Aarhus Symfoniorkester 75 År Dirigent

Koncerthuset 10 11 Klassisk Sæson

Lørdag 9. oktober kl. 16.00

Aarhus Symfoniorkester 75 år Aarhus Symfoniorkester Dirigent: Giancarlo Andretta Solist: Eva Johansson, sopran Pro gram Aarhus Symfoniorkester KoncerthusetKoncerthuset 2008/092010/11 22 Program

Lørdagskoncert Poul Ruders (f.1949) Lørdag 9. oktober Händel Variationer (2008-09) 2010 kl. 16.00 Koncerthuset, Koncertsalen Halvfems symfoniske betragtninger over otte takter af

Aarhus Symfoniorkester Georg Friedrich Händel - bestilt af Aarhus Symfoniorkester i anledning af orkestrets 75-års jubilæum 2010 Dirigent: Komponeret med støtte fra Statens Kunstfond og Aarhus Symfoniorkesters Giancarlo Andretta Fond af 13. april 1983 Solist: Eva Johansson, sopran Varighed ca. 35’

Koncertmester: Yana Deshkova Richard Strauss (1864-1949) Vier letzte Lieder, for sopran og orkester (1948) Koncerten sendes 17. oktober i P2 Koncerten kl. I Frühling. Tekst: Hermann Hesse (1877-1962) 19.00 g genudsendes på DR Klassisk lørdag d. 23/10 II September. Tekst: Hermann Hesse kl. 16.00 III Beim Schlafengehen. Tekst: Hermann Hesse IV Im Abendrot. Tekst: Joseph von Eichendorff (1788-1857) Varighed ca. 25’

Der er koncertintroduktion Pause: ca. 17.10 kl. 15.00-15.30 i foyeren med P2-værten Mathias Hammer, der fortæller om koncertens program og Robert Schumann (1810-1856) interviewer medvirkende Symfoni nr. 4, d-mol, op. 120 (1851-52) fra koncerten Ziemlich langsam. Lebhaft – Romanze: Ziemlich langsam – Scherzo: Lebhaft – Langsam. Lebhaft

Varighed ca. 28’

Redaktion: Nicolai Michelsen Design: E-types A/S Producer: Claus Due Korrektur: Magna Blanke Layot: Lotte Ring Kvist Teknik: Lars Christensen Tryk: Team Rapo Producent: Curt Kollavik Jensen Aarhus Symfoniorkester Koncerthuset 2010/11 3 Værker

Poul Ruders skriver selv om aftenens værk: Den korte, sprælske Bourrée fra Händels berømte Water Music (1. Suite i F-dur) har i nogle år ligget og rumsteret i mit baghoved som et oplagt emne for en variationsrække.

Poul Ruders: Händel Variationer

Af Poul Ruders I lighed med den lille "bid" af Henry Purcell (heksenes Ho-Ho-Ho- kor fra operaen Dido og Aeneas), som danner variationsgrundlaget for mit orkesterværk Concerto in Pieces, er musikken i Händels stykke ikke specielt sofistikeret eller spektakulær, men bider sig alligevel fast i øret og er svær at komme af med igen. Der er tale om en håndfuld såkaldte sekvenser (en teknik som var meget brugt i barokken, en metode hvor det samme motiv blev flyttet op eller ned i en bestemt rækkefølge). Faktisk er det kun de første otte takter af Bourréen, som jeg tager under behandling.

Nu ville det være nærliggende at tro, at Händel Variationer er en slags "Concerto in Pieces II", men på trods af at de to valgte temaer tilsyneladende har samme karakter, så er Händel-variationerne langt mere symfonisk sammenhængende. For det første er der ikke færre end halvfems(!)variationer (værket har undertitlen: Halvfems symfoniske betragtninger over otte takter af Georg Friedrich Händel). Alle variationerne (som gennemgående er korte, fra fire op til nogle-og-fyrre takter) glider umærkeligt over i • Værket er bestilt af Aarhus hinanden og danner en stor symfonisk "forvandlingskugle". Symfoniorkester og støttet af Statens Kunstfond samt Jeg lægger ud med det originale tema uden indgriben fra min side, Aarhus Symfoniorkesters Fond men allerede fra anden variation, begynder "eroderingen" lige så af 13. april 1983. stille. Man skal forestille sig et portrætgalleri, hvor Händel først op- træder i fuld genkendelighed, men langsomt ændres konturerne, og omtrent halvvejs inde i stykket er al "oprindelighed" forsvundet – og Händel Variationer bliver nu til Ruders Variationer, da jeg varierer videre på de sene midterste variationer, som nu er mere Ruders end Händel.

Og til det oplagte spørgsmål: hvorfor lige halvfems variationer? Jo, så var missionen fuldbragt – alle variationsmulighederne opbrugt – det var på tide at sætte dobbeltstregen i partituret. Aarhus Symfoniorkester Koncerthuset 2010/11 4 Værker

Richard Strauss: Vier letzte Lieder, for sopran og orkester

Af Leif V.S. Balthzersen Richard Strauss var 80 år, da 2. verdenskrig sluttede. Hjulpet af venner rejste han og hustruen Pauline om efteråret fra det besatte Tyskland til Schweiz. Her komponerede Strauss sine sidste instrumentalværker, bl.a. obokoncerten og Metamorphosen, samt sine sidste lieder, inden de i maj 1949 vendte tilbage til deres hjem i Garmisch, hvor Strauss døde få måneder senere, 85 år gammel.

Musikkens afklarethed, den uendelige ro og den overjordiske skønhed samt de afskedsfyldte tekster har givet Vier letzte Lieder • Da Strauss i maj 1948 status som komponistens svanesang, og der er blevet sat ligheds- havde komponeret musikken til tegn mellem digtenes "jeg" og Strauss selv. Men titlen Vier letzte Eichendorff-digtet Im Abendrot, Lieder er ikke Strauss’ egen, og liederne er egentlig ikke hans fire som han selv var faldet over, sidste. De er under alle omstændigheder ikke tænkt som cyklus gav han sig til at orkestrere en klaverlied fra 1894, nemlig fra Strauss’ side og er ikke komponeret i den rækkefølge, som vi Ruhe meine Seele! Samme år kender fra opførelser i dag, men som vi ikke desto mindre betrag- fik Strauss foræret nogle af den ter som et sluttet hele. tysk-schweiziske digter Hermann Hesses digte og planlagde fire, muligvis fem orkesterlieder Uropførelsen af Vier letzte Lieder fandt først sted efter Strauss’ til Hesse-tekster. Han fik kun død, nemlig i London 22. maj 1950. komponeret tre – Frühling, Beim Schlafengehen og September. Frühling er den eneste hurtige og den korteste af sangene. Begyn- delsen er en smuk bevægelse fra de "halvmørke grave" i c-mol til den lysende C-dur på "Nu ligger du åben". Bemærkelsesværdig er også den lange toneranke på "fuglenes sang", ledsaget af orkester- figurer a la de morgenglade fugle iRosenkavaleren .

Orkestersatsen i Vier letzte Lieder har mange detaljer og farver og instrumentale afsnit. Hvor der i September var tale om en markant hornsolo, finder vi iBeim Schlafengehen en violinsolo. Tekstens første og anden strofe beskriver trætheden ved dagens afslutning, der meget let kan fortolkes som livets afslutning. Efter "alle mine sanser nu vil i søvnen sig nedsænke" følger violinsoloen, der forudgriber tredje strofe, hvor sangstemmen bevæger sig i samme bølgende melodikurver som violinens som en slags illustration af sjælen, der "ubevogtet på sin frie flugt vil svæve, for i nattens tryl- lekreds dybt og tusindfold at leve".

Im Abendrot har tekst af den tyske, romantiske digter Eichendorff (1788-1857), dvs. en langt ældre digter end Hesse (1877-1962). Det er den først komponerede og den længste af de fire sange. De to vandrere, der "er gået gennem nød og glæde hånd i hånd", hviler Aarhus Symfoniorkester Koncerthuset 2010/11 5 Værker

• I Strauss’ værker er der utal- sig og hører to lærker, som vi også hører i orkestrets fløjte-triller. lige smukke hornsoloer – han Musikken lægger sig til ro. "Hvor er vi vandringstrætte – er dette havde fået hornklangen ind måske døden?" Denne lieds sidste sætning – et åbent spørgsmål fra barnsben, idet faderen var en – eminent – solohornist i hof- – kombineres med et citat af forklarelsesmotivet fra Strauss’ to- operaorkestret i München. "Den nedigt Tod und Verklärung, som han havde skrevet næsten 60 år flimrende sang i September" tidligere. "Dødstimen nærmer sig, sjælen forlader legemet, for i det falder til ro til sidst med en horn- evige verdensrum at finde dét fuldendt i den herligste form, som solo, der føles som den endelige det ikke kunne virkeliggøre hernede," skrev Strauss selv dengang version af et dreje-motiv, vi tidligere har hørt. Det er som om, i et brev om tonedigtet. I sangens bevægende orkesterefterspil at musikken i denne lied har sit stiger lærketrillerne ligesom sjælen opad. mål og først når sit mål i denne fredfyldte hornsolo.

Robert Schumann: Symfoni nr. 4, d-mol, op. 120

Af Peer Kjær Andersen Schumann påbegyndte d-mol-symfonien i sommeren 1841, ganske kort tid efter den store succes med 1. Symfoni, men da værket blev uropført i december, var begejstringen ikke stor, og symfonien blev lagt til side. Først 10 år senere ominstrumenterede komponisten store dele, især i blæsergrupperne. Ved en efterfølgende opførelse fik symfonien, der nu bar nummeret 4, en betydelig succes, og den er nu den mest spillede af Schumanns symfonier.

Der er mange interessante træk i dette værk. De fire satser går direkte over i hinanden som et udslag af en vidtgående eksperi- menteren med den traditionelle symfoniform, og komponisten overvejede også på et tidspunkt at kalde værket en symfonisk fan- tasi. Pedantiske kritikere har påpeget dens "arkitektoniske svag- heder", mens andre igen hylder den for at leve op til det romantiske slagord: "Formel hält uns nicht gebunden, unsre Kunst heisst Poesie". Det gennemførte tematiske slægtskab mellem satserne er et andet bemærkelsesværdigt træk; det meste af symfonien er ud- viklet fra nogle få basale motiver, som præsenteres allerede i den langsomme indledning, og som derefter udvikles i en organisk proces. Et godt eksempel herpå er den dramatiske overledning mellem tredje og fjerde sats, hvor den mørke stemning i scher- zoen via førstesatsens hovedtema transformeres til den lysende og livsglade finale. Alle disse træk foregriber meget af, hvad der sker på den symfoniske scene i anden halvdel af 19. århundrede, og Schumanns 4. Symfoni står dermed som et højdepunkt i den tidlige romantik. Aarhus Symfoniorkester Koncerthuset 2010/11 6 Dirigent

Dirigent Giancarlo Andretta

Efter Mahler-koncerten med Aarhus Symfoniorkester i februar 2010 skrev Århus Stiftstidende: "Chefdirigent Giancarlo Andrettas styring af det næsten halvanden time lange forløb viste både overblik og detaljebevidsthed. Hans lyse tilgang til musikken gik fint i spand med en overbevisende og til tider voldsom dynamik, ligesom den sikrede mod overdrevent føleri. Med indlevelse og præcision fik GA sikret såvel den store forskel- lighed satserne imellem og den samlede arkitektur."

Giancarlo Andretta har siden tiltrædelsen i sept. 2003 som Foto: Anders Bach chefdirigent for Aarhus Symfoniorkester sat sit fingeraftryk på musiklivet i Danmark. Han har forlænget sin kontrakt for tredje gang frem til 2012, og siden 2005 har han tilmed virket som professor i direktion ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Samtidig har GA markeret sig fornemt inden for opera, hvor han i udlandet har gæstet operahuse i Berlin, Göteborg, Helsinki, Lissabon og Prag. Giancarlo Andretta fejrede i februar 2008 triumf i Göteborg Operaen med opsætningen af Verdis Macbeth. Samarbejdet i Göteborg er nu kulmineret med Giancarlo Andrettas udnævnelse til 1. gæstedirigent, og han tiltrådte i august 2010 med fem ud af fem mulige "fyrtårne" for sin koncert- opførelse af Italienerinden i Algier.

Herhjemme har han dirigeret Den Jyske Operas særforestilling Fidelio (2007) og Donizettis Elskovsdrikken (2009). Og på Det Kgl. Teater har han stået for talrige forestillinger bl.a. La traviata og Tyrken i Italien (2009).

Giancarlo Andretta er født i Italien og er uddannet i hjemlandet i klaver, orgel og komposition og siden i orkesterledelse og kor- repetition i Wien. Aarhus Symfoniorkester Koncerthuset 2010/11 7 Solist

Solist Eva Johansson

Den danske sopran Eva Johansson er født i København. Her blev hun i 1977 optaget på Det Kgl. Danske Musikkonser- vatorium, og i 1981 fortsatte hun på Opera-Akademiet. Allerede i 1982 tegnede Eva Johansson kontrakt med Det Kgl. Teater og de- buterede her i rollen som Grevinden i Figaros Bryllup. Siden 1988 har Eva Johansson været ansat ved Deutsche Oper i Berlin. Hun har sideløbende optrådt som gæstesanger i bl.a. Israel, Spanien, Frankrig, Østrig, England, Japan og USA, og i perioden 1988-1993 medvirkede hun ved Festspillene i Bayreuth, hvor hun sang Elsa i Lohengrin og Freja i Rhinguldet. Blandt Eva Johanssons spek- takulære debuter kan nævnes rollen som Eva i Mestersangerne i Nürnberg på Metropolitan Operaen i New York 1998.

Som dramatisk sopran har Eva Johanssons vigtigste roller fortrinsvis været i operaer af Richard Wagner og Richard Strauss. Hertil hører ud over de nævnte også Senta i Den flyvende hollænder, Elisabeth i Tannhäuser, Isolde i Tristan og Isolde, Kejserinden i Kvinden uden skygge og titelrollerne i Elektra, Salome og Ariadne på Naxos. Dertil kommer også Brünhilde i både Valkyrien og Ragnarok, og ved siden af sin karriere på verdens operascener er Eva Johansson tillige en efterspurgt koncertsanger med et omfangsrigt repertoire. DR Musik Hvor, hvad og hvordan i Koncerthuset DR Byen Emil Holms Kanal 20 Garderobe 0999 København C Overtøj og større tasker skal af sikker- Tlf.: 35 20 20 30 hedsmæssige hensyn afleveres i garderoben e-mail: [email protected] i foyeren. Man kan enten aflevere sit overtøj i en ubemandet garderobe uden betaling, eller man kan for 20 kroner aflevere sit overtøj i Musikchef en bemandet garderobe. Har man ikke kon- Leif Lønsmann tanter med, kan man købe en garderobe-bon i baren for 20 kroner. Orkesterchef Ole Bækhøj Toiletforhold Der er i alt 58 toiletter i Koncerthuset, herunder 4 handicaptoiletter. DRs ensemblers virksomhed er muliggjort I niveau -1 findes toiletterne v. elevatoren gennem støtte fra blandt andre: ved Studie 4. I niveau +1 findes toiletterne i Augustinus Fonden den nordlige ende af den store foyer. Endvi- Beckett-Fonden dere findes der toiletter på Bikubenfonden 3. niveau v. parterre-indgang (mod øst) Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat og på 4. niveau ved Orkester A-indgang FrederiksbergFonden til Koncertsalen. Knud og Dagny Gad Andresens Fond Nordea Danmark Forudbestilling af pausedrink HUSK at du kan springe køen til baren over i pausen - bestil og forudbetal din er sponsor for Koncerthuset drink i baren før koncerten. Så venter den på dig i pausen.

Pause Pausen varer 30 minutter, og vi ringer nu ind 10 - 7 - 5 minutter, før dørene lukker til salen.

Til og fra Koncerthuset Du kan læse mere om metro, transport og Parkering på dr.dk/koncerthuset/ omkoncerthuset/foyerkoncerten. Her kan du også læse mere om tilgængelighed for publikum med nedsatte funktioner.

Radio og tv-optagelser Musikken i Koncerthuset tilhører alle i Danmark. Derfor optages koncerterne altid til radio og ofte også til tv. Det kan betyde, at der til tider er tv-kameraer på scenen eller i salen.