaliseringens samt vilken roll den ekonomiska politiken spelat i dessa processer. Rapporten utgår från ett globalt perspektiv med särskild tonvikt på förväntade effekter för Sverige och svensk eko- nomi av en fortsatt globalisering tillsammans med kon- kreta ekonomisk-politiska slutsatser med utgångspunkt i svenska förhållanden. Författare är Anders Johnson, skriftställare och författare till ett stort antal böcker om ekonomisk och politisk historia.
    [Show full text]
  • Working Paper
    ’Vilnakommandoet’ 1920-21 Danmarks første kontingent til en international fredsbevarende styrke Forfatter Michael Hesselholt Clemmesen Working Paper Fakultet for Strategi og Militære Operationer Forsvarsakademiet Ryvangs Allé 1 2100 København Ø www.fak.dk ’Vilnakommandoet’ 1920-21 Danmarks første kontingent til en international fredsbevarende styrke Forfatter Michael Hesselholt Clemmesen Institut for Militærhistorie Fakultet for Strategi og Militære Operationer Forsvarsakademiet Ryvangs Allé 1 2100 København Ø København november 2007 Forsvarsakademiet Svanemøllens Kaserne 2100 København Ø Tlf.: 3915 1515 Fax: 3929 6172 Ansvarshavende redaktør: Generalmajor Carsten Svensson Tryk: Forsvarets Trykkeri, Korsør Grafisk Design: Bysted Layout: Bent-Ole Kure ISBN: 9788791421358 Oplag: 300 Indhold Forord ............................................................................................................... 7 Aflysningen ....................................................................................................... 9 Fortællingens form og ambition ....................................................................... 11 Baggrunden .................................................................................................... 12 Første fase i den danske indsats for sejrherrerne: Landet som diskret de facto allieret med England mod Sovjetunionen fra november 1918 ............. 14 Vilnius i de bolsjevikisk/litauiske, polsk/sovjetiske og polsk/litauiske krige ........ 18 Den polsk-sovjetiske krigs anden fase, eskalerende polsk-litauiske
    [Show full text]