DOCSLIB.ORG

Areal Og Befolkning

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Areal Og Befolkning Areal og befolkning Tabel 1. Danmarks kystlinle, areal og befoikningstæthed. Coastline, area and density of population. øer i havet' l.januar 1977 Kystlime Vandareal Areal Folitotal Belolknings.. 1959' 1959' 1. januar tæthed 1977' Areal l.januiar pr. km' kin' 1977 l.januar 1977 1 2 3 4 S 6 7 A. Sjælland i alt 1 735,34 183,45 7439,71 974 7 439,7l 2 163 038 290,7 Københavns kommune 91,50 2,63 86,35 2 0,23e 529 154 6 128,0 Frederiksberg kommune 0,03 8,77 . 91 278 10 408,0 Københavns amtskommune 120,92 15,20 520,37 2 107,98e 630 794 1 212,2 Frederiksborg » 248,70 80,25 1 347,31 14 2,40 313 693 232,8 Roskilde » 153,74 7,38 890,43 18 0,27 193 136 216,9 Vestsjællands » 607,72 66,23 2 984.12 28 49 00 271 005 90,8 Storstrøms amtskommune, del af 512,76 11,73 1 602,36 32 253,766 133 978 83,6e B. Bornholm 141,40 3,15 588,16 11 588,16 47207 80,3 C. Lolland-Falster Storstrøms amtskommune, del af 586,54 23,74 1 795,34 45 1 795,348 123 386 68,7e D. Fyn 1129,74 26,44 3485,51 100 3 485,51v 448 142 128,6 A-D. øerne i alt 3 593,02 236,78 13 308,72 253 13 308,72 2 781 773 209,0 E. ,Jylland i alt 3 720,91 462,90 29 766,04 l53° 29 766,0411 2 298 106 77,2 Sønderjyllands amtskommune 567,361 118,47 3 929,35 14 450,01 246045 62,6 Ribe » 206,62 23,25 3 131,54 4 64,82 207 825 66,4 Vejle » 264,32 26,23 2996,56 10 17,04 319 180 106,5 Ringkøbing » 598,08 79.81 4 853,28 23 16,84 256 739 52,9 Århus » 634,69 77.24 456060 40 148,72 565 966 124,1 Viborg » 645,96 90,29 4122,45 15 392,48 227966 55,3 Nordjyllands » 803,88 47,61 6 172,26 46 127,97 474 385 76,9 A-E. Tilsammen 7313,93 699,68 43074,76 406 43 074,76's 5079879 117,9 F. Færøerne 1 117,OOH 1 398,85 l7' 1 398,8515 41 575 29,7 G. Grønland ...341 700,0016 49 719 0,1 A-G. Danmark inklusive Færøerne og Grønland ...386 173,6116 5 171 173 13,4 Aras. Det sydligste punkt i Danmark uden Færøerne og Grønland er Gedserodde på Falsters sydspida, 54°33'31" n. br., det nordligste ved Skagen, 57'44'55". det vestligste Blåvandshuk. 8'4'36" ø. I. f. Grw. og deb østligste Ærteholmene, 15'l l59". I det i tabellen opgivne areal er indbefattet alt land og alle inden foi landets konturer værende søer og vandløb. Følgende søer måler over 1000ha hver: Arresø. lsrum sø, Mo,se og Tissa. Endvidere måler de inddæmmcdr fjorde Saltbæk Vig og Stadil Fjord over 1000 ha. 'Kystlinien og vandarealerne, som hidrører fra en i1959 afsluttet planimetrisk opmåling, er i denne tabel fordelt på amtskommunerne i overensstem- melse med kotnmuneinddclingen pr. I. april 1970. Ubenævnte søer, vandløb m.y.i sogne, der pr. I. april 1970 blev delt mellem kommuner belig- gende ihver sin amtskommune, er dog bleet henført til den amtskommune, hvori den største del al sognet er beliggende. Landegrænsen mod Tysk- land har en lænede al 67,7 km. Arealerne fra den i 1959 afsluttede planin.etriske opmåling er rørt a jour ved hjælp al nye opmålinger. 8 Opgørelsen al antallet al øer omfatter kun benævnte øer i haet. De angivne arealer omfatter hele arealet inden for disse øer, grænser, incl. vandarealer oa øertdusse. Der findes i de danske sner 53 benævnte øer med et samlet areal på 1,97 km'. Om vandaucalerne, se kol. 2.' Heri inkluderet øen Sjællandneil 7026,07 km'; sej øvrigt tabel 4. noteS. ' Hele øen Amager er medregnet under Københavns amtskommune mcd 91,99 km8. 'Tallet er rettet i forhold til tidligere publikationer, se tabel 4, note 3. ' Storstrøms atntskotnmune bar tilsammen en befolkniu,gstætlued pr km' på 75,7. ' Heraf udgør isen Lolland 1242,86 km' og øen Falster 513,76 km'. 'Heraf udgør t'eus Fyn 2984,31 kin1, O Heri inkluderet Vendsyssel-Thy. ti Heri inkluderet Vendsyssel.Thy med 4685,25 km' u,g ha!vøen Jylland med 23862.91 km'. '5 Heri inkluderet lualvoen Jyllatud med 23862,91 km'. "Opmålt 1955. "Beboede øer. "Heri inkluderet Lille Dimon og andre ubeboede øer. tS Kun den sIn del al Grønland er medregnet. KiLos: Danmark, areal (Stat. Medd. 1968:4). kommuneinddelingen april 1970 (Kommu,nalrefomukonsmissionens sekretariat), Årsberetning fra Rigs- ombudsmanden på Færøerne, Ministeriet for Grønland samt materiale i Danmarks Statistik. TRANSLATION. - HEADINO Column I: coastline: 2 inland water area; 3: land and inland water area: 4-5: islands in the sea (with official names); 4: nunut er: 5, area: 6: population: 7: densiss' of population (per km'). - FRONT COLUMN, A: Zealand, total (kommune: municipality: amtskommune: county; del al: part of); B: Bornholm; C.: Lolland-Falster; D: Funen; A-D: the Islands. total; E: Jutiand, total; A-E: total; F: the Faroc Islands; G: Greenland; A-G: Denmark, incl, the Faroe islands and Greenland. 2 Tabel 2. Den administrative inddeling 1.januar 1977 for Danmark uden Færøerne og Grønland. Administrative division of Denmark, excl, the Faroe Islands and Greenland, at 1 January 1977. Valgkrcdse' Amts- Kom- Kirke-skatte- Skatte- Skyld- Vurde- Rets- Politi- rings- Amts- kredse kredse musser sogne inspek- kredse kredse kredse Opstil- torater stor lings- kredse- kredse 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 L øerne 134 871 13 32 14 121 10 58 42 27 Københavns kommune 1 72 1 I 1 16 1 1 ¶ 1 13 3 Frederiksberg kommune 1 9 1 J 3 1 1 Københavns amtskommune 18 67 3 8 2 22 1 9 10 6 Frederiksborg » 19 72 2 5 2 17 1 4 5 3 Roskilde » 11 65 1 3 1 10 1 3 3 2 Vestsjællands » 23 165 2 4 2 17 1 6 7 4 Storstrøms » 24 179 2 4 2 16 1 6 6 4 53 Bornholms » 22 1 1 1 3 1 2 1 1 Fyns » 32 220 2 5 3 23 1 9 8 5 II.jylland 141 1191 12 33 13 103 7 45 43 27 Sønderjyllands amtskommune 23 116 2 4 2 12 1 7 6 4 Ribe » 14 81 1 3 1 9 1 4 5' 3 Vejle 16 132 1 6 2 13 1 6 5 4 Ringkøbing » 18 134 1 4 1 12 1 4 6 3 Århus » 26 275 3 6 3 22 1 10 7 5 Viborg » 17 220 2 4 2 14 1 5 5 3 56 Nordjyllands » 27 233 2 6 2 21 1 9 9 I-II, Hele landetpr. 1.januar 1977 275 2062 25 65 27 224 17 103 85 54 » » »1. april 1976 275 2057 25 65 27 224 17 103 85 54 Retsvæsen: Der er 2 landsretskredse og 15 nævningekredse. østre landsret omfatter øerne og er inddelt i 9 nævningekredse. Vestre Iandsretskreds omfatter Jylland og er inddelt i 6 nævningekredse. Embedslgeinsthu1ionerne: I henhold til Lov om embedslægeinstitutioner mv. af 13. juni 1973, jf. Indenrigsministeriets bekendtgørelse af 19. september 1974, vil indenrigsministeren for hver amtskommune oprette en embedslægeinstitulion med én eller flere embedslæger. Den tidligere lægekredsordning vil bort- falde, efterhånden som lovens bestemmelser træder i kraft for de enkelte amtskommuner. Udskrivningskredse: Der fIndes 7 udskrivningskredse, 4 på øerne og 3 i Jylland. I kirkelig henseende er der 10 stifter (107 provstier og 1311 pastorater). Arbejdslilsyn: Der er 14 tilsynskredse, nemlig Københavns og Frederiksberg kommuner, der udgør I kreds, Roskilde og Bornholms amter, der udgør 1 kreds, mens resten af landets 12 amter hver udgør Ikreds. Arbejdsformidling. Der er 27 arbejdsformidlingsområder, nemlig: Københavnsområdet 1, Sjælland i øvrigt 5, Lolland-Falster 2, Bornholm 1, Fyn 2 og Jylland 16. Tolddcstrikf er. Der er i alt 35 dstriktstoldkamrc: i Kebenhavnsomrâdei 9 og i provinsen 24 samt 2 grænsedistriktstoldkamre. Ifølge Lov nr. 263 af 10 juni 1970 om valg til Folketinget. En del af politikreds 13, Køge, ligger i Storstrøms amtskommssne. Uden Christiansø, der ikke er nogen kommune; øen administreres af Forsvarsministeriet. £ En del af retskreds 53, Grindsted, ligger i Vejle amtskommune. En del af politikreds 52, Hobro, ligger i Viborg amtskommune. KIWE: Danmarks administrative inddeling (Statistisk Tabelværk 1975:11) og maseriale i Danmarks Statistik. TRANSLATION. - HEADING, Column 1: municipalities; 2: parishes; 3: county tax inspectorates; 4: districts of income assessment; 5: main districts of real property assessment; 6: small districts of real property assessment; 7-8 eleccior, districts: 7 sonstituencies; 8: nomination districts; 9; lower-court districts; 10; police districts. - Fitoren' COLUMN, I: the Islands; II: jutland; III: Denmark, total. 3 Arealog befolkning Tabel 3. Meteorologiske forhold. (s. 3-5) Meteorological conditions. Fe- Sep- Okto- Novem- Decern- Januar bruar Marts April Maj Juni Juli Augusttember ber ber Året 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 A. Temperatur (celcius) hele landet a. Absolut maximum5 1874-1971. Temp... 11,8 15,5 21,2 28,2 32,8 35,5 35,3 35,8 32,3 24,6 18,5 14,5 35,8 Måltår 1939 1959 1968 1913 1892 1947 1941 1911 1906 1901 1968 1953 1911 1975 11,0 9,7 11,2 23,2 24,1 30,5 29,4 36,4 28,4 18,4 13,4 10,2 36,4 1976 9,6 10,7 9,9 17,4 27,9 30,5 31,0 29,5 22,0 18,3 14,2 8,9 31,0 1977 8,0 8,4 15,0 16,3 26,4 30,2 32,3 25,2 24,3 20,1 14,0 13,8 32,3 b.Måneds-maximum2 Normal (1886-1925)' 6,8 6,7 10,7 16,5 23,6 26,0 26,9 24,8 21,5 16,4 10,9 8,2 16,6 1975 9,9 7,9 9,4 20,5 22,0 27,3 26,6 33,4 24,8 16,7 11,7 9,1 18,3 1976 8,4 8,6 8,2 15,1 24,2 27,9 28,4 27,6 19,9 15,4 10,1 5,8 16,6 1977 5,5 5,7 11,9 13,9 22,8 26,8 26,6 23,6 22,1 17,7 13,0 11,3 16,7 c.
Load more

Recommended publications
  • GODE STEDER for JOLLESEJLERE K 7 BØGESTRØMMEN
    K 7 Bøgestrøm s. 1 GODE STEDER for JOLLESEJLERE K 7 BØGESTRØMMEN SILDEN af Hornbæk. Pokalsejlads v. Snekkersten 2009. Per Stigbolt ved roret. TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGEN * ULF BRAMMER 2014 ISSN 0905-1635 K 7 Bøgestrøm s. 2 INDHOLD 0 INDLEDNING SØKORT NR OMFATTER 1 KATTEGAT N for Sjæll. 129 Sjællands Odde-Hundested-Gilleleje 2 ISEFJORDEN 116 – 117 - 118 Holbæk Fjord - Roskilde Fjord 3 SUNDET N 131 Gilleleje - Helsingør - Tårbæk - Sverige 4 KBH. HAVN 133 – 134 Bellevue - Kbh. – Avedøre – Sverige 5 SUNDET S 132 Avedøre - Køge - Stevns Klint – Sverige 6 FAXE BUGT 190 Rødvig - Præstø Fjord - Jungshoved 7 BØGESTRØMMEN 161- 162 Stege Bugt–Ulvsund-Storstrømmen 8 GRØNSUND & MØN 161-162-198 Grønsund – Møn - Hesnæs 9 SW SJÆLLAND 160 Masnedø – Karrebæk – Næstved 164 Bisserup – Omø – Agersø-Korsør 10 STOREBÆLT- N 141 Korsør – Reersø – Kalundborg Fjord 11 SEJERØ BUGT 128 Røsnæs – Nekselø – Sejerø – Sj. Odde 12 SMÅLANDSFARV. 160 Lolland N – Askø – Femø – Fejø Syd 142 Kragenæs – Onsevig – Tårs Fiskerihavn 13 GULDBORGSUND 163 Guldborg - Nykøbing F - Nysted 14 NAKSKOV FJORD 144 Albuen–Enehøje–Vejlø–Slotø–Nakskov KILDER Internet. Wikipedia. ’Eniro.se’ og ’KRAK.dk’. Egne notater. Privat tryk 2010. Kort og Matrikelstyrelsens Søkort 2010. Auto-færdselskort, 1:200.00. Danmark 2007. Med vikingen som lods. Max Vinner. Vikingeskibsmuseet. 1997. 1000 naturlejrpladser i Danmark. Naturstyrelsen + 10 foreninger. 2008? Overnatning i det fri. Udgivet af Friluftrådets ERFA-gruppe. 20012, m. positioner. K7 Bøgestrøm s 3 JOLLESEJLADS Træf Fjordens -- 2004. Th. MARCUS NOER fra Vikingeskibsmuseet. UB. Formålet med disse kapitler er at beskrive et farvand med dets kyster og pege på lune pladser for jollesejlere. Lidt lokalhistorie og seværdigheder.
    [Show full text]
  • Medlemsblad for Marstal Sejlklub
    BALLONEN MEDLEMSBLAD FOR MARSTAL SEJLKLUB De suveræne vindere af Rævejagten 2013 blev motorbådene, hvor Nis Kørner vandt i Emma med 278 point fordelt på 18 flasker – STORT TILLYKKE. Herefter fulgte Hans Hansen i Eos med 120 point fordelt på ni flasker skarpt forfulgt af Morten Kjærulff’s 110 point fordelt på syv flasker. Arrangementet blev afholdt i let (ingen…) luft, hvorfor ingen af sejlbådene fandt nogle flasker og der derfor blev trukket lod blandt de otte deltagende sejlbåde om placeringerne. Foto: Jens Lindholm Indhold: Lederen side 3 Hurra – jeg er blevet skilt side 9 Rævejagt 2013 side 4 Aftenkapsejladser Redaktørens 10 års jubilæum – sensommer/efterår 2013 side 10 30. ÅRGANG med rævejagter side 5 Ajortuliaq side 12 NR. 1 JAN. - 2014 Ro Ballonen side 7 Stafetten side 15 BOLIGTEXTILER • GARDINER KANSAS BEKLÆDNING • DAME- OG HERRETØJ CHR . H. ÆRØ BRAND v/ Hanne Kromman MARSTAL - TLF. 62 53 10 60 Statene 12, Ærøskøbing, tlf. 62 52 28 29 Mejerigårdens Købmandshandel KIRKESTRÆDE 12 B . MARSTAL . TLF. 62 53 24 64 – stedet, hvor man handler! • LIDT ANDERLEDES • Kom G Mejeriprodukter og s vore e G Kolonialvarer man tilbu ge vasker · ruller · renser · måtteservice d og G Øl, vand, vin og spiritus e gør t god for erhverv og private G Stort udvalg i ost fo t og rdela gtigt Vestergade 30 B Vestergade 30 C - køb! 5960 Marstal Ø-Vask ApS Marstal Tlf. 62 53 10 02 [email protected] Øens Vaskeri Tlf. 62 53 15 66/Fax 62 53 20 49 TÆNKER DU PÅ BÅD? Ny eller brugt? A. H. Regnskabsservice edre din nuværende Eller ønsker du at forb en! – Vi klarer financiering båd.
    [Show full text]
  • Invasive Ctenophore Mnemiopsis Leidyi Widely Distributed in Danish Waters
    Aquatic Invasions (2007) Volume 2, Issue 4: 455-460 DOI 10.3391/ai.2007.2.4.19 © 2007 The Author(s) Journal compilation © 2007 REABIC (http://www.reabic.net) This is an Open Access article Special issue “Alien species in European coastal waters” Geoff Boxshall, Ferdinando Boero and Sergej Olenin (Guest Editors) Short communication Invasive ctenophore Mnemiopsis leidyi widely distributed in Danish waters Ole Secher Tendal1*, Kathe R. Jensen1,2 and Hans Ulrik Riisgård3 1Zoological Museum, SNM, University of Copenhagen, Universitetsparken 15, DK-2100 Copenhagen Ø, Denmark E-mail: [email protected] 2Agency for Spatial and Environmental Planning, Haraldsgade 53, DK-2100 Copenhagen Ø, Denmark E-mail: [email protected] 3Marine Biological Research Centre, University of Southern Denmark, Hindsholmvej 11, DK- 5300 Kerteminde, Denmark E-mail: [email protected] *Corresponding author Received 27 September 2007; accepted in revised form 22 October 2007 Abstract Blooms of Mnemiopsis leidyi observed along the coast of The Netherlands in late 2006 have made the spreading of this invasive ctenophore to neighboring waters a topic of major concern. Here we report on recent occurrences of M. leidyi in Danish waters, observed partly by ourselves and other biologists, partly by beach guests, boat owners and amateur divers. The earliest record of M. leidyi is from August 2005 and the early summer of 2006, and in 2007, the earliest records are from February and March, from the northern Little Belt and Kerteminde Bay. In the period April to June, the density of M. leidyi remained very low in the Great Belt, but numerous reports indicate that the ctenophore in July to September was widely distributed in all inner Danish waters, and "mass occurrences" have been reported from certain areas.
    [Show full text]
  • Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.Del Endeligt Svar På Spørgsmål 476 Offentligt
    Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 476 Offentligt Bilag med oversigt over Miljøministeriets love og bekendtgørelser. Listen er rangeret efter hovedlovens dato eller datoen for senest udstedte lovbekendtgørelse. Lov om beskyttelse af havmiljøet, jf. LBK nr. 963 af 3. juli 2013 BEK nr. 66 af 21/01/2013 Bekendtgørelse om udtømning af affald fra skibe og platforme BEK nr 654 af 15/06/2012 Bekendtgørelse om håndtering af ballastvand og sedimenter fra skibes ballastvandtanke BEK nr 1355 af 20/12/2011 Bekendtgørelse om indberetning af oplysninger om farligt gods via skibsmeldesystemet SOUNDREP BEK nr 1349 af 15/12/2011 Bekendtgørelse om indberetning af oplysninger om farligt eller for-urenende gods om bord på skibe [slettes: og indberetning af forurening af havet] (Farligt gods-bekendtgørelsen) BEK nr 1284 af 15/12/2011 om støj fra vindmøller (Vindmøllebekendtgørelsen) BEK nr 900 af 17/08/2011 Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger BEK nr 33 af 07/01/2011 Bekendtgørelse om nødområder og planer herfor BEK nr 32 af 07/01/2011 Bekendtgørelse om dumpning af optaget havbundsmateriale (klapning) (klapbekendtgørelsen) BEK nr 1098 af 19/09/2010 om svovlindholdet i faste og flydende brændstoffer BEK nr 360 af 22/03/2010 Bekendtgørelse om regler for udtømning af kloakspildevand fra lystfartøjer BEK nr. 1488 af 20/11/2009 Bekendtgørelse om kompetente myndigheder og supplerende bestemmelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 782/2003 af 14. april 2003 om forbud mod organiske tinforbindelser på skibe, samt Kommissionens forordning (EF) Nr. 536/2008 af 13. juni 2008 om gennemførelse af artikel 6, stk.
    [Show full text]
  • Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland Og Fyn
    Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn Juni 2016 Titel: Redaktion: Vandområdeplan 2015-2021 for Vandplanlægning, Styrelsen for Vand-og Naturforvaltning Vandområdedistrikt Jylland og Fyn ISBN nr. 978-87-7175-582-4 Må citeres med kildeangivelse. 2 Indhold Indledning ................................................................................................................. 5 1. Beskrivelse af vandområdedistrikt Jylland og Fyn ............................................. 11 2. Påvirkning........................................................................................................ 16 2.1 Baggrund ............................................................................................................................... 16 2.2 Stofpåvirkning af vandkvaliteten ......................................................................................... 18 2.2.1 Punktkilder ............................................................................................................. 18 2.2.2 Den diffuse belastning .......................................................................................... 23 2.2.3 Den luftbårne stofpåvirkning ............................................................................... 23 2.2.4 Andre stofpåvirkninger ......................................................................................... 23 2.2.5 Samlede stofbelastninger fra land ........................................................................ 25 2.3 Fysiske påvirkninger (hydromorfologiske påvirkninger)
    [Show full text]
  • Danmarks Ørigeste Fjord
    DU DANSKE LAND – OG VAND Tårs Fiskeri- og lystbådehavn Hestehoved Lystbådehavn Langø Lystbådehavn NAKSKOV FJORD DANMARKS ØRIGESTE FJORD TEKST: Frank Flemming Pedersen i befinder os i den sydøstlige del Der lavvandet i fjorden – mange steder le Vejlø, Bondeholm, Bogø, Ydø og Lan- af Danmark, hvor fladland og med dybder under 2 meter. Men der er gø var øer indtil den store inddæmning i fladvand er dominerende træk dybere i sejlrenderne, hvor den ældste årene efter stormflodskatastrofen i 1872. i landskabet. Vi er ved Nakskov rende, kaldet Det Gamle Løb, er formet Fjord og dermed også ved Lol- af en smeltevandsflod fra sidste istid. Alle disse øer giver ly og læ og føde til lands fede, flade landbrugsjord, Hvis sejlturen på fjorden foregår ad den- et rigt og meget varieret fugleliv. Gæs og som sukkerroen og andre afgrøder har ne rende, så passerer man tæt forbi fjor- svaner optræder i tusindtals flokke, som nydt så godt af. Netop sukkerroen har dens store øer. om dagen søger mod markerne for at Vværet en slags signatur for området, og fouragere og om aftenen trækker mod et den har da også bragt velstand til nogle Og vi er i et lille ørigt område, for faktisk mere sikkert opholdssted på vandet. og arbejde til mange på disse kanter. er Nakskov1 Fjord Danmarks mest ørige fjord. 10 store og 4 små øer kan man tæl- Vi skal ikke se alle øerne på denne tur. Her ved Nakskov Fjord på det vestlige le, samt en 7,5 km lang krum odde, som Men vi vil forsøge at leve os lidt ind i Lolland går livet sin egen vante og stille hedder Albuen, alleryderst.
    [Show full text]
  • The Cimbri of Denmark, the Norse and Danish Vikings, and Y-DNA Haplogroup R-S28/U152 - (Hypothesis A)
    The Cimbri of Denmark, the Norse and Danish Vikings, and Y-DNA Haplogroup R-S28/U152 - (Hypothesis A) David K. Faux The goal of the present work is to assemble widely scattered facts to accurately record the story of one of Europe’s most enigmatic people of the early historic era – the Cimbri. To meet this goal, the present study will trace the antecedents and descendants of the Cimbri, who reside or resided in the northern part of the Jutland Peninsula, in what is today known as the County of Himmerland, Denmark. It is likely that the name Cimbri came to represent the peoples of the Cimbric Peninsula and nearby islands, now called Jutland, Fyn and so on. Very early (3rd Century BC) Greek sources also make note of the Teutones, a tribe closely associated with the Cimbri, however their specific place of residence is not precisely located. It is not until the 1st Century AD that Roman commentators describe other tribes residing within this geographical area. At some point before 500 AD, there is no further mention of the Cimbri or Teutones in any source, and the Cimbric Cheronese (Peninsula) is then called Jutland. As we shall see, problems in accomplishing this task are somewhat daunting. For example, there are inconsistencies in datasources, and highly conflicting viewpoints expressed by those interpreting the data. These difficulties can be addressed by a careful sifting of diverse material that has come to light largely due to the storehouse of primary source information accessed by the power of the Internet. Historical, archaeological and genetic data will be integrated to lift the veil that has to date obscured the story of the Cimbri, or Cimbrian, peoples.
    [Show full text]
  • A Viking-Age Settlement in the Hinterland of Hedeby Tobias Schade
    L. Holmquist, S. Kalmring & C. Hedenstierna-Jonson (eds.), New Aspects on Viking-age Urbanism, c. 750-1100 AD. Proceedings of the International Symposium at the Swedish History Museum, April 17-20th 2013. Theses and Papers in Archaeology B THESES AND PAPERS IN ARCHAEOLOGY B New Aspects on Viking-age Urbanism, c. 750-1100 AD. Proceedings of the International Symposium at the Swedish History Museum, April 17–20th 2013 Lena Holmquist, Sven Kalmring & Charlotte Hedenstierna-Jonson (eds.) Contents Introduction Sigtuna: royal site and Christian town and the Lena Holmquist, Sven Kalmring & regional perspective, c. 980-1100 Charlotte Hedenstierna-Jonson.....................................4 Sten Tesch................................................................107 Sigtuna and excavations at the Urmakaren Early northern towns as special economic and Trädgårdsmästaren sites zones Jonas Ros.................................................................133 Sven Kalmring............................................................7 No Kingdom without a town. Anund Olofs- Spaces and places of the urban settlement of son’s policy for national independence and its Birka materiality Charlotte Hedenstierna-Jonson...................................16 Rune Edberg............................................................145 Birka’s defence works and harbour - linking The Schleswig waterfront - a place of major one recently ended and one newly begun significance for the emergence of the town? research project Felix Rösch..........................................................153
    [Show full text]
  • Continuous Record of Holocene Sea-Level Changes and Coastal Development of the Kattegat Island Laeso (4900 Years BP to Present)
    Continuous record of Holocene sea-level changes and coastal development of the Kattegat island Laeso (4900 years BP to present) Hansen, Jens Morten; Aagaard, Troels; Stockmarr, Jens; Moller, Ingelise; Nielsen, Lars; Binderup, Merete; Larsen, Jan Hammer; Larsen, Birger Published in: Geological Society of Denmark. Bulletin Publication date: 2016 Document version Publisher's PDF, also known as Version of record Document license: CC BY Citation for published version (APA): Hansen, J. M., Aagaard, T., Stockmarr, J., Moller, I., Nielsen, L., Binderup, M., Larsen, J. H., & Larsen, B. (2016). Continuous record of Holocene sea-level changes and coastal development of the Kattegat island Laeso (4900 years BP to present). Geological Society of Denmark. Bulletin, 64, 1-55. Download date: 04. Oct. 2021 Continuous record of Holocene sea-level changes and coastal development of the Kattegat island Læsø (4900 years BP to present) JENS MORTEN HANSEN, TROELS AAGAARD, JENS STOCKMARR, INGELISE MØLLER, LARS NIELSEN, MERETE BINDERUP, JAN HAMMER LARSEN & BIRGER LARSEN Hansen, J.M., Aagaard, T., Stockmarr, J., Møller, I., Nielsen, L., Binderup, M., Larsen, J.H. & Larsen, B. , 2016. Continuous record of Holocene sea-level changes and coastal development of the Kattegat island Læsø (4900 years BP to present). © 2016 by Bulletin of the Geological Society of Denmark, Vol. 64, pp. 1–55. ISSN 2245-7070. (www.2dgf.dk/publikationer/bulletin). Læsø is the largest island of the Kattegat–Skagerrak region and exposes a vast array of relative sea- level (RSL) indicators, mainly raised beach ridges, swales, lagoons and saltmarshes. The physical environment of continuous glacial rebound, excessive supply of sediment, shallow surrounding waters, low amplitudes of near-shore waves, and micro-tidal conditions produced numerous sea- Received 30 June 2014 level proxies of both barrier coasts and saltmarshes.
    [Show full text]
  • Forvaltningsplan for Skarv (Phalacrocorax Carbo) I Danmark
    Forvaltningsplan for skarv (Phalacrocorax carbo) i Danmark Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen J.nr. SN 2001-362-0002 – April 2002 2 Forvaltningsplan for den danske ynglebestand af skarv (Phalacrocorax carbo sinensis) Udgivet af Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen 2002 J.nr. SN 2001-362-0002 Skov- og Naturstyrelsens Arbejdsgruppe vedrørende skarvprojekter har givet bidrag og kommenta- rer til planen. Gruppens sammensætning fremgår af bilag 1. Planen har i perioden 18. januar – 25. februar 2002 været i høring hos amterne, Amtsrådsforenin- gen, Kommunernes Landsforening og Fødevareministeriet samt følgende private organisationer: Danmarks Fiskeriforening Danmarks Jægerforbund Danmarks Naturfredningsforening Danmarks Sportsfiskerforbund Dansk Familielandbrug Dansk Fritidsfiskerforbund Dansk Land- og Strandjagtforening Dansk Ornitologisk Forening Dansk Skovforening Danske Landboforeninger Foreningen Skarvens Venner Foreningen til Dyrenes Beskyttelse Friluftsrådet Kyst, Land og Fjord Landsforeningen Levende Hav Naturrådet Skjern Å Sammenslutningen En række lokale fiskeriforeninger Vildtforvaltningsrådet har behandlet planen på møde den 13. marts 2002. Miljøministeren har godkendt planen den 2. april 2002. Skov- og Naturstyrelsen Vildtforvaltningskontoret Haraldsgade 53 2100 København Ø Reservatsektionen Ålholtvej 1 6840 Oksbøl Tlf: 76 54 10 40 3 Indholdsfortegnelse Side INDLEDNING 1. Sammenfatning 4 1.1 Anbefalinger 6 1.2 Målsætninger og aktiviteter 7 1.3 Forudsætninger 8 BAGGRUND 2. Mellemskarvens (Phalacrocorax carbo sinensis) bestandsudvikling, status, 8 forskning og konflikter 2.1 Skarvbestanden i Danmark 2001 9 2.2 Skarvens fødevalg 9 2.3 Juridisk status og hidtidig forvaltningspraksis 10 2.4 Reservater og skarver 11 2.5 Igangværende overvågnings- og forskningsprojekter 11 2.6 Nuværende og potentielle konflikter mellem skarver og fiskere 12 2.7 Menneskelige aktiviteter og deres indvirkning på skarvbestanden 13 2.7.1 Fiskeri 13 2.7.2 Regulering 13 MÅLSÆTNING OG AKTIVITETER 3.
    [Show full text]
  • Flere Fakta Om De Nye Og Udvidede Områder
    Flere fakta om de nye og udvidede områder. Nordjylland Nye områder: Skagen – området lægges sammen med det eksisterende habitatområde ved Skagens Gren: Området er en af Danmarks vigtigste for marsvin. Bestanden ved Skagen er en selvstændig bestand, som holder sig adskilt bestandene i de indre farvande samt det sydlige Nordsø. Med 2692 km2 er området næsten så stort som Fyn og det største af de nyudpegede habitatområder på havet. Arealet strækker sig langs kysten fra Hirtshals til Skagens Gren og videre halvvejs til Sverige. Mod nord går det en tredjedel af vejen mod Norge. Gule Rev: Et større sammenhængende stenrevsområde, på ca. 471 km² - 25 % større end Mors Et fiskerigt område, der består af markante stenrev afvekslende med sandede og stenede områder. Store Rev: En række markante stenrev afvekslende med sandede og stenede områder, ca. 109 km2. Fire steder er der boblerev - de eneste kendte i Nordsøen. Boblerevene er som klipper og søjler opstået ved sammenkitning af sandsten dannet af mikroorganismer. De er fulde af små rør og huller, som frigiver gasser, methan, som sandsynligvis stammer fra mikroorganismers nedbrydning af gammelt plantemateriale. Udvidelser: Kims Ryg og navneændring til Kims Top: Området med bla. den såkaldte Kinesiske Mur udvides med 237 km2 og bliver næsten 10 gange så stort. Ligger centralt i Kattegat mellem Anholt og Læsø. Kims Ryg er opbygget af store stablede sten/blokke, der rejser sig 8-10 meter over den omgivende havbund i flere kilometers længde - meget sjældent i danske farvande. Jyske Rev, Lille Fiskerbanke: En række mindre stenrev på stenet og sandet bund ca. 60 – 90 km vest for Thyborøn.
    [Show full text]
  • Important Bird Areas and Potential Ramsar Sites in Europe
    cover def. 25-09-2001 14:23 Pagina 1 BirdLife in Europe In Europe, the BirdLife International Partnership works in more than 40 countries. Important Bird Areas ALBANIA and potential Ramsar Sites ANDORRA AUSTRIA BELARUS in Europe BELGIUM BULGARIA CROATIA CZECH REPUBLIC DENMARK ESTONIA FAROE ISLANDS FINLAND FRANCE GERMANY GIBRALTAR GREECE HUNGARY ICELAND IRELAND ISRAEL ITALY LATVIA LIECHTENSTEIN LITHUANIA LUXEMBOURG MACEDONIA MALTA NETHERLANDS NORWAY POLAND PORTUGAL ROMANIA RUSSIA SLOVAKIA SLOVENIA SPAIN SWEDEN SWITZERLAND TURKEY UKRAINE UK The European IBA Programme is coordinated by the European Division of BirdLife International. For further information please contact: BirdLife International, Droevendaalsesteeg 3a, PO Box 127, 6700 AC Wageningen, The Netherlands Telephone: +31 317 47 88 31, Fax: +31 317 47 88 44, Email: [email protected], Internet: www.birdlife.org.uk This report has been produced with the support of: Printed on environmentally friendly paper What is BirdLife International? BirdLife International is a Partnership of non-governmental conservation organisations with a special focus on birds. The BirdLife Partnership works together on shared priorities, policies and programmes of conservation action, exchanging skills, achievements and information, and so growing in ability, authority and influence. Each Partner represents a unique geographic area or territory (most often a country). In addition to Partners, BirdLife has Representatives and a flexible system of Working Groups (including some bird Specialist Groups shared with Wetlands International and/or the Species Survival Commission (SSC) of the World Conservation Union (IUCN)), each with specific roles and responsibilities. I What is the purpose of BirdLife International? – Mission Statement The BirdLife International Partnership strives to conserve birds, their habitats and global biodiversity, working with people towards sustainability in the use of natural resources.
    [Show full text]