IV ØSTERDØLENES SAGA

ANERKJENDELSE

Vi vil herved takke dem som har sendt os historiske bidrag. Disse personers navne forekommer i forbindelse med deres ind- sendelse. Vi skylder en særlig tak til Hr. Ivar Sæter for hans forskjellige bidrag.

Vi anerkjender ogsaa med tak det viktige arbeide som er utført av fØlgende personer: Fru K. G. Nilsen og Fru Mina Kjernet Foss. Disse damer reiste i flere maaneder rundt i ØsterdØl-settlementerne i mange stater og samlet oplysning for boken. De organiserte flere Østerdalslag, og arrangerte fester osv. Fru Nilsen utførte maskin-skrivningen av manuskriptet. Vi skylder tak til Pastor B. J. Blikstad, Dalton, Minn; Fru Nina Tangen, Fargo, N. Dak.; Fru Mabel Graff Nelson, Fargo, N. D.; Pastor Bjarne Sveinar, Engerdal, Norge og særlig Provst Chr. Erickson fra Elverum, Norge, som personlig uten godtgjørelse kopierte den meget lange navneliste av alle dem som har utvan- dret fra Elverum. Biskop H. Hille, Hamar, Norge; Paul A. Nelson, Fargo, N. Dak.; Olaf Ronningen, Østby, Norge ; Eyvind Lillevold av "Hamar Stiftstidende"; Aasmund Nordhagen, Try- sil, Norge; "Fuhr Publishing Company", Duluth, Minn.: Lærer Iver Wolden, Os, Norge; Red Riverdalens Østerdalslag; Tvil- lingbyernes Østerdalslag; Thief River Falls Østerdalslag; Du- luth Østerdalslag, og til andre som har git værdifulde bidrag.

—K. G. Nilsen. ØSTERDØLENES SAGA V

Pastor K. G. Nilsen er av Øster- dalslaget i Amerika valgt til at utgi "Østerdølenes Saga".

For Østerdalslaget VI ØSTERDØLENES SAGA

COPYRIGHT

1938

Fuhr Publishing & Printing Co. Duluth, Minnesota VII

Æsterdölenes Saga

av K. G. NILSEN

VIII ØSTERDØLENES SAGA

Denne bok er tilegnet Mine kjære forældre August Tørmo og Gullaug Nilsen Tørmo.

X ØSTERDØLENES SAGA

INDHOLD. ØSTERDØLENES SAGA. Side A. Første Del. Østerdalen og Dens Beboere ...... 3 Indledning. Hjembygdens Hilsen til De Utvandrede...... 5 I Østerdalen ...... 13 1. Oversigt ...... 13 (Tidens Morgen, Istiden, Planteriket, Mennesket.) I I Dalens Beboere ...... 16 1. Urfolkenes Ankomst. Hvorfra? Dalens Navn. Folkemængde. Sproget. Dyr og Planter. 2. Folkelivet i Østerdalen...... 27 a. Østerdølens Religiøsitet ...... 27 1. Andre Religiøse Tendenser ...... 32 2. Østerdølens Sykologi ...... 35 3. Østerdølens Religiøse Liv ...... 41 b. Overtro ...... 45 1. Tussebryllupet i Skjæftaasen ...... 45 c. Det Økonomiske Liv i Østerdalen ...... 47 1. Barkebrødet ...... 47 2. Gode Tider ...... 48 3. Berømte Folk i Østerdalen ...... 49 4. De Utvandredes Navne fra hvert Prestegjeld. 53 Engerdal, Rendalen, Kvikne, Stor-Elvdal, Elverum, Aamot, Trysil, Tynset, Sollia, Alvdal, Tolga. 5. Kirkerne i Trysil ...... 153

B. Anden Del. — Det Nye Land og Utvandrede Østerdøler ...... 197 Indledning ...... 197 1. Hilsen til Østerdalslaget", Prost Chr. Erickson, Norge 197 2. "Østerdølen i Amerika", Ivar Sæter, Norge...... 198 3. " I Grinden", Oskar Bjørnstad, Norge ...... 200 4. "Trysil Sangen", Per Strandvold, Norge ...... 201 5. "Reisen" ...... 202

I Det Nye Land og Utvandrede Østerdøler...... 208 1. Urfolkene i Amerika. Indianerne. Forenede Stater Blandt Indianerne. 2. Er et land med fri religionsøvelse Kristent, Jødisk, Hedensk ...... 211 3. V i d u d e r l a n d e t ...... 212 ØSTERDØLENES SAGA XI

INDHOLD.

Side Vore Folkegrupper ...... 215 Kari Skustad ...... 223 Farmeren Per Tran ...... 229 Pastor Ole Sundet ...... 240 Borghild Solvang ...... 257 Emigrantens Hevn ...... 286 Lars Strømli i Chicagos Underverden ...... 301 1. Tryslinger i Amerika ...... 320 2. Utvandrede fra Tynset ...... 369 3. Minder fra stormene i Holmes City ...... 371 4. Foldølinger ...... 373 5. Setlemetet i Saum ...... 379 Større Østerdolsetlementer; Dølor i Amerika ...... 384 1. Minnesota ...... 397 2. Nord Dakota ...... 401 3. Wisconsin ...... 406 4. Washington ...... 407 5. Syd Dakota ...... 407 6. Michigan ...... 407 7. Illinois ...... 407 8. Montana ...... 408 9. California ...... 408 10. Canada ...... 408 Østerdalslaget i Amerika og Andre Indsatser...... 410 Velkomstale ved 25 aars festen ...... 412 Hilsener til Østerdalslaget ...... 415 Paa Gamle Tufter ...... 425 Digt til Kronprinsen ...... 429 H. M. Kongen ...... 430 Norges Ledere ...... 430 Til Østerdalslagets Damer ...... 430 Reisebemerkninger ...... 432 Skattene i Amerika ...... 433 Cyklon ...... 434 Nekrologi ...... 435 Amerikareise 87 aar siden ...... 435 Østerdøler i Amerika. Soldater. Biografier ...... 439 Østerdølprester i Amerika ...... 466 Andre Biografier ...... 477 Østerdøler ved Glenwood City, Wis...... 492 Østerdøler i Barron County, Wis...... 494 Østerdøler i Comstock, Wis...... 498 Viceformænd og Andre Døler ...... 504

XVI ØSTERDØLENES SAGA

LISTE AV ILLUSTRATIONERNE

Side Stam-træ ...... IX Østerdalslagets Brudefølge ...... XII Østerdalslagets Bryllup ...... XIII Rendølinger paa Stevnet i Fargo ...... XV Oskar Bjørnstad ...... 35 Sven Moren ...... 41 Gustav Sætre ...... 51 M. Didrickshaugen ...... 51 Martin Nyhus ...... 52 Tollef Kilde ...... 52 Fra. Glomdalsmuseet* ...... 55 Halstein Mykleby ...... 187 Parti fra Tynset ...... 188 Parti fra Tolga ...... 188 Ivar Sæter ...... 189 Tron Moen ...... 202 Emigrantens Farvel ...... 207 K. G. Nilsen ...... 228 Elgaaen Engerdal ...... 300 Trysil Laget i Minneapolis ...... 319 Kirken i Saum ...... 379 P. P. Bjerkeng ...... 388 Martin Bakker ...... 409 B. J. Blikstad ...... 409 Amund Thorson ...... 409 Paul Berg ...... 409 østerdøler ved Vergelandstatuen, Fargo ...... 417 Tolginger ved Stevnet i Fargo...... 418 Damernes Tæppekomite ...... 431 Tryslinger paa Stevnet i Fargo ...... 438 Mina Kjærnet Foss ...... 440 Gustav Gunderson ...... 440 Fru K. G. Nilsen, Fru C. Hanson, Fru P. Foss...... 441 "Oslofjord" ...... 446 O. P. Engstrom ...... 450 Formand Nilsen paa Ceylon ...... 452 Nina Tangen ...... 477 Otto Rønningen ...... 479 Marlys Geroghty...... 506 Oluf Peterson ...... 513 Prof. H. Opseth ...... 516 Prof. G. Søberg ...... 516 *Rettelse: Den rette titel paa side 55 er Glomdalsmuseet. ØSTERDØLENES SAGA 1

BIBLIOGRAFI

"Norwegian Migration to America" 1825-1860...... Dr. Theodore Blegen "Nordmændene i Amerika" ...... Knud Langeland.. "Historiske Meddelelse Om Den Lutherske Kirke i Amerika"..0. J. Hatlestad "Scandinavian Immigrants In N. Y." ...... Dr. John 0. Evjen "Foldalen" ...... Ivar Sæter "Rendalen" ...... Jacob B. Bull "Tynset" ...... Tore Aaen "De Hjem Vi Forlod og De Hjem Vi Fandt" ...... John Anderson Pub. Co. "Gammelt Skyldfolk i Østerdalen" ...... 0. M. Finstad "Study of the Runes"...... I. Taylor "Ett og Odel" ...... Haavard Skirbekk "Folkelivs Billeder" ...... Jacob B. Bull "Østerdalene" ...... Ivar Sæter "Solliens Historie" ...... Carl Lassen "Olsokfester Paa Sætersgaard" ...... E. 0. Jesnes "Restriction of Immigration" ...... Edith Phelps "Statistical Review of Immigration 1820-1910" ...... Senate Doc. Vol. 20 "Fra Norges Næringsveie i Tekst og Billeder, Østerdalen og Østerdølene" ...... Ivar Sæter "Tysneslagets Aarbok 1935" ...... L. Lillehei "Atlantis No Myth" ...... F. A. Mitchell-Hedges (Chicago Herald Examiner, March 10, 1935) "American History Review" ...... 69-81 Oct. 1934 "Catholic World" ...... 446-8 Nov. 1932 "New Outlook" ...... 162:44-8 J1 1933 "Saturday Evening Post" ...... 206: 22 Feb. 1917 "American Mercury" ...... 28:56 Jan. 1933 Most of Chicago and New York dailies on Crime (1916-1938) "En Liten Norsk Sproghistorie"...... D. A. Seip "History of the Norwegian People in America"...... Dr. 0. M. Norlie "De Norske Settlementers Historie" ...... H. R. Holland "Ice Ages", etc...... A. P. Coleman "The Glacial Nightmare and the Flood" ...... H. H. Howarth "The Great Ice Age" etc...... J. Geikie "Østerdalslagets Aarbøker" ...... '13, '17, '20, '23 "Østlændingen" ...... Hamlander "Hamar Stiftstidende" ...... Lillevold 2 ØSTERDØLENES SAGA

FORORD

Det sprog, som indsenderne til denne Saga selv har brugt, er gjengit her; det, trodde vi, vilde ogsaa tyde lidt av vor saga. De større fortællinger i boken er basert paa virkelige oplevelser og planlæg av vore utflyttede østerdøler. I disse fortællinger er dølenes og visse andre navne forandret. De som før har skrevet historier om vore settlementer og om utvandringen forstaar godt denne boks mangler; men de vil nok ogsaa være os mest naadige. Østerdøl-settle- mentene er helt indtil nu blit omtrent aldeles uteladt. I saa henseende iallefald vil denne bok fylde en mangel og gi os lidt ny historie. ØSTERDØLENES SAGA 3

FØRSTE DEL

ØSTERDALEN OG DENS BEBOERE

ØSTERDØLENES SAGA 5

INDLEDNING

HJEMBYGDENS HILSEN TIL ØSTERDALSLAGETS 25-AARS JUBILEUM

Prolog

Idag skjønt du er langt fra Østerdalen Og kun en tanke naar din barndomsstrand Saa vil kanhende denne mindetalen Dig lokke nærmere til fædres land.

Paa reise gjennem dalen nys jeg hørte En vakker hilsen — sang fra dal og li; De skjønne toner hjertets strenge rørte. Den bygdens hilsen vil jeg herved gi:

Jeg hører kirken, elven, bygdens dale Og bekken, skogen bringe hilsen frem, Og tjernet, stuen, fjeldet holde tale. De tyder drømmen om dit gamle hjem. 6 ØSTERDØLENES SAGA

Kirken

Der sendes hilsen fra de lyse strande, Hvor kirken speiler sig i elvens vande. — Om morgenen da duggen hang i birken, Jeg saa i draapen billede av kirken.

Hvor blanke draaper triller nedad kindet Paagrund av det som saarer barnesindet, I sorgens elv ved bodens tunge virken, Der speiles fagre billeder av kirken.

Naar sjelen lytter ømt til Aandens sange Og Ordet trøster dette hjerte bange. Da skuer sjelen mellem strandens birke Et fagert billede av dalens kirke.

Du ørkenvandrer fjernt paa livets vidder, Som tung om hjertet, tret og tørstig sidder,Vend øiet mot de fjerne palmelunde. Oasen hvor du tørsten slukke kunde. ------

Naar reisen ender og til helg det voner, Den sidste hilsen ifra taarnet toner. Vi løfter blikket ifra døgnets virke Og ser ved flodens strand vor barndoms kirke ØSTERDØLENES SAGA 7

Elven

Elven langs dalene bugter sig frem, Kinder langs blomstrende strande; Bærer en hilsen fra tusinde hjem Ut til de fjerneste lande.

Slegtene kommer som elvenes vand, — Ind i det evige svinder. Falmer lik blomsten paa barndommens strand, — Der blir igjen bare minder.

Maatte dit livsløp lik hjembygdens elv Rinde langs sollyse strande; Sølvrent og saligt at senke sig selv Ut i de evige vande.

Da skal savnet forsvinde i seklenes elv, Som naar mulmet for dagen maa fly, Og din lykke skal straale som sol paa det hvelv, Hvor ei findes en drivende sky. 8 ØSTERDØLENES SAGA

Dalen

Se ut paa havet, hvor de hoie bølger Og dype svelg hinanden altid følger. Slig bugter dalene sig altid ind Imellem aasene og bjergets tind.

Og dette peker ind i aandens verden; — Besteg du lykkens tinde paa din ferden, Da fik du sikkert snart i dalen gaa: Et dystert savn, et lutringsmiddel faa.

Saa mange folk bebor de flate vidder. De skjeldent ser et fjeld, — i dal ei sidder. — Betreder ikke Kedrons mørke dal, Og øiner ikke Zions lyse sal.

Men du som ofte vandrer dalens stier Og ser mot hoiden men taalmodigt bier. Din dal skal blomstre skjøn med fagre minder Naar engang frelst du staar paa Zions tinder

Slig ser vi dalen — der kan barnets oie Bestandig himlen se, — hist i det hoie, Og samme himmel i det blanke vand; Ti der i dypet speiles himlens land.

I dalen prydes livet — ved Guds vilje Der blomstrer yndigt aandens skjønne lilje. — Vort værelse i Zion prydes skal Av blomstrene vi plukker fra vor dal. ØSTERDØLENES SAGA 9

Bekken

Spring du lille bek som aasens hare, Hop nedover bjerget, syng og dans. Gud har dannet bjergets fald og fare, Bek, din muntre lek, din sang er Hans.

Bekken maler skjønt de barndoms tider, Vaarens sprudling i vor ungdoms bryst — Vaarflom temmes dog langs elvens sider, Rinder stillere mot Edens kyst.

Skogen Jeg har seilt de fleste sjøers vover, Og har set omtrent al verdens skover.

Skuet kokoskogens marker Skaaret kanel-træets barker. —

Yosemity's Sequoia ranke Og Ceylon's gummi-træer slanke.

Cypressen fjernt i Brahmans land Kastanien skjøn paa Ebros strand —

Blandt alle skogene fra hundre meter til en alen Ei findes skjønnere en skog end den i Østerdalen.

Skogen dyrker Parnas med sin tone, Sylvan sang fra gran- og furrukrone, Og det betyr at bygden synger blid En sang til dig i denne festens tid. Hvis skogen suser kjærlighetens sang — Lik den der lød rundt vuggen din engang — Evig er da sangen — den forskjønner Glorien om Østerdalens sønner. 10 ØSTERDØLENES SAGA

Tjernet

Det stille tjern, de vande blaa og blanke, Hvor himlen speiler sine farve-flor; De hvisker i min sjel den ømme tanke, At dette ligner øinene til mor.

I moders øine, blanke, blaa og milde, Det skjønneste jeg her i livet saa Ti ofte saa jeg himlen der og vilde Faa speile ogsaa mig i dette blaa.

Den sidste gang hun saa paa mig jeg mindes; Det var en hellig stund saa skjøn at faa; Ti da jeg skuet ind i øiet hendes, Mit billede i himmelen jeg saa.

Stuen

En hilsen ifra hjemmet selv Nu lokker frem av mindets elv En strøm av kjære tanker. Og mangen lek fra dette hjem Hvor barndomsminder stiger frem Saa ømt paa hjertet banker.

Din stol, din krak, det simple bord Hver gjenstand som ei sa et ord I avskedstundens smerte, Nu samles her, De plukker av En mindeblomst fra moders grav Og legger nær mit hjerte. ØSTERDØLENES SAGA 11

Fjeldet

Fjeldet er rigt paa historiske toppe: Oldtidens slegter de trodde Deroppe Var gudernes hjem. Fjeldet er trappen hvor Herren nedstiger, skildrer sit tempel og mønstrer sin krige Og maner os frem.

Ser du mot fjeldet, hvor Tor gjorde merke Fjeldet er billede paa disse sterke Og daadrike folk: Mend som har styrke i ben og i armen, Helst dog den mand som har styrke i barmen Som sandhetens tolk.

Tor kunde bare gi fjeldene kløfter, Du som har tro disse bjergene løfter Og kaster i hav. Fjeldgang i aanden gaar helt op i skaret Oppe i hoidene blir vi forklaret I livsstridens kav.

Utvandrerens Hjemkomst

0, la mig faa se denne selvsamme vang Mot selvsamme hjemsted faa styre min gang, Hvor liljerne neiet langs duftende strand Og kirken sig speilet i solblanke vand.

Vi hilser dig hjemlandets fjelde og skog Og retlinjet fure ved bøndernes plog Med taarer i øinene stirrer vi frem Langs hjembygdens dale mot barndommens hjem.

Forandringer ser vi, dem vies vor sang. De pryder et folk i utviklingens gang. — Saa hilser vi alt, som florerer her nord; Dog kun det som spirer fra fædrenes jord. 12 ØSTERDØLENES SAGA

Den Som Aldrig Kom Tilbage Til Gamlelandet

Den lengsel i din sjæl at se de strande, Hvor barneleken lød langs hjemmets vande Den helliggjorde dig og lokket anker Imot den havn, hvor du har kastet anker.

Nu ser du fjeldet, aasen, fagre lande, Du hører sangens brus lik mange vande. Du kom da hjem! I Faderhusets gilde Du drikker glad som barn av mindets kilde.

Slutning

For Østerdølers fest i fjerne lande, Der tender Sant-Hans baal paa hjemmets strande; I flammens skjær som lyser over havet Der rekkes broderhender over havet.

Vor husmands-tanke bodde ei i eder, Og netop derfor drog I ud. Og bygget herregaard paa frihets steder I Ridder-aand, i tro paa Gud.

Paa gjensyn, stolte døl, bin store dag, I aandens møte av vort ygdelag. Naar alle dølene skal møte rem Og holde stevne i Jerusalem. ØSTERDØLENES SAGA 13

I. ØSTERDALEN

1. Oversigt.

GUD sitter i evigheten og lægger planer for en stor gjær ning og endelig rinder:

TIDENS MORGEN. Paa tankens vinge vil vi fly op paa et høit sted hvorfra vi med et reneste blik kan se utover Østerdalen. Fuldendt er skapelsen — verdens største evolution: Lyset har gjort sin aapenbarelse i verdensrummet. Dampmassene er concentrert; vandene er samlet. Mineralriket er fremtraadt. Solen skinner og varmer. Planteriket er vokset frem. Dyrene er ankommet. Menneskene er skapt. Is-tiden. Lange tider henruller; — og der sker: En katastrofe som forderver Iivet i vor dal. Mens vi staar der paa fantasiens forhøining og ser utover dalen, head er det vort øie ser idet det glider utover viddene? Jo vort speidende blik ser en ting: den store isbræ som dækker dalen. Kun hist og her en fjeldtinde som stikker op over isen — og nu og da en aasryg som avbryter ensformigheten. Sekel efter sekel staar vi der paa høiden og tretter vore øine i dette triste syn. I dette øde hersker en uavladelig stilhet. Ikke en lyd hverken nat eller dag paa den "evige bræ"! Men endelig høres et brak! Bræen løsner! Isen begynder at gaa! Der høres forfer- delige drøn! Slike kræfter har aldrig vært i bevægelse paa jorden. I sit mektige drag fører ismassene med sig alt i sin vei. Jordens kontur forandres. Kun de haardeste og største høider staar fast. Den bløtere jord skrapes med og danner nye og dype dale; og der paa overflaten, hvor ingen haardnakket field- eller stenmasse trodser bræens anmarsj, der skjærer ismassen jordbunden jevn og flat. Bjergsidene og slettene 14 ØSTERDØLENES SAGA bærer klare vidnesbyrd om isens kjæmpetryk. Og fjeldsidene bærer endnu dype ar efter bræens gang. ("Rendalen" av Bull. "Ice Ages" av Coleman. "A Glacial Nightmare and the Flood", av H. H. Howorth; side 230-31). Isen smeltet. Vandene sank. Det at anføre tiden for isperioden, dens kronologiske plads i det billede, vi skal forsøke at male i de følgende paragrafer av dette kapitel, skal vi overlate til den kyndige læser. Planterikets fremkomst. Mens vi staar der paa tankens høide og ser utover vor dal, svæver ogsaa et andet billede forbi vort øie: I de lange tiders svinden ruller nemlig op for os et fagert syn: (Vi blir her op- løftet av den aand som besjælet vor Østerdøl Jakob Breda Bull, serlig ved hans skrift "Rendalen") . Vi ser fra vort høie sted et skuespil i mange skjønne akter. Planterikets kræfter rører sig paany. De specier som er nermest mineralriket kom- mer muligens først. Vi ser den hvite mose tyte fra stenen. Fjeldgresset og skjersøter sprenger sig frem. I tidens løp ser vi dvergbirk, ener, lyng. Vi ser furuen, eken og "en ungbirk stander ved `bredden' og vandspeilet ganske nær." Med gud- dommelig drakt klædes den nøkne aas. Længer nede, i bløtere jordbund staar aspen og Østerdalens dronning, den grønne gran. Heggen spreder i vaardagen sin yndige duft lik røkelse gjennem dalen. Det skjønneste av alt i Skaperens yndige have er kanhende blomstrene som pryder stranden, hvor elver, aaer og bekker har fordypet dalen og git utløp for vandflommen av den smeltende is. I den blomstrende dal, paa myr og mo, staar bær og frugt og venter paa dalens nye indvandrer. Og nu ser vi:

Dyrerikets fremtræden i Østerdalen: Det frodige planterike hadde utfoldet sig i skjønhet og rik- dom efter den nye gjests behov. Og med nykommerens maje- stestiske og glimrende indtog i dalen ruller frem for tankens øie lysbilleder fra nye scener, — dyrenes lange reise fra skap- ningens vuggeland. Efter muligens en lang stans paa grund av is-tiden fortsætter eller fornyes denne reise: Vanddyrene, fiskene kommer. I den blanke aquatiske verden myldrer fiske- stimer: de siger langsomt opover. Eftersom de formerer sig tiltar kampen for tilværelsen; derfor søkes stadig nye vande; ØSTERDØLENES SAGA 15 og med tidernes svieden ser vi en vakker dag Østerdalens blanke vande — elv, bek, sjø og tjern — stime av velsmakende fisk og andre dyr, som lever i vandet. Den graadige gjedde soler sig i den lange vik. Ørreten spretter i bekken, aabbor og mort lurer frem og tilbake i det dype tjern. Laksen jager opefter strømmen. Sik og harr vrimler i de store sjøer. Ogsaa en anden dyreslekt ankommer til Østerdalen — fug- lene som flyver under himlen. Med de nye aarhundreder som ruller frem nærmer sig vor dal den vingede skare. De synger i sin dag — og syinder. Men, som de gamle vinger daler mot støvet, kommer nye kvidrende masser, stedse nærmere vor dal. Men ogsaa deres røst blir hes med aarene og forstummes i fuglelivets aften. Endelig rinder en morgen, da Østerdalens skoge myldrer av millionene, som kvidrer under løvet. Hele "dalen gjenlyder av sang." Ogsaa de andre dyr kom den lange vei og gjorde sit drama- tiske indtog paa Østerdalens scene. De fleste dyrearter kom muligens nær eller til vor dal; men kun de blev, som kunde holde ut længst, og derfor passet for dalen, og disse blev efter- hvert som tiderne svandt mer og mer dyktiggjort til at leve og formere sig i det klima. — Eigen bærer sin stolte krone idet den marsjerer over kjølen og i skogholtet. I høifjeldet gik renen i flok og nød den hvite mose, og nu og da nappet efter det unge siljublad. Ulven for paa vikingetog efter de mindre dyr. Den spidse ræve-snute stak frem bak træroten ferdig til at hugge hvasse tænder i hjerpe og rype, som enfoldig rusler bortover det stille krat, ikke anende at mikkel netop nu ventet paa sit lekkerbidske aftensmaaltid. Bjørnen ruslet tankefuld og gløttet med sine smaa kloke øine for at finde de mest smak- fulde bær eller at kunne faa gi en liten ren- eller elgunge et slag med sin kvikke lab. Med tiden ser vi kat og ko, hest og hund og det fredelige fjærkræ rusle rundt, medens høken seilte over aasen og gløttet ned paa sit bytte, og "ørnen løfter med sterke slag over de høie fjelde, ror i sin unge kraftfulde dag, urætter sit mot i det vilde jag"! (Se Bull: "Rendalen.")

Slik staar vi der paa høiden og ser vor dal. Solen skinner over et skjønt panorama — grønne skogvidder, blanke vande. Fjeldtindene straaler i morgenglans. Over hele Østerdalen er der vingesus og lovsang. 16 ØSTERDØLENES SAGA

Lange tider lægges til hvile i evighetens moderfang. Østerdalen var prydet som en brud i skjønhet og smykker, — færdig til at modta sin høibaarne gjæst. Og endelig ser vi:

Menneskets Ankomst til Østerdalen. II. DALENS BEBOERE. Fra vor høie utsigt ser vi tilbake til slegtens dunkle tider. Vi ser Babel-adspredelsen. Der begynder den store folkevan- dring. Her som i dyreverdenen sees en stadig kamp for tilvæ- relsen. Ogsaa for mennesket var reisen lang. Den ene slegt efter den anden synker og de blekede ben skinner i sanden. Men nye slegter kommer — lik ungskogen! Disse naar stedse længere frem. Den stadige higen i menneskebrystet lokker fremad paa eventyrets veie. Disse bærende kræfter i menne- skelivet løfter os op fra den mørke dal — opover til aasens høider hvor lyset av en ny dag skinner paa den higende pande. 1. Urfolkenes ankomst. Hvilken tid kom vore forfædre til Østerdalen? Det er umulig at si bestemt, da vi mangler avgjørende bevis. Der foreligger almindelige og vei kjendte situationer som synes at være bevis. De fortjener iallefald en tanke:

Egypten hadde været beboet turinder av aar før Kristus. I Sakara nekropolis fandt man nylig Demeds sarkofag som dateres 6500 aar tilbake. Det samme kan siges enddog om Kina, som ligger langt fra slægtens vugge. Og der er nylig av den engelske forsker Mitchell-Hedges gjort opdagelser som antyder at Atlantis ikke er en mythe, men et virkeligt sted (nær Honduras), hvor der bodde mennesker mere end 4000 aar før Kristus. I Nord Amerika, i Mellem-Amerika og Syd Ame- rika findes bevis paa at folk har beboet disse egne mange tusind aar tilbake. Hvis der altsaa mindst 4000 aar før Kristus fandtes millioner av mennesker i de fjerneste dele av jorden, hvorfor skal man ikke kunne anta at de strøk var beboet, som laa meget nærmere slegtens voggeland? Hvorfor skal man da ikke kunne anta at Europas fastland var permanent beboet flere tusind aar for Kristus? Man kan vel indrømme, at det tok længere tid for folkene at naa frem til koldere egne som, for eksempel, til Norge. Om man gir enddog tusen aar længer for folkene at naa til vort fædreland, synes det rimelig at anta, ØSTERDØLENES SAGA 17

at der bodde folk i Norge 3000 aar før Kristus — længe før den tid Abraham drog fra Caldæa til Kanaan; at der bodde fri- mænd i Østerdalen, da Israel var træl i Faraos land. Der er ogsaa gjort forskjellige fund som synes at bevise denne paastand: I 1890 fandt L. Nordgaard ved Lille Engern flere pile-spidser, som professor Brøgner tror daterer sig langt tilbake som 2-3 tusind aar før Kristus. (Se Didrickshaugen: "Kvikne") . Hvor kom de fra? Ikke fra vest eller nord. Der laa havet. De kom fra øst og syd. De første kom sandsynlig fra øst, over det nuværende Sverige og Finland. Vi skal her gi en grund for denne tanke:

Urfolkenes ankomst til Norge skedde ikke som naar emmi- grantene reiste til Amerika, eller som naar folkene strømmet til Californien og Alaska, da guld blev opdaget eller som Hun- nernes og Gothernes. Folkevandringen i hin tid skedde ve- sentlig sagte, regelmessigt, efter som slegten formeret sig og søkte nyt rum, ny jagt- og fiskerpladse, nye græsgange. Særlig maatte vel færden gaa sagte for dem, som gik imot et koldere klima. At gaa imot nord for disse første folk, imot koldere egne, kunde, som sagt, neppe ha foregaat med lange hop, men meget sagte, eftersom folket blev vant med den nye kulde. En slik sagte folkevandring kunde ha foregaaet kun der, hvor der var land, altsaa i øst, ikke der hvor bant-turer pludselig vilde føre folket ind i uvant kulde, som for eksempel over det nuvæ- rende Danmark. Folket som saaledes hadde reist mot nord længer øst, paa fastlandet, var gradvis blit vant til den stren- gere kulde. For disse blev reisen vestover meget lettere end for dem længer syd og vest; ti for dem der nord blev klimaet mildere jo længer vest de kom — imot Golfstrømmen. Derfor tror vi, at de i folkevandringens tidligste tid, som først naadde vort land og vor dal, kom op over det nuværende Rusland, Finland og Sverige. Dette skal vi senere hentyde til, naar vi taler om runernes bruk og vore forfædres sprok. Vi tror ogsaa, at de folk fulgte den samme vei, som kom ind senere. Enddog langt senere i tiden findes der i vor dal mærker ifra en indvandring ifra øst: Fonnaasspenden (muligens fra det syvende aarhundrede efter Kristus) blev fundet i Rendalen. Den er svensk, (Bull). Vi tror ogsaa at de som endda senere ankom 18 ØSTERDØLENES SAGA til Østerdalen, nemlig efter at Sortedøden (1249-1350) hadde lagt dalen næsten øde, kom væsentlig over eller ifra Sverige. Der synes at være filologiske og muligens historiske bevis for denne sidste paastand. Hvad indvandringen til Trysil angaar siger Axel Christian Smith i sin "Beskrivelse over Trysild Prestegjeld": "Længe har jeg været av den formening, at Sognets Beboere vare Wærmlændinger. Jeg troede, deres Udvandring var søndenfra, trækkende sig op efter Klara-Elv. — Men efter at have læst Doctor Høgstrøms Beretning om Jæmtland, og sidenefter Hr. Direktør Hylphers Beskrivelse over Provincierne Jæmteland, Herjedalen og Medelpad i de svenske Nordlande, har jeg faaet større Grund til at formode, at mine Trysildere nedstamme fra Jæmterne eller Herdølerne. Aldrig kan det andet være, end det første Folk i Sognet, som Jægere, har træk- ket sig ud efter Dalene fra de nordøstre Fjeldegne. Sprog, Levemaade, Sæder, Huusholdning er et og det samme." Herr Sogneprest Axel Smith, efter Hylpher, sammenligner følgende Svenske ord fra Trysil sproget: (Smith opregner, blandt mange andre, følgende ord) :

I Trysil Det Svenske Det rette ord. Frøn Ditto Skjør, brekkelig Faysyster Ditto Faster Mosyster Ditto Moster Fikjen Ditto Arbeidsom Luku Ditto Treklinke Lyt Ditto Tyst Qvelt Ditto Frisk, Lydende Qveek Ditto Kvik Silder Siller En liden strøm

De bevis som her er anført vesentlig angaaende Trysil, kan vel ikke nødvendigvis uten videre anvendes som bevis, hvad resten av Østerdalen angaar. Dog dersom folkene kom opover Klara-dalen og andre dalfører østenfor denne, hvad kan være mere naturligt at anta, end at folkene kom fra øst ogsaa opover Gromdalen og andre nærliggende dale. Den nævnte "Fonnaa- spænde," fundet i Rendalen, kunde vel peke herpaa. Vor for- mening angaaende den ovenfor nævnte urtidens store folke- vandring fra øst, nemlig over Rusland, Finland, Sverige, blir ØSTERDØLENES SAGA 19

forsterket ved disse her for nutiden, særlig de fra Trysil, an- førte bevis for invandringen til Østerdalen. Folkene kom ind langs dalene. De kløv ikke frem langs fjeldtoppene og aasene. De kom den lettere vei, nemlig langs dalene. I dalen fandtes det vand, de behøvde. Der fandtes deres mat — fisken. Der var det lunere baade at reise, hvile og ligge. I dalen — ved elv og sjø — ser vi det første bo, det første telt, den første hytte, det første hjem, den første grænd, den første bygd, den første by. Elven har spillet en stor rolle i menneskelivets historie: Nilen skapte Egypten. Yanktsekiang har født Kinas rikdom. Saa ogsaa Donau, Rhinen, Mississippi. Ved elven har menne- sket faaet dets store aandsindgydelser. Ved Jordan, ved Tigris, ved Jabboks vande fødtes inspirationer som løftet slekten. Ved elven drysset hellig daap over sjelen. Vi har siddet ved stranden av disse elve og mangen stille aftentime lyttet til flodens fortælling — saga, orakel og elskovens teologi som fløt over vandene. Glommen og Klaraelven er Østerdalens Eufrat og Tigris. Paa disse strande dryppet fædrenes sved. Der sat ungdommen lik Narcissus og beundret sin skjønhet i det blanke vand. Der fandt fædrene hvilen under aftenrøden i livets sol- nedgang. Der lo de og sang i tusinder av aar.

Dalens navn.

I et stevnebrev av 21. januar aar 1355 skrev kong Magnus den Gode Øystredalum. Et andet navn, meget tidlig, synes at være Eystridalir. Dalen har fra gammel, saavelsom nyere tid hat andre benævnelser: Øystre Dalom (Eysteins Jordebok, aar 1440) ; Øistradalom (Dip. No. 111, aar 1450) ; Østerdalen (Arennt Berentsen, "Danmarkis og Norigs Herlighet," 1556) ; Østerdallenn (Stiftsbok, Jens Nilsen aar 1580) ; Østerdahlen (Dokument fra Tynset, 1643) ; Østerdalen (Rasmus Norgesbe- skrivelse 1715) ; Østerdalen, (Fabricius' Reise Nach Norwegen, 1779) ; Østerdalen, ("Beskrivelse over Trysild Prestegjeld", Axel Christian Smith 1784) ; Østerdalen, (Hans Sneedorf, 1790) ; Østerdalen (Krafts Topografi, 1820) ; Østerdalen (Au- gust Moritz "Tagbuch der Reisen in Norwegen", 1851) ; Øster- dalen (Vinje "Ferdaminni", 1860) ; Østerdalen (Jakob B. Bull, "Rendalen" 1916) ; Østerdalen, (Fra Norges Næringsveie i Tekst og billeder, Hedemark Fylke). Østerdalen, (Østerdø- 20 ØSTERDØLENES SAGA lens Sykologi", Oskar Bjørnstad). Østerdalen og Østerdølene", Ivar Seter, 1923. Senere historikere bruker singularis, Østerdalen. For os som er saa langt borte som i Amerika sees Østerda- len som et enkelt distrikt. Vi foretrækker derfor entalsformen, Østerdalen. Det binder os mere sammen. Anderledes er det kanhende i Norge for den som færdes i de forskjellige dalfører derover. Der klinger kanhende flertalsformen, Østerdalene, bedre. Der er tre store hoved dalfører: Glomdalen med Norges største elv, Glomma, som begynder nær Aursundsjø og rinder gjennem hele Østerdalen fra Tolga prestegjeld nord til Elverum i syd, (og den munder ut i havet ved Fredrikstad). Rendalen fra Brydalen i Nord sydover til Rena, hvor elven rin- der ut i Glomma. Engerdalen og Trysil. Disse tre dalfører har en mængde sidedaler. Østerdalen har et areal av 19,58166 km2.

Folkemængde: — Østerdalen har en befolkning paa over 40,000 indbyggere. "Østerdalene omfatter 14 herreder med 11 prestegjeld; men en utvidet deling herredvis og sognevis staar sikkert for tur. (Ivar Sæter). For oversigtens skyld anføres en kort tabell over areal og folketal i de forskjellige prestegjeld."

Elverum 1285 km2. Ca. 12,000 innb. Aamot 1323.6 " " 4,400 " Trysil 2896.19 " " 6,000 " Engerdalen 2202.51 " " 1,200 " Storelvdalen 1628.07 " " 3,500 " Sollia 459.32 " " 500 " Ytre Rendalen 1499.39 " " 1,700 " Øvre Rendalen 1659.16 " " 1,600 " Alvdal 982.36 " " 4,500 " Foldalen 1225.9 " " 4,500 " Tynset 1126.97 " " 3,500 " Kvikne 1164.49 " " 1,200 " Tolga, Os 2062.78 " " 3,450 " Se "Østerdalene," utgit av Østerdalens Turistforening ved Ivar Sæter. Og "Østerdølene," 1930. Ivar Sæter i "Hamar Stiftstidende." ØSTERDØLENES SAGA 21

Sproget i Østerdalen. — Det bør bemerkes, at vi begynder denne lille sproghistorie i nutiden og fortsætter, ikke fremover, men bakover i de for- skjellige sprogperioder helt til de første aar-hundeeder efter Kristus — og Iængere tilbake. Det som vi i almindelighet siger om sproget i Norge kan selvfølgelig anvendes paa sproget i Østerdalen, iallefald delvis.

Da jeg besøkte Østerdalen og min hjembygd Trysil i 1925 og i 1930 traf jeg en liten gut som talte det mest ægte Trysil- maal. "Je lytt full kute hematt," sa han. Og da jeg gik bort, sa han: "Du faar staa paa dæ bra." Da jeg atter var hjemme i 1934-35 og hørte den samme gutten, blev jeg skuffet. Jeg hadde nemlig glædet mig i forventningen om atter at faa høre ham tale sit ægte Trysilmaal. Men, nei! Gutten min, Arne Nordhagen sa ikke: "Je lytt full kute hematt," men: "Jeg maa nok springe hjem." Han sa ikke: "Du faar staa paa dæ bra," men: "Farvel." Paa mit sidste besøk fandt jeg at kun de gamle i bygden nu taler Trysil-dialekten eller "Trysilsproget." Jeg nævnte denne gutten; ti han representerer for Trysil gjen- nemsnits-typen i maalforandringen i de sidste 18-20 aar, alt- saa siden sprogloven av 1917 traadte i kraft, da nemlig, billed- lig talt, Landsmaalets far, Ivar Aasen, og den anden sprogfar, Henrik Wergeland, gjorde nyt kompromis paa fiolologiens omraade. Utover hele Østerdalen brukes nu blandt den op- voksende slegt særlig i skrift dette kompromis sprog (av 1917) (i 1934 blev der nye forandringer). Ogsaa de ældre i dalen bruker væsentlig dette i skrift (1917). Nogle faa bruker det sprog som mest ligner landsmaalet. Uttalen, derimot, blandt de ældre er væsentlig som den var 40-50 aar siden. Denne nyere sprogform (1917) skal blandt andet tjene til at føie skriften efter den allerede gjengse uttale: Der skrives nu fjell (fjeld), kua (koen), mann (mand) osv. Dette skal da ogsaa tjene til at nærme sig mere henimot Landsmaalet. Man har i denne sprogform tat væk bokstaven aa og isteden brukes a med en rund ring over. Aa fik sidste plads i alfabetet. Der er nu (1938) to sprog i Norge. Saa siges det iallefald i et officielt opdrag som en komite av 1934 fik. Denne komite blev færdig med sin rekommendation i september 1935 og fremla efter anmodning planer om: "En tilnerming (paa basis av norsk 22 ØSTERDØLENES SAGA almenuttale) mellem de to sprog i retskrivning, ordformer, og bøiningsformer, samt en avgrensning av det store antal dob- beltformer (obligatoriske-valgfri) som nu findes i begge tun- gemaal. Norges vestland og sørland ser ut til at holde fast ved de obligatoriske landsmaalsformer mens byerne og villastrø- kene holder ved de obligatoriske riksmaalsformerne. Østlan- det derimot bruger mere av de valgfrie formerne. Derfor :er det ikke umuligt at Østlandet som var det sted hvor det natio- nale skriftsprok fik sin utfoldelse ogsaa blir den neutrale grund hvor landsmaalet og riksmaalet engang skal helt forenes og smelte sammen til et sprog, norsk. Se ogsaa "Scandia", 30. jan. 1936. Hvordan den almene nordmand i Amerika forstaar sprog- utviklingen i Norge kan bedst illustreres ved to Norsk-Ameri- kanere som i 1930 reiste sammen til festligheterne paa Stik- lestad. Den ene uttalte forbauselse over at der paa en og samme jernbane station var sat navnet "Helvede" og "Guds Station". Begge Amerikanere gik ut paa peronnen; og jamen, der stod det skrevet med tydelige bogstaver paa Stations-væg- gen: "Hell"; og paa stationens sidevæg: "Godsstasjon." Den anden Amerikaner sa, at dette var let at forklare: "Ti," sa han, "paa den ene side har Landsmaals mændene sit kontor; medens den anden er hoved-kvarter for Riksmaalsmændene." Den ene av disse tilreisende var fra Drammen; den anden fra Østerdalen. Østerdølen beklaget at der var saa mange navnforandringer paa stationer og byer, at han ikke kunde finde frem til sin hjembygd. Drammenseren trøstet sig hele tiden med at hans hjemstad aldrig vilde bli forandret; "Dram- men maa nordmændene beholde," sa han, "ellers vil sprogstri- den straks ophøre." Østerdølen som hele tiden sat og kikket ned paa timetabellen uten at finde de gamle navne, kastet tabellen haapløst ifra sig og sa: "Detta er akkorat som med kjærringa til maalstreveren. Hennes mann blev fælt skjuk. Ho sendte etter doktoren; da han kom, spurgte han (som de fleste doktorer gjør), hvad sjukdom mann hennes hadde. Da dokto- ren hadde gjort de sædvanlige gjetninger, spurgte han kona om det vel kunde være hjernebetændelse. "Nei," sa kona, "ti der er intet sted hos ham, hvor den slags sjukdom kan sette inn." Østerdølen var fra Lille-Elvdalen. ØSTERDØLENES SAGA 23

Da de var komne til Elverum, gik de ind paa kafeen og spurgte: "Hvor er Lille Elvdalen?" De rystet paa hodet, knislet og lo, hvisket til hinanden og sa : `Han er vist en av disse dumme Amerikanere." Manden saa op og spurgte: "De eier vistnok denne kafe, ikke sandt?" "Hvordan kan du vite det?" "Jo," sa Amerikaneren: "En slik tosk kan aldrig faa tjeneste hos nogen." Vi fandt, hvad sproget angaar, da vi nylig besøkte Øster- dalen, at salmebøgerne for de offentlige Gudstjenester og pro- grammene for de større fester hadde to avdelinger, en for riks- maalet og en for landsmaalet. Dette var ogsaa tilfældet ved ni hundreaarsfesten i Nidaros i 1930. En del av liturgien som brugtes ved den ene og samme høimessegudstjeneste var baade paa landsmaal og paa riksmaal. Den næste bemærkning angaar sproget fra 1917 tilbake til 1907. I sidstnævnte aar blev der, nemlig, ved norsk lov antat en sprog-regel som blandt andet gik ut paa at harmonere sta- vemaaten, (d. e. skrivemaaten) med uttalen. Før blev det stavet kjøbe, kope, stege, osv. I 1907 blev dette forandret til kjøpe, koke, steke, osv. Det siges at Knud Knudson var en leder i dette, ogsaa at denne samme Knudson, tyve aar før hadde vært foregangsmand i antagelsen av en norsk lov (1887) som end mere skildte nordmændene fra Dansken ved at forkaste den bløte uttalen og anta i uttalen den haarde lyd, som altsaa tyte aar senere (1907) blev antat i skrift. Det er sagt at Bjørnson og Ibsen viste stor sympati for Knudsons arbeide. Det er denne sprogbruk (av 1907) som læres ved vore Amerikanske skoler, og ved vore norsk-amerikanske lære-anstalter. Det er, tror vi, denne sprogbruk som bør anbefales som den permanente blandt vort utflytterfolk. Det er nemlig umuligt for os her i Amerika at følge med grundig i sprogutviklingen i Norge. Med dette sproget (av 1907) kan vi iallefald læse Bjørnson og Ibsen osv. ("En Liden Sproghistorie"; av D. A. Seip).

Hele tiden siden aar 1814 (før ogsaa), da grundloven fast- slog at sproget skulde være norsk, har der vært en skarp sprog- strid i Norge. Ivar Aasen som i midten av det 19. aarhundrede "skapte" landsmaalet ut av de forskjellige bygdedialekter, tok, synes 24 ØSTERDØLENES SAGA vi, ikke hensyn nok til Nord- og Østlandet, Riksmaalsmændene med slike store forfattere som Bjørnson og Ibsen og flere andre var ogsaa ensidige. Derfor antændtes der ny ild i den sprogstrid i Norge som har været saa het og som vistnok vil fortsætte i lange tider. Selv om forandringerne er mange, synes de dog alt for smaa. Og maalsakens fremgang til et fælles sprog for hele Norge synes for os her i vesten at gaa frem med den fart som bedst kan illustreres ved en ny lov der siges at være traadt i kraft i Oslo. Denne nye automobile love siges at lyde slig: Naar to biler møtes ved et veiskyld eller et gate-hjørne, for eks. en bil kommer fra nord og den anden fra øst, da maa begge biler stanse og ingen av bilerne skal begynde at gaa fremover før den anden bil har gaat forbi! Vor næste bemærkning angaar sproget i den lange periode, da Norge var forenet med Danmark, nemlig fra 1914 tilbake til ca. 1450. (Med Danmark og Sverige, 1389-1448). I denne periode gjorde Dansken sit indtog i Norge. Det som, ved siden av selve unionen, gav Danmark særlig sukses i indførelsen av Dansk sprok, var Reformationen og boktrykkerkunsten. De religiøse bøker, saasom bibler, salmebøker, postiller, andagtsbøker, osv., var kraftige sprog-midler under Refor- mationens indflydelse. Disse bøker var trykt paa Dansk. Norge hadde den tid intet boktrykkeri. Det er dog en feil at tro, at indførelsen av Dansk sprog i vort land var aarsaken i at der blev sprogstrid i Norge. Ti for det første vil vi spørge : Virket ikke Dansk indflydelse paa Vestlandet saavel som paa Østlandet? Saken er den, at der længe før unionerne i det 14de aarhundrede var to bestemte dialekter i Norge ved siden av mangfoldige bygdedialekter. Længe før foreningen med Danmark var der i Norge en saakaldt Vestlandsk dialekt og en Østlandsk dialekt. Disse to hoveddialekter hadde utviklet sig i Sagatiden og enddog før den. Det Danske sprog som gjorde sit indtog i Norge i unionstiden (2-3 hundre aar efter Sagatiden) var meget blandet med lavtysk og med Latinen. Dette skapte selvfølgelig adderet sprog-forvirring i Norge. (D. A. Seip). Vestnorsk (Norrønt) er sproget paa Norges Vestland — altsaa før Danske-tiden — hvorfra væsentlig det Islandske sprog har sit utspring. Østnorsk er sproget som brugtes i ter- ØSTERDØLENES SAGA 25 ritoriet mellem Hamar paa syd og Trøndelag paa nord. Det er Østerdølenes sprog i Sagatiden (1150-1350). Da Oslo rundt aaret 1300 blev Norges hovedstad, gjorde denne Østlandske dialekt sig mere og mere gjeldende over hele østlandet like ned til Oslo. Østlandet var i Sagatiden centrum for Norges nationale sprog. Der er som ovenfor nævnt tendenser i sprog utviklingen i Norge som tyder paa, at Østerdalen en gang skal bli midtpunktet for det nye enbaarne sprog. Det sprog som bruktes i Østerdalen (Norge) i de fem hundre aar, altsaa fra unionseklet (ca. 1350) tilbake til Selvstæn- dighetstiden (ca. 800-900), da Norge blev et samlet rike, er kaldt gammelnorsk. I denne tidsperiode (altsaa 1350-800 skrev vore forfædre med runer, de yngre runer, hvis alfabet bestod av 16 bokstaver. Den næste periode er den saakaldte for-historiske, altsaa fra aaret 800 a. d. tilbake til begyndelsen av vor tidsregning. Ogsaa i denne periode skrev vore fædre med runer, de ældre runer, som hadde 24 bokstaver. De skrev paa stener, offerkar, grav- monumenter, brakteater, drikkekoppe, og paa kefli. Sproket i denne periode er kaldt Urnordisk. Der er ingen runer fundet i Tyskland eller længer syd. Ru- nerne har ikke sit ophav i de moderne sprog, neppe i det klas- siske Latin, da denne er et "Abcedf," hin er "Futhark." Vi kan derfor altsaa i forbindelse med det kapitel, hvori vi diskuterte hvorfra Nordmændene og Østerdølene kom tilføie, at vi med nogenlunde god veiledning kan følge vore forfædre fra det sydlige Europa, nordover Rusland (der er fundet et spyd-spids med runeskrift paa stranden av Privet, en bi-elv av floden Dnieper) og vestover til Sverige, Norge, Finland, Danmark, England, Island, Grønland, Færøerne, nordlige Skotland, Man og til Nord Amerika; ja, muligens til østerdøls settlementerne i Minnesota.

Idet vi avslutter vore bemerkninger om østerdølenes sprog, vil vi bemærke, at vort tungemaal er en del av det saakaldte Germanske sprog, hvilket igjen er en gren av den store Indo- Europæiske sprogstamme. Vi har skrevet detaljert om sproget, fordi det angaar ogsaa de utvandrede. Det norske sprog som brukes blandt Østerdølerne i Amerika er væsentlig det samme som bruktes i Oster- 26 ØSTERDØLENES SAGA dalen, da de utvandret. De fleste utflyttere har nemlig ikke fulgt med i sprog utviklingen i Norge. Derimot har de ind- blandet i det Norske sprog her mange engelske ord og uttryk. Her siger de: "staare" for butikken; "groseri" for kolonialvarer; "hardware" for isenkram; "striitkar" eller "kar" for sporvogn eller trikken. Piken, som ihast skulde ta trikken ned i byen, fortalte: "Den første kar som kom var fuld men en anden kar var halv fuld, saa hoppet jeg paa'n. Nordmændene her siger "croppen" for avlingen; "barn" for Jaaven; "luse" for at miste. Manden skrev til slegtningerne i Norge: "Jeg vil meddele dig om vor ulykke. Vor barn brændte op men det værste av alt var, vi maatte staa te luse hele croppen."

Dyr og Planter i Østerdalen. Dyr: Landdyrene: Tamme: Hest, Ko, Gjed, Svin, Hund, Kat, Høns. Vilde: Elg, Bjørn, Ren, Ulv, Rev, Hjort, Gaupe, Jerv, Otter, Maar, Hare, Raadyr, Bever, Ekorn, Rotte, Mus, Lemen, Orme. Vanddyrene: Ørret, Laks, Harr, Gjedde, Aabbor, Lake, Siik, Aal, Mort, Gordsild, Skjel. Fuglene: Ørn, Tiur, Rø1, Aarfugl, Falk, Høk, Ugle, Rype, Gjerpe, Kraake, Ravn, Gaas, And, Gjøk, Trost, Spurv, Skjere, Svale, Fjeldblaae, Linerle, Bogfink, Lom. Insekter: Padder, Frosk, Græshopper, Serids, Humle, Bien, Guldsmed, Myg, Fluer, Klæg, Brøms, Myrer, Skarnbasser, Skarptrold, Tordivler, Medmark, Øgler, Marihøner, Sommerfugle, Møl, Lus, Loppe, Væggelus, Knet. Trær og Planter: Naalskog: Gran, Furru, Ener. Løvskog: Silje, Birk, Rogn, Oor, Asp, Older, Hæg, Vie, Rosentrær. Andre Vekster: Troldbær, fjeldrap, knekkebær„ mjølbær, jordbær, multe, bringebær, hønsebær, tranebær, blaabær, tyttebær, skindtryte, syre, hvasarve, melde, skreppe, tidsel, liljekonvall, rødkolle, vidkolle, hestehov, nelde, røllik, sop, ledeløs, blaaklokke, finskjæg, karve, hundekex, ØSTERDØLENES SAGA 27

ræverumpe, røsling, sev, ormegræs, kviku, landhavre, stedmorsblomst, starr, sløke, legeblad, quanne„ linea, skjærsøte, selsnepe, jamne, knøsk, skjefte, mose, ild- mærke, gererams, himmelgræs, luftgræs, persiller, kaal, gulrødder, løg, neper, lushat. Ved siden derav kan nevnes: Hvete, Havre, Rug, Byg, Mais, Lin, Poteter, græs av mange specier.

Dette nævnes av den grund at Østerdølen fandt de samme dyr og planter der, hvor han slog sig ned i den nye verden. 2. FOLKELIVET I OSTERDALEN A. Østerdølenes Religiøsitet. Østerdalen har altid været et av de store centrum for Norges Rikdom, timeligt og aandeligt: I den katolske tid var Østerdalen en stor bred pilgrimsvei for de jublende skarer som hvert aar valfartet til Olavs gray i Nidaros. "Fra Rendalen kom munkene hid til stedet. Eftersom St. Oluf's billede her var gjenstanden for Folkets Andagt, vare de tilstede ved Olsok-Tider, det er: den 29. juli. De nærmede sig med Trommer og Piber, af hvilke saa snart Folket hørte lyden, forlode de deres Sysler og med Fryd og Glæde løbe efter deres indbildte troe Veiledere. Man forteller, at Bønderne paa den tid sedvanligst vare paa deres Høe-Slaater, og naar Lyden da hørtes af Munkenes Komme, kasted deres Høe- redskaber af Hænderne, og med Hast sprang i Vejen efter de kjære Munke. Hvorlenge Munkene opholdte sig paa Stedet, vides ikke. De toge Vejen herfra til Wærmeland i Sverige, hvor det hedder, de skulde være ved Brit-Messe Tider — d. 31. August." ("Beskrivelse over Trysild Prestegjeld," Axel Chr. Smith p. 275). Pilgrimsfærdene som hvert eneste aar drog gjennem dalene gjorde meget til at styrke de nylig til kristendommen omvendte hedninger. Ja, de var vistnok middel enddog til den første omvendelse fra hedenskapet for mange av de haardnakkede bønder i de avsidesliggende dalfører. Der er merker overalt av en mæktig aandens tid i Østerdalen da kirkens hyrder gjennem et halvt millenium signet dalen med "rosenkrans, krucifix og krumstav (I. Sæter) . Reformationen, trods dens goder, voldte skade paa mange maater: Bøker, værdifulde haandskrifter, kirkemusik, deriblandt Hellig Olavs store lovsang, 28 ØSTERDØLENES SAGA som hvert aar ned gjennem seklerne blev sunget i Nidaros ved Olavsmessen, blev tilintetgjort. Norges gamle kultursprog gik tabt. Der er beviser paa at ogsaa folkets rike historie gik til-grunde i denne storm (Sæter). Ved nærmere undersøkelse finder vi at størstedelen av de ældre kilder mangler. Naar vi læser bygdebøkerne i Østerdalen, finder vi at bygde-historierne begynder vesentlig i det 16. og 17. aarhundrede. Hvad hentyder dette til, uten det, at de ældre dokumenter er ødelagt? Og følgerne uteblev ikke : En tid efter Reformationens indførelse i Norge, kom der en nedgangstid i det religiøse. Vi skal ikke indgaa i detaljer angaaende grundene. Nordmændene var ikke lykkelige under den fremmede herre, Dansken, som styret landet, derfor tok de ogsaa med mindre glæde imot det, som den fremmede skjænket; saa fik vi paa det religiøse gebet den "Døde Rettroenhets Tid."

Dog med Norges frigjørelse i det politiske, med Eidsvolds- erklæringen og konstitutionen vaagnet den slumrende aand. Der kom friske vindpust over Norges aaser. En ny vaar begyndte at suse langs Norges dale. Folket fornam Aandens Pintsevind.

Det var blot naturligt, at en tid som kunde føde konstitution og ny politisk frihet ogsaa skulde føde store religiøse ledere, mænd som Hans Nilsen Hauge og Gisle Johnson. Den sidstnævnte blev et middel til en kraftig vækkelse blandt de lærde og mere dannede; medens Hauges røst gjenlød i sangen fra furrukronen som dækket den fattige hytte. Hauges vidnes-byrd naadde mere det almindelige folk. Der blev gudelig sang i folkesjælen. Der blev vækkelse. Folk begyndte at forstaa, hvad det vil sige at være fortabt og fordømt til den evige død. De begyndte at forstaa Paulus: "Da Budet kom, døde jeg." Dette Pauli ord var uforstaaeligt for saa mange av prestene. Stakkels prester! De hadde ikke selv den mindste anelse om, hvad det vil sige at bli omvendt til Gud; derfor f or-fulgte de Hauge, og derfor forfølger mange prester ogsaa idag Hauges syn og aand. De forstod ikke at Hauges aand var Paulu's aand, Augustine's aand, Luther's aand, Jesu aand. "Du maa fødes paany." Enddog en distriktsformand i et stort kirkesamfund herover paastod at det er umulig for et menneske at erfare nogen pludselig gjenfødelse. Det skal gaa sagte, med ØSTERDØLENES SAGA 29 tiden, sagde han, som naar sæden vokser paa akeren. Stakkels blinde distriktsformand! Saaledes var ogsaa mange av prestene paa Hauges tid. De vilde vistnok at sæden skulde vokse paa akeren, men fornektet det øieblik, da sæden maatte faa liv. De forstod ikke, at det som skal vokse, maa først faa liv; det liv, nemlig, som gjorde veksten mulig. Al fødsel er en øiebliksak, veksten kommer senere. Og den kan nok gaa sagte til. Trods al modstand blev Hauge i Den Treenige Guds navn et aandens middel ikke bare til vækkelse, men omvendelse til Naadens Gud. Der fremstod her og der utover Østerdalen mænd og kvinder som bar omvendelsens værdige frukter. "Hamar Stiftstidende" ved Ivar Sæter skriver som følger om "Haugianerne i Osterdalen":

"For omkring hundre aar tilbake gikk der en mektig aands- bevegelse over Norge, og den satte preg paa folkelivet ogsaa i Østerdalen, ikke mindst i Nordre Østerdalen. Bondegutten fra Terne, Hans Nielsen Hauge, legpredikanten og den ulærde svermer, satte folkets sjel ibrand, og forfulgt som en landsfarlig mand i levende live, dømt og mishandlet, regnes han nu blandt vore nasjonale stormenn. Det geraader Østerdalsfolket til ære, at han ikke blev forfulgt i Østerdalene, men at folket tok imot ham som en kjær venn, der i sannhet vilde folkets vel i aandelig som i materiell henseende.

Hans Nielsen Hauge hadde mange tilhengere i Østerdalene og især i, Tolga (med Os og Vingelen). Flere — menn som kvinner — fulgte Hauge nordover, og enkelte av disse "Hau-ganere" fik en interessant og tragisk livsskjæbne. Mætte Maria fra Øversjødalen, for eksempel, blev gift paa gaarden Fossen i Ørkeldalen, og hun druknet i fossen, da hun skulde ro over elven i flommen om vaaren. Sara Østen fra Vingelen, født 1773, død 1827, var gift med Ola Østen men som jente fulgte hun sammen med Esten Olsen Hauge over til Opdal hvor Randi Hole tok imot alle Hauges venner. Der gaar sagn om disse to Haugianer-kvinner — Sara og Randi. Begge skulde være saa vakre, ja saa fagre at "de lignet gudsengler," og de sang saa vakkert, at ingen hadde hørt vakrere sang i menneskemunn. De diktet ogsaa de sanger, de sang, og de fulgte Hauge paa hans ferd gjennem Guldalen den gang han blev arrestert av lensmannen i Leinstranden og ført som fange til 30 ØSTERDØLENES SAGA

Trondhjem. Det var uhørt at Hauge lot kvinner optre offentlig med Guds ord, og han blev siktet for baade det ene og det annet: for bedrageri og oprør (mot Konventikelplakaten). Han var en uklar svermer, og hans skrifter var i mange øine det skjære tull. Hertil kom da ogsaa dette, at han var kvinneforfører og i det hele en farlig person for den offisielle kirke. Jakob B. Bull har i sin bok om Hans Nielsen Hauge levert en skildring av folkelivet i Gauldalen (Leinstranden) paa Hauges tid. Hvorvidt dette stemmer med virkeligheten faar være usagt, men ihvertfall var det antagelig ikke bedre eller værre enn i mange andre bygder. Litt leven med natteløperi, med turing og skraal efter veiene og saa videre, især av ungdom, kan forekomme selv i vore "oplyste tider." Hauges venner var dog saa mange og saa mektige at de i 1804 kjøpte Vingelsgruben av Rørosverket, men paa grunn av den mishandling og overlast Hauge led, maatte hans venner overdra gruben eller skjerpet til Foldalsverket, og Røsosverket aapnet i 1823 i et nytt skjerp paa Vingelsvolen, likesom det senere kjøpte Foldalsgrubene. Nu er der atter gjort nye skjerp i Vingelstraktene, og hvem vet om ikke den gode, kloke fremsynte Hans Nielsen Hauges spaadom vil gaa i opfyldelse — at "i Nordre Østerdalen er der rikdom baade paa gull og sølv i fjellene." Esten Olsen Røe (mestersmeden og krigsveteranen) tok en ivrig del i Hauges vekkelse. Han fulgte som nevnt med Hauge til Opdal, og fra Hauges ophold der fortelles mange rørende trekk om folkets tro og tillit til det Guds ord, Hauge forkynte. I Vingelen holdt han opbyggelser i Røe (Nordstu) som i selve Vingelen (Østbu), og Sara Østen var den første kvinne som optraadte offentlig som predikant i Østerdalene. Hun maatte være en merkelig kvinne for sin tid, og hun hadde innflydelse paa hytteskriver Irgens i Tolga, ikke mindre enn paa kjøbmann Lykke i Trondheim (bestefar til statsminister Ivar Lykke), hvis slekt stammer fra Vingelen og Kvikne. Der finnes ennu en bok hun fikk av kjøbmann Lykke, og en sang gaar ennu under navn av "Sara Østens sang." Hennes mor, Mari Østen, var datter av Ragnhild Røe (Gammelstu), død 1783. Hauges virksomhet blandt Østerdølene i Bardudalen og Maaselvdalen (Østerdalene i Nerd-Norge) bar ogsaa gode og ØSTERDØLENES SAGA 31

rike frukter. Ingensteds i landet lever Hauges aand i folket som deroppe i de vakre Østerdalsbygder under polarsirkelen. Ingeborg Fossmo (Maaselvdalens dronning) var ivrig Haugianer. Efter Hans Nielsen Hauges død i 1824 gikk den bevegelse han vakte, over i nye former med nye forkynnere. Haugianerne blev til "lesere," og forkynnelsen kom mange steder i miskredit paa grunn av, at de folk, der optraadte som predikanter, ikke var i aand og i sannhet efter Hauges lære. Men Hauge hadde mange verdige efterfølgere, og en rekke landskjente navn kunde nevnes. I dette tilfelle maa vi holde oss til de viktigste i Østerdalene, det vil si, de mest fremtrædende forkynnere i Hauges aand. Tollef Bjøntegaard fra Rendalen — kjendt under navnet Tollef Helges var i sin tid dalens dyktigste predikant, og den tids lesere var aldeles ingen "hengehuguer." De hverken tenkte paa eller talte synderlig om det som bare ondt er, djevel og helvede med syndens evige straf." De samlet sin forkynnelse om fromhet og sjelelig renhet — om tro, haap og kjærlighet mellem menneskene. Tollef Helges var en type paa den gode naturlige "haugianer" i likhet med gamle Paul Iversen Moen, Sven Heskestøet og Henriks-Lars i Tolga med flere. I Os kan nevnes Halsten Gjerdingen og Ola Enget (fra Erlien), og i Røros den velkjente Didrik Iversen (stortingsmannen). Lars Lilleøien, Ola Myre og Tore Tøste var ogsaa fremtredende Haugianere med mange flere.

I Tynset var der flere Haugianere, gamle Tangen, Nils Ris- eggen og Bangenfolkene samt Haugrosfamilien i Lunaasen. De fleste var i Vingelsbygden, og de herrer, lærer Jordet og Ole Jensen Røe (Gammelstuen) kan meddele utførlig om Hauges ophold i Vingelen og om hans mange venner. Hauge hadde der en stor menighet. Av senere Haugianere kan nevnes Esten Sagen, Embret Eggen, Esten Vesteraas og Tore Nyhus samt Kirsti og Hilmar Fremmermoen. Endvidere Jon Smedaas, sø- strene Goro og Mari Sagen, Jon Torgersen Haugen (fra Nord- vang) og Per Aaseng (bestefar til ordfører Aaseng) og Jens Røe (Gammelstuen).

Paul Iversen Moen Tolgenslien, (født 1781, død 1861), var for sin tid en svært oplyst mann. Han var i flere aar medlem 32 ØSTERDØLENES SAGA av herredsstyret og en ivrig deltager i den haugianske vekkelse som gikk over Østerdalene i 1850-aarene. Den gamle staselige billedbibel (Kongebibelen), som fantes paa Moen i 1870-aarene (nu hos dr. Krog paa Røros) var ganske sikkert anskaffet av den gamle kristeligsindede Paul Moen. Sønnen Paulsen, død 1867, minnes ogsaa som en from, stille mann med religiøse interesser. Av Haugianere i Tolga kan ellers nevnes Jens Rise, Jon Sandmel, Ola Erlien (Øvensgubben) og folkene paa de to Storbekgaarder (Gammel-Ellen og Jon Estensen) samt Ole Jonsen Nygaard paa Oversjødalen (med sine merkelige dagbøker).

Den mest typiske representant for den kristelig-nasjonale aand som preget Haugianerne, har vi i vore dager i den alderstegne Ole Jensen Røe i Vingelen. Fremmede og tilreisende (lærde utlendinger sogar) er imponert av denne fjellets sønn med de aapne, klare øine og det fine, intelligente og rolige vesen. Dette er typen for de gamle norske oldesbønder, og det er den slags folk som faar oss til at tenke paa apostler og patriarker. Paa Hauges tid fantes der mange høvdingeskikkelser i Østerdalene. Vi haaper som Østerdøler paa en gjenreisning for Østerdalene i samhørighet med de beste elementer iblandt os — i nasjonal og kristelig aand. "Haugianere" var et skjældsord i Hauges tid. Nu er det et hædersnavn og det bør det være ogsaa for fremtiden."

3. Andre Religiøse Tendenser. Ved siden av disse kan nævnes Erik Ørneset, Hans Nysæter, begge fra Nybergsund i Trysil; særlig den førstnævnte var en baade aktiv og meget nidkjær opbyggelsespredikant. Per Olaf Torgals i Lørdalen, Trysil, meddeler om en vækkelse der nylig har begyndt at gaa over Lørdalen. Østerdølene er væsentlig lutheranere. De er religiøse. I deres dype, religiøse sindelag er da (i senere tider) nedlagt det velsignede kristendommens sædkorn, nemlig barnelærdommen. Østerdølene er let mottagelige for ordet, og for vækkelse. Dette bevises ogsaa ved de mange sekter der har faat indpass blandt folket der i dalen. Blandt de mange religiøse bevægelser som i den senere tid har gjort sit indtog kan nevnes: Pintsevennerne, Frelsesarmeen, Missionsvennerne, Frimenigheter, Oxford-bevægelsen. ØSTERDØLENES SAGA 33

Alle disse mere fri religiøse bevægelser har nu i længere tid "konkurert" med statskirken. Statskirkens vægtere har slumret paa Zions mure. Disse religiøse bevægelser har med sin store indflydelse truet med at tømme statskirkene. Dog slik uttømning hvis den skedde, vilde kun resultere i at folket omsider vilde drive tilbake til hedenskapet eller til katolicismen. Historien har lært os hvordan det gaar med de fleste fri, uavhængige religiøse bevægelser. Disse religiøse flammer er vist-nok hellige, ti de blusser frem fra ilden paa Guds høialter; men livets storme vil omsider slukke flammen, dersom den ikke blir værnet officielt av det hele folk. Nogle aar tilbake sat denne sagaskriver ved Parsi templet paa Malabar bjerget i Indien. Parsi presten hadde dett ravelt nat og dag med at vogte ilden paa Parsi templets alter. Han fortalte os, at Zoroaster hadde bragt denne ild ned fra himmelen og git streng befaling at den aldrig maatte slukkes. I oldtidens Rom voktet jomfruerne den hellige ild paa høialtret i Vesta templet. Hvis det hendte, at denne ild gik ut stanset trafikken i Rom indtil ilden paany blusset fra Vesta templets alter. Skulde ikke den kristne kirke vogte ilden?

Men ak! Saa mange av dem der agerer som templets ildbærere har selv ingen olje paa sine lamper. Kirkens bygningsmænd er kun to-toms planker i det aandelige hus, medens de burde være mæktige bjælker i Herrens helligdom. Istedenfor at være kirkens støtter er de svake staurer; isteden for pillarerne ser vi fyrstikker! Den vigtigste del av et kirkehus er ikke kirkeklokken, trods det, at alle beundrer den og gjerne lytter til dens toner. I Herrens aandelige hus er der mange smaa murstene i væggen som faa legger merke til. Der er gjemte spiker. Men disse spiker holder bygningen sammen. Der er endog ørsmaa nudder paa hvilke massen tramper. I fordumsdage holdt Oster-dølene sin religiøsitet mere i det skjulte. Nu ser det ut for, at de er svingt den andre vei — dølene vil være kirkeklokke!

Østerdølenes religiøse liv i Norge har selvfølgelig stemplet utvandreren. Det som kan siges om Østerdølene hjemme, kan siges med eftertryk om de utvandrede Østerdøler. Og det som i det religiøse kan siges om de utvandrede Østerdøler kan siges om deres barn her, baade av første og andet slegtled. 34 ØSTERDØLENES SAGA

Der er i saa henseende principielt ingen forskjel paa dølene hjemme og dølene i Amerika. Og Østerdølen er paa dette omraade lik Nordmænd flest. Man kan sige med sandhet at Østerdølene har tat sin andel med resten av utflytterfolket i at opbygge kirken, bygge skoler, missioner og barmhjærtighetsanstalter. Men det er ogsaa sandt at kun en minoritet av vore Østerdøler her har fundet veien til Guds Hellige Kirke. De døler vi har fundet er i det hele tat meget kristeligsindet mange av dem dypt religiøse. — "Vendte kun en tilbake for at gi Gud ære? Hvor er de andre ni?" ØSTERDØLENES SAGA 35

ØSTERDØLENS SYKOLOGI — av- Bjørn fra Landet. (Oskar Bjørnstad) Rasta, Norge.

Østerdølens sykologi har faatt sitt preg av Østerdalen. Og da Østerdalens særpræg er ensomhet saa er det ensomheten som ogsaa sterkest har preget østerdølens sykologi. Enda den dag i dag er Østerdalen en av de mest græsgrændte bygdelag

Oskar Bjornstad, Rasta, Norge. i Norge — og da kan vi tænke os hvordan den var før. Gaardene og plassene laa der spredt op gjennem den 25 mil lange hoveddal langs Glommen — og de ca.15 mil lange sidedaler — gjemt i skogen. Det kunde være kilometre — ja miler — mellom granner. Beboerne fikk rikelig anledning til at øve sig i 36 ØSTERDØLENES SAGA ensomhet. Jægeren — tømmerhuggeren — sæterbudeien likesaa. Dager og uker kunde gaa som de ikke hadde andre at tale med enn sig selv. Men villdyr og skogrøvere tassende omkring dem i skog og fjell — og med den vakre, men farlige østerdalske hulder til husfælle — heldigvis helst usynlig. Skjønt det fortælles om østerdøler som fandt det hyggelig at se huldren ogsaa av og til — saa sjelden var det at se fremmedfolk. Dette liv satte preg paa Østerdølens sind. Han fik tid til at tænke, drømme. Han blev stille og alvorlig — med et innadvendt følelsesliv. Kampen for tilværelsen var haard gjennem mange aarhundreder — haardere i Østerdalen enn paa de fleste andre steder i landet — fordi dalen laa gjemt og glemt bak skog og fjell, veiløst og langt vekk fra det øvrige land — henvist til at stole paa sig selv, og bare sig selv — i kamp med flom og frost og ville dyr — og ensomheten. Slo kornet feil — og det gjorde det ofte — kunde det spøke for livet. Det var ikke snart gjort at "snerte sig" frem til flatbygdene eller byerne efter korn gjennem de veiløse og endeløs skogene. En fik prøve at svelte sig frem gjennem en 8-9 maaneders vinter — eller dø! Hel- digvis hadde østerdølen vilt og fisk — fjell og skog og vann var de tryggeste stabburene. Sjelden var de tomme. Østerdølen maatte hærde sig haard for at berge livet. Livet med tømmerøksen og fløterhaken var heller ikke stort lettere at leve. En maatte være haard for at holde ut det ogsaa. Men det var bare "yta" (det som er utenpaa), som var haard paa østerdølen. Under den haarde yta laa gjemt et varmt følelsesliv mangen gang. Under den likesele, kalde ro han synte, laa der dype længsler, dikt og drøm — og fagre toner sang i sindet. Men det var det ingen som viste. Og det skulde heller ingen vite. Var det noget østerdølen var livredd, saa var det at syne frem sitt følelsesliv. I sorg og glæde — i hat og harm og kjærlighet skulde han holde paa sin ro — koste hvad det koste vilde. Og det kostet nok. Konfirmasjonsdagen naar sønnen hadde faatt kirkeklærne paa — og som faren nok kunde ha lyst til at lagt armen om halsen paa gutten — eller i det mindste klemme ham varmt i næven og faa sagt hvor meget han holdt av ham. Men han greide det ikke. Han var bange for at ordene ikke kom til at gi det rette uttryk for det fine og varme og vare han bar i bringen — ordene vilde da bare skure, disharmonere, da var ØSTERDØLENES SAGA 37

det bedre at tie. Saa tok han kanskje oppi jakkekraven i gut- tenakken og hysset paa konfirmanten næsten ublidt idet han sa: "Heh! — Mene skredderen har sømt jakka for lita je, gut"! Men det gav da likevel utløsning. Han fik da tat i gutten sin — uten at syne hvorfor han egentlig maatte ta i ham idag. Slike folk har det ikke bare godt. Og ofte blir de miskjent og misforstaat. Østerdølen har lommetider faatt det ordet paa sig, at han er kald og haard — men det er han ikke. Dette drag i folkesykologien er ikke eget for østerdølen. Alle norske bygdefolk har noget av det samme. Bjørnstjerne Bjørnson sier om sin far — som var bondegut fra Land : "Vi visste lite hvor meget far holdt av oss før i det blikk hvormed han saa paa oss da han døde." Landingen har altsaa det samme i sinnet — men østerdølen har det mest.

Saa staut og værdilt som dette østerdalske væsen er, saa bør ikke de unge som vokser op holde for meget paa denne fædrearv. Den kan bli for tung. En østerdøl kom langt ut i verden — blandt folk som holdt et selskap med braak og staak — rop og skrik — tramping og trudsler. Østerdølen kom hjem og fortalte grannene sine om dette selskapet. "Enn du da, Ola," sa grannene — "hør sa du da?" — "Je," sa Ola — "je sa aldri det grans, je — me da vart døm rædde au — da vart døm stille." Den østerdalske ro hadde virket med sin egen tyngde. Det var det viktigste bud i opdragelses læren i Østerdalen at vise ro. Med roligt mot skulde skytteren møte den skadeskutte bjørn naar den anfalt med glissede tenner — med ro skulde fløteren se inn i den fraadende og tordnende fossen naar han sprang fra tømmerlunnen — med ro skulde en ta lykken i livet — med ro møte sorgen og døden. — "Gaa fra mig litt dø naa"! sa Rendalsgubben til barna sine da han laa for døden og skulde begynde dødskampen. Det er stort at være saa stille i menneskelivets største stunder. Men det kan ogsaa være en fare i stadig at stive sig op i at være rolig og likesel. Det kan gjøre en haard tiklut — helt inn til hjerteroten — ikke bare i yta. Og naar ikke følelsen faar utløsning, kan den demme op til det blir en katastrofe tilslutt. Da springer dam og demning — 38 ØSTERDØLENES SAGA det er som en østerdalsk elv som kommer dundrende med dam- vatn — brytende all motstand ned. Østerdølen er først for lite sint — han tier heller enn tale — og biter sinnet i sig. Men naar sinnet saa løsner, blir han helst for meget sint.

Verst er det naar en østerdøl tar til at trosse sig selv. Det er det farligste utslag av innadvent følelsesliv. Østerdølens religiøsitet er ogsaa preget av hans gemyttsliv. Østerdølen er høikirkelig. Kirken staar paa et høit sted i hans tanker. De kirkelige former kan han iakta uten at røpe sitt følelsesliv. Saa langt kan han slippe sig utpaa. Østerdølen har mer religiøsitet i sitt sinn enn det ser ut for fremmedfolk ved første bekjendtskap; men sekter trives ikke rart i Østerdalen. Heller ikke den frie-kristelige forkynnelse av lægfolk og emisærer har nogen lett arbeidsmark der. Østerdølen synes det er nok med kirke og prest. Det skal aldrig ha forekommet noen religiøs vekkelse av noget større omfang i Østerdalen, sies det. Jeg er spent paa at se, hvorledes østerdølen tar mot Oxfordgruppebevegelsen naar den kommer til dalen. Efter mitt kjennskap til østerdølens sykologi og Oxfordgruppen skulde jeg helst spaa, at her faar Østerdalen sin første store vekkelse. Nogen stor kirkesøgning er det ikke i Østerdalen. Har vist heller ikke vært. Det skulde man jo vente, naar østerdølen er saa høikirkelig som han er. Men det sitter i ham fra den katolske tid, at naar han har kostet kirke og kirkeutstyr og lønner prest og klokker til at holde messe, saa er jo dette igrunnen gudstjeneste selv om han ikke er tilstede. Som alle mennesker med dulgt og innestengt stemningsliv er østerdølen glad i sang og musikk. I tonene finner han uttryk for det han vilde ha sagt — men ikke turde vaage sig til at si — om glæde — sorg — lykke. Alle østerdøler er særlig glade i kirkeklokker. Dem lytter de til — hvor de kommer i verden — lytter og sammenligner. Men ingen klokke er som den der hang i hans barndoms kirke i hjembygden. Dens toner tar han med hvor langt han enn farer. De er vel noe av det som sist synger i hans sinn. Det er meget vakkert i østerdølens høikirkelighet. Men den kan jo forbære sig — stivne — saa den blir form uten aandsinnhold — eller bli en "maske" — for at holde sig til et ØSTERDØLENES SAGA 39 moderne uttryk — som en vebner sig med mot, mot aandelig paavirkning.

Det drag av lettsinn som fins i østerdølens karakter — eller rettere sagt lettsindighet — det kan man vel ogsaa tildels for- klare ut fra hans innesluttethet— det er opdemmet livsglæde som ikke har jevnt og naturlig avløp. De sociale forhold virket vel ogsaa endel. Saalenge østerdølen vesentlig levde av jakt, hadde han jegerens — naturmenneskets — trang til at ete godt naar lykken var ham huld og gav rikt bytte. Stort annerledes blev det ikke naar skogen steg og steg i pris. "Vi lever naar vi lever — lever en dag mindre" — dette ordsproget er rimeligvis laget i Østerdalen.

Nogen knusling skulde det iallfall ikke være i Østerdalen. "Naar det skal være, saa skal det være, ellers kan det være." Rimeligvis ogsaa et ordsprog med hjemstavn i Østerdalen. Øs- terdølen er raust og romslig. Det er noget staselig og storfelt med ham saaledes. Selv hos den fattigste østerdøl finner vi dette drag. Gjestfri vil han være — og flust — helst flott — skal fremmedfolk ha det naar de gjester ham. Naar østerdølen blir kritisert for at han daarlig har tatt vare paa sine rikdommer, faar en ta disse drag i folkekarakteren i betraktning. Og at det er stor fristelse i dette — og i at bli braarik som østerdølen i 1870-aarene. Diet er ikke sikkert andre bygdefolk i Norge har greid det likere enn østerdølen.

Et fint trekk hos østerdølen er hans respekt for andres me- ninger. Han krever rett til at ha sin egen mening men han gaar ikke paa andre folk med vold og makt og vil tvinge og tukte dem til at skifte meninger. Fanatismen fins det lite av i Østerdalen. Det ligger ikke for østerdølens lag og lynne at være fanatisk.

Det jeg nu har sagt om østerdølens sykologi passer vel aller best paa østerdølene i gamle dage. Men i det store og hele passer det nok likevel paa oss østerdøler idag ogsaa. Vi er av samme rot som gammelkarene. Og forholdene i dalen er ikke saa meget forandret at de nevneverdig har forandret oss idag. Vort lynne — vor karakter — vort følelses liv — vort jag — ja hele vort liv er folkearv fra fedrene. Somt i denne arv er 40 ØSTERDØLENES SAGA

en ære for oss at ta mot — og som vi plikter at bære videre frem til nye slekter av østerdøler i kommende dager. Denne edle arv er det som gjør det gjildt likevel at være østerdøl. —Bjørn fra landet. ØSTERDØLENES SAGA 41

ØSTERDØLENS RELIGIØSE LIV —av Sven Moren, Trysil, Norge. Det var langt millom garderne i Østerdalane i gamal tid. Og vegane var skrale baade sommar og vinter. Vinteren var lang og kald. Smaatt og trangt kunde det ofte vera paa garden eller plassen i dei smaa nedsnødde grendene langt borti

Sven Moren, Trysil. skogen. Det var ikkje handelstuer eller varehus at gaa til. Kontante penger fanns ikkje. Det vart gjerne skogen og fjellet eller elva og sjøen ein maatte ty til — etter alt som ein skulde bite og slite. Livet vart baade slitsamt og farefullt. 42 ØSTERDØLENES SAGA

Til nerraste granne var det ofte langt. Og enda om hjertelaget og godviljen var der til at hjelpe, hadde kvar og ein nok og meir enn nok med seg sjølv og sine. Naar saa sjukdom eller andre ulykker kom til, naar døden stod i den vesle stua og krevde liv, det kjeraste og dyraste liv kanskje, vart det helst berre ein aa gaa til med bøn om hjelp. — Østerdølen var sterk og taalmodig, han gjorde aldri mykje braak. Han bar dæ stilt og for seg sjølv anten det galdt sorg eller glede. Det var hans lag og maate altid. Han gik ikkje ut og bar seg ille. Han steig ikkje fram i kjerkja eller bedehuset og ropte ut si sorg og pine til andre mennesker. Han gjikk rak sin eigen veg um børa var aldri so tung. Orda hans var jamne, rolege, kvardagslege. Om dei spurde han: "Hossen staar det til heme hos dere?" So sa han gjerne: "Takk bra," om det var aldri so ille. Han maatte aldri klynke og klaga og syne fram det som han bar paa — anten det var godt eller vondt.

Dette karaktedrrag er sermerkt for nordmenner flest. Men reg trur det er sterkare og har holde seg lengst hos østerdølene. Det er difor mange som ser østerdølen berre paa frastand, som trur at han er kald, hard, tung aa rive med, flegmatisk — kanskje serlig naar det gjeld religiøse og kristelige ovringar (bevegelser) i tida. Ei prestefrue som i mange aar hadde sete med mannen sin, soknepresten, paa ein prestegard i ei gamal bygd i Østerdalen, sa ein gang at ho trudde snaudt at kristendomen var innførd der i bygda enno. Folket synte lite kristeleg eldhug og varme og interesse — enda so godt som dette folket ellers var: gavmaldt, gjestfritt og overlag hjelpsamt. Dei gjekk ikkje so ofte eller so mannjamt i kyrkja som dei burda, dei la seg ikkje gjerne paa kne i bedehuset, dei stod ikkje op forsamlinga og sanna (bekjendte) syndene sine og vitna om omvending og tru. 'Eg trur at den gode prestefrua tok mist. Ho hadde ikkje set djupt nok i det østerdølske lynne. Ho forstod ikkje østerdølene.

Østerdølen er i grunn og botn djupt religiøs. Og har so vore gjennem lange tider. I alle dei mange og trange trengselsaar — da han ferde sin tunge og svare strid for livet i fattigdom og slit — var det Gud aa gaa til og trøgste seg til altid. Og eg trur østerdølen gjorde den røynsla at "Gud verkelig var ØSTERDØLENES SAGA 43 attaat." Østerdølen har aldri rivi seg laus fraa dette trygge fulgje. Men han tykkjer ikkje det kjem andre ved. Han er blyg. Han vet og maa ha det for seg sjølv. Guds namn er saa olvorsamt — han faar seg ikkje til aa bera det paa tunga i alle slags lag. Eg har set og opleft det saa ofte — han blir lei seg ja, bent fram skremt naar han møter folk som talar om Gud jamt og samt. Han gaar helst ind til seg sjølv, østerdølen, inn i sitt lønkammer og bed til sin far som ser i løndom. Det er just det Gud er for han: Far. Ein god, sterk, vis men alvorsam far som ein ikkje hverdags skal bry og plage i utrengsmaal. Han veit kvar han skal finne han. Og han gaar til han naar det knip, naar det gjeld det største og tyngste. Men da er og erendet so stort so han tykjer han maa faa lov til aa gaa aleine. Med tiden har sjølvsagt østerdølen stigi meir fram i dagen i det kristelige og religiøse vekkjingsarbeid. Kirkelig samskipnad (organisasjon), har faatt sitt faste tak i alle bygder. Kyrkjespiret lyser over skogen alle steder. Og nyt bedehus reiser seg her og der — sommesteder mange bedehus jamsides. Ymse religiøse straumdrag, adventister, pinsevenner, frelsesarmeen, osv. staar sterkt inn paa folket sommesteder og riv ettar maaten so mange med. Men — dersom ein gir seg til aa sjaa vel etter kven det er som lettast og mest mannjamt let seg rive med i dette nye, saa vil ein finne at storparten er innflytte folk, folk fra andre land og landsteder. Den gamle, rotekte tradisjonsbundne østerdølen sit helst att heime. Han gaar i kyrkja, han har bibelen og salmeboka so nere so han kan finne dei fram naarsomhelst, han gaar til altarbordet og tek imot sakramentet, og, naar han kjenner at han maa, han kjøper "Krigsraabet" og gir sin l0- kroning til mission. Han gir ofte rauste gaver til dei fattige og er aldrig knuslet naar det gjeld ei velgjerning. Men han gjir det helst i dulsmaal. Han snur helst ryggen til den handa som retter seg ut og vil takke og signe. Det er ingenting aa takke for.- Naar legpredikanten kjem innom og ber om husrom til sit møte, kan østerdølen nok opne drene sine og seia: "Ver so god". Men sjøl har han helst erend bort den dagen møtet skal vera. Ikkje fordi han skyr Gudsordet; men ordet er so alvors-fullt, det skal vaksne og livsrøynde folk til aa bera det fram. 44 ØSTERDØLENES SAGA

Lovene for liv og død er so innfløket og tunge aa tyde. Den gamle etta paa garden har kanskje prøvt meir I livet og havt døden til gjest so ofte – den unge, framande legpredikanten har ikkje stort aa lære ifraa seg der i garden. Østerdølen gaar helst den gamle kjente vegen sin inn til Gud. Aleine – eller idag med sine.

- Sven Moren. ØSTERDØLENES SAGA 45

B. OVERTRO OG EVENTYR. Svartboken. Da sagaskriveren i sin ungdom færdedes rundt i Norge og Sverige hørte han megen tale om Svartboken, altsaa den bok som blandt andet gav detaljert underretning om hvorledes man skulde kunde utføre troldom. Hr. Paul Akre i Trysil har et kopi av denne bok. Dette kopi fik denne Sagaskriver eksaminere. Titelbladet lyder slig: "CYPRIANI TRIFOLIUM MAGICUM Fordansket efter Den Svenske Original og Forøget med et Anhang" "1648" (aarstallet tilføiet senere.) ! Erhvervelsen av Svartboken: Den som engang erhvervet sig Svartboken kunde aldrig bli kvit den; kopi av denne bok duer ikke; man faar originalen av den Vonde selv. Boken er skrevet med røde bokstaver. Ingen som var tandløs kunde trolle ved denne bok, og kunsten kunne læres bare til en som var yngre. Den som vilde erhverve sig Svartboken maatte gaa til kirken tre torsdagskvelder paa rad, og hver kveld maatte han gaa tre gange ransøles rundt kirken. Da han den tredje torsdagskveld gik tredje gang rundt kirken maatte han læse Fadervor baklænds. Naar han da blev færdig med Amen kom den Vonde sjølv med boken i næven. Da skar han sig i fingeren og skrev med sit blod navnet sit i en anden bok som den Vonde la frem, og da tilhørte han Fanden og fik Svartboken.

Østerdølene trodde paa hulder og berghund, nykken, skrømt, vardøger, Tore, nisser, nusser og puken — paa trold og tuftkallen. Tore var vel kjendt. Der var mange derhjemme som hadde set hende. Hun red ofte paa en soplime over aasen, og da vi gjorde lange reiser over de øde myrkjøler og i ensomheten satte os ned paa træstubben for at hvile, da viste vi ikke ordet av før en stor, fæl kvinde sat ved siden av os og talte til os. Naar vi saa ned paa hendes føtter vidste vi det var Tore; ti hun hadde stortaaen utanbeins. 46 ØSTERDØLENES SAGA

Tissebryllupet i Skjeftaasen Nær Grøndals grend i Trysil gjeld, Det borede i tømmervegg, Tett op innunder Trysilfjell, Det skar som skarpe øksers egg Der stod en tømmerhytte I latt og mønestokke. I dalen under Skjeftaas rygg, Som tunge hammerslag det klang I skogens tykkning lun og trygg. Mot pannen, som paa veggen hang, Til den et sagn sig knytter. Den ringte som en klokke. En vinternatt i svunne aar Og steiner sprang fra peisen ut - Saa hundreaarig sagnet gaar Med skarpe smeld og askesprut Om værbitt koje-bolig — Omkaps med springar slaatten. En skogsmann der paa brisken laa Og tusser hvirvlede ikring, Og inn i aarens flammer saa I Par efter par i raske sving, I halvsøvn trygg og rolig. takt med fele-laaten. Med ett for døren vidt paa vegg, Men med ett blev det tyst saa braatt, Og inn paa fliset jordgulv steg Og op av stabben trollet spratt, En mængde ørsmaa tusser. I Da blev det slutt paa laatten. Paa sølvstas og med krone paa En kojetun en lenke klang, Og ut paa brud i laget og han saa, Der dør trollpakket sprang Og svant i han paa brisken stusser. vinternatten. Et tusse-troll paa brisken steg, Fra ottens strev i mørke natt Tok brunet fele ned fra vegg De trette kjørere kom att Og klunkede paa strenge. Han Med støi og lenkers larmen. Men stemte den i raske tak, Strøk alt var stilt bak kojedør, Og op til dans med sikre drag, Han kaffekjelen stod som før Og nølet ikke lenge. surrede ved varmen. Og fast om felen tag han tog Skogsmannen sig pal brisken satt Og takt mot furustabben slog Og tok sin gode fele fatt, Med kopperskodde hæle. Aajo, han minnes slaatten; Han gulblek satt i baalets skinn Det var en springer, rask og flott, Og stirrede i ilden inn Han den av tussen lærte godt, Den Med øine, store, fæle. trolske fele-laaten. Op til en springdans straks han strøk, Enn spilles den, den dag i dag, Og der blev dans saa røiken føk, Skjeftaasen kalt, i lystig lag, I Jo, der blev liv i stuen. sal og bryllupsstue. Og kopper dansede paa bor', Den korn fra skjulte kilders vell Og sotet kaffekjelen for Og sprang i skogens vinterkveld I "paalsdans" rundt paa gruen. Fra tussens felebue. H. O. BERGH. Patlatch, Wash. ØSTERDØLENES SAGA 47

C. DET ØKONOMISKE LIV I ØSTERDALEN.

Barke-Brødet. For omtrent hundre aar siden og enddog lærager tilbake var der dyrtid i Østerdalen. Da levet mange paa barkebrød. Her gjengiver følgende fra Trysil-boken (Aar 1784) angaaende barkebrødet: "Trysil er dette Brøds rette Fedreland. De fattigste nødes til at tillave det alene av Furrubark. Og derved er Omgangen denne: efter at Træet, aller---helst det unge og frodigste Træ — Hvilken Skade for Skoven! — er nedfeldet, afflekkes Barken. Al den yderste Deel af denne Bark baade af det brune, og det inden for siddende grønne, maa afskaves, saa at den inderste bløde og hvide Bark kuns bliver tilbage. Dette saaledes tillavede Brød-Emne henges først op for at tørres i luften, derefter haves det paa Badstuen, siden skal det, deels paa Loven sønderslaas med Plejelen, deels og i et kar vel sønderstødes, og saa tilsist paa vore smaa Bekkeqverne søndermales. Furumelet koster os ingen Penge, men sandelig et møisommeligt Arbejde. Jeg ved ikke om nogen uden Tab kunde selge en Tønde Barkmel ringere, end 2 Rd.

Dette Brød, bestaaende ganske alene af Barkemel, har en meget bitter og ubehagelig sammensnerpende Smag. Mange nødes desverre at bide i den stramme Frugt. Barkebrødet findes nesten i hver gaard, naar jeg undtager maaske hos endeel af vore Finner. Men Barkemelet udgjør ikke det eneste; hertil blandes det lettstu af Kornet, Avner, tomme Ax, Halmstubbe, Frøet af Hund-Syre, den Slags Mose, som vi nu her kalde: Brød-Mose, og andet Raskerie. Saadant Slags Brød bruges daglig. Det maa da ei koste saa megen Besværlighed at fortære til et Maaltid en Smule Bark-Brød, tyndbaget som andet Flattbrød, og alene af et qvart Ark Papiirs Størrelse.

Den fattige Huusmoder, baade iblandt Gaardbrugere og Huusfolk, veed ikke, hvad hun skal sette frem for den forhun- grede Familie. Saadanne sørgelige Tide oplever mange i Sognet, allerhelst tidlig om Vaaren, førend Køerne have baaret. Melken savnes da, og Kornet er opedt; Fisken faaes kun lidet af, da Vandene endnu er tillukte. I Sandhed jeg skulde male lenge, og male livagtig, naar jeg her ret rørende skulde be- 48 ØSTERDØLENES SAGA skrive mange Huses beklagelige Tilstand i saadanne Omsten- digheter." (Beskriv. Trysild Prestgj. Axel C. Smith. s. 281). Gode Tider. Østerdalen bestaar av store skogtrakter. Tøm- merdriften er derfor dalens økonomiske barometer. Tømmer- prisene regulerer dette barometer. Og østerdølene har i sand-het set dette barometer gaa hurtig op og hurtig ned. Rundt hundre- aar skiftet og utover var der store skogdrifter og gode tider i dalen. Der er ogsaa i Østerdalen store strekninger av frugtbar jord; derfor sees langs dalene og oppe i aasene vakre veldyrkede smaabruk og store fine bondegaarde. Disse er en pryd for dalen, og de bærer merker av gode tider, tilfredshet og lykke.

Det kan siges at i de sidste halvhundrede aar har Østerdalens beboere saaledes havt det godt økonomisk. I de forskjellige prestegjeld utover er der en almindelig likestillet velstand blandt folket. Trysil, derimot, er noget av en undtagelse i saa henseende; der er begge forholde, velstand og armod, mere utpreget. En minoritet eier nesten hele Trysil, medens majoriteten eier nær sagt intet. Kommuneskogene er her ikke iberegnet. ØSTERDØLENES SAGA 49

3. BERØMTE FOLK I ØSTERDALEN. Diktere, forfattere, musikanter, skyttere, skiløpere. Andre berømte østerdøler. En stor norsk dikter, Osmund Olafson Vinje fra Telemarken — altsaa ikke fra Østerdalen, skrev i "Ferdaminni": "Østerdalen staar vist høist av alle norske daler i oplysning og god folkeskik ; der er slik kultur med alt det Østerdølen ferdes med, og folkelige saa passende samenbundet med nyere oplysning og levemaate." Østerdølen var i saga-tiden, og utover, et høibaaret adelsfolk. Lenge før saga-tiden, endog i den forhistoriske tid, var østerdølene et høvdingefolk. En berømt Tysker skrev engang efter en reise i Norden: "Den som ikke kjender Østerdalen kjender ikke Norge." (fra Sæter). I den nye tid kan østerdølene regne som sine egne følgende diktere og forfattere: Bjørnstjerne Bjørnson, som er født paa Kvikne. Hans navn er saa berømt, og hans skrifter er vel kjendt blandt alle nordmænd. Jakob Breda Bull fra Rendalen er, tror vi, ligesaa begavet som Bjørnson og fuldt saa god om ikke bedre end Bjørnson til at skrive prosa. Hans bøker "Rendalen," "Hans Nielsen Hauge," "Folkelivsbilleder," osv., er egte perler der længe vil pryde literaturen i Norge. Hans romaner blev nylig samlet i tolv bind.

Sigrid Undseth fra Øvre Rendalen var i sin tid Nordens bedste forfatterinde. Hun har faat Nobel prisen i literatur. Hun skrev: "Morte d'Arthur", "Kristin Lavransdatter," osv. Johan Bojer's mor er født paa Elgaaen i Engerdalen. Bojer er en av Nordens store forfattere. Han skrev: "Løgnens Magt," "Den sidste Viking," XXXXXXXXXX osv. Johan Falk-berget (halvt østerdøl) har netop utgit "Taarnvegteren," en avslutning av "Christianus Sekstus." Ivar Sæter fra Tolga er en alsidig forfatter og dikter. Sven Moren er fra Trysil. Han er en fint tenkende forfatter. Hans sidste to bøker er: "Skuldmennene" og "Gardguten og Spelmannen". Oskar Bjørnstad 50 ØSTERDØLENES SAGA

er fra Stor Elvdal. Han er en fin personlighet, en god dikter og skribent. Sigurd Nergaard og likeledes Valborg Nergaard har skrevet meget om overtro, "Merke-dage" osv. i Østerdalen. Nergaard er fra Elverum. Hans datter er gift med lærer H. Skirbekk som sammen med Sven Moren redigerer Trysil boken. Stein Balstad er fra Rendalen. Han staar i forreste rekke. Hans sidste bok heter: "Vi fra Skogene". Han har ogsaa utgit: "Nesfolket", "Artige Sugger", "Spurts dilla", "Slegt skal følge", "Forbandet være du". Tore Aaen er fra Tynset. Han har utgit "Tynset". Anders Fossvold er fra Stor-Elvdal. Nyseter fra Trysil har skrevet: "Trysil Slegter". Rittmester Bernt Lund fra Elverum skrev: "Trysil-Knut" og andre dikte. Per Olaf Torgals fra Lørdalen, Trysil, har skrevet adskilligt fra sin bygd ; likeledes Halvor Floden, Haakon Galaasen, Haldis Moren, Einar Skjeraasen, ogsaa fra Trysil, har nylig skrevet en dikte-samling: "Reflekser". Vi kan ogsaa nevne Olaf Røst fra Alvdal og Tynset, Annar Rye, Tolga; Eystein Eggen, Vingelen, og endelig en fra gammel tid, Ole Svendson Vangen og tilslut langt tilbake i tiden, A. R. Hagerup. Sven Moren, søn er fremragende paa malerkunstens omraade.

Musikanter. Her kan nævnes John Høiberget, Jørgen Bjørn, A. Reitan, John Støen, Kristoffer Framstad, Johannes Borg og hans søn Oskar Borg, hvis komposition "Leif Erikson" er vel kjendt ogsaa i Amerika. Videre har vi Martin Udby fra Tynset og endelig Aasmund Arnesen, Stor-Elvdal, og mange flere. Skiløpere. Østerdalen har i Iængere tid eiet Norges største skiløpere. Utflyttede østerdøler har ogsaa bevist, at de er blandt de aller- bedste skiløpere i Amerika. Blandt disse kan nevnes brødrene Magnus og Ottar Setre, fra Trysil. Skyttere. Jægere. Den bedste skytter i Østerdalen er Gustav Sætre fra Nyberg- sund, Trysil. Han er tillige Norges bedste skytter. Saga skriveren har i Sætres hjem set et værelse fuldt av pokaler, medaljer og sløifer. Der er vist fa? i hele verden som har en slik varieret samling av skytter-præmier. Ole Olsen Messelt er vel den største bjørne jeger i Norge. Det er betegnende nok i saa maate, at han gik under navnet "Bjørnejegere". Han hadde ØSTERDØLENES SAGA 51

greie paa, at han hadde skudt over hundrede bjørne. Den første bjørn skjøt han den vinteren han gik for presten. Ole fik flere stygge saar av bjørnens klør og tænder og laa syk til utpaa sommeren. Han maatte konfirmeres alene. Han skjøt den siste bjørn, da han var 72 aar. Messelt var odelsarving paa Søstu-Messelt i Stor-Elvdal. Han overtok fædrenegaarden i 1813. Han var gift med Sigrid Torgalsdatter fra Knuts, Myk- leby, Stor-Elvdal. En av deres barn — Tolline — født 1823 — blev gift med en guldsmed Jensen og utvandret til U. S. A. og døde der barnløs.

Didrickshaugen, Kvikne. Gustav Sætre, Trysil. Bjørn Ericsen, Ny-Lørdalen, skjøt 24 bjørner. Andre ledere: Her skal nævnes kun nogle fra vor tid: Først i rækken kom- mer vistnok Tollef Kilde fra Aamot og Helge Væringsaasen fra Elverum. Der maa nævnes Thore Myrvang fra Stor-Elvdal, Eivind Pettershagen, Aamot, og Olav Sæter, Elverum. Martin Nyhus og Halvor Sætre var Trysils store skogeiere, legatstif- teren J. K. Tellebond. Fra Nordre Østerdalen bør nævnes gaardbrukerne J. E. Ous og Karl Akre, samt lensmanden i 52 ØSTERDØLENES SAGA

Tolga, Jon Østgaard. Vi vet ikke, hvad Østgaard duer til som lensmand (vi har intet ufordelagtigt hørt), men er han saa god i sit embede som fru Ingeborg Østgaard er til at dække et fint frokost bord og koke god kaffe, da er han allright!

Martin Nyhus Trysil. Tolle} Kilde, Aamot. ØSTERDØLENES SAGA 53

4. DE UTVANDREDES NAVNE FRA HVERT PRESTEGJELD ENGERDAL

Denne dal har vistnok navnet efter elven Engera. Hvad navnets første stavelse angaar findes ethymologien i "enger" og "aaen"; altsaa den aaen, som rinder langs enger, nemlig engeraaen; eller "Engera", Engera-dalen — Engerdalen. Lik andre steder i Østerdalen var ogsaa denne dal beboet av urfolkene, der levet av jagt og fiskeri. Senere har vistnok dalen været beboet av folk som delvis levet av korn-avl; der blev i 1714 fundet en gammel kvernsten i Hylleraasen. Ved Jordet, lidt søndenfor Engerdal, er fundet mange pilespidse av sten som tyder paa en meget gammel befolkning. Paa østsiden av Femundsjøen er fundet gjen- stande som ogsaa peker paa en eldgammel bebyggelse. I begyndelsen av vor historiske tid synes dalen at være beboet av folk fra øst nemlig det nuværende Sverige. En rekke navne synes at bevise dette. (J. B. Bull). Vi finder dog, at folkene fra vest-Østerdalen fortrængte største delen av disse østens folk, dem, nemlig, som var igjen efter Sortedøden og erobret ikke bare den her omtalte dal, men ogsaa en del av det nuværende Sverige, nemlig Idre og Særna, som nordmændene beholdt indtil aaret 1644, da Svenskene gjenerobret disse pro- vinser. Rendøler og Tolninger er Engerdalens nærmeste naboer i vest. Disse, samt Tryslingerne i syd, var sandsynligvis de før- ste permanente beboere av det nuværende Engerdal. De kom til dalen vesentlig paa grund av dens rike fiskevand. Fiske- buer var dalens første permanente bosteder. Senere opførstes gaarder. Av de første nutidens gaarde kan muligens regnes Norgaard og Søgaard (ca. 1688). Senere blev Elgaaen opbygget av folk som arbeidet ved Røros Verk (grundlagt 1739). Dikteren Johan Boyer's mor kom herfra. Den ærverdige Iver 0. Elgaaen er i slegt med baade Johan Boyer og Johan Falkberget, idet Johan Boyer er hans onkel paa farsiden og Johan Falkberget er et søskendebarn av fru Elgaaen, altsaa søster av Peder Jamt, hvis datter er gift med 54 ØSTERDØLENES SAGA

nævnte Iver O. Elgaaen. Heggeriset blev muligens først bygget aar 1714 av to Tryslinger som hedte Embert og Gjermund Nes. Hylleraasen var først sæter under Heggeriset. En anden Trys- ling John Johnson fra Eidet begyndte rundt et hundre aar senere det opbygnings arbeide som med aarene gjorde Hyller- aasen til den grænd som den nu er (ca. 18 bruk). Omtrent 26 eng. mil nord fra Trysil grense ligger Engerdalens folkerikeste centrum, Drevsjø med kapel, Søndre Elvdal og Nordre Elvdal, Gløtvolen, Galten, Femunds hotel og endelig Sømaadalen som siges at være først bebygget i 1751-52 av en rømling fra Sve- rige og en mand fra Haugseth i Øvre Rendalen.

Engerdal ligger langs grensen mot Sverige fra Trysil i syd og i nord mot Rørostraktene. Den letteste adkomst er over Elverum eller Rena med rutebil, og om sommeren med damp- skib paa Femund 3 ganger ukentlig med Femund hotell (G. Gløtvolds) som centrum for reisetrafikken. Ved Jordet i Trysil deler dalen sig, og hovedveien fortsetter langs Engersjøen med de vakre grender Hylleraasen og Heggeriset ved sjøens norden- de, hvor der er losji og skyss-stasjon med mange vakre gaarder i gran- og furuskog. Litt lenger i nord gaar der ved Sætra vei vestover til Rendalen, mens hovedveien gaar over Skarven til Drevsjø med aapne utsikter over landskapet og med mango interessante minner fra smeltehyttens tider. I vest ses det mektige Sølenfjell og andre fjell som Elgpiggn, Gloføken og i nordøst Herjehogna med riksgrenserøis. Paa Drevsjø bor fjellstyrets formann, hos hvem man i tilfelle kan erholde kort til jakt og fiske i Statsalmenningen. Ved Drevsjø kommer mellemriksveien fra Idre — Særna med en livlig reisetrafikk i sommertiden. Paa østsiden av Femund ligger grenden Elg- aaen med god vei inn gjennem Elgdalen inn gjennem Elgaa- dalen til vei fra Sverige. En halv mils vei nordenfor Elgaaen ligger Den norske Turistforenings hytte Svukuriset. Paa vest- siden av Femund ligger Tufsingdalen med vei over til Os og med dampskibsanløpsstedet Buviken midt for Sollernøen, hvor Sollernkongen i sin tid residerte. Fra Buviken gaar det vei over til Joten .og Sømaadalen, hvortil der ogsaa kommer vei fra Tolga over Øversjødalen (Langsjøen). Tilfots kan man her gaa over fjellene til Sølendal — Øvre Rendal og Tolga. Der fører ogsaa en interessant rute til Engerdalen fra Koppang gjennern Ytre Rendal langs efter Misterelven med flere vakre ØSTERDØLENES SAGA 55

partier f. eks. fra Grøndalssetrene. Losji kan erholdes især paa gaardene ved Sundet eller hos Thoresen (Galten). Ved Elvbrua kommer Rendalsveien til Klara og videre til Husfloen i Sør-Elvdal. Paa Galten er der adkomst til Isteren og fra Isteven til Femund hotel ca. 7 km. Her er vakre trakter — et nyt Norge i Østerdalene. (Ivar Sæter)

Elgaaen i Engerdal (Her er Johan Bojers mor født)

Navn Utskrift av Kirkeboken i Engerdal over utvandrede til Amerika, (det angis som regel ikke nærmere hvor i Amerika) : Født Utvandret Berte Maria Audensdtr. Gløtvold ...... 1857 1882 Auden Audensen Gløtvold ...... 1863 1882 Husmann skomaker Haagen Nilsen...... 1841 1884 Hustru Helene Halvorsdtr. Nilsen ...... 1835 1884 Barn: Nils ...... 1868 1884 Halvor ...... 1873 1884 Reinholdt ...... 1876 1884 Jørgen Jakobsen, Svukuriset ...... 1848 1885 Hustru Beret Olsdtr ...... 1853 1885 Barn: Ole Iver ...... 1885 Jakob Kristiansen Langsjøen...... 1867 1886 Halvor Larsen, Kvilten...... 1866 1885 Zakarias Zakariassen, Brænden ...... 1866 1883 Kirsti Kristendtr. Vestmo ...... 1869 1888 Karen Maria Knutsdtr., Somaahaug ...... 1861 1888 Karen Regine Torgalsdtr., Øyen ...... 1862 1888 56 ØSTERDØLENES SAGA

Navn Født Utvandret Martin Petersen, Nymoen ...... 1856 1889 Hans Mikkelsen, Lillebo ...... 1865 1889 Hustru Malene Kristoferdtr...... 1860 1889 Barn: Marte ...... 1888 1889 Lars Gurenus Zakariassen, Brænden ...... 1869 1889 Johan Halvorsen, Brændodden...... 1845 1889 Hustru Johanne Kristine Halvorsdtr...... 1855 1889 Barn: Halvor ...... 1881 1889 Martin ...... 1885 1889 Per Sæmingsen, Sørjoten...... 1867 1890 Ola Olsen, Sletmoen...... 1870 1890 Elias Eriksen, Sagen ...... 1858 1890 Hustru Anne Sofie Adamsdtr ...... 1852 1890 Engebret Engebretsen, Husfloen...... 1866 1890 Marit Halvorsdtr. Lillebo...... 1861 1891 Bernt Andersen Sorken ...... 1873 1891 Ole Olsen Elgaaen...... 1853 1893 Hustru Anne Marie Pedersdtr ...... 1867 1893 Barn: Ole Peter...... 1890 1893 Ole Teodor...... 1889 1893 Kirsti Pederdtr. Haugen...... 1863 1893 Petter Pettersen, Nymoen ...... 1859 1897 Hustru Ingeborg Anna Arnesdtr...... 1871 1897 Barn: Helga Marie ...... 1894 1897 Kari Halvorsdtr. Lillebo ...... 1871 1899 Johan Olsen, Husfloen ...... 1880 1901 Petra Olsdtr., Husfloen...... 1882 1901 Olaf Olsen, Husfloen ...... 1884 1901 Olaf Guido Olsen...... 1880 1902 Ole Halvorsen Husfloen ...... 1836 1901 Hustru Johanna Johnsdtr...... 1856 1904 Barn: Isak ...... 1882 1904 Gustav ...... 1887 1904 Jakob ...... 1888 1904 Abraham ...... 1893 1904 Magnus ...... 1896 1904 Mathilde Jakobsdtr. Haugen ...... 1886 1910 Kristian Knutsen Haugen ...... 1891 1910 Ola Sætheren ...... 1888 1910 Hustru Johanne f. Nysted ...... 1889 1910 Ingmar Olsen Omang ...... 1881 1911 John Halvorsen Drevsjø ...... 1881 1912 Hustru Oline Enersdtr...... 1891 1912 Barn: Erling ...... 1910 1912 Hanna Halvorsen Dreevsjø ...... 1888 1912 Ragnhild Engebretsen Lund ...... 1880 1913 Barn: Einar ...... 1901 1913 Martha ...... 1905 1913 Kirsti ...... 1907 1913 Eivind ...... 1908 1913 Nils ...... 1910 1913 ØSTERDØLENES SAGA 57

RENDALEN. Dalens ældste navneform synes at være: Reindale (Aslak Bolt, 1450) ; Reendalom (1423), Reyndal, Reindalin, Reændal- len, Rindall, Ringgahlen (1667). Rendalen var kapellani under Aamot i 200 aar (1557-1741). — (Utklip fra en Øster- dalsavis tilsendt av Ivar Sæter). Renadalføret med de vakre Rendalsbygder Øvre og Ytre Rendal ligger østenfor Glaamdalen fra grensen mot Tolga i nord til Aamot i syd. Rena elv med tilløp av Tysla fra Tylda- len og Undsetaaen fra Finstad (Brydalen) renner stille gjen- nem Øvre Rendal og lager i Ytre Rendal den vakre Lombnessjø for at falle ut i Storsjøen ved Aasheim med utløp fra Storsjøen ved Sjøligaardene. Paa begge sider av Renavassdraget er der store gaarder og svære skoglier. I øst mellem Rena og Trysil-elven ligger Rendalsfjellene, hvor renflokkene streifer, med vide fløier, runde voler, fiskerike sjøer og stride fjellaaer. Som en konge i dette vakte fjellparti reiser Sølen sig med sin høieste topp 1770 m. I nord for Øvre Rendals kirke "ligger Fonnaasfjellet som en slagbjørn paa vakt over dalen" (Bull). Kommer man veien over kjølen fra Hanestad, faar man fra "Utsikten" et syn man aldrig glemmer — over dalen med skogen og fjellene. Det samme syn har man ogsaa fra andre utsiktspunkter og især fra Balstadkletten over Ytre Rendal med Lombnessjøen og Storsjøen. Folket i Rendalen, med sine ætterøtter i stenaldertiden, er et gjestfritt folkefærd. Rendalføret har gode veiforbindelser med bilruter fra Kop- pang og Hanestad. Hovedveien Oslo—Trondheim gaar over Koppang til Buruen ved Storsjøen (9 km.) og videre til det vakre Aasheim. Derfra gjennem Ytre Rendal til Otnes og Øvre Rendal, Tyldalen til Tynset. Fra Hanestad til kirken i Øvre Rendal 18 km. Over Barkal—Mittskogen er ogsaa en yndet færdselsvei med den beste anledning til at se Jutulhugget, en av Nordeuropas i sitt slags merkeligste natureiendommelighe- ter. Ved Hanestad er der hotell og skyss-tasjon, og i Øvre Rendal har vi Myrberget skyss-stasjon. Fra Myrberget til Fonnaasfjellet er en passende dagstur, og der er ellers derfra 58 ØSTERDØLENES SAGA

flere ruter, av hvilke kan nævnes følgende: Østover til Mister- dalen—Sølenskaret—Sølensjøen (Sundet) og fra Misterdalen over Nysætra til Fiskevolden (Sølensjøen). Derfra videre til Galten og Femund. Der gaar ogsaa vei til Skonborket med sidevei til Horndalen og Misjøhaugen og ennvidere op Haug- setlia—Grahøgdskaret til Sølendalen med sidevei til Møyaa- volden. Veien nordover Undset—Søvolden til Møyaavolden (med herberge hos Knut Botstad) til Sømaadalen—Buviken er meget benyttet, med sidevei til Storlegden og Joten samt til Holøydalen og over Rausjødalen til Tolga. UTFLYTTEDE FRA RENDALEN.

Fra Øvre Rendal. Navn Født Utvandret Ole Engebretsen Kvernmoen...... 1854 1879 Mina Hansdtr. Rotbakken...... 1859 1879 Helene Hansdtr. Rotbakken ...... 1868 1879 Berit Olsdtr. Broen ...... 1858 1879 Maren Olsdtr. Haugseth ...... 1854 1879 Gurenius Eliassen Hole ...... 1853 1879 Karen Audensdtr. Haugseth...... 1860 1880 Kari Kristensdtr. Skjærbækken ...... 1858 1880 Karl Helmer Theodor Audensen ...... 1878 1880 Sæming Haagensen Haarseth ...... 1856 1880 Lina Larsdtr. Hornseth ...... 1857 1880 Engebret Andensen Finstad...... 1858 1880 Thea Tollefsdtr. Kværnæs ...... 1862 1880 Martin Olsen Akre ...... 1855 1880 Peder Olsen Hole ...... 1816 1880 Hustru Katrine Larsdtr ...... 1813 1880 Karl Johnsen Berger ...... 1832 1880 Peder Larsen Berger...... 1860 1880 Halvor Olsen Enevold ...... 1853 1880 Oline Mathilde Martinsdtr ...... 1857 1880 Halvor K. Dalen, Finstad...... 1856 1880 Peder P. Udgaard, Finstad ...... 1856 1880 Sigrid Engebretsdtr. Botstad...... 1855 1880 Gjermund Pedersen Finstad ...... 1858 1880 Elen Katrie Audensdtr ...... 1858 1880 Knud Pedersen Finstad...... 1840 1880 Ole Olsen Ellervoldsdalen ...... 1845 1880 Hustru Maren Johnsdtr...... 1848 1880 Gustav Knudsen Nytoen ...... 1869 1880 Iver Olsen Finstad ...... 1844 1880 Hustru Berte Tollefsdtr ...... 1840 1880 Barn: Oline Finstad ...... 1869 1880 Berte Finstad...... 1873 1880 Tina Finstad ...... 1875 1880 Ole Iver...... 1879 1880 Helene Johnsdtr. Bakken ...... 1855 1880 Andrea Engebretsdtr. Nordset...... 1848 1881 Peder Engebretsen Kvernmoen ...... 1857 1881 ØSTERDØLENES SAGA 59

Navn Født Utvandret Halvor Halvorsen Brækken ...... 1828 1881 Halvor Halvorsen Brækken ...... 1863 1881 Berit Johnsdtr. Drevsjøhytte ...... 1845 1881 Ole Olaussen Hanestad, Havn...... 1879 1881 Simen Haagensen Høge...... 1842 1881 Hustru Thea Olsdtr...... 1843 1881 Barn: Anna...... 1863 1881 Olaf ...... 1867 1881 Hanna Jørgine...... 1869 1881 Ida Karoline...... 1871 1881 Tomine ...... 1873 1881 Ole Rikard Olsen Midtskoven ...... 1855 1881 Johan Tollefsen Rugsveen...... 1863 1881 Marthe Simensdtr. Rugsveen ...... 1832 1881 Ole Eriksen...... 1840 1881 Hustru Sigrid Eriksdtr ...... 1831 1881 Gustav Martinsen ...... 1864 1881 Peder Pedersen Grothing...... 1860 1881 Laurits Kristensen Kværnæs ...... 1859 1881 Oline Larsdtr. Rommenstad ...... 1860 1881 Peder Knudsen Nytrøen ...... 1864 1881 Johan Nilsen Moen ...... 1863 1881 Peder Olsen Grindflekken ...... 1859 1881 Erik Olsen Undset ...... 1854 1881 Johan Pedersen Finstad...... 1860 1881 Sigvard Eriksen Grothing...... 1852 1881 Hustru Karoline Pedersdtr ...... 1851 1881 Barn: Berthe...... 1877 1881 Erik ...... 1879 1881 Peder ...... 1880 1881 Peder Pedersen Finstad...... 1829 1881 Hustru Berte Gjermundsdtr ...... 1832 1881 Barn: Kari...... 1863 1881 Peter Karenus...... 1869 1881 Brede ...... 1872 1881 Berte ...... 1877 1881 Karenus Abrahamsen ...... 1855 1881 Jakob Pedersen Mømb ...... 1859 1881 Engebret Andersen Bergset ...... 1854 1881 Hustru Kari Arnesdtr ...... 1858 1881 Johan Nilsen Bakken...... 1853 1882 Halsten Larsen Gulmoen...... 1860 1882 Amund Amundsen Døl...... 1825 1882 Datter: Oline Amundsen Del ...... 1872 1882 Amund Amundsen Mømb ...... 1857 1882 Kristen Kristensen Berger ...... 1858 1882 Anton Sørensen ...... 1853 1882 Martin Gundersen Hangaard ...... 1864 1882 Peder Mogens Olsen Dahl ...... 1858 1882 Simen Simensen Berger ...... 1842 1882 Ole Andersen Lambnesberget...... 1854 1882 Iver Nilsen Brydalseggen ...... 1852 1882 Hustru Ingrid Johnsdtr...... 1862 1882 Ener Olsen Hangaard ...... 1860 1882 Guren Olsen Grindalen...... 1865 1882 Guren Olsen Ellevold ...... 1857 1882 60 ØSTERDØLENES SAGA

Navn Født Utvandret Jenia Olsdtr. Nordseth ...... 1824 1882 Reinhardt Karlsen...... 1860 1882 Karenus Olsen ...... 1865 1882 Gina Amundsdtr. Mømb...... 1860 1883 Haagen Amundsen Mømb ...... 1863 1883 Andreas Amundsen Mømb ...... 1865 1883 Kristian Kristensen ...... 1847 1883 Gjøran Engebretsen Kvernmoen ...... 1856 1883 Karen Nilsdtr. Finstad...... 1863 1883 Marit Olsdtr. Finstad...... 1863 1883 Ingeborg Knutsdtr. Dahl...... 1859 1883 Martin Martinsen Strand...... 1863 1883 Peder Jørgensen Ellevold...... 1854 1883 Sæming Larsen Undset ...... 1864 1883 Kristine Engebretsdtr. Kvernmoen...... 1858 1883 Edvard Theodor Johannesen ...... 1862 1883 Elen Engebretsdtr. Grindalen ...... 1859 1884 Gina Gundersdtr. Berger...... 1867 1884 Berger Andersen Bergset ...... 1850 1884 Elen Kristensdtr. Nordset ...... 1857 1884 Datter: Kristine Birgitte ...... 1883 1884 Berntine Karlsen Hanestad ...... 1859 1884 Andreas Olsen Hangaard...... 1862 1884 Karen Olsdtr. Midtskogen...... 1836 1885 Karoline Olsdtr. Midtskogen ...... 1868 1885 Simen Martinsen Trøen ...... 1865 1885 Ole Sørensen ...... 1856 1886 Hustru Ingeborg Kristensdtr...... 1860 1886 Barn: Inga...... 1883 1886 Kristian ...... 1885 1886 Ane Olsdtr. Fællingen...... 1846 1886 Barn: Ole Larsen...... 1876 1886 Olga Gurensdtr...... 1882 1886 Johanne Olsdtr. Haugseth ...... 1837 1886 Berte Simensdtr. Berger ...... 1854 1886 Mina Engebretsdtr. Kvernmoen ...... 1865 1886 Halvor Knudsen Bergseth...... 1860 1886 Kirsti Olsdtr. Grinddal...... 1870 1886 Nils Melkor Tollefsen Finstad...... 1866 1887-88 Sina K. Hangaard...... 1860 1887-88 Jens Jensen Hangaard...... 1865 1887-88 Engebret Haagensen Hangaard ...... 1863 1887-88 Maren Pedersen Marken...... 1836 1887-88 Barn: Lars ...... 1875 1887-88 Martin ...... 1881 1887-88 Gustav Andersen Oran...... 1867 1887-88 Martin T. Bjøntegaard ...... 1861 1887-88 Ina( ?) Pedersdtr. Hanestad ...... 1863 1887-88 Enok Knudsen Haugseth...... 1871 1887-88 Edvard Engebretsen Kvernmoen...... 1862 1887-88 Gustav Pedersen Bakken...... 1865 1887-88 Mina Pedersdtr. Bakken...... 1857 1887-88 Simen Tollefsen Rugsveen ...... 1861 1887-88 Hustru Ingeborg Olsdtr ...... 1864 1887-88 Barn: Tora Mathilde ...... 1887 1887-88 Johan Tollefsen Finstad ...... 1869 1887-88 ØSTERDØLENES SAGA 61

Navn Født Utvandret Johan Engebretsen Bolstad...... 1864 1887-88 Karen Pedersdtr. Haugseth...... 1860 1887-88 Martin Andersen Bergset...... 1858 1887-88 Enok Daniel Eriksen Høye...... 1863 1887-88 Karen Johnsdtr. Berger...... 1868 1887-88 Barn: Inga Elida...... 1886 1887-88 Andreas Aresenn Fællingen...... 1867 1887-88 Peder Jakobsen Mømb ...... 1826 1887-88 Gudlaug M. Rommenstad...... 1828 1887-88 Seline Andersdtr. Johnsen ...... 1865 1887-88 Peder Olsen Brækken...... 1867 1889 Johan Pedersen Balnæs ...... 1820 1889 Nils Nilsen Finstad ...... 1868 1889 Maren Jakobsdtr. Finstad ...... 1869 1889 Erik Jakobsen Finstad ...... 1872 1889 Peder Knudsen Haugseth ...... 1868 1889 Bertin Olsen Undset...... 1863 1889 Andreas Andersen Øien...... 1869 1889 Sigrid G. Iversdtr. Elg...... 1859 1890 Søn: Ingmar Juliussen ...... 1885 1890 Albertine Iversdtr. Elg ...... 1865 1890 Kristine Olufsdtr. Hanstad ...... 1874 1890 Elen Halstensdtr. Sørberget...... 1866 1890 Ina Jørgensdtr. Helstad...... 1872 1890 Pernille Lovise J. Bakken ...... 1869 1890 Kristine G. Myrberget ...... 1873 1890 Gina Johnsdtr. Mømb ...... 1863 1891 Tomine Johnsdtr. Mømb ...... 1867 1891 Andrea Gjermundsdtr. Nordset...... 1852 1891 Barn: Sæming Simensen Hanestad...... 1873 1891 Helene Andreasdtr ...... 1879 1891 Hanna Pedersdtr. Bakken ...... 1861 1891 Johan Olsen Berger...... 1869 1891 Bernhard Iversen Elg ...... 1870 1891 Melkor G. Andersen Olen ...... 1872 1891 Haakon Nilsen Finstad ...... 1873 1892 Peder Karlsen Vardenær...... 1871 1892 Marte Simensdtr. Hangaard ...... 1871 1892 Kari Gjermundsdtr. Finstad ...... 1869 1892 Ingeborg Gjermundsdtr. Finstad...... 1885 1892 Sevat Johnsen Berger ...... 1874 1893 Karenus K. Ellevold...... 1863 1893 Ole Halstensen Undset...... 1853 1893 Hustru Anne Sæmingsdtr...... 1862 1893 Barn: Dordi...... 1884 1893 Sigvard ...... 1886 1893 Reodor Karlsen Vardenær ...... 1872 1893 Johan Olsen Broten ...... 1874 1896 Ludvig Karlsen Vardenær ...... 1874 1896 Emma P. Nordseth ...... 1878 1898 Ole Arnesen ...... 1878 1899 Sigrid Johnsdtr. Hangaard ...... 1877 1899 Signe Undset...... 1884 1899 Karen Bersvendsen Teldal ...... 1864 1899 Ragna Maria Simensdtr. Haugset ...... 1882 1900 Ole Johnsen Hangaard...... 1879 1901 62 ØSTERDØLENES SAGA

Navn Født Utvandret Kristine Pedersdtr. Bergset ...... 1877 1901 Johan Olsen Undset ...... 1870 1901 Berthe Bersvendsdtr. Tyldalen ...... 1855 1901 Ole Gjermundsen Moen ...... 1880 1901 Harald Halvorsen Grothing ...... 1882 1902 Maria Neline EEline Akre ...... 1877 1902 Elen Pedersdtr. Løsaamoen...... 1883 1902 Johan Pedersen Haugset...... 1876 1902 Bertin Johannesen Havn ...... 1876 1902 Otto Olsen Vestby...... 1871 1902 Bertinus Knutsen Nordset...... 1880 1902 Ingeborg Pedersdtr. Bergset ...... 1872 1903 Ole Ingebretsen Nordset...... 1881 1903 Teodor Marius Rugsveen...... 1884 1903 Gunder Gjermundsen Finstad...... 1883 1903 Peder Nilsen Millehaugen...... 1877 1903 Olaf Olsen Rugsveen...... 1884 1903 Ole Olsen Trøen...... 1876 1903 Dorothea Sæmingsdtr. Finstad ...... 1879 1903 Ole Gundersen Dalen...... 1885 1903 Signu Engebretsdtr. Haugset ...... 1883 1904 Gustav Olsen Glomlien ...... 1884 1904 Ole Olsen Dalen...... 1883 1904 Sæmund Engebretsen Haugset ...... 1885 1904 Karl Larsen Berger...... 1885 1904 Neline Jakobsdtr. Finstad ...... 1882 1905 Otto Jakobsen Finstad...... 1885 1905 Haagen Olsen Græsbakken...... 1881 1905 Otto Jakobsen Trøen Ellevold...... 1884 1905 Georg Kasper G. Myrberget ...... 1878 1905 Jakob Eriksen Undset ...... 1881 1905 Johan Ingmar J. Hangaard ...... 1883 1905 Peder Fonnaas Grøtting ...... 1886 1905 Halvor Hansen Hamstadstuen ...... 1883 1905 Brede Olsen Undset ...... 1873 1905 Klara Siriane Bakke...... 1883 1905 Marta Johnsdtr. Hangaard...... 1881 1905 Torvald Tollefsen Midtskogen ...... 1882 1905 Signe Sæmigsdtr. Undset...... 1879 1905 Nils Martinsen Brækken ...... 1881 1905 Lina Torstendtr. Fonnaas...... 1880 1905 Einar Eriksen Haugset...... 1886 1906 Seline Nilsdtr. Millehaugen ...... 1888 1906 Peter Jakobsen Trøen ...... 1884 1906 Peder Olsen Glomlien...... 1880 1906 Karete Oline Bergset ...... 1887 1906 Severi Karlsen Vardenær ...... 1879 1906 Hustru Jensine Karlsdtr ...... 1872 1906 Seline Pedersdtr. Schulhus ...... 1855 1906 Melkor Andreassen Sletten ...... 1884 1906 Oline Pedersdtr. Losamoen ...... 1886 1906 Ole Bertin Eriksen Høye...... 1883 1906 Ole Gundersen ...... 1876 1807 Anna Haagensdtr. Ellevold...... 1885 1907 Sigurd Karl P. Bergset...... 1885 1907 Erik Pedersen Bergset...... 1881 1907 ØSTERDØLENES SAGA 63

Navn Født Utvandret Guren Julius J. Hangaard ...... 1886 1907 Tollef Eriksen Renningen...... 1882 1907 Peter Bergersen Færder ...... 1874 1908 Ingrid Olsdtr. Græsbækken ...... 1886 1908 Knut Knutsen Haugset ...... 1887 1908 Torvald Engebretsen Bergset ...... 1880 1908 Ingvard Johnsen Bergset ...... 1885 1909 Sigvard Bredesen Bergset ...... 1890 1909 Sigrid Pedersdtr. Bergset ...... 1889 1909 Marit Eriksdtr. Bergset ...... 1852 1909 Ivar Knutsen Ourom...... 1890 1909 Erling Knutsen Ourom ...... 1888 1909 Jakob T. Hornseth...... 1892 1910 Sigrid Haagensdtr. Undset...... 1892 1910 Haagen Haagensen...... 1889 1910 Klaus Moss Knutsen Rugsveen ...... 1893 1910 Simon Ingolf P. Finstad ...... 1890 1910 Gustav Vessel P. Finstad ...... 1890 1910 Kristian Martinsen Brækken...... 1891 1910 Karenius Sevatsen Finstad ...... 1890 1910 Karenus Johnsen Hangaard ...... 1889 1910 Maren K. Vardenær ...... 1887 1910 Sina Pedersdtr. Bolstad ...... 1889 1910 Karenus Ludy. Olsen Bakke ...... 1880 1910 Peder Larsen Stenberg...... 1889 1910 Torleif Olsen Mømb ...... 1890 1910 Anna Lauritsdtr. Grindflæk ...... 1893 1910 Berthea Eriksdtr. Haugseth ...... 1884 1911 Johan Johnsen Hangaard...... 1890 1911 Olaf Olsen Glomlien ...... 1884 1911 Anna Mømb...... 1886 1911 John T. Mømb...... 1892 1911 Simon G. A. Øien...... 1874 1911 Barn: Albert ...... 1900 1911 Bergljot ...... 1902 1911 Magna ...... 1905 1911 Tea Gerhardine O. Mømb...... 1872 1911 Maren M. Hornseth ...... 1890 1911 Karenus K. Sandbakken...... 1893 1911 Jan Sevatsen Bergseth ...... 1888 1911 Klara Johannedtr. Olsen Myrbækken...... 1895 1911 Holger Hermandsen Trøen ...... 1889 1911 Anne Jonsdtr. Lilleenget ...... 1893 1911 Martin Enersen Sørberget...... 1892 1911 Ingeborg Marie B. Bergseth...... 1894 1912 Eldbjørg Engebr.dtr. Haugset ...... 1892 1912 Elen Knutsdtr. Haugseth ...... 1891 1912 Karenus S. K. Haugseth ...... 1894 1912 Ina Engebretsdtr. Bolstad...... 1892 1913 Marte Jansdtr. Lilleenget ...... 1895 1914 Pauline Berentsdtr. Færder...... 1896 1914 Erling Engebretsen Bolstad ...... 1897 1914 Kari Undset...... 1887 1914 Marthe Johanne Høye ...... 1891 1914 64 ØSTERDØLENES SAGA

Fra Ytre Rendal. Navn Født Utvandret Andreas Eriksen Lambnæs ...... 1862 1880 Martin Pedersen Misterosen...... 1859 1880 Gjøran Sæmingsdtr. Kværanæs...... 1833 1880 Otto Olsen Nysveen...... 1855 1880 Karenus Martinussen Botillen...... 1854 1880 Andreas Pedersen Sjølisand ...... 1849 1880 Andreas Monsen Nordli...... 1844 1880 Hustru Ragnhild Olsdtr ...... 1854 1880 Barn: Herman...... 1875 1880 Helga Olivia...... 1877 1880 Maria ...... 1879 1880 Haakon Pedersen Fiskvig ...... 1861 1880 Karen Mathiasdtr. Akre ...... 1861 1880 Martin Mathiassen Akre...... 1870 1880 Otto Olsen Otnæs ...... 1863 1880 Kirsti Nelsdtr. Lambnæs ...... 1852 1881 Guren Sæmingsen Viken ...... 1864 1881 Kristian Knudsen Otnæs...... 1837 1881 Hustru Oline Iversdtr...... 1845 1881 Barn: Knud ...... 1871 1881 Karlot ...... 1878 1881 Hans Iversen Trebækdalen...... 1842 1881 Hustru Berte Pedersdtr...... 1849 1881 Barn: Iver Hansten ...... 1875 1881 Gertrud ...... 1877 1881 Ragnhild ...... 1880 1881 Johan Mikkelsen Hornseth ...... 1859 1881 Hansine Olive Olsdtr. Otnæs...... 1864 1881 Karen Nilsdtr. Ronningen...... 1861 1881 Emma Helene E. Sundstuen ...... 1865 1881 Kristen Tollefsen Otnæs...... 1835 1881 Søn: Torvald Kristensen...... 1866 1881 Ragnhild Olsdtr. Renningen...... 1811 1881 Sevald Nilsen Klokkersveen...... 1863 1881 Johannes Larsen ...... 1853 1881 Hustru Siri Olsdtr...... 1854 1881 Barn: Pernille ...... 1878 1881 Ludvig ...... 1881 1881 Hanna Hansdtr. Rotbakken ...... 1864 1881 Simen Svendsen Andraastrøen...... 1847 1881 Pernille Olsdtr ...... 1858 1881 Barn: Oline...... 1879 1881 Emelie Olsdtr. Kværnæs ...... 1858 1881 Peder Jorgensen Lombnæs ...... 1846 1881 Kirsti Helgesdtr...... 1843 1881 Barn: Johan ...... 1871 1881 Helge ...... 1873 1881 Guren ...... 1878 1881 Karl ...... 1881 1881 Nils Gudbrandsen...... 1883 1882 Hustru Maren Eriksdtr ...... 1840 1882 Barn: Gina ...... 1865 1882 Ingeborg ...... 1867 1882 Karl Nilsen Lambnæs...... 1813 1882 Hustru Marit Bersvendsdtr ...... 1817 1882 ØSTERDØLENES SAGA 65

Navn Født Utvandret Karenus Karlsen Lambnæs ...... 1855 1882 Thore Helgesen Otnæs ...... 1843 1882 Hustru Anne Larsdtr...... 1842 1882 Barn: Guren ...... 1869 1882 Karen ...... 1871 1882 Haakon Laurits...... 1874 1882 Laura ...... 1877 1882 Thore ...... 1881 1882 Laurits Larsen Holmslien ...... 1861 1882 Ener Pedersen Hornset...... 1856 1882 Karenus Olsen Hornset ...... 1856 1882 Sæming Sæmingsen...... 1838 1882 Gina Olava Olsdtr ...... 1852 1882 Barn: Sæming...... 1876 1882 Sina Olava ...... 1878 1882 Olaf ...... 1882 1882 Gjertrud Helgesdtr. Lambnæs ...... 1845 1882 Martin Engebretsen Lambnæs...... 1861 1882 Hustru Kristine Embretsdtr ...... 1848 1882 Barn: Marit ...... 1870 1882 Erik ...... 1871 1882 Embret ...... 1874 1882 Inge Marie ...... 1878 1882 Leon ...... 1880 1882 Ole Olsen Lambnæsberget...... 1841 1882 Hustru Gunhild Olsdtr...... 1846 1882 Peder Pedersen Misterosen...... 1850 1883 Hustru Berte Karlsdtr ...... 1845 1883 Barn: Martea ...... 1876 1883 Peder ...... 1879 1883 Edvard Eriksen Lambnæs ...... 1861 1883 Edvard Eriksen Lambnæs ...... 1858 1883 Hustru Sigrid Pedersdtr ...... 1859 1883 Marit Pedersdtr. Løsaamoen...... 1865 1883 Halsten. Bergersen...... 1850 1883 Hustru Goro Eriksdtr...... 1857 1883 Barn: Bertiin...... 1876 1883 Simen Pedersen Løsaamoen ...... 1850 1883 Hustru Ingeborg Audensdtr...... 1849 1883 Barn: Sigrid ...... 1879 1883 Peter ...... 1883 1883 Peder Eriksen Løsaamoen ...... 1868 1883 Sæming Kristiansen Aasbrænd ...... 1859 1883 Gunder Hansen Rotbakken ...... 1854 1884 Anna Hansdtr. Rotbakken...... 1872 1884 Kristen Kristensen Hornseth ...... 1852 1884 Hustru Andrea Larsdtr...... 1855 1884 Barn: Karen ...... 1876 1884 Karl ...... 1879 1884 Lars ...... 1883 1884 Gjertrud Larsdtr. Hornset ...... 1848 1884 Guren Andreassen Kværnæs ...... 1865 1884 Karen Eriksdtr. Hornset ...... 1835 1884 Guren Kristiansen Hagen ...... 1865 1884 Ingrid Larsdtr. Holmslien ...... 1854 1884 Johanille Larsdtr. Holmslien ...... 1858 1884 66 ØSTERDØLENES SAGA

Navn Født Utvandret Karenus Martinsen Sjøli ...... 1856 1885 Lina Dortenusdtr. Sjølien...... 1865 1885 Tollef Sæmingsen Andraa...... 1848 1885 Anton Edvard E. Flenøien ...... 1863 1885 Sevat Pedersen Fiskvig...... 1863 1885 Jon Tollefsen Andraa ...... 1845 1885 Martine Kristesdtr. Stensby ...... 1866 1885 Marit Olsdtr. Strand ...... 1849 1885 Severin Hansen ...... 1864 1885 Marit Kristinsdtr. Aasbrænden...... 1864 1886 Halsten Helgesen Akre ...... 1865 1886 Martin Martinsen Holmslien ...... 1866 1886 Oline Kristensdtr. Kværnæs ...... 1870 1886 Lina Bertine Tollefsdtr. Andraa ...... 1866 1886 Ener Gulbrandsen Tiskvig...... 1840 1886 Simen Tollefsen Strandodden...... 1866 1886 Karen Mikkelsdtr. Langeggen...... 1862 1886 Sæming Haagensen Hole...... 1867 1887 Hanna O. Helgesdtr. Akre ...... 1863 1887 Johan Olsen Kværnæs...... 1869 1887 Mathias Kristensen Skogodden ...... 1858 1887 Dorthea Hansdtr. Skogodden ...... 1868 1887 Ole Martinussen Sjøli ...... 1861 1887 Nils Gudmudsen Skjærbækken...... 1827 1887 Hustru Karen Halvorsdtr ...... 1824 1887 Arne Syvertsdtr. Hornset ...... 1869 1887 Oline Pedersdtr. Sjøli ...... 1863 1888 Martin Andersen Hornset...... 1860 1888 Ole Severin Edvardsen...... 1876 1888 Nils Pedersen Strand ...... 1862 1888 Oluf Johansen Myre ...... 1868 1888 Guren Evensen Furulund ...... 1872 1888 Pernille Olsdtr. Øversveen...... 1863 1888 Olava Berta Nilsdtr. Ronningen...... 1870 1888 Sigrid Gurine Høye ...... 1858 1888 Ragnhild K. Kværnæs ...... 1866 1888 Edvard Kristiansen Aasbrænd...... 1868 1889 Laurits Andersen Sjøli ...... 1863 1889 Andreas Erlandsen Thorsrud ...... 1856 1889 Hustru Lina Bertine...... 1866 1889 Søn: Erling ...... 1888 1889 Marte Johannesdtr. Fiskvik ...... 1870 1889 Ole Larsen Sjøli ...... 1834 1889 Hustru Eline Johanesdtr ...... 1836 1889 Barn: Arne Martea ...... 1863 1889 Juliane ...... 1871 1889 Klara Juliane ...... 1873 1889 Johannes ...... 1874 1889 Olaf ...... 1876 1889 Ingeborg Olava ...... 1879 1889 Ingman Nilsen Renningen ...... 1867 1889 Pernille Nilsdtr. Renningen ...... 1856 1889 Rikard Mathiassen Akre...... 1873 1889 Otto Olsen Aas ...... 1870 1889 Johanne Johansdtr. Kværnæs ...... 1873 1889 Ole Throndsen Koppang...... 1852 1889 ØSTERDØLENES SAGA 67

Navn Født Utvandret Hustru Regine Syverinsdtr. Sjøli...... 1853 1889 Ingeborg Halvorsdtr. Langeggen ...... 1825 1889 Datter: Hanna Andersdtr...... 1867 1889 Karenus Nilsen Rønningen ...... 1872 1890 Gunhild Pedersdtr. Fiskvikmoen ...... 1868 1890 Tollef Olsen...... 1868 1890 Simen Tollefsen Andraa...... 1871 1890 Jens Jensen Sjøli ...... 1861 1890 Sibora Gurensdtr. Hagen ...... 1873 1890 Gjertrud Pedersdtr. Fisvikmoen...... 1873 1891 Laurits Pedersen Fiskvik ...... 1864 1891 Bertea Johannesdtr. Kværnæs ...... 1873 1891 Anders Evensen Otnæs ...... 1875 1891 Dorthea Samuelsdtr. Otnæs...... 1873 1891 Knud Johannesen Svarstad ...... 1873 1891 Even Evensen Hagen...... 1870 1891 Martin Olsen Kværnæsmoen ...... 1872 1891 Goren Pedersen Fiskvikmoen ...... 1870 1892 Peter Pedersen Fiskvikmoen...... 1875 1892 Hansine Olsdtr. Sjølieie...... 1827 1892 Tolline Jensdtr...... 1810 1892 Johan Jensen Finsbækbuen(?) ...... 1872 1892 Lars Jensen ...... 1852 1892 Hustru Emilie Martinsdtr...... 1871 1892 Barn: Johan...... 1892 1892 Johannes Knutsen Svarstad...... 18 ? 1892 Barn: Mathilde...... 1876 1892 Johan Ruben ...... 1882 1892 Anders ...... 1884 1892 Kristine Gundersdtr. Hagen ...... 1838 1892 Barn: Berhard Hansen Hagen ...... 1875 1892 Martin Hansen Hagen ...... 1877 1892 Oleanna Hansdtr. Balstad...... 1867 1892 Kari Eriksdtr. Lunnæs ...... 1868 1892 Gjertrud Eriksdtr. Lunnæs...... 1870 1892 Andreas Olsen Akre ...... 1871 1893 Berte Gurensdtr. Hagen ...... 1874 1893 Anne Andersdtr. Berget...... 1874 1893 Ole Olsen Kværnæsmoen ...... 1874 1893 Ole Olsen Øversveen ...... 1821 1893 Hustru Ingeborg Larsdtr ...... 1827 1893 Søn: Olaf...... 1873 1893 Johannes Kristiansen Hole...... 1869 1893 Sæming S. Sæmingsen Lomnæs...... 1875 1893 Eli Eliasdtr. Lomnæs...... 1869 1893 Karen G. Hagen ...... 1876 1896 Sæmund Lambnæs ...... 1880 1898 Ole Hagen...... 1880 1898 Oline Mikkelsdtr. Flenøien ...... 1846 1899 Hans Gundersen Rotbakken ...... 1879 1900 Inga Olsdtr. Nymoen ...... 1881 1900 Olga Pedersdtr. Strandsveen ...... 1884 1901 Jenny Tollefsdtr. Naklenev ...... 1879 1901 Melkor Martinsen Hornseetdalen...... 1880 1901 Martinus Pedersen...... 1855 1901 Hustru Kirsti Pedersdtr...... 1843 1901 68 ØSTERDØLENES SAGA Navn Født Utvandret Søn Martinus Stensby ...... 1886 1901 Melkor Mathisen...... 1879 1901 Karstein Magne Mathisen ...... 1900 1901 Karen Pedersdtr. Reistad ...... 1842 1901 Anne Marie Evensen ...... 1881 1901 Anders Simensen Hornset...... 1883 1902 Embret Gotfred Olsen Askeim...... 1876 1902 Otelie Olsdtr. Aasheim ...... 1881 1902 Gustav Emilsen Strand...... 1879 1902 Gudmund Gurensen Hagen ...... 1882 1902 Karl Almar Akre...... 1880 1902 Olea Betsy Balstad...... 1883 1902 Hans Nilsen Rotbakken ...... 1878 1902 Anton Andersen Rotbakken ...... 1878 1902 Tina Lovise Pedersen ...... 1885 1902 Lina Pedersen...... 1880 1902 Olaf Pedersen ...... 1883 1902 Paula Maria Molbækviken...... 1881 1902 Anders Olafsen Lien...... 1878 1903 Peter Simensen Hornset...... 1884 1903 Anne Kristine Hornsetmoen ...... 1882 1903 Johan Svendsen Sandodden ...... 1880 1903 Helga Emilsdtr. Strand ...... 1883 1903 Enok Johannesen Vikdalen...... 1882 1903 Ole Simon J. Hornset...... 1883 1903 Erik Pedersen Nordenget...... 1881 1903 Jensine Simendtr. Akre ...... 1884 1903 Haakon Akre ...... 1879 1903 Mathias Gustavsen Misterosen ...... 1886 1904 Simen Andersen Berget...... 1883 1904 Gunhild Simensdtr. Akre ...... 1875 1904 Severin Pedersen Hornset ...... 1862 1904 Hustru Tolline Olsdtr. Lamnæssveen ...... 1855 1904 Barn: Olav ...... 1895 1904 Peter ...... 1807 1904 Klara Martinsdtr. Kvernstuen ...... 1886 1904 Gunhild Høye Hornset ...... 1882 1904 Norvald Stein Kværnæs...... 1887 1904 Sevat Sevatsen Andraa ...... 1850 1904 Embret Emilsen Strand ...... 1885 1905 Ragnvald Olav Gurensen Hagen...... 1885 1905 Anders Arnesen Strandli ...... 1886 1905 Ola Karenussen Otnæs ...... 1874 1905 Oline Olsdtr. Lomnæsberget...... 1848 1905 Bertea B. Hornset ...... 1889 1905 Inger Olsdtr. Nymoen...... 1888 1905 Johan Olsen Sveheim ...... 1877 1906 Gjertrud Eriksdtr. Lomnæs ...... 1870 1906 Ragnvald Olsen Aasheim ...... 1886 1906 Signe Tollefsdtr. Nakhuen...... 1887 1906 Anna Marie A. Aaseeggen...... 1886 1906 Lidvin Olsen Otnæs ...... 1884 1906 Johan Eberhartsen Rusten ...... 1886 1906 Karen Johannesdtr. Vikdalen...... 1886 1906 Johanna Johannesdtr. Vikdalen ...... 1890 1906 Sæmund Severinsen Hole ...... 1882 1906 Pernille Maria O. Øversveen ...... 1890 1906 ØSTERDØLENES SAGA 69

Navn Født Utvandret Haakon Balstad...... 1888 1906 Martea Fredrikke L. Øibakken ...... 1882 1907 Sigrid Marie O. Misterosen...... 1886 1907 Olga Bergliot Misterosen...... 1893 1907 Karen Andreasdtr. Østhagen...... 1890 1907 Gudmund Martinsen Dalen ...... 1886 1907 Sigurd Simensen Hornset ...... 1889 1907 Samuel Samuelsen...... 1886 1907 Gudrun Antonsdtr. Hornset...... 1887 1907 Jørgen Karl Jørgensen Stensby...... 1874 1907 Oline Olsdtr. Lomnessveen ...... 1858 1908 Datter: Gerda Olava...... 1897 1908 Klaus E. Strand...... 1892 1908 Ingeborg Larsdtr. Fiskvikmoen...... 1844 1908 Barn: Kaare Pedersen ...... 1888 1908 Svanhild Pedersdtr ...... 1888 1908 Guren Kristiansen Berg ...... 1881 1908 Ingeborg Embretsdtr. Vikdalen ...... 1861 1908 Inga Marie Johannesdtr. Vikdalen ...... 1888 1908 Olga Johannesdtr. Vikdalen...... 1893 1908 John Vikdalen ...... 1895 1908 Kjellaug Vikdalen ...... 1897 1908 Arvid Vikdalen...... 1899 1908 Gurina (?) Vikdalen ...... 1902 1908 Gyda Bergljot Vikdalen ...... 1904 1908 Margit Simensdtr. Hornset...... 1887 1908 Mina Martinsdtr. Bjerke ...... 1893 1908 Ludvig Andreassen Østhagen...... 1888 1909 Andreas Andreassen Østhagen ...... 1890 1909 Alf Antonsen Hornset...... 1890 1909 Sæming Birger Sevatsen Akre ...... 1889 1910 Simon Simonsen Hornset ...... 1890 1910 Ingebjørg Nytrøen ...... 1894 1910 Sverre Sigurdsen Hornseet ...... 1892 1911 Jon Edvardsen Nergaard ...... 1890 1911 Marta Martinsdtr. Dalen...... 1891 1911 Kaare Martinseen Dalen ...... 1893 1911 Ola Olsen Kværnes ...... 1884 1912 Borghild Olsdtr. Sundet...... 1892 1912 Barn: Magda Olsdtr ...... 1910 1912 Marthe Svendsdtr. Sandodden...... 1884 1913 Peder Olsen Akre...... 1884 1913 Severin Severinsen Hole ...... 1893 1913 Ole Martin O. Øversveen...... 1886 1913 Norvald Olsen Øversveen ...... 1897 1913 Nils Kristenseen Berget...... 1885 1913 Hustru Magnh. Olsdtr. Kværnes ...... 1889 1913 Barn: Gunvor Malfrid ...... 1913 1913 Kaare Samuelsen Vesterheim ...... 1888 1913 Andreas Berntsen Stenersen...... 1891 1914 Ola Arntseen Storbakken...... 1896 1914 Olav Bjarne Misterosen...... 1891 1914 Hans Sigurd Olsen Otnæs ...... 1894 1914 Anders Antonseen Lomnæs ...... 1896 1914 Sverre Gurensen Hagen...... 1894 1914 Magne Gurenseen Hagen...... 1895 1914 Oline Olsdtr. Lomnessveen ...... 1858 1914 70 ØSTERDØLENES SAGA

Navn Født Utvandret Gerda Olava Lomnessveen...... 1897 1914 Ole Olsen Sundet ...... 1853 1914 KVIKNE Kvikne hører til Østerdalene, om enn herredet ligger nordenfor vannskillet. Kviknedalen er aapen og lys med rum- melige sletter paa begge sider av elven Orkla med skoglier, der skraane op mot de blaanende bølgeformige fjell med høie topper iblandt. I gamle tider gikk der flere færdselsveier over til nabobygdene Vingelen (Tolga) i øst og mot nord til Singsaas og Soknedalen. Langs disse fjellveier ligger der setrer enslige og i grupper. I vest grenser Kvikne til Opdal og i sydvest til Dovre—Folldal--Alvdal og i syd til Tynset. De fleste setrer med ophold for turister ligger ved elvene Ya og Falninga i øst og ved Orkla og Inna i vest (Inndalen med bosetning før den sorte død). Kvikne har en gammel saga, og især er bygden kjent fra sine kobbergruber (1631-1871) med slagghauger, smelteovner osv. Der er fjelloverganger til Drivdalen og Ein- undalen. Av de høieste fjell kan nevnes Orkelhø 1537 m. og Sisselhøen med storslagen utsikt mot Trollheimen og Opdals- bygdene.

Turister har flere ruter paa øst- som vestsiden av dalen. Bilruten Tynset—Ulsberg kommer inn i Kvikne ved Nytrøen, og saa følger skyss-stasjonene Støen, Frengstad, Næverdal og Ulsberg (Dovrebanen) med postaapneriene Kvikneskogen, Bubak, Yset, Kvikne, Innset og Ulsberg. Veien følger elvedra- get uten sterke stigninger. Ved Bubakken—Løkken er det høieste punkt (dog med bjørkeskog og furu iblandt). Her er et yndet sted for sommergjester, og der bygges flere villaer. Allerede for 70 aar siden fant englendere veien hit til Bubak og Støen. Ved Plassen er den tetteste bebyggelse, og i lien paa østsiden ligger de gamle storgaarder Grøtli, Totlund, Skogstad og Bratbost samt den gamle prestegaard Bjørgan, hvor Bjørnstjerne Bjørnson blev født 1832. Bjørnsonstuen beses aarligaars av mange tilreisende. Kvikne har ellers hatt flere kjente menn som Anders Reitan, sangeren Bratbost og Hans Storeng. Ved Ya bro er der butikker og doktorgaard, og lengere nede severdige kirke fra 1652 — og en mengde gravhauger fra det ligger storgaarden Vollan med huskapell, og i nærheten den ottende aarhundrede. Innsetkirken er fra 1642. (I Sæter) . ØSTERDØLENES SAGA 71

UTSKRIFT AV KVIKNE MINISTERIALBØKER. Følgende har erholdt utflyttningsattester for at reise til Amerika :

Navn Født Utvandret Mattias Johnssen Stensmo, Løsgjenger ...... 1828 1850 Lars Knudsen Brandeggen ...... 1847 1869 Marit Olsdatter Vangen...... 1844 1873 Ole Pedersen Vangen ...... 1852 1873 Lars Hansen Stai ...... 1856 1875 Kristofer Eriksen Svergen...... 1856 1875 Ole Pedersen Bubakvang ...... 1820 1877 Hustru Ingeborg Kristofersdatter Bubakvang...... 1877 Bern: Berit Olsdatter Bubakvang ...... 1857 1877 Ingeborg Olsdatter Bubakvang...... 1861 1877 Ole Arnesen Moen...... 1848 1877 Hustru Guri Olsdatter Moen ...... 1843 1877 Knut Olseen Blanktjernmo...... 1854 1877 Ane Arnesdatter Moen ...... 1858 1877 Julius Pedersen Bjørgan ...... 1858 1878 Marit Halsteinsdatter Ween...... 1854 1878 Knut Knutsen Brevad ...... 1854 1878 Ingebrigt Hansen Ween ...... 1858 1878 Hans Olsen Botnan...... 1854 1879 Iver Hansen Ween...... 1858 1880 Arne Knutsen Hylen...... 1839 1880 Knut Iversen Hylen ...... 1857 1880 Kersti Hansdatter Stai ...... 1859 1880 Halsten Iversen Stai...... 1858 1880 Marie Hansdatter Ween...... 1859 1880 Johan Jakobsen Renning...... 1857 1881 Peder Olsen Blanktjernmo ...... 1821 1881 Marit Pedersdatter Vangen...... 1864 1881 Ole Johansen Motrøen ...... 1846 1881 Kirsti Olsdatter Motrøen ...... 1834 1881 Johnas Olseen Motrøen ...... 1871 1881 Gunhild Olsdatter Motrøen ...... 1875 1881 Ane Margrete Hansdatter Ween...... 1853 1881 Enke Berit Tølløvsdatter Botnan ...... 1808 1881 Haisten Tølløvsen Ryen...... 1862 1881 Anders Rasmussen Røstvang ...... 1848 1882 Anne Valborg Knoff...... 1852 1882 Aksel Knoff Jensen ...... 1863 1882 Ole Knudsen Børli ...... 1862 1882 Marit Knudsdatter Børli ...... 1864 1882 Olava Tølløvsdatter Ryen...... 1864 1883 Sakarias Olsen Estensgaard ...... 1852 1883 Ole Nilsen Børli...... 1864 1883 Henrik Ingebrigtseen Børli ...... 1865 1883 Iver Ingebrigtsen Bern...... 1865 1883 Marit Hansdatter Ween...... 1863 1883 Bergsvend Knutsen Bakken ...... 1864 1883 Hans Hansen Stai...... 1861 1887 Anders Simensen Skjulshus ...... 1861 1887 Hustru Elen Olsdatter Langsletten ...... 1863 1887 Tølløv Tølløvseen Ryen ...... 1868 1887 Esteen Iversen Skaaret ...... 1860 1887 72 ØSTERDØLENES SAGA

Navn Født Utvandret Hustru Kari Tolløvsdatter Løkken...... 1858 1887 Esten Olseen Lundamo Bobak...... 1863 1888 Hustru Stenette Hansdatter Bobak...... 1857 1888 Seri Halvorsdatter Simastuen...... 1862 1888 Hans Ingebrigtsen Støen ...... 1860 1888 Hustru Randine Nilsdatter Støen...... 1860 1888 Svend Ingebrigtsen Støen...... 1862 1888 Daniel Ingebrigtsen Steen...... 1865 1888 Elen Olava Kjøtro...... 1865 1888 Aksel Stenli Vang...... 1865 1888 Kari Andersdatter Støen...... 1861 1888 Hans Pedersen Dølvang...... 1859 1889 Peder Hansen Dølvang ...... 1865 1889 Even Hansen Storeng...... 1868 1889 Halsten Olsen Botnan ...... 1859 1889 Esten Eriksen Kalvkiptjernet...... 1832 1889 Peder Iversen Ørkelbog...... 1868 1890 Marit Estensdatter Kalkiptjernet ...... 1869 1890 Randi Estensdatter Kalkiptjernet...... 1869 1890 Iver Johansen Stai ...... 1868 1891 Arne Iversen Ørkelbog...... 1863 1891 Hustru Marit Embretsdatter Ørkelbok...... 1873 1891 Dordi Arnesdatter Ørkelbog...... 1826 1891 Ingeborg Hansdatter Storeng...... 1863 1892 Marit Estensdatter Botnan ...... 1861 1892 Kjerstine Iversdatter Storeng ...... 1857 1892 Lars Arnesen Bjørgan...... 1864 1892 Berit Johansdatter Stai ...... 1866 1893 Engeborg Johansdatter Stai ...... 1872 1893 Erik Svendsen Stai...... 1869 1893 Iver Pedersen Storaas...... 1868 1893 Nils Hansen Langtjernet...... 1873 1893 Berit Nilsdatter Mo...... 1878 1898 Ingebrigt Hansen Støen...... 1883 1899 Hans Henriksen Veen...... 1884 1899 Ingeborg Johansdatter Stai ...... 1858 1899 Berit Sivertsdatter Moen ...... 1829 1900 Gustav Nilsen Moen ...... 1884 1900 Sigurd Aasland Moen ...... 1891 1900 Iver Pedeersen Storaas ...... 1868 1901 Martin Estensen Grøtliplass ...... 1878 1901 Hans Hansen Ween...... 1878 1901 Kristofer Olsen Estensvold ...... 1872 1901 Bergsvend Olsen Estensvold...... 1876 1901 Ane Olsdatter Rønning ...... 1852 1901 Aksel Andersen Reiten ...... 1887 1902 Ivar Knutsen Bakken ...... 1882 1902 Ole Knutsen Bakken ...... 1873 1902 Knut Pedersen Botnan ...... 1876 1902 Hans Pedersen Støen ...... 1882 1902 Even Kristensen Storeng ...... 1876 1902 Just Olsen Estensvold...... 1868 1902 Hans Olsen Renning ...... 1869 1902 Johanna Johansdatter Stai ...... 18?2 1902 Martin Ansgar Nilsen Stai ...... 1885 1902 Kristine Nilsdatter Børli...... 1881 1903 Iver Nilsen Børli ...... 1876 1903 ØSTERDØLENES SAGA 73

Navn Fodt Utvandret Bernt Knudsen Bakken...... 1875 1903 Hans Hansen Støen ...... 1887 1903 Knut Ingebrigtsen Brevad ...... 1877 1903 Nils Hansen Støen ...... 1885 1903 Hans Adolf Berg Stai...... 1885 1903 Anne Martiniusdatter Rønning ...... 1878 1903 Johan Pedersen Stai ...... 1881 1903 Hans Kristensen Storeng...... 1882 1903 Knut Kristensen Storeng...... 1874 1902 Knut Arnesen Bjørgan...... 1875 1904 Ingebrigt Arnesen Bjørgan...... 1875 1904 Johan Olsen Børli ...... 1883 1904 Inga Karoline Knutsen Bakken...... 1883 1904 Mikkel Kornelius Motrøen ...... 1880 1904 Kristofer Rasmussen Brandeggen...... 1882 1905 Iver Olsen Romsdal ...... 1864 1906 Hustru Olava Olsdatter Skogstad ...... 1866 1906 Ingmar Iversen Romsdal ...... 1901 1906 Rangvald Iversen Romsdal ...... 1903 1906 Ole Iversen Romsdal ...... 1904 1906 Olaf Iversen Romsdal ...... 1905 1906 Fredrikke Elisabet Knoff Hagen ...... 1872 1906 Borghild Reidun Knoff Hagen ...... 1900 1906 Ole Pedersen Botnan...... 1907 Olaf Olsen Børli ...... 1907 Magna Oline Flatager...... 1907 Tore Arnesen Ryen...... 1887 1907 Tore Pedersen Storli...... 1877 1907 Guri Knutsdatter Rikardstuen...... 1878 1907 Kirsti. Knutsdatter Rikardstuen ...... 1870 1908 Olaf Olsen Moen ...... 1890 1910 Harald Sofus Andersen Reiten...... 1892 1911 Peter Kristian Holteermann...... 1904 1928 Nils Holtermann...... 1902 1928 Arnt Andersen Fossen...... 1928 Ingeborg Andersen Fossen ...... 1929 Svend Eriksen Stai ...... 1907 1929 Johannes Ludvigsen ...... 1929 STORELVDALEN Storelvdalen er et stort rike (78 km. i lengden og 48 i bred- den) paa begge sider av Glaama med den vesentligste bebyg- gelse langs Glaama og Atna. Storelvdalen er vakker, især over Koppang __ Stai med den storslagne utsikt fra Koppangham- meren over de mange smaa øer, der om sommeren speiler sig i elvens blanke vann. Paa begge sider store skoglier og innen- for de blaanende fjell med naturskjønne partier med sjøer og høie tinder. Jernbanen gaar gjennem dalen fra grensen mot Aamot i sør til grensen mot Øvre Rendal i nord med stasjonene Steinvik, Ophus, Rasta, Stai, Koppang, Bjøraaneset og Atna. Hovedveien Oslo—Trondhjem gaar ogsaa gjennem dalen med 74 ØSTERDØLENES SAGA bro ved Stai og svinger ved Koppang over i Renadalføret. Der er ogsaa vei paa vestre side av Glaama til Atneosen—Sollia til Folldalen og Dovre. Fra Stai vei over Gaalaseter og videre over fjellet til Tretten eller Faavang stasjon i Gudbrandsdalen med gode seterkvarterer underveis. Fra Atna stasjon med bro over Glaama veier over Storfjellseter—Aasdalsseter til Ringe- bu og Rondane med sidevei til Skjerdingfjellseter, hvor der er anledning for turister at overnatte, samt gjennem Atnedalen — Sollia. Storelvdalen har en fin gammel kultur, og efterhvert vil turistene finne vei til dalen, hvor de vil faa hus paa flere av de store gaarder og især paa de velkjente hoteller paa Koppang (Hansens og Nysted) samt hos fru Kvernmoen ved Ophus stasjon. Storfjellseteren er et større godt sanatorium av de beste i Østerdalene — 20 km. bilvei fra Atna stasjon, og paa Atneosen gaard mottas sommergjester og reisende. Les "Fer- daminni" av Vinje: Ta skreppen paa ryggen og reis til Stor- elvdalen. Paa Koppang er den tetteste bebyggelse med apotek og bokhandel samt flere forretninger. Storelvdalen har fostret Skandinaviens største storviltjeger (Ole Olsen Messelt) og en av dalens største legatstiftere (Anne Evenstad) samt Eidsvolls- mannen Ole Evenstad, hvis bautasten kan ses ved kirken i Storelvdalen. Storelvdalen har fylkesskole, sykehus og skog- skole paa Evenstad. (Sæter).

UTFLYTTEDE FRA STOR-ELVDAL Navn Født Utvandret Arne Engebretsen Helsaas ...... 1901 1862 Hustru Margrithe Birgitte Halvorsdatter...... 1800 1862 Barn: Karen ...... 1836 1862 Halvor Edvard ...... 1839 1862 Siri Olsdatter Koppang ...... 1827 1862 Seming Halstensen Messelteie ...... 1821 1862 Hustru Marthe Toraldstad ...... 1825 1862 Barn: Karen ...... 1950 1862 Hanna ...... 1853 1862 Torald ...... 1855 1862 Ingeborg ...... 1859 1862 Severin ...... 1861 1862 Karen Olsdatter Mykleby ...... 1823 1862 Olaf Knudsen ...... 1860 1862 Pernille Johannesdatter Stai...... 1825 1862 Anne Marthea Gundersdatter ...... 1851 1862 Dordi Pedersdatter Stai ...... 1797 1862 Engebret Olsen Bjøreie ...... 1822 1864 Fru Kirsten Olsdatter ...... 1827 1864 Barn: Ole ...... 1851 1864 Eline ...... 1853 1864 Marthe ...... 1860 1864 ØSTERDØLENES SAGA 75

Navn Født Utvandret Oline ...... 1863 1864 Karen Arnesdatter Stai (enke)...... 1832 1866 Marthe Kristensdatter ...... 1854 1866 Andreas Kristensen ...... 1857 1866 Kristoffer Andersen Koppang ...... 1828 1866 Hustru Maren Olsdatter ...... 1836 1866 Anne Torgaldsdatter Koppang...... 1842 1866 Haagen Torgaldsen Koppang ...... 1845 1866 Ole Johnsen Stai...... 1831 1866 Hustru Karen Olsdatter...... 1830 1866 Barn: Marthe Olsdatter ...... 1858 1866 Anne Pedersdatter Negard ...... 1843 1866 Barn: Goro Olsdatter...... 1863 1866 Ole Taraldsen Stai...... 1811 1866 Hustru Inga Knudsdatter ...... 1810 1866 Barn: Inga Marthe...... 1849 1866 Ole Torgersen Koppang ...... 1844 1866 Ole Iversen Vestgaard...... 1825 1866 Hustru Kirsti Semingsdatter...... 1826 1866 Barn: Ingeborg Marthea...... 1861 1866 Simen Andersen Koppang...... 1833 1866 Hustru Martea Semingsdatter ...... 1828 1866 Barn: Andreas ...... 1862 1866 Lars Johannesen Koppang ...... 1836 1866 Hustru Gro Semingsdatter ...... 1840 1866 Barn: Lauritz ...... 1862 1866 Dorthe ...... 1864 1866 Johannes Tostensen Strøm ...... 1826 1867 Hustru Marte Iversen ...... 1827 1867 Barn: Tollef ...... 1860 1867 Ingeborg ...... 1863 1867 Kristian ...... 1866 1867 Kristine Kristiansdatter ...... 1857 1867 Andreas Olsen Setre...... 1833 1867 Hustru Kari Pedersdatter...... 1807 1867 Ole Severin Olsen Bakken ...... 1839 1867 Peder Armsee Messlt ...... 1817 1867 Barn: Karn ...... 1854 1867 Pernille Knudsdatter Messelt (enke) ...... 1816 1867 Kristian Olsen Stai ...... 1830 1867 Hustru Marthe Olsdatter ...... 1820 1867 Barn: Sigrid Dorthea ...... 1860 1867 Ole ...... 1863 1867 Marie Kristiansdatter Stai...... 1846 1867 Halvor Gundersen Hovde...... 1848 1867 Halvor Hagensen Renningen...... 1849 1867 Tosten Andreassen Stai ...... 1830 1867 Hustru Marthea Jorgensdatter ...... 1826 1867 Barn: Marthin og Toffet (tvillinger) ...... 1860 1867 Edvard ...... 1863 1867 Johannes ...... 1866 1867 Andreas ...... 1853 1867 Julien ...... 1855 1867 Anders Larsen Koppang ...... 1839 1867 Hustru Marit Johannesdatter ...... 1843 1867 Barn: Lauritz...... 1866 1867 Martin Jørgensen Stai ...... 1817 1867 76 ØSTERDØLENES SAGA

Navn Født Utvandret Barn: Anne ...... 1857 1867 Hans Hansen Vestgard ...... 1836 1867 Hustru Pernille Pedersdatter ...... 1836 1867 Barn: Hakon...... 1859 1867 Torvald ...... 1861 1867 Berthe ...... 1862 1867 Peder ...... 1864 1867 Ida ...... 1867 1867 Martinus Johnsen Antonsen ...... 1842 1867 Hans 0 ...... 1819 1867 Hustru Eli Johnsdatter ...... 1815 1867 Ingeborg Halvorsdatter Koppang ...... 1838 1867 Severin Hakensen Atmosmoen ...... 1838 1867 Hustru Kari Olsdatter ...... 1841 1867 Barn: Hanna ...... 1865 1867 Otto ...... 1867 1867 Hagen Olsen Bakken ...... 1844 1867 Marie Olsdatter Bakken ...... 1833 1867 Barn: Ole Olsen ...... 1856 1867 Andreas Pedersen Messelt...... 1846 1867 Jørgen Kristiansen Messelt ...... 1838 1868 Hustru Karen ...... 1844 1868 Barn: Inger ...... 1867 1868 Inders Tollef Olsen Stenviken...... 1827 1868 Hustru Goro Pedersdatter ...... 1832 1868 Barn: Olava ...... 1859 1868 Ole Petter ...... 1863 1868 Ole Olausen (morens barn av første ektesk.) 1853 1868 Syver Arnesen Negaard ...... 1838 1868 Berger Olsen Messelt ...... 1842 1868 Pedeer Møklebye ...... 1826 1868 Hustru Mari Evensdatter ...... 1826 1868 Barn: Lisabeth ...... 1858 1868 Marie ...... 1860 1868 Pernille ...... 1865 1868 Edvard ...... 1863 1868 Inders Nils Olsen ...... 1822 1868 Hustru Eli Eivensdatter ...... 1828 1868 Barn: Thea ...... 1853 1868 Eline ...... 1855 1868 Emma ...... 1863 1868 Nina ...... 1867 1868 Karen Johnasdatter ...... 1844 1868 Karsten Kristensen Negaard...... 1837 1868 Hustru Johanne Johansdatter ...... 1841 1868 Ole Olsen Setre...... 1850 1868 Anders Johansen Lillestu Koppang ...... 1830 1868 Peder Eliassen ...... 1834 1869 Hustru Marthe Kristensdatter ...... 1841 1869 Barn: Kristian Edvard...... 1865 1869 Pernille ...... 1867 1869 Eliane Eliasdatter ...... 1844 1869 Marthe Johansdatter Koppang ...... 1849 1869 Kristoffer Larsen Stai ...... 1837 1869 Hustru Hilene Engebretsdatter...... 1837 1868 Barn: Lars ...... 1863 1869 Ragnhild Mathea ...... 1865 1869 ØSTERDØLENES SAGA 77

Navn Født Utvandret Edine ...... 1867 1869 Nils Østensen Stai...... 1814 1869 Hustru Karen Mikalsdatter...... 1833 1869 Barn: Andreas ...... 1868 1869 Karen Hansdatter Stai...... 1862 1869 Martinus Hansen Stai ...... 1865 1869 Halvor Halvorsen Evenstad Svenn ...... 1807 1869 Hustru Gunhild Olsdatter ...... 1816 1869 John Brysjulfsen Vestgard...... 1832 1869 Ole Olsen Søstumoen ...... 1806 1869 Hustru Ingeborg Johansdatter...... 1832 1869 Gunnar Kristensen ...... 1829 1869 Hustru Trine Olava Svendsdatter...... 1828 1869 Barn: Severin Konrad ...... 1869 1869 Peter ...... 1861 1869 Anne Beate ...... 1864 1869 Knut Messelteie ...... 1836 1869 Hustru Gjertruu Halvorsdatteer...... 1831 1869 Barn: Hermann ...... 1861 1869 Ingmar ...... 1869 1869 Engebret Evensen Seterskletten...... 1825 1869 Hans Olsen Koppang...... 1848 1869 Karen Engebretsdatter Vestgaard ...... 1834 1869 Peder Pedersen Messelt ...... 1835 1869 Hustru Anne Pedersdatter ...... 1839 1869 Barn: Pauline ...... 1865 1869 Mathea ...... 1868 1869 Ole Kristensen Koppang ...... 1847 1869 Nils Pedersen Tresang ...... 1845 1869 Anders Pedersen Stai ...... 1815 1869 Hustru Oline Olsdatteer ...... 1815 1869 Barn: Ambjøe Helgesdatter (pleiebarn) ...... 1860 1869 Oline Helgesdatter (pleiebarn) 1852 1869 Andreas Helgesen (pleiebarn)...... 1855 1869 Perlinus Andreassen Stai...... 1829 1869 Hustru Juliane Mathilde Olsdatter ...... 1829 1869 Barn: Adolf ...... 1853 1869 Olaf ...... 1854 1869 Karen ...... 1858 1869 Oline ...... 1861 1869 Juliane Petronelle 1861 1869 Edvard ...... 1867 1869 Kristen Olsen Stai ...... 1821 1869 Knut Olufsen Stai...... 1833 1869 Hustru Karen Hakensdatter ...... 1842 1869 Barn: Oluf ...... 1868 1869 Thorbjørn Johannesen Stai ...... 1816 1869 Barn: Johannes ...... 1848 1869 Marthe a Kristensdatter Koppang ...... 1846 1870 Hanna M. Thorbjørnsdatter Stai 1852 1870 Peder Olaus Negaard ...... 1829 1870 Hustru Helene Pedersdatter 1833 1870 Barn: Oline ...... 1860 1870 Berthe 1862 1870 Thea ...... 1860 1870 Berthe Gulbrandsdatter Vestgaard ...... 1850 1870 Erik Olsen Landet ...... 1840 1870 78 ØSTERDØLENES SAGA

Navn Født Utvandret Hustru Anne Olsdatter ...... 1833 1870 Barn: Ole ...... 1863 1870 Olaf ...... 1866 1870 Mikel Nilsen Negard...... 1834 1870 Hustru Anne Bersvendsdatter...... 1837 1870 Guldbrand Larsen Koppang ...... 1842 1870 Halvor Olsen Negardsveen ...... 1827 1870 Hustru Marthe Toraldsdatter ...... 1828 1870 Barn: Gurrine ...... 1854 1870 Tomine ...... 1856 1870 Ole ...... 1858 1870 Halvor ...... 1862 1870 Hanna ...... 1867 1870 Marthe ...... 1864 1870 Guri Olsen (H. Olsens mor) ...... 1794 1870 Karen Tollefsdatter Koppang (enke)...... 1820 1870 Barn: Anne Engebretsdatter...... 1851 1870 Sigrid Andersdatter Koppang ...... 1846 1870 Anders Pedersen ...... 1868 1870 Pernille Gudmundsdatter (enke)...... 1800 1870 Ole Olsen Stai...... 1843 1870 Hustru Lene Olsdatter ...... 1847 1870 Barn: Dorthea ...... 1866 1870 Anton Helgesen Stai ...... 1833 1870 Hustru Anna Larsdatter...... 1835 1870 Barn: Beate ...... 1863 1870 Anne Sirine ...... 1865 1870 Helga ...... 1868 1870 Martinus Mikkelsen (pleiesøn) ...... 1854 1870 Tollef Gundersen Stai ...... 1831 1870 Hustru Rønnaug Olsdatter...... 1829 1870 Olaf Johnseen Stai ...... 1851 1870 Knut Evensen Messelt ...... 1847 1870 Hustru Karen Halvorsdatter...... 1848 1870 Barn: Edvard ...... 1869 1870 Eve Pedersen ...... 1843 1870 Fru Gjøran Hansdatter ...... 1852 1870 Oline Olsdatter Mykleby ...... 1850 1870 Rikkard Olsen Koppang ...... 1853 1870 Severin Jensen Ophus ...... 1825 1871 Hustru Dorthe Torgalsdatter...... 1818 1871 Barn: Tea Sofie ...... 1862 1871 Mina Dorthea ...... 1865 1871 Berger Bersvendsen ...... 1844 1871 Nils Johnsen Messelt ...... 1832 1871 Hustru Marthe Eversdatter ...... 1844 1871 Barn: Ingmar ...... 1864 1871 Perlinus ...... 1866 1871 Johannes ...... 1870 1871 Dorthe Knudsdatter Stai (enke)...... 1800 1871 Halvor Andersen Koppang...... 1838 1871 Engebret Engebretsen Koppang ...... 1830 1871 Hustru Karen Halvorsdatter...... 1816 1871 Barn: Hagen ...... 1851 1871 Karinus ...... 1854 1871 Marthea ...... 1856 1871 Berthe ...... 1851 1871 ØSTERDØLENES SAGA 79

Navn Født Utvandret Karinus ...... 1871 1871 Ingeborg Marthea Gundersdatter...... 1844 1872 John Nilsen ...... 1811 1872 Hustru Karen Simensdatter...... 1842 1872 Barn: Nils ...... 1862 1872 Johannes ...... 1864 1872 Emma ...... 1866 1872 Ida Karoline ...... 1868 1872 Kari ...... 1871 1872 Reier O. Stai...... 1844 1872 Siri T. Negaard ...... 1836 1872 Guren R. Stai ...... 1868 1872 Tarald R. Atai...... 1870 1872 Ragnhild R. Stai ...... 1804 1872 Maren Johansdatter Stensbak...... 1843 1872 John Johnsen Stenbak...... 1838 1872 Lisbet Kristoffersdatter Nymo ...... 1850 1872 Ann Swatsdt Atmdal...... 1839 1872 Severin Gundersen ...... 1864 1872 Peder Christensen Messelt...... 1846 1872 Mari Olsdatter Messelt ...... 1846 1872 Mali OLsdatter Setre...... 1820 1872 Enok Engebretsen Setre ...... 1859 1872 Karen Johansdatter Koppang ...... 1825 1872 Johan Pedersen Koppang ...... 1855 1872 Lise Pedersdatter Koppang ...... 1861 1872 Gjertrud Tollefsdatter Tronnes...... 1815 1872 Halvor O. Koppang ...... 1845 1872 Anne Torgalsdatter Koppang...... 1846 1872 Ole Jacobsen Nardrum...... 1830 1872 Marthe Olsdatter ...... 1836 1872 Edvard Olsen ...... 1865 1872 Ole Olsen ...... 1869 1872 Karinus Cristensen ...... 1841 1872 Marie Engebretsdatter ...... 1841 1872 Oline Karinusdatter ...... 1871 1872 Olaf Christen Nilsen Stai ...... 1850 1872 Andreas Christensen Koppang...... 1842 1873 Hustru Ingeborg Toresdatter...... 1836 1873 Barn: Kristen ...... 1865 1873 Thorvald ...... 1872 1873 Anton Johnsen Negaard ...... 1854 1874 Even Olsen Møller ...... 1840 1875 Hustru Helene Nilsdatter...... 1849 1875 Barn: Oline Kristine...... 1869 1875 Clara Josefine ...... 1871 1875 Ragnhild Olsdatter Negaard...... 1851 1875 Simen Johannesen Skaalien...... 1850 1880 Hustru Charthea Olsdatter Ophus...... 1860 1880 Mathias Arvesen ...... 1846 1880 Hustru Oline Harsdatter Furuset...... 1853 1880 Barn: Osmund ...... 1876 1880 Leif ...... 1878 1880 Kristoffer Evensen Hovde...... 1835 1880 Marit Olsdatter Aamotsrønningen...... 1853 1880 Barn: Even ...... 1879 1880 Anne Gjermundsdatter Ophus...... 1855 1880 80 ØSTERDØLENES SAGA

Navn Født Utvandret Mille Gurine Gjermundsdatter Ophus ...... 1861 1880 Laurits Olsen Stai ...... 1852 1880 Engebret Olufsen ...... 1862 1880 Per P. Blom ...... 1839 1880 Hustru Else Ostensdatter ...... 1852 1880 Barn: Mathilde Elise...... 1876 1880 Olaf Olsen Negaard...... 1864 1880 Karinus Arnesen Hirhalsen...... 1859 1880 Engmar Pedersen Nøkleby ...... 1850 1880 Jon Olsen Evenstad...... 1856 1880 Andreas A. Gudsas...... 1831 ? 1881 Fru Ragnhild Hausdatter Fossum...... 1821 ? 1881 Johan Olsen Strand ...... 1854 1881 Ole Hagensen Vestgard...... 1848 1881 Knut Halvorsen Stai ...... 1845 1881 Barn: Hilmine ...... 1875 1881 Bernhard ...... 1877 1881 Nils Engebretsen Koppang ...... 1840 1881 Hustru Lisbeth Larsdatter ...... 1844 1881 Barn: Gedvard ...... 1870 1881 Ida ...... 1874 1881 Nils 1876 1881 Olaus Olufseen Koppang ...... 1844 1881 Hustru Andrea Halstensdatter...... 1850 1881 Barn: Ida ...... 1874 1881 Adolf ...... 1877 1881 Helene eller Helmer (datter eller søn?)...... 1880 1881 Halvor Olsen Stai ...... 1854 1881 Anton Andersen Stenviken ...... 1863 1881 Helge Pedersen Trønnes...... 1855 1881 Hustru Marthe Nilsdatter 1851 1881 Barn: Anne ...... 1877 1881 Peder Nikolai ...... 1879 1881 Johan Amundsen Strand...... 1841 1881 Hustru Johanne Halvorsdatter ...... 1846 1881 Barn: Tilda ...... 1878 1881 Anne Eriksdatter Trønnes...... 1863 1881 Andre Gjermundsdatter Ophus...... 1865 1881 Kari Tollefsen Syren ...... 1862 1881 Barn: Siri ...... 1880 1881 Martin Nilsen Mykleby...... 1852 1881 Karinus Olsen Furuseth ...... 1853 1881 Herman Halstensen Mykleby ...... 1858 1881 Halvor Pedersen Mykleby 1856 1881 Hustru Anne Marthe Gjermundsdatter ...... 1850 1881 Hanna Andreasdatter ...... 1850 1881 Ole Jørgensen Stai ...... 1858 1881 Peder Anton Olsen Oyen...... 1856 1882 Severin Enoksen ...... 1842 1882 Chrlsteen Christensen ...... 1857 1883 Hustru Oline ...... 1857 1883 Barn: Christen ...... 1882 1883 Olaf Hansen Bjøraneset ...... 1861 1883 Helge Tollefsen Syren ...... 1853 1883 Ole Thorsen Negaard ...... 1840 1883 Barn: Ida ...... 1871 1883 Anne Olsdatter Negaard...... 1863 1883 ØSTERDØLENES SAGA 81

Navn FØdt Utvandret Knut Mathias Andersen Hinvik...... 1835 1883 Hustru Anne Andersdatter ...... 1827 1883 Barn: Karen Rasmine ...... 1865 1883 Marie Petrine Sammeline...... 1868 1883 Karl ...... 1875 1883 Pernille Arentsdatter Negaard ...... 1860 1883 Barn: Beatte Mathiasdatter ...... 1878 1883 John Pedersen Mykleby...... 1853 1883 Hustru Gertie Gulbrandseen ...... 1861 1883 Barn: Ragnhild ...... 1881 1883 Marthea Olsdatter Strand...... 1866 1883 Svend Halvorsen Elvelien...... 1866 1883 Dorte Engebretsdatteer Bjøraneset ...... 1867 1883 Hustru Karen Dorthea Engebretsdatter Bjøraneset ...... 1859 1883 Barn: Einar ...... 1881 1883 Olaf ...... 1882 1883 Marthe Olsdatter Gunstad, Vestgard (enke) ...... 1839 1883 Barn: Oline ...... 1871 1883 Martinus ...... 1873 1883 Olaf ...... 1876 1883 Marie Olava...... 1878 1883 Marthe Johannesdatter Negaard...... 1848 1883 Barn: Ida ...... 1871 1883 Johannes ...... 1873 1883 Thea Mathilde ...... 1875 1883 Tobias ...... 1878 1883 Martinus Halvorsen Megaard...... 1848 1883 Hustru Anne Hansdatter ...... 1856 1883 Barn: Hilda Mathilde ...... 1879 1883 Mariane ...... 1880 1883 Hermann ...... 1881 1883 Halvor Pedersen Vestgard...... 1848 1883 Tollef Nilsen Negard...... 1867 1883 Haken Andersen Trønnes ...... 1862 1884 Nils Engebretsen Messelt...... 1867 1884 Jakob Olsen Messelt...... 1845 1884 Hustru Marthe Nilsdatter ...... 1852 1884 Barn: Olaf Jakobsen...... 1883 1884 Severin Olsen Negard ...... 1866 1884 Gurine Pedersdatter Mykleby...... 1862 1884 Anne Kristine ...... 1866 1885 Jon Kristensen Oyen ...... 1830 1885 Hustru Eline Engebretsdatter ...... 1847 1885 Barn: Julien ...... 1872 1885 Beate ...... 1874 1885 Simen ...... 1876 1885 Anna ...... 1878 1885 Edvard ...... 1880 1885 Tomine ...... 1882 1885 Hermann ...... 1885 1885 Anton Olsen Skjeret ...... 1861 1885 Knut Ole Taraldsen Landet...... 1847 1885 Fru Berths Semingsdatter ...... 1849 1885 Barn: Anna Olsdatter ...... 1869 1885 Tomine ...... 1872 1885 Beate ...... 1877 1885 Olave ...... 1881 1885 82 ØSTERDØLENES SAGA Navn Født Utvandret Martinus Eriksen Treseng...... 1854 1885 Laurits Kristensen Koppang...... 1858 1885 Anne Olsdatter Mykleby...... 1865 1885 Olaus Ostensen ...... 1835 1886 Hans Halvorsen Nidsladvolden...... 1855 1886 Hustru Tea Helgesdatter ...... 1854 1886 Barn: Hermann ...... 1878 1886 Harald ...... 1881 1886 Ole Julius Olsen Koppang...... 1863 1886 Beate Olsdatter Ophus ...... 1867 1887 John Olsen Evenstad ...... 1856 1887 Hustru Inger Pauline Pedersdatter ...... 1862 1887 Barn: Enni ...... 1885 1887 Nils Olsen Koppang ...... 1856 1887 Fru Pernille Nilsdatter...... 1856 1887 Barn: Nils Oskar...... 1883 1887 Ole Nilsen Stai...... 1853 1887 Hustru Ingeborg Simensdatter ...... 1854 1887 Barn: Gustav Jakob...... 1879 1887 Olaf ...... 1882 1887 Ingeborg Gurine ...... 1885 1887 Ingeborg Olsdatter Messelt...... 1868 1887 Hagen Engebretsen Messelt ...... 1870 1887 Helge Olsen Treseng ...... 1864 1887 Kari Nilsdatter Vestgard...... 1855 1887 Barn: Marie ...... 1878 1887 Marit ...... 1880 1887 Laura ...... 1882. 1887 Karoline Mathilde ...... 1885 1887 Sigrid Johansdatter Messelt...... 1869 1887 Anne Beate Jonsdatter Messelt ...... 1867 1887 Ida Antonsdatter Bjørkman...... 1874 1887 Ole Johansen Sagstadhaugen ...... 1855 1887 Hustru Ingeborg Franfsdatter ...... 1862 1887 Torvald Toraldsen Koppang...... 1871 1887 Julius Larsen Mykleby...... 1859 1887 Tea Larsdatter ...... 1862 1887 Barn: Lars Juliusen...... 1887 1887 Gedine Jonsdatter Messelt...... 1861 1887 Gedine Jonsdatter Vestgaard ...... 1861 1887 Dortea Halvorsdatter Rognstad ...... 1869 1887 Teodor Jensen Dieseth...... 1869 1887 Severin Olsen Koppang ...... 1866 1887 Engebret Dieseth (Syd Amerika)...... 1888 Konrad Kristensen Koppang ...... 1865 1888 Ole Olsen Ophus ...... 1863 1888 Lars Olsen Vestgard...... 1839 1888 Ole Olsen Koppang ...... 1868 1888 Ole Gundersen Mykleby...... 1865 1888 John Olsen Haugen ...... 1868 1888 Oline Olsdatter Mykleby ...... 1870 1888 Gedvard Gedvardsen Vestgard ...... 1866 1888 Ole Iversen Vestgard...... 1870 1888 Ole Hansen Imsdalen...... 1856 1888 Hustru Oline Kristine Mortensdatter ...... 1856 1888 Barn: Harald ...... 1884 1888 Olaf Martin ...... 1886 1888 ØSTERDØLENES SAGA 83 Navn Født Utvandret Margit ...... 1887 1888 Edvard Halvorsen Koppang ...... 1871 1888 Petter Pedersen Stai ...... 1868 1888 Regine Pedersdatter Norengstue ...... 1823 1888 Pernille Olsdatter Ophuseie...... 1863 1888 Ingeborg Olsdatter Ophus ...... 1877 1888 Randine Olava Lillestu Koppang...... 1860 1888 Marie Dartine Olsdatter Ophus ...... 1869 1888 Edvard Edvardsen Bakken ...... 1866 1888 Marte Gudmundsdatter Trønnes ...... 1864 1888 Feder Johansen Strand...... 1864 1888 Anton Pedersen Mykleby ...... 1869 1888 Ragna Olsdatter Rønningen...... 1873 1888 Anne Gurine Knudsdatter Mykleby...... 1861 1888 Tomine Andreasdatter Berger ...... 1867 1888 Dortea Olsdatter Kroken ...... 1867 1888 Martinus Nilsen Negard...... 1869 1888 Hustru Marte Olsdatter...... 1867 1888 Peder Tobiasen Blam (Evenstad)...... 1867 1888 Olaf Iversen Vestgard ...... 1865 1887 Karinus Iversen Vestgard ...... 1865 1889 Nils Engebretsen Bjørnesset...... 1869 1889 Berte Hansdatter Bjørnesset ...... 1865 1889 Ole Johansen Kroken...... 1830 1889 Anne Olsdatter Kroken...... 1876 1889 Severin Pedersen Treseng...... 1859 1889 Hermann Hansen Stai...... 1873 1889 Ole Andreasen Oyen...... 1870 1889 Nils (Olsen) Bakken Iversen...... 1872 1889 Olava Olafsdatter Rasten...... 1871 1889 Kristen Kristensen Staien? ...... 1872 1889 Mari Halvorsdatter Staien ...... 1870 1889 Anne Knutsdatter Fuldpantmann...... 1873 1889 Gjetvold Gjetvoldsen Vestgard ...... 1825 1889 Sigrid Gjetvoldsdatter Vestgard ...... 1869 1889 Helga Halstensdatter Ragnstad ...... 1871 1889 Beate Gundersdatteer ...... 1860 1889 Haakon Engebretsen Negard ...... 1876 1890 Karoline Engebreetsen Negard...... 1879 1890 Martin Engebretsen Hombnes ...... 1861 1890 Margit Obbersdatter Messelt ...... 1872 1890 Kristian A. Ophus ...... 1870 1890 Andrea Hansdatter Bjøranesset...... 1869 1890 Karinus Pedersen Mykleby ...... 1872 1891 Torger Johannesen Stai ...... 1872 1891 Mariam A. Ophus...... 1873 1891 Reinhard Frantsen Ophus...... 1873 1891 Karen Halvorsdatter Rasten ...... 1869 1891 Johan Kristensen Koppang ...... 1870 1891 Ole Gulbrandsen Ophus...... 1869 1891 Peder Halvorsen Stai ...... 1878 1883 Laurits Teodor Nilsen Trønnes...... 1880 1891 Johanne Olsdatter Kroken ...... 1872 1891 Dortea Pedersdatter Messelt...... 1876 1891 Anne Marie Gundersdatter Stenvikn...... 1878 1891 Ole Frantsen Ophus...... 1876 1892 Helen Hansdatter Bjøranesset ...... 1871 1892 84 ØSTERDØLENES SAGA Navn Født Utvandret Anne Trønnes ...... 1860 1892 Ole Olsen Ophus ...... 1873 1892 Regine Matea Gundersdatter Coppang ...... 1871 1892 Gunder Gurinussen Stai ...... 1866 1892 Hustru Anne Johansdatter ...... 1868 1892 Karen Andrine Andreasdatter Vestgard...... 1875 1892 Iver Pedersen Ophus ...... 1862 1892 Klara Amalie Klarionsdatter Gustrilien...... 1864 1892 Frants Johnsen Ophus...... 1836 1893 Alf Andersen Setre...... 1872 1893 Anders Gustav Hansen Stai...... 1844 1893 Hustru Hanna Thorbyørnsdatter ...... 1852 1893 Barn: Gina ...... 1875 1893 Hilda ...... 1877 1893 John Torvald ...... 1879 1893 Augusta ...... 1882 1893 Karl August ...... 1885 1893 Nina ...... 1887 1893 Gunda ...... 1891 1893 Reinhard Kristiansen Nigard...... 1862 1893 Hustru Anna Knudsdatter ...... 1866 1893 Barn: Margit Karoline...... 1889 1893 Minda Catette ...... 1890 1893 Borghild Kristine ...... 1892 1893 Karoline Martinusdatter Gustru ...... 1878 1894 Lars Larsen Rasten ...... 1876 1896 Marie Larsdatter Rasten ...... 1878 1896 Edvard Johannesen Stai...... 1875 1896 Anne Anderesdatter Negard ...... 1847 1896 Karinus Knudsen Negard ...... 1875 1896 Merte Knudsdatter Negard...... 1877 1896 Pernille Karinusdatter Rasten...... 1878 1897 Anders Tollefsen Trønnes ...... 1875 1897 Marit Larsdatter Huset ...... 1849 1897 Barn: Nina Olsdatter ...... 1884 1897 Martin Evensen ...... 1878 1898 Andreas Martinussen ...... 1875 1898 Sigurd Johansen ...... 1879 1899 Johan Magnus Hansen...... 1879 1900 Nina Olausdatter ...... 1880 1900 Johannes Torgersen ...... 1842 1901 Hustru Pernille Engebretsdatter ...... 1842 1901 Barn: Peder Johannesen ...... 1884 1901 Julie Johannesdatter ...... 1881 1901 Ole Olsen Tvenge...... 1871 1901 Anders Olsson ...... 1863 1902 Hustru Karen Olssen...... 1861 1902 Barn Ole ...... 1900 1902 Halvor Martinussen ...... 1882 1902 Nikolai Andersen Øverengen ...... 1882 1902 Kristian Halvorsen ...... 1861 1902 Hustru Pauline Kariliussen ...... 1865 1902 Barn: Halfdan ...... 1890 1902 Ingemar ...... 1892 1902 Ellida ...... 1894 1902 Thoralf ...... 1896 1902 Sigrid ...... 1899 1902 ØSTERDØLENES SAGA 85

Navn Født Utvandret Ole Magnussen ...... 1886 1902 Martin Martinussen ...... 1885 1902 Ole Olsen Smedstad...... 1885 1902 Kristian Oskar Linholdt...... 1825 1903 Karl Oskar Johannessen ...... 1882 1903 Olaf Kristiansen ...... 1875 1903 Ole Mikkelsen Naren ...... 1878 1903 Torgal Mikkelsen Naren...... 1886 1903 Andrea Tomine Naren ...... 1883 1903 Magnhild Torbjørg Naren...... 1885 1903 Ole Pedersen Oyen ...... 1883 1903 Johan Torgirsen ...... 1884 1903 Nils Odmund Bjørnstad...... 1883 1903 Peder Bjørnstad ...... 1882 1903 Hulda Ruud ...... 1884 1903 Olaf Koppang ...... 1878 1903 Karinus Simmensen Trønnes ...... 1879 1903 Andreas Iversen ...... 1885 1903 Peder Andreassen Treseng...... 1881 1903 Lars Magnus Johansen ...... 1882 1903 Alf Olsen Nyhus ...... 1881 1903 Karinus Olsen Nyhus ...... 1874 1903 Gustav Helgesen ...... 1876 1903 Anna Marie Kristensen Myre ...... 1880 1903 Oskar Kristensen Myre...... 1885 1903 Olaf Olsen Nyhus ...... 1876 1903 Dagmar Eriksen ...... 1882 1903 Johan Martinussen ...... 1882 1903 Ole Eriksen ...... 1884 1903 Einar Eriksen ...... 1886 1903 Petra Gustu ...... 1885 1903 Harald Bondesen ...... 1888 1903 Tolline Johannessen ...... 1876 1903 Petra Gustu ...... 1885 1903 Harald Bondesen ...... 1888 1903 Tolline Johannessen ...... 1876 1903 Ingmar Eliassen ...... 1881 1903 Olaf Johansen ...... 1881 1903 Ole Martinussen ...... 1878 1904 Gustav Olsen ...... 1881 1904 Kristian E. Negaard...... 1874 1904 Reier Reiersen ...... 1877 1904 Gjertrud Annesdatter (enke) ...... 1936 1904 Olaf Hansen Kløftberget ...... 1875 1904 Ole Kristoffersen ...... 1879 1904 Bjørn Henry Johnsen ...... 1890 1904 Inga Jørgensen Sjølie ...... 1870 1904 Harald Magnus Helgessen ...... 1897 ? 1904 Kolbjørn Larsen ...... ? 1904 Halvor Edvardsen ...... 1877 1904 Ingmar R. Skatvend ...... 1879 1904 Jakob Simensen ...... 1880 1904 Anna Larsen ...... 1886 1904 Marte Svensen ...... 1887 1904 Anton Alvesen ...... 1880 1904 Serine Arnesdatter (enke) ...... 1844 1904 Torvald Sigurd Torgalsen Tyrli...... 1882 1904 86 ØSTERDØLENES SAGA

Navn Født Utvandret Mina Simensdatter Trønnes...... 1888 1904 Adolf Børresen ...... 1884 1905 Trygve Steeinersen ...... 1886 1905 Nils Olseen ...... 1855 1905 Hustru Severine Olsen...... 1847 1905 Barn: Oline Nilsen ...... 1886 1905 Nils Eriksen Andreassen...... 1878 1905 Ole Olausen Negaard ...... 1882 1905 Simen Kristiansen ...... 1883 1905 Kristian Andersen ...... 1874 1905 Olga Mathilde Hansen ...... 1887 1905 Anders Edvardsen ...... 1882 1905 Alf Pedersen Berger ...... 1884 1905 John Erlandsen ...... 1875 1905 Hustru Helena Pedersdatter...... 1877 1905 Barn: Helen ...... 1904 1905 Klara Oslag Syvertsen...... 1886 1905 Emma Olsen ...... 1887 1905 Karen Sverinsen ...... 1887 1905 Anna Olsdatter ...... 1882 1905 Harald Modulv T. Trønnes ...... 1885 1905 Tora Nunette Olsen Braaten ...... 1885 1906 Ole Hansen ...... 1878 1906 Hustru Mathilde Helmine Olsen...... 1880 1906 Barn: Margit ...... 1902 1906 Borghild ...... 1904 1906 Olga O. Kjølhammer ...... 1883 1906 Peder Andreassen ...... 1886 1906 Herman Bandesen ...... 1892 1907 Konrad Knudsen ...... 1889 1907 Marte Georga Hakonsdatter ...... 1885 1907 Olga Fermanda Helium...... 1887 1907 Sigrid Andersdatter Stenbakken ...... 1888 1907 Signe Sofie Halvorsen ...... 1889 1907 Anne Karinusdatter Myreng...... 1881 1903? Toralf Karinussen Myreng...... ca. 1888 ?

ELVERUM

Elverum er det sydligste av Østerdalens 14 herreder med grænser: nord til Aamot, øst til Trysil, syd til Solør og vest til Løten. Herredet bestaar av følgende deler: Heradsbygd, Jømna, Vesterhoug, Midtskog, Grundset, Øksna og Rustad, samtlige med jernbanestation av samme navn. Endvidere har vi jernbanestationen Elverum, som ligger i periferien av den bymessig bebyggede del av bygden "Leiret" med egen byg- ningskommune. I øst ligger Hernes, nordre og søndre Skog- bygd, Bergeberget og Stygberget, der høist uriktig betegnes som "stygt". Til Elverum kommer man med Rørosbanen og Solørbanen, der staar i forbindelse med Kongsvingerbanen og det svenske jernbanenet. Herredet har et utstrakt veinet, hvor- ØSTERDØLENES SAGA 87 av skal nævnes de viktigste bilveier: fra Trysil grænse i øst til Solør i syd, fra Aamot i nord til Løten i vest. Inden herredet kan gjøres flere rundturer: Heradsbygd—Melaasberget- Borgaasen (730 m. o. h.), Søndre Skogbygd—Lisjøen, Hernes— Hovindberget via Møystad—Nødsel, Hernes—Kulbulien- Horndalen—Svevad. Større turer er Elverum—Osen—Rena eller Elverum—Trysil—Rena, Elverum—Vaaler og broen ved Braskereidfos. Samtlige turer byr paa naturskjønne og inter- essante partier. "Leiret" (Elverums Leir) med ca. 4000 ind- byggere har faat sit navn efter den gamle leirplads med den forlængst nedlagte fæstning "Christiansfjeld", ganske stærkt armert. Fra krigens tider har man erindringer i "Grindals- skansen" og "Terningskansen", løpegraver som man den dag idag vil kunne se kopier av fra den siste store verdenskrig. Skansene ligger paa vestsiden av Glaama og er godt bevart. "Grindalsskansen" er overdraget "Selskapet for Leirets Vel" som gave, dette selskap blev stiftet i 1901 med den opgave bl. a. at forskjønne stedet. Langs Glaama, der bred og mæktig løper gjennem bygden fra nord til syd, er det særdeles natur- skjønt. Av fjeld kan nævnes "Nordhue", 758 m. o. h., hvortil let adkomst fra Rustad jernbanest. og "Flotsberget" i Herads- bygd, 562 m. o. h., skogbrandstation med herlig utsikt helt til Mjøsen. Av sjøer kan nævnes Lisjøen, Agsjøen, Bergersjøen samt Saugkjernet og Aakjernene. Klimaet i Elverum er ut- mærket med varm sommer og frisk kulde om vinteren. Paa vestsiden av "Leiret" ligger Glomdalsmusæet, se nærmere her- om den særskilte artikkel. I "Leiret" ligger ogsaa det nye fylkessykehus, efter sakkyndiges sigende det mest moderne sykehus i Nordeuropa. Endvidere har man epidemisykehus og pleiehjem for tuberkuløse, pleiehjem for gamle, barnehjem og barneherberge. Bygden har distriktslæge, 3 privat prak- tiserende læger og 3 tandlæger, hovedkirke og 3 kapellkirker med sogneprest og kapellan. I "Leiret" bor sorenskriveren i Sør- Østerdal og politimesteren i Glaamdal. Elverum har 1 postkontor og 9 postaapnerier. Paa "Leirets" vestside ligger ekserserpladsen Terningmoen. Skogbruket er bygdens viktigste indtæktskilde; men jordbruket er heller ikke uten betydning. Av industrielle bedrifter kan nævnes flere trævarefabrikker, mekanisk værksted, dampsag og høvleri, bryggeri garverier og reparations-værksteder 88 ØSTERDØLENES SAGA for automobiler m. v. Bygden har 2 banker. Foruten folke- og middelskole har man lærerskole der søkes av elever fra det hele land. Den landskjendte bonde Helge Væringsaasen testa- menterte i sin tid en million kroner til almennyttige og kultu- relle formaal, bl. a. til en folkehøiskole som nu er opført i Elve- rums Leir. En ny bro over Glaama er under opførelse. I nær- heten av denne ligger Grundset markedsplads. Efter den for stedet utarbeidede byplan kommer ogsaa raadhus, ny kirke m. v. til at ligge her. Straks søndenfor Terningmoen ligger skibakken "Vindheia" med sportsstue. Hedmark fylkes id- rætsplads med fotball- og tennisbaner ligger i "Leirets" nordre del. Av hoteller har man i Leiret flere, hvorav det største er "Central", desuten en flerhet av kafeer. Forøvrig kan nævnes "Øsbækkedalen" østligst og "Myrvold" sydligst i herredet, hvor reisende kan ta ind. Endvidere pensjonatene: Løvberg gaard, Vestre Nødsel, Nordby og Frk. Fjelds. Specielle oplysninger om Elverum og dets historie kan man faa i arkivar FinneGrønns bygdebeskrivelse, som er utkommet i 3 bind. (Sæter) .

UTFLYTTEDE FRA ELVERUM Navn Født Utvandret Jens Pedersen Bronken ...... 1828 1850 Ole Olsen Talhaugen ...... 1817 1850 Oluf Semingen Bronken ...... 1819 1850 Gurine Marthea Gundersdatter Bjølseth ...... 1830 1852 Andreas Semingen Bronken ...... 1831 1852 Jens Pedersen Moe ...... 1820 1952 Serine Semingsdatter ...... 1826 1852 Barn: Peder ...... 1848 1852 Syvert ...... 1850 1852 Peder Eriksen Løma ...... 1815 1852 Christian Halvorsen Smedbakken ...... 1817 1852 Marthe Olsdatter ...... 1816 1852 Barn: Ole ...... 1841 1852 Bernhard ...... 1843 1852 Emelie ...... 1847 1852 Marthe ...... 1849 1852 Hanna ...... 1851 1852 Elen Embretsdatter Siljuberget ...... 1830 1852 Peder Gundersen Nygaarden ...... 1816 1852 Inger Gundersdatter ...... 1817 1852 Barn: Pauline ...... 1849 1852 Juliane ...... 1851 1852 Oliana Olsdatter Rustad ...... 1827 1852 Berger Tollefsen Rogstad ...... 1819 (?) 1852 Arne Sorensen Skjepstad og Elen Engebretsdatter med 8 børn (oplysninger ellers mangler) Christopher Pedersen Holtet ...... 1827 1852 Christian Olsen Strand ...... 1831 1852 89 ØSTERDØLENES SAGA 89

Navn Født Utvandret Marthe Pedersdatter Haaberget eller Frisberget ...... 1833 1853 Johan Gundersen Holtet ...... 1815 1853 Ingen opført som utflyttet til Amerika 1854-56 Oluf Olsen Herstadhagen ...... 1824 1857 Ingen notert 1858, 1859 og 1860 Hans Pedersen Blikberget ...... 1840 1861 Halvor Tostensen Sjøli ...... 1826 1861 Oline Pedersdatter Stenset ...... 1824 1861 Barn: Elsine Beate ...... 1856 1861 Ingen notert 1862, 1863, 1864 og 1865 Hans Hansen Nødaasen ...... 1840 1866 Kari Olsdatter ...... 1845 1866 Ole Jørgensen Kvernumsen ...... 1815 1866 Siri Embretsdatter ...... 1816 1866 Barn: Mathilde ...... 1844 1866 Juline ...... 1845 1866 Julius ...... 1847 1866 Serine ...... 1849 1866 Rikard ...... 1853 1866 Ole ...... 1851 1866 Olava ...... 1856 1866 Oline ...... 1860 1866 Karinius Jorgensen Lilleaarnes ...... 1827 1866 Torkild Per Pedersen Bjølset ...... 1850 1866 Peder Semingen Bronken ...... 1843 1866 Peder Embretsen Skjefstad ...... 1835 1866 Eline Gundersdatter ...... 1840 1866 Barn: Embret ...... 1862 1866 Gunder ...... 1864 1866 Ole Martin ...... 1866 1866 Oluf Nilsen Lelleberg ...... 1830 1866 Anne Birgitte Olavesdatter ...... 1821 1866 Barn: Nilsine Olivia Nilsdatter (steddatter)...... 1849 1866 Maria Amalia ...... 1858 1866 Nils Mertinius ...... 1862 1866 Torrine Mathilde ...... 1865 1866 Ole Olsen ...... 1837 1866 Anne Maria Olsdatter ...... 1833 1866 Barn: Hans Magnus ...... 1862 1866 Oluf ...... 1864 1866 Pernillius Ottosen Hagen ...... 1836 1866 Gunder Olsen Bjølseth ...... 1807 1866 Inger Strømmesdatter ...... 1822 1866 Barn: Magnus ...... 1845 1866 Ole ...... 1847 1866 Selma ...... 1852 1866 Gunder ...... 1855 1866 Juline ...... 1858 1866 Tolline ...... 1862 1866 Johan Pedersen Nyberget ...... 1843 1866 Maren Pedersen Syringen ...... 1843 1867 Erik Knudsen Gravingen ...... 1842 1867 Marte Larsdatter ...... 1840 1867 Barn: Berte ...... 1863 1867 Emil ...... 1865 1867 Andreas Haagensen Skjellet (Systuen)...... 1836 1867 90 ØSTERDØLENES SAGA

Navn Født Utvandret Marte Embretsdatter ...... 1837 1867 Hans Johansen Høiaasen ...... 1843 1867 Peder Bruun ...... 1825 1867 Anders Jonassen Storberget ...... 1830 1867 Gurine Pedersdatter ...... 1858 1867 Barn: Peder ...... 1828 1867 Barn: Peder ...... 1862 1867 Alfred ...... 1865 1867 Peder Pedersen Lien ...... 1821 1867 Anne Serine Gudbrandsdatter ...... 1832 1867 Barn: Ina ...... 1851 1867 August ...... 1854 1867 Johan Matthaus ...... 1859 1867 Julie Marie ...... 1864 1867 Olia Pedersdatter Gropen ...... 1851 1867 Gunder Pedersen Gropen ...... 1840 1867 Marte Nikolaisdatter ...... 1836 1867 Barn: Peder ...... 1862 1867 Johan ...... 1864 1867 Kristian ...... 1867 1867 Gunder Mathisen Flisberget ...... 1840 1867 Olina Jakobsdatter ...... 1837 1867 Else ...... 1858 1867 Jakob ...... 1860 1867 Martinius ...... 1862 1867 Ole ...... 1864 1867 Hanna ...... 1867 1867 Mathis Mithissen Flisberget ...... 1836 1867 Andrea Andersdatter ...... 1835 1867 Barn: Martinus ...... 1864 1867 August ...... 1866 1867 Tnton Arvesev Fladløkken ...... 1833 1867 Karoline Mortensdatter Kjernet ...... 1849 1867 Johan Kr. Kristensen ...... 1823 1867 Elise Aug. Andersdatter ...... 1835 1867 Anton Kold ...... 1841 1867 Ole Olsen Sydengen ...... 1827 1868 Oline Olsdatter Sydengen ...... 1843 1868 Johan Jensen Tuvengen ...... 1828 1868 Marte Hansdatter Tuvengen ...... 1828 1868 Barn: Karinus ...... 1855 1868 Hans ...... 1857 1868 Arnt Johnsen Engemoen ...... 1812 1868 Nikoline Gurine Johnsdatter ...... 1810 1868 Barn: John ...... 1837 1868 Martine ...... 1844 1868 Anton ...... 1848 1868 Gusta ...... 1852 1868 Amund Gundersen Tuven ...... 1805 1868 Anne Olsdatter Tuven ...... 1818 1868 Barn: Gunder ...... 1842 1868 Ole ...... 1846 1868 Emil Arnold Pedersen (forstersøn) ...... 1859 1868 Ola Pedersen Kalvadet ...... 1832 1868 Nikoline Hansdatter Fjeldset ...... 1843 1868 Julius Arntsen Engensen ...... 1840 1868 ØSTERDØLENES SAGA 91

Navn Født Utvandret Kristiane Kristiansen ...... 1845 1868 Barn: Emma Marie ...... 1868 1868 Ole Arnesen Faldløkken ...... 1833 1868 Andrea Jensdatter ...... 1847 1868 Barn: Anna ...... 1868 1868 Ole Olsen Horun ...... 1847 1868 Ole Torkildsen Volla ...... 1823 1868 Marte Gundersdatter ...... 1822 1868 Barn: Gurine ...... 1851 1867 Torkild ...... 1853 1868 Anne ...... 1855 1868 Gunder ...... 1858 1868 Johan ...... 1860 1868 Anton Julius ...... 1863 1868 Ole Martin ...... 1865 1868 Hans Magnus Ottesen Venstad ...... 1833 1868 Anne Olsdatter ...... 1837 1868 Barn: Otto ...... 1858 1868 Ole ...... 1860 1868 Kirstein Augusta ...... 1862 1868 Annette Oline ...... 1865 1868 Hilda Mathilde ...... 1867 1868 Petter J. Pedersen Bronken ...... 1848 1868 Olava Lømo ...... 1850 1868 Kirstine M. Lømo ...... 1842 1868 Anton Kristiansen ...... 1867 1868 Kristian Olsen Skjærbek ...... 1832 1868 Constance Gjertrud Martensdatter ...... 1826 1868 Barn: Martin Olsen Grønoset (pleieson) ...... 1856 1868 Gunder Gundersen Svevad ...... 1839 1868 Martin Vold ...... 1850 1868 Nils Gyllstrøm ...... 1838 1868 Oline Olsdatter ...... 1847 1868 Nils Olsen N...... 1831 1868 Helene Hansdatter ...... 1841 1868 Barn: Mauritz ...... 1861 1868 Ovidia ...... 1863 1869 Henriette ...... 1866 1868 Nora ...... 1868 1868 Gunder Gundersen Nederbergsveen ...... 1845 1868 Karen A. Faldløkken ...... 1847 1868 Barn: Oline Alvilde Kristiansdatter ...... 1867 1868 Severin Kristensen Løvbek ...... 1827 1868 Barn: August ...... 1858 1868 Tollef Olsen Lekersmoen ...... 1830 1868 Oline Pedersdatter Graaberget ...... 1840 1868 Johan Enoksen Strandhagen ...... 1816 1868 Oline Bredesdatter ...... 1832 1868 Barn: Bernhard ...... 1858 1868 Ole Jakob ...... 1868 1868 Peder Johnsen Lillegrundset ...... 1849 1868 Andrea Halvorsdatter Sæterberget ...... 1834 1868 Barn: August Alfred Andreasen ...... 1863 1868 Martin Holvorsen Strandvolden ...... 1835 1868 Martea Knudsdatter ...... 1833 1868 Barn: Knud ...... 1862 1868 92 ØSTERDØLENES SAGA

Navn Født Utvandret Halvor ...... 1864 1868 Magnus ...... 1866 1868 Oluf S. Sormerud ...... 1808 1869 Petronille Tollefsdatter ...... 1820 1869 Barn: Theodor ...... 1843 1869 Severin ...... 1846 1869 Fridtjof ...... 1850 1869 Marte ...... 1854 1869 Rikard ...... 1858 1869 Gunder ...... 1861 1869 Maren Tollefsdatter Haug ...... 1815 1869 Oline Pedersdatter Haug ...... 1852 1869 Olia Tollefsdatter Haug ...... 1818 1869 Birgitte Amunddatter Bronkensveen ...... 1825 1869 Erik Børresen ...... 1839 1869 Kari Eriksdatter ...... 1838 1839 Martin Hanssen Nødaasen ...... 1851 1869 Hans Olsen Nyhus ...... 1841 1869 Hans A. Olsen Horndalen ...... 1839 1869 Rikard Hansen Fjeldet ...... 1848 1869 Tollef Tollefsen Moberget ...... 1834 1870 Berte Knudsdatter ...... 1838 1870 Barn: Ingmer Teodor ...... 1865 1870 Karlotte Julie ...... 1869 1870 Ole Embretsen Uthus ...... 1833 1870 Petronille Halvorsdatter ...... 1823 1870 Barn: Eline Martea ...... 1865 1870 Helene Jonette ...... 1862 1870 Ole Peter ...... 1867 1870 Lise Gundersdatter ...... 1846 1870 Maren Halvorsdatter Sæterberget ...... 1849 1870 Olaus Olsen Diset ...... 1838 1870 Anne Olsdatter ...... 1840 1871 Barn: Olaf Dortin ...... 1866 1871 Martin ...... 1868 1871 Oskar ...... 1870 1871 Johan B. Lindmoen ...... 1832 1871 Lisabet Olsdatter ...... 1838 1871 Barn: Anna Lovise ...... 1859 1871 Berte ...... 1861 1871 Ole ...... 1865 1871 Johan Ludvig ...... 1868 1871 Otto ...... 1870 1871 Knud Olsen Gaaskjølen ...... 1849 1871 Karinus Knudsen Snappit ...... 1851 1871 Hans Hansen Nødaasen ...... 1843 1871 Peder Larsen Shjefstadeie ...... 1836 1871 Hans Olsen Olbergsveen ...... 1810 1872 Andrea Olsdatter ...... 1807 1872 Barn: Martea ...... 1847 1872 Helene Dortea ...... 1850 1872 Johan Olsen Mellum ...... 1851 1872 Magnus Gundersen Blomsterengen ...... 1855 1872 Inger Amundsen Engmoen ...... 1847 1872 Karoline Olsdatter Rustad...... 1831 1873 Ole Olsen Nyhus...... 1846 1873 ØSTERDØLENES SAGA 93

Navn Fodt Utvandret Maren Johansdatter ...... 1851 1873 Oluf O. Horunsmoen ...... 1851 1873 Anton Ottesen Liplads ...... 1852 1873 Gurine Andersdatter Skjerbakken...... 1840 1873 Severin Gundersen Skandshagen ...... 1855 1873 Johan Amundsen Skandshagen...... 1848 1873 Martin Jensen Nedesbergeie ...... 1824 1874 Hustru Olia Embretsdatter ...... 1829 1874 Barn: Johan Anton ...... 1862 1874 Otto ...... 1870 1874 Peder P. Graulund...... 1849 1874 Hustru Martea Arntsdatter ...... 1853 1874 Barn: Peter ...... 1873 1874 Berte Daviksdatter Bjølset ...... 1842 1875 Barn: Edvard Akselsen ...... 1867 1875 Ottu Olsen Liplads ...... 1819 1875 Hustru Johanne Johnsdatter...... 1820 1875 Barn: Johanne ...... 1855 1875 Thea ...... 1857 1875 Inger Gurine Severinsdatter Kulbulien...... 1861 1876 Martea Severinsdatter Lien ...... 1869 1876 Kristoffer Olsen ...... 1872 1876 Halvor Olsen Berg ...... 1860 1877 Stina Jørgensdatter ...... 1819 1878 Marie Olsdatter Gropen ...... 1854 1878 Martin Engebretsen Fossum...... 1859 1878 Amund Engebretsen Fossum ...... 1852 1878 Embret Hansen Fjeldet...... 1858 1878 Guldbrand Kristensen Hageneie ...... 1852 1878 Anne Marie Olufsdatter ...... 1857 1879 Johan O. Østhagen (Mo) ...... 1859 1879 Ole Emil Johnsen Hageløkken ...... 1861 1879 Ole Helgesen Rustad ...... 1845 1879 Lisabet Engebretsdatter ...... 1860 1879 Mattea Gundersdatter Rustad ...... 1855 1879 Knud Karstensen ...... 1863 1879 Pauline Engebretsdatter Bakken...... 1851 1879 Oline Jensdatter Lomnes ...... 1857 1879 Gulbrand Jensen Lomsnes ...... 1861 1879 Ole Olsen Gropen ...... 1852 1879 Knud Kristoffersen Vestad ...... 1830 1879 Hustru Berte Estensdatter...... 1844 1879 Johan Iversen Halbakken ...... 1854 1879 Johan Jensen Gjerdingen ...... 1820 1879 Pernille Olsdatter Strandhagen ...... 1845 1879 Karsten Kristoffersen Kvernbekken...... 1857 1879 Oluf Ottersen Storbek...... 1859 1880 Nils Torkildsen Løkken ...... 1849 1880 Anna Antonsdatter Jevnager...... 1862 1880 Augustinus Olufsen Ostrud 1863 1880 Martea Kristoffersdatter Storberget ...... 1858 1880 Agnete Hansdatter Nerby...... 1854 1880 Marte Gundersdatter Sveen ...... 1851 1880 Halvor Pedersen Siljuberget ...... 1842 1880 Oline Olsdatter Gaskjølen...... 1854 1880 Barn: Peder Halvorsen...... 1879 1880 Kristian Paulsen Gaarden...... 1850 1880 94 ØSTERDØLENES SAGA

Navn Født Utvandret Hustru Anne Kristensdatter...... 1858 1880 "samt et drengebarn" Mathias Paulsen Gaarden ...... 1848 1880 Marthea Mikkelsdatter Juliusen...... 1855 1880 Kristine Mortensdatter Søringen ...... 1853 1880 Henrich Olsen Setre...... 1845 1880 Hustru Tea Toresdatter...... 1840 1880 Oline ...... 1867 1880 Tollef ...... 1869 1880 Karen ...... 1872 1880 Olia Mikkelsdatter Nysveen...... 1854 1880 Julius Laurits Engebretsen...... 1857 1881 Oline Gundersdatter Sveen ...... 1853 1881 Aksel Gudbrandsdatter Sletengen ...... 1850 1881 Peder Pauli Pedersen Kvernsveen ...... 1858 1881 Nils E. Nilsen Nyborg ...... 1859 1881 Otto Engebretsen Diset...... 1852 1881 Hustru Anne Kristine Olufsdatter ...... 1852 1881 Barn: Olava ...... 1880 1881 Tollef Ottesen Engesbakken ...... 1889 1881 Augusta Olsdatter Løken ...... 1857 1881 Johan M. Johansen Mellum...... 1860 1881 Kristian Kristoffersen Kvernbekken ...... 1861 1881 Otto Olsen Kvernbekken ...... 1860 1881 Emil Nilsen Sandbakken...... 1857 1881 Johan August Johansen Langberg ...... 1855 1881 Ole Embretsen Langberg...... 1855 1881 Kristian Mortensen Sorigen...... 1857 1881 Martinus Mortensen Sonigen ...... 1865 1881 Pernille Andersdatter Storbergshald (Rølsasen)...... 1845 1881 Barn: Eline Martinsdatter ...... 1870 1881 Augusta ...... 1873 1881 Johanne ...... 1876 1881 Martine ...... 1879 1881 Anders Larsen Hals ...... 1812 1881 Bernt Arntsen Risberget...... 1856 1881 Hustru Karen Martea Olsdatter...... 1860 1881 Barn: Alfred Berntsen ...... 1880 1881 Jens Olseen Lomsnes ...... 1817 1881 Hustru Anne Andersdatter...... 1829 1881 Barn: August Jensen ...... 1865 1881 Julius Jensen ...... 1870 1881 Emil Olaussen Skou ...... 1859 1881 Augustine H. Jensdatter Lomsnes...... 1859 1881 Jonette Jensdatter Lomsnes ...... 1862 1881 Hans Hanssen Taraldsbakken ...... 1845 1881 Hustru Serine Pedersdatter...... 1846 1881 Barn: Beate ...... 1875 1881 Petter ...... 1878 1881 Karen Sofie ...... 1880 1881 Gunder Olsen Mo ...... 1837 1881 Hustru Helene Arnesdatter ...... 1847 1881 Barn: Anne Karoline ...... 1869 1881 Otto August ...... 1872 1881 Gunder ...... 1873 1881 Helene ...... 1875 1881 Petter ...... 1878 1881 ØSTERDØLENES SAGA 95

Navn Født Utvandret Martea ...... 1880 1881 Marthea Lovise Mortensdatter eller Halstensen ...... 1854 1881 Johanne Hansdatter Rugsven ...... 1856 1881 Hans Jørgn Pedersen Bjølset...... 1848 1881 Hustru Oline Halvorsdatter...... 1841 1881 Barn: Karoline ...... 1880 1881 Anton Olsen Lund ...... 1861 1881 Ole Severin Setre ...... 1848 1881 Emilie Augusta Enbretsdatter Setre ...... 1856 1881 Andrine Gundersdatter Sveen ...... 1857 1881 Martin Pedeersen Haugset ...... 1862 1881 Berthe Olsdatter Horunsmoen ...... 1859 1881 Olia Knudsdatter Pytmoen ...... 1845 1881 Peder Pedersen Helbakken...... 1829 1881 Hustru Pernille Pedersdatter...... 1818 1881 Barn: Berte ...... 1855 1881 Petronille ...... 1856 1881 Ole Olsen Grindjoret ...... 1852 1881 Kristian Arnesen Kvernmoen...... 1837 1881 Hustru Pernille ...... 1838 1881 Severine Embretsdatter Fjeldet ...... 1832 1881 Barn: Knud Hansen...... 1860 1881 Oline Hansdatter ...... 1870 1881 Johanne Hansdatter ...... 1872 1881 Eline Hansdatter ...... 1875 1881 August Hansen ...... 1877 1881 Emilie Knudsdatter ...... 1855 1881 Johannes Andersen Rølsaasen...... 1846 1881 Johan Ottersen Storbek...... 1849 1881 Anne Ottersdatter Storbek ...... 1853 1881 Gurine Halstensdatter Sagmoen...... 1856 1881 Embret Kristoffersen Svehageen...... 1829 1881 Haaken Haakensen Hobsveen ...... 1858 1881 Mathias Gaarder ...... 1848 1881 Hustru Kari Larsdatter ...... 1850 1881 Barn: Paul ...... 1870 1881 Gunhild Margerete ...... 1879 1881 Erik Olufsen Engemoen 1858 1881 Johan Johnsen Løkken...... 1850 1881 Peter Simensen Stenberg ...... 1855 1881 Kari Johansdatter Hammersborg ...... 1856 1881 Augusta Mortensdatter Sorugen...... 1862 1881 Andreas Olseen Sørli ...... 1834 1882 Hustru Gurine Gulbrandsdatter...... 1839 1882 Barn: Juliane ...... 1865 1882 Atlanta ...... 1866 1882 Marie Jeanette ...... 1872 1882 Gunder Ottarsen Storbek...... 1864 1882 Kristian Hanssen Teppen...... 1852 1882 Hustru Berte Martinusdatter ...... 1858 1882 Barn: Martin ...... 1880 1882 Johan Engebretsen Økseta ...... 1862 1882 Peder Lilleberg ...... 1858 1882 Hans Hansen Teppen...... 1857 1882 Otto Kristoffersen Kvernbekken ...... 1863 1882 A. Anstensen Jevnaker ...... 1863 1882 Ole Olsen Løken ...... 1858 1882 96 ØSTERDØLENES SAGA

Navn Født Utvandret Oluf Jensen Mørkhagen...... 1857 1882 Oluf Hansen Bliks ...... 1855 1882 Ole Gundersen Houg ...... 1858 1882 Ole Torglasen Grøtting ...... 1845 1882 Oluf Olsen Horunsmoen ...... 1855 1882 Martin Olsen KiIbak...... 1860 1882 Engebret Olsen Løvhaugen ...... 1842 1882 Hustru Karen Marthea...... ? 1882 Barn: Karl Oluf ...... 1869 1882 Ole ...... 1876 1882 Marte ...... 1872 1882 Jens Pedersen Hougset ...... 1855 1882 Juline Pedersdatter Hougseet...... 1865 1882 Johan Gudro Kristoffrsen Løken ...... 1861 1882 Theodor Jensen Engemoen ...... 1857 1882 Oluf Engebretsen Gammelmoen...... 1853 1882 Iver Olsen Jutusmoen...... 1858 1882 Augustinus Johansen Stensrud ...... 1860 1882 Peder Olsen Haabergseie...... 1861 1882 Hustru Pedersdatter ...... 1861 1882 Barn: Inger Marie ...... 1881 1882 Juline Iversdatter Mo...... 1864 1882 Embret Alexissen Evenstad...... 1862 1882 Peder Alexissen Evenstad...... 1860 1882 Petronille Augusta Olsdatteer Søberg ...... 1853 1882 Karoline Martea Larsdatter Engstad...... 1863 1882 Jens Olsen Storbergshalden...... 1851 1882 Anne Gundersdatter Lillehagen 1857 1882 Berthe Gundersdatter Lillehagen ...... 1860 1882 Hans A. Amundsen Grundset ...... 1843 1882 Peder Rjersen Løken ...... 1859 1882 Nils Johansen Hovind ...... 1847 1882 Hustru Martea Nilsdatter ...... 1849 1882 Barn: Otto Jul ...... 1879 1882 Nikoline ...... 1881 1882 Eline Johannesdatter Hovind ...... 1854 1882 Barn: Jakob Juliussen...... 1878 1882 Otto Juliussen ...... 1881 1882 Karoline Martinusdatter ...... 1863 1882 Julius Nilsen Storbek ...... 1861 1882 Bernt Olsen Lerbak...... 1860 1882 Martea Hansdatter Storberget...... 1844 1882 Barn: Hans Peter Syversen...... 1875 1882 Arnt Magnus ...... 1877 1882 Gyda Olava ...... 1880 1882 Anders ...... 1882 1882 Ole Halvorsen Kvernbekken ...... 1854 1882 Ole Martinussen Grindjordet...... 1855 1882 Emma O. Olufsdatter Engemoen...... 1863 1882 Anna Paula Olufsdatter Engemoen...... 1861 1882 Johan Gundersen Støen ...... 1860 1882 Martea Engebretsdatter Dalen ...... 1857 1882 Marte Pedersdatter Høversdal ...... 1855 1882 Oline Augusta Kristiansdatter...... 1864 1882 Ole Halvorsen Seterberget...... 1853 1882 Eline Embretsdatter ...... 1853 1882 Oline Embretsdatter ...... 1849 1882 ØSTERDØLENES SAGA 97

Navn Født Utvandret Gunder Martinussen Grundetbakken ...... 1855 1882 Anders Olsen ...... 1857 1882 Henrik Bernhard Mortensen...... 1854 1882 Gunder Gundersen Skandsen ...... 1849 1883 Hustru Jonanne Johnsdatter ...... 1860 1883 Barn: Gunder ...... 1882 1883 John Gunderson Skandsen ...... 1854 1883 Hustru Martea Skandsen ...... 1855 1883 Barn: Inger ...... 1882 1883 Oluf Olsen Husen ...... 1889 1883 Theodor Julius Johnsen Løkken...... 1857 1883 Martin Olsen Jutusmoen...... 1863 1883 Anne Jørgensdatter Storbek ...... 1828 1883 Gunder Gundersen Skandsen ...... 1825 1883 Hustru Inger Jørgensdatter ...... 1816 1883 SIrine Mortensdatter Bratnerget ...... 1821 1883 Gunder Torkildsen ...... 1846 1883 Olaf Jørgen Gundersen ...... 1861 1883 Ole Severin Johansen Stensrud...... 1854 1883 Julius Johansen Stensrud ...... 1856 1883 Eberhard Ellingsen ...... 1856 1883 Oline Nikolaisdatter Graaberget...... 1864 1883 Karen Auguste Nordhagen...... 1856 1883 August Engebret Løken ...... 1862 1883 Ole Bredesen Teppen ...... 1860 1883 Peder Knudsen Østby...... 1847 1883 Ole Berntsen Bjølset...... 1863 1883 Theodor Ottosen Engemobakken ...... 1861 1883 Hustru Toaline Mathiasdatter...... 1856 1883 Petronille Johannesdatter Storbeget ...... 1847 1883 Strømme Kristensen Berg...... 1852 1883 Ole Torrisen Lømaplads...... 1856 1883 Otto Berntsen Teppen ...... 1862 1883 Eline Evensdatter Evenstad...... 1853 1883 Martinus Olsen Glomstadeie ...... 1857 1883 Johan Jensen Engmoen ...... 1854 1883 Olianna Johansdatter ...... 1945 1883 Barn: Anna Helene...... 1882 1883 Knud Martinusen Sætre...... 1866 1883 Ole Jensen Mørkhagen...... 1854 1883 Hustru Kari Olufsdatter ...... 1856 1883 Oluf Severinsen Nyborg ...... 1848 1883 Andrea Nilsdatter Nyberg ...... 1856 1883 Johnette Olsdatter Skjerstad...... 1862 1883 Nikoline Gundersdatter Sveen ...... 1855 1883 Helge Hansen Fjeldet...... 1867 1883 Severin Hansen Fjeldet...... 1865 1883 Kristoffer Kristensen Hageneie...... 1860 1883 Arne Eberhardsen Rustadmoen...... 1865 1883 Olia Gundersdatter Sveen ...... 1858 1883 Hans Haagensen ...... 1854 1883 Bernhard Martinusen Svevad ...... 1854 1883 Emilei Embretsdatter Nørsteng...... 1862 1884 Harborg Severinsen Haug...... 1864 1884 Bernt Kristoffersen ...... 1855 1884 Hustru Elen Andreasdetter ...... 1854 1884 Barn: Karl August ...... 1878 1884 98 ØSTERDØLENES SAGA

Navn Født Utvandret Adolf ...... 1880 1884 Elise ...... 1882 1884 Peder Olsen Rustad ...... 1843 1884 Hustru Eline Kristoffersdatter ...... 1848 1884 Barn: Olaf ...... 1874 1884 Kristoffer ...... 1876 1884 August ...... 1879 1884 Martin Bredesen ...... 1858 1884 Hustru Lena Embretsdatter ...... 1863 1884 Barn: Brede ...... 1883 1884 Ener Arnesen Løvhaugen ...... 1855 1884 Peder Pedersen Holen ...... 1861 1884 Eilert Akselsen Gundersborg...... 1849 1884 Halvor Olsen Storberget ...... 1863 1884 Emilie Pedersdatter Haugset ...... 1868 1884 Andrea Akselsdatter Grundseteie ...... 1842 1884 Barn: Magnus August Hansen ...... 1867 1884 Anne Beate Hansdatter...... 1870 1884 Hanna Hansdatter ...... 1874 1884 Jens Hansen ...... 1876 1884 Anne Hansdatter ...... 1880 1884 Martea Jensdatter Hornbergseng ...... 1866 1884 Juline Jensdatter Hornbergseng...... 1863 1884 Sandra Henriksdatter Bjølset ...... 1864 1884 Anton Gundersen Løken ...... 1846 1884 Hustru Karen Jensdatter ...... 1852 1884 Barn: Martin ...... 1875 1884 Kari ...... 1881 1884 Petronille Embretsdatter Fjeldet ...... 1863 1884 Andrea Olsdatter Bakken...... 1842 1884 Barn: Johnette Nilsdatter...... 1861 1884 Johan Hansen Paulshaugen...... 1863 1884 Ole Hansen Enkebakken...... 1867 1884 Peder Olsen Uthus ...... 1855 1885 Anton Johansen Strandhageneie...... 1856 1885 Line Tollefsdatter Sagen ...... 1862 1885 Ole Pedersen Kalvadet...... 1864 1885 Johan Fr. Jensen Lusberget...... 1863 1885 Inger Embertsdatter Løkken...... 1896 1885 Martinus Kristoffersen Graftsrødvingen...... 1836 1885 Hustru Andrea Olsdatter...... 1839 1885 Barn: Mariane ...... 1880 1885 Oline Emilie ...... 1858 1885 Anna Martea ...... 1861 1885 Olava ...... 1866 1885 Augusta Pedersdatter Gropen...... 1853 1885 Charlotte Christiansdatter Moberget ...... 1861 1885 Ole Johnsen Ulvaabrogen ...... 1853 1885 Amuline Grindersdatter Sveen ...... 1862 1885 Serine Amundsdatter Engmoen...... 1852 1885 Karoline Olsdatter Fjeldet ...... 1869 1885 Marthe Kristiansdatter ...... 1826 1885 Eline Mortensdatter Svingen ...... 1869 1885 Gurine Nilsdatter Mo ...... 1836 1885 Barn: Martin ...... ? 1885 Emma ? 1885 Engebret Jensen Herstadeie...... 1824 1885 ØSTERDØLENES SAGA 99

Navn Født Utvandret Hustru Else Larsdatter ...... 1831 1885 Barn: Eline ...... 1867 1885 Johanne ...... ? 1885 Amund P. Johnsen ...... 1857 1885 Olum Olsen Bakken ...... 1869 1886 Bernhard Magrundsen Landbakken...... ? 1886 Johan G. Olsen ...... 1860 1886 Ole Martinussen Skjipstadmoen ...... 1865 1886 Tollef Martinussen Skjipstadmoen ...... 1867 1886 Jens Mortensen Lindberget...... 1833 1886 Hustru Marte Pedersdatter ...... 1822 1886 Barn: Oline Jensdatter ...... 1862 1886 Martea Pedersdatter (datter-datter)...... 1879 1886 Ole Magnussen Østerud ...... 1865 1886 Engebret Bredeseen ...... 1858 1886 Peder Pedersen Sønsteby ...... 1865 1886 Karoline Ottosdatter Sætre ...... 1865 1886 Otto Bernhard Johnsen Røvgaard...... 1863 1886 August Engebretsen Skredderkjernet...... 1864 1886 Mina M. Svevad...... 1861 1886 Severin Olsen Nyborg ...... 1876 1886 Oluf Olsen Nyborg ...... 1880 1886 Emil Olsen Vestad ...... 1854 1886 Kari Olsdatter Mørkhagen...... 1825 1886 Emilie Severinsdatter Mørkhagen ...... 1858 1886 Karoline Johansdatter Høraasen...... 1869 1886 Kristine Olsdatter Hoff...... 1870 1886 Petronille Gundersdatter Skjepstadhagen ...... 1862 1886 Martinus Johansen Lindberget ...... 1858 1886 Peder Martinussen Haaberget...... 1860 1886 Per Pauli Nordby ...... 1863 1886 Martin Haagensen Hobsveen ...... 1865 1886 Anne Akselsdatter Berger ...... 1864 1886 Oluf Olufsen Sveen...... 1865 1886 Johanne Embretsdatter Brenden ...... 1864 1887 Embret Embretsen Gjerdrum...... 1861 1887 Petronelle Reiersdatter ...... 1856 1887 Gunder Johannes Olsen Meljordshagen...... 1866 1887 Martinus Olsen Skjefstadmoen ...... 1835 1887 Martin Martinussen Skjefstadmoen ...... 1870 1887 Anne Martinusdatter Skjefstadmoen...... 1876 1887 (Enke) Anne Olsdatter ...... 1805 1887 Ole Amundsen Vigen ...... 1869 1887 Peder Pedersen Kalvadet...... 1867 1887 Karoline Halvorsdatter Aker...... 1867 1887 Karenus Martinussen Uthuslien ...... 1861 1887 Peder Embretsen Moengen (Sætre)...... 1860 1887 Eline Olsdatter Øxeleie ...... 1856 1887 Anders Engebretsen Sætre...... 1856 1887 Hustru Gurine Olsdatter...... 1859 1887 Barn: Ole Andersen ...... 1883 1887 Karen Andersdatter ...... 1885 1887 Marthea Knudsdatter Finstad...... 1859 1887 Oluf Iversen Jensmoen ...... 1845 1881 Anne Antonsdatter Gravberget...... 1862 1887 Karl Pedersen Gravlund...... 1868 1887 Juli Johnsdatter Bakkehagen ...... 1866 1887 100 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A

Navn Født Utvandret Nils Embretsen Fremgaarden...... 1862 1887 Henrik Pedersen Bratberget ...... 1867 1887 Peter Engebretsen Kulsvikakken ...... 1871 1887 Karen Oline Larsdatter Liplads...... 1872 1887 Jacob Juliussen ...... 1881 1887 Laura Estensdatter ...... 1885 1887 Oline Martea Andersdatter Holtet...... 1856 1887 Kristian Hansen Oset...... 1862 1887 Andreas Larsen ...... 1852 1887 Hustru Beate Olausdatter...... 1861 1887 Barn: Laura ...... 1883 1887 Oskar ...... 1885 1887 Oline Jensdatter Tajes ...... 1864 1887 Ingeborg Reiersdatter Holtet...... 1859 1887 Otten Olsen Vestby...... 1865 1887 Hanna Augusta Brevig ...... 1857 1887 Olia. Torgalsdatter Skjepstadmoen...... 1840 1887 (gift med Martinus Olsen som var utvandret tidligere) Barn: Oline Martinusdatter...... 1874 1887 Petronelle Martinusdatter ...... 1879 1887 Gusta Martinusdatter ...... 1882 1887 Karen Petra Hansdatter Mo...... 1862 1887 Augustinus Mathiasen Enkebakeie ...... 1864 1887 Pauline Olsdatter Haabergseie ...... 1858 1887 Eline Olufsdatter ...... 1859 1887 Knud Olsen Sveen ...... 1867 1887 Johan Johansen Evenstad ...... 1859 1887 Anton Olufsen Engen...... 1862 1887 Johan Olsen Skjefstad ...... 1860 1887 Sigurd Josefsen Lindstad...... 1866 1887 Johan Gundersen Skjefstadhagen...... 1863 1888 Oskar Jenssen Lillesvanaasen ...... 1876 1888 Jens Amundsen Lillesvanaasen...... 1851 1888 Hustru Petronelle Olausdatter ...... 1849 1888 Hanna Mathilde Jensdatter Lillesvanaasen ...... 1879 1888 Anton Andreassen Skjerbak...... 1866 1888 Olaf Arnold Olufsen Skjepstadmoen...... 1874 1888 Oluf Olsen Skjepstadmoen...... 1842 1888 Peder Pedersen ...... 1865 1888 Johan Johnsen Damhagen ...... 1864 1888 Johan Olufsen Ottestad ...... 1863 1888 Nilse Olufsen Ottestad ...... 1870 1888 Nikoline Martea Larsdatter...... 1866 1888 Embret Mortensen Lindberget...... 1835 1888 Hustru Agnette Andersdatter ...... 1837 1888 Barn: Augustine ...... 1878 1888 Anne Marie Hansdatter Lindberget...... 1884 1888 Johan Severinsen Lilleberg ...... 1866 1888 August Johansen Gundersrud ...... 1867 1888 Kassi Antonsdatter Bakkeløkken...... 1873 1888 Ole Embretsen Ørbekken...... 1865 1888 Johanne Jensdatter Lindberget...... 1860 1888 Barn: Jonette Olsdatter ...... 1883 1888 Gurine Olsdatter Lillehagen ...... 1866 1888 Olia Johnsdatter Bekkebakken ...... 1864 1888 Nils Olsen Bjørnbakken ...... 1845 1888 Augusta Ottosdatter Hofset...... 1858 1888 ØSTERDØLENES SAGA 101 Navn Født Utvandret Ole Olsen Ørbekkedalen...... 1870 1888 Ole Olsen Severinsen ...... 1856 1888 August Johansen Faldet...... 1865 1888 Johan Jensen Bakken...... 1841 1888 Ole Halvorsen Aker ...... 1859 1888 Anna Olsdatter Bakken ...... 1870 1888 Oluf Olaussen Nystrien ...... 1866 1888 Hans Andersen Hofset...... 1855 1888 Gunder Axelsen Stensberg ...... 1851 1888 Fredrik Kristoffersen Kvernbakken ...... 1869 1888 Ole Johansen Mellum...... 1868 1888 Karl Johansen Fjeldet ...... 1857 1888 Julius Hanssen Rogstadbakken...... 1867 1888 Karl Martin Olsen Øxna ...... 1868 1888 Minda Augusta Martinusdatter Storbergsholden...... 1868 1888 Karen Helene Olsdatter Lerbak...... 1865 1888 Kirstine Ilsdatter Løken...... 1866 1888 Lille Gurine Gundersdatter Gobaksmoen...... 1865 1888 Ole Olsen Grundt...... 1864 1888 Johan Johnsen Brendløkken...... 1854 1888 Theodor Olsen Østhagen ...... 1867 1888 Oline Marthea Mikkelsdatter ...... 1863 1888 Emma Lovise Eriksdatter Nyborg...... 1865 1888 Karl Gusland Johansen Østmo...... 1863 1888 Nils Pettersen ...... 1857 1888 Martea Olsdatter Løkken...... 1853 1888 Helge Andersen Horndalen ...... 1853 1888 Karl August Johannessen Fløien ...... 1847 1888 Johan Engebretsen Horndalsveen ...... 1853 1888 Augustinus Reiersen Holtet ...... 1862 1888 Anne Gundersen Syringen...... 1867 1888 Karen Mariane Vestby ...... 1867 1888 Barn Emil Jakob...... 1886 1888 Kristian ...... 1888 1888 August Pedersen Berget ...... 1865 1888 Anna Gundersdatter Sveen...... 1865 1888 Oline Larsdatter Mørkhagen...... 1864 1888 Laura Pedersdatter ...... 1885 1888 Severine Olsdatter Julusmoen...... 1868 1888 Henrik Haagensen Hobsveen ...... 1869 1889 Kaja Olava Kareliusdatter Lillehaugen ...... 1867 1889 Gunder Hanssen Nygaarden...... 1867 1889 Mathilde Larsdatter Løklen...... 1871 1889 Ole Severin Johansen Gropen ...... 1860 1889 Oline Hansdatter Berg...... 1868 1889 Oskar Thomas Andre Schøsberg...... 1856 1889 Karoline Martinusdatter Sveen ...... 1869 1889 Maren Olsdatter Risinger ...... 1864 1889 Julia Olsdatter Risinger...... 1868 1889 Knud Olsen Risinger ...... 1866 1889 Magnus Amundsen Krogen...... 1867 1889 Berte Olsdatter Aker...... 1840 1889 Barn: Mina Hansdatter...... 1870 1889 Hanna Oline Hansdatter ...... 1874 1889 Kari Othilde Hansdatter ...... 1881 1889 Ludvig Olaussen ...... 1879 1889 Johan August Antonsen Kvernbakken...... 1874 1889 102 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A

Navn Født Utvandret Ole Antonsen Kvernbakken ...... 1877 1889 Andreas Antonsen Kvernbakken...... 1880 1889 Sirine Halvorsdatter Aker ...... 1865 1889 Peter Andreas Pedersen Hanstad ...... 1867 1889 Peder Pedersen Lindholdt ...... 1866 1889 Jonette Eline Olausdatter Skaug ...... 1870 1889 Oluf Tollefsen Sagen...... 1870 1889 Oline Jensdatter Husa...... 1869 1889 Johan Severin Svevad ...... 1867 1989 John Andersen Rustadmoen...... 1861 1889 Martea ...... 1865 1889 Karen Johansdatter Gropen ...... 1876 1889 Oline Olsdatter Vestby...... 1867 1889 Mathilde Bredesdatter Holtet...... 1864 1889 Erik Martinsen Finstad ...... 1862 1889 Otto Engebretseen Lille-Finstad...... 1870 1889 Olaus Olsen ...... 1858 1890 Hustru Ragnhild Nilsdatter ...... 1861 1889 Georg Johansen Nyborg ...... 1864 1890 Ole Amundsen Hoversdalen...... 1870 1890 Julius Pedersen Kalvadet ...... 1871 1890 Tine Augusta Olsdatter Juliusmoen...... 1870 1890 Oluf Hansen Haustad...... 1864 1890 Marthea Johansdatter Nysvold ...... 1872 1890 Karl August Kristiansen Seterberget ...... 1869 1890 Andrea Johansdatter Mellum ...... 1851 1890 Martin Jakob Olufsen Mellum ...... 1874 1890 Hans Otto Olsen Svevad ...... 1872 1890 Berte Olsdatter Svevad ...... 1867 1890 Barn: Inga Marthea ...... 1889 1890 Anna Petersdatter Sveen ...... 1874 1890 Hanna Augusta Arntsdatter Olbergsveen ...... 1867 1890 Olave Arntsdatter Olbergsveen ...... 1870 1890 Karoline Pedersdatter Østberg ...... 1880 1890 Sigurd Pedersen Østby ...... 1887 1890 Julie Sofie Pedersdatter Østby ...... 1878 1890 Martin Olufsen Skjepstadmoen...... 1879 1890 Peter Olufsen Skjefstadmoen ...... 1881 1890 Otto Olufsen Skjepstadmoen ...... 1882 1890 Emma Olufsdatter Skjepstadmoen ...... 1885 1890 Rikard Karstensen Bakhagen ...... 1865 1890 OIava Eilertsdatter Midtskogen...... 1872 1890 Halvor Andreasen Strandvold ...... 1869 1890 August Pedersen Østby ...... 1875 1890 Karoline Haagensdatter Strandvold ...... 1869 1891 Olaf Olufsen Otterstad ...... 1868 1891 Emil Olsen Skjerstad...... 1847 1891 Oluf Olufsen Engen...... 1870 1891 Olaf Johansen Sæterberget...... 1870 1891 Juline Olsdatter Julusmoen ...... 1870 1891 Gurine Gundersdatter Sveen ...... 1865 1891 Martine Engebretsdatter Lindberget...... 1861 1891 Barn: Johan ...... 1890 1891 Ole Olsen Sveen ...... 1876 1891 Martin Carinussen Neverlien ...... 1870 1891 Anne Kirstine Andersdatter Lille-Renningen...... 1872 1891 Berte Halvorsdatter Aker ...... 1861 1891 ØSTERDØLENES SAGA 103

Navn Født Utvandret Hanna Halvorsdatter Aker ...... 1872 1891 Hanna Beate Paulsdatter Aker...... 1884 1891 Johan Andreassen Vold ...... 1872 1891 Ragnhild Halvorsdatter Kvernbekkeen ...... 1866 1891 Marie Pedersdatter Knippa ...... 1868 1891 August Johnsen Lindbergsveen ...... 1866 1891 Thore Kristoffer Grann...... 1870 1891 Ole Olsen Tuven (Løken)...... 1871 1891 Hanna Hansdatter Berg...... 1874 1891 Berte Berntsdatter Holtet...... 1864 1891 Karl Engebretsen Grykkenholen ...... 1862 1891 Peder Engebretsen Ørbekken...... 1867 1892 Anne Olsdatter Bakken ...... 1870 1892 Oline Mikkelsdatter Bjølseth...... 1869 1892 Oluf Johansen Gundersrud ...... 1873 1892 Severin Engebretsen Mellum ...... 1844 1892 Hustru Helene Andersdatter ...... 1846 1892 Barn: Augusta ...... 1875 1892 Helga Johanne ...... 1879 1892 Gurine Sofie ...... 1884 1892 Hans ...... 1887 1892 Hans Peter Syversen Lien ...... 1875 1892 Arnt Magnus Syversen Lien ...... 1875 1892 Gyda Olava Syversdatter Lien ...... 1880 1892 Gurine Embretsdatter Brenden...... 1844 1892 Gustav Edvard Antonsen Storbergsheld...... 1870 1892 Olaf Antonsen Kvernsveen ...... 1874 1892 Oline Olufsdatter Lillegraf...... 1870 1892 Martea Tørrisdatter Bekkebak ...... 1873 1892 Ole Nilsen Losæter...... 1875 1892 Gulbrand Olaussen Nystuen...... 1874 1892 Helene Hansdatter Vemingsaasen...... 1846 1892 Barn: Alaf ...... 1879 1892 Hanna Gurine ...... 1882 1892 Engebret Johansen Mo ...... 1871 1892 Hans I-elgesen Bekken ...... 1867 1892 Hustru Oline Halvorsdatter ...... 1857 1892 Barn: Halvor ...... 1890 1892 Marte Embretsdatter Løseter ...... 1850 1892 Barn: Emil ...... 1880 1892 Gurine ...... 1883 1892 Augusta Olsdatter Overby...... 1862 1892 Olaf Karlsen Pløien ...... 1876 1892 Karen Andersdatter Nordhagen Hagelund ...... 1856 1892 Anna Julia Olufsdatter Nordhagen...... 1876 1892 Ole Jakob Olsen Uthus...... 1871 1892 Karinus Olsen Sveen ...... 1873 1893 Marie Olufsen Slottsveen ...... 1865 1893 Emma Jensdatter Snarvold ...... 1876 1893 Peder Johansen Voldbekken ...... 1872 1893 Hakon Olaf Johansen Gravningen ...... 1875 1893 Ole Jakob Olsen Rismyr ...... 1871 1893 Petronelle Pedersdatter Olset ...... 1871 1893 Julius Severinsen Sæteeraasen...... 1865 1893 Hans Otto Hansen Oddenen ...... 1871 1893 Peder Olsen Løvlien ...... 1867 1893 Peter Pedersen Lille-Firsted ...... 1867 1893 104 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A

Navn Fodt Utvandret Hans Karelius Knudsen Sehulstsveen...... 1866 1893 Jakob Pedersen Nødsel...... 1871 1893 Johan Pedersen Venstad ...... 1846 1893 Barn: Peder ...... 1882 1893 Sofie ...... 1884 1893 Olaf Olsen Fjeldet...... 1872 1893 Oline Arntsdatter ...... 1885 1893 Magnus Tollefsen Brovold...... 1867 1893 Embret Karinus Engebretsen Langdalen...... 1872 1893 Karen Johansdatter Mo ...... 1871 1893 Barn: Anna ...... 1892 1893 Klara Helene Pauline Solberg...... 1887 1893 Otto Ottosen Sætre ...... 1868 1893 Hustru Maria Alfrida Lundquist...... 1869 1893 Johan Jensen Gravningen...... 1875 1893 Gurine Martea Jensdatter Gravningen...... 1873 1893 Johan Petter Johnsen Bekkebakken...... 1873 1893 Eivind Hoff ...... 1887 1893 Olia Andreasdatter Horunsmoen ...... 1875 1893 Inger Amundsdatter Høversdalen...... 1875 1893 Anna Jensdatter Hundersborg...... 1872 1893 Inga Martea Larsdatter Moen...... 1860 1893 Eline Olsdatter Uthus...... 1868 1893 August Andersen Brovold ...... 1880 1893 Helene Haagensdatter Lindengen...... 1870 1894 Regine Arnesdatter Løvhaugen ...... 1862 1895 Hustru Anna Ovidia Gundersdatter ...... 1884 4895 Peder Olsen Løvlien...... 1867 1895 Hustru Hanna Julie f. Jensen...... 1872 1895 Johan Olsen Brenden...... 1875 1895 Peter Olai Pedersen ...... 1876 1895 Peder Pauli Lømo ...... 1865 1895 Mathias Nilsen Kjernet ...... 1872 1896 Oskar Ludvig Kareliussen Tangen...... 1872 1896 Anders Herman Lundquist ...... 1863 1896 Barn: Johan ...... 1889 1896 Anne Marie Johasdatter Faldet...... 1872 1896 Kirsten Armundsdatter Moengen ...... 1825 1896 Oline Arntsdatter Olbergsveen...... 1876 1896 Olene Eberhardtsdatter Brenden ...... 1876 1897 Iver Engebretsen Moen ...... 1870 1897 Minda Amundsdatter Strand ...... 1861 1898 Pernille Hedwartsdatter Kulbulien ...... 1878 1898 Anne Oline Pedersdatter Sandbakken...... 1886 1899 Otto Adolf Pedersen Sandbakken...... 1887 1899 Johan Nilsen Olset ...... 1870 1899 Berte Bernhardsdatter Teppen...... 1876 1899 Oline Olsdatter Brenden...... 1880 1899 Inger Pedersdatter Engen ...... 1881 1899 Sofie Bernhardsdatter Rustad ...... 1879 1899 Hanna Jørgine Mikkelsen...... 1877 1899 Beate Jensdatter Hougstad...... 1883 1899 Pauli Arnesen Bekken ...... 1885 1899 Torinus Embretsen Buen ...... 1874 1899 Oline Johansdatter Knappen ...... 1874 1900 Agnette Helene Embretsdatter Kjernet ...... 1881 1900 Helga Haraldsdatter Teppen ...... 1880 1900 ØSTERDØLENES SAGA 105

Navn Født Utvandret Pauline Kariusdatter ...... 1876 1900 Julie Johannesdatter Ludsvoldhagen...... 1877 1900 Olette Arnesdatter Bekken...... 1882 1900 Inger Agnete Andreasdatter Vold...... 1881 1900 Hanna Mathilde Hansdatter Rovenden...... 1879 1900 Anne Pedersdatter Nordhy ...... 1874 1900 Anne Pedersdatter Nordby ...... 1874 1900 Minda Olsdatter Bekken...... 1882 1900 Anton Arntsen Olbergsveen ...... 1879 1900 Kirsti Eriksdatter Snarvold ...... 1842 1901 Kristian Magnus Jensen Snarvold...... 1886 1901 Johan Tilius Kareliussen Tangen ...... 1884 1901 Anna Magnusdatter Mostue...... 1871 1901 Jonette Rikardsdatter Lillesætre ...... 1877 1901 Serine Arntsdatter Olbergsveen...... 1881 1901 Karen Nilsdatter Skjerbek...... 1849 1901 Nils Severinsen Skjerbek ...... 1883 1901 Helga Oline Olsdatter Skogsrud ...... 1881 1901 Karoline M. Larsdatter Brovold ...... 1889 1901 Barn: Oline ...... 1889 1901 Margit ...... 1900 1901 Ida Olava Kristoffersdatter Solbergsveen ...... 1884 1901 Karstru Engebretsen_ Gropen...... 1883 1901 Johan Gundersen Lillehagen ...... 1873 1901 Marthea Johansdatter Løkken ...... 1875 1901 Hans Paulshagen (rømte)...... 1902 Karen Johansdatter Knappen ...... 1872 1902 Peder Pedersen Nordby ...... 1877 1902 Hustru Emma Julia ne ...... 1877 1902 Barn: Per ...... 1901 1902 Olaf Berg ...... 1902 Olaf Fjeld ...... 1902 Haakon Kynmoen...... 1902 Karl Kynmoen ...... 1902 Johan Albert Mangset...... 1876 1902 Andreas Larsen Mørkhagen ...... 1881 1902 Karoline Larsdatter Mørkhagen...... 1884 1902 Nikoline Nilsdatter Finstadhagen ...... 1881 1902 Anders Olsen Brenden...... 1878 1902 Frithjof Ludvig Pedersen ...... 1897 1902 Kristian Nilsen Olset...... 1880 1902 Julius Johansen Koppang ...... 1866 1902 August Johansen Sæterberget ...... 1874 1902 Gunda Johanne Juliusdatter Koppang...... 1894 1902 Anders Andreasen Stensby ...... 1884 1902 Mina Andreasdatter Stensby...... 1881 1902 Severine Severinsdatter Skjerbek...... 1879 1902 Karen Severinsdatter Skjerbek...... 1877 1902 Hans Otto Olufsen Paulshaugen ...... 1879 1902 Ole Martin Kristoffersen Pytmoen ...... 1883 1902 Gyda Magnusdatter Lipladsen ...... 1884 1902 Julie Andreasdatter Skjepstadhagen...... 1887 1902 Karinus Tollefsen Sagen ...... 1880 1902 Otto Olsen Nyborg ...... 1880 1902 Adolf Andreasen Sørli ...... 1884 1902 Aksel Reinholdt Rudgørit ...... 1882 1902 Otto Tørrisen Bekkebakken ...... 1882 1902 106 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A

Navn Født Utvandret Torvald Torrisen Bekkebakken...... 1879 1902 Kolbjørn Halvorsen Siljuberget...... 1885 1902 Ole Magnus Gundersen Bratberget ...... 1879 1902 Gulbrand Akselsen Lindberget ...... 1878 1902 Anten Olsen Skrokkeløkken...... 1876 1902 Ole Olsen Bakken...... 1875 1902 Nina Magnusdatter Mostue ...... 1875 1902 Eilhelm Hansen Søndre Strand ...... 1882 1902 Hans Peter Olsen Nyberg ...... 1875 1902 Karsten Kristiansen Formoen...... 1881 1902 Ole Severin Olufsen Mørkhagen ...... 1871 1903 Karl Olsen Fredrik Martinussen Uthuslien ...... 1879 1903 Tina Pauline Pedersdatter Borrebek ...... 1883 1903 Olaf Antonsen Paalshaugen ...... 1885 1903 Martin Olufsen Paalshaugen...... 1883 1903 Martinus Jensen Lindbergshagen ...... 1857 1903 Hanna Lauritsdatter Storberget ...... 1879 1903 Kristian Petersen Aasen ...... 1881 1903 Bernhard Berntsen Bratbergseie ...... 1876 1903 Hustru Karoline Arntsdatter ...... 1874 1903 Barn: Oline ...... 1901 1903 Albert Olaf f. Kristiansen (pleiebarn) ...... 1896 1903 Martin Olsen Skrokbekløkken...... 1883 1903 Anna Milsdatter Horun ...... 1885 1903 Martin Olsen Holtet ...... 1876 1903 Peder Johansen Hogset...... 1880 1903 Agnes Marie Ottersdatter Østby ...... 1901 1903 Peder Karstensen Hornmoen...... 1884 1903 Berger Johansen Mellum ...... 1884 1903 Anne Ottosdatter Stensløkken...... 1863 1903 Peder Andreassen Hagene...... 1863 1903 Hustru Oline Hansdatter ...... 1860 1903 Barn: Arne ...... 1886 1903 Ole Peter ...... 1890 1903 Bjarne ...... 1893 1903 Bjørnstjerne ...... 1895 1903 Johan Johanseen Gropen ...... 1882 1903 Martin Johansen: Venstad ...... 1887 1903 Marte Jonette Skrokbakløkken ...... 1873 1903 Engebret Engebretsen ...... 1876 1903 Andreas Peter Bernhard Hagen ...... 1883 1903 Otto Jensen Opset ...... 1883 1903 Harald Hanssen Uthus ...... 1884 1903 Olea Gudbrandsdatter Lindberget ...... 1884 1903 Emil Andreasen Furuknappen ...... 1881 1903 Karl Johan Jensen Hougstad ...... 1867 1903 Ole Ragnvald Mangset ...... 1879 1903 Karinus Kristiansen Stensby...... 1879 1903 Aksel Olufsen Toppen ...... 1887 1903 Olaf Jenssen Svanaasen ...... 1875 1903 Oluf Theodorsen Lilleengen...... 1881 1903 Johan Oskar Kristoffersen Sætre ...... 1879 1903 Jeens Pedersen Bronken...... 1882 1903 Oluf Graff Pettersen ...... 1880 1903 Magnus Nilsen Olset...... 1875 1903 Kristian Enoksen Nordbek ...... 1877 1903 Johan Pedersen Holtet...... 1883 1903 ØSTERDØLENES SAGA 107

Navn Født Utvandret Ole G. Pedersen Dybendal ...... 1880 1903 Gunder Fosmoen...... 1876 1903 Hustru Sigrid Fosmoen...... 1877 1903 Serine Severinsdatter Nymo...... 1882 1903 Oluf Johansen Overby ...... 1884 1903 Olava Andreasdatter Stensby...... 1879 1903 Mariane Andreasdatter Stensby ...... 1886 1903 Gulbrand Marius Antonsen ...... 1889 1903 Andreas Johansen Sørli...... 1846 1903 Hustru Anne Pedersdatter ...... 1850 1903 Barn: Martin ...... 1887 1903 Agnes ...... 1890 1903 Marie ...... 1892 1903 Henrik Olsen Teppen...... 1884 1903 Torvald Olufsen ...... 1895 1903 Clara Olava Sætre ...... 1884 1903 Erling Pedersen ...... 1886 1903 Johanne Nordby (enke)...... 1849 1903 Johanne Marie Nordby ...... 1877 1903 Minda Arnesdatter Bekken ...... 1879 1903 Karsten Amundson Kulsveen...... 1884 1903 Karoline Johnsdatter Olstad ...... 1861 1903 Martin Hansen Paalshaugen...... 1877 1903 Andrea Marie Gulbrandsen...... 1886 1903 Ole Magnussen Lundbyvolden ...... 1880 1903 Peder Berntsen Liplads...... 1872 1903 Mina Nilsdatter Markestad ...... 1886 1903 Harald Hansen Midtskogen...... 1888 1903 Hans Karelius Nilsen Orbekken ...... 1853 1904 Anne Hansdatter Orbekhaugen...... 1883 1904 Igeborg Engebretsdatter Nordbek...... 1875 1904 Barn: Engebret ...... 1902 1904 Anne Johansdatter Hagen ...... 1884 1904 Hanna Berg ...... 1874 1904 Morten Pedersen Aasen ...... 1884 1904 Martin Olufsen Sørli ...... 1884 1904 Karoline Kristoffersdatter Aasen ...... 1860 1904 Peder O. Paulshaugen ...... 1867 1904 Oline Joansdatter Mellum...... 1880 1904 Bernt Adolf Augustsen Løken...... 1883 1904 Anne Kristine Augustsdatter Løken...... 1885 1904 Torkild Johnsen Løkken ...... 1882 1904 Johan Akselsen Nyberget...... 1878 1904 Rudolf Vilhelm Rikardsen Flatestøen ...... 1903 1904 Peder Emilsen Hornsletten ...... 1876 1904 Mina Emilsdatter Skjerbek ...... 1883 1904 Peter Olsen Søndre Sætre ...... 1882 1904 Pauli Gudorsen Husa ...... 1883 1904 Olava O. Nordstad ...... 1881 1904 Anne Anette A. Orbakhaugen...... 1855 1904 Hustru Sigrid Hansdatter ...... 1890 1904 Helga Petersdatter Orbakken ...... 1882 1904 Johanne Mathilde Johnsen...... 1881 1904 Barn: Hanna ...... 1902 1904 Asbjørn ...... 1903 1904 Kristian Karstensen Syringen ...... 1886 1904 108 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A

Navn Fodt Utvandret Martin Johanse Langberg ...... 1853 1904 Oluf Severinsen Haug...... 1884 1904 Adolf Martinsen Kjelneyren...... 1879 1904 Martin Gundersen Hurud ...... 1885 1904 Olaus Olsen Sveen ...... 1883 1904 Johan Pettersen Aasen ...... 1883 1904 Johan Embretsen Horunsmoen ...... 1877 1905 Emil Voldemsrea Diset ...... 1882 1905 Olaf Pettersen Aaser ...... 1885 1905 Nikolai Johansen Bakkelund ...... 1871 1905 August Pedersen Helsetplads...... 1870 1905 Hanna Borehysevink ...... 1876 1905 Karen Helene Vaslier ...... 1875 1905 Kristian Johansen Gammelmo...... 1880 1905 Peder Pettersen Enger ...... 1884 1905 Peder Antonsen Knippa ...... 1879 1905 Oluf Olufsen Paalshaugen ...... 1889 1905 Olaf K. Østhagen ...... 1886 1905 Ole G. Olsen Kvernpladsen ...... 1882 1905 Martin Hansen Uthus...... 1889 1905 Ole Henriksen ...... 1883 1905 Guro Knudsdatter Husa ...... 1884 1905 Karl Olsen Uthus...... 1881 1905 Hustru Marie Knudsdatter...... 1881 1905 Barn: Oline ...... 1902 1905 Knut ...... 1903 1905 Peder Johansen Hoversdalen ...... 1883 1905 Helene Berg ...... 1880 1905 Karoline Andersdatter Skjepstadhagen ...... 1883 1905 Ingvald Olufsen Fossveen ...... 1884 1905 Nils Emil Lauvik Hovind ...... 1884 1905 Gurine Olsdatter Lillesveen...... 1872 1905 Karl Olaf Olsen Moberget...... 1878 1905 Ansten Olsen Meljordshage...... 1868 1905 Hans Antonsen Kvernes ...... 1887 1905 Johan Juliusen Eggen ...... 1885 1905 Inger G. Lindberget...... 1888 1905 Ole B. Gaaskjølen...... 1883 1905 Berte Minda Maltvelten...... 1882 1905 John Gundersen Sagen ...... 1888 1905 Johannes Mathiassen Fosmoen ...... 1848 1905 Hustru Kari Martinusdatter...... 1847 1905 Emilie Kristiane Johannesdatter Fosmoen ...... 1890 1905 Julie Johannesdatter Fosmoen ...... 1879 1905 Barn: Kirsten Johanne ...... 1902 1905 Karl Nikolin Lundquist ...... 1883 1905 Andreas A. Stensby ...... 1859 1905 Hustru Marie Tørrisdatter...... 1849 1905 Barn: Theodor ...... 1893 1905 Martine Arntsdatter Olbergsveen ...... 1865 1905 Barn: August Torvald Magnussen ...... 1889 1905 Berte Magnussen ...... 1892 1905 Olaf Magnussen ...... 1896 1905 Magnus Magnussen...... 1898 1905 Marie Magnussen ...... 1901 1905 Signe Magnussen ...... 1903 1905 ØSTERDØLENES SAGA 109

Navn Født Utvandret Peder Olsen Hogset ...... 1883 1905 Anne Petersen Hagen...... 1881 1905 Gunda Sandbo ...... 1883 1905 Embret Antonsen Storsveen ...... 1877 1905 Hustru Marte Olsdatter ...... 1880 1905 Barn: Otto ...... 1903 1905 Helga A. Storsveen ...... 1887 1905 Inger K. Brenden ...... 1883 1905 Harma K. Granberg ...... 1886 1905 Olai Hagen ...... 1880 1905 Olava Olsdatter Sætereie ...... 1883 1905 Karen K. Lie ...... 1884 1905 Oline Nilsdatter Juliusmoen ...... 1877 1905 Olaf Bernhardsen Gaskjølen...... 1885 1905 Ole Dorthin Olsen ...... 1889 1906 Inger Kristoffersen ...... 1869 1906 Lauritz Larsen Mørkhagen...... 1875 1906 David Danielsen ...... 1876 1906 Nina Andersdatter Fremgaarden ...... 1870 1906 Karl Simonsen ...... 1880 1906 Klara Nilsen ...... 1878 1906 Martin Mellum ...... 1862 1906 Hustru Juline Engebretsdatter ...... 1859 1906 Barn: Minda ...... 1885 1906 Jenny Marie ...... ? 1906 Eli ...... ? 1906 Olfine ...... ? 1906 Johan Karinussen Smedalen ...... 1857 1906 Hustru Lina Jonette ...... 1856 1906 Olaf Albin Hansen Bakstuen...... 1873 1906 Nils Halvorsen Nilsborg ...... 1886 1906 Karl Oskar Snarvold ...... 1897 1906 Margit Olava Snarvold ...... 1902 1906 Anne Marie Snarvold ...... 1905 1906 Andreas A. Smedstad ...... 1887 1906 Gusta Gustaysdatter Fjeld ...... 1888 1906 Pauli Olsen Grabergsveen...... 1886 1906 Karen Skjerbek ...... 1882 1906 Ole Martinsen Lillebakken ...... 1878 1906 Albert Almanussen Stenberg...... 1884 1906 Martin Olufsen Lien ...... 1881 1906 Nina Olufsdatter Paalshaugen ...... 1881 1906 Olaf Olsen Halvorseth...... 1886 1906 Rikard Johansen Knappen ...... 1880 1906 Kristian NI. Hornmoen...... 1875 1906 Hustru Ingeborg Larsdatter ...... 1878 1906 Barn: Kristine ...... 1902 1906 Kolbein ...... 1906 1906 Anna Gundersdatter Skjersveen ...... 1884 1906 Gudbrand Olsen Sætereie...... 1876 1906 Jørgen Nilsen Kjernet ...... 1884 1906 Rudolf Rikardsen Lillesætre...... 1887 1906 Tina Johansdatter Mellum...... 1871 1906 John Gundersen Sagen ...... 1888 1906 Johan Peter Olsen Strandhagen...... 1883 1907 Karsten Olufsen Rønningstad ...... 1877 1907 110 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A

Navn Fodt Utvandret Anton Pedersen Fossum ...... 1884 1907 Jens O. Brenden...... 1891 1907 Helge E. Halvorsen ...... 1886 1907 Anna E. Halvorsen...... 1884 1907 Marte Eilertsen Dunnerbakken ...... 1884 1907 Ole Kristiansen østby...... 1879 1907 Olaf Johansen Knappen...... 1883 1907 Anne Jonette Fjeld...... 1881 1907 Peder Johansen Nysted...... 1880 1907 Karl Andreassen Furuknappen ...... 1887 1907 Ole Karstensen Engen ...... 1883 1907 Oline Ottosdatter Stensløkken ...... 1890 1907 Johan Johanssen Gravningen...... 1877 1907 Eline Olsdatter Paulshaugen...... 1873 1907 Barn: Olivia Paulshaugen ...... 1894 1907 Anton Paulshaugen ...... 1896 1907 Kristine Paulshaugen ...... 1898 1907 Peter Paulshaugen ...... 1901 1907 Eli Paulshaugen ...... 1903 1907 Ole Martinsen Lillegrundal...... 1887 1907 Karsten Olufsen Fossveen...... 1886 1907 Karen Larsdatter Sagbakken...... 1850 1907 August Andersen Lien...... 1884 1907 Kristian Knudsen Lien ...... 1886 1907 Karen Amalie Kristiansdatter Aasen ...... 1889 1907 Botolf Halvorsen Rølaasen ...... 1888 1907 Peter Olafsen Graaberget ...... 1880 1907 Oskar Gudorsen Husa ...... 1885 1907 Bernt Olsen Graabergsveen...... 1888 1907 Anna Marie Olsdatter Sætereie...... 1887 1907 Marte P. Bakken...... 1876 1907 Johan Peter Jensen Hogstad...... 1897 1907 Sigurd Olai Sandbo...... 1890 1907 Christine Sandbo ...... 1886 1907 Agne Tørrisen Bekkebakken (Søberg) ...... 1884 1907 Hans Syversen Kulsvebakken ...... 1888 1907 Hanna Olsdatter Skjelle ...... 1885 1907 Ole Olsen Skjelle...... 1889 1907 Johan Antonsen Strand ...... 1889 1907 Godtfred Gundersen Skjersveen...... 1880 1907 Karsten Andreassen Dalen...... 1881 1907 Jens Gundersen Søstuen ...... 1887 1907 Hans G. Husa Lindberget...... 1891 1907 Marte G. Lindberget ...... 1886 1907 Hakon Andersen ...... 1891 1907 Per Grann ...... 1888 1907 Johanne Olufsdatter Slaatsveen...... 1879 1907 Engebret Karinussen Løkken ...... 1888 1907 Hans Olaf Nilsen Lillesveen...... 1879 1907 Helge Halvorsen Hagen ...... 1886 1907 Einar Johansen ...... 1887 1907 Petra Oleandersdatter Nordstad ...... 1889 1907 Marte Karoline Olsdatter...... 1887 1907 Dagny Olava Vasa...... 1890 1907 Martine Mobak ...... 1888 1907 Marte M. Lilleengen ...... 1883 1907 ØSTERDØLENES SAGA 111

Navn Født Utvandret Ovidie A. Hagen...... 1889 1907 Hilda Marie Løme ...... 1889 1907 Elide Brenden ...... 1891 1907 Karine Karinusdatter Gjøbakken ...... 1885 1907 Johan E. Bretsen Loseter...... 1885 1907 Otto Olsen Nyborg ...... 1880 1907 Per Mortensen Kjonsberg...... 1891 1907 Nils G. Husa...... 1882 1908 Emil Engebretsen Engen ...... 1889 1908 Johan Johansen Svartbekken...... 1835 1908 Hustru Kirsti Haagensdatter...... 1845 1908 Karoline Johanse Gravningen ...... 1881 1908 Hans Oskar Johansen Gravningen ...... 1884 1908 Georg Olufsen Svingen ...... 1886 1908 Hans Skjerbek ...... 1883 1908 Embret Skjerbek ...... 1889 1908 Otto Olsen Kvernpladsen ...... 1884 1908 Nils Hanssen Orbakhaugen ...... 1879 1908 Hustru Petra Marie...... 1877 1908 Barn: Agnes Milda ...... 1900 1908 Inger Eggen ...... 1881 1908 Martinus Lillebakken ...... 1883 1908 Kamilla A. Lillehelseth ...... 1889 1908 August Olsen Gottenborg...... 1886 1908 Helga Gulbrandsen ...... 1891 1908 Johan Syringen ...... 1894 1908 Anton Olsen Skoug (Midtskogen) ...... 1868 1909 Oline Amudsdatter Nordhagen...... 1884 1909 Barn: Alf ...... 1904 1909 Tina Skoug (Midtskogen) ...... 1892 1909 Berte Skoug (Midtskogen) ...... 1880 1909 Johanne SøstreiStrand ...... 1883 1909 Kamilla Arnesen ...... 1889 1909 Nikoline Hedvig Sørby...... 1885 1909 Minei Engeneie Pedersen ...... 1892 1909 Anna Kjonsberg ...... 1892 1909 Karl Olaf Kristoffersen Sætre ...... 1889 1909 Tora Skjerbak ...... 1893 1909 Johan M. Hogstad ...... 1886 1909 Petra Amaleie Dunvesbak ...... 1889 1909 Peder A. Østby...... 1890 1909 Ingeborg A. Østby ...... 1888 1909 Gustav Østby ...... 1893 1909 Kristoffer M. Bjornsengen ...... 1880 1909 Kristoffer Smilsen Fugleset ...... 1889 1909 Olav Embret Bekken...... 1891 1909 Inga Johansdatter Sandbo...... 1886 1909 Harald O. Solbakken ...... 1889 1909 Anne Marie Hjermstad...... 1884 1909 Anton Arnesen ...... 1858 1909 Sigurd Arnesen ...... 1891 1909 Kristian Karstensen ...... 1888 1909 Signe Johansen ...... 1889 1909 Olaf Johansen ...... 1891 1909 Hans Otto Brenden...... 1892 1909 Peder Pedersen Aasen...... 1891 1909 112 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A

Navn Født Utvandret Jens Kristiansen ...... 1887 1909 Hanna Olsen Brenden ...... 1873 1909 Johannes J. Nerby ...... 1885 1909 Ivar Graff ...... 1876 1909 Petter Otto Olsen Lerbak ...... 1867 1909 Mathilde Bronken ...... 1884 1909 Olai Olsen Moberget ...... 1882 1909 Peter Jensen Grøtting...... 1888 1909 John Jensen Grøtting...... 1891 1909 Kristian Nilsen Kjernet ...... 1885 1909 Ole Emil Pettersen Orbak ...... 1884 1909 Hilda J. Brenne ...... 1890 1909 Charlotte Mellum ...... 1882 1909 Oline M. Bakken ...... 1890 1911 Olaf O. Skrokbek...... 1891 1911 Kristian Hansen ...... 1891 1911 Karen O. Hornmoen ...... 1894 1911 August M. Kjelmyren...... 1893 1911 Oskar Indseth ...... 1888 1911 Leo Olsen ...... 1893 1911 Pauline A. Lien ...... 1891 1911 Johan Nilsen Renningen...... 1876 1911 Solveig Gurine Risen ...... 1896 1911 Olga Hesselberg ...... 1889 1911 Minda Andreasen ...... 1884 1911 Johan Georg Gustavsen ...... 1889 1911 Nils Jul Johansen Brenden...... 1888 1912 Julie Rismyr ...... 1868 1912 Barn: Ole ...... 1900 1912 Johan Olsen Hogset ...... 1891 1912 Inger Lundby ...... 1893 1912 Severin Engebretsen ...... 1884 1912 Veggo Pedersen ...... 1895 1912 Martin Kristoffersen Solbergsveen...... 1870 1912 Hustru Julie Gundersdatter ...... 1865 1912 Barn: Martin ...... 1895 1912 Jenny Andrie ...... 1897 1912 Mathilde ...... 1901 1912 Ida Olava ...... 1903 1912 Karl Otto ...... 1808 1912 Jul Mads ...... 1911 1912 Ole O. Søli...... 1892 1912 Johan J. Sagen ...... 1895 1912 Bardine J. Sagen...... 1894 1912 Martin Olsen Kvernpladsen ...... 1892 1912 Helene Marten Lilleengen ...... 1887 1912 Gustav Hernes ...... 1892 1912 Trygve Gasmann ...... 1908 1912 Kristen Gasmann ...... 1910 1912 Aksel Pedersen Toppen...... 1880 1912 Marte Granlund ...... 1891 1912 Johan Sørli ...... 1894 1912 Johan Johansen Brenden...... 1891 1912 Johan Olsen Kvernpladsen ...... 1895 1912 Inga Kostance Nordset...... 1894 1912 Anne Marie Olufsdatter Lien...... 1893 1912 ØSTERDØLENES SAGA 113

Navn Fodt Utvandret Marie Martinusdatter Lillegrundet...... 1875 1912 Marte Hansdatter Trangsend...... 1885 1914 Peder Hansen Trangsend...... 1882 1914 Oskar Enoksen Nordbek ...... 1894 1914 Martin Silkebakken ...... 1894 1914 Marta Mostue ...... 1892 1914 Minda Sagen ...... 1897 1914 Signy Betzy Helgensdatter Lerbak ...... 1894 1914 Berte Marie Helgensdatter Lerbak ...... 1897 1914 Pauline M. Brenden ...... 1897 1915 Marie Jensdatter Grøtting ...... 1885 1915 Ole Severin Sæterengen ...... 1893 1916 Petronille Østby ...... 1891 1916 Lina Østby ...... 1894 1916 Ingeborg østby ...... 1888 1916 Gunda Ottoshagen ...... 1894 1916 Kari Ovidia Lindstad ...... 1896 1916 Ingen opfort som utvandret 1917, 1918, 1919 og ...... 1920 Nelly Olufsdatter Olset ...... 1901 1921 Josef Me Haraldsen ...... 1903 1921 Ragnhild Olufsdatter Olset ...... 1903 1922 Elida Strand ...... 1899 1922 Asbjørn Olsen Knappen...... 1905 1923 August Adolf Andersen...... 1905 1923 Jørgen Randulf Lassen...... 1906 1923 Clara arie Elisabeth Lassen...... 1907 1923 Otto Halvorsaft ...... 1899 1923 Johan Emil Østhagen...... 1901 1923 Constance Ovidie Dagmar Halvorsdatter...... 1896 1923 Johanne Olaug Reiersen ...... 1902 1923 Osvold Reiersen ...... 1899 1923 Halvor Stensløkken ...... 1901 1923 Ole Larsen ...... 1904 1923 Johan Marius Johansen...... 1903 1923 Johanne Olea Lerbak ...... 1905 1923 Johanne Pedersdatter Bergeshagen ...... 1902 1923 Per Andreas Wangensten Hermandsen ...... 1899 1923 Kolbjørn Larsen Rasch ...... 1906 1923 Johan Igmanr Ophus ...... 1904 1923 Olia Bekken ...... 1896 1923 Mathilde Pedersdatter Murud...... 1900 1923 Nils Andreasen Furuknappen...... 1875 1923 Margit Magnusdatter Hornmoen...... 1900 1923 Johan Kristiansen Moberget...... 1904 1923 Georg Henry Sandberg ...... 1907 1925 Sigmud Nilsen Dahl ...... 1907 1925 Oline Augustdatter Aas ...... 1898 1925 (Mannen er tidligere utvandret, heter Knut Hilman Aas) Barn: Else Marie ...... 1929 1925 Otto Orbak ...... 1896 1925 Johan Gustavsen Granberg...... 1895 1925 Gudbrand Augustmoen Framnæs...... 1880 1925 Gunnar Opsahl ...... 1895 1926 Leif Haavard Opsahl...... 1903 1926 Kaare Martinsen Nesby ...... 1906 1926 Olivia Hansdatter Smedvold ...... 1909 1926 114 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A

Navn Født Utvandret Gustav Olsen Nyborg ...... 1886 1926 Taale Nilsen Julusmoen ...... 1897 1926 AAMOT Aamot herred grænser i syd og vest til Elverum, Løten og Furnes, i nord til Storelvdal og Ytre Rendal og i øst til Trysil. Bygden har mellem 12 og 13000 skyldsatte eiendommer. Inden bygden ligger to jernbanestationer, Aasta og Rena. Rena har ca. 12000 indbyggere, høide over havet 224 meter, ca. 190 km. med jernbane til Oslo. For Østerdalenes kommunikationer er Rena — takket være sin beliggenhet ved aamøtet mellem Glaama og Rena — det naturlige knutepunkt. Fra Rena fører mot nord veien gjennem Glaamdalen, mot nordøst veien til Rendalen og mot øst veien til Osen, Trysil og Engerdal. Paa Storsjøens østside er en moderne vei under bygning, og naar denne er færdig, vil formodentlig gjennemgangstrafikken gjennem Rendalen følge den langs Rena elv ca. 1 mil kortere end den ældre vei gjennem Storelvdal. Rena er en sjelden vakker stationsby med alle betingelser for at bli et yndet opholdssted fo rturister. Bebyggelsen er regulert med en vakker park, og hovedgaten — Tollef Kildes gate — er en smuk allee. Kirken og skolen er vakre bygninger av grovt tømmer, og stedet har stort, moderne sykehus, og synlig fra jernbanen ligger Rena kartongfabrik, den største i sit slags her i landet. Fra høiden vest for stationen har man en vakker utsikt over stedet og dalen. Vest for Rena ligger Aasbygden, en stor, tæt befolket grænd, hvorigjennem veien fører ind i fjeldene mellem Øster- dalen og Gudbrandsdalen med et par timers vei op til de talrike sætrer oppe i liene. Fra sætrene er veien kort op til ca. 900 m. høie fjeld, hvorfra utsikten over dalene i øst og Gudbrands- dalsfjeldene i vest er herlig. Særlig om vinteren og i paasken er ruten fra Rena gjennem fjeldene til Lillehammer en meget yndet skitur paa 1 a 2 dager. Øst fra Rena fører en god vei forbi Prestesjøen og en præktig bro i ett spænd over Glaama. Brospændet er 105 meter langt og var i sin tid Nordens længste. En ny bro bringer os over Rena elv bortunder Pilgrimen, hvor- over pilgrimene i svundne dager passerte paa sine færder til og fra helligdommen i Nidaros. Sydover gaar en vei langs ØSTERDØLENES SAGA 115

Glaamas østside til Elverum. Nordover langs Rena elv paa veien gjennem Haugedalen. Rena elv er ved siden av Vorma og Flisa en av Glaamas vandrikeste og mest tømmerførende bivassdrag. I Osfaldet, 11 km. fra Rena, ligger en kraftsta- tion (foreløbig med 3200 turbinhk.), som i storflommen 1916 var utsat for en katastrofe. Nordover fra Osfaldet gaar veien til Rendalen langs Renas og Storsjøens fagre skogklædte bredder. Storsjøen er saa dyp at dens hund ligger ca. 50 meter under havets overflate. I sin tid blir kanske Tollef Kildes stortænkte plan om kanalisering av Rena til Storsjøen virkeliggjort, slik at fremtidens turister kan lære denne vakre dal at kjende fra elvens og sjøens blanke speil. Langs Osa, en fiskerik elv med store fosser og stryk som er foreslaat ydderligere utbygget, fører hovedveien østover fra Osfaldet. Oppe paa Kjølen har Ny Jord et forsøksfelt, og den dag tør komme da skogen her maa vike for plogen. Endelig kommer man til Osen (fra Rena til Osen kirke ca. 35 km.). Rundt den vakre Osen sjø (længde 28 km. 43 km2. med høide over havet 438 meter) ligger en vakker særmerket bygd med en strævsom befolkning. Osen er eget sogn, og to kirker — en gammel og en ny — kneiser paa elvebakken. Nordover fra Osen gaar de skogrike dalfører Osdalen og Slemdalen. Mot Øst fører veien videre gjennem mæktige skoger til Trysil og Engerdal. Rena 'har to hoteller og et pensjonat.

UTVANDREDE FRA AAMOT TIL AMERIKA Navn Født Utvandret Edvard Olsen Westgaard ...... 1826 1850 Halvor Eriksen Asprusten ...... 1822 1850 Christian Eriksen ...... 1818 1851 Helge Knudsen Møkleby ...... 1812 1852 Hustru Siri Olsdatter ...... 1802 1852 Barn: Ole Helgesen ...... 1834 1852 Knud Helgesen ...... 1837 1852 Karen Helgesen ...... 1831 1852 Dorthe Helgesen ...... 1829 1852 Barn: Hanna Serine ...... 1848 1852 Helge Olsen Koppang ...... 1827 1852 Ole Olsen Arnestad ...... 1824 1852 Hustru Petronelle Halvorsdatter ...... 1822 1852 Barn: Dorthea Arnestad ...... 1846 1852 Karen Arnestad ...... 1849 1852 Otto Arnestad ...... 1851 1852 Ole Tollefsen Treseng ...... 1816 1852 116 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A

Navn Født Utvandret Hustru Siri Olsdatter ...... 1817 1852 Barn: Tollef ...... 1846 1852 Karen ...... 1851 1852 Erland Arnesen Vingengen ...... 1816 1852 Hustru Valborg Pedersdatter ...... 1824 1852 Barn: Petronelle ...... 1848 1852 Marthea ...... 1850 1852 Eli Gudmundsdatter Vigengen ...... 1785 1852 Christian Andersen ...... 1814 1852 Hustru Marthea Halvorsdatter ...... 1823 1852 Barn: Mariane ...... 1847 1852 Martin Jonsen Aasetkvernen ...... 1802 1852 Hustru Margit Olsdatter ...... 1802 1852 Barn: Antonette ...... 1836 1852 Otto Johan ...... 1840 1852 Berthea ...... 1842 1852 Oline Marthea ...... 1843 1852 Gudbjørn Olsen Nygaarden ...... 1807 1852 Hustru Oline Olsdatter ...... 1824 1852 Barn: Oline Berthea ...... 1849 1852 Marthe Olsdatter Hummelnesset ...... 1828 1852 Erik Mathisen Aasetkværen ...... 1824 1852 Nils Nilsen Husestøen ...... 1815 1852 Halvor Halvorsen Koppangbakken ...... 1839 1858 Christen Dyrese Koppang ...... 1824 1858 Hustru Gjertrud Engebretsdatter ...... 1829 1858 Barn: Marthe ...... 1856 1858 Kari Engebretsdatter Atnedalen ...... 1817 1858 Ole Nilsen Treseng ...... 1808 1858 Hustru Gjertrud Halvorsdatter ...... 1812 1858 Barn: Siri ...... 1850 1858 Hanna Marthea ...... 1856 1858 Margrethe Andersdatter Treseng ...... 1799 1858 Ole Olsen Stai ...... 1823 1858 Christian Laurits Arnesen Messelt ...... 1834 1858 Halvor Edvard Arnesen ...... 1839 1859 Halvor Botolfsen ...... 1810 1861 Hustru Anne Serine ...... 1816 1861 Barn: Ole ...... 1840 1861 Botolf ...... 1841 1861 Anton ...... 1846 1861 Martin ...... 1850 1861 Berte Gurine ...... 1853 1861 Hagen ...... 1856 1861 Helge Olsen Aaseth ...... 1836 1865 Johannes Gulbrandsen Arnestad ...... 1843 1866 Hustru Karen Andrea Olsdatter ...... 1837 1866 Barn: Gustav ...... 1865 1866 Peder Larsen Viken ...... 1833 1866 Hustru Anne Larsdatter ...... 1832 1866 Barn: Serine ...... 1863 1866 Ludvig ...... 1865 1866 Jens Olsen Bolstad ...... 1824 1866 Barn: Ole Jensen ...... 1850 1866 Pleieson: Ole Ottosen ...... 1856 1866 Karinus Pedersen Bolstad ...... 1842 1866 ØSTERDØLENES SAGA 117

Navn Født Utvandret Haaken Olsen Blikstad ...... 1809 1866 Kristian Torstensen Løsseth ...... 1833 1867 Hustru Helene Mathea Olsdatter ...... 1842 1867 Barn: Tollef ...... 1866 1867 Ingeborg Pedersdatter Bolstad ...... 1814 1867 Ole Olsen. Sjøbund ...... 1820 1867 Hustru Sofie Pedersdatter ...... 1808 1867 Barn: Peder Olsen ...... 1843 1867 Oline ...... 1845 1867 Karen Karine ...... 1850 1867 Peder Evensen Bolstad ...... 1838 1867 Hustru Sofie Pedersen ...... 1843 1867 Barn: Iverin Helmer ...... 1863 1867 Ingeborg ...... 1866 1867 Simen Amundsen Løssetele ...... 1844 1867 Hustru Petronelle Martinsdatter ...... 1844 1867 Barn: Albert ...... 1866 1867 Anders Evensen Amundstad ...... 1846 1867 Thron Monsen ...... 1817 1867 Olaus Pedersen Kirkemo ...... 1844 1867 Ole Engebretsen Løssetlien ...... 1827 1867 Hustru Berthe Olsdatter ...... 1834 1867 Barn: Emilie ...... 1863 1867 Andreas Kristensen Næsset ...... 1844 1867 Johan Johnsen Ilsaas ...... 1836 1867 Hustru Karoline Olsdatter ...... 1839 1867 Barn: Juliane ...... 1862 1867 Karen Olava ...... 1866 1867 Ole Pedersen Øgle ...... 1822 1867 Hustru Pernille Haakensdatter ...... 1836 1867 Jens Othar Pedersen ...... 1866 1867 Pernille Haagensdatter Bolstad ...... 1845 1867 Ole Arnesen Thingstad ...... 1839 1867 John Haagensen Asprusten ...... 1847 1867 Sofie Martinsdatter Blikberget ...... 1862 1867 Oliana Haakensdatter Kirkestuen ...... 1812 1867 Peder Johnsen Moen ...... 1831 1867 Hustru Andrea Jakoba ...... 1837 1867 Barn: John ...... 1859 1867 Severin ...... 1861 1867 Julius ...... 1861 1867 Pauline ...... 1861 1867 Jakob ...... 1864 1867 Peter ...... 1866 1867 Charlotte Arnesdatter ...... 1844 1868 Kari Olsdatter Bolstad ...... 1810 1868 Ole Larsen Arnestad ...... 1832 1868 Hustru Petronelle Halvorsdatter ...... 1829 1868 Ole Karlsen Rugsveen ...... 1804 1868 Barn: Carl Olsen ...... 1847 1867 Ole Jensen ...... 1841 1868 Oluf Olsen Sorknæs ...... 1827 1868 Oluf Ottersen Øgle ...... 1849 1868 Anne Andersdatter Arnestad ...... 1847 1868 Hans Jorgensen Sørknesbakken ...... 1797 1868 Hustru Pernille Haakensdatter ...... 1793 1868 118 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A Navn Født Utvandret Ole Amundsen Sorknæs ...... 1840 1868 Hustru Berthe Knudsdatter ...... 1828 1868 Barn: Johanne Pauline ...... 1860 1868 Tollef Engebretsen Otterbekken ...... 1827 1858 Barn: Hans ...... 1856 1858 Dorthea Knudsdatter ...... 1834 1858 Oluf Bredesen Arnestad ...... 1834 1869 Hustru Karen Kristiansdatter ...... 1836 1869 Barn: Bernt ...... 1868 1869 Syver Pedersen Skramstad ...... 1828 1869 Hustru Ingeborg M. Kristiansdatter ...... 1832 1869 Barn: Simon ...... 1853 1869 Pernille ...... 1856 1869 Peter ...... 1859 1869 Ingeborg Marthea ...... 1862 1869 Karen ...... 1865 1869 Anne Dorthea ...... 1869 1869 Ener Olsen Bolstad ...... 1823 1869 Hustru Serine Pedersdatter ...... 1829 1869 Barn: Gora ...... 1852 1869 Ole ...... 1854 1869 Oline Augusta ...... 1857 1869 Thora ...... 1859 1869 Martin ...... 1864 1869 Ener ...... 1866 1869 Peter ...... 1868 1869 Peder Axelsen Diseth ...... 1831 1869 Hustru Kari Olsdatter ...... 1835 1869 Barn: Betsy Marie ...... 1863 1869 Augusta Olava ...... 1865 1869 Axel Karl Ludvig ...... 1868 1869 Otter Johnsen ...... 1813 1869 Karsten Olsen Bjørnstad ...... 1841 1869 Nils Olsen Bjørnstad ...... 1830 1869 Ole Halvorsen ...... 1840 1869 Berthe Gurine Halvorsdatter ...... 1853 1869 Kristoffer Hansen Diseth ...... 1840 1869 Hustru Kirsti Olsdatter ...... 1843 1869 Barn: Marie ...... 1867 1869 Hanna Olava ...... 1869 1869 Anders Kristensen Bjørnstad ...... 1832 1869 Hustru Gunhild Haakensdatter ...... 1835 1869 Barn: Augusta ...... 1857 1869 Karinus ...... 1860 1869 Nils Jakobsen Aasetkværn ...... 1835 1869 Marthe Larsdatter Rugsveen ...... 1808 1870 Barn: Marthea Olsdatter ...... 1853 1870 Severine Simensdatter Bjornstad ...... 1847 1870 Barn: Karen ...... 1868 1870 Karsten ...... 1869 1870 Oluf Olsen Braaten ...... 1834 1870 Ole Pedersen Aaseteie ...... 1842 1870 Maria Eriksdatter ...... 1831 1870 Andrea Guttormsdatter Hovde ...... 1825 1870 Barn: Antinus Andersen ...... 1849 1870 Anne Marie Andersdatter ...... 1857 1870 ØSTERDØLENES SAGA 119

Navn Fodt Utvandret Hansine Hansdatter Braaten ...... 1819 1871 Hans Evensen ...... 1840 1877 Even Christiansen ...... 1839 1878 Berthe Torgalsdatter ...... 1841 1878 Christian Evensen ...... 1869 1878 Tollef Evensen ...... 1871 1878 Ole Eriksen ...... 1855 1878 Gurine Halstensdatter Blikberget ...... 1827 1878 Johan Eriksen Blikberget ...... 1846 1878 Anne Eriksdatter ...... 1847 1878 Maria Larsdatter ...... 1851 1878 Even Simensen Lie ...... 1833 1878 Clara Marie Evensdatter ...... 1862 1878 August Evensen ...... 1865 1878 Lars Evensen ...... 1868 1878 011a Emilie Evensen ...... 1870 1878 Ingeborg Jensdatter ...... 1844 1878 Caroline Semmingsdatter ...... 1839 1878 Anna Olava Martinsdatter ...... 1866 1878 Johanna Helene Martinsdatter ...... 1866 1878 Haakon Olaf Martinsen ...... 1870 1878 Ole Severin Martinsen ...... 1871 1878 Alette Olsdatter Bjørnstad ...... 1822 1873 Marthe Olsdatter Bjørnstad ...... 1853 1873 Laura Johanne Olsdatter Bjørnstad...... 1867 1873 Ole Olsen Bjørnstad ...... 1860 1873 John Olsen Bjørnstad ...... 1863 1873 Lars Andersen ...... 1850 1874 Rønnaug Hansdatter ...... 1848 1874 Anna Larsdatter ...... 1873 1874 John Knudsen Blikberget ...... 1806 1874 Helene Olsdatter Øgle...... 1814 1874 Karen Engebretsdatter Øgle...... 1851 1874 Marthea Engebretsdatter Øgle ...... 1855 1874 Vilhelm Bernhard Knutsen Sønstehagen...... 1855 1874 Lars Larsen Vikengen...... 1820 1874 Oline Berthea Larsdatter ...... 1864 1874 Gina Larsdatter ...... 1866 1874 Knud Helgesen Alme ...... 1812 1876 Marthea Nilsdatter Alme...... 1817 1876 Vilhelm Bernhard Knudsen Alme...... 1855 1876 Andrea Halvorsdatter Alme...... 1850 1876 Marie Vilhelmsdatter ...... 1875 1876 Karen Olsdatter Diset...... 1859 1878 Anton Evensen Bjørnstad ...... 1859 1879 Helene Enersdatter Bjørnstad...... 1857 1879 Severin Torgersen Holmviken ...... 1848 1879 Albertine Andersdatter ...... 1859 1879 Even Hansen Glomstad ...... 1827 1879 Elen Halvorsdatter Glomstad...... 1829 1879 Eline Evensdatter Glomstad ...... 1866 1879 Theodor Evensen Glomstad ...... 1870 1879 Olie Marie Evensdatter Glomstad...... 1872 1879 Oluf Johnsen Neby...... 1848 1879 Marthea Pedersdatter Neby ...... 1845 1879 Juline Olufsdatter Neby...... 1847 1879 120 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A Navn Født Utvandret Petronelle Olufsdatter Neby...... 1879 1879 Anton Vernersen Nystet ...... 1837 1880 Oleana Olsdatter Nystet ...... 1840 1880 Inger Beate Ontonsdatter Nystet ...... 1854 1880 Olava Antonsdatter Nystet ...... 1868 1880 Valdemar Antonsen Nystet...... 1871 1880 Arne Antonsen Nystet ...... 1873 1880 Ole Antonsen Nystet ...... 1875 1880 Martin Antonsen Nystet ...... 1887 1880 Carsten Johnsen Nystedt ...... 1861 1880 Karener Andreassen Rugsveen ...... 1852 1880 Inger Oline Olsdatter Rugsveen ...... 1848 1880 Ingeborg Hansdatter Rugsveen...... 1869 1880 Amalie Karenersdatter Rugsveen...... 1873 1880 Peder Eriksen Rugsveen...... 1861 1880 Peder Jensen Berger ...... 1861 1880 Ingeborg Mikkelsdatter ...... 1862 1880 Anders Eriksen ...... 1884 1880 Emilie Tollefsdatter ...... 1852 1880 Enok Andersen ...... 1877 1880 Tollef Andersen ...... 1880 1880 Peder Karenus Pedersen ...... 1853 1880 Gunerius Pedersen ...... 1854 1880 Ole Engebretsen ...... 1855 1880 Otto Pedersen ...... 1842 1880 Ragnhild Evensdatter Glomstad ...... 1855 1880 Emilie Pauline Iversdatter Glomstad...... 1877 1880 Elias Evensen Glomstad ...... 1863 1880 Olaf Nilsen ...... 1844 1880 Lise Sofie Olsdatter...... 1854 1880 Marthea Olafsdatter ...... 1867 1880 Nils Olafsen ...... 1873 1880 Gina Marie Olsdatter ...... 1864 1880 Martinus Larsen ...... 1819 1880 Tolline Gudbrandsdatter ...... 1834 1880 Gunder Martinussen ...... 1864 1880 Martin Martinussen ...... 1871 1880 Oline Martinusdatter ...... 1867 1880 Thomine Martinusdatter ...... 1874 1880 Emilie Pedersdatter Eriksen ...... 1857 1880 Gurine Larsdatter Sætre ...... 1854 1880 Marthea Eriksdatter ...... 1860 1880 Henrik Haraldsen ...... 1830 1880 Dorthe Johannesdatter ...... 1835 1880 Helge Henriksen ...... 1869 1880 Valborg Henriksdatter ...... 1872 1880 Mina Heriksdatter...... 1874 1880 Inger Augusta Henriksdatter ...... 1877 1880 Alfred Andersen ...... 1850 1880 Peder Alfredsen ...... 1875 1880 Beate Alfredsdatter ...... 1873 1880 Anton Martinussen Nygaard...... 1859 1880 Severine Enersdatter Blikberget ...... 1858 1880 Albert Antonsen Løsset ...... 1861 1881 Andreas Johnsen Bolstad ...... 1861 1881 Guder Pedersen Kulusveen ...... 1856 1881 ØSTERDØLENES SAGA 121

Navn Født Utvandret Julius Larsen ...... 1853 1881 Oline Halvorsdatter...... 1858 1881 Olava Juliusdatter...... 1880 1881 Otto Thoresen...... 1853 1881 Tolline Severinsdatter ...... 1845 1881 Thorvald Severin Ottosen...... 1880 1881 Bolette Johannesdatter...... 1862 1881 Ludvig Larsen...... 1863 1881 Louise Engebregtsdatter ...... 1859 1881 Edvard Engebregtsen...... 1862 1881 Anders Antonsen ...... 1865 1881 Gotmar Andersen ...... 1854 1881 Gunder Andersen ...... 1862 1881 Anton Andersen...... 1848 1881 Oline Larsdatter ...... 1849 1881 Gustav Antonsen ...... 1879 1881 Emil Christoffersen Bjørn ...... 1849 1881 Augusta Haagensdatter ...... 1855 1881 Martin Christoffersen...... 1857 1881 Marianne Severinsdatter...... 1859 1881 Gunder Pedersen Heien ...... 1849 1881 Gurine Gudmundsdatter ...... 1853 1881 Gudmund Victor Tollefsen ...... 1875 1881 Thora Elida Gundersdatter ...... 1879 1881 Ole Hansen Dalby...... 1860 1881 Haaken Gundersen Skramstad ...... 1849 1881 Lars Pedersen Rugstad ...... 1860 1881 Marthe Christensdatter Nygaard ...... 1850 1881 Emil Christiansen...... 1864 1881 Enok Edvardsen ...... 1867 1881 Ole Larsen...... 1853 1881 Gunder Dorthinussen...... 1859 1881 Brede Bredesen ...... 1851 1881 Hustru Kristiane Torstensdatter ...... 1855 1881 Oline Bredesdatter ...... 1874 1881 Juline Andersdatter Rugsveen ...... 1859 1881 Jens Johannessen Rogstad ...... 1860 1881 Ole Larsen Østenhaug ...... 1837 1881 Oline Pedersdatter Østenhaug ...... 1845 1881 Pauline Olsdatter Østerhaug ...... 1864 1881 Marthea Olsdatter Østerhaug ...... 1866 1881 Laurits Olsen Østerhaug ...... 1860 1881 Peder Olsen Østerhaug ...... 1871 1881 Mina Olsdatter Østerhaug ...... 1874 1881 Olava Olsen Østerhaug ...... 1877 1881 Ludvig Olsen Østerhaug ...... 1879 1881 Martin Andersen ...... 1855 1881 Gurine Gundersdatter ...... 1856 1881 Anders Enersen ...... 1846 1882 Helene Haakensdatter ...... 1853 1882 Karener Gundersen ...... 1860 1882 Ole Pedersen ...... 1863 1882 Peter Christiansen ...... 1856 1882 Marthe Olsdatter ...... 1838 1882 Charlotte Johansdatter ...... 1864 1882 Anton Iversen ...... 1857 1882 122 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A

Navn Fodt Utvandret Martin Pedersen ...... 1835 1882 Peder Samuelsen ...... 1824 1882 Karen Christoffersdatter ...... 1828 1882 Lars Gunerius Andersen ...... 1850 1882 Iger Andersdatter ...... 1858 1882 Anton Larsen ...... 1880 1882 Oline Engebregtsdatter ...... 1858 1882 Johan Olsen ...... 1851 1882 Christian Christiansen ...... 1833 1882 Elen Eriksdatter ...... 1843 1882 Emma Sofie Christiansdatter...... 1877 1882 Nils Olsen Hole ...... 1859 1882 Anders Andersen ...... 1856 1882 Anders Andersen ...... 1860 1882 August Olsen ...... 1862 1882 Engebregt Nysted ...... 1828 1882 John E. Nysted ...... 1855 1882 Peter Christoffersen Bjorn ...... 1862 1882 Jens Jensen Diset ...... 1861 1882 Karener Helgesen Diset ...... 1865 1882 Peder Halvorsen Diset ...... 1862 1882 Caroline Andersdatter ...... 1862 1882 Nikoline Martinussen ...... 1851 1882 Martinus Nikolaussen ...... 1878 1882 Halmar Nikolaussen ...... 1879 1882 Bernhard Nikolaussen ...... 1872 1882 Sidsel Pedersdatter Ilsaas ...... 1845 1882 Ole Andersen ...... 1850 1882 Anne Christoffersdatter ...... 1854 1882 Almanus Olsen ...... 1879 1882 Carsten Olsen ...... 1881 1882 Carl Joannesen ...... 1861 1882 Albert Hermansen ...... 1861 1882 Ole Knudsen ...... 1859 1882 Lars Haagensen ...... 1829 1882 Johanne Johannesdatter ...... 1831 1882 Juliane Larsdatter ...... 1866 1882 Helga Larsdatter ...... 1873 1882 Iver Larsen ...... 1845 1882 Kerstine Mikkelsdatter ...... 1855 1882 Martin Iversen ...... 1875 1882 Peder Iversen ...... 1877 1882 Lars Iversen ...... 1881 1882 Oline Olsdatter ...... 1851 1882 Marthea Hansdatter ...... 1864 1882 Olga Alfredsdatter ...... 1881 1882 Peder Larsen ...... 1857 1883 Gina Embretsdatter ...... 1862 1883 Daniel Petersen ...... 1841 1883 Anne Marie Andersdatter ...... 1842 1883 Martinus Danielsen ...... 1876 1883 Dina Danielsen ...... 1880 1883 Emma Hovde ...... 1862 1883 Thea Thorsdatter ...... 1864 1883 Martin Thoresen ...... 1861 1883 Martinus Pedersen ...... 1849 1883 Emma Kristensdatter ...... 1849 1883 ØSTERDØLENES SAGA 123

Navn Født Utvandret Marie Beate Martinusdatter ...... 1870 1883 Peder Martinussen ...... 1873 1883 Karen Martinusdatter ...... 1887 1883 Martin Severinsen ...... 1864 1883 Gunder Olsen ...... 1861 1883 Dolla Severinsdatter ...... 1869 1883 Anne Severinsdatter ...... 1872 1883 Gunder Stormo ...... 1843 1883 Tollef Evensen ...... 1859 1883 Kari Olsdatter ...... 1863 1883 Ole O. Hagen ...... 1858 1883 Christian Jensen ...... 1866 1883 Anton Pedersen ...... 1860 1883 Rikka Martinusdatter Nygaard ...... 1863 1884 Martin Halvorsen ...... 1856 1884 Peder Jensen Berger ...... 1833 1884 Eline Olsdatter Berger ...... 1831 1884 Severin Enersen Berger ...... 1864 1884 Oleanna Olsdatter Stormo ...... 1846 1884 Juliane Gundersdatter Stormo ...... 1874 1884 Ole Gundersen Stormo ...... 1876 1884 Olava Gundersdatter Stormo ...... 1879 1884 Karen Gundersdatter Stormo ...... 1882 1884 Juline Johnsdatter ...... 1863 1885 John Johnsen ...... 1867 1885 Eilert Johnsen ...... 1869 1885 Peder Pedersen Vaal ...... 1864 1885 Syver Kristensen ...... 1852 1885 Antinus Kristensen ...... 1855 1885 Thea Larsdatter ...... 1863 1885 Johan Alfred Bjorn ...... 1864 1885 Ole Olsen Dølplads ...... 1866 1885 Nikoline Johnsdatter ...... 1860 1885 Inger Iversdatter Bjørnstad ...... 1859 1885 Juliane Iversdatter Bjørnstad ...... 1862 1885 Pauline Labertusdatter ...... 1862 1885 Julius Skarpsno ...... 1863 1886 Martin Thorinussen ...... 1860 1886 Hans Hansen Gravdal ...... 1867 1886 Johan Johannesen ...... 1867 1886 Kristian Kristoffersen ...... 1864 1886 Jens Kristiansen ...... 1844 1886 Ingeborg Aastbrobakken ...... 1842 1886 Peter Jensen ...... 1871 1886 Kristian Jensen ...... 1874 1886 Johan Jensen ...... 1876 1886 Helge Oskar Jensen ...... 1880 1886 Anna Jensdatter ...... 1884 1886 Lena Labertusdatter ...... 1867 1887 Dagmar Johanna Ditlevsdatter ...... 1886 1887 Pernille Pedersdatter Faldsveen ...... 1866 1887 Engebret Severinsen Melvold ...... 1869 1887 Blida Matiasdatter Nysveen ...... 1867 1887 Simon Pedersen Nymoen ...... 1824 1887 Hustru Marte Olsdatter Nymoen ...... 1827 1887 Barn: Anne Nymoen ...... 1870 1887 124 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A

Navn Født Utvandret Theodor Johansen Hummelnæsset ...... 1867 1887 Ole Johansen Heyerdal ...... 1866 1887 Ida Matiasdatter ...... 1869 1886 Tolline Olsdatter Hagen ...... 1868 1888 Tolline Tollefsdatter Ulvaavolden ...... 1855 1888 Marta Mikkelsdatter Rusten ...... 1868 1888 Gunder Johnsen Hummelnæsset ...... 1862 1888 Karinus Bentsen Kjernmoen ...... 1866 1888 Marie Johannesdatter Rogstad ...... 1870 1888 Ole Olsen Diseteie ...... 1896 1888 Karsten Kristiansen Skramstad ...... 1861 1888 Gustav Furneset ...... 1870 1888 Laura Martinsdatter Ilsaas ...... 1872 1888 Adolf Jensen Berger ...... 1837 1888 Eline Heierdal ...... 1869 1888 Kristian Johannessen Smedstuen ...... 1855 1888 Hustru Anne Hansdatter ...... 1856 1888 Barn: Johannes ...... 1880 1888 Harald ...... 1886 1888 Anne Næss ...... 1859 1888 John Pedersen Diset ...... 1866 1888 Berta Kristine Johannesdatter ...... 1878 1888 Inger Kristoffersdatter Øverby ...... 1872 1888 Helga Karinusdatter Arnestad ...... 1869 1888 Johannes Jensen Nysted ...... 1839 1888 Hustru Regine Larsdatter ...... 1846 1888 Barn: Johanna ...... 1872 1888 Even Christiansen ...... 1841 1881 Johane Olsdatter Talsneberget ...... 1857 1881 Tollef Hansen Nordholm ...... 1860 1881 Berthinus Nordholm ...... 1855 1881 Peder Pedersen Knudsbuen ...... 1854 1881 Ole Pedersen Knudsbuen ...... 1848 1881 Julius Pedersen Knudsbuen ...... 1858 1881 Johan Ingmar Kristiansen ...... 1856 1881 Nils Hansen Nordholm ...... 1863 1882 Kristian Gundersen Berger ...... 1859 1882 Gunder L. Walmsnæsj ...... 1863 1882 Severin Knudsen Tøræggen ...... 1842 1882 Knud H. Stener ...... 1852 1882 Oline Pedersdatter Luvaasen ...... ? 1882 Barn: Mina Pernille ...... 1879 1882 Karoline ...... 1880 1882 Gurine Nilsdatter Sveen ...... 1855 1882 Marie Pedersdatter Løssetosdalen ...... 1853 1882 Barn: Johanna Jonsdatter ...... 1875 1882 Jer Josen ...... 1877 1882 Marte Jonsdatter ...... 1881 1882 Ingeborg Johasdatter Osvolden ...... 1858 1883 Indiane Olsdatter Ørnæsset ...... 1855 1883 Oline Olsdatter Ørnæsset ...... 1864 1883 Inger Olsdatter Ørnæsset ...... 1861 1883 Anders Karlsen Rønningen ...... 1847 1883 Hustru Anne Marie Martinsdatter ...... 1853 1883 Barn: Karsten Andersen ...... 1876 1803 Karoline Johanna Andersen ...... 1878 1883 ØSTERDØLENES SAGA 125

Navn Født Utvandret Martinus Andersen ...... 1881 1883 Petter Persen Østad ...... 1855 1883 Hustru Johanne Svendine Svendsdatter Osvolden ...... 1859 1883 Karen Marie Kristiansdatter Luvaasen 1863 1883 Marte Embretsdatter Aasen ...... 1863 1883 Serine Gundersdatter Gammelstubuen ...... 1852 1884 Barn: Gustav ...... 1876 1884 Karen Julie ...... 1879 1884 Pauline ...... 1882 1884 Petronille Gudbrandsdatter Tøræggen ...... 1841 1884 Barn: Maren Dortea ...... 1866 1884 Kirsti ...... 1871 1884 Knud ...... 1876 1884 Anne Marie ...... 1880 1884 Gustav Sigvart ...... 1883 1884 Gina Karoline Sørensdatter Tøræggen ...... 1862 1884 Ole Olsen Østad ...... 1842 1884 Ole Maurits Hansen Tøræggen ...... 1867 1884 Andreas Nilsen Granlund ...... 1848 1884 Peder Pedersen Moldberget ...... 1856 1884 Oline Gudmundsdatter Granlund ...... 1853 1884 Barn: Emma ...... 1875 1884 Helma ...... 1878 1884 Gunder ...... 1880 1884 Nora ...... 1884 1885 Petronelle Olava Nilsdatter Sveen ...... 1865 1885 Oline Nilsdatter Sveen ...... 1868 1885 Berthe Bredesdatter Øvre ...... 1866 1886 Oluf Persen Gaarvigen ...... 1864 1886 Petronille Martinsdatter Storholm ...... 1849 1886 Marthea Andersdatter Jøstad ...... 1867 1886 Nils Olsen Sveen ...... 1831 1886 Even Evensen Søbak ...... 1854 1886 Hustru Jørgine Persdatter ...... 1856 1886 Barn: Hansine ...... 1875 1886 Elise Marthea ...... 1869 1886 Johan ...... 1882 1886 Per ...... 1884 1886 Gunder Hansen Skytterstuen ...... 1865 1887 Helene Olsdatter Skavern ...... 1824 1887 Gunder L. Walmnæs ...... 1863 1887 Oline L. Walmnæs ...... 1867 1887 Karinus Bentsen Kjernmoen ...... 1866 1887 Ole Olsen Østad ...... 1867 1888 Berthe Mikkelsdatter Rusten ...... 1866 1889 Larine Andersdatter Faldet ...... 1869 1889 Johanna Knudsdatter Knuds ...... 1869 1889 Ole Olsen Østad ...... 1867 1888 Dorthea Olsdatter Hagen ...... 1870 1888 Anders Olsen Diseteie ...... 1870 1889 Karl Olaf Madius Johnsen Stenberg ...... 1873 1889 Olava Johnsdatter Stenberg ...... 1870 1889 Peter Anstensen Tverenmoen ...... 1873 1889 Larine Andersdatter Faldet ...... 1869 1889 Johanna Knudsdatter Knuds ...... 1867 1889 Anne Tollefsdatter Rød ...... 1871 1889 126 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A Navn Født Utvandret Anton Olsen Rødsberget ...... 1874 1889 Mathias Larsen Nysveen ...... 1835 1871 Hustru Valborg Iversdatter ...... 1836 1891 Barn: Julie ...... 1872 1891 Anne ...... 1879 1891 Inger Olsdatter Holset ...... 1868 1891 Torine Martinsdatter Arndal ...... 1874 1891 Otto Torinussen Skramstad ...... 1872 1891 Hans Hansen Hanstad ...... 1848 1891 Karsten Hansen Hanstad ...... 1881 1891 Serine Olsdatter Skramstad ...... 1868 1891 Martine Hermansdatter Sorkneseie ...... 1872 1891 Ragnhild Haagensdatter Ødegaarden ...... 1832 1891 Stork Nikolaisen Vaal ...... 1866 1892 Karinus Matiassen Kvernstuen ...... 1867 1892 Berte Olsdatter Ulvaaen ...... 1872 1892 Otto Arnesen Holset ...... 1835 1892 Hustru Kirsti Kristensdatter Holset ...... 1834 1892 Kristine Ottosdatter Holset ...... 1874 1892 Olav Ottosdatter Holset ...... 1876 1892 Olaf Martinsen Stormoen ...... 1875 1892 Helge Martin Olsen Nyberget ...... 1875 1892 Ole Larsen Sætre ...... ? 1892 Hustru Oline Olsdatter Sætre ...... ? 1892 Leif Olsen Sætre ...... ? 1892 Laurits Larsen Sætre ...... 1870 1892 Emilie Kristoffersdatter Øverby ...... 1870 1892 Johannes Johannessen Rød ...... 1873 1892 Nils Amundsen Ulvaaen ...... 1874 1892 Ole Olsen Nabset ...... 1868 1893 Peter Johnsen Stenberg ...... 1878 1894 Anton Karinussen Arnestad ...... 1872 1894 Leandrine Eilertsdatter Strømstad ...... 1867 1894 Olava Olsdatter Østhagen ...... 1874 1894 Anders Olsen Diset ...... 1870 1894 Hans Olsen Diset ...... 1877 1894 Halvor Halvorsen Taleggen ...... 1869 1897 Hustru Emilie Martinusdatter ...... 1871 1897 Margit Halvorsdatter ...... 1895 1897 Ole Olsen Ulvberget ...... 1844 1899 Anne Marie Mikkelsdatter ...... 1874 1899 Albert Olsen Ulvberget ...... 1884 1899 Eivind Magne Ulvberget ...... 1887 1899 Kasper Ulvberget ...... 1889 1899 Enok Ulvberget ...... 1891 1899 Karen Olsdatter Hagen ...... 1854 1899 Oskar Adolfsen Hagen ...... 1899 Olava Olsdatter Diset ...... 1875 1900 Ole Alfred Diset ...... 1879 1900 Otto Diset ...... 1881 1900 Severin Gundersen Neby ...... 1878 1900 Sina Marie Sørensdatter Rustad ...... 1876 1900 Kristian Pedersen Stenbakken ...... 1883 1900 Johan Heyerdahl ...... 1838 1900 Inger Heyerdahl ...... 1880 1900 Oline Kristendatter Granerud ...... 1863 1900 ØSTERDØLENES SAGA 127

Navn Født Utvandret Helga Eneksdatter Granerud ...... 1886 1900 Eivind Enoksen Granerud ...... 1888 1900 Margit Enoksdatter Granerud ...... 1890 1900 Karen Enoksdatter Granerud ...... 1893 1900 Gustav Martinussen Luvaasen ...... 1878 1900 Peter Labertussen Kilde ...... 1872 1900 Johanne Halfdansdatter Vik ...... 1882 1900 Knut Antonsen Stormoen ...... 1879 1900 Karsten Nilsen Blikberget ...... 1881 1900 Syver Johannessen Broberg ...... 1877 1900 Gunnar Sigurd Gundersen Neby ...... 1882 1901 Gustav Haakensen Høinæs ...... 1874 1901 Albert Martinussen Luvaasen ...... 1880 1901 Marie Karenusdatter Skjærstad ...... 1881 1901 Edvin Evensen Vestgaard ...... 1877 1901 Hjalmar Syverinsen Rogstadeie ...... 1889 1901 Sigvart Marius Syverinsen Rogstadeie ...... 1894 1901 Kristoffer Olsen Øverby ...... 1881 1901 Kari Antonsdatter Stormoen ...... 1882 1901 Kristian Martinsen Vagnli ...... 1871 1901 Hustru Olava Jensdatter ...... 1876 1901 Olaf Matiassen Negaard ...... 1877 1901 Torvald Bentsen Kjernmoen ...... 1874 1901 Hustru Helmine Hansdatter ...... 1877 1901 Karl Johan Haakensen Øgle ...... 1880 1901 Karl Magnussen ...... 1883 1902 Martin Olsen Skramstad ...... 1876 1902 Peter Olsen Kaarsveen ...... 1877 1902 Anders Hansen Tangen ...... 1877 1902 Ole Knutsen Svarstad ...... 1866 1902 Hans Ottosen Kaffebakken ...... 1871 1902 Ole Olsen Luvaasen ...... 1878 1902 Oluf Pedersen Nordby ...... 1897 1902 August Andersen Sætre ...... 1876 1902 Marie, Haakensdatter Øgle ...... 1874 1902 Olaf Larsen Rugsveen ...... 1873 1902 Tollef Tollefsen Myklebye ...... 1880 1902 Jakob Jensen Bergset ...... 1873 1902 Torger Magnus Torgersen Øgle ...... 1881 1902 Martinus Larsen Rogstad ...... 1884 1902 Ragnvald Flakstad ...... 1878 1902 Anton Johannessen Hovdebroen ...... 1882 1902 Knud Sigurd Knudsen Svarstad ...... 1881 1902 Olaf Olsen Bækken, Rendalen ...... 1883 1902 Andreas Johnsen Rugsveen ...... 1864 1902 Hustru Dortea Johnsdatter ...... 1861 1902 Barnø Olga Johanne ...... 1889 1902 Haakon ...... 1892 1902 Agnes ...... 1894 1902 Einar ...... 1897 1902 Dagny ...... 1899 1902 Jenny ...... 1901 1902 Jens Andersen Bolstad ...... 1878 1902 Johan Bernhardsen Nohr ...... 1876 1902 Anton Magnus Olsen Bækken ...... 1880 1902 Tea Torinusdatter Skramstad ...... 1876 1902 128 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A

Navn Født Utvandret Peter Torinussen Skramstad ...... 1878 1902 Ole Olufsen Kilde ...... 1853 1902 Hustru Oline Pedersdatter ...... 1855 1902 Barn: Oddlaug ...... 1888 1902 Harald ...... 1890 1902 Olav ...... 1894 1902 Berger Oskar Hansen Blikberget ...... 1879 1902 Ingeborg Gunhilda Almannsdatter Vestad ...... 1884 1902 Syver Hansen Tangen ...... 1882 1903 Ludvig Johannessen Rød ...... 1882 1903 Johan Augustinussen Sorkneseie ...... 1883 1903 Haken Olsen Ulvaaen ...... 1884 1903 Peter Syversen Heien ...... 1877 1903 Oskar Olsen Bolstad ...... 1880 1903 Agnes Lauritsdatter Ulvaaen ...... 1884 1903 Nils Oskar Nilsen ...... 1861 1903 Karsten Nilsen Blikberget ...... 1881 1903 Anton Olufsen Kulusveen ...... 1884 1903 Anton Hansen Glesaaen ...... 1876 1903 Klara Enoksdatter Thingstad ...... 1880 1903 Helene Syverinsdatter Buen ...... 1880 1903 Anna Sørensdatter Knutsbuen ...... 1879 1903 Anne Larsdatter Rogstad ...... 1885 1903 Karen Larsen Braaten ...... 1884 1903 Olga Matilde Torinusdatter Bergersveen ...... 1880 1880 Olaf Isaksen Sveen ...... 1884 1903 Enok Martinussen Sveen ...... 1877 1903 Ener Martinussen Syringen ...... 1871 1903 Hustru Marte Martinsdatter ...... 1870 1903 Oline Olsdatter Søbak ...... 1880 1903 Kasper Hansen Løssetlien ...... 1887 1903 Eli Matilde Hansdatter Løssetlien ...... 1889 1903 Martin Iversen Kildal ...... 1846 1903 Hustru Oline Gurine Larsdatter ...... 1845 1903 Barn: Johanne Dortea ...... 1880 1903 Martin August ...... 1885 1903 Marte Martinsdatter Nyborg ...... 1870 1904 Barn: Karine ...... 1895 1904 Ador ...... 1899 1904 Ivar ...... 1901 1904 Helge Peter Hansen Hanstad ...... 1876 1904 Oline Olufsdatter Blikberget ...... 1884 1904 Emil Torinussen Aasen ...... 1883 1904 Gunnar Ludvigsen Søbak ...... 1888 1904 Anton Karinussen Arnestad ...... 1872 1904 Hustru Minda, f. Frydenberg ...... 1872 1904 Lina Hansdatter Morsveen ...... 1876 1904 Olaf Olsen Viken ...... 1876 1904 Gunhilda Almannsdatter Vestad ...... 1886 1904 Helge Hansen Bolstad ...... 1883 1904 Berte Antonsdatter Stormoen ...... 1883 1904 Helge Olaf Hansen Syringen ...... 1880 1904 Dortinus Petersen Haug ...... 1887 1904 Peter Olsen Kaassveen ...... 1884 1904 Marius Olsen Harptjernsberget ...... 1888 1904 Olaf Bentsen øvre ...... 1881 1904 ØSTERDØLENES SAGA 129

Navn Født Utvandret Kari Ottosdatter Aastbrobakken ...... 1873 1904 Ottenus Karinussen Ram ...... 1889 1904 Oline Olsdatter Bjørnstad ...... 1876 1904 Ditlef Pedersen Mælum ...... 1885 1905 Marie Elida Pedersdatter Mælum ...... 1888 1905 Ole Olsen Braaten ...... 1830 1905 Ole Olafsen Neby ...... 1884 1905 Sigurd Gundersen Neby ...... 1886 1905 Oline Martinsdatter Østbu ...... 1883 1905 Knut Martinsen Luvaasen ...... 1885 1905 Kasper Gustavsen Glesaaen ...... 1892 1905 Anna Sofie Olufsdatter Granli ...... 1884 1905 Ida Martinsdatter Østbu ...... 1879 1905 Marie Nilsen ...... 1879 1905 Oline Eriksdatter Buen ...... 1877 1905 Karl Martin Olsen Bækken ...... 1885 1905 Jens Olsen Bækken ...... 1889 1905 Olaf Karinussen Nysted ...... 1887 1905 Hildur Aslaug Sønsthagen ...... 1882 1905 Bernhard Andreassen Bolstad ...... 1866 1905 Hustru Marie Johannesdatter ...... 1869 1905 Barn: Alf Andreas ...... 1889 1905 Roy Johannes, f. i Amerika ...... 1905 Margot Aslaug ...... 1901 1905 Andreas Olsen Bolstad ...... 1885 1905 Anne Halvorsdatter Bolstad ...... 1884 1905 Anna Matilde Svenningsen ...... 1885 1905 Arne Olufsen Grinistuen ...... 1881 1906 Juliane Gundersdatter Løsseteie ...... 1869 1906 Ole Karener Olsen Baklund ...... 1884 1906 Manda Martinusdatter Luvaasen ...... 1887 1906 Osvald Martinussen Luvaasen ...... 1889 1906 Gunnar Hilbert Halvorsen Bolstad ...... 1882 1906 Kari Halvorsdatter Bolstad ...... 1885 1906 Ragnvald Flakstad ...... 1878 1906 Hans Peter Lombnæs ...... 1887 1906 Johan 'Olsen Bolstad ...... 1887 1906 Helga Tollefsdatter Thingstadsveen ...... 1888 1906 Karoline Simensdatter Svendsberget ...... 1874 1906 Tollef Karenersen Glesaaen ...... 1866 1906 Barn: Kald ...... 1898 1906 Gudrun ...... 1900 1906 Oskar Ludvig Petersen Sjømoen ...... 1886 1906 Torvald Olsen Luvaasen ...... 1882 1906 Helga Knudsdatter Øgleeie ...... 1883 1906 Inger Bache, f. Heyerdahl ...... 1880 1906 Barn: Thora Elida ...... 1904 1906 Pauline Bertea Torbjørnsdatter Søberg ...... 1876 1906 Pauline Engebretsen ...... 1884 1906 Ingeborg Olsdatter Bolstad ...... 1883 1906 Hildur Flakstad ...... 1884 1906 Peter Johan Gravdal ...... 1884 1906 Torbjørg Sofie Gravdal ...... 1888 1906 Minda Engebretsdatter Finstad ...... 1887 1906 Karsten Rosenberg ...... 1884 1906 Margit Mathisen ...... 1890 1906 Olaf Hansen Blikberget ...... 1885 1907 130 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A

Navn Fodt Utvandret Emil Hansen Tangen ...... 1885 1907 Halvor Johansen Vestli ...... 1882 1907 Hustru Charlotte Olsdatter ...... 1886 1907 Inger Karine Olsdatter Nyberget ...... 1883 1907 Sigrun Svenningsen ...... 1891 1907 Helga Olufsdatter Granli ...... 1881 1907 Oline Martea Olufsdatter Granli ...... 1891 1907 Lovise Olufsdatter Rugsveen ...... 1883 1907 Inga Marie Karinussen ...... 1879 1907 Gustav Karenersen Glesaaen ...... 1872 1907 Hustru Karen Lovise Lauritsdatter ...... 1882 1907 Dortea Simensdatter Snarud ...... 1884 1907 Ingmar Johansen ...... 1889 1908 Johan Olsen Stenmo ...... 1886 1908 Lina Ludvigsdatter Sobak ...... 1892 1908 Andreas Flakstad ...... 1885 1909 Oskar Pedersen Ilsaas ...... 1881 1909 Aasmund Karinussen Haug ...... 1884 1909 Viktor Olsen Bakke ...... 1890 1909 Manda Olsdatter Bakke ...... 1887 1909 Johanna Olava Iversen ...... 1879 1909 Beate Torbjørnsen ...... 1887 1909 Gudbjørg Martinsdatter Rødsberget ...... 1890 1909 Tolline Olufsdatter Vesterbeim ...... 1884 1909 Maria Sveen ...... 1886 1909 Gunda Fredrikke Svarstad ...... 1887 1909 Marie T. Skavern ...... 1888 1909 Einar Johansen Blikstad ...... 1891 1909 Emil Torgalsen ...... 1884 1909 Johanne Simensdatter Snarud ...... 1890 1909 Karl Ludvig Walmsnæs ...... 1890 1909 Severin Hansen Glesaaen ...... 1887 1909 Per Syversen Egga ...... 1887 1910 Olaf Karinussen Nystad ...... 1887 1910 Torbjørn Olufsen Granli ...... 1892 1910 Peder Hansen Brænd ...... 1890 1910 Helge Karlsen Jørgenstuen ...... 1885 1910 Severine Svendsberget ...... 1885 1910 Oddbjørg Sofie Heien ...... 1891 1910 Ingeborg Olufsdatter Granli ...... 1888 1910 Olga Olsdatter Ulvaaen ...... 1892 1910 Margit Johanne Hansen ...... 1889 1910 Karen Sjurstuen ...... 1891 1910 Gustav Pedersen Vindfaldet ...... 1890 1910 Nils Jakobsen Vestad ...... 1890 1910 Emma Jenny Dambuen ...... 1891 1910 Sigrid Buen ...... 1891 1910 Beate Martinsdatter ...... 1892 1910 Peter Olsen Luvaasen ...... 1891 1910 Konrad Kristiansen Bougen ...... 1889 1910 August Olsen Ulvaaen ...... 1889 1910 Petra Lauritsdatter Ulvaaen ...... 1888 1910 Maren Hansdatter Blikberget ...... 1892 1911 Peter Adolf Olufsen Kaasen ...... 1893 1911 Oddbjorg Olsdatter Østhagen ...... 1891 1911 Pauline Martinsdatter Stemdalen ...... 1886 1911 ØSTERDØLENES SAGA 131

Navn Født Utvandret Magnar Martinsen Stemdalen ...... 1883 1911 Gunhilda Enoksdatter Jensen ...... 1882 1911 Petra Persdatter Storaasen ...... 1888 1911 Peder Haagensen Vindfaldet ...... 1892 1912 Kristian Hansen Blikberget ...... 1894 1912 Johan Juliussen Sveen ...... 1892 1912 Helga Karine Hellerud ...... 1876 1912 Petra Ragnvaldine Granholm ...... 1896 1912 Gunhild Børresen ...... 1880 1912 Emilie Mathisen ...... 1892 1913 Gustav Mellum ...... 1894 1913 Olava Granby ...... 1897 1913 Bodleif Sverre Andersen ...... 1912 1914 Sina Helene Heiberg Stai ...... 1897 1914 Agnes Elisa Andersdatter ...... 1890 1914 Bersvend Blikstad ...... 1899 1916 Martin Blikstad ...... 1894 1916

TRYSIL Navnet: I en grænseoverenskomst mellem kong Waldemar av Sverige og kong Magnus av Norge aar 1268 og 1273 finder vi at denne bygd er kaldt Trysilar. I et stevnebrev av kong Magnus den gode, aar 1355 heter det Tryssilium. I biskop Jens Nilsens visitats-bøker (aar 1574-1597) heter det Trøssel og Trysille. I statholder Paul Huitfeldts stiftsbok (aar 1577) heter det Trygsill og Trøssel. I pastor Smiths bok, aar 1784, Leter vor bygd Trysild. Der er dem som paastaar at navnet har sit ophav efter tre silder eller tre vandstrømme i Klaraelven. Omtrent midt i Trysil, det er, lidt nord fra Trysil indbygd, findes der holmer i elven som deler denne i tre grener eller strømme, altsaa tre silder, hvorav navnet Tri-Silder eller Trysil saaledes skal stamme. Trysil grenser i øst og delvis ogsaa i syd til Sverige og grenser ellers til Engerdal, Rendal, Aamot, Elverum og Solør (Vaaler). Herredet danner flere mindre og større grender, av hvilke de største er S. Osen med kirke, Plassen med kirke, Østby og Lørdalen ogsaa med hver sin kirke, Galaasen samt Nybergsund og Innbygden med hovedkirken, med et vidt for- grenet veinet til de forskjellige grender, der ligger spredt over umaatelige skogvidder. Bygdens centrum, Innbygden, ligger ved foten av Trysil- fjeld med let adkomst til et av landets videste fjeldutsyn. I 132 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A

Innbygden er god hotelleilighet. Fra Elverum 75 km. lande- vei, Elverum—Hernæs—Bergeberget—Ørbækkedalen—Kjernmoen— Tørberget—Varaholla—Grøndalen—Nybergsund. Ved Kjernmoen tar vei av nordover langs Osensjø til vei Rena—Jordet. Ved Nybergsund tar vei sydover til Sverige over Plassen— Lutnæs; østover til Sverige forbi Østby—Næsvoldberget enten gjennem Flermoen til Rørbæksnæs eller gjennem Støa til Grundforsen. Saavel ved Østby som tar vei av til Lørdalen med vakkert utsyn over grensetraktene Kjølen—Faksefjeld. Nordover fra Nybergsund gaar veien gjennem Innbygden til Jordet, hvor den møtes med vei fra Rena (66 km.) og videre nordover langs Engersjøeu til Engerdal. Trysil er et utpræget skog og fjelddistrikt med elver og sjøer. Klimaet er nærmest et høifjeldsklima. Naturen er egenartet og har mange vakre storslagne partier. Trysilbygden byr meget for den der er glad i naturen, til- talende sommer som vinter. Der utfoldes om sommeren et rikt sæterliv med god adgang til jagt og fiske og uendelige vidder. (Se Ivar Sæters skrifter). Folkemængden i Trysil. (Osterdalen?) Efter Sortedøden (1349-1350). I aaret 1780 var der i Trysil (indbefattende Engerdal) rundt 1200 indbyggere, og i aaret 1730 var der 600 menne- sker. ("Beskrivelse over Trysild Prestegjeld" av Axel Chri- stian Smith, s. 48). Dette peker paa, som Smith siger, at fol- kemængden i Trysil har fordoblet sig paa femti aar. Rundt 1930 var der i Trysil omtrent 6600 mennesker. Med disse aarstal, nemlig 1730 og 1780 og ca. 1930 kan man utarbeide en tabel: Dersom Engerdal idag hadde tilhørt Trysil, og Try- sil tillige hadde bibeholdt dem som var utvandret siden 1880 (den store utvandring), hadde der i Trysil været altsaa de ca. 6600, plus de ca. 1430 fra Engerdal, og de ca. 1570 utvandrede, altsaa tilsammen ca. 9600 mennesker. Følgende tal tror vi derfor har sin værd ifølge den overfor antydede fordobling hvert femti aar:

Rundt aaret 1930 i Trysil ca. 9600 mennesker Rundt aaret 1880 i Trysil ca. 4800 mennesker Rundt aaret 1830 i Trysil ca. 2400 mennesker ØSTERDØLENES SAGA 133

Rundt aaret 1780 i Trysil ca. 1200 mennesker Rundt aaret 1730 i Trysil ca. 600 mennesker Rundt aaret 1680 i Trysil ca. 300 mennesker Rundt aaret 1630 i Trysil ca. 150 mennesker Rundt aaret 1580 i Trysil ca. 75 mennesker Rundt aaret 1530 i Trysil ca. 38 mennesker Rundt aaret 1480 i Trysil ca. 19 mennesker Rundt aaret 1430 i Trysil ca. 10 mennesker Rundt aaret 1380 i Trysil ca. 5 mennesker Rundt aaret 1350 i Trysil ca. 3 mennesker

Utvandrernes efterkommere siden 1880 regnes væsentlig ikke, da ikke de er tat i betraktning som før i tidens 10p er ut- vandret. Dersom ovennævnte tabel over folketællingen i Trysil hol- der stik, hvad Østerdalen som et hele angaar, skulde der i hele vor dal have været kun et par dusin mennesker efter Sortedø- den herjet. Dette er ikke umulig i lyset av beretningerne fra andre steder om farsotens fryktelige herjing. Det vil ogsaa stemme med et brev som Kong Magnus skrev om Mandedauden i aaret 1350: "Ved den (Sorte død) er størstedelen av folket i landet vest fra vort land (i e. Norge) utdød." Der er mange "Find-dale" i Norge. (Se "Black Death" av Francis Gasquet, 2 Ed. p, 78) . Hvormange mennesker der var i Trysil — og Østerdalen — ør aaret 1349 vites ikke. Men indbyggertallet var vistnok stort; muligens dobbelt saa stort som idag. For at faa enddog mere end dobbelt saa mange mennesker behøver folkemæug- den at have fordoblet sig kun hvert hundrede aar siden begyn- nelsen av vor tidsregning. De dokumenter som kunde have givet os oplysning om sognets beboere før Sortedøden blev enten fortæret av tidens tand i den tomme kirke og prestegaard efter Sortedøden eller ogsaa haandkastet rundt mellem de danske og svenske futer. Norge var nemlig i det 14de aarhundrede og utover, forenet, først med Sverige, siden med Sverige og Danmark. Dog, dersom der fandtes noget dokument i den ensomme kirke som efter Sortedøden stod igjen paa Klaraelvens østre bred i Trysil ind- bygd, da vilde i dette tilfælde sligt dokument vistnok blit øde- lagt allikevel, ti kirken brændte. 134 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A

Utvandrede fra Trysil: Ola Johansen Lutnes (Bustad) ...... 1808 1848 Handelsbetjent Røset ...... 1808 1866 Christoffer M. Skjærberget ...... 1832 1866 Privatlærer Eggen ...... 1842 1866 Mattis S. Lusfoss ...... 1815 1867 Barn: Sven (17 aar) ...... 1833 1867 Sven (17 aar) ...... 1833 1867 Bertine (6 aar) ...... 1833 1867 Anne (4 aar)...... 1833 1867 Ole H. Strandvolden...... 1833 1867 Hustru, Fru Ole H. Strandvolden ...... 1833 1867 Barn: Marie (7 aar)...... 1833 1867 Ole (3 aar) ...... 1833 1867 Elling (3 maaneder) ...... 1833 1867 Ingrinus Engebretsen Løvbergsæteren...... 1848 1867 Per Persen Nyhushagen ...... 1820 1867 Engebret Engebretsen Østby ...... 1839 1867 Hustru Berthe ...... 1843 1867 Barn: Elin (5 aar) ...... 1843 1867 Mina (2 aar)...... 1843 1867 Eline Engebretsdatter Østby ...... 1848 1867 Halvor Halvorsen Stransvolden ...... 1837 1867 Peder Pedersen Vesterberg ...... 1838 1867 Engebret Persen Løvbaksæteren med kone...... 1813 1867 Hustru Inger Olsdatter...... 1843 1867 Barn: Per (13 aar) ...... 1867 Ole (11 aar) ...... 1867 Kari (1 aar) ...... 1867 Jon (4 aar) ...... 1867 Engebret (2 aar) ...... 1867 Gabriel Aasen (fra Aamot 1867 Halvor Halvorsen Engemoen ...... 1845 1868 Hustru Marie H. Engemoen...... 1846 1868 Barn: Kristine, (3½ aar), Maria (1 aar) ...... 1868 John Gundersen Ettosvolden ...... 1846 1868 Halvor Gjermundsen Stengrundet...... 1842 1868 Petronelle Olsdatter Brevig...... 1846 1868 Jon Jonsen Sætre...... 1842 1868 Fru Johanne Vernesdatter Sætre ...... 1845 1868 Johan Johansen ...... 1865 1868 Martin Olsen Grønset ...... 1856 1868 Amund Mathisen ...... 1832 1868 Snedker Sundsbakken ...... 1868 Fru Kaisa Johansdatter ...... 1828 1868 Barn: Johanne Mathea ...... 1858 1868 Johan ...... 1861 1868 August ...... 1866 1868 Kristian ...... 1864 1868 Jon Persen Lørdalen ...... 1840 1868 Fru Gurine Torgalsdatter ...... 1847 1868 Barn: Per Jonsen ...... 1867 1868 Martin Engebretsen Østby ...... 1818 1868 Fru Johanne Gjermundsdatter...... 1821 1868 Barn: Engebret Martinsen ...... 1846 1868 Johan Martinsen ...... 1853 1868 Inger Oline Martinsen ...... 1859 1868 ØSTERDØLENES SAGA 135

Navn Født Utvandret Martin Martisen ...... 1863 1868 Paul Martinsen ...... 1865 1868 Halvor Halvorsen ...... 1816 1868 Fru Kristine Kristofferdatter ...... 1823 1868 Barn: Kari Halvorsdatter ...... 1847 1868 Kristine Halvorsdatter ...... 1851 1868 Halfdan Halvorsen ...... 1855 1868 Karl Marius Halvorsen ...... 1858 1868 Alber Halvorsen ...... 1861 1868 Ola/ Halvorsen ...... 1864 1868 Ola Persen Skjærberget ...... 1836 1868 Marit Halstensdatter Stdandvolden (fra Østmark) ...... 1842 1868 Halvor Pedersen Tøraasen ...... 1812 1868 Fru Anne Marie Olsdatter ...... 1818 1868 Barn: Bernhard ...... 1854 1868 Oline ...... 1855 1868 Elemine Carlotte ...... 1857 1868 Olinus ...... 1859 1868 Dordi ...... 1862 1868 Hermana Marthea ...... 1864 1868 Albert ...... 1867 1868 Halvor ...... 1846 1868 Bertinus ...... 1849 1868 Halvor Olsen Strandvold...... 1807 1868 Marie Hansdatter ...... 1806 1868 Barn: Mette ...... 1848 1868 Halvor Olsen ...... 1861 1868 Hans Halvorsen Strandvold ...... 1834 1868 Ragnhild Andersdatter ...... 1834 1868 Barn: Hanna ...... 1860 1868 Helga ...... 1863 1868 Maria ...... 1866 1868 Halvor Tørrissen Næss ...... 1841 1868 John Johnsen Kolos ...... 1840 1868 Ola Mathisen Skjærberget ...... 1843 1869 Fru Oline Petersdatter ...... 1845 1869 Barn: Martin ...... 1866 1869 Olea ...... 1868 1869 Paal Mathisen Galaasen ...... 1821 1869 Fru Marie Persdatter ...... 1849 1869 Peter Mathisen Skjærberget ...... 1847 1869 Martinus Krestoffersen ...... 1847 1869 Ole Pettersen Sætre ...... 1846 1869 Paul Haavelsen Lienes ...... 1828 1869 Fru Lise Olsdatter ...... 1828 1869 Barn: Karoline Paulsdatter ...... 1853 1869 Augusta Paulsdatter ...... 1855 1869 Lise Paulsdatter ...... 1858 1869 Olaus Paulsen ...... 1863 1869 Paul Paulsen ...... 1863 1869 Helena Paulsdatter ...... 1867 1869 Oline Persdatter Trolsberget ...... 1847 1869 Karinus Olsen ...... 1847 1869 Ole Knudsen (Skolelærer) ...... 1839 1869 Kristoffer Engebretsen Haugen ...... 1847 1869 Per Larsen Skjærberget ...... 1844 1869 136 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A Navn Født Utvandret Karinus Olsen Skjærberget ...... 1846 1869 Nils Jonsson (fra Lekvatnet, nu Skjærberget) ...... 1833 1869 Karl Pettersen Sætre ...... 1848 1870 Halvor Halvorsen Melum ...... 1843 1870 Gjermund Martinsen Østby ...... 1850 1870 Erik Persen Bjørgulvet ...... 1845 1870 Verner Mathisen Sætre ...... 1822 1870 Paal Mortensen ...... 1839 1870 Fru Maren EEriksdatter Langtjernaasen ...... 1848 1870 Barn: Karen Paalsdatter ...... 1868 1870 Lars Mortensen ...... 1848 1870 Morten Mortensen Langtjernaasen ...... 1850 1870 Eline Mattisdatter ...... 1849 1872 Maja Lina Jonsdatter ...... 1849 1872 Elise, Gustava Gjermundsdatter ...... 1849 1872 Jon Jonsen Svea (Husmand)...... 1818 1874 Andrea Persdatter ...... 1821 1874 Barn: Anne Lorine ...... 1861 1874 Kaise Olsdatter Nordhagen ...... 1840 1875 Barn: Karen og Ole ...... Ingeborg J. Myhre ...... 1824 1877 Barn: Gjermund, Karl, Elise...... 1877 Martin Vernersen ...... 1858 1876 Vigo Vernersen ...... 1856 1877 Gjermund Mortenson Østby (Selveier) ...... 1850 1878 Fru Johanne Mortenson Østby ...... 1878 Barn: Per Gjermundson ...... 1874 1878 Martin ...... 1877 1878 John Olson Lutnes ...... 1879 Fru Magdalena Denis ...... 1879 Barn: Ingeborg ...... 1873 1879 Magdalene ...... 1875 1879 Marte ...... 1871 1879 Ole Mathisen Bustad ...... 1857 1879 Martinus Galaasen ...... 1846 1879 Gjermund P. Skjæraasen ...... 1850 1879 Mathea E. Lie (Austad)...... 1851 1879 Ingeborg E. Lie (Austad)...... 1857 1879 Viggo Pederson Grundsvin ...... 1859 1879 Johan Martinson ...... 1853 1879 Pauline P. Kjeldmoen ...... 1857 1879 Tollef J. Odden ...... 1842 1879 Fru Ingeborg Odden ...... 1846 1879 Barn: Thea ...... 1875 1879 Kari ...... 1877 1879 Per Person Svea Østby ...... 1853 1879 Fru Martina Engebretsdatter ...... 1846 1879 Barn: Andrea 1876 1879 Johan...... 1872 1879 Eline Marie (Stedbarn) ...... 1867 1879 Elise (Stedbarn) ...... 1872 1879 Olinus Olsen Loh-Moen ...... 1877 1879 Lars Larson Østby ...... 1846 1879 Marte Jonsdatter ...... 1857 1879 Barn: Ida ...... 1879 Lars Larson Myhre ...... 1858 1879 ØSTERDØLENES SAGA 137

Navn Født Utvandret Per A. Bekken ...... 1849 1879 Ole O. Stengrundet ...... 1837 1879 Fru Sire Gjermundsdatter ...... 1846 1879 Barn: Gjermund ...... 1866 1879 Johanne ...... 1872 1879 Einar ...... 1877 1879 Oluf Verner født Sætre ...... 1849 1879 Petter E. Lier (Sergeant) ...... 1853 1879 Gjertrude Jensdatter Moren ...... 1831 1879 Per Jonsen Tik...... 1826 1879 Gustava Persdatter ...... 1963 1879 Olaf D. Bustad ...... 1864 1879 Olaf Nyhus ...... 1857 1880 Ole Hoff (Skrædder)...... 1841 1880 Fru Marie Hoff ...... 1847 1880 Barn: Ole ...... 1874 1880 Hans ...... 1877 1880 Olaf Nyhus Smed ...... 1857 1880 Martinus P. Gronoset ...... 1847 1880 Isak Engebretson Myhr ...... 1842 1880 Fru Lise E. Myhr (Østby) ...... 1845 1880 Barn: Maren ...... 1867 1880 Minde ...... 1875 1880 Einar ...... 1879 1880 Per B. Sangmoen ...... 1828 1880 Berthe Sangmoen ...... 1833 1880 Gurine Hansdatter ...... 1861 1880 Marte Mortensen Langkjønaasen ...... 1848 1880 Barn: Johanne ...... 1868 1880 Anne ...... 1870 1880 Martin ...... 1877 1880 Ener O. Kverneggen ...... 1850 1880 Jon Olsen Pernup ...... 1858 1880 Johanne Olsdatter Pernup ...... 1856 1880 Ida Mikkelsdatter Nylund ...... 1858 1880 Jon Person Skjærberget ...... 1843 1880 Ole Audensen Audenset ...... 1860 1880 Kirsti Olsdatter ...... 1858 1880 Olaf Audensen Audenset ...... 1858 1880 Kirsti Audensen Audenset ...... 1861 1880 Berte Olsdatter Skjærberget ...... 1856 1880 Per Paulsen Langkjernaasen ...... 1853 1880 Lina Persdatter Troldsberg ...... 1851 1880 Barn: Karen Marie ...... 1875 1880 Petter ...... 1877 1880 Johanne ...... 1880 1880 Paul Olaf L. Bakken ...... 1856 1880 Lena Paulsdatter Nyhus ...... 1852 1880 Barn: Karen Oline ...... 1880 1880 Ole Mathisen Bustad ...... 1824 1880 Fru Karoline Audensdatter ...... 1825 1880 Barn: Mathis ...... 1866 1880 Kirstina ...... 1880 Olaf ...... 1875 1880 Ora Nordgaarden Skjærberg ...... 1829 1880 Ole O. Nordgaarden ...... 1864 1880 138 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A

Navn Født Utvandret Olaf Jonsen Østenheden (Elgaa, Sverige) ...... 1841 1880 Karen Danielsdatter Kjernmoen ...... 1850 1880 Barn: Johan ...... 1874 1880 Gjermund Olsen Lørdalen ...... 1852 1881 Fru Ingri Kristoffersdatter ...... 1856 1881 Barn: Kirsti Oline ...... 1878 1881 Ingri Kristine ...... 1880 1881 Martin Halvorsen Kvernholtet ...... 1850 1881 Andreas Olsen Opset ...... 1844 1881 Fru Hanna Olsdatter ...... 1840 1881 Barn: Olaf ...... 1875 1881 Gustav Adolf ...... 1878 1881 John Olsen Nordhagen Lørdalen ...... 1833 1881 Fru Siri Jensdatter ...... 1841 1881 Barn: Oline ...... 1868 1881 Gjermund ...... 1870 1881 Ida Mathea ...... 1872 1881 Lina ...... 1876 1881 Inger ...... 1878 1881 Martinus Olsen Nordhagen ...... 1843 1881 Fru Ingri Eriksdatter ...... 1848 1881 Ole Olsen Heggeriset ...... 1830 1881 Kari Oldsdatter Lyseggen ...... 1861 1881 Peder Paulsen Grambo ...... 1857 1881 Anders Olsen Engemoen ...... 1834 1881 Fru Marti Mortensdatter ...... 1843 1881 Barn: Marte Andersdatter ...... 1862 1881 Martin Sigvart ...... 1874 1881 Olaf ...... 1877 1881 Oluf Halvorsen Dal ...... 1854 1881 Syver Syversen Hegfaldet ...... 1858 1881 Ole Persen Søberg ...... 1833 1881 John Halvorsen (Faldet) ...... 1833 1881 Kirsti Oldsdatter (f. paa Sætre) ...... 1834 1881 Barn: Johanne ...... 1872 1881 Johannes Larsen ...... 1854 1881 Ingeborg Torgalsdatter Sørhuus ...... 1856 1881 Oline Halvorsdatter Viken ...... 1860 1881 Karin Hendriksdatter (fra Værmland, Sverige)...... 1855 1881 Christoffer Olsen ...... 1855 1881 Ola Olsen Sætre ...... 1840 1881 Marte Olsdatter Gjetfaldet ...... 1862 1881 Olea Pettersdatter Skjerholla ...... 1860 1881 Maren Sofie Olsdatter (gift kone og barn) ...... 1852 1881 Johan Fonsen ...... 1851 1881 Ola Jobnsen Berg ...... 1841 1881 Lars Persen ...... 1829 1882 Fru Oline Oldsdatter ...... 1831 1882 Barn: Johan Larsen ...... 1871 1882 Nina Larsdatter ...... 1874 1882 Johannes Persen ...... 1832 1882 Fru Kirsti Johnsdatter ...... 1836 1882 Pernille Halvorsdatter (gift kone)...... 1829 1882 Barn: Per ...... 1856 1882 Halvor ...... 1857 1882 Bertine ...... 1860 1882 ØSTERDØLENES SAGA 139

Navn Født Utvandret Allegaard (nu Ellen) ...... 1862 1882 Ole ...... 1864 1882 Nina Pauline ...... 1867 1882 Karoline ...... 1872 1882 Per Olsen ...... 1856 1882 Berte Engebretsdatter Barflo ...... 1855 1882 Lovise Olsdatter ...... 1866 1882 Halvor Johnsen ...... 1862 1882 Thorinus Thoresen ...... 1854 1882 Fru Pauline Pedersdatter ...... 1856 1882 Barn: Karen ...... 1877 1882 Petronille ...... 1879 1882 Thea Paulette ...... 1881 1882 Tolline Thoresdatter ...... 1850 1882 Bjørn Eriksen ...... 1856 1882 Gjertrud Mathisdatter ...... 1859 1882 Berre Persen ...... 1859 1882 Fru Gjertrud Johnsdatter ...... 1858 1882 Barn: Ida Bollette ...... 1880 1882 Kirsti ...... 1881 1882 Adolf Tørrisen ...... 1858 1882 Ole Tørrisen ...... 1856 1882 Petter Torrisen ...... 1882 Gjermund Gjermundsen ...... 1852 1882 Petter Pettersen ...... 1848 1883 Per Danielsen Dybsand ...... 1853 1883 Anton Danielsen Dybsand ...... 1850 1883 Marte Danielsdatter (med søn) ...... 1842 1883 Dothinus Martinsen ...... 1870 1883 Jakob Isaksen ...... 1825 1883 Halvor Jakobsen ...... 1856 1883 Marthe Jakobsdatter ...... 1858 1883 Per Jakobsen ...... 1862 1883 Gjermund Hansen ...... 1854 1883 Per Eriksen ...... 1854 1883 Fru Anne Pernille Andersdatter ...... 1865 1883 Peder Olsen Nysæter ...... 1858 1883 Gjermund Gjermundsen ...... 1863 1883 Karl Engbretsen ...... 1862 1883 Olinus Johnsen ...... 1864 1883 Johanne Mathea Johnsdatter ...... 1866 1883 Ole Povelsen ...... 1859 1883 Kristoffer Børresen Lørdalen ...... 1839 1883 Fru Maren Henriksdatter ...... 1839 1883 Barn: Kirsti ...... 1869 1883 Karl ...... 1876 1883 Ole Olsen Nyberg ...... 1851 1883 Kristoffer Martinsen Midtberg ...... 1857 1883 Anne Olsdatter Pladsen ...... 1859 1883 Inger Olsdatter ...... 1853 1883 Engebret O. Fordet ...... 1827 1883 Fru Johanne Olsdatter ...... 1848 1883 Barn: Olaf ...... 1872 1883 Ole ...... 1874 1883 Mina ...... 1876 1883 True ...... 1879 1883 140 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A

Navn Født Utvandret Einar ...... 1881 1883 Torgal Persen Nordby ...... 1862 1883 Johanne Halvorsdatter Viken ...... 1863 1883 Jobn Hansen ...... 1851 1883 Pernille Persdatter Bjørset ...... 1862 1883 Halvor Syversen Hegfaldet ...... 1855 1883 Ole Halvorsen Skjærberget ...... 1828 1883 Fru Olea Olsdatter ...... 1858 1883 Barn: Martine ...... 1861 1883 Halvor ...... 1863 1883 Ola ...... 1865 1883 Berthe ...... 1867 1883 Ingeborg ...... 1870 1883 Karen Oline ...... 1872 1883 Hilda ...... 1875 1883 John ...... 1877 1883 Olga ...... 1880 1883 Helga ...... 1881 1883 Mary ...... 1881 1883 Oline Johansdatter ...... 1864 1883 Marthe Johnsdatter ...... 1867 1883 Ole Olsen Overby ...... 1851 1883 Fru Johanne Persdatter ...... 1846 1883 Barn: Otto ...... 1872 1883 Inger ...... 1873 1883 Lina ...... 1875 1883 Petreine ...... 1877 1883 Olaf ...... 1879 1883 Jenny ...... 1883 1883 Olaul Olufsen Tørberget ...... 1861 1883 Olinus Olufsen ...... 1867 1883 Gertrude Hansdatter ...... 1857 1883 Oline Sørensdatter (enke)...... 1855 1883 Barn: Ida ...... 1874 1883 Elim ...... 1877 1883 Jens ...... 1879 1883 Ragnhild Gunnersdatter ...... 1867 1883 Karinus Olsen ...... 1865 1883 Gurine Olsdatter ...... 1868 1883 Halvor Olsen ...... 1858 1883 Olea Pedersdatter Midtberg (enen)...... 1831 1883 Karen Mathilde Martinsdatter ...... 1875 1883 Ola Martinsen ...... 1860 1883 Anders Pedersen Mellemgard ...... 1851 1883 Oluf Pedersen Mellemgard (død i Norge) ...... 1855 1883 Per Sørensen ...... 1852 1883 Fru Ingeborg Halvorsdatter ...... 1856 1883 Barn: Ida Louise ...... 1876 1883 Lina ...... 1877 1883 Hilda ...... 1879 1883 Pauli ...... 1882 1883 Inger ...... 1883 1883 Ole Karlsen Nordbrenden ...... 1862 1884 Karinus Karlsen Nordbrenden ...... 1864 1884 Petronelle Gudmundsdatter ...... 1859 1884 Kirsti Johnsdatter ...... 1836 1884 ØSTERDØLENES SAGA 141

Navn Født Utvandret Johan Johannesen ...... 1866 1884 John Johannesen ...... 1872 1884 Karl Johannesen ...... 1875 1884 Kristian Andersen ...... 1857 1884 Sven Børresen ...... 1858 1884 Carl Ericksen ...... 1884 1884 Karl Paulsen ...... 1858 1884 Peder Ljursen ...... 1842 1885 Anne Olsdatter ...... 1848 1885 Syver Hakensen ...... 1823 1885 Fru Kari Olsdatter ...... 1818 1885 Karl Syversen ...... 1860 1885 Per Martinsen ...... 1852 1885 Elise Gudmundsdatter ...... 1853 1885 Barn: Eline Marie ...... 1879 1885 Karen Larsdatter ...... 1862 1885 Johanne Paulsdatter ...... 1861 1885 Per Persen Søberg ...... 1848 1885 Fru Oline Olsdatter ...... 1854 1885 Petra Gustava Persdatter ...... 1884 1885 Oline Olsdatter ...... 1864 1885 Karen Elise Nordby ...... 1863 1885 Per Martinsen Midtberg ...... 1869 1885 Oleanna Olsdatter ...... 1836 1885 Barn: Julinus ...... 1868 1885 Karsten ...... 1871 1885 Anton ...... 1873 1885 Hanna Olava ...... 1877 1885 Kari Engebretsdatter Hatten ...... 1858 1885 Per Torgalsen Nordby ...... 1862 1885 Fru Marte Halvorsdatter ...... 1842 1885 Barn: Kristine ...... 1858 1885 Mari ...... 1864 1885 Halvor ...... 1866 1885 Ragnhild ...... 1870 1885 Olaf ...... 1872 1885 Petra ...... 1874 1885 Marthe ...... 1874 1885 Ida Marthea ...... 1877 1885 Petter ...... 1879 1885 Petter Tørrisen ...... 1861 1885 Berthe Olsdatter ...... 1808 1885 Ragnhild Sofie Olsdatter ...... 1868 1885 Emil Thorvald Martinsen ...... 1869 1885 Karl Larsen ...... 1866 1886 Karl Olsen ...... 1866 1886 Marie Martinsdatter ...... 1866 1886 Kristen Kristensen Skjærbak (nu Jordet i Aasen ...... 1857 1886 Ola Olsen Jordet ...... 1842 1886 Eline Eriksdatter (enke) ...... 1816 1886 Torgal Olsen Sletten ...... 1841 1886 Fru Ingeborg Larsdatter ...... 1848 1886 Barn: Ole ...... 1876 1886 Karen Elida ...... 1884 1886 Hanna Jonsdatter ...... 1868 1886 Kristiane Larsdatter ...... 1856 1886 142 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A Navn Født Utvandret Karen Rundfloen ...... 1855 1886 Kirsti Halvorsdatter Nordby ...... 1867 1886 Paul Halvorsen Nordby ...... 1872 1886 Halvor Paulsen Nordby ...... 1836 1886 Martin Olsen Smaamyren ...... 1849 1887 Arne Tottisen ...... 1824 1887 Fru Eli Mortensdatter ...... 1829 1887 Barn August Arnesen ...... 1867 1887 Bernhard Olsen Bjertnes ...... 1863 1887 Karin Halfvardsdatter (oprindelig fra Nora Finskoga, Sverige) ...... 1866 1887 Petranelle Hansdatter ...... 1863 1887 Olaf Christiansen ...... 1869 1887 Oline Odensdatter ...... 1862 1887 Martin Nilsen Skjærberget ...... 1866 1887 Embret Nilsen, Flermoen ...... 1834 1887 Fru Marthe Engebretsdatter ...... 1836 1887 Povel Pedersen Grambo ...... 1833 1887 Pernille Pedersdatter Nordby ...... 1843 1887 Barn: Ingeborg ...... 1869 1887 Petter ...... 1874 1887 Halvor ...... 1876 1887 Ragnhild Pernille ...... 1878 1887 Jakob Thorvald ...... 1881 1887 Hjermund Olsen Tandanesset ...... 1856 1887 Per Ole Tandanesset ...... 1868 1887 Per Engebretsen Skjæraasen ...... 1865 1887 Karl Olsen Skjæraasen ...... 1868 1887 Gjertrud Pedersdatter Skjæraasen ...... 1830 1887 Ola Johnsen Lunde ...... 1824 1887 Fru Ragnhild Olsdatter ...... 1830 1887 Erling Andreasen Vestby ...... 1867 1887 Pauline Jørgine Mehlum...... 1866 1887 Lars Larsen Mandfloen ...... 1868 1887 Serine Larsdatter Mandfloen ...... 1866 1887 Hans Johansen Langkjernaasen ...... 1855 1887 Enok Nilsen Skjærberget ...... 1863 1888 Kari Larsdatter Vaalfaldet ...... 1864 1888 Lars Persen Vaalfaldet ...... 1866 1888 Martin Olsen ...... 1863 1888 Karoline (Fensdatter?) Hammersgaard ...... 1867 1888 Ener Arnesen, Tørberget ...... 1869 1888 Kari Pedersdatter ...... 1836 1888 Ingeborg Larsdatter Mandfloen ...... 1862 1888 Lise Larsdatter Mandfloen ...... 1859 1888 Marte Olsdatter Gjedsjøfaldet (gift kone) ...... 1827 1888 Barn: Per Paulsen Gjedsjøfaldet ...... 1867 1888 Johan Paulsen Gjedsjøfaldet ...... 1872 1888 Olaus Paulsen Gjedsjøfaldet ...... 1874 1888 Pauline Paulsdatter (Reiser til sin mand i Amerika) 1865 1888 Barn: Nicolai Enoksen ...... 1887 1888 Olaus 011se Flermoen ...... 1862 1888 Kari Werbersdatter Grønstad ...... 1847 1888 Barn: Per Olaf Persen ...... 1881 1888 Mina Gustava ...... 1883 1888 Kirsti ...... 1885 1888 ØSTERDØLENES SAGA 143

Navn Født Utvandret Karl Engebretsen Østmo ...... 1866 1888 Ida Olsdatter Grambo ...... 1857 1888 (tidligere 6 aar i Amerika og hjemme i aar paa besøk) Fru Margrethe Johnsdatter Berg ...... 1870 1888 Ida Olsdatter Kaines ...... 1865 1888 Petter Johnsen Lilleriset ...... 1870 1888 August Jobnsen Strinesset ...... 1870 1888 Oline Johansdatter ...... 1872 1888 John Halvorsdatter Strinæsset ...... 1834 1888 Marte Olsdatter ...... 1842 1888 Barn: Olaf ...... 1874 1888 Karine ...... 1876 1888 Martinus ...... 1879 1888 Sigvart ...... 1881 1888 Magnus: ...... 1885 1888 Gelenus Gjermundsen Pernup ...... 1858 1888 Fru Kari Kristiansdatter ...... 1862 1888 Barn: Minde Gjertine ...... 1887 1888 Minde Gjermundsdatter Pernup ...... 1869 1888 Engebret Svendsen Tandanæsset ...... 1853 1888 Fru Anne Mathea Bjørnsdatter ...... 1857 1888 Barn: Svend ...... 1876 1888 Karl Bernhard ...... 1877 1888 Kari Augusta ...... 1881 1888 Kirsti ...... 1883 1888 Olaf Ingvald ...... 1885 1888 Andreas Andreassen Holla ...... 1858 1888 Martin Hansen ...... 1865 1888 Anderst Andreassen Vestby ...... 1853 1888 Karen Regine Torgalsdatter Øien ...... 1862 1888 Per Persen Mobek ...... 1860 1888 Bertine Persdatter Mobak ...... 1864 1888 Carelius Kristoffersen Bjørkholden ...... 1851 1889 Olaf Nikolai Sørhus ...... 1865 1889 Per Persen Granstad ...... 1819 1889 Marie Olsdatter Lindberget (Lundberget) ...... 1860 1889 Martin Martinsen Kveen i Vestby ...... 1861 1889 Ingeborg Karinusdatter Hjevdalshaugen ...... 1859 1889 Paul Johnsen Talasen ...... 1860 1889 Hans Mikkelsen Lilleby ...... 1865 1889 Fru Malene Kristoffersdatter ...... 1860 1889 Barn: Marte Hansdatter ...... 1888 1889 Inger Gjermundsdatter Pernup ...... 1865 1889 Minie Geleniusdatter Pernup ...... 1884 1889 Johan Halvorsen Brendakken ...... 1845 1889 Johanne Kristine Halvorsdatter ...... 1855 1889 Barn: Martin ...... 1885 1889 Halvor ...... 1881 1889 Halvor Hansen Løvberget ...... 1857 1889 Johanne Johansdatter ...... 1864 1889 Barn: Hemring ...... 1885 1889 Kirsti ...... 1888 1889 Pernille Eriksdatter Moe (gift kone) ...... 1850 1890 (manden utvandret sommeren 1888) Barn: Karoline ...... 1877 1890 Oline ...... 1879 1890 144 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A

Navn Født Utvandret Minde ...... 1882 1890 Emma ...... 1884 1890 Petronelle ...... 1887 1890 Dortinus Syversen Melby ...... 1865 1890 Pauline Syversdatter Melby ...... 1866 1890 Halvor Jensen ...... 1857 1890 Eli Torgalsdatter ...... 1866 1890 Barn: Gina Helen ...... 1886 1890 Oline Olsdatter Lunde ...... 1863 1890 Severin Martinsen Sanden ...... 1845 1890 Fru Emma Olsdatter ...... 1861 1890 Barn: Ole Sigvart ...... 1887 1890 Berte Marie ...... 1889 1890 Jonette Serine ...... 1880 1890 Mina ...... 1882 1890 Emma ...... 1882 1890 (2 sidstnævnte av første ækteskap) Kersti Troldsberget ...... 1869 1890 Ragnhild Olsdatter Taladsen (gift) ...... 1861 1890 Barn: Inga Randine Paulsdatter ...... 1888 1890 Ole Andreassen Vestby ...... 1859 1890 Fru Oline Halvorsdatter ...... 1861 1890 Barn: Anna ...... 1884 1890 Halvor ...... 1886 1890 CoCrCnelia ...... 1888 1890 Elida ...... 1890 1890 Petra Olsdatter Koppang ...... 1871 1890 Petter Olsen (Gobakken) Vestby ...... 1850 1890 Augusta Johnsdatter Bustad ...... 1866 1890 Alotte Antonsdatter ...... 1872 1891 Maren Persen Mobæk ...... 1872 1891 Rudolf Olsen Bjerknæs ...... 1869 1891 Peder Edvard Eriksen Ellendalen ...... 1865 1891 Johanne Martinsdatter Melby ...... 1867 1891 Karen Danielsdatter Kverneggen ...... 1867 1891 Marit Halvorsdatter Lillebo ...... 1861 1891 A. Olsen Lutnæs ...... 1844 1891 Fru Lina Eriksdatter ...... 1846 1891 Barn: Ola ...... 1873 1891 Emil ...... 1881 1891 Martin ...... 1883 1891 Lina Marie ...... 1889 1891 Paul Nilsen Lien i Skjærberget ...... 1871 1891 Halvor Torgalsen Vestby (utvandret i 1890) ...... 1861 1890 Fru Kari Halvorsdatter ...... 1864 1891 Barn: Theodor ...... 1884 1891 Kirsti ...... 1887 1891 Halvard (den yngste, debt i Kristiania) ...... ? 1891 Kalle alvorsen Dahl ...... 1850 1892 Fru Oline Olsdatter ...... 1850 1892 Barn: Haakon ...... 1891 1892 Martin Mathisen Harasen ...... 1871 1892 Halvor Olsen Kalnæs (til Amerika) ? ...... 1863 1892 Eilert Kristiansen Bustad ...... 1869 1892 Henning Kariniussen Bang ...... 1873 1892 Olea Persdatter Braaten ...... 1875 1892 ØSTERDØLENES SAGA 145

Navn Født Utvandret Ola Olsen Lutnæs ...... 1864 1892 Marie Karoline Wahlin ...... 1870 1892 Johanne Persdatter Lysfos ...... 1875 1892 Andrea Torgalsdatter Tandanæsset ...... 1838 1892 Karl August Svendsen ...... 1871 1892 Mathea Mathisdatter Harasen ...... 1863 1892 Barn: Halfdan Halvorsen ...... 1868 1892 Anne Persdatter Mobæk ...... 1874 1893 E. Olsen ...... 1876 1893 Ole Gjermundsen Pernup (død i Trysil 1934) ...... 1867 1893 Kari Halvorsdatter Lerberg ...... 1870 1893 Martin Arnesen ...... 1864 1893 Anders Torgalsen Senderud ...... 1865 1893 Ole Olsen Kalnæs ...... 1873 1894 Petter Olsen Bernts ...... 1866 1895 Marie Olufsdatter Ratengmoen ...... 1876 1896 Hans Petter Martinsen Nordholtet ...... 1877 1896 Halfdan Martinsen Kvernholtet ...... 1875 1896 Per Gundersen Boksveen ...... 1874 1897 Johan Berntsen ...... 1868 1898 Johanne Johansdatter ...... 1874 1898 Karl Bernhard ...... 1894 1898 Jenny ...... 1897 1898 Marte Paulsdatter Eltedalen ...... 1864 1899 Otto Harald Martinsen Smoldalen ...... 1883 1899 Per Halversen Skjærberget ...... 1874 1899 Anton Iversen Troldsberget ...... 1862 1899 Kari Halvorsdatter Lillebo ...... 1871 1899 Helge Halvorsdatter ...... 1847 1900 Barn: Mina ...... 1886 1900 Magnus Martinsen ...... 1870 1900 Jobn Olaf Martinsen Kveen ...... 1878 1900 Anna Engebretsdatter ...... 1871 1900 Karen Elise Andreasdatter Nyhus ...... 1879 1900 Mina Olava Vestby ...... 1879 1900 Hilda Marie Fredriksen Dunker (Amerika?) ...... 1873 1901 Hilda Karlotte Halvorsdatter Skjærberget ...... 1867 1901 Borghild Pernille P. Grambo ...... 1900 1901 Johan Kristian Carstens ...... 1882 1901 Petter Person Tøraasen (Østby) ...... 1880 1901 Elling Pettersen Landsjøaasen ...... 1883 1901 Henning Justinusen Valen ...... 1882 1901 Olaf Olufsen Skrædderbakken ...... 1873 1901 Per Persen Talaasen ...... 1876 1902 Karl Gustav Augustsen Nabben ...... 1883 1902 Hilda Caroline Ovren Søberg ...... 1882 1902 Mina Audine Kjernet ...... 1883 1902 Mina Beate Johnsdatter Støa ...... 1878 1902 Petter Persen Braaten ...... 1881 1902 Sigvart Persen Melby ...... 1878 1902 Berte Karine Persdatter Melby (lever i Norge) ...... 1880 1902 Petter Martinsen Kolos ...... 1878 1902 Lina Mathilde Olsdatter Bjertnæs ...... 1877 1902 Torg-al Olsen Bjertnæs ...... 1875 1902 Paul Eriksen Storsveen ...... 1866 1902 Olaf Olsen Sponberg, Dybsand ...... 1865 1902 146 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A Navn Født Utvandret Alfred Andreassen Midtberg ...... 1856 1902 Andreas Denis Midtberg ...... 1882 1902 Olaf Gerido Olsen ...... 1880 1902 Olaf Persen Nerby ...... 1884 1902 Minde Karinusdatter Branden ...... 1883 1902 Mina Kerstine Olsdatter Østgard ...... 1881 1902 Olai Martinsen Hagen ...... 1875 1902 Pernille Karlsdatter Østby ...... 1872 1902 Emil Sigvard Olsen Holdeim ...... 1881 1902 Petter Albert Augustsen Nabben ...... 1885 1903 Adolf Otto Antonsen Verhagen ...... 1880 1903 Ola Halvorsen Dahl ...... 1860 1903 Mathea Berntsdatter Nabben ...... 1874 1903 Bernhard ...... 1900 1903 Pernille Persdatter Galaasen ...... 1876 1903 Svend Svendsen Vas ...... 1885 1903 Gunnar Olsen Opseth ...... 1881 1903 Sigvart Teodor Svendsen Korsberget ...... 1873 1903 John Svendsen Nes ...... 1882 1903 Martin Andersen Østerhaug ...... 1872 1903 Hilda Berntsdatter Nabben ...... 1882 1903 Minde Danielsdatter Nylund ...... 1875 1903 Barn: Selma Marie ...... 1897 1903 Jenny Dorthea ...... 1898 1903 Ida Mathilde ...... 1900 1903 Einar Johansen Haavi ...... 1897 1903 Hans A. Midtby ...... 1885 1903 Halvor Larsen Nyhuus ...... 1875 1903 Oleanna Bustad ...... 1886 1903 Ever Eriksen Sagnøien ...... 1879 1903 Petter Olaf Olsen Pladsen ...... 1885 1903 Teodor Larsen Mandflom ...... 1875 1903 Marte Juliusdatter Aker ...... 1884 1903 Albert Nilsen Molien ...... ? 1903 Petter Torvald Kristiansen Nor ...... 1876 1903 Petra Nikolausdatter Vestby ...... 1884 1903 Bertine Justinusdatter Vaalen ...... 1877 1903 Petter T. Jensen Furmoen ...... 1881 1903 Per Andreassen Myhrhaug ...... 1870 1903 Anne Eliasdatter ...... 1871 1903 Barn: Asbjørn ...... 1896 1903 Odman ...... 1898 1903 Agnar ...... 1901 1903 Olaus Martinsen Haraasen ...... 1860 1903 Ole Persen Aasen ...... 1852 1903 Oline Olsdatter ...... 1845 1903 Barn: John Petter ...... 1890 1903 011t Julius Olsen Flenadsen ...... 1881 1903 Kersti Engebretsdatter Lund ...... 1885 1903 Martin Nordby ...... 1862 1903 Matea Povelsdatter ...... 1887 1903 Barn: Johan, Marte, Paul, Ole, Milda Gjertrud ...... ? 1903 Johannes Johnsen Talaasen ...... 1875 1903 Johanne Persdatter ...... 1875 1903 Barn: Inga ...... 1902 1903 Pauline Andreasdatter Aas (Østhagen) ...... 1877 1903 ØSTERDØLENES SAGA 147

Navn Født Utvandret Oluf Aas ...... ? 1903 Peter Augen ...... 1900 1903 Hans Gurinussen Østby ...... 1878 1903 Elise Kristiansdatter ...... 1881 1903 Barn: Gunnar ...... 1901 1903 Kari ...... 1903 1903 Thorvald Øvre Østby ...... 1882 1903 Berinus Henriksen Stenset ...... 1878 1903 Alma K. Alfredsdatter Andersen Midtberg ...... 1887 1903 Marte Olsdatter Midtberg ...... 1855 1903 Barn: Olaf Chenan ...... 1892 1903 Marta ...... 1895 1903 Karl ...... 1897 1903 Jakob ...... 1901 1903 Mina Lovise Hoel ...... 1885 1903 Johan Halfdan Andersen Vestby ...... 1880 1903 Johan Sigvald Olsen Østgard ...... 1879 1903 Halvor Johansen Vestli ...... 1882 1903 Johan Henrik David Carstens ...... 1884 1903 Martin Persen Talaasen ...... 1879 1904 Emil Ludvig Johnsen Grønaas ...... 1882 1904 Teodor Pettersen Syringen ...... 1885 1904 Karen Oline østre Næs ...... 1887 1904 Johanne Østby ...... 1886 1904 Emil Petter Kværnstrøm ...... 1883 1904 Gjermund Olsen Østre Nes ...... 1883 1904 John Halvorsen Buflod ...... 1882 1904 Pernille K. Norderbaug ...... 1886 1904 Elling Jonsen Østmo ...... 1877 1904 Andreas Gundersen Tøraasen ...... 1883 1904 Ida Karine Gundersdatter Storbakken ...... 1877 1904 Inga Marie Østgard ...... 1887 1904 Johan Torgalsen Lindberg ...... 1870 1904 Ragnhild Olsdatter ...... 1875 1904 Barn: Lina ...... 1897 1904 Olida ...... 1899 1904 Olaf Tolleif ...... 1901 1904 Ragna ...... 1903 1904 Ola Lindberg ...... 1866 1904 Karoline Dortea Lindbo ...... 1882 1904 Karl Johan Øvre, Østby ...... 1878 1904 Serine Enoksdatter ...... 1881 1904 Louise Marie Carstens ...... 1885 1904 Nora Kristiansdatter Nor ...... 1874 1904 Johan Helmer H. Viken ...... 1881 1904 Gudbrand Henriksen Viken ...... 1878 1904 Johanne Marie Viken ...... 1887 1904 Mathilde H. Viken ...... 1883 1904 Petter Henriksen Viken ...... 1874 1904 Olava Pernille Olsdatter ...... 1881 1904 Barn: Jenny Odveig ...... 1901 1904 Nora Helene ...... 1904 1904 Thea Haavi ...... 1882 1904 Ida Matiasdatter Bustad ...... 1884 1904 Olaf M. Bustad ...... 1883 1904 Inger Martinsdatter Lutnes ...... 1881 1904 148 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A

Navn Født Utvandret Barn: Beate Ottosdatter ...... 1900 1904 Paul Guttorm Berg ...... 1884 1904 Marte Pettersdatter Lillenysæter ...... 1879 1904 Joban Jobnsen Løberget ...... 1874 1904 Karl Paulsen Volden ...... 1858 1904 Marte Nilsdatter Lutnes ...... 1863 1904 Barn: Magna ...... 1895 1904 Borghild ...... 1893 1904 Magnus Torvald ...... 1893 1904 Kamilla ...... 1901 1904 Jenny Ragnhilda Sætre ...... 1881 1904 Karen Elise Kristoffersdatter Nabben ...... 1872 1904 Matea Berntsdatter Nabben Dal ...... 1874 1904 Barn: Bernbard ...... 1900 1904 B. Jensen Kilden ...... 1853 1904 Klara Marie Sætre ...... 1884 1904 Karen Gustava Aas ...... 1874 1904 Barn: Per Arnold ...... 1899 1904 Edel Kaspara ...... 1903 1904 Kristoffer Kilden ...... 1862 1904 Olinus Kilden ...... 1865 1904 Oline Olsdatter ...... 1866 1904 Barn: Olea ...... 1895 1904 Kari ...... 1897 1904 Jens ...... 1899 1904 Ole ...... 1904 1904 Julius A. Løberg (Amerika?) ...... 1870 1904 Mina Helene Halvorsen Buflod ...... 1885 1904 Ole Simensen Østgard ...... 1856 1905 Karoline Jensdatter ...... 1848 1905 Barn: Eivind ...... 1891 1905 Olaf Østgard ...... 1884 1905 Ingrinus Olsen Tangen ...... 1877 1905 Emil Johan Hemingsøn Østby ...... 1884 1905 Gustav Grønaas ...... 1884 1905 Per Vestli ...... 1885 1905 Lars Larsen Nygarden ...... 1881 1905 Pernille L. Melby ...... 1885 1905 Magnus Martinsen Brateggen ...... 1882 1905 Ole Martinsen Brateggen ...... 1875 1905 Marie Gundersdatter ...... 1873 1905 John Mortensen Midtby ...... 1882 1905 Olaf Opseth ...... 1882 1905 Ole Gjermundsen Østre Næs ...... 1840 1905 Truenæs ...... 1885 1905 Paul Olaus P. Hemstad ...... 1871 1905 Johan T. Opseth ...... 1871 1905 Inger Emma Jonsdatter ...... 1872 1905 Barn: Trygve ...... 1896 1905 John ...... 1898 1905 Paula Margrete ...... 1900 1905 Odd Haakon ...... 1904 1905 Marte Olsdatter Bugli (Kristoffer Kildens kone) ...... 1864 1905 Barn: Olea ...... 1894 1905 Marie ...... 1897 1905 Jenny ...... 1899 1905 ØSTERDØLENES SAGA 149

Navn Født Utvandret Olaf ...... 1902 1905 Torvald Torgalsen Vestby ...... 1887 1905 Kjersti Olsdatter Kjelstad Kilden ...... 1869 1905 (Manden. utvandret tidligere) Barn: Helga ...... 1904 1905 Karl Olaf ...... 1895 1905 Ole Martinsen Østby ...... 1868 1905 Klara M. Syringen ...... 1879 1905 Barn: Magnus ...... 1899 1905 Ingvald ...... 1901 1905 Magne ...... 1903 1905 Hilda Beate Persdatter Lerbak ...... 1901 1905 Petter Larsen Nyhus ...... 1880 1905 Otto Ivar Rønningen ...... 1882 1905 Thorleif Olaf Gundersen Boksveen ...... 1884 1906 Helga Halvorsen Myrsjøberget ...... 1885 1906 Anna A. Nordli Nyhuus ...... 1885 1906 Hanna Gurine Nabben ...... 1888 1906 Nina Pauline Nabben ...... 1881 1906 Barn: Jenny ...... 1901 1906 Aagot Gunhild ...... 1903 1906 Inga Borghild ...... 1905 1905 Emil Berntsen Nabben ...... 1879 1906 Anne Karinusdatter Lindberg ...... 1864 1906 (manden Ola Lindberg utvandret i 1904) Barn: Signe ...... 1892 1906 Dina, ...... 1892 1906 Torgal ...... 1895 1906 Anna ...... 1900 1906 Karl ...... 1902 1906 Karine Bækkevold ...... 1887 1906 Karl Martinsen Brateggen ...... 1877 1906 Emil Petter Engvald Engebretsen Østby ...... 1877 1906 Laura Kristoffersdatter Furuset ...... 1880 1906 Barn: Edit ...... 1905 1906 Thorvald Aasen ...... 1888 1906 Karl D. Lindgren ...... 1867 1906 Johan Martin Hammeren ...... 1884 1906 Berte Mikkelsdatter ...... 1874 1906 Barn: Bergliot ...... 1905 1906 Per Hakon ...... 1905 1906 Mina Bertine Grøndal ...... 1885 1906 Johan Olaf Johansen Troldsberget ...... 1882 1906 Ingvald Oliviusen Tangen ...... 1882 1906 Karl Holger Opseth ...... 1884 1907 Kersta Gustava Myrsjøberget ...... 1889 1907 Karl Halfdan Persen Tangnes ...... 1877 1907 Halvor Olsen Heggemoen ...... 1887 1907 Inga Paulsdatter Sætre ...... 1886 1907 Olaf Heggemoen ...... 1885 1907 Kastor Kristiansen Nor ...... 1885 1907 Erling Johansen Vestby (lever nu i Norge) ...... 1884 1907 Karl Olaf Nyvalen ...... 1883 1907 Petter Olsen Børvæggtangen ...... 1883 1907 Erling Persen Sæjærberget ...... 1883 1907 Anna Ovidia Aker ...... 1890 1907 150 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A

Navn Født Utvandret Ole Jonsen Grønland (Amerika ?) ...... 1882 1907 Ole Karelius Damsberg ...... 1885 1907 Johanne Nordli ...... 1889 1907 Gjermund Petter Henriksen Nyvalen ...... 1876 1907 Hilda Storsveen ...... 1889 1907 Hakon Hammerstad ...... 1885 1907 Marie Gundersdatter Storbækken ...... 1875 1907 Barn: Gunnar ...... 1905 1907 Magne ...... 1905 1907 Bernhard Bergesen Lerbak ...... 1886 1907 Eline Olsdatter Storbranden ...... 1885 1907 Jens Paulsen Jordet ...... 1856 1907 John Olsen Dal Heggemoen ...... 1881 1908 Karl Olsen Hagen Landsjøaasen ...... 1885 1908 Anne Gustaysdatter Nysæteren ...... 1893 1908 Ingrid Marie Gjermundsdatter Bakken ...... 1885 ? Per Martinsen ...... 1878 ? Joban Persen Lundberget ...... 1880 1908 Martin Peder Bek ...... 1892 1908 Tora Floden ...... 1887 1908 Siri Eriksdatter Østby ...... 1841 1908 Paul Ottar Karlsen Østby ...... 1890 1909 (Er nu toldopsynsmand ved Lutnes i Trysil) Olaf Olsen Bovolden ...... 1882 1909 Olaf Olsen ...... 1889 1909 Tjerne Per Jonson fra Heden Særna Sverige ...... 1864 1909 Gjermund Floden ...... 1891 1909 Halvor Persen Kvebak ...... 1882 1909 Lina Audensdatter Jordet ...... 1884 1909 Berte Karine Persdatter Kveen (Kvebak) ...... 1884 1909 Halfdan Audensen Jordet ...... 1886 1909 Per Bovold (Olsen) ...... 1885 1909 Karine Kristiansdatter Østerhaug ...... 1880 1909 Hilda Olava Olsdatter Dybsand ...... 1886 1909 Olaf Nilsson ...... 1880 1909 Olaf Halvorsen Grøndalen ...... 1891 1909 Martin Jonsen Dammen...... 1886 1909 Johan Teodor Sennerud ...... 1852 1909 Oline Torgalsdatter ...... 1859 1909 Barn: Johan Torvald Olaf ...... 1893 1909 Torleif Ottra ...... 1898 1909 Inga Gunhilda ...... 1895 1909 Marta Elida Paulsen Jetfaldet ...... 1892 1909 Ola Putmoen ...... 1893 1909 Agnes Mathilde Kjernet ...... 1891 1909 Johan Martinsen Stengrundet ...... 1884 1910 Karl D. Lindgren ...... 1867 1910 Bernhard Nysted ...... 1867 1910 Magnus Lindgren ...... 1893 1910 Hilda Persdatter Nyhuus ...... 1883 1910 Barn: Paul Ludvig ...... 1905 1910 Borghild Johanne ...... 1908 1910 Nils E. Bostberget ...... 1883 1910 Oline E. Lund ...... 1890 1910 Hilda Ingrine Viken ...... 1981 1910 Helga Julie Persdatter Viken ...... 1900 1910 ØSTERDØLENES SAGA 151

Navn Født Utvandret Bernt Gustav Bakken ...... 1888 1910 Bernhard Oliviussen Tangen ...... 1873 1910 Kirsti Olsdatter ...... 1874 1910 Ole Persen ...... 1876 1910 Martinus Karinussen Tangen ...... 1883 1910 Ragnhild Dortea Eriksen ...... 1862 1910 Per Persen Bergstrøm ...... ? 1910 Barn: Petra ...... 1902 1910 Borghild ...... 1903 1910 Palma ...... 1905 1910 Inger Jenny ...... ? 1910 Halvor H. Grøndalen ...... 1878 1910 Marginus P. Hammern ...... 1892 1910 Kaleen Hemmingsen ...... 1876 1910 Petter Persen Bjørset ...... 1886 1910 Johan C. Karlsen ...... 1884 1910 Peder Enokson Nymoen ...... 1888 1911 Has H. Lerbak ...... 1880 1911 Paul August Nabbe ...... 1893 1911 Jenny Nabben ...... 1891 1911 Børre Myrli ...... 1892 1911 Sina Paalsbye ...... 1895 1911 Ole O. Finstad ...... 1887 1911 Helmer Nyborg ...... 1887 1911 Peter Floden ...... 1881 1911 Sigvart Syvertsen Skogli ...... 1881 1911 Sina Olava Storbek ...... 1882 1912 B. Johan Kjellbak ...... 1884 1912 Fru Johan Kjellbak (Inga Sætre) ...... 1886 1912 Helga Gurine Viken ...... 1889 1912 Harald J. H. Viken ...... 1896 1912 Matea Nyhus ...... 1892 1912 Bertha Grøndalshammer ...... 1863 1912 Barn: Paul Bernhard ...... 1898 1912 Ingvald Kornelius ...... 1903 1912 Karen Oline Kjølen ...... 1889 1912 Marta Gundersdatter Boksveen ...... 1893 1912 Olaf Grønaas ...... 1892 1912 Emilie M. Lillemo ...... 1888 1912 Serg. Martin østby ...... 1890 1912 Mina Kristine Flodberg ...... 1888 1913 Emma Lerbak ...... 1880 1913 Barn: Einar ...... 1902 1913 Magne ...... 1905 1913 Bertta ...... 1908 1913 Aune Quarnløf ...... 1885 1913 Barn: Olaf Bjarne ...... 1905 1913 Alex Hilding ...... 1907 1913 Paul Braaten ...... 1888 1913 Karen Smestad ...... 1892 1913 Ida Dybekmoen ...... 1885 1913 Hilda Dybekmoen ...... 1889 1913 Gunhild Sandkveen ...... 1878 1913 Anna Aker ...... 1890 1914 Martin Skaaret ...... 1865 1914 Per Myrvang ...... 1894 1914 152 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A

Navn Født Utvandret Karl Volen ...... 1896 1915 Helga Nabben ...... 1899 1915 Petter Larson ...... 1880 1915 Johanne Floden ...... 1872 1915 Gjertrud Skjærberget ...... 1885 1915 Gjermund Brateggen ...... 1888 1916 Borghild Oveson ...... 1893 1916 Torvald Ovesen ...... 1889 1916 Marie Gustava Peterson ...... 1874 1916 August Tørmo ...... 1858 1917 Gullaug Tørmo (døde i Trysil 1924) ...... 1855 1917 Gunda Nabben (tilbake i Trysil 1921) ...... 1897 1917 Johanne Petersen ...... 1900 1918 Olga Kjelstad ...... 1899 1919 John Moberget ...... 1923 Arnljot Sætre ...... 1923 Ottar Bækkelund (kom tilbake 1933) ...... 1923 Olav Barstad ...... 1923 Johan O. Sætre ...... 1895 1923 Magnhild Sætre ...... 1898 1923 August Tørmo (lever i Norge) ...... 1858 1821

Par lendsmands-kontoret i Trysil fik vi følgende underretning, at: Petter O. Rømoen reiste 1913 og kom tilbake i 1916. John Sætre reiste i 1913 og kom tilbake i 1916. Ole Elton kom tilbake 1925. Petra Gunderson korn tilbake 1932. Mina Vestby reiste 1900. Gift med Dr. Alfred Gunderson, Sangerties, Brooklyn, N. Y. Axel Vestby reiste 1907. Ragnhild Tørmo reiste 1907. Hun var født 1887. Fritjof Landgraff født 1899 reiste 1927. Kolbjørn Ensrud reiste 1927. Asbjørn Nordhagen reiste sidste gang 1916. Født 1891. Aslak Nordhagen bor i Butte, Montana. Jonette Nordhagen (Hammond) bor i Arco, Idaho.

FRA OSEN ANNEKS. Navn Født Utvandret Eline Gudmundsdatter ...... 1846 1887 Ole Olsen Jordet ...... 1869 1887 Gunder Olsen Jordet ...... 1869 1887 Hans Johansen Braaten ...... 1878 1887 Petter August Søberg ...... 1863 1887 Dina Emilie Eriksdatter Kjernli ...... 1871 1888 Karl Karinussen Buen Ørnesset ...... 1857 1888 Helene Kristoffersen ...... 1863 1888 Barn: Berte ...... 1884 1888 Karsten ...... 1886 1888 Martinus Martinusen ...... 1871 1889 Hans Hansen Overby ...... 1869 1891 Lina Larsen Røbuknappen ...... 1870 1894 Klara Hansdatter Øverby ...... 1877 1901 Peter Bertel Persen Talaasen ...... 1880 1902 Kristian Martinussen Søby ...... 1892 1902 Isak Iversen ...... 1871 1902 Kristiane Matea Olsdatter Lillebo ...... 1841 1902 ØSTERDØLENES SAGA 153

Navn Født Utvandret John Olinus Andersen Stenberg ...... 1867 1903 Emil Nilsen Lilleberg ...... 1874 1903 Olea Iversdatter ...... 1876 1903 Barn: Ivar ...... 1896 1903 Nikoline ...... 1898 1903 Kristian ...... 1900 1903 Berte Jonette Nordhagen ...... 1880 1903 Ludvig H. Øverby ...... 1885 1903 Olaf Martinsen Selby ...... 1875 1904 Anna M. Syringen ...... 1877 1904 Aslak Nordhagen ...... 1886 1904 Karsten Syringen ...... 1886 1904 Magnus Syringen ...... 1874 1904 Anne Marie Bagsjøberget ...... 1887 1905 Odmund Tollefsen Sætern ...... 1902 1906 Ambjørg Tollefsen Sætern ...... 1904 1906 Petra Olsdatter Selmo ...... 1885 1907 Hanna Olsdatter Aarnæset ...... 1862 1907 Olaf Nyvold ...... 1887 1907 Ida J. Aker ...... 1887 1907 Anne Persdatter Solheim ...... 1878 1903 Odlaug Decima Talaasen ...... 1888 1909 John Olsen Selmo ...... 1888 1910 Ragna Syringen ...... 1893 1911 KIRKERNE I TRYSIL INDBYGD Av August Tørmo, Trysil, Norge. Jeg skal prøve at gi de oplysninger jeg besidder angaaende Trysil hovedkirke eftersom jeg har hørt og undersøkt: Omtrent der hvor kirken nu staar skal der i tiden ha staaet tre andre kirker og et lite kapel. Det kapelet er det første og blev opført av munkene rundt aaret 1100. Det var først me- ningen at bygge kapelet paa Næsodden, men av en eiendom- melig grand fløt bygningstømmeret ned ad elven og standset i den saakaldte Kirkeviken. Ogsaa kaldt "Ermandsvika," (Sven Moren) efter "Ere" eller Idre-folkene som kom i baater fra veien ved Sætre nordover elven og satte iland der. Der blev kapelet bygget og stod der ca. 200 aar. Da blev en ny kirke opført. Den stod ogsaa bygget. Den var liten, men den stod næsten 250 aar, indtil rundt aaret 1748. Ved den tid blev denne kirke ikke bare for gammel, men for liten. Der blev da bygget en ny kirke lidt nordenfor den nuværende. Denne stod omtrent et hundre aar, altsaa til 1850, da den nuværende Trysil hoved-kirke blev opført. Tilslut vil jeg nævne Engerdalens kirke. Den blev opført i 1865. Jeg husker det; ti der var jeg da som liten gut tilstede ved kirkeindvielsen. 154 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A

TYNSET Tynset er et gammelt velkjendt sted for ferieophold og turister med en skjøn natur. Som dalens vokter ligger Tron- fjeld, fra hvis 1664 meter høie top man har den herligste ut- sikt milevis omkring. Det er to timers vei til toppen og til "Skistuen" bare 4 km. lett adgang til Grønfjeldet og den vakre sæterdal Aumdalen. Endvidere til Brydalen og Spekedalen med storslagne fjeldpartier i øst og vei over til Holøydalen og Femund. Fra Tynset ellers præktige turer over Strømsaasen og Sevilsætrene til den vakre fjeldsjø Sevalen, hvor der er en række villaer (mest kjendt er Arne Garborgs Kolbotn) og vi- dere gjennem Lomsjødalen (med mange villaer) til Folldalen — Hjerkinn. Tynset er godt forsynt med veier i alle retninger: Til den gamle vakre dal Tyldalen med Engen skyss station og Kvikne— Ulsberg (fast bilrute), samt til Alvdal—Folldalen og Tolga—Røros. I Tynset bor sorenskriveren for Nord-Østerdal samt sakfø- rere, læger og andre offentlige funktionærer. Der findes store forretninger samt apotek og sykehus. I nærheten av jernba- nestationen ligger endvidere sparebanken, kommunehuset Rambu m. m. Tynset har ellers mange gamle kulturtraditioner med en tusenaarig bebyggelse. Tynset har bokhandel og avis (Østerdølen), folkehøiskole og en vakker kirke. Paa Tynset er der gode hoteller foruten den kjendte skyss- station Bjørnsmoen. Paa veien til Ulsberg kan de reisende faa godt ophold paa skyss-statsonen Nytrøen og især paa det naturskjønne Røstvanglien turisthotel med plads for mange gjæster i paasken og om sommeren. Hvad Hr. Georg Nau- mann skrev i Norsk Motorblad (nr. II i mai 1926) om sitt ind- tryk fra Røstvanglien kan nok passe paa de fleste hoteller og skyss- skifter i Østerdalene, og derfor citeres følgende skudsmaal fra ham: "Alt i alt et herlig sted, som man nødig tar avskjed med." (Sæter).

UTVANDREDE TIL AMERIKA OG KANADA FRA TYNSET IFØLGE KIRKEBOKEN. Navn Født Utvandret Ole Olsen Torud, Tylldal ...... 1823 1849 Goro Thoresdatter Lille Hogstad ...... 1821 1849 Nils Nilsen (Utstu Neby) Utistuen ...... 1836 1850 Marit Pedersdatter (Utstu Neby) Utistuen ...... 1829 1850 Marit Nilsdatter (Utstu Neby) Utistuen ...... 1834 1850 ØSTERDØLENES SAGA 155

Navn Født Utvandret Beret Bersvendsdatter (Utstu Neby) Utistuen ...... 1795 1850 Marit Nilsdatter (Utstu Neby) Utistuen ...... 1847 1850 Nils Nilsen (Utstu Neby) Utistuen ...... 1849 1850 Ole Thoresen Udby ...... 1830 1850 Embret Pedersen Neby ...... 1833 1850 Iver Pedersen Volden ...... 1824 1850 Thorine Embretsdatter ...... 1824 1850 Embret Iversen Volden ...... 1848 1850 Lars Trondsen Søgaard ...... 1803 1850 Ingeborg Thoresdatter ...... 1815 1850 Trond Larsen Brydalsplads ...... 1834 1850 Marit Iversdatter Brydalsplads ...... 1842 1850 Thore Larsen Brydalsplads ...... 1845 1850 Lars Larsen Brydalsplads ...... 1847 1850 Kari Thoresdatter Lille Hogstad ...... 1819 1850 Thore Hendriksen Thorud ...... 1800 1850 Hustru Kari Olsdatter Thorud ...... 1796 1850 Barn: Randi Thoresdatter Thorud ...... 1832 1850 Hendrik Thoresen Thorud ...... 1835 1850 Kari Thoresdatter Thorud ...... 1838 1850 Lars Jensen Midtskogsbroen ...... 1810 1850 Johan Fredrik Olsen ...... 1833 1850 Ole Thoresen Øverbye ...... 1828 1851 Erik Arnesen Søgaard ...... 1828 1851 Tbore Bersvendsen Lille Hogstad ...... 1832 1851 Ole Pedersen Eggen ...... 1828 1851 John Iversen Lund ...... 1823 1851 Arne Olsen Øverbye ...... 1833 1851 Hans Embretsen Øverbye ...... 1829 1851 Dorthea Nilsdatter Moen ...... 1803 1851 John Pedersen Hugudalen ...... 1805 1851 Hustru Kirsti Embretsdatter Hugudalen ...... 1805 1851 Barn: Kristine Johnsdatter Hugudalen ...... 1836 1851 Peder Johnsen Hugudalen ...... 1840 1851 Elen Johnsdatter Hugudalen ...... 1844 1851 Ingeborg Johnsdatter Hugudalen ...... 1848 1851 Lars Larsen Moen ...... 1819 1851 Kari Olsdatter Olsberg ...... 1829 1851 Dordi Thoresdatter Volden ...... 1811 1851 Anders Johansen Fosbakken ...... 1824 1851 Thore Estensen Lille Hogstad ...... 1790 1851 Ingeborg Nilsdatter Søgaard ...... 1825 1851 Bersvend Eriksen Lille Hogstad ...... 1808 1851 Hustru Kari Nilsdatter Lille Hogstad ...... 1809 1851 Barn: Tbore Bersvendsen Lille Hogstad ...... 1832 1851 Goro Bersvendsdatter Lille Hogstad ...... 1834 1851 Nils Bersvendsen Lille Hogstad ...... 1836 1851 Erik Bersvendsen Lille Hogstad ...... 1841 1851 Otter Bersvendsen Lille Hogstad ...... 1844 1851 Sigrid Bersvendsdatter Lille Hogstad ...... 1847 1851 Bersvend Bersvendsen Lille Hogstad ...... 1850 1851 Ole Eriksen Graven ...... 1821 1851 Hustru Gidsken Andersdatter Graven ...... 1824 1851 Peder Estensen Often ...... 1831 1852 Peder Avlesen Brandvold ...... 1830 1852 Paul Jonsen Dalen ...... 1826 1852 156 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A

Navn Født Utvand ret Hustru Olava Paulsdatter Dalen ...... 1818 1852 Barn: Kari Paulsdatter Dalen ...... 1848 1852 Kirsti Paulsdatter Dalen ...... 1851 1852 Ole Estensen Faadal ...... 1824 1852 Martin Olsen Graneng ...... 1821 1852 Hustru Sigrid Pedersdatter Graneng ...... 1813 1852 Barn: Ole Mortensen Graneng ...... 1848 1852 Peder Mortensen Graneng ...... 1848 1852 Nils Mortensen Graneng ...... 1850 1852 Kari Knudsdatter Graneng ...... 1762 1852 Berit Hansdatter Graneng ...... 1834 1852 Bersvend Iversen Østby ...... 1808 1852 Hustru Gurid Nilsdatter Østby ...... 1813 1852 Barn: Iver Bersvendsen Østby ...... 1840 1852 Goro Bersvendsdatter Østby ...... 1842 1852 Trine Bersvendsdatter Østby ...... 1844 1852 Knud Rasmussen Brandvold ...... 1810 1852 Hustru Goro Paalsdatter Brandvold ...... 1823 1852 Barn: Rasmus Knudsen Brandvold ...... 1848 1852 Paul Knudsen Brandvold ...... 1850 1852 Goro Knudsdatter Brandvold ...... 1851 1852 Ole Olsen Strømsløkken ...... 1808 1852 Hustru Berit Paalsdatter Strømsløkken...... 1808 1852 Barn: Ole Olsen Strømsløkken ...... 1835 1852 Anne Olsdatter Strømsløkken ...... 1837 1852 Paal Olsen. Strømsløkken ...... 1843 1852 Marit Olsdatter Strømsløkken ...... 1851 1852 Esten Johnsen Dalvang ...... 1837 1852 Ole Arnesen Moen ...... 1835 1852 Marit Pedersdatter Holmen ...... 1828 1852 Tolleiv Olsen Øivang ...... 1830 1852 Kari Bersvendsdatter Østby ...... 1829 1852 Hans Christoffersen Lunaasen ...... 1816 1852 Hustru Mari Helgesdatter Lunaasen ...... 1814 1852 Barn: Christoffer Hansen Dalen ...... 1838 1852 Marit Hansdatter Dalen ...... 1844 1852 Marit Hansdatter Dalen ...... 1846 1852 Helge Hansen ...... 1848 1852 Ellef Hansen ...... 1851 1852 Ole Olsen Moen ...... 1805 1852 Hustru Kari Larsdatter Moen ...... 1798 1852 Barn: Trond Olsen Moen ...... 1829 1852 Ole Olsen Moen ...... 1831 1852 Marit Olsdatter Moen ...... 1834 1852 Thore Olsen Moen ...... 1838 1852 Marit Embretsdatter Stortrøen ...... 1829 1852 Arne Hendriksen Stortrøen ...... 1803 1852 Hustru Kari Olsdatter Stortrøen ...... 1814 1852 Barn: Ole Arnesen Stortrøen ...... 1835 1852 Hendrik Arnesen Stortrøen ...... 1838 1852 Kristine Arnesdatter Stortroen ...... 1841 1852 Lars Arnesen Stortrøen ...... 1844 1852 Marit Arnesdatter Stortrøen ...... 1848 1852 Iver Iversen Olsberg ...... 1815 1852 Hustru Goro Johnsdatter Olsberg ...... 1821 1852 Barn John Iversen Olsberg ...... 1841 1852 ØSTERDØLENES SAGA 157

Navn Født Utvandret Iver Iversen Olsberg ...... 1843 1852 Sivert Iversen Olsberg ...... 1850 1852 Iver Iversen, sen. Olsberg ...... 1788 1852 Car! Olsen Brandvold ...... 1807 1853 Johan Carlsen Brandvold ...... 1840 1853 Ole Johnsen Faaset ...... 1822 1853 Hustru Marit Bersvendsdatter Faaset ...... 1826 1853 Barn: John Olsen Faaset ...... 1848 1853 Ole Olsen Strømstøkken ...... 1835 1854 Anne Olsdatter Strømsløkken ...... 1837 1854 Paul Olsen Strømsløkken ...... 1843 1854 Ole Johnsen Øivang ...... 1797 1855 Hustru Marit Tollevsdatter Øivang ...... 1803 1855 Barn: John Olsen Øivang ...... 1838 1855 Nils Pedersen Brækken ...... 1833 1856 Marit Bersvendsdatter Reseplads ...... 1795 1857 Erik Nilsen Sætermyrmoen ...... 1835 1857 Ole Andersen Stortrøen ...... 1835 1857 Ole Jensen Stortrøen ...... 1835 1857 Andreas Jensen Stortrøen ...... 1835 1857 Ole Estensen Lunaashaug ...... 1834 1857 Hustru Anne Pedersdatter Lunaashaug ...... 1831 1857 Barn: Esten Olsen Lunaashaug ...... 1855 1857 Tollef Nilsen Faaset ...... 1833 1857 Ole Estensen Faadalen ...... 1824 1857 Hustru Inger Pedersdatter Faadalen ...... 1820 1857 Barn: Ole Olsen Faadalen ...... 1848 1857 Per Olsen Faadalen ...... 1830 1857 Ingeborg Olsdatter Faadalen ...... 1832 1857 Elisabet Olsdatter Faadalen ...... 1833 1857 Paul Estensen Bjørkeng ...... 1815 1857 Hustru Ingrid Pedersdatter Bjørkeng ...... 1824 1857 Barn: Sigrid Paulsdatter Bjørkeng ...... 1843 1857 Maren Paulsdatter Bjørkeng ...... 1845 1857 Goro Paulsdatter Bjørkeng ...... 1846 1857 Ingeborg Paulsdatter Bjørkeng ...... 1848 1857 Esten Paulsen Bjørkeng ...... 1850 1857 Sirianna Paulsdatter Bjørkeng ...... 1854 1857 Erik Paulsen Bjørkeng ...... 1856 1857 Kirsti Estendatter Lunaasen ...... 1830 1858 Enkemand Lars Olsen Brandvold ...... 1813 1858 Barn: Avle Larsen Brandvold ...... 1852 1858 Ole Andersen Brandvoldsbakken ...... 1825 1858 Hustru Marit Olsdatter Brandvoldsbakken ...... 1824 1858 Barn: Ole Andreas Olsen Brandvoldsbakken ...... 1857 1858 Ingen utvandret herfra i 1859 og 1860. Avle Simensen Steien ...... ? 1861 Hustru Kristine Johnsdatter Steien ...... ? 1861 Barn: Anna Avlesdatter Stelen ...... 1844 1861 Cecilie Avlesdatter Steien ...... 1847 1861 Johanne Avlesdatter Steien ...... 1849 1861 Anna Marie Avlesdatter Steien ...... 1851 1861 Johan Adolph Avlesen Steien ...... 1855 1861 Peder Halstensen Sæteren f. Tolgen ...... 1846 1862 Marit Halstensen Sæteren f. Tolgen ...... 1842 1862 Brynhild Embretsdatter Ryhaug ...... 1846 1862 158 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A

Navn Født Utvandret Ingen utvandret herfra i 1863. Oline Jobnsen Øverby ...... 1840 1864 Simen Olsen Øverby ...... 1843 1864 Barbro Olsdatter Øverby ...... 1840 1864 Ole Fredriksen Lunaas ...... 1832 1864 Amund Johnsen Stabergseide ...... 1837 1865 Ole Fredriksen Lundaas ...... 1833 1865 Morten Mortensen Lillevang ...... 1844 1865 Morten Olsen Sætermyrmoen ...... 1833 1866 Hustru Marie Amundsdatter Sætermyrmoen ...... 1825 1866 Barn: Simen Ole Mortensen ...... 1861 1866 Carl Simensen Tunheim ...... 1834 1866 Bernt Jørgensen Sandvold ...... 1836 1866 Enkemand Erik Jorgensen Storeng ...... 1796 1866 Marie Eriksdatter ...... 1826 1866 Erik Olsen ...... 1854 1866 Anders Olsen ...... 1853 1866 Trye Thoresdatter ...... 1808 1866 Thore Embretsen ...... 1847 1866 Christen Embretsen Kloppen ...... 1850 1866 Esten Johnsen Lunaasmo ...... 1844 1866 Embret Olsen Maanøien ...... 1835 1866 Ole Olsen Maanøien ...... 1837 1866 John Andersen Klett ...... 1828 1866 Hustru Sophie Simensdatter Klett ...... 1829 1866 Barn: Marie Johnsdatter Klett ...... 1854 1866 Simen Johnsen Klett ...... 1856 1866 Anders Johnsen Klett ...... 1858 1866 Anna Johnsdatter Klett ...... 1863 1866 Johannes Jobnsen Klett ...... 1865 1866 Enkemann Embret Arnesen Stortrøen ...... 1800 1866 Ole Embretsen Stortrøen ...... 1826 1866 Hustru Sigrid Halvorsdatter Stortroen ...... 1834 1866 Barn: Marit Olsdatter Stortrøen ...... 1854 1866 Ingeborg Olsdatter Stortrøen ...... 1856 1866 Embret Olsen Stortrøen ...... 1858 1866 Ole Olsen Stortroen ...... 1862 1866 Halvor Olsen Stortrøen ...... 1864 1866 Arne Olsen Overby ...... 1833 1866 Bersvend Brynhjulfsen Torud ...... 1835 1866 Ole Embretsen Røe ...... 1832 1866 Halvor Larsen Lund ...... 1839 1867 John Nilsen Sætermyrmoen ...... 1841 1867 Ole Eriksen Gammelbroen ...... 1845 1867 Ivar Mortensen Aaen ...... 1841 1867 Esten Olsen Nymoen ...... 1836 1867 Embert Pedersen Huset ...... 1839 1867 Mads Madsen Krogen ...... 1847 1867 Hans Nilsen Sparsjovold ...... 1832 1867 Hustru Barbro Olsdatter Sparsjøvold ...... 1832 1867 Barn: Nils Hansen Sparsjovold ...... 1862 1867 Ole Hansen Sparsjovold ...... 1864 1867 John Estensen ...... 1824 1867 Hustru Marit Christoffersen ...... 1823 1867 Barn: John Johnsen ...... 1848 1867 Barbro Johnsdatter ...... 1851 1867 ØSTERDØLENES SAGA 159

Navn Født Utvandret Nils Johnsen ...... 1854 1867 Christoffer Johnsen ...... 1859 1867 Anders Pedersen ...... 1820 1867 Hustru Sigrid Estensdatter ...... 1828 1867 Barn: Christoffer Andersen ...... 1846 1867 Peder Andersen ...... 1847 1867 Anne Andersdatter ...... 1850 1867 Gjertrud Andersdatter ...... 1852 1867 Erling Andersen ...... 1863 1867 Morten Mortensen ...... 1835 1867 Hustru Sigrid Hansdatter ...... 1836 1867 Barn: Marit Mortensen ...... 1866 1867 Anne Pedersdatter Hindalsbakken ...... 1822 1867 Barn: Ole Paulsen Hindalsbakken ...... 1845 1867 Gjertrud Larsdatter Hindalsbakken ...... 1850 1867 Mathias Iversen Helbred ...... 1837 1867 Iver Iversen Helbred ...... 1840 1867 Embret Iversen Helbred ...... 1844 1867 Kjersti Larsdatter Lilleegtrøen ...... 1835 1867 Ole Larsen Graven ...... 1840 1867 Hustru Maren Olsdatter Graven ...... 1843 1867 Barn: Kjerstine Olsdatter Graven ...... 1864 1867 Ole Olsdatter Graven ...... 1866 1867 Iver Olsen Olsberg ...... 1848 1867 Ole Knudsen Røe ...... 1824 1867 Kjerstine Olsdatter Lillemo ...... 1844 1867 Halvor Larsen Reten ...... 1849 1867 Hustru Karen Johnsdatter Reten ...... 1847 1867 Ole Larsen Reten ...... 1845 1867 Beret Pedersdatter Graven ...... 1837 1867 John Fredrik Olsen ...... 1833 1867 Hustru Marit Larsdatter ...... 1833 1867 Barn: Iver Johnsen ...... 1858 1867 Lars Johnsen ...... 1862 1867 Arne Johnsen ...... 1831 1867 Hustru Elisabeth Arnesdatter ...... 1832 1867 Barn: John Arnesen ...... 1860 1867 Marit Arnesdatter ...... 1861 1867 Ole Johnsen Overby ...... 1848 1867 Tron Arnesen Sagmoen ...... 1840 1867 Hustru Maren Semingsdatter ...... 1834 1867 Barn: Arne Tronsen ...... 1856 1867 Simen Tronsen ...... 1858 1867 John Tronsen ...... 1860 1867 Thorvald Daniel Tronsen ...... 1863 1867 Iver Tronsen ...... 1865 1867 Beret Larsdatter Østby ...... 1829 1867 Olea Iversdatter Fletten ...... 1832 1867 Peder Pedersen Vinsedalen ...... 1833 1867 Christoffer Mortensen Lilleeng ...... 1841 1868 John Mortensen Lilleeng ...... 1847 1868 Berte Haagensdatter Østby ...... 1826 1868 Enke Ingeborg Bersvendsdatter Haugen ...... 1824 1868 Tollef Pedersen (Dian ...... 1841 1868 Hustru Marit Pedersdatter Øian ...... 1839 1868 Johan Andersen Storeggen ...... 1843 1868 160 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A

Navn Født Utvandret Bersvend Toresen ...... 1833 1868 Hustru Marit Hansdatter ...... 1839 1868 Barn: Goro Bersvendsdatter ...... 1863 1868 Ole Larsen Fløtten ...... 1838 1868 Otter Larsen Fløtten ...... 1830 1868 Sigrid Larsdatter Fløtten ...... 1822 1868 Barn: Berit Fløtten ...... 1852 1868 Sigrid Fløtten ...... 1855 1868 Lars Fløtten ...... 1858 1868 Simen Fløtten ...... 1861 1868 Elisabeth Fløtten ...... 1866 1868 Peder Pedersen Graven ...... 1825 1868 Hustru Sigrid Johnsdatter Graven ...... 1831 1868 Barn: Thore Pedersen Graven ...... 1855 1868 Peder Pedersen Graven ...... 1857 1868 Johan Pedersen Graven ...... 1864 1868 Martin Pedersen Graven ...... 1864 1868 Elise Hansdatter Steen ...... 1851 1869 Lars Olsen ...... 1822 1869 Hustru Ingrid Embretsdatter ...... 1826 1869 Barn: Ole Larsen ...... 1859 1869 Anne Larsdatter ...... 1862 1869 Embret Larsen ...... 1865 1869 Kjersti Larsdatter ...... 1866 1869 Enke Ingeborg Tollefsdatter Øian ...... 1807 1869 Jørgen Pedersen Øian ...... 1841 1869 Hustru Dordi Olsdatter (Dian ...... 1837 1869 Barn: Ingeborg Jørgensdatter Øian ...... 1854 1869 Peder Jørgensen Øian ...... 1855 1869 Mali Jørgensdatter Øian ...... 1859 1869 Clemmet Bersvendsen ...... 1834 1869 Hustru Barbro Embretsdatter ...... 1833 1869 Barn: Anne ...... 1858 1869 Rasmus Embretsen Haugros ...... 1814 1869 Hustru Marit Olsdatter Haugros ...... 1821 1869 Barn: Ole ...... 1847 1869 True ...... 1853 1869 Embret ...... 1855 1869 Peder ...... 1858 1869 Anne ...... 1861 1869 Bersvend ...... 1865 1869 Peder Olsen Krogen ...... 1835 1869 Peder Pedersen Stubsjøen ...... 1847 1869 Gjertrus Pedersdatter Aasen ...... 1835 1869 Martin Nilsen Lillevang ...... 1804 1869 Marit Mortensdatter Lillevang ...... 1806 1869 Anders Olsen Tuveng ...... 1843 1869 Ole Thoresen ...... 1823 1869 Hustru Marit Johnsdatter ...... 1831 1869 Peder Larsen Reten ...... 1843 1869 Hustru Goro Johnsdatter Reten ...... 1842 1869 Kari Johnsdatter Prestegaard ...... 1834 1869 Marit Johnsdatter Øverby ...... 1844 1869 Goro Olsdatter Øverby ...... 1849 1869 Bersvend Pedersen Neby ...... 1835 1869 Barbro Estensdatter Qværntrøen ...... 1844 1869 ØSTERDØLENES SAGA 161

Navn Født Utvandret Erik Iversen Helbredsvang ...... 1848 1869 Peder Olsen Bubakkvang ...... 1847 1870 Marit Mortensdatter Aaen ...... 1837 1870 Ole Pedersen Lillesæter ...... 1848 1870 Berit Pedersdatter Stubsjøen ...... 1870 John Pedersen Stubsjøen ...... 1845 1870 Even Pedersen Stubsjøen ...... 1834 1870 Jacob Johnsen Lunaas ...... 1848 1870 Erik Embretsen Stubsjø ...... 1850 1870 Embret Danielsen ...... 1852 1870 Even Danielsen Lonaas ...... 1852 1870 Goro Mortensdatter Vangen ...... 1837 1870 Gjertrud Knudsdatter Rusten ...... 1840 1870 Marit Mortensdatter Steien ...... 1813 1870 Pernille Pedersdatter ...... 1850 1870 Bersvend Bersvendsen Østby ...... 1840 1870 John K. øien ...... 1839 1870 John Perniliussen ...... 1821 1870 Petrine Øien ...... 1870 Hans Bersvendsen Sparsjøvollen ...... 1848 1870 Ingeborg Pedersdatter Dalvang ...... 1843 1870 Margrete Pedersdatter Aasen ...... 1832 1870 John Pedersen Aasen ...... 1844 1870 Anne Olsen Sandvold ...... 1835 1870 Marit Hansdatter Reten ...... 1837 1870 Barn: Marit Andersdatter Reten ...... 1864 1870 Sigrid Thoresdatter Øverby ...... 1824 1870 Ole Johnsen Næsset ...... 1835 1870 Hustru Sigrid Olsdatter Næsset ...... 1845 1870 Georg Fredrikk Aaslund ...... 1849 1870 Erik Larsen Jordet ...... 1847 1871 Morten Olsen Moan ...... 1850 1871 Peder Olsen Tuveng ...... 1846 1871 Hustru Ingrid Bersvendsdatter Tuveng ...... 1848 1871 John Cbristensen Hansæl ...... 1832 1871 Hustru Goro Olsdatter Hansæl ...... 1830 1871 Barn: Christian ...... 1865 1871 Ole ...... 1867 1871 Anna ...... 1871 1871 Kari Christensdatter Hansæl ...... 1842 1871 Ole Christensen Hansæl ...... 1844 1871 Christen Christensen Hansæl ...... 1851 1871 Ole Olsen Steen ...... 1826 1871 Hustru Kari Pedersdatter Steen ...... 1822 1871 Ole Olsen Steen ...... 1849 1871 Hans Jørgensen Olsberg ...... 1871 Ole Pedersen Vangen ...... 1812 1871 Maren Olsdatter Vangen ...... 1821 1871 Barn: Ingeborg ...... 1859 1871 Ingrid ...... 1862 1871 Peder ...... 1867 1871 Lars Iversen Olsberg ...... 1845 1371 Ole Pedersen Stubsjøen ...... 1849 1372 Ole Nilsen Sætermyrmoen ...... 1848 1872 Hustru Mali Thoresdatter Sætermyrmoen ...... 1851 1872 Esten Embretsen Stubsjøen ...... 1843 1872 162 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A

Navn Født Utvandret Hustru Beret Johnsdatter Stubsjøen ...... 1844 1872 Barn: Anne ...... 1859 1872 Ole Johnsen Faaset ...... 1841 1872 Hustru Johanne Embretsdatter Faaset ...... 1842 1872 Barn: Anne Olsdatter Faaset ...... 1865 1872 Elisabeth Olsdatter Faaset ...... 1868 1872 John Olsen Faaset ...... 1869 1872 Marit Olsdatter Faaset ...... 1871 1872 Enke Ane Halvorsdatter Lunaas ...... 1817 1872 Enke Sigrid Embretsdatter ...... 1802 1872 Martin Larsen Reten ...... 1853 1872 Erik Johnassen Sørgaardsberget ...... 1832 1872 Beret Bersvendsdatter ...... 1850 1873 Marie B. Sparsjøvold ...... 1853 1873 Bersvend B. Sparsjøvolden ...... 1856 1873 Knud Olsen Moen ...... 1852 1873 Semming Olsen Moen ...... 1855 1873 Jørgen Pedersen Hogstad ...... 1844 1873 Hustru Sigrid Johansdatter Hogstad ...... 1838 1873 Barn: John ...... 1871 1873 Semming Carlsen Graven ...... 1836 1873 Hustru Olia Larsdatter Graven ...... 1832 1873 Barn: Carl ...... 1864 1873 Lars ...... 1866 1873 Marit ...... 1869 1873 Bernhard ...... 1872 1873 Marit Jobnsdatter Lunde ...... 1852 1873 Semming Iversen Engen ...... 1836 1873 Engebret Olsen Volden ...... 1852 1874 Hustru Ellen Thoresdatter Volden ...... 1852 1874 Barn: Simen Thore ...... 1873 1874 Pereleus Mortensen Reten ...... 1874 Hustru Sigrid Larsdatter Reten ...... 1847 1874 Barn: Oline ...... 1873 1874 Esten Rasmussen Leet ...... 1855 1875 Anders Rasmussen Leet ...... 1857 1875 Lars Olsen Høiberget ...... 1854 1875 Ingeborg Pedersdatter Braaten ...... 1848 1876 Lars Larsen Søgaard ...... 1856 1876 Cbristian Olsen Lille Hogstad ...... 1850 1876 Iver Iversen Engen ...... 1840 1876 Bersvend Bersvendsen Sparsjøvold ...... 1856 1876 Tbore Anstensen Eggen (Olsberg) ...... 1850 1876 Ole Johnsen Hansmo ...... 1855 1876 Kjersti Pedersdatter Stubsjø ...... 1841 1877 Barn Lars Mikkelsen ...... 1871 1877 Marit Rasmusdatter ...... 1859 1877 Peder Rasmussen Sømoen ...... 1828 1877 Hustru Marit Olsdatter Sømoen ...... 1833 1877 Barn: Rasmus ...... 1863 1877 Petra ...... 1866 1877 Ole ...... 1874 1877 Gjertrud Larsdatter Søgaard ...... 1858 1877 Ole Olsen Stortrøen ...... 1855 1877 Erik Olsen Stortrøen ...... 1855 1877 Lars Hasen Sageng ...... 1829 1878 ØSTERDØLENES SAGA 163

Navn Født Utvandret Hustru Gullaug Olsdatter ...... 1836 1878 Barn: Hans ...... 1860 1878 Ingeborg ...... 1863 1878 Halvor ...... 1869 1878 Martin ...... 1872 1878 Olaf ...... 1874 1878 Mali ...... 1876 1878 Peder Nilsen Sætermyrmoen ...... 1829 1878 Hustru Kari Olsdatter Sætermyrmoen ...... 1841 1878 Barn: Nils ...... 1866 1878 Ole ...... 1870 1878 Peder ...... 1875 1878 Tollef Olsen Nystumoen ...... 1857 1878 Ingrid Pedersdatter Krogen ...... 1847 1878 Embret Embretsen ...... 1855 1878 Beret Embretsen ...... 1860 1878 Anders Embretsen ...... 1863 1878 Mathis Olsen Holemo ...... 1855 1875 Halvor Jobnsen Lunaas ...... 1836 1878 Hustru Ingeborg Larsdatter ...... 1840 1878 Barn: Anne Halvorsdatter ...... 1861 1878 John Halvorsen ...... 1862 1878 Lars Halvorsen ...... 1864 1878 Halvor Halvorsen ...... 1866 1878 Iver Halvorsen ...... 1870 1878 Beret Halvorsdatter ...... 1872 1878 Ingrid Halvorsdatter ...... 1875 1878 Tollef Larsen Lunaas ...... 1839 1878 Marie Larsdatter Østby ...... 1860 1878 Barbro Iversdatter Engen ...... 1852 1878 Simen Eriksen Lund Søndre ...... ? 1878 Hustru Marit Trondsdatter Lund Søndre ...... ? 1878 Barn: Erik Simensen ...... 1846 1878 Maren Simensdatter ...... 1851 1878 Kari Simensdatter ...... 1854 1878 Torine Simensdatter ...... 1859 1878 Syver Eriksen Lund ...... 1876 1878 Gjertrud Eriksdatter Gammeltrøen ...... 1853 1878 Ole Olsen Nymoen ...... 1829 1878 Hustru Goro Mortensdatter Nymoen ...... 1828 1878 Barn: Ole ...... 1865 1878 Marit ...... 1868 1878 Marit ...... 1871 1878 Johan Christoffersen Holemo ...... 1835 1878 Hustru Gjertrud Andersdatter ...... 1835 1878 Barn: Kristoffer ...... 1864 1878 Marit ...... 1866 1878 Anders ...... 1871 1878 Marit Pedersdatter Motrøen ...... 1853 1878 Petter Olaus Olsen ...... 1841 1878 Ingeborg Olsdatter Aakran ...... 1844 1878 John Olsen ...... 1841 1879 Bersvend Nilsen Graneng ...... 1849 1879 Anne Knudsdatter Lorentzstad ...... 1845 1879 Gunhild Jacobsdatter ...... 1835 1879 Barn: Jacob ...... 1867 1879 164 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A

Navn Født Utvandret Beret ...... 1870 1879 Sigrid ...... 1872 1879 Elling ...... 1874 1879 Erik Embretsen Østre Brækken ...... 1835 1879 Hustru Johanne Olsdatter Brækken ...... 1830 1879 Barn: Marit Eriksdatter Brækken ...... 1863 1879 Ole Eriksen Brækken ...... 1866 1879 Thore Eriksen Brækken ...... 1868 1879 Martin Eriksen Brækken ...... 1875 1879 Embret Mortensen Sandbakken ...... 1860 1879 Morten Mortensen Aaen ...... 1851 1879 Elling Embretsen Bakhaug ...... 1859 1879 Clemmet Embretsen Bakhaug ...... 1836 1879 Hustru Gjertrud Mortensdatter Bakhaug ...... 1836 1879 Barn: Embret ...... 1870 1879 Gjertrud ...... 1875 1879 samt pike Goro Estensdatter ...... 1868 1879 Ole Olsen Aakran ...... 1851 1879 Morten Olsen Aakran ...... 1860 1879 Lars Olsen Øian ...... 1858 1879 Embret Pedersen Skomager ...... 1835 1879 Hustru Barbro Nilsdatter ...... 1839 1879 Hustru Barbro Nelsdatter ...... 1839 1879 Barn: Mina ...... 1870 1879 Laura Augusta ...... 1876 1879 Lars ...... 1879 1879 Martin ...... 1868 1879 Ragnhild Johnsdatter Rønningen ...... 1851 1879 Mali Pedersdatter Stubsjø ...... 1852 1879 Gjertrud Olsdatter Lapland ...... 1853 1879 Ole Olsen Lapland ...... 1877 1880 Nils Bersvendsen Sandbakken ...... 1856 1880 Paul Christoffersen Fosbakken ...... 1860 1880 Elen Christoffersdatter ...... 1856 1880 Ole Paulsen Strømsengrøsten ...... 1862 1880 Ole Carlot Olufsen ...... 1851 1880 Goro Thoresdatter Strømshoved ...... 1855 1880 Barn: Thore ...... 1879 1880 Anders Estensen Røsten ...... 1856 1880 Ole Pettersen Aas ...... 1869 1878 Clemmet Olsen Aakran ...... 1842 1880 Iver Nilsen Riseggen ...... 1855 1880 Marit Nilsdatter Riseggen ...... 1857 1880 Anne Mortensdatter Aaes ...... 1834 1880 Bersvend Clementsen Østby ...... 1860 1880 Ansten Hansen Lilleeggen ...... 1860 1880 Hans Hansen Lilleeggen ...... 1861 1880 Guri Mortensdatter Husum ...... 1832 1880 Gidsken Bersvendsdatter Vangen ...... 1870 1880 Anders Mortensen Arnemo ...... 1851 1880 Anna Thøresdatter Strømsengrøsten ...... 1850 1880 Kirste Pedersdatter Krogen ...... 1855 1880 Peder Johnsen Nygardshaug ...... 1852 1880 John Estensen Sagvang ...... 1855 1880 Anne Pedersdatter Krogen ...... 1850 1880 Ellen Pedersdatter Krogen ...... 1858 1880 ØSTERDØLENES SAGA 165

Navn Født Utvandret Thore Thoresen Volden ...... 1849 1880 Hustru Ingeborg Olsdatter ...... 1852 1880 Barn: Marit Thoresdatter ...... 1875 1880 Ingeborg Thoresdatter ...... 1876 1880 Thore Tboresen ...... 1879 1880 Johanne Brynhjulfsdatter Hokstad ...... 1847 1880 Nils Nilsen Øvre Olsberg ...... 1846 1880 Kari Larsdatter Nordre Hokstad ...... 1851 1880 Erik Eriksen Graven ...... 1859 1880 Bertenus Embretsen ...... 1859 1881 Peder Embretsen ...... 1864 1881 Nils Embretsen ...... 1862 1881 Anne Marie Embretsdatter ...... 1866 1881 Marten Thoresen Strømshoved ...... 1851 1881 Embret Pedersen Sagmoen ...... 1847 1881 Sigrid Mortensdatter Brændvang ...... 1840 1881 Peder Embretsen 1877 1881 Ingrid Andersdatter ...... 1871 1881 Anne Embretsdatter Øverby ...... 1865 1881 Ingrid Iversdatter Rytterbakken ...... 1841 1881 Karenus Johnsen Rytterbakken ...... 1878 1881 Peder Eriksen Maaakran ...... 1859 1881 Bersvend Johnsen Steen (Hansmoen) ...... 1859 1881 John Embretsen Øvre Øian ...... 1848 1881 Hustru Beret Olsdatter Øian ...... 1857 1881 Barn: Ole Johnsen ...... 1878 1881 Marit Johnsdatter Øian ...... 1880 1881 Martin Johnsen Hansmoen ...... 1864 1881 Ole Berntsen Sparsjøvollen ...... 1859 1881 John Knudsen Lien ...... 1854 1882 Oline Iversdatter Viken ...... 1859 1882 Lars Andersen Anstensjordet ...... 1862 1882 Olianna Andersdatter Hogstad ...... 1853 1882 Ellen Arnesdatter Langtrøen ...... 1862 1882 Anna Justsdatter Fløtten ...... 1867 1882 Beret Justsdatter Fløtten ...... 1868 1882 Dorthea Louse Fløtten ...... 1871 1882 Lars Justsen Fløtten ...... 1873 1882 Peder Justsen Fløtten ...... 1876 1882 Peter Karenus Justsen Fløtten ...... 1878 1882 Iver Iversen Sletten ...... 1836 1882 Hustru Kari Iversdatter ...... 1838 1882 Barn: Ingeborg ...... 1873 1882 Louise ...... 1875 1882 Marit ...... 1877 1882 Semming ...... 1879 1882 Syverin ...... 1882 1882 Ole Olsen Tuveng ...... 1864 1882 Ole Simensen Nørsten Udby ...... 1851 1882 Rasmus Estensen Gammeltrøen ...... 1854 1882 Nils Estensen Haugen Holmen ...... 1854 1882 Ingeborg Christoffersdatter Tveraaen ...... 1850 1882 Ansten Christoffersdatter Tveraaen ...... 1863 1882 Anne Larsdatter Tveraaen ...... 1873 1882 Martin Olsen Moan ...... 1861 1882 John Embretsen Stubsjø ...... 1865 1882 166 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A Navn Født Utvandret Ivar Nilsen Brydalseggen ...... 1852 1882 Anders Jacobsen, indfl. fra N. Fron ...... 1847 1882 Hustru Marit Olsdatter, indfl. fra Lesja ...... 1841 1882 Gjertrud Pedersdatter Storstrøm ...... 1862 1882 Kirsti Iversdatter Strømshoved ...... 1822 1882 Iver Thoresen Strømshoved ...... 1847 1882 Eli Olsdatter Sandvold ...... 1852 1882 Iver Johnsen Rytterbakken ...... 1871 1882 Hans Pedersen Hansmoen ...... 1857 1882 Ole Nilsen Skaarsmo ...... 1865 1882 Peder Bersvendsen Sparsjøvold ...... 1863 1882 Nils Knudsen Nedre Aas ...... 1862 1882 Embret Olsen Eggen ...... 1866 1883 Knud Pedersen Lien Brydal ...... 1821 1883 Hustru av 2. ækteskap Ingrid Embretsdatter ...... 1830 1883 Elia Embretsdatter Liee ...... 1856 1883 Barn: Sigrid Johnsdatter ...... 1879 1883 Knud Johnsen ...... 1881 1883 Sigrid Pedersdatter Aalborg ...... 1860 1883 Embret Embretsen Skaarsmo ...... 1863 1883 Ole Olsen Øilien ...... 1865 1883 John Hansen Lilleeggen ...... 1863 1883 Ingeborg Tronsdatter Lusstøeng ...... 1857 1883 Ingeborg Johnsdatter Tunbrorønningen ...... 1862 1883 Oline Marthea Haakensdatter ...... 1833 1883 Bernhard Hansen Hansæltrøen ...... 1860 1884 John Larsen Rytterbakken ...... 1830 1884 Barn: Lars Johnsen ...... 1869 1884 Anne Marie Johnsdatter ...... 1875 1884 Ragnhild Eriksdatter Nybrotrøen ...... 1870 1884 Esten Pedersen Nesbakken ...... 1863 1884 Peder Johnsen Jordet Brændbakken ...... 1856 1884 Marit Bersvendsdatter Haugros ...... 1843 1884 Martin Johnsen Brændbakken eller Jordet ...... 1848 1884 Marit Andersdatter Røe ...... 1855 1884 Karenus Olsen Eggen ...... 1871 1884 Kari Olsdatter Høiberget ...... 1860 1884 Ole Arnesenu Eggen ...... 1835 1884 Hustru Olava Halstensdatter Eggen ...... 1841 1884 Barn av første ækteskap: Beret Olsdatter ...... 1867 1884 John Olsen ...... 1869 1884 Edvard Olsen ...... 1873 1884 Edvard Olsen ...... 1873 1884 Kari Olsdatter ...... 1875 1884 Oline Olsdatter ...... 1877 1884 Barn av andet ækteskap: Kari Olsdatter ...... 1879 1884 Ole Olsen ...... 1882 1884 Anne Olsdatter ...... 1882 1884 Marit Amundsdatter ...... 1861 1885 Kari Iversdatter Øverbytrøen ...... 1871 1885 Nils Rasmussen Moen ...... 1854 1878 Toeine Embretsdatter Øverby ...... 1863 1886 Peder Olsen Øilien ...... 1868 1886 Martin Christiansen ...... 1878 1886 ØSTERDØLENES SAGA 167 Navn Født Utvandret Jacob Christoffersen Tveraaen ...... 1840 1886 Anders Pedersen Ramsmoen ...... 1842 1887 Ole Sønvisen Holemo ...... 1865 1887 Edv. Morten Steffensen Kjæreng ...... 1870 1887 Johanne Estensdatter Nytrøen ...... 1870 1888 Paul Olsen Ramseth f. i Stange ...... 1842 1888 Hustru Barbro Iversdatter ...... 1838 1888 Barn: Karen ...... 1870 1888 Ole ...... 1872 1888 Beret ...... 1874 1888 Ivar ...... 1876 1888 Einar ...... 1879 1888 Anne Kristine Tangen ...... 1862 1888 Anders Pedersen Furulund ...... 1853 1888 Hustru Fredrikke Kristine f. Falck ...... 1849 1888 Barn: Peder ...... 1880 1888 Anne ...... 1883 1888 Kari Andersdatter Eggen ...... 1853 1889 Iver Pedersen Nygaard ...... 1866 1889 Embret Sivessen Sørigaard ...... 1866 1889 Nils Pedersen Kjølmoen ...... 1868 1889 Nils Pedersen Aas ...... 1871 1889 Ole Hansen Lilleeggen ...... 1866 1889 Peder Hansen Lilleeggen ...... 1869 1889 Sigrid Andersdatter ...... 1876 1889 Fredrik Andersen ...... 1876 1889 Tore Tollefsen Lunaas ...... 1821 1889 Kristine Ottersdatter Prestegaard ...... 1867 1890 Esten Haakensen Often ...... 1867 1890 Marten Mortensen Aaen ...... 1868 1890 Ansten Olsen Slaattaasen ...... 1865 1890 Petra Andersdatter Tunbromo ...... 1857 1890 Marit Andersdatter Ramsmo ...... 1874 1890 Guri Larsdatter Motrøen ...... 1868 1890 Tore Olsen Nordgaardsplads ...... 1871 1891 Embret Olsen Nordgaardsplads ...... 1868 1891 Erik Johnsen Tunbrorønningen ...... 1862 1891 Kari Iversdatter Sevalkletten ...... 1869 1891 Anne Olsdatter Skaarsmoen ...... 1841 1891 Ottar Estensen Røe ...... 1871 1892 John Pedersen Kirkemo ...... 1874 1892

(Utflyttet fra Brydal Sogn efter 1880) Tore Iversen Rønningen ...... 1870 1886 Paul Olsen Storrøsten ...... 1840 1886 Hustru Dorthea Halvorsdatter ...... 1849 1886 Barn: Ole ...... 1873 1886 Johanne ...... 1876 1886 Halvor ...... 1882 1886 Anton ...... 1882 1886 Nils Iversen Rønningen ...... 1866 1888 Torine Iversdatter Renningen ...... 1863 1888

(Fra Tynset og Tyldal sogne). Peder Simensen Graneng ...... 1870 1892 Peder Embretsen Barmoen ...... 1868 1892 168 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A

Navn Født Utvandret Iver Embretsen Barmoen ...... 1870 1892 John Nilsen Lilleaas ...... 1868 1892 Peder Olsen, Sandtrøen ...... 1870 1892 Peder Karenus Martinsen Akre f. Øvre Rendal ...... 1871 1892 Anne Olsdatter Steen ...... 1863 1892 John Embretsen Neby ...... 1875 1892 Kristine Nilsdatter Mælen ...... 1870 1892 Julian Martinussen Akre ...... 1866 1892 Hustru Anne Olsdatter ...... 1867 1892 Beret Olsdatter Øilien ...... 1871 1892 Johanne Olsdatter Øilien ...... 1873 1892 Even Pedersen Lilleegtrøen ...... 1874 1893 Ole Mortensen Brekken ...... 1872 1893 Ole Iversen Papland ...... 1875 1893 Gjertrud Pedersdatter Stubsjøen ...... 1877 1893 Marit Olsdatter Aakran ...... 1853 1894 Ingeborg Pedersdatter ...... 1872 1895 Haakon Sckullerud ...... 1879 1896 Maren Johnsdatter ...... 1871 1897 Gina Olia Andersdatter Ruud ...... 1875 1897 Ingeborg Johnsdatter Stortrøen ...... 1874 1897 Sigrid Olsdatter Hansmoen ...... 1833 1898 John Olsen Steen ...... 1882 1898 Eline Pedersdatter Odlien ...... 1874 1898 Kirsti Eriksdatter Tuveng ...... 1859 1898 Kirsti Pedersdatter Krogen ...... 1848 1898 Kari Hansdatter Lilleengen ...... 1872 1898 John Hansen Lilleengen ...... 1863 1883 Ole Johnsen Stortrøen ...... 1873 1896 John Thoresen Often ...... 1868 1898 Hustru Gina Haakonsdatter ...... 1874 1898 Børn: Gudrun Margrete ...... 1894 1898 Haakon ...... 1896 1898 John Pedersen Odlien ...... 1876 1898 Ingrid Pedersdatter Odlien ...... 1880 1900 Kirsti Ellingsdatter Lunaasmo ...... 1872 1900 Anders Hansen Skaarsmo ...... 1878 1901 Alfred Olsen Skaarsmo ...... 1874 1901 Simen Andersen Dalvang ...... 1880 1901 Søffie Olsen ...... 1902 1901 Sigrid Olsdatter Lien ...... 1883 1901 Andreas Kristiansen Haugom ...... 1855 1802 Morten Olsen Rønningen ...... 1880 1902 Iver Pedersen Kjølmoen ...... 1880 1902 Kristen Embretsen Aakerøien ...... 1877 1902 Peder Fredriksen Maana ...... 1883 1902 Beret Hansdatter Skaarsmoen ...... 1876 1902 Barn: Hans Alfredsen ...... 1898 1902 Esten Kristoffersen Renningen ...... 1885 1902 John Embretsen Rønningen ...... 1882 1902 Severin Pedersen Odlien ...... 1883 1902 Martin Matbiassen Dalvang ...... 1894 1902 Kari Andersdatter Lien ...... 1871 1902 Harald Johannesen ...... 1884 1902 Johanne Olsdatter Dalvang ...... 1875 1902 Ole Embretsen Barmoen ...... 1864 1903 ØSTERDØLENES SAGA 169

Navn Født Utvandret Hustru Ragnhild Andersdatter ...... 1875 1903 Barn: Embret ...... 1897 1903 Marit ...... 1900 1903 Magnhild ...... 1900 1903 Erling ...... 1902 1903 Olga ...... 1895 1903 Kristen Thoresen Fosbakkvang ...... 1878 1903 Ole Olsen Sorhustrøen ...... 1869 1903 Hustru Eli Larsdatter ...... 1871 1903 Barn: Anna Marthe ...... 1895 1903 Ole ...... 1897 1903 Lars ...... 1898 1903 Birger Kristian ...... 1902 1903 Anna Thoresdatter Lunaasmo ...... 1872 1903 Sigvard Fredriksen ...... 1885 1903 Oline Fredriksen ...... 1878 1903 Even Andersen Dalvang ...... 1877 1903 Karl Andersen Dalvang ...... 1883 1903 Anne Johannesen Holemoen ...... 1884 1903 Lars Tollefsen ...... 1876 1903 Lars Larsen Sevaldberget ...... 1884 1903 Kari Pedersdatter Vasmoen ...... 1873 1903 Anders Johnsen Røst ...... 1885 1903 Nils Olsen ...... 1874 1903 Jens Embretsen ...... 1879 1903 Knut Johansen ...... 1865 1903 Hustru Fredrikke Olava ...... 1870 1903 Barn: Agnes Knudsdatter ...... 1891 1903 Bergljot Knudsdatter ...... 1895 1903 Knud Johan Knudsen ...... 1879 1903 Fredrik Knudsen ...... 1900 1903 Herborg Knudsdatter ...... 1903 1903 Hans Jørgensen ...... 1885 1903 Marit Johannesdatter ...... 1885 1903 Ingrid Andersdatter Øverby ...... 1866 1903 Olaf Pedersen Øien ...... 1882 1903 Ivar Pedersen Øien ...... 1881 1903 John Tboresen Eggen ...... 1880 1903 Embret Thoresen Eggen ...... 1883 1903 Martin Mortensen Vivoldeggen ...... 1876 1903 Berthe Arnesdatter ...... 1878 1903 Erik Arnesen ...... 1883 1903 Simen Olsen Bækken ...... 1873 1903 Knud Mortensen Berget ...... 1898 1904 Marit Mortensdatter Berget ...... 1885 1904 Iver Olsen Sagvang ...... 1882 1904 Thore Jonsen Kindel ...... 1886 1904 Peder Thoresen ...... 1881 1904 Herman Karsten Pedersen ...... 1887 1904 Thore Pedersen Nytrøen...... 1888 1904 Peder Embretsen Udby ...... 1886 1904 Pauline O. Haugen ...... 1883 1904 Johannes Jensen Eggen ...... 1870 1903 Morten Bersvendsen ...... 1883 1904 Marie Katherine f. Øien gift med Simen Olsen Bækken ...... 1872 1904 170 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A Navn Født Utvandret Barn: Ole Simensen ...... 1894 1904 Peder Magnus Simensen ...... 1899 1904 Sigrun Simensdatter ...... 1902 1904 Hans Arnesen ...... 1884 1904 Ole Anton Arnesen ...... 1887 1904 Inga Emilie Pedersdatter ...... 1884 1904 Marit Helgesdatter Volden ...... 1887 1904 Gjertrud Tobiasdatter Svestad ...... 1879 1905 Jacob Mortensen ...... 1882 1905 Sønvis Sønvisen Holemo ...... 1877 1905 Daniel Olsen Lunaas ...... 1886 1905 Edvard Mortensen Berget ...... 1882 1905 Ole Olsen Strømshoved ...... 1886 1905 Ole Olsen Mælen ...... 1882 1905 Lilla Schullerud ...... 1885 1905 Nellie Knudsdatter 1884 1905 Oline Knudsdatter ...... 1881 1905 Stener Tovsen Lunaasmo ...... 1879 1905 Marit Tovsdatter Lunaasmo ...... 1864 1905 Erik Andersen Aalborg ...... 1878 1905 Anders Andersen Aalborg ...... 1880 1905 Ingeborg Kjæreng ...... 1887 1905 Beret Arnemo ...... 1884 1905 Dorthea Jensen ...... 1878 1905 Sigrid Jensen ...... 1879 1905 Kari Andersdatter Sandmæl ...... 1882 1905 Sigrid Andersdatter Sandmæl ...... 1885 1905 Nils Ingvaldsen ...... 1877 1905 Nils Pedersen ...... 1876 1905 Hustru Marit Halvorsdatter ...... 1875 1905 Barn: Per Nilsen ...... 1904 1905 Erik Halvorsen ...... 1884 1905 Edvard Fredriksen ...... 1887 1905 Goro Arnesdatter ...... 1877 1905 Ingeborg Larsen ...... 1886 1905 Kirsti Embretsdatter ...... 1878 1905 Martin Rønningen ...... 1885 1905 Iver Simensen ...... 1880 1905 Lars Pedersen Engen ...... 1876 1906 Johanne Mikkelsdatter ...... 1880 1906 Skrædder Iver Mikkelsen ...... 1871 1906 Hustru Marit Trondsdatter ...... 1862 1906 Barn: Magne...... 1900 1906 Margot ...... 1903 1906 Eldbjørg ...... 1905 1906 Ole Simensen ...... 1891 1906 John Jensen ...... 1886 1906 Nils Olsen ...... 1883 1906 Marit Hansdatter ...... 1882 1906 Oline Ingvaldsdatter ...... 1881 1906 Gunnar Ingvaldsen ...... 1888 1906 Gea Simensdatter Næverrøsten ...... 1885 1906 Peder Mortensen ...... 1883 1906 Emma Olsen ...... 1875 1906 Tina Tobiasdatter Svestad ...... 1889 1906 Ole Knudsen ...... 1890 1907 ØSTERDØLENES SAGA 171

Navn Født Utvandret Nils Olsen Tangen ...... 1885 1907 Marit Pedersdatter Øien ...... 1880 1907 Esten Bersvendsen Kværnstøen ...... 1880 1907 Sigrid Johnsdatter ...... 1872 1907 Kari Simensdatter ...... 1881 1907 Fredrik Fredriksen ...... 1889 1907 Simen Simensen Næverrøsten ...... 1887 1907 Barbro Mortensdatter ...... 1878 1907 Peder Wiktorsen ...... 1877 1907 Martinus Knudsen Berget ...... 1839 1907 Hustru Anne Mortensdatter ...... 1852 1907 Barn: Karen ...... 1883 1907 Kristine ...... 1887 1907 Knud ...... 1889 1907 Per ...... 1873 1907 Goro Paulsdatter ...... 1877 1907 Embret Olsen ...... 1887 1907 Peder Jensen ...... 1888 1907 Gjertrud Neby ...... 1883 1908 Emil Pedersen Husan ...... 1887 1908 Marit R. Husan ...... 1870 1908 Peder Aakran ...... 1887 1908 Martin Mortensen Bjørnsmoen ...... 1891 1909 Ole Embretsen Lien ...... 1888 1909 Iver Olsen Enget ...... 1888 1909 Even Bersvendsen ...... 1880 1909 Fredrik Larsen ...... 1888 1909 Oline Aakran ...... 1882 1909 Anna Kathrina Pedersen ...... 1882 1909 Anna Evensdatter Lilleeggen ...... 1889 1909 Kristian Embretsen Jordrønningen ...... 1885 1909 Ivar Paulsen ...... 1888 1909 Iver Ingvaldsen ...... 1890 1910 Einar Ingvaldsen ...... 1894 1910 Tolline Ingvaldsen ...... 1899 1910 Olaf Simensen Grindalen ...... 1892 1910 Gina Olsdatter Hogstad ...... 1889 1910 Marius H. Pedersen ...... 1888 1910 Beret Evensdatter Lilleeggen ...... 1879 1910 Asbjørn Eriksen Stubsjøen ...... 1888 1910 Esten Andersen Aaen ...... 1887 1910 Joban Olaf Hansen ...... 1891 1910 Olav Andersen Rusten ...... 1888 1910 Sigurd Andersen Rusten ...... 1891 1910 Embret Embretsen Neby ...... 1892 1910 Jens Pedersen Sagdal ...... 1893 1910 Petra Johnsdatter Ramsmoen ...... 1881 1910 Marie Johnsdatter Ramsmoen ...... 1889 1910 Inger Olsdatter Holmen ...... 1895 1910 Sigurd Andersen Dalvang ...... 1889 1910 Lars Andreassen Graven ...... 1883 1911 Gjertrud Øverby ...... 1871 1911 Kirsti Olsdatter Tangen ...... 1888 1911 Ludvig Larsen ...... 1892 1911 Ole Olsen Engerøsten ...... 1880 1911 Olaf Jensen Lille Arnemo ...... 1890 1911 172 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A

Navn Født Utvandret Peder Pedersen Nytrøen ...... 1892 1911 Morten Johnsen Ramsmoen ...... 1892 1911 Morten Mortensen Øien ...... 1887 1911 Anders Evensen Dalvang ...... 1881 1911 Albert Øttosen ...... 1884 1911 Ølaf Simensen ...... 1894 1911 Embret Pedersen Myhrvang ...... 1891 1911 Jørgen Bjarne Nytrøen ...... 1894 1912 Tborvald Embretsen Lien ...... 1891 1912 Martin Pedersen Nytrøen ...... 1891 1912 Øle Anton Ølsen Sevalkletten ...... 1892 1912 Nils Olsen Røst ...... 1874 1912 Hustru Karen ...... 1884 1912 Barn: Kristine ...... 1903 1912 Marit Andersdatter Sandmæl ...... 1893 1913 Magnus Paulsen Lunaas ...... 1896 1913 Gunnar Røst ...... 1893 1913 Ola Hektoen ...... 1889 1913 Kirsti Ølsdatter Enget ...... 1891 1913 Hans Eggen ...... 1887 1913 Reidar Rasmussen Neby ...... 1892 1913 Karen Ølsdatter Lien ...... 1887 1913 Bersvend Johnsen Kindal ...... 1892 1914 Annar Martinsen Dalvang ...... 1900 1919 Marie Ølsdatter Trætli ...... 1893 1919 Anna Magnhild Trætli ...... 1915 1919 Øline Trætli ...... 1917 1919

SOLLIA

Sollia er i areal det mindste av Østerdalens herreder, men ikke desmidre interessant. Sollidalen ligger i en høide av 7-800 m. og har en storslagen natur med høie fjeld paa begge, sider av dalen med Setningsjøen og elven Setninga og Atna- sjøen med Atna som hovedelv. Der er ellers en mængde fiske- vand og idylliske partier med mange vakre gaarder inde i de dunkle skoger av bjørk og gran med Solligaarden som bygdens hovedgaard, hvor Sollikongen i sin tid holdt til. Sollia græn- ser i syd og vest til Ringebu og Fron, og i nord og øst til Folldal, Alvdal og Storelvdal. Gjennem Sollia gaar den østre indgang til Rondane med vakre fjeldpartier som Blaakampen, Muen, Finnsjøvola osv., fra hvis topper der er et vidunderlig rundskue til fjeldene i Gudbrandsdalen og østover til Rendals-fjeldane. Kommunal bilrute sætter bygden i forbindelse med jernbanen ved Atria, og med motorbaat paa Atnasjøen er det 12 timer fra Oslo til Musvoldsæter. Sollia danner utgangspunkt for en række ypperlige fjeldruter f. eks. over Musvoldsæter til Døraa- sæter—Høvringen—Eldaasæter i Gudbrandsdalen med opstig- ØSTERDØLENES SAGA 173 ning til Rondane. Fra Nesset gaar der vei til Sølensjøen og Flatdalen (i Alvdal), til Enden (Setningsjøen) og Ringebu og til Brætningen og videre til Storfjeldsæteren samt fra kirken til Ringebu (Presteveien) over Finnsjøfjeldet til Atnasjøen (Brænd). Kirken i Sollia er en seværdighet. Godt ophold paa Solligaarden og paa Haugland skyds-station, samt paa gaardene Nesset, Brænd, Enden og paa Finstadsæteren med ny turisthytte ved Finnsjøen. De fleste gaarder i Sollia kan forresten ta imot reisende. Paa Atnasjøen anledning til baat- skyds. Der er ikke liten reisetrafik gjennem Sollia om sommeren, og det er ingen tvil om at efterhvert som turistene blir kjendt med ruten gjennem Sollia med den sjeldne vakre natur og de forskjellige fjeldoverganger den byr paa, vil den bli en av de mest befærdede i Østerdalen. (Sæter).

UTVANDREDE TIL AMERIKA FRA SOLLIA

Peder Syversen Moen ...... 1846 1867 Lars Larsen Vuluvolden ...... 1831 1867 Mali Gundersdatter Frami ...... 1846 1867 Øle Ølsen Storbækkmoen ...... 1846 1867 Audun Johnsen Vuluvolden ...... 1848 1867 Anders Pedersen Tangen ...... 1846 1868 Gunder Halvorsen Brænd ...... 1837 1869 Marit Ølsdatter Brettingen ...... 1848 1869 Gudbrand Ølsen Brettingen ...... 1850 1869 Peder Ølsen Vulunvolden ...... 1846 1869 Audun Syversen Moen ...... 1848 1871 Engebret Syversen Moen ...... 1851 1871 Ølaf Ølsen Moen ...... 1853 1871 Ølaf Johnsen Vuluvolden ...... 1851 1871 Hans Hansen Uthi ...... 1845 1872 Gunder Eriksen Frami og hustru ...... ? 1873 Ingeborg Frami ...... ? 1873 Barn: Gunhild Gundersdatter Frami ...... 1851 1873 Pernille Gundersdatter Frami ...... 1854 1873 Edvard Gundersen Frami ...... 1857 1873 Gedervald Gundersen Frami ...... 1860 1873 John Gundersen Frami ...... 1863 1873 Peder Hansen Enden ...... 1836 1873 Hustru Marit Gundersdatter ...... 1844 1873 Barn: Gjermund Pedersen ...... 1869 1873 Herman Pedersen ...... 1871 1873 Bersvend Johnsen ...... 1820 1873 Sigrid Christensdatter ...... 1845 1873 Severin Syvertsen Søndre Moen ...... 1856 1878 Andreas Christensen Søndre Kulstad ...... 1838 1879 Matias Ølsen ...... 1857 1880 Hustru Bertha Halvorsdatter ...... 1854 1880 Barn: Øle ...... 1878 1880 174 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A

Navn Født Utvandret Mina ...... 1879 1880 Margrethe Halvorsdatter Modalen ...... 1826 1880 Everin Halvorsen Modalen ...... 1859 1880 Engebret Everinsen Brænd ...... 1861 1880 Snekker Lars Hansen Frami ...... 1851 1880 Hustru Margrethe Semingsdatter ...... 1852 1880 Barn: Aron Aronsen ...... 1875 1880 Anne Arnesdatter Hirengen ...... 1857 1881 Herman Larsen ...... 1879 1881 Edvard Engebretsen Brænd ...... 1861 1881 Auden Øsen Bretningen ...... 1853 1881 Helene Ølsdatter Bretningen ...... 1859 1881 Mathea Ølsdatter Bretningen ...... 1863 1881 Ølea Bergsvendsdatter Enden ...... 1856 1881 John Johnsen Wuluvolden ...... 1860 1881 Erik Martinsen Buvolden ...... 1831 1881 Hustru Ragnhild Christensdatter Buvolden ...... 1833 1881 Barn: Eline Eriksdatter ...... 1865 1881 Johannes Christensen ...... 1845 1881 Ølaf Ølsen Bretningen ...... 1857 1882 Peder Hansen Tangen ...... 1860 1882 Severin Knudsen Kirkestuen ...... 1858 1882 Edvard Johnsen Kulstad ...... 1857 1882 Karen Ølsdatter Bretningen ...... 1855 1882 John Thorvald Johnsen Enden ...... 1858 1882 Øle Pedersen Brænd ...... 1847 1882 Forthe Syversdatter ...... 1853 1882 Barn: Ingeborg ...... 1874 1883 Peder ...... 1876 1883 Johanne ...... 1878 1883 Syver ...... 1881 1883 Ingeborg Audensdatter Moen ...... 1823 1883 Barn: Gunhild Syvertsdatter Moen ...... 1864 1883 Ingeborg Hansdatter Uthi ...... 1855 1883 Øline Johnsdatter Wuluvolden ...... 1854 1883 Berthe Johnsdatter ...... 1861 1883 Gedevard Knudsen Kirkestuen ...... 1861 1883 Knud Knudsen Kirkestuen 1863 1883 Mathias Pedersen Kulstad ...... 1844 1883 Hustru Ingeborg Johnsdatter ...... 1854 1883 Barn: Peder ...... 1878 1883 John ...... 1882 1883 Marie Iversdatter Hovde ...... 1836 1883 Barn: Mathea Johnsdatter ...... 1875 1883 John Johnsen ...... 1877 1883 Kari Johnsdatter ...... 1881 1883 Marthea Pedersdatter Brænd ...... 1861 1884 Marie Pedersdatter Brænd ...... 1866 1884 Øle Arnesen Hirengen ...... 1862 1884 Hustru Gunhild Engebretsdatter Eggen ...... 1864 1884 Ølaf Arnesen Hirengen ...... 1875 1884 Thea Arnesdatter Hirengen ...... 1871 1884 Gjermund Pedersen Tangen ...... 1864 1884 Marit Paulsdatter Finstad ...... 1850 1885 Pauline Knudsdatter ...... 1880 1887 ØSTERDØLENES SAGA 175

Navn Født Utvandret Rønnaug Jørgensdatter Havn ...... 1865 1887 (Gift 1887 med Øle Pedersen Rusten av Sel). Johannes Jørgensen Havn ...... 1868 1887 Kari Johnsdatter Vollum ...... 1865 1887 Lars Hansen Enden ...... 1834 1887 Hustru Marit Larsdatter Gran ...... 1845 1887 Barn: Berthe Marie ...... 1873 1887 Karen ...... 1876 1887 Laura Marie ...... 1878 1887 Øttilie ...... 1881 1887 Øle ...... 1883 1887 Lars ...... 1886 1887 Hagen Larsen EEnden ...... 1871 1887 Anton Knudsen Lien ...... 1866 1888 Ingeborg Engebretsdatter Eggen ...... 1870 1889 Auden Ølsen Moen ...... 1848 1889 Dorthe Pedersdatter ...... 1853 1889 Barn: Marie ...... 1878 1889 Peder ...... 1880 1889 Karen ...... 1882 1889 Øle ...... 1884 1889 John ...... 1886 1889 Øline Hansdatter Gryten ...... 1873 1889 Georg Andreas Gjermundsen Lien ...... 1900 1880 Øline Gjermundsen Lien ...... 1900 1885 Karl Johannessen Fosmo ...... 1880 1903 Hustru Karen Johnsdatter Dalbakken ...... 1879 1903 Inugeborg Larsdatter Brobakken ...... 1874 1903 Haldor Larsen Brobakken ...... 1876 1903 Janna Larsdatter Brobakken ...... 1882 1903 Haldor Johnsen Dalbakken ...... 1886 1903 Hanna Margrethe Johnsdatter Dalbakken ...... 1883 1903 John Larsen Vollum ...... 1882 1903 Emma Beate Larsdatter Utti ...... 1884 1904 Øline Pedersdatter Kulstad ...... 1882 1904 Øle Engebretsen Mohaugen ...... 1882 1905 Pike Marie Johnsdatter Brænd ...... 1880 1905 Johannes Johnsen Dalbakken ...... 1888 1905 John Haldorsen Dalbakken ...... 1844 1905 Hustru Marie Evensdatter ...... 1855 1905 Pike Hanna Margrethe Johnsdatter Dalbakken ...... 1883 1905 Johanne Marie Næss ...... 1884 1906 Anna Svendsdatter Holtet ...... 1884 1909 Johanna Øttilie Larsdatter Brobakken ...... 1882 1909 Jon Jonsen Lien ...... 1887 1910 Emma Nikoline Pedersdatter Modalen ...... 1881 1912 176 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A

ALVDAL Om navnet. Alvdal er bedre end det gamle faar staa derhen; men Elvdalen synes at være det bedste, og dette vil ogsaa stemme med den oprindelige skrivemaate; for i 1381 blev dalen skrevet Elfuerdale (Ofra). I jordeboken for 1593 (og 1604) staar gaardene i Elvedalen under Tyldalens sogn, men i 1616 staar der "Tyldalens og Elvedalens annekser." Lilleelvedalen (Alv- dal) blev eget prestegjeld med Foldalen først i 1862; men be- byggelsen er utvilsomt meget gammel. Alvdal har flere gamle gaarder og mange gamle kultur- minder, f. eks. sagnet om St. Nicolaikirke (1640) . Dalen har typisk østerdalsnatur med skoger og fjeldvidder paa begge sider av Glaama. Den tætteste bebyggelse findes ved kirken (Steien) med større gaardkrinser Bellingmoen, Pladsen (med mærker efter Lovisehytten), Brandvold og Strømmen. Paa Steien ligger landbruksskolen, handelsforretninger, meieri, sparebank, kafeer og hoteller (Steiens hotel). De viktigste næringsveier er jordbruket (fedrift) og skogsdriften med haandværk og industri (klæber- og skiferstensbrudd). Alvdal er rik paa gode beiter, og der findes flere førsterangs sætrer i Einundalen (Mæløien og Marsj øen paa fylkesgrænsen). End- videre i Aumdalen, Haustdalen og Sølendalen Breisæter (Anne Strømbuens), Dølbæk- og Kvislaasæter med adkomst med bil fra Atna eller Hjerkinn. Tronsvangen pensjonat Kveberg- og Sørhusvangene er et velkjendt turiststed med sommervillaer. Her bor ogsaa paa sæteren Gaurisanker den indiske vismand Sri Ananda Acharya. Alvdal er centrum for stor reisetrafik. Kommunal bilrute blev oprettet i 1919. Nu gaar der en mængde biler gjennem dalen til og fra Hjerkin (75 km.), en av landets mest trafikerte ruter. Der er nu ogsaa gode veiforbindelser til Tynset, til Ren- dalen osv. Ellers er der god anledning til fottur omkring i fjel- dene, av hvilke Tron raker op paa østsiden av dalen med Bel- ØSTERDØLENES SAGA 177 lingene (Tvillingene) og Stor-Sølen paa vestsiden. Den største naturseværdighet er dog Jutulhugget ved Barkal st. og de vel- dige morener fra istiden paa veien til Folldalen med utsynet mot fjeld-dalene. — (Turistforeningen ved I. Sæter).

FOLLDALEN Folldalen ligger paa begge sider av elven Folla mellem Glaamdalen og Gudbrandsdalen. Nede ved Alvdal er dalen trang med skoger og lier. Men længer oppe blir dalen aapen og rummelig med storslagne utsyn mot Rondanes alpetinder og Snøhetta i nord. Folldalen er en utpræget høifjeldsdal med gaarder ca. 1000 m. o. h. med gammel bebyggelse og mange gamle fund efter Torkel Barfrost ved Borkhus osv. Folldals- værket (i drift fra 1747) har hat stor betydning for dalens ut- vikling. Værket er trafikcentrum med flere forretninger og meieri. Folldalsveien mellem jernbanestationerne Alvdal- Hjerkin er om sommeren trafikert som neppe nogen vei i ester- dalene, og den nye veien gjennem Atnadalen vi logsaa sikkert bli en levende trafikaare. Folldalen har fine sætrer i Einunda- len, i Grimsdalen osv. med let adkomst og vakre utsikter med blaanende fjeld omkring de dyrkede dalstrøk. I Atnadalen lig- ger flere pene gaarder, deriblandt fylkesmand, fhv. statsraad Knut Øyens fødested. Folldalen har tre skyds-stationer: Ry- eng, Krokhaug og Dalholen, der samtlige tar imot turister. iTl Gudbrandsdalen fører mange ruter gjennem Rondane. Fra Musvoldsæter til Døraa og videre til Grimsdalshytta. Herfra til Hjerkin eller Dalholen. Fra Alvdal er det fotrute op Sølen- dalen over til Strømbu. Likedan fra Alvdal over Haustdalen til Grimsbu. Nye ruter vil være lettere at faa istand f. eks. fra Einundalen (Markbulia) til Tynset eller over til Dalsætrene, Gløtlegret til Røstvanglien turisthotel. Til Opdal er en fin rute over fra Dalholen—Flomsætrene—Døllien—Smaabaksæteren og videre gjennem Setesdalen. Nævnes maa ogsaa Gammel- sætrene, Nilsgaardsæteren og i det nordlige veien forbi Bork- hussæteren til Aalbusæteren ved Orkla (Orkelbogen). Blandt Folldalens kjendte mænd er dikterpresten Ivar Mortensson Egnund paa gaarden Einabu. (Turistforeningen ved I Sæter). 178 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A

Herr Pastor K. G. Nilsen, Minneapolis, Minnesota, U. S. A. Jeg har mottatt Deres brev av 8. ds. vedl. 6 dollar — og har nu besørget avskrevet de i kirkebøkerne for Alvdal prestegjeld indførte til U. S. A. utflyttede. Avskriften følger hoslagt. — Haaper at det ikke er for mange feil. Ofte er det vanskelig at tyde det indførte, saa man delvis har maattet gjette sig til hvad det skal bety. — Imidlertid er det utført saa omhyggelig som mulig og da jeg jo er meget godt kjendt her kan jeg garan- tere for at det væsentlige er riktig. Jeg har henvendt mig til lensmanden her, men har han ikke i sine bøker opnotert utflyttede — det maa vel være fremmed- kontoret i Oslo som da har oplysninger for de følgende aar. Idet jeg hjerteligst takker for hilsen hilser jeg igjen og haaper at Deres arbeide med "Østerdølenes Saga", maa bli til glæde for Dem og til det samme for Nordmænd og Nordmænds ætlinger i U. S. A. Alvdal sogneprestembede d. 23. april 1938. Ærbødigst, Erns A. Halmer, Sogneprest.

UTVANDREDE FRA ALVDAL. Navn Født Utvandret Jørgen Ølsen Strømbu ...... 1845 1866 Hans Johannesen Stadsbuøien ...... 1837 1866 Avle Larsen Stormælen ...... 1830 1866 Hustru Marit Pedersdatter ...... 1827 1866 Barn: Lars Avlesen ...... 1865 1866 Peder Andreasen ...... 1853 1866 Øle Larsen Stormælen ...... 1837 1866 Thorvald Simensen Dolplass ...... 1833 1866 Hustru Kari Haakonsdatter ...... 1838 1866 Barn: Simen ...... 1859 1866 Kari ...... 1862 1866 Haaken ...... 1864 1866 Gjøda Haldogsdatter ...... 1836 1866 Hans Ølsen Sørhusjordet ...... 1842 1866 Øle Simensen Brandsnæsstøen ...... 1840 1866 Avle Ølsen Sørhus ...... 1840 1866 Peder Ølsen Strømbuen ...... 1848 1866 Brynhild Ølsdatter Enget ...... 1831 1866 Anne Hansdatter ...... 1848 1866 Knurl alvorsen Brandvoll ...... 1845 1867 Øle Ølsen ...... 1847 1867 Anne Larsdatter Steien ...... 1831 1867 Lars Jakobsen Maana ...... 1825 1867 ØSTERDØLENES SAGA 179

Navn Født Utvandret Hustru Mari Haagensdatter ...... 1830 1867 Barn: Jakob Larsen ...... 1866 1867 Haagen Larsen ...... 1857 1867 Marit Larsdatter ...... 1859 1867 Berthe Maria Larsdatter ...... 1861 1867 Gurin Larsen ...... 1864 1867 Johan Larsen ...... 1866 1867 Inderst Johan Ølsen Enget ...... 1838 1867 Hustru Marit Pedersdatter ...... 1838 1867 Barn: Anne Johnsdatter ...... 1861 1867 Marit Johnsdatter ...... 1863 1867 Berthe Johnsdatter ...... 1864 1867 Øline Johnsdatter ...... 1866 1867 Simen Andersen Kjelle ...... 1839 1867 Simen Simensen Øien ...... 1838 1867 Hustru Anne Maria Pedersdatter Haugen ...... 1846 1867 Mikkel Simensen Flyen ...... 1842 1867 Marit Johansdatter Barstad ...... 1852 1868 Ingeborg Embretsdatter Ryhaugen ...... 1848 1868 Thore Simensen Steien ...... 1842 1868 Hustru Ingeborg Knudsdatter ...... 1841 1868 Peder Hansen Lilleplass ...... 1825 1868 Hustru Marit Johnsdatter ...... 1827 1868 Barn Karen ...... 1851 1868 Ingeborg ...... 1854 1868 Hans ...... 1858 1868 Johan ...... 1860 1868 Øle ...... 1864 1868 Ragnhild Larsdatter Lillehaugen ...... 1809 1868 Lars Larsen ...... 1839 1868 Hustru Ragnhild Nilsdatter ...... 1834 1868 Barn: Lars ...... 1866 1868 Øle Thoresen Maanbakken ...... 1831 1868 Hustru Maria ...... 1838 1868 Barn: Kari ...... 1863 1868 Thore ...... 1865 1868 Anna ...... 1867 1868 Tolef Johnsen Steien ...... 1849 1868 Simen Avlesen Steien ...... 1845 1868 Hustru Marit Ølsdatter ...... 1849 1868 Blostrup Rasmussen Syversplass ...... 1807 1868 John Ølsen Mæleng ...... 1820 1868 Peder Ølsen Enget ...... 1820 1868 Hustru Jørud Estensdatter ...... 1817 1868 Barn: Øle ...... 1849 1868 Marit ...... 1851 1868 Sigrid ...... 1856 1868 Jokum ...... 1858 1868 Avle ...... 1862 1868 Peder Johnsen Nymoen ...... 1836 1868 Hustru Marit Ølsdatter ...... 1835 1868 Barn: Marit ...... 1864 1868 John ...... 1867 1868 Lars Hansen Jensplass ...... 1848 1868 Haldog Haldogsen Holen ...... 1849 1868 Simen Estensen Ryen ...... 1840 1868 180 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A

Navn Født Utvandret Marit Ølsdatter Sætern ...... 1842 1868 Anna Hansdatter Sandene ...... 1842 1868 Peder Olsen Strømbu ...... 1843 1868 Hans Mikkelsen Eriksrud ...... 1831 1868 Peder Simensen Klokkerhaug ...... 1821 1868 Øle Simensen Steen ...... 1841 1868 Thore Thoresen Haakensbakken ...... 1835 1869 Hustru Ingeborg Haldorsdatter ...... 1843 1869 Barn: Thore ...... 1863 1869 Haldo ...... 1865 1869 Ole ...... 1868 1869 Anders Holdosen Holen ...... 1844 1869 Daniel Estensen Lundaasmoen ...... 1826 1869 Ore Eriksen Brandsnæs ...... 1836 1869 Hustru Ragnhild Pedersdatter ...... 1841 1869 Barn: Esten ...... 1868 1869 Halvor Pedersen Kvansletten ...... 1837 1869 Hustru Marit Ølsdatter ...... 1829 1869 Barn: Halvor ...... 1858 1869 Øline ...... 1860 1869 Anne Maria ...... 1862 1869 Øle ...... 1865 1869 Peter ...... 1868 1869 Martin Larsen Brandsnæs ...... 1849 1869 Johannes Erlandsen Slaaen ...... 1845 1869 Peder Johnsen Aasegaarden ...... 1829 1869 John Johnsen Aasegaarden ...... 1843 1869 Hustru Ingeborg Ølsdatter ...... 1845 1869 Barn: Jo ...... 1868 1869 Kari Pedersdatter Brændodden ...... 1846 1869 Enke Ingri Pedersdatter Santrøen ...... 1815 1869 Barn: Peder Johnsen ...... 1840 1869 Anders Johnsen ...... 1844 1869 Siri Johnsdatter ...... 1854 1869 Øle Haakensen Tømmerøien ...... 1841 1869 Hustru Anne Helene Ølsdatter ...... 1842 1869 Barn: Inger Maria ...... 1866 1869 Haaken ...... 1867 1869 Øline ...... 1868 1869 Enke Marit Ølsdatter Haugen ...... 1815 1869 Barn: Tollef Amundsen ...... 1836 1869 Barn: Peder Pedersen ...... 1848 1869 Peder Ølsen Fløtten ...... 1831 1869 Hustru Marit Hansdatter ...... 1825 1869 Øle Samuelsen Samuelsplass ...... 1848 1869 Syver Syversen Tøfthaugen ...... 1847 1869 Jakob Haakensen Sivilhaug ...... 1849 1869 Erik Simensen Steien ...... 1827 1869 Lars Kristensen Kvernhusøien ...... 1821 1869 Kristofer Larsen Kvernhusøien ...... 1821 1869 Simen Andersen Folshaugmoen ...... 1837 1869 Peder Andersen Saghaugen ...... 1855 1869 Hans Ingebrigtsen Furuhovdet ...... 1842 1870 Jørgen Bondesen Gaashovdet ...... 1838 1870 Hustru Ingeborg Ingebrigtsdatter ...... 1838 1870 Barn: Ragnhild ...... 1846 1870 ØSTERDØLENES SAGA 181 Navn Født Utvandret Ingebrigt ...... 1849 1870 Anne ...... 1851 1870 Barboro ...... 1854 1870 Ragnhild ...... 1857 1870 Øle ...... 1859 1870 Inger ...... 1862 1870 Ivar ...... 1869 1870 Peder Ølsen Eidet ...... 1849 1870 Simen Erlandsen Slaaen ...... 1849 1870 Hans Erlandsen Slaaen ...... 1835 1870 Ingeborg Øldsdatter Lillekroken ...... 1846 1870 Simen Ølsen Klinglotskogenø ...... 1831 1870 Hustru Marit Gutormsdatter ...... 1833 1870 Barn: Øle ...... 1858 1870 Ingeborg ...... 1860 1870 Maria ...... 1863 1870 Marit ...... 1866 1870 Anton ...... 1869 1870 John Johnsen Flaten ...... 1849 1870 Lars Pedersen Eggen ...... 1848 1870 John Haldosen Lillestrøm ...... 1851 1870 Øle Embretsen Ryhaugen ...... 1851 1870 Øle Larsen Strømsøien ...... 1833 1870 Hustru Marit Ølsdatter ...... 1831 1870 Barn: Ingeborg ...... 1861 1870 Berit ...... 1863 1870 Maria ...... 1865 1870 Øline ...... 1867 1870 Karl Haakensen Sivilhaug ...... 1835 1871 Hustru Sirianna Andreasdatter ...... 1843 1871 Ingri Andreasdatter Straalsjøtrøen ...... 1848 1871 Hanna Maria Halvosdatter Brandvoll ...... 1848 1871 Erik Syversen Tøfthaugen ...... 1845 1871 Kirsti Evensdatter Bihaugen ...... 1852 1871 Ane Maria Audensdatter Folshaugmoen ...... 1844 1871 Embret Johannesen Einunden ...... 1831 1871 Bersvend Estensen Stormælen ...... 1844 1871 Erik Andersen Lien ...... Karen Brændodden ...... 1819 1871 Simen Pedersen Brændodden ...... 1851 1871 Iver Bersvendsen Kvebergstuen ...... 1849 1871 Esten Larsen Kvernhusøien ...... 1851 1871 Ingri Ølsdatter Eidet ...... 1845 1872 Goro Pedersdatter Ødden ...... 1844 1872 Ølianna Estensdatter Strømseggen ...... 1842 1872 Iver Tronsen Ødden ...... 1843 1872 Karen Tronsdatter Ødden...... 1848 1872 Anders Pedersen Ødden ...... 1845 1872 Marit Johnsdatter Kjølle ...... 1845 1872 Esten Estensen Steien ...... 1824 1872 Ingebrigt Adolf ...... 1857 1872 Øle ...... 1859 1872 Peder Rasmussen Brandvoll ...... 1819 1873 Hustru Kirsti Avlesdatter ...... 1824 1873 Barn: Goro ...... 1850 1873 Anne ...... 1853 1873 182 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A

Navn Født Utvandret Petra ...... 1855 1873 Rasmus ...... 1859 1873 Avle ...... 1862 1873 Maren Thoresdatter Maantrøen ...... Lars Ølsen Kvernes ...... 1846 1873 Lars Larsen Kvernhusøien ...... 1855 1873 Kirsti Larsdatter Kvernhusøien ...... 1853 1873 Peded Jakobsen Folosen ...... 1852 1873 Ole Estensen Skredderhaug ...... 1847 1873 Hustru Juditha Larsdatter ...... 1851 1873 Barn: Lars ...... 1872 1873 Peder Larsen Stormæeln...... 1853 1873 Anders Estensen Stormælen ...... 1847 1873 Marit Evensdatter Bihaugen ...... 1849 1873 Peder Arnesen Lien ...... 1855 1873 Haldo Johnsen Stortrøen ...... 1857 1875 John Haldosen Stortrøen av Folldal ...... 1830 1876 Peter Larsen Lillebaugen ...... 1847 1873 Anna Elisabet Estensdatter, Steien ...... 1853 1876 Regine Marie Estensdatter Steien...... 1856 1876 Mikkel Ø. Fasteplass ...... 1840 1876 Hustru Anne Sæmundsdatter ...... 1843 1876 Barn: Øle Sigvart Mikkelsen ...... 1867 1876 Simen Mikkelsen ...... 1870 1876 Anton Mikkelsen ...... 1873 1876 Karoline Bertine Mikkelsen ...... 1875 1876 Iver Larsen Kvernhusøien ...... 1852 1876 Iver Eriksen Steien ...... 1856 1876 Haldo Ølsen Myrtrøen ...... 1841 1876 Marit Pedersdatter Myrtrøen ...... 1850 1876 Gurin Haldosen Myrtrøen ...... 1871 1876 Ole Haldosen Myrtrøen ...... 1875 1876 Ragnhild Jørgensdatter Ryhaugen ...... 1856 1877 Marit Pederdatter Kjølle ...... 1850 1877 Kari Evensdatter Bihaugen ...... 1858 1877 Lars Henriksen Øidalen ...... 1858 1877 Simen Andreas Avlesen Steien ...... 1854 1877 Johan Andersen Folshaugmoen ...... 1847 1877 Ane Kristine Nilsdatter Krokmoen ...... 1840 1877 Karoline Kristine Larsdatter Krokmoen ...... 1871 1877 Hans Ingebretsen Furuhovdet ...... 1852 1877 Ingeborg Larsdatter Nystumoen ...... 1845 1877 Esten Pedersen Røsten ...... 1829 1877 Hustru Anne Ølsdatter Røsten ...... 1848 1877 Barn: Peder Estensen Røsten ...... 1872 1877 Kari Anna Estensdatter Røsten ...... 1874 1877 Øle Estensen Røsten ...... 1876 1877 Simen Eriksen Berget ...... 1855 1877 Arne Eriksen Steien ...... 1853 1877 Marit Thoresdatter Strømsløkken ...... 1854 1877 Lars Pedersen Dølplass ...... 1849 1878 Mari Larsdatter Dølplass ...... 1840 1878 Peder Larsen Dølplass ...... 1877 1878 Jørgen Larsen Moan ...... 1847 1878 Peder Haagensen Lien ...... 1857 1878 Anton Eriksen Steien ...... 1859 1878 ØSTERDØLENES SAGA 183

Navn Født Utvandret Tholine Larsdatter Grimsbo ...... 1853 1878 Øle Avlesen Kaasen ...... 1853 1878 Marit Tronsdatter Einunden ...... 1853 1878 Øle Jakobsen Frisvold ...... 1834 1878 Ølava Ølsdatter Frisvold ...... 1839 1878 Beret Ølsdatter Frisvold ...... 1864 1878 Ole Ølsen Frisvold ...... 1866 1878 Jakob Ølsen Frisvold ...... 1872 1878 Anne Maria Ølsdatter Frisvold ...... 1874 1878 Maria Ølsdatter Frisvold ...... 1877 1878 Simen Jonsen Kjelle ...... 1857 1878 Kristoffer Pedersen Lien ...... 1842 1878 Kristofer Pedersen Valeraamoen ...... 1860 1878 Peder Hansen Lohn ...... 1854 1879 Øle Ølsen Kroken ...... 1859 1379 Peder Pedersen Evensplass ...... 1856 1879 Randi Estensdatter Fløtten ...... 1842 1879 Jørgine Maria Hansdatter Fletten ...... 1873 1879 Blostrup Rasmussen Skaret ...... 1856 1879 Haldo Jonsen Nestebymoen ...... 1862 1879 Haaken J. Kakeleien ...... 1854 1879 Thore Th. Jordemoen ...... 1858 1879 Martin And. Ryen ...... 1858 1879 Peder P. Tømmerøien ...... 1860 1879 Peder Thoresen Bihaugen ...... 1838 1879 Karen Andersdatter Bihaugen ...... 1848 1879 Thore Pedersen Bihaugen ...... 1876 1879 Anna Maria Pederdatter Bihaugen ...... 1878 1879 Marit Trondsdatter Ødden ...... 1845 1879 Trond Jonsen Ødden ...... 1871 1879 Johan Syversen Sætersmoen ...... 1857 1879 Martin Larsen Sandeggen...... 1850 1879 Marit Ølsdatter Sandeggen ...... 1846 1879 Marie Martinsdatter Sandeggen ...... 1875 1879 Peder Pedersen Eggen ...... 1851 1879 Peder Johnsen Steihaug ...... 1844 1880 Peder Johnsen Steihaug ...... 1844 1880 Guri Jakobsdatter Steihaug ...... 1858 1880 Katrine Pedersdatter Steihaug ...... 1868 1880 Kari Andersdatter Maanbakken ...... 1868 1880 Arne Ølsen Ranmælen...... 1860 1880 Martin Ølsen Ranmælen ...... 1861 1880 Barnhard Eriksen Steien ...... 1861 1880 Erik Eriksen Steien ...... 1864 1880 Anne Pedersdatter Tømmerøien_ ...... 1858 1880 Haagen Thoresen Jordemoen ...... 1859 1880 Henrik Øtto Henriksen Øidalen ...... 1861 1880 Embret Erlandsen Kveberg ...... 1854 1880 Martin Ølsen Nyeggen ...... 1853 1880 Simen Avlesen Kaasen ...... 1858 1880 Øle Pedersen Flaten ...... 1863 1880 Knud Jespersen Kveberg ...... 1845 1880 Iver Olsen Steihaug ...... 1854 1880 Martin Ølsen Steihaug ...... 1861 1880 Anders Hansen Berget ...... 1851 1880 Avle Knudsen Brandvoll ...... 1859 1880 184 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A Navn Født Utvandret Øle Estensen Strømseggen ...... 1847 1880 Kari Simensdatter Strømseggen ...... 1848 1880 Edvard Ølsen Strømseggen ...... 1876 1880 Simen Ølsen Strømseggen ...... Esten Kristoffersen Bergebakken ...... 1859 1880 Simen Simensen Kjølmoen ...... 1860 1880 Erik Tostensen Eidet ...... 1858 1880 Øle Tostensen Eidet ...... 1861 1880 Ingri Iversdatter Ryfetten ...... 1860 1880 Marit Pedersdatter Lilleholmen ...... 1862 1880 Mille Larsdatter Brandsnæs ...... 1859 1880 Marit Haldosdatter Holen ...... 1860 1880 Peder Toresen Bustad ...... 1861 1880 Johan Fredrik Rybergeng ...... 1861 1880 Øle Ølsen Kjølle ...... 1861 1880 Øle Andersen Ryen ...... 1861 1880 Ingeborg Larsdatter Kvebergsmoen ...... 1862 1880 Esten Larsen Rykroken ...... 1855 1880 Gjørund Larsdatter Rykroken ...... 1857 1880 Simen Andersen Flyen ...... 1859 1880 Øle Ølsen Lillekroken ...... 1859 1880 Beret Estensdatter Moan ...... 1850 1880 Ingeborg Jonsdatter Bransnæs ...... 1837 1880 Ragnhild Hansdatter Dalflyen ...... 1853 1880 Nils Ølsen Herdalsplass ...... 1858 1880 Hans Pedersen Mytrøen ...... 1861 1880 Johan Thoresen Stelen ...... 1859 1881 Anders Ølsen Nyeggen ...... 1848 1881 Marit Haldosdatter Nyeggen ...... 1860 1881 Kari Andersdatter Bellingmoen ...... 1860 1881 Øle Bersvedsen Melesmoen ...... 1859 1881 Simen Andersen Lien ...... 1859 1881 Elen Hansdatter Jensplass ...... 1856 1881 Sigrid Hansdatter Jensplass ...... 1861 1881 Hans Ølsen Solna ...... 1852 1881 Hans Andersen Flyen ...... 1860 1881 Øle Simensen Stormoen ...... 1862 1881 Øle Estensen Holen ...... 1863 1881 Martin Haagensen Kakløien ...... 1863 1881 Maria Eriksdatter Nygaard ...... 1863 1881 Martin Kristiansen Klopbækmoen ...... 1847 1881 Kari Fastesdatter Klopbækmoen ...... 1849 1881 Marit Martinsdatter Klopbækmoen ...... 1879 1881 Nils Nilsen Tronseggen ...... 1834 1881 Jørgen Nilsen Tronseggen ...... 1879 1881 Øle Laurits Nilsen Tronseggen ...... 1880 1881 Peder Ølsen Brandvollsmark ...... 1863 1881 Peder Pedersen Valraamoen ...... 1854 1881 Johan Ølsen Estensplass ...... 1857 1881 Lars Kristofersen Brandsnæs ...... 1851 1881 Hakon Fredrik Jonsen Sevilhaug ...... 1859 1882 Hans Andersen Dalen ...... 1865 1882 Martin Haagensen Ligaard ...... 1862 1882 Hans Olsen Engetrøen ...... 1860 1882 Ingeborg Ølsdatter Herdal ...... 1861 1882 Maruit Simensdatter Strømsøren ...... 1861 1882 ØSTERDØLENES SAGA 185

Navn Født Utvandret Andreas Si. Brandvoll ...... 1864 1882 Knud Larsen Grimsbo ...... 1851 1882 Bernt Bersvendsen Mellesmo ...... 1860 1882 Gunne Bersvendsen Mellesmo ...... 1865 1882 Elen Hansdatter Paureng ...... 1851 1882 Anders Andersen Flyen ...... 1865 1882 Marie Larsdatter Strømsbakken ...... 1859 1882 Lars Larsen Flyen ...... 1864 1882 Petronille Iversdatter Ryfetten ...... 1862 1882 Ingeborg Jørgensdatter Grimsbo ...... 1864 1882 Marie Ølsdatter Lilleplass ...... 1864 1882 Marit Ølsdatter Brandvollshaug ...... 1861 1882 Tarald Iversen Brandvoll ...... 1860 1882 Maren Simensdatter Stormoen ...... 1855 1882 Berte Ølsdatter Folshaugmoen ...... 1862 1882 Marit Larsdatter Brendryen ...... 1861 1882 Johan Pedersen Nesteby ...... 1866 1882 Engebret Anton Larsen Lorentshaug ...... 1859 1882 Øle Pedersen Brandvoll ...... 1838 1882 Hustru Ingeborg Anna Larsdatter ...... 1846 1882 Kristian Ølsen Larsen ...... 1875 1882 Helena Ølsdatter Larsen ...... 1878 1882 Øliver Ølsen Larsen ...... 1880 1882 Marit Pedersen Eggen ...... 1854 1882 Peter Andersen Bruvoll ...... 1854 1882 Halvor Larsen Nestebyjordet ...... 1860 1883 Johannes Thoresen Sørhus ...... 1864 1883 Ingeborg Margrete Andersdatter Nilsbakken ...... 1856 1883 Thore Andersen Haagensbakken ...... 1856 1883 Kristian Thoresen Foløien ...... 1862 1883 Anne Maria Pedersdatter Dølplass ...... 1863 1883 Pleiesøn Øle Larsen Eggemoen ...... 1866 1883 Anders Haldosen Holen ...... 1865 1883 Kari Pedersdatter Brændodden ...... 1854 1883 Sigrid Jonsdatter Gjetryglien ...... 1860 1883 Anne Hansdatter Dalflyen ...... 1859 1883 Øline Jonsdatter Tømmerøien ...... 1863 1883 Esten Bersvendsen Kvebergstuen ...... 1864 1883 Johan Eriksen Stamoen ...... 1854 1883 Erik Ølsen Brandvoll ...... 1857 1883 Bondedatter Gjertrud Ølsdatter Brandvoll ...... 1859 1883 Ole Halvorsen Strømsøien ...... 1861 1883 Avle Pedersen Berget ...... 1867 1883 Øle Pedersen Baugen ...... 1868 1883 Bonde Hansen Dalflyen ...... 1856 1884 Ingeborg Hansdatter Dalflyen ...... 1852 1884 Anton Pedersen Evensplass ...... 1859 1884 Hustru Gurine Nilsdatter Evensplass ...... 1861 1884 Barn: Peder Antonsen Evensplass ...... 1883 1884 Reinhart Ølsen Folmoen ...... 1862 1884 Anton Haakonsen Ligaard ...... 1866 1884 Sigrid Simensdatter Kvernhusøien ...... 1861 1884 Kari Pedersdatter Elgevasslien ...... 1864 1884 Embret Embretsen Fløtningen ...... 1844 1884 Kari Halvorsdatter Klokkertroen ...... 1860 1884 Katharine Jonsdatter Flaten ...... 1855 1884 186 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A

Navn Født Utvandret Martin Ølsen Lillekroken ...... 1863 1884 Esten Samuelsen Brandnæs ...... 1841 1884 Hustru Anne Ølsdatter Brandnæs ...... 1848 1884 Barn: Samuel Estensen Brandsnæs ...... 1871 1884 Kari Estensdatter Brandsnæs ...... 1874 1884 Anna Maria Estensdatter Brandsnæs ...... 1877 1884 Barn: Øline Estensdatter Brandsnæs ...... 1880 1884 Øle Estensen Brandsnæs ...... 1883 1884 Kari Iversdatter Ryfetten ...... 1853 1884 Goro Iversdatter Ryfetten ...... 1867 1884 Ingri Johanesdatter Dalslaaen ...... 1860 1884 Sigrid Gundersdatter Dalen ...... 1868 1885 Knud Kristensen Hjerkinn ...... 1851 1885 Hustru Kristine Jonsdatter ...... 1854 1885 Barn: Erik ...... 1882 1885 Ragnhild Maria ...... 1884 1885 Tosten Eriksen Eidet ...... 1837 1885 Hustru Barbro Ølsdatter ...... 1837 1885 Barn: Øle ...... 1867 1885 Mari ...... 1870 1885 Iver ...... 1873 1885 Hans ...... 1878 1885 Ole Eriksen Sletten ...... 1867 1885 Hakon Larsen Nestebyjordet ...... 1865 1885 Tholine Syvertsdatter Dalen ...... 1861 1886 Bjørner Syversen Dalen ...... 1864 1886 Anna Maria Syversdatter Dalen ...... 1867 1886 Ølaf Ølesn Engetrøen ...... 1869 1886 John Jørgensen Amundsplass ...... 1865 1886 Jørgen Hansen Dalfyen ...... 1865 1886 Bertine Eriksdatter Rydningsøien ...... 1861 1887 Peder Pedersen Ranmælen ...... 1868 1867 Peder Bersvendsen Mellesmoen ...... 1871 1887 Goletta Larsdatter Næsteby ...... 1865 1887 Signe Halvorsdatter Klokkertrøen ...... 1866 1887 Øle Embretsen Klopbækmoen ...... 1865 1888 Peder Haagensen Fløtten ...... 1866 1888 Øle Ølsen Ranmælen ...... 1866 1888 Simen Arnesen Tronskroken ...... 1829 1888 Hustru Sigrid Pedersdatter Tronskroken ...... 1836 1888 Sirine Simensdatter Tronskroken ...... 1876 1888 Ingeborg Simensdatter Tronskroken ...... 1879 1888 Johanna Simensdatter Tronskroken ...... 1882 1888 Beret Larsdatter Næstebyjordet ...... 1867 1888 Hans Thoresen Lien ...... 1869 1888 John Jonsen Kakeløien ...... 1866 1888 Ølwe Ølsen Klokkerhaug ...... 1872 1889 John Jørgensen Streitlien ...... 1869 1892 Peder Larsen Aasen ...... 1872 1893 Øle Svendsen Lillekroken ...... 1872 1893 Gunder Ingebretsen Skomakerstuen ...... 1873 1893 Martin Jonsen Løkken ...... 1874 1893 Simen Haldosen Kakeleien ...... 1871 1893 Maria Pedersdatter Sagholen ...... 1870 1893 Lars Larsen Svendsplass ...... 1868 1893 Martin Thoresen Sørhus ...... 1875 1893 ØSTERDØLENES SAGA 187

Navn Født Utvandret Ragnhild Larsdatter Kveberg ...... 1867 1894 Elisabeth Thorsdatter Sørhus ...... 1872 1894 Amund Estensen Flataas ...... 1867 1894 Marti Ølsen Gjermundsløkken ...... 1872 1894 Marit Ølsdatter Enget ...... 1870 1893 Kirsti Pedersdatter Dølhaug ...... 1854 1894 Joline Baardine Østensdatter Kveberg ...... 1878 1894 Johanne Maria Dalslaaen ...... 1876 1894 Øle Gundersen Lilleplass ...... 1868 1894 Beret Jakobsdatter Aarleitet ...... 1896 1902 Brynhild P. Evensplass ...... 1867 1902 Maria Ø. Andershaug ...... 1879 1902 Anna Bergitte A. Maanmoen ...... 1880 1902

Halstein Mykleby, Stor-EIvdal— 1820-1906 Østerdalens Store Bjørneskytter. 188 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A

Parti fra Tynset, Norge.

Parti fra Tolga, Norge. ØSTERDØLENES SAGA 189

TOLGA

Tolga herred omfatter efter delingen i 1926 Vingelen, Tolga og Hodalen samt Holøy- og Øversjødalen. Oprindelig var Vin- gelen hovedsogn med kirke i de katolske tider og med dalens ældste stue (1511). Tolga blev hovedsogn i 1735, og preste- gjeldet har nu seks kirker. Tolga herred med grenser til Kvik-

Ivar Sæter, Tolga, Norge. ne—Os—Engerdalen—Rendalen—Tynset ha ren stoslagen natur med fjeld og skoger, med elver og sjøer og med første- klasses havneganger og fine jaktfelter. I de senere aar har herredet gjort store fremskridt med nybyg og nydyrkning. I Tolga var det smeltehytte i 200 aar (1660-1870) med synlige mærker i den kuriøse "gate" og i slaghaugene om Malm- plassen. Paa grund av sin forbindelse med Rørosværket var 190 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A

Tolga Østerdalens viktigste kultursentrum med berømte em- bedsfolk (Hagerup, Irgens, Schjeldrup osv.). Bebyggelsen sam- let sig først om Smeltehytten, men senere om Tolgenslien med jernbanestation samt om Erlien og om Eidet. Bygden har ka- feer, forretninger, posthus, doktorgaard og sykehus, bank, rikstelefon, meieri, snekkerskole, sagbruk og snedkerfabrik. lysværk m. m. Turister vil i Tolga faa godt, ophold i hytter og paa gaarder. De vakreste trakter er ved Tallsjøen, Milskiftaasen, Langen og Bjørnkuven samt i Knapaasen og Bjørsjøliene. Endvidere Storslettet, Kletdalen (med Spekhuggene) og Telvangsætrene. Herredet har to gode skyds-skifter: Fredriksgaard og Bak- ken (i Hodalen). Hovedveien Oslo—Trondhjem gaar gjen- nem herredet langs Glaamas brusende strøm med gode side- veier (til Vingelen 11 km. og til Hodalen 14 km.). I fjeldene sees sterke spor av de gamle færdselsveier (Pilegrimsveiene). Tynsetveien i Hodalslien og veien til Rausjødalen med stein- ruiner efter landets ældste andelsmeieri (1855) samt Egeberges jaktvilla der og i Kløftet med bautastenen, hvor kammerherre Egeberg døde. Se stabburet paa lensmandsgaarden, kirken og jettegrytene i Eidsfossen. Paa Sætersgaard holdes de t.adisjo- nelle Olsokfester, og i Vidarheim har Tolga et flot festlokale.

Vingelen med Vingelsaaen har betingelser for et blomstrende turistliv vinter som sommer. Især maa Røslisætrene egne sig med den praktfulde utsikt. Ellers er der mange fine sætrer (Kvanberget, Langsætrene, Svartaasen, Storøia, Magnhildsjø- erne osv.) . Fedriften er nu bygdens viktigste næringsdrift ; men Vingelsgrubene (fra Hans Nielseu Hauges tider) vil kan- ske blomstre paany. I Vingelens kirke (den høiest liggende kirke i landet) ss en samling sjeldne ting fra de ældre tider. Vingelsfolket er i høi grad særpræget av ekte gammelnorsk vikingrase. Hodalen (8-900 m. o. h.) med de fiskerike, vakre sjøene (Drengen, Asmaren, Stikelen, Storsjøen osv.) er en velkjendt turistbygd. Hodalsfolket har godt husrum og hjerterum, saa hotel trænges ikke, men med tiden — hvem vet? Hodalsdal- foret med fjeld paa begge sider danner indgangen til Klara- vasdraget (Engerdalen—Trysil). Hodalsgaardene benytter paa grund av den høie beliggen- ØSTERDØLENES SAGA 191 het ikke sæterbruk i vanlig forstand, og har derfor besætnin- gen paa gaarden praktisk talt aaret rundt. De har motorbaat paa sjøene. Høydalens kapellsogn med kirke ved Ellefsplass (ca. 30 km. fra Hodalen) med gaarder paa begge sider av elven Hola i forbindelse med Østersjødalen (Langsjøfeltet) har ogsaa en særs vakker natur. Saalekinnas fine top raker op i landskapet med elver og sjøer kranset av skoglier. Her er flere sommer- villaer. Englændere opholdt sig i flere aar i Holøyen og Sømaadalen. Naar gjennemgangsveien Tolga—Engerdalen (Sverige) blir færdig vil det bli en ny attraktion for Østerdalene med en uanet turisttrafik i disse naturskjønne trakter (Femundstrak- tene). — (Ivar Sæter).

OS Os er det nordligste og nyeste herred i Østerdalene, dog med gammel bosætning og kirke fra 1642. Glaama gaar gjen- nem herredet fra Høsøien i nord til Tolga i syd med jernbanen paa østsiden og hovedveien paa vestsiden. Herredet strækker sig ellers østover til Femund 40 km. fra Os st og i vest ca. 30 km. mot Forelshogna, hvor fem herredsgrenser løper sammen. Gjennem Nøras dal (Narjordet) gaar en fin vei med fast bil- rute over vandskillet ved Kvilvangen til Tufsingdalen (Koras dal) med Siksjøeu og Sikaaen til Sæteren. I Nøren og Narjord er der gamle seværdige stuer (Holmstuen og Synvisstuen). Paa Odden er det fin maler- og snedkerkunst fra 1800. Oddengaarden og Synvisstuen er fredet. Paa de høitliggende vakre gaarder Bredalslien og Holden er der god plads for turister, og ellers ogsaa paa andre gaarder i disse naturskjønne trakter med adgang til jakt og fiske. Ved Narbuvold er der kirke, og vei fører her over til Øversjødalen (Svarthaugen) i forbindelse med vei til Tolga og til Engerdalen. I Tufsingdalen er det og- saa kirke.

Ved Os jernbanestation er det hotel og skyds-station paa Langøien. Der er det ogsaa ellers butikker, sparebank, ung- domslokaleFensal, telefoncentral osv. I gamle tider var det smeltehytte ved Nøren. Grubedriften har i sin tid hat betydning for herredets utvikling. Fra Os st. fører vei vestover forbi hovedkirken med en vak- 192 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A ker utsikt over Osbygden til Dalsbygden og Vangrøfta med vakre gaarder. Længer vestover strækker Vangrøftdalen sig (en av Østerdalenes fineste dalstrøk) med vakre skoglier og store fjeldvidder. Paa Spelmosæteren (Saataahaugen) er det hytte. Fra Dalsbygden kan man let komme over til Kvikne og til Aalen osv. Av særlig vakre sætertrakter i Vangrøftdalen kan nævnes Aaslien, Falken, Kløftaasen og Dalbusjøen. Forelshogna (1359 m. med 350 m. lodret væg i Forelsjøen) raker op i dette fjeldrike med et vidunderlig rundskue. Vangrøfta med Langen og Gruegaardene egner sig ogsaa ypperlig for turister. Aar om andet har turistene lært at sætte pris paa den skjønne natur i Ostraktene med det fjeldfriske folkefærd, der med kjærlighet verner om sine mange kulturtraditioner fra gammel og ny tid. (Sæter) .

Utvandrede fra Tolga. Navn Født Utvandret Esten Estensen Akeren ...... 1864 1902 Kristian Svensen Dalheim ...... 1906 1927 Johan Jonsen Fjerdingsgjeiten ...... Amund Fjerdingsgjelten ...... Inger Jonsdatter Fjerdingsgjelten ...... 1871 1899 Johanna Fjerdingsgjelten ...... Maria Fjerdingsgjelten ...... Berit Lusie Fjerdingsgjelten ...... Øla Gransletten ...... 1904 1930 Ragnhild Pedersdatter Gammelstugjelten ...... 1870 Amund Pedersen ...... 1861 1893 Marit Padersdatter Hagen ...... 1864 1890 Martin Svensen Hagen ...... 1887 1895 Kari Amundsdatter Hagen ...... 1900 1929 Jakob Torgersen Haugen ...... Jon Jonsen Haugen ...... 1903 Øle Jonsen Haugen ...... 1909 Ølava Torgersdatter Haugen ...... 1852 Berit Torgersdatter Haugen ...... Ingrid Torgersdatter Haugen ...... Goro Torgersdatter Haugen...... Øla Amundsen Haugen ...... 1842 1883 Anne Ølsdatter Hilmarsen ...... 1903 Hllmar Estensen Hilmarsen ...... 1903 Esten Hilmarsen ...... 1903 Engebret Hilmarsen ...... 1903 Øle Hilmarsen ...... 1891 1929 Anders Hilmarsen ...... 1903 Kirsti Estensdatter Hilmarsen ...... 1903 Johanna Estensdatter Hilmarsen ...... 1903 Hanna Estensdatter Hilmarsen ...... 1903 Anna Estensdatter Hilmarsen ...... 1903 Jorunn Karlsdatter Hilmarsen ...... 1900 1928 Estrid Karlsdatter Hilmarsen ...... 1903 1928 193 ØSTERDØLENES SAGA 193

Navn Født Utvandret Didrik Øliversen Hjertmoen ...... 1882 1901 Amund Amundsen Kvernmoen (Moen) ...... Ingeborg Embretsdatter Kvernmoen ...... Barn: Amund Amundsen ...... Marit Amundsdatter ...... Marit Amundsdatter ...... Kari Amundsdatter ...... Elia Amundsdatter ...... Esten Amundsen, søn ...... Magne Amundsen Lilium ...... 1904 1927 Jen Knutsen Lien (født Akeren)...... 1874 Hustru Sara Arnesdatter Lien ...... 1927 F. d. (datter) Lien ...... 1927 Martin Larsen Lien ...... 1905 Berit Larsdatter Lien ...... 1885 1910 Johanna Ølsdatter Lien ...... 1876 1898 Øle Pettersen Lien ...... Martin Eriksen Lien ...... 1902 Einar Ericksen Lien (Steen) ...... 1895 1914 Knut Ølsen Løkken ...... 1865 1884 Øle Hansen Løkken ...... Marit Ølsdatter Løkken ...... 1884 Øliver Jakobsen Lillegjelten ...... 1870 Ingrid Jakobsdatter Lillegjelten ...... Øle Iversen Lillegjelten ...... 1881 Jakob Ølsen Lillegjelten ...... Marie Ølsdatter Lillegjelten ...... Johan Pettersen Lillegjelten ...... Esten Knutsen Moen østre ...... 1872 1892 Jon Knutsen Moen østre ...... 1869 1893 Ingebret Pedersen Nordvang ...... 1825 1868 Hustru Marit Nordvang ...... Barn: Per Engebretsen ...... Kari Engebretsdatter ...... Marit Engebretsdatter ...... Jakob, Engebretsen Nyhus ...... 1880 Øla Engebretsen Nyhus ...... Engebret Engebretsen Nyhus ...... Ingrid Engebretsdatter Nyhus ...... Elia Nyhus, datter til Ingrid ...... Tor Toresen Nyhus ...... 1882 1905 Gea Knutsdatter Nygaardsakeren ...... Kirsti Knutsdatter Nygaardsakeren ...... Esten Nordvang, ytre ...... 1870 Hustru Petronille Nordvang ...... 1870 Barn: Amund E...... 1870 Marit E...... 1870 Guri E...... 1870 Ella E...... 1870 Jørgen Knutsen Persvilgelen ...... 1851 Engebret Ølsen Persvingelen ...... 1879 1902 Rasmus Persvingelen ...... 1881 1905 Esten Engebretsen Rønning ...... 1869 1902 Borgfinn Pedersen Rønning ...... 1900 1926 Ølaf Pedersen Rønning ...... 1902 1927 Tor Ølsen Røe (Østutrøa) ...... 1879 1902 Sig-vart Ølsen Røe (Østutrøa) ...... 1890 1909 194 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A

Navn Født Utvandret Embret Amundsen Røe (Vesle norsa) ...... 1874 1897 Knut Amundsen Røe (Vesle norsa)...... 1879 1902 Esten Jonsen Røe (Vesle norsa) ...... 1865 Per Jonsen Røe (Vesle norsa) ...... 1870 Engebret Engebretsen Røe (Nystuen) ...... 1856 1903 Engebret Engebretsen Røe (Nystuen) ...... 1882 1909 Jakob Engebretsen Røe (Nystuen)...... 1889 1909 Ingeborg Engebretsdatter Røe (Nystuen) ...... 1891 1909 Peder Jensen Røe ...... 1884 Anders Pedersen Røe ...... 1884 1909 Engebret Amundsen Røe, øvre ...... Jon Estensen Røe, øvre ...... 1870 1902 Tore Pettersen Rossing ...... 1880 Engebret Pettersen Rossing ...... Øla Estensen Sæter ...... Ingeborg Estensdatter Sæter ...... 1870 Estee Arnesen Sæter ...... 1904 Amund Sæter ...... 1905 Jon Rasmusen Storhaug ...... 1851 Ølava Sversdatter Steen ...... 1867 1888 Elia Estensdatter Storgjeiten ...... 1851 1870 Engebret Jonsen Storgjelten ...... 1875 1898 Kare Estensdatter Storgjelten ...... Marit Estensdatter Storgjelten ...... Engebret Amundsen Smedas ...... 1851 Marit Estensdatter Tollefshagen ...... Øla Estensen Tollefshagen ...... Goro Estensen Tollefshagen ...... Jon Toresen Tollefshagen ...... 1877 1902 Kirsti Toresdatter Tollefshagen ...... 1880 1905 Krut Toresen Tollefshagen ...... 1905 Torger Jonsen Trøan ...... 1862 1881 Jon Jonsen Trøan ...... 1857 1887 Hustru Marie Andersdatter Trøan ...... 1887 Marit Jonsdatter Trøan ...... 1885 1887 Anna Marie Pettersdatter Trøan ...... 1885 1909 Ingeborg Jonsdatter Tivan Florhaug ...... 1870 1904 Barn: Jon Per Florhaug ...... 1893 1904 Peder Flørhaug ...... 1896 1904 Marit Florhaug ...... 1899 1904 Øla Torgersen Trøeng (eldre) ...... 1820 Øla Torgersen Trøeng (yngre) ...... 1873 1901 Jon Estensen Trøeng ...... 1875 1898 Øistein Estensen Trøeng ...... 1871 1912 Kristine Estensdatter Trøeng ...... 1902 1926 Eaten Torgersen Trøeng ...... 1908 1930 Knut Torgersen Trøeng ...... Engebret Jonsen Vingelen ...... Amund Estensen Vingelen ...... 1880 1909 Øle Olsen Vingelen (Nordistuen) ...... 1878 Hustru Ingrid Torgersdatter Vingelen ...... 1878 Barn: Øla, Torger, Jon, Gea. Inga Berit ...... 1878 Esten Ølsen, Rasmus Ølsen ...... 1878 Sara Bersvendsdatter Vangstrøen ...... Øle Estensen Vangstrøen (søn til Sara)...... 1892 Øliver Knutsen Telebond Vesteras ...... Johannes Ølsen Østeras ...... 1860 195 ØSTERDØLENES SAGA 195

Navn Født Utvandret Guri Johannesdatter Østeras ...... Erik Eriksen Sæter ...... 1838 1865 Øle Estensen Sæter ...... 1857 1882 Marit Estensdatter Sæter ...... 1860 1890 Faste Estensen Sæter ...... 1862 1883 Peder Estensen Sæter ...... 1864 1883 Johan Estensen Sætre ...... 1865 1886 Elias Esteensen Sæter ...... 1873 1894 Ingrid Estensdatter Sæter ...... 1859 1881 Marit Estensdatter Sæter ...... 1888 1913 Martinus Pedersen Ryen ...... 1863 1890 Ole Tobiassen Movold ...... Mikkel Ingulfsen Bakken ...... 1913 Anders Pedersen Narjord ...... 1854 Mikkel Pedersen Narjord ...... 1870 John Pedersen Skinnerhagen ...... 1865 1887 Ølaf Ølsen Strand ...... 1884 1907 Berit Aune Strand ...... 1907 John Halstensen Prestehagen ...... 1859 1881 Anders Halstensen Nørness ...... 1881 John Tollefsen Myre ...... 1856 1880 Mikkel Johnsen Ryen ...... 1853 1881 Marit Thoresdatter Faaset ...... Engebret Mikkelsen Faaset ...... John Ølsen Engstrøm ...... 1880 John Engebretsen Sømahaug ...... 1881 Kari Ølsdatter Myre ...... 1881 Esten Ølsen Lillenarjord ...... 1827 1869 Johanna Ølsdatter Lillenarjord ...... 1843 1869 Ma rit Ølsdatter Lillenarjord ...... 1839 1870 Johan H. Ølsen Lillenarjord ...... 1866 1888 Halfdan H. Ølsen Lillenarjord ...... 1869 1889 Jøhannes Synvissen Ryen ...... 1838 1879 Petter Mikkelsen Nylend ...... 1860 1881 Marta M. Nylend ...... 1858 1881 Mikkel T. Bækken...... 1862 1882 Matin T. Bækken ...... 1867 1893 Ingrid G. Bækken ...... 1871 1893 Peder T. Bækken ...... 1875 1912 Gea Toresdatter Grue ...... 1862 1883 Inger Engebretsdatter Nylend ...... 1877 1910 Inger Ølsdatter Rye ...... Johanna Marie Ø. Rye ...... Berit Amundsdatter Vold ...... 1882 Simen Øseng ...... Anne H. Prestehagen ...... 1870 1891 Berit H. Prestehagen ...... 1865 1886 Øle Arnesen Nygard ...... Halsten Toresen Røste ...... Øle Toresen Røste ...... Marit Iversdatter Rønningen ...... Signe Pedersdatter Narjord ...... 1858 1882 Eli Marie Pedersdatter Narjord ...... 1851 1882 Øle Nilssen Lund ...... 1882 Ole Pedersen Trøen ...... 1889 Olaf Tollefsen Østvang ...... 1889 Jøhanna J. Narbuvold ...... 1891 196 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A

Navn Født Utvandret Anna J. Narbuvold ...... Lucie J. Narbuvold ...... Johannes Ølsen Berg ...... 1893 Nils Ø. T. Myren...... 1887 Halsten Iversen Bakos ...... 1874 Petra Johanna Iversdatter Bakos ...... 1869 Petra Ølsdatter Bakos ...... Johan A. Røste ...... 1899 1928 Lars Pedersen Øs ...... Johanna Pedersdatter Os ...... Engebret M. Broen ...... 1863 1882 Sigrid M. Broen ...... 1868 1886 Thore Ø. Myre Østgardstrøen ...... 1886 John Svendsen Øversjøen ...... Julius Evensen Kaasen ...... 1871 1889 Ingrid Nilsdatter Langsjøvold ...... 1841 Marit Nilsdatter Langsjøvold ...... 1845 1870 Johanna Nilsdatter Langsjøvold ...... 1848 1873 Øle Arnesen ...... 1871 1890 Langøien ...... 1882 Arne Ølsen Langøigjelten ...... 1882 Einar Mikkelsen Bakken ...... Svend Halstensen Øversjøen ...... 1861 1886 Marit Halstensdatter Øversjøen ...... 1863 1890 Gea Halstensdatter Øversjøen ...... 1868 1888 Johan Halstensen Øversjøen ...... 1875 1897 Julian Ingjerdsen Øversjøen ...... 1892 1914 Ovenstaaende liste fra Tolga er den eneste fra Østerdalen som ikke er fuldstændig; men den er den eneste vi kunde faa — ved siden av nogle biografier. (Utg.) ØSTERDØLENES SAGA 197

B. ANDEN DEL

Det Nye Land og Utvandrede Østerdøler.

Hilsen til Osterdalslaget fra Sor-Østerdals Menigheter.

Av Provst Chr. Eriksen, Elverum, Norge.

Der lød en sang i dine unge dage, Du minnes den, som om det var igaar; Og naar din tanke gaar mot hjemmets havn tilbake, Da, vet jeg, toner til dit øre naar: Det er de dype furuskogers susen, Som synger dig imot fra dal og fjell, Og det er Glaamas vemodsfylte brusen Som toner dempet i den stille kvell. Du ser dig selv, som mangen gang du drømte Ved elvens bredd en stille aftenstund, Mens lette skyer over himlen svømte Og maltrostsangen lød i li og lund ...... Den tid er endt. Den kun i minnet lever, Den fagre tid, før du fra hjemmet for; Dog, mens du ute i det fjerne strever, Du glemmer aldrig dalen her i nord! Og vi ei glemmer dig; du er av vore kjære, Hvor enn i verden du har lagt din vei: Vi vet, at du derute gjor os ære, Ditt norske sinn og hjærte svikter ei! Og nu en hilsen vi til alle sender Som engang her i dalen slet og stred, — En hilsen fra de kjendte, kjære grender Med varme ønsker om at Herrens fred Maa straale over alt ditt liv og virke, At det maa bli til glæde og til gavn! Han signe al din ferd i hjem og kirke I Jesu Krist, vor høie frelsers navn! 198 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A

Øsierdølen i Amerika.

(Til Østerdalslagets 25 Aaarsstevnej

Av Ivar Sæter, Tolga, Norge.

Jeg reiste over fjeld og fjord Som Østerdøl i syd og nord Og over mange jordens lande. Nu gaar jeg atter med ombord. Nu stiller jeg kompas og ror Med havbrus om min pande Til kurs mod Vesterheimens strande.

Jeg hører nye tiders krav Som slagsang gjennem dagens kav, Og disse tidens krav maa fyldes. Saa mange skjønne syner gav Det aapne store verdenshav, At jeg ved dem fortrylles, Og mange storverk havet skyldes.

Her for saa mangen emigrant, Og Østerdøler veien fandt, Og mange tusind veien finder. Det var, som selve Glommen randt Indover landet og forsvant. En strøm af mænd og kuinder, Som tog sig land og landet vinder.

En Østerdøl er Østerdøl. Han var og er sig sjøl Herhjemme og paa vestens sletter. Han gaar sin gang lidt tung og støl, Men føler sig som kongen sjøl I slekt med kongeætter, Og kongemaal han ogsaa sitter. ØSTERDØLENES SAGA 199

Han vil erobre nye land Og holder ogsaa krigersk stand Lig Østerdalens gamle bonder. Han rydder jord i solens brand Og trodser ild og storm og vand, Og snart alverden skjønner, At Døler er mor Norges sønner.

Og Dølen slet paa Vesten jord, Men hørte ingen takkens ord Og ingen kjær og kjærlig stemme. Han slet, til han blev rik og stor, Men aldrig glemmer han sin mor Og ingen kjær derhjemme, Og Norge ingen Døl bør glemme.

Som ØsterdØl i aand og blod Han slaar sig gjennem fod for fod Med staal i sind og staal i armen. Han eier fædres paagangsmod, Og ved sitt maal en dag han stod Som Vestens første farmer, Mens verden rundt omkring ham larmer.

Han bygger Norge hjem for hjem, Og Dølen hører til blandt dem, Som med sitt nybrott slaar rekorden. En takkesang for ham istem, Som Østerdalens navn bar frem Her paa prærie-jorden. Nu kan det straale over Norden.

Saa feirer Østerdølers lag Sin første støre jubeldag Med fremtidshaap i tak og minder. Saa frem som for med sase tag. Saa frem til nye seiers slag, Og Østerdølen vinder. Ja, Østerdalens mænd og kvinder. 200 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A

I Grinden.

Av Oskar Bjørnstad, Rasta, Norge.

Jeg kommer trett fra dagens slit — nu er je naadd saa langt som hit. Og her — her under aasens bryn — her møter mig et vakkert syn.

Paa bakken lyser stuen frem — her er mit hus — min jord — mitt hjem — og jeg saa stolt en bondemand Med tyve maal av Norges land.

Det smaatt og fattig er — javel — og stakkarslig med stas og stell. Men lykken kan nok trives her Om ikke gaarden er saa sver.

Smaa, rappe ben i bakken gaar — smaa næver tak i buksen slaar. Jeg læser i to øienpar: "Vi er saa gla du kom att far."

En haarlokk svart og myk og fin Jeg skimter bak et hvit gardin. — En rikdom mer — en lykke til — Vaarherre er saa altfor snild.

Det beste har jeg glemt enda — det faar jeg naar jeg gaar herfra. Den lykke Gud har gitt mig her, Blir tusen ganger større der.

Men møt mig du, o kjære Gud — naar du har sendt mig dødens bud! La mig faa gaa saa glad mot dig Som barna mine møtte mig. ØSTERDØLENES SAGA 201

Trysil Sangen

Av Per Strandvold.

Kjenner du bygden der langt øst ved Kjølen Ensom den ligger i villmark og fjell, Har du hørt jenternes lokk og paa stolen Naar der er sommer en solfager kveld. Har du sett orretten sprette mens tjernet Speilblank tar lien og himlen i favn. Bygden hvor tankerne dveler saa gjerne, Aa, kan du minnes den fjellbygdens avn.

Kjenner du bygden der langt øst i skogen Naar det er vinter med rimfrost og sne, Har du sett huggerens barkede knoger Naar han staar bøiet og feller et træ. Har du sett skinnet fra ljørkoiens grue Skoglivets sysler i arbeid og savn, Husflid og barnelek hjemme i stuen Aa, kan du minnes den skogbygdens navn.

Kjenner du bygden naar vaarsusen kommer, Naar det blir grover med solskind og regn. Da naar det yrer av smaagræs og blommer Lærken og maaltrosten spiller til dans. Elvene vokser i larm og i velde Hakene svinges fra fløbaatens stavn Buskapen løses og lengter mot fjellet Aa, kan du minnes den skogbygdens navn.

Kjenner du bygden hvor engang en kjærlig oderlig arbeidshaand strøk dig om kind Minnes du gubben som prøvde med ærlig Vilje for dig sette livskraften ind. Vet du en plet hvor du gjerne vil gjemmes Engang til slut i din fædrejords favn Ja, vi det minnes og aldrig det glemmer Trysil, vor skogkranste fjellbygd ditt navn.

Precis som indsendt av forfatterens son, Vebjørn Strandvold, Trysil, Norge. 202 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A

REISEN Vi vender blikket mot vest. Der aapnes en dør. I det fjerne ser vi grønne enge og rislende bække. Vi ser store prærier. Vi ser Irokeser og Bison. Vi hører Minnehaha, Niagara, Yosemity. Vi ser Amerikas opdagelse. Vi ser Bjarne Herjulfsen, Torfinn Karlsevne og Leif Erikson og dennes forældre, Erik den Røde og Tjodhild, en slæktning av Karlsevne. Endelig ser

Tron Moen Soldat i Borgerkrigen. — En av Østerdalens berømte pionerer.

vi den store folkevandring som begyndte i Norge og fra Øster- dalen i det nittende aarhundrede. De stiger ombord i det skib hvis baug peker mot vest. I Øinene er taarer; i hjertet fest. — Haapets stjerne, som hadde lokket dem fra hjemmets dørterskel, ledet dem over det mørke hav. Reisen var lang. Med ungdoms iver, med higende aand ØSTERDØLENES SAGA 203 staar emigranten der pa dækket og misunder bølgerne som ruller forbi skibet mot den synkende sol. Fra stranden følger Monica-aanden moderligt over vandene idet skibet forsvinder i det fjerne. Lik Olympias, Alexander den Stores mor, ser emigranten fagre fremtidssyner i tordens-skral og i himmelens rosenlys. — Endelig sætter han fot paa "vidunderlandet"! Her ser vi et nyt vikingetog. Leifs reise var ikke mere daadrik end denne. Heller ikke Columbus reise fra Saltes til San Sal- vador. Marsjen av Alexanders ti-tusinde var en let anabasis sammenlignet med denne færd. Toget fra Troy til Tiber var kun som et kapitel av denne eventyrbok. Gothernes og Hun- nernes berømte folkevandring maales ikke med disse ; mænd, kvinder og børn møter paa en eneste reise Hellespontens over- gang. Egyptens græshoppe-sværm, Sinais ormeyngel, præriens ildebrand, vildnissets myg-millioner og "Noas vandflom!" — Indianer-pilen suser mellem de tykke træstammer. Den mo- dige emigrant synker for den blodige tomahawk. Den hvite skalp blir prydelse i rødhudens Wigwam. Her og der paa vid- derne staar igjen et mindesmærke — præriens Madonna, — et hvidt kors som lyser i kveldsolen — mens skarerne fortsæt- ter! Over de store prærier følger de bøffeloksens stier, og gjennem de mørke skoge sangen ifra furrukronen! De dykker sig lik Achilles i forvisnings Styx. Ungdoms-drømmen blir dem en "Somnium Sipionis". Emigranten ser de indspirerende syner som ledet Theodora til at bli Romas dronning, besjælet av aanden som ledet Gange Rolf fra Norrøna til Normandiet og av Artabenus-sindet, som erobret Hellas!

Endelig opslaar emigranten sit paulun i det "forjettede land." Haabets stjerne som hadde ledet ham til dette Bethle- hem blev lyset over den nye arne. Hans svangre drømme hadde undfanget. Nu stod han som nybyggerlandets høvding, konge i sit nye rike: og kongeriket bestaar i hans erobrede acres. Jordhytten er hans palads. Salmeboken og Bibelen hans skatte. Oksespandet og plogen, hans artilleri; øks og grev hans sværd og spyd. I dette rike var kamplyst. Han vaaknet ved fuglesangen. Han stemte sin tone til den kvid- rende skare, mens han i daggryet vandret avsted med sine "vaaben" for at "herje" sit land. Om kvelden da han kom træt og sulten hjem, opvartet den unge dronning med kongens kost, som var "grant og mjølk," paa plankebordet. Han hadde ikke 204 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A tid til at studere historie, han skapte den. Han læste ikke saga, han levet den. Her fødtes paany præriens Oddesey, sjøernes Illiade, vesterheimens Edda! Aarene svandt med deres glæde og deres smerte. Eftersom tiden gik kom nye borgere til hans rike. Der ventet ham ved solnedgangen en liten barneflok der stod som blomster i vinduet da far kom att. Vildnisset blir ved hans magiske haand forvandlet til det skjønne slot. Prærien blomstrer. Kløveren dufter paa engen. Det gule korn vugger sig i aftenvinden. Kreaturene danser paa den rike eng. Over alt ser vi vakre hjem som pryder prærien hvor før den vilde bøffelokse sank for Irokesernes pil! Emigrantene glemte ikke deres egen barndom og den min- derike time, da mor eller far fulgte dem paa veien den første skoledag. Nybyggeren sørget for, at hans opvoksende slægt skulde paa kundskapens omraade faa sitte rundt stedse rikere kilder og drikke av menneskelivets visdom. Hjemme i Norge har han vokset op i kirkens skygge. I det nye land længtet han ogsaa efter at faa stemme hjertets strenge til kirkeklokkens lyd. Han hastet med at opføre kirke i likhet med den som stod i hans barndoms dal. Der fik han tilbede sin barndoms Gud. Der hørte han ordene fra sin moders Bibel. Ordets mjød beruset hans sjæl lik en edel vin og avlokket hans hjerte tilbedelsens lovsang, (Godet). Lik oldtidens Cæsar var utvandringen Pontifex Maximus og kunde med hin erobrer utraape: "Veni, Vidi, Vici!"

Jeg husker godt den dag da jeg reiste til Amerika. Vi var syv i følge. Forældrene fulgte mig paa veien. Somme av de andre hadde ogsaa forældre og søskende som gik med dem et stykke. I smaa grupper ruslet vi vestover landeveien fra Nybergsund. Det blev som en hel liten forsamling der bevæget sig fremover. Hesten drog kufferterne. Efterhvert som vi kom vestover lien stanset den ene gruppe efter den anden for at sige farvel. Dette var rørende scener. Jeg husker godt fra den tid vi var smaa, mor sa til os: "Jeg vil heller følge dere til graven end paa Amerikaveien." Trods dette var nu dagen kommet da en av hendes skulde reise, — da hun skuide skilles fra sin ældste søn. Hvor tung en slik avskedsstund er, vet kun den som har oplevet det. Vi gik og smaagraat; og da øieblikket kom at vi skulde række haanden ut til det sidste farvel ØSTERDØLENES SAGA 205 kunde vi ikke længer kontrollere vore ømme følelser. Det eneste jeg sa til far var: "Tak da, papa, fordi du har altid været saa snild." Men da brast vi ut i storgraat og kunde intet si. Jeg husker intet av det som blev sagt da jeg tok avsked med min mor. Under hulken og hjertesorg rev vi os løs og gik rask avsted. Længere borte i veisvingen vendte vi os endnu en gang og viftet med lommetørklædet. — Jeg synes endnu jeg ser mor, som stod der ved veikanten og saa efter mig. 0, Kjære, kjære mor! For hvert et skridt jeg tok fremover veien fældte du en taare. Og naar jeg senere i livet tok et skridt opad, fældte du glædens taare, — tok jeg et skridt nedover fældte du smertens taare. I dit svangre moderhjerte er jeg født paany ved hvert eneste veiskille. Vi var kommen omtrent 30 engelske mil fra Trysil Indbygd til et sted som kaldes "Fliskjølen." Den ligger høit. Fra denne høide kan man se toppen av Trysil fjeld. Vi standser. Vi vender os om og staar og ser bort paa fjeldet endnu engang. Dette er vort sidste glimt av Trysil, vor barndomsegn. Som jeg stod der og saa tilbake kom minderne. 0, kjære fjeld! Bring min hilsen til min barndoms grænd, til dalen, til elven, til lien, til Sæter-øien og konvallene der! Jeg synes endnu jeg ser mor staa ved veikanten og se efter mig. — Kjære fjeld, tak for alle disse hellige minder. Hils mine søskende. Hils far og mor som graater! For nogle av dem som reiste til Amerika den dag blev dette det sidste farvel. Somme av os kom tilbake. Jeg har nu flere gange oplevet dette "sidste farvel," som altid er saa tungt for den som virkelig elsker. Avskeden var altid tyngst for mor. Den rev altid op de gamle saar, og vi kunde se hvorledes hun altid led. Og hendes sorg rørte os i hjertets dyp.

Men saa engang da jeg kom hjem var der triste forandringer; ti nu laa mor rolig og stille ute paa kirkegaarden — nedenunder fjeldet. Mor hadde altid mødt os, naar vi kom hjem fra Amerika. Men denne gang var der ingen mor som mødte os. Hendes læber var forstummet, og hendes hjerte hadde standset sit slag. Fjeldet stod som en vagt ved mors gray. Det kastet sine lange skygger over de dødes hvilested; ti solen holdt netop paa at dale da jeg kom. Det var en stille fredelig aftentime, da jeg kom for at ta avsked. Nu slap hun at ha det ondt da jeg reiste tilbake. Nu skulde jeg faa sige farvel uten 206 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A at hun skulde graate. Jeg la en liten blomst paa graven. Og der i aftenens stilhet fik jeg sætte mig ned ved min kjære mor akkurat som vi gjorde da vi var smaa, naar vi alle sat i den dunkle stue før lampen blev tændt. Jeg hadde ønsket at faa snakket med mor; det var noget jeg vilde ha sagt til hende. Og nu fik jeg lov. Det var saa godt at faa være alene og ha en lang samtale med mama. Jeg fik knæle ved hendes side og takke hende for alle lidelser. "Nu tak for alt ifra vi var smaa." — "Og er der noget du har at anke, da vil det sagte paa hjertet banke; de som du ikke fik snakket med, ved sole-fald vil de være med." Det er utflytterfolkets avsked. ØSTERDØLENES SAGA 207

Emigrantens Farvel. 208 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A

1.—DET NYE LAND 1. Urfolkene i Amerika. Gardinerne ruller sagte op. I den dunkle fortid kommer tilsyne store bevægelser blandt vestens urfolk. Civilisationen hæver og sænker sig lik store bølger. Ut fra Inkas døende storhet, fra Mayans vildnis, fra døds- kampene mellem Toltek og Aztek kommer en bevægelse frem. Den drager sagte opover de Nord Amerikanske dale og elve. Den erobrer de spredte jaager-stammer, bosætter sig og skaper i Nord Amerika en civilisation som ligger langt bakenfor Indi- aner stammernes saga. Er det Folsom slegten? De to store grupper i denne civilisation, nemlig "Skoglands gruppen" og "Mississippi kultur gruppe" er forlængst for- svundne, men beviserne for deres eksistens er saa klare og saa mange, at kun en del av deres historie fylder 50 bind som nylig er utgit av Chicago universitet. De folk som fulgte efter de nævnte civilisationer var Nord Amerikas Indianere. De kom vistnok ikke fra syd-øst lik hine ovennævnte men fra den helt motsatte retning. Da Colum- bus kom til San Salvador var der i Nord Amerika 846,000 Indianere. I aaret 1900 var der 266,000 Indianere i De For- enede Stater. I aaret 1938 er der her 377,366 Indianere. De forøkes i antal. Indianerne var organisert i nationer. Vi skal her nævne nogle av disse nationer; Chicasawer, Seminoler, Creeker, Choc- tawer, Powhaten, Pontiac, Ottavayer, Ojibwayer, Pottawato- mier, Shawnee, Winnebagoerne, Cheyenner, Shoshonor, (sidst nævnte var skidne tatrer) , og Cherokeser, (som var flotte og bodde i fine huse). Sioux-folkene hodde i wigwamme, medens Zunier bodde i lave hytter. Keokuker, Dakotaher, Mohaker, Onondagaer, Cayugaer, Oneidaer, Senecaer, Tuscaroraer, Ara- paher, Kiowaer, Comancher, Irokeserne, Chippewaer, Algon- cuinerne, osv.

Vi henleder opmærksomheten paa indianer-stammene fordi i deres nationer finder vi roten av vor egen nations organisation. ØSTERDØLENES SAGA 209

Der var nemlig forenede stater blandt Indianerne, længe før de hvite kom til Amerika. Nedenunder Minnehaha Faldet i Minneapolis staar en sta- tue av Indianeren Hiawatha, bærende sin elskede Minnehaha over den stenete elv. Dette monument er opsat efter Long- fellows udødelige dikt "Hiawatha" som igjen har sin rot i en dunkel indianer-historie. Det er nemlig kommet for dagen at Hiawatha og hans skjønne hustru Minnehaha tilhørte to for- skjellige stammer. Dr. J. N. B. Hewitt, Smithsonian ethnolo- gist siger: "Hiawatha, en mand av bestemte liberale tenden- ser, hadde en stedbror som var netop det motsatte. Denne stedbror, av Onandaga stammen, hedte Wa-ta-do-da-ho." Han var Nord Amerikas første store "gangster." Den som motstod ham blev "put on the spot." Hiawatha, meget forarget over broderens adfærd, prøvet at organisere en rival bande. Men ingen turde gaa imot Wa-ta-do-da-ho. Den sidst nævnte pøn- set paa at dræpe Hiawatha, men Hiawathas mor var av den mæktige Mohak stammen og han frygtet hævn fra denne. Derfor besluttet han at dræpe Hiawathas hustru (Minnehaha) og børn. Minnehaha var av Onondaga stammen likesom Wa-ta- do-da-ho, og Mohakerne hadde ingen interesse i at hævne en anden stammes mord. Minnehaha og hendes børn led derfor døden. Hiawatha bien ute av sig selv av sorg. Han streifet om i skog og mark uten at la sig trøste. Endelig skal han være kommet i forbindelse med indianer presten Deganawida, og indianer-sagnet fortæller at disse to arbeidet for at faa bedre forstaaelse mellem stammerne og direkte forbindelse. Deres arbeide resulterte i et nyt religiøs-politisk system, som blev grundlaget for de forenede stammer blandt Indianerne. Det er altsaa en historisk kjendsgjerning, at der eksisterte forenede stater blandt Indianerne længe før vore Forenede Stater. For eksempel Cheyenner, Arapaher, Kiowaer og Co- mancher var forenet i et forbund som hedte Cheyenne. Og Mohoker, Onondag aer, Cayugaer, Oneidaer, Senecaer og Tus- caroraer utgjorde et andet stort forbund som hedte Irokeserne. Det var disse folk, Indianerne, som mødte vore hvite fædre med den første hilsen, da de ankom til Nord Amerika. Forskjellige opdagere korn først. Her sætter vi først paa listen Leif Erickson, som nu av hele verden er anerkjendt som Nord Amerikas opdager. Der var flere nordmænd som kom 210 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A hit paa samme tid. De ikke bare opdaget Amerikas fastland. men "Kensington stenen" synes at antyde, at nordmænd har været like op til Minnesota længe før Columbus's tid. Denne sidstnævnte Italiener opdaget, som vi vet blandt andet øen San Salvador, 400 mil fra Amerikas fastland i 1492. Tolv aar senere, nemlig i 1504, kom de første fiskere fra Europa over Atlanterhavet. De korn fra Bretagne og var sandvynligvis nordmænd. I aaret 1579 blev Frans Drake proklameret konge i San Francisco. Dette var 200 aar før George Washington blev valgt til president. Washington blev ikke konge, men han er den eneste mand i Amerika som i to terminer blev valgt en- stemmig til de Forenede Staters President. Og dette tiltrods for at hans kabinet bestod av mænd av alle politiske anskuel- ser. Da skibet "Mayflower" naadde Provincetown havnen den 11te november (efter datidens regning) antok de et dokument som er av stor historisk betydning, da det blev grundlaget for vort frie demokrati. Dette dokument er kaldt Mayflower sam- menslutningen ("Mayflower Compact"). Den lyder slik: "I Guds navn, Amen. Vi undertegnede, lydige borgere av vor befrygtede hersker Lord James, av Guds naade Storbritaniens, Frankrikes og Irlands konge, Troens forsvarer, osv.

Da vi for Guds herlighets skyld og for den kristne troes frem- gang og vor konges og lands ære, har foretat en sjøreise for at grundlægge den første koloni i den nordre del av Virginia, gjør vi pakt med hinanden i Guds nærværelse; og ved dette dokument høitideligt og gjensigigt binder os sammen i en bor- gerlig-politisk gruppe ...... for fra tid til anden at indføre, grundlægge og utarbeide slike retskafne og likestillede love og regler, acta, constitutioner & embeder som synes mest paa- krævet og letvindte for koloniens almindelige gode, hvortil vi lover al fortjenlig underdanighet og lydighet...." oversat av utg.

MAYFLOWER COMPACT: "In ye name of God Amen. We, whose names are unerwritten, the loyall subjects of our dread soveraigne Lord James, by ye grace of God, Great Britaine, France, & Ireland king, defender of ye faith, etc., ØSTERDØLENES SAGA 211

Having undertaken, for ye glorie of God, and advancements of ye christian faith and honour of our king & Countrie, a voyage to plant ye first colonie in ye northerne parts of Vir- ginia, doe by these presents solemnly & mutualy in ye presence of God, and one of another, conversant, & conbine our selves togeather into a civill body politick; for our Labor ordering, & preservation & furtherance of ye ends aforesaid; and by virtue hereof to enacte, constitute, and frame such just & equall Lawes, ordinances, Acts, constitutions, & offices, from time to time, as shall be thought most meete & convenient for ye gene- rall good of ye colonie: unto which we promise all due submis- sion and obedience. In vitnes whereof we have here under subscribed our names at Cap Codd ye 11 of November, in ye year of ye raigne of our soveraigne Lord king James of Eng- land, france, & Ireland ye eighteenth, and of Scotland ye fif tie fourth. Ano; Dom. 1620." (See "William Bradford's His- tory").

De som grundla Virginia koloien, grundla den i Guds navn. De grundla kolonien for at fremme Guds herlighet og fremme den kristne tro. De som kom hit med "Mayflower" (Mai- blomsten) hin minderike dag var forfulgte i England for deres kirkelige anskuelse og praksis. De flygtet først til Holland i aaret 1609 og bosatte sig i Leyden. I juli maaned, elleve aar senere, forlot ca. 100 av dem Leyden og drog til Amerika. Der søkte de den religionsfrihet som deres hjerter længtet efter men som blev nektet dem i hjemlandet. 2. Fri Religionsøvelse. Et land som officielt erklærer fuld religionsfrihet for alle kan ikke uten videre kaldes et kristens land. Jøder, Moham- medanere, Budhister, osv. har samme ret til religionsøvelse som den kristne. Kan jøderne kalde Amerika et jødisk land? De Forenede Stater er og har altid været et kristent land. Næsten hele befolkningen tilhører eller tilstemmer den kristne religion. Det som veier mere i at gjøre dette et saakaldt kri- stent land er som ovenfor antydet at det blev koloniseret i Guds navn og i den kristne troes navn. Kolinisternes tanke var at i dette land skulde den rene kristendom leve. Kristendommen skulde her ha fuld frihet. Den aand og de principer som garanterer denne slags reli- gionsfrihet er netop det som gjør Amerika et kristent land. I 212 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A den forstand er Amerika næsten det eneste kristne land i ver- den. — Her taler vi ikke om kristne folk. 3.Vidunderlandet. Her aapnet sig altsaa et land stort og skjønt. De tidlige settlere hadde ingen anelse om at dette land i 1938 skulde eie næsten halvparten av verdens rikdom. Landet er fagert. Naar det amerikanske folk engang vaag- ner i realiseringen om landets skjønhet da vil det ikke bli saa populært at reise utenlands. Naar vi forbereder vore skjøn- hets steder slik som de er gjort i visse Europæiske lande, vil turiststrømmen flyte utenfra ind gjennem vort eget land. Ti her har vi likesaa skjønne fjelde og dale som i Europa. Og vi har meget som Europa mangler. Her har vi verdens høieste befærdede fjeldtind, Mt. Evan i Colorado. Her har vi verdens største træer, Sequoia i Californien. Her har vi verdens leng- ste elv, Mississippi. Her har vi verdens største ferskvands- indsjø, Superior; verdens største melmøller i Minneapolis. Her har vi verdens største slagterhus i Chicago; verdens høieste bygninger i New York; verdens største jernværk i Gary, Indi- ana; verdens største underjordiske haller i Kentucky; verdens største kino-koloni i Hollywood; verdens hurtigste jernbaner. Paa jernbanereisen i Klippebjergene kjører man forbi den samme by fem gange før man kommer ind til byen. Yosemite- dalen, Grand Canyon i Arizona, "Cave of the Winds" og "Gu- dernes Have" i Colorado kan vel maale sig med Europas sevær- digheter. Indianer leire og Indianer høvdinger findes her i mængder. Endeløse prærier, store ørkener og kokhete vand- strømme som stadig spruter op av jorden. Her kan vi fra et sted se et hundre guldgruber. Gruber av sølv, av kobber og utallige ædelstene findes her i mængde. Vi kjører utover dette land og ser 3,026,789 kvadrat mil av verdens rikeste jord (ovennævnte tal, nemlig, er landets areal utenom besiddel- serne. Disse utgjør ca. 711,000 kvadrat mil, indbefattende 99 øer). Folkemængden i de Forenede Stater var i aaret 1938 ca. 128,500,000. Landet myldrer av levende værdier: Vi ser 4,931,000 muld- dyr; 11,942,000 heste; 26,062,000 melkekjør; 51,375,000 faar; 76,352,000 almindelige kreaturer; 56,000,000 svin; 454,029,- 000 høns; 1,040,000 rendyr; 120,000 elgdyr; 13,000 fjeld-faar; 18,000 fjeld-gjeder; 15,000 vilde antiloper. ØSTERDØLENES SAGA 213

Over de store vidder og gjennem byerne farer frem og til- bake 30,000,000 automobiler som i 1934 forbrugte 16,595,180,- 000 galloner gasoline, (Benzin). Her er der (aar 1934) 239,050 mil av jernbaner og, samme aar, 3,050,000 mil alfar- veie. Den første januar 1934 var her 16,710,858 telefoner, om- trent dobbelt saa mange som i hele Europa, og det halve av hele verdens telefoner, som den dag var 32,495,855 telefoner. Dette land har en eiendomsværdi av mere end 361,800,000,000 dollar. (Se "The World Almanac," 1936, by "New York World Telegram"; og U. S. A. officielle statistik 1929) . Ame- rika er endnu Vidunderlandet. Hjemlandet skjøv og Amerika drog. I det første sekel efter at de Forenede Stater begyndte at føre statistik over immigra- tionen (1919) ankom der 33,076,813 immigranter; og fra iste juli, 1819 til 30te juni 1932 var 37,894,727 immigranter an- komne hit. ("The World Almanac", 1936). 11907 ankom, for et enkelt aar det største antal, nemlig 1,218,480. I 1932 var der 67,719 flere mennesker som flyttet ut av Staterne per- manent end de som kom ind, idet 103,295 utvandret og 35,576 indvandret. Her iberegnes ikke dem som ankom ulovligt. — Man regner at næsten 200,000 ankommer hit ulovligt hvert aar, og at der her for tiden er flere millioner saadanne "ulov- lige" personer. Der er 3000 mennesker ansat her for at ind- forcere immigrant loven. I 1930 blev 16,600 personer depor- teret ("World Almanac" 1936). Ifølge den sidste restriktions lov kan kun 2 procent ankomme av det tal som representerte vedkommende land i vor folketælling av 1890. Ifølge nævnte lov kan der nu hvert aar ankomme : Fra Rusland 2843 immigranter, fra Italia 3912, fra Frankrige 3914, Grækenland 47, Jugoslavia 851, Australia 120, Tyrkiet 129, Palestina 1, Syria 13, Bulgaria 61, Poland, indbefattende Galicien, 6421, Afrika 44, Czechoslovakien 2031, Sverige 9561, Danmark 2785, Ungarn 474 og Norge 6454. (Se "Restriction of Immigration" by Edith M. Phelps) . Som vi saaledes kan se er der intet land i verden som har lov til at sende saa mange emigranter til Amerika, ifølge lan- dets folkemængde, som vort eget land Norge. Norge begyndte ikke nedtegnelsen av de utflyttede emi- granter før aar 1867. Flere av ministrial-bøkene i prestegjel- dene har dog en fortegnelse før 1867. Disse meddeler navnet 214 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A paa kun nogle faa personer som er utvandret til Amerika før midten av det nittende aarhundrede, nemlig Ola Bustad Lutnes fra Trysil. Han utvandret 1848. Men straks efter utvandret mange, særlig fra nordre Østerdalen. Det er sandsynligt at mange østerdøler har utvandret baade i det 17de og 18de aarhundrede. Dr. John Evjen meddeler at mange nordmænd utvandret fra Norge til Amerika i det 17de aarhundrede ; og Axel Christian Smith, sogneprest til Trysil i 1780-aarene, hentyder i Trysil boken til hjemsyken hos dem som var reist til Amerika. Der ankom til Amerika i aaret 1817 200,000 emigranter altsaa paa kun et aar og sandsynligvis flere millioner gjennem den lange tidsperiode før den officielle Ame- rikanske immigrant-statistik begyndte (1819) . Der er ifølge Oslo politikammer utvandret til Amerika gjennem Oslo politikontor mere end 800,000 emigranter. Man- ge andre er utvandret fra Trondhjem og andre norske byer. Flere har reist ulovligt og derfor ikke opgit sine navne. Mange reiste ogsaa fra Norge før Oslo politikammer (1867) begyndte at nedtegne de utflyttede. For eksempel aaret før, nemlig i 1866 ankom der fra Norge til Amerika 12,633 immigranter. Alt ialt antar vi, at fuldt en million mennesker er utvandret fra Norge til Amerika. Ifølge U. S. statistik (1930) var der i de Forenede Stater det aar 347,852 mennesker født i Norge. I 1930 utvandret fra Norge 2518 til U. S. A. og 1072 til Canada. I 1913 utvandret fra Norge 708 til U. S. A. og 117 til Canada. 11932, 351 til U. S. A. og 85 til Canada. I 1933, 299 til U. S. A. og 107 til Canada. (Se"The World Almanac" 1936, av ibed.).

Nordmændene var saa indflydelsesrike enddog i de tidlige dage særlig i nordvesten at for eks. i et dusin countier (Minne- sota) var i 1881 halvdelen av statens embedsmænd nordmænd. I et, nemlig Norman County, var i samme aar 16 av statens 18 embedsmænd norske folk. (Se Holland : "Norske Settlementers Historie") .

Ifølge underretning fra Oslo politi kammer ved forhenvæ- rende politi chef Dyring er ca. 11,000 mennesker utvandret fra Østerdalen over Oslo siden 1867. Dette blir gjennemsnitlig noget over 150 personer hvert aar. Derav kan man antage, at mindst 3000 utvandret i de 20 aar, før 1867. (Den store ut- vandring begyndte nemlig ca. 20 aar før 1867). Mange øster- døler har utvandret over Trondheim og andre sjøbyer, over ØSTERDØLENES SAGA 215

Maalselven; mange har utvandret efter at ha boet andre ste- der i Norge en kort tid og derfor ikke er opgit som østerdøler, mange har ogsaa utvandret uten at have anmeldt sig nogen- steds. Alt i alt er mindst 18,000 utvandret til Amerika fra Østerdalen.

VORE FOLKEGRUPPER Som de tusinde vandstrømme rinder nedover lierne og fjeldsiderne ind i bi-elvene der skaper den store Mississippi flod, saa flyter ind til Amerika fra alle land de mangfoldige menneske-strømme der utgjør de Forenede Staters befolkning. Der blev timet dette land at bli verdensfolkenes første møte- plads siden Babel i dæmringen av menneskets lange dag; det blev timet os at leve i denne historiens minderike tid, da alle racer for første gang mødte hinanden paa Amerika's sletter. Gjennem en tidsperiode av tre hundrede aar, har denne ethniske strøm skyllet ind over vore strande fra det store men- neskehav — fra Holland, England, Sverige, Tyskland, Italia, Rusland, Frankrike, Japan, Kina — fra alle lande i nord, fra alle lande i syd, fra landene i øst — mennesker med hudfarve lik elfenben, mennesker lik ebenholt. Vi har seet deres glade ansigter der de stod paa dækket av immigrantskuten i vor havn. De salvet med glædens taarer de vande som kysset vor strand. De ødslet smil til frihetsstøtten idet de med taknemmelige øine saa op mot fakten i hendes haand. Med taknemmelige hjerter skuet deres øine end høiere, — imot Ham som bor heroven, og hadde spredt over dem den skjønne, blaa hvælving, som om der var lyst ny velsignelse over frihets-landet.

Hit kom disse folk der gjennem generationer hadde bodd ensomt og stille i sin egen bygd og i sin egen trange dal. Disse folk var ikke bereist. De fleste hadde ikke skuet over fjeldet og aasene ind i nabodalen. Derfor hadde disse mennesker i tidens løp utviklet en egen dialekt, et eget sprog. De hadde skapt sin egen kultur, sine egne vaner og omtrent samme tænk- ning ; tilhørte den samme religion. Det var derfor naturligt, naar disse folk drog ut og bosatte sig i en ny verden at de forsøkte at samles blandt sine egne. Dette var lettest. Det var naturligst. Paa den maate kunde de bruke det sprog de forstod, fortsætte den samme kultur, det samme tænkesæt, — tilbede ved det samme alter. 216 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A

Saaledes fortsattes eller skaptes her de forskjellige folke- grupper; dannedes og utvikledes settlementene hvor de fleste i settlementet bestod av et og samme folk. Der var intet i den Amerikanske grundlov som forbød dette. Der var intet i Fri- hetserklæringen som forbød de forskjellige folkegrupper eller nationaliteter her at fortsætte det sprog og kulturelle liv som gruppene hadde arvet fra det gamle land. Dette var en del av deres liv. Selvfølgelig tilstemte de lovene i det adopterte land. Frihetserklæringen og den Amerikanske konstitution fandt de at være i harmoni med deres egen frihetsaand og deres egen lovlydige karakter, derfor tilstemte de disse med liv og levnet, længe før den dag de gik for retten og gav mundtlig erklæring. Dette kan siges særlig om utflytterfolket fra nor-dens lande. Jeg kjørte nylig paa toget sammen med en lærer ved en Amerikansk skole. Samtalen gik ind paa folkegruppene her. Han var noget kritisk. Endelig spurgte jeg ham: "Hvad synes De, vi burde gjøre med disse vore "utenlandske" folkegrup- per?" Han svarte: "Amerikanisere dem." Hvad mener De med at Amerikanisere dem," spurgte jeg. Han svarte ikke øieblikkelig. Jeg tok anledningen til at sige: "Det synes at være uklart som en taake for mange av eder hvad der forstaaes med at Amerikanisere de saakaldte utlændinger. Dette gjælder forstaaelsen herom baade blandt de saakaldte "Amerikanere" og blandt den yngre generation av vort eget folk. "Hvad forstaar De," spurgte jeg læreren, "med Amerikanisering av de saakaldte utlændinger?" Læreren svarte: "Tving dem til at opgi sit utenlandske sprog; tving dem til at opgi sine "utenlandske" foreninger; la dem opgi sin egen gruppe-aand, og sin utenlandske religionsøvelse." (Det er heldigvis ikke alle amerikanske lærere, som deler denne lærers syn). Derpaa svarte jeg: "Da jeg blev optat som Amerikansk borger blev det ikke forlangt av mig, at jeg skulde opgi den norske forening jeg tilhørte og var meget aktiv i og formand ay . Det blev ikke forlangt at jeg skulde opgi den Lutherske lære, opgi at tilbede min barndoms Gud i fædrenes maal. Det blev enddog ikke antydet av den Amerikanske domstol som gav mig fuld borgerret, at jeg vilde bli en bedre borger ved at opgi disse ting. Derfor tør jeg dra den slutning, at jeg kan være en god Amerikansk borger selv da, naar jeg bruker det ØSTERDØLENES SAGA 217 norske sprog; jeg ka være en god Amerikansk borger selv da, naar jeg er formand av en norsk forening; jeg kan være en god Amerikansk borger naar jeg i Luthersk kirke tilbeder Gud i det norske sprog, og da jeg læser kveldsbønnerne slik, som jeg lærte dem av mor, da jeg var en liten gut i Norge." Naar vi taler om de utenlandske sprog her i Amerika, hvad skal vi sige om vort lands store ledere som i sin tid talte væ- sentlig sit utenlandske sprog? Hvad skal vi sige om de tyske, de franske, de engelske, og andre landes generaler som ledet vort lands armeer i vore store krige? Var de daarligere Ame- rikanere fordi de forstod sine fædres sprog? Hvad skal vi sige om de store politiske ledere i landet som var født i utlandet: og likeledes dem hvis forældre var utenlands-fødte? Hvad skal vi sige om vore egne norske guvernører og statsmænd og hærførere? Knut Nelson var guvernør, senator, hærfører, og i alle ting en berømt mand i det Amerikanske folkeliv. Hans store statue staar utenfor kapitoliet i St. Paul, Minn. Han tjente med stor hæder i Amerikas politiske liv i over 50 aar.

Men Knut Nelson forstod norsk, han talte sit modersmaal overalt, og han elsket det. Hvem tør vel paastaa, at Senator Knut Nelson burde blit Amerikaniseret, fordi han talte norsk? Nelson staar frem som en lysende figur blandt vesterheimens utflytterfolk. Han er et slaaende eksempel paa det vi her vil fremhæve.

Hvad vil vor "Amerikanske skolelærer sige om Oberst Hans C. Heg, den unge gut, født i Norge, som hævet sig op i det Ame- rikanske folkeliv; og i den Amerikanske borgerkrig med mot og ære kommanderte det berømte Femtende Wisconsin Regi- ment? Han faldt i slaget ved Chickamauga, 1863. Oberst Heg var opfostret blandt norske folk, i et norsk-amerikansk settlement. Han talte og skrev norsk og brugte dette sprog hele sit liv. Var han en ringere Amerikaner fordi han forstod norsk? Vi paastaar at han tjente sit land bedre fordi han var norsk, ti delvis av den grand kunde han bedst forstaa de nor- ske gutter som utgjorde det regiment, han ledet til berømmelse for Amerikas frihet. Andrew Lee, guvernør av Syd Dakota var født i Norge. Han tjente Amerika med ære. James O. Davidson, Guvernør av Wisconsin var født i Norge. Han tjente Amerika med ære. Ragnvald A. Nestos, Guvernør av Nord, Dakota var født i Norge. Han tjente Amerika med ære. Han 218 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A var atten aar da han kom til Amerika Kongressman Harald Knutson fra Minnesota var født i Norge. Han har tjent Ame- rika med ære. Kongressmand Alfred Michaelson av Illinois var født i Norge. Han tjente Amerika med ære. Kongress- mand Knut Wefald var født i Norge. Han tjente Amerika med ære. Alle disse brugte det norske sprog. Det viser den største uvidenhet og taapelighet at tale om at amerikanisere slike mænd. Og vi har tusinde av slige hælte i kirken, i skolerne, i pressen, i politiken, i alle professioner og i det daglige liv. Hvad den yngre slægt her angaar vil jeg nævne et eksempel som jeg tror illustrerer hele vor ungdom her. I Chicago kjen- der jeg to unge gutter. Begge deres foreldre er født i Ameri- ka. Deres bedsteforeldre er født i Amerika. Begge har gjen- nemgaat den samme folkeskole og samme høiskole. Begge graduerte med høieste karakter. Begge er fine typer paa norsk- amerikansk ungdom. Men det hændte sig slik at den ene av gutterne la sig efter at lære norsk. Fra St. Olaf College skrev han et langt brev paa norsk til sine forældre. Hans far læste brevet for mig. Nu er spørgsmaalet: Skal vi sætte kræfter igang for at amerikanisere den ene av disse gutter fordi han lærte og brukte norsk, og fordi han skriver norsk til sine forældre og har kjendskap til norske foreninger? Der er tusinde blandt os som er lik denne ungdom. Den ungdom som først og fremst er kyndig i Engelsk, kan vel ikke være mindre amerikaniseret fordi han forstaar ogsaa et andet sprog. Han kan vel ikke være mindre amerikaniseret fordi han har mere kundskap! I et land som Amerika hvor der forbrukes saa man- ge millioner dollars hvert aar for utdannelse og hvor kundskap fremhæves saa sterkt, i et saadant land kan ingen sand Ame- rikaner nedværdige den person som vet mere eller har større kundskap. Vi tør gaa saa langt som at sige, at hvis alle andre ting er like, da er den person en mere fremtrædende amerika- ner, som ved siden av Engelsk har kjendskap til et eller flere utenlandske sprog. Hvem er Amerikaniseret? Svar: Den er Amerikaniseret som bor her og hvis ønske og beslutning det er at anta, forsvare og fremhæve de Forenede Staters Konstitu- tion. Nordmændene i Amerika har altid staaet ærbødigt med begge ben paa den Amerikanske konstitution, og vi tør sige baade for os selv og vore efterkommere her, at vi Nordmænd skal altid forbli tro mot vort lands konstitution. I saa maate ØSTERDØLENES SAGA 219 ligner vi andre grupper. Da vi altid har været tro mot konsti- tutionen kan det siges at vi i saa henseende har været Ameri- kaniseret fra den første dag vi satte fot paa Amerika's jord. Enhver saakaldt utenlandsk gruppe hvis ønske og maal det er at leve her som lovlydige og gode borgere ifølge vor konstitu- tion er Amerikaneseret! Naar vi vil tilføie endnu et ord angaaende sproget, da vil vi ha det klart forstaat at vi tror paa nødvendigheten av et fæl- les sprog. Og ifølge utviklingens gang er dette fællessprog det Engelske. Vi omfatter derfor med hele vort liv dette sprog slik som det brukes her. Vi haster med at lære Engelsk, vi for- svarer dette som vort sprog. Vi haster ogsaa med at undervise det blandt vort folk. Vi forlanger intet mindre end en grun- dig forstaaelse av, og en tro velvilje mot det Engelske sprog som vort eget sprog. Men vi paastaar at det Engelske er ikke det eneste sprog i verden som kan meddele menneskeheden principerne om frihet og godt borgerskap. Ethvert andet udviklet sprog er i det øie- med principielt ligesaa godt som det Engelske. Det norske sprog, for eksempel, er principielt ligesaa godt som det Engel- ske til at tolke for menneskene lærdommen om frihet og ædelt borgerskap. Og da det norske sprog i saa henseende er lige- stillet med det Engelske, mener vi at av den grund vilde det ha været uklogt at hindre men forstandigt at tilskynde bruken av det norske sprog; ti det norske utflytterfolk bærer i sine egne hjerter impulser fra fædrelandet og frihetens verden som de kan uttrykke bedst i deres eget sprog. En hjertesak kan nemlig bedst tolkes i hjertesproget. Disse frihetens impulser besjæler utflytterfolket; ti ogsaa i Norge er folket under ædle høibaarne kampe undfanget og født i frihetens moderskjød. De forlot hellige altere som var varme av frihetens brændoffer. Da vort folk kom hit hadde de fleste indbrændt i sin barm de samme principer for frihet og godt borgerskap som er nedteg- net i Amerika's frihetserklæring og konstitution.

Disse sandheter kan forstaaes bedst og proklameres bedst ved bruken av hjertesproget. Den nordmand her som taler sit hjertesprog, hvis blot hans hjerte er vendt mot vor konstitution, og hans ansigt mot vort flag, han ytrer den høieste type av Amerikanisme. Skal han synge denne frihetssang i et frem- med sprog blir kanhænde sangen mindre klar. Den som bedst 220 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A forstaar frihetens velsignelser, kan tolke den bedst. Og hvem kan vel forstaa dem bedre end den som har prøvet livet baade i Amerika og i det gamle land. Dette har emigranten. Emi- granten kan sætte pris paa dette land; han kan derfor elske det fuldt saa høit som de indfødte. Dette kan iallefald siges om den norske immigrant. Den som elsker landet mest kan der- for ikke være en ringere borger. Det Norske sprog (særlig hvad de ældre angaar), den Norske kultur, vor tro paa Gud osv. er en del av os. Hvis disse utryddes, da utryddes vi som et folk. Vi nordmænd her, det vil sige vor norske folkegruppe, er et barn i den store Amerikanske familie. Som et barn i familien har vi samme ret som de andre barn eller folkegrupper. Og vi har samme pligter. Det vilde ikke være hæderligt at lægge sig ned at dø. Vor mor vil ikke vi skal dø. Det er hæderligt at leve, at vokse sig stor og sterk. Derved kan vi gjøre store ting for vor mor, Amerika. Vi, nordmænd her, sammen med andre folkegrupper, eier Amerika. Hun er vort land. Det spiller liten rolle hvilken tid folkegruppen kom hit, enten den kom i det syttende, attende eller nittende aar-hundrede. Der var flere av dem som skapte vor konstitution som ikke kom hit før nesten 150 aar efter ankomsten av de første kolonister. George Washington som levet her 150 aar efter "Maiblomsten's" ankomst, hadde vist samme ret til landet som pilgrime-ne der kom længe før. Saaledes har vi samme ret her, selv om vi kom 150 aar senere end Washington.

Vi eier Amerika. Alle gode barna i denne familie bør vokse sig store og sterke og med alt det gode i sin gruppe gjøre sin indflydelse gjældende i opbyggelsen av vort land og i at skape og utvikle den nye slægt som i aarhundredenes løp vil skride frem paa dette kontinent. Det nationale og religiøse gode i os samt frihetsaanden vi fik i arv fra vore fædre i Norge maa leve. Dette er vor gave til Amerika. Kun ved at bevare folkegruppen kan vi bevare det gode og det bedste i gruppen. Og det er dette gode det bedste i os — som skal blandes ind med det bedste fra de andre folkegrupper og omsider skape et stort amerikansk folk. Vi vil derfor nu og da vende nogle blade i mindernes bok og øse kundskap og inspiration fra forfædrenes "Libra Vita". Vi vil varme os ved det alter som endnu er hedt av fædrenes ØSTERDØLENES SAGA 221 brændofre for menneskets frihet. At hædre fader og moder er en del av slegtens grundlov. Intet folk bør bryte den. Naar vi hædrer fader og moder skal det gaa os vel. Dette gjælder forfædrene i Norge og forfædrene her. Vi vil styrke os av den ædle vin fra det horn som de amerikanske fædre har hængt i vor saga hall. Naar vi saaledes i kjærlighet til Amerika fortsætter at leve her som et norsk folk og gir Amerika det bedste vi har idag, og det bedste som vor race kan producere, da kan det siges at vi er med og bygger her den store frihetens hall hvis vægge ikke sprenges, og hvis klokke ikke sprækker. De som er med og bygger dette tempel skal faa plads i berømmelsens hall. Der skal det norske utflytterfolk personificeret som en verdig søn av Norrøna folket staa i sollyset ved siden av de andre jordens folk under stjernerne og striperne bevogtet un- der vingespidserne av den Amerikanske Ørn. Og hvad vort norske foreningsliv her angaar og likeledes vor nedarvede religions bekjendelse og religionsøvelse, da er disse midler hvorigjennem vor kultur bevares og hvorigjen- nem vi utvikles til bedre mennesker. Med vor kultur tænker vi paa vor arbeidsomhet og lovlydighet og trangen efter at være selveiere og selvstændige og at være dygtige, ærbare og høibaarne mennesker. Denne kultur bevares bedst der hvor nationalfølelsen og samlingstanken er sterkest. Vi samles som et folk. Foreningslivet maa staa paa en høi skala. Vor religionsøvelse som skolelæreren saa skjæft paa har direkte anerkjendelse i Amerikas konstitution. Utflytterfolkets kjærlighet til landet. Solen lyser ikke svakere fordi den skinner paa mange. Et lampelys som skinner paa et menneske, blir ikke svakere for- di det skinner paa to. Alle mennesker er skapt med kjærlighet. Kjærligheten sender ut sine strømme, hvorsomhelst der aapnes vei. Hvor tanken om godhet aapner vei, hvor ærindringen eller minderne om det gode aapner vei, der strømmer kjærligheten ut. Men kjærligheten i hjertet formindskes ikke ved denne utstrøm- ning; ti hjertet fyldes stadigt av nye strømme lik den friske vandkilde fra dypet; derfor jo stærkere og større utstrømning des friskere kjærlighet. Alle bra mennesker bærer med sig ut i livet minderne fra 222 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A barndommen; særlig minderne om den godhet og mildhet som møter os i barndommen da hjertet er mygt og mere modtageligt. De lokker ut av mennesket en gjenkjærlighet som ingen kan stanse. Den som forøvrigt har kjærlighet til noget land, den som altsaa har kjærlighet, maa elske ogsaa sit fædreland. Den emigrant som elsker sit fædreland mest, elsker Amerika mest. Han er Amerikas bedste borger. Disse vore varme følelser omfavner først vort adopterte land, ti dette land har vi svoret ny troskap, derfor er det kun retfærdigt at vi gir dette land rangen; kjærligheten strider al- drig imot det som er retfærdigt; ti Gud er retfærdig og Gud er kjærlighet. ØSTERDØLENES SAGA 223

KARI SKUSTAD. Kari Skustad kom fra en tætbefolket bygd i Østerdalen. Hun var en meget pyntelig og sømmelig ung pike. Efter en del reiser rundt om i Amerika, sitter hun en dag i en Italiensk restaurant i Kansas City. Hun var vakker av utseende og mun- ter, — et vindende væsen. Da hun kom ind i denne pene re- staurant og bad om arbeide som opvarterske, betraktet restau- ratøren hende nøie. Han la mærke til hendes vakre smil. Hun fik øieblikkelig plads. Det var naturlig for Kari at smile. Hun mente intet ondt. Hun hadde dog lært, at dersom et pent smil kunde vinde hende en god plads, vilde det ogsaa hjælpe hende til at beholde denne plads. Restauratøren blev, eftersom ukene gik, mere og mere nærgaaende. Hun hadde lagt mærke til, at opvarterskene i restauranten forblev der kun en kort tid og at nye piker stadig tok deres pladser. En dag spurgte restauran- tens eier, om hun vilde reise til Chicago, der kunde hun tjene meget mere og altid ha raad til at kjøpe fine kjoler. Der var omgivelserne bedre, sa han; og der kunde hun ha al den moro hun ønsket. Hun svarte, at hun ikke turde gaa til saa stor en by. Hun hadde hørt at Chicago var en farlig by, hvor de dræpte folk paa gaten, akkurat som de dræpte griserne i slag- terhusene der. Da han skjønte, at hun intet forstod av det han hentød til, fortalte han hende, at han hadde en bror i Chicago som hadde en lignende restaurant. Han fortalte hende, at han ikke længer hadde bruk for hende i Kansas City, men at hun kunde faa plads med en gang i Chicago hos broderen. Hun besluttet at reise.

Da hun den næste dag ankom til verdensstaden, gik hun direkte til det sted anvist hende som broderens restaurant. Den var ca. seks gater nord fra Chicago's center paa Clark St. Hun hadde med sig en skrivelse paa Italiensk til eieren. Denne modtok hende venligt. Hun fik straks plads som underholder- ske for de mandlige kunder, som drak øl og andre berusende drikke i hans restaurant. Som underholderske maatte hun sitte ved et bord eller ved den lange disk i Saloonen. Naar en 224 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A herre ønsket lidt hyggeligt selskap medens han drak, kunde han sætte sig og ha en hyggelig passiar med en eller anden fin dame. Han vilde selvfølgelig kjøpe en dram eller to til damen. Dette var hele hensikten med Frk. Skustads "plads." Som betaling fik hun en liten procent av hver drik, som herren kjøpte. Det blev derfor om at gjøre at faa herren til at kjøpe saa mange drammer som muligt. Somme av disse mænd kunde da sitte hele kvelden sammen med sin dame og drikke. Den muntre herre vidste ikke, at det som damen drak og han betalte for noksaa dyrt, var bare lidt kulørt vand. Der var syv underholdersker lig hende selv i den restaurant. Her traf hun ogsaa en av de unge piker som hadde arbeidet sammen med hende i Kansas City. Paa spørgsmaal om hvor de andre piker var, hadde hun faat det svar, at de alle var paa syd siden ensteds. En av dem hadde prøvet at faa hende med, men Kari hadde bestemt nektet. Piken fortalte Kari, at en av de ældre kuinder som slentret ind av og til hadde sagt at baade restauranten i Kansas City og den i Chicago eiedes av hvite sla- vehandlere, som paa denne tiltrækkelige maate fanget unge piker. Kari blev forarget. Hun var ikke vant til sligt. Det værste korn en dag, da eieren spurgte hende bent frem, om hun vilde være en riktig snil og klok pike og tjene mindst dobbelt saa meget penge. Hun behøvde bare at flytte et stykke paa sydsiden, der kunde hun ha det riktig lysteligt, sa han. Hun forstod, hvad han mente. Hun forlangte straks sin lille løn og tok sin hat og pengevædske og drog paa døren. Hun gik op paa sit lille værelse, som hun hadde leiet den første dag, hun var i byen. I to, tre dage var hun næsten ræd for at gaa ut paa gaten. Hun maatte dog ut for at se efter arbeide. Hun fandt imidlertid, at det var ingen let sak. Hendes penge-forraad var blit betydelig mindre. Dagene gik. Hun sat i sin lille hybel mangen kveld engstelig for fremtiden. Hun tænkte ogsaa paa alle de gode dage, hun hadde havt som barn. Hun tænkte paa hjemmet i Østerdalen. Hun ønsket at hun hadde havt adressen til dem, hun bodde hos en tid i Brooklyn da hun korn fra Norge. Om søndagene tænkte hun paa kirken og paa far og mor. Hun hadde en søster i St. Paul, Minnesota, men hun var undselig for at be hende om hjælp. Endelig hadde hun betalt de sidste tre dollar for den ukent- ØSTERDØLENES SAGA 225 lige leie av værelset, og nu hadde hun igjen bare et par dollars til mat. Hun maatte finde noget at bestille. Men noget usømmeligt, nei det vilde hun aldrig ta del i. Hun hadde truffet en anden ung pike som fortalte hende om, at hun kunde tjene penge ved at gaa til en av de store danse sale, som der var mange av baade der rundt og nede i byen. Hvad skulde hun gjøre? Hun bestemte sig for at gaa til en av disse store dansesko- ler. Hun gik til en paa anden etage. Derinde var en mængde unge piker. De skulde lære herrene at danse. Mændene kom ind der for at lære at danse. Ved indgangs-døren kjøpte mændene billetter. Hver mandsperson kjøpte almindeligvis ti billetter. Hver billet kostet ti cent, og for hver billet fik herren en dans med den av de unge damer som han selv valgte. For hver dans rev damen av en billet og av dansesalens eier fik hun tre cents for hver dans. Eieren beholdt de syv cents. "Her kan jeg da ialfald tjene lidt til mat," tænkte Kari. Hun var ikke bare vakker, men en god danserinde saa herrene kappedes efter at danse med hende. Men efter nogle aftener blev det avfald i hendes populæritet. Hun forstod ikke aarsaken. "De andre damer var ikke mere tiltrækkende end hun var. De kunde heller ikke danse bedre," det vidste hun. Efter hvert, var det kun de nyankomne herrer som engagerte hende i dans. Hun bestemte sig derfor en aften til at sitte paa side-bænken cg se paa de andre. Hun lærte straks aarsaken. Der var mange bevægelser i den nye dans, som hun ikke var vandt til. Hun la mærke til at damerne bøide nakke og ryg langt bakover, naar de danset, uredens herren holdt damen fast rundt livet og trykket hende ind til sig. Hun la ogsaa mærke til, a: hverken damen eller herren tok mange skridt i dansen, men bevæget sig hyppigt i staaende stilling. Hun opdaget straks frykteligheten. Dette var den værste usædelighet, hun hadde seet. Men en av pikerne fortalte hende, at det var den slags dans eieren ønsket av de unge damer; ti det var den dans herrene kom for at danse, og de fleste av pikene vidste dette paa forhaand og de fleste var piker av den slags, at de forlystet sig i dette. "Et frykteligt liv!" tænkte Kari. Alt var motbydeligt for hende. Hænde hvad som hænde vilde. Hun bestemte sig for at slutte. Tænk om hun kunde komme bort fra dette helvede!" 226 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A

Men hun hadde ikke reisepenge nok til at komme til nogen av sine egne folk. Hun traf en anden pike som var nogenlunde skikkelig. Den næste uke fik hun sove hos hende flere nætter. Og lidt mat skaffet ogsaa den nye veninde. Kari vidste dog godt at dette gjæstfrie liv ikke kunde vare længe. En aften blev de to piker enige om at gaa rundt til de forskjellige pladser og søke arbeide. De besøkte ogsaa saloonerne. Nu hadde Kari faat lidt mere mot. De var to. Og hun vidste, at det ikke kunde findes noget værre sted end det hun allerede var kjendt med. Da de kom ind i første saloon, sat fem unge piker ved disken. De var i 18 aars alderen. Ved siden av dem sat fem mænd. De hadde alle foran sig glas fyldt med brændevin og lidt 01. De lo og sang og røkte cigaretter. Av og til bandte en lidt og fortalte en eller anden historie, medens de andre lo. Indenfor disken og indenfor det rum hvor disse sat var et stort, halvmørkt værelse med mange borde, hvor der ogsaa sat gjæster. De fleste gjæster var mænd som drak sammen med stedets unge opvartersker. Ogsaa de lo og pratet og røgte. Midt paa gulvet var anrettet en danseplads og inderst ved væggen sat et neger-orkester og spilte "The Last Roundup." Da flere av mændene bød Kari og hendes veninde en dram drog disse paa døren til næste saloon. De gik denne første kveld ind i tolv slike drikke-huse. Alle indenfor et areal av fem gater. En aften foreslog Karis veninde, at de skulde sætte sig ved et av bordene. En herre kom straks bort og satte sig ned ved siden av dem, uten nogenslags formalitet. Han forlangte "highball" for tre. Efter et par skjænker indbød han dem til sit værelse, hvor han lovet dem en velsmakende lunch og alt det brændevin, de ønsket. Da pikerne avslog, gik manden bort til et andet bord, hvor en pike sat alene. De nød et par drammer sammen. Om nogle minutter forlot begge saloonen. Om en halv time kom begge tilbake. Til dette sted kom Kari og hendes veninde kveld efter kveld. Der var sang og dans og drik indtil saloonen lukkedes. Flere av de unge piker blev saa drukne, at de faldt av stolerne. Mændene var sandelig intet bedre. Somme var meget brutale. Kari blev tilslut saa vandt med dette liv, at hun stundom tok sig en taar over tørsten. Stundom blev hun fryktelig beruset, men da tjente hun mest. Sent en aften, da hun hadde drukket længe sammen med flere mænd var hun riktig snyt- ØSTERDØLENES SAGA 227 fuld. Hun sat ved bordet med ansiktet i hænderne. Radioen spilte en vakker sang. Om et øieblik begyndte en at tale over radioen. Det var en prest som holdt mindegudstjeneste over humoristen og skuespilleren, Will Rogers. Da taleren berørte Rogers kristelige liv løftet Kari hovedet. Hun reiste sig op og gik bent frem for radioen, løftet armene i luften og grædende begyndte at be til Gud. Salooneieren kom ind og tok hende med makt og satte hende ned paa stolen idet han skrek ut i folkestøien: Du har ikke lov til at gjøre forstyrrelser her. Dette er et ordens hus! Kari Skustad er endnu at finde paa Clark Street i Chicago. Hun er "husholderske" for en ældre mand. Selv slentrer hun ut paa eftermiddagene og sitter paa drikkestedene til langt paa nat og underholder halvdrukne mænd. Hun er ofte saa fuld at hun hun kun nu og da ofrer en tanke til hjembygden. Hun elsker berusede drikke langt mere end slegtningerne i Nordvesten. 228 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A

Pastor K. G. Nilsen, fodt i Trysil, Norge, Østerdalslagets mangeaarige formand, utgiver av "østerdølenes Saga". ØSTERDØLENES SAGA 229

FARMEREN PER TRAN. Per Tran korn til Amerika da han var 21 aar gammel. De tre første aar arbeidet han paa en farm i Wisconsin. Han blev gift. Han kjøpte 40 acres. Dette land var bevokset med skog. Men jordbunden var rik, og Per begyndte straks at rydde sin jordflek. Træ paa træ faldt for hans skarpe øks. De større trær saget han op til brændsel og hadde straks en stor haug ved- kabber. Den mindre skog og alt morads bar han sammen i store hauger, og da veiret var stille eller da det begyndte at smaaregne brændte han disse. (Man maatte være forsigtige med ilden i de store skoge). De store træstubber som stod igjen grov han rundt om og brændte dem der de stod eller ryk- ket dem op og samlet dem i hauger og lot ilden fortære dem. Efter som tiden gik, hadde han en pen liten jordflek, som han om vaaren saadde ind. Hvert aar blev hans jordplet større, og efter seks aars arbeide var hans hele "firti" omdannet til fine akerflækker.

Hans hustru hadde staat ham bi i alle de arbeidssomme aar. Ved siden av at forestaa huset og stelle med tre barn som var ankommet til deres hjem, hadde hun været ihærdig i rydnings- arbeidet. Hun ivaretok kreaturerne og enddog hjalp med at opføre de nødvendige husbygninger. Per havde ogsaa leiet en anden firti acres for høi, i den tanke, senere at faa kjøpt dette høiland. Da de hadde opholdt sig der 12 aar fandt Per Tran sig at være eier av 80 acres, hvorav totredjedele var opdyrket for mais, havre, byg og lidt hvete, samt en stor potetaker og en have, hvor der i sommertiden florerte en varietet av grønsaker. Ca. tolv acres bestod av høiland og en fem acres hage, hvor kreaturerne kunde beite indtil senere paa høsten, da dyrene fandt god føde i den utplukkede mais-aker og paa høiengen og forøvrigt næsten overalt paa farmen. Ca. tre acres var optat til tun og tomter, hvor Per Tran ved hjelp av et par tilvoksede sønner hadde i løpet av 16 aar opført følgende bygninger: Et hvidmalt vaaningshus bestaaende av tre rum paa første etage, næmlig kjøkken, spiseværelse og en liten dagligstue. Anden 230 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A etage bestod væsentlig av et loft inddelt i to smaa soveværelser. Paa husets forside var en lang veranda. Omtrent 300 fot fra vaaningshuset stod en stor laavebygning, — for heste og kjør paa første gulv, og for høi ovenpaa. Nær laaven stod et lavt, men langt grisehus, og ved siden, et hønsehus, og en omtrent 16 fot høi mais-krybbe. Denne var dobbelt saa bred oppe un- der taket som nede ved marken. Den var bygget paa høie glatte stolper — for værn mot rotten. Der stod ogsaa et vogn- skur og et vedskur paa andre siden av laaven samt en stor "silo". Nær hønsehuset og ved hagens gjærde stod en 40 fot høi vindmølle med en stor vandtank nedenunder. Nære stor- bygningen og foran denne fantes en liten avkjøligsbu; og et hundred fot bakenfor huset stod en liten kammar. Det saa ikke fint ut paa tunet hos Per Tran. Alt laa i uorden. Flere gamle træstubber, som han aldrig hadde villet taale ute paa jordet, stod krokket og stygge like op til hustrammen. Hønse- flokken gik rundt og sparket og kaglet like under stuevinduer- ne, og grisene gryntet ved kjøkkendøren og skubbet sig mot trammen. Denne skidne tilstand var ingen dyd, men det kun- de da heller ikke være nogen skam, mente Per, ti det var like- dan hos alle naboerne — ja hos alle farmere i det heletat. Det faldt aldrig Per Tran ind at han skulde være nogen undtagelse i saa henseende.

Til hans store overraskelse kom en av naboerne en dag og spurgte om Per vilde sælge sin farm. Dette bragte nye tanker ind i Per Tran's hode. I alle disse 18 aar hadde han aldrig tænkt paa andet end at arbeide, at rydde og bygge, at opføde sine børn og her gi dem et hjem og et sted hvor han selv og hans hustru Marit kunde leve tilfreds og lykkelige. Her had- de familien lært at kjende land og stat, og her hadde den skapt sig en stor vennekreds. Han hadde de to sidste aar været medlem av skolestyret samt medlem av bestyrelsen for countiets store meieri. De hadde alle tilhørt den Lutherske menighet og gaat regelmessig til den kirken, hvor fem børn var baade døpt og konfirmert. Her hadde, han saa mangen gang knælt ved alteret under nadverdgangen og hørt den gamle trofaste sjælesørger tilsige ham syndernes naadige forlatelse. Her hadde han faat det segl, at han var Guds eget barn. Her var paradis. Hvorfor reise bort fra denne hjemstavn — denne lykke?

Dog børnene paastod, at det var alt for lidet land der for ØSTERDØLENES SAGA 231 dem alle. Per hadde hørt meget om det fine land i Iowa. Efter flere dages samtale om saken, vandt de unge. Tidlig paa vaaren 1901 finder vi Per Tran, hans hustru Marit og 5 barn, med heste, vogne, redskaper, osv., paa vei til Iowa. Per og de to ældste gutter hadde iforveien gjort en reise rundt i sydlige Minnesota og nordre Iowa. De fandt endelig, hvad de søgte, og de forpagtet en farm i nordre del av staten Iowa, nordøst fra en by som hedte De Pew. Denne farm — 200 acres — tilhørte en mand som hedte Ole Knet. Lik de fleste andre farmere derrundt la Per Tran sig efter grisavl og kornavl. Til at begynde med likte han sig ikke videre godt der, ti folkene var mere gjerrige efter land. Disse folk dernede hadde været saa lenge rundt grisene sine at den Lutherske missionssuperintendent paastod at folket. gryntet naar de talte. Dette var dog baade stygt og feilagtigt paastod Per, ti folkene kunde ikke hjælpe for at de var fra den kandt av Norge. Heller ikke likte han presten der; ti han var medlem av statens legislatur; og der var dem som sa, at han var langt mere aktiv i at vinde stemmer for valget end at vinde sjæle for Vorherre. Og da Per sammenlignet dette nye sted med det gamle hjem i Wisconsin, lærte han straks mange nye lekser. Hans taalmodighet fik nye prøver. Han lærte da ogsaa at menneskets kristendom ikke kan maales bare med ens gudelige liv, men maales i forhold til omgivelser og fristelser. Ens kristendom maales ikke kun med det kristenliv en lever, men ved den seir en vinder. Per fandt dog at der ogsaa her vokste skjønne blomstrer i den Himmelske Faders have. Per hadde lært, at der hvor folk søkte Gud i aand og sandhet der maatte nok ogsaa kirken ha gjort en velsignet gjerning. Eftersom han blev mere vandt med vestlandets dialekter og blev kjendt med det flate land, blev der ogsaa bedre forstaaelse mellem ham og hans naboer — og hans store griseflok. Familien blev omsidder vel ligt av alle og Per blev en anseet mand i setlementet. I likhet med de andre derrundt sluttet hele familien sig til den Norsk Lutherske Kirke. Efter nogle aar blev han valgt til menighetens diakon. Og hver søndag vendte han sit ansigt mot den hvitmalte kirke, hvor klokken fra det høie taarn kimet utover prærien og kaldte utflytterfolket og deres børn til Herrens helligdom. Flere aar gik. Per hadde lagt sig efter grisavl. En stor del av 232 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A grisene avlet han paa farmen. Et større antal blev kjøpt som smaagriser. Per gjøddet dem et aar eller to til de blev store og færdige for markedet. Priserne begyndte efterhvert at bli saa gode at han kunde faa $40.00 for en 200 pund gris. Det var dem av naboerne som syntes det var rart at Per næsten altid fik høiere priser for sine svin end naboerne. "Men", tænkte Per, "slike kunster er da av de ting som en kløk- tig farmer har ret til at beholde for sig selv." Dog, hyrekaren kjendte hemmeligheten, men som en tro tjener sa han intet — iallefald ikke paa længe. Pers kunst forblev dog ikke altid en hemmelighet. Det skulde snart bli aapenbaret, at Per altid fyldte op grisene med kjærnemelk netop før han kjørte dem avsted til markedet og de store svin kunde drikke op til ti pund hver av denne sure vare. Det gik derfor i hui og hast at faa griselæsset frem paa byens vægt. De unge nabogutterne hadde ofte en ekstra lat- ter hver gang Per kjørte forbi med de store grise-læs. Det gik med vindens fart. En hurtig fremkjørsel var absolut nødven- digt, ti Per var godt kjendt med svinets fysiske egenskaper. Men saa hændte det en dag, at hyrekaren blev riktig sint, fordi han blev nægtet lidt lønsforhøielse. Per var heller ikke i bedste lune. En morgen raapte han noget barsk ned til hyregutten, at denne skulde skynde sig at faa grisene i vognen. Denne gang brukte Per den store lastebil. Han vilde bringe 20 av de største svin til markedet, ti priserne var gaat op 2 cent pundet. Han havde ogsaa ordnet med kjærnemelken — en vældig tønde paa 100 galoner. Og han hadde ikke glemt saltet i grisernes frokost tidlig den morgen.

"Nu er jeg færdig," raapte Per til hyregutten, "giv griserne kjærnemelken!" Og netop som gutten hørte Per komme ut gjennem kjøkkendøren tok han to store flasker kaster-olje og tømte hele indholdet ned i tønden, og tog en staur og rørte av alle krefter, saa det blev godt blandet. Saa tømte han hele tøndens indhold ned i det store grise troa. Griserne syntes at forstaa, at der her var ekstra smak, ti de drak som troldet der prøvet at tømme Tindsjøen, og enddog naar troa blev torn, saa disse svin efter mer, men da smald det fra Pers svøpe og i huj og "hoy" bar det ind i lastvognen, og Per hoppet ind i bilen bag styrehjulet, mens hyrekaren lukket vognen agterut, og av- sted bar det bortover landeveien saa støvskyen stod. ØSTERDØLENES SAGA 233

Hyregutten hadde sørget for at der kun var et sparsomt forraad av benzin paa bilen. Han var næmlig mindre kjendt med grisernes fysiske geberder end med lastebilens behov og vilde denne gang være sikker paa at Per ikke naadde frem til byvægten før de forventede hændelser fandt sted i grisevognen. Alt gik bra en stund. Per hadde medvind og det var da velsignet, tænkte han, ti da gik det lettere og fortere. Men det at ha med-vind, det vil si, ha vinden bagenifra viste sig snart ikke at være hvad man vil kalde en velsignelse. Per hadde ikke lagt større mærke til luftdraget før han var kommet omtrent totrediedele fremover. Men da fik han grei besked om hvor luftdraget kom fra. Han forstod godt, at griserne hadde drukket for meget kjærnemelk. Han hadde stelt rundt kreaturer og griser i mange Herrens aar; men slik aroma var ham ukjendt. Bilen begyndte ogsaa at spytte og fræse. Den stanset tilslut. Per hoppet ay. Han satte sig et stykke bakenfor vognen, drog nogle dype aandedrag av den rene luft som Gud har skapt; og idet han stirret henimot grise-læsset og maskinen sa han: "Min kjære bil, jeg bebreider dig ikke at du fræser og spytter og at du ikke orker at fortsætte. Enddog en Ford maa da ha lidt luft!" Saa kom aaret 1918. Landprisene steg uhyre. Per som hele tiden hadde leiet det land han dyrket, gik daglig og spekulerte paa, hvordan han ogsaa kunde bli selveier. Men landet steg i pris hver dag, og Per hadde kun nogle faa hundrede dollar i banken. Det hadde kostet ham store pengesummer at sende tre av barna paa høiere skoler. — Hvis priserne gik op med den allerede vel kjendte hurtighet kunde enddog ikke de store pengemænd kjøpe land. Prisen var gaat op til 200 dollar per acre. Ja, han hadde enddog hørt at nogle farmere her-rundt hadde fait 210 dollar per acre. En dag kom en mand kjørende ind paa tunet. Han hedte Langebart Skarsvedt. "Vil du sælge farmen din Per," sa manden. Per tænkte sig om et øieblik, og saa sa han: "Ja, for 260 dollar per acre". Den fremmede efter et kort argument sa: "Jeg gir dig 250 dollar per acre og underskriver midlertidig kontrakt ret. nu". De blev enige og manden betalte 300 dollar kontant for at binde han- delen og fik skriftligt løfte paa at pengene skulde tilbakebetales dersom Per ikke kunde gi lovligt skjøte paa landet. Ja, Per garanterte dette. Manden drog avsted. Og fem minutter 234 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A senere sat Per i sin gamle "jitney" og kjørte alt den gamle skrangel-daase kunde holde hentil farmeren som eiet landet, Per forpaktet, som nu Per hadde "solgt". Per kom hæsblesende ind og spurgte Ole Kent: "Vil du selge farmen din?" Aa jo, det var ikke saa umulig. Priserne var gaat op, saa hvis han fik sin pris, kunde vel det la sig gjøre. "Da jeg kom hit 35 aar siden," sa Ole, "var prisen 40 dollar per acre. Nu hører jeg at priserne skal være over 200 dollars." "Ja", sa Per, "jeg skal gi dig 200 dollar per acre, dersom du sælger idag, og her er 300 dollar til at binde kjøpet. To hundred dollar per acre! Ja, det var da en stor pris. Som sagt, saa gjort. Ole underskrev en kontrakt i likhet med den Langbart Skarsvedt hadde skrevet idet han mumlet noget om at han nu var færdig til at fuldføre handelen og sælge farmen. Han hadde selv gjort kjøp om den, sa han. Dette var tilfredsstillende for Skarsvedt. Alle partier hadde bundet sig til handelen.

Priserne blev ikke offentliggjort. Bare tre personer vid-ste at Per tjente 50 dollar per acre. Saaledes hadde Per ved et kløgtigt knep tilegnet sig 10,000 dollars. Han gjentok dette tre gange og tjente omtrent lignende beløp. Det gik snart ord rundt, at Per hadde store pengesumme. Sandheten var at Per hadde 42,000 dollar paa sin konto i banken. Men han gik endnu og studerte og pønset. Landpriserne fortsatte at stige. Her laa skjulte formuer. Alle kjøpte land og solgte det til høiere priser. Alle forlangte pengene kontant og alle saa ut til at ha penge i banken. Per opfandt en ny og bedre plan. Han reiste rundt og fandt flere farmere villige, ja, engstelige for at sælge land. Og han fandt like saa mange der vilde kjøpe. Her var guld for en god spekulant. Han forbrugte en del ekstra tid i county-bygningen og undersøkte hvilke landeiendomme var uhæftet og hvilke hadde obligationer. Alt var i orden for en riktig stor handel. Han bestemte sig for at gjøre en tur rundt til forskjellige farmere som han kjendte og som eiet uhæftet land. Han kom først til John Helgeland, og efter en Iængere samtale kjøpte han dennes land. Han fik straks skjøte paa farmen og gav Helgeland en check paa 40,000 dollar. Helgeland telefonerte til banken og fik det svar, at Per hadde nok penge til at dække den 40,000 dollar check. Og Helgeland tængte det var ikke netop nogen hast, ØSTERDØLENES SAGA 235 at springe paa banken. En time senere kom Per til den næste farmer og likeledes kjøpte hans farm. Denne farmer hedte Louis Svendsen. Per gav ham en check paa 40,000 dollar. Svendsen gik til telefonen og ringte op banken og fik det svar, at der var mer end 40,000 dollar paa Pers konto. Svendsen var fornøiet med svaret og gav Per skjøte undertegnet av Svendsen og kone, Per gik. Omtrent klokken to den samme dag kjøpte han en tredie farm og betalte for denne med en check paa 40,000 dollar. Farmeren hedte Ole Svingen. Han bodde bare to mil fra byen og sendte gutten sin ned til banken med forespørgsel om pengene var der, og gutten fik tilfredsstillende svar. Svingen gav derpaa Per skjøte paa farmen underskrevet ifølge lovens krav. Per reiste ned til byen og fik skjøtene recorded straks før kontorets lukning kl. 5 eftm. Per tænkte: Dette er lidt resikabelt, men hans gamle kjending og ven Charles Smith som bodde 50 mil derfra hadde flere gange lovet Per at kjøpe alt det land, Per kunde skaffe derrundt for 380 dollar per acre. Ved at kjøre til Smith og selge dette samme land den samme aften og saaledes faa en større check, kunde han gaa ned paa banken og indlevere denne check ved bankens aapning den næste morgen før de andre tre farmere kom ind til byen med sine checks. Han kom til Smith og bragte med sig de tre skjøter paa de farmer, som han netop hadde kjøpt og om hvis skjøters gyldighet han medbragte skriftlige bevis. Smith eksaminerte disse skjøter og papirer og fandt at de var recorded amme dag netop før skjøtekontorets lukning. Det var derfor ingen som kunde hæfte disse farme før Smith kunde naa kontoret den næste morgen. Det kunde umulig være noget iveien med dette. Han kjøpte de tre farme og fik skjøtene som Per og hustru paa forhaand hadde underskrevet med notarius segl. Alt var i orden. Det hadde regnet lidt paa eftermiddagen og Smith overtalte Per til at stanse natten over. Veiene vilde bli lidt tørrere, og det var da ikke slik hast mente Smith. Som sagt, saa gjort. Per og Smith sat der og talte sammen utover kvelden. Begge var vel fornøiet over en god handel. Per tænkte som saa : Han kunde da sagtens naa banken før klokken ni den næste morgen, selv om han stanset natten over. Han var da vant til at staa op tidlig„ og det kunde ikke ta mere end et par timer at kjøre 50 mil. Endelig gik alle til sengs. 236 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A Men ut paa natten begyndte det at regne mere. Per laa der i sengen og kunde ikke faa søvn paa øinene. Den store handel var jo i sig selv nok til at holde enddog en Hercules vaaken. Men Per tænkte paa noget viktiger. Dr tre checker han hadde underskrevet, ialt paa 120,000 dollars, med kun 42,000 dollars i banken jog som spøkelser forbi hans øine. Hver eneste regndraape gav Per en ny ængstelse. Endelig blev dette ham for meget. Omtrent klokken fire sprat han op av sengen, fik klærne paa sig i en hast, og med lynets fart drog han ut paa tunet, hvor hans gamle Ford stod midt i regnet. Han hadde hat det saa travelt med disse store spekulationer, at han hadde forsømt sin bil. Naar han nu endelig var færdig med denne handel skulde han kjøpe en "Buick" slik som Smith hadde gjort. Han satte sig op ved styrehjulet, men selvstarteren vilde ikke. "Dit stygge bæst," tænkte Per, "netop nu, naar jeg tren- ger dig mest, skal du nægte. Kom nu, dit svin!" — Men nei! Bilen stod stille. Men nei! Per hoppet ut og grep fat i veven. Han vevet og vevet saa det blev blodblemmer i haanden. Men det stygge troldet vilde ikke starte. Hvilken time! Det var denne nat at Ford-maskinen fik alle de rare og stygge utnavne- ne som har gjort den berømt. For hver gang veven gik rundt, gav Per "Forden" et nyt rart navn. Her staar jeg med en ver- dens formue i lommen og denne stygge skraple daasen vil ikke gaa. "Hvis jeg ikke naar banken klokken ni, da havner jeg ret paa "Karinus trævet!" Skal da endelig denne skrukkete fille- kjærra ta hevn for alle mine skjældsord? Forden stod der i regnet og spyttet og hostet. Og med et smald det i bilens bak- ende! Det var vist dette sidste som skulde til; ti endelig bar det løs. Per hoppet oppi og for avsted. Og netop som han svingte ut av grinden, saa han gjenskin av lys i stuedøren, hvor Smith stod og forfærdet stirret efter ham. Forden og Per for- svandt i natten og regnet. Det gik godt for Per saa lenge han kunde følge den store alfarvei. Men da han var omtrent halvveis maatte han ta av paa en daarlig sidevei. Det gik godt ogsaa der en stund. Men regnet faldt som i Syndflodens dage, og veien blev snart næsten ufremkommelig. Per skiftet bilen i lavere omveksling, og om lidt begyndte Forden at koke. 0, hvor det kokte derinde i For- dens inderste! Per standset flere gange og fyldte ind nyt vand, men Forden sprutet ut kokhete strømme. Naar den saaledes ØSTERDØLENES SAGA 237 hadde holdt paa at koke flere mil, begyndte den at steke, og det begyndte at lugte som kun en gammel Ford kan lugte — gummi, læder og rust! Alt derinde i Fordens inderste stekte og kokte og — luktet. Den var rasende! Og Per kjendte sin gamle Ford. Han vidste, at den snart maatte ha andet end drikkevand. Den bar betydelige tegn paa at sulte efter baade olje og benzin. Men hvem kunde faa saa-danne varer i en slik belgmørk nat! Efterhvert begyndte det dog at lysne. Dette var for Per baade gode og onde tegn. Ved halv syv tiden kjørte han indom og vækket op en av sine naboer og fik lidt olje og gas. Han forklarte, at han vilde til byen og hadde dagen før glemt at forskaffe sig disse for en Ford saa store nødvendigheter. Det var nu bare elleve mil igjen til byen; men det stadigt øsende regn gjorde veiene bløtere for hver mil. Endelig hadde han kun tre mil igjen. Det gik trægt men dog fremover, og endda en hel time til bankens aapning. Det maatte da lykkes! Alt berodde paa den snilde Forden hans. Han holdt netop paa at dra et lettelsens suk, da han fik øie paa en bil som stod midt i veien en halv mil foran ham. To mænd holdt paa at skyve den. De skjøv og skjøv, frem og tilbake, men denne maskine saa ut til at være endda værre end hans egen Ford, og jamen var det en Chevrolet! Skulde nu dette stygge bæst staa imellem Ford og formue! Han hadde aldrig likt Chevrolet nogengang, dog uten grund, og efter som han nu nærmet sig og fandt at den maskine slet ikke vilde lystre, blev han ikke blidere ven av General Motors. Han kom da frem til dem. Hvem skulde nu det kunde være, som var ute i slike veier og sligt veir? Til sin overraskelse fik han se at det var John Helgeland, som dagen før hadde solgt ham sin farm. Per blev helt forfjamset. Han vidste ikke om han skulde blive glad eller bange. Glad var han over at veiret hadde hindret Helgeson fra at naa frem til banken før ham; dog bange fordi Forden til Per var bakenfor Helgesons Chevrolet. Tænk om noget mirakel skulde hænde saa Chevrolet begyndte at fungere! Det maatte da ikke ske! Per fore-slog, at han skulde hjælpe til at dra med sin Ford, dersom de kunde skyve Chevrolet-maskinen tilside saa Forden kunde passere. Per vandt, og han sa senere, at han aldrig i sit liv hverken før eller senere hadde brugt slike rise- kræfter, som den morgen, da han hjalp til at skyve Chevrolet av veien, saa Forden 238 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A kunde passere. Netop da sa Helgeson: "Det var da besynderligt, at Louis Svendsen kunde komme frem paa slike veie. Han har da bare en gammel "Dogde"? Per stod maalløs og stirret paa ham. Han var hvit i ansigtet. Om lidt sa Per: "Er Louis Svendsen foran os?" "Ja, han og jeg blev igaar aften enige om at gaa til byen sammen for at indlevere de checker du gav os. Han kjørte foran og la vist ikke mærke til, at vi kjørte fast. Han er nok allerede der han." Per spurgte : "Er Ole Svingen i byen idag?" "Ja, han skulde ogsaa til byen." Per stod aldeles stille uten at si et ord. Om lidt fattet han sig saavidt at han fik flytte sine føtter fremover. Per satte sig i sin Ford. De andre skjøv, og det bar avsted. Begge biler begyndte at bevæge sig fremover veien. Helgeland hoppet ogsaa ind i sin bil. De to som var med ham skjøv lidt, saa hoppet ogsaa de ind i Chevrolet og fremover bar det saa vand og sand sprutet. Per saa ikke tilbake før han kom næ-sten ind til byen, men da saa han Chevrolet, samt to andre med mandskap sitte fast i veien en halv mil tilbake. En av disse var Ole Svingen med sin trodsige "Dodge". Klokken var næsten ti da Per kom ind i banken. Louis Svendsen hadde været der næsten en time før og hævet de 40,000 dollars som hans check lød paa. Da Per kom ind i banken var der ganske mange folk i aulaen. Han la særlig mærke til to mænd som stod indenfor gitteret. Den ene var sint og høimælet. Per, hvis sind allerede var saare opbragt blev skjælven av rædsel. Da manden svingte sig, saa Per til sin glæde, at det ikke var nogen av dem han hadde gjort affærer med. Men til sin forbauselse saa han, at den sinte fyr var en velkjendt nabo. Hans navn var Oskar Rinstad. Han hadde truffet Rin-stad ofte ved gudstjenesterne og paa bønnemøterne. Hvad kunde det vel være som saaledes hadde opbragt denne bønnemand? Hadde vel nogen talt ilde om menigheten; eller var det hellig vrede over at nogen hadde spottet Gud? Det kunde da vel aldrig angaa en check, som ikke var dækket i banken? Takket være forsynet," tænkte Per. "Det er da iallefald ikke menighetens diakon, Per Tran, som har været til forargelse." Dermed saa han Rinstad fare rasende og stormende paa dqr og op i byen. Dette maatte være hellig vrede! "Disse skurker bringer nu mig i forlegenhet", mumlet Rinstad, idet han føk 239 ØSTERDØLENES SAGA 239 avsted. Hvordan han jeg dække mine skrevne check, naar andre forsømmer sin plikt. Da Per kom op til utbetalingsluken fik han en ny overra- skelse. Der stod hans ven Smith, som han sidst hadde set paa trammen i nattedragten. Han leverte netop en check til bank betjeningen. "God morgen, Per," sa Smith og lo. "God morgen," sa Per. "Kom hit, Per. Det er noget jeg vil fortælle dig," sa Smith, idet han gik lidt tilside. "Vet du hvorfor jeg vilde faa dig til at overnatte hos os igaarkveld? Det var for at hindre dig i at komme itide til banken idag. Hadde du naad hit ti minutter tidligere, hadde ikke den store check jeg gav dig været en cent værd. Jeg hadde flere dage førut solgt land og maatte nu gjøre en tur forbi disse kjøbere for at faa pengerne. Jeg stod og skjalv naar din Ford begyndte at hoste og spytte ute i gaarder klokken fire idag tidlig."

"Ja," sa Per og lo." "Det er endnu ingen hast, ti Chevrolet sitter endnu paa bakenden en halv mil fra banken." De lo hjerteligt.

Per leverte sin check. De sa farvel. Per gik ut. Da han var kommet vel en halv gate fra banken, kommer en mand hæ- seblæsende. Det var John Helgeland. "Chevrolet sitter endnu som en hund i sølen," sa John. "Jeg tok benene fat for at komme hit for at faa din check ekspedert; ti igaar skrev jeg ut, en check til en av naboerne mine, og jeg vilde ikke for alt i verden at denne nabo skulde komme til banken før jeg fik sat ind pengene du gav mig igaar. Han har vel aldrig i verden været her før mig idag?" "Hvad heter den mand du skrev checken til," spurgte Per. "Du kjender ham godt, Per," sa John. "Vi har ofte været sammen paa Missionsmøterne og i kirken. Det er han Oskar Rinstad." "Jo," sa Per og lo, "han har nok været her. Jeg hørte ham i banken før jeg kom ind, og jeg mødte i døren et rasende væsen som lignet ham." 240 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A

PASTOR OLE SUNDET I ottiaarene reiste mange til Amerika fra Østerdalen. En av dem hedte Hans Sundet. Hans hustru hedte Marthe. De hadde seks barn. De bosatte sig i staten Illinois, hvor de straks fik kjøpt no-get Iand. Hans bygget sig et lidet hus, hvor familien en tid levet under meget trange kaar. Deres ældste gut hedte Ole. Han og en yngre bror fik arbeide paa en nabofarm. Den ældste pike tok tjeneste hos en anden nabo. Alle bodde hjemme de første tre aar. De bygget en liten avdeling til huset; forholdene blev bedre. Alle sluttet sig til den norsk lutherske menighet som var organiseret i nabolaget nogle aar før. To av barna begyndte at gaa til konfirmations undervisningen, og presten blev en ikke sjælden gjæst i deres nybyggerhjem. De anskaffet sig lidt senere mere land, et par heste og flere kjør. Da Hans og Marthe var arbeidsomme og sparsomme, og børnene lærte samme dyd, fik de om et snes aar en meget pen farm, vakre huse og velopdyrket jord. De eiet en fin budskap. Aarenes flid bar gode frugter. Hans og Marthe var anseet i setlementet som retskafne mennesker der gjorde ret mot alle. Hans blev valgt til flere embeder i countiet. Familien blev en av de ledende i menighten. Hans Sundets ord hadde altid vægt; og familiens ret-skafne levnet var vel kjendt i nabolaget. Hellig som deres vandel hadde været, saa blev ogsaa deres bortgang. Det var en sorgens dag for menigheten da Marthe Sundet blev stædt til hvile. Og fem aar senere da den avholdte Hans Sundet's jordiske levninger blev ledsaget til graven var menigheten og setlementet stedt i sørgedragt. Enddog presten tørket en taare fra sit øie idet han udtalte prækenens sidste ord og sa: "Farvel, kjære ven, Hans Sundet. Tak for alle dine arbeidssomme aar i vort setlement. Tak ØSTERDØLENES SAGA 241 rette vei imot kilden som flyter ut fra Guds evige dyp. Du gjorde livets aftentime lys for dig selv og du har gjort kvelden lysere for os. Du vandret som en sand korsfarer fra den mørke dal opover høiden indtil lyset av en ny dag nu skinner paa din pande." Barna, som allerede var spredt rundt paa forskjellige stæder i nordvesten, kom hjem for begravelsen. Og da endelig deres fars testamente blev aapnet var der henvist en andel for hver av barna. Missionen fik en vakker paaskjønnelse, og de fandt da ogsaa, at han i testamentet udtalte ønske om, at der maattes sættes tilside en pengegave til hans kjære hjembygd i østerdalen. Som før nævnt, hudte den ældste søn, Ole. Han hadde stu- deret tre aar ved akademiet i en liten by i sydlige Minnesota. Senere frekventerte han et college i t av midtvestens byer og graduerte derfra med graden "baccalaureus artium." Dette sidstnævnte studium tok fire aar. Han studerte senere tre aar ved seminariet og graduerte fra samme vaaren 1905. I juni maaned samme aar blev han paa kald av Normana menighet i Minnesota ordineret til den hellige præstegjærning. Nogle dage senere blev han ekteviet til Ingeborg Nupen som var datter av en norsk farmer i Syd Dakota, hvor bryllupet blev feiret. Vielsen blev efter almindelig skik utført av præsten i den menighet bruden tilhørte. Den følgende søndag blev han under store festligheter indsadt som præst i Normana menighet. Indsættelsen var en stor begivenhet. Ved denne indsættelse fungerte samfundets formand. De fleste av nabo-præsterne var tilstede og tok del. Efter indsættelses-cermonierne holdt den unge præst Pastor Sundet høimesse-prækenen. Kirken var fyldt til trængsel. Paa fortaugene rundt kirken og rundt om paa alle tun stod en skare av intereserte kirkefolk. Mange var nysgjerrige for at høre den unge præst. Mange kom kun for at faa anledning til at samles. Smaagutter i nye klæder og fine slips, smaapiker i hvite kjoler var blit anvist plads rundt alterringen og paa trappetrinene som ledet op til alteret. Hele forsamlingen og kirken var i enhver henseende festlig. Nede i forsamlingen fandtes likesaa mange slags mennesker som der var folk i Betlehem ved den første gudstjeneste. Hjertene var likesaa forskjellige som den jordbund hvori sæden faldt i den himmelske parabel: I forreste bænk sat menighetens embeds- 242 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A mænd. Først diakonerne der selvfølgelig skulde holde vaakent øie med gudstjenesten. Alt skulde gaa sømmeligt til. Diakonerne skal da ivareta det aandelige i menigheten og være ansvarlige for den rette læres bevarelse! Selvfølgelig maatte de høre nøie efter om den nye præst i alle maater var formet i lærens rette støpeske. "Trusteerne" som skulde være ansvarlige for at der timeligt blev delt allehaande godt med den som dem underviste, var lidt ængstelige angaaende indsamlingen av præstens løn; ti den nye præst var blit lovet en meget høiere løn. Den gamle præst, som netop var avtraadt, hadde været fornøiet med mindre gage. Trusteernes formand sat og i tanken regnet over iligningslisten for menighetens utgifter. Han angrep paa, ja, var lidt ærgerlig over, at han ikke hadde ilignet et større pengebeløp til nogle av de rike farmere. Han hadde sendt ut et brevkort til hver familie i menigheten med den mest rimelige iligning. Hans tanke var da at alle maatte være mest mulig fornøiet nu under indsættelsen av den nye præst. Men naar indsættelsen var over skulde sandelig listen revideres. "To dollar i præsteløn, per 160 acre land var ikke nok," mente han. Det var iallefald somme av disse storkjæfter som skulde faa større iligning. Der i forsamlingen sat ogsaa en del av bønnefolkene. De hadde læst præstens vita. Og de var ikke helt paa det rene med præstens omvendelse. Kanske han var en av dem som hadde valgt denne livsgjerning for ærens skyld, eller var blit "tilskyndet denne livsbane av stolte forældre, eller søkte embedet for at gjøre livet lettere for sig selv. Eller var han en av dem som kun ved kirkelig interesse og religiøse følelser var draget ind i tjenesten. De skulde nu finde ut! De fleste i menigheten hadde strakt hals for at faa et glimt ogsaa av den unge præstefrue. Det var av stor betydning for mange at vite hvordan hun saa ut. Samfundets formand var ikke utænksom paa dette omraade. For at sætte folk tilrette paa dette saa vigtige punkt hadde han sørget for at fru Ingeborg Sundet skulde under gudstjenesten synge en solo. Om eftermiddagen blev pastoren under lignende festlighet indsadt i landsmenigheten, ni mil fra byen. Om kvelden var der fælles fest. Begge menigheter var samlet i byen. Til ære for de unge præstefolk blev der da holdt velkomsttaler av menighetens embedsmænd. Bestyrerinderne av de forskjellige ØSTERDØLENES SAGA 243 kvindeforeninger ønsket pastor og frue velkommen til de for- skjellige organisationer. Likeledes hilset søndagsskolen og alle foreninger. I byen var der en engelsk saavelsom norsk kvindeforening samt en "Dorcas" forening av unge piker, en "solskin-forening" av smaapikene, en speiderforening blandt gutterne, en sangforening og endelig en forening og endelig en forening som de kaldte "tus-mørket," ikke fordi foreningen bestod av dem som gik bøiet i livets solnedgang, men fordi foreningen holdt sine møter i tusmørket, for at menighetens unge gutter og piker da kunde møte hinanden og bli bedre kjendt. Efter alle hilsener fra disse foreninger blev de unge præstepar overrakt en pengegave fra menigheterne med navne liste av hver giver. Da det led mot midnat og beværtningen var tilende drog alle fornøiet hjem. Før møtet var over fortalte en av mændene den nye prest grunden hvorfor de hadde avskaffet den gamle sjælesørger. Han hadde gjort tre store feilgrep. De sa, at han littot "prestefruen, at stikke næsen ind i alle menighetens affærer. Hun maatte ta del i alle menighetens gjøremaal, ellers trodde hun ikke arbeidet vilde gaa ret." Manden lo lidt og sa: "Den forrige prestefrue insisterte enddog paa, naar hun hadde vasket klær, at hænge klælinerne paa sydsiden av huset, trods det at trusteerne hadde sat op stolpene for linen paa nordsiden av huset. Dette holdt paa at splitte meenighten, ti de fleste mente, at prestens undertøi tørket fortest paa solsiden, medens menighetens embedsmænd paastod at prestefruen maatte holde sig alle regler efterrettelig. Men prestefruen næktet bestemt at hænge sit tøi paa nordsiden da en av trusteene bodde der. En anden "brøde" som den gamle sjælesørger hadde forbrudt sig i var at prestens ko gik rundt paa kirkegaarden og stanget gravstøttene overende. Distriktets formand kom for at mægle i striden og det endte med at presten maatte resignere. Den største feil, paastod en gammel salon vært, var at presten ikke brugte ornat naar han forrettet i kirken. Menigheten hadde ingen beslutning tat i denne sak, men mange i menigheten var i favør av mere høikirkelig praksis. Presten derimot var mere frisindet og forrettet i kirken uten ornat. Paa et stort menighetsmøte blev dette spørsmaal bragt frem til diskussion. Presten argumenterte imot bruken, og fyldt av hellig harme raapte presten saa alle i menigheten kunde høre det: "Fra førstkom- 244 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A mende søndag av skal denne prest altid forrette i kirken uten klær." Pastor Sundet begyndte sin prestegjerning med frygt og bæven. Søndag holdt han tre gudstjenester. Klokken 11, kl. 3, og kl. halv otte aften, to i byen og en paa landet. Mandag aften hadde han møte med søndagsskoielærerne. Tirsdag kl. halv fem mødte han med solskins-forretningen, kl. syv var han tilstede ved landskirkens bønnemøte, og klokken ni ved landskirkens sangkor. Onsdag klokken to var han ved kvindeforeningsmøtet tre gange i maaneden; klokken 8 aften, bønnemøte hver uke. Torsdag sognebud og besøk i settlementet. Klokken syv femten Dorcas-forretningen. Klokken otte, speider foreningen. Fredag klokken fem, "tus-mørket" og klokken otte sangkoret. Lørdag klokken halv ni konfirmationsundervisning hver uke i byen. Klokken to konfirmationsundervisning i landskirken, lørdag aften studie-timer og meditation.

Naar der var ekstra arbeide i menigheten saasom begravelser, brudevielser, ekstra sognebud, nødvendige reiser eller lignende, maatte ovenstaaende gjøremaal i foreningsarbeidet forrettes uten prestens nærværelse. Han var ogsaa tilstede ved samfundets kirkemøter, ved kredsmøterne i sin egen kreds og ved de store samtalemøter som holdtes under menigheternes auspicier.

En gang da han holdt gudstjeneste i sin egen kirke taksigel- sesdagen i overensstemmelse med Statens proklamation og kir- kens anmodning kom han i unaade med kirkesamfundets ledere. Han hadde nemlig indbudt alle protestantiske prester i byen til at ta del i gudstjenesten. Nogle av disse nabo-prester læste under gudstjenesten passende avnit fra Gud ord, et par andre holdt bøn. Anklage blev indanket. Pator Sundet blev beskyldt for "Unionisme". Han blev indkaldt for en del av samfundets kirkeraad. Der blev saa-men et helt læven. Pastor Sundet, som var godt kjendt med kirkens regler refererte til forenings artiklerne og konstitutionen som blev antat da de store samfund blev forenet. Disse regler sa bent ut at den slags sammenkomst ikke var "Unionisme", men var tilladt i samfundet. Men da tok en av kirkens mest fremragende mænd aarsberetningen og slog den med kraft i bordet og sa til Pastor Sundet: "Naar pastoren vet saa meget burde han ogsaa vite, at vi av den forenede synode og den norske blev enig om at stemme for denne 245 ØSTERDØLENES SAGA 245 paragraf kun for at faa det lille samfund med i foreningen; men det var forstaaelsen blandt de store samfund ikke at tillate denne praksis efterat foreningen blev fuldbyrdet." Der var mange ting som bragte ham megen skuffelse i ar- beidet. En dag da han sat i sit kontor korn to fremtrædende prester ind. De hadde reist en lang vei og var baade sultne og trætte. Efter at ha nydt en god middag fortalte disse kirkens mænd, at de korn for at meddele Pastor Sundet om en god spe- kulation. De hadde nemlig fundet en vældig oljesjø i staten Idaho. De hadde faat løfte av eieren paa, at han sikkert vilde utleie landet til dem, dersom de kunde skaffe penge for gravningen av oljebrønden. De hadde nu reist rundt og solgt aktier for store pengesummer. De hadde allerede penge nok for to olje-brønder, men vilde saa gjerne at Pastor Sundet skulde faa anledning til at komme ind med dem i dette vældige og frugtbringende foretagende. De tilbød Pastor Sundet at reise ditut. De hadde selv erholdt pass for fri reise paa jernbanen og kunde uten vanskelighet skaffe pastoren et lignende pass. Alt som var nødvendigt for dem var at arrangere et missions-møte derute, ti de som reiste som missionærer eller for at holde missionsmøter kunde erholde pass for jernbanereisen. Pastor Sundet avslog passet og reien, men kjøbte nogle aktier som senere viste sig at være værdiløse.

Disse ansete kirkemænd forklarte ham, at det var aldeles iorden at spekulere. De fortalte hvor anseet Pastor Paalmand var, og han hadde i mange aar været president av en bank og paa samme tid været prest i kirken. De nævnte en anden leder som ogsaa var bankdirektør og paa samm tid en stor kirkeleder. Og de nævnte en anseet prest i Iowa som i ti aar var baade prest i samfundet og en stor kolonialhandler i byen, hvor hans menighet var. De hadde ogsaa hørt om en av samfundets vækkelses prædikanter som reiste rundt i samfundet og solgte aktier i en sølvmine og selv hadde vundet ti tusind dollar paa børsen i Chicago, da hveteprisen paa mindre end en uke gik ned 20 cent per bushel. De fortalte at de paa en dag traf tre av samfundets prester paa børsen i Chicago. Disse prester gjorde forretning i hvete og mais dog under anonyme navne. De fortalte om en anden prest som var formand og eier av et obligationsfirma i St. Louis. 246 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A

Pastor Sundet var anseet. Han blev valgt til kredsformand. I dette embeds medfør maatte han blandt andet indsætte prester i de vakante kald i kredsen. Han maatte. stundom holde visitas. Han blev engang indbudt til et menighetsmøte nede i Iowa for at høre en sak mellem menigheten og presten der. Iowa presten, Arne Berg, var nemlig av menigheten tilstemt flere maaneders ferie for at foretage en lang reise. Han hadde selv lovet menigheten at betale den fremmede vikar. I forskningen efter den rette mand kom Iowa presten til at tænke paa en mand som hedte Pastor Mons Christianson. Han var fra Chicago. Pastor Borg gik bort i brevskuffen og fandt frem et brev fra denne Pastor Mons Christianson. Brevet var skrevet for at meddele kredsformand Pastor Sundet den beklagelige tilstand at samfundets prester i Chicago var saa værdslige, at han aldeles ikke kunde arbeide sammen med dem. Han ønsket at søke sig bort fra disse ukristelige prester. Pastor Borg, som ikke hadde nogen interesse i at undersøke forholdet med presterne i Chicago, tænkte som saa: "Ja, dette maa være rette mand for mit kald gjennem mit lange fravær paa reisen. Paa samme tid, kan jeg da ogsaa hjælpe en virkelig levende prest at komme bort fra en skok mænd som vistnok maa være paavirket av Colosimo og Capone. Pastor Borg fandt dog senere ut at historien om Chicago presterne var usand. Efter endel korrespondance blev overenskomsten mellem Pastor Borg og Pastor Mons Christianson underskrevet. De blev helt enige om alle detaljer. Og før Iowa presten reiste kom menigheternes embedsmænd til prestegaarden. Begge prester var tilstede. Embedsmændene spurgte begge prester om alt var ordnet tilfredsstillende med betjeningen og lignende. Særlig blev Pastor Mons Christianson spurgt om alt var ordnet tilfredsstillende hvad hans betaling angik. Embedsmændene sa at de kom særlig for at finde ut dette. Dertil svarte pastor Mons Christianson, at alt var ordnet tilfredsstillende for ham. Alle embedsmændene hørte dette. Pastor Mons Christiansons gage bestod i frit bruk av prestegaarden, frit bruk av Iowa prestens møbler i prestegaarden, frit bruk av Iowa prestens overlevnede gasoline og olje for sin bil. Som bestemt løn, ved siden av ovennævnte ting, blev han garanteret for syv maaneders betjening akkurat den samme løn som stedets prest hadde faat gjennemsnitlig hver syv maaneder i de aar, han hadde betjent ØSTERDØLENES SAGA 247 menigheten. Dette beløp sig til $175.00 per maaned. Men da pastor Mons Christianson skulde betjene kaldet paa den tid av aaret da alle tre høitidsofre blev optat til presten, blev de enige om at ofrene istedenfor at deles, gjennemsnitsvis paa tolv maaneder, skulde iberegnes som en del av lønnen til Mons. Disse høitidsofre, efter tidligere aar at regne vilde beløpe sig til $65.000 per maaned. Det blev derfor ordnet saaledes mellem de to prester og menighetens kasserer at. pastor Christianson skulde faa en kontant avbetaling paa $60.00 maaneden hvilket da, adderet til de $65.00 per maaned i høitidsofre, vilde beløpe sig til den garanterte sum, nemlig $125.00 per maaned. Menighetens kasserer lovet bestemt at indlevere i banken paa Iowa prestens konto den av menigheten utlovede presteløn saa at pengene sikkert kunde bli i banken for at dække de beløp av $60.00 per maaned som altsaa var garanteret Mons Christianson ut av pastor Borg's løn. Iowa presten sa farvel og begav sig paa reisen med menig- hetens velsignelse. Hans hustru reiste hjem til sin syke mor for at opholde sig der. Det varte dog desværre ikke længe før Pastor Mons Chri- stianson begyndte at længe planer om hvorledes han bedst kunde sprede sin store hellighet ut over menighetsfolket. Den dag da Iowa presten steg ombord hadde han allerede været istand til at sammenkalde menighetsmøte. Han fremla saken for folket og beskyldte pastor Borg for løgn og bedrageri. Der var dog dem som tvilte paa Mons Christiansons ærlighet og bad ham læse kontrakten mellem ham og deres bortreiste prest. Men pastor Mons paastod, at der var mange private saker i kontrakten som han ikke vilde offentliggjøre. Men han sa han kunde vise dem den del av kontrakten som angik pengene. Han tok da kontrakten og foldet den slik at kun et par linjer kunde læses, og disse linjer lød saaledes: "Jeg garanterer Dem $125.00 per maaned." "Nu ser I," sa Mons, "han garanterer mig $125.00 per maaned men her ser I anvisningen paa min check, paa kun $60.00 per maaned." Ja, dette saa noget rart ut for menigheten. Menigheten vidste intet om at høitidsofrene skulde gaa til Mons. Hadde virkelig deres prest faret med bedragerier? Her syntes at være klare bevis. Mange blev nysgjerrige efter at se dette med sine egne øine og Pastor Mons Christianson gik rundt i forsamlingen og viste dem de nævnte 248 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A to linjer i kontrakten. Da folket virkelig saa dette, hvad andet kunde de tro, end at der var noget galt paafærde. Og naar saa dertil Pastor Christianson som saa ut til at være saa hellig, at han næsten kunde fælde englers taarer for hvert skriftsted, han reperterte og for hvert salme vers han gjentok — naar denne mand under taarer mente, at den bortreiste prest burde, mildelig talt, stilles i et mistænkeligt lys, da maatte det være sandt! Menighetsmøtet avsluttedes. De fleste gik hjem tung om hjertet fordi deres bortreiste prest saaledes var blit dem en stor og opsiktsvækkende skuffelse. Tre av farmerne saa dog ut til at fryde sig over at deres bortreiste prest endelig blev opdaget. Nu kunde de sige, hvad de længe hadde tænkt, ti de var da sikre paa at presten aldrig vilde turde returnere til deres menighet. Ja, det var dem som sa, at om han vilde komme tilbake, vilde han sikkert stjæle sig frem mellem mørke alleer og gater under nattens dække for at faa ut sine eiendele ifra prestegaarden. Disse var av sognets bønnefolk. Der blev mer og mer styr og slarv i sognet angaaende den bortreiste prest; ti der var endel av de "mindre hellige", som endda hadde tiltro til sin prest. Nogle av bønnefolkene paa-stod, at dette kun var naturligt, da disse mere værdslige folk ikke kunde se ind i saken slik som de hellige bønnefolk kunde gjøre. Resultatet blev at distriktets formand blev indkaldt for at møte med menigheten og om mulig faa orden i tingene. Formanden bad straks om at faa se kontrakten mellem de to prester; ti han sa, at han kjendte Pastor Borgs haandskrift. Men pastor Mons Christianson insisterte ogsaa denne gang paa at overenskomsten indeholdt saa viktige saker av privat interesse, at han kunde ikke la enddog kirkens formand faa se hele kontrakten, "men," sa han "formanden kunde faa læse den del av kontrakten, som der var tvistighet om og se for sig selv." Og Mons gjorde da som før, foldet brevet, saa kun det vistes, der lød: "Jeg garanterer Dem $125.00 per maaned", og viste paa samme tid anvisningen som lød paa kun $60.00 per maaned. Formanden undlot at gjøre videre undersøkelse i saken. Be-dragelsen blev da en almindelig omtalt affære i nabolaget og videnom. Ingen hadde mot til at meddele den bortreiste prestefrue som hadde det travelt med at pleie sin syke mor. Moderen døde tre maaneder senere. Prestefruen anet intet ondt. ØSTERDØLENES SAGA 249

Men hun begyndte senere at undres paa om der var noget galt paafærde, da hun ikke kunde faa de smaa pengebeløp som der var gjort anordning for i banken før hun reiste, nemlig sin andel av de forventede høitidsofre. Efter lidt lærte hun ogsaa, at menighetens kasseer ikke hadde overleveret til banken de penge som menigheten hadde lovet i prestlon. Hun fik høre, at Mons Christianson og nogle av bønnefolkene i menigheten var blit enige om, at gi alle pengene direkte til pastor Mons. Paa den maate fik da Mons ikke bare den hele presteløn men mottok ogsaa høitids ofre, som ellers skulde ha vært fordelt over hele aaret. Da prestefruens mor var fattig gjorde denne tilstand i menigheten det baade vanskeligt og tungt for prestefruen. Men det at stille hende i financielle vanskeligheter og derfor trange kaar syntes ikke at røre disse kirkemænd. Deres hellighet var saa fyldig, at den ikke berørtes av timelig nød' Men prestefruen var rikere i tanken end hun var paa jordisk gods. Hun hadde ogsaa det som disse hellige ledere manglet. Hun hadde tro. Da hun fik sikker underretning om tilstanden i menigheten, reiste hun ned til Iowa. Hun tok fem haandfaste mænd med sig og gik til prestegaarden. Der forlangte hun at faa se kontrakten imellem presterne. Pastor Mons Christianson var ifærd med at gjøre den samme tryllekunst som før og vise kun en linje av kontrakten; men med en kløgtig bevægelse med hænderne tilegnet prestefruen sig hele brevet medens den hellige pastor blev staaende igjen med to tomme hænder. Og da Mons prøvet med magt paany at tilegne sig kontrakten fandt han sig omringet av mænd som forlangte sandheten og disse skjøv med magt helligheten mot væggen og kontrakten blev permanent i prestefruens besiddelse. Hun gik ned og fik avskrevet en mængde kopier av kontrakten. Denne blev cirkuleret rundt i menigheten. Det viste sig at det viktigste private i kontrakten var at den bort- reiste prest hadde nogle dage før reisen tat ut en livsassuranse for videre at sikre hr. Mons den fulde betaling i tilfælde den bortreiste prest mistet livet paa den lange reise. Assurancen vilde da tilhøre hans bo og sikre Mons hans betaling. Og det var ved Mons' indbydelse og hjælp at assurancen blev tat ut. Trods denne opsiktsvækkende offentliggjørelse av overens- komsten fortsatte dog Mons i menigheten og hjalp at sprede 250 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A andre daarlige historier, der spredtes om som støvet paa præ- rierne. Menighetens prest kom da endelig tilbake. Han var ængstelig og sørgmodig over rykterne som den hellige pastor Mons Christianson hadde spredt ut. Det var dog en feilaktig spaadom at den hjemkomne prest maatte krype til prestegaarden gjennem mørke gater. Han fortsatte med at betjene kaldet. Endel av de unge gutter av de saakaldte "mindre religiøse" hadde ikke liten fornøielse den første søndag da den hjemkomne prest besteg prækestolen. Det fortaltes blandt ungdommen, at en av guttene, Tom Johnson, vandt en dollar denne søndag. Han hadde nemlig væddet en hel Amerikansk dollar med en av de ledende bønnemænd i menigheten, som paastod, at presten aldrig kom til at betræde deres prækestol. Da presten hadde været hjemme nogle uker forlangte han et kirkeligt forhør og forlangte blandt andet at pastor Mons Christianson skulde stilles for den kirkelige domstol. Resultatet blev at han blev stærkt ræfset av samfundet formand og at han maatte love ikke mere at blande sig ind i menighetens affærer. Trods dette løfte holdt denne hellige Mons møte den selvsamme aften med sine venner i menigheten. Disse kom aldrig mere til kirken eller til den offentlige gudstjeneste. En av angriperne kom den følgende dag op til prestegaarden og skrækslagen spurgte pastor Borg om han tænkte at anlægge retssak. To av Chicagos prester kastet lidt lys over grunden hvorfor pastor Mons forlot Chicago. Det var ikke, sa disse, fordi presterne var saa ugudelige, men fordi pastor Mons Christianson selv var den centrale figur i en offentlig skandale som kvævet samfundets formand til Chicago og der sammen med en komite undersøkte saken og fandt Mons skyldig. Men ogsaa denne gang kom det vel med at Mons var begavet som taare-drypper, og at komiteen var rik paa tilgivelse! Saaledes var østerdølen Pastor Sundets erfaring i det første kald. Pastor Sundet arbeidet troværdig for at samle de ad-spredte folk. Da tiden endelig kom at han tok avsked i kaldet og underrettet formanden derom, fik han straks indbydelse til en anden norsk menighet. Det var hensikten blandt somme at han skulde holde prøvepræken. Ogsaa i denne menighet fik han anledning til at overvære en begivenhet som han aldrig ØSTERDØLENES SAGA 251

glemte. Istedenfor at Pastor Sundet blev sat paa prøve, blev det menigheten som blev sat i denne stilling. Da Pastor Sundet ankom til den nye menighet, fandt han at der ogsaa her var en lokal strid. Den forrige prest hadde endnu ikke forladt kaldet. En familie fortalte pastor Sundet, at istedenfor, at den unge prest skulde holde gudstjenesten hadde den gamle prest besluttet selv, at forrette. Menigheten nemlig, hadde med kun en liten majoritet avsat presten, fordi denne præket imot frimurer-logen. Trustee'erne hadde sat et stort hængelaas paa kirke-døren den søndags morgen og selv gjemt sig under kirke-trappen. De hadde mistanke om at prestens venner vilde komme og bryte op kirkedøren. Denne mistanke var ikke ugrundet; ti ved ti-tiden søndag morgen kom en hel flok mænd og kvinder og ungdommer. Trustee'erne grep fat i de første, men forstod straks at mængden var dem for sterk. De drog derfor avsted. De ankomne folk hug kirkedøren aapen. Femten minutter senere kom gamle-presten sammen med to mænd og ledet hele toget ind i kirken. Gudstjenesten skulde just begynde. Presten var gaat frem for alteret. Da aapnedes med et kirkedøren, og ind marsjerte trustee-erne, en sakfører, diakoner samt flere andre mænd. De var ledsaget av lensmanden som gik foran med den store sølvstjernen paa bringen. Forsamlingen sat som fjetret. De sidst ankomne gik frem i kirken. Fire av de ledende mænd marsjerte op til alteret, hvor presten stod. De grep pastoren i kragen og klærne. En mand holdt under hver arm og en under hver læg og saaledes løftet de presten op og bar ham frem til døren. Men de som holdt prestens ben gik foran, og da de kom ned til kirkedøren sprikte presten ut benene og spendte føtterne mot dørkarmen saa de ikke fik ham ut. Kirkegangen var smal. Den ene av dem, som bar presten vidste dog raad. Han kom- manderte: "Tilbake marsj!" Alle marsjerte tilbake fremover helt til alteret. Da ropte lederen paany: "Helt om !" — Alle svingte sig om saa prestens hoved vendtes mot døren. Kommandanten skrek paany: "Fremad marsj !" Og fremover imot kirkedøren marsjerte de alle fire, medens presten laa i deres arme og sparket og slog. Men ut gjennem døren og nedover trappen bar det med dem alle saa langt som til kirketomtens landemærke. Sakføreren ropte: "Sæt ham her." Og der med et "hiv, høi" blbev de minus sin prest. Dette skuespil var 252 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A nok enddog for en østerdøl. Formand H. C. Holm har gjentat denne historie ofte. Pastor Sundet reiste hjem uten at mange enddog vidste at han hadde været tilstede. Han fik kald fra en menighet i en stor by og virket der i mange aar. Der kom en prædikant til hans nabolag i byen og holdt væk- kelsesmøter. Denne prædikant saa ut til at være meget ivrig. Og han hadde en egen evne til at se efter i sømmene paa de saakaldte fine kirkefolk. Lutheranerne var ham som "døden i gryten". Han var ukjendt med menigheterne og presterne der rundt, og han saa ut til at være en av de "nye limer", som soper saa fordærvelig godt. Flere av pastor Sundets menighetslemmer efter at have hørt den nye evangelist begyndte strengt at kritisere sin nye prest for den aandelige sløvhet i deres menighet. Kritiken vokste, og en aften besluttet disse misfornøiede, at ha et møte med presten for at finde ut om det var prestens feil, at det stod saa ilde til med det aandelige i menigheten. Pastoren forstod dog den slags folk godt. Han vidste, at kritik mot sine sognebørn kun vilde være som at øse olje paa ilden. Selv hadde han heller intet imot nogen, som bragte Guds ord til folket og var middel til sand vækkelse og omvendelse. Men han hadde lært av Guds ord og egen erfaring, at aandens folk ikke blir kritiske, men ydmyge jo mere Guds aand faar tak i dem. Aandens oplyste folk blir ikke kritiske, mot det som gjør vækkelsen mulig, nemlig kristendommens kundskap, ikke kritiske men taknemmelige til alle som er med i kirkens arbeide selv om det er i skrøpelighet. Derfor sa pastor Sundet til de fremmødte kritikere: "La os nu ha et bønnemøte her og takke Gud for denne vækkelse! Du faar lede os i bøn, du Petterson". Men mærkeligt nok, det hadde været adskillig "flu" rundt i byen og Petterson fik netop et hosteanfald og maatte haste ind i et andet værelse. Presten saa op og spurgte: "Det har vel været vækkelse? Vet I om nogen, som virkelig er blit frelst under vækkelsesmøterne av denne fremmede prædikant?" Prestens medgjørlige sindelag tok næsten al vind ut av deres spændte seil. Hr. Linstald, lederen blandt bønnefolkene, foreslog at de skulde gi denne alvorlige sak ekstra forbøn paa det regulære bønnemøte ; ti han hadde det noksaa travelt netop nu. Men ØSTERDØLENES SAGA 253

Hr. Solbek foreslog at presten burde gaa ned og høre denne nidkjære vækkelsesprædikant. Dette forslag vandt almindelig bifald. Kun Tom Sampson, som var saadan halvt om halvt paa begge sider og likesom svævet mellem himmel og jord aandelig talt, han gjorde som amendement til Solbeks forslag, at de alle skulde gaa sammen for at høre vækkelsesprædikanten. Det vilde vist gjøre alle godt! Enstemmig antat! De valgte fredag aften, ti da skulde, efter sigende, den store indhøstning foregaa paa vækkelsesmøtet. Da skulde præ- dikanten som den store menneske-fisker dra ind alle garn paa aandens Genesaret, og han skulde tælle hver eneste fisk og vise frem sin fangst til staldbrødrene i de andre baater som intet hadde faaet! Fredag kvelden kom. Alle kom efter bestemmelse. Tilstede med pastoren var ogsaa fru Sundet og fruens søster, Sofie, en meget alvorlig kristen, som hele sit liv hadde tjent sin Frelser. Skjønt ydmyg i sind, var Sofie noget aristokratisk av utseende. Hun var ogsaa saa langt ut i aarene at hun fandt det nødvendig at bruke briller, og hun bar en vakker skindkrave rundt halsen. Hun var høit aktet i menigheten, og kjendt som en sand kristen. Pastoren med sin familie satte sig beske-dent paa en av sidebænkene, ved siden av sine bønnefolk og mange flere menighetslemmer. Vækkelsesprædikanten begyndte slik: "Det var en dag jeg gik nedover gaten i Syd Minneapolis. Da saa jeg en Augsburg student homme gaaende nedover gaten. Og denne Augsburg studenten holdt ansigtet op mot himlen. Men da tænkte jeg som saa: "Hvordan har det sig, at en Augsburger ser op mot himlen?" Kan det være muligt at en Augsburger har begyndt at se op mot himlen? Jeg blev saa glad at jeg grep fat i en telefonstolpe for at holde mig fast, ellers hadde jeg gaaet ret op til himlen, saa glad blev jeg! Ære være Gud for telefonstolpen! Men naar Augsburg studenten kom nærmere fik jeg se, at han hadde saa høi og stiv krage paa sig, at han maatte se op mot himlen. Ære være Gud for kragen. Ære være Gud for kragen!" Mange i forsamlingen lo saa det dundret i hallen. Der var dog dem som ikke syntes det var saa morsomt. Pastor Sundet med familie var blandt dem. Prædikanten fortalte flere andre rare historier, og da han ikke fik alle ti lat læ blev han fornær- 254 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A met og begyndte at præke bare for disse "surmulerne." Tilslut vendte han sig direkte mot Sofie og skrek : "Og du min gamle høne, med skinkragen om din hals og guldbrillerne paa din næse, jeg siger dig ret nu, at dersom du ikke tar interesse i Guds ord og omvender dig ret nu, saa gaar du lugs til helvede i denne kveld !" I det samme stod en anden kvinde op i forsamlingen og skrek av fuld hals og rettet armene i veiret. Prædikanten vendte sig med et til hende og sa: "Djævel, far ut av hende! Djævel, jeg byder dig gaa ut! Kast ut Djævelen." Da kom to store haandfaste mænd av evangelisten følge og grep Djævelen og kastet ham ut gjennem døren og kjærringen fulgte med! Men da stod Hr. Sundets menighetslemmer og bønnefolk op og forlot møtet. Om et øieblik gik ogsaa pastoren med familie ut og hjem. Mens han gik forbi nogle av sine ledere, hørte han en av dem spørge Solbek: "Hvordan likte du møtet?" Svar: "Dette var daarlig fiskeveir." "Ja, det var fæl storm paa sjøen ikveld, gut", sa Petterson. "Ja, jeg er født nær strilelandet jeg", sa Thompson, "og jeg kan ikke forstaa hvordan nogen kan fange fisk, naar en ikke har garnet med. nei ikke saa meget som en met-krok." Saaledes blev vækkelsesprædikanten til velsignelse for pastor Sundets menighet. Pastor Sundet har nu i mange aar virket i kirken. Han er kjendt. Han har fundet ut at blandt disse mørke skyer som svævet over hans tidlige virke var mange lyse straaler og skjønne farver paa kirkens himmel. Han har mødt tusinde av nidkjære bønnefolk og tusinde aandelige stene i Herrens Helligdom. Og han har truffet store skarer av aandens sjælesørgere som hele sit liv har staaet som trofaste vægtere paa Zions mure. En søndag morgen efter gudstjenesten, da pastor Sundet hadde lyst velsignelsen, kom en av diakonerne, Mr. Reinson, og bad presten vente lidt. Menighetens embedsmænd vilde saa gjerne tale lidt med presten. "Jo da, vær saa god," sa pastoren. Alle embedsmænd samt et par andre kom frem og gik ind i sakristiet. Hr. Rikson begyndte: "Det er en viktig sak, en anklage mot menighetens klokker, vi vil tale med presten om." "Ja-ha, hvad er nu det," spør presten. "Jo, klokkeren, Mr. Kardson, drak sig fuld forleden dag; og i denne tilstand var han tilstede ved en stor auktion som holdtes paa en farm i sett- ØSTERDØLENES SAGA 255

lementet; og der bar han sig saa daarligt ad, at det blev til skam for os alle, og til skam for menigheten. Mr. Kardson er, som presten vet, en nær slegtning av mig," fortsatte Rikson, og likeledes en slegtning av flere av menighetens embedsmænd samt en slegtning av den farmer-enke, hvor auktions-salget foregik; jeg er derfor dobbelt beskjæmmet." "Hvorledes bar Mr. Kardson sig ad," spurgte presten. Efter en liten pause tok en av mændene tilorde: "Jo, naar en fuld mand vil handle og begynder at byde paa en auktion da faar man isandhet høre og se mangt rart. Han bød tre hundre daler for to grisunger og trodde han kjøbte et stort hestespand. Han satte blaa sløifer paa halen av en liten kat og paastod han hadde kjøbt farmerens prægtige præmie-hingst." "Er slike geberder ifølge teologien, hr. pastor?" Efter en længere samtale tilbød presten at besøke klokkeren, enddog den selvsamme eftermiddag og prøve at tale ham tilrette, eller, som embedsmændene forlangte, sætte syndebukken i kirketugt. Som sagt, saa gjort. Paa hjemveien fra kirken svingte pastor Sundet indom hos Kardson. Denne kom ut paa tunet, og idet han tok presten ihaand og ønsket ham velkommen, sa han, idet han smilte lidt unseligt men skjelmskt: "Jeg vet, hvad presten kommer for." "Nu ja, Kardson, var du paa auktionen?" "Ja," sa Kardson. "Tilbød du at kjøpe forskjellige ting?" "Nei, det gjorde jeg ikke," sa Kardson. "Jeg gjorde kun en handel; og utenom den handel gjorde jeg ikke et eneste. tilbud." "Hvad var den handel, du gjorde?" "Jo, ser De. Hr. pastor, jeg var den største arving i det ho, nemlig farmen som blev solgt den dag; og straks før salget fandt jeg ut, at kirkens embedsmænd, som er mine slegtninge hadde stukket hovederne sammen og var blit enige om at la farmen bli solgt til kun en lav pris til en av dem og saa skulde de holde privat opgjør sig imellem senere. Og derfor tænkte jeg: disse karer skal sandelig ikke komme mig i forkjøpet; og saa gik jeg til salget og overrasket dem alle ved at byde langt høiere pris paa landet end de hadde i tanker. Disse menighetens embedsmænd, hr. pastor, var ikke forarget over at jeg var fuld; men fordi jeg hadde bydt op landprisen." "Hadde De virkelig drukket?" "Ja, hr. pastor, men det var kun et kort besøk, kun et kort besøk hos Konk Alkohol. Dog jeg indrømmer at det var kraftigt." "Hvor mange glas, altsaa, tok du?" "Kun en stor 256 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A dram, hr. pastor." "Ja," sa presten, "den som blir fuld av kun en dram er ingen dranker." "Nei," sa Kardson, "somme av disse diakoner kjører rundt med ølflasker i slæden hele vinteren og andre suger stadig paa brændevins-taaten, men nei-men om nogen av dem kan anklages for at være saa panvirket som jeg var den dag paa auktionen." "Saa, lidt fuld var du, Kardson?" "Ja, hr. pastor, lidt morsomt var det oppe i hovedet eller nogen andensteds og mine ben var ganske lette." Presten saa op paa ham og sa: "Det er ikke sømmeligt for en klokker at løfte benene for høit; forstaar du det, Kardson? Næste søndag for-staar du nok at sætte dig tilrette i menigheten." Næste søndag under gudstjenesten stod Kardson frem for menigheten og sa: "Kjære menighet, venner og naboer; som jeg allerede har bedt Gud om tilgivelse for min feil, saa beder jeg nu eder; og jeg lover aldrig mer at nyte berusende drikke. Det er bedst." Og han føiet til : "Dette lover jeg ogsaa av den grund, at jeg nu er en ældre mand. Selv om jeg drak venter jeg aldrig at leve længe nok til at lære at gaa saa støt som vore diakoner !" Pastor Sundet fortalte at Mr. Kardson fra den dag blev en total avholdsmand og en nidkjær kristen og en endda bedre ven av presten. Ut av nævnte begivenhet vokste tanken frem, som senere resulterte i at Kardson betalte alle utgifter for sig selv og presten og tok pastor Sundet med sig paa en reise til Kina og Indien. ØSTERDØLENES SAGA 257

BORGHILD SOLVANG Borghild Solvang var fra Nordre Østerdalen. Hun var femten aar gammel, da hun kom til Amerika. Vakker av utseende var hun. Ansigtsfarven var frisk og hvit, øinene blaa. Hun var høi og slank, og var saa tiltrækkende og perfekt, at hun vandt præmie i en skjønhetskonkurrance det andet aar hun var i Amerika. Hun fik stilling som guvertnante hos en rik familie i New York og tjente godt. Hun skrev stadig hjem og sendte regelmæssige smaa pengesumme til sine forældre. Hun sendte ogsaa Amerika- billet til sin ældre bror Sverre. Han kom ni maaneder senere. Borghild hadde god sangstemme. Efter at ha studert flittigt ved en aftenskole, og tillikemed spart op lidt penge ved sit arbeide tok hun et kursus i sang og musik ved konservatoriet. Senere sang hun ofte ved forskjellige festligheter, og av og til i en kirke i Brooklyn. Hun var altid meget beundret ikke bare for sin skjønhet, men ogsaa for sin dannede optræden. Hver gang hun optraadte kappedes flere unge mænd om at gjøre hendes bekjendtskap. Hun avslog dog næsten altid tilbudet. Hun hadde store fremtidsplaner og var foreløbig tilfreds med broderens selskap og den fine familie i New York, hvor hun bodde de første aar. Sang og musik optok hendes interesse. En dag, da hun gjorde nogle mindre indkjøp paa Wanna- makers, traf hun en mand fra staten Illinois. Ved en av forret- nings cheferne som hun kjendte, blev de unge mand introducert. Han hedte Orville M. Harriman. Chefen fortalte Borghild, at den unge here nylig var graduert fra Yale Universitet og hadde nettop begyndt forretning i en mindre by i Illinois. Han var nu i New York for at gjøre vigtige indkjøp og studere det bedste i forretningsverdenen. Selv hadde han studert arkitektur ved Yale; men tiderne var ikke de bedste for denne kunst. Han hadde derfor bestemt sig for at reise vest, iallefald foreløbig. For denne handling hadde han direkte grund. 258 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A

Hans forældre hadde været en av de ældste og mest ærbare familier i deres hjemsted som hedte Strandville. Orville var opvokset. der. Hans forældre var døde, og deres lille formue var blit delt mellem fire barn. Orville hadde opbrugt sin arv til utdannelsen. Han hadde dog faat den gamle hjørnegaard i arveskiftet, og da han altsaa ikke hadde mange kontanter, besluttet han at begynde forretning i denne sin hjemby. Her hadde han da i allefald en bygning; her hadde han ogsaa det som har større værd end penge. nemlig en god omtale, takket være hans ærbare forældre og hans eget bra ungdomsliv. Med denne begyndelse hadde han sat sig fore at søke sin lykke i hjembyen og fortsætte livet og vandringen i forældrenes fotspor. Han fik snart oparbeidet en pen forretning. Livet smilte ham imøte med lyse forhaabninger. Da Borghild traf denne mand saa hun med et noget helstøpt. Hun beundret hans faste og ærlige ansigt. Og da han saa ind i hendes blaa øine og lyse, aapne ansigt blev han med et indtaget i hende. Han hadde leet mange unge damer ved Yale de fire aar, han frekventerte skolen, men her stod foran ham en ung pike, en skjønhets-figur, en anstændig dame, et væsen som var smilende, dog klassisk og intelligent. Efter en kort samtale skiltes de. Da Borghild kom hjem, var hendes hjerte i oprør. Hun laa vaaken næsten hele natten og tænkte paa ham. Hun saa ogsaa henimot den følgende aften, da hun skulde træffe ham igjen; ti Mr. Harriman hadde indbudt hende til middag paa Waldorf Astoria. Det var et lykkeligt gjensyn for begge, da de den følgende kveld mødtes paa Waldorf. De syntes begge, at de hadde gaaet lidt hurtig frem, men de forstod hinanden; og saken blev klar ved nogle spredte bemærkninger, som Borghild skyndte sig med at gjøre angaaende hans travle tid og hans nødvendige hast med at komme hjem til forretningen. Han føiet ogsaa til, hvor kjedeligt det var, at han maatte reise saa snart: "Hurtigtoget med bedste forbindelse hjem avgaar tidlig imorgen," sa han. Efter middagen sat de alene i en liten ventesal. "Fortæl mig Iidt om Norge og om dig selv," bad Mr. Harriman. Dette var et let emne at tale om for hende, og særlig naar hun beskrev sin egen hjembygd med de grønne skoge, de vakre gaarde og ØSTERDØLENES SAGA 259

elven som rinder gjennem dalen. Og hun føiet tilslut: "Her kan vi daglig se alle tre flagets farver: de snehvite fjelde, de blaa vande og den rosenrøde solnedgang." Han viste hende en del fotografier fra Yale, og likeledes fra Strandville og sin forretning der. Han viste hende ogsaa den kirke hvor han om søndagene tilbad, og hvor hans forældre hadde været aktive medlemmer i en menneskealder. Dette møte paa Waldorf utgjorde lykkelige timer for disse to. Stærke baand hadde allerede bundet dem sammen. Ømme følelser blusset frem. De var begge forelsket. Da tiden kom, at Borghild maatte gaa hjem syntes de end da ikke at være paa langt nær færdige. Det var noget de begge Ønsket at komme nærmee ind paa, men den korte tid de hadde kjendt hinanden forbød dem at tale derom. Da gik frøken Solvang bort til ham og med en inderlig varme som kun er en elskende kvindes, saa hun op i hans ansigt og sa: "Kan du ikke vente en dag til?" Han stod op fra sofaen og saa paa hende en stund. Saa sa han: "Jo, jeg vil vente en dag." Om en stund bød de hinanden godnat. Den følgende dag var den lykkeligste som Borghild hadde levet. Efter en lang og lykkelig samtale spurgte Harriman om hun var villig til lidt senere at avlægge besøk i hans hjemsted. Hendes rjerte var jubende. Fire uker senere var hun paa vei til Illinois, og hun kom ikke tilbake til New York paa længe. Fem uker efter hendes ankomst til Strandville, gik hun glad og lykkelig til alteret med Harriman. Ogsaa han var lykkelig. Han var stolt av hende. Han hadde fondet ikke bare en skjøn men en ædel kvinde. Han var stundom bange for at noget skulde komme iveien og bringe sorte skyer over deres lyse himmel. Hans høieste ønske var at gjøre hende lykkelig, og dette, mente han, kunde ske væsentlig ved at han blev til noget. Han kunde ikke være fornøiet ved bare at gi hende et knapt timeligt ophold. Han maatte sørge for at hun kunde leve ifølge det fine liv og de vakre idealer. Hun paa sin side glemte livet i New York. At faa bo hos ham og styre det hjem, hvor han gik ut og ind, det var hendes liv og lykke. Av og til gik hun ogsaa bort i forretningen og hjalp pikerne med ekspederingen. Slik gik det første aar. Forretningen vokste under forsigtigt styre. Han hadde selv hele tiden tat vare paa butikkens 260 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A aapning om morgenen og lukningen om aftenen. Han førte sine egne bøker. Han gjorde alle indkjøp. Da han i begyndelsen av det andet aar reiste paa indkjøps tur til New York fulgte Borghild med. Paa hans forslag og hendes understøttelse spiste de middag i en liten, men minderik sal paa Waldorf Astoria. Om dagen hadde han det travelt paa forretningshusene i stor- byen. Hun besøkte sin bror Sverre og avla flere besøk hos den venlige familie, hun kjendte saa vel fra det første ophold der. Den sidste dag de var i New York, hadde de indbudt Sverre til frokost. Efterpaa kjørte Sverre og Harriman sammen ned i byen, medens Borghild gjorde nogle personlige indkjøp og pakket for hjemreisen. Paa veien til byen fortalte Sverre at han hadde tjent store penge paa Chicago børsen. Han hadde kjøpt hvete. Da hveten var 60 cent per bushel, hadde han kjøpt ti tusind bushel. Og nu var hveten $1.10 per bushel og den steg i pris næsten hver dag. Han hadde ogsaa kjøpt ti tusind bushel for 65 cent bushelen. Da hveten hadde steget 15 cent, solgte han og tjente ca. 2500.00 dollar. Dette, mente Sverre maatte ansees for godt gjort paa en kapital av bare $500.00. Hveten gik op 18 cent i en eneste stigning. Saa gik den ned 6 cent og begyndte atter at stige. Da den paany hadde steget 2 cent, kjøpte Sverre 20,000 bushels for 74 cent per bushel. Den gik op fire og treottende dels cent. Den som kjøper i haap om at prisen skal gaa op er "lang" og er kaldt "bull" (stut) ; og den som først sælger i haap om at prisen skal falde er "kort" og er kaldt "bear" (bjørn). Bamsen river ned med sine skarpe klør, mens oksen stanger op med sine store horn. Med denne forklaring fortsatte Sverre : "Prisene gik op og ned; og da hvete prisen var 91 cent kjøbte jeg 30,000 bushel og solgte alle, altsaa 50,000 bushel for $1.00 per bushel og tjente $11,000.00, minus $135.00 i kommission til forretningshuset, hvor jeg handlet, samt en liten brøkdel i regjeringsskat. Denne skat varierer ifølge hvete prisen. Ved disse faa kjøp og salg av hvete har jeg nu paa nogle uker tjent over $13,000 dollar", sa Sverre. Hariman hadde sittet stille og lyttet. Var det virkelig mulig at tjene saa store penge saa letvindt og med saa liten kapital? Han saa paa det hele med mistanke. Dette maatte være ØSTERDØLENES SAGA 261

lotteri, et fælt penge-spilleri. Sverre mente at det ikke kunde være "gambling", da "gambling" er forbudt i Amerika, medens at handle paa børsen er tilladt. "Og", tilføiet. Sverre, "kornbørsen sætter faste priser paa farmprodukter. I det hele, er det kun kjøp og salg av varer og andre værdier i likhet med hvilkensomhelst anden forretning." Harriman saa mange hul i Sverres kløgtige vævning, men noget var det dog i det; Sverre hadde tjent store penge med liten kapital. Orville hadde lidt over $400.00 med sig. De blev enige om at gaa ned til kommissionshusene som var medlem av Chicago kornbørs. Harriman fulgte Sverres indstændige raad, gav be- tjenten sit navn og sin adresse og satte ind størtedelen av sine $400.00 og kjøbte med en gang 5000 bushel med hvete. Sverre raadet til at kjøpe ogsaa lidt bomuld. Hvete prisen var $1.12. Sverre besluttet ikke at handle den dag men heller hjælpe Orville. Sverre hadde saa god erfaring, og Harriman var ny i denne slags handel. Da hveten var gaat op en cent, sa Harriman: "Nu skal jeg sælge til nu har jeg tjent $47.00 paa femten minutter. "Nei, absolut ikke," mente Sverre. Harriman mente dog at om han tjente $47.00 per dag vilde han være vel fornøiet. Da vilde han ogsaa forbli i New York en ukes tid ; ti han hadde meget paalitelige piker i butikken hjemme. Sverre overtalte ham til ikke at sælge, og da hveten allerede var steget i pris, mens de konfererte, saa prisen nu var $113½, tænkte Orville: "Erfarenhet i dette, slik som Sverre besat, maatte vist være, ikke bare- nødvendig, men en garanti for sikkerhet. Sverre henviste ogsaa til de utenlandske kabler som viste en prisstigning av 5 cent per bushel og da priene her længe hadde fulgt Liverpool, var det klart at hveten vilde stige meget høiere i pris. Prisen gik op og ned. Da prisen var $113 raadet Sverre Harriman til at kjøpe 5000 bushel mere. Harriman adlød sin erfarne svoger. Klokken var nu et. Bare femten minutter igjen av forretningsdagen. Hvor gjildt det skulde bli at komme ned til hotellet og fortælle Borghild at han hadde tjent flere hundre dollar. Hun skulde nu faa opholde sig nogle, dage længer og kjøpe flere ting som hun saa gjerne ønsket sig. Hvilke overraskelser for hans kjære Borghild. Han saa op paa den store væggetavle, hvor prisene blev ned- tegnet. Prisen var nu gaat ned til $112½. Dette overrasket Sverre. To minutter til og prisen var $1.12. Harriman hadde 262 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A nu tabt $78.00. Han blev noget ængstelig. Tænk om han skulde tape sine penge! Prisen faldt ned til $1.11, — nu ca. $178.00 tap! Sverre solgte da i forvirringen lidt juli hvete. — Da klokken var ti minutter efter et var hans hvete gaat ned til $1.09; og da corn børsen lukkedes fem minutter senere var prisen $1.08 per bushel. Orville hadde tapt over $475.00. — Dette var frykteligt! Folk sprang frem og tilbake og vred sine hænder. Mange hadde tapt meget mere. De bandte og kaldte paa Gud og djævelen! Sverre var rasende. "Jeg begriper ikke" sa han, "dette var utænkeligt." "Jeg ser ikke nogen aarsak." Harriman sat med ansiktet i hænderne. Han sa ikke et ord. Det var triste øieblikke, vemodigt! Han var ængstelig, ikke for sin del, men for Borghilds skyld. De maatte arbeide længe og spare forsigtigt for at lægge tilside $475.00. Hvad skulde han sige til hende? Mens han sat saaledes og tænkte, kom firmaets bestyrer springende og sa til Orville: "De, min herre, maa gi os nogle hundre dollar paa deres konto. De har mistet over $400.00, og De har 10,000 bushel hvete som kræver en sikkerhets kant. Da raabte Sverre: "Sælg hveten." Manden sprang op til luken og skrek: "Sælg 10 december hvete til markets pris, hvis det ikke er forsent!" Hveten blev solgt for lidt under $108. Orville skrev derpaa en check for at dække underbalancen. Han sa ikke et ord, men gav tydelige tegn paa dyp skuffelse. Sverre selv var saa opbragt at han ikke hverken kunde fatte sig eller huske detaljerne i det som var foregaat. Paa hjemveien talte Orville om Borghild hvor lykkelige de var og hvor tungt det nu vilde bli at fortælle hende. Sverre sa : "Ja, jeg ogsaa kjender min søster Borghid. Ogsaa jeg elsker hende. Jeg skal nu laane dig $500.00 paa den betingelse, at du ikke besværer Borghild med denne affæren og pengene kan du tilbakebetale kun da, naar det blir meget beleiligt for dig. De gik ned og fik en bankanvisning som Sverre overrakte Harriman. Denne drog et lettelsens suk. Han hadde da ogsaa lært en ny lekse. Harriman og frue kom vel hjem til Strandville. De tok fat arbeidet med fornyet interesse. Flere av de ledende familier i byen telefonerte eller kom prsonlig for at hilse dem velkommen. En overraskelse mødte dem ved hjemkomsten. Alle tre av byens banker hadde lukket sine døre og indehaverne mistet sine ØSTERDØLENES SAGA 263

penge. Borghild gik med taarer i øinene hele dagen. De hadde strævet saa haardt for at faa disse penge lagt tilside, og nu var alt tapt. De imøtesaa større utgifter; ti der ventedes en ny arving i familien. Orville hadde skrevet ut en del mindre checker i New York for varer han hadde kjøpt. Disse firmaer undlot at sende varerne, da de fandt checkerne værdiløse. Dette vilde skjære ind i handel og fortjeneste. Der var dog flere firmaer som allerede hadde sendt varerne. Dette vilde hjælpe. Skulde han nu fortælle Borghild om de $500.00 fra Sverre? Han vilde ikke holde noget tilbake fra hende; ti hun var altid saa snild og arbeidsom. Hendes flid kom atter for dagen. Hun bestemte selv at gjøre ikke bare alt husarbeide men al vask, samt perse klærne, stoppe strømpene, osv. Hun besluttet ogsaa at hjælpe til i butikken og lot defor en av ekspederingspikene gaa. Al denne opofrelse gjorde ham saa ondt. Han syntes nu at han iallefald maatte trøste hende med at de hadde $500.00. Men han hadde bestemt lovet Sverre ikke at fortælle. Han hadde faat pengene kun paa den betingelse. Sverre kunde muligens ha flere grunde for at dette burde holdes hemmeligt. Orville skrev derfor og bad Sverre om tilladelse til at fortælle Borghid. Han sendte ogsaa checken med i brevet. Men da han efter tre ukers ven-ten intet hørte fra Sverre nølet han endnu mere med at fortælle det. "Det kunde ogsaa," tænkte han, "skape mistillid til ham hos Borghild, fordi han ikke hadde fortalt hende før." Og forretningen bragte dem iallefald levebrød, og lidt til. Men han var ængstelig over at Borghild allikevel vilde finde det ut; ti den check han hadde utskrevet for underbalancen paa børsen var værdiløs paagrund av bankens lukning, og firmaet vilde sikkert skrive og forlange kontanter eller anden sikkerhet. Og nu da Borghild arbeidet paa butikken var han i vaande hver dag. Han husket enddog ikke firmaets navn, saa han kunde skrive og afværge faren. Endelig efter længere tids ængstelse over dette telefonerte Borghild sent en eftermiddag fra hjemmet til ham paa butikken og sa: "Hello! Er det du, Orville?" "Ja, hvad er det du vil, min kjære?" "Jo, der er kommet brev til dig hit til huset fra New York." "Du kan la det ligge der til jeg kommer hjem til aftens," sa Orville hæftigt. "Jeg skal selv aapne brevet." — "Jeg har allerede aapnet det," sa Borghild. "Hvem er det 264 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A fra?" raabte Orville i det største anfar. "Det er fra Benit, Farrel Rosbaum". 0, du høieste! Nu husket han firmaets navn. Der har vi det! Nu fandt hun ut sandheten allikevel. Og de $500.00 fra Sverre hadde han sendt tilbake. Hadde han da endelig beholdt dem, kunde han ha havt lidt for umake, — og for ængstelsen! Men hvordan vilde nu hans Borghild ta dette op? Skulde nu dette være begyndelsen til misforstaaelse mellem dem, til deres lykkes ruin? Han kom tidlig hjem til middag den aften. "Du kom tidlig," sa Borghild. "Jeg har ingen mat færdig", sa hun. Han saa paa hende alvorlig. "Saa! Altsaa ingen mat! Det var slik det skulde begynde!" "Her er brevet," sa hun. "Dette er no-get rart", føiet hun til meget kort, idet hun gik ut i kjøkkenet. Han fik brevet ut av hendes haand og stod og saa efter hende der hun gik. "Ja, dette er noget rart," hørte han hende gjentage fra kjøkkenet. "Du maa vist ha git dem dit undertøi den dag du og Sverre var i byen." "Jo, der kom det," sa Orville til sig selv! Slik lød det fra hans egen Borghild! Brudet maatte vist være totalt fra hendes side. Han stod endnu med brevet i haanden. Om en stund fattet han sig, tok brevet ut av konvolutten og læste følgende paa engelsk: "We advise hedging in your long cotton and larger margin on your two short." Yours truly, Benit Farrel Rosbaum. Han stod og stirret paa brevet en lang stund. Endelig raabte Borghild fra kjøkkenet: "Maten er færdig, min kjære." Han stod endnu et øieblik, saa kom Borghild ind, gav ham et kys og sa: "Jeg forstod ikke en døit av dette rare brevet, og neppe tror jeg du forstaar det," sa hun smilende. "Det maa være et nyt slags mærke eller en "code" angaaende kjøp av undertøi, la hun til. Men jeg er ikke interesseret i indkjøp, jeg bare sælger jeg," sa hun. "Kom nu og spis førend maten blir kold." Orville gik ind efter hende og satte sig ned med et dybt smil som ikke paa flere dage gik bort. "Jo, jo," sa han, "jeg skal nok ordne med dette selv." Hvor velsignet var det ikke, tænkte han med sig selv, at der er saa mange sprog og tungemaal. Nu for første gang saa han velsignelsen i Babels f or-virring ! Tiden gik. Disse unge mennesker fik erfare adskilligt motbør. ØSTERDØLENES SAGA 265

Byens embedsmænd besluttet at stenlægge byens hovedgater og alle gaarde og forretningshuse blev ilignet for at dække omkostningerne. Harrimans iligning beløp sig til $160.00 per aar for ti aar. Mange av forretningsfolkene knurret; men bystyret hadde avgjort saken. Det var derfor intet andet at gjøre end at betale, eller ogsaa miste sin anseelse i byen, særlig for den som vilde oparbeide sin forretning. Med større sparsomhet vilde nok Orville og Borghild klare dette. Stenlægningen var dog altfor dyr: $16.00 per fot for halv gate (en side). Frykteligt! Mange hadde mistanke om at her var ugler i mosen. En ny skuffelse kom ut paa høsten; byraadet besluttet at stenlægge tvergaten. Den var noget smalere. De blbev ilignet $125.00 per aar for ti aar. Da Orvilles forretning var en hjør- negaard blev dette et alvorligt slag for disse unge folk. Mange folk nægtet at betale. En av disse, gamle Papalos, en liten græ- ker, som hadde et lite skomaker shop to dører fra Harriman's; var en av dem som paastod, at han ikke kunde betale. Men der var nogle som altid hadde pekt paa ham og nu fik han hØre det hver dag: "Der gaar en av skarverne i byen." Det blev endelig for meget for Papalos. En dag fandt de hans legeme hængende fra nogle bektraade og buster som han hadde snoret sammen for at ende tilværelsen. Der var mange i byen som gik med uhyggelige tanker. Der var mange som hadde mindre penge end Harriman. Dog de fleste hadde ogsaa mindre leve-dage. Naar de gamle mister alt og dertil blir paalagt unødvendige utgifter, skammelige byrder som bøier dem stedse dypere mot jorden og saaledes lægger ny sorg til syke sind, da ser man et trist syn. Naar Borghild saa den nedtrykkele som hvilte over folkene var hun taknemmelig fordi hun hadde det saa godt. Hun var lykkelig. Og under alt fik de begge beholde sine barnehjerter. Deres første lille elskling, en liten søt pike, hadde ogsaa bragt solstraaler til hjemmet. Begge hadde godt mot, og Borghild haapet stadig paa lysere dage. Den følgende vaar besluttet bystyret at stenlægge alleen. Harriman fik en iligning paa $40.00 per aar i fem aar. Styret besluttet senere at lægge nye fortaug. Dette begyndte at se trist ut. Der blev ogsaa opført ny brandstasjon. Der blev bygget nyt skolehus. Der blev bygget et umaateligt stort og gjildt raadhus. Skattene, baade stats- og county skattene, gjorde byrdene saa store at mange maatte lukke sine forretninger og 266 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A mistet alt de eiet. Mange mistet ogsaa sine hjem, de blev solgt for skat. Ni mennesker i byen som Oville kjendte personlig begik selvmord paa et eneste aar paagrund av denne paatvungne og unødvendige skat. Folket led baade timeligt og aande-ligt igt. Ut paa høsten holdtes byvalg. En mængde av forretnings- folkene og flere andre ledende borgere mente, at nu maatte noget gjøres for at bryte makten fra disse penge utpressere og politikere som hadde tat by og county ved strupen. "Det er godt og vel," mente disse fredelige borgere, "at have det bed-ste baade i hjem og i by og i stat, men kun da naar folket har raad til det." Paa den motsatte side i valgkampen stod ikke bare byens embedsmænd og de fleste politikere, men ogsaa flere av de største forretningshuse. Til de almindelige folks overraskelse mente disse pengeutpressere at de borgere om ikke vilde være med og gjøre byen fin og moderne burde gaa tilbake til urskogen. De ledende politikere gik enddog saa langt, at de anbefalte at boycutte bakstræverne. Med løgn og trudsel gik motstanden fra hus til hus. De leiet en stor flok unge gutter til at utdele brochurer for, som de sa, at bevise sin paastand. Resultatet blev, at de samme by- og county- embedsfolk blev gjenvalgt. De politiske fribyttere dominerte paany over folkets penge-skrin. Det saa mørkt ut. Der blev straks efter valget indført ny og kostbar belysning i gatene; men gatelysene gjorde det kun mørkere for de undertrykte skattens slaver. Der byggedes flere brede stenlagte landeveie utover countiet. Der oprettedes mange nye poster og byraaer; og naar de ikke kunde tænke paa noget andet for at faa fingrene ned i publikums pengekasse, leiet de kostbare malere til at male stedse nye og forskjellige kulører paa gjærder og paa stabbestolpene langs alfarveiene. Alle skatter, baade almindelige og specielle iligninger steg fryktelig. Stillingen blev fortvilet for Harriman's. Deres lille forretning kunde neppe klare dette. De maatte iallefald faa et godt aar. Men Borghild med det glade ansigt sa, hun vidste det skulde bli et godt aar. Ofte stod hun op riktig tidlig om morgenen og skyndte sig bort til butikken og ivaretok centralopvarmningen, saa hastet hu hjem og lavet frokost før hun vækket ham, altid glad i haapet om de lyse dage. Den lille i ØSTERDØLENES SAGA 267

vuggen begyndte ogsaa at smile med større forstaaelse og dette smil bragte altid ind i hendes sjæl straaler fra den Evige. Dog det skulde ikke være længe før nye, mørke aander begyndte at svæve rundt deres hjem. Det var noget galt paafærde. Flere av Harriman's større kunder kom ikke mere ind i forretningen, og salget blev betydelig formindsket. Saaledes gik det i tre maaneder efter valget, og det blev ikke bedre men heller værre. Omsætningen blev efterhvert meget daarlig. Den samme skjæbne blev mange andre i byen tildel. Stadig nye ængstelser grep forretnings folkene. Et alvorligt tungsind likesom besatte de strævsomme folk. Orville og Borghild saavelsom mange andre vidste at der var mere med dette end det som vistes paa overflaten. Uvisheten angaaende deres fremtid blev deres største sorg. En aften blev Orville og Borghild enige om at kalde sammen en del av de forretningsledere som hadde delt deres tunge skjæbne. En større komite blev organiseret for at undersøke saken. Orville Harriman blev formand i komiteen. Resultatet av undersøkelsen var gyseligt. Komiteen fandt, at et par fremmede herrer hadde havt det travelt i flere uker før valget der i byen; og at disse herrer hadde gjort regelmæssige besøk hos de ledende i bystyret og likeledes stadige besøk hos byens store forretningfirmaer, de firmaer nemlig, som solgte de varer, der bruktes til byens og countiets "forbedring." Blandt disse var to store trælast handlere, byens ledende isenkram-forretning, murstensfabrikken, cement handleren, maler-forretning, osv. Svensken Karl Salborg, som selv var blit bedraget av disse to fremmede herrer, fortalte komiteen om disse to mænds frem- gangsmaate. "Disse herrer," sa Salborg, "gik til cementhandleren med nøiagtig underretning om hvormeget cement der trængtes for at stenlægge et vist antal gater, alleer og fortauger. Da cementhandleren lovet at sælge for 40 cent per cement sæk dersom han fik hele bestillingen, raadet disse to mænd ham til at forlange 60 cent sækken og gi tilbake de 20 cent til dem. De skulde da garantere cementhandleren hele kontrakten for baade byen og countiet, ja, enddog flere andre byer med. Kontrakten kom paa flere hundre tusind dollar. Selvfølgelig blev der god forstaaelse mellem disse to fremmede og cementhandleren, og der blev en "gentlemands" overenskomst. Der var ikke tale om skriftlig kontrakt. 268 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A

Paa samme maate gik de til andre store forretnings huse og altid med det samme heldige resultat. Naar alt dette var gjort begyndte disse to herrer at gjøre nye besøk hos bystyrets med- lemmer og andre lovgivere. De behøvde ikke at gaa til alle. En majoritet av lovgiverne var ofte nok til at avgjøre de nødvendige beslutninger. Og hvor der trængtes et større flertal, der maatte de selvfølgelig forbruke mere stikjenge for at faa de nødvendige antal lovgivere til at gjøre lovene og reglerne efter rette smak. Lovgiverne valgte gjerne en komite eller en enkelt mand i hvert gjøremaal med fuld myndighet til at utstille kontrakter for arbeidsfolk og kjøp av materialer. Med en slik enkeltmand var det meget lettere at haandtere saken. Med stor myndighet og liten moral og med særlig svakhet for stik-penge var det saaledes let gjort at faa indført ved lov disse store forbedringer, gater, fortaug, alleer, skolehus, raadhus, brandstasjoner, brede og kostbare alfarveie og mangt andet. Nu forstod Orville Harriman og de andre paa komiteen hvorfor saa mange av de store forretningsmænd i Strandville ivret saa stærkt for at faa gjenvalgt det gamle bystyre og de staaende komiteer med visse enkeltmænd som komite og storkakser. Svensken Karl Salborg som hadde fortalt komiteen om deres fremgangsmaate forsvandt aldeles. Hans familie ventet paa hans hjemkomst uke efter uke i flere aar. Der gik rykter om at tre mænd skulde have stukket ham levende ned i en tønde fuld av bløt cement og der late det hele tørke til forstening. En av de omtalte fremmede herrer som hadde opholdt sig i Strandville og som hadde fremvist sin store kunst i at haandtere stik-penge hadde allerede i mange aar været utlært i dette fag. Han hedte Wynner. Han fortalte denne saga-skriver følgende : "Jeg var en lang tid leiet av enkelte rikmænd og store korporationer. Mit gjøremaal var at arrangere og lede lystige utflukter for en hvis stats forskjellige lovgivere i den hensigt at paavirke disse lovgivere til i lovgivningens møter at stemme for denne og hin lov, som vilde tjene de store firmaer og forretninger tilgode. Vi tok ofte lange jernbanereiser med disse lovgivere. Jeg opvartet med god mat og med stærke drikke og stundom med flotte damer til at underholde disse solons sønner og av og til store summe til spillepenge under reisen og til stik-penge ved fremkomsten. Jeg skaalet med dem alle. ØSTERDØLENES SAGA 269

Jeg drak gjennemsnitlig 64 drammer hver eneste dag i otte aar." Det var en slik mand som hadde ledet svindleriet og foraar- saket krisen og sorgen i Strandville. Dog der forefandtes aldrig noget bevis; og omtrent ingen turde sige noget. Den som talte blev ofte paa en anonym maate mindet om at der var skydsreiser der rundt, hvorfra ingen kom tilbake. Harriman og frue prøvet paa alle maater at holde ut i sin lille forretning. De levet saa simpelt de kunde. Tre aar var nu gaat under den største trængsel. Ingen av dem hadde kjøpt nye klæder paa denne tid, Borghild hadde maattet omgjøre sine bedre kjoler og sit tøi for at den lille ogsaa kunde have noget skikkeligt. Hun begyndte at tvile paa at de lyse dage vilde komme. Hun sat mangen gang paa verandaen og ventet paa ham — og graat. Hun saa solen dale, — den ene solnedgang efter den anden. Uke efter uke, maaned efter maaned gik hen. Det stod ikke rart til med kosten derinde paa det lille kjøkkenbordet. Hun prøvet dog altid at gjøre det fint. Hun hadde endnu igjen de smaa lyse-røde servietter som hun hadde bragt med fra Norge. Disse la hun saa pent tilrette paa den hvite bord-duk, at det saa ut som om der virkelig var velstand. Og da hun saa ham komme var hun glad paany og tørket taaren. Han ogsaa hastet altid hjem; ti han vidste at de to derhjemme ventet. De hadde ikke noget andet i verden end ham. Han fortalte en dag at et par firmaer i New York hadde skrevet og forlangt alle sine varer tilbake sendt. Tre store nye firmaer holdt paa at flytte ind i Strandville. De averterte med store typer. Var det vel mulig nu at holde ut. Han vidste godt at ikke dette vilde gaa. Hun vidste det ogsaa; men begge var bange for at indrømme det og derved saare ømme hjerter. En aften da de hadde spist, og Borghild hadde sat væk fra bordet, kom hun graatende ind i stuen hvor han sat. Hun kastet sig i hans arme og sa: "Jeg orker ikke længer." Hun hulket høit. Ogsaa han brast i hæftig graat, idet han tok hende om livet og holdt hende paa fanget. De hadde længe dæmmet op en stærk og dyp fortvilelse. Nu graat de høit og længe. De sat der som to fortvilede og skræmte fugle. Ogsaa lille tulla begyndte at graate. Da de fik samle sig lidt og mande sig op og gjort sig stærke, fortalte Borghild med et lidet smil at da hun julekvelden gik 270 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A ned i byen var alle folk paa ti-cent-butikken. Hun sa, at hun gik ned for at kjøpe nogle billige julekort. Hun kunde faa ti kort for fem cent. "Men," sa hun, "jeg kom mig ikke frem til stedet paa grund av folkestimmelen rundt en-cent disken !" — Begge lo lidt. De samlet kræfter og fik nyt mot. En aften da hun hadde dækket bordet med den hvite duk og de smaa servietter og lagt tilrette nogle færske hveteboller som nabokonen hadde sendt over og hadde kokt nogle gulrøtter og brunet dem i lidt smør, tænkte hun at i aften skulde iallefald hilse ham imøte fra kjøkkenet en yndig vellukt. Kaffe kanden stod og kokte. "Han er lidt sen iaften," sa hun til sig selv, idet hun tørket den varme sved. Hun saa ut igjennem vinduet. "Hvad kan vel holde ham saa længe?" Hun gik bort til vinduet. Her blev hun staaende en lang stund og se ut. Solen var sunket, og hun hadde ikke lagt mærke til at det var mørkt i stuen. Med et kvak det i hende. "Han er endnu ikke kommen! Hvor er han! Hvad i verden kan det være!" Hun kastet et shjal over skuldrene, grep den lille pike i sine arme og skyndte sig ned over gaten. Da hun nærmet sig butikken, saa hun at døren stod vid aapen; men intet lys brædte derinde. Alt var mørkt. Rædselsfulde tanker grep Borghild. Hun satte Tulla ned paa fortauget. Noget frykteligt hadde hændt. Var han blit bortført av disse fryktelige mennesker? Hun turde ikke gaa ind. Hun stod ved døren en stund. Av alle tunge timer i sit liv, var denne stund den mørkeste. Hun maatte springe til nærmeste nabo; men hun orket ikke at flytte en fot. Mens hun saaledes stod fjetret av rædsel og saa ind i den mørke butik blev hun med et var et stort ark papir som hang over dør- klinken. Der var skrevet noget paa papiret. Hun turde ikke gaa nærmere. Og hun turde ikke læse det. Men hun saa det var skrevet paa en skrivemaskine i likhet med den i butikken. Hun kunde skjælne Orvilles haandskrift, hans navn var undertegnet skrivelsen. Skjønt i stilhet skrek hendel sjæl: "Kjære Gud, lat mig ikke segne død om paa trappen. Giv mig styrke til at ta kun et par skridt til døren, saa jeg kan læse hans ord til mig." Hun fik bønhørelse, og hun tok de skridt, som hun bad om at faa. Med skjælvende haand tok hun papiret fra dø-ren. Jo, det er Orvilles underskrift! Hun kunde saa vidt det var læse skriften. Der stod disse ord: "Borghild! Jeg har reist tilbake til New York. Vi sees aldrig. Farvel! Orville ØSTERDØLENES SAGA 271

M. Harriman." Med fortvilede blikke vendte hun papiret flere gange og stirret. Alle mørke øieblikke hun hadde levet var lyse som dagen sammenlignet med denne stund. Det blev sort for hendes øine. Hun segnet bevistløs ned i døraapningen. Flere av naboerne kar kommet springende nedover gaten. Nogle hadde sendt bud efter Pastor Blix som ogsaa var ankom- met. De bar Borghild bort til pastorens hjem og sendte bud efter lægen. Borghild laa der længe bevistløs, medens huset blev fuldt av naboer og kjendte. De hvisket sig imellem : "Kraken fik ham." "Slik er alle mænd," osv. Pastor Blix, som hørte slarvet sa: "Har I ikke høt tildragelsen? I er alle feiltagne! Mr. Harriman er ikke reist. Han blev bortført av tre forvovne gangstere fra St. Louis. De tvang ham til at skrive sit navn paa papiret og saa adderte disse rov-dyr det som var maskinskrevet paa papiret. De var leiet av et par av de nye forretningsmænd i Strandville for at skræmme livet av Hariman og familie, for at jage dem ut av byen. Ti mil øst ifra byen lot de Harriman gaa fri. Men han maatte først love at ligge flat paa marken med lukkede øine en halv time for at gi bortførerne tid til at flygte. Da halvtimen var omme sprang Harriman til en farmer og telefonerte mig. Han er nu paa vei hit. Han er i bedste velgaaende. Harriman vil snart være her." Borghild, som lidt efter hvert hadde begyndt at gjenvinde bevistheten og som ved lægens hjælp var blit styrket, begyndte at bli saapas at hun kunde forstaa lidt av Pastor Blix forklaring. Med et, som et lyn, sprang hun op av sengen og bort til Blix idet hun raabte: "Taler presten sandt?" "Ja, mit barn," svarte Pastor Blix, "Presten taler altid sandt, naar han taler om vigtige ting." Da faldt Borghild paa knæ og sa: "Tak, kjære Gud, at Orville endnu er min." Man hørte hende ogsaa hviske: "Tak, at jeg fik ligge bevistløs saa længe! Gud, gi os bedre dage. — Amen." De forblev endnu flere maaneder i Strandville. De hadde intet andet sted at gaa til. Han hadde ingen beskjæftigelse. Men da endelig deres hjørnegaard maatte falde for tvangs- auktionens hammer for at betale en første prioritets obligation, solgte Hariman de faa varer i butikken, som han hadde betalt for og sendte resten tilbake til eieren, og bestemte sig for at flytte væk. Mange taarer faldt ned i deres lille bagage, mens 272 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A de pakket for avreisen. De hadde en stor skare venner som besøkte dem og ønsket dem tillykke paa reisen. Det var en trist avsked da Orville med sin lille familie og et par haandkufferter sa farvel til Strandville, men ogsaa en god befrielse. De flyttet til Chicago og tok en liten leilighet paa nordvest siden ikke langt fra North Avenue. Hun hadde hørt, at der var mange nordmænd der. Og hun likesom følte sig tryggere i et sligt nabolag. Orville skrev paany til Sverre og fik da vite at denne hadde bodd i Kansas City i flere aar. Han hadde først streifet rundt noget og hadde ikke mottat brevet som Orville sendte ham med den $500.00 check. Han meddelte Orville, at han hadde tat ut alle pengene fra New York banken undtagen de $500.00 som han lot staa igjen for at dække checken til Orville. Efter en del korespondance mellem dem og New York banken blev de $500.000 sendt og kom da endelig i Harrimans besiddelse. Efter saa lang en tid kunde han slettes ikke fortælle Borghild. — Han kjøbte klær for familien og forklarte hende, at han hadde gjort lidt god forretning, men han sa ikke hvor meget. Dette var da ogsaa sandt; ti Orville hadde nemlig faat lidt arbeide hos et kollekt agentur og tjente, om ikke saa meget, dog en regelmæssig ukentlig pengesum. Dette lettet sindene. Lik Terje Viken, rystet de sorgen av. Orville gik regelmæssigt ned i byen klokken halv ni om morgenen og kom hjem ved seks tiden. Det begyndte at bli bedre. Han kom altid hjem til en god varm middag. Ogsaa Borghild og lille Tulla var glade paany. Deres glæde smilte ham imøte hver aften. Slik gik det i over tre aar. De hadde flyttet til en meget bedre gaard og var bedre tilfreds. Saa en dag kom der til deres overraskelse et brev fra New York. Borghild lot det ligge uaapnet denne gang, indtil Orville kom. Efter aftensmaten, da konvolutten var aapnet av Orville der sat i den store pute-stol, satte Borghild sig paa stolkanten, lænet sig fremover og læste med ham. Brevet var skrevet paa Waldorf Astoria og lød saaledes: "Min kjære Harriman! De husker vist mig fra New York og særlig min søn fra Yale. Jeg hadde ogsaa den ære, sammen med Dem, at træffe Deres hustru. De husker vistnok, at vi ofte talte om Deres utdannelse som arkitekt. De lovet mig dengang, at dersom jeg nogensinde bestemte mig for at flytte ut i "vildnisset", De da vilde fungere ØSTERDØLENES SAGA 273

som min arkitekt for det nye hus jeg talte om og tænkte saa smaat paa, enddog den gang, at bygge. Efter megen overveielse har jeg nu besluttet at opføre en slik villa et sted derute. Hvis De nu er ledig og vil utføre dette arbeide, skal jeg gi Dem nærmere underretning per omgaaende post. Tør jeg be om svar snarest muligt. Deres, O. Milnor".

"Er ikke det storartet!" utbrøt Borghild. "Det er storslagent," sa Orville, roligt og stille. De hadde sittet og snakket lidt og likesom nydt denne overaskelse sa Borghild: "Ja, jeg husker navnet Milnor. Du husker jeg traf ham en aften paa Waldorf. Jeg husker ikke saa nøie hans utseende undtagen, at han hadde fint graat helskjæg, at han var høi og rank, omtrent som du, og meget dannet. Og jeg husker, han var en millionær!" Og en halv time laa svar-brevet frankeret i brevkassen. Fem dage senere mottok de et andet brev fra Milnor: "Undertegnede takker for Deres løfte om at forestaa opføelsen av min nye villa. Vil De nu snarest muligt finde det sted ute paa landet, som De tror passer bedst, og sende mig fotografier av samme, og skal jeg forsøke, at gjøre en snartur dit. De maa ogsaa snarest mulig begynde at utarbeide tegninger, som viser Deres ide om hvordan en slik villa bør se ut — baade husene og omgivelserne. Inglagt behag at finde en check paa $1000.00 som foreløbig forskuds- betaling. — Deres O. Milnor." "Storartet! Grand !" raabte Borghild og gav sin mand et smækkende kys idet hun sprang syngende ut i kjøkkenet. Orville fandt frem sine gamle tegninger og sine bøker og de sidste arkitekt-journaler. Han hadde netop forskaff et sig flere av de nyeste. Han skrev ogsaa til flere firmaer for underretning om det nyeste nyt baade i bygnings stil, i opvarmning-methoder og avkjølings-methoder og luftvasking. Han begyndte straks at ridse planer. "Hvad tror du Borghild?" raabte han om lidt. Hun kom ind smilende og sa: "Send ham et billede av "Buckingham" eller Justitsparlamentspalladspladsene"! "Ikke tøis nu Borghild!" sa han. "Dette er alvorlige saker." Han skrev et brev til Milnor og fortalte ham, at om en maaneds tid vilde han ha færdige de foreløbige planer og adderte, at han om et par dage skulde kjøre rundt i landstrøkene og utsøke pladsen. 274 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A

Den følgende dag insisterte han paa at nu skulde de til byen og gjøre indkjøp saa det forslog. Hun nølet længe; ti hun mente at tusind daler varte ikke længe dersom de nu skulde begynde at agere storkakser. Det var endnu ikke avgjort at Milnor vilde antage hans planer. Han kunde endnu forskaffe sig en anden arkitekt. Den følgende dag laante de en bil av en kjendt mand i byen. Harriman tok familien paa en hel dags kjøretur rundt om paa landet. Borghild blev endelig den som utpekte stedet hvor villaen skulde staa, — omtrent en mils vei fra den store alfarsvei. De tok mange fotografier av stedet og sendte underretningen og billederne til Millnor. Om to uker kom Millnor selv ut. — Landet blev kjøpt for en billig pris, og før Millnor reiste tilbake gav han Harriman bestemte instrukser: villaen maa være meget stor, med mange værelser og yderst moderne, med alt tilbehør, saasom en stor garage, bygning for tjenerskapet, osv. Efter tre ukers haardt arbeide sendte Harriman sine teg- ninger av villaens ytre utseende: det var et billede av en stor hvit villa oppe paa høiden av en lang skraaning. Denne lange skraaning skulde ut paa vaaren og sommeren omdannes til en grøn eng som skulde utgjøre det store tun. Dette store grønne tun skulde sænke sig mildt ned over fra husets tre sider. Paa husets fjerde side, der hvor bakken gik næsten lodret ned til indjøen, skulde der bygges til huset en stor veranda hvor gjæster og husets folk kunde sitte høit og se over vandet. I denne bakke skulde der bygges terraser og ved siden av terrasene en stor have med større og mindre vandfald og vanddammer. Der i den store have skulde der opføres figurer og statuer av baade engler og mennesker, hvor vandsprøiten stod ut av baade mund og næse, og taarer dryppet fra figurenes øine. Planerne blev sendt til Millnor. Senere blev ogsaa tegninger av villaens indre sendt til Østens millionær. Og nu kom den ængstelige venten. Den ene uke efter den anden gik. Borghild gik ut i hallen til brevkassen mange gange om dagen, skjønt hun vidste godt tiden for postbudets ankomst: "Idag maa det vel komme," tænkte hun. "Det kommer sikkert imorgen!" Hun var ængstelig. De dype saar hun hadde faat i Stradville var paalangt nær ikke læget; ti "krake-saar, svir mange aar!" Han forsikret hende at det forønskede svar vil- ØSTERDØLENES SAGA 275

de komme. Endelig efter seks uker kom følgende svar fra Millnor : "Tak for Deres tegninger. De er ikke bare antagelige men glimrende." Og han føiet til : "Der maa bygges sten-mur langs sjøstranden foran villaen, hvor alleslags kullørte lys kan tændes om kveldene. Disse skal lyse ogsaa for de smaa seil- og robaater som skal vugge paa vandet. Om nogle dage vil jeg ordne med min agfører saa kontrakten mellem os kan bli utfærdiget. Det er vistnok bedst, at De faar myndighet til at gjøre alle nødvendige bikontrakter, for materialer, arbeidsfolk, og likeledes myndighet til at ta ut penge fra banken for de nødvendige regninger eftersom arbeidet skrider frem." Nu hadde vist Gud hørt bønnerne om de lysere dage. Vinteren gik. Alt var færdigt. En dag fortalte Orville at han maatte møte Millnor i Chicago. Borghild sendte den bedste hilsen til millionæren. Orville blev lidt forsinket den kveld. Hun var altid ængstelig i saadanne øieblikke. Endelig aapnedes døren. "Alt er vel," raabte han. Han hoppet og danset rundt stole og bord. Han tok hende og svingte hende rundt stuen. Han fortalte at han ikke bare hadde faat alle kontrakter men at han hadde faat skriftlig autoritet til at ta ut av banken et hundre dollar per uke for sig selv. "Det er storslagent," sa han. Hun sa: "Det er velsignet." "Men se her, Borghild," sa han, idet han rakte hende en del av kontrakten, "Iæs". Hun tok papiret og læste : "Da jeg forstaar Deres hustru har fine og' smakfulde ideer angaaende interiør dekorering, autoriseres De herved til at sende hende til New York for at studere den nyeste og bedste i møbler og dekorering og sende mig komplet rapport. De betaler fra min bank alle hendes reise utgifter samt en løn av $30.00 per uke." Nu forstod Borghild, hvorfor han hoppet som en vildkat, da han kom hjem. De begyndte at drøfte saken fra et nøgternt standpunkt. Kunde hun utføre dette? Var det viseligt at hun skulde gaa til New York alene? Hun hadde dog det aar hun var i New York truffet adskillige folk blandt den finere ungdom som igjen hadde kjendte og venner i somme av de flotteste hjem i verdensbyen. I disse hjem hadde hun set meget som nu kunde bli hende til veiledning. Harriman var godt kjendt i flere av de største firmaer. Gjennem disse kunde hun faa adgang til de rikeste og mest moderne hjem. Forretningshusene 276 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A selv var ogsaa kjendte i disse hjem. "Jovist, kan du anta hver- vet," sa Orville. De skrev derpaa efter raad og veiledning, og det varte ikke længe før deres stue var fuld av brochurer og illustrerte journaler. Der var da ogsaa representanter fra de store huse i Chicago, som ikke var blygne med at avlægge hyppige og indtrængende besøk i deres hjem for at "drøfte saken." Orville mente nu paa, at de skulde flytte til en finere og større gaard, men Borghild agerte Søren Jaabek og vandt. Hun adlød ham dog i hans forlangende om at hele familien skulde gaa ned paa Marshall Field og kjøpe klær, passende for deres stilling. Seks aar var nu svundet siden hun hadde været i New York. Før hun reiste øst gjorde hun et snar-besøk til Strandville. Først da lærte hun hvor mange venner de virkelig hadde havt der. — Venskapet der blev fornyet og forædlet, og flere nye familier blev føiet til vennekredsen. Baade Borghild og hendes vakre blaaøiede pike gik lykkelige ut og ind i hjemmene der. Pastor Blix fortalte at han et par gange hadde forsøkt at finde dem, da han var paa snartur til Chicago, men hadde vistnok feilagtig adresse. Harriman opgav nu alt arbeide i byen og anvendte al sin tid til Millnors foretagende. Han holdt møte efter møte med de kontraktører som hadde sendt ind tilbud om at opføre villaen. Han hadde selv grundigt undersøkt arbeidsforholdene og priserne baade for arbeidsfolk og alt materiale. Han var overbevist om at villaen kunde bygges for næsten halvdelen av det som kontraktørerne forlangte. Dette kunde han ikke forstaa. Da han en dag gik nedover Madison Street i Chicago, mødte han to av disse kontraktører; og til Orvilles store overraskelse gik midt imellem dem den beryktede Wynner. Orville blev næsten slaaet i svime. Nu begyndte han at forstaa, hvorfor kontraktørerne forlangte næsten dobbelt. Wynner kjendte ikke Harriman og kontraktørerne vidste ikke at Harriman kjendte Wynner. Med et "God morgen" passerte de hurtig hinanden. Der blev derfor ingen pinlig situation.

Orville skrev med et til Sverre, fortalte ham affæren og bad ham komme. Sverre vidste raad. Han kom. Han sluttet sig til paraden og sørget for at hans komme blev vel kjendt. Han vidste det ikke blev længe før Wynner vilde optræde paa sce- ØSTERDØLENES SAGA 277

nen, nemlig, da han hørte at Sverre hadde gjort tilbud om at opføre villaen. Saa en dag medens Sverre var ned i byen, svingte en stor bil ind mot fortauget hvor Sverre's bil stod. Der blev et sammenstøt. Begge kjørerne hoppet ut. "Hvorfor ser du ikke hvor du kjører?" raabte den fremmede. "Hvorfor kjører du ikke, hvor du ser?" skrek Sverre. Politiet og mange andre kom. Politiet tok license numrene og navnene, og likeledes deres kjørekort. Sverre og den fremmede overrakte hverandre deres personlige visitkort. Da Sverre saa at der paa kortet stod : A. L. Wynner, sa han omtrent i samme pust som Wynner: "Vi kan ordne dette os imellem uten anklage fra nogen side." De blev enige om at gaa bort til banken. Sverre skrev ut en check paa $15.00 og overrakte Wynner, som tok checken, saa paa den og sa : "hvad er dette for?" "Betaling for Deres brukne bilskjærm," sa Sverre. "Aa, sludder," sa Wynner og rakte ham checken tilbake. Sverre tok checken og tænkte : "Skal min plan gaa saa letvindt som det gik at faa denne skurks finger- avtryk, skal vi snart ha ræven i posen." Begge lo hele affæren av, og Wynner insisterte paa at det var hans skyld og forlangte av Sverre at faa sone for sin synd ved at indbyde Sverre med sig til lunch. Mens de gik ind i en nærliggende spisesal, tænkte Sverre paa sit sidste spil i fem-kort og vidste, at han nu hadde tat det sidste stik. Wynner tænkte paa sine mange fotbold spill og, vidste, at han nu hadde gjort et "touch-down." Efterat de som vanlig hadde hyldet det fine veir, kom det frem i samtalen at Sverre var fra Kansas City og reiste rundt for at opsøke store byggekontrakter. Wynner fortalte, at han netop var ansat av flere mæktige til at gjøre forbindelse med netop slike mænd som Sverre. De kom ogsaa ind paa opførelsen av en villa ute paa landet, og Wynner paastod at han kjendte personlig den arkitekt som hadde alt med opførelsen at gjøre; og han garanterte, sa han, at give Sverre kontrakten saa snart denne hadde nedlagt i banken den nødvendige garanti. Selvfølgelig var vel Herr Solvang kjendt med forholdene at den som gav, burde ogsaa faa. Sverre kunde stole paa at faa hele kontrakten for $800,000.00, dersom han vilde gi Wynner $300,000 av dette beløp. De to spilte den ene "inning" efter den anden, men forblev "tie". Endelig syntes Sverre at faa et svagt øieblik, og Wynner vandt med det som syntes ham 278 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A en "grand slam". Sverre derimot skulde nu faa gi Wynner en check paa $300,000 og følte sig overbevist om, at han hadde i sin haand "a royal flush." De blev enige om at møte igjen om to uker. Begge hadde selvfølgelig i sinde hemmeligt at konferere med Harriman. Sverre gjorde først en hemmelig tur til Strandville med Wynners finger-avtryk og en kyndig detektiv. Der fandt han at hvereneste en av de tidligere omtalte kontrakter bar Wynners finger avtryk. Han anmeldte dette for flere sakførere; men de undslog sig. Enddog høiere jurister næktet. Statsadvokaten, hvis edsvorne plikt krævet, at han skulde ta sig av slike affærer nølet: "Kanske Sverres finger-avtryk ogsaa fandtes paa kontrakterne," sa stats advokaten. En betydelig politiker, som var utstødt av denne politiske fribytter-bande, gav Sverre navnet paa mange, som hadde stjaalet millioner fra stats-kassene. En slik politiker, stats-kasserer, Olinus Sweitzer tok mere end $400,000. Han indrømmet det, offentlig, men han gik fri med sit brede smil. Hvem skulde straffe ham, naar de fleste ledere hadde været med og røvet kassen? Det var altsaa ikke retfærdighet at faa i Amerika. Dette var isandhet frihetens land — for tyve og kjeltringer! Sverre appelerte til Washington. Der var det dem som ikke lot sig kjøpe. Da baade Sverre og Wynner hadde konfereret med Harriman, og alle var blit enige og scenen saaledes sat med at Sverre fik kontrakten for opførelsen av Milnors villa, kom flere føderale detektive paa scenen. De kjendte Wynner meget godt og glædet sig i tanken om at faa ham frem for den føderale domstol. Han hadde ogsaa brugt postvæsenet for sine bedragerier. Detektivene gjorde scenen færdig. De satte sig paa jernbanestasjonen i den mindre by utenfor Chicago. Hurtigtoget, som snart skulde ankomme var paatide. Det skulde avgaa klokken halv to. Wynner vilde møte Sverre præcis klokken et hadde han sagt; da vilde han gaa ned paa banken før dens lukning klokken to. Han telefonerte banken for at forvisse sig om at pengene var der. Og idet Sverre oveleverte Wynner checken paa $300,000 bad Wynner Sverre om at telefonere banken saa at alt kunde gaa glat. Banken lovet at ha pengene færdige i saa store sedler at Wynner kunde faa dem i haandkufferten. Sverre og Wynner skiltes med faste haandtryk og brede ØSTERDØLENES SAGA 279

smil. Wynner med den store checken i lommen, var som Babe Ruth, sikker paa at han hadde et "home run." Sverre, lik en Jack Dempsey, var sikker paa at dette var "a knock out." Wynner gik ned paa banken. De som hemmeligt hadde øie med ham, saa ham gaa op til bank luken og ta ut penge paa en check som han leverte bankbetjenten. Han ruslet ut, og begav sig ned til stationen. Netop som han hadde sat sig ned kom Sverre ind og aabte: "Arrester denne mand"! Og med et sprang tre store detektiver op og grep Wynner. "Hvad har du i den haandkuffert?" forlangte den ene. "Jeg har kun mine effekter der," svarte Wynner. "Du er en løgner," skrek Sverre. — "Ta ham til politi stationen, og der skal vi se hvad der er i haandkufferten," sa en av detektiverne. Harriman, som netop var ankommen, sa: "Den mand har $300,000, som jeg netop har fundet ut er utsuget av mig, som stikpenge. Jeg har fundet ut, at han har en lang historie bak sig om forræderi, løgn og ulovlig utsugelse av fattige. "Nu," tilføiet Sverre, "har vi en klar sak, som let kan bevises i retten, da vi nu har tat ham paa fersk gjerning." Da de ankom til politi stationen, sa kapteinen: "Hvad er om at gjøre, Wynner? Er du i nogen vanskelighet?" Wynner hadde, som hans praksis var allesteder, avlagt besøk hos politi kapteinen et par dage før og git denne to kasser av de fineste cigarer. Han siger til kapteinen: "Nei, jeg er ikke i nogen vanskelighet, men her er en gal mand som paastaar, at jeg har forbrudt mig. Han er saa gal at han paa- staar at vite hvad jeg har i min handkuffert. Han har allerede gjort nar av vore venlige føderale detektiver. En slik mand er en skamplet paa vort samfund og ikke midst paa vore ærlige politikere og paa vort lokale politi." Sverre var rasende : "aabne den haandkuffert," forlangte han. Haandkufferten blev aabnet og undersøgt. Og til alles overraskelse fandtes intet deri undtagen klær og reise-artikler. De søkte ogsaa i Wynners lommer og over hans legeme; men der fandtes ikke andet end lidt reisepenger. Alle stod som fjætret. Wynner næktet alt. Han hadde aldrig, sa han, mottat check eller penge fra Sverre. De telefonerte banken og fik den underretning, at Wynner kun hadde tat ut nogle dollar som tilhørte ham selv men intet større beløp. Politiet derpaa lot Wynner gaa. Sverre fik en ide: Han hoppet i sin bil og kjørte bort til det lokale posthus. Han fik den beskjed at Wynner hadde stuk- 280 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A ket indom der paa veien til banken. Postmanden hadde seet ham stikke en check i en konvolut, skrevet en adresse, kjøpt et frimærke og stukket brevet i posthusets store brevkasse. Denne brevkasse var blit tømt itide for hurtigtogets avreie. Wynner fortalte senere en av sine venner, at han hadde tænkt som saa : "Jeg lægger checken i en konvolut og addresserer brevet til Willard Doe, Cicero, Ill. Der kan jeg selv letvindt avhente brevet senere. Dersom der er fare paafærde, mister jeg muligens de $300,000, men jeg beholder dog min frihet. Og dersom alt er vel, er nok checken god noget senere." Det var noget nyt ved det, at Sverre vilde betale med check. Wynner hadde altid faat sine stik- penge i kontanter. Han tok aldrig nogen resiko. Men han sa senere at det aldrig hadde vært saa hedt for ham som denne gang. Politiet spurgte Wynner, hvad han ønsket angaaende Sverre. Denne svarte : "La ham gaa, han er kun en av disse dumskallede svensker." Da de kom utenfor sa Sverre til Wynner: "Tak fordi du lot mig gaa ;" han gik bort til Wynner likesom for at haandtakke ham. Da gav Sverre Wynner saa kraftigt et slag i ansiktet at blodspruten stod av næsen og sa: "Dersom disse dine svine lægger bærer dig paa disse kanter igjen, kal jeg sørge for at vi ikke skal være saa ømfindtlige som at ta bare dit næseblod ; men vi skal tappe ut hele dit raadne hjerte"! Wynner gik bort til en av detektivene og sa om Svere : "Denne svensken har avføring fra munden !" Politiet lot baade Sverre og Wynner gaa. De andre kontraktører fik straks høre om forsøket paa at faa arrestere Wynner. De blev rædde, da de vidste at de var indvolvert. Harriman tok anledning av denne situation, sam- menkaldte dem og deres medarbeidere og forklarte dem, at dersom de enkeltvis vilde anta kontrakt over hvert gjøremaal eller fag og arbeide for rimelig pris, kunde endnu alt ordnes. Paa samme tid gav han hver av kontraktørene en detaljert liste av alle utgifter i hvert fag, indbefattende materiale, arbeidsføn samt kontraktørens egen betaling, osv. Han meddelte dem, at pengene vilde om nogle dage bli disponert i banken efter hver kontraktørs behov og adderte bestemt, at dersom de ikke antok kontrakterne inden ti dage vilde han have en ny slags konferanse med dem, og paa samme tid ogsaa vise dem hvor mange ØSTERDØLENES SAGA 281

paalitelige kontraktører der endnu er at faa. Inden den fastsatte tid var alle kontrakter antat. Arbeidet paa villaen begyndte. Alle utgravninger blev utført før vinteren satte ind. Gjennem vintermaanederne blev alle bygnings materialer tilkjørt. Da vaaren kom blev arbeidet sat i fuld gang. Eftersom ar- beidet skred frem, kom Borghild og hendes medarbeidere for at maale vægge, vinduer, gulv og tak. Hun fandt det nødvendigt at gjøre endnu en tur til New York. Orville bestemte sig for at følge hende. Orville telegraferte til Millnor og bad denne møte dem paa hotellet. Endnu engang maatte det bli Waldorf Astoria; ti Orville forklarte hende at det var umuligt at møte Millnor paa et billigt hotel. Efter frokosten den følgende morgen ringte telefonen. Det blev meddelt, at Millnors sekretær og sakfører ventet nedenunder. Millnor var pludselig kaldt til Washington til en jern- banekonferance; men disse to hadde fuld myndighet til at re- presentere Millnor, baade til at disponere penge i Illinois banken, samt at ordne med alle andre nødvendige ting. De autoriserte Harriman og frue til at begynde at arrangere forskaffelse av det nødvendige tjenerskap. Alt skulde være færdigt til de store aapnings festligheter. Millnor hadde indbudt flere av Østens fornæmme familier. En tysk prins og princesse skulde overvære festen da hans villa skulde rimes. Huset vilde bli fuldt av gjester. Harriman og frue fik ogsaa tilladelse til at indbyde venner fra Strandville og fra Chicago. Endelig stod villaen færdig. Haven som var bygget og plantet tidlig om vaaren stod i vakker blomst. Vandsøilene fosset i solskinnet. Over de stille vanddamme bevæget sig hvite svaner. Kulørte stor-fugle fra syden vippet i den store lund. Nede paa sjøen vugget flere baater, med hvite seil som dyppet mot den blaa bølge. I bakgrunden var bygget op fra utgravningerne et høit bjerg. Fra dets top fosset et stort vand-fald. En dag da Borghild kjørte ut til villaen, stanset hun nede ved alfarveien, der hvor den private vei svingte op til Millnors villa. Hun stod med taarer i øinene. Hvilken vakke drøm! Et fagert syn! Den lange grønne skraaning op til høiden, til det hvite hus! Der stod den snehvite villa. Hun sa til sig selv: 282 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A

"Slik er det vist at se ind i himmel-staden ved indgangen av perleporten!" Dagen for rimingen oprandt. Orville og Borghild kom tidlig. De maatte se til at alt var i orden for den formelle mottagelse og middag. Gjesterne begyndte at ankomme. Store biler rullet ind over de stenlagte tun. Flere kom i drosher. Alle svingte ind under den store, hvite kopolus over indgangen. Programmet var saa-ledes anlagt, at gjæsterne efter at have nydt de forønskede indgangsforfriskninger, skulde faa anledning til at bese hele villaen. Med kjøgemesteren i spidsen, mindet dette følge om turen gjennem kapitoliet i Washington eller katakomberne eller Taj Mahal i Indien. Kjelderen: Badeanstalter, maskinrum, vandkraft, central- opvarming, pagtboder osv. Første etage: Den store ventesal i midten, spisesalen til høire, biblioteket til venstre, private sitteværelser, en for herrer, en for damer. Oven over indgangshallen, en stor veranda der utgjorde musik hallen med stort hvidt piano, hvorpaa var placeret høie sølv vaser fyldt med hvite liljer. Anden etage: Fem og tyve soveværelser i forskjellige farver og facioner. Naar gjæsterne laaste op døren tændte nøklen lys indenfor. Hvert værelse hadde privat bad, telefon, radio, mikrofon, temprastraaler. Gjæsterne hadde nu beseet villaens indre. Der var kun et værelse igjen, nemlig villaens fyrste boudoar. Der var flere værelser indenfor. Foran disse indre rum, altsaa ret indenfor døren var et mindre vente-værelse. Dette var det fineste de nogensinde hadde set: Gulvet var overlagt som følger: En stor ring paa gulvets midte. Denne ring bestod av ækte 20-dollar guldpenge stykker. Der laa 300 slike 20-dollar guldmynter indlagt i gulvet og utgjorde ringen paa guvets midte. Dette skulde forestille solen i sin glans. Ut fra dette sol-centrum utgik straaler til ale vægge. Disse straaer bestod først av en rad sølv-dollars lagt fra gulvcentret i ret linje til alle vægge. Der var otte av disse — to til hver væg. Imelem disse store sølv straaler var indlagt femti- cent mynter, og mellem disse igjen 25-cent mynter, og mellem disse, ti-center. Mens de stod der i beundring, hørte de et meget velkom- ØSTERDØLENES SAGA 283

ment ord. Kjøgemesteren, nemlig, talte fra mikrofonen: "Middag er serveret." Gjæsterne begyndte at sætte sig ved de anførte pladse. Det blev annonsert at ogsaa Millnor var ankommet. Denne be- kjendtgjørelse gjorde gjærterne anspændt; ti alle var baade nysgjerrige og indtagne i at se ham og hilse paa ham og lære ham bedre at kjende. Denne anledning skulde de faa efter middagen. Borghild, som midlertidig værtinde og den berømte arkitekts hustru, hadde lovet Millnors sekretær at sitte ved bordet til Millnors høire. Ved Millnors venstre sat princessen og prinsen som Harriman ogsaa kjendte fra Yale. Harriman hadde plads ved Borghilds høire. Sverre Solvang og frue sat til venstre. Mange av Millnors venner fra Østen hadde ærespladse ved bordet. Længere nede sat vennerne fra Strandville og fra Chicago. Pastor mix skulde læse bordbønnen. Gjæsterne sat placeret rundt det lange bord. Foran dem glitret milde lys som stadig skiftet farver paa det elegante og smakfulde dækkede bord. Harriman gik ut i biblioteket for at eskortere Millnor. Alle sat i største forventning. De var tause. Minutterne blev dem lange. Borghild særlig var anspændt. Hendes hjerte banket som en hammer. Om lidt annoncerte kjøgemesteren i mikrofonen at nu skulde Millnor træde ind, fulgt av sin private sekretær. Alle reiste sig. Døren aapnedes, og ind traadte en meget fin antrukket herre med graat helskjæg og i fuld aftendragt. Han gik frem til bordet og smilte idet han bøiet sig til forsamlingen. Han svingte sig og bukket lidt ekstra til prinsen og princessen. Han vendte sig derpaa til Borghild med et manneret buk. Sekretæren bad forsamlingen om at forbli staaende indtil han formelt hadde introducert Millnor. Sekretæren begyndte: "Ærede gjæster. Jeg taler nu som Millnors representant, og jeg ønsker eder alle velkommen! Millnor er eders vært. Han er nu her. Han staar foran eder, den mand som I har ønsket, ja længtet efter at faa se! Her ser I den mand, som besluttet at bygge sin villa i "vild- nisset". I har nu med fornøielse og overraskelse beseet dette "pallads". Hans vakre planer har undfanget og født en skjøn virkelighet! Men jeg har en endda større overraskelse at meddele eder. Den lykkelige eier av dette hjem har ogsaa en skjøn gemalinde, som skal dele hans lykke i dette drømmeslot." Han 284 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A gik et skridt frem, vendte sig mot Millnor og sa : "Den mand, som eier dette hjem er ingen anden end" — og netop som sekretæren uttalte disse ord, løftet han masken av Millnors ansikt. Og tænk, der stod foran dem lys og levende arkitekten Orville M. Harriman! "Den som eier dette hjem er den som har planlagt det og bygget det, nemlig eders O. M. Harriman." Forsamlingen satte sig, eller skulde vi sige, sank ned i stolene. Alle sat stille og stumme og saa paa hinanden. "Jo, det er sandt! Det er jeg, som indbød eder. Det er jeg, som eier denne villa. I er mine skolekamerater fra Yale eller ogsaa mine og Borghilds venner fra Strandville og Chicago. Jeg er saa glad over dette gjensyn. Jeg vil at I paa en ringe maate saaledes skal dele min lykke." Efter et øiebliks taushet begyndte forsamlingen at fatte sig. Den saa op. Den begyndte at smile. Der dundret løs den varmeste applaus.

Borghild kunde ikke røre sig. Hun kunde ikke se op; ikke engang tænke. Hun sat forvildet. Stakkels Borghild! Harriman tok armen rundt hende slik som han ofte hadde gjort, da hendes hjerte hadde holdt paa at briste. Hun skjulte ansigtet i hænderne. Hun hulket stille. Om lidt gjorde hun sig stærk og satte sig op. Harriman forblev staaende. Han saa paa forsamlingen og sa: "Dette hjem er bygget først og fremst til Borghilds ære; min elskede Borghild! Det er bygget ut av vor gjensidige kjærlighet. Likesom Shah Jehan i Indien engang bygget sit hvite marmorhus for dronningen i Agra, saa er nu dette bygget for min dronning. Dette hus er Borghilds Taj Mahal. Borghild har under alle livets prøvelser faat bevare sin barnetro. Troen paa Gud maa vist ha dype røtter i hendes fødeland og blandt hendes folk. Hun har med sin barnesjæl altid drømt om lyse dage, derfor maatte dette hjem være lyst og hvidt. Det maatte vende sig høit mot den himmel, som avspeiler sine blaa farver i hendes øine. Da Borghild og jeg begyndte livet sammen, var vi fyldte av den gave fra skaberen som kal-des haap; derfor saa vi altid paa himlen lyse striper som peket mot den nye dag. Der var sang i vor mund."

Paa eftermiddagen medens de sat rundt og talte om dit og dat gik Sverre bort til Orville og sa : "Det er da mærkeligt med denne børsen; hvordan 500 dollars kan formere sig, særlig paa korn- børsen." "Ja," sa Harriman til Sverre, idet han lo hjer- ØSTERDØLENES SAGA 285

teligt, "500 dollar er stor nok kapital, hvis man bare har erfaring!" "Papa," sa lille Tulla en aften, mens de sat alene i den mindre spisesal, "hvad staar bogstaven M for i dit navn, papa?" "Mit fulde navn", sa han "er Orville Millnor Harriman." Han saa skjævt bort paa Borghild. Hun saa lidt alvorligt bort paa ham, likesom for at gjøre det klart at dette vilde ikke utslette nogen overtrædelse. Om lidt smilte hun, men sa intet. Hun lytter endnu til Orville M. Harrimans fortællinger, særlig om fortællingen fra det galehus, børsen ved navn; og særlig om de første hovedpine som Sverre gav ham. Borghild Solvang fra Østerdalen fik opleve mange lyse dage. 286 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A

EMIGRANTENS HEVN

Oskar Lang var 16 aar da han reiste til Amerika. Han var fra Trysil. Familien hadde i mange aar bodd paa en gaard som hedte Bratodden, en husmandsplads under en av Trysils største gaarde. Der var syv barn i familien, hvorav fire var piker. Okar var den næstyngste. Den ældste hedte Lars. Han var stor og stærk og hadde i mange vintre været med far i tømmerskogen. Hver sommer maatte han sammen med far arbeide flere uker hos storbrukeren, nemlig husmandspladsens eier, forat avbetale paa deres lille plads. Det var en dag utpaa vaaren. Skogdriften var over. Fra alle skoge saa man arbeidsfolkene komme hjem. Ogsaa Lars hadde forladt tømmerskogen. Det var sent paa kvelden da han naadde hjem. Mor hadde ventet ham. "Velkommen!" sa hun. "God aften", svarte Lars og satte ned næver konten. Han var sort i ansigtet efter de lange uker i tømmerkøien. Men han smilte, og øinene lyste i skallen hans som hos en afrikansk neger. "Mor", sa han, men han tod og vaket sig, "jeg har gjort det rigtig bra i vinter. Jeg har spart over et hundred kroner av fortjenesten. Nu skal jeg hjælpe far at betale regningen paa butikken. Nu skal jeg faa mig en ny klædning. Nu skal da endelig "dissa onga" faa det jeg lovet dem til jul; og nu, mor, skal du faa det jeg lovet dig, da jeg var liten. Husker du? — et par springsko og en gris". Dermed lo han saa det rystet i stuen. Mor sa intet, hun tørket en taare med forklædet mens hun satte maten paa bordet. Far hadde allerede vært hjemme to dage fra en anden skogdrift. Han sat stille og tankefuldt. Da Lars hadde spist, sa far: "Her er brev til dig Lars, — skatten". Lars aapnet ivrigt brevet, mens alle stirret paa ham. "Hvor meget er det," spørger far. Der blir et øiebliks taushet, saa sa Lars: "Over femti kroner." Han sat længe og saa ned i gulvet. "Det blir nok ingen ny klædning for mig, ingen springsko, ingen gaver. Butikken tar nok det meste ogsaa iaar. Det vil sige efter at skatten har slugt op sit." — "Ja, slik blir det ØSTERDØLENES SAGA 287

vist bestandig for os," sa far, idet han la i pipen for at ta sig en riktig drabelig røk. Den som saa ut til at bli mest skuffet var den unge Oskar. Han blev harm, og der vaagnet i hans inderste et hat imot sligt et væsen. Han fik nogle dage senere høre at det var de rike skogeiere som hadde været med ved iligningen av skatterne. Og da Oskar lidt senere fandt ut av naboerne at saa mange av de andre unge mænd av Lars gjevnaldrende ingen skat var blit paatvunget fordi disse hadde sløsset bort sine penge i drukkenskap og forlystlse og andet blev han forbitret. Han hadde været saa stolt av sin ældre bror, fordi denne var stor og kraftig, men særlig fordi Lars var ædru og sømmelig mens saa mange av de andre ungdommer turet bort sine penge som drukken-bolter og slaaskjæmper. "Hans bror som var stø og ædru og paa alle maater trællet for at gjøre det lettere for forældrene og de andre i familien, han skulde nu værsaagod faa betale skat for sin flid." Her var sandelig opmuntring til sparsommelighet. Her var opmuntring til ædruelighet. Dette var nok for Oskar. Han vilde væk fra denne uretfærdighet. Væk saa langt som muligt! Han svor i sit stille sind at han ikke bare skulde reise, men en vakker dag komme tilbake med lommerne fulde av penge, og da paa en eller anden maate ta hevn. Han skulde skaffe den fattige ret! Og straks lød der paa alles læber i grænden: "Oskar Lang skal reise til Amerika." Kufferten blev pakket. Med moderlig omhu la hun det ene plag efter det andet ned i den lille hjemmelavede kuffert. Av og til dryppet en taare ned mellem klæderne. Da hun var næ-stn færdig gik hun bort efter Oskars konfirmations Bibel og stak den ind mellem tøiet. Kufferten blev godt tilsurret av far; han var stærk, han! Oskar gik rundt to hele dage og bød farvel til slægtninge og naboer. Avskeden fra hjemmet blev den sidst endelige episode. Han reiste med baaten "Angelo" fra Kristiania til Hull i England. Derfra reiste han med toget til Liverpool, for endelig i denne by at stige ombord i den store nye verdensdamper "Iver- nia." De hadde en behagelig reise over Atlanteren. Veiret var mildt. Solens straaler smilte fra himlen ned paa de blaagrønne vande. Skibet rugget roligt idet det gled fremover og 288 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A vestover dag efter dag. Oskar hadde forskaffet sig to bøker: "Hundred timer i Engelsk" og "Landet mot vest". Disse studerte han flittigt. Passagererne var oppe hele dagen. De stimlet rundt paa alle dæk, og saa utover det endeløse hav; andre spadserte rundt dækket frem og tilbake som om de skulde ha betaling per mil. Nogle sat rundt paa kasser og store bænker og andre sat paa rep-hauger, som laa rundt indenfor promenaden. Saaledes gik flere døgn. Oskar hadde læst gjennem bøkerne. En dag efter læsningen hadde han stirret rundt saa længe, at han var blit rigtig træt. Han kløv over en del store trosser og kjættinger og nogle store taug-ringer som laa indenfor promenaden og satte sig næsten midtskips og lænet ryggen imot den store mast. Slik blev han sittende længe — i dype tanker. Tanken gik tilbake til Trysil. Der ser han bygden. De lyse barndomsminder svæver som et vakkert billede for tankens øie. Men der svævet ogsaa for hans øie billeder som var mørke og taarefulde. Han ser gaardene og skogen. Trysil, saa berømt for de vidstrakte skoge skulde eies av kun nogle faa. Og midt i denne rikdom skulde der være saa mange yderst fattige. Trods alt stræv og slit, dag efter dag, aar efter aar, skulde disse mange maatte forbli saa fortvilet fattige. "Men", tænkte han, "en dag skal der bli forandringer! Trysil skal en dag opleve de mest opsiktsvækkende erfaringer." Skibet pløiet vestover dag og nat. Endelig, efter en lang reise saaes land. Passagererne jublet som barn. Og efter de sædvanlige formaliteter stod de alle glade paa Amerikas jord. De skiltes straks. En drog nord, en syd. Somme reiste til Nordvesten, andre helt til Californien, medens endel forblev i forskjellige byer i Osten. Oskar fik plads paa en fabrik i Philadelphia. Han tjente bra og sendte av og til lidt penge hjem, og baade han og dem derhjemme korresponderte regelmæssigt. Han gik paa engelsk aftenskole og efter ca. 9 maaneder kunde han tale flytende, selv om lidt "gebrokent" engelsk. Ut paa vinteren fik han plads som lærling eller medhjælper i et department i en av New Yorks store banker. Alt dette som han hørte om nemlig om at gjøre sig rik ved benyttelse av bankens antroede obligationer hadde han alt for liten forstand paa. Han sluttet i banken tidlig paa vaaren og reiste vestover til Kansas City og fik beskjæf- ØSTERDØLENES SAGA 289

tigelse som medhjælper paa et landkontor, hvor de kjøpte og solgte land. Her lærte han handelsverdenens mange gode kunster og daarlige knep. Han var der to aar og hadde allerede tjent flere tusind dollars. Derfra flyttet han til Des Moines, Iowa. Her oprettet han sit eget lille kontor og begyndte nogle maneder senere en vidstrakt landforretning. Han handlet i faste eiendomme ogsaa i de forskjellige andre større byer i staten, og efter 6 aars rik fortjeneste oprettet han filialer baade i Texas, Sioux City og Ames, Iowa og i St. Paul, Minnesota. Som tiden gik la han nye summer til den økede formue. Efter mangfoldige aars ophold i centralstaterne kom det som han heie tiden hadde trodd paa — og talt om — en stigning i landpriserne saa skarp og vældig, at det næsten tok pusten fra enddog saa erfaren en landagent som Oskar Lang. Han gjorde kjøp om flere hundre tusind acres av nordnestens bedste farmland. Han sa: "Nu bryter det løs! Nu kommer den høie prisbølge jeg længe har forutsagt!" Han var ikke den eneste store landagent som spredte rykterne rundt i Nordvesten. Alle folk kjøpte og solgte land. Og Oskar Lang tjente saa uhyre store summer, at han somme tider næsten ikke selv vidste hvormeget han eiet. Men han vidste det gik op i svimlende formuer.

Men han glemte ikke forældrene og sine egne derhjemme. Og efter som tiden gik sendte han ogsaa lidt penge til de forskjellige trængende familier som han kjendte samt til flere trængende institutioner som han hadde hørt nævnt ved de forskjellige brev-vekslinger. Mange aar gik. Han var ogsaa forberedt paa en nedgangstid, ti derom hadde han læst i den første bok: "Landet mot vest", og han solgte den største del av sine vidstrakte landomraader, og satte ind en del av pengene i utenlandske banker.

Han syntes nu at tiden var kommen, at han burde gjøre noget nævneværdigt for de mange fattige i sin kjære hjembygd. Eller skulde han gjøre akkurat som rikmændene derhjemme. Bare grave om sig, og la den fattige gaa upaaaktet? Nei, han vilde gjøre noget godt for sine folk derhjemme. Han vilde hjælpe de fattige i Trysil. Kunde han desuten finde en maate hvorpaa han kunde gi storklassen en pisk av svøpen, saa skulde ikke denne spares. Han vilde selv reise til Trysil. Han 290 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A mænd, kvinder og barn, og der utdele præmier til alle, for at de mindre bemidlede kunde gavnes og for at festen kunde bli munter og interessant. Der skulde bli konkurrancer av alle slags, med belønninger til hvereneste gjæst. Festen skulde tilsynelatende foranlediges ved et bryllup som skulde vare fra 7de juni til St. Hans og ende med lysende baal paa alle bjerge. Og dernede i dalens kirke skulde festen kulmineres i den største bryllupsfest ved at biskopen assisteret av alle Østerdalens prester forrettet ved alteret for alle brudepar. Det kulde bli verdens største bryllup. Han hadde heller ikke glemt det ord han engang gav om at ta hevn paa det uretfærdige skattevæsen og paa dem som dermed styrte. Men naar denne tanke om hevn kom frem hos ham, maatte han smile til sig selv. Hvordan kunde vel en slik hevn forøvrigt være mulig? Det var forresten i de sidste aar blit forandringer i Trysil. Førend vi meddeler om dette verdens største bryllup vil vi meddele lidt om denne nævnte forandring i Trysil prestegjeld.

Disse forandringer var som følger: Et stort trælastfirma var organiseret i Karlstad, Sverige. Dette bolag hadde sendt en representant til Trysil, en mand som hedte Helstrøm, for at konferere med skogeierne om kjøp av tømmer. Storgubberne mødte frem. De var koselige karer disse Trysil gubberne. Der blev først nydt en del gode drammer. Lidt spøk og latter blandet sig ind i det glade møte. Endelig gik man paa saken. Det tok ikke længe før Trysil karerne til sin glædelige overraskelse fornam, at der skulde bli gode tømmer-priser i bygden. Det hadde sandelig vært noksaa magert i flere aar. Men nu skulde heste-bjelden klinge paa skaaken langs vinterveiene, og røken stige fra alle tømmer koier.

Møtet fortsatte flere dage. Der var næsten saa mange detaljer at drøfte som der var teiger i skogen. Tømmerets længde, størrelse, kvalitet, kvantitet — og prisen. Derpaa fulgte de andre, mere almindelige betingelser. Hr. Helstrøm meddelte dem at tiden for tømmerets levering var av fuldt saa stor btydning for ham som prisen. Ti det Svenske Bolag hadde gjort kontrakt med et Engelsk firma, som netop hadde begyndt et stort bygnings foretagende i Liverpool. De blev da enige om at tømmeret skulde ligge færdigt til mærkning den 15de april. Dette var noget sent for Helstrøm, men han føiet sin underskrift til de andres efter at der var adderet til det skrift- ØSTERDØLENES SAGA 291

lige dokument at Helstrøm altsaa den 15de april skulde ha ret til

at sende en mængde tømmermærkere der paa nogle faa dage skulde utføre tømmermærkningen. Kontrakten lød endelig paa at Tryslingerne skulde fløte tømmeret nedover valdragene ind-til de hadde passert den Norsk-Svenske grænse. Og efter en del diskussion blev de skriftligt enige om, at tømmeret skulde leveres ved grænsen senest den 10de juni. Hver skogeier hadde sin egen kontrakt, men alle kontrakter var enslydende. Hver skogeier skulde opstille den i kontrakten stipulerte garanti som beløp sig til det dobbelte av kontraktens størrelse. Dette var noget strengere end Trysil karerne var vante til. Men det var netop disse bedre tider de hadde ventet paa, og her kom nu manden som byr dem langt høiere tømmer priser, end de hadde ventet, og denne mand bragte dem en samlet handel paa flere millioner kroner. De var vistnok saa erfarne i skogdriften, at de kunde klare en lidt strengere kontrakt. Helstrøm paa sin side hadde ikke bare presentert sine "betyg" men hadde ogsaa git sikre bevis for at den nødvendige kapital til dækkelse av kontrakterne var disponert i en bank i Stockholm til Tryslingernes egenhændige bruk, saa snart de hadde fuldført kontrakten. Til den endelige undertegnelse fik de to ukers frist for at ordne med sine egne financielle anliggender. De sendte en representant med kontrakterne til Stockholm- banken og fandt at alt var i orden der. Tre av dem blev sendt til Kristiania for at underhandle om et nødvendigt pengelaan. Trysil karerne tok først lidt ferie i hovedstaden. Efter et par dages uskyldig fornøielse paa nogle av byens muntre steder, gik disse tre tilværks med utførelsen av deres viktige ærinde. De fik ogsaa den glædelige underretning, at der i Kristiania nylig var oprettet en bank hvis formaal var at laane penge til gode industrielle foretagender og til større skogbruk. Der anmeldte Trysil karerne sig med kreditiver og kontrakter. Efter nødvendig underhandling med Stockholm-banken, med forsikring om at faa refunderet de advancerte beløp efter kontrakternes fuldførelse, gik Kristiania banken ind paa at utbetale fra tid til anden de løpende utgifter for Trysil-karernes skogdrift, — d. v. s proviant, arbeidsløn, materialer og andet nødvendigt for driftens heldige utførelse. Tryslingerne, saavel som banken, underskrev overenskom- sten, og skoeierne reiste jublende hjem. Trysils bedste sakfø- 292 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A rere eksaminerte endnu engang kontrakterne. Disse blev da underskrevet, den nødvendige kaution stillet og alt var klappet og klart, — dermed skulde der for Trysil dæmre en ny og bedre dag. Det spurgtes videnom, at der skulde bli skogdrift og god fortjeneste i bygden. Skogen begyndte at gjenlyde av hug i hug og brak av træer og susen av de faldne kroner. Hug-øks, berkje-øks, berkje-spade adlød de kraftige arbeidshændeer, og straks laa der rundt aasene tusinder av tømmerstokker, fine som nyvaskede barn. Ole Holtet hug sine tre tylvter om dagen. Det gjorde ogsaa Martin og Karl Moen. Olivus Beck hadde tat paa sig lunningen efter disse tre huggere. Han hanket saa fort som "Nordfjordingen" orket at dra, og om nogle uker saa man store tømmerlunner langs de lysere aapninger i skogen, hvor senere tømmerkjøreren gjorde vei og med "bok og gjeit" kjørte tømmeret ned til vasdragene og la det færdig for mærkingen. Slike grupper av arbeidsfolk og heste saa man alle steder utover skogvidderne. Ogsaa mange av de mindre skogbrukere i Trysil hadde, saa snart de fik høre nyheten, forsøkt at komme med i den store drift, men storkaksene hadde allerede gjort sine overenskomster, og de hadde skog nok paa sine egne vidder. Men gjennem banken i Oslo fik smaabrukerne sætte sig i direkte forbindelse med det samme engelske trælastfirma, som hadde kjøpt tømmeret av Karlstad- Bolaget. Det Engelske firma sendte straks en representant til Trysil. Han hedte George Smith. Denne gjorde kjøp om smaabrukernes skog og selv paatok sig at leie og betale arbeidsfolkene. Han indla fra tid til anden de nødvendige penge i Trysils bank. Denne nye overenskomst hadde gaat saa stille for sig, at kun faa vidste noget om det — iallefald til at begynde med. Og faa brydde sig; ti alle hadde nok med sit. Mange av tømmer-huggerne i Sverige hadde hørt om de store drifter i Trysil og kom dit paa arbeide, og smaabrukerne, som begyndte arbeidet noget senere, maatte derfor næsten utelukkende leie svensker. Dette om svenskerne kom efterhvert paa tale, særlig av den grund, at Smith betalte sine arbeidere ca. 50 øre tylten mere ØSTERDØLENES SAGA 293

end storbrukerne. Flere begyndte efterhvert at klage over at svenskene fik mere end bygdens folk, og at Trysils egne rik-mænd ikke betalte saa meget som utlendingen Smith. En søndag kom to grupper arbeidere til Smith's formand og sa at de ønsket heller at arbeide for Smith: men formanden fortalte dem, at han hadde bestemte ordre til ikke at ta folk ind fra storbrukernes leir; forøvrigt hadde han arbeidere nok. Den nyhet, at Smith betalte mere hadde foruroliget storkakserne, men nu, da de fik høre om Smith's venlige ordre, blev de beroliget. Smith hadde ogsaa forklart, at han kunde betale høiere løn fordi han handlet direkte med Liverpool uten svenske mellemmænd. Alt gik godt og vel .hele høsten. Veiret var utmerket Tømmerhuggerene hadde tjent godt. Tusinder av tylter laa i store lunner i alle skoge. Men der kom ingen sne hele høsten. Det blev derfor umulig at kjøre tømmeret til vasdragene. I julehelgen opholdt som sedvanlig arbeiderne sig i sine respektive hjem. De fremmede opholdt sig rundt om i bygden eller i de nærmeste grænde. Nogle av svenskene reiste hjem til høitiden. Der hørtes mere og mere klage over arbeidslønnen. De av arbeiderne som fik større løn unlot ikke at skryte av det, —særlig svenskene. Arbeiderne sendte en delegation til de rike skogeiere, men fik det svar, at dersom de ikke vilde arbeide for den løn de fik, kunde de slutte. Det var folk nok at faa. Hvis ikke Tryslingerne vilde arbeide, var der folk nok at faa fra Sverige. Det var derfor intet andet at gjøre end at ta til takke med den løn de rike bød. — Slik gik det indtil markedstiden om vaaren. Da var de fleste arbeidsfolk nede i bygden. Det hadde i mellemtiden sneet frykteligt, særlig i januar maaned. Sneen blev saa dyp, at det blev umuligt at kjøre tømmer paa over en maaned. Halvdelen av tømmeret laa endnu i skogen. De februar maaned kom med fint føre fandtes der ikke heste nok i hele Trysil til at kjøre alt dette tømmer til elvene, iallefald ikke paa den korte tid som nu stod til deres raadighet. Forøvrigt hadde Smith tat nye bestemmelser angaande anskaffelse av arbeidsfolk. De fleste eiere av hester hadde leiet baade sig selv og hest til Smith, da storeierne ikke hadde git dem regelmessigt arbeide utover høsten paa 294 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A grund av snemangelen. Smith's drifter var mindre og derfor mere spredte, og han hadde brugt hest og kar hele høsten, ti han hadde hanket tømmeret helt frem til aaerne og elvene. Da han saaledes kom til vasdragene først, utsøkte han de bedste steder for tømmermærkingen. Det værste av alt hendte, da Smith annoncerte paa markedet, at han nu var færdig at leie alle arbeidere han kunde faa tak i. Denne nyhet spredtes som skogvarme. Han bekjendtgjorte ogsaa, at han vilde betale alle nye arbeidere den samme høie løn som han før hadde betalt. Arbeiderne fulgte nu storkaksernes raad om at slutte og de leiet sig ut til Smith. Der blev et styr i bygden. Det blev selvfølgelig aapent brud mellem Smith og bygdens rike skogeiere. Smaabrukerne hadde intet havt med denne sak at gjøre. De solgte sin skog og Smith selv ordnet med driften. Det led ud i slutningen av mars. Meget var uhugget, og mere end halvdelen av tømmeret laa endnu langt ind i skogene. Her var kun en kort tid indtil tømmermærkingen skulde begynde. Hvad i alverden skulde nu gjøres! Du høieste himmel! De rike sendte mænd ut for at leie arbeidere og heste, men det var vanskeligt, at faa folk at springe avsted paa øie-blikket. Det stod snart klart for dem, at de ikke kunde faa tømmeret til elvene ifølge kontrakten. De sendte da en delegation til Carlstad. Efter flere dages møte lovet Helstrøm at gi dem to ukers frist. Men han kunde ikke gi dem mer, da han selv var bundet til det Engelske trælastselskap. Men nu var allerede en uke gaat med i diskuteringen. Ryktet hadde spredt sig, at storkarerne i Trysil ikke betalte skikkelig arbeidsløn. Enddog flere av dem som storkarerne hadde faat til bygden, leiet sig ut til Smith. Det værste av alt var, at aviserne hadde spredt nyheten saa vidt og bredt, at banken i Oslo begyndte at ane fare og sendte notis til storkarerne at den ikke vilde betale ut flere pænge til arbeidsløn før saken blev sat paa sikker basis. Oslo var næmlig bange for at Stockholm- banken vilde nækte at betale, nu da kontrakten allerede var brudt. Da alt endelig blev ornet meddelte banken i Oslo, at den foreløbig vilde fortsætte med utbetaling av arbeidslønnen; men ryktet var allerede spredt, og det var faa utenifra som syntes de vilde reise den lange vei til Trysil naar der gik rykter om at de muligens ikke kunde faa betaling. ØSTERDØLENES SAGA 295

Stillingen var fortvilet. Alt arbeide for storkarerne stod omtrent stille. Imidlertid hadde Smith hugget tusindvis av tylvter og hadde kjørt dem til elvene og beredt dem for mærkingen. Aldrig hadde de rike skogeiere i Trysil været saa hjelpeløse. De var ængstelige, somme rasende. De forstod næmlig godt, at de ikke kunde faa tømmeret til grændsen til 15de juni. Det var forøvrigt uvist om de kunde faa det dit før ut paa høsten. Bankene i Kristiania og Stockholm og bolaget i Carlstad meddelte Trysilkarerne, at kontrakten var brudt og at den ikke kunde oprettes eller fornyes. Kristiania-banken gik ifølge kontrakten rettens vei og beslaglagde alt tømmeret i skogene og langs valdragene og efter lange diskusioner blev endelig dato sat da tømmeret skulde sælges for at dække bankens tap paa grund av den utbetalte arbeidsløn, osv. Paa auktionen kjøpte Smith alt tømmeret, og da der næsten ikke var andre kjøpere, gik tømmeret kun for den pris som var nødvendig for at dække bankens tap. Det sidste og værste kom da Carlstad bolaget anla sak mot Tryslingerne for brud av kontrakterne. Helstrom paastod, at han ikke kom til at bare miste kontrakten med det engelske firma, men ogsaa miste en værdifuld kunde. Da Tryslingerne hadde git god kaution blev ved Carlstad-kompaniets tvangsauktion store strækninger av Trysils skoge solgte for at dække skaden. Her Smith var kjøperen ogsaa denne gang. Ikke bare blev en stor del av skogene solgt, men ogsaa flere av de store gaarde. Retsaken endte med at Halstrøms bolag overtog det samtlige Tryslingers gaarde. Smith tog over størstedelen av skogene. Rikmændene fik seks maaneder til at ordne sine anliggender og flytte fra gaardene. De bad dog om at faa bo paa husmands pladsene. Dette fik de da lov til paa den betingelse at de hver sommer skulde arbeide tre uker i slotaannen for husmandsleien. De blev Trysils mest omtalte husmænd. Hel-strøm leiet flere av de forrige husmænd. Denne nye tilstand i Trysil er omtalt her fordi det har sin store betydning for den anstundende bryllupsfest som vi ovenfor annoncerte — verdens største bryllup! Endelig begyndte forberedelserne til dette verdens største bryllup. Der blev bygget et langt skur paa den høie strand langs elven, hvor maten skulde serveres og hvor de, som On- 296 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A sket, kunde overnatte. Dette lange matskur blev forsynet med vandledninger fra aasen og elven baade for drik, matlavning og for avkjølingsbuer. Det blev forsynet med elektrisk lys for belysning og for matlavning. Agenter reiste rundt og gjorde opkjøp av en mængde kreaturer, faar og gjeder, griser, høns. Alt skulde slagtes der paa stedet i et langs elven avsidesliggende slagterhus. Der skulde alt kjøtmat forberedes av dyktige slagtere og fedvarehandlere. Et hundrede av byens bed-ste kokker og husmødre blev engageret for det store kjøken. To hundre unge piker blev leiet som opvartersker. Et stort kaberi blev bygget nær bryllupsgaarden. De bedste bakere skulde daglig skaffe færske hveteboller, brød og bakervare. Der blev ystet og kjærnet i hver gaard og sætergrend. Alle indkjøp skulde skaffes gjennem bygdens egne kjøpmænd, som straks begyndte at se henimod god forretning. Der begyndte atter at vises lange karavaner av læssekjørere paa Trysil veien. Ved siden av allehaande almindelige matvarer blev der ind-kjøpt færsk fisk og hermetiske saker samt en mængde frugt og grønsaker og et stort utvalg fra Kristianias størte konditori. Barna begyndte tidlig at glæde sig over at de nu for engangsskyld skulde faa nyte al den frugt, chokolade og sukkertøi de ønsket. Den store paktbod utelukkende for øimedet, begyndte at flydes av mat og drikke. Der blev opslaat plakater over hele Trysil om at alle Tryslinger ikke bare var indbudt til brylluppet men at alle kunde tjene penge ved at medbringe smør og ost samt et vist antal dyr, for dette skulde de faa kontant betaling ved ankomsten, og priserne for dette kunde de selv rimeligvis bestemme. Alt det indbragte maatte være i bryllupsgaarden senest den 1ste juni.

Den sidste uke i mai saa man derfor langs bjergstierne og langs alfarveierne flok efter flok av kjøre-doninger med smør, øst, høns, kreaturer. Sauerne danset i flok langs veiene, og viltre gjeter kløv over stenerne og stanget hverandre. Gjetergutter pisket paa den late okse som ikke vilde følge med. Jentunger sprang rundt og passet smaa-fæet. Ungdommerne sang langs veierne mens gamlingen sat paa kjærren og drog fornøiet paa den gamle snadde. Alle sammen var paa vei til bryllupsgaarden. Bryllupet var saaledes planlagt at alle skulde faa delta. Alle skude ha en riktig festtid. Det var hodt med det maal for ØSTERDØLENES SAGA 297

øie, at de mindre bemidlede og de fattige skulde kunde bli skjænket pengegaver. Det var det Oskar Lang ønsket, næm-Hg at faa gjøre noget godt for de fattige i sin hjembygd. Skulde vel slike gaver ha noget at gjøre med hans hevn? Der skulde utdeles præmier til hvert eneste hjem. Der skulde holdes allehaandee konkuranser — sundheds-konkuranser for smaabarna, flids-konkuranser for skolebarna, skjønhets- konkuranser for de unge piker, anstændighets-konkuraner for ungdommen, atletiske-konkuranser og arbeids-konkuranser av alle mulige slags for mænd og kuinder. Naar dette var tilende, skulde deer holdes leker og fornøielser saaledes anlagte, at hver eneste familie og hvert individ av aar og alder skulde faa en værdifuld præmie i form av en pengesum. Alle præmier skulde uddeles den sidste dag, — bryllupsdagen. Da maatte altsaa hver eneste familie i Trysil være representert. Brudevielsen skulde foregaa i kirken. Denne høitidelighet med al pomp og pragt, med de hvite brudekjoler og blomstrende brudekranser, med vakre brudepiker og brudesvender samt det lange brudefølge og den høitidelige handling ved alteret av biskopgen og sogneprestene, iførte hvite og guldbroderte ornater — alt dette vilde i sig selv alene ha været en enestaaende høitidelighet som bygden sent vilde glemme. Men dette blev dog overskygget av den spændte forventning i forbindelse med præmiernes utdelelse; ti folket hadde faat nys om, at det var noget ualmindeligt ved denne hele affære, hvilket de dog straks skulde finde ut vilde gaa over al deres forventning. Men det var en ting som i opsigtsvekkelse vilde overgaa baade bryllupshøitideligheten og præmie utdelingen. Det var den tale som Anton Lang skulde holde den Sant Hans kveld. Bryllupsfølget var netop kommet tilbake fra kirken. Folkemassen hadde sat sig i den store sal sammen med representanter fra hjemmene, konkuransernes dommerne, arbeidsfolkene og tjenerskabet, store og smaa var stuvet tæt sammen i den store festsal. Alle var spendte paa at faa se og høre den mand som hadde git dem denne minderike fest. Her skulde de nu faa se i sin egen midte Trysils berømte søn. Endelig kom han, alles blikke stirret paa ham. Anton Lang marsjerte ind mellem to andre herrer og tok sæte paa platformen. Alles øine var rettet paa ham. Der blev sunget "Ja vi elsker dette lan- 298 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A det". Efter en kort introduktion av herredstyrets formand, traadte Anton Lang frem. Hans tale var som følge: "Blodets baand bevæger mig til først at hilse dig min slegt. Dernæst gaar min hilsen til vennerne og til alle mine bygdefolk; damer og herrer! — Alle gode barn ønsker at gjøre noget godt for sin far og mor. I likemaade ser emigranten ofte hen imod den dag da han kan gjøre noget godt ogsaa, for sin bygd; ti bygden er vor mor. Og da mine forældre er hensovede i eders jord og ikke kan møte mig her ved denne hjemkomst, føler jeg idag at min hjembygd aapner sine moderarme. Jeg staar her som sønnen midt i bygdens moderlige velsignelse. Som bygden har gjort mot mig, har jeg gjort mot hende. Til denne fest blev alle mine kjære Tryslinger indbudt. Store anstrengelser er gjort forat alle skulde kunde komme. Denne dag, den største av alle festens dage, blev saaledes planlagt at alle familier i Trysil her skulde være representert. Grunden for dette var ikke bare at utgi gaver til eder, men væsentlig fordi at jeg vilde, at hele Trysil skulde høre hvad jeg idag vil meddele eder.

I kjender mine forældre, Ole og Gudrun Lang. De var altid fattige. Fra den tid jeg var ørliten mindes jeg hvor yderst fattige vi var. Der var som enkelte av eder eldre muligens husker, syv barn, altsaa ni i familien. Somme tider gik den hele dag forbi før vi fik smake mat. Mor glemte ofte sin egen hunger ved at se hendes barns taarer som bad om brød. Vi flyttet ofte ti vi hadde ikke penge nok til husleien. Derfor kunde vi ikke lære at elske noget enkelt sted som vort eget hjem. Dog det sted hvor far og mor var, det elsket vi. Deres nærhet var vort hjem. Jeg husker en kveld, da far kom hjem med et par tørre lutefisker. Vi hadde ikke smakt mat den hele dag, og da vi saa fisken, kunde vi ikke vente til den blev tilla-vet. Vi gnog den i os, tør og haard, og jeg husker godt hvor glade vi var ti vi fik mat. Den kveld blev jeg saa inderlig glad i far. Det var slike stunder i min barndom, som gjorde mig saa glad i far og mor. I fattigdommen fødes fornyet kjærlighet til gode forældre. Dog disse fattige aar fødte ikke kjærlighet bare til forældrene men kjærlighet til en fattig bygd, kjærlighet til alle fattige. Ut av den kjærlighet spirer altid mange skjønne blomstrer. En av dem er retfærdighetsfølelsen. Jeg har lært, at det er de strævsomme arbeideree som ØSTERDØLENES SAGA 299

virkelig produserer, og at disse sjeldent faar sin andel av sin egen produktion. Kapital er en god ting, men ikke altid nødvendig. Kapital er saa ofte misbrukt. Den har nedtrykt den fattige baade paa legeme og aand og gjort fattigdommen til rikdommens slave. Men hør nu, kjære Tryslinger! Den største præmie er end-nu ikke utdelt. Den skal jeg selv utdele. Der har i flere maaneder foregaat en konkuranse mellem hjembygden og utflytterfolket — og det sidste vandt. Præmien er stor. Men jeg vil gi præmien til Tryslingerne selv om utlændingen vandt. Præmien bestaar av Trysils store skoge og Trysil's store gaarde. Jeg har kjøpt disse og vil nu gi den tilbake til det hele folk. En kommisjon er allerede utnævnt som skal fordele Trysil ligt mellem alle familier. For en dags skyld skal ingen være fattig og ingen riktig rik. Dog forstaa mig ikke slik at de fattige er bedre end de rike, heller ikke, at I alle vil fortsætte at forbli likestillede, ti somme er arbeidsomme, andre er late som griser, nogle har en tønde fuld av jerne, andre kun en theske — men alle skal være likestillede for en dag.

Og nu vil jeg fortælle eder en opsiktsvækkende nyhet; de ca. 25 store skogeiere, som eiet næsten al skogen i Trysil er eder vel kjendt. Og deres uheldige forretningsforetagende det sidste aar har ogsaa været paa alles tunger. Hør nu den undertrygtes hevn: Det var jeg som stiftet bolaget i Carlstad ene og alene i den hensigt at gjøre kontrakt med disse store Trysilkarer. Der var jeg som sadte ind pengene i banken i Stockholm. Det var jeg som stiftet banken i Oslo, der laante pengene til de store skogeiere i Trysil. Jeg leiet Helstrøm i Carlstad til at gjøre kontrakt med Tryslingerne. Jeg leiet Smith til at drive skogen for de mindre skogbrukere. Ved tvangsauktionen kjøpte jeg alt tømmeret. Jeg kjøpte skogene som var stillet til kaution. Jeg kjøpte gaardene. Det var jeg, som satte Trysilgubberne ned paa husmandspladsene. Den samme mangel paa kløgt og forretningssans som har holdt eder, "I fattige", alle eders aar, den samme mangel paa forret- ningsindsigt og gløghet har nu reduceret storkarerne i Trysil. Nu skal Trysil deles ligt mellem alle Tryslinger slik som det burde ha været delt i 1886 og senere. Storgubberne skal faa sin del med de fattige, men ikke en teig eller tall mere. Nu har jeg utført det jeg lovet at utføre snart 40 aar siden 300 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A da jeg reiste til Amerika. Mine kjære Tryslinger, mottog eders præmie. Dette er min gave til min hjembygd. Dette er min hævn, min hævn, min hævn!" Det sidste uttryk var git med et vældigt raap. Hvorfor raapte han? Var han syk? Med et grep en mand ham i armen. "Hvad er det du skriker for?" Flere andre sprang til og rystet i ham. Han vaagnet. Oskar Lang hadde hele tiden siddet ved skipsmasten paa "Ivernias" dæk. "Har du drømt," spurgte en ham. Oskar reiste sig og gned øinene med venstre haand medens han holdt den høire arm rundt masten. "Var dette en drøm," sa han. En av skipsbetjeningen, en engleender, saa bort paa Oskar og sa: "He is screwy." En av emigranterne en franskmand saa medlidende paa Oskar idet han sa til en nærstaaende: "Mal du pais."

Elgaaen i Engerdal. Her er Johan Bojers mor brit. ØSTERDØLENES SAGA 301

LARS STRØMLI I CHICAGOS UNDERVERDEN.

Lars Strømli var 16 aar, da han forlot sit hjem i Østerdalen. Hans mor var enke og bodde paa et lidet ensomt sted ved lands- veien. Det var ingen av grandene som vidste, hvem han far var. Han kom først til Wisconsin. Efter nogle maaneders arbeide der, reiste Lars sammen med en anden ung gut til Chicago. Han arbeidet en tid paa en fabrik, men tjente saa lidet der, at han sluttet. Senere arbeidet han for en landhandler paa sydsiden. Han hadde søndagene fri og traf da ofte flere gutter av samme alder. De tilbragte ofte hele søndagene sammen, og Lars lærte ikke bare sproget hurtigt at kjende, men lærte ogsaa at kjende bylivet, særlig den mørke side. Det var i aaret 1919. Lars har underrettet saga skriveren om mangen oplevelse der i verdensbyen. En søndag eftermiddag finder vi Lars sammen med elleve andre gutter i en av Chicagos parker. Efter at ha siddet rundt og talt om dit og dat blev guttene enige om at gaa ned i sjøen og ta sig et bad. Klærne var av i en fart og alle hoppet ned i vandet. Da svømmingen var over, og de hadde faat sig lidt til-livs, drog alle ut til en aapen prærie-plads og spilte bold. De blev intime venner. Lars traf blandt dem ogsaa en gut fra nabolandet. De kaldte ham "svensken.' Han hedte Carlson. En anden hedte Martin. Disse tolv gutter mødte søndag efter søndag og blev næsten som brødre. Naar der var nogen fare paafærde for en av dem, var alle rede til at komme denne til undsætning. Denne gruppe var en av de første saakaldte "gang" (bander) i Chicago. Dog der var andre lignende grupper. En aften, da denne "gang" sat sammen i et billigt theater saa de til sin overraskelse en nylig organisert rival- "gang" sitte paa en av bænkene foran dem i theatret. Guttene begyndte at kaste smaa gjenstande i nakken paa medlemmerne av denne "gang." Disse gjengjældte med ditto, og straks opstod der et frykteligt slagsmaal i theatret, saa politiet maatte tilkaldes. 302 ØS T E R D Ø L E N E S SA G A

Noget senere paa aaret fik de tolv høre, at der var et forfærdeligt negeropstyr paa sydsiden. De blev enige om at fare dit; og alle mødte op. De fleste av dem hadde knive og revolvere. Netop som sporvognen skulde krydse 35te gate syd paa State St. hoppet Martin op og grep repet og svinget trolleyen av, saa sporvognen stanset. Vognen var fuld av negere. En stor neger- kvinde hoppet ned, og med en lang barberkniv skar hun Martin over brystet like over hjertet. Det var et dypt stik, og Martin døde straks efter. Banden flygtet og sprang paa livet løs, da politiet naadde scenen. Alle kom sig undda undtagen den døende Martin og svensken. Carlson, nemlig, prøvet at hjælpe den saarede bror og blev arrestert. Lars saa ham aldrig mere siden. Men bande tok hevn. Guttene samlet sig og julet op fem av negrene og dræpte to andre. Da prohibitionsloven det følgende aar forbød den aapne saloon, finder vi denne "gang" igjen. Nu hadde de fleste av gutterne faaet arbeide som leverandører for forskjellige "blind- griser." De leverte brændevin, alkohol, osv. Guttene tjente ofte op til tyve dollars paa en eneste nat med dette ulovlige arbeidet. Ut av denne og lignende "gang" vokste frem Chicagos store forbrydere og "gangstere," "hi-jackers," "hoodlums," "racketeers," mordere. Der blev mange "gang" i Chicago. Og, som sagt, ikke bare blandt de yngre. Ældre og mere haardføre mænd sluttet sig sammen for at tjene sit brød. Mange av disse blev formuende ved ulovlige og forbryderske foretagender. Somme av disse "gangs" hadde som sit maal at fremme den hvite slavehandel. Disse hadde det stadig travelt med at opretholde for peronlig inntekt de umoralske distrikter i byen. Andre "gangs" handlet kun i rusdrikke-trafiken. Andre be- skjæftiget sig kun med spillehullerne; andre med umoralske dansesaler ("Taxi Dances") ; andre igjen kun med natklubber for kvindelige underholdere, osv. En "gang" er altsaa en sammenslutning av mænd, hvis maal er at fremme den samme ulovlige sak. Deres distrikter er kaldt "gangland." Disse gang blev altsaa underverdenens ledere. "Underverdenen er der, hvor folket lever eller nyter livet uten konvention for at tilfredsstille menneskets lavere tendenser." ØSTERDØLENES SAGA 303

En tid siden var der i Chicago paa et og samme aar mere end et tusind tre hundrede forskjellige "gangs" med 25,000 medlemmer. Eftersom tiden gik, blev Lars bedre kjendt med livet i un- derverdenen. Han kjendte lederne av flere "gangs". Han arbeidet en stund i et kjøkken paa sydsiden for en mand med navn Jim Colosimo. Denne store "gangster" var Italiener, men han var senere gift med en norsk pike, Dale Winter. Hun blev som de fleste "gangster"-hustruer tidlig enke. Morderens kugler endte Colosimos bane. Jim Colosimo var en av de første store "gangster" i Chicago. Lars fortalte ofte om livet i hans flotte "cafe" paa Wabash Ave. nær Cermak veien. De mest fremragende i Chicago besøkte hans cafee. Han fortalte ogsaa om det store "the four deuces," hans mest indtægtsrike "rødhus." Colosimo var dog en koselig kar, særlig mot sine arbeidsfolk og sine venner. Han tjente uhyre summer i sine usæddelighets-huller. Paa grund av hans store indtækter, begyndte han at faa mange jaloux rivaler. Lars hørte ofte, der hviskedes rundt, at der var dem som vilde komme ind og dele indtækterne med Colosimo. Denne derimot, vilde nødig gi op noget av sin rike indtæktskilde. En ny mand kom ind paa scenen. Han saa ut til at ha stor indflydelse, særlig i rusdrikke-trafikken. Denne mand hedte Torrio, en sterk og grusom mand. Han blev en yen av Colosimo. Han fik ogsaa høre rygterne om, at der var dem som stod Colosimo efter livet. Han paabød sig at skaffe en mand som vilde sætte skræk i Colosimos rivaler. Denne mand var født i Brooklyn. Han var seks fot høi og veiet godt sine to hundrede pund. Torrio sa, at i den mand fandtes ikke frygt, og denne mand kunde da staa til tjeneste baade for Colosimo og Torrio. De blev derfor enige om at bringe til Chicago denne modige og forvovne mand fra Brooklyn. Manden kom efter sigende til Chicago som Colosimos garde. Manden hedte Alfonse Capone. Torrio hadde i sinde straks at leie eller kjøpe flere av de gamle bryggerier som nu ved prohibitionslov var blit lukket. Medens Colosimo hadde holdt sig væsentlig til usædeligheds trafikken, saa Torrio i drikke-trafiken en endda større indtæktskilde. Torrio tok fat. Bryggerierne begyndte straks at fungere som før. Torrio hadde slet ikke nogen skruppel over 304 ØS T E R D Ø L E N E S SA G A

forbudsloven. Han hilste derimot denne velkommen. Nu behøvde han ikke at betale ølskat til regjeringen. Han gjorde sig tidlig kjendt, ja tilvens, med politiet, og der sagdes, at han selv ordnet med stikpengene, saa hans ølvogne skulde kunde rulle uhindret gjennem Chicagos gater. Han trengte ogsaa en kraftig haandlanger og Alfonso Capone sagdes derfor at blive ikke bare Colosimos garde, men ogsaa Torrios assistent.. Det gik lysteligt til i Colosimos fashionable "cafe" paa Wabash. En del av Chicagos ledende familier var at se der, hvor vin, vindende musik og flotte folk danset til langt ut paa morgenen. Saa kom den skjæbnesvangre aften, den 11te mai 1920. Tjenestefolket var ute i det store kjøkken. Lars og en anden var netop gaat ut nogle skridt fra cafeen. De hørte revolverskud. De kikket ind og saa morderen. De saa ogsaa Colosimo segne om i armene paa en hosstaaende ven. Colosimo var død av en gangster- kugle. Lars nævnte først til sagaskriveren hans morder. Men senere fik han godt raad. Morderen og hans slægninger levet; det var derfor uklogt for Lars at tale. Politiet fandt aldrig Colosimos morder eller rettere sagt mordere. Ti det er muligt, at det var tre som var skyldige. Alfonse Capone og Torrio arvet Colosimos store "forretning." De spredte forretningen ut til alle byens grænser. De maatte derfor ha medhjælpere. Drikke-trafiken øket i umaadelige dimensioner. Nogle av Capone's og Torrino's løitnanter, særlig dem som blev utnævnt til at arbeide paa Chicagos nordside, kan nævnes: Der var Dion O'Bannion, Hymie Weiss, Vincent Drucci og Samuel Morton-navne, som senere blev trykt med store, sorte typer paa forsiden av alle Chicago's aviser. Eftersom trafiken vokste, delte de byen i distrikter og satte en overhøvding over hvert distrikt, som skulde styre forretningen i sit eget distrikt. Det blev sagt, at alle disse løitnanter maatte rapportere til Capone og Torrio og likeledes tømme alle indtækter i disse kongers store kasse. Byen blev først delt i tre store dele. Sydsiden, Nordsiden og Vestsiden. Vi vil nu meddele hvorledes Capone og Torrio siges at have fundet sine løitnanter. Vi forlater sydsiden og disse "gang"-konger og gjør et besøk til Chicagos nordside. Lars talte ofte om en av disse forbrydere, nemlig Dion O'Bannion. Lars saa ham ofte paa nordsiden. O'Bannion hadde flere kammerater. Ved midnatstid og ofte langt ut paa ØSTERDØLENES SAGA 305

morgenen for disse unge mænd rundt og kikket i de mørke alleer efter et eller andet bytte. Av og til var der en eller anden mere velstaaende mand som hadde faret vild og var blit borte i dette mørke strøk. Lars tok næsten aldrig del i nogen av disse røverier, men han var vidne til mange av dem. Han kunde ofte fortælle hvorledes disse smaa røvere plyndret sit bytte: En av røverbanden gik som regel lit foran den, de tænkte at røve indtil de naadde en mørk indgangsport eller mørk allee. Der smat han ind. To andre som gik efter det paatænkte rov, passerte manden netop ved indgangen til nævnte port og den som gik paa fortaugets yterste side gav den anden et puf, og denne stødte saaledes imot den pene herre og skjøv ham ind i den mørke portgang eller mørke allee, hvor den tredje gut røvet ham. Dette gjorde de saa hurtigt, at den uskyldige herre vidste ofte ikke, før senere, at han var blit plyndret. En dag fik O'Bannion høre om en forretning som hadde lagt mange tusind daler ind i et brandsikkert jernskap. Han tok to av kammeraterne med sig for at sprænge skapet, men ingen av gutterne hadde det mindste kjendskap til dette slags foretagende. De fandt derfor en ældre erfaren skapsprenger, som hedte Ax Reiser. Deres uerfarenhet fanget dem. De blev arrestert, men de hadde allerede faat pengene. En ven livisket til O'Bannion, at byens embedsmænd var for salg. At for $7000.00 kunde de gaa fri. Dette var omtrent beløpet O'Bannion hadde i banken efter røveriet. Men det værste var, at de hadde blandet sig ind med den beryktede Ax Reiser. Ham var det da umulig at gi friheten. Det kunde let bli en offentlig skandale at frikjende Reiser. Hvad skulde saa O'Bannion gjøre med en mand som Reiser paa sin haand. Saa en dag blev AxReiser skudt. Men morderen hadde vist været lidt ung og uerfaren, ti Reiser døde ikke av skuddet. Nu blev O'Bannion og hans to kammerater endnu ræddere. Tænk om A vilde sladre paa dem. Ax blev bedre og bedre. Han skulde snart forlate hospitalet. O'Bannion og de andre to blev skrækslagne. Hvad skulde de gjøre. Noget maatte gjøres for at lukke Reisers mund. En aften medens Ax Reiser laa ved det aapne vindu i hospitalet larmet et skud gjennem vinduet utenfra. Ax Reiser døde øieblikkelig. Nu gik det godt med forhøret. O'Bannion og hans kam- 306 ØS T E R D Ø L E N E S SA G A merater blev frikjendt for skapsprængningen. MenO'Bannion fortalte straks efter forhøret, at nu hadde han intet igjen i banken. Friheten hadde kostet ham $7000.00. Det gik til forskjellige av øvrigheten. Han maatte ut paa "fortjeneste." En aften medens han gik nordover en av gaterne saa han en stor lastevogn som holdt paa at bagge ind i en mørk allee. O'Bannion vidste godt, hvad det betød ; her var et stort vognlæs av kostbart brændevin. Han grep revolveren av bak-lommen og løtet den op mot kjøreren. Denne blev saa ræd at han hoppet ned av vognen og sprang. O'Bannion tok hele læsset og kjørte det til et avsides sted ind i et skur og organiserte sine venner og begyndte en av nordsidens rike forretninger. O'Bannion blev senere en av Chicago's mest beryktede "gangsters." Han blev kjendt for en av de værste mordere i Chicago. Enddog Chicago's politichef skal senere ha sagt, at O'Bannion var skyldig i 22 mord. Det var denne mand Al Capone efter sigende valgte til at bestyre sin forretning paa Chicago's nordside. O'Bannion blev aldrig fundet skyldig i mord. Han betalte, sagdes der, for sin forbrydelse. Naar han stundom traf en av lovens haandhævere som nektet at ta imot stikpenge, skremte han denne med de frygteligste trudsler og kom sig frem. Han truet motstanderens forretningshus, hjem og familie. Han vandt altid allikevel; ti der var ingen som vilde se sit hjem nedbrændt eller se bomber kastet foran barna, da de gik til skolen. En gang da O'Bannion besluttet at myrde Miller brødrene, valgte han en offentlig plads, saa alle kunde se det og lære, hvad det betød, at trodse Dion O'Bannion. Han skjøt ned begge brødrene paa en gang. Der var mange folk som stod og saa paa attentatet. Der var dem av O'Bannions fiender, som var modige nok til at anmelde ham for politiet. Og mærkelig nok, de anfaldte brødre, Max og Dave Miller døde ikke denne gang. Ogsaa de anmeldte O'Bannion som deres angriper. Men O'Bannion kom aldrig for retten enddog for dette. Det siges, at han skal selv ha sagt, at for at "ordne med dette" blandt byens embedsmænd, maatte han betale $50,000. Paa en eneste maaned fandt man nær Chicago 39 lik av myrdede "hi-jackers". (Hi-jacker er en mand som paa alfarveien eller gaten stanser vognladninger av ulovligt eller stjaalet gods, ØSTERDØLENES SAGA 307 helst rusdrik, og enten dræper kjøreren eller skræmmer ham væk, og saa selv tar vognladningen og sælger denne for egen gevinst).

O'Bannion vilde gjerne spankulere som lovlig forretningsmand. Han kjøpte derfor en stor, fin blomsterbutik paa nordsiden, ret over gaten fra den store katolske katedral, kaldt "Holy Name Cathedral," 728 N. State Street. Som ung gut hadde O'Bannion fungeret som altergut i denne domkirke. Han drev en god blomsterforretning. Han blev høit anset. Han var altid tilstede som flot forretningsmand ved de store fester, hvor byens mest fremragende mænd var at se. Han indbød selv byens ledere til store baller og flotte gilder. En aften under en av O'Bannions formelle middage var tilstede flere av byens dommere, medlemmer av statens legislatur, indflydelsesrike politikere og mange store forretningsmænd. O'Bannion var meget populær. Han forstod ikke, hvorfor han, saa indflydelsesrik og saa formuende, skulde maatte rapportere sin forretning til Al Capone. Han forstod ikke hvorfor han skulde sende fortjenesten til Capone. Hvorfor skulde han være ræd "Scarface?" Han hadde da ogsaa paa sin side saa frygtesløs en mand som Hymie Weiss, saa gruom en om Vincent Drucci. Han hadde Jerry O'Conner, Samuel Morton, Jack Zuta, Bugs Moran, osv. Nei, tænkte O'Bannion, vi skal være konger paa Chicagos nordside. Capone var dog ikke enig med ham i den tanke. Et par dage efter at O'Bannion hadde havt en av sine store kallas i et av byens flotte hoteller, stod han i sin butik. Tre mænd kom ind for at kjøpe blomster. Han begyndte at ekspedere, da der hørtes revolverskud. O'Bannion sank død om blandt blomstrerne i sin butik. Selv hadde han levet blandt blomstrerne, nu døde han blandt dem. Han hadde levet ved revolveren. Nu døde han, som han hadde levet. Dion O'Bannion's begravelse var en av de mest glimrende i landets historie. Kisten kostet 10,000 dollar. Blomsterne, som venner sendte til jordfæstelsen kostet over 50,000 dollars, 200,000 kroner. Det tok 24 store automobiler og to vældige lastevogne at kjøpe blomstrene til gravlunden. Hver av de store kranser bar en konvolut med navn-kort indeni, altsaa navnene av dem som hadde sendt blomstrene. Mange, særlig 308 ØS T E R D Ø L E N E S SA G A avismændene, var nysgjerrige efter at finde ut, hvem alle de var, som hadde sendt blomster, ti disse var sikkert O'Bannion's intime venner. Dog millioner i guld har aldrig været vogtet mere varsomt end disse kort og disse navne. Ikke en eneste utenforstaaende fandt ut hvem der hadde sendt blomsterne. Kun de store "Gangster" vidste det. O'Bannion's mordere blev aldrig fundet. Det var dem som paastod at han var myrdet av tre av Capones intime venner, nemlig Frank Uale, John Scalice og Albert Anselni. Alle disse blev senere myrdet. Disse "Gangland" begravelser var enestaaende. Hverken landets presidenter eller Europas fyrster har faat begravelser Iik Chicago's ledende Gangsters. Den som var beskyldt for deltagelse baade i O'Bannion's og Colosimo's mord fik selv den mest glimrende begravelse. Han hedte Frank Uale.' Ogsaa han blev myrdet. Han blev jordfestet i en uødeleggelig kiste. Den var bedækket med juveler og kostelige edelstene. Lars var selv tilstede ved begravelsen av to andre store gangstere som ogsaa blev myrdet, nemlig Diamond Joe Esposito og Tony Lombardo. Paa begravelses-dagen var alle værelser i sørgehuset pakket fuldt med blomstrer og kostbare kranse. Men dette var ikke nok. Vennerne hadde leiet luftskibe som drysset blomstrer over hjemmet, over forsamlingen og nabolaget. Den store "gangster" i Chicago, Eddie Tancl, som vi senere skal høre om, blev myrdet den 23de nov. 1924. Han blev likeledes begravet under uhyre stor deltagelse. Han blev stedt til hvile i en likkiste av ekte sølv. Da Joe Espisito var dræpt blev liket bragt til likbesørgeren. Denne fandt først, til sin overraskelse, intet saar paa Espisito's legeme. Men da han vendte liket rundt paa bordet med ryggen op, fandt han 58 kuglehul i hans legeme. Paa Chicago's vestside regjerte de fryktelige O'Donnel- brødrene. Byen var, som nævnt, delt i tre distrikter. Det blev sagt, at de store og anseete politiske ledere i Chicago, nemlig Charles Deneen og John Swanson og den myrdede gangster Sspisito var gode venner. Da Deneen og Swanson overvar Espisito's begravelse blev fryktelige sprengbomber kastet ind i baade Deneen's og Swanson's hjem. Capone og Torrio hadde endnu ikke tat over byen Cicero ved Chicago's vestgrense. Der regjerte en blodtørstig "gangster", som hedte Eddie Tancl. Han eiet "Hawthorne Park Inn" ØSTERDØLENES SAGA 309

4801 Ogden Ave. Det siges, at O'Donnel-brødrene forlangte, at

Tancl skulde kjøpe øl fra dem og ikke andensteds. De telefonerte til Tancl. Med fryktelige eder svarte denne: "Kom og ta mig," og lo. Han la tilrette en revolver med ekte guldhaandtak. Saa en kveld kom de. De gik ind i Tancls saloon og bestilte brændevin, dram efter dram. De sat og drak hele kvelden uten at betale. To opvartere presenterte endelig regningen. Men en av disse forvovne gjæster slog opvarteren i gulvet med revolver-skaftet. Tancl drog sin guldbelagte revolver og tømte den mot angriperne. En av hans betjente rakte Tancl en anden revolver som var ladet. Angriperne sprang ut. Tancl sprang efter dem ut i gaten og skjøt. Men Tancl fik selv saa mange kugler i sig at han døde. O'Donnel-brødrene kom for retten for Tancl's mord, men de blev frifundet paa ni minutter. To aar senere blev dette hevnet, da assisterende stats-advokat McSwiggen og to andre blev myrdet. McSwiggens mord bragte 150 politimænd fra Chicago til Cicero. Saa fryktelig var attentatet paa McSwiggen, at et stort træ som stod utenfor "Peony Inn" hvor mordet foregikk blev næsten nedskudt av geværkugler; i husvæggen fandt man 22 kugler. Lars Strømli var godt kjendt med alt dette og vidste næsten i alle tilfælder hvem morderne var. Men det er klokest at tie derom. Politiet beskyldtes ogsaa for at ha god greie paa morderne. Men det var, sa de, vanskelig at Ende bevis. Og hvis nogen arresterte eller anmeldte en slik morder blev vedkommende næsten altid dræpt før saken kom for retten. De som ikke blev dræpt, var saadanne som enten lot sig kjøpe eller lot sig skræmme til at nækte at ha kjendskap til forbrydelsen. I aaret 1926 var der i Chicago 338 "indictments" for mord. Av disse blev kun 55 fundet skyldige, og av disse blev 28 fundet skyldige kun i manddrap, og straffen blev mild. Samme aar var der i Chicago over 12,000 personer for retten for andre store forbrydelser, men kun 594 blev fundet skyldige, og av disse fik en tredjedel probation. I de første ti aar av "gangster"-styret i Chicago, (1921-1931) blev 500 personer myrdet i brændevinskrigen alene. Da de ledende "gangstere" i de forskjellige dele av byen nektet at adlyde Capone, og rusdrikkekrigen derfor begyndte, 310 ØS T E R D Ø L E N E S SA G A gik Lars tilbake til sydsiden hvor Capone og Torrio styret med enevælde. Vi vil derfor gaa tilbake nogle aar i vor beretning. Det var dem som vidste at fortælle, at Capones fortjeneste beløp sig til 6,000,000 dollar per uke. Det var derfor ikke at undres over, at der blev mange som prøvet at skjære ind i den fortjeneste. Paa den anden side var det heller ikke at vente at blodtørstige og pengegjerrige "gangstere" vilde undlate at forsvare sit eget. Det første mord siden den virkelige krig begyndte hændte i 1922. Den myrdede hedte Jerry O'Conner. Han stod en dag og argumenterte med en "blindgris." En mand kom ind bakfra og sendte en kugle tvers gjennem ham. O'Conner døde øieblikkelig. To mænd, fortælles der, sa at de kjendte morderen og at hans navn var Capone. Begge disse mænd blev straks myrdet Capone blev aldrig anmeldt. Det siges, at et "Gangster" mord altid maatte hevnes. En dag da en av Capone's "Gangster"-løitnanter, nemlig Samuel Morton paa sin almindelige gallante maate var ute og red paa sin fine ganger, kastet hesten Morton av ryggen og dræpte ham. Morton's venner kjøpte traveren og paa Samuel Morton's begravelsesdag dræpte de hesten. Saaledes blev ogsaa Morton's død hævnet. Da borgermester Wm. Hale Thompson aaret 1926 tapte valget og Dever blev valgt til Chicago's borgermester, gik der rykter om at Dever skulde rense byen. Somme tok dette som et valgløfte, andre som en trudsel. Men Torrio og Capone tænkte som saa: vi vil ikke ta nogen resiko ved at flytte vort hovedkvarter utenfor by- grænsen. De flyttet da til en liten ut-by som allerede er nævnt, nemlig Cicero. Denne by laa op til Chicago's vestside. Den har nu ca. 70,000 indbyggere. Det er neppe Chicago, men Cicero som blev verdens forbryderby. Byen blev kaldt "Blodig Cicero." Den er kaldt "Gangsternes hovedstad." Torrio blev her den store leder. Det sagdes, at han nu be- gyndte at spesialisere i "gambling." Han hadde et stort hus i Cicero som hedte "Skipet." Det blev fortalt, at der paa en eneste aften kunde ligge mere end 100,000 dollars i kontante spillepenge paa bordene i Torrio's "Skip." Han eiet ogsaa en forretning i den nærliggende by Stickney, hvor han hver aften hadde 100 vakre piker ti] at opvarte. En gang i retten blev det ØSTERDØLENES SAGA 311

sagt under ed, at for kun et av hans huse blev der betalt $60,000 aaret i husleie. Det blev sagt, at hele byen Cicero var kontrolleret av Johnie Torrio. Bare de første aar der, var det nødvendigt at beordre 16 mord der i byen, for at holde de andre "gangster" ut av Cicero. Paa valgdagene truet "gangsterne" vælgerne. De stjal enddog fulde vognladninger av vælgere som var dem imot, det vil si, byens fredelige folk, altsaa for at hindre dem fra at kaste sin stemme paa valgdagen. Hele politidepartementet var en tid under gangster-kontrol. En dag kom hele byen i panik: en "gang" fra Chicago kom kjørende ind gjennem Cicero's største forretningsgate. Tolv automobiler fulde av disse gangstere og maskingeværer kjørte gjennem gaten og skjøt ned alt i sin vei. En mængde fredelige automobiler som stod langs rendestenene, tillikemed en mængde bygninger blev haglet fulde av kugler. Mange fra Chicago's vestside, hvor O'Donnel's sagdes at herje, prøvet at gjøre indtog i det rike Cicero, men uten sukces. Dette resulterte blandt andet i McSwiggens mord, som allerede nævnt. Det sagdes ogsaa, at den allerede omtalte Dion O'Bannion prøvet at gjøre indskaar i Cicero's handel, og at dette forsøk var den direkte grund til han smord. Det blev fortalt, at da O'Bannion blev myrdet, ønsket Capone at finde ut om han var mistænkt for mordet. Han sendte derfor nogle venner ut en kjøretur med Capone's store limousine. En stor bil saaes straks at følge Capone's mashine. Den indhentet Capone's bil, tvang den ind mot rendestenen og haglet den fuld av kugler. Til forfølgernes ærgerlige overraskelse var Capone ikke i bilen. Capone blev mistænkt ogsaa for mordet paa sagfører McSwiggen og dennes kamerater Dougherty og Duffy, som begge blev myrdet sammen med McSwiggen, men intet kom ut av undersøkelsen. Capone forskaffet sig en kuglesikker og bevæbnet bil: Om natten sov han i værelser med staal-lemmer for vinduerne. Han var næsten altid omgi-vet av en garde paa 12 mand. Da O'Bannion var myrdet tok O'Bannion's løitnanter nemlig Hymie Weiss og Vincent Dricci og andre ledelsen av nordsidens gangland. De tok ind en modig gangster som hedte Jack Zuta. Disse fryktelige forbrydere fik ogsaa i sin midte en av de mest omtalte av alle Chicago's mænd, nemlig Bugs Moran. Med alle disse O'Bannion's arvetagere blev det hetere 312 ØS T E R D Ø L E N E S SA G A og hetere for Torrio og Capone. Capone kaldte sammen en konferance for at faa orden i rusdrikke-trafiken og han insisterte paa at Moran, Weiss og Drucci skulde slutte med sin skytning. Capone kommanderte, at gutterne vær saa god skulde leke i egen gaard. Dette lovet de. Men den næste dag blev Torrio farlig saaret medens han sat i sin bil. Torrio blev ræd og gik til politistationen og gav sig op for en liten indkomstskat forseelse og var glad over at søke sikkerhet i fængslet medens det stod hetest paa mellem Capone og nordsidens gangstere. Men før Torrio gik i fængslet fortælles det, at han tok Capone med sig ned til Chicago's store raadhus og introduserte Capone til mange av byens ledende og indflydelsesrike embedsmænd og fortalte dem, at Capone var en gild kar og bad dem alle, at de maatte staa Capone bi, likesom de hadde hjulpet Torrio, og at de nu maatte gjøre det samme for Capone som de hadde gjort for ham (Torrio) . Da Torrio kom ut av fængslet pakket han alt sit. Det sagdes at han reiste til Europa og overlot hele riket til "Scarface" Al Capone. Nu i det senere er Torrio paany dukket op i New York, hvor han er blit arrestert for dette og hint. For at gjøre sit kongerike saa sterkt og trygt som muligt, søkte Capone andre store mænds hjælp. Han fandt en mand med særlig stor indflydelse, nemlig lederen for en meget indflydelsesrik organisation som hedte "Unione Siciliano." Denne mand hedte Toni Lombardo. Han kontrollerte store rikdom-me. Der fortælles at da Lombardo søkte valg som leder av denne Sicilianske forening var der to andre store ledere som ogsaa søkte samme stilling. Disse to blev straks myrdet. Denne mæktige leder, under Capone, valgte som sin løitnant en gru-om mand ved navn Aiello. Capone, Lombardo, Aiello, Ansel-ni, Guinta og flere hadde endnu et møte med den motsatte "gang" nemlig Moran, Zuta, Weiss, Drucci og andre. Capone talte til dem efter sigende som følger: "Hvor mange av eder vil dø før I er 30 aar? Om I vil glemme eders løfter og eder selv, saa husk dog paa eders mor, eders hustru og eders bambini." Der blev forlik. Men to uker senere blev to av den saakaldte Moran-"gang", Drucci og Weis forfulgt og næsten dræpt midt paa lyse dagen paa Chicago's mest fashionable gate, Mi- chigan Ave. Og straks efter dette hendte igjen det som satte flamme i hele gangland: midt paa lyse dagen, og midt i Chica- ØSTERDØLENES SAGA 313 gos travleste gate og byens mest befolkede forretningsstrøk blev Capone's ven Toni Lombardo myrdet den 7de september, 1928. Sagaskriveren var kun 50 fot fra Lombardo da han blev skudt. Det sagdes at Aiello var blit uvenner med Lombardo. Nok er det, Aiello forlot Capone og gik over til Moran-banden. Krigen stod atter paa. Den 14de februar 1929 hændte den mest grusomme og opsiktsvækkende begivenhet som Chicago og Cicero hittil hadde oplevet: Det hændte i en garage paa 2122 N. Clark St.: Syv saakaldte Moran-gangstere var samlet der. Det var klokken ti formiddag. Garage dører aapnedes og fem mænd traadte ind. To av dem var iført fuld politi-uniform med stjernene paa brystet. Moran-mændene mente, at disse fem forsøkte at true arrest for at faa lidt stikpenge eller noget lignende. En av de ankomne ropte: "Hænder i veiret!" De syv indenfor adlød; ti de ankomne viste sine maskingeværer, som de hadde holdt skjult under kappene. "Vend eder mot væg-gen," kommanderte en av de ankomne. De syv adlød. Medens disse syv saaledes stod vendende sig mot væggen med armene i luften, dundret maskingeværene og alle syv faldt om paa gulvet. Seks dræptes øieblikkelig. Morderne gik roligt ut, steg ind i sin egen bil som ventet i gaten, og de kjørte avsted. En av de myrdede levet tre timer, men han nektet at gi angripernes navne. Flere naboer saa morderne, men ingen av morderne blev fundet, det vil sige, fundet av byens funktionærer. Men straks efter blev tre av Capone's "Gang" myrdet, nemlig Scalise, Anselni og Guinta. Hymie Weiss blev ogsaa myrdet, lidt senere, da han kjørte i en bil med to gangstere og en gangster sagfører. William Hale Thompson blev igjen valgt til borgermester. Capone flyttet tilbake fra Cicero til Chicago. Vi kan nævne mange store og betydelige mord, men vi vil ikke trætte læserne, dog maa nævnes mordet paa Alfred Lingle, en av de berømte nyhets- korrespondenter for verdens største avis, Chicago Tribune. Intet mord har vakt saa stor opsigt som dette. Det hændte den 9de juni, 1930. Lingle var vistnok Ca-pones ven, ti da hans lik blev baaret væk fra Chicago's store centrum, hvor han altsaa blev tat av dage i en av Chicago's største folkestrømme, hadde han paa sig et bælte, hvis spænde var besat med otte diamanter, akkurat lik det bælte, Al Capone 314 ØS T E R D Ø L E N E S SA G A siges at ha givet til alle sine intime venner. En kort tid efter blev Moran-gangsteren Jack Zuta, fundet myrdet. Mange mente, at dette skulde hevne Lingles mord. Det paastaaes at Jack Zuta leiet Ted Newberry til at myrde Lingle. En anden mand ved navn Leo Brothers fik 10 aars fængsel for Lingles mord. Moran og Capone stod igjen som helte i ganglandet. Capone hodde paa "Metropole Hotel." Stundom bodde han paa "Lincoln Park Arms Hotel," paa "Lexington Hotel" og "Pine Lodge Hotel." Det sidste kjendskap vi har til Moran er at han nu skal bo i Morris, Ill., som kolhandler. Dog i april 1938 finder vi ham arrestert for laving av falske "Traveling checks." Moran hadde en tid sit hovedkvarter eller kontor side om side med kontoret av denne Saga skriver. Hans bande blev omtrent helt opløst. Det blev sagt, at Moran sluttet fred med Capone. Det fortælles, at da Capone holdt den sidste konferance med Moran valgte Capone sig selv enstemmig som president. De som kjendte Capone bedre end nogen Østerdøl, sa at han nu stod igjen som den store, egenmæktige høvding over baade usædelighets-trafikken, rusdrikke-trafikken, samt byens mangfoldige spille-huller. Men det ble ogsaa fortalt, at Capone endnu ikke var fornøiet. De sa, at han nu forsøgte at faa kontrol over fag-foreningerne, og derved tilvende sig nye umaadelige rikdomme. Vi skal nu berøre denne side av forbryderverdenen: En morder ved navn Jack White og en anden forbryder som hedte "Red Barker" sagdes at være Capones haandtlangere i denne "racket." Ordet "racket" fik sin begyndelse i Chicago. En organisations konkurrance ved vold er kaldt "racketeering" eller "racket." Den som var far til dette slags gangster-foretagende siges at være Tim Murphy. Han siges at ha organisert dette og git det navnet. Han blev senere myrdet ved en "racket." Vi skal i korthet berøre dette "racket" drama. For at læseren kan forstaa det, maa vi gaa tilbake nogle aar, omtrent til den tid da Capone og Torrio begyndte sin blodrøde løpebane i Chicago. Som naturlig var, hadde Chicago mange fagforeninger. Først vil vi nævne tre mænd: Tim Murphy var president for Gashus arbeidernes fagforening. Murphy, ofte kaldt "Stor-Tim Murphy," blev fængslet for mordet paa en ØSTERDØLENES SAGA 315 som hedte Enright. Han blev ogsaa sendt til et av de føderale fængsler for deltagelse i et 50,000-daler post røveri i Chicago. Murphy blev arrestert uendelig mange gange, snart for en, snart for en anden forbrydelse. Han varierte mellem at tjene i fængslet og at tjene i Statens Legislatur. Denne mand var president av fagforeningen! Den anden leder i fagforeningens verden var Fred Mader, en forhenværende straffange. Han var formand i bygningsfagets forening. Den tredje mand var Shea, ogsaa fra Sing Sing fængslet. Han var formand i den store kjører-union. Disse tre forbrydere var altsaa aktive ledere i fagforeningene. Der var selvfølgelig mange andre forbrydere. Man kunde sagters ikke vente at slike karer vilde haandtere med silke-handsker dem som næktet at adlyde dem. De blev beskyldt for ved bombardering at indforcere fagforeningens love, baade over dem som var medlemmer og dem som næktet helst fordi de ikke hadde raad til at tilhøre foreningen. (Det kostet nemlig store penger at tilhøre fagforeningerne og heri laa værdien i at være styrer og leder) . Politiet prøvet at bevogte disse som ikke tilhørte og som derfor blev truet. Kun et eksempel skal berettes: Den 10de mai 1922 stod to politi-mænd vagt ved en slik fabrik, (som altsaa ikke tilhørte fagforeningen). Politimændenes navne var Thomas Clark og Løitnant Lyons. Tre mænd kjørte op til fabrikken. Politi- mændene spurgte, hvad de vilde. De svarte med at avfyre flere revolverskud. Begge politimænd faldt øieblikkelig død om. De tre mordere kjørte til en anden fabrik samme aften. Samme ting gjentok sig der; en politimand blev dræpt og to andre haardt saaret. Det var dem som nævnte Murphy, Mader og Shea som morderne, men ingen blev dømt. Murphy søkte senere stilling paa fagforenings hoved concil. Da denne stilling ikke var vakant var flere bange for at Murphy kunde finde paa at skape vakanse og saaledes skape plads for sig. De tænkte da som saa: Vi maa faa Murphy av dage. Men det kostet adskilligt at leie gangstere fra St. Louis eller New York. Der holdtes en lang diskussion om, hvem skulde betale for at faa Tim Murphy avdage. De første mordere som blev indkaldt forlangte $10,000. Dette vilde ikke fagforeningen betale. Morderne mente dog paa, at de gangstere som brugte maskingeværer altid utførte et sikkert og godt arbeide, medens de, som brugte bare revolvere var mere upaalidelige, 316 ØS T E R D Ø L E N E S SA G A derfor maatte karerne med maskingeværer ha megen større betaling. Tilslut fandt de dem som lovet at utføre mordet for $1500. Dette gik rundt paa folkemunde. Det sagdes, at de fleste vidste paa forhaand, at Murphy skulde bli myrdet. Det sagdes, at avisernes fotografister gik op til Murphy dagen før mordet for at fotografere ham og derved faa et godt billede av ham i aviserne for mordhistorien dagen efter da mordet altsaa skulde bli begaat. Ingen anklaget hans morder, skjønt det blev fortalt, at alle vidste hvem han var. Det var altsaa den slags "racket," som det blev sagt, at Capone selv vilde kontrollere. Men det paastaaes, at her tok enddog Al Capone vand over hovedet. Det blev fortalt at Capone sendte sine løitnanter til den føderale høiesterets-dommer og prøvet at faa denne til at love at gi Capone fri hænder og visse raadigheter og friheter i forbryderverdenen. Men nu viste det sig, at Capone hadde gaat forvidt. Han kunde kanske kontrollere Chicago og Cicero samt byens og statens embedsmænd, men det viste sig, at han ikke hverken kunde kjøpe eller skræmme "Uncle Sam." Han fik ti aars fængsel og blev sendt til øen Alcatraz i Stillehavet. Det bør dog bemærkes at han ikke blev fundet skyldig i nogen stor forbrydelse, men bare i den, for mange saa almindelige forteelse, nemlig at forsømme at betale sin indtæktsskat! Han har nu (1938) tjent mere end halvdelen av sin tid i fængslet. Lars Strømli led meget ondt, da han færdedes blandt gang- sterne. Værst var det for ham at kjøre de store øl-læs gjennem gaterne. En nat var han ute sammen med O'Bannion langs en av de ledende alfarveie for at stjæle en vognladning rus-drikke, som kom fra Canada over Minneapolis. De hadde god underretning om vognens bevægelse hele veien østover. Da O'Bannion og hans fem "hi-jackers" hadde skjult sig i mørket paa et strategisk sted ved veikanten og der laa og ventet paa vognen, opdaget de en anden gruppe mænd som ogsaa laa skjult i mørket. Det viste sig, at ogsaa disse var "Hi-jackers" fra en anden "gang" og laa og ventet paa samme vognladning. Denne gang skjøt ingen av dem. De gjorde øieblikkelig forlik, og delte byttet mellem sig. Efter at vognen var kjørt ned i en stor garage, hvor en rik jødebande drev en stor forretning der bestod i at male over stjaalne biler og forandre maskin-numret som gjorde det næsten umulig at kjende bilene. En ung mand ØSTERDØLENES SAGA 317

som lignet kjøreren av den store vogn fra Canada blev fundet to uker senere næsten uigjenkjendelig i en bløt kviksand-hule ti engelske mil borte. Lars blev en dag beordret til at male en stor rund tank. Den var lagt paa fire hjul, saaledes at det hele utgjode en vældig vogn. De befalte, at den skulde males rød. Da dette var gjort blev Lars befalet til at male langs tankens to sider store hvite bokstaver: "Gasoline." Da Lars spurgte formanden, om de skulde gaa ind i gasoline forretning, fik han et slag i ansigtet. "Dette vil kanske lukke kjæften din en stund", sa manden. Da vognen var malt, kjørte Lars den til en anden garage. Utenfor stod fire "gasolin" pumper. Da Lars kjørte ind saa han i garagens anden etage to øine kige ut gjennem en liten glugge. Lars kjørte op til peronnen, som var nær væggen, og gjennem de store regnvandsrør, som gik langs væggen fra taket ned til fortauget blev der firet ned en gummislange, som en av mændene stak ind i Lars's store "gasoline tank." Inde i bygningen var et stort bryggeri. Da Al Capone blev fængslet optraadte paa scenen en mand som hadde overrasket selv en Capone. Denne mand var fra den saakaldte Moran-banden. Men da denne "gang' blev op-løst da, som før nævnt, syv av lederne blev skudt i garagen, gik denne haardnakkede forbryder over til Capone. Han hedte Ted Newberry. Dette hændte før Capone fik fri reise til sit nuværende hjem. Newberry gik en dag til Metropole Hotel for at tale med Al. Da han kom til indgangen var Ca-pones garde netop ifærd med at skyte ham ihjæl. Han gik rolig ind i deres midte og sa: "Vent med mordet til jeg kommer ut igjen. Jeg vil tale med storkaksen." Hans ubeskrivelige mot forbauset selveste Capone. Han blev indsat som nordsidens czar. Men den 3die januar 1933 var der nogle som fulgte Newberry og skjøt med maskingevær ind i hans bil. — Newberry's løpebane var endt. Hvem kunde vel det være, som nu vilde dræpe Capone's medhjælper? Jo, en ny bande hadde netop gjort sit indtog paa Chicago's forbryderscene. Det var Touphey-brødrene. Visse folk beskyldte dem for dette mord. Disse brødre blev straks efter beskyldt for fem andre mord, indbefattende den store John Rinella. Det blev sagt at Touhey- brødrene saa en glimrende anledning til at ta over Capones mæktige rike, da denne blev fængslet. Touhey-brød- 318 ØS T E R D Ø L E N E S SA G A rene gik ogsaa ind i kidnap-forretningen, men som saadanne blev de fundet skyldige for den føderale ret og i 1934 dømt til 99 aars fængsel. Sagaskriveren saa den sidste av disse Touheymænd i 1936 bøiende sig over armene av en rullestol i Minneapolis retsal. Denne rets-episode avgjorde og endte det sidste kapitel i Touhey- brødrenes liv. Men Alfonse Capone vil efter alle mærker og rykter ifra Alcatraz snart befinde sig paany i byen Chicago. Og Lars Strømli venter endnu paa den dag da forbryderen skal komme ut av fængslet; ti han paastaar han vil være den første til at spille golf med Scarface Alfonse Capone.

Laget i Minneapolis, Minnesota. Minnesota. i Minneapolis, Laget Trysil 320 ØS T E R D Ø L E N E S SA G A

TRYSLINGER I AMERIKA — skrevet aaret 1912.

Av E. E. Løbeck. — Ved velvilje av Sven Moren, Norge.

Trysil-bygden ved Holmes City, Minnesota.

Indledning. Historien fra menneskeslægtens morgengry, fortæller os om store folkevandringer. Det var disse masse-utvandringer der grundlagde nye riker og lagde friske kapitler til historien. Ubeskrivelige lidelser fulgte med, men dette har lagt en glorie over minderne. Disse store bevægelser i folkehavet har som regel gaat fra øst mot vest. Store skoge har ligget iveien, men har maattet vige. Brede elve og verdenshave har man krydset — hvorfor? Ja hvorfor? Fædres grave, fædres gaarde rev de sig løs ifra og vendte blikket mot fremmede lande, mot solens nedgang. Mennesket er et fremskridts væsen og derfor bærer det ut. Under mangehaande oplevelser, unævnelige lidelser, svære strabadser og gripende savn har menneskemasserne paa saare føtter underlagt sig verden. Den sidste store folkevandring er den der har skabt den vældige amerikanske republik. Denne folkevandring er uten sidestykke i historien. Av alle er denne den største. I løbet av bare en menneskealder har millioner paa millioner av folk strømmet ind over Nord-Amerika, slettet ut kjæmpeskoge, brudt op tusinder av mile av sletteland, tappet ut myre og forvandlet uhyre strækninger av vildnis til et rike av ynde og' makt og velstand. I denne folkevandring har norskene taget en levende og jeg har saa nær sagt ledende del. I tidernes løp har to store folkevandringer gaat ut fra Norge. Et folk, der som norskene, er opfostret mellem isbræer og blomsterflor taaler ingen tvang. Høifjeldsliv skaber store utsyn, dype dale lengsler — hav og fjeld har præget sig i det norske folks karakter. Den høie sollyste tind har givet os et sterkt frihetssind. Kommer saa et eller andet tryk, bærer det ut til nye verdener. ØSTERDØLENES SAGA 321

Den første folkevandring fra Norge foregik under Kong Harald Haarfagres regjerings tid. De mæktige jarler, ætte-stolte bønder taalte ikke tvang, de nektet at bære det aag Harald vilde lægge paa. deres nakke og saa bar det ut. Høisædes stolperne blev rykket op, skibene blev stukket ut og til Island bar det, til den ø der lyser yderst mot norden. Der blev grundlagt, av storsindte mænd og kvinder et av de merkeligste samfund som sagaen vet at melde om. Landet var fattigt, men sundt, folket sterkt, friskt og begavet. Der under polar cirkelen aandet de ut i sange sin daad, sine lengsler og skabte en literatur, der i skjønhet og ynde og heroisk kraft staar som en blomsterkrans midt i al verdens bokavl. Fra Island blev Grønland koloniseret og derfra drog Leif Erickson ut til "Vinland av vesti." Noget over 800 aar senere begyndte en ny utvandring fra Norge. Nøden og fattigdommen hjalp til at sætte denne igang. I 1612 hadde vi en del norsker her der sammen med nogle Hol- lændere grundlagde byen New Amsterdam, nu verdens staden New York. Aaret 1619 ledet Kaptein Jens Munk fra Barby en ekspedition paa 66 mand til Amerika for at finde gjennem-vei til østen, men alle paa Jens Munk og to av mandskabet nær frøs ihjæl borte i Hudson Bay om vinteren. Høsten 1620, samme aar som "The Pilgrims Fathers" landsteg ved Plymouth Rock, kom Munk tilbake til Norge. De samme dokumenter * nævner mange fremragende personer med norske navne der havde tillidshverv i New Amsterdam kolonien. I 1645 blev en fredstraktat underskrevet av Indianerne og det fortælles at en av de to tolke ved anledningen var den "fortjenstfulde norman" Claus Carstensen fra Sande. En av de gamle kirkebøker skal indeholde følgende : "Annecken (Anna) Hendricks, jomfru fra Bergen i Norge blev den Iste februar 1650 gift med Jan Arentszen von der Vilt, tip oldefar til den mæktige Cornelius Vanderbilt i New York." I blandt Hernhuterne der kom hit over i den første halvdel av det 18de aarhundrede og utover, har vi mange norske navne.

Ca. 50 aar siden begyndte indvandringen fra Norge til Ame- rika for alvor. Efter Sluppeselskabet, der ankom i 1825, kom intet emigrant selskap førend i aaret 1836. I tidsrummet 1824 —1864 ankom omtrent 75,000 emigranter. Siden har det været en stadig strøm. Paa dampbaate, seilskuter har nor- 322 ØS T E R D Ø L E N E S SA G A skerne siden 1864 kommet i tusenvis hvert aar til Leif Erick-sons Vinland, Amerika, et rikt land hvor muligheterne for menigmand er større end i noget andet land i verden. Her var en stor fremtid i vente, landet var frit i mer end en henseende og norskerne har vidst at finde sig en del av det bedste land, Amerika har at byde paa. Ifølge nogenlunde paalitelig statistik, har henimot 1,000,000 mennesker kommet hit fra vort fædreland Norge. Omtrent 500,000 av disse er allerede stedt til hvile paa vore kirkegaarde, men saa er der her i landet av norske forældre og forældre av norsk herkomst født noget over 1,000,000. Omtrent 1,000.000 av disse er endnu i live. Altsaa har vi i Amerika en norsk befolkning av omkring 1,500,000 mennesker, lidt over halvdelen av Norges folkemængde — et anseligt Norge i Amerika. (d. e. flere — utg.). Nordmændene har sandelig havt sit at gjennemgaa. Lidelser, strabadser og savn. Ukjendte med forholde og sprog. — Langs ute i vildnisset slog de sig ned med vilddyr som naboer. I skogen bygget de sig huse av stokke og ute paa sletterne satte de sig op hytter av torv. Langt til by, ingen veie, ingen kirker, ingen skoler. Som forposten ute paa civilisationens yderste grænser stod pioneerens hytter og ind i det øde himmelrum sendte norske mænd og kuinder sine gribende længsler og tusende savn. Vintrene var skrækkelige med kulde og blindende snekav saa det stundom var umuligt paa flere dage at komme ut til fjøset, somrene var varme med blendende blinkende lyn, knaldende tordenskrald, skylregn og stundom orkanaktig vind. Indianerne var i 60 aarene paa krigstiden, borgerkrigen raste; men nybyggerne stelte med sit, trællet og slet og nu kan regjeringens oppaver vise at norskene i Amerika eier en samlet eiendom værdsat til ca. 2,000,000,000 dollars. Tryslingerne har ogsaa faat ta sine tunge tak. De gav sig ikke bare til at staa og glo, naar de kom til Amerika. Det gjalt at ta i, og det gjorde de. Mange prægtige farme fortæller idag om flid og ihærdighet og mangt et vakkert hus omslutter vel-staaende Trysil familier. Men strabadserne har været mange og haarde. Det har været en saare vanskelig opgave at faa fat paa Tryslingerne i dette land. Tiden har ogsaa været for knap. Mange har ikke lagt for dagen nogen interesse for dette fore- ØSTERDØLENES SAGA 323 tagende, andre har ikke tat sig tid til at svare paa mine breve. I avladelig har jeg været paa reiser og derfor blir dette kapitel meget ufuldstændigt. Tryslingerne er ogsaa spredt over flere stater i Amerika og mange har reist til Canada. Naar det gjaldt at reise til Amerika, var ikke Tryslingerne svært tidlig ute. Andre bygdelag gik fremom der. Dog skulde en mand ved navn Ola Bustad allerede i 1848 have draget over "blaamyra." I 50 aarene reiste Ola Halvorsen Sagnøia Sætre med familie til de Forenede Stater; men hvor de satte op sine høisædes stolper vites ikke. Ingeborg Schøli, født Rønningen, en søster av Johan Røn- ningen fra Østby i Trysil, blev gift til Solør og derfra kom hun til dette land i 1861. Jens Sætre, født i Østby, flyttet til Vaaler i Solør i 1849 og utvandret til Amerika i 1866. Krestofer Mortensen fra Skjærberget drog fra Trysil i 1866, arbeidet paa sagmøllerne i La Crosse, Wisconsin et par aar og kom i 1868 til Douglas County, Minnesota. Holmes City, Minnesota. Den første Trysilbygd i Amerika grundlagdes i Holmes City, Douglas County, Minnesota, to aar efter borgerkrigen, vaaren 1867, av min fader, Engebret Pedersen Løvbecksæteren. Den 11te april drog han med sin hustru, Inger Olsdatter, født Støa, og seks børn, Ingerinus, Per, Ola, Kari, John og Engebret, ut fra Løvbecksæteren og satte kursen mot det store land i vest. Det gik med hesteskyds fra Trysil til Eidsvoldbakken og derfra med jernbane til Kristiania. I samme følge var Eline Engebretsdatter Østby samt hendes bror Engebret Engebretsen Østby med hustru, Berthe Halvors- datter Engemoen og to børn Elin og Mina. Jens P. Norlie fra Østby var ogsaa med i dette selskab. I Kristiania steg de ombord paa en baat med det betegnende navn av "Odderen", en skarve damper der gik mellem Norge og England. En eftermiddag bar det ut over Kristiania fjorden; byen minkede av lidt efter hvert og tilslut gjemte den sig helt i Mor Norges skjød. Der blev ikke talt svært meget for det første; vemodsfuldt saa de bortdragende mot land. Aaserne rundt Kristiania begyndte at blaane i det fjerne og om en stund senket natten sit slør med milde folder over gamle Norge. Slik saa mange av de bortdragende sit fædreland for sidste gang. Den næste dag husket de sig paa Nordsjøen. Den 324 ØS T E R D Ø L E N E S SA G A lille damper rullet helt forfærdeligt i bølgegangen. Kasser og kister aket frem og tilbake, sjøsyken kom paa besøk og lagde straks de fleste av Tryslingerne til sengs. Skibsmandskapet huserte med kisterne for at faa dem til at være i ro; fra køier og senge lød en ubehagelig lyd blandet med støn og hæsc stemmer — jo nu var man kommen til sjøs. En av Tryslingerne søkte dog at holde motet oppe. Det var Engebret E. Østby. Han var av den formening at sjøsyken var noget man indbildte sig. — "Man ska itte sleppe se tel," sa'n, ,saa faar skarvesjuka itte tak paa en." For at leve op i dette sit ideal, skraalet han og sang, holdt sig fast i en jernstolpe, gik rundt den, lo og sang. "Pyt, det er ingen sak at holde sjø-syken fra livet." Men skibet hivet, rullet og slingret. Stundom stak "Odderen' 'trynet ned i bølgeskummet, stundom sat den paa enden og saa ut over de trøstesløse omgivelser og naar jammerklagerne steg fra køierne, lo Engebret Østby: "Jo, no ska de tel a bli morrosamt," og morrosamt blev det, ti det varte ikke længe saa maatte ogsaa han deran. Efter en tre dages bauting ute paa Nordsjøen korn de til Hull i England, derfra gik de med jernbane til Liverpool, hvor de maatte ligge over i to dage. Ute paa Liverpools havn Iaa en efter de tider nok saa stor damper ved navn "City of Paris", og glade var vore Tryslinger at faa komme ombord paa en slik kolos. Det var da helt noget andet end det "deigtraug" de kom over Nordsjøen paa. Bølgerne skal da ikke kunne spille bold med "City of Paris." Paa dette skib traf de ogsaa Ole Halvorsen Strandvold fra Trysil. Han hadde gaat fra Norge til Tyskland og derfra til England og saa mødtes de der. Det bar til havs og man tumlet om paa Atlanteren i to uker, folk av alle nationaliteter var ombord, sjøsyken spilte første violin med de fleste, behandlingen var mindre god og det var et godt budskap for Tryslingerne naar Jens Norlie den femte mai kom ned fra dækket og sa: "No ser vi hornene paa dem i New York." Emigranterne sukket lettere naar de fik foten paa fast grund, men det blev et bestyr med kister og greier. Toldsnogerne huserte forfærdeligt med deres effekter. To dager efter-paa bar det ind over landet med jernbane, forbi Easton, Reading, Harrisburg og til Cleveland — over Erie-sjøen med baat til Detroit, Michigan, med jernbane til Grandhaven i samme ØSTERDØLENES SAGA 325 stat, paa baat over Michigan-sjøen til Milwaukee, Wisconsin. Kommen dit fandt Tryslingerne ut at to av deres kister var borte og Jens Norlie blev igjen der for at faa greie paa disse. De andre drog avsted med jernbane vestover tvers igjennem staten Wisconsin til Prairie Du Chien, en by der ligger ved Mississippi floden og der tok de en floddamper og gjennem floden til St. Paul, Minnesota. Der delte selskapet sig. Ole H. Strand-v old, Engebret E. Østby, og hans søster Eline drog til hvad de kaldte Kristiania settlementet i nærheten av Northfield og min fader, Engebret Løvbeksæteren tok toget til St. Cloud, og dette sted var endepunktet av jernbanerne i nordvesten de tider. Jernbanes tationen i St. Cloud var den gang den mest nordvestlige i Amerika. Nu maatte der altsaa andre befordringsmidler til; her stod vi paa civilisationens grenser — jernbanen hadde naaet sit endepunkt, med dampbaat kom vi ikke længer, men noget maatte til for at faa kvinder, børn og tyende med. Paa reisen var vi kommet sammen med en familie fra Tolgen, saa kjøpte far en okse, manden fra Tolgen kjøpte en. Tilsammen gav de 175 dollars for dyrene — en vogn, noget brukt, fik de for 105 dollars. — Over vognkarmen spændte de et dække, "cover", tok en del av godset og alle kvinder og børn, stuvet dem ind i vognen, satte okserne for og vestover ind i vildnisset bar det under lydelige kommando raab til okserne. En okse er en okse og blir vel saa længe dagene varer. Kommandoen lød slik : Da de skulde avsted eller fremover, skrek man "Get up", skulde de til høire lød det "Haw" til venstre "Yee", skulde der være stop saa sagde man "Ho" og skulde man forsøke paa at bengle dem tilbake brølte man "Back". Disse uttryk blev mer og mindre fornorsket saa det lød: "Gidap", "Oha", "Jy", osv., men det norske sprog er jo saa bøieligt, at enog en okse kan lære at forstaa det. Paa denne maate gik det nu i 75 engelske mile, og den 29de mai 1867 landet vi i Holmes City, Douglas County, Minnesota. Norgle Nordmænd, Svensker og Amerikanere hadde allerede tat sig land i dette strøk, men ingen hadde endnu faat nogen avling og faa av dem hadde bygget sig huse. Far tok sig land med det aller første, fik brudt op to og en halv acre, (10 maal), og sat en del poteter. Kjøpte stokker til hus, ryddet plads og begyndte at bygge. Kjøpte ogsaa tre kjør og betalte 50 til 55 dollars for hver av dem. Matvarene og alt andet som trengtes 326 ØS T E R D Ø L E N E S SA G A til dette liv, var i overmaate høi pris. Borgerkrigen var netop slut og den hadde stangset forretningerne, lagt agerbruget brak og landet laa blødende og forrevet. Dette aar, 1867 betalte far 19 dollars for en tønde mel og 9 dollars for en tønde salt og det øvrige vi skulde ha var isamme forhold. Vi hadde husberg hos en norsk mana, Gunder Knutsen, den første sommer mens far holdt paa at bygge vort hjem, og der levde vi smaa et meget sorgfrit liv sammens med Knutsens børn. Gunder Knutsens hustru, Johanna, var meget snil med os. Naar nogen av os smaa under kampens tummel slog os saa vi fik en skramme, strødde hun brunt sukker i saaret og stak samtidig en klype av samme slag i munden paa os — og paa mig virket denne behandling slik, at jeg blev uhyre uvorren i mine leke. Gik det for haardt paa, var det jo sukker at faa, baade i saar og i mund. En eftermiddag ut paa høstkanten mens vi sat inde i huset, for en lang, fremludt skikkelse med en rifle paa skulderen som en skygge forbi vinduet. "Je spør no ful", sa mor. — "Ne no menner je da fu rigti lel," sagde far. De ut og vi efter paa dør det forteste vi kunde og der paa tunet stod Per Aas fra Trysil. Det blev glæde; han var det første kjendte menneske vi hadde set siden vi kom til Holmes City. Lidt før vinterens komme flyttet vi ind i vort nye hjem, et noksaa stort hus, bygget av stokke, riktig paa norsk maner med never og torv til tak, men intet gulv det første aar. Far var ingen rik mand. De penger som han hadde med sig fra Norge varede ikke svært længe da alt var saa kostbart. Den avling han om høsten hadde berget ind bestod av 45 bushels hvete og 50 bushels poteter og det var ikke meget at slaa om sig med. Saa snart vi var flyttet ind i vort eget hjem blev det forvandlet til et værksted. Det var mangt som trængtes. Krakker, bænke og stoler blev fabrikeret, ogsaa et bord av hjemmeteljede ekefjæle. Slæder blev lavet baade lange og korte — der var en øksing, høvling, hamring og saging uten like og flishauger laa i store dynger bort efter jordgulvet. For at faa mere rum i stuen blev sengene sat ovenpaa hverandre to og to. Vi smaa, for at være utav veien, blev sat op i de øverste og det var herligt fra disse høider at iagttage det som foregik i rummet. Saa kom den første jul i Amerika — jeg mindes den endnu ØSTERDØLENES SAGA 327

— naar vi sat rundt det hjemmelave ekebord. Det var ingen storartet anretning, skal du tro. Mor hadde lavet en slags suppe kogt av primost og vand, ved siden derav hadde vi noget brød og fisk med poteter. Lampe eiet vi ikke endda, fik nøie os med talglys og tænk, nu stod da to av dem paa bordet og brandt. Alle av os hadde tat et bad og faat paa os rene, hvite lærredskjorter, flisehaugerne var skyvet bort til væggene, det knitret saa overmaate triveligt i ovnen mens en lun mild varme laa som en helgedags fred over det hele. "Julen er kommen med solhverv for hjerterne bange", lød det fra vore munde, et litet vers hadde vi at sige frem. Far, som var den gamieste begyndte og saa gik det efter alder ned over rækken, og jeg som var den yngste slap med: "Mat i Jesu navn." Mindet av denne jul er noget av det lyseste jeg ser tilbake paa. Naar maaltidet var over sat vi rundt ovnen og talte og det var vel neppe en av fars og mors bekjendte i Trysil som ikke blev nævnt. "Du skal da undres hvordan den og den har det i kveld." Vinteren 67 og 69 var fryktelig kold, en masse sne hadde faldt og vinden drev den sammen istore fonner og gjorde al færdsel ute næsten umulig. De mest gyselige snestorme brøt ut og raste stundom i flere dage og saa voldsomme var de iblandt at folk som skulde gaa fra huset til fjøset blev overvældet og frøs ihjæl. De dage kulden ikke var for streng var far og de ældste av gutterne i skogen og hugget stokker, garskier og ved. Far og mor følte sig ensomme det første aar. Den eneste familie av kjendte var Per Aas familien der som før meddelt kom om høsten '67. Der var nok en del andre ved siden av dem som kom i følge med far som ogsaa hadde kommet til Amerika fra Trysil i 1867, nemlig: Mathias Lusfos, med børn, Sven, Bertine og Anna. Halvor Halvorsen Strandvold, Per Persen Nyhushagen og Peder Vesterberg; me nde drog til andre steder i landet. I 1868 blev der en hel forandring til det bedre. Far hadde skrevet mange breve hjem til Trysil, om forholdene, fortalt om landets beliggenhet, fruktbarhet og at man kunde slaa høi hvor man gik; og dette drog. Iblandt dem som aaret 1868 kom fra Trysil og som for en kortere eller længere tid standset i Holmes City, kan nævnes et søskendebarn av min far, Halvor Olsen Strandvold, en sand 328 ØS T E R D Ø L E N E S SA G A hædersmand, med hustru Marie Hansdatter og datteren Mætte og en sønnesøn av Halvor Olsen. Hans Halvorsen Strandvold og hustru Ragnhild Audensdatter med børn, Hannah, Helga og Maria. Halvor Torrisen Nes, Halvor P. Tøraasen med hustru Anne Marie Olsdatter og børn, Oline, Bernhard, Olinus, Elemine, ChCarlotte, Dordi, Hermana, Mathea, Albert, Halvor og Bertinus. John Johnsen Kolos, Martin Olsen Grønoset, Ola Pedersen Skjærberget, Halvor Halvorsen Engemoen med hustru, Kirstina og børn, Karl, Kristine, Halfdan, Karl Marius, Albert og Olaf. Halvor Halvorsen Engemoen, den yngre med hustru, Marie Halvorsdatter og børn, Kirstine og Marie. John Gundersen Eltosvolden, Halvor Gjermundsen StSengrundet, Petranille Olsdatter Brevig, John Johnsen Sætre og hustru, Johanna Vernersdatter, Johan Johnsen Sætre, Amtold Mathiesen, (sedker), Sundsbakken med hustru, Kaisa Johnsdatter og børn, Mathea, Johan, Kristian og August. Martin Engebretsen Østby og hustru, Johanna Gjermundsdatter med børn, Inger, Oline, Martin og Paul. John Persen Aasen, Ljørdalen, med hustru, Guri og en søn Per Johnsen og Jens Bækken. Det begyndte altsaa at bli noksaa folksomt i Trysilbygden i Amerika. Mere trivsel og hygge kom naar saa mange kjendte blev bosiddende i samme grænd. Arbeide, haardt arbeide maatte der til for at bryte op land og rydde grund; men de hjalp hverandre efter bedste evne, gjorde arbeidsbytte baade med mandskap, redskaper og arbeidsdyr. En kunde have plog, andre have okser, saa gav de sig sammen, satte en fire store okser for plogen og da blev der opstyr. Det bar ivei saa det spraket i græstørven, knaket i plogaasen og sang i kjættingerne mens "Gidap", "Oha" og "Jy", gav gjenklang bort i bakkerne. Sommetider kunde en hel flok gaa sammen for at hjelpe en nabo med et eller andet arbeide der ikke godt kunne utføres av en alene. Her er et saadant tilfælde: Per Aas skulde stelle lidt paa huset sit høsten 1868. En "Yankee", Amerikaner, hadde bygget dette hus, men .det var gjort i en hast. Han hadde rullet sammen stokkerne uten saa meget som at ta barken av dem og laftknuterne stak ut den ene værre end den anden. Huset saa ut som ulykken selv. Nu skulde det overhales, gulv skulde lægges ind og dette og hint rettes paa. Saa ruslet far og min ældste bror Ingerinus dit en morgen for at hjælpe til med dette. ØSTERDØLENES SAGA 329

John P. Aasen var der ogsaa i samme ærinde. Far og Per Aas skulde lægge gulvet og John Aasen og Ingerinus tok paa sig at faa laftknuterne i tilbørlig skik. Bedst som de stod og saget paa det ivrigste gav Ingerinus sig til nidstirre mot vest. "Je mener rigti je ser en hjort, je," sa han. John Aasen dreier sig om ser i samme retning og de blev snart paa det rene med at det saa var tilfælde. Alarm blev givet og straks samlet de sig til krigsraad. Per Aas, der var bedst kjendt med landskabet der omkring tok kommandoen, gav ordre hvor den og den skulde stille sig. True og Marthe Aas skulde gaa sammen i en vis retning for om muligt at skræmme dyret dit hvor en eller anden av disse Nimroder stod paa vakt. Om en stund drønet der et skud fra "Up-paa-nes børsa" til John Aasen. Han hadde truffet noksaa godt; thi de behøvde ikke lete svært længe før de fandt dyret. Saa vred de et par vidjer og bandt hjortens ben sammen, fandt sig en stang, stak den i vidjelykkerne og Per Aas og far hivet stangen paa sine skuldre og med hjorten dinglende mellem sig drog de hele selskabet i triumf tilbake til Aas pladsen. Det var en overmaate stor hjælp for nybyggerne at det var saa meget vildt at faa fat paa. Bækker og sjøer hadde en overflod av fisk av forskjellige slags, høst og vaar var der en mængde ænder og gjæs, ved siden derav sværmet der av jerper og akerhøns. Av hjort var der mange og av elg ikke faa. En og anden bjørn maatte ogsaa til for at fylde gryterne. John Aasen hadde ikke været her svært længe førend han skjøt en bjørn. Det gik saaledes til. Jens Bækken og han var ute og gik og naar de kom i nærheten av Per Aas fik de se en bamse. De skræmte den op i et træ og Jens Bækken bad John Aasen om at passe paa dyret saa skulde Jens springe ind til Per Aas og faa fat paa riflen sin. Aasen stod der med sin børse i haanden, og det er ikke godt at vite hvad bamsefar kan finde paa, han kan let hoppe ned og sætte til skogs — og saa tok John sikte og brændte 10s. Bjørnen i bakken, stendød med en gang. Saa gik han dit for at haandfare bæstet og — der grep han i et halsbaand. Han hadde nemlig skudt en tam bjørn. I 1869 kom følgende personer fra Trysil til Amerika : Ola Mathisen Skjærberget og hustru Oline med børn: Martin og Olea. Engebret Eriksen Haugen Østby og hustru Marthe Larsdatter med børn : Kristoffer, Karinus, Ekema, Eline og Anne. 330 ØS T E R D Ø L E N E S SA G A

Engebret Skjerholden Støa og hustru Kari Olsdatter og deres søn Ole Engebretsen Støa og hustru Petra med børn: Karoline og Einar. Disse blev boende i Holmes City. Andre der kom det samme aar og som slog sig ned paa andre steder kan nævnes følgende : Lærer Ole Knudsen, Petter Mathisen Skjærberget, Martin Kristoffersen Skjærberget, Per Larsen Skjærberget, Karinus Olsen Skjærberget, Oline Persdatter Trolsberget, Paul Mathisen Galaasen og hustru Marie Pedersdatter, Paul Haavden Ziener og hustru Lise Olsdatter med børn: Karoline Augusta, Lise, Olaus Paul og Helena. Ziener familien levet en stund i Madison Wisconsin. De gjenlevende av disse børn er nu spredt som følger: Karoline, gift med en P. Pedersen, bor i Rock Spring, N. Dakota. Augustha, gift med P. Breum, Tacoma, Washington. Lise, gift med P. Tygum,, De-Forest, Wis. Helena, gift med P. Larsen, Tilly, Alberta, Canada. Paul P. Ziener, Taylor, N. Dakota. I 1870 kom Engebret Martinsen østby, Erik Persen Bjørseth, Karl Persen Sætre, Werner Mathisen Sætre, Halvor Halvorsen Mehlum, Poul Mortensen Langkjernaasen og hustru Maren Eriksdatter med datteren Karen. Lars og Morten Mortensen Langkjernaasen. Disse streifet saavidt indom Holmes City. Se mer om dem under Trysilbygden ved Red River og Sheyenne River, N. Dakota. Fra 1870 til 1875 var der ikke mange, som forlot Trysil. Eline Mathiasdatter Ljørdalen og Maja Lina Johnsdatter og hendes børn, Elise og Gustava kom i aaret 1872. John Johnsen Sveva og hustru, Andrea Persdatter og datteren Anne, samt Marthe Olsdatter Sætre kom i 1874. Ingen av disse standset i Holmes City. Kaisa Olsdatter Nordhagen med børn, Karen, Johanne og Ole kom i 1875. Nu gik der om flere aar inden nogen kom til Holmes City fra Trysil. De fleste av dem, der kom mellem 1875 og 1880, reiste til Trysil bygden ved Red River og de vil findes nævnt i optegnelserne fra det strøk. I 1880 kom følgende personer fra Trysil og standset for en kortere eller længere tid i Holmes City: Isak Pers med familie, Ener Kverneggen, Nils H. Viken, Per Sagmoen med hustru. I 1881 kom Olia Skjærholden, Per Sagmoen den yngre med hustru og børn. Oline Viken, Hans Grundfossen, John Halvorsen og hustru Kerste med en datter, Johanna; Gjermund Olsen ØSTERDØLENES SAGA 331

Torgals, Ljørdalen, og hustru med to børn, Kerste og Ingri.

I 1882 kom Ole Søberg og hustru med 7 børn, Per, Bertine, Halvor, Øllegaard, Ole, Mina og Karoline. I 1883 kom Torgal Nordby, Johanna Viken, Inger Godbakken, Oline og Marthe Halvorsen, Helena Grøndalen og en del andre, som jeg ikke for nærværende har navne paa. I 1885 kom Per Nordby og hustru med børn: Kerstine, Maria, Halvor, Ragnhild, Olaf, Martha, Petra, Ida og Peter. I 1886 kom John Støa og hans stedsøn Carl Olsen. De første Tryslinger tok som før nævnt fat med alvor og kraft paa rydnings arbeidet. Det var ikke under de mest gunstige forholde. Det var jo saa at sige et veiløst, Øde vildnis, langt, langt væk fra marketplads. Veiret var ikke alle tider det bedste for avlingen. Et slags fugle, "Blackbirds", (svartfugle) var de første aar en sang pest. Det var i millionvis av dem, graadige paagaaende. De gjorde stor skade like fra den dag, sæden blev lagt i jorden og til den blev høstet ind. Mais akrene var især utsat for deres angrep og herjinger. Fluer, kleg og mehank vrimlet der av, og kreaturene, isærdeleshet, fik lide paa grund av deres bid og sting. To slags insekter angrep poteter græsset og da gjaldt det at gaa der i dagevis og dræpe disse udyr. Hagel storme kom stundom, naar avlingen stod paa det bedste, og gjorde akrene sorte som om de var pløiet. Overvældende regnskyld fulgt med rystende torden- skrald, blændende lyn og sterk vind gjorde tilværelsen utryg. Høst og vaar raset "prairie" ilden med al sin magt og gru og da var angsten stor, og mange var de, som fik se sine uthuse og aarets avling bli luernes rov. Det var et baade frykteligt og storartet syn at se slettelandet i milevis forandret til et ildhav. Drevet av stærk vind, som den ofte var, gik ilden med en fart, der gjorde det vanskeligt for den sprækeste hest at redde sig, og naar den kom ind i høit græs kunde man høre duren av den, som en fjern torden, og alt, som laa i veien gik op i røk. Saa snart man saa en lysning paa himmelen om kvelden, turde man ikke gaa til sengs. Her maatte folket staa paa vakt. Stod vinden fra den kant, hvor lysningen viste sig, samlet folket sig i store flokke, og satte mot- varme for at stanse det fremvæltende flammehav. Aarene 1876 og 1877 herjet græshopperne dette strøk. Ingen kan danne sig nogen forestilling om deres Ødelæggelses- 332 ØS T E R D Ø L E N E S SA G A værk, før de har set det. Luften var aldeles fuld av dem i flere dage. Naar sværmen dalet mot jorden saa det ut som et vældigt snevier, og Ødelæggelsen var fuldbyrdet paa en kort tid. Den første sommer lagde de sine egg, og saa tykt laa de i veiene, at naar vi kjørte med vogn, klisset det under hjulene som om vi kjørte paa vaat jord. De gjorde smaa hul hvor de lagde sine egg og markens overflate saa ut som et sold. Næste vaar kom yngelen ut, et vrimlende, uendeligt mylder, det var som selve støvet hadde faat liv. Vi dræpte dem i tøndevis drog store kasser med aapen front oversmurt paa indsiden med stenkuls tjære. Utdiet sprat ind i kassen i hundrede-tusindvis. Grov ogsaa lange grøfter og naar de var halvfyldt av græshoppe yngel kastet vi grøfterne igjen, eller fyldte dem med halm og satte ild paa. Intet hjalp. Naar høsten kom• var intet uten tørre stikker igjen. Det var ikke altid saa let at holde motet oppe for de fattige nybyggere. Det var dog forbeholdt den 13de juli at bringe den største ophidselse. En svensk gut kom ridende med en Jehu's fart over sletterne fra vest. For hver gaard, han kom forbi, skrek han sit uhyggelige varsko. Saa fortumlet var han, naar han kom til os, at han ikke kunde finde ledet paa gjærdet, men brøt sig igjennem med makt ved siden av. Jeg stod og glodde paa dette og spekulerte, hvad sligt skulde betyde. Han svang sig atter op paa hesteryggen og kom i langstrakt galop og hesten blaaste som min faders gamle smedjebælg. Uttrykket i guttens ansigt og hele affæren forekom mig saa komisk, at jeg gav mig til at storle, naar han standset. En slik frekhet hadde han vel ikke før set i farens stund. Jeg hadde ikke bedre vet, var jo bare elleve aar. — "Ja, skratta ni," sagde han med eftertryk og saa vestover, "men dett skal nog snart blifva annat af ; ty Indianerna har brutit ut och kommer". — Huf, det var som jeg kjølnet av. Vi hadde jo hørt om Indianernes rædselsgjerninger. Bare nogle aar før hadde de myrdet hele flokke av mænd, kvinder og børn i staten. Det var som om jeg kjendte mig skalperet med engang og ind til mor bar det med denne Jobs post og svenske gutten avsted igjen som et tørt skind. Far holdt paa at tappe ut en myr naar budet kom ok han sagde: "Ja dette blir nok værre end græshopperne, det." Nu blev der staahei i bygden, skal du tro. Det var sagt at ØSTERDØLENES SAGA 333

Fergus Falls, en by 45 mile (engelske mile) mot nordvest allerede var brændt og folket myrdet. Det gjaldt at komme sig væk. Man slap kreaturene, med undtagelse av hestene og kjøreokserne, paa vidda. Vognene blev sat istand, husgeraad blev baaret bort i skogen og gjemt væk. En del Ødelagde meget av sit bohave for at spare Indianerne det besvær. Paa en del steder samlet mændene sig og begyndte at Øve sig i skytning. Veiene var mot kvelden fuld av flytninger, stevnende mot Morris eller Alexandria og det Øket ophidselsen. Far tok det nogenlunde med ro, lagde en ekstra sterk ladning i en gammel hagelbøsse om kvelden og satte en høigaffel ved hovedgjærdet av sengen. De vildeste rykter var i omløp, de kom likesom i bølger og indianer styrken forøket sig i tusenvis for hver gang. Alt haap var ute. For at muligt at finde ut, hvor nær fienden var, blev to speidere sendt ut vestover og paa morgensiden kom de tilbake og fortalte, at alt var bare opspind, blind alarm. Næste dag var alle flygtninger kommet tilbake, samlet sine kreaturer, fandt frem de ting, de hadde baaret til skogs og tok atter fat paa sin daglige dont. "Hvorfor rømte ikke du?" var der en, som spurte Per Aas. "Hm," sagde han, "je kunne da itte faa me til a begripe at det kunne regne `Indir' ne tur lufta." Tryslingerne sank ikke ned bare i matstræv. De hadde høiere idealer og større utsyn og midt i dagens kampe og døgnets stræv, organisertes Trysil menighet. Halvor Olsen Strandvold var en for alt godt og skjønt, varmt interesseret mand. Riktig en kjernekar. Hans hustru, Maria Hansdatter, var en præktig kvinde, ferm, gavmild, menneskekjærlig og hjælpsom. Ualmindelig flink til at fortælle var hun og i besiddelse av en hukommelse som man skal søke make til. Halvor Strandvold hyret en vinter ogsaa en skolelærer, gik selv en tid paa skole for at lære det engelske sprog. I1870 blev Trysil menighet organiseret av Paul Gjermundsen Østby. Pastor Østby er født paa sæteren (Nesvoldberget) i Trysil den 12te august, 1836 og var den yngste av 10 søskende. Hans forældre var Gjermund Jensen og Inger Johnsdatter. Da han var et halvt aar gammel, døde hans far. Paul hadde lært sin katekismus da han var 8 aar og forklaringen da han var 10 og bibelhistorien da han var 12. Han hadde ikke anledning 334 ØS T E R D Ø L E N E S SA G A

til mere skole end 4 uker om aaret indtil han var 12 aar, men det aar lot hans ældste bror, Jens, ham faa følge med skolelæreren ved Støa, Flermoen og Sætre, saa det aar fik han 12 ukers skole og da sagde læreren, Ola Nordhagen, at han kunde ikke lære ham noget mer. Folket vilde have ham til skolelærer, men det vilde han ikke høre paa, og gav tig derfor 13 aar gammel i skrædderlære, først med Mathias Holt og siden med Lars Bakken fra Tørberget. Femten aar gammel blev han konfirmeret og hvdde for anledningen selv tilklippet og syet sin egen klædning. Godt gjort av en Trysil gut. Da han var 17 aar gammel reiste han til sin bror Jens Strete, der som før nævnt flyttet til Vaaler i 1849, for væsentlig at føre hans regnskaper. Ved uheldige spekulationer og bedragersk fremfærd mot ham, var han allerede paa falittens rand. Krisen kom og Paul fandt sig beføiet til ved simpelt arbeide at hjælpe sin bror med at skaffe brød til familien. Slik gik det, naar Paul mente at han skulde til at bli kar. "Mennesket uttænker sin vei, men Herren bestemmer dets gang." Østby av-lagde Trysil bygden en del sommer besøk og paa tilbakeveien fra et av disse kom han til bevist liv i Gud og da lot han sig overtale til at bli skolelærer og i to og et halvt aar drev han med lærergjerningen i Vaaler Solør. Derpaa reiste han til Akers skolelærer Seminar hvorfra han efter et toaarigt kursus dimiteredes som "meget duelig." Kom tilbake til Vaaler og fortsatte lærergjerningen og ved siden derav var han i 5 aar huslærer hos en storbonde ved navn J. Bredesen. Da Jens Strete om vaaren 1866 skulde til Amerika, forlangte han en avskrift av Pauls attester og da han kom hit til dette land viste han disse atterstavskrifter til sin prest, Nils Olsen, der i 1867 tok dem med sig til den Skandinaviske Augustana Synodes aarsmøte og lagde dem frem for professor Hasselquist, der var bestyrer og president for skolen. Hasselquist paalagde pastor Olsen at skrive til Østby, anmode ham til at komme til Amerika for at studere til prest og lovet ham frit ophold og fri undervisning ved skolen. Alle, som Østby raadførte sig med, gav ham det raad at reise og i slutningen av august 1868 kom han til presteseminariet i Paxton, Illinois. I 1869 skilte de norske og svenske sig ad og norskerne oprettet sin egen skole i Marshall, Wisconsin, hvor Østby ved siden av at lære sine lekser maatte undervise i geografi og norsk grama- ØSTERDØLENES SAGA 335 tik. Sommeren 1870 foretok han en indremissions reise i Nord- vesten, hvorunder han organiserte tre menigheter og den første av dem var Trysil menighet i Holmes City. Østby har havt mange tillidshverv i det samfund han tilhører, har været prest i 42 aar og er endnu sterk, aandsfrisk, rask og rørig. Han har diktet flere sange og mange av dem er svært vakre, med baade poesi og stemning. Han er far til 6 sønner, der alle indehavde ansvarsfulde tillidshverv. Saa snart Trysil menighet var organiseret, blev der ogsaa spørgsmaal om kirke. Hvordan skulde man faa det til? Trys- lingerne var ikke mange og de fleste av dem var fattige. Dog den historie blev ikke lang; ti Halvor O. Strandvold bygget kirken alene. Den har i aarenes løp gjennemgaat flere reparationer og staar idag, som billedet viser, meget vakker og indbydende. John P. Aasen valgtes til kirkesanger og indehaver den dag i dag dette embede. Efter nogle aars forløp blev der dannet en læseforening, en debatforening og sangforening. I 1887 organisertes en avholdsforening og disse bevægelser stod i mange aar John P. Aasen som en av de ledende mænd. Han er meget belært, sterk religiøs og i besiddelse av en ypperlig evne til at fortælle og lede. Tryslingerne tok, paa faa undtagelser nær, levende del i disse foreninger og bevægelser og jeg tør sige, at en gang stod Trysil menighet og forresten hele den grænd som et mønster paa kristendom, sædelighet og avhold. Prohibitions bevægelser (forbud imot drikken) blev rundt aaret 1888 nok saa sterk og politiske debatter blev holdt i forbindelse med avholdsforeningen. John P. Aasen, John E. Løbeck og E. E. Løbeck var dem blandt Tryslingerne, der førte an i kampen for prohibition og det gik mange gange hedt under skjoldene til. I de senere aar blev en ungdomsforening organiseret, hvor ungdommen tok en levende interesse og de drev det vaa vidt, at det var værdt at gaa lange veier for at høre dem synge, læse og debattere. I aarene 1895-96 gik en stor vækkelse over mange av de norske bygder i Amerika og Tryslingerne i Holmes City blev ikke uberørt. Mange, baade yngre og ældre blev grepne og større ting blev baade at høre og se, men en sørgelig splittelse fulgte efterpaa.

Det er ikke svært mange Tryslinger igjen i Holmes City nu, men de fleste av dem, som er, har kommet sig godt frem. John P. Aasen sitter paa en meget vakker og værdifuld gaard. Ola 336 ØS T E R D Ø L E N E S SA G A

Mathisen Skjærberget lagde under sig et helt kongerike av land før han døde, der nu drives av hans sønner Martin og Peder. Christopher Mortensen er i gode omstændigheter. Engebret Støas ætlinger i andet led driver det noksaa godt. Ole Søberg har flyttet ind til Alexandria og trods sine otteti aar klatrer han endnu som en ekorn op ad stiger og stilladser, naar han utfører sit haandværk. Han er tømmermand og har gjort det godt i Amerika. Hans sønner sitter i meget gode kaar, to av dem i Holmes City og en av dem i N. Dakota. P. Myhr, gift med Hans Strandvolds ældste datter Hannah sitter paa Per Aas gamle plads og han sitter godt. Deres søn Henry Myhr lever paa Hans Strandvolds hjemstavn og kommer sig frem aar for aar. Gjermund Hansen, gift med Ole Søbergs datter Ollegaard, har trods motgange og gjenvordigheter arbeidet sig fremover og sitter nu i et godt hjem og omgivet av en række sønner. Torgal Nordby bor paa en liten, men vakker plads, og arbeider for tiden i motvind, da han i flere aar har været sykelig av sig. Amund Mattson vandt sig frem til en selvstændig stilling og hans enke og børn bor paa en veldyrket og velstelt gaard, skyldfri og uten bekymringer. Mikkel Grøndalen staar sig godt, men begynder at bli gammel. Hans søn Halvor driver en gaard, hvor han har faat ta tunge tak, men han vinder sig frem stykke efter stykke. Johan Ericksen (Janser Johan) sitter paa en liten plads med en stor familie og mindre gode kaar. Carl Grundfossen vinder sig frem lidt efter hvert, men han kom jo sent til Holmes City og da tar det længer tid, inden man kommer sig op; ti landet er dyrt. Gjermund Torgals Ljørdalen har kommet sig godt i det — en sterk bjørn har han været til at arbeide og fremover har det gaat. Ener Kverneggen har lagt under sig en hel del med godt land og staar sig godt.. Han er gift med en tysk kvinde. De eneste av Løbeck familien der er igjen i Douglas County er Ola og Engebret E. Løbeck. Ola drev en tid gaardbruk, handel og et Titet værksted. Engebret har i de sidste 20 aar reist rundt som foredragsholder. Holdt prækener, avholds- og ungdomsforedrag og i de senere tider politiske agitations taler. Har i to terminer været medlem av statens storting og er for nærværende sterkt paa tale som avholds- og reform-folkets kandidat for guvernør. Han er ogsaa forfatter. Utgav en diktsamling for nogle aar siden, der blev utsolgt paa 18 maa- ØSTERDØLENES SAGA 337

neder. En fortælling, "Billeder fra Dødens Dal", har havt en stor utbredelse. Trykt i to oplag og utsolgt. Før han begyndte som foredragsholder, var han kirkesanger og sangleder i 8 aar ved siden av at drive gaardbruk. John E. Løbeck har i flere aar været lærer ved en pikeskole. Den blev grundlagt av ham i Alexandria, siden blev den flyttet til Fargo, N. Dakota, hvor den nu har været drevet i mange aar. Ingerinus driver gaard-bruk i Divide County, N. D., likeledes søsteren Kari. Hun har havt sine tunge tider og haarde kampe at gjennemgaa, da hendes mand blev vanvittig og maatte sendes til et asyl. Søsteren Inger, gift med pastor Refsdal, en søn av Stortingsmand Refsdal i Norge, bor i Chetek, Wisconsin. Per Løbeck er død. (Likeledes Engebret, John, Ola — utg.)

TRYSIL BYGDEN VED RED RIVER OG SHEYENNE RIVER, NORD DAKOTA.

Om sommeren 1869 foretok Ole Halvorson Strandvold en undersøkelsesreise fra Douglas County nord til Red River daIen. Han likte landet særdeles godt. Der var utmærket god jordbund — sort, fin og dyp muldjord ovenpaa et meget dypt underlag av lerjord avsat av forhistoriske vandmasser. Det paastaaes at Red River dalen er en uttørket indsjø. Den endeløse jevne prærie, bevokset med frodigt græs frembød ut- mærket havne- høi- og akerland. Paa bræddene av elvene vokste ypperlig skog, elvene var fiskerike og der fandtes overflod av fugl og forskjellige slags vildt. Tidlig paa sommeren 1870 spændte han sit oksespand for vognen, oplæsset med husgeraad og proviant og med sin familie drog han saa avsted til det herlige land han hadde beseet. Landet paa Dakota siden av Rødelven var da aldeles ubeboet for en land strækning i det mindste. Tæt ved gamle Georgetown, Minn., paa vestsiden av elven, midt over for Buffalo elvens utløp, valgte han sig sted at bo paa og levde utover sommeren i en hytte opsat av stenger og elmebark. Ifølge hans beskrivelse av landet tændtes lysten ogsaa hos andre at drage dit. Paul Mortensen og Werner Sætre, som foreløbigt hadde standset i Holmes City, Minn., tillige med John Sætre sadlet sine apostel-heste og drog avsted til det forjættede land. De utsøkte sig hjem to til tre engelske mile syd fra O. Strandvold. John valgte et sted ved Sheyenne elvens 338 ØS T E R D Ø L E N E S SA G A utløp nordenfor Sheyenne paa en odde, som var næsten helt omhegnet av skogen, som vokste ved elven. Paul slog sig ned ved en odde eller stor bugt av Rødelven lidt længer nord og Werner ved en bugt endnu længere nord. Da de skulde begynde arbeide med at bygge, kom en Mr. Wilson fra St. Cloud, Minn., som eiede eller foregav at eie, en hel del land paa den andre siden av Rødelven og forbød nybyggerne at slaa sig ned der, da han foregav at landet tilhørte sig, han hadde kjøpt det med "Halfbreed Scrip". Han hadde hyret mænd med oksespand og ploge, som drev og pløide op furer milevidt utover prærien. Da John Sætre begyndte at hugge ned et træ, kom denne Wilson eller en av hans mænd og forsøkte at skræmme ham væk med trudsler. John lot sig ikke skræmme, men vedblev at hugge. Manden stillet sig da paa et sted, hvor træet vilde falde, sikker i den mening at John ikke turde fælde træet paa ham. John hug væk, — og jamen var manden glad han gik unda inden træet faldt. Siden havdel ikke mere besvær av disse landgrabberne. Nybyggerne fik opsat sine loghuse. 0. Strandvold og John Sætre fik op bra rummelige huse tillikemed fjøs. Paul Wen mer nøiet sig med meget mindre huse. Riktig rette træer til hustømmer var ikke godt at faa fat i. Stokkerne blev ikke meddragne og der blev ofte store aapninger mellem stokkerne. Disse fyldtes med mindre træstykker, og saa blev væggemoterne plastered over med en blanding av ler og hakket græs. Taket blev gjort av legter, høi og græstorv. Til gulv og døre bruktes opkløvde træstammer, som øksedes, høvledes og feldtes sammen. Nogle vinduer var at faa kjøpt i Georgetown, saa de kunde faa sat ind et litet vindu i hvert hus. John Sætre fik sin familie efter sig om høsten, og de bragte med sig en kokeovn, kokekjørrel og andet husgeraad, tillikemed en ko eller to. Til hjælp at leve av fandtes fisk i elvene, prærie høns og jerper (partridge). Nogle okser var seet at gaa og græsse ute paa prærien, de var aldeles folkesky som vilddyr. Formodentlig var de trækokser, som var bortkomne fra læskjørere — en halvblod Indianer eller andre; — ingen vidste hvor længe siden eller hvem var eier til dem. Vore nybyggere samledes til jagt, og det lykkeiles at faa ØSTERDØLENES SAGA 339 skudt en av oksene; men det mot aften, og de maatte la den ligge til næste dag; men da var den ikke god at finde formedelst det høie græs. Saa maatte de sætte ut prærieild som op-brændte grsset over en stor strækning, og saa fandt de igjen vildoksen, som kom vel med til føde fr vinteren. Om vinteren 1870-1871 fik Paul, John og Werner arbeide med at hugge garski og ved for Hudson Bay Kompani. O. Strandvold drev paa om vinteren, ved siden av andet arbeide, at sende breve og indsendelser til bladene med beskri- velse av den herlige Red River Dal, og med opfordring til hver som paa nogen maate kunde komme avsted at komme. Blandt dem, som fulgte opfordringen var Erik østby, brød- rene Lars og Morten Mortensen, — de to sidste mest paa grund av at de hadde deres broder Paul der. Lars og Morten med hver sin randsel paa nakken satte ivei skogles ifra gamle Halvor Strandvolds plads i Douglas County, indtil de fandt paa en gammel "half breed" trail (veispor efter halvblods Indianere), som sagdes at gaa i retning av det bestemte maal. Kompas og kart havdes med at stte kursen efter om sporet skulde tapes. Det var bar bakke i Douglas County; men da de kom ned i Red Rived dalen, laa sneen endnu temmelig dyp, — indtil to fot paa prærien og tre fot i skoven. Der var godt tilkjørt vei, undtagen nogle steder, hvor vand hadde ansamlet sig, som maatte vades igjennem. Sneen var blendende hvit og det tok haardt paa Øinene i sollyset. Den femte dags aften kom de saa langt at de, efter hvad de var underrettet, skulde tage av fra veien og sætte over Rødelven ved nogle høistakke, hvorfra høi var kjørt over elven. Formedelst mørkets indbrud fandt de ikke paa veisporet; men satte ivei gjennem skoven, hvor sneen vel laa en tre fot dyp, saa der maatte gjøres heltom og natten tilbragtes i en høistak. Lidt høi brændtes for at opvarmes ved, lidt regn kom om natten. Herberget var ikke av det bedste slags, dog godt nok i forhold til prisen som betaltes. Søndags morgen, iste april fandt de paa sporet over elven, midt for mundingen av Sheyenne, som de saa gik et stykke opover isen og kom til en Irlænder, som hadde bygget sig et hus der høsten forut, og som var gift med en halvblods Indianerinde. De fik der rede paa at John Sætre bodde tvers over paa den anden side av Sheyenne bortved Rødelven. Straks sattes kursen dit og der træftes brø- 340 ØS T E R D Ø L E N E S SA G A drene igjen, efter skilsmissen i Minneapolis den 15de juli forrige aar, hvor Lars og Morten standset paa reisen fra Norge, medens Paul og familie og Werner Sætre, som var i følge, fortsatte reisen med jernbanen til Benson, Minn., hvortil banen var saa vidt færdig at tog kunde gaa dit. Derfra maatte benyttes anden skyds til Holmes City, Douglas County, som var reisens maal. De stoppet hos gamle Halvor Strandvold og fik arbeide i høing og skuraannen. Paul stoppet der til høsten, medens Werner reiste tilbake til Minneapolis for at finde arbeide, da der ikke var videre fortjeneste at faa i Holmes City. Lars og Morten hadde faat arbeide i Minneapolis ved en dampvedsag og fik arbeide 12 timer om dagen, medens den almindelige arbeidsdag var 10 timer. Fik senere arbeide paa et grustog. En dag de var uten arbeide, gik de til stationen og der korn just Werner av toget fra Holmes City. Tilsammen traf de saa John Sætre. Werner og John fik arbeide paa en Milwaukee & St. Louis jernbane, som da paabegyndtes. Lars og Morten reiste senere nord og fik arbeide ved anlægget av Northern Pacific jernbane, straks Øst ifra Brainard, Minn., som de saa holdt paa med til uti februar. Reiste saa tilbake til Minneapolis og siden til Douglas County via Benson for siden at fortsætte til Red Riverdalen. Altsaa, efter at have sat fot paa Dakota prærien og efter et par dages hvile blev det til at se sig om efter land. Paul hadde utseet sig et sted en 4-5 mile op med Sheyenne, for Lars, hvor der var riktig fin ekeskog. Lars syntes godt om stedet og slog sig ned der. Morten var for ung endnu til at ta land. Erik Østby var ankommet to eller tre dage forut og hadde valgt et sted to mil op med Sheyenne; men valgte senere et sted nærmere Lars. Morten tok da Eriks første plads i besiddelse. Landet paa Dakota siden av Red River var endnu ikke fuldt overdraget til Regjeringen. Det var i 1870 opmaalt i Townships og i 1871 i sectioner. er var ingen som fik "file" paa landet, eller paa sin fordring paa det valgte landstykke indført paa Regjeringens Landkontor førend i 1873 eller i 1874. De tre nævnte Sheyenne boere hjalp saa hverandre at tømre sine loghuse, hver av nybyggerne fik brækket op et litet stykke og plantet nogle poteter i torven. Fisk var at faa i elven og anden proviant var at faa kjøpt i Georgetown; men maatte beta- ØSTERDØLENES SAGA 341 les temmelig dyrt. 1 tønde (200 lbs) mel kostet $13.50, 1 lb. flesk

30c og andre ting i forhold dertil. Tidlig paa sommeren hentet Paul sin familie og eiendele ifra Holmes City — hadde kjøpt to unge okser, en vogn, en ko med mere, høsten forut. At reise med okser 120 engelske mil er ikke gjort i en snarvending; men den kommer frem, som kjører med okser ogsaa, siges det, og det har vel de fleste ældre nybyggere havt erfaring paa. (Lars og Morten kjørte senere, hver sin gang, samme vei med okser; Morten sidst paa vinteren 1876.) Paul Kom i følge med en svensk nabo, som hadde tat land ¾ mil fra Paul og som ogsaa hentet sin familie ; likeledes en anden svensk familie, som slog sig ned sønden fra Sheyenne, lidt længer vest. Manden i denne familie skulde lidt senere over Sheyenne med en ko og druknet under forsøket med at vade over. Baat havdes ikke endda. Der sattes stengsel over elven og hans lik blev fundet nogle dage efter og blev begravet paa soldater manner (foruten kiste) i skoven paa bredden av elven. Senere paa sommeren druknet ogsaa en anden svensk mand 1 mil længere op med elven. iste august var en meget varm dag. Hans Høglund, svensk, med nogle flere hadde slaaet sig ned 9- 10 mil op med Sheyenne. Hans Høglund ifølge med den forulykkede var den dag til Georgetown for at hente post og proviant. Paa tilbakeveien standset de ved Sheyenne, som de skulde Over, — hvilte middag og skulde saa bade. Manden kom ut i fordypt vand, kunde ikke svømme, gik under uten at kunde naaes av den anden og druknet. Et svært tordenveir med regnstorm satte ind om aftenen. Liket blev fundet flytende to dage efter. At faa gjort en kiste var ikke at tænke paa. Da det var lang vei til avdødes bror og venner, blev det kveld inden de kunde komme. Naboerne samledes, fik gjort en gray, løvkviste lagt i den og ved fakkel-skin (da det blev mørke natten) blev liket begravet. Manden var bror av nuværende County Kommissær Landblom. "Det er fælt at en skal begraves som en hund," sa Erik, og det var sandt nok sagt ; ti noget "fælt" hænger endnu ved mindet om den natlige begravelse. I juni eller juli hadde settlementet besøk av Pastor G. P. østby, som holdt en Gudstjeneste i huset hos 0. Strandvold. Det var formodentlig den første norske Gudstjeneste holdt i 342 ØS T E R D Ø L E N E S SA G A det omraade som nu er Nord Dakota. Der blev tale om at faa organiseret en menighet. Et møte blev efter bestemmelse holdi senere; men da nogle mente at der for faa mødt op til at danne menighet, blev saken utsat og blev intet av. Pastor Østby hadde fortsat turen længere nord. Brødrene Mortensen drev om sommeren paa med bygnings- arbeide, fisking, slaat og høing. En dag da Morten var med Paul et stykke søndenfor Sheyenne og slog, kom en bjørnbinne med to unger ruslende fra vest, over prærien, standset et litet stykke fra slaatkarene, steg op paa bakbenene, glodde paa karene en stund; det saa ut som den tænkte "hvad er I for no'en og hvad bestiller I her?" Saa lusket de øst i skogen ved Red River. Paul hadde hagelbørsen med, men den laa et stykke borte, og desuten var det ikke synderlig hugent at binde an mot en bjørn med en hagel-børse. De gik og fik nogle naboer med paa børse jagt, nogle med børser, en med øks og en med høigaffel; men bjørnene var ikke at finde igjen. De hadde formodentlig sat over elven. Denne sommer kom græshopperne. De kom flyvende i store sværme, eller luften var fuld av dem, saa tykt, at de somme tider skygget for solen. Millioner av dem slog sig ned paa prærien og lagde sine egg i jorden. Naar man gik over prærien duret det av dem naar de fløi op et litet stykke; men til al lykke var det ikke meget at gjøre skade paa den sommer. Nogle poteter vokste der allikevel. Nogle av settlerne hadde faaet opbrækket nogle acres. — Paul hadde 2-3 acres, som han saaede ind med hvete om vaaren, men naar den kom op, kom ogsaa græshopper-yngelen frem frem og begyndte sit herværk, idet de spiste op sæden eftersom den vokste op og der blev ikke et aks den sommer (1872). Det saa mørkt ut at tænke paa at begynde me dfarming. Lars og Morten samt Werner og John Sætre tok akkord arbeide, straks øst fra Moorhead, paa Northern Pacific jernbane, som høsten 1871 blev bygget saa vidt at tog kunde gaa til Moorhead. Jule-aften forkyndte damppipen at damphesten hadde naaet frem til Red River. Northern Pacific jernbane kompani hadde i 1870 utstaget flere foreløbige linjer over Red River dalen. En linje var utstaget mellem Pauls og Werners pladse, en ved Strandvolden 343 ØSTERDØLENES SAGA 343 længer nord og to linjer eller flere syd fra Sheyenne. Der var spændt forventning blandt settlerne og spekulanter om hvor den endelig vilde komme til at gaa. De sidstnævnte drev sommeren 1871 paa at flytte nord og syd efter som ryktet gik at jernbanen skulde komme, enten paa det ene eller andet sted. Landet paa det hvor banen kom, vilde bli meget værdifuldt. Banelinien blev endelig om høsten utlagt over Red River 11 mil syd fra Sheyenne elvens utløp. Byerne Moorhead og Fargo blev da der anlagt. Om vinteren 1871-1872 hugget Lars og Morten favneved paa jordgrund, som nu utgjør Island og Oak Grove parkene i Fargo, og en del av Moorhead. Saaledes var der forskjellig fortjeneste at erholde, — om vinteren, vedhugning. 11 dampbaater gik op og ned efter Red River i flere aar og trengte en hel del ved for at brænde og gav settlerne langs elven anledning til at faa solgt ved. Damp-- baatene og de mange flatbaater, som gik paa Red River gav arbeide for mange hænder i mange aar. Om sommeren havdes jernbane arbeide, høstslaat med mere. En sommer arbeidet Lars og Paul med flere paa jernbanen syd fra Crookston, Minnesota. En anden sommer satte de, sammen med Ole Strandvold, en hel del høi for Hudson Bay Kompani og kjørte det til Georgetown om vinteren. Sommeren 1874 hadde græshopperne forladt engen, saa at settlerne vovet at brække op nogle acres til aker. Paul og Lars ca. 4 acres, som 1875 tilsaaedes med hvete. De fik ganske god avling; men for at faa træsket maatte Paul kjøre sin hvete op til Lars, (ca. 6 mil) so mhadde faaet træskemaskinen til sig. Morten hadde forladt det sted han først tok land paa, da det befandtes at tilhøre jernbane kompani og paa grund av græshopperne, ikke tænktes at staa ind paa farming. Men da der nu var blit anledning til at "file" paa land, tok han 160 acres, som laa indtil Lars's land, — "Pre-emption" (forkjøps ret) . Lars hadde ogsaa tat sit land paa pre-emption. Paa "homestead" ret kunde dengang kun faaes 80 acres av land, som laa indenfor en jernbanes landegrant (land skjænket av regjeringen til en jernbane). Stykke efter stykke blev prærien opbrudt og snart var Tryslerne, saa vel som andre i fuld gang med farming, — i primitive i de første aar. Sæden maatte saaes med haand og bindes efter, eller ogsaa paa høste-maski- 344 ØS T E R D Ø L E N E S SA G A ner, men efterhvert kjøptes saamaskiner og maskiner, som baade skar og bandt sæden; samt bedre ploge og forskjellige redskaper til at bearbeide jorden med, erholdtes. Kjøreokserne blev ombyttet med heste, saa gik det saa meget fortere. Nogle aars gode avlinger gav mere mot i barmen og settlerne saa fremtiden imøte med lysere forhaapninger. Beregningerne slog ikke altid til. Om endskjønt der mange aar blev ganske god avling, saa blev dog indtækterne mindre paa grund av at priserne paa kornvarer gik ned en hel del. En høst frøs en stor del av hveten og der blev svært litet at faa for den. Der blev betalt saa litet som 40 cents per bushel og det tok en hel sæk fuld (2 bushel) at veie op til en bushel. Hvete priserne fra 1876-1893 har været:— 1876 90c per bu. 1886 59-75c per bu. 1877 86-98 1887 56 1878 70-75 1888 95 1879 93-1.00 1889 66 1880 78-90 1890 65-83 1881 1.05-1.30 1891 90 1882 85 1892 52-70 1883 80 1893 50 1885 65

Omkostningerne av at avle hvete er beregnet til at være ca. 55c per bushel i gjennemsnit; i senere aar langt mere, — op til 75c per bushel. paa grund av høiere priser paa næsten alting. En lang periode av regnstorme satte ind og meget av avlingen blev i flere aar skadet, ja mange steder paa lavland, totalt Ødelagt av vand, som i længere tid kunde staa over akrene. Værst var det for settlerne paa prærien. Nogle av dem fik somme aar litet eller slet ingen ting til avling paa akrene. De hadde da kun kreaturene og lidt fortjeneste med arbeide at leve av. I 1891 blev det riktig god avling; men vedholdende regnveir utover høsten hindret træskingen og somme fik ikke træsket for næste vaar, deriblandt Lars og Morten. Mus og rotter levet riktig "rullan" i hvetestakkene om vinteren og meget av hveten blev ødelagt. I 1904 blev avlingen ødelagt av rust. I 1905 saa akrene meget lovende ut før harvesten og somme paabegyndte høstningen ; men saa satte det ind med voldsomt regn og akrene stod under vand og blev opblødte saa det ØSTERDØLENES SAGA 345 blev umuligt at bruke selvbinderen. Tørret det op somme tider saa et litet stykke kunde høstes, satte det i med regn igjen og saa holdt det paa utover hele høsten til det frøs op og somme kjørte da binderen paa frosten ; men saa blev det dyp sne og det meste blev liggende under sneen til fryd og glæde for mus som formeret sig i tusindvis under den dype sne. Elvene har siden 1870 fire gange flommet over bredderne og oversvømmet store strækninger av prærien, første gang i 1873. Lars og Morten bodde tilsammen. En morgen Lars hadde vært ute kom han ind og forskrækket berettet at vandet stod som en sjø næsten over hele prærien og at vandet i Sheyenne strømmet opover elven. Det var da den røde "røver", som var saa vældig. I 1881 gik Sheyenne over brædderne og 1882 begge elvene. Sidste oversvømmelse var i 1906. Vandet stod da paa de lavere stader utpaa prærien op til 6 fot dypt. Flere gange har der ogsaa været oversvømmelse utover prærien foraarsaket av snemasserne, som smeltet og blev staaende i længere tid paa grund av utilstrækkeligt utløp av vandet. Oversvømmelserne av elvene kan ikke sige at have foraarsaket større skader i Trysil settlementet; kun skyllet bort lidt jord paa nogle akre og ødelagde veierne paa somme steder. Dog foraarsaket de meget besvær og ubehageligheter for mange, som bodde paa lavere pladse, idet vandet gik op i husene og der var dem, som maatte have kreaturene staaende ute paa gjødseldyngen i flere dage. Lidt fornøielse var der ogsaa med det, idet man kunde seile i en baat utover prærien lange strækninger og der kunde fiskes like ved stuedøren. Fra høsten 1872 utover hadde flere og flere Tryslinger an- kommet og slaaet sig ned i settlementet; men i 1883 aapnedes de 13 townships i Minnesota og mange av dem, som hadde slaaet sig ned i settlementet flyttet da dit og tok sig land og en del flyttet til Marshall Co., Minn. Den første utflytter var føromtalte Erik Østby. Han var om vaaren 1875 til Moorhead og kjøpte et par okser, hørte der om guldfundet i Black Hills, drog paa hjemveien med okserne, men vendte tilbake, fik leveret okserne tilbake og drog ivei til guldlandet. Han forlot al ting hjemme som det stod; kjelderen halv fuld av poteter, osv. Et rykte gik senere at han var dræpt av Indianere ; men det var dog ikke sandt. I et brev ifra ham senere ber han nærmeste nabo at ordne med hans eiendele, som han forlot. Senere be- 346 ØS T E R D Ø L E N E S SA G A rettet han at han hadde del i en mine. Mange aar derefter bad han i brev om underretning hvorledes det var med hans "home- stead". Alt hadde ikke gaaet efter forhaapninger; men hadde dog nok penge til at kjøpe landet igjen. Han kom ikke. Saaledes gik det nogle aar, — nogle flyttet ut og andre korn istedet indtil sidste halvdel av 90-aarene, da indvandringen næsten ophørte, og utvandringen vedblev. Mange, baade av unge og gamle, av settlementets indbyggere var i aarenes løp avgaat ved døden. Indbyggernes antal er gaaet ned til omtrent en tredjedel av hvad det var i settlementets blomstrings tid. Aarsaken for utvandringen har for det meste været: mislykkede avlinger og anledningerne til at faa frit land paa andre steder da der i Red River og Sheyenne settlementet ikke var noget Government land at faa. I de senere aar har de utflyttede, for det meste reist til sta- terne Washington og Montana og til British Columbia og Sas- katewan, Canada. Tryslernes interesser er ikke helt gaaet op i stræv for mat og materielle fordele. Brødrene Lars og Morten sluttet sig til en menighet, som i 1872 organisertes av norske og svenske en 4-5 mil syd ifra dem, som betjentes av en Konferentseprest. Da norskerne og svenskerne senere skiltes (i al venskabelighet) sluttet de norske medlemmer sig sammen med nogle i Fargo og organierte en menighet der (Pontoppidan Mgh.). Lars og Morten stod i den nogle aar. Paul og de andre Tryslerne med flere andre organiserte i 1873 Trysil menighet (senere omkaldt til "Nora" Mgh.). Den sluttet sig til den Norske Synode og efter Synodens splittelse, til den Forenede Kirke. I 1893 bygget menigheten sig en vakker, bra stor og rum-melig kirke, lidt nordenfor og utenfor Trysil settlementet. Paul Mortensen har været klokker i menigheten siden dens stiftelse. En liten menighet kaldet Østerdalen blev dannet av nogle, som ikke kunde like den norske Synode, nordest i Trysil settlementet. L. Berg og Halfdan Engemoen med familier med nogle andre Trysler hørte til denne menighet; men da nogle medlemmer flyttet ut blev det slut med den. Sommeren 1897 blev en menighet organiseret ved Sheyenne River, som ogsaa antok navnet Østerdalens menighet. Den organisertes av nogle Pon- ØSTERDØLENES SAGA 347 toppidan Mgh. (Fargo) førtilhørende medlemmer, de fleste av Tryslerne, som ikke stod i andre menigheter, samt tre familier fra Minnesota siden, samt nogle andre. To familier fra "Nora" sluttet sig til lidt senere. Menigheten sluttet sig til Konferentsen, fulgte med den ind i den Forenede Kirke, fra hvilken den senere traadte ut og staar nu i forbindelse med den norske lutherske Frikirke. Gudstjenesterne holdtes i skolehuset ved Sheyenne. 1894 besluttedes at bygge kirke. Martin Strandvold skjænket to acres av sit land til byggetomt og kirkegaard. Et fint beliggende sted med en vakker skoglund valgtes. Sommeren 1895 byggedes skibet idet medlemmerne og andre samledes og saget, hamret og spikret saa det var stor lyst. Morten Mortensen fungerte som byggemester. Bygningen blev saa vidt færdig at den blev tat i bruk utpaa sommeren. Det første par, som blev gift i kirken var E. E. Løbeck, der blev ækteviet til Martha Nordby den 3die juni, 1896. Koret blev bygget til senere og i 1899 fik menigheten en kirkebygger til at sætte op taarn. E. F. Olson (fra Lima) skjænket kirkeklokke og en anden svenske, L. Simonson skjænket orgel. Klokken hentedes Nytaars aften og dens toner runget utover skog og prærie uti settlementet; medens aarhundreder omskiftedes: det 19de aarhundrede svandt hen og det 20de holdt sin indtrædelse. Maa kirkeklokkeklangen stese faa lyde utover dalen, — kime og kalde. En velsignelsesrik vækkelse begyndte senere i settlementet og manges hjerter fyldtes av lovsang. Religionsskole for børnene har været holdt i nogle uker næsten hvert aar siden skole gjordes nødvendig. Søndagsskole har ogsaa regelmessigt været holdt i senere aar. To Kvindeforeninger og en Pikeforening har i længere tid været i virksomhet. Østerdalens Kvindeforening vel over 20 aar. Den har skaffet tilveie en stor del av midlerne til kirkens opførelse. En Debatforening blev dannet 1880-1881; men blev vist skyllet bort av vandflommen. Skandia Læse- og Debatforening oprettedes i 1887. Den samlet over 200 bind, — mest norske, men ogsaa engelske bøker. Flere interessante themaer blev debateret over. Sang hadde været dyrket siden settlementets første dage; idet brødrene Mortensen og Mrs. Paul Mortensen naar de samledes, ofte repeterte mange hjemiandstoner og sange. En sang- 348 ØS T E R D Ø L E N E S SA G A forening, kaldt "Norden" blev i 1888 dannet og talte vel op til 20 blandede stemmer. Den sang til glæde og hygge ved mange festlige stunder og sammenkomster. Der sagdes av folk, som skulde forstaa sig paa det, at den sang godt. Den medlemmer adspredtes og for en tid var det kun en kvartet, (P. Mortensens børn og svigerdatter), som holdt interessen oppe med sin yndige sang; (P. Mortensens hjemsted var altid et sangens hjem). Emil Mortensen fik samlet og opøvet et nyt kor, som nu ledes av hans broder Peter og der synger kanske bedre endda end før. Omkring 1888 organisertes Fram Total Afholdsforening, som endnu er virksom og holder, for det meste, regelmessigt maanedlige møter. Fra den utgik initiativet og indbydelsen til dannelsen av Nord Dakota Total Afholdsselskab, som har virket mange aar til stor velsignelse for staten, — og hvem vet hvor langt utenfor. Desuten har der været oprettet en "brass band" (musik korps), et skytterlag, en skiklub o gen "base ball club". — Rosværdigt er det at danse- og drikkelag ikke har været orga- niseret; men kan ikke næktes at saadanne lag har været del-tat i. Flere av Tryslerne har indehat "offices" (offentlige tillidshverv) inden sit township. Saaledes O. Strandvold, "Justice of the Peace" (Fredsdommer) . M. Mortensen, "Justice of the Peace" og "Town Supervisor". Knute Lee og G. M. Østby, "Town Supervisor"s. Emil og M. Mortensen, "Town Clerk". Alle ovennævnte har været medlemmer av skolestyret i sine skoledistrikter. Magnus Strandvold har været "Assessor" (Ligningsmand). Flere har været "Road Overseers". Blandt de, som senere ankom til settlementet, enten fra Norge eller andre steder i Amerika, og som har bosat sig og for kortere eller længere tid opholdt sig der, kan nævnes: 1872. Lars C. Myhre, farmer. Familien kom senere. Set-let 2 mil nord fra O. Strandvold. Begge gamle er nu døde, likesaa en datter. 1873. Mr. og Mrs. Lars Bergh med yngre børn, farmer. Blev nordligste beboer i settlementet. Begge gamle nu døde. En søn død og en datter, senere Mrs. Thoresen. Hun var først gift med Per Paulsen, som blev indebrændt i Asylet i St. Peter, Minnesota. Sønnen Halvor og to sidstnævnte ankom ca. 1882. ØSTERDØLENES SAGA 349

1876. Mr. og Mrs. Martin Strandvold med familie setlet ved Sheyenne. Sønnen Knut blev gift med Johanne Johnsen. Hun er død. Halvor gift med Serine Mandfloden- hun avdød. Magnus. — Martin, gift med Marte Halvorsen. Døtrene Maria, Mina og Olive. Alle, undtagen Knut utflyttet. Halvor til Minnesota og de andre til staten Washington. Gamle Martin Strandvold er nu død. 1876. Mr. og Mrs. Halfdan Engemoen setlede nord fra Lars Myhre; flyttet senere til 13 township, Minnesota. 1877. Mr. og Mrs. Erik Li og fire yngste børn, setlede straks søndenfor Paul. (Næste ældste datter Maren, Pauls første kone døde 1880). Sønnen Knute Lee giftet sig med Hans Strandvolds datter Maria, kjøpte land først utpaa prærien, senere ved Sheyenne, hvor de nu lever med sine seks gutter og en datter. — Sønnen Olav studerte ved St. Olafs College, og Forenede Kirkes Seminaire, blev prest og er nu professor ved St. Olavs College. Datteren Olive, senere Mrs. Pastor Grønli er nu avdød og datteren Kari nu Mrs. Pastor Giere. — Marthea, nu Mrs. P. Mortensen ifølge med Ingeborg, nu Mrs. Dahl ankom 1872. — Ældste datter Lina gift med Alun Lutnes ankom begge 1891. Sønnen Emil ankom 1888 — begge gamle er døde. Av de andre lever kun Knute og Marthea i settlementet.

1879. Martinus Pedersen Grønoset. Farm paa prærie. Nu død. Martinus Galaasen utflyttet til 13 townships. Gjermund Nordli utflyttet. Senere død. 1880. John O. Lutnes med familie kjøpte et litet stykke land indtil L. Mortensen, flyttet 1886 til 13 townships. Sønnen Otto nu prest i den Forenede Kirke. Datteren Marte nu Mrs. Pastor Finstad. Helene nu Mrs. Pastor Ostrum og Johanne, nu Mrs. Emil Mortensen, samt sønnen Meineck. John avdød. 1880. Johan M. Østby, farmer, nu død. — Ca. samme aar: John Nordhagen med familie, utflyttet til Marshall Co. Martinus Nordhagen med familie, utflyttet til Marshall County. Andreas Opset med familie utflyttet til Marshall County. Mrs. Lise O. Bergh med familie utflyttet. Nu død. Auden Nysæter, farmet 40 acres nogle aar, utflyttet. 1881. Anders Engemoen med familie utflyttet til 13 town- ships. Sønner: Martin, nu i Canada ; Olaf, nu bankør, samt 350 ØS T E R D Ø L E N E S SA G A

Karl og Emil. Datteren Marte døde straks efter ankomsten. 1881. Olaf Dahl, farmer, utflyttet. 1881. Ole Søberg, utflyttet til Holmes City. Mr. og Mrs. Per Moen ankom først i 1880 og bygget paa Pauls land. Han er død, hun utflyttet til Minneapolis. 1881. Gjermund Nymoen med familie, nu farmer. Sønnen John utflyttet til Canada. Datteren Marthea, stenographer i U. S. District Court. 1882. Brødrene Syver, Halvor og Kar Heggl utflyttet. 1882. Halvor Johnsen, senere gift med Mina Søberg, far-met først nær Argusville, nu to mil øst fra Harwood, har seks sønner og fire døtre. John og Peter har tat land i Canada. Halvor nylig gift med Bertha Kveen fra Trysil. Melvin og Olinus og yngre søskende er hjemme. 1883. Johanne M., Østby med søn Martin kom hele veien fra Christiania settlementet i Minnesota (ca. 300 mil) med okseskyds, kjøpte 25 acres paa odden mellem Red og Sheyenne Rivers. Martin kjøpte Iand utpaa prærien. Begge er døde. 1883. Ola Bakken med familie og svigersøn O. Ørnset samt Kerste Ørnset, alle utflyttet til 13 twp. 1883. Olinus Johnsen tok land ut paa prærien, kom ifølge med søsteren Johanni (senere Mrs. K. Strandvold). Begge døde. 1883. G. M. Østby med familie setlede først ved Sheyenne River, senere paa prærien nordøst fra Argusville. Sønnerne Per og Martin, samt datteren Ida, avgaaet ved døden. (Gina Mrs. Nelson, bor i Chicago, Utg.), Marie. 1883. Karinus Haugen, fra Holmes City, farmer, utflyttet, nu død. 1883. Torgal Nordby, senere gift med Johanni Grambo, farmet en tid, flyttet til Holmes City. Johanni Viken kom ifølge med Torgal, død. P. O. Nysæter, farmer, nu nær Fargo. 1883. P. J. Husfloen kom i Juni dette aar, kjøpte først land nordvest paa prærien, senere ved Sheyenne. 1883. Peder Grambo kom først 1883, var senere til Trysil, blev gift med Margrete Berg. Farmet nordøst fra Argusville. Hele familien utflyttet til Saskachewan, Canada. Andre, som kom i første halvdel av 80 aarene: Isaak Myhr, gift med Lise Haugen (Østby) og børn, — tok land nordvest paa prærien, utflyttet til 13 townships. Han er nu død. ØSTERDØLENES SAGA 351

Engebret Østby (Peders) med familie farmet 21/, mil øst fra Argusville, utflyttet til 13 twp. død. Paul M. Galaasen med familie kom fra Ottertail County, Minnesota. Farmet paa skoleland. Han er død, hun flyttet til Marshall County. Vigo Pedersen Melem, gift med Eline Haugen, farmet nord- vestligst i settlementet. Hun er død, han sendt til Jamestown. Per Storgjordet med familie. Begge døde. Olinus Tørberget, druknet i Red River. 1886. Hannah Johnsen, nu Mrs. Eriksen, farmer. Ca. 1886. John O. Lunde, utflyttet. Hans forældre og søskende kom senere. Oline, nu Mrs. C. Søberg. 1887. Mr. og Mrs. P. Nordby, med 8 yngste børn. Andre, som ankom omkring dette aar: Lars Mandfloden, søstrene, Serine (senere Mrs. H. M. Strandvold), Lise (Mrs. Ole Gram-bo) og Ingeborg (Mrs. Iversen) alle nu avdøde. 1888. G. G. Østby med familie, farmet først utpaa prærien, nu ved Sheyenne, har 7 børn. 1888. Mr. og Mrs. John Halvorsen (Strineset) med 5 yngste børn, hvorav Oline (Mrs. O. Tøraasen) nu er død. De andre børnene utflyttet, gutterne til Canada.

1888. Mr. og Mrs. Paul Grambo, med sønnerne Johan og Olaus. Mrs. Grambo er død, de andre utflyttet. Olaus er prest tilhørende Frikirken. Johan er farmer i Montana. Paul Gram-bo driver med fiske fremdeles. En datter, Pauline gift med Enock Lien. De var begge ankommet førut, utflyttet, hun er død. 1889. P. Grønstad med familie, farmet en tid. Mrs. Grønstad er død. Hans fader kom senere, men reiste straks tilbake til Trysil. Martin og Paul Li kom 1890-1891, utflyttet. Karl Smaamyren med familie og Mr. og Mrs. T. Westby og hans far stoppede en kort tid i settlementet. Første er død. De andre utflyttet.

1891. Mr. og Mrs. Alun Lutnes, med sønnerne Ola, Emil og Martin, samt datter Marie flyttede senere til 13 twp. Werner Sætre fik sin hustru, med to yngste sønner Martin og Hus-ten, efter sig nogle aar efter han kom til Amerika. Nedskriveren mindes ikke aarstallet. Sønnen Vigo kom senere over, driver nu handel i Brandon, Minnesota. John Sætre flyttede ca. 1873 til Wild Rice River, nær Hendrum, Minnesota, drev 352 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A farming der, flyttet senere vest til British Columbia. Hans for- ældre og yngste datter Lavine kom den tid John flyttet til Wild Rice. Kalle og Oline Dahl med søn Haakon har i lengere tid boet i settlementet. Hans bror Ola Dahl med familie er av de sidst ankomne. De flyttet til Montana. Hun er nu død.

Paul Mortensen var født paa gaarden Pladsen i Trysil, den 2nd Januar 1839. Forældrene flyttet i 1851 til Langkjernaasen. Paul tok ved gaarden 1864 eller '65- ektede 1865 Maren Li. Solgte i 1870 gaarden og reiste til Amerika. Han hav-de et barn, datteren Karen, nu Mrs. Pastor Bueide. Stansede i Holmes City, hvor sønnen Martin blev født. Martin døde i 1892. Sønnen Emil blev født Julehelgen 1872. Emil gift med Johanna Lutnes, flyttet ut og farmer nu i Montana. Datteren Marie, nu Mrs. John Søberg. Begge nu i Montana og driver farming. Datteren Mina, nu Mrs. Pastor Øverby, bor nu i Aneta, N. D. Sønnen Otto, yngste barn efter Maren, har drevet bankier forretning, — nu handel med faste eiendomme. En søn Peter døde et aar før moderen. Paul giftede sig igjen 1883 med Marthea Li, fik tre børn, Peter, Mathilde og Bertha. Bertha døde 5-6 aar gammel. Mathilde bler 1910 gift med N. A. Petersen. Farmer nær "Sheyennebyen". Sønnen Peter er hjemme og hjelper faderen, — er der hos musiker og sangleder.

Erik og Maren Li bodde deres sidste aar hos Paul og Mar-thea intil de for nogle aar siden døde. Paul avdøde familiemedlemmer er begravne paa gravpladsen, anlagt paa L. Myhres farm. Lars var født 26de April, 1848 og Morten født 3de December, 1850. Begge utvandrede ifølge med Paul og slog sig ned ved Sheyenne River og drev farming tilsammen til høsten 1882. Lars lever endnu paa sin farm enrammen som ungkar. Morten var i 1883 og 1884 en tur til Norge igjen. Har siden drevet sin farm. Blev 15de Februar gift med Ingrid Youngberg, født paa Ljusnedals Bruk, Jemtland, Sverige 29de Februar, 1868. Har en datter. Deres førstefødte søn Martin Arthur blev født 19de December, 1900. Han døde 19de April, 1909. Anden søn Oliver Kenneth blev født 8de November, 1905. ØSTERDØLENES SAGA 353

TRYSIL BYGDEN VED WINGER, MINNESOTA.

Halfdan Engemoen var født paa gaarden Engemoen, Trysil, Norge, av forældrene Halvor og Christina Engemoen, og kom til Amerika i aaret 1868 og bor nu i Winger, Minnesota og beskjeftiger mig med gaardbrug. Som ung gut kom han sammen med sine forældre til Holmes City, Douglas County, Minnesota, hvor han der maatte opleve den sørgelige tildragelse, at hans forældre kun hans mor i hast blev rykket bort fra for- krenkelighetens land, idet en orkan feiet bort deres hus. Nogle aar derefter tok han homestead i Winger hvor han nu bor, og maatte dele saaledes nybyggerlivets triste og haarde kaar. Paa grund av arbeide, flid og møisomhet er han nu i besiddelse av en vel opdyrket og anseet farm.

I 1887 blev han ekteviet til Marie Evenson, har i ekteskapet 10 børn. Deres navne er som følgende: Theodor, Ellemine, Carl, Albert, Inga, Lydia, Halvor, Martha, Harald og Ernest. Emil ftsmo er født paa gaarden Øftsmo, Trysil, Norge. Hans fader var Engebret Lørdalen. Han korn til Amerika 1896, var hos en franskmand de første 4 aar, kjøpte saa land i Winger, Polk County, Minnesota, hvor han nu bor og beskjefter sig med gaardbruk. Blev ekteviet til Laura Furuset i 1894 og har i ekteskabet haft tre børn og deres navne er: Edith, Filip, Leif. Per Søli er født paa gaarden Søli, Trysil, Norge av forældrene Jakob Isaksen Husflon og Kerste Halvorsdatter Kven. Kom til Amerika 1882 og tok "homestead" i Winger, Minnesota, hvor han nu bor og beskjefter sig dels med gaardsbrukeri og snedkering. Blev ekteviet til Karen Halvorsdatter Lykkeberget i 1886 og har i ekteskapet ti børn. Deres navne er følgende — Jenny, Tilda, Inga, Lydia, Petter, Clara, Oscar, Melvin, Arthur, Harald. Halvor Søli er født paa gaarden Søli Trysil, Norge av for- ældrene Jakob Isaksen Husflon og Kerste Halvorsdatter Kven. Kom til Amerika i 1882 og tok "homestead" i Winger, Minnesota, hvor han nu bor og beskjeftiger sig med gaardsbrukeri. Han har en av de bedst opdyrkede gaarde deromkring. Blev i 1895 ekteviet til Johanne Persdatter. Olaf A. Engemoen er født paa gaarden Engemoen Trysil, Norge av forældrene Anders O. Engemoen og Marthe Morten- 354 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A sen. Kom til Amerika i 1881. Han arbeidet paa gaard til 1904. Tog eksamen fra Concordia College 1905. Blev ansat som kontorist straks efter paa en bank i Sawyer, og i 1907 var med at organisere Farmer's & Merchant State Bank, Steel, Nord Dakota. Blev ansat som kasserer ved samme bank, en stilling, som han siden har beholdt. Blev ekteviet i 1908 til en fransk dame, frk. Esther Deshore og har haft i ekteskapet et barn, hvis navn er Markuerete. Hans hustru døde i 1910. Marthe Hegg er født paa gaarden SøIi i Trysil, Norge, av forældrene Jakob Isaksen Husfloe og Kerste Halvosdatter Kveen. Kom til Amerika i aaret 1882 og bostte sig i Winger, Minnesota, hvor hun tok Homestead. Blev ækteviet til Halvor Hegg i 1885. Hun maatte opleve den sørgelige begivenhet at hendes mand i en hast blev bortrykket ved et ulykkes tilfælde. Sat igjen med syv sma børn, hvis nave er: Kaine, John, Lina, Clara, Haldor, Melvin. Mrs. Hegg har altid været en strævsom og mønsterværdig kvinde. Ved flid, møie og haardt arbeide har hun slaat sig gjennem tidens kamp og trængsel uten at lægge nogen byrde paa slægt, venner og naboer. Engebret M. Østby er født paa gaarden Israels, Trysil, Norge av forældrene Martin Østby og Sofie Berg. Kom til Amerika i 1884 sammen med sine forældre og bosatte sig i Winger, Minnesota, hvor hans fader tok "homestead", og levde med sine forældre til 1902. Kjøpte da land i Winger, hvor han nu bor, og er gaardbruker. Blev i 1897 ækteviet til Gusta Enger. Martin Engemoen er født paa gaarden Engemoen, Trysil, Norge, av forældrene Aders O. Engemoen og Marthe Mortens- datter Langkjernaasen. Kom til Amerika sammen med sine forældre i 1881. Var dagarbeider indtil aaret 1906. Reiste saa til Milden, Saskatewan, Canada, hvor han tok "homestead" og er nu i besiddelse av en vel opdyrket gaard. John Soli er født paa gaarden Kveen, Trysil, Norge, av for- ældrene Jakob Isaksen Husfloen og Kerste Halvorsdatter Kveen. Kom til Amerika i 1886 og arvet sin fars "homestead" i Winger, Minn., hvor han nu bor og driver med snedkering og gaardbrukeri. Blev ækteviet til Inger Engebrets datter Øftsmo i 1880 og har i ækteskapet havt ti børn. Deres navne er som følgende: John, Karoline, Elise, Ingvald, Ida, Hendry, Oscar, Minda, Albert og Viktor. ØSTERDØLENES SAGA 355

Per Grambo er født paa gaarden Grambo, Trysil, Norge, av forældrene Paavel Grambo og Marthe Øftsmo. Kom til Amerika i 1888, og bosatte sig i Clay County, Minn., hvor han kjøpte gaard; solgte nævnte gaard i 1903 og flyttet til Winger, Minn., og kjøpte gaard, hvor han nu bor som gaardbruker, og er i besiddelse av en av de best opdyrkede farme i nabolaget. Blev i 1896 ækteviet til Inger alseth ; har i ækteskapet havt fem børn og deres navne er: Otto, Martha, Krestine, Palma og Petter. Olaus Flermoen er født paa gaarden Flermoen, Trysil, Norge, av forældrene Ole "Vesleskomageren" og Ingeborg Flermoen. Kom til Amerika i 1888 og bosatte sig i Winger, Polk County, Minn., hvor han tok "homestead" og driver med gaardbruk. Han blev ækteviet i 1897 til Emma Gulbransen og har i ækteskapet havt fem børn. Deres navne er: Edvin, Ida, Llewelyn, Edella og Dennes. Marthinus Galaasen er født paa Galaasen, Trysil, Norge, av forældrene Martin Galaasen og Kerste Galaasen. Kom til Amerika i 1878. Tok "homestead" i Knute, Polk County, Minneota, i 1881, hvor han nu bor og beskjæftiger sig med gaard-bruk. Blev ækteviet til Ingeborg Pedersdatter Husfloen i 1895. Han har i ækteskapet havt 8 børn, hvis navne er: Klara, Peder, Petra, Ida, John, Martha, Enny og Gyda. Mrs. Elise Myhr er født paa gaarden Haugen paa Østby, Trysil, Norge, av forældrene Engebret Haugen og Marthe Mel- lemgaard. Kom til Amerika i 1879. Bosatte sig i Knute, Min- nesota, i 1883, hvor hendes mand, Isak Myhr, som nu er død, tok "homestead". Han døde i 1907. Hun driver fremdeles det samme land og har en bra gaard. Hun blev i 1866 ækteviet til Isak Myhr og har i ækteskapet havt 11 børn. Deres navne er: Maren, Elling, Elline, Mina, Minda, Einar, Lars, Petter, Ida, Anna og John. Martin Østby er født paa gaarden Pers paa Østby, Trysil, Norge, av forældrene Engebret Engebretsen og Maren Isaks- datter. Kom til Ameika i 1883 og tok "homestead" i Polk Country, Minnesota, hvo han nu bor og driver med farming. Han blev ækteviet til Eofie Jonasdatter Berg i aaret 1873. Han har i ækteskapet havt ti børn og deres navne er: Engebret, Beate, Jonas, Hans, Marta, Martin, Thilda, Emma, Mant og Oliver. 356 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A

TRYSILBYGDEN VED THIEF RIVER FALLS, MARSHALL COUNTY, MINNESOTA. I aaret 1883 og 1884 brøt de første Tryslingerne sig gjennem et vildnis av morads, myrer, skog og ulænde og slog sig ned i Marshall Co., Minnesota. Crookston var deres nærmeste marketsplads — og meget av hvad de behøvde, bar de paa ryggen nord igjennem disse utmarker. Dens navne bør mindes og opbevares. 0 gher er navnene paa de første banebrytere: Martinus og John Nordhagen, Peder Sørensen og O. O. Nyhus. Siden kom Andreas Opseth, Ole Støa, Johan Støa, Kolos, Per Sagmoen og to av hans sønner, Per og Børe, Iver Westby, Martinus Evensen (Norges søn), Carl Nyhus, Even Andersen, Ole Bakken fra Skjærberget og enken efter Engebret Østby, John Sørensen, Lars P. Bakken og hans datter Lotte, nu gift med en H. Olsen. Lars P. Bakken og Ole Skjærberget er de ældste i denne bygd. De er 83 aar gamle, men staar ranke som malmfuruer. O. L. Bakken, Lars Bakkens søn, driver skrædder forretning i Thief River Falls og staar sig godt. Olaf var fra vest paa Bakken i Tørberget og var den første der reiste direkte til Amerika fra det strøk. Lars Berg, Trolsberget, var dog den aller første til at forlate disse tørre knauser. O. L. Bakken og hustru reiste fra Trysil sommeren 1880, landet i New York den 23. juli. Her mødte dem en bitter sorg idet deres lille spædbarn døde en time efter de steg iland. De kom til Sacred Heart, Minn., hvor de bodde i tre aar, flyttet til Granite Falls, hvor de standset i 8 aar, derefter til Benson, hvor manden beskjæftiget sig med jernbane arbeide og gaardbruks arbeide og tilsidst med skrædderarbeidet. Dette sidste gik godt indtil krisen i 1893 kom, der drev mange, mange mot væggen og O. L. Bakken var en av dem, der maatte deran. Saa samlet han vrakstumperne sammen og drog til Marshall County, Minn., og tok sig land. Det gik godt og efter nogle aars forløp solgte han land og kreatur besætning, flyttet ind til den nylig anlagte by Thief River Falls, bygget hus og sitter nu i gode omstændigheter. Med sin hustru, Lina Paulsdatter Nyhus, har han havt 8 børn. Per Sørensen har mangt at fortælle om gjenvordigheter og besvær fra nybygger livets dage. Han og O. O. Nyhus tok sig land side om side, bygget et fælles hus 14 fot bredt og 16 fot ØSTERDØLENES SAGA 357

langt, hvor to familier paa 16 medlemmer bodde sammen. Hjerterummet var stort og da gaar det an at leve i trange og smaa rum. Per Sørensen er en kjæmpe, der ser ut til at kunne flytte bjerge. Han har brudt op skog og mark, tat nybyggernes tunge tag, og nu sitter han i et vakkert vaaningshus, med store, vakre uthuse, en stor kreatur besætning og 320 acres (1280 maal) med godt land.

O. O. Nyhus sitter for nærværende som en liten konge, øko- nomisk talt. Han stred haardt med fattigdom de første aar i vildnisset. Nyhus er ogsaa en kraftig prædikant. Mange flere av de præktige Tryslinger der oppe skulde ha været nævnt, men jeg har ikke faat nogen oplysning angaaende deres livskaar. De har dog ikke glemt de høiere kald. Har bygget sig en vakker kirke, har tat kraftig del i avholds arbeidet. Hele Trysilbygden der oppe bærer præg av velstand og det er en sand fornøielse at komme der paa besøk.

TRYSLINGER, DER ER UTDANNET TIL PRESTER I AMERIKA.

Trysilbygden i Norge har skaffet det norsk lutherske kirkefolk herover en række flinke prester. De bør ogsaa nævnes her. Deres kaar har stundom vært smaa, strabadserne mange og paaskjønnelsen liten — dette især hvad de ældste av dem angaar.

P. G. Østby er allerede nævnt. Saa har vi pastor Erik Jensen, født i Osen. Han driver ikke nu prestelig virksomhet, men reiser rundt fortiden og holder foredrag om barneopdragelsen og imot katolikerne. Jensen var skolelærer fra Norge, og det er som at høre et eventyr, naar han fortæller om sine oplevelser som skolemand. Han har skrevet nogle bøker herover, som indlæg i kirkestriden, har ogsaa utgit bøker og skrifter imot katolikerne og sendt ut en række sangbøker med musik.

Halvor Jensen, der for nærværende er prest i Presho, Syd Dakota, er født av forældrene Jens Jensen og Gjertrud Hal- vorsdatter, paa husmandspladsen Burun i Slemdalen, Nordre Osen. Faderen var fra Skaveren og moderen fra Vika i Trysil. Halvor Jensens hustru er fra gaarden Rønningen, Vestby, Ulv- sjøberget. De kom til Wiota, Wis., i 1890, hvor han dagen efter blev ansat som skolelærer og kirkesanger. Høsten 1891 358 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A kjøpte han 20 acres med land, som han næste høst solgte med lidt fordel og med dette lille beløp begyndte han høsten 1892 at studere ved Augsburg Seminarium i Minneapolis, Minnesota. For at ha gjennem sin treaarige studietid kunde skaffe mat og klæde for sig og sine, maatte han gjennem sommerferien ut for at holde religionsskole og prædike. Ved hver høitid var han ogsaa ute og prædiket for at faa lidt til hjælp — endda blev der paa slutten av vinterhalvaaret smalhans, og da tok hans arbeidssomme og energiske hustru fat paa at vaske klæder for studenterne. Slik slog de sig igjennem. Siden hans ordination i 1895 har hans tid været delt mellem at være prest og professor. Jensen er i besiddelse av en ypperlig evne som lærer og er en god prædikant. Hans taler er logiske og klare. Han er far til 8 børn. Pastor 0. N. T. Sørhus er fra Trysilbygden. Han er en meget stilfærdig og bramfri mand. I trængslernes skole har han gaat, dype furer har han havt at pløie og stenet har grunden været, hvor han har vandret frem. Skridt for skridt har han kjæmpet sig fremover og staar nu som prest langt ute i Canada, hvor hans varme forkyndelse lyder til trøst og veiledning for søkende sjæle. Han er en flink taler. Pastor Olaus Grambo, av forældrene Poul og Marthe Gram-bo er født paa Grambo i Trysil. Kom som en smaagut til Amerika i 1888. I ungdomsaarene kom han ind i aandelige brytninger og store sjælekampe — vandt sig frem til klarhet og fred og saa besluttet han sig til at bli prest. Studerte ved Augsburg Seminarium, hvorifra han gik ut med god karakter og god anbefaling. For tiden er han prest i Bagley, Minnesota. Varmt interessert er han i kristendom og avhold, er en meget flink, kraftig og begeistret taler. Pastor Johan Thorvald Nordby av forældrene Halvor Nordby og Pernille Nordby, født Skaret, er født i Trysil og er for nærværende prest i Poulsbo, Washington. Pastor Nordby's far, Halvor Nordby, kom til Amerika i 1886, arbeidet dels som snedker, dels med høstarbeide paa gaardene, og dels med jernbane arbeide. Det gik ikke an at ligge paa latsiden. En ston familie sat igjen i Norge. Om høsten var han istand til at sende billetter til to av børnene, Kjerstine og Paul. Elise, den ældste, hadde kommet over i 1885. Et aar efter paa kunde han med hvad han hadde skrapet sammen og dels med hjælp ØSTERDØLENES SAGA 359

av laan, sende efter de andre. I juli 1887 var hele familien samlet i Blooming Prairie, Minnesota. Halvor Nordby leiet et hus, satte det istand for familien; men vinteren 1888 blev de hjemsøkt av ildebrand — og det eneste familien fik reddet var livet og nateklæderne. Der stod de nu blottet for alt, midt paa cinteren i to fot sne. Gode naboer skaffet tilveie baade klæder og mat og ut paa vaaren drog Halvor sammen med sin ældste datters mand, Peter Clements til staten Washington, hvor de fik arbeide og god betaling. I 1889 blev atter familien gjenforenet, men denne gang i Port Townsend i staten Washington. Her blev to av døtrene Ingeborg og Kjerstine gift. Halvor flyttet med sin hustru og de tre yngste i 1890 til Hoodsport, Washington, hvor han tok sig frit regjeringsland; men der paafulgte tunge tak med at faa træerne ned og stubberne væk. Træerne var op til seks fot i tvermaal, men væk maatte de et for et, og om en stund hadde han et godt hjem og godt utkomme. Kreatur og høns bidrog meget til familiens underhold. Halvor tjente adskilligt ved garving og hans hustru praktiserte i mange aar som jordmor. Hun var en varm kristen og var til stor hjælp i baade legemlig og aandelig nød. I Hoodsport levet de til aaret 1903. Da begyndte hustruen at lide av lammelse — reiste til Port Townsend for at søke lægehjælp. Kort efter fik Halvor Nordby et saar i munden, der utartet sig til kræft, saa maatte han ogsaa forlate hjemmet og reise til Port Townsend for om muligt at finde lægedom. Halvor døde i mars 1905 og hans hustru i november samme aar. Begge fik flytte hjem til den evige Sabbatsro. Døtrene, Elise, Kjerstine, Ingeborg, Ragnhild Pernille, samt sønnen Peter bor med sine familier i Port Townsend og staar sig godt. Paul blev gift med en Amerikanerinde, arbeidet i guldgruberne i søndre del av Oregon, hvor han paadrog sig en sygdom, der i 1905 lagde ham i graven. Halvor bor i Seattle, Washington, og arbeider for regjeringen med at stikke ut veie. Den yngste i familien er Johan Thorvald. Det siges at den, som er yngst blir mest mishandlet. Derfor blev han prest. Han er fornøiet i sin stilling, nidkjær og tro og det største han vet, er, at faa være med at hjælpe de søkende og de faldne at styre kursen mot de evige boliger. Han er gift med en kvinde fra Haugesund og rundt dem vokser der op tre Haugesunds- Tryslinger 360 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A

ved navn Teofilus Johannes, Pernille Marie og Esther Lydia.

Pastor A. G. Lutnes, fra Lutnes i Trysil er stationeret i Hels- ville, Minnesota i et godt prestekald. Han er en energisk, ung mand med et lyst syn paa livet. Se mer om hans slægt i opteg- nelserne fra Trysilbygden ved Red River og Sheyenne River, Nord Dakota. Pastor K. G. Nilsen fra Nybergsund, Trysil blev den 6te juni dette aar ordineret til prest. Han er en meget haabefuld ung mand, med gode evner, levende interesser i alle gode reformer, sterk religiøs og en kraftig taler. Han har et kald i Slater, Iowa. Olav Lee er ogsaa ordineret til prest, men har i mange aar været professor ved en stor skole i Northfield, Minnesota. Han har ypperlige evner som lærer og er vaaken og opvakt som faa. Ogsaa hans slægt vil findes nævnt i optegnelserne fra Trysil-bygden i Dakota. John E. Løbeck har som før nævnt været professor ved en pikeskole i mange aar og er i besiddelse av en ypperlig evne, som lærer. Vi skylder herover Trysilbygden i gamle Norge tak for hvad de har givet os av aandelige ledere og lærere baade paa det ene og andre omraade.

Tilsidst nogle spredte bemærkninger om Tryslinger, der fra Holmes City og Red River dalen har gaat videre ut i verden, og om Tryslinger, der i senere aar har kommet fra Norge.

1. Olaf Ønseth, født paa gaarden Ønseth, kom til Cass County, N. Dak., sommeren 1880, er nu bosat som landmand i Enunclaw, Washington. Broderen, Ole A. Sherberg, kom til Cass Co., N. Dak., paa samme tid, nu bosat som landhandler i Quatsine, paa Vancouver øen i British Columbia. Søsteren Kjersti eller Clara, nu bosat i Fargo, N. Dakota. 2. Brødrene Christopher og Carl Lunde, (Torgalnup) kom til Amerika omkring 1882, er nu bosat i Matsqui, ved Frazer River i Britisk Columbia, hvor de driver meieriforretning. 3. Hansten Werner, født paa Sætre av forældrene Werner og Marthe Sætre, kom til Cass County, N. Dak. omkring 1873, nu bestyrer av en elektrisk kraftstation i De Salla, Butte Co., ØSTERDØLENES SAGA 361

California, eller bokholder av profession. — Broren, Martin Werner kom til Cass Co., N. Dak., sommeren 1887, nu bosat som lensmand ved Navate, California. Søsteren, Johanna Sætre, enke efter John J. Sætre (Svevad), korn til Amerika tidligt i syttiaarene? nu bosat paa en farm ved Santa Barbara, California. — Wiggo Werner kom over i 1887 og driver forretning i Branden, Minnesota, og han gjør det godt. 4. John Lunde, født paa gaarden Lunde i Trysil, av foræl- drene Ola Jansen og Ragnhild Lunde kom til Cass Co., N. Dak., omkring 1880, nu bosat som kjøbmand i Coeur D'Alene, Idaho. 5. Auden Hansen (Nysæter), født paa Nysæter i Trysil av forældrene Hans og — ? — Nysæter, kom til Cass Co., N. Dak., sommeren 1880. Formodentlig bosat i Kittitas Co., Wash., i nærheten av Leavenworth, som landmand og prospecter (skjær- per) . 6. Lars L. Myhre, født paa gaarden Myhre i Trysil av for- ældrene Lars Christiansen og Ingeborg Myhre, kom til Cass Co., N. Dak., sommeren 1879. Fortiden bosat ved Elmo, Montana, som skjerper og bergmand (prospector & miner). Broderen, Gjermund Myhre, kom til Cass Co., N. Dak., sommeren 1887, nu bosat ved Elmo, Montana, som skjerper og bergmand. Søsteren, Elise McMillan, kom til Cass Co., N. Dak., sommeren 1887, nu bosat ved Elmo, Montana, hvor hun driver hotelforretning. Søsteren, Christiana Regan, bosat paa en farm ved Lloyd, Montana, kom ti] Cass Co., N. Dak., omkring 1882. 7. Peter Johnson, født i Trysilbygden, kom til Amerika i 80- aarene, nu bosat som hotelbetjent i Kalispell, Montana. 8. Martin Bakken, nu Mrs. Lee, kom til Cass Co., N. Dak., i 1883, født paa gaarden Bakken i Skjærberget av forældrene Ola og OIea Bakken, nu bosat i Snahoniesh, Washington. Søsteren, Oline (Lena) nu Mrs. Nore, kom til Amerika paa samme tid, nu bosat ved Bonner, Montana. 9. Halvor O. Bergh, født paa gaarden søndre Trolsberget av forældrene Ola Mattisen Tørberget og Marte H. Bakken, kom til Cass Co., N. Dak., sommeren 1887, nu bosat som land-mand og skjerper (prospector) i nærheten av Somers, Mon. Ved Prosser, Washington, har vi en del Tryslinger, nemlig Ole O. Strandvold, Olaf O. Strandvold, Harald Strandvold og Martin M. Strandvold og hans mor og en del søskende, Peter Larsen (Mandfloden), Theodor Norvi og Ole Grambo. 362 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A

Carl L. Myhre driver gaardbruk ved Addy, Washington. Han kom til Amerika i 1887. Kristopher Haugen, søn til Engebret Haugen Østby, driver smede forretning i Kalispell, Mon. Renholdt Ønberk opholdt sig paa forskjellige steder i landet og døde for flere aar siden hos Ole Søberg. Halvor Torgalsen Westby og hans hustru, Kari Halvorsdatter fra Sjoli, Westby, Trysil, kom til Wiota, Wisconsin i 1891 og bor nu ved Sebeka, Minnesota. Ole Torgalsen Westby, Thea Torgalsen Westby, Anders Andreasen og Ole Andreasen Westby, bor ved Clayton, Wash. Per A. Myhrhaug, søn av Andreas Torgalsen og Oline Pers- datter Østby og hans hustru, en datter av Enock Eliasen og Anne Larsdatter, samt Per Moberget har slaat sig ned i St. Louis County, Minn. De driver jordbruk og tar sine tunge tak, men vinder sig frem. Pastor O. N. T. Sørhus, Ole Skaaret og Calenus Bjørkholden bosatte sig i nærheten av Camrose, Canada. Calenus er nu død. Ole Skaaret er en søn av Ole P. Skaaret og Gjertrud Pedersdatter Grambo. Han har meget at fortælle om Amerika-reisens besværligheter og nybyggerlivets trængsler. Han tilbragte den første jul i Amerika i tømmerskogen. Han arbeidet og graat hele juledagen, men det var nøden, som drev. Saa reiste han fra skogen og til Leeds, N. Dakota og naar billeten var betalt, hadde han akkurat 25c igjen i lommen. For dette beløp kjøpte han en norsk bok. Han kom sig til Leeds uten penge, hungrig og motløs. Han gik rundt i byen for at finde nogen, der kunde snakke norsk. — Jo der var et par, som strævet med at faa spænde hestene for slæden og under dette forsøk bandet de paa norsk saa det sang i husvæggerne. Der var i allefald et par, som kunde snakke norsk. Disse slog han sig i snak med for om muligt at finde ut hvor hans halvbror Nils Viken var. Enden paa historien blev da den, at han fulgte med disse utover landet da en av dens naboer vilde ha sig en dreng — og der blev Ola om vinteren og arbeidet for maten. Om vaaren tok han tjeneste hos en norsk bonde i nærheten av Grand Harbor, Nord Dakota. Denne mand hjalp saa Ole til at kjøpe billet saa han fik sende efter sin hustru og glad var han midt i fattigdommen, naar hun kom over. Den næste sommer leiet han sig ut for 25 dollars maaneden, og hans hustru blev paa samme sted og skulde som løn faa en hvit ko. Saa tok han sig land, ØSTERDØLENES SAGA 363

kjøpte sig aktier og vandt sig frem skridt for skridt. Nu bor han i et godt hjem i Canada. Peder Grambo reiste i selskap med Nordhagens og Opgaards Ola til Amerika i 1881. Ola blev syk og døde ombord og blev begravet i havet. Reisens maal for Peder var Holmes City. Efter 6 aar besøkte han atter Trysil og standset der i 16 maaneder — kom atter hit til Amerika med sin mor og fire søskende samt Margrete Jonsdatter Berg, som sin hustru. Efter 12 aar var han atter i Trysil med hustru og børn og korn til Amerika igjen i 1901. I 1904 reiste han til Spring Grove, Canada, og tok sig land. Her var han den første Trysling til at ta sig land. Den næste var Per Engebretsen Skjæraasen. I 1905 kom Johan T. Opseth med familie direkte fra Trysil. Siden er per Olsen Skjæraasen, med sin mor Gjertrud og brødrene Henning, Kristopher og Olinus kommet. Jens Kilden fra Østby flyttet dit med sin familie i 1911. Ingeborg Johnsdatter Berg med familie og Helmer A. Nyborg fra Østby korn ogsaa i 1911. En god begyndelse til en Trysilbygd i Canada. Paul Berg, søn av John Berg ved Østby, korn til Amerika i 1904. Driver for nærværende med landmaaling. Han bor nu i Duluth. (utg.) Bertine Danielsen fra gaarden Hammeraasen kom i 1881 til Fargo, N. Dakota. Levde i Fargo i fire aar. Blev gift med en Hans Pedersen og flyttet til Barnesville, Minn., hvor hun nu sitter som enke med 3 barn. Hun har git sine barn en god op-dragelse. En slægtning av denne familie, Lars Nygaard er fotografist i Fargo, N. Dakota. Peter P. Paulsen fra Ljørdalen korn i 1901 til E. E. Løbeck i Farwell, Minn. Han er skrædder, men da han ikke fik ansættelse med det samme i den forretning hug han fat i jernbane arbeide. Snart fik han ansættelse som skrædder og siden har han brugt naalen. Ved siden av har han gaat paa tilskjærer-skole og da kom han sig frem idet han fik ansættelse, som tilskjærer i forbindelse med store firmaer. I de sidste fem aar har han drevet egen forretning og er for tiden den fonæmste skrædder i byen Everett, Washington. John Mittby, søn av Martin og Pernille Mittby, Trysil, korn 1905 til Duluth og har nu i fem aar været konduktør paa spor- vognene i byen. 364 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A Peter Søberg kom med sin familie i 1885. Hans hustru og børn standset en tid hos et søskendebarn, den bekjendte land- handler Gjermund Jensen Strete, søn av Jens Strete, der før er nævnt. Peter drog ut paa arbeide — sterk og frisk som han var kjæmpet han sig frem. Det siges at man skal faa søke gjennem syv kongeriker inden man finder en, som kan hvinge bilen som han. Han fik nøie sig med 75c (3 kroner) dagen i løn for det første. Nu sitter han paa et landstykke og trives godt. Han sitter omgivet av 6 børn og to børnebørns børn — alle friske og sterke. Peder og Martin Nordhagen, født paa gaarden Myren, Sun- dalen, Trysil av forældrene Martinus Syverson og Marthe Pe- dersdatter kom ; Peder i 1885 — Martin i 1887. Halvor Halvorsen, født paa gaarden Taleggen i Trysil av forældrene Halvor og Ingri Taleggen kom i 1896. — H. P. Dahl fra nordre Aasen født av forældrene Peder P. Opdalen og Anne Halvorsdatter Husfloden i Trysil, kom til Amerika i 1893. Alle disse bor i Lake Preston, Syd Dakota. I Lake Preston bor ogsaa Ole O. Jordet født i Søndre Asen Annex til Trysil, av forældrene Ole Jordet og Eline Germunds- datter Sveen. Ole Jordet med familie kom til Amerika i 1886, hvor altsaa børnene vokste til. Forældrene er begge døde. Ole O. Jordet driver forretning i Lake Preston og har med sin hustru 4 børn. Anton Jordet, en bror av Ole O. valgte brøndboring som sit haandværk, men døde i aaret 1904. — Gunder Jordet, osgaa en bror av Ole O. eier og driver en 320 acres farm ved Grønna, N. Dak. I St. Paul, Minnesota, bor Einar Nyhus, født av forældrene Ole Nyhus og Oline Vestby. Han kom til Amerika i 1881 og driver bakerforretning. Han har tre børn, den ældste, Thea, 23 aar gammel er korrekturlæser ved West Publishing Company i St. Paul. Louise Frøiland, født Carstens, bor ved Cooperstown og hen- des bror John Carstens er for nærværende i New England, N. Dakota. John Aslegaard, skrædder, bor med sin familie og far og mor i Portland, Oregon. Gudlaug Johnsen, født Engebretsen fra Heggeriset, Trysil, bor i Brainerd, Minnesota. Hun har tre børn, Edward G. Johnsen, der arbeider paa de Forenede Staters krigsflaate station ØSTERDØLENES SAGA 365

i Bremerton, Washington. Mabel er gift med en Amerikaner, bor i Seattle, Washington og Signe bor hjemme hos forældrene. Gudlaug Johnsens søster, Gjertrud, bor i Etna, Washington. Christine Holmberg fra Trysil har ogsaa sit hjem i Brainerd, Minn. Haakon Hammerstad har slaat sig ned i North Yokima, Washington. Adolph Evensen Nerhagen, søn til Anton Evensen, Ola og John Kolbo, Kristopher Midtberg, Ole og Halvor Stengrundet og andre bor ved Audubon, Minn. Her bor ogsaa Carl Enge og hans hustru Ida Gunderson, Hans Bakken, Elise Nordhagen og Johan Løberget med hustru. Martin Olsen, søn til Ole Flenaasen og en Oscar Opgaard fra Trysil er ogsaa her i landet, men deres opholdssted kjendes ikke. Otto Rønningen, søn til Johan Rønningen Østby kom til Ma- dison, Minn., i 1905. Tok et specielt kursus ved Normalskolen der og graduerte 1906. Reiste til Canada og blev ved tilbakekomsten, Juni 1906 ansat som bokholder ved Lac Qui Parle Co. Ban., hvor han endnu er. Indehar ogsaa stillingen som assisterende kasserer og har ved siden av dette indehavt forskjellige tillidshverv. Lot sig i 1908 hverve som menig soldat i Minnesota National Guard. Forfremmedes til korporal 1908 — sergeant 1909 — Regiments kommissær sergeant 1910, løitnant 1911 og meddeltes kommission efter bestaaet eksamen. Otto Rønningen er en av de mest begavede unge mænd, Trysilbygden har sendt til Amerika, og vi er stolte av ham. Serino Gudmundsdatter Skaveren bor i South Bend, Wash. Hendes bedstefar var Tollef Olsen Heggeriset. Saa snart hendes far, Gudmund var konfirmeret tok han tjeneste hos pastor Dybdahl i Trysil, og denne utdannet han til religionsskolelærer. Sytten aar gammel tok Gudmund skoleskrinet paa ryggen, sal- modiken under armen og skierne paa føtterne for at begynde sin skolegjerning paa Grøndalen. Serine Gudmundsdatter er født paa Mobek, kom til Amerika i 1885 og slog sig ned i Wisconsin. Natten før hun og hendes mand skulde holde sølvbryllup brændte deres hus ned og sølvbryllupsdagen sat Serine paa bar bakke under nogle bord lagt over stager slaat ned i jorden. Efter at have levet i Wisconsin 15 aar drog de til South Bend, Washington, hvor de nu har et pent hjem og er i 366 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A bedste velgaaende. Hun er av gammel vikingæt — der findes ikke endnu et graat haar paa hendes hoved endskjønt hun er 65 aar. Hun blev i 1874 gift med Johan Olsen Stensrud fra Grue Solør. Har havt 4 børn, hvorav kun e ndatter lever. Serines mor kom til Amerika i 1887 og blev gift med en norsk mand, veteran fra krigens dage, efter hun hadde været enke i 12 aar. De bodde en tid i N. Dakota — senere i Wisconsin og sidst i Portland, Oregon, hvor hun døde høsten 1910. Halvor Teppen og børnene efter Johan Østby med flere Tryslinger bor i Duluth og Gjermund Teppen sitter paa et godt land i nærheten of Aitkin, Minn.

Halvor P. Nordby driver gaardbruk ved Northome, Minn., Peder P. Nordby er skolelærer og eier for tiden et stykke land ved Sebeka, Minn. Maria Nordby, gift med lensmand O. J. Anderson, bor i Hallock, Minn. Martha Nordby er gift med E. E. Løbeck og er bosiddende i Alexandria. Ragnhild Nordby, gift med en Civil ingeniør, P. A. Daly, bor i Wadena, Minn. — Olaf, Petra og Ida Nordby er døde. Johan Grambo har lagt under sig en hel del land i Montana og bor for nærværende i nærheten av Wibeaux. Her bor ogsaa Ole Dahl, Halvor Dahl, Olaf Dahl og John Dahl. Pastor Jensens avdøde søsters 6 barn er i Amerika, men spredt — har ikke deres adresse. Fra Osen har vi mange her i landet. I nærheten av La Crose, Wis., Bradley, S. Dak., og Moscow, Idaho er hele kolonier av dem. Der er ogsaa nogle Tryslinger i nærheten av Lilly, S. Dakota. Hans H. Øverby, Wiota, Wis., er far Søndre Osen og er en søstersøn av avdøde missionær Skrefsrud. Han kom til Wiota i 1891. I Fargo bor følgende fra Trysil : Eivind Nysæter, Pauli Ny- sæter, Mathilde Nysæter, Lina Carlson, Carrie Grøndalen, Gustav Grønaas, Emil Grønaas, handelsmand i Fargo, Hannah Nilsen, gift med en Herman Brevik, Jennie Nilsen (nu i Williston, N. Dak. (utg.), Erling Foss og hans hustru Mina Bakken, Sigvart Melby, Halfdan Melby, Ida Mathisen, Marthe Faldet, Pernille Norderhaug, Petra Norderhaug, Bertine Volen. I Duluth har vi August Nelson, nu i Fargo (utg.), Petter Nelson, Emil Lund, Kalin Lund og hans hustru Maria Nordgaard, Siri Lund, Hilda Nabben, Emil Nabben, Bernhard Nab- ØSTERDØLENES SAGA 367

ben, Olaf Dybsand, Rudolph Bjertnes, Bernhard Bjertnes og Torgal Bjertnes. Dortinus, Spooner, Wis. Johan Gønaas, Great Falls, Montana. Martin Nyhus driver med jernbane arbeide i Canada og gjør det godt. I Minneapolis — Mathilda Beiersen, Mina Tjernet og hendes søster, Agnes, Halvor Engemoen og hustru Maria Halvorsdatter Strandvold, med børn. Ogsaa Halvor Tørrison Ness med hustru og børn. I Binford, N. Dak., bor Carl Ovre, Torvald Ovre, Christian Ovre, Johan Carlson og Martin Beck. Olaf og Eivind Østgaads er i Portland, Oregon. En søster av dem er i Seattle, Washington. Ingerinus Tangen og hans hustru Nina Nilsen er ved Big Forks, Minn. Karl Engemoen og Oluf Dahl er i Shevling, Minnesota. Peter og Sivert Carlson bor i Bemidji, Minnesota.

TRYSLINGER PAA VESTKYSTEN

Halvor Norby og hustru Pernille, født Skaaret var blandt de første Tryslinger som tok homestead ved Hood Canal, Wash- ington. De utvandret i 1886. Bosatte sig først i Blooming Prairie, Minn. Men reiste i 1889 vestover og tok land i lien mellem Hoodsport og Lake Cushman. Tømmerhuset som fremdeles staar er vel bevaret og det er tømret paa ækte Trysil vis. Et rørende minde om de gamle pionerer. Børnene bor paa vestkysten. Peter i Port Townsend, Henry i Seattle, Pastor J. Torval i Bellingham ; han var tidligere prest i Paulsbo. Fru Ranghild Norby Olberg, Seattle. Fru Kjerste Norby Anderson, Seattle og Fru Karen Norby Clements, Port Townsend. Ved Potlateh, ved Hood Canal, bor Harald Strandvold og hustru Johanne, født Halvorsen. Harald kan fortælle flere historier fra Trysil end de fleste, han er ogsaa en fremragende felespiller. Børnene George, Clifford, James og Harvey bor nær forældrenes hjem, og datteren, Fru Hazel Marie Nelson bor i Everet, Washington. Ved Patlatch bor ogsaa skribenten og dikteren Halvor O. Bergh, som for endel aar siden tok del i en livlig diskussion i aviserne angaaende Kensington stenen, og er fremdeles meget 368 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A interesseret i runeforskining, han levet i mange aar ved Quatsino paa vestsiden av Cacouver Island, men har nu boet ved Patlatch de sidste atten aar.

Lidt længere nord bor Myhre karene, George og Oliver og søsteren Fru Dell Beattie. Det er sjelden at finde nogen som er saa interesseret i norskdom, fra politik til huldrefolket, som disse Myhre folkene.

I 1913 korn fire søskende fra Dybækmoen i Trysil og bosatte sig i Seattle. Ola, Karl, Ida og Hilda; de tok navnet Moen her i landet. Pauline — Fru Andersen — Kjerste og Johan var her i landet før. Kjerste og Ida er nu døde. Karl og Johan bor for tiden i San Francisco, Cal., og Hilda i Oregon. Fru Anderson har seks børn: Oscar i Chicago, Ill., Harry, Olga Lillian og Ella i Seattle og Ida i Washington, D. C. Fru Ida Moen Beck efterlot sig to barn, Floyd og Rodney. I Seattle bor Johan Grønaas, formand av Østerdalslaget paa Vestkysten. Han bodde i San Francisco i mange aar før han bosatte sig i Seattle. Hans adresse er: 714 7th Ave. Ragnhild Tørmo kom først til Fargo, N. Dak.; men reiste senere til Seattle. Hun er gift med John VanDyne. De har fire døtre, Gladys, Ragna, Florence og Hazel. Ved Paulsbo bor Halvdan Amundsen Sandkvea og hustru Gunhild, født Flendalen. Deres børn er: Kjerste (Fru May), Aslaug (Fru Falkner), Olia (Fru Johnson), Gjermund, Haldis, Gudrun, Berthe Harry og Ruth Solveig. I Everett bor Hr. og Fru Peter Paulsen. Peter er fra Lørdalen i Trysil, han har skrædder forretning. I Everet bor ogsaa Hr. og Fru O. C. Brubakken. Fru Brubakkens pikenavn var Kvebak. De har to børn, sønnen Kaare og datteren Margaret, (Fru Dahl), som bor i Grand Forks, N. Dak. I Everet bor ogsaa Johan og Mathilde Stengrund. Mathilde, født Haug, var sekretær for Østerdalslaget paa vestkysten. Deres barn er: Milford, Arnold og Gladys. I Portland, Oregon bor Fru Caroline Østgaard. Hendes børn er: Karen, Mina, Johan, Olaf og Edwin. Karen (Fru Lund), var før gift med avdøde Paul Aas, (Hill). Hendes børn er: Arnold, Ethel, Walter, Henry og Alice. Søsteren Mina's (Fru Egberg), børn er: Floyd, Roy og May. Johan er ogsaa gift og har børn. ØSTERDØLENES SAGA 369

I Rassland, Canada bor Hr. og Fru George Jørgensen, hu- struen hedte Jakobine Høiberget, de er begge fra Engerdal. Fru Marie Wentzel Donnum, bor i New Port, Washington; hun er fra Trysil indbygd.

DE FØRSTE UTVANDREDE FRA TYNSET PRESTEGJELD

De første utvandrede fra Tyldalen var Ole Thorud og piken Goro Thoresdatter Troen (1849). Og de forblev i Wisconsin 20 mil sydvest fra Milwaukee i et norsk settlement som kaldtes York Ville. I 1850 reiste Thore Thorud og familie og Iver Vold og familie og Lars Thronsen fra Brydalen med familie og piken Kari Thoresdatter Broen og fra Tynset Nils Nilsen Neby med familie. De standset paa samme plads som de der reiste aaret forut, nemlig i York Ville. I aaret 1851 reiste Bersvend Broen med familie og hans fader Thore som var enkemand og Ole Graven med familie og ungkarlen John I. Lund og Lars L. Moen og Anders Eggen og pikerne Dorthe Vold og Kari Graven og Ingeborg Eggen. En del av dette følge blev igjen i Shreveport, Louisiana. John Lund og Lars Moen kom til Dodgeville. De arbeidet der i nogle aar i en bly mine og reiste derfra til Idaho for at søke sin lykke i guldgravning. Siden kom de til Piere County, Wisconsin og bosatte sig i skoken, hvor de forblev til sin død. I1852 reiste Ole O. Moen med kone, tre sønner og en datter, Thron O. Moen ældre blev gift nys før avreisen med piken Marit Embretsdatter Stortrøen og Ole 0, den yngre, og Thron, den yngre, og datteren Marit kom ogsaa over. Iver J. Eggen med familie og sin gamle far Iver Eggen og Bersvend Riseggen med familie og Morten Tuvengmoen med familie og ungkarl Tøllef O. Øien og piken Frk. Holmen og piken Kari Haugen, og i samme følge kom Jens Erlingmoen og familie. De var fra Tolga. Iver J. Eggen og Morten Tuvengmoen blev igjen paa et sted i Canada, hvor de skulde faa arbeide, de hadde ikke midler til at komme længere, og siden den tid har vi ikke hørt hvor det blev av dem. Ole O. Moen og Bersvend Iverson og Tøllef Øien og de før- nævnte piker i samme følge kom til Yorkville, hvor de andre bodde, som hadde reist aaret forut. Da blev det slut med ut- vandringen fra de bygder til i 1857 da Paul Estenson Bjerkeng 370 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A og Ole Faadalen reiste. De kom til Green County, Wisconsin og blev der til 1858 ; da kom Paul Bjerkeng til Pierce County og bosatte sig der. Ole O. Moen, ældre, og Thore Broen og flere med dem fra Østerdalen styret kursen vestover, og efter en lang og strævsom reise havnet de i Pierce County, Wisconsin og settlet ned i tykke skogen og deres hele eiendom var et par okser og en vogn med buer som var overtrækt med almindeligt lærret. Der var hele deres utstyr med husgeraad og kreaturer. Det tok mellem fire og fem uker at gjøre denne reise, og tænk hvilken fordel vi haar nu tildags. Nu kan vi gjøre denne reise paa en dag. Anders Baardson og Carl Olsen og Ingul Ereksen kom ogsaa i 1855 til Pierce County og bosatte sig i Town av Martell og der levede de til sin død. Ole O. Moens familie blev igjen i Yorkville et aars tid og kom saa til Pierce County aaret 1856 og da kom Bersvend Riseggen og Iver Vold og hans søster Dorthe og Nils Neby. Alle bosatte sig i Town av Martell, Pierce County. De eneste som lever endnu av de ovennævnte eller av de første som kom til Pierce County er Thron O. Moen, yngre, og Embret I. Vold. Thron O. Moen lever i Town av Ellsworth, Section 2 og Embret I. Vold lever i Section 13 i Town av Martell. I 1865 reiste Ole og John Overby og Oline Johnsdatter Overby. Ole og John blev igjen i Milwaukee. Oline Johnsdatter Overby fortsatte reisen til Pierce County, Wisconsin. I 1869 blev hun gift med John Lund og de blev boende i Town av Martell, Pierce County, Wisconsin til deres død. I samme aar, nemlig 1865, kom Morten Johnson Neset, født Tynset. Han bodde i nærheten av Trondheim nogle aar og utvandret derfra med familie. I aaret 1866 korn Ole Stortrøen med familie og hans gamle fader. I 1767 kom Arne Flotten med familie og Johan Flotten med familie og Otter Flotten med familie og Ole Overby og Beret (Anstensgjordet) Overby og Olava Smestuen, og Brynjuls Braaten med familie. I aaret 1867 kom Mathias og Iver og Embret Helbred. I aaret 1869 utvandret Rasmus Haugros med familie og de kom til Pierce County, Wisconsin og bosatte sig i Town av Gilman, Section 331 og der bodde de til sin død. ØSTERDØLENES SAGA 371

MINDER FRA PIONERTIDEN I TOWN OF HOLMES CITY,

DOUGLAS COUNTY, MINNESOTA

Ved Ola Løbeck.

Det var tirsdag den lde januar, 1873. Jeg kjørte til skogen paa morgenen for at hente et læs ved. Veiret var mildt og behageligt, stille og overskyet himmel. Da jeg var paa hjemveien begyndte det at sne ganske heftigt. Da det var vindstille dalte sneen ned i store flokker saa det var meget vakkert at se paa. Det var saavidt jeg kunde se at det lille drag i luften var fra øst. Da jeg kom hjem snedde det ndnu heftigere, men var like stille og mildt endda. Kom hjem omkring klokken et paa dagen og satte mig ned for at spise middag. Om en liten stund kom der en av mine brødre indspringende og bad mig komme ut straks og hjæpe ham at faa ind kreaturene. "Vi har stormen for os," sa han, og for paa døren og jeg efter saa fort jeg kunde.

Vinden hadde allerede kastet om til nordvest og hvinte i træerne. Vi fik ind kreaturene i en hast. Saa var det at skaffe dem foder, men det var heller ikke saa greit, da vi hadde høiet ute og døren til fjøset vendte mot vinden. Vi gav da ikke op, førend vi hadde faat ind en stor portion til hver av dem, ti vi vidste av erfaring, at det kunde ta flere dage, inden stormen fik rase ut. Vinden øket paa eftersom tiden gik. Næste morgen var vinden ganske voldsom. Jeg fik det indfald at jeg vilde se til fjøset paa morgenen og se om vi kunde komme ind og se at faa give mere høi til dyrene. Da jeg kom ut av døren var snekavet saa tykt, at jeg ikke kunde se nogen ting. Veistien til fjøset laa nu høi og bar da sneen var blaast væk fra begge sider av den. Jeg kunde ikke se den, men kunde føle den og vidste, at jeg ikke kunde tage feil av retningen, naar jeg bare holdt mig til den. Stien gik forbi et litet hus som stod nogle fot til sides og omkring 40-50 fot fra huset. Jeg gik da, til jeg vidste, at jeg var midt for det lille hus, og stod der en stund og ventet paa at faa se det, men fik ikke se det. Saa fortsatte jeg til jeg vidste jeg var midt mellem huset og fjøset. Jeg stod der en lang stund og ventet paa at faa se et glimt av det ene eller andet, men fik ikke se noget for luften var saa tæt av sne. Vinden var saa voldsom at det var med nød jeg kunde holde 372 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A mig paa den smale veien, og den turde jeg ikke miste om jeg skulde komme til huset igjen. Saa stirret jeg bent ned, om jeg kunde se mine egne føtter. Heller ikke dem kunde jeg se — og da følte jeg mig ensom. Jeg kunde ikke skimte noget av overkroppen og ned til knæerne. Saa opgav jeg forsøket og kravlet tilbake til huset. Vinden Øket paa utover dagen og natten og var paa det voldsomste torsdag. Fredag begyndte stormen at aftage mer og mer, saa mot kvelden kunde vi skimte noget av landskabet bortover. Lørdags morgen var det ganske stille, men bitende koldt. Mange mennesker frøs ihjæl i denne storm. Mange, som var ute, frøs fordærvet baade paa hænder og føtter. Flere blev krøblinge for livet. Nogen skulde til fjøset og se til kreaturene, gik vild og blev ute, andre skulde til skogen og for vild, andre var i skogen og skulde hjem og mange av dem døde. Denne storm kaldte vi storstormen. Da denne storm kan tjene som en god type paa alle andre voldsomme vinterstorme vi hadde de første aar vi var her, skal jeg nedenfor ogsaa beskrive en av de vældige regnstorme som gik over Minnesota om somrene. Det var sommeren 1877 jeg hyret mig ut til en kreatur- handler som kjøbte kreaturer her i omegnen, og drev dem til Winnipeg, Canada, og solgte dem. Det var den 28de juni, vi var komne omtrent tyve mil nord fra Fargo, N. Dak., hvor vi hadde leir for natten. Den 29de fortsatte vi reisen nordover. Veien laa paa vestre side av Red River. Vi kom ikke langt før vi mødte regnstormen. Jeg var saa heldig at det var min tur at sitte i en vogn med dække over, og drive okserne. Nogen av de andre hadde tur til at sitte paa hesteryggen og holde styr paa kreaturene, saa de holdt sig nærved vognene, og de fik nu tage styrtbadet over sig. Det lynet og tordnet heftigt, og regnet øste ned i strømme. Da landskapet i Red River dalen er ganske flat, blev vandet liggende hvor det faldt. Det varte ikke længe, før det gik op til hjulenavene paa vognen. Vinden var saa sterk at jeg fryktet at vognen skulde vælte om, krøp derfor ut av dækket og satte mig paa fremenden av vognkassen og gjorde mig færdig til at hoppe i "sjøen", om det var nødvendigt. Kreaturene standset og trængte sig sammen i en tæt klynge og brølte og holdt et svare væsen. Det gik store bølger over landet; det saa ut som om vi var paa vilde sjøen. ØSTERDØLENES SAGA 373

Vi kunde, naturligvis, ikke se langt, ti luften var fuld av vand som pisket til støv av den heftige vind. Det var omtrent klokken 10 formiddag at stormen brøt løs; hvorlænge den varte husker jeg ikke, men det regnet noget næsten hele eftermiddag. DENGANG FOLDØLERNE KOM TIL AMERIKA

Langt oppe i den øvre ende av Osterdalen, nordenfor Gud- brandsdalen og Rondane, ligger Foldalen. Der er vist ingen bygd i Norge som ligger saa fjernt fra andre nabobygder. Mot nord og syd, mot øst og vest strækker Dovrefjelds snedækte fjelde sig i endeløse avstande, og Foldalen selv er kun en liten spræk i den store fjeldkjæde, hvori samles noget av dens overflødige vandsamme. Men langs denne lange, smale spræk i fjeldet har folk strævet og bygget fra umindelige tider og utviklet karakterer likesaa faste som fjeldene omkring dem. Der er ogsaa en Foldalen i Amerika. Naar man reiser paa Green Bay bane vestover fra Merrillan, Wis., til Winona, vil man ved Hixton se nogle svære aaser taarne sig op nogle mil mot nord. Deroppe, i nogle trange, smaa dale med høie aasrygge omkring, har Foldølerne i Amerika skaffet sig lune hjem og et større virkefelt. Der er saa mange av dem, at settlementet kaldes Foldalen. Amerikas Foldal er vistnok ikke noget fint sted at betragte med en jorddyrkers øine. Men det er uten tvil bedre end Foldalen i Norge.

De to første mænd som utvandret fra Foldalen var Jørgen Olsen Strømbuen og Hans Øien. De kom egentlig fra Atnedalen som er en sidedal til selve Foldalen. I 1866 reiste de til La Crosse, men kom senere til Eau Claire, hvor de førstes efterkommere endnu bor. I 1867 reiste Simon Simonson Flyen og hans broder Mikkel fra Foldalen til Sparta, Wisconsin. I de dage begyndte man at opsettle det haugede landskap i Jackson og Trempealeau Countier, som tidligere landsøkere hadde vraket, da det var saa bakket der samt trist og nøkent. Indianerne hadde nemlig fra umindelige tider havt for skik at avbrænde græsset hver vaar, for at gjøre det mye mere lækkert for hjorten. De store aaser som nu staar skogbevokset og luner for uveiret, var derfor dengang for det meste træløse. 374 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A

Paa grund av disse ulæmper, var ikke vestre Wisconsin i de aar meget tiltrækkende og emigrantstrømmen hadde draget forbi disse nu saa vakre dale og fordelte sig utover Minnesotas sletter. Men Simon Flyen var blandt dem som ikke var saa fordringsfulde. Han syntes, at landskapet i den nordre del av Jackson County, Wisconsin, var herligt at skue og tok sig homestead i town av Northfield i 1868. Da det som sagt var smaat med tømmer der i landskapet i de dage, grov han sig en kjelder i bakken, 14x16 fot størrelse. Ovenpaa var det bedækket med torv, men indvendig var det beklædt med bord. Et litet vindu paa hver side av døren gav lys. Her bodde han hint i mange aar. Simon Flyen og hans kone syntes de nu var kommet saa godt ivei med at faa gaard og hjem, at de skrev takkefulde breve hjem til Foldalen om dette. Disse breve blev læst og drøftet av venner og frender og følgen var, at et helt selskap av folk det næste aar bestemte sig til at utvandre og opsøke deres gamle kjending i hans nye hjem. Nu blev der auktion i mangen en gaard med vidtløftige overslag, for det tok mange penge at reise saa langt avsted. Man spinket og sparet og laante penge og gjorde nye overslag. Endel fandt til sin græmmelse, at de ikke kunde klare det og "ombestemte" sig. Men ikke mindre end 22 blev tilsidst færdige og drog avgaarde tilsammen en dag paa sommeren i 1869. De hadde havt det saa travelt med at gjøre sig færdig, at de ikke hadde hat tid til at tænke paa avskedens betydning. Men nu paa avreiseos dag, da de sat paa sine kister og kjørte nedover dalen, syntes hele avreisen saa unaturlig. Var de virkelig paa vei til at forlate alle disse kjendte folk og tomte? Langs veien stod gamle, trofaste venner og viftet farvel til dem, saa at kvindfolkene og barna maatte graate. Lunt laa gaardene op gjennem dalen og mindet om mangen en hyggnelig stund, saa at karene, helt brydd, maatte vende øinene fra dem for at se paa de gamle kjendte fjeldtoppene langt borte. Men det hjalp ikke, for

"Dei gamle fjell i syningom Er altid eins aa sjaa, Med same gamle bryningom Og same toppom paa." ØSTERDØLENES SAGA 375

Disse haardfaste karer, som livet endnu ikke hadde givet noget andet end haardt arbeide, følte sig med en gang ganske beklemt om hjertet. Hvad var det for forunderlige følelser som rørte sig derinde? Da de saa de gamle fjeldtoppe spinde i det fjerne, følte de pludselig, at det var en del av deres eget liv som blev borte. Disse fjeld — "So stod dei gjenom tiderna Vel mange tusend aar; Og graset yaks urn liderna, Og lauvet korn kvar vaar; Og vinden tok urn topparne Og vatnet tok urn fot; Men dei gjilde gamle kropparne Dei toko traust imot — —"

Men avsted bar det nedover den lange Østerdalen til Kri- stiania. Derpaa ut paa det øde hav for at seile i maanedvis. Saa tilsidst op i mylderet i et fremmed land, hvor kun fremmed sprog var at høre, derpaa en endeløs jernbanereise, indtil de til syvende og sidst stod i en styg liten by ved navn Black River Falls. Men det var endnu langt igjen til nybygget Northfield langt nord i countiet, hvor Simon Flyen var bosat. Vistnok vidste byens mænd, hvor Northfield var, men det var jo endnu kun et ubeboet vildnis, langt nord over alle hauger. Tilsidst fandt man to Amerikanere som paatok sig at skydse dem frem til Simon Flyen, hvor nu han kunde være at finde. Veiene dengang i nybyggets første dage var ubeskrivelig skrøpelige, og disse velvoksne Østerdøler med sine mange kister og sækker utgjorde to tunge læs. De skaket og skumpet fremover og flere gange var de i fare for at sitte fast, da de skulde over et eller andet av de mange bækkeleier. Men da der var mange til at hjælpe til, gik det stadig fremover omend smaat. Og dagen gik, og solen sank og endnu var der mange bakker som de skulde over. Som de sat der og halvsov, kjørte de plutselig fast i et myrhul. Det hjalp ikke hvor meget de skjøv og skrek til hestene, her stod de aldeles fast. De maatte nu avIæsse sine kister og vadsække og spinderokker og lade dem staa der paa marken, medens de gik resten av veien tilfots. Det var dog ikke mere end en mils vei igjen til Simon Flyens. 376 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A

Det var nu langt paa natten og alle skikkelige folk hadde lagt sig. Da de nærmet sig den beskjedne og mørke lille jordhytte, som en av deres kjørekarer hadde været istand til at finde op i bakken, sagde en av kvindfolkene: "Det er jo f or-galt at forstyrre folk slik midt paa natten." — "Ja," svarte en av mændene forlegen, "vi er vist riktig et fantefølge, som kommer slik uindbudne til fremmed mands hus." Men deres veiviser lot sig ikke opholde av slike beskjedne tanker. Han skridtede frem til døren, dundret kraftig løs paa den og ropte : "Hi! Simon, roll out of your bunk. Here is company for you!" Simon vækkedes plutselig av sin sunde søvn og fattet ikke hvad der var sagt. Hvad kunde dette nattebesøk betyde? I en hast fik han bukserne paa og døren aapnet. Da var det som om hele Foldalen kom væltende ind paa ham, for ind kom den ene efter den anden av gamle kjendinger, til stuen blev pakkende fuld. I en hast kom ogsaa konen op og nu blev der hilsen og prat og latter og graat og barneskrik over al maate. De som var trætte satte sig — paa gulvet, paa bordet; og de som kunde staa, stod hvor de kunde. Men kveldsmat maatte til og nu blev det et svært matstel med en fire, fem om hver kop. Melk for de smaa og smørrebrød og stekt flesk for de store. Omsider kom man til ro igjen, og Simon bar da ind store kniper høi som blev bredt utover gulvet. Da alle fik lagt sig var baade stuen og fjøset fuld av sovende folk. Disse 22 som kom til Simon Flyen den nat, var følgende: Tollef og Peder Amundson og deres mor Marit. Kari Pedersdatter, som siden blev Tollef Amundsons hustru. Halvor P. Kvensletten med kone og fire børn. John Aasegaard med kone og et barn. Peder Aasegaard, Martin Larson, Ole Samuelson Vandsnes, Johan Slaaen og Peder P. Elgevaslien. Den næste dag hadde Simon Flyen og hans besøkende mandfolk det travelt med at fare over alle huer for at søke efter husly. Vistnok var der endnu ikke mange nybyggere i marken, men hist og her bort i en dal var der en jordkjelder, hvis eier- mand nok var villig til at dele husrum med en nykommer. Tilsidst var det besørget, og de forskjellige kister og spinderokke var alle komne paa sin plads. Derefter var det at vælge sig land, grave sin egen kjælder. Da det var gjort var ogsaa sommeren gaaen, og nu maatte mandfolkene 'langt avsted i furuskogene. Der blev de gjenem vinteren og mange vintre efter- ØSTERDØLENES SAGA 377

paa for at tjene op sin "start" som Amerikanske farmere. Imid- lertid sat konen og barna hjemme og ventet paa en bedre tid. Der kom nu fort væk flere Foldøler til settlementet, indtil der nu er flere daler fulde av dem. Av dem som kom først, maa nævnes Jørgen Gaashovdet,Iver Odden, Peder Bihaug, Hans Furuhovdet, Simon Kjøle, Esten Nilsen Kjølmoen, Erik Lien, Tom Jørgesen Aasen, Henrik Embretson, Ole Eide, Ole Hov-det, Esten Samuelson Brandsnes og Ole Rismoen. Der er ogsaa et betydelig settlement av Foldøler ved Stanley, Wisconsin, samt mange i Eau Claire. Kjære læser! Hvis du vil træffe riktig lune, koselige folk, med ægte norsk gjæstfrihet og fløtegrøt, saa reis til Foldalen i Amerika. Ole Samuelson, Stanley, Wis.

FOLDØLINGER RUNDT STANLEY, WISCONSIN

Dette er lidt lokalhistorie fra Stanley, Wisconsin. For 50 aar siden var her vilde urskogen, paa sine steder svr furuskog, ogsaa trakter med den sværeste pene løvskog, saasom Ek, Alm, Løn og Basswood. Disse løvskogtrakter var anseet som utmærket skikket for farming. Saa var det i begyndelsen av ottiaarene, at nogen unge Foldøler, som var vant med skogen kjøpte sig land nær jernbanestationen. De første var vist Simon og Andrew Pederson (Odden) og deres søster Mrs. Goro Johnson. Saa var det vist i 1883 at Simon og Hans Anderson (Flyen) ankom og i 1884 kom Ole Krogen og Ole Samuelson ((Staalan). Lidt senere kom flere fra samme bygd, saasom Martin Anderson (Flyen), Hans Aasegaard med familie, Sven og Adrias Samuelson (Staalan). Peder Thompson, Ed Larson, Andrew Embretson (Furuhovder), Peter Simonson (Kakeloien), Peder Brandsness (nedre), Anton Brandsness (Gjelten) og flere. — Alle disse folk kjøpte land her og de og deres familier har ryddet og bygget op gode 80 til 120 acres farme, som i avlingsydelse kan maales med de bedste i staten. "Siloes" og gode melkekuer har de alle forskaffet sig. Ysterier er der mange av, og i byen er der en saakaldt "flexible milk plant", hvor kondenseret melk frembringes eller fløten uttages og markedsføres som sød fløte og skummet melken vendes i melkepulver og kacum. 378 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A

Med pinaktige tider er det som manden sa om veiret, alle snakker om det, men ingen kan gjøre noget ved det. Vi maa vist selv efter bedste evne brøite os ut av det uføre, som vi var saa ivrige at komme in i. Kanske den nye administration kan arrangere lidt lavere renteforhold paa laante penger, det tror vi er den eneste praktiske farmhjælp plan. Resten maa vi nok selv geie, om saa hvereneste farmer blir nødt til at samarbeide med sine naboer for at bestaa imot alle sammenslutninger, som omringer os. Jeg undres ofte paa hvor det blev av alle de Foldøler, som forlot Heimbygden i perioden fra 1860 til 80-aarene. Endel av dem vet jeg findes i Jackson, Pierce og St Croix Countier, Wis., men vi ser aldrig nogen Foldøl lade høre fra sig i de norske aviser, omend jeg vet mange av dem kan baade skrive og læse, for vi hadde gode skolemestre i bygden, saasom Joe Klokker, Just Pederson, Lærer Rønning og Ole Aspeeggen, allesammen samvittighetsfulde pliktopfyldende karer, som gjorde sit bedste for at gjøre os til nyttige mennesker. Nu ja, jeg har da seet endel av Foldølers pionerarbeide utført i ovennævnte Countier, pene farmhjem, skoler og kirker, der hvor storskogen eller grubegen stod før de tok fat. Meget er diktet og skrevet om nybyggernes slit, savn og stræv paa vestens prærier, og alt er interessant, men hvis en kompetent person vilde give en sandfærdig beskrivelse av pionerernes liv i Wisconsin, Minnesota og Michigan's skogtrakter, saa vilde den vist bli likesaa underholdende. Denne hersens "Depression" som nu vel snart er dyp nok, har da iallefald sat os alle paa samme bret, enten vi bor her eller der, i by eller paa land. Min bedre halvdel, som forresten ikke er hverken Foldøl eller anden slags Østerdøl, men født og opvokset paa vestens prærier, sitter og læser "Decorah-Posten" og venter i spending paa fortællingen "Østerdalskongen", som er lovet os i "Ved Arnen." Hun sender sin bedste hilsen til slægt og venner i Minnesota og Syd Dakota. Hendes pikenavn var Petra Dahl. ØSTERDØLENES SAGA 379

HISTORIEN FRA SAUM SETTLEMENTET I MINNESOTA

Indsendt av Ivar Stengel.

Nord østlige parten av Beltrami County, Minn., og kuns 2 mil bent øst, som Kraaken vinger, fra den store indsjø Red Lake, ligger Saum og Tolgegrenna. Den grænser like op imot Indianer reservationen. Altsaa vor nærmeste nabo mot vest, er den, fordums, saa mæktige Chippewa Nation. Bent igjen-nem Brenna, stille og ærverdig, ikke med bulder og braak, snor sig, med mange slynger og bukter, elven Battle River, og mun-

Kirken i Saum, Minnesota. Bygget av Tolginger. der tilslut ut i Red Lake. Den har jo sin saga at vareta i akt og ære. Sagnet vil ha det, at ved dens bredder, stod et avgjørende og vældigt slag, imellem Sioux og Chippewa Nationerne, om de nordlige jaktfelter. Dens vande blev rød av blod, og farvet sjøen blod-rød, hvorav den har sit navn Red Lake likeledes elven Battle River. Tolgingerne var iblandt de første settlere i Saum, saa tidligt, som i 1900 har vi den første. Den egentlige store indvandring, aarene 1902-03-04. De første kom ind med frakt 380 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A baat, som gik rute over Red Lake, til de forskjellige nye settle- menter, senere tilfots fra Kelliher, Minn. Ingen veier at snakke om, al fraktning førtes i rygsækken, efter krokete stier, gjennem ulænde og morads. Men vante, som vi var fra hjembygden, med skog og ulænde, var vi her, i vort rette element. Vi tok straks fat paa det store rydningsarbeide. Hytter og fjøs blev tømret op, veier bygget, maal efter maal av skog hugget ned, ryddet og lagt under plog. De første aarene kjøpte forskjellige kompanier tømmer paa elven, senere fraktes alle skogprodukter den lange vei, om vinteren, i sprængkulde til Kelliher, et slitsomt stræv paa mad og hest. Høsten 1902 oprettet Ole Wolden, (bedre benævnt Gammel Wolden) et landhandleri, med Post Ofice, som fik navnet Saum, efter Telemarkingen John Saum. Post blev fraktet paa ryggen 3 gange i uken fra Battle River P. O. Aaret 1906 blev ruten forandret med post fra Kelliher, 3 gange i uken, som ogsaa for det meste blev fraktet tilfots og paa ryggen. Varer til Landhandleriet blev kjørt fra Kelliher, 13 mil, om sommeren en lysttur, som tok 2 a 3 dager, at baske sig igjennem sølen. Sure og slitsomme dage; men det gik. Naturen mødte rikeligt halvveis med nræingsmidler, da skogen vrimlet av hjort, elg og fugl. Og elv og brakker forsynte os med fisk. Desuten hadde vi han Ola paa bua, og om det, til tider, manglet lidt paa mynt, vara ikke det, saa nøie fra hans side. I 1903 blev Township og Skoledistrikt organiseret. Det første skolehus blev bygget høsten 1903. Et eneste værelse tømmer bygning, som staar den dag idag, hvor skole holdtes følgende vinter, og like til den store nye 4 værelse skole blev bygget i 1912. Store forandringer er skjedd til dato. Nu føres post per auto daglig. Moderne veier paa kryds og tvers. Telefon og radio. Borte er oksen paa akeren, — nu er det hester og traktors, moderne maskineri av alle slags. Det mest betydningsfulde jordbruk er meieridrift. Særdeles avles høi, havre, byg og corn, forresten avles alt muligt, da vi har rikeligt regnfald, og masse sne om vinteren. Følgende er navne paa Østerdøler og Tolginger som nu er bosat og har været bosat i Saum: Jens Wolden utvandret fra Tolgen aar 1896, kom til Fosston, Minn., drev i flere aar som snedker, og kom i 1900 for første gang til Saum, som dengang var et vildnis, og som først to aar senere fik sit navn. Jens blev i 1904 gift med Betzy ØSTERDØLENES SAGA 381

Rotstad av Totenslægt. Hun døde i 1919. De hadde 5 barn som alle leve, men kun den yngste, en datter er hjemme med faren paa farmen. Ole J. Wolden utvandret fra Tolgen aar 1881, og kom i 1901 til Saum. Gift to gange, først med Kvensbøen Salen, anden gang med Sigrid Boness født Østgaard. Wolden døde i 1922, enken i 1924. Wolden drev handelsforretning, og var ogsaa den første postmester i Saum, samtidig som han ryddet land og farmet. Av barn er kun John, av første ækteskap her. Han overtok i 1912 farens forretning og blev i 1911 gift med Ingeborg Helblad som utvandret fra Tolgen i 1905, og kom direkte fra Norge til Saum. De har 3 barn hvorav de to yngste er hjemme; mens den ældste søn driver egen forretning i Blackduck, Minnesota. Peder Krogseng utvandret i 1880 fra Tynset. Han kom til Dalton, Minn., og i 1903 til Saum, gift aar 1881 med Anne Eide som i 1868 med sine forældre utvandret fra Tolgen. De kom først til Fillmore Co., derifra til Ottertail Co., derfra til Polk County. Krogseng med familie reiste derfra tilbake til Norge, hvor de var i flere aar for saa atter at sætte kursen over "blaamyra." De hadde 11 barn hvorav 3 er døde — 3 er hjemme. Arthur driver hjemme- farmen, medens datteren Maria har bygget sit eget hus, hvor bedstemor Krogseng, som hun populært kaldes, nu har sit hjem. Krogseng døde i 1924. Ole Helblod utvandret fra Tolge aar 1903. Kom først til Climax og kom samme aar til Saum. Gift i 1908 med Tora Krogseng. De har havt 3 barn. Datteren Alflield døde i 1932. Den ældste søn er hjemme, medens den yngste studerer ved Concordia College. Helblod overtok landet efter broren Johan som druknet under tømmerfløtning i 1904. Esten Rice utvandret fr Tolga aar 1906. Korn direkte fra Norge til Saum. Gift i 1913 med Hannah Krogseng. De har 5 barn hvorav alle fortiden er hjemme paa farmen. Einar Stengel utvandret fra Tolgen aar 1906. Kom direkte fra Norge til Saum. Gift i 1917 med Johanna Krogseng. De har 5 barn, hvorav 4 lever. Paul Florhaug utvandret fra Tolgen aar 1901. Kom til N. Dakota, derfra til Climax, Minn. Blev i 1895 gift med Ingeborg Johnsdatter Trøan fra Vingelen. Hustruen kom til Amerika i 1905. Florhaug kom i 1925 hit til Saum, hvor han kjøpte 382 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A farmen efter avdøde Ole J. Wolden. Hustruen døde 1925. De hadde sammen 4 gutter, 3 jenter, hvorav en gut faldt i Ver- denskrigen, og en jete er død. nDe to ygste sønner er hjemme paa farmen. En datter er gift med Kruger Krogseng og lever sammen med Mona Krogseng i hendes hjem. Sam Dølgaard utvandret fra Tolgen aar 1896. Kom til Strum, Wis., derfra til Climax og i 1903 til Saum. Gift med Julia Thoreson fra Climax. Har havt 5 barn hvorav 4 lever, men for tiden er ingen av dem hjemme. Dølgaard har i de senere aar været bosat i Kelliher, Minn., og arbeider for Staten Minnesota. Ivar Rusten utvandret fra Oversjødalen, Tolgen i 1906. Kom til Lake Park., Minn., og høsten 1906 til Saum. Siden 1908 har han været i Kelliher, Minn., hvor han er første mand i byens største handelsforretning. Gift med Olga Moen, har 4 barn hvorav 3 lever. En datter er hjemme. Pete Moe (Kotmo) utvandret fra Tolgen aar 1896. Kom til Jackson County, Minn., og hit til Saum i 1902. Gift i 1908 med Mina Holden fra Valdres. Flyttet i 1917 til Canada hvor de nu lever. Anne Saum, født Østgaard utvandret fra Dahlsbygden 1896. Kom til Saum 1906. Gift med Telemarkingen John Saum, flyttet til Canada 1913. John Gjelton utvandret fra Tolgen aar 1906. Kom først til Bottenow, N. Dak., til Saum 1907. Gift med Nina Florhaug fra Climax, hvor de nu lever. Ole O. Stortroen kom til Amerika fra Tynset 1877, til Saum 1904. Gift med Maret Estensen, forældrene fra Faaset eller Tynset. Solgte farmen her og reiste til Climax. Stortroen døde 1928. Hustruen og flere barn overlever ham. Martin Wolden utvandret fra Tolgen aar 1902. Kom til Fosston, Minn. Til Saum 1902. Var hjem til gamlelandet, ko mtilbake, men hjemlengselen var for stor, hvorfor han solgte sit land og reiste tilbake til Tolgen, hvor han nu lever. Sammen med ham reiste ogsaa to andre Tolge-gutter, nemlig Olaf og Magne Hagen. Ole Dølgaard utvandret fra Tolgen aar 1905. Kom direkte hit til Saum. Er for tiden i Bones Ferry, Idaho. Laurits Lie fra Tolgen besøkte ogsaa Saum et par gange de første aar. Er nu død. ØSTERDØLENES SAGA 383

Rickard Wolden utvandret fra Tolgen aar 1895. Var i flere aar

i Thief River, Minn., hvor han var handelsbetjent. Hadde ogsaa i flere aar egen forretning i Brady, Mont. Har flere gange vært i Saum. Er for tiden i California. Den første gudstjeneste blev holdt i Saum vaaren 1903 av Pastor O. Bondahl, som dengang var prest i Blackduck, gode 20 mil herfra. Pastoren tok den spadserturen mer end en gang. Han reiste i 1909 til Norge. Allerede i 1910 blev menighet stiftet her. Kirkebygning var dagens samtaleemne og Pastor Sumstad som betjente denne Missions mark, tilbød at holde en maaneds religionsskole frit, om vi vilde gaa igang med arbeidet. Dengang var der snak om tømmerkirke, og især var avdøde Ole O. Wolden ivrig for at bygge ottekantet ilikhet med kirken i hans hjembygd Tolgen, hvorfra denne menighet har sit navn. Sommeren 1910 blev gravplads indviet og jordpaakastelse paa 2 lik som var nedsat der forrettet. Grund til gravplads og kirketomt var skjænket menigheten av P. Krogseng. Sumstad resignerte i 1912, og dermed blev ogsaa kirkebygningen lagt paa hylden. Ikke før i 1920 kom der virkelig liv i bygningsarbeidet igjen. Materialer skaffedes til veie og endelig i 1923 blev kirken paabegyndt. Den blev reist sommeren 1923, men grundstens festligheterne holrites først aaret efter. Det var vanskelig at tilveiebringe penge for et sligt foretagende og da stemningen var for at staa gjældfri bestemtes at bruke kirken som den var indtil videre. En kvindeforening som stiftedes 1904 har i alle disse aar ufortrødent arbeidet for kirken, men nu var kassa tom. Lidt efter lidt har efterhaanden blit gjort indtil den i 1934 stod fuldt færdig utvendig som indvendig. En dag, av de som aldrig glemmes, var indvielsesdagen den 13de mai 1934. Saa staar den der Tolge- kirken i Saum med det gyldne spir rakende høit mot sky, og klokken i taarnet kalder om søndagen gammel og ung sammen til bøn og andagt. Faa kirker er som denne, bygget fra kjelder til spir med frivillige arbeide med undtagelse av reisningen og indklædningen som sættes ut paa kontrakt; men ogsaa der var det menighetens medlemmer som gjorde arbeidet; kvindeforeningen, sammen med en pikeforening har tilveiebragt hver eneste cent og kirken og menigheten er gjældfri. Skal ailing lægges sammen og regnes ut, blev det adskillige tusind som her er nedlagt. — 384 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A Ære være slike folk som paa samme tid som egne hjem skulde bygges, saa ut over hverdagslivets kav og fuldførte et sligt "storværk". Den nuværende prest er O. M. Hanson, født NordIænding.

Større Østerdølsetlementer og Døler i Amerika Minnesota OSTERDOLER I MINNEAPOLIS, MINN. Anderson, Mrs. Mary Eastby, Gina Anderson, Lillian Eastby, Paul S. Anderson, Mrs. Martha Ebeltoft, Kermit Bakke, Mrs. Inga Haldorson Ebeltoft, Ada Berg, Edward Elringson, Mrs. Caroline Berg, Mrs. Edward Elringson, Mrs. E. M. Berg,John Thomas Eide, Mrs. Christ Berg, Edmund Leonard Eng, Sam Berg, Oluf Eng, Mrs. Sam Berg, Mrs. Oruf Eng, Grace Berg, Lillian Eng, Sylvia Berg, Archie Eng, Mrs. John Berg, Ole Erickson, Mrs. Gurine Berg, Josephine Dybekkemoen Berg, Eleanor Flor, Mrs. Thomas Berg, Christian Flor, Mrs. Haldorson Berg, Mrs. Borghild Dieseth (d.) Falkanger, Mrs. Gunda Berg, Mrs. C. P. Finstad, Ole Berg, Martin Finstad, Mrs. Lillie Søgaarden Berg, Mrs. Martin Foss, Peter Berg, Betty Foss, Mrs. Mina Kjernet Berg, Marilen Frederickson, Chas. Berg, Irene Frederickson, Mrs. Chas. Beekkeen, Mrs. John Frederickson, Lilrian Bell. Mrs. Lydia Engemoen Frederickson, Lirlian Beitrusten, Lars Frederickson, Roger BergsethBerseth, Erik Giere, Signe Bergseth, Mrs. Sirine Green Tom Bolstad, Mrs. Marie Dieseth Grøtting, John Borg, Olaf Grøtting, Mrs. John Brom, Mrs. Mina Grøtting, Martha Brom, Lorraine Greer, Mrs. Marjorie Klungnes Cast, Mrs. John Hanson, Anton Carlson, Mrs. Ida Tangen Hanson. Fred Carlson, Ore Hanson, Mrs. Carrie Otnes Dalsby, A. Hanson, Iryne Dahl, Waldemar Hanson, Henry Duvick, Mrs. Margaret Dieseth Hanson, Mrs. Emma Emanuelson, Ruth Hanson, Arthur Enger, John Hanson, Evelyn Enger, Mrs. John Hanson, Winston Engemoen, Carl Hagen, Christian Engemoen, Mrs. Carl Hagen, Mrs. Ingeborg Bustad Ebers, Mrs. Gertrude Hagen, Arvin Ebers, Helen Hagen, Erling Edwards, Lorraine Hagen, Kenneth ØSTERDØLENES SAGA 385

ØSTERDØLER I MINNEAPOLIS, MINN. Hagen, Christ Matson, C. W. Hagen, Roy Messelt, John Hagen, Evelyn Moen, Albert Hamilton, Gust Moen, Ole Hamilton, Mrs. Gust Moen, E. T. Hagen, Mrs. Fredrika Holmgren Mohn, Mrs. Alma Berg Hardorson, Mrs. Flor Mohn, Lillian Haugan, Hans Mohn, Archie Haugen, N. E. Mohn, Ole Haugan, Mrs. N. E. Mohn, Josephine Haugan, Alfred Mohn, Eleanor Haugseth, Knut Mykleby, Tollef Haugseth, Mrs. Knut Mykleby, Mrs. Torlef Haugseth, Roy Kenneth Nelson, Harvor Hegstad, Mrs. Anna Nelson, Thore T. Henke, Mrs. A. Nelson, Mrs. Bertha Hoganson, Mrs. Thomas Nelson, Ole Hoganson, John Nelson, Henry Hoganson, Hogan Nilsen, Rev. K. G. Hudson, Guy Nilsen, Mrs. K. G. Hudson, Henrietta Guy Noren, Gust Klungnes, Marius Nordby, Peter Klungnes, Mrs. Marius Nordby, Lloyd Krungnes, Marius Nordby, Georgee Krungnes, George Nordby, Martha Krogen, Ingrin Nordby, Pearl Krogen, Martha Opseth, Prof. Henry Kirkeide, Mrs. R. Otnes, Mrs. Ingeborg Kirkeide, R. Olson, Ole Kirkeide, Roald Pederson, Mrs. Carrie S. Kirkeide, Agnes Peterson, Olof Kirkeide, Margaret Peterson, Mrs. Nelrie Kirkeide, Gelen Peterson, Phyrlis Kirkeide, Harold Peterson, Samuel Larson, Mrs. Rhea Peterson, Mrs Samuel Larson, Mrs. Anna Peterson, Mrs. Lydia Lindstas, I. Peterson, Mrs. Gertrude Lindstad, Mrs. Helen Tangvald Rustad, Arne Lindstad, Peter Rustad, Mrs. Arne Lindstad, Mrs. Peter Rusten, Einar Lindbloom, Mrs. C. M. Rusten, Mrs. Einar Lindstad, Otto Rierson, Gustav Lindstad, Mrs. Otto Rierson, Mrs. Gustav Lien, Stanley Rierson, Veryl Gwen Lier, Peter (d.) Rierson, Raymond Lier, Mrs. Arma Rierson, Ole Lier, Dr. E. M. Rierosn, Mrs. Ole Lund, Roy Rishovd, Mrs. Ole Lund, Mrs. Roy Ryhaug, George Lund, Myrtle Reese, Rev. Andrew A. Løbeck, Mrs. E. E. Reese, Mrs. Alberta Søgaarden Løbeck, Evangeline Reese, Oriver Løbeck, Dagny Reese, Marcus Løbeck, Torarin Engebret Sand, Harold Løbeck, Constance Sande, Marver Løbeck, Aagot Sandgren, F. C. Madson, Mrs. Sandgren. Mrs. F. C. 386 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A

ØSTERDØLER I MINNEAPOLIS, MINN. Sandgren, Therma Steien, Mrs. Anna Sandgren, Dorothy Steen, Tom Sandgren, Marie Steen, Mrs. Tom Sandgren, Frank Steen, Arthur Sather, Peter M. Steen, Agnes Semingson, Mrs. Henry Stein, Mrs. Marit Semingson, Florence Stein, Edward Semingson, Harry Stein, Simon emingson, Mae Stein, Ralph Silberg, P. K. Stein, Harry Silberg, Mrs. P. K Swenson, Mrs. Ivar Silberg, Evelyn Swenson, Arne Silberg, Henry Swenson, Mrs. Arne Silberg, Reynold Swenson, Marion Silberg, Lorraine Swenson, Odney Sletten, Melchior Swenson, Sophie Lou Sletten, Mrs. Melchior Tangvald, Mrs. Emily Smith, Mrs. Margaret Tangvard, George Smith, Everyn Tangvald, Lester Smith, Frances Tangvald, Lester Schiel, Mrs. Beatrice Smith Tangvald. Lorenz Solie, Arthur Thorson, Amund Solstad, Arne Thorsen, Mrs. Amund Selstad, Mrs. Arne Tjessing, Mrs. Arne Soberg, Prof. George Udby T. O. (d.) Soberg, Mrs. George Udby, Mrs. T. O. (d.) Soberg, June Uri, Mrs. Sigurd Soberg, George, Jr. Ween, Christine Soberg. Mrs. O. Ween Marcerla Seward, O. Ween, Phillip Seward, Mrs. O. Ween, Lorraine Steen, O. Ween, Edward Steen, Mrs. O. Ween, Mrs. O. J. Steen, I. O. Wick, Fred Steen, Mrs. I. O. Wick, Mrs. Fred Wick Steien, Edward Østby, Marie Johnson Steien, Mrs. Edward Østmoe, Phillip ST. PAUL, MINN. Bakker. Miss Mabel (R. N.) Foss. Mrs. Edward Brustad, Mrs. Kaare Lund Foss, Elmer Bergseth, Sigrid Foss, Myrtle Day, Mrs. Gina Foss, Melvin Day, Marion Foss, Kenneth Day, Martha Foss, Clayton Engemoen, Carl Foss, Donard Engemoen, Mrs. Carl Giere, Adolf Engemoen, Harald Kvernes, Olaf Erickson, Peder Nevis, Mrs. Selma Ryan Erickson, Mrs. Peder Rustad, John Erickson, John Rustad, Mrs. John Erickson, Oscar Sageng, Martin Evje, Elling Sageng, Mrs. M. Sageng Evje, Mrs. Nina Slipto, Mrs. Mabel P. Fagerwick, Mrs. Jennie Sjøberg, Martha Fagerwick, Alfred Solum, Magne Fagerwick, Eugene Solum, Roy Foss, Edward Solum, Agnes ØSTERDØLENES SAGA 387 ST. PAUL, MINN. Solum, Alice Wilke, Mr. E. Steihaug, Berit Wilke, Mrs. E. Stennes, Mrs. Martha Wilson, Mrs. Jennie Sønmør, Selma DULUTH, MINN. Anderson, Mrs. P. E. Peterson, Mrs. Inga Berg, Paul Peterson, Mrs. C. C. Berg, Mrs. Paul Peterson, Lester Sherman Berger. Alf Peterson, Mildred Elstad, Inga Peterson, Milton Engen, Arne Peterson, Richard Gunderson, Gust Refseth, A. Gunderson, Mrs. Gust Richard, Mrs. Edna Teppen Gunderson, Gaylord Ruhlmyr, Mrs. Carine Bjørseth Gunderson, Wayne Ruhlmyr, James Hellerud, Marit Ruhlmyr, Kenneth Hagel, Ben Ruhrmyr, Marion Hayes, Mrs. Helen Teppen Røe, Anders Hayes, Martin Ramon, John Holterud, Marit Ramon, Mrs. John Holterud, Mrs. M. Sætre, Ed. Holterud, Charline Sætre, Ole Holterud, Elaine Solberg, Tom Holterud, Frida Strand, Mrs. Carrie Holterud, Gorden Strand, Hjalmar Holterud, Mabel Strand, Borghild Holterud, Roy Stevens, Mrs. Henry Hanson, Halvor Støver, Axer Hager, Ben Støver, Berntine Carlson Johnson, Mrs. John Støver, Alice Krogh Johnson, Christine Støver, Fritz Hanson, Gina Sund, Mrs. Martha Kent, Mrs. Harry Sund, Harald Kent, Ann Sund, Joseph Kent Orlando Sund, Esther Kent, Robert C. Sanders, Helen Kvernes, Pernille Sundal, Jennie Thorson Laren Sundal, Nick C. Landstrom, Mr. Saul Sundal, Ramona Constance Landstrom, Mrs. Saul Sundal, Jerry Lyder Mobeck, Bertha Svenson, Sigurd Momb, Mrs. Ole Teppen, Gjermund Momb, Gudrun Teppen, Halvor O. Momb, Evelyn Teppen, Olaf C. Midtby, Mrs. John Teppen, Walter Myhren, Gina Teppen, Roy Myhren, Harold Tronshaug, Olof Myhren, Stanley Tronshaug, Mrs. Olof Myhren, Elinor Young, Mr. Christian Nelson, Mrs. Betsy Duclett Young, Mrs. Christ Orchard. Mrs. Edith Teppen Young, Louis Ostern, Mrs. B. 388 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A

FERGUS FALLS, MINN.

Anderson, Mrs. O. Gunderson, H. B. Arnolds. Mrs. Bertha Hagen, Ole Berger, Jens P. Hagen, Mrs. Ole Berger, Mrs. Jens Hagen Ole Berger, Magda Hagen, Olaf Bjerkeng, Peder P. Hagen, Mrs. Olaf Bye, Johannes Hagen, Mrs. Fritz Bye, Mrs. Johannes Hagen, Edwin Bye, Eyvind Hagen, Arthur Hoff, Mrs. Olga Halvorson, Mrs. E. Harstad, Mrs. Olive Herseth, Mrs. Christine Søgaarden Helseth, Rev. Arnold Kilde, Samuel Kvilvang, Gunder Kvilvang, Mrs. Sigri Kvilvang, Gustav Kvilvang, Mrs. Bertha Larson, Ole Larson, Mrs. Ore Larson, Leif Larson, Olga Larson, Sophie Larson, Emma Larson, Stella Larson, Luthard Lillevold, Mrs. Emma Lysne, Mrs. John Monson. Phillip Monson, Mrs. Emma Moen, N. T. (død) Nelson, Mrs. Ruby Fredeen Nelson, Tollef (død) Nelson, Mrs. Marit (død) Nelson, N. T. (død) Nycklemoe, Mrs. Jessie P. P. BJERKENG Olson, Mrs. O. S. Fergus Falls. Minn. Olson, Oliver Olson, Mrs. Oliver Bye, Mrs. Anne Oberg, Esther Dunlap, Mrs. Fredeen Rosberg, Haakon Fredeen, E. A. Rosberg, Mrs. Anne Fredeen, Mrs. E. A. Skramstad, Peter Fredeen, Maber Skramstad, Mrs. Peter Fredeen, Ruth Skramstad, Gudrun Fredeen, Edith Swanson, Mrs. Mildred Fredeen, Naomi Songsjøen, P. N. Gunderson, Iver Zellner, Mrs. E.

WINGER, MINN. Aasen. Mrs. Harald Eggen, Mrs. John Abrahamson, Isaac Engemoen, Halvdan Abrahamson, Mrs. Isaac Engemoen, Mrs. Halvdan Abrahamson, Ingvald Engemoen, Theodor Bolstad, Carl Frermoen, Olaus Bolstad, Jens Flermoen, Evelyn Eggen, John Flermoen, Emma Guldbranson ØSTERDØLENES SAGA 389

WINGER, MINN. Flermoen, Dennis Mykleby, Ole O. Grambo, Otto Messelt, Mrs. S. J. Johnson Hagen, Karinus Messelt, Mrs. Alfred Hagen, Mrs. Karinus Messelt, Nicolai Hagen, Martin Messelt, Haakon Hagen, Richard Messelt, Mrs. Haakon Hagen, George Messelt, Einar Harstad, Mrs. William Messelt, Ingval Hegg, Halvor Messelt, Clifford Hegg, Mrs. Martha Messelt, Otto Hegg, Jennie Messelt, Elmer Hegg, Haldor Messelt, Olaf Heistad, Mrs. Henry Nohre, Mrs. S. K. Høidahl, Mrs. S. Nornes, Mrs. B. Holseth, Otto Pederson, Mrs. Martin Holseth, Mrs. O. Sølie, John Jacobson Holseth, Arne Sølie, Mrs. Inger Holseth, Olav Østmo Sølie, John Koppang, Mrs. Ole G. Sølie, Minnie Lutnes, Ole Sølie, Albert Lutnes, Mrs. Ole Sølie, Victor Lutnes, Olaf Sølie, Halvor Lokken, Mrs. Peder Sølie, Mrs. Halvor Lokken, Mrs. Lasa Sølie, Per Lutnes, Sigurd Sølie, Mrs. Per Lutnes, Eugene Ulane,Mrs. P. Martin, Mrs. Oline Wiggerson, Mrs. I. Mithun, H. J. West, Mrs. Hilda Messelt, Karl Østby, Engebret Messelt, Nels Østby, Mrs. Engebret Messelt. Mrs. Christ Østby, Gustav Myhre, Johannes Østby, Hans Myhre, Mrs. Johannes Østmo, Emil Myhre, Johnnie Østmo, Mrs. Emil Myhre, Hilda Østmo, Leif Myhre, Mrs. J. L. Østmo, Ida Mork, Mrs. R. CLIMAX. MINN. Aas, August Florhaug, Martin Berg, Mrs. Olga H. Florhaug, Mrs. Martin Bruun, Ole F. Florhaug, Piander Bruun, Mrs. Ole F. (d.) Florhaug, Julia Bruun, Fred Gjelton, John Bruun, Harold Gjelton, Adeline Bruun, Georgia Gjelton, Norman Bruun Norman Gjelton, Vance Davidson, Mrs. C. M. Grove, Mrs. Thelma Dahlen, Mrs. Clara Hanstad, Mrs. Tilda Estensen, Esten Holm, Mrs. Christine Estensen, Mrs. E. O. Jevning, Mrs. Ingeborg Estensen, Ole Koppang, Ole Estensen, Mrs. Ole Koppang, Mrs. Ole Estensen, Peder Koppang, Hans O. Florhaug, Nils P. Koppang, Olaf Florhaug, Mrs. Nils P. Koppang, John Florhaug, Paul Koppang, Hans 390 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A CLIMAX, MINN. Koppang, Oline Setermoen, Palmer Koppang, Arthur Setermoen, Conrad Koppang, Hannah Seeverson, Mrs. Emma Larson, Mrs. Josephine M. Stortroen, Erik Lunos, Mrs. Mabel Stortroen, Mrs. Erik Lunos, Mrs. Valborg Stortroen, Ole Melimg, Mrs. Ida Stortroen, Jennie Quam, Mrs. Julia Thoreson, Johannes Setermoen, Per Thoreson, Eddie Setermoen, Mrs. Elizabeth Thoreson, Ingeman MOORHEAD, MINN. Geraghty, Albert Mortenson, Thelma Geraghty. Mrs. Helen Mortenson, Emil Geraghty, Gloria Maxine Mortenson, Mrs. Emil Geraghty, Marlys Mortenson, Paul Geraghty, Darrell Mortenson, Evelyn Henrickson, Edward Mortenson, Otto Johnson, Mrs. Henry Mortenson, Ethel Kilde, Mrs. Hanna Mortenson, Carroll Kilde,Orville Mortenson, Phippip Kilde, Donald Mortenson, Wilbur Kilde, Marorie Mortenson, Robert Knutson, George Mortenson, Arthur Knutson, George, Jr. Mortenson, Robert Mortenson, Peter Mortenson, Arthur Mortenson, Mrs. Josephine Mortenson, Maybelle PINEWOOD, MINN. Bruun, Conrad Negaard, Mrs. Nels Bruun, Arthur Negaard, Mrs. Anne Bruun, Iver Negaard, Olga Bruun, Mrs. Iver Olson, Helga Dieseth, Emil Roen, Karinus O. Dieseth, Mrs. Emil Roen, Halvor Helgeson, Anton Rognstad, Ole Helgeson, Harold Rognstad, Mrs. Ole Helgeson, Olaf Jr. Rognstad, Bennie Halverson. Gedine Rognstad, Olaf Hanson, Heline Rognstad, Tina Hogenson, Carl Rognstad, Helga Koppang. Edvard H. Stai, Halvor Koppang, Mrs. Edvard Stai, Mrs. Halvor Kpooang. Halvor K. Stai, George Mrs. Gedine Koppang Tronnes, Halvor Koppang, K. Tronnes, Halvor O. Marthinusen, Halvor Tronnes, Bella Mykleby, Tollief Tronnes, Ragna Messelt, Helga Helgeson Tronnes, Alice Negaard, Nels O. DALTON, MINN. Bakke, A. L. Blikstad, Solveig Ann Bakke, Mrs. A. L. Fossan, Mrs. Kari Berg. Edward Halverson, Mrs. Ole Berg, Mrs. Edward Johnson, John H. Blikstad, Rev. B. J. Kvernstøen, Inga Blikstad, Mrs. B. J. Kvernstoen, Carl Blikstad, Corrine Kvernstøen. Marie ØSTERDØLENES SAGA 391 DALTON, MINN. Kvernstøen, Laura Moen, Mrs. Carrie Dybdal Kvernstøen, Ottilie Nelson, Mrs. Lars Kvernstøen, Ruth Nelson, L. T. Kvernstøen, Ole Nelson, Mrs. L. T. Kvernstøen, Otto Sageng, Ole O. Kvernstøen, Mes. E. L. Sageng, Mrs. Ole O. Langsjøen, Peder Sageng, Marit Langsjøen, Mrs. Peder Sageng, Mathilde Lindbo, Otto Svensrud Mrs. P. C. Nelson, Lars Spitsberg, Mrs. Ole ERSKINE, MINN. Benson, Mrs. Arthur Østmo Lutnes, Martin Bodahl, Daniel Danielson Llutnes. Daniel Bodahl, Mrs. Daniel Danielson Lutnes, Mrs. Daniel Bodahl, Ottar Lutnes, Odin Bodahl, Dianna Lutnes, Peter Bodahl, Bernard Lutnes, Carl Haugan, Mrs. Casper Lutnes, Mina Knutson, Knut Lutnes, Karen Knutson, Mrs. Knut Mathisen, Mrs. Olaf Lutnes, Alund Oien, Simon Lutnes, Mrs. Alund Stermes, Mrs. Halvor Lutnes, Ole AUDEBON, MINN. Anderson, Mrs. Carl Enget, Carl Bakken, Hans Enget, Ida Bakken, Mrs. Hans Gronaas. Emil Bakken, Elsie Gronaas, Nina Bakken, Gladys Gronaas, Morris Bakken, Ingvald Gronaas, Oscar Bakken, Wilford Gronaas, Lloyd Bakken, Gunnar Gronaas, Gustav Bakken, Mrs. G. Langseth, Oscar Bakken, Jane Ann Langseth, Mrs. Alpha Bakken Bakken, Curtis LeRoy Loberg, Johan Bakken, Reidar C. Loberg, Trygve Bakken, Alf Loberg, Elvin Bakken, Mrs. Alf Loberg, Elvin Bakken, Betty Lou Loberg, Willie Bakken, Kaare Loberg, Isabelle Bakken, Mrs. Kaare Wollum. Chester Bakken, Dennis Duane Wollum, Mrs. Jenny Loberg BAGLEY, MINN. Bruen, Ole Halstenson, Ole Eliason, Anton Halstenson, Mrs. Ole Eliason, Mrs. Anton Messelt, Henry Eliason, Sigurd Nelson, N. O. Eliason, Alma Olson, Bennie Eliason, Simon Oversea, Halford Eliason, Mrs. Simon Oversjøn, John Engebretson, Severin Stenstad, Mrs. Oscar Engebretson, Mrs. Severin 392 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A BEMIDJI, MINN. Bueide, Rev. H. M. Negard, Nils Hogenson, Mrs. Ole Negard, Mrs. Nils Hogenson, Ole Nelson. George Hoganson, John P. Reise, Mrs. Sina Hoganson, A. O. Stortroen, Ole Haarklau, Olga Stortroen, Mrs. Ole Hodgdon, Mrs. W. J. FOSSTON, MINN. Tuving, Mrs. John Johnson, Halsten Wald. Anders E. Johnson, Mrs. Halsten Wald, Mrs. Anders Johnson, Carl R. E. Wold. Selma Johnson, Peter Johnson, Mrs. S. A. Walden, Richard SAUM, MINN. Boness. Mrs. Olof Stengel. Einar Florhaug, Paul Stegel, Mrs. Einar Florhaug, Norman Steget, Johanne Florhaug, George Stengel, Bjarne Hilblad, Ole Stengel, Paul Hilblad, Mrs. Ole Stengel, Eva Hilblad, Tora Wolden, Jens Hilblad, John Wolden, Margaret Hilblad, Per Woldeen, Peder Krogseng, Mrs. Anna Wolden, Alvin Krogseng, Maria Wolden, Janethe Krogseng, Richard Wolden John Krogseng, Peter Volden, Mrs. John Rise, Esten Woldeen, Irene Rise, Mrs. Esten Wolden, Arnold THIEF RIVER FALLS, MINN. Dahlen, Mrs. John Nordhagen, Sina, død Norbeck, Christ Nordhagen, Olaf Norbeck , Mrs. Christ Sater, Peter Øien, C. E. Brandvild, Sam Øien. Ole Iver Brandvold, Mrs. Sam Øien, Marie Oien, E. O. Oien, Ruth Brendon, Mrs. G. Hedeen, Clara Øien Bakken. O. L. Fossum, Mrs. J. A. Nordhagen, G. J. Rolfson, Mrs. Bergette Daly, Mrs. Ragnhild Nordhagen, John Erickson, E. O. Nordhagen, Mrs. John Lokken. Mrs. Martha Nordhagen, Øline, død i Norge Nabben Mr. H. P. Nordhagen, Gjermundå dod i Norge Nabben, Mrs. H. P. Gulseth, Mrs. Anton, død i Norge Nabben, Mattis Remmen, Mrs. Anton Nabben, Simen Mair, Mrs. Archir, død Nabben, Haagen Nordhagen, Sina, død some spedbarn Oien, C. E.

KELLIHER, MINN. Anderson, Oscar Dolgaard, Sam Anderson, Emil Dolgaard, Mrs. Sam Anderson, Roy Dolgaard, Elmer Anderson, Mrs. J. A. Dolgaard, Maria Dolgaard, Semund Dolgaard, Sigurd Dolgaard, Julia Dolgaard, Johanne ØSTERDØLENES SAGA 393

KELLIHER, MINN. Nielsen, N. J. Nielsen, Kenneth Nielsen. Carrie Rusten, J. O. Nielsen, Solveig Torud, Esten ULEN, MINN. Branvold, P. A. Storbeck, Mrs. M. N. Branvold, Mrs. P. A. Storbeck, Marie Branvold, Lawrence Storbeck, Erling Branvold, Cathryn Storbeck, Erling Evans, Mrs. Lisa Storbeck, Carrol Helseth, Carl Smebak, Paur Lee, Mrs. Ragna Smebak, Mrs. Paul Storbeck, M. N. HITTERDAL, MINN. Anderson, Inga Hammer, Nils Anderson, Lillian Hammer, Mrs. Nils Anderson, Mrs. Olaf Melby, Johnnie Eide, Emil Eide, Melby, Peter Nels Eide, Mrs. E. Omang, Ingmar O. Florhaug, Ole Schloesser, Mrs. C. C.

OSLO, MINN. Aaseth, Ole P. Haugen, Mrs. John Aaseth, Mrs. Ole Haugen, Anton Aaseth, Andreas Haugen, Eilert Aaseth, Oscar Haugen, Carl Aaseth, Peder Paulson, Mrs. Gyda Aaseth, Olger Pal Swanson, Mrs. Bernard Foss, Mrs. Carr Swanson, Mrs. Anton Haugen, John Swanson, Mrs. Tilda Haugen, John J. LAKE PARK, MINN. Ebeltoft, Mrs. S. C. Kvilvang, Peter Ebeltoft, Donald Kvilvang, Mrs. Peter Eide, Mrs. Johanne Mikkelsen, Esten Gjelton, Oscar Severinson, Mrs. Torsten Grue, Lars Troan, Lars Grue, Aagot FERTILE, MINN. Bolstad, Charles Messelt, Christ Bolstad, Mrs. Charles Messelt, Mrs. Christ Bolstad, Andrine Olson, Olaf Bolstad, Josephine Rosten, Paul Bolstad, Alfred Sjørbund, Peter Bolstad, Emma Sjørbund, Mrs. Peter Bolstad, Charlotte Sjørbund, Frank Engebretson, Mrs. Arvid Sjørbund. Bennie Flaten, Anna Sjørbund, Emil Lutnes Lutnes, Ole A.

LOWRY, MINN. Anderson. Mrs. C. Guldbranson, Lauritz R. Grøndahl, Carl Guldbranson, Emil Grøndahl, Mrs. Kari Jacobson, Mrs. Julia FARWELL, MINN. Guldbranson, Mandt Soberg, Grant Soberg, Halvor Myhr, Henry 394 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A EAGLE BEND, MINN. Solheim, Rev. E. S. Solheim, Evelyn Solheim, Mrs. E. S. Solheim, Arthur Solheim, Odella Mc INTOSH, MINN. Bratlie, John Rasmussen, Mrs. A. Brien, Mrs. Mike O. Solie, Oscar Goodboe, Mrs. Ile Østby, E. M. Heideman, Mrs. T. Østby, Mrs. E. M. Redman, Mrs. Idella Flermoen

BIG FALLS, MINN. Bovold, Per Rudd, Mrs. Jennie Tangen Bovold, Adolph Rudd Hegg, Per Rudd, Patricia Rudd, Eugene Tangen, Ingrinus PELICAN RAPIDS, MINN. Olson, Alfred Sethre, Ole Olson, Mrs. Isaac Sethre, Mrs. Ole Olson, Nabel Sethre, O. J. Olson, Melvin Sethre, Burnett K. Rivers, Mrs. Roy Sethre, Harold I. HALSTAD, MINN. Halverson, Mrs. Alvin Ohnstad, Lois Ohnstad, Oscar Ohnstad, Osborn Ohnstad, Mrs. Aagot Tangen Ohnstad, Paul HAWLEY, MINN. Anderson, Mrs. Theo. Mikkelsen, Mikkel Hammerstrøm, Oscar Mikkelsen, Mrs. Mikkel Hammerstrøm, Eline Mikkelsen, Lars Hammerstrøm, Ludvig Mikkelsen, Simon Hammerstrøm, Anna Mikkelsen, Martinus Hammerstrøm, Oden Mikkelsen, Ida Hammerstrøm, Mable Mikkelsen, George DILLWORTH, MINN. Carstens, David Carstens, Earl Carstens, Ovidia Carstens, Mary MIDDLE RIVER. MINN. Skramstad, Henry Skramstad, Daniel Skranmstad, Mrs. Henry Skramstad, Esther Skramstad, Enok Skramstad, Helga CROOKSTON, MINN. Dahlen, Mrs. Clara Thoresen, Mrs. Helge Martin Mrs. Blanche Thoresen, Ole Quam, Mrs. Julia Norseth, Ole Thoresen, Helge EAST GRAND FORKS, MINN. Bodahl, Durwin Newgard, Mrs. E. Newgard, E. Newgard, Olaf DAN RIVER, MINN. Berger, Peter Johnson, Mrs. Elize Berger, George ST. JAMES, MINN. Enden, Peder Frami, Marit Eggen, Peder Hanson, Henry O. WATSON, MINN. Iverson, Mrs. Joe Ronning, Mrs. P. Ronning, Peter ØSTERDØLENES SAGA 395 ØSTERDØLER I MINNESOTA

Anderson, Mrs. P. Amundson Hoff. Mrs. John Gully, Minn. Shevlin, Minn. Haarstad, Anderson, Mrs. A. H. Mr. and Mrs. Ortonville, Minn. Aarstad, Minn. Akre, Mr. Akre, Mrs. Hendrickson, Helge Underwood, Minn. Underwood, Minn. Bjerknes, Torgal Isaacson, John Big Fork, Minn. Henning, Minn. Brusven. Mrs. Emil Hanson, Ruby Asby, Minn. Middle River, Minn. Bakke, Carl Haugaard, Gunder and Mrs. Walker, Minn. Gunder, Gully, Minn. Butlum, Mrs. Lina Jasperson, Knut Stephen, Minn. Glenwood City, Minn. Carlson, John Jasperson, John Margie, Minn. Glenwood City, Minn. Dahl, John, Johnson, Mrs. Anna Momb Mizpah, Minn. Virginia, Minn. Dahl, Mrs. Haug, C. O. Mizpah, Minn. Greenbush, Minn. Dahl, Olaf Haug, Mrs. C. O. Mizpah, Minn. Greenbush, Minn. Dahl, Jennie Kvernes, Erick Mizpah, Minn. Biwabik, Minn. Erickson, Haakon Kvernes, Seming Enderlin, N. D. Biwabik, Minn. Eidet, Olof Kvikstad, Karen Wilton, Mlnn. Finseth, Mrs. Anna Hanson, Mrs. Rudolph Beaudette, Minn. Gonvick, Minn. Fossum, Mrs. Gullaug Benger Lee, Ole O. Cottonwood, Minn. Oklee, Minn. Fossum, Mrs. Gina Benger Lee, Mrs. Ole O. Cottonwood, Minn. Oklee, Minn. Finseth, A. J. Langsjøn, N. P. Underwood, Mlnn. St. Peter, Minn. Garlid, Martin Langsjøn, Mrs. N. P. Wabasha, Minn. St. Peter, Minn. Gilbertson, Ed. Lomnes, Elmer International Falls, Minn. Bayport, Minn. Gulbranson, Ole Hagen, E. P. Holmes City, Minn. Newfolden, Minn. Gulbranson, Mrs. Ole Melby, Adolph Holmes City, Minn. Georgetown, Minn. Graff, J. H. Moen, Mrs. Lillian Badger, Minn. Bayport, Minn. Hell, Mrs. Alfred Moseng, Mrs. Marcus Alvarado, Minn. Byron, Minn. Heiren, Mrs. Bertha O. Mjøvik, Mrs. Ida. Flermoeen Montevidio, Minn. Red Lake, Minn. Halverson, Mrs. Beate Munson, Mrs. Petra Barnesvilre, Minn. Kenyon, Minn. Hanson, Mrs. Mat Krogen, Mrs. Kjersti Coleraine, Minn. Vining, Mlnn. Hanson, Mrs. Cyrene Krogen, Henry Byrd Island, Minn. Vining, Minn. 396 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A

ØSTERDØLER I MINNESOTA Nordhagen, G. J. Werdner, Mrs. Peder Rosewood, Minn. Fisher, Minn. Olson, Christine Westby, Iver M. Ganwick, Minn. Rosewood, Minn. Peterson, Mrs. M. F. Opseth, Gust A. Glenwood, Minn. Rosewood, Minn. Legaard, Peter and Mrs. Peter Opseth, Olaf Clarissa, Minn. Rosewood, Minn. Momb, John B. Peterson, Mrs. Lawrence Rockert, Minn. Newfolden, Minn. Momb, Arnold Ronning, Peder Rockert, Minn. Watson, Minn. Mykleby, P. O. Ronning, Clara Plummer, Minn. Watson, Minn. Nelson, J. M. Rugsveen, A. J. Grove, Minn. Wilton, Minn. Nelson, Mrs. J. M. Ruud, Ed. Grove, Minn. Getske, Minn. Negard, Gunnar Strand, John Benson, Minn. Jackson, Minn. Negard, Martin Storbak, Knut M. Warren, Minn. Detroit Lakes, Minn. Nabben, Simon Fossum, Reier Goodrich, Minn. Oklee, Minn. Nerby, Olof Fossum, Mrs. Reier Newfolden, Minn Oklee, Minn. Nerby, Mrs. Olof Smebak, Joe Newfolden, Minn. Brainerd, Minn. Nordhagen, G. J. Smith, Mrs. Bulah Raswood, Minn. Borup, Minn. Olson, Clifford Storbakken, Knut Detroit Wilton, Minn. Lakes, Minn. Olson, Mrs. Clifford Sølie, Oscar Wilton, Minn. Langby, Minn. Overby, Edward Sølie, Peter Roseau, Minn. Bovey, Minn. Olson, Ole A. Tøraasen, Olinus Battle View, Minn. Island Lakes, Minn. Olson, Mrs. Ole A. Tøraasen, Christian Battle View, Minn. Island Lakes, Minn. Stai, John Troan, Lars Montevideo, Minn. Atlanta, Minn. Stay, Julian Utheim, Anne Benson, Minn. Dawson, Minn. Svensrud, Carrie Wardener, Peder Detroit Lakes, Minn. Fisher, Minn. Strandlie, O. T. Williams, Mrs. Ida Engemoen Clearbrook, Minn. Lakeville, Minn. Sollin, Thorvald Jensen, J. N. Rugby, Minn. Badger, Minn. Tøraasen, H. P. Jensen, Mrs. Martha Puparhy, Minn. Badger, Minn. Werdner, Redor Johnson, Lars Fisher, Minn. Grygla, Minn. Werdner, Peder Jarshow, Mr. and Mrs. Fisher, Minn. Newfolden, Minn. ØSTERDØLENES SAGA 397 ØSTERDØLER I MINNESOTA Johnson, Mrs. Ole Rud, Norman Detroit Lakes, Minn. Winona, Minn. ØSTERDØLER I NORD DAKOTA FARGO, N. D. Akeson, Mrs. Lina Hatle, Marut Balke, Mrs. Inga Hatle, Mrs. H. A. Balke, Thora Helgeson, Gustav Balke, Clarise Helgeson, Sylvina Balke, Erling Helgeson, Hazel Balke, Eva Helgeson, Herman Balke, Edna Helgeson, Rudolph Balke, Irene Haaland, Paul Balke, Erling Haaland, Grace Tangen Balke, Eva Haaland, Marlene Balke, Edna Haaland, Jack Balke, Irene Jenson, Mrs. M. B. Backe, Erling Johnson, Mrs. Rina Backe, Erling Johnson, John Backe, Arline Lee, Mrs. Ida Brekke, Christ Lier, A. J. Brekke, Edward Legget, Mrs. Alpha Brekke, Agnes Legget, Raymond Brenden, Sylvia Legget, Donna Brenden, J. L. Legget, Jay Brenden, Ole Legget, Glen Brenden, August Legget, Joan Breenden, Avery Legget, Lois Brenden, Edith Miller, Mrs. Nellie Brenden, Hazel Miller, Carl Brenden, Archie Miller, Jorgan Brenden, Vernon Miller. Harald Brenden, Elaine Miller, Helen Brevik, Herman McCullough, Kenneth Brevik, Mrs. Hanna McCullough, Mrs. Connie Brevil, Alfred Mikkelson, Mrs. Ida Brevik, Lillian Mikkelson, Esther Brevik, Lillian Mikkelson, Marie Brevik, Marcella Myers, Mrs. Olga Chelness, Emma Myers, Marvin Chelness, Orville Myers, Arline Ellingson, Mrs. T. H. Myhra, Mrs. N. Garske, Hanna Myhra, Mildred Grondadahl, Martin Nelson, Paul A. Grønaas, Olaf Nelson. Mrs. Paul Grønaas, Gustav Ness, Mrs. Sivert Hall, Lee Ness, Beatrice Hall,Mrs. Grace Tangen Ness, Bernard Hall, Shirley Ness, Mrs. Olga Hall, Phillip Ness, Alpha Hagen, K. M. Ness, Harald Hagen, Fred Ness, Paul Hagen, Bertha Nymon, Mrs. Martha Hagen, Minnie Nymon, Wigo Hagen, Clarence Nymon, Marvis Hagen, Lillian Nymon, Kent Hagen, Helen Nymon, Mrs. Clara 398 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A FARGO, N. D. Nymon, Gjermund Trønnes, Dr. Nils Nymon, John Tronnes, Hans (Detroit Lakes) Nymon, Gina Undseth. John S. Nwmon, Minnie Undseth, Mrs. John S. Nymon. Roda Undseth, John, Jr. Nymon, Jennie Uthus, Martin Nymon, Oline Uthus, Oline Nymon, Sigvart Uthus, Margaret Nymon, Cora Uthus, Carl Nymon, Marjory Uthus, Knut Nymon, Evelyn Uthus, Ole Nymon, Shirley Uthus. Oline Nyhus, Ben Uthus, Karen Olseth, Magnus Uthus, Mabel Olson, Iver Uthus, Ealenor Peterson, Mrs. Lina Uthus, Grace Peterson, Roy Uthus, Kenneth Peterson. David Uthus, Helen Selvig, Mrs. Thora Uthus, Earl Selvig, Abner Uthus, Vernon Selvig, Davis Wallen, Mrs. Sylvia Schwanson, Matt. Wallen, Orris Skjerbek, Peter Wallen, Ann Tangen, Mrs. Nina Østby, George Thorson, Carrie Østby, Miles Trønnes, Fredrick Østby, Jewel Trønnes, Krabbe Østby, Phyllis Trønnes, Margaret (Mrs. D. Scott) Østby, Harry Trønnes, Mary Ann Østby, Gertrude Trønnes, Evelyn Østby Helen, Østby ARGUSVILLE-HARWOOD, N. D. Bueide, Paula Kvebek, Marine Bueide, Marion Kvebek, Parker Bueide, Oscar Kvebek, Margit Gronstad, P. P. Lee, E. H. Haugan, Christ Lee, Mrs. E. H. Haugan, Mrs. Fertha Leee, Donald Haugan, Mildred Lee, Helga Haugan, Hattiet Lee, Roy Haugan, Milo Lee, M. R. Haugan, Eleanor Lee, Earl Haugan, Beatrice Lee, Clifton Johnson, Mrs. Bertha Lee, Gilbert Johnson, Henry Løberg, Henry Johnson, Floyd Løberg, Mrs. Petra Johnson, August Løberg, Kenneth Johnson, Mrs. Mina Løberg, Mildred Johnson. Peter Løberg, Lowell Johnson, Melvin Løberg, Gerald Johnson, Olinus Løberg, C. C. Johnson, Magnus Martinson, Martin Johnson, Bertha Martinson. Martin, Jr. Johnson, Olga Nymon, John Johnson, Frances Nysæter, P. A. Johnson, Olaf Nysæter, Pauline Johnson, Martinus Nystæter, Caroline Kvebek, Halvor Østby, Gelenus ØSTERDØLENES SAGA 399

ARGUSVILLE-HARWOOD, N. D. Østby, Mrs. Karl Østby. Paul Østby, Gertrude Østby, Gina Østby, George Østby, Marie Østby, Hary Stangeland, Mrs. Karen Bueide Østby Clara Strandvold, Knut Østby Norman Strandvold, Oliver Østby, Helen Strandvold, Elmer Østby. G. M. Strandvold, Marie Østby, John Strandvold, Jennie EDMORE, N. D. Benson, Thorvald Fossan, Gjermund P. Biri, Mrs. John F. Holm, Bertinus Christianson, Mrs. Oline Evenson Holm, Bertina Diseth, Martin Nabben, Hans Diseth, Jens Nabben, Peder Diseth, Elma Danielson Søbak, Jørgine E. Diseth, Edda Søbak Søbak, Severin E. Diseth, Sigurd Søbak. Even O. Diseth, Martin Benson Sobak, Martha Peterson Diseth, Lena Larson Søbak, Selmer Diseth, Hansine Hermansen Søbak, Cora Diseth Egeland, Lorense Diseth SCHAFFER, N. D. Arnstad, Mrs. Ella Holden Arnstad, Anabeth Arnstad, Erling Nordeeng, Erik Arnstad, John WILDROSE, N. D. Bakken, Martin Eide, Margit Bakken, Emma Eide, Leif N. Eide, Lars L. Mohler, Frances Eide, Marit Nygaard, Mabel Eide, Olga Nygaard, Joseph WHITE EARTH, N. D. Lie, Ole Rice, Ingeborg Lie, Mrs. Ole Rice, Joseph Lie, Arthur Rice, Carrie Lie, Helen Rice, Rudolph Rice, P. J. Rice, Gudrun MINNEWAUKON, N. D. Johnson, L. H. Johnson, Thores Johnson, Mrs. Lisa Ness, Peder Johnson, Agnes Ness, Mrs. Peder Jilhson, Lillyan Ness, Laurice Johnson, Mabel Ness, Grace Johnson, Josephine MONTPELIER. N. D. Holand. Thore O. Holand. Mildred Roland, Mrs. Annette Holand, Agnes Holand, Ole Holand, Orville Holand, Arthur Ronngren, Mrs. Carl HANKS, N. D. Ellevold, O. S. Sandvold, Reidar Finstad. Johannes Strøm, Hans Finstad, Gunnar Sandvold. Sverre Rønning, Mrs. Goro 400 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A BANKS, N. D. Berg, Ole Nordeng, Mrs. Rena Berg, Mrs. Ole Ryan, Ole A. Berg, George Ryan, Mrs. Bretha Berg, Martin Satter, Ole A. Berg, Ellen Satter, Martha Gunderson, Thorvald O. Sather, Olaf Gunderson, Mrs. Gina Satter, Erling Hagen, Jacob Sween, Jens Lee, Gilbert Skogheim, Lawritz E. Nordeng, Erik GRAND FORKS, N. D. Berg, O. O. Lutnes, Mrs. Alpha Berg, Anne Melby, Mrs. Hans Berg, Marit Nygard, E. Berg, Martin Olson, Daniel Berg, Christine Olson, Mrs. Christine Christianson, Mrs. Olinda Olson, Alice Heyerdahl, Ole Olson, Oswald Hererdahl, Sophie Olson, Kathleen Heyerdahl. Halvor Pederson, Mrs. Tomine Momb WILLISTON, N. D. Brevik, Theodor Doctorman, Mrs. Helga Brevik, Jenny Doctorman, Ellen Brevik, Arthur Peterson, Mrs. C. A. Brevik, Orville Thompson, Mrs. Oline Brevik, Ernest Thompson, Samuel Brevik, Theodore Thompson, Mark Brevik, Beatrice OBERON, N. D. Hauge, Mrs. Ella Steien Steien, Fritz Olson, Almer Steien, Johan Steien, Olaf Vang, Mrs. Elizabeth Steien FINLEY, N. D. Grunset, Hans Grunset, Roy Grunset, Mrs. Hans Grunset, Jordis Grunset, Inger Grunset, Hans BOTTEMAN, N. D. Eide, P. L. Eide, Elinor Eide, Thea Eide, Mildred GRAFTON, N. D. Bjørnstad, Mrs. Valdine Nabseth, Christian Bjørnstad, Mrs. Olava Nabseth, Jens Matroen, M. Nabseth, Ole COOPERSTOWN, N. D. Froiland, Hans Froiland, Ovidia Froiland, Mrs. Louise Carstens Knutson, John Froiland, John Knutson, Mrs. John Froiland, Alvin Newgaard, Lars Froiland, Lloyd REEDER, N. D. Munro, Donald Munro, Katherin Munro, Howard Munro, Mina Munro, Pete MADDACK, N. D. Olson, Edvard Olson, Mabel Olson, Mrs. Anna Olson, Otto Olson, Vivian ØSTERDØLENES SAGA 401 ØSTERDØLER I NORD DAKOTA Aakran, A., Minot Knudson, Mrs. Peder, Anetta Bakken, Sven, Noonan Knudson, Alfred, Anetta Bakken, Olga, Noonan Koppang, Herman, Milton Bakken, Orville, Noonan Koppang, Nils, Adams Bakken, Einar, Noonan Koppang, Marit, Adams Branvold, Alice, Minot Koppang, Alfred, Adams Brandvold, Mrs. Mary, Valley City Larson, Lars, Appan Brekke, J. M., Hatton Lien, Mrs. Hegg, Noonan Brovold, Mr., Gardner Løvaas, Mrs. Carrie Grøndal, Berg Brovold, Mrs., Gardner Moen, Mrs. Albin, Buxton Below, Mrs. Clarence, Hazen Moseng, Granvil, Crosby Bjerkager, Mrs. Ole, Colfax Olson, Emil, Benford Bolstad, Torger, L., Fairdale Olson, Inga, Minot Broen. Anders, Nome Ryan, Tom,, Thompson Brendon, J. L., Mandan Strand, Mrs. P. E., Colgan Brendon, Carolyn, Mandan Storbeck, Ole, Carrington Dieseth, K., Hamburg Grambo, Rev. Olaus, Kintire Dieseth, M. B., Edmore Norgaard, Olaf, Valley City Dahl, Peter, Lichvirle Negaard, Theodor, Rugby Dahl, Mrs. Peter, Lichville Otnes, Enok, Hazen Christenson, Ed., Rugby Otnes, Mrs. Enok, Hazen Eggen, N. P., Lignite Rae, E. I., Kathryn Eggen, Mrs. N. P., Lignite Nygaard, Olof, Noonan Eide, Ole, Ryder Olsberg, Hasten, Valley City Fossen, G. P. Edmore Olsberg, Mrs. Halsten, Valley City Erickson, Haakon, Enderlin Reitan, Sivert, Hastings Heien, Peter, Churches Ferry Ryan, Ole, Watford City Heiberg, Olaf, Kathryn Ryan, Mrs. Ole, Watford City Heiberg, Ole, Kathryn Rasberg, Haakon, Watford City Hovi, Mrs. Einar, Hannaford Strom, Mrs. Otto, Hastings Hovi, Tina, Hannaford Stenbak, Ole K., White Earth Illsberg, Rasmus, Kathryn Smestad, Andrew, Saures Moen, Peder M., Kindred Smestad, Mrs. Andrew, Saures Mikkelson, Iver, Valley City Strom, P. E., Colgan Mikkelson, Mrs. Ivar, Valley City Strom, Mrs. P. E., Colgan Gleason, Kasper, Hamar Thorud, P. L., Eastidge Gleason, Mrs. Kasper, Hamar Tollefsrud, Mrs. H., Gardner Haug, Olaf, Fairdale Undseth, Peter, Kathryn Isaacson, Ingmar, Fairdale Winstad, August, Bottineau Isaacson, Oscar, Fairdale Winstad, Mrs. August Knudson, Peder, Anetta Thorud, P. L., Eastedge ØSTERDØLER I WISCONSIN STANLEY, WIS. Anderson, Mrs. S. F. Olson, Mrs. Martin Bransnæs, Mrs. Peder Samuelson, Mrs. Andrew Bransnæs, Minnie Samuelson, Art Dahl, Mrs. Norman Samuelson, Alva Embretson, Andrew Samuelson, Sam Embretson. Mrs. Andrew Samuelson, Ole Embrigtson, A. F. Samuelson, Mrs. Ole Embrigtson, Mrs. A. F. Simonson, Anton (død) Heian, George Simonson, Mrs. Anton Heian, Mrs. George Simonson, Peter Krogan, Ole Simonson, Mrs. Peter Larson, Edward Simonson, Harry Larson, Leonard Simonson, Myrtle 402 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A STANLEY, WIS. Simonson, Borghild Grinde, Nellie Simonson, Ebelyn Haagenson, Ole Simonson, Hazel Haagenson, Mrs. Ole Simonson, Pauline Haakenson, Mrs. Simonson, Viola Hogenson, Henry Simonson, Edora Hogenson, Mrs. Ragnhild Simonson, Roald Hougrose, Eddie Simonson, Lloyd Jacobson, Arthur Simonson, Donna Mae Jacobson, Mrs. Arthur Simonson, Marcus Jacobson, Mrs. Henry Simonson, Arthur Jacobson, Ole O. Staalen, Sven Samuelson Johnson, Mrs. Ole Staalen, Ole Samuelson Jacobson, Jacob Anderson, Mrs. Albin Jacobson, Mrs. Lena Anderson, Mrs. Adolph Kaasen, Ole A, Anderson, Mrs. A. D. Larson, Mrs. M. Anderson, Margaret Madson, Mrs. Lars Beck, George Nyeggen, Mrs. Olaf Beck, Mrs. Louise Nyeggen, Mrs. Selma Bjerkeng Beck, Mrs. Theoline Olson, Jul Beck, Mrs. A. Beck Peterson, Mary Bjerkeng, Mrs. Jens Peterson, Seming Carlson, Mrs. Nels Preston, Mrs. Walter Carlson, Carl Steien, Mrs. Anna Cunningham, Gladys Stein, Mrs. Adolph Dahlman, Mrs. Simon Tragnor, Esther Finstad, A. Wang, Edwin Grinde, Joe SPRING VALLEY, WIS. Amundson, Gjermund Iverson, Mrs. Anne Amundson, Mrs. Brynhild Iverson. Mrs. Marie Lund Albertson, Albert Johnson, Morton Albertson, Mrs. Albert Johnson, Mrs. Morton Albertson, Ralph Johnson, Karen Baardson, Anders Lien, Mrs. Ingeborg Baardson, Mrs. Neby Lien, Redon Baardson, Sarah Lien, Stanley Baardson, Motley Losgaard, Asbjørn Baardson, Nels Losgaard, Mrs. Johanne Bjerkeng, Paul Loeseke, Pauline Schaller Bjerkeng, Sigri Hektoen Lund, John Bjerkeng, Paul Estenson Lund, Mrs. Oline Overby Bjerkeng, Esten Lund, Iver Bjerkeng, Elizabeth Lund, Jul Brekke, Caroline Lund, Mrs. Jul Bjerkeng, Mrs. Jens Loeseke. Sarah Schaller Easby, Peder A. Larson, Mrs. Ida Eastby, Ingeborg Moseng, Melving Eastby, Embret Moseeng, Marit Eastby, Peter Moseng, Ellen Fløtten, John Moseng, Morton Fløtten, Mrs. John Overby Moseng, Gusta Garlid, Emil Moseng, Grace Heacoy, Mrs. Hougrose Moseng, Oscar Howe, Melvin I. Moseng, Mrs. M. J. Iverson, Iver Moseng, Mrs. Siri ØSTERDØLENES SAGA 403 SPRING VALLEY, WIS. Moen, Trond Moen, Mrs. Petrine Moen, Gurro Ness, Mrs. Christ Moen, Malie Nilsen, Nils O. Moen, Olga Nilsen, Mrs. Nils O. Moen. Eddie Nilson, Theodor Moen, Marvin Nilson, Ida Moen, Otis Nilson, Netta Moen, Simon Nilson, Emma Moen, Carl BELDENVILLE, WIS. Olson, Arne Schaller, John Olson, Almen Shiern, Mrs. Emma Overby, Lars Steen, O. O. Overby, Mrs. Lars Steen, Mrs. O. O. Overby, Melvin Swensonå Thore Overby, Adolph Swenson, Mrs. Thore Olson, Siriana Bjerkeng Swenson, Thore Piedson, Mrs. P. Swenson, Mathea Place, Mrs. Mali Swenson, Trina Place, Lestor Swenson, Ole Place, Theodore Swenson, Mrs. Place, Mrs. Julius Iverson Nicoline Swenson, Place, Mrs. W. Briggs Mrs. Karen Swenson, Schaller, Mrs. Maren Bjerkeng Mrs. Bersven Schaller, Frank Østby, Ingebrete Østby, Mrs. Ingebret HUDSON, WIS. Beggs, Siri Lomnes, Andreas Finstad, Chester Lomnes, Mrs. Mary Hanson, Martin Lomnes, Serma Hanson, Mrs. Martin Lomnes, Alexander Hanson, Ruth Lomnes, Carl Hanson, Lula Lomnes, Phillip Kværnes, Ingmar Pederson, Mrs. P. A. Kværnes, Mrs. Ingmar Stamoen, John Kværnes, John Stamoen, Mrs. Henrietta Lemnes, Mrs. A. ELLSWORTH, WIS. Anderson, Mrs. Berit Flaten Hougrose, Emil Anderson, Oscar Hougrose, Melvin Anderson, Gustav Hougrose, Orin Anderson, Mrs. Sigrid Hougrose, Elmer Anderson, Anton Hougrose, Mildred Anderson, Amilie Hougrose, Inga Anderson, Adolph Iverson, L. E. Anderson, Wilhelmine Iverson, Orvle Anderson, Albertine Odalen, Mrs. Ole Anderson, Anna Pederson, Peder J. Finstad, Mrs. Sophie Peterson, Selima Florneess, Jennie Hougrose Pederson, Martin Garlid, Mrs. Bereth K. Pederson. Peter Garlid, Knut M. Pederson, Petrina Garlid, Ida Pederson, John Garlid, Ole Pederson, Sigri Hougrose, Elling Pederson, Jørgen 404 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A SUPERIOR. WIS.

Anderson, Mrs. Ray Olsen, Mrs. Martha Hagen, Knut Olsen, Oscar Hagen, Myron Olsen, Ludvig Hagen, Borghild Olsen, Edward Hagen, Eleanor Osel, Mrs. R. Hagen, Alice Snyder, Mrs. Margaret Jensen, Mrs. E. Steffenson, E. M. Klungness, John Harald Steffenson, Alvin Klungnes, Mrs. Erling Steffenson, Ray Melvold, Sivert Steffenson, Ellen Melvold, Louise WILSON, WIS. Anderson, Halvor Leibke, Mrs. Stella Anderson, Mrs. Kari Nevis, Mrs. Selma Anderson, Inga Nilsen, Sarah Ames, Sylvia A. Peterson, O. J. Brandvold, Ole Peterson, Mrs. Belle Brandvold, Oliver Peterson, Grace Brandvold, Ingeborg Peterson, Lillian Brandvold, Christ Peterson, L. A. Brandvold, Martin Peterson, Markus Brandvold, Louis Ryan, Mrs. Mary Christianson, Mabel Ryan, Mrs. Brandvold Devine, Mrs. Emma Ryan, Mrs. Anna Eng, John Ryan, Ole Eng, Mrs. Mary Ryan, Mrs. Ole Eng, Selma Ryan, Blanda Eng, Olga Ryan, Johnnie Eng, Simon Ryan, Orville Eng, Marion Ryan, Lillian Johnson, Harlow Ryan, Ben Hanson. Henry Ryan, Arthur Hanson, Sigrid Ryan, Martin Hanson, Ben Sather, John Herdahl, Ole Sather, Guri Ømoen Herdahl, Marit Sather, Joseph Herdahl, Nils Sather, Emma Herdahl, Oliver Sather, Severt Herdahl, Martin Sather, Martin Johnson, Mrs. Inga Sather, Mrs. Martin Johnson, John Sather, Mrs. Martin Johnson, Mrs. Theo. Sather, Selmer Johnson, Phillip Sather, Edward Johnson, Mrs. Phillip Sather, Jenning Johnson, June Sather, Mabel Johnson, Arlis Sather, Lestor Johnson, Roger Sather Stella Haagen, Johnson Sather. Glen Johnson, Mrs. Haagen Sather, Marvin Johnson, Georgia Simonson, Mrs. Brandvold Johnson, Myrtle Sønmør, J. N. Johnson, Joseph Sønmør, Mrs. J. N. Johnson, Harald Sønmør, Ida Johnson, Joe Sonmør, Nils Kunst, Mrs. Clara Westby, Josie Kunst, Mrs. Art 405 ØSTERDØLENES SAGA 405

ØSTERDØLER I WISCONSIN Brandvold, Julius, Phelps Larson, Melvin, Hixton Brandvold, Oliver, Phelps Larson, Johanna, Hixton Brandvold, Peeter, Menomonie Nysveen. Ida, Madison Bustad, Anton, Knapp Nysveen, Anna, Madison Bjerkeng, Milwaukee Nysveen, Mathias, Rio Carter, Mrs. Alice Arbertson, Nysveen, Mrs. Valborg, Rio Reinlander Omdalen, Mrs. O., Rice Lake Dahly, Bert Peterson, Mrs. Ole P., Colfax Dahly, Mrs. Bert Role, Oliver N., Wentworth Eidet, Mrs. Peter H. Role, Ellen, Wentworth Eideet, Peder, Hixton Role, Eunice, Wentworth Eidet, Julia, Hixton Role, Alton, Wentworth Eidet, Norman, Hixton Rud, Norman, Whitehall Garlid, George, Peppin Sage, Mrs. S. B. Johnson, Downing Haagenson, Rev. Helmer, Viroqua Stene, Mrs. Hans, Baldwin Holden, John, Eliva Swenson, Mrs. John, Woodruff Jensen, Margit. Stockholm Sommerfeld, Sigrid. West Allis Johnson. Harold, New Richmond Strand, Olof, Madison Larson, Mrs. Lillian, Cadatt Strand, Mrs. Olof, Madison Larson, Mrs. Gina Momb, Cadatt Stubsen, Edvin, Virogua Larson, Mrs. Sander, Amery Stubsen, Edward, Virginia RIVER FALLS, WIS. Anderson, Anton Finstad, George Hanson, Mrs. Oliver Finstad, Earl Finstad. John P. Finstad, Frank Finstad, Mrs. John P. Finstad, Mabel Finstad, Effie Finstad, Carl Finstad, Leater EAU CLAIRE, WIS. Bakker, Martin Pederson, Dalvin Bakker, Mrs. Martln Sorhus, Morris Bakker, Mr. Halmer Søther, Mrs. Maria Olsen, Miss Emma Stai, Mrs. Chas Pederson, Miss Thelma Tangen, Johan Pederson, Mrs. Bert Tangen, Mrs. Johan HERSEY, WIS. Hansen, Simon Haldorson. Haldor Haldorson, Thorvald Haldorson, Ingeborg Haldorson, Avis Haldorson, Lars Haldorson, Lars Haldorson, Pete Haldorson, Mrs. Haldor Haldorson, Hans Haldorson, Haldor Olson, Mrs. Anna Haldorson Haldorson, Theoline WOODVILLE, WIS. Johnson, Mrs. Martin Haldorson, Mary Haldorson, Peder Haldorson, Josephine Haldorson, Mrs. Margaret Haldorson, John Haldorson, Haldor Haldorson, Mrs. Marit STRUM, WIS. Berg, Anne Hammer, Martha Berg, Ole P. Kleven, Emil Berg, Mathilde Kleven, Ellert Dahl, Olga Kleven, Anne Erlien, Joseph Larson, Oline Hammer, Knut Thomasgaard, Ed. Hammer, John 406 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A

ØSTERDØLER I WASHINGTON Berg H. 0., Prosser Langsjøn, John, Stanwood Brubakken, Mrs. Martha Kvebak, Langsjøn, Henry, Sylvana Everett Langsjøn, Cornelius, Arlington Botten, Mrs. Clara Prestlien, Sylvana Langsjøn, Nils, Sylvana Eide, Mrs. Kirsti Wold, Stanwood Lasson, Mrs. Caroline, Norman Engebretson, John, Silvana Loberg, Mrs. Marion, Everett Engebretson, Mrs. Anna, Silvana Larson. Mrs. Olga Prestlien, Seattle Engebretsen, Martin, Granite Falls Moe, Mrs. Inga, Leavenworth Engebretson, Cornelius, Marysville Molland, Mrs. Clarissa, Everett Engebretson, George, Stanwood Molland, Mrs. Huldah, Eveerett Fredrickson, Mrs. Brit Lillekrogen, Norby, Peter, Port Townsend Spokane Olsen, Olaf, Olympia Fosse, Mrs. Elise, Ballard Olson, Mrs. Ingeborg Westli, Everett Fossee, Mrs. Mabel, Everett Oliverson. Mrs. Erevine Prestlien, Faurnier, Mrs. Tina Prestlien, Seattle Bellingham Grady, Mrs. Mary, Seattle Oliverson, Gordon, Bellingham Grambo, Per, Spokane Paurson, Mrs. Nina, Richmond Beach Grambo, Mrs. P.,Spokane Peterson, John, Arlington, Wash. Grambo, Johan, Spokane Prestlien, Andrew, E. Stanwood Grambo, Ole, Prosser Prestlien, Melvin, E. Stanwood Grambo, Mrs. Martha, Prosser Prestlien, Joseph, E. Stanwood Grambo, Brorson, Cathlanete Prestlien, Raymond, E. Stanwood Guell, Mrs. Clara, Summer Prestlien, Nels, E. Stanwood Grønaas, Johan, Seattle Prestliene, Elias, Concrete Grønlund, Pauli, Everett Prestlien, Melvin, Everett Grønlund, Theodore, Everett Prestlien, Donald, Everett Grambo, Milton, Ellensberg Rice, Oscar, Everett Gusk, Olaf, Port Angeles Rice, Clarence, Everett Hanson, Mrs. Oline Wold Rice, Mrs. Clarence, Everett Hanson, Mrs. Petra Westli, Everett Rice Donald, Everett Hanson, Mrs. Hatti, Seattle Rice, Margaret, Everett Hanson, Mrs. Cora, Seattle Rice Lawrence, Everett Hanson, Mrs. Emma, Seattle Rice, Mrs. Lawrence, Everett Jessen, Mrs. Ellen, Stanwood Rice, Shirley, Everett Jessen, Mrs. Ellen, Stanwood Rice, Mary Jacqueline, Everett Johnson, Ivar, Everett Stranvold, Olaf Halverson, Prosser Johnson, Johan, Everett Sønmør, Gina, Seattle Johnson, Julia, Everett Swanson, Josie, Seattle Johnson, Minnie, Everett Schroeder, Mrs. Caroline, Everett Johnson, Irene, Everett Schroeder, Wayne, Everett Johnson. Arthur, Everett Stuart, Mrs. Wanda, E. Stanwood Johnson, Mrs. Minnie, Bremerton Stasvik, Mrs. Minnie, Everett Kulbak, Mrs. Ingrid Westli, Everett Sullivan, Mrs. Lillian, Everett Kulbak, Eunice, Everett Stengrund, John, Everett Kulbak, Evelyn, Everett Stengrund, Mrs. John, Everett Kulbak, Raymond, Everett Storbeck, Marvin, Bremerton Kulbak, Maynard, Everett Tenning, Mrs. Thea Røsten, Seattle Knutson, Mrs. Hanna, Sylvana Torgerson, Olaus. Everett Kristianson, Mrs. Ragna Lohn, Taurtellot, Mrs. Emma, Seattle Redmond Storbak, Lars, Seattle Lancaster, Mrs. Clara, Tacoma Smebak, Elias, Bremerton Langsjøn, Johannes, Stanwood Westlie, John E., Norman Langsjøn, Mrs. Kristine. Stanwood Westlie, Andrew, Everett Langsjøn, Edwin, Stanwood ØSTERDØLENES SAGA 407

ØSTERDØLER I SYD DAKOTA LEBANNON, S. D. Buflod, Jofrida Jordeth, Harald Jordeth, Ole Jordeth, Norman Jordeth, Ole Jordeth, Laila Jordeth, Ole Jr. Jordeth, Irene Jordeth, Thorvald Jordeth, Victor Jordeth, Thora Jordeth, Edwin Jordeth, Rex Jordeth, Edwin Jordeth, Paulena Jordeth, Alf Jordeth, Erling Jordeth, Olaf Jordeth, Palma Jordeth, Gjermund WALLACE, S. D. Jordeth, Einar Jordeth, Olaf Jordeth, Inga Solback, Phyllis Jordeth, Elmer Solback, Mildred Jordeth, Margaret Solback, Pernille GETTYSBURG, S. D. Haanstad, Mrs. Inga Haanstad, Pearl Haanstad, Ruth Haanstad, Joseph Beck, Melvin, Lake Preston Jones, Cora, Volga Beck, Mrs. Marie Lentz, Lake Preston Jones, Evelyn, Volga Beck, Josephine, Lake Preston Keller, Gyda, Tolstoy Buflod, John, Goodwin Luvaas, O. H., Bradley Buflod, John, Jr., Goodwin Lillernoe, Ragna Vollum, Highmore Buflod, Nordis, Goodwin Moen, Mrs. C. Albertson, Ellingson Buflod. Thora, Goodwin Naas, O. H., Bradley Buflod, Helen, Goodwin Sparby, Harold, Homequist Buflod, Dorothy, Goodwin Sparby, Mrs. Harold, Homequist Engstrom, O. P. J., Summit Vollum, John L., Highmore ØSTERDØLER I MICHIGAN Branvold. Louis, Bergee Kværnes, Olaf, Two Harbors Cook, Mrs. Mollie Bjerkeng, Detroit Kværnes, Mrs. Mabel, Two Harbors Cunningham, Mrs. Cora Bjerkeng, Kværnes, Lucille, Two Harbors Grand Rapids Swanson, Mrs. Mathilde Nysæter, Holemo, M., Ironwood Kalamazoo Holemo, Mrs. M., Ironwood Swanson, Carl, Kalamazoo Holemo, Elizabeth. Ironwood Swanson, Thelma, Kalamazoo Holemo, Olivia, Ironwood Swanson, Carl, Kalamazoo Huss, Mrs. Clara Grambo, Sturges Tingstad, Anton (d.), Kalamazoo Henrikson, O. og Familie, Grand Tingstad, Mrs. Pernille Melby (d.), Rapids Kalamazoo Iwerks, Mrs. Charles, Pontiac Tingstad, Sigurd, Flint ØSTERDØLER I CHICAGO, ILL. Beck, Inez Melseth, Mr. Buel, Mrs. E. M. Nelson, Mrs. Gina Hamlander Kaare Østby Skranstad, Olaf Hamlander, Dagfin Toren, Mrs. Ragna Hangaard, Anna Pederson Skranstad, Olaf Harris, Mrs. Anna Stein Ralstad, Olaf Herdahl, Martin Ralstad, Mrs. Olaf Johnson, Mrs. Ida Stein 408 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A ØSTERDOLER I MONTANA Anderson, Mrs. Odhild Hagen, Polson Gjelton, Emil, Dale Anderson, Mrs. Gudrun, Polson Gustayson, Mrs. Kydia, Billings Berg, Melvin, Cutbank Hanson, Mrs. Marie, Bilrings Bondry, Mrs. Casper, Wibaux Halverson, Mrs. H., Peerless Dahl, Ole H., Wibaux Isaacson, Elmer, Glasgow Dahl, Halvor, Wibaux Jasperson, Henry, Sudney Kerste, Wibaux Oberg, Mrs. Rhoda, Wibaux Eide, Hans, Carlyle, Mont. Stone, Mrs. John, Fairview ØSTERDØLER I CALIFORNIA Dykes, Mrs. Nellie, San Francisco Høye, Sigrid, Los Angeles Grindahl, Ole, San Francisco Soli, Ingvald, Los Angeles Haldorson, John, Los Angeles ØSTERDØLER I FORSKJELLIGE STATER IOWA NEBRASKA Anderson, Selmer, Kenawa Ebeltoft, Evert, Omaha Johnson, E., McGregor Ebeltoft, Harold, Omaha Ronningen, Col. Otto, Ames OHIO Ronningen, Mrs. Grace Isaacson, Niemeyer, Mrs. Elsie Eastby, Ames Cleveland IDAHO Severens, Mrs. Mali Bjerkeng, Toledo Stralsjø, Iver E., Cour d'Alene NEW YORK INDIANA Snyder, Ole. Buffalo, N. Y. Myhre, Thorbjørn, Hobart PENNSYLVANIA Neher, Mrs. Martha, Munsie Nyhus, Iver, Phildelphia KANSAS NEVADA Branvold, Clara, Topeka Sølie, Harold, Reno OREGON ALASKA Østby, E. E., Eugene Peterson, Melchior, Alaska Østby, Mrs. E. E. Eugene TE X A S Engemoen, Karl, Portland Knutson, Mrs. Tobias ARKANSAS Ebeltoft, Alta, Hot Springs ØSTERDØLER I CANADA Aronson, Karen Mo, Ettington, Sask. Nabseth, Anton, Canada Anderson, Mrs. Carrie, Allbright, Nabseth, Mrs. Oleana, Canada Cunningham, Mrs. Inga Sætre, Nabseth, Arne, Canada Mazenod, Sask. Norbeck, Mrs. E. L., Wildwood, Cunningham, Inga, Mazenod, Sask. Alberta Cunningham, Mary, Mazenod, Sask. Prestlien, Kenneth, Van Couver, B. C. Cunningham, Sam, Mazenod, Sask. Prestlien, George, Alberta Cunninghan, Christine, Mazenod, Sask Prestlien, Nels, Alberta Engemoen, Halvor, Wadena Prestlien, Kjerste, Alberta Engemoen, Albert, Wadena Prestlien, Ivar, Alberta Glomlien, John, Goven, Sask. Prestlien, Mikkel, Alberta Glomlien, Mrs. John, Goven, Sask. Prestlien, Norman, Alberta Grambo, Peter, Sask. Prestlien, Mildred, Alberta Heydahl, Christine, Sask. Prestlien, Simon, Alberta Jørgensen, Jacobine Hølberget, Ross- Prestlien, Ella, Alberta land, B. C. Prestlien, Nora, Alberta Lutnes, Arthur, Sask. Prestlien, Emelia, Alberta Mathisen, Louis, Sask. Prestlien, Esther, Alberta Nelson, Anton T., Canada Prestlien, Elvina, Alberta

Martin Bakker, Eau Claire, Wis.- Pastor B. I. Blikstad Mangeaarig Vice-formand. Østerdalslagets Mangearige vice-form. Dalton, Minnesota.

Amund Thorson, Fhv. Viceformand, Medlem av Bydelagenes Fællesraad Paul Berg, Duluth Minneapolis, Minnesota Han er Duluth Osterdalslags formand. 410 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A

ØSTERDALSLAGET I AMERIKA.

Eftersom Østerdølene blev mere velstaaende og kampen for tilværelsen blev lettere, begyndte tanken mere og mere at løfte sig op over døgnets stræv; og eftersom aarene gik steg barndoms minderne frem med stedse skjønnere smil. Dermed steg ogsaa længselen frem efter at faa se igjen dem man hadde kjendt i barndommen. Denne længsel efter at faa træffe ungdomskammerater og andre kjendte fra Norge. fødte tanken om at sammenkalde møte av disse. Ledende Østerdøler i Nordvesten besluttet derfor at beramme tid og sted for Østerdalslagets første stevne. Dette stevne blev holdt i Fergus Falls, Minn. den 18de juni, 1910. Østerdalslaget blev da stiftet med følgende bestyrelse: Formand, Hon. N. T. Moen, Fergus Falls, Minn. Første vice formand pastor Thore Eggen, Minenapolis, Minn. Anden vise formand Hon. E. E. Løbeck, Alevandria, Minn. Tredje vice formand farmeren K. H. Brandvold, Dalton, Minn. Til sekretær og kasserer Ole Høiberg, Kathryn, N. Dak. Siden hint første møte har Østerdølene avholdt stevne næsten hvert eneste aar. Stevnerne har været avholdt i sommertiden, og de har næsten altid varet i tre dage, med et alsidigt program, med høimessegudstjeneste søndag og med en banket lørdag aften. Vi holdt stevne i: Fergus Falls, Minn. aaret 1910 Cameron, Wis. aaret 1924 Minneapolis, Minn. " 1911 Minneapolis, Minn. " 1925 Fergus Falls, Minn. " 1912 Fargo, N. Dak. " 1926 Fargo, N. Da. " 1913 Spring Valley, Wis. " 1927 Minneapolis, Minn. " 1914 Fergus Falls- Minn. " 1928 Fargo, N. Dak. " 1915 Stanley, Wis. " 1929 Cumberland, Wis. " 1916 Minneapolis, Minn. " 1930 Eau Claire, Wis. " 1917 Fargo, N. Dak. " 1931 Minenapolis, Minn. " 1919 Alexandria. Minn. " 1932 Superior, Wis. " 1920 Chicago, Ill. " 1933 Spring Valley, Wis. " 1921 Fargo, N. Dak. " 1934 Detroit, Minn. " 1921 Fergus Falls. Minn. " 1935 Minot, N. Dak. " 1921 Bemidji, Minn. " 1936 Alexandria, Minn. " 1922 Thief River Falls, Minn. 1937 Fergus Falls, Minn. " 1923 Minenapolis, Minn. 1938 ØSTERDØLENES SAGA 411

Østerdalslaget har været medlem av Bygdelagenes Fællesraad siden "raadet" blev indkorporert og Østerdalslagets formand N. T. Moen var formand av Fællesraadet de to første aar. Østerdalslaget ved dets nuværende formand bygget "Restaurationen" paa statsutstillingen for 100-aars festen i 1925. Vi er ikke stolte av dette foretagende, ti der kom ikke ind penge nok til at fuldføre arbeidet, men foretagendet gjorde fuldt saa meget som noget andet til at avertere hundreaarsfesten, og hensigten var da god. I 1930 sendte Østerdalslaget en mindegave til Glomdalsmusæet i Elverum, og valgte lagets formand til at representere Østerdølene ved en umaatelig stor folkefest som holdtes i Elverum i den anledning. Paa jubilæums festen i 1935 besluttet Østerdalslaget at der skulde gjøres anstrengelser for at oganisere lokale lag i de større Østerdøls-settlementer og lagets bestyrelse blev paalagt at ordne med detaljerne. I den forbindelse utnævnte bestyrelsen Fru Mina Kjernet Foss og Fru K. G. Nilsen. Disse damer organiserte Tvillingbyernes Østerdalslag, Red River dalens Øster-dalslag, Thief River Falls Østerdalslag, Duluth Østerdalslag. Disse lag har gjort et godt arbeide ved at holde fester, samle penge for "Østerdølenes Saga" og i det hele samle dølene og holde interessen varm for fædrearven. De holder regulære møter. Paa Stillehavskysten har Østerdølene holdt et Østerdalslag gaaende i mange aar. Vore frænder fra Østerdalen som bor i dette fjerne vesten maa gratuleres for det arbeide de har utført derute. Trysil laget i Minneapolis, har eksistert i mange aar. Det møter maanedlig og avholder sine sammenkomsten i en mere ensidig men god kristelig aand. Tvillingbyernes Østerdalslag derimot avholder andethvert møte med underholdning som er av meget friere art. Det Nationale Østerdalslag har altid avholdt sine stevner i en direkte kristelig atmosfære. Der har været dem som har anstrengt sig for at faa indført dans, kortspil og lidt drik av og til- men dette har aldrig vundet bifald blandt det brede lag av Østerdalslaget, og lagets bestyrelse har aldrig tilstemt den aandsretning. Den nuværende bestyrelse er: Pastor K. G. 412 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A

Nilsen, Minneapolis, Minn., formand; Pastor B. J. Blikstad, Dalton, Minn., første vice formand; Olof Peterson, Minneapolis, Minn., anden vise formand; Ole Sætre, Duluth, Minn., tredie vice formand; Fru Nina Tangen, Fargo, N. Dak., sekretær og kasserer. I 1935 avholdt Østerdalslaget sit 25de aars jubilæum. I den anledning indbød laget Hr. Ivar Sæter fra Tolga, Norge. I anledning sølvbryllupsfesten fik laget mange hilsener fra Norge og Amerika. Lagets formand som var reist til Norge i julehøitiden 1934-35 talte i Trysil kirke første juledag, i Hodalen kirke tredie juledag og i Storelvdalens kirke første nytaarsdag. Alle disse menigheter bad formanden bringe sognets moderlige hilsen til utflytterfolket. Skriftlige hilsener blev sendt til laget fra Hamar Biskop, som ogsaa er Østerdalens Biskop; likeledes en hilsen (digt) fra Provsten i Elverum og fra Provsten i Tolga. Hilsen blev sendt fra Nordmands-Forbundet ved generalsekretær Arne Kildal; fra Glomdalsmusæet ved Magne Hamlander, Elverum; fra Bygdelagenes Fællesraad Ved Eilev O. Bakke; fra den norske Amerika linje ved Jacob Stefferud; fra Trønderlaget ved O. Hegdal, sekretær; fra Stillehavskystens Østerdalslag; fra Jon E. Røe, Vingedalen, Ivar Moen, Tynset, Lærer Per Simonsen, Ivar Eide, Pastor Hans Finstad og andre.

VELKOMST TALE VED ØSTERDALSLAGETS 25-AARS FEST Der falder idag paa vort øre en kjendt lyd, og der svæver for vort øie et fagert syn. Det er vor mor, Østerdalen. Hun kalder idag sine sønner og døtre. Hun staar foran os, skjøn. I selve navnet er der klang, en harpe-lek stemt ved Glommens brusen og i Trysil- skogens stilhet. Vi bærer hendes navn ved vort bryst lik en blomst der spreder yndig duft for hver gang hjertet slaar. Sæt dig paa Glommens eller Klaras strand; sæt dig oppe i bakken hvor du sat i yngre dage; sæt dig paa fjeldet. Luk dit øie, — drøm! Skjønne billeder svæver forbi dit øie. Solen skinner mildt. Hør fuglesangen! En linerle vipper paa torv-taket. Hør lærkesang! Bjælden blandt buskapen! Du hører sæterjenten lokke langt borte i lien; tømmerøksen klinger. Tømmerfløterne skaper nyt liv nede paa elven. Borte ved stuen ringer middagsklokken. Rokkehjulet standser ved ØSTERDØLENES SAGA 413 lyden av den gamle grind. Se de grønne skogvidder; langt, langt utover. Se gaarde og enge langs dalen! Et skjønt panorama! Du sitter og drømmer indtil solefald. Aftenrøden har aldrig vært saa fager. Ut paa kvelden hører du rene toner. Det er sang av ungdommen ute paa elven. Den synger idet dalens gondola glider sagte nedover det stille vand. Om lidt ser du stjeren paa kveldens klare himmel — din barndoms stjerne, som i alle disse aar har skinnet over Østerdalens aaser. Var det denne stjerne lik den fordum i Østerland, som lokket dig til vestens Bethlehem? Slik sitter vi idag oppe i høiden og ser i drømmen vort hellige land. Vi er hjemme. I tankerne staar vi under hyttens tak; er samlet rundt far og mor. Hun stryker sin haand over barnets pande og siger: "Du faar være velkommen, da." Saa 'siger vi til eder alle: Sønner og døtre fra Østerdalen, velkommen til Utflytterfolkets jubilæum! I, døler fra Elverum, Aamot, Stor-Elvdal, Alvdal, Sollia, Tynset, Tolga, Kvikne, Rendalen, Engerdal, Trysil, — velkommen. I, døler fra Illinois, Iowa, Wisconsin, Dakotaerne, Minnesota, Montana og de andre stater og fra Canada, velkommen! I fra de store skoge og fra de brede prærier, farmere, forretningsfolk, professionelle og arbeidere, fra by og land, mænd og kvinde, olding og barn, Østerdalslaget som har prydet sig til sølvbryllupsfest smiler til eder som brud og hilser eder alle velkommen til brylupsgaarden. Vi hilser særlig dem av eder som var med og stiftet laget 25 aar siden. I er blandt dagens hædersgjæster. Vi uttaler ogsaa en særlig velkomsthilsen til de brudepar som under denne fest skal feire sit sølvbryllup. Og vi haandhilser paa dem, der nu er her tilstede for at feire guldbryllup. Og særlig det brudepar Paul A. Nelsen og Mabel Groff som er her for at feire bryllup for første gang. Vi mindes ogsaa idag dem av lagets stiftere saavel som dem av de andre gamle som ikke kunde være med os her. Vi ber til Gud for alle gamle. Maa de som pilgrimme paa veien til Jerusalem forfriske sig av den kilde som flyter op fra Guds evige dyp. Maa de i livets skumre kveld se lyset som skinner fra storstuevinduerne deroppe i bryllupsgaarden. 414 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A Og saa vil vi i en stille tanke mindes dem av vore ledere og vore kjære som aldrig mer blir med os, men som saa ofte i tiden gav os glæde og gavn ved sin nærværelse. Vi ser i aaden først i rækken formand Nils T. Moen. Han var lagets fanebærer i mange aar. Vi ser endnu dit lyse aasyn komme ind i vort stevne. Vi mindes ogsaa dig, Engebret E. Løbeck. Du var Østerdalens kjæmpe. Du var lagets store sjæl. Din skikkelse lik Saul rager endnu op i vor forsamling og din stemme høres end i Østerdalslagets haller. Vi minder dig, vor ven, K. K. Brandvold, som lagets eneste æresformand. Vi mindes dig T. O. Udby, lagets mangeaarige kasserer. Vi mindes dig vor ær-værdige ven, sekretær Anton Simmonson. Vi mindes dig, vor kjære ven Halvor Johnson, samt P. A. Myrhaug, O. J. Ween, osv. Det sidste blik fæster vi paa dig, vor kjære bror og mand Peter Albert Nelson. Og endelig tilslut vil vi indbefatte alle dem vi aldrig mer faar se, idet vi i mindets hellige oplevelse omfavner hende som engang bar os under sit hjerte, vor mor Gullaug Tørmo. De taarer vi fælder i avskjeden er juvelerne hvormed vi bedækker dit kistelaag. Vi ønsker velkommen vor æresgjæst fra Norge, Hr. Ivar Sæter fra Tolga. Vi ønsker at fremlægge tre anbefalinger for stevnet: 1. Vi ønsker, at laget iaar vil anbefale at der organiseres lokale Østerdalslag i de store døle-settlementer, for blandt andet at støtte arbeidet og utgifterne forbundet med utgivelsen av "Østerdølenes Saga." Og at laget vælger en eller flere til at reise rundt i dette øiemed. 2. Vi ønsker, at laget vil ta under overveielse utarbeidelsen av en plan som kan hjælpe Østerdølenes ungdom her i landet til at bevare det gode i vor fædrearv. 3. Vi ønsker, at laget vil ta under overveielse hvad der kan gjøres for at bevare og forsterke vor forbindelse med hjemlandet og særlig Østerdølen. (Disse tre anbefalinger blev under møtet enstemmig antat av laget og lagt paa bestyrelsen at utarbeide. — Utg.) Somme av eder har vi ikke set paa 34 aar, somme paa 20, somme 10 aar. Velkommen! Vort møte vil opfriske gamle minder, gode minder, hellige tanker, troen paa det gode i os selv og i vort folk. Nationalfø- ØSTERDØLENES SAGA 415 lelsen har her en ny opstandelse. Vi er stolte av at være nord- mænd. Vi forstaar med tak til Gud at vi er bra mennesker. Vi glæder os ogsaa over, at vi faar bo i et godt land. I Amerikanske Østerdøler — Velkommen!

HILSENER TIL ØSTERDALSLAGET! "KIRKEN DEN ER ET GAMMELT HUS".

Av Biskop Henrik Hille, Hamar, Norge.

I1900 aar har kirken hørt hjemme i Norges bygder. Midt i bygden, helst paa det vakreste sted, laa den. Den var kanske ikke saa stor og ruvende altid. Men den var god det største hus i bygden, dens spir rak over grantopperne, og klokkeklangen bar vidt utover. Og inde var det høit under taket, og alt de evnet i kunst og skjønhet, det prydet de kirken med. I kirken skulde der være høitid, kirken skulde være ander- ledes end alle andre hus. For den var det hellige sted, den var Guds hus. Der var det godt at komme, der var himlen aapen, der kom Gud nær. Der mødte de hellige ord om Guds vilje med menne- skene, om retfærd og godhet og selvtukt. Der mødte de forun- derlig milde ord om tilgivelse og naade, om trøst og tryghet, om fred og salighet. Det var Kristus som lyste mot dem, den Hvite Krist. Slægt efter slækt drog paa kirkevei og fik kirkens helg ind i sit liv. He bøides trassige viljer i bot, her smeltet haarde sind, her fandt tunge hjerter trøst og bange sjæle fed. Fra den gamle kirke midt i bygden gik der gjennem alle slækter en strøm av gode tanker, av barmhjertighet og forsonlighet, av kraft i livsstriden, av haap i døden. Den gamle kirke levde med i bygdens liv. Den tok imot barnene ved døpefonten, den samlet de unge paa kirkegulvet, den signet pakten mellem brud og brudgom, den ringte over graven og helliget de dødes hvilested paa gravbakken. Slik var det i gamle dager. Kirken den er et gammelt hus, den bærer saa sterke minder til os fra fædrenes liv. Men kirken hører ikke bare fortiden til, den har ikke bare mindeglansen over sig. Den har noget av evigheten i sig, den fornyes fra tid til tid. Den ligger endnu midt i Norges bygder og "kalder paa sjælen træt og tung, syk for den evige hvile." 416 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A Den eier noget som menneskelivet ikke kan undvære og ikke maa miste: aandssynet, evighetsværdiene, Gudslivet. I vor tid da materialismen er saa sterk, da menneskelivet undergraves av ondskapens kræfter, er krkens opgave saa stor som nogen gang. Trods motstand og likegyldighet viser det sig at folket ikke har glemt sin kirke. Der gaar over Norges land idag en ny bølge av kjærligheten til kirken. I bygd efter bygd restaurerer de sin gamle kirke, smykker den, ofrer for den. Og i grænd efter grænd bygger de nye kirker, flere kirker. Ikke paa meget længe har der været bygget saa mange kirker som i denne tid. — Det fortæller at dt norske folk lsker sin kirke og vet hvad den betyr for folkets liv. Er det ikke netop det som gjør at nordmænd naar de drar ut for at finde nyt hjem i frmmed land, tar kirken med? Saa-dan er vi norske. Slik gik det til at der reiste sig norske: kirker i dette store land vestenfor havet. I Amerika var det vel ingenting som sam- let de utvandrede nordmænd slik som kirken og ingenting som bandt dem sterkere til gamlelandet. Kirken i det nye land minder Om kirken i gamlelandet, i dalen derhjemme, i fædrenebygden. Det er samme tro, samme Gud, samme Frelser. Det er samme tukt og samme trøst, ramm hjælp og frelse i liv og død. Naar derfor Østerdalslaget feirer sin jubilæumsfest og tankene gaar mot det land som for nogen er barndomslandet, for andre fædrenes land, da skal dere møtes av en hilsen fra kirken derhjemme i Østerdalene. Somme av dere husker selv kirken derhjemme i bygden, der kanske far og mor sover paa gravbakken. Andre har et billede gjemt i hjertet, et billede de fik av fars og mors fortællinger. Som biskop i Hamar bispedømme er jeg Østerdalens biskop. Og det er mig en stor glæde at faa sende dere alle en hilsen fra kirken i Østerdalens bygder. Og dette er vor hilsen: Kirken den er et gammelt hus, men den staar endda og den skal staa i alle kommende slækter, for den er som en kilde midt i bygdens liv, en kilde som strømmer med velsignelse og frelse for mennekesjælene og folkene. La os staa sammen om det, alle vi av norsk ætt, at vor kirke vil vi elske og værne, saa vi kan overgi den til dem som kommer efter os. Dertil hjælpe os Gud i Jesu navn.

Fargo, Nord Dakota. Dakota. Nord Fargo, i En gruppe Østerdoler ved Vergelandsstatuen En gruppe Østerdoler ved

En gruppe Tolginger ved Østerdalsstevnet i Fargo, Nord Dakota. Nord Dakota. i Fargo, Østerdalsstevnet ved En gruppe Tolginger ØSTERDØLENES SAGA 419

PROST KLUTES HILSEN TIL ØSTERDALSLAGET I AMERIKA PAA 25 AARSDAGEN Efter opfordring — men med glæde — sendes hermed en hilsen med dikteren Ivar Sæter til Østerdalslagets 25 aars stevne i Fergus Falls fra kirkerne i Nord Østerdal. Jeg vil da minde om bibelens fortolkning om Abraham som i tro til Gud drog ut fra sit land og sin fars hus til et fremmed land — og Gud lovet at velsigne ham og gjøre ham til et stort folk og med et stort navn. Og overalt hvor Abraham festet bo bygget han et alter for Herren for der at paakalde Gud. Dette kan i store træk — dypt og sandt — anvendes paa vore utvandrede landsmænd i Amerika. De drog ut til et land langt borte — paa det uvisse. Mange var vel grundene dertil — men trods alt var dog Gud med i det — for Gud er ogsaa folkenes og historiens Gud. Det blev et liv i arbeide og slit — et jernliv — som meislede karakter og aasyn. Der vokste frem blomstrende bygder — et helt utflyttet Norge. Gud velsignet dem — har gjort dem til et stort folk — git dem et stort navn. De har gjort sit land og sit folk ære — derfor takker vi Ham. Og alle tok et med fra gamlelandet: kjærligheten til Norge og hjemmet og slægten — og føler sig sterkt knyttet til moderlandet som vi har set saa mange beviser paa. Og med kjærligheten til Norge førte de ogsaa med sig til det fjerne — ogsaa kjærligheten til Norges kirke, og den religiøse arv som den har skjænket vort folk. Noe av det første de gjorde overalt hvor de fæstet bo var likesom — fordum Abraham — at bygge et alter — en kirke — for der at paakalde Gud og samles til norsk gudstjeneste. Og tilsist er vel dette den dypeste Brund til fremgangen, styrken og hæderen — for Guds velsignelse er fra slækt til slækt over dem som frykter ham. Saa sendes da en hilsen fra kirkene i Nord Østerdal — der de ligger i skog — under fjeld — ved elv og sjø — og med den fredhellige kirkegaard om sig — hvor slækterne har paakaldet Gud. Der ligger en kirke i Norge i hver grænd — kirken hører med i billedet av hjembygden — og stiger frem naar hjembygden mindes og nævnes. 420 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A

Derfor vil kirkerne være med ogsaa i denne hilsen til Øster- dølene i det fremmede land — kirkerne hilser med taarn og klokker — minder, maner og ber: "Gud velsigne vore lands- mænd i det fjerne." Tillykke med jubilæet og med stevnet — maatte glæde og velsignelse komme derav. Maatte I mærke noe av skogsus o gelvebrus og kirkeklok- keklang i denne enkle hilsen. Tolga, den S. mai 1935 —Trygve Klute. Sogneprest i Tolga siden 1916. Prost i Nord Østerdal siden 1926.

HILSEN FRA NORDMANDS-FORBUNDET

Østerdalslaget i Amerika:-

Nordmands-Forbundets styre sender en hjertelig hilsen til Østerdalslagets 25-aarsjubilæum med de bedste ønsker om trivsel og fremgang for laget i fremtiden. Det er med stolthet og taknemlighet vi herhjemme har vært vidne til hvorledes norske mænd og kvinder har hævdet sig i Amerika og gjort en betydningsfuld indsats i det nye land, og det er vort haap at østerdølene fremdeles vil være med og bidra til at dette maa fortsætte og at de vil være med og hegne og værne om de norske traditioner overalt i Amerika hvor de har slaat sig ned. Vi hilser alle Østerdøler paa jubilæumsdagen med tak for hvad de har gjort for at hædre Norges navn og med ønske om fortsat fremgang for laget i aarene som kommer. Heil og sæl! For Nordmands-Forbundets styre.

—Arne Kildal, Generalsekretær, Oslo.

TIL ØSTERDALSLAGET I U. S. A.

Glomdalsmusæet, som iaar gaar i sit 24de aar og saaledes er omtrent jevnaldrende med aarets 25 aars jubilant: Østerdalslaget i U. S. A., vil gjerne være med i gratulantenes række og sende Østerdalslaget de bedste ønsker for jubilæet. ØSTERDØLENES SAGA 421 Disse to institutioner er nær beslæktet: de har begge til opgave at vægne om fædrearven og holde fædrenes minde høit og hellig. Opgaven er ikke altid let, det har vi herhjemme faat erfare i vort arbeide. Og opgaven er sikkert ikke lettere derute i det fremmede samfund. Men kjærligheten til opgaven og en fast tro paa at den skal lykkes og maalet naaes, bærer over mange vanskeligheter. Og naar Østerdalslaget nu kan samle utvandrede frendefolk fra Østerdalens mange bygdelag til jubilæumsstevnet, er det en begivenhet som sikkert vil glæde mange norske hjerter, i dyp taknemlighet til dem som gjennem aarene har baaret byrdene for at lede laget gjennem motgang og vanskeligheter frem til dets stilling idag. Maatte laget gaa en lys og lykkelig fremtid imøte. Det er vaar i Norge nu, en straalende solskinsvaar, og paa Glomdalsmusæet ligger tun efter tun fra dalens ømsle bygder i det friskeste vaargrønt inde i gran- og furuskogen og med ny- sprungen bjørk som det fagreste tun-træ. Og længst inde ligger sætra og drømmer i soldisen. Over døra paa sæterstua staar det — og vil staa til alle tider — at denne stua er en gave fra østerdøler i U. S. A. gjennem Østerdalslaget. Og nu hilser sæterstua og alle de andre gamle stuer og hus — det er 50 av dem ialt — de hilser Østerdalslaget i U. S. A. i taknemlighet og ønsker alt godt for dets fremtid. "Gud signe vort dyre fedraland". Gud signe Østerdalslaget i U. S. A. I styret for Glomdalsmusæet, Elverum, — Magn. Hamlander. NORGESDAGEN, 17de MAI

Til vort frendfolk, Østerdølene i Amerika:— Med glæde sender jeg min hilsen til Dere paa Deres 25aarige festdag. Og De kan da være forvisset om at jeg er med Dere i festglæden. Jeg har selv været i Amerika i 1902-1903 saa jeg fik et lite begrep om Deres nybyggerliv og de vilkaar De var stillet under. Det var nærmest det min Amerika-reise gjaldt. Som en fattig utvandrer kom ogsaa jeg derover, og maatte øieblikkelig komme i beskjæftigelse. Min første glæde var da jeg hadde tjent saapas at Amerikabilletten var betalt. Den første sommeren var jeg med farmere i Red-Riverdalen. Da jeg sel er opvokset som gaardbruker, var det interessant 422 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A for mig at studere det Amerikanske jordbruk. Aa, for et præktig syn at se de store vidder med modent korn. Et herligt land. Jeg vil rope hurra for Nordmændene som overveiende er jordbruksfolk derover. Saa var lidt industriarbeider, og da jeg var en arbeidsvant mand, gik det bra. Hele tiden derover hadde jeg følelsen av at Nordmændene var godt introducert over Amerika, saa det var ingen skam at være Nordmand. Vi er stolte av Dere Østerdøler, og vil gjerne at slæktskapsbaandet haa holde os sammen frem over tidene. Den opvoksende slækt derover maa ikke tape bort det norske maal, — det er netop det som binder os sammen. Maatte Norrøna-folket vokse og trives der. Tillykke med festen og hilsen til slækt og kjendinger fra Østerdalen. —John E. Roe, Vingelen, Tolga.

LÆRER PER SIMENSEN SKRIVER:

Jeg erindrer godt talen om de første pionerer til U. S. A. En søster av min far var gift med Embret Slaabakken, der var en framifraa kar i mange maater, men han spredte sine kræfter. Familien reiste til Amerika, like indtil Indianer territoriet i Minnesota. Ofte var pionerene utrat for de rødes overfald. De brændte og røvet. Familien maatte flykte i største hast. Den yngste gutten kunde de ikke faa med sig, og derfor tullet de den ind i en skindfæld og kastet barnet i et elendig skjul. Det reddet gutten. Han blev fundet i bedste velgaaende og levet længe. Familien arbeidet sig op til velstand. Den ældste søn Ole blev en grepa kar. Da borgerkrigen brøt løs, lot han sig med flere norske hverve til et rytterkompani og avancerte til løitnant og blev dekorert. Naar kompaniet paa de hvite hester hugg ind blev det blodige pander. Kompaniet vek aldrig. Aa, hvor mit barneøie tindret og glædestaarer randt. Jeg vokste ved berømmelsen over min nære slæktnings heltedaad derover i sit nye hjemland. Saa en dag fik far et brev hvori var indlakket en gulddollar. Den blev til en tabu. Saa blev det en krise. Lars Hulbækdal, Ole Thomasgaard- Esten Flatgaard med flere reiste over. Præktige karer alle sammen i aand og haand. Under indseilingen til New York støtte skibets ammen med et andet skib og fik et stort hul i bau- ØSTERDØLENES SAGA 423

gen. Skibets last og passagerer blev kommandert til bakstavnen, saa skibets baug blev hævet, saa vandet ikke flommet saa voldsomt ind. Lars Hulbækdal skrev, at han stod færdig til at kaste sig i sjøen med et bord under armen. Skibet kom frelst iland. At reise til Amerika nu er som de gamle forestillinger om at reise til Himmelen, og vel saa det. En lystreise bare. Et pengespørsmaal. Det blev stille en stund ,men da jernbanen blev færdig fik reisefeberen for alvor tak i ungdommen. Anders J. Volden, Ole Brændmoen, Anders A. Broen og Amund Thorsen, Telle- bondeguttene Jon og Per — barndoms- og arbeidskamerater. Skulde læseren av brevet træffe nogen av disse, saa bring dem min hjerteligste hilsen. Knut E. Storbækken en elev av mig i min grønne lærertid i Erliens skole. Han er jo blit en Krøsus. Det er ikke mit eksempel han har tat da ihvertfald. Fra min første

lærertid i Tufsingdalen husker ,jeg Tobias Jonsen Moen, det ogsaa blev en Seminarkamerat paa Hamar 77-99. En livlig knekt. Vi fra Nordre Østerdalen stod noe tilbake for de andre, iallefald det første aaret før vi blev klimatisert. Tobias var tyk og kort. En kunstner til at gaa paa hænderne for at ærrge de gamle konstabler. Da disse skulde gripe ham sprat han op som en viskelærball og borte var han som en svidske. Den gang vidste han ikke teologiske anlæg. Det var først i U. S. A. at teologien grep ham. Tobias blev prest. Billedet av ham hænger i statsstuen i Siksjølien. Intet billede har grepet mig saa sterkt. Det har brændt sig ind i sind og sjæl. Aa, hvor ansiktet lyser av sjælsrenhet og godhet. Utvilsomt var han en god prest og ærlig sjælesørger. Saa mindes jeg Broen, nu professor i U. S. A., en fremragende prædikant tillike. Som barn hadde jeg ham paa skolen. Vi blev gode venner. Vingene vokste, fuglen blev til en aandelig ørn. Norge har ikke hat skam av sine pionerer. De har i fuldt mon hævdet mor Norges ære. Hjertelig tak for Deres indsats, saavel materiel som aandelig. Slik skal det være. Utflytterne skal ved al sin færd prøve paa at kaste glans over sit barndoms hjem og folk til ære for dem selv og den bygd som har fostret dem. Jeg skulde ønske at træffe mine venner derover. Den tanke er nu dukket op at jeg skal ta mig en flyvetur gjennem stratos. Ingenting er umulig nu. Vell møtt. —Per Simensen. 424 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A

DIKTEREN HR. IVAR SÆTER Det har glædet os Østerdøler meget at du i aar da vi feirer 30- aars jubilæet for Norges fulde selvstændighet i 1905, reiser over for at besøke østerdølerne i Amerika. Alle har vi jo mange slæktninger og venner derover. Det er ikke hver maaned vi veksler breve med vore kjære i den nye verden, men de er stadig i vore tanker og intet budskap er os kjærere end naar vi mottar hilsener fra dem — og endda kjærere naar de kommer over til Østerdalene for at besøke os herhjemme i vore skoge og fjeld. Jeg sender de bedste østerdalske hilsener til alle norske i Amerika, idet jeg særlig ber om min hjerteligste hilsen til mine nære slæktninger, Iver Moens enke og barn i Cummings samt de to døtre efter Peder Moen og Anders Urseth i Fergus Falls. Særlig hilses min nærstaaende ven Amund Thorson, Minne- apolis, samt Storbækken, Lars Eide med familie, Fergus Falls, og fotograf P. L. Eide, Photo Studio, Bottineau, N. Dak., og for-øvrig særlig alle utvandrede Tolginger med barn og barnebarn. I hengivenhet —Ivar Moen.

PRESIDENT, ØSTERDALSLAGET, FERGUS FALLS, MINN. Tillat mig at bringe en hilsen og et ønske om fortsat held og fremgang til Østerdalslaget samlet til festligt stevne i en av Minnesotas vakreste smaabyer. Jeg er sikker paa at mine medarbeidere i Trønderlaget, er enig med mig, naar jeg siger at vore naboer fra Østedalens mange gaarde og grænder, er et folkeslag, som er til ære for hvilken som helst folkegruppe. Vi trøndere akter eder for eders retsind, for eders paalitelighet, og ikke mindst fordi at De ikke har git op i denne vanskelige tid. Vi hilser eder nu naar i fester! Maa denne feststemning følge eder i de travle arbeidsdage, der altid kommer efter et stevne. De røtter de har festet i gamle Norges jord maa ikke avhugges, det varmer os alle om hjertet naar det gaar nogen av os godt; maa der bli mange varme hjerter nu ved Østerdal-stevnet i Fergus Falls. Varme, paagrund av de hilsener der bringes eder fra Norge, og varme fordi venner og kjendinger møtes. Minneapolis, Minn. Paa Trønderlagets vegne, —0. Hegdahl, sekretær. ØSTERDØLENES SAGA 425

HILSEN FRA BYGDELAGENES FÆLLESRAAD

Bygdelagenes Fællesraad sender herved de bedste ønsker og gratulerer Østerdalslaget paa dets 25-aars jubilæum. —Eilev O. Bakke, sekretær.

OS I ØSTERDAL Herr forfatter Ivar Sæter, Tolgen:— Jeg har hørt du skal ut paa langreise — til Amerika. Jeg vil da først ønske dig en riktig god reise i alle henseender. Det vil bli en stor oplevelse, og at du faar en mottagelse som sier "seks" av dine landsmænd i det fjerne Vesten tviler jeg ikke paa. Vær god og ta med min varmeste hilsen til mine slæktfinger, onkel Lars og Per Eide og tante Eline Hammerstrøm, født Eide. Det er mange flere baade slæktninger og kjendinger. Hils alle! Mor og far kommer antagelig op en tur til dig før du reiser for at medsende helsinger. Ved siden av dette var det ogsaa en bøn om hjælp til vort kirkeorgels gjæld. Du kjendte dets historie og tilbliven. Far hadde loven paa store bidrag til indkjøpet, men naar tiden kom at orglet skulde betales var størstedelen av de utlovede bidrag redusert til smaa beløp. Min far har git adskillige kontanter til orgelet. Jeg har kanske git mest av alle, men det vil jeg netop ikke skryte noe av. Jeg tænker som saa : "Hvad du evner kast av i de nærmeste krav." Gjælden er nu kommet ned i kr. 6500. -- Den var paa kr. 13,000. Jeg takker dig Sæter for at du altid ivret for at faa denne gjæld ordnet samtidig med kommunens akkord, men det gik ikke som du ønsket desværre. Hvis det skulde gis dig anledning, er jeg dig meget taknemlig om du paa det varmeste vilde tale Tolgen kirkeorgels sak for Tolginger der borte. Med dette ønsker jeg dig lykke paa reisen og velkommen tilbake til Gamlelandet. Med aktelse og hilsen, —Ivar Eide. PAA GAMLE TUFTER

Amund Thorson, Minneapolis. Under mine besøk i gamle Norge i 1914, 1924 og 1930 var det min største fornøielse at færdes paa steder, hvor jeg til- 426 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A bragte barndom og ungdom. Alle gamle minder likesom passer revy for tanker og øie. Den gamle røststue, hvor jeg blev født, det rødmalte, gamle skolehus, hvor jeg lærte noget for livet og mangen gang boltret mig i vild lek. Den hvitmalte store kirke paa det ophøiede sted, hvor jeg var døpt og konfirmeret — to betydelige milepæle i ens liv — og hvor det saliggjørende ord saa ofte var forkyndt, var altid et attraaværdigt syn. Dalen, skogen, fjeldet, sjøer, tjern, elver, bækker — kort sagt alt — likesom takker en for sidst og ønsker en velkommen tilbake. Der kunde vært reist nye bygninger og nedrevet gamle, ryddet nyt land; men dalens natur var den samme. Vindens susen i den dystre, svaiende furuskog var den samme hvor tiuren om vaaren i elskovsrusen omgit av sit harerh av røier, hverken saa eller hørte. De fleste av de gamle skogkjæmper hadde undergaat forvandlingens lov under sag og øks, enten blit omgjort til materialer eller "reist sørover" paa Glommens brede, svulmende ryg. Bjerkelierne med de gamle sæterstøler opimot fjeldet var de samme, hvor haren om vaaren kom frem "paa groen" og or-hanen rundt omkring holdt sit buldrende spil; ikke at forglemme de sorgløse dage, da ens barnesko blev traadt skjæve som gjeter med lurlok og al den øvrige sæteridyl saa rikelig beskrevet baade i poesi og prosa. Født og opvokset i en fjeldbygd finder jeg ingen større for- nøielse — enten med fiskestang eller gevær — at ta lange turer i fjeldet. Fjeldets store stilhet og friske luft har en egen dragende makt. Heiloens monotone næsten klagende toner og fjeld-rypens sang høver godt i omgivelserne og er likesom en forundret velkomsthilsen til vandreren. Den deilige ørret i fjeldvandene faar ens mund til at løpe i vand bare ved tanken. Ransjødalen i Tolgen og Spekdalen hvor jeg tilbragte flere aar som gjetergut, er altid et paradis for mig under Norges besøk. I den første dal har man Ransjøpiggen mere end 1000 meter over havet og hvorfra i klart veir kan sees 9 kirker. Elgpiggen er endda høiere. Ransjøen er den første kilde til Glommas største bielv Rena, og som kjært barn har mange navne saa ogsaa Rena elv. Gjennem Ransjødalen heter den Ransjøaa, ved sammenløpet med Speka fra Spekesjøerne i Spekdalen tar den denne elvs navn for igjen naar den naar Brydalen — kapell ØSTERDØLENES SAGA 427

sogn til Tynset — at omdøpe sig til Bryaa, som rinder ind i Fin- stadsjøen; ved utløpet av denne sjø antar den navnet Finstadaa gjennem Finstad og Undset bygden og naar den kommer frem til hovedbygden Rendalen antar den navnet Rena, hvilket den beholder til den former sig med Glomma ved stationsbyen Rena i Aamot. Paa dette sted bor en gjæv Østerdøl, Tollef Kilde, hvis livsdrøm, arbeide i tale og skrift har været at Rena skulde kanaliseres til Storsjøen i Rendalen. En vandvei fra Glomma her vilde nok bli nyttig, men koste mange penge. Maaske en gang i fremtiden ideen kan virkeliggjøres. Vi vil ta en liten trip og følge Rena elv paa dens løp, hvor den snart i strømme. snart i fossestup, snart i stille og gjennem blinkende fiskerike sjøer, snor sig paa sin vei. Akrestrømmen, Hornsetstrømmen og Finstadsjøen i Rendalen blir om sænket — væsentlig paa statens bekostning — hvorved store arealer av dyrkbart land indvindes til bureisning. I nedre del av Ransjødalen gjenstaar endnu grundmurene av landets ældste andelsmeieri. I Spekdalen rinder elven gjennem dette saakaldte "Spek-hugg" som er i to avdelinger, øvre og nedre. Dette er en seværdighet av rang; berget er likesom saget lodret ned paa begge sider og det er op til 100 meter ned til vandet med en bredde av 30 til 50 meter. Paa steder hvor man kan naa ned med fiskestang og snøre har man straks en graadig, sprællende ørret paa kroken. Paa et sted med møisommelig adkomst fra begge sider forefindes den saakaldte Jutulbro, som bestaar av 5 a6 meter træstammer likesom støpt ind i bergvæggen. Jeg har selv kravlet over denne og det er ikke for gamle folk i 70 aarene i storflom og teleløsning om vaaren førte elven saa meget grus, sten og sand med sig at flere gaarder i Brydalen blev lagt øde. Landskapet paa begge sider av disse jutulhug er svært brat, ulendt med stenurer og granskog. I 70 og 80 aarene var her, saavelsom i den nærliggende Gammeldalen meget bjørn, som hadde hi paa disse steder og hvor mange blev skudt paa æte av gampskrotter. Brydalsfolk fortæller om en mand ved navn Magnhild-Simen, som i 1879 stod ansikt til ansikt med Bamse Brakar paa 30-40 meters avstand. Heldigvis for Simen, som intet gevær hadde, var jutulhugget mellem ham og bjørnen; denne var øiensynlig sint, brummet stygt, for omkring paa bakbenene, rev op mindre trær, stubber og sten, som den 428 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A kastet mot manden, som bamsen ansaa uberettiget at trænge ind paa dens enemærker. Simen betraktet bamsen en stund, hvorpaa han med hjertet i halsen løp saa hurtigt benene kunde bære ham ned til bygden. Nu er bjørnen en saga blot i alle Østerdalene, og storskogen gaar hurtig den samme vei. Tilslut endnu nogen ord om jutuler og deres gjennem sognet utførte bedrifter. Ved Spekas indgang i Brydalen straks nedenfor disse jutulhug er en liten slette, hvor der ligger tre kulerunde stener, som veier ca. 100 kilo, hvorom sagnet fortæller at jutulerne brukte disse naar de lekte sig med at "kaste kil", saa det har nok vært kraftige karer. Der findes et andet jutulhug mere tilgjængelig for turister ved Barkald-fossen i Glomma og Barkald station. Det er større og meget dypere end Spekhugget — næsten 300 meter dypt, om hvis tilblivelse sagnet fortæller, at Rendalsjutulen og Glomdals-jutulen engang blev uvenner og som en hevnakt vilde Rendals-jutulen faa Glomma til at rinde gjennem Rendalen og i det øiemed gjorde han med et eneste hug, dette skar i Barkaldkjølen og hadde ikke solen rundet idet han var færdig til det andet hug, hvormed han sprak, saa vilde kanske Glomma ha strømmet gjennem Rendalen istedetfor gjennem Storelvdalen. ØSTERDØLENES SAGA 429

Til Hans kongelige Hoibet Kronprins Olav av Norge I Anledning Amerika-Hilsenen.

Stolte navn i en verdens-stimmel, Olav, helligt blandt fyrsters tal, Staar i guldskrift paa Nordens himmel, Pryder Norrøna konge-hall. Kronprins Olav os jubel bringer: Vesterheimen faar konge-bud — Festens deilige klokker ringer; Folket bøier sig — takker Gud!

Friske vindpust fra Norges aaser, Sang fra storskogen suser ind Mægtig fædrenes aand nu blaaser Over utflytter folkets sind. — Prinsens budskap er gjeve retter, En Ambrosia, nektar fin, Hjemlandslængselen rigt de mætter Stemmer hjertet lik idel vin.

Der er hellige baand som binder Nordmænd til deres barndoms strand: Tro og kjærlighed — ungdoms minder Ædle tanker for fædreland Disse baand blir nu skjønt forstærket Ja- velsignet ved prinsens flid Saa forhærliges Olavs-mærket — Spredes glans fra vor velmagts tid.

Norges kjærlighet gir Dem rangen Ære, troskap blandt høi og lav; Dyd som nynnes i vuggesangen, Duft i blomsten ved folkets grav Denne kjærlighets fagre flamme, Blusser ogsaa paa Vestens strand, Ja, vi elsker vor folke-stamme, Kongehuset og fædreland. 430 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A

Hils til mor fra den fjerne verden.

Bøn vi fletter i festens sang "Gud, som ledet den lange færden Seklers korstog til stormagts rang Varm op folket ved fredens alter, Hett av fædrenes blod og brand. Salv de tingmend som lov forvalter. Døp med Ridderaand Olavs land."

Norges Ledere.

Her skuer vi ut over stormende vande Hvor mægtige dønninger hæver sig op. Og bølgerne bruser langs fædrenes strande Og løfter mot solen den skumbvite top. Naar stormen paa Norrøna folkehav yrer Da klarest vi ser disse lys langs din strand Ti de er genierne, disse som styrer Og spreder forklarelsens lys rundt vort land.

H. M. Kongen.

Utflytterfolket har smaakonger nok I loger, i lag—ja, i kirken, desværre! Formænd og farmere, prester i flok Vil være kong Harald, kong Magnus, kong Sverre Dog enhetens tanke fra ældgammel tid, Som samlede Norge er ogsaa naadd hid: Vi samles som nordmænd. Vor tanke gaar flyvende, Kjærlighetsvaren til kong Haakon den Syvende.

TIL ØSTERDALSLAGETS DAMER Østerdalslagets damer begyndte at røre paa sig, for første gang, under vort stævne i Fargo. Og naar nu interessen er vaaknet blandt lagets kvinder, behøver vi ikke længer at staa i tvil, hvad lagets skjæbne angaar. Kvinderne ved stævnet i Fargo besluttet blandt andet at sy flere sengetæpper. Ledende damer i Fargo staar i spidsen for et tæppe. Ledende kvinder i Minneapolis garanterer et andet ØSTERDØLENES SAGA 431

tæppe — kanske to. Mrs. P. L. Norbeck fra Wildwood, Canada, lovet at skaffe et tæppe. Tanken er at sy navne paa tæppet, og hver en, som faar sit navn indsyd paa tæppet, maa betale ti cent pr. navn. Undertegnede beder nu indstændig, at alle damer blandt Østerdølerne hurtigst mulig sætter arbeidet igang. Vil hvemsomhelst ta det paa sig at samle navne og

ØSTERDALSLAGETS DAMER.

Ledende damer i Østerdalslaget som besluttet at hjælpe til med utgivelsen av "Østerdalenes Saga". De latet og solgte sængtæppr.

sende dem til os? Gaa til alle kjendte, bed om ti cents og giverens korrekte navn. Spørg andre kuinder om de vil hjælpe dig at samle navne, og naar du har samlet saa mange navne som mulig, send dem og pengene til undertegnede. Vi maa be om at faa ind alle navne saa snart som mulig — la os si inden den første oktober. Vi skal selv sy navnene, men dere maa sende dem ind til os. Om det er mulig, vilde det være ønskelig at faa navnet paa bygden, hvor disse folk er fra i Norge. Det er ikke absolut nødvendig, men vi tænker at faa alle fra en bygd paa en "square block." 432 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A

Komiteens navne og adresser er: Mrs. Mina Kjernet Foss, 3501 24th Ave. S., Minneapolis; Mrs. Emily Erickson Tangvald, 2309 23rd Ave. S., Minneapolis; Mrs. K. G. Nilsen, 2625 Park Ave., Minneapolis; Mrs. Nina Tangen, 1208 2nd Ave. S., Fargo, N. D.; Mrs. H. L. Brevik, 820 8th St. N., Fargo, N. D.; Mrs. Hans Bakken, Audubon, Minn.; Mrs. Lars Eide, Wildrose, N. D.; Mrs. Ole Berg, Banks, N. D.; Mrs. Ole Johnson, Detroit Lakes, Minn.; Mrs. Martin Baker, Eau Claire, Wis.; Mrs. J. R. Buflod, Lebanon, S. D.; Mrs. P. L. Norbeck, Wildwood, Alberta, Canada, og Miss Olga Johnson, Argusville, N. D. For komiteen Mrs. K. G. Nilsen, President og Kasserer

NOGLE BEMÆRKNINGER OM VORE REISER I ØSTERDØL-SETLEMENTERNE Bestyrelsen av det nationale Østerdalslag utnævnte under- tegnede og Mina Kjærnet Foss til at reise rundt blandt Øster- dølene her for at samle oplysninger for vor bok "Østerdølenes Saga", som lagets formand pastor K. G. Nilsen blev valgt av laget til at redigere. Mina Foss er baade en morsom og dygtig ledsagerinde. Vi to hadde en lærerik reise. Vi reiste i flere stater og besøkte de fleste store Østerdøl- settlementer. Hvor vi kom mødte dølene os med velvilje. De fremviste at de var interesserte i saken vi representerte. De fremviste, at de endnu bærer varme følelser for fædrelandet og hjembygden. Endog de av den anden og tredje generation av utflytterfolket talte med ærbødighet om det land forældrene hadde elsket og om minderne som hadde staaet saa lyse for far og mor. Hvad farmerne angaar fandt vi at dølene i Wisconsin har mindre farme end de i Minnesota og Nord Dakota. Men til gjengjæld har de i Wisconsin penere farme idet de ser ut til at ha tat bedre vare paa sit land. Farmerne i Wisconsin har lagt sig mere efter meieridriften, medens de længere vest avler mere korn, saasom hvete, mais, byg, havre, lin osv. Østerdølene i Wisconsin er de mest gjæstfrie folk paa jorden, og de har saan grepa god kaffe! Tak for kaffen, fru Berith Garlid i Ellsworth. Tak for rømmegrøten, fru Theoline Beck, Spring Lake. Alle dere Wisconsin døler tak for besøket. Og ØSTERDØLENES SAGA 433

saa vil vi sige at vi fik saa mange pene breve. Wisconsin-karene har sandelig ikke glemt at skrive pent. Men mesteren av alle i at skrive nydelige breve er Martin Bakker, Eau Claire. For at ikke dølene i Minnesota skal bli fornærmet maa jeg sige lidt om dem ogsaa, og det vi siger maa være sandheten. Vi gik rundt og aat og drak blandt dem indtil vi blev runde om ribbene. Mr. og Mrs. Einar Stengel i Saum burde vælges til assisterende rømmegrøt-kokere av Østerdalslaget. Tak! Vil sige til Mrs. Olaus Flermoen i Winger, Anna Krogseng i Saum, Mr. Halvor Stai i Pinewood, Emil Østmo, Winger og mest av alt til Mr. og Mrs. Ole Bruun i Climax, aa nei, hvor godt vi hadde det hos eder. Alle de andre ogsaa mottag vor tak. Vi fandt mange døler baade i by og paa land, farm og fa-brik. Vi har set dem grave guld og arbeide i oljefelt. Vi har set dem i fabrik og i maskinshop og paa kontoret. Vi har hilst paa østerdøl læger, prester og kommanderende i hæren. Østerdølene er idet hele tat akkurat lik andre folk som Gud har skapt. Vi har truffet kun nogle faa av de 40,000 østerdøler, som kyndige mænd paastaar skal være i Amerika. Deres be skjæftigelse er omtrent som følger: Farmere ...... 15000 Handelsfolk ...... 700 Fabrikarbeidere...... 7000 Minearbeidere ...... 70 Tjenestefolk ...... 5000 Oljegravere ...... 30 Mekanikere ...... 5500 Utilities ...... 500 Kontorarbeidere ...... 4000 Dagdrivere ...... 150 Professionelle ...... 1900 Forskjellige andre ...... 150 Venligst Deres —Mrs. K. G. Nilsen.

SKATTERNE I AMERIKA OG ROOSEVELTS "NEW DEAL" Skattene er store, og det ser ut til at størstedelen av dem gaar til uærlige politikere og unødvendige statsfuktionærer. Enten maa dette rovgjærrige snyteri stanse eller ogsaa staar en revolution for døren. Ved siden av den direkte føderale skat og statsskat, er der inkorporationsskat, obligationsskat, indkomstskat, arveskat, ei- endomsskat, løsøreskat, osv. Der er skat paa alt vi æter og ifører os og nyter og der er luksusskat. Der er femti forskjellige skatter paa et brød vi kjøper hos bakeren. Der er 26 skat- 434 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A ter paa din automobil. Der er 200 forskjellige skatter paa olje og oljeprodukter. Vi betaler sytti skatter paa den apothekvare vi kjøper. Og der er høie skatter paa den kiste vi snart skal ligge i og for likbesørgeren. Folk har neppe raad til at leve; de har slet ikke raad til at dø. President Franklin Delano Roosevelt, som gir sig ut for at være Amerikas berømte læge har git følgende prescription for landets kur. Han kalder kuren "The New Deal" Han mente at hvis Amerika tok ind disse mediciner skulde hun bli frisk. Her gjengives nogle av pillerne i kuren:

THA FSA FCC TCA HOLL REA RFA NIRA CCC FFMC AAA NRS FLB NRA TVA PCCA PWA SEC FERA WPA SSB

Men Amerika fik vondt i maven av disse mediciner. Hun er sykere idag end nogensinde. Statsgjelden er nu mere end hundre og firti milliarder kroner, og landet har mere end ti millioner arbeidsløse.

CYKLONEN NÆR WINGER, MINN. Den 29de juni 1877 gik der en fryktelig cyklon over Winger. Halvor Engemoens far og mor og hans yngste bror Olaf stod i stuen og iagttog den ankommende storm. Eftersom stormen nærmet sig øket deres frygt. Det blev klart for dem at de stod foran en fryktelig tragedie. Hans mor og bror skyndte sig ned i kjælderen, medens manden forblev ovenpaa for at se efter forskjelligt. Da Engemoen ikke straks kom nedenunder gik Mrs. Engemoen op for at se efter ham. Og netop som hun løftet hovedet op over gulvlæmmen var cyklonen der. Hun dræptes øieblikkelig. Det siges at en bjælke skar hendes hoved ret over. Gutten Olaf blev løftet op og blaast væk og havnet nede i en sjø. Men de fandt ham og reddet hans liv. Engemoen selv kom saa fælt tilskade at han døde straks efterpaa. Huset blev aldeles Ødelagt. Møblene blaaste væk og fandtes senere hængende i træer og nogle strøet viden om. Somme av møblene hadde blaast tværs gjennem laavevæggen. ØSTERDØLENES SAGA 435

NEKROLOGI. Ole Jørgenson, 81 aar gammel, far til Carl O. Jørgenson, Fargo, city auditor, døde nylig i Fargo hospital. Mr. Jørgenson var kolonialhandler i Milnor i ca. femti aar. Han var født i Østerdalen, Norge. Han kom til Amerika med sine forældre og bosatte sig først i Wisconsin. Senere flyttet familien til Belgrade, Minn. Av efterladte kan nævnes hans søn Oliver M. Jørgenson, Billings, Mont. Jørgenson var medlem av den Lutherske kirke og "Modern Woodmen of Amerika." Nils Hagen der i mange aar var utgiver og redaktør av "Oklee Herald", Oklee, Minn., døde i sit hjem fredag den 3die september 1937. Han var født i Elverum, Norge, 1870 og kom til Amerika 1893. Han overlenes av hustruen.

AMERIKA REISE 87 AAR SIDEN

Trykt i "Fjelljom" 16. juni 1930.

Vi har faatt anledning til at offentliggjøre et Amerika-brev fra 1851, hvori der meget interessant fortælles om hvordan emigrantenes reise over "blaamyra" dengang foregikk og om forholdene derborte. Brevet er skrevet av en Ingul Eriksen Sagen til hans brødre i Oversjødalen; men det findes nu i John N. Feragens eie. Efter nogen indledende ord med hilsen og takk for sidst kommer skildringen av reisen: — Det har gaaet os meget godt paa hele Reisen. Den 15de April reiste vi fra Christiania, den 16de kom vi til Aasgaard- strand, og der steg vi ombord paa et Skib som heder "Christi- ania". Den 2lde April afseglede vi fra Aasgaardstrand. Den 27de April saa vi Skotlands Kyster. I den Tid var der en frøgtelig Storm i Nordsøen ; men Guds vældige Haand stod os alle bie. Den 3die Mai seglede vi giennem Den Engelske Cannal. Den 8de og 9de Mai var der en Storstorm i Atlanterhavet. Den 13de Mai fangede vi en stor Fisk, som var 4 Alen lang. Den 22de Mai saa vi store Isberge. Den 28de Mai gik den store Master tvert af. Der kom ogsaa til Verden et Barn paa Søee, og ingen døde. Den 31. Mai saa vi Amerikas Kyster. Den 4de Juni kom vi til Qvebek. Den 7de afgik vi paa Dampskibet fra Qvebek. Første Pintsedags Morgen kom vi til en stor Stad som heder Montreal, anden Pintsedag steg vi paa Dampvogn heri- 436 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A fra. Montreal var den største Stad vi saa paa hele Reisen. Fra Qvebek til Milwaukee var vi snart paa Dampskib snart paa Dampvogn; vi var 3 Gange paa Dampvogn, 4 Gange paa Damp- skib. Det er 300 Norske Mile fra Qvebek til Milwauke, og derfor betalte vi 5 Dollars for hver voksen og det halve for min Datter Ingri; hun var 4 Aar gammel. Børn som er under 4 Aar gik fri, og alt vort Tøi gik frit. I Milwauke maatte vi betale 1 Dollar i Brygpenge. Fra Milwauke til Yorkville betalte jeg 4 Dollars for vort Tøi og Skyss til os selv. — Over Søen var jeg frisk hele Tiden; men hele min Familie var syg, undtagen min Datter Dortea som var frisk paa hele Reisen. Men da vi kom paa den sidste Dampbaad blev hun syg, og hun var syg i 5 Uger, og den 21de Juli tog hun sin Afsked i fra Verden. For nærværende Tid er vi alle gudskelov med Hilsen og Sundhed. Nu har jeg leiet Huus paa et Aar af en Norsk Mand som heder Monssen, og derfor skal jeg betale 6 Dollars. Iver Iversen fra Tyldalen er og i same Huus. Jeg var paa arbeide hos en Mand i 10 Dage, og derfor fik jeg 7 Bushel Hvede. Dette var min første Fortjeneste. Derefter kom jeg til en Norsk Mand og fik 10 Dollars og 1 Bushel Hvede om Maaneden. Den 25de Juli kiøbte jeg en Koe og gav 18 Dollars for den. Den 12te September kiøbte jeg atter en Koe, som jeg gav 13 Dollars for, og til den forede jeg, saa jeg har Foer nok. Den 19de September kom de som reiste i fra Tolgen i Somer. Den 23de September blev min Søster gift med en Enkemand i fra Norge, der heder Erlant. Min Søster Ingebor tiener i Rusine som er en Kiøbstad, og hun har ikke fuldt 1 Dollar for Ugen. Jeg arbeider omtrent 8 Engelske Mile i fra mit Hiem, og der har jeg 10 Dollars for Maaneden og Kosten. Her er nu Somer, og naar jeg tenker tilbage paa den sidste Høst (fjor) sidste October i Norge, saa havde vi fuld Vinter. Bliver det iaar som sedvanligt, saa haaber vi endnu at have Somer 1 Maaned eller ogsaa enda noget lengere, saa jeg angrer slet ikke paa min overreise til Amerika. Jeg indser nu at jeg kan komme i en sorgfri Stilling, hvis Gud forunder mig Hilsen og Sundhed. Derimod i Norge kunde jeg ikke naa dette Maal, om jeg arbeidede baade Dag og Nat. Om Vinteren her kan jeg sove trygt paa min Seng til Dagens Lys fremkommer. Her er ikke just det bedste Sted; men længere i vest i Landet er det bedre, der er rindende Vand og bedre ØSTERDØLENES SAGA 437

Klimat, og did agter jeg at reise med Tiden og flere til med mig. Det er mit Hjertes Ønske, kjære Brødre, om I kunde komme næste Aar. Det same ønsker jeg ogsaa vor Moder og vore Søstre, og dette tror jeg ogsaa vilde tiene Eder bedst. I Norge tror jeg at I ikke kan slæbe Eder frem. Hvis I reiser saa maa I paabegynde Reisen same Tid som jeg, og er der flere i Omegnen som vil reise, saa maa I give Eder samen og skrive et venligt Brev til Mægler Klod i Christiania og lægge det i Posten og betale Postportoen naar I lægger det ind; men I maa skrive i betimelig Tid for di det er mange i fra andre Kanter som vil tinge sig til ham. Jeg kan ikke hjælpe Eder med Penge førend I kommer til Milwauke; da skal jeg hjælpe Eder hvis I kommer. Det gaar ikke for sig at sende Penge herifra, thi jeg ved ikke hvor jeg skulde lægge dem ind. Forsvarlig Pruviant maa I have med Eder hjemme ifra, saa som tørt Kjød, Ost og Mysmørost og Smør. 1 Btt. Smør, 1 Btt. Ost, 1 Btt. Mysmørost, og det skader ikke om I tager mere med. 1 Vog tørt Kjød. Naar I kommer til Christiania, maa I se Eder for at kjøbe god Pruviant, saa som Melgryn, Erter og Potedes, hvormeget I skal kjøbe faar I vide naar I kommer til Christiania, samt 3 Pund Kaffe og Sukker. Flesk behøver I ikke at Kjøbe der, I kan hellere bringe med Eder godt Faarekjød i Ste-den derfor. Brød maa I have med hjemme ifra som er godt tørret og vel virket, 1 Pot Franskbrændevin, 1 Pot Kamfer- brændevin og 1 Pot Sirup. I maa lægge Mærke til at det er Taksten jeg har opgivet.

P. S.—Klæder maa I bringe med Eder saa meget som I har og Sengeklæder samt en god Fæld. 1 Vafeljern, 1 Hovtang, 1 Taxel, en god liten Øxbile, og I bringe med Gulbergs Salmebok og Lindrod Postille. Vadmaal kan I bringe med til mig og barkede Kalvskind, 6 Potter Tjære kan I bringe med til mig. da Tjæren er her meget dyr. Med Fragten gaar det næsten med det same. — — Efter at ha omtalt en række mere familiære ting, kommer brevskriveren tilslut i en efterskrift med en opregning av endda flere ting de maa ta med sig paa reisen: en Madkjedel med Laak forat koge i, en Kaffekjedel, en god Trækop at tage Vand i, en god Spunsbøtte, en Natkop m. m. — Det var anderledes at reise dengang end nu!

Tryslinger paa stevnet i Fargo, Nord Dakota, 1931. ØSTERDØLENES SAGA 439

Østerdølen i Amerika.

Av Pastor Bersvend J. Blikstad, Dalton, Minn.

Det er sandt! Han kom! Tok fatt!Og vandt! Saa efter mange slitsomme aar Sitter han nu i taalelige kaar.

Men de kommer, de stille stunder, Naar hverdagslivets stræv maa bukke under For den længtende, dragende stemme, Som ei saa let lar sig forglemme.

I hjertet længselens ildflammer luer, I tanken ofte han dalen skuer. Det er saa vanskelig helt at glemme Dalen, skogen, folket, — livet derhjemme!

Hans livssol daler imot vest. "Kommer ei hjem!" — det han ønsket mest. Landet i vest vil gi ham en gray. Amerika — der han livet sit gav.

Men leve vil han i barnet sit, Hvor han indelsket arven fra far og mor. Ved ham faldt dalens sædekorn vidt, — omplantet i Amerikas mottagelige jord.

Han har vært dalen sin en trofast søn, Baaret den frem i virke og bøn. I al sin færd har han vært sig sjøl — en fribaaren, menneskelig Østerdøl.

Gud signe dig min kjære bror! Og slægten din hvorend den bor! At det gode i vort folk faar vokse frem! Og vi alle naar — det evige hjem! 440 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A

Gust Gunderson. Fru Mina Kjaernet Foss. En av bestyrelsen og en av de mest Bestyrerinde av Trysil Laget i Minnea- fremtrændende Østerdøler i Duluth. polls og vice-bestyrerinde av Tvilling- Var en av stifterne av Duluth Oster- byernes Østerdalslag. dalslag.

9. BIOGRAFIER AV ØSTERDØLER I AMERIKA Senator Nels T. Moen. Østerdalslagets Første Formand.

Nels T. Moen var født i Freeborn County, Minnesota, den 26de mai 1866 og var saaledes ved sin død i sit 64de aar. Hans forældre var fra Tynset. Da han var to aar gammel flyttet hans forældre pioneer parret Tollef Nelson og hustru med okseskyds i 1868 til Otter Tail County og bosatte sig i Town of Tumuli ved Ten Mile Lake. Her voksede Nels og hans søskende op. Han fik den skolegang som hine primitive forholde hadde at yde, og blev i en ung alder sendt til Red Wing Seminar, hvorfra han graduerte fra College avdelingen i 1893. Der-efter studerte han ved Minnesota Universitet og blev uteksaminert fra den juridiske avdeling. Han holdt skole nogle aar ØSTERDØLENES SAGA 441 paa forskjellige steder i studenterdagene. En tid var han principal for skolen i Halstead, Minnesota. Om aftenerne var han beskjæftiget med lovpraksis. I 1897 flyttet han til Ada i Norman County og forblev der i ti aar. I denne tid var han i to terminer skifteretsdommer og County advokat i en termin. I 1907 blev Moen statsadvokat for Anti-Saloon Ligaen og opofret sig en tid utelukkende i kampen mot saloon-trafiken. En gang var han prohibitionspartiets kandidat for kongressen.

(Fra høire): 1. Mrs. K. G. Nilsen, formandens hustru som reiste rundt i forskjellige stater og sammen med Mrs. Foss (venstre) organiserte for lokale Østerdalslag, og samlet materiale for "ØsterdØlenes Saga". Hun er sekretær av Tvillingbyernes Østerdalslag, og kasserer for Østerdølenes Dameforening samt kasserer for "Nina Grieg" sangforenings "Norges fond". 2. Carrie Otnes Hanson, flere aar sekretær av Tvillingbyernes Østerdals- lag. En dyktig østerdøl. 3. Mina Kjærnet Foss. Bestyrerinde av Trysillaget. Vicebestyrerinde av Tvillingbyernes Østerdalslag. Hun reiste sammen med Mrs. Nilsen og or- ganiserte lokale Østerdalslag. Da byretten blev oprettet i Fergus Falls i 1911 blev han av Guvernør Eberhardt utnævnt til bydommer der. Han var da flyttet tilbake til hjemtrakterne igjen og bodde der til sin død. Senere blev han valgt til medlem av Minnesota Legislature og tjente som saadan med megen dyktighet i fem terminer. Han var direktør for folketælling-en for det 9de kongressdistrikt, som omfattet ti Countier i nordvestre Minnesota. Moen tok flittig del i bygdelagsbevægelsen og var i 1925 vitepresident for komiteen der forestod hundreaarsfesten i 442 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A Minneapolis. I to aar var han formand for Bygdelagenes Fæl- lesraad. I de senere aar har han været meget aktiv i den norsk- danske presseforening og har siddet i bestyrelsen som vicepre- sident. I flere aar var han formand for Østerdalslaget. I sine yngre aar var Moen meget interesseret for bruken av det engelske sprog, særlig i kirken. Men i de senere aar blev han en norskdomskjæmpe, der bidrog kraftigt til bevarelsen av denne del av fædrearven. I atten aar var han redaktør for Fergus Falls Ugeblad. Han er den tredie redaktør bladet har havt i dets 46de aars virksomhet. Moen og familie var blandt de mange der rammedes av den fryktelige tornado, som gik over Fergus Falls. Han og hans hustru reddet sig i kjælderetagen av deres hjem, medens huset reves væk av stormen. I det paafølgende gjenreisnings arbeide tok han en fremstaaende plads og bidrog meget med raad og daad for de mange forulykkede. Da Bethlehem kirken det følgende aar blev gjenopbygget, tjente han paa byggekomiteen, og det skyldes for en stor del hans interesse og ind-sikt, at dette Gudshus blev saa vakkert og hensigtsmæssigt. Et andet byggeforetagende, som han interesserte sig meget for og tok aktiv del i, var opførelen av alderdomshjemmet i Fergus Falls. Han var sekretær og skapte megen interesse for hjemmet med sine indtrængende opraap i Ugebladet. Pioneerhistorie var han meget interessert i ,og en av hans aidste offentlige taler holdtes ved 60 aarsfesten i Ten Mile Lake Menighet, hvor han var opvokset. Den aandede av inderlig kjærlighet og .aktelse for de gamle pioneerer og deres virke i stat og kirke. Den 21de januar, 1893 blev Hr. Moen gift med Miss Betsy Johnson, som døde i 1908. Den 27de december 1911 blev han gift med Miss Ingeborg Stortrøen. Denne elskværdige mands løpebane endte pludselig. Begravelsen foregik fra Bethlehem kirke, hvorav Moen var medlem, samt trustee. Menighetens prest, pastor J. A. Quello samt dens forrige prest S. C. Simonson fra Aastad forrettet. En mindekrans fra den norske presseforening blev lagt paa baaren av Hr. Halvard Askeland fra Minneapolis. En hel del mindekranse i form av penge til fattighjelp ved gamlehjem- ØSTERDØLENES SAGA 443 met blev lagt paa baaren av venner og slægtninge. Blomster- kransene var meget vakre. Som æresvagter fungerte pastorne A. J. Hulteng, Tjørnhom, O. G. Aasen, H. H. Hagen, H. M. Thoresen, Elias Pedersen samt M. G. Stang, K. Sletto, A. G. Anderson og Hj. Soderholm. Aktive likbærere var pastor O. F. Braaten, dommer J. N. Haagenson, K. H. Bergerud, F. P. Johnson, Geo. Berger og Andrew Urseth.

FÆDRENES TRO BLANDT UTFLYTTERFOLKETS UNGDOM Av Dommer Oskar H. Bakke, Ada, Minn. "Skuer hen til den klippe av hvilket I er uthugne, og til den gravhule av hvilket I er utgravne". (Es. 51-1) Naar vi vil mindes utflytter folket's efterkommere, deres kaar, arbeide, interesser, deres stilling og indflydelse her i landet, deres kald og opgaver, de aandelige og intellectuelle værdier de er i besiddelse av — da finder vi straks at vi har for os et "Norge i Amerika". Den som vil forstaa utflytterfolket's efterkommere — de her i landet fødte og opvoksne norske folk, av første, anden og senere generationer — maa se dem i lyset av deres fædre her i landet og i Norge. Jeg skal ikke forsøke at gaa ind i dette emne utførligt — men, som en der er født her i landet av Norske forældre av den første generation, skal jeg kun nævne nogle tanker der kommer for mig, i betraktningen av vore fædre og den arv de har bragt os og betroet os, hvis arv vi er ansvarlige for at bevare og føre med os ind i det fremtidige Amerikanske folk. Norge er ikke et stort land, men Gud har velsignet det med mange store gaver. Det store og brede lag av det Norske folk er og har været et evnerigt og begavet og religiøst folk. Naar vi finder igjen disse aandelige og intellectuelle værdier eller gaver ogsaa her blandt Amerika's Norsk-fødte barn, da er dette en arv som er bragt os — ikke saa meget fra de saakaldte høiere klasser eller høiere lag av det Norske folk — thi faa av disse utvandret til dette land — men fra det almindelige og brede lag av folket. Det overveiende flertal av immigranterne bestod nemlig av 444 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A husmænd, haandverkere, fiskere, og almindelige arbeidsfolk. Jeg skal ikke forsøke at gaa ind i, eller nævne de mange omstændigheter eller faktorer som har været med at danne den Norske aand og folkekarakter, og som har fostret frem de evner og gaver, vi, som et Norsk folk er i besiddelse av — det er ikke hensigten med denne korte avhandling — men jeg skal forsøke at nævne et av de faktorer eller grundtræk i det norske folkeliv, som har øvet stor indflydelse i utviklingen og dannelsen av det norske folks karakter. Jeg hentyder til den dype religiøsitet — det dype alvor med hvilket det norske folk har omfattet sin religion. Vi finder denne dype og alvorlige religiøsitet blandt nord- mændene længe før Kristendommen's indførelse i Norge. Det var denne dype og alvorlige religiøsitet i hedenskapets tid og under Asadyrkelsen som frembragte den Norske Mythologi, saa dyp og skjøn som intet andet folk har maktet at frembringe. Det var med alvor vore fædre dyrket asatroen. Saa-ledes har det religiøse altid været et grundtræk i det norske folkeliv. Dette vedblev ogsaa efter kristendommens indførelse. Kirkehus og skolehus blev oprettet over hele landet. Barn og ungdom blev grundigt undervist i kristendommen. Kristentroen skulde bli befæstet blandt dem. Den skulde bevares for deres efterkommere. Religiøsiteten laa saaledes dypt i folkekarakteren. Den var en del av mennesket selv. Denne religiøsitet kom altsaa hit da utvandreren kom, og den fødtes i de nye slegter av nordmænd her. Og kirken de bygget her har været det baand der mer end noget andet har knyttet det Norske folk sammen her i landet og som ogsaa her har ledet og ført det i sundere spor i sin utvikling. Den har ogsaa havt en stor andel i bevarelsen av det norske sprog og de norske eiendommeligheter blandt os, og kirken vil i lange tider vedbli at holde sammen folket av norsk herkomst endog efter det norske sprog er forsvundet som hjertesproget blandt utflytterfolkets børn. Vi blandt de yngre her har lært at tro at kirken er en gave fra Gud til det norske folk, og at vi, har faat den i arv. Og, i samme mon — vi gjør bruk av den, værner om den og utbreder den blandt det folk vi bor sammen med — i samme mon skal Gud faa velsigne os. Vi tror at vi skal kunde bli til velsignelse for de folk vi smelter sammen med. Kirken og vor kristentro ØSTERDØLENES SAGA 445 skal fortsætte at være en makt i vort liv som de var for vore fædre. Derved vil ogsaa de norske ævner og gaver gaa ind i og smelte sammen med det amerikanske folk og øve sin indflydelse paa Amerika's fremtidige folkeliv og kultur. Det norske sprog som er os saa kjært fordi det er vort morsmaal der makter at tolke vore tanker og følelser, sorger og glæder, som intet andet sprog kan tolke det, vil desværre med tiden mere og mere forsvinde som hjerte-sprog blandt vore efterkommere. Men, den del av arven, Kirken — vor Kristentro og bekjendelse — den kan vi ta med os og bevare for vore efterkommere, ti de er ikke avhængig hverken av det norske sprog eller andre norske særegenheter. Hvorledes bør da vi, utflytterfolkets efterkommere, stille os likeoverfor denne opgave, som arvetagere av Kirken — vor Kristentro og bekjendelse — saa vi maa faa beholde dem og bibringe dem til vore barn? Det sker derved — og kun derved — at vi fortsætter at bygge paa den grundvold vore fædre her i landet allerede har lagt for os — og de har lagt en solid grund. Vi utflytterfolkets barn, har bygget paa denne grundvold. Utflytterfolket var fattige paa jordiske midler, men da de drog ut fra hjemmet glemte de ikke at ta med sig sin Bibel, sin salmebok, sin huspostil, sin katekismus, og i aarene som gik medens de ryddet og bygget sine hjem, før de fik menigheter og skoler, underviste de i hjemmet sine barn kristendommens sandheter. Dette vil vi gjøre mot vor ungdom. Frukten av deres arbeide ser vi igjen i de mange menigheter, kirkehus, samfund, skoler og hospitaler, barne- og alder- domshjem, osv., som de har oprettet og efterladt os. Vi vil fortsætte i fædrenes spor. Vi vil opta arbeidet efter dem og føre det videre. Vi staar ærbødige foran de værdier vi har arvet av vore forældre. 446 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A

HILSEN FRA DEN NORSKE AMERIKALINJE. (Telegram) "Paa vegne av Den Norske Amerikalinje gratulerer jeg Østerdalslaget med 25-aars dagen med bedste ønsker for de næste 25 aar." —Jacob Stefferud, Minneapolis, Minn., Agent.

Ovenfor er et billede av Den Norske Amerikalinjes nye, store, elegante motor skib. Efter 19 reiser over havet kan jeg sige, at den hyggeligste av dem alle var den sidste reise med den Norske Amerikaline. Amerikalinjen er bindeled mellem nordmænd paa begge sider av havet. Man kan faa fuld underretning fra linjens kontorer i Minneapolis, New York, Seattle, Wash., Chicago, Ill., og Winnipeg og Montreal i Canada. (Utg.) ØSTERDØLENES SAGA 447

SENATOR E. E. LØBECK.

"Naar lyden av de sidste norske salmer dør, skal jeg gaa til et ensomt sted og stri-graate. Kunde da Ønske mig til Norge bare for at høre de norske salmer. Der er malm i dem, som mister sin klang, naar de omsættes i et andet sprog." — Slik skrev Løbeck engang til Per Olaf Torgals i Trysil. Den første gang jeg saa og hørte Løbeck var i Norge før jeg kom hit til Amerika, nemlig da han var paa besøk derover i 1900. Han holdt en gripende tale. Her i Amerika reiste jeg sammen med ham da han var paa avholdsturne. Jeg opholdt mig i hans hjem flere gange i sommerferien. Jeg kjendte ham godt. Jeg har et diplom med hans underskrift. Jeg anser Løbeck for en av de mest fremragende Østerdøler som har utvandret til Amerika. Jeg gir ordet til andre: Angaaende hans slægt skriver Per Olaf Torgals, Trysil: "Senator E. E. Løbeck, født lite oktober 1864, død 30te oktober 1922, var altsaa en liten smaagut den gang Løbeck- Embret i 1867 kom over til Amerika; og Douglas County i Min- nesota, hvor han slog sig ned, var saa omtrent endda bare vild- nisset." Et ord angaaende hans far: "Under presten Dybdals tid, (1831-1831) gik der en mæktig vækkelse over hele Trysil, og mange blev alvorlig grepet. Prest og legmænd arbeidet side om side under den bedste forstaaelse. Men under pastor Jarmann's tid (1853-1859 (, blev forholdene slike, at en større part av de vakte fandt, at de maatte ut av statskirken og istedet danne en Luthersk frimenighet. Blandt disse var vor dygtige Løbeck-Embret. Han blev valgt til menighetens forstander, en stilling han indehavde helt til 1867, da han utvandret til Amerika." Løbeck-Embrets egentlige navn var Engebret Persen Løvbaksæteren. Han blev eier og bruker av fjeldgaarden Løbecksæteren. Herav navnet Løbeck. E. E. Løbecks mor hedte Inger Olsdatter. E. E. Løbecks bedstefar hedte Peder Jonsen, kaldt Per- Klokker. Han var flink som lærer, og berømt for sin vakre sangstemme. Han var kirkesanger i Trysil. Løbecks oldefar hedte Tekt-Jo, født 1751; og hans oldemor hedte Eli Olsdatter Torgals, Lørdalen, født 1754. Hans tip oldefar, Tekt-Per, var født 1727 og hans tip oldemor Kari Em- 448 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A bretsdatter Eltdalen. Her kommer Embretsnavnet ind i familien. Hans tip, tip oldefar hedte ogsaa Tekt-Jo; tip, tip oldemor hedte Gullaug Knutsdatter. Hans tip, tip, tip oldefar var Jon Jonsen, født 1656, død 1733. Han bygget Erikstuen, opført ca. 1705. I 1902 blev denne stue flyttet til Trysil indbygd og blev der begyndelsen til Trysil bygdemusæum. E. E. Løbecks tip, tip, tip, tip oldefar, født ca. 1600 hedte ogsaa Jon, vistnok ofte kaldt Jo." Saalangt Per Olaf Torgals i skrivelse til forfatteren. "Østerdalslagets Aarbok", 1923 har følgende om E. E. Løbeck : Av Dr. N. N. Rønning: "Løbeck var slik en god mand, og han gjorde saa meget godt. Slik som han skildret en mors kjærlighet og opofrelse, hjemmets skjønhet, og himmelens herlighet har jeg aldrig hørt maken til. Han elsket sine medmennesker, og han stod der og saa paa folk som om de var alle hans brødre og søstre. Der straalte godhet, kjærlighet og vennesel-het ut av hele hans ansigt. Løbeck lyste altid velsignelsen over almuen. Han er hos Gud. Han var et Guds barn. Tak da, Lø-beck, for hvad du var og hvad du gjorde. Velsignet være dit min de !" Pastor J. E. Løbeck skriver (ibed.) : "Det var kristendoms- undervisning han fik i hjemmet. Sin høiere utdannelse fik han ved Willmar Seminar, Minn., og ved Wraamans Academy, Augsburg Seminar og Statsuniversitetet. I 1892 begyndte han sit store livsværk, kampen mot den Amerikanske saloon. Han var efter en stor mands kjendelse den største avholdstaler i landet. Han blev valgt til Minnesotas Legislatur i 1906. Senere blev han valgt som senator. I 1912 var han prohibitionspartiets guvernørkandidat, og senere kandidat for kongressen i Washington. Han var medlem av baade statens og nationens prohibitions komiteer. Fra september 1919 til april 1922 var han bankchef og direktør for Park Region State Bank, Alexandria, Minn. Han skrev meget i forskjellige aviser. I 1894 utgav han en digtsamling "Forglemmigei" som blev utsolgt paa nogen faa maaneder. I 1899 utgav han en liten bok: "Billeder fra Dødens Dal," som skildrer drikkeondet i levende farver." I1896 blev han gift med Martha Nordby, en Trysling fra ØSTERDØLENES SAGA 449

Harwood, N. D., en begavet kvinde, som altid stod trofast ved hans side til det sidste. "Folkebladet", redaktionelt, 8de nov. 1922 siger om Løbeck: "Det han er bedst kjendt for er hans arbeide for avholdssaken. Hans mæktige fantasi hadde skapt billeder for ham som han var istand til at male med en stilistisk dygtighet og korrekthet, som vakte opmærksomhet." Han hadde en stor digteraare i sin sjæl. Det var ofte ikke siddepladse naar Løbeck talte. Hans stemme var den stærkeste jeg har hørt hos nogen taler. Naar han talte i skolehusene utover landet var det som væggene vilde sprenges og taket løftes ved hans tales kraft. Det var avholdssaken som skulde ind i folk, mente han, og den kom ind. Løbeck var 6 fot høi og bred tillige, med krøllet haar og ørnenæse. Allikevel var han det store barn der drog alle mennesker, med noget av barnets sind, til sig i beundring og kjærlighet." "Reform" redaktionelt skriver paa samme tid som ovenfor : "Han var blandt dem som det er umuligt at glemme. Løbeck brugte klubben, storslæggen. Han var hensynsfuld kun paa den maate at han svimeslog motstanden. Han stiftet av- holdsforeninger. Han fik en "masse" mænd, der laa under for drikken, til at frigjøre sig fra dens herredømme. Det var ogsaa et pioneer-arbeide, da de første avholdstalere drog ut. Den første vinter Løbeck reiste i Wisconsin hadde han kun en tynd regnkappe — ingen overfrakke. Det bedste Løbeck har skrevet var vel hans reiseskildringer: "Under Blyanten". I flere aar var han medlem av styret ("Reform"). Bladet skylder Løbeck stor tak for hans utrættelige virke." Det var en ualmindelig stor deltagelse ved begravelsen. Mange prester og andre fremtrædende mænd var tilstede og talte ved bisættelsen i Alexandria, Minn. Senere blev en mindegudstjeneste holdt i Minneapolis hvor flere prester og ledende mænd tok del. E. E. Løbeck var med og stiftet "Østerdalslaget" og var længe medlem av bestyrelsen, og ellers meget aktiv i laget helt til sin død. 450 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A

BIOGRAFI AV SENATOR O. P. J. ENGSTRØM, født paa Moseng i Os 24de december 1868 av forældrene John O. Engstrøm og Ingeborg Engstrøm (f. Hummelvold). Utvandret til Amerika vaaren 1880 hvor familien bodde i LacQui Parle Co., Minn., indtil 1883 da de flyttet til Syd Dakota. I 1892 tok han homestead paa Sisseton Reservation og efter at ha faat skjøte paa landet blev han ansat som hovedopkjøper i Summit og fortsatte dermed til høsten 1906, da han blev indvalgt fra Roberts county som medlem av statens representant-

O. P. Engstrøm. Medlm av S. D. Legislatur og fremragende forretningsmand i Summit, S. D. hus. Efter tilbakekomsten fra den legislative session oprettet han en fast eiendomsforretning i byen Summit og ved siden derav indehavde han til forskjellige tider lokale embeder samt representerte Roberts county i statens senat i to terminer fra 1918 til 1922. Om høsten 1924 blev han valgt til commissioner for statens skoleland og blev gjenvalgt i 1926-1928 og 1930. Efter endt tjenestetid i statskapitoliet i Pierre flyttet han tilbake til Summit og driver nu en fast eiendom og assurance forretning. Han er gift og har en datter som nu er lærerinde i en nærliggende høiskole. ØSTERDØLENES SAGA 451

FORMAND K. G. NILSEN.

Født 10de okt. 1883 i Trysil, Norge av forældrene August Tormo og Gullaug Nilsen. Gjennemgik Folkeskolen og to aars sløidskole i Norge. I 15-aarsalderen utsendt til Karlstad, Sverige i et længere forretnings ophold. Immigrerte til Benson, Minn. 1902, hvor han bodde hos de elskværdige folk Toni Smith og Julia Lea. Studier: Augsburg Akademi 1903-05; Augsburg College 1905- 09. Theologische Schule, Bielefeld, Tyskland 1909-10. Augsburg Seminar 1910-11. Forenede Kirkes Seminar 1911 —12. Des Moines College, DesMoines, Iowa 1914-15. Ludwig Detektiv Skole, Kansas City, Missouri, 1915-16. Princeton Theol. Seminar, Princeton, New Jersey, 1916-17. Chicago Universitet, Chicago, Illinois, 1917-18. Louisville Universitet, Louisville, Kentucky, 1918. Sydens Theologiske Baptist Seminar, Louisville, Kentucky, 1918-19. "American Extension University", Los Angeles, Californien, 1923-24. Chicago Theologiske Seminar, Maywood, Illinois, 1924-25. Medlem med diplomer fra flere nationale organisationer.

Stilling: Religionsskolelærer og prædikant 9 aar. 1903 —1912. Ordineret 1912. Prest av Den Forenede Kirke og Den Norsk Lutherske Kirke i følgende kald: Slater, Iowa, 1912-16. Mt. Horeb, Wis. (midlertidig) 1917. Emmetsburg, Iowa, 1918-22. Osage, Iowa, 1921-26. Distrikts Missioner, Chicago og omegn 1926-30, og som saadan var med og organiserte tre av Chicago's menigheter. Første Lutherske Kirke, Chicago, Illinois, 1931-32. Kredsformand, Des Moines Kreds, 1913-14. Organisatør og Avholdstaler for staten Minnesotas Prohibitionsparti 1907-08. Delegat fra staten Iowa til den nationale konvention av Forbudspartiet 1914. Redaktør, "Belmont Park Herald", Chicago, 1926-30. Forfatter av: "Skilsmisse I Lyset av Det Nye Testamentes Lære" (1925) : Flere dikte, "Østerdalslagets Aarbok", 1926, og "Østerdølenes Saga" (1938). Vice-formand "Østerdalslaget" 1922- 25. Formand av samme, 1925-31 og fra 1933-37. Valgt til Østerdalslagets utsending til Island og til at overrække minde- gaven til Østerdalen 1930. Byen Chicago's officielle utsending til 900 aars festen i Norge i 1930. 452 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A

President "United States Mortgage Company", 1927- 1938. President, Kulage Brick Works, 1927-1938. President, Michigan Petroleum Ass'n Limited, 1938. President, Nilsen Oil Company, 1938. Reiser: Har gjort mange reiser gjennem Europa, og foretok en verdensomseiling i 1920-21, og besøkte da næsten alle norsk-amerikanske missionstationer i Kinas indre og holdt mange taler indbefattende et foredrag som "Kristne General" Husieng Fengs gjest. Ægteviet til Magdalena Bakke, 1912.

Formand Nilsen paa øen Ceylon.

FERGUS FALLS OG DALTON, MINN.

Andre biografier indsendt av Past. B. J. Blikstad, Dalton, Minn.

Peder Nilsen var født den 6te december, 1829 paa Sæters- myrmoen i Tynset, Østerdalen av forældrene Nils Pedersen og Kari Tollefsdatter. Han var gift med Kari Dalen fra Tynset. Hun var født den 25de september, 1841. De ankom til Amerika sidst i mai, 1878 med sine tre ældste barn: Nils, Ole og ØSTERDØLENES SAGA 453

Peder. De kom først til Cambell, Minn. De bosatte sig i Tumuli, nær Dalton, Minn., hvor fire av Hr. Nilsens brødre ca. ti aar i forveien hadde tat sig homestead. Her kjøpte han sig "state land", hvor han siden bodde. Han var med at bygge Ten Mile Lake kirke, som staar paa hans land. Hr. Nilsen døde den 20de december 1888. Mrs. Nilsen døde den 19de juni, 1910. Der var seks barn i denne familie: Nils Moen, født paa Tynset. Var urmaker i Pelican Rapids. Er nu død. -- Ole Moen, var folkeskole-lærer her i landet. Ved sin død var han "city clerk" i Fergus Falls, Minn. — Peder P. Moen, født paa Tynset bor paa forældrenes farm. Har hat syv barn, hvorav fem lever. — Karinus Moen døde som ganske ung. Likeledes en yngre bror av samme navn; disse to var født her i landet. —Kari Moen nu Mrs. Gilbert Halvorson er født her. Var i sin tid folkeskole-lærerinde. Hun bor i Tumuli. Har fire barn. * * *

Carsten Bersvendsen Kilde var født paa Kjøllbakken i Aa- mot, Østerdalen den 7de november 1850. Han ankom til Otter Tail county, Minn., den iste mai, 1882. Her i landet var han mest beskjeftiget med snedker-arbeide, ved siden av at han drev sin farm nær ved Parkers Prairie, Minn. I Norge hadde han lært jernbro-bygning. Han var ikke saa litet av en musikanter og da især paa fele. Den 17de juli, 1893 blev han gift med Inga Jurgine Johnson fra Namsos, Norge. De har hat elleve (11) barn, hvorav ni lever. Den ældste, en datter, Emily, og den yngste Annie Gladys er døde. De ni som lever er følgende: John Kilde, bestyrer for Northwestern Sash and Door Co., Fergus Falls, Minn. — August, farmer ved Black Duck, Minn. — Carl, farmer ved Black Duck, Minn. — Olaf, bane-formand (section foreman) for G. N. Ry., Dalton, Minn. — William, ansat ved Wheeler-Osgood Co., Tacoma, Wash. — Samuel, automobil mechanic i Fergus Falls, Minn. — Joseph, bor paa hjemstedet ved Parkers Prairie, Minn. — Einar, som ogsaa standser paa hjemstedet. — Benjamin, dagsarbeider, bor i Fergus Falls, Minn.

Carsten Bersvendsen Kilde døde den 12te december 1916. Han tilhørte den Norsk Lutherske kirke (den gang Den Forenede). 454 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A

Tollef Nilsen var født den 24de mars, 1833 paa Sætersmyr- moen i Tynset, Østerdalen av forældrene Nils Pedersen og Kari Tollefsdatter. I tyveaarsalderen kom han til Amerika ifølge med sit søskendebarn Anders Stortroen ogsaa fra Tynset. De kom først til Freeborn county, Minn. I 1861 blev han gift med Marit Larsen fra Tynset. I 1867 flyttet de til Tumuli, nær Dalton i Otter Tail county, Minn., hvor de tok "homestead". Her bodde de indtil Mr. Nilsens død den 11te oktober, 1895. Disse var med at grundlægge Ten Mile Lake Lutherske menighet av den forrige Hauges Synode, nu av den Norsk Lutherske kirke. Dette er den ældste menighet av noget samfund paa disse trakter. De hadde 12 barn, ni gutter og tre piker, hvorav fem gutter er død. Den sidste, som døde, var Nels T. Moen, som var med at stifte Østerdalslaget, og som i mange aar var dets president. Han sat ogsaa i statens styre, var advokat, og indtil sin død redaktør av Fergus Falls Ugeblad. Mr. Tollef Nilsens gjenlevende barn er: Kari, Mrs. T. O. Udby, Minneapolis, Minn. (Udby var længe i lagets bestyrelse). — Inger, Mrs. P. C. Svendsrud, som bor paa forældrenes "homestead". — Lars, velkjendt farmer i Tumuli ved Dalton, Minn. — Martin, restaurantør i Fergus Falls. — Anton, farmer ved Provost, Ca- nada. — Tore, barberer og flink landskapsmaler. — Eline, Mrs. Emil Brusven, Ashby, Minn., som driver restaurant. Tollef Nilsen hadde tredive (30) barnebarn. Alle Nilsens barn er medlemmer av den Norsk Lutherske kirke. * * * Lars Nilsen var født den 12te september 1835 paa Sæters- myrmoen i Tynset, Østerdalen av forældrene Nils Pedersen og Kari Tollefsdatter. Han utvandret først til Iowa, siden til Freeborn County, Minn. Kom saa til Tumuli ved Dalton, Minn., hvor han "homesteaded". Var gift to gange, først med Sigrid Andersdatter, siden med Johanna Pedersdatter fra Tynset. Han var ogsaa en av grundlæggerne av Ten Mile Lake menighet. I denne familie er der 13 barn, hvorav 3 er død: Nels, driver restaurant og garage i Ada, Minn. — Kari, Mrs. Emil Bakken, paa farm ved Mentor, Minn. Er død. — Peder, paa farm ved Kindred, N. Dak. — Serina, Mrs. Anton Brenden, Schafer, N. Dak. — Anton, clerk i Mentor, Minn. — Siri, Mrs. Henry R. Halvorson, Van Hook, N. Dak. Er død. — Ole, snedker, Dalton. Minn. — Inger, Mrs. Edward Svingen, Frazer, ØSTERDØLENES SAGA 455

Mont. — Lisa, Mrs. Ole A. Halvorson, farm ved Dalton, Minn. — Peder, restaurantør i Kindred, N. Dak. — Dorand, Dalton, Minn. Er død. — Anna, Mrs. Einar Nesset, Van Hook, N. Dak. — Lena, Mrs. A. L. Hanson, bankier, Dalton, Minn. Lars Nilsen bodde paa sit "homestead" indtil sin død i de- cember, 1911. Alle hans barn er medlemmer av den Norsk Lutherske kirke. Der er 40 barnebarn. * * * John Nilsen var født den 5te juli, 1841 paa Sætersmyrmoen i Tynset av forældrene Nils Pedersen og Kari Tollefsdatter. Kom først til Iowa, siden til Freeborn county, Minn. Reiste saa til Tumuli, nær Dalton, Minn., hvor han homesteded. Han var ogsaa med at organisere Ten Mile Lake menighet. Han bodde hele tiden paa farmen indtil sin død den 2den september, 1909. Han har tre barn, som alle lever: Kari, Mrs. Dybdahl-Moen, som bor ved Dalton. — Nels, som driver forældrenes "homestead". — Serianna, Mrs. H. E. Hellekson ved Elbow Lake, Minn. Disse er ogsaa alle medlemmer av den Norsk Lutherske kirke. John Nilsen har ti barnebarn. * * * Ole Nilsen var født den 24de april, 1848 paa Sætersmyrmoen i Tynset av forældrene Nils Pedersen og Kari Tollefsdatter. Han bodde ogsaa en tid ved Dalton, Minn. Drev saa bu-tik en tid. Settlet siden ved Foston, Minn. Han døde den 13de april, 1897. Han har ti barn. * * * Disse fire sidstnævnte Nilsen brødre, Tollef, Lars, John og Ole var av de første settlere paa disse strøk. Pioneerer i saa- henseende, saavel som paa det kirkelige. * * * John H. Johnson ved Dalton, Minn., utvandret fra Øvre Rendalen i 1889. Reiste fra Oslo den 22de februar. Landet i Halifax. Reiste med jernbane til Madison, S. Dak., hvor han hadde en søster og en bror. Arbeidet hos forskjellige til at begynde med. De sidste 30 aar har han farmet for sig selv. Han bor nu paa sin egen farm i Tumuli township ved Dalton, Minn. I 1897 blev han gift med Besse Hellickson av Howard county, Iowa. De har ti barn som alle lever. Alle undtagen de to yngste er gift. Mr. Johnson, medens han var i Norge, 456 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A brugte gaardsnavnet, Haugaard. Familien er medlemmer av den Norsk Lutherske kirke. * * * Kersti Pedersen var født i Tynset, Østerdalen den 29de au- gust, 1850, av forældrene Hr. og Fru Ole Pedersen. Da hun var 1½ aar gammel, kom hun med sine forældre til Waseca county, Minn. Her blev hun gift med Esten Larson ogsaa fra Tynset. Reiste saa til Tumuli nær Dalton, Minn., hvor de "homesteaded". De var med at organisere Ten Mile Lake menighet. Mr. Larson døde ca. 57 aar siden. I dette ekteskap blev født seks barn: Serine, Mrs. John Spenningsby, Ada, Min. — Louis, som driver forældrenes "homestead." — Edward, som farmer ogsaa i Tumuli, nabo til sin bror. — Kristine, Mrs. Martin Stangvik, Fergus Falls. — Martin i Fergus Falls. — Maria, Mrs. Skaug, Moorhead, Minn. Hun døde tre aar siden. Nogen aar efter hendes første mands død blev hun gift med Louis Bothum ved Dalton. Han døde i 1921. Han var ikke østerdøl, skjønt han kom til lagets møter og regnet sig næsten som en. I dette ekteskap blev der født tre piker, som alle lever: Caroline, Mrs. Lars T. Nelson i Tumuli ved Dalton. — Oline, Mrs. Marius Jørve, LaMoure, N. Dak. — Mabel, Mrs. Wm. Edmonds, Sauk Rapids, Minn. Alle hendes barn, med undtagelse av den sidstnævnte, er medlemmer av den Norsk Lutherske kirke. Mrs. Bothum hadde 37 barnebarn. Hun døde den 27de mars,

1935. Blev omtrent 841/2 aar gammel. * * * Ole Spitsberg var gift paa Spitsberg i Aamot, Østerdalen, den 27de mai, 1868, av forældrene Ola Amundsen og hustru Valborg. Gjennemgik eksersisen før han kom til Amerika. Om vaaren 1893 kom han til Jens Berger ved Underwood, Minn. Mr. Berger og Mr. Spitsberg var naboer i Norge. Mr. Spits-berg blev gift den 30te oktober, 1896 med Hilda Sell fra Bohuslen, Sverige. Siden 1914 har han bodd paa sin farm ved Dalton, Minn. Han døde den 28de juli, 1933. Der var ni barn i familien, hvorav otte lever: Henry, som driver hjemfarmen. — Victor, som driver en liten sag og "feed-mill". — Clara, Mrs. Herbert Weiby. — Gunda, Mrs. Elmer Synstelien, hvis mand driver kolonial forretning. — Olga Mrs. Cyrus Synstelien- hvis mand er i kompani med Victor. — Magna, Mrs. Oscar Rude, ØSTERDØLENES SAGA 457

er bokfører ved det lokale meieri. — Anton og Ruth, som begge er ugifte. Mr. Spitsberg tilhørte den Norsk Lutherske kirke. Og alle barn gjør likedan. Han har elleve barnebarn. * * * Ole Larson i Fergus Falls, Minn., blev født den 14de septem- ber, 1868, paa Heien i Aamot, av forældrene Lars Olsen Dille-rod fra Hedemarken og Stina Hendrikson fra Græsmark i Sverige. Han utvandret i 1892. Aarsaken dertil var reiselyst. Han kom om New York og ankom til Fergus Falls, Minn., den 8de juni, 1892. Han blev utlært hos Peder Norseng Vognfabrik paa Hamar, Norge. Siden han ankom har han drevet smedforretning i Fergus Falls, hvor han endnu driver paa. Han tilhører den Norsk Lutherske kirke. Han var med at stifte Østerdalslaget. * * * Følgende har jeg mottat fra Mr. og Mrs. Peder Nilsen Lang- sjøen ved Dalton, Minn: Peder Langsjøen er født paa gaarden Langsjøen i Sømaadalen i Nordre Østerdalen, i aaret 1861, av forældrene Nils Jakobsen og hustru Karoline Johannesdatter Sømaahaugen. De var seks brødre, Jakob, Johan, Nils, Johannes, Kornelius og Peder og en søster Johanna. Hun døde da hun var bare 1½ aar gammel. Nils døde sommeren han blev konfirmert. Han faldt av hesten paa Narbuvold hos sin faster Gjertru. Disse ligger begravet paa Narbuvolds kirkegaard. Hans forældre døde ogsaa i Norge og er begravet ved Holøien kirke. De fem andre brødre reiste til Amerika. Først reiste Johan, efterpaa Johannes. Disse kom til Battle Lake, Minn. Jakob, Kornelius og Peder kom efter i 1880. Jakob blev gift med Karen Thoresen fra Halland, Norge. De reiste senere til N. Dak., hvor de tok sig land. De er nu begge døde. Johan blev gift med Johanna Knudsdatter Joten fra Sømaadalen- De reiste til Silvana, Wash., hvor de kjøpte sig land. De er begge døde; men deres syv barn, fem gutter og to jenter, lever der ved Silvana endnu. Johannes blev gift med Kristina Esten Olsen. De reiste ogsaa til Silvana, Wash., hvor de kjøpte land. Har tre barn. Hans hustru er død, men han lever endnu. Kornelius reiste ogsaa til Silvana. Levet ugift og er nu død. — Peder blev gift i 1883 med Gjertru Nilsdatter Jordet i Øversjødalen. Hun 458 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A var datter til Nils Svendsen og hustru Sigrid Marie Iversdatter Prestelien i Holøidalen. Hun kom til Amerika med sine forældre i 1869. Hun var da fem aar gammel. Hendes forældre tok land i Town of St. Olaf i nærheten av Dalton, Minn., og hvor Langsjøen nu lever, og hvor de har bodd i 51 aar. Mrs. Langsjøens far blev dræpt i skogen ved at et træ faldt, andre vinteren han var her i landet. Vinteren efter blev hans bror Even Sensen dræpt paa lignende maate og nær samme sted. Mrs. Langsjøens mor blev sittende ensom med tre barn Svend, Gjertru og Kari. Nilsine blev født efter farens død. Hendes søskende er nu alle døde. Mrs. Langsjøen lever endnu. Hun blev født den 7de februar, 1864. Mr. og Mrs. Peder Langsjøen tilhører den Lutherske Frikirke. De var med da Østerdalslaget blev stiftet i Fergus Falls, Minn. Mr. Langsjøen sendte med en sang, han selv har diktet. Du faar selv bedømme om den kan tages med:

Vintræet.

Jesus, du er vintræ god, Du er stamme, du er rod. Du er livet, du gir kraft, Du er sødme, du er saft. Du gir vekst til grenen din, Som i dig er podet ind.

Fader du er vingaardsmand, Har din vekst i alle land. Jesus la mig være kun, Gren paa dig til sidste stund. La mig vokse, bære frugt, Uti hellighet og tugt.

Mr. og Mrs. Peder Langsjøen har hat ni barn, hvorav otte lever. Nils den ældste er professor og lærer i sprok ved Gustavus Adolphus College, St. Peter, Minn. (Den svenske kirkes skole). — Serine, Mrs. Gilbert Løken bor i Superior, Wis. — Karoline, Mrs. Wagnhil ogsaa i Superior, Wis., er enke og har to barn. — Svend er hjemme. Arbeidet i sin tid paa bank i Chicago. — Jacob er prest ved Farmington, Minn., i den Lu- ØSTERDØLENES SAGA 459

therske Frikirke. — Pernille døde da hun var 11 aar gammel. — Live Ottilie, Skolelærerinde. — George Julius, graduent fra St. Olaf College (Norsk Luthersk kirkes skole). — Carrie, Mrs. Len Gjermundson, St. Cloud, Minn. * * * LeRoy Urseth er søn av Andrew Urseth, Fergus Falls. Han er fremragende som musikant og en mester paa pipeorglet. Han blev tilbudt stilling ved Det Nationale Kringkasting System. Han er paa turne gjennem Amerika sammen med Alex Kominski, Amerikas bedste violinist. BLIKSTAD-BRØDRENE. Ingmar Johnsen Blikstad var født den 27de august 1889 i Aamodt, Østerdalen av forældrene Johan Bersvendsen Blikstad og hustru Mathilde Karinusdatter Øvre. Far var fra Aamodt, mor fra Elverum. Ingmar utvandret til Amerika i aaret 1908. Landet i St. John, Canada. Derifra til Jackson county, Wis. Det meste av tiden har han opholdt sig i Fergus Falls, Minn. Arbeidet en længere tid ved Statshospitalet dersteds, siden drev han butik "The Bee Hive". Arbeider nu for the Sash and Door Co. sammesteds. Han er gift med Elnora Gar-berg. De har ingen barn. De er tilknyttet den Norsk Lutherske kirke. * * * Einar Johnsen Blikstad blev født den 6te november 1891 i Aamodt, Østerdalen av forældrene Johan Bersvendsen Blikstad og hustru Mathilde Karinusdatter Øvre. Einar utvandret til Amerika i aaret 1909. Ankom til St. John, Canada. Derifra til Wisconsin. Arbeidet paa flere steder, men har opholdt sig det meste av tiden i Fergus Falls, Minn. Blev først gift med Emily Kilde. Blev snart enkemand. Siden blev han gift med Clara Christofferson. I sidste ækteskap er der fem barn, to jenter og tre gutter. Han er beskjæftiget ved the Northwestern Sash and Door Company, som estimator og handelsreisende. For en kort tid var han ogsaa kasserer for Østerdalslaget. De tilhører det Lutherske Brodersamfund. Er en av dette samfunds "trustees". Er ogsaa med i direktionen for Otter Tail Indremissionsforening. Er benyttet meget som taler og sanger. 460 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A

Martin Johansen Blikstad blev født den Iste februar, 1894 i Aamodt, Østerdalen av forældrene Johan Bersvendsen Blikstad og hustru Mathilde Karinusdatter Øvre. Martin utvandret i 1916. Ankom til New York med "Bergensfjord" i mai maa-ned. Ankom til Fergus Falls, Minn. den 8de mai samme aar. Bodde en tid i Fargo; men har opholdt sig det meste av tiden i Fergus Falls, Minn. Er gift med Ina Bluhm. De har en datter. Han er "Frame maker" ved Northwestern Sash and Door Co. Tilhører intet kirkesamfund, men er vel i navnet luthersk. ØSTERDØLENES SAGA 461

DE FØLGENDE ØSTERDØLER TJENTE OGSAA I VERDENSKRIGEN Nærmere oplysninger om disse kan faaes ved Regjeringskon- torene. Derfor gjengives her den Leir, hvor vore gutter blev hvervet eller indstationert. Navn Leir Navn Leir Akern, Martin, Ft. Dodge, Ia. Hangaard, George, Grant, Ill. Anderson, Ener, Ft. Snelling, Minn. Hanson, Wilhelm, Charrston, S. C. Anderson, Oscar, Ft. Dodge, Ia. Hanstad, Henry, Ft. Dodge, Ia. Aspaas, Peter, Ft. Dodge, Ia. Hagen, Harold, Grant, Ill. Anderson, Selma, Ft. Snelling, Minn. Hornseth, Jacob, Green, N. C. Anderson, Arthur, Funston, Kan. Holm, Anton, Lewis, Wash. Anderson, Milton, Newport News, Va. Hornseth, Trygve, Lewis, Wash. Berg, Knut, Green, N. C. Hagen, Carl, Ft. Dodge, Ia. Brandon, John, Sherman, Ohio Holemo, M. J., 347 Inf. Music Corps. Brandon, Benjamin, Ft. Snelling Hoye, Simon, Sanders Co. Mont. Brommer, Tom, Ft. Warden, Wash. Ingvaldson, Einar, Grant, Ill. Bjerkager, Henry, Ft. Dodge, Ia. Jesperson, Henry, Greenleaf, Ga. Berger, Calmar, Lewis, Wash. Ingvaldson, Ole, Grant, Ill. Berger, Odin, Hemstead, L. I. Jacobson, Arthur Wm., Grant, Ill. Berg, P. M., Vancouver Barracks Jesperson, John, Greenleaf, Ga. Brandvold, Oscar, Grant, Ill. Johnson, Henry, Grant, Ill. Bodahl, Ottar, Great Lakes Jordet, Oscar Emil, Great Lakes Berg, Edward, Pike, Ark. Jordet, Sigurd M., Winnepeg, Canada Berg, Conrad, Grant, Ill. Krogseng, Olaf, Jefferson Barr. Mo. Berg, Martin, Cody, N. M. Krogseng, Helge, Minneapolis, Minn. Beck, Louis, Camp Taylor Krogseng, Per Toralf, Helena, Mont. Brydahl, Inga, Cody, N. M. Knutson, Peter, Ft. Casey Dahl, Alfred, Lewis, Wash. Knutson, Alfred P., Custer, Mich. Dahl, Edwin, Grant, Dl. Kaasen, Herbert Torvald, Eide, Arthur, Grant, Ill. Jefferson Barracks, Mo. Engemoen, Halvor, Winnepeg, Can. Ligaard, Henry, Grant, Ill. Engebrigtsen, Andrew, Lee, Harold Peter, Acto, N. D. Camp Lewis, Wash. Larson, Levi Melton, Wadsworth, S. C. Erikson, John, Cody, N. M. Laken, Lawrence J. G., Erikson, Oscar, Ft. Snelling, Minn. Ft. Leavanworth, Kan. Eggen, Herman, Calgary, Canada Lear, Morris C., Great Lakes Florhaug, John, Green, N. C. Luvaas, Magnus, Funston, Kans. Grindahl, Ole, Grant, Ill. Luvaas, Oswald, Sherman, O. Garlid, George, Cp. Nichols, La. Lier, Edorf Menton, Minneapolis Glomlien, Olav, Regina, Canada Lier, Dr. A. C., Minneapolis, Minn. Haugan, Alfred, Base Hospital 36 Lutness, Arthur, Wadsworth, S. C. Haldorson, Hans. Grant, Ill. Lunos, John P., Lewis, Wash. Haldorson, Simon, Grant, Ill. Molde, Olof 0., McArthur Huseby, Christian, Pike, Ark. Momb, Axel Oswold, Dodge, Ia. Husher, George, Goat Island, Cal. Moen, Milford Allen, Charleston, S. C. Husher, Joseph, Johnston, Ga. Moen, Neal, Goat Island, Cal. Hoganson, Henry, Lewis, Wash. Moen, Thomas 0., Jefferson Barr., Mo. Hagen, Anders, Ft. Dodge, Ia. Messelt, Einar Harold, Grant, Ill. Haugseth, Knut, Ft. Dodge, Ia. Myrhaug, Osborn, Logan, Tex. Hanson, Carl, Lewis, Wash. Momb, Albert P., Grant, Ill. Rusher, Edwin, Decatur, Ill. Melbye, Peter, Dodge, Ia. Hagen, Olaf, Grant, Ill. Momb, Eddie C., Dodge, Ia. 462 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A

Navn Leir Navn Leir Moe, Emil, Dodge, Ia. Torgerson, Oscar, Dodge, Ia. Moe, Oscar, Dodge, Ia. Wang, Edwin T., Kelley Field, Tex. Messelt, John, Dodge, Ia. Anderson, Salmer B., Dodge, Ia. Momb, Arnold, Caswell, N. C. Anderson, Parker Oscar, Jefferson Neby, Peter, Barron, Wis. Barracks, Mo. Nelson, Sigurd B., Grant, Ill. Crogan, Johny. Dodge, Ia. Nelson, George, Jefferson Barr., Mo. Anderson, Oscar, Green, S. C. Nelson, Knut, Barron, Wis. Anderson, Edward Neby, Theodore C., Logan, Tex. Albertson, Rolph Melvin, Grant, Ill. Neby, Martin, Grant, Ill. Andershaug, Carl Olaf, San Diago, Nystrøen, Martin Pederson, Cal. Leavenworth, Kan. Anderson, Herman O., Dodge, Ia. Nystrøen, Peder, Grant, Ill. Anderson, Obert, Dodge, Ia. Nelson, Signor C., Minneapolis, Minn. Anderson, Sigurd Ferdinand, Great Negaard, Raymond, Ft. Riley, Kans. Lakes, Ill. Negaard, Norvald, Dodge, Ia. Reitrusten, Lars T., Jefferson Bar Olson, Oscar L. J., Grant, Ill. racks, Mo. Olesberg, S. C., Grant, Ill. Bronken, Sewell, Grant, Ill. Olesberg, Albert H., Meade, Maine Brandvold, Julius, Funstan, Kan. Olsberg, William H., Great Lakes Bjerke, Elmer, Grant, Ill. Oseth, Ingomar Marens, Ft. Snelling Boness, Olaf O., Ft. Winfield, Scott, Peterson, Peter, Grant, Ill. California Pederson, Jens, Custer, Mich. Bue, Peter, Lewis, Wash. Prestlien, Melvin, Hughes Bue, Melvin Norvald, Lewis Wash. Prestlien, Andrew, Calgary, Can. Bergseth, John S., Wadsworth, S. C. Rogstad, Edwin 0., Bemidji, Minn. Bakken, Oscar Carl, Dodge, Ia. Røsten Harry C., Dodge, Ia. Bakken, Halmer Ludvig, Fifth Ryan, J. C., Dodge, Ia. Brigade, U. S. Marine Ryan, Arthur H., Paris Island, S. C. Bakken, Harald, Dodge, Ia. Ryan, O. B., Ft. Snelling Bjøntegaard, Ingmar Hartvig Berner Rustad, Emmet T., Dunwoody, Mpls. Great Lakes Stortroen, Anders L., Bue, Borghild, Lewis, Wash. Crookston, Minn. 54 Inf. Bue, Arnold, Meade, Ma. Smebak, Marvin, Grant. Ill. Brandsnes, Emil Leonard, Great Stone, H. H., Dodge, Ia. Lakes Smestad, Einar 0., Dodge, Ia. Brandvold, Ole, Greens, N. C. Stortroen, L. A., Dodge, Ia. Bue, Christian, Lewis, Wash. Stortroen, Jens, Dodge, Ia. Brandvold. Andrew, Lewis, Wash. Stortroen, Engar, Slagskibet Utah Bolstad, Alf A., U. of M. farm skole Skaaret, Ingvald, Grant, Ill. Borge, Albert, Grant, Ill. Solie, Henry Peter, Lewis, Wash. Brandvold, Olaf, Dodge, Ia. Stubson, Ingram, Custer, Mich. Brekke, Haakon, Dodge, Ia. Stubsjøen, Sigurd J., Dodge, Ia. Christensen, Albert L., Ft. Logan, Col. Stubsjøen, Frithjof P., Christenson, John, Dodge Ia. Jefferson Barracks, Mo. Christenson, Charlie L., Ellington Solie, Henry, Dodge, Ia. Field, Tex. Stai, William R., Mare Island, Cal. Christenson, Oscar, Grant, Ill. Stai, Clarence Melvin, Fremont, Cal. Christenson, Herman C., Great Lakes Søberg, Martin, Grant, Ill. Christenson, William A., Lewis, Wash. Søberg, Olando C., Dodge, Ia. Davidson, Edward, Wadsworth, S. C. Stai, Finn S., Great Lakes, Ill. Davidson, Oscar, Nicholls, La. Stein, Albert J., Grant Ill. Danielson, Emil, Lewis, S. C. Stein, Robert C., Jefferson Barracks, Dybsand, Bennie K., Co. A4, A.A.M.G. Mo. Daley, George M., Dodge, Ia. Sønmør, Nels. Great Lakes, Ill. Dahlvang, Perry, Lewis, Wash. Thorson, Sigurd, Ft. Strong, Boston. Dahlvang, Selmer Alfred, Lee, Va. Thompson, Thron B., Lewis, Wash. Dahlvang, Peter, Wadsworth, S. C. ØSTERDØLENES SAGA 463

Navn Leir Navn Leir Daly, Eugene Nordby, Ft. Sill, Okla. Holman, John, Ft. Snelling Eggen, Henry, Wadsworth, S. C. Holm, Helge, Ft. George Night, Wash. Eng. Sam, Hill, Va. Haougrose, Elmer Ingval, Grant, Ill. Eide, Erik, Camp Hancock. Ga. Iverson, John, Dodge, Ia. Engen, Alfred, Spruce Div., Aloha, Iverson, Bennie, Dodge, Ia. Wash. Jenson, Albert, Grant, Ill. Eliasson, Emil, Meade, Ma. Johnson, Alfred J., Grant, Ill. Ellevold, Albin, Sherman Johnson, John, Great Lakes, Ill. Eide, Henry, Grant, Ill. Johnson, Harald, Jefferson, Baracks, Erickson, Monroe, Jefferson Barracks, Mo. Mo. Johnson, William L., Port Arthur, Tex Erickson, Ernest A., Mare Island, Cal. Jensson, Ingvald, Wadsworth, S. C. Eggen, Harold B., U. S. S. Termate Johnson, John 0., Fort Benjamin Ellingson, Lars, U. S. Marine Harrison, Ind. Ellingson. Edwin, Canadas Arme Johnson, Carson, Van Couver Bar- Estenson, George, Cody, New Mex. racks, Wash. Fossan, Nels, Wadsworth, S. C. Jerde, Ingb. Leo, Fremont, Cal. Fonaas, Peder Johan, Meade, Ind. Jensen, Jens Torgal, Wadsworth, S. C. Faldæe, Carl J., Grant, Ill. Jacobson, Harvey, N., Forest, Ga. Finstad. Lester Herbert, Grant, Ill. Knutson, Selmer, Dix, N. J. Finstad, Carl Benjamin, Grant, Ill. Kjelson, Albert, Flyve Av., Tex. Finstad, George Wilfred, Grant, Ill. Kvarnes, Melvin, Eric, Grant, Ill. Forrest, Erik, Co. 4th Provisional Kvarness, John 0., Lewis, Wash. Training, Reg. 2 Kveberg, Embert, Lewis, Wash. Gunnerius, Peter, Ft. Warden, Wash. Kveberg, Ole, Funston, Kan. Granby, Toralf, Dodge, Ia. Kvilvang, Emil J., Dodge, Ia. Graven, Leif F., Grant, Ill. Kaasen, Edwin, Mare Island, Cal. Graven, Anker, S., Great Lakes, Ill. Kvilvang, Gustav, San Francisco, Cal. Grindahl, Ole, Dodge, Ia. Kaasen Carl Joseph, Mare Island, Cal. Himley, Maurice Hilmen, Dunwoody, Larson, Martin, McArthur, Tex. Mpls. Leet, Leo George, Great Lakes Hagen. Edwin John, Wadsworth, S. C. Lunaas, Helmer Peder, Cody, N. Mex. Haugrose, Eddie M., Grant, Ill. Leet, Peter Martin, Great Lakes Haugrose, Orin William, Grant, Ill. Lindberg, Hovind J., Taylor, Ind. Hanson, Christian, Boston, Mass. Lee, Hubert Waldemar, Great Lakes Hovde, Henry M., Jefferson, Mass. Lee, Eugene Winfred, Leavenworth, Hogenson, Otto Melvin, A. C., Fargo, Kan. N. D. Llndberg, Guy, M., Great Lakes, Ill. Hovde, Nellie Esther, Washington, Lindberg, Julia A.,Washington, D. C. D. C. Larson, Louis J., MeArthur, Tex. Howe, Casper Edwin, Paris Island, Larson, Ben., Seivern, S. C. S. C. Larson, Lief, Wadsworth, S. C. Haugen, Carl 0., Jefferson Barracks Lee, George G., Funston, Kan. Hanson, Carl Simon, Wadsworth, S. C. Larson, Leonard, Joseph, Grant, Ill. Hagen, Fred, Dodge, Ia. Lee, Oscar Lyman, Grant, Ill. Halstenson, Halsten, Grant, Ill. Leet, George, Jefferson Barracks, Mo. Haug, Oluf, Funston, Kan. Larson, Lief, Dodge, Ia. Howe, Hans Claus, Flyve Stasion, Leet, Edwin, Hastings Park, Wis. Pensacola, Fla. Larson Philip La Serne, Mare Island, Hoganson, Henry, Dodge, Ia. Cal. Hoganson, Rudolph, Dodge, Ia. Grøndahl, Henry, Dodge, Ia. Hanson, Simon, Grant, Ill. Grindahl, George Gilman, Grant, Ill. Howe, Olaf Johannes, Hancock, Ga. Gunderson, Paul R., Mare Island, Cal. Hokstad, Ole, Custer, Mich. Grøtting, Olaf, Jefferson Barracks, Holmen. Eddie, Co. H. 3rd Reg. 128 Mo. Inf. 32 Div. Grøndahl, Oliver, Grant, Ill. Hanson, John, Grant. Il]. Hanson, Oscar, Jackson, S. C. 464 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A

Navn Leir Navn Leir Hagen, Ludvig, Dodge, Ia. Nordby, Ole, Lewis, Wash. Hegg, John H., Grant, Ill. Nyeggen, Johan Arthur, Eustis Hagen, Martin, Dodge, Ia. Neby, Embert, Sherman, Ohio Hagen, Carl, Wadsworth, S. C. Nymon, Carl G.,Dodge, Ia. Himley, Seymour, Ft. Snelling Nymon, Sigvart G., Custer, Mich. Lund, Ole, Douglas, Wis. Nytrøen, Bjarne, Dodge, Ia. Lien, Ragnvild, Leavenworth, Kan. Nygaard, John, Wadsworth, S. C. Lien, Louis, M., Shelby, Miss. Nelson, Peder L., Green, N. C. Lee, Martinus, Morrison, Newport, Nelson, Paul August, Jefferson Bar- News, Va. racks, Mo. Lien, Magnor, Douglas, Wis. Nordby, Paul, Lewis, Wash. Lee, Edward, Dodge, Ia. Olsen, Alfred S., Mare Island, Cal. Leet, Benjamin, Lewis, Wash. Olsen, Harry A., Fort Louis Langsjøen, Jacob, Robinson, Wis. Olsen, Elmer 0., U. S. S. Nevada Langsjoen, Sven, Dodge, Ia. Olson, Oleen S., Funston, Kan. Larson, Ludvig Ingvald, Mt. Arthur, Olson, Harry Joseph, Custer, Mich. Tex. Olson, Louis, Indianapolis, Ind. Lohn, Clint, Ft. Snelling, Minn. Olson, Oscar Alfred, Kelley Field, Tex. Lohn, Arthur, Andrews, Mass. Otnes, Hans, Lewis, Wash. Lohn, L., Dodge, Ia. Olsberg, Jens Lenny, Custer, Mich. Langsjoen, Nils 0., Mare Island, Cal. Osten, Elmer C., Lewis, Wash. Langsjøen, Kornelius J., Zachary Osten, Edward, Grant Ill. Taylor Pederson, Ole Conrad, 193 Batt. Larson, Toby, Shelby, Miss. Canada Madson, Melvin, Grant, Ill. Peterson, Joseph W., Grant, Ill. Monson, Philip R., Kearney, Cal. Peterson, Oluf, Sevier, S. C. Mellesmoen, Emil A., Lewis, Wash. Pederson, Gustav, Dodge, Ia. Mellesmoen, Bennie, Mills, N. Y. Pederson, Peder A., Ft Lawton, Wash. Moen, Helmer C., Alden, Wis. Peterson, Halvor P., Dodge, Ia. Moen, Marvin, K., Paris Island, S. C. Place, Marvin, Jackson, S. C. Mellem, Emil M., Green, N. C. Romsoe, Malvin, Ft. Benjamin Har- Monson, Alfred, Vancouver Barracks rison, Ind. Mikkelson, Martin, Wadsworth, S. C. Rasmussen, Hjalmar Richard, Taylor, Moen, Henry, Robinson, Wis. Ky. Moen, Esten, Ambul. Co. 59, Min- Regan, Henry, Co. L164 Inf. neapolis. Running, Harry, Ft. Ogelthorpe, Ga. Mykleby, John, Ft. Logan, Colo. Rue, Thomas H., Dodge, Ia. Mykleby, Peter, Dodge, Ia. Running, Ralph, Grant, Ill. Moen, Ole J., Billingham, Wash. Rustvang, Richard, Custer, Mich. Moen, Albert, Grant, Ill. Rønning, Andrew J., Cody, N. M. Moen, Bennie, Ingemar, Grant, Ill. Simenson, Delmar Ingeman, Jefferson Moen, Gerhart Albin, Jefferson Bar- Barr, Mo. racks, Mo. Simenson, Melvin C., Jefferson Barr, Myrvang, Embert, Hasting Park, Mo. Vancouver Sorenson. John S., Wadsworth, S. C. Megaard, Henry, Seattle, Wash. Co. Stai, Peter, Kearney, Calif. B. 7 M. G. Stai, Clarence A., Lewis, Wash. Madsen Melvin, Grant, Ill. Sætermo, Ralph, Waldo C., Lewis, Moen, Peter A., Hancock, Ga. Wash. Myhre, Oliver, Lewis, Wash. Stubson, George, Lewis, Wash. Moen, Neil Mervan, Grant, Ill. Stortroen. Anders, Doale Barr, Paris Nyhus, Sigvart Martin. Grant, Ill, Is. S. C. Nyhus, Edward, Taylor, Ky. Sheldrew, Frederick H. Custer, Mich. Nyhus, Peder Magnus, Syracuse, N. Y. Swanson, John H., Custer, Mich. Nygaard, Johan Ludvik, 102 Can. Swanson, Arthur H., Ft. Logan, Ark. Batt. C. C. F. Swanson, Otto L., Taylor Nelson, Iver, Jefferson Barracks, Mo. Stortroen, Albert, Great Lakes, Ill. ØSTERDØLENES SAGA 465

Navn Leir Navn Leir Søberg, Palmer 0.. Lewis, Wash. Thompson, Louis B., Cody, N. M. Søberg, Osear G., Sewell, Sask, Can. Thompson, Peter K., Paris Island, Søgard, Theo. L., Ft. Snelling S. C. Søberg, Paul John, Pike, Ark. Tibbles, Frank B., Cody, N. M. Strandwold, Peter, Lewis Wash. Thompson, Clarence Melvin, Grant, Ill. Strandwold, Melvin M., Dodge, Ia. Thompson, Theodore Ingvald, døde i Strandvold, Melvin K., Dodge, Ia. Madson, Wis. Søther, Severth, Grant, Irl. Utgaard, Sigurd Bjørn, Eagle Pass, Stevens, Raymond C., Mills, N. Y. Texas Solie, Ingvald, Lewis, Wash. Westgaard, Conrad, Lewis, Wash. Steen. Irvin 0., Harvard Radio Shole Wange, P. L., Jefferson Barr, Mo. Straalsjø, John Erickson, Lee, Va. Wang, Peter E., Greenley, Ga. Stenberg, Peter Larson, Dodge, Ia. Wolen, Carl Olav P., Dodge, Ia. Simenson, Henry 0., Douglas, Wis. Wold, Melone, Dodge, Ia. Sletten, Harry Oliver, Wadsworth, Wang, Joseph, Grant, Ill. S. C. Øien, Scipio A., Tuftfloods, Acorn, O. Stai, Alf, Dodge, Ia. Øverby, Melvin Leonard, Hancoek, Ga. Stai, Axel, Mills, N. Y. Øverby, Peder, Columbus Barr, O. Sletten, Clarence Edward, Wadsworth, Østby, Harry, Custer, Mich. S. C. Østby, Martin J., Dodge, Ia. Skancke, Christopher, Dodge, Ia. Østby, Joseph E., Dodge, Ia. Sorenson, Milfred, U. of Minnesota Østby, John, Sevier, C. C. Sagmoen, Rudolph, Grant, Ill. Øversjæen, Halford Clarence, 9 Co., 11 Søgaard, Leonard T., Pike, Ark. Reg. U. of Minn. Stortroen, Arthur, Ft. Andrews, Mass. Øverby, Geo. Sinclair, U. S. S. Mass. Sogard, Elmer M., S. A. T. C., Ames, Brunn, Seming, De følgende har ogsaa Iowa stjerner paa vort Krigs flag. Sletten, Oscar Peter, Great Lakes, Ill. Eide, Erik Thompson, Milton, Grant, Ill. Pederson, Peder Thompson, Thomas, McArthur, Texas Antonsen, Arvid Thompson, William, Robinson, Wis. Krogen, Abner Thompson, John, U. S. Navy Steihaug, Ole Thompson, Iver R., Mare Is. Calif. Davidson, Eddie Torgerson, Melvin, Lewis, Wash. Davidson, Helmer Torgerson, Otto, Wadsworth, S. C. Anderson, Emil J. Nytroen, Sam Torgerson, Theodore, Harry Jones, Larson, Ludvig Douglas, Ariz. Anderson, Arthur Tysse, Alfred M., Logan, Texas Sagen, John Thompson, Tom, Afm. Ft. Dodge, Ia. Shelned Thompson, Anton B., Wadsworth, Husfloen S. C. Olson, Oscar Thorud, Ole, Dodge, Ia. Westby Thompson, Thelmer Odin, Travis, Tex. Rønning, A. 466 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A

PRESTER I AMERIKA UTVANDRET FRA ØSTERDALEN NOGLE FØDT HER

Paul G. Østby. Paul G. Østby var født den 12te august 1836 i Trysil, Øster- dalen, Norge, av forældrene. Gjermund Jensen og Inger Johnson (Østby). Frekv. Asker Normal Skole, 1859-61. Utvandret 1868. Frekv. Augustana Sem., Paxton, Ill., 1868-69; Augsburg Sem. 1869-71, (C. T.). Prest, St. Ansgar, Iowa, 1870-71; Austin, Minn., 1871-78; Lake Mills, Iowa, 1878-93; Emmons, Minn., 1893-15. Visitator, 1885-90, 1896-08 ; com.over "Bibel Historie", 1907-08. Redaktør "Luthersk Børneblad", 1882-85. "Sangbog for Børn", 1885. I 1871 gift med Garo Thronby, som døde i 1908. I 1909 gift med Ranvig Gavle, som døde i 1911. Pastor Østby døde den 15de juni, 1917. Pastor Østby var lærer ved den første presteskole i Amerika. Han var en meget nidkjær og begavet Herrens tjener.

Engebret Mikkelson Broen.

Engebret Mikkelson Broen var født den lde oktober 1863 i Tolga, Østerdalen, Norge, av forældrene Mikkel Engebretsen og Ingeborg (Olson). Utvandret 1882. Frekv. Augsburg Sem. 1885- 93. (A. B. C. T.). Prest, Ellsworth Iowa, 1893-97; Osa-kis, Minn., 1897-03. Indre Missions Supt., 1911-14. Pres. og lærer Luther Bibelskole, Wahpeton, 1905-11, 1914-18; Luth. Bibelskole, Grand Forks, N. D. (samme skole), 1918-26. Pres. "Luth. Brethren", 1908-15; Pres. "Board of Missions", 1920. Forfatter, "Den Helligaand", 1899 ; "Konfirmationen" 1901; "Vore Privilegier og vort ansvar", 1903; "En Mission-menighet av Guds Naade", 1905; "Gjensvar til Pastor Lunde-berg", 1911; "Ekko fra Camrose Uken", 1918; "Letfattelige Sjælelærere", 1923; "I fjerde nattevagt", 1924; "What Would I Do If I Were Young?", 1925; "Pierson's Evangelist-virksomhet i teori og praksis" ; "Børnenes stilling i Guds rige", 1927. Redaktør "Broderbaandet", 1911-12. Prof. Broen var en av ØSTERDØLENES SAGA 467

de mest fremragende kirkemænd blandt utflytterfolket. Han døde den 25de februar 1938 i Moss, Norge, medens han var paa verdens omseiling.

Olav Lee. Olav Lee var født den 21de mai, 1859 i Trysil, Norge, av forældrene Erik Pettersen Lee og Maren (Ørbækkedalen). — Frekv. Hamar Normal Skole, 1876-77. Utvandret 1877. Frekv. Luther College 1878-83 (A. B.; A. M., 1904) ; Luther Sem. 1883- 85 (C. T.) ; Wisconsin Universitet, 1904. Pest, Northwood, N. D., 1886-90; suppl. Canton, S. D., 1891-92; Holden og Dale, Minn., 1889; Kenyon, Minn. 1909; Grand River, S. D. 1910; Hayfield, Minn., 1911-12; Lyle, Minn., 1912-13 ; Northfield, Minn., 1917- 18 ; Coon Valley, Wis., 1920. Lærer, Augustana College, Canton, S. D. 1890-04; St. Olaf College, 1894. Komite "Deaf and Blind Missions", 1899-1800; Komite "Plan for Charities", 1906-08 ; "Supply Editor", "Lutheraneren", 1903, 1907; "Editor, History of St. John's Norw. Luth. Church", 1920 ; Forfatter, "The Religious Training of Our Children", 1915; oversætter av "St. Olaf Choir Series", 1918. Gift med Bertha Marie Schmidt 1887.

Thore Eggen.

Thore Eggen var født 6te juli, 1859, i Tolga, Østerdalen, Norge, av forældrene Nils Eggen og Marit (Nygaard). Utvandret 1870. Frekv. Luther College 1873-79 (A. B.) ; Luther Seminar, 1879-82 (C. T.). Prest, Decorah, Iowa, 1882-92; Grand Forks, N. D. 1892-95; pres. Grand Forks College, 1893-94; prest, Madison, Wis., 1895-06 ; redaktør "Christian Youth", 1891-98; "Lutheraneren", 1906-20. Pres. "Luth. Botherhood" (assurance), 1920. Oversat Margrethe; "After Confirmation"; "Board of Missions", 1892-93; "Board of Education", 1893-96 ; pres. "Organization Com." 1913-16; "Board of Directors", Fairview Hospital, 1906. Gift med Regina Neprud. Der har været faa geistlige blandt utflyttede nordmænd, som har hat større plads blandt vort folk end Thore Eggen. Han døde den 28de februar 1936 i Los Angeles, Cal. og blev begravet i Coon Valley, Wis. 468 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A Bersvend Johanson Blikstad.

Bersvend Johanson Blikstad var født den 15de august, 1899, paa Rena i Aamot prestegjeld, Østerdalen, Norge, av forældrene Johan Bersvendsen Blikstad og Mathilde Karinusdatter Øvre. Han graduerte fra Rena Middelskole i 1915. Utvandret vaaren 1916. Ankom til New York paa "Bergensfjord" den 3die mai. Han reiste direkte til Fergus Falls, Minn., hvor han ankom den 8de mai, samme aar. Det første aar i dette land var han optat med forskjellige beskjæftigelser, som han ogsaa var i sommer ferierne, medens han var student. Han arbeidet for eksempel som kontorist og mønster-skjærer ved uldmøllen i Fergus Falls; som oppasser ved statens hospital i samme by; ved skibsrederiet i Superior, Wis.; paa farmen; som handelsreisende, osv. Han var ogsaa en tid medlem av "Battery E of the Minnesota Field Artillery". Han er graduent fra de følgende skoler her i Amerika : Park Region Luther College, Fergus Falls, Minn., hvor han tok et to-aars handels kursus; The Lutheran Bible School, Grand Forks, N. Da.; The Concordia College, Moorhead, Minn. med graden B. A.; The Northwestern Lutheran Seminary, Minneapolis, Minn., hvor han mottok graden B. D. De to sidste aar ved skolen tjente han som "student pastor" ved Glyndon, Minn. Den 6te juni 1926, paa kald fra dette sted blev han ordinert til prest paa aarsmøtet av Den Norsk Lutherske Kirke i Amerika. Vaaren 1929 antok han kald fra Dalton, Minn., hvor han fremdeles arbeider. Den 21de juni, 1927 blev han gift med Hazel Hagen fra Pelican Radips, Minn. De har to døtre, Corrine Marjorie og Solveig Ann. Han utgir sit eget kirkeblad og skriver ofte for "Fergus Falls Ugeblad" og andre blade. Han er "Contact-Man", samt finance sekretær for Fergus Falls-Alexandria kreds i samfundet.

Otto Johnson Lutness.

Otto Johnson Lutness var født den 6te juli, 1879 nær Har- wood, N. D., av forældrene John O. Lutness og Magdalene (De- nis). I 1886 flyttet han til "Thirteen Towns", Polk County, Minn., hvor han opvokset. Han blev snedker og tjente ved dette arbeide for sin utdannelse. Frekv. Concordia College, Moorhead, Minn., hvor han graduerte i 1906. Var en tid lærer ved ØSTERDØLENES SAGA 469

folkeskolen; arbeidet ogsaa som handelsbetjent en tid i for- skjellige forretninger. Samme aar tok han "homestead" i Mountrail, N. D., og "proved up" i 1907. Høsten 1908 begyndte han ved den Forenede Kirkes Seminar og graduerte derfra vaaren 1911. Var prest i Nielsville, Minn., fra 1911-16 og i Per-ley, Minn., fra 1916-23. I 1923 overtok han stillingen som "Field man" for Concordia College, men blev senere "Field Superintendent" i N. D. Distrikt av den Norsk Lutherske Kirke i Amerika. Denne post fyldte han til 1924, da han igjen optok preste-gjerningen paa kald fra Enderlin, N. D., hvor han fremdeles virker. For tiden er han formand for Oakes Kreds„ finans sekretær for N. D. Distrikt og sekretær for avholds komiteen for distriktet. I 1911 blev han gift med Geline Lee, av Houston, Minn. De har otte børn.

Erik Jensen.

Erik Jensen var født den 17de januar 1841 i Osen, Østerda- len, Norge, av forældrene Jens Eriksen Brevig og Thea (Tollefsen). Frekv. Asker Normal Skole, 1859-61. Lærer Osen, 1861-65; Kongsvinger, 1865-67. Utvandret 1867. Frekv. Concordia Sem., St. Louis, 1867-70 (C. T.). Prest, Mound Sorings, Wis., (12 menigheter) 1870-73. Til Norge 1873-74. Prest, Jefferson Prairie, Wis., 1874-82; Coon Valley, Wis., 1882-93. Suppleant, Callander, Iowa, 1906; Princeton, Minn., 1908. Bodde i Minneapolis, 1893- 21; Skaalen Alderdoms Hjem, 1921-27. Forfatter, "Klage" osv. 1897; "Foreningssagen og Dr. F. A. Schmidt", 1901; "Hvad Lærer Dr. F. A. Schmidt?" 1903; "Jesuiterne," 1906; "Levnet og oplevelse", 1914; "Til aarsmøtet", 1915; Redaktør, "Koralbog", 1880; "Sangbog for Børn og Ungdom", 1878. "Børneharpen", 1-1, 1883-94; "Sange til Børneharpen", 1890; "Scandinavian Songs", 1886; "Sangbog for Søndagsskolen", 1894; "Regiliøse Korsange", 1894; "Klokketoner", 1896; "Sangbog for Kirkekor", 1896; "De Unges Sangbog", 1900; "Gustav Adolph og Trediveaars-Krigen", (Fryxel) 1908. I 1870 blev han gift med Petronelle Olsen Brevig, som døde i 1915. Pastor Jensen døde den 28de juni, 1827. 470 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A

Olaus Paulson Grambo.

Olaus Paulson Grambo var født den 22de april 1874 i Trysil, Østerdalen, Norge, av forældrene Paul Grambo og Martha (Olsen Østmoe). Utvandret 1888. Frekv. "Concordia College", Moorhead, Minn. 1892-94; "Mission School of the Northwest", Belgrade, Minn., 1894-96; Augsburg Seminarium, 1896-03 (C. T.). Prest, Cormorant, Minn. 1903-08; Bagley, Minn., 1908-16; Bemidli, Minn., 1916-22; Finley, N. D., 1922-24; Ellensburg, Wash., 1924- 27; Silverton, Ore., 1927-33. Han var sekretær for Fargo Kreds, 1904-07; Fosston Kreds, 1909-12; kasserer Fosston Kreds, 1912- 22; "Board of Org., North Central Minnesota Luth. Hospital Ass'n.", 1921-22; kasserer Aneta Kreds, 1922-24; medlem "Board of Trustees, Oak Grove Ladies Sem." 1922-24; kasserer "West Coast Circuit, Luth. Free Church", 1925. Pres. "Puget Sound Dist. Luth. Free Church", 1926. Gift med Palma K. Andersen 1903.

John Engebretsen Løbek.

John Engebretsen Løbek var født den iste oktober, 1862, i Trysil, Østerdalen, Norge, av forældrene Engebret Løbek og Inger (Olsen). Utvandret 1867. Frekv. Augsburg Seminar, 1881-83, 1884-86; Minneapolis Academy, 1886-87; Valparaiso Universitet 1887-88; Augsburg Seminar, 1888-89 (A. B.) ; Minensota Universitet, 1890-91; Lærer, Wraaman's Academy, Minneapolis, 1889-90; "Public School", Farwell, Minn., 1890-98; "Northwestern Bible School", Belgrade, Minnesota 1899-01; "Wartburg Mission School", 1901-0-6; "Oak Grove Ladies Seminary", 1906-12; Augsburg Seminar, 1912-15; "Augsburg Academy", 1925; "Norw. Luth. Deaconess Institute, 1912-13. Frekv. Augsburg Seminar, 1912-13 (C. T.) . Prest, St. Paul, Minn., 1913-17 ; Assisterende redaktør: "History of Norw. Luth. Schools" og "Menighetskalenderen", 1918-19; betjente Trefoldighets Menighet, Minneapolis, 1919 —20; Assisterende redaktør, "Folkebladet", 1921-22. Foredragsholder, "Biblical Subjects", Minneapolis Menigheter 1919. Medlem Board of Directors", Augsburg Seminar, 1910-11 ; Sekretær, "Board of Trustees", Diaconess Hospital, Minneapolis; Boghandler ved "The Luth. Free Church Publ. Co., Minneapolis, fra 1923. Han betjente et midlertidig kald i Marinette, ØSTERDØLENES SAGA 471

Wis. i 1931. Hans sidste kald var i Aniwa, Wis., hvor han virket 1932-36. Hans helbred svigtet ham saa han maatte resignere fra dette kald. Flyttet saa til Minneapolis, hvor han døde den 17de mai, 1937. Earle Gerhart Lier.

Earle Gerhart Lier var født den 28de juli, 1898 i Ashby, Minn., av forældrene Peter og Alma Lier. Frekv. Minneapolis folkeskole og høiskole. Graduerte fra "N. W. Bible & Missionary Training School", 1924. Frekv. Minnesota Universitet tre aar. Graduerte fra Princeton Teologiske Seminar, Princeton, N. J., i 1927 ("honor student"). Frekv. "Potomac Biblical Seminary", Washington, D. C. ("Instructor and graduate student"). (Doctor Graden i Teologi), 1929. Har tjent i følgende stillinger: "Vicar; Chapel of the Epiphany", Washington, D. C.; "Curate, Church of the Incarnation", New York City; "Rector, Christ Church," Tarrytown, N. Y.; "Present Rector", St. Georges by the River, Rumson, N. J. Ivar Ramseth. Ivar Ramseth var født den 28de december, 1876, i Tynset, Østerdalen, Norge av forældrene Paul Ramseth og Barbro (Gamleudstumo). Utvandret 1888. Frekv. Skandinavia Acad. 1899-01 ; St. Olaf College, 1901-05 (A. B.) Pres. St. Ansgar Sem. 1905-07; Frekv. U. C. Sem. 1907-10 (C. T.) ; Lærer (Græsk) ; U. C. Sem. 1909-10; Prest, Merrill, Wis., 1910-13; Luther Valley menighet nær Beloit, Wis., 1913-25; Waseca, Minn., 1925. Finenssekretær 1912-23 ; eksekutiv sekretær av "Board of Elementary Christian Education", Østre Distrikt. 1921-25. Gift med Bertha Mason i 1905. Almer Norman Eggen. Almer Norman Eggen var født den 20de mai, 1887, i Trem- pealeau Co., Wis., av forældrene Paul N. Eggen og Betsy (An- derson) . Frekv. Madison Høiskolen 1901-03; "International Business College", 1906-07; "American Correspondence School" 1908-10; Forenede Kirkes Seminar, 1913-16 (C.T.). Lærer, "Minnesota State Reformatory", 1909-13; Prest, Rhame, N. D., 1919-23; La Moure, N. D., 1916-17 : Mohall, N. D., 1917-19; Milnor, N. D., 1919-23 ; La Moure, N. D., 472 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A

1923-27; Chinook, Wash., 1927-28. I 1928 flyttet han til Bend, Oregon, hvor han fremdeles virker. I 1908 giftet han Geoline Braaten.

Harold Martinus Bueide.

Harold Martinus Bueide var født den 31te januar, 1894, i Britton, S. D., av forældrene Pastor Lars H. Bueide og Karen (Mortensen). Frekv. Moody Bibel Skole, 1920. Augsburg Seminar, 1920-23 (C.T.). Prest, Westby, Mont., 1923-26; Se-beka, Minn., fra 1926. Er nu prest i Bemidji, Minn.

P. K. Lawrence Bueide.

Paul Kenneth Lawrence Bueide var født den 3die mars, 1902, i Britton, S. D., av forældrene Lars Haraldson Bueide og Karen (Mortensen) . Hans far utvandret fra Austefjorden, Søndmøre, Norge i 1884 og hans mor fra Trysil, Østerdalen, Norge i 1870. Graduerte fra folkeskolen nær Argusville, N. D.; fra Sebeka, Minn. høiskole i 1927. Frekv. Augsburg College, 1927-31 (A.B.) ; Augsburg Seminar, 1931-34 (C.T.). Hjælpeprest Olivet Luth. Kirke, Minneapolis, Minn., 1934. Hjælpeprest Zion Luth. Kirke, Thief River Falls, Minn., 1935. Prest Carpio, N. D., 1935. "Dean, Cooperstown Lutheran Bible Camp", 1938. "Secretary, Minot Regional Lutheran Brotherhood Conference", 1936.

Theodor Tollefsen Norseth.

Theodor Tollefson Norseth var født den 4de november, 1856 i Rendalen, Norge av forældrene Tollef Norseth og Berthe (Johnsen). Frekv. Hamar Normal Skole, 1873-75. Lærer Rendalen, 1875-76. Frekv. en skole i Oslo, 1876-77. Lærer 1877- 83. Frekv. Oslo Universitet, 1883-91 (Art., Philos., C.T.). Lærer, Oslo, 1885-90. Utvandret 1891. Prest, Wausau og Merrill, Wis., 1892-94. Reiste tilbake til Norge 1894. Emisær, Gudbrandsdalen Jernbane, 1895-98. Asst., Modum, 1898 —1900; suppleant, 1900-03. Asst. Hole, 1903. Lyngdal, 1903-05; sogneprest, Lesje, 1905-14; provst, Frenen, 1914-27; Emeritus, 1927. Gift med Margit Emilie Nordby, 1891. Bor paa Lillehammer, Norge. ØSTERDØLENES SAGA 473 Johan Torval Norby. Johan Torval Norby var født den 8de december i Trysil, Østerdalen, Norge, av forældrene Halvor Paavelsen Norby og Pernille (skaaret) . Utvandret 1887. Frekv. St. Olaf College, 1900- 03. Red Wing Seminar, 1904-07. (C.T.). Prest, Bellingham, Wash., 1907-09; Paulsbo, Wash., 1909-18; Bellingham, Wash., 1918.

Anton Andersen Sandmel.

Anton Andersen Sandmel var født den 23de mars, 1872 i Tolga, Østerdalen, Norge, av forældrene Anders Johnsen Sandmel og Anne (Johnsen Moen). Utvandret 1895. Farmer 1895-09. Frekv. Augsburg Seminar 1903-05; Wahpeton Bibelskole, 1905- 06; Luther Seminar, 1919-12 (C.T.) ; Prest, Seattle, Wash., 1912- 13; Petersburg, Alaska, 1913 (Organiserte første Norsk Luth. Menighet i Alaska) ; Spokane, Wash., 1913; Port Madison, Wash., 1913-16; Lyman, Wash., 1916. Gift med Gea Svensen Elgaaen, 1895. Bor i Sedro Wooley, Wash.

John P. Øien. John P. Øien var født i Tyldalen, N. Østerdalen, Norge av forældrene Peder Tangen Øien og Marit O. (Olsbeg). Frekv. middelskole, 1889-91. Utvandret 1891. Frekv. Luther College, 1894-96. Religionslærer, Rock Dell, Minn., 1896-99; Frekv. Augsburg Seminar 1899-03 (C.T.). Prest. McHenry, N. D., 1903- 10; Winnipeg, Man. Canada, 1910-15; Hendricks, Minn., 1915- 18; Gift med Aase Marie Hendrickson, 1904. Pastor Øien døde den 21de februar, 1927.

Halvor Olsen Sageng. Halvor Olsen Sageng var født den 25de mai, 1873 i Tynset, Østerdalen, Norge, av forældrene Ole Hansen Sageng og Mali (Olsen Dahlen). Utvandret 1873. Frekv. Park Region College, 1893-94; Augsburg Seminar, 1895-02 (A.B. C.T.). Missionær, St. Augustine, Madagascar, 1902-07; Til Amerika, 1907. Opfinder, "Sageng Threshing Machine". Manufaktør, 1907-13 ; Farmer, 1914. Gift med Marie S. Heskin i 1902. Hun døde i 1904. Gift med Eva M. Hjermstad i 1913. Bor i Milaca, Minnesota. 474 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A Paul Moen. Paul Moen var født den 14de august 1873 i Ellsworth, Wis., av forældrene Thrond O. Moen og Guro (Bjerkeng). Frekv. Willmar Seminar 1892-03; Luther College, 1893-99 (A.B.) ; Luther Seminar 1899-02 (C.T.). Prest Spokane, Wash., 1902-04; Spring Valley, Wis., 1904-12; Canby, Minn., 1912-17; Gift med Mabel C. Jensen i 1909. Døde den 7de december, 1917. Olaf Hoel. Olaf Hoel var født den 16de december i Tynset, Østerdalen, Norge, av forældrene Haldor H. Hoel og Ingrid (Grimsbo). — Frekv. Asker Norman Skole, 1862-64. Lærer, Tynset, 1864-66; Dønn s. 1866-68; Utvandret 1868. Frekv. Luther College, 1872- 73; Concordia Seminar, St. Louis, 1873-75; Springfield, 1875-76 (C.T.). Prest, Canby, Minn., (for to menigheter i Minn. og S. D.), 1876-12; Nær Canby, (Marble og St. John) 1876-14. Emeritus, Canby, 1914. Gift med Marie Elizabeth Lund. Død. Henry Thoresen. Henry Thoresen var født den 14de november, 1865 i Alvdal, Østerdalen, Norge, av forældrene Thore Thoresen og Ingeborg (Haldorson). Utvandret i 1869. Lærer "Public School", Wis., 1886- 90. Frekv. Wis. "Teachers Training School" ; St. Olaf College, 1890-04. Lærer "Public School", Minn., 1894-96. Frekv. "Valder's Business College". Decorah, Iowa ; U. C. Seminary 1896-99 (C.T.). Prest, Bagley, Minn., 1899-03; Prairie Farm, Wis., 1904-13; Wyndmere, N. D., 1913-19; Walhalla, N. D., 1918-23; Coulee, N. D., 1923. Gift med Jessie Sandvig i 1904. Halvor Jensson. Halvor Jensson var født den 15de august 1857 i Osen Øster- dalen, Norge, av forældrene Jens Jensson og Gjertrud (Vika). Frekv. Hamar Normal Skole 1876-78. Lærer, Trysil og Vaaler, 1878-90. Utvandret 1890. Frekv. Augsburg Seminar, 1892-95 (C.T.). Prest, Farwell, Minn., 1895-99; Belgrade, Minn., 1899-01; Lærer, "Mission School of the Northwest", Belgrade, Minn., 1897- 03 ; Prest, Hanley, Sask, Canada, 1903-04; Northome, Minn., 1904-08. Lærer "Wahpeton Bible ØSTERDØLENES SAGA 475

School", 1908-09. Prest, Presho, S. D., 1910-15; Rapid City, S. D., 1915-18; reisende kreds prest, vestre S. D., 1910-20; Roosevelt, Minn., 1920-27 ; Rainy River, Ont. Canada, 1927.

Embret A. Norson. Embret A. Norson var født i Vingelen, Østerdalen, Norge, den 8de november, 1874, av forældrene Amund J. Røe (Norsen) og Kirsti E. (Nygaard). Utvandret 1897. Frekv. Concordia College, Moorhead, Minn., 1898-05; U. C. Sem., 1905-08 (C.T.). Prest Macoun, Sask., Canada, 1908-10; Meridean, Wis., 1910-17; Mondovi, Wis., 1917. Var gift med Anna Emely Hultgren 1908.

Tobias Johnsen Moen. Tobias Johnsen Moen var født den 14de august, 1859 i Tolga, Østerdalen, Norge, av forældrene John Johnsen Moen og Sarah (Torgersen). Frekv. Hamar Normal Skole, 1876-79. Utvandret 1881. Frekv. Augsburg Sem., 1889-92 (C.T.). Prest, Fairhaven, Wash., 1892-02; Bellingham, Wash., 1902. "Board of Directors", Bethany College, 1895-16; "Board of Trustees" Bethany College, 1916. Forfatter, pamphletter, "Menigheten", 1903; "Barnedaaben", 1909. Gift med Bergit Halvorsen, 1892. Han døde den 5te januar, 1931. Olav Nicolai Torgalson Sørhus. Olav N. Sørhus var født den 30te juni i Trysil, Østerdalen, Norge, av forældrene Torgal O. Sørhus og Helene (Nilsen, Viken). Frekv. Vonheim Folkehøiskole, 1882-83; Askov Folkehøiskole, Danmark, 1884. Utvandret 1889. Frekv. Concordia College, 1891- 93; Forenede Kirkes Seminar, 1893-1900; St. Olaf College, 1900- 03; Forenede Kirkes Seminar, 1903-06 (C.T.). Prest, Enderlin, N. D., 1906; Camrose, Alta, Canada, 1906-11 ; Outlook, Sask., 1911-12; Conguest, Sask., 1911— 16 ; Bagley, Sask., 1910-19; Little Woody, Sask., 1920-26; Langham, Sask., 1926. Reinholt Kilen.* Reinholt Kilen var født den 14de mai, 1873 i Aasnes, Øster- dalen, Norge, av forældrene Martin Kilen og Martha (Danielsen) . Utvandret 1882. Frekv. Pleasant View Luther College, 1894-95; Grand Forks College, 1896-97; "Northwestern 476 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A

Bible School", 1898-1900; Augsburg Sem.; Hamline Universitet 1901-02; Missionær, Tsaoyang, Hupeh, China, 1902-13. Gift med Juline M. Olsen i 1902. Døde den 9de mars, 1913.

Ibraim Livius Lundeby.* Ibraim Livius Lundeby var født den 20de april, 1848 i Vaaler, Østerdalen, Norge av forældrene Ole Lundeby og Berthe (Bergesen Gisti). Frekv. Aas "Agricultural College", 1865-67; Utvandret 1868. Frekv. Augsburg Seminar, 1876-79 (C. T.) . Bestyrer Augsburg Bubl. House, 1878-80; Prest, Lyle, Minn., 1880-82; Hjemme Missionær, N. D., vest for Red River, 1882-84; Prest, Bue og andre menigheter, Nelson Co., N. D., 1885-97; Visitator, 1888- 90, 1891-96. Redaktør, "Red River Tidende", 1882-84; "Fra Misionsmarken i Dakota", 1884. 11886 giftet han Jensine Jensen, som døde i 1890. I 1892 giftet han Anna Bakken, som døde i 1909. Pastor Lundeby døde den 22de september 1897. — *Der er tvil om at denne prest var Østerdøl. — (utg.). Pastor Hans Syversen. Pastor Hans Syversen var født i Sollia, Østerdalen, 1838 av forældrene Syver Olsen Næsset og Marit Hansdatter (Solliens Historie av Carl Lassen, side 92). Hamar biskop H. Hille, har assistert i undersøkelsen angaaende pastor Syversen. Sogneprest Jørgen Thronsen, Hamar har sendt os følgende attest: "Kirkeboken for Hamar by viser at Hans Syversen, gift, fhv. Amerikansk prest, som blev født i 1838 i Sollia, døde den 9de mars 1914 i Storhamareie, blev begravet 19de mars 1914 paa Hamar kirkegaard og jordfestet den samme dag". Biskop Hille har ogsaa sendt brev erholdt av klokkeren paa Hamar; det lyder slik: "Efter avtale har jeg besøkt snedker Bjørlo, Storhamar." Det han kunde berette var at pastor Syversen kom til Hamar i 1903. Like utenfor bygrensen bygde han sig en villa og anla en liten frugthave, hvor han i sommertiden syslet med sine frugttrær og blomster. Om vinteren læste han engelsk med lærelysten ungdom. I sit sidste leveaar var han syk især paa sindet — og var et halvt aar tid indlagt paa asyl. Han døde 1914 og blev begravet paa Hamar kirkegaard. Hans hustru Synøve døde 1923. Før sin død testamenterte hun 10,000 kr. til Hamar barnehjem og 10,000 kr. til "Ja- ØSTERDØLENES SAGA 477

cobine Ericksens Minde," et alderdomshjem for tjenestepiker." (Sammenlign "who's who among pastors" — 1843-1927 side 527). Omtrent halvdelen av vore Østerdalske prester er Tryslinger. Følgende prestefruer er Tryslinger: Olive (pastor) Grønli, Kari (pastor) Giere, Marthe (pastor) Finstad, Helene (pastor) Ostem, Karen (pastor) Bueide, Mina (pastor) Overby, Helen (pastor) Solem. Der er mange flere. Deres barn er da Tryslinger. Vi tror sikkert der er flere Tryslinger i vore Norsk Amerikanske prestegaarde end der er folk fra noget andet prestegjeld i Norge.

Nina Tangen, Østerdalslagets mangeaarige sekretær og kasserer. Hun er født i Trysil; bor nu i Fargo, No. Dak. Mrs. Nina Tangen var født i Trysil, Østerdalen den 24de august 1881 av forældrene August og Gullaug Tormo. Hun blev gift med Ingrinus Tangen og hadde fire døtre, Jenny, Aagot, Borghild og Grace. Hun utvandret til Amerika i 1906 og ankom den iste april til Fargo, N. Dak. Senere flyttet familien til Margie, Minnesota og bodde paa homestead i flere aar. Familien flyttet tilbake til Fargo, hvor hun nu lever. 478 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A Hun har vært sekretær for det Nationale Østerdalslag siden 1931 og baade sekretær og kasserer for laget siden 1933. Hun blev utnævnt av formanden til at besøke Østerdølene paa vest- kysten. Hun foretok en reise til Norge i 1930.

Dr. Nils Laurantz Trønnes, født den 14de oktober 1876. Hans far Karinus Trønnes var fra Store Elvdal. Hans mor var Laura, født Krabbe. Familien bodde i Oslo, hvor Trønnes studerte og tok eksamen artium i 1894. Han virket en tid som huslærer i Nordland. Senere studerte han medicin og graduerte i 1903 med "Laudabilis". Han praktiserte som læge i Halesund, Norge omtrent et halvt aars tid. — Han utvandret til Amerika høsten 1903, ankom til Fargo og sluttet sig til Dr. Thomas, senere til Dr. Olaf Sandø, som sammen med Dr. Kochelmacter grundla St. Lukes hospital i Fargo. De tre praktiserer endnu ved dette hospital, dr. Trønnes i egenskap av kirurg. I 1905 blev han ækteviet til Randi Larson fra Skien. De har fire barn: Hans, Margaret, Mary Ann og Evelyn. Dr. Trønnes er en av de ledende og populære læger i Nord Dakota. Han er utnævnt medlem av "American College of Surgery".

Oberst Otto Rønningen. Oberst Otto Rønningen var født i Trysil 1883 av forældrene Johan og Oline Rønningen, Østby. Han tok et handelsskole- kursus i Oslo 1897, og studerte sprog og andre specielle studier ved universitetet. Han gik en tid paa aftenskoler, og fungerte en tid som bokholder for selskapet "Fjeldhammer Brug". I 1900 gjorde han en "fottur" gjennem Sverige, Danmark, Tyskland, Holland, Belgien, Frankrike og England for at studere sprog og folkeliv. Ved hjemkomsten blev han ansat som bestyrer av Østby Handelsforening. Senere drev han skoghandel. Høsten 1905 utvandret han til Amerika. Efter at ha tat et kursus ved den Lutherske Normal skole i Madison, Minn., og senere foretat en reise gjennem Canada, blev han (1906) ansat som betjent ved Lac Qui Parle Co. bank, Madison. Her avancerte han til bestyrer. I 1932 antok han stilling som distriktsbestyrer for et stort farm- utlaanings firma. I 1933 blev han kontor chef for nævnte kompani, og det følgende aar disponent av dette firma for staten Iowa med hoved-kontor i byen Ames. I 1912 blev ØSTERDØLENES SAGA 479

han gift med Grace Isaacson. De har fire børn, tre sønner og en datter. Han gik ind i militær tjenesten idet han meldte sig som menig i Minnesota National Garde i 1908. Han forfremmedes til corporal, sergeant, kommanderende sergeant, secundær løitnant (1911) præmier løitnant (1915), kaptein (1917) siden major. Han er nu oberst. Han kommanderer det 135 infantry. Han tjente paa den Mexikanske grændse i 1916, og i verdenskrigen til dens slut. Han var en av de faa som naadde frem til Berlin (paa en hemmelig mission) før fredsforhandlingerne var endt.

Oberst Otto Rønningen. født i Trysil, Norge. Kommanderer den 135de Minnesota.

I "Minneapolis Journal", 21de juli, 1935 læses følgende: "Oberst Rønningen, den 6te til at faa statens "Merit Medal." Minnesotas høieste æresbevisning skjænket officer ved Leir Riley. Oberst Otto I. Rønningen av Minneapolis blev fredag den 6te i statens militære analer til at bli dekorert med 480 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A

"medal of merit" (fortjenst medaljen), som er Minnesotas høieste militære æresbelønning. Brigader general El-lard A. Walsh, som er Minnesotas adjutant general og selv en eier av denne berømte medalje presenterte oberst Rønningen med denne ære fredag medens han stod foran den forsamlede batalion av det 135th infanteri, som Rønningen kommanderer. — En uttalelse, som akkompagnerte ober- stens gave paapekte at Rønningens utnævnelse var basert paa fremragende arbeide som kommandant av de 135th, nemlig ved at løfte dets dyktighet og militære standard til en høide som nu har kun en like i de Forenede Stater. Uttalen nævnte paany oberst Rønningens værdifulde adering til det nationale forsvar og militære historie." osv.

BIOGRAFIER AV ØSTERDØLER VED STANLEY, WIS.

Anton Simenson var født paa gaarden Øien, Grimsbo, Fol- dalen, den 17de mai 1876. Utvandret til Amerika om vaaren 1894 og kom til Stanley, Wis., hvor jeg om sommeren arbeidet i lumberyarden og om vinteren i skogen. Og som saa mange andre i min ungdom saa hadde jeg reiselyst, saa jeg reiste baabaade hit og dit. Men det er rart, dit hvor jeg er kommet som nykommer, der blir det som et hjem. Naar jeg var ute paa mine reiser, saa længtet jeg altid tilbake til Stanley, som nu er min hjemstavn. Blev i december 1905 gift med Thea Odden, ogsaa ifra Foldalen. Har en søn, som nu gaar paa høiskolen her i byen. Jeg arbeider nu for L. J. Rue Co., som har groceries og klær at sælge. Det se ut som om trønder og østerdøl gaar godt sammen, da jeg nu har arbeidet for dem i over syv aar. For nærværende tjener jeg byen som alderman for 1ste ward. En flittig hilsen til alle østerdøler baade her i Amerika og i det gamle Norge. — Anton Simensen var Østerdalslagets kasserer i flere aar. Han er nu vandret hjem, og vi hædrer hans minde. (Utg.). Ole Samuelson var født paa gaarden Staalan i Foldalen den 23de juni 1860 av forældrene Samuel Olson (Dahlslaaen) og Anne Svensdatter, født Sandene. Efter endt skolegang og konfirmation var han i tre aar ansat som handelsbetjent hos landhandler M. Tangen paa Tønset. I 1880 utvandret den unge gut til Amerika og ankom den 2den november det aar til Menomo- ØSTERDØLENES SAGA 481 nie, Wis., og begyndte den næste dag at arbeide for det store sagbruk-kompani Knapp, Stout & Co. Vinteren 1880-81 tilbragtes saa i en lumbercamp omtrent tyve mil nord ifra Rice Lake, Wis. Det tok fire dage at marsjere de omtrent hundred mil fra Menomonie til campen, og da kan det nok tænkes at ny- kommeren fra Foldalen var træt nok til at sove fortræffelig den første nat i den store, stygge loghytte som de kaldte "sleeping shanty". Men lønnen var jo $16 maaneden, og da fik man finde sig i noget av hvert. — Julekvelden den vinter hadde en del av folkene i leiren faat opsendt en stor forsyning brændevin, og den kveld lignet leirens mandskap en flok vilde folk som holdt krigsdans. Dette var Oles første jul i Amerika. Fra Menomonie reiste han til Wilson, Wis., og tilbragte et paar aars tid med arbeide i skogen og sagmøllen, hvorpaa han fik ansættelse som handelsbetjent hos kjøbmand 0. E. Ship-stad i Baldwin, Wis., hvor han tilbragte tiden til vaaren 1884, da han kom til Stanley, Wis., hvor han kjøpte skogland i section 6, town of Wirden, Clark county, og begyndte at "rydda og bygja" paa en flekke som nu utgjør en 120 acres farm, for en stor del opryddet og forsynet med tidsmæssige bygninger. Den 17de mai 1893 blev Ole Samuelson og Pethra Mathilda Dahl ækteviet i Chippewa Falls, Wis., av pastor Tharaldson. Konen var født nær Starbuck, Pope county, Minn., av forældene Nils og Ronnaug Dahl. Samuelsons har to barn i live, sønnen Selmer Norman, som er hjemme paa farmen, og datteren Alva Rosabel, som er lærerinde. En søn, Richard Alvin, døde i 2-aars alderen. Ækteparret har ogsaa to fosterbarn, en gut, George, o gen jente, Lucille; de er fødte av polske forældre. I de yngre dage tok Ole adskillig del i lokale politiske affærer; var saaledes i ni aar formand i townstyret, samt derefter ansat i seks aar av Clark Co. board of supevisors som supervisor of assessments for samme county; var ogsaa i 19 aar valgt som sekretær for sit skoledistrikt. I 1909 tok han ledelsen med at oprette og organisere i Stanley, Wis., et co-operativt meieri, som eies av farmerne i nabolaget. Han har været sekretær for denne organisation siden den stiftedes; var ogsaa i fire aar aktiv bestyrer av forretningen, som ogsaa har et feed og flour varehus i forbindelse med meieriet. Det utbetaler omtrent $200,000 aarlig til sine leverandører for melk og fløte. 482 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A Ole har to brødre, Sven og Andreas, som ogsaa er farmere i hans nabolag; dertil har han en halvbror, Jørgen, som bor i bygden Os i Østerdalen. Faren, Samuel, og stedmoren, Marit, kom fra Norge til Oles farm i 1884 og hadde sit hjem der til deres død for nogen aar siden.

Andrew Peterson var født paa gaarden nedre Brændodden, Foldalen, aar 1854. Han utvandret til Amerika aar 1872 og kom til Hixton, Wis. Om vinteren arbeidet han i skogen og om sommeren paa sagmøllen. Han blev i 1881 gift med Oline Kvernsletten, ogsaa fra Foldalen. Vaaren 1882 reiste de til Stanley, som da var bare et vildernis; der kjøpte de land, som de ryddet og bygget, og som nu er en prægtig farm der ligger indenfor bygrænsen. Efter at ha farmet i 43 aar rentet han farmen til en av sine sønner, som driver den. Mr. og Mrs. kjøpte sig hus i byen, saa de nu kan leve rolig i sin alderdom. De har hat 11 barn, som alle lever. En bror av Andrew, nemlig Simen Peterson, kom hit til Stanley samtidig; han døde for en del aar siden. Karen Peterson Odden, mor til Andrew, døde for nogen aar siden her i Stanley, 94 aar gammel, en høi alder, — ikke sandt?

Andrew Samuelson, født Foldalen, nordre Østerdalen, aar 1862 av forældrene Samuel Olson Dalslaaen og Anne Svensdatter Sandem. Utvandret til Amerika aar 1882. Bosat tre aar i Wilson, St. Croix county. Wis. Flyttet aar 1886 til Stanley, Wis. Kjøpte land i Clark county, Wis., aar 1889. Gift aar 1910 med Anna Erickson fra Kristiania, Norge. Søn Arthur Samuel født aar 1912. Jeg har ryddet og bygget farmen ved navn Maple Lawn Dairy Farm, Clark county, Wis., hvor jeg nu lever.

Andrew Embretson var født paa gaarden Furuhovde i Ovre, Foldalen, den iste august 1858 av forældrene Embret Hansen og Mari Hansdatter. Utvandret hit til Amerika i 1877 isammen med sin bror Henry, som nu er død. De kom til Hixton, Wis., hvor deres bror Hans levde. Han korn hit i 1870; han er ogsaa død. De var 8 brødre, tre som lever i Norge og fem som kom hit til Amerika i en ung alder. Andrew har været tilbake til Norge to ganger, sidste gang i 1914 isammen med sin kone og søn. Hans kone er fra Kongsberg, nemlig Margret Kristof- ØSTERDØLENES SAGA 483

ferson Havalsrud. De har 6 barn, 3 gutter og 3 jenter. Han driver nu som farmer nær ind til byen Stanley, Wis. Martin Olson, født i Lilleelvdal 1872. Kom til Amerika vaaren 1894, først til Spring Valley, Wis., og kom saa til Stanley i 1895. Han arbeidet i lumberyarden om sommeren og i skogen om vinteren. Han blev i 1907 gift med Maria Hansdatter Aasegaard ifra Foldalen. Han driver nu som farmer et stykke ifra Stanley.

Simen Simonson, født paa gaarden Øien i Grimsbo, Folda-len, 1871. Utvandret til Amerika i 1893 og kom til Stanley, hvor han i mange aar arbeidet for byen som street commissioner. Han blev i 1897 gift med Marit Brovold, ogsaa ifra Foldalen. Han døde for en del aar siden, men familien lever her i Stanley.

Gurin Hansen var født paa gaarden Aasegaard, Foldalen, den lde april 1881. Utvandret til Amerika med sine forældre, Hans Aasegaard og kone Guri, høsten 1889. Blev om høsten gift med Marit Tow ifra Valdres. De driver med farming.

Ed Larson, født paa gaarden Flyen, Foldalen, 1862. Utvandret til Amerika i 1884 og kom først til Hixton, Jackson county, hvor han arbeidet for farmerne om sommeren og i skogen om vinteren. Han kom til Stanley, Wis., i 1888 og kjøpte sig land og driver nu som farmer. Han blev i 1910 gift med Emma Moen ifra Gudbrandsdalen. De har fem barn.

Anton Brandsness, født i Foldalen 1872. Utvandret til Ame- rika vaaren 1891. Han kom først til Wilson, Wis., og kom til Stanley 1894. Han arbeidet i mange aar som lokomotivfører paa jernbanen. Han blev gift i 1895 med en pike ifra Fredrikstad, og driver nu med farming. Kristine Thompson, født paa Klokkerhaug, Foldalen. Ut- vandret til Amerika 1889. Blev i 1891 gift med Peter Thompson, ogsaa ifra Foldalen. Han døde for ti aar siden. De driver med farming.

Ida Rae, født i Furuhovde, Foldalen. Utvandret i en ung alder til Amrika og kom til Eau Claire, Wis., reiste saa til Cameron, Wis., hvor hun i 1885 blev gift med Ole Rae ifra Trøn- 484 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A delagen. De kom til Stanley, Wis., i 1913, hvor han var i forretning med sin bror L. J. Rae. Mr. Ole Rae døde i 1916. Mrs. Ida Rae med barn lever her i byen.

Peter Brandsnæs, født i Foldalen 1872. Utvandret til Amerika 1891 og kom til Stanley, Wis. Han blev i januar 1897 gift med Maria C. Troien, ogsaa ifra Foldalen. De har 6 barn, 3 jenter og 3 gutter. Han driver med farming nær byen Stanley, Wis.

Diedrick Eide, født i Vingelen, Tolgne, i december 1882. Utvandret til Amerika høsten 1903 og kom til Hixton, Wis.; han kom til Stanley, Wis., i 1910, og blev i 1911 gift med Hansine Henriksen, født i Arendal, Norge. Han er for tiden kirketjener ved Vor Frelsers kirke her i Stanley, Wis.

John Steivang, født paa gaarden Gjetryglien i Foldalen 1876. Utvandret til Amerika i 1904 og kom til Stanley, Wis. Han blev samme aar gift med Gusta Granlund ifra Ringsaker. De bor fremdeles i Stanley.

Maria Heian, født paa gaarden Flyen i Foldalen 1867. Utvandret til Amerika i 1886 og kom til Stanley, Wis. Hun blev i 1895 gift med Geo. Heian ifra Horten, Norge. Han er desværre ikke foldøl, men hans bedre halvdel er, saa han maa nu ogsaa kalde sig foldøl. De driver med farming et stykke fra byen.

Ed Johnson, født paa gaarden Kulstad, Solien, Norge. Utvandret til Amerika 1882 og kom til Eau Claire, Wis. Han blev om høsten 1891 gift med Anne Maria ifra Foldalen. De kom til Stanley i 1892, hvor de drev med farming i mange aar. Mrs. Johnson døde for 18 aar siden. Ed Johnson lever nu i byen og tar det med ro paa sine gamle dage. Han er for tiden byens assessor.

Peder Larson, født paa gaarden Larshus, Foldalen, 7de mai 1854 av forældrene Lars Olsen og Anne Jensdatter Larshus. Han reiste i en ung alder til Opdahl, hvor han blev gift. Han utvandret med familie til Amerika vaaren 1888 og kom til Menomonie, Wis.; i 1900 flyttet de til Stanley, hvor de fremdeles har sit hjem. ØSTERDØLENES SAGA 485

Olaf Fallien, født paa gaarden Fallien ved Eimenna den 5te Januar 1878 av forældrene Haagen og Gunhild Fallien. Han blev i oktober 1903 gift med Marit Straalsjøhaug. De reiste til Amerika høsten 1904 og kom til Stanley, Wis., hvor de fremdeles bor. I forbindelse hermed kan nævnes hans mor Gunhild, som var en velkjendt skikkelse ved Foldalsveien. Alle som vilde hvile og faa sig en god kop kaffe, saa tok dem ind hos hende. Ja, hun kunde koke kaffe med mange snuer paa, og da vet dere at den var god; og en gemytlig prat efterpaa. Men nu er hun ikke mere. Peter A. Lien, født paa gaarden Lien i Foldalen den 10de april 1855 av forældrene Anders E. Lien og hustru, Mille, født Aasen. Efter at være konfirmert, 15 aar gammel, var han for det meste hjemme indtil høsten 1876; han gik da ind paa under- officersskolen i Trondhjem, tok sergeant eksamen høsten 1879, og frekventerte et videregaaende kursus indtil om vaaren 1880. Var blit kjed av militærlivet, og efter at ha erholdt avsked fra skolen og tilladelse til at utvandre, reiste han til Amerika samme vaar. Efter overreisen, der tok tolv døgn fra Liverpool, landet han i Philadelphia den 4de juli og ankom til bestemmelsesstedet, Hixton, Jackson county, Wis., tre dage senere. Her bodde slegtninger og kjendte fra Foldalen, og det blev som et hjem naar der trængtes at hvile litt høst og vaar; han holdt da gjerne religionsskole for barnene. Det første arbeide var for R. Scecler i harvesten, de næste to maaneder paa et sagbruk nær Eau Claire (løn $20 maaneden), og gik den første vinter paa engelsk skole. Arbeidet senere paa sagbruk rundt Humbird og Black River Falls indtil høsten 1884; tok da en tur til Norge og blev i barndomshjemmet vinteren over; blev under opholdet der gift med Jørgine P. Faldet og reiste saa herover igjen i april 1885. Om høsten samme aar flyttet de til Hanley Falls, Minn., hvor han bestyrte en lumberforretning i ti aar, til de høsten 1895 flyttet her til Stanley, Wis. Han drev her med general store forretning og farming indtil vaaren 1920, og solgte da ut, "with the intention to retire." som man sier her, men blev snart træt av den bestilling og har nu de sidste tre aar indehatt bestillingen som city clerk her i Stanley. Fire barn, to gutter og to piker, som alle lever, er frugten av deres egteskap. Lien er nu 70 og hans kone 57 aar gammel. Han er den eneste i live av ni søskende. 486 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A Peter H. Simenson, født i Øien, Grimsbo, Foldalen, den 18de januar 1874. Han reiste til Amerika i mai maaned 1892 og kom til Stanley, Wis., den 22de mai samme aar. Han blev den 26de december 1896 gift med Helene Brandvold fra Lilleelvdalen, og paa den tid er skjænket dem 12 barn, hvorav et er død. Han arbeidet for N. Wis. Lumber Co. i tyve aar og har siden farmet nær Stanley.

S. F. Anderson, en av pionererne i Stanley, Wis., var født i Flyen, Foldalen, Norge, den 27de januar 1859. Han reiste til Amerika vaaren 1880 og kom først til Jackson county, Wis., hvor han arbeidet paa farm for sin onkel S. Simenson de første to maaneder; siden arbeidet han paa sagmølle om sommeren og i skogen om vinteren til 1884, da han kjøpte land i nærheten av Stanley og begyndte at rydde og bygge, og her bor han fremdeles. I 1886 var han en tur tilbake til Norge efter sin mor, to søskende og en bror med familie. Den 22de juli 1899 blev han gift med Marit Brendryen, født den 6te mai 1871. Høsten 1907 rentet han ut farmen paa et aar og reiste med kone og datter Borghild, som da var 6 aar, atter en tur til Norge, hvor de forblev til høsten 1908. Foruten datteren har de to sønner, Olav, født den 15de januar 1910, og Arnold, født den 2den oktober 1912 ; de er begge elever ved skolen i Stanley. Datteren Borghild graduerte fra St. Olaf College 1924 og er for tiden lærerinde ved høiskolen i Marshfield, Wis.

Sam Samuelson var født 1862 paa gaarden Staalan i Foldalen og utvandret i 17-aars alderen til Amerika. Han kom til Wilson, St. Croix county, vaaren 1882, og efter tre aars ophold der reiste han til Stanley, Wis., hvor han siden har været bosat. Her kjøpte han land og blev rydningsmand og har nu en lang aarrække været beskjæftiget som farmer.

Hans Hanson var født i Foldal den 18de november 1865 av forældrene Hans og Guri Aasegaard. Han kom til Amerika den lste mai 1884 med en daler i lommeli, begyndte saa at arbeide for en farmer for $12.50 maaneden; det var nok ikke stort at lægge i sparebanken. Han arbeidet saa i skogen og paa sagmøller; men det var ogsaa en sen vei at bli rik paa. Han kom saa til Stanley, hvor han kjøpte sig tømmerland og begyndte at farme ; men det tok en sterk ryg til at rydde op land i skogen. ØSTERDØLENES SAGA 487

Men det gik da med tiden, og nu har han det fineste land i Ame- rika.

Ole Krogan kom her i 20-aars alderen aar 1879. Hans første sommerarbeide var paa railroaden; siden arbeidet han 4½ aar for et lumberkompani og blev inden den tid gift. Sommeren 1884 gjorde han en tur til Norge og kom tilbake om høsten og begyndte at farme ved Stanley. Da der her var stor skog, saa blev han ikke færdig de første dage,men har holdt paa nu i 40 aar. Han driver fornemmelig med kreatur, især melkekuer, som er et stadig arbeide aaret rundt. Hilsen til alle østerdøler! "Østerdalslagets Aarbok 1925-26." — Anton Simenson.

ØSTERDØLENE I HAY RIVER SETTLEMENTET, (WIS.)

Hay River er en liten elv som har sit utspring i Cumberland, Pierce county, Wisconsin, og risler i sydøstlig retning gjennem Prairie Farm indtil den lander i Red-Seeder, ensteds i Vernon county. Hvis denne elv kunne tale, vilde den ha interessante ting at fortælle ifra den tid Knapp and Stout Lumber Co. begyndte at logge (tømmerhugst), saa i 50-aarene, og om østerdølenes pionerlav i 70-aarene og op til denne tid. Det var nemlig i Prairie Farm og langsmed denne strøm nordover en distance av en 9 a 10 mil at de fandt sig land. Det ser ut som at de prøvde saa vidt ind til denne elv som mulig. Aarsaken var vel at de var vant med Glommen og andre strømmer ifra Norge, og saa var det hændig for vand. Tillike saa var det mange pladser de kunde slaa litt høi, det vil, si dem som var saa heldig stillet at de hadde en ku eller et par okser. De fleste fik sig nemlig government land, bedækket med løvskog og en del furu, som de bragte til elven paa den bedste maate de kunde, og solgte den saa til K. S. Co. for den store pris av $2.50 per 1000 fot, og vistnok passet den som maalte tømmeret at han ikke gav noget overmaal. Utav denne betaling saa fik de mange tider det halve kontant og den anden halvdel en order paa K. S. store paa Prairie Farm, saa de kunde faa det nødvendigste til livets ophold, som de fik stoppe i en sæk og lægge over kruggen og se at komme igjennem urskogen hjem det bedste de kunde. De som hadde en bjørnebøsse maatte ogsaa ha den med, da det til sine tider traf sig at en vildkat eller Bamse Brakar viste sine 488 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A lange tænder eller sit barske ansigt. De som endda ikke hadde okser saa de kunde faa noget av tømmeret til elven, arbeidet i tømmerleiren for K. S. Co. Kosten var vistnok ikke som nutildags, den bestod for det meste av mørkt brød, salt flesk, beans, mollasses, sort kaffe, ikke at tale om smør. Men var kosten simpel, saa var betalingen saa meget bedre, en 14 a 16 dollars om maaneden. Men disse kjæmper ifra nordre Østerdalen de hadde ungdommens kræfter, mod og tillike taalmod, saa de slog sig igjennem. Men nu hviler de fleste av dem i sin grav, og i de fleste tilfælder er der en eller anden av barnene paa hjempladsen. Saa nu skal jeg prøve at gi en beretning efter bedste evne; men det er haardt at faa utført det, da saa mange er døde og en del reist til andre pladser.

Iver M. Aaen var født paa Tønset 1841, kom til Eau Claire, Wis., i 1867, blev gift i 1870 til Anne Petrine Hansen, født i Biri, en søster av Mrs. Svergen bodde i Martell, Pierce county, indtil 1883, kom da herop og fik sig et stykke land. Aaen døde 1897 og Mrs. Aaen 1922. Denne familie hadde tre barn, nemlig Hulda, født 1875, døde 1923. Hulda var lærerinde og holdt i en række av aar skole i nabolaget. Hun var gift med Albert Breen, som kjøpte Aaens farm efter hans død. A. Breen lever der fremdeles med sine barn : Martin, født 1877, en fremragende business mand, nu i Minneapolis, Minn. Bernhard, født 1881 og døde 1920 i Williston, N. D., hvor han var i landforretning. En bror av Iver Aaen, Martin, kom her i 80-aarene og hadde land ind til Ives, som nu ogsaa eies av Albert Breen, men blev dræpt i skogen i 1892. Martin M. Aaen, født paa Tønset 1868, kom til Prairie Farm i 1890 til sine onkler Iver og Martin Aaen, den sidstnævnte blev dræpt i skogen. Martins første prøvelse her var at gaa og drive fløtning paa Hay River, som ogsaa var den sidste paa denne elv, og arbeidet paa forskjellige steder i Wisconsin, Minnesota og Dakota, kom til Prairie Farm igjen og begyndte at arbeide for Mr. Olaf Behrens og var i hans tjeneste i 14 aar. Vil ogsaa her bemærke at Mr. Behrens hadde ord for at være en av de bedste der paa en vid omkreds, men døde her paa Prairie Farm i en forholdsvis ung alder. Martin fandt sig her en livsledsagerinde, som kom herover i 1904 ifra Eidsvold, hendes pikenavn var Lina Carlson. Dette ækteskap er velsignet med fem barn: ØSTERDØLENES SAGA 489

Margaret, som gaar paa høiskolen; Bergliot, clerk paa et store; Bernhardt arbeider paa et tinshop; Gudrun og Mildred, gaar nu paa skolen. Iver Svergen ifra Kvikne kom til Menomonie i 1871; der var ti stykker i følge fra samme bygd. Han blev gift i Menomonie 1877 med Marie Aalset ifra Biri. Deres ækteskap blev velsignet med fire barn: Carl og Ed, begge døde; Alma, lærerinde, og som holdt skole paa forskjellige steder i mange aar, er gift med Carl Breen, en søn av I. Breen. En anden datter, Ingrid, er ogsaa død. Svergen arbeidet for K. S. Co. i skogene og i Menomonie indtil i 1891, kom da herop og kjøpte sig 160 acres land, hvor de fremdeles bor og bestyrer, trods deres høie alder. Svergen var en nær nabo av Bjørnstjerne Bjørnsons fødested Bjørgan.

Ingebret Ween, ogsaa ifra Kvikne, korn herover antagelig i 80- aarene og reiste en stor familie og farmet her indtil for et aar siden, da han rentet ut farmen og flyttet til Washington. Kan for nærværende ikke gi nogen nærmere beskrivelse av hvor han er. —

Nels P. Eggen, gift med Anne Aaen, begge fra Tønset, Anne er søster av Iver Aaen. De kom til Fillmore county, Minn., i 1868 og herop til Prairie Farm i 1872, fik land og ryddet en farm, som de for en del aar siden solgte o gflyttet til New Auburn, Chippewa county, hvor de hadde tre døtre gifte. De begge døde der for en del aar siden. De hadde tre sønner, pastor Thore Eggen i Minneapolis er en søn av dem. Peder Krogen, født 1836, gift med Marit Aaen, en søster av Iver Aaen og Mrs. Nels Eggen. Begge er ifra Tønset. De kom til Pierce county, Wis., i 1866 og kom her til Prairie Farm 1871, fik sig 160 acres land, hvor de levde igjennem tidens strabadser indtil de døde, Marit i 1902, Peder i 1904. De hadde to døtre, Berthe, død, og Oleanna, gift med Ole Langend, de lever fremdeles paa hjempladsen. Ole E. Holmen, født paa Tønset 1845, kom til Menomonie i 1868, blev gift med Anna Gravli ifra Gudbrandsdalen. Han begyndte at arbeide for K. S. Co. i Menomonie og var en fem aars tid rafting formand paa riveren (elven). I 1873 kom han 490 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A til Prairie Farm og fik 120 acres land. Han var en leder iblandt nybyggerne, var chairman i townet en række av aar, skolekas- serer i mange aar osv. Han døde i 1914, hans hustru i 1921. De hadde fem barn, tre gutter og to piker: Otto, gift med en datter av Mikkel Aaes, har hjempladsen; Emma, gift med John Aaes og harla nd her; Anna, gift med C. Westlund og har land her; Edward, for tiden i Ladysmith, Wis.; Anton, gift og har land her.

Hans Vold ifra Tønset, født 1848, kom til Pierce county i 1870, blev gift med Stina Olsdatter ifra Lesviken 1874 i Meno- monie, og kom herop og tok sig homestead nordvest i Osterdals- settlementet, men solgte senerehen denne plads og bosatte sig længere syd, solgte ogsaa denne og kjøpte aa farmen til Esten Moseng, som reiste til Norge og døde. Der var otte barn i denne familie: Helgine, gift og lever i Clockey, Minn.; Bennie, enkemand, bor i Clockey, Minn.; Beate, gift og lever i Everett, Wash.; Oline, gift og lever i Everett, Wash.; Hilda, gift, ogsaa i Everett, Wash.; Maret, gift med John Moen, en søn av Anton P. Moen og farmer her; Anna, gift med Ole Moen, søn av P. P. Moen og farmer her; Oskar, gift og har hjempladsen, som han kjøpte av sin far. Hans har endnu et stykke land her og lever her, mens hustruen døde i 1919. Ole O. Moen, en søster av Peder Krogen, som er opvokset paa Udby Tønset og kom hertillands i 1880. Han arbeidet i tømmerskogene for K. S. Co. i mange aar, var nemlig kok og maatte se at mætte de hungrige lumberjacks. Han kjøpte sig saa land og begyndte at farme og hvor han fremdeles lever. I 90- aarene vendte han efter sin gamle mor, Anne, men som nu har vært død i mange aar. Ole var gift me den datter av Ole Nymoen ifra TØnset, men som døde for flere aar siden. Der er to barn, en datter gift med en søn av Esten Often ifra Tønset. og en gut som er hjemme. Ole Nymoen var en av pionerene og farmet vest ifra Prairie Farm, hadde to døtre og en søn, men alle er nu døde.

John Storeggen og familie ifra Tønset kom her i 1872 og fik sig land, men solgte samme i 80-aarene til Ole Ruid ifra Vingelen og reiste til Norman county, Minn. ØSTERDØLENES SAGA 491 Ifra Tolgens prestegjeld: Soland Østgaard og Aagot, født Grue, korn til Menomonie i 1872 og arbeidet for K. S. Co. indtil i 1874, kom da horop og fik sig land og gik igjennem nybyggernes kaar som de andre, og er nu den ene igjen av dem som kom i 70-aarene. Aagot døde i 1918, og han solgte da sit land til Martin Miller, som er gift med en datter av John Aker, som var en slektning av Østgaard, saa pladsen forblir i slækten. Østgaard leve fremdeles med disse. De hadde en søn som døde tre aar gammel. Ole O. Myrtroen og hustru Ingri Westeraas ifra Tolgens pre- stegjæld kom til Menomonie i 1872 og arbeidet der indtil i 1874, fik sig da land heroppe og gik igjennem strabadser som de øvrige indtil deres død. Hustruen døde i 1907 og han selv i 1910. De hadde fire gutter: John, gift med en datter av P. P. Moen, og farmer i Saskatchewan, Canada; Hans, ogsaa gift med en datter av P. P. Moen, hadde hjemmefarmen en tid efter farens død, men solgte den saa og kjøpte sig siden land her og lever her fremdeles; Magnus, gift med datter til Anton P. Moen, kjøpte landet til Ole T. Nygaard og lever der fremdeles; Ole, ugift, er farmer i Canada.

Ole Moseng og Bert Trøan ifra Os, Tolgen prestegjæld, kom til Perry, Wis., i 1871 og til Menomonie i 1872. Han arbeidet for K. S. Co. indtil 1875, fik sig da 80 acres land her, hvor de levde indtil de døde, hustruen i 1916, han selv i 1918. De hadde fire barn: Marit, gift med Ole Ruid ; Anna, gift med Peder P. Moen; Helgme, gift og lever i Tacoma, Wash.; Edward, gift med en datter av gamle Aker, hadde hjemmepladsen nogle aar, men solgte den og lever nu i Ladysmith, Wis. Mikkel Olsen Aaes og Olava Broen, begge ifra Os, Tolgen prestegjæld, kom hertil i 1880, blev gifte i 1884, kjøpte sig 80 acres land, som nu for det meste er ryddet. Deres ækteskap blev velsignet med fem barn: Berit, gift i Minneapolis; Oline, døde i Washington; Ole, han har hjemmepladsen; Sine, gift med Otto Holmen, en søn av Ole Holmen; Olivia, gift og lever her i countiet. Mikkel døde for et aars tid siden, i 1924.

Hans Myrtroen og Sofie ifra Tufsingdalen kom her i 1879 og fik sig et stykke land og farmet indtil i 1893 eller 1894, reiste saa til Norman county, Minn., reiste senere til Bottineau 492 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A county, N. D., hvor han fremdeles lever. Hans var en bror av førnævnte Ole Myrtroen. "Østerdalslagets Aarbok 1925-26." -- Martin Clayton.

ØSTERDØLER VED GLENWOOD CITY, WISCONSIN I 1883 blev Wisconsin Central banen bygget mellem St. Paul, Minn., og Chippewa Falls, Wis. Seksti mil østenom St. Paul, hvor urskogen stod tykkest, blev byen utlagt av Glenwood Mfg. Co., som aaret forut hadde kjøpt landet, bygget fem mills av forskjellig slags, og arbeidsfolk strømte ind, og deriblandt ogsaa østerdøler. Simen Kaasen og Iver Stein, begge fra Alvdal, bygget i 1887 Normanna House. Kaasen er nu i staten Washington, og Stein døde for nogen aar siden i Minneapolis. Nævnte Normanna House blev naturligvis et stoppested for østerdøler. Den 23de juni 1889 blev en norsk menighet organisert av pastor N. Arvesen. En hel del østerdøler var med og dannet menigheten, og i 1894 blev norsk kirke bygget. En fjerdedel av menighetens medlemmer bestod da av østerdøler. Førnævnte Iver Stein var supervisor of the town board flere terminer. I 1895 blev byen organisert i fire wards under et almindelig city charter. John A. Ryan valgtel til delegat fra tredje ward til den første city convention. De sidste 25 aar er store forandringer foregaat. Skogen er borte, og vakre farme med gode bygninger og kreatuer i dens plads. Mange av østerdølene er reiste, men en del hardhanser har dog fundet sit hjem her for godt. Et par mil syd for byen lever Ole Borgen; han kom fra Lilleelvdalen i 16-aars alderen, hans forældre og søskende kom nogen aar senere ; de bosatte sig paa det land som Ole hadde kjøpt. Forældrene er nu døde. Ole er gift med Jennie Moe fra Trondhjemskanten. De har en datter, Olga, 15 aar. Oles søster, Kari, gift med Axel Peterson (svensk av fødsel, men nu god østerdøl), de lever paa en farm fire mil syd fra byen. Knute Jesperson, en anden god østerdøl fra Kveberg, Lille- elvdal, utvandret aar 1880. I 1882 blev han gift med Ragnhild Hansen fra øvre Toldal. Hun døde seks maaneder efter bryllupet. Han blev i 1890 gift med hendes søster Ingeborg, hun døde i 1913. Han har to sønner, John og Henry. Knute gjorde ØSTERDØLENES SAGA 493 en tur til Norge i det ufredsaar 1914, men er glad han kom hel- skindet tilbake. Han har solgt farmen, men lever der som fø- deraadsmand. Jesperson og nedskriveren av disse linjer arbeidet isammen vinteren 1885 for N. Wis. Mfg. Co., da de tok skogen av Knuts land. Han hadde dengang ingen anelse om at det skulde bli hans hjem.

Louis Larson, en anden østerdøl, kom i 2-aars alderen i 60- aarene med sine forældre til town of Spring Lake. Han er en av Glenwood City pionerer. Hans kone er svensk, hans forældre er døde, han er snedker og maler og papirhænger.

Mrs. Mary Runger, datter av Torvald og Marit Simensen, som utvandret i 60-aarene fra Dølplads, Lilleelvdalen. Mary er født 1870 i town of Spring Lake, Pierce county, Wis. Hendes forældre døde flere aar tilbake her i Glenwood City. Mary blev gift med en tysker, Stow, han blev dræpt i en mineulykke i British Columbia. Hun har en datter, Sylvi, fra dette ekteskap. Hun blev senere gift med en tysker, Runger. Ingen barn i dette ækteskap.

Marit, Iver Thompsons søster, kom til Amerika i 1891, blev i 1898 gift med Østen Pederson. Han var fra Gudbrandsdalen. De har tre barn, Teodor, Inga og Mrs. Harald Moe. Østen døde i 1912. Deres farm er i section 11, town of Baldwin, St. Croix county, Wis.

John A. Ryan utvandret fra sit hjem, gaarden Ryan i nedre Foldalen, tredje dag i paaske, den lite april 1882, og havnet i Wilson, St. Croix county, den 8de mai samme aar, hvor han arbeidet for N. Wis. Mfg. Co. i syv aar. Den 23de april 1890 blev han gift med Lina Jacobson, født i town of Spring Lake, Pierce county, Wis. Hendes forældre, Lars og Mari, kom i 60-aarene og var av de første norske nybyggere der. I 1891 flyttet Mr. og Mrs. Ryan til Glenwood City, hvor han arbeidet for Glenwood Mfg. Co. I 1897 flyttet de til sit nuværende hjem i town of Glenwood. De har otte døtre : Ida, Mrs. Sam Teigen, farmer to mil syd fra byen; Minni, Mrs. Charly Landberg, lever i byen; Lillian, Mrs. Erick Landberg, lever paa farm; Florence og Rutt er læreinder; Thelma, Edna og Dagmar gaar paa høi-skolen i Glenwood City. De har ogsaa fem sønner: Arthur, 494 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A gift og farmer i town of Emerald; Louis, Morris, Joseph og Harry.

Iver Thompson fra Lilleelvdalen kom i følge med sin bror John og to søstre, Anne og Thora, i 1887. Iver begyndte samme aar at arbeide for Glenwood Mfg. Co. i Glenwood City. Han blev i 1891 gift med Ragnild Pederson Sagholen fra Grimsbo, Foldalen. Hans kone døde i 1905. De hadde fem sønner, Peder, Oscar, Irvin, Leonard og Roy. I 1896 flyttet Thompson til sin nuværende farm i town of Springfield. I 1906 blev han gift med sin nuværende hustru, Anne fra Lilleelvdal. Hans søn Peder har farm i nærheten. Hans bror John arbeidet nogen aar her, men gik for 30 aar siden ind i U. S. arme, blev utmønstret i 1918 og er for tiden hønseavler i California.

John P. Hanson kom som liten gut med sine forældre fra Lilleelvdal i 60-aarene. De bosatte sig i town of Sprink Lake, Pierce county, Wis., hvor John vokste op. Han blev i 1899 gift med Anne, Iver Thompsons søster. Efter at han hadde arbeidet den gamle farmen nogen aar byttet han den for en større farm i town of Emerald, St. Croix county. Hans kone døde i februar 1910. De hadde i sit ækteskap syv døtre og en søn: Robert, Millie, Tilda, Palma, Ella, Lebby, Stella og Ninna. "Østerdalslagets Aarbok 1925-26." — John A. Ryan.

ØSTERDØLER I BARRON COUNTY, WISCONSIN

Barron county, Wisconsin, ligger i den nordre part av staten og bestaar av 25 government townships. For en 50 aar siden var dette et vildernis. Der var stor skog over alt, og en stor del av skogen bestod av furuskog, og det var en eftersøkt vare for lumbermen. The Knapp Stout Lumber Company i Menomonie, Wis., hadde kjøpt op store trakter av dette skogland. De fulgte elven Hay River op til hvad de nu kalder Prairie Farm, hvor de hadde sit hovedkvarter for sin skogdrift, og her bygget de damme for at samle vand for fløtning av tømmeret ned til deres sakbruk i Menomonie, og der blev beskjæftigelse for mange nykommere baade i skogen og paa sagbruket, og mangen østerdøl fik beskjæftigelse der. Nogen aar senere blev der bygget en jernbane fra Hudson i nordøstlig retning fra Hudson til Cumberland, Wis., og da denne bane kom ind, kom andre ØSTERDØLENES SAGA 495

lumberkompanier og kjøpte skogland og oprettet sagbruk, saa det blev en stor arbeidstrafik, og en mængde folk søkte arbeide i skogene og ved sagmøller. Da en del av disse mænd hadde familie, saa prøvde disse at faa fat paa et stykke land og rydde op og bygge hus og ha en ku eller to som vilde hjælpe at gjøre levingen billigere. Da skogen bestod av tre femtedele av løv-skog, saa valgte de løvskoglandet for hjem for sig og sin familie. Det næste spørsmaal blev skoler for barnene, og dette blev ogsaa gjort. Townstyret avsatte skoledistrikt, og skolestyret blev valgt og skolehus bygget av tømmer. Det var ofte lang vei for en del barn til skole til at begynde med, men efterhvert som flere settlere kom ind og flere barn, saa blev nye distrikter avlat og kortere vei for at naa skolen. Der var ingen utlagte veier til at begynde med, kun trailer gjennem skogene. Men litt efter litt, efterhvert som befolkningen tiltok, saa blev der utlagt veier og kliret ut saavidt at det kunde la sig gjøre at komme frem med okseteam og vogn. Det tok baade tid, taalmod og utholdenhet for pionerfolket at slite sig frem step for step aar efter aar, men sjelden hørtes der nogen klage av folk den tid, alle saa ut at de var veltilfreds i sin stilling, og de som arbeidet i skogene og sagmøllene visste ikke om nogen otte timers dag den tid. Den tid var det elleve timers dag, og ifra 12 til 26 dollars per maaned og board for common arbeide. Og av den lille dagløn som de hadde den tid, for dem som ikke ødslet bort sine penger paa saloonen, saa tror jeg at de la tilgode likesaa meget som de nu gjør, om ikke mere; for da var levemaaten simplere og likesaa klædesdrakten, ingen teater hadde fundet sig ind i skogene, og Henry Ford hadde endnu ikke begyndt at bygge automobiler, og folk vidste ikke hvad gasolin var for noget. Og jeg vil si at folk den tid var mere fornøid end de er nu med tilværelsen, under haardt slit og slæp som vi første opsiddere hadde at gjennemgaa. Det var vist faa av dem som først satte sig ned i skogene som tænkte at bli bosittende længer end til det tok slut med skog og lumber trafik, av den grund at det saa næsten plat umulig ut at gjøre farm av dette skogland formedelst de mange og store stubber som stod igjen efter skogen var avhugget. Men denne tanke kom ikke til at realiseres, for stumpene av løvtrærne raatnet ganske fort, og opfindelsen av dynamit ved at sprænge stumper ut av jorden, og stumpelandet blev til fine farmer. 496 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A

Det blev en ny tid. Efter at kvindene hadde laget smør i hjemmet, solgt for en 8 a 12 cents per pund for storevare, saa begyndte man at bygge creameries. Det gik smaat med det ogsaa til at begynde med. Det var en ny ting, og vi fandt ut at vi hadde meget at lære der og, før vi kunde komme til noget resultat. Vi fik da litt kontante penger, men som tiden gik og visdommen blev større iblandt folk, om det gik galt en eller to ganger, saa var det ikke at gi op, var ikke av det slags folk som faldt for første slag. Seiren blev vundet, og idag staar Barron county, hvad gode hus og ysterier og meierier angaar, som nr. 1 i nordre Wisconsin. I henhold til Barron County History bok var det i 1920-21 creameries med smørproduktion av sek millioner pund, og siden den tid er denne produktion steget betydelig. Ved siden av smør og ost saa avler det en mængde poteter, og countiet staar som nr. 3 i staten i mængde. I 1920 var der utsendt 2,344 carloads, likesaa avledes en mængde græsfrø per aar. Det er mange av disse meierier og ysterier som er co-operative, av hvilke Barron meieri er det største. Dette meieri har imellem 8 a 900 patrons som leverer sin fløte der. Ved siden av kudrift og poteter avles ikke saa litet av grøn, byg, havre og rug. Det meste av grønavlet brukes for det meste til feed for dairykuen, ungkreatur og griser. Av byer i countyet er 17 større og mindre i tal. Fire av disse er incorporerte cities: Rice Lake, Barron, Cumberland og Chetek. De andre er villages, hvorav en del er incorporert. Av banker er der 23. Barron og Rice Lake har tre hver, Cumberland, Chetek og Turtle Lake to hver, de andre en hver. Av telephon companier er der seks rural companies (farmer's telephones), som har forbindelse med Barron county, og tre state companies. Der er nu 125 ett-rum skoler, 14 to-rum skoler og 3 fire-rum skoler, 5 highskoler ikke iberegnet. Byen Rice Lake har 3 graded skoler og en highskole. Tilsammen 146 skoler. Likesaa har countiet en teachers' training skole i Rice Lake, hvor unge mænd og kvinder utdannes til lærergjerningen, og der er mange som søker den. Countiet har ogsaa et alderdomshjem, beliggende ved Barron by, og som eies og drives og opholdes av folk i countiet (en farm paa 160 acres), for gamle folk som intet hjem har og som ikke kan ernære sig selv. ØSTERDØLENES SAGA 497

Der gaar tre jernbaner gjennem countiet. Soobanen gaar i øst og vest, gaar igjennem byene Turtle Lake, Almena, Paskin, Barron, Cameron og Canton. Northwestern banen gaar nord og syd, gaar i nordøstlig retning igjennem Turtle Lake, Comstock, Cumberland og Barouth. Der er to state trunk veier, nr. 24 ifra Almena til Bayfield, og nr. 48 ifra Rice Lake til Fredrik. Den første gaar nord og syd, den anden øst og vest. Og to government veier, nr. 14 gaar øst og vest, og nr. 11 i nord og syd. 11 og 14 krydser hinanden i Cameron. Foruten disse saa er der flere state trunk veier. Countyet har en highway commissioner i countiets courthouse til at vareta og lede arbeidet med at holde veiene istand. Countiet har i flere aar hat en county agent til at veilede og fremhjælpe og forbedre farming, og som har vist sig til stor fordel for farmerbestanden. Countiet har flere elver og sjøe, hvor der er mere og mindre med fisk i, og folk som har tid og lyst til at benytte sig av det, saa har de baade sport og nytte. Lumber og sagmøller er nu en saga blot, undtagen i byen Rice Lake, der drives en noksaa stor sagmølle. Tømmeret kommer ind paa jernbanen til møllen, som beskjæftiger en 200 mand. Der er ogsaa smaa portable sagmøller, som sager lidt til farmbruk. Canning fabrikker er der flere av i countiet, som nedlægger ærter og som er til en stor indtekt for farmerne. Byen Cumberland er en av de livligste steder i Barron county, hvad handelsomsætning angaar, i forhold til byens befolk- ningsantal. Der er en tyve større og mindre business steder. I et av disse handelshus var en østerdøl i partnerhip med en trønder, det var østerdølen Albert Johnon ifra Tufsingdalen. De begyndte sin handel i et bitte litet store for 20 aar siden, og hadde to mæktige rivaler paa begge sider av sig; men ved deres reale behandling av sine kunder vandt de frem og utvidet sin forretning, saa de nu staar vedlike med de to store rivaler. Mr. Johnson har nu paa Brund av daarlig helse solgt sit varelager til en anden norsk, Emil Nilsen. Firmaets navn var Johnson, Eickle & Company. En anden norsk, Bennie Johnson, kom senere ind i kompaniet. Byen har en stor kasse- og kurvfabrik, som beskjæftiger ifra 150 til 200 mand, likesaa peacanning factory og pickel factory. 498 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A

Disse to sidste er i virksomhet om sommeren, og mange penger kommer ind baade til farmerne og til byen. To andre norsker i forening er Engsæter & Ekland, de har kjøtshop og gjør god forretning. Sidste sommer bygget byen den tredje highskole, da de to før bygget blev for smaa, da mange av farmerguttene og jentene utifra landet søker ind der. Østerdøler ifra Comstock som nu bor i Cumberland er Mr. og Mrs. Ole Wold, Mr. og Mrs. Bent Wold, Mr. og Mrs. Ole Torgeson. Disse har sluttet farming og kjøpt sig hus der. Andre er Peter Knutsen, Mrs. Inga Toynbee, Mrs. Maret Berganz. — Disse to sidste er døtre til Amund og Ingeborg Moen. I byen er ogsaa to norske doktorer, Sunde og Lund, som er meget flinke og har en stor praksis. De har ogsaa et hospital, med gode nurser til at ta vare paa de syke. "Østerdalslagets Aarbok 1925-1926." — Amund Moen.

ØSTERDØLER I COMSTOCK, WISCONSIN Jeg skal ikke ta op tid og rum for mer end navn paa øster- dølene i Comstock, da Ole Eide har skrevet om østerdølene i Comstock i aarboken 1917. Vil kun nævne navn paa dem som bor her nu. Disse er følgende: Ole, Kari, Artur og Elling Eide. De to sidste er sønner til Ole og Kari. Mrs. Maret E. Moen, enke efter Esten Moen. Esten døde i 1894. Ved siden av Maret er der fire gutter, Albert. Edvin, Peter og Clarence, og tre jenter, Anna Maria og Agnes, som efterlever ham. Esten, en bror av Amund Moen. John Nyhus, søn efter Ole Nyhus og Maret Nuhus, født Stageltu Vingeler. Baade Ole og Maret er døde. Deres hjem her var ved Deer Park, Wis. John Nyhus, gift med Marie Olsen. Hendes forældre var ifra Gudbrandsdalen. John og kone bor hos Mrs. Olsens far, som er enkemand. Bennie Wold, søn til Bent og Maret Wold. Bent er ifra Tønset og Maret ifra Vingelen. Marets pikenavn var Moen. Bennie er gift med Ida Haug, hendes far er fra Gudbrandsdalen og hendes mor fra Nordland. Adolf Wold, søn av Bent og Maret Wold, gift med Clara Tywall. Adolf kjøpte sin fars farm og driver den og er en meget driftig ung mand. Teodor Torgers, søn av Ole og Lovise Torgesen. Mrs. Ole 499 ØSTERDØLENES SAGA 499

Torgesen, født Bensen Nordland. Teodor, gift med en amerikansk jente, pikenavn Ruth Shumaker; de er meget driftige unge folk. Mrs. Maret Neby, pikenavn Løken Vingelen, gift med Erik Neby, Tønset. De har hat elleve barn, otte gutter: Edvard, Ole Martin, Knut, Anton, Teodor, Peter og Elmer, og tre jenter: Marit, Milde og Anna. Tre av disse gutter er døde. Anton døde i Nord Dakota, Teodor faldt i slag i verdenskrigen, Peter døde i en training camp. Knut og Martin kom hjem uskadt. Piken Marit døde mens hun var et litet barn. Mr. Neby døde aar 1907. Knut og pikene Milde og Anna er hjemme med moren paa farmen. Martin er gift med Ester Paalsen og de bor i Minneapolis. Edvard og Elmer er i Minnesota. Ole Neby, født av Erik og Maret Neby. Ole er gift med Emma Eide, datter av Ole og Kari Eide; de har to døtre, Erine og Evelin. Ole kjøpte en del av sin fars farm og bor der og driver den. Torger Knutsen ifra Vingelen, gift med Sigurd Dølplads Elvedalen. De har hat fire barn, tre gutter: Knut, Peter og Martin, og en pike, Anna. Knut er gift med Bergit Trøan, og Knut sammen med sin bror Martin driver deres fars farm. Peter er gift med en amerikansk jente, pikenavn Møller, de bor i Cumberland; han er salesman hos Hines Farmerstore Company; de har et barn, en gut. Anna er gift med Robert Johnson, en farmer i nabolaget; de har en gut. Knut og Berta Knutsen har to gutter, Melvin og Sigvard; de har en fin og velstelt farm. Engebret Nyhus, søn til Jakob Nyhus ifra Vingelen, moren Anne Strømsenget Tønset. Engebret er gift med en amerikansk pike av russisk herkomst; han har kjøpt sin fars farm og driver den ; de har en gut, Edvard. Forældrene Jakob og Anne har to barn, Tina og Engebret. Tina gift med Oscar Forseth, Dalton, Minn., de bodde i Duluth. Tina døde i 1912, et aar efter de blev gift. Jakob døde aar 1898 og Anne 1923. Ole Eggen Tolga, gift med Maret Kotmoen Tolga ; de har ingen barn, men en adoptivdatter, Eline, datter av Mrs. Eggens bror i Canada. Mr. og Mrs. Eggen har en fin farm i Hay River dalen. Mrs. Maret Pedersen, pikenavn Myrtrøn. Desuten søster til Ole og Hans Myrtrøn, gift med Nils Pedersen ifra Skramadal, Nordland. De har en gut, Peter; har et fint og godt hjem op paa høiden ved Hay River dalen. 500 Ø S T E R D Ø L E N E S SA G A

Mrs. Karen Jerde, født Røsten Tufsingdal Tolga, gift med Anders Jerde ifra Aalen; de har farm nær Comstock by, som de har rentet til sin søn Engel Jerde. De har kjøpt sig hus i Cum- berland by og bor der og tar sig en velfortjent hvile paa sine gamle dage. Karl P. Dølplads Elvedalen, gift med Elia Moen Vingelen, datter av gamle Amund og Ingeborg Moen; de er barnløse folk, de bor nu ved byen Paskin. Karl er bror til Mrs. Torger Knutsen og Mrs. Ole Wold og Mrs. A. Moen. Karl og Elia har en fosterdatter, Mrs. Flait Mason, de bor i Idaho. Karl har hat mange hjem, først i town of Cumberland, siden to farme i town of Rice Lake, siden tre hus i byen Rice Lake, og har nu hus og en acre lot ved byen Paskin. Karl har kjøpt og solgt ofte, og har vist tjent lidt alle tider. Mrs. Johanne Wold, født Moen Vingelen, gift med Elev Wintervold Røros. De har tre gutter, Peter, Angel og Ole, og fire jenter, Ingeborg, gift med Peter J. Rise Tolga, de bor i Nord Dakota; Maret, gift gift med Peter Øilin, Tønset, de bor i Wash- ington state; Petrina, gift, hendes navn Mrs. Bergstende, bor i Nord Dakota ; Kristina, gift med Peter O. Rise Tolga. Baade Peter og Kristina er døde; de hadde en gut, Elling, som har hat sit hjem hos bedstemoren og er der fremdeles. Peter og Angel er ugifte. Peter har kjøpt farmen og driver den. Angel sidst hørt ifra var i Texas. Ole døde i ung alder. De har et fint hjem i Hay River dalen. Torger Trøan Vingelen bor og farmer en mil sydvest ifra byen Comstock. Torger har hat for travelt til at spende tid at gifte sig, har været med i mange foskjellige slags almene foretagender ved siden av farming. Hans søsterdatter Anna Trøan er hans husholder, og de har et koselig og velstelt hjem; alle ting staar paa rette hylden der. John Trøan Vingelen, gift med Maria Eggen Tolga; de kom til Amerika aar 1887, kjøpte 160 acre skogland og utav det faat en godt opbygget og velstelt farm. De har hat 4 barn, to gutter, John og Arnold, og to jenter, Maret og Berta. Begge jentene er gifte. Maret er gift med Knut Hagen Vingelen og bor i Superior. Berta er gift med Knut Knutsen. Begge guttene er hjemme og driver farmen. John døde aar 1918. Mrs. Anne Olsen, pikenavn Anne Eggen Tolga, gift med Carl Olsen ifra vestre Toten, Norge. Mrs. Olsen kom til Jack- ØSTERDØLENES SAGA 501

Son, Minn., 1889, blev gift med Mr. Olsen 1890 og de bodde der i 13 aar; kom til Almena, Wis., og kjøpte en farm og bodde der nogen aar; solgte saa den og kjøpte en 160 acre farm i nærheten av Barron by og bor der. De har hat 4 barn, Oscar, Arnold, Melvin og Carlton. Oscar og Arnold er gifte. Christ P. Tyvoll Røros kom til Amerika aar 1881, kom til Iowa først, var der en kort stund, kom saa til Cumberland, Wis., var handelsbetjent for O. A. Reitar, i 20 aar, sluttet der og kjøpte saa en butik i Comstock og driver den i kompani med sin søn Martin, og har ogsaa postoffice i Comstock. I 1910 kjøpte han en farm og satte op nye bygninger paa den, og hans søn Leonard driver den. Mr. Tyvoll blev gift med Beret A. Roning aalen, og har hat 10 barn, 4 gutter; Martin, Leonard, Walter, Cliff ort; Martin og Leonard er gifte; 6 jenter: Marit, gift med Helmer Haug; Clare, gift med Adolf Wold ; Hellen, nu Mrs. Douglas; og Dora, nu Mrs. Pauke. Edna og Ellis er ugifte. Ingrid Hansen, pikenavn Lillejelten Vingelen, gift med Iver Hansen ifra Gudbrandsdalen; de bor nær Almena; de har hat 4 gutter, Ole, Henry, Peter og Martin, og 2 jenter, Maria og Berta. Begge jenter er gifte og bor i Duluth, Minn. Mrs. Hansen er en søster av Ole Rud i Rice Lake, Wis. Amund Moen Vingelen, gift med Ingeborg Dølplads Elvedalen, kom til Amerika aar 1879. Har hat 9 barn, to gutter, Albert og Peter, og syv jenter, Inga, Mrs. Toynbee; Maret, Mrs. Berganz, Petrine, Mrs. Nyhus; Caroline, Mrs. Jacobson; Anna, Mrs. Faurot; Mariana og Emma og guttene ugift. Emma er sykepleierske, og Marianna er husholder for sin bror Albert, som driver forældrenes farm. Østerdøler som har bodd her, men er reist andensteds, er: John Engebretsen Øian Tønset, gift med Beret Nordistuen Vingelen. De hadde 6 barn, to gutter, Ole og Andrew ; Ole døde da han var liten gut; Andrew kjøpte sin fars farm her. De hade fire jenter, Inga, Lina, Tilda og Betsi. Inga og Betsi gift og bor i Nord Dakota. Lina var gift med George Bentsen og de bodde her. Lina døde efter to aars ekteskap. Tilda og Andrew ugift. John døde aar 1918. De har en fin farm her. Andrew har rentet sin farm ut her og reiste ut til Nord Dakota ; han var for nogen aar siden section formand paa Soobanen ved Kensal og likte Nord Dakota meget godt, og de har der alle sine slektninger. 502 O S T E R D O L E N E S SA G A

Ole Nord, gift med Ingri Haugen Vingelen, kom til Amerika aar 1879, settlet først i Deer Park, Wis., og bodde der en tid, reiste saa op til Almena og kjøpte sig land og farmet der til efter Mrs. Nord døde aar 1893, solgte saa her og reiste ut til Nord Dakota til sine sønner Thom og John, som hadde farm der, og levde hos dem til sin død 1903. Ole jun. var arbeider paa railroaden for det meste av sin tid, og ved ulykkestilfælde mødte han sin død i 1918. Thom og John Nord begge farmer tilsammen i Nord Dakota og gjør det godt. Thom har hat officielt arbeide inden det county hvori han bor, ved siden av farming. Ole E. Ruid, født Lillegjeter Vingelen, gift med Maret Mos-eng, datter til Ole og Beret Moseng Dalsbygden. De har hat fire barn, Oscar, Alfred og Otto og en pike, Josefine, gift med Ole Hoslag. De bor i Rice Lake. Alle guttene har været i jernbanetjeneste, Oscar depot agent, Alfred trainman, og Otto baggageman. Alfred var gift med Kristine Wold, datter av Bent og Marit Wold. Alfred døde for to aar siden og efterlot kone og en liten gut. Mr. Ole Ruid bodde ved Prairie Farm i Dalbygd settlementet og farmet der i flere aar og hadde en fin farm der, solgte sin farm der og flyttet til byen Rice Lake og bosatte sig der; var janitor i en av skolene der, likesaa kirketjener og aktiv medlem av menigheten, og de hadde et fint hjem der. Ole Moseng, gift med Beret Trøan Dalsbygden i aar 1834. Reiste til Amerika aar 1870, til Dane county, og bodde der en kort tid; reiste saa til Menomonie og arbeidet for Knap Staut Lumber Company en tid. 1873 reiste op til Prairie Farm, tok 80 acres homestead skogland, som blev deres hjem til de døde, Ole i 1918 og Mrs. i 1914. De hadde en gut, Charles E. Mos-eng, og to piker, Maret, Mrs. Ole Ruid, og Anna, Mrs. Peter Moen. Mr. og Mrs. Moseng tilhørte den Norske Synode menighet og tok aktiv del i menighetens vel i alle dens gjøremaal; de var vel likt av alle folk i naboaget. Oe E. Ruid Vingelen kom til Amerika mellem 70 og 80 aa- rene, begyndte at arbeide for Knap Staut Company, og efter en tid kjøpte farm nord av Prairie Farm; blev gift med Maret Moseng og de farmet der en 20 aar, solgte saa farmen og reiste til Rice Lake og kjøpte sig hus. De var medlem av den norsk lutherske menighet og tok aktiv del i dens gjøremaal. Ole var ØSTERDØLENES SAGA 503

janitor av en av skolene der i mange aar, likesaa kirketjener i flere aar. De har hat fire ban, tre gutter og en pike. Alle guttene var med railroaden, Oscar depot agent, Alfred trainman, og Otto baggage man. Datteren Jose gift og bor i Rice Lake. Ole Ruid døde i 1925. De hadde et fint og hyggelig hjem og var vel aktet folk. Ole A. Ryen er født paa gaarden Ryen, Foldalen. Kom til U. S. A. 1880, blev gift med Beret Brandvol Elvedalen 1885 i Wilson. De har hat seks barn, et barn døde ung. Mr. Ryen var skrædder av profession i Norge og har drevet det samme her; var for nogen aar tilbake i Cumberland og med J. Storm, nu bor i Park Falls, Wis., og har shop der og gjør god forretning. Mrs. Elia Lee, født Nyhus Vingelen, gift med John K. Bry- dalslin Brydalen, kom til U. S. A. i 1883. De kjøpte sig land og ryddet og bygget op en farm i Comstock. De har hat otte barn, tre gutter og fem jenter. John døde for ni aar siden. Før John døde solgte de farmen, og Mrs. Le bor nu i Nord Dakota, hvor hun har to døtre som er gifte og bor der. Farmen eies nu av Rev. Carl Amundsen, og Johns ældste søn har rentet og driver den. Knut var en lang tid i Minneapolis, arbeidet for et grocery firma, blev træt av bylivet og søkte landlivet, saa deres barn kunde faa nyte landlivet. Amund Pedersen, gift med Beret Haugen Vingelen og bodde i Deer Park, Wis., til de døde. Kom til Amerika aar 1872. De hadde et godt farmhjem utenfor byen. Amund døde aar 1909 og Mrs. Pedersen i 1925. Av barnene som lever, er Oscar og Andrew, de bor paa farmen og driver den. Teodore er i Minneapolis og datteren Mrs. Nils Fjerstad i Superior, Wis. Av andre vingelsfolk som bodde i Deer Park, men som er dØde, er Jakob og Goro Haugen, søsken til Mrs. Amund Peder- sen. Lars Ellingsen og hans kone Maria, født Lillejeten. De to sønner efter Goro, Teodor og Andrew, bor der og eier og driver en stor og velstelt farm. Den store skogen var tiltrækkende, men det var at faa hus og flytte ind i, og at det var da en god anledning for at tjene nogen penger, da det var stor skogdrift her med mange sagbruk. Min tanke var at standse en stund for at tjene penger og saa gaa ut vest hvor det var prærieland, som var bedre at arbeide op. Om et par aar senee kom flere av min slegt og ven- 504 O S T E R D O L E N E S SA G A

ner og bosatte sig, og følgen blev at vi ikke kom ut paa prærien. ——— Vi forlot Vingelsbygden den 6te mai 1879, bblev gift den 4. mai, saa vi tok en lang bryllupstur. Det var noksaa meget storm paa overreisen. Baaten "Ohio" som vi kom paa, var lang og smal, saa den rullet som en tønde; men vi var unge og fulde av liv og tok tingen som den kom. Vi var et stort følge fra Norge den gang, nogen som var med skiltes vi med i Chicago; iblandt dem var Ole Langøijelten og familie fra Os, som vi siden ikke har hørt noget ifra; deres datter Maria og min kone blev intime venner og lovet at skulle korrespondere med hverandre, men feilen var at de forglemte at faa hverandres adresser. Da vi kom til Menomonie, Wis., saa var der 40 av vort rei- sefølge som steg av trænet der, og iblandt dem var en person som blev den første av os som blev borger av U. S. i det følge. Paa veien ifra Chicago til Menomonie blev nemlig et barn født av en kvinde som var med i følget, og et barn født paa amerikansk grund er borger av U. S. A. Jeg vet ikke enten det var gut eller pike, men det vet jeg, det var den første av os til at bli borger av U. S. A. Dersom nogen som kommer til at læse dette, saa skulde jeg like at faa høre om hvor den person bor og skulde like at hilse paa den. De fleste av de østerdøler som er nævnt her, har været med at opbygge dette Barron county, og vi føler os stolte av at ha været med at gjøre det til hvad det er. "Østerdalslagets Aarbok" 1925-26. Amund Moen.

Forhenværende Viceformand Martin Strand. Jeg var født paa Elvaal, øvre Rendalen, nordre Østerdalen. Min far kom fra Strandgaarden i Storelvedalen. Det er altsaa derfra jeg faar mit familienavn. Min mor kom fra Hoff i Solør. I 1883 reiste jeg til Amerika, og da jeg ankom til Castle Garden, New York, hadde jeg en billet til Minneapolis, lidt flatbrød og spekekjøt i min kuffert, og en dollar og femti cents i lommen; og da jeg hadde laant pengene til billetten, vil det skjønnes at jeg begyndte livet i Ameika med tomme hænder. Heller ikke kjørte vi i nogen "Pullman Sleepers" fra New York til Minneapolis, men maatte sove paa gulvet i en trævogn uten engang en pute under hodet. ØSTERDØLENES SAGA 505

I 1885 og 1886 gik jeg paa universitetet i Minneapolis, hvor jeg tok et specielt kursus i matematik og tegning. En høstdag i 1896 da jeg gik og grublet paa hvad jeg kunde finde at bestille, begyndte det at sne. Saa husket jeg paa den moro vi hadde ved at gaa paa ski da jeg var smaagutt hjemme. Høsten 1897 leiet jeg en liten bygning. Jeg leiet ogsaa to mænd. Som tiden gik, øket forretningen. Men vaaren 1900 brændte min skifabrik. Selv maskinene smeltet. Da jeg ikke kunde finde nogen bygning i Minneapolis, fandt jeg en i Midway, St. Paul. Men i december samme aar brændte min fabrik igjen. Saa leiet jeg en midlertidig bygning i Minneapolis igjen til den næste vaar. Da jeg ogsaa besøkte New Richmond, Wis., tilbød forretningsfolkene der at bygge mig en concrete bygning og la mig bruke den fem aar næsten uten nogen leie. Saa flyttet jeg hit med min fabrik og min familie i juni 1911.

Forhenværende Viceformand Amund Moen.

Han er født i Vingelen, Østerdalen, den 23de juli 1853 av forældrene Amund og Ingeborg Kvernmoen. Som ung fuldendte han skomakerlæren. Han kom til Amerika 1879. Samme aar blev han gift med Ingeborg Dølplads fra Alvdal. De bosatte sig ved Comstock, Wis., hvor de siden har bodd. Ved siden av at være farmer har Moen indehat mange tillidshverv. Han har været medlem av skolestyret tre terminer, og i 18 aar medlem av townboardet, tre aar dets formand. I 29 aar har han været medlem av distriktets skolestyre. Videre har han været aktiv i organisationen av farmernes assuranseselskap derteds, og embedsmand av samme i 18 aar. Han har organisert telefonkompaniet og meierikompaniet, samt Shipping Company, og været styrer av disse. Han har tjent som assessor og været leder i andre tillidshverv. Amund Moen er en av de ledende østerdøler. Han er inter- essert og hjælpsom i alt som tjener til god forstaaelse og til lagets fremme. Han var en meget dyktig viceformand.

Forhenværende Viceformand Martin Uthus. Han var født i Elverum, Østerdalen, Norge, den 23de oktober 1889. Han kom til Amerika i 1905 og bosatte sig i Nord Dakota. Først arbeidet han paa farm nogen aar. Senere frekventerte han Aakers Business College og graduerte derfra 506 O S T E R D O L E N E S SA G A

1910, og begyndte som dreng for Great Northern jernbanekom- pani. Han har indehat flere tillidshvery for nævnte jernbane- kompani og er nu blit forfremmet til ticket agent i Fargo, Nord Dakota.

Marlys Geraghty var født i Fargo, N. D., den 4de mars 1923 av forældrene Albert Geraghty og Helga Nablen Nilsen fra Trysil, Østerdalen. Marlys gjennemgik folkeskolen i Moorhead, Minn., og er nu en sophomore i Moorhead høiskole. Hun har været meget populær som akrobatisk underholder ved mange festlige anledninger siden hun var seks aar gammel og har

Marlys Geraghty. vundet mange præmier i baade distrikt og stat i disse kunstige legemsøvelser. Hun har ogsaa vundet flere præmier i dekla- mations konkurrance. Saaledes vandt hun første plads i Moor- head og første præmie i subdistriktet, og første præmie i det hele distrikt i Detroit Lakes; senere første præmie over hele kredsen i nordre del av staten ; denne seier sendte hende nylig til statens konkurrance, hvor hele Minnesota var representert. Hun har flere tillidshverv i høiskolen og i kirkens ungdoms forening — en liten smart østerdøl. ØSTERDØLENES SAGA 507

Peder Ness, Minnewaukan, Nord Dakota.

Født i Alvdal, Østerdalen den 2den mai, 1881 av forældrene Ole og Marit Haardness. Utvandret til Amerika vaaren 1905. Kom først til Spring Valley, Wis. Reiste siden til Minneapolis og videre samme sommer til Nord Dakota. Arbeidet de første aarene paa forskjellige steder i Minnesota og Nord Dakota. — Kjøpte farm ved Minnewaukan, Benson county, N. Dak., i 1908 og har siden været beskjæftiget som farmer. Blev i 1913 gift med Christe Helgeseth fra Churches Ferry, N. Dak. I dette ækteskap er født fire barn, nemlig Mabel, Olga, Lauritz og Grace. Familien tilhører den Lutherske Frikirke.

Iver E. Straalsjø, født den 10de juni 1867 i Alvdal, Norge av forældrene Erik Jestpersen Straalsjø (Strybet) og hustru Sigrid Andersdatter Trøen, Alvdal. Utvandret til Amerika 1886 19 aar gammel — til Wilson, Wis. Blev den 28de august 1888 gift med Ane Olsdatter Myrhaug, Foldal. Syv børn fødtes dem hvorav 6 lever. I juni maaned 1909 flyttet familien til Conne d'Abne, Idaho, hvor de fremdeles bor og er medlemmer av Trinity Lutheran Church.

Utvandrede Stor-Elvdøler. Bertha Dieseth fra Mykleby utvandret 16 aar gammel i 1887 til Minneapolis. Gift 22 aar gammel med en norsk-amerikaner Thorvald Nilsen. Han er bankmand. Fru Bertha Dieseth Nilsson døde høsten 1932. De har ingen barn. Marie Dieseth, Mykleby reiste i 19 aars alderen 1893 til sin søster Bertha i Minneapoils. Var hos sin søter til hun blev gift med Martin Bolstad fra Aamot. Han driver bilværksted. Ingen barn. Hun er 61 aar gammel. Thea Dieseth, Mykleby, gift med telegrafist Johan Larsen, Koppang (bror til nuværende skrædder Larsen, Koppang). — De hadde 2 barn naar de reiste over til Minneapolis 1905. Larsen arbeidet som landmaaler. Et barn er født i Amerika. Larsen døde for en del aar siden. Hun er 60 aar gammel. Jakob Dieseth Mykleby reiste 24 aar gammel til Minneapolis. Senere slog han sig ned i Dakota. Efter kort ophold her døde han 27 aar gammel. Han var skogsarbeider. 508 O S T E R D O L E N E S SA G A

Biografier av Østerdøler ved Lake Park, Minn.

Peter Kvilvang er født i Os den 3die januar 1853. Han ut- vandret i april 1883 til Lake Park, Minn.; var gift med Marit O. Berg fra Os. Hun døde i 1895. Han blev i 1897 gift med Gea Nybakken Tolga, og har boet paa samme farm hele tiden. Do har 13 børn: Esten Gjelten, født i Hodalen den 17de mars 1857. Han kom til Lake Park i mai 1882, blev i 1888 gift med Dorthea Sømaaen. Har 3 børn: Farmer Lars Trøan, født i Hodalen den 5te mai 1857 ; utvandret i mai 1882 til Lake Park, Minn. Ungkar, er farmer. Aagaat Gene er av den bekjendte lærerslækt i Os ; født i Os den 29de november 1859; kom til Lake Park i 1892, har været husholderske for Lars Trøan i 40 aar. Knut Storbæk er født i Tolga den 6te mars 1869; kom til Lake Park i mai 1890, er farmer. Ungkar, Simen A. Oseng, født i Os lde september 1854, utvandret til Lake Park, Minn. i mai 1883, gift med Maria Nes fra Os. De har 10 børn.

Mrs. Louis H. Johnson, Minnewaukon, .N. D., født i Alvedal, Østerdalen, paa gaarden Sørhus den 25de mai 1872 av foræl- drene Tore Larson og hustru Mari Sørhus. Kom til Amerika 22 aar gammel; kom med Amerikalinjen til Philadelphia i mai 1894; med jernbanen til Renville, Minn.; var hos en onkel og tante Seming Carlson i to aar; reiste til min bror i Aastad, Otter Tail County og derfra til N. Dak., og tok homestead; blev gift med Louis Johnson ifra Romsdalen, Norge; har havt 5 børn: Agnes, Thores, Lillian, Mabel, Josephine. Farmet i over 20 aar, lever nu i byen Minnewaukon. Manden er patrol mand paa railroaden. Hører til den Lutherske Frikirke, hvor alle børn er døpt og konfirmeret.

Einar Haavi var født i Trysil av forældre Johan og Toline Haavi. Han kom til Amerika i 1903. Arbeidet paa forskjellige steder i Minnesota og N. Dak. til han i 1912 begyndte at farme ved Hannaford, N. Dak., hvor han fremdeles er. Han var tilbake til Norge en tur i 1911. I 1917 blev han gift med Hilda Smestad fra Trysil, datter av Ola og Oline Smestad. Hun kom her til landet i 1916. De har 2 barn, Tina og Eilif, som sammen med sin mor var en tur til Norge i 1930, og de likte sig saa godt i Norge, at de vilde helst ha blit der. Karen Smestad, søster av Mrs. E. Haavi kom til Amerika i 1913. Hun var en av 13 Tryslinger, som da reiste i et følge. Det var Halvdan Sand- ØSTERDØLENES SAGA 509

kveen og familie, er O. Østmo, og Ola, Ida, Karl og Hilda Dyb- bækmoen og Karen Smestad. De reiste til Seattle, Wash. Der blev Karen gift med Stockholmeren August J. Wallert. De bor nu i Oakland, California, hvor de har sit eget fine hjem. De har 2 barn, Arthur og Raymond. Thea Haavi, søster av Einar, kom hertil i 1904. Hun blev i 1906 gift med Johan Løberg, søn av Jo og Pernille Løberg, Trysil. Han kom hit i 1904. De har 5 barn og lever i Dazey, Nord Dakota.

Familien Søgaarden, Holmes City, Minn.

Av Gertrud Søgaard.

I begyndelsen av det 17de aarhundrede reiste en mand ved navn Touche fra det fredløse Finland for at finde frihet i de norske skove. Han bosatte sig like ved den svenske grænse, Skjærberget i Trysil. Her var det ubebodde landstrækninger fulde av vilde dyr, elg, bjørn, ulv, ræv og hare. Elve og sjøer var rike paa fisk og skoverne fulde av vilde bær. Dette saa ut som et fredens Paradis. Hr. Touche satte sig ned her, ryddet op sten, bygde huse, satte ild paa skoven og lot den brænde til den sluknet av sig selv og saadde rug i asken. Han opdrog en familie her. Der var ingenting som hindret ham fra at ta land. Han tok en landstrækning som omfatter Skjærberget, Vestsjøberget, Rundfloen, Grønset og alt land mellem Pladsen og Skjærberget, og landet vest fra Skjærberget ned til Flisen. Dette land kjøpte han senere fra kongen av Danmark og betalte for det med rigsdaler, huder og skind. (Norge var paa den tid under Danmark) . Naar familien vokste op blev landet delt mellem arvinger-ne. Skjærsberget blev delt i to, Nordgaard og Sørgaard. En tredje blev bosat i Vestsjøberget, til gaardene byggedes Sætre og flere husmandspladse. Rundfloen og Grønoset blev bygget senere. Den yngre Touche generation ogsaa multipliserte sig og gaardene i Skjærberget blev igjen delt. De nye gaardene var Ønseth som var en tredje del av Nordgaard og Bakken, som var en tredje del av Søgaard. Familie navnet Touche blev i tidens løb forandret til Touch senere Tosk, dette er naturligvis grunden for, at med undtagelse av rekorderne i Riksarkivet, navnet er blit lagt i glem- 510 O S T E R D O L E N E S SA G A meboken og familien har fulgt nordmændenes skikke, at tage navnet fra de steder hvor de bor. En av de sidste av den direkte linje av Touche var Mathias Olsen Søgaard i Skjærberget, død 1884. Hans søn Ola tok over gaarden, men solgte den og utvandret til Amerika, bosatte sig i Douglas county, Minnesota. Ola Søgaarden var gift med Oline P. Grambo. Deres børn er: Martin og Petter Søgaarden, som bor paa gaarden, hvor familien bosatte sig naar de kom til U. S. A. Lillie, Mrs. Ole Finstad, Minneapolis. Julie, Mrs. Christ Jacobson, Lowry, Minn. Christine, Mrs. Rev. Helseth, Fergus Falls. Olive, Mrs. Henry Fimrite, Lowry, Minn. Bertha, Mrs. Rev. Reese Hemet, California. Helen, Mrs. Rev. Solheim, Eagle Bend, Minn. Marie, Mrs. Johnie Johnson, Lowry, Minn.

Olaf Strandvold. — Om vaaren 1867 utvandret Ole Halvorsen Strandwold med familie fra Trysil til Amerika. Opholdt sig et aars tid i nærheten av Northfield, Minn., og derpaa to aar nær Holmer City, Douglas county, Minn. Sommeren 1869 tok Ole skræppa paa nakken og drog ut paa "landhunting" til den nye og saagodtsom ubebodde Red River dal. Hele hans vaabenutrustning var en liten øks. Næste vaar flyttet han saa med familien til det nye eventyrland og slog sig ned paa bredden av Red River 16 mil nord fra det nuværende Fargo, Cass County, N. Dak. De ankom til bestemmelsesstedet den 17de mai 1870, og det blev familiens fremtidige hjem. Der fødtes sønnen Olaf den lite januar 1871. Han gjennemgik der, med forældre og søskende nybyggerlivets mange gjenvordigheter og savn; men vokste op stor og kraftig og fremfor alt med en klar forstand og evnerik. Blev skolelærer og studerte siden en tid ved Nord Dakotas universitet i Grand Forks. Skolegjerningen har siden været hans livs yrke ved siden av frugtfarming op gjennem aarene og for tiden er han skole superintendent i Benton Co., Wash., og bor i nærheten av Prosser i de berømte Yakima dal. Han er en høiaktet og kundskapsrik mand. Han har altid været interesseret i vor gamle saga, og det er især paa runologiens omraade at han har vundet sig et navn i den senere tid ved at kunne tyde runeindskriften paa Yarmouth stenen i Nova Scotia (som har trodset de gløggeste hoder i de sidste 125 aar) paa en saa grundig maate, at det vil staa for alle tider; ØSTERDØLENES SAGA 511

men det var bare begyndelsen. Der er flere gamle runeindskrifter fra de gamle Nordmænds tid langs Nord-Amerikas østkyst som har ligget og ventet paa sin aapenbaring og den er nu for haanden og vil komme slag i slag. Lærde folk, men som hverken forstaar de gamle runer eller det spraak de er skrevet paa, har gang paa gang fremhævet, at der slet ikke findes noget mærke efter de gamle nordmænd paa dette kontinent; men der har de nok tat munden for fuld. Vi har Yarmouth stenen i Nova Scotia, vi har Wonhegan indskriften paa Maine kysten og den omstridte runeindskrift paa Normansland i Massachusetts, som nok skal vise sig at være ækte, ti den bærer i sig selv et bevis, som de "lærde" ikke aner; men det kommer nok senere. Nok er det, at der findes genier paa mange omraader og Olaf Strandwold er et geni i runologi, det skal fremtiden maatte erkjende, en utrættelig, ihærdig forsker og "en israelit i hvem der ikke findes svig".

Olaf Olson. — Han er født i Trysil omkring midten av otti- aarene av forældrene Lars Olsen og hustru Hanna Dahl. De utvandret til Dakota omkring 1887. De bodde en tid nær Hickson, Cass Co., men flyttet til Spokane, Wash., vaaren 1888 og slog sig ned paa et landstykke i nærheten av det nuværende Deer Park om vaaren 1889. Der vokste sønnen Olaf L. Olsen op. Gutten var begavet og lærenem, blev utdannet som telegrafist og var en tid stationsagent i en liten by paa Spokane Northern Jernbanen; blev siden sekretær for et stort irrigations kompani, og var dettes representant i New York en tid. Han slog senere paa politik og søkte nomination som representant i legislaturen men tapte, gik saa ind i valgkampen som independent og vandt en glimrende seier over den regulære kandidat, noget uhørt i politik den tid, og tidsskriftet "Pacific Monthly" hadde en lang artikel derom. Da Hartley blev guvernør i 1924 blev Olsen ansat som chef for departementet "of business con-troll and efficiency" og indehadde denne stilling gjennem guvernør Hartley's to terminer. Da demokraterne kom til makten i 1932, beholdt den nye guvernør Olsen i samme stilling trods et vældigt hyl fra demokratiske embedssøkere, ti Olaf Olsen var paa grund av sin fremragende dyktighet og paalitelighet uundværlig, og nu efter at den sidste legislatur sammen-sluttet de flere departementer under titelen: "finance, budgets 512 O S T E R D O L E N E S SA G A and business" blev Olsen direktør av dette nye department med fem supervisors under sig for de fem divisioner, "finanses, in- stitutions, savings and loans, budgets and purchasing". Altsaa vor finansminister her i staten Washington er en æktevasket østerdøl, en ære for sit folk og sit land og hans navn er Olaf L. Olsen, en usædvanlig begavet og evnerik mand; en fuldblods Trysilfinne. —H. O. B.

Paul Mikkelsen Smebak, Ulen, Minn., er født i Os, Østerdalen av forældrene Mikkel og Magnhild Smebak. Hans hustru Marthea Olsdatter Smebak, født Berg, av forældrene Ole Johnsen og Elia Embretsdatter Berg. De tilhører den Norsk Lutherske Kirke i Amerika. De kom til Lake Park, Minn., den 15de juni 1888, har drevet med farming hele tiden. Mrs. Smebak døde 15de oktober 1917. Jeg selv var til Norge sommeren 1932. Mikkel Nilsen Storbak, Ulen, Minn., er født paa Tolgen, Østerdalen av forældrene Nils og Marit Storbakken, gift med Kaja Smebak. De tilhører den Norsk Lutherske Kirke. De kom til Lake Park 6te mai 1896 og har hele tiden drevet med farmarbeide, var til Norge sommeren 1914. Emret Olsen Berg, Ulen, Minn., er født i Os, Østerdalen av forældrene Ole Johnson og Elia Emretsdatter Berg. Han tilhører den Norsk Lutherske Kirke i Amerika. Kom til Lake Park, Minn., vaaren 1879 ; har drevet med farming og snekring; døde i oktober 1909. Han blev gift med Marit Nilsdatter Bakken fra Tolga i juli 1877. Hun døde i juni 1926. John Olsen Berg, født Os, Østerdalen av forældrene Ole Johnsen og Elia Emretsdatter Berg. Tilhører den Norsk Lutherske Kirke i Amerika. Kom til Lake Park vaaren 1881; har drevet med farming. Døde december 1932; gift med Marit Nilsdatter Sund fra Os. Ole Olsen Berg, født i Os, Østerdalen av forældrene Ole Johnsen og EIia Emresdatter Berg. Tilhører den Norsk Lutherske Kirke i Amerika. Kom til Lake Park vaaren 1882; drev en tid med farming og i de senere aar som handelsmand i Grand Forks, N. Dak. Blev sommeren 1888 gift med Anne Sylte fra Ringebu, Gudbrandsdalen. Erik Olsen Berg, født i Os, Østerdalen av forældrene Ole Johnsen Berg og Elia Emretsdatter. Tilhører den Norsk Lu- ØSTERDØLENES SAGA 513

therske Kirke i Amerika. Kom til Lake Park i juni 1899; har arbeidet med farmarbeide, er ugift. Elias Mikkelsen Smebak, født i Os, Østerdalen av forældrene Mikkel og Magnhild Smebak. Tilhører den Norsk Lutherske kirke i Amerika; gift med Jenny Pederson fra Numedal, har arbeidet ved U. S. Navy Yard, Bremerton, Washington.

Oluf Petterson, formand au Tvillingbyernes Østerdalslag. Viceformand av det Nationale Østerdalslag. .Bor i Minneapolis.

Viceformand Oluf Peterson Paulshaugen var født den 26de juli 1894 i Elverum, Norge av forældrene Petter Paulshaugen og hustru Anne Nordstad. Han utvandret til Amerika 1914 og ankom til Minot, N. D., hvor han forblev to aar og flyttet da til Minneapolis, Minn., hvor han har bodd siden. Han er snedker av beskjæftigelse. Han blev ækteviet 1923 til Sophie Paulson. De har et barn Phyllis Fern. Han tjente i krigen og reiste den 17de mai til en leir i Syd Carolina og reiste siden oversjøs. Han har været formand for Tvillingbyernes Østerdalslag i tre aar. Han er viceformand av det Nationale Østerdalslag og er en dyktig, saavelsom interessert leder i laget. 514 O S T E R D O L E N E S SA G A

M. Holemo. — Jeg var født paa Tynset den 28de december, 1855 og hvor jeg hadde min skolegang. Den 2den oktober, 1870 blev jeg konfirmeret av Provst Widerø. Mine forældre sat i smaa kaar, og jeg maatte tidlig gjøre hvad som kunne hjælpes til for livets underhold. Min far Ole Holemoen var maler og likeledes min bror Sønvis. Da baade min far Ole Holemoen og min bror Sønvis var malere, saa maatte jeg fra de tidligste aar være med om sommeren. Siden kom jeg til Trondheim, hvor jeg fortsatte med at male, samt studerte musik under Udby's ledelse; han var en fremragende person som musikker. Var nogle aar i Østerdalen og drev mit maler haandværk. Spilte ogsaa i flere musik organisationer baade som violin og kornetist, samt instruktør baade i store byer og paa landet. Var et aar i Danmark og Tyskland. I 1884 fik jeg det indfald at reise til Amerika. Kom til mit søskendebarn Lars Breen, som var fra Dalsbygda. Han hadde farm ved Prairie Farm, Wis. Der var en kjending av mig i Ironwood, Mich., som fik mig dit i aaret 1887. Kom der og er fremdeles her. Har hat mange musikforeninger i den tid, blandt andre saa var jeg i flere aar direktør for American Legion Band. Har i 35 aar været ansat ved skolen her, som Band og Okester leder. Har ogsaa et symfoni orkester bestaaende av 55 medlemmer. — M. Holemo, Ironwood, Mich.

Martin A. Steien, Minnewaukan, N. Dak., født i Alvdal, Osterdalen, Norge den 22de februar 1894 av forældrene Marit og Arne Steien. Kom til Minneapolis, Minn., 20de april 1913 og til Minnewaukan, N. Dak. samme høst. Drev som farmarbeider til 1918 og begyndte da at farme for egen del. Kjøpte farm ved Minnewaukan, N. Dak. høsten 1927. Er Lutheraner. Var til Norge i besøk 1925. Ed A. Olson, Maddock, N. Dak., født av forældrene Ole Erickson og Marit Andershaug i Alvdal den lde september, 1868. Utvandret til Amerika aaret 1890 og ankom til New York; reiste med jernbane til mit bestemmelsessted Black River Falls, Wis. Arbeidet i skogen den vinter til vaaren 1891 og reiste derfra til Wilson, Wis., som var bebod av Alvdalinger og Foldalinger størsteparten. Samme høst fik jeg og flere til Dakota-feber, og avgaarde bar det og landet i Grafton, N. Dak. ØSTERDØLENES SAGA 515

Overvar harvesten og træskingen og reiste tilbake sidst i no- vember til Star Lake, Wis., og flakket viden omkring fra by til by. Tilslut landet i Merill, Wis., hvor jeg tok ut mit første papir for borgerskap høsten 1892 og stemte for første gang republikansk; men demokraterne vant og følgerne blev daarlige tider for arbeidsfolk. Jeg vanket viden om, stoppet det meste av tiden i Eau Claire, Wis. Sommeren 1896 reiste jeg til N. Dak., og bosatte mig for godt; tok homestead, blev gift i 1901 med Anna Skjelbostad, Indfjorden, Romsdalen. Vi har 9 barn ilive i vort ækteskap nemlig Oscar, Johan, Edith, Olga og Edwin, — alle gifte; Clarence, Otto og Mable, Vivian er hjemme. Har levet paa homesteaden det meste av tiden undtagen de sidste 10 aar, gradvis levet i Maddock for skole til barna. Hvad som sker herefter er os alle en gaate. Gertrud Søgaard. — Karl M. Moen i Trysil kjøpte gaarden Søgaard i Skjærberget og giftet sig med Helene, datter av Mathias Olsen. Gaarden brukes nu av deres to sønner, Agronomevne Karsten og Ola Søgaard. Karl bor paa gaarden, hans hustru døde september 1934. Gertrude Søgaard, datter av Karl og Helene, efter utdannelse som sykepleierske ved Norske Kvinders Sanitetsforening i Oslo og Stavanger, Norge, reiste til U. S. A. i november 1915, og praktiserte sykepleie i Fargo, N. Dak. I 1918 gik hun ind i "The American Red Cross" og tjentestgjorde som Reserve Nurse Corps ved U. S. Post Hospital Ft. Logan, Colorado. Efter discharge fra armeen september 1919 har hun praktisert sykepleie i N. Dak., California, Chicago, Illinois, og Nebraska, og ved "The S.A.T.C. Emergency Hospital, Colorado School of Mines", Golden, Colorado. Amund Storbeck, født i Tolgen prestegjæld den 30te nov. 1860 av forældrene Nils Pedersen Storbeck og hustru Kirste Amundsdatter Sætersgaard. Utvandret til Amerika den 17de april 1882, kom til Lake Park 20de mai samme aar. Arbeidet paa farmene nogle aar. Kjøpte mig farm i Atlanta township, begyndte at farme om høsten 1886; blev gift med Soline Bæ-ken den 7de november 1886. Har tilhørt den Lutherske menighet fra dens begyndelse, har været menighetens kasserer i over 40 aar og er det fremdeles. 516 O S T E R D O L E N E S SA G A

Henry Paulshaugen Opseth var født i Madison, Minn., den 14de august, 1891. Han fik sin tidlige skolegang i Canby, Min- nesota. Han er graduent av St. Olaf College, Northfield, Minn., hvor han ogsaa studerte under F. Melius Christiansen og assi- sterte denne i ledelsen av det berømte St. Olaf Kor.

Henry P. Opseth. Professor George Søberg, Fremragende lærer i musik ved Augs Lærer ved Augsburg College, burg College og Seminar, Minneapolis. Minneapolis, Minnesota.

I 1821 indgik han i ækteskap med Gertrude Eldrina Davis. De har to døtre, Dawn Adair og Joice Kay. Han kom til Augsburg i 1922 som musiklærer. Han er anset over hele nordvesten som en av de mest fremtrædende kor direktører. Det er særlig som leder av Augsburg Glee klub og Augsburg blandede kor at han har vundet berømmelse. Han er for tiden kor leder i en stor amerikansk menighet, den saakaldte Messias kirken av den svenske Augustana Synode.

Søberg familien. — Prof. George Søberg var født den 28de november 1897 ved Lakeville, Minn., av forældrene P. Søberg og hutru Oline SØberg. George Søberg er gift med Alice Marie Ancel som er født i Minneapolis den 26de december 1899. De har to barn; den ældste June Olive født 18de juni 1928. ØSTERDØLENES SAGA 517

Oline Søberg (født Teppen) er fra Trysil, Norge. Hun er født den 8de august 1854 og var gift med P. P. Teppen fra Trysil. De har følgende børn: Oscar, som faldt i verdenskrigen paa Canadas side. John, som faldt i verdenskrigen paa Amerikas side. Petra (Mrs. Titus) født i Trysil, nu boende i New York City. Mina (Mrs. Brom) født nær Farmington, Minn.; nu i Minneapolis. Deres barn er Lorraine født 1921 i Minneapolis, hvor hun bor. — Palmer, født i Lakeville, Minn., 1892 boende paa farm nær Lakeville. Han er graduent av Augsburg College. Hans hustru Judith Sundal er graduent av St. Olaf College i Northfield. Deres barn, Orlan Søberg, født i Lakeville, Minn., 1929. — George Søberg, som i flere aar har vært ansat som lærer ved Augsburg College. Amund Thorson. — Tidligere viceformand og mangeaarig utsending til Bygdelagenes Fællesraad, er født i Tolga, Norge, den 13de september, 1867 og kom til Minneapolis, Minn., med sin hustru Signe, født Stowner fra Oslo, og en datter Kitty, født i 1907. Efter i flere aar blandt andet at ha drevet kolonialhandel, blev han i 1917 ansat ved byens vandværk som operatør, hvorfra han nu efter forlængst opnaad aldersgrænse vil i nærmeste fremtid gaa av med pension. Han har deltat i foreningslivet baade her i landet og i Norge og er en fremtrædende representant i bygdelags bevægelsen i staterne. I yngre dage var han en ivrig sanger og deltok — mens han bodde i Norge —i flere store sangerstevner baade inden og utenlands. Tillike har han vært en ikke ubetydelig amatør skuespiller og hadde smaa roller ved Nasjonal Teatret i Oslo, hvor han var korsanger. I politisk henseende er han demokrat her i landet; i Norge venstremand og var blandt andet venstres valgmand i Oslo i nittiaarene.