Fredag Den 15. November 2002 (Fremme F 21) 1285 Hensyn Til Fremmedadoption Af Danske Og Uden- Den Næste Sag På Dagsordenen Var: Landske Børn)

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Fredag Den 15. November 2002 (Fremme F 21) 1285 Hensyn Til Fremmedadoption Af Danske Og Uden- Den Næste Sag På Dagsordenen Var: Landske Børn) Fredag den 15. november 2002 (Fremme F 21) 1285 hensyn til fremmedadoption af danske og uden- Den næste sag på dagsordenen var: landske børn). 2) Første behandling af lovforslag nr. L 42: (Lovforslag nr. L 93). Forslag til lov om ændring af lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater (pvc og visse blød- gøringsmidler) samt andre afgiftslove. (Regel- Medlemmer af Folketinget Thomas Adelskov forenkling af visse afgifter). (S), Torben Hansen (S), Frank Jensen (S), Lene Af skatteministeren (Svend Erik Hovmand). Jensen (S), Anne Marie Meldgaard (S) og Nicolai (Fremsat 31/10 2002). Wammen (S) har meddelt mig, at de ønsker skriftligt at fremsætte: Lovforslaget sattes til forhandling. Forslag til folketingsbeslutning om særligt start- SU-lån. Forhandling (Beslutningsforslag nr. B 34). Lars Christian Lilleholt (V): Dette lovforslag er en del af regeringens arbejde Medlemmer af Folketinget Jette Bergenholz Bau- med regelforenkling. Målet er, at det skal være trup (S) og Karen Jespersen (S) har meddelt mig, lettere for den enkelte virksomhed at indberette at de ønsker skriftligt at fremsætte: afgifter og finde ud af, hvor meget og hvor lidt der skal betales i afgifter. Forslag til folketingsbeslutning om sikring af For ændringerne af pvc-afgiften, affaldsafgif- strafbarhed i forbindelse med omskæring af ten og chokoladeafgiften gælder det, at der ved kvinder og piger i udlandet. ændringerne er taget videst muligt hensyn til (Beslutningsforslag nr. B 35). virksomheder og fremsat forslag til at reducere de administrative byrder ved administrationen af afgifterne for både virksomheder og myndig- heder. I pvc-afgiften foreslås indført en bagatelgræn- se på 2.500 kr. for registrering og betaling af af- Den første sag på dagsordenen var: giften og mulighed for, at varemodtagere kan 1) Spørgsmål om fremme af forespørgsel nr. lade sig registrere som oplagshavere. Det bety- F 21: der i praksis, at der først skal svares afgift, når Forespørgsel til statsministeren og udenrigs- en vare forlader en virksomhed, i stedet for når ministeren [om det danske formandskab]. varen modtages. Loven betyder også, at der ale- Af Charlotte Antonsen (V), Henrik Dam Kri- ne skal svares afgift af de dele i en vare, der in- stensen (S), Kristian Thulesen Dahl (DF), Lars deholder pvc. Barfoed (KF), Holger K. Nielsen (SF), Elisabeth I affaldsafgiften vil lovforslaget medføre en Arnold (RV), Keld Albrechtsen (EL) og Jann række administrative forenklinger, herunder Sjursen (KRF). visse afgiftsfritagelser. I emballageafgiften fore- (Forespørgslen anmeldt 12/11 2002). slås afgiften på emballage af visse smøreolier genindført, da afgiftspligten ved en fejl faldt Formanden: bort ved ophævelsen af smøreolieafgiften i sid- Hvis ingen gør indsigelse mod fremme af denne ste Folketingssamling. forespørgsel, betragter jeg Tingets samtykke Endelig vil loven medføre, at chokoladeafgif- dertil som givet (Ophold). Det er givet. ten ændres, således at bestemmelserne om retur- nering af chokoladevarer gøres mere gennem- skuelig. Af høringssvarene kan man under ét se, at der generelt er stor tilfredshed hos de berørte virksomheder og organisationer. Samlet set kan man forvente, at forslaget vil medføre meget små omstillingsbyrder, samlet mellem 25 og 120 timer, og administrative lettelser på mellem 4.800 og 9.300 timer om året. Selv om de admi- 1286 Fredag den 15. november 2002 (L 42) . nistrative lettelser ér små ud fra et samfunds- og mulighederne for at opgøre mængde via mæssigt helhedssyn, er der tale om væsentlige energiindhold, når man f.eks. skal foretage en lettelser for en række virksomheder, der er om- afbrænding. Ud over det er der så afgiftsfritagel- fattet af loven. se for papirslam, når det overføres til produk- Venstre kan støtte lovforslaget. tion og kridtet hermed udnyttes. Der er flere eksempler i det, men det er alt i Jacob Buksti (S): alt et forslag, der gør det attraktivt at gennemfø- Da vores ordfører på forslaget, hr. Erik Morten- re miljørigtig produktion, bruge genanvendelse sen, ikke kan være til stede i salen i dag, skal jeg og bruge ikkeforurenende produktionsmåder. på Socialdemokratiets vegne give udtryk for, at Samtidig vil det lette erhvervslivet for en del når den siddende regering taler om regelforenk- besværligheder. Det vil være med til at regel- ling, så mener vi, at der ofte er god grund til at forenkle, og regelforenkling er, som jeg flere lytte til alarmklokkerne, idet vores erfaringer vi- gange har nævnt, en konservativ mærkesag. ser, at der meget vel kan være tale om en svæk- Vi støtter derfor forslaget. kelse af miljøindsatsen og en uhensigtsmæssig favorisering af erhvervslivet. Aage Frandsen (SF): I det fremsatte lovforslag har vi imidlertid Afgiftsforslagene på de her områder har pri- vurderet, at miljøsikkerheden fortsat er priorite- mært til formål og måske endda alene til formål ret tilstrækkelig højt, både i forhold til pvc-afgif- at sikre en fornuftig adfærd hos virksomheder, ten og affaldsafgiften og emballageafgiften samt hos borgere i det hele taget, sådan at vi forure- afgiften på anvendte ftalater. ner og sviner mindst muligt, sådan at vi efterla- Socialdemokratiet kan derfor støtte forslaget. der så få problemer som muligt til kommende Kl. 10.05 generationer. Derfor er det ikke afgørende, at der måske Mikkel Dencker (DF): kommer penge i kassen i de her tilfælde, det er Dansk Folkeparti støtter som udgangspunkt re- primært et spørgsmål om adfærdsregulering. geringens bestræbelser på at forenkle skattelov- Det kan selvfølgelig også somme tider være et givningen. Det kan vi også gøre i dette tilfælde, formål, at der kommer nogle penge ind, men det og vi støtter især den fremgangsmåde, man har centrale formål er, at der kommer en ordentlig brugt, i og med at man har hørt de berørte orga- adfærd. nisationer og virksomheder om deres syn og de- Det har også været sigtet med det her lovfor- res ideer til forenkling af lovgivningen. Det er slag, da det tidligere blev gennemført og efter- den, der bliver gennemført i praksis i dag, og det følgende ændret flere gange. Hvis der i den for- kan vi støtte. bindelse også kan laves nogle forenklinger, så- I sit høringssvar kom Dansk Industri ind på dan at det bliver mindst besværligt at admini- at rejse et par spørgsmål, og det vil vi dykke ned strere, er det selvfølgelig fornuftigt. i under udvalgsbehandlingen. Men vi kan i Vores tilgang til det her er altså ikke et hvert fald støtte det, som ligger i lovforslaget nu. spørgsmål om, om man får mere eller mindre provenu ud af det, men et spørgsmål om, at ad- Charlotte Dyremose (KF): færden er tilstrækkelig sikret i den her forbin- I Det Konservative Folkeparti finder vi det me- delse. Det tror vi den er. Der er en bagatelgrænse get væsentligt at give erhvervslivet de bedst mu- omkring pvc, som jeg godt vil se nærmere på, lige forhold. Vi ønsker vækst og dynamik i vores men det afgørende for os i det her forslag er, at samfund, og derfor skal det også være attraktivt den adfærd, som udvises fra virksomheders og at eje eller drive en virksomhed. En del af det er borgeres side, er fornuftig med hensyn til at sik- selvfølgelig, at det skal være så lidt besværligt re miljøet. som overhovedet muligt at gøre det. Samtidig Ud fra den betragtning kan vi som udgangs- mener vi, det er vigtigt at støtte en miljørigtig punkt støtte forslaget, men der kan være enkelte aktivitet. elementer, vi godt vil se nærmere på. I dette forslag er der en del regelforenklinger, der både gør det lettere at drive virksomhed og Anders Samuelsen (RV): mere tilgængeligt og rimeligt at opføre sig miljø- I Det Radikale Venstre vil vi meget gerne være rigtigt. Et par eksempler er de lettere løsninger med til at gøre det nemmere at drive virksom- for afgiftsfritagelsen for sand fra strandrensning Fredag den 15. november 2002 (L 67) 1287 hed, men vi vil på den anden side ikke være ning, så skal jeg sige, at Enhedslisten i udgangs- med til at gøre det nemmere at forurene miljøet. punktet er for forslaget. Vi har i den forbindelse hæftet os ved, at for- enklingsforslagene, som vi her behandler, sam- Mogens Nørgård Pedersen (KRF): let set skønnes at være provenuneutrale og altså Vi stemte i Kristeligt Folkeparti imod lovforslag ikke gør det billigere at belaste miljøet, men nr. L 69 i 1999, fordi vi mente, at det var at be- samtidig imødekommer virksomhedernes øn- byrde erhvervslivet unødvendigt i forhold til ske om mindre bureaukrati. : den miljømæssige gevinst, der lå i det. Dette for- Så med det forbehold, at udvalgsarbejdet slag synes dog at rette lidt op på nogle af de ikke viser, at der gemmer sig nogle miljømæs- punkter, og derfor er vi umiddelbart positive. sige forringelser bag noget af teknikken, , er vi I forhold til affaldsafgiften er det et spørgs- positive over for forslaget. mål, om det er ministerens intention stadig væk at yde kompensation til kommunalbestyrelsen Pernille Rosenkrantz-Theil (EL): til dækning af affaldsafgiften ved aflevering af Regeringen har altså valgt at bruge kræfterne på olie- og kemikalieforurenet sand fra strandrens- små, bitte regelforenklinger i stedet for at få af- ning, som det ifølge forslaget har været hidtil, skaffet brugen af plastikblødgørere, der er alvor- eller om ministeren vil gøre brug af det indføje- ligt mistænkt for at have forbindelser til f.eks. de de ord delvis i forslaget. forandringer i kønsorganerne, man finder hos Hvis der er intention om ikke at yde fuld fisk i de danske åer; i stedet for at få afskaffet kompensation til kommunerne, skal der i hvert brugen af pvc, som det i det store og hele slet fald. redegøres for, hvordan man vil sikre, at ikke er nødvendigt at bruge længere. Desuden kommunerne stadig væk vil rense strandene for. skaber pvc forurening, når det skal bortskaffes. forurenet sand. Kl. 10.10 Samtidig er der tvivl, om grundlaget for frita- Skatteministeren (Svend Erik Hovmand): gelse af afgift på genanvendte materialer, og det Jeg vil gerne sige tak for en positiv modtagelse.
Recommended publications
  • Det Offentlige Danmark 2018 © Digitaliseringsstyrelsen, 2018
    Det offentlige Danmark 2018 © Digitaliseringsstyrelsen, 2018 Udgiver: Finansministeriet Redaktion: Digitaliseringsstyrelsen Opsætning og layout: Rosendahls a/s ISBN 978-87-93073-23-4 ISSN 2446-4589 Det offentlige Danmark 2018 Oversigt over indretningen af den offentlige sektor Om publikationen Den første statshåndbog i Danmark udkom på tysk i Oversigt over de enkelte regeringer siden 1848 1734. Fra 1801 udkom en dansk udgave med vekslende Frem til seneste grundlovsændring i 1953 er udelukkende udgivere. Fra 1918 til 1926 blev den udgivet af Kabinets- regeringscheferne nævnt. Fra 1953 er alle ministre nævnt sekretariatet og Indenrigsministeriet og derefter af Kabi- med partibetegnelser. netssekretariatet og Statsministeriet. Udgivelsen Hof & Stat udkom sidste gang i 2013 i fuld version. Det er siden besluttet, at der etableres en oversigt over indretningen Person- og realregister af den offentlige sektor ved nærværende publikation, Der er ikke udarbejdet et person- og realregister til som udkom første gang i 2017. Det offentlige Danmark denne publikation. Ønsker man at fremfnde en bestem indeholder således en opgørelse over centrale instituti- person eller institution, henvises der til søgefunktionen oner i den offentlige sektor i Danmark, samt hvem der (Ctrl + f). leder disse. Hofdelen af den tidligere Hof- og Statskalen- der varetages af Kabinetssekretariatet, som stiller infor- mationer om Kongehuset til rådighed på Kongehusets Redaktionen hjemmeside. Indholdet til publikationen er indsamlet i første halvår 2018. Myndighederne er blevet
    [Show full text]
  • Økonomisk-Politisk Kalender
    Microsoft Word − 121−124 Kalender.doc (X:100.0%, Y:100.0%) Created by Grafikhuset Publi PDF. Økonomisk-politisk kalender Økonomisk-politisk kalender 7. apr. Nyt ministerhold Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har sat sit nye mi- Den økonomisk-politiske kalender for perioden primo nisterhold. Ændringer i forhold til regeringen Fogh Rasmus- 2009 og frem indeholder en summarisk oversigt over sen: vigtige økonomisk-politiske indgreb og begivenheder, • Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) der kan have betydning for vurderingen af tidsserierne i bliver ny finansminister og erstatter dermed Lars Konjunkturstatistik . Løkke Rasmussen • Inger Støjberg (V) bliver ny beskæftigelses- og lige- stillingsminister 2009 • Karen Ellemann (V) bliver indenrigs- og social- minister. 27. feb. Bruttonationalproduktet dykker Det danske BNP faldt 2 pct. i fjerde kvartal 2008, når der er Karen Jespersen fratræder samtidig som velfærdsminister og korrigeret for sæsonudsving. Det er primært de private inve- minister for ligestilling. Hendes områder fordeles på Inger steringer, der nærmest er gået i stå, og der er store fald i Støjberg og Karen Ellemann. Velfærdsministeriet skifter både import og eksport. Udviklingen er den samme i det navn til Indenrigs- og socialministeriet. øvrige EU og USA i fjerde kvartal, hvor finanskrisen for alvor er slået igennem. 14. april Nu muligt at søge penge fra renoveringspuljen Regeringens renoveringspulje, som udgør 1,5 mia. kr., tager 6. marts Rentenedsættelse til 2,25 pct. imod ansøgninger fra boligejere eller lejere, der vil have Nationalbankens udlånsrente nedsættes med 0,75 procent- lavet forbedringer på deres hus. Tilskuddet kan maksimalt point til 2,25 pct. være 40 pct. af arbejdslønnen inklusiv moms - dog højst 15.000 kr.
    [Show full text]
  • Free Schools – the Epitome of Danish Educational Tolerance?
    ROBERT SCHUMAN CENTRE FOR ADVANCED STUDIES (In)Tolerance and Accommodation of Difference in Danish Public and Private Schools Tore Vincents Olsen Sofie Marie Ahlgren Aarhus University 2011/09 3. National Case Studies - School Life Final Country Reports EUROPEAN UNIVERSITY INSTITUTE, FLORENCE ROBERT SCHUMAN CENTRE FOR ADVANCED STUDIES (In)Tolerance and Accommodation of Difference in Danish Public and Private Schools Tore Vincents Olsen Sofie Marie Ahlgren Department of Political Science and Government Aarhus University WP3: National Case Studies of Challenges to Tolerance in School Life D3.1 Final Country Reports on Concepts and Practices of Tolerance Addressing Cultural Diversity in Schools © 2011 Tore Vincents Olsen & Sofie Marie Ahlgren This text may be downloaded only for personal research purposes. Additional reproduction for other purposes, whether in hard copies or electronically, requires the consent of the author(s), editor(s). If cited or quoted, reference should be made to the full name of the author(s), editor(s), the title, the research project, the year and the publisher. Published by the European University Institute Robert Schuman Centre for Advanced Studies Via dei Roccettini 9 50014 San Domenico di Fiesole - Italy ACCEPT PLURALISM Research Project, Tolerance, Pluralism and Social Cohesion: Responding to the Challenges of the 21st Century in Europe European Commission, DG Research Seventh Framework Programme Social Sciences and Humanities grant agreement no. 243837 www.accept-pluralism.eu www.eui.eu/RSCAS/ Available from the EUI institutional repository CADMUS cadmus.eui.eu Tolerance, Pluralism and Social Cohesion: Responding to the Challenges of the 21st Century in Europe (ACCEPT PLURALISM) ACCEPT PLURALISM is a Research Project, funded by the European Commission under the Seventh Framework Program.
    [Show full text]
  • Kopi Fra DBC Webarkiv
    Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Valg 2010 : kandidater fra Sverigedemokraterne med forbindelser til White Power i hver ottende kommune Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk e-mail: [email protected] Demos Nyhedsbrev 102-104 Dette Nyhedsbrev udgives som et årsskrift. Vi vil med dette nummer af Nyhedsbrevet vise, hvorledes det i det nuværende danske demokrati er blevet afgørende at bibeholde racismeparagraffen for at beskytte en række mindretal mod forhånelse og hetz. Nyhedsbrevet giver et tilbageblik på Dansk Folkeparti med særligt fokus på de sidste 5 år, og hvorfor det er lykkedes for dem at gennemtrumfe en række mærkesager, som de har haft med helt tilbage fra starten. Vi har i beskrivelsen valgt at sætte fokus på én af Dansk Folkepartis centrale personer, Søren Krarup med hans baggrund i Tidehverv og Den Danske Forening. Vi ser på Dansk Folkepartis udenlandske netværk i deres forsøg på at skabe internationale alliancer på den nationalistiske højrefløj. Vi har her særligt fokus på Sverigesdemokraterne. I denne tid, hvor racismeparagraffen atter forsøges afskaffet, giver vi et historisk rids over paragraffen og hvordan den er blevet anvendt i racismesager bl.a. mod medlemmer af Dansk Folkeparti, som er blevet dømt for racisme. I den forbindelse kan du også læse udvalgte artikler fra tidligere Nyhedsbreve. Vi vil fastholde vores ret til at bruge ordet racisme – hvad skal man ellers kalde de mange særlove og for- hånende ord og handlinger mod bestemte grupper af mennesker. Indhold S. 3 - Ingen racisme i vores navn. Straffelovens § 266 b. Det er denne paragraf i straffeloven også kaldet racismeparagraffen.
    [Show full text]
  • Økonomisk-Politisk Kalender
    196 Økonomisk-politisk kalender minister Niels Helveg Petersen, by- og boligmi- 24. september Kulturminister Brian Mikkelsen (C) nister og minister for ligestilling Jytte Andersen, Minister for flygtninge, indvandrere forsvarsminister Hans Hækkerup og sundheds- Lettelse på de finansielle markeder og integration samt minister uden minister Sonja Mikkelsen udtræder af regerin- På grund af voldsomme kurstab på aktiemar- portefølje (Europaminister) Bertel Haarder (V) gen, som har fem nye ansigter: by- og boligmi- kederne siden angrebet på USA 11. september Skatteminister Svend Erik Hovmand (V) nister og minister for ligestilling Lotte Bunds- meddeler Økonomiministeriet, at regeringen Trafikminister Flemming Hansen (C) gaard, skatteminister Frode Sørensen, kirkemini- midlertidigt lemper solvensreglerne for livs- og Minister for videnskab, teknologi ster Johannes Lebech, sundhedsminister Arne pensionsselskaberne. Foranstaltningerne vil lette og udvikling Helge Sander (V) Rolighed og minister for udviklingsbistand Anita presset på det finansielle marked og give sel- Fødevareminister Mariann Fischer Boel (V) Bay Bundegaard. Skatteminister Ole Stavad, er- skaberne et bedre grundlag for at disponere Forsvarsminister Svend Aage Jensby (V) hvervsminister Pia Gjellerup og finansminister langsigtet. (Lov om ændring af selskabsskatte- Miljøminister Hans Christian Schmidt (V) Mogens Lykketoft skifter til henholdsvis er- loven (livsforsikringsselskabers solvens) L6 Indenrigs- og hvervsminister, finansminister og udenrigs- vedtaget den 11/10 2001) sundhedsminister
    [Show full text]
  • MUSLIMS in COPENHAGEN Muslims in Copenhagen
    coppenhagen-cover-20110220:Layout 1 2/21/2011 12:31 PM Page 1 AT HOME IN ★ EUROPE MUSLIMS IN COPENHAGEN Muslims in Copenhagen Whether citizens or migrants, native born or newly-arrived, Muslims are a growing and varied population that presents Europe with challenges and opportunities. The crucial tests facing Europe’s commitment to open society will be how it treats minorities such as Muslims and ensures equal rights for all in a climate of rapidly expanding diversity. The Open Society Foundations’ At Home in Europe project is working to address these issues through monitoring and advocacy activities that examine the position of Muslims and other minorities in Europe. One of the project’s key efforts is this series of reports on Muslim communities in the 11 EU cities of Amsterdam, Antwerp, Berlin, Copenhagen, Hamburg, Leicester, London, Marseille, Paris, Rotterdam, and Stockholm. The reports aim to increase understanding of the needs and aspirations of diverse Muslim communities by examining how public policies in selected cities have helped or hindered the political, social, and economic participation of Muslims. By fostering new dialogue and policy initiatives between Muslim communities, local officials, and international policymakers, the At Home in Europe project seeks to improve the participation and inclusion of Muslims in the wider society while enabling them to preserve the cultural, linguistic, and religious practices that are important to their identities. muslim-coppenhagen-incover-publish-110220-OSF:publish.qxd 2/21/2011 5:59
    [Show full text]
  • Politics in Digital Society
    Politics in Digital Society Ph.D. thesis by Troels Runge IT University at Copenhagen Submitted May 17, 2021 i Examination Committee Bente Kalsnes, Associate Professor, School of Communication, Leadership and Management, Kristiania University College, Norway Ulrike Klinger, Junior Professor, Institute for Media and Communication Studies, Freie University, Berlin, Germany. Gitte Stald, Associate Professor, IT University of Copenhagen, Head of Committee. Supervisors Lisbeth Klastrup, Associate Professor, IT University of Copenhagen. Luca Rossi, Associate Professor, IT University of Copenhagen. ii English Summary This thesis departs from the fact, that the use of social media platforms has become a precondition for politicians and parties, where social media have been presented as new opportunities to reach and engage voters, bypassing mass media, and levelling the political playing field. Now, however, politicians and parties face the limitations and control of platforms, and must submit to new forms of media logic, increased mediatization of politics. To comprehend this transformative shift, we must understand that digital and social media permeate all aspects of society, that we now live in a digital society. Sociologist Deborah Lupton have noted that “... the very idea of ‘culture’ or ‘society’ cannot now be fully understood without the recognition that computer software and hardware devices not only underpin but actively constitute selfhood, embodiment, social life, social relations and social institutions” (Lupton, 2014). This is certainly true in politics too. This thesis is contextualized within the formal arena of national politics in Denmark, including the Danish media system and the specificity of Danish political culture. Throughout the thesis, I focus on how social media platforms are used by Danish politicians, as an illustration of how the transformative power of platforms impacts formal politics, i.e., how politics is exercised and performed by politicians and political parties in election campaigns as well as in agenda-setting in everyday politics.
    [Show full text]
  • Betænkning Over Forslag Til Folketingsbeslutning Om Afskaffelse Af Forældelsesfristen I Pædofilisager
    Udskriftsdato: 26. september 2021 2011/1 BTB 4 (Gældende) Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af forældelsesfristen i pædofilisager Ministerium: Folketinget Betænkning afgivet af Retsudvalget den 29. februar 2012 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af forældelsesfristen i pædofilisager [af Peter Skaarup (DF), Pia Adelsteen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Dennis Flydtkjær (DF) og Pia Kjærsgaard (DF)] 1. Udvalgsarbejdet Beslutningsforslaget blev fremsat den 27. oktober 2011 og var til 1. behandling den 17. januar 2012. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget. Møder Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder. Spørgsmål Udvalget har stillet 3 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 2. Indstillinger Et flertal i udvalget (S, RV, SF, EL og SIU) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse. Et mindretal i udvalget (V, DF, LA og KF) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret. Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgi- velse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen Jacob Bjerregaard (S) Poul Andersen (S) Mogens Jensen (S) Mette Reissmann (S) Ole Hækkerup (S) Rasmus Prehn (S) Jeppe Mikkelsen (RV) Zenia Stampe (RV) Camilla Hersom (RV) Meta Fuglsang (SF) Anne Baastrup (SF) fmd. Pernille Skipper (EL) Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Frank Aaen (EL) Doris Jakobsen (SIU) Kim Andersen (V) Preben Bang Henriksen (V) Inger Støjberg (V) Karen Jespersen (V) Jan E. Jørgensen (V) Karsten Lauritzen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Karsten Nonbo (V) Peter Skaarup (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Pia Adelsteen (DF) Kim Christiansen (DF) Simon Emil Ammitzbøll (LA) Tom Behnke (KF) nfmd.
    [Show full text]
  • Hvem Er De, Og Hvad Vil De ?
    mød partierne HVEM ER DE, OG HVAD VIL DE ? Socialdemokraterne Radikale venstRe de Konservative SocialiStiSk folkeparti LiberaL aLLiance KristendemoKraterne Dansk Folkeparti Venstre EnhEdslistEn TIL INDHOLD INDHOLD Mød partierne: Hvem er de, og hvad vil de? Venstre side 3 Socialdemokraterne side 4 Dansk Folkeparti side 5 Socialistisk Folkeparti side 6 Det Konservative Folkeparti side 7 Det Radikale Venstre side 8 Enhedslisten side 9 Liberal Alliance side 10 Kristendemokraterne side 11 Navne i Folketinget side 12 Venstre (V) Lars Løkke Rasmussen, statsminister, Mød partierne: Hvem er de, og hvad vil de? cand.jur., født 15. maj 1964 Politisk leder og partiformand:Lars Løkke Ras- Partiets grundholdninger:Partiet bygger mussen, statsminister, cand.jur., født 15. maj 1964 på det liberale menneskesyn. Mennesket trives bedst i frihed under ansvar, hvor man tager ansvar for sit eget Valgresultat i 2007: 26,2 procent liv og medansvar for andre. Størst mulig frihed til, at den enkelte kan stræbe efter Mandater i Folketinget: 46 (46 valgt i 2007, Malou et godt liv for sig selv, er ikke nogen modsætning til Aamund kom til, men forlod Folketinget i juni). fællesskab, for de stærkeste fællesskaber er dem, hvor folk frivilligt går sammen. De, der kan klare sig selv, har Antal medlemmer: 50.356 (31.12.2009) en moralsk pligt til at hjælpe andre. Partiets historie:Da Danmark i 1849 fik sin Frisind er vigtigt: At man anerkender andres ret til frit første demokratiske forfatning, var bønder og liberale at tænke, tro og tale og vælge, hvordan de vil leve. byfolk allerede gået sammen i Venstre. En overgang var der hele tre Venstre-grupper i Folketinget, men i 1870 Privat ejendomsret er den vigtigste garanti for økono- sluttede de sig sammen.
    [Show full text]
  • Regeringer Siden 1953
    Regeringer siden 1953 Regeringen Hans Hedtoft III (Socialdemokratiet) Fra 30. september 1953 til 1. februar 1955. Ændringer 1. november 1953 og 29. januar 1955. Statsminister: Hans Hedtoft til sin død 29. januar 1955, derefter fungerede H.C. Hansen Udenrigsminister: H.C. Hansen, tillige fungerende statsminister fra 29. januar 1955 Finansminister: Viggo Kampmann Indenrigs- og boligminister: Johannes Kjærbøl Minister for offentlige arbejder: Carl Petersen Arbejds- og socialminister, fra 1. november 1953 socialminister: Johan Strøm Fiskeriminister: Christian Christiansen Forsvarsminister: Rasmus Hansen Landbrugsminister: J.S. Smørum Minister uden portefølje, fra 1. november 1953 økonomi- og arbejdsminister: J.O. Krag Undervisningsminister: Julius Bomholt Kirkeminister: Bodil Koch Minister for handel, industri og søfart: Lis Groes Justitsminister: Hans Hækkerup 1 Regeringen H.C. Hansen I (Socialdemokratiet) Fra 1. februar 1955 til 28. maj 1957. Ændringer 30. august 1955 og 25. maj 1956. Statsminister og udenrigsminister: H.C. Hansen Finansminister: Viggo Kampmann Indenrigs- og boligminister, fra 30. august 1955 boligminister og minister for Grønland: Johannes Kjærbøl Indenrigsminister: Carl Petersen fra 30. august 1955 Socialminister: Johan Strøm Fiskeriminister: Christian Christiansen Forsvarsminister: Rasmus Hansen til 25. maj 1956, derefter Poul Hansen (Kalundborg) Landbrugsminister: Jens Smørum Økonomi- og arbejdsminister: J.O. Krag Undervisningsminister: Julius Bomholt Kirkeminister: Bodil Koch Minister for handel, industri og søfart: Lis Groes Justitsminister: Hans Hækkerup Minister for offentlige arbejder: Carl Petersen til 30. august 1955, derefter Kai Lindberg Minister uden portefølje: Ernst Christiansen fra 30. august 1955 2 Regeringen H.C. Hansen II (Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Danmarks Retsforbund) Fra 28. maj 1957 til 21. februar 1960. Ændringer 8. oktober 1958 og 19. februar 1960.
    [Show full text]
  • Mindst Omtalte MF'er
    [email protected] www.buhlrasmussen.eu Drogdensgade 16 3.tv 2300 Copenhagen S (+45) 2680 9492 Mindst omtalte folketingspolitikere Til brug for radioprogrammet ”Pressen på P3” har vi samlet en liste over de sjældnest omtalte politikere i Folketinget. Opgørelsen omfatter artikler i de største danske onlinemedier i perioden fra 2012 og frem til februar 2013. Undersøgelsen medtager kun artikler hvor det præcise politiker-navn fremgår. Navnet skal være stavet rigtigt og eventuelt mellemnavn skal benyttes. Den anvendte metode til måling af omtale svarer til den, vi benytter på siderne omtalebarometer.dk og hvemstemmerhvad.dk - her kan også læses mere om fremgangsmåden. Nr Omtaler Parti Navn Kommentar 1 1 Socialdemokraterne Daniel Toft Jakobsen Stedfortræder 2 2 Javnadarflokkurin Sjúrður Skaale Oversøisk mandat 3 2 Det Radikale Venstre Linda Kristiansen Stedfortræder 4 2 Sambandsflokkurin Edmund Joensen Oversøisk mandat 5 2 Socialdemokraterne Per Husted Stedfortræder 6 6 Socialdemokraterne Annette Lind 7 8 Venstre Anni Matthiesen 8 10 Socialdemokraterne Julie Skovsby 9 11 Socialdemokraterne Karin Gaardsted 10 11 Venstre Anne-Mette Winther Christiansen 11 14 Siumut Doris Jakobsen 12 15 SF Sanne Rubinke 13 16 Socialdemokraterne Karen J. Klint 14 19 Dansk_Folkeparti Karina Adsbøl 15 20 Inuit Ataqatigiit Sara Olsvig Oversøisk mandat 16 21 Venstre Thomas Danielsen 17 22 Venstre Birgitte Josefsen 18 23 Dansk Folkeparti Mikkel Dencker 19 26 Dansk Folkeparti Jørn Dohrmann 20 31 Dansk Folkeparti René Christensen 21 33 Enhedslisten Lars Dohn 22
    [Show full text]
  • Karen Jespersen
    Fredag den 5. december 1997 1939 Meddelelser fra formanden Forslag til folketingsbeslutning om forbedring af rammerne for Skolefritidsordningerne (SFO). Formanden: (Beslutningsforslag nr. B 82). Socialministeren (Karen Jespersen) har meddelt mig, at hun ønsker skriftligt at fremsætte: Medlemmer af Folketinget Ester Larsen (V), Henriette Kjær (KF), Jan Køpke Christensen Forslag til lov om ændring af lov om social (FP), Bruno Jerup (EL) og Poul Nødgaard (DF) bistand og lov om aktiv socialpolitik. (Rådig- har meddelt mig, at de ønsker skriftligt at frem- hedsvurdering). sætte: (Lovforslag nr. L 122). Forslag til folketingsbeslutning om forsøg med Arbejdsministeren (Jytte Andersen) har med- offentliggørelse af afgørelser fra Sundhedsvæ- delt mig, at hun ønsker skriftligt at fremsætte: senets Patientklagenævn. Beslutningsforslag nr. B 83). Forslag til lov om ændring af lov om ferie, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om arbejdsmarkedsuddannelser, lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension med flere love. (Ændringer i forbindelse med mid- Den første sag på dagsordenen var: lertidig pensionsopsparing). 1) Første behandling af lovforslag nr. L 90: (Lovforslag nr. L 126). Forslag til lov for Grønland om telekommuni- kation. Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv Af forskningsministeren (Jytte Hilden). arbejdsmarkedspolitik og lov om arbejdsløs- (Fremsat 20/11 97). hedsforsikring m.v. (Tilmelding af kontant- hjælpsmodtagere, aktivering ved raskmelding). Sammen med denne sag foretoges: (Lovforslag nr. L 127). 2) Første behandling af lovforslag nr. L 91: Forslag til lov om ændring af lov om forsy- Medlemmer af Folketinget Poul Nødgaard (DF), ningspligt og visse forbrugerforhold inden for Kristian Thulesen Dahl (DF), Ole Donner (DF) telesektoren.
    [Show full text]