Kvarterplan 2005 Forord

Lyongade Vidste: Om lidt kommer de. og jeg krydsede hjem gennem fuglemørket Lyongade hedder De kom ad Amager Boulevard, forbi det gamle busstoppested Lyongade dunkende på mit hjerte med fodslaget. på Englandsvej, med streg over o’et Ved Svinget mødte jeg forbi Skipper Klements Allé, Ulrich Birchs Allé, for der skal ikke min kusines mand Thingvalla Allé og Torfavej. være nogen tvivl om og vi spænede sammen at det drejer sig om da der blev skyderi ved Amager Port, AMAGER DIGTE – Klaus Rifbjerg Lyongade. trak ned forbi Prags Boulevard, Gyldendals 1965 Holmbladsgade, Brigadevej, Sådan er der på Amager ventede ved biblioteket og Ølandshus Eftertryk med tilladelse fra forfatteren. ikke ret meget tvivl for til sidst da kompagniet var samlet igen Områdefornyelsen takker for samarbejdet. om noget som helst. og gik fremad mod vore bævende mellemgulv at krydse Amagerbrogade til Hvor skulle Funkiavej, Oliebladsgade Dalføret, Lombardiegade, hvor vi drømte om åbenbaringen, Vatnavej, Oldenstien, som kom: Markmandsgade, Saltværksvej Herkules Allé og Peder Lykkesvej Ebbe Rode var nemlig ikke ligge andre steder indkvarteret andre steder i byen. end på Amager? Ebbe Rode lå på Frankrigsgades skole den nat. Det er da også rigtigt Ebbe Rode var den mest berømte brigader at Brigaden blev indkvarteret på Amager den aften, andre steder i byen, og han smilede som alle sine film men den blev indkvarteret mest på en gang. på Frankrigsgades skole, (Man kunne se blev mødt med den største forventning han gerne ville dele hyldesten og glæden på Amager Boulevard. med sine kammerater rundt om, for han var god nok.) Stod i den sengetøjslysende skumring på de tomme græsrabatter Og ovre på halvtaget hvor sporvognene kører ovre på halvtaget over indgangen til og ventede. Det Ny Merry, Så en Opel Kaptajn (1937) med kalesche Til højre for hjørnet af Tingvej, og kaleschen slået ned. stod Holger Fællessanger Hansen og sang To engelske soldater sad i "Der gaar altid Baade tilbage" (sorte baret’er, ellers var de røde i de dage) for os alle sammen. to piger med dem i vognen. Mærkede et alvorligt stød af Lidt efter forsvandt Ebbe Rodes smil misundelse, lykke og seksuel opstemthed. ind i skolegården,

2 FORORD

Jeg har boet i Øresundsvejkvarteret stort set hele mit liv. På København er en by i vækst og Amager har på mange måder kvarterets vegne, er jeg utrolig glad for at staten og været et lokomotiv for denne vækst. Københavns Kommune i fællesskab har valgt vores kvarter til en helhedsorienteret byfornyelsesindsats, hvor beboerne Ørestaden, med masser af nye boliger og arbejdspladser, har afgørende indflydelse. attraktive familieboliger i samspil med vandet, både på Islands Brygge og ved Amager Strand. Københavnerne har Amager har op gennem 90'erne gennemgået en rivende taget udviklingen til sig. De nye boliger sælges ikke sjældent, udvikling, med Øresundsforbindelsen, udbygningen af før byggeriet er begyndt. Lufthavnen, Ørestaden, Metroen, Kvarterløft i Holmbladsgade, DR-byen og senest Amager Strand, men Midt i den rivende udvikling, skal vi ikke glemme de kvalite- udviklingen er lige præcis gået uden om vores kvarter. ter der ligger i byens mange kvarterer, kvaliteter som vi i et konstruktivt samarbejde med københavnerne skal udvikle. Det er ærgerligt, for kvarteret rummer rigtig mange muligheder og har potentiale til at blive et af Københavns mest Holmbladsgadeprojektet viste, som det første kvarterløft- attraktive kvarterer. projekt i København, hvordan engagerede borgere i samspil med kommunen kan igangsætte en positiv udvikling i et Områdefornyelsen giver for første gang os der bor i kvarte- kvarter som rækker langt ud over projektperioden. ret, helt enestående muligheder for at påvirke udviklingen i vores kvarter og vi har allerede grebet muligheden. Der har Københavns Kommune lægger afgørende vægt på dialogen været et fantastisk flot engagement fra første færd der teg- med borgerne. Kommunen har, som den første og eneste i ner rigtig godt for fremtiden. Danmark, en borgerrådgiver, der skal hjælpe med at skabe kvalitet i dialogen.Vi har etableret servicecentre, der rykker Kvarterplanen er det første resultat af engagementet blandt kommunens forvaltning tættere på borgerne. Senest har vi kvarterets beboere. Mere end 300 forslag er bearbejdet, pri- sat nærdemokratiet til debat blandt københavnerne. oriteret og sammenskrevet til en plan, der giver et samlet bud på løsningen af kvarterets væsentligste udfordringer og Kvarterplanen for Øresundsvejkvarteret er for mig et flot samtidig har en folkelig forankring. eksempel på de kvaliteter der ligger i dialogen med borgerne. Et flot engagement og en konstruktiv dialog, har givet et Arbejdet slutter ikke her. Det kræver fortsat folkeligt enga- godt bud på løsningen af de udfordringer Øresundsvej- gement, kreativitet, et tæt og konstruktivt samarbejde med kvarteret står overfor. Københavns Kommune og stor arbejdsomhed hvis projekter skal virkeliggøres. Vi deler en fælles vision - at gøre Øresundsvejkvarteret til et af Københavns Kommunes attraktive kvarterer, og den Som bekendt skal der musik til arbejdet. I Områdefornyel- vision vil jeg gerne arbejde for at virkeliggøre, ved at priori- sen bygger vi videre på kvarterets stolte musikalske traditio- tere og støtte op om en helhedsorienteret indsats overfor ner. Fra Røde Kro Teater over Sweet Silence Studierne til kvarteret der kan virkeliggøre kvarterplanen. Det tjener Amager Bio. Kvarteret hvor vandets bølger møder instru- københavnernes interesse. menternes lydbølger.

Vi har fået muligheder - og dem vil vi bruge! Lars Engberg Overborgmester

Frank Johansson Formand

3 Indhold

Introduktion Hvad er områdefornyelse...... Side 6 Side 6 - 13 Områdefornyelse i Øresundsvejkvarteret ...... 6 Kvarterplanen...... 7 Hvordan læses kvarterplanen ...... 7 Resumé af kerneprojekter ...... 8 Signalement af Øresundsvejkvarteret ...... 10 Kvarteret i tal...... 12

Musik KERNEPROJEKTER ...... 15 Musiktorvet ...... 15 Side 14 - 19 Overdækning af foyerområdet...... 16 Gæsteboliger ...... 17 ANDRE PROJEKTER ...... 19

Kultur og idræt KERNEPROJEKTER ...... 21 Fremtidens Børnekulturhus ...... 21 Side 20 - 29 Kulturdag...... 22 Kvarterfest ...... 23 Idræts- og fritidskonsulent ...... 24 Kvarterets boldbure ...... 26 Sundbyøsterhallen udbygges ...... 27 ANDRE PROJEKTER ...... 29

Parker og KERNEPROJEKTER ...... 31 grønne rum Rødegårdsparken...... 31 Etablering af café i Rødegårdsparken ...... 32 Side 30 - 35 Lynettevej ...... 32 Sundby Kirkegård...... 33 Opholdssted for misbrugere ...... 34 ANDRE PROJEKTER ...... 35

Kvartermiljø KERNEPROJEKTER ...... 36 Side 36 - 41 Samlet plan for Øresundsvej ...... 36 Markedsplads på Middelgrundsvej...... 37 Gavludsmykning ...... 39 Gadebelysning ...... 39 ANDRE PROJEKTER ...... 40

Trafik KERNEPROJEKTER ...... 42 Den Grønne Forbindelse ...... 42 Side 42 - 47 Parkering...... 44 Trafikomlægninger ...... 45 ANDRE PROJEKTER ...... 46

4 ØRESUNDSVEJKVARTERET KVARTERPLAN FOR

Indhold

Boligmiljø KERNEPROJEKTER ...... Side. 48 Side 48 - 53 Bygningsfornyelse...... 48 Prioriteringer ved tildeling af midler ...... 49 Friarealer...... 50 Flere familievenlige boliger ...... 51 Tagboliger med udsigt ...... 51 Huludfyldning ...... 52 ANDRE PROJEKTER ...... 53

Proces og Borgerindflydelse – fra bredde til dybde ...... 54 Fraflytningsanalysen ...... 54 organisering Styregruppen ...... 54 Side 54 - 59 Sekretariatet ...... 55 Borgerinddragelsen ...... 56 Tidsplan for politisk behandling ...... 58 Løbende revision af kvarterplanen ...... 58 Projektudviklingsgrupper...... 58 Miljø og bæredygtighed ...... 59 Mange interesserer sig for områdefornyelsen i Øresundsvejkvarteret...... 59

Økonomi Regler om medfinansiering...... 60 Side 60 - 65 Styregruppens prioritering ...... 61 Visionen ...... 62 Markante offentlige investeringer ændrer kvarteret ...... 62 Kvarterets ejerforhold...... 62 Byggemuligheder ...... 62 Kvarterets veje...... 64 Igangværende private investeringer...... 64 Økonomisk bæredygtighed ...... 65

Information og www.oresundsvej.dk ...... 66 www.copenhagencity.dk ...... 66 kommunikation TV dækning ...... 66 Side 66 - 67 Kommunikation og dokumentation...... 66 Borgeraviser ...... 67 Den lokale presse ...... 67 Kvarterplanen...... 67 Informationsstrategier ...... 67

Bilag Uddrag af Lov om byfornyelse og udvikling af byer ...... 68 Side 68 - 71 Vedtægt for styregruppen ...... 69 Styregruppens sammensætning ...... 71

5 Introduktion

Hvad er områdefornyelse?

Det er karakteristisk for område- Områdefornyelse er en helhedsorienteret og borgerstyret byfornyelse, der har fornyelse, at borgerne skal inddra- som mål at forbedre både det fysiske, det kulturelle og det sociale miljø i et kvar- ges i forandringsprocesserne fra ter. Målet er at give et løft til et område, der er præget af fysisk nedslidning og starten sociale problemer. Man kan skelne imellem begreberne områdefornyelse, kvarterløft og byfornyelse på følgende måde: Det er karakteristisk for områdefornyelse som for de tidligere kvarterløft, at borgerne skal inddrages i forandringsprocesserne fra starten, idet planlægningen og gennemførelsen af fornyelsen foregår i et tæt samarbejde mellem kommunen og kvarterets beboere, foreninger og institutioner. Områdefornyelse bygger på de samme principper som kvarterløft, men adskiller sig fra kvarterløft ved at være forankret i Socialministeriet, mens de igangværende og tidligere kvarterløftprojekter er forankret i Integrationsmini- steriet. Samtidig er processen ændret, så områdefornyelsen startes med et for- projekt, hvor kvarterplanen udarbejdes, men hvor projektmidlerne ikke er frigivet. Det bliver de med Socialministeriets godkendelse af planen. I kvarterløftpro- jekterne var projektmidlerne frigivet fra projektets start. Områdefornyelse og kvarterløft kan suppleres med traditionelle byfornyelsesmidler (bygningsforfornyelse), som søges hos staten, jfr. side 48. Områdefornyelse kan også tiltrække private investeringer, jfr. Områdefornyelsesprocessen indledtes i december 2004 med husstandsomdeling af “Investeringsredegørelse” side 62. en “avis”, som indeholdt grundlæggende oplys- Områdefornyelse i Øresundsvejkvarteret ninger om kvarteret og en indbydelse til et møde, hvor borgerne skulle komme frem med Argumentet for at igangsætte en områdefornyelse af Øresundsvejkvarteret er at deres ideer området har et særligt potentiale og nogle ressourcer, der gør, at områdefornyel- se kan igangsætte en positiv udvikling, der rækker langt ud over projektperioden. ØRESUNDSVEJKVARTERET Udfordringerne i Øresundsvejkvarteret er, at der findes mange små lejligheder,

Frankrigshusene dee Områdefornyelse aad hvilket bevirker en høj fraflytningsprocent - især for børnefamilier. Der er synligt lglg see Wittenitten sss bbergg ryry ergg B adadee gadedrikkeri i kvarterets parker, og de offentlige rum er nedslidte. Kvarteret er underforsynet med idrætsanlæg, og de nuværende anlæg er små og trænger til renovering. Kvarteret præges derudover af svage sociale netværk. KaKa

ss trutru

pp vv ee jj A I Øresundsvejkvarteret kan problemer som mangel på familieboliger, høj fra- A mm

agerbrogadeagerbrogade flytning, nedslidte offentlige rum og ejendomme uden bad og toilet desuden •Bor du i Øresundsvej-kvarteret? •Vilil dudu gøregøre enen forskelforskel ii ditdit kvarter?kvarter? •Har du gode ideer til projekter i dit kvarter? afhjælpes af byfornyelsesmidler. •Vilil dudu værevære medmed tiltil atat lavelave projekterprojekter forfor 3030 mio?mio? • Vil du deltage i projektarbejdet - eller vil du bare høre mere? Staten og Københavns Kommune har besluttet, at Øresundsvejkvarteret skal

ejj Så kom til borgermøde tatav Så kom til borgermøde Kre 7. december 2004, kl.19-21 områdefornyes i perioden 2005-2009. Budgettet er på 30 mio. kr. - heraf 20 mio. vejj rnav i Amager Bio, Øresundsvej 6 myrn i Amager Bio, Øresundsvej 6 S kr. fra Københavns Kommune og 10 mio. kr. fra Staten. Derudover har Social- Her vil du høre mere om den områdefornyelse der skal finde sted i de næste fem årår. Du vil også høre mere om dine muligheder for at deltage i processen ministeriets pulje til særlig byfornyelsesindsats bevilget 10 mio. kr. til at udvikle

#4 + @ 8+];(! Ma dooneysaa in aad ka qeyb qaadato si wax looga bedalo xaafadaada ? - ka sii akhri warbixin dheeraad ah jariiradda (joornaalka). Mahallenizin gelisiminde sizinde katkinizin olmasini istemez misiniz? -Gazetenin icindeki ayrintilari okuyunuz. Øresundsvejkvarteret som musik- og kulturkvarter, herunder omdannelse af plad- Forbedring for millioner er truet af sociale problemer og ter dannes en projektgruppe bes- ger. Avisen beskriver kvarteret og de Kvarteret omkring Øresundsvej er fysisk nedslidning. Områdefornyel- tående af borgere og kommunale problemer, som findes her. Den et område med behov for fornyelse. se er en helhedsorienteret indsats, repræsentanter. Gode og varige indeholder også en række ideer til Derfor har Københavns Kommune der har som mål at forbedre både løsninger kræver lokal opbakning og konkrete aktiviteter og projekter som besluttet at igangsætte områdefor- det fysiske, det kulturelle og det lokalt engagement. Derfor opfordres oplæg til diskussionen om, hvilke sen foran Amager Kulturpunkt. Forudsætningen for frigivelsen af midlerne er, at nyelse, således at kvarteret i løbet sociale miljø. Planlægningen og alle kvarterets borgere til at deltage projekter, der skal satses på. Læs af de næste 5 år får et løft, der for- gennemførelse af fornyelsen fore- og gøre en indsats for kvarteret. den igennem og brug den som håbentlig kan sætte en ny og posi- går i et tæt samarbejde mellem inspirationskilde til at danne din tiv udvikling i gang. Budgettet er på kommunen og kvarterets beboere, Denne avis egen mening om, hvad der bør 30 mio. kr. heraf 20 mio. kr. fra foreninger og institutioner. På Det er meningen, at denne avis skal gøres. styregruppen for Områdefornyelsen senest 1. juni 2005 indsender en kvarterplan Københavns Kommune og 10 mio. grundlag af en dialog mellem bor- være en indbydelse og appetitvæk- kr. fra Staten. gerne og kommunen formuleres et ker til at deltage i det indledende Processen program for, hvad der skal søges møde og processen fremover. Den På bagsiden kan du læse om, hvor- Hvad er "områdefornyelse"? realiseret i løbet af projektperio- skal også kunne bruges af de grup- dan planlægningen og gennemførel- Det handler om at sætte en byfor- den. Til gennemførelse af hvert af per, som skal arbejde med planlæg- sen af fornyelsen vil forløbe i de til Staten, som Borgerrepræsentationen har tiltrådt. nyelsesproces igang i områder, der programmets aktiviteter og projek- ningen af de kommende forbedrin- kommende år.

6 ØRESUNDSVEJKVARTERET KVARTERPLAN FOR

Introduktion

Kvarterplanen Kvarterplanen udarbejdes i henhold til § 5 i Lov om Byfornyelse og udvikling af byer og udgør det byfornyelsesprogram, som loven forudsætter, at Borgerrepræ- sentationen lægger til grund for sin beslutning om områdefornyelse. Kvarterplanen skal indeholde beskrivelser af området, kommunale og private initiativer, en handlings- og tidsplan med tilknyttet budget, en investeringsrede- gørelse og en opgørelse af byfornyelsesbehovet i området. Kvarterplanen er resultatet af en kort og intensiv proces. Omkring 250 borgere har, sammen med de kommunale forvaltninger og Områdefornyelsens sekretariat, været med til at udarbejde forslag til planen og efterfølgende videreudviklet forslagene i arbejdsgrupper. Kvarterplanen skal revideres en gang årligt, første gang i februar 2006 - med en større midtvejsevaluering i efteråret 2007.

Hvordan læses kvarterplanen De konkrete projekter beskrives under temaerne “Musik”, “Kultur og idræt”, “Parker og grønne rum”, “Kvartermiljø”, “ Trafik” og “Boligmiljø”. Alle afsnit indledes med en kort beskrivelse af problematikker og ressourcer, samt målsæt- ningerne for kvarteret. Derefter beskrives de konkrete forslag samt deres succes- I marts 2005 blev avis nr. 2 husstandomdelt.. kriterier, organisering, tidsplan og økonomi. Den indeholdt en beskrivelse af det forslag til Forslagene er opdelt i “Kerneprojekter” - de projekter som styregruppen har kvarterplan, som var udarbejdet af styregrup- prioriteret inden for den økonomiske ramme - og “Andre projekter”, der søges pen på grundlag af borgernes forslag til for- gennemført inden for rammen til mindre projekter eller gennem yderligere fund- bedringer.Avisen var samtidig invitation til et raising. Fælles for alle projekter - kerneprojekter såvel som andre projekter - er, borgermøde herom. at der skal findes ekstern finansiering for at realisere dem. Et resumé af kvarterplanens kerneprojekter findes på de næste sider. Kapitlet “Proces og organisering” beskriver processen omkring borgerinddra- med liv og musik Grøn gang- og cykelforbindelse - ensretning af Reberbanegade-Spaniensgade mod Amagercentret gelsen, samt organiseringen af styregruppe og sekretariat. Renovering af Rødegårdsparken Nyindretning af pladsen og etablering af café i parken Brysselgade-Reberbanegade Fjernelse af beskyttelsesrum I kapitlet “Økonomi” beskrives styregruppens overordnede prioritering af Samlet plan for Øresundsvej (trafik, forskønnelse og Gæsteboliger for vedligeholdelse) internationale musiknavne

Omdannelse af Lynettevej som midlerne og den tidsmæssige profil. Investeringsredegørelsen sætter fokus på eks- led i etablering af sammen- hængende grønt strøg

Nye familieboliger Familieegnede tagboliger terne bidrag til områdefornyelsen, herunder kvarterets egne ressourcer.

Gavlmaleri Nye familieboliger ved huludfyldning

Parkstrøg fra Rødegårdsparken Projektets informationsstrategi beskrives i kapitlet “Information og Kommuni- Gavlmaleri til Sundby Kirkegård

Etablering af Musiktorvet - overdækning Åbning af Sundby Kirkegårds af plads mellem Loftet og Øresundsvej 6 vestlige del mod Kirkegårdsvej kation”.

Nyt børnekulturhus

Markedsplads ved Middelgrundsvej-Kirkegårdsvej

Grøn gang- og cykelforbindelse - ensretning af Kirkegårdsvej mod Øresundsvej

Grøn gang- og cykelforbindelse - Idrætscontainer med tilknyttet ensretning af Grækenlandsvej mod Højdevej idrætskonsulent i Filipsparken

Grøn gang- og cykelforbindelse - Udbygning af Sundbyøsterhallen ensretning af Kretavej mod Grækenlandsvej (sikker skolevej)

Etablering af sikker skolevej

BORGERMØDE OM FORSLAG TIL KVARTERPLAN Torsdag 31. marts 2005, kl. 19-21 i Amager Bio, Øresundsvej 6 God læselyst! På borgermødet vil styregruppen præ- le led i borgerinddragelsen. Vi støttes 62 forslag, som vi i styregruppen har oriterede projekter i takt med at penge sentere den overordnede prioritering af af Områdefornyelsens sekretariat. drøftet og foretaget en første priorite- til de enkelte projekter er tilvejebragt. områdefornyelsen, der vil præge udvik- Vores forslag er udarbejdet med af- ring af. Frem mod borgermødet skal Jeg vil godt benytte lejligheden til at lingen i Øresundsvejkvarteret de næste sæt i de mere end 300 forslag, som styregruppen foretage yderligere priori- sige TAK for den meget flotte indsats, fem år. Vi opfordrer alle beboere og fremkom på Borgermødet i Amager Bio tering under hensyntagen til den kendte som en række engagerede borgere andre, der interesserer sig for kvarte- den 7. december 2004, og forslag som økonomiske ramme. På borgermødet allerede har ydet. Det tegner godt for rets udvikling til at møde op. løbende modtages i sekretariatet. I ja- vil vi fremlægge de prioriteringer, som fremtiden. Samtidig vil jeg understrege, nuar 2005 har over 100 borgere sam- vil præge udviklingen i kvarteret de at du ALTID er velkommen til at kontak- Borgerstyret byfornyelse men med styregruppens medlemmer kommende fem år. te styregruppens medlemmer eller Vores kvarter områdefornyes i perioden og Københavns Kommune deltaget i sekretariatet, ligesom du har gode 2005-2009. Områdefornyelse er en hel- 12 arbejdsgrupper. Opgaven til ar- Fortsat borgerindflydelse muligheder for at følge med i projektet hedsorienteret, borgerstyret byfornyel- bejdsgrupperne var klar - forslagene Dialogen fortsætter efter borgermødet. på vores hjemmeside. se, der omfatter kvarterets fysiske og skulle konkretiseres, og indbyrdes Du har flere muligheder for indflydelse. God læselyst ! sociale miljø. Styregruppens medlem- afstemmes, så de blev løftet videre fra Styregruppen nedsætter projektgrupper mer, der blev valgt på et Borgermøde idé-stadiet. Arbejdsgruppernes enga- med borgere, ejendomsejere, forvalt- Frank Johansson den 29. september 2004, er det centra- gerede og flotte indsats har resulteret i ningerne m.fl. til at gennemføre de pri- Formand for Styregruppen

7 Introduktion

Resumè af kerneprojekter Musik Kultur og idræt Parker og grønne rum Øresundsvejkvarteret har i dag et spi- En omdannelse af kvarterets dårlige Kvarterets grønne rum er nedslidte rende musikmiljø der kan danne image og dannelse af netværk og og præges af synligt gadedrikkeri. grundlag for at udvikle et musikalsk mødesteder er væsentlige elementer i Målet er, at kvarterets parker og kvarter, hvor hele musikkens "fødekæ- områdefornyelsen. Dette gøres gen- grønne rum skal være trygge og rare de" er repræsenteret. Musikken kan nem følgende kerneprojekter indenfor at være i for alle. Dette gøres gennem dermed benyttes i indsatsen for at temaet kultur og idræt: følgende kerneprojekter: forbedre kvarterets image. Kerne- projekterne hertil er følgende: FREMTIDENS BØRNEKULTURHUS RØDEGÅRDSPARKEN Børnekulturhus Ama'r har i dag til En nyindretning og renovering af MUSIKTORVET huse i to tidligere klasselokaler i Rødegårdsparken vil tilgodese kvarte- Pladsen foran Amager Kulturpunkt, Amager Kulturpunkt.Ved at bygge nye rets børnefamilier og gøre parken der i dag fremtræder rodet og tilfæl- rammer for børnekulturhuset gives mere brugbar for omkringboende digt indrettet, omdannes til et torv, mulighed for både lokale aktivitetstil- beboere. Dermed vil parken blive en der kan fungere som en attraktiv ind- bud samt et bydækkende tilbud med ressource, der vil medvirke til at for- gang til kvarteret og et fælles aktivi- fokus på musik. Derved skabes et bedre kvarterets image. tetsrum og samlingspunkt for de kraftcenter for børnekulturen i mange musikalske aktiviteter der fin- København og på Amager. CAFÉ I RØDEGÅRDSPARKEN des i og omkring Amager Kulturpunkt. I Rødegårdsparkens indgangsparti KVARTERFEST etableres en pavillon med udeserve- OVERDÆKNING AF FOYEROMRÅ- En årlig kvarterfest i ring, der som udgangspunkt er alko- DET VED AMAGER KULTURPUNKT Øresundsvejkvarteret skal være med holfri. Pladsen, der i dag bruges af mis- I sammenhæng med musiktorvet gla- til at skabe lokal identitet, netværk og brugere får dermed en ny funktion soverdækkes området mellem sammenhold samt give beboerne øget der forhåbentlig tiltrækker flere af Øresundsvej 4 og 6, hvorved der ska- kendskab til lokale faciliteter. kvarterets beboere. bes et fælles foyer- og aktivitetsområ- de. Dette giver mulighed for at skabe IDRÆTS- OG FRITIDSKONSULENT VÆRESTED FOR MISBRUGERE synergi og netværk mellem de mange For at få flere borgere i kvarteret Flere pladser og parker i kvarteret aktiviteter og aldersgrupper i Amager fysisk aktive og højne den generelle præges af åbenlyst gadedrikkeri og Kulturpunkt og dermed tilføre nye sundhedstilstand ansættes en idræts- andet misbrug. Mulighederne for at ressourcer til kvarteret. og fritidskonsulent, der også skal stå skabe bedre rammer for misbrugerne, for en idrætscontainer med udlån af og derigennem mindske generne for GÆSTEBOLIGER FOR INTERNATI- lege- og idrætsredskaber. de øvrige beboere skal derfor afsøges. ONALE KUNSTNERE Det tidligere bankarkiv i Olieblads- RENOVERING AF IDRÆTSANLÆG SUNDBY KIRKEGÅRD gade omdannes til gæsteboliger samt Kvarterets boldbure og idrætsanlæg Den gamle del vest for Kastrupvej øvefaciliteter for internationale kunst- skal renoveres og mulighederne for at åbnes visuelt og der etableres en min- nere, der er i København for at sam- bruge anlæggene skal udvides. Dette dre pladsdannelse ud mod Kirkegårds- arbejde med Det Kongelige Teater, vil give bedre muligheder for fysisk vej. Kirkegården åbnes endvidere for Danmarks Radios kor og orkestre udfoldelse for kvarterets beboere. rekreativ anvendelse i god sameksi- m.fl. Bygningen omdannes og udsmyk- stens med og under respekt for kes så den tilfører kvarteret byarki- gravstederne som det kendes fra tektonisk kvalitet og identitet. Assistens Kirkegård.

8 ØRESUNDSVEJKVARTERET KVARTERPLAN FOR

Introduktion

Kvartermiljø Trafik Boliger Kvarterets gader og byrum virker ikke Øresundsvejkvarteret er trafikalt bela- Kvarteret har mange små og utidssva- attraktive og inviterer ikke til ophold i stet, idet der sker en stigning i biltra- rende boliger, der ikke egner sig til større omfang, men gennem renove- fikken, og mange beboere oplever familier. Samtidig oplever kvarteret en ring og forskønnelse kan kvarteret problemer med dårlige parkeringsfor- meget stor fraflytning af især børnefa- tilføres udendørsarealer af høj kvali- hold samt dårligt indrettede vejarea- milier. Kerneprojekterne indenfor tet. Dette gøres gennem følgende ker- ler. Der lægges endvidere vægt på sik- boligmiljø er følgende: neprojekter: ring af skoleveje samt af bløde trafikanter generelt. Indenfor trafik findes BYGNINGSFORNYELSE SAMLET PLAN FOR ØRESUNDSVEJ følgende kerneprojekter: Der er ikke i bevillingen på de 30 mill. Der skal gennemføres en generel for- kr. til kvarteret afsat midler til byg- skønnelse og vedligeholdelse af vejen DEN GRØNNE FORBINDELSE ningsfornyelse. Styregruppen vil søge med eks. cykelstier, beplantning, belys- Strækningen Grækenlandsvej, Kirke- en målrettet dialog med de berørte ning og kunst m.m., som vil gøre gårdsvej, Spaniensgade og Reberbane- ejendomme og derigennem opfordre Øresundsvej til et naturligt midtpunkt gade foreslås ensrettet og indrettet til at mulighederne for støtte bruges. i kvarteret med mere liv og et mere med cykel/gangsti, da strækningen i Støtten tildeles ved prioritering inden- sammenhængende udtryk. høj grad bruges af kvarterets bløde for kommunens ordinære ramme til trafikanter. Den grønne forbindelse byfornyelse. MARKEDSPLADS passerer flere af kvarterets grønne Etablering af en markedsplads på hjør- område og vil desuden binde kvarte- FAMILIEBOLIGER net af Middelgrundsvej og Kirkegårds- ret sammen. Flere familievenlige boliger (85 m2 og vej, der i dag anvendes til privat parke- derover) kan tilvejebringes ved lejlig- ring, vil skabe et lokalt samlingspunkt BEDRE PARKERINGSFORHOLD hedssammenlægning, etablering af tag- og tiltrække handel til området, lige- Med en bedre organisering af den boliger samt ved huludfyldninger. Der som det vil bidrage til en visuel opgra- eksisterende parkering, bl.a. ved ønskes derfor en kortlægning af mulig- dering af pladsen. omlægning fra længde- til skråparke- hederne og der skal indledes en dialog ring, kan kvarteret få et visuelt løft, med grundejerne mhp. drøftelse af og GAVLUDSMYKNING samtidig med at oversigtsforholdene information om mulighederne for Øresundsvejkvarteret har mange frits- og dermed trafiksikkerheden øges. etablering af større boliger. tående gavle, der kan udsmykkes med kunst. Dette vil være med til at skabe TRAFIKOMLÆGNINGER kvarteridentitet og forskønne kvarte- En bedre organisering af kvarterets ret. Fritstående gavle kan ved udsmyk- trafikale forhold vil give en bedre og ningen isoleres til gavn for ejendom- mere sikker trafikafvikling, samtidig mens beboere. med at der skabes muligheder for etablering af flere parkeringspladser. GADEBELYSNING Dette kan bl.a. ske ved ensretninger, Mange gader, især i kvarterets sydlige trafikdæmpende foranstaltninger m.m. del, virker skumle efter mørkets frembrud. Det foreslås derfor at der etableres bedre belysning i bl.a. i Lyongade, på Højdevej og på Tycho Brahes Allé.

9 Introduktion

Signalement af kvarteret

Beliggenhed Frankrigshusene Øresundsvejkvarteret ligger i Sundby på Amager mellem to af de ældste færd- Brysselgade Wittenberggade selsårer på Amager - Amagerbrogade og Kastrupvej. Mod nord grænser kvarteret op til det tidligere kvarterløftområde - Holmbladsgadekvarteret, adskilt herfra af Brysselgade, Frankrigshusene og Wittenberggade. Mod syd afgrænses kvarteret af Øresundsvej Smyrnavej og Kretavej. Området gennemskæres af Øresundsvej, der er en vigtig Kastrupvej forbindelsesvej til vandet.

Befolkning Der bor 13.000 indbyggere i kvarteret. Heraf er godt 1.000 børn i førskolealde- ren, knap 1.000 børn i skolealderen og godt og vel 1.500 over 65 år. Resten er ligeligt fordelt mellem 18-29 årige - typisk studerende og unge der er i gang med at stifte familie - og 30-64 årige, der som oftest har stiftet familie. Statistisk set afviger kvarteret ikke meget fra resten af København. Det mest Amagerbrogade karakteristiske er, at andelen af unge mellem 18 og 29 år er på 35 % mod 25 % i resten af København. De unge udgør et stort potentiale for kvarterets udvikling og det er vigtigt at få dem inddraget i arbejdet med at gøre kvarteret til et bedre Kretavej sted at bo. Smyrnavej Desværre flytter de fleste unge når de får børn.

AFGRÆNSNING Boligmiljø Øresundsvejkvarteret fremtræder forsømt og har behov for både en fysisk og en boligsocial forbedring. Området må karakteriseres som et traditionelt byfornyel- sesområde med et væsentligt behov for bygningsfornyelse. Kvarteret er overvejende et boligkvarter og har kun få egentlige erhvervsvirk- Amagercentret somheder. Der er ca. 8.400 boliger, hvoraf mange er utidssvarende såvel i størrel- Sønderbro Skole se som installationsmæssigt. Der er mange små lejligheder, og kvarteret er præget af stor fraflytning. I 2002 nåede fraflytningen af familier med børn under 1 år helt Supermarked op på 53 %. En spørgeskemaundersøgelse blandt alle husstande, der flyttede fra kvarteret i 2. halvår af 2004 viser, at 4 ud af 5 er glade for kvarteret og ville anbefale kvarte- Supermarked ret til andre. Lejlighedens størrelse og familieforøgelse tegner sig som hovedmotiv for 40 % af de fraflyttede. Supermarked Socialt er der problemer med bl.a. gadedrikkeri og andet misbrug. De udsatte grupper, der ses i gadebilledet, er både folk fra kvarteret og andre dele af byen, Supermarked Butiksstrøg bl.a. brugere af stofmisbrugerbehandlingen ved Dyveke Ambulatorium i kvarterets udkant. Kvarteret rummer flere behandlings-, rådgivnings og væresteder for psy- kisk syge og misbrugere.

Service Sundbyøster Skole Områdets handelsliv er hovedsageligt koncentreret langs Amagerbrogade. Derud- over ligger der supermarkeder på Middelgrundsvej, på Kirkegårdsvej, i Lyongade og på Kastrupvej, et posthus i Lyongade, samt nogle cafeer og værtshuse rundt SERVICE om i kvarteret.

10 ØRESUNDSVEJKVARTERET KVARTERPLAN FOR

Introduktion

Umiddelbart uden for kvarteret ligger Amagercentret, hvor der findes butikker, Københavns Kommunes borgerservice m.m. Sundbyøster Skole ligger i kvarterets udkant og Sønderbro Skole lige uden for kvarteret. Herudover findes en del børneinstitutioner i kvarteret, men der er mangel på attraktive ungdomsklubtilbud.

Rødegårdsparken Idrætsanlæg og grønne områder I kvarterets udkant ligger Sundbyøsterhallen med et tiknyttet idrætsanlæg. Kvarteret er generelt underforsynet med idrætsfaciliteter og de nuværende anlæg Sundby Kirkegård er små og slidte. Kvarteret har potentiale til at skabe gode muligheder for fysisk udfoldelse ved renovering og udbygning af de nuværende anlæg suppleret med nye tiltag. Anlæg på Højdevej Kvarteret rummer flere større grønne arealer: Rødegårdsparken, Sundby Kir- kegård, parken på hjørnet af Højdevej/Kirkegårdsvej og Filipsparken, der rummer store potentialer som rekreative områder, såfremt de renoveres og forskønnes. Filipsparken Trafik Sundbyøsterhallen Kvarteret er belastet af gennemfartstrafik hovedsageligt på de større veje: Amagerbrogade, Øresundsvej og Kastrupvej. Lukningen af Italiensvej som følge af den nye metrolinie langs kysten, vil forøge trafikken på Øresundsvej, der herefter IDRÆTSANLÆG OG GRØNNE OMRÅDER vil være den vigtigste vejforbindelse fra kvarteret og fra en stor del af Sundbyerne til den ny Amager Strand. Andelen af husstande med bil i kvarteret er vokset med 1/3 på 4 år, hvilket er mere end det i henhold til vurderingerne i Trafikplan Amager var forudset. Mange veje i kvarteret er præget af mangelfuld vedligeholdelse, ringe belysning og dårlig udnyttelse af vejarealerne.

Image Øresundsvejkvarteret har - som andre dele af Amager, et dårligt image. Det mind- Øresundsvej sker interessen for private investeringer i området. Kvarterets og hele Amagers image ændres dog hastigt i disse år, godt hjulpet af metroen,Amager Strand og

Kastrupvej Ørestaden. Områdefornyelsen skal sikre, at den positive udvikling ikke kører uden om kvarteret, men bl. a. er med til at mindske den store fraflytning af bør- nefamilier.

Musikliv

Amagerbrogade Kvarteret har i dag et spirende musik- og kulturmiljø, som kan bruges til at forme kvarterets identitet og image. Målet er derfor at støtte musik- og kulturaktiviteterne i kvarteret og derved accelerere processen, hvorved kvarteret omdannes til et særligt musik- og kulturkvarter i København.

TRAFIK

11 Introduktion

Kvarteret i tal Områdefdornyelsen har gennemført en analyse af motiverne til at folk flytter fra kvarteret. Flytninger fra Øresundsvejkvarteret Undersøgelsen kan rekvireres hos Område- fornyelsens sekretariat eller hentes på Adresser Personer Områdefornyelsens hjemmeside. berørt fraflyttet 1700 År af flytning kvarteret 1998 1.518 2.367 1999 1.539 2.325 1600 2000 1.540 2.427 2001 1.488 2.315 1500 2002 1.506 2.364 2003 1.501 2.297

1400 2004 1.623 2.538 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 ADRESSER BERØRT AF FLYTNING Kilde : Københavns Folkeregister

Der offentliggøres ikke løbende statistik, der kun omfatter Øresundsvejkvarteret, fordi kvarterets afgrænsning ikke svarer til kommunens statistiske enheder. Københavns Statistik har leveret oplysninger for de 5 delområder som Områdefornyelsen har inddelt kvarteret i. De fem områder har hver deres særli- ge kendetegn. Der bor for eksempel relativt flest børn i område 1, andelen af store lejligheder er størst i område 3, og der er ingen almene boliger i kvarterets sydlige del (område 5).

Befolkningens aldersfordeling (1. januar 2004) Alder 1 2 3 4 5 I alt 0 år 40 32 40 24 52 188 1-2 år 62 34 86 45 91 318 3-5 år 66 60 63 72 85 346 1 2 6-9 år 92 58 77 60 62 349 10-14 år 86 59 52 62 59 318 15 år 16 11 11 5 12 55 16-17 år 28 23 19 12 25 107 4 18-24 år 358 320 444 259 559 1.940 25-29 år 429 445 609 361 847 2.691 3 30-39 år 371 439 657 394 864 2.725 40-49 år 231 215 313 225 383 1.367 5 50-59 år 162 204 226 196 344 1.132 60-64 år 52 79 78 64 141 414 Børn 0-17 år Unge 18-29 år 65-74 år 63 143 118 79 219 622 Voksne 30-64 år 75-84 år 80 106 75 54 147 462 Ældre >=65 år 85 + år 36 39 29 21 91 216 BEFOLKNINGENS ALDER I alt 2.172 2.267 2.897 1.933 3.981 13.250

12 ØRESUNDSVEJKVARTERET KVARTERPLAN FOR

Introduktion

Boliger fordelt på boligens størrelse og område

Boligstørrelse 1 2 3 4 5 I alt Under 60 m2 49% 44% 45% 49% 48% 3.939 60-80 m2 30% 39% 33% 35% 37% 2.934 Over 80 m2 21% 17% 22% 16% 15% 1.509 I alt 1.211 1.423 1.839 1.199 2.710 8.382

Under 60 m2 60-80 m2 Over 80 m2

BOLIGSTØRRELSER

Boliger fordelt på ejerforhold og område

Ejerforhold 1 2 3 4 5 I alt Ejerbolig 32% 10% 14% 15% 16% 1.280 Andelsbolig 18% 40% 30% 54% 68% 3.823 1 Almen 19% 26% 13% 11% 0% 961 2 Privat udl. 31% 24% 43% 20% 16% 2.317 I alt 1.211 1.423 1.839 1.199 2.710 8.382

4 3

5 Ejerbolig Andelsbolig Almen Privat udl. BOLIGEJERSKAB

13 Musik

"Øresundsvejkvarteret skal op på beatet" Musikken skal bruges som en drivkraft i områdefornyelsen. Kvarteret skal understøtte Københavns position som europæisk musikby. Det skal indtage en fremtrædende plads heri og sættes på landkortet i Øresundsregionen Det skal indeholde musiktilbud med bydækkende funktioner, der udgør et attraktivt tilbud til alle Københavnere. Der skal skabes synergi mellem de mange musiktilbud som findes i og omkring kvarteret. Foto: 1933 (Bymuseet) Øresundsvejkvarteret har altid været tæt knyttet til alle former for musik. Omkring århundredeskiftet var Røde Kro Teater rammen om en stærk syngepige- tradition, med vaudeviller som "En Søndag på Amager" af Johanne Luise Heiberg på repertoiret. I 60'erne blev opbygget et stærkt musikmiljø omkring Klub 47, der senere fostrede musiknavne som bl.a. Rockers By Choice og andre hiphop-navne. Det var også tiden hvor Sweet Silence Studios startede på Strandlodsvej (1976) og bands som Gasolin, Brødrene Olsen og mange flere indspillede deres plader. Den 17. juni 1978 spillede Culpeppers på 5-øren. En koncert der blev startskuddet til mere end 300 koncerter, båret af mere end 450 frivillige, hvoraf mange kommer fra Øresundsvejkvarteret. I 90'erne åbnede Amager Bio som et af Københavns større spillesteder og har Operaen Indre By gennem årene præsenteret en perlerække af dansk og international rock. I de senere år er Amager Kulturpunkt blevet hjemsted for en række musikrelaterede M aktiviteter. Musikforeningen RUSK, Spillesteder.dk, øvelokaler og senest pladestu-

M diet Media Sound. Hele musikbranchens "fødekæde" er derved repræsenteret, M M Helgoland DR’s Sundbyøster hvilket giver et godt grundlag for at udvikle et musikalsk kvarter som pendant til Koncerthus M Amager Bio Amager Strand eksempelvis filmbyen i Avedøre. Vestamager Denne markante styrkeposition skal kvarteret bruge som en drivkraft i områ- Sundbyvester Femøren defornyelsen.

0 1km Amager tilføres i disse år markante musikinstitutioner. Operaen på Dokøen blev indviet den 15. januar 2005 og i september 2007 åbnes Jean Nouvels koncertsal i DR-Byen. Hermed tilføres København - og Amager - 70 % flere sæder i byens koncertsale og en stigning i billetudbuddet på 40 %. Københavns Kommune

14 ØRESUNDSVEJKVARTERET KVARTERPLAN FOR

Musik

og de toneangivende musikinstitutioner har sammmen lanceret visionen om København som Europæisk Musikby. Kvarteret skal understøtte og indtage en fremtrædende plads i Københavns position som Europæisk musikby.

KERNEPROJEKTER

Musiktorvet “Musiktorvet - et mar- Pladsen ved Amager Kulturpunkt på Øresundsvej 6 foreslås omdannet til et kant samlingssted for “musiktorv”, der udgør et markant samlingspunkt for beboerne i Øresundsvej- kvarteret og et attraktivt tilbud til kvarterets mange gæster. kvarterets beboere” For de mange fra København og det øvrige Amager, som især på gode som- merdage vil passere Musiktorvet på vej til og fra Amager Strand, skal torvet fungere som et attraktivt "pitstop" og en markant reklame for de mange musikalske kvaliteter i kvarteret. To rvet skal fungere som et fælles aktivitetsrum for de mange forskellige musikalske aktiviteter, private som offentlige, der fysisk er placeret i de fire bygninger, der udgør Amager Kulturpunkt samt Røde Kro Teater og de omkringliggende daginstitutioner. Pladsen fremstår i dag som rodet og tilfældigt indrettet med parkerede biler, affaldscontainere, dårlig belægning og ringe belysning. Den indbyder derfor ikke til ophold og opfylder ikke funktionen som en attraktiv indgang til institutionerne omkring pladsen. På baggrund af drøftelser i Sundby Lokalråd og Amager Kulturpunkts bestyrelse har Vej & Park i marts 2004 udarbejdet et skitseforslag til en samlet indretning af pladsen. Bl.a. med afsæt i dette skitseforslag har staten bevilget 10 mio. kr. til indretning af pladsen og branding af Øresundsvejkvarteret som musikkvarter.

Amager Kulturpunkt er i de senere år blevet hjemsted for en en række musikrelaterede aktiviteter - Musikforeningen RUSK, Spillesteder.dk, øvelokaler og senest pladestu- diet Media Sound.

15 Musik

Det foreslåes, med afsæt i en kravspecifikation, at lade en kombination af kunstnere og landskabsarkitekter udarbejde et forslag til indretning af pladsen. Pladsen skal i denne sammenhæng afgrænses som arealer på Strickersvej, hele arealet omkring Amager Kulturpunkt og gerne med udløb på Øresundsvej. SUCCESKRITERIER: Pladsen fremstår som et samlingspunkt for kvarteret med et omfattende aktivitetsprogram der tilfører kvarteret liv. Pladsen skal fungere som katalysator for samarbejde mellem institutionerne omkring Amager Kulturpunkt. ORGANISERING: Der etableres en projektorganisation med repræsentanter fra styregruppen, bestyrelsen for Amager Kulturpunkt, Bygge- og Teknikforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen, repræsentanter for de institutioner der i dag bruger pladsen og beboere i nærområdet.Til projektorganisationen tilknyttes repræs- entanter fra den danske musik- og kulturbranche, både den kommercielle og den kunstneriske del. Projektorganisationen tilrettelægger en borgerinddragelsespro- ces, der gør processen åben for alle interesserede, som kan bidrage til projektets realisering. TIDSPLAN: Styregruppen nedsætter projektorganisationen medio 2005. De første anlægsarbejder planlægges igangsat i 2006. ØKONOMI: Styregruppen har afsat 10,9 mio. kr. til projekt musiktorvet, herunder en overdækning af arealet mellem Øresundsvej 4 og Øresundsvej 6. Herudover forventes anlægsmidler fra Københavns Kommune. Områdefornyelsen vil søge en række fonde om støtte til projektet.

Overdækning af foyerområdet Området mellem Øresundsvej 4 ("Loftet", øvelokaler, pladestudie m.v.) og Øresundsvej 6 (Cafekino, møde- og aktivitetslokaler m.v.) glasoverdækkes - ideelt Gæsteboliger med lyddæmpende glas. Herved skabes et fælles foyer- og aktivitetsområde for Røde Kro Teater, der fysisk vil ligge under overdækningen, spillestederne Amager Bio og Cafekino samt Amager Kulturpunkts andre aktiviteter. Foyerområdet danner overgangen mellem Musiktorvets udendørs aktiviteter og de indendørs aktiviteter, og giver dermed mulighed for at forlænge udendørs- sæsonen. Der skabes et fælles aktivitetsrum, som giver mulighed for at skabe synergi mellem de mange aktiviteter og aldersgrupper i Amager Kulturpunkt. Det kan Musiktorvet være musikforeningen RUSK, der flytter øvesessions ned i foyeren, Børnekultur- huset der spiller teater, eller keramikerne der udstiller. Cafekino kan etablere ser- vering i foyeren. Foyerområdet vil have en væsentlig funktion i forhold til Amager Bio med mere end 100 arrangementer om året. Bygningen der rummer Amager Bio ejes af Dansk Supermarked A/S. Den er stillet til rådighed for Københavns Kommune på nærmere angivne vilkår frem til 2009. Frem mod denne dato skal vilkårene gen- KERNEPROJEKTER forhandles. En afklaring af fremtiden for Amager Bio, der rækker længere ud i

16 ØRESUNDSVEJKVARTERET KVARTERPLAN FOR

Musik

Visualisering af det overdækkede foyerområ- det på Musiktorvet (Landskabsarkitekt Ditte Juul E. Jørgensen)

fremtiden, er afgørende for gennemførelsen af foyer-projektet.Amager Kultur- punkts bestyrelse er påbegyndt afklaringen heraf. SUCCESKRITERIER: At der er etableret en velfungerende fælles indgang til de mange aktiviteter i Amager Kulturpunkt.At foyeren bliver rammen om et aktivitetsprogram, der rammer alle kulturpunktets aldersgrupper og gennem synergier skaber nye ressourcer. ORGANISERING: Projektet skal ses i sammenhæng med musiktorvet, og hånd- teres af samme projektorganisation. TIDSPLAN: Projektet gennemføres parallelt med musiktorvet. ØKONOMI: Styregruppen har afsat 10,9 mio. kr. til Projekt Musiktorvet, herunder en overdækning af arealet mellem Øresundsvej 4 og Øresundsvej 6. Herudover forventes anlægsmidler fra Københavns Kommune. Områdefornyelsen vil søge en række fonde om støtte til projektet.

Gæsteboliger Ejendommen i Oliebladsgade 8, tegnet af arkitekt Povl Ernst Hoff, er opført som arkiv for Københavns Handelsbank i 1937. Søndag den 23. marts 2003 styrtede en del af bygningens murstensbeklædning ned på daginstitutionen Sundby Asyls legeplads. Siden er resten fjernet, så den i dag fremstår som en monumental sort bygning med meget få vinduer. Bygningen foreslås indrettet til gæsteboliger med tilhørende øvefaciliteter for internationale kunstnere, der for kortere eller længere tid skal arbejde med ensemblerne i Det Kongelige Teater, herunder Operaen, Danmarks Radios kor og orkestre samt det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Både Operaen og

17 Musik

Eksempel på mulig udsmykning af Oliebladsgade 8 (Visualisering: Landskabsarkitekt Ditte Juul E. Jørgensen)

“Markant international Jean Nouvels koncertsal i DR-byen kan ses fra bygningen. Samtidig omdannes bygningen til et markant kunstværk, der nationalt og inter- arkitektur skal skabe nationalt sætter fokus på Øresundsvejkvarteret. Bygningen tænkes beklædt med dynamik i kvarteret” porcelænsfliser fra Royal Scandinavia, der tager afsæt i mønstret “Musica”, som Monica Ritterband har udviklet, og som sælges i hele verden. Internationalt er der en række eksempler på, at markant arkitektur har været med til skabe dynamik og økonomisk aktivitet i bydele eller hele byer. Gæsteboligerne skal gøre det samme i Øresundsvejkvarteret. SUCCESKRITERIER: At gæsteboligerne understøtter Københavns satsning på at blive en europæisk musikby, at bygningen bliver et markant kunstværk, der omta- les nationalt og internationalt og derigennem understøtter områdefornyelsen, at der skabes en markant forbindelse mellem de nye koncertsale og Øresundsvej- kvarteret, samt at der skabes mest mulig synergi mellem husets brugere og kvarteret med respekt for brugernes kunstneriske arbejde. ORGANISERING: Projektet gennemføres i samarbejde mellem bygningens ejer (Øens Murerfirma A/S), Royal Scandinavia A/S, kunstneren, de kommende brugere, naboerne og en eller flere fonde. TIDSPLAN: Inden udgangen af april måned 2005 tilvejebringes et overblik over projektets samlede økonomi og udarbejdes et prospekt, der kan danne grundlag for egentlige forhandlinger med én eller flere fonde om støtte til projektet. Medio 2005 skal der - af hensyn til ejeren - foreligge en afklaring af om den nødvendige økonomi kan tilvejebringes. Royal Scandinavia A/S påregner en produktionstid på ca. 6 måneder fra ordreafgivelse. ØKONOMI: Projektet søges finansieret fuldt ud gennem fondsbidrag. Styre- gruppen har afsat 1,45 mio. kr. til projektet.

18 ØRESUNDSVEJKVARTERET KVARTERPLAN FOR

Musik

ANDRE PROJEKTER

Musikbutikker Et stort antal musikere færdes i kvarteret, til og fra øvelokalerne på Øresundsvej 4 til koncerter i kvarterets spillesteder og caféer, studier m.v. Dette søges udnyttet til - at skabe nyt liv i kvarteret, at skabe et indtægtsgrundlag for kvarterets boligforeninger, samt at understøtte brandingen af kvarteret som et musikkvarter. Områdefornyelsen kortlægger tomme butikslokaler i kvarteret med henblik på at de, der ligger ubenyttede hen uden lejeindtægter, kan udlejes til musikrelaterede butikslokaler på standardiserede vilkår. Hvis der kan etableres 10-15 butikker med musikrelateret udbud, opnås der en koncentration, hvor de enkelte leje- mål understøtter hinanden og skaber en platform for yderligere vækst. Nogle af kvarterets tomme butikker forsøges Det kendes fra marskandiserne i Rantzausgade, i gamle dage slagterne på indrettet til musikrelatrerede funktioner Værnedamsvej eller IT-butikkerne på Falkoner Allé. SUCCESKRITERIER: At områdefornyelsen har haft kontakt til indehaverne af 80 % af alle tomme/ubenyttede butikslokaler i kvarteret, samt at der indledes samarbejde om udlejning af 25-30% af disse på standardiserede vilkår. ORGANISERING: Relevante boligforeninger og ejendomsejere, musikmiljøet, Sundby Handelsforening og Erhvervscenter for etablering, vækst og udvikling (EVU). TIDSPLAN: Gennemføres i løbet af 2005 og 2006. ØKONOMI: Projektet gennemføres af sekretariatet. Eventuelle udgifter afholdes af den årlige pulje til mindre projekter, fondsstøtte, sponsorater m.v.

Musikloppemarked Brugerne omkring Amager Kulturpunkt er gået sammen om afholdelse af et musikloppemarked med fokus på brugte instrumenter, koncertgear og tilbehør. SUCCESKRITERIER: At musikloppemarkedet det første år opnår markant omtale og i løbet af de tre første år, opnår status som en årligt tilbagevendende begivenhed og som hovedstadsregionens førende musikloppemarked. Markedet skal de første tre år opleve en årlig vækst i antallet af stader på mindst 15 %. Markedet skal være økonomisk selvbærende efter det første år. ORGANISERING: Projektet er forankret i musikmiljøet omkring Amager Kultur- punkt. Markedets førende leverandører m.v. inddrages som samarbejdspartnere. TIDSPLAN: Afvikles første gang i 2005. ØKONOMI: Projektet bæres økonomisk af musikmiljøet omkring Amager Kulturpunkt, sponsorer m.v. Områdefornyelsen kan af puljen til mindre projekter yde tilskud i opstartsfasen.

Samspil med skoler og klubber Generelt sættes der fokus på musik i alle de aktiviteter der er i kvarteret. Det betyder fokus på musik på Sundbyøster Skole, på områdets daginstitutioner og klubber og hvor der ellers er mulighed for at sætte en musikalsk dagsorden.

19 Kultur og idræt

“Mange borgere efterlyser mere liv i kvarteret” Kultur- og musikmiljøet i kvarteret Kulturlivet skal styrkes skal styrkes for at skabe mere liv i Kvarteret har i dag et spirende musik- og kulturmiljø, som kan benyttes som løf- kvarteret, forbedre kvarterets testang i omdannelsen af kvarterets identitet og image. image og give kvarterets beboere Kvarteret rummer Amager Kulturpunkt, som har til husene i bygningerne til mulighed for at tage del i kultur- den tidligere Øresundsvejens Skole samt den tidliger biografbygning. Kultur- og musikaktiviteter. punktet omfatter spillestedet “Amager Bio”, Børnekulturhus Ama’r, Røde Kro Målet er at styrke de eksiste- Teater, Cafekino, Øvelokaleforeningen RUSK, aktiviteter for ældre (Loftet og rende netværk, samtidig med at der Ældremobiliseringen) og værksteder. skabes nye fællesskaber. Kvarteret rummer desuden en række religiøse institutioner, hvoraf flere har Eksisterende faciliteter skal supple- aktiviteter for børn og unge (Sundby Kirke, Amager Frikirke, KFUM & K i res med nye tiltag, forbedres og Sundbyerne, Luthersk Missionsforening og Minhaj Youth Center). synliggøres. Endvidere skal der ska- Mere sport og sammenhæng med Strandparken bes øget information om og kend- Øresundsvejkvarteret ligger tæt på vandet og har flere store grønne områder. De skab til kvarterets tilbud. fleste institutioner og kultur- og idrætstilbud i kvarteret betjener også områder Øresundsvejkvarteret skal udenfor kvarteret - typisk Sundbyøster bydel, men også endnu større områder. rumme bedre muligheder for fysisk I kvarterets sydlige udkant ligger Sundbyøsterhallen med tilhørende græsbane, udfoldelse. Målet er derfor at få som huser forskellige sportsgrene. Borgerrepræsentationen har den 28. oktober flere og bedre kultur- og idrætstil- 2004 vedtaget Lokalplan "Sundbyøsterhallen" med tilhørende kommuneplanæn- bud i området og øge den generelle dring, der muliggør en udbygning og renovering af hallen. Skitseprojektet indehol- sundhedstilstand i kvarteret for der en mindre renovering af hallen samt etablering af en multisal, en opvisnings- både børn og voksne. hal, en idrætsfritidsklub og et rekreativt område med baner til forskelligt boldspil. Derudover har Sundbyøster Skole to gymnastiksale, KFUM i Oliebladsgade en gymnastiksal og der findes flere boldbure i kvarteret, hvoraf nogle trænger til renovering. Kvarteret er velforsynet med offentlige legepladser, som findes i Rødegårdsparken, på Bredegrund, på Sundbyøster Plads og i Filipsparken, og hvoraf især legepladsen i Rødegårdsparken trænger til fornyelse. I sommerhalvåret trækker Sundby Sejlforening, Det Maritime Ungdomshus og på sigt også Amager Strand mange børn og unge fra kvarteret. Kvarteret er dog generelt underforsynet med idrætsfaciliteter og der er et stort pres på Sundbyøster Idrætsanlæg og kvarterets øvrige faciliteter, hvilket især udgør en barriere for, at kvarterets børn kan dyrke idræt. Da børn er langt mindre mobile end voksne, tilstræbes det at der skabes gode kultur- og idrætstilbud i kvarteret for denne målgruppe. Det vil være ønskeligt at der etableres fritidstilbud, der fokuserer på motion, kreativitet og samvær frem for dygtiggørelse indenfor en bestemt aktivitet.Tilbuddene bør ses i sammenhæng med Amager Strand.

20 ØRESUNDSVEJKVARTERET KVARTERPLAN FOR

Kultur og idræt

Kvarterets idrætsfaciliteter er utidssvarende og slidte. Der er dog gode muligheder for udbygning af de eksisterende anlæg, så de i højere grad appellerer til selvorganiseret leg og bevægelse.

KERNEPROJEKTER "Børnenes trivsel er Fremtidens Børnekulturhus afgørende for kvarterets Børnekulturhus Ama'r har til huse på Øresundsvej 6 i to forhenværende klasselo- fremtid" kaler. Børnekulturhuset gennemfører et omfattende program for børn i alders- gruppen 0-18 år, der i sommermånederne for en stor dels vedkommende flyttes udendørs til Kastrup Fort og Amager Strandpark. Børnekulturhuset er det eneste på Amager og ét af 7 i København. Børnekulturhusets nuværende fysiske rammer giver ingen udviklingsmuligheder. Fremtidens børnekulturhus etableres i Øresundsvejkvarteret ved at bygge nye fysiske rammer for Børnekulturhus Ama'r. Samtidig skabes et attraktivt tilbud til børnefamilier, der kan bidrage til at nedbringe den meget store fraflytning af bør- nefamilier som kvarteret oplever i dag. De fysiske rammer skal muliggøre, at Børnekulturhuset både kan rumme et aktivitetsudbud, som er rettet mod nærområdet, og et bydækkende tilbud med fokus på musik, der kan udnytte syn- ergien med øvefaciliteter, pladestudier osv. i Amager Kulturpunkt. SUCCESKRITERIER: At Fremtidens børnekulturhus realiseres i tilknytning til Amager Kulturpunkt, at det nationalt og internationalt markerer nytænkning og fungerer som rollemodel for fremtidens børnekulturhuse. Fremtidens børnekul- turhus skal give børnekulturen på Amager - hvor 20 % af byens børn bor - tidssvarende rammer og blive et kraftcenter for børnekulturen. Placeringen i Amager Kulturpunkt skal skabe synergi og integration på tværs af aldersgrupper. Sundby Kirke Det bydækkende tilbud med afsæt i musik skal udvikles til Københavns føren- de børnekulturmiljø med fokus på musik. Børnefamilierne i Øresundsvejkvarteret skal bruge huset og opleve det som et væsentligt aktiv for deres børns liv og Amager Kulturpunkt opvækst og dermed forankre familien i kvarteret. ORGANISERING: Fremtidens Børnekulturhus realiseres i samarbejde med Københavns Kommune, Børnekulturhus Ama'r,Amager Kulturpunkt, relevante fonde herunder Lokale og Anlægsfonden, naboer, beboere og børnekulturel ekspertise. TIDSPLAN: Områdefornyelsen har gennemført et volumenstudie i samarbejde Amager Bio med Dorte Mandrups Tegnestue og holdt de første drøftelser med Lokale- og Anlægsfonden med afsæt i projektet "Arkitektur i Børnehøjde", som fonden gen- nemførte i 2002. Ultimo august er Områdefornyelsen initiativtager til et visions- Sundbyøsterhallen seminar, der skal give input til skitseprojektet som færdiggøres i 2005. Det forventes at dispositionsforslag færdiggøres og kontrahering kan ske i 2006. ØKONOMI: Styregruppen har afsat 4 mio. kr. til realisering af projektet svaren- Sundbyøster Skole de til omkring 20 % af de midler, Områdefornyelsen initialt råder over. Projektet er således højt prioriteret. Realiseringen af projektet er imidlertid afhængig af

21 Kultur og idræt

Til højre: foto fra det nuværende Børnekultur- hus, som har til huse i to tidligere klasselokaler i Amager Kulturpunkt.

Nedenunder:. Illustration fra projektet “Arkitektur i børnehøjde” af Kollision Arkitekter, Århus

eksterne midler fra Københavns Kommune og fra fonde, herunder Lokale- og Anlægsfonden, sponsorer m.v.

Kulturdag - en ny tradition i kvarteret Fredag den 29. april 2005 gik startskuddet på en ny tradition - en årlig kulturdag i Øresundsvejkvarteret. Pladsen foran Amager Kulturpunkt blev i dagens anledning omdannet til kulturtorv med scene, boder og underholdning. Herfra blev trukket forbindelser ud til Øresundsvejkvarterets institutioner, foreninger m.m., der i "En kulturdag der gør dagens anledning bød på aktiviteter for alle aldersgrupper. Kulturdagen blev annonceret i en husstandsomdelte borgeravis, i Holmbladet kvarteret synligt" samt i den lokale presse og på KultuNaut. Områdefornyelsen fungerede som tovholder på projektet. Målet med kulturdagen er at skabe positiv opmærksomhed omkring kvarteret, også på resten af Amager og i København. Kulturdagen skal have et selvstændigt indtægtsgrundlag, der suppleres med tilskud/underskudsgarantier fra puljer og fonde samt lokale sponsorater. Der arbej- des ud fra samme princip som Kulturnatten i København, hvor et kulturpas giver gratis adgang til de annoncerede aktiviteter m.m. På sigt - gerne i 2006 - skal kulturdagen blive til kulturdage/kulturweekend. SUCCESKRITERIER: Succeskriterierne er opfyldt, når hovedparten af kvarterets institutioner, foreninger og kulturtilbud er repræsenteret på dagen, når kulturda- gens økonomi er selvbærende, og når over halvdelen af kvarterets beboere har deltaget i kulturdagen. ORGANISERING: I 2005 organiseres kulturdagen med Områdefornyelsen som initiativtager og projektkoordinator. Styregruppen nedsætter en projektudviklingsgruppe, der i lyset af de indhøstede erfaringer, kommer med forslag til den fremti-

22 ØRESUNDSVEJKVARTERET KVARTERPLAN FOR

Kultur og idræt

29. april 2005 var den første kulturdag i Øresundvejkvarteret

dige organisering, herunder om der skal dannes en forening efter forbillede fra den Københavnske kulturnat. TIDSPLAN: Kulturdagen i Øresundsvejkvarteret fandt første gang sted fredag den 29. april 2005. Begivenheden tænkes gentaget hvert år. ØKONOMI: Det økonomiske fundament for Kulturdagen er salget af kulturpas- set der i 2005 koster 20 kroner. Områdefornyelses evaluering viser at 90 % synes, at prisen var OK, og de resterende at det var billigt. Områdefornyelsen har fået tilsagn fra Puljen til Lokale Kulturelle Aktiviteter om 20.000 kr. Styregruppen har besluttet at Områdefornyelsens sekretariat herudover kan afholde et beløb af opstartsbevillingen, da projektet vurderes som en vigtig igangsætter og opmærk- somhedsskaber for områdefornyelsen.

Kvarterfest hvor de lokale mødes Styregruppen foreslår, at der holdes en årlig kvarterfest, f.eks. på det kommende musiktorv/foyer, hvor der spærres af for biler og laves f.eks. loppeboder, madbo- der, teater, musik, kunst-happenings, tivoli, motionsløb samt en informationsstand “En fest, der skaber sam- om Amager Kulturpunkt og om Områdefornyelsen. menhold på tværs af En kvarterfest vil være med til at skabe lokal identitet, gøre folk stolte af kvar- generationer og sociale teret og skabe netværk. Den vil profilere og sætte fokus på lokalområdet og især skel” Amager Kulturpunkt og kvarterets beboere får kendskab til lokale faciliteter. Kvarterfesten skal inddrage kvarterets beboere i planlægning og afholdelse. I forhold til kulturdagen, der er mere udadrettet, er kvarterfesten hovedsageligt for kvarterets egne beboere, hvor målet er at skabe netværk og sammenhold i kvarteret. SUCCESKRITERIER: Succeskriterierne er opfyldt, når hovedparten af kvarterets

23 Kultur og idræt

Områdefornyelsen arbejder sammen med Amager Kulturpunkt og Café Cornelius på at etablere en “Beach Bar” på pladsen foran Am,ager Kulturpunkt. Projektet er resultatet af en konkurrence blandt elever på Arkitekt- skolen (Visualisering: Stud. arch. Karima Andersen)

institutioner, foreninger og kulturtilbud er repræsenteret til kvarterfesten, når kvarterfestens økonomi er selvbærende, og når over halvdelen af kvarterets beboere har deltaget i kulturdagen. ORGANISERING: Styregruppen nedsætter i 2005 en projektudviklingsgruppe der kommer med forslag til rammer og indhold i fremtidige kvarterfester. TIDSPLAN: Der sigtes imod, at den første kvarterfest afvikles i eftersommeren 2005. ØKONOMI: Styregruppen har afsat 100.000 kr. i 2005 og 50.000 kr. i de efter- følgende år, i alt 350.000 kr. Projektudviklingsgruppen vurderer, om der skal etableres en ordning, hvor områdets ca. 150 boligforeninger yder et tilskud pr. boli- genhed til den årlige fest og derigennem medvirke til at skabe en reel lokal forankring og fremtidssikre arrangementet med en vis budgetsikkerhed. Med et årligt bidrag på 20 kr. pr. bolig og en dækningsgrad på 85 % ville det betyde et årligt økonomisk grundlag på ca. 130.000 kr. Hertil kan komme sponsorer, salgsindtæg- ter m.v.

Idræts- og fritidskonsulent Idræts- og fritidsaktiviteter er vigtige elementer i skabelsen af netværk i kvarteret og i forbedringen af den generelle sundhedstilstand for alle aldersgrupper. En idræts- og fritidskonsulent skal være med til at styrke idræt og andre fritidsaktiviteter i kvarteret. Konsulenten kan rådgive og informere om de muligheder for idræts- og fritidsaktiviteter der findes i området samt trække aktiviteter til området. Konsulenten kan være omdrejningspunkt for områdets unge i forbindelse med spil og leg og være opsøgende på gadeplan. På den måde vil det være muligt at få

24 ØRESUNDSVEJKVARTERET KVARTERPLAN FOR

Kultur og idræt

fat i de borgere, der ikke er medlem af foreninger o. l. Det er vigtigt at skabe aktiviteter for børn og unge i lokalområdet, da børn ikke er så mobile som voksne. Styregruppen foreslår, at der i Filipsparken sættes en “idrætscontainer” op. Det er en bemandet container med lege- og idrætsredskaber, som kan tages ud og bruges på stedet eller lånes med hjem af brugere eller institutioner. Idræts- og fritidskonsulenten skal stå for containeren. En tilsvarende container i Holm- bladsgadekvarteret er en stor succes. I Filipsparken er der god plads til fysisk udfoldelse, og der er en boldbane. Idrætscontaineren kunne eventuelt kombineres med udendørs trænings/fitnessfaciliteter (en træningspavillon). Eksisterende boldbane i Filipsparken En idrætscontainer vil skabe bedre muligheder for fysisk udfoldelse i kvarteret og er især til gavn for ressourcesvage børn, idet den kan understøtte og udvide deres netværk, give dem interesse for idræt og motion og forebygge, at de bruger deres fritid på mindre hensigtsmæssige aktiviteter. I tilknytning til projektet gen- nemføres en analyse af beboernes nuværende idrætsaktiviteter. En opfølgende undersøgelse gennemføres i 2009. Idræts- og fritidskonsulenten har kontakt til skoler, institutioner og foreninger, til kommunens forvaltninger, og har overblik over interesseorganisationer og muligheder for at søge om midler til aktiviteter. En tæt kontakt til kvarterets foreninger vil være med til at sikre en forankring og være til gensidig gavn. Eksisterende legeplads i Filipsparken Idræts- og fritidskonsulenten kan være koordinator af et ISA (Idræt og socialt arbejde) - projekt. ISA er idræt m.v. for 1.-6. klasse på skolen efter skoletid, der trænes af 9. kl. -elever coachet af idrætskonsulenten eller en anden koordinator på skolen. Der er indledt drøftelser med Sundpark Skole om rammerne for et "En sund sjæl i et sundt ISA-projekt. legeme" Konsulenten kan også være igangsætter af større projekter som f.eks. Store Legedag, der holdes i Sundbyøsterhallen eller på Bredegrund Byggelegeplads eller /og et "Øresundsvejløb". Konsulentarbejdet kan eventuelt deles mellem to del- tidsstillinger. SUCCESKRITERIER: At flere borgere - især de unge i kvarteret - er blevet fysisk aktive, og at flere bruger Filipsparken. I tilknytning til projektet gennemfører Områdefornyelsen - i samarbejde med Kultur- og Fritidsforvaltningen og Sundhedsforvaltningen - en undersøgelse af idrætsaktiviteter og sundhedstilstand i kvarteret. Undersøgelsen følges op af en ny i 2009, der kan dokumentere den faktiske udvikling i forhold til målsætninger- ne. ORGANISERING: Styregruppen nedsætter en projektudviklingsgruppe med deltagelse af kvarterets beboere, lederne på de to bemandede legepladser på henholdsvis Bredegrund og i Filipsparken, Kultur- og Fritidsforvaltningen, Folkesundhed København, Bygge- og Teknikforvaltningen, DGI Storkøbenhavn og brugerrådet ved Sundbyøsterhallen. Endvidere tilknyttes ressourcepersoner fra FFIH (Foreningen til Fremme af Idræt i Holmbladsgade), Byens Børn, lokalcentre- nes opsøgende teams og idrætskonsulenterne i Nordvestkvarteret og Kgs. Enghave.

25 Kultur og idræt

“Mere motion giver sun- TIDSPLAN: Styregruppen nedsætter en projektudviklingsgruppe i 2005. dere børn” ØKONOMI: Styregruppen har afsat 300.000,- kr. til projektet, fordelt med 100.000,- kr. i 2006-2008. Den fremtidige drift af aktiviteterne skal senest med udgangen af 2008 være forankret i de(n) relevante forvaltning(er). Gennemførel- sen forudsætter, at der udover Områdefornyelsens midler, tilføres eksterne midler. Hertil kan komme eventuel fondsstøtte til anskaffelses- og analyseudgifterne.

Kvarterets boldbure I kvarteret findes offentlige boldbure i Rødegårdsparken (1), Filipsparken (2) og i Spaniensgade (3). På Tycho Brahes Allé findes et boldbur (4) i tilknytning til Klub 47. Flere af burene er så nedslidte, at de er til fare for brugerne og skæmmer områdets visuelle miljø. Styregruppen foreslår, at kvarterets eksisterende boldbure renoveres, og at der etableres belysning, så de kan udnyttes bedre efter arbejdstid på større dele af året. Endvidere ønskes der beplantning, f.eks. slyngplanter op ad boldburets sider. SUCCESKRITERIER: At alle boldbure i kvarteret er sikre at bruge, har belysning og evt. beplantning samt gerne en højere udnyttelsesgrad. ORGANISERING: Styregruppen nedsætter en projektudviklingsgruppe i 2006 med deltagelse af idrætskonsulenten (se ovenfor), beboerne omkring burene, de nuværende brugere, FSB (administrerer buret i Spaniensgade), institutionen på Tycho Brahes Allé samt Københavns Kommune (Vej & Park). Foto til højre viser boldburet i Spaniensgade

3 1

BOLDBURE

26 ØRESUNDSVEJKVARTERET KVARTERPLAN FOR

Kultur og idræt

TIDSPLAN: Arbejdet igangsættes i 2006 ØKONOMI: Styregruppen har afsat 450.000 kr. fordelt med 150.000 kr. årligt i 2007-2009.

Sundbyøsterhallen udbygges Sundbyøsterhallen, der ligger i kvarterets sydlige del, udgør en værdifuld ressource for kvarteret for Øresundsvejkvarteret. Borgerrepræsentationen tiltrådte den 28. oktober 2004 (BR 472/04) en lokalplan for Sundbyøsterhallen med tilhørende kommuneplanændring, der muliggør en udbygning af Sundbyøsterhallen. Den udbygning der ligger til grund for lokal- planforslaget, anslås at koste 68 mill. kr. Kultur- og Fritidsudvalget tiltrådte den 9. juni 2005 en redegørelse om vedligeholdelsesbehovet på de Københavnske idrætsanlæg (KFU 227/05) der opgør det umiddelbare vedligeholdelsesbehov for Sundbyøsterhallen til 7,4 mill. kr. hvoraf de største poster er nyt tag (4,3 mill. kr.) og nyt gulv i hallen (1,1 mill. kr.). Samlet set vurderes hallen som delvist nedslidt. Kommunen har udarbejdet en lokalplan som Redegørelsen indgår i forhandlingerne om Løbenhavns Kommunes Økonomi for gør det muligt at udvide Sundbyøsterhallen med et areal på godt 4.000 m2 Udvidelsen 2006. Den nuværende hal er opført i 1977. Områdefornyelsen vil, i samarbejde indeholder foyer, opvisningshal, multisal, vægt- med Sundby Lokalråd og Brugerrådet ved Sundbyøsterhallen arbejde for, at træningslokaler, klublokaler, cafeteria, lounge beslutning om udbygningen af Sundbyøsterhallen gennemføres i og idrætsfritidsklub. For at skabe et sammen- Områdefornyelsesperioden. hængende bygningsanlæg er multisalen og Styregruppen vil tage initiativ til, at det foreliggende udkast til udbygningen af den nye opvisningshal placeret i forlængelse Sundbyøsterhallen gøres til genstand for en fælles drøftelse mellem af den eksisterende hal.

Luftperspektiv af forslaget til udvidelse af Sundbyøsterhallen.

27 Kultur og idræt

Områdefornyelsen i Øresundsvejkvarteret, Brugerrådet ved Sundbyøsterhallen og Kultur- og Fritidsforvaltningen, for at sikre at ønskerne fra Sundbyøsterhallens lokalområde, herunder især de unge, indpasses i den endelige udbygningsplan. Lokalområdets brug af Sundbyøsterhallen blev undersøgt i Områdefornyelsens fraflytningsundersøgelse. Resultaterne viser, at hallen kun i meget begrænset omfang bliver brugt af kvarterets fraflytterne. Kun omkring 5% svarer at de bruger hallen ofte. 15% svarer at de bruger hallen sjældent medens de sidste 80% svarer at de ikke bruger hallen. Det dokumenterer efter Områdefornyelsens vurdering, at der er behov for at indarbejde funktioner i hallen der retter sig mere snævert imod lokalområdet og dermed skabe en forankring og en lokal identitet i forhold til anlægget. SUCCESKRITERIER: At Sundbyøsterhallen er udbygget og renoveret under hen- Luftfoto af Sundbyøsterhallen set mod vest syntagen til nærområdets ønsker.At flere af kvarterets beboere bruger hallen. ORGANISERING: Københavns Kommune (Kultur- og Fritidsforvaltningen) er projektejere. Styregruppen forventer, at Områdefornyelsen bliver inddraget i det videre arbejde med projektets forberedelse og gennemførelse. TIDSPLAN: Sundbyøsterhallen forventes at indgå i drøftelserne om Københavns Kommunes økonomi for 2006. Beslutning om udbygningen af Sundbyøsterhallen søges gennemført i Områdefornyelsesperioden. ØKONOMI: Styregruppen har ikke afsat egne midler projektet. Selv med en markant økonomisk prioritering indenfor Områdefornyelsens beskedne ramme, ville det med projektudgifter på 68 mill. kr. udgøre et relativt ubetydeligt bidrag til udbygningsprojektets samlede økonomi.

Modelfoto Gry Holmskov “Modelfoto af borgernes bud på en kommende udbygning af Sundbyøsterhallen”

28 ØRESUNDSVEJKVARTERET KVARTERPLAN FOR

Kultur og idræt

ANDRE PROJEKTER

“Store Legedag” Det foreslås at der afholdes en "Store Legedag" i kvarteret. Dette kan foregå flere steder i kvarteret. Om vinteren kan det foregå indendørs i Sundby- østerhallen, om sommeren udendørs f.eks. på Bredegrund Byggelegeplads eller i en af kvarterets parker som eksempelvis Filipsparken, hvor der er god plads. Store Legedag kan arrangeres i samarbejde mellem idræts- og fritidskonsulenten og f.eks. Byens Børn, der tidligere har arrangeret Store Legedage forskellige steder i København. Aktiviteten vil forhåbentlig medvirke til at skabe netværk i kvarteret. Det vil være et tiltag, der retter sig imod børnefamilierne, så kvarteret opleves mere børnevenligt og det dermed bidrager til at nedbringe den store fraflytning af bør- nefamilier. Målet er nået, når den første "Store Legedag" er gennemført, og der er etableret en selvbærende organisering omkring arrangementet.

Squashbane “Squashbane om somme- Det foreslås, at der etableres en squashbane på sportsarealerne i tilknytning til ren - skøjtebane om vin- Sundbyøsterhallen, da der ingen squashbane er i kvarteret. Banen tænkes udformet så den også kan bruges til andre formål. Om vinteren kunne banen omlægges teren” til skøjtebane og kantes af sponsorreklamer for det lokale erhvervsliv. Anlægget skal være tilgængeligt for alle - også for de som ikke er organiserede i idrætsforeninger.

Værksteder og atelier til kunstnerisk udfoldelse Øresundsvejkvarteret rummer gode muligheder for at leje øvelokaler til musiku- døvelse. For at fremme anden kunstnerisk udøvelse foreslås det, at der etableres en ordning, hvor værksteds- og atelierlokaler kan lejes for en periode på samme måde, som det er tilfældet for musikøvelokaler. Forslaget vil give udøvende kunstnere mulighed for at få bedre arbejdsvilkår. I Amager Kulturpunkt findes et keramikværksted, men der bør også gives mulighed for at dyrke andre kunstformer såsom litteratur og malerkunst.

29 Parker og grønne rum

“Parker og grønne rum skal kunne bruges af alle ”

Øresundsvejkvarterets beboere skal Øresundsvejkvarteret rummer flere forholdsvis store, grønne arealer, der tilsam- have bedre muligheder for at men udgør en vigtig ressource som rekreative områder for kvarterets beboere. udnytte kvarterets grønne områder. De største er Rødegårdsparken, Filipsparken og Sundby Kirkegård. Herudover fin- Målet er, at kvarterets parker skal des et mindre grønt anlæg på hjørnet af Højdevej og Kirkegårdsvej samt idræts- være trygge og rare at være i for pladsen ved Sundbyøsterhallen og den nyindrettede Sundbyøster Plads. alle. Et grønt strøg strækker sig fra Wittenberggade til Sundby Kirkegård gennem Kvarteret rummer flere grønne Rødegårdsparken, Lynettevej og Bredegrundarealet. Forbindelsen gennem strøget oaser i et tæt bebygget område, afbrydes af de to små haveforeninger H/F Lynetten og H/F Bredegrund samt af hvilket er med til at gøre kvarteret Bredegrund Byggelegeplads. attraktivt. En forbedring af de grønne områder vil være med til at Parker og grønne anlæg skabe et godt kvartermiljø og øge Rødegårdsparken og Filipsparken er kvarterets egentlige parker. Herudover findes kvarterets kvaliteter, samt skabe et grønt anlæg på hjørnet af Højdevej/Kirkegårdsvej. Både parker og anlæg virker mere sammenhæng i kvarteret. nedslidte og er præget af gadedrikkeri. Dette er mest udtalt i Rødegårdsparken, Der skal skabes bedre mulighe- hvor der i sommerhalvåret ses op til 30-40 personer, der virker stærkt generen- der for rekreation, leg, ophold og de og til tider truende i deres adfærd. Mange af områdets beboere kan derfor fysisk udfoldelse. ikke bruge parken. Rødegårdsparken er offentlig park omgivet af en privat fællesvej. Den omkran- sende bebyggelse rummer 23 opgange med omkring 200 boliger (almene og pri- Nyanlagt plads i Wittenberggade vate udlejeboliger og andelsboliger). I den sydligste del af parken findes dæknings- Rødegårdsparken grave (beskyttelsesrum). Umiddelbart ud for udgangen mod nord til Wittenberg- Lynettevej gade/Lyongade har Vej & Park og de omkringliggende boligforeninger for nylig ind- Haveforeninger rettet et opholdsareal. I Filipsparken findes bl.a. en bemandet legeplads, en basket- Byggelegeplads ballbane og et større græsareal. I parkens sydlige side findes et halvtag, der benyttes af lokale øldrikkere. Flere borgere har efterlyst, at parken renoveres og åbnes Sundby Gamle mere op, at boldburet renoveres, og at der gøres noget ved gadedrikkeriet. Kirkegård

Sundby Kirkegård Sundby Gamle Kirkegård (som er den del af Sundby Kirkegård, der ligger i Øre- sundsvejkvarteret) er kvarterets største grønne område. Den er afgrænset af hegn eller hæk og tæt træbeplantning og har kun indgange fra Kirkegårdsvej og Anlæg på Højdevej Filipsparken Kastrupvej. Den tætte beplantning gør kirkegården skummel, og den virker lukket og Kirkegårdsvej udadtil. Den vestlige del af kirkegården vil hurtigst muligt blive frigivet til rekreative formål i overensstemmelse med tilkendegivelserne i Kommuneplan 2001. Hele Sundbyøster Plads Idrætsplads Sundby Gamle Kirkegård hjemfalder til Københavns Kommune i 2019 og kan så principielt overgå til anden anvendelse. Borgerrepræsentationen forventes i løbet PARKER OG GRØNNE ANLÆG af 2005 at tage foreløbig stilling til den fremtidige anvendelse.

30 ØRESUNDSVEJKVARTERET KVARTERPLAN FOR

Parker og grønne rum

KERNEPROJEKTER

Rødegårdsparken Det foreslås, at det meste af Rødegårdsparkens beplantning ryddes, bunkerne i parkens sydende fjernes og parken indrettes med med: • Større og bedre legeplads for både små og store børn (gerne i stil med den ved Sundbyøsterhallen) • Boldbur som det eksisterende, men på den anden led for at åbne mere op • "Hyggesnakkesteder" for unge ml. 12-18 år, f.eks. nær boldbanen • Grillpladser •Petanquebane • Et græsområde hvor der kan spilles f.eks. rundbold • Et svunget stiforløb gennem parken markeret med lys i jordhøjde (gerne blåt som vand) • Et åbent og pænt indgangsparti med lille cafe-pavillon mod Øresundsvej • Bedre adgangsforhold for f.eks. kørestolsbrugere Rødegårdsparken • Etablering af skråparkering i Moldaugade I forlængelse af indgangspartiet ønskes der en trafikdæmpende foranstaltning mellem Rødegårdsparken og Lynettevej, hvilket vil gøre det mere sikkert for fodgæn- gere at krydse vejen og medvirke til at skabe sammenhæng i det grønne strøg gennem kvarteret. Nyindretningen af Rødegårdsparken vil være et værdifuldt bidrag til forbedring “Gamle parker - nye af kvarterets image, der i dag præges af misbrugernes store synlighed i gadebille- planter” det. Samtidig vil forbedringerne bl.a. rette sig mod børnefamilierne, så kvarteret opleves mere børnevenligt og vil dermed forhåbentlig bidrage til at nedsætte den meget store fraflytning af børnefamilier. SUCCESKRITERIER: At parken åbnes op, renoveres og gøres mere brugerven- lig.At parken bliver en ressource for daginstitutionerne i områdets nordlige del, der har trange udenomsarealer, at flere familier, børn og unge bruger parken som opholdssted og at misbrugerne ikke længere blokerer for parkens anvendelse. ORGANISERING: Styregruppen nedsatte 4. maj 2005 en projektudviklingsgruppe med repræsentanter for boligforeningerne omkring parken, daginstitutioner i parkens nærhed, relevante forvaltninger i kommunen og Københavns Politi

Idéskitse til indretning af Rødegårdsparken (Stud.arch. Rasmus Jørgensen)

31 Parker og grønne rum

Station 4, samt interesserede borgere TIDSPLAN: Styregruppen har nedsat en projektudviklingsgruppe på mødet 4. maj 2005.Anlægsarbejderne forventes påbegyndt i 2006 med tyngden i 2008. ØKONOMI: Styregruppen har afsat 4,2 mio. kr. til projektet samt yderligere 300.000 kr. til etablering af en café i Rødegårdsparkens sydlige ende, svarende til i alt omkring 20 % af de midler, Områdefornyelsen initialt råder over. Projektet er således højt prioriteret.Yderligere finansiering forventes tilvejebragt fra Københavns Kommune - hvor Vej & Park har stillet sig positivt overfor forslaget - og fra de tilgrænsende grundejere.

Etablering af café i Rødegårdsparken Det foreslås, at der opstilles en pavillon i Rødegårdsparkens sydende, hvor der “Thépavillon erstatter kan etableres café med udeservering, toilet og eventuelt en mindre scene. Der øltelt “ serveres som udgangspunkt ikke alkohol. Caféen vil sammen med nyindretningen af parken forhåbentlig sætte skub i en positiv udvikling, hvor beboere og brugere af parkens faciliteter føler sig bedre tilpas og misbrugere i mindre grad tiltrækkes til området. Driften af caféen overvejes i opstartsfasen tilrettelagt som et beskæftigelses- projekt i samarbejde med Lokalcenter Sundby Nord og institutioner i området, eventuelt i samarbejde med Cafekino i Amager Kulturpunkt eller andre lokale caféer. Caféen etableres som led i en "fortrængningsstrategi" hvor pladsen der i dag bruges som tilholdssted for misbrugere får en ny funktion, der samtidig øger parkens anvendelighed for dagplejemødre, børneinstitutioner og beboere. Misbrugerne eksperimenterer med over- SUCCESKRITERIER: At parkens brugere føler sig godt tilpas der og flere famili- dækning af parkens sydlige del er end misbrugere bruger parken som opholdssted. ORGANISERING: Styregruppen nedsætter en projektudviklingsgruppe. Heri Grønt strøg fra Wittenberggade til Sundby repræsenteres. Lokalcenter Sundby Nord, institutioner i området og relevante Kirkegård forvaltninger i Københavns Kommune. TIDSPLAN: Styregruppen nedsætter en projektudviklingsgruppe i 2006. Wittenberggade Styregruppen har afsat midler til opstart af driften i 2007. ØKONOMI: Styregruppen har afsat 300.000 kr. til opstart af driften. Der forde- Rødegårdsparken les med 100.000 kr. pr. år - første gang i 2007. Projektets drift skal så tidligt i for- løbet som muligt forankres - enten i en forpagtning eller hos en relevant forvaltning. Lynettevej Lynettevej Lynettevej forbinder to af Øresundsvejkvarterets markante grønne områder, Bredegrund Rødegårdsparken og Bredegrund.Vejen domineres af parkering, belægninger er misligholdte og beplantningen sparsom. Der er længdeparkering i vejens østlige side og skråparkering i den nordlige side. Styregruppen foreslår, at Lynettevej, der er en privat fællesvej, omlægges til Sundby Kirkegård stillevej og at der etableres en plads op til Øresundsvej. Det foreslås endvidere, at der anlægges en petanquebane samt etableres en grøn sti med samme belysning

32 ØRESUNDSVEJKVARTERET KVARTERPLAN FOR

Parker og grønne rum

Fremtidsvision af Lynettevej set fra Rødegårdsparken mod Brede Grund. (Landsklabsarkitekt Ditte Juul E. Jørgensen)

og belægning som stiforløbet i Rødegårdsparken. Lynettevej skal indgå som en del af det samlede grønne strøg gennem Øresundsvejkvarteret fra Wittenberggade gennem Rødegårdsparken over Bredegrund til Sundby Kirkegård. Fortsættelsen af stiforløbet sydover gennem kvarterets rekreative områder vil binde kvarteret sammen, skabe mere liv og muliggøre aktiviteter langs det grønne strøg. SUCCESKRITERIE: At Lynettevej er blevet mere grøn og opleves som en del af det grønne strøg med forbindelse til Rødegårdsparken. ORGANISERING: Styregruppen nedsætter en projektudviklingsgruppe. Heri repræsenteres bl.a. grundejerne på Lynettevej og Vej & Park. TIDSPLAN: Styregruppen nedsætter en projektudviklingsgruppe i 2006, Arbejdet koordineres med omlægningen af Rødegårdsparken. ØKONOMI: Styregruppen har ikke afsat særskilte midler til projektet. Udgifterne afholdes som udgangspunkt af vejejerne. Områdefornyelsen kan eventuelt medfinansiere udgifter af puljen på 1 mio. kr. til generelle trafiktiltag i 2009.

Sundby Kirkegård - "en fredfyldt oase" Sundby Kirkegård består af en gammel del, som ligger mellem Kirkegårdsvej og Kastrupvej, og en ny del som ligger øst for Kastrupvej. Sundby Gamle Kirkegård, der ligger i Øresundsvejkvarteret har et areal på ca. 45.000 m2.Til sammenligning er Filipsparken ca. 10.000 m2 stor. Sundby Gamle Kirkegård hjemfalder til Københavns Kommune i 2019. Borgerrepræsentationen har i den forbindelse besluttet at flest mulige arealer skal frigøres til rekreative formål, med en anvendelse der respekterer eksisterende gravsteder. Der er positive erfaringer med "rekreativ sameksistens" fra eksempelvis Assistens Kirkegård på Nørrebro.

33 Parker og grønne rum

Gravstederne ligger hovedsageligt på arealet mellem Kirkegårdsvej og den nord-sydgående allé, svarende til ca. halvdelen af Sundby Gamle Kirkegårds areal. Området er i dag ekstensivt udnyttet og rummer omkring 150 gravsteder - heri- blandt flere af historisk interesse. Ca. 4.300 m2 nærmest Kirkegårdsvej vil kunne frigøres for gravsteder frem til 2009. Det foreslås, at kirkegården åbnes op ud mod Kirkegårdsvej ved at hegnet mod Kirkegårdsvej formindskes eller fjernes og at beplantningen beskæres kraf- tigt, så der åbnes visuelt til kirkegårdens grønne arealer. Endvidere foreslåes det at etablere en plads ud for indgangen på Kirkegårdsvej i tilknytning til anlæg af Udgang til Kirkegårdsvej "Den grønne forbindelse". Det foreslås at etablere belysning på alléen mellem Kirkegårdsvej og Kastrupvej. Det foreslåes desuden at give adgang til kirkegårdens nord-sydgående allé fra Bredegrund i forlængelse af “Det grønne strøg” fra Rødegårdsparken over Lynettevej og Bredegrund til kirkegården. I Områdefornyelsens fraflytningsanalyse svarer 10% af fraflytterne, at de brugte Sundby Kirkegård ofte, medens yderligere 30% svarede at de brugte den, men sjældent. Forslagets gennemførelse vil gøre Øresundsvejkvarteret mere attraktivt og fremhæve de grønne arealer som en ressource der er til rådighed for beboerne. SUCCESKRITERIER: Succeskriteriet er opfyldt, når Sundby Kirkegård er blevet mere åben ud mod Kirkegårdsvej og en ny fraflytningsundersøgelse viser, at flere bruger kirkegården til rekreative formål. ORGANISERING: Grundejerne omkring kirkegården, Københavns Kommune og En skyggefuld allé på kirkegården Københavns Kirkegårde. TIDSPLAN: Styregruppen nedsætter i 2006 en projektudviklingsgruppe, der udarbejder forslag til åbning og fremtidig brug af kirkegården. ØKONOMI: Styregruppen har afsat 300.000,- kr. til projektet fordelt med 100.000,- kr. i hvert af årene 2007-2009.

Opholdssted for misbrugere Flere pladser og parker i kvarteret (Rødegårdsparken, Filipsparken og pladsen på “Generne fra misbrugerne hjørnet af Højdevej og Kirkegårdsvej) præges af gadedrikkeri og andet misbrug. skal nedbringes” Misbrugerne kan til tider være stærkt generende for kvarterets øvrige beboere. Styregruppen ønsker derfor, at mulighederne for at skabe bedre rammer for kvarterets misbrugere, og derigennem mindske generne for kvarterets øvrige beboere, afsøges. Erfaringer fra andre projekter peger på, at det er vigtigt at involvere de kommende brugere af stedet, således at de oplever en form for ejerskab og tilhørs- forhold til deres nye opholdssted. Det skal undersøges, om der kan findes en placering i kvarteret, hvor ulem- perne fra et sådant værested ikke overstiger fordelene. SUCCESKRITERIER: Succeskriteriet er opfyldt, når mulighederne for at etablere et værested er afdækket og eventuelle muligheder realiseret, således at kvarterets

34 ØRESUNDSVEJKVARTERET KVARTERPLAN FOR

Parker og grønne rum

beboere ikke længere føler sig generet af misbrugerne. ORGANISERING: Styregruppen nedsætter en projektudviklingsgruppe. Heri repræsenteres Københavns Politi Station 4, Kofoeds Skole, Lokalcenter Sundby Nord, Dyveke Apotek og relevante grundejere. TIDSPLAN: Styregruppen har drøftet spørgsmålet på sit møde 7. marts 2005 og besluttet, at der snarest nedsættes en projektudviklingsgruppe omkring misbrugerne i Rødegårdsparken, hvor problemerne er særligt fremtrædende, samt at områdefornyelsens sekretariat hurtigt tager kontakt til Lokalcenter Sundby Nord omkring en opprioritering af indsatsen. ØKONOMI: Styregruppen har afsat 150.000 kr. til en eventuel drift af et opholdssted fordelt med 50.000,- kr. årligt i 2005-2007. Så tidligt i processen som muligt og senest inden udgangen af 2007 skal den fremtidige drift være forankret i de(n) relevante forvaltning(er).

ANDRE PROJEKTER

Renovering af Filipsparken Filipsparken afgrænses af Elbagade, Maltagade, Parmagade og Kastrupvej. Parken er begyndelsen på det grønne strøg langs Italiensvej, som fortsætter ud til Amager Strand via en gang- og cykelsti under den kommende metrobane. Parkens areal udgør omkring 10.000 m2.I parkens østlige ende mod Kastrupvej ligger en bemandet legeplads, som lukker af for forbindelsen til Italiensvej. Også mod Elbagade og Parmagade fremtræder parken lukket og der er ingen gennemgående stiforløb. I parkens sydlige ende er opført et halvtag, der fungerer som "drikkeskur". Kastrupvej Styregruppen foreslår, at der etableres stiforbindelser gennem parken, grill- Backersvej pladser og en visuel åbning af parken mod Elbagade og Parmagade. Det skal desuden overvejes, hvordan der på tværs af Kastrupvej kan skabes en visuel sammen- hæng mellem parken og det grønne strøg langs Italiensvej Det overvejes, hvordan parkens sundhedsfremmende funktion kan styrkes, f.eks. gennem anlæg af opmålte motionsstier, agilitybaner m.v. Styregruppen foreslår, at der etableres en mobil skøjtebane i vinterhalvåret. Grønt strøg til Amager Det vurderes om skøjtebanen kan suppleres med andre tilbud, der kan øge Strand langs Italiensvej anvendeligheden. Det kan være skøjteudlejning, tilknyttet undervisning, udeserve- Filipsparken ring, belysning m.v.

Flere fugle i kvarteret Dansk Ornitologisk Forening og naturvejlederne har udviklet præfabrikerede fuglekasser i samlesæt, som er velegnede til aktiviteter for børn i mange aldre. På aktivitetsdage for børn produceres fuglekasser, der opsættes i kvarterets FORBINDELSE FRA FILIPSPARKEN TIL parker. Det kan styrke fuglelivet, fungere som miljørigtig bekæmpelse af myg, fluer AMAGER STRAND VIA GRØNT STRØG og insekter samt styrke voksne og børns brug af parkerne. LANGS ITALIENSVEJ

35 Kvartermiljø

“Øresundsvejkvarteret skal være et attraktivt kvarter” En fysisk forskønnelse af kvarteret Det gamle landsbymiljø kan stadig anes rundt omkring i kvarteret, særligt skal understøtte, at der skabes omkring Øresundsvej og Spaniensgade, hvor der ligger enkelte småhuse tilbage. mere liv i kvarterets byrum og gøre En del af gaderne nord for Øresundsvej har et bugtet forløb og uregelmæssig kvarterets beboere stolte af det bebyggelse i alder, størrelse og karakter. I områdets sydlige del består bebyggelsen kvarter, de bor i. Der skal skabes hovedsageligt af store karréer med et ensartet præg, og gaderne har lange, lige offentlige udendørsarealer af høj forløb, der er præget af den oprindelige rektangulære markinddeling. kvalitet, der styrker områdets Øresundsvejkvarteret fremtræder nedslidt mange steder og kvarterets byrum image indadtil blandt beboerne og trænger til fornyelse og forskønnelse. Misbrugere og sociale problemer er tydeli- samtidig indbyder andre til at ge i bybilledet, sundhedstilstanden er dårligere end i København generelt, og træde ind i kvarteret. området virker dødt. Kvarteret har et dårligt image. Byrum, gader og pladser vir- “Kvarteret skal fornyes ker ikke attraktive og inviterer ikke til ophold i større omfang. Mange gader og og de mange kvaliteter veje kan efter en renovering, som omfatter forskønnelse og nyindretning, hvad angår belægning, belysning, beplantning og inventar, blive indbydende opholds- og frem i lyset” aktivitetssteder. Kvarterets kvaliteter skal forøges gennem forskønnelse og øget anvendelse af byens rum. Målsætningen er at skabe et godt kvartermiljø der kan understøtte sociale netværk og fællesskabsfølelse mellem kvarterets beboere. Områdefornyel- sens borgerinddragelse skal få borgerne til at føle "ejerskab" og "engagement" i deres lokalområde.

Øresundsvej KERNEPROJEKTER

Til stranden Samlet plan for Øresundsvej Øresundsvej fremtræder nedslidt, butikslivet er spredt, og gadebilledet vidner om en del sociale problemer. Målet er derfor at gennemføre en generel forskønnelse og vedligeholdelse af vejen, der omfatter f.eks.: • Cykelstier •Trafiksikker krydsning mellem Kirkegårdsvej/Spaniensgade • Belægningsskifte, der skaber sammenhæng mellem Rødegårdsparken og Markedsplads Lynettevej som et "grønt strøg" •Træer, espalierer, stokroser, bænke • Belysning på fortovet, udendørs fakler ved særlige lejligheder • Farver i gadebilledet ved hjælp af blomster og farvet lys •Kunst (skulpturer, gavlmalerier og søjler) • Ny asfaltbelægning • Etablering af pladser langs vejen

36 ØRESUNDSVEJKVARTERET KVARTERPLAN FOR

Kvartermiljø

Ovenover: Luftfoto af Øresundsvej set mod Øresundsvej skal gøres til en attraktiv handelsgade, der kan udgøre det naturlige Amagerbrogade.Vejens krogede forløb og varierede bebyggelse giver den en særlig charme midtpunkt i Øresundsvejkvarteret med udgangspunkt i visionerne om musikkvar- Til højre: Øresundsvej set mod øst fra krydset teret ved vandet. med Spaniensgade. det ses at mange forskelli- I forbindelse med etableringen af Metroens 3. etape lukkes Italiensvej som for- ge typer af trafikanter bruger vejen bindelse til stranden, hvilket betyder, at Øresundsvej vil blive yderligere trafikalt belastet. I Trafikplan Amager er Øresundsvej derfor udpeget som et indsatsområ- de, hvor der bl.a. foreslås etableret cykelstier og cykelbaner. “Øresundsvej - vejen til Styregruppen foreslår, at der udarbejdes en samlet strategi for udformningen vandet” og anvendelsen af Øresundsvej, som tager udgangspunkt i de forslag, som arbejdsgruppen har skitseret for området. SUCCESKRITERIER: At Øresundsvej får mere liv og et mere sammenhængen- de visuelt udtryk. (Det skal være mere spændende at færdes i og mødes i "Musikbyen" og opleve kvarterets specielle atmosfære) ORGANISERING: Styregruppen nedsætter en projektudviklingsgruppe med lokale interessenter, repræsentanter for grundejere og butiksindehavere og Københavns Kommune (Vej & Park og Miljøkontrollen). Repræsentanter for den kollektive trafik, politiet m.fl. inddrages i arbejdet. TIDSPLAN: Udarbejdelse af en samlet plan igangsættes i 2005. ØKONOMI: Styregruppen har afsat 100.000,- kroner i 2005 til udarbejdelse af en samlet plan. Herudover forventes Københavns Kommune at bidrage praktisk og økonomisk til planens udarbejdelse.

Markedsplads på Middelgrundsvej Pladsen på hjørnet af Middelgrundsvej og Kirkegårdsvej anvendes i dag til privat parkering for ejendommen Middelgrundsvej 6-18, der ejes af Postfunktionærernes Andelsboligforening.

37 Kvartermiljø

"Markedspladsens farver og dufte kan vække san- serne…”

"Det kan gøres mere Det foreslås, at mulighederne for at etablere en markedsplads på lørdage spændende at handle undersøges. En markedsplads vil skabe et lokalt samlingspunkt og forhåbentlig til- ind" trække ny handel til kvarteret. Samtidig vil markedet kunne bidrage til en visuel opgradering af pladsen, der i dag fremtræder uskøn og dårligt udnyttet. Der er Foto af hjørnet Middelgrundsvej-Kirkegårdsvej planer om at bygge på grunden, men det har ikke umiddelbart kunnet realiseres. der foreslåes indrettet til markedsplads Ændres dette forhold, vil det blive nødvendigt at overveje en anden placering. Pladsen ligger i umiddelbar tilknytning til Netto på hjørnet af Middelgrundsvej og Strickersvej, Føtex på Kirkegårdsvej samt på den mest anvendte cykel/gangrute fra kvarteret til Amagercentret. Pladsen har derfor allerede i dag et naturligt kun- deflow. SUCCESKRITERIER: Succeskriteriet er opfyldt, når der i 2005 er indgået de nødvendige aftaler for etablering af markedet. ORGANISERING: Styregruppen nedsætter en projektudviklingsgruppe, med repræsentanter for ejeren (Postfunktionærernes Andelsboligforening), beboerne og erhvervslivet. Markedet forudsættes drevet af et torvelaug. Et eventuelt overskud fra udlejning af stadepladser, bruges til videreudvikling af markedet og andre projekter til gavn for hele kvarteret. TIDSPLAN: De første markedsdage vil, forudsat de nødvendige aftaler og tilla- delser foreligger, kunne afholdes i 2006. ØKONOMI: Styregruppen har afsat 100.000 kr. i 2006 til projektet. Område- fornyelsens tilskud tilbageføres i takt med, at markedets økonomi tillader det. Projektet forudsættes herudover at hvile i sig selv.

38 ØRESUNDSVEJKVARTERET KVARTERPLAN FOR

Kvartermiljø

Gavludsmykning Øresundsvejkvarteret har mange fritstående og delvist synlige gavle. Det skyldes de gamle vejforløb i Sundby med bugtede veje og uens byggelinier. Der er idag ikke megen kunst på gavle og facader, men der er mange muligheder for at bringe kunst ind i beboernes hverdag ved gavl- og facadeudsmykninger. Kunst i nærmil- jøet virker inspirerende for de fleste og er med til at opbygge kvarterets identi- "Flere farver kan pifte tet. Øresundsvej op, så det Styregruppen foreslår, at der etableres udsmykninger samt isolering af frits- tående gavle forskellige steder i kvarteret. Oplagte steder for gavludsmykninger bliver sjovt at slentre ned vil være Øresundsvej, Middelgrundsvej og Lillegrund. ad gaden…" Styregruppen henstiller, at der i samarbejde med grundejerne vælges temaer for de enkelte gaders gavludsmykninger, således at der skabes et visuelt sammen- hængende forløb. Styregruppen foreslår at mulighederne for at anvende temaer som musik og eventuelt vand undersøges. SUCCESKRITERIER: At der bliver en dialog med alle berørte grundejere på Øresundsvej, Middelgrundsvej og Lillegrund, samt at der udføres mindst to gavludsmykninger med tilhørende isolering. ORGANISERING: Styregruppen nedsætter en projektudviklingsgruppe. Heri repræsenteres grundejere, miljøekspertise (Agendacenter Sundby), Københavns Kommune og kunstnere. Arkitektstuderende har arbejdet med udsmyk- TIDSPLAN: Projektudviklingsgruppen nedsættes i 2005. Beslutning om de ning af kvarterets byrum - her eksempel på første gavludsmykninger forventes truffet i 2006. gavlmalerier langs Øresundsvej. ØKONOMI: Styregruppen har afsat 250.000 kr. i 2006 til støtte for gennem- (Visualisering: Stud. arch. Louise De la motte førelse af projekter. Projekter kan ikke gennemføres uden medfinansiering fra eje- Berg) ren, der ofte vil opnå en væsentlig energibesparelse ved gavlens isolering. Der vil blive søgt støtte fra private fonde, Københavns Billedkunstudvalg, Kulturministe- riet m.fl.

Gadebelysning Der findes i kvarteret - især i den sydlige del - en del gader som er meget brede og kantet med vejtræer. Her er den eksisterende belysning ikke tilstrækkelig. Gaderummet opleves skummelt efter mørkets frembrud, hvilket betyder, at mange, især ældre, ikke tør færdes ude om aftenen. Styregruppen foreslår, at der etableres bedre gadebelysning på Elbagade, “God belysning skaber Højdevej,Tycho Brahes Allé og Lyongade, hvor problemerne er særlig udtalte. større tryghed” SUCCESKRITERIER: Succeskriteriet er opfyldt, når der er etableret bedre belysning på Elbagade, Højdevej,Tycho Brahes Allé og Lyongade. ORGANISERING: Højdevej og Elbagade er kommunale veje. Projekterne gen- nemføres i samarbejde med Københavns Kommune og beboerne med afsæt i "Vejledning i omdannelse af byrum" udgivet af Vej & Park i september 2004. Tycho Brahes Allé og Lyongade er private fællesveje. Styregruppen nedsætter en projektudviklingsgruppe med repræsentanter for vejejerne (tilgrænsende grundejere) og Vej & Park. TIDSPLAN: Styregruppen træffer beslutning om nedsættelse af projektudvik-

39 Kvartermiljø

lingsgrupperne i 2005. ØKONOMI: Styregruppen har afsat en ramme på 1.750.000 kr. til generel for- skønnelse, hvorfra disse projekter kan støttes. Støtte forudsætter vejejernes med- virken. Københavns Kommune forventes at støtte projekterne som led i den generelle opprioritering og koordinerede indsats i områdefornyelsesområderne.

ANDRE PROJEKTER "Flere går om ad Partnerskab på Øresundsvej Øresundsvej" Det er kun en del af Øresundsvej, der er omfattet af områdefornyelsen. Skal det lykkes at gøre Øresundsvej til et attraktivt strøg, der tiltrækker strandgæster på vej til og fra stranden, er man i et eller andet omfang nødt til at se hele vejen i en sammenhæng. Styregruppen foreslår på den baggrund, at der etableres et fælles forum - et partnerskab, der organiserer alle grundejere på Øresundsvej fra Amagerbrogade til Amager Strandvej. Partnerskabet drøfter problemstillinger af fælles interesse, f.eks. trafik, aktiviteter som "Øresundsvejløbet" eller en eventuel videreførelse af det udsmykningste- ma på Øresundsvej, som områdefornyelsen gennemfører i kvarteret på stræknin- gen fra Kastrupvej til Amager Strandvej. ‘ Projekter på Øresundsvej Styregruppen foreslår, at der skabes en attraktiv og opsigtsvækkende indgang fra Amagerbrogade til Øresundsvej, der rent visuelt kan markere indgangen til det attraktive og spændende Øresundsvejkvarter. Dette kan f.eks. gøres ved, at der skabes en lysbue med laserlys fra fortovet i højre og venstre side af gaden ved Amagerbrogade. Arbejdsgruppen har peget på en revitalisering af butikslivet på Øresundsvej samt på, at der gøres en indsats for at skabe mere liv på vejen. Overvejelser omkring dette vil indgå i arbejdet med musiktorvet, Rødegårdsparken, Lynettevej m.v.

Forskønnelse af butiksfacader langs Amagerbrogade Det foreslåes en mere aktiv udnyttelse af Styregruppen foreslår, at der indledes en dialog med ejendoms- og butiksejerne pladsen ved Sundby Kirke som ligger ud til på den østlige side af Amagerbrogade mellem Smyrnavej og Brysselsgade om for- Amagerbrogade skønnelse af facader og butiksudstillinger, så strækningen fremstår som et samlet hele og et attraktivt indgangsparti til kvarteret med en klar visuel identitet til gavn for omsætningen. Der er meget positive erfaringer med dette i Holmbladsgadekvarteret.

Pladsen ved Sundby Kirke I forbindelse med Trafikplan Amager er der foreslået en pladsdannelse med mulighed for udeservering m.v. på pladsen ved Sundby Kirke. Forslaget er gentaget i forbindelse med områdefornyelse i Øresundsvejkvarteret, ligesom der har været

40 ØRESUNDSVEJKVARTERET KVARTERPLAN FOR

Kvartermiljø

tale om en legeplads på arealet.

Plads på hjørnet af Reberbanegade og Brysselgade Den lille plads på hjørnet af Brysselsgade og Reberbanegade er dårligt vedlige- holdt. Der er omfattende graffiti og henkastet affald. Styregruppen lægger vægt på, at pladsen er "indgangen" til kvarteret fra nord (fra Amagercentret og metrostationen Amagerbro) og starten på den nord-syd- gående “Grønne Forbindelse” gennem kvarteret og foreslår på den baggrund, at pladsen forskønnes og indrettes, så den bliver til glæde for hele kvarteret. Pladsen på hjørnet af Reberbanegade og Brysselgade er en af hovedindgangene til Spaniensgade kvarteret. Det foreslåes at den forskønnes og I forbindelse med den fremtidige bebyggelse på hjørnet af Øresundsvej og indrettes bedre. Spaniensgade foreslår Styregruppen, at det modstående hjørne Tyrolsgade/Spa- niensgade forskønnes og beplantes, så der dannes et mere attraktivt byrum. Projektet tænkes udformet i samarbejde med de omkringboende.

Lokalebørs Amager Kulturpunkt rummer en række mødelokaler, men er i dag meget optaget. Med henblik på at sikre, at kvarteret er "selvforsynende" med mødefaciliteter og samtidig bidrage til at opbygge netværk på tværs af karreerne, etableres en loka- lebørs, hvor beboerlokaler registreres og gøres tilgængelige for andre boligforeninger efter retningslinier, der aftales med den boligforening, der råder over loka- let. Der tilstræbes en nogenlunde ensartet prissætning. Booking søges automatise- ret ved at placere den på områdefornyelsens hjemmeside med faciliteter, så "ejeren" kan godkende reservationer. Reberbanegade/Brysselgade Flere skraldespande Plads ved Sundby Kirke Beboerne foreslår, at der opstilles flere affaldskurve i Øresundsvejkvarteret, gerne baseret på en model, der sikrer et visuelt sammenhængende miljø. I henhold til "Vejledning i omdannelse af byrum" opstilles fortrinsvis "Københavnerkurven". Tyrolsgade/Spaniensgade Styregruppen foreslår, at mulighederne for en ordning, hvor opstilling og efter- følgende tømning sker i samarbejde med de lokale grundejere, undersøges.

Amagerbrogade/Øresundsvej

FORSLAG TIL BYRUMSFORBEDRING

41 Trafik

“Større trafiksikkerhed og færre parkeringsproblemer” Målet på trafikområdet er at ud- Mange beboere oplever trafikstøj, vibrationer og luftforurening som et problem. nytte kvarterets vejarealer bedst Øresundsvejkvarteret afgrænses mod vest af Amagerbrogade med en døgntrafik muligt. Der skal skabes ordnede og på 14.000 biler og mod vest af Kastrupvej med en døgntrafik på 8.000 biler. sikre trafikforhold, en effektiv tra- Kvarteret gennemskæres af Øresundsvej, ligeledes med en døgntrafik på 8.000 fikafvikling, flest mulige parkerings- biler. På alle tre gader er boligtætheden stor (over 50 boliger pr. 100 meter gade). pladser, en sammenhængende og Nord for Øresundsvej er nogle gadeforløb krogede og af varierende bredde. tidssvarende belysning og mulighe- Det giver, kombineret med ringe afmærkning og ofte tilfældig parkering, dårlige derne for at gøre kvarteret mere oversigtsforhold og farlige trafiksituationer. På flere af de nord-sydgående vej- grønt skal udnyttes. strækninger, f.eks. Spaniensgade, kan to modkørende biler vanskeligt passere hin- Der lægges særlig vægt på at anden. Syd for Øresundsvej er gadeforløbene rette med Parmagade, Elbagade, sikre skoleveje og forholdene for Højdevej og Tycho Brahes Alle som brede gader med boulevardpræg. kvarterets bløde trafikanter, på at Områdefornyelsens fraflytningsundersøgelse viser, at mange fraflyttede peger skabe bedre forhold for kvarterets på manglende parkering som et stort problem. Dette skal sammenholdes med, at handicappede og dårligt gående bilejerskabet i kvarteret er steget med 33 % på 4 år, svarende til 500 ekstra biler samt på at mindske trafikkens mil- eller 2,5 km kantstensparkering. Stigningen må forventes at fortsætte i de kom- jøgener. mende år med øget trafik og stigende parkeringsproblemer til følge. Med åbningen af Amager Strandpark i august 2005 og lukningen af Italiensvej som følge af metroens 3. etape, øges det trafikale pres på kvarteret yderligere. Ejerforholdene er præget af mange private fællesveje, hvor ansvaret for vedligeholdelse og udvikling af vejene påhviler de tilgrænsende ejendomsejere.

KERNEPROJEKTER

“Den Grønne Forbindelse” Strækningen Grækenlandsvej, Kirkegårdsvej, Spaniensgade, Reberbanegade bruges i vid udstrækning af kvarterets "bløde trafikanter" som intern forbindelsesrute til/fra Amagercentret med Borgerservice og butikker, Føtex på Kirkegårdsvej, og den kommende markedsplads på hjørnet af Middelgrundsvej og Kirkegårdsvej. Samtidig passerer stiforbindelsen flere af kvarterets grønne områder. Med byggeri på hjørnet af Øresundsvej, Spaniensgade og Tyrolsgade forudsæt- tes Spaniensgade på strækningen mellem Øresundsvej og Tyrolsgade i henhold til Lokalplan 193 lukket for kørende trafik og erstattet af en 6 meter bred kombineret cykel/gangsti. Styregruppen foreslår, at strækningen ensrettes fra syd mod nord for kørende trafik, samt at der etableres cykel/gangsti på hele strækningen efter følgende model:

42 ØRESUNDSVEJKVARTERET KVARTERPLAN FOR

Trafik

Vision af “Den Grønne Forbindelse” på Reberbanegade. (Visualisering: Landskabsarkitekt Ditte Juul E. Jørgensen)

• På den eksisterende grønne "bræmme" på Kretavej etableres kombineret cykel/gangsti • På Grækenlandsvej etableres cykelsti, evt. kombineret cykel/gangsti. •Kirkegårdsvej ensrettes fra Højdevej til Øresundsvej (fra syd mod nord). Der etableres kombineret cykel/gangsti på strækningen • Spaniensgade mellem Øresundsvej og Tyrolsgade lukkes for bilister, og der etableres kombineret cykel/gangsti • Spaniensgade og Reberbanegade ensrettes fra syd mod Nord Reberbanegade • Reberbanegade omlægges således, at fortov modsat Hollændervænget nedlæg- ges, og erstattes af kombineret cykel/gangsti i modsat side Spaniensgade •Der etableres skråparkering i Reberbanegade på samme side som Hollændervænget • Hele strækningen fra Grækenlandsvej til Brysselgade beplantes med træer Kirkegårdsvej •Krydsningen ved Øresundsvej gøres trafiksikker Nybyggeri

Den konkrete udformning må bero på yderligere tekniske undersøgelser og øko- nomiske overvejelser. Stiforbindelsen forbindes via Grækenlandsvej til cykelruten på Greisvej ("Kastrup Fort Ruten") og med Kastrupvej med en kombineret cykel/gangsti på Kretavej. Forbindelsen på Kretavej fungerer samtidig som sikker skolevej til Sundbyøster Skole. SUCCESKRITERIER: Succeskriteriet er opfyldt, når det er lykkedes at etablere Grækenlandsvej en resultatorienteret dialog med vejejerne, som fører til beslutning om etablering af den grønne stiforbindelse, og når kvarterets skoleveje er sikre for bløde trafi- Kretavej kanter. ORGANISERING: Styregruppen nedsætter en projektudviklingsgruppe, med

43 Trafik

“Den Grønne Forbindelse” på Kretavej. (Visualisering: Landskabsarkitekt Ditte Juul E. Jørgensen)

repræsentanter for grundejerne, beboerne, skolebestyrelsen ved Sundbyøster Skole, Københavns Kommune (Vej & Park) og Dansk Cyklistforbund. TIDSPLAN: Styregruppen nedsætter projektudviklingsgruppen i 2005. ØKONOMI: Styregruppen har afsat 2.150.000 kr. til projektet, fordelt med 100.000 kr. i 2005 og 500.000 kr. om året frem til 2009. Der forudsættes en væs- entlig medfinansiering fra vejejerne på de private fællesveje og Københavns Kommune på de kommunale veje.

Parkeringsproblemer skal løses Parkering opleves som et stort problem i Øresundsvejkvarteret. Med en bedre organisering af den eksisterende parkering kan kvarteret få et visuelt løft, samtidig med at oversigtsforholdene og dermed trafiksikkerheden øges. Med en ændret organisering af parkeringen, hvor eksisterende længdeparke- ring (langs kantsten) erstattes af skråparkering, kan der som hovedregel skabes 15-30% flere parkeringspladser samtidig med, at der opnås et visuelt løft og trafiksikkerheden øges. Skråparkeringen vil oftest kunne kombineres med beplantning. Skråparkering kan i enkelte tilfælde give ulemper for boligerne i stueplan, der kortvarigt vil opleve bilens frontlygter i forbindelse med parkering. Denne ulempe skal afvejes mod fordelen ved øgede parkeringsmuligheder i nærområdet. Skråparkering kræver som hovedregel en vejbredde på 18 meter. Hvor vejbredden er mindre, kan den fornødne plads skabes ved ensretning af gaden. Styregruppen foreslår konkret, at parkeringsforholdene i følgende gader vurderes med henblik på en omlægning: • Reberbanegade GADER HVOR PARKERINGSFORHOLDENE • Frankrigsgade FORESLÅES VURDERET •Lyongade

44 ØRESUNDSVEJKVARTERET KVARTERPLAN FOR

Trafik

• Moldaugade • Middelgrundsvej •Hveensvej • Augustagade •Tycho Brahes Allé • Højdevej • Lombardigade • Grækenlandsvej

Områdefornyelsen har tilbudt at bistå med projektudviklingen i samarbejde med vejejerne med henblik på at udvikle et "modelprojekt". Københavns Kommune har indledt en dialog med vejejerne på Hveensvej om frivillig gennemførelse af et vedligeholdelsesprojekt. I modsat fald overvejer kommunen et påbud. SUCCESKRITERIER: Succeskriteriet er, at kvarteret, gennem en bedre organisering af parkeringen kombineret med trafikale omlægninger, tilføres flere parkeringspladser samtidig med, at kvarteret får et visuelt løft. ORGANISERING: Styregruppen nedsætter en eller flere projektudviklingsgruppe(r), hvori beboerne, vejejerne og Københavns Kommune (Vej & Park) repræs- enteres. TIDSPLAN: Styregruppen nedsætter den første projektudviklingsgruppe i 2005. Områdefornyelsen har ansøgt Københavns Kommunes Miljøkontrol om tilskud til afprøvning af forskellige modeller for ændret organisering af parkeringsforholdene i forbindelse med Miljøtrafikugen i 2005 (uge 38). ØKONOMI : Styregruppen har afsat en pulje på 1 mio. kr. til generelle trafiktiltag, hvoraf eventuelle udgifter kan afholdes. Udgifterne forudsættes dog som udgangspunkt afholdt af vejejerne.

Trafikomlægninger En række vejstrækninger - særligt i kvarterets nordlige del - er så smalle, at to modkørende biler vanskeligt kan passere hinanden. Andre steder, f.eks. i Frankrigsgades vestlige del mod Amagerbrogade, er oversigtsforholdene meget dårlige. På vejstrækningen ligger daginstitutionen Sundby Asyl og Københavns Kommunes Center for Specialundervisning På andre vejstrækninger, f.eks. Smyrnavej og Grækenlandsvej, er varierende vejbredder og tilfældig parkering med til at forringe sikkerheden på skolevejene i området. Københavns Kommune,Vej & Park, har tilkendegivet, at "der vil kunne opnås store gevinster ved, at vejene indrettes mere ensartet, med ordnet parkering og sikring af forsvarlige forhold for fodgængere". Forvaltningen har ligeledes tilkendegivet, at "det ikke kan anbefales at ensrette enkelte veje, men at der muligvis kan opnås en positiv effekt, ved ensretninger i sammenhæng med hinanden, hvor der opnås en generel forbedring af trafikken i området".

45 Trafik

Nuværende vejstatus

Private fællesveje Offentlige veje

Borgerrepræsentationen har vedtaget en udvidelse af kommunens parkeringsordning Den deler Øresundsvejkvarteret i en betalingszone nord for Øresundsvej og en gratis zone syd for Øresundsvej. Med gennemførelsen af den nye ordning overgår alle private fællesveje nord for Øresundsvej til at være offentlige veje.

Private fællesveje overgår til at være offentlige veje

Styregruppen foreslår, at der med afsæt i disse vurderinger udarbejdes en samlet plan for ensretning af udvalgte vejtrækninger, hvorved der kan opnås en generel forbedring af trafikken i området. SUCCESKRITERIER: At der opnås en bedre og mere sikker trafikafvikling i kvarteret, samtidig med at der skabes mulighed for etablering af yderligere parkering. ORGANISERING: Styregruppen nedsætter en projektudviklingsgruppe med repræsentanter for beboerne, vejejerne, trafikforskningen og Københavns Kommune. TIDSPLAN: Styregruppen nedsætter projektudviklingsgruppen i 2005. ØKONOMI : Styregruppen har afsat en pulje på 1 mio. kr. til generelle trafiktiltag, hvoraf eventuelle udgifter kan afholdes. Udgifterne forudsættes dog som ÆNDRINGER I VEJSTATUS udgangspunkt afholdt af vejejerne.

46 ØRESUNDSVEJKVARTERET KVARTERPLAN FOR

Trafik

Ovenover: Eksisterende forhold på Kirke- gårdsvej ud for kirkegården Til højre:Vision af omlægning af Kirkegårdsvej. (Visualisering: Landskabsarkitekt Ditte Juul E. Jørgensen)

ANDRE PROJEKTER

Nye gennemgange Der er stillet forslag om om etablering af en gennemgang fra Lynettevej og Rumæniensgade til Den Grønne Forbindelse (Kirkegårdsvej) hvor Føtex ligger. Der foreslåes desuden, at der (ved Center for Specialundervisning) skabes en gennemgang fra Normandigade til Frankrigsgade og pladsen foran Sundby Kirke, som er holdeplads for mange busser . Mulighederne undersøges nærmere. Der foreslåes etableret et parkeringshus på den eksisterende parkeringsplads ved Føtex Parkeringshus på Føtex' parkeringsplads En stigning i bilejerskabet på 33 % over 4 år har skabt et enormt pres på de eksi- Gennemgang fra sterende parkeringspladser. Det vurderes, om kapaciteten på den nuværende par- Normandigade til Gennemgang ¨ keringsplads ved Føtex på Kirkegårdsvej kan udvides og eventuelt bruges bedre Frankrigsgade fra Lynettevej til uden for Føtex' åbningstid. En mulighed kunne være etablering af et egentligt par- Kirkegårdsvej keringshus.

Lysregulering af krydset Grækenlandsvej og Elbagade Efter Øresundsvej er Elbagade den mest trafikerede, tværgående gennemfartsvej i området, også hvad angår tung trafik i form af HT-busser og lastbiler. Da der sam- Føtex’ p-plads tidig er en del lokal trafik, er her trafik i alle retninger. Den tætte trafik gør det vanskeligt at krydse vejen især for udsatte grupper som skolebørn, cyklister, ældre og gangbesværede. Den nuværende løsning med langstrakt niveauforskydning på langs af Elbagade er ikke tilstrækkelig til at mindske farten og sikre, at børn kan overskue at passere krydset på forsvarlig vis. Specielt om morgenen med trafik i alle retninger og Lysregulering af krydset dårlige lysforhold er dette problematisk. Grækenlandsvej-Elbagade Problemerne kan afhjælpes ved etablering af lysregulering i krydset mellem Elbagade og Grækenlandsvej. Evt. i form af sensorer for trafik fra Grækenlandsvej og trykknapregulering for fodgængere kombineret med etablering af fodgænger- ANDRE FORSLAG TIL TRAFIKPROJEKTER felt.

47 Boligmiljø

“Flere familieboliger og et bedre boligmiljø” Målet er at sikre alle boliger eget I kvarteret findes ca. 8.400 boliger, heraf er mange små og kun få store. 82 lejlig- toilet og - hvis de fysiske rammer heder er uden eget toilet og 2.163 lejligheder er uden bad. Der er 46 % andels- tillader det - eget bad, samt at øge boliger, hvilket er mange i forhold til kommunens gennemsnit på 32 %. Der er antallet af familievenlige boliger desuden 12% almene boliger, 28 % private udlejningsboliger og 15 % ejerboliger, ved lejlighedssammenlægninger, hvilket vil sige lidt flere private udlejningsboliger og lidt færre ejerboliger og alme- etablering af tagboliger samt ne boliger end i kommunen generelt. huludfyldning. Derudover skal byg- Knap halvdelen (47 %) af boligerne er på 60 m2 eller mindre. For hele ningernes udvendige vedligeholdel- København er den tilsvarende andel 32 %. De mange små boliger medvirker til en se forbedres, således at det medvir- høj fraflytning, især for familier med små børn. I 2002 nåede fraflytningen for fami- ker til en forskønnelse af områdets lier med børn under 1 år op på 53 %. Fraflytningen skaber i mange andelsbolig- by- og gaderum, og der skal etable- foreninger og ejerforeninger en ustabilitet, der betyder, at ønskelige projekter res fælles friarealer i de karréer, ikke kan gennemføres, fordi for mange af ejendommens beboere tænker "Jeg skal hvor behovet er størst. jo ikke bo her så længe". Man involverer sig heller ikke i kvarteret på samme måde. Der er gennemført en større saneringsplan i Portugalsgade i 1980'erne og inden for det sidste par år en større bygningsfornyelsessag i "Den gule By" på Smyrnavej. Desuden er kondemnable forhold i enkelte ejendomme såsom deleto- iletter på bagtrapper blevet afhjulpet. Herudover er der ydet supplerende støtte til andre bygningsfornyelsesarbejder på ejendommene.

KERNEPROJEKTER

Bygningsfornyelse Der er ikke i bevillingen på de 30 mio. kr. til kvarteret indeholdt midler til byg- Portugalsgade ningsfornyelse. Københavns Kommune har søgt om størst mulig andel i de 50 mio. kr. , som staten har afsat til bygningsfornyelse i områder udpeget til område- fornyelse i hele landet. Tilsagn om dette forventes snarest. Københavns Kommune har udpeget 2 karréer i kvarteret (Augustagade-kar- réen og Keplersgade-karréen), hvor der både er dårlige/problematiske friarealfor- Augustagade-karreen hold med mulighed for sammenlægninger af gårde, og hvor der findes boliger med Keplersgade-karreen toiletter på bagtrappen (10 lejligheder er uden toilet) og uden badeværelser. For disse karréer træffes karrémæssige byfornyelsesbeslutninger, men dog således at det er op til den enkelte ejer, om der skal søges støtte. Styregruppen vil søge en målrettet dialog med de berørte ejendomme, og Den Gule By derigennem opfordre til, at de nye muligheder bruges. Støtten tildeles ved prioritering inden for kommunens ordinære ramme til byfornyelse. Der er ikke afsat GENNEMFØRT BYGNINGSFORNYELSE midler særskilt til disse to karréer, ud over midler til etablering af gårdanlæggene, FORESLÅET BYGNINGSFORNYELSE men området er højt prioriteret.

48 ØRESUNDSVEJKVARTERET KVARTERPLAN FOR

Boligmiljø

“Der skal sikres tidssva- Prioriteringer ved tildeling af midler til bygningsfornyelse rende boliger” Ved bevilling af midler til bygningsfornyelse kan følgende prioriteringer af ejendomme være med til at gøre området mere attraktivt for de nuværende og kommende beboere:

• Ejendomme med kondemnable forhold, primært toiletter på bagtrappen (uanset ejerform) • Private udlejningsejendomme uden badeværelser eller fjernvarme • Istandsættelse af klimaskærm (se nedenfor om prioritering indbyrdes mellem ejendommene) • Friarealforbedringer ved gårdsammenlægninger (herunder økologiske tiltag, f.eks. i form af affaldssortering)

Det skal fremhæves, at kondemnable forhold, installationsmangler og sikkerheds- mæssige mangler skal afhjælpes, hvis kommunen skal yde støtte til øvrige arbejder på ejendommene. Andelsboligforeninger og ejerforeninger kan ud over støtte til afhjælpning af kondemnable forhold kun kan få støtte til istandsættelse af klimaskærm (tag, faca- de, vinduer).Ved prioritering af ansøgninger lægges vægt på, at ejendommene tidligere har gennemført eller tilbyder at egenfinansiere: • istandsættelse af privatejede friarealer • lejlighedssammenlægninger (evt. forpligter sig til via vedtægtsændringer at tilbyde sammenlægninger i fremtiden) • etablering af familievenlige tagboliger eller udvidelse af eksisterende boliger op i tagetagen •etablering af badeværelser • ændringer på klimaskærm, der sigter mod at skabe mere attraktive boliger, der bedre udnytter kvarterets rekreative kvaliteter, f.eks. altaner •økologiske foranstaltninger

Endvidere kan der lægges vægt på følgende forhold: • at renoveringen af ejendommen indgår i en helhed i forhold til andre forskønnelsesprojekter i området (f.eks. ved nye pladsdannelser, renovering af eksisterende pladser, renovering af Øresundsvej eller Kirkegårdsvej m.v.) • at boligerne er støjbelastede

INFORMATION: Bygge- og teknikforvaltningen og Områdefornyelsen i Øresundsvejkvarteret udarbejder en letlæselig pjece om mulighederne for at få støtte til bygningsfornyelse og friarealforbedring samt om mulighederne for at finansiere byfornyelsesarbejder uden offentlig støtte. Pjecen husstandsomdeles i kvarteret i efteråret 2005. Derudover sendes pjecen med et brev til alle ejere, uanset ejerform, bilagt registreringen for den pågældende ejendom, som er foretaget i forbindelse med pilotprojektet "visuelt bygningsregister" samt indbydelse

49 Boligmiljø

til en dialog med områdefornyelsen. ORGANISERING: Ansøgning indsendes fra ejeren til Bygge- og Teknikforvaltningen, Plan & Arkitekturs Byfornyelseskontor, der prioriterer ansøg- ningerne og indstiller til Styregruppens godkendelse, hvilke ejendomme der skal have støtte. Efter styregruppens behandling træffer Bygge- og Teknikudvalget beslutning om støtte. TIDSPLAN: Der er ansøgningsfrist én gang årligt, første gang primo 2006. ØKONOMI: Styregruppen har ikke - i overensstemmelse med forudsætninger- ne i loven - afsat midler til de egentlige bygningsfornyelsesprojekter, jf. lovens Eksempel på friarealforbedring kapitel 3-5. (Portugalsgade 16-18) Friarealer Borgerrepræsentationen har med hjemmel i kapitel 6 i Lov om byfornyelsen og udvikling af byer gennemført 16 forbedringer af friarealer ("Gårdsanering") i Øresundsvejkvarteret. Det betyder, at hovedparten af karréerne syd for Øresundsvej har tilfredsstillende forhold eller gennemført forbedringer. Der kan peges på følgende muligheder for yderligere forbedringer af friarealer i “Gårdsanering og grønne kvarteret: områder skal spille • Karréen afgrænset af Amagerbrogade, Lombardigade, Keplersgade og Elbagade sammen” •Karéen afgrænset af Rumæniensgade, Lynettevej, Øresundsvej og Kastrupvej • Karréen afgrænset af Amagerbrogade, Strickersvej (delvist) og Øresundsvej • Karréen omgrænset af Frankrigsgade,Wittenberggade, Lyongade og Spaniensgade. (Lokalplan 196)

Københavns Kommune har forud for beslutningen om områdefornyelsen igangsat forbedringer af friarealerne i karréen Amagerbrogade,Augustagade, Kirkegårdsvej og Tycho Brahes Allé ("Augustagadekaréen") og planlagt forbedringer i karréen afgrænset af Amagerbrogade, Højdevej, Keplersgade og Tycho Brahes Allé. Friarealforbedringer er et ubetinget gode for de berørte grundejere/beboere, men de kan rumme en fare for kvarterets liv. Et nyindrettet gårdrum, der er resultatet af en grundig beboerinddragelse, betyder ikke unaturligt, at beboernes netværksdannelse og udendørs liv flyttes til gårdanlægget. Herved mindskes bru- gen af områdets øvrige rekreative arealer, først og fremmest parkerne, og net- værksdannelsen på tværs af karréer svækkes. Styregruppen foreslår, at mulighederne for forbedring af friarealerne i de resterende karréer afklares, samtidig med at det undersøges om der kan skabes et bedre funktionsmæssigt samspil mellem det nære friareal og kvarterets parker. SUCCESKRITERIER: At områdefornyelsen har haft en afklarende dialog med de ovenfor nævnte karréer og afdækket muligheder og barrierer. ORGANISERING: Et projekt til forbedring af friarealer kan igangsættes ved, at IVÆRKSATTE FRIAREALFORBEDRINGER ejerne indsender en ansøgning til Bygge- og Teknikforvaltningen, Plan & MULIGE FRIAREALFORBEDRINGER Arkitekturs byfornyelseskontor, eller ved at kommunen eller Områdefornyelsen

50 ØRESUNDSVEJKVARTERET KVARTERPLAN FOR

Boligmiljø

“Parkerne skal også tager initiativ til at kontakte ejerne. Kommunen indstiller til Styregruppens god- bruges” kendelse, hvilke friarealforbedringer, der skal have støtte. Efter styregruppens behandling træffer Bygge- og Teknikudvalget beslutning om støtte. TIDSPLAN: Der er ansøgningsfrist én gang årligt, første gang primo 2006. ØKONOMI: Styregruppen har ikke - i overensstemmelse med forudsætninger- ne i loven - afsat midler til de egentlige bygningsfornyelsesprojekter, jf. lovens kapitel 6.

Flere familievenlige boliger Tilvejebringelse af flere familievenlige boliger på 85 m2 og derover kan principielt ske ved lejlighedssammenlægning, etablering af tagboliger eller ved huludfyldning. Mulighederne ønskes derfor kortlagt, så der kan indledes en dialog med grundejerne for at drøfte og informere om mulighederne for etablering af taglejligheder, huludfyldning og lejlighedssammenlægning.

Tagboliger med udsigt “Mange tagboliger kan Kvarteret rummer mange kvaliteter, der kan udnyttes bedre ved etablering af tag- få sundudsigt” boliger. Der kan fra flere karréer opnås 180 grades sundudsigt. Fra endnu flere kan der opnås udsigt over grønne arealer i kvarteret. Kvarteret er beliggende 5 minutter fra Amager Strandpark. Samtidig vil tilgangen af boliger tiltrække nye beboere (og dermed skatteborgere til kommunen) samtidig med, at skadevirknin- gerne af den store fraflytning begrænses. Det ønskes derfor, at der udarbejdes en plan for udnyttelse af loftsrum i kvarteret til taglejligheder og tagterrasser, kombineret med isolering. Indsatsen prioriteres således, at ejendomme beliggende ud til grønne arealer prioriteres højest. Der kan som udgangspunkt ikke ydes offentlig støtte til etableringen, der dog som oftest vil kunne gøres økonomisk selvfinansierende over tid. En væsentlig barriere for realiseringen af et tagboligprojekt er ofte udgiften på 20-50.000 kroner til udarbejdelse af et beslutningsgrundlag. Mange foreninger vil være betænke- lige, idet pengene alternativt kan anvendes til f.eks. anskaffelse af nyt gårdinventar - noget der med sikkerhed kan komme alle beboere til gode. Styregruppen foreslår derfor, at der etableres en støtteordning, hvor prioriterede ejendomme kan opnå projektstøtte. Udsigt over Sundby Kirkegård mod vandet fra Københavns Kommune har tilkendegivet, at man i forbindelse med myndig- et loftrum på Kirkegårdsvej 32 - en kommen- hedsbehandlingen vil se positivt på udnyttelsen af mulighederne for etablering af de taglejlighed? tagboliger. SUCCESKRITERIER: Det er målsætningen, at Områdefornyelsen har haft en dialog med alle boligforeninger med etableringsmuligheder i løbet af områdefornyel- sesperioden. Områdefornyelsen skønner, at der vil kunne etableres 100-200 familieegnede tagboliger. At Øresundsvejkvarteret med dets attraktive geografiske placering bliver et "laboratorium" for afprøvning af innovative og miljømæssigt rigtige løsninger. ORGANISERING: Styregruppen nedsætter en projektudviklingsgruppe med

51 Boligmiljø

repræsentanter fra Bygge- og Teknikforvaltningen (Plan & Arkitektur), Økonomiforvaltningen (Kommuneplankontoret),Agendacenter Sundbyøster og byggeteknisk sagkundskab. TIDSPLAN: Områdefornyelsen afholdt et inspirationsmøde den 22. februar 2005. De16 boligforeninger, der efter områdefornyelsens vurdering havde den mest oplagte geografiske placering, fik tilsendt en invitation, som var vedlagt pjecen "Tagboliger - en vejledning" udgivet af Københavns Kommune (Plan & Arkitektur). Inspirationsmødet er fulgt op af en ekskursion for en større gruppe af boligforeninger søndag den 3. april 2005. I august skriver Områdefornyelsen til alle ejendomme med uudnyttede loftsetager om mulighederne for økonomisk støtte. ØKONOMI: Styregruppen har til tagboliger og huludfyldning, afsat 250.000 kr. i proces- og beslutningsstøtte, fordelt med 100.000 kr. i 2005 og 2006 og 50.000 kr. i 2007. Herudover har Københavns Kommunes “Kickstartpulje” tilkendegivet at ville bidrage 500.000 kr. til en styrket indsats i årene 2005-07. Agendacenter Sundbyøster har fået 275.000 kr. over fire år, der ydes som en lille del af en stor pulje, der er afsat af ELFOR til energibesparelser. En mindre del af støtten til tagboligprojektet vil blive udbudt som projekteringstilskud til de første tre boligforeninger i Øresundsvejkvarteret, der vil arbejde videre med idéen.

Huludfyldning Der er i kvarteret visse muligheder for at afslutte karrébebyggelser, erstatte 1-2 etagers bebyggelse med bebyggelse der indpasses i karréen og skaber en visuel helhed eller bebygge ekstensivt udnyttede arealer. Der vil som hovedregel være lokalplanmæssig mulighed for dette. (Se iøvrigt Investeringsredegørelsen side 63.) SUCCESKRITERIER: Succeskriteriet er, at områdefornyelsen får gennemført en dialog med ejendomsejerne og i fællesskab afdækket eventuelle barrierer for at udnytte muligheden for at skabe hårdt tiltrængte familieboliger. ORGANISERING: Styregruppen nedsætter en projektudviklingsgruppe med repræsentanter fra Bygge- og Teknikforvaltningen (Plan & Arkitektur), Agendacenter Sundbyøster og byggeteknisk sagkundskab. Projektudviklingsgruppen koordinerer arbejdet med gavludsmykningsgruppen. Vision af huludfyldning på hjørnet af Øresundsvej og Spaniensgade (Visualisering: TIDSPLAN: Styregruppen igangsætter dialogen i 2005. Landskabsarkitekt Ditte Juul E. Jørgensen) ØKONOMI: Styregruppen har til etablering af tagboliger og huludfyldning afsat 250.000 kr. til proces- og beslutningsstøtte, fordelt med 100.000 kr. i 2005 og 2006 og 50.000 kr. i 2007. Herudover er Københavns Kommunes “Kickstartpulje” ansøgt om min. 400.000,- kroner til en styrket indsats.

52 ØRESUNDSVEJKVARTERET KVARTERPLAN FOR

Boligmiljø

ANDRE PROJEKTER

Fremtidens netværk En række boligforeninger i kvarteret har fået etableret interne bredbåndsnet. Styregruppen foreslår, at mulighederne for etablering af et eller flere bredbånds- net på kvarterbasis kan realiseres. Bredbåndsnet på kvarterbasis suppleres med etablering af "hotspots" med trådløs internetadgang på offentlige steder, som parker, musiktorvet, Sundbyøsterhallen m.v.

Flere altaner Flere foreninger har igangsat etablering af altaner, f.eks. ejendommen Søndergård på Middelgrundsvej/Strickersvej, og ejendommen på hjørnet af Parmagade og Maltagade ud mod Filipsparken. Mange flere boliger i kvarteret kunne opnå et markant kvalitetsløft og udnytte kvarterets rekreative værdier bedre ved etablering af altaner - både egentlige altaner eller franske altaner. Som eksempler kan nævnes følgende:

• Boliger i Rødegårdsparken • Ejendommene på Lillegrund/Bredegrund, der har "lukkede" gavle ud mod Sundby Kirkegård • Boligerne over for Sundby Kirkegård på Kirkegårdsvej • Boligerne på hjørnet af Kirkegårdsvej/Tycho Brahes Allé • Boligerne i Elbagade over for Filipsparken

Forskellige "bureaukratiske" forhindringer, f.eks. at gavlen står i skel, eller manglen- Spaniensgadekollegiet de interesse fra boligforeningerne kan være årsagen til, at flere oplagte muligheder ikke er udnyttet i dag. Den økonomiske udvikling kombineret med en række ændringer i lovgivnin- gen betyder, at finansieringen af sådanne forbedringer er blevet lettere. Områdefornyelsen bør drøfte mulighederne med boligforeningerne.

Spaniensgadekollegiet Kollegiet på hjørnet af Spaniensgade/Lyongade er præget af tydeligt forfald. På facaden er opsat sikkerhedsnet for at "fange" eventuelle nedstyrtende bygningsde- le.Visuelt skæmmer kollegiet kvarteret, og en renovering er stærkt påkrævet. Beboerne på kollegiet har udarbejdet et oplæg til en kommende renovering, og der er etableret en dialog med Københavns Kommune, der har overtaget administrationen af kollegiet.

Eksempler på boliger med beliggenhed særlig egnet til etablering af altaner

53 Proces og organisering

“Aktive borgere skaber resultater” Områdefornyelse er beboerstyret Borgerindflydelse - fra bredde til dybde byfornyelse, der er kendetegnet Borgerinddragelsen gennemløber to faser: ved, at beboerne spiller en central rolle i alle beslutningsprocesser.Ved • 1. FORSLAGSFASEN: Forslagsfasen, som er perioden frem til, at kvarterplanen områdefornyelsen koordinerer fremlægges for Borgerrepræsentationen, kendetegnes ved en meget bred borger- kommunen sine aktiviteter i for- inddragelse. Alle interesserede kan deltage, og ingen er særskilt inviteret til at hold til et geografisk område, og deltage. ved at skabe en tidsmæssig sam- menhæng mellem de aktiviteter, • 2. IMPLEMENTERINGSFASEN. Når kvarterplanen er tiltrådt af Borgerrepræsen- som Københavns Kommunes 7 for- tationen og efterfølgende godkendt af staten, skal forslagene gennemføres. Denne valtninger gennemfører i kvarteret, fase kaldes implementeringsfasen og kendetegnes ved borgerinddragelse i dybden. opnås en synergi, der resulterer i Til at deltage i implementeringsfasen indbyder styregruppen målrettet borgere og bedre ressourceudnyttelse. andre interessenter. Det kan være ejendomsejere, naboer, forvaltninger, myndighe- der, foreninger, faglig ekspertise m.v. som er nødvendige for at skabe et godt projekt. Parterne danner projektudviklingsgrupper i forbindelse med områdefornyel- sens forskellige delprojekter. Styregruppen pålægger projektudviklingsgrupperne at tilrettelægge et projektudviklingsforløb, der er åbent for alle, og som rummer aktiviteter, der sikrer en dialog med alle direkte berørte og mulige interessenter.

Fraflytningsanalysen For at supplere dialogen med kvarterets nuværende beboerehar Områdefor- nyelsen spurgt alle borgere, som i 2. halvår af 2004 fraflyttede kvarteret - i alt 868 husstande, om hvorfor de flyttede fra kvarteret, hvordan de brugte kvarteret, mens de boede her, og hvad de savnede i kvarteret.Analysen har skabt værdifuld viden om ønskerne hos dem, der ikke bor i kvarteret i dag, men som for 85 % vedkommende gerne ville være blevet boende i kvarteret. Det kan endvidere nævnes, at 75 % af de adspurgte ville anbefale kvarteret til andre. Fraflytningsanalysen kan rekvireres ved henvendelse til Områdefornyelsens En hovedingrediens i sekretariat eller ses på Områdefornyelsens hjemmeside. opskriften på at vende udviklingen er - Styregruppen I henhold til loven er det styregruppen som varetager borgerinddragelsen, "Borgerindflydelse" repræsenterer kvarteret i forbindelse med gennemførelsen af områdefornyelsen og indgår i et forpligtende samarbejde med Københavns Kommune. Der holdes som hovedregel møde en gang månedligt. Møderne er åbne for alle.Vedtægter, mødeplan og referater er tilgængelige på Områdefornyelsens hjemmeside. Borgerrepræsentationen har fastlagt de overordnede rammer for, hvilke bor-

54 ØRESUNDSVEJKVARTERET KVARTERPLAN FOR

Proces og organisering

gergrupper og interessenter, der skal være repræsenteret i styregruppen. Styregruppens oprindelige medlemmer blev valgt på et borgermøde den 29. september 2004. Gruppen består af 20 medlemmer, dels repræsentanter for lokalområdet, dels observatører for Københavns Kommunes forvaltninger. Der er repræsentanter for de forskellige boligejerformer, for erhvervslivet, kulturlivet, idrætslivet, bibliotekerne, handelslivet, Sundby Lokalråd, områdets unge og ældre, lokalcenter Sundby Syd, skolerne og Agendacenter Sundbyøster. Observatørerne fra Københavns Kommune repræsenterer henholdsvis Økonomiforvaltningen,Vej & Park samt Plan & Arkitektur fra Bygge- og Teknikforvaltningen, Sundhedsforvaltningen og Miljø- og Forsyningsforvaltningen. Styregruppen kan beslutte at udvide gruppen med yderligere medlemmer. Denne mulighed har styregruppen udnyttet, idet gruppen den 30. november 2004 traf beslutning om at styrke miljøet i områdefornyelsen ved at lade Agendacenter Sundbyøster indtræde i gruppen. Gruppen mangler stadig en repræsentant for de etniske minoriteter. Styregruppens medlemmer er løbende på valg, første gang i 2006. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune har bevilliget 200 puljetimer for skoleåret 2006-2007, der er tillagt en lærer fra Sundbyøster Skole. Læreren skal være opsøgende i forhold til kvarterets børn og unge, og dermed støtte ungerepræsentanternes arbejde i styregruppen. Der har efterfølgende været en positiv dialog med både Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Sundbyøster Skole. Styregruppen afsøger endvidere en model for, hvorledes områdets etniske minoriteter kan repræsenteres i styregruppen.

Områdefornyelsens sekretariat Sekretariatet fungerer som sekretariat for styregruppen. Derudover er sekretariatets primære opgaver: •koordinering af processen i samarbejde med styregruppen •formidling af projektforslag til forbedring af kvarteret • aktiv deltagelse i udvikling, igangsætning og gennemførelse af en række pro jekter • at yde rådgivning og information til arbejdsgrupper og borgere i kvarteret generelt set • udarbejde kvarterplan i samarbejde med styregruppen Områdefornyelsens sekretariat blev etableret 1. december 2004 og har til huse i Amager Kulturpunkt. Sekretariatet er forankret i Københavns Kommunes Økonomiforvaltning. Det består (pr. 1. juni 2005) af 3 medarbejdere: En projektleder (siden 1/12-2004), en specialkonsulent på 32 timer (siden 1/1-2005) og en studentermedhjælper på 15 timer og en fuldtidspraktikant (siden 13/12-2004).

55 Proces og organisering

Velbesøgt arbejdsgruppemøde i Røde Kro Teater i januar 2005

Borgerinddragelse Områdefornyelsen blev startet op af Københavns Kommunes centrale kvarter- løftsekretariat, der frem til 1. december 2004 var tovholder på projektet og initiativtager til borgermøder, den første borgeravis og de to første styregruppemøder. Områdefornyelsens sekretariat har efterfølgende gennemført: • Borgermøde 7. december 2004 i Amager Bio •Over 30 arbejdsgruppemøder i januar 2005 med mere end 100 deltagere • Fælles møde for alle arbejdsgrupperne 1. marts • Borgermøde 31. marts 2005 i Amager Bio Det første borgermøde blev afholdt 7. december 2004 i Amager Bio, hvor 250 engagerede borgere mødte op og tilsammen formulerede lidt over 300 forslag til små og store forbedringer af Øresundsvejkvarteret. På mødet meldte ca. 100 borgere sig til at deltage i følgende arbejdsgrupper: Kvarter- og boligmiljø, Sundhed og livskvalitet, Kultur og idræt og Erhverv og beskæftigelse. I den følgende uge modtog de tilmeldte en mail med tak for deres engagement, og inden jul udsendte sekretariatet indkaldelser til arbejdsgruppernes første møde. Indkaldelsen indeholdt - ud over et velkomstbrev - borgeravisen, en liste over alle indkomne forslag og en liste over tilmeldte til den pågældende arbejdsgruppe samt en mødeplan. På opstartsmøderne i uge 2 i 2005 holdt formanden for styregruppen oplæg om det pågældende tema, og de fire hovedgrupper blev inddelt i 12 mindre tema- arbejdsgrupper. For at fremme en konstruktiv arbejdsproces opfordrede formanden endvidere til at arbejdsgrupperne skulle: • se løsninger frem for problemer •lytte og stille uddybende forslag •tænke på, hvordan de enkelte forslag ville være til gavn for hele kvarteret

56 ØRESUNDSVEJKVARTERET KVARTERPLAN FOR

Proces og organisering

Engagerede borgere diskuterer kvarter- og boligmiljø

Arbejdsgrupperne Deltagerne i arbejdsgrupperne har meget forskellig baggrund for deltagelse i denne proces. Nogle har meget erfaring med at sidde i udvalg m.v. og andre ingen.Arbejdsgrupperne startede derfor det første møde med en kort præsenta- tion, hvor deltagerne, i stedet for at fokusere på deres tidligere erfaringer, præs- enterede sig med navn og deres personlige drøm for Øresundsvejkvarteret Hver arbejdsgruppe mødtes mindst tre gange i januar 2005, hvor de med udgangspunkt i listen med de 300 forslag fra borgermødet konkretiserede og udviklede udvalgte forslag. I arbejdsgrupperne deltog repræsentanter for styregruppen, sekretariatet og de kommunale forvaltninger, der bl.a. kom med faglige input til gruppernes diskussioner. I løbet af de tre møder blev nogle grupper slået sammen bl.a. grundet stort sammenfald i de forslag, de enkelte grupper arbejdede med. Efter hvert møde blev referaterne lagt på Områdefornyelsens hjemmeside. Arbejdsgrupperne har leveret et flot stykke arbejde Arbejdsgruppernes indsats på de første tre møder har resulteret i 62 forslag, som sekretariatet har skrevet sammen til et forslagskatalog, der blev fremlagt for arbejdsgrupperne på et fælles møde den 1. marts 2005. Styregruppen har på grundlag af forslagskataloget formuleret 16 forslag, der udgør kerneprojekterne i kvarterplanen og i de kommende fem års områdefornyelse.

Borgerinddragelse på rekordtid Områdefornyelsen i Øresundsvejkvarteret er et eksempel på borgerinddragelse på rekordtid og processen har været meget komprimeret. Opstartsfasen fra første borgermøde til aflevering af kvarterplanen til Københavns Kommune, har varet bare 4 måneder, hvor tidligere kvarterløftprojekter har haft længere tid til samme proces. Selve processen med arbejdsgrupperne har kun varet en måned. Den forholdsvis korte tidsramme har forudsat en meget effektiv og målrettet proces.

57 Proces og organisering

“Kvarterplanen for Øre- Tidsplan for politisk behandling sundsvejkvarteret er for I henhold til Lov om byfornyelse og udvikling af byer påhviler det Borgerrepræ- sentationen (kommunalbestyrelsen) , "at igangsætte udvikling og omdannelse i mig et flot eksempel på problemramte byer og byområder, der gør dem attraktive for bosætning og privat de kvaliteter der ligger i investering" blandt andet ved at udpege områdefornyelsesområder, jf. lovens kapi- dialogen med borgerne. tel 2. Et flot engagement og en Borgerrepræsentationen besluttede torsdag den 30. september 2004 (BR konstruktiv dialog, har 445/04) at igangsætte udarbejdelsen af et byfornyelsesprogram (kvarterplanen) for Øresundsvejkvarteret. I henhold til Statens foreløbige tilsagn, skal givet et godt bud på Borgerrepræsentationen senest 1. juni 2005 fremsende et af løsningen af de udfor- Borgerrepræsentationen godkendt byfornyelsesprogram til Staten, hvorefter dringer Øresundsvej- Statens endelige godkendelse kan forventes at foreligge 6 uger senere. kvarteret står over for.” Borgerrepræsentationen tiltrådte kvarterplanen 2. juni 2005 (BR 338/05), efter (Lars Engberg) forudgående behandling i berørte udvalg som nedenstående: •Kultur- og Fritidsudvalget 21. april 2005 (KFU 162/2005) •Miljø- og Forsyningsudvalget 25. april 2005 (MFU 109/2005) •Uddannelses- og Ungdomsudvalget 27. april 2005 (U56/05) • Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget 4. maj 2005 (FAU 206/2005) • Sundheds- og Omsorgsudvalget 12.maj 2005 (SOU 131/2005) • Bygge- og Teknikudvalget 4.maj 2005 (BTU 266/2005) •Økonomiudvalget 24. maj 2005 (ØU 204/2005)

Løbende revision af kvarterplanen Med Borgerrepræsentationens forventede vedtagelse af kvarterplanen fastlægges de overordnede rammer for områdefornyelsen i de kommende år. De årlige revi- sioner af kvarterplanen, første gang i 2006, giver mulighed for løbende at afstem- me indsatsen i forhold til ændrede forudsætninger, nye ønsker eller muligheder der løbende opstår og bør gribes. Styregruppen planlægger en midtvejsstatus i efteråret 2007, der samtidig er oplæg til en mere omfattende revision af kvarterplanen med tilhørende borgerinddragelse.

Projektudviklingsgrupper Når kvarterplanen er godkendt, skal de prioriterede forslag udmøntes i et konkret beslutningsgrundlag. Hvordan skal Børnekulturhuset se ud? Hvor skal vej- træerne plantes? Eller hvor skal legepladsen i Rødegårdsparken placeres? Disse - og mange andre spørgsmål - nedsætter styregruppen en række projektudviklingsgrupper til at finde svarene på. Styregruppen inviterer de direkte berørte boligforeninger, ejere, forvaltninger og kommende brugere til at deltage i projektudviklingsgrupperne, men understreger samtidig, at projektudviklingsgrupperne er åbne for alle, der har engagement og lyst til at deltage.

58 ØRESUNDSVEJKVARTERET KVARTERPLAN FOR

Proces og organisering

Miljø og bæredygtighed I samarbejde med Agendacenter Sundbyøster integreres hensyn til miljø og bære- dygtighed i projekterne, hvor der er mulighed herfor. Ud over projekter med tagboliger og gavlisoleringer med kunst søges miljøet inddraget f.eks. i forbindelse med beplantninger. De tilrettelægges så de giver mulighed for varierede oplevel- ser af bynatur og trafikale forhold, som sikrer forholdene for gående og cyklister. Københavns Kommune har besluttet, at der skal bygges miljørigtigt i forbindelse med byfornyelse og nybyggeri. Plan & Arkitektur har opstillet en række mini- mumskrav, der supplerer kravene i gældende lovgivning og regulativer. Minimumskravene gælder for alt byggeri samt større ombygningsarbejder, hvor kommunen er bygherre, samt for alt byggeri og byfornyelse, der støttes af Københavns Kommune. I pjecen "Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri" gives yderligere anbefalin- ger og visioner inden for temaerne: Miljørigtig projektering, vand, varme, el/gas, affald, materialer og grønne områder.

Studerende fra Kunstakademiets Arkitektskole Mange interesserer sig for områdefornyelsen i Øresundsvejkvarteret har bl.a. udarbejdet denne plakat, som blev Studerende fra Kunstakademiets Arkitektskole under Merete Ahnfeldt-Mollerups sat op i kvarteret som invitation til det første ledelse har ydet værdifulde input til projektet. Der er udarbejdet plakater og borgermøde 7. december 2004 (Stud. arch. Karima Andersen) postkort, en karakteristik af kvarteret, der er dokumenteret i en større bog, mange vellykkede visualiseringer og en stor model af kvarteret.Til det første bor- germøde var udarbejdet "kunstværker", der spillede sammen med temaet, og som i dag pryder sekretariatet. Områdefornyelsen takker for det gode samarbejde og håber, at arkitektstudiets rammer åbner mulighed for et fortsat samarbejde. Flere interesserede studerende har henvendt sig til Områdefornyelsen med henblik på at etablere et samarbejde. •To landskabsarkitektstuderende, der skriver speciale om sammenhængen mel lem sundhed og grønne områder, ønsker at arbejde med Øresundsvejkvarte- ret som case. Deres speciale skal bl.a. munde ud i et forslag til integrering af sundhed og det grønne i Øresundsvejkvarteret. • En gruppe studerende ved DTU, der skriver projekt om tagboliger i samarbejde med Agendacenter Sundbyøster. • En RUC-studerende, der skriver projekt om borgerinddragelse, deltog i bor- germødet den 31. marts 2005, hvor hun bl.a. uddelte spørgeskemaer til deltagerne. •Tre dansk/svenske studerende, der er under uddannelse som demokratikon- sulenter på projektet “Demokrati på tværs”, der er et dansk-svensk projekt- samarbejde. Konsulenterne skal lave et case-study af borgerinddragelsespro- cesserne og vil bl.a. komme med anvisninger til, hvordan styregruppen bedst muligt kan repræsentere de forskellige grupper i lokalområdet.

59 Økonomi

DEN ØKONOMISKE RAMME Områdefornyelsen i Øresundsvejkvarteret gennemføres som udgangspunkt inden for en ramme på 30 mio. kr. i årene 2005-2010, der finansieres af staten med 10 mio. kr. og Københavns Kommune med 20 mio. kr. Derudover har Socialmini- steriets pulje til særlig byfornyelsesindsats bevilget 10 mio. kr. til at udvikle Øresundsvejkvarteret som musik- og kulturkvarter, herunder omdannelse af pladsen foran Amager Kulturpunkt. Fra den samlede ramme fragår et beløb, fastsat af kommunens økonomiudvalg med tilslutning fra staten, til opstart og drift af sekretariatet. Inden for den samlede ramme kan styregruppen prioritere midler til gennem- førelse af kvarterplanens forslag.

DEN SAMLEDE UDGIFTSRAMME FORDELT PÅ ÅRENE

Mio. kr. 2005 2006 2007 2008 2009 2010 I alt Staten 0,10 0,75 2,05 2,05 2,05 3,00 10,00 "Musikprojekt" 0,25 8,40 1,10 0,25 0,00 0,00 10,00 Kommunen 2,10 5,40 4,10 4,10 3,80 0,00 19,50 I alt 2,45 14,55 7,25 6,40 5,85 3,00 39,50 Sekretariat 1,35 1,35 1,35 1,35 1,35 0,75 7,50 Til projekter 1,10 13,20 5,90 5,05 4,50 2,25 32,00

Regler om medfinansiering I henhold til Borgerrepræsentationens beslutning (BR 445/04) skal "Midlerne foreslås administreret således, at projekter og aktiviteter, som foreslås af oven- nævnte projektgrupper (Områdefornyelsernes styregrupper) og som er ekstraor- dinære i forhold til forvaltningernes igangværende eller allerede planlagte aktiviteter, kan opnå tilskud fra rammen under forudsætning af, at de ansvarlige forvaltninger prioriterer de pågældende projekter og aktiviteter i egne budgetter og derved bidrager til at finansiere mindst 1/3 af omkostningerne." Styregruppen har lagt til grund, at Københavns Kommune, jævnfør Borgerre- præsentationens beslutning, medfinansierer byfornyelsesprogrammets prioriterede projekter ekskl. de 10 mio. kroner fra Socialministeriet til musikprojekterne og de 5 mio. kr. i puljen til mindre projekter. Det betyder, at Københavns Kommune skal medfinansiere projekterne med 7,8 mio. kroner fordelt over 5 år, svarende til knap 2 mio.kr. årligt. Styregruppen lægger endvidere til grund, at fagforvaltninger- nes medfinansiering set under ét skal udgøre 1/3, men medfinansieringen kan være højere på nogle projekter og lavere på andre. Styregruppen understreger, at det for at mindske det tidsmæssige spænd mellem borgerinddragelsen og igangsættelsen af projekterne er vigtigt allerede i 2006 at finde midler til medfinansiering, så projekterne kan realiseres i en jævn takt over de kommende 5 år.

60 ØRESUNDSVEJKVARTERET KVARTERPLAN FOR

Økonomi

Styregruppen er overordnet ansvarlig for anvendelse af den samlede projek- tramme på 32 mio. kr. Frigivelsen af midlerne sker som hovedregel i forbindelse med, at styregruppen behandler de beslutningsoplæg, som projektudviklingsgrupperne er ansvarlige for.

Styregruppens prioritering Styregruppen har ved den første prioritering af den samlede ramme lagt vægt på: 1) At der prioriteres forslag, der kan gennemføres allerede i 2005 og 2006 2) At der gennemføres forslag, der er synlige i kvarteret efter afslutningen af områdefornyelsen 3) At alle indsatsområder (kultur, fysisk miljø, socialt osv.) tilgodeses 4) At der prioriteres forslag, der retter sig imod såvel unge som ældre 5) At forslag, der prioriteres, løser erkendte problemer 6) At det indgår i prioriteringen, om forslag kan opnå ekstern medfinansiering 7) At der gennemføres forslag, der geografisk dækker hele kvarteret Styregruppen kan i forbindelse med den årlige revision af kvarterplanen med Statens tilslutning overføre midler mellem projekterne, dog således at den samlede ramme inden for de enkelte år ikke overskrides. Der er forudsat fuld overførselsadgang mellem årene, så uforbrugte midler i et år, kan anvendes i de følgende.

STYREGRUPPEN TILTRÅDTE PÅ SIT MØDE 2. JUNI 2005 FØLGENDE UDMØNTNING AF DEN SAMLEDE BELØBSRAMME:

Mio. kr. 2005 2006 2007 2008 2009 2010 I alt Musiktorvet med overdækning 0,10 8,40 2,00 0,25 0,15 10,90 Rødegårdsparken 0,20 1,00 1,00 2,00 4,20 Børnekulturhus Ama'r 1,00 1,00 1,00 0,25 0,75 4,00 Den grønne stiforbindelse 0,10 0,50 0,50 0,50 0,50 0,05 2,15 Kunstnerboliger 0,15 1,00 0,15 0,15 1,45 Trafik generelt 1,00 1,00 Generel forskønnelse 0,15 0,15 0,15 0,15 0,15 0,75 Renovering 0,15 0,15 0,15 0,45 Kvarterfest 0,10 0,05 0,05 0,05 0,05 0,05 0,35 Idrætskonsulent 0,10 0,10 0,10 0,30 Café i Rødegårdsparken 0,10 0,10 0,10 0,30 Sundby Kirkegaard 0,10 0,10 0,10 0,30 Gavlmalerier 0,25 0,25 Familieboliger 0,10 0,10 0,05 0,25 Opholdssted for misbrugere 0,05 0,05 0,05 0,15 Markedsplads 0,10 0,10 Samlet plan for Øresundsvej 0,10 0,10 "Småprojektpulje" 0,30 0,50 0,45 0,45 2,05 1,25 5,00 Til projekter 1,10 13,20 5,90 5,05 4,50 2,25 32,00

61 Økonomi

INVESTERINGSREDEGØRELSE

Visionen “Øresundsvejkvarteret er Øresundsvejkvarterets geografiske placering tæt ved Øresund, dets mange grønne et attraktivt område at områder kombineret med nogle markante offentlige investeringer gør kvarteret investere i” særdeles interessant for private investorer. Områdefornyelsens vision for de kommende fem år er at de relativt begræn- sede byggemuligheder, som et fuldt udbygget byområde på 1 km2 rummer, bruges til at ændre områdets ensidige boligsammensætning og derigennem reducerer den meget store fraflytning af især børnefamilier. Gennem en målrettet sparring med og beslutningsstøtte til konkrete boligforeninger, søges mulighederne for en bedre udnyttelse af områdets mange rekreative kvaliteter realiseret. Endvidere gennemføres en målrettet byfornyelsesindsats, så alle kvarterets boliger ved udgangen af 2009 har toilet i boligen og adgang til bad, som hovedregel i boligen. Nedslidte gårdrum omdannes samtidig til rekreative friarealer for karréen.

Markante offentlige investeringer ændrer kvarteret “Den forbedrede adgang Den nordlige del af området grænser op til Amagerbro Metrostation og den nor- døstlige til Lergravsparkens Metrostation. Dette har øget kvarterets tilgængelig- til strand og badevand hed og gør det muligt at nå Københavns centrum, Frederiksberg med KB-Hallen øger kvarterets herlig- og Zoologisk Have eller Bella Center på 5-11 minutter, hvilket er en meget mar- hedsværdi” kant reduktion af rejsetiden. Med Metroens 3. etape åbnes nye stationer langs kvarterets østlige grænse. Den 18. august 2005 åbnes Amager Strand, som ligger godt en kilometer fra Øresundsvejkvarteret. Strandparken bliver en markant opgradering af den eksisterende strand med klitter, laguner og en markant forbedring af vandkvaliteten som følge af den fremskudte kystlinie. Begge investeringer har øget ejendomspriserne i kvarteret og de private investorers interesse for at udvikle ejendomme og byggemuligheder.

Kvarterets ejerforhold Kvarteret rummer knap 8.400 boliger. Heraf er knap 50 % andelsboliger, 15 % ejerboliger, 12 % almene boliger og resten private udlejningsboliger. For hele København udgør andelen af andelsboliger 32 %. Omkring 100 andels- og ejerforeninger omfatter 2/3 af kvarterets boliger. Ejerforholdene betyder, at der i hovedparten af kvarterets omkring 150 boligforeninger er en beboervalgt organisering, der kan repræsentere beboerne og samtidig har beslutningskompetence. Det vurderer styregruppen er en væsentlig styrke, som skal udnyttes i områdefornyelsen.

Byggemuligheder Øresundsvejkvarteret er i al væsentlighed fuldt udbygget. Den tilvækst i antallet af

62 ØRESUNDSVEJKVARTERET KVARTERPLAN FOR

Økonomi

boliger, der skal ændre kvarterets ensidige lejlighedssammensætning og skabe flere familievenlige boliger, skal således komme fra huludfyldning, etablering af tagboliger m.v.

NYBYGGERI: Der kan etableres 25-30 familieboliger ved nybyggeri på grunden Øresundsvej, Spaniensgade,Tyrolsgade i henhold til Lokalplan 193. Grunden er i dag ekstensivt udnyttet. Endvidere vil der kunne bygges cirka 10 boliger på grunden Spaniensgade 27 (matr. 83b og 86)

Eksempel på grund hvor huludfyldning kunne HULUDFYLDNING: Øresundsvejkvarteret er et typisk boligkvarter domineret af være aktuel (Drogdensgade 14) karréer, opført omkring århundredeskiftet og frem. Enkelte karréer er ikke afsluttet. Det kan skyldes planmæssige forhold, byggetekniske forhold eller at ejeren(erne) ikke hidtil har kunnet se en økonomisk fordel i at bygge. De væsent- ligste muligheder for etablering af familieboliger ved huludfyldning findes på føl- gende adresser: • Belgiensgade 1a (matr. 25d, 25i) (3-4 boliger) •Lyongade 4 (matr. 2h) (3-4 boliger) •Drogdensgade 14 (matr. 2 ak) (3-4 boliger) •Øresundsvej 51 (matr. 73 a) (10 boliger) • Middelgrundsvej 20 (matr. 3519) (6-10 boliger) •Hveensvej 4 (matr. 5ba) (3-5 boliger) •Tycho Brahes Allé 48 (matr. 3292) (8 boliger) • Kastrupvej 52 (matr. 7d) (3-4 boliger) Samlet kan der bygges 40-50 nye familieboliger. På grund af det lille antal boliger på hver enkelt adresse er byggemulighederne ikke nødvendigvis realiserbare på kort sigt. Udnyttelse af byggemulighederne ville imidlertid tilføre kvarteret nogle stærkt efterspurgte familieboliger og betyde væsentlige energibesparelser som følge af, at fritstående enkeltstensgavle isoleres i forbindelse med byggeriet. Områdefornyelsen er i dialog med nogle af de pågældende ejere, og har som mål- sætning, at alle byggemuligheder skal være drøftet igennem i løbet af områdefor- nyelsesperioden. Kommunen har tilkendegivet, at man i forbindelse med myndig- hedsbehandlingen vil se positivt på udnyttelsen af byggemulighederne.

TAGBOLIGER: Med sin geografiske placering tæt på Øresund og omgivet mod øst af villakvarterer rummer Øresundsvejkvarteret gode muligheder for at indret- te tagboliger (familieboliger) med sundkig. Områdefornyelsen har afholdt ét inspi- rationsmøde med udvalgte boligforeninger, der i dag har uudnyttede tagetager. Ved prioriteringen er der lagt vægt på først at gå i dialog med de boligforeninger, der ligger med sundkig eller direkte til kvarterets store grønne områder. I næste Nybyggeri fase inddrages yderligere boligforeninger, ligesom der er arrangeret en inspiration- Huludfyldning stur til udvalgte tagboligprojekter i København, der viser forskellige løsningsmulig-

NYBYGGERI OG HULUDFYLDNING heder. Det er målsætningen, at Områdefornyelsen har haft en dialog med alle bolig-

63 Økonomi

Tagboligprojekt på ejendommen Jakobsgården på hjørnet af Kastrupvej og Elbagade

foreninger med etableringsmuligheder i løbet af områdefornyelsesperioden. Områdefornyelsen skønner, at der vil kunne etableres 100-200 familieegnede tagboliger i kvarteret. Styregruppen har afsat 250.000 kr. til proces- og beslutningss- tøtte, ligesom Københavns Kommunes “Kickstart-pulje” er ansøgt om 500.000 kr. til en styrket indsats. Kommunen har tilkendegivet, at man i forbindelse med myn- dighedsbehandlingen vil se positivt på udnyttelsen af mulighederne for etablering af tagboliger. I samarbejde med Agendacenter Sundbyøster vil der blive lavet en særlig indsats for lavenergibyggeri med særligt fokus på et "passiv hus koncept", d.v.s. boliger uden behov for opvarmning.

Kvarterets veje Øresundsvejkvarterets sydlige del kendetegnes ved, at en række centrale veje er brede og har et allé/boulevardpræg. Samtidig er der en smuk sammenhæng mellem bygninger, grønne arealer og vejforløb. Kvarterets nordlige del er en blanding af brede og rette gadeforløb i smuk samklang med bebyggelserne og en række smalle og krogede gadeforløb, der trækker linierne tilbage til landsbybebyggelse fra forrige århundrede. Hovedparten af vejene er private fællesveje (se kort side 47) Det betyder, at vejenes indretning og vedligeholdelse er et anliggende for de tilgrænsende grundejere.Vejene nord for Øresundvej vil blive overtaget af kommunen i løbet af de kommende år. Byrummenes aktuelle stand bærer med enkelte undtagelser præg af, at grundejerne ikke har organiseret sig med henblik på en samlet indsats. Standen er på enkelte vejstrækninger sådan, at Københavns Kommune har indledt en dialog med grundejerne med henblik på et eventuelt påbud om at igangsætte nødvendige vedligeholdelses- og genopretningsarbejder.

Igangværende private investeringer En række ejere i kvarteret har igangsat eller planlægger investeringer i kvarteret. Etablering af altaner Blandt større projekter kan nævnes: Etablering af tagboliger • Middelgrundsvej 6-10 - etablering af tagboliger • E/F Jacobsgården - etablering af 11 tagboliger IGANGVÆRENDE PRIVATE PROJEKTER •Hveensvej 5-13 - etablering af tagboliger

64 ØRESUNDSVEJKVARTERET KVARTERPLAN FOR

Økonomi

På hjørnet af Tycho Brahes Allé og Kirkegårds- vej har Arbejdernes Andelsboligforening, Afdeling 6 gennemført en smuk gaderenovering.

• A/B Elbagade - etablering af 4 tagboliger • A/B Maltagade (94 boliger) - etablering af altaner • Søndergården (284 boliger) - etablering af altaner På hjørnet af Tycho Brahes Allé og Kirkegårdsvej har Arbejdernes Andelsbolig- forening (Afdeling 6) gennemført en smuk gaderenovering, der omfatter belæg- ning, belysning og begrønning. Med de gunstige finansieringsmuligheder og øgede muligheder for privat belåning af andelsboliger, må denne udvikling forventes at fortsætte.

Økonomisk bæredygtighed Som oplæg til et samarbejde med Copenhagen Business School, Institut for Finansiering indsamler Områdefornyelsen seneste regnskab fra de godt 100 boligforeninger i kvarteret. Regnskaberne skal danne grundlag for en overordnet analyse af områdets økonomiske bæredygtighed, herunder om der findes uudnyttede finansieringsmuligheder ved omlægning af eksisterende prioritetsgæld. Samtidig udvikles der en model for beskrivelse af den økonomiske bæredygtighed.Tallene kan desuden belyse det økonomiske potentiale ved forskellige scenarier for huslejestigninger. Materialet får karakter af en overordnet beskrivelse af grundejernes økonomiske bæredygtighed. I forbindelse med konkrete projekter vil Områdefornyelsen gennemføre en delanalyse baseret på den udviklede model i samarbejde med de berørte grundejere. Det er Områdefornyelsens foreløbige vurdering, at der alene i etableringen af dialogen med de berørte grundejere ligger et betydeligt potentiale. Dette kan styrkes yderligere ved udvikling af et procesværktøj, der kan strukturere og lette beslutningsgangen i boligforeningens bestyrelse og på generalforsamlinger.

65 Information og kommunikation

“Elektronisk kommunika- Områdefornyelsen i Øresundsvejkvarteret har valgt at bruge internet som pri- tion - en ung måde at mær kommunikationsform. Den elektroniske kommunikation kendetegnes ved at være relativt billig og hurtig. kommunikere på”. En række af kvarterets større boligforeninger og kulturelle institutioner har deres egne hjemmesider. Med en aktiv opsøgende indsats fra sekretariats side, kan der skabes gensidige links, og det kan give områdefornyelsens elektroniske kommunikation større gennemslagskraft.

www.oresundsvej.dk Områdefornyelsens hjemmeside, www.oresundsvej.dk, spiller en meget væsentlig rolle i dialogen og kommunikationen med både borgere og styregruppe. Hjem- mesiden havde sit første besøg den 2. januar 2005 og er blevet godt modtaget. Mange hundrede brugere har hentet information om Områdefornyelsen i Øresundsvejkvarteret, og væksten i antallet af brugere ser ud til at fortsætte. Hjemmesiden bruges også til udsendelse af materiale til styregruppens møder, til annoncering af arrangementer m.m. Her kan borgerne se, hvem der sidder i styregruppen, tilmelde sig nyhedsbrevet, sende forslag til sekretariatet eller se links til boligforeninger og organisationer i kvarteret.Arbejdsgrupperne har også deres egne sider, så medlemmerne kan komme i kontakt med hinanden, læse mødereferater m.m. Områdefornyelsen udsender et elektronisk nyhedsbrev, så borgere og andre interessenter kan følge med i udviklingen i Øresundsvejkvarteret. Der er udsendt 5 nyhedsbreve (pr. 18. april 2005).

www.copenhagencity.dk Københavns Kommunes hjemmeside fungerer som den overordnede portal, til viden og information om kommunen og dens vidtforgrenede aktiviteter. Hjemme- siden er samtidig den engelsksprogede indgang til information om Københavns Kommune. Områdefornyelsen skal være repræsenteret på hjemmesiden, hvor den Besøg på www.oresundsvej.dk i de første engelsksprogede information om områdefornyelsen i Øresundsvejkvarteret pri- måneder af 2005 mært vil være at finde.

TV dækning På borgermødet 7. december 2004 blev der optaget video til TV2 Lorry. Disse video-optagelser og interviews kan være med til at dokumentere udviklingen af projektet.

Kommunikation og dokumentation Ved at supplere den elektroniske kommunikation med medier som borgeraviser, lokalblade og fotografier kan beboerne gå i dybden med forslagene. Der er en række fordele ved den mere traditionelle type af kommunikation: • den er uafhængig af adgang til computer og internet • den kan distribueres til alle boliger i kvarteret • den er velegnet til at gemme

66 ØRESUNDSVEJKVARTERET KVARTERPLAN FOR

Information og kommunikation

• skrift og billeder er velegnet til blivende dokumentation af områdefornyelsens aktiviteter En husstandsomdelt borgeravis i Øresundsvejkvarteret koster i størrelsesordenen 50-100.000 kr. Styregruppen har derfor valgt, at kun væsentlige processer i borgerinddragelsen dokumenteres med aviser, der husstandsomdeles.

Borgeraviser Områdefornyelsen i Øresundsvejkvarteret har husstandsomdelt to borgeraviser i november 2004 og marts 2005 med indkaldelser til borgermøderne i Amager Bio. Borgermøderne har været en god mulighed for at komme i dialog med kvarterets borgere. Den første avis gav et signalement af kvarteret og dets udfordringer og gav en række forslag til konkrete projekter og aktiviteter. I den anden borgeravis præsenteres en række af de projekter, styregruppen har prioriteret.

Den lokale presse har fokus på udviklingen Områdefornyelsen i Øresundsvejkvarteret har løbende leveret pressemeddelelser og bidrag til artikler til Amager Bladet, hvilket har resulteret i en god kontakt til avisen og sikret løbende omtale af projektet. Siden projektets start er der skrevet omkring 20 artikler og bragt 4 annoncer, hvor bl.a. de 3 borgermøder er blevet annonceret. Områdefornyelsens projekter og aktiviteter vil være kilde til historier om lokalområdet i mange år frem.

Kvarterplanen Af hensyn til økologisk bæredygtighed har Områdefornyelsen i Øresunds- vejkvarteret valgt ikke at husstandsomdele planen, men det skal understreges, at alle interesserede kan rekvirere planen hos sekretariatet eller hente den på lokale biblioteker eller i Amager Kulturpunkt.

Informationsstrategier I fasen med den brede borgerinddragelse har fokus i områdefornyelsens kommunikation været rettet mod lokalområdet. Målet har været at skabe lokal interesse for/og medleven i projektet. I implementeringsfasen, hvor kvarterplanens mange forslag skal gennemføres, bredes kommunikationen ud, for at tiltrække viden, interesse fra mulige projekt- partnere og investorer og generelt øge kendskabet til Øresundsvejkvarteret. Der lægges vægt på borgerinddragelsen i informationsarbejdet. Sekretariatet informerer målrettet landsdækkende medier, fagblade, websites m.v. Den hidtidige informationsindsats er i vidt omfang udgået fra sekretariatet. Ressourcerne har ikke rakt til en stærk borgerinddragelse i informationsindsatsen i den fase. I gennemførelsesfasen vil styregruppen søge at inddrage borgerne stærkere i informationsindsatsen, i takt med at den bredes ud, eventuelt ved ned- sættelse af et informationsudvalg og redaktioner.

67 Bilag

UDDRAG AF LOV. NR. 1234 AF 27. DECEMBER 2003 OM BYFORNYELSE OG UDVIKLING AF BYER

Kapitel 2 OMRÅDEFORNYELSE

Kommunalbestyrelsens rolle Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal gennemføre beslutningen om områdefor- § 3. Kommunalbestyrelsen kan med henblik på at styrke grundlaget for private nyelse inden for en frist på højst 5 år fra vedtagelsen af beslutningen, jf. investeringer træffe beslutning om områdefornyelse i nedslidte byområder, i dog stk. 6. Økonomi- og erhvervsministeren kan i særlige tilfælde dispen- boligområder med store sociale problemer og i ældre erhvervs- og sere fra fristen. havneområder, som er udpeget som byomdannelsesområder efter § 11, stk. 5, nr. 4, i lov om planlægning, og som ikke umiddelbart kan omdannes på Stk. 6. Fristen for gennemførelse af beslutningen om områdefornyelse af markedsvilkår. ældre Beslutningen skal gå ud på at iværksætte og koordinere foranstaltninger, der erhvervs- og havneområder, jf. § 3, fastsættes i dialog med fremmer udviklingen i byområdet. kommunalbestyrelsen.

Ansøgning og reservation m.v. Stk. 7. Gennemføres beslutningen ikke inden for fristerne i stk. 5 og 6, kan § 4. Kommunalbestyrelsen kan på baggrund af en kort beskrivelse af området udbetalt refusion efter dette kapitel kræves tilbagebetalt. og de påtænkte initiativer, jf. § 3, samt budget over de forventede udgifter Støtte ansøge økonomi- og erhvervsministeren om reservation af midler inden for den i § 6, stk.1, nævnte årlige udgiftsramme med henblik på at træffe beslut- § 6. Økonomi- og erhvervsministeren kan inden for en årlig udgiftsramme ning om områdefornyelse. på 50 mio. kr. efter ansøgning meddele tilsagn om refusion til kommunalbestyrelsen til gennemførelse af en beslutning om områdefornyelse, jf. § 7 Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan på baggrund af den i stk. 1 nævn- og § 94, stk. 2. te ansøgning meddele kommunalbestyrelsen reservation af udgiftsramme, jf. § 6, stk. 1. Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan meddele tilsagn om refusion til kommunalbestyrelsens udgifter til følgende indsatser, jf. dog stk. 3: Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal inden en af økonomi- og erhvervsministeren 1) Programudarbejdelse og inddragelse af de berørte parter i forbindelse nærmere fastsat frist indsende beslutning om områdefornyelse, jf. § 5, til med beslutningen om områdefornyelse. økonomi- og erhvervsministeren. 2) Etablering og forbedring af torve, pladser, opholdsarealer m.v. 3) Etablering af kulturelle og særlige boligsociale foranstaltninger, herunder Stk. 4. I anvendelsen af tildelte midler til bygningsfornyelse, jf. § 94, stk. 1, skal etablering af lokaler. kommunalbestyrelsen prioritere de ejendomme, der er beliggende i områder 4) Etablering af særlige trafikale foranstaltninger. med områdefornyelse. Stk. 3. I ældre erhvervs- og havneområder kan økonomi- og erhvervsmini- Byfornyelsesprogram steren meddele tilsagn om refusion til kommunalbestyrelsens udgifter til § 5. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om områdefornyelse på bag- følgende indsatser: grund af et program for områdefornyelse, byfornyelsesprogrammet. 1) Undersøgelse af omfanget af jordforurening og af de skønnede udgifter til udbedringen heraf. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med udarbejdelsen af program- 2) Kortlægning af ejerforhold og erhvervsforhold i området. met etablere et forpligtende samarbejde med de parter, der måtte blive 3) Udarbejdelse af handlingsplaner for den fremtidige udnyttelse af områ- berørt af kommunalbestyrelsens beslutning om områdefornyelse. det. Kommunalbestyrelsen kan formalisere samarbejdet gennem dannelse af et 4) Forberedelse af det organisatoriske grundlag for gennemførelsen af partnerskab. omdannelsen.

Stk. 3. Byfornyelsesprogrammet skal indeholde Refusionens omfang og betingelser 1) en beskrivelse af området, herunder problemer og ressourcer i området, § 7. Et tilsagn om refusion efter § 6 til den enkelte beslutning kan højst 2) en beskrivelse af de kommunale og private initiativer inden for de nævnte udgøre en tredjedel af kommunens udgifter til foranstaltninger, der ved- problemområder og beskrivelse af initiativernes koordinering, rører områdefornyelsen, dog højst 10 mio. kr. 3) en handlings- og tidsplan, herunder frist for afslutning af gennemførelse af beslutningen, Stk. 2. Meddelelse om tilsagn efter § 6 forudsætter, at arbejdet ikke er 4) et budget, der angiver, hvordan udgifterne til områdefornyelsen finansieres, igangsat. 5) en investeringsredegørelse for området, der angiver mulighederne for såvel de private som de offentlige investeringer i området, Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om 6) en beskrivelse af de støtteberettigede foranstaltninger efter dette kapitel fordeling af den i § 6, stk. 1, nævnte udgiftsramme, om administrationen af og ordningen samt om afgrænsningen af de foranstaltninger, hvortil der kan 7) en opgørelse over behovet for bygningsfornyelse i området. ydes refusion efter § 6. Endvidere kan økonomiog erhvervsministeren fast- sætte bestemmelser om udvælgelseskriterier for, hvilke områder der kan Stk. 4. For så vidt angår ældre erhvervs- og havneområder, skal byfornyelses- opnå støtte. programmet indeholde oplysninger som nævnt i stk. 3, nr. 1, 3, 4 og 6.

68 ØRESUNDSVEJKVARTERET KVARTERPLAN FOR

Bilag

Vedtægt for styregruppen for Områdefornyelse i valghandling i august måned 2006. Øresundsvejkvarteret Projektlederen deltager altid i styregruppemøder dog uden stemmeret. § 1 Navn De af styregruppens medlemmer, der indgår som observatører, har hel- Styregruppen for Områdefornyelse i Øresundsvejkvarteret ler ikke stemmeret på styregruppemøderne. § 2 Baggrund § 4 Styregruppens konstituering Stk. 1 Styregruppen er etableret efter at Erhvervs- og Boligstyrelsen i brev af 8. Stk. 1 juni 2004 har meddelt Københavns Kommune reservation af statslige midler Styregruppen vælger selv sit formandskab bestående af 3 personer. En til at gennemføre et 5-årigt projekt med områdefornyelse i formand og hhv. 1. og 2. næstformand. Formandskabet konstituerer sig Øresundsvejkvarteret. Styregruppen varetager borgerinddragelsen og selv efter hvert nyvalg. Formanden eller i dennes fravær 1. næstformand repræsenterer kvarteret i forbindelse med gennemførelsen af områdeforny- (henholdsvis 2. næstformand ved både formandens og 1. næstforman- elsen. dens fravær) fungerer som styregruppemødets mødeleder. Formandskabet er beslutningsdygtigt, når mindst to af medlemmerne er § 3 Styregruppen til stede. Formandskabet varetager styregruppens opgaver mellem styre- gruppemøderne. Projektlederen fungerer som sekretær for formandska- Stk. 1 bet. Styregruppens sammensætning jf. §3 stk. 2 er den 30. september 2004 godkendt af Borgerrepræsentationen. Stk. 2 Styregruppen mødes mindst 6 gange årligt, og indkaldes af formandska- Stk. 2 bet med mindst 14 dages varsel med angivelse af dagsorden. Punkter, Styregruppen består af følgende medlemmer: der ikke kræver økonomisk beslutning, kan optages i mødet. 1 beboerrepræsentant for den almene sektor Ekstraordinære møder kan indkaldes med kortere varsel dog stadig 1 repræsentant for lejerne i de private udlejningsejendomme med krav om angivelse af dagsordenspunkter. 2 repræsentanter for de private andelsboligforeninger 1 repræsentant for ejerlejlighedsforeningerne Stk. 3 Ethvert medlem af styregruppen kan kræve et punkt optaget på dagsor- 1 repræsentant for kultur- og idrætslivet denen. 1 repræsentant for Sundby Handelsforening 1 repræsentant for Amager Erhvervsråd Stk. 4 1 repræsentant for Sundby Lokalråd Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed. Dog kræver ændrin- 1 repræsentant fra Amager Kulturpunkt ger i nærværende vedtægt mindst 2/3 flertal. 1 repræsentant fra Ældrerådet Stk. 5 1 repræsentant for Lokalcentret Sundby Nord/Sundby Syd Ekstraordinære møder kan indkaldes af formandskabet eller minimum 3 1 repræsentant for områdets biblioteker medlemmer af styregruppen. 1 repræsentant for områdets skoler Stk. 6 Med observatørstatus deltager en repræsentant fra hhv. Afbud til styregruppemøder skal meddeles. Udebliver et medlem på 3 af Økonomiforvaltningen hinanden følgende møder, uden angivelse af lovligt forfald (f.eks. bortrej- Bygge- og Teknikforvaltningen,Vej & Park se, sygdom eller særlige arbejdssituationer), skal den forsamling, hvori Bygge- og Teknikforvaltningen, Plan & Arkitektur medlemmet er udpeget, udpege en ny. Den udeblevne kan i denne sam- Sundhedsforvaltningen menhæng godt genudpeges. Suppleanter indtræder ved afbud. Miljø- og Forsyningsforvaltningen Det er en målsætning for styregruppen, at de unge repræsenteres i styre- Stk. 7 gruppen og at der etableres en organisering af lokale etniske minoriteter, Over møderne føres en beslutningsprotokol. Særstandpunkter kan opta- der kan indgå med en repræsentant i styregruppen. ges i beslutningsprotokollen. Der vælges en suppleant for hvert af styregruppens medlemmer. Beboerrepræsentanterne skal have bopæl indenfor områdefornyelsesområ- § 5 Styregruppens opgaver dets definerede grænser. Ingen medlemmer af styregruppen må samtidig udføre lønnet arbejde i Stk. 1 forbindelse med projektets virke. Den lokale styregruppe skal inden den 30. april 2005 indstille et byfornyelsesprogram (kvarterplan) med finansieringsplan til Stk. 3 Økonomiudvalget, som indeholder et aktivitetskatalog og en handlings- Styregruppen kan udvides med repræsentanter for større projekter, der plan for projektet. gennemføres som led i områdefornyelsen. Herudover kan styregruppen Styregruppen skal sikre borgerinddragelsen i forbindelse med udarbej- udvides, hvis mindst 2/3 af gruppens medlemmer stemmer for. delse af byfornyelsesprogrammet. Byfornyelsesprogrammet skal kunne Der afholdes nyvalg til styregruppen i de ovenfor angivne valggrupper, inden danne grundlag for forhandling med kommunen om rammerne for gen- udgangen af august måned hvert andet år i lige år – dvs. med første nemførelse af aktiviteter i projektperioden. Byfornyelsesprogrammet

69 Bilag

revideres en gang årligt med henblik på at danne grundlag for en årlig genfor- Økonomiforvaltningen. handling af rammerne for områdefornyelsens projektaktiviteter. Stk. 4 Det lokale sekretariat kan supplere sit driftstilskud med indtægtsdæk- Stk. 2 ket Den lokale styregruppe er ansvarlig for, at der føres et særskilt regnskab for virksomhed samt søge om anden økonomisk støtte - herunder også gennemførte projektaktiviteter. Den lokale styregruppe aflægger regnskab støtte til senest den 15. februar for det foregående år. projekter.

Stk. 3 § 8 Ophørsbestemmelser Den lokale styregruppe forpligter sig til at medvirke ved den løbende evaluering Ved ophør af det lokale sekretariat for Områdefornyelse i af områdefornyelsen. Den lokale styregruppe aflægger årligt en evaluerende Øresundsvejkvarteret overdrages sekretariatets midler - herunder alt beretning efter forprojektets gennemførelse i forbindelse med aflæggelse af som sekretariatet har råderet over - til Københavns Kommune. regnskab. Vedtaget af Borgerrepræsentationen i på mødet den 30. september § 6 Projektlederens ansættelses- og arbejdsforhold 2004 Styregruppen har den 30. november 2004 besluttet, jf. vedtægtens §3 Stk. 1 stk. 3, at tilbyde Agendacenter Sundbyøster, Jemtelandsgade 3, 2300 Den lokale styregruppe indstiller til Økonomiforvaltningen en projektleder til København S. ansættelse. Projektlederen fungerer som styregruppens sekretær og som den daglige leder af projektet.

Stk. 2 Inden for en af Økonomiudvalget fastlagt økonomisk ramme kan projektlederen etablere et lokalt sekretariat samt afholde udgifter til konsulentbistand, informationsvirksomhed o.l. projektudgifter.

Stk. 3 Projektlederen har det ledelsesmæssige ansvar for driften af det lokale sekretariat. Projektlederen forestår den økonomiske forvaltning i et samarbejde med styregruppen og sekretariatet i Københavns Kommune.

Stk. 4 Projektlederen udarbejder budget i samarbejde med formandskabet. Projektlederen er ansvarlig for den løbende bogholderifunktion.

Stk. 5 Projektlederen ansætter og afskediger personale inden for rammerne af det givne budget og de af styregruppen trufne beslutninger om sekretariatets aktiviteter. Projektlederens løn-indplacering sker på overenskomstmæssige vilkår, hvor lønforhandling foretages mellem Økonomiforvaltningens administrationssekreta- riat og pågældende forhandlingsberettigede organisation. Den lokale styregruppe kan ikke ansætte eller afskedige sekretariatets personale.

§ 7 Det lokale sekretariats opgaver

Stk. 1 Det lokale sekretariat for Områdefornyelse i Øresundsvejkvarteret er sekretariat for den lokale styregruppe og yder sekretariatsmæssig bistand til arbejdsgrupper og projektgrupper, som er nedsat af styregruppen.

Stk. 2 Sekretariatet skal gennem informationsvirksomhed, rådgivning, koordinering og formidling af synspunkter være behjælpelig med udarbejdelsen af beboernes egne forslag og projekter til forbedring af kvarteret.

Stk. 3 Det lokale sekretariat etableres som en kommunal institution under styregruppen. Det lokale sekretariat placeres administrativt i Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune. Projektlederen og det øvrige personale ansættes i

70 ØRESUNDSVEJKVARTERET KVARTERPLAN FOR

Styregruppen

Styregruppen pr. 1.juni 2005 Formand Frank Johansson (Lejere i almene boliger) 1. næstformand Torben Nielsen (Private andelsboligforeninger) 2. næstformand Ulrik S. Nielsen (Private andelsboligforeninger) Tine Petersen (Ejerlejlighedsforeningerne) Rasmus Gorm Hansen (Lejere i private udlejningsejendomme) Anette Jensen (Idrætslivet) Jes König (Amager Erhvervsråd) Arne Carlsen (Handelslivet) Niels Højsteen (Sundby Lokalråd) Lilian Simonsen (Områdets unge) Tage Sarby (Områdets ældre) Helmer Støvelbæk (Amager Kulturpunkt) Gitte Høg Larsen (Lokalcenter Sundby Syd) Birgitte Hammer (Områdets Skoler, Sundpark Skole) Kirsten Præstegaard (Områdets biblioteker, Sundby Bibliotek) Torben Forskov (Agendacenter Sundbyøster)

Med observatørstatus Annelise Sørensen, Bygge- og Teknikforvaltningen (Plan & Arkitektur) Henrik Lyng, (Bygge- og Teknikforvaltningen,Vej & Park) Klavs Holm (Sundhedsforvaltningen, Folkesundhed København) Søren Stensgaard (Miljø- og Forsyningsforvaltningen) Kim Spiegelberg Larsen (Økonomiforvaltningen)

Suppleanter Susan Sloth Larsen (Almene boliger) Kiss Nandfred (Private andelsboligforeninger) Bill McGrath (Private andelsboligforeninger) Rita Østergaard (Det private udlejningsbyggeri) Bent Eiholm (Private ejerlejlighedsforeninger) Jakob Westh (Idrætslivet) Stig Eidorff (Erhvervslivet) Poul Christensen (Sundby Lokalråd) Malene Justesen (Områdets unge) Mona Sillemann (Områdets ældre) Jesper Nordahl (Amager Kulturpunkt) Randi Poulsen (Områdets biblioteker (Sundby Bibliotek)) Henning Sørensen (Områdets skoler (Sønderbro Skole)) Anette Grønkjær (Observatør for Sundhedsforvaltningen) Anja Puggaard (Agendacenter Sundbyøster)

71 Kolofon

Kolofon

Titel: Kvarterplan for Øresundsvejkvarteret 2005 Oplag: 5.000 Udgivet af: Områdefornyelsen i Øresundsvejkvarteret Redaktion: Kim Røssell (ansv.), Frida Jans Kommunikationskonsulent: Cand.comm. Anne Sprogøe Fotografier: Områdefornyelsen i Øresundsvejkvarteret og Københavns Kommunes Kvarterløftsekretariat. Kort, lay-out og grafik: Københavns Kommunes Kvarterløftsekretariat. Tryk: Schweitzer Kbh.

LJØ MI MÆ K R IS K D N R I N O

G N

541 294 Tryksag ISBN 87-990881-1-8

Henvendelse: Områdefornyelse i Øresundsvejkvarteret. Øresundsvej 6, 2300 København S. Tlf.: (+45) 33120226 E-mail: [email protected]. Hjemmeside: www.oresundsvej.dk

Godkendt på styregruppens møde den 5. april 2005 og af Borgerrepræsentationen 2. juni 2005 Redaktionen afsluttet 15. juni 2005