Handlingsplan for Mobilitet Og Byrum 2017-2024 KOLOFON

Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024 KOLOFON

Odense Kommune By- og Kulturforvaltningen Odense Slot, Nørregade 36 Postboks 730 5100 Odense C Telefon: +45 78 73 40 53 E-mail: [email protected]

Vedtaget af Odense Byråd 21. juni 2017. Indhold

4. En samlet handlingsplan for mobilitet og byrum

8. Principperne bag

29. 1. Påvirkning af behovet for trafik og valget af transportmiddel

30. #1 Smart deling af biler 39. #9 Mobilitetsplanlægning i byudviklingsområder 31. #2 Samkørsel i delebiler 40. #10 Trafiksikkerhed, når letbanen er i drift 32. #3 Parkering i bymidten 41. #11 Mobilitet for alle 34. #4 Aktive småbørnsfamilier 42. #12 Videreudvikling af Odense Rundt 35. #5 Skolebørn på 2 hjul 43. #13 Lokale hastighedsbegrænsninger 36. #6 Unge i trafikken 44. #14 Mobilitet for ansatte i Odense Kommune 37. #7 Mobilitet på arbejdspladser og uddannelsessteder 45. #15 Trafiksikkerhedskampagner målrettet bilister 38. #8 Mobilitetsinformation til borgere

47. 2. Effektiv udnyttelse af den eksisterende infrastruktur

48. #16 Trafikale knudepunkter 53. #21 Varelevering i Odense Bymidte 49. #17 Mere byliv i Grønnegade 54. #22 Bedre byliv på Gråbrødre Plads året rundt 50. #18 Smart City lab 55. #23 Bedre forhold for fodgængere i signaler 51. #19 Bedre busstoppesteder 56. #24 Små selvkørende busser 52. #20 Mere liv i Kongensgade Nord 57. #25 Flere på mountainbike

59. 3. Forbedring af den eksisterende infrastruktur

60. #26 Ingen farlige skoleveje 69. #35 Hastighedszoner i boligområder 61. #27 Flere Supercykelstier 70. #36 Færre uheldsbelastede steder 62. #28 Bedre busfremkommelighed 71. #37 Ny busterminal og stationsplads nord for OBC 63. #29 Færre cyklistulykker 72. #38 By for alle 64. #30 Flere opholdsmuligheder 73. #39 Fortove for fodgængere 65. #31 Bedre signalregulering 74. #40 Byrum på havnen 66. #32 Bedre sammenhæng mellem by og indre havn 76. #41 Aktive byrum 67. #33 Reduktion af gennemkørende biltrafik 77. #42 Fortov og udsigtsplatforme ved Havhesten inden for Ring 2 78. #43 Gågade i Overgade 68. #34 Flere sikre krydsningssteder for fodgængere

81. 4. Nyanlæg

82. #44 Nye cykelstier 87. #48 Skaterpark i den grønne kile 84. #45 Grøn forbindelse mellem Albani Torv og Odense Å 88. #49 Benedikts Plads 85. #46 Kapacitetsforbedringer på Kertemindevej 89. #50 Renovering af gågadenettet 86. #47 Renovering af Vestergade Vest og Mageløs

90. Investeringsplan

92. Bag om strategien

1 Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024 2 Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024 FORORD

Hvordan kommer vi fra A til B i Odense i 2024? Kører vi for eksempel i selvkørende biler? Kan vi tegne abonnement på transport, så vi kan bestille en selvkørende bil med vores smartphone og betale for vedligehold og rengøring over abonnementet? Eller er delekoncepter som samkørsel og delebiler den måde, vi har bil på i fremtiden? Det er rigtig gode spørgsmål, som vi ikke kender svaret på, hvorfor det er vigtigt at betragte nærværende plan som dynamisk med mulighed for årlig revision. Sikkert er det dog, at fremtidsscenarier som disse ikke er så fjerne. Det stiller helt nye krav til vores fremtidige mobilitetsplanlægning og til, hvordan vi udnytter vores veje og byrum. Vi skal kigge fremad og gribe de muligheder, som fremtiden byder på. Derfor skal Odense være et laboratorium for smarte mobilitetsløsninger. Som kommune skal vi være en åben og en aktiv medspiller i at teste smarte mobilitetsløsninger sammen med borgere, forskere og investorer. Vi skal finde nye måder at udnytte den eksisterende infrastruktur smartere på og undersøge, hvordan den også kan understøtte det sunde og bæredygtige transportvalg. Vi skal sikre, at Odense er et tilgængelig og levende sted, hvor vi kan leve det gode og sunde liv. Derfor skal vi fortsat investere i byrum og opholdsmuligheder i både bymidten og i Odenses mange lokale bydele. Samtidig skal vi investere i infrastruktur for bæredygtig mobilitet, så det bliver mere attraktivt at tage ture til fods, på cykel og med kollektiv transport. Odense er en fantastisk by – fyldt med engagerede mennesker, kulturelle og sportslige oplevelser, samt smuk natur. Det er bare med at komme ud i byen og blive en del af det hele. Det er dog ingen hemmelighed, at det i skrivende stund kan være lidt udfordrende at komme omkring. Vi udvikler Odense, så den bliver større og mere spændende at bo i, men det gar desværre ud over trafikken, mens vi bygger om. Det skal vi ikke ignorere. Vi skal hele tiden sikre, at alle kan komme godt frem, uanset om det foregar pa to eller fire hjul – eller pa gaben. Derfor er der de kommende år fokus på fremkommelighed og smart udnyttelse af de eksisterende veje både for fodgængere, cyklister, buspassagerer og bilister. Med denne Handlingsplan for mobilitet og byrum vedtager Odense Byråd en samlet plan for udviklingen af fremtidens mobilitet og byrum, som skal være med til at understøtte den vækst og fremgang, som vi ser i Odense.

Jane Jegind By- og Kulturrådmand Foto af Mette Kildebæk

3 Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024 EN SAMLET HANDLINGSPLAN FOR MOBILITET OG BYRUM

Indtil nu har Odense Kommunes mobilitetsplanlægning været knyttet an til flere planer: en strategi for kollektiv trafik, en strategi for trafiksikkerhed, en cykelhandlingsplan med flere. Med Handlingsplan for mobilitet og byrum samles de nuværende planer og strategier i én samlet handlingsplan, som omhandler mobilitet i bred forstand med fokus på sikre og smarte mobilitetsløsninger og byrum. Hermed sikres et samlet overblik, samt at mobilitetsplanlægningen tænkes på tværs af transportformer med fokus på bæredygtighed og det gode liv.

Handlingsplanen for mobilitet og byrum erstatter dermed følgende planer:

Trafik og Mobilitetsplan 2008-2020

Cykelhandlingsplan 2015-18

Stiprioriteringen

Strategi for Kollektiv Trafik 2014-2020

Strategi for trafiksikkerhed 2015-2020

Parkeringsstrategi 2013-2020

4 Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024 ØKONOMI

Handlingsplan for mobilitet og byrum indeholder et bruttokatalog over projekter, som vil bidrage til at nå målene indenfor mobilitet og byrum. Det er ikke en handlingsplan med øremærkede midler til de enkelte projekter, men et bruttokatalog over projekter, som vil danne grundlag for den årlige prioritering i By- og Kulturudvalget af anlægsrammen samt de årlige budgetforhandlinger.

DYNAMISK HANDLINGSPLAN

Handlingsplan for mobilitet og byrum er gældende frem til 2024, men er en dynamisk plan, der sikrer, at Odense Kommune er åben overfor nye løsninger og nye behov. Derfor er det By- og Kulturudvalget, der årligt beslutter, hvilke af handlingsplanens projekter, som skal prioriteres og implementeres.

Da handlingsplan er dynamisk kan der være nye projekter, som med tiden skrives ind i handlingsplanen eller eksisterende, som udgår.

5 Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024 Mobilitet og byrum er nøglen til en levende by

Mobilitet og byrum handler ikke kun om Planlægningen af fremtidens mobilitet og svingbaner, legepladser og vejtræer. Det byrum handler derfor om, hvordan vi kan handler om mennesker, fællesskaber og rum til udnytte denne infrastruktur bedst muligt at leve i. Kort sagt - det handler om at skabe og gøre det attraktivt at vælge bæredygtige de bedste rammer for det gode liv i byen. transportformer.

Odense er på vej til at blive en åben og Dette valg er også en vigtig faktor i vores moderne dansk storby med en livlig bykerne, sundhed – både mentalt og fysisk. Vi bliver grønne åndehuller og aktive lokalmiljøer. En generelt sundere ved at bevæge os som en by, hvor studerende bliver til familier med lyst fast del af vores dagligdag, ligesom vores til at slå rod, og hvor eventyrlige oplevelser mentale sundhed får et boost, når vi hopper på og internationale festivaler begejstrer cyklen eller tager en rask gåtur. Ved at skabe byens borgere og tiltrækker flere gæster. En byrum, der er indbydende at bevæge sig i, mangfoldig storby, som giver lyst til at gå på gør vi det mere attraktivt at vælge den aktive opdagelse, og hvor det vrimler med liv. Vi skal transportform på den daglige tur gennem byen. kunne lege, fordybe os og mødes med andre. Mobilitets- og byrumsplanlægningen skal dog Vi skal kunne komme omkring, og vi skal have ikke kun sikre måden, som vi transporterer en dagligdag til at fungere. Fremkommelighed os rundt på. Den skal også opfordre os alle til er vigtigt både for den enkelte borger og at bruge byens rum. Vi skal gå på opdagelse, for at sikre vækst for Odenses erhvervsliv. være fysisk aktive og være sammen med andre Det stiller krav til vores mobilitets- og mennesker – uanset alder. Vores gader, stier byrumsplanlægning, som skal favne både vores og parker skal indbyde til bevægelse, leg og liv i dag, men også i fremtiden. afslapning, de skal styrke fællesskaber og give I 1960’erne, med industriens fremtog, brød lyst til at udfordre, udvikle og opdage byen på Thomas B. Thriges Gade gennem byens gamle ny. middelalderlige bykerne for at gøre plads til en Den store byudvikling, der i disse år foregår i bedre trafikafvikling på grund af det stigende Odense, er i høj grad baseret på god mobilitet antal biler. I dag er bilerne igen forsvundet og byrum. Rygraden i den moderne storby og fra gaden, og en ny bydel skyder op med det det gode liv i byen er dens borgere. Byen skal historiske Odense på alle sider. Vi har i de give lyst til, at vi kommer ud i byen, vi mødes, senere år udbygget vejnettet med flere kryds, og veje er blevet bygget ud, samt Odins Bro slapper af, fester og udvikler os sammen og over kanalen, som har fuldendt ringvejen uden i takt med vores by. Vores børn skal sikkert om bymidten. kunne bevæge sig rundt, og de skal nyde at

6 Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024 være børn i byen med alt, hvad der hører til Fremtidens teknologi vil uden tvivl påvirke et godt børneliv. Dette skal mobilitets- og måden vi transporterer os, og måden vi bruger byrumsplanlægningen understøtte. byens rum på. Hvordan ved vi endnu ikke, men vi ved, at Odense vil være Danmarks førende Men planlægningen af en bys mobilitet og laboratorium for smarte mobilitetsløsninger. byrum er også en kompleks ting. Der skal tages Det skal vi også kunne rumme i vores hensyn til den eksisterende infrastruktur, planlægning og i vores handlinger. parkering og byrum, tænkes i trafiksikkerhed, fremkommelighed og borgernes sundhed, og Men når vi får alle disse elementer i spil, så hvordan borgerne selv ønsker at bruge byen. Vi skaber vi de bedste rammer for det gode byliv, skal også skue ind i fremtiden og være klar til og Odenses transformation fra at være en stor at gøre brug af nye teknologier. by til storby.

viser, at anden etape vil koste omkring 1,65 Letbanens etape 2 milliarder kr. Det er uafklaret om staten vil medfinansiere. Første etape af Odense letbane står klar til at Den nordlige del af letbanens etape 2 skal medtage passagerer i 2020. Letbanen går fra desuden betjene det store boligområde Tarup gennem Odense midtby til Nyt OUH, Vollsmose med 10.000 indbyggere. Her Campus Odense og endelig til Hjallese Station. er det ambitionen, at letbanen sammen Odense Byråd har besluttet at spare op til med ny byudvikling skal skabe positiv etape 2, som skal forbinde Seden med Odense forandring og bringe det trafikalt indelukkede Zoo, men der er ikke truffet politisk beslutning beboelseskvarter tættere på Odense centrum. om etablering af etape 2. En eventuel udvidelse Anden etape af letbanen vil tidligst stå klar vil tilføre omkring 7,8 kilometer spor til byens efter 2024, og indgår derfor ikke som tiltag i fremtidige letbanenet. Foreløbige beregninger denne plan.

7 Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024 Principperne bag

Handlingsplan for mobilitet og byrum bygger på følgende principper:

•• Fremtidens mobilitet er mere bæredygtig •• Det gode liv og sundhed •• Fra A til B – Vi skal bryde vores vaner •• Byliv og byrum •• Fremkommelighed •• Trafiksikkerhed •• Firetrinsprincippet •• Samskabelse •• Laboratorium for smart mobilitet

8 Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024 Fremtidens mobilitet er mere bæredygtig

Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024 er den plan, som beskriver de projekter, som Odense Kommune vil igangsætte for at sikre, at målet i planstrategien, om en tilgængelig storby med bæredygtig mobilitet, samt Kommuneplanens mobilitetsmål, opnås.

Den strategiske målsætning i Odense Kommunes planstrategi er:

“vi udvikler en bæredygtig, smart og sundhedsfremmende mobilitet, der understøtter rige byfortætningen, binder Odense sammen på tværs af 2 rige forstæder, bykvarterer og bymidte, skaber nye rum 2 for byliv og livskvalitet og får dagligdagen til at hænge sammen for odenseanerne”. il og taa yel ende us og letbane og rige ly motoryel metro m

Planstrategiens strategiske målsætning er i Kommuneplan 2016-2028 udmøntet i konkrete målsætninger, som er:

••Trafikstrukturens eksisterende kapacitet ••Samspillet mellem transportformer skal optimeres, så trafikanterne kan skal understøttes med nye færdes ad et sammenhængende og omstigningspunkter. ukompliceret trafiksystem med en god fremkommelighed. ••En ændret transportadfærd skal understøttes, så flere i fremtiden vil ••Smarte trafikløsninger og nye teknologier vælge at cykle, gå og benytte kollektiv skal understøtte en optimering af den transport. eksisterende kapacitet og det bæredygtige valg af transportform. ••Biltrafikken fastholdes uændret på 2014-niveau. Det betyder, at væksten ••For at sikre fremkommeligheden skal i trafik på grund af flere indbyggere de negative trafikale konsekvenser skal håndteres ved vækst i gang, cykel af byens omdannelsesproces med og kollektiv trafik. Dermed vil bilernes massive anlægsarbejder i første del af andel af det samlede turantal falde frem planperioden begrænses mest muligt. til 2028.

••Bæredygtige transportformer skal ••CO2-udledning, trafikstøj- og prioriteres højt, for eksempel med flere luftforurening fra trafik skal reduceres. Supercykelstier.

9 Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024 Hvis vi ikke gør noget

Det er svært at forudsige, hvad der vil ske i de Kommuneplanens mål om fastholdelse af kommende år, hvis man ikke arbejder aktivt med at antallet af bilture i 2028 på 2014-niveau er ændre transportvaner. derfor ambitiøst. Der er behov for en målrettet indsats, så vi sikrer at væksten i antallet af ture Der er en række nationale og internationale sker med mere bæredygtige transportformer. tendenser, så som bilejerskab, brændstofpriser, Derfor er der et behov for denne handlingsplan, kørselsfradrag, beskatning og arbejdsformer, der har som skal skabe et andet trafikmønster og nye stor betydning for både trafik og mobilitet i Odense. transportvaner. Udviklingen de seneste år viser, at der er sket en stigning i andelen af familier med bil. 12,0% Familier i Odense med flere biler De generelle tendenser er lagt ind i kommunens 11,5% trafikmodel for de overordnede veje. Her viser beregningerne, at der i fremtiden vil blive kørt 11,0% omkring 37 % mere i bil i 2024 i forhold til i 2014. 10,5% Hastighederne vil gå ned som følge af trængsel på de 10,0% store veje, hvilket også vil påvirke cykeltrafikken og den kollektive trafik. 9,5%

9,0%

2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016

Fyn i Bevægelse - fælles fynsk infrastrukturstrategi

De fynske kommuner har i regi af Byregion Fyn udarbejdet en I Infrastrukturstrategien er udpeget en række særlige indsatser, fælles infrastrukturstrategi 2017-35, som har til formål at sikre som Odense på denne baggrund vil prioritere: en fælles fynsk stemme indenfor mobilitetsområdet. Timemodellen (OBC fungerer som Fyns hovedbanegård) I infrastrukturstrategien er udpeget fire overordnede og fælles •• fynske prioriteter: •• Fremkommelighed for fynboere til bymidten Tilgængelighed til Nyt OUH og SDU •• Tredje spor på E20 over hele Fyn •• Odense Letbane for alle på Fyn •• Timemodellen •• Udvikle hovedterminalen Odense Banegård Center og Tredje og parallel forbindelse over Lillebælt •• •• opbygge udviklingsterminaler Letbanen i Odense •• •• Udvikle byregionale korridorer Odense er med sin størrelse og sin centrale placering i Danmark Supercykelruter vigtig som trafikalt knudepunkt for hele Fyn. •• •• Understøtte kombinationsrejser Processen omkring udarbejdelsen af den fælles fynske infrastrukturstrategi og Odense Kommunes Handlingsplan for mobilitet og byrum har kørt sideløbende. Infrastrukturstrategiens prioriteringer og indsatser er derfor indtænkt i Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-24 som f.eks. #16 om trafikale knudepunkter, #27 om flere supercykelstier og tiltag om bedre fremkommelighed.

10 Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024 Fra A til B – vi skal bryde vores vaner

Mobilitet handler om at vælge den smarte togtur, hvor arbejdsdagen starter med dagens løsning uafhængigt af tid, sted og formål. mails, mens turene til og fra stationen kan Flere borgere skal i stigende grad benytte klares på cykel. Den enkelte får dermed frisk mere bæredygtige transportformer. Én luft og motion. transportform er ikke svaret på dette, men derimod kombinationen af flere Netop kombination af forskellige transportformer både på den enkelte rejse og transportmidler på samme tur er et af samlet set. fokusområderne de kommende år. Odense Kommune har med Kommuneplan 2016 Vi skal tænke mobilitet på tværs. Det handler - 28 skitseret 15 trafikale knudepunkter, som at synliggøre og promovere paletten af hvor omstigning fra bil til letbane, bus eller alternativer inden for valg af transportmidler cykel til slutdestinationen muliggøres. Men og transportservices, så flere er bevidste om, etablering af de trafikale knudepunkter hvad der er den smarteste måde at komme fra og pendlerparkeringspladser med A til B. Flere skal være mere bevidste om deres attraktive faciliteter motiverer ikke i sig transportvaner, og de skal være mere åbne for selv indpendlere til at benytte dem. Her er at ændre disse til smartere og sundere valg. fokus på ændring af vaner nødvendigt, og der skal derfor arbejdes med information, En bilejer har tendens til per automatik at kommunikation og nudging for at nå tage bilen uanset tid og formål. Men i en målsætningerne. storby som Odense er cyklen ofte hurtigst på de korte ture, og måske kan den korte biltur erstattes med en rask gåtur eller cykeltur. Så er dagens friske luft og motion klaret. Bilen er ofte det hurtigste transportmiddel på længere ture. Men i nogle tilfælde er det ikke det smarteste. En lang pendlertur i bil kan f.eks. udskiftes med en

Mobilitet handler om menneskers valg af transportmiddel og adfærd. Det handler om, hvordan vi får vores dagligdag til at hænge sammen, og hvordan vi smartest kommer fra A til B.

“11 Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024 ” Fremkommelighed

Odense oplever mindre fremkommelighed for både cyklister, buspassagerer og bilister i myldretiden. I Odense Kommune er der 1155 km vej Disse udfordringer kan løses ved at udnytte den og 550 km cykelstier. eksisterende kapacitet smartere og sætte fokus på trafikantadfærd og det smarte transportvalg.

Fremkommelighed for bilister MORGEN EFTERMIDDAGS BY TRÆNGSELSNIVEAU MYLDRETID MYLDRETID GPS firmaet TomTom laver et trafikindex baseret på brugernes GPS data. Dette viser niveauet af trængsel i København 23% 47% 40% bl.a. København, Aarhus og Odense.

Tabellen til højre viser niveauet i disse byer: Aarhus 23% 37% 39% Odense 17% 26% 29%

Et trængselsniveau defineres i procent som, hvor registreringer på otte delstrækninger i morgen- og meget længere tid det tager at køre på hele vejnettet eftermiddagsmyldretiden på en hverdag i døgnet d. 8. i byen i forhold til fri kørsel, som er kørsel om – 9. februar 2017. Mængden af trafik på Ring 2 svinger natten. I Odense forlænges en køretur på ½ time i med godt 5 % igennem året, hvor der er mest biltrafik myldretiden om eftermiddagen med otte minutter. om vinteren. Dermed vurderes tallene repræsentative Trængselsniveauet er steget fra 10 % i 2008 til 17 for 2017. % i 2016, hvilket hænger sammen med det stigende Hvis man kører i myldretiden imellem tre tælleposter bilejerskab. svarende til halvt rundt på Ring 2, vil man opleve For hele 2016 har TomTom udpeget de kryds, der forsinkelser på 3 – 9 minutter i myldretiden og primært skaber størst forsinkelse i Odense. De mange større i den sydlige del. vejarbejder i forbindelse med Odense Letbane og omdannelsen af Thomas B. Thriges Gade i 2016 har påvirket disse data.

På baggrund af arbejdet med handlingsplanen er der lavet målinger af bilers køretid på Ring 2 og på Kertemindevej indenfor Ring 3 for at få en endnu bedre kortlægning af fremkommeligheden. Ved at sammenligne køretiden i myldretiden med kørsel om natten, kan trængslen beskrives som den ekstra tid i minutter pr tur i dagtimerne. Der er blevet lavet

12 Nedenfor skitseres de registrerede rejsehastigheder om natten sammenlignet med ekstra rejsetid i myldretiderne. Rejsetiderne er gennemsnit. Inden for myldretiden er der yderligere rejsetid inden for 15-20 minutter, hvor rejsetiden opleves endnu længere.

Gennemsnitsrejsetider i myldretiden om morgenen (7.30 - 8.30) sammenlignet med rejsetid om natten (21-06)

Gennemsnitsrejsetider i myldretiden om eftermiddagen (15.30-16.30) sammenlignet med rejsetid om natten (21-06)

13 Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024 Vejkapaciteten reserveres til de I Kommuneplan 2016-2028 er udlagt vejreservation bilister, som har mest brug for den. til Ring 3 Vest. Analysearbejdet af dette projekt er igangværende. Det handler fremadrettet primært om at udnytte den eksisterende vejkapacitet smartere og bedre.

En mere effektiv udnyttelse af vejkapaciteten vil skabe bedre fremkommelighed. 39% af alle ture i Odense under fem km køres i bil. Hvis bare en lidt større andel af trafikanter med korte ture i fremtiden vælger at gå, cykle eller tage bus eller letbane, vil det skabe bedre kapacitet for busserne og de bilister, som ikke har alternativer til bilen.

Taxaer er fortsat vigtige i fremtidens Odense. Taxaer er en form for delebiler, som er med til at sikre en mere effektiv udnyttelse af biler. Brugerne af taxa og delebiler begrænser antallet af bilture netop fordi, der betales pr. tur. Fremkommelighed for cyklister

Generelt kan cyklister selv bestemme deres hastighed. Stierne har stort set alle steder en bredde, der gør det muligt at overhale andre cyklister, og på Supercykelstierne kan der nogle steder være plads til, at en cyklist kan overhale to andre cyklister.

Dermed er det primært lyskrydsene, som forsinker cyklisterne. Grønne bølger passer sjældent til cyklisternes hastighed, og derfor skal der tænkes i andre alternativer. For at tillade højresving for rødt kan der enten opsættes skilte, der tillader det, eller der kan bygges en cykelsti udenom signalet. Det samme kan gøres i T-kryds.

Den optimale krydsning for en cyklist er en stibro eller en stitunnel. Det er meget kostbart, og der er ikke altid plads nok i byrummet. Men når det lykkedes, vil det også gavne trafiksikkerheden og afviklingen af den øvrige trafik. Skift mellem transportformer

Odense Kommune vil arbejde med at øge fremkommeligheden for bilister. Det skal bl.a. gøres nemmere at skifte fra et transportmiddel til et andet. Ved at etablere flere trafikale knudepunkter skal Signaler i Odense det være nemmere for indpendlere og besøgende at I Odense er der 192 signalregulerede kryds. Enten er de rent tidsstyrede anlæg eller parkere deres bil udenfor bymidten og skifte til en trafikstyret så de tilpasser sig trafikmængden (f.eks. giver længere grønt). 64 af de cykel eller kollektiv trafik på den sidste strækning trafikstyrede trafiksignaler er samordnede i grønne bølger. til målet. Hvis flere borgere og indpendlere benytter Hvis man laver grønne bølger, vil man ofte få mere spildtid. Derfor bliver flere signaler disse muligheder, vil det bidrage til en større gradvist trafikstyrede, som er mere optimalt for den samlede trafikafvikling. fremkommelighed for de resterende bilister.

14 Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024 Busfremkommelighed

Odense Kommunes tidligere erfaringer med busprioritering viser, at så længe busserne primært skal køre sammen med den øvrige trafik på to sporede veje, er der ikke særlige tidsmæssige gevinster. Egentlige busbaner og busgader er vanskelige at få plads til ret mange steder i Odense, men hvis de steder, hvor busserne holder i buslommer, ændres, vil der være potentielle tidsbesparelser for busserne. Tilgængelighed

Fremkommelighed for fodgængere er langt hen ad vejen lig med tilgængelighed. Knækkede og løse klinker, parkerede biler og vareudstilling på fortorvet er nogle af de udfordringer, som fodgængere i Odense oplever på deres gåtur. Fremkommelighed for fodgængere handler også om flere fortove og flere sikre krydsningssteder, så fodgængere i alle aldre kan færdes til fods. Første skridt er, at der laves en kortlægning af, hvor der mangler fortove. Information og kommunikationskanaler

Odense er i disse år en by under transformation. De mange ombygninger og ændringer i trafikken kræver meget af trafikanterne, som løbende skal finde nye ruter gennem byen. Fremkommelighed handler langt hen ad vejen om oplevelsen af fremkommelighed og følelsen af at være på vej frem for at holde stille. Som supplement til målingerne om fremkommelighed på vejnettet vil Odense Kommune løbende undersøge borgernes tilfredshed med fremkommeligheden gennem borgerpanelundersøgelser.

Information og kommunikation til trafikanterne, mens de er på vej, er et vigtigt element i at forbedre oplevelsen af fremkommelighed. Og det skal Odense blive bedre til. Derfor vil Odense Kommune fremadrettet, og frem til 2020, have fokus på direkte kommunikation til trafikanter omkring fremkommelighedssituationen. Til dette anvendes data omkring trafikantadfærd samt den nyeste viden omkring menneskelig adfærd til optimering af kommunikationsløsninger til borgerne, så flere borgere og indpendlere føler sig velinformerede om den trafikale situation. Bedre viden om trafikanternes adfærd skal også bruges til at ”nudge” trafikanterne til at ændre adfærd, så der skabes bedre fremkommelighed.

15 Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024 Firetrinsprincipperne

Handlingsplanens princip bygger på det svenske Handlingsplan for mobilitet og byrum vil firetrinsprincip, som også Aarhus og Aalborg først og fremmest sigte efter trin 1 og trin 2 og Kommune benytter i deres mobilitetsplanlægning. påvirke odenseanerne til at vælge den smarteste Firetrinsprincippet har først og fremmest fokus mobilitetsløsning for dem i den givne situation på at ændre transportadfærd og udnytte den samt optimere udnyttelsen af den eksisterende eksisterende vejkapacitet mest optimalt. Det er kun infrastruktur. som nødløsning, at der udvides, ombygges eller nyetableres infrastruktur. Trin 1 om påvirkning af behovet for trafik og valget af transportmiddel handler om at øge borgernes Firetrinsprincippet er: bevidsthed om mobilitetsløsninger, så odenseanerne og indpendlerne er i stand til at vælge den smarteste løsning for dem selv. Det kan være at køre i bil 15 minutter før eller efter, end hvad de plejer, at vælge en ny rute i bil for at undgå kø, eller det kan være, at det er smartere at kombinere bil og cykel ved at bruge 4 et Park+Bike-anlæg.

yanlg Trin 2 fokuserer på en mere effektiv udnyttelse af den eksisterende infrastruktur. Det kan være opsætning af skærme med nedtællingsmodul ved busstoppesteder, orbedring af den som viser, hvornår næste bus ankommer, eller det esisterende kan være fremrykkede busstoppesteder, som giver infrastrutur bedre busfremkommelighed. Trin 3 omhandler forbedring af den eksisterende infrastruktur. Det kan være at opgradere eksisterende cykelstier til supercykelstier ffeti udnyttelse af den ved at udvide cykelstibredden eller skabe 2 esisterende infrastrutur bedre fremkommelighed. Det kan være en ændring af et kryds, så der etableres signalregulering, så der skabes bedre fremkommelighed, eller trafiksikkerheden forbedres. irning af beoet for trafi og Trin 4 omhandler nye anlæg 1 alget af transportmiddel som f.eks. etablering af nye cykelstier eller nye byrum.

16 Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024 Laboratorium for

RING 3 MO 28 TORV smart mobilitet P EJ

Hvordan vil fremtidens teknologi påvirke odenseanernes transportvaner og byens rum? Bliver odenseanerne kørt i skole eller til læge i selvkørende biler i 2024? Og hvor mange parkeringspladser vil vi se i byen, når bilerne bliver selvkørende, og derfor selv kan køre videre?

Meget tyder på, at dette vil ske, men ingen ved hvornår. Men én ting er sikkert. Odense vil gerne være klar til at tage fremtidens mobilitetsløsninger i brug, og derfor vil Odense Kommune gerne være Data og kommunikation med helt forrest i udviklingen og testen af smarte mobilitetsløsninger. Handlingsplan for mobilitet og Smart City skal være et centralt element i byens byrum skal dermed sikre, at vi har rammerne, der fremtidige byplanlægning og trafikafvikling. For understøtter smart mobilitet, og der tager hensyn til at kunne sikre dette er det en forudsætning, at de forskellige behov, der er i byen. Odense Kommune investerer i indsamling af data om trafikflow, trafikantadfærd og brugen af byens I Odense behøver man ikke eje sin egen bil for at gøre rum, så disse data kan anvendes i planlægningen og i brug af bilens mange fordele, når man et par gange kommunikationen med byens borgere og besøgende. om ugen har brug for en bil. Delebiler, samkørsel, udlejning af private biler og private parkeringspladser Odense Kommune har indgået tæt samarbejde med TM er noget af det, som allerede finder sted i Odense. Og SDU om forskningsprojektet ODEX , hvor der som der vil komme meget mere af i fremtiden. Det arbejdes med indsamling af data om adfærd i byens er ambitionen, at Odense skal være et laboratorium rum (trafikantadfærd, realtidsinformation, ophold for udvikling og test af netop denne type smarte mm) fra mange forskellige datakilder, som stilles til mobilitetsløsninger. rådighed som åbne data. Vi indsamler og anvender data og anvender nye teknologier til udvikling af Odense vil understøtte den teknologiske udvikling Smart City løsninger – med særligt fokus på smarte inden for mobilitet, så fremtidens løsninger kommer mobilitetsløsninger. odenseanerne til gode i forhold til både mobilitet og byliv. Odense har siden 2000 været et verdensførende Odense Kommune vil anvende disse data til at blive testlaboratorium inden for cykelområdet med blandt klogere på trafikantadfærd i byen, samt styring af andet udvikling af cykelshunts, cyklistbarometre trafikken i forbindelse med uheld, vejarbejde og mm., som i dag kopieres af byer, der gerne vil events. Indsamling af data om brugen af byen året fremme cykeltrafikken. På samme måde skal vi være rundt, vil gøre planlæggere klogere på brugen af laboratorium for smart mobilitet. byen og være et vigtigt element i den fremtidige byplanlægning. Koblet med den nyeste viden omkring Både forskere og private firmaer skal bruge byen som menneskelig adfærd vil de indsamlede data sikre laboratorium til test af nye teknologier og løsninger en bedre kommunikation direkte til trafikanterne, inden for byrums- og mobilitetsområdet. Det kræver, så borgere, pendlere og besøgende oplever bedre at der afsættes midler og ressourcer til at løfte denne kommunikation omkring fremkommelighed, opgave. parkering og muligheder i byen.

17 Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024 Det gode liv og sundhed

Odense Kommune har en sundhedsvision, der lyder Sundhedspolitikkens mål om, at byens rum skal som følgende: fremme det sunde valg, går dermed fint i tråd med planstrategiens strategiske målsætning om en ”Odense skal være en by, hvor det er let og naturligt tilgængelig storby med bæredygtig mobilitet samt at leve sundt sammen”. Kommuneplanens mobilitetsmål.

Sundhedspolitikken Sund Sammen har 6 politiske mål, som skal sikre visionen: Aktiv transport - afstande og ••Arbejdsstyrken skal være sundere. omstigning Den mentale sundhed skal styrkes. •• Afstande har stor indvirkning på valg af ••Større lighed i sundhed. transportmiddel og dermed det sunde transportvalg. En styrket indsats i forhold til kronisk sygdom. Ture under fem km er potentielle aktive transportture •• til fods eller på cykel. 39% af alle odenseanernes ture Byens rum skal fremme det sunde valg. •• under fem km og 21% af alle ture under to km ••Det nemme valg er det sunde valg. foretages i bil, og der er dermed et uudnyttet Særligt målet om ”Byens rum skal fremme det sunde potentiale i at motivere flere borgere til at vælge valg” er væsentligt i prioriteringen af Handlingsplan gang eller cykel på en del af disse korte ture til f.eks. for mobilitet og byrums projekter. Byens rum skal bageren, på arbejde eller i fitnesscentret. fremme det sunde valg, så ”byen indbyder til fysisk aktivitet og fremmer trivsel og mental sundhed… Byens rum handler om mere end transport, idet der også skal tilbydes opholdspladser med mulighed for både planlagte og spontane aktiviteter... F.eks. skal byrum indrettes, så de motiverer til bevægelse. Gode stisystemer, forbindelser og omgivelser skal være med til at sikre, at folk vælger at cykle og gå.”

Sundhedsfremme hænger derfor tæt sammen med Handlingsplan for mobilitet og byrum, da byplanlægningen netop understøtter borgernes muligheder for en sund hverdag med fokus på det gode liv.

Sundhed inden for mobilitetsplanlægning er lig med aktiv transport. Aktiv transport er gang, cykling og kollektiv transport. Kollektiv transport er også aktiv transport, netop fordi en tur med kollektiv transport næsten altid indebærer en gå- eller cykeltur til nærmeste busstoppested eller station.

1 Vision og mål er beskrevet i Odense Kommunes sundhedspolitik 18 Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024 ”Sund sammen”. Beskrivelse af mål og handlinger er beskrevet i ”Sund sammen – sådan. Strategi for Odense Kommunes Sundhedspolitik 2012-2017” Citat side s 26. Aktiv transport kan også øges på de længere ture ved at flere borgere og indpendlere benytter bil eller kollektiv trafik i kombination med gang eller cykel. De 15 trafikale knudepunkter, som er udpeget i kommuneplanen, skal netop understøtte dette, så indpendlere f.eks. kan parkere ved et trafikalt knudepunkt uden for ring 2 og nyde de sidste tre km på en bycykel eller på egen cykel, som står fast i et af de aflåste cykelparkeringshuse ved knudepunkterne. Erfaringen fra andre storbyer viser, at etableringen af trafikale knudepunkter i kombination med p-afgifter i bymidten får mange til at stige om i byens periferi. Dermed får indpendleren mulighed for en billigere parkeringsplads end i bymidten samtidig med, at han nyder byens puls fra cykelsadlen og får dagens motion til og fra arbejde. Grønne byrum og rekreative oplevelser

Indretningen af byrummene har stor betydning for borgernes sundhed og mulighed for at leve det gode liv. I en tid med mange, der oplever stress og mentale udfordringer, er der behov for byrum, der inspirerer til at koble fra. Fra fokusgruppeinterviews med borgere, der for nyligt har skiftet bilturen til arbejde ud med en cykeltur, er det tydeligt, at netop cykelturen hjælper dem igennem en travl hverdag. De ”bliver blæst igennem”, og cykelturen gør, at de bliver friske, når de kommer hjem og er klar til at lægge dagens udfordringer på arbejdet fra sig. I stedet kan de fokusere på familien på en helt anden måde, end da de sad bag rattet i bilen.

Særligt cykelture langs å-stien eller Langesø-stien nævnes af fokusgruppedeltagerne som oaser, hvor hverdagens stress bliver sat på standby.

Byens rum – og særligt byens grønne rum – danner rammen om mange typer oplevelser og aktiviteter. Lige fra boldspil, løbeture, solbadning og koncerter til afslapning, naturoplevelser og muligheden for fred og ro. Byrummene har mange funktioner, der kan understøtte både planstrategiens mål om Danmarks grønneste storby, sundhedsvisionen og det gode byliv.

Klimatilpasning skal også indtænkes i nye byrum, så det gode liv kobles sammen med fremme af biodiversitet og klimatilpasning og indtænkes i fremtidens Odense.

Foto af William Dengsø

19 Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024 20 Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024 Byliv og byrum

Odense har en vision om at være Danmarks grønneste Bylivsregnskabet præsenterer data om brugen storby, en levende storby med stærke fællesskaber, af bymidtens byrum og udvikling i antallet af og en tilgængelig storby med bæredygtig mobilitet. fodgængere, samt data om borgernes holdning til Ved den rigtige indretning og brug kan byrummene byliv og bymidtens faciliteter. Bylivsregnskabet medvirke til at gøre visionerne til virkelighed. danner grundlag for vedtagelsen af følgende Byrummene danner ramme om de forskelligartede bylivsmål for bymidten frem til 2028: ønsker og behov, som byens borgere, besøgende og erhvervsdrivende har, som eksempelvis indkøb, 1 Mere liv i bymidtens byrum rekreation, oplevelser og transport. Der skal være 70 % odenseanere er enige i, at Odense har steder, hvor mennesker kan mødes, opholde sig, attraktive og levende byrum i 2024. 80 % i 2028. lege og være aktive. Der skal være plads til alt fra gadeudstillinger, events og udeservering, til Status i 2016: 52 % af odenseanerne er enige i, at cykelparkering, bænke og varelevering. Odense har attraktive og levende byrum.

Odense skal være en storby med en attraktiv, sammenhængende og levende bymidte for alle. 2 Flere opholder sig i byrummene Derfor har byplanlægningen og transformationen af Odense fokus på fortætning og levende byrum. Antallet af ophold i bymidten skal øges med 20 % i Et vigtigt aspekt ved byfortætning og udvikling af 2024 (en hverdag). 25 % flere i 2028. byrum er, at der er acceptable gå- og cykelafstande, Baseline er 2016, hvor der er registreret 4470 ophold og at det samtidig er en god oplevelse at bevæge på udvalgte steder. sig rundt. Indbydende og interessante byrum, der inviterer til ophold, gang og cykling, er med til at skabe mere byliv. Kvalitet i den fysiske indretning og 3 Flere går planlægning af byrum er derfor et vigtigt aspekt i at Der skal være 10 % flere, der går i bymidten i 2020 nå mobilitetsmålene og de overordnede mål om en og 25 % flere i 2028. levende bymidte. Baseline er 2015. Det er ikke kun i bymidten, at byrummene skal indbyde til ophold, leg og aktivitet. Det Byrummene i Odense indrettes med udgangspunkt er også vigtigt, at der er gode opholds- og i visionerne og værktøjerne i Odense Kommunes aktivitetsmuligheder i byrum og grønne områder byrumsstrategi. Det betyder blandt andet, at i forstæderne. Handlingsplanen indeholder derfor byrummene skal være for alle, og at de skal fungere projekter, der retter sig mod hele kommunen. året og døgnet rundt. Byrummene skal være robuste og fleksible, så de danner gode rammer for spontan Kommuneplan 2014-2028 indeholder ikke mål aktivitet, og det er nemt at skabe events og oplevelser for byliv på samme måde, som Kommuneplanen i byrummene. Odenses særlige identitet fastholdes, indeholder mål for mobilitet. Derfor har Odense herunder det grønne bybillede med nærhed til å og Kommune udarbejdet et bylivsregnskab for 2016, som skov og mange træer i parker og byrum. Byrummene skal danne grundlag for udpegningen af mål for mere skal kunne noget forskelligt og skal til sammen danne byliv og brugen af byrummene. et attraktivt netværk for fodgængere og cyklister.

21 Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024 Byrumsstrategien indeholder en værktøjskasse, som By- og Kulturforvaltningen løbende anvender i vurderingen af byrummenes indretning og brug. Værktøjskassen anvendes, når nye byrum indrettes, men også når modsatrettede hensyn til eksempelvis udeservering, gadeudstillinger, ophold, leg og events skal holdes op mod hinanden i de eksisterende byrum. Redskaberne i værktøjskassen er blandt andet et sæt kvalitetskriterier for byrummenes fysiske indretning, en række byrumskategorier knyttet til byrummenes anvendelse, bruger- og behovsanalyser for forskellige brugergrupper og principper for blandt andet midlertidig brug af byrum, kultur, leg og beplantning. Klimatilpasning skal indtænkes fra starten af planlægningen af nye anlægsprojekter, herunder også planlægning af kommende byrum.

Fremadrettet vil Odense Kommune videreudvikle på Bylivsregnskabet ved at anvende smart city værktøjer og derigennem løbende indsamle data og viden om brugen af byens rum for at skabe et overordnet billede af ”byens puls”.

22 Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024 Trafiksikkerhed

Trafikuheld medfører store fysiske og psykiske der har indflydelse på trafiksikkerheden. Et Odense omkostninger for de personer, som er involveret og med flere indbyggere vil skabe mere trængsel på stier for deres pårørende. Ligeledes medfører de desuden og veje. Opgravninger til letbane og ombygninger store økonomiske omkostninger for kommunen, da medfører, at trafikanter skal på nye ruter, som de 80 % af udgifterne i forbindelse med trafikulykker ikke er vant til at færdes i, og sidst men ikke mindst dækkes af kommunen. kommer der med letbanen en helt ny og ukendt transportform til byen. Det er faktorer, som kalder på God trafiksikkerhed er desuden en vigtig et særligt fokus på trafiksikkerhed og forebyggelse af forudsætning for ændringer i borgernes trafikale trafikulykker. adfærd. Eksempelvis er god trafiksikkerhed ved skolerne et fundament for at få flere elever til at være Jf. Færdselssikkerhedskommisionen er selvtransporterende. Det er vigtigt, at infrastrukturen uhentsigtsmæssig trafikantadfærd en del af årsagen ikke blot er sikker, men også ser sikker ud, så børn får i 99% af alle uheld, som f.eks. når trafikanten kører lov til at færdes på egen hånd, og at ældre har lyst til med for høj hastighed eller er uopmærksom. det.

I Kommuneplan 2016-2028 er mål vedrørende Principper for trafiksikkerhed formuleret således: trafiksikkerhedsarbejdet i Odense ••Trafiksikkerheden skal være så god, at cykling og Odense Kommunes principper for forebyggelse af gang fremmes. trafikulykker: Antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken •• Trafiksikkerhed handler om forebyggelse af må ikke overstige måltallene i Odense •• ulykker, og fokus er på oplysning, undervisning Kommunes Strategi for trafiksikkerhed 2015- og adfærdsændrende kampagner gennem en 2020. tidlig indsats. Det langsigtede mål er, at ingen dør eller kvæstes •• Trafiksikkerhed skal indtænkes i på kommunens veje. Indtil 2020 er det målet, at •• alle kommunens anlægsprojekter, så antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken trafiksikkerhedsindsatsen fremadrettet indgår i skal falde med minimum 50 % fra basisåret en mere helhedsorienteret løsning, hvor der også 2010. indtænkes klimasikring, mere attraktive byrum ••Alle skoleveje klassificeres som sikre skoleveje, mm. og alle børn i daginstitutioner og skoler kan gå/ Uheldsbelastede lokationer (baseret på cykle i skole inden 2028. •• registrerede ulykker på OUH) prioriteres. ••Der etableres en havarigruppe med Fyns Trafiksikkerheden i Odense Politi og OUH, som rykker ud ved alvorlige skal øges trafikulykker inden for en uge efter at ulykken er sket. Indsatsen vil medføre en større indsigt i I perioden 2011-14 har Odense Universitetshospital problemer og løsningsmuligheder. registreret 5.974 uheld på vejnettet i Odense ••Hastigheden skal reduceres på mindre Kommune. Der er derfor stort potentiale for at trafikerede veje i Odense såvel den skiltede som forbedre trafiksikkerheden i Odense. Byen er i vækst den kørte. og under transformation, og der er mange faktorer,

23 Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024 Samskabelse

Odense Kommune har brug for tæt samarbejde med erhvervslivet, videns- og uddannelsesinstitutioner, frivillige foreninger og hinanden på tværs i kommunen omkring udvikling af fremtidens løsninger med byen som laboratorium.

Odense Kommune skal blive meget bedre til at indsamle borgernes viden i planlægningen. App’en Giv et tip er et godt eksempel på, hvordan Odense Kommune bruger borgernes viden om byens tilstand til at optimere driften af blandt andet cykelstier, signaler og grønne områder. På samme måde skal byplanlægningen mere systematisk gøre brug af borgernes og erhvervslivets inputs vedrørende fremkommelighed og udfordringer i forhold til manglende fortov, farlige kryds mv.

Samskabelse handler også om mere end fysiske rammer. Tæt samarbejde mellem trafikplanlæggere og skolerne har resulteret i, at Odense har en meget høj andel af cyklende børn. Denne type samskabelse skal bredes ud til andre områder som f.eks. uddannelsesinstitutioner, erhvervslivet og ældre-/ handicapområdet, hvor der er et uudnyttet potentiale for samskabelse om mobilitet.

Det er vigtigt at indtænke synergier, hvor der er mulighed for samskabelse med andre aktiviteter og aktører f.eks. i forbindelse med kommende anlæg. F.eks. er VandCenter Syd en væsentlig aktør i forhold til klimatilpasning, som skal inddrages i en samskabelsesmodel for Odense, således at der sker en koordinering af anlægsprojekter, som med fordel kan udvikles fælles til gavn for Odense. Handlingsplan for mobilitet og byrum skal indtænkes i de kommende byfornyelsesprojekter og kommende helhedsplaner og omdannelsesplaner.

24 Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024 25 Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024 Handlingsplanens struktur

4 yanlg

Handlingsplan for mobilitet og byrum er struktureret orbedring af den ud fra firetrinmodellens trin, så alle projekter med esisterende fokus på ”Påvirkning af behovet for trafik og valget infrastrutur af transportmiddel” præsenteres i første kapitel, dernæst præsenteres projekterne på trin 2 ”Effektiv udnyttelse af den eksisterende infrastruktur, dernæst ffeti udnyttelse af den præsenteres projekterne for trin 3 ”Forbedring af den 2 esisterende infrastrutur eksisterende infrastruktur”, mens alle projekterne under trin 4”Nyanlæg” præsenteres til sidst i handlingsplanen. irning af beoet for trafi og 1 alget af transportmiddel Effektvurdering

Der er foretaget en effektvurdering med en rating I udvælgelsen af alle projekterne i handlingsplanen er fra et til fem for hvert projekt ud fra følgende parametre: der gennemført en vurdering af den forventede værdi i forhold til enten mobilitetsmålene, trafiksikkerhed ••Mobilitet eller bylivsmålene (beskrevet på side 9 samt 21-23) set Trafiksikkerhed i forhold til investeringen. Disse beregninger ligger til •• grund for udvælgelsen af de beskrevne projekter. ••Sundhed Byudvikling For at kunne illustrere det enkelte projekts værdi, •• er der indsat en farveskala til at illustrere hvor god Erhverv og vækst •• en investering, det enkelte projekt forventes at være ••Smart City i forhold til enten mere bæredygtig mobilitet, bedre Fremkommelighed indgår som en del af mobilitet. trafiksikkerhed eller bedre byliv. Beregningerne er baseret på værdi for den afsatte økonomi, og der er anvendt erfaringstal fra tilsvarende projekter i eller uden for Odense. EFFEKT / PRIS EFFEKTVURDERING BEDRE MOBILITET Farveskalaen er grøn, gul og rød, hvor grøn illustrerer den bedste investering i forhold til forventet effekt.

MOBILITET EFFEKT / PRIS EFFEKT / PRIS EFFEKT / PRIS BEDRE MOBILITET BEDRE MOBILITET BEDRE MOBILITET TRAFIKSIKKERHED SUNDHED BYUDVIKLING Investeringsoversigten for hvert projekt fremgår af oversigten på side 90-91. ERHVERV OG VÆKST SMART CITY

26 Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024 Faseopdeling

Handlingsplan for mobilitet og byrum er gældende frem til 2024. Den omhandler mobiliteten i Odense, som er en by under transformation, hvor vejprojekter i forbindelse med etablering af letbanen og bymidteprojekter udfordrer fremkommeligheden for alle trafikanter.

Handlingsplanen er derfor faseopdelt, hvor perioden til og med 2020 vil have fokus på smarte mobilitetsløsninger. Fremkommeligheden skal øges for bilister, busser, cyklister og gående, uden at der igangsættes nye anlægsprojekter, som bidrager til yderligere trafikomlægninger. Perioden frem til 2020 har derfor primært fokus på fremkommelighed i byen samt adfærdspåvirkning, som vil være i fokus i både fase 1 og 2. Disse projekter fremgår af afsnit 1 og 2 (og 3 til dels).

Når letbanen er i drift fra 2020 forventes det, at det bliver lettere at komme frem for både biler, busser, cyklister og fodgængere. Opgravningerne til letbanen er afsluttet, og letbanen vil være væsentlig mere attraktiv end busserne og dermed tiltrække tidligere bilister. Der vil derfor atter være mulighed for at igangsætte enkelte anlægsprojekter, som sikrer, at Odense fremadrettet er visionær inden for byrums- og mobilitetsområdet. Efter 2020 vil der derfor ud over fremkommelighed og adfærdspåvirkning indgå enkelte anlægsprojekter i handlingsplanen.

FE FE

FREKEIGED

DFRDVIRKNING

NE NGREKTERFRTRNE

27 Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024 1

28 Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024 1 Påvirkning af behovet for trafik og valget af transportmiddel

For at påvirke behovet for trafik og valget af transportmiddel vil Odense Kommune arbejde med dialog med borgere og indpendlere om, hvordan de kommer fra A til B. Der er fokus på information, kommunikation og dialog for at oplyse om paletten af muligheder for at komme rundt i Odense. Informationen vil være målrettet målgruppen, så der er informationsindsatser og kampagner målrettet børn, såvel som pendlere og seniorer. Som laboratorium for smarte mobilitetsløsninger er der også fokus på, hvad der skal til for at flere vil bruge de nye muligheder. Information, kommunikation og dialog er ikke nok. Derfor planlægges kampagner, hvor muligheden for at afprøve nye mobilitetsløsninger kommunikeres ud.

29 Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024 PRIS O,7MIO

# 1 MÅLGRUPPE Smart deling af biler Den primære målgruppe er borgere i bymidten, særligt studerende, småbørnsfamilier og seniorer.

FORMÅL Samtidig vil der blive bedre Reducere andelen af familier forhold for samkørere med egen bil ved at gøre det ved udvalgte trafikale lettere at have adgang til en knudepunkter. Der vil være bil, når man har et konkret gode cykelparkeringsforhold behov. og adgang med bus/ letbane, og det er muligt for HVAD? samkørere at mødes og samle 54 % af husstande i Odense medpassagerer op. har egen bil. Men mange af disse biler står stille i løbet af En ny målgruppe kan være dagen og fylder i byrummet. seniorer, som kan give et lift Smart deling af biler er til mindre mobile seniorer til derfor en oplagt løsning. fælles aktiviteter. Den teknologiske udvikling Der er et uudnyttet har gjort deleøkonomi- potentiale inden for løsninger langt nemmere, pendling, og der udvikles og fremadrettet vil det blive derfor en samkørselsportal endnu nemmere. med primært fokus på Odense skal gøre det samkørsel på Fyn og evt. nemmere for private Trekantsområdet. udbydere af koncepter for Taxaer er en form for smart deling af biler og vil delebiler, som er med til Fordele Samarbejdspartnere understøtte disse løsninger at sikre en mere effektiv gennem markedsføring af udnyttelse af bilens kapacitet. delekoncepterne. Odense Adgang til bil, frem for ejerskab Udbydere af delebiler, taxa og Taxa medtages som en del af har allerede reserverede af bil, har en række økonomiske samkørselsordninger. kommunikationsindsatsen. p-pladser til delebiler og fordele, da det er langt billigere vil stille flere til rådighed for den enkelte, som ikke for delebilsklubber, når og bruger bil til daglig, ikke at eje hvor der opstår behov. Det sin egen bil. kunne f.eks. være i flere Bilturene reduceres, villakvarterer og ved bolig- og parkeringsarealerne kan andelsboligforeninger. udnyttes mere fleksibelt, og der kan skabes bedre byrum.

EFFEKT / PRIS EFFEKTVURDERING BEDRE MOBILITET SUCCESKRITERIER

MOBILITET Antallet af brugere af private delebilsordninger og delebilsfirmaer TRAFIKSIKKERHED stiger med 100 % i Odense. Flere skal køre sammen. Antallet af SUNDHED familier med bil falder fra 54 % til 52 %. BYUDVIKLING ERHVERV OG VÆKST SMART CITY

30 Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024 PRIS 1,2MIO

# 2 MÅLGRUPPE Samkørsel i delebiler Borgere i Odense, der primært har ture på 5 – 15 km.

FORMÅL til B service. Der etableres Flere skal opnå bedre virtuelle stoppesteder mobilitet med færre biler med maksimal gåafstand uden at miste fleksibiliteten. på 15 minutter fra langt størstedelen af Odense. HVAD? Som supplement til den Bilerne er altid elbiler. På kollektive trafik lanceres et længere sigt er det firmaets nyt koncept, der baserer sig plan at anvende selvkørende på en anderledes måde at se biler. på transport - der er tale om Odense Kommune ønsker en kombination af samkørsel, generelt at understøtte delebiler, elbiler og Smart persontransport med en høj City teknologi. udnyttelsesgrad og derved Kunden finder nærmeste færre km med tomme sæder. ledige bil via en app, og som Princippet om, at borgerne chauffør af bilen kører man selv er chauffører, gør at gratis mod at tage mindst der også vil kunne køres på to passagerer med i samme tidspunkter, hvor kollektiv retning. Passagererne betaler, trafik ikke kører. Dermed kan hvad der svarer til taksten for borgere uden bil opnå bedre kollektiv trafik. mobilitet. Systemet beregner den Fordele Samarbejdspartnere optimale rute, så ingen kommer på en særlig lang Den kollektive trafik Spiri og tilsvarende firmaer, omvej – der planlægges suppleres med en ny fleksibel Mobil i Odense og Fynbus. maks. 10 minutters transportform. afvigelse. Hvis der ikke er passagerer til ruten, kan man stadig køre alene som chauffør. Der vil være mange opsamlingspunkter, hvilket kan siges at være en transportløsning, der er meget tæt på at være en A

EFFEKT / PRIS EFFEKTVURDERING BEDRE MOBILITET SUCCESKRITERIER

MOBILITET Der vil være mindst 100 biler i drift i 2018 og mindst 250 biler i drift TRAFIKSIKKERHED i 2024. SUNDHED BYUDVIKLING ERHVERV OG VÆKST SMART CITY

31 Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024 # 3 Parkering i bymidten

FORMÅL pladserne. Parkering på Der skal sikres en bedre gadeplan begrænses, og fordeling af bilparkeringen i i bymidten prioriteres bymidten. kunder og beboere, mens R langtidsparkering primært HVAD? er i kanten af bymidten Odense bymidte vokser, ENDER (grøn zone). Beboere sikres og p-kravene ændres. fortrinsret til lokal parkering. Den eksisterende P-fond KUNDE virker ikke efter hensigten. Samtidig er der pres på TURIT beboerparkering i bymidten. EER Den gode by består af RD NE DR et godt byliv med gode boliger, et godt handelsliv, NE EE erhverv og oplevelser for GRN NE IIG alle. Parkeringen skal R understøtte disse funktioner RK RIDEIKE GRTI og mobiliteten i byen med god tilgængelighed til parkeringspladser. Der er 17.000 p-pladser i bymidten, hvoraf godt halvdelen er kommunale. 75 % af alle pladserne er offentlig tilgængelige pladser, og 44 % af alle pladserne er betalingspladser. Belægningen på de kommunale pladser er 50 – 70 %, mens belægning på de private pladser er 30 – 50 %. Målet er, at det skal være nemmere at finde en NEGRDENTERET ledig parkeringsplads, og at det skal være trygt og sikkert at færdes på RNDT TRDET NDEREN RVTEGDE KVT

VETERR

FIFFEN RDUET

EERIEN RDER RIG VNDVRKR EKIT KT KNUDGDE KVT EERIEN RDER RIG KREN RE VE NE EERIEN RDER GERTINDE

NE ETINGDER

32 Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024 PRIS 0,1MIO

MÅLGRUPPE Bilister i Odense bymidte.

DER GENNEMFØRES Handicapbiler, FØLGENDE TILTAG ••delebiler, el-biler og FØR 2020: taxaer tilgodeses efter behov. Der foretages Der indføres en grøn 3. en årlig registrering ••p-zone med betaling til af belægningsgraden 3 kr./t. af p-pladser for Parkeringsgader (Falen, handicappede. ••Holsedore, Klostervej Der tillades ikke syd og Jernbanegade ••parkering på nord) inkluderes i rød fortove i Odense, zone. da fodgængernes ••Rabat ved månedskort tilgængelighed vægtes sættes til 20 % set i højt. forhold til prisen for DER GENNEMFØRES kontantbetaling af FØLGENDE TILTAG 40 t/uge. FRA 2020: Beboerlicensordningen Taksterne fastsættes til ••udvides til grøn zone. ••15 kr./t i rød zone, 12 ••Beboerlicensordningen kr./t i blå zone og 5 kr./t indeholder kun 1 licens/ i grøn zone. husstand og intet Fordele Samarbejdspartnere Takstperioden fastsættes gæstekort. ••til kl. 8 – 20, undtaget P-fonden nedlægges, og søn- og helligdage. Bilisterne vil opleve mere Odense Cityforening og Fynsk ••p-behov løses på egen rimelige vilkår for parkeringen. Erhverv. Betalt parkering grund eller ved andet Kunder og beboere vil ••bliver digital uden forpligtigende grundlag få bedre forhold. Private betalingsautomater. (f.eks. høj andel af parkeringsanlæg bliver mere cyklister og delebilister Den gældende rentable. mm. som fastsat i parkeringsstrategi 2013 - Kommuneplanen). 2020 aflyses. Ved etablering af flere betalingspladser vil NEGRDENTERET indtægterne kunne dække en del af projektets udgifter.

RNDT TRDET NDEREN RVTEGDE KVT EFFEKT / PRIS EFFEKTVURDERING BEDRE MOBILITET SUCCESKRITERIER

VETERR

FIFFEN RDUET MOBILITET Alle tiltag er gennemført i 2021. EERIEN RDER RIG VNDVRKR EKIT KT KNUDGDE KVT EERIEN RDER RIG TRAFIKSIKKERHED KREN RE VE NE EERIEN RDER GERTINDE SUNDHED NE ETINGDER BYUDVIKLING ERHVERV OG VÆKST SMART CITY

33 Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024 PRIS 2,45MIO

# 4 MÅLGRUPPE Aktive småbørnsfamilier Familier med børn i daginstitution.

FORMÅL af Vi Cykler til Arbejde. Andelen af børnefamilier, Budskabet er, at det er sjovt, der går og cykler til og fra hyggeligt og sundt at cykle daginstitution, skal øges. Der med sit barn. Kampagnen skal skabes sunde og gode gennemføres årligt målrettet transportvaner for børn og børnene, hvor børnenes forældre inden skolestart. transportmiddel til og fra daginstitution registreres, og HVAD? der gives point for hver dag, Når børn starter i vuggestue man er gået/løbet eller cyklet og børnehave sættes mange i institutionen. Cyklisternes familiers logistik for alvor på Bys maskot Cykel Anton kan prøve. Forældre, der tidligere komme på besøg i udvalgte har brugt cyklen som det institutioner, som gerne primære transportmiddel, vil sætte fokus på børns investerer ofte i nye/større transportvaner. Det har biler for at kunne klare Odense Kommune haft gode dagligdagens indkøb og ikke erfaringer med. mindst til at hente/bringe børn. Ud over transport til og fra børnehuset gennemføres Der er ingen viden om, der cykelleg, så børn træner hvor stor en andel af børn i deres balance og cykelevner, odenseanske daginstitutioner, mens de leger. Cykelleg Fordele Samarbejdspartnere der bliver kørt i bil. understøtter målsætningen Første skridt er at lave en om minimum 45 minutters kortlægning, der kan danne Fastlæggelse af sunde og Børn- og Ungeforvaltningen/ motion i løbet af en baggrund for kontakt til bæredygtige transportvaner for daginstitutionsområdet, institutionsdag. Konceptet er udvalgte børnehuse. børn og børnefamilier. samt daginstitutioner udviklet af Cyklistforbundet, (institutionsledelse, daglige Flere går eller cykler til Gennem samarbejde med og det er gennemført i ledere, samt ansatte). Børn- og Ungeforvaltningen Odense igennem flere år med daginstitutioner, og dermed og daginstitutionerne gode resultater. er der mindre trafik omkring gennemføres en kampagne, daginstitutionerne. der sætter fokus på børns transport til og fra daginstitution inspireret

EFFEKT / PRIS EFFEKTVURDERING BEDRE MOBILITET SUCCESKRITERIER

MOBILITET Mindst 50 daginstitutioner i Odense deltager årligt i kampagnen. TRAFIKSIKKERHED En stigning på 10 % af antallet af børn, der går eller cykler i SUNDHED daginstitution frem til 2024. BYUDVIKLING ERHVERV OG VÆKST SMART CITY

34 Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024 PRIS 4,6MIO

# 5 MÅLGRUPPE Skolebørn på 2 hjul Elever i byens skoler.

FORMÅL vil blive tilbudt rådgivning Andelen af børn, der går eller og deltagelse i konkrete cykler til og fra skole, skal projekter og kampagner, som stige. Trafiksikkerheden for kan understøtte en positiv skolebørn, der cykler eller går udvikling i andelen af elever, i skole, skal forbedres. der cykler/går til skole. Det kan være støtte til etablering HVAD? af gåbusser eller mere fysiske Når børn starter i skole, tiltag som f.eks. bilfrie begynder en ny dagligdag zoner omkring skolerne alt for hele familien. Det afhængig af udfordringerne gælder om at udnytte skiftet og behovet på de enkelte fra børnehave til skole, skoler. da et skift i rutiner er en oplagt åbning for at ændre CykelScore er allerede transportvanerne for hele etableret på 20 skoler, og familien. Ved at gennemføre de resterende 14 skoler en skolestartskampagne, medtages i konceptet. når eleverne starter i Forårs Til de større elever vil SFO i marts og igen i august, der hvert forår blive kørt sættes fokus på sunde og gode cykelkampagnen Cykelven, transportvaner. der gennem gamifikation Samtidig støttes op om Alle motiverer eleverne til at cykle Fordele Samarbejdspartnere Børn Cykler kampagnen, mere både til og fra skole og som Cyklistforbundet i fritiden. Der gennemføres gennemfører hvert år Cykelleg på skolerne. En stigning i andelen af gående Alle folkeskoler i Odense, i september. Desuden eller cyklende elever vil Børn- og Ungeforvaltningen anvendes materialer fra reducere trafikproblemerne ved er sparringspartner og med Sikker Trafik. skolerne. til at motivere skolerne til at prioritere aktiv mobilitet Børnene får en god oplevelse på Hvert andet år gennemføres i dagligdagen, samt cyklen, og de bliver sundere. en registrering af elevernes Cyklistforbundet. transportmiddel til skole. De skoler, hvor der er potentiale for at øge andelen af gående og cyklende elever,

EFFEKT / PRIS EFFEKTVURDERING BEDRE MOBILITET SUCCESKRITERIER

MOBILITET Andelen af børn, der går eller cykler i skole, skal stige TRAFIKSIKKERHED fra 67 % til 75 %. SUNDHED BYUDVIKLING ERHVERV OG VÆKST SMART CITY

35 Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024 PRIS 1,05MIO

# 6 MÅLGRUPPE Unge i trafikken Unge i Odense.

FORMÅL og Ungeforvaltningen Der er en overrepræsentation vil der blive udarbejdet af unge i alderen 16 - 26 år alderssvarende i uheldsstatistikken. Der er undervisningsforløb, hvor derfor god grund til at øge en eleverne skal arbejde med forebyggende og oplysende eller undervises i emner, som indsats for denne gruppe. kredser om trafiksikkerhed, selvstændighed og HVAD? konsekvenser. Der kan også For at reducere antallet af arbejdes mere med lokale uheld med unge i alderen kampagneindsatser som 16 - 26 år planlægges f.eks. mail til forældre og en bred indsats for konkurrencer. udskolingselever og elever på ungdomsuddannelser. Der arbejdes ikke entydigt med en type uheld. De unge er udsatte både på cykel Foto af Rådet for sikker trafik og i særlig grad, når de er nye trafikanter i bil og på knallert. Indsatsen vil tage udgangspunkt i de to store Fordele Samarbejdspartnere nationale kampagner fra Rådet for Sikker Trafik, som er målrettet de ældste elever Bedre trafiksikkerhed og bedre Børn- og Ungeforvaltningen, i folkeskolen. Der er udviklet trafikal adfærd blandt unge. Skoler og ungdomsuddannelser, en ny skolekampagne Sikker Trafik, fonde mv. Teenager i trafikken, samt LIVE der er et koncept, hvor klasser tilbydes besøg af en LIVE ambassadør, som har mærket konsekvenserne af en trafikulykke på egen krop. I samarbejde med Børn-

EFFEKT / PRIS EFFEKTVURDERING TRAFIKSIKKERHED SUCCESKRITERIER

MOBILITET At der udvikles et undervisningsforløb som mindst 15 skoler deltager TRAFIKSIKKERHED i. Der bookes LIVE besøg til mindst 20 skoler/uddannelsessteder. SUNDHED Kampagnemateriale for Teenager i trafikken udleveres til alle udskolingselever. BYUDVIKLING Der registreres fremadrettet færre uheld blandt unge. ERHVERV OG VÆKST SMART CITY

36 Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024 PRIS 0,8MIO

# 7 MÅLGRUPPE Mobilitet på arbejdspladser Større arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner i Odense og og uddannelsessteder medarbejderne.

FORMÅL Certificeringsordningen Der afsættes midler til Virksomheder og større ”Cyklisternes Arbejdsplads” gennemførelse af kampagner arbejdspladser skal skal introduceres for flere og events for arbejdspladser/ sætte transportvaner på arbejdspladser, så flere uddannelsesinstitutioner: dagsordenen. virksomheder kommer med. Events på ••Efterårscykelkampagnen Andelen af pendlerture i bil Budskabet har fokus på, ••virksomheder og Vi Cykler Stadig til reduceres, og andelen af ture hvordan medarbejderne uddannelsesinstitutioner Arbejde gennemføres i til fods, på cykel, med bus og smartest kommer fra A til B med informations- november hvert år. tog, samt samkørsel øges. med enten letbane, bus, tog, materiale om Odense Udvalgte medarbejdere cykel, kombination af f.eks. Rundt, samkørsel, HVAD? ••med ønske om at teste bil og cykel, samkørsel mm. delebilskoncepter, Odense Kommune bus, letbane, elcykel eller cykelstikort mm. startede i foråret 2014 Odense Kommune vil ladcykel frem for egen et erhvervsnetværk med opsøge større arbejdspladser Vi cykler til Arbejde bil tilbydes en måneds fokus på medarbejdernes og tilbyde rådgivning, ••kampagnen gennemføres gratis prøveperiode. transportvaner. Netværket kampagner og events, hvert år i samarbejde består pt. af 13 af de største som kan understøtte med Cyklistforbundet. virksomheder i Odense og virksomhedernes fokus har samlet mere end 3.000 på gang, cykling, kollektiv medarbejdere. transport, kombinationsrejser og samkørsel. Der Det eksisterende gives rådgivning til de erhvervsnetværk er erhvervsområder og siden blevet omdannet arbejdspladser, som ønsker at til en fordelsklub for Fordele Samarbejdspartnere udarbejde en mobilitetsplan. arbejdspladser i Odense, der er certificeret som Budskabet om bæredygtig Virksomhederne i det Cyklisternes Arbejdsplads. transport når direkte ud til eksisterende erhvervsnetværk Certificeringsordningen mange potentielle modtagere. og øvrige større arbejdspladser, viser virksomhederne, Fynsk Erhverv, FynBus og hvordan de kan skabe gode Fordelene for arbejdspladserne Odense Letbane. rammer for deres cyklende er bedre mobilitet, sundere medarbejdere. Erfaringerne medarbejdere, medarbejdere fra dette samarbejde er, at i bedre trivsel og en mere flere medarbejdere ændrer bæredygtig profil. transportvaner.

EFFEKT / PRIS EFFEKTVURDERING BEDRE MOBILITET SUCCESKRITERIER

MOBILITET Mere end 50 større arbejdspladser/uddannelsesinstitutioner TRAFIKSIKKERHED engageres. Samlet er mere end 10.000 medarbejdere/studerende SUNDHED repræsenteret. BYUDVIKLING ERHVERV OG VÆKST SMART CITY

37 Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024 PRIS 1,05MIO

# 8 MÅLGRUPPE Mobilitetsinformation Bilister i Odense til borgere

FORMÅL udnyttes til at tale med Motivere flere til at skifte borgerne om bæredygtige fra bil som primært og smarte transportvalg og transportmiddel til gang, markedsføring af Odense cykel, bus, tog, samkørsel og Rundt. Der udarbejdes kombinationsrejser. informationsmateriale, som sendes til alle tilflyttere og HVAD? udleveres til events. Der vil Mobilitet er et abstrakt desuden blive udarbejdet give begreb, men ved at oplyse aways (f.eks. sadelbetræk), og markedsføre konkrete som kan udleveres til events. alternativer til bilen, vil mange ændre både holdning Kontakten til borgerne og og adfærd. indpendlere sker primært fire steder: Der er påvist positive effekter fra markedsføring og ••Events som information om alternativer studiestartsmesse til bil gennem personlig Infodage i Seniorhuset markedsføring 1:1 i Odense. •• Et eksempel er Infoboksen ••På arbejdspladsen i forbindelse med Fra Gade Ved uddannelsessteder til By, der har haft besøg •• af over 100.000 gæster, Fordele Samarbejdspartnere og det har langt hen af vejen været baseret på 1:1 kommunikation. Denne Bilister bliver mere bevidste FynBus, indsats skal videreudvikles, om deres transportvaner, og en Uddannelsesinstitutioner og flere borgere skal stor andel vil benytte cyklen og større arbejdspladser, kontaktes personligt. og kollektiv trafik oftere. Det Samkørselsportaler og bidrager til mindre trængsel delebilsfirmaer. Særligt ved skift f.eks. og bedre fremkommelighed for ved flytning, jobskifte øvrige bilister. eller start på uddannelse er der en åbning for at ændre transportvaner. Disse situationer skal

EFFEKT / PRIS EFFEKTVURDERING BEDRE MOBILITET SUCCESKRITERIER

MOBILITET 30.000 borgere kontaktes 1:1. TRAFIKSIKKERHED SUNDHED BYUDVIKLING ERHVERV OG VÆKST SMART CITY

38 Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024 PRIS 1,4MIO

# 9 MÅLGRUPPE Mobilitetsplanlægning i Investorer, kommende virksomheder, ansatte og beboere i området. byudviklingsområder

FORMÅL Der gennemføres en God dækning med til beboere i bynært Ved alle nye kortlægning af transportvalg ••kollektiv trafik. område med adgang byudviklingsområder og informationskampagner til letbane, cykelstier, Reserverede p-pladser overvejes mulighederne for at til områdernes beboere, delebiler mv. ••til delebilsklubber og planlægge efter bæredygtige erhvervsdrivende reduktion i udlagte I planlagte og/eller anlagte mobilitetsprincipper. og medarbejdere p-pladser i forhold byudviklingsområder med information om HVAD? til p-normen, så der indgås tæt samarbejde mulighederne for bæredygtige Mobilitetsplanlægning ikke etableres flere om udarbejdelsen af en transportvalg. bliver et væsentligt p-pladser, end der mobilitetsplan for området, element i den fysiske Der udarbejdes evt. reelt er behov for. så fase 2 kan initieres. udformning af kommende en mobilitetsplan med Fase 2: Eksempler på byudviklingsområder både henblik på at reducere det Mobilitetsrådgivning af erhvervsområder som der for erhverv og bolig, så det fremtidige behov for brug beboerne og medarbejdere: udarbejdes mobilitetsplaner bæredygtige mobilitetsvalg af biler og dermed reducere for er: Tietgenbyen Syd bliver det naturlige valg. trængselsproblemerne. Dialog med •• og Højme. Eksempler Gode forbindelser for medarbejdere på Projektet har to faser: på boligområder er fodgængere, cyklister, arbejdspladser havneområdet og kollektiv transport og Fase 1: Fokus på – informations- byomdannelse i eksisterende reserverede p-pladser til planlægningen af området, materialer. byområder. så området understøtter delebilsløsninger prioriteres Mobilitet som en bæredygtige transportvalg: højt, ligesom grønne ••service - pakkeløsning opholdsrum og pladser til Området skal fysisk aktivitet prioriteres. ••planlægges, så det Fordele Samarbejdspartnere Der stræbes efter at bliver sikkert og nemt planlægge områderne, så at færdes til fods og der kommer en lavere andel på cykel både til og fra Større mobilitet og mere Investorer, byplankontoret, af parkeringspladser end området og internt i attraktive byrum. kommende virksomheder, p-normen for lignende bolig- området. ansatte og beboere i området, Færre udgifter til anlæg af og erhvervsområder. Der FynBus, Odense Letbane og Gode og mange cykel- parkeringspladser og mindre arbejdes i stedet på at gøre •• DSB. parkeringsfaciliteter og trængsel i området. plads til fælles opholdsrum attraktive opholdsrum, og et antal delebilspladser. der fremmer en aktiv Der skal ikke anlægges flere livsstil, og det gode liv parkeringspladser, end der prioriteres. faktisk bliver brug for.

EFFEKT / PRIS EFFEKTVURDERING BEDRE MOBILITET SUCCESKRITERIER

MOBILITET Bilejerskabet i nye boligområder ved letbanetracéet er 20 % lavere TRAFIKSIKKERHED end i øvrige dele af bymidten. 5 % af beboerne i disse områder bliver SUNDHED medlem af delebilsklub. 20 % af beboerne i testområdet deltager i ”Mobilitet som en service” projektet. BYUDVIKLING ERHVERV OG VÆKST SMART CITY

39 Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024 PRIS O,3MIO

# 10 MÅLGRUPPE Trafiksikkerhed, når Alle trafikantgrupper. letbanen er i drift

FORMÅL At forebygge uheld, når letbanen kommer i drift. HVAD? Odense får snart en ny letbane, som sandsynligvis vil bringe nogle trafiksikkerhedsmæssige udfordringer med sig, når den tages i brug. De primære udfordringer kunne være: ••Ny transportform ••Vognene er lydsvage ••Letbanens bremselængde ••Skinner i kørebanen ••Nye krydstyper Der hentes erfaringer fra andre byer med nye letbaner. Der ses på konkret viden om, hvilke typer uheld, som kommer, når der introduceres en letbane i trafikbilledet, og hvordan man skaber en målrettet kommunikation. Der udvikles en informationskampagne Fordele Samarbejdspartnere i forbindelse med ibrugtagningen af letbanen. Bedre trafiksikkerhed. Fyns Politi, Odense Letbane P/S og FDM.

EFFEKT / PRIS EFFEKTVURDERING TRAFIKSIKKERHED SUCCESKRITERIER

MOBILITET Ingen personskadeulykker i forbindelse med letbanen. TRAFIKSIKKERHED SUNDHED BYUDVIKLING ERHVERV OG VÆKST SMART CITY

40 Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024 PRIS 0,2MIO

# 11 MÅLGRUPPE Mobilitet for alle Unge og ældre med fysiske og/eller psykiske mén, handicappede i alle aldersgrupper og borgere i kontakt med Mobil i Odense.

FORMÅL transportguideordning Flere borgere får større foreslås at fungere både med mobilitet. professionelle og med lokale frivillige, hvis formål er at HVAD? gøre flere borgere, både unge En andel af borgerne i som ældre, mere mobile. Odense har begrænset Guiderne skal både kunne mobilitet på grund af fysiske give råd og vejledning ved og/eller psykiske mén, og de personlig henvendelse og tage oplever en forhindring i at kontakt til henviste borgere. komme rundt i byen på egen Terapeuter, visitatorer, hånd. En del af disse køres plejepersonale og andre i f.eks. til læge eller i skole kontakt med målgruppen med taxa, som finansieres medvirker til træning, råd og af Odense Kommune. Nogle vejledning samt henviser til af disse borgere ville have transportguiderne. mulighed for at kunne klare sig selv, hvis de fik hjælp til I forhold til målgruppen f.eks. at lære at tage bussen, med børn og unge med til at forstå en køreplan eller autisme eller andre diagnoser fik mulighed for vejledning etableres et samarbejde om andre transportformer med forældre, pædagoger som cykel, elcykel, trehjulet og lærere, som kan hjælpe cykel, el-scooter og lignende. med at træne de unge i at Fordele Samarbejdspartnere komme omkring på egen Den eksisterende hånd enten med bus eller på transportguideordning Flere borgere får mulighed for Ældre- og cykel. Tilsvarende etableres med frivillige i Seniorhuset at blive selvhjulpne og deltage Handicapforvaltningens et samarbejde omkring fastholdes og markedsføres i flere fællesskaber, da de kan personale, herunder Team udviklingshæmmede på mere. komme omkring på egen hånd. Frivillighed, FynBus, Ældrerådet, handicapområdet. Handicaprådet, Seniorhuset Som supplement og bydels aktivitetshusene, til Seniorhusets frivillige foreninger og transportguider igangsættes institutioner (aktivitetshuse, et pilotprojekt med fokus dagcentre og skoler). på andre målgrupper end seniorer. Den fremtidige

EFFEKT / PRIS EFFEKTVURDERING BEDRE MOBILITET SUCCESKRITERIER

MOBILITET Flere borgere hjælpes i gang med at komme omkring på egen hånd. TRAFIKSIKKERHED Færre unge køres i skole i taxa, men cykler selv eller tager bus. I SUNDHED forbindelse med pilotforsøget forventes en reduktion på 2.000 kørsler på et år. BYUDVIKLING ERHVERV OG VÆKST SMART CITY

41 Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024 PRIS 1,2MIO

# 12 MÅLGRUPPE Videreudvikling af Brugere af Odense Rundt, herunder både bilister, cyklister, fodgængere, ældre og Odense Rundt handicappede.

FORMÅL ••Forbedring af Odense Rundt hjælper informationerne odenseanere og besøgende i om kollektiv trafik, Odense med at finde rundt og herunder integration af bruge byen, mens vi udvikler data fra Rejseplanen, så den. brugerne eksempelvis kan se næste afgang og HVAD? se, hvor bussen er lige Videreudvikling af Odense nu. Rundt i dialog med brugere og samarbejdspartnere. ••Målrettede Der afsættes et årligt informationer om beløb i årene fra 2018 til vejarbejder, eksempelvis og med 2021, så Odense push-beskeder, når der Kommune løbende kan er vejarbejde på en rute forbedre den brugeroplevede brugeren ofte anvender. kvalitet og samtidig En funktionalitet, så indsamle data til brug i ••brugeren kan finde Smart City sammenhænge. parkeringspladser Videreudviklingstiltag kan i nærheden af sin eksempelvis være: destination. Open data samarbejde Overblik over ••med SDUs ••arrangementer og events Fordele Samarbejdspartnere fyrtårnsprojekt Open ved brug af data fra Data Experimentarium Kultunaut. (ODEX). Odense Rundt Det bliver nemmere at finde Brugere af Odense Rundt, SDU, kan for eksempel levere ••Ruter og kortlægning af rundt i Odense. Odense centrum Fynbus og Rejseplanen. data om brugen af veje, tilgængelighed for ældre fravælges ikke på grund af stier og byrum. og handicappede på veje usikkerhed om, hvordan man og i byrum. finder rundt. Brugerne får bedre ••Fælles løsninger med de overblik over deres muligheder øvrige fynske kommuner og Odense Kommune får større i samarbejde med viden om brugen af veje, stier GeoFyn og Udvikling og byrum. Fyn.

EFFEKT / PRIS EFFEKTVURDERING UDVIKLING SUCCESKRITERIER

MOBILITET ••Minimum 20.000 downloads TRAFIKSIKKERHED Minimum 500 daglige brugere SUNDHED •• Minimum 80% af brugerne af Odense Rundt synes, at de får et BYUDVIKLING ••godt overblik over aktuelle vejarbejder, og hvordan de finder rundt ERHVERV OG VÆKST i Odense SMART CITY ••Mindst et fælles fynsk projekt inden for eksempelvis cykelturisme

42 Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024 PRIS 4MIO

# 13 MÅLGRUPPE Lokale Alle bilister i Odense. hastighedsbegrænsninger

FORMÅL Der forebygges trafikulykker ved at tilpasse hastigheden til vejens udformning, typen af trafikanter og benyttelsen af vejen (boligvej, skolevej, indfaldsvej mm). HVAD? Der er en tæt sammenhæng mellem hastighed, og hvor alvorlige ulykkerne bliver. Det overordnede kommunale vejnet gennemgås med fokus på, hvorvidt den skiltede hastighed stemmer overens med vejens udformning og funktion som led i en samlet hastighedsklassifikation. Der fokuseres primært på den skiltede hastighed, som nogle steder kan underbygges med hjælp af hastighedsdæmpende foranstaltninger, som f.eks. Skadestuen på OUH registrerer i gennemsnit midterheller, bump og ca. 950 personskader (ekskl. eneulykker) på lignende. grund af trafikulykker på Odenses vejnet årligt. Et særligt fokusområde er overgange mellem by- og landzoner, da nogle trafikanter ikke sætter Fordele Samarbejdspartnere hastigheden ned, før de kører ind i byzonen. Variable hastighedstavler er en Øget trafiksikkerhed og mere Politiet, skoler og institutioner. mulighed. Der tages særlige tryghed. hensyn i nærheden af skoler, børne- og ældreinstitutioner.

EFFEKT / PRIS EFFEKTVURDERING TRAFIKSIKKERHED SUCCESKRITERIER

MOBILITET Der registreres 20 færre personskader årligt. TRAFIKSIKKERHED SUNDHED BYUDVIKLING ERHVERV OG VÆKST SMART CITY

43 Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024 PRIS 1,75MIO

# 14 MÅLGRUPPE Mobilitet for ansatte i Alle ansatte i Odense Kommune. Odense Kommune

FORMÅL Målsætningen med kundeambassadører i Flere medarbejdere i Odense transportpolitikken er kantinen mm. Kommune skal gå, cykle, at understøtte det sunde samkøre og køre med tog og grønne valg, når og bus til og fra arbejde og i medarbejderne transporterer arbejdstiden. Bæredygtighed sig. Det skal f.eks. være er et væsentligt parameter, muligt for flere ansatte i når der indkøbes biler til brug Odense at klare sig uden selv BILLEDE MANGLER i arbejdstiden. at eje en bil, så det er muligt at cykle, tage bussen eller HVAD? låne en delebil eller ladcykel Odense Kommune har 17.000 i forbindelse med sit arbejde, ansatte, hvoraf en stor del uanset hvem man er. bor i kommunen. De er derfor en vigtig målgruppe Samtidig skal det gøres for handlingsplanens tiltag nemmere og billigere for med fokus på ændring af medarbejdere at pendle til og transportadfærd og fremme fra arbejde med bus eller tog. af mere sunde og grønne F.eks. kan medarbejderne transportformer. tilbydes en skattefri erhvervskortordning, og Ved at udarbejde en det kan gøres nemmere at transportpolitik for ansatte finde bus- og togafgange på går Odense Kommune intranettet ved installering Fordele Samarbejdspartnere forrest og viser det over for af widgets fra Rejseplanen på virksomhederne i Odense. alle computere. Med en transportpolitik Større bevidsthed om mobilitet Ledelsen og udarbejdes retningslinjer Odense Kommunes blandt 17.000 ambassadører for medarbejderrepræsentanter for transport i arbejdstiden arbejdspladser kan ligesom Odense Kommune. i alle forvaltninger i Odense og retningslinjer for indkøb en række virksomheder Kommune, samt kommunens af køretøjer til kommunen. i kommunen f.eks. indkøbskontor. Samtidig beskrives en certificeres som Cyklisternes række ordninger, som kan Arbejdsplads og derved understøtte medarbejdernes deltage i kampagner om tilvalg af gang, cykel, bus, samkørsel, Vi Cykler Stadig tog, samkørsel mv. til og fra til Arbejde om efteråret, arbejde. have besøg af FynBus’

EFFEKT / PRIS EFFEKTVURDERING BEDRE MOBILITET SUCCESKRITERIER

MOBILITET Der udarbejdes kortlægning af medarbejdernes transportvaner og en TRAFIKSIKKERHED transportpolitik for Odense Kommune, som vedtages i byrådet. SUNDHED BYUDVIKLING ERHVERV OG VÆKST SMART CITY

44 Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024 PRIS 1,13MIO

# 15 MÅLGRUPPE Trafiksikkerhedskampagner Bilister i alle aldersgrupper. målrettet bilister

FORMÅL Der er store besparelser for 99% af alle uheld skyldes kommunen ved at deltage i de trafikantadfærd, derfor er nationale færdselskampagner, det vigtigt, at der løbende da det sparer kommunen for arbejdes med trafikanternes udvikling af egne kampagner. adfærd, så antallet af dræbte Desuden bakker politiet altid og tilskadekomne i trafikken Rådets kampagner op med reduceres. kontrol i kampagneperioden. Det giver en større effekt HVAD? med de mange deltagere Uopmærksomhed spiller ind på landsplan, hvor i en tredjedel af ulykkerne. budskaber bliver gentaget Halvdelen af alle ulykker på vejkantplakater, TV, og i skyldes for høj fart. national og lokal presse. Kommunen deltager derfor i de nationale kampagner fra Rådet for Sikker Trafik: Uopmærksomheds- ••kampagnen ”Kør bil, når du kører bil” ••Spritkampagnen ”Klar til et pust” Fordele Samarbejdspartnere ••Hastighedskampagnen ”Sænk farten – før det er Færre dræbte og tilskadekomne Rådet for Sikker Trafik, Fyns for sent” i trafikken. Politi og øvrige kommuner på Færdselssikkerheds- Fyn. kommissionen anbefaler kommunerne at sikre, at der afsættes midler til lokale kampagneindsatser, som kan supplere og understøtte den nationale kampagneindsats.

EFFEKT / PRIS EFFEKTVURDERING TRAFIKSIKKERHED SUCCESKRITERIER

MOBILITET En årlig reduktion på 1,5 personskader på grund af uopmærksomhed i TRAFIKSIKKERHED trafikken, fart eller eller spirituskørsel. SUNDHED BYUDVIKLING ERHVERV OG VÆKST SMART CITY

45 Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024 2

46 Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024 2 Effektiv udnyttelse af den eksisterende infrastruktur

En mere effektiv udnyttelse af den eksisterende infrastruktur har fokus på fremkommelighed. Dette kan ske ved at skabe et bedre flow i trafikken uden af investere i anlæg og udvidelse af infrastrukturen men f.eks. ved at ændre på prioriteringen af udvalgte trafikantgrupper. Fremkommelighed kan være for fodgængere, cyklister, bilister eller buspassagerer. En mere effektiv udnyttelse af infrastrukturen vil dog sjældent muliggøre bedre fremkommelighed for alle trafikanttyper på samme strækning, men vil sikre bedre fremkommelighed for f.eks. bilister på bekostning af f.eks. fodgængere og cyklister. Eller omvendt. En mere effektiv udnyttelse af byrum har fokus på, hvordan der ved simple greb kan inviteres til mere byliv i eksisterende byrum og parker. Det kan eksempelvis være ved at skabe bedre rammer for arrangementer, food trucks og torvehandel. Det kan også være opstilling af eksempelvis mobile legeredskaber og etablering af nye opholds- og aktivitetsmuligheder.

47 Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024 PRIS 27MIO

# 16 MÅLGRUPPE Trafikale knudepunkter Indpendlere og rejsende med langtursbusser, turistbusser og samkørende.

FORMÅL For at motivere bilister til at I forbindelse med Odense Kommune Indpendlere og besøgende benytte omstigning fra bil til letbanestoppet ønsker desuden at skal motiveres til at cykel, bus eller letbane skal Højstrup etableres en undersøge muligheden parkere ved centrale der opsættes infotavler langs pendlerplads med 50-100 for at aflaste OBC med parkeringspladser og stige om indfaldsveje, der oplyser bilparkeringspladser til investløsningen ved til letbane, bus eller cykle det om vejvisning til nærmeste skift mellem bil og letbane. Bolbro og i tilføjelse sidste stykke. Flere skal vælge knudepunkt. Der laves en Knudepunktet skal hertil en eller flere langtursbusser imellem de markedsføringsindsats udpeges i kommuneplanen østløsninger, Korsløkke større byer. for at få flere brugere af forud for yderligere (ved Ejbygade) og omstigningsmulighederne, planlægning, og økonomi Odense Øst (ved Ring 3) HVAD? herunder markedsføring er anslået til 20 mio. kr. Det skal være nemt at stige langs vejen og på sociale om fra ét transportmiddel Det vurderes desuden, medier. til ét andet. Derfor etableres hvorvidt der i 11 trafikale knudepunkter i Odense mangler en forbindelse med næste Odense, som supplement til trafikterminal for kommuneplanrevision de eksisterende fire. De er langtursbusser, turistbusser skal udpeges yderligere to beliggende langs letbanen og samkørsel, hvor det er udviklingsterminaler for og ved centrale indfaldsveje, let at parkere og stige på Fyn: Holmstrup station og hvor det skal være nemt bus eller letbane ind mod Hjallese station. at parkere bilen og bruge byen. Selskaberne vil gerne letbanen, bussen eller cykle kobles op på den kommende de sidste kilometer ind letbane, dvs. specielt ved mod byen. I den hollandske den kommende Park & by Groningen er der f.eks. Ride plads ved letbanen syd Fordele Samarbejdspartnere 1,3 millioner brugere af for det kommende OUH, Park+Ride/Bike hvert år. der også vil kunne fungere som et opsamlings- og Indpendlere får mulighed FynBus, Odense Letbane, Der er et uudnyttet potentiale afsætningssted for samkørere for billig parkering uden for busselskaber, Byregion Fyn, i at promovere omstigning og langtursbusser. Brugere af bymidten og mulighed for at samt Gomore og lignende fra bil til cykel. Ved at tilbyde samkørsel og langtursbusser cykle eller køre med letbane/ virksomheder. muligheden for at have efterspørger gode og trygge bus den sidste del af turen sin egen cykel stående i en toilet- og opholdsmuligheder. til arbejde. Flere vælger aflåst cykelparkering, skabes langtursbusserne og samkørsel der bedre muligheder for i stedet for egen bil. Trængslen kombinationsrejser. i bymidten og på indfaldsvejene reduceres.

EFFEKT / PRIS EFFEKTVURDERING BEDRE MOBILITET SUCCESKRITERIER

MOBILITET 500 indpendlere til Odense benytter sig af omstigningsmulighederne TRAFIKSIKKERHED ved de trafikale knudepunkter på daglig basis. 2/3 af dem cykler og SUNDHED 1/3 skifter til kollektiv trafik. BYUDVIKLING 20 % flere benytter langtursbusserne. ERHVERV OG VÆKST SMART CITY

48 Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024 PRIS 0,5MIO

# 17 MÅLGRUPPE Mere byliv i Grønnegade Beboere i området, samt besøgende i bymidten.

FORMÅL For at skabe mere liv på Mobile opholds- lege- Flere opholder sig i pladsen kan der eksempelvis ••og aktivitetsfaciliteter Grønnegade og benytter arbejdes med nogle af de som for eksempel pladsens faciliteter. følgende tiltag: gyngesofaer, cykellegeelementer HVAD? Afskærmning mellem •• eller små lydsvage Grønnegade blev i 2012 springvandet og elementer til løbehjul omdannet fra at være en kørebanen, måske i form og skatere. stor parkeringsplads til af en lav plint, mobile et byrum for aktivitet og plantekasser eller andet. Eventuelt ophold. Pladsen er udstyret ••hastighedsdæmpende Etablering af faciliteter med et springvand, som er tiltag. ••såsom el og eventuelt integreret i belægningsfladen vand og kloak, der gør Tiltagene skal udpeges og store siddemuligheder det nemt at parkere og gennemføres i med integrerede trampoliner. foodtrucks eller samarbejde med lokale Desværre har odenseanerne lignende. aktører herunder Sammen ikke taget pladsen så meget om centrum gruppen, til sig som ønsket, og pladsen Mindre ændringer i •• Vesterbrogruppen og synes bar og med for lidt pladsens indretning, der lignende. byliv. gør det mere attraktivt at afholde eksempelvis Om aftenen kan besøgende loppemarkeder og events forvandle rummet til et på pladsen. eventyrligt sted ved hjælp Fordele Samarbejdspartnere af sms-beskeder, der styrer ••Skiltning/oplysning om både springvands- og brugernes muligheder belysningsanlæg. Desværre for at styre lyset og Bedre udnyttelse og brug af Beboere og erhvervsdrivende bruges denne funktion kun springvandet. byrummet. omkring pladsen herunder lidt. Vesterbrogruppen og Sammen om centrum-gruppen. Få børnefamilier benytter pladsen til korte ophold, men der er et uudnyttet potentiale. En barriere for at benytte pladsens springvand til leg er den manglende afskærmning fra springvandet til de gennemkørende biler.

EFFEKT / PRIS EFFEKTVURDERING FLERE OPHOLD SUCCESKRITERIER

MOBILITET Antallet af ophold på pladsen skal øges med 300 %. TRAFIKSIKKERHED SUNDHED BYUDVIKLING ERHVERV OG VÆKST SMART CITY

49 Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024 PRIS 6MIO

# 18 MÅLGRUPPE Smart City lab Trafikanter i Odense.

FORMÅL ••Brugerdrevet Odense skal benytte digitale udvikling, samt mere datakilder til at skabe bedre og bedre anvendelse af mobilitet og bedre byrum ved byrummene. at udnytte den eksisterende Bidrage til kommunens kapacitet smartere. •• R ING 3 M fysiske planlægning OT 28 ORV P EJ HVAD? og optimering af både Odense er en by med offentlige og private vokseværk og et stigende serviceydelser. antal trafikanter på vejene. På den måde kan Odense Trafikanterne skal i større blive en foregangskommune grad deles om den plads, der og et laboratorie for Smart er til rådighed, og samtidig City inden for mobilitet og skal de finde nye veje, når byrum. der i perioder sker f.eks. vejarbejder eller events forskellige steder i byen. Odense skal derfor finde en smart løsning, der er i stand til at benytte de mange tilgængelige datakilder til Fordele Samarbejdspartnere f.eks.: ••Skabe bedre Bedre fremkommelighed SDU (igennem ODEX™ trafikafvikling og bedre og bedre udnyttelse af samarbejdet) samt fremkommelighed kapaciteten, innovation øvrige forsknings- og igennem indenfor trafiksikkerhed, større uddannelsesinstitutioner, OUH, adfærdspåvirkning. tilfredshed blandt trafikanterne Fynbus og virksomheder med Informere om den mest i Odense og mere og bedre byliv betydeligt transportbehov, ••fordelagtige rute ift. Erhvervskontakten, individuelle rutebehov Udvikling Fyn, Fynsk Erhverv, via Odense Rundt, www. Cityforeningen, Odense&Co, trafikken.dk m.fl. samt iværksættere og virksomheder, der ser ••Skabe mere sikker muligheden i at udvikle infrastruktur. produkter og services.

EFFEKT / PRIS EFFEKTVURDERING UDVIKLING SUCCESKRITERIER

MOBILITET Der gennemføres og evalueres mindst tre Smart City projekter inden TRAFIKSIKKERHED for mobilitet og byrum. SUNDHED BYUDVIKLING ERHVERV OG VÆKST SMART CITY

50 Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024 PRIS 5MIO

# 19 MÅLGRUPPE Bedre busstoppesteder Alle borgere i Odense – nye og eksisterende kunder i bussen.

FORMÅL i Odense, så borgere og Turen til og fra bussen skal besøgende nemmere kan forbedres, så flere vælger at danne overblik over, hvilken benytte den kollektive trafik. bus de skal tage. HVAD? Der opsættes bindende Borgerpanelundersøgelsen i servicemål for efteråret 2015 viste, at blot busstoppestederne. 39 % af respondenterne, der Det vil indeholde følgende kører med bus i Odense, er forbedringer: tilfredse med standarden af busstoppesteder (f.eks. ••Flere bænke og bænk, busskur, belysning affaldskurve ved mv.). Movia har gennemført busstoppestederne. et projekt i Køge med Aktive skilte med realtidsoplysninger på ••visning af minuttal til stoppestederne – her angav næste bus. 70 % af passagererne, at det er en væsentlig forbedring ••Stort kort over ved rejsen. busnettet ved flere busstoppesteder inkl. Yderligere undersøgelser markedsføring af Fordele Samarbejdspartnere viser, at borgere, der ”bussen er på vej” app normalt ikke benytter bus, og information om har svært ved at finde ud af, billettyper mv. Bedre busstoppesteder i Odense FynBus, AFA JCDecaux, hvilken bus de skal tage, og vil give busserne et bedre Ældrerådet og Handicaprådet. Flere cykelstativer ved hvordan man f.eks. køber image og gøre busserne til et ••busstoppesteder. en billet. Potentielle kunder mere attraktivt transportmiddel. til bussen peger på, at det ••Læskærme ved Det vil samtidig gøre det rarere kunne motivere dem til at busstoppesteder med og lettere at tage bussen for benytte bussen oftere, hvis mange påstigere. borgere, som ikke normalt kører busstoppestederne er mere Udenfor bymidten skal med bus. synlige og mere informative. der findes læskærme, F.eks. med visning af som alternativ til de minuttal for næste afgang, reklamefinansierede. og med kort over alle ruter ••Bedre vedligeholdelse.

EFFEKT / PRIS EFFEKTVURDERING BEDRE MOBILITET SUCCESKRITERIER

MOBILITET Forbedring af 100 stoppesteder TRAFIKSIKKERHED Større tilfredshed med busstoppestederne og SUNDHED cykelparkeringsforholdene ved stoppestederne blandt FynBus’ BYUDVIKLING brugerpanel. ERHVERV OG VÆKST SMART CITY

51 Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024 PRIS 1,5MIO

# 20 MÅLGRUPPE Mere liv i Alle besøgende i bymidten, Beboere på Vesterbro særligt i Dronningensgade-kvarteret og nye boliger omkring Østre Stationsvej og restauratører, Kongensgade Nord butiksejere og udlejere i Kongensgade Nord.

FORMÅL Byrummet ændrer i 2020 Flere opholder sig i den funktion, når letbanen nordlige ende af Kongensgade får stop lige på hjørnet og benytter gadens faciliteter. af Kongensgade og Østre Stationsvej. I den forbindelse HVAD? er der behov for at åbne Den nordlige del af indgangen til gågaden fra Kongensgade på strækningen Østre Stationsvej op, så mellem Vindegade og Østre gågaden opleves attraktiv Stationsvej blev i 2002 for letbanens passagerer renoveret i forbindelse og folk, der færdes på både med en omdannelse af Rugårdsvej, Vindegade og strækningen fra køregade Østre Stationsvej. til gågade. Der skulle Potentialet for et mere gågade til Odenses fodgængerflow i Kongensgade borgere, og visionen var udnyttes optimalt. For at at skabe en helt ny type sikre dette er det nødvendigt gågade i byen, hvor gade og at omdisponere de kunstværk skulle udformes eksisterende kunstværker, og etableres som et samlet der slører udsigten til/ projekt. Vandgardinet i nord fra Kongensgade og Østre skulle afskærme mod støj Stationsvej. fra trafikken og udsyn til slagteriet. Frem til 2020 skal Fordele Samarbejdspartnere byrummet udnyttes mere Kongensgade Nord er i dag effektivt ved at forbedre desværre kendetegnet ved Mere liv i byrummet. Beboere på Vesterbro særligt opholdsmulighederne få ophold og få fodgængere. i Dronningensgade-kvarteret og skabe mere byliv og Til gengæld er mange nye og nye boliger omkring Østre leg f.eks. ved at tillade restauranter og enkelte Stationsvej. mere udeservering, flytte butikker etableret i denne nuværende bordtennisborde Restauratører, butiksejere, del af Kongensgade, og der fra Vestergade til udlejere i Kongensgade Nord. er derfor potentiale for Kongensgade Nord, tillade at udnytte byrummet til Sammen om centrum gruppen. minibyhaver og lignende. udeservering og mere byliv.

EFFEKT / PRIS EFFEKTVURDERING FLERE OPHOLD SUCCESKRITERIER

MOBILITET Fordobling af fodgængere i Kongensgade Nord. TRAFIKSIKKERHED Flere og længerevarende ophold i Kongensgade. SUNDHED BYUDVIKLING ERHVERV OG VÆKST SMART CITY

52 Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024 PRIS 0,5MIO

# 21 MÅLGRUPPE Varelevering i Butikker og virksomheder, distributører, borgere og kunder Odense Bymidte

FORMÅL Problemanalysen vil Ensretning af gader Aftaler mellem Bedre og mere fleksibel indeholde: ••for varekørsel for at ••distributører varelevering til butikker, skabe plads til alle om fordeling og Analyse af virksomheder og typer af trafikanter i koordinering af ••transportbehov for arbejdspladser i Odense smalle byrum. leveringstidspunkter. varelevering, som også Bymidte, som samtidigt tilgodeser samspillet Ændrede Forsøg med koordineret understøtter det gode byliv med anvendelse af byens ••tidsbegrænsninger ••varelevering, så antallet og varetager hensynet til gader og rum. for varelevering i af lastbiler og varebiler i trafiksikkerhed og tryghed for den tætte bymidte bymidten reduceres. byens brugere. Registrering af de •• og restriktioner på eksisterende fysiske Forsøg med HVAD? køretøjers størrelse. rammer og skiltning, ••varelevering med el- En effektiv varelevering herunder plads- og Intensiveret kontrol ladcykler eller andre til byens butikker og sikkerhedsmæssige ••af ulovlig parkering ikke pladskrævende virksomheder er en vigtig forhold for tunge på pladser forbeholdt og støjsvage forudsætning for erhvervs- køretøjer, samt nye afsætning og distributionsmetoder i og handelslivet i byen. byrum. varelevering. den tætte bymidte for at Samtidigt er der trængsel afdække potentialet. om brugen af arealerne ••Udviklingstendenser for til forskellige trafikarter; varelevering. fodgængere, cyklister, Udarbejdelse af forslag bilister, kollektiv trafik ••til forbedringer, samt brug af gadearealer til samt udarbejdelse Fordele Samarbejdspartnere butiksudstillinger, grønne af principper for spots og byrumsinventar. Der varelevering i Odense. er ligeledes en udvikling mod Mere fleksibel varelevering Fragtcentralen, Virkemidlerne er afhængige hyppigere varetransporter og bedre gensidig forståelse kurerfirmaer, Fynsk Erhverv, af analysen og de faktiske på grund af reduceret mellem de forskellige Sammen om Centrum- behov, men der kan nævnes lagerplads og øgede krav om brugergrupper. gruppen, Cityforeningen, følgende eksempler, der hurtig levering. Projektet dagligvarekæder, nærmere skal undersøges: består af to delelementer: repræsentanter for selvstændige Problemanalyse, samt Parkeringsrestriktioner, butikker, 3F, P Nord, implementering af ••der muliggør standsning beboerforeninger m.fl. virkemidler. og aflæsning af varer.

EFFEKT / PRIS EFFEKTVURDERING UDVIKLING SUCCESKRITERIER

MOBILITET Succeskriterierne vurderes kvantitativt og kvalitativt på baggrund af TRAFIKSIKKERHED interessenternes vurderinger af resultaterne. SUNDHED BYUDVIKLING ERHVERV OG VÆKST SMART CITY

53 Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024 PRIS 4,5MIO

# 22 MÅLGRUPPE Bedre byliv på Gråbrødre Alle besøgende i bymidten og børnefamilier. Plads året rundt

FORMÅL Flere alsidige opholdsmuligheder på Gråbrødre Plads. HVAD? Gråbrødre Plads blev i 2010 omdannet og er i dag en af Odenses mest livlige pladser i forhold til udeserveringen året rundt. Pladsen har dog begrænsede opholds- og aktivitetsmuligheder bortset fra cafébesøg, og store dele af pladsen opleves bar. Skøjtebanen bør genetableres i vinterperioden med ægte is gerne i samarbejde med en sponsor, som vil medfinansiere driften af skøjtebanen. Pladsens eksisterende lege- og aktivitetstilbud til børn Fordele Samarbejdspartnere skal være mere synlige. Mere liv i byrummet. Restauratører, udlejere og beboere omkring Gråbrødre Plads.

EFFEKT / PRIS EFFEKTVURDERING FLERE OPHOLD SUCCESKRITERIER

MOBILITET Sponsoraftale på drift af skøjtebane TRAFIKSIKKERHED Mere liv på pladsen i vinterhalvåret, så antal ophold bliver 50% at det SUNDHED antal ophold, som der er om sommeren. BYUDVIKLING ERHVERV OG VÆKST SMART CITY

54 Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024 PRIS 1,6MIO

# 23 MÅLGRUPPE Bedre forhold for Fodgængere fodgængere i signaler

FORMÅL Der er tre tekniske løsninger, Der er mange Fodgængere skal opleve, som kan forbedre forholdene ••fodgængere, der at ventetiden for rødt for fodgængerne: bliver utrygge, hvis føles kortere. Samtidig vil de ikke når over Fodgængere kan fodgængeres respekt for det fodgængerfeltet inden ••registreres ved hjælp røde lys blive større, når for grøn tiden. De fleste af termisk kamera, så det bliver synliggjort, at fodgængere er ikke de kan få længere grøn ventetiden i virkeligheden klar over, at der altid tid, hvis der er mange ikke er så lang. er indlagt rømningstid fodgængere. Man vil (mellemtid) i HVAD? ikke skulle trykke på signalprogrammet, så De fleste signaler er i fodgængertrykket for at man kan nå over – også dag trafikstyrede. For at få grønt. Teknologien er selvom man træder signalet kan vide, hvilke ny og testes pt. i Aarhus. ud i krydset i sidste trafikmængder og strømme Nedtællingslys for sekunds grøntid. Ved der skal afvikles, skal •• fodgængere findes i at vise mellemtiden den aktuelle trafik kunne flere lyskryds i Odense skabes større tryghed registreres. Detektering bymidte. Undersøgelser og forståelse for, hvor sker typisk ved spoler i peger på, at ventetiden lang tid man har til vejbanen, og det har derfor føles halvt så lang, når rådighed. ikke været muligt at detektere der er nedtælling for fodgængere. Derfor har fodgængere. Dermed fodgængere heller ikke hidtil stiger tilfredsheden kunne indgå i trafikstyringen Fordele Samarbejdspartnere blandt fodgængerne i med det resultat, at disse kryds. fodgængerne typisk indpasses Ventetiden for rødt føles Ældrerådet og Handicaprådet. i signalprogrammet til sidst. kortere og bedre mulighed for Dermed har fodgængere ikke prioritering af fodgængere i opnået grøntidsforlængelse signaler. eller anden form for prioritering. Større tryghed for fodgængere, når de skal krydse en vej.

EFFEKT / PRIS EFFEKTVURDERING BEDRE MOBILITET SUCCESKRITERIER

MOBILITET En eller flere af de tekniske løsninger implementeres i 40 TRAFIKSIKKERHED fodgængerløsninger i Odense frem til 2024. SUNDHED BYUDVIKLING ERHVERV OG VÆKST SMART CITY

55 Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024 PRIS 3MIO

# 24 MÅLGRUPPE Små selvkørende busser Beboere og pendlere i de relevante områder.

FORMÅL Olli er mest velegnet til At motivere flere til at rutebundet kørsel, hvor den benytte kollektiv trafik. fungerer som supplerende ordning til anden kollektiv HVAD? trafik. I Odense kan det Der skal sikres en bedre være letbanen eller de mobilitet ved hjælp af små større buslinjer. Der vil førerløse busser. være mulighed for at køre Det er endnu ikke tilladt på større asfalterede stier, med selvkørende køretøjer i hvor trafikken er mindst Danmark, men med den nye kompliceret. F.eks. kunne lovgivning fra januar 2017 Holluf Pile, Tornbjerg- forventes der at blive givet kvarteret og Tietgenbyen tilladelser til afgrænsede knyttes direkte til letbanens områder og forsøg. stationer via en ca. tre km rute på stinettet. Der kan Den selvkørende minibus være behov for at udvide Olli har siden juni 2016 stibredden til ca. fire meter. på forsøgsbasis kørt på gaderne i Washington D.C., og den er siden sat i drift i Tyskland og Holland. Det er eldrevne køretøjer med plads til 12 passagerer. Dens Fordele Samarbejdspartnere tophastighed er 19 km/t og en rækkevidde på 40 km på en Flere vil vælge at anvende FynBus. opladning. Bussen reagerer kollektiv trafik. på passagerernes beskeder om at stoppe eller køre til et bestemt sted mv. Information, bestilling og betaling foregår med en app. 30 sensorer sikrer kørslen i forhold til omgivelserne og andre trafikanter.

EFFEKT / PRIS EFFEKTVURDERING BEDRE MOBILITET SUCCESKRITERIER

MOBILITET Små førerløse busser kører på mindst en rute i Odense. TRAFIKSIKKERHED SUNDHED BYUDVIKLING ERHVERV OG VÆKST SMART CITY

56 Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024 PRIS 0,2MIO

# 25 MÅLGRUPPE Flere på mountainbike Eksisterende og potentielle mountainbikere i Odense.

FORMÅL Der skal skabes bedre adgang på cykel til mountainbikeanlæg i Odense, så flere benytter mountainbike sporerne og cyklen til og fra banerne. HVAD? Mountainbike er i vækst, men der er plads til flere. Samtidig vil det være en fordel, hvis flere af brugerne også bruger cyklen for at komme til og fra de tre mountainbikeanlæg i Odense. Der eksisterer mountainbike spor i Tarup-Davinde, på Stige Ø og Stavis Ådal. Der etableres et samarbejde med lokale MTB klubber om drift og udvikling af sporene. Markedsføringen af de Fordele Samarbejdspartnere eksisterende mountainbike ruter sker på Odense Kommunes stikort og øvrige Flere aktive borgere på Mountainbike- og cykelklubber. kommunikationskanaler. mountainbike eller anden Der kan etableres faciliteter, rekreativ cykling generelt, som understøtter brugen af vil gøre borgerne mere fysisk sporene. aktive og dermed mere sunde.

EFFEKT / PRIS EFFEKTVURDERING BEDRE MOBILITET SUCCESKRITERIER

MOBILITET 50 % flere brugere af mountainbike sporene motiveres til generelt at TRAFIKSIKKERHED bruge cyklen som transportmiddel i stedet for bilen. SUNDHED BYUDVIKLING ERHVERV OG VÆKST SMART CITY

57 Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024 3

58 Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024 3 Forbedring af den eksisterende infrastruktur

Dele af den eksisterende infrastruktur bør forbedres, så fremkommeligheden øges, eller stedet bliver mere sikkert for trafikanterne. Et eksempel på forbedring af eksisterende infrastruktur er trafiksikkerhedstiltag, hvor et kryds eller en strækning ombygges, så det bliver mere sikkert. En ombygning kan også være at opgradere eksisterende cykelsti til en supercykelsti ved at udvide den i bredden, så der bliver bedre fremkommelighed for cyklister. Fælles for denne type opgradering af eksisterende infrastruktur er, at det er vigtigt at tænke på forbedringen ud fra et helhedsorienteret perspektiv, så byrummet ikke blot gøres sikrere men samtidig også klimasikres og gøres mere attraktivt med mulighed for ophold.

59 Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024 PRIS 6MIO

# 26 MÅLGRUPPE Ingen farlige skoleveje Skolebørn, herunder børn der har krav på fri befordring.

FORMÅL kunne udpege konkrete sammen med skolerne om Det er vigtigt med gode behov for forbedringer. Det at få flere elever til at være skoleveje, da dette er med til kan bl.a. være virkemidler selvtransporterende. Der at få flere børn til at cykle og som trafiksaneringer og skal løbende arbejdes med gå i skole. Derfor skal der i hastighedsnedsættelser, bæredygtig transport ude fremtiden ikke længere findes midterhelle, 2-1 veje, på skolerne. skoleveje i Odense Kommune, kantbaner, forlænget Der deltages i den som vurderes farlige. grøntid, fodgængerblink nationale kampagne fra Det er vedtaget i Odense med anmeldelse, samt Rådet for Sikker trafik Kommuneplan 2014-2028, at cykelbusser og gåbusser. Børn på vej, som har fokus ”alle skoleveje klassificeres Der kan planlægges et på de små nye elever ved som sikre skoleveje i 2028”. sammenhængende net af skolestart. primære skoleruter med HVAD? god vintervedligehold og Kampagnen gennemføres i Odense har siden 1979 renholdelse. samarbejde med Børn- og konsekvent sikret flere Ungeforvaltningen. hundrede skoleveje med Antallet af forældre, der kører henblik på at forbedre deres børn i skole, vil falde, tryghed og sikkerhed og så trafikale problemer ved dermed få flere til at gå og skolerne reduceres. cykle til skole. I skoleåret Den nye struktur med 2016/17 er der dog ca. 700 fritidsklubberne i Odense børn, der får betalt transport betyder, at mange børn får med bus pga. farlig eller lang længere fra skole til klub, Fordele Samarbejdspartnere skolevej. hvor de selv skal transportere Hvis der laves flere sikre sig på egen hånd fra 5. Flere børn bliver sundere, og de Skolerne, Fyns Politi, Børn- og skoleveje, vil visionen om klasse. Derfor skal det også kommunale transportudgifter Ungeforvaltningen. ingen farlige skoleveje overvejes, om der er behov reduceres på sigt. kunne nås over en årrække, for at kigge på vejene fra Trafiksikkerheden øges. idet hele handlingsplanens skolerne til de nye klubber. trafiksikkerhedsindsatser Ud over større medvirker til at nå målet. infrastrukturelle forbedringer Ved at analysere de skoleveje, er det vigtigt, at fortsætte som disse børn gerne skulle det store arbejde, hvor kunne benytte, vil man forvaltningen har arbejdet

EFFEKT / PRIS EFFEKTVURDERING BEDRE MOBILITET SUCCESKRITERIER

MOBILITET Antallet af børn med farlig skolevej halveres frem til 2024. TRAFIKSIKKERHED SUNDHED BYUDVIKLING ERHVERV OG VÆKST SMART CITY

60 Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024 PRIS 125MIO

# 27 MÅLGRUPPE Flere Supercykelstier Pendlere, cyklister og bilister langs Supercykelstiruterne.

FORMÅL og services som pumper, Supercykelstier skal få flere cyklistgelænder mm. til at cykle og flere til at cykle undervejs. Racercykler og langt. elcykler er velegnede til Supercykelstierne og kan HVAD? EKSIST. SUPERCYKELSTIER få flere til at cykle langt. Odense Kommune er i fuld SIKREDE KRYDSNINGER Der skal etableres to nye gang med at udbygge nettet af cyklisttunneler på to af Supercykelstier, der i særlig Supercykelstiruterne: FREMTIDIGE SUPERCYKELSTIER grad skal få flere til at cykle FREMTIDIGE KRYDSNINGER over længere strækninger. I ••Rødegårdsvej under regi af Byregion Fyn er der Munkerisvej udarbejdet et forslag til et Slettensvej under samlet net af Supercykelstier, •• Bladstrupvej Supercyklist- som går på tværs af fællesskabet kommunegrænserne og Samfundsøkonomiske skal motiveres dermed motiverer til cykling beregninger viser en til at være på længere strækninger, meget høj forrentning ambassadører typisk 5 – 20 km i hver på disse projekter på cyklister for at tage cyklen retning. Der er tale om ca. ti 15 – 20 %, (baseret på var tidligere over længere forskellige Supercykelstiruter, statens beregningsmetode, bilister. Fire ud strækninger. der vil kunne forbinde som angiver at projekter af fem cyklister Odense med: med mindst 4 % anses En evaluering af på Supercykelstierne i som rentable projekter). Supercykelstien mellem Odense ønsker fortsat Munkebo •• Tunnelerne skal baseres på Farum og København udbygning af nettet, Langeskov de bedste erfaringer som viste en stigning i antallet specielt med bredere •• frit gennemsyn, dagslys, god af cykelpendlere på 52 %, cykelstier og mere jævn Årslev •• bredde, hærværkssikring og og hver fjerde af de nye asfalt. ••Morud grafittibekæmpelse. ••Søndersø Der skal laves generel Fordele Samarbejdspartnere markedsføring af Otterup •• Supercykelstiruter, og i Flere vil vælge cyklen på Nabokommunerne, samt Kvaliteten i Supercykelstierne forbindelse med åbningen af mellemlange ture. Mange nærliggende arbejdspladser og ligger i tilstrækkelig bredde hver delstrækning laves der skolebørn vil også have gavn af uddannelsesinstitutioner. i forhold til antallet af markedsføring rettet mod disse projekter, og behovet for cyklister, få og korte stop, målgruppen. tryghed, god belægning skoletransport reduceres.

EFFEKT / PRIS EFFEKTVURDERING BEDRE MOBILITET SUCCESKRITERIER

MOBILITET I 2024 er det samlede net af Supercykelstier etableret, og TRAFIKSIKKERHED cykeltrafikken stiger med 20 % på de berørte strækninger. SUNDHED BYUDVIKLING ERHVERV OG VÆKST SMART CITY

61 Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024 PRIS 6,5MIO

# 28 MÅLGRUPPE Bedre Buspassagerer i Odense. busfremkommelighed

FORMÅL for kunderne og reducere Busserne skal komme konflikterne med cyklister. I hurtigere frem i Odense. første fase vil det kun ske de steder, der ikke er udfordret HVAD? af letbanens gravearbejde og Mange steder er der etableret omkørsel. buslommer i forbindelse med stoppestederne. Dermed Ved krydset Assensvej/ kan busserne standse uden Faaborgvej skal Faaborgvej at genere den øvrige trafik. åbnes for busser, og Imidlertid giver det ofte signalet skal give busserne problemer, når busserne skal prioritet i begge retninger. derfra. Selv om bilisterne skal Derved forbedres bussernes holde tilbage for busser, der fremkommelighed. blinker ud, er der i praksis Fra 2020 skal principperne mange, der ikke overholder for bybusserne ændres reglen. Dermed får busserne markant som følge af en unødvendig forsinkelse, letbanens åbning. Busserne som gør det vanskeligt at skal tjene som supplement overholde køreplanerne. til letbanen, således at der Der laves en analyse af kan omstiges imellem bus samtlige stoppesteder med og letbane. Letbanen tager buslommer med henblik på rejsernes forløb i de tætte Fordele Samarbejdspartnere at vurdere, hvilke der med byområder, mens bybusserne fordel kan ombygges til tager rejsernes forløb længere fremrykkede stoppesteder. ude. Bussen bliver mere attraktiv at FynBus, Ældrerådet og Derved kan bussernes benytte. Handicaprådet. Klingenberg kan evt. rejsetid reduceres, og deres anvendes som terminal for regularitet og den samlede nogle af bybusserne. Herfra økonomi forbedres. Der kan er der tæt adgang til letbanen. forventes en besparelse på 10 – 40 sekunder pr. bus pr. Det undersøges desuden, stoppested. hvor det vil give effekt at indføre busprioritering i Buslommerne ombygges til signaler. busperroner, der vil være en stor serviceforbedring

EFFEKT / PRIS EFFEKTVURDERING BEDRE MOBILITET SUCCESKRITERIER

MOBILITET Hvert fremrykket stoppested medfører en reduceret køretid på 200 TRAFIKSIKKERHED timer årligt. SUNDHED BYUDVIKLING ERHVERV OG VÆKST SMART CITY

62 Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024 PRIS 4MIO

# 29 MÅLGRUPPE Færre cyklistulykker Cyklister i alle aldre.

FORMÅL I perioden 2011 - 2014 er der registreret over 1.000 cyklistulykker med en modpart på OUH. Formålet er, at reducere antallet af cyklistulykker og forbedre trygheden, og dermed lysten til at cykle i alle aldre. HVAD? Der etableres blå cykelfelter i kryds med mange cyklistulykker, eller risiko for cyklistulykker, for at øge opmærksomheden på cyklisterne. Ligeledes kan der være tale om optimering af lyskryds, hvor der sker særligt mange cyklistulykker. Det kan være førgrønt for cyklister, højresving for rødt lys mm. Der arbejdes desuden med Skadestuen på OUH registrerer i gennemsnit påvirkning af cyklisters adfærd, herunder øget ca. 100 cyklistulykker med personskader om opmærksomhed og brug af året, hvor ulykken er sket i et kryds. personligt sikkerhedsudstyr, som f.eks. kampagner om lygter, synlighed og cykelhjelme. Fordele Samarbejdspartnere De nationale kampagner på området følges, bl.a. Lys på Øget opmærksomhed for og på Rådet for Sikker Trafik, med Ludvig kampagnen og cyklister i kryds giver forbedret Cyklistforbundet, Fyns Politi Synlige cyklister. trafiksikkerhed og tryghed for og OUH. cyklisterne.

EFFEKT / PRIS EFFEKTVURDERING TRAFIKSIKKERHED SUCCESKRITERIER

MOBILITET En årlig reduktion på 20 personskader blandt cyklister, hvor ulykken TRAFIKSIKKERHED er sket i et kryds. SUNDHED BYUDVIKLING ERHVERV OG VÆKST SMART CITY

63 Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024 PRIS 1,5MIO

# 30 MÅLGRUPPE Flere opholdsmuligheder Fodgængere i både centrum og forstæder.

FORMÅL Sidde- og opholdspladser Ved at skabe bedre mulighed understøtter gaden som for ophold og små hvil mødested og styrker den undervejs, skal flere få lyst til rekreative og sociale funktion. at gå og gå mere, samt bruge Der bør sikres en variation byrummet mere. af siddemuligheder med både formelle og uformelle HVAD? siddepladser. Der bør skabes Det er vigtigt, at der en god balance mellem etableres gode hvile- og offentlige og kommercielle opholdsmuligheder for siddepladser med både bænke borgerne. Borgerpanelet og udeserveringer. For ældre viser, at 38 % ønsker flere og dårligt gående er der siddemuligheder i bymidten. behov for bænke med arm- og Sidde- og opholdspladser bør ryglæn. placeres optimalt i forhold Opholdsmulighederne i Foto af William Dengsø til sol og læ, og omhyggeligt bymidten og langs de vigtigste i forhold til udsigt og fodgængerforbindelser i muligheder for at følge med forstæderne kortlægges. På i bylivet. Der bør sikres baggrund af kortlægningen og opholdspladser, der kan give input fra borgerne opsættes mulighed for flere aktiviteter sidde- og opholdspladser, end bare at sidde som f.eks. hvor de mangler mest. vippebænke og hængekøjer/ Fordele Samarbejdspartnere gynger til voksne i rekreative områder. Flere får lyst til at gå oftere og Ældresagen, Ældrerådet, Det er vigtigt, at der er længere, samt bruge byrummet Handicaprådet, lokale opholdsmuligheder for mere. beboerforeninger og -grupper. alle typer af brugere også udsatte grupper, som der altid vil være i en storby. Opholdsmuligheder for de udsatte placeres under hensyntagen til naboer og erhvervsdrivende og på steder, der er trygge for de udsatte.

EFFEKT / PRIS EFFEKTVURDERING BEDRE MOBILITET SUCCESKRITERIER

MOBILITET Før- og eftertællinger viser, at der opholder sig 50 % flere i de TRAFIKSIKKERHED områder, hvor der etableres opholdsmuligheder. SUNDHED BYUDVIKLING ERHVERV OG VÆKST SMART CITY

64 Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024 PRIS 38MIO

# 31 MÅLGRUPPE Bedre signalregulering Odenses trafikanter.

FORMÅL I dette arbejde arbejdes der Fase 2: Priserne på signal- Der skal skabes bedre ud fra følgende prioritering, regulering er forskellig Rugårdsvej- trafiksikkerhed og som opdateres løbende: fra sted til sted men ••Sandvadgyden trafikafviklingen i kryds ved er 1-2 mio kr. pr. sted. Fase 1: hjælp af signalregulering. ••Kertemindevej- For hvert projekt skal Falen-J.B. Winsløws Vej Bjerggårds Allé der laves en detaljeret HVAD? •• projektbeskrivelse inkl. Der er knap 200 Assensvej-Hvidkærvej Tarupvej-Fuglebakken •• •• økonomisk beregning. signalregulerede kryds Assensvej-Højmevej Bogensevej- i Odense Kommune. De •• ••Kirkendrup har stor indflydelse på ••Toldbodgade- især trafikafviklingen, Finlandsgade/ Brogade-Nedergade Lerchesgade •• men også trafiksikkerhed Kirkegårds Allé-Sdr. kan forbedres via et Nedlægning af ••Boulevard signalreguleret kryds. ••Klosterbakken/ Bergensdals Allé- Det er dog langt fra alle Flakhaven-Klingenberg •• ulykkessituationer, som Bødedals Allé J.B. Winsløws Vej- kan forebygges via et Dalumgårds Alle- ••Kløvervænget signalreguleret kryds. ••Dalumvej Middelfartsvej- Såfremt de signalregulerede Rismarksvej-Ragner ••Stegstedvej kryds skal virke optimalt, ••Lodbrogs Vej skal de løbende optimeres, Rødegårdsvej- og de skal alle være ••Tagtækkervej/ trafikstyrede. Trafikstyrede Billedskærervej Fordele Samarbejdspartnere signaler betyder ikke Svendborgvej-Syhøvevej nødvendigvis, at den enkelte •• Mere sikker og bedre FynBus, Taxaselskaber, bilist oplever grønne bølger. Beldringevej- trafikafvikling i kryds. Fragtcentralen. Hvis man laver grønne ••Spurvelundvej bølger, vil man opleve mere spildtid som generer trafikken fra sidevejene og den modkørende trafik. Der skal løbende tages stilling til, om der skal etableres nye eller nedlægges signalregulerede kryds.

EFFEKT / PRIS EFFEKTVURDERING TRAFIKSIKKERHED SUCCESKRITERIER

MOBILITET At trafikanterne oplever mere sikker og bedre trafikafvikling. TRAFIKSIKKERHED SUNDHED BYUDVIKLING ERHVERV OG VÆKST SMART CITY

65 Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024 PRIS 12MIO

# 32 MÅLGRUPPE Bedre sammenhæng Beboere på havnen, samt medarbejdere og studerende på City Campus og indre havn. mellem by og indre havn Borgere/besøgende i Odense generelt.

FORMÅL anlægges efter planen i 2017 Den mentale afstand mellem - 2018. I forbindelse med bymidten og den indre del af udviklingen af Storms Pakhus Odense Havn skal nedbrydes som madmarked langs med ved at skabe bedre og mere Lerchesgade er behovet for en levende forbindelse for omdannelse af Lerchesgade fodgængere og cyklister ad aktuel. Lerchesgade. Lerchesgade fremstår trist og HVAD? er ikke på niveau med havnen Byens Bro er et vartegn og bymidten. Gaden vil få for Odense og medvirker karakter af sivegade eller til at binde bymidten og cykelgade, men vil ikke være Odense Havn bedre sammen. bilfri, da den fortsat vil være Med etableringen af City adgangsvej til flere funktioner Campus, havnebadet og i området. For at mindske flere boliger på blandt den mentale afstand mellem andet Havnepromenaden bymidten og havnen, gøres og Stenfiskerkaj forventes Lerchesgade mere attraktiv en stigning i antallet af og levende. Gaden omdannes fodgængere og cyklister med materialer i et design, på Byens Bro og videre via der svarer til Ejlskovsgade. Lerchesgade til havnen. Det kan være fodgængere og cyklister, der tager en For at understøtte Fordele Samarbejdspartnere pause på vej fra by til havn, byudviklingen i City Campus eller det kan være de mange og på Odense Havn, er det studerende i City Campus, Attraktive forbindelser med Uddannelsesinstitutionerne vigtigt med forbindelser, der inviteres til ophold og plads til ophold og bevægelse samt erhvervsdrivende i der gør det attraktivt for aktivitet i gaden. skaber en bedre sammenhæng lokalområdet, Odense Havn, fodgængere og cyklister at og en sikker kobling imellem naboer og andre interessenter i bevæge sig fra bymidten til Tilgængelighed skal tænkes bymidte og havn. lokalområdet, herunder Storms havnen. Kvarterplan by- ind i planlægningen af Pakhus. havn har udpeget 2 vigtige Lerchesgade og Finlandkaj. forbindelser: stien i den grønne kile og Lerchesgade. Stien i den grønne kile

EFFEKT / PRIS EFFEKTVURDERING BEDRE MOBILITET SUCCESKRITERIER

MOBILITET Der forventes en stigning på 100 % i antal fodgængere og ophold, og TRAFIKSIKKERHED en stigning på 30 % i antal cyklister på Lerchesgade. SUNDHED BYUDVIKLING ERHVERV OG VÆKST SMART CITY

66 Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024 PRIS 3MIO

# 33 MÅLGRUPPE Reduktion af gennemkørende Bilister i Odense og beboere i områderne. biltrafik inden for Ring 2

FORMÅL og signalmæssige ændringer Den gennemkørende trafik i krydset Næsbyvej/ inden for Ring 2 skal Toldbodgade reduceres. Et mere vidtrækkende HVAD? indgreb er lukning af Åløkke Generelt skal den Alle imellem Toldbodgade gennemkørende biltrafik og Ny Kongevej, dog med inden for Ring 2 reduceres, busser og cykler undtaget. da bilturene skal forløbe De næsten 20.000 biler på længst muligt ad ringvejen. Åløkke Alle skal dermed Der er en del gennemkørende fordeles på andre veje, biltrafik imellem Falen og heriblandt Næsbyvej, Næsbyvej, som burde køre Jarlsberggade, Jernbanevej længere ude på Ring 2 vest. og Rugårdsvej. Grønløkkevej og Toldbodgade bliver mindre Lyskrydset Falen/ belastet, og trafikafviklingen Kløvermosevej kan justeres, i krydset Åløkke Alle/ så biltrafikken fra Falen og Rugårdsvej forbedres. ind på Ring 2 opprioriteres Krydsene Jarlsberggade/ på bekostning af biltrafik, Rugårdsvej og Jarlsberggade/ der skal ligeud på Falen. Næsbyvej skal ombygges for Det skal undersøges, om det at kunne klare den ekstra bliver nødvendigt at forlænge trafik. Trafikmængderne svingspor i krydset. Derved på Jarlsberggade bliver bliver Falen mindre attraktiv Fordele Samarbejdspartnere væsentligt større, og som gennemfartsvej inden for projektet vil kræve en VVM Ring 2. screening. Den gennemkørende Åløkke Grundejerforening og Der er lavet en beregning, biltrafik reduceres, og øvrige beboere i området. Jarlsberg-tunnelen er hvor Åløkke Allé lukkes fremkommeligheden forbedres problematisk, da den har Fragtbranchen. nord for Toldbodgade. for bilister med ærinde i en max højde på 3,2 m, så Den trafikale betydning er bymidten. Afviklingen af de største lastbiler ikke kan primært lokalt og vil flytte biltrafik på Falen, Grønløkkevej passere. Som konsekvens det meste af biltrafikken på 8 og Åløkke Allé forbedres. vil det formentlig blive – 9.000 biler til Næsbyvej og Letbanens fremkommelighed på nødvendigt med cykelforbud Toldbodgade. Jarlsberggade Middelfartvej vil blive bedre end i tunnelen, så cyklister skal vil få godt 1.000 biler ekstra. planlagt. benytte enten Åløkke Allé Der vil være behov for fysiske eller Byens Bro.

EFFEKT / PRIS EFFEKTVURDERING BEDRE MOBILITET SUCCESKRITERIER

MOBILITET Der bliver mindre gennemkørende trafik inden for Ring 2. TRAFIKSIKKERHED SUNDHED BYUDVIKLING ERHVERV OG VÆKST SMART CITY

67 Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024 PRIS 3,75MIO

# 34 MÅLGRUPPE Flere sikre krydsningssteder Fodgængere i Odense og særligt børn og seniorer. for fodgængere

FORMÅL og at de bliver anvendt Der skal etableres flere trygge af flest mulige borgere. og sikre krydsningssteder i Borgerne opfordres til at Odense, således at flere vil gå angive ønskede steder ved mere. at anvende app’en Giv et tip. Eksempler på egnede steder HVAD? er: Ved krydsning af de større veje er der ikke altid ••Vestre Boulevard ved trygge og sikre forhold for Dragebakken fodgængerne. Børn og en Brændekildevej ved del seniorer har særlige ••Rughøjvej udfordringer på trafikerede steder. Døckerslundsvej ved ••Mosegårdsvej På baggrund af analyser af fodgængerulykker og ud fra borgernes udpegninger af ønskede lokaliteter, udpeges der mindst 25 steder, hvor der kan etableres virkemidler som midterheller, fodgængerfelt og Torontolys med anmelderfunktion. Torontoblink med Fordele Samarbejdspartnere anmelderfunktion betyder konkret, at en større andel Det vil blive sikrere, nemmere Børne- og af bilisterne standser for og mere behageligt at færdes i Ungeforvaltningen, Ældre- fodgængere, der krydser Odense til fods. og Handicapforvaltningen, gennem fodgængerfelterne. Ældrerådet, Handicaprådet, Midterheller i kryds vil også Fyns Politi og beboere i kunne sikre venstresvingende lokalområderne. biler. Samarbejdsparterne skal sikre, at krydsningsstederne udpeges de rigtige steder,

EFFEKT / PRIS EFFEKTVURDERING BEDRE MOBILITET SUCCESKRITERIER

MOBILITET Mindst 25 krydsningspunkter i Odense forbedres. TRAFIKSIKKERHED SUNDHED BYUDVIKLING ERHVERV OG VÆKST SMART CITY

68 Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024 PRIS 12MIO

# 35 MÅLGRUPPE Hastighedszoner i Beboere i boligkvarterer. boligområder

FORMÅL Hastighedsdæmpningen at benytte bil på de helt Hastighederne skal ned i betyder endvidere, at flere korte ture i kvarteret. boligområderne, så trygheden bilister vil se en fordel i Dette princip er standard og sikkerheden forbedres. at køre ad andre ruter. i de fleste hollandske byer, Gang og cykel skal blive det Fordelingsveje vil normalt og det findes allerede i naturlige valg på korte ture. være med hastighedsgrænser kvarterer som Holluf Pile Busserne skal opnå flere på 50 km/t, men man kan m.fl. og på Nansensgade, direkte forbindelser. Desuden vælge at skilte dem til 40 Store Glasvej, Faaborgvej kan hastighedszonerne også km/t som et led i en samlet og Blangstedsgårdsvej. skabe pæne byrum i form af hastighedsklassifikation. f.eks. plantebede. Der vil være mulighed for at integrere HVAD? større projekter med I de kommende år vil regnvandshåndtering som led biltrafikken stige på de fleste i trafiksaneringsprojekterne. trafikveje i Odense, og det kan betyde, at flere bilister Mange byer i Nordeuropa har vælger at benytte boligvejene erfaringer med etablering i stedet. Det er derfor af 30 km/t zoner. F.eks. har nødvendigt med fortsat fokus Amsterdam og Groningen på at undgå smutvejskørsel 30 km/t zoner i næsten alle på boligvejene ved hjælp af boligområder (oftest blot trafiksanering. Det medfører med skiltning og få bump). bedre trafiksikkerhed i Gennemsnitshastighederne Fordele Samarbejdspartnere lokalområderne og vil få flere falder typisk med 10 km/t. til at vælge gang og cykel på Der er ved at blive udført de korte ture. hastighedszoner inden for Boligområderne bliver bedre at Beboerforeninger og grundejere, Ring 2, mens dette projekt bo og færdes i, og sundheden VandCenter Syd. En 30 km/t zone kan vedrører boligkvartererne forbedres, når flere vælger implementeres med inden for Ring 3. cykel eller gang. kombination af skilte og hastighedsdæmpende Der er mulighed for at foranstaltninger. Zonen udforme passager, hvor kun giver en klar signalværdi busser, gående og cykler om, at bilerne kun er må passere. På den måde, velkomne med lav fart. bliver det mindre attraktivt

EFFEKT / PRIS EFFEKTVURDERING BEDRE MOBILITET SUCCESKRITERIER

MOBILITET Hastighederne falder til 30 km/t på de berørte veje. TRAFIKSIKKERHED SUNDHED BYUDVIKLING ERHVERV OG VÆKST SMART CITY

69 Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024 PRIS 56MIO

# 36 MÅLGRUPPE Færre uheldsbelastede Alle trafikantgrupper, virksomheder, skoler og uddannelsesinstitutioner. steder

FORMÅL Trafikulykkerne i Odense skal reduceres. HVAD? Byen og trafikken ændrer sig væsentligt i de kommende år, hvorfor der kan opstå nye ulykkesbelastede lokaliteter. Derfor foretages der hvert år en sortpletsanalyse, hvor de mest ulykkesbelastede lokaliteter udpeges. Herefter udarbejdes der forslag til forbedringer de pågældende steder. Der ligger desuden et stort ulykkesforebyggende potentiale i udførelse af trafiksikkerhedsinspektion af det eksisterende overordnede vejnet. En systematisk gennemgang sigter mod en forbedring, hvor indretning, Fordele Samarbejdspartnere udstyr, oversigtsforhold, skilte mv., der skaber farlige Forbedret trafiksikkerhed. Borgere, skoler og situationer for trafikanterne, uddannelsesinstitutioner, Fyns udpeges og udbedres. Politi. Der kan arbejdes med massetiltag, som har en kendt sikkerhedsmæssig effekt, som f.eks. tilbagetrukne stopstreger, midterheller, overkørsler mm.

EFFEKT / PRIS EFFEKTVURDERING TRAFIKSIKKERHED SUCCESKRITERIER

MOBILITET En årlig reduktion på 250 personskader, når tiltaget er fuldt TRAFIKSIKKERHED implementeret. SUNDHED BYUDVIKLING ERHVERV OG VÆKST SMART CITY

70 Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024 PRIS 34MIO

# 37 MÅLGRUPPE Ny busterminal og Borgere, pendlere og besøgende i Odense. stationsplads nord for OBC

FORMÅL Forprojektet består Flere skal benytte OBC som et af en hoveddel, som knudepunkt. er busterminalen og stationspladsen, og en HVAD? tilvalgsmulighed - promenade Der forventes en væsentlig og trappe ned til havnen. stigning i antallet af passagerer til og fra Odense Banegård Center (OBC) på grund af togdrift, etablering af letbanen og opgradering af busdriften på hele Fyn. OBC vil derfor også i fremtiden være et vigtigt trafikalt knudepunkt, og der er behov for at der etableres en velfungerende busterminal og en attraktiv og tryg stationsplads nord for OBC. Der etableres en fleksibel busterminal, en ny centralt placeret taxaholdeplads, et kiss and ride område samt trafiksikre forhold for cyklister og fodgængere. Der etableres gode og sikre cykelparkeringsfaciliteter, som løbende skal tilpasses behovet. Stationspladsen giver trygge og tilgængelige forhold, for at skifte mellem transportformer Fordele Samarbejdspartnere og et godt første møde med Odense. Flere vil kombinere cykel, bus FynBus, DSB, taxa, og tog. Cyklistforbundet, Danmarks Jernbanemuseum, Ældrerådet, Flere oplever, at Odense er en Handicaprådet, grundejere og attraktiv by at ankomme til. aktører i området.

EFFEKT / PRIS EFFEKTVURDERING BEDRE MOBILITET SUCCESKRITERIER

MOBILITET 10 % flere rejsende på OBC TRAFIKSIKKERHED SUNDHED BYUDVIKLING ERHVERV OG VÆKST SMART CITY

71 Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024 PRIS 3,5MIO

# 38 MÅLGRUPPE By for alle Ældre og handicappede i Odense, samt øvrige borgere/besøgende med permanente eller midlertidige funktionsnedsættelser.

FORMÅL mulighed for at færdes i vil herefter også blive sammen med inddelingen Bedre tilgængelighed for i alle Odense på egen hånd. lavet en prioritering af i tilgængelighedsniveauer i hele Odense. tilgængelighedstiltag. vil være grundlaget for at Registreringer af indarbejde tilgængelighed HVAD? tilgængeligheden i Odense Tilgængelighedsruterne i anlægsprojekter. Der gennemføres en GIS kan vise typiske problemer: indarbejdes i Odense registrering af eksisterende Rundt. For få handicap- tilgængelighedsforhold for: ••parkeringspladser Som en del af den Gående (særligt til fremtidige mobilitets- •• handicapbusser) planlægning udarbejdes Bevægehandicappede der derfor en ••og folk med nedsat Manglende ledelinjer og •• kvalitetsmanual for gangfunktion krydsningsmuligheder tilgængelighed i vej- sti- Blinde og stærkt ••Ujævn belægning og byrumsprojekter, som ••svagsynede ••Stejle ramper ved Derefter udarbejdes en kantsten analyse af de vigtigste Manglende akustisk destinationer og ruter for Fordele Samarbejdspartnere ••signal ældre og handicappede, herunder den visiterede ••Niveauspring Projektet understøtter Ældre- og kørsel. Med input fra de Uklare afgrænsninger af Handicappolitikken. Flere Handicapforvaltningen, forskellige brugergrupper ••gangbaner ældre og handicappede, Ældresagen, Ældrerådet, kortlægges hvor behovet samt borgere med Handicaprådet, Danske er størst og hvor der er God tilgængelighed for alle er permanente eller midlertidige Handicaporganisationer, potentiale for at gøre ældre ikke muligt at implementere funktionsnedsættelser, vil Center for Kommunikation og og handicappede bedre i over hele byen, men via kunne færdes på egen hånd. Velfærdsteknologi i Region stand til at færdes på egen registreringen er det muligt De vil blive mere sunde og få Syddanmark og GeoFyn. hånd. at arbejde strategisk med en højere livskvalitet. inddeling af byen i forskellige Herefter udføres der en række niveauer af tilgængelighed, Tilgængelighedstiltagene tilgængelighedsprojekter som er tilpasset de forskellige vil fremadrettet kunne tjene på udvalgte strækninger, brugergrupper. sig ind ved at forebygge der giver flere ældre, Dette vil ske i samarbejde udgifter til visiteret kørsel og handicappede og øvrige med Ældrerådet og handicaphjælpere. med funktionsnedsættelser Handicaprådet, og der

EFFEKT / PRIS EFFEKTVURDERING BEDRE MOBILITET SUCCESKRITERIER

MOBILITET Netværket af tilgængelige fodgængerarealer bliver mere TRAFIKSIKKERHED sammenhængende, så flere svage fodgængere kan færdes på egen SUNDHED hånd. Udgifterne til visiteret kørsel og handicaphjælpere reduceres. BYUDVIKLING ERHVERV OG VÆKST SMART CITY

72 Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024 PRIS 1MIO

# 39 MÅLGRUPPE Fortove for fodgængere Alle borgere i Odense, Erhvervsdrivende i gågaderne.

FORMÅL frem som fodgænger. stykke fortov eller sti. Der Det skal blive mere attraktivt Nogle steder går det også laves en kortlægning og at gå på fortove og gågader i ud over tilgængeligheden prioritering af manglende Odense Kommune. Det skal for syns- eller fortove og stier. Der kan få flere til at vælge at gå. bevægelseshandicappede, for anvendes dataindsamling eksempel når ledelinjer for fra borgere, tracking, HVAD? synshandicappede spærres, pointgivning mm. Alle boligområder i Odense eller der ikke er tilstrækkelig skal bindes sammen med fribredde til, at kørestole kan kollektiv trafik, skoler, passere. institutioner og grønne områder i et netværk Initiativet skal sikre, at af fodgængervenlige flere oplyses om deres forbindelser. Der er to forpligtigelser og positivt udfordringer – dels at tager opgaven til sig. friholde fortovene for biler, Desuden er der mange, som skilte mm., og dels at etablere ikke ved, at det generelt fortove de enkelte steder, er forbudt at parkere helt hvor der mangler. eller delvist på fortovene Husejerne har pligt til i Odense, og at det kræver at renholde og friholde en særlig tilladelse at fortovene ud for deres grund, parkere i gågaderne med og de erhvervsdrivende håndværkerbiler. Ved at i gågaderne skal holde kombinere oplysning med Fordele Samarbejdspartnere klapskilte, vareudstillinger kontrol skal der sikres bedre med mere langs facaderne. plads til fodgængerne på Det bliver nemmere og mere Cityforeningen, Fynsk Erhverv Ofte er der problemer fortovene og i gågaderne. attraktivt at færdes til fods i og borgergrupper. med skidt, affald, ukrudt, Odense har et finmasket Odense. Flere får lyst til at gå uklippede hække, is og sne net af stier, som både mere. på fortovene. I gågaderne cyklister og fodgængere betyder klapskilte, anvender. Samtidig har de vareudstillinger og andet fleste veje fortove, som gør udstyr placeret langt ud det muligt at gå trygt og i gaderummet, at det kan sikkert. Men der er missing være svært at komme links, hvor der mangler et

EFFEKT / PRIS EFFEKTVURDERING BEDRE MOBILITET SUCCESKRITERIER

MOBILITET Antallet af ulovlige parkeringer i Vesterbrokvarteret og i kvarteret ved TRAFIKSIKKERHED Jagtvej halveres. SUNDHED Tilfredsheden blandt fodgængerne stiger. BYUDVIKLING ERHVERV OG VÆKST SMART CITY

73 Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024 # 40 Byrum på havnen

FORMÅL Stenfiskerkajen Promenade og fortov ved Promenade på Finlandkaj Flere skal opholde sig på Englandsgade Stenfiskerkajen ligger Finlandkaj på Byens Ø og bruge havnen. Det skal umiddelbart øst for Et byggefelt ved fremstår i dag som den gøres attraktivt for private Havnebadet. Her har Englandsgade 3 er under gamle erhvervshavnegade, bygherrer at investere i nye Odense Kommune planlagt udvikling af en privat den var engang, med en byggerier på Odense havn. at anlægge en promenade i bygherre. Langs med bred asfaltbane med rester HVAD? et design svarende til den byggefeltet er der på Odense af gamle togskinner. I For at gøre Odense indre tilstødende promenade Kommunes grund udført dag er der kun etableret havn mere attraktivt for foran Promenadebyen. midlertidige belægninger fortov langs Nordatlantisk beboere, besøgende og Der anlægges belægninger i asfalt. En del af de Hus, mens belysningen og potentielle investorer, er i støbt beton, opholds- og midlertidige belægninger afstribningen er midlertidige det vigtigt at fortsætte aktivitetsmuligheder, ligger ca. ½ m lavere end tiltag. Finlandkaj skal for anlæggelsen af promenader plantes træer og etableres det planlagte færdige terræn. fremtiden fungere både som og byrum på havnen, i cykelparkering i tilknytning Når det nye byggeri med hovedadgangsvej til Byens Ø, takt med at byggefelterne til Havnebadet. tilhørende private udearealer promenade langs kajkanten udvikles. Det er mere står færdigt, skal fortovet og en boligvej. Odense Kommune har attraktivt for private langs Englandsgade og indgået en aftale med Finlandkaj indrettes derfor bygherrer at investere i promenaden langs kajkanten den private bygherre på med fortov og kørebane, så nye byggerier på Odense også anlægges. Fortov og ungdomsboligerne ved der er offentlig adgang til havn, hvis de kan se, at de promenade anlægges i Stenfiskerkajen, om at de kajkanten, en sikker trafikvej, tilstødende kommunale et design svarende til de medfinansierer promenaden beplantning, belysning, arealer ikke får lov til at ligge tilstødende kommunale ved udførelse af konkrete opholdsmuligheder og plads ufærdige hen omkring deres fortove og promenader. delområder. til, at skibe kan tage ophold nye byggerier. En trappe eller rampe midlertidigt. By- og Kulturudvalget har fra Englandsgade op til Der er i forbindelse med 22/11 2016 bevilliget kr Havnepladsen skal desuden udviklingen af havnen nogle 2.000.000,-. til opstart af skabe en attraktiv adgang til missing links: anlæg af promenaden ved Havnepladsen. Stenfiskerkajen Stenfiskerkajen, som den •• private bygherre er stillet i Promenade og fortov ved udsigt. Det resterende beløb ••Englandsgade foreslås prioriteret i 2018, så ••Promenade ved promenaden kan færdiggøres Finlandkaj i 2018 og skabe sammenhæng omkring havnebassinet med Havneparken •• gode adgangsforhold til ••Bro over Havnebassin Havnebadet. ••Londongade

Parkering på Odense havn Byomdannelsesplan 2.0 for Odense havn beskriver principper for parkering ved opførelse af ny bebyggelse på havnen. Der er udpeget to offentligt tilgængelige bilparkeringsanlæg ved Tolbodgade og Havnegade. Herudover etableres tilstrækkelig med cykelparkering i forbindelse med byrumsprojekterne.

74 Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024 PRIS 51MIO

MÅLGRUPPE Borgere i Odense og investorer.

Havneparken Bro over Havnebassin Havneparken er det grønne Broen over havnebassinet ankomstområde til havnen, vil blive en del af en og skal være med til at binde oplevelsesrig fodgænger- City Campus og havnen og cykelforbindelse fra sammen, samt trække Åløkkeskoven over Odense fodgængere og cyklister Havn til Skibhuskvarteret. ned på havnen. Omkring Broen vil skabe en attraktiv de små og historiske og sammenhængende bygninger etableres der havnepromenade, der attraktive grønne arealer indbyder til, at man går, løber til rekreativt ophold, og cykler på promenaden. færdsel for fodgængere og Londongade cykelparkering. Londongade binder Havneparkens grønne græs havneparken og Havnebadet og bygninger i mindre skala sammen. Ved at ændre på giver mulighed for en anden Londongades udformning type ophold end den, der og belægning skabes der foregår på Havnepladsen en sammenhæng mellem eller ved Havnebadet. havnen og Havneparken. Der Havneparken vil være et anlægges nye belægninger sted, hvor brugerne af i brosten og store Fordele Samarbejdspartnere havnen kan trække hen, hvis betonfliser, og der etableres de ønsker grønne og mere cykelparkering i tilknytning rolige omgivelser end på Attraktive forbindelser med Odense Havn, boligforeninger til havnebadet. Havnepladsen. plads til ophold og bevægelse og ejerforeninger i området, skaber en bedre sammenhæng øvrige interessenter, herunder og mere liv på havnen. Nordatlantisk hus mm. Anlæg af attraktive offentlige byrum i tilknytning til de private byggefelter understøtter omdannelsen af Odense Havn fra industrihavn til en levende bydel med boliger, kontorer og kultur- og fritidstilbud.

EFFEKT / PRIS EFFEKTVURDERING FLERE OPHOLD SUCCESKRITERIER

MOBILITET Der forventes en stigning på 100 % i antal fodgængere og ophold og TRAFIKSIKKERHED en stigning på 30 % i antal cyklister på havnen. SUNDHED BYUDVIKLING ERHVERV OG VÆKST SMART CITY

75 Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024 PRIS 5MIO

# 41 MÅLGRUPPE Aktive byrum Besøgende og odenseanere i alle aldre.

FORMÅL etableres fodgængerpassage afsættes dermed økonomi Byrum og parker skal invitere mellem letbanestationen og til at opstille udendørs til leg og aktivitet. Dronningensgade, så der fitness faciliteter i 10 skabes en naturlig vej for bydele uden for bymidten HVAD? mange beboere, som vil gå med særligt fokus på Der skal være et udbud af gennem parken på deres vej rekreative områder f.eks. faciliteter og oplevelser for til letbanen. Der etableres langs åen ved Dyrup. alle brugere i bymidten, der legeplads eller uformelle supplerer hinanden hen over legemuligheder, aktivitet døgnet og året – det kunne eller træningsfaciliteter, f.eks. være alternative gynger cykelparkering til også for voksne, en udendørs letbanen, byhaver og filmfremviser, skakspil mm., regnvandshåndtering med der kan tiltrække besøgende naturoplevelser og gode og borgere til bymidten, faciliteter for at mødes og og som kan invitere til opholde sig i parken. Det forskellige typer ophold. Der præcise indhold aftales udpeges tre forskellige tiltag: med borgerne og naboerne Etablering af nye aktive omkring parken. ••byrum Midlertidige aktiviteter ••Midlertidige aktiviteter i i eksisterende byrum er bymidten en anden måde at skabe byliv på. Der skal løbende Udendørs fitness- indtænkes kreative og ••faciliteter uden for midlertidige løsninger f.eks. bymidten mobile lege-, opholds- og Fordele Samarbejdspartnere Letbanen giver nye aktivitetsmuligheder foran muligheder for at etablere tomme butikslokaler. Disse nye grønne byrum, f.eks. tiltag vil blive igangsat i Mere byliv og bedre sundhed. Beboere i lokalområderne, en lokalpark i Vesterbro- samarbejde med Sammen om Cityforeningen og evt. private Lokalparkerne etableres tæt på kvarteret. Kvarteret har centrum gruppen. samarbejdspartnere og større boligområder i bymidten, meget få grønne byrum, sponsorer. Der er efterspørgsel på og derfor vil mange få mulighed hvor beboerne kan mødes og udendørs fitnessfaciliteter for ophold og fysisk aktivitet. være sammen om aktiviteter uden for bymidten, og der og fællesskaber. Der Der vil være mere byliv både i og udenfor bymidten.

EFFEKT / PRIS EFFEKTVURDERING FLERE OPHOLD SUCCESKRITERIER

MOBILITET 10 % flere opholder sig i den nordlige del af bymidten sammenlignet TRAFIKSIKKERHED med tal fra 2016. 5 % flere odenseanere er enige i, at Odense har SUNDHED attraktive og levende byrum. BYUDVIKLING ERHVERV OG VÆKST SMART CITY

76 Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024 PRIS 3MIO

# 42 MÅLGRUPPE Fortov og udsigtsplatforme Brugere af byen og Munke Mose, samt fodgængere og cyklister. ved Havhesten

FORMÅL færdiggøres det meget Området ved Filosofgangen brugte område ved Munke og Munke Mose er et vigtigt Mose, Udstillingsbygningen velkomstrum til Odense Filosoffen, Filosofgangen og centrum. Det er stedet, hvor Ny Vestergade. bymidten møder Odense Å HVAD? og stedet, hvor Odense kan Kratbevoksningen på præsentere sig som Danmarks skråningen mod Odense Å Fordele Samarbejdspartnere grønneste storby. ryddes, og der anlægges et Området fremstår ufærdigt, fortov, et rækværk svarende Fortovet gør det muligt Latinerkvarteret, Momentum, da der efter anlæggelsen til det ved stryget og tre at gå langs begge sider Den Fynske Opera, Nørregårds af Supercykelstien langs udsigtsplatforme med bænke. af Filosofgangen. Denne Teater. Filosofgangen mangler Der etableres ny beplantning side af Filosofgangen er fortov fra broen ved Stryget med opstammede træer og sydvendt, og etablering af og hen til Filosofhaven. en stensætning med robuste fortov og opholdsmuligheder Det manglende fortov stauder og græsser. vil gøre området mere etableres, og der åbnes attraktivt for fodgængere visuelt op til åen. Herved og besøgende, samt skabe et mere sammenhængende fodgængernetværk i den sydlige del af bymidten. Da der visuelt åbnes op mod åen, vil cyklisterne på den nyetablerede Supercykelsti og forbipasserende fodgængere og bilister opleve en grønnere by med vand og natur centralt i byen. Der bliver mulighed for ophold på udsigtsplatformene langs åen. Her kan man se mod Munke Mose, og man kan også betragte de fisk, der ofte står i vandet neden for Stryget.

EFFEKT / PRIS EFFEKTVURDERING FLERE OPHOLD SUCCESKRITERIER

MOBILITET 25% flere fodgængere langs Filosofgangen. TRAFIKSIKKERHED Udsigtsplatformene benyttes af odenseanere og besøgende i byen, så SUNDHED 5 % flere opholder sig i området ved Munke Mose. BYUDVIKLING ERHVERV OG VÆKST SMART CITY

77 Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024 PRIS 5MIO

# 43 MÅLGRUPPE Gågade i Overgade Fodgængere i bymidten.

FORMÅL Der er to løsninger: Overgade skal omdannes til Overgade vest for gågade for at styrke bylivet i ••Nedergade friholdes for bymidten. cyklister. Cyklisterne HVAD? ledes via Adelgade og Da Overgade fik sin Påskestræde. nuværende udformning Overgade øst friholdes i 1997, var det et politisk ••for cyklister. Gaden ønske, at den skulle kunne ombygges til gågade. omdannes til gågade. Cyklister ledes via Byomdannelsen betyder, at Nedergade. den trafikale situation nu er velegnet til, at omdannelsen Påskestræde og Nedergade til gågade kan gennemføres. er brostensbelagte og er dermed ikke egnede til Ved at omdanne Overgade til cyklister. Ved at skære gågade, vil der blive mange toppen af brostenene, kan der muligheder for udeservering, etableres flade cyklistspor i bænke og vareudstillinger. belægningen. Løsningen skal findes i samarbejde med de lokale erhversdrivende. Omdannelsen vil tidligst ske Fordele Samarbejdspartnere efter 2020.

Projektet på Thomas B. Overgade styrkes som en Erhverv og beboere i Thriges Gade indeholder en central handelsgade. Overgade, Nedergade og omdannelse af Overgade vest Paaskestræde, Fynsk Erhverv, til gågadelignende karakter. Odense Cityforening og Imidlertid er Overgade en del Overgadeforeningen. af SDU Super cykelstiruten og den nationale cykelrute 6.

EFFEKT / PRIS EFFEKTVURDERING FLERE OPHOLD SUCCESKRITERIER

MOBILITET Antallet af fodgængere stiger med 50 %. Ophold stiger med 300 %. TRAFIKSIKKERHED Cykeltrafikken fastholdes på en parallel rute. SUNDHED BYUDVIKLING ERHVERV OG VÆKST SMART CITY

78 Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024 79 Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024 4

80 Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024 4 Nyanlæg

I dette kapitel om nyanlæg er der udpeget en række nye anlægsprojekter, som vil gøre byen mere attraktiv at bo og opholde sig i. Ved nyanlæg er det vigtigt fremadrettet at indtænke klimatilpasning og visionen om Odense som Danmarks grønneste storby fra starten, så de kommende anlæg planlægges med fokus på grønne byrum og regnvandshåndtering. Odense er udfordret over alt i byen med for meget regnvand, og udfordringen bliver ikke mindre. Det indebærer, at alle sektorer skal indtænke de gode regnvandsløsninger fra starten. Projekterne bliver ikke nødvendigvis dyrere, da Vandcenter Syd kan finansiere en del som spildevandstekniske anlæg, samtidig giver det oftest flottere løsninger, da blå og grønne elementer oftest indgår i klimatilpasningsløsninger.

81 Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024 # 44 Nye cykelstier

FORMÅL De manglende forbindelser komme i spil for at sikre Cykelstinettet foreslås At få et sammenhængende er alle langs større veje, og cyklisterne bedre forhold. Det udbygget på følgende veje: cykelstinet for cyklister i der er taget udgangspunkt drejer sig bl.a. om 2-1 veje, Gammelsø Odense kommune, som får i de udpegede stiforslag i hastighedsdæmpende tiltag, •• flere til at cykle. kommuneplanen. På store fællesstier og cykelbaner. ••Havnegade syd dele af det øvrige vejnet er HVAD? Sanderumvej (cykelsti og der ikke behov for cykelstier, •• Der mangler enkelte fællesstier) da trafikmængderne og forbindelser i det samlede hastigheden ofte er lavere Skibhusvej nord cykelstisystem i Odense •• på de mindre lokale veje kommune. De manglende J. B. Winsløwsvej end på de større veje. Der •• forbindelser ses på er dog enkelte af de større Højvang nedenstående kort: •• veje, hvor cykelforholdene Strandvejen (cykelbaner) ikke er gode, men hvor det •• ikke er muligt at anlægge ••Fjordsgade cykelstier pga. pladsmangel. Stenløsevej Her kan andre virkemidler •• I forhold til ovenstående er Sanderumvej og Strandvejen eksempler på veje, hvor andre virkemidler er i spil. Der skal dog stadig ses nærmere på enkelte trafikveje i forhold til, om cyklisternes forhold kan forbedres via andre virkemidler end cykelstier, som der ikke altid er plads til. Det drejer sig bl.a. om Vindegade.

MANGLENDE FORBINDELSER

EKSIST. CYKELSTIER

82 PRIS 53MIO

MÅLGRUPPE Nuværende og kommende cyklister i Odense.

Lokalveje Der kan være enkelte lokalveje med høje trafikmængder og bilhastigheder, som kan tale for at cykelforholdene forbedres. Disse lokalveje skal prioriteres ud fra følgende kriterier: der skal være mere end 6.000 biler om dagen på vejen, bilernes hastighed skal være over 30 km/t, og der skal ikke være en god cykelforbindelse i umiddelbar nærhed. Rekreative stier I kommuneplanen er der udpeget flere rekreative stier. Disse skal bearbejdes yderligere, inden der kan laves en egentlig prioritering. Det videre arbejde vil følge målene i kommuneplanen, som f.eks. sammenhæng til det øvrige stinet, adgang Fordele Samarbejdspartnere til det åbne land, fritids- og friluftsområder, følge den grøn-blå struktur, Cyklisterne får større Beboere og erhvervsdrivende og at der skal skabes et sikkerhed, bedre tryghed langs vejene, hvor der anlægges sammenhængende rekreativt og fremkommelighed ved cykelstier, Cyklistforbundet. gang- og cykelstinet. anlæggelsen af cykelsti og andre virkemidler.

EFFEKT / PRIS EFFEKTVURDERING BEDRE MOBILITET SUCCESKRITERIER

MOBILITET At de manglende forbindelser i det samlede cykelstinet er anlagt i TRAFIKSIKKERHED 2024. SUNDHED Antallet af cyklister på strækninger, hvor der anlægges nye cykelstier, BYUDVIKLING vil stige 25 % i løbet af fem år. ERHVERV OG VÆKST SMART CITY

83 Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024 PRIS 5MIO

# 45 MÅLGRUPPE Grøn forbindelse mellem Besøgende og odenseanere i alle aldre, men i særlig grad de unge. Albani Torv og Odense Å

FORMÅL Eventyrhaven nærmest Formålet er at binde Odense Albanigade er også en Å sammen med de nye byrum del af projektet. På dette i byomdannelsesområdet ved sted kan historien om Thomas B. Thriges Gade. Der Albani Kirke og Skt. Knud skabes et nyt grønt byrum, formidles, og der etableres som særligt appellerer til de opholdsmuligheder på begge unge. sider af Albanibroen. HVAD? Projektet skal godkendes af Området indrettes, så det Fredningsnævnet samt Slots- fungerer som entré til og Kulturstyrelsen. bymidten og indbyder til ophold og aktivitet. Der tages udgangspunkt i de unges ønsker og behov. Det eksisterende krat fjernes, og rummet åbnes op. Det er afgørende, at forbindelsen opleves åben og imødekommende fremfor i dag, hvor den opleves snæver Fordele Samarbejdspartnere og utryg. Ved ankomsten til området omkring Albani Torv Flere får lyst til at bevæge og Thomas B. Thriges Gade- kan forbindelsen markere sig opholde sig i bymidten. Det projektet, Domkirken, på flere måder. Eksisterende vil styrke bymidtens unikke Realdania, der ejer Odense og nyplantede træer markerer placering tæt på Odense Å og Adelige Jomfrukloster, sig i højden, landskabet optimere og synliggøre den Naturstyrelsen. udformes med referencer fantastiske forbindelse og til det omkringliggende beliggenhed. landskab, eller der kan laves en landskabstrappe, der giver Forbindelserne mellem fine siddemuligheder, som byrummene og ådalen er det populære Stryget i Munke tilgængelige for alle, også de Mose. brugere, der har gangbesvær eller sidder i kørestol.

EFFEKT / PRIS EFFEKTVURDERING FLERE OPHOLD SUCCESKRITERIER

MOBILITET En stigning på 20 % i antal fodgængere et år efter projektet/Thomas TRAFIKSIKKERHED B. Thriges Gade-projektet er afsluttet, og at der bliver lige så mange SUNDHED ophold i området som i Eventyrhaven. BYUDVIKLING ERHVERV OG VÆKST SMART CITY

84 Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024 PRIS 30MIO

# 46 MÅLGRUPPE Kapacitetsforbedringer på Bilister i den nordøstlige bydel. Kertemindevej

FORMÅL En udvidelse af Kertemindevej kan udvides Kertemindevej til fire med henblik på at opnå bedre spor vil betyde en bedre fremkommelighed for biler og fremkommelighed på busser imellem Ring 2 og 3. det overordnede vejnet, men beregningerne viser, HVAD? at der ikke ændres på Kertemindevej imellem Ring trafikmængderne på 2 og Østre Ringvej er meget Kertemindevej og de trafikeret. I 2024 forventes omkringliggende veje. Helt der 27.000 biler på hverdage, nye beregninger viser, at hvis denne handlingsplans kapacitetsproblemerne på formål om at stoppe væksten Kertemindevej kan løses i biltrafik ikke lykkes. ved at udvide kapaciteten Strækningen er godt 2,5 km i krydsene, så der udvides lang. fra to til fire spor på en Målinger viser, at det strækning på 500-800 i gennemsnit tager meter omkring krydset 2,5 min ekstra at køre ved Østre Ringvej og strækningen ind mod byen i Kertemindevej, samt foretage morgentrafikken mellem kl. lokale udvidelser såsom 7.30-8.30 og 1,5 min ekstra svingbaner og/eller ekstra om eftermiddagen mellem ligeudspor i krydsene ved kl. 15.30-16.30 i forhold Svendsagervej, Vollsmose Fordele Samarbejdspartnere til om natten. Inden for Allé og Slåenhaven. morgenmyldretiden er der Der skal laves en VVM Fremkommeligheden FynBus og lokale målt spidsbelastningsperiode screening af projektet. forbedres i morgen- og beboerrepræsentanter. på 15 minutter (kl. 7.40-7.55), eftermiddagsmyldretiden. hvor der er længere rejsetid. Ud af byen tager det lige under et minut ekstra om morgenen og lidt mere end 1,5 minut om eftermiddagen.

EFFEKT / PRIS EFFEKTVURDERING BEDRE MOBILITET SUCCESKRITERIER

MOBILITET Gennemsnitshastigheden i myldretiden stiger med 10 km/t, og TRAFIKSIKKERHED bussernes regularitet forbedres. SUNDHED BYUDVIKLING ERHVERV OG VÆKST SMART CITY

85 Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024 PRIS 20MIO

# 47 MÅLGRUPPE Renovering af Vestergade Alle byens brugere, men særligt besøgende udefra, samt ældre og dårligt Vest og Mageløs gående.

FORMÅL gaderne renoveres med Vestergade Vest og Mageløs ny klinkebelægning og nyt renoveres, så de bliver bedre byudstyr, så det er tydeligt, at at færdes og opholde sig i. det er gågader, og så gaderne er attraktive og inviterer Flere får lyst til at bruge til ophold, gang, shopping, bymidten, og det styrker cafébesøg mm. handelslivet, caféer mm. I dag er Vestergade Vest og HVAD? Mageløs en strækning, hvor Mageløs og Vestergade der færdes mange cyklister. mellem Kongensgade og Gaden anvendes på cykelture Pantheonsgade har ændret til, fra og gennem bymidten, funktion. Busserne er væk, men mange af cyklisterne har og gaderne har fået status af også ærinde i butikkerne i gågade med cykling tilladt. bymidten. Belægningerne er ikke blevet renoveret i forbindelse med Hvis cykling fortsat tillades, overgangen fra busgade til er det vigtigt, at gaden får en gågade, og gaderummet klar udformning, så konflikter opleves derfor fortsat som mellem fodgængere, opdelt i kørebane og fortove. cyklister, udeservering og Både cyklister og fodgængere gadeudstillinger minimeres. oplever forvirring omkring Der skal i renoveringen hvilke trafikanttyper, indtænkes gangarealer med Fordele Samarbejdspartnere der må færdes i gaden, god tilgængelighed. samt hvor og hvordan. Renoveringen af Vestergade En mere attraktiv og Cityforeningen, De lokale Betonbelægningsstenene er Vest og Mageløs skal tænkes sammenhængende bymidte. erhvervsdrivende, Brugere af begyndt at blive nedbrudt og sammen med renoveringen af gågaderne, Cyklistforbundet. knækker. Gadens byudstyr er det øvrige gågadenet. af varierende kvalitet. Det er et stort ønske fra Cityforeningen, Latinerkvarteret og de erhvervsdrivende i Mageløs og Ny Vestergade, at

EFFEKT / PRIS EFFEKTVURDERING FLERE OPHOLD SUCCESKRITERIER

MOBILITET Sammenlagt en stigning på 10 % flere fodgængere og cyklister og 30 TRAFIKSIKKERHED % flere ophold i Vestergade Vest og Mageløs. SUNDHED BYUDVIKLING ERHVERV OG VÆKST SMART CITY

86 Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024 PRIS 16,5MIO

# 48 MÅLGRUPPE Skaterpark i den Skatere af alle typer BMX, Skateboards, Løbehjul, aktive bruger af den grønne grønne kile kile.

FORMÅL område, hvor alle føler sig Skaterparken i den grønne velkomne. kile skal udvides. Der skal Udformningen skal have skabes plads og udfordringer optimale vilkår for skatere, til alle former for skatere men skal også indpasses i den og indbydes til aktiviteter, grønne kiles udformning, så ophold og oplevelser, og det bliver en integreret del af derigennem styrkes og området. underbygges oplevelsen af liv i den grønne kile og i City I forbindelse med det første Campus. arbejde med området laves der en helhedsplan for hele HVAD? området. Skatermiljøet i Odense er i rivende udvikling, og i dag er det en bred skare af unge og gamle, piger og drenge, og fra mange forskellige baggrunde, som er skatere. De efterspørger et område, hvor der er plads til, at de kan mødes, hvor der er plads til alle, både øvede og nybegyndere, og med en Fordele Samarbejdspartnere central placering. I efteråret gav By- og Giver skater-miljøet et sted, Skatermiljøet, Fritid Kulturudvalget ca. en hvor de kan mødes på tværs og Eliteidræt, samt million kroner til det af alder og dygtighed, og som de omkringliggende nye skateranlæg. Dette udfordrer dem alle. Understøtter uddannelsesinstitutioner. anlæg skal udvikles det aktive skater-miljø, som en yderligere, så området del af foreningslivet i Odense. bliver multifunktionelt. Selve skateranlægget skal Er med til at skabe aktivitet udvides, men der skal også og liv i den grønne kile, være mulighed for andre og derigennem styrkes og aktiviteter. Det skal være et underbygges udviklingen af City Campus.

EFFEKT / PRIS EFFEKTVURDERING FLERE OPHOLD SUCCESKRITERIER

MOBILITET Der skabes mere liv i den Grønne Kile og City Campus, og der kommer TRAFIKSIKKERHED dagligt mindst 100 brugere om sommeren. SUNDHED BYUDVIKLING ERHVERV OG VÆKST SMART CITY

87 Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024 PRIS 3,5MIO

# 49 MÅLGRUPPE Benedikts Plads Beboere, erhvervsdrivende og handlende i området.

FORMÅL Pladsens centrale del Benedikts Plads skal friholdes for kørende trafik, omlægges i forbindelse med der åbnes op i beplantningen etableringen af Odense via færre træer og den Letbane. Hele pladsen får solfyldte del af pladsen giver et nyt udtryk via ændret plads til café eller spisevogn. trafikløsning, belægning, Nærmest herberget foreslås træer og inventar. en grønnere del for at opnå nogle rekreative opholdsrum. HVAD? Dette kan fremstå som en let Letbanen vil løbe tværs hævet græsflade eller som gennem pladsen mellem noget mere frodigt, som har forløbet af Albanigade og karakter af en byhave. Benediktsgade, og den nye pladsdannelse sikrer, Størstedelen af at banen integreres på omkostningerne til etablering pladsen i forhold til nye af Benedikts plads finansieres bevægelsesmønstre og ændret af Odense Letbane via aktivitet. låneoptagning. Projektet til 3,5 mio. kr. er et tilkøb til I forbindelse med pladsens standardløsningen, der ikke omlægning foreslås hermed inkluderer inddragelse af en inddragelse af arealet ved arealet ved herberget mv. det eksisterende herberg, alkoholbehandlingshjem og Fordele Samarbejdspartnere demenscenter. Med denne udvidelse er En mere levende plads, som Beboere og erhvervsdrivende ønsket at opnå en plads, bliver en vigtig indgang til byen. ved Benedikts Plads. Herudover der tilgodeser behov fra de herberget, Odense Cityforening eksisterende brugere, men og Fynsk Erhverv. også tiltrækker Odenses øvrige borgere til at opholde sig på pladsen og bidrage til by- og handelslivet.

EFFEKT / PRIS EFFEKTVURDERING FLERE OPHOLD SUCCESKRITERIER

MOBILITET Antallet af ophold på Benedikts Plads stiger med 500 %. TRAFIKSIKKERHED SUNDHED BYUDVIKLING ERHVERV OG VÆKST SMART CITY

88 Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024 PRIS 51,5MIO

# 50 MÅLGRUPPE Renovering af Alle byens brugere af gågadenettet. gågadenettet

FORMÅL Konkret er det følgende dele Der skal i renoveringen af Gågadenettet i bymidten af gågadenettet i Odense, gågadenettet indtænkes omdannes, så området der trænger til renovering i tilgængelighed fra starten fremstår mere indbydende prioriteret rækkefølge: af projektet, så der er til ophold og tiltrækker flere gangarealer med god Vestergade fra fodgængere. fremkommelighed fri for ••Kongensgade til skilte, bænke, kunstværker HVAD? Flakhaven mm. Belægningen i store dele af Kongensgade fra gågadenettet er nedslidt, Planlægningen af ••Vestergade til Vindegade og det medfører en del renovering af gågadenettet driftsomkostninger, fordi ••Slotsgade fra i Odense bymidte skal betonbelægningsstenene er Kongensgade til ske i tæt samarbejde med ved at blive nedbrudt, så de Klostervej Cityforeningen og de smuldrer og nemt knækker. Klaregade fra Vestergade erhvervsdrivende, så det Herudover er byudstyret ••til Mageløs sikres, at tidspunktet for også nedslidt, og tilsammen renoveringen er til mindst gør det, at gågaderne mister ••Smedestræde mulig gene. deres attraktivitet. ••Pogestræde Der planlægges en renovering Sankt Gertruds Stræde af de resterende dele af •• gågadenettet, så det kommer ••Store Gråbrødrestræde på niveau med Jernbanegade Både Klaregade, mellem Slotsgade og Smedestræde, Pogestræde, Fordele Samarbejdspartnere Gråbrødre Plads. Dermed Sankt Gertruds Stræde og skabes visuel sammenhæng Store Gråbrødrestræde Odense vil få en mere attraktiv Cityforeningen, lokale i hele gågadenettet, som har potentiale for at være og sammenhængende bymidte. erhvervsdrivende og brugere af vil bidrage til, at Odense gode forbindelsesgader, der Flere får lyst til at bruge gågaderne. bymidte bliver mere attraktiv forbinder til p-huset ved bymidten og bevæge og for handlende og besøgende. Magasin og Gråbrødre P-hus, opholde sig i bymidten. Det Det er ikke kun belægningen, men områderne trænger til giver borgere, der er sundere, der skal udskiftes. et visuelt løft, så området det styrker handelslivet, caféer Omdannelsen omhandler fremstår mere attraktivt. mm. i lokalområdet. Park og også etablering af flere og Vejs driftsomkostninger på bedre opholds- aktivitets- og strækningerne reduceres. legemuligheder, beplantning og cykelparkering.

EFFEKT / PRIS EFFEKTVURDERING FLERE OPHOLD SUCCESKRITERIER

MOBILITET I de gågader, der omdannes, forventes en øgning på 10 % i antal TRAFIKSIKKERHED fodgængere, et år efter projektet er afsluttet. Om muligt skal der SUNDHED indtænkes opholdsmuligheder, som der mangler i dag, og derved skabes flere ophold. Der skal være mere grønt i gaderne. BYUDVIKLING ERHVERV OG VÆKST SMART CITY

89 Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024 Investeringsplan

Handlingsplan for mobilitet og byrum er et bruttokatalog over projekter, som vil danne grundlag for den årlige prioritering af anlægsrammen i By- og Kulturudvalget, samt de årlige budgetforhandlinger. Alle prisoverslag er ekskl. moms.

PROJEKT OVERSLAG I MIO. FASE 1 FASE 2

#1 Smart deling af biler 0,70

#2 Samkørsel i delebiler 1,20

#3 Parkering i bymidten 0,10

#4 Aktive småbørnsfamilier 2,45

#5 Skolebørn på 2 hjul 4,60

#6 Unge i trafikken 1,05

#7 Mobilitet på arbejdspladser og uddannelsessteder 0,80

#8 Mobilitetsinformation til borgere 1,05

#9 Mobilitetsplanlægning i byudviklingsområder 1,40

#10 Trafiksikkerhed når letbanen er i drift 0,30

#11 Mobilitet for alle 0,20

#12 Videreudvikling af Odense Rundt 1,20

#13 Lokale hastighedsbegrænsninger 4,00

#14 Mobilitet for ansatte i Odense Kommune 1,75

#15 Trafiksikkerhedskampagner målrettet bilister 1,13

#16 Trafikale knudepunkter 27,00

#17 Mere byliv i Grønnegade 0,50

#18 Smart City Lab 6,00

#19 Bedre busstoppesteder 5,00

#20 Mere liv i Kongensgade Nord 1,50

#21 Varelevering i Odense Bymidte 0,50

#22 Bedre byliv på Gråbrødre Plads året rundt 4,50

90 Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024 PROJEKT OVERSLAG I MIO. FASE 1 FASE 2

#23 Bedre forhold for fodgængere i signaler 1,60

#24 Små selvkørende busser 3,00

#25 Flere på mountainbike 0,20

#26 Ingen farlige skoleveje 6,00

#27 Flere Supercykelstier 125,00

#28 Bedre busfremkommelighed 6,50

#29 Færre cyklistulykker 4,00

#30 Flere opholdsmuligheder 1,50

#31 Bedre signalregulering 38,00

#32 Bedre sammenhæng mellem by og indre havn 12,00

#33 Reduktion af gennemkørende biltrafik indenfor Ring 2 3,00

#34 Flere sikre krydsningssteder for fodgængere 3,75

#35 Hastighedszoner i boligområder 12,00

#36 Færre uheldsbelastede steder 56,00

#37 Ny busterminal og stationsplads nord for OBC 34,00

#38 By for alle 3,50

#39 Fortove for fodgængere 1,00

#40 Byrum på havnen 51,00

#41 Aktive byrum 5,00

#42 Fortov og udsigtsplatforme ved Havhesten 3,00

#43 Gågade i Overgade 5,00

#44 Nye cykelstier 53,00

#45 Grøn forbindelse mellem Albani Torv og Odense Å 5,00

#46 Kapacitetsforbedringer på Kertemindevej 30,00

#47 Renovering af Vestergade Vest og Mageløs 20,00

#48 Skaterpark i den grønne kile 16,50

#49 Benedikts Plads 3,50

#50 Renovering af gågadenettet 51,50

SUM 620

91 Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024 Bag om handlingsplanen

Mobilitetsplan 2014 - 15. I Trafik i Odense Historik (2013 - 15) var der fokus på udvidelser og justeringer af det eksisterende vejnet, mens Med Trafik og Mobilitetsplan 2008 - Mobilitetsplan (2014 - 15) havde fokus 2020 satte Odense for første gang fokus på omstillingen til en mere bæredygtig på mobilitet i byen og beskrev de store trafikadfærd. Mobilitetsplan 2014-15 linjer i byens udvikling inden for trafik- resulterede i to yderligere planer: Strategi og mobilitetsområdet. Formålet var for Kollektiv Trafik og Cykelhandlingsplan prioriteringen af bæredygtige transportformer 2015-18. Disse planer erstattes nu af nye som gang, cykel og kollektiv trafik. Trafik mobilitetsmål, som fremgår af Kommuneplan og Mobilitetsplan 2008 - 2020 affødte 2016 - 2028 samt Handlingsplan for mobilitet to handlingsplaner: Trafik i Odense og og byrum (2017 - 24).

FØR NU

Trafik og Mobilitetsplan 2008-2020

Kommuneplan 2016 - 2028 Parkeringsstrategi 2013-2020

Fyn i bevægelse Trafik i Odense 2013-2015 Mobilitetsplan 2014-2015 Infrastrukturstrategi 2017-35

Strategi for trafiksikkerhed 2015-2020

Cykelhandlingsplan 2015-2018 Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017 - 2024 Strategi for Kollektiv Trafik 2014-2020

92 Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024 Planhierarki y dense ra stor dans Handlingsplan for mobilitet og byrum by til dans storby 2017-24 er en underliggende plan til lanstrategi 201 den netop vedtagne Kommuneplan 2016 - 2028, som beskriver mål, rammer og retningslinjer for mobilitet. Handlingsplan for mobilitet og byrum er værktøjskassen til ommuneplan at nå mobilitetsmålene, som er bekrevet i 201-202 kommuneplanen.

Helt overordnet skriver både Kommuneplan 2016 - 2028 og Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-24 sig ind i visionen for Odense: Handlingsplan for Fra stor dansk by til dansk storby, og fokus mobilitet og byrum på byudvikling, vækst og transformation i 2017-2024 Planstrategi 2015. Storbyen Odense skal være levende, mangfoldig og oplevelsesrig. Derfor fortættes byen indefra og ud, så vi kommer til at bo tættere i bymidten og de bynære kvarterer, og det ny Odense skal være en tilgængelig storby med bæredygtig mobilitet. (Planstrategi 2015)

Målene vedr. mobilitet i Kommuneplan 2016 Bæredygtig Mobilitet er et af de strategiske - 2028 fremgår af afsnittet om Mobilitet i principper i Planstrategi 2015 Odense på side 8-9. Vi udvikler en bæredygtig, smart og sundhedsfremmende mobilitet, By- og Kulturudvalget og Byrådet vedtog i der understøtter byfortætningen, binder Odense sammen på forbindelse med beslutning om udarbejdelsen tværs af forstæder, bykvarterer og bymidte, skaber nye rum for af Handlingsplan for mobilitet og byrum byliv og livskvalitet og får dagligdagen til at hænge sammen for 2017-24, at der samtidig skulle udarbejdes en odenseanerne. Samtidig gør vi Odense og Byregion Fyn tilgængelige fodgængerplan og en handlingsplan for byrum. og konkurrencedygtige ved at koble den fynske infrastruktur sammen Disse planer er integreret i Handlingsplan for med den nationale og internationale infrastruktur. mobilitet og byrum 2017-24.

93 Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024 LAYOUT Handlingsplan for mobilitet og byrum understøtter flere af Odense Kommunes ÆNDRES tværgående politikker:

••Vækst Sammen igennem udbud ••Sund Sammen ved sundere af opgaver til det lokale erhvervsliv, arbejdsstyrke, bedre mental sundhed, attraktive oplevelser, byudvikling større lighed i sundhed, fremme af det igennem anlægsinvesteringer og ved sunde og nemme valg i byens rum. styrket tiltrækningskraft. ••Smart City Odense ved at sætte ••Bæredygtig Sammen ved fremme af et fokus på anvendelse af data til smartere sammenhængende trafiksystem baseret mobilitetsløsninger, og understøtte på mere bæredygtige transportformer. Odense som et laboratorium for smarte mobilitetsløsninger.

Samt et udpluk af forvaltningens politikker, strategier og planer:

Byrumsstrategi Odense bymidte 2009

Fritidspolitik 2016-2020

Med Odenseanerne i centrum

Kvarterplaner

94 Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024 Processen bag

Som baggrund for Handlingsplan for Der er afholdt møde med Odense Kommunes mobilitet og byrum 2017-24 er der nye trafikgruppe. Herudover har relevante gennemført en borgerpanelundersøgelse om repræsentanter fra interesseorganisationer og odenseanernes tilfredshed med mobilitet det private erhvervsliv (bl.a. Cityforeningen og fremkommelighed i byen i efteråret og Cyklistforbundet), Ældrerådet (deltog 2015. På baggrund af denne undersøgelse i fokusgruppe), Handicaprådet, samt blev der holdt seks fokusgruppeinterviews medarbejdere på tværs af forvaltningerne med udvalgte målgrupper: 7. klasses deltaget i workshops og møder, som er blevet elever, unge på ungdomsuddannelser, afholdt i forbindelse med udarbejdelsen af børnefamilier, medarbejdere på arbejdspladser handlingsplanen. i Odense, borgere i alderen 60-75 år, samt Herudover vil der blive indgået borgere i alderen 75+. Herudover har samarbejde med SDU og øvrige relevante mobilitetsnetværket (bestående af 10 større uddannelsesinstitutioner. private arbejdspladser) været inddraget som sparringspartnere. Inputs fra disse By- og Kulturudvalget vil hvert år behandle de fokusgruppeinterviews er blevet brugt i konkrete projekter, som skal gennemføres det vurderingen af de konkrete projekter, som pågældende år. handlingsplanen indeholder. Som opfølgning på handlingsplanen vil By- Som supplement til borgerpanelundersøgelsen og Kulturudvalget årligt blive præsenteret blev der i april 2016 gennemført en for et benchmark for mobilitet, byliv og spørgeskemaundersøgelse blandt bilister trafiksikkerhed. i Odense omkring fremkommelighed og tilfredshed med eksisterende trafikinformation. Som supplement til disse undersøgelser blev der i maj 2016 gennemført en borgerpanelundersøgelse vedr. odenseanernes oplevelse af byliv og anvendelsen af byens rum.

Herudover er der afholdt en intern workshop med fokus på idéudvikling, samt én workshop om smarte (Smart City) mobilitetsløsninger med repræsentanter fra SDU, Geodata Fyn, medarbejdere på tværs af kommunens forvaltninger og repræsentanter fra det private erhvervsliv. Der er holdt møder med sundhedskoordinatorer og sundhedsnetværket.

95 Handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024