2013-06-19 13:17 CEST Paradise Lost fejrer 25 år på metal-scenen med koncert i VEGA

VEGA & Live Nation præsenterer

Paradise Lost fejrer 25 år på metal-scenen med koncert i VEGA Det engelske metal-band Paradise Lost har i år eksisteret i 25 år, og det fejrer bandet med en jubilæumstour, der bl.a. bringer dem til Lille VEGA den 3. september. Her præsenterer de materialet fra deres seneste album, , der udkom sidste år. 25-års eksperimenter med metal-genren fejres I 1988 dannede sanger , guitaristerne Greg Mackintosh og Aaron Aedy samt bassist Steve Edmondson bandet Paradise Lost i Halifax, West Yorkshire i England. To år efter udkom bandets selvbetitlede debut, og det blev starten på en glorværdig, 25 år lang karriere indenfor metal-musikken.

I 1991 udkom det skelsættende album Gothic, der for alvor var med til at definere doom/-genren, og siden har Paradise Lost på intet mindre end 13 album næsten konstant eksperimenteret med deres lyd og været med til skabe og definere nye genrer og stilarter indenfor metalmusikken.

Tilbagevenden til udgangspunktet på seneste album På bandets seneste udgivelse, Tragic Idol fra april 2012, vendte de tilbage til udgangspunktet med et album, der fokuserede på doom/death metal-genren. Albummet fik gode anmeldelser, bl.a. af Gaffas anmelder, der kvitterede med 4/6 stjerner og skrev:

”Det 13. album fra engelske Paradise Lost afviger grundlæggende ikke meget fra forgængeren Faith Divides Us – Death Unites Us. Det skal de ikke høre et ondt ord for, for det album byggede på bandets uhyre stærke sangskrivning og en ganske vellykket balancegang mellem Paradise Losts -rødder og god klassisk heavy metal.”

Lyt til nummeret ”Fear of Impending Hell”.

Når Paradise Lost vender tilbage til VEGA, er der derfor lagt op til en aften med en af metal-scenens mest erfarne navne, der stadig formår at skabe nye, gode numre, som placerer bandet blandt de mest respekterede indenfor genren.

Fakta om koncerten: Paradise Lost (UK) Tirsdag den 3. september kl. 21 Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 Kbh. V 185 kr. + gebyr Forsalg via VEGAs hjemmeside, Billetnet og på posthuse. Læs mere og køb billet til koncerten med Paradise Lost i Lille VEGA. VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontaktpersoner

Thomas Thy Pressekontakt Kommunikationsmedarbejder [email protected]

Bettina Balle Pressekontakt PR Manager [email protected] 33260959 Ditte Sig Kramer Pressekontakt Kommunikationschef Overordnet ansvar for VEGAs kommunikationsafdeling [email protected] 3326 0955