Mm Nyrups Sidste Chance
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Mm Ugebrevet MANDAG Morgen POLITIK Nyrups sidste chance Alvorlig frygt for, at den socialdemokratiske æra er slut, har skabt nye fronter og positioner i Socialdemokratiet - Nyrup står med fire massive udfordringer og overvejer hurtig ØMU-afstemning i september og regeringsrokade i oktober - Tvunget til skift på vigtige ministerposter - Tør næppe benytte sig af den dristigste mulighed: At skifte Mogens Lykketoft ud - Mandag Morgen har kortlagt det strategiske landskab, Nyrup må handle i Historisk lave meningsmålinger i mere end et år har udløst et opgør i Socialdemokratiets top, som måske mere handler om nederlagets konsekvenser end om muligheden for at vinde den sejr, der for mange forekommer mere og mere usandsynlig. Meget tyder på, at det var denne “efter nederlaget”-dagsorden, der indledte den “sy- vårskrise”, som har domineret medierne i snart tre uger. Men det er naturligvis samtidig i dette felt af fløjdannelser, magtkampe og nye fronter, at Nyrup Rasmussen skal søge at finde grundlag for en sidste offensiv for at forsvare sin historiske rolle og sit politiske projekt. I dag overvejer Nyrup et scenario, der i givet fald vil blive indledt om fem uger, når han efter afstemningerne om overenskomstresultatet i slutningen af februar ekstraordinært indkalder den socialdemokratiske kongres til april eller maj. Samtidig vil han bebude en afstemning om ØMUen i september. Det vil give Nyrup mulighed for at fremstå som “genfødt” med et nyt, revideret regeringsprogram, en ny-sammensat regering og - formentlig - en sejr i ØMU-afstemningen bag sig. Og med behagelig distance til årsskiftets ophidsede og langt fra vellykkede udlændingedebat. ØMU-afstemningen i september og “genfødslen” i oktober regnes af nogle af Ny- rups nærmeste rådgivere for hans allerbedste chance for opfylde forventningen til the comeback kid, der efter Bill Clintons mønster med overrumplende stædighed og udholdenhed overle- ver de værst tænkelige kriser. Da en meningsmåling i januar igen bragte Socialdemokratiet ned på 20 pct. og der- med tangerede den absolutte historiske bundrekord, der blev nået i november 1998, var flere ledende ministre ellers tilsyneladende klar til at kaste håndklædet i ringen. De var parat til at rette al opmærksomhed mod nederlagets følger. Og i den spekulation dominerede to temaer: ! Hvem vil - i historiebøgerne - få skylden for, at den socialdemokratiske regering fra 1993- 2001 trods usandsynligt flotte økonomiske resultater blev en vælgermæssig katastrofe? ! Hvem skal være formand for partiet, når Nyrup efter valgnederlaget må gå, og en ny måske langvarig oppositionsperiode indledes? På baggrund af samtaler med helt centrale kilder gennemgår Ugebrevet i det følgende de vigtigste aktørers motiver og ageren under syvårskrisen - og Nyrups mulighed for at realisere den optimale modoffensiv. Fantomhistorien og strategidagen Greens meningsmåling blev offentliggjort fredag den 7. januar i år og fortæller, at Socialde- mokratiets tilslutning blandt vælgerne er reduceret til 23 pct., mens Dansk Folkeparti topper med 18 pct. Meningsmålingen tolkes som en reaktion på Nyrups nytårstale og på statsmini- sterens håndtering af udlændingedebatten, som erobrede den politiske dagsorden fra Folke- tingets åbningsdebat i oktober. Resultatet er dybt foruroligende. 23 pct. er massivt under selv de ganske lave niveauer, Socialdemokratiet har holdt mellem valgene i de senere år. Når det har været slemt, har Socialdemokratiet været nede på 28-29 pct., og det var opinionstal på det lag, der udløste den krise, som førte til Aukens fald for otte år siden. Med Greens-målingen den 7. januar er krisen akut. En alvorlig pessimisme begynder at brede sig i regeringskontorerne. I den følgende uge bringer Aktuelt et interview med Nyrup, hvor han bebuder en ny arbejdsdeling i regeringen, hvor han som statsminister vil koncentrere sig om “den store fortælling” og ministrene i højere grad skal bidrage med deres egne “noveller”. I samme uge samler Jyllands-Posten materiale til en baggrundsartikel ved samtaler Nr. 5 31. januar 2000 1 Mm Ugebrevet MANDAG Morgen off the record med socialdemokratiske ministre og folketingsmedlemmer. Inderkredsen af mediernes Christiansborg-journalister ved, at det ikke er svært at få kritiske kommentarer til statsministerens optræden fra hans partifæller. Også flere af de ministre, der rutinemæssigt giver baggrunds-briefinger til udvalgte journalister, taler ganske ofte kritisk om deres chef. I den forstand er Jyllands-Postens historie om ministeroprøret den 16. januar en fantomhistorie. Den kunne være skrevet mange gange, og flere fortilfælde findes. Men da artiklen publiceres, sætter nye målinger den i relief. Vilstrup, Gallup og Sensor bekræfter tendensen, selvom ingen af dem når helt ned til Greens’ katastrofetal. Krisen er en kendsgerning, og “ministero- prøret” får lov at præge et i forvejen indkaldt strategimøde på Roskilde Højskole den 18. januar. Hvem skal afløse Nyrup? På mødet når flere af de tilstedeværende til den konklusion, at Svend Auken og Mogens Lykketoft meget vel kan have været kilder til JP-historien. Begge udtaler sig på en måde, der bliver opfattet som udtryk for, at de har mistet troen på, at regeringen kan overleve næste valg. Dermed træder to nye temaer frem: Hvem skal have skylden for nederlaget, og hvem skal være ny formand for Socialdemokratiet? Det er en offentlig hemmelighed at Frank Jensen er Svend Aukens kandidat til for- mandsposten. Jensen forsvarede Auken under formandsopgøret, og for Auken og hans meningsfæller vil Jensens overtagelse af formandsposten være det nærmeste, Auken kan komme på en fuldstændig æresoprejsning efter nederlaget til Nyrup i 1992. At Auken også er optaget af at lægge skylden for Socialdemokratiets katastrofalt dårlige vælgeropbakning på Nyrups skuldre, er en uhyre nærliggende antagelse. For Lykketoft, som har været arkitekten bag et enestående vellykket økonomisk-politisk projekt, der møder stadigt mere udtalt international anerkendelse, er det vel nærliggende at føle en vis irritation over for en regeringschef, der tilsyneladende ikke formår at omsætte den enorme økonomisk-politiske succes i vælgeryndest. Lykketoft synes at have en vis tilbøjelig- hed til at blive grebet af mismod over livets uretfærdighed og omverdenens uforstand. Et mismod, der ikke sjældent får en aggressiv kant, som fik Lykketofts partifælle, Nyrups tidli- gere rådgiver, Jyllands-Postens kommentator Ralf Pittelkow, til at betegne hans reaktions- mønster som “et kolerisk martyrium”. Lykketoft har ved tidligere lejligheder luftet, at han kunne forestille sig en fremtidig partiledelse, hvor Frank Jensen og Pia Gjellerup delte magten. Gjellerup er Lykketofts loyale lærling, og Lykketoft så hende gerne som Nyrups efterfølger. Men ikke ulig Lykketoft vur- deres Gjellerup generelt at have svært ved at trænge igennem - ikke mindst på tv-skærmen. I en situation, hvor tungere aktører regner nederlaget for sandsynligt, kan hensynet til arvefølgen komme til at træde i forgrunden allerede i aktuelle overvejelser om en ny re- geringssammensætning. Også selvom skiftet efter al sandsynlighed ligger på den anden side af valget. Henrik Dam er holdt op med at sige nej - Karen Jespersen træder i karakter Nyrup selv og ministre, som i dag hverken er tæt på Lykketoft eller Auken, synes mest tilbø- jelige til at se Henrik Dam Kristensen som en naturlig afløser for Nyrup. Henrik Dam Kristensen er suverænt regeringens mest populære minister, og han er på det seneste holdt op med at sige, at han under ingen omstændigheder er interesseret. Som leder af partiets ØMU-kampagne rejser han landet tyndt og møder efter sigende betydelig begejstring hos vælgerne. Det kan forurolige tilhængerne af Frank Jensen-løsningen. En anden vigtig spiller i regeringen er socialminister Karen Jespersen, som også hører til de mere populære ministre, men som i flere år har haft et anstrengt forhold til Lykketoft, og som siden formandsstriden har været blandt Aukens stærke modstandere. Jespersen har i løbet af det seneste år markeret sig stadigt stærkere i den offentlige debat. Blandt andet med en bogudgivelse. Hun er en af de få ministre, der tager til orde i en bredere debat om grundholdninger, og hun har agiteret for, at værdier og holdninger fik en stærkere placering i Socialdemokratiets og regeringens kommunikation med vælgerne. Karen Jespersen er gift med Ralf Pittelkow, som hun har fulgtes med i en engageret politisk karriere gennem 25 år, først i VS og siden i Socialdemokratiet. Pittelkow forlod sin post som rådgiver for Nyrup i 1994 - ikke mindst som resultat af udviklingen af et uforsonligt modsætningsforhold til Mogens Lykketoft. Pittelkow har i sine kommentarer i Jyllands- 2 Nr. 5 31. januar 2000 Mm Ugebrevet MANDAG Morgen Posten sekunderet sin hustrus politiske aktiviteter med analyser, hvor han bl.a. skarpt har kritiseret, at udgifterne på f.eks. energi- og miljøområdet er steget betydeligt stærkere end på social- og sundhedsområdet. Pittelkow har også kritiseret manglen på “værdibaseret leder- skab”. Og han har i de sidste par uger rettet skytset mod Lykketoft og antydet, at Lykketoft var en kilde til historien om “ministeroprøret”, idet han skarpt har kritiseret, at Lykketoft var passiv og undlod at forsvare Nyrup, da stormen blev rejst. Pittelkows offensiv kan læses som et signal om, at Karen Jespersen har gjort sig klar til at slås for sin styrkede position i regeringen. Nyrup har ved nogle lejligheder, bl.a. i forbin- delse med partiets valgudsendelse i 1998 og under debatten om Amsterdam-afstemningen, trukket Karen Jespersen ind som socialdemokratisk