Aalborgs Havnefront
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
AALBORGS HAVNEFRONT LOUISE BRORSON SIRI RENÉÉEE RICHTER JUNGERSEN METTE LARSEN VEJLEDER: VEJLEDER: PETER ALLINGHAM PROJEKTPERIODE: JANUAR 2009 - JULI 2009 SPECIALE, MEDIERET KOMMUNIKATION 2009 INSTITUT FOR KOMMUNIKATION SEMESTER: DET HUMANITISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET 1 AALBORGS HAVNEFRONT 2 AALBORGS HAVNEFRONT DET HUMANITISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET INSTITUT FOR KOMMUNIKATION VEJLEDER: PETER ALLINGHAM FORFATTERE: LOUISE BRORSON SIRI RENÉÉEE RICHTER JUNGERSEN METTE LARSEN PROJEKTPERIODE: JANUAR 2009 - JULI 2009 10. SEMESTER, MEDIERET KOMMUNIKATION SPECIALET UDGØR 398.138 TEGN ≈ 166 NORMALSIDER 3 AALBORGS HAVNEFRONT ABSTRACT Abstract All over the world, cities are changing from being based on industrial pro- duction to being based on creating knowledge and experience and Aalborg is no exception. To attract people to the cities, in order to keep up with the changes in society, the development of public spaces has increased to fulfill the demands of these consumers. The demands are high, and the cities invest a lot of resources in these public spaces. In this thesis we carry out a research into how the city of Aalborg can create public spaces, which can accommodate the wide variety of people who live in the city. This thesis therefore investigates the question in the following thesis statement: What makes the public places at the waterfront attractive, how do they communicate and how are the interpretated? In this research project we focus on the quality of these public spaces, and it evolves around investigating what makes an attractive public space. The project has two main foci: The first perspective is the physical environ- ment in which the structure and construction of urban spaces is analyzed to discover which conditions are important to the public space. The second 4 ABSTRACT perspective is the sociological parameters, which are included in the project Grounded in our theoretical foundation and our theoretical analysis, we in order to analyze which factors the users of the public space find impor- collect a large amount of empirical data through questionnaires, observa- tant. Comparing these two perspectives provides a basis for understanding tions and thorough interviews. On the basis of these data we have come the interrelations between physical and sociological factors. to understand how the factual users of the public spaces think. The users of the public spaces have specific ways of using the spaces and specific In order to do this the project concentrates on a specific case area: The parameters, which are important to their experience of the room. Through waterfront of Aalborg. This area has been selected to make the basis for the the empirical analysis, we found that in particular green areas, the presence projects investigations. This area is the skyline of Aalborg and is an impor- of other people, room for diversity and the possibility to walk and watch tant part of the identity of the city. Throughout many years the waterfront people and artifacts at the same time, plays a role in the users interpreta- was Aalborg’s most distinctive feature, due to the transportation of goods tions. by water, which was the fastest and cheapest method of transportation. This gave Aalborg a status as an important market town. Today the water- In recapitulation of the theoretical analysis and the empirical analysis we front no longer serves a market-related purpose and the transformation of outline a number of propositions to how Aalborg can make the waterfront the area from a place of commodity to at place of experience and recre- a diverse and well-functioning public space. We found that the presence ation has begun. of recreational areas is important, in particular green areas. One of the main reasons why recreational areas are important for the users is that it In order to fully understand the shape and design of public spaces and the provides a basis for social interaction. Authenticity can also help create an impact this have on the use of the public spaces, we draw on theories from experience for the user of public spaces. Authenticity is a way to create different sources. We illuminate different points of interest in terms of our proximity between the user and the area and at the same time it brings the focus in the research project by using sociological, cultural, architectural industrial past into the new public spaces. and semiotic characters. Based on theoretical discussion, we emphasize that the shape of the water- front is unique and should be used in the future design of the public spaces. The history of the waterfront plays an important role in the development of Aalborg as we see it today, and this history can be reused in new forms in the waterfront area. The unique proximity to the water as well as the old industrial elements, such as buildings and rails, are ways to give the new public areas an identity and a relation to the history of the city. Addition- ally we find that the shape and the length of the skyline are unique. It is a promenade, where people who live a hectic and stressful life can slow down mentally before they pick up the pace again. 5 AALBORGS HAVNEFRONT INDHOLDSFORTEGNELSEIndholdsfortegnelse 4 AbstracT 6 IndholdsfortegnelsE 8 LÆSEVEJLEDNING 12 INDLEDNING + ProblemfelT 16 MetodE 26 ForbrugerperspektiveR 34 BEGREBSAFKLARING 38 BYruM 56 OPLEVELSER + ForbruG 70 CASE + KonteksT 6 INDHOLDSFORTEGNELSE 80 Semiotisk ANALYSE 106 OPLEVELSESORIENTERET ANALYSE 124 EMPIRITEORI + MetodE 130 EMPIRIREDEGØRELSE 144 EMPIRISK BASERET ANALYSE 164 FORSLAG 170 KonklusioN 176 LitteraturlistE 180 IllustrationslistE 182 BilagslistE 184 AnsvarslistE 7 AALBORGS HAVNEFRONT LÆSEVEJLEDNINGLæsevejledning Del 1 Del 2 Indledning og problemfelt Begrebsafklaring Metode Byrum Forbrugerperspektiver Oplevelser og forbrug 8 LÆSEVEJLEDNING Del 3 Del 4 Del 5 Case og kontekst Empiriteori og metode Empirisk baseret analyse Semiotisk analyse Empiriredegørelse Forslag Oplevelsesorienteret analyse Konklusion 9 AALBORGS HAVNEFRONT EL 1 10 D AALBORGS HAVNEFRONT INDLEDNING + PROBLEMFELT METODE FORBRUGERPERSPEKTIVER 11 AALBORGS HAVNEFRONT INDLEDNING + PROBLEMFELTIndledning + Problemfelt METODE FORBRUGERPERSPEKTIVER 12 INDLEDNING + PROBLEMFELT ”Hvad sker der for sømanden, når han går ned på havnen, og ikke kan kende samfundet, hvor især kreativitet og innovation vægtes højt. En vigtig side af den igen. Ham der har sejlet herfra, og kommer hjem og ser, at der ligger et denne udvikling er, at medarbejdere inden for vidensfeltet anses for at være Utzon Center lige pludselig?” I et nyt teaterstykke forsøger Kristian Erhard- tiltrukket af kvaliteten i storbyernes kultur, byrum og frisind. Vidensøkono- sen at komme under huden på Aalborg og Aalborgenserne, og i citatet fra mien bliver, ud fra den betragtning, afhængig af investering i kultur og ”Cimbertyrens Nosser” refereres der til den udvikling Aalborg på kort tid er oplevelsesøkonomien. Det handler om, for byerne, at tiltrække og fastholde undergået. En forvandling fra det klassiske billede af byen som en industriby borgere, turister og forbrugere, hvorfor oplevelser er blevet tiltrækning- over i retningen af en informations-, videns- og kulturby med pulserende sparameter. Det bliver afgørende at differentiere sig fra konkurrenterne og byliv, der uundgåeligt får indflydelse for byens borgere og dem der færdes i skabe unikke værdier og oplevelser for at skærpe opmærksomheden. byens rum. Netop denne transformation er relevant for vores speciale. For hvad betyder denne udvikling for borgerne i byen og for brugen af byen? Og I oplevelsesøkonomiens ånd består konkurrencedygtigheden ikke længere hvordan sikrer byen, at de nye tilbud er velfungerende og bliver en integr- i evnen til at kunne producere prisbillige produkter, der er teknologiske eret del af borgernes liv? overlegne, men i evnen til at skabe produkter eller serviceydelser, der rummer kvalitet relateret til følelser, værdier, mening, identitet og æstetik, Aalborg er blot én af de mange byer i Danmark, som har gennemgået en som forbrugerne er villige til at betale merpris for. Målet bliver således at stor udvikling inden for de sidste årtier. Denne udvikling udspringer af en iscenesætte og kommunikere byen som et rum for unikke oplevelser, der øget globalisering og dermed en øget konkurrence byer imellem. Når det kan sælges og tiltrække opmærksomhed på et globalt marked. [Stigel et al. diskuteres, hvad Danmark skal leve af fremover lyder det ofte: ”vækst via 2007:84] oplevelser”. Det er godt ti år siden, at forskere spåede oplevelser til at blive et af fremtidens vigtigste konkurrenceparametre og i dag indgår oplev- En af de store drivkræfter bag oplevelsesøkonomiens fremvækst, er forbru- elser som et basalt element i plan- og udviklingsstrategier for de fleste gernes stigende behov for at skabe sin identitet i en tilværelse præget af virksomheder og organisationer. [Erhvervs- og byggestyrelsen 2008] I rap- øget frihed og brud med traditionerne. Identitet er ikke længere givet og porten Danmark i kultur- og oplevelsesøkonomien udtrykker daværende det moderne menneske søger oplevelser i en stræben efter at forme sin kulturminister, Brian Mikkelsen, et ønske om at satse på et samspil mellem personlighed og tilværelse. Oplevelser bliver et brud med hverdagen, som erhvervs- og kulturlivet for herigennem at kunne opnå et højere fokus på fylder lidt i hverdagen men meget i vores selvforståelse. Oplevelser bliver oplevelser. “Det er blevet legitimt også at tale om kommerciel kultur, og på centrale for de historier, vi fortæller