Sognets Skole
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
POUL FELDVOSS INGER KJÆR JANSEN SOGNETS SKOLE Tårnbys skolehistorie fra 1814 til århundredskiftet TÅRNBY KOMMUNE Tårnby_skolehistorie_bind_2_omslag.indd 1 11/02/14 09.53 SOGNETS SKOLE Tårnby_skolehistorie_bind_2_indmad.indd 1 11/02/14 09.43 Poul Feldvoss og Inger Kjær Jansen: SOGNETS SKOLE Tårnbys skolehistorie fra 1814 til århundredskiftet Bogen er 2. bind af i alt 4 © Tårnby kommune, Inger Kjær Jansen og Ninna Feldvoss, 2014 ISBN: 978-87-88193-08-4 Bogen er sat med Adobe Garamond Pro og Arial Billedredaktion: Inger Kjær Jansen Lay-out: Ninna Feldvoss Grafi sk tilrettelægning: Hans Mathiasen Forside: Den indbyrdes Undervisning (efter Forordningen af 8. Marts 1819). Akvarel af P.C. Klæstrup, Dronningens Håndbibliotek Bogen er trykt af Rosendahls a/s Øvrige bind: Poul Feldvoss, Bind 1: SKOLEN I DE 7 LANDSBYER, udg. 2005 Poul Feldvoss, Bind 3: SKOLEN FOR FOLKET, udg. 2010 Poul Feldvoss, Bind 4: DEN KOMMUNALE SKOLE, udg. 2014 Tårnby_skolehistorie_bind_2_indmad.indd 2 11/02/14 09.43 POUL FELDVOSS INGER KJÆR JANSEN SOGNETS SKOLE Tårnbys skolehistorie fra 1814 til århundredskiftet TÅRNBY KOMMUNE Tårnby_skolehistorie_bind_2_indmad.indd 3 11/02/14 09.43 INDHOLD Forord. 7 Nye skoler? . .42 Brandforsikring af skolerne . .47 INDLEDNING Sundbyvester Skole . .48 Tårnby Sogn . .9 Sundbyøster Skole . 48 Krig og økonomisk krise . .10 Tårnby Skole . 49 Brand i Tårnby . 11 Ullerup Skole . 51 Tømmerup Skole. 52 1 – DEN STORE Maglebylille Skole . 52 SKOLEKOMMISSION De reventlowske skoler . .13 3 – UNDERVISNINGEN De første seminarier . 15 Bibler, ABC’er og forstandsøvelser. 55 Provisorisk Reglement Konfi rmation . 56 for Almue-skolevæsenet 1806 . 16 Biskop Münters visitatser fra 1821 og 1828 . 58 En lærer ansættes i Kastrup . .16 En hårdhændet lærer . 60 Den lokale skolekommission . 18 En revselsessag i Maglebylille. 65 Undervisningen. 20 Lars Hansen . 66 Kastrup Skole . .20 Indbyrdes undervisning. 67 Indberetning i 1809 . 22 Seminarierne rammes . 70 Historie. 23 Modstand mod Gymnastik. 24 den indbyrdes undervisning . .71 Mulkt . .25 Tømmerup-Ullerup Skole . 74 Skoleplan 1811 . 27 Forarbejdet til Kastrup-Maglebylille Skole. 75 Planens konsekvenser . 34 Endelig en fælles skole. 77 Den præliminære skole . .35 Biskop Mynters visitats fra 1836 . .78 Indberetning 1812 . 36 Saltholm . .81 Sogneforstanderskab . .81 2 – SKOLELOVEN AF 1814 Skolepatroner . 82 Landsbyskoleloven. 37 Biskop Mynsters sidste visitatser . .83 Lærernes vilkår . 39 Eksamen og lærebøger. 88 Multker igen . 40 Undervisningstiden . 91 Brand i Sundbyerne. 42 4 Tårnby_skolehistorie_bind_2_indmad.indd 4 11/02/14 09.43 4 – ANDRE SKOLER OG Ansøgninger og ansættelser . .146 PRIVATUNDERVISNING En streng lærer i Kastrup. 148 Aftenskoler . .93 Førstelærer Erhard Gottfred Th ybo . .149 Kastrup Glasværks Skole . 94 Kastrup Skoles indretning . 151 Poge- og privatskoler . 99 Tårnby Skole repareres. 153 Eksamen 1862. 101 Kastrup Pige- og Realskole . 153 Ny skole i Sundbyvester. 104 Frk. Bygums private skole . .157 Guvernanter . .105 Privatundervisning på Raagaard. 157 Uddannelsen af lærerinder. 107 Tårnby Poge- og Håndgerningsskole . 159 Koleraepidemi og Frk. Lines private skole i Tømmerup . .160 usle boligforhold i Sundbyerne . 108 Amager Højskole. 160 Ferier og privatundervisning . .111 Skærpet tilsyn . .162 Befolkningstilvæksten . .112 Deling af sognet?. 162 Børnetallet stiger . 113 Skolesituationen i Sundby i 1880’erne. 163 Tilsyn fra øverste myndighed. 114 Centralskolen på Øresundsvej . 164 Skolepenge . 165 5 – DE SIDSTE ÅRTIER Gymnastik. 166 FØR SOGNETS DELING Svømning . .167 Strid om off er . .117 Sang . 168 Brolægning i stedet for nye skoler . .119 Ny skole i Sundbyøster og behov for fl ere . 125 6 – SUNDBYERNE UDSKILLES AF Skoleplan for Sundbyerne i 1879. 126 TÅRNBY SOGNEKOMMUNE Internat eller elevfængsel . 129 Tiden efter sognets deling . .171 Sinkeklasse . 132 Første sognerådsmøde i Kastrup . 172 Nye private skoler i Sundbyerne . 133 Skolegang i Kastrup i 1898 . .174 Skolekommissionens kompetence . .134 1899-loven . .175 Instruks for førstelæreren. 135 Lærerløn i 1899. 176 Lærerstrid i Sundbyøster . .136 Kastrup-Maglebylille Skole nedlægges . 138 AFSLUTNING Kastrup Skole . .139 Ordforklaring . .181 Ny skole i Maglebylille . 141 Kilder . .182 Lærernes status . 143 Emne- og personregister . .184 Organistembedet ved Tårnby Kirke . 145 5 Tårnby_skolehistorie_bind_2_indmad.indd 5 11/02/14 09.43 Tårnby_skolehistorie_bind_2_indmad.indd 6 11/02/14 09.43 FORORD Det er en ære for mig at kunne færdiggøre dette bind om Tårnbys skole historie, som Poul Feldvoss selv havde glædet sig til at fuldende. Jeg er ikke som Poul lærer af uddannelse, men jeg har bestræbt mig for at skrive i hans ånd. Undervejs i arbejdet med at fi nde yderligere kilder har jeg ofte tænkt, at dette eller hint aktstykke ville have begejstret Poul. Det drejer sig f.eks. om skoleplanen fra 1811 og ikke mindst konstateringen af, hvor Kastrups første skole lå. Kilder som amtsskoledirektionen, skolekommissionen og sognerå- det har været righoldige på oplysninger. Men som man kunne forvente, er det som regel problemerne, der dominerer – som f.eks. forholdene i Sundbyerne, revselsessager og stridigheder. Det er dog også den slags, der giver kulør på fremstillingen. Da bogen også er tænkt anvendt som opslagsværk har overlapninger og gentagelser ikke kunnet undgås. Citater er tillempet nutidig retskrivning. Jeg vil hermed sige hjertelig tak til Ninna Feldvoss for hendes til- lid, kritiske gennemgang og korrekturlæsning. Desuden en varm tak til Søren Markvard for udarbejdelse af register m.m. Inger Kjær Jansen Poul Feldvoss sidder foran skolen i Den gamle By i Aarhus. Foto: Ninna Feldvoss, 2008. 7 Tårnby_skolehistorie_bind_2_indmad.indd 7 11/02/14 09.43 Kort over Amager 1814. Ved Lohse. 8 Tårnby_skolehistorie_bind_2_indmad.indd 8 11/02/14 09.43 INDLEDNING Tårnby Sogn Som det fremgår af kortet overfor omfattede Tårnby Sogn i begyndel- sen af 1800-tallet landsbyerne Sundby øster og Sundbyvester, Kastrup, Tårnby, Maglebylille, Tømmerup og Ulle rup. Mod syd lå naboen Store Magleby med efterkommere af de hollandske indvandrere fra omkring 1521 samt skipperbyen Dragør. I 1801 boede 3.126 personer i Tårnby Sogn fordelt på 645 familier, hvoraf hovedparten, nemlig 1.576, hørte hjemme i Sundbyerne. Hoved- erhverv var amagerbruget, hvor man først og fremmest dyrkede grøn- sager, der blev afsat inde i København. Befolkningen var fordelt på 100 gård mands familier, 250 husmandsfamilier, 502 tjenestefolk samt en hel del håndværkere, f.eks. smede og tømrere. Et par industrivirksomheder Bomhuset ved Vor Frelsers Kirkegård ved Amagerbrogade kunne også tilbyde arbejde. På Kastrup Værk, der var grundlagt i 1747, og Prags Boulevard. brændte man kalk, og i Sundby lå fl ere fabrikker, f.eks. en limfabrik og Huset blev revet ned i 1906. en farvemølle. Ca. 1902. Administrativt var Amager fra 1813 underlagt Komitéen for Amagerland, en slags forstander- skab, som skulle varetage hele øens fælles forhold, særlig Saltholmsrettighederne. Dens første for- mand var proprietær Jens Ludvig Christensen fra Løjtegård. Komiteen tog sig af sognets hoved- landevej, Kongevejen. En del heraf var Amager Lande vej, der førte fra Amagerport til Dragør. Under komiteen lå også bommen, hvor Svin- get møder Amagerbrogade. Bommen blev i 1876 fl yttet til grænsen til København ved hjør- net af Vor Frelsers Kirkegård, hvor der skulle be- tales afgifter for at komme til og fra øen.1 Halv- delen af indtægterne fra bomafgifterne skulle tilfalde amagerne og den anden halvdel staten. Amstforvalter Bjerg skulle fordele pengene, men der forelå intet regnskab. Det førte til klager fra fogederne i øens byer. I en klage fra 1818 mente 1 Amager. Nyt Nordisk forlag 2002, side 46 9 Tårnby_skolehistorie_bind_2_indmad.indd 9 11/02/14 09.43 de at have et tilgodehavende på 6.400 rigsdaler, som skulle bruges til bl.a. et jordemoderhus og nye skoler. Først fl ere år senere, da amtsforval- teren døde, blev sagen afgjort. Men da fi k amagerne blot 773 rigsdaler af boet efter amtsforvalteren. Derefter fi k øens fælleskasse dog i en år- række halvdelen af bomindtægterne, der blev brugt til bl.a. landevejen og skolerne.2 Krig og økonomisk krise Det var på et kritisk tidspunkt for landet som helhed og for Amager i særdeleshed, at skolereformerne blev sat i gang. Tiden var præget af krige i Europa. Danmark forsøgte at holde sig neutralt under Napoleonskrigene, men England var bange for, at Dan- mark ville stille sig på Frankrigs side, og sendte derfor en fl åde mod Kø- benhavn i 1801. Amager blev sat i forsvarstilstand. Rundt om på øen indkvarteredes adskillige soldater. Det kunne være Kongens Livjægerkorps, der deltog i kystbevogtningen. Livjægernes 1. regiment havde kvarter i Kastrup og stabskvarter på Kastrupgård. Deres opgave bestod i at holde øje med, at ingen deserterede fra Amager med danske eller svenske både, samt at ingen brevvekslede med de engelske skibe i sundet. Den 2. april 1801 vandt englænderne Slaget på Reden ved København, bl.a. fordi de havde en dobbelt så stor artilleristyrke, et veltrænet mandskab og et dygtigt offi cerskorps med den kendte søhelt, Lord Nelson, som fører. Desuden var de engelske skibe bevægelige, mens den danske fl åde lå for anker i Kongedybet, fordi dette farvand ikke måtte opgives, idet København og fl ådens anlæg kunne bombes herfra. Der gik et par år, hvor tilstandene i Danmark var usikre. Den 2. sep- tember 1807 sendte englænderne en regn af brandraketter og bomber ind over København. Byen var et inferno af ild. Omkring 1.600 indbyg- gere blev dræbt og lige så