1 The Ara as it was The redevelopment project in augmented reality of the Ara Pacis A multi-medial tale in which history and technology come together to create a fully immersive and multi-sensorial experience of the Ara Pacis. People, gestures, divinities and animals are turned into 3D animations that, with the addition of colour, tell the story of the origins of Rome and the Emperor Augustus’ family. Since 20 January, the story of the Ara Pacis has become even more enveloping thanks to the integration of computer graphics and both virtual and augmented reality. Museum of the Ara Pacis From Wikipedia, the free encyclopedia The Museum of the Ara Pacis (Italian: Museo dell'Ara Pacis) belongs to the Sistema dei Musei in Comune of Rome (Italy); it houses the Ara Pacis of Augustus, an ancient monument that was initially inaugurated on January 30, 9 B.C. Structure The Ara Pacis inside the Museum 2 The fascist-era copy of the Res Gestae Divi Augusti, placed on the back of the Museum Designed by the American architect Richard Meier and built in steel, travertine, glass and plaster, the museum is the first great architectural and urban intervention in the historic centre of Rome since the Fascist era. It is a structure with a triumphal nature, clearly alluding to the style of imperial Rome. Wide glazed surfaces allow the viewer to admire the Ara Pacis with uniform lighting conditions. The white colour is the trademark of Richard Meier, while the travertine plates decorating part of the building are a consequence of in-progress changes (aluminum surfaces were initially planned), after a design review following controversies with some nostalgia for the previous pavilion that was built in 1938 by the architect Vittorio Ballio Morpurgo. The challenging design of Meier wants to assert itself in the very hearth of the town, becoming a nerve and transit centre. The complex was intended to include a crosswalk with an underpass linking the museum to the Tiber river; presently the underpass design seems to have been abandoned completely. History The building, designed by architect Richard Meier, was inaugurated and opened to the public after seven years of works, on April 21, 2006 (the anniversary of the traditional date of the foundation of Rome). During the night of May 31 2009, unknown persons defaced the white outer wall with green and red paint and placed a toilet bowl at the foot of the wall. On December 12, 2009, a group of activists of Earth First!, during the Copenhagen Summit, colored the water of the fountain green and affixed on the side facing Via Tomacelli a banner saying "Earth First! Act Now". The officers and the employees of the museum intervened immediately, removing the banner and emptying the fountain. 3 Criticisms The building has attracted conflicting opinions.[6] The New York Times judged it a flop, while the famous art critic and polemicist Vittorio Sgarbi called it, "A Texas gas station in the very earth of one of the most important urban centres in the world", and the first step towards an "internationalisation" of the city of Rome. Nonetheless, opinion was not unanimous at all and, for instance, Achille Bonito Oliva praised Meier's design. In November 2013 a faulty roof allowed water to leak into the building during heavy rain. Staff members had to use buckets to remove water from the top of the altar. During one of his first declarations after being elected Mayor of Rome (April 2008), Gianni Alemanno announced his intention to remove Meier's building, on the grounds that the Roman right wing had always disapproved. However, Alemanno himself later pointed out that the removal was not a priority of his administration. Fredens alter Ara Pacis Skrevet den 22. juli 2015 af Susanne Trudsø I 1500-tallet fandt man noget, og i 1800-tallet fandt man noget mere, og først da blev arkæologerne klar over, at det var fredalteret Ara Pacis, som de havde fundet. Og da var det først fundne allerede spredt til Paris, Firenze og Villa Medici. Så derfor består Ara Pacis i dag dels af originale marmorrelieffer og dels kopier af de først fundne marmorrelieffer samt stykker der udfylder mangler, som bare er helt forsvundet. I 1999 blev arkitekten Richardt Meier bedt om at tegne… den nye bygning, som i dag huser monumentet. Bygningen er en klimaskærm på linje med montrerne, der skærmer de to runesten i Jelling; dog en noget mere markant arkitektonisk klimaskærm. Ara Pacis betyder Fredens Alter, og det blev opført i år 13-17 e.Kr. som en hyldest til den fred, som kejser Augustus skabte i hele Middelhavsområdet efter sejrrige felttog i Gallien og Spanien. Selve monumentet er et firkantet indelukke på en lav platform med et alter i midten. Alle overflader er udsmykket med fantastisk detaljerede relieffer hugget i hvid marmor fra Carrara. Reliefferne beskriver en procession med kejserens familie, og alle portrætter er med en forbløffende realisme ligesom blomsterfriserne er som en hel botanikbog. Her er virkelig detaljer at nærstudere; både for blomsterkendere og de historisk interesserede. Og for de latinkyndige er der på ydermuren den såkaldte Monumentum Ancyranum-tekst, der er et heltekvad, der omhandler Augustus’ mange gode gerninger og den fred, han skabte i det store rige. Teksten hedder Monumentum Ancyranum, fordi den originale tekst blev fundet i Ankara. 4 Augustus Navn Hans fødenavn er Gajus Octavius (måske Gajus Octavius Thurinus). Det blev ændret til Gajus Julius Cæsar, da han blev adopteret af sin mors onkel Gajus Julius Cæsar efter hendes død. For at undgå forveksling kalder historikerne ham normalt Octavian(us) med det tilnavn, der efter romersk skik dannedes til adoptivsønners gamle navn. Senatet tildelte ham den 16. januar 27 f.Kr. æresnavnet Augustus "den ophøjede". Augustus nød også stor popularitet i den østlige del af romerriget, og blev givet det græske æresnavn Sebastós (græsk: Σεβαστός) "den ærværdige". Da han døde, lød hans fulde titel: Imperator Caesar Divi filius Augustus, pontifex maximus, consul XIII, imperator XXI, tribuniciae potestatis XXXVII, pater patriae. Måneden august, der tidligere hed Sextilis ("den sjette måned", regnet fra marts), er opkaldt efter Augustus. Historie Augustus med borgerkrone (corona civica). Augustus Bevilacqua-busten i Glyptoteket i München Han trådte for alvor frem efter Julius Cæsars død. Han bekæmpede først Antonius, og allierede sig derefter med ham mod senatet og Cæsars mordere, som han var med til at slå ned. Han delte herredømmet med Antonius til år 31 f.Kr., da de brød med hinanden, bl.a. i spørgsmålet om Kleopatra og herredømmet i Egypten. Efter Antonius' nederlag og død stod Octavian som sejrherre. Mens han i kampårene ofte havde vist sig brutal og 5 hensynsløs, optrådte han påfaldende moderat efter sejren. Hans lange regeringstid var præget af en fremgang og velstand, der stod i skarp kontrast til de forgangne årtiers opslidende borgerkrige, og man taler derfor om Pax Augusta, den augustæiske fred. I sin 45 år lange tid som enehersker indførte han reelt det romerske kejserdømme. Formelt lod han republikken bestå og lod sig kun genvælge som consul og princeps senatus, men samlede så mange magtbeføjelser i sin egen person, at han faktisk var monark – en stilling hans efterkommere overtog. I 27 f.Kr tog han navnet Augustus (den ophøjede), som han siden førte, og prøvede at stå som en slags landsfader for romerne. Indadtil skabte han fred og orden efter de mange borgerkrige, bragte handel og landbrug på fode, foretog byfornyelser i Rom og iværksatte et reform program for at højne moralen hos den romerske befolkning. Han samlede nye specielle kejserlige rådgivere. Han opbyggede også prætorianergarden, den kejserlige livvagt, som antog form af en privat hær. Udenrigspolitisk stod Augustus for en ekspansiv linje: Han indlemmede Egypten (der blev kejserens private provins) og flere lande i Lilleasien: Galatien, Armenien og Kappadokien. Også Mauretanien blev en del af Romerriget under Augustus. I nord skød han grænsen helt frem til Donau og fik dermed dannet provinserne Rætien, Noricum, Pannonien, Illyricum og Møsien. Han forsøgte også at indlemme området mellem Rhinen og Elben, men planerne led skibbrud, da tre legioner under Publius Quinctilius Varus blev udslettet af germanske oprørere i Teutoburgerskoven i 9 e.Kr.. Livet igennem var Augustus særdeles svagelig og deltog fx aldrig selv i større militære operationer, men holdt sig til den civile administration. Han havde imidlertid flere betydelige medhjælpere, bl.a. Agrippa, der var hans svigersøn og som fungerede som både administrator og flådechef, samt den kulturelle rådgiver Mæcenas. Kulturelt blev hans regering kendt som Roms guldalder, hvor flere af de store klassiske digtere som Vergil, Horats og Ovid skrev deres bedste værker. Familie Augustus var i hele sin regeringstid gift med Livia, som blev tillagt stor indflydelse på hans familiepolitik. En stor del af hans regering var præget af problemet om tronfølgen. Da han ingen sønner havde, indsattes flere svigersønner og børnebørn som mulige arvinger gennem et kompliceret indgiftesystem, men de døde næsten alle før han selv. Det førte til, at sted- og svigersønnen Tiberius, der var Augustus' absolutte sidstevalg, blev hans efterfølger. Dynastiet endte dog med at blive et dynasti af gale kejsere der dræbte hundrede pga. paranoia, forsømte deres imperium og brugte massevis af penge på pladser og fester. Det julioclaudiske dynasti uddøde med tipoldebarnet Nero. Død Augustus døde i år 14 e.Kr. og efter sin død blev han ophøjet til gud. Litteratur • Wikimedia Commons har flere filer relateret til Augustus • Rudi Thomsen, Augustus : liv og virke, Sfinx, 2001. ISBN 87-89632-22-2. • Berg. Oldgræsk-dansk, 3. udgave. 6 Domus Aurea Neden under ruinerne af Trajan's Termer på Colle Oppio ligger under parkens græsdække ruinerne af det, der engang var Kejser Nero's drøm, hans Gyldne Hus, pragtpaladset Domus Aurea.