Sårbarhedsanalyse for Pilotprojekt Nationalpark Møn

PROJEKTRAPPORT

1.5 SÅRBARHEDSANALYSE

April 2005

Udarbejdet af Jens Holmegaard og EsbenTindHolm

Sukkerfabrikken Kostervej 2 B, 1. - 4780 Stege - tlf. 55 82 65 97 - e-mail [email protected] - [email protected] Sukkerfabrikken Kostervej 2 B, 1. - 4780 Stege - tlf. 55 82 65 97 - e-mail [email protected] - [email protected] INDHOLD

1.5 SÅRBARHEDSANALYSE...... 1

1 RESUMÉ...... 5

2 INDLEDNING ...... 10

2.1 BAGGRUND...... 10 2.2 FORMÅL...... 10 2.3 AFGRÆNSNING...... 11 2.3.1 Emnemæssig afgrænsning ...... 11 2.3.2 Geografisk afgrænsning ...... 12 2.4 MÅLGRUPPE ...... 12 2.5 BEGREBSDISKUSSION...... 12 2.5.1 Friluftsliv...... 12 2.5.2 Natur ...... 12 2.5.3 Sårbarhed...... 12 2.5.4 Påvirkningstyper og intensitet...... 13 2.6 METODE ...... 13 2.6.1 Væsentlige informationskilder...... 14 2.6.2 Tidsmæssige rammer...... 15 2.6.3 Metodediskussion ...... 15

3 EKSISTERENDE VIDEN OM SÅRBARHED ...... 16

3.1 FUGLE...... 16 3.2 PATTEDYR ...... 17 3.3 PADDER OG KRYBDYR...... 18 3.4 FISK ...... 18 3.5 INVERTEBRATER ...... 18 3.6 FLORA...... 20 3.6.1 Karplanter...... 20 3.6.2 Laver ...... 21 3.6.3 Svampe ...... 21 3.6.4 Plukning og opgravning ...... 21 3.7 NATURTYPER...... 24 3.7.1 Søer, vandløb og kystnære vandområder ...... 24 3.7.2 Eng og mose ...... 25 3.7.3 Hede og overdrev ...... 26 3.7.4 Kystvegetation ...... 27 3.7.5 Skov ...... 28 3.8 STRUKTURER OG PROCESSER ...... 29 3.9 SAMMENFATNING ...... 30

4 RESULTATER AF UNDERSØGELSER I SØGEOMRÅDET...... 33

4.1 EKSISTERENDE GENERELLE ADGANGSREGULERINGER OG FORBUD MOD AKTIVITETER MED RELEVANS FOR MØN ...... 33 4.1.1 Regler om færdsel i naturen ...... 33 4.2 NATURVÆRDIER OG UDPEGNING AF NATURVÆRDIER ...... 36 4.2.1 Om naturværdier...... 36 4.2.2 Internationale udpegninger...... 36 4.2.3 Nationale udpegninger...... 37 4.2.4 Regionale udpegninger ...... 38 4.2.5 Lokale udpegninger...... 39 4.3 NATURTYPER I SØGEOMRÅDET FOR EN EVENTUEL NATIONALPARK PÅ MØN ...... 40 SÅRBARHEDSANALYSE

4.3.1 Naturtyper og sårbarhed...... 43 4.4 VÆRDIFULDE PLANTE- OG DYREARTER PÅ MØN ...... 43 4.4.1 Arter og sårbarhed...... 47 4.5 VÆRDIFULDE NATUROMRÅDER PÅ MØN ...... 47 4.5.1 Høje Møn ...... 47 4.5.2 Delområder på Høje Møn...... 51 4.5.3 Busemarke Mose og Råby Sø ...... 51 4.5.4 Ulvshale ...... 52 4.5.5 Nyord og farvandet omkring øen ...... 59 4.5.6 Busene Have og Mandemarke Have ...... 65 4.5.7 Områderne mellem Ulvshale og Høje Møn samt arealerne syd og øst for Høje Møn...... 66 4.6 FRILUFTSLIVET PÅ MØN ...... 67 4.7 ØNSKER TIL EN NATIONALPARK ...... 72 4.8 SÅRBARHED OG ROBUSTHED ...... 74

5 SÅRBARE NATUROMRÅDER OG ROBUSTE FRILUFTSOMRÅDER...... 78

5.1 UDPEGNING AF OMRÅDER...... 78 5.1.1 Kortene...... 80 5.2 FORVALTNING & FORSKNING ...... 82

6 KONKLUSION & PERSPEKTIVERING...... 84

6.1 KONKLUSION...... 84 6.2 PERSPEKTIVERING ...... 84

7 ANBEFALINGER...... 85

7.1 FORVALTNING ...... 85 7.2 FORSKNING...... 86

LITTERATURLISTE ...... 87

KORTBILAG...... 92

KORT IULVSHALE -NYORD ...... 923 KORT II HØJE MØN ...... 924 KORT III BUSEMARKE MOSE OG RÅBY SØ ...... 925

BILAG ...... 926

BILAG AFÆRDSELSREGLER I NATUREN ...... 926

4 SÅRBARHEDSANALYSE

1RESUMÉ Møn har en unik forekomst af sjældne og truede dyr og planter, som formodentlig kun findes dokumenteret meget få andre steder i landet – om nogen. Den samlede optælling af alle de inkluderede organismegrupper viser, at der i alt er 341 rødlistede og 138 gullistede forekomster på Møn.

Nærværende undersøgelsen har til formål, at: • Vurdere sårbarheden af værdifulde plante- og dyreforekomster i pilotprojektområdet overfor friluftsliv/turisme • Vurdere sårbarheden af eksisterende naturområder i pilotprojektområdet overfor friluftsliv/turisme • Foretage en samlet sårbarhedsvurdering på kort og i tekst med afgrænsning og prioritering af områder i pilotprojektområdet i relation til turisme- og friluftsaktiviteter samt offentlighedens adgang. Kortet skal anvise afgrænsning af sårbare naturområder og robuste friluftsområder. • Foreslå generelle retningslinjer til brug af naturområderne og til styrkelse af en bæredygtig friluftsmæssig udnyttelse af en nationalpark på Møn.

En afgrænsning er nødvendig pga. de tids- og ressourcemæssige rammer.

Emnemæssigt begrænser rapporten sig til at undersøge naturens og landskabets sårbarhed over for friluftsmæssige aktiviteter. Det betyder en afgrænsning i forhold til aktiviteter som landbrug og skovbrug samt byudvikling. Endvidere vurderer vi ikke friluftslivets påvirkning af friluftslivet, sårbarhed i forhold til æstetiske og oplevelsesmæssige værdier eller potentielle effekter og sårbarhed i en fremtidig situation med ændret rekreativ anvendelse og ændrede naturforhold.

Undersøgelsen omfatter hele pilotprojektområdet, hvilket også indbefatter søterritoriet.

Se projektbeskrivelse og afgrænsning på pilotprojektets hjemmeside: .

Vi definerer friluftsliv, som det at dyrke udendørs aktiviteter i fritiden.

Vi definerer natur, som det relativt spontane aspekt i landskabet.

Sårbarhed bruges, som betegnelse for et givent naturområdes, en naturtypes eller arts muligheder for og evne til fortsat at eksistere, under et givent niveau af påvirkninger fra friluftsaktiviteter. Sårbarhed er - i rapportens begrebsverden – en egenskab ved naturen og ikke ”et forvaltningsbegreb”, som kan tillægges udefinerede restriktioner eller andre politiske beslutninger.

Undersøgelsen baserer sig alene på eksisterende, offentligt tilgængelig viden.

5 SÅRBARHEDSANALYSE

Det meste af den relativt begrænsede viden om plante- og dyrearters sårbarhed i relation til friluftslivet er samlet i ” Friluftslivets effekter på naturen i Danmark”(Tind&Agger (2003) Det er grundlaget for en indledende gennemgang af artsgrupper, arters, naturtypers følsomhed for påvirkning fra friluftslivets aktiviteter.

Ekstreme miljøer, som meget næringsfattige eller meget næringsrige plantesamfund, er sårbare. Det samme gælder for meget tørre eller konstant gennemvædet jord. Biotoperne er særlig følsomme, hvis der er fare for erosion, fordi terrænet har stor hældning.

Fugle og pattedyr er sårbare for forstyrrelse, særlig i ynglesæsonen. Kolonirugende fugle og fugle, der har reder på forstranden er særligt udsatte. Også vore store rovfugle lader sig let forstyrre på ynglepladsen.

De eksisterende betingelser for friluftslivet i den mønske natur defineres først og fremmest af naturfredningsloven, som regulerer adgangen til naturværdierne i privat og offentlig eje.

De mange synspunkter på naturværdier er i nærværende undersøgelse begrænset til de offentligt formulerede udpegning af naturværdi, som de kommer til udtryk i internationale, nationale, regionale og i et enkelt tilfælde lokale udpegninger af naturværdier.

Søgeområdets naturtyper gennemgås kort med kommentarer om sårbarhed.

Værdifulde plante- og dyrearter i søgeområdet præsenteres kort med kommentarer om forekomst og sårbarhed i forhold til påvirkning fra friluftslivets aktiviteter.

Med udgangspunkt i naturens nuværende situation og friluftslivets nuværende omfang er der ikke fagligt belæg for generelt at udpege friluftslivet, som en trussel mod naturværdierne. Der kan dog nævnes enkelte tilfælde om forstyrrelser af fugle-dyreliv og slid eller opgravning af planter.

De vigtigste, værdifulde naturområder i søgeområdet gennemgås med oplysninger om adgangsforhold, udpegninger af værdifuld natur, naturtyper og arter. Her skal det nævnes at kun et lokalsamfund i det mønske søgeområde har præsenteret sine definitioner af naturværdi for offentligheden, nemlig Nyord-gruppen.

Især Høje Møn men også Ulvshale-Nyord-området rummer enestående, sjælden og i nogle tilfælde sårbar natur. Alligevel er der også plads til mange af de populære friluftsaktiviteter som vandreture, badning og naturoplevelser.

For nærværende undersøgelse har der kun været begrænset materiale om friluftslivet, som refererer direkte til søgeområdet. Der mangler i høj grad undersøgelser og offentliggørelse af konkret viden om friluftslivets og turisternes aktiviteter i søgeområdet.

En undersøgelse ”Brugen af naturområder i Møn Kommune, 1.udkast og en universitetsopgave om Natur og Turisme i Nationalpark Møn” har dannet udgangspunkt for beskrivelse af friluftslivet på Møn.

6 SÅRBARHEDSANALYSE

Naturen betyder meget for indbyggerne på øen – både fastboende og weekendgæster i fritidshusene. Hver 3. mønbo bruger naturen hver dag, det drejer sig om en knap 4.ooo besøg.

Der er overvejende tilfredshed med adgangsforholdene og aktivitetsmuligheder.

Den gode naturoplevelse i naturen er: smuk, afslappet og foregår i fred og ro. Lignende gælder turisterne, som foretrækker relativt passive aktiviteter, som at vandre ture i landskabet, o.lign.

De populære mål for turisterne er Høje Møn og Liselund. En del kommer dog også til Nyord. For lokale er de daglige besøg mere knyttet til nærområderne. I søgeområdet er det især Ulvshale med strand, skov og hede, der er bruges.

Naturbrugerne er positive for en nationalpark og mener, der skal være plads til både planter, dyr og mennesker. Turisterne er parate til at betale og de vil acceptere afspærringen, hvis det kan begrundes i hensyn til naturen.

Lokale beboere er godt tilfredse med de nuværende vilkår for friluftsliv. Det er faktisk påfaldende så få, der savner aktiverende tilbud om information og aktiviteter.

På baggrund af de undersøgelser, der foreligger, kan der antages, at turisterne og mønboerne har holdninger, ønsker og forventninger til en skånsom og hensynstagende brug af naturen i en nationalpark.

Der er udarbejdet 3 kort, som viser sårbarhed og robusthed i nuværende landskab og naturværdier. De viser – ikke overraskende – at den sårbare natur er i NATURA 2000- områderne og de robuste friluftsområder uden for NATURA 2000.

”Værdifulde naturområder med potentielt sårbare lokaliteter” viser de naturområder, som bør have en første prioritet i arbejdet på at optimere synergien mellem naturens beskyttelse og udnyttelse til glæde for friluftslivet. Områderne omfatter særlig de åbne områder, hvor fuglelivet er sårbart i yngletiden.

”Robuste naturområder” viser de naturområder, som umiddelbart tåler et vist slid året rundt. Her er naturværdierne mindre koncentreret, dvs. de naturværdier, som er beskrevet og offentligt tilgængelige.

”Robuste friluftsområder” findes i søgeområdet langs kysterne og på offentlige veje og arealer. Områderne er bl.a. tilgængelige via et udbygget stinet for vandre-, cykel og ridefolket.

Generelt må pilotprojektområdet, med det nuværende vidensgrundlag, vurderes at være forholdsvis robust i forhold til friluftsliv. Der er kun få arter og ingen naturtyper, der i dag primært er truet som følge af friluftsliv.

7 SÅRBARHEDSANALYSE

I områder med sårbar natur er der allerede en god regulering af friluftsaktiviteterne, og brugerne er hensynsfulde.

I forhold til de eksisterende forhold har rapporten ingen anbefalinger af restriktioner eller yderligere begrænsninger i adgang til naturen – med en enkelt undtagelse. Konkret anbefaler vi adgangsbegrænsninger på Ulvshale-stranden yderst mod Møgnakken i fuglenes yngletid. I tilfælde af at havørn, rød glente, ravn, eller trane indvandrer til Møn bør der sættes ind med adgangsregulerende foranstaltninger om redetræer eller ynglepladser.

Naturpleje bør indtænkes som et generelt instrument for friluftslivets fordeling i landskabet. Våde og ufremkommelige områder, kan bevidst bruges som adgangsregulerende foranstaltning. Modsat kan skabelse af udsigtspunkter og adgangsveje ved rydning af vegetationen, fungere som et ’trækplaster’. Udsætning af græssende dyr kan også både fungere som ’trækplaster’ og adgangsregulerende faktor, alt efter indhegningens udformning og hvilke dyre der er tale om. Placering af stiforløb og anlæg som udsigtstårne og infotavler er oplagte virkemidler, men også f.eks. vurderinger af mulige fremtidige sårbare arter og naturtyper bør indtænkes.

Kanalisering af færdslen må fremhæves som et vigtigt forvaltningsværktøj.

Ansvarliggørelse af både turister og lokale gennem information og brugerinvolvering er også nødvendig og oplagt som et centralt forvaltningsværktøj. Her er brug for udvikling af nye metoder. Reel involvering af befolkningen, i mindre lokalsamfund, klare præmisser og afklaret kompetence kan motivere til deltagelse. Det er ikke tilfældigt, at Nyord er det eneste sted, hvor en gruppe beboere har formuleret en fælles holdning! Det kunne også overvejes om der kan knyttes en forbindelse direkte mellem turister og udviklingen af natur på Møn, f.eks. ved mulighed for personlig sponsorering af køer eller andre ”naturforvaltere”.

Den værdifulde natur af sjældne og truede dyr findes i NATURA 2000-områderne. På Høje Møn er der registreret 222 forekomster af rødlistede livsformer og 77 gullistede. På Ulvshale-Nyord har man observeret forekomster af 80 rødliste og 35 gulliste livsformer. I Busemarke Mose er der 5 forekomster af rødlistede arter. Busene Have og Mandemarke Have repræsenterer 7 rødliste arter og 3 gullistede.

På det øvrige areal i søgeområdet finder man 20 rødliste og 8 gullistede arter. Om end lokaliteterne ikke er gennemsøgt med samme intensitet er der dog en eentydig tendens.

Den eksisterende situation er stort set i balance mellem brugernes ønsker og naturens tilbud. Samtidig er der et stort potentiale for fremtidig udvikling baseret på frivillig deltagelse, bl.a. via midler fra Landdistriktspuljen og andre økonomiske virkemidler som kan målrettes til det 20-30 årige perspektiv.

8 SÅRBARHEDSANALYSE

Vi anbefaler, at forvaltningen fokuserer på borgerinvolvering og oplysning frem for forbud og påbud.

Påvirkningen fra udnyttelsen skal afpasses i forhold til de negative påvirkninger, som lokalmiljøet kan tåle og acceptere. Hermed har vi udgangspunktet for en zonering af naturområderne i forhold til udnyttelse og benyttelse.

Oprettelse af zoner skal følges af en grundig overvågning af udviklingen, bl.a. på grundlag af udvalgte indikatorer. Konstateres der et behov for justering, er der justeringsmuligheder i form af: ændring af zonering, ændring af turisternes adfærd og/eller antal samt øge områdets robusthed.

I forhold til Møn konkret er det nødvendigt med et registrerings- og overvågningsprogram i forhold til friluftsliv og natur.

Mange naturbrugere og turister giver udtryk for, at de gerne vil se sjældne dyr og planter. Det betyder, at de områder, hvor der ikke er sjældne forekomster, pr. definition bliver mindre attraktive. Konsekvensen er at friluftslivet koncentreres, hvor det sjældne og specielle findes. Der er behov for en formidling, der fokuserer på det interessante og forunderlige, som findes hos alle livsformer – også de mere almindelige.

9 SÅRBARHEDSANALYSE

2INDLEDNING

Møns enestående natur og geologi er selve forudsætningen for at etablere en nationalpark på øen. De meget smukke landskaber med deres enestående biologiske og geologiske mangfoldighed har været af helt grundlæggende betydning for udviklingen af kulturhistorisk særpræg, lokalsamfundet, friluftslivet og turismen på Møn i dag. Bevarelse af det unikke på Møn er en helt afgørende forudsætning for hvorledes, en nationalpark på Møn kan udvikles til gavn for lokalsamfund, friluftsliv og turisme.

Målet for pilotprojektet er en bæredygtig udvikling på Møn, hvor der sker nytænkning i relation til bl.a. naturforvaltning og friluftsliv/turisme. Målet er, at der kan ske en betydelig og balanceret udvikling af både benyttelsen og beskyttelsen af Møns natur.

Alle aktiviteter skal være miljø- og naturmæssigt samt kulturelt forenelige og understøtte områdets værdier som en nationalpark. Ved uløselige konflikter mellem formål vil hovedvægten ligge på bevaring af områdets natur- og kulturværdier. Områdets økosystemer skal beskyttes mod udnyttelse eller erhverv, som er skadelige for formålet med udpegningen.

2.1 Baggrund Dette projekt er igangsat som et forundersøgelsesprojekt i regi af Pilotprojektet for Nationalpark Møn. Opgaven er igangsat af Natur- og Geologigruppen og Friluftsliv- og Turismegruppen i pilotprojektet på sekretariatets foranledning.

Undersøgelsen er udført af Jens Holmegaard i samarbejde med Phd.-studerende Esben Tind fra RUC. Opgaveansvarlig har været Erik Büchert fra Team Møn og Lars Malmborg, Natur- og Plankontoret i Storstrøms Amt. Kontaktperson til Sekretariatet for Pilotprojekt Nationalpark Møn har været Jane Grønning.

Undersøgelsens relevans skal søges i en forventning og et ønske om mere friluftsliv og en øget naturbeskyttelse på Møn. Motivationen for etablering af danske nationalparker er både en væsentlig styrkelse af naturen og udvikling af friluftsmuligheder (kilde). Det må på denne baggrund forventes at balancen mellem benyttelse og beskyttelse ændres og at der derfor skal oparbejdes et vidensgrundlag for en fremtidig bæredygtig forvaltning. Et vidensgrundlag der i høj grad er mangelfuldt i dag og som bliver endnu mere relevant i en fremtidig forvaltning.

Denne undersøgelse er et bud på et sådant vidensgrundlag som både er generelt teoretisk funderet og specifikt for Møns natur og situation i forhold til friluftsliv.

2.2 Formål Denne undersøgelse har til formål, at: • Vurdere sårbarheden af værdifulde plante- og dyreforekomster i pilotprojektområdet overfor friluftsliv/turisme

10 SÅRBARHEDSANALYSE

• Vurdere sårbarheden af eksisterende naturområder i pilotprojektområdet overfor friluftsliv/turisme • Foretage en samlet sårbarhedsvurdering på kort og i tekst med afgrænsning og prioritering af områder i pilotprojektområdet i relation til turisme- og friluftsaktiviteter samt offentlighedens adgang. Kortet skal anvise afgrænsning af sårbare naturområder og robuste friluftsområder. • Foreslå generelle retningslinjer til brug af naturområderne og til styrkelse af en bæredygtig friluftsmæssig udnyttelse af en nationalpark på Møn.

Undersøgelsen vil være et vigtigt bidrag til en overordnet handlingsplan (masterplan) for området, hvor alle interesser integreres.

2.3 Afgrænsning En afgrænsning er nødvendig pga. de tids- og ressourcemæssige rammer og er samtidig vigtig både for at målrette undersøgelsen og bruge ressourcerne optimalt. Desuden for at have fælles forventninger til det endelige produkt. I det følgende er afgrænsningen udbygget på baggrund af opgavekontrakten.

2.3.1 Emnemæssig afgrænsning Denne undersøgelse begrænser sig til at undersøge naturens og landskabets (de biologiske, kemiske og fysiske strukturer og processer) sårbarhed over for friluftsmæssige aktiviteter. Det betyder en afgrænsning i forhold til aktiviteter som landbrug og skovbrug samt byudvikling. Endvidere afgrænser vi os fra at vurdere friluftslivets påvirkning af friluftslivet samt sårbarhed i forhold til æstetiske og oplevelsesmæssige værdier. Det har også været nødvendigt at afgrænse os fra tilbundsgående vurderinger af potentielle effekter og sårbarhed i en fremtidig situation med ændret rekreativ anvendelse og ændrede naturforhold (scenariestudier). Dog er der foretaget enkelte vurderinger af betydningen af nøglearters eventuelle genindvandring samt vurderinger på baggrund af COWI’s rapport.

Det har desuden ikke været opgaven at foretage nye undersøgelser af de nuværende effekter af friluftslivet på naturen. Og der henvises til Tind og Agger (2003) for en gennemgang af effekttyper og påvirkning. Analyserne baseres på eksisterende viden og enkelte kvalitative registreringer. I det omfang der er foretaget vurderinger af forskellige typer af friluftsaktiviteter har vi desuden begrænset os til de mest udbredte aktiviteter og/eller dem der har størst effekt.

Ligeledes skal det understreges, at det ikke har været vores opgave at vurdere den acceptable grad af påvirkning og ændring i den biologiske tilstand. Dette vil altid være en politisk og forvaltningsmæssig opgave. De forskellige arters og naturområders bæreevne i forhold til friluftsliv har vi dog i enkelte tilfælde vurderet/skønnet på et kvalitativt niveau. Vi har primært foretaget en faglig vurdering af aktuel sårbarhed og på denne baggrund foreslået generelle retningslinier for brugen. Det er derfor vigtigt at understrege at denne undersøgelse og de forslag til retningslinier der præsenteres bør revideres løbende i lyset af den situation der udvikler sig og de målsætninger der sættes.

11 SÅRBARHEDSANALYSE

2.3.2 Geografisk afgrænsning Undersøgelsen omfatter hele pilotprojektområdet, hvilket også indbefatter søterritoriet. Se afgrænsning på pilotprojektets hjemmeside: . Skalamæssigt beskæftiger vi os i princippet med alle biologisk og geologisk relevante rumlige niveauer.

2.4 Målgruppe I første omgang er målgruppen for undersøgelsen de to nedsatte arbejdsgrupper for Natur & Geologi og Friluftsliv & Turisme. Undersøgelsen er imidlertid basal baggrundsviden for alle involverede i pilotprojektet. Resultaterne vil således være til gavn for de følgende faser i Pilotprojektet og senere aktiviteter i området.

2.5 Begrebsdiskussion For at kunne gennemføre en præcis undersøgelse er det nødvendigt at have en nogenlunde klar opfattelse af centrale begreber. Derfor vil vi i det følgende kort diskutere vores forståelse af fire vigtige begreber som vi jævnligt benytter.

2.5.1 Friluftsliv Vi definerer friluftsliv som det at dyrke udendørs aktiviteter i fritiden, herunder aktiviteter som i forsknings- og undervisningsmæssig henseende sigter mod at kvalificere hertil. Den del af turismen der foregår udendørs er dermed inkluderet. Vi bruger derfor ikke begrebet turisme videre i rapporten, men udelukkende friluftsliv. Alternativt bruger vi som synonym for friluftsliv betegnelsen ’udendørs rekreative aktiviteter’. Udendørs sportsaktiviteter og konkurrencesport inkluderer vi i begrebet friluftsliv, lige som også jagt er inkluderet.

Rammerne og ressourcerne til denne rapport bl.a. betydet, at ikke alt relevant materiale er nået at blive fremskaffet og behandlet, bl.a. undersøgelser af friluftsaktiviteter på vandfladen omkring Nyord-Ulvshale. Ligeledes er de geologiske og arkæologiske interesser i relation til fritidslivet ikke inddraget, bortset fra omtale af turistfolderes anvisning af interessante lokaliteter.

2.5.2 Natur Vi definerer natur som det relativt spontane aspekt i landskabet. Ethvert landskab rummer både et kulturaspekt og et naturaspekt – og begge aspekter kan være dominerende. Når vi taler om naturens sårbarhed eller sårbare naturområder, mener vi de områder og de strukturer og processer i landskabet, der er domineret af naturaspektet. Vi vil kun i mindre grad beskæftige os med sårbarheden af den balance der eksisterer mellem natur- og kulturaspektet.

2.5.3 Sårbarhed Sårbarhed bruges som betegnelse for et givent naturområdes, naturtypes eller arts muligheder for og evne til fortsat at eksistere, under et givent niveau af påvirkninger fra 12 SÅRBARHEDSANALYSE friluftsaktiviteter. Ved en vurdering af sårbarheden ses der altså både på friluftslivets konkrete påvirkning og effekt og artens, naturtypens eller naturområdets samlede økologiske tilstand.

Sårbarheden kan også på baggrund af undersøgelser, erfaringer og teori vurderes generelt, kvalitativt og relativt – altså at nogle naturområder eller arter typisk er mere sårbare end andre. Kvantitative mål for sårbarhed er typisk den procentvise reduktion i vegetationens dækningsgrad efter et bestemt antal passager (f.eks. til fods) eller flugtafstande for dyr og fugle.

Sårbarheden bør ideelt set altid relateres til – og vurderes på baggrund af - de langsigtede økologiske konsekvenser for enkeltindivider, populationer og hele økosystemer. Et naturområde kan i øvrigt være potentielt sårbart fordi det indeholder mange sjældne og værdifulde arter. Eller det kan være sårbart fordi biologiske strukturer og/eller funktioner er særligt let påvirkelige (af naturlige eller menneskeforårsagede grunde). Sårbarhed kan også være i forhold til visse påvirkninger fra friluftsaktiviteter, men ikke andre. Den samlede sårbarhed for et givent område eller art kan derfor være vanskelig at vurdere.

Vi ønsker ikke at foretage vurderinger af acceptable økologiske ændringer som følge af friluftsliv (dette er en politisk og forvaltningsmæssig vurdering der bør foretages i regi af en evt. kommende nationalparkforvaltning). Og vi har ikke som opgave kvantitativt at vurdere hvor meget friluftsliv et givent område eller art kan tolerere. Derfor bruger vi betegnelsen sårbarhed frem for bæreevne.

2.5.4 Påvirkningstyper og intensitet Friluftsliv kan påvirke naturen på forskellig vis og med forskellig intensitet. Påvirkningerne kan være direkte (f.eks. opskræmning af fugle eller slitage på vegetation) eller indirekte (f.eks. øget ungedødelighed som følge af at forælderindivider bortskræmmes eller øget generel skyhed hos dyr som følge af jagt). Hertil kommer at effekterne af påvirkningen kan være mere eller mindre voldsomme og indvirke på forskellige økologiske niveauer. Typisk vil påvirkninger der berører hele landskaber også have størst økologisk effekt. Konsekvensen kan blive at betingelserne for centrale økologiske strukturer og funktioner er blevet ændret i en grad der ikke tillader økosystemerne at fungere som hidtil og dermed ikke længere understøtter den eksisterende sammensætning af flora og fauna.

En lang række forhold har betydning for hvilken effekt en given påvirkning har. Det drejer sig om så forskellige forhold som årstid, vejrforhold, jordbundsforhold, organismernes livsstadie og livscyklus, sundhedstilstand, skjulemuligheder, spredningsevne og muligheder, funktion i økosystemet (nøgleart?) m.v. Hvis man ser på konkrete arter eller økosystemer har de derfor også en meget forskellig evne til at tolerere påvirkninger fra friluftsliv (gennem resistens og/eller resiliens). Konsekvensen er naturligvis at det bliver meget vanskeligt at sige noget generelt og håndfast om et områdes eller en arts sårbarhed.

2.6 Metode

13 SÅRBARHEDSANALYSE

Hovedprincippet i undersøgelsen er at beskrive den nuværende natur og friluftsbrug på Østmøn ud fra eksisterende viden og så på baggrund af interviews og feltbesigtigelser samt tidligere undersøgelser og teori at vurdere sårbarheden i forhold til de samlede friluftsaktiviteter. Eksisterende viden om effekter af specifikke friluftsaktiviteter på naturen vil også blive inddraget.

Som udgangspunkt udarbejdes sårbarhedsanalysen med baggrund i: 1. den eksisterende biologiske tilstand og friluftsbrug samt 2. mere kortfattet et scenario, som tager udgangspunkt i COWIs forslag til ”Potentiale for ny natur og styrkelse af eksisterende natur”, rapportens kortbilag 7 og med baggrund i en antagelse om en øget friluftsmæssig brug.

Metoden omfatter: Fase 1 • Gennemgang af eksisterende adgangsreguleringer og forbud mod aktiviteter på områderne i form af fredninger, Natura 2000-områder, vildtreservatbekendtgørelser m.m. • Indsamling af relevant materiale om områdernes naturværdier, • Indsamling af relevant materiale om eksisterende frilufts- og turistmæssig brug af områderne ligesom ønsker for en kommende nationalpark, • Indsamling og gennemgang af teori/forskning/undersøgelser om friluftslivets effekter på naturen samt indsamle evt. eksisterende undersøgelser på Møn.

Fase 2 • Besigtigelse af arealerne • Møder med relevante personer og institutioner

Fase 3 • Udarbejdelse af både sårbarhedskort, friluftsbelastningskort og robusthedskort. • Sammenfatte en samlet sårbarhedsvurdering på kort og i tekst med afgrænsning og prioritering af områder i pilotprojektområdet i relation til turisme- og friluftsaktiviteter samt offentlighedens adgang. Kortet skal anvise afgrænsning af sårbare naturområder og robuste friluftsområder i relation til en eventuelt kommende nationalpark • Fremkomme med forslag til forbedring af plejen af områderne • Foreslå generelle retningslinjer til brug af naturområderne og til styrkelse af en bæredygtig friluftsmæssig udnyttelse af en nationalpark på Møn.

2.6.1 Væsentlige informationskilder • Materiale fra Storstrøms Amt om naturområderne (bl.a. overvågningsrapporter for naturtyper) og arter (bl.a. amtslige rødlister) i projektområdet.

• Oplysninger fra Falster Statsskovdistrikt om fredskovsarealer.

• Øvrige undersøgelser i regi af pilotprojektet af naturområder og arter – bl.a. beskrivelse af habitatnaturtyper (amtet), Naturplanlægning af området mellem Høje Møn og Ulvshale (COWI) samt kortlægning af forekomster af rødlistede

14 SÅRBARHEDSANALYSE

arter. Hertil kommer materiale og gennemførte undersøgelser om eksisterende frilufts- og turistmæssig brug af områderne fra Friluftsliv og Turismegruppen.

• Der er i tilknytning til den Regionale Naturpark Maribosøerne udarbejdet en Sårbarhedsplan (Muligheder for forbedring af offentlighedens adgang og styrkelse af friluftslivet vurderet på baggrund af områdets sårbarhed) i 2004. Rapporten har været anvendt som inspirationskilde sammen med Europarc’s guidelines for frilufts- og turistmæssig brug af natur- og nationalparker.

• Specialerapport fra Københavns Universitet ’Natur og turisme i Nationalpark Møn’ (Møller & Korsgaard, 2004)

• Rapport om friluftslivets effekter på naturen i Danmark (Tind & Agger, 2003)

2.6.2 Tidsmæssige rammer • Fase 1: Projektet påbegyndes i december 2004. • Fase 2: Indsamling af data, besigtigelser, møder. December-januar 2004 • Fase 3: Sammenfatning af projektet. Deadline 01.02.2005

Herudover fremlægges foreløbigt udkast til arbejdsgruppernes møde den 10.1.2005; endeligt projekt fremlægges på arbejdsgruppernes møde den 8.02.2005.

2.6.3 Metodediskussion Undersøgelsen er baseret på eksisterende viden og erfaringer samt lokalt kendskab til naturen på Møn. Der er ikke foretaget registreringer og feltundersøgelser. Besigtigelsen af området har været begrænset og der har ikke været foretaget besigtigelse i turistsæson og vækst/ynglesæson. Den primære konsekvens af metodevalget er, at vurderingerne bliver mere generelle og mindre eksakte end ønskeligt ud fra en forvaltningsmæssig vinkel. Resultaterne og vurderingerne bør derfor løbende suppleres med overvågning på baggrund af egnede indikatorer samt egentlige feltundersøgelser.

15 SÅRBARHEDSANALYSE

3EKSISTERENDE VIDEN OM SÅRBARHED

Denne gennemgang af den eksisterende danske og udenlandske viden om naturens sårbarhed i forhold til friluftsliv er baseret på Tind & Agger (2003). I forhold til Tind & Agger (2003) er der suppleret med et mindre litteraturstudie. Relevant økologisk og adfærdsmæssig teori er ikke gennemgået og der henvises på dette felt til Tind & Agger (2003). Gennemgangen er begrænset til og målrettet mod arter og naturtyper relevant for Østmøn (pilotprojektets søgeområde). Beskrivelserne skal forstås som generelle forhold som en specifik vurdering i forhold til Møn kan tage udgangspunkt i.

For faunaen vil der for hver gruppe være en generel gennemgang af sårbarhed i forhold til friluftsliv. Om muligt på både individ, populations, arts, og samfundsniveau. Efterfølgende en specifikt gennemgang i forhold til bestemte arter eller artsgrupper særligt relevant for Møn. Tilsvarende for planter og plantesamfund.

3.1 Fugle Friluftslivets effekter på fuglelivet er relativt godt men alligevel utilstrækkeligt belyst. En stor del af den eksisterende viden omhandler forstyrrelse. Særligt forstyrrelse i forbindelse med fugles yngleområder og yngleperioder, men også i forbindelse med hvile- og fødesøgningsområder. De særligt effektfulde former for friluftsliv i så henseende er dem der efterstræber fuglene eller deres føde, dem der bevæger sig hurtigt og uforudsigeligt, og dem der støjer, og især dem der kan alle tre ting f.eks. motorbådsjagt. Særligt sårbare er de fugle, der er planteædere, dem der ruger i kolonier eller på anden måde samles i store flokke, de som er jagtobjekter, og især dem der er/gør alle tre ting f.eks. gæs, svaner og en række ænder.

Kendskabet samler sig især om tre friluftslivsformer: Jagt & fiskeri, sejlads og almindelig færdsel til fods og disses effekt på især to fuglegrupper: Vandfugle (især de kolonirugende og de jagtbare) og rovfugle. Om de øvrige friluftlivsformer og fuglegrupper er den eksisterende viden imidlertid meget sporadisk, ofte anekdotisk og sjældent ’bevist’ i positivistisk naturvidenskabelig forstand med et klarlagt og dokumenteret årsags- virkningsforhold.

Det generelle billede er, at problemerne er begrænsede. Der er således kun ganske enkelte og indirekte beviser på, at jagten enten legalt eller illegalt, direkte eller indirekte har en blivende nedsættende effekt på fuglepopulationerne (visse gæs og visse rovfugle). Og selvom der er mange eksempler på, at fugle kan skræmmes op, og æg og unger ædes af predatorer, der dermed får en særlig chance, er der også mange eksempler på at fuglene kan vænne sig til forstyrrelse og habitatforandringer.

Jagten har en nøglefunktion i forhold til de øvrige effekter af friluftslivet, derved at jagtlig efterstræbelse kan etablerer en unaturlig skyhed i fuglebestanden, en skyhed der måske kan nedarves over generationer, og en skyhed der i praksis kan sprede sig fra den ene art til den anden, idet blandede fugleflokke i reglen flygter, når det mest sky individ af den mest sky art letter. Men der er også eksempler på, at fuglene kan skelne, f.eks. hvornår de er indenfor, og hvornår de er udenfor skudvidde eller reservatet, og hvornår en given sig nærmende forstyrrelse er ufarlig eller farlig. 16 SÅRBARHEDSANALYSE

Der er opført 60 danske fuglearter på rødlisten (Stoltze & Pihl 1998). Af de arter hvor der er påført negative faktorer er forstyrrelse nævnt for 7 arter. Heraf som den primære negative faktor for de 4 (markpiber, hvidbrystet præstekrave, fiskeørn, stenvender). Af de 38 gullistede arter (Stoltze & Pihl 1998a) er forstyrrelse påført som negativ faktor for de 24. Heraf er forstyrrelse vurderet som den primære negative faktor for 11 arter (alk, søkonge, sydlig alm. ryle, rødstrubet lom, sortand, toppet skallesluger, mellemskarv, klyde, ederfugl, sandterne).

Baggrunden for at vurdere forstyrrelse som en dominerende negativ faktor er imidlertid ikke godt belyst for alle de rød- og gullistede arter i Danmark.

3.2 Pattedyr For pattedyrenes vedkommende er der store mangler i vores viden, hvilket gør, at der ikke kan tegnes et tilstrækkeligt nuanceret billede. Generelt kan dyrenes reaktion på menneskelige forstyrrelser forstås som en antipredator adfærd, der har en række konsekvenser på individ, populations og samfundsniveau (Frid & Dill 2002). Der foreligger klare beviser for, at menneskelige aktiviteter i forskellige situationer virker forstyrrende på enkeltindivider. Resultatet kan hos både pattedyr og fugle være øget hjertefrekvens, øget energiforbrug og mindre tid til at søge føde. Dette kan igen betyde lavere reproduktionssucces og højere dødelighed (Hüppop 1995). Det kan også betyde forstyrrelse af parring og pleje af afkom. Samlet set kan effekter på individniveau få konsekvenser på både populations- og samfundsniveau, hvis en større del af individernes ynglesucces f.eks. forringes, eller hvis nøglearter påvirkes således, at vegetationen ændres (Frid & Dill 2002).

DMU har gennemført flere undersøgelser af krondyrs og rådyrs reaktioner på bl.a. O-løb og jagt, men for rådyrenes vedkommende også færdsel til fods, på cykel og med hund. Undersøgelserne viser, at dyrene bliver mere eller mindre skræmt og umiddelbart får et dårligere energibudget, især når der er mange mennesker, der bevæger sig gennem skoven uden for stierne. Løse hunde virker særligt forstyrrende. Hvilke populationsmæssige konsekvenser det får beror foreløbig på kvalificerede vurderinger lige som det beror på vurderinger om det har noget med en unaturlig skyhed pga. jagt at gøre. Selv om f.eks. fodgængere/vandrere kan betyde at større pattedyr flytter sig fra stisystemer, har forstyrrelse normalt kun en meget begrænset effekt på dyrenes fordeling og bevægelse. Hertil kommer, at større pattedyr kan tilpasse sig menneskelig tilstedeværelse (Boyle & Samson 1985).

For de undersøgte pattedyrs vedkommende er der det fællestræk, at hunner med unger er særligt sårbare. De har ofte lavere forstyrrelsestærskel, og har samtidig en mere sårbar energibalance grundet mælkeproduktion og ungepleje. Bl.a. sælunger er mere sårbare over for sårinfektioner (som følge af hurtig flugt) og af at få forstyrret deres digning. Et andet fællestræk er, at der kræves forholdsvis uforstyrrede områder til hvile. Jagt, tidligere såvel som nuværende, fremhæves også at føre til unaturlig skyhed for en lang række pattedyrarter. Løse hunde fremhæves også som særligt forstyrrende i relation til en række arter.

17 SÅRBARHEDSANALYSE

Stoltze & Pihl (1998) fremhæver forstyrrelser af hvile- og ynglepladser (men ikke specifikt rekreative forstyrrelser) som den værste trussel mod gråsælen. På den danske rød- og gulliste er forstyrrelse nævnt som en trussel mod flere arter af flagermus. Det er dog uklart, præcis hvilke former for forstyrrelser, det drejer sig om. Det fremhæves, at den største trussel mod de rødlistede flagermus er ødelæggelse eller adgangshindring til egnede sommer- og vinteropholdssteder (minegange, kældre, lofter, hule træer) (Stoltze & Pihl 1998). Det må på denne baggrund vurderes, at rekreative aktiviteter ikke generelt er en væsentlig trussel.

3.3 Padder og krybdyr Padder og krybdyr er meget dårligt undersøgt i relation til effekten af friluftsaktiviteter. Den eneste danske undersøgelse vi har fundet angående padder viser, at i særdeleshed sjældne, men også mere almindelige arter påvirkes kraftigt som følge af prædation fra udsatte ænder, særligt i småsøer.

For klokkefrøen er andehold muligvis en af de vigtigste årsager til artens tilbagegang siden ca. 1970 (Wiberg-Larsen et al. 2000). For løvfrøen på Bornholm var udsætning af fisk den største trussel i 1980’erne. Andehold vurderes bl.a. at have haft en del betydning især for klokkefrøen (Stoltze og Pihl 1998).

Hertil kommer, at der er observeret nedgange i lokale bestande af markfirben i sommerhusområder som følge af katte.

3.4 Fisk De få undersøgelser der er angående fisk knytter sig primært til udsætninger og kanosejlads. Undersøgelser viser ingen sammenhæng mellem sejladsintensitet og fiskebestand. Til gengæld er der gennem tiderne sket en stor påvirkning af hjemmehørende bestande af laksefisk. Der vides dog meget lidt om, hvad der sker på økosystemniveau, når der f.eks. udsættes ikke hjemmehørende fiskearter, og når der udsættes massive mængder fisk (oprindelige eller ikke oprindelige). Ligeledes vides der ikke nok om effekterne af forskellige intensiteter af andeudsætninger.

I Danmark er ørreden optaget på rødlisten i alle sine tre former (havørred, bækørred, søørred). Dette skyldes at fremmede ørreder tidligere blev udsat i stort omfang i forbindelse med lystfiskeri (Jensen 1987; Stoltze og Pihl 1998). Der er i forbindelse med udsætningsplanerne i de senere år sat betydelig fokus på at forhindre genetisk forurening af enkeltbestande af fisk (Nielsen & Hansen 2002; Rasmussen 2002). De få tilbageværende genetisk oprindelige bestande forvaltes restriktivt og er ret stabile (Stoltze og Pihl 1998). Også laks har været udsat i stort omfang gennem årene (Jensen 1987). Lokale laksepopulationer vurderes fortsat at være negativt påvirket af udsætninger (Stoltze & Pihl 1998).

3.5 Invertebrater Friluftsaktiviteters effekt på invertebrater er også kun sporadisk undersøgt. Der er påvist negative effekter i forhold til terrestriske invertebrater som følge af almindelig færdsel, 18 SÅRBARHEDSANALYSE både pga. at individer samt gange i jorden/sandet beskadiges og som følge af vegetationsændringer. For vandlevende invertebrater har vegetationsændringer som følge af lystfiskeri vist sig at kunne have betydning for guldsmede samt at udsætning af fisk og ænder har negativ effekt på en lang række arter som følge af eutrofiering og prædation.

Af den danske rød- og gulliste (Stoltze & Pihl 1998: 1998a) fremgår, at etablering af unaturligt tætte bestande af andefugle samt etablering eller udvikling af meget tætte fiskebestande, herunder også til put & take fiskeri, lokalt har negativ effekt på en række sjældne og truede vandtilknyttede invertebrater. Det drejer sig bl.a. om 9 arter af guldsmed (3 rødlistede og 6 gullistede), 28 arter af vandkalv (11 rødlistede og 17 gullistede) samt 12 arter af vårfluer (7 rødlistede og 5 gullistede)1.

Mange arter af guldsmede larver er sårbare over for tætte fiske- eller andebestande. Dette er dels på grund af disses prædation, dels på grund af fødekonkurrence og dels som følge af ændringer af de økologiske forhold (Stoltze & Pihl 1998). Det fremgår desuden af Stoltze & Pihl (1998), at andehold er en negativ faktor over for en del almindelige guldsmede i Danmark, men at det ikke vides, om det finder sted på aktuelle ynglesteder for rødlistede arter. For vandkalve ser det ud til, at både udsætning og fodring af ænder samt udsætning og spredning af fisk, herunder put & take fiskeri, i stigende grad har givet skadevirkninger dels på grund af prædation, dels som følge af de økologiske ændringer, der indtræffer som følge af disse. Vårfluer påvirkes også negativt af at mange vandhuller udsættes for forurening fra opdræt af ænder til jagt. Kun for 4 af de 5 arter af vårfluer på gullisten er det dog den primære negative faktor for bestanden. Dette gælder for 6 ud af de 7 rødlistede foranstaltninger (Stoltze & Pihl 1998).

Flere terrestriske invertebrater på rød- og gullisten2 i Danmark vurderes at være negativt påvirket af mekanisk slid på levestederne især menneskelig slitage ved færdsel til fods. Dette gælder de små truede populationer af stregtæge og klitsandtæge, der er knyttet til henholdsvis klitter, strandoverdrev og overdrev. Det gælder 5 arter af rovbiller3,hvoraf2 primært er negativt påvirket af slitage, 1 stumpbilleart4, 1 snudebilleart5 samt pimpinellekøllesværmer. Endvidere påvirkes bestanden af dagsommerfuglene

1 RØDLISTE: Guldsmede: Huevandnymfe, stor kærguldsmed, månevandnymfe. Vandkalve:Agabus clypealis, dykkervandkalv, bred vandkalv, Graphoderus austriacus, lys skivevandkalv, Hydaticus aruspex, Hydroporus notatus, Agabus striolatus, Colymbetes striatus, Gyrinus syfriani, Hydaticus continentalis. Vårfluer: Rhadicoleptus granulatus, Hagenella clathrata, Holosentropus insignis, Limnephilus elegans, Limnephilus subcentralis, Nemotaulius punctatolineatus, Paroecetis strucki. GULLISTE: Guldsmede: Spydvandnymfe, lille kærguldsmed, nordisk kærguldsmed, stor blåpil, stor høstlibel. Vandlkalve:Agabus conspersus, Agabus labiatus, Colymbetes paykullii, Copelatus haemorrhoidalis, hedevandkalv, Graphoderus zonatus, Graphoderus graularis, Graphoderus pictus, tværstribet vandkalv, Hydroglyphus pusillus, Hydroglyphus elongatulus, Ilybius aenescens, Laccornis oblongus, plettet vandtræder, marmorvandkalv, Rhantus suturellus, Agabus clypealis. Vårfluer: Erotesis baltica, Holocentropus stagnalis, Leptocerus tineiformis, Limnephilus fuscinervis, Oligotricha striata. 2 De fremgår af Stoltze og Pihl (1998), at de negative faktorers indvirkning på enkeltarter generelt er dårligt dokumenteret. Derimod findes en del viden om negative faktorers indflydelse på økosystemer. Herudfra kan de negative faktorers indvirkning på enkeltarter ofte udledes eller danne baggrund for et kvalificeret skøn. Desuden har specialister gennem overvågning indsamlet viden om trusler på enkeltbestande. Denne viden ligger også til grund for de i rødlisten anførte negative faktorer. De anførte negative faktorer er altså ”bedste skøn”. 3 Achtophylla varendorffiana, Bledius baudii, Bledius pusillus, Paederus fuscipes, Remus sericeus (Gullisteart). 4 Hypocacculus rufipes. 5 Ceutorhynchus sulcicollis. 19 SÅRBARHEDSANALYSE perlemorrandøje, stor ildfugl og sandsynligvis svalehale negativt af indsamling (Stoltze & Pihl 1998).

3.6 Flora Slitage på vegetation er i det store hele begrænset til slid på stier og ved parkeringspladser i forskellige naturtyper. Disse slitageundersøgelser er der til gengæld mange af, og der er registreret kort- og langsigtede ændringer på både individ, populations og samfundsniveau. Der er også foretaget undersøgelser af jordbund og jordbundsorganismer samt fysisk/kemiske forhold – altså økosystemundersøgelser på mikroniveau. Der er ikke foretaget undersøgelser på større økosystem- og landskabsniveau, og der er ikke foretaget undersøgelser af proportionerne af ødelæggelser af forskellige vegetationstyper som følge af slitage.

Det kan på baggrund af flere undersøgelser konkluderes, at påvirkningen af planter afhænger meget af størrelse og typen af den rekreative belastning. Friluftsaktiviteter reducerer typisk den gennemsnitlige plantehøjde- og tæthed og ændrer de fysisk/kemiske betingelser så nogle arter forsvinder mens nye arter kan indvandre. Bl.a. langsomt voksende vegetation på lichenheder og i næringsfattige søer er påvist at være sårbar. Sandflugt i forbindelse med slitage i klitområder forøger effekten ud over påvirkningen af vegetationen på stien, men omfanget er ukendt. Ligeledes er omfanget og effekten af sandflugtbekæmpelse for at bevare rekreative anlæg som stier og parkeringspladser dårligt kendt.

Effekten af friluftsaktiviteter på planter er i øvrigt stærkt begrænset og er i biodiversitetsmæssig og økologisk henseende primært knyttet til bevidst eller ubevidst beskadigelse af små lokale populationer af sjældne arter. Slitage og erosion som følge af større O-løb samt mountainbikere og ryttere har kun lokalt en betydning. Kanosejlads har selv på den meget befærdede Gudenå kun en meget lille effekt på vegetationen. Derimod har massive fodringer som jagtforbedrende foranstaltning ændret den økologiske balance i mange småsøer og derved skadet planter.

Rekreative anlæg som stier og parkeringspladser betyder naturligvis en fjernelse af vegetationen, men omfanget er begrænset og i øvrigt minimalt ift. øvrige anlæg. Effekterne på vegetationen af anlæggelse og drift af golfbaner foreligger der ikke større undersøgelser af, heller ikke for effekten af dræning og grundvandssænkning i forbindelse med sommerhusbyggeri.

Der er flere danske arter på rød- og gullisten, hvor mekanisk slid eller indsamling er påført som negative faktorer. Det betyder ikke nødvendigvis, at de er i tilbagegang eller truede og sårbare primært som følge af disse faktorer, men de er dog vurderet at være så betydelige, at de opføres. Endvidere vil det ikke nødvendigvis i alle tilfælde være slitage som følge af friluftsaktiviteter. I det følgende gennemgås kort de forskellige plantegrupper.

3.6.1 Karplanter En enkelt gullistet art ud af 87 er bl.a. påvirket negativt af slitage, nemlig tvepibet lobelie, der vokser i naturligt næringsfattige søer. 9 rødlistede karplantearter er bl.a. negativt

20 SÅRBARHEDSANALYSE påvirket af slitage: krum star, strandvortemælk, klitøjentrøst, trekløftalant, gulgrøn brasenføde, sortgrøn brasenføde, norsk pileurt og krybende ranunkel. Heraf er 3 knyttet til næringsfattige søer, 2 til sten- og sandstrande, 1 til kyster, 1 til åbne overdrev og 1 til kratbevoksede overdrev samt skovbryn og skovlysninger. 3 rødlistede arter er kun muligvis negativt påvirket af slitage (bjergulvefod (sten og sandstrande), knælæbe (løvskov og gammel skov) og strandpileurt (sten og sandstrande). For 3 af arterne (hestetunge, krum star og klitøjentrøst) er slitage den primære negative påvirkning. For knælæbe og strandpileurt er slitage påført som en mulig primær negativ faktor (Stoltze & Pihl 1998: 1998a).

For 15 rødlistede arter er samlevirksomhed påført som negativ faktor. Samling som sekundær negativ faktor er påført for 7 arter: poselæbe, riddergøgeurt, stilkmånerude, bakkegøgeurt, ugrenet edderkopurt, klitøjentrøst og vårkobjælde. Samling er den primære negative faktor for 8 arter: bjergmelbærris, skrueaks, hørbladet nålebæger, strandvortemælk, skjoldbregne, nordisk radeløv, strandhornskulpe, spydbladet skjolddrager (Stoltze & Pihl 1998). For de 2 gullistede arter rundfinnet radeløv og vårkobjælde er samlevirksomhed påført som henholdsvis primær og sekundær negativ faktor (Stoltze & Pihl 1998a).

3.6.2 Laver 5 rødlistede laver har bl.a. slitage påført som negativ faktor. Der er i alt 574 lavarter, heraf er 81 ikke fundet i dette århundrede, optaget på rødlisten. De 5 arter, der vurderes bl.a. at være påvirket af slitage, er knyttet til henholdsvis kalksten, gammel skov, klitter og kyster, klitter og kalksten. For 3 af arterne (kalk-hulfrugtlav, gulgrøn krølhårslav og Lecanora achariana) er slitage den primære negative faktor og for Stor sæklav er samling den primære negative faktor (Stoltze & Pihl 1998).

3.6.3 Svampe Tre gullistede svampearter6 knyttet til klitter og til dels strandoverdrev og 12 rødlistede7 primært tilknyttet klitter, men også strandoverdrev, to til skov og to til åbne overdrev, vurderes at være negativt påvirket af slitage, især menneskelig slitage ved færdsel til fods. Den nærmere baggrund for vurderingen er ikke beskrevet. Det er påfaldende at kun 3 ud af 12 arter knyttet til klitter ikke har slitage som negativ faktor. 5 ud af 9 rødlistede svampearter knyttet til strandoverdrev er bl.a. påvirket negativt af slitage. For 9 af de rødlistede arter er slitage påført som den primære negative faktor og for rynket klokkemorkel er samling påført som den primære negative faktor (Stoltze & Pihl 1998: 1998a).

3.6.4 Plukning og opgravning Ud over effekterne af slitage som er beskrevet ovenfor kan der også lokalt være en effekt af at der plukkes eller opgraves planter. Plukning er sammenlignet med opgravning langt mindre alvorlig for individernes overlevelsesmuligheder idet såvel knold som grundblade i reglen forbliver på voksestedet (Wind 2002). Moeslund (1994) har bl.a. via spørgeskemaer

6 Klitchampignon, rosenbladet mælkehat og håret jordtunge. 7 Mørksporet skivebold, liden skivebold, sandravsvamp, frynset stilkbovist, furet stilkbovist, rynket klokkemorkel, klitrødblad, Entoloma rusticoides, navlestjerneblod, klitbarkhat, Trichoglossum walteri og vinterstilkbovist. 21 SÅRBARHEDSANALYSE foretaget en landsdækkende undersøgelse af omfanget. Fyns og Ringkjøbing Amter nævner indsamling af strand-mandstro som et problem og på Rømø kendes eksempler på ’kommerciel’ indhøstning af engelskgræs. På Møn er der fra 1983/84 til 1993 foretaget optællinger og registreringer af opgravninger. Der blev i perioden årligt opgravet 25-80% af alle blomstrende horndragere på den ene af de to lokaliteter, hvor den findes. Storblomstret hullæbe forekommer også på Møn. I 1989 blev 2 uf af 7 opgravet, og i 1990 blev den enlige plante opgravet (formentlig af samlere). Halvdelen af bestanden af pukkellæbe blev opgravet i 1989, og én plante blev opgravet i 1991. Stor gøgeurt opgraves og plukkes i klart størst omfang, men den optræder talstærkt i områder, der ikke besøges af turister. Konklusionen på undersøgelsen på Møn er, at bestandene klarer sig trods opgravningerne, men at gentagne opgravninger af horndrager kan være en trussel for arten på den ene lokalitet. Sammenfattende for hele undersøgelsen konkluderes det, at opgravninger er et mindre problem. Der er endvidere ikke konstateret tilfælde af orkidéopgravninger på orkidélokaliteterne i 2000 (Wind 2002).

Samleskema 1 Rødlistede* arter hvor friluftsaktiviteter vurderes, at være en negativ faktor for den samlede danske bestand (Stoltze & Pihl 1998). X = primær faktor, (X) = medvirkende faktor, ? = muligvis medvirkende/primær faktor, -- = ingen faktor/ikke relevant Høst/samling Udsætning af fisk og/eller Forstyrrelse1 Slitage ænder Pattedyr Odder2 -- -- (X) -- Gråsæl X-- Fugle Vandrefalk X------Markpiber -- -- X -- Hvidbrystet præstekrave -- -- X -- Lærkefalk -- -- X -- Fiskeørn (X) -- X -- Slørugle -- -- (X) -- Rød glente (X)3 ------Havørn -- -- X -- Stenvender -- -- X -- Sandterne -- -- (X) -- Fisk Laks -- (X) -- -- Guldsmede Huevandnymfe -- (X) -- -- Stor kærguldsmed -- (X) -- -- Månevandnymfe -- (X) -- -- Bredtæger og randtæger Stregtæge ------(X) Klitsandtæge ------(X) Vandkalve Agabus clypealis -- (X) -- -- Dykkervandkalv -- (X) -- -- Bred vandkalv -- (X) -- -- Graphoderus austriacus -- (X) -- -- Lys skivevandkalv -- (X) -- -- Hydaticus aruspex -- (X) -- -- Hydroporus notatus -- (X) -- -- Agabus striolatus -- (X) -- -- Colymbetes striatus -- (X) -- -- Gyrinus suffriani -- (X) -- -- 22 SÅRBARHEDSANALYSE

Hydaticus continentalis -- (X) -- -- Rovbiller Actophylla varendorffiana ------(X) Bledius baudii ------X Bledius pusillus ------X Paederus fuscipes ------(X) Stumpbiller Hypocacculus rufipes ------(X) Vårfluer Rhadicoleptus alpestris -- X -- -- Hagenella clathrata -- X -- -- Holocentropus insignis -- X -- -- Limnephilus elegans -- X -- -- Limnephilus subcentralis -- (X) -- -- Nemotaulius -- X -- -- punctatolineatus Paroecetis strucki -- X -- -- Køllesværmere Pimpinellekøllesværmer ------(X) Dagsommerfugle Perlemorrandøje (X) ------Stor ildfugl (X) ------Svalehale (X)? ------Padder Klokkefrø X(X)4 -- -- Grønbroget tudse (X) ------Bjergsalamander -- (X)4 -- -- Karplanter Bjergmelbærris X------Poselæbe (X) ------Bjergulvefod ------(X)? Hestetunge ------X Riddergøgeurt (X) ------Skrueaks (X) ------Hørbladet nålebæger (X) ------Stilkmånerude (X) ------Krum star ------X Knælæbe ------X? Strandvortemælk X----(X) Bakkegøgeurt (X) ------Strandpileurt ------X? Skjoldbregne X------Ugrenet edderkopurt (X) ------Nordisk radeløv X---- Klitøjentrøst (X) -- -- X Strandhornskulpe X------Trekløftalant ------(X) Gulgrøn brasenføde ------(X) Sortgrøn brasenføde ------(X) Norsk pileurt ------(X) Vårkobjælde (X) ------Krybende ranunkel ------(X) Spydbladet skjolddrager5 X------Stor gøgeurt5 X----(X) Hvidgul skovlilje5 (X) ------Rød hullæbe5 X----(X) Purpur gøgeurt5 (X) -- -- (X) Storblomstret hullæbe5 X ------23 SÅRBARHEDSANALYSE

Horndrager5 X------Hvid sækspore5 (X) ------Hyldegøgeurt5 (X) ------Purpur gøgeurt5 (X) -- -- (X) Rød skovlilje5 X------Svampe Mørksporet skoveblod ------(X) Liden skiveblod ------(X) Sandravsvamp -- -- X Frynset stilkbovist ------X Furet stilkbovist ------X Rynket klokkemorkel X----(X) Klitblødhat ------X Entoloma rusticoides ------X Navlestjerneblod ------X Klitbarkhat ------X Trichoglossum walteri ------X Vinterstilkbovist ------X Laver Kalk-hulfrugtlav ------X Vifteskjoldlav ------(X) Gulgrøn krølhårslav ------X Lecanora achariana ------X Stor sæklav X----(X) * Flagermus er ikke medtaget, da det primært er andre typer menneskelige forstyrrelser end friluftsliv der er en negativ faktor. 1: Forstyrrelse og færdsel (herunder trafik og trafikdrab, sejlads, støj, badning m.v.) – altså ikke nødvendigvis kun friluftsliv. 2: Som den primære negative faktor er påført fiskeri (herunder utilsigtet bifangst). 3: Vurderet på baggrund af Grell (2003) 4: Vurderet på baggrund af Wiiberg-larsen et al. (2000). 5: Baseret på

3.7 Naturtyper Der vil i det følgende, naturtypevis, blive foretaget en gennemgang af eksisterende undersøgelser og viden.

3.7.1 Søer, vandløb og kystnære vandområder Der er lavet flere undersøgelser af kanosejlads på åer i relation til slitage af plantevæksten langs åerne og i selve åerne. Undersøgelser i Gudenåen 1979 viste, at kanosejlads næppe har større indflydelse på plantevæksten. Dette blev bekræftet i en undersøgelse gennemført i 1980. Resultatet var her at grødeskæring har dominerende indflydelse (Friluftsrådet 1991).

Også motorbådssejlads på kanaler er påvist at have effekt på bredvegetationen pga. bølgepåvirkning og erosion af rødder (Haslam 1978 i Liddle & Scorgie 1980). Af meget sårbare arter fremhæves krybhvene, tornfrøet hornblad og alm. vandpest. Andre sårbare arter er arter af vandstjerne, lodden dueurt og engforglemmigej.

Rees & Tivy (1978) undersøgte friluftsaktiviteters (primært løbere og fodgængere) effekt på skotske søbredder i zonen mellem gennemsnitlige sommervandstand og højeste vintervandstand. De viste, at der er forskel på effekten mellem undervandsvegetationen, 24 SÅRBARHEDSANALYSE og den vegetation der vokser op over vandet. Den førstnævnte er mere udsat for kraftige, men spredte effekter, mens sidstnævnte var udsat for kraftig koncentreret lineær brug. I begge tilfælde sker der en nedgang og sandsynligvis eliminering af dominerende arter ved de højeste niveauer af slitage. Men det berørte areal er langt mindre for den vegetation, der vokser op over vandet. Vegetationssamfund som lobelia, strandbo, tagrør og høj sødgræs var sårbare over for slitage, mens bl.a. liden siv og Næb-star havde en lav modtagelighed over for skader.

Rekreativ brug langs bredden af søer og vandløb er påvist at føre til ændringer i vegetationen både som følge af slitage og bevidst rydning af bl.a. lystfiskere (Liddle & Scorgie 1980; Müller et al. 2003). Høj bredvegetation bestående af bl.a. høj sødgræs og tagrør udskiftes typisk af lav vegetation bestående af bl.a. alm. rajgræs, eng-rapgræs, vejbred og alm. pileurt. En engelsk undersøgelse viste at 30% af vegetationen ved en adgangssti til en flod ændrede vegetationen på denne vis – 20% var ændret 300 m længere væk (Liddle & Scorgie 1980). Artsdiversiteten kan typisk øges på denne vis, men opsplitter også en sammenhængende habitat i flere små habitater (Liddle & Scorgie 1980; Müller et al. 2003). Ved intensiv rekreativ brug er det observeret, at hele plantesamfund nær floder ændres. Tyske undersøgelser langs en flod nær Berlin viste, at let slitage gav plads til flere arter af enårige planter og kort-levende arter, særligt hvor bredden var græsset eng. Men rørvegetationen forsvandt ved intensiv brug især ved badning. Dette førte til omfattende brinkerosion og 31% af rørvegetationen på det undersøgte stykke af floden forsvandt i løbet af en 5 årig periode (Sukopp 1971 i Lidle & Scorgie 1980).

Rees & Tivy (1978) konstaterer, at trampestier frembragt af lystfiskere og fuglekiggere langs skotske søer typisk var i overgangszonen mellem to plantesamfund. Vegetationen bestod typisk af arter af tagrør, rørgræs, høj sødgræs og stararter. På let befærdede stier var disse arter stadig tilstede, men på mere befærdede stier blev de erstattet af bl.a. arter af hvene, arter af rapgræs, vandpileurt, alm. pileurt og arter af forglemmigej. De hårdt trampede stier bestod mest af bare flader med mudder eller jord og enkelte ruderale arter, dvs. arter som er almindeligt forekommende på forstyrrede arealer.

Liddle & Scorgie (1980) vurderer, at produktiv bredvegetation generelt vil have en større tolerance over for friluftsaktiviteter end habitater med lav produktivitet, men at det sandsynligvis også afhænger meget af, hvilke arter der er dominerende. Det fremhæves i øvrigt, at faunaen formodes at være mere følsom over for friluftsaktiviteter end floraen.

3.7.2 Eng og mose En norsk undersøgelse (Sølendet i det centrale Norge) af slitage i et rigkær over en 15 årig periode viser, at den udstrakte vegetation på tykke tørvelag og med stagnerende grundvand er mere sårbar end randvegetationen. Reduktionen i vegetationsdækket var betydeligt over 50% i de eksperimentelt trampede stier (ca. 100 passager pr. år i 5 år). Desuden var der en nedgang i antallet af arter. De fleste vedplanter og urter var ikke tolerante. Urter som tormentil, djævelsbid og nordisk fjeldskær var kraftigt reduceret i dækningsgrad og antal. Også arterne fåkapslet star og blåtop var sårbare. De få tolerante arter, eller arter som ekspanderede under slitagen, var generelt konkurrencesvage alpine arter, der drog fordel af den nye habitat med lys og plads. Der blev ikke registreret typiske pionerarter i sporet, og den overlevende flora var et udvalg af den eksisterende flora. De fleste mosser blev registreret i kanten af sporene. Regenereringen var langt fra fuldendt efter de 15 år. Vegetationens retablering vurderes at tage flere årtier. Det konkluderes, at 25 SÅRBARHEDSANALYSE kærvegetationen havde en lav tolerance over for slitage, da både modstandsdygtighed og retablering var lav. Især de mest våde områder var kraftigt påvirket af tråd, både tørvelag og vegetation. I relation til den lave regeneration argumenterer Arnesen for, at den optrådte tørv sandsynligvis var for våd og uegnet for mange af de oprindelige arter selv efter mange års ophør af slitagen. Desuden vurderes det, at ekspansionen af bl.a. nogle mosser samt andre arter, har sinket genindvandringen af andre arter (Arnesen 1999).

Arnesen (1998) har også undersøgt eng- og hedearealer i Sølendet i Midtnorge over en 5 årig periode. Også her blev der registreret en nedgang i vegetationsdække og vegetationshøjde samt en betydelig nedgang i artsdiversitet og biomasse. Det blev fundet, at fugtige engarealer og lavdomineret hede var mere sårbare over for slitage end tørre engarealer.

Svenske undersøgelser efter et større løb (O-ringen på Gotland, 1977) viste, at der flere steder var større nedtrampninger i mose og engområder. Dette gik bl.a. hårdt ud over nogle orkidéer. Undersøgelser i 1986 i samme område viste, at der havde været en fremgang for områdets sjældne orkidéarter. Dette menes at skyldes, at optrampningen har været med til at ændre jordbunds-, lys-, fugtigheds- og temperaturforholdene og dermed igangsat en spiring af jordens frøbank (Weber 1998).

Moeslund & Pinnerup (1984) har undersøgt forskellige trusler mod søer og moser i hovedstadsregionen. Anlæg i forbindelse med friluftsliv og slitage på vegetationen blev kun konstateret i et mindre antal moser. Typisk var der tale om spejderhytter og jagthytter og i få tilfælde flugtskydebaner og fodringspladser for vildtet med slitage i den forbindelse. Gravede andedamme er registreret i en del moser. Bl.a. blev der registreret en andedam i et ekstremrigkær med melet kodriver og rust-skæne. Det konstateres at stianlæg i moser, der fungerer som nærrekreative områder, i visse tilfælde kan have en negativ effekt på mosevegetationen.

3.7.3 Hede og overdrev Voigt (1984) vurderer at vegetationstypers sårbarhed over for slitage øges med aftagende næringsindhold i jorden. På denne baggrund vurderes f.eks. sandskægshede at være mere sårbar end tørt overdrev. Laver og lavheder, specielt på klippegrund, vurderes at høre til de mest følsomme vegetationstyper i Danmark (Voigt 1984; Løjtnant 1983).

Nogle af de sårbare vegetationstyper, som fremhæves i norske og svenske undersøgelser, er også næringsfattige jorde med lavbevoksning. Nogle lavtyper er 20-30 år om at udvikle planteindivider, og svenske undersøgelser (Svensk Orienteringsforbund i Weber 1998) har vist, at der stadig kan konstateres vegetationsskader 24 år efter et orienteringsløb.

Nogle hedearealer er påvist at være temmelig følsomme over for slitage, men regenererer til gengæld villigt, hvis de ikke er for gamle og får ro (Voigt 1984). Menneskelig slitage på en atlantisk hede i Frankrig blev undersøgt af Gallet & Rozé (2002). Tørre samt fugtige hedearealer viste sig begge at være mere tolerante over for slitage om vinteren end om sommeren. Tør hede viste sig generelt at være mere tolerant over for slitage end fugtig hede. Den tørre hede var primært resistent, mens den fugtige hede var mere resilient. Om sommeren var begge hedetyper mere sårbare efter regnvejr end under tørvejr. Da fugtige hedearealer om vinteren har en meget lav resistens men en meget høj resiliens, er denne

26 SÅRBARHEDSANALYSE vegetationstype tidligere blevet betegnet som havende en lav resistens. Fugtige hedearealer kan imidlertid pga. den høje resiliens være ganske tolerante over for slitage.

I hovedstadsregionen konstaterer Moeslund & Pinnerup (1984) at almindelig slitage i forbindelse med friluftsliv er konstateret i relativt flere tilfælde på heder og overdrev end i moser og på strandenge. Årsagen menes bl.a. at være, at en del af lokaliteterne ligger nær sommerhusområder.

3.7.4 Kystvegetation I en dansk undersøgelse af 5 kystøkosystemer: Naturlig marsk, naturlig klit, menneskeskabt klit og to menneskeskabte strandenge, der var udsat for slitage fra mellem 1815-3630 passager pr. år, fandt Andersen (1995), at det totale antal af de forskellige plantearter, artsdiversiteten og det totale vegetationsdække var signifikant reduceret. Enårige arter og arter med rhizomer og underjordiske knopper (Hemicryptofytter) blev væsentligt reduceret, mens arter med overvintrende dele under jorden (geofytter) var uden påvirkning. Klitøkosystemerne var mest sårbare, strandengene var sårbare i middel grad ,og marskvegetationen var mest resistent over for menneskelig tråd. Det konkluderes, at det eksisterende niveau af færdsel ikke har en ødelæggende effekt på de 5 økosystemer, men at der ved et øget publikumspres muligvis vil opstå tab af vigtige arter samt ødelæggelse af vegetationsdækket med erosion til følge. Frederiksen (1977) fremhæver hjælme som den mest hårdføre art i klitterne ved Skallingen men vurderer, at turistslitage alligevel tydeligt har blotlagt områder eller har reduceret plantedækket, samt at dette kan betyde øget sandflugt.

Amerikanske undersøgelser af klitvegetation viser, at alle de undersøgte niveauer af slitage førte til en nedgang i artsdiversiteten. Det totale vegetationsdække var kun reduceret væsentligt ved de hårdeste slitageniveauer. Hvor længerevarende moderat slitage ikke havde haft effekt på plantedækket, blev en art af hjælme favoriseret på bekostning af mere følsomme arter. Resultaterne indikerer, at længerevarende slitage har medført en ekspandering af forklittens plantesamfund og en indskrænkning i udbredelsen af klitvegetationen mellem for-klitten og bag-klitten (Mcdonnell 1981).

Hyldgaard (1981-82) undersøgte hvid og grå klit på Skallingen mht. deres evne til at komme sig (resiliens) efter slitage. Resultaterne viser, at dominerende vækstformer og mønstrene i den regenererede vegetation hænger sammen. Væksten af overjordiske dele fører til tiltagende regenerering i højden, mens underjordisk vækst ved rhizomer fører til regenerering langs jorden. 1 år efter ophør af slitage var der sket regenerering af en del af vegetationen, men der var stadig en større procentdel af vegetationsløse områder. Helt bare områder var længere om af regenerere end områder med veletableret vegetation.

En undersøgelse af et ugræsset walisisk marskområde (420 m2) med længerevarende (48 år) lavt slitageniveau som følge af studentergrupper viste, at den ellers dominerende art stilkløs kilebæger blev reduceret i antal og erstattet af et øget antal af lavtvoksende salttålende arter. Diversiteten i vegetationen er som følge heraf øget, og antallet af forskellige plantesamfund er også øget. Det konkluderes, at marskvegetation er relativt modstandsdygtig over for slitage sammenlignet med andre kystøkosystemer. Desuden konkluderes det, at marskvegetation har en høj resiliens (Headley 1999).

27 SÅRBARHEDSANALYSE

I en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse (Moeslund 1994) meldte amterne tilbage, at den øgede brug af naturen ikke er en trussel mod botaniske lokaliteter eller plantearter, men at der lokalt er slitageproblemer langs den jyske vestkyst samt på Anholt (Lichen vegetationen i Ørkenen). I Danmark antages det endvidere at 35% af klitarealet er tabt til skovrejsning og anlæg til friluftsliv (Jensen 1994).

3.7.5 Skov Vedplanter har i flere undersøgelser vist sig at være sårbare over for slitage (Bjønness 1981 og Fremstad 1987 i Arnesen 1999; 98; Adkinson & Jackson 1996; Hammitt & Cole 1998). Desuden er træers kimplanter meget sårbare (Waltert et al. 2002).

Effekten af friluftsaktiviteter på trærødder hos kimplanter af Bøg og modne bøgetræer blev undersøgt af Waltert et al. (2002) i en schweizisk skov. For små bøgeplanter blev det vist, at der skete en betydelig skade på både planterne og deres rødder med mycorrhizasvampe. Effekten på både bøgekimplanter og førnelaget kunne registreres allerede efter få år med rekreativ benyttelse. For modne bøgetræer var der ingen betydelig effekt – biomassen af de fine små rødder blev forøget betragteligt, mens svampebiomassen ikke ændrede sig. De modne bøgetræer vurderes derfor som værende resiliente over for slitage, mens svampene ikke er. Det vurderes dog, at bortslidningen af førnelaget samt effekten på kimplanter og mycorrhizasvame på sigt kan føre til effekter på hele økosystemet.

Nyplantede kulturer påvirkedes ifølge en svensk undersøgelse i forbindelse med verdens største O-løb ’O-ringen’ kun meget lidt. Efter 3000 løberes passage af en 4 år gl. kultur var der synlige skader på 3,6% af træerne, og kun få af disse vurderedes at ville dø. Ved en opfølgende undersøgelse i 1986 var der ikke synlige skader på træerne. En undersøgelse efter ’O-ringen’ i 1985 viste, at der på et 1 ha stort areal (2500 planter), som blev passeret af ca.10.000 løbere, var 5,9% skadede træer og at 0,8% vurderedes at ville dø som følge heraf. Ved en opfølgende undersøgelse i 1986 kunne der ikke konstateres skader. Ved naturlig foryngelse, hvor planterne ikke står i lige rækker og dermed forholdsvis let kan undgås af løberne, kan der muligvis forventes et andet resultat (Weber 1998).

Jensen (1997) gennemførte i maj 1996 en undersøgelse ½ år efter ’Jættemilen’ i 1995 i St. Dyrehave i Nordsjælland. Undersøgelsesområdet var passeret 3-4 gange af hver af de ca.1000 deltagere. Undersøgelsen konkluderer, at der ikke kan påvises slitage i området. Der var kun enkelte steder med blotning af jordbunden samt enkelte steder med knækkede grene, maste blade og trampede stubbe. En del af forklaringen er tilsyneladende det tørre og varme vejr på løbstidspunktet. Ved normale nedbørsforhold ville der formentlig have være flere skader.

Skovbundsvegetation er generelt tilpasset biotoper med en lav grad af forstyrrelse i form af græsning og slitage. Dette er bl.a., fordi de er tilpasset skyggefulde forhold og derfor har et lavt indhold af støttevæv i blade og stængler. De er derfor mere sårbare over for slitage end f.eks. arter på overdrev og hvid klit. Selv om græsser generelt er forholdsvis resistente over for mekanisk slid, er skovgræsser det ikke grundet deres oprette vækst og relativt brede og bløde blade (Jensen & Andersen 1999). Skovplanters evne til at revegetere er desuden meget begrænset (Grime et al. 1987 i Jensen & Andersen 1999).

28 SÅRBARHEDSANALYSE

Jensen & Andersen (1999) vurderer, at det er sjældent at arter forsvinder i skove som følge af slitage, men at skoven kan ændre udseende og komme til at se slidt ud. Nedgang i antallet af plantearter som følge af slid i skove vil være sjælden evt. med undtagelse af meget sjældne arter som orkidéer og vintergrøn m.v. Derimod vil der ofte ske en øgning i artstallet, fordi den typiske skovbundsvegetation suppleres med slidtilpassede og almindelige arter som f.eks. enårig rapgræs, vej-pileurt, skive-kamille, glat vejbred, hvidkløver, mælkebøtte og alm. rajgræs. Jørgensen (1984) konkluderer om Charlottenlund Skov, at den til trods for meget intensivt benyttelse til rekreative formål stadig er af ret høj botanisk værdi. Hensigtsmæssig drift og pleje vurderes at være en del af årsagen.

En anden effekt af friluftsaktiviteter i skove kan være indsamling af brænde. En amerikansk undersøgelse viser, at det primært er brænde af middel størrelse der indsamles (Hall & Farrell 2001). De økologiske effekter kendes imidlertid ikke.

Samleskema 2 Eksempler på sårbare naturtyper Med udgangspunkt i planteliv: Med udgangspunkt i dyreliv:

• Grå klit og klitheder • Marsk- og strandenge • Sandskæg hede • Ubeboede øer • rensdyrlavhede • Lavvandede kystnære havområder • Aske- og elleskov • Store heder • Hængesækmoser • Små søer • Næringsfattige og næringsrige vældkær • Næringsfattige søer • Lobeliesøer

3.8 Strukturer og processer En lang række udenlandske undersøgelser påviser erosionsskader som følge af friluftsliv (Liddle 1997). Om erosion konkluderer Liddle 1997 at friluftsaktiviteter kun har en lille effekt sammenlignet med naturlig erosion. Dog kan erosion af æstetiske grunde være vigtig i rekreative områder. Det konkluderes i øvrigt, at ryttere skaber mere erosion end motorcykler og 16 gange mere bar jord end fodgængere. Særligt på skrånende terræn opstår der erosion.

Særligt på skrænter vil erosion kunne være et synligt problem, mens der ved intensiv færdsel ofte vil ske en nedslidning af det øverste førne- og råhumuslag. Ligeledes vil det øverste lag mineraljord blive slidt (Liddle 1997; Jensen & Andersen, 1999). Effekten af komprimering er en række fysiske, kemiske og hydrologiske følgevirkninger, som alle kan have en forstyrrende effekt på både flora og fauna (Jensen & Andersen, 1999).

Sandflugt kan være en effekt af at klitvegetationen bortslides som følge af friluftsmæssig brug, og friluftsmæssig brug er den hyppigste årsag til nedslidning af vegetationen på den jydske vestkyst. Samtidig fører friluftsanlæg og faciliteter (sommerhuse, veje, p-pladser mv.) også til at sandflugten bekæmpes (bl.a. ved udlægning af flis og halm, nedsætning af fyrregrene og plantning af hjælme) og dermed at klitternes dynamik begrænses. I større 29 SÅRBARHEDSANALYSE skala hindrer man flere steder tilbagerykningen af klitten for at beskytte sommerhusområderne med det resultat, at klitterne bliver stejlere og vanskelige at holde stabile. Endelig er der fra Tversted Strand eksempler på, at den naturlige klitdannelse på stranden bortgraves for at genetablere kørsels- og parkeringsmuligheder (Jensen 1994).

3.9 Sammenfatning Sårbare danske dyr, planter, naturtyper og økosystemer Eksempler på sårbare økosystemer er næringsfattige vældkær (kilder), lobeliesøer, rensdyrlav-hede og klitheder (Løjtnant 1983). De to organismegrupper der lettest og dermed oftest påvirkes af friluftsaktiviteter, er fugle og pattedyr.

Særligt sårbare er kolonirugende fugle ved kysterne. Tilstrækkeligt uforstyrrede redepladser for flere arter af kolonirugende fugle vurderes at være en væsentlig begrænsende faktor for populationsstørrelserne i Danmark. Arter, der yngler på selve stranden, er mest udsatte. Jordrugende fugle er i det hele taget sårbare, især hvis de er kolonirugende. Mindre sårbare er engfugle, der yngler spredt over arealet.

Bl.a. toppet lappedykker og sorthalset lappedykker er potentielt sårbare over for sejlads, særligt hurtig sejlads med motorbåde. Også vandfugle der fouragerer i flok, er sårbare over for forstyrrelser.

Sammen med vandfuglene er rovfuglene formentlig den gruppe, der i højest grad påvirkes af friluftsliv. Den almindelige opfattelse er, at rovfugle er meget sky især i yngletiden. Mange af vores mere almindelige rovfugle er især sårbare over for menneskelige aktiviteter omkring deres reder. Tilstrækkeligt uforstyrrede redepladser for flere arter af rovfugle vurderes som en væsentlig begrænsende faktor for populationsstørrelserne i Danmark. Yngleforsøg for en række arter er i flere tilfælde sandsynligvis mislykkedes som følge af forstyrrelser. Lovlig og ulovlig regulering af bestanden af duehøg og rød glente for at beskytte udsatte fasaner er også visse steder en betydelig faktor. Også en kolonirugende fugl som fiskehejre vil være særligt sårbar.

Med den nuværende skyhed, som primært kan tilskrives den jagtlige efterstræbelse, er krondyrbestandens fordeling bl.a. påvirket af friluftsliv. Ligeledes er rådyrbestandens lokale fordeling det også.

Spættet sæl er sårbar over for forstyrrelser på hvile- og ynglepladserne. Uforstyrrede pladser foretrækkes, men bestanden vurderes dog ikke at være begrænset af mangel på uforstyrrede områder, bl.a. fordi der er udpeget 11 forstyrrelsesfrie områder for sæler i Danmark.

Grævling er også en art der foretrækker områder uden for megen forstyrrelse. Særligt forstyrrelser nær gravkomplekset er grævlingen sårbar over for. Særligt løse hunde vurderes imidlertid som en betydelig faktor for grævlingens fordeling. Sammenholdes dette med Skov- og Naturstyrelsens vurdering af at løse hunde er et stigende problem i skovene må det vurderes, at grævlingebestanden i især de bynære skove kunne være højere, hvis der ikke forekom løse hunde.

30 SÅRBARHEDSANALYSE

Småsøer som økosystem med både almindelige og sjældne arter af bl.a. padder og invertebrater er generelt sårbare over for udsætning af ænder og fisk med deraf følgende næringsstofforurening og prædation.

En række naturtyper er sårbare over for slitage, dvs. de ændres betydeligt ved menneskelig færdsel. Da den menneskelige færdsel som oftest foregår ad stier bliver vegetationen normalt kun påvirket i smalle zoner. Der kan forventes undtagelser omkring seværdigheder hvor vegetationen kan påvirkes over større arealer.

Naturtype for naturtype har Løjtnant (1983) vurderet sårbarheden i forhold til friluftsliv. Disse vurderinger er fremkommet ved en samlet bedømmelse af vegetationens bæreevne og dyrelivets følsomhed. Det fremgår af vurderingerne, at det er meget svært at konkludere noget entydigt om de fleste naturtypers sårbarhed. Ofte er vegetationen forholdsvis robust, men der kan være følsomme dyrearter eller omvendt. Ligeledes kan en naturtype betegnes som sårbar, hvis en given følsom art er til stede, men robust hvis denne art er fraværende. Med andre ord; når først arten er skræmt væk eller forsvundet som følge af slitage, er der ingen problemer med friluftslivet. En sårbarhedsvurdering af et givent område kan altså svinge voldsomt selv inden for samme år. Hertil kommer at en vegetation med lav bæreevne, ofte kun påvirkes i få trampede stier. Langt hovedparten af vegetationen vil ofte være nærmest uberørt. Nogle naturområder kan i lyset af disse betragtninger generelt og kvalitativt set betragtes som sårbare. For langt de fleste naturområders vedkommende kan de imidlertid være særdeles følsomme, hvis der yngler pattedyr og fugle, der let forstyrres, eller de kan være forholdsvis robuste, hvis disse arter er fraværende.

Sårbare sjældne og rødlistede arter og naturtyper Den måde hvorpå friluftsaktiviteter primært kan få konkret indvirkning på den nationale og internationale biodiversitet, er hvis meget sjældne (rødlistede eller EU-habitat) arter eller deres levesteder påvirkes negativt, hvis økosystemers generelle bæreevne nedsættes eller hvis friluftslivet fører til spredning af ikke-hjemmehørende arter af dyr og planter herunder evt. sygdomme. Det må imidlertid konkluderes, at det kun er få af Danmarks sjældne og rødlistede arter, der primært er truede som følge af friluftsaktiviteter. De fleste af disse er invertebrater og planter, hvilket står i modsætning til effekterne af friluftslivet generelt set, der primært berører fugle og pattedyr.

Det er dokumenteret, at hvidbrystet præstekrave og dværgterne er gået tilbage bl.a. som følge af friluftsaktiviteter på strandene. Isfuglen, som tidligere er vurderet som meget sårbar over for bl.a. kanosejlads, har vi ikke fundet undersøgelser på, der kan be- eller afkræfte betydningen af friluftsaktiviteter.

En række sjældne rovfugle vurderes imidlertid at være begrænset i deres udbredelse primært som følge af forstyrrelse herunder friluftsaktiviteter. Egnede redetræer og fødegrundlaget vurderes ikke som en begrænsende faktor i dag. Det er særligt nær rederne fuglene er sårbare. Det er vurderingen, at de danske populationer kan få betydelig fremgang hvis fuglene gives mulighed for en langsom tilvænning til det danske forstyrrelsesniveau og mønster. Der er bl.a. gode erfaringer med de 3-400 meters beskyttelseszoner omkring havørne reder. Flere af de store rovfugle er ved at genindvandre bl.a. havørn, fiskeørn og kongeørn. Forudsætningen for en større genindvandring vurderes at være ophør af menneskelig efterstræbelse. Vanskelighederne ved at sige noget håndfast om enkelte arters følsomhed illustreres desuden af, at der

31 SÅRBARHEDSANALYSE tilsyneladende er betydelige forskelle på bl.a. fiskeørnens sårbarhed over for forstyrrelser. Nogle steder er fiskeørnen meget følsom over for forstyrrelser, mens den andre steder er en af de mest tolerante af alle rovfugle ift. forstyrrelser.

Større pattedyr som odder og gråsæl er også i visse situationer og ved visse intensiteter sårbare over for forstyrrelse fra friluftsaktiviteter. Odder er ikke så sårbar som tidligere antaget, særligt ikke hvis der er rigeligt med bredvegetation og dermed gode skjulesteder. Desuden gør det at odderen primært er nataktiv at konflikterne med friluftsaktiviteter begrænses, lige som de eksisterende begrænsninger i sejladsen også mindsker evt. konflikter. Friluftsaktiviteter vurderes derfor ikke direkte at påvirke populationsstørrelsen, men er med til at påvirke odderens fordeling og brugen af dens aktivitetsområde.

Gråsælen vurderes som værende meget følsom over for forstyrrelser af hvile- og ynglepladser. En del af disse forstyrrelser skyldes friluftsaktiviteter - særligt sejlads. Årsagen til gråsælens skyhed vurderes i høj grad at være den tidligere jagt.

Det er ikke vores vurdering, at der er naturtyper i Danmark, der primært er truet af friluftsaktiviteter. Der er dog en række plantearter på både rød- og gullisten, hvor det vurderes, at slitage og/eller plukning er en væsentlig negativ faktor. Visse sjældne planter, som f.eks. horndrager, stor gøgeurt og langsporet gøgelilje, påvirkes tilsyneladende negativt af både almindeligt skovtursplukkeri og –opgravning og kommercielle opgravninger (Løjtnant 1984).

32 SÅRBARHEDSANALYSE

4RESULTATER AF UNDERSØGELSER I SØGEOMRÅDET

4.1 Eksisterende generelle adgangsreguleringer og forbud mod aktiviteter med relevans for Møn I det følgende kapitel præsenteres en gennemgang af de generelle og specifikke forudsætninger af beskyttelse og udnyttelse af naturværdier i søgeområdet for en eventuel nationalpark på Møn.

Adgangen til og aktiviteterne i naturen reguleres på Møn – som andre steder i landet - af et nationalt lovgrundlag, bl.a. i naturbeskyttelsesloven.

Lovens regler for færdsel i naturen er ret komplicerede. Men som hovedregel gælder, at man skal tænke sig godt om og vise hensyn, både til lodsejere og naturen selv.

Som en tommelfingerregel kan man tage udgangspunkt i: Hvad ville man selv acceptere eller tolerere, hvis det var ens egen ejendom eller naturområde?

I det følgende gengives korte uddrag fra Skov og Naturstyrelsens hjemmeside, Revideret 18. november 2004.

4.1.1 Regler om færdsel i naturen Alle har ret til at færdes i naturen. Adgangen kan dog være begrænset - f.eks. i militære områder, i forbindelse med fredninger og i reservater; desuden kan politiet begrænse adgangen i tilfælde af brandfare. Amtet, der er tilsynsmyndighed, kan gribe ind, hvis den lovlige adgang til naturen forhindres. I naturbeskyttelsesloven er der fastsat generelle regler om befolkningens muligheder for at færdes og opholde sig i naturen. De vigtigste ses i forkortet, skematisk form i bilag A.

Reglerne er udtryk for en afvejning af bruger-, -natur- og ejerinteresser. Reglerne fastlægger den ret, som befolkningen i almindelighed har til at færdes på anden mands jord. Ejeren kan normalt tillade yderligere færdsel. Færdsel sker på eget ansvar. Reglerne for offentlighedens adgang er forskellige efter naturtype og ejerforhold. Amterne er tilsynsmyndighed bl. a. med henblik på at sikre, at der ikke lægges hindringer i vejen for befolkningens lovfæstede adgangsret. I særlige tilfælde kan amterne indskrænke offentlighedens færdsel. Amternes afgørelser kan af de klageberettigede inden 4 uger påklages til Naturklagenævnet. Klagen sendes til det pågældende amt.

Generelle regler: Når man færdes i naturen, skal man vise hensyn og rette sig efter ejerens anvisninger.

Strande og klitter Mulighederne for at færdes i naturen er forskellige for de enkelte naturtyper: På strande og klitfredede arealer må man færdes til fods, tage kortvarigt ophold og bade - men ikke slå telt op. På private strande og klitter skal der være mere end 50 m til nærmeste beboelse, 33 SÅRBARHEDSANALYSE hvis man vil tage ophold. Man må have en båd uden motor liggende kortvarigt på strandbredden. I perioden 1. april-30. september skal hunde føres i snor. Ridning er tilladt 1. september til 31. maj på den ubevoksede strandbred og direkte ned til, hvis der er lovlig adgang til stranden.

Private skove I private skove må man gå og cykle på veje og stier. Der er adgang fra kl. 6 til solnedgang, og man må ikke opholde sig nærmere på bygninger end 150 m. Skove under 5 hektar kan lukkes for offentligheden.

Offentligt ejede skove I offentligt ejede skove må man færdes hele døgnet, men ikke opholde sig nærmere end 50 m fra beboelse. Man må færdes uden for veje og stier, hvis der ikke er hegn. Adgangen til skove kan forbydes eller begrænses på dage, hvor der holdes selskabsjagt, og i områder, hvor der foregår intensivt skovarbejde. Kommentar: På Skov- og Naturstyrelsens arealer er der udvidede muligheder for organiseret brug - se. Skov- og Naturstyrelsens arealer kendes på de rød-farvede træstolper med grønt skilt med styrelsens logo på, som står ved indgangen til alle styrelsens arealer.

Gåogcyklepåvejeogstieridetåbneland Det er tilladt at gå og cykle på veje og stier i det åbne land. Ejeren har dog lov til at forbyde færdsel, hvis den er til væsentlig gene for privatlivets fred, eller til gene for produktionen eller for dyre- og plantelivet. På dage, hvor der er selskabsjagt eller foregår intensivt landbrugsarbejde, kan færdslen også indskrænkes.

Nedlæggelse af veje og stier i naturen Ejeren må tidligst 4 uger efter meddelelse til amtet - nedlægge gennemgående stier og veje, - nedlægge veje og stier, der føres til skove, strande, udyrkede arealer, klitfredede arealer, samt veje og stier i det åbne land.

Færdsel på udyrkede arealer På udyrkede arealer, der ikke er indhegnede, må man frit færdes til fods og opholde sig indtil 150 m fra bygninger. Der er adgang til private arealer fra kl. 7 til solnedgang. Der er normalt ikke adgang til de dyrkningsfri zoner langs vandløb. Der er adgang til hegnede, udyrkede arealer, hvor der ikke er græssende husdyr, gennem låger, led, stenter o.lign. såfremt det ikke er forbudt ved skiltning.

Plukning af blomster, bær og svampe Det er tilladt at plukke blomster, bær og svampe til eget forbrug, hvor man lovligt kan færdes.

Organiserede aktiviteter

34 SÅRBARHEDSANALYSE

Organiserede aktiviteter i skove og på udyrkede arealer kræver ofte ejerens tilladelse, og - uden for statsskovene - altid ved arrangementer med over 30 deltagere. Kontakt ejeren.

Hunde Hunde skal normalt være i snor. På strandbredder må hunde, hvis man kan styre dem, være løse i perioden fra 1. oktober til 31. marts. I nogle statsskove er der særlige hundeskove, hvor man må færdes med løse hunde.

Ridning Ridning kræver ejerens tilladelse, og ejeren vil ofte kræve en afgift. I offentlige skove må man normalt ride på asfalterede veje og på grusveje, der er bredere end 2 1/2 m, samt på andre veje, hvor det ifølge skilte er tilladt. Der må også rides på skovbunden - dog ikke i unge bevoksninger og herunder selvsået skovbund. Ridning, der udgår fra en rideskole el.lign. kræver altid ejerens tilladelse. Ridning er tilladt af private fællesveje, der føres igennem skove, med mindre ejeren ved skiltning har forbudt det. Ridning er også tilladt på den ubevoksede, klitfredede strandbred.

Jagt Der gælder specielle regler for jagt.

Sejlads Regler for fritidssejlads administreres ikke blot af Skov- og Naturstyrelsen. Derfor henvises der til, der er udarbejdet af Statens Information. Her henvises samtidig til andre myndigheder og organisationer. De regler, der gælder for sejlads på statsejede søer, administreres af de lokale statsskovdistrikter. Sejlads på søterritoriet med vandscooter er ikke tilladt - med mindre den pågældende amtskommune har tilladt det.

Fiskeri Siden 1996 har Skov- og Naturstyrelsen stillet en række søer og vandløb til fri rådighed for alle lystfiskere. Formålet med den nye praksis er at give både danske lystfiskere og udenlandske turister bedre adgang til lystfiskeri.

Yderligere et par citater fra naturfredningsloven med relevans for mønske naturlokaliteter. Tobaksrygning er ikke tilladt i tiden 1. marts – 31. oktober på lyngklædte arealer, på græsbevokset skovbund, i nåletræsplantager, i unge løvtræs- og nåletræskulturer samt disses umiddelbare nærhed. Tobaksrygning kan ved skiltning helt forbydes i skoven og i særligt udsatte områder. Ulvshale skov og hede.

§ 28. På strandbredder, andre kyststrækninger, klitfredede arealer, i skove, på udyrkede arealer og på veje og stier i det åbne land er ikke tilladt følgende: 1) Fiske i søer, damme og vandløb. 2) Beskadige træer og buske. 3) Beskadige eller fjerne skoveffekter, herunder brænde og kvas. 35 SÅRBARHEDSANALYSE

4) Tage grene af træer og buske samt omhugge, opgrave eller oprykke træer, buske eller anden vegetation. I skove, der ejes af staten, kommuner, Folkekirken eller offentlige stiftelser, er det dog tilladt at skære eller klippe kviste af løvtræer, der er over 10 m høje. 5) Foretage erhvervsmæssig indsamling af nødder, bær, svampe, frø og kogler, blomster, urter, grene, kviste, mos og lav m.v. Indsamling i begrænset omfang til privat brug er tilladt. Kogler må dog kun tages fra skovbunden. Grene og kviste må ikke indsamles i bevoksninger, hvor der oparbejdes pyntegrønt. 6) Skræmme eller på anden måde forulempe dyrene eller beskadige huler og reder, yngel og æg. 7) Drive handel, uddele reklamer o. lign. 8) Opstille telte og lign. 9) Udvise støjende adfærd, herunder benytte radioer og andre musikapparater, højtalere, musikinstrumenter o. lign. på støjende måde. 10) Benytte metaldetektorer m.v., projektører eller andet stærkt lys. 11) Klatre med brug af sikringsudstyr eller andre hjælpemidler.

4.2 Naturværdier og udpegning af naturværdier

4.2.1 Om naturværdier I den offentlige planlægningsproces tager man udgangspunkt i naturforekomsternes sjældenhed, deres autenticitet og kontinuitet i et forsøg på en objektiv beskrivelse naturværdi. De prioriteringer, som kommer ud af det, behøver ikke være udtryk for lokalbefolkningens værdisætning. Lodsejerne har ofte andre tilgange til at sætte værdi på planter og dyr. Brugere og turister sætter pris på at opleve sjældne dyr og planter, men lige så ofte kan almindelige vækster og dyr være udgangspunktet for gode oplevelser i naturen.

I det følgende præsenteres de generelle og offentliggjorte udpegninger, som indikerer naturværdier på fra Møns ud fra landskab og indhold af sjældne plante-/dyreliv.

4.2.2 Internationale udpegninger Det mønske landskab rummer flere internationalt anerkendte værdier.

Natura 2000 områder

Habitatområde "Habitatområder udpeges for at beskytte og bevare bestemte naturtyper og arter af dyr og planter, som er af betydning for EU… Det forpligter EU’s medlemsstater til at bevare naturtyper og arter, som er af betydning for EU. … En hovedhjørnesten i gennemførelse af habitetdirektivet er udpegning af særlige bevaringsområder, de såkaldte habitatområder. I områderne skal sikres eller genoprettes en gunstig bevaringsstatus for de forskellige 36 SÅRBARHEDSANALYSE naturtyper og arter, som det enkelte område er udpeget for… De arter og naturtyper et habitatområde udpeges for at beskytte, udgør områdets udpegningsgrundlag. Flere af disse naturtyper og arter er prioriterede… hvilket medfører et særligt ansvar for beskyttelsen.

Fuglebeskyttelsesområde Fuglebeskyttelsesområder har til formål at opretholde og sikre levesteder for en række fuglearter som er enten truede, følsomme overfor ændringer af levesteder, eller sjældne. De arter som er omfattet af direktivet er opført på en liste indeholdt i direktivet.

Ramsarområde Ramsarkonventionen er en aftale mellem lande om at beskytte vådområder af international betydning, især som levesteder for vandfugle. Danmark tiltrådte Ramsarkonventionen i 1977. I et område udpeget som Ramsarområde skal beskyttelsen af de pågældende vådområder fremmes gennem udformning og gennemførelse af planlægning.

4.2.3 Nationale udpegninger De nationale udpegninger drejer sig dels om specifikke område fredninger og andre udpegninger, som vildtreservatbekendtgørelser. De sker ud fra nationale vurderinger, men har selvfølgelig en konkret konsekvens helt lokalt.

Fredninger En fredning går normalt ud på at bevare området, som det er, herunder at forbyde tilplantning, bebyggelse m.v. Fredningen kan også forbyde jagt eller færdsel - eller omvendt give publikum ret til at færdes i området. En fredning kan ligeledes fastsætte bestemmelser om pleje af området eller at en bestemt naturtilstand eller udsigt skal genskabes. Medfører en fredning, at et område bliver mindre værd for ejeren, kan der ydes erstatning.

Beskyttelse af naturtyper ( § 3 ) Forskellige naturtyper er afgørende for et varieret plante og dyreliv. Og jo kortere afstand, der er mellem levestederne, og jo bedre de er forbundet med vandløb, levende hegn og skove, jo bedre mulighed har planterne og dyrene for at bevæge sig fra sted til sted.

Den generelle beskyttelse - som fremgår af naturbeskyttelseslovens § 3:

• Søer med et areal på mindst 100 kvadratmeter • Vandløb der er udpeget af amtet • Heder, moser, strandenge, strandsumpe, ferske enge og overdrev på 2500 kvadratmeter eller mere • Arealer, som er mindre end 2500 kvadratmeter, er beskyttet, såfremt de ligger i forbindelse med andre beskyttede arealer, så de tilsammen udgør mindst 2500 kvadratmeter. • Moser, der er mindre end 2500 kvadratmeter, beskyttet når de ligger i forbindelse med en sø eller et vandløb, der er beskyttet.

Er der tale om naturtyper i landbrugsområder, må den hidtidige landbrugsdrift fortsætte, men der må ikke uden videre foretages ændringer i tilstanden.

Vildtreservat, se Nyord, side 61 37 SÅRBARHEDSANALYSE

4.2.4 Regionale udpegninger Regionplanen udpeger områder, som betyder rammeplaner for fremtidig udvikling. Der er sjældent nogen umiddelbar konsekvens for udnyttelsen, men planlægningen af udvikling og forvaltning skal tage hensyn til udpegningerne. De nedennævnte udpegninger har relevans for natur og friluftsliv på Møn.

Regionale udpegninger jf. Regionplanen 2001-2013; Storstrøms amt

Regionale naturområder De regionale naturområder er udpeget på baggrund af betydelige koncentrationer af landskabelige-, natur- og kulturhistoriske værdier samt særlige muligheder for friluftsliv.

Særlige regionale naturbeskyttelsesområder Særlige regionale naturbeskyttelsesområder er udpeget hvor der findes natur, landskabs- og/eller kulturelementer som tillægges afgørende vægt.

Økologisk forbindelse Udpegningen af økologiske forbindelser skal tilvejebringe en bedre økologisk sammenhæng mellem netværket af regionale naturområder. Dette medfører bl.a., at "Areallovgivningen skal administreres restriktivt i de økologiske forbindelser, mens naturpleje, miljøvenlig drift og naturgenopretning skal prioriteres højt under hensyn til bl.a. kulturmiljøinteresser"

Skovrejsningsområde Formålet med skovrejsning er at sikre rent drikkevand, øge træproduktionen, fremme friluftslivet samt at styrke et grønt netværk for at forbedre spredningsmulighederne for dyr og planter.

Lavbundsarealer Områder med potentiale for naturgenopretning. Planlægningen af sådanne områder skal tage hensyn til de fremtidige muligheder for etablering af våde enge og andre former for naturgenopretning

Geologiske interesseområder Storstrøms Amt er rig på geologiske lokaliteter af internationalt format som eksempelvis klinterne på Stevns og Møn. Derudover findes en række lokaliteter af national betydning, idet de indeholder vigtig information om landskabernes tilblivelse, og endelig findes en stribe lokaliteter af regional interesse.

Friluftsliv Det er amtsrådets mål at fremme adgangen til naturen, herunder amtets kyster, generelt styrke mulighederne for at dyrke friluftsliv i amtet, sikre befolkningen i alle egne af amtet adgang til rekreativ udfoldelse, så vidt det er muligt under hensyn til de naturgivne betingelser, sikre at friluftsområder kan nås inden for en rimelig afstand fra bysamfundene, forbedre befolkningens adgang til information om natur og kulturspor.

Kystnærhedszonen

38 SÅRBARHEDSANALYSE

Kysternes benyttelse og beskyttelse sikres gennem en helhedsorienteret planlægning af de enkelte kystområder. Vedr. overordnede mål for planlægningen af kysterne i Storstrøms Amt samt mål for benyttelse og beskyttelse af 12 delområder, der i det væsentlige er afgrænset efter geomorfologiske forhold.

Relevante områdebeskrivelser for Møn er: 9. Storstrømmen, Grønsund, Bøgestrømmen 10. Kysten øst om Møn

Større uforstyrrede landskaber Der skal i amtet være større sammenhængende landskaber, som friholdes for større tekniske anlæg, der visuelt og støjmæssigt påvirker oplevelsen af landskabet.

Særligt Følsomme Landbrugsområder Amtsrådet har ansvaret for udpegningen af Særligt Følsomme Landbrugsområder (SFL). Retningslinjerne for udpegningen er fastsat af Direktoratet for FødevareErhverv.. I SFL-områderne tilbydes de MiljøVenlige Jordbrugsforanstaltninger (MVJ). MVJ er en række frivillige tilskudsaftaler til landbruget, som er sat i værk som følge af landbrugsreformen og senest gennem den danske støtte til udvikling af landdistrikterne i perioden 2000-2006.

Aftalerne stiller særlige krav til landbrugsdriften for derigennem at støtte landbrugets og amtets indsats for: miljøet gennem mindre intensive driftsmetoder forvaltning af naturområder og -ressourcer beskyttelse af den biologiske mangfoldighed.

I aftalerne forpligter man sig i en 5- eller 20- årig periode. De miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger har som hovedformål at medvirke til beskyttelse af vandmiljøet beskyttelse af kulturlandskabet forbedring og bevaring af naturværdierne SFL-områderne er da også fortrinsvis placeret i områder der er udpeget som led i regionplanen f.eks. regionale naturområder, sårbare grundvandsområder m.v. Udpegningen skal sikre at man får mest muligt natur og miljø for pengene.

4.2.5 Lokale udpegninger Kun de færreste steder udmeldes der offentligt om lokalt besluttede naturværdier. Lokalplaner kan indeholde sådanne oplysninger eller beboergrupper kan meddele deres prioriteringer til offentligheden. På Møn er det tilfældet et enkelt sted, nemlig på Nyord, hvor Nyord-gruppen har offentliggjort lister over naturværdier. Se side 63

Udmeldinger fra organiserede eller uorganiserede grupper. Udmeldinger fra foreninger og organisationer om prioriteringer af naturværdier er ikke så sjældne. Det kan være områdets indhold af planter og dyr eller det kan være værdier, som påskønnes i forbindelse med friluftsaktiviteter.

39 SÅRBARHEDSANALYSE

Den værdi, den uorganiserede bruger tillægger naturen, kommer sjældent med i den offentlige forvaltningsproces. Den kommer oftest til udtryk, som enkelt-data i meningsundersøgelser. Det er tilfældet i undersøgelsen af mønboeres og fritidshusejeres brug af naturen på Møn.

4.3 Naturtyper i søgeområdet for en eventuel nationalpark på Møn Søgeområdet for en eventuel nationalpark på Møn rummer de fleste naturtyper, som kan findes i hele kommunen. I det følgende fortælles kort om de forskellige typer og deres sårbarhed. Det skal dog bemærkes at områderne indeholder en lang række overgangsformer og grænsetilfælde, som ikke lader sig indpasse i en grov kategorisering.

Skov Skovdækkede arealer rummer løvskov på jordbund fra kalk til mor, fra næringsrige til næringsfattig og fra tør og til fugtig. Nåleskov er også forekommende, men ellers er bøg, eg, avnbøg, lind, ahorn, ask, el, birk, typiske i skovbilledet.

Sårbarhed Urtefloraen og skovgræsserne har ikke meget støttevæv i stængler og blade. Sådan vegetation er sårbar for slitage, men buske og træer relativt robuste. Kun pludselig og meget kraftig slitage og blotlæggelse af trærødder kan give fatale skader. Dyrelivets sårbarhed afhænger primært af skovens tæthed. Den tætte skov rummer skjul og begrænser overraskende færdsel, mens forstyrrelser dækker et større område i den åbne skov. Er der blot små tætte buskadser vil forstyrrelser blive mindsket. Netop sidstnævnte skovtyper findes i det meste af Ulvshale Skov.

Ferske enge Naturtypen er i dag vigende i søgeområdet for en eventuel nationalpark på Møn. Der mangler kvæg til afgræsning (gerne ekstensiv afgræsning) af de forårsfugtige, lave områder. Naturtypen er dog repræsenteret enkelte steder på Østmøn.

Sårbarhed Hvor græsdækket er tæt har engen en relativ stor robusthed. Sårbarheden i forhold til vegetationen opstår i våde områder, domineret af urter. Forstyrrelser af dyrelivet opstår let i det åbne område, hvis færdslen er uforudsigelig for dyrene.

Moser Vandmættede områder er relativ sårbare, men få færdes her. Naturtypen repræsenteres af forskellige kærtyper

Ekstremrigkær Kær er den botaniske definition på lysåbne, grundvandsbetingede fugtigbundsområder, hvor jordbunden i dele af året er vandmættet. I kær findes særlige ferskvandsbetingede plantesamfund. I daglig tale benævnes kær ofte som eng eller mose.

Langt størsteparten af kærene er opstået ved kulturpåvirkning gennem rydning af sumpskove med efterfølgende græsning eller høslæt. Ekstremrigkærene findes oftest på kalkrige morænejorder, hvor skrivekridtet ligger højt. Ekstremrigkær benævnes da også ofte som kalkenge eller kalkkær. Ekstremrigkærene er iøvrigt karakteriseret ved et meget 40 SÅRBARHEDSANALYSE højt antal plantearter, ofte 20-30 pr. m2; ligesom en række sjældne arter især er knyttet til disse kær.

Sårbarhed Den fugtmættede jord og urterne er sårbare for tråd og slitage. Optrædning kan imidlertid både have positive og negative virkninger, afhængig af omfang og årstiden. Planterne er tilpasset til dynamik.

Fattigkær Fattigkær hører til de fugtigvåde vegetationstyper, og er karakteristisk ved at have en kraftig tørvedannelse. Fattigkærene er udviklet enten på ekstremt næringsfattig bund eller under ekstremt næringsfattige forhold. Fattigkær har et mere eller mindre tykt tørvelag, som stammer fra tørvemosser (Sphagnum-arter). Vegetationen artsfattig og tilpasset de næringsfattige forhold. Naturtypen og den flora/fauna er alle sjældne i Øst-danmark.

Sårbarhed Trusler fra friluftslivet består af tråd og sammenpresning af den våde, fugtig og næringsfattig jord. Vækstbetingelserne ændres kemisk og fysiske, og det ændrer konkurrenceforholdet for de specialiserede urter.

Omfattende færdsel uden for stier i området bør undgås. Sandsynligheden for negative ændringer forårsaget af friluftslivet er ringe og langt den mindste trussel i forhold til andre påvirkninger.

Overdrev Beskrivelsen af et overdrev var før i tiden: en fælles græsgang uden for landsbyernes dyrkede marker.

Overdrev er nu den naturhistoriske betegnelse for et tørt område, hvor en naturlig plantevækst bliver græsset til stadighed. Plantelivet er domineret af græsser og urter, ofte med spredte buske f. eks. Tjørn, Slåen, Ene.

Overdrev kan træffes på alle jordbundstyper. De findes oftest på områder, der er uegnede til opdyrkning, fordi de er stærkt hældende, ligger langs med en kyst, langt fra bebyggelse eller på mager jordbund.

De fleste overdrevsområder er meget små, mindre end 5 ha. De største overdrevsområder i Storstrøms amt findes bl.a. på Høje Møn og Ulvshale. Flere steder findes glidende overgange til andre naturtyper f. eks. hede, der har en tør bund og er domineret af dværgbuske. Langs kysterne findes ofte strandoverdrev umiddelbart sammen med strandenge. På kystskrænter og ved sandede og stenede kyster kan der findes overdrev i tilknytning til klitter, sandstrande og strandvolde.

Overdrev findes spredt i hele Danmark. Der er dog forskel i plantevæksten fra landsdel til landsdel. Forskellen er betinget bl.a. af klimatiske forhold, f. eks. den årlige nedbør. Arternes forekomst er derudover bestemt af jordbund og hældningsretning. På sandet bund findes færre og andre arter end på kalkholdig jord, der kan være endog særdeles artsrig.

41 SÅRBARHEDSANALYSE

Sårbarhed Overdrevene er yndede udflugtsmål. Naturen er desuden robust, forstået på den måde, at overdrevsområder tåler meget færdsel. Græsdækket gør naturtypen relativt robust, men tørre sandede områder, slides hurtigt, her er dog ofte en vegetation, som er tilpasset disse forhold. På skrånende arealer vil slitagen være størst.

Hede Hede udvikler sig på næringsfattig jordbund med vekslende fugtighedsforhold gennem året.

Sårbarhed Sårbarheden afhænger bl.a. af lyngplanternes alder. Hedelyng bliver ikke meget ældre end 30 år, så skal der være nyvækst, og den kan fremmes af en blotlæggelse af mineraljorden ved slitage. En gammel hede med tørre planter kan påvirkes negativt ved afbrækning af dværgbuskenes grene, men påvirkes positivt ved at etablere mulighed for nye såbede til fremspiring af nye lyngplanter. Områder, hvor der er græsdække, er mere robust, men samtidig en ændring af naturtypen hede som er uønsket.

Klinter Langs de mønske kyster finder man klinter på forskellig jordbund. Mest markant er kalkformationer på Høje Møn med stejle flader, hvor kalken er hård og brede fald, hvor klinten består af blødere materiale. Andre livsbetingelser er der, hvor materialet er ler eller grus. Fugtighedsforhold fra tør til kildevæld bidrager til yderligere variation på naturtypen. Langs kysten findes mindre klinter af ler, sand og grus.

Sårbarhed Klinterne er sårbare naturtyper på grund af hældning og erosionsfare. Vegetationen er imidlertid tilpasset den dynamik, der følger med skred. Disse ændringer indtræffer især i det tidlige forår, hvor de fleste planter er parate til at kompensere med ny vækst eller fremspiring. Sårbarheden for vegetationen er derfor størst, når der sker et slid på andre tider af året.

Strandenge I dag er naturtypen især udbredt på Ulvshale-Nyord. Naturtypen er i perioder påvirket af saltvand, men terrænformer og højdeforskelle kan give anledning til meget forskellige naturindhold. Her finder vi strandsumpe, laguner, områder domineret af græsser, halvgræsser eller rørskov.

Sårbarhed Græsdækket gør naturtypen relativ robust. I det åbne terræn er der risiko for at forstyrre ynglende og rastende fugle.

Strande og klitter Kystområderne i søgeområdet varierer mellem urokyster og beskyttede kyster. Hvor der er megen bevægelse i vandet, ser vi sandstande eller stenstrande. Det er også her vi møder klitter og overgangsformer til grønsværklit og klithede. På den beskyttede kyst udvikler der sig oftest rørskov og bevoksninger med siv og andre halvgræsser.

Sårbarhed

42 SÅRBARHEDSANALYSE

Ofte sparsom vegetation, men planter er tilpasset en omskiftelig tilværelse. Vækstbetingelserne er vanskelige for de fleste planter. Ringe næring og væde betyder at klitplanterne vokser meget langsom. Det gælder især på klitheder og grå klitter. Forstyrrelser af jordbunden kan ses i mange år.

4.3.1 Naturtyper og sårbarhed Sårbarhed må lokaliseres ud fra en nøjere undersøgelse af natur og friluftsliv.

Generelt kan det siges, at sårbare naturtyper er natur med ekstreme vækstforudsætninger. Det kan dreje sig om ekstremt næringsrig jord, ekstremt næringsfattig, ekstremt kalkholdig jord eller en meget sur jordbund. På sådanne udsædvanlige voksesteder finder vi de få planter, som kan trives. Planterne er derfor sjældne, og der skal ikke megen påvirkning til, før den fine balance mellem miljøets forudsætninger og arveanlæggenes muligheder ændres fatalt. Noget tilsvarende gælder for dyrelivet på disse ekstreme lokaliteter.

De åbne landskaber som strandenge og overdrev indeholder ofte tålsomme græsser og halvgræsser, som beskytter vegetationen mod slid. Modsat kan dyrelivet være sårbart på grund af at de nemt tiltrækker sig opmærksomheden på de åbne flader. Forstyrrelser fra mennesker kan direkte påvirke ynglesuccesen eller lige så ofte indirekte påvirke ved at blotlægge fuglenes ynglesteder for rovdyr.

Robuste naturtyper kan være åben skov og buskklædt overdrev eller kærtyper. Mageligheden får de fleste mennesker ind i ”gåsegang” på disse arealer. Forudsigeligheden bliver større for dyrene, som nemt kan søge skjul inden de opdages af mennesker. Robustheden mindskes så, hvis der er en løs hund som ledsager.

4.4 Værdifulde plante- og dyrearter på Møn

Art eller gruppe Prioritering*) Forekomst Kommentar Pattedyr Ingen truede rødliste arter Sjældne Flagermus V Høje Møn Gamle træer, huler i klint og bygninger

Marsvin X Stege Bugt, Østersøen Ingen påvirkning Skovmår R Høje Møn Spættet sæl I U-N Yngler ikke i området Ingen påvirkning Fugle Atlingand V U-N Færdsel på yngleplads Bomlærke X U-N Ingen påvirkning HM Åbent land Art eller gruppe Prioritering*) Forekomst Kommentar Brushane E U-N Forstyrrelser på yngleplads Dværgterne V U-N Forstyrrelser på 43 SÅRBARHEDSANALYSE

Sandrevler yngleplads Gulirisk V HM Ingen påvirkning Gul Vipstjert X U-N Ingen påvirkning HM Hvepsevåge R U-N Forstyrrelser på HM yngleplads Hvidbrystet Ex (Ulvshale) Forstyrrelser på Præstekrave Sandbanker yngleplads Hættemåge V U-N Forstyrrelser på Øer og holme yngleplads Høgesanger Ex U-N Forstyrrelser på HM yngleplads Karmindompap R U-N Ingen påvirkning HM Knarand A U-N Forstyrrelser på yngleplads Lille Flagspætte V U-N Ingen påvirkning HM Lærkefalk E HM Forstyrrelser på yngleplads Pirol E HM Ingen påvirkning Plettet Rørvagtel V U-N Ingen påvirkning HM Pungmejse V HM Ingen påvirkning Rødben X U-N Forstyrrelser på yngleplads Rødrygget Tornskade X U-N Forstyrrelser på HM yngleplads Rødtoppet Fuglekonge R HM Ingen påvirkning Sivsanger X U-N Ingen påvirkning HM Skarv V U-N, Forstyrrelser på holme og øer yngleplads Skestork - U-N Forstyrrelser på holme og øer med yngleplads rørskov Skægmejse R U-N Ingen påvirkning HM Spidsand V U-N Forstyrrelser på holme og øer yngleplads Splitterne Ex U-N Forstyrrelser på yngleplads Stenvender Ex (U-N) Forstyrrelser på græsklædte holme og yngleplads øer Art eller gruppe Prioritering*) Forekomst Kommentar Stor Kobbersneppe E U-N Forstyrrelser på yngleplads Stormmåge X U-N Forstyrrelser på

44 SÅRBARHEDSANALYSE

yngleplads Stor Skallesluger V (A) U-N Forstyrrelser på HM yngleplads Sydlig Almindelig Ex U-N Forstyrrelser på Ryle yngleplads Vagtel R HM Ingen påvirkning Vandrefalk E HM Forstyrrelser på yngleplads Vendehals Ex U-N Ingen påvirkning Vibe X U-N Forstyrrelser på HM yngleplads Tidlig og meget intensiv kvæggræsning

Krybdyr Ingen rødliste krybdyr er truede Markfirben ****

Padder Ingen rødliste padder er truede Grønbroget Tudse V, A U-N Klokkefrø E U-N Strandtudse V U-N

Insekter Ingen rødliste insekter er truede 9 arter E En enkelt art er formodentlig udsat for indsamling fra deciderede samlere 29 arter V 40 arter R 18 arter X 26 arter A

Planter 5 arter E 11 arter er af og til udsat for plukning og opgravning. 1 art med risiko f. nedtrampning 12 arter V 27 arter R 13 arter X 6arter A 36 arter BSA Art eller gruppe Prioritering*) Forekomst Kommentar Svampe Friluftlivet udgør ikke en trussel på nuværende niveau 45 SÅRBARHEDSANALYSE

22 arter E 66 arter V 69 arter R 38 arter X 9arter A Figur 4.4.1 Sjældne planter og dyr på Møn, deres forekomst og generelle kommentarer om deres sårbarhed for påvirkning fra fritidsliv og turisme. U-N = Ulvshale-Nyord, HM = Høje Møn *) Prioritering ud fra lister. Rødlisterne er ”farelister” over truede arter inden for forskellige organismegrupper. De truede arter er opdelt efter 4 internationale kategorier: Ex = forsvundet; E = akut truet; V = sårbar og R = sjælden. Gullister er en fortegnelse over hyppige arter, der er i markant tilbagegang og arter, som Danmark har et særligtansvarforietinternationaltperspektiv. Kategorierne er: X = opmærksomhedskrævende og A = Bestand med særligt ansvar for Storstrøms amt. (BSA i nedenstående tabel)

Andre sjældne arter og potentielle nye arter. Pilotprojektet for en nationalpark på skal udpege mål for en udvikling de næste 20–30 år. Genopretning og udvikling i de eksisterende mønske naturområder vil få en del sjældne arter til at vende tilbage til Møn eller brede sig på øerne.

Krybdyr og padder. Blandt krybdyr og padder kan nævnes nogle arter, som er sjældne eller truede i det mønske landskab af i dag. Det drejer sig om hugorm, alm. snog, stor vandsalamander, springfrø og spidssnudet frø.

Fugle Etablering af nye naturområder vil yderligere tiltrække et varieret fugleliv.

Møn ligger geografisk med gode muligheder for (gen-)indvandring af fuglearter fra de varmere sydøstlig egne i Europa.

Oplevelsen af sjældne dyr eller planter er et gennemgående ønske hos brugerne af den mønske natur. For de fleste kræver oplevelsen af ”det sjældne” en forhåndsinformation, men for det store flertal er det dog kendt, at den hvide stork er en sjælden fugl. Oplevelsen er derfor stor, når den ses. Iagttagelser af fugle appellerende til meget brede brugergrupper. Det er baggrunden for at nævne et udvalg af sjældnere fuglearter, som har potentiale til at etablere sig på Møn.

Hvid Stork er afhængig af større vådområder med mange frøer. Sort Stork er afhængig af større vådområder med mange frøer samt større uforstyrrede skove Rørdrum vil tilgodeses af flere og større vådområder. Arten er omfattet af EU- fugledirektivets liste 1, arter som kræver særlig beskyttelse. Vagtel høres årligt på Møn, f.eks. på en mark syd for Høvblege, Engsnarre høres næsten årligt i området ved Råby Sø. Rød Glente har tidligere ynglet og vil udmærket kunne yngle på Møn igen. Slørugle har indtil 1970'erne ynglet på Møn. Høgesanger har tidligere ynglet fast på Høje Møn. Arten er omfattet af EU- fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1.

46 SÅRBARHEDSANALYSE

Lundsanger er en ustadig og meget sjælden ynglefugl i det østlige Danmark, men har flere gange yngle på Høje Møn. Rørhøg yngler i Busemarke Mose Havørn ses så ofte ved Nyord. Arten er i jævn fremgang siden genindvandringen i slutningen af 1990'erne. Tranen har været væk som dansk ynglefugl i over 100 år. Som noget helt nyt yngler den på Sydfalster og vil kunne forventes at indfinde sig på Møn, hvis der skabes større vådområder. Ravn Et par, som hævder territorium, ses jævnligt på Møn.

I ovennævnte sammenhæng skal man heller ikke glemme de mere anonyme skabninger i form af plantevækster, jordbundsliv, insekter, svampe og laver, som også vil nyde godt af en ekspansion af natur og naturområder på møn.

4.4.1 Arter og sårbarhed Sårbare arter: større dyr som vadefugle, andefugle, rovfugle som er let synlige på biotopen eller som gør kraftigt opmærksom på sig selv ved deres adfærd.

Robuste arter: små arter eller arter, som gennem længere tid har undgået efterstræbelse, f.eks.: knopsvane. Dyrenes skyhed afhænger dog af artens/individets erfaringer, og om den er ”hjemme” eller i et fremmed miljø.

”Ingen påvirkning”: den normale, rolige aktivitet, som er forudsigelig i tid og rum, dvs. på samme tidspunkt og ad forventelig rute gennem terræn vil ikke påvirke. Det modsatte er en direkte efterstræbelse, støj eller pludselig, intensiv aktivitet, som selvfølgelig vil forstyrre.

4.5 Værdifulde naturområder på Møn

4.5.1 Høje Møn

Afgrænsning Området rummer Liselund Park og skoven omkring, områderne øst for Langebjergvej til Møns Camping ( plus Hunosø og træbevoksning, m.m.), klinteskoven til Mandemarke, hvor vejen til Busene og en linie forlænget mod øst fra Bødkermosen til klintekysten, danner sydlig afgrænsning af området.

Adgangsforhold Det er tilladt at færdes til fods i områder, der ikke er afspærret, men det er forbudt at klatre på klinten. De privatejede arealer omfatter Liselund-området og den vestlige del af Klinteskoven. Klinteskrænten og en bræmme på ca. 1 km ind i skoven er statsejet. Det samme gælder overdrevområderne, Jydelejet, Høvblege og Mandemarke Bakker.

Området rummer 7 autoriserede P-pladser med betalingsanlæg ved den største på Store Klint.

47 SÅRBARHEDSANALYSE

Klinteområdet har en gennemgående kørevej til biler. Desuden findes et net af skovveje og kørespor samt et relativt finmasket stinet. En stor del af stierne indgår i markerede ruter. Ridning er tilladt på afmærkede stier, men ikke på stranden eller klinterne. Fredningsnævnet kan afspærre områder i kortere eller længere tid.

Udpegninger af værdifuld natur

Internationale udpegninger

Natura 2000 områder Habitatområde nr. 150. Klinteskoven. Hele området, på nær den del som ligger syd for Busenevej er indeholdt i habitatområde nr. 150. Klinteskoven udgør i alt 1000 ha og er arealmæssigt identisk med EF Fuglebeskyttelsesområde 90 (F 90).

Ud for klinten er der afgrænset et marint habitatområde, H 207.

Nationale udpegninger

Fredninger Overfredningsnævnets afgørelse af 18. november 1983 om fredning af arealer af Høje Møn og Møns Klint i Storstrøms Amt.

Der er tale om en status quo fredning, som har til formål "at sikre en opretholdelse af de landskabelige, kulturhistoriske, naturhistoriske og naturvidenskabelige værdier, som området rummer, samt at udvide offentlighedens ret til færdsel i området".

Vedr. færdsel i området citeres fra fredningskendelsen: ” § 8. Offentlighedens adgang. Offentlighedens adgang.

Den adgang til færdsel og ophold, der tilkommer offentligheden i henhold til vejlovgivningen og naturfredningsloven' §§ 54-56, udvides således: a. Offentligheden har ret til at færdes til fods på de veje, stier og passager, der er vist på det særlige fredningskort over veje og stier (færdselskortet). Dette stisystem kan omlægges efter aftale mellem ejeren og amtsrådet eller - hvis enighed ikke opnås - efter fredningsnævnets bestemmelse. b. Offentligheden har ret til at cykle på de mark- og skovveje, som fredningsnævnet godkender dertil efter rimelig hensyntagen til landbrugs- og skovdriften. Den nævnte færdselsret omfatter ikke knallertkørsel c. Offentligheden har ret til at køre med motorkøretøjer og køretøjer med hjælpemotor på veje, som fredningsnævnet godkender dertil, således at der kan være et begrænset antal rimelige adgangsmuligheder ind i området, især til klinten. d. I særlige tilfælde, f.eks. når naturvidenskabelige interesser gør det ønskeligt, kan fredningsnævnet bestemme, at dele af fredningsområdet skal afspærres for offentlighedens adgang i kortere eller længere perioder.

48 SÅRBARHEDSANALYSE e. Der gøres ikke i øvrigt ved fredningen nogen forandring i de almindeligt gældende bestemmelser om almenhedens færdsel og ophold i skove og på udyrkede arealer. f. Det pålægges henholdsvis statsskovvæsenet for statsejede arealer og Storstrøms amtsråd for arealer i privat eje at drage omsorg for, at stisystemet til stadighed er tilgængeligt for den tilladte færdsel. Om nødvendigt skal tilgængeligheden sikres ved anlæg af færiste, stenter el.lign.

9. Statsskovdistriktet og amtsrådet foranstalter - for privatejede arealer efter aftale med ejeren - en samordnet afmærkning af stisystemet og opsætter passende steder i området informationstavler med oplysning om turmuligheder og om de vigtigste ordensregler. På steder, hvor der kan være tvivl om, hvor offentligheden har færdselsret, eller hvor en sti fører hen, skal der anbringes oplysning herom. Hvis enighed ikke kan opnås, afgør fredningsnævnet spørgsmålet.

Deklaration 28. november 1947 Stendiger og levende hegn i den del af karakterområdet, som ligger nord for Busemarke og Mandemarke, fredes således, at deres tilstand ikke må forringes.

Regionale udpegninger Hele karakterområdet er udpeget som regionalt naturområde.

Lavbundsarealer. Området imellem Gunildsbjerg og Store Kirkebjerg er udpeget som lavbundsareal.

Naturtyper I udpegningsgrundlaget for habitatområde H150 indgår 2 arter (Sump-Vindelsnegl og Stor Vandsalamander) samt 12 naturtyper (10 terrestriske naturtyper, heraf 3 skov-naturtyper, samt 2 vand-naturtyper). 7 habitat-naturtyper er kortlagt i 2004, heraf 2 kun foreløbigt.

Klinteskoven ligger på kalkgrund. 1994 ha. Kridtets beliggenhed tæt på jordoverfladen danner specielle levevilkår og her findes mange sjældne arter af planter, svampe, insekter m.v. Området betragtes som Danmarks vigtigste orkidelokalitet med i alt 18-19 forskellige arter.

Kortlagte Natura 2000 naturtyper:

Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand (Område i Jydelejet, nordvest)

Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på kalkholdigt sand (Øst for Stengården og omkring Ormehøj, Mandemarke Bakker)

Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (bl.a. Jydelejet, Høvblege og områder mod øst over Karensby Bakker, Ormehøj, Stengården til radaren ved kysten)

Enebærkrat på heder, ( Jydelejet )

Rigkær (Bødkermosen)

49 SÅRBARHEDSANALYSE

Kilder og væld med kalkholdigt vand (Findes i fald langs klintekysten)

Klinter eller klipper ved kysten (Klintekysten)

Klinten - 7 km - landskabet, som opleveres langs klinteranden, hvor man (evt.periodevis) har hav, kystlinie, himmel, skrænt og skov(kant) i synsfeltet. Dvs.: kysten for foden af klinten, skrænten(klinten) som opleves fra trapperne samt udsigten fra stier og udsigtpunkter langs klinten.

Her finder man stenstrand, enkelte steder sand, træbevoksede skrænter, urtesamfund på den blotte kalk, ler eller grus samt kalkprægede kildevæld.

Klinteskoven rummer både privat og offentligt ejede arealer. Her findes en mosaik af beplantninger. Væsentligt løvskov, et par områder med naturskov, sjældne svampe og en rigdom af orkideer. Skoven rummer levested for sjældne fuglearter, bl.a. lærkefalk og hvepsevåge.

Arter Planter

Fredede planter på Møns Klint På Møns Klint er alle planter fredede. Det er forbudt at plukke og opgrave planter i hele området, herunder Klinteskoven, Jydelejet, Slotsbankerne og Høvblege.

Alle orkidéarter er totalfredede i Danmark. Følgende arter er (ligesom orkidéerne) meget sjældne og truede, og har derfor særlig beskyttelsesstatus på Møns Klint: Skov-Svingel Strand-Limurt Sandkarse Rank Hjørneklap Østrigsk Hør Vår-Potentil ( fra folderen ”Oplev og bevar blomsterne på Møns Klint”)

Svampe Svampe på Høje Møn. 131 rødlistede og 31 gullistede. Det næsthøjeste for en dansk lokalitet

Insekter Entomologisk Forening har registreret 30 rødlistede insekter. Halvdelen lever i skoven, resten er tilflyvende

Krybdyr og padder Springfrø, Spidssnudet Frø og Markfirben forekommer i området. Stor Vandsalamander formodes at forekomme, men ikke eftersøgt

Fugle EU-fuglebeskyttelsesområde F 90 har følgende sjældne og truede liste 1 fugle: høgesanger, hvepsevåge og vandrefalk

50 SÅRBARHEDSANALYSE

Pattedyr Flere flagermusarter

4.5.2 Delområder på Høje Møn

Jydelejet Overdrev på ca.56 ha. med orkideer, enebærkrat. Et af landets mest værdifulde overdrevsområder. Lokaliteten rummer desuden et værdifuldt insektliv. 16 rødlistede sommerfugle er fundet her. De 3 vides med sikkerhed at leve på lokaliteten. Området tiltrækker en række sjældne yngle og trækfugle

Høvblege og Mandemarke Bakker Et fredet overdrevsområde på ca. 60 ha. med offentlig adgang. I området består jordbunden sine steder af ren kalk, andre steder er det grus og sand med alle overgangsformer mellem ekstremerne. Også dette område er af national betydning. Terrænet er stærkt kuperet og med skiftende fugtighedsforhold fra ekstremrigkær til tørre sandede naturtyper. Mange sjældne planter og svampe på de lysåbne kalkrige bakker

Insektfaunaen, som er tilknyttet varme og blomsterrige biotoper har en sommerfuglefauna, som ikke er særlig artsrig, men omfatter flere bemærkelsesværdige arter. 11 rødlistede sommerfugle, hvor det for 2 arter formodentlig er eneste levested i Danmark. Billefaunaen rummer en række sjældne arter. 9 rødlistede billearter.

4.5.3 Busemarke Mose og Råby Sø

Afgrænsning Kystnært vådområde umiddelbart vest for Klintholm Havn.

Adgang Der er adgang til kysten ad asfaltvej til P-plads / vendeplads ved kysten. Man kan færdes langs kysten, men ikke i området. Området er privatejet.

Udpegninger af værdifuld natur

Internationale udpegninger

Natura 2000 områder Habitatområde nr. 192 Råby Sø, Busemarke Mose, Råby Sandlodder og Busemarke Sandlodder udgør tilsammen habitatområde nr. 192.

Nationale udpegninger Nordøstlige hjørne indgår i en fredning fra 1964, som freder en landbrugsejendom.

Busemarke Mose og den sydlige del af Råby Sø er beskyttet efter § 3 i naturbeskyttelsesloven

51 SÅRBARHEDSANALYSE

Regionale udpegninger Lavbundsarealer. Busemarke Mose, Råby Sø, Råbylille Sø og Holmemose. Regionale naturområder. Busemarke Mose. Særlige regionale naturbeskyttelsesområder. Busemarke Mose, Busemarke Sandlodder og Råby Sandlodder.

Naturtyper Ekstremrigkær. Områder med ekstremrigkær i nordlige centrale dele af mosen og i Bekkasinmosen

Habitatområde 192 Udpegningsgrundlaget omfatter 10 habitat-naturtyper, hvoraf 2 er identificeret

Kær med Hvas Avnknippe Rigkær

Yderligere findes: Kystklitter med havtorn

4.5.4 Ulvshale

Afgrænsning Ulvshale, der er udgøres af marine aflejringer, strækker sig fra foden af Hegnede bakke og omkring 3 km i nordvestlig retning. Afgrænsning mod øst er Ulvshalevejen, som forbinder Stege By og Møns Nordkyst.

Adgangsforhold En stor del af arealerne på Ulvshale er offentligt ejet. Når man færdes i området, skal man derfor være opmærksom på, at man passerer private arealer, hvor man kun må færdes på stierne.

1986 erhvervede Miljøministeriet ca. 170 ha. skov- og engarealer på Ulvshale. Siden er flere arealer erhvervet, og sammen med amtets ca. 60 ha. er det offentligt ejede areal nu på ca. 350 ha.

De generelle regler for offentlighedens adgang til naturen er gældende i området. På Ulvshale er der yderligere en del fredninger, som giver udvidet adgang til at opleve naturen henholdvis reguleret adgang, som skal beskytte plante- og dyreliv. Lodsejerinteresserne er beskyttet af naturbeskyttelsesloven, særlig § 22, 23, 24, 25, 26 og 28.

I fuglenes yngletid 1. marts til 15. juli opfordres publikum til kun at færdes på veje eller stier i strandengsområderne, som ligger langs halvøens nordlige og sydlige kyster.

52 SÅRBARHEDSANALYSE

Udpegninger af værdifuld natur

Internationale udpegninger Som led i internationale udpegninger er dele af Ulvshale udpeget som Natura 2000 områder. Det drejer sig om habitatområder, fuglebeskyttelsesområder og Ramsar-områder.

Habitatområde nr. 147 dækker Ulvshale, Nyord og havet mellem Møn og Sjælland.

Fuglebeskyttelsesområde nr. 89 Ulvshale er en del af fuglebeskyttelsesområde nr. 89, som dækker Ulvshale, Nyord og havet mellem Møn og Sjælland.

Ramsarområde nr. 22 som geografisk er sammenfaldende med Fuglebeskyttelsesområdet.

Nationale udpegninger Vildtreservat Ulvshale-Nyord omfatter ca. 100 km2 i Bøgestrømmen i Stege Bugt, heraf ca. 20 km2 med totalt jagtforbud i og ved Hegnede Bugt. Se side 61

Fredninger Langt størstedelen af Ulvshale er underlagt fredninger. I det følgende ridses de overordnede rammer for de respektive fredningskendelser op. Der henvises til fredningskendelserne for detaljerede oplysninger om indholdet af fredningerne. Her omtales fredningens formål ganske kort samt de sætninger fra fredningskendelsen, som vedrører adgangsforhold og færdsel i området. Numrene refererer til ”Fredninger på Ulvshale og Nyord”, amtsfredningsinspektoratet, 1983 og Kort Vandreture i statsskovene, nr. 85. Ulvshale Møn.

Overfredningsnævnets kendelse af 19. december 1929. 1. ”Nordvestlige del af Ulvshale Skov” og ”Skansen”, Den ældste fredning dækker den nordvestlige del af skoven nord for vejen. Ifølge denne fredning skal "Den bestand af naturlige træarter, vildt voksende danske løvtræer og ener, der forefindes, opretholdes og plejes i videst muligt omfang ved forestående forstlig behandling…".

Vedr. færdsel ”der gives offentligheden adgang til fri færdsel til fods på arealerne, som det hidtil faktisk har været tilladt, dog under iagttagelse af de af ejerne ( eventuelt politiet ) givne forskrifter med hensyn til undgåelse af brandfare og opretholdelse af fred og orden”

2. Overfredningsnævnets kendelse af 16. december 1946 / 24. februar 1947 Denne kendelse er en samling af delfredninger som hovedsageligt dækker den sydøstlige del af Ulvshale. Stort set samtlige delfredninger kan betragtes som status quo fredninger. De indeholder dels forbud mod at grave sten og grus i området dels forbud mod dræning af områder dels forbud mod tilplantning med ved dels forbud mod at fjerne eksisterende vedplanter.

2.1 Skovparceller syd for ”Midtervejen”, grænsende op til ovennævnte, fredede areal. Vedr. færdsel, se ovennævnte fredningen af 1929

2.2 ”Ulvshale Hede”

53 SÅRBARHEDSANALYSE

”Almenheden ikke færdselsret, men deltagere i videnskabelige ekskursioner har ret til fri færdsel til fods”. I dag er området offentligt ejet, og der er fri færdsel.

2.3, 2.4, 2.5, 2.6 og 2.7. Nordlige områder af arealer syd for huse langs Ulvshalevej og øst for Ulvshale Hede. ”Almenheden ikke færdselsret”. I dag er området offentligt ejet, og der er fri færdsel.

2.8. Privat areal vest for ”Pilebugten”, syd for ”Telefonstien” ”Almenheden ikke færdselsret, men deltagere i videnskabelige ekskursioner har ret til fri færdsel til fods”. Det udyrkede, uindhegnede areal giver offentligheden adgang. En stiforbindelse til offentlig færdsel langs sydsiden af sommerhusområdet er under forberedelse.

2.9 Privat areal. Nordvest for Ulvshalevej og umiddelbart syd for fredningen af ”Ulvshale Skov, vest”. ”Almenheden ikke færdselsret, men deltagere i videnskabelige ekskursioner har ret til fri færdsel til fods”. I dag må offentligheden færdes på stier.

2.10 Privat kystnært areal vest for ovennævnte areal. ”Almenheden ikke færdselsret, men deltagere i videnskabelige ekskursioner har ret til fri færdsel til fods”, I dag må offentligheden færdes på stier.

2.11 Offentligt ejet kystnært areal vest for Ulvshale Skov, sydvest for ”Skansen” ”Almenheden ikke færdselsret, men deltagere i videnskabelige ekskursioner har ret til fri færdsel til fods”. I dag er der stenter i hegnet og fri adgang.

2.12 Privat kystnært areal på Ulvshales Nordvestlige strandenge. ”Fællesgræsningen, vest” ”Almenheden ikke færdselsret, men deltagere i videnskabelige ekskursioner har ret til fri færdsel til fods”, færdsel langs kysten tilladt?

2.13 Offentligt og privatejet kystnært areal nord for Sandvejen, ”Carøes Eng” ”Almenheden ikke færdselsret, men deltagere i videnskabelige ekskursioner har ret til fri færdsel til fods”. Stenter i hegnet og færdsel over området tilladt, men ikke ophold på private del af området.

2.14, 2.15 og 2.16, 2.18, 2.19 og 2.20. Private og offentligt ejede kystnære arealer syd for ”Telefonstien”, ”Vedelen” og arealer syd og sydvest for Hegnede Bakke, langs Stege Bugt. Almenheden ikke færdselsret, men deltagere i videnskabelige ekskursioner har ret til fri færdsel til fods. Arealerne er indhegnet. Færdsel tilladt på ”Telefonstien” og via kvægriste og stente ad markvej til Ulvshalevej.

2.17. ”Tyrholmen”, en ø i Ulvshaleløbet, syd for Nyord dæmningen Almenheden ikke færdselsret, men deltagere i videnskabelige ekskursioner har ret til fri færdsel til fods. Adgangsforbud hele året og i en zone på 50 meter omkring, jv. vildtreservatbestemmelser

2.21. Areal, umiddelbart nord for ”Telefonstien” og ”Vedelen” Almenheden ikke færdselsret. I dag offentligt ejet og fri færdsel.

54 SÅRBARHEDSANALYSE

Fredningsnævnets kendelse af 19. maj 1972 samt Overfredningsnævntes kendelse af 16. september 1974. Omhandler ”Fællesgræsningen, øst” og arealet vest for ”Feriekolonien” 3. Offentligt ejet areal Nord for Ulvshale Skov, umiddelbart vest for Vejen til ”Mågenakken”. Fri adgang. Opfordring til hensyn i fuglenes yngletid.

3. Offentligt areal nord for Ulvshale Skov, ”Fællesgræsningen, øst”. Fri adgang. Opfordring til hensyn i fuglenes yngletid. 4. Disse to følgende fredningskendelser fra henholdsvis 1972 og 1974 vedrører strandengsarealer nord for Ulvshale Skov. Disse arealer skal bevare deres karakter af afgræssede strandengsarealer. Offentlighedens ret til færdsel på arealerne sker efter reglerne i naturfredsningslovens § 54 og 56 Arealet er hegnet, men med stenter.

Overfredningsnævnets afgørelse af 29. maj 1980 5. Privat og offentligt ejede kystnære arealer mod sydvest på Ulvshale, ”Horsnæs” samt kystnære arealer mod Stege Bugt langs Ulvshalevejen.

Strandengsarealerne på sydvest spidsen af Ulvshale blev fredet i 1980. Formålet med denne fredning er at bevare området således, at det fortsat kan fungere som levested for vandfugle både som ynglelokalitet og som trækrastplads.

”Der tillægges offentligheden ret til gående færdsel ad den på fredningskortet viste sti langs skovbrynet ved sommerhusområdet på Horsnæs. Det pålægges Storstrøms amtskommune at anlægge stien som en natursti langs skovbrynet eller lige uden for dette, således som vist på fredningskortet” (Amtet slår vegetationen på stien gennem rørskoven hvert forår). ”Det tillægges endvidere offentligheden ret til færdsel af den på matr. Nr. 312, Ulvshale værende vej fra Telefonstien til den ovennævnte sti langs skovbrynet. Det pålægges amtskommunen at anbringe en oplukkelig bom ved vejen nær Telefonstien og at opsætte et skilt, der angiver, at vejen er offentlig tilgængelig, men kun for gående færdsel.”

6. Deklaration freder 4 egetræer, en Avnbøg og en navr på matr.nr. 334 og 239-a. nordøstligste del af Ulvshale Skov.

Regionale udpegninger. Hele karakterområdet er udpeget som regionalt naturområde. Hele området med undtagelse af sommerhusområdet nord for Hegnede bakke er en del af et større regionalt naturbeskyttelsesområde. Hele området er udpeget til lavbundsareal. Skovtilplantning er uønsket i hele karakterområdet.

Naturtyper på Ulvshale Kortlagte og foreløbigt kortlagte habitatnaturtyper i habitatområde 147, lokalitet Ulvshale Nord

Naturtyper, som findes både nord og syd for Ulvshale Skov

55 SÅRBARHEDSANALYSE

Strandenge Kystlaguner og strandsøer Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå- & grønsværsklit) Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund Rigkær

Naturtype, som kun findes nord for Ulvshale Skov: Forstrand og begyndende klitdannelser (”dansk navn” ***) Kystklitter med dværgbuskvegetation Kystklitter med havtorn Kystklitter med selvsåede bestande af hjemmehørende træarter Fugtige klitlavninger Kystklitter med enebær Kalkrige moser og sumpe med hvas avneknippe

Naturtype, som kun findes syd for Ulvshale Skov: Enebærkrat på heder, overdrev eller skrænter Tørre dværgbusksamfund Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop

Samlet areal med habitatnaturtyper i H147 Ulvshale er på 403,3 ha.

Øvrige naturtyper: Ulvshale Skov. 326 ha. Egeskov og blandskov på mere eller mindre rig jordbund Vinteregeskov i østlige (subkontinentale ) egne Stilkegeskove og krat på mager, sur bund Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld

En afvekslende løvskov, bl.a. med den sjældne træart: Tarmvrid-røn. Blandingsskov med eg, avnbøg, lind. Ellesumpe og kær, grøfter og vandhuller

Strandenge på nord for skoven er der spredt, relativt store områder med forskellige plantesamfund og overgangstyper mellem rigkær, strandeng, krat, ekstremrigkær og rullestensstrandvolde. Ind i mellem disse findes der små overdrevspartier som ikke er saltpåvirkede og voksested for en række karakteristiske overdrevsarter. På strandengene lever den gule engmyre i sine karakteristiske tuer.

Ud mod kysten møder man naturtyperne: grønsværklit, grå klit, klithede, sandklitter og strand.

Områderne mod nord er privatejet mod vest og offentligt ejet mod øst.

Syd for Ulvshale Skov og sommerhusområde finder man et lignende strandengsplantesamfund. Arealerne dækker Horsnæs, Vedelen og engene langs Stege Bugt ind mod Stege By. Her er følgende naturtyper repræsenteret: Strandenge, overdrev, fugtkær, laguner, udbredte rørskove, m.m.

56 SÅRBARHEDSANALYSE

På strandengområderne, som er offentligt ejede henstilles det, at man ikke færdes på engene i perioden 1/3 – 15/7. Det respekteres af langt de fleste besøgende. De fleste kystnære arealer på sydkysten er indhegnede og privatejede. Derfor er der ikke adgang for offentligheden.

Ulvshale Hede. 35 ha. Området er fredet og offentligt ejet. Der er fri, hensynsfuld adgang Hede. Området syd for Ulvshale Skov rummer et hedeareal med lyng og spredte enebærbuske. Ekstremrigkær. I nordlige midterste del findes et ganske lille ( 800 m2 ) mosaik af hede- og kærvegetation adskilt af Enekrat. Fattigkær. Område syd for Ulvshale Skov, hvor lyng og spredte ener giver landskabet et karakteristisk præg. Mellem de sandede, næringsfattige flader findes mere eller mindre fugtige lavninger med fattigkærsvegetation. Mose-Troldurt, Børste-Siv, Rundbladet Soldug

De enkelte naturtypers generelle sårbarhed vurderes og beskrives side 24 pp.

Arter De enkelte arter og artsgruppers generelle sårbarhed vurderes og beskrives side 22 pp. Nedenstående et skema over arter på Ulvshale samt kommentarer om trusler og forvaltning.

På Ulvshale halvøen og langs kysterne kan man møde følgende arter, - sjældne, truede, sårbare eller arter som vi nationalt, regionalt eller lokalt har ansvar for at værne.

Artsgruppe Art Forekomst Specifikke trusler Minimering af fra fritidsliv / fritidsliv / turisme: turismens effekt

Padder og Stor Vandhuller med Indsamling. krybdyr Vandsalamander klart vand Udsætning af fisk Markfirben Solvarme, tørre Gentagne skråninger forstyrrelser Grønbroget Tudse Kystnære vandhuller Strandtudse Kystnære vandhuller Spidsnudet Frø Vandhuller Springfrø Vandhuller Fugle Ynglefugle Stor kobbersneppe, Yngler på Forstyrrelser især i Adgangsforbud fra strandenge redebygningsperiod 1.marts – 15. juli en Rørhøg Rørskove Forstyrrelser især i Adgangsforbud fra redebygningsperiod 1.marts – 15. juli en Brushane Strandenge Forstyrrelser især i Adgangsforbud fra redebygningsperiod 1.marts – 15. juli en 57 SÅRBARHEDSANALYSE

Artsgruppe Art Forekomst Specifikke trusler Minimering af fra fritidsliv / fritidsliv / turisme: turismens effekt Spidsand Strandenge Forstyrrelser især i Adgangsforbud fra redebygningsperiod 1.marts – 15. juli en og ruge periode Hættemåge Kolonier i Forstyrrelser især i Adgangsforbud fra vådområder redebygningsperiod 1.marts – 15. juli en Dværgterne Sandstranden Forstyrrelser især i Adgangsforbud i redebygningsperiod yngletid kan hjælpe en og ruge- periode arten på Ulvshale Stor Skallesluger Huletræer Forstyrrelser især i Ikke stor trussel Kystnære skove redebygningsperiod en Mellemskarv Øer Forstyrrelser især i Landgangsforbud redebygningsperiod på øer og holme en *** Lille Flagspætte Åben skov, gerne Forstyrrelser især i Opdages meget fugtig redebygningsperiod sjældent en Rastende Knopsvane Overvintring Fældning Sejlads Begrænset Sangsvane Overvintring Grågås Fældning Forstyrelser på Begrænset Træk engene Overvintring Toppet Overvintring Skallesluger Stor Skallesluger Overvintring Pattedyr Spættet sæl Yngler på Forstyrrelser på Ikke aktuelt sandbanker yngleplads omkring Møn Flagermus Afhængige af gamle, hule træer til overvintring og ophold i dagtimerne Figur 4.5.4 Oversigt over Ulvshales sjældne padder, krybdyr, fugle og pattedyr samt kommentarer om sårbarhed.

Insekter I skoven har man registreret 25 rødlistede sommerfugle. Knap halvdelen med permanent levested i skoven Engene og hedeområdet: 19 kendte rødlistede arter, en del menes uddøde og knap halvdelen forventes at gennemføre hele deres livscyklus i området.

Svampe

58 SÅRBARHEDSANALYSE

Sjældne svampearter findes bl.a. i Ulvshaleskoven. Heraf er 35 rødlistede, mindst de 22 er knyttet til gamle træer i de gamle urørte skovpartier. Andre svampe findes spredt på overdrev, hede, strandengene, m.m.

Planter Følgende usædvanlige planter hører til Ulvshales flora:

Akut truede Eng-Ensian, fugtig eng, overdrev

Sårbare Knudearve, udtørrende damme Tarmvridrøn, skov Strand Skjaller, strandeng Sjældne Farvevajd, kyst Hvas Avnknippe, kalkkær Rank Frøstjerne, strandoverdrev, Bugtet frøstjerne ???? Rank Hjørneklap, åben Skov Strandnellike, strandoverdrev Beskyttelseskrævende arter Alm. Ulvefod, Bakkegøgelilje, Loppestar. Tusindfrø, Mose Troldurt, Svømmende Sumpskærm. Børste Siv, Liden potentil, Hvas Avnknippe, Koralrod, (rødlisteart), Kantet Konval, Rundbl. Soldug, Sort Fladbælg, Finger Lærkespore, Soløje Alant, Stilket Kilebæger, Stjerne Star, Strand Loppeurt, Strand Mandstro, Strand Rødtop, Sump Hullæbe

Sårbarhed For plantearter gælder det, at forstyrrelserne fra friluftsliv-turisme væsentligst kommer fra fysisk beskadigelse, ændring af vækstvilkår, som følge af sammenpresset jord, erosion eller direkte indsamling- af uvidenhed og tilfældighed eller meget specifik viden og beregning.

Svampe Da det er de færreste sjældne svampe, der har kulinarisk interesse, anser man ikke forstyrrelser fra fritidslivet for at være nogen trussel. Dog kan der være en belastning, hvis der sker omfattende, evt. kommerciel indsamling af svampe til dekorationsformål. Tilsvarende gælder for indsamling af mosser og laver.

Mosser og laver Ulvshale rummer desuden en lang række sjældne mosser og laver – nøjere dokumentation er dog ikke fundet. Kendt er dog forekomsten af hvidmos. En omfattende, evt. kommerciel indsamling af disse organismer til dekorationsformål kan være en belastning for svampe, mos, lav og enkelte højere planter, f.eks.: Strand Mandstro.

4.5.5 Nyord og farvandet omkring øen

Afgrænsning Beskrivelsen omfatter øen Nyord, landbrugsarealet, strandengene, Nyord By (svaler og bynatur) samt fladvand, sandbanker, øer og farvande – Ulvshale Løb, Stege Bugt med

59 SÅRBARHEDSANALYSE

øerne Tyrholm og Lindholm samt Ægholm Sand med Ægholm og sandbankerne mod nord.

Adgangsforhold Nyord, Nyord Enge . Færdselsforbud 15/3 – 15/7

Ægholm, og Tyreholm færdselsforbud på øerne og vandet 50 meter fra kysten hele året. Ægholm Sand. Færdselsforbud 1/3 – 31/7. Motordrevet sejlads og brætsejlads er ikke tilladt i Hegnede Bugt og på Ægholm Sand. Forbud mod at sejle med mere end 8 knob uden for sejlrende og generelt forbud mod sejlads med jetski, vandscootere o.lign. i hele området. Havkajak er er et nyt fænomen, som ikke er omfattet og regulering.

Udpegninger af værdifuld natur Naturværdierne indikeres og defineres af ovennævnte internationale, nationale og regionale udpegninger ud fra kriterier, som referer til biologisk indhold. Denne værdisætning suppleres yderligere af udpegninger til forskellige initiativer, som relaterer sig til naturbeskyttelse, f.eks. Miljøvenlige Jordbrugsordninger (MVJ-ordninger) i Særlig Følsomme Landbrugsomrder (SFL-områder)

Internationale udpegninger

Natura 2000 områder Nyord indgår som en del af større naturbeskyttende internationale udpegninger: De er beliggende i EF Habitatområde nr. 147 (Havet og kysten mellem Præstø og Grønsund), i EF Fuglebeskyttelsesområde nr. 89 (Præstø Fjord, Jungshoved Nor, Ulvshale og Nyord) og i Ramsarområde nr. 22 (Præstø Fjord, Jungshoved Nor, Ulvshale og Nyord).

EF Habitatområde nr. 147 (Havet og kysten mellem Præstø og Grønsund) Området er udpeget til Habitatområde, da området er levested for beskyttelseskrævende arter af betydning for EU-landene:

Arter, der er på Habitatdirektivet og som er udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 147: Skæv Vindelsnegl, Stor Vandsalamander, Spættet sæl og Mygblomst

Storstrøms Amt er i øjeblikket i færd med nøjere at afgrænse og lokalisere naturtyperne i habitatområderne. På Nyord er der formodentlig 6 saltpåvirkede naturtyper repræsenteret, 3 mindre, ferske lysåbne naturtyper.

Dertil kommer nogle kystnære naturtyper. Storstrøms amt har kortlagt eller delvis kortlagt følgende naturtyper i habitatområde 147, lokalitet Nyord: Strandenge, Kystlaguner, Rigkær I alt ca. 433 ha ud af øens ca. 553 ha. Yderlige forventes det at kunne udpege Kvellervade

EF Fuglebeskyttelsesområde nr. 89 (Præstø Fjord, Jungshoved Nor, Ulvshale og Nyord): EF Fuglebeskyttelsesområder har i Danmark til formål at beskytte 16 såkaldte Bilag I- fuglearter (ynglefugle) og 36 trækfuglearter. Udpegningsgrundlaget for EF Fuglebeskyttelsesområde nr. 89, hvori Nyord indgår er:

Bilag I-arter (ynglefugle): rørhøg, klyde, brushane, splitterne, havterne og dværgterne.

60 SÅRBARHEDSANALYSE

Trækfugle: knopsvane, sangsvane, troldand, hvinand, toppet skallesluger, stor skallesluger og blishøne.

Da Nyord er en delmængde af EF-Fuglebeskyttelsesområdet, forekommer ikke alle nævnte arter nødvendigvis på Nyord. Udpegning blev foretaget i 1983.

Ramsarområde nr. 22 (Præstø Fjord, Jungshoved Nor, Ulvshale og Nyord) At området er et Ramsar område, betyder, at det er et vådområde (i dette tilfælde strandeng, mose og lavvandet havområde med en vanddybde på under 6 meter) af international betydning, især som levested for vandfugle. At området er af international betydning betyder, at der i området regelmæssigt opholder sig mindst 20.000 vandfugle og/eller der i området regelmæssigt opholder sig 1 % af en population af en art eller underart af vandfugle. Ramsar-udpegningen blev foretaget 1973-74 og var begrundet i store koncentrationer af de samme trækfuglearter, som er grundlag for udpegningen til Fuglebeskyttelsesområde.

National udpegning

Vildtreservat nr.62 (Ulvshale-Nyord Vildtreservat).

Vildtreservat nr. 62 er et såkaldt ’Jagt- og forstyrrelsesfri kerneområde’, der er oprettet som et forvaltningsredskab med hjemmel i §33 i ’Lov om jagt og vildtforvaltning’ af 1993: "For at beskytte og ophjælpe landets vildtbestande og sikre raste- og fødesøgningsområder for trækkende fugle kan miljø- og energiministeren oprette vildtreservater på landjorden, på ferske vande og på fisketerritoriet".

Da området indeholder et rigt fugleliv og er beskyttet ifølge de internationale udpegninger, følger der en forpligtigelse til at forvalte området, så det stadig lever op til udpegningsgrundlaget som et fugleområde af international betydning. Reservatordningen blev indført som forsøg i perioden 1985/86 til 1990/91, og blev permanent pr. 1. august 1993.

Reservatordningen betyder bl.a., at der er jagtforbud på sydengene. Desuden er der i henhold til Overfredningsnævnets kendelse af 10. september 1975 forbud mod færdsel i perioden 15. marts til 15. juli.

RESERVATBESTREMMELSERNE Jagt. Der er forbud mod jagt i Hegnede Bugt og Nyord Sydeng samt offentligt ejede arealer på ulvshale. På Ægholm Sand er der forbud mod jagt fra fartøj, der ikke er opankret (kravlejagt). Desuden er der forbud mod motorbådsjagt i hele området.

Færdsel. På Sækkesand er der færdselsforbud i perioden 1. marts - 31. juli af hensyn til ynglende kystfugle. Der er færdselsforbud hele året på Tyreholm og Ægholm (ved Ægholm gælder dette også for en 50m zone omkring øen).

Sejlads. Brætsejlads er ikke tilladt i Hegnede Bugt og på Ægholm Sand. Motordrevet sejlads er ikke tilladt på Ægholm Sand. Desuden er der forbud mod motordrevet sejlads med mere end 8 knob uden for sejlrender samt et generelt forbud mod sejlads med jetski, vandscootere o. lign. i hele reservatet.

61 SÅRBARHEDSANALYSE

Figur 4.5.5.Fejl! Ukendt argument for parameter. Lokalisering af Ulvshale-Nyord Vildtreservat

Naturbeskyttelseslovens §3 udpegning Nyordengene er i hele deres udstrækning beskyttet af en national beskyttelse, nemlig Naturbeskyttelseslovens §3 som strandenge.

Fredninger Fredningskendelsen af 10. september 1975

Fredningssagen for Nyord enge forløb fra den blev rejst den 30. juni 1966 af Fredningsplanudvalget til den blev afsluttet med Overfredningsnævnets kendelse af 10. september 1975. Fredningen omfatter både højlandet – bortset fra Nyord By – og engene. Fredningen af højlandet var en landskabsfredning, der havde til formål at undgå etablering af bygninger som sommerhuse og bygninger til landbrugsformål, f.eks. drivhuse og minkfarme, samt at sikre landskabet mod anden beplantning end det der evt. måtte være nødvendigt for landbrugsdriften.

Ønske om fredningen af de ca. 370 ha strandenge var især begrundet i ornitologiske forhold. Især henvises til det store antal ynglende strandskader og forekomst af stor kobbersneppe, brushøne og klyde. Men også botaniske forhold nævnes som vigtige for fredningspåstanden – både hvad angår de salte og de ferske enge. Engene omtales således

62 SÅRBARHEDSANALYSE som rige på arter, der er karakteristiske for landets sydlige strandenge. Det fremgår, at arterne havde en begrænset udbredelse på grund af kulturpåvirkning.

Formålet med fredningen har været at bevare engene i den tilstand de havde i 1970’erne, ’således at områdets karakter af overvejende kreaturgræssede strandenge kan opretholdes’. For at opretholde denne åbne karakter er det f.eks. tilladt tilsynsmyndighederne at fjerne selvsået opvækst.

Fredningskendelsen lægger bl.a. restriktioner som er relevante i forhold til friluftsliv og turisme: Der er jagtforbud på engene ifølge fredningskendelsen fra 15. marts til 15. juli. Senere bekendtgørelse af 5. juli 1995 udlægger Nyord Sydenge og de omgivende vandarealer omkring Nyord enge til Vildtreservat. Nyord Sydenge er ifølge bekendtgørelsen underlagt total jagtforbud.

Færdsel på området (forbud mod færdsel fra 15. marts til 15. juli af andre end lodsejere mm.). Fredningen giver hjemmel til naturpleje ved afgræsning. Arealerne er omfattet af Naturbeskyttelseslovens §3 (beskyttelse af strandenge, eng og mose).

Regionale udpegninger Regionplan 2001-2013, Storstrøms Amt:

Ny skovtilplantning uønsket. Denne udpegning dækker hele Nyord. På arealer, indenfor de udpegede områder, der er defineret som landbrugsejendomme, må der ikke rejses skov

Lavbundsarealer. Nyord Enge er udpeget til lavbundsareal. Regionale naturområder. Hele Nyord er udpeget som regionalt naturområde.

SFL-områder. Nyord enge er da også af Storstrøms Amt udlagt som SFL område med naturinteresse og højbunden er udlagt som SFL med vandmiljøinteresser.

Dertil kommer, at tre søer inkl. bydammen og kirkegårdssøen, er udpeget som SFL randzoner (20 m) med vandmiljøinteresse. Disse områder kan få MVJ tilskud til en hensyntagende drift.

Lokale udpegninger. I tilfældet Nyord er der yderligere offentliggjort et lokalt bud på naturværdierne i området. Nyord-gruppen har formuleret sit syn på naturkvaliteterne og udarbejdet lister over arter, man gerne ser fremmet, fjernet eller reguleret. Arbejdet er endnu ikke afsluttet men foreløbige bud kan læses i ”Analyse af Nyord Enges tilstand med fokus på den biologiske mangfoldighed Anna Bodil Hald, DMU, november 2004”, hvorfra citeres:

Naturområdets kvaliteter. ”Hvis et naturområde rummer en stor mangfoldighed og afspejler et historisk kulturlandskab, er det vor opfattelse, at vi mennesker får de bedste og mest kvalitetsprægede oplevelser ved at leve i det og ved at besøge det”.

” De særlige kvaliteter ved engene og de nærvedliggende udyrkede områder på Nyord er: • Et stort areal med strandenge er ualmindeligt i Østdanmark

63 SÅRBARHEDSANALYSE

• Strandengene er en uhyre dynamisk naturtype, hvor oversvømmelser, indtørringer, salt/brakvand og ferskvand styrer forudsætningerne for livet i naturen

• Engene på Nyord med de tæt ved liggende udyrkede arealer rummer usædvanligt mange grænser mellem meget forskellige biotoper, og på denne måde findes der utallige grænseområder mellem de forskellige biotoper, hvor mange forskellige arter kan leve.

• Samtidig findes der også store sammenhængende, ensartede biotoper.

• I de store sammenhængende biotoper findes mini- eller mikrobiotoper med andre livsvilkår end dem, der er gældende i den store biotop

• For god ordens skyld skal det bemærkes, at projektet selvsagt skal ligge inden for de rammer som NATURA2000-forpligtelserne udstikker hvad angår habitats- og fuglebeskyttelsesdirektiverne."

• ” …… sikre de allerbedste og mest kvalitetsprægede naturoplevelser for fastboende og besøgende og derved går vi ud fra, at også truede og usædvanlige arter får en stor mulighed for at leve her på Nyord."

• ” Der er ikke adgang til Nyord engene i perioden 15. marts til 15. juli. Det har beboerne det godt med”.

• ”Borgerne har ikke noget imod turister, men det er ikke rart at være abe i et bur. Søger ikke aktivt at få flere turister”.

Naturværdier på artsniveau. Nyord-områdets vegetationstyper består af strandenge, rigkær og kombinationer af rigkær og strandenge eller strandrørsumpe. Floraen omtales som rig.

Planter 25 plantearter fra amtets rødliste er registreret på Nyord inden for de seneste 10 år

Nyord gruppen udpeger 20 vilde plantearter og 12 kulturplanter, som man gerne ser en indsats for at bevare. Samtidig peger man på 2 plantearter, som man ønsker væk fra øen og en enkelt art, som bør reguleres, nemlig stor nælde.

Svampe Nyordgruppen nævner en enkelt svampeart Judasøre, som er knyttet til gamle hyldebærtræer i kystnære egne.

Invertebrater Dræbersneglen ( Iberisk skovsnegl ) er uønsket på Nyord.

I tilknytning til sidstnævnte kan der gives følgende råd til brugere af naturen på Møn:

For at undgå spredning af snegle til nye steder, er det en god idé at fortælle gæsterne om forekomsten. Det kan gøres mundtligt, men helst ved et opslag. Bed gæsterne om at fjerne alle snegle, store og små - ved afrejsen i forbindelse med et grundigt eftersyn af

64 SÅRBARHEDSANALYSE teltunderlag og andet udstyr. Læs mere i Grøn Viden nr. 124 fra Danmarks Jordbrugsforskning.

Insekter Nyordgruppen har en liste under udarbejdelse

Krybdyr og padder Nyordgruppen nævner 6 arter, som kræver en indsats

Fugle Rødlistede: Stor Kobbersneppe,, Brushane og Engryle = Alm. Ryle samt arter fra listen Arter fra fuglebeskyttelsesdirektivets liste I: Rørhøg, Klyde, (Brushane, Splitterne, Havterne og Dværgterne). De sidste 4 har dog ikke været konstateret ynglende de seneste år. Fra direktivets trækfugle liste: Knopsvane, Sangsvane, Troldand, Hvionand, Stor Skallesluger og Blishøne

Nyordgruppen ser gerne at den hvide stork får mulighed for at vende tilbage til øen. Desuden bør der gøres en indsats for at bevare flere fuglearter, foreløbig liste nævner 8 arter. Husskade er uønsket på Nyord, og 2 arter bør reguleres, Gråkrage og Skarv.

Pattedyr Nyordgruppen ønsker øget indsats for at bevare Hare og flagermusearter på øen. Brun rotte er uønsket på Nyord, og 2 arter bør reguleres, Ræv og Mår.

4.5.6 Busene Have og Mandemarke Have Udfra lokalitetens størrelse er stævningsskoven Busene Have den lokalitet, som indeholder flest arter. Mandemarke Have, som også er stævningeskov er den lokaliteten på Møn, som har tredje flest dokumenterede arter pr. areal. Der er offentlig adgang til de afgræssede områder. De er indhegnede arealer med stenter og fri adgang fra offentlig vej ifølge naturfredningsloven.

Udpegninger af værdifuld natur

Nationale udpegninger Fredninger

Overfredningsnævnets afgørelse af 9. december 1980 om fredning af arealer på Østmøn.

Området ligger inden for det område på Østmøn som er omfattet af ovennævte fredning. Der er tale om en status quo fredning som har til formål at " bevare de landskabelige værdier, der er knyttet til området, herunder udsigterne over området, især udsigterne til og fra klintarealerne udenfor området". Der henvises til selve fredningskendelsen for detaljer vedrørende drift og pleje af arealer, restriktioner vedrørende opførelse af ny bebyggelse samt offentlighedens adgang.

Regionale udpegninger

65 SÅRBARHEDSANALYSE

Hele området udpeget som Regionale Naturområder og lavbundsarealer. Området er afgræsset eng med overdrevskarakter. Her forekommer flere sjældne dyr og planter, bl.a. en halv snes fra rød-/gullisterne. En enkelt sjælden måler gennemfører hele sin livscyklus på stedet, mens de øvrige sjældenheder er tilflyvende.

4.5.7 Områderne mellem Ulvshale og Høje Møn samt arealerne syd og øst for Høje Møn. Mellem de værdifulde naturområder på Ulvshale og Høje Møn er der ikke værdifuld natur af større omfang – området består af intensivt dyrkede marker og få små naturområder uden særligt gode sprednings-korridorer imellem. Med nogle få undtagelser adskiller naturindholdet sig ikke fra andre steder i Østdanmark. Disse værdifulde områder er: Langs nordkysten af Møn findes nogle af de mest værdifulde strandoverdrev med flere meget sjældne planter. Området på og vest for diget ved Ålebæk Strand indeholder overdrevsarter med meget stor bevaringsværdi samt en mosaik af plantesamfund på tør til fugtig bund.

Den sydøstligste del af undersøgelsesområdet værdifulde artsrige overdrev på en langtidsbraklagt mark vest for Møns Fyr. En egnskarakteristisk naturværdi på Møn er skove med gamle træer og ekstensivt drevne parceller. Skovene ved Nordfelt, Lilleskov/Stubbe-rup Have og Huno Sø (samt det tilgroede overdrev på Dingelsbjerg) rummer meget fine naturværdier med gamle træer og sjældne svampe. Den nye skov - Udby Skov rummer formodentlig ikke de sjældne arter, men den indeholder naturmæssigt nogle meget spændene udviklingsprocesser, som bør formidles til friluftsfolket.

De fleste botanisk interessante grøftekanter ligger på Østmøn.

En negativ faktor for en stor del af organismegrupperne er isolation af bestande, hvilket således er et argument for at lave større sammenhængende natur. Med de mange spredtliggende forekomster og med Ulvshale og Høje Møn liggende så langt fra hinanden, er der behov for at der skabes ”korridorer” eller lignende, for at hindre en yderligere isolation og fragmentation i den mønske natur. Her vil de nuværende værdifulde ”trædesten” kunne udvikles til den nødvendige korridor mellem de to kerneområder for naturudviklingen over de næste 20-30 år.

Lokalitet Forekomst Samlet antal Busene Have 3 V, 3 R, 3 A 9 Nordfeldt-skovene, 2V, 2R, 2A 6 Ålebæk Strand 1V, 3R, 1X, 1A 6 Lilleskov 1V, 2R 3 Keldby 1R, 1X 2 Borre Sø 1E, 1A 2 Borre 1V, 1X 2 Råbylille Sø 1R, 1X 2 Mandemarke Have 1 V 1 66 SÅRBARHEDSANALYSE

Spejlsby skov 1R 1 Keldbylille 1R 1 Lisbjerg 1R 1 Magleby 1V 1 Stubberup Have 1E 1 Råbylille 1R 1 Figur 4.5.7.Fejl! Ukendt argument for parameter. Områder hvor der med lokalitetsangivelse er registrering af rødlistede/gullistede8 arter - planter, svampe, insekter, fugle og pattedyr.

4.6 Friluftslivet på Møn

Turisterne Nyere danske undersøgelser af danske og udenlandske turisters brug af naturen viser, at det er naturen, det rene land og strandene, de fleste turister kommer til Danmark for at opleve. Dette generelle billede er også dækkende for mønske forhold.

Et speciale udarbejdet på Københavns Universitet, november 2004; ”Natur og turisme i Nationalpark Møn” af Line Friis Møller og Kristine Korsgaard indeholder en meget veldisponeret og relevant dokumentation vedr. natur, sårbarhed og turisme i søgeområdet for en evt. nationalpark på Møn. I det følgende inddrages deres undersøgelser gentagne gange. En undersøgelse i pilotprojektets regi omfatter lokale beboere og fritidshusejere ” Brugen af naturområder i Møn Kommune. Den foreligger i et 1. udkast og omfatter – som titlen fortæller - ikke kun søgeområdet, men brugen af hele Møn kommune.

Aktuelle undersøgelser i højsæsonen viser, at 2 ud af 3 besøgene på Høje Møn er danskere. Hver 5. er fra Tyskland og hver 10. kommer fra et af de nordiske lande. Desuden er der hollændere, englændere, italienere, franskmænd, belgier og amerikanere blandt turisterne. I højsæsonen er der kun ganske få mønboere blandt gæsterne på Store Klint. Halvdelen af turisterne er mellem 30-50 år, og halvdelen af dem har hjemmeboende børn. Camping og feriehus er populære overnatningsformer. Langt de fleste turister kommer til øen i bil, kun en lille gruppe cykler til Møn. 2 ud af 3 er på flerdagstur, hver 3. er på dagsudflugt.

Naturens betydning. Turisterne på Møn kommer for at opleve natur og landskab, skønhed og ro. Mange ser øen som et klenodie og 65 % fortæller, at de vælger besøg på Møn ud fra hensyn til miljø. Blandt fritidshusejere fortæller de fleste, at de har valgt fritidsbolig på Møn på grund af naturen og fred og ro. Knapt halvdelen overvejer bosættelse på Møn.

8 Rødlisterne er ”farelister” over truede arter inden for forskellige organismegrupper. De truede arter er opdelt efter 4 internationale kategorier: Ex = forsvundet; E = akut truet; V = sårbar og R = sjælden. Gullister er en fortegnelse over hyppige arter, der er i markant tilbagegang og arter, som Danmark har et særligt ansvar for i et internationalt perspektiv. Kategorierne er: X = opmærksomhedskrævende og A = Bestand med særligt ansvar for Storstrøms amt.

67 SÅRBARHEDSANALYSE

Mønboere selv og fritidshusejere er meget aktive naturbrugere. Hver 3. er i naturen hver dag. En anden 3.del flere gange om ugen. Hver 10. person forventer at øge forbruget – det gælder både mønboere og folk i fritidshusene.

Mønboerne færdes oftest sammen med familie, lidt færre går alene, færre endnu er sammen med venner eller lufter hund. Kun få færdes i naturen i en foreningssammenhæng eller med guide. Når fritidshusejerne færdes i naturen, ledsages de oftest af familie eller venner.

Befolkningen på Møn tillægger naturen stor værdi, som ramme for det lokale friluftsliv og grundlag for turisme i kommunen. Naturen har først og fremmest værdi ved sin betydning for folkesundheden, naturforståelsen og meningsfuldt socialt samvær med familie og venner.

Kun hver 10. mener, at det kan have negative effekter at bruge naturen. De negative effekter, der nævnes er: nedslidning og ødelæggelse, at naturen bliver overrendt eller der efterlades affald i naturen.

Der er overvejende tilfredshed med tilgængelighed og muligheder for at færdes i naturen. Det samme gælder udbud og kvalitet af fritidstilbud og information. Der er dog et ønske om flere og bedre tilbud til børn. Over halvdelen af fritidshusejere er tilfredse med tilgængelighed og muligheder for at færdes i naturen. Det samme gælder for tilfredsheden med kvalitet og mængde af informationer, faciliteter og tilbud ti voksne og børn, - dog med lidt utilfredshed angående til bud til børn.

Ikke den store forskel på grupperne, men de aktive færdes oftere alene eller lufter hund, de opsøger de mindre besøgte naturområder på Møn og deltager mere i hobbyprægede aktiviteter.

Den gode naturoplevelse Den gode oplevelse i naturen er smuk, afslappet og foregår i en ramme af fred og ro. Af betydning, men mindre afgørende er det at man oplever at have det sjovt, hygge sig, være aktiv, finde naturmaterialer eller lære nyt. Ulvshale og Møns Klint er de områder de fleste udpeger, som steder for gode naturoplevelser

Landskaber, naturområder og naturtyper. De landskabstyper og naturtyper turisterne forventer at opleve er først og fremmest Møns Klint, dernæst skov, kyst og hav. Bakke- og kulturlandskabet har også interesse, mens færre tænker på naturlandskab, Ulvshale-Nyord, eng, overdrev, hede og park.

Næsten af alle turister (95%) besøger Høje Møn. Af dem besøger ca. 1/3 også Ulvshale- Nyord, mens kun 5 % af turisterne ”kun” besøger Ulvshale-Nyord. Ulvshale-Nyord er altså ikke umiddelbart i fokus hos højsæsonens turister.

Lokale naturforvaltere mener, at tiltrækningen til Ulvshale-området skyldes heden, skov, strand, Nyord Enge og Nyord Landsby. Statsskovfogeden giver et bud på antallet af turister til Nyord, omkring 30.000: Nordboerne selv mener, der kommer langt flere.

68 SÅRBARHEDSANALYSE

De lokale besøger især Ulvshale Strand og Stege Nor. Andre populære mål er: Ulvshale Hede, Liselund, Klinteskoven, Møns Klint, Nyord Strandenge, Møns Nordkyst og overdrevsområder på Østmøn. Færrest har besøgt Borre Mose inden for det sidste år.

De store attraktioner besøges årligt af de fleste indbyggere på Møn, men det er den mere lokale natur, som besøges oftest. Stege Nor, Ulvshale strand, Skov og Hede bliver besøgt mere end 10 gange om året af ca. hver 3. mønbo.

Fritidshusejerne udnytter især Ulvshale Strand, Hede eller Skov. Besøgene afspejler brugen af ” de lokale ” naturområder i nærheden af fritidshuset. Mange besøger Møns Klint, Liselund og klinteskoven, men kun få gange. Det er de færreste ture, der går fra fritidshuset til Borre Mose, Møns Nordkyst og overdrevsområde på Østmøn.

Blandt de lokale brugere er de aktive mere opsøgende i forhold til Nyord Strandenge, Østmøns overdrev og mindre besøgte skove.

Den mest attraktive naturtype er skoven, som har 3 gange så mange besøg som strand og kyst, der er den næstfølgende naturtype. Herefter følger sø, mark, hede, overdrev, eng, mose.

Under besøgene vægter det højt, at opleve blomster, pattedyr og fugle, f.eks.: orkideer og vandrefalk

Hvor ledes turisterne hen? Her følger en tabel som viser de lokaliteter, som turisten henvises, hvis de besøger Møns Turistbureau for at bede om oplysninger.

Foldere > Møns Møns Nyord Strande Rav Geo- Lyst- Tang Grav- Lise- fugle- Klint logi fiskeri diger høje lund Lokaliteter v tur Ulvshale X X ***) Ulvshale Camp. X X Nyord X X *) X **) Hegnede Bakke X Udby X Klosterskov X X X X Nordfelt X X X X Elmelunde Kirke X Borre Sømose XXX Pumpestationen, Borre By X Ålebæk Strand X X X Pomle Rende X Sømarke X Hellehavn X Nakke Liselund X X X X X Hunøsø X Store klint X X X X 69 SÅRBARHEDSANALYSE

Bødkermosen X Møns Fyr X Busene Have X X X Busene X Mandemarke X Klintholm Havn X x X X X Busemarke X Busemarke XX Mose Råby X Råbylille X X X Kobbelgård X X X 5.6.1. Oversigt over navngivne lokaliteter, som Møns Turistbureau henviser til i foldere. *) Nyord Adgangsveje: Asfalt vej over strandengene til Nyord By. Vandreture: Vejen fra Kirkegård, langs strandengen til Nyord By og videre forbi lodsudkig til grusvej mod vest og langs kyst til ”Udsigtspunkt” på øens nordvestlige spids. **) Nyord Broen ***) Tangdiger på Ulvshale P-plads ved dæmning til Nyord, langs kysten til ”Skansen”, videre mod øst ad skovsti til ”Vogterhuset” til tangdige langs nordlige skovbryn, stisystem til Ulvshale Gård Naturcenter og stier tilbage til udgangspunkt.

Som det ses er der mange af de kendte lokaliteter, som går igen, men der er dog mulighed for at opsøge de mindre kendte områder. Informationen i folderne er et vigtigt redskab til at sprede påvirkningen, hvis det ønskes.

Foretrukne aktiviteter Blandt turister i Danmark er de foretrukne aktiviteter oftest relativt passive aktiviteter som ”at gå tur og opleve naturen”. Færre er aktive med mere sportslige aktiviteter. En undersøgelse fra 2003 viser følgende liste for aktiviteter under besøg i naturen inden for sidste år. (Kaae & Madsen).

Over 75 % Gik tur Over 50 % Oplevede naturen Kørte tur i bil 25 - 50 % Cyklede en tur Så på dyr Sad stille og spiste Var ude at bade/tog solbad Luftede hund 10 - 25 % Studerede naturen/stedet Samlede bær, svampe, blomster o.l. Fotograferede Løb en tur Var ude at fiske Var på arbejde 0 - 10 % Sejlede (ikke motorbåd) Overnattede i naturen Var på tur med naturvejleder Sejlede (motorbåd) Spillede golf Cyklede på mountainbike 70 SÅRBARHEDSANALYSE

Var på jagt Var ude at ride Var ude at windsurfe Andet

Det billede bekræftes i store træk, når man ser på fritidsliv og turister på Møn, jf ”Natur og turisme i Nationalpark Møn”. I højsæsonen fortrækker turisterne på Møn følgende aktiviteter: at vandre, at cykle, at bade, indsamle fossiler besøge havne, byerne, kirkerne og lokalkulturen.

De søger helst deres oplevelser på primitive stier uden informationstavler, og jo færre andre gæster man møder. Langt de fleste holder sig til stierne. Kun de stedkendte og målrettede søger uden for stierne.

Mønboerne selv foretrækker følgende aktiviteter:

Gå tur i skov og langs strand er mest populær. Dernæst badning og solbadning. Andre populære aktiviteter er: på tur i by- og landbymiljø, hundeluftning, spise frokost i det grønne, samle sten, længere ture, se på fortidsminde sport, spil og leg i naturen.

Færre udøver lystfiskeri, vinteraktiviteter jagt motionsløb golf guidede ture ridning andet.

Fritidshusejernes foretrukne aktiviteter.

De fem hyppigste aktiviteter svarer til mønboernes. De fleste besøger kulturminder og miljøer i området en enkelt gang. Mange deltager slet ikke i hobbyprægede aktiviteter. Ønske om bådture og udsigtstårne.

Det er bemærkelsesværdigt at mindre end hver 5. mønbo savner aktiviteter som:

71 SÅRBARHEDSANALYSE aktiviteter for ældre, informations- og oplevelsescenter, salg af økologiske varer, bådture, udsigtstårne, oplevelse af lokalt landbrug, aktiviteter for voksne, guidede ture eller busture. Blandt de aktiviteter man savner nævnes aktiviteter for handicappede og for børn samt markerede cykel, vandre og ridestier. Tilsvarende mønboerne er der relativt få fritidshusejere, som savner aktiviteter og tilbud i det mønske landskab

Aktive naturbrugere på Møn går længere ture, cykler mere, samler sten og ser på by- og landsbymiljø.

4.7 Ønsker til en nationalpark Ideen Langt de fleste adspurgte turister mener, det er vigtigt med nationalpark, og som begrundelse angiver hovedparten ”for at bevare naturen”.

Mønboerne mener, at etablering af en nationalpark kan have positive effekter i betydningen: bedre markedsføring af Møn, bevarelse af naturen, bedre naturforståelse og – måske, bedre adgang. Modsat - er der en vis bekymring for negative effekter i form af begrænsninger for erhvervslivet, naturen bliver overrendt og adgangen bliver begrænset.

Fritidshusbrugerne har stort set samme forventninger, men dog mindre bekymring for negative effekter. Til gengæld har denne gruppe forventninger om anderledes tilbud om aktiviteter.

Nationalparkens indhold Turisterne mener, at nationalparken skal være for både planter, dyr og mennesker. Der kan være områder med adgangsforbud. Man vil gerne opleve områder med få mennesker. Det synspunkt bekræftes af andre undersøgelser, som viser, at skovbesøg tillægges større værdi, jo færre mennesker man møder. 9 ud af 10 ønsker at oplevelse at se sjældne dyr og planter, f.eks. orkideer, vandrefalk og andre fugle.

Generelt er de lokale naturbrugerne på Møn meget tilfredse med de eksisterende forhold. Dog udtrykkes et ønske om flere aktiviteter for børn og handicappede. Fritidshusenes beboere nævner flere bådture og flere udsigtstårne. Der er også et ønske om flere markerede stier, bl.a. for cyklister.

Det er dog ikke det store flertal blandt de lokale, som har markante ønske. Det er påfaldende så mange, der ikke savner nye faciliteter.

6-7 ud af 10 savner ikke -aktiviteter for børn - aktiviteter for handicappede - markerede stier

7-8 ud af 10 savner ikke - markerede stier - skilte med information om natur - aktiviteter for ældre - informations- og oplevelsescenter

72 SÅRBARHEDSANALYSE

8-9 ud af 10 savner ikke - salg af økologiske varer -bådture - fugleobservationstårne - aktiviteter for voksne - guidede ture

9 ud af 10 savner ikke - mulighed for at opleve lokalt landbrug - guidede busture

En grundig undersøgelse blandt områdets turister vil formodentlig vise et andet billede. Foreløbig kan der nævnes fra ”Natur og turisme i Nationalpark Møn”, at turisterne ønsker at bevare oplevelser af klinten, skoven kysten, orkideerne, vandrefalken og andre sjældne arter. Der skal være god information og gode faciliteter. De fleste er villige til at betale og mener pengene bør gå til forvaltning af parken. Man foretrækker de relativt passive aktiviteter bevaret. De mest attraktive aktiviteter er vandring i landskabet efter skiltede ruter. Bådture nævnes også, mens de mindst attraktive aktiviteter er jagt og busture blandt turisterne. Udlændinge blandt turisterne vil gerne opleve lokalt landbrug og deltage i naturplejeprojekter.

Ønsker til aktiviteter I universitetsprojektet ”Natur og turisme i Nationalpark Møn” opdeler man turisterne i to grupper efter karakteren af deres foretrukne aktiviteter.

De ”passive” ser gerne tilbud som: markerede vandreruter, skilte med informationer om naturen, bådture og oplevelsescenter og besøg i udsigtstårne. Lidt færre ønsker guidede vandreture, salg af økologiske produkter og mulighed for at opleve lokalt landbrug. Kun få ser guidede busture som attraktive.

De ”aktive” foretrækker tilbud som: kano- og kajaksejlads, camping i telte/shelter, mountainbike, flere dages vandring eller lystfiskeri. Færre foretrækker ridning, arbejde med projekter, hvor man planter, plejer naturen eller udlægger stier. Få ønsker tilbud om jagt, - ja, 3 ud af 4 finder det uattraktivt med jagt i en nationalpark.

Ønsker til faciliteter I nationalparken skal der være mange informationer.

Holdninger til forvaltning og økonomi. Turisterne er villige til at betale 20–50 (100) kr. for et besøg. Færre giver udtryk for, at det skal være gratis. Turistindtægterne skal gå til forvaltning af parken og udviklingen af et koncept for en park, som skal ske sammen med lokalbefolkning..

Friluftslivet karakteristik Langt de fleste turister kommer til Møn for at opleve naturen, fred og ro. Det er også den gode naturoplevelse, som søges og værdsættes af øens beboere. Det giver grundlag for en forventning om, at naturbrugerne på Møn også vil udøve en skånsom påvirkning af naturen.

73 SÅRBARHEDSANALYSE

Der er udbredt tilfredshed med forholdene, som de er i dag. Det gælder tilgængelighed, informationer og muligheden for aktiviteter. Langt den største brug sker ved vandreture i landskabet. De fleste ture er af et par timers varighed og foretages inden for en halv snes kilometer fra hjemmet. De mere aktive brugere, som målrettet søger naturen for specifikke oplevelser, opsøger mindre benyttede naturområder.

Høje Møn er fokus for hovedsæsonens turister. Brugen af de enkelte naturområder fordeles i nogen grad mellem turister og lokale. Der er en fordeling både i tid og rum.

Aktiviteterne er umiddelbart relativt skånsomme. Etablering af en nationalpark på Møn ses som en positiv udvikling. Nationalparken skal være både for planter, dyr og mennesker. Flere giver udtryk for at ville acceptere adgangsreguleringer og betaling, især hvis økonomien bidrager til udvikling af parken. Der er også villighed til at deltage i projekter i parken.

Muligheder for naturoplevelser og aktiviteter i naturen er fokus for de fleste brugere. Primært forventer man en øget information, som sætter den enkelte bruger i stand til at opsøge oplevelser i naturen.

Opsummering I forhold til effekterne på naturen, er der væsentlige forskelle på turister og lokale. Generelt er turistaktiviteterne langt mere koncentreret i tid og rum. Turisterne er, groft sagt, at finde i bil og til fods (evt. på cykel) på Høje Møn (P-plads, stier og strand) i sommermånederne. De lokale naturbrugere har en langt mere varieret brug af Møns landskab, om end der også her er tale om en betydelig koncentration i tid og rum. Typisk besøges populære lokaliteter om eftermiddagen og i weekends. Den klart mest almindelige type af friluftsliv er, som for turisterne, almindelige gåture, primært ad stier. Men mange mindre naturlokaliteter besøges, især langs kysten, og gennem hele året. Flere private naturområder besøges sjældent, formentlig primært pga. vanskelige adgangsforhold og usikkerhed om hvorvidt man er velkommen.

I forhold til effekterne på naturen, vil turisterne altså generelt påvirke kraftigt hvor de færdes, i kraft af mængden og koncentrationen i tid og rum. Til gengæld berøres kun forholdsvis få arealer, og det er forvaltningsmæssigt nemmere at håndtere. Lokale naturbrugere påvirker naturen mindre intensivt, men på flere arealer. Konsekvenserne for naturen afhænger i høj grad af den enkelte turist eller lokale naturbrugers adfærd, men også af sårbarheden i det berørte område. I denne sammenhæng skal løse hunde fremhæves som et potentielt problem, fordi de opfattes som rovdyr og bevæger sig uforudsigeligt ofte uden for stierne.

På baggrund af de undersøgelser, der foreligger, kan der antages, at turisterne og mønboerne har holdninger, ønsker og forventninger til brugen af naturen på en skånsom og ansvarsfuld måde. Set i forhold til naturens sårbarhed, giver det baggrund for at antage at en fremtidig brug af naturen i en nationalpark kan tilbydes og forvaltes i et samspil mellem hensyn til beskyttelse og benyttelse.

4.8 Sårbarhed og robusthed I nærværende rapport er der taget udgangspunkt i de eksisterende forhold. Det gælder naturværdiernes aktuelle mængde og kvalitet. Og det gælder friluftslivets omfang og

74 SÅRBARHEDSANALYSE anvendelse af naturområderne. Hvis man vælger at oprette en nationalpark vil den situation ændres over de næste 25 år. Et af nationens mål med ideen er at give naturen et betragteligt løft. Denne interesse deles af lokalsamfundet, som yderligere har interessen for at vurdere mulighederne for et øget besøgstal. Udviklingen skal følges nøje.

Alle naturværdier er sårbare i forhold til en øget turisme eller intensiveret turistmæssig brug, men graden af sjældenhed og naturværdi – og dermed også sårbarhed - afhænger af en arts udbredelse og trivsel på andre levesteder. Strategien for den fremtidige udvikling af natur og turisme på Møn vil være et vigtigt parameter for udpegning af sårbare arter. Trusler fra friluftsliv og turisme er kun af mindre betydning.

De sårbare arter fremgår af tidligere tabeller, side 22, 43 og 57

Her følger et bud på den aktuelle status for udvalgte naturområder og deres nuværende sårbarhed/robusthed.

Ulvshale Ulvshale bruges meget af fritidshusejere og den lokale befolkning på Møn. Lokaliteten har meget høj værdi både for den, som ”blot” vil gå en tur og den, som opsøger en ganske bestemt, udvalgt oplevelse.

Området ligger en times tid fra Stege og der er mange muligheder for at gå ture af et par timers varighed. Her er det væsentligt, at man kan gå en rundtur, hvor man ikke skal tilbage af samme vej, som man kom. Mange tager tur langs stranden og tilbage langs eller i skoven. I forhold til det nuværende besøgstal, synes der at være passende plads til alle.

Langt hovedparten af de besøgende følger områdets veje og stier. Bortset fra enkelte mountain-cyklister, løse hunde og rollespilslege foregår aktiviteterne roligt og stille. Selve skoven og til dels hede- og engområder er især besøgt om foråret til midten af maj, hvorefter stikmyggene ”tynder ud i besøgene”. Området er atter populært i efterår og vinter.

Ulvshale Skov. P-pladser og det udbyggede stisystem gør området relativt robust.

Ulvshale Hede, som rummer en mosaik af plantesamfund med hedelyng, enebær, fattigkær og ekstremrigkær, er relativt robust. Her skal man dog være meget omhyggelig med overvågning og information, fordi nogle af de værdifulde naturtyper og arter er udbredt meget lokalt. En pludselig, tilfældig brug af området med intensiv færdsel kan forvolde skade. Der går kvæg og får i området. Det begrænser aktiviteterne i noget omfang, og skaber samtidig stier, som kanaliserer færdselen i området.

Strandenge og øvrige afgræsningsområder er relativt robuste, som følge af græsdækket. Yderligere er der færdselsforbud på en del af engene fra marts til juli. Det respekteres af langt de fleste. Indhegninger med får og kreaturer begrænser også færdsel. Desuden følger langt de fleste de stier og veje, der er i området.

Nordstranden med klitter, klithede, grå klit og grønsværklit er yndet turmål. Langt den største del af brugen er problemløs i forhold til naturens sårbarhed. I fuglenes yngletid sker der imidlertid en forstyrrelse af ynglemuligheder, særlig på den del af kysten, som

75 SÅRBARHEDSANALYSE ligger yderst mod Mågenakken. Præstekrave, strandskade og dværgterne kunne have redeplads på forstranden, men forstyrres hvert år af vandrere, ravsamlere og hundeluftere. Problemet er særligt stort, når ravsamlingen foregår tidligt om morgenen i skæret fra lyset på en bil.

I forhold til naturværdierne er den vestlige del af Ulvshale Nordstrand meget sårbart.

Løse hunde er et problem i forhold til naturen, især i dyrenes ynglesæson. Langt de fleste brugere holder dog hunden i snor i kritiske perioder og på sårbare naturtyper.

Området rummer rastepladser for overvintrende fugle, som bl.a. udnytter strandengene intensivt i efterårs-, vinter- og forårsperiode. Fuglene er sårbare for forstyrrelser, men tilpasser sig relativt hurtig til færdsel med forudsigelig adfærd.

Nyord. Området besøges af mange turister og naturbrugere. Det er især muligheden for et besøg i et spændende landsbymiljø, få en trave- eller cykeltur eller en mere målrette aktivitet, som iagttagelse af dyre- og planteliv på øen. Eng-områderne er sårbare i ynglesæsonen, men færdselen er reguleret med forbud og indhegning. Reglerne respekteres af langt de fleste, så der synes ikke at være større problemer.

Farvandet omkring Nyord er lavvandet, især på nordsiden. De sårbare naturlokaliteter og arter finder vi på øerne og sandbankerne. Her er kolonirugende vade-, ande, måge-, ternefugle og skarver, som skal beskyttes mod forstyrrelser i yngletiden. Forbudet mod at gå i land på øerne og ulovlig færdsel på engene skal overvåges. Øvrig færdsel på vandfladen synes ikke at være et problem for nuværende, men også denne udvikling skal følges tæt. Det gælder i forhold til oversomrende, fældende svaner og overvintrende rastende fugle.

Høje Møn. Møns Klint med skov og strand er attraktive naturområder for turister og lokale. Det omfattende stisystem kanaliserer trafikken i området og langt de fleste færdes på veje og stier. Kun de, som søger ganske bestemte oplevelser, færdes uden for stierne. Problematisk bliver det, når målrettetheden går på at indsamle sjældne og truede naturobjekter. De - heldigvis færre og færre eksempler, som kendes drejer sig om sjældne planter og æg eller unger fra sjældne fugle.

De sårbare naturtyper på klinten drejer sig om arealer på stærkt hældende terræn, dvs. selve klinteskrænten og områder på overdrevene. Blandt disse områder er der særlig sårbarhed, hvor undergrunden er vandmættet fra kildevæld eller vandløb.

Slitage fra færdsel kan være et problem, det er dog kun meget lokalt fænomen, hvor der er højt publikumspres. Slid fra gående, cyklister/mountainbikere er en særlig risiko, når terrænet er vådt og med stor hældning.

Forstyrrelser af sjældne ynglefugle kan være en risiko, især i begyndelsen af yngletiden, hvor dyrene ikke er fortrolige med den forudsigelige færdsel i området. Der er derfor brug for mobile forstyrrelsesfrie zoner, som kan placeres i forhold til behov fra år til år. Andre fugle, som genbruger en succesfuld yngleplads, kan have brug for mere permanent beskyttelse.

76 SÅRBARHEDSANALYSE

Jydelejet Området er meget besøgt og der kan undertiden ses slidskader som fælge af færdsel og ridning. Området afgræsses af kvæg, som også sætter deres ”fodaftryk” på naturen. Dynamikken i naturen genopretter langt de fleste påvirkninger. Vinteraktiviteter kan, når de endelig indtræder, betyde slidskader på vegetation i Jydelejet, bl.a. ved Aborrebjerg. Området har oplevet indsamling af sjældne plantearter.

Høvblege og Mandemarke Bakker Området er kuperet og relativt vanskeligt at befærde. Det tiltrækker især mere aktive, målrettede besøgende. En del af disse besøgende opsøger skrænterne med det enestående dyre- og planteliv. Udviklingen i antal besøgende og effekten på naturværdierne bør følges. Størstedelen af brugerne nyder dog først og fremmest vandreturen, den smukke udsigt, blæsten og blomsterne. De færdes hvor der er mest komfortabelt, - på stierne. Skrænterne er sårbare, men ikke truede på nogen måde. Der er dog eksempler på opgravning af orkideer i området.

Busemarke Mose Mosen er en sårbar lokalitet, om end den ikke har samme naturværdier som tidligere, eller som den kan få i fremtiden. Området er ikke tilgængeligt for offentligheden. Det kan kun beses fra kysten mod syd..

Råby Sø Området er robust, privatejet og færdsel begrænset jv. Naturfredningsloven.

Busene Have og Mandemarke Have Relativt robuste områder, som skal overvåges med hensyn til publikumsbesøg og effekt på naturværdierne.

Andre lokaliteter med kendte naturværdier Kendskabet til naturværdierne i de følgende områder er foreløbigt og sporadisk belyst af COWI´s rapport, hvortil der henvises. Udarbejdelse af et sårbarheds-/ robusthedskort vil – for at have et mindstemål af validitet - kræve yderligere lokale og grundige undersøgelser. Som nævnt i afsnittet om udpegning af naturværdier er der dog allerede offentligt tilgængelige udpegninger, som lokaliserer naturværdier i nedennævnte områder.

Kystområder udenfor Klinte-området og Ulvshale-området rummer små, isolerede værdifulde naturtyper, f.eks. langs hele nordkysten ved Nordfelt og Stubberup Have. Generelt er der ikke trusler mod dem, men hvis man vil bevare deres potentiale, må man følge udviklingen i naturudnyttelse og effekt på værdierne.

De private skove i området har begrænset adgang. Også disse områder rummer naturværdier, som er af betydning for en fremtidig udvikling af mønske naturværdier.

77 SÅRBARHEDSANALYSE

5SÅRBARE NATUROMRÅDER OG ROBUSTE FRILUFTSOMRÅDER

5.1 Udpegning af områder. Det er vigtigt, atter at understrege at evt. konflikter i forhold til kvaliteten og indholdet i oplevelsesværdier og friluftsaktiviteter imellem ikke indgår i vurderingerne. Og der kan meget vel være andre forhold end naturens sårbarhed i forhold til friluftsliv, der er væsentligere i en given forvaltningssituation.

Høje Møn betragtes af orienteringsløbere, som et af landets bedste områder til denne fritidsaktivitet. Orienteringsløb anses for at være en friluftsaktivitet, som kan have en negativ påvirkning af naturen. Gælder det generelt?

Et orienteringsløb kan påvirke naturen meget negativt. Det kan betyde et slid på vegetationen, sammentrædning af jord og omfattende forstyrrelser af området dyr og fugle. Sådan var det en gang. I dag tilstræber man at tilrettelægge løbet, så start og mål er i et område, der kan tåle færdsel af mange mennesker. Løbet afvikles, så der er ”lommer”, hvor vildtet kan finde skjul. Posterne udlægges, så de sårbare områder ikke belastes af løbet, eventuelt opsættes der spærringer, som helt udelukker trafik i dele terrænet. Endvidere afvikles aktiviteterne kun på årstider, hvor det generer mindst muligt og antallet af løb pr. år tilpasses områdets sårbarhed. Der behøver altså ikke at være noget generelt skadeligt ved aktiviteten, men den skal forvaltes!

Eksemplet viser, at friluftsliv og natur kan være foreneligt, hvis man ved, hvad der skal tages hensyn til i planlægningen. Og det kræver detaljerede undersøgelser, som er ført up to date, både angående det pågældende naturområde og den aktivitet, som udøves.

Udtrykket ”naturkapital” er et godt billede på naturværdierne. ”En kapital” er noget værdifuldt, den kan vokse eller den kan svinde ind. Vokser den, giver den nye muligheder, svinder den ind, må man finde ny kapital at bruge. En kapital skal forvaltes, man skal vide, hvor stor den er aktuelt, hvad man vil bruge den til, hvilke risici og muligheder, der er. På tilsvarende måde kræver en såkaldt bæredygtig udnyttelse af naturkapitalen, at der indsamles mange konkrete informationer om de værdier, der skal forvaltes.

I nærværende rapport er der fokuseret på sjældne og truede livsformer i naturen. Udpegningen er foretaget ud fra officielle udmeldinger om populationernes størrelse, trivsel og udbredelse. Mange naturbrugere og turister giver udtryk for, at de gerne vil se sjældne dyr og planter. Det betyder, at naturbrugerne på forhånd så at sige, skal have viden om, hvad der er sjældent. Og det betyder, at de områder, hvor der ikke er sjældne forekomster, pr. definition bliver mindre attraktive. Konsekvensen er at friluftslivet koncentreres, hvor det sjældne og specielle findes.

Flere arter i gøgeurtfamilien (horndrager, hvidgul skovlilje, pukkellæbe, rød hullæbe, rød skovlilje, storblomstret hullæbe, stor gøgeurt og sumphullæbe), men også alm. månerude, Strand-mandstro og havtorn, er sårbare primært i kraft af at de er sjældne. Her er det særligt plukning og opgravning der kan være et problem, men også uhensigtsmæssig færdsel kan have negativ betydning.

78 SÅRBARHEDSANALYSE

Flere arter af fugle på Møn vurderes at være sårbare over for friluftsliv. Det drejer sig om hvepsevåge, lærkefalk, vibe, høgesanger, rødrygget tornskade, hvidbrystet præstekrave, dværgterne, vibe, rødben, stenvender, skarv, atlingand, spidsand, knarand, hættemåge og skestork. Vandrefalk er også sårbar i den forstand, at der kun er et par. Samtidig betyder det også at en regulering er let at håndtere. De nævnte arter kræver grundet deres sårbarhed særlig opmærksomhed i forvaltningen.

Sjældne insekter, som Sortplettet blåfugl, Timian-køllesværmer, Azurblå kalkløber, Moseblødbille, Lille overdrevsfaldbille, Klintoldenborre kan være mål for indsamling, men så længe levestederne bevares er arterne ikke umiddelbart truede.

Grønbroget tudse, Stor Vandsalamander og Markfirben er sårbare arter, men ikke truede fra friluftsliv.

For mange naturbrugere er forekomsten af forskellige livsformer livsbekræftende og attraktive, uanset om det er sjældne eller mere almindelige planter, dyr, insekter eller svampe. Der er derfor behov for at fremme en udvikling, hvor der bliver mere plads til en mangfoldighed af livsformer, så det ikke kun er på Høje Møn og i Ulvshale-Nyord- området, der er attraktive oplevelser for turisme og friluftsliv. Der er behov for en formidling, der fokuserer på det interessante og forunderlige, som findes hos alle livsformer – også de mere almindelige. Det gælder, f.eks. på strandengene på Nyord, hvor turister kan stå og se efter Stor Kobbersneppe og helt overse vibehannernes forsøg på at tiltrække hunner ved ivrigt at anvise redepladser. På samme måde savnes der en formidling af den spændende dyreadfærd, der udfolder sig i flokken af græssende kvæg.

I dag kan det næppe begrundes sagligt, at der er konflikter, hvor friluftslivet er årsag til negativ påvirkning af arter i naturen. Det skyldes ikke mindst det regelsæt, som eksisterende lovgivning sætter for færdsel i naturområder. Hvis der kommet en øget turisme, som ikke baserer sig på solid information, kan der opstå problemer, bl.a. i forhold til ynglende og rastende fugle. Konflikternes omfang afhænger i høj grad af de målsætninger, der sættes på både naturbeskyttelses- og friluftsområdet. En fremtidig forøgelse af egnede habitater for både sårbare og mindre sårbare arter vil samlet set forøge pilotprojektområdets robusthed i forhold til friluftsliv. Særligt hvis hele Møn indtænkes i forvaltningen. Dette vil gøre det nemmere at udvikle områder, der er robuste over for friluftsliv samtidig med, at de er attraktive. Herved kan man formentlig opnå, at den samlede robusthed øges, samtidig med, at der bliver plads til flere sårbare arter.

De mest robuste områder er områder uden særligt sårbare arter og naturtyper og med lille potentiale for i fremtiden at huse sådanne arter og naturtyper. Desuden områder der ikke for nuværende eller i fremtiden har et væsentligt potentiale som spredningskorridorer for sårbare arter. Da de sårbare arter primært er fugle (som har gode spredningsegenskaber) er potentialet som spredningskorridorer imidlertid mindre væsentligt.

Efter en definition, hvor sårbare områder defineres ud fra forekomsten af sjældne, truede og sårbare arter, bliver områder uden for NATURA 2000-områderne på Ulvshale-Nyord og på Høje Møn-Busemarke Mose følgelig til robuste friluftsområder, jf. kortlægning af rød- og gullistede arter. Det betyder ikke nødvendigvis, at de har mindre ”lokal” naturværdi eller er mindre attraktive for friluftslivet. Tværtimod er det måske i disse områder, der ligger muligheder

79 SÅRBARHEDSANALYSE for at kombinere en såkaldt bæredygtig udvikling, hvor turisme og naturværdi udvikles i et gensidigt befordrende samspil.

Opgaven i nærværende rapport har imidlertid udgangspunkt i værdifuld natur i forhold til friluftslivet. Der er derfor brugt det samme udgangspunkt, som bruges i forvaltningen, dvs. en fagligt funderede definition. Med det udgangspunkt vil de sårbare områder være der, hvor der er værdifuld natur – i NATURA 2000 områderne, og de robuste friluftsområder vil være at finde i landskabet mellem nævnte områder.

5.1.1 Kortene

”Sårbarhed” er i nærværende rapport defineret som en egenskab ved naturen. Rapporten forholder sig ikke til eventuelle restriktioner eller andre forvaltningspolitiske tiltag.

Kortene udpeger ikke konkrete naturtyper eller artsforekomster, som er sårbare eller robuste over for forstyrrelser fra friluftslivet. Det skyldes dels tidsrammen for rapportens udarbejdelse og dels manglende nyere, detaljerede undersøgelser af naturen i søgeområdet. Ej heller var der i oplægget til rapporten eller under dens udarbejdelse en præcisering, prioritering eller definition af ”friluftsaktiviteterne” i de forskellige områder.

Derfor er relationen mellem naturens sårbarhed/robusthed alene vurderet på et generelt niveau. Det er så op til parkforvaltningen at afklare den fremtidige vægtning af forholdet mellem hensyn til natur og til friluftsliv. Det vil kræve en kompetent kortlægning af naturværdier og – ikke mindst – en konkret kortlægning og vurdering af de friluftsaktiviteter, som udøves eller ønskes fremmet i det pågældende område.

Kortene angiver værdifulde naturområder, hvor man i særlig grad skal afklare forudsætningerne for en god synergi mellem beskyttelse og udnyttelse. Her skal det atter nævnes, at rapporten bygger på de naturværdier, der er beskrevet og offentlig tilgængelige. En mere detaljeret viden må afvente fremtidige undersøgelser, f.eks. skal NATURA 2000 områderne gennemgås. Rapporten har ikke haft mulighed for at inddrage de fælles naturværdier, man kan forvente blive formuleret på grundlag af arbejdet i arbejdsgrupperne.

Rapporten foreslår ikke nye eller yderligere restriktioner i forhold til eksisterende forhold. Dog nævnes den yderste halvdel af Ulvshales Nordkyst til overvejelse. Her er fuglene særlig sårbare i yngletiden, fordi de yngler på selve sandstranden, - hvis de får lov.

80 SÅRBARHEDSANALYSE

”Robuste friluftsområder” findes i søgeområdet langs kysterne og på offentlige veje og arealer. Områderne er bl.a. tilgængelige via et udbygget stinet for vandre-, cykel og ridefolket.

For alle tre kategorier gælder det, at en fremtidig udvikling af det gensidige forhold mellem beskyttelse og benyttelse må tage udgangspunkt i enighed om det konkrete udgangspunkt: lokalisering af fælles definerede naturværdier og potentialer for friluftsliv.

SekortI,IIogIIIibilagene.

En eventuel nationalpark skal udvikles over 20 - 30 år, og det skal betyde et betragteligt løft til naturen - og friluftslivets muligheder. Her er god tid til at sætte sig nye mål for udviklingen, hvor økonomi fra EU´s landdistriktsmidler bruges til udvikling af det mønske landskab. I udlandet, f. eks Holland arbejder landbruget med kontrakter, hvor man har ”vendt problemstillingen”. Her tilbyder landmændene at ”dyrke” viber og bekkasiner, f.eks. som alternativ til hvede.

Hovedkonklusionen er, at det er vanskeligt at sige noget generelt og håndfast om naturens sårbarhed over for friluftsliv. Grunden er, at der kun foreligger en begrænset viden om sårbarheden og om friluftslivet. Hertil kommer, at et givent område kan variere meget i sårbarhed, alt efter årstiden og om en given sårbar art er til stede. Specifikt for Møn er der også stor mangel på undersøgelser. Det betyder også, at det er vanskeligt på det nuværende grundlag, at foretage en fornuftig zonering i forhold til friluftslivet.

Generelt må pilotprojektområdet, med det nuværende vidensgrundlag, vurderes at være forholdsvis robust i forhold til friluftsliv. Ganske som det er tilfældet for Danmark generelt. Der er kun få arter og ingen naturtyper, der i dag primært er truet som følge af friluftsliv. I områder med sårbar natur er der allerede en god regulering af friluftsaktiviteterne, og brugerne er hensynsfulde.

De mest robuste områder, er områder uden særligt sårbare og sjældne arter og naturtyper og med lille potentiale for i fremtiden at huse sådanne arter og naturtyper. Desuden områder, der ikke for nuværende eller i fremtiden, har et væsentligt potentiale som spredningskorridorer for sårbare arter. Da de sårbare arter primært er fugle (som har gode spredningsegenskaber), er potentialet som spredningskorridorer imidlertid mindre væsentligt. Altså er hovedparten af pilotprojektområdet robust. Især midterområdet, som er domineret af landbrug. Ligeledes er kysten generelt robust, lige som de omgivende havområder. Undtagelsen er de forholdsvis få områder, der benyttes af sårbare og sjældne arter.

Vegetationen anser vi i det store hele som værende robust i forhold til friluftsliv. Nogle vegetationstyper, er både resistente og resiliente (robuste) og kan dermed tåle forholdsvis intensiv færdsel på hele arealet, uden væsentlige negative konsekvenser. Andre vegetationstyper er forholdsvis sårbare og bør friholdes for intensiv færdsel eller færdslen bør kanaliseres ad strategisk udlagte stier. Erfaringen viser, at langt hovedparten af færdslen holdes på stierne, hvorved vegetationen ikke påvirkes på størsteparten af arealet. De sårbare naturtyper, som vi mener bør friholdes helt fra færdsel, begrænser sig til kilder, hængesækmoser og meget våde vældkær. Især små lokaliteter er sårbare, fordi selv stier ’beslaglægger’ en uforholdsmæssigt stor andel af arealet. Meget våde vegetationstyper er sårbare fordi de let trædes op, og fordi stiføringer erfaringsmæssigt øges meget i bredden,

81 SÅRBARHEDSANALYSE når folk søger at gå hvor der er mest tørt. Vældkær og kilder kan til nød indgå i et stiforløb hvis der etableres forhøjede træbroer/stier.

Konkret anbefaler vi adgangsbegrænsninger på Ulvshale-stranden yderst mod Møgnakken og på alle enge på Ulvshale-Nyord i fuglenes yngletid. Løse hunde bør forbydes året rundt på disse lokaliteter. Allerede eksisterende reguleringer på havet bør opretholdes og tages op til jævnlige vurderinger. I tilfælde af at havørn, rød glente, ravn, eller trane indvandrer til Møn bør der sættes ind med adgangsregulerende foranstaltninger om redetræer eller ynglepladser.

5.2 Forvaltning & forskning I forhold til naturpleje bør betydningen for friluftslivet indtænkes generelt. Våde og ufremkommelige områder, kan bevidst bruges som adgangsregulerende foranstaltning. Modsat kan etablering af udsigtspunkter og adgangsveje ved rydning af vegetationen, fungere som et ’trækplaster’. Udsætning af græssende dyr kan også både fungere som ’trækplaster’ og adgangsregulerende faktor, alt efter indhegningens udformning og hvilke dyre der er tale om. Ved egentlig naturgenopretning bør de rekreative forhold og muligheder også indtænkes. Mange konflikter mellem naturbeskyttelse og benyttelse kan undgås ved den rette planlægning og med involvering af brugerne. Placering af stiforløb og anlæg som udsigtstårne og infotavler er oplagte virkemidler, men også f.eks. vurderinger af mulige fremtidige sårbare arter og naturtyper bør indtænkes.

At identificere nogle områder, der er sårbare over for friluftsliv betyder imidlertid ikke, at en forvaltningsindsats udelukkende, eller primært, bør fokusere på friluftsliv. Det kan meget vel være, at andre forhold, f.eks. næringsstofforurening og opsplitning af naturområder, er årsagen til at sårbarheden i forhold til friluftsliv er øget. Det betyder umiddelbart, at en regulering af friluftslivet er nødvendig nu og her, men at det er en langsigtet og helhedsorienteret naturforvaltning, der skal sikre og udbygge naturværdierne. Herefter kan områderne muligvis i fremtiden udvikle sig til mere robuste lokaliteter også i forhold til friluftsliv.

Kanalisering af færdslen må fremhæves som et vigtigt forvaltningsværktøj. Kanaliseringen kan være både i tid og rum og spænde fra stianlæg og andre faciliteter til oplysning og forbud. I områder, hvor man ikke ønsker slitage på vegetationen, kan der anlægges stier, evt. af træ, gennem våde/sumpede områder. Andre steder kan skiltning bidrage til en skånsom færdsel eller til at lede besøgende uden om sårbare områder. Når færdslen kanaliseres øges slitagen på udvalgte områder (stier og opholdsarealer) og vegetationen slides ofte helt bort eller fjernes bevidst. Dette er dog kun på en meget lille del af arealet. Vegetationen uden for stierne påvirkes typisk kun i mindre omfang. Gevinsten er også, at stierne kan anlægges uden om sårbare plantesamfund og uden om sårbare yngle- og fourageringsområder. Samtidig har en lang række undersøgelser vist, at en færdsel der er forudsigelig i tid og rum generelt er mindre forstyrrende for dyrelivet. Et fleksibelt stinet, der kan justeres i forhold til ynglesæson og redetræer m.v. vil være at foretrække, men er også vanskeligere at administrere.

82 SÅRBARHEDSANALYSE og afklaret kompetence kan motivere til deltagelse. Det er ikke tilfældigt, at Nyord er det eneste sted, hvor en gruppe beboere har formuleret en fælles holdning! Det kunne også overvejes om, der kan knyttes en forbindelse direkte mellem turister og udviklingen af natur på Møn, f.eks. ved mulighed for personlig sponsorering af køer eller andre ”naturforvaltere”.

Den ubestridt mest effektive og langsigtede foranstaltning i forhold til at begrænse effekterne af friluftslivet er at skabe større sammenhængende naturområder, hvor der er plads til både mennesker og dyr og planter. Ligeledes at foretage den nødvendige naturpleje i form af bl.a. afgræsning. Med andre ord at fokusere på de primære trusler mod den biologiske mangfoldighed, som er forurening og opsplitning af naturområder. Ved reetablering af naturområder bør der tænkes på at inddrage de områder, der har størst biologisk potentiale, men også potentiale som aflastning af sårbare naturområder i forhold til friluftsliv.

83 SÅRBARHEDSANALYSE

6KONKLUSION & PERSPEKTIVERING

6.1 Konklusion Den værdifulde natur af sjældne og truede dyr findes i NATURA 2000-områderne. På Høje Møn er der registreret 222 forekomster af rødlistede livsformer og 77 gullistede. På Ulvshale-Nyord har man observeret forekomster af 80 rødliste og 35 gulliste livsformer. I Busemarke Mose er der 5 forekomster af rødlistede arter. Busene Have og Mandemarke Have repræsenterer 7 rødliste arter og 3 gullistede.

På det øvrige areal i søgeområdet finder man 20 rødliste og 8 gullistede arter. Om end lokaliteterne ikke er gennemsøgt med samme intensitet er der dog en eentydig tendens.

6.2 Perspektivering Nogle eksempler på arter, som kan genindvandre på Møn er: Havørn, hvid stork, rød glente og trane. Alle disse arter hører til de mere sårbare i forhold til friluftsliv. Og ved en evt. genindvandring øges sårbarheden og dermed de potentielle konflikter ift. friluftsliv. Hvis man ønsker, at disse arter skal være en del af den fremtidige natur på Møn, er det derfor formentlig nødvendigt med en øget forvaltning og zonering.

Det er meget vanskeligt, at forudsige hvor disse arter evt. vil indfinde sig på Møn. Samtidig er det vanskeligt, at forudsige udviklingen i turisme og lokalt friluftsliv. Konsekvenserne i forhold til forvaltningen af natur og friluftsliv, er derfor ikke oplagte. Strategien bør være, at man søger at muliggør en genindvandring af arterne, ved at skabe så gunstige generelle betingelser som muligt, i forhold til yngle- og fourageringsmuligheder. Hvis der viser sig tegn på genindvandring, kan man i konkrete områder regulere friluftslivet i en periode.

Hertil kommer, hvis man ønsker at udvide arealet/antallet af nuværende sårbare arter og naturtyper. Det kunne f.eks. være et ønske om flere vandrefalke. Her bør samme strategi forfølges: Optimere de naturmæssige forhold og dernæst om nødvendigt regulere friluftslivet. I tilfælde, hvor det i dag er friluftslivet, der begrænser populationen, bør man dog iværksætte en regulering, som noget af det første.

84 SÅRBARHEDSANALYSE

7ANBEFALINGER

7.1 Forvaltning Det anbefales, at naturens sårbarhed i forhold til friluftsliv ses som et element i en langsigtet og helhedsorienteret forvaltning. Friluftslivets negative effekter på natur og landskab er begrænsede i forhold til det store billede, hvor landbrug, infrastruktur og byudvikling er de dominerende negative faktorer. Vi anbefaler, at forvaltningen fokuserer på borgerinvolvering og oplysning frem for forbud og påbud. Kanalisering via stisystemer og oplysning er vigtige og effektive virkemidler, særligt hvis de er fleksible i tid og rum. Naturgenopretning bør indtænkes som et middel til at minimere belastningen af sårbare naturområder. På sigt mener vi det ville være givtigt, at eksperimentere med at differentiere adgangen i landskabet, mere end det er tilfældet i dag. Eksempelvis med flere begrænsninger i adgangen nogen steder og øget adgang andre steder. Løse hunde bør være et fokusområde, da der i forhold til en minimering af forstyrrelsen potentielt er meget at hente her. Endelig mener vi der forestår en stor opgave med, at lovliggøre skiltningen i landskabet og informere om friluftsmulighederne, på både statslige og private arealer.

Desuden bør der anlægges forskellige strategier i forhold til turister og lokale naturbrugere. Dette med baggrund i de forskellige måder, de benytter og påvirker naturen og landskabet på.

En bæredygtig udnyttelse af ressourcerne i et område må tage udgangspunkt i økologiske, økonomiske, sociale og kulturelle forudsætninger. Således også friluftsliv og turisme, hvor planlægningen må tilgodese både naturen, befolkningen og gæsterne. Påvirkningen fra udnyttelsen skal afpasses i forhold til de negative påvirkninger, som lokalmiljøet kan tåle og acceptere. Hermed har vi udgangspunktet for en zonering af naturområderne i forhold til udnyttelse og benyttelse.

Den generelle model for zonering er en 3- eller 4-deling med et kerneområde med beskyttelse som prioritet, omgivet af en eller 2 bufferzone. I den inderste zone ved kerneområdet prioriteres beskyttelse først, dernæst oplevelse og i den yderste bufferzone prioriteres oplevelse før beskyttelse. Den fjerde kategori prioriterer udnyttelse. Zonerne kan så være forbundet med spredningskorridorer, som sikrer udveksling mellem områderne. Oprettelse af sådanne zoner skal følges af en grundig overvågning af udviklingen, bl.a. på grundlag af udvalgte indikatorer. Konstateres der et behov for justering, er der justeringsmuligheder i form af: ændring af zonering, ændring af turisternes adfærd og/eller antal samt øge områdets robusthed.

Information er det vigtigste virkemiddel i forhold til turisternes adfærd. De fleste vil gerne vejledes til de bedste oplevelser. En stor gruppe af de nuværende brugere af naturen på Møn foretrækker simpel information, som markerede ruter eller pjecer med kort. Færre ønsker guidede ture.

Stier og information er også med til at øge et områdes robusthed. Andre midler kan være anlæg af trapper, broer, stier, observationsskjul eller -tårne og guidning. Med disse midler kanaliserer man påvirkningen i forhold til sårbare områder og sikrer samtidig, at der er nogle oplevelser at bringe med hjem. I sjældne tilfælde kan det være formålstjenligt at

85 SÅRBARHEDSANALYSE afspærre områder for færdsel. Hvis det ledsages af en god formidling af årsagen, accepteres det af langt de fleste.

7.2 Forskning Der forestår en stor opgave i forhold til at undersøge langsigtede effekter af friluftslivet på især økosystem og landskabsniveau. Men også på arts og populationsniveau er der mangel på viden, om de langsigtede effekter. En historisk tilgang anbefales, som et element.

I forhold til Møn konkret er det nødvendigt med et registrerings- og overvågningsprogram i forhold til friluftsliv og natur. Dette er nødvendigt for at kunne gennemføre en målrettet og effektiv forvaltning, hvor de negative effekter af friluftslivet minimeres, og hvor de positive effekter søges udviklet. Vi ser denne rapport som et muligt udgangspunkt for en fremtidig forsknings- og forvaltningsindsats.

86 SÅRBARHEDSANALYSE

LITTERATURLISTE

Adkinson, G.P.; Jackson, M.T. (1996): Changes in Ground Layer Vegetation Near Trails in Midwestern U.S. Forests. Natural Areas Journal, vol. 16, no.1, pp. 14-23.

Andersen, U.F. (1995): Resistance of danish costal vegetation types to human trampling. Biological Conservation vol. 71, pp. 223-230.

Arnesen, T. (1998): Vegetation dynamics following trampling in grassland and heathland in Sølendet Nature Reserve, a boreal upland area in Central Norway. Nordic Journal of Botany 19 (1), pp. 47-69.

Arnesen, T. (1999): Vegetation dynamics following trampling in rich fen at Sølendet, Central Norway; a 15 year study of recovery. Nordic Journal of Botany 19 (3), pp. 313-327.

Boyle, S. A.; Samson, F. B. (1985): Effects of nonconsumptive recreation on wildlife: a review. Wildl. Soc. Bull., vol. 13, pp. 110-116.

Frederiksen, P. (1977): Turistslitage i et klitlandskab- Skallingen 1976. Geografisk Tidsskrift, 76: 68-77.

Frid, A.; Dill, L. (2002): Human-caused Disturbance Stimuli as a Form of Predation Risk. Conservation Ecology vol. 6 (1): 11 (online).

Friluftsrådet (1991): Sejlads på større vandløb – om tursejlads med kano. Tutein og Koch, København.

Gallet, S.; Rozé, F. (2002): Long-term effects of trampling on Atlantic Heathland in Brittany (France): resilience and tolerance in relation to season and meterological conditions. Biological Conservation, vol. 103, pp. 267-275.

Grell, M.B. (2003): Forslag til en forvaltningsplan for bevarelse af rød glente Milvus milvus I Danmark. Dansk Ornitologisk Forening.

Hall, T.E.; Farrell, T.A. (2001): Fuelwood depletion at wilderness campsites: extent and potential ecological significance. Environmental Conservation, vol. 28 (3), pp. 241- 247.

Hammit, W. E.; Cole, D. N. (1998): Wildland Recreation. 2. ed. John Wiley & Sons, inc.

Hüppop,-O. (1995): Storungsbewertung anhand physiologischer Parameter. Ornithologische-Beobachter. 92(3), pp 257-268.

Hviid, T. & Hejlskov, M.K. (2005): Forstudie til natura 2000 plan. Udarbejdet i anledning af Pilotprojekt Nationalpark Møn. Storstrøms Amt.

Hyldgaard, T. (1977): Stidannelse. Effekten af fodgængerpassage på vegetation og jordbund i et klitøkosystem. Specialerapport. Århus Universitet. Botanisk Institut.

87 SÅRBARHEDSANALYSE

Hyldgaard, T. (1980-81): Recovery of plant communities on costal sand-dunes disturbed by human trampling. Biological Conservation, vol. 19, nr. 1, pp. 15-25.

Jensen, F. (1987): Forurening og forfalskning af ferskvandsfiskefaunaen i Danmark.Flora & Fauna 93 (4): 105-110.

Jensen, F. (1994): Turisme og natur i et presset kystområde. Flora & Fauna 100 (1): 7-12. Århus.

Jensen, F.J. (1997): Effekter af intensiv rekreativ arealanvendelse i bynære skove. Geografisk Inst., Københavns Universitet.

Jensen, J.F. & Andersen, U.V. (1999): Friluftslivets mulige påvirkninger på skovens planter og jordbund – En arbejdsrapport med pilotundersøgelse i bynære skove i Storkøbenhavn. Forskningscentret for Skov & Landskab, Hørsholm. 75 s.

Jørgensen, A.E. (1984): Charlottenlund skov – om floraen i en bynær lystskov. URT, nr. 4.

Larsen, S.N. & Vestergaard, M (2004): Oplæg til naturplanlægning mellem Ulvshale og Høje Møn – registrering af naturværdier og potentialer.COWI.

Liddle, M.J.; Scorgie, R.A. (1980): The effects of recreation on freshwater plants and animals: a review. Biological Conservation, vol. 17, pp. 183-206.

Liddle, M. (1997): Recreation ecology. Chapman & Hall.

Løjtnant, B. (red.)(1983): Naturområdernes sårbarhed – bæreevne og følsomhed over for rekreativ brug. Kopicentralen, Sønderjyllands Amtskommune.

Løjtnant, B. (1984): Nytten/nødvendigheden af plantefredninger – med de danske orchideer som eksempel.URT,nr.3.

Malmborg, L. (1991): Bevaringsplan for Naturpark Maribosøerne. Handlingsprogram. Storstrøms Amt.

McDonnell, M.J. (1981): Trampling effects on coastal dune vegetation in the Parker River National Wildlife Refuge, Massachusetts, USA. Biological Conservation vol. 21, pp. 289-301.

Moeslund, S. (1994): Truer turismen de vilde danske planter – med Høje Møn som eksempel. Flora & Fauna 100 (1): 7-12. Århus.

Moeslund, S.; Pinnerup, S.P. (1984): Trusler og indgreb mod moser, heder, overdrev og strandenge i hovedstadsregionen. URT, nr. 3.

Müller, Z.; Jakab, T.; Toth, A.; Devai, G.; Szallassy, N.; Kiss, B.; Horvat, R. (2003): Effect of sports fisherman activities on dragonfly assemblages on a Hungarian river floodplain. Biodiversity and Conservation vol. 12, pp. 167-179.

88 SÅRBARHEDSANALYSE

Møller, L.F. & Korsgaard, K.(2004): Natur og turisme i Nationalpark Møn. Speciale ved Københavns Universitet.

Nielsen, E.E.; Hansen, M.M. (2002): Genetik og fiskepleje. I Goldschmidt, H.; Braagaard, S. (2002): at leve med ferske vande – dengang nu og i fremtiden. Ferskavandsfiskeriforeningen for Danmark i 100 år.

Rasmussen, G.H. (2002): Nyere forskningsresultater inden for vandløb. I Goldschmidt, H.; Braagaard, S. (2002): at leve med ferske vande – dengang nu og i fremtiden. Ferskavandsfiskeriforeningen for Danmark i 100 år.

Rees, J; Tivy, J. (1978): Recreational impact on Scotish lochshore wetlands. Journal of Biogeography, vol. 5, pp. 93-108.

Stolze, M.; Pihl, S. (1998): Rødliste 1997 over planter og dyr I Danmark. Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser, Skov- og Naturstyrelsen.

Stolze, M.; Pihl, S. (1998a): Gulliste 1997 over planter og dyr I Danmark.Miljø-og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser, Skov- og Naturstyrelsen.

Tind, E.T. & Agger, P. (2003): Friluftslivets effekter på naturen i Danmark. Friluftsrådet og Roskilde Universitetscenter.

Voigt, A. (1984): Vegetationens tålsomhed overfor rekreativ benyttelse, specielt tørre vegetationstyper. URT, nr.3.

Waltert, B.; Wiemken, V.; Rusterholz, H-P.; Boller, T.; Baur, B. (2002): Disturbance of forest by trampling: Effects on mycorrhizal roots of seedlings and mature tres of Fagus sylvatica. Plant and Soil, vol. 243, no.2, pp. 143-154.

Weber, T. F. (1998): Samspil mellem orienteringsløb og skoven.ProjektfraDansk Orienteringsforbunds diplomtræneruddannelse.

Wiberg-Larsen, P. et al. (2000): Når sø-miljøet får et "rap". Vand & jord. - Årg. 7, nr. 3 S. 90-94.

Wind, P. (2002): Overvågning af orkidéer 2000. Naturovervågning. Danmarks Miljøundersøgelser. - Arbejdsrapport fra DMU 163: 46 s.

Litteraturliste vedrørende natur og friluftsliv på Møn:

Amtsfredningsinspektoratet. 1979 ”Fredninger på Ulvshale og Nyord”.

COWI. 2004 ”Oplæg til naturplanlægning mellem Ulvshale og Høje Møn”.

KU studerende 2000 april. ”Oversigt over forekomst af rødlistede arter indenfor søgeområdet for nationalpark på Møn”.

Miljøministeriet. Vandreture i statsskovene, nr. 85 og 53

89 SÅRBARHEDSANALYSE

Mortensen, B. 2004. "Landskabsanalyse - kortlægning af karakteren af det østmønske landskab". Udgivet af Pilotprojekt Nationalpark Møn.

Møller, Line F & Korsgaard, K. 2004: ”Natur og turisme i Nationalpark på Møn”.KU.

Overfredningsnævnets afgørelse af 18. nov. 1983 om fredning af arealer af Høje Møn og Møns Klint i Storstrøms amt

Protected Areas and Tourism, The European Charter. Europarc Federation

Publikationer fra Storstrøms amt:

Bevaringsplan for Ekstremrigkær, Storstrøms Amt 1998

Bevaringsplan for Fattigkær, Storstrøms Amt 1997

Bevaringsplan for overdrev, Storstrøms Amt 1992

Bevaringsplan for Naturpark Maribosøerne – Eksisterende forhold, Storstrøms Amt 1991

Bevaringsplan for Naturpark Maribosøerne – Handlingsprogram, Storstrøms Amt 1991

Busemarke Mose – Udvikling i fuglelivet 1968-1996, Storstrøms Amt 1997

Det europæiske charter for bæredygtig turisme i beskyttede naturområder. 2002.

Fredede områder i Storstrøms Amt, Storstrøms Amt 1989

Fugle på Nyord Enge 1982-1996, Storstrøms Amt 1996

Landskabsanalyse for Storstrøms Amt, Fredningsplanudvalget for Storstrøms Amt 1976

Naturovervågning 1990 – 2000, Storstrøms Amt 2003

Overvågning af Strandenge, flere rapporter

Overvågning af øer og holme, Storstrøms Amt 2002

Overvågning af enge og moser, Storstrøms Amt 2001

Rambøll. 2005. ”Brugen af naturområder i Møn Kommune, Afrapportering af interviewundersøgelse, 1. udkast, januar”

Regionplan 2001-2013 for Storstrøms Amt med kortmateriale, Storstrøms Amt 2001.

Rødlistede padder og krybdyr, Storstrøms Amt 1997

Rødlistede planter, Storstrøms Amt 1999

90 SÅRBARHEDSANALYSE

Rødlistede pattedyr, Storstrøms Amt 2000

Rødlistede insekter i det åbne land, Storstrøms Amt 2001,

Rødlistede svampe, Storstrøms Amt 2001

SFL-områder (Særlige Følsomme Landbrugsområder) og MVJ-ordninger (Miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger) – se blad: ’Kan vi hjælpe dig med din indsats for naturen og miljøet på din landbrugsejendom?’, Storstrøms Amt 2003

Status og forvaltning af vigtige områder for ynglende fugle ved kysterne i Storstrøms Amt 1998,

Ynglefugle på strandenge, Storstrøms Amt 1998

91 SÅRBARHEDSANALYSE

KORTBILAG Kort I Ulvshale - Nyord Kort II Høje Møn Kort III Busemarke Mose og Råby Sø

BILAG Bilag A Færdselsregler i naturen

SÅRBARHEDSANALYSE

Bilag A