En tom o logi k e Meddelelser

BIND 66 KØBENHAVN 1998

Indhold - Contents

Buh!, 0., P. Falck, B. Jørgensen, O. Karsbolt & F. Vilhelmsen: Fund af små• sommerfugle i Danmark i 1997 (Lepidoptera) Records oJMir:rolepidoptera frorn Denmark in 1997...... l 05

Clausen, H. D., H. B. Holbeck & J. Recldersen: Butterflies on organic farm­ land: association to uncroppecl smal! biotopes and their nectar sources (Lepicloptera: Papilionoiclea and Hesperoidea) ...... 33

Falck, P. & O. Karsholt: I,obesia virulenta Bae & Kornai, 1991 recorded for the first time in Europe, with description of a new subspccies (Lepidoptera, Tortricidae) ...... 117

Goldberg, C.: Fredede insekter i Danmark. Del 6: Internationale konventio- ner og direktivers betydning for beskyttelsen af elanske insekter...... 97

Hansen, M.: Agonurn rlujischrnidi Schmidt og A. hyjmcrita (Apfelbech) -to nye danske løbebiller af Agonwn viduurn-gruppen (Coleoptera, Carabidae) Agonum duftschmidi Schmidt and A. hypocrita (Apfelbeck) - two new Danish ground beetles of the Agonum viduurn-gmup ...... 21

Hansen, M., E. Palm, J. Pedersen & J B. Runge: Fund af biller i Danmark, 1997 (Coleoptera) Retords of beetles fmn Drmrnrnh 1997 ...... 65

Kaaber, S., P. Stade! Nielsen, M. Stoltzc & C. Terndrup: Fredede insekter i Danmark. Del 5: Dagsornmerh1gle ......

Nielsen, B. O. & M. H. Andreasen: The parietal association of Diptera in two man-made subterrancan shelters: a limestone mine and a bombshelter ... 55

Runge, J B.: ]('lmalojJhilus brevicollis Au bi~, 1862, ny for Danmark, med be­ mærkninger om vore øvrige arter af TdrnalojJhilt.ts (Coleoptera, Crypto­ phagidae) Telmatophilus brevicollis Aube, 1862, new to Den mark, with remarks on other Danish speries ojTelmatophilus ...... "1:)

251h Nordie-Baltic Congress of Entomology ...... 127

Anmeldelser ...... 31, 32, 54, 95, l 04 Oversigt over Entomologisk Forenings møder 1998

27.januar 1998. Boy Overgaard Nielsen: Insekter og kvæg.- 21 deltagere.

24. februar 1998. Dean Jacobsen: Vandløbenes insektfauna i relation til bredde­ grad og højde over havet.- 12 deltagere.

7.-8. rnarts 1998. Entomologisk årsmøde i Århus.

31. marts 1998. Ingvar Svensson: Entomologerjeg har kendt.- 12 deltagere.

28. april 1998. Ordinær generalforsamling. Herefter: Line Sørensen: Entomolo­ giske undersøgelser i Tanzanias bjerge.- 19 deltagere.

13. juni 1998. Ekskursion til Holtug Kridtbrud.- 15 deltagere.

15. september 1998. S. Tolsgaard: Bredtæge atlasprojekt -15 deltagere.

20. oktober 1998. N. P. Kristensen: Handbook of Zoology. Fællesmøde med Lund. - 20 deltagere.

l O. november 1998. Cristop h Hauser: European papilionid butterflies. - 17 delta­ gere.

15. december 1998. E. S. Nielsen: At få styr på et kontinents insektfauna.- Ca. 40 deltagere. Fredede insekter i Danmark- 61

Fredede insekter i Danmark DelS: Dagsommerfugle

af Svend Kaaber, Per Stadel Nielsen, Michael Stoltze og Uffe Terndrup

Siden l. marts 1991 har tre danske dagsommerfugle været fredet i henhold til Bern-konventio­ nen: hedepletvinge (Euphydryas aurinia), herorandøje ( Coenonympha hero) og sortplettet blåfugl (Maculinea arion). Hedepletvingen er gået voldsomt tilbage og forekommer nu kun i Nord- og Nordves~ylland. Herorandøjen fandtes i skovlysninger på Sjælland, men er ikke set siden 1981. Den sortplettede blåfugl er gået voldsomt tilbage og kendes nu kun fra en lokalitet på Møn og fra et enkelt område i Nordves~ylland. Derudover er tre andre arter fredet efter en frivillig aftale mellem de entomologiske forenin­ ger i Danmark: svalehale ( Papilia machaon), perlemorrandøje ( Coenonympha arcania) og sort ild­ fugl (Lycaena tityrus). Svalehalen yngler ikke længere i Danmark, men optræder som tilflyver og har dermed mulighed for atter at kunne etablere sig. Perlemorrandøjen har siden 1987 og indtil 1996 kun været kendt fra en meget begrænset lokalitet ved Hald Ege i Mid~ylland. Sort ildfugl har tidligere ynglet på Sjælland og holdt indtil 1986 stand i Svanninge Bakker på Sydvesctyn. Si­ den er den kun fundet nogle få gange som tilflyver på Falster. I den følgende artikel er disse seks arter nøjere beskrevet; først de tre officielt fredede arter og dernæst de tre frivilligt fredede arter. De faunistiske oplysninger er baseret på data fra Atlaspro­ jektet >>Danmarks Dagsommerfugle« (Stoltze, 1994) og suppleret med oplysninger fra andre dan­ ske kartoteker.

Hedepletvinge Euphydryas aurinia (L.)

Pletvingerne udgør en karakteristisk gruppe på fem danske arter. De minder en del om perle­ morsommerfugle, men mangler perlemorpletter på vingernes underside. Bortset fra askepletvin­ ge (Euphydryas maturna), der kun er fundet een gang i forrige århundrede, er de andre danske arter i markant tilbagegang. Mørk pletvinge (Melitaea diamina) er således ikke set siden 1983 og må nu betragtes som uddød. De øvrige, brun pletvinge (Mellicta athalia) og okkergul pletvinge (Melitaea cinxia), er ligesom hedepletvingen i kraftig tilbagegang. Sommerfuglen lever i små kolonier på fugtige heder og ugødede enge på mager jord med ri­ gelige bevoksninger af djævelsbid ( Sueeisa pratensis), den foretrukne værtsplante, Fig.l. Som frisk­ klækket er hedepletvingen en af Danmarks smukkeste dagsommerfugle.

Kendetegn Arten minder en smule om de andre pletvinger. I hvile kan den dog let kendes på de kontrastri­ ge tegninger og bagvingernes orange bånd med de sorte prikker i sømfeltet. Hunnerne er tyde­ ligt større end hannerne, se tavle l . Hannens vingefang er omkring 35 mm. Den er mere spids­ vinget og mere kontrastrigt farvet end hunnen, tavle l. Arten varierer en del, både med hensyn til tegningsmønstret og farvernes intensitet.

Bionomi Hedepletvingen har en kort flyvetid i juni, der sjældent strækker sig over mere end tre uger. I var­ me år kan den være fremme allerede omkring 20. maj, mens den i kolde år først dukker op midt

En t Meddr 66. l -1998 l Fredede insekter i Danmark- 62

Fig. 1-A. Outrup hede, Vesthimmerland, juni 1991 (Svend Kaaber fot.). Fredet hedeområde med tilgrænsende engområder. Her flyver hedepletvingen (Euphydryas aurinia) endnu.

Fig. 1-B. Grønnestrand ved Svinkløv, Hanhcrrcd, 1994 (Ib Kreutzer fot.). Fredet klithede, hvor hedepletvinge (Euphydryas aurinia) fløj indtil1987, og hvor sortplettet blåfugl (Maculinea arion) endnu forekommer. Sammenlign med fig.3.

2 Ent. Meddr 66. l - 1998 Fredede insekter i Danmark- 63

2 3 ··.. ... J • ' • . l l.. : -: i:.·~ ..: .. ·...... ·... , , • ~· l • 4 5 6

8 g 7

ll

12

13 14 15

Tavle l_ Fredede danske dagsommerfuglearter 1-5, Sortplettet blåfugl (Maculinea arion). 6 & 7, Hedepletvinge (EujJhydryas aurinia) . 8 & 9, Herorandøje ( Coenonympha hero). 10, Svalehale ( Papilia machaon). 11 & 12, Perlemorrandøje ( Coenonympha arcania). 13-15, Sort ildfugl (Lycaena tityrus).

Ent. Meddr 66, l - 1998 3 Fredede insekter i Danmark - 64 i juni, og da kan den ses til ind i juli. Arten er overalt kendt for sine voldsomme årlige udsving i bestandenes størrelse. Tit forsvinder den helt fra en lokalitet, hvor den i en årrække har været al­ mindelig. Hannerne klækker nogle dage før hunnerne og flyver i lav højde med en uregelmæssig, skifte­ vis svirrende og glidende flugt, som kan være svær at følge. I den første tid søger de til blomster som kærtidsel, engbrandbæger og ikke mindst guldblomme (Arnica montana). Efter nogle dage bliver hannernes flugt mere intens i deres søgen efter en hun. De friskklækkede hunner bliver hurtigt fundet. Hannen sætter sig med sitrende vinger foran hunnen, hvorefter parringen hur­ tigt kommer i stand. Efter parringen afsondrer hannen en sej skummasse på hunnens bagkrops­ spids, hvorved andre hanner forhindres i at befrugte hunnen. Allerede ved klækningen er hunnens bagkrop tyk og udspilet af modne æg. Kort efter parrin­ gen, tit allerede samme dag, lægger hunnen en stor hob kanariegule æg på undersiden af et blad af en djævelsbidplante. Markante planter, der rager op over den øvrige vegetation, foretrækkes. Med lidt øvelse er æggene ikke svære at finde. Efter 2-3 uger bliver de mørkere og klækker. De små larver spinder straks et fællesspind, hvorfra der udgår små sidekanaler til det indre af plan­ tens bladrose t. I løbet af få dage spreder larverne sig til hele planten, som bliver overspundet og fortæret, hvorefter de i flok og følge opsøger og kaster sig over en ny plante. Sidst i august, efter tre hudskift:er, skifter larven farve fra gråbrun til sort. De nu 7-8 mm lange larver spinder derpå lavt i vegetationen et solidt og kompakt fælles silkehylster, hvor de tilbringer efteråret og vinteren uden at æde. På varme dage i marts og først i april kryber de frem fra overvintringsspindet, og går straks i gang med at overspinde og æde nye djævelsbidplan ter. På kølige, solrige dage samler de sorte larver sig i tætte selskaber i spindet for at varme sig i solen mellem måltiderne. Efter fjerde eller femte hudskifte spreder de sig og lever derefter enkeltvist eller i små grupper uden at kon­ struere spind. Larven er udvokset hen i maj, og er da omkring 30 mm lang. Den forpupper sig lavt i vegetationen, hvor puppen på sædvanlig takvinge-vis hænger med hovedet nedad og bagen­ den fast forankret i en silkepude, som larven spandt inden forvandlingen. Puppen er omkring 15 mm lang, gråhvid med smukke, sorte pletter og striber og orange prikker på bagkropsleddene. I Storbritannien er artens larver stærkt plaget af snyltehvepse af slægten Aphanteles, der visse år kan decimere bestandene voldsomt. Kølige og solrige forår synes at dæmpe parasittrykket, fordi synkroniseringen mellem snyltehvepsens og sommerfuglens livscyklus brydes (Porter, 1983). Pletvingelarvernes udvikling fremmes ved solbadningen, mens snyltehvepsenes kokoner, der ik­ ke kan udnytte de gunstige mikroklimatiske forhold på samme måde, udvikler sig for langsomt og klækker først, når larverne er forvandlet til pupper, som hvepsene ikke kan inficere. Parasit­ trykket på de danske bestande er ikke kendt, men bør studeres nærmere i lyset af artens be­ standssvingninger og tilbagegang.

Forekomst og udbredelse i Danmark I forrige århundrede var hedepletvingen tilsyneladende ret udbredt i Danmark: Strøm (1891) an­ giver den som" udbredt, men ikke almindelig ... på Øerne kun i få eksemplarer: Sjælland ved So­ rø og Næstved, Fyn på flere steder". I dette århundrede har arten desuden været omtalt i sådan• ne enke!tfund fra Lolland (Jørgensen, 1913) og Bornholm (Hoffmeyer & Knudsen, 1937-39). Det er karakteristisk, at artens forekomst i næsten hele det ødanske område har været baseret på fund af enkelte eksemplarer, som i de fleste tilfælde har været strejfere fra områder med en ynglende bestand. Sådanne bestande har kun været kendt fra NordfYn i Bederslev dale, hvor arten var tal­ rig i 1893, og på Sjælland, hvor den ofte var hyppig ved Tisvilde mellem 1900-1923, ligesom den forekom ved Saltø skov i Sydsjælland indtil 1922. Det seneste ødanske fund blev gjort på Fyn i Snarup mose 1941 (Pedersen & Sørensen, 1948). I Jylland var arten lokalt udbredt over hele halv­ øen til omkring 1950, hvor den begyndte at forsvinde fra den ene lokalitet efter den anden. Det sidste fund fra Sydjylland (SJ) er fra 1982, i Vestjylland er den ikke set efter 1983 og i det østlige Jylland (EJ) blev den sidst fundet i 1987. Fra 1990 er den kun fundet på omkring 20 lokaliteter i de nordøstlige og nordvestlige dele afJylland. Siden 1993 foreligger der kun få danske iagttagel­ ser af arten.

4 En L Mcrldr 66, 1-1998 Fredede insekter i Danmark- 65

l det følgende er kun fund og iagttagelser fra perioden siden 1975 omtalt: Nordjyllands Amt NEJ: NJ13. Svinkløv: l stk. 1984. NEJ: NJ20. Oudn1p Østerhede. Vindblæs Hede og Lundby Hede: mange f1md frem til 1997. NEJ: NJ2l. Lundby Hede mange fund till993. Farstrup: 11 stk. 1991-92. Vår Skov: l stk. 1991. NEJ: N.J30. Borup: l stk. 1980; Kyødale: l stk. 1993. NEJ: N.J3l. Hornsgård: l stk. 1990. NEJ: N.J35. Sønder Kettru p: l stk. 1993. NEJ: N.J4l. Guldbæk: l stk. 1978. NEJ: NJ43. Sandmose: 4 stk. 1974-78. NEJ: N.J44. Saltum: l stk. 1982; Store Vildmose: 15 stk. 1990. Sønder Saltum; l stk. 1991. NEJ: N.J57. Kærsgård Strand: ret talrig 1991-92; Tornby: talrig 1976-77. NEJ: NJ58. Lilleheden Klitplantage: 4 stk. 1991-92. NEJ: NJ68. Uggerby Å: l stk. 1993. NEJ: NJ78. Skiveren: mange fund frem til 1992; Tversted: l stk. 1978. NEJ NJ86. Åsted Ådal: mange fund frem til 1980. NEJ: NJ87.Jerup: flere fund 1975-93; Råbjerg Mose: flere fund 1973-92. NEJ: NJ88. Napstjært: 2 stk. 1992. NEJ: NJ89. Kandestederne: 2 stk. 1977-79. NEJ: NJ95. Sæby: 2 stk. 1982. NEJ: NJ97. Strandby: 12 stk. 1990.

ViborgAmt N\\1: MJ62. Klitmøller: l stk. 1985. NWJ: MJ71. Hjardal Huse: l stk. 1993. Nv\]: MJ82. Vigsø: talrig 1993; Vullum Sø: talrig frem til 1993. NWJ: MJ92. Hjardemål Plantage: 3 stk. 1993; Tømmerby Kær: talrig 1993. NvV:J: MJ93. Lild Strand: 1 stk. 1975. NVV:J: NJ02. Bygholm Vejle: l stk. 1979. EJ: NH35. Ø: l stk. 1987.

Ringkøbing Amt WJ: MH53. Madum: 4 stk. 1975; Ulfborg: l stk. 1977. WJ: MH60. Dejbjerg Hede: talrig 1974-77. V\]: MH63. Blåbjerg Plantage: l stk. 1983. V\]: MH74. Holstebro: l stk. 1983. V\]: MH80. Bjørslev Plantage: l stk. 1980.

ÅrhusAmt EJ: NH22. Stenholt: l stk. 1979. EJ: NH41. Himmelbjerget: l stk. 1976.

RibeAmt V\]: MG57. Filsø: talrig frem til 1977. \\1: MG77. Nørholm Hede: flere fund frem til 1975.

Søndetjyllands Amt SJ: NF17. Frøslev Mose: talrig frem til 1982.

Udbredelse og status uden for Danmark Også i vore nabofaunaer har arten været i kraftig tilbagegang, både i Sverige, Nordtyskland, Hol­ land og Storbritannien. I Holland forsvandt arten omkring 1985 fra sin sidste beskyttede lokali-

En t. Mcrlch- hfi, l - 199H 5 Fredede insekter i Danmark- 66

t et, hvor den tidligere havde været meget almindelig ( Geraedts, 1986). I England forsvandt arten allerede i 1940'erne fra de østlige dele, men den er endnu ret udbredt i de vestlige dele.

Overvågning og sikring af levesteder Hedepletvingens bestande er på grund af de store årlige svingninger vanskelig at beskytte. For at sikre artens overieven i Danmark er det derfor vigtigt, at de nuværende nordjyske bestandes le­ vesteder årligt overvåges og at de arealer, hvor arten stadig yngler, beskyttes mod yderligere for­ andringer gennem afvanding, oppløjning og inddragelse i intensiv landbrugsdrift. Larvens værts• plante, djævelsbid, er nemlig særdeles følsom for den eutrofiering, som moderne gødskningsme­ toder forårsager. Visse former for ekstensiv græsningsdrift fremmer formentlig forekomsten af djævelsbid, men nærmere undersøgelser mangler. Såfremt det lykkes at beskytte det nuværende sammenhængende danske forekomstområde mod yderligere indskrænkning og at sikre en pas­ sende drift, skulle det være muligt at bevare Hedepletvingen i den danske fauna.

Herorandøje Coenonympha hero (L.)

Herorandøjen er en lille, mørk sommerfugl med et vingefang på omkring 3 cm, se tavle l. Over­ siden er sortbrun og næsten tegningsløs bortset fra nogle svage øjepletter på bagvingerne. Bag­ vingeundersiden er derimod smukt tegnet med sorte, hvidkernede øjepletter omgivet af orange­ rødbrunt. Undersiden er desuden dekoreret med fine sølvskinnende og orange sømlinier på bå• de for- og bagvinger. Øjepletterne er mest markante hos hunnerne, men ellers er kønnene ens. Arten er knyttet til skovlysninger og skovenge, både tørre og fugtige steder.

Bionomi Artens levested er gamle, frodige skovlysninger med en artsrig bevoksning af græsser, urter og buske. Dens danske biotop er siden 1960 i vid udstrækning blevet tilplantet med nåletræskultu• rer, fig.2. Flyvetiden er kort, kun et par uger, og begynder i normale år omkring 10.juni. Flugten er ofte langsom lige over eller mellem græsset, men sommerfuglen kan også flyve hurtigere i et par meters højde langs træer og buske, hvor den ind imellem sætter sig på bladene. Den er ikke særlig aktivt blomstersøgende, men hviler sig ofte i græsset. Kendskabet til artens biologi er yderst begrænset. Æglægning er aldrig blevet iagttaget og lar­ ven er heller ikke blevet fundet i naturen i Danmark. I fangenskab er den blevet fodret med al­ mindelig hundegræs (Dactylis glomerata). Mosebunke (Deschampsia caespitosa) og akselblomstret star ( Carex remota) er også blevet nævnt (Bink, 1992). De her nævnte arter udgør næppe hele sandheden, og der mangler omhyggelige iagttagelser over artens biologi i naturen. Ægget er grønligt, afrundet tøndeformet med ca. 35 svage længderibber. Det klækker omkring l. juli. Larven er græsgrøn med en fin, gul sidelinie og endnu svagere ryglinier. Som andre randøjelarver har den to små horn bagtil. Den overvintrer som lille, er udvokset i midten af maj og er da ca. 25 mm lang. Puppen er grøn med mørke linier langs vingeskederne, but og godt 10 mm lang. Der hænger med bagenden fæstnet til et græsstrå nær jorden.

Udbredelse og status i Danmark I Danmark er arten kun kendt fra Sjælland, hvor den dog ikke er set efter 1981, og hvor den har haft to forekomstområder, det ene i Nordsjælland, det andet i Midt- og Øst~jælland. Det nordsjællandske forekomstområde, hvorfra arten forsvandt omkring 1960, omfattede føl­ gende lokaliteter: Dyrnæs og Jægerspris Nordskov 1906-1959 (i stort tal), senest iagttaget i 1976, Stenhalt Vang indtil 1910, Tisvilde 1904-1932 (adskillige fund), Takkekøb Hegn 1907 og 1909, Freerslev Hegn 1910, Hareskov 1910-1911, Lyngby Mose 1940.

6 Ent. Meddr 66, l - 1998 Fredede insekter i Danmark- 67

Fig. ~-.\. Jegerspris nordskov, Nord- 0Stsj;~lland, l96H (Ib Kreutzer fot.). Cammel skodvsning, l11·or herorand- 0je ( Cuenonymfilw hno) !løj indtil 1976.

Fig. 2-B. Aashøjc oYerdrev i Lcllinge skm, Østsja'll

FnL \kddr ()(i. l- 1~)9k 7 Fredede insekter i Danmark- 68

Det midt- og østsjællandske forekomstområde har omfattet: Allindelille Fredskov (= Harald­ sted hos Strøm (1866-67), talrig 1917-1943, Humleare 1941, Kværkeby Mose 1941-1943, Køge Ås 1918 og 1943, skovene syd for Lellinge 1918-1981 (i stort tal), Slagelse Lystskov 1914-1959 (man­ ge fund), Sorø (Strøm, 1866-67), 1905-1939, Svenstrup ved Borup 1903, 1914, Vaseskov 1912- 1937 og Vemmetofte (=Fakse hos Bang Haas (1874--75)), 1931-1981 (i stort tal). I den danske lit­ teratur er arten også omtalt fra Herlufsholm (Strøm, 1866-67), Kirke Hvalsø Qensen, 1918-21) og Næsbyholm (Langer, 1958), men det har ikke været muligt at spore belægseksemplarer fra disse lokaliteter. Arten har således været kendt fra de fleste ældre sjællandske skove. Men den har kun været vir­ kelig talrig på de fire lokaliteter: Jægerspris Nordskov, Allindelille, Lellinge og Vemmetofte. Både ved Vemmetofte og Lellinge var arten talrig indtil få år før den forsvandt. Håbet om at genfinde herorandøjen i Danmark er desværre svindende. Selv om der er blevet ledt efter sommerfuglen ved Vemmetofte og Lellinge, er mange midt- og østsjællandske skove fortsat dårligt undersøgt for dagsommerfugle. Og det vil nok være i dette område, at der er størst chance for at genfinde en dansk bestand af arten.

Udbredelse og status uden for Danmark Herorandøjen er vidt udbredt i Europa og Asien fra det nordlige Frankrig og Mellemsverige til Japan. Arten er gået voldsomt tilbage i store dele af Europa. Den forsvandt fra Holland i 1957 og er næsten uddød i Belgien, og størstedelen af Tyskland. Den forekommer stadig en del steder i Nordøstfrankrig, i det sydlige Tyskland og længere østpå i Europa. I Norden findes den endnu ret talrigt i Norge omkring Oslofjorden og i Mellemsverige, men synes at være forsvundet fra Skåne. I Finland fandtes arten indtil omkring 1930 mod sydøst i et lille område i det nu afståede Karelen, men siden er der kun fundet et enkelt tilflyvende eksemplar.

Overvågning og sikring af levesteder Arten bør fortsat eftersøges på enge og i lysninger i sjællandske skove. Hvis den bliver genfundet, bør dens lokalitet omgående beskyttes og spredningsmulighederne til nærliggende enge og lys­ ninger sikres. Studier af artens naturlige ynglebiologi er absolut påkrævede, hvis der skal udføres en hensigtsmæssig pleje for arten.

Sortplettet blåfugl Maculinea arion (L.)

Sortplettet blåfugl er med sit vingefang på op til 40 mm og de sædvanligvis tydelige sorte pletter på oversiden en letkendelig art, tavle l. Den er knyttet til tørre overdrev og hedelignende lokali­ teter- ofte i umiddelbar nærhed af sandede kystområder, fig. l-B og 3.

Kendetegn Sortplettet blåfugl er vor største blå dagsommerfugl. l flugten kan arten dog forveksles med sin nære slægtning ensianblåfugl, Maculinea alcon (Den. & Schiff.) eller med hannen afisblåfugl, Po­ lyommatus amandus (Schneider). Ensianblåfuglens hun kan også være blå med sorte pletter på oversiden, men er ikke er nær så kontrastrigt tegnet. De sorte pletter er utydelige, farverne virker støvede, og den mørke søm er ikke klart afgrænset. Ensianblåfuglens han har en ensfarvet blå overside med en smal sort søm. Den lever desuden kun i hede- og tørvemoser med klokkeensian. Isblåfuglens han adskiller sig fra sortplettet blåfugl ved sin klare, lyseblå farve uden sorte pletter på oversiden og de orange tegninger langs bagvingeundersidens kant. Artens størrelse er ikke altid et godt kendetegn, da der ret ofte forekommer dværgeksemplarer på omkring 30 mm i vingefang. Men har man først set friskklækkede sortplettede blåfugle i natu-

8 En t. Mcddr 66, l- 1998 Fredede insekter i Danmark- 69

Fig.3 Høvblege, østlige Møn, juli 1993 (Per Stade! Nielsen fot.). Fredet overdrev på kalkbund med en rig urtevegetation, hvor sortplettet blåfugl (!Vlaculinea arion) stadig forekommer.

ren, er arten umiskendelig. Den flotte overside og den kraftigt sortplettede underside med det blågrønne metalskær ved bagvingeroden er meget karakteristisk.

Biologi Sortplettet blåfugl har en yderst kompliceret livscyklus. Sommerfuglen er normalt fremme først i juli og 2-3 uger frem. Hunnerne bliver parret hurtigt efter klækningen og opsøger blomstrende planter af timian eller merian, hvor æggene bliver lagt i blomsterhovederne. Efter nogle dage klækker larven. Den gnaver sig straks ind i bunden af en timianblomst, hvor den æder frøan­ læggene. Når den har spist op, flytter den til en ny blomst. Hvis to larver under deres kravlen om­ kring mødes, vil det normalt medføre, at den ene larve æder den anden. Et blomsterhoved af ti­ mian kan derfor kun bære l larve. Efter ca. 3 uger er larven 2-3 mm lang og sætter sig til sit 3. h udskifte. Når dette er gennemført, forlader larven timianplanten og sætter sig derefter til at ven­ te på, at en arbejder af værtsmyren ( Myrmica sabuleti Meinert) kommer forbi og finder den. Lyk­ kes dette, begynder et samspil- adoptionen - mellem myre og larve. Myren undersøger larven meget omhyggeligt ved berøringer, og larven afgiver små dråber af et sukkerholdigt sekret. Dette skuespil varer, indtil myren pludselig griber fat i blåfuglelarven og bærer den hjem til myreboet­ tilsyneladende i den tro, at det er en af myrens egne larver. Vel ankommet i myretuen begynder blåfuglelarven at æde løs af myreyngelen, som den er­ nærer sig af i resten af larvestadiet. Overvintringen foregår også i myre boet. Hvis blåfuglelarven når så langt, æder den sig fuldvoksen det følgende forår, hvor den når en størrelse på ca. 15 mm. Også forpupningen sker i myretuen, og en morgen i juli klækker sommerfuglen. Med endnu uudviklede vinger forlader den myreboet. Efter at have pumpet vingerne op og tørret dem, er den nu klar til at flyve og til at sikre næste generation. Sortplettet blåfugls udvikling kan kun foregå hos myrearten Myrmica sabuleti Meinert, hvis tuer i reglen rummer fi-a 500-800 arbejdere. En sådan tue vil kun kunne ernære en enkelt blåfuglelar-

Eut. :\Ieddr 66.! -199R 9 Fredede insekter i Danmark - 70

ve. Ender larven hos en anden myreart, vil den enten selv blive ædt eller gå til grunde. Da værtsmyren stiller meget specifikke krav til sit levested, er sortplettet blåfugl også afhængig af, at disse er opfyldt.

Udbredelse og status i Danmark Sortplettet blåfugl var tidligere lokalt udbredt i store dele af landet. I det nordlige Jylland fore­ kom arten langs Jammerbugten og i Hammer Bakker. Desuden langs Mariager fjord, ved Ran­ ders og på Djursland, Mols, ved Rude strand syd for Århus og på Nordby hede på Samsø. I .\Lidt­ jylland ved Rye og Funder, og sydligst på Vejle- og Jelling-egnen. På Fyn er der kun få fund fra Odense og Fåborgegnen fra forrige århundrede. På Sjælland har arten været udbredt fra Sej­ røbugten til Tisvilde og Hornbæk. I Sydsjælland har den været nævnt fra Lorup og Næstved i for­ rige århundrede (E.G.Fenckers optegnelser, Zoo!. Mus., København) og er kendt fra Kulsbjerge­ ne ved Vordingborg indtil 1918. Fra Møn er den kendt fra Høje Møn og Ulvshale og på Born­ holm fra adskillige lokaliteter langs kysten. Arten er nu forsvundet fra næsten alle sine danske lokaliteter og er de seneste år kun fundet på Møn ved Høvblege og IangsJammerbugten ved Grønnestrand og Bulbjerg, men kun i meget små bestande på under et halvt hundrede individer. I Jylland er der endnu kun kendt et lille yngle­ område på et par hundrede kvadratmeter ved Grønnestrand, mens området vest for Bulbjerg endnu ikke er nærmere undersøgt. Siden 1975 er sortplettet blåfugl kendt fra følgende lokaliteter:

Nordjyllands Amt NEJ: NJ13. Grønnestrand: en meget lille bestand fandtes endnu i 1994. NEJ: NJ23. Fosdal Plantage: sidst fundet i 1988. NEJ: NJ63. Hammer Bakker: talrig indtil1980, men ikke set siden 1987. Formentlig uddød.

ViborgAmt NV\~: NJ03. Bulbjerg: 5 stk set l km vest for klinten i 1991. Set igen i 1992 og 1997.

Vestsjællands Amt NWZ: PH50. Ebbeløkke, Sonnerup Skov og Lumsås: en del fund frem til 1983. NWZ: PH60. Nykøbing Lyng: 2 eksemplarer fundet så sent som 1989!

Frederiksborg Amt NEZ: UCll. Asserbo Plantage: sidst fundet i 1976. NEZ: PH8l. Melby Overdrev og Asserbo: fundet i ret stort tal frem til 1983, men ikke siden.

Storstrøms Amt LFM: UA49. Høvblege: tidligere fundet i ret stort tal i enkelte år. Arten forekommer stadig i om­ rådet, men kun i en lille bestand. De seneste års målrettede pleje af habitaren ser ud til at have gavnet arten. Jydelejet: fundet i antal frem til 1976.

Bornholms Amt B: WBOO. Nord for Ø Iene: en hun i 1997, formentlig et tilflyvende eksemplar fra Østeuropa.

Udbredelse og status uden for Danmark Sortplettet blåfugl kendes fra næsten alle lande i Europa og videre mod øst helt til Japan. Arten findes meget lokalt i Nordspanien, men er ret udbredt i Frankrig, Italien, Sydtyskland og Østeu• ropa. Især i Alperne er arten udbredt, men forekommer sjældent i større antal. I England uddø­ de arten i 1979, men er siden med held blevet genindført i Cornwall. Den forsvandt i Holland i

10 En t. IVfeddr G6, l ~ ! 998 Fredede insekter i Danmark- 71

1964, og er ligeledes forsvundet fra størstedelen af Nordtyskland. Også i Sverige er arten i tilba­ gegang. Den forekommer stadig spredt tillidt nord for Stockholm og har endnu stabile bestande i Skåne, på Gotland, samt på Øland. Den findes ikke i Norge, og i Finland er der kun ganske få lo­ kaliteter i landets sydøstlige del.

Overvågning og sikring af levesteder Artens nuværende danske levesteder er kalkholdige, lysåbne overdrev, fig.3, og grå klitområder, fig. 1-B, mens de fleste tidligere lokaliteter var sandede, lysåbne hede- og overdrevsarealer. En vig­ tig forudsætning er, at hovedværtsplanten timian er til stede i rigelig mængde og fordelt over et stort område. En del af forklaringen på artens dramatiske tilbagegang kan være, at timian er me­ get følsom for den gødskningseffekt, som den luftbårne spredning af kunstgødning fra dyrkede til udyrkede eller fredede områder forårsager. Den øvrige vegetation må heller ikke være for høj eller for tæt, da både værtsplante og værtsmyre ellers vil blive skygget væk. De ydre forhold på de få danske lokaliteter er meget forskellige og kan ikke beskrives generelt. Det må derfor stærkt fra­ rådes at foretage indgreb på lokaliteter for sortplettet blåfugl, førend særligt sagkyndige har haft lejlighed til at undersøge forholdene. Blot et forkert indgreb kan udrydde arten på kun en enkelt sæson.

Svalehale Papilio machaon L.

Svalehalen tilhører den overvejende tropiske familie, Papilionidae, der rummer verdens største og mest farvestrålende dagsommerfugle. Familien har i Danmark været repræsenteret af tre arter inden for de to underfamilier Parnassiinae og Papilioninae. De danske arter i den første under­ familie har været Mnemosyne (Parnassius mnemosyne), der uddøde i Danmark i 1961, og Apollo (P apollo), der i ældre tid er blevet set eller fundet nogle få gange som tilflyver fra den skandina­ viske halvø. Inden for underfamilien Papilioninae er der udover svalehalen kun kendt enkelte indslæbte eksemplarer af sydeuropæisk svalehale, Iphiclides podalirius. Svalehalen er i kraft af sit store vingefang på indtil 85 mm, sine markante sorte og gule tegnin­ ger og lange haler en umiskendelig art, tavle l. Sommerfuglen er en god flyver, der strejfer vidt omkring fra sine yngleområder, og som man tidligere i indeværende århundrede kunne træffe over det meste af Danmark. Siden 1950 har arten været i stærk tilbagegang, og i 1978 forsvandt den fra sit sidste danske yngleområde ved Filsø i Vestjylland. Den optræder nu kun enkeltvis, men ret regelmæssigt som tilflyver, enten fra Sverige eller fra det østlige Europa.

Bionomi Svalehalen overvintrer som puppe, hvorfra sommerfuglen klækker i slutningen af maj eller først ijuni. Flyvetiden varer til sidst i juni. I varme år kan der forekomme en delvis 2. generation i au­ gust. Sommerfuglene søger ivrigt til blomster som tidsler, trævlekrone og syren. Op ad dagen flyver arten ofte til højtliggende steder i landskabet ("hilltopping"), hvor de to køn møder hin­ anden. Når hannen har truffet en parringsvillig hun, flyver de højt i vejret og fortsætter derfra til yngleområdet, hvor parringen foregår nede i vegetationen, Fig. 4-A. Artens tilbøjelighed til at søge højtliggende områder har bevirket, at en sikker måde at opleve den på var at opsøge højdedrag i nærheden af dens yngleområder. Her i landet findes en række bakker, hvor man tidligere kunne se svalehalerne i deres parringsflugt. På ~jælland i Tibirke bak­ ker, på Fyn ved Tyveknappen i Svanninge bakker og på Galgebakken nord for Espe. !Jylland har man indtil fornylig kunnet opleve artens "hilltopping" i Midtjylland på Isenbjerg syd for Ikast, i Vestjylland langs skrænterne til Varde å ved Nørholm hede og på Blåbjærg i Blåbjerg plantage, se­ nest på Kløvbakken i det samme område nord for Filsø. Ægget er stort, ca. l mm i diameter, skinnende glat og svagt lysegrønt. Det lægges på blade af

En t. Meddr 66, l - 1998 Il Fredede insekter i Danmark- 72

Fig. 4-A. Filsø,Vestjylland,juli 1974 (Ib Kreutzer fot.). Fugtig eng med to svalehaler (Papilio rna­ chaon) i parring på en trævlekrone (Lychnis flos-cuculi).

Fig. 4-B. Ellemosen ved Tibirke bakker, Nordøstsjælland, juli 1970 (Ib Kreutzer fot.). Tørvemose med bevoksninger af kærsvovlrod (Peuædanurn palustre), hvor der fra tid til anden, senest i 1970, er fundet larver af Svalehale ( Papilia rnachaon).

12 En t. i\Ieddr 66, 1 - 1998 Fredede insekter i Danmark - 73 foderplanten, som i Danmark var kærsvovlrod (Peucedrmum j)(llustre) og angelik (Angelica silve­ stris), til tider pimpinelle ( Pimpinelia saxifraga) og gulerod (Daucus camta). Larven er i l. og 2. stadium sort med en hvidt bælte på midten og ligner slående en fugleklat. Derefter får den to tydelige orange prikker på hvert led og bliver i de følgende stadier lysegrøn med sorte striber og orange pletter. Den voksne larve er op til 5 cm lang og er meget iøjnefal­ dende på foderplantens blomsterskærme, hvor den æder de næringsrige frugtanlæg. Hvis den forstyrres, skyder den i lighed med andre svalehalelarver et orange, gaffeldelt organ bag hovedet, osmateriet, frem, som udskiller en ubehagelig syrlig lugt, der signalerer, at larven er giftig og il­ desmagende. Forpupningen finder sted mellem græs eller grene i lav højde. Den grønne eller brune puppe fæstnes bagtil til på en stængel og ophænges med en fin silketråd om livet, således at hovedet pe­ ger skråt opad. Forpupningen sker som regel fra midten afjuli til midt i august, hvorefter puppen overvintrer. I varme somre forpupper nogle larver sig tidligere; disse kan så klækkes som en 2. ge­ neration sidst i juli og i august. Syd for Østersøen har arten normalt to generationer, og længere sydpå i Europa flyver arten gennem sommeren i tre generationer.. Artens danske habitater har været lavmoser og fugtige enge langs større åer og søer, fig.4; men også åbne skovmoser, hedemoser og laggzonen omkring højmoser med rigelige bevoksninger af kærsvovlrod. l Gentofte Mose og Lyngby Åmose på Sjælland var ynglelokaliteterne således sum­ pede områder, hvor der blev høstet rør om vinteren, en udnyttelse, der formentlig har været gavnlig for bestanden af kærsvovlrod.

Udbredelse og status i Danmark Svalehalen var tidligere meget mere udbredt og almindelig. Både Bang Haas (1874-75) og Strøm ( 1891) karakteriserede arten som "udbredt, men ikke almindelig". I de danske lokalfaunaer, der blev udarbejdet i løbet af de fire første årtier i dette århundrede, omtales arten både fra Sjælland (Jensen, 1918-21, 1926) og .Jylland (Knudsen, 1914; Hoffmeyer & Knudsen, 1938) som udbredt og lokalt almindelig. Fra Lolland-Falster (Jørgensen, 1913) og Bornholm (Hofimeyer & Knud­ sen, 1937-39) nævnes kun enkeltfund, og fi·a Fyn omtales arten kun "som fundet mange steder" (Pedersen & Sørensen, 1948). Disse oplysninger viser, at svalehalens ynglestatus har været forskellig i de enkelte landsdele. En samlet vurdering af det eksisterende danske materiale om arten viser, at den indtil 1950 var lokalt udbredt i Nordøstsjælland og i store dele afJylland, hvor den stedvis var ganske almindelig, mens den i de andre dele af Danmark mest optrådte enkeltvis. I årene fra 1933 til 1948, en periode med mange varme somre, havde arten en markant hvppighedsperiode, ikke blot her i landet, men også i det nordvestlige Tyskland og Holland (Warnecke, 1955; Lempke, 1953, 1959). I dette tidsrum ynglede arten også i tørvemoser på Lolland (Horreby lyng 1937-1943), i Syd- og Midt­ sjælland og på Fyn (Sortelung ved Nr.Broby 1937-4 J). Samtidig optrådte larven også undertiden talrigt på sandede kystoverdrev, som ved Karlstrup strand i 1941. I den samme periode blev dens larver også fundet talrigt på gulerodsmarker i Vestjylland, som ved Lemvig 1934-35 og ved Tim 1940. Formentlig var denne markante opgang delvist betinget gennem en indvandring og mid­ lertidig etablering af artens mellemeuropæiske form, der som regel har to årlige generationer og som benytter langt flere værtsplanter end den skandinaviske svalehale. Men selv i denne gunstige periode syntes svalehalen ikke at have stabile ynglelokaliteter på øerne. Selv de bedst kendte nordsjællandske ynglelokaliteter, Gentofte Mose og Lyngby Mose nord for København, synes kun at have rummet ynglende bestande mellem 1937-45. I Jylland har arten i hele det tyvende århundrede va:ret mere udbredt og har også haft flere sta­ bile yngleområder. l Vestjylland kendres den fra mange engområder langs med de store åer mel­ lem Varde og Lemvig; ligesom den i 1930'erne var udbredt i Sønderjylland. Der fandtes også en række stabile yngleområder i det østlige Jylland: på Djursland i tørvemoserne ved Thorsager, og langs Gudenåen fra Silkeborg til Randers, og i midtjydske hedemoser omkring Ikast og Ørre. Men fra at have være udbredt og lokalt almindelig, aftog artens hyppighed gradvist efter 1950. De

F11t. I\leddr 6fi, l - FJ9H 13 Fredede insekter i Danmark- 74 sidste larvefund fra Sønderjylland var i 1971, hvor den også forsvandt fra Mid~ylland. Det sidst kendte yngleområde ved Filsø blev overvåget nøje af entomologerne, indtil arten forsvandt der­ fra i 1978. Siden 1945 har Svalehalen haft de følgende ynglelokaliteter i Danmark:.

Ringkøbing Amt ~: MH60. Lem Mose ved Ringkøbing: mange fund indtil1963. ~: MH52. Tim: undertiden meget talrig 1938-1949. ~: NH1l. Isenbjerg: undertiden talrig 1958-1971.

ÅrhusAmt EJ: NH32. Silkeborg: talrig frem til 1954. EJ: NH94. Thorsager: almindelig frem til1950.

VejleAmt ~: NG27. Fårup Mose: talrig i 1949.

RibeAmt ~: MG57. Filsø og Henne: talrig indtil1978. WJ: MG48. Nymindegab: mange frem til1947. ~: MG77. Nørholm Hede: talrig i 1961.

Sønderjyllands Amt SJ: NG20. Bodum Mose: i stort tal1955-1961; Løjt Kirkeby: mange 1952-1960; Visø Mose: talrig 1955-1962. SJ: NF29. Stubbæk, larvefund til1970. SJ: NF17. Frøslev Mose: almindelig frem til1963.

Frederiksborg Amt NEZ: UC11. Tisvilde inkl. Tibirke Bakker og Ellemose: mange 1913-1973.

Københavns Amt NEZ: UB48. Lyngby Mose: talrig frem til1954; Gentofte Sø: mange 1937-1943. NEZ: UB38. Ryget: en del fund gennem perioden 1918-1941.

Storstrøms Amt LFM: PF97. Borreby Lyng: mange 1937-1948.

Udbredelse og status uden for Danmark Svalehalen er meget udbredt i Europa, men mangler i Irland og er yderst lokal i Storbritannien. I det sydlige Europa er arten almindelig og flyver i flere generationer. I Skandinavien er den og­ så ret almindelig, men er sjælden eller mangler i Skåne. I Nordvesttyskland og Holland er den si­ den 1950 gået stærkt tilbage og findes fortrinsvis som strejfer.

Overvågning og sikring af levesteder Hovedårsagerne til svalehalens tilbagegang og uddøen i Danmark er den afVanding af lavmoser og enge, som blev fuldbyrdet i årene mellem 1960-75, samt klimatiske faktorer for artens mel­ lemeuropæiske race, der senest etablerede sig her i landet i 1930'erne og 1940'erne. Den danske fauna burde dog ligesom den britiske kunne rumme tilholdssteder for arten. De mange enkelt­ fund og observationer af svalehaler i Danmark siden 1950 viser, at arten er i stand til selv at ind­ vandre. For at den påny skal kunne yngle, må der genskabes lavmoser og våde enge med rent

14 En t. lvleddr 66, l- 1998 Fredede insekter i Danmark- 75 vand, hvor store bevoksninger af kærsvovlrod kan trives over et større omåde, særlig inden for ar­ tens tidligere yngleområde i det vestlige Jylland på Ringkøbing-, Skjern- og Vardeegnen. Ved Fil­ sø var artens uddøen tilsynelaelende en kombination af afvanding, der gradvist reducerede artens yngleområde, og et kraftigt græsningstryk mod de sidste små ynglelokaliteter fra områdets store kronhjortebestand. Såfremt disse forhold bringes i orden, vil svalehalen før eller siden igen kun­ ne etablere sig i området. Også i det østlige Jylland og på øerne vil en genskabelse af renvandede sumpe og moser i skove påny gøre det muligt for arten at geninclvandre.

Perlemorrandøje Caenonymp ha arcania (L.)

Perlemorrandøje er en lille dagsommerfugl, der i naturen kan forveksles med den almindelige okkergul randøje ( CoenonyrnjJ!w pamphilus), se tavle l. Arten har i Danmark været knyttet til tørre, solåbne egekrat, fig.5. Til sidst overlevede den kun på en sydvendt forhenværende jernbane­ skråning ved Hald Ege, hvor en stadig mere individfattig bestand endnu indtil 1996 fl!i)j over en stra.'kning på blot 600 meter.

Bionomi Flyvetiden svinger meget fra år til år. I normale år flyver den fra midten afjuni til midt i juli. I vanne år kan den være fremme i de første juni-dage, mens den i kolde år først viser sig omkring Sankthans. Sommerfuglens flugt er hoppende og urolig i lav højde over græs og mellem buske, men af og til søger den op i større højde. Den ses ikke særlig hyppigt på blomster, men sætter sig ofte på egeblade eller på jorden for at sole sig med sammenklappede vinger, hvor vingerne ofte

Fig. 5. Gaarsdal krat, Midtjylland, juli 1968 (Ib Kreutzer fot.). Gammelt lysåbent egekrat på hc­ debund, som nu tildels er tilplantet med rødgran. Her fløj perlemorrandøje ( CoenonyrnjJha arca­ nia) almindeligt indtil 1986.

Em. :\leddr fi()_ l - l qq,s 15 Fredede insekter. i Danmark- 76 holdes skråt for at udnytte solindstrålingen bedst muligt. Hannen viser ingen særlig territorialad­ færd, men strejfer omkring i jagt efter hunner. Parringen foregår i laY vegetation, hvorefter hun­ nen lægger æggene enkeltvist på levende eller visne strå og blade nede mellem tæt græs. Ægget er "superelipseformet", ca. l mm højt, svagt lysegrønt og med 35 svage længderibber. Det klækker efter et par ugers forløb. Larven vokser langsomt og er kun omkring lO mm lang, når den i september sætter sig til overvintring i en tæt græstue. Efter overvintringen i april be­ gynder larven igen at æde og er som fuldvoksen i maj 25 mm lang, svagt stribet i forskellige grøn­ ne nuancer og med en lysegul sidestribe. Hovedet er ensfarvet lysegrønt og bagenden forsynet med to små horn. Larven er aldrig fundet i det fri i Danmark. Ved Hald Ege er sommerfuglen set lægge æg på visne blade af bølget bunke (Deschampsia flexuosa), der vokser sammen med kryben­ de hestegræs (Holcus mollis) på biotopen. I fangenskab kan larverne fodres med en lang række forskellige græsarter, f.eks. hundegræs (Dactylis glomerata) og fåresvingel (Festuca ovina), mens de ikke vil æde bølget bunke (J. Bitteher pers. medd.). I litteraturen er angivet et enkelt larvefund på fløjlsgræs (Holcus lanatus). Desuden angives: rapgræs (Poa), flitteraks (Melica) ( Schweizeri­ seher Bund fur Naturschutz, 1987), Agro.stis venealis, bakke-stilkaks (Brachypodium pinnatum), al­ mindelig kamgræs ( Cynosurus cristatus), Danthania decumbens, rød svingel (Festuca ru bra) og pille­ star ( Carex pilulifera) (Bink, 1992). I naturen lever larverne sikkert på flere forskellige græsarte r, men artens fødebiologi trænger i høj grad til at blive nærmere undersøgt. Puppen er omkring l l mm lang, hyppigst benfanet eller også lysegrøn med mørkebrune til sorte stregtegninger på vin­ geskeder, ryg og bagkrop. Den klækker efter en 2-3 uger.

Udbredelse og status i Danmark Perlemorrandøjen har i Danmark kun været kendt fra Jylland, hvor den er fundet på nogle få lo­ kaliteter, alle i gamle, lyse egekrat. Den danske population kendes fra følgende lokaliteter.

ViborgAmt NWJ: NH05. Daugbjerg: 2 stk. i 1956. NWJ: NH15. Mønsted: 6 stk. 1968-1974. Gårsdal Krat: Hyppig 1962-1987, nu forsvundet efter til­ plantning afyngleområderne. EJ: NH25. Hald Ege-området: Kendt siden 1872. Tidligere ofte i stort tal, men siden 1982 kun fundet ved Bækkelund i beskedent antal. Senest iagttaget i 1996. En anden lokalitet, Egedalen, er ødelagt af overgræsning efter udlægning til fårehold.

RibeAmt WJ: MG75. Grimstrup Krat: fundet i ret stort tall906-l968, nu forsvundet efter tilplantning. WJ: MG77. Nørholm: l stk. 1913,2 stk. 1922.

Udbredelse og status uden for Danmark I vore nabofaunaer kendt fra det sydøstlige Sverige. I Nordvesttyskland og Holland er arten for­ svundet fra de fleste tidligere lokaliteter og forekommer kun enkelte steder. Længere mod syd og øst i Europa er den fortsat ret udbredt og hyppig.

Overvågning og sikring af levesteder Artens nuværende situation er yderst kritisk. Den lille bestand ved Bækkelund er blevet overvåget siden 1991, og arten blev sidst set der i 1996. Dens uddøen kan kun undgås, hvis der omgående gennemføres en række foranstaltninger: For det første skal hele området omkring Hald ege og Gårsdal krat gennemsøges for eventuelle endnu eksisterende småbestande. Hvis dette giver posi­ tivt resultat, skal artens overlevelse midlertidig sikres gennem kontinuerlige klækninger fra æg under beskyttede forhold, samtidig med at mindst to tidligere kærneområder i egnen ved Hald sikres som levested for arten. Dette vil indebære, at nåletræskulturerne i lysningerne af det pri-

16 En t . .VIcddr 6(), 1-1998 Fredede insekter i Danmark- 77 vatejede Gårsdal krat fjernes og at fåreholdet i "Egedalen" omgående bringes til ophør. Derefter skal de pågældende lysninger under overvågning sikres mulighed for at regenerere, inden som­ merfuglen igen udsættes på sine tidligere lokaliteter. Skønt artens biologi stadig er dårligt kendt, vil udgifterne til en retablering af de ovennævnte to steder, hvor sommerfuglen fløj almindeligt indtil for ca. ti år siden, være relativt små, forudsat ejerne af de pågældende områder viser vilje og forståelse. Sort ildfugl Lycaena tityrus (L.)

Sort ildfugl er en af de seks elanske arter inelen for unelerfamilien Lycaeninae, hvis hanner i reg­ len har lysende røde eller orange farver; deraf det danske navn ildfugle. Arten afviger dog kraf­ tigt fra de øvrige ildfugle ved hannens brunsorte overside, mens hunnen i reglen har udbredte gyldenrøde farver og sorte tegninger, tavle l. Undersiden hos begge køn har en karakteristisk karrygul farve med et kraftigt pletmønster. Arten har altid været lokalt udbredt i Danmark, hvor den f()rtrinsvis torekom på Sjælland og Fyn. Som ynglende art forsvandt den fra Sjælland omkring 1957 og fra Fyn i 1986. Der er siden fundet enkelte strejfende eksemplarer på Lolland, Falster og Møn.

Bionomi Sort ildfugl har to generationer med flyvetid fra midt i maj og til midten afjuni og igen fra slut­ ningen af juli til sidst i august. Sommergenerationen er sædvanligvis langt hyppigere end forårs• generationen. Artens flugt er hurtig og urolig. Den er ivrigt blomstersøgende og soler sig tit med udbredte vinger på blade eller i græsset. Hannen udviser en vis territorialadfærd, men mindre udpræget end lille ildfugl (Lycaena phlaeas). Begge køn er også kendt for at strejfe udenfor den egentlige lokalitet. Artens parring er beskrevet hos Henriksen og Kreutzer (1982).

Fig.6. Svanninge bakker, Svdvestfyn,juni 1997 (Svend Kaaber fot.). Afgræsset fredet overdrev med får. Her fløj sort ildfugl (Lymena tityrus) indtil 1986. Sammenlign med fig.3

Eu t. \kddr 66, l - 1998 17 Fredede insekter i Danmark -78

Æggene lægges på blade og stængler af almindelig syre (Rumex acetosa) eller (sjældnere) rød­ knæ (R. acetosella). De er hvide, halvkugleformede og minder meget om æggene af de andre Lycaena-arter. Den lille larve gnaver fordybninger i bladundersiden, hvorved bladene får nogle karakteristiske "vinduer", idet den halvgennemsigtige overhud ikke ædes. Som voksen er larven bænkebiderformet, omkring 14 mm lang og let håret. Farven er oftest ensfarvet græsgrøn med svage, mørkere ryglinier og pletter og hvide prikker ved åndehullerne. Forpupningen sker nær jordoverfladen mellem vissent plantemateriale. Puppen er ca. l O mm lang, lyst gulbrun-grønlig med fine sorte prikker og med lidt større pletter på bagkroppen. Larven efter 2. generation over­ vintrer som halvvoksen i 3. stadium mellem visne blade.

Udbredelse og status i Danmark Sort ildfugl har sin europæiske nordgrænse i Danmark, hvor den har været kendt fra Fyn, Sjæl• land, Lolland-Falster og Møn. Arten har også været omtalt i et par fund fra Bornholm omkring århundredskiftet (Hoffmeyer & Knudsen 1937-39) og fra Sønderjylland ved HolbøJ nær grænsen i 1909 (Warnecke, 1956, sml. Kaaber & Skule, 1985). Fra det tyvende århundrede foreligger der en lang række enkeltfund af arten på de ovennævn• te danske øer. Egentlige ynglebestande har kun været kendt fra Midtsjælland nord for Sorø ved Bromme Plantage omkring Lyng, hvorfra arten forsvandt i 1957, samt på Fyn, dels på Nordfyn i Bederslev dale mellem 1906-1917 og dels på det sydvestlige Fyn i Svanninge bakker, hvor den sidst blev set i 1986. I det følgende er nævnt de steder i Danmark, hvor arten er fundet siden 1959:

FynsAmt F: PG70, PG7l, PG80 og PG8l. Svanninge Bakker: tidligere ofte hyppig, siden 1977 fåtallig, senest set i 1986. Gerup Skov: 1947-1962. Holstenshus: l stk. l970.Jordløse: l stk. 1971.

Storstrøms Amt LFM: UA49.Jydelejet: l stk. 1987 (P. Szyska leg.). LFM: PF86. Roden Skov: l stk. 1983 (V. Hansen leg.) LFM: PF88. Nørre Alslev: 5 stk. i 1966. Arealet er siden bebygget (Palle FJørgensen pers. medd.). LFM: PF95. Gedesby: l stk. 1987 (P. Tejlmann leg.), l stk. 1988 Q. Rostgaard leg.) LFM: PF96. Bøtø: l stk. 1986 (A. Viborg leg.), l stk. 1987 (R. Torp leg.), l stk. 1988 (A. Viborg leg.).

Udbredelse og status uden for Danmark Arten er vidt udbredt gennem Mellem- og Sydeuropa tillangt ind i Asien. Den mangler i de øvri­ ge nordiske lande, i store dele af Den iberiske Halvø og på de fleste øer i Middelhavet, og er i England kun kendt som en yderst sjælden strejfer. I Holland er den i tilbagegang, men i Tyskland forekommer arten lokalt hyppigt op til østersøkysten og i Holsten og Slesvig.

Overvågning og sikring af levesteder Den sorte ildfugls forsvinden i Danmark hænger tilsyneladende sammen med en tilbagegang i egnede levesteder, samt manglende hensyntagen til arten ved den naturpleje, der tidligere har været iværksat i de nu fredede Svanninge bakker på Sydvestfyn, fig.6. For at kunne trives kræver arten kuperet terræn med varme, tørre overdrev og en artsrig blomstrende vegetation. Ved re­ tablering af sydvendte arealer på fredede eller beskyttede områder i det sydlige Danmark vil arten påny kunne få mulighed for at etablere sig gennem indvandring fra Nordtyskland. Arten fløj end­ nu i 1986 på et overdrev ved Flensborg (Fiildner, 1996). Hvis der bliver konstateret en ynglebe­ stand i det sydligste Jylland, bør levestedet også sikres der og overvåges.

18 En t. Mcddr 66, l - 1998 Fredede insekter i Danmark- 79

Litteratur (dagsommerfugle)

Bink, F.A., 1992: Ero/ol.,rische Atlas van de !Jr1g11linders van Noordwest EurofHl. Schuyt & Co., Haarlem. Dempstcr, J. P. & M.L. Hall, 1980: An attempt at re-estab\ishing the swallowtail-butterfly on Wicken F en. Ecologir:al Entornolo1,ry 5: 327-334. Dennis, R. L. H. & T. G. Schreeve, 1991: Climatic changes and the British butterfly fauna: opportunities and constraints.- Biologiml Conservation 55: 1-H>. Ebert, G. (Ed.) 1991: Die Schrnetterlin[!;e Baden-Wurtternbergs. Ulmer. Stuttgart. Emmet, A. Maitianel &J. Heath (eds), 1989: The Batte1lies ofGreat Britain and Irelaud. Vol. 7, part l. Harlev Books, England. Erhardt, E., 1985: Wiesen und Bmchland ais Lebensmurn jiÆr Srhrnetter!inge. Birkhenser Verlag, Basel. Fiilclner, K., 1996: Makrolepiclopterenfauna im nbrcllichcn Schleswig-Holstein.- Ent. Zsrhr. 106: 284-293. Geraedts, W.HJ.M., 1986: VoorlojJige atlas van de nederlanrise dagv/inders- Rhupalocera. - Stichting Vlinderon- clerzoek te Wageningen. Haas, A. Bang, 1874-75: Fortegnelse over de i Danmark levende Lepicloptera.- Nahnh.ist. Tidsskr: (3.R.) 9:?,77- 567, 10:1-56. Heath,J., E.Pollarcl & JA. Thomas, 1984: Atlas af Buttmjlies in Britain and lreland. Viking, England. Hcnriksen, HJ, & I. Kreutzcr, 1982: Skandinaviens dagsmmnerfuglr i naturen. Skandinavisk Bogf(,r!ag, Odense. Higgins, L.C. & N.D. Riley, 1971: EurofJas Dagsommerfugle. Dansk udgave ved N.P. Kristensen, S.Kaaber og N.L.Wolff. G.E.C.Gad's Forlag, København. Hoffmeyer, S. & V.S.Knudscn, 1937-39: Fortegnelse over Bornholms Storsommerfugle. Flom ug Fauna 43:49- 56, 45:121-128. Hoffmeyer, S. & S. Knudsen, 1938: De danske Storsommerfugle i deres Udbredrlse i Nordsø-Østersøornmadet. Universi­ tetsforlaget i Aarhus . .Jensen, L. P., 1918-21: Fortegnelse over Sjællanels Storsommerfugle. -Flora og Fauna 24: 19-136, 25: 129-136, 26: 7-16, 27: 50-58. Jensen, L. P., 1926: Tillæg til Fortegnelse over Sjællands Storsommerfugle.- Flom og Fauna32: 127-14?,. Jørgensen, L., 1913: Fortegnelse over Lolland-Falsters Storsommerfugle. -Flora og Fauna 19: 87- 96, 105-112, 136-144. Kaaber, S. & B. Skule, 1985: Lycaenidae. I K.Schnack (ed.) "Katalog over de danske Sommerfugle".- Ent. Meddr. 52:88, 125. Knudsen, V.S., 1914:Jyllancls Storsommerfugle. -Flora ogFauna20: 29-40,93-104,157-160.21:25-31. Langer, T.W., 19.~8: Nonlens dagsommerfugle. Munksgaards Forlag. Lempke, BJ, 1953: CataJogus der Neelerlanelse Macrolepidoptera. Eerste Supplement.- Tijdschrifi voor Ento- molugie 96: 239-305. Lempke, B J., 1959: Schaarste van Papilia rnachaon L.- i'-'rztornologische Berichte 19:27. Nielsen, P.S. & J. Bittcher, 1992: Sortplettet blåfugL- I~ejJidof!lem 66: 57-63. Pedersen, N. & SJ Sørensen, 1948: Summerfugle på denjynshe øgruppe. Odense. Porter, K., 1983: Multivoltinism in A panteles bignelli and the influencc of weather on svnchronization with its host EuphydiJas aurinia.- Enl. exjm: el appl. 34: 155-162. Reinhardt, R. & Thust, R., 1993: Z ur Entwicklung der Tagfallerfauna 1981-1990 in den ostdeutschen Lanclern mit eincr Bibliographie der Tagfaltcrliteratur 1949-1990. Neue Entorrwlogisehe Naehrichten 30: 1-286. Schweizcrischer Bund !Lir Naturschutz, 1987: Tagfr1ltrr und ihre f_ebensriiurne. Basel. Stoltze, M., 1994: An annutaled atlas of the Danish butlnjlies. Ph.D. afhandling. 262 s. Zoologisk Museum, København. Strøm,V., 1866-67: Danmarks Sommerfugle i kort Oversigt. - Naturhist. Tidsskl: (3.Rk.) 4: 109- 140, 318-414. Strøm, V., 1891: Damnarhs størrr Sommerfugle. Lchmann og Stages Forlag, København. Tax, M.H., 1989. Atlas van de ;Vederlandse dagulinders. Vcrcinigen tot Behoud van Natur-monumenten in Ne­ derland. Wageningcn: Gravelanel Vlindersticting. Thomas, JA., 1980: \\11Jy did the Large blue becomc extinct in Britain?- Oryx 15:24?,-247. Warnecke, G. 19.~5-56: Die Crossschrncttcrlingc des Nicderclbgebietes und Schleswig-Holsteins. - Vmha:nd­ lungm des Vereins fiir natarwissenschafiliche Heirnatfonchung zu Hamburg. 32, Heft l: 24-68. Heft 2:69-103.

F n t. Med d r 6G, l - 1Y9H 19 20 Ent. Meddr 66, l - 1998 Agonum duftschmidi Schmidt og A. hypocrita (Apfelbeck) -to nye danske løbebiller af Agonum viduum-gruppen ( Coleoptera: Carabidae)

Michael Hansen

Hansen, M.: Agonum duftschmidi Schmidt and A. h)•pocrita (Apfelbeck) - two new Danish ground beetles o f the Agonum viduum-group ( Coleoptera: Carabidae). Ent. Meddr 66: 21-30. Copenhagen, Denmark 1998. ISSN 0013-8851.

Two species of the Agonum viduurn,group are recorded as new to Denmark, viz. A. duftschmidi Schmidt, 1994 and A. hypocrita (Apfelbeck, 1904). The firs t species has been confused with A. afrum (Duftschmid, 1812) (under the name "moestum") in the collections. Diagnostic characters, as well as bionomic and distributional notes, are given for the three mentianed species and for A. viduum (Panzer, 1797). Ago­ num viduum and afrum are both widespread and common in Denmark; duftschmidi is relatively rare and confined to the eastern parts ofDenmark; hypocrita is apparent­ ly very rare, known only from two Joealities in eastern Denmark.

Michael Hansen, Zoologisk Museum, Universitetsparken 15, DK-2100 København.

Indledning førte skelnemærker mellem de to former Blandt vore løbebiller udgør arterne om­ (også med hensyn til peniskarakterer) synes kring Agonum viduum nok et af de vanskelig­ at variere, og det må anses for tvivlsomt, om ste artskomplekser. A. viduum-gruppen de to former er artsforskellige". hører til underslægten Agonum (s.str.) og er I forbindelse med en revision af alle de inden for denne primært defineret ved ge­ palæarktiske arter af A. viduum-gruppen gi­ nitalkarakterer hos Cl og 9 Ufr. Schmidt, ver Schmidt (1994) en række nye arts-adskil­ 1994). F o r den danske faunas vedkommen­ lende karakterer. Foruden at bekræfte de de kendetegnes gruppens arter ved at have nævnte formers arts-status viser han, at den vingedækkernes striber stærkere fordybet "art", der harværet kendt under navnet "moe­ ved spidsen. Hidtil har følgende fem arter af stum", i Nord- og Mellemeuropa rent faktisk denne gruppe været kendt fra Danmark: A. omfatter to forskellige arter: A. afrum dalens (Sahlberg), A. lugens (Duftschmid), (Duftschmid) og A. duftschmidi Schmidt (= A. versutum Sturm, A. viduum (Panzer) og A. moestum Duftschmid nec Gmelin). afrum (Duftschmid) (= moestumauct.). Det var på basis af dette arbejde, at vi i Bestemmelsen af de tre førstnævnte er re­ første omgang kunne konstatere, at de dan­ lativt uproblematisk (se f.eks. Hansen, ske eksemplarer af "moestum" i hvert fald 1968), og disse arter vil derfor ikke blive overvejende tilhører ajrum Ufr. Hansen et nærmere behandlet her. Derimod kan det al., 1996). Det var imidlertid sandsynligt, at ofte være vanskeligt at adskille de to sidst­ også duftschmidi skulle kunne findes hos os, nævnte arter på grundlag af de karakterer, idet den kendes fra vore nærmeste nabolan­ der anføres i den gængse bestemmelseslitte­ de (Ljungberg, 1996; Schmidt, 1994; Zieg­ ratur (oversidens skær og vingedække-stri• ler, 1995). Endvidere var der grund til at an­ bernes finhed). Hansen ( 1968) anser disse tage, at endnu en nærtstående art, A. hypo­ karakterer for de eneste anvendelige og be­ crita (Apfelbeck), ville kunne findes i Dan­ mærker endvidere at "alle i litteraturen an- mark.

En t. Meddr 66, l - 1998 21 I søgen efter disse forventelige arter ind­ oplysninger om fund af de her behandlede samlede jeg i foråret 1997 fra en række loka­ arter. Endvidere takkesJan Pedersen og Sig­ liteter adskillige friske eksemplarer af den­ vald Kristensen for at have arrangeret lån af ne artsgruppe. Foruden afrum, som var den eksemplarer fra Naturhistorisk Museum, og dominerende art i dette materiale, fandtes i Jan Pedersen for også at have bidraget med første omgang, på en tur medJan Pedersen gennemgangen af dette materiale. Endelig til Holmegårds Mose, et eksemplar af hypo­ takkes Joachim Schmidt, Rostock, for hjælp crita, og, på en ekskursion med Henning Lil­ med bestemmelsen og tilladelse til at benyt­ jehult til Jægerspris Nordskov, en lille serie te hans illustrationer i nærværende artikel. af dujtschmidi. Senere ekskursioner har givet yderligere materiale af begge sidstnævnte Kendetegn arter (se nedenfor). Endvidere undersøgtes det danske materiale af "moestum" (og vidu­ De fire, her behandlede arter - viduum, hy­ um) i samlingerne på Zoologisk Museum, pocrita, afrum og duftschmidi - ligner hinan­ København (Z. M.) og Naturhistorisk Muse­ den stærkt, men vil for typiske eksemplarers um, Århus (N. M.). Som ventet indeholdt vedkommende i reglen kunne bestemmes det både afrum og duftschmidi, men der alene på grundlag af ydre karakterer. Det vil fandtes ingen eksemplarer af hyjJocrita. Det dog være hensigtsmæssigt at have sikre (ge­ undersøgte materiale omfatter godt 400 ni talpræparerede) reference-eksemplarer eks., heraf ca. 350 afrum, ca. 50 duftschmidi til sammenligning, da samtlige ydre karakte­ og 4 hypocrita. rer er af relativ natur og desuden varierer in­ At "viduum/moestum-komplekset" således den for de enkelte arter. De sikreste og mest nu har vist sig at indeholde fire - og ikke konstante forskelle findes i de hanlige og blotto-arter (i Danmark), kan næppe und­ hunlige genitalier. gå at komplicere den i forvejen relativt van­ skelige artsbestemmelse. Derfor gives i det Ydre kendetegn følgende en oversigt over arterne med di­ skussion af de karakterer, der adskiller dem, Farve samt noter om de enkelte arters bionomi, Normalt vil eksemplarer af viduum relativt hyppighed og udbredelse. Noterne om den let kunne kendes ved oversidens tydelige palæarktiske udbredelse er primært baseret metalskær (kan meget sjældent mangle). De på Schmidt (1994). øvrige arter ( afrum, duftschmidi, hypocrita) er En tak skal rettes til PalleJørum, Henning altid rent sorte eller har højst et meget svagt Liljehult, Viggo Mahler og Jan Pedersen for blyagtigt skær.

hypocrita afru m

Fig. l-2. Agonum, pronotum og den forreste del afvingedækkerne.- l, z1. hypocrita.- 2, A. ajrum.

22 En t. \tkddr 66, l- 1998 Pronotum mens det hos viduurn og hypocrita næsten al­ Pronoturos proportioner, især den relative tid står i eller ganske nær 2. stribe. Bemærk bredde er lidt forskellig fra art til art og kan at der kan være asymmetri m.h.t. punktets i nogen grad benyttes ved bestemmelsen. placering på hhv. højre og venstre vinge­ Det er noget tværbredt hos vidu u m og (de dække. fleste) afrum, gennemgående lidt smallere Vingedækkernes relative længde, f.eks. hos dujtschmidi og hypocrita. Det må dog un­ målt i forhold til pronotums længde, er især derstreges, at alle arter varierer, og at der er anvendelig til at adskille afrum og duftschmi­ et vist overlap mellem dem. A. hypocrita angi­ di. Hos hyjJOcrita angives vingedækkernes ves at have lidt stærkere rundet (konveks) spids at være lidt mere bagudtrukket end bagrand end de øvrige arter, men forskellen hos de andre behandlede arter, men forskel­ er ikke stor og næppe anvendelig for en sik­ len er hverken konstant eller særlig udtalt. ker artsbestemmelse. Vingedækkernes striber er normalt dy­ best hos viduurn, lidt finere hos afrum og Vingedækker duftschmidi og finest hos hypocrita, men varie­ rer noget og er ikke anvendelige for en sik­ Vingedækkerne frembyder flere relativt go­ ker artsbestemmelse. de artskarakterer, foruden farven bl.a. skul­ dervinklen (Fig. l-2), placeringen af 3. stri­ bemellemrums anclet (midterste) børste­ Ben punkt ("dorsalpunkt") og deres relative Der er en smule forskel mellem arterne længde. med hensyn til benenes længde, specielt er Hos hypocrita er vingedækkernes skulder­ de hos viduurn gennemgående kortere end vinkel, dvs. vinklen mellem basal- og side­ hos de andre arter (og generelt lidt kortere randlinien, i reglen mindre stump end hos hos 9 end hos O'). De enkelte arter varierer normale eksemplarer af de øvrige arter ( ek­ dog noget, og det er tvivlsomt, hvor anven­ semplarer af sidstnævnte med stærkt, delig benlængden er for artsbestemmelsen. næsten abnormt udviklet skulderbule har Det angives endvidere (Schmidt, 1994), at dog lignende, relativt mere spids skulder­ 4. bagfodsled på oversiden skulle være helt vinkel). eller næsten glat hos viduum, mens det hos Hos afrurn og duftschrnidi er 3. stribemel­ de andre arter skulle være tydeligt furet; en lemrums anclet (midterste) elursalpunkt of­ sådan artsforskel har ikke kunnet erkendes i test mere eller mindre nærmet 3. stribe, det danske materiale. ~

4 5 3 Q ~ Q~ 6 vid uu m hypocrita a fru m duftschmidi

Fig. 3-6. Agonwn, U-genitalier: genitalsegment (a), penis set fra siden (b) og venstre pararner (c).- 3, A. vid u u m. - 4, A. hypocrita. - 5, A. ajrurn. - 6, A. rlujischrnirli. (Om tegnet efter Schmidt, 1994).

En t. Meddr (j( i, l - i 99K 23 Hanlige genitalkarakterer 7 Genitalsegment Formen af hannernes "ringformede" geni­ vid u u m talsegment (indtrukket i bagkroppen) udvi­ ser gode, omend lidt variable artskarakterer. Denne "ring" er fortil (basalt) udtrukket i 8 en noget pladeformet forlængelse, hvis pro­ portioner er anvendelige ved bestemmelsen (Fig. 3-6: a). "Pladen" er hos viduum og (især) duftschmidi bred og stor, hos afrum og hypocrita hypocrita betydelig smallere; den er relativt kort hos afrum, normalt betydelig længere hos hypocrita. 9 Penis Den ydre form af penis er kun lidt forskellig fra art til art og varierer endvidere lidt in­ den for de enkelte arter. Hos afrum er selve spidsen ofte en anelse vinkelbøjet, hvilket tilsyneladende aldrig er tilfældet hos de an­ dre arter. Hos hypocrita er penis tydeligt min­ dre end hos de andre arter og har endvide­ re sin største krumning lidt nærmere mid­ ten (hos de øvrige arter ligger penis' største krumning lidt nærmere roden). Fig. 7-10. Agonum, et, penisspidsen set fra siden.- De bedste (mest konstante) forskelle sy­ 7, A. viduum.- 8, iL h)'jlocrita.- 9, A. afrum.- lO, nes at findes i den indre struktur af penis' A. dujtschmidi. (Efter Schmidt, 1994). membranøse dorsalparti (=den indkrænge-

Fig. ll-14. Agonum, 9, genitalsegment set fra neden.- 11, A. viduum. - 12, A. h)tJOcrita. - 13, A. ajrum. - 14, A. dujt­ schmidi. (Omtegnet ef­ ter Schmidt, 1994).

viduum af rum

hypocrita duftschmidi

24 En t. l\1eddr 66, ] -J 99H de præputialsæk) (Fig. 7-1 O). En under­ søgelse af disse strukturer kræver, at penis er klaret og indlejret i et passende medium, f.eks. euparal.

Paramerer De to paramerer er (som hos andre løbebil­ ler) stærkt forskellige. Der synes at være lidt forskel arterne imellem m.h.t. formen af den venstre (store) pararner Ufr. Schmidt, l.c.) (Fig. 3-6: c). Derimod udviser den højre (lille) pararner næppe artskarakteristiske for­ skelle. På grund af nogen intraspecifik \'aria­ tion bør pararner-forskellene ikke tillægges 16 afgørende betydning ved bestemmelsen. duftschmidi

Hunlige genitalkarakterer Fig. 15-16. Agonum, 9, 8. tergit.- 15, A. afrum.- For hunnernes vedkommende påpeger 16, A. duftschmidi. Schmidt (l.c.) forskelle i genitalsegmentets børste/torn-beklædning og styli's proporti­ oner (Fig. 11-14). Dette segment er som hos pocrita er tornbeklædningen mindre ud­ hannerne indtrukket i bagkroppen, men strakt og danner i midten kun ca. 3 tværræk• kan let udpræpareres, idet man dog skal ker. Selve styli er størst hos dujtschrnidi, lidt være opmærksom på, at ventralsidens bløde, mindre hos afrurn og (især) viduurn og hypo­ membranøse, tornbeklædte hud "under" og crita. bag styli ikke foldes om, så dele af tornbe­ Til adskillelse af hunnerne af afrurn og klædningen bliver skjult. Hos ajrurn og duftschmidi påpeger Ljungberg (1996) også duftschmidi er tornbeklædningen på dette en forskel i 8. tergit (ligeledes indtrukket i membranøse parti relativt udstrakt, så der i bagkroppen): Dette leds laterale, fremadret­ midten (mellem styli) er ca. 5-6 uregelmæs• tede forlængelser er hos ajrurn kortere og sige tværrækker af torne. Hos viduum og hy- bredere end hos duftschmidi (Fig. 15-16).

OVERSIGT OVER ARTERNE Arterne vil kunne adskilles ved hjælp af følgende nøgle, der samtidig kan erstatte punkt 11 i Agonums.str.-nøglen i "Danmarks Fauna" (Hansen, 1968: 156-157). l. Oversiden med mørkt, men tydeligt metalskær (kan meget sjældent mangle). Vingedækkernes midterste dorsalpunkt næsten altid stående i eller nær 2. stribe. Skuldervinklen relativt stump (som Fig. 2). Pronotum relativt tværbredt, ca. 1,33-1,40 x så bredt som i midten langt. 0': Penis' membranøse dorsalparti mod spidsen med et mere eller mindre tydeligt, trekantet, sejl-agtigt afgrænset felt (Fig. 7); genitalsegmentets pladefor­ mede forlængelse bred og stor (Fig. 3a). 9: Tornbeklædningen på geni­ talsegmentets bløde membranøse del i midten (mellem styli) dannende ca. 3 tværrækker af torne (Fig. 11) ...... A. viduurn Oversiden sort, i det højeste med ganske svagt blyagtigt skær. Vingedæk- kernes midterste dorsalpunkt normalt stående midt i 3. stribemellemrum eller nærmet 3. stribe, i modsat fald (hypocrita) skuldervinklen mindre

Fnt. lvleddr 6G, l - 1998 25 stump (Fig. l) og pronotum kun ca. 1,23-1,30 x så bredt som i midten langt. 0': Penis' membranøse dorsalparti mod spidsen uden eller med an­ derledes formet felt (Fig. 9-10), i modsat fald (hypocrita: Fig. 8) genital­ segmentets pladeformede forlængelse smal (Fig. 4a). 9: Tornbeklædnin• gen på genitalsegmentets bløde membranøse del mere udstrakt, i midten dannendeca.5-6 tværrækker af torne (Fig. 13-14) (undtagen hos hypo- crita: Fig. 12) ...... 2 2. Vingedækkernes skuldre noget fremtrukne, skuldervinklen mindre stump (Fig. l), det midterste dorsalpunkt normalt stående i eller nær 2. stribe. 0': Penis ret lille, ca. 1,3 mm, dens membranøse dorsalparti mod spidsen med et mere eller mindre tydeligt, trekantet, sejl-agtigt afgrænset felt (Fig. 8); genitalsegmentets pladeformede forlængelse smal og mere eller mindre langstrakt (Fig. 4a). 9: Tornbeklædningen på genitalseg­ mentets bløde membranøse del i midten dannende ca. 3 tværrækker af torne (Fig. 12) ...... A. hypocrita Vingedækkernes skuldre mindre fremtrukne, skuldervinklen (undtagen hos eksemplarer med stærkt udviklet skulderbule) mere stump (Fig. 2), det midterste dorsalpunkt normalt stående midt i 3. stribemellemrum el­ ler nærmet 3. stribe. 0': Penis større, ca. 1,5-1,7 mm, dens membranøse dorsalparti mod spidsen uden eller med anderledes formet felt (Fig. 9- 10); genitalsegmentets pladeformede forlængelse anderledes, smal og kort (Fig. 5a) eller stor og bred (Fig. 6a). 9: Tornbeklædningen på geni­ talsegmentets bløde membranøse del mere udstrakt, i midten dannende ca. 5-6 tværrækker af torne (Fig. 13-14) ...... 3 3. Pronotum relativt lille, oftest lidt stærkere tværbredt, især hos 9, ca. 1,23- 1,43 x så bredt som i midten langt. Vingedækkerne oftest ca. 2,8-3,0 x så lange som pronotum (i midten). 0': Penis' membranøse dorsalparti mod spidsen med et smalt, bagudtrukket, noget fane-formet felt (Fig. 9); geni­ talsegmentets pladeformede forlængelse lille og smal (Fig. 5a). 9: Styli lidt mindre (under 0,3 mm); 8. tergits laterale, fremadrettede forlængel- ser bredere og kortere (Fig. 15) ...... A. afrum Pronotum relativt stort, gennemsnitligt lidt mindre tværbredt, ca. 1,23- 1,33 x så bredt som i midten langt. Vingedækkerne ca. 2,6-2,7 x så lange som pronotum (i midten). 0': Penis' membranøse dorsalparti mod spid- sen uden tydeligt aftegnede felter (Fig. lO); genitalsegmentets pladefor- mede forlængelse stor og bred (Fig. 6a). 9: Styli lidt større (mindst 0,3 mm); 8. tergits laterale, fremadrettede forlængelser længere og smallere (Fig. 16) ...... A. duftschmidi

A. viduum (Panzer, 1797) kestriber og mere stump skuldervinkel (som Diagnose. Længde 7-9,5 mm. Arten er som Fig. 2). Endvidere adskiller den sig for han­ regel kendelig ved oversidens tydelige me­ nernes vedkommende fra hypocrita ved geni­ talskær (der kun meget sjældent mangler) talsegments meget bredere pladeformede og placeringen af vingedækkernes midter­ forlængelse (Fig. 3a) og fra afrurn og ste dorsalpunkt i eller nær 2. stribe. Den af­ duftschrnidi ved det trekantede, sejl-formet viger fra hypocrita (som også normalt har afgrænsede felt i den apikale del af penis' dorsalpunktet stående i eller nær 2. stribe) membranøse dorsalparti (Fig. 7); venstre ved noget bredere krop, dybere vingedæk- pararner ofte med svagt indbuet "overkant"

26 En t. .\feddr 66, l- 199H (Fig. 3c). Hunnens genitalsegment (Fig. 11) afrurn og duftschrnidi (se nøglen). For adskil­ ligner stærkt hyjJocrita's, dets tornbeklæd• lelse fra viduum, se under denne. ning mindre udstrakt end hos aji·urn og duftschrnidi (se nøglen), s ty li tilsyneladende Bionorni. På åben eller noget skygget, fugtig, lidt mere aflange end hos hyjJocrita. tørveagtig bund, især i relativt næringsfatti• ge moser, gerne på steder med rig mosvege­ Bionorni. Eurytop. På åben eller noget skyg­ tation (f.eks. Sphagnum). Ifølge J. Schmidt get, fugtig bund, ved både fersk- og brak­ (in litt.) er artens tilknytning til tørvebund vandslokaliteter. mest udtalt i det nordlige Europa; længere sydpå findes den også på andre lokalitetsty­ HyjJjJighed og udbredelse. Almindelig og ud­ per. bredt over hele landet (udbredelseskort: se Bangshol t, 1983). - Vidt udbredt i den pa­ HyjJjJighed og udbredelse. Meget sjælden. Hid­ læarktiske region, i Europa sydpå til det til kun fundet på to danske lokaliteter (Fig. nordlige Middelhavsområde, nordpå til det 17). SZ: Holmegårds Mose, l eks. 6.5.1996 nordlige Skandinavien, fra Portugal og De (M. Hansen leg. et det.) og enkelte eks. se­ britiske Øer i vest til det østlige Sibirien i nere, bl.a. 31.5.1996 (J. Pedersen, M. Han­ øst. sen), i selskab med A. afrurn og viduwn i mo­ sens lagg-zone ved Fensmark Skov. B: Ba­ stemose i Almindingen, l eks. 4.6.1997 (P. A. hypocrita (Apfelbeck, 1904) Jørum leg. et det.); på sidstnævnte lokalitet Diagnose. Længde 7-9 mm. Arten er karakte­ fandtes allerede 6.6.1980 et eksemplar, som riseret ved sin relativt smalle krop, den ret bestemtes til denne art, men eksemplaret er spidse skuldervinkel (Fig. l), de ret blanke, gået tabt under forsendelse til udlandet (V. ikke metalliske vingedækker med fine stri­ Mahler, pers. medd.). - U d bredt i Østeuro• ber, noget rundede sider og ofte lidt længe• pa, fra Grækenland nordpå til det sydlige re udtrukne spidser. Vingedækkernes mid­ Finland, vestpå til det sydlige Sverige, Dan­ terste dorsalpunkt står normalt i eller nær 2. mark, Frankrig og det nordlige Spanien, stribe. I ydre karakterer adskiller den sig fra mod øst i hvert fald til Baltikum og Ukraine, afrurn og duftschrnidi især ved det midterste muligvis udbredt længere østpå. dorsalpunkts placering og ved den mere spidse skuldervinkel (eksemplarer af afrurn A. afrum (Duftschmid, 1812) og duftschrnidi med stærkt udviklet skulder­ (morsturnauct. nec Duftschmid, lfll2) bule har også relativt mere spids skuldervin­ kel og kan herved minde meget om hyjJo­ Diagnose. Længde 7-9,5 mm. Arten er meget crita). For hannernes vedkommende kendes variabel (de her anførte mål er baseret ale­ hyjJocrita ved at penis dels er mindre ( ca. l ,3 ne på det danske materiale). På det ydre mm), dels har sin største krumning nærme• kendes den sammen med den følgende art re midten (Fig. 4b), og endvidere har et tre­ primært fra viduwn ved sin sorte, ikke metal­ kantet, sejl-formet afgrænset felt i den api­ liske overside, fra viduurn og hyjJocrita ved at kale del af det membranøse dorsalparti vingedækkernes midterste dorsalpunkt står (Fig. 8); endelig er genitalsegmentet ander­ ca. midt i 3. stribemellemrum eller er nær• ledes formet (Fig. 4a) (den pladeformede met 3. stribe, og fra hyjJocrita endvidere nor­ forlængelse meget smallere end hos malt ved den mere stumpe skuldervinkel duftschrnidi og som regel betydelig mere (Fig. 2) (undertiden findes eksemplarer af langstrakt end hos afrurn); venstre pararner afrurn og duftschrnidi med stærkt udviklede oftest med rundet (svagt konveks) "over­ skulderbuler og, i sammenhæng hermed, kant" og bredt rundet spids (Fig. 4c). Hun­ mere spidse skuldervinkler). Hos rifrurn er nens genitalsegment (Fig. 12) med noget pronotum ofte lidt stærkere tværbredt end mindre udstrakt tornbeklædning end hos hos både hyjJoaita og dujtschrnidi, c a. l ,23-

En t. Mcddr (-i(), l - l 998 27 Fig. 17 hypocrita

1~' 15'

Fig. 18 af rum

15'

28 En t. Meddr 66, l~ 1998 Fig. 19 duftschmidi

57'

56'

55'

14' 15'

Fig. 17-19. Den danske udbredelse af Agonum spp. - 17, A. hypocrita. - 18, A. afrum. - 19, A. dujischmidi.

1,43 x så bredt som i midten langt. Hanner kan i det ydre minde stærkt om duftschmidi af afrum kendes fra de andre arter ved at pe­ eller hypocrita, men kan bestemmes ved beg­ nis' membranøse dorsalparti mod spidsen ge køns genitalkarakterer. Eksemplarer af har et smalt, bagudtrukket, noget fane-for­ denne type er bl.a. fundet i det sydlige Sveri­ met felt (Fig. 9), og ved at genitalsegmen­ ge (Oland, Gotland) (Ljungberg, 1996). tets pladeformede forlængelse er lille og smal (Fig. 5a); venstre pararner ofte med Bionomi. På fugtig, gerne leret eller noget lidt affladet, undertiden svagt indbuet dyndet og skygget bund, ved stillestående, "overkant" (Fig. 5c) (som hos viduum). Hos fortrinsvis næringsrigt vand, ofte sammen hunnen er tornbeklædningen på genitalseg­ med viduum, men mindre eurytop end den­ mentets bløde membranøse del mere ud­ ne. strakt end hos vidu u m og hypocrita, således at den i midten (mellem styli) danner ca. 5-6 Hyppighed og udbredelse. Ret almindelig og tværrækker af torne (Fig. 13); styli er lidt udbredt over det meste af landet, dog min­ mindre end hos duftschmidi (under 0,3 dre hyppig i det vestlige Jylland (Fig. 18). - mm). Udbredt over det meste af Europa, nordpå NOTE. Hos næsten alle de undersøgte til det sydlige Fennoskandien, sydpå til danske eksemplarer af afrum er pronotum Nordspanien, Mellemitalien og det nordlige tydeligt kortere end hos duftschmidi (jfr. Balkan, fra Frankrig og Storbritannien øst­ ovenstående nøgle). Der forekommer dog på til Ukraine og Kaukasus, milligvis ud­ eksemplarer med relativt større pronotum bredt længere østpå. (jfr. Schmidt, 1994). Sådanne eksemplarer

En t. Meddr 6G, l - 1998 29 A. duftschmidi Schmidt, 1994 rige, vestpå til Frankrig, østpå i hvert fald til (moestum Duftschmid, 1812 nec Gmelin, 1790) Ukraine, muligvis også Kaukasus. Den synes generelt at være mindre hyppig end afrum. Diagnose. Længde 8-9,5 mm. Arten ligner stærkt den foregående og adskiller sig pri­ mært ved de, i forhold til pronotum, kortere LITTERATUR vingedækker (se dog note under afrum). Bangsholt, F., 1983. Sandspringernes og løbebil­ Endvidere er oversiden oftest ganske lidt lernes udbredelse og forekomst i Danmark ca. blankere og pronotum gennemsnitligt lidt 1830-1981 (Coleoptera: Cicindelidae and Cara­ mindre tværbredt, ca. 1,23-1,33 x så bredt bidae).- Danskj(zunistisk Bibliotek 4: 271 p p. som i midten langt. Hannerne af duftschmidi Hansen, M., V. Mahler, E. Palm & J. Pedersen, kendes let fra afrum og hypocrita ved genital­ 1996. 15. tillæg til "Fortegnelse over Danmarks segmentets store og brede, pladeformede biller" (Coleoptera). -Entomologiske Meddelelser forlængelse (Fig. 6a) og fra viduum ved de 64: 233-272. indre strukturer i penis' membranøse dur­ Hansen, V., 1968. Biller XXIV. Sandspringere og løbebiller (larverne ved Sv. G. Larsson). 2. udg. salparti (Fig. lO); venstre pararner normalt -Danmarks Fauna 76: 451 p p. med noget indbuet "overkant" (Fig. 6c). For Ljungberg, H., 1996. De svenska jordloparna i hunnernes vedkommende kendes duftschmi­ Agonum virlaum-gruppen (Coleoptera: Carabi­ di fra viduum og hypocrita ved den udstrakte dae) - nytillskott och namnandringar. - Ento­ tornbeklædning på genitalsegmentets mem­ mologisk Tidskrift Il 7: 145-159. branøse del (Fig. 14) (som hos ajrum); fra Schmidt,.J., 1994. Revision der mitAgonum (s.str.) afrum kendes den på de større styli (mindst viduum (Panzer, 1797) verwandten Arten (Col­ 0,3 mm) og de længere og smallere laterale eoptera, Carabidae). - Beitrage zur Entomologie fremspring på 8. tergits forkant (sml. Fig. 44: 3-51. 15-16). Ziegler, W., 1995. Dritter Nachtrag zur Kaferfau­ na von Schleswig-Holstein, Hamburg und dem Biologi. På lignende steder som afrum, og un­ Niederelbegebiet.- Bombus 3: 56-64. dertiden sammen med denne; efter danske fund at dømme især i næringsrige skovsum­ pe (f.eks. ellesump).

Hyppighed og udbredelse. Sjælden, men ud­ bredt i den sydlige og østlige del af landet (Fig. 19). Hidtil kendt fra følgende steder. SJ: Bolderslev Skov 1997 (P. Jørum). EJ: Grejsdalen 1932 (Z. M.); Fakkegrav 1936 (N. M.). F: Skovsgård på Langeland 1937 (N. M.), 1995 (P. Jørum); Tranekær 1937 (N. M.); Gyldensten 1937 (N. M.). LFM: Flintinge 1937 (N. M.); Krenkerup (=Har­ denberg) 1937 (N. M.); Hamborg Skov 1988 (Z. M.); Korselitse 1932 (Z. M.). SZ: Stensby Skov 1933 (N. M.); Knudsskov 1984 (S. Kristensen coll.), 1997 (J. Pedersen, M. Hansen). NWZ: Kongsøre Skov 1958 (N. M.). NEZ: Svenstrup v. Borup St. 1948 (Z. M.); Dyrehaven 1881-1959 (Z. M., N. M.); Jægerspris Nordskov 1997 (M. Hansen, H. Liljehul t). - U d bredt over det meste af Eu­ ropa, fra det nordlige Italien og Græken• land nordpå til Danmark og det sydlige Sve-

30 En t. Mcddr 66, l 199H Anmeldelse undersøgelser, at de regulerer værtens fYsiologi til snylterens fordel. Her som så mange andre Donald LJ. Quicke: Parasitic Wasps. 470 s. steder i bogen udpeger Quicke tvivlsområder og Chapman & Hall 1997. åbne spørgsmål, ofte påpeger han direkte meto­ Med nærværende bog og H.C.]. Godfrays »Para­ der til deres opklaring og serverer således en sitoids« (anmeldt i Ent. Mecldr 65: 47-8) har man lang række forskningsopgaver, af hvilke mange i to bind et enestående sammenelrag af den helt utvivlsomt vil blive løst inelenfor de næste få år, aktuelle vielen om snyltehvepse. Mens Goclfrays ikke mindst takket være bogens udpegen af hul­ bog handler om de evolutionære aspekter ved ler i kenelskabet til hvepsene. de parasitiske insekters biologi. fokuserer Særlig vanskelig er udforskningen af emnet Quickes bog mest på ontogenetiske, fysiologiske, for kapitel 7: den fysiologiske vekselvirkning mel­ anatomiske og molekylære aspekter. lem hvepselarven og dens vært. Her behandles Fremstillingen er for hovedpartens vedkom­ bl.a. den »pseucloparasitering", der blev fortalt mende uddraget af den kolossale mængde litte­ om ved et møde i Entomologisk Forening for ratur, Quicke har gennemgået; hans bogs littera­ nogen tid siden, samt de forskellige former for turliste fylder firs sider. Men også talrige hidtil »polydnavirus«, der kun fineles hos ichneumoni­ upublicerecle iagttagelser af forfatteren eller der og braconicler - i form af særegne henhv. hans kolleger, samt afhandlinger uneler tryk­ »ichnovira« og »bracovira«, som overført til vær• ning, er inddraget. Desuden er en stor mængde ter ved æglægningen medfører diverse fysiologi­ af de citerede arbejder fra de allerseneste år, ske og adfærdsmæssige ændringer hos disse - hvilket alt i alt understreger, at bogen helt afspej­ givetvis til fordel for snylteren. ler forskningsfronten - samt den eksplosive Kapitel 8 haneller om den voksne hveps' vielensekspansion på området i disse år. adfærd, fx. om hvordan hanner af visse arter I l. kapitel præsenteres snyltehvepsene gene­ »synger« for hunnen før parringen - adfærden relt, og teorier om deres opståen og udvikling omkring denne har vist sig at være højst artsspe­ diskuteres. Na:~ste kapitel haneller om kønseleter­ cifik og ganske forskellig selv mellem arter, der mineringen og andre genetiske forhold. I 3. næppe kan skelnes morfologisk, således givende kapitel beskrives de forskellige livsstrategier - bedre kendetegn for arten end de traditionelt her fremhæves, at skønt de to umiddelbart mest brugte træk. indlysende hovedgrupper udgøres af ekto- og Til slut i bogen beskrives hvepsenes økologi, encloparasitoider, er en skelnen mellem idiobi­ diversitet, fylogeni og taxonomi. Hvad særlig den onter og koinobionter mere informativ- om en sidstnævnte angår, ligger meget stadig i kaos, snylters vært udvikler sig videre efter parasiteriH­ ikke mindst på artsniveau, hvor morfologisk gen (koinobiont strategi) eller ikke gør det (idi­ (næsten?) identiske søsterarter stadig hyppigere obiont strategi) siger bl.a. noget om tilpasningen erkendes, hvorfor Quicke fokuserer mere på til specifikke værters fysiologi, som må være molekylære (DNA og alloenzym) studier end på størst hos koinobionter. Icliobionter, der blot morfologiske sammenligninger. Man kender dog æder løs uden hensyn til værtens funktioner, kan endnu langt fra blot tilnærmelsesvist diversiteten som regel udnytte et større spektrum af værter. af snyltehvepse - indenfor de allerseneste år er Kapitel 4 handler om dannelsen af sperm og endog to helt nye familier opdaget. Faktisk viser æg, befrugtningen og æglægningen. I kapitel 5 de mange nye avancerede fysiologiske, kemiske beskrives hvepsens videre udvikling fra embryo o. lign. undersøgelser refereret af Quicke, at der til puppe, og kapitel 6 fortæller om den voksne ikke savnes forskerkræfter på disse spændende hveps' morfologi og tilpasning. Hele tiden må områder, mens det traditionelle systematiske man undre sig over den store mangfoldighed i arbejde næsten synes at være lagt i mølpose. livsform og endda samticlig huske på, at kun en Efterhånelen som stadig flere arter inddrages i ganske lille del af arterne er udforsket - det er undersøgelserne, turde det dog vise sig, at for­ som regel praktisk særdeles vanskeligt at uneler­ skerne står med benene plantet i den blå luft, søge larver, der lever i andre insekter. Meget er hvis de ikke har sørget for en ligelig udvikling af da også endnu uklart, fx. funktionen af de den klassiske taxonomi. Der burde nok skabes såkaldte teratocytter - celler, der i værten løsri­ en (endnu) snævrere vekselvirkning mellem tax­ ver sig fra hvepse-embryonet og svulmer op til onomer og forskere på de felter, der skildres i 100 gange deres oprindelige størrelse. Tidligere Godfrays og Quickes bøger - til gavn og frem­ troede man, at hvepselarven simpelthen brugte gang for alle discipliner. teratocytterne som næring, men nu antyder Peter NeerujJ Buhl

Fnl. !Vteddr 66, l- 1~98 31 Anmeldelse og dø i sommertiden. For arter, hvor dette tilsy­ neladende har været tilfældet, opdager man da V.A. Drake & A.G. Gatehouse (eds.): Insect også flere og flere eksempler på returvandringer, migration: tracking resources through spa­ så anlæggene for migration føres videre i artens ce and time. Cambridge University Press permanente levesteder. Det samme problem har 1995, xvii + 478 pp. ligget til grund for spørgsmålet om, hvorfor in­ sekter med lavt migrationspotentiale ofte findes For danske entomologer, der blandt deres første på isolerede levesteder, fx. bjergtoppe og øer. insektbøger næsten uundgåeligt må regne Erik Ved undersøgelser af en bladlus måtte det kon­ Tetens Nielsens »Insekter på rejse« (1964), må kluderes, at det skyldes den lille mængde immi­ insektvandringer altid have en vis interesse. granter i forhold til emigranter og dermed et »Insect migration« er det nyeste sammenfatten­ større tab af gener for migratariske tendenser de værk om emnet. Bogen opstod som resultat af end hos dyr med tætliggende habitater. møder på den 19. internationale entomologkon­ Populationer af en art kan have større migrati­ gres i Beijing 1992, og kinesiske bidrag udgør da onspotentiale, jo nordligerede lever, idet nordli­ også en væsentlig del af indholdet. Særlig værdi• ge levesteder sjældent er permanent egnede til fuldt er det, at de tre kapitler, der behandler den reproduktion. Således for tægen Oncopeltus Jasci­ orientalske hærorms (Mythimna separatas) van­ atus i Mexico og USA; her steg andelen af indivi­ dringer, har kunnet skrives af henhv. kinesiske, der (testet under samme temperatur- og belys­ koreanske og japanske entomologer. Herved er ningsforhold), der foretog flyveture på mindst det geografiske område, som vandringerne 30 min., fra O% i Mexico til 6-18% i det sydlige omfatter, blevet dækket, hvilket ofte ikke har USA og 24-25% i det nordlige USA. Og nogle været muligt i migrationsundersøgelser. Flere noctuider har langt længere før-reproduktiv pe­ steder i bogen peges der da også på nødvendig­ riode i fx. Nordeuropa end i Nordafrika, hvilket heden af mere internationalt samarbejde med muliggør en længere periode med migration fra dette i sandhed grænseoverskridende emne. de ustabile nordlige levesteder. I øvrigt handler de kapitler, der kun behandler I bogens afsluttende kapitel opstilles en syntese enkelte arter, om cikaderne Nilaparvata lugens og af de hidtidige erfaringer indenfor forskningen i Sogatella furcifera i Østasien, om hærormen Mythi­ migrerende insekter, og her peges bl.a. på alle mna convecta og de dermed beslægtede Helicover­ de faktorer, som må inddrages i en holistisk pa-arter i det østlige Australien, og om græshop• model: Genetiske, evolutionsmæssige, biotiske pen Chortoicetes terminifera sammesteds. Alle er miljøforhold (bl.a. fødeplanter og naturlige fjen­ betydelige skadedyr, fx. betød angreb af N. lugens der), abiotiske forhold (klimatiske, topografiske, i Kina, at 2 ud af landets ialt 180 mio. tons ris­ jordmagnetiske, vedr. daglængde m.m.). Forsk­ høst i 1991 gik tabt, hvilket er et tab på 400 mio. ningen i insekternes vandringer er et godt DS-dollar. Bogens bidrag sigter derfor i høj grad eksempel på et spændende og mangefacetteret mod anvendt entomologi, diskuterer oplysning emne, hvis udforskning væsentligst skyldes det om og organisering af varslingssystemer, formid­ praktiske eller anvendte aspekt. Bogen »Insect ling af varslinger, FAO's rolle, det nødvendige migration« er et væsentligt monument over den­ praktiske samarbejde mellem entomologer, me­ ne indsats, som i realiteten også burde ydes i teorologer, radar- og computereksperter m.fl. mere forsømte områder af entomologien, idet Herom handler især bogens tredie del. Anden de praktiske fordele af opdagelser også på disse og fjerde del går derimod i dybden med de bio­ sikkert vil blive større, end det ofte skønnes. Fx. logiske grundvidenskabelige spørgsmål, fx. den er varsling af ødelæggende insektmigranter kun genetiske og fysiologiske tilpasning til migration. en nødværgehandling. Forebyggelse af en sådan Ud fra en evolutionær tankegang bliver der masseoptræden vil kun kunne ske med langt således spurgt, hvordan en art egentlig kan bibe­ større kendskab til den samlede biodiversitet, holde arveanlæg for migration, når alle de mi­ primært skadedyrenes naturlige fjender. grerende individer tager nordpå for der at yngle Peter Narup Buhl

32 En t. Meddr 66, l - 199H Butterflies on organic farmland: association to uncropped small biotapes and their nectar sources (Lepidoptera: Papilionoidea and Hesperioidea)

Helene Dalgaard Clausen, Heidi Buur Holbeck andJens Reddersen

Clausen, H.D., H.B. Holbeck &J. Reddersen: Butterflies on organic farmland: asso­ ciation to uncropped smal! biotapes and their nectar sources (Lepidoptera: Papili­ onoidea and Hesperioidea). Entomologiske Meddelelser 66: 33-44. Copenhagen, Denmark, 1998. ISSN 0013- 8851.

In the summer of 1996, butterfly transect countings were conducted at two organi­ cally managed farms n e ar Varde, Denmark. The transects inelucled linear smal! bio­ topes (hedgerows, woodland edges and ditches/ embankments) as well as non-line­ ar smal! biotopes (meadows/fens). All potential nectar sources present in the tran­ seers were counted during the season. Additionally, midfield transect countings of butterflies were carried out. Furthermore, the relative value of eliffereilt types of smal! biotapes for the butterfly fauna was investigated. 22 species ofbutterflies were observed in this study, 12 immobile and lO mobile species, and a total of 2631 individuals were counted. The five most frequently ob­ served species were the ringlet (Aphantupus hyperanthus), the Essex skipper ( Thymel­ icus lineola), the green-veined w hi te ( Pieris napi), the meadow brown (Mam:ola jurti­ na) and the smal! skipper ( Thymelicus sylvestrisl, together contributing 80% of the total number o f butterflies observed. Analysis revealed a highly significant association of butterflies to smal! biotopes compared to midfield areas; this result underlines the importance of smal! biotapes in farmland. Correlations between butterfly numbers and nectar sources inelicaled that "thistle-like flowers" are an important nectar source, to which immobile butter­ fly species are strongly associated. In one of the two non-linear biotopes, the Tange meadow, Lhe number of butterflies obscrved was extremely high, and neither the nectar source species individually nor together could account for this. The high de­ gree of shelter and undisturbed conditions is suggesred as an explanation.

Helene Dalgaard Clausen, Rønbækvej 7, DK-8382 Hinnerup. Heidi Buur Holbeck, Arhusvej 59, DK-8382 Hinnerup . .Jens Reddersen, DMU, Dep. of Landscape Ecology, Grenåvej 12, DK-8410 Rønde

Introduetion national extinctions (Thomas, 1984; Kaaber Over the last four decades, agricultural in­ & Nielsen, 1988; Stoltze, 1996). In Den­ tensification has reduced abundance and mark, farmland occupies about 70% of the species richness o f wildlife in NW-European country and most of it is managed conven­ farmland due to intensive use of chemical tionally. In 1997, about 2% consists of or­ fertilizers, synthetic pesticides and cultiva­ ganic farmland, where pesticide spraying tion of uncropped, semi-natural habitats and application of chemical fertilizers are such as hedges, woodland and wetlands. not allowed. Currently, the number of farm­ Concerning butterflies (Papilionoidea and ers converting to organic agriculture is in­ Hesperioidea), thi s is particularly well docu­ crcasing, as a result of increasing political mented; many species have suffered from and public enviromental concern and the drastic deelines and local, regional or even increasing demand for healthier foods.

Em. Mcddr 6G, 2 - !99R 33 The consequences of this conversion on managed farms, named Tistrup and Tange. wilcllife -both flora and fauna- are still poor­ Both are located NE ofYarde in S\'\'.futlancl, ly investigatecl, although the general opin­ Denmark, IO km apart, adjoining Yarde riv­ ion is that organic farming benefirs wildlife. er and the associated riverbanks and penna­ Two major studies show an overall positive nent moist grasslands. Both farms convertec! effect of organic farming on wilcl plants, in­ from conventional to organic farming in sects and hirds comparcel to conventional 1991. Crops we re en tirely spring barley ( of­ farming (Christensen et al., 1996; Hald & te n undersown with clover) or white Reddersen, 1990). Concerning butterflies, clover/grass fields. The barley was either comparative studies of sprayed versus un­ harvesred early for silage or later for grain, sprayed cereal field margins has been per­ and the cl over/ grass fi.elds w e re either har­ formed in England (Rands & Sotherton, vestedfor silage or fenced for cattie grazing. 1986: Dover et al., 1990), where signitieau t! y The soils are sandy and relativeh· uniform more butterflies were recorded in un­ within a larger area including both hrms. sprayed field margins, and in Denmark Both had a high proportion o f heclgerows as (Hald et al., 1994), where more Lepidoptera typical for the region. larvae were caught in unsprayed field mar­ On each of the two farms, ni n e semi-natu­ gins. According to Feber et al. (1996), the ral small biotopes were selectecl. Smal! bio­ adu !t abundance o f most butterfly species is topes are defined as being uncroppecl areas, more closely associated with the abunclance permanently covered by \'egetation or water, of nectar sources than with the abundance situated within agricultural areas. Linear of larval foocl plants. Dover (1996) showecl small biotopes are betv,'een (J.l-10 m wide that "thistle-like flmvers" ( Cirsium spp., Arr­ and morethan10m long. Non-linear smal! tium minus, Centau.rea nemomlis and Knautia biotopes are between lO and 20.000 m~ in arvensis) is one important factor affecting area, and are too wide to tit the definitions positively the elistribution of common saty­ oflinear smal! biotopes (Agger et al., 1986). rine butterflies, along with other non-flora! Transeers were placed either along the en­ factors like shelter and insolation. tire length in the eight linear small biotapes In this study, we examine the distribution or passing through most of the area in the of adult butterflies in organic fi.elcls and un­ non-linear srnall biotopes. The linear smal! cropped small hiotopes: the butterfly tran­ biotapes consistecl of nine heclges, live sect counting method is applied to Danish wooclland eclges and two dry ditches/ em­ organic farmland, and the species composi­ bankments, while the non-linear smal! bio­ tion along with counts per 100 m are pre­ topes consisreel o f one fen partlv overgrown sented. The foliowing problems are exam­ with willows (Tistrup) and one ungrazecl ined and discussed: do hutterflies prefer the rnoist meadow (Tange). smal! biotopes to the midfi.elcl in organic fields? Do eliffercut small biotope types in Butterflies organic farmland exhibit systematic varia­ Buttedlies (Papilionoidea and Hesperioicl­ tion in their butterfly faunas? Is there a cor­ ea) were recorcled using the transect count­ relation between species diversity of butter­ ing technique clevelopecl by Pollard et al. flies and plants in the small biotopes? Are (1975) and P ollard (J 977), wide ly used in the mobile and immobile butterfly species national butterfly monitoring pragrammes asssociatecl with various groups of nectar in Great Britain (Hall, 1981; cit. by Dover et sources in the smal! biotopes? al., 1990); in Denmark (Nielsen, 1992). Re­ corclings were performed weekly from 5 Methods and materiais June - 23 Sept. torailing 16 occasions. 'vVith­ in each week, the specifi.c dav was selectecl Stucly areas among those conformin g to the set o f mini­ The stucly was conclucted at two organically mum weather conditions deseribed by Pol-

34 En t . .\led rir 66, 2- 199fl larcl et al. (1975) and Pollani (1977), viz.: a) Nectar sources temperature at least 13"C (if between 13- Nectar souru~s were recorded in the same 1TC, count only if sunny; if higher than transects and o n most o f the elates o f butter­ lTC, count at any clcll!d cover), b) no rain, fly censusing, totalling 10 occasions. Nectar c) wincl speed less than 5-6 m/ s and d) source abundance was estimated over 140 m between 10:30 a.m.and 4:00p.m. (summer (which was the length of the shortest small time). biotope) in e ae h smal! biotope transect. Bio­ At a few .JuneJuly censuses, recordings topes longer than 140 m were split into 7 were extended to 5:00 p.m. when the weath­ intervals of 20 m evenly clistributecl over the er allowed it, and there was no apparent dc­ length of the biotope. Number of all poten­ dine in butterfly activity. vValking at a steady tial nectar sources present within l m to pace, all butterflies within a reetangle 5 m each side o f the observer were estimatecl for ahead of the observer and 2 m to each side each smal! biotope, inclucling only open but were recordecl by the same person through­ not yet withering flowers. out the study. For linear smal! biotopes, this Censusing nectar source abundance, a implies that butterflies were recordccl in the 'flowcr' was estimated as a 'unit', definecl as smal! biotopeaswell as in the adjaccnt held "w hat a butterfly is expected to percieve as a margin, while for non-linear small biotopes, unit" (Rabjerg, 1993): a flc)Wer head of As­ only butterflies in thc smal! biotope itself terac:eae and an umbel of Apiaceae flowers were recorcled. Sometimcs proper iclentifi­ was countecl as one unit, and similarly for cation necessitated a halt or even capture, other plant groups: a clense group of small and in those cases recording was not re­ flowers, as the inflorescences of Trifolium sumed before the observer was back on the spp., Niedicago spp. and Yicia cracm, was de­ track. fined as one unit. Nectar source abundancc Butterfly species were elivieled into two was recorded as number of 'active flower groups, according to their relative migra­ units' per 140 m transect, estimated to one tional powers, viz. mobile and immobile spe­ of the foliowing intervals: O, 1-10, 11-100, cies, in the lirerature often referecl to as 101-1000, 1001-10.000 and >10.000, subse­ having open and closed populations, re­ quently assigned to abundance scores 0-5. spectively (Thomas, 1984). By definition, For each butterfly species, thc nectar sonre­ immobile species only occur dose to their es preferccl were given a preference score larval host plant, while mobile species have from l to 5 according to Herrmann et al. the potential of spencling much of their ( 1991): nectar so ure es scoring l-3 are o f mi­ adult lifetime at considerable elistances nor importance, while 4 and 5 represents from thcir larval hostplant (Schwercltfeger, themost important nectar sources for a giv­ EJ75; cit. by Erhardt, 1985), resulting in ex­ en species. tensive Iong-distance dispersal by some spe­ cies, e.g. Cynthia mrdui (the painted lady). Iclentification In addition to the standard weeklv census programme, 21 cases of butterfly midtlelcl All butterBies were identified to species, ex­ transect counting were conductecl at a num­ cept for two species pairs; Thymelicus lineo­ ber of elates from 16 .June to 4 Aug., when la/sylvestris and Pieris rapae/napi due to diffi­ harvest startecl. Miclfield censusing follmvecl culties in iclentifying flying indivicluals. the same proeeclure as deseribed above. All Sinc:e as nmch as 58% of thc Thyrnelicus spp. midfield transect countings were initiatecl at and 79% of the Pitnis rafwe/napi were identi­ least 10 m away from the field margin and fiecl to species, the uniclentified species the associated small biotope transect, which were assigned to the unclerlying species ac­ was used for paireel comparison. The seleet­ cording to the relative frequencies within ed miclficlds inelucled both spring barley species pairs among the iclentified inclividu­ and white d over/ grass helds. als. l\' omendature follows Stoltze (1996),

35 Box l: Scientific, English and Danish names of all butterfly species observed during the study period. Box l: Latinske, engelske og danske navne på alle sommerfuglearter, der indgår i undersøgelsen.

Scientific names English names Danish names Thymelicus lineo/a (Ochs.) Essex skipper Stregbredpande Thymelicus sylvestris (Poda) Smal! skipper Skråstregbredpande Ochlodes venata (Br. & Gr.) Large skipper Stor bredpande Pieris brassicae (L.) Large white Stor kålsommerfugl Pieris napi (L.) Green-veined white Grønåret kålsommerfugl Pieris rapae (L.) Smal! white Lille kålsommerfugl Anihocaris cardamines (L.) Orange tip Aurora Gonepteryx rhamni (L.) Brimstone Citronsommerfugl Inachis io (L.) Peacock Dagpåfugleøje Vanessa atalanta (L.) Red admiral Admiral Cynthia cardui (L.) Painted lady Tidselsommerfugl Aglais urticae (L.) Smal! tortoiseshell Nældens takvinge Issoria lathonia (L.) Queen of Spain fritillary Storplettet perlemorsommerfugl Manio/a jurtina (L.) Meadow brown Græsrandøje Aphantopus kyperanihus (L.) Ringlet Engrandøje Coenonympha pamphilus (L.) Smal! heath Okkergul randøje Quercusia quercus (L.) Purpie hairstreak Blåhale Satyrium w-album (Knoch) White-Ietter hairstreak Dethvide W Lycaena phlaeas (L.) Smal! copper Lille ildfugl Lycaena virgaureae (L.) Scarce copper Dukatsommerfugl Polyommatus icarus (Rott.) Common blue Almindelig blåfugl Polyommatus amanda (Schn.) Arnanda's blue lsblåfugl

and a list of scientific, English and Danish butterfly numbers per 140 m transect for names is shown in Box l. All nectar species each date separately. Linear regression anal­ were identified to species, excluding Taraxa­ ysis on abundance and diversity were used cum spp. The foliowing species were to examine the correlation between butter­ grouped as thistle-like nectar sources (sensu flies and their nectar sources, expressed by Dover): Cirsium arvense, Cirsium palustre, Cir­ Pearsons r-value. sium vulgare, Knautia arvensis and Jasiane montana. Results Data manipulation and statistical analysis Butterfly species and abundances For nectar sources, scores from each small A total of 22 species and 2591 individuals of biotope were summed across all censusing butterflies ( excluding midfield counts) dates, while for butterflies, total seasonal were recorded at the main transect routes counts were transformed to "no. ofindividu­ ( tab.l); 12 species could be classified as im­ als per l 00 m small biotope" to allow com­ mobile and IO as mobile. Five species were parison between biotapes of different very frequently seen and contributed 80% length. of the total individual number: A. hyperan­ Sign tests (Berry & Lindgren, 1990) were thus (24%), T lineola (17%), P napi (16%), used to test the association of each of the M. jurtina (15%) and T sylvestris (7%). In observed butterfly species to the field mar­ the midfield transect censuses, a total of 48 gin, and a sign test was also performed on individuals were observed. More butterfly field margin versus midfield data on total individuals were recorded in the non-linear

36 En t. Meddr 66. 2- 1998 Table l: Species and number of individuals recorded per 100m, by locality and biotape (Linear (L), non-linear (N) and midfield (M)). The period of recording is indicated either by "Full" (6 June- 23 Sept) o r "Red." (reduced, viz. 16 June - 4 Aug). Asterisks (*) indicate immobile species, while unmar- ked species are mobile. 1Anthocaris cardamines was observed in the area, but not during transect counting. Tabeli: Arter og antal registrerede individer pr. l 00 m, fordelt på lokalitet og biotop (lineær småbiotop (L), udbredt småbiotop (N), og midtmarkstransekt (M)). Optællingsperioden er vist som enten "Ful!" (6. juni- 23 Sept.) eller "Red. " (reduceret, dvs.I6Juni - 4. a ug). Stjerner ( *) markerer immobile arter, mens umærkede arter er mobile. l An- thocaris cardamines blev observeret i området, men ikke i linietakseringerne.

Si te Tistrup/100m Tange/100m Bo th in to tal Biotape L N M L N M L+ N M Transect n o. 8 l 4 8 l 5 18 9 Transeer length (total) 1718 258 1820 2120 228 1120 4324 2940 Recording period F u !l F u !l Red. F u !l F u !l Red. F u !l Red.

Species Hesperiidae: Thymelicus lineola ( Ochs.) "' 4.7 16.0 0.1 7.6 85.9 0.2 444 3 Thymelicus sylvestris (Poda) * 1.7 5.7 2.7 30.8 0.1 173 l Ochlodes venata (Br. & Gr.)* 0.1 1.2 0.1 2.6 0.1 14 Pieridae: Pieris brassicae (L.) 0.6 0.8 1.2 16.7 76 Pieris napi (L.) 9.0 7.4 0.7 5.8 43.8 0.3 394 17 Pieris rapae (L.) 2.2 1.9 0.2 1.4 11 0.1 99 4 Anihocaris cardamines (L.) l Gonepteryx rhamni (L.) 0.4 0.4 0.7 2.2 27 Nymphalidae: lnachis i o (L.) 0.3 0.4 8.8 34 Vanessa atalanta (L.) 1.5 0.4 0.8 0.9 47 Cynthia cardui (L.) l. O 2.3 l. O 9.6 67 Aglais urticae (L.) 3.6 1.2 0.1 1.2 2.2 0.1 95 2 Lisaria lathonia (L.) 0.9 0.4 24 Maniola jurtina (L.)* 9.9 5.8 0.3 7.1 20.2 0.2 383 7 Aphantopus hyperanthus (L.)* 12.2 23.6 8.9 78.1 0.4 637 5 Caenonymp ha pamphilus (L.)* 0.2 4 Lycaenidae: Quercusia quercus (L.)* 0.4 2 Satyrium w-album (Knoch) * 0.1 3 Lycaena phlaeas (L.)* 0.1 0.3 7 Lycaena virgaureae (L.)* 0.3 7 Polyommatus icarus (Rott.) * 2.1 0.8 0.9 54 Polyommatus amanda (Schn.)* 0.1

All/100m. 49.9 65.5 1.3 40.7 307.5 1.5 59.9 1.4 Total 858 169 23 863 701 17 2591 40

small biotopes (meadow/fen) than in the l 00 m (tab. l). Total butterfly counts and to­ linear ones, especially in Tange, where 307.5 tal nectar source scores through the record­ indiv. per100m were counted. For compar­ ing period, showing thistle-like flowers sep­ ison, the mean number counted in linear erately, are shown in fig l. Analysis of bio­ small biotopes in Tangewas 40.7 indiv. per tope types and nectar source relationships

En t. Meddr 66, 2- 1998 37 a) 250-;-

200 t

oc >- 150 + t __._Tistrup i ::::Q) ----r:J::::"J"ange ~ :l 100 ~ al 50+

~- o -·-~~--- CD CD CD . r-- r-- . 00 00 00 . 00 m . • 00 . r-- r-- m m m o o o o o Cl o o o o o o o o o Lri 0 0 00 -i o; CD Cl r--: 0 o N r--: ri o o ~ N o o; cx:i ri o N N o N Date

__ j

b) 60

Q) 50 .... l o l o tf) 40 i +Tistrup1 Q) o... ' -m-Tange ! o:l 30 --o-Tistrup 1 tf)... 20 i_-{]- T§n_Q_e_ .so Q) z 10 -;- o CD CD CD r-- r-- 00 00 00 00 m o o o o Cl o o o o o Lri 0 0 00 -i o; 0 r--: 0 o N o o N o Date

Fig. l. a) Fligh t period of butterflies (Papilionoidea and Hesperioidea) in the linear smal! biotapes at the two sites Tistrup and Tange. Asterisks (*) indicatc dates, where ncctar source rccor·ding was omitted. b) Total abundance score of important nectar somTes (upper nu·ves) and of thistle-like nectar snurces (lower curves) in the linear small biotapes at the sites Tistrup and Tange. Fig. l. a) Flyveperiode jin· dagsmnmetjit[;lrne (Papilionoidm og llesperioidm) i hhv. Ti.1tmjJ og Tanges lineære småbiotoper. Stjerrwr ('-') mmkerer daton; hvor registrering af nektarkilder ihhe blev foretaget. b) Totalsroreli af' vig­ tige nektarkilder (øverste kun1e1) samt af tidsel-lignende nektarkildn ( nedente lnuvn) i TistmjJ.I og ](wges lineære 1måbiotnpn:

(below) were conducted across farms as but­ 23 could be classified as important nectar terfly numbers were similar in the linear somces (tab. 2). O f these, 21 were biennials smal! biotopes. or perennials. In the linear smal! biotopes, flower units of the foliowing five species Nectar source species and abundances wcrc observed most frequently: Achillea rnil­ 117 species of potential nectar sources were lefoliurn, Trifoliurn repens, Cinium arvense, },pi­ recorded in Tistrup and Tange, out of these lobiurn angustifoliurn and Tamxacum sp. A

38 En!. 1\feddr G6, 2 -19DR Table 2: \kan score per 140 rn of thc ncctar som-ces prcfcrcd by thc bmtcrflics obscrvccl, by si te and biotope (linear (L) an cl non-linear (N)). l.ifctime j()r the plants a re indicatcd: Perennials (P), bienni­ ais (2) and annuals (l). Listed in alphabctical orcler. "J(Jbel 2: De observerede dagwrnmerjugles foretrukne nektmj!lanters wm: pr: 140m, opddt jHl brug og snulbiolop (Urwa:re (L) og wllrredle (N)). Planternes levetid n angivet: FleT!Jrig<' (P), (2) samt 1-r!rige ( 1). l alfabetis/i rrPkkejølge.

Si te Tistrup Tange :__~~~~- Biotopc type L L N Biotope no. R R l Species l.ifctimc

--~-----·-·-·-·~~~~~~~~~~~~- :\chillea millejoliu m p 8.3 7.8 p 1.3 p 1.9 14.0 p 0.8 5.0 Cir.,-iunt arvense p 7.0 3.0 4.8 C'i ni urn 2 19.0 21.0 Cirsiwn 2 15 0.9 ~pilobium. ang

() ~ Taraxacwn sjJfJ. p 7.0 .:).,') Trijbliu m pm ten.\ e p 0.9 0.8 11"ijiJlium repens p 4.9 8.3 IIllerirma prorurrens p l .S 18.0 Fil'ia cml'm p .'J.O 0.8

Total 47.5 32.0 48.1 65.0

pronounced difference bet\vecn ncctar spe­ the 22 species observed in the study area, cies available in linear comparcel to non-lin­ only six species were encountered in the ear srnaJI biotopes was evident; the latter midfield transects (tab. l). Al so, significant were domim1tcd by few but very abundant more butterfly individuals were recorclecl in species; Cirsium palustre, 1/aleria pmrurrens, the corresponding small biotope transects Angelica oylvatica and a few others, all carac­ than in the midfield transects (N (mar­ tcrizing moist growing conditions, while gin) ::t'\ (midfielcl) = 4.8: l). All single species generally, the nectar species mentioned observed frequemly enough for sign testing above in linear smal! biotopes are common were more abundant in the smal! biotopes in agricultural areas. (tab. 3). A strong preference of the butter­ flics for the uncropped smal! biotopes is evi­ Midfield transect censusing dent, especially for thc immobile species: A. The results of the midficld transect count­ hyjlemnlhus was most strongly restricted to ings are shown in tab. l and tab. 3: out of the small biotopes ( 14.2: l) w hi le P m-

39 Table 3: Total numbers of each species observed in midfield/small biotope transect pairs, total length 2940 m and 5363 m, respectively. Sign testing shows, that all species abundant enough for testing are as­ sociated strongly with the linear small biotopes. *** = p<0.001, ** = p<0.01, * = p<0.05, n t= not tested. Tabel 3: Total antal individer for hver art observeret i midtmarks-og småbiotojJ lransektparrene, totallængde hhv. 2940 m og 5363 m. Fortegnstests viser en stærk tilknytning til småbiotoperne for alle arter, der er hyppige nok til al teste. *** = p

Species Total number ofindividuals Sign test results Fie l d Biotope P-valne p-val u e

Thyrn. spp. 4 69 0.0005 *** O. venata l 3 n t P rapae/napi 22 75 0.0384 * A. hyperanthus 6 155 0.0012 ** lvf. jurtina 13 96 0.0038 ** A. urticae 2 19 0.0269 * P icarus o n t L. phlaeas o l n t L. virgaur-eae o 2 n t S. w-album o 3 n t

Totals 48 424

pae/napi was least strongly restricted ( 1.6: l). nectar sources. However, when split in to im­ mobile and mobile butterflies, only the im­ Butterfly abundance in relation to nectar mobile butterflies maintained significant source abundance correlations; the strongest of these con­ Significant correlations between butterfly cerned thistle-like nectar sm1rces (tab. 4). abundance and the accumulated score of Both non-linear smal! biotopes were omit­ nectar sources appeared in three out of six ted from this analysis due to outlier values, cases, and all combinations resulted in posi­ caused by the extreme abundance ofbutter­ tive Pearson's r-values (tab. 4). All species flies at one of the two. Including these in combined seerned to be significantly corre­ the tests generally l owered Pearson' s r. lated to the thistle-like flowers but not to all

Table 4: Correlations between butterfly count/ 100 m linear small biotop trance c t and the estimates of the important nectar sources, analysed by linear regression. Showing variables analysed, Pearson's r, p-values and test results. ** = p<0.01; * = p<0.05; NS= non-significant. Tabel 4: Korrelation mellem sommerfugleantal pr. l 00 m lineær småbiotop og estimatnne af de vigtige nektarkilder, analyseret ved h:jælp af linear regression. Tabellen viser de analyserede variable, Pearson 's r, p-værdierne og testre­ sultaterne; ** = p

Butterfly count/100 m Nectar source score Pearson's r Test (P) Testresult

All species All nectar sources 0.42 0.110 NS All species Thistle-like flowers 0.72 0.002 ** Immobile species All nectar snurces 0.56 0.025 * Immobile species Thistle-like flowers 0.71 0.002 ** Mobile species All nectar sources 0.20 0.45:'i NS Mobile species Thistle-like flowers 0.20 0.458 NS

40 Ent. lVIeddr 66, 2 - 199.S ------a) b) 180 ~------25 ------160' ------c l!! 140 ;;:C1l 20 g o 120 C1l s:: ~ 15 ~ 100 Q, 't: :;::; ~ 80 ::J ;s"' 10 1:0 60 ...o f! 40 o o 5 20 (/) o o -o c -o c c .)!! c ro~ ro~ .)!! -L!) -L!) -o 11 ~N' -o 11 ~N o c o 11 o c o 11 o~ -o c o~ -o c ro~ ro~ s Q) s Q) ::2: ::2: Biotope type Biotope type l_

Fig. 2. a) Mean butterfly munber and b) meanscore ofthistle-like nectar flowers observed in the four biotope types. The associatecl ranges o f val u es are shown. Fig. 2. a) Det gennemsnitlige antal dagsommerfugle og b) scoren af tidsellignende nektarf;lanter observeret i riefire biotoptyper. Max.-min. intervallet omkring gennemsnittet er vist.

Butterfly abundance in different small Butterfly species diversity in relation to biotope types nectar source species diversity Among the 18 small biotopes, categorized as Regression analysis revealed no apparent hedgerow, woodland edge, ditch/ em bank­ corrclation benveen any measure of butter­ mentor meadow/fen, the lowest mean but­ fly species richness and any measure of terfly numbers were found in the hedgerows plant species richness across the 16 linear and the highest in the meadow/fen (fig. small biotopes (non-linear biotapes omitted 2a). Additionally, the mean abundance of from analysis). Only one out of six relation­ thistle-like flowers in the smal! biotope types ships appeared weakly significant (number is shown (fig. 2b); thi s large ly follows the of immobile species versus number of all abundance of butterflies, except for the plant species, Pearson's r=0.547; p<0.05). meadow/fen, where the butterfly number is The remaining Pearson's r-values were neg­ extremely large compared to the number of ative or close to zero. nectar snurces present. Lack of transect rep­ lication in the ditch/ embankment and in Discussion the meadow l fe n biotape types makes prop­ Applying identical methods in unsprayed er statistical analysis impossible. Based on cereal field margins within conventional the ranges shown, the variation in total but­ farmland (conservation headlands), Dover terfly counts is remarkably small except for et al. (1990) reported on butterfly species the one outlier (meadow/fen-value), while richness and total abundances similar to the variation in nectar source scores are ours: they observed a total of 13-21 species much larger. per year during the study periods in 1984-87

En t. Merldr 66. 2- 19~-)8 41 ( transect length 2068-4005 m). Thi s is com­ margin ratio of 1:50 comparing a sprayed parable to the 20 species recorded in our mid11eld with surronnding unsprayed field study in the linear small biotope transects margin. Although still strongly significant, (transect length 3838 m). Our total butter­ we obscnTd a more moderat field margin fly abundance of 45 indiv./ 100m (including association, viz. a midficlcl:fielcl margin ratio only linear smal! biotape transects) is high­ of 1:4,.rJ. INe suggest two important factors er than the mean abundance of 30.2 in­ influenci11g the strength of field margin as­ div./100m recorded by Dover et al. (1990) sociation: Firstly, i t strongly clepcnds 011 but­ in unsprayed field margins, but within the terfly species composition as our data ranges o f 22-4 7 in div./ l 00 m recorded du r­ showecl mobile species likc the whites to be ing their studv period 1984-87. O n ly 13.7 in­ Jess strongly associated to field margins, div./ l 00 m were record ed by Dover et al. while the immobile species, e.g. the skip­ (1990) in sprayed field margins. Thus, un­ pers, practically never mm•es into midfield sprayed field margins are considerably bet­ areas. Secondly, it may clepcncl 011 the qual­ ter than sprayed ones, and strictly organic ity of the midfield crop environment, which field margins and small biotopes may irn­ may be more f~lVourable under organic prove the butterfly environment even fur­ management conelitions with higher abun­ ther. Wc found no comparable literature on clances of flowcring clicot wcecls (Hald & butterflies on organic farmland and assume Redclersen, 1990). Reddersen (1998, in our study to be the first one publishecl. prcss) similarly founcl a Jess steep deeline in Twelve out of the 22 species observecl artbropod almndance fi·om field margin to were immobile and four of the immobile midfield in organic cereal fiekis comparcel species contributed 63% of all indivicluals to conventional oncs. observecl (A. hyperanthus, Th)•melicus spp., Feber et al. (1996) and Dover (1996) both Maniola jurtina). According to Feber & re ports on abundance of ncctar sources, es­ Smith (1995), immobile species ar e general­ peciallv thistle-like flowers (Dover, 1996), as ly less common in agricultural areas; this factors affecting adult butterfly distribution forms a contrast to our results as well as the strongly. Several studies reports on the im­ results o b tained by Dover et al. ( 1990). One portance of nectar abundancc on butterfly reason may be the absence of pesticides in longevity, fecundity and thus abunclance conservation headlanels and organic farm­ (Murphy, 1983; Murphy eta!., 1983; Stern & land, while the low abunclance of immobile Smith, 19GO; i•Vatt el al., 1974; ~Wiklund & butterflies mentianed by Feber & Smith Karlsson, l9H4; all cit. by Dmer, 1989b). Pos­ (1995) refers to ordinary conven tional are­ itive correlations betlveen butterfly abun­ as. clance and the score of nectar sources were Our results concerning butterfly prefer­ therefore expectecl in this study. The strong ence for smal! biotopes comparcel to mid­ correlation of immobile species to abun­ fields are in accordance with preliminary re­ clance of thistle-likc fimvers in particular snits reported by Dover (l989a), studyin g support the results ofFebcr eL al. (1996) and butterflies in conservation headlancls. This Dover (1996), while the mobile species association to the smal! biotopes at field seem much Jess correlated with local condi­ margins is most likely explainecl by higher tions such as elistribution of nectar sources degree of shelter, warmer microclima and or thistle-like flowers. Other factors may aet the presence of perennial nectar sources, stronger in elistributing these species. The which butterflies prefer to annua! nectar important message for future studieson this sources (Fussel & Corbet, 1991,1992; cit. by subject is that immobile and mobile species Feber & Smith, 1995), but possibly also be­ behave differently and shoulcl be analysed havioral preference towards vertical struc­ separately. tures (Gary Fry, pers. comm.). However, Correlations between plant and butterfly Dover (l989a) observed a midfield:field diversity was fotmcl by Erhardt ( 1985) in a

42 En!. 1\fcddr 66,:! ~ J 99.S study on butterfly populations in grasslands Acknowledgments in the Swiss Alps. As a corollary, we expected We gratefully thank Hanne and Vagn Borg, a similar correlation across the 18 smal! bio­ Tistrup, and J. N. Posch-Clay, Tange, for topes invcstigated, but no such correlation kind permission to work on their farms, was found. This may be due to the exelusion Inge Hansen for her valuable help in the of grasses and other herbs not proclucing field work and Niels Halberg, Research Cen­ nectar in our study; these plants are impor­ ter Foulum, for information on farms. We tant as larval food plants for many of thc fre­ also thank Søren Toft and his students at the quent butterfly species observed in our University of Aarhus for reading and com­ stucly, such as Thrrnelicus spp., A. hypemnthus menting on the manuscript. This project and iH. furtina. On the other hane!, our re­ was supported by thc Research Center for sults indicate that species cliversity of nectar Organic Farming, project no. 2.9. sources is of minor significance for butter­ flics, while thc pooled abundancc of nectar sources seems important. Litterature Our comparis(HlS of elifierent smal! bio­ Agger, P., J. Brandt, E. Bvrnak, S.M. Jensen & M. tope types such as hedgerow, woodland U rsin, 1986. U elviklingen i agerlandets små• e elge, ditch/ embankment and meadow l biotoper i Østdanmark. - Forslcning~mfJj)(Jr/ no. fen showed tenclcncy towarcls butterflies be­ 48. - Publikationer fra Institut for Geografi, ing least abunclant in hedgerows and woocl­ Samfundsanalyse og Datalogi, Roskilde. land eclges andmost abundant in clry ditch­ Berry, D.A. & B.W. Lindgren, 1990. ,Statistics, The­ cs/ embankments and meadows/fens. This ory and JVlethods.- Brooks/Cole Puhlisbing Co., Pacific Grove. 763 pp. is in accordance with results obtainecl by Christensen, K. D., E.M. Jacobsen & H. Nielsen, Rands & Sotherton (1986) stuclying conser­ 1996. A comparative study of bird launas in vation headlands in .connection with linear conventionally and organically farmed areas. - smal! biotopes, in which low butterfly num­ Dansk Ornitologisk Forening~ Tidsskrift 90: 21-28. bers were founcl in transects along heclge­ Dover, J. W., 1989a. Buttedlies and wildlife corri­ rows and woodland eclges, while consicler­ dors.- Annua/ Reviezo o{the Game Consnvancy jiJr ably more butterlies were recorcled along 1989 21: 62-64. railway embankments. The high number of Dover, .J.W., 1989h. The use of flowers by butter­ butterflies obtainecl in the meaclow/fe n in flies foragin g in c e real tie! d margins.- En tornol­ our study coulcl not simply be explainecl by ogilt 's Gazelle 40: 283-291. nectar sourcc abunclance. Wc assume that Dover, .J.W., 1996. Factors affccting the distribu­ tion of satyrid hutterflies on arable farmland. - thc high degree of shelter, which by Dover Journal ofApplied lc'rology 33: 723-734. (1996) is reportecl to be an important but­ Dow:r,J.W., N.W. Sotherton & K. Gobbett, 1990. terfly-distributing factor, and maybe the lack Reduced pesticide inputs on cereal field mar­ of agricultural disturbance, resultecl in the gins: the cffects on butterfly abundance. - Ecrr multitude of butterflies, either by aggrega­ logiral Fnlomology 15: 17-24. tion of aclult butterflies and/ or by higher rc­ Erhardt, A., 1985. Diurnal Lepidoptera: sensitive production. lf the pattern deseribed above indicators of cultivated and abandoned grass­ is general, conservation of non-linear bio­ land. :Journal ofA.jJJJ!ied E"cology 22: 849-861. topes like meadows and undisturbecl grass­ Feber, R. E. & H. Smith, 1995. Butterfly conserva­ lanclmay be ofmajor importance comparcel tion o n arable farmlan d.- J~'cology and Conserva­ Lion ofButteijlies. (Ed. Pullin, A.S.) Chapman & to linear smal! biotopes for butterflies, even Hall, London. in organic farmlancl. Since farmland covers Feber, R.E., II. Smith & D.W. Macdonald, 1996. most ofDenmark as in mostother NW-Euro­ The effects o n butterfly abnndance of the man­ pean countries, further investigation on this agement o f uncropped edges o f arable fields.­ subject is important for future butterfly con­ .fouma/ oj'Applied &ology 33: 1191-1205. servation. Hald, A.B., & J. Redderscn, 1990. Fugleføde i kornmarker - insekter og vilde planter.

En t. tvleddr- 66, 2- l DDR 43 Miljøprojekt 125. Miljøstyrelsen, København. as, 1975. A method of assessing the abundance 112 pp. of butterflies in Monks Wood National Nature Hald, A. B., H. Pontoppidan, J. Reddersen & H. Reserve in 1973.- Entomologist~s Gazelle 26: 79- Elbek-Pedersen, 1994. Sprøjtefri randzoner i 88. sædskiftemarker. Plante- og insektliv samt ud­ Rabjerg, S., 1993. Undersøgelse af en dagsom­ bytter: Landsforsøg 1987-92. - Bekærnpelsesmid• merfuglelokalitet. - Unpubl. Master's Thesis, delfonkning fra Miljøstyrelsen, nr. 6. Miljøstyrel­ Dep. of Zoology, t:niversity of Aarhus, Aarhus. sen, København. 177 pp. Herrmann, R., N. Hirneisen, I. Nikusch, A. Stein­ Rands, M.R.W. & N.W. Sotherton, 1986. Pesticide er & K Treffinger, 1991. Band l: Tagfalter I. In U se on Cereal Crops and Changes in the Abun­ G. Ebert & E. Rennwa1d (eds.): Die Schmetter­ dance of Butterflies on Arable Farmland in linge Baden-Wiirttembergs. Verlag Eugen Ulmer, England.- Biological Conservation 36: 71-82. Stuttgart. Reddersen, J., 1998 (in press). The artbropod Kaaber, S. & O.F. Nielsen, 1988. 30 års forandring fauna on organic versus conventional cereal i Ry-egnens dagsommerfuglefauna. - Flora og fields in Denmark. - Biological Agriculture and Fauna 94: 95-110. Horticulture. Nielsen, P.S., 1992. Linjetaksering af sommerfugle. Stoltze, M., 1996. - Danske Dagsommerfu[!;le. Gyl­ Xeroxed report. Entomologisk Fredningsud­ dendal, Copenhagen. 383 pp. valg maj 1992. 15 pp. Thomas, .J.A., 1984. The conservation of butter­ Pollard, E., 1977. A method for assessing changes flies in temperate countries: past efforts and in the abundance of butterflies. - Biological lessans for the future. In R.I. Vane-Wright & Conservation 12: 115-134. P.R. Ackery (eds.) The Biology of Butterflies, Aca­ Pollard, E., D.O. Elias, MJ. Skelton &J.A. Thom- demic Press, London. Pp. 333-353.

44 En t. ~leddr 66. 2- 1998 Telmatophilus brevicollis Aube, 1862, ny for Danmark, med bemærkninger om vore øvrige arter af Telmatophilus ( Coleoptera: Cryptophagidae)

Jan Boe Runge

Runge, J B.: Telrnatophilus bmJicollis Aube, 1862, new to Denmark, with remarks o n othcr Danish species of Telmatophilus. Ent. Meddr 66: 45-53. Copenhagen, Denmark 1998. ISSN 0013-8851.

Telmatophilus brevimllis Aube, 1862 is recorded as new to Denmark. I t was firs t recor­ ded from Trønninge Mose, a fen in nortb-western Zealand (NWZ), and has later been found in several wetlands in the southern part of the country, northwards to 56°N. The male genitalia of four species are illustrated. Diagnostic characters and notes on biology and distribution are given.

Jan Boe Runge, Sneglehatten 90, DK-5220 Odense SØ, Danmark

T'elmatophilus brevicollis Aube, 1862 blev her i ubestemt eksemplar af samme slægt. T. cari­ landet første gang konstateret ved under­ cis kunne det ikke være, denne her var bre­ søgelse af nogle biller, der var indsamlet d. dere og for groft behåret, og den lod sig 19. juli 1996 på en tur til Trønninge Mose, derfor ikke bestemme ved hjælp af "Dan­ der ligger lige syd for landsbyen Trønninge, marks Fauna" (Hansen, 1950). Ved at kon­ vest for Holbæk. Mosen består af flere sultere litteraturen (Lohse, 1967) viste det småsøer og er beliggende ved Kobbelå's ud­ sig, at arten var Telmatophilus brevicollis Aube, løb i Tuse Å. Nordfra fører en mindre 1862. grusvej ned til en af disse søer. Herfra løber Slægten Telmatophilus Heer, 1841 er i Mel­ en sti rundt om søen, - en sti der nok mest lemeuropa repræsenteret ved følgende fem bruges af andejægere og lystfiskere. Mellem hjemmehørende arter: T sparganii Ahrens, stien og søen er der enkelte steder en rand­ 1812; T caricis (Olivier, 1790); T. brevicollis bevoksning af el og pil. Mellem disse bevoks­ Aube, 1862; T. typhae (Fallen, 1802); T scho­ ninger er der udstrakte områder med en enherrii (Gyllenhal, 1808). Af disse er nu de mangeartet flora af urter og græsser. Der er fire sidstnævnte konstateret her i landet. enkelte 'nedtrampede' steder ned til den Desuden oplyser Horion (1960), at der er frie vandflade. Her er en randbevoksning indslæbt enkelte eksotiske arter bl.a. fra tro­ ud i søen af mange forskellige sumpelsken­ pisk Amerika til Europa. de planter. På den anden side af stien, bort De danske arter er ret ens, men generelt fra søen, er der overvejende rørsump gen­ er T. schoenherrii og T. typhae mindre end de nemskåret af kanaler og mindre vandhuller. to andre arter: T. caricis og 1: brevicollis. T. På lokaliteten blev der foretaget en indsam­ sparganii er en sydlig art, der lever på Spar­ ling på vegetationen hele vejen omkring ganium og 1ypha (iv.-vii.). Kan muligvis træf• søen ved hjælp af ketsning og bankning. fes hos os, da arten er udbredt og ikke sjæl• Ved undersøgelse af det hjembragte mate­ den i Holland. Den har næsten samme ud­ riale var der mellem et antal af forskellige bredelse i Europa som brevicollis, men fore­ biller nogle eksemplarer af arterne Telmato­ kommer dog helt mod syd til Nordafrika philus schoenherrii og T. typhae. Tilbage var et (Horion, 1960). 1: sparganii ligner mest cari-

En t. Meddr 66, 2- 199H 45 top, havde således ingen mulighed for at overleve. Ijuli måned varjeg på Sjælland og undersøgte da forskellige lokaliteter. I Arno­ sen ved Madesø (8.vii.l997), en tørvemose med dybe vandfylde tørvegrave og høj vege­ tation, var der pletvis en randvegetation af S. rm:ctum. Planten blev banket og TelmatojJhi­ lus-eksemplarerne blev hjembragt; både 1: caricis og Inevieallis var til stede. Forskellige typer vådområder blev under­ søgt, dels for at klarlægge udbredelsen og den procentvise fordeling af de to arter, og dels for at fastlægge, om brrvicollis er knyttet til en eller flere slags biotoper. Det var kun steder med bevoksninger af S. erectum, der blev undersøgt. Et større antal vandhuller og lignende lokaliteter kunne udelades, da de var tilgroet med pilekrat. Ret hurtigt blev det klart, at hvor S. erutum fandtes, -det være sig ved rindende eller stillestående vand, var enten 1: caricis eller både caricis og brevicollis tilstede, derimod aldrig T sdwenherrii og T typhae (Tabel l l Fig. 2). Fig. l. TelmalofJhilus brevicailis - længde/length 2,17-2,70 mm. Materiale og undersøgelse cis, men har lysere dækvinger. Disse er gul­ Materialet af imagines, jeg har haft til rådig• røde, sømmen og siderne mere eller min­ hed omfatter det i tabel 2 nævnte antal ek­ dre sorte, følehornene tyndere, pronotums semplarer af de fire elanske arter. Materialet sider stærkere rundede, og der er forskelle i stammer fra indsamling i felten og er ved genitalierne (Lohse, 1967). undersøgelse anvendt til måling og bestem­ melse af kendetegn. Mål er minimum og maksimum, gennemsnitsmål er af det sam­ Egne undersøgelser lede antal. De unelersøgte eksemplarer er I marts 1997 var jeg i København og gen­ genitalundersøgt. nemgik da Zoologisk Musenm's samling for at se, om der eventuelt var fejlbestemte ek­ Kendetegn semplarer af brevicollis, -dog uden resultat. Senere på foråret oplysteJan Pedersen, at Slægten Telrnatophilus Heer er ret let at ad­ han på Naturhistorisk Museum i Arhus og i skille fra de øvrige slægter af familien Crypt­ Sigvald Kristensen's samling fandt flere ek­ ophagidae ved føddernes 3. led, der er for­ semplarer af brevicollis. Et af eksemplarerne synet med en lang forlængelse, se Hansen var fra Sluk-efter på Fyn (1950). Da jeg ken­ (1950). De fire danske arter er generelt ret der lokaliteten, satte jeg mig for at genfinde ens. Inden for den enkelte art er der indivi­ brevicollis. Trods flere besøg lykkedes det duel variation i størrelse og form, og arter­ hverken at finde billen eller Sparganium erec­ ne kan således være vanskelige at adskille. tum (Grenet Pindsvineknop), der af Horion De kan opdeles i to større og to mindre ar­ (1960) oplyses at være værtsplante. Lokalite­ ter. Til adskillelse af de danske arter af ten var i de mellemliggende år groet til med Telmatophilus Heer kan anvendes følgende pilekrat. Planten, der kræver en lysåben bio- nøgle:

46 En t. l\kddr 66, 2- 1998 l. Større arter: 2,17-3,07 mm. Prono­ tums siderande utydeligt karvede; med kraftig og tæt punktur. Oversi- den iøjnefaldende behåret ...... 2 - Mindre arter: 1,67-2,37 mm. Prono­ tums siderande tydeligt karvede; med finere og mindre tæt punktur. Oversiden fint behåret...... 3 2. Pronotum 1,12-1,33x bredere end lang, siderne jævnt rundede, fortil mere tilsmalnet end bagtil (Fig. 4). Følehorn og ben rødgule, fødder dog brune eller sortbrune. 0': penis ca. 0,33x dyrets længde (Fig 9a); pa­ ramergrenene på ydersiden stærkt afrundede og indsnævret mod pa­ ramerpladen; ret krum (Fig. 9b). Fig. 2. Lokaliteter i det sydlige Danmark under­ Længde 2,40-3,07 mm ...... caricis søgt i perioden l9.vii.l996 til 14.ix.l997. Åbne - Pronotum 1,38-1,66x bredere end cirkler viser fund af T. caricis, udfyldte cirkler lang, fortil stærkere tilsmalnet end fund af både T. brevicailis og T. caricis. bagtil (Fig. 3). Følehorn og ben Fig. 2. Localities in the South ofDenmark, invest­ brungule til brunrøde, lårene dog igated in the period 19.vii.l996-14.ix.1997. Open mørkere. 0': penis ca. 0,22x dyrets cireles indicate finds of T. caricis, filled cireles in­ længde (Fig. Sa); pararnergrenene dicate finds of both species - T caricis and T. bre­ på ydersiden afrundede; lidt krum vicollis. til flad (Fig. Sb). Længde 2,17-2,70 mm. (Fig. l) ...... brevicollis 3. Pronotum 1,27-1,54x bredere end rød, brun til sortbrun - og størrelse min­ lang, siderne jævnt rundede (Fig. dende om T caricis, men adskilt ved en gro­ 5). Ben og følehorn ensfarvet vere kropsform og det mere tværbrede pro­ rødgule eller rustrøde. 0': penis ca. notum. Følehorn og ben rødgule, først­ 0,25x dyrets længde (Fig. 7a); para­ nævnte svagt mørkere mod spidsen, lår mør­ rnergrenene spidse og på ydersiden ke til ret mørke, yderste fjerdedel lysere. Be­ lige (Fig. 7b). Længde 1,93-2,50 mm håring gråhvid til gylden, tydeligt længere ...... typhae og mere opstående end hos caricis; på hvert - Pronotum 1,26-1,50x bredere end vingedækkes bageste fjerdedel med et iøjne­ lang, siderne ikke jævnt rundede, faldende, udadgående, buet mønster. Ho­ bagud lige til svagt indbuede. Låre• ved og pronotum med ret tæt og kraftig ne - ofte også skinnebensspidser - punktur; hoved med svag, utydelig rand på samt følehornenes l. og 3 sidste led panden over følehornenes indledning; pro­ brune eller sortbrune. 0': penis ca. notum bredere end hovedet, stærkere men 0,28x dyrets længde (Fig. 6a); para­ ikke jævnt hvælvet, forhjørnerne tydeligt rnergrenene mindre, ikke så spidse, fremtrukket; største bredde lidt foran mid­ lidt bredere, og på ydersiden knapt ten, herfra bagud tilsmalnet i næsten rette så lige (Fig. 6b). Længde l ,67-2,33 linier (Fig. 3); (hos caricis er siderne mere mm ...... schoenherrii jævnt rundede (Fig. 4)); ved roden med en dyb, kraftig tværfure og ved furens ende en 2. 1: brevicollis Aube. Kendelig fra de to min­ tydelig flad punktgrube, fjernet forholdsvis dre arter (se Hansen, 1950) ved de i oversig­ mere fra roden end hos de tre øvrige arter, ten nævnte kendetegn. I form, farve -brun- hvor furen er fin, liggende tæt mod roden

En t. Meddr 66. 2- !998 47 Tabel l.- 17 danske lokaliteter undersøgt i perioden 19.vii.1996 til14.ix.1997 (Fig 2). Med oplysning om biotopstype, samt antal indsamlede eksemplarer af arterne T caricis og T brevicollis ( * antal eksem­ plarer ikke registreret). Funddata samt Ø\Tige oplysninger: Se under "Forekomst i Danmark".

Table l.- Seventeen Danish Joealities examined in the period 19.vii.1996 to 14.ix.1997 (Fig. 2). With information about type o f biotope, number of collected specimens of the species T ernicis and T brevi­ callis ( * number of specimens unrecorded). Date s of fincis and other information- see chapter o n "Fo­ rekomst i Danmark".

Distrikt UTM Lokalitet Biotops­ Traricis T. bre-vicollis T. brrvicollis ( district) (locality) type antal eks. antal eks. %-vis antal (biotope) (number) (number) (number in p.c.)

EJ NGR3 Bramdrupdam vandhul 1R .5,3 F PG10 Egeløkke gadekær 25 27 51,9 F NG90 Hvidkilde parksø * o 0,0 F NGR3 Bramstrup voldgrav * o 0,0 F NGR3 Sanderum vandhul * o 0,0 F NG83 Fruens Bøge v. Odense A å * o 0,0 F NG93 v. Kohaveskov gadekær * o 0,0 F PG03 Langeskov mose * o 0,0 F NG74 Ved by gadekær * o 0,0 sz PG70 Knudsskov vandbul * .5 sz PG63 Suså v. Enemærket å 3 2.5,0 sz P G 54 Antvorskov vandhul 21 30 58,8 NWZ PG46 Arnose v. Madesø mose 11 19 63,3 NWZ P G 56 Dønnenip filOSe 14 21 60,0 NWZ PG67 Trøm1inge Mose mose NWZ P G 58 Nordkanal v. Fårevejle kanal 16 6,3 NEZ UB29 syd f. Gørløse vandhul 4 20,0

og også har finere laterale punktgruber Biologi (Fig. 4-5). Vingedækkerne med svagere punktur end på hoved og pronotum; ret pa­ T. brevir:ollis er en udpræget hygraphil art, rallelsidede, bagtil bredt afrundede (hos ca­ der er monofag på Grenet Pindsvineknop ricis mere spidst afrundede). ( Sparganium erectum). Ved undersøgelse af 0': For- og mellemføddernes l. led sva­ andre Sparganium arter har jeg ikke fundet gere udvidede end hos carir:is; skinneben brevicollis; Bratton ( 1997) har foretaget en ikke som hos caricis fortil på ydersiden ret grundig undersøgelse i England og herved stærkt udvidede. Parringsorganet er let at kommet til samme resultat. S. erectum er en adskille ved de i oversigten nævnte kende­ 30-90 cm høj sumpplante med foroven gre­ tegn, ved den tydeligt mindre penis, der er nede stængler. Blomsterne er enkønnede; indsnævret på midten (Fig. 8a); hos caricis hvert køn sidder adskilt, med flere a-blom­ er penis forholdsvis længere og parallelsidet sterstande øverst på stænglen, og Q-hoveder, (Fig. 9a), mens penis hos typhae og schoen­ de karakteristiske pindsvinelignende kugler, herrii (Fig. 6a, 7a) er forholdsvis lig (hos der er sammensat af tætsiddende frugter, schoenherrii dog smallere) men ikke indsnæv• ved grenenes grund; bladene er stive og op­ ret på midten. Hos disse to mindre arters er rette. Planten foretrækker bredderne ved lys­ der stor lighed i pararnergrenenes spidse åbne ferskvandsområder, langs åer, i stille­ form (Fig. 6b, 7b). stående vandhuller og i moser hvor den kan gro uden konkurrence fra andre planter.

48 En t. \Icdrlr 66, 2- 1998 Tabel 2. - Oversigt over m:U taget fi·a de to nært beslægtede arter: T caricis og T brevicollis. Nedenfor: Summarisk opstilling af arterne T tyj1ha og T schoenherrii. Mål i millimeter.

Table 2.- Summary of measure taken from the two near relatecl species: T ernicis and T brevimllis. Bel­ ow the surnmarv: A resurne about the species T typha and T schoenherrii. Measure in millimetre.

Arter og køn (species and sex) cmicis a anicis 9 brevi co/lis Cf brevir:ollis 9

Antal eksemplarer (number of specimens): 20 40 19 58 Længele af imagines: mindste eks. (smallest) 2,40 2,47 2,17 2,17 (length of adult) største eks. (!argest) 3,07 2,87 2,60 2,70 gennemsnit ( average) 2,80 2,68 2,40 2,45 Pronotum, længde: mindste eks. 0,60 0,57 0,50 0,50 (length of pronotum) største eks. 0,73 0,73 0,60 0,63 gennemsnit 0,72 0,67 0,56 O,.'i7 Pronotum, bredde: mindste eks. 0,73 0,73 0,73 0,73 (wiclth of pronotum) største eks. 0,93 0,87 0,87 0,93 gennemsnit 0,86 0,84 0,83 0,83 Vingedække længele mindste eks. 1,67 1,63 1,29 0,93 (length of elytra) største eks. 2,00 1,93 1,80 l, lO gennemsnit 1,86 l ,81 1,62 l,(ll Vingedække bredde mindste eks. 0,90 0,93 0,87 0,93 (width of elvtra) største eks. 1,13 1,10 1,10 1,10 gennemsnit 1,06 1,02 0,99 1,01

T typha og 7: schomherrii. Efterfølgende er minimum og maksimum og i parentes gennemsnitsmål af det samlede antal eksemplarer: typha- længele 1,93-2,50 mm (2,18 mm); pronotums hengele 0,47-0,60 mm (0,51 mm); pronoturns bredde 0,60-0,80 mm (0,71 mm); schoenherrii -længde 1,67-2,33 mm (2,01 mm); pronotums længde 0,37-0,53mm (0,46 mm); pronotums bredde 0,53-0,70 mm (0,63 mm).

Planten blomstrer fra juli til sidst i august. fra maj-august, de overvintrende imagines En påfaldende observation er, at det er også i december og februar. For at under­ plantens U-blomster der tiltrækker billen, så søge, hvor og hvorledes arten overvintrer, selv når der kun er en eller få blomstrende var jeg den 27.xii.l997 tilbage i gadekæret U-blomster tilbage på en lokalitet, opsøger ved Egeløkke. Ved at adskille de døde blade billen disse. Først når U-blomsterne er helt og stængler på S. erecturn fandt jeg i stort an­ afblomstret, søger billen til plantens pindsvi­ tal kun 1: breviwllis. Alle eksemplarer var nekugler (Q-hoveder). fuldt udhærdede og mørke. Ved opsamling I Dønnerup ( 3l.viii.l997) var næsten alle af løv, opskyl og lignende vegetabilier var indsamlede biller at finde på de tilbageblev­ der foruden et antal af 1: caricis og T typhae ne 9-hoveder. Næsten alle eksemplarer var kun et enkelt eksemplar af 1: brevicollis. 99 med opsvulmede bagkroppe. Horion Ved indsamling af brevirollis på S. erectum ( 1960) oplyser, at larven lever i frugtkurven har jeg på alle biotoper fundet T cariris. af S. ereclurn, hvor den ødelægger frugten; Denne art, der også lever på TyjJha, har no­ her udvikler den sig også til puppe. Larven genlunde samme biologi som brevicollis (se og den nyklækkede imago er observeret i den procentvise fordeling af de to arter i ta­ frø af planten i månederne juli og august. I bel l). Belgien er billen klækket i stort antal ved indsamling af S. erecturn. Arten klækker fra september til december. Den er indsamlet

En t. tvkdrlr 06. 2- 19~l.S 49 Kent og Cambridgeshire i øst til N. Somer­ set i vest. Sjælden og ikke ret kendt ( oplys­ ninger i korrespondance fra A. A. Allen). Somerset: West Sedge Moor, 29 .vii.l996 (Bratton, 1997). North Kent: Marsken ved River Thames, l eks. (A. A. Allen). Cambri­ dgeshire: Cambridgeshire F en (A. A. Allen); Nene Washes RSPB, 4.viii.l996 og Morton's Leam, Eldernell, 13.vii.l996 (Bratton, 1997). Huntingdonshire: Woodwalton Fen, 2l.vii.l996 (Bratton, 1997). South Lincoln­ shire: Baston Fen, 20.vii.1996 (Bratton, 1997). Frankrig: Udbredt i hele landet inkl. Korsica; i Provence kun kendt fra Vaneluse og Camargue (Horion, 1960). Lucht (1987) oplyser, at arten forekommer i Østfrankrig (Alsace og Lorraine); der foreligger i hans optegnelser ingen oplysninger fra resten af landet. Belgien: Temmelig sjælden. Hol­ land: Udbredt og ikke sjælden. Luxem­ bourg: Lucht ( 1987). Tyskland: Arten er ud­ E E bredt men ikke almindelig i de sydlige og q mellemste dele af landet, i det nordtyske ~ lavlandsområder foreligger kun enkelte fund. Mod øst tilsyneladende almindeligere end mod vest, og kun kendt fra lavlandet samt fra de lavere liggende bjergområder. Baden-Wiirttemberg: Ukendt. Bayern: Siidbayern, ukendt; Aschaffenburg- Mainu­ Fig. 3-5. Pronotum set ovenfra l in dorsal view- fer (1905); Stockstadt a. Main (1905); Fran­ 3. T brevicollis, 4. T caricis og 5. T typhae. kenOberfranken bei Wunsiedel (1854). Hessen: Seligenstadt (1865); Enkheimer Moor (1893). Nordrhein-Westfalen: Worrin­ ger Bruch b. Koln (1938); Erkelenz (Koch, Udbredelse 1968); Krefeld (1850); Oelde (1923); Elber­ T. brevicollis er udbredt i det meste af Europa feld (1890). Thiiringen: Gotha, Erfurt og og forekommer sporadisk i det sydlige Mel­ Altenburg alle fund fra det 19. århundrede. lem- og Sydeuropa (Fig. lO). Mod nord er Sachsen: Dresden ( 1939); i omegnen afLeip­ arten mere almindelig og træffes i de lavere­ zig (1959); Vogtland-Schonberg b. Bram­ liggende landområder, hvor den er fundet bach (1936); Lausitz (1863). Sachsen-An­ langs flodløb og i sumpområder ved søer og halt: Halle (1910-1916); Muldegebiet (Hei­ i moser. Der er dog kun enkelte lokaliteter, denreich) og Schonebeck, i antal. Niedersa­ hvor brevicollis er almindelig, de fleste steder chsen: I omegnen af Goslar og Hildesheim­ betragtes arten som sjælden med kun enkel­ Entenfang, meget sjælden (1867); Aldrup b. te og ældre fund. Artens nordgrænse ligger Wildeshausen (1948); Bremen-Nordd. But­ op til 56 o nordlig bredde, og de nye danske te (1948); Weserniederung (1948); Wefer­ fund er de nordligste. Det er muligt, at ar­ lingen og Lockstedt (ca. 1880); Danneu­ ten kan findes længere mod nord og i det herg (Elbe); Laascher See, 9.vii.l983 (Zieg­ sydlige Sverige. ler); Dannenberg (Elbe) Gummer, De britiske Øer: Sydlig udbredelse fra 28.v.l991 (Ziegler); Elbholz b. Pevestorf,

50 En t. Meddr 66, 2- 1998 'l

E E IOo Fig. 6-9. lianlige genitalier af/ Male genitalia of 6, Tel­ matophilus schoenherrii; 7, 1: tyf!hae; H, T hn:-oimllis; 9, T mricis. a, penis; b, paramcr.

8.viii.l988 (Zicgler). Berlin-Brandenburg: oplyser, at arten forekommer i den nordlige Potsdam-Lindstedt ( 1936); Konigswuster­ del af landet; der foreligger ingen oplysnin­ hausen ( 1933); Strausberg (1943). Schles­ ger om fund fra resten af Schweiz. Østrig: wig-Holstein: Bargteheide b. Oldesloe Der er beskt-evet tre lokaliteter fra Burgen­ ( 1944); Fehmarn, \Vcstermarkelsdorf, land og :-.Jieder (.lsterreich: Neusiedlersee; 15.v.l977 (Ziegler). Schweiz: Lucht (1987) Kaltcnlentgeben; Wilfleinsdorf (Wilfers-

En t. ~'ft"ddt (i(i,:!- J9qN 51 øer (F). På Sjælland er arten udbredt i di­ strikterne SZ, NWZ og NEZ. Fra de øvrige distrikter i landet foreligger der ingen oplys­ ninger om fund. EJ: Bramdrupdam, 19 27.vii.l997 Q. B. Runge leg.); F: Sluk-efter, l eks. 20.5.1950 (Hartvi~Jensen leg., J. Peder­ sen det., coll. NHMA); Egeløkke, 27 eks. 22.vii.1997 Q. B. Runge leg. ); SZ: Knuds­ skov, l eks. 23.vii.l986 (S. Kristensen., leg. & col.,J. Pedersen det.), l. eks. 26.vi.l997 Q. Pedersen leg.), 4 eks. 8.vii. 1997 (M. Han­ sen, J. Pedersen leg. ); Suså v. Enemærket, 19 9.vii.1997 Q. B. Runge leg.); Antvorskov, 30 eks. ll.vii. 1997 Q. B. Runge leg. ) ; NWZ: Åmose v. Madesø, 19 eks. 8.vii. 1997 Q. B. Runge leg.); Dønnerup, 21 eks. 3l.viii.1997 Fig. 10. Den europæiske udbredelse af T !mvicol­ Q. B. Runge leg.); Trønninge Mose, 19 lis, suppleret med angivelse af lokaliteter. 19.vii.l996 Q. B. Runge leg.); Nordkanal v. Fårevejle, 19 10.vii.l997 Q. B. Runge leg.); Fig. 10. The European distribution of T brevicol­ lis, with supplementary localities. NEZ: Boserup v. Roskilde, 5 eks. 8.iv.1950 (A. Sørensen leg.), l eks. 14.v.1954 (F. Lar­ sen leg.) (begge fund J. Pedersen det., coll. dorf?) (l943).1talien: Kun fra Piemont samt Sardinien og Sicilien. Tjekkiet: Fra 'Tsche­ choslovakiet" stedvis og sjælden; fra Praha og Brandys a.d. Elbe, i antal. Polen: Bura­ kowski et al. ( 1986) oplyser, at arten er fun­ det i følgende distrikter: Nizina Wielko­ polsko-Kujawska; Slask Dolny; Wzgorza Trzebnickie; Slask G6rny; Wzg6rza Krakow­ sko-Wielunska; Wzgorza Malopolska; Sudety Zachodnie; Beskid Wschodni. Ungarn: Na­ gy-Vaszony; Kalocza. Rumænien: "Sieben­ b1irgen", Transsylvanien. Bosnien-Hercego­ vina: Metkovic; Bjelina. Spanien: Barcelona. Portugal: Aveiroa. Fra det øvrige Europa forligger der ikke oplysninger om fund. Dog foreligger der en oplysning om et fund fra Baltikum (Let­ land), der er nævnt i Lundberg (1995) og Silfverberg (1992). Hos G. Seidlitz (1891), hvor denne oplysningen er at finde, er der et dementi sidst i bogen. Oplysningen er vi­ Fig. 11. Udbredelse af Telmatophilus brevicollis i deregivet til S. Lundberg. Ikke beskrevne Danmark. En cirkel udfyldt i nederste højre fjer­ oplysninger er fra Horion (1960). dedel markerer fund fra 1900-1959, og i øverste halvdel fund fra perioden 1960-1997.

Forekomst i Danmark (Fig. 11) Fig. 11. Distribution of Telmatophilus brevicollis in Denmark. A circle filled in the lower right quar­ Der foreligger et enkelt fund fra Øsljylland ter indicates findsfrom 1900-1959, and in the up­ (EJ), flere fund fra to lokaliteter på Fyn med per halffrom the period 1960-1997.

52 En t. Meddr 66, 2-1998 NHMÅ); Langebjerg (v. Roskilde?), l eks. l.- Katalog Fauny Polski XXIII, 12: 266 pp., l 3l.v.l951 (A. Sørensen leg., J. Pedersen det., map. coll. NHMÅ); Kagsmose, l eks. 18.iv.l952 Hansen, M., 1996. Katalog over Danmarks biller (A. Sørensen leg., J. Pedersen det., coll. (Catalogue of the Coleoptera of Denmark). - Entomologiske Meddelelser 54: 1-231. NHMÅ); Furesøpark, l eks. 18.v.l949 (A. Hansen, M., P. Jørum, E. Palm & J. Pedersen, Sørensen leg., Pedersen det., coll. J. 1997. Fund af biller i Danmark 1996 (Coleop­ NHMÅ); V. vandværket syd f. Gørløse, l eks. tera).- Entomologiske Meddelelser 58: 119-148. 14.ix.l997 (J. Pedersen). Hansen, V., 1950. Biller XIII. Clavicornia l. del.­ Danmarks Fauna 55: 278 pp. Hansen, V., 1964. Fortegnelse over Danmarks bil­ En tak skal rettes til følgende institutter og ler (Coleoptera) -Entomologiske Meddelelser 33: personer for værdifuld hjælp og oplysninger 1-507. pr. korrespondance eller ved hyggelige sam­ Horion, Ad., 1960. Faunistik der Mitteleuropiiischen taler: Naturhistorisk Museum, Århus og KaJer. Band VII. Clavicornia l. Teil (Sphaeriti­ Zoologisk Museum, København samt til dae-Phalacridae). 8 + 346 p p. Uberlingen-Bo­ densee. England: A. A. Allen; Letland: Arvids Barse­ Koch, K., 1968. Kilferfauna der Rheinjnovinz. De­ vskis; Sverige: Stig Lundberg; Tyskland: An­ cheniana Beihefte 13. dreas Herrmann, Klaus Liebenow, Klaus Koch, K., 1989: Cryptophagidae- Die Kiifer Mittel­ Renner, Lothar Zerche; Danmark: Palle europas. Okologie. Band 2. 382 pp. Krefeld. Jørum, Sigvald Kristensen, Jan Pedersen. En Lohse, G. A., 1967: Cryptophagidae (pp. 110- særlig tak til Birgitte og Eivind Palm for 158). - In Freude, H., K. W. Harde & G .A. husly og den venlighed jeg altid har mødt, Lohse: Die Kiifer Mitteleuropas 7. 310 pp. Kre­ nårjeg er på Sjælland, samt til Michael Han­ feld. sen der tålmodigt og velvilligt har gennem­ Luc h t, W. H., 1987: Katalog (p. 187). - Die Kiijer læst og kommenteret manuskriptet. Mitteleumpas 342 p p. Krefeld. Lundberg, S., 1995. Catalogtls Coleopteromm Sueci­ ae. 214 (unn.) pp. Stockholm. Seidlitz, G., 1887-91. Fauna Baltica. Die Kaefer Litteratur (Coleoptera) der deutschen Ostseeprovinzen Bratton, J., 1997. Notes on the distribution and Russlands (2. ed.). 10 + lvi + (Gattungen:) 192 hostplants o f Telmatophilus species ( Cryptopha­ + (Arten:) 818 pp.- Konigsberg. gidae).- Latissimus 8: 7-9. SilfVerberg, H., 1992. Enumemtio Coleopterorum Burakowski, B., M. Mroczkowski & J. Stefanska, Fennosranrliae, Daniae et Baltiae. v + 94 pp. Hel­ 1986. Chrgszcze, Coleoptera Cuct~oidea, czesc sinki.

En t. Meddr 66, 2- 199H 53 Anmeldelse Blandt de tiltag, der vil bidrage til bevarelsen af diversitet, er anvendelse af færre pesticider. Sa­ Samways, Michael J: Insect Conservation mways oplyser, at i USA bliver der brugt ca. Biology. 1994 (paperback 1995). 358 pp. 318.000 tons pesticider årligt. Selv om den store Chapman & Hall, London. brug af pesticider har reduceret skaden i visse tilfælde, har der ikke været nogen generel reduk­ Ifølge et skøn vil 50% af de nulevende insektarter tion i tabet af afgrøder. Faktisk er tab forvoldt af uddø i de næste 30 år, hvilket er 19 arter pr. time, insekter næsten fordoblet fra 1945 til nu -fra 7% 456 pr. dag og 167.000 om året. "Dette er gene­ til 13%. Dette er sket på trods af en ti-dobling af relle skøn, der illustrerer den presserende karak­ brugen af insekticider i den samme periode. ter ved meget systematisk arbejde", kommenterer For at fastslå, hvilke områder der bør bevares, professor Samways i sin bog. Denne "ekspertise­ er noget af det vigtigste at fastslå andelen af en­ krise" sættes i relief, når antallet af taxanorner demiske arter. Her kan man simplethen indsamle sammenlignes med antallet af arter. Hvis der er alle grupper af organismer, men det er oftest en lO millioner insektarter, bliver forholdet mellem for stor opgave, især i tropiske områder. En be­ antallet af taxanorner og insektarter l :5.669. stemt insektgruppe bør snarere bruges som gene­ "Dette er noget af et ansvar for den nuværende rel indikator. Men også da vil en simpel registre­ generation", konkluderer Samways. ring af antallet af arter ikke muliggøre en dom Ja, såvist er en stor indsats fornøden for blot at om taxonomisk status eller graden af endemisme redde stumperne og rette op på fortidens brøst, i området- især ikke når det drejer sig om unavn­ der har været et svigt over for studiet af biodiver­ givne tropiske arter. Først når arter er navngivet, sitet til fordel for mere glamourøse forsknings­ kan de relateres til tidligere studier, og graden af grene. Som myreforskeren Edward O. Wilson har endemisme fastslås. skrevet: "Hvad er Jordens gennemsnitlige diame­ Det er blevet hævdet, at Diptera plus Hymen­ ter? 12.742 km. Hvor mange stjerner er der i optera Parasitica er bedst som indikatorer, når et Mælkevejen? 1011. Hvor mange generi en lille vi­ områdes bevaringsværdi skal fastslås, idet de vek­ ruspartikel? lO ... Hvad er en elektrons masse? 9,1 selvirker med et bredt spektrum af økologiske ni­ x 10-28 gram. Hvor mange arter af organismer er cher og mikrohabitater. Hertil kommenterer Sa­ der på Jorden? Vi ved det ikke, ikke engang i en mways, at dette "måske er mere gennemførligt i tilnærmelsesvis størrelsesorden." tempererede områder, men i troperne kan bedre Samways gennemgår alle aspekter af insektbe­ kendte grupper med generelt større arter være af varelse: Forskelle i diversitet mellem lande, em­ større og hurtigere brug til at afgøre bevaringssa­ nets historie, problemerne med fragmenterede ger. Sommerfugle og guldsmede er topkandida­ og opdyrkede landskaber, bevarelsen af enkelte ter i troperne." Andetsteds skriver Samways, at arter og levesteder, etikken og økonomien bag selv om 95% af den kystnære regnskov i Amazo­ insektbevarelse, m.m. En af hans store bekymrin­ nas er forsvundet, har der ikke kunnet dokumen­ ger er perspektivet med global opvarmning - teres uddøen af en eneste sommerfugleart i om­ drivhuseffekten- som vil true særlig tropernes og rådet, hvilket dog antyder tovinger og snylte­ den sydlige halvkugles insekter, idet disse har hvepse som bedre indikatorer. Her er problemet langt lavere tolerancetærskel for temperaturud­ dog - som overalt - den manglende viden. Her­ sving end den nordlige halvkugles arter, som har om skriver Samways bl.a.: "For tiden er en af de oplevet kuldeperioder efter istiden. Den sydlige største hindringer for at beskrive arter manglen halvkugle har artsrige faunaer i forhold til fauna­ på ekspertise og penge til taxonomi. Dette pro­ en på de tilsvarende nordlige breddegrader, men blem klares nu delvist, i det mindste den finansi­ den har relativt få taxanorner pr. art, og - hvilket elle del, ved sponsor-pr.-art planer. Det inklude­ særlig må bemærkes i bevarelses-sammenhæng - rer at navngive en arts type efter en sponsor, ved en stor andel enderniske arter sammenlignet at bruge sponsorens efternavn, firmaets navn, el­ med nord. Mange grupper har grader af ende­ ler et andet ønsket navn som artens eller endog, misme, der nærmer sig tropernes megadiversi­ hvor det er muligt, slægtens. Ideen opstod efter tets-områder, fx. i Sydafrika. "Dette gør den sydli­ at syv snyltehvepse fra Costa Rica gav$ 300.000 til ge halvkugle til et meget vigtigere biodiversitets­ beskyttelse af deres biotoper ved at blive opkaldt område, end det normalt anses for at være, med efter syv direktører, der støttede planen." Og Sam­ verdens biodiversitets-mønster snarere pærefor• ways slutter: "Imens må vores opgave med at be­ met end ægformet" (aftagene mod begge poler), skrive Jordens arter fortsætte, hvor fremtidens pointerer Samways. fortsættes side 64

54 En t. Meddr 66, 2 - 1998 The parietal association of Diptera in two man-made sub­ terranean shelters: a limestone mine and a bomb-shelter

B. Overgaard Nielsen & M. Holst Andreasen

)iielsen, B. ()yergaard & M. Holst Andreasen: The pari e tal association o f Diptera in two man-made su bterranean sheltcrs: a limestone mine and a bomb-sheltcr. Ent. .VIeddr GG: 55-63. Copenhagcn, Dcnmark, 1998. ISS)J 0013-88:-Jl.

Thc eliplcran Lmna o f a limestone mine and a bomb-shdter in Denmark was domi­ nared by hibernating Culex"mosquitocs (primarily Cx. pijJirns Linnaeus) and Cu/isrta annalala Schrank (Culicidae), llelmmyzo .\errata (Linnaeus) (Hekomyzidae), and hmgus-gnats ('v!Ycetophilidae). In the mine the number of Culexcmosquitocs was negatively correlatecl with the distance from thc en trance. Ileleomyzids mainly oc­ currf"d l:J-50 rndres from the entrance. In the innennost galleries practically no dipterans wcre obsen-ccl. In the homb-shclter Oulex-mosquitoes and Cs. annu/ata were prirnarily recordecl from the exlt"rior section. Thc two shelters werc occupiecl bv a parietal association o r habitnaJ trogloxcnes. A s tro n g resemblance between the diptcran fauna of the two si tes and the parietal association obserYed in caves and mines throughout Europe was found.

B. Overgaard Nielsen, Biologisk Institut, Afd. f(>r Zoologi, Bygning 135, UniYersi­ tetsparken, DK-8000 Arhus C. M. Holst Andreasen, London School of Ilvgicne and Tropicall'vif"dicinf", Dept. of :Vlcdical Parasitology, Keppel Strcet, London \NC lE 71-IT, UK.

Introduetion In Denmark caves are rare and confined to a few man-made limestone mines in Jut­ The insect fauna of European caves and land. Though limestone mining in sorne mines has been extensivcly stuelied and the cases elates at least as far back as the early species categorized according to habitat re­ Midelie Ages, the resulting e

F n t. 1\fcddr 6ft, - ! 99N 55 SMIDIE LIMESTONE MINE

a 1 ...... 2.5m ...... 2.3m Zone 1 Zone 2 2 ...... 4.0m ...... 3.0m b Zone 3 3.4m ...... 2.6m ... 2.7m 2.5m

Fig. l. Smidie limestone mine. Distribution ofCulex-mosquitoes (a) and Heleomyza serrata (Heleomyzi­ dae) (b), 1985-1990. Zone l and 3 highest and lowest prevalence respectively. "Chimneys" are sinks, where the miners unintentionally broke through the limestone and in to the top soil, constilUting an obstacle to further mining.Sketch redrawn after Sloth and Christensen 1974.

ated l km NE of the village o f Smidie, north­ i.e. 6.0-8.5°C and >97% all the year round. eastern Jutland (UTM: 32VNJ705033). The The limestone may absorb great amounts of mini n g started in 1857 (Heilskov, 1930-32), water, thus the walls are moist and during came gradually to an end in this century periods of heigh precipitation large drops and in 1978 the site was designated as a pre­ o f percolated water a re formed o n the walls served locality. The main section ofthe hori­ and ceiling. In the main gallery (0-15 m, zon tal galleries (total length: 265 m, Fig. l) Fig. l) easterly winds may create a just per­ originates from a single entrance dug into ceptible drought, not penetrating into the the face of a hillside, facing the East. In this inner tortuous galleries. Daylight is only no­ direction extensive pastures traversed by ticeable in the extreme O-l O m of the main ditches are found, 2 km further east adjoin­ galler y. ing the moorland Lille Vildmose. The gal­ Gl. Rye: A ferro-concrete bomb-shelter leries of the mine, which contain very littie (height: 3 m, width: ca 14 m, length: ca 26 dead organic matter, generally run only a m, raising O. 75 m a bove ground level, Fig. 2) few metres below the surface o f the gro und. constructed during World War 2. The si te is Along the two walls o f the galleries, markers situated in a woodland edge 6.5 km SW of are placed at intervals of 5 m (consecutive the village of Gl. Rye, Central Jutland numbering); at 15 m, 230 m, and 485 m (UTM: 32UNH422122). Towards the North max.-min. thermometres are permanently and the West the bomb-shelter faces agricul­ installed. At each visit air temperature and turalland, towards the South and the Eastit humidity (RH) were measured at a number is surrounded by coniferous forest. A north­ of additional positions in the mine as well as ern and a southern way of access lead to the outside the entrance. The temperature and interior of the bomb-shelter and still one to RH of the mine (15-485 m) are very stable, a separate exterior room (n o. l). Eleven air

56 En t. Meddr 66, 2-1998 N temperature of the bomb-shelter varies ac­ cording to the ambient temperature, fluctu­ ations, however, being damped and delayed (Andreasen, 1991). In autumn-spring the n floor of the bomb-shelter is nearly perma­ nently covered by 20-25 cm of water and mud and the lower parts of the walls are constantly damp. During October 1987-May 1988 RH < 95% was never observed. De­ pending on wind force and direction, draught is induced in the interior of the bomb-shelter. The darkest and most shel­ tered section is room no. 2, the most illumi­ nated one room no. l.

Field observations and sampling The limestone mine (21 visits, 1983-1990) and the bomb-shelter (27 visits, 1985-1991) were inspected by torch light between Au­ gust-September and early May. Further, an annua! visit was paid in June-July. The main studies were done in 1987-1988 (mine: 2 vis­ its in autumn, 2 in winter, 3 in spring; bomb­ shelter: 2 in autumn, 2 in winter, 7 in spring). In the mine the predominant dipte­ rans, i.e. mosquitoes and heleomyzid flies (Heleomyzidae) were counted in 27 plots (area: 2m2) evenly distributed cm the whole mine-system and insects were collected in 6 additional plots ( area: 2 m2). In the bomb­ shelter mosquitoes were counted in 16 plots BOMB-S HELTER, GL. RYE on walls and ceiling of the rooms and the o 5m numbers expressed per m2. Dipterans were sampledin 2 plots (area: 6m2) in room no. Fig. 2. Floor plan of the bomb-shelter at Gl. Rye. 2 and 6. All dipterans were collected by In Lhe texL romns 4, 5 and 6 are refcrrecl to as "inner bomb-shelter"; the eleven air shafts are means o f a battery-powered aspirator. shown. Reclrawn after plan by Birger Jensen. Labaratory work Female Culex-mosquitoes were examined for shafts once leading to the open are now the presence of Culex pipiens Linnaeus and overgrown or filled with rubble. However, Culex torrentium Martini, dissected, and go­ throughout the year there is free access for notrophic stage and development of fat fresh air through the two main en trances. At body recorded (Andreasen, 1991; Andreasen each visit, air temperature and RH were & Nielsen, in p rep.). The two species were measured outside the northern entrance, in tentatively separated according to Onyeka room n o. l, and in the interior of the bomb­ (1982) andJaenson (1987), i.e. females with­ shelter. Data on macroclimatic factors were out pre-alar scales (o r scale inscrtions) o n obtained from The Danish Meteorological either side were denoted as Cx. pipiens, speci­ Institute (station: Himmelbjerget). The air mens with >4 scales (or insertions) on one

En t. ~-kddr ti6, 2- ID9H 57 Table l. Dipterans collected in a limestone mine (Smidie) and a bomb-shelter (Gl. Rvc), Denmark, Au­ gust-\Jav 1983-1991. ---·..··--· ·---·------·------Taxon Limestone mine Bomb-shelter et 9 et 9

Culicidae Cu lex spp. o 15l.'i o 1064 Culiseta annulata Schr o 7 o 206 A napheles s.l. () o o 12 Mycetophilidae

Exechiopsis subulata (Winn.) ~) 9 () E. intersecta (Mg.) 2 o l F. indecisa (Walk.) g 6 6 2 Rymosia(asciata (Mg.) l 2 ()(i 40 Pseurlexechia trivittata (Stæg.) o () l 2 Tamaniafeneslmlis (Mg.) o () lO 20 Myætophila signatoides Dzicd. () 6 3 Chaoboridae lVlochlonyx marlini Edw. () o 6 6 Dixidae lhx:ella aestivalis Mg. o o o Scatopsidae Smtopse rwtata (L.) o o o Psychodidac Psydwda phalaenoides (L.) o o o Lirnoniidae Limania nuherulosa (Mg.) 3 () 5 2 Phoriclae Megaselia sp. () o o 2 Heleomvzidae Heleomyza serrala (L.) 242 20.'i o .'i Smlioæntm villo.m Mg. 6 3 2 () Drosophiliclae Drosophila busckii Coquill. o o o Sphaeroceridae Crurnomvia fimctaria (Mg.) o () o Total 2010 1486

side as Cx. Lorrentiwn, and those with J -4 torrentium, and only a small number might scales (o r insertions) o none side and 0-4 o n represent Cx. torrentium (Table 2). thc other as Cx. pipiens/Cx. torrentium. In the bomb-shelter overwintering fcmale Culiseta annulata wcre second (13.9%), in Results the mine, however, they were few in num­ ber, while male and fernaJe Heleornyza sermla Species composition were the second most abundant clipteran In the limestone mine and the bomb-shel­ (22.2%). In the bomb-shelter male and ter, female Culex-mosqnitoes were the prc­ female Mycetophilidae (7 species) were dominant dipterans collected, contributing rather abundant (11.6%), in the mine, how­ 72-75% (Tab le l). In both si tes mosquitoes ever, o n! y a few fungus-gnats ( 5 species) denoted as Cx. pipiens were predominant, a were collected. All remaining dipteran taxa considerable proportion was Cx. pipiens/Cx. recorded in the two si tes were infrequent.

58 En t. Meddr 66, 2- 199.'{ Table 2. Taxonomic composition ('X, ranges) of hibernating Culex mosquitoes collectf'd in a limestone minE' (Smidie) anet a bomb-shelter ((_;]. Rye), 198Zi-l989.

Sit e Nos of n Cx.pijJiem Cx.p1jJi1ms/ Cx.lor' samples tonentium rentiu1n

Mine 415 61.4-70.5 29.5-38.6 0.0-4.0

Bomb-shclter 16 587 18.2-40.0 (J.0-5.7

Spatial distribution p0.05). 7.397 (198!)-1990) and 16.18!) (1985-1991) In autumn, winter, and early spring, the Culex-mosquitoes were countcd, respective­ density of mosquitoes in the bomb-shelter ly. The numbers of Culex counted in the (1987-1988) was distinctly higher in room 2 mine 1987-1988 wcre first testcd for normal­ (12.3-29.7 m-2) than in room 3 (0.1-:J.G m-2) i ty using the Shapiro-V\'ilk and thc Kolmogo­ and the inner bomb-shelter (room 4-6, (J.f:i- rov-Smirnov tests. Then parametric or non­ 3.0 rn- 2 ). In room l and 3 maxi m u m den­ paramctric tests were cmployccl as appropri­ sities of mosquitoes, i.e. 11.8-14.3 m-2 and atc. All tests wcre carried out at significance 5.6 m-2 respectivelv, were observed in au­ level p = 0.05. A Friedman two-way Anova turnn and carly winter, however, thc abun­ and subsequently a multiple range test (Stu­ dance Huetuated according to wind direc­ dent-Newman-Keuls test) was performedon tion and minimum temperature. In room 7 the ranked data. A signiticant difference the number of mosquitoes counted was ve ry betwcen the numbcrs counted at different low, thus the clensities were not estimatecl. locations in the mine (X2 = 287.67, df = 26, In Culex, the times ofimmigration to and pdl.001) and in the seasonal variation of emigration from the hibernation sites did mosquitoes recorded at thc elifierent luca­ not var y betwcen ye ars, as j ud ged by increas­ tions was founcl ( Kendall coefficient of con­ ing and decreasing numbers. The immigra­ cordance (W),\"''= 0.71, clf= 2G, p<0.001). tion commencecl in mid August-carly Sep­ Accorcling to the multiple comparison ana­ tember and maximum munbers were lysis of the numbers counted in 1987-1988, reached in November. During the winter the locations could be subdivided in to three the number of Culex hibernating in the homogenemis zones (Fig. la) with descend­ mine was reduced drastically due to fungal ing mosquito counts. A similar distribution infection by Entmnophtlwm destruens Weiser pattern was observed in 1985-86 and 1989- & Batko (Andreasen, 199 l; Andreasen & 90. In 1987-88 there was a significant nega­ T\ielsen, in prep.). From :\ovember to Feb­ tive correlation between the numbers of ruary-March 1985-86, 1987-88, and 1989-90, mosquitoes counted and the distance from the densitics of Culex mosquitocs in all the entrance (Spearrnan rank-correlation zones declined h-om 34.8, 11.2, and 20.5 m-2, coefficient (r,), r,= -0.64, n= 519, p<0.001) rcspectively, to 2.2, 2.3, and 2.9 m 2, respec­ and betlveen the zones (l-;}) and the num­ tively. In spring 1988, all mosquitoes sun·iv­ bers of mosquitoes counted (r, = -0.65, n = ing hibernation in the mine emergecl over a 593, pdl.OO l). The mosquitoes main ly oc­ period of no more than S days during late curred in the exterior part of the main gal­ April-carly May, from the bomb-sheltcr, lery, whereas very few specimens wcre ob­ however, they emigrated steadily through­ served in the inner galleries. Vl"ithin the out May. In Lhc two sites, no Culex were ob­ zones the negative correlation was signifi­ scrvcd in Junc~Julv. cant within zone l (r, = - 0.20, n = 219, In the two shelters, overwintering Cs. an-

Ft11 Mcdcb bfi, :2- 19~JH !)9 nulata were record ed from e ar! y September August to early September. In the bomb­ to early May, the main immigration occur­ shelter the chaoborid Mochlonyx martini was ring in November. Within the same period a recorded in September-October (9 individ­ few Anopheles maculipennis s.I. occurred in uals) and February (3 individuals). the bomb-shelter. Even in mid-winter Cs. an­ nulata mainly occupied room no. l of the Discussion bomb-shelter, e.g. in late January 1988 >52% of all mosquitoes were counted in this The insect fauna of the limestone mine is room and only ca 13% in the inner bomb­ dominated by culicids, heleomyzids, and shelter (n = 367). No Cs. annulata were ob­ fungus-gnats, which coincides with observa­ served in june-August. tions from the thresholds of most caves and In the mine a significant difference in the mine-systems studied throughout Europe number of heleomyzids (1983-1990; n = (e.g. Toilet, 1959; Matile, 1970; Jefferson, 2.433) counted at different locations (n = 1983; ~ærandsen, 1993). A similar dipteran 27) in the galleries 1987-1988 was found association is observed in the bomb-shelter. (Friedman two-way Anova, x2 = 176.67, df = No doubt, the use of traps would increase 26, pO.OS). Heleomyzid flies were observed ing winter conditions in the shelters may from August-September to April, the num­ cause movements of Cx. pipiens. In the bers declining throughout the winter main­ bomb-shelter hibernating Cx. pipiens moved ly due to fungal infection. In May:July n o liv­ between the walls of room no. l and an air ing flies were found in the galleries. shaft, concurrently with temperature fluctu­ In the bomb-shelter, the predominant ations (Andreasen, 1991). fungus-gnat Rymosia fasciata (n = 106, ca Femaies o f the two sibling species Cx. pipi­ 62% of all mycetophilids) was collected eve­ ens and Cx. torrentium are not easily separat­ ry month from September to May, the ma­ ed. A number of diagnostic characters have jority (ca 63%) being recorded in Decem­ been deseribed to separate the two species: ber:January. In the two sites Limania nubecu­ wing venation (e.g. Natvig, 1948) and the losa was observed and collected from mid number ofpre-alar scales (Mattingly, 1951).

60 En t. Meddr 66, 2- 1998 However, none of these characters provide tered on the wall and floor. Thus the fly an unambiguous identification of Cx. pipiens population observed in the mine is seem­ and Cx. torrentium (Service, 1968; Onyeka, ingly build up annually, resulting from 1982; Sulairnan & Service, 1983). Neverthe­ above-ground reproduction. In most Euro­ less, pre-alar scales (ofte n 4 o r more) are pean cave systems, including the Danish normallypresent in Cx. torren ti u m and usual­ limestone mine, H. serrata is a habitual trog­ ly absent (not morethan 2, if present) in Cx. loxene ( e.g. Toilet, 1959; Østbye et al., 1987; pipiens (Sulaiman & Service, 1983; Granston ~ærandsen, 1993). In a cave in North-West et al., 1987). However, f ernales of the two England H. serrata mainly occurred at a dis­ species can only be unambiguously identi­ tance of 30-75 m from the entrance (Dixon, fied by allozyme patterns (Urbanelli et al., 1974). A similar pattern was observed in this

1981) or by identifYing F1-males (Sulaiman study, the species mainly being abundant in & Service, 1983). Probably, a few Cx. torren­ the outer section of the dark zone of the tium were present in the two shelters. Ac­ mine. cording to Sulairnan & Service (1983) the In European caves Mycetophilidae is a principal winter quarter of this species re­ predominant taxon ( e.g. Toilet, 1959; mains unknown, however, Jaenson (1987) ~ærandsen, 1993). All species recorded records hibernating specimens from a cel­ from the limestone mine and the bomb­ lar. shelter are previously known from Europe­ Cs. annulata hibernates in cellars, cool an cave systems (e.g. Wolf, 1934-38; Le­ buildings, hollow trees, etc., often together routh, 1939; Iqærandsen, 1993). The pre­ with Cx. pipiens, though less numerous than dominant species R. fasciata is abundant in the latter species (Wesenberg-Lund, 1920- European caves (Matile, 1970). Several spe­ 1921; Kryger, 1930; Mohrig, 1969; Kiihl­ cies of Mycetophilidae overwinter in e.g. horn, 1974, 1987). In 1987-1988 maximum cellars, outbuildings, and caves (Hutson et number of the species did not occur until al., 1980). The species from cave thresholds the winter period. Apparently, Cs. annulata are considered habitual trogloxenes (Kjær• is active later in the year than is Cx. pipiens andsen, 1993). (Wesenberg-Lund, 1920-1921; Kiihlhorn, The crane-fly, L. nubeculosa, which is re­ 1987). corded from both shelters in mid August­ The heleomyzid H. serrata has been re­ carly September, is associated with cave corded from caves throughout Europe ( e.g. thresholds in Britain, continental Europe, Wolf, 1934-38; Lerouth, 1939; Dixon, 1974; and USA (Toilet, 1959; ~ærandsen, 1993). Hazelton, 1975; Østbye et al., 1987; ~ær­ L. nubeculosa is considered a habitual trog­ andsen, 1993). In the limestone mine at loxene, in the Palaearctic region aestivating Smidie the species is abundant in late sum­ in subterranean shelters (Matile, 1970; Jef­ mer and autumn, however, during the win­ ferson, 1983; ~ærandsen, 1993). The re­ ter a very high mortality due to fungal infec­ main in g dipteran taxa (Table l) are prob­ tion is observed. High mortality in H. serrata ab ly accidental trogloxenes or opportunistic in caves and mines is also recorded by Toilet species. (1959), Jefferson (1983), and ~jærandsen The investigation demonstrates that the (1993) and the incidence of fungal infec­ dipteran fauna of the limestone mine at tions by Teernstra-Eeken & Engel (1967). Smidie constitutes a parietal association do­ Though overwintering male and fernaJe H. minated by habitual trogloxenes. No troglo­ serrata are abundant in the limestone mine, bites or troglophiles are found. The species no larvae are observed. H. serrata breeds in mainly occur near the entrance, in the in­ dung, e.g. bat dung. Though many hats hi­ nermost galleries practically no insects are bernate in the mine, conspicuous deposits observed. Excepting L. nubeculosa, the asso­ of bat d ung are not accumulated d urin g the ciation recorded is composed of hiberna­ winter period, excrements occurring scat- tors. With a few exceptions, the insect spe-

Em. Mccldr 66, 2 - 1998 61 cies observed in the limestone mine are pre­ reservoirs o f human pathogens. - J\!ledicrtl and viously recorded from several other Europe­ ~(,terinmy Entomolot,ry l: 151-156. an cave systems, again illustrating the strong Jeannd, R., 1926. Faune cavernicole de la France. resemblance between the parietal associa­ 334pp- Paris. Jefierson, G. T., 1983. The threshold fauna. Ane­ tion observed in caves and mines through­ glectecl arca of British cave biology. - Studies in out Europe. Spelenlogy 4: 53-58. Kjæranclsen,J., 1993. Diptera in mines and other Acknowledgements cave systems in southern Norway. -Entomologi­ mFenniw 4: 151-160. We are grateful to Jens Tang Christensen for Krvger, J. P., 1930. Nogle Iagttagelser over vore permission to use the map of Smidie Iime­ Husmyg.- Flora Ofi Fauna 36: 53-57. stone mine and to Birger Jensen for placing Kiihlhorn, F., 1974. Untersuchungen iiber Ver­ the plan of the bomb-shelter at o ur disposal haltenswcisen von Culiseta (Theobaldia) annu­ and for valuable information on the two lala (Dipt.: Culicidae) wahrend der Uber­ winterung in Gebåuclen. - Zeitschrifi fur ange­ subterranean shelters. wandle J:oologie 61: 213-222. Kiihlhorn, F., 1983a. Das Uberwinterungsver­ References halten einer Population von Culex fJifJiens L (Diptera, Culiciclae) in eincm ortsfCrnen zer­ Andreasen, M. Holst, 1991. Undersøgelser over fallenen Luftschutzstollen. - Zeitschrijt fiir ange­ 0\Trvintringsbiologien hos stikmvg af slægten wandte Zoo/ogie 70: 38?i-411. C u lex samt betydningen af den insektpatogene Kiihlhorn, F. 1983b. Znr Kenntnis der Culex pijn·­ svamp Entomophihom destruens som dødelig­ enscGruppc (Dipt., Culicidae) im bayerischen hedsfaktor i vintermånederne. - Unpublis!ted Alpenvorland 3. Uberwinterung in Gebåuclen. cand.scient. thesis, Zoologisk Laboratorium, Aarhus - Anzeiger ji"ir Schiidlingskunde, Pflanzenschutz, Univenitet, 135pp. Umweltschutz 56: 145-149. Andreasen, M. Holst & B. Overgaard Nielsen (in Kiihlhorn, F. 1987. Zum Uberwinterungsver­ prcp.). Ribernation and mortality of Culex halten von Culiseta (Theobaldia) annulata (Diptera: Culicidae) in two types of overwinter­ Schrk. (Diptera, Culiciclae) in e inem zerfallen­ ing sites in Den mark. clen ortsfCrnen Luftschutzstollen. - Anzeigerfiir Clements, A. N., 1992. 77w Biology oflvfosquitoes I. Schi:idlingskunde, Pflanzenschutz, Umweltschutz 509pp - London. 6o: 145-149. Cranston, P. S., C. D. Ramsdale, K. R. Snow & G. Leruth, R., 1939. La biologie du domaine souter­ B. vVhite, 1987. Aclults, larvae and pupae of rain et la faune cavcrnicolc de la Belgique. - British mosquitoes ( Culicidae). - Freshwater Bio­ lVIrmoires du i'vlusr'r Royal D 'Jlistoire Naturelle de logi w l /J.ssociation, Scientijic Publimlian No. 48, Be(e;ique. 87: 1-506. 1:)2pp- Ambleside. Matile, L., 1970. Les Diptercs ca\ernicoles. - A.n­ Dixon, J. '>1., 1974. Biospeleology in North-West nales de Sj;/:leologie 25: 179-222. England (p p. 149-181). In Waltham, A. C. & .\L Mattingly, P. F., 1951. Culex (Culex) lorrrmtium Mar­ .\;L Sweeting (eds.): The limestone caves olNorth­ tinia mosquito new to Great Britain.- Nature VVest Enfiland.- :'\lewton Ab bo t. 168:172. Hazelton, M., 1975. The biolo;.,ry of the Mendip Mohrig, W., 1969. Die Culiciden Deutschlands. - caves (pp. 313-351). In Smith, D. I. & D. P. Parasitolofiische Schriftenreihe 18: 260pp. -Jen a. Drew (eds.): Jjrrzestones and caves ofthe 1\;J.endip Natvig, L. R., 1948. Contributions to thc knowl­ Ilills. -Newton Ab bo t. edge of the Danish and Fennoscandian Mos­ Heilskov, C., 1930-1932. Bælum Sogn gennem syv quitoes. Culicini. - Nonk Entomologisk Tidsskrift. Sekler. - Fra Himmerland og Kjær Herred, /{rbøger SujJpl. I. 567pp +Pl. 1-XII. 7: 59-88. Onyeka, J O. A., 1982. The taxonomic valne of Hutson, A. M., D. M. Ackland & L N. Kield, 1980. pre-alar scales in the iclentification of Culex Mycetophilidae (Diptera, Nematocera). (Culex) pijJiens L. and Culex (Cx.) torrentium Mar­ Handbooks for the Identijication of British Jnserts tini (Diptera: Culicidae). - Mosquito Systematics Vol. IX, Part 3. 111 pp. -London. 14:41-52. Jaenson, Th. G., 1987. Overv,intering of Culex Service, M. W., 1968. The taxonomy and biology mosquitoes in Sweden and thcir potential as of two sympatric sibling species of Culex, C. pipi-

62 En t. Mcddr 66, 2- 1998 ens and C. lorrentium (Diptera, Culicidae). - underjordiske gemmesteder, f.eks. kældre. .Journal ofZoolo,gy 156: 313-323. l en kalkgrube ved Smiclie, Østhimmerland Sulaiman, S. & M. W. Service, 1983. Stuelieson hi­ og i en stor, tysk kommandobunker (fra 2. bernating populations of the mosquito Culex verdenskrig) ved Gammel Rye, Midtjylland jiijJiens L. in southern and northern England. - udgjorde stikmyg (99) af slægten Culex 72- .Joumal of Natura/ History 17: 849-857. 75% af insektfaunaen. Den lille husmyg Tcernstra-Eekcn, :Vl. H. & A. Engel, 1967. Notes on entomophthorous fungi on Hdeomyzidae ( Culex pipiens) dominerede, men antagelig and Culiciclae (Diptcra). -.Journal of lnvertelmtle var Cx. torrentium repræsenteret ved nogle Pathology 9: 431-432. få individer; morfologisk artsbestemmelse Toilet, R., 1959. Contribution a r etude des af Odex-hunner er dog usikker. I minen og Dipti~res cavernicoles des grottes d'ltalie et de bunkeren var henholdsvis sumpfluer (Ilele­ Suisse el description cle deux Mycetophilidae omyw serrata, Heleomyziclae, C/Ct,QQ) og den nouvcaux. - Bulletin et 1\nnales de la Societi royale store husmyg ( Culisela annulata, 99) næst• enlomologiquP di! Belgique 95: 205-223. hyppigst. I bunkeren var hanner og hunner Urbanelli, S., A. Sabatini & E. Bullini, 1981. Tas­ af svampemyg (?vlycetophiliclae, 7 arter) og­ sonornia rnorfologica e biochcrnica di Culex så talrige. I kalkminen sad Culex-myggene pifliens e Culex lorrentiurn. - Pmassitologica 23: især i hovedgangen; antallet faldt signifi­ 279-281. Wcscnbcrg-Luncl, C., 1920-1921. Contributions kant fra indgangen ind gennem gangsyste­ to thc biolog-y of the Danish Culicidac. - Det met. Yderst få observeredes i de indre gan­ kongelige Damke Videnslwbemes Sr:lslwbs Skrijim; ge. Indvandring af Gulex-hunner startede Naturvidcnslwbelip; og Matematisk jljdeling, R. midt i August-begyndelsen af September og Række, Vll,l. 210pp +Tab. I-XXI. antallet af overvintrende myg toppede i no­ \,Yolf, B., 19'14-1938. Animalium ravenwtwn mtalo­ vember. l Smiclie kalkmine faldt antallet i g'IH I-III. 1534pp- 's-Gravenhage. vinterens løb p.g.a. svampeinfektion (En­ Østbye, E., S.-E. Lauritzen, A. Fjellberg, E. lornophthora de.\lruens). De overlevende myg Hauge, II. P. Lcinaas, P. Ottesen & T. Solhøy, udvandrede i april-maj. Culisela rmn'ltlata 1987. Irwcrtebrates of :'\iorwegian caw:s I. Cas­ observeredes fra september til maj; hovecl­ tropocla, Oligochacta, Arancae, Acari, Amphi­ poda, Collernbola, Coleoptera, Lepidoplcra invasionen t~mdr først sted i november. I and Diptera. -Fauna norvegim Ser. A. 8: 43-64. bunkeren var arten især knyttet til de ydre rum. I minen observeredes sumpfluer (He­ leomyziclae) fi'a august-september til april; Dansk sammendrag svampeinfektion reducerede antallet dras­ Insektfaunaen i europæiske huler og mine­ tisk i vinterens løb. Sumpfluerne sad især i systemer er flittigt udforsket. På hulernes 15-50 meters afstand fra indgangen, hvor vægge og loft nær indgangen findes en der var helt mørkt. I årets løb udnyttes de to s;erlig fauna domineret af clipterer. Disse ar­ menneskeskabte, underjordiske lokaliteter ter udnytter blot hulerne midlerticligt til øjensvnligt kun midlerticligt af tl u er og myg overvintring eller oversomring, mens nogle - først og fremmest af overvintrende arter. kun er tilfælelige gæster. I Danmark er hule­ Muligvis oversomrer stankelbenet Limania systemer repræsenteret ved dejyske kalkmi­ nubeculo.1a her, mens enkelte dipterarter sik­ ner. lnscktbunacn her er ikke tidligere stu­ kert er tilf~eldige gæster eller opportunister. deret, men ud fra erfaringer fra huleforsk­ På begge lokaliteter svarede dipterfaunaens ning i udlandet og de danske miners be­ artssammensætning godt til den vægfauna, skedne alder måtte det forventes, at de pri­ der er observeret nær indgangen i huler og m;x:rt husede overvintrende dipterer. Nogle minesysterner mange steder i Europa. af disse arter uclnvtter også andre kunstige

En t. \1cddt ()(i, :! - 1991-\ taxanorner sandsynligvis vil blive billedanalyse­ udsætte arter efter en global klimaforandring, specialister og computerprogrammører, der kan hævder Samways. scanne måske hundreder aJ arter om dagen. Tek­ På alle niveauer af insektbevarelse - fra tilveje­ nologien vil udover at sortere og beskrive arterne bringelse af grundviden til den praktiske udførel­ skabe fylogenetiske træer baseret på den scanne­ se af projekter - står og falder alt imidlertid med de morfologi. Suppleret med genetisk kortlæg• den offentlige og politiske erkendelse af biodiver­ ning ville der være en kraftfuld teknologi til at sitetens betydning. Insekternes talsmænd be­ identificere geografiske områder for naturlighed, høver da en solid og bred videnskabelig referen­ som artsdynamoer og som endemisk særlige om­ ceramme i ryggen, og her har Samways leveret en råder." I løbet af nogle årtier vil der endog være lødig og velafbalanceret grundbog. mulighed for at genskabe naturlige kredsløb og Peter Neerup Buh!

64 En t. Meddr 66, 2- 1998 Fund af biller i Danmark, 1997 (Coleoptera)

Michael Hansen, Eivind Palm, Jan Pedersen og Jan Boe Runge

Hansen, M., E. Palm, J. Pedersen & J.B. Runge: Records of beetles from Denmark, 1997 (Coleoptera). Ent. Meddr. 66: 65-93. Copenhagen, Denmark 1998. ISSN 0013-8851.

In 1997 twelve species of Coleoptera have been recorded as new to Denmark, viz. Agonum hypocritu (Apfelb.), Agonum duftschmidi Schmidt, Lathrobium castaneipenne Kolen., Sepedaphilus nigripennis (Steph.), Darcatoma robusta Strand, Piacanatus testace­ us (Fabr.), Cryptalestes duplicatus (Waltl), Cryptaphagus dorsalis Sahlb., Scymnus rub­ romaculatus (Goeze), Carlicaria pineti Lohse, Nanaphyes sahlbergi (Sahlb.) and Tychius frivialis Bo h. Two species are deletedfrom the Danish list: Acrotrichis henrici (Matth.) and Cassi­ da prasina Illig. The number of known Danish species is now 3705. Faunistic, biological or nomenclatural notes are given on ca. 550 Danish species.

Michael Hansen, Dalføret 16, DK-2300 København S. Eivind Palm, Byvej 16, DK-4591 Føllenslev. Jan Pedersen, Næstvedvej 12, DK-4760 Vordingborg. Jan Boe Runge, Sneglehatten 90, DK-5220 Odense SØ.

Denne publikation omhandler fund af nye, Darcatoma robusta Strand, 1938 sjældne eller af andre grunde nævneværdi• Piacanatus testaceus (Fabricius, l 787) ge biller i Danmark i 1997 samt enkelte æl• Cryptalestes duplicatus (Waltl, 1839) dre, ikke tidligere publicerede fund (ældre Cryptophagus dorsalis Sahlberg, 1819 fund er markeret med årstal). De nye og Scymnus rubramaculatus (Goeze, 1777) (nec auct.) Cortiraria pineti Lohse, 1960 ~jældnere arter er behandlet efter samme Nanophyessahlbergi (Sahlberg, 1835) retningslinier som i de tidligere >>tillæg« til Tychius frivialis Boheman, 1843 V. Hansens (1964) >>Fortegnelse over Dan­ marks biller«. Endvidere medtages alle nye To arter udgår: distriktsfund, således at nærværende publi­ Acrotrichis henrici (Matthews, 1872) kation samtidig tjener som supplement til Cassida j;rasina Illiger, l 798 >>Katalog over Danmarks biller<< (Hansen, 1996), i det følgende omtalt som »Katalo­ Der er herefter kendt 3705 danske billear­ get«. ter. Der er under de nye arter medtaget be­ Der er i den forløbne sæson - siden den skrivelser og/ eller nøgler i det omfang, ar­ forrige fundliste - konstateret 12 nye arter terne ikke allerede har været publiceret som for Danmark. De er i teksten mærket med danske i dette tidsskrift eller er behandlet i en*. Det drejer sig om følgende: serien »Danmarks Fauna«. Hvor der under Aganum hypacrita (Apfelbeck, 1904) en art er givet mere fYldige kommentarer, er Aganum duftschmidi Schmidt, 1994 navnet på den ansvarlige forfatter tilføjet i Lathrobium castaneipenne Kolenati, 1846 parentes på samme måde som finderne un­ Sepedophilus nigripennis (Stephens, 1832) der de enkelte fund.

En t. Meddr 66, g- l 998 65 Artsrækkefølgen er den samme som be­ findes entydigt i denne bog. Enkelte lokali­ nyttet i »Kataloget«. Tallene foran navnene teter, som ikke direkte står i 1:100000-kort­ henviser til sidetal i dette værk efterfulgt af bogen, er dog så velkendte i coleopterolo­ sidetal (i parentes) i »Fortegnelse over Dan­ gisk henseende, at vi finder det mest hen­ marks biller<<. Nomenklaturen følger ligele­ sigtsmæssigt at bibeholde de traditionelt des >>Kataloget«. Synonymer er kun medta­ brugte stednavne. get i det omfang, det aktuelle navn afviger Følgende personer har bidraget med fra det i »Kataloget« brugte (for øvrige syno­ fundoplysninger: Kristian Arevad, Peter N e e­ nymers vedkommende henvises til katalo­ rup Buh!, Bengt Ehnstrom, Michael Han­ get). U n der de arter, der ikke er omtalt som sen, Mogens Holmen, Palle Jørum, Arne danske i >>Fortegnelsen« refereres til det til­ Kirkeby, Henning Liljehult, Viggo Mahler, læg, hvori en art første gang meldtes som Ole Martin, Ole Mehl, Eivind Palm, Hen­ dansk. ning Pedersen, Jan Pedersen, Gunnar Pritzl, Som sædvanlig følges inddelingen af Dan­ Mogens Rudkjøbing, Jan Boe Runge, Karl mark i Il faunistiske distrikter. Distrikts­ Johan Siewertz-Poulsen, Søren Tolsgaard, grænserne og forkortelserne for distrikter­ Ole Vagtholm:Jensen. Endvidere er enkelte ne er de samme som benyttet siden 5. tillæg af oplysningerne baseret på materiale fra (Bangsholt, 1981), og således også i >> Katalo­ Zoologisk Museum, København (Z. M.) og get«. Naturhistorisk Museum, Århus (N. M.). En I nærværende publikation er medtaget tak rettes til R. Caldara (Italien) for hjælp godt 400 nye samt ca. 40 ældre, ikke tidlige­ med bestemmelsen af Tychius trivialis, til M. re meldte distriktsfund. Hvert af disse er i Schulke og M. Uhlig (Tyskland) for oplys­ teksten ledsaget af en bemærkning om, ninger om Sepedophilus nigripennis og til A. hvorvidt det er første fund siden 1900, Herrmann (Tyskland) for oplysninger om første fund siden 1960 eller er nyt for di­ Cassida prasina og sanguinolenta. striktet. For at lette overskueligheden er di­ striktsangivelserne for nye distriktsfund endvidere anført med fed skrift. Den perio­ DYTISCIDAE dernæssige opdeling af fund er den samme 70 (53). Cajlelatus haemorrhoidalis (Fabr.). SZ: som i >>Kataloget«, hvori der skelnes mellem Svin ø Strand U- Pedersen, M. Hansen). fund fra l) før 1900, 2) 1900-1959, og 3) 1960 og senere. Med mindre andet nævnes, 71 (51). HydrojJorus morio Aube. NEZ: Køben­ er de anførte nye distriktsfund fra den sene­ havn, på lys (0. Karshol t, M. Hansen). ste periode. For de almindeligere arters ved­ 71 (51). HydrojJorus scalesianus Steph. LFM: Møl­ kommende nævnes kun distriktet (lister lelung v.f. Ravns by U· Pedersen). med præcise funddata opbevares på Zoolo­ gisk Museum, Kbh., sammen med de lokali­ 73 (55). Agabus ajjinis (Payk.). Også i NWZ U· Pe­ tetslister, der ligger til grund for »Katalog dersen). over Danmarks biller«). Under de sjældnere arter nævues også lokalitet samt evt. uddy­ 73 (55). Agabus didymus (Oliv.) (Hansen et al., bende oplysninger. Fundene anføres di­ 1994). SZ: Svinø Strand, l eks. 21.9.1997 U- Pe­ striktsvis i rækkefølgen SJEJV\]"-NV\]"-NEJF­ dersen, M. Hansen). NWZ: Mose v. Tuse, l eks. LFM-SZ-NWZ-NEZ-B og - inden for de en­ 1.6.1997, i en grøft (M. Holmen). Ny for NWZ. kelte distrikter - fra syd mod nord og vest 73 (55). Agabus JuscifJennis (Payk.). SZ: Holme­ mod øst. gårds Mose, i antal bl.a. 28.6.1980 (M. Hansen). Det bør endelig nævnes, at lokalitets-angi­ velser er baseret på Geodætisk Instituts kort­ 73 (56). Rhantus suturellus (Harr.). INEZ også ef­ bog >>Danmark 1:100000, Topografisk Atlas, ter 1900 (M. Holmen). 4. udg., 1995«, således at de i forbindelse med distriktsangivelserne (!) vil kunne 73 (57). Colymbetes striatus (L.). SZ: Knudshoved,

66 En t. Mcddr 66, 3- 1998 19 6.6.1997. i varmt, solåbent, vegetationsrigt u m). Arten er fundet i Danmark (Hansen, 1998). vandhul (J. Pedersen). Første fund fra SZ efter Meget sjælden, hidtil kun fundet på 2 lokaliteter. 1900. SZ: Holmegårds Mose, l CJ 6.5.1997 (M. Hansen) og enkelte eks. senere (M. Hansen, J. Pedersen). 74 (57). Hydaticus aruspex Clark. SZ: Fyrendal, l B: Bastemose i Almindingen, l CJ 4.6.1997 (P. eks. før 1900 (M. Holmen det., coll. Z. M.). NEZ: Jørum) (på sidstnævnte sted fandtes allerede Amager Fælled, l eks. 18.6.1997 (M. Hansen). 6.6.1980 et eks., der efter al sandsynlighed er Første fund fra NEZ efter 1960. denne art, men som bortkom under forsendelse til udlandet (V. Mahler)).- Arten findes (i Nord­ 74 (57). Graphoderus austriacus (Sturm). SZ: europa) på åben eller noget skygget, fugtig, tør­ Knudshoved, 2 99 4.7.1997, i varmt, planterigt veagtig bund, især i relativt næringsfattige moser, vandhul (J. Pedersen). Første fund fra SZ efter gerne på steder med rig mosvegetation (f.eks. 1900. Sphagnum); længere sydpå i Europa også på an­ dre lokalitetstyper.

CARABIDAE *80 ( 42). Agonum duftschmidi Schmidt (efter af 75 (12). Notiophilus rufipes Curt. F: Udbredt på rum (= moestum auct.)). Denne art, der har været Langeland (ny lokalitet: Longelse Bondegårds• sammenblandet med afrum, er nu fundet i Dan­ skov v.f. Nr. Longelse 14.5.1997) (M. Hansen). mark (Hansen, 1998). Den er sjælden, men ud­ bredt i den sydlige og østlige del af landet. Hidtil 75 (9). Carabus convexus Fabr. I SZ og NEZ også kendt fra følgende steder. SJ: Bolderslev Skov. EJ: efter 1960 (G. Pritzl). Grejsdalen; Fakkegrav. F: Skovsgård på Lange­ land; Tranekær; Gyldensten. LFM: Flintinge; 75 (9). Carabus intricatus L. EJ: Fastruplund Skov, Krenkerup; Hamborg Skov; Korselitse. SZ: Stens­ 2 eks. 30.6.1997 (ikke indsamlet), under bøge­ by Skov; Knudsskov. NWZ: Kongsøre Skov. NEZ: stammer, der henlå i skovbunden på et sydvest­ Svenstrup v. Borup St.; Dyrehaven; Jægerspris vendt skræntparti med gamle bøge (H. Peder­ Nordskov. De fleste af disse fund er af ældre dato sen). Herhjemme er arten ellers med sikkerhed (fra før 1960). Efter 1960 er arten kun fundet i kun kendt fra Vejle-egnen, Silkeborg-egnen, In­ SJ, F, LFM, SZ og NEZ (Hansen, 1998).- Arten derø Skov v. Hald Sø og på Bornholm (flere ste­ findes på fugtig, gerne noget skygget bund, un­ der). Se endvidereJørum (1989). dertiden sammen med afrum. Den synes at fore­ trække næringsrige skovsumpe, f.eks. ellesump. 76 (12). Elaphrus uliginosus Fabr. LFM: Resle Skov (J. Pedersen). 80 ( 41). Agonum lugens (Duft.). SZ: Knudsskov (J. Pedersen). 76 (14). Dyschirius intermedius Putz. LFM: Hjelm Nakke (K. Arevad). 80 (32). Amara ovata (Fabr.). I NWJ også efter 1960 (J. Pedersen). 77 (15). Asaphidion curtum (Heyden) (Mahler, 1987). SJ: Bolderslev Skov (P.Jørum). 81 (34). Amara anthobia Villa & Villa. NEZ: København (Vesterbro) (J. Pedersen); Brønshøj 77 (20). Bembidion articulatum (Panz.). I NWJ og­ (M. Hansen). så efter 1960 (J. Pedersen). 81 (34). AmarafuscaDej. SZ: KlintebyK!int (J. Pe­ 78 (20). Bembidion doris (Panz.). I F også efter dersen). 1960 (J. Runge). 81 (36). Amara equestris (Duft.). I SZ også efter 78 (21). Bembidion lunulatum (Geoffr.). LFM: 1960 (M. Hansen). Bøtø, på stranden (J. Runge); Fanefjord (K. Are­ vad). 82 (24). Badister unipustulatus Bon. SJ: Emmerlev Klev (J. Runge); Jørgensgård Skov (0. Vagtholm­ 80 ( 42). Platynus krynickii (Sperk). NEZ: Jægers• Jensen). pris Nordskov, l eks. 24.5.1997 (M. Hansen). 82 (24). Badister dorsiger (Duft.). SZ: Enemærket *80 (41). Agonum hypocrita (Apfelb.) (efter vidu- (J. Pedersen).

En t. Meddr 66, :) - 1998 67 S2 (25). Badister callaris Motsch. F: Mose v.f. S6 (79). Leiades gyllenhalii Steph. I SJ og EJ også Højme Q. Runge). SZ: Holmegårds Mose (M. efter 1960; også i NWZ (G. Pritzl). Hansen). S6 (SO) . Liocyrtusa vittata (Curt.) . NEZ: Amager S2 (25). Licinus riepressus (Payk.). SZ: Boesdal, 2 Fælled, l eks. 13.7.1995, aftenketsjet (0. Martin eks. i parring under en sten 25.S.l997 (0. Mar­ leg., M. Hansen det., coll. Z. M.); København, l tin) og flere eks. senere (fl. samlere), tilsynela­ eks. l.S.l997, på lys (0. Karsholt, M. Hansen). dende især på gruset-sandet bund, men også på Første fund fra NEZ efter 1960. ren kalkbund. Arten var ikke fundet i Danmark siden 1955, da l eks. fandtes på Møn. Ellers er S6 (SO). Agaricophagns cephalotes Schmidt. SZ: Hol­ den kun kendt fra nogle få lokaliteter i Nordsjæl• megårds Mose, l eks. 1.9.1997 (P.N. Buhlleg., M. land og på Bornholm (0. Martin). Ny for SZ. Hansen det.) .

S2 (26). Ophonus signaticornis (Duft.). F: Stranden S6 (S l). Anisatoma orbicularis (Hbst.). I F også ef­ v. Skovsgård på Langeland, l eks. 12.6.1997, un­ ter 1960 (M. Hansen). der tang (formodentlig vinddrift) (P. Jørum). Ar­ ten er tidligere angivet fra Tåsinge (jfr. Hansen, S6 (S l). Agathirlium confusum Bris. SZ: Rådmands• 1964), men der synes ikke at eksistere eksem­ have Q. Pedersen). plar(er) herfra (fundet udelades af Bangshalt ( 19S3)). Arten må således anses for ny for F. S7 (S l). Agathidium laevigatum Er. l NWZ også ef­ ter 1960 (M. Hansen). S2 (26). Harpalus calceatus (Duft.). NEZ: Køben­ havn, l eks. 4.S.l997, på lys (0. Karsholt, M. Han­ S7 (76). Galon barnevillei Kr. l NEZ også efter 1960 sen). Bangshalt (19S3) nævner endvidere følgen­ (Frederiksdal Skov 2l.S.l996) (P.N. Buhlleg., M. de fund. EJ: Samsø 1952. LFM: Bøtø 19Sl. SZ: Hansen det.).- Arten er sjælden, hidtil kun fun­ Mogenstrup 1965. B: Svaneke 19S3. Første fund det følgende steder. EJ: Barrit, Rye Nørreskov. fra LFM efter 1900 og fra SZ, NEZ og B efter LFM: Kristianssæde, Maribo, Nørre balle, Maltrup 1960. Skov, Lindeskov v. Nykøbing F., Korselitse. NEZ: Lejre, Dyrehaven, Frederiksdal, Holte-egnen. De S2 (2S). Harpalus ruflpalpis Sturm. LFM: Hylle­ fleste fund er af ældre dato, og efter 1960 er ar­ krog O. Runge) . ten kun fundet på Lolland og NEZ.

S2 (2S). Harpalus negleetus Aud.-Serv. I B også ef­ S7 (76). Galon viennense Hbst. EJ: Rye, før 1900 ter 1960 (P. Holter leg., M. Hansen det.). (M. Hansen det., coll. Z. M.).INJ: Esbjerg 1929 (F. Larsen leg., V. Mahler det. et coll.). Første fund S3 (29). Stenolophus skrimshiranus Steph. F: Hen­ fra EJ og\\]'. -Arten synes at være gået tilbage og netved Haver v. Hennetved (P. .J ø rum). SZ: Kalve­ må nu anses for meget sjælden. Der foreligger en have v. Ulvsund Q. Pedersen). del spredte fund fra de fleste egne af landet (alle dis tr. undt. NW.J, NEJ, NWZ og B). Efter 1960 kun S4 (44). Dernetrias imperialis (Germ.). F: Mose v.f. fundet i LFM: Kristianssæde 1977 og Nørreballe Højme Q. Runge). NWZ: Åmose v. Madesø Q. 1975 (G. Pritzl). Runge). NEZ: Flere steder (ny lokalitet: Gørløse) Q. Pedersen). S7 (72). Nemarlus calonaides (Kr). Også i F Q. Run­ ge). S4 ( 44). Dromius angnstus Brulle. WJ: Nyminde Pit. (P.N. Buhlleg., M. Hansen det.). Ny for\\)'. S7 (73). Choleva glauca B ritten. NWZ: Svebølle (M. Hansen). Ny for NWZ. S4 ( 46). Microlestes minutulus ( Goeze). SZ: Holme­ gårds Mose (M. Hansen). NWZ: Lyng Huse Q. SS (74). Cataps grandicollis Er. F: Båring Strand Pedersen). Ny for NWZ. 1996 (P.N. Buhlleg,. M. Hansen det.). SZ: Feddet v. Præstø Q. Pedersen, M. Hansen). Første fund fra F efter 1960, ny for SZ. LEIODIDAE S5 (77). Sogda suturalis (Zett.). NEJ: Kærsgård PTILIIDAE Strand, l eks. 12.10.1997, kravlende i klitterne (V. Mahler). S9 (S6). Nossidium pilosellum (Marsh.) (Bangsholt,

68 Enl. l'vlcddr 66, 3 - 1998 1981). SZ: Rosenfelt, l eks. 28.8.1997, sigtet af 91 (84). Nevraphes ruthenus Mach. (Mahler, 1987). hul elm (J. Pedersen). 3. danske lokalitet. Også i F (J. Runge).

89 (86). Ptenidium gressneri Er. EJ: Århus (Vester­ 91 (84). Scydmoraphes sparshalli (Denny). F: Lon­ eng) (K J. Siewertz-Poulsen). Første fund fra EJ gelse Bondegårdsskov v.f. Nr. Longelse, l eks. efter 1960. 20.4.1997 (J. Runge). Første fund fra F efter 1960. 89 (87). Ptilium myrmecophilum (Allib.). Også i F (P.Jørum). 91 (84). Scydmoraphes helvolus (Schaum). SJ: Em­ merlev Klev (J. Runge). 90 (88). Euryptilium saxonicum (Gillm.). NEZ: Sto­ re Dyrehave (M. Hansen). 92 (85). Euconnus rutilipennis (Miill. & Kunze). SZ: Svinø Strand (J. Pedersen). 90 (89). Ptinellaaptera (Guer.). Også i NEJ (Søren Hansen, V. Mahler); i NWZ også efter 1900 (M. SILPHIDAE Hansen). 93 (70). Thanatophilus dispar (Hbst.) (jfr. Hansen 90 (90). Baeocrara japonica (Matth.) (Hansen et et al., 1990). I nyere tid også LFM: Stranden ud al., 1993). NEZ: Højbakkegård, l eks. 16.6.1997, i for Maltrup Skov, i antall4.4.1997 (H. Liljehult); svinegødning (Hans-Ole Kraglund leg., M. Han­ aflarver indsamlet 13.6.1997 klækkedes imagines sen det., coll. Z. M.). i midten afjuli (J. Pedersen, M. Hansen).

90 (90). Acrotrichis montandonii (Allib.). Også i STAPHYLINIDAE NWJ (J. Pedersen). 93 (94). Acrulia injlata (Gyll.). NWZ: Lyng Huse 90 (91). Acrotrichis pumila (Er.). Også i WJ (G. 16.3. og 20.4.1997 (J. Pedersen, M. Hansen). Ny Pritzl). forNWZ.

90 (91). A erotrichis cognata (Matth.) (Mahler, 94 (94). Acrolocha pliginskii Bernh. WJ: Bindeballe 1987). NEZ: Grib Skov, i antal24.5.1997, i udlagt (se endv. flg. art) (0. Vagtholm:Jensen). græsbunke (M. Hansen, H. Liljehult). 94 (94). Acrolocha sulcula (Step h.). WJ: Bindebal­ 91 (90). Acrotrichis henrici (Matth.) (Hansen et al., le, i antal 7.9.1997, i frisk hestegødning på høj, 1996). Arten udgår som dansk, idet begge hidtil tør bund i selskab med mange A. pliginskii (0. meldte eksemplarer (fra NEJ: Høstemark Skov og Vagtholm:Jensen). Ny for WJ. fra NEZ: Stampeskov v. Rådvad) har vist sig at være fejlbestemte. Den vil dog sandsynligvis vise 94 (95). Phyllodrepa puberula Bernh. F: Æ belø (V. sig at forekomme hos os, jfr. bemærkningen om Mahler). dens udbredelse og spredning hos Hansen et al. (1996). 94 (95). Phyllodrepa nigra (Grav.). I SJ også efter 1960 (Draved 1975); også i LFM (Nørreballe 91 (91). Acrotrichis rugulosa Rossk. Også i SJ (G. 1976) (begge fund G. Pritzl).- Arten er sjælden, Pritzl), i EJ (før 1960) (M. Hansen det., coll. Z. hidtil kun fundet følgende steder. SJ: Draved, Ha­ M.), og i F (G. Pritzl). derslev-egnen (Tørning, Christiansdal, Hamme­ lev). EJ: Frijsenborg, Fussingø. LFM: Nørreballe. 91 (91). Acrotrichis strandi Sundt (Mahler, 1987). SZ: Enemærket, Vallø Dyrehave. NEZ: Dyreha­ NEJ: Høstemark Skov, l 9 21.6.1995 (V. Mahler ven, Hillerød. B: Randkløve. leg., Colon Johnson det.). Eksemplaret blev op­ rindelig meldt som A. henrici (se denne) (V. Mah­ 94 (96). Omalium rugatum Rey (jfr. Hansen et al., ler). 3. danske lokalitet. Ny for NEJ. 1996). Også i LFM (M. Hansen).

94 (98). Xylodromus affinis (Gerh.). WJ: Bindebal­ SC\DMAENIDAE le, l eks. 26.10.1997, sigtet på engbund af græstu• 91 (83). Eutheia scydmaenoides Steph. EJ: Århus er, hvorunder der fandtes musegange (0. Vagt­ (Vestereng) (K. J. Siewertz-Poulsen). holm:Jensen). Første fund fra WJ efter 1960.

En t. Meddr 66, 3-1998 69 95 (94). Euspkalerum sorbicola (Kangas) (Hansen 96 (188). Euplectus punctatus Muls. F: Æbelø (V. et al., 1997). EJ: Hald Ege, yderligere 5 eks. Mahler, P. Jørum). NWZ: Lyng Huse (M. Han­ 9.6.1997, alle på blomstrende Carex på fugtig eng­ sen). Ny for NWZ. bund i selskab med talrige E. minutum. Hos alle eksemplarerne er følehornene sorte med rødgul 96 ( 187). Plectopkloeus nubigena (Reitt.) (Hansen, rodhalvdeL (P.Jørum). 1973). NWZ: Lyng Huse (J. Pedersen). Ny for NWZ. 95 (94). Euspkalerum torquatum (Marsh.). Også i NWZ (E. Palm leg., J. Pedersen det.). 97 (189). Bibloplectus tenebrosus (Reitt.). SZ: Hol­ megårds Mose, nogle eks. 6.5.1997 sammen med 95 (98). Olopkrum piceum (Gyll.). I F også efter talrige ambigu.us; Enemærket, nogle eks. 1960 (E. Palm leg., V. Mahler det.). 22.2.1997 (begge fund M. Hansen, J. Pedersen). NyforSZ. 95 (100). LestevasiculaEr. LFM: Sdr. Kohavev. Ny­ købing F. (J. Pedersen). Første fund fra LFM efter 97 (189). Bibloplectus spinosus Raffr. F: Viemose s.f. 1960. Søndersø Skov, l O' 6.5.1996, sigtet af løv på fug­ tig, halvskygget bund (J. Runge). Ny for F. 95 (l 00). Lesteva punctata Er. SJ: Jørgensgård Skov (0. Vagtholm:Jensen). Første fund fra SJ efter 97 (190). Brackygluta kaematica (Reichenb.). Også 1960. i WJ og NEZ; i SZ også efter 1960 (G. Pritzl).

95 (l 00). Antkopkagu.s camboides (L.). Også i LFM 97 ( 191). Reickenbackia juncorum (Leach). Også i (J. Pedersen). F (før 1960) (coll. Z. M.) og SZ (P.N. Buhlleg.,J. Pedersen det.). 95 (l 00). Corypkium angusticolie Steph. NEZ: Sto­ re Dyrehave (M. Hansen). 98 (191). Tyckus monilicornis Reitt. (Mahler, 96 (93). Metopsia clypeata (Miill.). Vor art bør be­ 1987). NWZ: Vesterlyng v. Havnsø (J. Pedersen). nævnes similis Zerche, 1998 (clypeata auct. nec NyforNWZ. Muller, 1821) (jfr. Zerche, 1998). 98 (192). Tyrus mucronatus (Panz.). NWZ: Lyng 96 (93). Megartkrus depressus (Payk.). Arten bør Huse, l eks. 16.3.1997, sigtet af svampet bøge­ benævnes prosseni Schatzmayr, 1904 ( depressus bark (J. Pedersen). Arten er i dette århundrede auct. nec Paykull, 1789) (jfr. Cuccodoro & Lobl, ellers kun fundet i et enkelt eksemplar fra LFM: 1997). Fuglsang v. Frejlev ( 1977). Ny for NWZ.

96 (93). Megartkrus sinuatocollis (Lac.). Arten bør 98 (192). Pselapkaulax dresdensis (Hbst.). NEZ: benævnes depressus (Paykull, 1789) (jfr. Cucco­ Amager Fælled (P.N. Buhlleg., M. Hansen det.). doro & Lobl, 1997).- Også i NWJ (J. Pedersen). Første fund fra NEZ efter 1960.

96 (92). Micropeplus caelatus Er. (jfr. Hansen et al., 99 (102). Carpelimus bilineatus Steph. Også i NWZ 1997). SJ: Lakolk, yderligere l eks. 6.5.1997, sig­ (K Arevad). tet af apskyl ved kanten af en fugtig grøft (J. Run­ ge). 99 (103). Carpelimus lindrotki (Palm). SJ: Jørgens­ gård Skov (0. Vagtholm:Jensen). Ny for SJ. 96 (92). Micropeplus tesserula Curt. (Hansen, 1970). EJ: Hald Ege (P.Jørum). 99 (103). Carpelimus kalopkilus (Kiesw.). NEZ: 96 (188). Euplectus signatus (Reichenb.). Arten er Saltholm, 3 eks. 17.8.1995 (P.N. Buhl leg., M. udbredt, men ret sjælden (alle distr. undt. SJ og Hansen det.). Første fund fra NEZ efter 1900. B). 99 (103). Carpelimusgracilis (Mannh). NWZ: Lyng 96 (188). Euplectus bonvouloiri Reitt. (Bangsholt, Huse (J. Pedersen, M. Hansen). NyforNWZ. 198l;jfr. Hansen et al., 1996). SZ: Vordingborg, yderligere 5 eks. 7.5.1997, sigtet af smuld fra hul 99 (104). Aploderus caelatus (Grav.). Også i NWZ pil (J. Pedersen, M. Hansen). (E. Palm leg.,J. Pedersen det.).

70 En t. Meddr 66, 3 -199S 99 (104). Oxytelus fulvipes Er. SZ: Holmegårels Mo­ 14 ..5.1949; Stycling, l CJ marts 1893 (begge M. se (M. Hansen,.J. Pedersen). Hansen det., coll. Z. M.). Første fund fra SJ.

99 (104). Anotylus rugifrons (Hochh.). SJ: Ru­ 102 (114). Stenus solutus Er. LFM: Kartofte Mose mohrsgårcl 1987 (P. J ø rum); Jørgensgård Skov (H. Lilje hult). Første fund fra LFM efter 1960. (0. Vagtholm:Jensen). F: Longelse Bondegårels• skov v.f. Nr. Longelse (M. Hansen). Første fund l 02 ( 114). Stenus pubescrns Step h. Også i NWZ (E. fra F efter 1960. Palm leg., M. Hansen det.).

99 (105). Anotylus mutator (Lohse) (Hansen, 102 (115). Stenus bifoveolatus Gy!!. Også i LFM (J. 1970). EJ: Sønderskov s.f. Barrit (J. Pedersen). Pedersen). Lokaliteten » Maltrup Skov" (Hansen et al., 1996) udgår. 102 (115). Stenus picipes Steph. Også i NWZ (E. Palm leg., M. Hansen det.). 100 (lOS). Bledius dissimilis Heer. LFM: Hjelm Nakke (K. Arevacl). SZ: Klinte by Klint (J. Peder­ 102 (115). StenusflavifJes Stcph. Også i NWZ (E. sen). Palm leg., M. Hansen det.).

101 (109). Oxyf)()TUS rufus (L). I SJ også efter 102 (115). Stenus pallipes Grav. F: Skovsgård på 1960 (P. N. Buh!). Langelanel (P. J ø rum).

101 (116). Dianous coerulesæns (Gy11.). \VJ: Ny­ l 02 ( 115) . Stenus geniculatus Grav. I SZ også efter bjerg Mølle (0. Vagtholm:Jensen). F: Vejstrup Å 1900 (M. Hansen). s.f. Vejstrup (P. Jørum). Ny for F. 103 (116). Euaesthetus laeviusculus Mannh. Også i NWZ Q. Pedersen). l Ol ( 111). Stenus incrassatus Er. I NWZ og B også efter 1960 (H. Lilje hult). l 03 ( 116). P aederus JuscifJes Curt. LFM: Res! e Skov (H. Liljehult). Første fund fra LFM efter 1900. 101 (111). Stenus nitens Stcph. SZ: Flommen v. So­ rø (E. Palm leg., M. Hansen det.). Første fund fra l 03 ( 117). Asienus irnmaculatus Step h. F: Æ bel ø SZ efter 1960. (Jørgen Mahler, V. Mahler).

101 (112). Stenus rnelanmius Steph. SZ: Holmc­ 103 (118). Hugilus erichsoni (Fauv.). Også i NWZ gårels Mose Pedersen). (J. (E. Palm leg.,.J. Pedersen det.). l Ol (112). Stenus excubitor Er. NWZ: Vesterlyng v. 103 (119). Medon apicalis (Kr.). NEZ: Tisvilde Havnsø (E. Palm leg., M. Hansen det.). Ny for Hegn Q. Pedersen, M. Hansen). Første fund fra NWZ. NEZ efter 1960. l Ol ( 112). Stenus europaeus Puthz. Også i NWZ 103 (118). Scopaeus cognatus Muls. & Rey. Arten (H. Liljehul t). bør benævnes S. suleicailis (Stephens, 1832) ( cog­ natus Mulsan t & Rey, 1854) (jfr. Frisch, 1997). - l Ol (112). Stenus fuscipes Grav. Også i SJ (før B: Sose Odde 31.5.1997 (P.Jørum). Første fund 1900), i NEJ (før 1960), i LFM (før 1960) og i fra B efter 1900. NWZ (før 1960). Derimod ikke fundet i SZ (M. Hansen). 104 (120). Lathrobiurn quadratum (Payk.). Også i NWZ (E. Palm leg., J. Pedersen det.). 101 (112). Stenus mgus Grav. Også NWZ (E. Palm leg., M. Hansen det.). 104 (120). Lathrobium Jennicum Renk. (Hansen, 1970). F: Skovsgård på Langeland, l eks. 102 (112). Stenus nanus Steph. Arten er uclbrcclt, 29.3.1997, i opskyl på fugtig engbund (P.Jørum). men ret sjælelen (alle dis tr. undt. SZ, NWZ og B). 104 (120). Lathrobium elongatum (L.). Også i NWZ 102 (112). Stenus assequens Rey. SJ: Ulfslyst, l CJ (E. Palm leg.,.J. Pedersen det.).

En t. Meddr 66, :~- 199R 71 (M. Hansen). NEZ: Sømer Skov, l eks. 11.5.- 3.7.1996, i maiaisefælde (P.N. Buh! leg.); Grib Skov, l eks. 4.4.1937 (N. M.). Alle eks. M. Hansen og J. Pedersen det. - Arten kan indpasses i be­ stemmelsesnøglen i »Danmarks Fauna« (Hansen, 195lb: 249-250) ved at erstatte nøglens punkt 9- 1 O med følgende:

9. Vingedækkerne helt røde eller ved ro­ den kun ganske smalt sorte. Hofterne røde. Hovedet ganske svagt udvidet bagud ...... ri picola Vingedækkerne røde med sort rodtre­ diedel (hos fulvipenne dog ofte ensfar­ vet røde). Hofterne sorte eller sortbru­ ne. Hovedet ikke udvidet bagud (undta- gen hos castaneipenne) ...... lO 10. Vingedækkernes bagrand næsten altid med en fuldstændig, ganske fin, for­ dybet randlinie. Hovedet, målt fra pan­ dens forrand til halsindsnøringen, lidt længere end bredt. Kroppen lidt smal- 1 2 lere ...... fulvipenne Fig. l-2. Lathrobium, aedeagus set fra siden.- l, L. borea­ Vingedækkernes bagrand normalt l.e. - 2, L. castaneipenne. uden (eller med kun mod baghjørner- ne tydelig) randlinie. Hovedet, målt på samme måde, ca. så langt som bredt. Kroppen lidt bredere ...... lOa 104 (120). Lathrobium boreale Hochh. Lokaliteten l Oa. Vingedækkerne langs sømmen tydeligt, »Rosenfelt« Gfr. Hansen, Kristensen et al., 1991) ca. 1/5, kortere end pronotum, det sid­ udgår (= castaneipenne). ste normalt med en fin, lidt fordybet midtfure. 0': 6. bugled uden børsteræk• *104 (120). Lathrobium castaneipenne Ko!. (efter ker, dets bagrand kun ganske svagt ind- boreale). Arten er fundet i Danmark, hvor den er buet ...... castaneipenne udbredt i de sydøstlige egne. F: Tranekær, 2 eks. Vingedækkerne længere, langs søm- 28.6.1937 (N. M.); Lohals, l eks. 26.4.1980, i men højst l/lO kortere end pronotum, skovsump (M. Hansen); Lunde borg, l eks. det sidste uden eller i det højeste med 25.5.1937 (N. M.). LFM: Mange steder på Lol­ bagtil antydet midtfure. 0': 6. bugled i land (»Sønderstrand«, 5 eks. 13.6.1937 (N. M.); bageste halvdel på hver side af midtlini- Keld Skov, l eks. 9.6.1937 (N. M.); Bremersvold, en med en længderække af korte, sorte l eks. 10.6.1886 (Z. M.); Fuglse, l eks. 9.6.1937 børstehår ...... 11 (N. M.); Favrsted Skov, 2 eks. 23.6.1937 (N. M.); Radsted, l eks. 14.6.1937 (N. M.); Maltrup Skov, L. castaneipenne ligner stærkt boreale ( = geminum), l eks. 14.4.1997 (H. Liljehult leg.); Færgemark, l men adskiller sig fra denne ved de i nøglen an­ eks. 19.6.1937 (N. M.); Pederstrup, l eks. førte karakterer samt ved at hovedet er ganske 10.6.1937 (N. M.); Torrig Skov, l eks. 10.6.1937 lidt udvidet bagud og følehornene er lidt slanke­ (N. M.)); Nykøbing F., l eks. 4.9.1887 (Z. M.). SZ: re med samtlige led tydeligt længere end brede, Rosenfelt, l eks. 21.11.1990 (J. Pedersen); Knuds­ deres l. led kun lidt tykkere end 2. led og fuldt så skov, l eks. 7.5.1978, i en ellesump (M. Hansen); langtsom 2.+3.Jed (hos borealeer l. led betydeligt Viemose Skov, l eks. 3.9.1933 (N. M.); Stenskov, l tykkere end 2. led og tydeligt kortere end 2.+3. eks. 7.6.1941 (Z. M.); Holmegårds Mose, l O' led). Hannen kendes let på de anderledes bugka­ 6.5.1997 (M. Hansen) og flere eks. senere (M. rakterer og de stærkt afvigende genitalier Gfr. Hansen, J. Pedersen), sigtet af fugtigt løv og mos Figs 1-2). i lagg-zonen (ved Fensmark Skov); Holtug, l eks. 3.9.1997, under planterester på fugtig kridtbund 104 (120). Lathrobium ripicola Czwal. SJ: Sønder-

72 En t. Meddr 66, 3- 1998 borg, l eks. 20.5.1892 (Wiistnei leg., M. Hansen 106 (129). Philonthus rubripennis Steph. I SZ også det., coll. Z. M.). Første fund fra SJ. efter 1900 a. Pedersen).

104 (120). LathrobiumfovulumSteph. SZ: Holme­ 106 (130). Gallronthus thermarum (Aube). SZ: Mo­ gårds Mose (M. Hansen); Enemærket (M. Han­ genstrup Ås a. Pedersen). sen,]. Pedersen). Første fund fra SZ efter 1900. 106 (131). Ocypus nero (Fald.). SZ: Boesdal (M. l 04 ( 121) . Ochthephilum collare (Reitt.) (Mahler, Hansen). 1987). SJ: Jørgensgård Skov (0. Vagtholm­ Jensen). SZ: Even Bro (M. Hansen). NEZ: Bose­ 106 (132). Ocypus l!runnipes (Fabr.). I NWZ også rup Skov (M. Hansen). Ny for SJ og NEZ. efter 1960 (E. Palm leg., M. Hansen det.).

104 (124). Neobisnius villosulus (Steph.). SJ: Jør­ 106 (132). Ocypus aeneocephalus (Deg.). INEZ og­ gensgård Skov (0. Vagtholm:Jensen). Første så efter 1960 (H. Liljehult). fund fra SJ efter 1960. 106 (132). Ocypus winkleri (Bernh.). SZ: Boesdal, 104 (125). Philonthus spinipes Sharp (Hansen et l eks. 5.9.1997 (M. Hansen). Ny for SZ. al., 1992). LFM: Sdr. Kohave v. Nykøbing F., l eks. 17.10.1997 a. Pedersen). l 06 ( 131) . Platydracus stercorarius (O liv.). I SJ også efter 1960 (E. Palm leg., J. Pedersen det.). 105 (126). Philonthus marginatus (Strom). I F også efter 1960 (M. Hansen). 107 (130). Dinathenarus pubescens (Deg.) (jfr. Han­ sen et al., 1996). F: Hvidkilde, l eks. 12.4.1985 (E. 105 (126). Philonthus pseudoparcus Brunne Palm leg., J. Pedersen det.). Første fund fra F ef­ (Bangsholt, 1981). V\j: Bindeballe og Skjoldbjerg ter 1960. (0. Vagtholm:Jensen). 107 (132). Ontholestes tessellatus (Geoffr.). I SJ og­ 105 (126). Philonthus parcus Sharp (Hansen, så efter 1960 (H. Liljehult). 1972). SZ: Klinteby Klint (M. Hansen). 107 (133). Velleius dilatatus (Fabr.). NEZ: KirkeJte l 05 ( 127). Philonthus rectangulus Sharp. I NWJ og­ Hegn (K Arevad). så efter 1960 a. Pedersen). 107 ( 133) . Q;ledius lirevis Er. I F også efter 1960 (P. 105 (127). Philonthus concinnus (Grav.) (jfr. Han­ Jørum). sen et al., 1995). I nyere tid også fundet V\j: Ny­ 107 (134). Q;ledius puncticollisThoms. Også i LFM bjerg Mølle (0. Vagtholm:Jensen). og SZ a. Pedersen). 105 (127). Philonthus debilis (Grav.). Også i NWZ l 07 ( 135). Q;ledius lirevicamis Thoms. NEJ: Høste­ (M. Hansen). mark Skov (V. Mahler).

l 05 ( 127). Philonthus sanguinolentus (Grav.). Også 107 (135). Quedius maurus (Sahlb.). SZ: Enemær• i NWJ a. Pedersen). ket (M. Hansen).

105 (127). Philonthus confinis Strand. V\j: Binde­ 107 (136). Quedius balticus Korge. SZ: Langebæk balle (0. Vagtholm:Jensen). Første fund fra WJ Skov (K Arevad). Ny for SZ. efter 1960. 107 (137). Q;ledius suturalis Kiesw. Synonymet l 05 ( 128). Philonthus corvinus Er. NWZ: Kulebjerg »humeralis Steph.« (jfr. Hansen, 1996) rettes til v. Skeliebjerg (E. Palm leg., J. Pedersen det.). Ny >>humeralis auct. nec Steph.<<. - I NEJ også efter forNWZ. 1960; også i NWZ (før 1960) (M. Hansen det., coll. Z. M.); iNEZogså efter 1960 (G. Pritzl). 106 (128). PhilonthusfurciferRenk. SZ: Varpelev, l a 30.5.1995, i opskyl ved Tryggevælde Å (H. Lil­ 107 (137). Quedius lucidulus Er. Også I NWZ (M. jehult). Ny for SZ. Hansen).

Ent. Meddr 66, 3- 1998 73 108 (137). Q;ledius semiobscurus (Marsh.). NEZ: Nørreballe, Høvblege. SZ: Strøby. NEZ: Hillerød, København (Vesterbro) Q. Pedersen). Tisvilde Hegn, Hornbæk.

108 (138). Q;ledius semiaeneus (Steph.). NWZ: ll O ( 141). Bolitobius cing;ulatus Mannh. Også i SZ Vesterlyng v. Havnsø. NEZ: København (Vester­ (M. Hansen). bro). (Begge fund]. Pedersen). llO (144). Tachinus humeralis Grav. (Hansen et. 108 (138). Heterothops binotatus (Grav.). Også i al., 1997). LFM: Krenkerup, l eks. 13.6.1997, i NWJ (før 1900), i NWZ (før 1960) og i NEZ (før rådnende svampe (M. Hansen). 2. danske eksem­ 1960) (M. Hansen det., coll. Z. M.). plar.

108 (121). Leptacinus batychrus (Gyll). I SZ også llO (145). Tachinus laticollis Grav. Også i NWZ (J. efter 1900 Q. Pedersen). Pedersen).

108 (122). Leptacinus intermedius Donisth. NWZ: *lll (142). Sepedophilus nigripennis (Steph.) (ef­ Lyng Huse (J. Pedersen, M. Hansen). Ny for ter pedicularius). Denne, i Vesteuropa vidt ud­ NWZ. bredte, art er nu fundet i Danmark. SJ: Arrild, l eks. 18.9.1956 (coll. N. M.); Lindet Skov, l eks. 108 (122). Leptacinusformicetorum Mark. I F også 3.8.1930 (coll. Z. M.) og l eks. 19.9.1956 (coll. N. efter 1900 (P.Jørum). M.). WJ: Bur, l eks. 12.10.1957 (coll. N. M.). NEJ: Lundby Krat, l eks. sept. 1890 (coll. Z. M.). F: Ri­ 108 (122). Nudobius lentus (Grav.). I NWZ også ef­ stinge Klint, en del eks. 1930-1978, sigtet ved ter 1900 (M. Hansen). planterødder på tør, sandet, soleksponeret bund 109 (122). Gyrohypnus ang;ustatus Steph. (nec (M. Hansen m.fl.). NWZ: Stranden v. Kårup, l auct.) (Hansen et al., 1996). NWZ: Lyng Huse, i eks. 30.8.1997, under lignende forhold (M. Han­ antall6.3.-20.4.1997, i bunker af gammel, fugtig, sen, J. Pedersen). Alle eks. M. Hansen det. - Ar­ henfaldende bøgebark Q. Pedersen, M. Hansen). ten kan indpasses i bestemmelsesnøglen i >>Dan­ NyforNWZ. marks Fauna<< (Hansen, 1952: 197-198) at ændre »6. pedicularium<< til »4a<< og indføje følgende nye 109 (123). Xantholinus laevigatus Jacobs. I LFM nøglepunkt: også efter 1960 (Borreby Lyng 1980) (G. Pritzl). -Arten synes at være gået tilbage. Fra ældre tid 4a. Kroppen sort (undtagen uudhærdede foreligger en del eks. fra de fleste egne af landet individer). Rygleddene i bunden med (alle dis tr. undt. B). Efter 1960 foreligger kun føl­ meget fin, men dog tydelig, tværma• gende fund. \\]": Billund, Båstlund Krat, Ejstrup­ sketl-bølget mikroskulptur. Formen lidt holm. NEJ: Høstemark Skov. LFM: Borreby Lyng. bredere, vingedækkerne forholdsvis kor­ SZ: Knudshoved Odde, Broby Vesterskov. NWZ: tere. Pronotums mikroskulptur lidt tæt- Kongstrup Klint (Røsnæs). NEZ: Bognæs Stor­ tere ...... pedicularius skov, Dyrehaven, Grib Skov. Kroppen rødlig, vingedækkerne og bag­ kroppen undertiden delvis mørkere. 109 (123). Xantholinus langiventris Heer. I LFM Rygleddene i bunden glatte, helt uden også efter 1960 (M. Hansen). mikroskulptur. Formen lidt smallere, vingedækkerne forholdsvis længere. l 09 ( 123). Xantholinus rhenanus Coiff. SZ: Holme­ Pronotums mikroskulptur lidt mindre gårds Mose, l 9 3.10. og 2 (0'9) 17.10.1997, sigtet tæt ...... nigripennis under lyngbuske (J. Pedersen). Ny for SZ. S. nigripennisvil normalt let kunne adskilles fra pe­ 11 O ( 140). Mycetoporus baudueri Muls. & Rey. Også dicularius alene ved sin meget lysere farve. Fra i LFM (bl.a. Røvblege 1974) og SZ (Strøby 1982) uudhærdede eksemplarer af pedicularius skilles (G. Pritzl); angivelsen fra NWZ (Rørvig) (Han­ nigripennis lettest ved de ikke-mikrochagrinerede sen, 1996) udgår.- Arten er sjælden, hidtil kun rygled. Foruden de i nøglen anførte kendetegn fundet følgende steder. SJ: Frøslev Pit. EJ: Samsø, adskilles de to arter ved forskelle i hangenitalier­ Femmøller, Thorsager. \\]": Fanø, Esbjerg Nørre­ ne (penis lidt større og kraftigere hos skov, Skallingen, Nørholm. NWJ: Grønbakke­ pedicularius). vand. NEJ: Ålborg, Læsø, Kandestederne. LFM: Det er utvivlsomt også denne art, som i den se-

74 En t. Meddr 66, 3- 1998 neste nordtyske billefortegnelse (Gurlich et al., 113 (182). Oxypoda exoleta Er. NWZ: Lyng Huse 1995) er opført under navnet S. lividus (Er.). Fak­ (M. Hansen). Ny for NWZ. tisk blev lividus synonymiseret med nigripennis af Hammon d ( 1972), men uden nærmere forkla­ 114 (179). Dcalea concolor Kiesw. \\1}: Nybjerg Møl­ ring behandler Lohse (1989) igen nigripennis og le, i antal 27.4.1997, sigtet og skyllet frem ved Egt­ lividus som artsforskellige - dog uden at man er i vedÅ (0. Vagtholm:Jensen). NyforWJ. stand til at adskille dem fYldestgørende v.h.a. hans nøgle. Der synes ikke at være grundlag for 115 (179). Meotica exilis (Knoch). I F også efter at anse lividus for andet end et synonym af nigri­ 1960 (P.jørum). pennis, og dette synspunkt deles da også af M. Schulke (in litt.), som i de senere år har arbejdet 115 (180). Meotica pallens (Redtb.). NWZ: Lyng på en revision af arterne inden for nigripennis­ Huse, nogle eks. 16.3.1997, i savsmuld (J. Peder­ gruppen. sen). Ny for NWZ.

111 (146). Trichophya pilicornis (Gyll.). NEJ: 116 (173). Aeralona convetgens (Strand). NEZ: Høstemark Skov (Søren Hansen leg., V. Mahler Amager Fælled (J. Pedersen). det. et coll.). Ny for NEJ. 116 (174). Acrotona pseudotenera (Cam.) (Hansen 111 (146). Habrocerus capillaricornis (Grav.). I et al., 1994). NWZ: Lyng Huse, i meget stort antal NWZ også efter 1900 (M. Hansen) 16.3. og 29.3.1997, i bunker af gammel, fugtig, henfaldende bøgebark (J. Pedersen, M. Hansen). 111 (147). Gymnusa brevicailis (Payk.). Også i SZ (J. Pedersen) . 116 (174). Aeralona consanguinea (Eppelsh.). NWZ: Lyng Huse (J. Pedersen). 111 (147). Deinopsis erosa (Steph.). \\1}: Nybjerg Mølle (0. Vagtholm:Jensen). NEZ: København 116 (174). Aerotona parens (Muls. & Rey) (Bangs­ (0. Karshol t, M. Hansen). Ny for WJ. halt, 1981). NWZ: Lyng Huse, l 9 29.3.1997, sig­ tet af bunker af gammel, fugtig henfaldende 112 (147). Myliaena infuscata Kr. I F også efter bøgebark, i selskab med bl.a. talrige A. pseudotene­ 1960 (P.jørum). ra (M. Hansen). Ny for NWZ. 112 ( 14 7). Myllaena masoni Matth. (Hansen et al., 1997). SZ: Holmegårds Mose, yderligere 4 eks. 116 (162). Dilaera vilis (Er.). SZ: Holmegårds Mo­ 31.5.1997, sigtet af fugtigt mos og løv i mosens se (M. Hansen); Enemærket (M. Hansen, J. Pe­ laggzone (v. Fensmark Skov) i selskab med bl.a. dersen). talrige M. infuscata og minuta (M. Hansen). 116 (158). Callicerus rigidicornis Er. (Bangsholt, 112 (185). Aleochara curtula (Goeze). I NWJ også 1981). EJ: Århus (Vestereng), l er 11.5.1997 (KJ. efter 1960 (J. Pedersen). Siewertz-Poulsen leg., V. Mahler det.).

112 (186). Aleochara villosa Mannh. \\1}: Bindebal­ 117 (162). Disopora coulsoni (Last). NEZ: Ugle­ le, enkelte eks. Il. IO. og 18.10.1997, sigtet af due­ strup Mose (P.N. Buhlleg., M. Hansen det.). og hønsegødning i en stald, begge gange i selskab med enkelte A. sanguinea og mange A. albovillosa 117 (159). Halobrecta puncticeps (Thoms.). I F også (0. Vagtholm:Jensen). efter 1960 (P. j ø rum).

112 (186). Aleochara sanguinea (L.). SZ: Enemær• 119 ( 165). Atheta Iiliputana (Bris.) (Bangsholt, ket (M. Hansen). 1981). NEJ: Høstemark Skov (V. Mahler). Ny for NEJ. 112 (186). Aleochara moerens Gyll. INEZ også efter 1960 (M. Hansen det., coll. Z. M.). 119 (166). Atheta scapularis (Sahlb.). SZ: Holme­ gårds Mose (M. Hansen, J. Pedersen). Ny for SZ. 112 (187). Aleochara verna Say (Hansen, Kristen­ sen et al., 1991). SZ: Knudshoved (M. Hansen). 121 (173). Pachyatheta cribrata (Kr.). \\1}: Skjold­ NyforSZ. bjerg (0. Vagtholm:Jensen).

En t. Meddr 66, 3- 1998 75 121 (170). Pachnida nigella (Er.). I SJ også efter (Bangsholt, 1981). NWZ: Lyng Huse, l eks. 1960 (0. Vagtholm:Jensen). 29.3.1997 (M. Hansen). NyforNWZ.

121 (175). Alianta incana (Er.). Også i NWZ (E. 124 (145). Cypha Iongiearnis (Payk.). Også i NWJ Palm leg., M. Hansen det.). Q. Pedersen).

121 (175). Trichiusa immigrata Lohse (Hansen et. 124 (145). Cypha tarsafis (Luze) (jfr. Hansen et al., 1993). EJ: Århus (K. J. Siewertz-Poulsen). ~: al., 1995). I nyere tid også SZ: Holmegårds Mose Nybjerg Mølle og Bindeballe (0. Vagtholm­ (M. Hansen). Jensen). SZ: Svin ø Strand Q. Pedersen, M. Han­ sen). NWZ: Lyng Huse (M. Hansen). Ny for EJ, 124 (145). CyjJha laeviuscula (Mannh.). Også WJogNWZ. NWZ Q. Pedersen).

121 (156). Falagria caesa (Er.). I SZ også efter 124 (146). Cypha discoidea (Er.). NEZ: Amager 1900 (Varpelev 1984) (G. Pritzl). -Arten synes at Fælled (P.N. Buh! leg., M. Hansen det.). være gået tilbage. Fra ældre tid foreligger en del fund fra de fleste egne aflandet (alle dis tr. undt. ~og NWZ). Efter 1960 er arten kun fundet LUCANIDAE følgende steder. EJ: Egum. ~: Ejstrupholm. 125 ( 338). Dorcus parallelopipedus/parallelipipedus LFM: Bøtø, Fuglsang v. Frejlev, Løgnor, Sdr. Ko­ (L.). Artsnavnet bør være parallelepipedus. have v. Nykøbing F., Borreby. SZ: Varpelev. NEZ: Køge (nord), Damhus Sø, Utterslev Mose, Dyre­ haven. B: Salne v. Gudhjem. SCARABAEIDAE

126 (327). Aphodius erraticus (L.). I SJ også efter 122 (175). Zyras callaris (Payk). I SZ også efter 1960 (P.N. Buh!). 1960 Q. Pedersen).

126 (328). Aphodius rufipes (L.). I B også efter 122 (155). Bolitochara obliqua Er. (Bangsholt, 1960 Q. Damgaard leg., M. Hansen det.). 1981). NWZ: Lyng Huse (M. Hansen). 126 (328). Aphodius zenheri Germ. EJ: Hedeskov, 123 (154). Euryusa castanoptera Kr. (Mahler, 23.8.1997 (K. J. Siewertz-Poulsen). F: Dyreborg 1987). NEJ: Høstemark Skov, l eks. 7.6.1997, ved Skov og Svanninge Bakker, begge steder 9.8.1997 en saftende bøgestub Qane Anderson, V. Mah­ (P. J ø rum). Arten var ikke tidligere fundet i .Jyl­ ler). 3. danske lokalitet. Ny for NEJ. land.

123 (153). Silusa rubiginosa Er. SZ: Knudshoved 126 (331). Aphodius ictericus (Laich.). I NWJ også Q. Pedersen). efter 1960 Q. Pedersen).

123 (150). Gyrophaena munsteri Strand. SJ: Dra­ 126 (330). Aphodius uliginosus (Hardy). SZ: Hol­ vedskov, l u 1.6.1997 (P.N. Buh! leg., M. Hansen megårds Mose, enkeltvis 7.-18.10.1997, i frisk det.). Første fund fra SJ efter 1960. hjortegødning på højmosefladen Q. Pedersen, M. Hansen). Arten er i nyere tid ellers kun kendt 123 (151). Gyrophaena lucidula Er. SZ: Enemærket fra et enkelt eks. fra Krenkerup (1975). Ny for Q. Pedersen). Første fund fra SZ i nyere tid. sz.

123 (152). Placusa incompleta Sjob. LFM: Vinde­ 126 (330). Aphodius porcus (Fabr.). ~: Nybjerg holme Skov, l u 5.6.1995. NEZ: Store Dyrehave, l Mølle (0. Vagtholm:Jensen). u 21.5.1984. (Begge fund M. Hansen). Første fund fra LFM efter 1960. 127 (332). Oxyomus sylvestris (Scop.). I SJ og NWZ også efter 1960 (Draved 1983; Yderby Lyng 1974) 124 (148). Halobus apicatus (Er.). F: Æbelø (V. (G. Pritzl).- Arten synes at være gået tilbage, og Mahler). Første fund fra F efter 1960. må nu anses for sjælden. Fra ældre tid foreligger en del fund fra de fleste egne af landet (alle dis tr. 124 (148). Halobus jlavicornis (Boisd. & Lac.) undt. ~ og NEJ). Efter 1960 er arten kun fun-

76 En t. Meddr 66, 3- 1998 det følgende steder. SJ: Draved. F: Østrig v. Tranc­ Skibinge, Rønnede. NEZ: Flere steder (Amager kær (vinddrift). LFM: Bøtø (vinddrift), Sdr. Ko­ Fælled, Vridsløsernagle Mose, Tysmose v. Ledøje, have v. Nykøbing F., Nørreballe, Krenkerup, Smørmosen v. Bagsværd, Lyngby Mose, Ryget v. Ravnsborg. SZ: Rosenfelt, Næstved, Strøby. NWZ: Farum, Slangerup, Tulstrup v.f. Hillerød). B: Yderby Lyng. NEZ: Omkring København (Sund­ Dueodde, Slotslyngen (Ankermyr). by, Amager Fælled, Lersøparken, Brønshøj, Her­ lev), Dyrehaven. 131 (65). Cercyan riepressus Steph. (jfr. Hansen et. al., 1996). Efter 1960 også LFM: Stranden ud for 127 (326). OnthojJhat,rusfracticornis (Preyssl.). I F Maltrup Skov, i antal13.6.1997 (M. Hansen, .J. Pe­ også efter 1960 (P. N. Buh!). dersen, H. Liljehul t). Første fund fra LFM efter 1960. 127 (326). Onthophagus nuchicornis (L.). I SJ også efter 1960 (H. Liljehult). 131 (65). Cercyan impressus (Sturm). I F også efter 1960 (M. Hansen). 127 (335). Melolontha hippocastani Fabr. (jfr. Han­ sen et al., 1995). I nyere tid også fundet NEJ: HISTERIDAE Høstemark Skov, 13.6.1997, flere eks. på lys (kun et indsamlet) (Søren Hansen leg., V. Mahler det. 132 (193). A&raeus granulum Er. SZ: Enemærket et c o !l.). (M. Hansen).

128 (337). Gnorimus nobilis (L.). Arten er gået 133 (194). Saprinus rugifer (Payk.). LFM: Hjelm stærkt tilbage, og må nu betegnes meget sjælden. Nakke (K. Arevad). Ny for LFM. Der foreligger fund fra følgende steder. SJ: Tør­ ning, Pamhule Skov, Gram. EJ: Tirsbæk, Grejsda­ 133 (194). Saprinus virescens (Payk.). EJ: Laven len, Ry, Silkeborg, Frijsenborg, Bidstrup, Laur­ 1996 (P.N. Buh!). bjerg, Hald. WJ: Esbjerg. LFM: Keldskov, Bre­ mersvold, Frejlev, Engestofte, Maribo, Nykøbing 133 (195). Hypocaccus metallicus (Hbst.). F: Ristin­ F. (Kringelborg Skov), Resle. SZ: Næstved, Vem­ ge Klint (M. Hansen). LFM: Udbredt (ny lokali­ metofte, Antvorskov, Sorø. NEZ: Københavns om­ tet: Ulvshal e) (K. Arevad). egn, Lyngby Mose, Frederiksdal, Dyrehaven, Fre­ densborg,.Jægerspris. Næsten alle disse fund er af 133 (195). Gnathoncus rotunrlatus (Kugel.). I SJ ældre eller meget gammel dato, og arten er efter også efter 1960 (J. Runge). 1960 kun fundet ved Engestofte 1974 (G. Pritzl), Krenkerup 1974 (G. Pritzl) og Næstved (Råd• 133 ( 196). Gnathoncus buyssoni Auzat. Også i SJ mandshave) 1962 (H. Gønget) og 1972 (G. (før 1960) (M. Hansen det., coll. Z. M.); i SZ også Pritzl). efter 1960 (G. Pritzl).- Arten er udbredt, men ret ~jælden (S.J, E.J, NEJ, F, LFM, SZ, NEZ). 129 (338). Fotosia cuprer1 (Fabr.). I SJ også efter 1960 (H. Liljehul t). 134 (198). Margarinotus negleetus (Germ.). Også i SZ (før 1900) (M. Hansen det., coll. Z. M.).- Ar­ ten synes at være gået tilbage og må nu anses for HYDROPHILIDAE sjælden. Der foreligger en del ældre fund fra de 131 (68). 1\nochrus halophilus (Bede!) (Hansen, fleste egne af landet (alle distr. undt. NWJ). Efter 1988). F: Æbelø (P. .J ø rum). 1960 foreligger kun følgende fund. SJ: Tange Å v. Ribe. WJ: Skallingen, Myrthue, Nymindegab, 131 (69). Hydrophilus aterrimus Eschsch. Arten sy­ Ejstrupholm. F: Kragnæs. NEZ: Dyrehaven, nes at være gået tilbage og må anses for sjælden. .Jægerspris Nm·dskov. Vest for Storebælt er den kun fundet få steder. EJ: Horsens, Århus. WJ: Ejstrupholm. F: Sanderum. 135 (197). Platysoma comfnessum (Hbst.). I NWZ Fra Øerne øst for Storebælt foreligger en del æl• også efter 1900 (M. Hansen). dre fund, især fra LFM og NEZ. Efter 1960 fundet følgende steder. EJ: Århus. LFM: Flere steder SCIRTIDAE (Nørreballe, Birket v. Ravnsby, Vigsnæs; Bøtø, Horreby Lyng, Nørre Alslev, Rodemark v. Stubbe­ 136 (231). Cyphon enaretatus Payk. I NWJ også ef­ købing, Resle Skov; Ulvshale). SZ: Knudshoved, ter 1960 (J. Pedersen).

En t. T'vleddr 66, 3- 1998 77 136 (231). Cyphon palustris Thoms. Også i SJ al., 1997). EJ: Sønderskov s.f. Barrit, genfundet i (Tørning 1941) (coll. Z. M.). Sikre fund forelig­ stort antal (larver og imagines) 12.3.1997, i re­ ger i øvrigt vistnok kun fra følgende lokaliteter. sterne af en knækket, nedfaldet bøgestamme, i EJ: Vejle, Jeksen Dal, Bidstrup. V\]: Esbjerg. NEJ: ret fugtigt, ikke særlig hårdt ved. Desuden sås Stubberupvad v. Stubberupgård, Svinkløv. SZ: nogle ældre angreb i væltede bøge- og askestam­ Herlufsholm. NEZ: Flere steder (Smørmose v. mer i samme skovområde (fl. samlere). Bagsværd, Lyngby Mose, Ordrup Mose v. Dyreha­ ven, Sortemose v. Lillerød, Klosterris Hegn, Res­ 139 (225). Xylophilus corticalis (Pay k.). EJ: Sønder­ bjerg). B: Flere steder. skov s.f. Barrit, en dellarver marts 1997, i en lille, knækket bøgestamme (imagines klækket majju­ 136 (231). Prionocyphonserricornis (Mul!.). SJ: Bol­ ni 1997); desuden observeret i parring 25.6. (ved derslev Skov (P. Jørum). Første fund fra SJ efter 16-tiden) udenpå en udgået bøg i nærheden (0. 1960. Martin).

136 (231). Seirtes orbicularis (Panz.). SZ: Enemær• 140 (225). Hylis foveicollis (Thoms.) (Bangsholt, ket (J. Pedersen). 1975). SZ: Hesede Skov (Stig Andersen leg., O. Martin det., coll. Z. M.). Ny for SZ. BUPRESTIDAE 137 (228). Agrilus cyanescens Ratz. F: Ruehede ELATERIDAE Skov 1990 (Chr. Jørgensen leg., P. Jørum det.). 141 (224). Denticallis rubens Pil!. & Mitt. SZ: Ene­ Ny forF. mærket, i antal 11.6.1997, dels sværmende, dels siddende i urtevegatetionen omkring gamle, væl• 137 (229). Agrilus suleicailis Lac. (Hansen, 1970). tede, henfaldende bøgestammer (J. Pedersen, M. NWZ: Lokaliteten >>Skarresø« (Hansen, 1988) Hansen, H. Liljehult). ændres til »Skovhave«.

141 (220). Anastirus castaneus (L.). NEJ: Pajhede 137 (229). Aphanisticus pusillus (Oliv.). SZ: Klinte­ Skov (Rune Bygebjerg leg., V. Mahler det.). Ny by Klint (J. Pedersen). for NEJ.

BYRRHIDAE 141 (220). Selatosomus nigricornis (Panz.). I LFM 138 (240). Morychus aeneus (Fabr.). I F også efter også efter 1960 (Frejlev Skov) (J. Pedersen). 1960 (Chr.Jørgensen leg., P.Jørum det.). 142 (221). Aplotarsus ineanus (Gyll.). SZ: Holme­ 138 (241). Byrrhus arietinus Steff. NEZ: Amager gårds Mose, l eks. 8.10.1997 (J. Pedersen). Første Fælled (J. Pedersen). fund øst for Storebælt.

138 (241). Poreinolus murinus (Fabr.). INEZ også 142 (213). Ampedus pomonae (Steph.) Ufr. Mahler, efter 1960 (Tisvilde Hegn) (P.N. Buh! leg., M. 1987). I nyere tid også F: Snarup Have 1992 ( Chr. Hansen det.). Jørgensen leg., P. Jørum det.). LFM: MølleJung v.f. Ravnsby (H. Liljehult, M. Hansen, J. Peder­ sen). Første fund fra F efter 1960. DRYOPIDAE 138 (233). Dryops anglicanus Edw. Ufr. Hansen et 142 (213). Ampedus sanguinolentus (Schrank) Ufr. al., 1995). Også i NWZ (J. Pedersen). Bangshol t, 1981). I nyere tid også LFM: Ulvshale (K. Arevad). NEZ: Kløvested Skov (Valore Mose) (Stig Andersen leg., coll. Z. M.); Valsølille (øen i HETEROCERIDAE søen) (0. Martin). 139 (235). Heleracerus intermedius Kiesw. F: Kirke­ by Sand 1996 (J. Runge). 143 (215). Ampedus nigrinus (Hbst.). SZ: Holme­ gårds Mose (J. Pedersen). EUCNEMIDAE 143 (216). Cardiophorus ruficailis (L.). NWZ: Lyng 139 (224). Melasis buprestoides (L.) Ufr. Hansen et. Huse (J. Pedersen).

78 En t. Meddr 66. 3- 1998 DRILIDAE 146 (205). Malthorles rnaurus (Casl.). NWZ: Avele­ bo (P. N. Buhlleg., M. Hansen det.). Ny for NWZ. 144 (201). Drilus conrotor Ahr. F: Havskrænt på Horne Land, juli 1997 (R. Suikat). SZ: Klinte by 146 (205). Malthades brevicailis (Payk.). l NEZ også Klint, nogle eks. 11.6.1997, ketsjet (M. Hansen,]. efter 1960, og i SZ før 1900. Derimod ikke fundet Pedersen). i F, og i LFM kun fundetfør 1900. (M. Hansen).­ Arten er udbredt i det østlige Jylland (SJ, EJ, ~J, LYCIDAE NEJ), men i øvrigt sjælden. U den for Jylland kun fundet følgende steder. LFM: »Lolland" (l eks. 144 (199). PyrojJterus nigroruber (Deg.). NEZ: St.en­ uden lokalitet fra før 1900). SZ: Sorø (l eks. før holtsvang, en dellarver oktober 1996, i en væltet, 1900). NEZ: Flere steder (efter 1960 kun Tegl­ rødmuldet ellestamme (imagines klækket april­ strup Hegn). B: Salne v. Gudhjem. maj 1997) (0. Martin). 146 (205). Malthades crassicornis (Maki.). SJ: Dra­ 144 (200). Platycis minutus (Fabr.). NEJ: Høste­ veclskov, l eks. 31.5.1997 (P.N. Buhlleg., M. Han­ mark Skov (Søren Hansen leg., V. Mahler det. et sen del.). Ny for SJ. c ol!.). Ny f() r NEJ.

144 (200). Platycis cosnardi (Chevr.). NWZ: Vase­ DERMESTIDAE skov (P.N. Buhlleg., M. Hansen det.). 146 (237). Dennestes laniarius Illig. I SZ også efter 1960 (J. Pedersen). CANTHARIDAE 147 (237). Altagenus srnirnnvi Zhantiev (Hansen, 145 (202). Cantharis lateralis L. SJ: Sønderborg 1970: brunneus). I København (Ves terbro) fundet Havskrænt sø.f. Dybbøl Mølle 1996. NvVJ: Trans. i antal 11.7.1997, på blomster (ruderatplads, NWZ: Lyng Huse. (Alle fund}. Pedersen). Ny for gårdhave) (J. Pedersen, M. Hansen). Vistnok NWJogNWZ. første fund af arten i det fri hos os.

145 (202). Cantharis rustica Fallen. I F også efter 147 (239). Trogoderrna angustum (Sol.) (Bangs­ 1960 (M. Hansen). bolt, 1981). l København (Vesterbro) fundet i an­ tal10-11.7.1997, på blomster, bl.a. tidsel og hyld, i 145 (202). Cantharis Iivida L. I NWJ også efter en gårdhave og på en ruderatplads (J. Pedersen, 1960 (J. Pedersen). M. Hansen).

145 (203). Cantharis paludosrt Fallen. I SZ også ef­ ter 1960 (J. Pedersen). BOSTRICHIDAE (147/215 (295). Bastrichus capucinus (L.) (før 145 (203). Absidia rujotestacea (Letzn.). SJ: Bolder­ Rhyzopertha). EJ: Viby, J eks. 22.1.1997, i hus slev Skov, nogle eks. 22.-23.6.1997, ketsjet i urte­ (Koos Boomsma leg., Boy Overgaard Nielsen vegetationen (P. J ø rum). Første fund fra SJ efter det., coll. V. Mahler). Eksemplaret er utvivlsomt 1960. tilfæleligt indslæb t.)

145 (203). Rhagnnycha testacea (L.). I SZ også efter Al'! O BilDAE 1960 (J. Pedersen). 148 (302). Epauloecus unicalor (Pil!. & Mitt.). I SJ 145 (203). Rhagonycha limbataThoms. I NWJ også også efter 1960 (J. Runge). efter 1960 (J. Pedersen). 148 (302). Plinus leetus Boield. Også SZ (M. 146 (205). Malthades fuscus (Waltl). Også i NEJ Hansen,J. Pedersen). (Torup, Madum Sø 25.7.1969) (J. Pedersen det., coll. N. M.) og i LFM (Krenkerup 27.8.1976) (G. 148 (302). Plinus dubius Sturm. NEJ: Høstemark Pritzl).- Arten er re l sjælden på Øerne, hvor den Skov (Søren Hansen leg., V. Mahler det. et coll.). kun er fundet i F (Snarup Have), LFM (Krenke­ rup) og NEZ (flere steder). 148 (303). Plinus villiger Reitt. F: Longelse Bonde-

En t. Meddr G6, 3- l99t) 79 større end punktdiameteren. Bagbry­ stets midtfure stærkt, grubeformet udvi­ det foran midten, her mindst så bred som forskinnebenenes bredde ...... robusta

D. robusta ligner stærkt dresdensis, men er gen­ nemsnitligt lidt større, 3-4,5 mm (dresdensis: 2,5-4 mm). Foruden ved de i nøglen nævnte kende­ tegn afViger den ved at følehornenes trediesidste (i nogen grad også næstsidste), stærkt forstørre­ de led har tydeligt svagere indbuet forrand end hos det tilsvarende køn af dresdensis (mest udtalt hos O') (sml. Figs 3-6) og ved afVigende 0'-genitali­ er.

CLERIDAE 151 (211). Necrobia rufipes (Deg.) (jfr. Hansen et al., 1995). SZ: Knudsskov, l eks. 8.7.1997, på en 3 4 5 6 død sæl på stranden (J. Pedersen).

Fig. 3-6. Dorcatoma.- 3, D. dresdensis 0'.- 4, samme, Q.- 5, D. robusta 0'. - 6, samme, Q. MELYRIDAE 152 (205). Charopus graminieo/a (Dej.). Også gårdsskov v.f. Nr. Longelse (P. J ø rum, Runge). J. NWJ (J. Pedersen). Første fund fra F efter 1900. 152 (207). Malachius aeneus (L.). Arten er gået til­ 149 (298). Anobium costatum Arag. Også i NEJ (V. bage og må nu anses for sjælden. Der foreligger Mahler). en del fund fra de fleste egne af landet (alle dis tr. undt.~,~, NWZ og B), men langt de fleste 149 (300). Dorcatoma chrysomelina Sturm. F: Æbel­ er af ældre dato. Efter 1960 er arten kun fundet ø (V. Mahler). følgende steder. EJ: Treide Næs, Salten, Ry Nørreskov, Als Odde. NEJ: Læsø. F: Høbbet. *150 (301). Dorcatoma robusta Strand (efter dres­ LFM: Keld Skov. NEZ: Tisvilde Hegn. densis). Arten er fundet i Danmark. LFM: Kren­ kerup, l eks. 13.6.1997, på Fomes fomentarius på 152 (207). Malachius bipustulatus (L.). Også bøg (M. Hansen). SZ: Store Frederikslund, l NWJ (J. Pedersen). dødt eks. 15.9.1997, iFomesfomentarius (0. Martin leg., M. Hansen det.). Der fandtes ingen yderlige­ 152 (207). Malachius viridis (Fabr.). Også i re eksemplarer blandt de nærtstående arter i coll. NWJ (J. Pedersen). Z. M. og N. M. - Arten kan indpasses i bestem­ melsesnøglen i »Danmarks Fauna<< (Hansen, 195la: 212-213) ved i punkt 3 (første alternativ) 152 (206). Anthocomus fasciatus (L.). F: Ristinge. at ændre ••2,5-4 mm ..... 3. dresdensis<< til »2,5-4,5 NEZ: Asserbo Pit. (Begge fund M. Hansen). mm ..... 4<< og herefter tilføje følgende nye nøgle­ punkt: BRACHYPTERIDAE 4. Pronotum tæt punkteret, afstanden mel­ 153 (244). Brachypterus glaber (Steph.). I NWJ og­ lem punkterne gennemgående højst så så efter 1960 (J. Pedersen). stor som punktdiameteren. Bagbrystets midtfure kun noget udvidet foran mid­ 153 (245). Brachypterolus pulicarius (L.). I NWJ og­ ten, på det bredeste sted tydeligt smalle- så efter 1960 (J. Pedersen). re end forskinnebenenes bredde ..... dresdensis - Pronotum mindre tæt punkteret, afstan- 153 (245). Brachypterolus linariae (Steph.). I EJ og­ den mellem punkterne gennemgående så efter 1960 (J. Pedersen).

80 En t. Meddr 66, 3- 1998 NITIDULIDAE 156 (255). Rhizophagus ferrugineus (Payk.). NEZ: Tisvilde Hegn (M. Hansen, J. Pedersen). Første 154 (250). Epuraea rufomarginata (Steph.). NWZ: fund fra NEZ efter 1960. Lyng Huse (M. Hansen). Ny for NWZ.

156 (256). Rhizophagus parallelocollis Gyll. NEJ: 154 (245). Laria dulcamarae Scop. NWZ: Madesø Høstemark Skov (Søren Hansen leg., V. Mahler (J. Pedersen). Ny for NWZ. det. et coll.). Ny for NEJ. 154 (246). Meligethes corvinus Er. SZ: Holmegårds 156 (256). Rhizophagus perforatus Er. EJ: Vilhelms­ Mose, l eks. 2.7.1997 (J. Pedersen). I nyere tid el­ borg (P.N. Buhlleg., M. Hansen). lers kun fundet i LFM: Frejlev Skov. Første fund fra SZ efter 1960. 156 (257). Rhizophagus eribratus Gyll. F: Mose v.f. Højme (J. Runge). NWZ: Lyng Huse (M. Han­ 154 (246). Meligethes coeruleivirens Forst. EJ: Iqel­ sen). Ny for NWZ. lerup s.f. Viborg, i antal på baldrian (J. Peder­ sen). Første fund fra EJ efter 1960. 157 (257). Monotoma spinicollis Aube (Hansen, 155 (248). Meligethes umbrasus Sturm. Også i NWZ Kristensen et al., 1991). F: Flere steder i Odense­ (M. Hansen). egnen (ny lokalitet: Odense sydøst (J. Runge)).

155 (247). Meligethes bidens Bris. SZ: Klinteby PHLOEOSTICHIDAE Klint, nogle eks. 11.6.1997 (M. Hansen, J. Peder­ sen, H. Liljehult). NWZ: Åmose v. Madesø, l 9 157 (259). Phloeostichus denticollis Redtb. NWZ: 8.7.1997 (J. Runge). Ny for SZ og NWZ. Lyng Huse, 3 eks. 20.4.1997, sigtet under svampet egebark (J. Pedersen, M. Hansen). 3. danske lo­ 155 (247). Meligethes difficilis (Heer). NEZ: Ama­ kalitet. Ny for NWZ. ger Fælled, l a 4.6.1997 (J. Pedersen). Første fund øst for Storebælt. SILVANIDAE

155 (253). Soronia punctatissima (Illig.). SZ: 157 (258). Ahasverus advena (Waltl). NEZ: Skibby Knudshoved (J. Pedersen). (P.N. Buhlleg., M. Hansen det.).

155 (253). Amphotis marginata (Fabr.). F: Æbelø 157 (258). Oryzaephilus sunnamensis (L.). SZ: Vor­ (P.Jørum). dingborg (J. Pedersen, M. Hansen). Ny for SZ.

155 (254). Pocadius adustus Reitt. (Hansen, 1970: LAEMOPHLOEIDAE lanuginosus). F: Kajbjerg Skov (J. Runge). *158 (260). Placonotus testaceus (Fabr.) (før Crypto­ 156 (254). Glischrochilus quadriguttatus (Fabr.). lestes). Arten er nu fundet i Danmark. NWZ: Lyng Også i NWZ (J. Pedersen). Huse, 6 eks. 20.4.1997, under halvfrisk egebark (M. Hansen, J. Pedersen). M.h.t. bestemmelsen, 156 (255). Cybocephalus politus (Gyll.). NEZ: Tisvil­ se >>Danmarks Fauna« (Hansen, 1950). Slægten de Hegn, l eks. 3.6.1997 (J. Pedersen, M. Han­ Placonotus Macleay, 1871 anses af nogle for en un­ sen). Første fund fra NEZ efter 1960. derslægt af Laemophloeus Dej.

*158 (260). Cryptolestes duplicatus (Waltl) (efter MONOTOMIDAE turcicus, før alternans,jfr. Hansen et al., 1997). Ar­ 156 (255). Rhizophagus grandis Gyll. (jfr. Hansen ten er fundet i Danmark. NWZ: Lyng Huse, l eks. et al., 1996). Også fundet i EJ ( Sønderskov v. Sdr. 20.4.1997, under temmelig frisk lindebark (J. Pe­ Stenderup april 1991, Vesterskov v. Silkeborg dersen, M. Hansen) og enkelte eks. senere, un­ april 1990, Helgenæs nov. 1990), WJ (Frederiks­ der ret frisk egebark (G. Pritzl, M. Hansen). Der håb Plt. maj 1990, Kompedal Plt. maj 1990) og foreligger endvidere nogle eksemplarer, fundet i NWZ (Ellinge maj 1991). I NWJ også efter 1960 NEZ: Sorgenfri 19.4.1993 i egebrænde importe­ (Torup Klitplantage okt. 1990). (Alle fund A. Kir­ ret fra Polen (Hansen et al., 1994) .. - Arten kan keby). indpasses i bestemmelsesnøglen i »Danmarks

En t. Meddr 66, 3- 1998 81 Fauna<< (Hansen, 1950: 166-167) ved i nøglens 159 (262). Telmatophilus brevicailis Aube (Hansen punkt l (andet alternativ) at ændre >>4<< til >>3a<< et al., 1997). Arten er nu behandlet af Runge og indføje følgende nye nøglepunkt: (1998), og der foreligger fund fra yderligere en række lokaliteter. EJ: Bramdrupdam. F: Sluk-efter 3a. Pronotum på hver side med to længde- (1950); Egeløkke. SZ: Knudsskov; Suså v. Ene­ lister ...... duplicatus mærket; Antvorskov. NWZ: Åmose v. Madesø; - Pronotum på hver side med kun en læn- Dønnerup; Nordkanal v. Fårevejle. NEZ: Boserup gdeliste ...... 4 Skov (1950-54); Kagsmose v. Husum (1952); Fu­ resøpark (1949); Gørløse. Alle steder udelukken­ Bemærk at der tidligere er gjort tilføjelser til den de på Sparganium erectum, flere steder i antal og efterfølgende del af nøglen (fra og med punkt 7) ofte i selskab med T. caricis; imagines fundet over­ (Hansen et al., 1993, 1997). vintrende i bladskederne (J. Runge). Ny for EJ, F, SZogNEZ. C. duplicatus kendes let fra slægtens andre arter ved pronotums dobbelte sidelister. Rustrød. Cly­ 159 (263). Henoticus serratus (Gyll.). F: Knolden peus' forrand svagt indbuet. Øjnene ret stærkt (J. Runge). hvælvede. Pronotum og vingedækker svagt hvæl• vede, pronotum næsten kvadratisk, med skarpe 159 (265). Cryptophagus labilis Er. SZ: Enemærket, baghjørner, vingedækkerne omtrent dobbelt så nogle eks. 22.2.1997, sigtet af frønnet bøgeved lange som tilsammen brede, deres sider svagt (M. Hansen,]. Pedersen). rundede. Følehornene ret korte, hos Cl lidt over, hos 9 lidt under halvt så lange som kroppen. 159 (265). Cryptophagus dentatus (Hbst.). I NWZ Længde 1,5-2,1 mm. også efter 1960 (J. Pedersen).

PHALACRIDAE 159 (265). Cryptophagus pseudodentatus Bruce. Og­ så i F (J. Runge). 158 (271). Phalacrusfimetarius (Fabr.) (Bangsholt, 1981: brisoutt). SZ: Rosenfelt, l eks. 18.1.1997 (M. *159 (266). Cryptophagus dorsalis Sahlb. (efter Hansen); Klinteby Klint, i antal 11.6.1997 (M. pseudodentatus). Arten er nu fundet i Danmark. Hansen, J. Pedersen). NWZ: Åmose v. Madesø, LFM: Bøtø Pit., l eks. 1.6.1997, aftenketsjet un­ nogle eks. 3.8.1997 (M. Hansen, J. Pedersen) og der et gammelt fYrretræ (M. Hansen). M.h.t. be­ 31.8.1997 (P.Jørum). Ny for SZ og NWZ. stemmelsen, se >>Danmarks Fauna<< (Hansen, 1950). 158 (271). Phalacrus corruscus (Panz.) (jfr. Han­ sen, Kristensen et al., 1991: fimetarius). I nyere tid også NWZ: Sejerø (v. Sejerby) (fl. samlere). 159 (264). Cryptophagus pallidus Sturm. F: Longel­ se Bondegårdsskov v.f. Nr. Longelse (J. Runge). 158 (272). Olibrus baudueri Flach. SZ: Klinte by LFM: Udbredt på Lolland-Falster (ny lokalitet: Klint. NWZ: Sejerø (v. Sejerby). (Begge fund M. Lindeskov v. Nykøbing F. 1994 (M. Hansen)). Hansen,]. Pedersen). NWZ: Kagerup v. Torbenfeld 1994 (M. Hansen). NEZ: Vigerslev (København) 1993; St. Dyrehave 158 (272). Olibrus millefolii (Payk.). I NWJ også ef­ 1982 (M. Hansen). ter 1960 (J. Pedersen). 160 (267). Caenoscelis ferruginea (Sahlb.). F: Lon­ 158 (272). Olibrus pygmaeus (Sturm). NWZ: Lille gelse Bondegårdsskov v.f. N r. Longelse, 2 C/C/ og l Bregninge (Gammelrand), l eks. 24.8.1996 (H. <;>1.5.1997, i skovbunden ved en liggende stamme Liljehult). Ny for NWZ. (J. Runge). Arten var ikke fundet hos os i over 30 år. Første fund fra F efter 1900. 158 (272). Olibrus affinis (Sturm). Også i NWJ og SZ (J. Pedersen). 160 (268). Atomaria punctithorax Reitt. (Mahler, 1987: consanguinea). NWZ: Lyng Huse (J. Peder­ sen, M. Hansen). NyforNWZ. CRYPTOPHAGIDAE 159 (262). Telmatophilus caricis (Oliv.). I NWJ også 160 (268). Atomaria linearis Steph. Også i NWJ (J. efter 1960 (J. Pedersen). Pedersen).

82 En t. Meddr 66, 3- 1998 160 (268). Atommia proceru/a Er. NWZ: Lyng Huse - Benene rødgule med helt mørke lår. 0': (J. Pedersen). Ny for NWZ. Hoved og pronotum (som hos 9) sorte, det sidste undertiden med svagt lysere 160 (269). Atomaria basalis Er. LFM: Maltrup Skov forhjørner. 9: Hoved og pronotum sorte (J. Pedersen). (som hos rubromaculatus-9) ...... fernoralis

160 (269). Atomaria gutta Newm. F: Egeløkke (J. S. rubromaculatus vil normalt kunne skilles fra fe­ Runge). moralis alene ved benfarven. Hannerne skilles let ved hovedets og pronotums farve. Det bemærkes, 161 (269). Atomaria zetterstedti (Zett.). NEJ: Rys­ at rubrornaculatus-0' i farve minder meget om au­ sensgrav (J. Pedersen). SZ: Holmegårds Mose (M. ritus-O', fra hvilken den bl.a. kendes ved at l. bug­ Hansen). Ny for SZ. leds lårlinie er forkortet udadtil (se Hansen, l95la). 161 (270). Atomaria turgidaEr. I F ogsåefter 1960 (J. Runge). 164 (287). Platynaspis luteorubm (Goeze). Også i NWJ (J. Pedersen).

COCCINELLIDAE 164 (288). Exochornus nigrornaculatus (Goeze). SZ: 164 (286). Stethorus punctillum (Weise). NEZ: Feddet v. Præstø (J. Pedersen). København (Vesterbro); Brønshyjj (J. Pedersen). 165 (288). Halyzia sedecirnpunctata (L.) (jfr. Han­ 164 (286). Scymnus haemorrhoidalis Hbst. I LFM sen, Kristensen et al., 1991). I riyere tid også F: også efter 1960 (M. Hansen). Skanneshave 1994 (P. jørum). NEZ: Dyrehaven (M. Hansen). Første fund fra F efter 1960. 164 (286). Scymnus suturalis Thunb. I NWJ også efter 1960 (J. Pedersen). 165 (291). Hippodarnia tredecirnpunctata (L.). I SZ også efter 1960 (M. Hansen). 164 (286). Scymnus mimulus Capra & Fursch (jfr. Hansen et al., 1995). Også i NWJ (J. Pedersen). 165 (291). HipjJodarnia septernrnaculata (Deg.). Og­ så i LFM (bl.a. Bøtø 1976); i NWZ også efter 1900 *164 (287). Scymnus rubromaculatus (Goeze) (nec (Yderby Lyng 1971) og i NEZ også efter 1960 auct.) (efter femaralis ( rubromaculatus au et.)). Ar­ (Kagsmose 1966) (alle fund G. Pritzl). -Arten ten er fundet i Danmark. NEZ: København var tidligere meget udbredt (alle dis tr. undt. B), (Vesterbro), l eks. 11.7. og l eks. 16.7.1997 (M. men er gået tilbage, og må nu anses for sjælden. Hansen); Sundby, Amager, i antall6-l7.7.1997 (J. Efter 1960 foreligger kun følgende fund. EJ: Pedersen, M. Hansen); Brønshøj, fåtallig Grejsdalen, Salten. WJ: Tågelund, Engelsholm, 17.7.1997 (J. Pedersen, M. Hansen). Alle steder Hastrup Pit. NWJ: Stubhergård Sø. NEJ Lindum banket af buske eller urter, især på potentil. -Ar­ Skov, Læsø. LFM: Bøtø. NWZ: Yderby Lyng. NEZ: ten har tidligere stået opført som dansk, men ef­ Kagsmose. ter en revision af det danske materiale blev det påvist at alle tidligere angivelser gælder S. femara­ 165 (288). Tytthaspis sedecirnpunctata (L.). Også i lis (se Mahler, 1987). Beskrivelsen af »rubromacu­ NWJ (J. Pedersen). latus« i »Danmarks Fauna« (Hansen, l95la) gæl• der dog stadig rubromaculatus og ikke femoralis. 166 (288). Myzia oblongoguttata (L.). I NWJ også Ved brug af nøglerne i dette værk vil man for beg­ efter 1960 (S. Tolsgaard). ge arters vedkommende komme til rubromacula­ tus. De to arter kan adskilles som følger: 166 (285). Cynegetis irnpunctata (L.). I NWJ også efter 1960 (J. Pedersen). - Benene ensfarvet rødgule, lårene i det højeste delvis mørkere (især hos 9). 0': CORYLOPHIDAE Hoved og pronotum rødgule, det sidste med en stor, bred, sort rodplet 9: Hoved 166 (274). Orthoperus nigrescens Steph. F: Longel­ (undtagen munddelene) og pronotum se Bondegårdsskov v.f. Nr. Longelse (M. Han­ sorte ...... rubromaculatus sen); Tranekær Slotspark (J. Runge).

En t. Mcddr 66, 3- 199R 83 -bark. Der fandtes ingen yderligere eksemplarer blandt de nærtstående arter i coll. Z. M. og N. M. - Arten kan indpasses i bestemmelsesnøglen i »Danmarks Fauna" (Hansen, 195la: 27) ved i punkt 4, første alternativ, at erstatte »Større, 2,5-3 mm ..... l. pubescens« med »4a« og herefter ind­ føje følgende nye nøglepunkt:

4a. Følehornene længere og slankere, deres 5. og 6. led ca. dobbelt så lange som bre­ de, 7. og 8. led ca. l ,5 x så lange som bre­ de. 0': Penis bredere, mere konisk til­ smalnet mod spidsen (Fig. 7), set fra si­ den S-formet krummet (Fig. 8). Læng- de, 2,0-3,0 mm ...... pubescens 7 8 9 10 Følehornene kortere og mere robuste, deres 5. og 6. led ca. 1,5 x så lange som Fig. 7-10. Corticaria, aedeagns set fra oven (7, 9)' og fra si­ brede, 7. og 8. led ca. 1,3 x så lange som den (8, 10). -7-8, C. pubescens.- 9-1 O, C. pineti. (Fig. 9-1 O om tegnet efter Peez, 1967). brede. 0': Penis slankere medjævnt run­ dede (konvekse) sider (Fig. 9), set fra si- den jævnt krummet (Fig. lO). Længde, CORTICARIIDAE 2,2-2,4 mm ...... pineti 166 (275). Latridius kirtus Gyll. (Mahler, 1987). C. pineti ligner pubescens, men adskiller sig fra NWZ: Lyng Huse, 2 eks. 29.3.1997, sigtet af svam­ denne ved de i nøglen anførte karakterer. Endvi­ pet bøgebark (M. Hansen). Ny for NWZ. dere er pineti oftest ensfarvet rødbrun, mens pu­ bescens oftest er mørkebrun med lysere skuldre. 167 (275). Latridius pseudominutus (Strand) Endelig kendetegnes hannen af pineti ved at (Bangsholt, 1981). NWZ: Lyng Huse, l eks. mangle tydelig grube på 5. bugled (en sådan gru­ 19.1.1997 (J. Pedersen, M. Hansen). NyforNWZ. be er tilstede hos pubescens-CJ').

167 (276). Dienerella clathrata (Mannh.) (Hansen 167 (278). Corticaria serrata (Payk.). Også i NWZ et al., 1992: separanda). NWZ: Lyng Huse (M. (M. Hansen). Hansen). Ny for NWZ.

168 (278). Carlicaria Iongieallis (Zett.). NWZ: Lyng 167 (274). Stephostethus alternans (Mannh.). SJ: Huse (J. Pedersen, M. Hansen). Ny for NWZ. Bolderslev Skov (P.Jørum).

168 (278). Corticaria inconspicua Woll. LFM: Ejer­ 167 (275). Thes hergrothi (Reitt.). Også i NWJ (før 1900), i NEJ (før 1960) og i LFM (før 1960) (M. næs og Hamborg Skov, begge steder i stråtage (J. Hansen det., coll. Z. M.). Runge).

167 (275). Cartodere bifasciata (Reitt.) (Bangsholt, 168 (279). Corticarina truncatella (Mannh.). Også 1981). NEZ: København (Vesterbro) (J. Peder­ i NWJ (J. Pedersen). sen). 168 (279). Melanophthalma suturalis (Mannh.) 167 (275). Cartodere constricta (Gyll.). Udbredt i F (Hansen et al., 1997). SZ: Knudsskov, i antal (nye lokaliteter: Odense sydøst og Seden Strand 26.6.1997, i vegetationen ved et lille solåbent (J. Runge)). vandhul (J. Pedersen). 2. danske lokalitet. Ny for SZ. *167 (277). Carlicaria pineti Lohse (efter pube­ scens). Arten er nu fundet i Danmark. NWZ: Lyng MYCETOPHAGIDAE Huse, l <;? 19.1.1997, sigtet af barkblandet savsmuld (J. Pedersen). Den angives i udlandet at 168 (280). Mycetophagus quadriguttatus Miill. F: være fundet i på jorden liggende fYrregrene og Killerup (J. Runge). NWZ: Lyng Huse (J. Peder-

84 En t. Meddr 66, 3- 1998 sen). Første fund fra F efter 1960, første fund fra 171 (317). Melandrya barbata (Fabr.). SZ: Råd• NWZ efter 1960. mandshave, 4 eks. 10.6.1997, siddende fremme i parring på en gammel bøgestub (J. Pedersen); 168 (280). Mycetophagus multipunctatus Fabr. I SJ Enemærket, l eks. 11.6.1997, siddende på soleks­ også efter 1900 (J. Runge). poneret, udgået, opretstående bøgestamme (J. Pedersen, H. Liljehult). 168 (280). Typhaea decipiens Lohse (Hansen, .Jørum et al., 1991). NEJ: Høstemark Skov (Søren MORDELLIDAE Hansen leg., V. Mahler det et coll.). 171 (312). Mordellistena variegata (Fabr.). SZ: Hol­ megårds Mose (J. Pedersen). CIIDAE 169 (291). Cis lineatocribratus Mel!. NEJ: Høste­ COLYDIIDAE mark Skov (Søren Hansen, V. Mahler). SZ: Ud­ bredt (ny lokalitet: Holmegårds Mose) (P.N. Buh! 172 (281). Aulonium trisulcum (Geoffr.) (Hansen leg.,.J. Pedersen det.). et al., 1997). NWZ: Skovhave, l eks. 8.7.1997, un­ der bark af liggende elmestamme (J. Runge). 169 (292). Cis rugulosus Mel!. (Hansen et al., NEZ: København, 2 eks. hhv. ll-13.7. og 25- 1997). NWZ: Lyng Huse, yderligere nogle eks., 27.7.1997, på lys (0. Karsholt, M. Hansen). Ny bl.a. 19.1.1997, klækket i antal af svamp for NWZ og NEZ. ( Trametes) på bøg, i selskab med bl.a. Cis setiger, bo­ leti og hispidus samt Sulcacis fronticornis og affinis (M. Hansen,.J. Pedersen). TENEBRIONIDAE 172 ( 321). Bolitophagus reticulatus (L.). SZ: Ene­ 169 (292). Cis setigerMell. SZ: Enemærket (J. Pe­ mærket (fl. samlere). dersen, M. Hansen). NWZ: Lyng Huse (M. Han­ sen,.J. Pedersen). Ny for NWZ. 172 (321). Elerlona agricola (Hbst.). SZ: Udbredt (ny lokalitet: Klinteby Klint) (J. Pedersen, M. 169 (293). CisfagiWaltl. Også i SJ (G. Pritzl), i Hansen). NEJ (før 1900) (M. Hansen det., coll. Z. M.) og i NWZ (før 1900) (M. Hansen det, coll. Z. M.). 173 (324). Alphitobius diaperinus (Panz.). F: Sten­ løse (J. Runge). 169 (293). Cis castaneusMell. SZ: Enemærket (M. Hansen). 173 (324). Tribolium castaneum (Hbst.). NEJ: Høstemark Skov (Søren Hansen leg., V. Mahler 169 (293). Sulcacis fronticornis (Panz.). SZ: Ene­ det. et coll.). NWZ: Lyng Huse, fåtallig 15.7.1997, mærket, nogle eks. 22.2.1997 (J. Pedersen, M. under bark (M. Hansen, G. Pritzl). Første fund Hansen). NWZ: Lyng Huse, i antall9.l.l997 (M. fra NEJ efter 1900 og fra NWZ efter 1960. Hansen, .J. Pedersen). NEZ: Arnager Fælled, i stort antal 4.6.1997 (M. Hansen); Jonstrup Vang, 173 (320). Melanimon tibiale (Fabr.). I NWJ også i stort antal14.l2.1997 (M. Hansen); Store Dyre­ efter 1960 (J. Pedersen). have (Lille Hestehave), nogle eks. 9.3.1997 (J. Pe­ dersen). Første fund fra SZ efter 1900, ny for 173 (320). Blaps lethifera Marsh. Arten er gået til­ NWZ. bage, og må nu anses for sjælden. Der foreligger en del ældre fund fra de fleste egne af landet (al­ le dis tr. undt. ~). Efter 1960 kun fundet følgen­ MELANDRYIDAE de steder. EJ: Endelave, Ålstrup, Elsegårde, (170/217 (316). Serropalpus barbatus (Schall.) (ef­ Skødstrup. NEJ: Læsø. LFM: Gedesby. NWZ: ter Abdera). NEZ: København, l eks. 9-10.7.1997, Stenstrup Lyng. NEZ: Københavns Havn, Kgs. på lys (0. Karshol t, M. Hansen). Eksemplaret er Lyngby, Slangerup-egnen (Jørlunde, Sundbylille, sandsynligvis indslæb t.) Hørup), Asserbo.

l 71 ( 317). Melandrya camboides (L.). I SJ også ef­ 174 (319). Gonodera luperus (Hbst.). I F også efter ter 1960 (P. .Jørum). 1960 (P. .Jørum).

En t. Mcddr 60, 3- l99R 85 174 (321). Phaleria cadaverina (Fabr.). F: Stranden SALPINGIDAE v. Skovsgård på Langeland (P.Jørum). LFM: Ud­ 177 (306). Rabocerus gabrieli (Gerh.). F: Æbelø, l bredt ved kysterne på Lolland-Falster (ny lokali­ eks. 17.5.1997 (P.Jørum). Ny for F. tet: Stranden ud for Maltrup Skov) (J. Pedersen). 177 (306). Sphaeriestes castaneus (Panz.). I og 174 (323). Corticeus unicolor Pill. & Mitt. NWZ: NWJ SZ også efter 1960 (J. Pedersen). Lyng Huse (M. Hansen).

175 (322). Alphitophagus bifasciatus (Say). F: Flere ANTHICIDAE steder i Odense-egnen (nye lokaliteter: Elsesmin­ de v. Sanderum og Killemp (J. Runge)). SZ: Råd• 177 (309). Anthicusjlavipes (Panz.). I NWZ også mandshave (J. Pedersen). efter 1960 (K. Arevad) .

175 (322). Platydema violaceum (Fabr.). F: Æbelø 177 (309). Anthicus tobias Marsh. (Hansen 1970). (Mogens Frost Christensen, V. Mahler, P. Jørum). NWZ: Lyng Huse, l dødt eks. 20.4.1997, under SZ: Ormø (0. Martin). bøgebark (J. Pedersen). Ny for NWZ.

175 (322). Dplocephala Cast. & Brulle. Slægten ADERIDAE bør benævnes Neomida Latreille, 1829 (jfr. Triple­ horn, 1965). 178 (308). Aderus populneus (Creutz.). EJ: Vosnæs• gård (K. J. Siewertz-Poulsen). F: Flere steder i 175 (322). Neomida haemorrhoidalis (Fabr.) ( Dplo­ Odense-egnen (ny lokalitet: Stenløse (J. Run­ cephala h.). SZ: Enemærket, imagines og larver i ge)). NEZ: Flere steder i Københavns-området stort antal 14.2.1997 (0. Martin) og senere (fl. (ny lokalitet: Amager Fælled (M. Hansen)). Ar­ samlere), i møre, henfaldende, overvejende sol­ ten var ikke tidligere fundet i Jylland. eksponerede Fomes Jomentarius på elm og bøg; Broby Vesterskov, fåtalligt marts 1997, i Fomes Jo­ 178 (308). Euglenes oculatus (Payk.). I F også efter mentarius på en væltet bøgestamme (0. Martin); 1960 (Æbelø) (P. Jørum). NEZ: København (0. Kastrup Dyrehave, fåtalligt marts 1997, i en Fomes Karsholt, M. Hansen). Jomentarius på en udgået bøg (0. Martin). Arten var ikke fundet hos os i over 200 år (de gamle 178 (308). Anidorus nigrinus (Germ.). EJ: Hede­ fund er fra samme område) . Se endvidere Martin skov (K. J. Siewertz-Poulsen). V\j: Blåbjerg Klitplt. (1997). (P.N. Buhl leg., M. Hansen det.). F: Æbelø (P. Jørum). OEDEMERIDAE 175 (304). Chrysanthia nigricornis (Westh.). SZ: CERAMBYCIDAE Holmegårds Mose (M. Hansen). 179 (340). Tetropium gabrieli Weise. F: Æbelø (Jør­ gen Mahler, V. Mahler, P. Jørum). Ny for F. 175 (304). Ischnomera sanguinicollis (Fabr.). SZ: Genfundet efter ca. 125 år ved Næsbyholm (Ene­ 179 (340). Tetropiumfuscum (Fabr.). Også i EJ (0. mærket), enkelte larver 22.2.1997 og senere, i en. Mehl). hul elm, i ret hårdt, Cossonus-angrebet ved nær hulhedens basis (M. Hansen, J. Pedersen, O. 180 ( 345). Anoplodera sanguinolenta (L.). Også i EJ Martin); 3 imagines klækkedes august-september (Århus, før 1900) (M. Hansen det., coll. Z. M.). 1997. Første fund fra SZ efter 1900. Fra Jylland foreligger i øvrigt kun nogle få fund, vistnok alle fra forrige århundrede. SJ: Sønder­ 175 (304). Ischnomera eineraseens (Pand.). NEZ: borg, Åbenrå. EJ: Grejs. NEJ: Ålborg. I øvrigt ud­ Dyrehaven (M. Hansen). bredt, rp.en ikke almindelig, hyppigst i NEZ.

MELOIDAE 180 (346). Leptura maculata Poda. Også i WJ og NWJ (J. Pedersen). 176 (310). Meloe violaceus Marsh. (jfr. Hansen et al., 1995). I nyere tid også F: Tranekær (P. J ø rum, 182 (353). Exocentrus lusitanus (L.). SZ: Ormø, fe­ J. Runge). Første fund fra F efter 1960. bruar 1997, larver i en lindegren (imagines klæk-

86 En t. Meddr 66, 3- 1998 ket maj 1997) (0. Martin leg., Sigurd Munch 185 (385). Cassida hemisphaerica Hbst. I EJ også ef­ coll.). Ny for SZ. ter 1960 (E. Palm).

183 (354). Oberea linearis (L.) (jfr. Hansen, Kri­ 185 ( 386) . Cassida rubiginosa M iill. I NWJ kun stensen et al., 1991). SZ: Holmegårds Mose, 2 eks. fundet før 1960. 2.7.1997 Q. Pedersen) og senere (fl. samlere), siddende i toppen af eller sværmende højt om­ 185 (386). Cassida sanguinosa Suffr. Angivelsen kring gamle hasselbuske/træer; adskillige eksem­ fra B (jfr. Hansen et al., 1990) udgår. plarer blev observeret, men sad uden for række• vidde eller lod sig falde og forsvandt ved mindste 185 (386). Cassida stigmatica Suffr. (Hansen et al., forstyrrelse. Ny for SZ. 1997). SJ: Frøslev Plt., 2 eks. 11.6.1987 (E. Palm leg.) og 8 eks. 27.8.1991 (H. Hendriksen leg.); Hønsnap, l eks. 15.5.1993 (E. Palm leg.) (alle CHRYSOMELIDAE eks. J. Pedersen det.). 3. og 4. danske lokalitet. Ny 184 (357). Plateumaris !Jraccata (Scop.). Arten er for SJ. tilsyneladende gået tilbage. Efter 1960 kun fun­ det få steder. SJ: Fredsted. EJ: Skanderborg Dyre­ 185 (386). Cassida denticollis Suffr. I SJ også efter have, Randers (v. Gudenå). NEZ: Lyngby Mose, 1960 (E. Palm leg., M. Hansen det.). Tisvilde. 185 (386). Cassida sanguinalenta Mul!. Arten er 184 (356). Danacia crassipes Fabr. Arten er tilsyne­ udbredt, men ikke helt almindelig. Der forelig­ ladende gået tilbage. Fra ældre tid foreligger en ger også fund fra SJ (før 1960) samt nyfund fra del fund fra de fleste egne af landet (alle distr. distrikterne WJ, NWJ, F og LFM (fl. samlere), så• undt. NEJ og NWZ). Efter 1960 kun fundet føl­ ledes at arten nu er fundet i alle distrikter. gende steder. EJ: Uldum Kær, Salten, Slåensø s.f. Borresø, Silkeborg. NWJ: Nors (Bagsø). NEZ: Bu­ 185 ( 386) . Cassida prasina Illig. Arten udgår som resø, Grønholt Hegn,Jægerspris Nordskov, Asser­ dansk, idet de som »prasina« opførte danske ek­ bo, Teglstrup Hegn. B: Bastemose. semplarer alle har vist sig at tilhøre sanguinolenta (M. Hansen, J. Pedersen, E. Palm m.fl.). Det er 184 (357). Danacia semicuprea Panz. I NEJ også ef­ for nylig også blevet påvist, at prasina mangler i ter 1960 Q. Pedersen). Nordtyskland (A. Herrmann, in litt.). Arten synes således at være noget sydligere end hidtil antaget, 184 (357). Danacia vulgaris Zschach. Også i NWJ og det er tvivlsomt, om den overhovedet fore­ Q. Pedersen). kommer i Skandinavien.

184 (357). Danacia clavipes Fabr. I F også efter 186 (387). Cassida margaritacea Schall. F: Æbelø 1960 (P.Jørum). Qane Anderson, V. Mahler).

185 (359). Liliareris lilii (Scop.). Arten er fundet 186 (363). Chrysalina gypsophilae (Kiist.). Også i overvintrende ved roden af Allium schaenoprasum i NWJ og (før 1960) i LFM (M. Hansen det., coll. en have (EJ: Ry) i selskab med L. merdigera (V. Z. M.). I WJ kun fundet før 1960. -Arten synes at Mahler). Også iagttaget på Asparagus officinalis være blevet sjældnere i nyere tid. Der foreligger (SZ: Præstø) Q. Pedersen). en del fund fra de fleste egne af landet (alle distr. undt. SZ og B), men de fleste er af ældre dato. Ef­ 185 (359). Liliareris merdigera (L.). I SZ også efter ter 1960 er arten kun fundet følgende steder. EJ: 1960 (P.N. Buh!). Vrads, Samsø (Langdalen), Mols (Toggerbo, Handrup). N~: SkalJerup Klit. NEJ: Hvidemose 185 (358). Oulema erichsanii (Suffr.) (jfr. Hansen, v. Ålbæk. NEZ: Tisvilde. Kristensen et al., 1991). I nyere tid også fundet NEZ: Ølstykke (Storesø-Lyngen), l eks. 5.8.1995 186 ( 367). Hydrothassa gla!Jra (Hbst.). I NWJ også (P.N. Buh!). Første fund siden 1969. efter 1960 (S. Tolsgaard).

185 (385). Hispa atraL. NWZ: Sejerø (v. Sejerby) 187 (368). Linaeidea aenea (L.). I SZ også efter Q. Pedersen, M. Hansen). 1900 (M. Hansen).

En t. Meddr 66, 3- 1998 87 187 (368). Gonioctena virninalis (L.). I NEJ også ef­ langt de fleste er af ældre dato. Efter 1960 er ar­ ter 1960 (Ole Mehlleg., M. Hansen det.). ten kun fundet følgende steder. V\j: Ejstrupholm. NEJ: Stubberupvad v. Stubberupgård. NEZ: Bure­ 187 (370). Galerucella pusilla (Duft.). LFM: Møl­ sø. B: Bastemose. lelung v.f. Ravnsby (J. Pedersen). Ny for LFM. 190 (381). Chaetocnema laevicollis (Thoms.) (Han­ 188 (371). Galeruca melanocephala Ponza. EJ: Øer• sen, 1970: heikertingeri; jfr. Hansen et al., 1996). ne (E. Palm). Også i NWZ (J. Pedersen, M. Hansen).

188 (372). Luperus longicornis (Fabr.). Også i NWJ 190 (383). Mniffjlhila muscorum (Koch). Også i SZ (J. Pedersen). (før 1960) (M. Hansen det., coll. Z. M.). -Arten er sjælden og muligvis tiltagende i sjældenhed. 188 (373). Phyllotreta dilatata Thoms. (Mahler, Der foreligger kun fund fra følgende steder. SJ: 1987). SZ: Suså v. Suserup (E. Palm). NWZ: Åmo­ Kollund, Åbenrå Sønderskov. EJ: Oens, Silke­ se v. Madesø (E. Palm). NEZ: Rude Skov (K Are­ borg-Ry-egnen, Fussingø. LFM: Skelsnæs, Jydele­ vad). jet. SZ: Tase. NEZ: Skjoldenæsholm, Hareskoven, Dyrehaven, Jægerspris Nordskov. De fleste fund 188 (375). Longitarsus ochroleucus (Marsh.). V\j: er af ældre dato, og arten er efter 1960 kun fun­ Skjoldbjerg, i stort antal 29.7.1997, på Senecia ja­ det ved Slåensø s.f. Borre Sø, Fussingø, Skelsnæs, cobaea. (0. Vagtholm:Jensen). Også i SZ (før Dyrehaven og Jægerspris Nordskov. 1960) (coll. Z. M.).- Arten er sjælden, og mulig­ vis tiltaget i sjældenhed. Der foreligger en del 191 (384). Psylliodes sffjlhiae Heikert. Også i LFM spredte fund fra de fleste egne af landet (alle di­ (Vigsnæs 1980) (G. Pritzl). -Arten er ellers kun str. undt. NEJ og B). Efter 1960 er arten kun fun­ fundet i SJ (Hostrup Sø), EJ (fl. steder på Djurs­ det følgende steder. EJ: Dania. V\j: Skjoldbjerg, land) og på Sjælland (udbredt). Ejstrupholm, Karup. NWJ: Spøttrup. NWZ: Nek­ selø. NEZ: Regnemark Bakker, Herlev, Lynæs. 191 (384). Psylliodes crambicola Lohse. SZ: Agersø 189 (376). Longitarsus kutscherai (Rye). LFM: 1971 (G. Pritzl); Klinte by Klint (J. Pedersen). Pomlenakke (E. Palm). SZ: Holmegårds Mose (J. Pedersen). 192 (360). Cryptocephalus hypochoeridis (L.). Arten er gået stærkt tilbage, og er nu meget sjælden. 189 (375). Longitarsus reichei (Allard) (Mahler, Frajylland foreligger kun to gamle fund (EJ: Vej­ 1987). NWZ: Sejerø (v. Sejerby), nogle eks. le, Samsø); fra Øerne foreligger en del ældre 30.8.1997 (E. Palm). Ny for NWZ. fund fra LFM, SZ og NEZ, men efter 1960 er ar­ ten kun fundet få steder. LFM: Høvblege. NEZ: 189 (375). Longitarsus gracilis Kutsch. I F også ef­ Regnemark, Ganløse Eged,Jægerspris Nordskov. ter 1900 (før 1960) (coll. N. M.). Også i LFM I de sidste 20 år er den så vidt vides kun fundet på (coll. Z. M.), og i NWZ (før 1960) (coll. N. M.) Høvblege. (alle M. Hansen det.). -Arten er ret sjælden, og muligvis gået tilbage i nyere tid. Den er fundet 192 (360). Cryptocephalus parvulus Mull. NWJ: spredt over det meste af landet (alle distr. undt. Hjerl Hede (J. Pedersen). Første fund fra NWJ ef­ V\j, NWJ og B), men de fleste fund er af ældre da­ ter 1900. to. Efter 1960 foreligger kun følgende fund. SJ: Halk. NEJ: Klæstrup v. Nibe, Høstemark Skov. 192 (360). Cryptocephalus palliftons Gyll. V\j: Sim­ LFM: Høvblege. SZ: Klinteby Klint, Stevns Klint melmose, 2 eks. 29.6.1997, banket afpil (0. Vagt­ (Boesdal, Højerup). NEZ: Herlev. holm:Jensen). Ny for~.

189 (377). Longitarsus holsaticus (L.). I NEJ også 192 (362). Cryptocephalus fulvus (Goeze). I NEJ efter 1900 (J. Pedersen); i SZ også efter 1900 (før også efter 1960 (J. Pedersen) . 1960) (M. Hansen det., coll. N. M.); iNEZogså efter 1960 (G. Pritzl). -Arten er gået stærkt tilba­ 192 (362). Cryptocephalus pusillus Fabr. Også ge, og må nu anses for sjælden eller meget sjæl• NWJ (J. Pedersen). den. Der foreligger en del fund fra de fleste egne af landet (alle distr. undt. NWJ og NWZ), men

88 En t. Meddr 66, 3- 1998 NEMONYCHIDAE 195 (449). Apion meieri Desbr. (Hansen, Kristen­ sen et al., 1991). I SZ også efter 1960 (J. Peder­ 192 (455). Cimheris attelaboides (F ab r.). F: Ristinge sen). (M. Hansen). Ny for F. *196 (440). Nanophyes sahlbergi (Sahlb.) (efter ANTHRIBIDAE marmoratus). Arten er fundet i Danmark. F: Ege­ løkke, l O' 22.7.1997, på vegetationen ved et ga­ 192 (389). Enedreytes sepicola (Fabr.). F: Æbelø dekær. Den kendes let fra marmoratus ved korte­ 17.5.1997 (P. Jørum). Første fund fra F efter re, næsten kugleformet krop, lidt ringere størrel­ 1960. se og lysere, næsten ensfarvet bleggule vingedæk• ker. Knyttet til Peplis portula. Arten vil blive nær• 192 (389). Platystomos albinus (L.). NWZ: Avdebo mere omtalt i en kommende artikel (J. Runge). (E. Palm).

193 (390). Anthribus scapularis Gebl. "'J': Ang­ CURCULIONIDAE landsmose, 11 eks. 1.-10.6.1997 (0. Mehl). (196 (391). Otiorhynchus corruptor (Host, 1789) (efter singularis). Denne sydøsteuropæiske art, 193 (390). Choragus sheppardi Kirby. NEZ: Ugle­ der nordligst var kendt fra Slovakiet og det sydli­ strup Mose, l eks. 19.6-26.7.1997 (P.N. Buhlleg., ge Hessen (indslæbt), er for nylig også fundet i M. Hansen det.). Første fund fra NEZ efter 1960. Finland (2lokaliteter, E. Palm det.) og Danmark. N"'J': Fur, l eks. aug. 1987, indslæbt med druer ATTELAB IDAE (Palm, 1996). NWZ: Veddinge Bakker, l eks. 24.8.1997, kravlende på en terrasse (Vibeke 193 (454). Lasiorhynchites sericeus (Hbst.). "'J': Ny­ Rastogi leg., E. Palm det. et coll.). Begge eksem­ bjerg Mølle (0. Vagtholm:Jensen). plarer er utvivlsomt indslæbt, og der er ikke med disse fund tilstrækkeligt grundlag til at antage, at 193 ( 455). Pselaphorhynchites nanus (Payk.). Også i arten har etableret sig hos os.) NWJ (J. Pedersen). 197 (392). Simo variegatus (Boh.) (Hansen et al., 194 (455). Apoderus coryli (L.). Også i NEJ (før 1996). SZ: Klinteby Klint, l eks. 11.6.1997, ketsjet 1960) (coll. Z. M.). under gamle bøge (M. Hansen). 3. danske lokali­ tet. Ny for SZ. BRENTID AE 197 (394). Trachyphloeus heymesi Hub. SZ: Klinte by De nordeuropæiske arter er behandlet af Gønget Klint (J. Pedersen, M. Hansen). (1997). 197 (394). Trachyphloeus alternans Gyll. F: Knol­ 194 (452). Apion penetrans Germ. NWZ: Bjerge den, 2 eks. 26.4.1997 (P. Jørum). SZ: Boesdal, l Nordstrand (J. Runge, P.Jørum). eks. 5.9.1997 (M. Hansen). NWZ: Sejerø (v. Sejer­ by), i antal 30.8.1997 (J. Pedersen, M. Hansen, P. 194 (451). Apion detritum Muls. & Rey. EJ: Egs­ Jørum). Ny for SZ og NWZ. mark (Sindre Ligaard leg., M. Hansen det.). 197 (394). Trachyphloeus digitalis (Gyll). NWZ: 194 (452). Apion aeneum (Fabr.). Også i WJ (0. Bjerge Nordstrand, l eks. 29.8.1997 (J. Runge); Mehl). Sejerø (v. Sejerby), i antal 30.8.1997 (fl. samlere).

194 (453). Apion vicinum Kirby (jfr. Hansen, Kri­ 197 (394). Trachyphloeus rectus Thoms. NWZ: Se­ stensen et al., 1991). I nyere tid også NWZ: Åmo­ jerø (v. Sejerby) (J. Pedersen). se v. Madesø (J. Runge). 197 (395). Trachyphloeus angustisetulus Hansen. 194 (452). Apion urticarium (Hbst.). I LFM også NWZ: Sejerø (v. Sejerby) (fl. samlere). efter 1960 (J. Pedersen). 197 (396). Polydrusus pterygomalis Boh. (jfr. Han­ 195 (44 7). Apion ononidis Gyll. NWZ: Sejerø (v. Se­ sen et al., 1996). SZ: Holmegårds Mose (J. Peder­ jerby) (J. Runge). sen, E. Palm).

Ent. Meddr 66, 3- 1998 89 198 (396). BaryjJeithes trichopterus (Gaut.) (Bangs­ 200 ( 443). Stereonyehus fraxini (Deg.). Også i NWJ halt, 1981). F: Æbelø (V. Mahler). Ny for F. (0. Mehl).

198 (398). Strophosarna sus Steph. SZ: Feddet v. 20 l ( 407). Liparus coronatus ( Goeze). Arten er Præstø (J. Pedersen, M. Hansen). Ny for SZ. sjælden, hidtil kun fundet følgende steder. LFM: Nørreballe, Løgnor. SZ: Stevns Klint (Højerup, 198 ( 398) . Liophloeus tessutatus (M iill.) . Også Holtug). NWZ: Røsnæsgård en. NEZ: Boserup NWJ (0. Mehl) og NEJ (før 1900). Arten er i Skov, Københavns omegn, Strandmøllen, Tisvil­ øvrigt manglende eller meget sjælden i store dele de. B: Arnager, Sose Odde, Kanegård Skov v. af Vest- og Nordjylland (se endv. Palm, 1996). Rønne.

198 (401). Tanymecus palliatus (Fabr.). NWZ: Se­ 201 (408). Leiasarna dejlexurn (Panz.). SZ: Pram­ jerø (v. Sejerby) (J. Pedersen). Ny for NWZ. skov (P.N. Buhlleg., M. Hansen det.).

198 (399). Sitona gressorius (Fabr.) (Hansen, Kri­ 201 (410). Magdalis phlegmatica (Hbst.). NEZ: stensen et al., 1991). F: Æbelø (P. J ø rum). Ny Lyngby Åmose v. Kgs. Lyngby, i antal 29.6.1997, for F. på friske, udgåede fyrregrene (H. Lilje hult).

201 (409). Magdalis duplicata Germ. I også 199 (404). Hypera arundinis (Payk.). Også i NEJ NWJ efter 1960 (S. Tolsgaard). (før 1960) (Svinkløv 1911) (coll. N. M.). -Arten er gået stærkt tilbage og må nu anses for meget 201 (409). Magdalis fronialis (Gylt.). NWZ: Son­ sjælden. Den er fundet spredt over det meste af nerup Skov, december 1997, puppe klækket af landet, især i de østlige egne (SJ, EJ, NEJ, F, LFM, skovfyr (0. Mehl). 3. danske lokalitet. Ny for SZ, NEZ), men langt de fleste fund er af ældre NWZ. dato. Efter 1960 kun fundet følgende steder. SZ: Suserup. NEZ: Vindinge v. Roskilde, Lyngby 201 (413). Acalles carnelus (Fabr.). F: Skovsgård på Åmose, Ganløse Eged. Langeland, l eks. 2.5.1997, sigtet af løv i skov­ bund ved afhuggede løvtræsgrene (P. J ø rum); 200 ( 406). Limobius borealis (Payk.). SJ: Draved­ Longelse Bondegårdsskov v.f. Nr. Longelse, i an­ skov (P.N. Buhlleg., M. Hansen det.). tal 24.3.1997 og senere (J. Runge m.fl.), ved skov­ bundssigmin g. Første fund fra F efter 1960. 200 ( 40 l). Coniocleonus hollbergi (F åh r.). Også i NWJ (før 1900) (coll. Z. M.); i SZ også efter 1960 202 ( 414). Bagous tubulus Caldara & O'Brien (an­ (M. Rudkjøbing). gustus Silfv. nec Tanner) Ufr. Hansen, Kristensen et al., 1991). F: Skovsgård på Langeland (P. 200 ( 402). Chromoderus affinis (Schrank). NWZ: Jø rum). Første fund fra F efter 1960. Udbredt langs kysterne (ny lokalitet: Sejerø (v. Sejerby)) (J. Pedersen). 202 (415). Bagous subcarinatus Gyll. F: Egeløkke (J. Runge). NWZ: Røsnæsgården (E. Palm). NEZ: 200 ( 402). Lixus paraplecticus (L.). I EJ også efter Amager Fælled (J. Pedersen). 1900 (Silkeborg 1916) (coll. N. M.).- Arten er gået stærkt tilbage og må nu anses for meget sjæl• 202 (416). Bagous diglyptus Boh. SZ: Suså v. Suse­ den. Fra Jylland foreligger kun to gamle fund fra rup (E. Palm). EJ (Silkeborg 1916; Randers 1881). Fra Øerne fo­ religger en del spredte fund (F, LFM, SZ, NEZ), 202 ( 416). Bagans lutasus ( Gyll.). Angivelsen fra F men langt de fleste er af ældre dato. Efter 1960 er (Hansen, 1996) udgår.- Arten er sjælden, hidtil arten kun fundet i SZ: Knudsskov og NEZ: Lyng­ kun fundet følgende steder. VVJ: Fanø. NVVJ: Vin­ by Åmose, Ganløse Eged. derup, TormåL NEJ: Lundby Bakker, Læsø (Stri­ ben s. f. Vester Nyland). NWZ: Vesterlyng v. 200 ( 442). Cianus scrojJhulariae (L.). Også i WJ (B. Havnsø. NEZ: Valsølille Sø, Damhus Sø, Buresø, Ehnstrom). Jægersborg Hegn (Bøllemosen), Donse, Tegl­ strup. 200 ( 443). Cianus nigritarsis Reitt. VVJ: Grindsted, 28.5.1974 (B. Ehnstrom). I LFM kun fundet før 202 ( 420). Grypus brunnirastris (Fabr.). NWZ: Ma­ 1960. Ny for WJ. desø (E. Palm).

90 En!. Mcddr 66, ~- 1!:198 203 (417). Dorytomus langimanus (Forst.). Også i 205 ( 426). Ceutorhynchus fennicus Faust. F: Hen­ NWJ (J. Pedersen). netved Haver v. Hennetved (P. jørum). I F også efter 1960. 203 ( 417). Dorytomus filirasfris (Gyll.) (Hansen et al., 1992). F: Båring Strand (2 km v.f. Båring 205 ( 426). Ceutorhynchus angulusus Boh. VI~: Ny­ Skov), l eks. 9.6.1996 (P.N.Buhlleg., M. Hansen bjerg Mølle (0. Vagtholm:Jensen). det.). Ny for F. 205 ( 425). Ceutorhynchus euphorbiae Bris. SZ: Suså 203 (417). Dorytomus tortrix (L.). I NWJ også efter v. Suserup (E. Palm). NWZ: Åmose v. Madesø (E. 1900 (J. Pedersen). Palm). Ny for NWZ.

203 (418). Dorytomus edoughensis Desbr. EJ: Fløj­ 206 ( 424). Ceutorhynchus cruciger (Hbst.). F: Æbel­ strup Skov 1988 (S. Tolsgaard leg., E. Palm det.). ø (P.Jørum). Lokaliteten »Pinds Mølle« Ufr. Bangsholt, 1981) udgår (M. Rudkjøbing). 206 (422). Trichosirocalus thalhammeri (Schultze) (Mahler, 1987). NEZ: Skibby (P.N. Buh!). Ny for 203 ( 418). Dorytomus melanophthalmus (Pay k.). NEZ. VB: Birkild (0. Mehl). SZ: Suserup (E. Palm). NWZ: Kalundborg (E. Palm); Veddinge Bakker 206 (433). Garyssamerus capucinus (Beck). SZ: (E. Palm). Rådmandshave, l eks. 10.6.1997, ketsjet langs lil­ le, overskygget bæk (J. Pedersen). 203 (418). Dorytomus salicinus (Gyll.). NEJ: Store Vildmose (s.f. Ryssensgrav) (M. Hansen, J. Peder­ 206 ( 434). Baris laticollis (Marsh.). F: Stranden v. sen). SZ: Holmegårds Mose (P.N. Buh!). Ny for Skovsgård på Langeland (P.Jørum). sz. 206 (434). Limnobaris t-album (L.). EJ: Fjeld Skov, 203 ( 420). Cornasinus setiger (Beck). SZ: Boesdal l O' og l 9 7.6.1997 (KJ. Siewertz-Poulsen). Ny (M. Hansen). Ny for SZ. for EJ.

203 ( 430). Eubrychius velutus (Beck). I SZ også ef­ 207 ( 435). Anthonornus conspersus Des br. (Hansen ter 1900 (Sorø Sø 1996) (H. Liljehult). et al., 1994). ~: Nybjerg Mølle, l eks. 31.5.1997, banket af alm. røn (0. Vagtholmjensen). 2. dan­ 204 ( 431) . Neophytobius m u ricatus (B ris.) . I F også ske lokalitet. Ny for WJ. efter 1960 (J. Runge). 207 ( 436) . Curculio venosus (Grav.) . I SJ også efter 204 ( 421). Zacladus geranii (Pay k.). I WJ også efter 1960 (P. N. Buh!). 1960 (H. Gønget), i SZ også efter 1900 (J. Runge) og iNEZogså efter 1960 (E. Palm). *208 ( 438). Tychius frivialis Bo h. (efter crassiro­ stris). Arten er fundet i Danmark. SZ: Klinte by 205 ( 430). Ceutorhynchus pervicax Weise. ~: Ny­ Klint, i antal25.5.1989 (J. Pedersen og S. Kristen­ bjerg Mølle (0. Vagtholmjensen). Første fund sen leg., R. Caldara det.) og senere, bl.a. fra WJ efter 1960. 11.6.1997, på Astragalus glycyphyllus (J. Pedersen, M. Hansen, H. Liljehul t). Arten er udbredt i det 205 ( 424). Ceutorhynchus pumilio (Gyll.) (Hansen, østlige Europa, østpå til Sibirien og Mongoliet; 1970). Udbredt, men ikke helt almindelig, hyp­ de nærmest kendte findesteder er Berlin og det pigst i Jylland (alle dis tr. undt. LFM og SZ). nordvestligste Polen. -Arten kan indpasses i be­ stemmelsesnøglen i »Danmarks Fauna« (Hansen, 205 ( 423). Ceutorhynchus pulvinatus (Gy!!.). Ud­ 1965) ved på side 326, linie 2 f.o. at rette »9« til bredt i NWZ (fl. samlere). »8a« og herefter indføje:

205 (424). Ceutorhynchus rhenanus (Schultze) 8a. Større, 2,7-3,3 mm, ret bred. Vingedæk• (Bangsholt, 1975). NWZ: Åmose v. Madesø, i an­ kernes stribemellemrum tæt beklædt tal 8.7. og 13.7.1997, på Erysimum cheiranthoides med ret brede, bagud næppe tilsmalne­ (E. Palm, J. Runge). 3. danske lokalitet. Ny for de, men på spidsen afstudsede skæl; NWZ. skællene i vingedækkernes striber bety-

En t. Meddr 66. 3- 1998 91 delig smallere, bagtil næsten hårforme• 210 (412). Rhyncolus ater (L.). Også i SJ (P.N. de. 2. svøbeled tydeligt længere end Buhlleg.,J. Pedersen det.). bredt...... trivialis - Mindre, 2-2,5 mm, og smallere. Vinge­ 210 (458). Hylastes cunicularius Er. I NWZ også ef­ dækkernes stribemellemrum beklædt ter 1960 (E. Palm leg., J. Pedersen det.). med smallere, bagud tydeligt tilsmalne­ de, ikke afstudsede skæl; skællene i vin­ 210 (459). Hylastes opacus Er. NWZ: Flere steder gedækkernes striber ikke væsentligt (Avdebo; stranden v. Kårup; Veddinge Bakker; smallere, i modsat fald (tomentosus) føle­ Kongsøre Skov; Klint) (alle E. Palm leg., J. Peder­ hornenes 2. svøbeled næppe længere sen det.). Første fund fra NWZ efter 1900. end bredt ...... 9 210 (459). Hylastes angustatus (Hbst.). SJ: Dra­ T. trivialiskendes ved den betydelige størrelse, re­ vedskov, yderligere l eks. 31. 5.1997 (P.N. Buh! lativt bred krop og ensfarvet hvidgrå til grågul, leg., M. Hansen det.). Marten foreligger i øvrigt tæt skælklædning. Den kan overfladisk minde om kun 2 danske eks., begge fra Dravedskov, fundet squamulatus, men afViger bl.a. ved de utandede hhv. 20.5.1929 og 2.6.1968. lår og lidt stærkere rundede sider på pronotum. 21 O ( 457). Hylesinus erenatus (Fab r.). I NWZ også 208 ( 438). Tychius lineatulus Steph. "']": Birkild efter 1960 (J. Pedersen). (0. Mehl). NyforWJ. 210 (457). Hylesinus varius (Fabr.). NWZ: Vase­ skov. NEZ: Uglestrup Mose. (Begge fund P.N. 208 (439). Sibinia sodalis Germ. NWZ: Udbredt langs kysten (ny lokalitet: Sejerø (v. Sejerby) (fl. Buh! leg., M. Hansen det.). Ny for NWZ. samlere)). 211 (464). Pityogenes trepanatus (Nord!.). LFM: Bøtø Pit. (J. Pedersen). Ny for LFM. 208 (441). Gymnetron villosulum Gyll. SZ: Råd• mandshave (J. Pedersen); Suså v. Suserup (E. 211 (461). Lymantor coryli (Perris). SZ: Holme­ Palm). gårds Mose, l eks. 7.7.1997, banket af hasselbusk (J. Pedersen). Ny for SZ. 208 (442). Miarus mieros (Germ.). NWZ: Ud­ bredt, overvejende langs kysten (nye lokaliteter: 211 (461). Taphrorychus bicolor (Hbst.). F: Hennet­ Åmose v. Madesø (M. Hansen), Høve (E. Palm)). ved Haver v. Hennetved (P. jørum).

208 (444). Rhynchaenus alni (L.). NWZ: Fårevejle, 211 ( 460). Crypturgus pusillus ( Gyll.). Også i NWJ 3 eks. 10.7.1997 (E. Palm). Ny for NWZ. (J. Pedersen).

209 (444). Rhynchaenus deearatus (Germ.). NWZ: 212 (464). Pityophthorus pubescens (Marsh.). NEZ: Øllemose v. Store Møsten (E. Palm). Asserbo Pit. og Tisvilde Hegn (M. Hansen, J. Pe­ dersen). 209 ( 413). Sitophilus granarius (L.). Også i NEJ (V. Mahler). 212 (463). Xyleborinus saxesenii (Ratz.). I EJ også efter 1900 (Ry) (V. Mahler). F: Æbelø (P.Jørum). 210 (411). Cossonus parallelepipedus (Hbst.). SZ: Enemærket, rester af imagines 22.2.1997, i en 212 (456). Scolytus intricatus (Ratz.). Også i NWZ knækket, hul elm (M. Hansen). Første fund fra (E. Palm leg.,J. Pedersen det.). SZ efter 1960.

210 (411). Cossonus linearis (Fabr.). F: Søndersø LITTERATUR 1993 (Chr.Jørgensen leg., P.Jørum det.). SZ: Var­ pelev (M. Hansen, J. Pedersen). Bangsholt, F., 1975. Fjerde tillæg til »Fortegnelse over Danmarks biller« (Coleoptera). -Entomologiske Medde­ lelser 43: 65-96. 210 (412). Phloeophagus thomsoni (Grill.). EJ: Bangsholt, F., 1981. Femte tillæg til »Fortegnelse over Århus (Vestereng) (K J. Siewertz-Poulsen). Danmarks biller<< ( Coleoptera). -Entomologiske Medde­ Første fund fra EJ efter 1960. lelser48: 49-103.

92 Ent. Meddr 66. 3- 1998 Bangsholt, F., 1983. Sandspringernes og løbebillernes Hansen, M., P. jørum, E. Palm & J. Pedersen, 1997. udbredelse og forekomst i Danmark ca. 1830-1981 Fund af biller i Danmark, 1996 (Coleoptera).- Ento­ (Coleoptera: Cicindelidae and Carabidae). - Dansk mologiske Meddelelser65: 119-148. faunistisk Bibliotek 4: 271 pp. Hansen, V., 1950. Biller XIII. Clavicornia l. del.- Dan­ Cuccodoro, G. & Lob!, I., 1997. Revision of the Palae­ marks Fauna 55: 278 pp. aretic rove beetles of the genus Megartkrus Curtis Hansen, V., 1951a. Biller XIV. Ciavicamia 2. del og (Coleoptera: Staphylinidae: Proteininae).-journal of Bostrychoidea. -Danmarks Fauna 56: 253 p p. Natura/History 31: 1347-1415. Hansen, V., 1951b. Biller XV. Rovbiller l. del. -Dan­ Frisch,J., 1997. A revision ofsome West Palaearctic spe­ marks Fauna 57: 274 pp. cies of Sæpaeus Erichson (Coleoptera, Staphylinidae, Hansen, V., 1952. Biller XVI. Rovbiller 2. del. -Dan­ Paederinae).- Revue suisse de Zoologie 104: 523-557. marks Fauna 58: 251 pp. Giirlich, S., Suikat, R. & Ziegler, W., 1995. Katalog der Hansen, V., 1964. Fortegnelse over Danmarks biller Kåfer Schleswig-Holsteins und des Niederelbegebie­ (Coleoptera).- Entomologiske Meddelelser 33: 1-507. tes. - Verhandlungen des Vereins for Naturwissenschaft­ Hansen, V., 1965. Biller XXI. Snudebiller. - panmarks liche Heimatforschung zu Hamburg e. V. 41: 1-111. Fauna 69: 524 pp. Gønget, H., 1997. The Brentidae (Coleoptera) of Hansen, V., 1970. Tillæg til Fortegnelse over Danmarks Northern Europe. -Fauna entomologica scandinavica biller ( Coleoptera). -Entomologiske Meddelelser 38: 223- 34: 289 pp. 252. Hammond, P. M., 1972. Noteson British Staphylinidae Hansen, V., 1972. Andet tillæg til »Fortegnelse over 3. The British species o f Sepedophilus Gis te! ( Conosomus Danmarks biller« (Coleoptera).- Entomologiske Medde­ auctt.).- Entomologist's monthly Magazine 108: 130-165. lelser40: 109-118. Hansen, M., 1988. Syvende tillæg til »Fortegnelse over Hansen, V., 1973. Tredje tillæg til »Fortegnelse over Danmarks biller« (Coleoptera). -Entomologiske Medde­ Danmarks biller« (Coleoptera).- Entomologiske Medde­ lelser 56: 131-155. lelser41: 115-125. Hansen, M., 1996. Katalog over Danmarks biller (Cata­ jørum, P., 1989. Bøgeskovsløberen (Carabus intricatus logue of the Coleoptera of Denmark). -Entomologiske Linnaeus, 1761) -en løbebille der er truet i Skandi­ Meddelelser 64: 1-231. navien.- Flora og Fauna 95: 9-16. Hansen, M., 1998. Agonum dujtschmidi Schmidt og A. hy­ Lohse, G. A., 1989. Familie Staphylinidae (l) (Piestinae pocrita (Apfelbeck) - to nye danske løbebiller af Ago­ bisTachyporinae) (pp.121-183). /nLohse,G.A. &W. num viduu~ruppen (Coleoptera: Carabidae).- En­ H. Lucht: Die Kilfer Mitte/europas, l. Supplementband tomologiske Meddelelser66: 21-30. mit Katalogteil. 346 pp. - Krefeld. Hansen, M., V. Mahler, E. Palm & O. Vagtholm:Jensen, Mahler, V., 1987. Sjette tillæg til »Fortegnelse over Dan­ 1990. Ottende tillæg til »Fortegnelse over Danmarks marks biller» (Coleoptera).- Entomologiske Meddelelser Biller« ( Coleoptera). -Entomologiske Meddelelser 58: 11- 54: 181-235. 29. Martin, 0., 1997. Skyggebillen oplocephala haemorrhoida­ Hansen, M., P.Jørum, V. Mahler & O. Vagtholm:Jensen, lis (Fabricius, 1787) genfundet i Danmark efter mere 1991. Niende tillæg til »Fortegnelse over Danmarks end to hundrede års ubemærkethed (Coleoptera, biller« (Coleoptera). -Entomologiske Meddelelser 59: 5- Tenebrionidae). - Entomologiske Meddelelser 65: 183- 21. 187. Hansen, M., S. Kristensen, V. Mahler & J. Pedersen, Palm, E., 1996. Nordeuropas Snudebiller l. De kortsnu­ 1991. Tiende tillæg til "fortegnelse over Danmarks dede arter (Coleoptera: Curculionidae)- med særligt biller« (Coleoptera). -Entomologiske Meddelelser 59: 99- henblik på den danske fauna. - Danmarks Dyreliv 7: 126. 356pp. Hansen, M., S. Kristensen, V. Mahler & J. Pedersen, Peez, A. v., 1967. Fam. Lathridiidae (pp. 168-190). In 1992. 11. tillæg til »Fortegnelse over Danmarks biller" Freude, H., Harde, K. W. & Lohse: Die Kilfer Mitte/euro­ (Coleoptera).- Entomologiske Meddelelser60: 69-84. pas, 7. 310 pp.- Krefeld. Hansen, M., H. Liljehult, V. Mahler & E. Palm, 1993. 12. Runge,J. B., 1998. Telmatophilus brevicollisAube, 1862, ny tillæg til »Fortegnelse over Danmarks biller« (Coleo­ for Danmark, med bemærkninger om vore øvrige ar­ ptera). -Entomologiske Meddelelser 61: 85-113. ter af Telmatophilus (Coleoptera: Cryptophagidae). - Hansen, M., V. Mahler, G. Pritzl &J. B. Runge, 1994. 13. Entomologiske Meddelelser 66: 45-53. tillæg til ,.fortegnelse over Danmarks biller" (Coleo­ Triplehorn, C. A., 1965. Revision of Diaperini of Ameri­ ptera).- Entomologiske Meddelelser62: 65-89. ca north of Mexico with notes on extralimital species Hansen, M., H. Lilje hult, V. Mahler & J. Pedersen, 1995. (Coleoptera: Tenebrionidae).- Proceedings ofthe Unit­ 14. tillæg til »Fortegnelse over Danmarks biller" (Col­ ed States National Museum 117: 349-457, pl. 1-7. eoptera). -Entomologiske Meddelelser63: 21-50. Zerche, L., 1998. Phylogenetisch-systematische Revision Hansen, M., V. Mahler, E. Palm &J. Pedersen, 1996. 15. der westpalåarktischen Gattung Metopsia Wollaston, tillæg til »Fortegnelse over Danmarks biller« (Coleo­ 1854 (Coleoptera: Staphylinidae, Proteininae).- Bei­ ptera).- Entomologiske Meddelelser64: 233-272. triige zur Entomologie 48: 3-1 Ol.

En t. Meddr 66. 3- 1998 93

Anmeldelse toder, klækning i laboratoriet, præparation og konservering. Naturligvis er omfanget og indhol­ Anders Nilsson (red.): Aquatic Insects of det noget forskellig fra gruppe til gruppe, men North Europe. A Taxonomic Handbook. de pågældende afsnit er meget nyttige og er Format: 29x21 cm. Bind l. Ephemeroptera, spændende læsning. Plecoptera, Heteroptera, Neuroptera, Me­ Illustrationerne fortjener en særlig omtale. De galoptera, Coleoptera, Trichoptera, Lepi­ fleste er udført af fru Corel Marklund, Umeå. I doptera. 274 sider, 1996. Bind 2. Odonata, de to bind er der henholdsvis 129 og 195 tavler Diptera. 440 sider, 1997. Apollo Books, Sten­ med tilsammen 3426 stregtegninger. Et impone­ strup. Indb. rende antal, som i h!l)j grad er med til at forøge værkets værdi. En lang række af Europas førende limnologer Afsnittene afsluttes med omfattende litteratur­ har skrevet afsnittene om de enkelte dyregrupper lister opdelt efter emner. Derved vil man ret hur­ i dette imponerende storværk i A4-format. Bin­ tigt kunne finde frem til artikler, der måske kan det er smukt og solidt, og papiret er af god kvali­ bruges, hvis man skal videre med bestemmelsen. tet. Anders N. Nilsson fra Umeå Universitet i Endvidere er der til sidst i afsnittet en liste over Nordsverige har redigeret værket og har skrevet arterne og deres fordeling på de enkelte nordi­ indledningerne til de to bind. Desuden har han ske lande. Dette er en meget værdifuld nyskabel­ skrevet indledningen til Coleoptera og behandlet se med mange interessante oplysninger. I den Gyrinidae, Haliplidae, Noteridae, Dytiscidae, største af de akvatiske familier, Chironomidae Dryopoidea og Donaciinae. I bind l er der en (Dansemyg), er der 787 nordeuropæiske arter, oversigt over de forskellige ordeners og familiers hvoraf 265 er kendt fra Danmark. Det er den navne på dansk, norsk, svensk, finsk og engelsk. danske lirnnolog Claus Lindegaard, Ferskvands­ Det er på finsk, at flest familier har et navn. Man biologisk Laboratorium i Hillerød, som har an­ må konstatere, at vi på dansk mangler navne til svaret for denne familie. Her kommer nøglerne temmelig mange. Dette burde der rådes bod på. I til larver, pupper og imagines hanner ikke længe• forbindelse med indledningen til bind 2 er der re end til underfamilier eller »tribes«. Det er kun en meget omfattende tabel over antallet af kend­ 30 sider, der ofres på dem, hvilket er beklageligt. te arter for hver orden og familie i de dele, som Der burde nok have været mindst et bind mere i Nordeuropa er opdelt i, nemlig Danmark, Nor­ værket! ge, Sverige, Finland, den russiske del af Fenno­ Ved følgende grupper er der bestemmelses­ skandia, Island, Færøerne og i hele området. Det nøgler til arter hos både nymfer/larver og imagi­ totale antal for hele området er 2793 arter mod nes: Ephemeroptera, Megaloptera, Noteridae, El­ 1596 arter for Danmarks vedkommende. Des­ midae, Pyralidae, Odonata, Chaoboridae, Pty­ uden er der enkelte rettelser og tilføjelser til bind chopteridae og Rhagionidae. Hos Culicidae og Si­ l. mulidae er der bestemmelsesnøgler til arter for I indledningen omtales det, at entomologien i larver, men ikke for imagines. Sidstnævnte grup­ Nordeuropa har en lang tradition, der går tilbage pe er behandlet af Frank Jensen, Århus, som også til bl.a. Linnaens og Fabricius i det 18. århundre• har nøgler til pupperne af de forskellige arter. de. Desværre må man konstatere, at taxanomiske Det er et afsnit, som uden tvivl vil være en god arbejder siden 1960-erne har været i nogen tilba­ hjælp for mange. Endelig er der nøgler til arter gegang i forhold til andre biologiske emner. I de for imagines hos Gerrornorpha, Nepomorpha, senere år er der netop blevet et stort behov for Neuroptera og Thaurnaleidae. Hos Trichoptera artsbestemmelse af vandinsekter i forbindelse er der nøgler til slægter for larver, men kun til fa­ med økologiske undersøgelser ikke mindst ved milie for irnagines. overvågning af miljøet. Nu må man ikke tro, at I bind l er der tre danske forfattere. Michael man ved hjælp af det foreliggende værk kan be­ Hansen har behandlet den ret store familie, Hy­ stemme alle Nordeuropas vandinsekter til art. drophilidae (Vandkærer). Nils Møller Andersen Dette være langt fra. Det mest almindelige er, at står for de 19 arter af Dam tæger, og Eivind Palm bestemmelsesnøglerne går til slægt. For hver be­ har sammen med redaktøren skrevet om nogle få handlet gruppe er der en indledning med gen­ arter af akvatiske snudebiller. nemgang af livscyklus, habitatkrav, ånding, æg, Der er forvirring om brugen af ordene nymfe larver, pupper og irnagines eller æg, nymfer og og larve hos de grupper, som har ufuldstændig imagines, ernæringsforhold, morfologi, kendska­ forvandling. Der bruges betegnelsen nymfe hos bet til den pågældende gruppe, indsamlingsrne- slørvinger og damtæger, men larve hos døgn-

En t. Meddr 66, 3- 1998 95 fluer, vandtæger og guldsmede. Der burde over­ Alt i alt er dette værk en vigtig nyskabelse, som alt være anvendt ordet nymfe. fremhæver de tovingedes store betydning i fersk­ Det virker lidt upraktisk med den store forskel i vandsbiologien. Alle, der er interesseret i akvati­ tykkelse på de to bind. Dette kunne have været ske insekter, og alle i Norden, som arbejder med undgået, hvis guldsmedene var blevet anbragt på bestemmelse af disse dyr, kommer ikke uden om det sted i bind l, hvor de hører hjemme. dette statelige værk. Ernst Torp

96 En t. Meddr 66, 3 - 1998 Fredede insekter i Danmark- 81

Fredede insekter i Danmark Del 6: Internationale konventioner og direktivers betydning for beskyttelsen af danske insekter

af Claus Goldberg

Indledning Den danske beskyttelse af naturområder, levesteder og arter bliver i stigende grad påvirket af det internationale samarbejde omkring naturbeskyttelse og de deraf følgende internationale aftaler. I denne artikel vil der blive beskrevet den vigtigste udvikling, der har fundet sted under Europa­ rådet og i den Europæiske Union de seneste IO- 15 år, relateret til beskyttelsen af insekter. U n der Europarådet har der været en udvikling, hvor samarbejdet oprindeligt var centreret om­ kring fugle, pattedyr, krybdyr, padder og planter. Der er dog også på et tidligt tidspunkt blevet ud­ givet en lang ra:kke selvstændige publikationer omkring truede og sårbare insektgrupper. Det gælder f.eks. truede dagsommerfugle i 1981, insekter med behov for særlig beskyttelse i 1987 og beskyttelse af guldsmede i 1988. Den væsentligste ændring i forhold til insekterne skete dog i 1988, da en række insekter blev optaget på Bern-konventionens bilag over henholdsvis strengt be­ skyttede dvrearter og dyrearter med behov for forvaltningsplaner. Det var primært denne udvi­ delse af konventionens bilag, der resulterede i den generelle fredning af flere danske insektarter i 1991. I den Europæiske Union blev der i 1979 vedtaget et direktiv til beskyttelse af fugle- EF-fugle­ beskyttelsesdirekti\·et, men først i 1992 blev et nyt direktiv om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter- EF-habitatdirektivet vedtaget. Dette direktiv indeholder dels forpligtigelser til be­ varelse af en lang række naturtyper med relevans også for insektarter, dels forpligtigelser til di­ rekte beskyttelse af en række listede insektarter, og endelig også forpligtigelser til overvågning af en række insektarter og udarbejdelse af pleje- og forvaltningsplaner for disse, hvis den nævnte overvågning viser en negativ udvikling af bestandene. Direktivet har de seneste år været den væs• entligste basis for Miljø- og Energiministeriets udvidede indsats for beskyttelse af insekter i Dan­ mark. Bern-kom'entionen Konventionen om beskyttelse af Europas vilde dyr og planter samt naturlige levesteder- Bern­ konventionen, blev vedtaget i 1979 og trådte i kraft l. juni 1982. Konventionen blev skabt på Eu­ roparådets initiativ og henhører stadig under Europarådet. Der er pr. l5.oktober 1997 36 med­ lemsstater, herunder næsten alle vesteuropæiske, 8 central- og østeuropæiske og 4 afi-ikanske lan­ de. Formålet med konventionen er at beskytte europæiske arter af vilde dyr og planter samt deres naturlige levesteder. Konventionen sigter herved både mod egentlig fredning af arter og sikring af naturområder. Særlig prioritet har arter, der er truede og sårbare samt migrcrende arter. Det er desuden konventionens formål at fremme naturbeskyttelsessamarbejdet mellem medlemslan­ dene. I præamplen til konventionen er det understreget, at den væsentligste årsag til at mange ar­ ter er truet af udryddelse skvldes forringelse og ødelæggelse af deres levesteder og ikke jagt, ind­ samling o.s.v. Konventionen er opdelt i et indlcdende afsnit, der i en række almindelige bestem­ melser giver baggrunden og forudsætningerne for konventionen, et afsnit med bestemmelser, der vedrører beskyttelsen af levesteder, et afsnit om beskyttelse af arter, samt endelig særlige be­ stemmelser omkring videnskabeligt samarbejde og konventionens gennemførelse. I en række bi­ lag er der indeholdt lister over dyre- og plantearter med behov for særlig beskyttelse, arter med bebov for forvaltningsplaner eller anden form for regulering af påvirkninger og endelig en over­ sigt over forbudte midler og metoder til fangst og drab af arterne.

97 Fredede insekter i Danmark - 82

I forbindelse med den gennemførte fredning af en række arter af insekter i Danmark er det af­ snittene omkring den strenge beskyttelse af arter og bilagene, der har særlig betydning. På læn• gere sigt er gennemførelse af beskyttelse af levestederne selvfølgelig helt central for varigt at sik­ re de fredede insekters og andre arters fortsatte overlevelse i Danmark. Konventionens forpligti­ gelser inkorporeres ikke automatisk i det enkelte lands lovgivning, men medlemsstaterne står derimod frit med hensyn til præcis, hvordan de ønsker at implementere konventionens bestem­ melser. Det har med en enkelt undtagelse været den danske holdning, at en optagelse af arter på konventionens bilag I og Il, de strengt beskyttede plante- og dyrearter, automatisk medførte en forpligtigelse til at gennemføre en artsfredning af de af arterne, der har levesteder i Danmark. Undtagelsen har været i forbindelse med vedtagelsen af et nyt bilag I over strengt beskyttede plantearter, der trådte i kraft den 12. April 1991. Ved denne revision blev der inkluderet 26 arter af mosser (Bryophyta), hvoraf fire arter har kendte danske levesteder. Danmark indgav her en of­ ficiel reservation mod at foretage artsfredning af mosarterne, men ikke mod forpligtigelserne til at forsøge at gennemføre foranstaltninger for at sikre arternes resterende levesteder. Der vil være mulighed for at indgive en helt lignende reservation, hvis et flertal af medlemslandene på et fremtidigt tidspunkt beslutter at tilføje yderligere insektarter, herunder danske, på konventio­ nens bilag II over strengt beskyttede dyrearter.

EF-habitatdirektivet Rådets direktiv 92/ 43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter­ EF-habitatdirektivet, svarer indholdsmæssigt i høj grad til Bern-konventionen og tillige EF-fugle­ beskyttelsesdirektivet fra 1979. I princippet svarer direktivet til en effektiv og detaljeret gennem­ førelse af Bern-konventionen på fællesskabsplan. I forhold til konventionen og fuglebeskyttelses­ direktivet er der dog sket væsentlige ændringer i de sammenlignelige afsnit/forpligtigelser på grund af de erfaringer, der er skabt i mellemtiden med gennemførelsen og specielt på grund af de vanskeligheder, der havde været fortolkningsmæssigt i forhold til visse afsnit af Bern-konventi-

Tabel l. Oversigt over insektarter, der optræder på bilag til Bern-konvcntionen og/ eller EF-habitatdirektivet og samtidig er fredede, frivilligt fredede eller uddøde i Danmark.

\Konvention - Bern- EF-habitatdirek- FF-hahitatdirek Fredet Frivilligt l Uddød \Direktiv: konventionens tivets liste II ti-vets liste IV Danmark tredet · Danmark Art: \ liste II og/ eller III og/eller V Danmark

Dytiscus latissimus II II IV * Graphoderus bilineatus II II IV * Osmoderma eremita II II IV (+Prioriteret) * Lucanus cervus III II * * Limanisrus violaceus II * Coenonympha hero II II IV * * Coenonympha arcania * Euphydryas aurinia II II * i Maeulinea arion II IV * Lycaena dispar II II IV * L ycaena tityrus Papilia machaon * * Parnassius mnemosyne II IV * Aeshna viridis II IV * Ophiogomphus cecilia II II IV * Leucorrhinia pectoralis II II IV * Leucrrrrhinia albifrons II IV * Leucoorhinia caudalis II IV *

98 En t. Mcrldr 66, 4- 1998 Fredede insekter i Danmark- 83 onen og EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. Habitatdirektivet skal herudover ses som en regional eu­ ropæisk gennemførelse af de forpligtigelser, der følger af vedtagelsen af den globale konvention om den biologiske mangfoldighed, Biodiversitcts-korwentionen, der trådte i kraft 29. December 1993. Direktivets formål er at bidrage til at sikre den biologiske diversitet ved at bevare naturtyperne samt de vilde dyr og planter indenfor medlemsstaterne. I forhold til Bern-konventionen er der en række meget væsentlige nye forpligtigelser indeholdt i direktivet, udover at visse forpligtigelser som nævnt er gjort tydeligere. Direktivet indeholder i øvrigt de helt tilsvarende hovedai:Snit, som det er beskrevet under Bern-konventionen. I afsnittet om bevaring af naturtyper samt levesteder for arter er der fastslået en forpligtigelse til, og en proccdure for, udpegning af bevaringsområder til sikring af en gunstig bevaringsstatus for en række listede naturtyper og arter. Habitatdirektivet kan i denne henseende anses som en konkretisering og videreudvikling af Bern-konventionens bestemmelser om beskyttelse af levesteder. Naturtyperne og arterne, der skal sikres ved udpeg­ ning af bevaringsområder, optræder i direktivets bilag I og II. Der er i tilknytning til dette beskrevet specifikke procedurer for sikringen af disse bevarings­ områder, herunder beskrivelse af forvaltning, plejetiltag og overvågning. Ligesom Bcrn-konven­ ticmen indeholder direktivet desuden i et bilag IV arter, som medlemsstaterne er forpligtet til at gennemføre artsfredninger af. Desuden er der i bilag V opgjort arter, hvor medlemsstaterne ved de foranstaltninger, der anses for at være nødvendige, skal sikre en tilfredsstillende bevaringssta­ tus. I tabel l er angivet de insektarter med relevans for Danmark, der optræder i disse bilag. I af~ snittet nedenfor om udpegning af bevaringsområder under direktivet er givet en aktuel status for arbejdet med dette i Danmark, med fokus på insekterne.

Artsvalget Formålet med vedtagelsen af udvidelserne af Bern-konventionens lister i 1988, herunder opta­ gelsen af flere insekter, var flersidigt. Der blev ligeledes anvendt en række forskellige kriterier ved udvælgelsen. Der er generelt valgt arter med betydning set fra et europæisk perspektiv, d.v.s. det har været \'Urderingen, at der var tale om arter, hvis beskyttelse nødvendiggjorde flere staters sam­ arbejde. Der er ikke nødvendigvis tale om arter, der er truede overalt i deres udbredelsesområde, men arter, der alle er i tilbagegang i udbredelsesområdet i medlemsstaterne. I kriterierne har og­ så indgået, at der skulle være tale om insektarter fra f1ere og "populære" insektgrupper, at f1ere af disse gerne skulle være let genkendelige i felten og at der skulle være tale om arter, der var gode indikatorer for truede naturtyper. Ikke alle arterne opfylder fuldt ud disse kriterier. Listen afspejler herved også, at der er tale om et kompromis mellem hovedparten af de europæiske lande, hvor der har været enighed om at få sat mere fokus på insekterne, men at det samtidig har været svært at finde arter, der i alle lande­ ne opfYldte de nævnte kriterier. EF-habitatdirektivet har, som det fremgår af tabel l, hovedsage­ ligt taget udgangspunkt i bilaget fra Bern-konventionen. Der er dog f1ere af anerne, der ikke er medtaget og der er selvfølgelig den væsentlige forskel, at der i forhold til Bern-konventioncn er tilføjet et bilag over arter, der skal sikres ved udpegning af bevaringsom råder, men hvor der ikke er en forpligtigelse til ansfredning. Forskellene illustreres f.eks. af Eghjort ( Lucanus cenms) og Sortplettet Blåfugl (Maculinea arion), hvor de sammenlignelige forpligtigelser er forskellige un­ der de to aftaler. I direktivet er der i forhold til konventionen en tydeligere angivelse af kriterier­ ne for optagelse på bilagene. Det er her bl.a. angivet, at ved optagelse på bilag II, N og V skal der være tale om aner, der er truede i medlemsstaternes område, eller sårbare, og i nær fremtid må an­ tages at overgå til kategorien truede, hvis de forhold, der er skyld i truslen, fortsat gør sig gæl• dende, eller sjældne, med små bestande eller findes i geografisk begrænsede områder, eller ende­ miske. Fredning af insekter i Danmark Der er mange af de danske fredede områder, der har haft og har meget stor betydning for beva­ relsen af levesteder for insekter. Der er dog kun enkelte eksempler på egentlige fredninger af le-

Em. Mt'ddr 66. ·1- J~J98 99 Fredede insekter i Danmark- 84 vesteder med direkte henvisning til insektarter. Eghjorten udgør dog en enkelt undtagelse, idet den blev totalfredet på Æbelø i 1924, sammen med de gamle egetræer på øen hvori den ynglede. Siden 1954 er den ikke observeret på Æbelø. Som en følge af ændringerne i Bern-konventionens lister blev der udstedt en ny artsfrednings­ bekendtgørelse i 1991. Bekendtgørelse om fredning af krybdyr, padder, hvirvelløse dyr, planter m.m., der trådte i kraft l. maj 1991, afløste en række tidligere bekendtgørelser om fredning af padder, krybdyr og plantearter. For første gang i Danmark indeholder den også generel beskyt­ telse af insektarter, nærmere bestemt 4 arter af biller, 3 sommerfugle og 3 guldsmede. Arterne fremgår af tabel l. To af de fredede arter er uddøde i Danmark, det gælder Eghjort ( Lucanus ærvus) og Heror­ andøje ( Coenonympha hero). At de alligevel er blevet fredet, er hovedsageligt sket for at beskytte in­ divider af arterne, der eventuelt ville blive genfundet. For de nævnte fredede arter er der forbud mod ihjelslagning og indsamling. Der er desuden forbud mod salg, køb, opbevaring, transport, bytte og udstilling af insekter, der stammer fra na­ turen og er indsamlet efter at bekendtgørelsen trådte i kraft. Det er herved ikke ulovligt f.eks. at besidde eksemplarer af arterne, der stammer fra et tidspunkt før fredningen trådte i kraft. Der er herudover i enighed mellem de entomologiske foreninger gennemført visse "frivillige frednin­ ger" af de sommerfuglearter, der ligeledes fremgår af tabel l. Der er ikke lovgivningsmæssig bag­ grund for disse sidstnævnte fredninger, der i stedet bygger på etiske principper, der er opnået enighed om blandt samlere og forskere.

Projekter relateret til insektfredningerne Fredningerne af insekterne har medført en væsentlig øget fokus på denne dyregruppe og betyd­ ningen af bevaring af insektarter. En række projekter er blevet gennemført efter optagelsen af insekter på Bern-konventionens og EF-habitatdirektivets lister, det formentlig uden fredningen ikke havde været muligt, dels at finde forståelse for, dels at få finansieret. Blandt de projekter, der i høj grad har nydt gavn af den øgede fokus kan nævnes Atlasprojektet Danmarks Dagsommerfugle i perioden 1990 til 1994 og etablering af fast overvågning af dag­ sommerfugle ved linietaksering på en række feltstationer (Vejlerne, Tipperne, Vorsø og Suse­ rup). Der er herudover en række projekter, der er gennemført alene på grund af optagelsen på Bern-konventionens og habitatdirektivets lister. Det gælder f.eks. statusopgørelserl overvågnings• projekter for Sortplettet Blåfugl (jviaculinea arion), Perlemorrandøje ( Coenonympha arcania), Ere­ mit ( Osmoderma eremita), Bred Vandkalv (Dytiscus latissimus) og Lvs Skivevandkalv· ( Gmphoderus bil­ ineatus). Det fremgår desuden af de nye overvågningsprogrammer, der er under udarbejdelse i Miljø­ og Energiministeriet, at det vil være naturligt at indarbejde en overvågningsforpligtigelse i det nationale overvågningsprogram for alle de fredede insektarter. Dette har baggrund i både Bern­ konventionens tekst og bilag og specielt habitatdirektivet, hvor der indgår en direkte overvåg• ningsforpligtigelse for de arter, der er opført på bilagene. Den mere detaljerede udmøntning af forpligtigelsen er dog endnu ikke fastlagt og skal også ses i sammenhæng med den udpegning af bevaringsområder under habitatdirektivet, der er beskrevet nedenfor. Det kan i forbindelse med kommende projekter endelig næv-nes, at det i den nationale strategi for biologisk mangfoldig­ hed, der er en følge af medlemsskabet af Biodiversitets-konventionen, er anført, at der skal af­ prøves metoder til overvågning af insekter og på grundlag af resultaterne igangsættes en varig overvågning efter de metoder, der har vist sig bedst egnede.

Andre internationale aftaler med betydning for beskyttelse af insekter Der indgår også insekter i flere andre internationale konventioner, men dette har kun har haft mindre betydning for den danske naturbeskyttelse af arterne. Konventionen om international handel med truede dyre- og plantearter- Washington-konventionen eller CITES (Convention

100 Ent. .\teddr 66, '1 - 1998 Fredede insekter i Danmark- t\5 o n International T rade in Enelangered Species o f Wild Flora and Fauna), der trådte i kraft i 1975, har som hovedformål at regulere handlen med truede arter. Konventionen er i EU-landene sup­ pleret med to forordninger, der på en række punkter etablerer yderligere restriktioner for hand­ len. I konventionen, og forordningerne, er arterne opført på lister, hvor handel i praksis er for­ budt og lister, hvor handelen reguleres. På listerne optræder f.eks. sommerfuglearterne Papilia chikae, Papilia homerus og Papilia huspitm7. Konventionen om beskyttelsen af vandrende arter af vilde dyr- Bonn-konventionen, der tråd• te i kraft i 1983, opererer specielt med to tvper af beskyttelsesforanstaltninger. I bilag I er anført arter, hvor medlemsstaterne er forpligtet til at gennemføre direkte beskyttelse af arterne og deres levesteder. I bilag II er opført arter, hvor medlemsstaterne skal bestræbe sig p~t at indgå regionale forvaltningsaftaler, for at sikre arternes beskyttelse. De sidstnævnte arter er ikke egentligt truede af udryddelse, men n1rderes at have et behov for internationalt samarbejde for varigt at sikre be­ standene. Der optræder kun en enkelt insektart på bilag l, Monarken (Danaus jJlexippus). Der er endnu ikke indgået nogen aftaler omkring denne art.

EF-habitatdirektivets beskyttelse af truede levesteder for arter og truede naturtyper I de over l O år der er gået, siden Bern-konventionens lister blev udvidet med en række insektar­ tcr, er der ikke sket yderligere fredninger, udover den nævnte ændring af fredningsbekendt­ gørelsen, der bndt sted i 1992. Der er derimod som omtalt blevet gennemført en række projek­ ter med baggrund i fredningerne. Den væsentligste nyskabelse, der nu pågår for bedre beskyttel­ se af insekter, vedrører ikke arterne i sig selv, men deres levesteder. Det skyldes den direkte for­ pligtigelse, der findes i EF-habitatdirektivet til at oprette et sammenhængende økologisk netværk af særlige bevaringsområder, det såkaldte Natura 2000 netværk. Netværket vil bestå af lokaliteter, der udpeges for at bevare de naturtyper, der er nævnt i direktivets bilag I, og de levesteder for ar­ ter, der er nævnt i bilag II. De insektaner fra bilag Il, der har levesteder i Danmark fremgår af ta­ bel l. Natura 2000 netværket vil desuden komme til at bestå af de allerede udpegede EF-fugle be­ skyttelsesområder. For de udpegede lokaliteter er det medlemsstaternes forpligtigelse at iværk• sætte de nødvendige bevaringsl(>ranstaltninger for at sikre en gunstig bevaringsstatus for de pågældende naturtyper og levestederne for de pågældende arter. For at en art kan anses for at have en gunstig bevaringsstatus kræver det, - at data vedrørende bestanclsuclviklingen for den pågældende art viser, at arten på langt sigt vil opretholde sig selv som en levedygtig bestanddel af dens naturlige levested, og -at artens naturlige udbredelsesområde ikke er i tilbagegang, heller ikke i overskuelig fremtid, og - at der er og sandsynligvis fortsat vil være et tilstrækkeligt stort levested til at bevare dens be­ stande. Der vilmed andre ord for de nævnte arter (og naturtyper) være en forpligtigelse tilløbende at overv~tge bestandsudviklingen og ændringer i udbredelsesområdet og foretage autøkologiske vurderinger af arternes evne til at overleve på lokaliteterne. For insektbeskyttelsen i Danmark er det væsentligt, at det ikke kun er de i bilag II opførte arter, der vil nyde godt af bevarelsen af Na­ tura 2000 lokaliteterne. Mange af de truede naturtyper, der indgår i udpegningsgrundlaget for lokaliteterne, er meget væsentlige levesteder for mange andre insektarter. Her kan blandt de ca. 45 elanske naturtyper, der indgår i listen, f.eks. nævnes kalkfattige klitter med revling, kystnære enebærkrat, højmoser, alkaliske lavmoset~ bøgeskove med frytle og egeskove på surbuncl. For elis­ se, og de øvrige, naturtyper er der en forpligtigelse til at sikre en gunstig bevaringssatus for na­ turtypen i sig selv, men heruneler en forpligtigelse til at arterne, der er karakteristiske for den pågældende naturtype, ligeledes har en gunstig bevaringsstatus. Danmark har ligesom de øvrige medlemslande haft en frist til at indmelde et samlet forslag til udpegning af bevaringsområder til Europa-Kommissionen til den 5. Juni 1995. Denne proces har været stærkt i(>rsinket, men tabel 2 giver en fortegnelse over de bevaringsområder, som pr. 1. marts l 998 er foreslået udpeget fra dansk side, samt over de insektarter, der indgår i udpegnings-

En t. :\1eddr GG. '1- 1998 101 Fredede insekter i Danmark - 86

Tabel2. Oversigt over forslagsområder til udpegning under EF-habitatdirektivet, hvor arter af insekter indgår i udpegningsgrundlaget.

Områdenavn Udpegningsgrundlag

Jerup Hede Hedepletvinge (Euphydryas aurinia) Kærsgård Strand Hedepletvinge (Euphydryas aurinia) Store Vildmose Hedepletvinge (Euphydryas aurinia) Vullum Sø Hedepletvinge (EufJhydryas awinia) VangsåHede Hedepletvinge (Euphydr-yas aurinia) Lovns Bredning Stor Kærguldsmed (Leucorrhinia pectomlis) Rold Skov Bred Vandkalv (Dytiscus latissimus) Gudenå og Gjern Bakker Grøn Kølleguldsmed ( Ophiogomphus cecilia) Salten Langsø Lys Skivevandkalv ( Graphodecus bilineatus) Karup Å Grøn Kølleguldsmed ( Ophiogomphus r:ecilia) Skjern Å Grøn Kølleguldsmed ( Ophiogornphus cecilia) Kallesmærsk Hede Hedepletvinge (J~'uphydryas aurinia) Tisvilde Hegn Stor Kærguldsmed ( Leucorrhinia pectoralis) Teglstrup Hegn Lys Skivevandkalv ( Graphoderus bilineatus) Eremit ( Osrnoderrna ecemita) Kattehale Mose Stor Kærguldsmed (Leucorrhinia pectoralis) Roskilde Fjord (Bognæs) Eremit ( Osmoderma ecemita) Vall ø Eremit ( Osmoderrna ecemita) Sorø Sønderskov Eremit ( Osrnoderrna eremita) Skove ved Vemmetofte Eremit ( Osmoderrna eremit a) Lekkende Dyrehave Eremit ( Osrnoderma eremita) Oreby Skov Eremit ( Osmodenna rrernita) Maltrup Skov Eremit ( Osrnodrmna ecemita) Krenkerup Haveskov Ere mi t ( Osrnodecma nnnita) Halsted Kloster Dyrehave Eremit ( Osmodenna eremita) Almindingen Bred Vandkalv (Dytiscus latissimus) og Lys Skivevandkalv ( Graphoderus bilineatus)

grundlaget. Arterne har selvfølgelig ikke levested i hele det geografiske forslagsområde, idet det er forsøgt at afgrænse større sammenhængende områder, der samtidig forsøger at inkludere flere arter og naturtyper i udpegningsgrundlaget. Eksempler på dette er Lovns Bredning, hvor Stor Kærguldsmed kun findes i Bjerregrav Mose og Roskilde Fjord, hvor Eremitten kun er fundet på halvøen Bognæs. Eremit ( Osmoderrna eremita) er den enkelte insektart, der forslås udpeget langt flest lokaliteter for, men er desuden en art der klart illustrerer, at også andre insektarter end de, der er opført på bilaget, vil nyde gavn af udpegning afbevaringsområderne. Ifølge direktivet skal Kommissionen herefter i samråd med medlemsstaterne udvælge de affor­ slagsområderne, der skal endeligt udpeges, med en frist til S. Juni 1998. Det er klart nu, at det ik­ ke vil være muligt at overholde denne tidsfrist. Medlemstaterne har herefter 6 år til at afslutte denne endelige udpegning. Det skal dog i denne forbindelse nævnes, at områderne i Danmark hovedsageligt allerede behandles, som om de var endeligt udpeget. Der tages med andre ord vidtgående hensyn til disse områder i region- og lokalplanlægningen, ligesom de indgår i nye overvågningsprogrammer, der er under udvikling. Det vil først om nogle år vise sig, hvad den en­ delige udpegning vil indeholde aflokaliteter, og hvordan det mere detaljeret vil blive forsøgt ved plejeaftaler, overvågning og administration af områderne, at sikre en gunstig bevaringsstatus for de insektarter, der er årsag til udpegning af områderne. Med de beskrivelser af udviklingen for insektarterne, herunder den voldsomme tilbagegang i antallet af levesteder i dette århundrede, der har været givet i Entomologisk Meddelelser artikelserie om de fredede arter, er det helt tyde­ ligt, at det for mange af arterne er i sidste øjeblik, der gennemføres en målrettet indsats, hvis de fortsat skal have levesteder i Danmark.

102 En t. Meddr 66, 4- 1998 Fredede insekter i Danmark- 87

LITTERATUR Bal!, S., 1994: As.1esssing the signijicance ofhabitats for lnvertelrmtes- the British exfmienre. -.Joint Nature Conser­ vaLion Committee. Peterborongh. 12 pp. Collins, N .:\1. & 'Nells, S.M., 1986: Insects and other Invertebmtes as Candidatesfor the Berne Convention. A Reporl to thc Conneil o f Europe. IUCN Consenation Monitoring Centre. Conneil ofEumpc, 1979: Explcmatory repart concerning the Convention on the Conservation o[ Eu-ropean Wildlijr and Natura/ Habitats. Council ofEurope, Strasbourg. Council of Europe, 1981: Th.realened Rhupaloæra (butterjlies) in r>'urope. Cemneil o f Europc Publishing. -Nature andEnvironment, No. 23 Cmmcil of Europe, 1987: Tnvertebmtt:s in need af sfJecial protection. Council of Europe Puhlishing. -Nature and EnviTonment, No. 35 Council ofEurope, 1988: The proteetion ofdmgonflies ( Odonata) and their biotupes. Council ofEurope Puhlishin g. -Nature and Environment, ;\.;o. 38 Council of Europe, 1990: Colloquy on the Berne Convention invertebrates and their conservation. Council of Europe, Strasbourg.- Environrn.ental encounters se~ies, No. 10. 78 pp. Cemneil of Enrope, 1996: Background information on invertebrates of the Habitals Directivc and the Bern Convenlion. Part I - Crustacea, Coleoptera and Lepidoptera. Council of Europe Publishing. -Nature and Fnvironrnent, No. 79. 218 pp. Council of Europe, 1996: Background information on invertebrates of the Habitals Dircctive and the Bern Conven Linn. Part II- ManLodea, Odonata, Orthoplera and Arachnida. Conneil of Europe Publishing.- Na­ ture and E1wironm.mt, No. 80. 1 ()9 p p. Hjort, D. & Goldberg C. (red.), 1990: Bern-lwnventionen. Konventionen af 19. September 1979 om beskyttel­ sen af Europas vilde dyr og planter samt naturlige levesteder. Samlet fortegnelse 1990. Skov- og Natursty­ relsen. 55 pp. Hjort, D. & Nielsen, T. S. (red.), 1990: Bonn-konventionen. Konvention af 23. Juni 1979 om beskyttelse af mi­ grerende arter af vilde dyr. Samlet f()rtegnelse af 1990. Skov- og Naturstyrelsen. 3H p p. Holmen, M., 1993: Fredede insekter i Danmark. Del 3: Biller knyttet til vand. -Entomologiske MPrldelelser 61: 117-134. Koester, V., 1995: Pacta sunt Servanda. pp. 207- 233 i Retligt set synsvinkler på areallovgivningen. Miljø- og Energiministeriet. Martin, O. 19()1: Fredede insekter i Danmark. Del l: Introduktion. Entomologiske MeddeleLser 51: 61-62. Martin, O. 1961: Fredede insekter i Danmark. Del2: Biller knyttet Lil skov. Entomologiske Meddelelser 51: 63-76. Miljøministeriet, 1991: Bekendtgørelse om fredning af krybdyr, padder, hvirvelløse dyr og planter m.m. Miljøministeri- et bekendtgørelse nr. 67 af 4. Februar 1991. København. (i pp. Miljøministeriet, 1994: Bekendtgørelse om aje;rænsning og tulrninistration afFF1ilglebeskyttelsesområder og Ramsamrn­ rådPr. 'VIiljøministcriets bekendtgørelse nr. 408 af 2S. maj 1994. København lO p p. Miljø- og Energiministeriet, 1995: Konvention om den biologiske mangfoldighed 5. Juni 1992. Skov- og Na­ turstyrelscn 35 pp. :\1iljø- og Energiministeriet, 1995: Biologisk mangfoldighed i Danmark- Status og strategi. 200 pp. Pedersen, H. & Holmen, M., 1994: Fredede insekter i Danmark. Del 4: Guldsmede.- Entomologisiw MeddelelsP:r 62: 33-58. Rådet for de europæiske fællesskaber, 1979: Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. April 1979 orn beskyttelse af vilde ji1gle. Bruxelles 6 + 12 pp. Rådet for de europæiske fællesskaber, 1992: Rådets dinktiv 92/4 J/EØF af21. Maj 1992 orn bevaring af naturtyper 1amt af vilde dyr og plante~: Bruxelles 30 + 41 p p. Rådet for de europæiske fællesskaber, 1992: Rådets direktiv 92/ 43/EØF af 21. Maj 1992 om bevaring af na­ Lurtyper samt af vilde dyr og planter. Bruxelles 30 + 41 p p. Stoltze, Michael, 1994: An armotatPd atlas oj'Danish butterjlies. Zoologisk Museum. København. 134 pp. + 123 fig.

Forlatterens adresse: Claus Goldberg Rambøll, afdeling f(,r miljøvurdering og natur Teknikerbyen 31 2830 Virum

En t . .Nledtlr 66, 4- 199R 103 Anmeldelse en vis ret mene, at der ikke er grund til at gen ta­ ge det allerede publicerede- så meget mere, som Bengt Å. Bengtsson: Scythrididae. Microle­ han med hensvn til alt alment stof nu kan henvise pidoptera ofEurope 2. 301 s., 14 farvetavler, til canadieren J.-F. Landrv's i mellemtiden ud­ 2+419 tekstfigurer. Apollo Books 1997. Ind­ givne, meget indholdsrige introduktion til den bundet 500 Dkr. nordamerikanske scythrididefauna (Mem. ent. Soc. Can., 160, 1991). Denne bog er altså bind 2 i en serie, som repræ• Bogen er således meget fokuseret på sit hoved­ senterer en spændende nyskabelse i den euro­ sigte: at muliggøre bestemmelsen af scythrididerne i pæiske sommerfuglelitteratur. Ligesom forfatte­ det behandlede område. Scythrididernes artsrig­ ren til bind l (om fjermøl, anmeldt i dette tids­ dom tiltager markant fra Norden til Middelhavs­ skrift 64: 316-317, 1996) tilhører Bengtsson den området; ialt behandler bogen 237 arter, så det kategori af 'amateur experts', som har haft af~ bliver et påtrængende problem at tilvejebringe gørende betydning for, at faunaen af småsom• en overskuelighed i denne formrigdom. Variatio­ merfugle i Europa er bedre kendt end i nogen nen i forskellige karaktertræk går i den grad på anden del af verden. kryds og tværs, at en teoretisk tilfredsstillende (fy­ Bogens emne er Scythrididae, en forholdsvis logenetisk) gruppering viser sig at være et fjernt artsfattig gruppe af gelechiaide 'møl', som tradi­ mål, hvad allerede Landry i sin ovennævnte af­ tionelt gives familiestatus, men som alternativt (i handling havde måttet sande. Bengtsson har for­ Ron Hodges' gelechiaid-kapitel i det første som­ søgt sig med analyseprogrammet HENNIG86, merfuglebind i Handbook of Zoology, der forment­ men »the number of possible trees produced is lig vil være udkommet før denne anmeldelse) ve r v high". Den aktuelle status bliver så, at bo­ kan behandles som en underfamilie i Xylorycti­ gens arter fordeles på ialt 8 slægter, hvoraf den dae; spørgsmålet om gruppens formelle rang er ene, Sr:ythris selv, omfatter ikke mindre end 204 af selvfølgelig ganske betydningsløst for en regional de 237 arter, og den er højst sandsynligt parafyle­ bestemmelseshåndbog. Langt væsentligere er tisk med hensyn til de fleste (alle?) øvrige slægter. spørgsmålet, hvordan man henderen scythridide/ Scythris-arterne grupperes så i 63 artsgrupper, -din, og som det fremgår af bogens indlednings­ hvoraf lige over halYdelen (34) dog kun rummer afsnit er det ikke ganske let: åbenbart er den bed­ en enkelt art. Det er disse grupper, som danner ste diagnostiske karakter at finde i bagbrystets in­ grundlaget for dispositionen af bogens artsbe­ dre skelet! Men Bengtsson kan berolige læseren handling, både i tekst og illustrationer: Grupper­ med, at som det ofte går, kan man med »som e ex­ ne opføres i en ikke nærmere begrundet række• perience« i reglen kende en scythridide på dens følge, og inden for hver gruppe opføres arterne »general appearance«. Beskæfiiger man sig kun alfabetisk; det medfører, som forfatteren bekla­ med den nordiske fauna, er problemet i hvert gende konstaterer (s. 14), at nogle »guite obvi­ fald overskueligt, da kun få habitus-typer er re­ ously closely allied species« adskilles. præsenteret her; i den samlede vestpalæarktiske Skal man bestemme en scythridide efter bo­ fauna er der som forventeligt en betydeligere va­ gen, er man helt henyist til at 'kigge billeder'. riation i størrelse og tegningsmønstre. Først kan man blade de 14 habitustavler igen­ Bogen indledes med nogle almene afsnit. Så nem. Med mindre man har at gøre med en af de følger en checkliste over scythrididerne i Europa specielt let kendelige arter, vil man derpå ofte øn­ (samt i N.Afrika), den systematiske gennemgang ske at bekræfte bestemmelsen ved undersøgelse af de enkelte arter, og et illustrationsafsnit med af et genitalpræparat, og så skal der yderligere akvareller af de voksne dvr samt stregtegninger af blades gennem 49(!) han-tavler eller 21 hun-taY­ genitalierne hos begge køn. Bogen afsluttes med ler. Og endelig skal tekstens beskrivelser og kom­ en tabellarisk oversigt over dyrenes forekomst mentarer konsulteres. Kort sagt: der skal blades (efter nationalstater), en omfattende ( 14 sider rigtig meget. lang) bibliografi, og navneindeks. Anm. er helt på det rene med, at 'billedbogs­ De almene afsnit er særdeles kortfattede. Fak­ metoden' ofte er en hensigtsmæssig fremgangs­ tisk er behandlingen af dyrenes morfologi og måde ved bestemmelse af dyr og planter, og det ungdomsstadier væsentligt mindre omfattende skal ikke kritiseres, at der ikke leYeres en (eller end i forfatterens tidligere behandling af de flere) bestemmelsesnøgler til de 237 arter. Samti­ nordeuropæiske scythridider i Fauna Entomologica dig er jeg dog ret sikker på, at bestemmelsesar­ Seandinavica 13 (1984), hvilket umiddelbart kan bejdet kunne være lettet med nogle ret kortfatte­ virke forbavsende. Bengtsson kan imidlertid med de oversigter over (evt. delYis ganske 'kunstige') Fortsættes side 116

104 En t. Meddr 66, 4- 1998 Fund af småsommerfugle 1 Danmark i 1997 (Lepidoptera)

Otto Buhl, Per Falck, Benny Jørgensen, Ole Karsholt, Knud Larsen & Flemming Vilhelmsen.

Buh!, 0., P. Falck, B . .Jørgensen, O. K."lrsholt, K. Larsen & F. Vilhelmsen: Recor-cls of Microlepidoptera from Denmark in 1997 (Lepidoptera). Ent. Meddr. 66: 105-115. Copenhagen, Denmark, 1998. ISSN 0013-R85l.

Thisartide reports on interesting Danish '\1icrolepidoptera collcctcd in 1997, and commcnts on remarkable tindings from previous years. The classification and no­ menclature follcnv thc new Danish catalogue (Karsholt & Stade!, l99R) based on the European checklist (Karsholt & Razowski (eds.), 1996). F o ur species are reported as new to the Danish fauna: l) Argyresthia trrfasciata Staudinger, 1871 (Yponomeutidac). Numerous specimens and larvae wcre found in a garden nursery in North East Zealand, and two specimens were caught in light traps in southern J utland and in Copenhagen, respectively. 2) Lyonelia prunifoliella (Hiibncr, 1796) (Lyonetiidae). One specirnen was taken in a light trap al the south coast o f theisland o f Bornholm in the Baltic Se a. 3) t'alamjlrotes jlhaeella Heckford & Langmaid, 1988 (Gelechiidae) is a species recently deseribed from England. The Danish population has been known for more Lhan l O years, but because of difficul­ tics in species determination in E u lamprotes it has not been published before now. A revision of the genus is needed. The species is found at thc north coast of Zealand in two sites, wherc it is flying in two broocls in May andJuly/August around HyjJeri­ curn, which could be the host plant. The locality is a Iuxmian t common close to the seashore. The species can be taken by sweeping the vegetation or can be caught fly­ ing freely around at sunset. It is known from Denmark, England and Portugal. 4) Lobesia virulenta B ae & Komai, 1991 (Tortricidae). The species is recorded for the first time from Europe. U n til now it is known from five Danish districts. The species is probably overlouked and will undoubtedly prove more widespread in Europe. It will be dealt with in a separate artide in Entomologiske A1eddelelser. One spccimcn o f i'v1onochroa fnna (Frey) was f o und in 1997 at thc south coast of Falster. Thc only other Danish record ofthe species is a single specimen from Born­ holm in 191 'l. In Finland the species is living o n Carex in dry localities. Karsholtia rnarianii (Rbl.) was bred in more specimens fi·om clead branches of Co­ r~vlus with fungus growth. The larvae live d uneler a spinning covered by excrements and were found in 'vlay andJune. In accordance with the arrangement in the aforementionecl new European cata­ logue the Lunily Zygaenidae (with 8 Danish species) is now includecl among the Mi­ crolepidoptera. The total number of Danish Yponomeutidae is now 48, of Lyonetiiclae 9, of Gele­ chiidae 171 and ofTortricidae 371; this results in a total o f 1502 species of Microlep­ idoptera (families Micropterigiclae-Pyraliclae) from the country.

Correspondance to: Småsommerfuglelisten, Zoologisk Museum, Universitetspark­ en 15, DK-2100 København Ø, Danmark.

Denne oversigt over fund af nye, sjældne og samme retningslinier som de 18 foregående biologisk eller faunistisk set interessante årslister publiceret i Entomologiske Medde­ småsommerfugle er udarbejdet efter de lelser.

Fnt. :Vleddr hh, 4 ~ 199B 105 Vejrmæssigt var 1997 et usædvanligt år. arter er der tale om en ændret artsstatus i Det meste af foråret og forsommeren frem forhold til det tidligere danske katalog til sidst i juni var køligt og vådt, men så tog ( Schnack (ed.), 1985). Disse ændringer om­ sommeren revanche, og i juli og august hav­ tales i kommentarerne til det nye katalog, de vi det bedste sommervejr nogensinde, til hvor der også gives forklaringer på ændrin• glæde for både småsommerfugle og micro­ ger i nomenklaturen. lepidopterologer. Dette rettede hurtigt op Småsommerfuglelisten er et kollektivt på den forsinkede flyvetid, som sås hos man­ produkt, men i de tilfælde, hvor enkeltper­ ge arter efter det kølige forår, og sidst på soner har leveret grundige kommentarer til sommeren og i efteråret optrådte en række en art, anføres de ansvarliges navne i paren­ arter, der normalt kun har et kuld i Dan­ tes efter kommentarerne, på samme måde mark, i en anden generation. Sådanne fore­ som finderne angives i parentes efter de en­ komster registreres normalt ikke i denne li­ kelte fund. Navne på planter følger Dansk ste. I begyndelsen af september slog vejret Feltflora (Hansen, 1981). Forkortelsen igen om, og efteråret var gennemgående ZMUC henviser til Zoologisk Museum, køligt. København. Næste årsliste vil blive udarbej­ Vi kan i denne liste berette om fund af det efter de samme retningslinier. fire for Danmark nye arter: Argyresthia trifa­ Vi har i de senere år bestræbt os på at sciata Staudinger, 1871 (Yponomeutidae), publicere årslisterne så tidligt som muligt, Lyonetia prunifoliella (Hubner, 1796) (Lyo­ og vi har mødt forståelse for dette synspunkt netiidae), Eulamprotes phaeella Beckford & hos Entomologiske Meddelelsers redaktion. For Langmai d, 1988 ( Gelechiidae) og Lobesia at det kan lade sig gøre, er det imidlertid virulenta Bae & Komai, 1991 (Tortricidae). nødvendigt at få oplysningerne til listen Vi kan desuden melde om 82 nye distrikt­ skriftligt, senest på Entomologisk Årsmøde, og fund, fortrinsvis fra Sønderjylland (SJ). gerne på de dertil udarbejdede meldeske­ På Sydfalster blev der desuden fundet et maer. Disse kan rekvireres hos listens forfat­ eksemplar af Monochroa ferrea (Frey), der tid­ tere, som også står til rådighed, hvis man er ligere kun var kendt i et eksemplar fra Born­ i tvivl om, hvad man skal melde - eller om holm i 1913. To arter, i\!Ionochroa rumicetella bestemmelsernes holdbarhed. Alle, der (Hofm.) og Oxyptilus distans (Zell.), der tid­ afleverer meldeskemaer, får tilsendt et sær• ligere kun er fundet ret enkeltvis i Dan­ tryk af listen. mark, optrådte i 1997 i antal på sydlolland­ Der er nu fundet i alt 1502 arter af ske brakmarker. Meget tyder på, at braklæg• småsommerfugle (familierne Micropterigi­ ningen af mager landbrugsjord er gavnlig dae - Pyralidae) i Danmark. for en række sjældnere småsommerfuglear• ter. Af sjældne, migrerende småsommerfugle Hepialns lnjJnlina (L.). NEJ: NJ6l Klarup, l stk. blev Euchromius ocellea (Hw.) og Palpita vitre­ l2.vi.l997 (J.K.Overgaard). Ny for NEJ. alis (Rossi) (= unionafis (Hb.)) fundet i Dan­ mark i 1997, uden at der var tale om nye di­ Hepialus hnrnnli (L.). vvJ: MG64 Esbjerg, 1 stk. striktsfund. Desuden har vi konstateret, at l4.vi.l997 (E.Brusgaard), I\'G07 Skjoldbjerg, 2 stk. l6.-22.vi.l997 (B.S.Larsen). Myelois circumvoluta (Fourc.) og Sitochroa pa­ lealis (D.& S.) igen er blevet hyppigere. Stigrnella tiliae (Frey). NWZ: PG56 Torbenfeld, an­ Som omtalt i indledningen til sidste årsli• tal la. 5.x.l996, Tilia sp. (Lind), PG37 Kalund­ ste (Buh! et al., 1997) følger vi fra og med borg, antal la. 25.x.l996, Tilia sp. (Lind) (U.Se­ denne liste den rækkefølge og nomenklatur, neca). Ny for NWZ. som anvendes i det nye danske sommerfug­ lekatalog (Karsholt & Stade!, 1998), og som Stigrnella carpinella (Hein.). NEZ: UB46 Konge­ bygger på den europæiske checkliste (Kars­ lunden, flere la. 3.x.1996, 1 stk. klækket, Carpinns holt & Razowski (eds), 1996). For enkelte betnlus (Avnbøg) (U.Seneca).

106 En t. :\Ieddr 66, 4- l 998 Stigmella tityrella (Stt.). SJ: NF27 Kollund Skov, l Rømø, l stk. 27.viii.-5.ix.1997 (P.Falck). Første stk. 5.vi.l996 (P.Falck, O.Karsholt). Første fund fund fra SJ efter 1959. fra SJ efter 1959. IvfonojJis imella (Hb.). SJ: MG60 Rømø S, 4 stk. Bollernannia palverasel/a (Stt.). 1\'WZ: PG37 Salt­ 2l.vii.l997 (U.Seneca). b

Karsholtia marianii (Rbl.). LFM: UA49 Høvblege Parornix scotiælla (Stt.). F: NG80 Gerup Skov, an­ v. Kongsbjerg, flere la./pu. 9.v. og l5.vi.l997; lar­ tal la. 18.ix.l985, Sarbus aucuparia (Almindelig ven levede under et ekskrementklædt spind på Røn) (BJørgensen). Ny for F. døde, svampebegroede grene af Corylus (Hassel) (O.Karsholt), UA07 Horreby Lyng, 2 stk. 4.vii.l997 (A. Madsen). Denne sjældne arts biolo­ Phyllonorycter leucograjJhella (Zell.). NEZ: UB47 gi har ikke tidligere været kendt. København Ø, l la. 16.viii.l997, Pyramntha (Ild­ torn) (D.Agassiz, O.Karsholt), 2 stk. l.-7.ix. og l Nemapogon in conditel/a (Lucas). B: WAD9 Dueod­ stk. 2l.-24.ix. samt flere la. ix.-x.l997, Pyracant!w de, l stk. 20.viii.l997 (P.Falck, G.Jeppesen, (Ildtorn) (O.Karsholt.), UB47 Frederiksberg, an­ D.Nilsson). Første fund fra B efter 1959. tal la. xii.l997 Pyracantha (Ildtorn) (O.Karsholt).

Nemapogon pirarella (Cl.). EJ: NG36 Viuf Skov, Yponomeuta malinellus Zell. NWZ: PG37 Saltbæk, stk. 3l.v.-6.vi.1997 (B.S.Larsen, K.E.Stovgaard, antal la. 3.vii.J997, M a lus sp. (Æble) (U.Seneca). coll. ZMUC), l\'G69 Vorsø, 4 stk. 8.-l2.vi.l997 Første fund fra NWZ efter 1959. (J.Gregersen, K.E.Stovgaard, coll. ZMUC). Paraswmmnerdamia conspersella (Tgstr.). NEZ: Nernapogon .falstn:rlla (Haas). LFM: PF79 Vålse UB47 København Ø, l stk. 2l.vii.l997 (O.Kars­ Vestcrskov, l stk. 15.vii.l997 (U .Seneca). holt).

Tineo/a bissdliella (Humm.). vVJ: MG64 Esbjerg, Argynsthia trifasciata Stgr. NEZ: UC49 Niverød, flere stk. J7.vii.l997 (P. Falck, .).Mikkelsen). Ny antal la. og pu. iv.-v.l997,junijJerus sinensis (Kine­ forWJ. sisk Enebær) (F.J.Nielsen), i antal 28.v.-29.vi.l997 (FJ.Nielsen m.fl.), UB47 København Ø, l stk. 9.- Tinea sernijulvella H w. SJ: MF99 Draved Skov, l stk. 12.vi.l997 (O.Karsholt); SJ: MG60 Rømø, l stk. 12.viii.l997 (U.Scnec:a, F.Vilhclmsen), c\1G60 22.vi.l997 (P. Falck). Ny for Danmark.

En t. )..leddr 66. 4 ~ 199,\-1 107 2

3

\

5 6

7 8

Fig. l. l ncurvaria peclinea (H w. ) . Han, spragle t form, Dania, EJ , Sej s, 14 mm. -Fig. 2. A-rgyresthia trif asciata Stgr. Han, Dania, NEZ, Niverød , 11 mm.- Fig. 3. Lyonelia prunifoliella (Hb.). Hun, Dania, B, Dueodde, 10 mm. - fig.4. Mono­ chroa f errea (Frey) . Han, Dania, LFM, Ged esby, 13 mm. - Fig. 5. Eulamprotes p!weella (Hckf. & Lngm.). Han, Dania, NWZ, Klint, 12 mm.- Fig. 6. Lobesia vimlenta Bae & Komai. Han, Dania, NEZ, Asserbo, 12 mm. - Fig. 7. Ciavigesta pur­ deyi (Durr.). Hun, mørk form, Dania, F, Stige, 14 mm.- Fig. 8. Duponcheliafovealis (Dup.) . Han, Dania, EJ, Brunei (inclslæbt), 18 mm.

108 Ent. Mcddr 66, 4- 1998 Arten (fig. 2) er let kerrdelig og ligner ikke an­ mørkebrune forvinger med kraftige hvide teg­ dre danske arter. ninger og på at have en lille sort prik samt en l Danmark er den grønlig-brune larve fundet streg i forvingespidsen. Bagvingerne er mørke. minerende i skudspidserne af Juniperus sinensis Arten varierer en del, og hannerne er ofte noget (Kinesisk Enebær); desuden opgives JunijJerus sp. mørkere og større end hunnerne. Vingefanget er (Enebær-arter), Thuja sp. (Tbuja) og Chamaecypa­ 8-10 mm. ris sp. (Cypres) som værtsplan ter (Agassiz, 1996). Larven starter med at lave en lille, kort, snoet Larven lever fra efteråret fØrst minerende i et gangmine, som senere udvides til en gennemsig­ blad, senere i en skuclspicls, lwor den overvin tre r. tig flademine. Ekskrementerne kastes delvist ud De misfarvede skudspidser røber larvens tilstede­ gennem et hul, der er lavet i bladets overhud. værelse og fineles bedst i det tidlige f(Jrår. Larver, Der kan være flere miner i samme blad bl.a. på der findes i maj, tilhører oftest A. di Ieetella Zell. Betuta sp. (Birk), mens den fx på Frunus spinosa Forpupningen foregår i en kokon, der kan (Slåen) kan skifte blad. Arten findes på forskelli­ findes på stammen af værtsplanten. Flyvetiden er ge træer og buske, først og fremmest Betuta sp. maj-juni. (Birk), Crataegus sp. (Hvidtjørn), Malus sp. (Æb­ Artens oprindelige udbredelsesområde er de le), Prunus spinosa (Slåen) og Cotoneaster sp. schweiziske og franske alper. A. trifasriata er end­ (Dværgmispel). videre fundet i Sverige, England, Holland, Belgi­ På Øland og Gotland starter larven med at mi­ en og Spanien (Agassiz, 1996, Agassiz & Friesc in nere i slutningen af maj og har mindst to genera­ Karsbolt & Razowski (eds), 1996) Inulit,rvis ind­ tioner. Puppen spindes op under et blad eller en slæbt med værtsplanten. (P. Falck). gren, som hos de øvrige Lyonetia-arter. Biotoper­ ne er stærkt soleksponerede. Arten overvintrer Argyresthia dilertella Zell. F: PG03 Ka.ppendrup, an­ som imago. tal la. l7.v.l997, Juniperus sp. (Ene) (Bjør­ Arten findes i vore nærmeste omgivelser. I Sve­ gensen), PF19 Tullebølle, antal la. 5.vi.l997,Juni­ rige således i Skåne og op til Uppland, inklusiv perus sp. (Ene) (U.Seneca). Første fund fra F ef­ Oland og Gotland (Gustafsson (ed.), 1994); des­ ter 1959. uden findes den i Norge og Finland. Videre har L. prunifoliella været fundet i England omkring år Argyresthia abdominalis Zell. NEZ: PH8l Asserbo, i 1900 (Emmet, 1985). Ellers er arten udbredt i det antal 22.vii.l997 (G-Jeppesen). Første fund fra meste af. Europa og Asien til Japan. NEZ efter 1959. L prunifoliella har tidligere været opført fra Danmark på grundlag af minefund fra Lolland Ypsolopha mucronella (Scop.). EJ: NG69 Vorsø, 2 af H.P.S.Sønderup. Disse har, som anført hos stk. 27.iv. og 9.vi.l997 (J.Gregersen, K.E.Stov­ Schnack (ed.), 1985: 118, imidlertid ikke med gaard, coll. ZMUC). sikkerhed kunnet henføres til denne art. (I.Nor­ gaard, F.Vilhelmsen). Ypsolopha scabrella (L.). SJ: MG60 Rømø, l stk. l.- 1 O.viii.l997 (P.Falck). Ny for SJ. Luquetia lobelia (D.& S.). SJ: MG70 Rømø, Havne­ by, 2 stk. 25.v.-14.vi.l997 (B.S.Larsen, K.E.Stov­ Ochsenheimeria taurella (D.& S.). F: NG76Æbelø, l gaard, coll. ZMUC). stk. 15.viii.l996 (P.L.Holst) og l stk. l4.viii.l997 (J.Rosschou). Første fund fra F efter 1959. A.gonopterix selini (Hein.). EJ: NH88 Als Odde, an­ tal la. 14.vi.1997, Selinum carvifolia (Seline) Ochsenheirneria urella FR. SJ: MF99 Dravecl, Kon­ (U.Seneca). Ny for EJ. gens Mose, 7 stk. 5.viii.l997 (O.Bnhl); Nv\]: NJ02 Øsløs, 4 stk. l.viii.1997 (P.L.Holst). Ny for~- AgonojJterix laten;lla (D.&S.). NEZ: UC20 Tulstrup, lO la. 28.vi.l997, Centaurea G)'anus (Kornblomst) Bedeilia sornnulentella (Zell.). LF:Vf: UA39 Mande­ (M.Andersen). marke, l stk. l6.-17.viii.l997 (O.K.·mholt). Agonopterix r:urvipunrtosa (H w.). SJ: MG60 Rømø, Lyonelia prunijiJliella (Hb.). B: WA09 Dueodde, l l stk. l.-lO.viii.l997 (P.Falck), MF99 Draved Skov, stk. 27.ix.1997 (I.Norgaarcl, F.Vilhelmsen). Ny l stk. l2.viii.l997 (U.Seneca, F.Vilhelmsen). for Danmark. Det elanske eksemplar (fig. 3) er fanget i en lys­ Depressaria olerella Zell. F: NGSO Åstrup, l stk. fælde. Arten kendes på sit hvide hoved og thorax, 8.x.l996 (BJørgensen). Ny for F.

En! . .\1eddr tiG. ·1-199H 109 Cosmiates consortella (Stt.). N\VJ: MJ60 Sten bjerg, l ZMUC), NG69 Vorsø, 2 stk. 8. og 19.vi.l997 stk. 23.vii.l997 (U .Seneca). Ny for NWJ. Q.Gregersen, K.E.Stovgaard, c ol!. ZMCC); NI"'J: NJ02 Øsløs, l stk. 28.vi.l997 (P.L.Holst); NEJ: Elachista utanella (Frey). SJ: MG61 Rømø, Lakolk, NJ89 Hulsig, l stk. 14.vi.l997 (U.Seneca). Ny for l stk. 22.vii.l997 (U .Seneca). Ny for SJ. NWJogNEJ.

Elachista megeriel/a (Hb.). F: NG76 Æbelø, 1 stk. Oegoconia deaumtella (HS.). W]: MG55 Skallingen, 28.vi.l996 (P.L.Holst). l stk. 23.vii.l997 (P.Falck). Ny for WJ.

Elachista gangabella Zell. NWZ: PG27 Asnæs, For­ Pseudatemelia flavijrontella (D.& S.). ""'J: NG16 skov, antal la. 2l.ix.l996, BrarhyjJodium sylvaticum Rosdam Sø, l stk. 5.-9.vi.l997 (B.S.Larsen, K.E. (Skov-Stilkaks) (U.Seneca). Ny for NWZ. Stovgaard, coll. ZMUC). Ny for WJ.

BlastadrÆCna hellerella (Dup.). NEJ: PJ25 Læsø, Sarhagenia janiszewskae Riedl. SJ: MG60 Rømø, l Østerby, l stk. 12.vi.l993 (U.Seneca). Ny for NEJ. stk. 3l.vii.l997 (P.Falck).

Spuleria flavicajJut (Hw.). SJ: MG60 Rømø, l stk. 1\Æonachroa rurnicetella (Hofm.). LFM: PF46 Kram­ 3l.v.-ll.vi.l997 (P.Falck). Første fund fra SJ efter nitse, i antal 25.v.-19.vi.1997 (B.& J.P.Baungaard, 1959. FJ.Nielsen m.fl.), i antal 12.vii.l997 (P. Falck, G .Jeppesen), l la. 19.vi.l997, Rumex acetacella Scythris jJiraejJennis (Hw.). NWZ: PG39 Sejerø, (Rødknæ) (O.Karsholt). Ny for LFM. stk. 5.vii.l997 (U.Seneca). Ny for NWZ. l'vlanochroa .ferrea (Frey). LFM: PF95 Gedesby, Scythris insjJersella (Hb.). SJ: MG61 Rømø, Lakolk, stk. 2l.viii.l997 (P.Szyska). Ny for LFM. Eksem­ 3 stk. 22.vii.l997 (U.Seneca). Første fund fra SJ plaret vises på fig. 4. efter 1959. Tidligere kun fundet et eksemplar i Danmark fra B: Rønne, 1913. Larven er i Finland fundet på AjJlota jJaljJella (Hw.). LFM: PF87 L(c)jnor, 1 stk. Carex ericetarum (Lyng-Star) (Kaitila, 1996). 5.viii.l997 (H.KJensen). Munochroa hornigi ( Stgr.). NEJ: PJ25 Læsø, N ord­ Augasma aemtella (Zell.). NEZ: UC4l Langesø marken, antal la. l5.ix.l996, Palyganum sp. (Pi­ Plantage, l stk. l9.vi.l968 (B.W.Rasmussen, coll. leurt) (BJørgenscn); l';'WZ: PG56 Bodal Mose, l ZMUC). Ny for NEZ. stk. 2.vi.l961 (H.KJensen). Ny for NEJ. Eksemplaret meldt fra B: Boderne, 1961 (Pal­ CaleojJhora alcyonijJennella (Ko!!.). F: NG84 Stige, l lesen & Palm, 1973 : l 03) udgår på grund af fejl­ stk. 5.vii.l968 (O.Buhl). Overset fund. melding. Fundet er i stedet fra NWZ som ovenfor anført. ColeojJhara mayrella (Hb.). F: NG76 Æ bel ø, 1 stk. 24.vii.l996 (P.L.Holst). Ny for F. Eulamprotes sujJnbdla (Zell.). '"'l MG63 Fanø, i antal l9.v.l997 (P.Falck); F: NG76 Æbelø, l stk. ColeojJhora vibicigerella Zell. F: NG75 Grindløse .Å.s, 6.vi.l996 (P.L.Holst). Første fund fra F efter 2 stk. 3.vii.l971 Q.Rosschou). Ny for F. 1959.

ColeojJhora nutantella Miihl. & Frey. F: NG52 Søn­ EulamjJrotes u nicolare/la (Dup.). N""'J: N.J02 Øsløs, derby Klint, antal la. l.ix.l996, Silene vulgaris l stk. ll.vi.l997 (P.L.Holst). Ny for NWJ. (Blæresmælde) (BJørgensen). Ny for F. EularnjJrotes j;haeella Hckf. & Lngm. NWZ: Klint, l MmnjJha langiella (Hb.). F: NG76 Æbelø, 3 stk. l3.- stk. 15.v.1976 (E. Palm), 3 stk. 18.v.1989 (O.Kars­ 14.v.l996 (P. L. Holst). holt), i antal v.l990 og følgende år (fl. sml.), 9 stk. 29.vii.l997 (O.Karsholt); NEZ: Liseleje, l stk. MomjJha sturnijJennella (Tr.). SJ: MG60 Rømø, l 18.viii.l973 (K.Schnack). Ny for Danmark. stk. l9.-26.viii.l997 (P.Falck). Ny for SJ. Denne uanselige art (fig. 5) har en overfladisk lighed med AfJroaerema anthyllidella (Hb.), men MomjJha subbistrigella (Hw.). EJ: NG36 Viuf Skov, 2 adskiller sig bl. a. ved at have et svagt bronzeag­ stk. 7.-13.vi.l997 (B.S.Larsen, K.E.Stovgaard, coll. ligt skær ( anthyllidella er sortbrun eller helt sort),

110 En t. Meddr 66. 4 -199H samt ved at palperne mangler anthyllidella's ka­ Stenolechia gemmelin (L.). SJ: MF99 Draved Skov, l rakteristiske hvide længdelinie. Genitalierne, der stk. 12.Yiii.l997 (C.Seneca, F.Vilhelmsen). Ny for afbildes af Beckford & Langmai d ( 19H8), er typi­ SJ. ske for slægten Eulamprotes, dvs. små og (for han­ nernes vedkommende) tredimensionale, hvilket Teleiodes fugar:ella (Zell.). LFM: PF36 Vindeholme gør det vanskeligt at fremstille sammenlignelige Strand, 2 stk. 5. og 7.viii.l997 (H.Kjensen, F.Vil­ præparater. Der er kun små genitalforskelle mel­ helmsen), PF47 Søllested, i antal 4.-15.viii.l997 lem de nærtstående arter i denne slægt, og yder­ (K. Gregersen m. fl.). mere er der en del variation i genitalorganerne (især hos hunnerne). Tideiades albwnella (Zell.). N\NJ: MJ60 Sten bjerg, l Biologien er, ligesom hos de øvrige danske A'u­ stk. 23.vii.l997 (C .Seneca). Ny for NWJ. lamjnote.,~arter, dårligt kendt. Det er ikke lykkedes at finde larven, men der er god grund til at anta­ Psewiotelphusa scalella (Scop.). NEJ: NJ20 Oudrup ge, at dt>n er knyttet Lil H~pericwn sp. (Perikon), Østerhedc, 6 stk. l.vi.l997 (U.Seneca, F.Vilhclm­ idet det voksne møl bedst fanges ved at ketsje på sen). Ny for NEJ. denne plante. Også de nærtstående arter atrella (Den. & Schiff.) og unicolorella (Dup.) er knyttet Scrobipalpa rlintoni Pov. F: NG52 Saltofte Strand, l til Hypericum. Biotopen ved Klint er et frodigt p u. 22.v.1997 ( O.Buhl). Arten er udbredt langs strandoverdrev. Flwetiden er maj samt sidste stenede kyster ved de indre farvande med undta­ halvdel afjuli og august. Arten kan ketsjes i vege­ gelse af Bornholm. tationen, og den fl~Yer frit ved solnedgang. I Eng­ land fanges den også på lys, men dette er ikke Srrobipalpa sa/inella (Zell.). F: NG76 Æbelø, l stk. rapporteret fra Danmark. 18.viii.l996 (P.L.Holst). Ny for F. t"·· phaeella er først beskrevet for 1 O år siden h·a Storbritanien og siden kun meldt i et eksemplar Caryorolum blandelinides Karsh. NEJ: NJ78 Tver­ fra Portugal (Passos de Carvalho & Corley, 1995: sted Klit, antal la. 15.vi.l997, Cemstium sernidewnd­ 201). Dette betvivlede Karsholt & Rieeli (i Kars­ mm (Femhannet Hønsetarm) (K.Gregerscn, hol! & Ramwski (eds), 1996: 108), idet der sydpå C.Scneca, F.Vilhelmsen). De voksne lar\'er lever i Europa forekommer flere nærtstående arter. af frøene, og larverne laver ikke spind. Jeg har dog siden haft lejlighed til at undersøge en lille række phaeella fra Portugal. Caryocolurn cassella (Walk.). SZ: PGR3 Porsmose, l Seh· om jeg i mere end lO år har været op­ stk. 1H.vii.l997 (B.Martinsen). mærksom på, at populationen ved Klint repræ• senterede en særlig art, som ikke var rapporteret Sophronia sirariellus (Zell.). LFM: UA19 Fakshule, fra Danmark, har bestemmelsen voldt usædvan• l stk. 18.vii.l985 (GJeppesen). Ny for LFM. ligt store problemer. Der har imidlertid fra flere sider været kritik af, at elanske mikrolepicloptero­ Bradunia inomate/la (Dougl.). NWJ: NJ02 Øsløs, i loger ikke havde eL navn for denne art, og oven­ antal vi.l997 (P.L.Holst). Ny for NWJ. stående skal ses som en imødekommelse af den­ ne kritik. EulamjmJtes er ikke revideret, og som Heh)·stograrnrna lu.tatella (I-IS.). F: NG86 Agernæs, omtalt ovenfor er forskellene i genitalierne både l stk. lO.viii.l996 (Bjørgensen), PG2l Hov, små og variable, og desuden er biologien dårligt 0-Jordstrancl, l stk. 9.viii.l997 (Bjørgensen), kendt. Yderligere ændringer i taxonomien og no­ l\:G80 Astrup, l stk. 16.viii.l997 (Bjørgcnsen). menklaturen inden for slægten kan derfor for­ Ny forF. wntes, når en revision baseret på materiale fra hele slægtens forekomstområde er gennemført, Telepitila sclmzidtiellus (Heycl.). LFM: PF47 Sølle­ og først da kan der skabes mere sikkerhed for, at sted, l stk. l2.viii.1997 ( O.Karsholt). danske og britiske jJhaee/la virkelig tilhører sam­ me art. (0. Karshol t). Pexir:opia malvel/a (Hb.). NEZ: UC32 Gilbjerg Ho­ ved, 1 stk. 3.-6.vii.l997 (F.Vilhelmsen). Arten er udbredt på hele Sjælland og talrig i Københavns­ Bryntropila galbanella (Zell.). SJ: MG60 Rømø S, l området. stk. 2l.vii.l997 (C.Seneca); \~]: MG:'i5 Langli, 2 stk. 15.vii.l997 (K.E.Stovgaard, coll. ZMCC). Penniselia hylaeiforrnis (Lasp.). ~J: MG66 Varde, i Første fund fra SJ efter 1959. antall4.vii.l997 (C.Carlsen).

:Fnt. \.leddr G6, 4 -l99H 111 Bernhecia ichneurnoniforrnis (D.& S.). NEJ: N.J99 Bactra suprfana Bgts. LFM: PF67 Maribo, Lyse Mo­ Skagen, Sandmilen, l stk. 4.vii.l997 (R.Byge­ se, l stk. 29.vi.l997, PF86 Frejlev Skov, l stk. bjerg). 4.vii.l997 (P.Szyska).

Bernhecia muscaeformis (Esp.). F: Helnæs, Maden, Endothenia quadrirncu:ulana (Hw.). SJ: MG60 antal la. 25.v. og antal pu. l8.vi.-9.vii.l997 Rømø S, l stk. 2l.v·ii.l997 (U.Seneca). Første (N.H.Madsen, J.Trepax); LFM: PF46 Bredfjed, l fund fra SJ efter 1959. stk. l2.vii.l997 (P.Szyska). Phiaris rnetallicana (Hh.). B: WA09 Dueodde, l Phragrnataecia castaneae (Hb.). SJ: MG70 Rømø, stk. 4.vii.l997 (I.Norgaard, F.Vilhelmsen). Ny for Hameby, l stk. 29.vi.-5.vii.l997 (B.S.Larsen, B. j{.E.Stovgaard), MG60 Rømø, l stk. 30.vi.- 7.vii.l997 (P.Falck, B.Lynggård,J.Mikkelsen). Ny C)'rnolornia hartigiana (Sax.). NWJ: NJ02 Øsløs, 2 f9r SJ. stk. 28.vii. og 8.x.l997 (P.L.Holst). Ny for NV\)".

Aethes rnargaritana (Hw.). NV\]: NJ02 Øsløs, l stk. Lobesia virulenta Bae & Komai. Denne art (fig. 6), l7.vii.l997 (P.L.Holst). som er beskrevet så sent som i 1991 fra Japan, har vist sig også at forekomme i Europa. Den er me­ Aethes beatricella (\Vlsm.). NEZ: UC32 Gilbjerg get lig den nærtstående L reliquana (Hb.). For­ Hoved, l stk. 3.-5.vii.l997 (F.Vilhelmsen). Første skelle i udseende og genitalier er omtalt andet­ fund fra NEZ efter 1959. steds i dette hæfte (Falck & Karsholt, 1998). L virulentaer betydeligt sjældnere end reliquana. Ny Cochylis posterana Zell. NEJ: N.J88 Bunken Planta­ for Danmark. ge, l stk. 8.viii.l997 (P.Falck); F: NG76 Æbelø, 2 Der kendes på nuværende tidspunkt elanske stk. 15.-l 8.viii.l996 (P.L.Holst). eksemplarer fra WJ, LFM, SZ, 1\'EZ og B. Arten er endnu ikke konstateret i andre europæiske lan­ Falseancaria rujiciliana (Hw.). NG6l Helnæs, l de. (P.Falck, O.Karsholt). stk. 2.vi.l996 (BJørgensen). Første fund fra F ef· ter 1959. Thiodia citrana (Hh.). SJ: MG60 Rømø S, l stk. 2l.vii.l997 (C.Seneca). Første fund fra SJ efter Ar:leris rnaccana (Tr.). NvVJ: NJ02 Øsløs, l stk. 1959. 2l.x.l997 (P.L.Holst). Første fund fra NV\]" efter 1959. E,jrinotia crenana (Hh.). NEZ: UB47 København Ø, l stk. 8.-ll.ix.1997 (O.Karsholt). Acleris cristana (D.& S.). F: PF06 Gulstav, 2 stk. l3.viii. og 22.x.l997 (J.Trepax); LFM: Vindehol­ Eucosrna carnpoliliana (D.& S.). SJ: MG70 Rømø, me Strand, l stk. 22.viii.l997 (B.Skule, F.Vilhelm­ Havneby, l stk. 29.vi.-5.vii.l997 (B.S.Larsen, sen). K.E.Stovgaarcl, coll. ZMUC); NWJ: NJ02 Øsløs, 2 stk. 22.vi. og ll.vii.l997 (P.L.Holst). Cnephasia genitalana Pierce & Metc. F: NG84 Sti­ ge, l stk.12.viii.l997 (O.Buhl). Eucosrna aenwlana (Schl.). Nv\]: NJ02 Øsløs, l stk. 3l.vii.l997 (P. L. Holst). Ny for NV\)". ~J;agoge grotiana (F.). B: WA09 Dueodde, l stk. l7.vii.l997 (H.Ørskov). Eucosma metzneriana (Tr.). EJ: KH70 Rude Strand, l stk. 2.-10.vi.l997 (P.Falck, ].Møller); LE\f: Philedone gerningana (D.& S.). F: NG76 Æbelø, 2 UA18 Roclemark, l stk. ll.vi.l997 (A.Maclsen), stk. 4.-l4.viii.l996 (P.L.Holst). PF77 Skibeholt, l stk. 6.-l2.vii.l997 (M.Anclersen, E.Hauritz). Ny for EJ. Tidligere kun fundet øst Cacoecirnmpha pronubana (Hb.). EJ: NH61 Tran­ for Storebælt. bjerg, 8 la. 8.vi.l997, Laurbær og Kristtorn på planteskole - udendørs (P.Falck, B.Martinsen). Eucosma conterrninana (Gn.). SJ: MG60 Rømø, 3 Indslæbt art. stk. 25.vii.l997 (P.Falck). Ny for SJ.

Aphelia unitana (Hb.). SJ: NF29 Bolderslev Skov, l Eucosma pupillana (Cl.). LFM: UA18 Roclemark, l stk. 13.-l4.vi.l997 (K.E.Stovgaard, coll. ZMUC). stk. 15.vii.l997 (A.Maclsen).

112 En t. Meddr 66, 4- 199R Blastesthia Iurionella (L.). SJ: MG70 Rømø, Havne­ Holstebro, l stk. l.vi.l997 (P.Falck); NWJ: NJ02 bv, 3 stk. R.-l4.vi.l997 (B.S.Larsen, K.E.Stovgaard, Øsløs, flere stk. 2.-14.vi.1997 (P.L.Holst). Ny for coll. ZMUC). Ny for SJ. SJ, WJ og NWJ.

Ciavigesta purdeyi (Durr.). SJ: MG9l Arrild Ferie­ Pmchoreutis rnyllemna (F.). SJ: MG60 Rømø, l stk. by, 2 stk. 5.-7.viii.l997 (O.Buhl); WJ: MG63 Fanø, 6.viii.l990 (P.Falck). Første fund fra SJ efter 3 stk. 25.-28.vii.l997 (B.Martinsen); F: NG84 Sti­ 1959. ge, i stort antal l2.vii.-30.ix.1997 (O.Buhl), NG95 Enebærodde, i antal l.viii.l997 (Bjørgensen); Agdistis bennetii (Curt.).\\]: MG 55 Langli, i antal LFM: PF36 Vindeholme Strand, 7 stk. 7.viii.l997 10.-25.viii.l997 (K.E.Stovgaard, B.S.Larsen). (H.KJensen), 12 stk. 8.viii.l997 (P.Szvska), PF47 Søllested, l J stk. 9.viii.l997 (H.KJensen); NWZ: Platyj;tilia wpnodat:tylus (Zell.). LFM: UA39 Man­ PG27 Røsnæs, J stk. lO.viii.l997 (U.Seneca). Ny dcmarke, l stk. 12.-18.vii.l997 (O.Karsholt). forNWZ. I Stige blev arten taget i friske eksemplarer helt Arnblyptilia acanthadactyla (Hb.). W]: MG55 H o til slutningen af september. Eksemplarerne fra Klitplantage, l stk. l3.x.l997 (K.Bech); F: NG76 Stige og Enebærodde er alle meget mørkt brune Æbclø, l stk. 18.viii.l996 (P.L.Holst). i bundfarven og næsten uden rødt, i modsætning til eksemplarerne fra det øvrige land. Se fig. 7. Arnblyptilia jmnctidactyla (H w.). NWJ: NJ02 Øsløs, l stk. l.vi.l997 (P.L.Holst). Ny for NWJ. Cyriia m.ediraginis (Kuzn.). NEZ: CB47 København Ø, 2 stk. 24.-25.vii. og 30.vii.-l.viii.l996 (O.Kars­ Stenoptilia pelidnodartyla (S tein). NEZ: U C22 holt). Rågeleje, l stk. 30.v.l995 (U.Seneca). Ny for NEZ. Cydia inriivisa (Dani!.). SZ: PG64 Topshøj Skov v. Sorø, 3 la. 5.v.l997 (H.KJensen). Cnaemidophorus rhoriodactyla (D.& S.). SJ: MG60 Rømø, l stk. 25.vii.l997 (P.Falck); EJ: PH03 Cydia cosnwphorana (Tr.). NEZ: UB47 København Handrup, 2 stk. 4.-5.viii.l996 (E. Christensen); Ø, l stk. 14.-17.viii.l997 (O.K.'lrsholt). W]: NG16 Rosdam Sø, l stk. 21.-28.vii.1997 (B.S.Larscn, K.E.Stovgaard, coll. Z 'vi U C); F: Cylia grunertiana (Ratz.). NWZ: PG47 Bjergsted '\G84 Stige, 3 stk. l6.-24.vii.l997 (O.Buhl), l\G80 Skov, antal la. 22.v.l997, I"mix sp. (Lærk) (U.Se­ Astrup, l stk. 25.vii.l997 (Bjørgensen); NWZ: nec:a). Ny for NWZ. PG47 Føllenslev, l stk. 3l.vii.l997 (E.Palm). Ny for SJ og EJ. C)dia zebemu:t (Ratz.). SZ: UBll Feddet, lO la. 29.iv.l997, Larix sp. (Lærk) (\!LAndersen). OxyjJtilus disfans (Zell.). LF\!I: P F55 Hyldtofte Strand, i antal 10.-12.viii.l997 (P.Szyska), PF95 C),riia pmnonella (L.). \'\>]: MH43 Husby, l stk. Bøtø, l stk. 6.-l2.ix.l997 (P.Falck, Gjeppesen). 8.ix.l995 (P. Falck). Første fund fra WJ efter 1959. Pterop!wrus galactodrzctyla (D.& S.). F: ;\/G9l Sna­ rup Mose, antal la. 9.v.l993, A.rctiurn sp. (Burre) Parnrnenr inquilina T.Fletch. F: NG76 Æbelø, l stk. (BJørgcnsen) og antal la. 30.v.l997, Arctium sp. 22.iv.l996 (P.L.Holst). (Burre) (O.Buhl), NG86 Agernæs, Storskov, an­ tal la. 2. og 10.\·i.l997, Arrtium sp. (Burre) (0. Pmmnenr jJopulana (F.). '-"':J: MH43 Husby, l stk. Buh!). Første fund fra F efter 1959. 23.vii.l997 (P.Falck). NyforWJ. Pymlisfminalis (L.). N\\]: NJ02 Øsløs, 2 stk. 27.vii. Parnrnene aurita Razow. NW]: NJ02 Øsløs, i antal og ll.viii.l997 (P.L.Holst). Første fund fra NWJ 6.vii.-l3.viii.l997 (P.I..Holst). efter 1959.

Dichrorarnpha sedatcma Busck. F: NC76 Æhelø, HyjJsopygia costalis (F.). SJ: MG60 Rømø, 2 stk. 1.­ flere stk. 3l.v.-ll.vii.l996 (P.L.Holst). lO.viii. og 3.x.l997 (P.Falck).

Dichrorarnpha aeralana (Pierce & Metc.). SJ: NG20 Oncorem smrirubella (Scop.). NEZ: UB47 Køben­ Rise Skov, l stk. 7.vi.l997 (P.Falck); \\]: MH74 havn Ø, l stk. 25.-27.vii.l997 (O.Karsholt).

En!. Mcddrbb. 4- lD9H 113 Agernæs, 3 stk. lO.viii.1996 (BJørgensen), PF07 Ristinge, l stk. 16.viii.l996 (BJørgensen).

Heliatitela wulfenimw (Scop.). NEJ: :"J} 52 Al borg, l stk. 18.viii.l997 (H.E.Møller); F: NG84 Odense, Tarup, l stk. l3.viii.l997, NG74 Søndersø, l stk. 20.viii.l997 (CJørgensen); LFM: UA49 Høvblege v. Kongsbjerg, l stk. 5.vii.l997 (GJeppesen, O.Karsholt). Første fund fra LFM efter 1959.

g Cmmbus heringiellus HS. NV\]: NJ02 Øsløs, l stk. 20.vii.l997 (P.L.Holst), MJ60 Sten bjerg, l stk. Fig. 9. Diaryettia abietella (D.& S.). Han, form, Dania, 23.vii.1997 (U.Seneca); NEZ: UB47 København NEZ, Vanløse, 31 mm. Ø, 1 stk. l6.-20.vii.l997 (O.Karsholt). Ny for NWJ. Diaryetria abietella (D.& S.). En usædvanlig form af denne art fra NEZ: Vanløse, l3.viii.l996 (F.Vil­ Agriphila latistria (Hw.). SJ: MG9l Arrild Ferieby, helmsen) afbildes på fig. 9. l stk. 3.viii.l997 (O.Buhl), NF27 Kollund, l stk. 15.-21.viii.l997 (S.B.Larsen), MG70 Rømø, Nephopterix ant,YUstella (Hb.). B: v\IBOO Malkværn, Mølby, l stk. 17.-23.viii.1997 (K.E.Stovgaard, l stk. l9.viii.1997 (P.Falck, GJeppesen). B.S.Larsen).

Agriphila poliellus (Tr.). B: WA09 Dueodde, 3 stk. Conobathra tumidana (D.& S.). NEJ: NJ88 Bunken 22.-26.viii.1997 (I.Norgaard, F.Vilhelmsen). Plantage, l stk. 9.viii.1997 (P.Falck). Ny for NEJ. Cataplria osthelderi (Latt.). NEZ: UB4 7 København Acrobasis consociella (Hb.). F: NG86 Agernæs, Fly­ Ø, 6 stk. l6.-24.viii.1997 (O.Karsholt). vesandet, 2 stk. l l. og 16.ix.l997 (O.Buhl). Sene fund. Perliasia contmninella (Hb.). F: NG76 Æbelø, 5 stk. 4.-l8.viii.l996 (P. L. Holst). JV!yelois circumvoluta (Fourc.). SJ: NF27 Kollund, 3 stk. 20.vi.l997 (P.EJørgensen); F: NG8l Egne­ };veq?;estis limbala (L.). SJ: MG60 Rømø, l stk. borg, i antal 6.-22.vii.l996 (J.Ingwersen), NG90 25.vii.l997 (P.Falck); EJ: PH03 Handrup, 3 stk. 7.­ Kirkeby Sand, l stk. 23.vii.l996 (P.Skou). l3.viii.l996 (E.Christensen), PH14 Glatved Strand, 3 stk. 7.-29.Yii.l997 (P.EJørgensen), Assara terebrella (Zinck.). NV\]: NJ02 Øsløs, l stk. NG69 Vorsø, 1 stk. 17.vii.l997 U.Gregersen, coll. 24.vii.l997 (P.L.Holst). K.E.Stovgaard); V\]: MG55 Sjæl borg, l stk. 23.\ii.1997 (P.Falck); NWJ: NJ02 Øsløs, 1 stk. Euzophera cinerosella (Zell.). LFM: UA18 Rode­ 24.vii.1997 (P.L.Holst); F: NG84 Stige, 2 stk. 13. mark, l stk. 19.viii.l997 (A. Madsen). og 25.vii.l997, NG95 Hofi:nansgave, i antal22.vii.- 9.;iii.l997 (O.Buhl), PF06 Gulstav, 1 stk. Nyctegretis oblitella (Zell.). W]: MG55 Skallingen, l 22.vii.l997 (N.H.Madsen); NWZ: PG47 Føllen­ stk. 22.-29.viii.l997 (V. Hansen, ].Møller). slev, 2 stk. l. og 3.vii.l997 (E.Palm), PG56 Mør­ køv, 3 stk. 26.vii.-6.viii.1997 (K.Jensen). Ny for SJ, Homoeosoma sinuella (F.). LFM: PF95 Gedesby, WJogNWJ. stk. 30.vi.l997 (S.B.Larsen). Arten er hermed fundet i samtlige distrikter.

Vitula edmandsii (Pac k.). NWZ: PG35 Bjerge 't'vergestis aenealis (D.& S.). SJ: NF48 Sandbjerg, l Strand, l stk. 2.ix.l997 (U.Seneca); NEZ: UB47 stk. 6.-ll.vi.l997 (S.B.Larsen). Ny for SJ. København Ø, 2 stk. 4.-7.viii. og 22.-24.viii.l997 (O.Karsholt), UB47 Bellahøj, l stk. 27.vii.l997 Loxostege turbirlalis (Tr.). LFM: PF95 Bøtø, 1 stk. (F.Vilhelmsen). 27.\i.-4.vii.l997 (GJeppesen), UA49 Lise lund, stk. l.-ll.vii.l997 (K.Larsen). Vitula biviella (Zell.). EJ: PH03 Handrup, l stk. 9.viii.l996 (P.EJørgensen), PH14 Glatved Strand, Pyrausta au rata (Scop.). NEJ: PJ25 Læsø, Nord­ l stk. l3.-2l.vii.l997 (P.EJørgensen); F: NG86 marken, l stk. 6.viii. 1997 (M.Kavin). Ny for NEJ.

114 En t. ~vieddr 66, 4- 1998 Nasria cilialis (Hb.). SJ: NF4H Sand bjerg, l stk. 6.­ Z:\H'C; K. Grc>gersen, Sorø; F. .J. Nielsen, Kokke­ ll.vi.l997 (S.B.Larsen). dal og B. Baungaard, København V for hjælp med oplvsninger. G. Bnwad, ZMUC har venligst Sitochma vertimlis (L.). NWJ: ::-.IJ02 Øsløs, 2 stk. fotograferet cle afbildede dyr. l2.vi. og l:\.vii.1997 (P.L.Holst). Første fund fra NWJ efter 1959.

Sclmxona acutellus (Ev.). SJ: :VIG60 Rømø, l stk. LITTERATUR 7.vii.1997 (P.Falck). Agassiz, D . .J. L, 1996. Yponomeutidae.- In: A. M. Emmet (cd.): Tlu: i'v!oths and Buttr:tjlies of Great Anania verbasmlis (D.& S.). LFM: l.JA06 Eikenøre Britain and lrelanr13: 39-114, pls 9-11. Strand, l stk. 23.-29.viii. J 997 (GJeppesen). Buh l, 0., P. Falck, B . .Jørgensen, O. Karsholt, K. Prrratalan/a pandalis (Hb.). B: \VA09 Dueodde, Larsen & F. \'ilhelmsen, 1997. Fund af småsom• stk. 29.Yi.l997 (l.~orgaard). merfugle fra Danmark i 1996 (Lepidoptera).­ Entomologiske A1erlrlelelsn 65: 149-l!iH. l'viecyna Jlavalis (D.& S.). NEZ: Søborg, l stk. 20. Emmet, A. :\I., 1985. Lyonetidae. -in: J. Heath & viii.l996 og J stk. 25.Yii.l997 (K.Larsen). A. M. Emmet (eds): The iHotlzs and Bnttnflies oj Desuden blev arten i 1997 fundet i antal i LFM Great Britain and Jreland 2: 212-239, pls l-2, 9- og B. 10. Falck, P. & O. Karshol t, 1998. Lobesia vintlenta Bae Duponcheliafovealis (Zcll.). EJ: :\IG6H Brun cl, antal & Kornai, 199 l recorded for the firs t time in la. og p u. l O. og 30.vii.1997, Calmtchoe sp. Europe, with description of a new subspecies. (Brændende Ka.-rlighecl) (E.W.Hansen, coll. (Lepidoptera, Tortricidae).- Entomologiske Merl­ Z:\1UC), antal la. og pu. 4.ix.l997, Calancfwe sp. deleisn 66: 117-126. (Bra:>ndende K.'l:'r!ighed) (P.Falck); F: :\IG84 Sti­ Gustafsson, B. (ed.), 1994. Catalogus Lepidoptr:ro­ ge, l stk. l7.viii.J997 (O.Buhl); NEZ: UB47 Van­ rum Sueciae.- [184 pp.]. Stockholm. løse, l stk. 2l.viii.1997 (F.Vilhelmsen). Indslæbt Hansen, K. (ed.), 1981. Damk Feltjlora. 559 pp. art. Se fig. 8. København. Heckford, R. J. &.J. R. Langmaid, 19HH. EulmnjJm­ Listen for 1997 er udarbejdet på grundlag af op­ tes fJhaeella sp. n. (Lepidoptcra: Gelechiidae) in lysninger fra M. Andersen, Greve; J. P. Baun­ the British Isles. - Fntomologist 's Gazelle 39: 1-11. gaard, Tåstrup; E. Christensen, Arhus C; X E. Kaiti1a, J-P., 1996. Snomen j~iytaj;i!zoiclen (Gele­ Hildebrand t, Årsdale; P. L Holst, Hovborg; H. K. chiidae) elimavat. Raptria 21:81-105 . .Jensen, Hyllinge pr. ~æstvecl; K. .Jensen, Mørkøv; Karsholt, O. &J. Razowski (eds), 1996. The l,epi­ G. Jeppesen, Elkenørc> pr. Idestrup; P. E . .Jør­ dojJiaa of r"'wope. 380 pp. + CD-rom. - Sten­ gensc>n, Århus C.; M. Kavin, Odense SØ; K. Knud­ strup. sen, Bælum; S. B. Larsen, Søften pr. Hinnerup; A Karsholt, O. & P. Staclel ~ielsen, !998. Revideret Madsen, Stubbekøbing; H. E. Møller, Ålborg SØ; katalog over de danske Sommnfugle. 146 pp. B. :\l"ielsc>n, Espergærde; l. ::-.Jorgaarcl, Lyngby; E. Københan1. Palm, Føllenslev; U. Sencca, Kalundborg; K. E. Pallesen, G. & E. Palm, 1973. Fund af Simhorn­ Stovgaarcl, Ny Højen, Vejle; P. S/.vska, Gedesby pr. merfugle ti'a Danmark i 1972. -Flom og Fauna Gedser; J Trepax, Sn~ndborg; E. Vesterhede, Ka­ 79: 97-104. strup; H. Ørskov, Va~rløsc samt forfatternes egn<: Passos de Carvalho,.J. & .'vl. F. V. Corlcy, 1995. Ad­ fund. Vi bringer en tak til alle, der har medvirket ditions to thc Lepicloptera ofAlgarve, Portugal til, at denne liste kan gin~ et så fvldestgørcnde bil­ (Insecta: Lcpidoptera).- Shilap 23: 191-230. lede som muligt af småsommerfuglc-sæsonen Schnack, K. (ed.), 1985. Katalog over de danske 1997. Sommerfugle. - lc"ntomologiske Meddelelser 52 (2- Desuden ønsker vi at takke N. P. Kristensen, 3): 1-163.

115 Fortsatfra side 104 artsgrupperinger efter let iagttagelige karakterer Teksten supplerer illustrationerne med at hen­ i udseende og genitalier. Hver enkelt må nu i lede opmærksomheden på de træk, som er vigti­ gang med at lave sig sådanne oversigter til eget ge for bestemmelsen. Mens de habituelle træk i brug, et arbejde, som utvivlsomt kunne være gjort 1984-bogen blev omtalt i to afsnit, en ret udførlig mere rationelt og sikkert af Bengtsson selv, som beskrivelse og en 'Diagnosis', så er de kortfattede jo kender disse dyr til bunds. 'DIAGNOSIS'-afsnit i denne bog en blanding af Illustrationernes kvalitet er selvfølgelig af­ de to dele, men indeholder kun hvad den erfar­ gørende vigtig. Alle er udført af Bengtsson selv. ne forfatter nu finder nyttigt at nævne. Værdiful• M.h.t. habitus-akvarellerne var hans teknik allere­ de er sehfølgelig også oplysningerne om biologi de god i Fauna ent. s cand. -bindet i 1984, men den og udbredelse, så langt de rækker. er blevet endnu bedre siqen (dog også hjulpet af Mere end en sjettedel af bogens arter beskrives en forbedret reproduktionsteknologi - og en som nye (nemlig 40- som det siges i 'Abstract', mindre voldsom forstørrelse), og resultatet er ef­ ikke 42 som det siges i 'Preface'); væksten i arts­ ter anm.'s vurdering i international topklasse. tallet er dog delvis modsvaret af, at der etableres Tegningerne af genital-strukturer er udført med en snes nye synonymer. Man vil derfor forstå, en væsentlig mere enkel teknik end i 1984-bogen, dels, at der ligger et meget betydeligt originalt og også disse er her reproduceret i et mindre for­ forskningsarbejde bag denne bog, dels at der mat; det sidste har selvfølgelig en praktisk fordel, endnu er langt igen, inden den vestpalæarktiske fordi det er lettest at sammenligne figurer, der scythrididefauna kan betegnes som velkendt. Det kan bringes tæt samlet. Uden at have afprøvet bil­ sidste understreges også af de talrige tilfælde, lederne ved praktisk bestemmelsesarbejde vil hvor ungdomstadierne eller det ene køn endnu anm. skønne, at den forenklede teknik sjældent, er ukendt, eller hvor en given art kun kendes fra om nogensinde, reducerer den praktiske brugs­ et meget begrænset område. Med Bengtssons værdi. I en række tilfælde fremhæves de diagno­ bog er der skabt et fortræffeligt grundlag for vi­ stisk vigtige træk med pile, og formentlig kunne dere arbejde med denne gruppe. Brugeren må dette princip med fordel have været brugt endnu blot gøre sig klart, at hun/han ikke får alting for­ oftere. At tegningerne specielt for de ofte bizarre æret. Ligesom det første skridt- at lære en sythri­ han-genitaliers vedkommende slet ikke tillader dide at kende- vil også de følgende skridt i arbej­ en morfologisk tolkning af organernes struktur, det med disse dyr kræve "some experience". Den, skal ikke på nogen måde kritiseres; det er jo slet som vil investere tiden hertil, skal nok føle sig be­ ikke formålet i et bestemmelsesværk. lønnet. Niel1 P Kristensen

116 En t. lVleddr 66, 4- 1998 Lobesia virulenta Bae & Komai, 1991 recorded for the first time in Europe, with description of a new subspecies (Lepidoptera, Tortricidae)

Per Falck & Ole Karshalt

Falck, P. & Karsholt, 0.: I~obesia virulenta Bae & Komai, 1991 recorded for the first time in Europe, with description of a new subspecies (Lepidoptera, Tortricidae). Entomologiske lvieddelelser 66: 117-126. Copenhagen, Denrnark, 1998. ISSN 0013-8851.

Lobesia virulenta Bae & Komai, hitherto known o n lY from EastAsia is rt'corded from Denmark and Nonvay. Bascd on clifferenet's in wings and g<'nitalia spt'cimt'ns from thest' countries are dt'scribed as a new subspt'cit's, Lobesia virulenla mieana Falck & Karsbolt n. ssp. I t is compart'd with L. reliquana (Hiibner) and L botmna (Dt'nis & Schifterrniilkr); the adult moths and tht'ir g<'nitalia art' dt'scribt'd and illustratt'd. A lt'ctotyp<' o f Cochylisfischerana Trt'ilschkt', 1835 is publisht'd.

P. F.: TingagerYej 4, DK-7500 Holstebro, Denmark. O. K.: Zoologisk Must'urn, l.Jniyersitctsparken 15, DK-2100 Købt'nhavn Ø, Dt'nmark.

Introduetion In the winter of 1997 the tirst author be­ the species he had cliscovered. A compari­ came aware of some peculiarities in two son of the material with specimens of viru­ specimens in his series of L. reliquana lenta from Japan revealecl som e small differ­ (Hubner). The specimens, a male and a fe­ ences, and basecl on these we conclude that male, were clisscctecl, and surprisingly the the populations from these two areas are elif­ genitalia clifferecl from those of reliquana. In feren t at subspecific level. looking for further specimens of this, to The genus Lobesia Guenee, 1845 contains him, unknown species the collections of the more that l 00 species and has a nearly Zoological Museum, Copenhagen and the worlclwicle elistribution (Bae & Kornai, 1991: private collection of Gertjeppesen were cx­ 115). Nineteen species are currently recog­ amined, and they revealecl eight further nized from Europe (Razowski, 1996: 145- specimens. Some of these specimens were 146). They inelude L. botrana (Denis & clissectecl and the genitalia examined, when Schifiermuller) (European Vine Moth), a it bccame evident that these series of sup­ serious pest o f grapes. Arno n g the European posed reliquana actually consistecl o f two dis­ Lobesia species virulenta is, like reliquana, re­ tinet species. latecl to and easily confusecl with botrana (D. A search in releYant European literature & S.), and these two species are therefore failecl to clarify the iclentity of the unknown clealt with here in some detail. In East Asia species. He then consultecl the second au­ several other closely relatecl Lobesia species thor who clraw attention to a recently pub­ occur, vi z. argu.ta Bae & Komai, 1991, yasudai lished revision o f the Japanese species o f the Bae & Komai, 1991, pyriforrnis Bae & Park, genus Lobesia (Bae & Komai, 1991). One of 1992 and atsushii Bae, 1993. These species the newspecies deseribed there, L. virulenta are very similar in both habitus and genit­ Bae & Komai, seerned to be conspecific with aha characters.

En t. M~ddr 66, 4- ! 998 117 2

4

5 6

7

9

Figs l-10. Adults of Lobesia. Figs l-3, L. vindenta ssp. mieana Falck & Karshol t. l, holotype et, Den mark, NEZ, Asserbo; 2, et, Denmark, NEZ, Grønholt; 3, 9, Denmark, B, Paradisbakker. Figs 4,5, L. virulenta ssp. virulenta Bae & Komai. 4, ?,Japan; 5, et,Japan. Figs 6-8, L reliquana (Hb.). 6, et, Denmark, EJ, Hald; 7, et, Denmark, LFM, Hamborg Skov; 8, 9, Denmark, NEZ, Asserbo. Figs 9,10, L. botrana (D. & S.). 9, et, Spain; lO, et, Corse.

118 En t. ~Ieddr 66, 4- H-l9R Abbreviations. irroratcd with black. Bodv dark bnHvn or black. Gs: Genitalia slide. The pupa is 7 mm long, uni1cJrrnly yellowish NHMÅ: :--.Jaturhistorisk Museum, Århus, brown. Host plants are: Pyrus seralin a, Larix leptole­ Denmark. jJis, Angelica sp., gal! of Cemtovacana nekoashi (Aphididae) Oll Styrax JafHmicus. vVhen feeding l\ISK: Nonvegian Forest Research o n !)rus, the larva attacks the fruits, o n S. japoni­ Institute, Ås, Norway. cus i t fe eds at the inner wall of galls made bv C. ne­ ZMUC: Zoologisk Museum, KøbenhaYns lwashi (Bae & Park, 1992: 129; Bae & Yasuda, UniYersitet, Denmark. 1992). In Japan the larva of vimlenta is regarrled ZMUO: Zoologisk :Vluseum, as a pest o n Pyrus (Bae & Yasuda, ofJ. cil.). Uniyersity of Oslo, ~orway. Dislrilmlion. Japan (Bae & Komai, 1991: 129), Korea (Bae & Park, 1992: 76), China (Liu & Bae, Lobesia virulenta ssp. virulenta 1994: 853) and Taiwan (Bae, 1993: 519). B ae & Komai. New status LubPsin 1'irulmtn Bae & Komai, 1991: 127. Lobesia virulenta mieana Falck & Karsholt. Diagnosis.- Adult (figs 4-5). Wingspan 12-13 mm. New subspecies. Head pale ochreous. Antenna pale yellowish brown, ringed with darker brown. Labial palpus Diagnosis.- Adult (figs 1-3). Wingspan 10-13 and thorax light vellowish brown suffused with mm. Head pale ochreous. Antenna pale yel­ dark brown. Ground colour of forewing light lowish brown, ringed with blackish brown. La­ ochrcous, suffused with plumbeous; basal patch bial palpus and thorax yellowish hrown, suf­ ochreous brown, angulated at outer edge; area fused with blackish brown. Ground colour of between basal patch and central1ascia light och­ forewing ochreous, suffused with blackish; ba­ reotJs at costaand fl1scous at dorsum; central fas­ sal patch blackish brown, angulated at outer cia subtriangular, ochreous brown, uppcr half of edge; area between basal pate h and central fas­ outcr margin edged with hlack; pretornal and cia dark grey, lighter at costa; central fascia terminal patch tawnv; apical spot ovatc, sur­ subtriangular, ochreous brown at dorsum, roundcd by fuscous line; cilia lighter or darker blackish at costa; on upper half of outer mar­ ochreous with fuscous basal line. Hindwing in gin of central Ltscia a light yellow spot; pretor­ male subtriangular, with rather straight termen nal and terminal patch tawny fuscous; apical and pointed apex, pale greyish whitc, semi-pellu­ spot ovate, indistinct, with darker centre, sur­ cicl, hecoming darker towards apex; distance (in rounded by fusccms line; cilia ochreous grey males) benveen veins Cui\1 and CuA2 about with fuseems basal line. Hindwing in male sub­ twice the distance betwcen CuAl and :V13; cilia triangular with sinuous termen and rounded white with a greyish subhasalline. Hindwing o f fe­ apex, light greyish and semi-pellucid at base, male o f normal shape, fuse o u s. becoming fuscm1s towards apex; cilia light Genitalia, Cf (fig. l l). Valva rather bro ad and grey with a greyish suhbasal line; distance (in angulated; sacculus with two spinc clusters, males) between veins CuA1 and CuA2 abmlt linked by a series of small spines (16-20 spincs in 1.5 times the distance between CuAI and M3. examined matcrial). Ae dcagus slightly shortcr Hindwing offernaJe broader than in male, fus­ than half of caulis, gcntly curvcd at base, straight cous. in middle and tapering distallv, with a group of Genitalia, et (figs 12, 15). Similar to those o f extremely minute dents on proximal half of its L. vimlenta vinden/a, except that the two spine left wall. Abdominal segments weakly sclerotized. dusters at sacculus are linked by a shorter se­ Genitalia, 9 (fig. 17). Sterigma pear-shaped, ries of small spines (11-14 s pines), eaulis is conelve anteriorly, gradually tapering posterior­ smaller, and aedeagns is slightly longer than ly; antrum with almost parallel walls; ductus bur­ hal f length of caulis. sae rather long; corpus bursae small and mund­ Genitalia, 9 (fig. 18). Similar to t hose of viru­ ed; sigmun rather large, arrowhead-shaped. lenta virulenta, but sterigma more concave an­ teriorly, and ductus bursae about one fourth Bionomics. - The mature larva has a body length longer. of 8-12 mm. Headlight vellowish brown with dis­ tinet black ocellar area. Prothoracic shield dark Bionomics. - Early stages unknown. Adults have reddish brown. Anal shield dark brownish grev, been collcctecl from the beginning of May to la te

119 12

Figs 11-14. Male gen­ i talia o f Lobesia. - 11 , L. virulenta ssp. vir-u­ len/a Bae & Komai; 12, L. virulent a ssp. mieana Falck & Kars­ holt; 13, L. reliquana (Hb.); 14, L. botrana (D.&S.).

120 En t. :VIeddr GO, '1-1998 Figs 15, 16. Ae deagus and eaulis o f Lobesia.- 15, L. virulenta ssp. mieana Falck & Karsholt; l ii, L reliquana (Hb.) .

.July in mixed deciduous forests. Gert .Jeppesen central Ltscia is more pronounced; in ssp. miemw (pers. rum m.) found L. virulenta mieana by beating the smal! light yellow spot between the central bushes o f Prunus padus. fascia and the terminal patch is more distinct, and the plumbeous lines bet\,·cen the central fas­ Distribution. - Denmark, ~orway. L vinden/u cia and the terminal patch are edgcd with light rnieuna is Jess common t han reliquana. Among the yellowish setles which give a more specklcd ap­ c. 160 specimens of reliquana in the collcction of pearance. The forewings of reliquana are more ZML' C we found only six specimens of vimlenta. pointecl apically comparcel with virulenta. Sexual Rnnarks. - L vinilen/a mimna differs from Lhe dimorphism in viralen la ssp. mieana is slightly pro­ nominal suhspecies in being overall darker, hav­ nounced, with the male hindwing often darker ing the hrownish areas o f the forewings brownish than that of reliquana, subtriangular with a more to fuscous (ochreous to brownish in.Japanese vir­ sinuous Lennen (a fine diagnostic character); thc ulenta), and in ha,·ing the light yellow spot on the distance (in males) bet\Ncen ve.ins CtL~l and up per half of the o u ter margin o f the central fas­ CuA2 about 1.5 times the distance between veins cia much more clistinct..Japanese males of vinden" CuAl and M3 (in reliquana this distance is about la moreover have the light part of the hindwing twice); the hindwing in females is similar to that more whitish, the termen of that wing more o f relatecl species. straight, and the distance hetween veins CuAl O ur comparison o f the specimens Iisted under and CuA2 is about Lwice the distance between 'type material' below with material of reliquana veins CuAl and M3. and virulenta from .Japan clearly shows that they The forewing coloration and pattern in ssp. are more closely relatecl to the latter than to reli­ mieana are also very similar to those of reliquana, quana. Considering the smal! differences but in the latter the subtriangular dark area on between the closely relatecl species of this group the dorsal half benveen the basal patch and thc in Asia we have, of course, cliscussed whether

En t. :\1cddr (iG. 4- 19q8 121 18

Figs 17,18. Female genitalia of Lobesia.- 17, L. virulenta ssp. virulenta Bae & Komai; 18, L. virulenla ssp. mieana Falck & Karshol t.

122 En t. \.feddr 66, 4-1998 20

Figs 19,20. FernaJe genitalia o f Lobesia. - 19, L. reliquana (Hb.); 20, L. batran a (D. & S.).

En t. Meddr ()6, 4 -l9~lH 123 rnierzna in faet represcnts a elistinet species. How­ hindwing varies in males from whitish with dark ever, to give a satisfying answer Lo this question grey apex to almost unicolorous blackish grey: all one needs to study material from elifierent inter­ fernaJes haw such unicolorous dark hindwings. vening areas to see if intermediate populations Genitalia, O' (figs 13, 16). Valva Jess broad and occur. Information on the bionomics of rnimna basally more CLlrved comparcel with virulenta; sac­ will probably also be helpful to clarify this. Based culus also with two spin e clusters, but the number on our present knowleclge we consider i t, at least of smal! spines Iinking the two dusters is less ( 4-8 for the time being, most informative to treat rniea­ in examined rnaterial). Aedeagns al mosl as lo n g na as a subspecies of virulenta. as eaulis and almost twice as long as in virulmta, more curved and with a series of serrate dents o n Type material. - Holotype 0', Denmark, NEZ, As­ its dorsal wall. The abclominal segments distinctly serbo, 31.v.l986 (P. Falck; gs. PF 1646; ZMUC). sclerotizecl. Paratypes. DENl\1ARK. Husby, ly WJ: Genitalia, y (fig. 19). Sterigrna pear-shaped, 27.vii.l979 (P. L. Holst; gs. PF l678Å; NHl\i<\); more or Jess concave anteriorly, but abruptlv ta­ LFM: Tømmerholt, lO' l3.vi.l970 (leg. K Peder­ pering posteriorly; antrurn becoming wicler pos­ sen, ZMUC); Bøtø, ly 16.vi.l990 (G. Jeppesen; teriorly: ductus bursaofsame length as in vin.den­ gs. PF 1656); Løgnor, ly 24.vi.l991 (P. Falck; gs. ta vindenta but shorter than in virulenta mimna; 1649); SZ: Gjørslev Bøgeskov lO', ly l9.vi.l960 corpus bursae large and ellipsoiclal; signum small (E. Traugott-Olsen & N. L. Wolff; gs. ETO 906; and rhomboidal. ZMUC); NEZ: Tokkekøb Hegn, ly 28.v.l895 (C. S. Larsen; gs. PF l677Å; NHMÅ); Grønholt, lO' Bionomics. - The larva is deseribed by Bradley et 4.vi.l965 (W. van Deurs; gs. PF Z:VI3; ZMUC); al. (1979: 68). Its main host plant is Quen:us, but Ostrupgårcl, lO' 27.vi.l967 (J. E. Jelnes; ZMUC); larvae of reliquana have also been recorded from Gribskov, lO' 7.v.l990 (G. Jeppesen; gs. PF 1657); Jtnchusa, Betula, Fagus, .funiperus, Prunus and Soli­ B: Paraclisbakkerne, ly l.-2.vii.l978 (O.Karsholt; dago (Bradley et al., op cit.). Same of these host gs. OK 3243; ZMUC). NORWAY Ø: Sarpsborg, plants may eventually be referred to virulenta. lO', ly 25.v. & 5.vi.192l (E. Barca; gs. ZMO 879, Distribution. - From Europe throughout the Pa­ NISK 98016; NISK & ZMUO); VE: Larvik, Rakke, laearctic region to Japan (Liu & Bae, 1994: 852; ]O' ll.vi.l990 (L. Aarvik; gs. LAA 2543); AAy: Razowski, 1996: 146). Aren dal, Bjelland, Trom{lV, l O' 26.vi.l955 (A. Bakke; gs. NISK 98015; NISK), lO' same locality Rernadis.- Tmtrix permixtana Hiibner, [1799]: pl. 25.vi.l986 (S. A. Bakke; gs. LAA 98043); STi: 12, fig. 7') is a misidentiiication of ]{Jrtrix permixta­ Tronclheirn, Sjetremyra, l O' 6.vii.l987 (S. A. na [Denis & SchifiermLiller], 1775 (now in the Bakke; gs. LAA 98042). Cochylini genus Gymnidorrwrjrlw). Hiibner later Data from Norway are provieled by Leif Aarvik. Oll (1799: pJ. 29, fig. 187) figurecJ the COITeCt jmc \Vhere no depository is mentim1ed the speci­ rnixtana D. & S., and herenamed ([1825]: 381) mens are in the collection of the collectors. the species, which he had originally misidenti­ fied, Asthenia reliquana. Lobesia reliquana (Hiibner) V\l1en Frolich (1828: 66) proposed the name Torlrix leumpterana he was apparently unaware Tortrix permixtana Hubner, [1799] that l-Iiilmer had alrecly proposecl a new name for (misidentification). his misidentifiecl pc:rrnixtana. Asthenia rrliquana Hubncr, [1825]. Treitschke (1835: 146-147) was aware of Tortrix leucopterana Frolich, 1828. Hiibner' s reliquana. However, h e misiclentified i t Cochylis fischerana Treitschke, 1835. and used the name for the European Vine Moth Diagrwsis.- Adult (figs 6-8). Wingspan 12-14 mm. (botmna). Treitschke (1835: 145-146) moreover Forewing overall similar to that of virulenta and deseribed a sirnilar species as Cochylisflscherana. A botrana ( compare these). Sexual dimorphism single syntype of this taxon is kept in the Treitsch­ pronounced, in that males have the hindwing tri­ ke collection at The Natura! History Musemn in angular with almost straight termen and pointed Budapest. Through thc kindness of Uiszl6 Rem­ apex, whereas the hindwing in females is of nor­ kay of that museum we had the opportunity to mal shape. Thisis reflectecl in the venation of the study that specimen. Judging from the wing pat­ male hindwing in which the distance between tern wc consider i t belongs to reliquana (Hb.). veins CuA1 and CuA2 is about clouble the dis­ However, it has a (false) male abelomen glued on, tance between M3 and CuAl. The colour of the and by dissection that proved to belong to Phiaris

124 En t. Meddr 66.4-1998 mirmw (Denis & Schiffermiiller, 177'5), a species ski, El96: 14~>). Rccords from .Japan are due to which Treitschke deseribed under thc name of misiclentification (Bae & Komai, 1991: 115), as Seriroris olivana. \~'e have sclccted tilis specimen arc rccorcls from ~orth America. L botmna has as the lcctotype. !t is labeled: "Lectotypc y, Corhy­ sometimcs bcen f(mnd in 1\'orth Europe, but lis jisrlteranrt Treitschke, 1835, O. Karshult de­ such recorcls probablv rcfcr to specimens intro­ sign., 1998 l with false, glued abdomen, Gen. clucecl with grapes as lan·ae or pupae. præp. nr. 4931 0', O. K.arsholt, belonging to Phimc Rnnark.1. - Ko<;:ak (l9R4: 136) considereel 7in1n·x is micana (Den. & Schiff.(=olivmw (Tr.)). l Lou!'­ botrarw Denis & Schiffermuller to beanomen nu­ sia y, reliqurwa (Hi"tbner), O. Karsholt det. 1998". dum and replaced i t by vitisana Jacquin, 1788. However, thisis not in accorclance with the gener­ Lobesia botrana ally accepted interpretation of Denis & Schiffer­ ([Denis & Schiffermiiller]) miiller's names (Sattlcr & Tremewan, 1984).

Tortrix botmnr1 [Denis & Schiffcnniiller J, 1775. Pitaiaena vitisanaJacquin, 1781-l. Dansk sammendrag Olindia rosmarinana :\lilliere, 1860. I~obesia virulenta Bae & Komai, 1991 fundet i Diagnosis. -Adult (figs 9-10). \Vingspan 9-14 mm. Europa for første gang, samt beskrivelse af Forewing light greyish brown; outer margin of en ny underart (Lepidoptera, Tortricidae). central fascia bl ae k from costa to the small yellow­ ish spot between central fascia and terminal l.Tnder bestemmelsen af årets fangst blev denne patch. Sexual climorphism onlv slightly pro­ artikels første fort~ltter opmærksom på to afvi­ nounced, with hindwing in male similar tothat of gende eksemplarer af L reliquana (I-Ib.). En efter­ fernaJe but lighter, especially towarcls base, and følgende undersøgelse af genitalorganerne viste, distance between veins CuA1 and CuA2 about at disse adskilte sig fra genitalierne hos reliqwma. equal lo distance between :\{3 and Cw\1 in both Ved en gennemgang af Zoologisk Museums og G. scxes. Jeppesens samlinger fandtes yderligere otte ek­ Genitalia, O' (tig. 14). Resembling t hose ofre/i­ semplarer. Bestemmelsen voldte problemer, men qurwa. Valva slender; spine dusters at sacculus det viste sig, at eksemplarerne tilhører L. virulenta not linked by row o f small spines; aecleagus short­ Bae & Komai, der er beskrevet fra Japan så sent er than caulis, straight, gently tapering towards som i 1991. L. virulntla kendes på de mere sprag­ apex; distallv with a fcw cxtrcmelv rninute dents lede fon·inger, den mørke trekant på randen er on proxima1 ha1f of its left wall. Abclominal seg­ mindre markant, midtpletten er tydeligere, der ments wcakly slerotizisecl. er flere gule skæl omkring blylinierne i vingens Genitalia, y (fig. 20). Sterigma tongue-shapnl, yderste tredieclel, og den er mindre spidsvingeL wrinklecl posteriorly; ductus bursa of about same Ba).;vingerne er generelt mørkere, og for han­ length as in Yeliqaana; signtun about thrce quar­ nens vedkommende betydeligt mere rundvinge­ ter the lcngth of corpus bursae, with elistinet me­ cle. l genitalierne fineles de største forskelle hos dia] keel. hannen i aedeagus og hos hunnen i sterigma, an­ trum, ductus bursa, samt i corpus bursa. Endetal­ Biorwmirs. - A riescription of the larva is given, jeret sammenligning mellem danske og japanske e.g.,bv Bradley et al. ( 1979: 70). I t fced o n various eksemplarer viser en række små forskelle i ud­ shrubs and climbing plants inclucling C:lematis, seendet; bl. a. er sidstnævnte lysere gule, og han­ Swida, l~oniæra, Vibarnwn, Ug-uslram, Ribes, Hedera nens bagvinger er smallere og lysere. Desuden af­ and Berberis, but it is cspccially well knmm as a viger genitalorganerne i nogle detaljer. På den pest of grapcs, ~'itis I t is bivoltine in cen­ baggrund konkluderer vi, al den danske popula­ tral Europe, but in warmer regions there are tion tilhører en særlig underart, rnierma n, ssp. thrce o r more generations (Bradley el al., op cit.). Ud over Danmark, hvor vi har set eksemplarer fra Because of its status as a serious pest on grapes elistrikterne v\], LFM, SZ, ~EZ og B, er ssp. miea­ there is an extensive literaturc on the biolog-y and nu også fundet i Norge. Den nominelle underart the control o f this species (se c Roehrich & Boller er udbredt i Østasien, og biologien af denne er (1991: 512-514) f(n hlfther references). udførligt beskrevet af Bae & Yasucla ( 1992). IJa­ Distrilmtion. - Southcrn part of central Europe, pan er larven fundet på en række forskellige South Europe, ~orth and East Africa, Mideile planter, bl.a. P1'1111, farix og Angelica. De danske East, Central Asia (Bradley et al., l 979: 70; Razow- eksemplarer er fanget i blandet løvskov.

F n t. 1\leddr f)(), "l- Jqg,s 125 Acknowledgements Tortricidae), with description ofa new subgenus.- 1)•6 to Ga42: 115-141. L. Aarvik, NISK As, :\'orway placed unpublished Bae, Y-S. & K-T Park, 1992. '\'otes of the genus Lobesia records of virulenta from Norway at our disposal; (Lepidoptera, Tonricidae) from Korea. with descrip­ P. Gjelstrup, Naturhistorisk Museum, Arhus gave tion of a species.- Tyå toGa 43: 75-82. us access to the collection under his care; G. Bae, Y-S. & T Yasuda, 1992. The immature stages of I~o­ Jeppesen, Eikenøre pr. Idestrup, Denmark pro­ besia Guenee (Lepidoptera, Tortricidae) from Japan.­ videdinformation and loaned material; F. Komai, Tyo to Ga 43: 86-94. Bradley, J. D., W. G. Tremcwan & A. Smith, 1979. Britisk Osaka University of Arts, Osaka,.Japan presented Tortricoid Moths. Tortricdae: Olethreutinae. viii + 336 pp, material ofvimlentafromJapan; M. Nuss, Staatlis­ 43 pis. London. ches Museum fiir Naturkunde, Dresden, Germa­ Friilich, F. A. G., 1828. Enum.eratio Tortricum Wiirtern­ ny and Wolfgang Nassig, Senckenberg-Museum, bergiae. p p. i-viii, 9-102 p p. Ti'rbingae. Frankfurt am Main, Germany helped with litera­ Hiibner, J., 1816-[ 1826]. Verzeichniss bekannter Schm.ett­ ture; L. Ronkay, Hungarian Natura! History Mu­ linge [sic 1]. 431 + 71 pp. Augsburg. seum, Budapest, Hungary loaned us the holotype Kocak, A. (), 19R2-87. On the validity of the species of Cochylis fischerana Treitschke; M. Stanescu, Mu­ group names proposed by Denis & Schiffermiiller, zeul de Istorie naturala "Grigore Antipa", Bucar­ 1775 in Ankundung (sic!) eines systemarisehen \~'crkes von den Schmettcrlingen der ~'iener Gc­ est, Romania. provided information on L matici gend.- Priarnus 2: 5-42; 3: 98-130; 133-154; 4: 81-86. Stanoiu, 1974 sothat this taxon could be exelud­ Li u, Y-Q & Y-S. Bae, !994. A studv· of Chinese species of ed from the present study. G. Brovad and N. P. the genus Lobesia Guenee, 1845 (Lepidoptera, Tor­ Kristensen, both ZMUC, made the photographs tricidae). -japanese Journal ofEntomology 62: 845-859. of adults and genitalia, respectively. K. Tuck, The Razowski,J, 1996. Tortricidae. Pp. 130-157, 313-318. In Natura! History Museum, London, U. K. correct­ O. Karsholt&J Razo\\ski (eds). TheLepidoptera ofEu­ ed the English of the manuscript. rope. 380 p p. Stenstrup. Roehrich, R. & E. Boller, 1991. Tor!ricids in Vineyards. Pp. 507-514. In L. P. S. van der Gecst & H. H. Evea­ lmis (eds): Tortricid Pests. Their Biology, Natura! Eni­ Lite rature mies and ControL - lVorld CrofJ Pests 5: i-xviii; l-ROS. Amsterdam, Oxford, New York, Tokyo. Bae, Y-S., 1993. The genus Lobesia (Lepidoptera, Tor­ Sattler, K. & W. G. Tremewan, 1984. The Lepidoptera tricidae) from Taiwan, with descriptions o f two ncw names of Denis & Schiffermiiller- a case for stabil i ty.­ species.-japanesejournal ofEntom.ology 61: 515-524. Nota lrpidojJterolof!,ica 7: 2El2-285. Bae, Y-S. & F. Komai, 1991. A revision of the Japanese Treitschke, F., 1835. Die Schmetterlinge von Europa 10(3): species of the genus Lobesia Guenee (Lepidoptera, 1-303. Leipzig.

126 En t. Meddr 66, 4-1998 ~25th NORDIC-BALTIC CONGRESS OF ENTOMOLOGY

Preliminary announcement

The 25th Nordie-Baltic Congress of Entomology will be held in

VESTFOLD, NORWAY 28/6- 2/7, Year 2000

By request of the General Assembly of the XXIV Nordie Congress of Entomologyin Tartu, Estonia on August 9, 1997, the Congress will now be held in Norway.

The meeting in Norway is organized hy

the N orwegian Entomological Society and the University of Oslo (Zoological Museum)

And will be held at Melsomvik School ofAgriculture in heautiful surmundings betwcen Tønsberg and Sandefjord.

Topics o f the symposia:

Section 1. NORDIC-BALTIC ENTOMOLOGY General entomolot,>y Special sections and workshops (Lepidoptera, Coleoptera, Diptera, Hymenop­ tcra, Aquatic insccts, etc.)

Scction 2. NORDIC-BALTIC FAUNISTICS, COLLECTION MANAGEMENT AND USE OF DATABASES

Section 3. THREATENED INSECTS A.ND CONSERVATION STRATEGlES IN THE NOR­ DIC-BALTIC COCNTRIES

At the opcning of thc congress there will be a plenary session with selected topics of ento­ mology presented by invited speakers. Plenary sessions, symposia, poster presentations and exeursions will be organise d. The language o f the Congress is Englis h. The participants are invited to present their contribution as leetures/posterson the scctions as suggested above. Each leeture should be l 5 min ( + 5 min for discussion). The main sec­ tions will be held with as littie overlapping as possible, while sections on spccial taxonomic groups may be run simultaneously. Besicles insects, the Congress covers also other terrestri­ al arthropods.

En t. \Ieddr hti, ·l- l99H 127 Exeursions to interesting piaces for the collector: Tjørne (seashore meadows and dry meadows) -Iocaiities for rare Lepidoptera and Hymenoptera etc. Larvik (oid pine and deciduous forests)- Coieoptera Iocalities Drangedal (forest) -rare Coleoptera

For preliminary registration of participants for further information, piease contact n o later than May 30, 1999. Piease send your name and address by letteror by e-mail to:

Organising Committee of the XXV Nordie-Baltic Congress of Entomology c/o Zoological Museum, University o f Oslo, Sarsgt. l, N-0562 Oslo, Norway

E-mai! ad dress: [email protected]

128 En t. \tleddr 66, 4- 1998