I Erotikkens Vold - David Lynchs Bizarre Univers

s E X

I erotikkens vold - David Lynchs bizarre univers

merikansk film og TVs nye whiz af Eva Jørholt stisk maler, i hvis værker man skal A kid, David Lynch, som hver uge kunne se tydelige reminiscenser såvel af disker op med cherry pies, doughnuts Bacons forvredne menneskeskikkelser og brie sandwiches i Twin Peaks, er som af Hoppers Americana-realisme. manden, der aldrig laver mad hjemme. På kunstakademiet lavede Lynch Det betyder ikke, at han bare får andre også en lille tegnefilm, som rygtet vil til at røre i gryderne, men at Lynch vide skildrer en gruppe mennesker, der simpelthen ikke tillader, at hans hjem brækker sig i stride strømme, indtil der inficeres af madlugt. ’I don’t allow coo- til sidst går ild i dem! Lynch kastede sig king in my house. The smell. The smell ud i endnu en film, The Alphabet, som of cooking - when you have drawings the American Film Institute fandt så or even writings ~ would go all over my interessant, at de besluttede at fi work. So I eat things you don’t have to nansiere det næste værk fra Lynch’s light a fire for. Or I order a pizza. The hånd, nemlig The Grandmother, som speed at which I eat it, the smell do- skaffede ham ind på the Center for Ad esn’t last too long’.1 Men ligesom sit al vanced Film Studies i 1970. ter ego, special agent Dale Cooper, drikker han kaffe i spandevis, og den behøver ikke nødvendigvis være damn Eraserhead (1976) good for at være god, for ’even a bad Det var her, Lynch lavede sit gennem cup of coffee is better than no coffee at brudsværk, den absolut ikke helt al all.’ mindelige Eraserhead, som bygger på Denne galning - pænere tunger ville hans erfaringer i Philadelphia, hvor sige 'excentriker’; Time Magazine har han ud over at male og pusle med film udnævnt ham til ’America’s Czar of the tillige havde produceret datteren Jenni Bizarre’, og Mel Brooks skal have kaldt melsen, at der måtte have været et eller fer med sin første kone (Lynch har væ ham 'James Stewart from Mars’ - blev andet ’weird’ i hans barndomsverden! ret gift to gange og har et barn fra født for 44 år siden i det nordvestlige Siden har Lynch stiftet bekendtskab hvert ægteskab - den nu 22-årige Jen USA, hvor hans far arbejdede som for med andre, tilsyneladende mindre nifer (som er ophavskvinde til bogen sker ved den amerikanske skovstyrelse. ’sære’ verdener på det amerikanske ’The Secret Diary of Laura Palmer’, og Lynch er således vokset op med de fastland. Han har bl.a. boet i Spokane, som nu selv skal i gang med at lave en store træer, som i flere sammenhænge Washington samt i Idaho og Virginia, film, Boxing Helena, efter eget manu tildeles en fremtrædende plads i hans og da han var omkring 20, flyttede han skript) og sønnen Austin Jack, 7 år, der værker (ikke mindst i Blue Velvet og til Philadelphia, hvor han studerede ser ud som en kloning af faderen, i alt Twin Peaks), og han fortæller, hvordan malerkunst ved Pennsylvania Academy fald at dømme efter hans guest appea- faderen undertiden efterlod sin lille of Fine Arts. Lynch’s indfaldsvinkel til rance i Twin Peaks, hvor han udviser pode alene midt blandt granerne: ’lt de visuelle kunstarter var altså maler overnaturlige evner, når det gælder at was a weird, comforting feeling being kunsten, hvor hans interesse især gik i borttrylle uønsket stuvet majs, og i øv in the woods. There were mysterious retning af to kunstnere, nemlig Francis rigt er første mand til at formulere de things. That’s the kind of world I grew Bacon og Edward Hopper. Efter si indsigtsfulde ord ’Je suis une åme soli- up in’.1 Jo, vi havde jo nok på fornem- gende er Lynch selv en habil minimali- taire’!)

24 Der er en vis tradition for at opfatte Philadelphia som pænhedens og ked- sømmelighedens amerikanske højborg ~ W. C. Fields hadede i alt fald byen så inderligt, at han på sin gravsten lod skrive ’l ’d rather be here than in Phila- delphia’, et udtryk, som Lynch lader genopstå i Dale Coopers mund, da denne ankommer til Twin Peaks i seri ens første afsnit - men Lynch oplevede tillige en anden side af byen, der for ham står som ’the sickest, most corrupt, decaying, fearridden city imaginable’, når man kigger ned under pænhedens nydelige overflade. Eraserheads unge helt Henry med den mildest talt hårrejsende coiffure er

Eraserhead Elefantmanden S. 24 Blue Velvet; David Lynch. den havde et budget på 5 millioner dol et indesluttet menneske, der en dag får lars, stram produktionsplanlægning og at vide, at hans forlovede er nedkom et stort professionelt filmhold til opta met med noget, som vistnok er et barn. Eraserhead er nok en af filmhistori gelserne, der foregik i England. Hun flytter ind i hans lugubre lejlighed ens mest bizarre film overhovedet ~ et Selv om Elefantmanden er langt min med 'barnet’, der ser ud som en horror på samme tid dybt foruroligende og for dre mærkelig end Eraserhead ~ faktisk udgave af E.T. (før Spielberg!), blot underligt fascinerende værk, der får så lidt mærkelig, at den kunne blive med den forskel, at dette ’monster’ er analytiske udlægninger af Den andalusL nomineret til en Oscar - er der allige indpakket i gaze, med undtagelse af det ske hund og Entr’acte til at ligne det vel et umiskendeligt Lynch’sk touch store nøgne hoved, der konstant kræ rene ingenting. Lynch’s fantasmagori- over denne filmversion af lægen Frede ver føde. Med sin uopholdelige hjerte ske univers er holdt i sære underbelyste rick Treves’ optegnelser vedrørende skærende klynken driver 'barnet’ snart sort-hvide billeder, der er mere grå end den grusomt deforme 21-årige John sin mor hjem til forældrene, hvorefter egentligt sort-hvide, mens lydsiden ud Merrick, der fristede en kummerlig til Henry alene må tage sig af det, mens gøres af stadige skingre og dumpe ma- værelse som freak i 1880ernes victori han fantaserer om den pikante nabo skinlyde mellem hinanden. anske England. kvinde og den sært polstrede synge- og Af gode grunde er Eraserhead aldrig Især indledningen til Elefantmanden dansepige, der tilsyneladende bor i ra blevet et hit i normal biografdistribu ligger tæt op ad Eraserhead-visionerne diatoren! tion, men den har fundet sit eget kult - her ser vi på billedsiden først et kvin- Det lille monster bliver imidlertid publikum i små listige storbybiografers deansigt, der snart invaderes af en flok sygt, og Henry klipper gazen op for at late night shows, ligesom den i dag er i vilde elefanter i overtoning. Kvinden se, hvad der gemmer sig inde bagved. høj kurs hos videofolket. Ikke desto ligger pludselig på en seng og synes i Det skulle han nok aldrig have gjort, mindre blev Eraserhead Lynch’s ad voldsomme smerter - føder hun, eller for ud vælter det med liter på liter af gangsbillet til den mere etablerede film elsker hun? Lærredet går i sort, indtil sær materie ~ eller er det monstro sæd verden, idet en anden galning på den en hvid damp rejser sig, og der høres celler, eller måske minifostre, der gør amerikanske filmscene, Mel Brooks, så barnegråd på lydsporet, hvor romantisk oprør mod den mangelfulde omsorg? den og besluttede, at manden var tilpas klimpremusik, skingre elefanthyl, dump Det er ikke så let at sige, ligesom for skingrende skør til, at han ville betro elefanttrampen, kvindeskrig og mono tolkningsmulighederne er legio, når det ham at instruere filmen Elefantmanden, tone ma skinlyde ellers har kæmpet om gælder Henrys drøm, hvori han bogsta som Brooks skulle producere. vores opmærksomhed i en slags akusti veligt talt mister hovedet, som samles ske overtoninger, som fungerer mere el op på gaden af en ung knægt, der brin ler mindre kontrapunktisk til bille ger det hen på en slags fabrik. Her ud Elefantmanden (1980) derne. Allerede i denne vision er en del tages en prøve af hovedets indhold, Elefantmanden repræsenterede lidt af et af filmens tematik og æstetik klar: vi prøven sendes ind i en maskine, og ud i spring for den unge Lynch. Eraserhead befinder os atter i en slags krydsfelt den anden ende kommer blyanter med havde han lavet sammen med ven mellem seksualitet og moderne indu viskelæder. Viskelæderet afprøves, og nerne for 20.000 dollars, og puslet og stri. Resultatet er her freaken, som det Henrys hoved erklæres OK! kælet for i 5 år, hvorimod Elefantman victorianske borgerskab på én gang til-

25 trækkes og frastødes af: Elefantmanden til noget ved den lejlighed, og ejheller fra ’the Lynch touch’ i de to tidligere er lige så seksuelt ophidsende og pi- ved de senere lejligheder, hvor Lynch film. Lynch ville egentlig også helst kant, som han er ækel. har søgt at realisere det, men måske have lavet Dune i sort-hvid, fordi sort Igen brillerer Lynch med en fascine man kan forstå producenternes tilbage hvid film kræver mindre lys end farve rende sort-hvid æstetik (Elefantmanden holdenhed, når man hører Lynch’s film og dermed bedre er i stand til at er fotograferet af skrækfilmveteranen egen udlægning af, hvad Ronnie Rocket tilfredsstille hans forkærlighed for det Freddie Francis), hvor hans særlige for skal handle om: ’en lille mand på kun mørke, det udefinerbare, det delvis kærlighed for low key lighting forlener én meter, som fungerer ved veksel skjulte, ’lt’s not that I’m a negative per den tidlige industrialders rygende fa strøm’! son, really. It’s just that I always like so- briksskorstene og dampende kloakker Dune blev en sand tour de force i mething dark in the frame, so that you med en egen besættende skønhed, der alle tænkelige og utænkelige special ef- don’t see everything and you can sort of fremhæves af et igen superbt lydspor. fects, mens plottet er mildest talt tem zoom out somewhere. It’s a feeling’.2 Som i Eraserhead stod Lynch selv - i melig uigennemskueligt ~ som den Trods farverne er det lykkedes Lynch at samarbejde med den ekvilibristiske au skarptungede Leonard Maltin skriver i skabe en forunderligt dunkel film, der er todidakte lydmand Alan Splet, som sin ’TV Movies and Video Guide’: holdt i den orangerøde ende af farveska Lynch havde stiftet bekendtskab med i ’You know you’re in trouble when laen - som senere Twin Peaks. forbindelse med kunstskolefilmen The film’s opening narration (setting the Lydsiden er igen et helt kapitel for Grandmother ~ for filmens sound de story) is completely incomprehensible!’. sig, og igen fremstillet under troldman sign, der er af mindst lige så stor vigtig En måske nok rimelig dom i betragt den Alan Splets overopsyn. Som i de hed som det visuelle element. Her ar ning af filmens placering inden for en tidlige film er der gjort meget ud af på bejdes bl. a. med det, den ungarske teo forholdsvis rigid genre ~ science fiction trængende maskinlyde ~ ikke bare på retiker Béla Balåzs kaldte 'akustiske - men måske alligevel også uretfærdig, Geidi Prime, men tillige i et vist om nærbilleder’ (d.v.s. fremhævelser af når man tager i betragtning, at noget af fang på de andre planeter - der ligger lyddetaljer), og igen er industriens ma- det, der kendetegner David Lynch som som en stadig monoton og dump fysisk skinlyde tildelt en meget fremtrædende auteur, er, at han aldrig fortæller en påvirkning af tilskuerens krop og ner plads. Maskinerne synes på én gang at normalt sammenhængende, umiddel vesystem. Som Alan Splet udtrykker repræsentere en begrænsning for den bart forståelig historie. Måske den det: ’You have to feel a sound for it to fri seksualitet og fungere som metaforer manglende narrative kontinuitet lige be effective sometimes. Because they’re for erotikkens livstruende kraft. frem kunne være en pointe hos less abstract than the dialogue, effects Lynch??? Derom senere - stay tuned! tend to work on the subconscious or Ideen til Dune var altså ikke Lynch’s unconscious level’.2 Denne effekt opnår egen, men filmen bærer alligevel sin Lynch ~ og Splet - ved især at arbejde skabers umiskendelige fingeraftryk. Og med det lave toneregister, i en slags emnet tiltalte ham: ’I love to go into akustisk ækvivalens til de mørke low weird worlds, and Dune has four of key-belyste billeder. them’.2 De fire sære verdener er plane terne Caladan, der nærmest er en kopi af Jorden, frugtbar og indbydende; Blue Velvet (1986) Geidi Prime, et grotesk industriunivers Med Blue Velvet blev offentligheden for af skinner, damp, metal og maskiner, alvor opmærksom på Mr. Lynch’s bi befolket af ondsindede mennesker med zarre vision af verden. Blue Velvet er store bylder og sære seksuelle tilbøjelig ifølge Lynch selv ’a trip beneath the heder; Fremen-folkets dybrøde huler; surface of a small American town, but og endelig ørkenplaneten Arrakis, hvor it’s also a probe into the subconscious man udvinder et særegent krydderi, or a place where you face things that melange, som dels kan forøge levealde you don’t normally face. One of the Dune (1984) ren, dels har visse bevidsthedsudvi sound mixers said it’s like Norman Lynch’s næste film, Dune - efter Frank dende egenskaber. Uden at vi her skal Rockwell meets Hieronymus Bosch’.3 Herberts succes-romaner - betegner gå ind i en detaljeret analyse, er det Andre har beskrevet Blue Velvet som endnu et voldsomt spring opad i den klart, at disse fire verdener må have ’the living room wall in a Frank Capra etablerede filmbranche, omend de in ramt en vis resonansbund hos Lynch movie opened up to reveal an assaul- karnerede Lynch-fans - og de fleste kri med hans besættelse af sex og maski tive ritual choreographed by De Sade tikere - er enige om, at Dune hører til ner. I Dune føjes et ekstra element til, unfolding on the other side. . . ’, og psy de mørkere kapitler i wonder boy-kar- som skal blive af stor betydning i koanalytiske tolkninger i hobetal har rieren. Samtidig er den med et produk Lynchs senere værker, nemlig det be beskrevet, hvordan Blue Velvet basalt tionsbudget på 50 millioner dollars også vidsthedsudvidende, drømmen eller det set er et ødipalt drama og en mise-en- Lynch’s mest 'normale’ film, selv om overnaturlige, om man vil. For Lynch scéne af Freuds teori om ’Das Unheim- dette ord naturligvis må tages med et synes mennesket spændt ud mellem liche’. gran salt, når man kommer for skade at seksualitet, maskiner/industri og meta Helten fra Dune, og den fremtidige bruge det om America’s Czar of the bi fysik. agent Cooper, Kyle MacLachlan, spiller zarre’. Selv om Dune i modsætning til den pæne unge Jeffrey, der tiltrækkes af Dune var en bestillingsopgave for Lynch’s tidligere værker var en farve Isabella Rossellinis og Dennis Hoppers Lynch, der ellers gik og puslede med film, og selv om den bærer præg af at farligt seksuelle dæmoni og som selvbe tanken om at realisere sit hjertebarn have kostet mange penge, adskiller den staltet detektiv afdækker de mørke Ronnie Rocket i Coppolas Zoetrope-stu- audiovisuelle æstetik i Dune sig på kræfter, som er på spil under overfla dier. Af forskellige årsager blev det ikke mange måder alligevel ikke så voldsomt den i den idylliske lilleby Lumberton.

26 Lynch udtrykker det således: ’That’s all Kyle MacLachlan og !sabella Rossellini og America is to me. There’s a very inno- t.h. startmontagen i Blue Velvet. S. 26 cent, naive quality to my life, and Sean Young og Kyle MacLachlan i Dune. there’s a horror and a sickness as well. It’s everything.3 Filmens indledningssekvens er en fladeplanet. På lydsiden er Bobby Vin slags koncentrat af denne særlige ten blevet kvalt til fordel for en aku Lynch’ske kobling mellem Americana' stisk indzoomning på billernes kæber idyl og horror. Vi ser en række farve og skjolde, der skærer dumpt truende strålende billeder af de rødeste roser og imod hinanden. Fra positionen helt guleste tulipaner, der nogensinde er set nede i jordhøjde klippes der raskt til et uden for gartneriernes postordrebro- stort skilt, der byder velkommen til churer. De står rankt opad de mest ny Lumberton, mens lyden går over i den delige hvide havestakitter, man kan fo lokale radiostation, som understreger, restille sig, og stræber op imod en fuld hvad hovedbeskæftigelsen i byen består stændig hyperblå himmel. Forbi glider i (hvis man da ikke allerede skulle have Lumbertons brandkorps i slow motion, gættet det af navnet): ’At the sound of mens de flinke brandmænd vennesælt the falling tree, it’s 9:30. There’s a hilser mod kameraet, og i den velple whole lot of wood waiting out there, so jede have bag det velplejede stakit går let’s get going.. . ’. en midaldrende mand og vander med I løbet af disse ganske få minutter får en haveslange. Inde i huset sidder hans David Lynch præsenteret såvel dobbelt kone og nyder en kop kaffe, mens hun heden i sit univers som sin særlige slapper af til en god TV-krimi. Tilbage i æstetik og narrative præsentations haven får vi et nærbillede af vandha form. Den visuelle side af sagen afspej nen, mens lyden giver et Balåzs’k aku ler den tematiske dualisme, idet der stisk nærbillede af vandets strømmen i veksles mellem den dunkle lyssætning, slangen, som dog endnu overdøves af som kendetegnede de andre Lynch- Bobby Vintons croonende fremførelse film, på den ene side, og en orgiastisk af ’Blue Velvet’. Vi får et nyt nærbil farvemættet hyperrealisme, der indfan lede af haveslangen, som synes at krølle ger idyllen, som den tager sig ud på sig sammen om et lille træ og måske postkort og i gamle technicolor-melod- stoppe for vandet. Pludselig griber ramaer å la Douglas Sirk, på den an manden sig til nakken og falder om, den. Men på universets underside, i mens vandet i slow motion sprøjter til Isabella Rossellinis og Dennis Hoppers alle sider, og familiens hund (for sådan underverden, er det stadig mørket, der én er der naturligvis også!) springer op dominerer, hvad enten der så er tale og ned på den livløse mands bryst og om hendes lejlighed eller den natklub, forsøger at fange nogle af de vilde hvor hun optræder. vandstråler. Kameraet forlader nu Lyden er lige så gennemarbejdet som mand og hund og dykker langsomt ned i de tidligere film, omend maskinlydene mellem græsstråene, helt ned i jords måske har en knap så fremtrædende korpens underverden, hvor et væld af plads. Og hvad angår fortælleteknik sorte og skinnende biller danner kon ken, selve præsentationsformen, viser trast til den tilsyneladende idyl på over David Lynch her for alvor sit talent for

27 Laura Dem i Vilde hjerter.

dig med at en af hendes lakajer holder en pistol hen foran ofrets tinding. Da hun når ’nul’, kommer hun, samtidig med at mandens hoved omformes til en blodig masse! Det er næsten lige så svært at sluge som det er konsekvent i det Lynch’ske univers. Eller der er sce nen med lejemorderen med filmhistori ens absolut mest vederstyggelige tæn der (Lynch skulle efter eget udsagn være meget optaget af dental hygiejne!) som efter højlydt at have ladt sit vand gør brutal kur til en skrækslagen Lula og forlader hende, da hendes krop be gynder at reagere på de håndfaste til nærmelser. Wild at Heart søger ligesom Blue Vel- vet ned bag de amerikanske myters gla mour-overflade for at afdække mørke kræfters skjulte spil - jvf. Sailors ’sna- keskin jacket’ (a la Marlon Brando i The Fugitive Kind), der skal symbolisere at lege med sit publikum og spille på ikke er særlig vigtigt i historien. Bagef hans tro på 'individualisme og den en dets forventninger, som enten skuffes ter kan man måske så se haveslangens keltes frihed’, som han tit nok fortæller eller tilfredsstilles, men i så tilfælde på krøllen sig sammen om det lille træ det til hvem der gider høre på det. Eller en måde, som er en lille smule ved si som en metafor for blodets standsning i måske den omvendt prøver at finde no den af normen - altsammen noget, mandens arterier. get positivt - den rene kærlighed ~ som bidrager til at forstærke fascinatio Men Lynch har i alt fald opnået at midt blandt mørkets dominerende nen hos et filmvant publikum. engagere os aktivt i historien, nærmest kræfter. En observant kritiker har ram Vi skal senere gå dybere ned i suge os ind, ikke bare ved hjælp af de mende kaldt Wild at Heart for en Wi- Lynch’s fortælleteknik i forbindelse højst suggestive billeder og den lige så zard o f Oz på vrangen, men uanset med Twin Peaks, men allerede her kan suggestive lyd, men i mindst lige så høj hvad man ellers måtte mene om det fremhæves, hvordan han gennem grad ved sin legende udfordring af vo Lynch’s makabre besættelser, kan man sit spil med konventionerne opnår en res indbyggede konventioner for film- ikke komme udenom, at Wild at Heart i utraditionel form for kontakt med pub forståelse: en film som Blue Velvet kan lighed med de øvrige Lynch-film er et likum (som man dog også finder hos man ikke bare læne sig tilbage og sløvt fascinerende værk, hvor audiovisuel andre (post?) moderne instruktører). forstå ved hjælp af tillærte skemaer. æstetik og ukonventionel narrativ tek F.ex. er vi opdraget til, at et nærbillede Den pirrer os konstant ikke alene ved nik går hånd i hånd med tematikken skal være betydningsladet, formidle et sit pikante emne, men i mindst lige så for at levere et højst foruroligende eller andet højst signifikant i forhold til høj grad ved sine brud på alle vore for bombardement af vores under- eller den historie, filmen fortæller. Når udfattede meninger om filmsproget. Og førbevidsthed. Lynch derfor viser os vandhanen og den gør det vel og mærke netop som Der er tale om et ligefrem fysisk vandslangen i nærbilleder og også lyd leg og ikke som et tørt Godard’sk essay filmsprog, hvor såvel billeder som lyd ligt fremhæver disse elementer, må det over filmsprogets muligheder og be rammer os brutalt i mellemgulv og ner betyde noget, som sandsynligvis vil grænsninger. vestystem. Præcis hvad dette fysiske blive afsløret i de næstfølgende billeder. bombardement skal bruges til, siger Det vil sige, dét forventer vi i alt fald, Lynch ikke meget om, når han i inter hvorfor de fleste af os sandsynligvis vil Wild at H eart (1990) views udtaler sig om sine film - for opfatte mandens fald som på en eller Sidste år løb David Lynch så med en af ham er virkningens karakter mindre in anden led relateret til vandslangen og den internationale filmbranches højeste teressant end selve det faktum, at den dens krøller. Hvis vi alligevel ikke helt udmærkelser - Cannes-festivalens er der. De snævre analytiske definitio godtager den forklaring - hvorfor Gyldne Palmer - som han inkasserede ner er ikke Lynch’s gebet - for ham er skulle manden gribe sig til nakken? ~ er for sin til dato seneste biograffilm, Wild det netop vigtigt at bruge filmen til at vi parate til at kaste os over de næstføl at Heart (Vilde hjerter). Hvis nogen formidle det, som ikke kan siges med gende nærbilleder af græssets sort skulle have været i tvivl om, at det som ord: abstrakte forhold, følelser o.l. Det klædte indvånere som en mulig årsag optager 'excentrikeren’ Lynch, i første gælder således f.ex. den stadig tilbage til mandens styrt: bider biller, eller række er kærlighed, sex, vold og død, vendende tændstik, som stryges i au hvad gør sådan nogen? Og har de gjort skulle tvivlen nu være effektivt manet i diovisuelt close-up allerede i filmens al det ved denne mand? Hverken vand- jorden, for i Wild at Heart serveres lerførste billeder. Ilden har nok en slangen eller billerne har dog noget med denne cocktail i nærmest eksplosiv handlingsmæssig motivation i filmen, mandens falden omkuld at gøre, viser form - som f. eks. i scenen med den og den fungerer sikkert også nok sym det sig senere - han har simpelthen fået kvindelige lejemorder, der tager sig bolsk i forhold til lidenskaber, vold, og et hjerteanfald, som i øvrigt heller selv, mens hun tæller ned fra 10, samti måske renselse, men for Lynch er ilden

28 der først og fremmest, fordi den virker boy (der er cirka lige så stokdøv som Angriest Dog in the World’, og han har stærkt. ’Netop ild er noget yderst ab agent Coopers overordnede, Gordon optrådt som skuespiller. I Dune kan strakt. Måske forholder det sig sådan, Cole), i selskab med en række af de man, hvis man er hurtig, lige fange et at alle abstraktioner kræver, at man or medvirkende fra Twin Peaks, ligeledes i glimt af ham som snavset krydderi-ud ganiserer konkrete ting på en bestemt cowboy-forklædning, samt nogle letpå- vinder på ørkenplaneten Arrakis, men i måde for at give dem stemme. Det ab klædte damer! voksen-børnefilmen Zelly and Me strakte tager form, når man for eksem Man kan vist roligt kalde David (1988) af Tina Rathborne, der også er pel kombinerer ilden med en bestemt Lynch et multimedietalent - ud over at blandt Twin Peaks-instruktørerne, kan lyd, senere med et smil og et glimt i instruere film, TV og video, samt male man se ham i en hovedrolle sammen øjet, og derefter viser et menneske, som og skrive sangtekster er han tillige en med sin daværende samboer, Isabella falder til jorden... Det får en til at føle habil fotograf, der har udsendt et par Rossellini. Og endelig optræder han i noget specielt, som ikke kan udtrykkes fotobøger, som især beskæftiger sig med et par afsnit af Twin Peaks, netop som med ord’.4 industrielle landskaber. Han har lavet den stærkt hørehæmmede FBI-agent Lynch’s ’kombinationsteori’ kan lede reklamer for Calvin Kleins ’Obsession’- Gordon Cole, der har en upraktisk for tankerne hen på Eisensteins ’ kollisions- parfume, en tegneserie med titlen 'The kærlighed for ’hush hush’-sager. teori’, men hvor Eisenstein opererede med en intellektuel 3. mening som pro duktet af to indstillinger eller af sam menstødet mellem billede og lyd, der er Lynch mere optaget af en art fysisk- emotionel 3. mening. Eisenstein ville påvise, at filmen trods sin mekaniske Kærlighed og død gengivelse af en konkret virkelighed kunne udtrykke lige så forskelligartede Som det vil være fremgået, går Lynch’s ikke uden videre burde affærdiges som og lige så abstrakte ting som verbal personlige besættelse i høj grad på for beskidt pornografi. Sade havde nemlig sproget - jvf. hans drøm om at filmati holdet mellem kærlighed og død, eller fremhævet sex og vold som fundamen sere ’Das Kapital’. Billedkunstneren sex og vold (bortset fra i Industrial talt irrationelle kræfter, der i kraft af Lynch, derimod, vil med filmen for Symphony no. 1 synes maskinerne at netop deres irrationalitet repræsente midle følelser og sansninger, som ligger være gledet lidt ud af fokus). Fra Era rede en reel trussel for den herskende hinsides verbalsprogets formåen. serhead og Elefantmanden over Blue Vel- samfundsorden. Denne kobling mellem vet og Wild at Heart til Twin Peaks er seksualitet og politik var i øvrigt også netop koblingen mellem erotik og vold central i den italienske instruktør og ly Varia den krumtap, hvorom hele det riker Pier Paolo Pasolinis værker - det Hovedpersonerne fra Wild at Heart, Lynch’ske univers drejer ~ ja, selv i var da også Pasolini, der i 1975 'filmati Sailor og Lula - eller Nicolas Cage og hans mindst personlige film, Dune, fin serede’ Sade i hvad der står som filmhi Laura Dern - går igen i endnu et der vi den. storiens ubestrideligt mest frastødende Lynch-værk, den 50 minutter lange Flere har på det grundlag sammen film: Salo - eller de 120 dage i Sodoma. musikvideo Industrial Symphony no. 1 lignet Lynch med den amerikanske for Netop Georges Bataille leverer en (1990) med sangerinden fra Tudn Peaks, fatter William Burroughs, hvis 'Nøgen interessant teori til forståelse af sam Julee Cruise. Symfonien, der oprindelig frokost’ (1959) i høj grad vidner om en menhængen mellem erotik og død, sex var et stykke performance art, udspiller tilsvarende besættelse - omend det og vold5. Hans eksistentialistiske ud sig på en scene, der er forklædt som Burrough’ske univers af subsistensløse gangspunkt er, at det er vores lod her i bilkirkegård eller industriel losseplads. ligger nok så langt fra Lynch’s pæne livet at være adskilt fra de andre. Vi Her synger Julee Cruise ud til tre vi småby-idyller. På film har vi oplevet kan ganske vist kommunikere med deokameraer fra en bils bagagerum eller forbindelsen mellem sex og død i vel disse andre, men det ændrer ikke ved, svæver rundt i et balkjole-outfit, som nok renest form i Nagisa Oshimas me at vi fødes og dør som isolerede indivi leder tankerne hen på radiatorkvinden get omdiskuterede I sansernes rige der. Bataille mener nu, at vi er besat af i Eraserhead, omgivet af en ligeledes (1976), der har henrykket såvel de lur et fundamentalt begær efter at ophæve svævende topløs dame, et gigantisk vede pornobiografers publikum som art denne adskillelse og 'smelte sammen’ flået dyr og en dværg. For musikken cinema’ernes intellektuelle. Og på den med andre individer - en forløsning, står Blue Velvet-, Wild at Heart- og Twin aktuelle filmscene finder vi temaet be som ifølge Bataille paradoksalt nok kun Peaks-komponisten Angelo Badala- handlet i den spanske instruktør Pedro kan findes i døden. Døden er nemlig et menti, mens teksterne er forfattet af Almodovars værker, ikke mindst i Kær fælles vilkår, hvor vore kroppes indivi Mr. Lynch himself. lighedens matadorer (1986). dualitet forsvinder til fordel for en slags Til videomediet har Lynch yderligere Men den mest utvetydige fremstil generel eksistentiel kontinuitet, der le signeret Chris Isaak-videoen Wicked ling af disse ting skylder vi litteraturhi ver videre uden for os. Døden bliver Game, og til fransk TV har han i anled storiens franske enfant terrible, Marq- derfor en lokkende fristelse, men der er ning af Le Figaro Magazines 10 års ju uis De Sade, hvis værker var bandlyst blot den hage ved det, at vi i døden jo bilæum i 1988 ydet et bidrag til en serie og kun fandtes som obskur kiosklittera ikke vil kunne opleve denne ophævelse med titlen Les Frangais vus par. .. tur - eller på de bageste hylder i parisi af adskillelsen fra de andre. Altså må vi Lynchs indlæg hedder The Cowboy and ske surrealisters privatbiblioteker - helt ifølge Bataille søge en eller anden er the Frenchman og handler om en stak frem til 1950erne, hvor så respekterede statning for døden, noget som har en kels intetanende franskmand, som og -table intellektuelle som Simone de lignende grænsesprængende karakter, dumper ned et sted i den amerikanske Beauvoir og Georges Bataille henledte men som vi ikke er nødt til at dø for at midwest. Her møder han Harry Dean opmærksomheden på, at Sade måske nå. En sådan erstatning er f. eks. orgas Stanton forklædt som drævende cow havde haft fat i noget centralt, som men, som franskmændene som bekendt

29 også kalder ’den lille død’. I orgasmens svimlende ekstase, der i sidste ende pe sine egne indre intensiteter, som kan ekstreme intensitet, hvor vi for en kort ger hen imod døden som ultimativ be være så irrationelle og kaotiske, de bare stund giver slip på vores rationelle be vidsthedsudvider og individualitetsop vil, dét er en anden sag. vidsthed og så at sige træder ind i en hæver. Men dér hvor verbalsproget aldrig anden dimension, oplever vi - hævder Det er en væsentlig pointe hos Ba vil kunne formidle erotikkens svim Bataille ~ noget, der svarer til det hin taille, at ekstasen, svimmelhedstilstan- lende irrationalitet direkte, der er der sidige eller døden: vi oplever en mo den, de stærke følelser befinder sig i en måske noget at udrette for filmen. Som mentan overskridelse af isolationsfølel slags modsætningsforhold til sproget, nævnt er Lynch netop optaget af at få sen, men vel og mærke med sikker selv om man naturligvis godt kan både filmens billeder og lyd til at udtrykke hedsnet, idet det jo er de færreste, der skrive og tale om f.ex. erotik (Bataille emotionelle og sanselige forhold, som ikke vender tilbage til livet efter ’den har da også selv leveret sit bidrag til ligger hinsides ordene, og som det vil lille død’. den erotiske litteratur, bl.a. med sin fremgå af det følgende, mener jeg, For Bataille er død og sex således in ’Historie om øjet’ fra 1928). Men for dette er lykkedes i en grad, så man hos timt forbundne størrelser, hvorfor han Bataille eksisterer der et fundamentalt Lynch måske ligefrem kan tale om et også mener, at nydelsen eller ekstasen svælg mellem erotikkens essentielle erotisk filmsprog. Hans specielle audiovi bliver så meget desto større, jo nær uorden og irrationalitet på den ene side suelle æstetik og uortodokse fortælle mere erstatningen kommer ’the real og sproget på den anden, fordi sproget i teknik befinder sig i fase med den fun thing’, d.v.s. jo mere seksualakten flir sig selv er orden, et forsøg på at rubri damentale uorden, som for Bataille er ter med døden - jvf. hvordan de el cere og katalogisere verden. I verbal noget af nerven i erotik, død og mysti skende i I sansernes rige forhøjer den sproget må erotikken altså omformes til cisme - og det på en måde, som i vidt seksuelle nydelse ved at tage kvælertag noget rationelt, som læseren kun kan omfang passerer uden om tilskuerens på hinanden, indtil manden til sidst op gå til med sit eget rationelle beredskab rationelle beredskab og direkte ind i lever den ultimative orgasme, i selve - at læseren så efter denne omvej over hans/hendes nervesystem. dødsøjeblikket! sprogets essentielle orden kan skabe Hvis sex er en måde at nærme sig døden på, er springet fra erotik til vold ikke stort, og for Bataille er såvel dø den som seksualakten i deres essens Fire, walk with me! voldelige, fordi de repræsenterer en brutal overgang fra én tilstand til en Som prime time-TV-serie på det ameri anden. kanske network ABC må Twin Peaks Dertil kommer, at sex i vores kultur ifølge sagens natur være mindre lige har været et tabubelagt område, lige si frem i sin skildring af det erotiske, end den kristendommen domesticerede sek Lynch har for vane i sine film. Ikke de sualiteten til ægteskabet og erstattede sto mindre er der næppe nogen, der vil tidligere tiders orgiastiske religiøse ritu være uenige i, at netop erotikken (og aler og ofringer med rent symbolske døden og mysticismen, for den sags handlinger. At praktisere sex er at gøre skyld) indtager en helt central plads i vold på vort samfunds moralnormer ~ serien. Leland ser Bob i spejlet ~ og t.h. start- og hele rationelle fundament ~ som vi i En idyllisk rødkælk (den samme, montagen i Twin Peaks. vid udstrækning også har internaliseret som til sidst åd de dæmoniske sorte bil og gjort til vore egne, men netop deri ler i Blue Velvet?) giver hver lørdag bol gennem henter sex en extra fascina- den op til et nyt afsnit af Twin Peaks. tionskraft, mener Bataille. Årsagen til Rødkælken må dog hurtigt vige plad nerne har med jævne mellemrum et el samfundets volds-forbud er ikke van sen først for en rundsav, der sender lue ler andet at sige om ild - f.ex. hævder skelig at gennemskue, og hvad angår røde gnister ud over skærmen, og siden den aparte ’log lady’ på et tidspunkt, at sex-tabuet, forklarer Bataille det med, for et vandfald, der i samme ende af 'Fire is the devil hiding like a coward in at seksualiteten og erotikken er ikke-ra- farveskalaen kaster kaskader af vand the smoke’, et filosofisk statement, som tionelle størrelser, som skaber uorden i eller er det ild-?)masser ned fra det hendes kævle sandsynligvis er den en hensigtsmæssigt organiseret verden, høje. Allerede med disse få billeder er egentlige ophavs’mand’ til. hvor arbejde og produktivitet stiller ilden lanceret som en vigtig ingrediens i Ilden er både mystisk og dæmonisk, krav om mådehold. Twin Peaks-universet, der - som vi kan og sandsynligvis netop derfor også dra Et lignende angreb på den fornufts forstå - ikke består af lutter rødkælke. gende. Udadtil var den myrdede Laura styrede orden, hvorpå vores samfund Og når vi kommer ind i serien, er flam Palmer byens pæne high school prom bygger, finder man ifølge Bataille i reli merne næsten allestedsnærværende: il queen, der i fritiden underviste mentalt giøs mysticisme. Også den religiøse den knitrer til stadighed lystigt i de retarderede og bragte mad ud til ældre trancetilstand og diverse overnaturlige’ twin peak’ske pejse og kaminer; sav og handicappede, men under facaden fænomener repræsenterer en overskri værket går op i røg; unge Bobby Briggs glødede tilsyneladende en anden delse såvel af vores distinkte individua rister sin hånd i flammen fra en Zippo- Laura, således som det bl. a. fremgår af litet ~ et afsæt mod en højere dimen lighter, mens faderen belærer ham om hendes dagbøger og bånd til Hawaii- sion - som af de rationelle ordensprin begravelsesritualets dybere mening; freaken Dr. Jacoby. Her snakker hun cipper, hvormed vi forsøger at begribe brændende stearinlys indtager en cen om sin ’mystery man’ og røber, at ’I og underlægge os vore omgivelser. Af tral plads i den mystiske Bobs okkulte think a couple of times he’s tried to kill begge disse årsager er både sex, vold og mysticisme; cigarer bliver tændt i ultra me, but guess what: as you know, I sure religiøs mysticisme i stand til at slå be close-up; adskillige lokaliteter er ind got off on it. Isn’t sex weird? This guy nene væk under os, hensætte os i en hyllet i flammerøde draperier; og perso- can really light my FIRE...’ Ilden bli-

30 finder i den togvogn, hvor hun blev from seeing... Consistency, predictabi- myrdet ~ ’Fire, walk with me!’, skrevet lity - these patterns leave you vulnera- i blod - går hun med ilden ind i den ble to attack.’ Cooper har da også ’set død, der på én gang bliver hendes livs lyset’ og i anden sammenhæng kund voldsomste smerte og ultimative ny gjort, at nu hvor han har prøvet prak delse ... skal man tro hendes dagbogs tisk talt alle tænkelige metoder, står der optegnelser. bare én tilbage: ’Magic’. Og det kan Hvor det seksuelle mestendels skil han nok have ret i, i betragtning af den dres indirekte, i den forstand at vi al egentlige morders uhåndgribelige ka drig ser nogen bolle e.L, men mest får rakter. det antydet på forskellig vis, dér er Det er ondskabens mørke, som må voldselementet langt mere eksplicit overvindes eller i alt fald mødes uden fremstillet - specielt da Lauras morder frygt, så man evt. kan nå ud i lyset på slår til for anden gang (eller fjerde, er den anden side. Har man ikke ånderne det vel egentlig). Selv om der stadig er og magien med sig til at give én styrke lang vej til den vederstyggeligt rå vold, til frygtløst at bekæmpe dette mørke, der præger Wild at Heart, behøver synes eneste befrielsesmulighed at være voldstemaet næppe nogen yderligere døden, jvf. Coopers ’sidste olie’ til Lau uddybning her. ras morder, umiddelbart før denne for Anderledes interessant er den mysti lader denne verden: ’The time has cisme, som efterhånden bliver mere og come for you to seek the path. Your mere fremtrædende i serien. Det starter soul has set you face to face with the med Coopers mildest talt uortodokse, clear light, and you are now about to tibetansk inspirerede opklaringsmetode, experience it in its reality wherein all som bygger på total koordination af things are like the void and cloudless sjæl og krop, og som i praksis går ud på sky, and the naked spotless intellect is at identificere mistænkte ved at kaste like a transparent vacuum without cir- sten efter en flaske! Senere drømmer cumference or center. In this moment, flere personer den samme drøm, hvori know your State and abide in that State. indgår Laura Palmer og en dansende Look to the light, find the light. Into dværg, som begge bakker snag vendt, the light, into the light... into the samt en 25 år ældre agent Cooper. light... into the light... Don’t be Drømmen indeholder - ikke uventet ~ afraid...’. nøglen til gådens løsning, men Cooper Selv om Tivin Peaks altså på hand må have hjælp fra en metafysisk ’giant’ lingsplanet i vid udstrækning beskæfti (from outer space?), før han kan få øje ger sig med sex, vold, død og mysti på svaret. cisme, så ligger en stor del af seriens fa Gradvis bevæger Ttvin Peaks sig læn scinationskraft for mig at se i, at den gere og længere bort fra denne verdens netop ikke nøjes med at skildre den fø synlige overflade for at synke dybere og lelsesmæssige intensitet, personerne dybere ned i indiansk åndetro og ’white måtte opleve, i et forholdsvis neutralt and black lodges’, husende ånder, som filmsprog, men derimod ved sin fortæl styrer hhv. natur og mørke kræfter. leteknik og sin æstetik tilstræber at slå Mørket bliver stadig mere påtræn benene væk under vores rationelle ske gende, og det er ikke vante tankemøn maer for at suge os ind i et intenst og stre, der kan få personerne ud på den ukendt univers, hvor ingen kendte reg anden side. Som Cooper får at vide af ler længere synes at have nogen gyldig sin ’skakpartner pr. korrespondance’: hed. Lynch omdanner vore hjerner til ’What is my next move? Your tidiness 'transparent vacuums without circum- keeps you in patterns that prevent you ference or center’.

Fortællingen: en kafka’sk labyrint

Skal man tro den amerikanske filmteo For Bordwell består tilskuerens akti retiker David Bordwell, er det at se film vitet i, at han/hun møder op til filmen en aktiv proces, hvor tilskueren til sta med forskellige sæt af forventninger - dighed arbejder sammen med filmen skemata - som filmen også på et eller om at etablere en mening.6 Som til andet niveau må tage udgangspunkt i, skuer vil man typisk ikke lade sig nøje hvis den ønsker at blive forstået. Fil ver her forbindelsesleddet mellem sex med at suge lyd og billeder til sig, men men udsender så konstant en række og død, og Laura føler sig lige så til vil forsøge at ordne de sanseindtryk, fil stikord - ’cues’ kalder Bordwell dem - trukket af den som det berømte møl. men leverer i en eller anden rationel, som tilskueren bruger til aktivt at op Som der står på den lille lap papir, man kausallogisk orden. bygge hypoteser vedrørende bl. a. plot-

31 tets udvikling. Fundamentet i det Bord- well kalder tilskuerens kognitive ar bejde er en stadig rationel afprøvning af disse hypoteser, som filmen så kan be- eller afkræfte undervejs. Som regel vil der gå et vist tidsrum før den ende lige be- eller afkræftelse, men det er ka rakteristisk for de fleste film - main- stream-film og TV-serier ~ at der altid vil komme en definitiv løsning til sidst, og at universet dermed vil lukke sig om Sandheden (hvis der da ikke er tale om de nyere evighedsføljetoner å la Dallas, Dollars, Falcon Crest o.s.v.). Forskellige genrer kan arbejde med forskellige skemata. Tager vi f. eks. de tektivgenren, er det et karakteristisk træk, at filmen/romanen omhyggeligt må dosere de informationer, den tilde ler sin modtager. Hvis man som læser/ tilskuer får for lidt at vide, bliver intri gen ligegyldig, og man står af. Og hvis man ved for meget, er der ikke længere noget spændende ved at følge den dumme detektivs opklaringsarbejde i forhold til en gåde, vi for længst har løst. Der må altså eksistere det, som Dorothy Sayers kaldte ’fair play’ - læ- seren/seeren skal have en rimelig chance for at opklare gåden og stilles næsten på lige fod med detektiven, nem på videoen (eller støtte sig til de saw a hairless mouse with a pitch fork men også kun næsten, for detektiven ’slægtstræer’, som var at finde i næsten singing a song about caves...’. Med skulle gerne have lov til at fyre nogle enhver avis og ethvert blad med re den form for ’logik’ kan vores ratio- trumfer af til sidst. spekt for sig selv ~ eller sine oplagstal). nelle hypoteseafprøvning ikke længere På et vist plan kan man se Twin Pe- Da vi så efter 3-4 afsnit syntes, at vi være med ~ vi er nødt til at stille de aks som en detektivfilm, eftersom hele var ved at få hold på, hvem der havde fornuftige skemata i bero og lade os serien som bekendt starter med Pete affærer med hvem, hvem der var invol føre med ud på det dybe Lynch-vand. Martells fund af Laura Palmers plastic veret i narko-business med hvem, og Men fornuften er genstridig og indpakkede lig, hvorpå special agent hvem der havde haft en eller anden kæmper for at holde næsen oven Cooper og det lokale sherif-kontor går i form for kontakt med Laura Palmer ~ vande. Vi forsøger alligevel at få me gang med at forsøge at finde morderen og vi derfor følte os i stand til at be ning i galskaben og kåre en morder (assisteret af kloge forfattere, der udta gynde at forme Bordwell’ske hypoteser blandt de personer, som vi føler, at vi ler sig i pressen, og diverse konkurren om, hvem morderen kunne være ~ slog trods alt kommer til at kende bedre og cer i dagbladene). ’Who killed Laura Lynch straks benene væk under os bedre. Heller ikke her er Lynch dog til Palmer?’ blev simpelthen reklikken, der igen. For special agent Cooper deduce sinds at være os behjælpelig for dels kunne bringe enhver middagskonversa rer sig som nævnt ikke rationelt frem kommer der hele tiden nye personer til, tion over døde punkter, d.v.s. frem til imod en løsning af gåden, men søger dels ligger ’de gamles’ karakter på ingen afsnit 14, hvor morderens identitet af tilflugt i forskellige former for overna måde fast. Den søde Donna begynder sløres (hvilket dog ikke er ensbety turlige og magiske kræfter. Faktisk vir at ryge (!) og få femme fatale-tenden- dende med, at det bliver enklere at be ker det undertiden, som om han med ser, den onde Benjamin Horne har må svare spørgsmålet ~ tværtimod!!!). flid undgår logisk indlysende konklusio ske alligevel visse menneskelige træk, Både Cooper og alle vi andre ka ner - et forhold, som det satiriske ame og Josie er da vist alligevel ikke helt så stede os ud i forsøg på at opklare dette rikanske TV-program Saturday Night hjerteskærende hjælpeløs, som vi skulle bestialske mord, men gav Lynch os ’fair Live ironiserede over, da det umiddel tro til at begynde med - eller er hun? play’? I 'normale’ detektivfilm og -ro bart efter sæsonpremieren på 2. del af Intet er som det ser ud til at være, og maner bør det være (næsten) muligt for Twin Peaks i USA præsenterede sin da slet ikke når onde ånder kan tage seeren eller læseren at rationalisere sig version af serien, i øvrigt også med Kyle bolig i pæne folk og transformere dem frem til morderens identitet, men den MacLachlan som Cooper. Her kommer til frådende djævle. Der er noget fun mulighed har Lynch med forskellige Leo ind og tilstår mordet på Laura, og damentalt skizofrent over alle perso midler afskåret os fra. For det første skønt der kan fremlægges både fotogra nerne. Allesammen bærer de en slags præsenterer han os for Tunn Peaks-uni fier og videooptagelser af hans dåd, la udspaltning af Lauras dobbelthed i sig, verset i en så fragmentarisk mosaik der Cooper sig ikke overbevise: ’ln the og dét er med til at gøre serien så tilpas form, at man som seer efter de første FBI we’re trained in one very important uforudsigelig, at det bliver umuligt at afsnit kun kunne holde styr på person thing: to look beyond the obvious. klamre sig til Bordwells trygge skemaer. galleriet og deres indbyrdes relationer Now, this videotape is helpful, but last Dertil kommer, at serien ikke synes ved at køre serien mange gange igen night I had a dream. In that dream, I udelukkende at være optaget af at finde 32 til Familien Flintstone (Ed og Cooper optræder som Fred og Rarney på One Eyed Jacks - opkaldt efter Marlon Brandos film) og diverse soap operas, ikke mindst Peyton Place, der startede som spillefilm i 1957 (Instruktion: Mark Robson) med Russ Tamblyn (alias Dr. Jacoby) som neurotisk ung mand med stærk moderbinding! Peyton Place var også en slags 'Psychopathia Sexualis’ over en lille idyllisk ameri kansk bys indbyggere, som viste sig at have adskillige lig i skabet (også i rent Piper Laurie. T.h. Joan Chen. T.v. sherif bogstavelig forstand!). Har man bag Truman og dr. Hayivard ved Laura Pal Dr. Jacobys skæg og rød-grønne briller mers ligi 1. afsnit. genkendt Russ Tamblyn, vil man mu ligvis erindre, at han også havde en stor rolle i West Side Story, hvor en vis Richard Beymer spillede Tony over for morderen (en mistanke, som bekræftes Natalie Woods Maria - Richard Bey rier i vore dage, at der øses af kulturhi af, at morderens identitet afsløres på et mer er i Twin Peaks Benjamin Home. storiens - og specielt filmhistoriens - relativt tidligt tidspunkt). Twin Peaks For seeren er effekten af alle den store skatkiste. Derfor skal man nok præsenterer en række afledningsma slags referencer mere eller mindre den passe på med at drage alt for fodfor nøvrer fra det egentlige plot - eller det, samme, som da Pete Martell med et be mede konklusioner vedrørende Lynch man i 'normal’ forstand ville opfatte frielsens skær i ansigtet udbryder, at blot på dette grundlag. Det, man imid som det egentlige plot, nemlig opkla den sang, Leland Palmer spontant op lertid kan konstatere, er, at Lynch med ringen af mordet. Mordet på Laura Pal træder med på The Great Northern, sin kalejdoskopiske fortælling for det mer virker nærmest som én stor Hitch- stammer fra The King and I. Lynch en første slår benene væk under det meste cock’sk MacGuffin, en slags påskud for gagerer os i en leg, hvor det går ud på af det rationelt baserede kognitive ar at give sig i lag med andre og mere væ at kunne genkende og stedfæste så bejde, som Bordwell har påpeget nor sentlige ting. Det vil sige, hos Hitchock mange citater og referencer som muligt malt er grundlaget for vores filmople var der for det meste tale om mere væ — altså igen et spil, som går på tværs af velse. Men Lynch går videre end som sentlige ting, mens det hos Lynch lige den BordwelPske fortællings fremadret så, for efter at have opløst den konven så godt kan være rene banaliteter så tede rationalitet. tionelle fortælling og undermineret til som cherry pies, doughnuts, sædprøver, Nu er det ikke første gang i hverken skuerens ordnende skemata, udnytter diktafoner, lydløse gardinstænger o.s.v. films eller TVs historie, at man stifter han den rådvildhed, som den splin Serien består af en lang række whims bekendtskab med lidet gennemskuelige trede fortælling hensætter os i, til at (der er mindst lige så bizarre som de fortællinger eller enorme persongalle suge os ind i sit univers på en anden og mildest talt bizarre personer), af smarte rier, hvor interessen skifter fra den ene anderledes irrationel måde. Lynch er one-liners, af klichéer og af citater hen til den anden (jvf. hhv. den amerikan statter den traditionelle detektivfilms tet hvorsomhelstfra. ske film noir og de nævnte moderne fascinationsgrundlag - hjernegymna De bizarre whims er naturligvis fasci evigheds-TV-føljetoner), ligesom det er stikken - med hvad man kunne kalde nerende, fordi de er lige så uforudsige karakteristisk for mange film og TV-se- en art subliminal forførelsesteknik. lige som personernes pludselige omslag eller gåen i barndom, og derved får de mere eller mindre samme funktion som de smarte replikker og den Lynch’ske citatmosaik, nemlig yderligere at under minere det, som kunne have været en Suget fra det dybe og det mørke rationel, kausallogisk opbygget fortæl ling. Det bliver lige så interessant ~ om Det er ikke kun skovene omkring byen lingsuniversets juke boxe, pladespillere ikke mere - at gøre ophold og smage eller dens indvåneres indre, der er og bilradioer, eller når Julee Cruise op på replikker å la 'Clearly, this mans mørke i Tudn Peaks, ligesom det ej heller træder på Roadhouse-baren - igen en stairs do not reach his attic’, 'This must alene er vandmasserne eller menne hån mod tilskuerens skemata, der siger, be where pies go when they die’, 'If you skene, der enten falder dybt eller åben at de fiktive personer ikke kan høre un ever pull a stunt like that again, you'11 barer uanede dybder. Også seriens au derlægningsmusik! be scrubbing bidets in a Bulgarian con- diovisuelle æstetik tager i vidt omfang Uanset hvor musikken nu måtte vent’ o.s.v. som at forsøge at forudse, udgangspunkt i det lave register, såvel stamme fra, så er den der næsten kon hvad der videre måtte ske i handlings hvad angår toneleje som beslysning. stant, undertiden stærkt dominerende, forløbet. En ikke uvæsentlig del af Twin andre gange næppe hørbar under per På samme måde med de mange cita Peaks’ succes må sandsynligvis tilskrives sonernes dialog. I begge tilfælde - hvad ter, der spænder fra Shakespeares 18. Angelo Badalamentis på én gang enten vi er klar over, at vi hører den, el sonet over filmklassikere som Otto Pre- dumpt pulserende og forunderligt æte ler den bare sniger sig ind under huden mingers Laura (Waldo, Lydecker, samt riske musik. Den fungerer snart som på os - kan vi imidlertid ikke undgå at naturligvis ’ofret’s navn), Hawks’ Stem- non-diegetiske underlægningstoner, blive påvirket af den. Det særlige ved woodmysteriet (Judge Sternwood) m.fl. snart som diegetisk musik fra hand- dette score er dels, at det arbejder med

33 ultrasimple melodilinjer, som under Shelly, Norma, Ed, Nadine og agent Coo ver blot et yderligere pirringsmoment. overfladen opløses i sære 'twists and per ved Lauras begravelse i 4. afsnit. Vi sidder helt ude på kanten af stolesæ turns’ (jvf. personerne i serien), dels - det for at få det hele med, suge det ind, og især - at Badalamenti i den grad men igen har Lynch et trick oppe i ær fremhæver basregistret (som i parentes to go into an anticipatory theme that met, for det er i lige så høj grad os, der bemærket ligger dybere på soundtrack- builds ever so slowly and beautifully to bliver suget ind i billederne. pladen og på amerikansk TV, end vi reach an incredible climax that should Lynch har en åbenbar forkærlighed oplever det i dansk TV, hvor serien kø just tear your heart out; then from that for at filme sine scener i vidvinkel, hvil rer en anelse for hurtigt, fordi vores climax you should just fali off gently ket både fortegner billedet en smule og PAL-TV-standard er anderledes end and see if you could work your way giver stor dybdeskarphed. Det forteg amerikanernes NTSC). back into this dark, ominous thing.7 nede billede står selvfølgelig godt til De dybe bastoners pulsende rytme Mørket er også karakteristisk for se Lynch’s hang til det skæve, men i besidder en næsten hypnotisk kraft, riens billedside, der som nævnt for det denne forbindelse er dybdeperspektivet som uden om alle fornuftsstyrede for meste befinder sig i den brun-rød- også nok så interessant. Hvad enten vi svarsmekanismer trænger direkte ind i orange-gule ende af farveskalaen, il befinder os i korridorerne på The Great vores underbevidsthed. For at øge mu dens farvetoner, der dog undertiden Northern, på sheriffens kontor eller sikkens påvirkningskraft sender man da kan eksplodere i orgiastiske lysglimt - hjemme hos familien Palmer, er bille også i USA Twin Peaks i både stereo og som regel i forbindelse med voldsomme derne organiseret omkring et forsvin Dolby ’surround’ (hvor det kan lade sig voldsudladninger - eller guddommelige dingspunkt, som fortaber sig i det gøre), så seeren bliver centrum for et lyshav ~ når det hinsidige gæster Twin fjerne. Og hvad mere er: der sker ofte veritabelt akustisk sansebombardement Peaks. Men de for det meste halvmørke interessante ting dér i det fjerne halv af direkte fysisk karakter. billeder indeholder som regel et væld af mørke, og undertiden ting, som får Om Lynchs intentioner med musik detaljer, som det dog kan være svært at større betydning for den videre hand ken forklarer Badalamenti: ’When Da fange, fordi de typisk ligger delvis skjult ling, end det, der dominerer billedets vid first came in and told me about the i billedets dunkle zoner. Netop fordi forgrund. En gang imellem lader Lynch project, he said the music should have der imidlertid hele tiden optræder bi nye personer dukke næsten ubemærket a very dark, ominous, slow, sustaining, zarre genstande og mærkelige personer op i baggrunden (f.ex. japanere og in suspended feeling to begin with, that i billedfeltet, anstrenger vi os til det dere, der gør deres entré på The Great could work for beautiful night scenes or yderste for at dechiffrere det drillende Northern), andre gange lader han bille mysteries, and then you should be able billede - vanskeligheden ved at se bli dets forskellige planer spille sammen -

34 som i første afsnit, hvor Leland Palmer sidder i lobbyen på The Great Nort hern og snakker i telefonen med sin be kymrede kone om Lauras forsvinden, mens sherif Truman fjernt i baggrunden ruller op foran hotellet for at under rette Leland om datterens død. Pointen er, at vi aldrig kan være sikre på, om der sker noget betydnings fuldt dérinde i billedets mørke dybder. Der kan være vigtige informationer til os, som det bare gælder om at spærre øjnene op for at se - ligesom agent Co- oper får øje på James’ Harley Davidsom i Lauras øje i picnic-videoen, eller når den bindegale psykiater Dr. Jacoby lo kaliserer den falske Lauras opholdssted på det videobånd, som James og Donna sender ham - men det kan lige så vel være tilfældet, at der intet er at hente i billeder, som nærmest skriger BETYD NING. Det gælder ikke bare intets igende nærbilleder af bizarre detaljer, men tillige mystiske indzoomninger, som vi umiddelbart tillægger betyd ning, fordi vi tror at have fundet frem til en særlig Tivin Peaks-kode. Jeg tæn afsløre mandens identitet, ligesom Lau 4. Chaplin 229, September 1990. ker her bl. a. på den bemærkelsesvær ras øje afslørede motorcyklen? Nej, der 5. Georges BATAILLE: ’L’Erotisme’, Editions de dige tur langt ind i Dr. Jacobys øje, da er intet at hente ~ udover pupillens cir Minuit 1957 (findes også på engelsk som ’Eroticism’, Marion Boyars 1987). han er blevet slået ned af en ukendt kelform, som foranlediger et match cut 6. David BORD WELL: ’Narration in the Fic gerningsmand i parken. Kan hans øje til rouletten på One Eyed Jacks! tion Film’, Routledge 1985, og ’Making Meaning’, Harvard University Press 1989. 7. The Independent, 29.10.1990. Svimmelhedens æstetik TWIN PEAKS - credits Ligesom vi på den ene side inviteres til formidle erotik uden at tage omvejen (DRs afsnit 1-17) at deltage i opklaringen af Laura Pal over u-erotisk orden og fornuft. Vi san Twin Peaks. U SA 1990. P. Lynch/Frost Pro- mer-mordet, men samtidig konstant ser den dumpe intensitet direkte på vo ductions, Propaganda Films. I: David Lynch forhindres i det, suges vi ind mod bille res krop, samtidig med at rationaliteten (epis. 1, 3, 8, 9, 14), Duwayne Dunham (epis. 2), Tina Rathborne (epis. 4, 17), Tim Hunter dernes fjerne forsvindingspunkt i håb sættes ud af kraft til fordel for en ube (epis. 5, 16), Lesli Linka Glatter (epis. 6, 10, om at kunne hente vigtig information stemmelig dragning, der for nogen næ 13), Caleb Deschanel (epis. 7, 15), Todd Hol ud af mørket. Måske er den der, måske sten kan føles som at være på stoffer en land (epis. 11), Graeme Clifford (epis. 12). M: ikke - dét er ikke så vigtigt som dét, at gang om ugen. David Lynch, Mark Frost, Harley Peyton, Robert Engels, Jerry Stahl, Barry Pullman, Scott Frost Lynch i det hele taget drager os ind Jeg vil tro, det er de færreste, der li m.fl. F: Frank Byers, Ron Garcia. P-design: Ri mod dette fjerne, som blot synes at gefrem får orgasme af at se Ticin Peaks chard Hoover. Mu: Angelo Badalamenti. Medv.: flytte sig længere bort og unddrage sig (selv om man jo ikke skal vide sig for Kyle MacLachlan (Agent Dale Cooper), Michael vores søgen efter rationelle svar. I Ticin sikker!), men analogt med franskmæn- Ontkean (Sherif Harry S. Truman), Richard Beymer (Benjamin Horne), Sherilyn Fenn (Au- Peaks-universet er der ingen faste hol denes betegnelse for orgasmen - ’den drey Horne), Ray Wise (Leland Palmer), Sheryl depunkter. lille død’, - kunne man måske vove det Lee (Laura Palmer), Piper Laurie (Catherine Lynch lader simpelthen ikke vores ene øje og kalde Ticin Pea/cs-oplevelsen Martell), Joan Chen (Josie Packard), Jack Nance fornuft få et ben til jorden. Og her er ’den lille orgasme’. Kanhænde, at ’den (Pete Martell), Lara Flynn Boyle (Donna Hay- ward), James Marshall (James Hurley), Everett det, jeg mener, man evt. kan snakke lille orgasme’ befinder sig et (betragte McGill (Ed Hurley), Wendy Robie (Nadine Hur- om et erotisk filmsprog, hvis man som ligt!) skridt længere nede ad intensite ley), Peggy Lipton (Norma Jennings), Madchen Bataille opfatter erotikken som en fun ternes rangstige ~ til gengæld har den Amick (Shelly Johnson), Eric Da Re (Leo damentalt fornuftsopløsende intensitet. ikke kun én - eller to - men mange Johnson), Dana Ashbrook (Bobby Briggs), Don Davis (Major Briggs), Warren Frost (Dr. William Med sin direkte fysiske påvirkning af damn fine peaks! Hayward), Alicia Witt (Gersten Hayward), Russ vore sanser, sin svimlende måde at suge Tamblyn (Dr. Lawrence Jacoby), Harry Goaz os ind i sit univers på og sin nedbryd (Pol.betj. Andy Brennan), Kimmy Robertsom ning af alle kendte kognitive skemaer (Lucy Moran), Phoebe Augustine (Ronette Pu- laski), Michael J. Anderson (Dværg i drøm), Ca- og tankemønstre ’eraser’ Twin Peaks rel Struychen (The Giant), Catherine E. Coul- det vante indhold ud af vore hoveder son (The Log Lady), Al Strobel (Enarmet og fylder dem i stedet med en dosis af Noter: mand), Frank Silva (Bob), Michael Parks (Jean melange-krydderiet fra ørkenplaneten Renault), David Lynch (FBI-agent Gordon 1. TIME, October 22, 1990. Cole), Austin Jack Lynch (ung mand med over Arrakis. Denne på én gang fysiske og 2. American Cinematographer, December 1984. naturlige evner), Julee Cruise (sangerinde på fantasmagoriske æstetik er i stand til at 3. Film Comment, Sept./Oct. 1986. Roadhouse) m. m.fl.