Ved Stranden 16, København.Pdf
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
2 Besigtigelsesdato: 03.02.2016 Besigtiget af: Jeppe Priess Gersbøll Journalnummer: 2010-7.82.07/101-0001 Kommune: Københavns Kommune Adresse: Ved Stranden 16, 1061, København K Betegnelse: Ved Stranden 16 Fredningsår: 1918, udvidet 1990. Omfang: Forhuset (opført 1748 af Philip de Lange, forhøjet 1886) og de to sammenbyggede sidehuse på 4 fag og 6 fag (1795 og 1796, forhøjet 1844, som forhuset, fredet 1918, udvidet 1990. I den følgende beskrivelse er ikke taget stilling til lovligheden i tidligere udførte bygningsarbejder på ejendommen. Følgende er besigtiget: 1., 2. og 3. sal, der alle anvendes til erhvervsformål. Der pågår for tiden nødvendige og gennemgribende bygningsarbejder i ejendommens kælder- og stueetage pga. svamp. Ejendommen er beliggende som et led i husrækken, hvor forhuset, oprindeligt opført 1748, er sammenbygget med naboejendommene Ved Stranden, mens ejendommens to sidehuse er beliggende bagved i gården som integreret led i Øster Kvarters tætte struktur, der væsentligst er resultat af genopbygningen efter branden i 1795. Ejendommens forhus er opført i fire fag, med kælder og fire etager og en udnyttet tagetage. Facadens to yderfag er i placeret let fordybet i forhold til de to midterste fag, hvis hovedvægt ligger i beletagen. Over stueetagen er en kordongesims. Facaden er berappet. I 1. yderfag mod nord er en ældre brunbejdset træport med ni fyldninger og med en indbygget indgangsdør, over hvilken der er en tværgående overligger, tre fyldninger og et vinduesparti med tre vinduer. I andet fag fra syd er en kældernedgang i en forsænket niche (kælderen lod sig ikke tilgå). I facaden ud til Ved Stranden er der på alle hovedetager traditionelt udførte firerammede, brunmalede vinduer med opsprosning af de nederste rammer. I forhusets facade er der sandstensindfatninger om vinduerne i stuen, på 1. sal, og på 2. sal over de to midterste vinduer. I stuen er indfatningerne forkrøppede. På 1. sal er der desuden over de to midterste vinduer brudte segmentfrontoner med centralt placerede dekorationer forestillende frugtkurve. Under alle vinduer er sålbænke, i midterfagenes vinduer med knægte. Øverst er en profileret hovedgesims med sparrenkopper. Taget er et heltag hængt med røde tegl, og heri er tre asymmetrisk 3 anbragte kviste med traditionelt udførte torammede og opsprossede vinduer. Gennem porten kommer man til portrummet, der er pigstensbelagt, pudset og gulmalet over en lav sokkel. I væggen mod syd er der indgang til trappeopgangen via en traditionelt udført tofløjet, mørkegrøn fyldningsdør med nyere greb. Forhuset er i gården sammenbygget med det første af de to på hinanden følgende sidehuse, der er beliggende i gårdens sydlige del på den dybe grund. Hele gårdsiden er pudset og gulmalet. Det første sidehus er sammenbygget via et afrundet fag i forhusets gårdside og er over seks fag opført med kælder, fire etager samt en udnyttet tagetage ligesom forhuset. Det første sidehus har et fremspring på fire fag, med et skråfag på hver side. Det andet, lidt smallere sidehus er beliggende umiddelbart i forlængelse af det første sidehus med fire fag samt tilsvarende etagehøjde som de øvrige bygninger. Sidehuset er her sammenbygget med sidehuset tilhørende naboejendommen i Admiralgade. Begge sidehuse har tage med ensidig hældning med afvalmning i skråfagene, og sidehusene er i lighed med forhuset hængt med røde tegl. I hele ejendommens gårdside, både forhus og sidehuse er ældre og traditionelt udførte firerammede – og i det afrundede hjørnefag i overgangen mellem forhus og sidehus otterammede – småtopsprossede og mørkegrønne vinduer med ældre hængsler, mens kælderetagen i fladbuede vinduesnicher har traditionelt udførte torammede, opsprossede vinduer. I det første sidehus’ bagerste skråfag og midterst i det andet sidehus er der i kælderetagen to tofløjede traditionelt udførte, mørkegrønne revledøre med adgang til kælderen, mens der i næstinderste fag på det andet sidehus er en nyere, mørkegrøn branddør, der giver adgang til bagtrappens opgangsrum i det allerinderste fag. Gården er pigstensbelagt. Fra portrummet er adgang til ejendommens hovedtrappe i det bevarede trapperum med forskudte vinduesgennembrud i forhold til etagerne. Fra bunden af trapperummet er der desuden via en nyere branddør opgang til den høje stueetage, ligesom der er en repos i nederst i midten af trapperummet med en traditionelt udført hvidmalet fyldningsdør. Trappen er en stort formet treløbstrappe med god durchsicht, let afrundede hjørner, spinkle balustre og en enkelt profileret håndliste. Trappeløbet og håndlisten er malet perlegrå, trinene er belagt med linoleum, mens trapperummet er hvidmalet. Langs væggen er en profileret liste, der løber over alle forhusets hovedetager. På hver repos giver en traditionelt udført, tofløjet, hvidmalet fyldningsdør med traditionelt udførte gerichter og tredelt opsprosset overvindue adgang til én lejlighed på hver etage, der i dag fra 1. til 3. sal udgør samlede, bevarede planer mellem forhus og sidehuse – og som derfor her behandles således. I ejendommen er der i forhus og sidehuse grundlæggende velbevarede 4 planløsninger. På beletagen, 1. sal, ankommer man fra trapperummet til en fordelingsgang med adgang til de to stuer, hver med to fag mod gaden. Fra den sydlige af stuerne er der adgang til en stor stue med skorstenskerne i det sydvestre hjørne, hvis østre ende er afrundet og i hvis bue der i den søndre side er adgang til en lang fordelingsgang med en skorstenskerne midtvejs i det første sidehus på seks fag, hvor der er to trefags stuer mod gården. Fra gangen er der adgang til det andet sidehus med et rum i to fag med nyere køkken- og toiletfaciliteter (hvor en kogeniche ifølge tegninger må ligge bagved) og til bagtrappens opgangsfag, hvor der på hver repos desuden i det bagerste fag i bygningen er et depotrum. Bagtrappen, hvis reposer er linoleumsbelagte, er en ældre toløbstrappe med afrundet mægler, trætrin, spinkle balustre og en profileret håndliste. 1. sals planløsning gentager sig i store træk på 2. og 3. sal, hvor 2. sal i forhuset dog har tre stuer mod gaden, et enkelt depotrum, og hvor sidehusets fordelingsgang er kortere og giver adgang et større rum mellem første og andet sidehus. 3. sal minder i sin planløsning derfor mest om 1. sal i ejendommen. De traditionelt udførte vinduer i forhuset har hulposte. De ældre og traditionelt udførte vinduer har en del ældre stormkroge og anverfere. I ejendommen er der i de fleste vinduer opsat nyere, traditionelt udførte forsatsvinduer. På 1. til 3. sal er der helt gennemgående traditionelt udførte, hvidmalede tre- og femfyldningsdøre med tilsvarende ens udformede, spinkle greb og profilerede gerichter. En del døre har desuden ældre, indstukne hængsler. Dørnichen med de tofløjede fyldningsdøre mellem forhusets gadevendte stuer har ydermere ældre konsolbårne og udsmykkede fordakninger. I sidehusets fordelingsgang på 1. sal har dørene indtil til de gårdvendte rum traditionelt udførte opsprossede overvinduer. Der er på 1. til 3. sal i de allerfleste rum traditionelt udførte plankegulve i fyr. I forhusets stuer og rum mod gaden er der på 1. og 2. sal ældre brystnings- og lysningspaneler, mens der i sidehusene er flere rum med ældre hel- og lysningspaneler. Dertil kommer opsatte traditionelt udførte rammelister i stuernes vægge på beletagen i forhuset. I de afrundede stuer mod gården er der på 1. og 3. sal omkring skorstenskernen ældre kakkelovnspilastre med kapitæler. I forhusets stuer mod gaden er der på 1. sal bevaret profileret stuk, mens den afrundede stue mod gården på 1. sal har stuk med sparrenkopper og rosetter samt en central roset; det samme gælder denne stue på 3. sal, dog uden central roset. De fleste lofter i ejendommen står i øvrigt glatte og hvide, men enkelte rum har opsat nedhængte akustikplader. Alt i alt er løsninger og materialeholdning på 1. til 3. sal gennemgående homogene og traditionelle. Forhuset på adressen Ved Stranden 16 er opført i 1748 af bygmester Philip de Lange (1700-1766) for generalkrigskommissær Stephen Hansen (1701-70). Han var en af Philip de Langes tilbagevendende 5 opdragsgivere, som han kan have mødt i Skydeselskabet, hvor de begge kom. Vi ved med sikkerhed, at de Lange stod for tegningerne til og opførelsen af Hansens palæ i Helsingør, og der er stor sandsynlighed for, at det også er ham, der stod bag hans lystbolig Hellebækgård og genopbygningen af denne ejendom, Ved Stranden 16. Huset var oprindeligt i tre etager med frontispice over de to midterste fag i forlæg. Forhuset blev forhøjet med én etage i 1844 for grosserer Harboe, men den oprindelige facadeudsmykning bibeholdtes ved denne ombygning. Siden bygningen blev fredet i 1918, har man tilskrevet den de Lange, og de personlige forbindelser og stilistiske indicier er meget klare, men stensikre er vi ikke. Som alle andre ejendomme i området var også Ved Stranden 16 blevet beskadiget ved branden i 1728, men ikke så meget, at huset skulle rives ned. I 1748 lod Stephen Hansen huset renovere, og samtidig opførte han et nyt forhus til gaden. Efter branden i 1728 udviklede strækningen Ved Stranden, Gammel Strand og Nybrogade sig til et pænt strøg til byens bedre borgerskab – ikke mindst fordi det lå lige over for Slotsholmen. Som flere andre steder i byen kom de nye huse her til at overgå deres forgængere i størrelse og udseende. De stigende byggeomkostninger resulterede i stigende lejeudgifter, således at mindrebemidlede familier ikke længere havde råd til at bo, hvor de boede før, og blev presset ud til byens udkanter. Philip de Lange var blandt dem, der forsøgte at overbevise