TRAFIK-฀OG฀BYRUMSPLAN ฀฀฀฀฀฀฀฀FOR฀ØRESUNDSVEJKVARTERET

1 Områdefornyelsen i Øresundsvejkvarteret April 2006 KOLOFON

Titel: Layout: Udkast til Trafi k- og Byrumsplan for Sven Allan Jensen as i samarbejde med Øresundsvejkvarteret 2006 Områdefornyelsen

Forfatter: Trykt hos: Sven Allan Jensen as Prinfo, Aalborg

Redaktion: Oplag: Jørgen Bunde (ansv), 1000 eksemplarer Sven Allan Jensen as Kim Røssell, Områdefornyelsens Sekretariat Udgivet af: Områdefornyelsen i Øresundsvejkvarteret Trafi kplangruppen: Copyright: Områdefornyelsen i Frank Johansson, Torben Nielsen, Ulrik Sylvest Øresundsvejkvarteret Nielsen, Tine Petersen, Anette Jensen, Jes König, Arne Carlsen, Niels Højsteen, Lillian Simonsen, Kontakt: Tage Saarby, Helmer Støvelbæk, Arne Bertram, Områdefornyelsen i Øresundsvejkvarteret Birgitte Hammer, Kirsten Præstegaard, Anja Pug- Sekretariatet gaard, Kim Spiegelberg Larsen, Henrik Lyng, Øresundsvej 6, 1 Annelise Sørensen, Kiss Nandfred, Bill McGrath, 2300 København S. Rita Østergaard, Jakob Westh, Stig Eidorff, Mona +45 32860781 Sillemann, Manja Sand, Birgitte Skov Christensen, [email protected] Finn Holm, Michael Haugaard, Matthias Söder- www.oresundsvej.dk berg, Kris Ømann, Ulf G. Steffensen, Preben Hansen, Tom Fuglevig, Sven Andersen, Bo Sand, Tak til: Thomas Hansen, Palle Jensen, Randi Sørensen, Lotte Bech, Københavns Kommune, Vej & Park Britta Lindberg Jørgensen, Helmer Nielsen og Eva Henrik Lyng, Køebnhavns Kommune, Vej & Park. Lintrup. Henning Lindstrøm Larsen, Københavns Kom- mune, Vej & Park Projektleder: Jens Christian Højgaard, Københavns Kommune, Jan Salling Kristensen, Områdefornyelsens Vej & Park Sekretariat ISBN nr.: 87-91916-00-3 Juni 2006

Forsidebillede: Øre- sundsvej mod vest hen imod

3 INDHOLD

FORORD Et nyt midt i vækstens øje ...... 4

STATUS Forskellige gader spiller hver sin rolle ...... 6 Flere forbindelser på tværs...... 7 Mange gader til lokalt brug ...... 9 Den grønne gren...... 12 Gadebrug...... 13 Kollektiv trafi k...... 14

FORUDSÆTNINGER Nye trafi kmønstre ...... 15 Flot allé ...... 16 Cyklister og fodgængere...... 17 Total tilgængelighed...... 18 Fart på lavere hastighed...... 18 Grøn politik ...... 19

LØSNINGSFORSLAG Flere muligheder...... 20 Ikke et enten-eller ...... 22 Kvarteret mellem Brysselgade og Øresundsvej...... 24 Øresundsvej...... 25 Kvarteret mellem Øresundsvej og Elbagade...... 27 Kvarteret syd for Elbagade ...... 30 Den grønne forbindelse ...... 32 Parkeringsregnskab...... 34 Lys på projekterne ...... 35

FRA IDE TIL VIRKELIGHED ...... 36

Oversigtskort...... 39

DET VIDERE FORLØB Offentlig fremlæggelse...... 40 Offentligt møde ...... 40 Bemærkninger og forslag ...... 40 Yderligere oplysninger...... 40 Opfølgning på planen ...... 40

3 FORORD

FØR ET NYT AMAGER MIDT I VÆKSTENS DEN TRAFIKALE DAGSORDEN ER ØJE ÆNDRET

Der er i de senere år sket meget, som Med udbygningen følger nye trafi kanlæg. har ændret trafi kbilledet på Amager. Motorveje, jernbaneforbindelser og Met- Fra førhen at være een stor landsby, er roen har givet et helt andet trafi kmønster. Lufthavn Amager nu nærmest blevet centrum for Disse anlæg er nødvendige, for den Københavns udvikling. Udbygningen af ”gamle” infrastruktur, veje og busser, slår Lufthavnen, Ørestaden og Amager Strand på ingen måde til. Men derudover åbner har fuldstændig lavet om på, hvad der er den nye tid også op for en afl astning op og ned på Amager, ikke mindst på det og anvendelse af gaderne på en anden IDAG trafi kale område. måde.

Amager Trafi kmålene er ikke mere Københavns Det viser Trafi kplanen for Amager fra Strandpark Sjælland centrum i den ene ende og Lufthavnen 2002. Den indeholder f.eks. forslag om at i den anden. Sverige, Øresundskysten, Amagerbrogade med tiden kan komme til Sverige Vestamager og Sjælland er nye retninger, at spille en helt anden rolle; fra at være som Amager er orienteret imod. Trafi k- gennemfartsårer til at være bydelsgade. Lufthavn mønstret er derfor også blevet helt ander- Scenariet er, at den gennemkørende ledes. Samtidig vokser Amager. Masser trafi k på Amagerbrogade skal falde og af nye arbejdspladser kommer til, hvilket give plads for butiksliv, mindre støj og os, Amager er i dag oriente- igen sætter gang i efterspørgslen efter bo- større fremkommelighed for busser og tra- ret i mange retninger liger, indkøbsmuligheder og institutioner. fi ksikkerhed for gående og cyklister.

Forslag til Tycho Brahes Allé i nye klæder udar- bejdet af GHB-Land- skabsarkitekter a/s 2005

4 5 BOMILJØET PRIORITERES følgegruppe udarbejdet denne Trafi k- og byrumsplan med bistand fra planlæg- Lysten til forandring strækker sig helt ind ningsfi rmaet Sven Allan Jensen as. i de enkelte lokalområder. Lejligheder moderniseres og udbygges. Loftsetager Planen indeholder nogle bud på, hvordan tages i brug og altaner hænges på faca- trafi kken kan reguleres, og viser eksem- derne. Ligesom gårdrummene renoveres. pler på projekter, som kan tilføre kvarteret nye kvaliteter. Det omfatter imidlertid også gaderum- mene. På den ene side skal der være På Områdefornyelsens vegne er det mit parkeringspladser nok til bilerne, og på håb, at den kan bidrage til at vise vejen den anden side ønsker man også gerne, frem, skabe nye værdier, og gøre vores at gaderne kommer til at se pænere ud; kvarter mere attraktivt for alle dem, som de skal kunne bruges til ophold og leg, de bor der, fl ytter dertil i fremtiden eller besø- skal være sikre at færdes på for børn og ger det. ældre, og de skal være mere præsenta- ble. Frank Johansson Gader med brede asfaltkørebaner, smalle Formand fortove, kryds med hajtænder og biler med for høj hastighed skal afl øses af moderne »Byrum« med pladser og torve med anden belægning, beplantning og cykelstier på udsatte steder. Et miljø, hvor bilerne bliver tvunget til at vise mere hen- syn over for fodgængere og cyklister.

MULIGHEDERNES KVARTER

Kvarterplanen fra 2005 har allerede kastet en lang række ideer på bordet. Det er ikke, fordi borgerne ikke har fantasi til at forestille sig et andet Øresundsvejkvarter. Og forslagene vidner også om indleven og tro på, at det nytter noget. At kvarteret kan forandres til det bedre. En aktiv gruppe af bor- I et forsøg på at samle den hidtidige gere og repræsentanter for Områdefornyelsens planlægning sammen, og gøre den til et sekretariat foretog den hele, har Områdefornyelsens sekretariat 13. februar 2006 en by- i samarbejde med borgerne i kvarteret vandring for at kigge på gennem offentlige møder og kontakt til en de konkrete problemste- der i kvarteret.

4 5 STATUS

FORSKELLIGE GADER SPILLER HVER længere ude på Amager og København SIN ROLLE på den anden side af broerne. Trafi kmil- jøet er anstrengt og fremkommeligheden EN SÆRLIG HOVEDGADE PÅ LANGS er ringe. I myldretiderne er hastigheden et problem, fordi den er for lav, mens den Trafi kmiljøet i Øresundsvejkvarteret er om aftenen er det, fordi den er for høj. først og fremmest præget af trafi kken på den overordnede fordelingsgade Amager- Gaden virker derfor også som en barriere brogade, som afgrænser kvarteret mod i forhold til boligområder og butikker på vest. den anden side. Dette forstærkes yder- ligere af, at der på begge sider af Ama- Som fordelingsgade er den smal. Der er gerbrogade ligger butikker, som tiltrækker kun plads til smalle fortove og cykelstier mange fodgængere, og at parkeringsmu- i begge sider, et spor for busser skiftevis lighederne er meget begrænsede. i den ene eller den anden retning og derforuden eet smalt kørespor for biler i Støjniveauet er højt og luftforureningen hver retning. stor. Ifølge Trafi kplanen for Amager er der på Amagerbrogade en stor barriereeffekt Undervejs er der lyssignalregulerede (høj boligtæthed og krydsningsbehov), et kryds, men på grund af pladsmangel er støjniveau på over 65 dB(A) og et indhold der i fl ere kryds forbud mod venstre- eller af NO i luften på over 133 ug/m3. højresving. Her kører hver dag ca. 17.000 biler frem og tilbage mellem oplandet

Det er svært at komme igennem i myldretiden

6 7 EN BAGTRAPPE MOD ØST Et åbent vejrum

Kvarteret afgrænses på den anden side mod øst af bydelsgadeforløbet Frankrigs- husene, Wittenbergade, Moselgade og Kastrupvej, hvor der er knap så meget trafi k, kun omkring ca. 4-7.000 biler i døgnet, bl.a. fordi Kastrupvej er lukket ved Øresundsmotorvejen. Vejforløbet er åbent og regulært.

Brysselgade; på samme Der er cykelstier i begge sider syd for tid gennemfartsåre, par- Lyongade og knap så mange sidevejstil- keringsplads, busholde- slutninger og butikker som på - plads og ind-/udkørsel til gade. Undervejs er der lyssignalregule- og fra Amager Centret rede kryds ved Englandsvej, Øresundsvej, Wittenberggade og .

Trafi kafviklingen er ikke så kompliceret, idet dog det langstrakte, åbne og brede vejrum nemt får bilisterne til at køre for hurtigt og dermed skabe vanskeligheder for krydsning for cyklister og fodgængere.

FLERE FORBINDELSER PÅ TVÆRS parkeringsgade, busholdeplads og i en vis Mellem Amagerbrogade og Kastrupvejlini- udstrækning også som ind/udkørsel til/fra en er der fl ere tværforbindelser: Fra nord . Dette gælder selv om der mod syd Brysselgade, Frankrigsgade, er ensrettet indkørsel til centrets parkering Lyongade, Øresundsvej, Tycho Brahes via Jacob Holms Gade. Alle, Højdevej, Elbagade og Parmagade. Bl.a. på grund af Ålandsgades ensret- På grund af venstresvingsmulighed på ning mod syd og Brysselgades mod det Amagerbrogade benyttes Frankrigsgade lyssignalregulerede kryds på Amagerbro- som adgangsvej til den nordlige del af gade fungerer Brysselgade som en slags kvarteret. Et indkørselsforbud i Spaniens- gennemfartsåre fra Kastrupvejlinien til gade er indført for at begrænse gennem- Amagerbrogade. fartstrafi kken mod syd.

Trafi ksituationen er derfor noget konfl ikt- Gaden er imidlertid smal på den vestlige fuld, dels på grund af de mange gennem- strækning, hvor der også ligger en bør- kørende biler med stor hastighed, og dels nehave, som har behov for afsætning og fordi Brysselgade samtidig fungerer som optagning af børn.

6 7 Lyongade er mod vest kvarteret, bl.a. med adgang til Føtex på en pæn gade hjørnet af Kirkegårdsvej og til en stor del af kvarteret omkring Kirkegårdsvej m/ sidegader.

Selv om der kun kører omkring det halve antal biler af, hvad der gør på Amager- brogade, så virker bilerne også her noget dominerende. Dette skyldes ikke mindst, at vejen krummer, er dårligt reguleret og Øresundsvej har et oversigten er ringe. åbent look Kørebanen virker bred og afgrænsnin- gen er noget diffus bl.a. på grund af spredt parkering, fl ere sidegadetilslut- ninger og busstoppesteder. Krydset ved Kirkegårdsvej/Spaniensgade virker uoverskueligt og åbent, samtidig med at de to sidegader ligger forskudt i forhold til hinanden. Da indkørsel til Lyongade i begge ender er ureguleret og da gaden er relativ bred Tycho Brahes Alle og Højdevej fungerer og åben med parkering og alletræer også bl.a. i kraft af deres store bredde fungerer den nærmest som en lokalgade som nemme gennemkørselsruter og igen- med begrænset trafi k, også gennemkø- nem og adgangsveje til den sydlige del af rende. På den østlige strækning er køre- kvarteret. Kun de uregulerede porte mod banen bred og parkeringen uordentlig. Amagerbrogade og Kastrupvej lægger en dæmper på benyttelsen. Øresundsvej indgår ligesom Ama- gerbrogade som fordelingsgade i det Som en slags mellemstykke på forbindel- overordnede gadenet i København. Den sen fra Peder Lykkes Vej over i Kastrupvej fungerer som én af de få vejforbindelser, og Italiensvej og med sin fulde tilslutning der skærer hele vejen på tværs af Amager til Amagerbrogade er Elbagade en vigtig fra Ørestaden til -om- forbindelse ind i kvarteret i syd frem til rådet. Der er lyssignaler i begge ender og Grækenlandsvej. Gaden er anlagt som en den manglende venstresvingsmulighed i bred allé med vinkelret parkering og der krydset på Amagerbrogade kompenseres kører busser. der for ved at vælge Englandvej igennem Krydset. Bilerne kører hurtigt igennem, men med det klare profi l virker trafi ksituatonen over- Ud over at give plads for den gennemkø- skuelig, bortset fra krydset ved Græken- rende trafi k fungerer Øresundsvej også landsvej, som har en hævet fl ade for at som en vigtig adgangsvej til Øresundsvej- skærpe bilisternes opmærksomhed over

8 9 ikke mindst til og fra Føtex og en række institutioner inde i kvarteret. De fl este gader er dobbeltrettede. Kun Brysselgade, Jacob Holms Gade og Parmagade er ensrettede. Og på en lille strækning på Portugalgade fi ndes et Lege- og opholdsområde (15 km/t-zone).

Elbagade - en gade som er en Allé Ellers er alle andre gadestrækninger klas- sifi ceret som gadestrækninger i »Bymæs- sig bebyggelse« med en påbudt hastig- for bl.a. mange krydsende skolebørn. hed på maximalt 50 km/t. Parmagade fungerer i kraft af sin ensret- ning som en bolig- og parkeringsorien- teret gade. Mod Amagerbrogade er den dobbeltrettet på det første stykke, og kan på denne måde fungere som adgang til Sundbyøsterhallen.

MANGE GADER TIL LOKALT BRUG

De øvrige gader i kvarteret er korte strækninger, som forløber på kryds og på tværs; øst-vest eller nord-syd. Nogle er smalle og andre ret brede. I hovedsagen fungerer de som parkeringsplads for ejen- dommene langs med gaderne.

Reberbanegade, Spaniensgade, Kirke- gårdsvej og Grækenlandsvej udgør en rygrad i det lokale gadenet. Her afvikles en del gennemkørsels- og fordelingtrafi k,

Eksempler på lokale ga- der. Belgiensgade, Augu- stagade, Kirkegårdsvej og Kirkegårdsvej.

8 9 Mange skilte skal der til

10 11 VEJENES TILSTAND

Gaderne i kvarteret er generelt i en dårlig Offentlige veje vedligeholdelsesmæssig stand. Kantsten Private fællesveje og fl iser er mange steder knækkede, fordi bilerne kører op og parkerer specielt på de brede fortovsarealer. Træerne lider ofte skade ved denne form for parkering, da de er ubeskyttede.

Der savnes generelt afstribning, ikke mindst af vigepligtsforholdene. Der fi ndes desuden fl ere steder en række »døde are- aler« i hjørnerne af kryds og i udfl ydende gaderum, f.eks. langs Reberbanegade, sidegade til Keplersgade, på Streckersvej og langs Kretavej. Vejstatus pr. 1. januar De indebærer både et vedligeholdelses- 2006 og trafi ksikkerhedsmæssigt problem. Desuden bidrager disse arealer til et ringe visuelt miljø.

KOMPLICEREDE EJERFORHOLD

Normalt er de store veje med megen trafi k, bus- og erhvervstrafi k samt gen- nemkørende trafi k, offentlige veje, hvor Kommunen står for renovering/ombygning og vedligeholdelse.

Mens de mindre betydende veje, som hovedsagelig tjener de lokale formål, er private fællesveje. Her er det så grund- ejerne, som har ansvaret for vejens udformning og stand. Af historiske grunde er denne opdeling ikke fuldstændig klar i Øresundsvejkvar- teret.

Se planen.

10 11 Offentlige grønne arealer Eksempler på offentlige parker og Private gårdrum grønne områder

 Sundby Kirkegård. Den vestlige del Rødegårdsparken af Sundby Kirkegårds gamle del kan senest i 2019 overgå til rekreative Kolonihaver formål. Araelet mod Kirkegårdsvej vil kunne frigøres før 2009. Sundby kirke- gård  Rødegårdsparken vil i 2007 gennemgå en omfattende renovering som en del af Områdefornyelsen.

Filipsparken  Kolonihave- og institutionsområde syd for Lynettevej.

Sundbyhallen  Filipsparken.

 Anlæg ved Højdevej 14 private og 7 offentlige DEN GRØNNE GREN åndehuller  Sundbyøster Plads er netop nyistand- FLERE PRIVATE, GRØNNE AREALER sat med et grønt område og en belagt plads ud mod Amagerbrogade. Der er i de senere år blevet gennemført  Pladsen foran Sundby Kirke er i fl ere gårdrydninger i gårdrummene inde Trafi k- og byrumsplan for Amager i kvarterets karréer. De har givet plads til foreslået udviklet til en pladsdannelse værdifulde rekreative arealer. Der fi n- og projektet nævnes ligeledes i Hand- des derudover nogle få gode offentlige lingsplan for Københavns Byrum, parkområder, specielt i den sydlige del af Oktober 2005. kvarteret.

STORT SET INGEN BYRUM omkranset af boligblokkene. Keplersgade De fl este gadestrækninger er anlagt med er på 2 delstrækninger nedlagt til fordel et profi l med en kørebane i midten og for grønne arealer og Sofi e Brahes Allé er fortove ved siderne langs boligblokkene. spærret i den nordlige ende med fredelig- Kun nogle få steder indeholder gaderum- gørelse til følge. met grønne partier og tiltag til fredelige opholdsarealer. Disse opholdsarealer rummer imidlertid ikke specielle kvaliteter, som inspirerer Elbagade og Lyongade er smukke gade- beboerne til at opholde sig ude. Kun strøg med allégadetræer i begge sider, og omkring nedgangen til Metrostationen på Smyrnavej og Elbagade er 2 karréer Amagerbro er der anlagt en bevidst plads- rykket ind for at give plads for et anlæg dannelse foran Amager Center.

12 13 STIFRIT OMRÅDE

Bortset fra en stitunnel for enden af Tycho Brahes Allé og cykelstier langs Amager- brogade og Kastrupvejlinien er der ikke nogen steder etableret særlige anlæg for de bløde trafi kanter.

Cyklisterne må uden for cykelstierne færdes på bilisternes betingelser med hajtænder og lyssignaler til regulering af vigepligten, og fodgængerne er ved krydsning af kørebanerne kun få steder beskyttet af fodgængerovergange i eller uden for lyssignalregulerede kryds eller midterheller. Ellers må de krydse køreba- nerne på må og få.

GADEBRUG Parkeringsmuligheder 2006. Tallet før den skrå streg OVER 4 FODBOLDBANER FYLDT MED angiver antallet af lovlige BILER offentligt tilgængelige P-muligheder januar Gadearealerne er stort set fyldt op med 2006 Tallet efter den parkerede biler overalt. Ved denne trafi k- skrå streg angiver, hvor mange boliger i gaden, plans udarbejdelse var der kun, hvor det der i gennemsnit er fæl- er færdselsmæssigt begrundet, som f.eks. les om 1 P-plads på Amagerbrogade og omkring kryds, re- striktioner i form af P-forbud, stopforbud, betaling eller andet gældende. Kun få bløde foranstaltninger 2-timers parkeringszonen er i princippet nedlagt pr. 1. januar 2006, men indtil de nye betalingsautomater er installeret, vil de »gamle« parkeringsregler stadig gælde.

12 13 KOLLEKTIV TRAFIK P-situationen en hverdagsaften kl. 23.00: I GOD KONTAKT MED OMVERDENEN

 Der bor 13.180 personer i 8.372 boli- Øresundsvejkvarteret er godt betjent af ger svarende til 1,6 personer i gen- både busser og Metroen. Stort set hvert 5. nemsnit i hver bolig. minut er der afgang i alle retninger  På offentlige gader og private fælles- veje er der tilsammen 2.562 offentligt tilgængelige, lovlige P-muligheder. 2 timers-zonen for- svandt pr. 1. januar  98% af disse pladser er optaget om 2006 natten, svarende til i gennemsnit 1 P-plads pr. 3,2 boliger.

Pyramiderne viser vej til Metroen

Interval Linie Fra Til Via Rute i kvarteret min Hovedbanegården Højdevej med langsgå- 2A Tingbjerg 5 Rådhuspladsen ende parkering i begge Hovedbanegården sider 5A Husum Amagerbrogade 5 Rådhuspladsen Amagerbrogade Amager Kongens Nytorv Holmbladsgade 19 Nordhavn St. 15 Centret Østerport St. Ålandsgade Brysselgade Wittenberggade Ålandsgade 77 Sundbyvester Plads 60 Holmbladsgade Amagerbrogade 250S Lufthavnen Buddinge station Amagerbrogade 5

350S Ballerup St. Dragør Amagerbrogade 7 Kastrupvej 12 Lufthavnen Islev 15 Øresundsvej Wittenberggade 78 Sundbyvester Plads Islands Brygge Brysselgade 60 Amagerbrogade Kongens Nytorv M2 Vanløse (forlænges til Amagerbro St. 4 Nørreport 8 bus- og én metrolinie Lufthavnen i 2010)

14 15 FORUDSÆTNINGER

NYE TRAFIKMØNSTRE STOR VÆGT PÅ DET NÆRE

EN SAG SET FRA FLERE SIDER Ændringen af Amagerbrogades trafi kale status er allerede påbegyndt med trafi ksa- De overordnede retningslinier for udbyg- neringer af parallelgaderne.Ombygningen ning af infrastrukturen og dermed regu- af selve Amagerbrogade er planlagt til lering af trafi kken på Amager er fastlagt at fi nde sted med en 1. etape nord for i »Trafi kplan for Amager, Københavns Øresundsvej og en 2.etape syd for. Kommune 2002« og i Københavns Kom- Vej & Park vil snarest påbegynde plan- munes »Forslag til Kommuneplan 2005«. lægningen og udarbejdelsen af et projekt.

Det er disse planers overordnede mål at forbedre miljøet: Støj-, luftforurenings- og trafi ksikkerhedssituationen på Amager. Et centralt punkt er omdannelse af Ama- gerbrogade til en trafi kdæmpet bydelsga- de med stor vægt på forbedringer for den lokale trafi k og for butiks- og boligmiljøet.

Målet er en trafi kdæmpning og en tra- fi komlægning af den gennemkørende ade trafi k, som vil resultere i en reduktion af dsg De vigtigste overordnede lmbla trafi kken på Amagerbrogade med 50%. Ho gader til betjening af Øresundsvejkvarteret. Trafi kdæmpningen på Amagerbrogade Forslag til Kommuneplan opnås ved en omlægning af den nord- 2005. sydgående gennemkørende trafi k og ved en omfordeling af lokaltrafi kken til miljø- mæssigt bedre egnede parallelle ruter, dvs. veje med færre boliger som bl.a. Østrigsgade, Backersvej, Irlandsvej og Røde Mellemvej.

Strategien er først at opgradere disse parallelgader med trafi ksanering og cykel- stier for at forberede dem til den senere øgede trafi k, derefter foretage en række krydsomlægningeringer, for at fordele tra- fi kken mere jævnt på parallelgaderne og sidst en omlægning af Amagerbrogade.

Denne ændring af det overordnede gade- net åbner op for en ny måde at håndtere gadenettet i Øresundsvejkvarteret.

14 15 cykelbaner fra Kirkegårdsvej til Kastrup- Sådan kan Amagerbrogade måske vej. Der er i Budgetforliget afsat midler komme til at se ud: til realisering af disse cykelstier og en  Et smalt spor i hver retning for biler og forlængelse af cykelstien på Englandsvej busser i 2006.  Plads til parkering og vareafl æsning skiftevis i den ene og den anden side  Overkørbar midterhelle. FLOT ALLÉ  Venstre- og højresvingsforbud i krydsene ophæves. Elbagade skal i fremtiden være en By-  Busserne sikres større delsgade. Den fi gurerer desuden i Cykels- fremkommelighed. tiprioriteringsplanen under »Nye forslag til  8-6.000 biler i begge retninger tilsammen på en hverdag (50% af i cykelstier 2006-2016«. dag)  Cykelstier i begge retninger Anlægstidspunkt er endnu ikke program-  Sikring af fodgængere og cyklister i sat. Det vil imidlertid være et stort projekt kryds og på tværs af kørebane. at anlægge cykelstier, idet de vil slå  30 km/t allétrærækken i stykker og reducere antal  Udendørs opholdsmuligheder. P-pladser. Der kan overvejes at lade min-  Evt. pladsdannelser hen over gaden. dre betydende parallelle gader fungere som cykelrute. Det vil betyde  Bedre miljø, mindre støj, barriereeffekt og luftforurening Sådan kan Øresundsvej måske  Større trafi ksikkerhed komme til at se ud:  Eet spor i hver retning for biler og bus- STRANDEN TRÆKKER ser  Cykelstier/cykelbaner i begge retnin- Ifølge Københavns Kommunes Forslag til ger Kommuneplan 2005 skal Øresundsvej i  Begrænsning af parkeringen fremtiden fortsat have status af fordelings-  Busserne sikres bedre holdepladser.  gade. Kommuneplan 2006 udlægger Øst- 8.000 biler i begge retninger tilsam- men på en hverdag (omtrent som i amager som det første boligudbygnings- dag) område i rækkefølgeplanen.  Sidegadeudmundinger reguleres  Evt. sikring af fodgængere og cyklister Trafi kniveauet forventes imidlertid ikke at på tværs ved Musiktorvet, Rødegårds- stige væsentligt, idet det dog må forudses, parken og ved Spaniensgade at der på varme dage i sommersæsonen  50 km/t kan opstå spidsbelastninger med mere trafi k til og fra Amager Strandpark. Køben- Det vil betyde havns Kommunes Cykelstiprioriterings-  En mere regulær og fl ottere vejstræk- plan 2006-2016 indeholder forslag om, at ning  der etableres cykelstier fra Amagerbro- Større trafi ksikkerhed, specielt for de bløde trafi kanter gade til Kirkegårdsvej og forstærkede

16 17 DEN ØSTLIGE TANGENT Øvrige stiforbindelser Overordnede cykelstier Trafi kplanen for Amager fra 2002 udnæv- ner Kastrupvejlinien: Ålandsgade, Frank- rigshusene, Wittenberggade, Moselgade, Kastrupvej til Bydelsgade øst om Øre- sundsvejkvarteret.

I den nordlige ende omkring Amager Cen- tret udmøntes dette i henhold til »Forslag til Trafi kplan for Holmbladsgadekvarteret fra 1999 på den måde, at ensretningen af Ålandsgade mod syd og Brysselgade mod vest fastholdes, ikke mindst for at give nem adgang til centret fra alle sider.

På grund af den planlagte afl astning af Amagerbrogade forventes det, at trafi kken på denne linie vil stige til ca. 5-10.000 kø- Foreslået infrastruktur for retøjer i døgnet. Der vil forskellige steder de bløde trafi kanter være behov for regulering af tilslutninger by Idrætspark, Breidablik Allé, Thing- og stiskæringer. Specielt må krydset Mo- valla Allé, Amagerbrogade, Parmagade, selgade-Wittenberggade ændres, så det Korfuvej, Backersvej og videre via svarer til den trafi kale funktion. Italiensvej mod Amager Strandpark. 2) En forbindelse fra Holmbladsgade via CYKLISTER OG FODGÆNGERE Skånegade, forbi Amager Centret og videre i Reberbanegade, Spaniensgade Med henblik på at sikre cyklisterne langs og Grækenlandsgade til den “Grønne alle de fremtidige overordnede veje er cykelrute” Kastrup Fortruten over Greis- det som nævnt ovenfor ifølge Trafi k- og vej. byrumsplanen for Amager og Cykelsti- prioriteringsplanen tanken, at de eksiste- 3) En forbindelse via Lergravsvej til rende cykelstier langs Amagerbrogade, Amager Strandpark. Holmbladsgade og Kastrupvej suppleres med nye cykelstier på Øresundsvej og I Trafi kplanen for Holmbladsgadekvarteret Elbagade. peges der desuden på en stiforbindelse (»Kulturdiagonalen«) i eget trace/stirute Derudover er det tanken, at planlægge ad lokalvej i Frankrigsgade. og etablere nogle »Øvrige stiforbindelser/ parkbånd« igennem kvarteret:

1) En forbindelse fra Ørestaden via Sund

16 17 TOTAL TILGÆNGELIGHED FART PÅ LAVERE HASTIGHED

På sit møde den 9. marts 2005 vedtog Med henblik på at skabe større trafi ksik- Bygge- og Teknikudvalget, at København kerhed, et bedre miljø og smukkere og på sigt skal gøres tilgængelig for alle efter mere harmoniske gader og pladser i principperne i »Totalmodellen«. boligområder har Københavns Kommune i 2005 vedtaget en ny »Hastighedsplan København skal være en by, hvor alle kan 2007-2012«. færdes trygt, sikkert og på uafhængig vis. I forlængelse heraf arbejder Københavns Ifølge den er det meningen, at der i Øre- Kommune med at formulere en fælles sundsvejkvarteret allerede fra 2007 skal handicappolitik. indføres 40 km/t-zoner i området begræn- set af Amagerbrogade, Øresundsvej, Ka- På den baggrund skal fremtidige projekter strupvej og Elbagade, og senere i etape 3 i Øresundsvejkvarteret udformes under i resten af kvarteret. særlig hensyntagen til handicappede grupper, som f.eks. funktions- og/eller be- Med en sådan hastighedszone bliver der vægelseshæmmede, synshandicappede, i alle tilfælde i lokalgaderne i zonen i prin- hørehæmmede, allergikere, psykisk han- cippet indført en hastighedsbegrænsning dicappede og mennesker med midlertidig på 40 km/t. En forudsætning er, at der funktionsnedsættelse. etableres en række hastighedsdæmpende foranstaltninger. Det omfatter bl.a. gravide, den voksne med det lille barn/børn i hånden, større Det kan være fysiske foranstaltninger, børn som færdes på egen hånd, menne- trafi kreguleringer; f.eks. ensretninger, sker med barnevogne, klapvogne og tung stillegader eller gadelukninger eller andre bagage samt mennesker med fysiske ting. skader f.eks. hold i ryggen, forstuvet eller brækket ben, arm etc. Hastighedszonen vil i første omgang være en prøveordning på dispensation, Et påbud om max. 40 km/t i Øresundsvejkvar- I ethvert vejprojekt skal det derfor så vidt som, hvis en evaluering viser sig at være teret starter allerede i muligt tilgodeses, at kantstensovergange positiv, kan blive en permanent ordning. 2007 er lette at forcere, at belægninger på torve Trafi k- og byrumsplanen for Øresundsvej- og gader er jævne, at adgang til butikker, kvarteret har bl.a. til formål at skitsere caféer, virksomheder, kulturinstitutioner forskellige løsninger, som kan understøtte etc. er niveaufri, at signalregulerede kryds indførelse af 40 km/t-zoner. er forsynet med lydsignaler, at kollektive transportmidler er lette at komme ind og ud af og at toiletter på offentlige steder er BETALINGSPARKERING PÅ GADE OG handicaptoiletter. I HUSE

Ny P-politk med hjertet i Den 1. januar 2006 gav Københavns centrum Kommune startskuddet til en helt ny

18 19 parkeringsordning i de Indre brokvarterer, Med begrænsede ressourcer er det herunder Øresundsvejkvarteret på Ama- afgørende, at indsatsen lægges der, hvor gerbro nord for Øresundsvej. effekten er størst. Det er langt bedre at plante et træ, der trives, frem for to, der Frem til 2014 vil kommunen gradvis sygner hen. nedlægge den hidtidige gratisparkering i 2-timers-zoner, og erstatte den med betalt Københavns Kommune har formuleret parkering på gaden (på Amagerbro i blå en målrettet og langsigtet strategi for zone til 9 kr/t om dagen). plantning af gadetræer i København. Strategien fremlægger en prioriterings- Samtidig er det meningen, at der i det plan, som vil danne grundlaget for samlede projekt i alle brokvartererne Vej & Parks træplantningsindsats i de tilsammen skal nedlægges i alt 1000 kommende år. P-pladser på gaden, for at give plads til indretning af nye kvalitetsbyrum, og at der i stedet skal oprettes 4000 betalingspar- keringspladser i P-huse nede i jorden eller i bygninger.

Beboere i området vil få tilbudt køb af favorable beboerlicenser både til gade- parkering og P-huse. En forudsætning for ordningen er, at alle private gader først overtages af kommunen som offentlige veje. I Øresundsvejkvarteret betyder det alle gader nord for Øresundsvej.

I sammenhæng hermed må det forudses, at der vil komme et større pres på benyt- telsen af de offentlig tilgængelige parke- ringspladser på gadenettet i Øresundsvej- kvarteret syd for Øresundsvej.

GRØN POLITK

Vej & Parks mål er at skabe store og frodige træplantninger så hurtigt som muligt. Men dette kræver at der skabes gode vækstbetingelser for træerne. De nye træer skal først og fremmest sikres plads til deres rodnet og beskyttelse mod salt om vinteren.

18 19 LØSNINGSFORSLAG

Den overordnede planlægning har med Trafi kplanen for Amager, Hastighedspla- nen, Cykelstiprioriteringsplanen mv sendt nogle signaler om hensigter, strukturer og politikker for, hvordan trafi kken skal indret- tes i hele København.

Formålet med denne »Trafi k- og byrums- plan for Øresundsvejkvarteret« er at give et bud på, hvordan man fra lokalt hold gerne vil udnytte de nye muligheder, og om hvilke krav og ønsker lokalmiljøet har.

FLERE MULIGHEDER

Sådan er gaderne indret- Der er i princippet 4 forskellige »værktøj- tet idag er« til rådighed for at dæmpe biltrafi kken. Disse kan anvendes såvel hver for sig som i en kombination.

UDFORDRINGER

 Kan biltrafi kken reguleres, så den  Hvordan kommer der mere styr på ikke dominerer så meget? parkeringen?

 Og ikke kører så hurtigt?  Skal der skaffes fl ere pladser eller skal antallet reduceres?  Kan trafi kken på Øresundsvej dæm- pes?  Og i givet fald, hvor skal det ske?

 Hvordan kan »Den grønne forbin-  Skal gaderne ensrettes? Eller skal de delse« indrettes, så den samler nogle steder afbrydes? kvarteret?  Hvordan sikres kvarteret gode sti-  Hvordan bliver trafi ksikkerheden forbindelser på tværs af de omkran- bedre, specielt for fodgængere og sende gader? cyklister?

 Kan der skabes nogle smukke byrum, som kan bruges til leg og ophold?

20 21 Hævet parti på

Rumlestriber 1) Der kan på udvalgte steder etableres fysiske foranstaltninger f.eks. i form af bump eller indsnævringer, som tvinger bilisterne til at sætte farten ned. Det kan enten være i kryds, ved gade- udmundinger, overkørsler eller på frie strækninger. Overkørsel 2) Gaderne kan ensrettes på en sådan måde, at gennemkørende trafi k besvæ- res.

Ensrettet

gængerareal Situation 2

3) Særlige gadestrækninger kan indrettes uden kantsten og med mere pladslig- nende belægning. De kan evt. få status af Lege- og Opholdsområde, hvilket medfører, at kørende skal udvise særlig agtpågivenhed og hen- synsfuldhed overfor de gående.

4) Gader kan lukkes på en sådan måde, at gaderne inddeles i nogle enklaver, som betjenes »udefra« fra det omkran- sende gadenet.

20 21 ABCD Besværlig kørsel ja nej nej ja Større omvej, dårlig orientering nej ja nej ja Godt for cyklister ja - ja ja Billige løsninger ja ja nej ja Forbedrer trafi ksikkerheden ja ja ja - Mere overskuelige kryds nej ja ja ja Omvejskørsel nej ja nej ja Smallere kørebaner nej ja - nej Mulighed for attraktive byrum nej ja ja nej Mulighed for mere parkering nej ja - nej Mulighed for beplantning i gaderne - ja ja nej Kræver vendemulighed nej nej nej ja Der er fordele og ulem- per ved alting Nedsætter hastigheden ja - ja ja

A: 30 km/t stilleveje med bump eller slalom B: Ensretninger (undtaget cyklister) 15 km/t C: Opholds- og Legeområde/plads D: Vejlukninger for biler

IKKE ET ENTEN-ELLER

Det vil være forskelligt, hvilket værktøjer, der skal tages i anvendelse i de enkelte delkvarterer. Det afhænger af hvilken funktion gaden har, hvilke mål der er i de enkelte gadeafsnit, men også af gadenet- Øverst th.: Et kryds, som tets mønster, gadebredder, om der er der ville blive mere oversku- buskørsel, er der mange cyklister, over- eligt, hvis gaderne blev sigtsforhold og mange andre forhold. ensrettet og indsnævret. Nederst th.: Stort par- I praksis må løsningsforslagene »skræd- keringspladspotentiale, hvis gaden ensrettes, og dersyes« efter den givne lokalitet. I det parkeringen organiseres følgende skal der stilles forslag, nogle noget bedre. steder endda alternative.

22 23 KVARTERET MELLEM BRYSSELGADE væk fra Spaniensgade, kan parkeringen OG ØRESUNDSVEJ nyorganiseres og der kan evt. plantes allétræer i forlængelse af trærækkerne Dette område vil i henhold til »Hastig- for enden af gaderne. Den derved hedsplanen« formentlig kunne indrettes vundne merparkering kan muliggøre en som en selvstændig 40 km/t –zone. De reduktion af parkeringen på Reberba- nødvendige foranstaltninger for at sikre negade. denne hastighed må først og fremmest tage sigte på at sikre de bløde trafi kanter gennem en fredeliggørelse af gennem- Amagercentret fartsruterne i zonen: Den grønne akse på den ene led og Frankrigsgade og Lyon- gade på den anden. Det kan f.eks. ske, som vist på skitsen.

Denne løsning indebærer:

 at der i Oliebladsgade, som ensrettes mod Amagerbrogade, kan blive plads til skråparkering under 45 grader i nordsi- den, kombineret busholdeplads og 30 min. parkering ud for “KFUM i Sundby- erne” i nr. 7-9 og en beplantning, som kan understøtte planerne om at forskøn- ne pladsen omkring Sundby Kirke.

 at der i Frankrigsgade, som ensrettes ind mod Spaniensgade hhv fra Amager- Grønne forbindelser brogade og Wittenberggade, kan etable- igennem kvarteret nord- syd og øst-vest. res fartdæmpende foranstaltninger og holdebane med stopforbud ud for bør- nehaven i nr. 3 og 45 graders skråpar- kering i sydsiden øst for Spaniensgade, og at gadestrækningen kan fungere SIGNATURFORKLARING som stiforbindelse i forlængelse af Kulturdiagonalen i Holmbladsgadekvar- Fordelingsgade eller bydelsgade teret. Særlig vejudformning - evt. lege- og opholdsområde

 at de 2 nedslidte strækninger, Lyonga- Grøn forbindelse de mellem Spaniensgade og Wittenberg gade og Spaniensgade på det første Ensretning af lokalgade stykke nord for Lyongade, med fordel Blind gade kan ombygges. Hvis gaderne ensrettes

22 23  at Spaniensgade ud mod Øresundsvej De øvrige gader i kvarteret er alle korte kan overgå til en stiforbindelse (Se og relativ smalle strækninger. Det “Øresundsvej”) og vil ikke være nødvendigt at etablere fartdæmpende foranstaltninger ud  at den grønne forbindelse vil blive mere over, hvad der f.eks. allerede fi ndes i tryg og sikker at færdes på for de bløde Rødegårdsparken (smalle kørebaner, trafi kanter. Skæringen af Brysselgade som i praksis fungerer som ensrettede må sikres, mens skæringerne ved mod syd) og i Portugalgade (Lege- og Spaniensgade og Lyongade vil blive Opholdsområde) for at sikre overholdelse ukompliceret med få bilstrømme i kryd- af en hastighed på 40 km/t. sene. Det kan evt. overvejes at ind- snævre kørebanearealerne og udforme Ensretninger vil heller ikke give dem som pladser med hævede fl ader, mulighed for indretning af merparkering. stelere og træplantning i krydsene Moldaugade kan evt. ensrettes, hvis man Spaniensgade/Frankrigsgade og lokalt i gaden ser en fordel derved. Spaniensgade/Lyongade.

Spaniensgade/Lyongade: Et gadekryds forvandlet til en bydelsplads

parkering

24 25 ØRESUNDSVEJ lokalplaner, som tillader en udnyttelse til bolig og erhverv. Som nævnt på side 17 er det planen, at Øresundsvejstrækningen på et tidspunkt På det nordøstlige hjørne er der allerede skal renoveres/ombygges bl.a. med godkendt en bebyggelse, som forventes anlæg af cykelstier. I sammenhæng her- opført i 2006. Med henblik på at overskue med vil det være vigtigt at sikre de bløde udnyttelsesmulighederne har Plan & arki- trafi kanters passage på tværs, specielt i tektur i Københavns Kommune udarbejdet forlængelse af Den grønne forbindelse og det viste bebyggelsesforslag. ud for Rødegårdsparken. Det er alene et illustrationsforslag, som Krydset Øresundsvej/Kirkegårdsvej frem- peger på, at der på Føtexarealer kan byg- står i dag som et noget udfl ydende asfalt- ges en ny ejendom, som evt. kan indehol- areal med en parkeringsplads på det ene de parkering i kælderen eller på en etage. hjørne, en ubebygget grund på det andet Denne parkering kunne evt. være en del og en ubeboet ejendom på det tredje. De af de nye P-anlæg, som Kommunen står 4 hjørner er alle omfattet af godkendte over for at skulle anlægge i henhold til »Parkeringsprojektet«.

Skitse til ny bebyggelse på 3 hjørner

24 25 I sammenhæng hermed skal det i denne trafi k- og byrumsplan foreslås, at der etableres en pladsdannelse som vist på illustrationsplanen. Forslaget går ud på, at der i krydset incl. et lille stykke ud af de »4 ben« etableres et hævet parti med en pladslignende belægning. På denne plads markeres der gennemgående fortove, cy- kelstier og én kørebane i begge retninger.

Imellem de to kørebaner anlægges repos, som kan danne støtte for krydsende fodgængere og cyklister, samtidig med at den skaber »læ« for venstresvingende biler fra øst mod syd. Tilslutningen af Kirkegårdsvej kan ske via en overkørsel,

Øresundsvej/ Kirkegårdsvej: Et kryds uden vægge

Byfornyelse på alle fi re hjørner og en trafi kplads imellem. Den viste udformning vil gøre det mere sikkert at færdes til fods og på cykel både på langs og på tværs af Øresundsvej. Samtidig vil trafi ksituationen, ikke mindst på grund af den rumlige forbedring være mere overskuelig for alle.

26 27 som sikrer den nordgående cykliststrøm at passere sikkert. I forbindelse med Rødegårdsparkens renovering kan der evt. ud for den centrale akse i parken etableres igen en hævet fl ade på tværs af Øresundsvej, som rammer ind i en stiføring i vestsiden af Lynettevej.

Denne forbindelse kan være et led i en fodgængerforbindelse videre mod syd til Sundby Kirkegård. Da Øresundsvej har en trafi kal betydning, som rækker ud over Øresundsvejkvarterets område, vil det være naturligt og hensigtsmæssigt, hvis de nævnte projekter tages op, bearbejdes og koordineres med ideer i nabokvarterer- ne ud fra en samlet plan strækkende sig f.eks. helt fra Amagerbrogade til Amager Strandpark.

KVARTERET MELLEM ØRESUNDSVEJ OG ELBAGADE Ny sammenhæng mel- lem kvarteret og Sundby Kirkegård Dette område vil ligeledes i henhold til »Hastighedsplanen« formentlig kunne ind- rettes som en selvstændig 40 km/t –zone. De nødvendige foranstaltninger for at sikre denne hastighed må også i dette tilfælde først og fremmest tage sigte på at sikre de bløde trafi kanter gennem en fredeliggørelse af gennemfartsruterne i zonen: Den grønne akse på den ene led og Tycho Brahes Allé og Højdevej på den anden.

I dette kvarter gælder der desuden sær- lige forhold, som må vises opmærksom- hed: På Middelgrundsvej ligger Netto og på Kirkegårdsvej Føtex. Begge disse dagligvarebutikker har stort behov for hurtig og nem adgang dels for varebiler og dels kunder.

26 27 Det vil derfor være mest hensigtsmæssigt tentiale for etablering af mere parkering, at bevare gadeforløbet Middelgrundsvej- som f.eks. Tycho Brahes Allé, Højdevej, Kirkegårdsvej dobbeltrettet, evt. som et Hveensvej, Augustagade og evt. Lombar- alternativ dobbeltrettet et stykke i begge digade. ender frem til og med og med indkørsel til de to butikker og ensrettet derimellem, På den baggrund skal det foreslås, at f.eks. i retningen øst-nord. der på Kirkegårdsvej på strækningen Lillegrund til Tycho Brahes Allé med i alt Der fi ndes derforuden en række karak- 4 kryds langs med Kirkegården etableres teristiske gadepartier, som i dag både én eller anden form for fartdæmpnings- har et ringe miljø og desuden er belastet strækning. På denne strækning kan den med mange trafi kuheld og på samme generelle hastighedsgrænse på 40 km/t tid rummer store muligheder for at blive evt. skærpes til 15 km/t i form af et Lege- værdifulde byrum. Det gælder først og Opholdsområde. fremmest den åbne plads ved Lillegrund, forløbet langs med Sundby Kirkegård og Det indebærer, at strækningen skal omkring anlægget ved Højdevej. anlægges uden kantsten og med en be- Kvarteret rummer desuden en række lægning, som afviger fra den almindelige relativt brede gader, hvori der er et po- kørebaneasfalt.

Augustagade

28 29 Ved Lillegrund kan »porten« til stræk- Tendensen til at køre for hurtigt i det lange ningen fra nord evt. udformes som en åbne gadeprofi l på Højdevej kan brydes gadestrækning igennem en parklignende ved at nedlægges strækningen mellem plads med parkering. Ud for Kirkegården Kirkegårdsvej og Grækenlandsvej. Det vil byrummet få stor æstetisk værdi, hvis eksisterende grønne anlæg kan udvides hegnet på østsiden fjernes og der visuelt mod syd hen over Højdevej. åbnes op for indblik ind på kirkegårdens område. Hvis der på Hveensvej og Augu- Lombardigades udmundig i Grækenlands- stagade er ønske om at snævre køreba- vej kan evt. sammen med den lille park nen ind og etablere mere parkering, kan i indhugget i karreen på den anden side Kirkegårdsvejstrækningen suppleres med med et hævet kryds og indsnævring af ensretninger skiftevis den ene og den Lombardigade udnyttes til et værdifuldt anden vej i sidegaderne. byrum.

Fartdæmpning på Tycho Brahes Allé kan De nævnte foranstaltninger vil medvirke enten ske ved at ombygge gaden i en til at nedsætte hastigheden og dermed intim udformning eller ved at ensrette den forbedre trafi ksikkerheden, hvilket vil gøre lange og brede gade enten fra begge si- det trygt og oplevelsesrigt for fodgængere der ind mod Kirkegårdsvej eller til begge og cyklister at færdes på langs i Den sider væk derfra. grønne forbindelse.

Hveensvej Middelgrundsvej

Lege- Opholdsområde langs kirkegården

Kirkegårdsvej

Lillegrund 28 29 Italiensvej

Kastrupvej

Herover: En grøn tvær- forbindelse kan gå igen- KVARTERET SYD FOR ELBAGADE nem to parker. Skolegård+mur+vej+park? Dette område kan i fremtiden tænkes at udgøre den tredie selvstændige 40 km/t –zone. De nødvendige foranstaltninger for at sikre denne hastighed må i dette tilfælde først og fremmest tage sigte på at sikre de bløde trafi kanter gennem en fre- deliggørelse af »Den grønne forbindelse«, som er skolevej for børn til Sundbyøster Skole, og desuden de i Trafi kplan for Amager foreslåede øvrige stiforbindelser på tværs af kvarteret. Trafi ksikkerheden for skolebørn kunne forbedres, Desuden må trafi kforholdene foran skolen hvis parkeringen på Grækenlandsvej blev redu- ceret. vises særlig opmærksomhed. Disse hen- syn kan tilgodeses ved f.eks. at fartdæm- pe nogle af krydsene på Grækenlandsvej, f.eks. på strækningen mellem Parmagade og Kretavej.

Herved kan den planlagte grønne stifor- bindelse fra Thingvalla Allé blive ført på tværs af Amagerbrogade, igennem den nye forplads og park foran Sundbyøster- hallen, nord om denne og videre i et knæk på Grækenlandsvej mod nord for at føres videre i Parmagade til Filipsparken og sik- kert på tværs af Kastrupvej til Italiensvej. Højdevejkrydset - et åndehul midt i kvarteret

30 31 En park, som breder sig over på den anden side af gaden og bedre visuel sammenhæng mellem Lombardigade og bebyg- gelsen på den anden side af Grækenlandsvej. Græken- landsvej

Kirkegårdsvej

Alternativt kan Grækenlandsvej ensrettet skiftevis den ene og den anden vej og Eksisterende at ensrette Smyrnavej mod vest og etab- lere en parkeringsfri forplads ud for skole- gården. Trafi kplanen peger på ønsket om at sikre fodgængeres passage på tværs af Elbagade i krydset ved Grækenlandsvej.

Elbagade er på dette sted ikke bred nok til at indpasse en midterstøttehelle, og da der kører A-busser på strækningen, kan det heller ikke lade sig gøre at etablere skrappere bump eller hævede fl ader. Skolegårdsmur Det kan evt. i samarbejde med Vej & Park overvejes at gennemføre en indsnævring af Grækenlandsvejs udmundinger, en afmærkning af krydsfl aden eller udlæg- ning af en særlig farve asfalt, som kan markere krydset bedre eller at etablere en Bedre afsætningsforhold lyssignalregulering i krydset. foran Sundbyøster Skole

30 31 1 Mange bække gør DEN GRØNNE FORBINDELSE en å En stor del af de forslag, som trafi k- og byrumsplanen indeholder, drejer sig om at sikre fodgængeres og cyklisters færden på den langsgående forbindelse gennem kvarteret: Reberbanegade, Spaniens- gade, Kirkegårdsvej, Højdevej og Græ- kenlandsvej.

På illustrationen er vist det samlede forløb af de grønne forbindelse fra Prags Boule- vard til Smyrnavej med tværgående stifor- løb og sidegadeudformninger undervejs.

Bækkene

1 Prags Boulevard. 2 Holmbladsgade// Sikring af stipassage: Evt. særlig belægning på tværs af kørebanen. Kastrupvej 3 Forplads til Metroen. 4 Brysselgade/Sikring af stipassage : Evt. midterhelle øst for krydset. 5 Frankrigsgade/ Amagerbrogade: Lys- signalreguleret kryds. 6 Frankrigsgade/ Spaniensgade: Hævet Kryds. Frankrigsgade ensrettet mod krydset og Spaniensgade mod syd væk fra krydset. 7 Frankrigsgade/ Frankrigshusene: For- bindelse på tværs af Frankrigshusene i det lyssignalregulerede kryds videre til stiforbindelsen “Kulturdiagonalen” fastlagt i “Forslag til Handlingsplan for trafi kken i Holmbladsgadekvarteret”. 8 Spaniensgade/ Lyongade: Hævet Kryds. Lyongadegade ensrettet Thing- væk fra krydset og Spaniensgade valla fra nord ind mod krydset (Omtalt på Allé side 24).

32 33 9 Spaniensgade: Lukkes ved Øresunds- pladsdannelse på tværs af Græken- vej: Gang- og cykelforbindelse opret- landsvej (Omtalt på side 31). holdes. 21 Grækenlandsvej/ Elbagade: Det 10 Øresundsvej/ Kirkegårdsvej: I forbin- eksisterende hævede kryds ombyg- delse med etablering af cykelstier i ges med større sikring af skolebørn på begge retninger på Øresundsvej tværs, evt. med indsnævring af køre- omlægges krydset med en hævet banerne på Grækenlandsvej og mid- fl ade med cykelbaner, fodgængerpas- terhelle som støtte for fodgængere. sage på tværs af kørebanen ud for 22 Amagerbrogade/Thingvalla Allé: den lukkede del af Spaniensgade Sikring af stipassage på tværs af (Omtalt på side 26). Amagerbrogade, evt med en særlig 11 Kirkegårdsvej/ Lillegrund: Krydset belægning som en forlængelse af omlægges som et stort torv med Sundbyøster Plads mod vest hen over parkering (Omtalt på side 31). Amagerbrogade. 12 Kirkegårdsvej: På strækningen ud for 23 Grækenlandsvej: Særlig udformning Sundby Kirkegård etableres der en med henblik på at føre en stiforbin- strækning med status som Lege- og delse nord om Sundbyøsterhallen Opholdsområde (Omtalt på side 28- mod nord og videre mod øst via 29). Parmagade. 13 Stipassage gennem Sundby Kirke- 24 Kastrupvej/Italiensvej: sikring af gård. forbindelse i det eksisterende lyssig- 14 Tycho Brahes Allé/ Kirkegårdsvej: nalregulerede kryds fra Filipsparken Krydset omlægges som ét stort torv på tværs af Kastrupvej og videre via (Omtalt på side 28). cykelstier og fortove langs Italiensvej. 15 Tycho Brahes Allé/ Amagerbrogade: 25 Smyrnavej: Vejen ensrettes mod vest Eksisterende stitunnel. og foran skolen etableres der en ny 16 Tycho Brahes Allé/ Kastrupvej: Evt. ny forplads (Omtalt på side 31). sikring af fodgængere på tværs af Ka- strupvej f.eks. med etablering af en midterhelle. 17 Kirkegårdsvej/ Højdevej: Højdevej lukkes øst for krydset og der etableres en hævet fl ade i krydset/ Højdevej ensrettes mod øst (Omtalt på side 31). 18 Ny stiforbindelse fra Grækenlandsvej til Kirkegårdsvej/ Det eksisterende grønne anlæg udvides mod syd hen over Højdevej. (Omtalt på side 31). 19 Grækenlandsvej/ Højdevej: Højdevej lukkes vest for krydset og der etable- res en hævet fl ade i krydset/ Højdevej ensrettes mod øst (Omtalt på side 31). 20 Grækenlandsvej/ Lombardigade: Ny

32 33 PARKERINGSREGNSKAB Kirkegårdsvej må det skønnes, at P-kapa- citeten vil blive reduceret med omkring 30 Som nævnt på side 15 fi ndes der i dag P-pladser. Til gengæld vil der i gaderne 2.562 lovlige offentlig tilgængelige parke- Middelgrundsvej, Hveensvej, Augusta- ringsmuligheder i kvarteret. Med trafi k- og gade, Tycho Brahes Allé, Højdevej og byrumsplanens forslag vil der ske en om- Lombardigade kunne tilvejebringes op lægning af parkeringen. imod 100 ekstra pladser hvis der i ste- det for langsgående parkering indrettes Nogle steder vil der være nødvendigt at skråparkering. sløjfe parkeringspladser for at forbedre trafi ksikkerheden, særligt på den grønne En mere udbredt anvendelse af skrå- forbindelse, og andre steder f.eks., hvor parkering på de brede veje med brede brede gader ensrettes, vil der opstå mulig- fortove vil kunne tilføre kvarteret en del heder for etablering af en ekstra parke- yderligere p-muligheder. ringsreserve. På Grækenlandsvej vil antallet af p-plad- I forbindelse med gennemførelsen af Kø- ser ligeledes blive begrænset, hvis den benhavns Kommunes parkeringsprojekt grønne forbindelse føres igennem. Er- må det skønnes, at der i gaderne nord for statning herfor kan evt. indpasse omkring Øresundsvej vil blive nedlagt omkring 50 Sundbyøsterhallen og på Kretavej. p-pladser, og at der til gengæld vil blive etableret omkring 200 p-pladser i »kon- Det samlede resultat kan afhængig af struktion« i et P-hus eller i en kælder. omfanget af nye foranstaltninger på den grønne forbindelse og indføring af ens- Trafi k- og byrumsplanen foreslår, at ned- retninger vil maximalt kunne omfatte de i læggelsen fi nder sted dels på Reberbane- skemaet viste plusser og minusser. gade, på Frankrigsgade mellem Amager- brogade og spaniensgade og på Øre- Plusser og minusser sundsvej i forbindelse med etablering af (antal offentligt tilgængelige P-pladser) cykelstier. Eks. P-kapacitet 2.562 Den nye parkeringsreserve skal foreslås Reberbanegade -20 etableret i et P-hus i forbindelse med Frankrigsgade -20 byfornyelse og nybyggeri på det syd- Øresundsvej -40 vestlige hjørne af krydset Øresundsvej/ Spaniensgade/ Lyongade +20 Kirkegårdsvej (Føtex-hjørnet). Nyt P-hus ved Føtex +200 Amager Kulturpunkt +150 Hvis den på side 26 foreslåede omlæg- Kirkegårdsvej -30 ning af Spaniensgade og Lyongade skøn- Sidegader +100 nes det, at parkeringskapaciteten kan Grækenlandsvej -25 forøges med ca. 50 P-pladser. Samlet (-135/+335) 2897 Med de foreslåede omlægninger af

34 35 LYS PÅ PROJEKTERNE

I forbindelse med gennemførelse af nye projekter med udformning af spændende og attraktive byrum vil det være naturligt at sanere gadebelysningen.

Flere steder vil den traditionelle belysning med højthængende armaturer ude over midten af kørebanerne med fordel kunne erstattes/suppleres med lavere belysning f.eks. fastgjort til ejendommene, så fortovsarealerne kan blive bedre belyst. En hensigtsmæssig træplantning vil desuden bidrage til at skabe mere harmoniske gaderum.

34 35 FRA IDE TIL VIRKELIGHED

»Trafi k- og byrumsplan for Øresunds- trafi kdæmpet strækning ud for Kirkegår- vejkvarteret » er en plan, som beskriver den) de trafi kale problemer, der er i kvarteret i dag, redegør for de planlægningsmæs- at en vejlukning af Højdevej koordineres sige forudsætninger, som bl.a. er fastlagt i med de øvrige delprojekter (eventu- »Trafi k- og byrumsplanen for Amager« elle ensretninger, pladsdannelser mv.) og på grundlag heraf kommer med nogle i området mellem Tycho Brahes Allé og bud på, hvordan man kunne tænke sig at Elbagade og regulere trafi kken og etablere nye attrak- tive byrum på såvel de offentlige som de at ændringer syd for Elbagade ses i sam- private vejarealer. menhæng med skolevejsproblematikken, udbygning af Sundby Hallen og gennem- Planen kan ikke bruges til straks at for- førelsen af en stiforbindelse fra Thingvalla tælle, hvor og hvordan man i morgen skal Allé til Italiensvej. Det vil derefter være op »gå i jorden« med anlægsarbejder. Og til både det offentlige og de private at tage den skal ikke nødvendigvis gennemføres initiativ til projekternes realisering. på én gang. Den skal i stedet opfattes som en inspiration til det videre arbejde Hvis det drejer sig om tiltag, som er plan- for Kommunen, Områdefornyelsen og alle lagt af Københavns Kommune, som de private ejere af ejendomme langs de f.eks. ombygning af Amagerbrogade, nye private fællesveje. cykelstier på Øresundsvej, indførelse af 40 km/t-zoner, parkeringsprojektet, Næste skridt er, at Områdefornyelsen i herunder overtagelse af private fællesveje samarbejde med Vej & Park udarbejder nord for Øresundsvej som offentlige samt en handlingsplan for planens gennem- realisering af de »Øvrige stiforbindelser«, førelse. Den skal indeholde en nærmere vil det være naturligt, at kommunen er den konkretisering af de enkelte delprojekter, udfarende kraft. Kommunen vil da forestå et økonomisk overslag over, hvad det planlægning, projektering og gennemfø- vil koste at realisere dem, og endelig en relse. prioritering. For så vidt angår ændringer på gader, Mange af projekterne kan gennemfø- som overvejende tjener lokale formål, res uafhængigt af de andre. Af trafi kale som f.eks. etablering af mere parkering, grunde vil det imidlertid være hensigts- renovering og forskønnelse af stræk- mæssigt at ensretninger af gader f.eks.i ninger, som ikke har den store trafi kale kvarteret mellem Brysselgade og Øre- betydning i det samlede gadenet, dertil sundsvej sker i henhold til en samlet plan hørende ensretninger og etablering af og på én gang; byrumspladser, vil det være de lokale grundejere, som skal starte op; uanset om at eventuelle ensretninger i gaderne projektet vedrører en offentlig eller privat mellem Amagerbrogade og Kirkegårdsvej strækning. sker efter forudgående koordinering med et delprojekt for Kirkegårdsvej (f.eks. en Det er naturligt, da ideerne til og ønsket

36 37 om forandring opstår lokalt. I den sam- fælde at medfi nansiere projekter, som har menhæng vil det være godt, hvis de pri- værdi i en større sammenhæng for fl ere vate ejere etablerer vejlaug eller gadefor- vejstrækninger eller delkvarterer. eninger, som kan forestå kontakten ejerne imellem og i forhold til myndigheder samt Når kommunen gennemfører projekter, selve realiseringen evt. med faglig støtte uanset om det drejer sig om offentlige fra Vej & Park. eller private fællesveje, vil kommunen of- fentliggøre projekter og ordninger. Direkte Det kan også være Områdefornyelsen, berørte grundejere vil blive hørt, når der som tager initiativet, f.eks. hvis et projekt er tale om projekter på private fællesveje. har både hele kvarterets og enkelte ga- deafsnits interesse. Det kunne evt. være Når private grundejere søger om gennem- tilfældet med dele af den grønne forbin- førelse af projekter, forudsætter det, at de delse og skolevejsforbedringer. sammen med projektansøgningen ind- sender dokumentation for grundejernes Efter den gældende lovgivning vil det tilslutning. Under alle omstændigheder vil være Kommunen, som skal betale Vej & Park i givet fald skulle godkende et anlægsudgifterne på offentlige veje og de projekt. private grundejere på de private veje. Da en række tiltag, specielt dem som hænger sammen med realisering af 40 km/t-zonen og de i Trafi k- og Byrums- planen for Amager fastlagte grønne forbindelser, skal gennemføres enten på private veje eller på offentlige veje med ringe trafi kal betydning, vil det i praksis være fremmende for en realisering, hvis planlægning og fi nansiering sker igennem et samarbejde mellem Kommunen og private.

Investeringsfordelingen må afgøres fra sag til sag og ud fra de to parters inte- resse i at fremme projektet.

Områdefornyelsens rolle i dette spil kan være : - at oplyse interesserede borgere om planer, muligheder og procedure for realisering, - at etablere en dialog med borgerne om projekterne, at holde kontakt mellem bor- gere og myndigheder og i særlige til-

36 37 38 38 40