LOUIS POULSEN City-__Landscapes

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

LOUIS POULSEN City-__Landscapes City- & Landscapes Außenbeleuchtung Albertslund & Toldbod Post. Christianshavn, Copenhagen, Denmark. Photo: Torben Petersen. Außenbeleuchtung im Einklang mit ihrer Umgebung Jede Lösung von Louis Poulsen, die dem Licht in Außenbereichen eine Form verleiht, beruht auf fundiertem Wissen über die An- forderungen an die Stadt- und Landschaftsbeleuchtung – und auf einem tiefgreifenden Verständnis von dem Zusammenspiel aus Design und Technologie, das für die Menschen zu bestmöglichen Erlebnissen in Außenbereichen führt. Die Art und Weise, wie wir Licht gestalten, geht auf Poul Henningsen und seine Ansichten über die Dualität von Licht und Design zurück: Dunkelheit und Beleuchtung, Form und Funktion, Moderne und Klassik. Wir setzen uns fortwährend für innovative Beleuchtungslösungen ein und streben dabei stets nach dem idealen Gleichgewicht dieser Elemente. Bei der Außenbeleuchtung geht es um mehr als nur um Sicherheit. Sie muss innerhalb einer größeren Umgebung einen einladenden Raum schaffen und sowohl mit der Architektur als auch mit der Landschaft harmonieren. Daher widmen wir jedem Aspekt eines jeden Designs große Aufmerksamkeit und arbeiten an Reflexion, Lichtbrechung und Effekten, um das bestmögliche Beleuchtungs- erlebnis zu schaffen. Flindt Wall. Set Location, Den Blå Planet, Copenhagen, Denmark. Photo: Wichmann+Bendtsen. Design to Shape Light Wir bei Louis Poulsen verleihen dem Dem Licht Form zu verleihen, bedeutet Licht Form. Wir streben danach, eine für uns, eine Atmosphäre zu schaffen, in Atmosphäre zu schaffen, in der sich die der sich die Menschen wohlfühlen – ganz Menschen wohl und willkommen fühlen gleich, wo sie sich befinden. Zu diesem und entspannen können. Jede Designent- Zweck umfasst unser Portfolio für die scheidung steht und fällt mit dem Licht, Außenbeleuchtung hohe und niedrige das durch die Form entsteht – jede noch Leuchten, die in einen harmonischen so kleine Fläche oder Krümmung kann Dialog mit verschiedensten Außenberei- das gewünschte Ambiente beeinflussen. chen treten. Die Form folgt der Funktion, sodass unvergleichliche Leuchten entstehen, die Räume lebenswert machen. Jeder Raum im rechten Licht Wir bewegen uns auf viele Arten durch die Stadt: im Auto, zu Fuß, auf dem Fahrrad, mit Inlineskates oder auf dem Skateboard. Neue Industriegebiete mit Erholungscharak- ter, wie z. B. Hafenfronten, erfordern eine neue Herange- hensweise an das Design. Unterschiedliche Beleuchtungsarten müssen miteinander kombiniert werden. Bei der Planung der Beleuchtung eines solchen Areals müssen sowohl der Zweck als auch die Funktion des urbanen Raums berücksichtigt werden. Innenstädte Häfen Parks, Wege & Gebäude und Ortsstraßen & Landschaften architektonische Wohngebiete Räume Innenstädte Flindt Bollard. Larvik Torv, Larvik, Norway. Photo: Frank Jørstad. Albertslund Post. Set location, Nordhavn, Copenhagen, Denmark. Photo: Wichmann+Bendtsen Photography. Eine Vision für moderne Städte Seit vielen Jahrhunderten sorgt die Beleuchtung in Städten und Dörfern für mehr Sicherheit. Sie erlaubt es uns, zu je- der Tages- und Nachtzeit durch die Straßen zu navigieren. Heute spielt die Beleuchtung sogar eine noch wichtigere und vielschichtigere Rolle im urbanen Umfeld, in dem wir uns nach Hause, zur Arbeit, zum Einkaufen oder zu Frei- zeitvergnügungen bewegen – in dem wir aber auch unsere Umgebung erkunden und genießen. Intelligente, ästhe- tisch ansprechende Beleuchtungssysteme sind für unser Wohlbefinden unentbehrlich. Zudem stärken sie unsere Verbindung zu unserer natürlichen wie auch zur menschen- gemachten Umgebung. Die Beleuchtung in einer Innenstadt kann ebenso vielfältig sein wie die Areale selbst. Zahlreiche Lichtquellen – von Mast- und Pollerleuchten bis hin zu verschiedensten Wand- und Aufbauleuchten – kreieren einen einladenden, einheitlichen Fluss durch die Straßen und über Plätze. Sie ziehen unsere Aufmerksamkeit auf urbane Elemente von besonderer Schönheit und Bedeutung. Die Lösungen von Louis Poulsen für urbane Räume reichen von klassisch-zeitlosen bis hin zu sehr modernen Leuch- ten. So können Stadtplaner und Designer die Geschichte der Stadt aufgreifen und gleichzeitig eine Vision der Zu- kunft gestalten. Waterfront Bollard. Fukuoka Sanno Hospital, Fukuoka, Japan. Photo: Shinji Aratani. Flindt Bollard. Johanneskirketrappen, Bergen, Norway. Photo: Frank Jørstad. LP Nest Post. Agder Energi, Kristiansand, Norway. Photo: Jiri Havran. Kipp Post. Bean Tower, Denver, USA. Photo: Frank Ooms. Parks, Wege & Landschaften LP Capsule Post. Recreation area Jørpelandsholmen, Norway. Photo: Kristofer Ryde. Albertslund Post. Sjølundsparken, Hellebæk, Denmark. Photo: Kim Matthai Leland. Wegweisend und ansprechend Außenbereiche – sei es ein Stadtpark oder ein Universitäts- campus – können mithilfe von sorgsam durchdachten Beleuchtungsplänen, die ein Gleichgewicht zwischen Ästhetik und Funktionalität schaffen, eine umfassende Veränderung erfahren. Die Beleuchtung von Außenbereichen ist von entscheiden- der Bedeutung, damit diese Bereiche auch nach Einbruch der Dunkelheit genutzt werden können und sicherer sind. Darüber hinaus kann die Beleuchtung die Identität und auch den Nutzen eines Raums hervorheben und der Landschafts- architektur eine Form und einen speziellen Charakter verlei- hen. Wird die Beleuchtung bereits zu Beginn eines Projekts in die Landschaftsplanung miteinbezogen, kann der Effekt auf das fertige Areal dramatisch verbessert werden. Pollerleuchten sind beispielsweise diskrete kleine Helfer, um Stufen zu beleuchten, Fußwege hervorzuheben und Unebenheiten anzuzeigen. Platziert neben Wegen und in Durchgängen sorgen sie für bessere Sichtverhältnisse, damit wir uns auch in der Dunkelheit sicher fühlen können. Dank ihrer geringen Höhe schaffen sie eine angenehm unaufdringliche Atmosphäre, die unseren Blick auf die Umgebung nicht versperrt. Mastleuchten hingegen sollen weniger ein Gefühl der Intimität erzeugen, sondern eher eine großflächige Beleuchtung bieten, sodass wir ein stärkeres Bewusstsein für unsere Umgebung entwickeln können. Mit Wandleuchten können besondere Akzente ge- setzt werden: Sie heben architektonische Elemente hervor und weisen den Weg zu unseren Zielen. All diese Beleuch- tungselemente schaffen gemeinsam eine vielschichtige, harmonische Beleuchtung, die sowohl unsere ästhetischen als auch unsere praktischen Anforderungen erfüllt, wenn die Dunkelheit hereinbricht. Toldbod Post. Nesodden Cemetery, Nesodden, Norway. Photo: Jiri Havran. Flindt Bollard. Recreation area Frøylandsvatnet, Norway. Photo: Kristofer Ryde. Bysted Bollard. Christianshavn, Copenhagen, Denmark. Photo: Torben Petersen. Häfen Waterfront Bollard. Skovshoved Harbour, Denmark. Photo: Torben Petersen. Homann Park Post. Set Location, Sydhavn, Denmark. Photo: Kim Matthai Leland. Kleine Leuchttürme Uferbereiche werden häufig als Erholungszonen genutzt. Für die ideale Atmosphäre sorgt dort eine Kombination aus weicher Beleuchtung, die nah an Gebäuden platziert wird, und zahlreichen Mast- und Pollerleuchten, die die Parameter der Bereiche definieren und gleichzeitig Passanten den Weg weisen. Die Auswahl der passenden Pollerleuchten am Ufer ist besonders wichtig. Denn diese helfen den Menschen nicht nur dabei, sich auf dem Pier zurechtzufinden, sie sorgen auch dafür, dass der Schiffsverkehr von der Beleuchtung nicht beeinträchtigt wird. Die Außenleuchten-Kollektion von Louis Poulsen umfasst ein breites Spektrum an Beleuchtungskonzepten, die es den Planern und Designern erleichtert, Uferbereiche so zu gestalten, dass sie rund um die Uhr sicherer und ansprechender sind. Albertslund Post. Christianshavn, Copenhagen, Denmark. Photo: Torben Petersen. Kipp Post. Miami Yacht Club, Miami, USA. Photo: Carlos Domenech. Waterfront Bollard. Skovshoved Harbour, Skovshoved, Denmark. Photo: Lars Kaslov. Rubbie Bollard. OS Sjöfront, Os, Norway. Photo: Frank Jørstad. Bysted Bollard. Smedsvig Landskap, Bergen, Norway. Photo: Frank Jørstad. Gebäude & architektonische Räume Flindt Wall. Set Location, Den Blå Planet, Copenhagen, Denmark. Photo: Wichmann+Bendtsen. Flindt Bollard, Toldbod 220/290 Wall, Radiis 109. Glasgow Fort, Glasgow, Scotland. Lighting Designer: LDPI. Beleuchtung, die unser Erlebnis der Architektur definiert Bei der Beleuchtung von Bauwerken müssen verschie- dene Aspekte berücksichtigt werden. Wie und wann werden die Gebäude genutzt? Handelt es sich um private oder öffentliche Gebäude? Beherbergen sie Ar- beitsplätze oder dienen sie der Freizeitgestaltung? Und natürlich: Wie können sie durch die Außenbeleuchtung gestaltet werden, damit sie noch besser zugänglich und noch schöner anzusehen sind sowie in noch stärkerem Einklang mit ihrer Umgebung stehen? Das Produktportfolio von Louis Poulsen für die Außen- beleuchtung enthält Lösungen, die die Umgebung von Gebäuden ergänzen und optimieren – dabei kann aus klassisch-zeitlosen bis hin zu sehr modernen Leuchten ausgewählt werden. Sie betonen unsere Wahrneh- mung der Geschichte und des Kontextes eines Ortes und bieten uns eine neue Perspektive auf Strukturen, denen wir tagsüber andernfalls vielleicht keine Beach- tung schenken würden. Gleichzeitig richten sich unsere Wand-, Poller- und Mastleuchten sowie unsere weiteren Außenleuchten an die vielen Bereiche im Umfeld eines Gebäudes, die eine durchdachte Beleuchtung erfordern, um das gewünschte Erlebnis und den gewünschten Aus- druck zu erhalten – von Innenhöfen über Fußwege und Eingänge bis hin zu Gebäuden selbst. Radiis. Cinecittà World, Via Tuscolana, Italy. Photo: Germano Borrelli. AL 600. Tunnel below highway, Sønderborg, Denmark. Photo: Jens Thybo.
Recommended publications
  • Atlas Over Bygninger Og Bymiljøer Kulturarvsstyrelsen Og Gentofte Kommune Kortlægning Og Registrering Af Bymiljøer
    GENTOFTE – atlas over bygninger og bymiljøer Kulturarvsstyrelsen og Gentofte Kommune Kortlægning og registrering af bymiljøer KOMMUNENUMMER KOMMUNE LØBENUMMER 157 Gentofte 33 EMNE Kystbanens stationer LOKALITET MÅL Charlottenlund, Ordrup og Klampenborg 1:20.000 REG. DATO REGISTRATOR Forår/sommer 2004 Robert Mogensen, SvAJ og Jens V. Nielsen, JVN Ortofoto, 1:20.000 DDO©,COWI CHARLOTTENLUND, ORDROP OG CHARLOTTENLUND, ORDROP OG KLAMPENBORG STATIONER KLAMPENBORG STATIONER Historisk kort. Målt 1899 og rettet 1914, 1:20.000. KMS 2 3 CHARLOTTENLUND, ORDROP OG CHARLOTTENLUND, ORDROP OG KLAMPENBORG STATIONER KLAMPENBORG STATIONER KLAMPENBORG Klampenborg BELLEVUE GALLOP- BANEN HVIDØRE Ordrup SKOVSHOVED HAVN TRAVBANEN CHARLOTTEN- Charlottenlund LUND SKOV CHARLOTTENLUND FORT HELLERUP HAVN Hellerup Stationsbygningernes udformning afspejler den tidsmæssige forskydning af banens udbygningsetaper. Mål 1:20.000 2 3 2 45 GÅRDVEJ GÅRDVEJ 2 2 CHARLOTTENLUND, ORDROP OG CHARLOTTENLUND, ORDROP OG KLAMPENBORG STATIONER KLAMPENBORG STATIONER Hellerup Station ligger i Københavns Kommune. Det gælder også stationsbygningerne, uanset at de Kulturhistorie & arkitektur sætter deres stærke præg på Ryvangs Allé’s nord- ligste stykke, som ligger i Gentofte Kommune, øst De fire jernbanestationer på strækningen mellem for stationen. Det bør nævnes, at den nuværende Hellerup og Klampenborg vidner dels om væsentlige Gentofte Station oprindeligt var identisk med den perioder i jernbanehistorien, dels om den interesse ældste station i Hellerup. man i tidens løb har vist jernbanens bygninger. Charlottenlund Station fik i 1898 den nuværende Ved anlægget af Nordbanen 1863-64, fra København meget store bygning. Arkitekt var Thomas Arboe til Helsingør over Hillerød, anlagde man også en (1836-1917). Han opførte over hele landet en række sidebane fra Hellerup til Klampenborg i forventning stationer med anvendelse af gule mursten i en saglig om, at udflugtstrafikken til skov og strand, herun- stil, med understregning af det stoflige i murværket.
    [Show full text]
  • Jernbanenyheder Fra BL Sendt Mandag 9
    Jernbanenyheder fra BL Sendt mandag 9. maj 2011 til http://john-nissen.dk/banesiden/ Offentliggøres på Banesiden Jernbanenyheder DEN DAGLIGE DRIFT (VEST) Ti 26/4 2011 CNL 40473 DSB EA 3022 har standsning i Kd 20.53-55½ med tog CNL 40473 (Kh-Basel SBB/Amsterdam Centraal). I Pa kommer Köf 285 og trækker EA 3022 væk fra spor 1. Dernæst tilkobles ES 64 U2-074. Standsning i Pa fandt sted kl. 21.57-22.19. (BL) Ma 2/5 2011 God nattesøvn (fortsat fra UDLAND) Standsningen i Hmb Hbf er kort: 4.11-13½! Der soves troligt videre til Flb. Landegrænsen krydses i Pagr (Padborg Grænse), og kl. 6. 13. er der ankomst i Pa. Køf 285 kommer ned i spor 2 for at hente ES 64 U2-017. Dernæst dukker DSB EA 3022. Afgang finder sted kl. 6.33. (BL) DEN DAGLIGE DRIFT (ØST) Fr 29/4 2011 Fredag Kan lige tilføje, at de tre IC4-togsæt stod i Nf, men ingen af dem var startet op, da jeg forlod byen klokken 7.36. Kommandoposten havde ikke hørt, om der skulle køres på Gedserbanen senere på dagen, men som sagt var der intet liv i eller omkring IC4’erne. DSB MZ 1425 holdt i ”Carlo”, sporet foran FC. På www.ing.dk kan man læse meget mere om IC4 skandalen – læs også lederen! TV2 ville i aftenens nyheder ud og køre IC4 fra Od. Toget ankom et kvarter forsinket pga. dørproblemer, der kun blev endnu værre i Od. Efter ca. 30 minutters ophold blev toget aflyst! Dette – sammenholdt med tilbageleveringen af de første dobbeltdækkere – gør efter min mening DSB’s materielsituation meget uholdbar – selv på kort sigt.
    [Show full text]
  • Download the Publication Arne Jacobsen's Own House
    BIBLIOGRAPHY Henrik Iversen, ‘Den tykke og os’, Arkitekten 5 (2002), pp. 2-5. ARNE JACOBSEN Arne Jacobsen, ‘Søholm, rækkehusbebyggelse’, Arkitektens månedshæfte 12 (1951), pp. 181-90. Arne Jacobsen’s Architect and Designer The Danish Cultural Heritage Agency, Gentofte. Atlas over bygninger og bymiljøer. Professor at the Royal Danish Academy of Fine Arts in Copenhagen (1956-1965). Copenhagen: The Danish Cultural Heritage Agency, 2004. He was born on 11 February 1902 in Copenhagen. Ernst Mentze, ‘Hundredtusinder har set og talt om dette hus’, Berlingske Tidende 10 October 1951. His father, Johan Jacobsen was a wholesaler. Félix Solaguren-Beascoa de Corral, Arne Jacobsen. Barcelona: Gustavo Gili, 1989. Own House His mother, Pouline Jacobsen worked in a bank. Carsten Thau og Kjeld Vindum, Arne Jacobsen. Copenhagen: Arkitektens Forlag, 1998. He graduated from Copenhagen Technical School in 1924. www.arne-jacobsen.com Attended the Royal Danish Academy of Fine Arts, School of Architecture in www.realdania.dk Copenhagen (1924-1927) Original drawings from the Danish National Art Library, The Collection of Architectural Drawings Strandvejen 413 He worked at the Copenhagen City Architect’s office (1927-1929) From 1930 until his death in 1971, he ran his own practice. ABOUT THE AUTHORS Peter Thule Kristensen, DPhil, PhD is an architect and a professor at the Institute of Architecture and JACK OF ALL TRADES Design at the Royal Danish Academy of Fine Arts Schools of Architecture, Design and Conservation (KADK), where he is in charge of the post-graduate Spatial Design programme. He is also a core A total one of a kind, Arne Jacobsen was world famous.
    [Show full text]
  • Passagerernes Tilfredshed Med Tryghed På Stationer
    Passagerernes tilfredshed med tryghed på stationer NOTAT September 2019 Side 2 Indhold 1. Baggrund og formål 3 1.1 Om NPT og dataindsamlingen 4 2. Resultater 5 2.1 Stationer - opdelt på togselskaber 5 2.2 Alle stationer i alfabetisk rækkefølge 18 3. Om Passagerpulsen 31 Side 3 1. Baggrund og formål Passagerpulsen har i august og september 2019 fokus på stationer. Herunder blandt an- det passagerernes oplevelse af tryghed på stationerne. Dette notat indeholder en opgørelse over passagerernes tilfredshed med trygheden på tog- og metrostationer. Dataindsamlingen har fundet sted i forbindelse med dataindsam- lingen til Passagerpulsens Nationale Passager Tilfredshedsundersøgelser (NPT) i perio- den januar 2016 til og med september 2018. Notatet skal ses i sammenhæng med Passagerpulsens to øvrige udgivelser i september 2019: Passagerernes oplevelse af tryghed på togstationer1 Utryghed på stationer2 Notatet kan for eksempel anvendes til at identificere de stationer, hvor relativt flest passa- gerer føler sig trygge eller utrygge med henblik på at fokusere en eventuel indsats der, hvor behovet er størst. Vi skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at oplevelsen af utryghed kan skyldes forskellige forhold fra sted til sted. For eksempel de andre personer, der færdes det pågældende sted eller de fysiske forhold på stedet. De to førnævnte rappor- ter belyser dette yderligere. 1 https://passagerpulsen.taenk.dk/bliv-klogere/undersoegelse-passagerernes-oplevelse-af-tryghed-paa-togstati- oner 2 https://passagerpulsen.taenk.dk/vidensbanken/undersoegelse-utryghed-paa-stationer Side 4 1.1 Om NPT og dataindsamlingen Resultaterne i dette notat er baseret på data fra NPT blandt togpassagerer i perioden ja- nuar 2016 til september 2018.
    [Show full text]
  • Ekskurzija Danska, Nemčija Seminar Zorec 09
    ekskurzija Danska, Nemčija seminar Zorec 09 "My laboratory is the beach, the forest, the sea and seashore..". "The true innermost being of architecture can be compared with that of nature’s seed, and something of inevitability of nature’s prin- ciple of growth ought to be a fundamental concept in architecture." “On the road from the first idea - the first sketch - to the final build- ing, a host of possibilities arise for the architect and the team of engineers, contractors and artisans. Only when the foundation for the choice between the various solutions derives from the aware- ness that the building must provide the people who are to live in it with delight and inspiration do the correct solutions to the problems fall like ripe fruits.” Jørn Utzon 2 DANSKA Dansko kraljestvo (krajše le Danska) je najstarejša in najmanjša nor- dijska država, ki se nahaja v Skandinaviji v severni Evropi na polotoku vzhodno od Baltskega morja in jugozahodno od Severnega morja. Vključuje tudi številne otoke severno od Nemčije, na katero meji tudi po kopnem, in Poljske, poleg teh pa še ozemlja na Grenlandiji in Fer- skih otokih, ki so združena pod dansko krono, čeprav uživajo samou- pravo. Le četrtina teh otokov je naseljena. Danska je izrazito položna dežela. Najvišji vrh je Ejer Bavnehoj, z 173 metri nadmorske višine. Največja reka je Gudena. zanimivosti: - Danska je mati Lego kock. Njihova zgodba se je začela leta 1932 in v več kot 60. letih so prodali čez 320 bilijonov kock, kar pomeni povprečno 56 kock na vsakega prebivalca na svetu. Zabaviščni park Legoland se nahaja v mestu Billund, kjer so zgrajene različne fingure in modeli iz več kot 25 milijonov lego kock.
    [Show full text]
  • Fredede Bygninger
    Fredede Bygninger September 2021 SLOTS- OG KULTURSTYRELSEN Fredninger i Assens Kommune Alléen 5. Løgismose. Hovedbygningen (nordøstre fløj beg. af 1500-tallet; nordvestre fløj 1575, ombygget 1631 og 1644; trappetårn og sydvestre fløj 1883). Fredet 1918.* Billeskovvej 9. Billeskov. Hovedbygningen (1796) med det i haven liggende voldsted (1577). Fredet 1932. Brahesborgvej 29. Toftlund. Det fritliggende stuehus (1852-55, ombygget sidst i 1800-tallet), den fritliggende bindingsværksbygning (1700-tallet), den brostensbelagte gårdsplads og kastaniealléen ved indkørslen. Fredet 1996.* Delvis ophævet 2016 Brydegaardsvej 10. Brydegård. Stuehuset, stenhuset (ca. 1800), portbygningen og de to udhusbygninger (ca. 1890) samt smedien (ca. 1850). F. 1992. Byvejen 11. Tjenergården. Det firelængede anlæg bestående af et fritliggende stuehus (1821), tre sammenbyggede stald- og ladebygninger og hesteomgangsbygningen på østlængen (1930) samt brolægningen på gårdspladsen. F. 1991.* Damgade 1. Damgade 1. De to bindingsværkshuse mod Ladegårdsgade (tidl. Ladegårdsgade 2 og 4). Fredet 1954.* Dreslettevej 5. Dreslettevej 5. Det firelængede gårdanlæg (1795, stuehuset forlænget 1847), tilbygningen på vestlængen (1910) og den brolagte gårdsplads. F. 1990. Ege Allé 5. Kobbelhuset. Det tidligere porthus. Fredet 1973.* Erholmvej 25. Erholm. Hovedbygningen og de to sammenbyggede fløje om gårdpladsen (1851-54 af J.D. Herholdt). Fredet 1964.* Fåborgvej 108. Fåborgvej 108. Det trelængede bygningsanlæg (1780-90) i bindingsværk og stråtag bestående af det tifags fritliggende stuehus og de to symmetrisk beliggende udlænger, begge i fem fag, den ene med udskud og den anden forbundet med stuehuset ved en bindingsværksmur forsynet med en revledør - tillige med den brostensbelagte gårdsplads indrammet af bebyggelsen. F. 1994. Helnæs Byvej 3. Bogården. Den firelængede gård (stuehuset 1787, udlængerne 1880'erne).
    [Show full text]
  • F Jernbane Køreplan & Linjerutekort
    F jernbane køreplan & linjemap Ny Ellebjerg St. - Klampenborg St. Se I Webstedsmodus F jernbane linjen (Ny Ellebjerg St. - Klampenborg St.) har 5 ruter. på almindelige hverdage er deres kørselstider: (1) Hellerup St.: 00:06 - 23:56 (2) Klampenborg St.: 17:51 - 18:31 (3) NY Ellebjerg St.: 00:02 - 23:52 Brug Moovit Appen til at ƒnde den nærmeste F jernbane station omkring dig og ƒnde ud af, hvornår næste F jernbane ankommer. Retning: Hellerup St. F jernbane køreplan 12 stop Hellerup St. Rute køreplan: SE LINJEKØREPLAN mandag 05:26 - 23:56 tirsdag 00:06 - 23:56 NY Ellebjerg St. (Togbus) Carl Jacobsens Vej 19K, Copenhagen onsdag 00:06 - 23:56 Vigerslev Alle St. torsdag 00:06 - 23:56 Høffdingsvej 8S, Copenhagen fredag 00:06 - 23:56 Danshøj St. lørdag 00:06 - 23:56 Ansgars Allé 20B, Copenhagen søndag 00:06 - 23:56 Ålholm St. Roskildevej 131, Copenhagen Kb Hallen St. Peter Bangs Vej 165A, Copenhagen F jernbane information Retning: Hellerup St. Flintholm St. Stoppesteder: 12 Stig Lommers Plads 1A, Copenhagen Turvarighed: 18 min Linjeoversigt: NY Ellebjerg St. (Togbus), Vigerslev Grøndal St. Alle St., Danshøj St., Ålholm St., Kb Hallen St., Godthåbsvej 171, Copenhagen Flintholm St., Grøndal St., Fuglebakken St., Nørrebro St., Bispebjerg St., Ryparken St., Hellerup St. Fuglebakken St. Solsortvej 125B, Copenhagen Nørrebro St. Nørrebrogade 253, Copenhagen Bispebjerg St. Tagensvej 143, Copenhagen Ryparken St. Lyngbyvej 102, Copenhagen Hellerup St. Ryvangs Allé 79C, Copenhagen Retning: Klampenborg St. F jernbane køreplan 15 stop Klampenborg St. Rute køreplan: SE LINJEKØREPLAN mandag 17:51 - 18:31 tirsdag 17:51 - 18:31 NY Ellebjerg St.
    [Show full text]
  • City- & Landscapes
    City- & Landscapes Outdoor lighting Albertslund & Toldbod Post. Christianshavn, Copenhagen, Denmark. Photo: Torben Petersen. Outdoor lighting in sync with its environment Louis Poulsen’s every solution for shaping light outdoors is rooted in a deep knowledge of the demands of city- and landscape illumination – and an understanding of the combination of design and technology that results in optimal human experiences outdoors. The way we shape light can be traced back to Poul Henningsen and his views on the dualities of light and design: darkness and illumination, form and function, modern and classic. In our con- tinued work with lighting innovation, we strive to achieve the ideal balance among these elements. Outdoor lighting is about more than safety. It needs to create an inviting space within the larger surroundings and interplay with architecture and landscape. We devote considerable attention to every aspect of every design, working with reflection, refraction and effects to create the best lighting experiences. Flindt Wall. Set Location, Den Blå Planet, Copenhagen, Denmark. Photo: Wichmann+Bendtsen. Design to Shape Light At Louis Poulsen, we shape light. We For us, shaping light means creating strive to create an atmosphere where an atmosphere that helps people feel people feel comfortable, welcome and good, wherever they are. To that end, our relaxed. Every design decision is based outdoor product portfolio combines high on the illumination each shape creates, and low lighting and offers solutions that with every single surface and curve enter into harmonious dialogue with any working to create precisely the right outdoor environment. ambience. Form follows function, resulting in unforgettable luminaires that humanise spaces.
    [Show full text]
  • Arkitektur Og Arkitekter
    ARKITEKTUR OG ARKITEKTER Landsteder Landstedet - som en særlig bygningskategori beregnet for velstående familiers sommerophold - optræder først sent i Danmark. Frem til enevældens indførelse boede landets topfolk, adelsmændene, på deres herregårde rundt i landet. For at kunne varetage embederne i statens tjeneste havde de som regel en gård eller et palæ stående til rådighed i hovedstaden. Med enevælden i 1660 bortfaldt adelens selvfølge- lige ret til statens embeder. Kongen valgte herefter de embedsmænd, han ønskede blandt duelige borgere. De havde deres helårsbolig i byen og kunne have behov for et sommerfristed, fjernt fra byens tummel og stank. De borgerlige landsteder knyttede sig gerne til de kongelige opholdssteder og tilpas nær hovedstaden. Et af de allerførste landsteder i Gentofte var Chris- Den nordvendte hovedindgang til Bernstorff Slot er Refendfugningen på Bernstorff Slots er elegant trukket tiansholm, opført for historikeren Vitus Bering i omfattet af en portal med profilerede gerichter og en med hele vejen rundt om det store fremspringende udkraget gesims. Indgangen flankeres af to dekora- midterparti til havesiden 1670. Blot ti år efter enevældens indførelse. Det tive fyldningspartier. oprindelige Christiansholm blev i 1746 erstattet af det nuværende, en fornem rokokobygning, med ni gange syv fag og midtrisalitter på alle fire facader. Tilsvarende med nabolandstedet Sølyst, som op- rindeligt var fra 1724, men blev nyopført i 1766 i en enkel klassisk stil - ikke ulig mangen en mindre herregård. Hovedhuset er syv fag langt og centreret omkring en trefags midtrisalit. To pavilloner flan- kerer hovedhuset. Det samlede anlæg, som er holdt i beskedne proportioner, fremstår elegant i sin hvid- malede, vandrette træbeklædning. Se også side 24.
    [Show full text]
  • C Jernbane Køreplan & Linjerutekort
    C jernbane køreplan & linjemap Frederikssund St. - Klampenborg St. Se I Webstedsmodus C jernbane linjen (Frederikssund St. - Klampenborg St.) har 7 ruter. på almindelige hverdage er deres kørselstider: (1) Flintholm St.: 19:48 - 23:48 (2) Frederikssund St.: 00:06 - 23:46 (3) Klampenborg St.: 04:51 - 23:59 (4) København H: 01:36 - 23:58 (5) Valby St.: 19:38 - 23:38 Brug Moovit Appen til at ƒnde den nærmeste C jernbane station omkring dig og ƒnde ud af, hvornår næste C jernbane ankommer. Retning: Flintholm St. C jernbane køreplan 17 stop Flintholm St. Rute køreplan: SE LINJEKØREPLAN mandag Ikke i drift tirsdag Ikke i drift Frederikssund St. Jernbanegade 46C, Frederikssund onsdag Ikke i drift Vinge St. torsdag 19:48 - 23:48 Ølstykke St. fredag 00:08 Stationsvej, Ølstykke lørdag Ikke i drift Egedal St. søndag Ikke i drift Dronning Dagmars Vej 198, Stenløse Stenløse St. Stationspladsen 1, Stenløse C jernbane information Veksø St. Retning: Flintholm St. Veksø Stationsvej 1, Veksø Stoppesteder: 17 Turvarighed: 41 min Kildedal St. Linjeoversigt: Frederikssund St., Vinge St., Ølstykke Kildedalsvej 1, Denmark St., Egedal St., Stenløse St., Veksø St., Kildedal St., Måløv St., Ballerup St., Malmparken St., Skovlunde Måløv St. St., Herlev St., Husum St., Islev St., Jyllingevej St., Måløv Stationsplads 10, Smørumnedre Vanløse St., Flintholm St. Ballerup St. Banegårdspladsen 5, Copenhagen Malmparken St. Malmparken 17, Copenhagen Skovlunde St. Skovlunde Torv 6, Copenhagen Herlev St. Stationsalleen 9, Copenhagen Husum St. Islevhusvej 40, Copenhagen Islev St. Slotsherrensvej 137, Copenhagen Jyllingevej St. Jyllingevej 93, Copenhagen Vanløse St. Jernbane Allé 46A, Copenhagen Flintholm St. Stig Lommers Plads 1A, Copenhagen Retning: Frederikssund St.
    [Show full text]
  • Kystbanens Stationer, Charlottenlund, Ordrup Og Klampenborg
    Kystbanens stationer, Charlottenlund, Ordrup og Klampenborg Klampenborg BELLEVUE GALOP- BANEN HVIDØRE Ordrup Station er opført i 1924 som en nyklassicistisk bygning, der tydeligvis er inspireret af den kommende funktionalistiske stil. De fire jernbanestationer på strækningen mellem Ordrup Hellerup og Klampenborg vidner dels om væsent- lige perioder i jernbanehistorien, dels om den inte- resse man i tidens løb har vist jernbanens bygninger. Ved anlægget af Nordbanen 1863-64, fra København SKOVSHOVED til Helsingør over Hillerød, anlagde man også en HAVN sidebane fra Hellerup til Klampenborg i forventning om, at udflugtstrafikken til skov og strand, herunder Dyrehavsbakken, kunne give gode indtægter. Det gjorde den. Næste udbygning kom i 1897 ved an- TRAVBANEN lægget af Kystbanen, der forløb mere direkte mellem København og Helsingør. Den tredie udbygning Charlottenlund CHARLOTTEN- skete i form af anlægget af S-banen til Klampenborg LUND SKOV i 1934. Hellerup Station ligger i Københavns Kommune. Det gælder også stationsbygningerne, uanset at de sætter deres stærke præg på Ryvangs Allé's nord- ligste stykke, som ligger i Gentofte Kommune, øst for stationen. Det bør nævnes, at den nuværende CHARLOTTENLUND FORT Gentofte Station oprindeligt var identisk med den ældste station i Hellerup. Charlottenlund Station fik i 1898 den nuværende meget store bygning. Arkitekt var Thomas Arboe (1836-1917). Han opførte over hele landet en række stationer med anvendelse af gule mursten i en saglig stil, med understregning af det stoflige i murværket. Charlottenlund Station består af en stor hovedbyg- ning i 2 1/2 etager med et fremhævet indgangsparti i midten. På hver side af hovedbygningen er opført to mindre sidebygninger i 1 1/2 etager.
    [Show full text]
  • Generalforsamling I Ordrup-Charlottenlund Grundejerforening 16.April 2018 Formandsberetning
    Generalforsamling i Ordrup-Charlottenlund Grundejerforening 16.april 2018 Formandsberetning Velkommen til generalforsamling i Ordrup-Charlottenlund Grundejerforening. Generalforsamlingen er nr. 123 i foreningens historie. Eller er det kun nr. 122, såfremt årstallet 2017 i indkaldelsen skal tages for gode varer. Det var med nogen beskæmmelse, at fejlen blev opdaget, da bladet kom tilbage fra trykkeriet. For sent til at kunne rettes, og hvad gør man så? Følger den moderne trend, stiller op ved håndvasken og siger undskyld i kor. Og så må den ged vist siges at være barberet!!! Som formand for bestyrelsen skal jeg herefter aflægge beretning om foreningens aktiviteter i det forløbne år, hvor bestyrelsen har afholdt 6 møder, har haft de 2 årlige møder med Park & Vej samt deltaget i temamøder vedr. arkitekturpolitikken i kommunen. I lighed med sidste år er møderne med Park & Vej foregået dels som et dialogmøde og dels som en markvandring. Markvandringen foregik denne gang i kvarteret omkring Vilvordevej og Mosehøjvej, og som det fremgår af referatet med billeder i det aktuelle medlemsblad var humøret højt og vejrguderne os venligt stemt. De tilbagevendende problemer med vildtvoksende hække, som ikke overholder skel mod fortov, højtvoksende havetræer, som skygger for vejbelysningen, alt, som hører under den enkelte grundejers forpligtelser, blev endnu engang påtalt, hvilket har medført påbud til ejerne. Siden hr. Møllers bortgang i 2012 er der som bekendt efterfølgende på Mosehøjvej sket en nedrivning af ejendommen samt udstykning af diverse matrikler med deraf følgende heftig byggeaktivitet, som fortsat pågår. Foranlediget af dette har foreningen modtaget en skriftlig klage fra en en beboer, omhandlende støjgener, håndværkerarbejde i weekenderne samt ophobning af henkastet bygge- og haveaffald på vejen.
    [Show full text]