Elson, Edward E

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Elson, Edward E The Association for Diplomatic Studies and Training Foreign Affairs Oral History Project AMBASSADOR EDWARD E. ELSON Interviewed by: Charles Stuart Kennedy Initial interview date: April 18th, 2012 Interview completed by Mark Tauber in 2017 Copyright 2017 ADST TABLE OF CONTENTS 1934: Born in New York City • Moved with family to Norfolk in early childhood, completed high school in Norfolk. • Family moved permanently to Atlanta, Georgia in 1953. 1947: Religion: Reform Judaism. Bar Mitzvah • Parents’ publishing and distribution company became very successful. • Father was also heavily engaged in humanitarian and social action, especially in crusade to end lynching in Virginia. • Father also involved with Jewish relief after WWII and supplied the provisions for The Exodus, a refurbished Bay Line steamer famous for ferrying Jews from post-Holocaust Europe to Palestine in 1947. 1948-52: Attended Phillips Andover Academy. • Honors Student. • Attended at a time when the school had a strict quota for number of Jews accepted. 1952-56: Attended University of Virginia in special honors program in political science with mentors instead of regular classes. 1957: Married. Celebrated 60 years of marriage in 2017. 1959: Graduated from Emory Law School and passed bar exam. • Never practiced law. • Took over father’s publishing/distribution business including the New York Herald Tribune, later to become the International Herald Tribune, and later the International New York Times. 1960s: Diversified business into banking and retail. • Pioneered retail outlets at airports and hotels. Very successful. • Took on African American partners in retail business. 1 1960s: Met Herman Talmadge, a member of a Georgia political dynasty. • Talmadge served as governor of Georgia and senator from Georgia. • The two began joint projects in real estate. Also very successful. 1960s: Georgia still very segregated, including against Jews. • Elson becomes active in promoting civil rights, first as Chairman of the Georgia Advisory Committee to U.S. Civil Rights Commission. • Through this position he becomes acquainted with several African Americans who would rise to top positions in politics and international affairs such as Vernon Jordan, Julian Bond, John Lewis, and Andrew Young. 1966-70: Served on the President’s Commission on Obscenity. The most important findings were: • That there was "no evidence to date that exposure to explicit sexual materials plays a significant role in the causation of delinquent or criminal behavior among youths or adults." • That "a majority of American adults believe that adults should be allowed to read or see any sexual materials they wish." • That "there is no reason to suppose that elimination of governmental prohibitions upon the sexual materials which may be made available to adults would adversely affect the availability to the public of other books, magazines, or films." • That there was no "evidence that exposure to explicit sexual materials adversely affects character or moral attitudes regarding sex and sexual conduct." • That "Federal, State, and Local legislation prohibiting the sale, exhibition, or distribution of sexual materials to consenting adults should be repealed." 1977-80: Served as Chairman of National Public Radio. • NPR Award is named for him. 1980s-early 1990s: Rector of University of Virginia • Student Health Center is named for him. 1993 Appointment as U.S. Ambassador to Denmark; arrived Denmark in November 1993 1998 Completed tenure as U.S. Ambassador INTERVIEW Q: Today is the 18th of April, 2012. We are beginning our interview with Ambassador Edward — is it Edward? ELSON: Edward, right, E-D-W-A-R-D, E middle initial, E-L-S-O-N. 2 Q: Elson. ELSON: Is my last name. Q: And you go by Ed? ELSON: Ed; fine. Q: OK. ELSON: Let me tell you, that’s the nicest thing people call me. Q: (laughs) All right, well — ELSON: You can use Excellency too, if you like. Q: All right, I’ll — ELSON: No, no, I’m — Q: Or potential Excellency. ELSON: I’ll accept anything. Q: (laughs) Okay, all right. And this is being done on behalf of the Association for Diplomatic Studies, and I am Charles Stuart Kennedy. And this is — Ed, let’s start at the beginning. Ed, when and where were you born? ELSON: Well, I was born in New York, but actually I — I grew up in Norfolk, Virginia. My father and mother moved there when I was an infant, so my whole life was spent in Norfolk until they moved when I was 19 years of age. My family moved to Atlanta, Georgia. Q: Okay... ELSON: We lived in Atlanta until I went to Denmark, and now we live in Palm Beach. Q: All right, well, let’s work on your early thing. Can you tell me something about — what do you know on your father’s side? The background of the family and what were they up to? ELSON: Well, my father was a brilliant man, extraordinarily perceptive, wise and erudite. He went to law school in New York, and that is where I was born. It was the height of the Depression and he went into business in Norfolk, Virginia. Norfolk is where I lived until I went to Andover Phillips Academy when I was 14. I finished Andover and I came south again to the University of Virginia in 1952. 3 Q: Well, I’m going to take it back here. First, do you know where your family, the Elsons came from? ELSON: Well, actually, it’s very difficult because they came from many different places. The Elson part of the family was actually a Germanic name, Alshvang, anglicized to Elson. My grandfather came from what is now Lithuania. In those days it was a country going back and forth between Germany and Russia, so he spoke a number of languages as a result. He came to the United States about the end of the 19th century and married my grandmother, whose family was named Lincoln, like Abraham Lincoln. She originally came to the United States around 1871. Q: Well, then when your father came to the — it was your grandfather who first came to the States, is that right? ELSON: Yes. Q: What was he doing? Where did he settle? ELSON: He was a shoemaker. Q: Where was he doing his work? ELSON: In Albany, New York, where my father was born, upstate New York, capitol of the state of New York. Q: And then your father grew up in Albany. ELSON: That’s right, my father grew up in Albany, went to school in New York City, and then attained a position in Norfolk, Virginia, where he moved to manage a magazine and book distribution company. Q: Well, did your father get a college education? ELSON: Yes, my father was, was not only in college, but also law school. Q: Where did he go to college? ELSON: At St. John’s University in New York. Q: And then he got a law degree too? ELSON: Actually, I don’t know if he ever got the degree, to be candid with you. Q: Well, how about, let’s say, on your mother side? 4 ELSON: My mother’s side was not dissimilar. She was also from Albany, New York, and her family came from — I’ve never been quite sure, but I think Poland. Q: And were you sort of aware of your European roots or not or? ELSON: Not really. It’s very interesting. During my stay in Denmark, Susie and I were and still are very close to the Royal Family. The queen had small dinners and invited us – by the way, everybody knows Susie as Susie, from prime ministers to princes to plumbers; everyone calls her Susie. We were invited to the palace for a dinner with the Lithuanian President. The Lithuanian President, when he was introduced to me said, “Ah, you must have a soft spot in your heart for Lithuania — I understand that your family was from Lithuania.” I said, “Well, my father’s father was.” He then said, “Well, you must have a soft spot in your heart for Lithuania.” I said, “Sir, I think my grandfather thought of Lithuania exactly the same way that Lithuania of him.” And he was somewhat taken aback by that, and later invited me to find my family roots in Lithuania as his guest. It was very difficult, because I never really knew where my grandfather was from. I found historically, people with whom I’ve spoken, if you ask them about their ancestors, very few, including those who came at the time of Jamestown or on the Mayflower can actually trace roots back. Because most people coming to America chose to disassociate from their European experiences and rarely talked about it. And I was either innocent, naive, or stupid by not questioning more. Q: Well, I know myself, with the internet I was Googling around and I discovered that my great-grandfather was born in Germany, but came in the States to get involved in politics in Illinois and ended up as Consul General in Vienna. ELSON: (laughs) Q: And here I’ve been Consul General four times, I’d written a history of the consular service, and I didn’t know that this rather obscure title had already been in the family. ELSON: That’s a wonderful story. But it confirms what I’m saying. I just I had an email, someone who discovered me on the internet. Turned out to be a cousin of — a rather close cousin of whom I had never heard. And when the first Lincoln came over, he arrived at the time of the Civil War. And the anglicized name — whatever it was before, I don’t know — became Lincoln, Abraham Lincoln.
Recommended publications
  • Kulturringen - Culture by Bike Is a Signposted Bicycle Route of 540 Km/335 Miles
    Kulturringen - Culture by Bike is a signposted bicycle route of 540 km/335 miles. The route and the guidebook are the result of a cooperation between the municipalities of Odder, Skanderborg, Favrskov, Norddjurs, Syddjurs, Samsø, Hedensted and Aarhus. The book is supported by The Minestry of Culture and the municipalities behind Kulturring Østjylland. Read much more at www.kulturringen.dk Table of contents The world gets bigger on a bike … Map Key p. 4 - 5 About the Kulturringen - Culture by Bike p. 6 How to use the guidebook and symbols p. 7 ‘Nothing compares to the simple pleasure of a bike ride …’, the U.S. President John F. Kennedy once said. And he is so right. Route 1/North – Aarhus C - Skødstrup p. 8 Few things in this world give as much pleasure as a bike ride. Route 1/South – Aarhus C - Moesgaard p. 8 Summer and winter, spring and autumn. Every season has Route 2 Moesgaard - Odder p. 24 its own charm when you ride a bike; that is whether you ride Route 3 Odder - Gylling p. 32 a common bicycle - or as a recreational cyclist. A rest at the Route 4 Gylling - Torrild p. 40 roadside on a sunny summer’s day following mile after mile Route 5 Torrild - Alken p. 48 up and down the hills. Your eyes catch a glimpse of the first flowers in a village garden on a spring day. A rough autumn Route 6 Alken - Ry p. 56 wind giving you a sweeping speed, if it is a tailwind, of course. Route 7 Ry – Pøt Mølle p.
    [Show full text]
  • 44259 - Materie 16/08/04 7:27 Side I
    A Windfall for the Magnates. The Development of Woodland Ownership in Denmark c. 1150-1830 Fritzbøger, Bo Publication date: 2004 Document version Publisher's PDF, also known as Version of record Citation for published version (APA): Fritzbøger, B. (2004). A Windfall for the Magnates. The Development of Woodland Ownership in Denmark c. 1150-1830. Syddansk Universitetsforlag. Download date: 29. Sep. 2021 44259 - Materie 16/08/04 7:27 Side i “A Windfall for the magnates” 44259 - Materie 16/08/04 7:27 Side ii Denne afhandling er af Det Humanistiske Fakultet ved Københavns Universitet antaget til offentligt at forsvares for den filosofiske doktorgrad. København, den 16. september 2003 John Kuhlmann Madsen Dekan Forsvaret finder sted fredag den 29. oktober 2004 i auditorium 23-0-50, Njalsgade 126, bygning 23, kl. 13.00 44259 - Materie 16/08/04 7:27 Side iii “A Windfall for the magnates” The Development of Woodland Ownership in Denmark c. 1150-1830 by Bo Fritzbøger University Press of Southern Denmark 2004 44259 - Materie 16/08/04 7:27 Side iv © The author and University Press of Southern Denmark 2004 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol. 282 Printed by Special-Trykkeriet Viborg a-s ISBN 87-7838-936-4 Cover design: Cover illustration: Published with support from: Forskningsstyrelsen, Danish Research Agency The University of Copenhagen University Press of Southern Denmark Campusvej 55 DK-5230 Odense M Phone: +45 6615 7999 Fax: +45 6615 8126 [email protected] www.universitypress.dk Distribution in the United States and Canada: International Specialized Book Services 5804 NE Hassalo Street Portland, OR 97213-3644 USA Phone: +1-800-944-6190 www.isbs.com 44259 - Materie 16/08/04 7:27 Side v Contents Preface .
    [Show full text]
  • Det Maa Anses for Almindelig Anerkendt, at Hoveriordningerne
    HOVERIINDBERETNINGER SOM KILDER TIL DANSK LANDBOHISTORIE. Af Fridlev Skrubbeltrany. et maa anses for almindelig anerkendt, at Hoveriordningerne Dliører til det 18. Aarhundredes vigtigste Landboproblemer. Stavnsbaandet var et iøjnefaldende og betydningsfuldt Led i det daværende Landvæsenssystem, men selve Stavnsbaandsløsning'en afgav ikke Stof til dybtgaaende Vurdering af Gods- og Bondesam­ fundets Forhold. Anderledes med Udskiftningen og Hoveriets faste Bestemmelse eller Afløsning, de praktiske Reformer, som i Løbet af et forholdsvis kort Spand af Aar satte sine Spor i det danske Samfund, ved Bondebrug som paa Hovedgaardsjord. Bon­ dens Underkuelse maatte vedvare, saa længe hans eget Landbrug var stillestaaende, mens Kravene om hans Arbejdsydelser til Stor­ bruget stadig voksede. Først ved Hoveriordningerne fik de fleste Bønder Mulighed for at veje de Kræfter, de kunde ofre paa deres eget Brug. De bevarede Hoveripapirer taler vel først og fremmest om Hovedgaardenes Driftsforhold, men giver samtidig en Mængde Oplysninger om Bondestandens Afgifts- og Erhvervsvilkaar. Hoveriets Historie er ikke blevet belyst i en Udstrækning, der staar i rimeligt Forhold til Kildematerialets Omfang og Værdi. Det rummer Stof til en større landshistorisk Opgave, der bør løses, hvis der engang kan gives Midler dertil. Indtil da maa man navn­ lig være taknemlig for lokalhistoriske Undersøgelser, der omfatter Hoveriproblemerne med.Interesse og Forstaaelse. I Længden bør man ikke nøjes med almindelige eller løsrevne Træk. naar dog Kilderne giver Mulighed for en langt mere indtrængende Behand­ ling. Fortid og Nutid. XIV. 1 2 Det efterfølgende er ikke nogen udtømmende Vejledning m. H. t. det Kildemateriale, der angaar Hoveriet i det kongerigske Dan­ mark: i saa Fald burde ogsaa det mere spredte Stof i Landsarki­ verne tages med.
    [Show full text]
  • Fredede Bygninger
    Fredede Bygninger September 2021 SLOTS- OG KULTURSTYRELSEN Fredninger i Assens Kommune Alléen 5. Løgismose. Hovedbygningen (nordøstre fløj beg. af 1500-tallet; nordvestre fløj 1575, ombygget 1631 og 1644; trappetårn og sydvestre fløj 1883). Fredet 1918.* Billeskovvej 9. Billeskov. Hovedbygningen (1796) med det i haven liggende voldsted (1577). Fredet 1932. Brahesborgvej 29. Toftlund. Det fritliggende stuehus (1852-55, ombygget sidst i 1800-tallet), den fritliggende bindingsværksbygning (1700-tallet), den brostensbelagte gårdsplads og kastaniealléen ved indkørslen. Fredet 1996.* Delvis ophævet 2016 Brydegaardsvej 10. Brydegård. Stuehuset, stenhuset (ca. 1800), portbygningen og de to udhusbygninger (ca. 1890) samt smedien (ca. 1850). F. 1992. Byvejen 11. Tjenergården. Det firelængede anlæg bestående af et fritliggende stuehus (1821), tre sammenbyggede stald- og ladebygninger og hesteomgangsbygningen på østlængen (1930) samt brolægningen på gårdspladsen. F. 1991.* Damgade 1. Damgade 1. De to bindingsværkshuse mod Ladegårdsgade (tidl. Ladegårdsgade 2 og 4). Fredet 1954.* Dreslettevej 5. Dreslettevej 5. Det firelængede gårdanlæg (1795, stuehuset forlænget 1847), tilbygningen på vestlængen (1910) og den brolagte gårdsplads. F. 1990. Ege Allé 5. Kobbelhuset. Det tidligere porthus. Fredet 1973.* Erholmvej 25. Erholm. Hovedbygningen og de to sammenbyggede fløje om gårdpladsen (1851-54 af J.D. Herholdt). Fredet 1964.* Fåborgvej 108. Fåborgvej 108. Det trelængede bygningsanlæg (1780-90) i bindingsværk og stråtag bestående af det tifags fritliggende stuehus og de to symmetrisk beliggende udlænger, begge i fem fag, den ene med udskud og den anden forbundet med stuehuset ved en bindingsværksmur forsynet med en revledør - tillige med den brostensbelagte gårdsplads indrammet af bebyggelsen. F. 1994. Helnæs Byvej 3. Bogården. Den firelængede gård (stuehuset 1787, udlængerne 1880'erne).
    [Show full text]
  • Effekter Af Omprioriteringsbidrag
    Effekter af omprioriteringsbidrag Oversigter over beregningstekniske eksempler på effekter af omprioriteringsbidrag Tabel 1.1 Opgørelse af omprioriteringsbidragets konsekvenser på institutionsniveau for erhvervsskoler, VUC’er og offentlige og private gymnasier* Samlede besparelser i Annullering af forudsat- Kommune Institution 2019 i forhold til niveau- te ekstra besparelser i et i 2015 (mio. kr.) 2020 (mio. kr.) Albertslund Vestegnen HF & VUC -9,8 2,3 Albertslund Total -9,8 2,3 Allerød Allerød Gymnasium -5,0 1,2 Allerød Total -5,0 1,2 Assens Handelsgymnasiet Vestfyn -1,5 0,2 Vestfyns Gymnasium -3,9 0,9 Assens Total -5,3 1,1 Ballerup Borupgaard Gymnasium -7,7 1,8 Michael skolen Rudolf Steiner i -0,1 0,0 Hjortespring Ballerup Total -7,7 1,8 Billund Erhvervsgymnasiet Grindsted -1,8 0,3 Grindsted Gymnasium & HF -3,3 0,8 Grindsted Landbrugsskole -0,7 0,0 Billund Total -5,7 1,0 Bornholm Bornholms Sundheds- og Sygeple- -0,6 0,0 jeskole Campus Bornholm -9,8 1,5 Bornholm Total -10,4 1,5 Brøndby Brøndby Gymnasium -1,4 0,3 SOSU C Social- og Sundhedsud- -5,7 0,1 dannelses Centret Brøndby Total -7,1 0,5 Brønderslev Brønderslev Gymnasium og HF -3,3 0,8 Dronninglund Gymnasium -3,3 0,8 Brønderslev Total -6,5 1,6 Egedal Egedal Gymnasium & HF -5,9 1,4 Egedal Total -5,9 1,4 Esbjerg Ribe Katedralskole -4,8 1,1 AMU-Vest -3,0 0,5 Esbjerg Gymnasium -6,7 1,6 Handelsgymnasiet Ribe -1,2 0,2 Kjærgård Landbrugsskole -0,7 0,0 Rybners -23,7 3,1 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg -3,6 0,1 VUC Vest -7,3 1,7 Esbjerg Total -51,0 8,4 Favrskov Den jydske Haandværkerskole
    [Show full text]
  • Danske Landbrug Med Mere End €300.000 I Enkeltbetalinger I 2011
    Danske landbrug, der modtog mere end €300.000 i enkeltbetalingsordningen (Single Payment Scheme) i 2011 Datakilde: Farmsubsidy.org År Navn Adresse Postnr By Beløb, euro Beløb, DKK Muligt tab i DKK Tab i procent 2011 Bregentved Godskontor Koldinghus Alle 1, Bregentved 4690 Haslev 813.893 6.063.991 3.828.811 63% 2011 Frijsenborg & Wedellsborg, v/Bent Wedell Frijsenborgvej 61 8450 Hammel 749.899 5.587.197 3.352.017 60% 2011 JSJ‐Agro I/S Kammerherrensvej 62 9440 Aabybro 590.336 4.398.357 2.163.177 49% 2011 R. G. Reventlow‐Grinling Krenkerupvej 33, Radsted 4990 Sakskøbing 572.427 4.264.925 2.029.745 48% 2011 Svenstrup & Giesegaard Landbrug Is Giesegårdvej 72, Giesegård 4100 Ringsted 569.349 4.241.992 2.006.812 47% 2011 ROSENFELDT GODS Rosenfeldt 2 4760 Vordingborg 567.403 4.227.493 1.992.313 47% 2011 KJARGAARDEN I/S Sundsvej 24 7430 Ikast 532.636 3.968.458 1.733.278 44% 2011 BØJE PEDERSEN Fuglegårdsvej 1 9510 Arden 522.112 3.890.048 1.654.868 43% 2011 A/S HELLINGEGAARDEN Maribovej 250 4900 Nakskov 472.249 3.518.538 1.283.358 36% 2011 Kirsneberg Drisfællesskab I/S, Poul Kraghave Gaabensevej 95, 4800 Nykøbing F 471.163 3.510.447 1.275.267 36% Nyvang Kraghave 2011 Agrifos I/S Frederiksdalsvej 30 4912 Harpelunde 444.887 3.314.675 1.079.495 33% 2011 Overgård Gods A/S, v/ Peter Andersen Overgårdsvej 28 8970 Havndal 442.388 3.296.056 1.060.876 32% 2011 Hverringe Avlsgaard, NIELS JUEL Hverringevej 206 5300 Kerteminde 440.957 3.285.394 1.050.214 32% REVENTLO 2011 Lyngbjerggård I/S Dalshøjvej 6 6740 Bramming 436.019 3.248.603 1.013.423 31% 2011 KNUD
    [Show full text]
  • Kelse Slotspark Sat En Mindeplade På Et Gammelt B~Getrres Stamrne
    Pinsejrokost i skoven. Trcesnit af ukendt kunstner i lllustreret Tidende 4-6-1876. LITTERATUR: (1) 488 9,75; (2) 635 28/4 1948; b~getrres stamrne, indskriften siger, at trreet har (3) 94 14,9; (4) 189 4,1820,292; 357 180 (1847); 884 stået og ventet på Nordslesvigs genforening med 1929,107; (5) 488g 4,19; 941 e 49f; 161 1906/23: moderlandet; en b~g over b~lgelinier er hugget i 1229; 634 12129 (Hirnrnerl.); (6) 605 689; 308b 134; genforeningsstenen i Lyndby ved Roskilde, i 250d 141 (Angel); (7) 180 2,334f; (8) 605 689; (9) Karise en b~gekvist; Nibe plantede en blodb~g 305 183; 128 77; (10) srnl. 159 1930,118; (11) srnl. (1). Ved mindestenen for Thur~s overgang til 488g 1,16; 250 1,41; 159 1936; 328e 166f; 243 7, selveje 1810 blev 1960 plantet en b~g fra ~ens 1961,67ff; 161 1906/23: 1229; (12) 488g 4,9,15-20 skov (2). jf. 159 1930,97-132; (13) 830 9,1888,194; (14) 1009 I en b~g i Sorgenfri slotspark har Christian X ny rk. 1,1939-42,147,199; 693 2,1824,280f; (14b) skäret prinserne Frederiks og Knuds f~dselsår 320b 44; (15) 488g 4,21f; (16) 375 40,1951,135; (17) (3) . 23/5 1930 plantede kongen en b~g på Hjerp­ 173 1926-27,11; (18) 339 110,259; (18a) 490b 21-23; sted kirkegård i S~nderjylland, trreet måtte frel­ (19) 228e 2,532,830; 955 1963,52; (20) 107 1953; (21) des 1976, og 10/8 s.
    [Show full text]
  • Studies in Danish Geology
    II7 STUDIES IN DANISH GEOLOGY. By HENRY DEWEY. Presidential Address, Febrz<ary 7th, 1926. I. INTRODUCTION. THE kingdom of Denmarklies between the North Sea and the Baltic, and extends northwards from Slesvig to the l{attegat. It consists of the peninsula of Jutland on the west and of several large and some hundreds of small islands forming an archipelago between Jutland and Sweden. The principal islands from west to east are Fyen, which is separated from Jutland by the Littie Belt, and Sealand, between which island and Fyen lie the broader waters of the Great Belt. Eastwards of Sealand, and separating it from Sweden, the narrow strait of sea, the Sound, connects the Kattegat with the Baltic. Jut­ land lies between the same parallels of latitude as Scotland south of Inverness. On the west the shores are low, sandy, and for the most part unindented. The drift of shingle and of blown sand has cut ofi several wide lagoons from the sea, but such areas are subject to continual exebange between land and sea and many disastrous submergences have occurred in western Jutland from this cause. The sand dunes are aften of great height, especially in the northern point of Vendsyssel, known as the Skaw. The East coast of Jutland presents a very difierent aspect and is diversified with several beautiful fiords or inlets of the sea. The northern part of Jutland is completely cut ofi from the peninsula by the tortuous waters of the exquisite Limfiord, and small boats are able to pass through this inlet from the North Sea to the Kattegat.
    [Show full text]
  • University of Copenhagen
    Fashionable Encounters. Perspectives and Trends in Textiles and Dress in the Early Modern Nordic World Nosch, Marie Louise Bech; Ringgaard, Maj ; Venborg Pedersen, Mikkel; Toftegaard, Kirsten; Engelhardt Mathiasen, Tove Publication date: 2014 Document version Publisher's PDF, also known as Version of record Citation for published version (APA): Nosch, M. L. B., Ringgaard, M., Venborg Pedersen, M., Toftegaard, K., & Engelhardt Mathiasen, T. (Eds.) (2014). Fashionable Encounters. Perspectives and Trends in Textiles and Dress in the Early Modern Nordic World. Oxbow Books. ANCIENT TEXTILE SERIES Vol. 14 Download date: 26. sep.. 2021 FASHIONABLE ENCOUNTERS Perspectives and Trends in Textile and Dress in the Early Modern Nordic World Edited by Tove Engelhardt Mathiassen, Marie-Louise Nosch, Maj Ringgaard, Kirsten Toftegaard and Mikkel Venborg Pedersen ANCIENT TEXTILES SERIES VOL. 14 Oxbow Books Oxford & Philadelphia Published in the United Kingdom in 2014 by OXBOW BOOKS 10 Hythe Bridge Street, Oxford OX1 2EW and in the United States by OXBOW BOOKS 908 Darby Road, Havertown, PA 19083 © Oxbow Books and the individual authors 2014 Hardcover Edition: ISBN 978-1-78297-382-9 Digital Edition: ISBN 978-1-78297-383-6 A CIP record for this book is available from the British Library All rights reserved. No part of this book may be reproduced or transmitted in any form or by any means, electronic or mechanical including photocopying, recording or by any information storage and retrieval system, without permission from the publisher in writing. Printed
    [Show full text]
  • 2015 Fra Kvangård Til Humlekule
    fra kvangård til humlekule meddelelser fra havehistorisk selskab nr 45 · 2015 fra kvangård til humlekule 1 fra kvangård til humlekule Havehistorisk Selskab Selskabet har til formål at fremme oplysning om og kendskab til historiske haver og historisk havebrug, herunder at fremme forskning inden for området. Selskabet igangsætter selv eller opfordrer andre til at udføre forskning og formidling, og samarbejder i størst muligt omfang med universiteterne og andre relevante institutioner samt enkeltpersoner. Forskningsresultater søges offentliggjort og formidlet gennem foredrag og møder i Selskabet, udflugter til historiske lokaliteter og i form af artikler i Selskabets årsskrift. Alle kan blive medlem af Havehistorisk Selskab. Få gerne mere at vide om Selskabet på havehistoriskselskab.dk eller skriv til [email protected] 4 Selskabets bestyrelse Formand: Niels Mellergaard – landskabsarkitekt, slotshavechef, Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme Næstformand og kasserer: Bjarne Larsen – ph.d. stipendiat, KU Science. Sekretær: Lisbet Brorsen – arkitekt Web-master: Pernille Thomsen – landskabsarkitekt Susanne Bruhn – kunsthistoriker, Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme Louise Windfeldt – ph.d. stipendiat, Nationalmuseet Margrethe Floryan – kunsthistoriker, museumsinspektør, Thorvaldsens Museum Årsskriftets redaktion: Margrethe Floryan (formand for redaktionsudvalget), Bjarne Larsen, Pernille Thomsen & Louise Windfeldt 4 2 fra kvangård til humlekule Forord Bær og frugt blev videreført som tema for første halvdel af 2015. I janu- ar lagde gartner Kirsten Engholm ud med at fortælle om Orangerier og orangeriplanter i 1700-tallet. En spændende historisk vandring, som senere på året blev helt konkret i form af en rundvisning i orangeriet i Fredensborg Slotshave. I en nutidig kontekst fik selskabet i februar besøg af aktører indenfor urban farming. Professor Henrik Vejre satte denne bevægelse og udvikling i europæisk perspektiv, og en gruppe studerende fortalte om deres projekt med »Københavnske Tagjordbær« på toppen af »Landbohøjskolens højhus«.
    [Show full text]
  • Glimt Af Y's Men's Bevægelsens Historie I Danmark 1947 – 2012
    Glimt af Y’s Men’s bevægelsens historie i Danmark 1947 – 2012 Poul William Alexander (1888 – 1967) Y’s Men’s bevÆGELSEN | 3 Redaktion: Asbjørn Sejer Poulsen Christian Bach Iversen Ole Hansen Poul V. Thomsen Udgiver: Y’s Men’s International, Region Danmark ISBN 978-87-995346-0-9 Tryk og layout: PR Offset, Fredericia, 7593 0531 Y’s Men’s bevÆGELSEN | 5 Forord Et par betragtninger ved vores 65 års fødselsdag for Y’s Men’s bevægelsen i Dan- mark. For at forstå, hvem vi er, må vi se på, hvor vi kommer fra, og ved at lære af historien kan vi blive klogere på vores fremtid. Fremtiden for os er at bygge på det fundament, som er baseret på et kristent arbe- jde, og som udvikler det enkelte menneske til at medvirke til at skabe en fredelig verden i broderskabets ånd. Vi skal stadig udvikle os, hvilket også sker i klubberne i Danmark, og ved at der i dette klubår bl.a. etableres 4 nye klubber i regionen. Vi skal være stolte af at være med til at gøre en forskel og med glæde sprede dette budskab til andre. Med denne historiske opdatering har vi i bevægelsen et godt redskab til at indføre nye Y’s Men i, hvordan vi er kommet så langt. Brug bogen i denne ånd! Sand Kirk Larsen Regionsleder 2011-2012 HM dronningen og formanden for IC 1986, Henning Kirkfeldt Y’s Men’s bevÆGELSEN | 5 Forord I anledning af Y’s Men’s bevægelsens begyndelse i Danmark for 65 år siden har Regionsledelsen bestemt, at historien om denne periode skulle skrives.
    [Show full text]
  • Danske Teglværker Forespørgsel 17-10-2012
    Danske Teglværker forespørgsel 17-10-2012 Teglværk Navn Sogn Kommune Amt Refererence Funktionsperiode A.C.Bocks (Blågårdsvej) Kbh. Kbh. Kbh. Ole Hyldtoft 1987 A.P.Billunds=Vestermark Vejen Vejen Ribe Trap 3.5.802+4.8.603 Aborre (Aborg) Gamtofte Assens Fyn Trap 1.1.665+2.4.145+3.3.538 Addit = Løndal Sønder Vissing Brædstrup Århus Artikel Adolp Hein Blovstrød Allerød Fred.borg Ole Berthelsen Adsbøl 1 Strellov Ølgod Ringkøbing "Barløse" 1892 Adsbøl 2 Strellov Ølgod Ringkøbing "Barløse" 1892 Adserstrup Nakskov Nakskov Storstrøm Trap 2.4.373 Adslev Adslev Hørning Århus "Skb.Amt" 1843 Agermose (Holstenshus2 Diernæs Fåborg Fyn Trap 1.1746+2.4.253+3.3.656+B Agersbøl Øster Snede Hedensted Vejle Trap 1.2.880 + 2.6.234 Agersted Voer Dronninglund Nordjylland Trap2.4.68 Aggersund 1 Aggersborg Løgstør Nordjylland Trap 2.5.108 + No.Ha.ka. 1907 Aggersund 2 Aggersborg Løgstør Nordjylland Ha.Kal. 1904 Aggersvold (Jyderup) Hjembæk Svinninge Vestsjælland Indu.Tæ.1825 Ajstrup (Larsgård) Ajstrup Nibe Nordjylland Trap 1.2.190+3.4.414 Akkerup Hårby Hårby Fyn Da.Ha.Ka. 1920 Albjerg Oure Gudme Fyn Lerindu.113-1907 Albæk Havnstrup Herning Ringkøbing Trap 4.8.223+Ler.34-1914+58-19 Albæk Suldrup Støvring Nordjylland FT 1850 Aldershvile Gladsakse Gladsakse Kbh. Ole Bertelsen 1995 Aldersro Kbh. Kbh. Kbh. Nævnt i artikel om"Sorthat" Alkjærsig Dejbjerg Skjern Ringkøbing Trap 4.8.312+KRAK 1923+Ler.53 Aller Aller Christiansfeld Sønderjylland Kort 1857 Allerød Bloustrød Allerød Fred.borg Jø.Be.Katalog+KRAK 1923+Ler, Allested 1 Allested Broby Fyn Trap 2.4.268+3.3.678 Allested 2 Allested Broby Fyn "Willerslev" Page 1 Danske Teglværker forespørgsel 17-10-2012 Teglværk Navn Sogn Kommune Amt Refererence Funktionsperiode Allested 3 Allested Broby Fyn "Willerslev" Allested 4 Allested Broby Fyn "Willerslev" Allestrupgård Vejlby Rougsø Århus Trap 1.2.507 Allesø Allesø (Allese) Odense Fyn Trap 1.1.630+2.4.104 Alling Skovgård Svostrup Gern Viborg Kort 1857 Allinge Allinge Alinge-Gudhjem Bornholm Trap 2.3.607+3.3.34+D.H.og I.
    [Show full text]