Aarhus Symfoniorkester 75 År Dirigent
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Koncerthuset 10 11 Klassisk Sæson Lørdag 9. oktober kl. 16.00 Aarhus Symfoniorkester 75 år Aarhus Symfoniorkester Dirigent: Giancarlo Andretta Solist: Eva Johansson, sopran PRO GRAM Aarhus Symfoniorkester KoncerthusetKoncerthuset 2008/092010/11 22 Program LØrdagskOncert Poul Ruders (f.1949) Lørdag 9. oktober Händel Variationer (2008-09) 2010 kl. 16.00 Koncerthuset, Koncertsalen Halvfems symfoniske betragtninger over otte takter af Aarhus Symfoniorkester Georg Friedrich Händel - bestilt af Aarhus Symfoniorkester i anledning af orkestrets 75-års jubilæum 2010 Dirigent: Komponeret med støtte fra Statens Kunstfond og Aarhus Symfoniorkesters Giancarlo Andretta Fond af 13. april 1983 Solist: Eva Johansson, sopran Varighed ca. 35’ Koncertmester: Yana Deshkova Richard Strauss (1864-1949) Vier letzte Lieder, for sopran og orkester (1948) Koncerten sendes 17. oktober i P2 Koncerten kl. I Frühling. Tekst: Hermann Hesse (1877-1962) 19.00 g genudsendes på DR Klassisk lørdag d. 23/10 II September. Tekst: Hermann Hesse kl. 16.00 III Beim Schlafengehen. Tekst: Hermann Hesse IV Im Abendrot. Tekst: Joseph von Eichendorff (1788-1857) Varighed ca. 25’ Der er koncertintroduktion Pause: ca. 17.10 kl. 15.00-15.30 i foyeren med P2-værten Mathias Hammer, der fortæller om koncertens program og Robert Schumann (1810-1856) interviewer medvirkende Symfoni nr. 4, d-mol, op. 120 (1851-52) fra koncerten Ziemlich langsam. Lebhaft – Romanze: Ziemlich langsam – Scherzo: Lebhaft – Langsam. Lebhaft Varighed ca. 28’ Redaktion: Nicolai Michelsen Design: E-types A/S Producer: Claus Due Korrektur: Magna Blanke Layot: Lotte Ring Kvist Teknik: Lars Christensen Tryk: Team Rapo Producent: Curt Kollavik Jensen Aarhus Symfoniorkester Koncerthuset 2010/11 3 Værker Poul Ruders skriver selv om aftenens værk: Den korte, sprælske Bourrée fra Händels berømte Water Music (1. Suite i F-dur) har i nogle år ligget og rumsteret i mit baghoved som et oplagt emne for en variationsrække. Poul Ruders: Händel Variationer Af Poul Ruders I lighed med den lille "bid" af Henry Purcell (heksenes Ho-Ho-Ho- kor fra operaen Dido og Aeneas), som danner variationsgrundlaget for mit orkesterværk Concerto in Pieces, er musikken i Händels stykke ikke specielt sofistikeret eller spektakulær, men bider sig alligevel fast i øret og er svær at komme af med igen. Der er tale om en håndfuld såkaldte sekvenser (en teknik som var meget brugt i barokken, en metode hvor det samme motiv blev flyttet op eller ned i en bestemt rækkefølge). Faktisk er det kun de første otte takter af Bourréen, som jeg tager under behandling. Nu ville det være nærliggende at tro, at Händel Variationer er en slags "Concerto in Pieces II", men på trods af at de to valgte temaer tilsyneladende har samme karakter, så er Händel-variationerne langt mere symfonisk sammenhængende. For det første er der ikke færre end halvfems(!)variationer (værket har undertitlen: Halvfems symfoniske betragtninger over otte takter af Georg Friedrich Händel). Alle variationerne (som gennemgående er korte, fra fire op til nogle-og-fyrre takter) glider umærkeligt over i • Værket er bestilt af Aarhus hinanden og danner en stor symfonisk "forvandlingskugle". Symfoniorkester og støttet af Statens Kunstfond samt Jeg lægger ud med det originale tema uden indgriben fra min side, Aarhus Symfoniorkesters Fond men allerede fra anden variation, begynder "eroderingen" lige så af 13. april 1983. stille. Man skal forestille sig et portrætgalleri, hvor Händel først op- træder i fuld genkendelighed, men langsomt ændres konturerne, og omtrent halvvejs inde i stykket er al "oprindelighed" forsvundet – og Händel Variationer bliver nu til Ruders Variationer, da jeg varierer videre på de sene midterste variationer, som nu er mere Ruders end Händel. Og til det oplagte spørgsmål: hvorfor lige halvfems variationer? Jo, så var missionen fuldbragt – alle variationsmulighederne opbrugt – det var på tide at sætte dobbeltstregen i partituret. Aarhus Symfoniorkester Koncerthuset 2010/11 4 Værker Richard Strauss: Vier letzte Lieder, for sopran og orkester Af Leif V.S. Balthzersen Richard Strauss var 80 år, da 2. verdenskrig sluttede. Hjulpet af venner rejste han og hustruen Pauline om efteråret fra det besatte Tyskland til Schweiz. Her komponerede Strauss sine sidste instrumentalværker, bl.a. obokoncerten og Metamorphosen, samt sine sidste lieder, inden de i maj 1949 vendte tilbage til deres hjem i Garmisch, hvor Strauss døde få måneder senere, 85 år gammel. Musikkens afklarethed, den uendelige ro og den overjordiske skønhed samt de afskedsfyldte tekster har givet Vier letzte Lieder • Da Strauss i maj 1948 status som komponistens svanesang, og der er blevet sat ligheds- havde komponeret musikken til tegn mellem digtenes "jeg" og Strauss selv. Men titlen Vier letzte Eichendorff-digtet Im Abendrot, Lieder er ikke Strauss’ egen, og liederne er egentlig ikke hans fire som han selv var faldet over, sidste. De er under alle omstændigheder ikke tænkt som cyklus gav han sig til at orkestrere en klaverlied fra 1894, nemlig fra Strauss’ side og er ikke komponeret i den rækkefølge, som vi Ruhe meine Seele! Samme år kender fra opførelser i dag, men som vi ikke desto mindre betrag- fik Strauss foræret nogle af den ter som et sluttet hele. tysk-schweiziske digter Hermann Hesses digte og planlagde fire, muligvis fem orkesterlieder Uropførelsen af Vier letzte Lieder fandt først sted efter Strauss’ til Hesse-tekster. Han fik kun død, nemlig i London 22. maj 1950. komponeret tre – Frühling, Beim Schlafengehen og September. Frühling er den eneste hurtige og den korteste af sangene. Begyn- delsen er en smuk bevægelse fra de "halvmørke grave" i c-mol til den lysende C-dur på "Nu ligger du åben". Bemærkelsesværdig er også den lange toneranke på "fuglenes sang", ledsaget af orkester- figurer a la de morgenglade fugle iRosenkavaleren . Orkestersatsen i Vier letzte Lieder har mange detaljer og farver og instrumentale afsnit. Hvor der i September var tale om en markant hornsolo, finder vi iBeim Schlafengehen en violinsolo. Tekstens første og anden strofe beskriver trætheden ved dagens afslutning, der meget let kan fortolkes som livets afslutning. Efter "alle mine sanser nu vil i søvnen sig nedsænke" følger violinsoloen, der forudgriber tredje strofe, hvor sangstemmen bevæger sig i samme bølgende melodikurver som violinens som en slags illustration af sjælen, der "ubevogtet på sin frie flugt vil svæve, for i nattens tryl- lekreds dybt og tusindfold at leve". Im Abendrot har tekst af den tyske, romantiske digter Eichendorff (1788-1857), dvs. en langt ældre digter end Hesse (1877-1962). Det er den først komponerede og den længste af de fire sange. De to vandrere, der "er gået gennem nød og glæde hånd i hånd", hviler Aarhus Symfoniorkester Koncerthuset 2010/11 5 Værker • I Strauss’ værker er der utal- sig og hører to lærker, som vi også hører i orkestrets fløjte-triller. lige smukke hornsoloer – han Musikken lægger sig til ro. "Hvor er vi vandringstrætte – er dette havde fået hornklangen ind måske døden?" Denne lieds sidste sætning – et åbent spørgsmål fra barnsben, idet faderen var en – eminent – solohornist i hof- – kombineres med et citat af forklarelsesmotivet fra Strauss’ to- operaorkestret i München. "Den nedigt Tod und Verklärung, som han havde skrevet næsten 60 år flimrende sang i September" tidligere. "Dødstimen nærmer sig, sjælen forlader legemet, for i det falder til ro til sidst med en horn- evige verdensrum at finde dét fuldendt i den herligste form, som solo, der føles som den endelige det ikke kunne virkeliggøre hernede," skrev Strauss selv dengang version af et dreje-motiv, vi tidligere har hørt. Det er som om, i et brev om tonedigtet. I sangens bevægende orkesterefterspil at musikken i denne lied har sit stiger lærketrillerne ligesom sjælen opad. mål og først når sit mål i denne fredfyldte hornsolo. Robert Schumann: Symfoni nr. 4, d-mol, op. 120 Af Peer Kjær Andersen Schumann påbegyndte d-mol-symfonien i sommeren 1841, ganske kort tid efter den store succes med 1. Symfoni, men da værket blev uropført i december, var begejstringen ikke stor, og symfonien blev lagt til side. Først 10 år senere ominstrumenterede komponisten store dele, især i blæsergrupperne. Ved en efterfølgende opførelse fik symfonien, der nu bar nummeret 4, en betydelig succes, og den er nu den mest spillede af Schumanns symfonier. Der er mange interessante træk i dette værk. De fire satser går direkte over i hinanden som et udslag af en vidtgående eksperi- menteren med den traditionelle symfoniform, og komponisten overvejede også på et tidspunkt at kalde værket en symfonisk fan- tasi. Pedantiske kritikere har påpeget dens "arkitektoniske svag- heder", mens andre igen hylder den for at leve op til det romanti- ske slagord: "Formel hält uns nicht gebunden, unsre Kunst heisst Poesie". Det gennemførte tematiske slægtskab mellem satserne er et andet bemærkelsesværdigt træk; det meste af symfonien er ud- viklet fra nogle få basale motiver, som præsenteres allerede i den langsomme indledning, og som derefter udvikles i en organisk proces. Et godt eksempel herpå er den dramatiske overledning mellem tredje og fjerde sats, hvor den mørke stemning i scher- zoen via førstesatsens hovedtema transformeres til den lysende og livsglade finale. Alle disse træk foregriber meget af, hvad der sker på den symfoniske scene i anden halvdel af 19. århundrede, og Schumanns 4. Symfoni står dermed som et højdepunkt i den tidlige romantik. Aarhus Symfoniorkester Koncerthuset 2010/11 6 Dirigent Dirigent Giancarlo Andretta Efter Mahler-koncerten med Aarhus