Politisk Kronik 2. Halvår 2004 Af Lars Bille
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Politisk kronik 2. halvår 2004 Lektor Lars Bille, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet Den politiske sommerføljeton kom til at svar på spørgsmålet, om de radikale ville pe- handle om Danmarks overholdelse af de in- ge på Mogens Lykketoft som ny statsmini- ternationale konventioner vedrørende men- ster, bestod i en henvisning til, at det ville en neskerettigheder. På baggrund af en rapport udvidet hovedbestyrelse i partiet tage stilling om menneskerettighedssituationen i Dan- til, når den tid kom. Det var ikke en afvis- mark udarbejdet af Europarådet fremførte ning, men det var heller ikke et tilsagn. dette råds menneskerettighedskommissær Alvaro Gil-Robles i et interview i Politiken Sagen genoplivede i et vist omfang den inter- den 14. juli, at de stramme danske regler om ne debat i Socialdemokratiet. Nogle amtsfor- familiesammenføring ubetinget overtrådte mænd og medlemmer af partiets hovedbesty- Den Europæiske Menneskerettighedskon- relse ønskede enten helt at fjerne 24-årsreglen ventions bestemmelser om, at alle har ret til eller i hvert fald at lempe reglerne for familie- et familieliv. Kritikken blev afvist af flygt- sammenføring, medens flere socialdemokrati- ninge- og integrationsminister Bertel Haar- ske borgmestre fra kommuner med mange der og Socialdemokratiets politiske ordfører indvandrere var kategoriske modstandere af Frank Jensen fandt, at det var regeringens an- lempelser. De fandt støtte hos Karen Jesper- svar at sørge for at lovgivningen overholdt sen, mens de andre fandt støtte hos blandt an- konventionerne. Partiet havde støttet lovgiv- det den tidligere partiformand Svend Auken. ningen for at sikre, at der ikke blev gennem- ført tvangsægteskaber, og den holdning hav- Da partiformand Mogens Lykketoft vendte de partiet stadig. hjem fra sommerferie – nu uden fipskæg – fastslog han i TV-Avisen den 1. august, at Dette fik den radikale leder Marianne Jelved han ikke kunne se noget bedre bud end en til den 17. juli nok så bastant at erklære, at fastholdelse af 24-års reglen. Partiet havde i hvis Socialdemokraterne ikke efter et valg maj 2003 fastlagt dets udlændinge- og inte- gik med til at ændre reglerne om familiesam- grationspolitik. Den var med varierende glæ- menføring, så de respekterede menneskeret- de accepteret af alle folketings- og hovedbe- tighederne, blev der intet regeringssamarbej- styrelsesmedlemmer. Partiet kunne ikke – de mellem de to partier. Dermed var sagen med den forhistorie præget af uklarhed og om 24-års reglen blevet løftet op på et andet uenighed i dette spørgsmål som partiet havde og ganske interessant politisk niveau. Det – leve med en fornyet uklarhed. Politikken lå blev ikke mindre interessant af, at hendes fast. Om konsekvenserne af dette standpunkt 51 med hensyn til et regeringssamarbejde med skerettighederne. Det var ikke helt den sam- Det Radikale Venstre, var det hans opfattelse, me konklusion det danske Institut for Men- at hvis der var områder, hvor de ikke kunne neskerettigheder var nået frem til i den rap- blive enige om at ændre noget, så måtte de la- port, instituttet offentliggjorde den 4. okto- de være med at ændre noget. ber. Det hed heri, at 24-års reglen ikke i sig selv var en overtrædelse af de internationale Den opfattelse delte Marianne Jelved langt konventioner, men at den blev administreret i fra. Det var hjerteblod for Det Radikale Ven- strid med konventionerne i de tilfælde, hvor stre, at udvikle et internationalt retssamfund reglen ramte skævt og gik ud over menne- med stærke internationale organisationer. sker, som ikke var involveret i tvangsægte- Derfor skulle en dansk regering rette sig ind skaber, eller hvor danske statsborgere blev efter en kritik, der kom fra en sådan organi- tvunget til at flytte til udlandet med deres sation. Efter et hovedbestyrelsesmøde i Soci- udenlandske ægtefælle. Dermed var fokus aldemokratiet den 13.-14. august søgte Mo- flyttet fra selve loven til administrationen af gens Lykketoft at bløde en anelse op i forhol- den, og da 24-års reglen isoleret set ifølge in- det til de radikale ved at sige, at socialdemo- stituttet ikke var i strid med internationale kraterne under ingen omstændigheder kunne konventioner, så var dens afskaffelse ikke stå inde for en lovgivning, der stred mod længere et ultimativt krav fra de radikale. menneskerettighedskonventionerne. De men- te blot ikke, at 24-års reglen var i strid med Her sluttede føljetonen med en fornyet til- konventionerne. Og i øvrigt var det en sag for nærmelse mellem de radikale og Socialde- domstolene at afgøre. Der var på mødet kun mokraterne. Men den havde demonstreret, at et par enkelte, der ønskede en ny debat om der på det udlændingepolitiske område var en udlændingepolitikken. Det var stadig et soci- flanke i regeringsalternativet, som kunne aldemokratisk ønske at danne regering med åbnes igen, et forhold som regeringspartierne de radikale, men en ren socialdemokratisk re- ganske givet ville vide at udnytte maksimalt, gering blev dog ikke udelukket. Det sidste når folketingsvalget skulle afholdes en gang i blev et par dage senere kraftigt støttet af den løbet af 2005. tidligere indenrigsminister Karen Jespersen. Hun var af den overbevisning, at hensynet til Socialdemokratiet holder kongres hvert år, en stram udlændingepolitik klart burde sæt- men hvert fjerde år er kongressen af længere tes over hensynet til muligheden for et rege- varighed, og der kan vedtages politiske pro- ringssamarbejde med de radikale. Socialde- grammer, partiets love kan behandles og til- mokraternes garanti for, at konventionerne lidsfolk kan vælges. Det var en sådan kon- skulle holdes, blev noteret med tilfredshed af gres, der afholdtes i Ålborg den 9.-12. sep- de radikale efter deres sommergruppemøde tember. En af de vigtigste sager, der skulle 18. august. Men partiet fastholdt, at det var et behandles, var vedtagelsen af et nyt princip- ultimativt krav for regeringsdeltagelse. program »Hånden på hjertet«. Udkast til ind- holdet havde i et par år været til debat blandt Europarådets kritik af de danske regler havde medlemmerne i de lokale partiforeninger. I ført til, at regeringen havde bedt embeds- det oprindelige udkast var ordet socialisme mændene i Flygtninge-, Justits- og Udenrigs- ikke medtaget, men modstanden mod, at det ministeriet om at gennemgå reglerne. Den ikke indgik i teksten, var så stor hos medlem- 22. september offentliggjorde regeringen no- merne, at det i den endelige version forblev i tatet, som afviste kritikken fra Europarådet. programmet. Det hed således, at et af partiets Regeringen konkluderede, at de danske reg- mål var »at udbrede demokrati, demokratisk ler var i fuld overensstemmelse med menne- socialisme, global lighed, international soli- 52 daritet og sikkerhed«. Den øgede betoning, ne stræbte efter et regeringssamarbejde med som allerede var blevet indarbejdet i pro- Det Radikale Venstre. Den stramme udlæn- grammet fra 1992, af at skabe større rum for dingepolitik ville så ikke kunne opretholdes, individuelle løsninger og for at indrette fæl- snarere tværtimod, til skade for sammen- lesskabet så den enkelte i højere grad fik hængskraften i det danske samfund. Den 9. medindflydelse og valgmuligheder, forstær- oktober drog hun derfor konsekvensen og kedes yderligere i det nye program. Dog ikke meddelte sin kredsformand, at hun trådte ud mere end at det stadig fastholdtes, at friheden af Folketinget. Det var ikke mange i den so- kun var ægte, hvis den var for alle, og at fri- cialdemokratiske inderkreds, der beklagede heden skulle sikres gennem fællesskabet. hendes beslutning, men en meningsmåling Men 1977-programmets marxistisk inspire- viste, at en meget stor del af de socialdemo- rede samfundsanalyse og vokabularium var kratiske vælgere sympatiserede med hendes der ikke noget tilbage af. synspunkter. De mente tillige, at partiet nu havde mistet et populært aktiv. Trods be- Partiformand Mogens Lykketofts kongrestale stræbelserne for at forhindre det, forvoldte var selvfølgelig et langt skarpt angreb på re- udlændingepolitikken altså stadig problemer. geringen og en gentagelse af de syv punkter om, hvad Socialdemokraterne ville gøre, når Det voldte også problemer for Socialdemo- – og ikke hvis – de generobrede regerings- kraterne, at de skulle finde en ny kandidat til magten. Talen, som ikke indeholdt nye politi- overborgmesterposten i København, efter ske meldinger, blev pænt modtaget af de godt Jens Kramer Mikkelsen den 7. juni havde 700 kongresdeltagere, heraf 485 stemmebe- meddelt, at han ikke søgte genvalg. Den 16. rettigede. Trods flere indlæg under debatten august erklærede Ritt Bjerregaard, at hun om partiets problemsager, som for eksempel gerne ville lade sig opstille. Hun flyttede der- efterløn og udlændingepolitik, lykkedes det for med det samme folkeregisteradresse. for ledelsen af få afviklet kongressen, så den Hendes melding delte omgående de 16 udadtil demonstrerede enighed og en vis por- københavnske opstillingskredse. En del men- tion optimisme. Det kneb mere med begejst- te, at hun ganske enkelt var for gammel og ringen. Den blev til gengæld tildelt Poul Ny- uden de visioner, som byen behøvede, og rup Rasmussen på baggrund af resultatet til desuden vidste hun for lidt om Københavns europaparlamentsvalget i juni. Socialdemo- problemer. Andre fandt, at hun simpelthen kraternes veneration for formænd, der ikke var det stærkeste kort, partiet kunne spille ud længere var formænd, fornægtede sig ikke. med i den tætte kamp, alle forventede, der ville blive om overborgmesterposten, et em- På kongressen advarede tidligere indenrigs- bede