I Erotikkens Vold - David Lynchs Bizarre Univers
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
s E X I erotikkens vold - David Lynchs bizarre univers merikansk film og TVs nye whiz af Eva Jørholt stisk maler, i hvis værker man skal A kid, David Lynch, som hver uge kunne se tydelige reminiscenser såvel af disker op med cherry pies, doughnuts Bacons forvredne menneskeskikkelser og brie sandwiches i Twin Peaks, er som af Hoppers Americana-realisme. manden, der aldrig laver mad hjemme. På kunstakademiet lavede Lynch Det betyder ikke, at han bare får andre også en lille tegnefilm, som rygtet vil til at røre i gryderne, men at Lynch vide skildrer en gruppe mennesker, der simpelthen ikke tillader, at hans hjem brækker sig i stride strømme, indtil der inficeres af madlugt. ’I don’t allow coo- til sidst går ild i dem! Lynch kastede sig king in my house. The smell. The smell ud i endnu en film, The Alphabet, som of cooking - when you have drawings the American Film Institute fandt så or even writings ~ would go all over my interessant, at de besluttede at fi work. So I eat things you don’t have to nansiere det næste værk fra Lynch’s light a fire for. Or I order a pizza. The hånd, nemlig The Grandmother, som speed at which I eat it, the smell do- skaffede ham ind på the Center for Ad esn’t last too long’.1 Men ligesom sit al vanced Film Studies i 1970. ter ego, special agent Dale Cooper, drikker han kaffe i spandevis, og den behøver ikke nødvendigvis være damn Eraserhead (1976) good for at være god, for ’even a bad Det var her, Lynch lavede sit gennem cup of coffee is better than no coffee at brudsværk, den absolut ikke helt al all.’ mindelige Eraserhead, som bygger på Denne galning - pænere tunger ville hans erfaringer i Philadelphia, hvor sige 'excentriker’; Time Magazine har han ud over at male og pusle med film udnævnt ham til ’America’s Czar of the tillige havde produceret datteren Jenni Bizarre’, og Mel Brooks skal have kaldt melsen, at der måtte have været et eller fer med sin første kone (Lynch har væ ham 'James Stewart from Mars’ - blev andet ’weird’ i hans barndomsverden! ret gift to gange og har et barn fra født for 44 år siden i det nordvestlige Siden har Lynch stiftet bekendtskab hvert ægteskab - den nu 22-årige Jen USA, hvor hans far arbejdede som for med andre, tilsyneladende mindre nifer (som er ophavskvinde til bogen sker ved den amerikanske skovstyrelse. ’sære’ verdener på det amerikanske ’The Secret Diary of Laura Palmer’, og Lynch er således vokset op med de fastland. Han har bl.a. boet i Spokane, som nu selv skal i gang med at lave en store træer, som i flere sammenhænge Washington samt i Idaho og Virginia, film, Boxing Helena, efter eget manu tildeles en fremtrædende plads i hans og da han var omkring 20, flyttede han skript) og sønnen Austin Jack, 7 år, der værker (ikke mindst i Blue Velvet og til Philadelphia, hvor han studerede ser ud som en kloning af faderen, i alt Twin Peaks), og han fortæller, hvordan malerkunst ved Pennsylvania Academy fald at dømme efter hans guest appea- faderen undertiden efterlod sin lille of Fine Arts. Lynch’s indfaldsvinkel til rance i Twin Peaks, hvor han udviser pode alene midt blandt granerne: ’lt de visuelle kunstarter var altså maler overnaturlige evner, når det gælder at was a weird, comforting feeling being kunsten, hvor hans interesse især gik i borttrylle uønsket stuvet majs, og i øv in the woods. There were mysterious retning af to kunstnere, nemlig Francis rigt er første mand til at formulere de things. That’s the kind of world I grew Bacon og Edward Hopper. Efter si indsigtsfulde ord ’Je suis une åme soli- up in’.1 Jo, vi havde jo nok på fornem- gende er Lynch selv en habil minimali- taire’!) 24 Der er en vis tradition for at opfatte Philadelphia som pænhedens og ked- sømmelighedens amerikanske højborg ~ W. C. Fields hadede i alt fald byen så inderligt, at han på sin gravsten lod skrive ’l ’d rather be here than in Phila- delphia’, et udtryk, som Lynch lader genopstå i Dale Coopers mund, da denne ankommer til Twin Peaks i seri ens første afsnit - men Lynch oplevede tillige en anden side af byen, der for ham står som ’the sickest, most corrupt, decaying, fearridden city imaginable’, når man kigger ned under pænhedens nydelige overflade. Eraserheads unge helt Henry med den mildest talt hårrejsende coiffure er Eraserhead Elefantmanden S. 24 Blue Velvet; David Lynch. den havde et budget på 5 millioner dol et indesluttet menneske, der en dag får lars, stram produktionsplanlægning og at vide, at hans forlovede er nedkom et stort professionelt filmhold til opta met med noget, som vistnok er et barn. Eraserhead er nok en af filmhistori gelserne, der foregik i England. Hun flytter ind i hans lugubre lejlighed ens mest bizarre film overhovedet ~ et Selv om Elefantmanden er langt min med 'barnet’, der ser ud som en horror på samme tid dybt foruroligende og for dre mærkelig end Eraserhead ~ faktisk udgave af E.T. (før Spielberg!), blot underligt fascinerende værk, der får så lidt mærkelig, at den kunne blive med den forskel, at dette ’monster’ er analytiske udlægninger af Den andalusL nomineret til en Oscar - er der allige indpakket i gaze, med undtagelse af det ske hund og Entr’acte til at ligne det vel et umiskendeligt Lynch’sk touch store nøgne hoved, der konstant kræ rene ingenting. Lynch’s fantasmagori- over denne filmversion af lægen Frede ver føde. Med sin uopholdelige hjerte ske univers er holdt i sære underbelyste rick Treves’ optegnelser vedrørende skærende klynken driver 'barnet’ snart sort-hvide billeder, der er mere grå end den grusomt deforme 21-årige John sin mor hjem til forældrene, hvorefter egentligt sort-hvide, mens lydsiden ud Merrick, der fristede en kummerlig til Henry alene må tage sig af det, mens gøres af stadige skingre og dumpe ma- værelse som freak i 1880ernes victori han fantaserer om den pikante nabo skinlyde mellem hinanden. anske England. kvinde og den sært polstrede synge- og Af gode grunde er Eraserhead aldrig Især indledningen til Elefantmanden dansepige, der tilsyneladende bor i ra blevet et hit i normal biografdistribu ligger tæt op ad Eraserhead-visionerne diatoren! tion, men den har fundet sit eget kult - her ser vi på billedsiden først et kvin- Det lille monster bliver imidlertid publikum i små listige storbybiografers deansigt, der snart invaderes af en flok sygt, og Henry klipper gazen op for at late night shows, ligesom den i dag er i vilde elefanter i overtoning. Kvinden se, hvad der gemmer sig inde bagved. høj kurs hos videofolket. Ikke desto ligger pludselig på en seng og synes i Det skulle han nok aldrig have gjort, mindre blev Eraserhead Lynch’s ad voldsomme smerter - føder hun, eller for ud vælter det med liter på liter af gangsbillet til den mere etablerede film elsker hun? Lærredet går i sort, indtil sær materie ~ eller er det monstro sæd verden, idet en anden galning på den en hvid damp rejser sig, og der høres celler, eller måske minifostre, der gør amerikanske filmscene, Mel Brooks, så barnegråd på lydsporet, hvor romantisk oprør mod den mangelfulde omsorg? den og besluttede, at manden var tilpas klimpremusik, skingre elefanthyl, dump Det er ikke så let at sige, ligesom for skingrende skør til, at han ville betro elefanttrampen, kvindeskrig og mono tolkningsmulighederne er legio, når det ham at instruere filmen Elefantmanden, tone ma skinlyde ellers har kæmpet om gælder Henrys drøm, hvori han bogsta som Brooks skulle producere. vores opmærksomhed i en slags akusti veligt talt mister hovedet, som samles ske overtoninger, som fungerer mere el op på gaden af en ung knægt, der brin ler mindre kontrapunktisk til bille ger det hen på en slags fabrik. Her ud Elefantmanden (1980) derne. Allerede i denne vision er en del tages en prøve af hovedets indhold, Elefantmanden repræsenterede lidt af et af filmens tematik og æstetik klar: vi prøven sendes ind i en maskine, og ud i spring for den unge Lynch. Eraserhead befinder os atter i en slags krydsfelt den anden ende kommer blyanter med havde han lavet sammen med ven mellem seksualitet og moderne indu viskelæder. Viskelæderet afprøves, og nerne for 20.000 dollars, og puslet og stri. Resultatet er her freaken, som det Henrys hoved erklæres OK! kælet for i 5 år, hvorimod Elefantman victorianske borgerskab på én gang til- 25 trækkes og frastødes af: Elefantmanden til noget ved den lejlighed, og ejheller fra ’the Lynch touch’ i de to tidligere er lige så seksuelt ophidsende og pi- ved de senere lejligheder, hvor Lynch film. Lynch ville egentlig også helst kant, som han er ækel. har søgt at realisere det, men måske have lavet Dune i sort-hvid, fordi sort Igen brillerer Lynch med en fascine man kan forstå producenternes tilbage hvid film kræver mindre lys end farve rende sort-hvid æstetik (Elefantmanden holdenhed, når man hører Lynch’s film og dermed bedre er i stand til at er fotograferet af skrækfilmveteranen egen udlægning af, hvad Ronnie Rocket tilfredsstille hans forkærlighed for det Freddie Francis), hvor hans særlige for skal handle om: ’en lille mand på kun mørke, det udefinerbare, det delvis kærlighed for low key lighting forlener én meter, som fungerer ved veksel skjulte, ’lt’s not that I’m a negative per den tidlige industrialders rygende fa strøm’! son, really. It’s just that I always like so- briksskorstene og dampende kloakker Dune blev en sand tour de force i mething dark in the frame, so that you med en egen besættende skønhed, der alle tænkelige og utænkelige special ef- don’t see everything and you can sort of fremhæves af et igen superbt lydspor.