DOCSLIB.ORG

Forslag November 2019 TEMAPLAN OM DETAILHANDEL

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Forslag November 2019 TEMAPLAN OM DETAILHANDEL TEMAPLAN OM DETAILHANDEL Tillæg nr. 61 til Kommuneplan 2017 Forslag november 2019 Indhold Resumé side 4 Redegørelse side 6 Hovedstrukturkort side 10 Retningslinjer side 12 Temaplan om detailhandel er vedtaget af Aarhus Byråd den xx.xx.xxxx Temaplan om detailhandel er et tillæg til kommuneplan 2017. Temaplanen bliver indarbejdet i kommuneplanen ved næste kom- muneplanrevision og bliver sat ind under et nyt kapitel, som hedder Detailhandel Kontaktperson: Lars Høeberg, kommuneplanchef Kommuneplanafdelingen Teknik og Miljø, Ledelsessekretariatet Telefon 4185 9799 E-mail: [email protected] Forfatter og udgiver: Aarhus Kommune 2 Temaplan om detailhandel Temaplan om detailhandel 3 RESUMÉ Temaplanen om detailhandel er en af temaplanerne, der indgår i Kommuneplan 2021 og er en opfølgning på den æn- dring af planlovens detailhandelsbestemmelser, Folketinget vedtog i 2017. Med temaplanen ændres der på hovedstrukturteksten, der indeholder retningslinjerne om detailhandel og på de kon- krete rammer. Temaplanen følger langt overvejende kun op på de konkrete emner, der indgik i lovændringen: • Mulighed for større dagligvarebutikker • Mulighed for større udvalgsvarebutikker • Mulighed for at udvide aflastningscentre • Mulighed for at e-handelsvirksomheder med begrænset lagersalg kan etableres i erhvervsområder Planen muliggør dagligvarebutikker på op til 5.000 m2 i City og bydelscentre i lokalsamfund på over 15.000 indbyggere. I de samme områder muliggøres udvalgsvarebutikker på op til 5.000 m2. I City muliggøres en særskilt planlægning for bu- tikker på over 5.000 m². Det mulige butiksareal for enkeltstå- ende dagligvarebutikker og dagligvarebutikker i lokalcentre hæves til 1.200 m2. Der foreslås ikke udvidelse af aflastningscentre, men der fast- lægges ud fra et fleksibilitetshensyn et maksimalt butiksareal på 10.000 m2, så eksisterende butikker i sammenhængende bygninger vil kunne sammenlægges. Der er kun beskeden re- strummelighed i aflastningscentrene. Muligheden for salg i forbindelse med showroom tilknyttes alene produktions- og håndværksvirksomheder, svarende til nugældende regler og at det underbygges ved at justere på retningslinjerne, så det præciseres, at der kun kan der ske di- rekte salg af egne produkter fra e-butikker i tilknytning til pro- duktions- og håndværksvirksomheder. 4 Temaplan om detailhandel Temaplan om detailhandel 5 REDEGØRELSE Denne redegørelse ledsager temaplanen om detailhan- Det kan konstateres, at den seneste opgørelse af detail- Der ses ikke problemer i generelt at muliggøre dagligvare- Lokalsamfundenes befolkningstal del, som er en af temaplanerne, der indgår i Kommune- handelsarealet i City og på Trøjborg viser et fald i bu- butikker på 1.200 m² i lokale butikscentre og som enkeltstå- plan 2021. tiksarealet på ca. 2000 m² i begge områder, og der har ende dagligvarebutikker, dvs. i de planområder, hvor der LOKALSAMFUND 01-01-2019 Kommuneplan 2017 blev udarbejdet i overensstemmelse været et fald fra 612 til 550 butikker i Midtbyen fra 2014 til hidtil har været et loft på 1.000 m² størrelsen. Det vurderes Midtbyen 69.659 med den tidligere lov. 2018. Nedgangen kan fortrinsvis tilskrives nethandlen, der generelt, at der skal mindst 2.000 personer til at generere Forud for kommuneplanrevisionen blev der udarbejdet aktuelt har omkring 22 % af udvalgsvareomsætningen et opland for en dagligvarebutik i 1.200 m². Dette kan være Holme-Højbjerg-Skåde 23.922 en detailhandelsanalyse og foretaget en gennemgriben- og 2 % af dagligvareomsætningen. Nedgangen i dag- en indikator for behovet, set i relation til underforsyning og i Viby 32.236 de revision af kommuneplanens centerstruktur. ligvarehandlens skyldes primært et større forbrug af ta- forhold til ønskerne i de indkomne bemærkninger. Temaplanen er en opfølgning på den ændring af plan- ke-away, fødevarekasser og flere restaurantbesøg. Hasle 23.831 lovens detailhandelsbestemmelser, Folketinget vedtog i Konkrete ændringer Skejby-Christiansbjerg 22.913 2017. Bydelscentre skal betjene befolkningen i den bydel, de I lokalsamfund med over 15.000 indbyggere muliggøres I forbindelse med indkaldelse af idéer og forslag til te- ligger i, ligesom bycentre skal betjene byens befolkning. dagligvarebutikker på 5.000 m² i det største by- eller by- Vejlby-Risskov 26.718 maplanen blev der stillet fire spørgsmål: Det skønnes i branchen, at der skal et befolkningsunder- delscenter i lokalsamfundet, dog er Åby også medtaget, da Åby 13.289 1. Vil vi muliggøre større dagligvarebutikker i Aarhus lag på mindst 20.000 personer til, for at det kan være re- lokalsamfundet er under stor boligtilvækst: Kommune efter de nye regelsæt? levant at tale om lokal forsyning til en dagligvarebutik på Tranbjerg 9.616 2. Vil vi muliggøre større udvalgsvarebutikker i Aarhus 5.000 m². På den baggrund er det ikke relevant at mu- Listen ser herefter således ud: Hasselager-Kolt 7.410 Kommune efter de nye regelsæt? liggøre så store dagligvarebutikker i alle lokalsamfund, City: City 3. Vil vi muliggøre udvidelse af aflastningscentrene i men kun i de største. Det er dog vurderet hensigtsmæs- Holme-Højbjerg-Skåde: Holme Stavtrup-Ormslev 6.029 Tilst og Skejby? sigt at sætte barren lidt lavere på grund af nogle af lokal- Viby: VibyCentret + MEGA Syd Brabrand-Gellerup 18.514 4. Vil vi muliggøre at e-handelsvirksomheder med be- samfundenes størrelse (overlap/interaktion), aktuelle sto- Hasle: Campen grænset lagersalg kan etableres i erhvervsområder- re boligprojekter og befolkningstilvæksten generelt. Vejlby-Risskov: VERI Tilst-Brabrand Nord 16.137 ne? Brabrand-Gellerup: City Vest/Bazar Vest I redegørelsen tages udgangspunkt i de fire spørgsmål. En anden begrænsende størrelse er fysikken. Der vil gan- Åby: Åbyhøj Torv. Lisbjerg 1.340 ske enkelt ikke være plads til så store dagligvarebutikker i Tilst: Bilka Lystrup-Elsted-Elev 12.044 DAGLIGVAREBUTIKKER mange af de mindre by- og bydelscentre. Så alene det at Skejby-Christiansbjerg: Storcenter Nord Styrkelsen af centrene står højt på dagsordenen og den indskrive muligheden for en dagligvarebutik på 5.000 m² Skæring-Egå 10.429 store udfordring er i dag nethandlens påvirkning af de vil rejse et planlægningsmæssigt spørgsmål om, hvordan I de øvrige lokalsamfund fastholdes en max. butiksstørrelse på Beder-Malling 9.979 fysiske butikker. den i givet fald skulle kunne indplaceres. 3.500 m² i by- og bydelscentre, dels fordi befolkningsgrundla- get ikke modsvarer en større dagligvarebutik, dels fordi der ikke Mårslet 5.786 er plads til større butikker inden for de givne rammer, hverken fy- Solbjerg 5.864 sisk eller efter det mulige samlede butiksareal i kommuneplan- rammerne. Harlev-Framlev 4.776 Sabro-Borum 4.797 Dagligvarer er f.eks. madvarer, drikkevarer, artikler til Dagligvarebutikker i lokale butikscentre og som enkeltstående Trige-Spørring 4.336 personlig pleje og diverse husholdningsartikler. Daglig- butikker vil fremover kunne opføres med et butiksareal på 1.200 varebutikker defineres i planlægningsmæssig sammen- m². Mulighederne i øvrigt for at etablere dagligvarebutikker på Hårup-Mejlby 2.142 hæng som butikker, der forhandler dagligvarer. Stør- op til 400 m² i boligområder og blandede byområder fasthol- re dagligvarebutikker har ofte et væsentligt sortiment des. Hjortshøj 3.977 af udvalgsvarer, men betragtes uanset omfanget af ud- valgsvaresortiment som dagligvarebutikker. Skødstrup-Løgten 9.468 For at fastholde bymiljøerne i nærmere afgrænsede områder ERHVERVSSTYRELSENS VEJLEDNING OM DETAILHANDELS- omkring det centrale City, på Frederiksbjerg, i Latinerkvarteret og PLANLÆGNING 2017 Vestergade kvarteret mv., fastsættes en grænse, således at in- gen nye butikker må have et bruttoetageareal på over 250 m², svarende til det niveau, der blev fastlagt for Frederiksbjerg med kommuneplantillæg i 2015. 6 Temaplan om detailhandel Temaplan om detailhandel 7 Omvendt vurderes udvidelsen af Bruuns Galleri og realise- de øvrige centre, men det er vurderingen, at der er rumme- By- og bydelscentre der kan etableres større butiksenheder. Da der skal fastlæg- ring af mulige projekter ved den nuværende rutebilstation og lighed for yderligere udbygning i alle centre undtagen MEGA I de største bydelscentre vil der også være grundlag for sto- ges en maksimal butiksstørrelse, lægges der ud fra et fleksibi- ved en overdækning af Banegraven at sætte mere fokus på Syd. Den planlagte udbygning af Storcenter Nord vil medfø- re udvalgsvarebutikker og evt. noget shop in shop, mens de litetshensyn et niveau på 10.000 m², så eksisterende butikker Aarhus Midtby som shoppingdestination. De mulige projek- re, at der ikke er yderligere rummelighed. Da der ikke er fore- mindre bydelscentre primært sigter mod en lokal forsyning af i sammenhængende bygninger vil kunne sammenlægges. ter vurderes således at tiltrække flere kunder fra et større op- taget en sammenfattende analyse af detailhandelen for he- dagligvarer, suppleret med enkelte mindre udvalgsvarebutik- For at sikre, at aflastningscentrene er til aflastning og ikke ud- land samt tiltrække flere kunder fra Aarhus kommune i øvrigt le kommunen, vil det samlede muliggjorte bruttoetageare- ker. På den baggrund åbnes der indenfor de givne rammer vikler sig til butikscentre, der konkurrerer med City og de store på bekostning af de omkringliggende større udbudspunkter al hverken blive forøget eller reduceret. Men det er muligt at for det samlede butiksareal mulighed for udvalgsvarebutik- bydelscentre, muliggøres butikker på under 2.000 m² ikke. så som Storcenter Nord, City Vest, Viby Centret og Veri Centret foretage nogle justeringer mellem centrene. Den
Load more

Recommended publications
  • Workshop: Theory and Practice of Secure Multiparty Computation
    PRACTICALITIES Practicalities Workshop: Theory and Practice of Secure Multiparty Computation May 30 to June 3, 2016 Aarhus University, Denmark Workshop: Theory and Practice of Secure Multiparty Computation May 30 to June 3, 2016 Aarhus University, Denmark Table of contents WELCOME ........................................................................................................................................................ 3 ADMINISTRATIVE ORGANIZERS ................................................................................................................... 4 AT THE WORKSHOP ....................................................................................................................................... 5 Workshop venue ........................................................................................................................................... 5 Registration procedure .................................................................................................................................. 5 Meals ............................................................................................................................................................. 6 Wifi ................................................................................................................................................................ 6 TRANSPORT .................................................................................................................................................... 7 Rejseplanen (travel
    [Show full text]
  • KATRINE- BJERG TRØJBORG Århus Fiskeri Og Lystbådehavn
    vej ensens ej vervejø Ivar Huitfeldts Gade Gade Isl skolen Klø Bil Tåsin e dalsvej Rødkløver- Post office Herluf Trolles Gade Willemoesgade vej ge de bsgad Jord- bo ga ram Trøjborg Centret He Aldersrovej Cort Adel KATRINE- Ga e d n e odalen Langelands- ga ad a k Helsingforsgade g Otto R g k BJERGng TRØJBORG Students' s E uds Gade d Bowling Nord Nordre Ri l House o Dybdedalen Århus Fælles- j k j e Trøjborg Complex V seminarium CHARLOTTEHØJ s Uglevej n ese N. Kochs Hangø State Barthsgade Bagg Niels Juels Gade Tordens Åbogade vej Finlandsgade Skole Library Nørrebrogade Jens lb Storcenter Nord ec j Victor A ks e K V Trøjborgvej Dronning Margrethes Vej Vilh a r l Møllevangs Allé V Pete . Bergs er B Skt. Johan- ne O UNIVERSITY Blåmejsevej a nes Allé Skt. Johannes r l rth F r e Fuglesangs Allé ø abe e j s sVe e o alkevej V V l Kirke i Finse O s ej n de tto B rs d W rsen-Ledets Vej j ie Natural s W o La Ga rm A e Science Park llé nsgad o S nzons s HIstory Nordre Kirkegård Vi gg tuck Allé av Kommune st e u Museum Helge Rodesn Vej j G e berg Vej e Hospital V s Paludan-Müllers V n s e Ve s llé j e Wilhelm Meyer s A Århus Fiskeri og Tornskadevej Emil Aarestrups Vej é Ny Munkegade ll Kirkegårdsvej A Lystbådehavn kkevej sBagg s Århus Socialpædagogiske Jen e r Møllevangs Kirke j e Steno Seminarium vard Poul Martin Møllers Vej Dept.
    [Show full text]
  • Via-Frederiksgade.Pdf
    AARHUS KOMMUNE ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 AARHUS Ø-BRABRAND 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 BESKRIVELSE AF ALTERNATIV FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk VIA FREDERIKSGADE TEKNISK NOTAT INDHOLD 1 Baggrund og formål 1 2 Linjeføring og standsningssteder 2 3 Indpasning af letbanen i gaderum 3 4 Fokuspunkter for projektet 7 5 Rejsetid 8 1 Baggrund og formål I sammenhæng med VVM-processerne for letbanens næste etaper ønsker Aarhus Kommune en kort ensartet beskrivelse af alternative ideer til linjeføringer. Formålet er at de skal kunne sammenholdes og drøftes på et ensartet grundlag, blandt andet med henblik på en vurdering af hvilke alternativer der skal indgå som alternativer i VVM-undersøgelsen. For hvert alternativ udarbejdes et kort teknisk notat og en planche. Dette notat omhandler en alternativ linjeføring mellem Rådhuspladsen og Cere- skrydset og Viborgvej via H. H. Seedorfs Stræde, Busgaden, Frederiksgade, Åbou- levarden, Mølleparken, Museumsgade og Thorvaldsensgade. Planchen udarbej- des med baggrund heri. PROJEKTNR. A039858 DOKUMENTNR. 008_07 VERSION 3.0 UDGIVELSESDATO 1. november 2016 UDARBEJDET CRHO KONTROLLERET HRG GODKENDT CRHO http://projects.cowiportal.com/ps/A039858/Documents/3 Projekt dokumenter/Tillægsopgave - alternativer/A039858_008_07_Vurdering af alternativ via Frederiksgade.docx 2/10 AARHUS Ø-BRABRAND – VURDERING AF ALTERNATIV VIA FREDERIKSGADE 2 Linjeføring og standsningssteder Den alternative linjeføring forlader hovedalternativet i krydset Park Allé / Rådhus- pladsen og forløber ad Hans Hartvig Seedorfs Stræde og J. M. Mørks Gade, forbi Mølleparken og herefter ad Museumsgade. Herfra fortsætter letbanen ad Thor- valdsensgade frem mod Cereskrydset som i hovedalternativet (figur 1). Den alter- native linjeføring har en længde på godt 1.100 m og er godt 500 m længere end hovedalternativet.
    [Show full text]
  • Case Area Baseline Report Århus Public Water Utility
    Case Area Baseline Report Århus Public Water Utility Anders Breinholt & Anitha K. Sharma DTU Environment, March 2010 Storm- and Wastewater Informatics Case Area Baseline Report Århus Public Water Utility March 2010 Storm and Wastewater Informatics “SWI” is a strategic Danish Research Project with an overall aim to close the knowledge gaps within prediction and control of current and future conditions in integrated urban wastewater systems. Authors of this Report: Anders Breinholt; DTU Environment Anitha K. Sharma; DTU Environment In Collaboration with: Århus Public Water Utility Address: DTU Environment Department of Environmental Engineering Technical University of Denmark Miljoevej, building 113 DK-2800 Kgs. Lyngby Denmark Phone & Fax +45 4525 1600 & +45 4593 2850 Project Homepage: http://www.swi.env.dtu.dk Case Area Baseline Report Århus Public Water Utility March 2010 Contents 1. OBJECTIVES WITH THIS DOCUMENT.................................................................................................... 2 2. EXPECTED OUTCOME OF THE SWI PROJECT FROM THE PERSPECTIVE OF ÅRHUS PWU.. 2 3. ÅRHUS PUBLIC WATER UTILITY AND SWI .......................................................................................... 2 3.1 ORGANISATION.............................................................................................................................................. 2 3.2 FOCUS AREA FOR SWI................................................................................................................................... 3 4. THE
    [Show full text]
  • 210X280 Jan2021.Indd
    Aarhus og Odder Ordnede forhold giver go smag i munden. Bestil lokalt og få maden bragt RESTAURANTER PIZZARIA A Hereford Beefstouw, Kannikegade 10-12 Pizza Turbo Sprint, Falstersgade 2, st. ARoS café, Aros Allé 2 Pizzaria Bella Napoli, Rosenvangs Allé 258, st.tv. Bones, Åboulevarden 20 Bones Århus, Blomstervej 2L, Tilst DINER TRANSPORTABLE / SELSKABER Brasserie Belli, Frederiksgade 54-56 Annis Madhus, Harlev Café Hack, Teatergaden 1 Freelance Kokken, Ndr. Strandvej Carlton, Rosensgade 23 Just Eat Centralværkstedet, Værkmestergade 9 Kokken og Jomfruen, True Møllevej 4, Tilst Chez Tony, Tordenskjoldsgade 25 Madhuset Løgten, Bytorvet 11, 8541 Skødstrup Com Viet, Nørregade 10 Salling Bistro, Salling Det Glade Vanvid, Pakkerivej 2B Selskabspavillonen Risskov, Ferdinands Plads 1 HOTELLER MED RESTAURANT FF Aarhus, Åboulevarden 30 Smageriet, tlf. 70151030 Comwell, Værkmestergade 2 Fred & Co, Frederiksgade 88 Spis Godt, Oceanvej 13 Helnan Marselis, Strandvejen 25 Früd ApS, Dalgas Avenue 54 Tranbjerg Kro, Tranbjerg Hovedgade 35-37 Hotel & Brasserie Ferdinand, Åboulevarden 28 Gastro & Vino, Klostergade 68, Baggården Aarhus Madhus, Ogstrupgårdsvej 13B,C Hjortshøj Hotel Royal, Store Torv 4 Gastromé, Rosensgade 28 Horisont Hotel & Konference, Agro Food Park 10 Joey’s Burger, Åboulevarden 46 FASTFOOD / TAKE AWAY Montra Hotel Sabro, Viborgvej 780 Cafe Johan R, Musikhuset Burger King, Banegårdspl. 10 Montra Odder Park Hotel, Thorvald Køhls Vej 25 La Forchetta Ristorante, Vestergade 39 Burger King, Lægårdsgade 6, Lystrup Radisson Blu Scandinavia Hotel,
    [Show full text]
  • Den Gamle by I 100 År
    Den Gamle By i 100 år Af Connie Jantzen Det er i år 100 år siden, at Den Gamle By blev grundlagt. I den forbindelse opsummerer museumsinspektør, cand.mag. Connie Jantzen museets historie og udvikling. Connie Jantzen har et indgående kendskab til Aarhus, idet hun er født og op- vokset i byen og har været ansat på Aarhus Bymuseum frem til museets indlemmelse i Den Gamle By i 2011. Det hele begyndte i Aarhus 1907, da den gamle bindings- værksgård fra 1597, der lå på hjørnet af Immervad og Lille Torv, blev dømt til nedrivning. Det faldt sammen med, at planlæggerne af den Landsudstilling, der skulle løbe af sta- blen i Aarhus i 1909, havde besluttet, at der skulle vises en udstilling om Aarhus by. I det nedsatte Lokalhistoriske Ud- valg med Peter Holm som formand opstod ideen om at gen- rejse bindingsværksgården på udstillingsområdet som ramme om den lokalhistoriske udstilling. Da Landsudstillingen åbnede den 18. maj i 1909 stod Borgmestergården, som var blevet gårdens navn, færdig med udstillinger og møblerede stuer. Den blev en stor succes, Peter Holm i sit kontor i hoved- hvilket var en opmuntring for udvalget, der ønskede, at bygningen fra Aarhus Mølle i Borgmestergården skulle bevares. begyndelsen af 1930’erne. Peter Holm skaber Den Gamle By 1914‑1945 Et velegnet sted blev fundet i Det jyske Selskabs Have ved Vesterbro, nuværende Botaniske Have, hvor terrænforhol- dene egnede sig godt til det frilandsmuseum, der ifølge Peter Holms vision “var skabelsen af et bybillede, gerne med al den hygge og stemning, der kunne være over små gamle byer med huse fra forskellige tider, krogede gader og småhaver med frugttræer og sirbuske.”1 Den 23.
    [Show full text]
  • AARHUSWIKI 2018 ÅRHUS STIFTSTIDENDE AARHUSWIKI 2018 Artiklerne I Denne Bog Er Skrevet Af Aarhus Stadsarkiv Og Har I 2018 Været Trykt I Århus Stiftstidende
    AARHUSWIKI 2018 ÅRHUS STIFTSTIDENDE AARHUSWIKI 2018 Artiklerne i denne bog er skrevet af Aarhus Stadsarkiv og har i 2018 været trykt i Århus Stiftstidende. Artiklernes indhold stammer fra AarhusWiki, der er Aarhus Stadsarkivs digitale opslagsværk om Aarhus’ historie. AarhusWiki indeholder artikler med vægt på historiske beskrivelser eller historiske vinkler på nutidige og aktuelle emner. Emnerne, der behandles, spænder vidt og omfatter alt, der har at gøre med Personer, Natur, Steder, Historiske perioder & temaer, Samfund, Erhverv og Kultur & fritid. Læs mere om byens historie på AarhusWiki.dk og AarhusArkivet.dk. Århus stiftstidende Søndag 7. januar 2018 serie: Personerne BAg grAvstenene i rådhusPArKen I det mest fjerne hjørne af Rådhusparken i Aarhus står en samling gravsten og skutter sig. De udgør resterne af den nu nedlagte Søndre Kirkegård. Men det er ikke en tilfældig samling sten. Hen over jul og nytår har stadsarkivet bragt fortællinger om de personer, hvis 14 nyheder navne står på stenene. I denne uge kommer historien om de næste i rækken. Alle historier kan i udvidet form læses på AarhusWiki.dk de efterladte sten over byens sønner og døtre - kapitel 4 Stadsarkivet fortæller i en serie om de 30 gravsten og mindestenen i rådhusparken. med en mellemmand, der tog sig af penge- Byhistorie udlån og vekselforretninger, da den enkelte Aarhus stadsarkiv forretningsmand sjældent kunne håndtere i samarbejde med Århus Stiftstidende det arbejde selv. Nationalbankens virksom- hed kom til at strække sig over hele Nørrejyl- AArhus: I 1941 tog man rådhuset i brug og an- land, og Søegaard nød stor tillid fra bankens lagde Rådhusparken oven på Søndre Kirke- side i sit virke.
    [Show full text]
  • New Central Urban Waterfront and Mediaspace
    MEDIASPACE NEW CENTRAL URBAN WATERFRONT AND MEDIASPACE IN AARHUS COMPETITION BRIEF, VOLUME I - BACKGROUND, VISIONS AND CONTENTS Culture and experience Flexible and professional organisation Lifelong learning and community Diversity, cooperation and network Bridge builder bet- ween citizen, technology and knowledge Culture and experiences Flexible and pro- fessional organisation Lifelong learning and community Diversity, cooperation and network Bridge builder between citizen, technology and knowledge Culture and experiences Flexible and professional organisation Lifelong learning and commu- nity Diversity, cooperation and network Bridge builder between citizen, tech- nology and knowledge Culture and experiences Flexible and professional organisation Lifelong learning and community Diversity, cooperation and network Culture and experiences Flexible and professional organisation Lifelong learning and community Diversity, cooperation and network City of Århus Bridge builder between citizen, technology and knowledge NEW CENTRAL URBAN WATERFRONT AND MEDIASPACE IN AARHUS Competition Brief, Volume I April 008 CONTENTS BACKGROUND, VISIONS AND CONTENTS 0. Preface 3 1. Background 4 . The competition 6 2.1 Competition process 7 2.2 Financial management 7 3. The vision 8 4. The competition site 9 4.1 Delimination and immediate surrondings 9 4.2 History 10 4.3 Parade quay and ferry pier 10 4.4 Åboulevarden and Århus river 11 4.5 Europaplads 11 4.6 The harbour square 11 5. Urban harbour space: future use 12 6. The harbour square 13 7. Uncovering of the water course 15 8. The bastion as an architectural element 15 9. Parking facilities 16 10. The building complex 17 10.1 Overall layout and organisation 17 10.2 MEDIASPACE: The vision 19 10.3 MEDIASPACE: Space requirements 21 PREFACE Århus - From Viking town to city of knowledge by Nicolai Wammen, mayor of Århus, and Flemming Borreskov, CEO of Realdania Mayor Nicolai Wammen The conversion of the urban harbour areas in Århus is well underway.
    [Show full text]
  • Spor I Byrummet Efter Det Ældste Aarhus
    Spor i byrummet efter det ældste Aarhus Af Connie Jantzen Både Aarhus Domkirke og Vor Frue Kirke og ‑Kloster er mid‑ delalderlige bygninger; men derudover findes der vidnesbyrd om både vikingetidens Aros og middelalderens Aarhus i gadenettet og terrænet i den indre by. Museumsinspektør, cand.mag. i mid‑ delalderarkæologi og historie Connie Jantzen udgav 14. juni 2013 bogen Middelalderbyen Aarhus, og hun fortæller her om emnet. Aarhus er en af Danmarks ældste byer. Det ældste spor i om- rådet er ca. 20 m af en grøft, der blev etableret i begyndelsen af 800-tallet langs Aarhus Å. Grøftens fulde udstrækning eller funktion kendes ikke, men da der ikke er fundet spor efter en bebyggelse i forbindelse med grøften, har den mulig- vis afgrænset en handelsplads, hvor de handlende kunne slå deres telte op. Omkring midten af 800-tallet sløjfedes grøften, og på ste- En rekonstruktion af et af de grubehuse, der er fundet på hjørnet af Immervad og Skt. Clemens Torv. Vikingemuseet Aarhus. Foto Asger Christian‑ sen. 61 På kortet er voldens formodede forløb indtegnet med gråt. Der har sandsynligvis også været en vold langs kysten, men dens forløb kendes ikke. Med rødt er markeret de steder, hvor der er Borrebækken fundet spor og bebyggelsesrester efter 800‑tallets bosættelse. 1. Pustervig Torv; 2. Skt. Clemens Stræde 10‑12; 3. Bispetorvet; 4. Mejlgade 8; 5. Kannikegade Møllen 14. Kortet er tegnet af Karin Poulsen, Moesgård Museum. 0 125 250 meter det opførtes to grubehuse, det vil sige små delvist nedgravede huse. Det vides ikke, om grubehusene var beboede hele året eller kun i handelssæsonen.
    [Show full text]
  • Practical Information
    FAQ Practical information Workshop: Workshop on Satifiability (WSAT) August 20-22, 2012 Aarhus University, Denmark ADMINISTRATIVE ORGANIZERS Julie Sara Terndrup Aarhus University Department of Computer Science Marianne Dammand Iversen Aarhus University Department of Computer Science CTIC workshop: Workshop on Satisfiability (WSAT) August 20-22, 2012 Aarhus University, Denmark Workshop venue Aarhus University Department of Computer Science Incuba Science Park Aabogade 15 DK 8200 Aarhus N Building 5524 Lecture room: 147 CFEM workshop: Theory and Practice of Multiparty Computation June 4 to 8, 2012 Aarhus University, Denmark Table of contents AT THE CONFERENCE..................................................................................................................................... 5 Administrative organizers ............................................................................................................................... 5 Scientific organizer ......................................................................................................................................... 5 Registration procedure ................................................................................................................................... 5 Access to building .......................................................................................................................................... 5 Map of workshop area ...................................................................................................................................
    [Show full text]
  • Aarhus Travel Guide
    AARHUS TRAVEL GUIDE FIREFLIES TRAVEL GUIDES AARHUS With the describing slogan of being the world’s smallest big city, Aarhus is petite enough for one to be acquainted with the place in a short time, yet large enough to fill the days and nights with lively activities and events. The mixture of youthful optimism and creativity, together with the city’s good old-fashioned cosiness, create a unique atmosphere making a visit to Aarhus a pleasant and uplifting experience. DESTINATION: AARHUS 1 AARHUS TRAVEL GUIDE BARS &NIGHTLIFE FATTER ESKIL Fatter Eskil is ideally located in the city centre and offers a great venue for live music and beer. See website for upcoming events. Skolegade 25, Aarhus +45 86 19 44 11 www.fattereskil.dk HERR BARTELS BAR With tasty drinks served in one of the longest bars, the Herr Bartels Bar offers a great atmosphere. You There are many bars in Aarhus and the vibrant can easily find this place near the river and student life in the city is keeps the nightlife perky, harbour. even on week nights. Many night cafés and bars can be found by the picturesque river downtown, Åboulevarden 46, Aarhus or in the narrower streets in the centre. Many clubs +45 86180833 offers live music on most nights of the week. Clubs www.herrbartels.dk sometimes charge a fee depending on live music. VOXHALL SHERLOCK HOLMES PUB VoxHall is one of the city’s best venues hosting Sherlock Holmes Pub in Aarhus started out way some of the finest of Danish and international acts back in 1992.
    [Show full text]
  • 15-19 August 2016 1 Aarhus, Denmark
    PDC2016 "PARTICIPATION IN ANERA OF PARTICIPATION" 15-19AUGUST 2016 1 AARHUS, DENMARK CONFERENCEPROGRAMME ®1111® TABLEOF CONTENTS 2 Welcometo PDC 2016 4 ConferenceVenue Map 5 Mondayand Tuesday 11 Wednesday 19 Thursday 29 Friday 35 SocialEvents Schedule 38 PracticalInformation 43 Walking,Running, Biking Aarhus 44 ProgrammeOverview 91 @PDGaarhus20l6 @PDC2016 EJ #PDCaarhus20l6 1 WELCOMETO PDC 2016 Research, CSCL (computer learning), Participatory Design is a diverse collection of principles and practices sign supported collaborative ICT4D (information communication technology for development), aimed at making technologies, tools, environments, businesses and and design design psychology, design Industry and the Arts. social institutions more responsive to human needs. A central tenet anthropology, The has helped to broaden participatory approaches in de- of Participatory Design (PD) is the direct involvement of people in the conference sign around a variety of arenas including information and communi- co-design of things and technologies they use and live with. cation technologies, work, healthcare, learning, new media and digital the The theme for the Participatory Design Conference 2016 is `Participa- culture, community settings, architecture and urban environment, the interaction design and service design tory Design in an Era of Participation'. Over 25 years after the first PDC arts, visual communication, to some of the fields involved. in 1990, participation and co-creation have become essential features mention of design and research into technology. Living in an era of participation We hope you enjoy PDC 2016. prompts critical questions around the goals and practices of involving people in diverse aspects of developing, redesigning and using IT. The Rachel Charlotte Smith, Anne Marie Kanstrup, Claus Bossen distribution and promise of information technologies cut across emer- Conference Chairs ging societal challenges at various levels.
    [Show full text]