April 2013/65
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
1/13 Handy-Print A/S Nr. 1 april 2013/65. årgang byplan Redaktionsadresse Grafisk tilrettelæggelse Ekspedition Signerede artikler står for forfat- Udkommer med 4 numre om året Dansk Byplanlaboratorium Emil Egerod Hubbard i samarbejde Dansk Byplanlaboratorium terens regning, usignerede for Vibeke Meyling med Dennis Lund og Vibeke Meyling Eva Josefsen den ansvarshavende redaktørs Redaktion Nørregade 36, 1165 København K regning Dennis Lund (ansvarshavende) 1165 København K Nørregade 36 Tlf.: 33 17 72 70 Redaktionsudvalg Mail: [email protected] Tlf.: 33 13 72 81 Dennis Lund, Paw Gadgaard, Ellen Mail: [email protected] Højgaard Jensen, Niels Østergård, Dorthe Brogård, Vibeke Meyling, Abonnement i Danmark Tryk Emil Egerod Hubbard Årsabonnement i 2012: 635 kr. Handy-Print A/S inkl. moms og porto. Redaktionsudvalget udpeges af Pris for udenlandske abonnementer ISSN 0007-7658 Dansk Byplanlaboratorium og FAB henvendelse til [email protected] (Foreningen af Byplanlæggere) Ved medlemskab af FAB er Oplag abonnement gratis 600 Jura & Plan Kurset vil introducere deltagerne Jura & plan til betydningen af den juridiske metode og forvaltningsretten på planrettens område. i praksis Forvaltningsrettens regler og rets- Kursus i København den 3. juni 2013 grundsætninger har betydning for såvel den generelle planlægning, som for de konkrete afgørelser med hjemmel i planloven. En opgave samt eksempler fra rets- og klagenævnspraksis vil il- lustrere den praktiske relevans af forvaltningsretten – og ikke mindst konsekvenserne ved tilsidesæt- Tilmelding Via www.byplanlab.dk telse af de relevante regler. Der vil senest fredag den 3. maj løbende være mulighed for at stille spørgsmål fra dagligdagen. 2 Leder: Del eller helhed Dennis Lund 3 Vi skal ned på gadeplan Søren Schaumburg Jensen 8 Hvad gør vi ved Danmark? Arne Post 14 Det blæser i Udkantsdanmark Kasper Brejnholt Bak 21 Teknologiske byrumsanalyser Valinka Suenson 24 Det er her det mangfoldige byliv er! Vibeke Meyling 26 Borgerinddragelse - En vej til skarpere faglighed? Anne Frederiksen 28 ReThink havneplanlægning Dennis Lund 35 Strategisk byudvikling Lene Schaumburg og Inge Langkilde Larsen 43 FAB-stof 1 INDHOLD ELLER DEL HELHED Ved en tilfældighed læste jeg for nylig en artikel om ’landbruget og ernes vedkommende? Er det ikke mere en ajourføring, en kortlægning planlægningen’. Som barn af byen og uden at have tilbragt? mange ti- af virkeligheden? Er der nogen planlægning – og i givet fald, er den mer uden for Valby bakke er mine forkundskaber om landbrugets virke sammenfattende? ikke exceptionelle. Og mit eget virke som planlægger har årene igen- nem givet mig den opfattelse, at det primært gjaldt om at planlægge Jeg kan ikke besvare spørgsmålet - men det taler ikke til den helheds- byerne og det lige omkring – foruden kyster, sommerhusområder og lidt orienterede planlægnings fordel, at den i mange år har stået i skyggen mere. Det meste af det åbne land var et residual-område overladt til sig af projekter, events og tomme planstrategier. Og det trækker også fra, selv, og selv om der var visse mindre restriktioner derude, var landman- at landets store planspørgsmål ikke løses via sammenfattende plan- den vist en fri fugl i forhold til byboen, der stort set ikke kunne male en lægning, men meget mere politisk og intuitivt. Tænk på de store an- hoveddør uden at skulle indhente tilladelse på rådhuset. lægsprojekter, som slet ikke optræder i landsplanredegørelserne; eller tænk på hvor lidt helhedstænkning, der er i at have to centralkommuner Artiklen overbeviste mig om noget ganske andet. Uden at jeg kan gen- og en ring af forstadskommuner, som ikke vil være i stue i hovedstaden. give alle nuancer i artiklen forstod jeg, at der sker en betydelig struk- Og tænk på TV-serien ”Borgen”, som ligeledes underbygger hvor lidt turudvikling i landbruget, som rækker langt ud over almen viden om planlægning, der er i den politiske hverdag. Og når det kommer til den bedriftsstørrelser, bedriftsantal og fældning af læhegn. Regelsystemet kommunale planlægning, er den fortsat et bogholderi og en ajourføring har i den grad forplantet sig ud i det åbne land, hvor den enkelte bedrift af virkeligheden, men ikke nogen planlægning. Kommuneplantillæg skal forholde sig til flere love, EU-forordninger, mange områderegule- oven på kommuneplantillæg. Og lokalplanen, der skræddersyes til pro- ringer, foruden at skulle opfylde kravet til det ”harmoniske landbrug” og jektet? Jeg spørger bare? løse disse mange krav i et labilt støttesystem, under labile afsætnings- vilkår og med vejrliget som ubestemt faktor. Endelig er den sammenfattende planlægning ikke særlig operationel i forhold til den politiske hverdag, til tidsånden og begivenhedernes Region,- eller snarere kommuneplanlægningen, forsøger at holde styr hastværk. Hertil er den alt for langsom. på dette stærkt regulerede landskabsbillede via en såkaldt sammenfat- tende planlægning, eller helhedsplanlægning, om man vil. Men er den Hvorfor ikke sige farvel til den sammenfattende planlægning og opere- overhovedet sammenfattende? Nu hvor regelsystemet er blevet eks- re i et konfliktrum, hvor den smallere sektorielle anskuelsesmåde med tremt udtalt i både by og på land nærmer vi os måske den tærskel, hvor præcision og dybde kan dissekere en påtrængende problemstilling? vi helt skal fralægge os indbildningen om den sammenfattende plan- Hvorfor ikke skifte etiketten ”helhedsplanlægning” ud med ”sektor- lægning og i stedet acceptere den stykvise og sektorbaserede planlæg- planlægning”? Er det ikke denne form for aktivitet, som alligevel styrer? ning, der arbejder med færre ubekendte og som kan stille regnestykket enklere, mere præcist og dybtgående op? Vi kan spørge os selv, om vi ”Helhed vs. del” er måske en ny akse eller et nyt modsætningspar i fa- ikke for længst har forladt den sammenfattende planlægning for by- get, som går på tværs af skellet mellem ”bløde og hårde planlæggere”? Dennis Lund 2 LEDER VI SKAL NED PÅ GADEPLAN Kampen om byens arealer er Denne artikel bygger på mit speciale GADEPLAN, Byens situation i dag underlagt de uundgåelige kli- skrevet i samarbejde med Jacob Coln. Specialet Med de klimaudfordringer København står over- maudfordringer. Ved at se udfor- handler om strategisk klimatilpasning. Ved at for i dag, skal der findes store arealer, der kan dringerne som et potentiale kan transformere udvalgte gader i Københavns Kom- håndtere disse ændringer - eksempelvis den bylivskvaliteten øges bemærkel- mune, kan man tilgodese de udfordringer, byen stigende mængde af nedbør. Da tæt på en tred- sesværdigt. står overfor. Vi har i specialet udviklet en metode jedel af Københavns offentlige arealer består af gennem specifikke analyseteknikker og et kon- veje, er dette et indlysende sted at gribe ind. Som Af Søren Schaumburg Jensen ceptuelt design, der kan overføres til en hvilken nutiden tager sig ud, er langt over størstedelen som helst storby. af byens arealer udlagt til monofunktionelle an- vendelser. Groft stillet op kan arealerne inddeles København Kommune har udpeget klimatiske pro- i tre: gader/veje, byens tage og alt andet (bag- blemstillinger som bl.a. består af regnvandshånd- gårde, parker, offentlige pladser, rekreative områ- tering, mindskelse af varmeøeffekten, styrkelse der osv.). Den tredjedel, der udgør gadearealet, er af grøn mobilitet og forbedring af byens biodiver- hovedsagelig til motoriseret trafik, og er samtidig sitet. Med udgangspunkt i dem og indførelsen af også arealet, hvor en stor del af hverdagslivet sociale aspekter, stillede vi os kritiske overfor de udspilles. Det er derfor oplagt, at gribe denne omgivelser, som er blevet os for vante, men i vir- mulighed i en uundgåelig omdannelsesproces og keligheden er utidssvarende og utilstrækkelige. imødegå udfordringerne som potentialer for nye og anderledes byrum. Hvorfor fokusere på gadearealer? Set fra et klimaperspektiv danner gadearealer enorme lukkede (’vandtætte’) og varmeabsor- berende overflader. Det påvirker klimaet på alle niveauer og bliver ofte negligeret eller ubevidst forbigået. Asfalt danner grundlag for varmeøer og har samtidig en meget høj afløbskoefficient (se faktaboks), hvilket gør, at situationer som oversvømmelserne ved ekstremregns-skybruddet over København den 2. juli 2011 opstår. Byens geometri, udformning og anvendelse har også stor indflydelse på de lokale klimaforhold. En stor Zoom ind Zoom ind på Vesterbro, der er et klimatisk udsat område. 3 metodediagram Metoden består af en sammenkædning mel- lem skala, som er baseret på analyserne. Fremgangsmåden er inddelt i tre analyse- dele på de tre forskellige sammenbundne skalaer - By, Område og Gade. 0 5 10m By skala Område skala Gade skala del af gadernes areal er dedikeret til ét formål, men Klima på byskala virkning har på varmeøeffekten og nedbørens ak- kunne godt udnyttes mere effektivt og have flere Vores metode sammenstiller tre GIS-baserede kumulering på gaderne. funktioner. Ved at fjerne den motoriserede trafik kort af hhv. det normaliserede vegetationsin- strategiske steder, kan der frigives et stort areal, deks (NDVI), regnvandsakkumulering (H2O) og Samtidig har Vesterbros topografi stor betydning som kan gentænkes. Ved at omstrukturere kan man varmeøeffekt (UHI), og derved identificeres rele- for regnvandets overfladeafstrømning, og forkla- få mulighed for at klimatilpasse og segregere tra- vante områder til klimatilpasning af Københavns ringen findes i den historiske udbygning af kvar- fikken, så man fremskynder den grønne mobilitet. Kommune. NDVI-kortet udgør de områder hvor Fordelene ved dette er mange, men