Projektafslutningsrappo
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
SRAPPO TNING RT FSLU TA I SKOLERNE K NE UD JE DER O HE SOMHEDERNE R OM VIRK P KS D I IR E U V RN st LE ek O T SK Angisuunngoruma... Tikkili A M P S T AASIAAT ▪ SISIMIUT ▪ PAAMIUT ▪ QAQORTOQ Projektafslutningsrapporten er udarbejdet af Sekretari- atschef Lotte Frank Kirkegaard, CSR Greenland ’Evaluering’ er udarbejdet af Kristina Würtz Poulsen, Bæredygtighedskonsulent, Qeqqata Kommunia for CSR Greenland. Oversættelse; Tukummeq Qaavigaq. Grafik; Ivinnguaq Kristiansen, CSR Greenland. © CSR Greenland CSR Greenland Jens Kreutzmannip aqq. 3 Postboks 73 3900 Nuuk Grønland Mail; [email protected] Tlf; +299 363716 Indhold Forord 4 Tak 5 Resumé 6 Projektlederens rapport 7 Evaluering 9 Projektets aktiviteter 18 Konklusion 19 Forord af styregruppeformand Michael Binzer Kære læser, unge fået et mere nuanceret indblik i uddannelses- og jobmuligheder i deres lokalområde gennem den Det er med stor glæde, direkte kontakt til erhvervslivet. at jeg på vegne af Styre- gruppen kan give denne Dette lover godt for det videre forløb, hvor en rapport et par korte ord projektansat får mulighed for at arbejde videre på med på vejen. Selve tanken baggrund af pilotprojektets resultater. CSR Green- bag projektet har været at land igangsætter til september projektet VI SES!, som knytte tættere bånd mellem indebærer udvikling at en værktøjskasse til skole-er- Folkeskolen og Erhvervsli- hverv-samarbejde, som alle kommuner og skoler kan vet, og få nogle erfaringer få gavn af i Grønland. VI SES! -projektet er finansieret med, hvilke tiltag der virker i af BikubenFonden. forskellige byer med forskelli- ge ressourcer. På den baggrund er det en fornøjelse Jeg håber, at I vil tage godt imod de nye tiltag, der at kunne opsummere pilotprojektet og konstatere, kan bygge bro mellem Folkeskole og Erhvervsliv, at der har været et stort engagement hos de fleste motivere de unge til at tage ansvar for eget liv og deltagere i projektet. klæde de unge på til at træffe kvalificerede uddan- nelsesvalg. Der er etableret en række lokale initiativer, der hver for sig har skabt en bro mellem Folkeskole og De bedste hilsner erhvervslivet på flere niveauer. Helt konkret har de Michael Binzer Styregruppen for VIS-SIV: Carsten Th. Pedersen, Lotte Frank Kirkegaard, Brian Weuge Chemnitz, Laust Løg- strup (på Skype), Jens Lyberth, Kristina Würtz Poulsen (på Skype), Birthe Terkildsen & Michael Binzer FOTO: CSR GREENLAND 4 Tak En stor tak til sponsorerne, som har bidraget med den overvejende del af det økonomiske fundament for projektet; Og en stor tak til alle I andre, som har bidraget med Minngortuunnguup Atuarfia tid, viden, penge og støttet projektet på anden vis: Tak til de mange virksomheder og offentlige samar- bejdspartnere i Aasiaat, Sisimiut, Paamiut og Qaqor- toq har tilsammen ydet en stor indsats og stillet deres viden og tid til rådighed. En stor tak til Qaqqata Kommunia, som har stillet en medarbej- der til rådighed til at gennemføre evalueringen af pilotprojektet. Styregruppen for VIS-SIV: Formand Michael Binzer (Visiobox), Jens K. Lyberth (Royal Greenland), Karno Lynge (Atuarfik Samuel Kleinsmidt), Brian Weuge Chemnits (KNB), Birthe Therkildsen (IMAK), Laust Løg- strup (Qeqqata Kommunia), som har mødtes ved behov og har stillet deres viden og engagement til rådighed i hele processen. Grønlands Erhverv, der har bidraget med lokaler, udstyr, teknik osv. CSR Greenlands bestyrelse, der som projektejer har fulgt projektet og været en værdifuld ressource un- der hele projektet. Tak til Borgmestrene i Kommuneqarfik Sermersooq, Kujalleq Kommunia, Qaasuitsup Kommunia og Qeqqata Kommunia samt til direktørerne fra INI A/S, Arctic Group, GrønlandsBANKEN, Royal Greenland og Pisiffik for støtteerklæringer. Og sidst men ikke mindst en helt særlig tak til Gam- meqarfik (Aasiaat), Atuarfik Tuiisaq (Paamiut), Minngortuunnguup Atuarfia og Tasersuup Atuarfia (Qaqortoq), som har deltaget og vedholdende kæmpet sig vej gennem nye samarbejdsformer og opnået flotte resultater. 5 Resumé Indeværende rapport indeholder afrapportering Resultater af resultaterne i pilotprojektet ’Virksomhederne ud I Det bærende element i projektet er samarbejdet Skolerne – Skolerne ud I Virksomhederne’ (VIS-SIV) i mellem skole og virksomheder. Dialogen mellem Sisimiut, Aasiaat, Paamiut og Qaqortoq. Pilotprojek- repræsentanter fra skoler og virksomheder er gen- tet er gennemført i perioden august 2015 - juni 2017. nem projektet blevet væsentligt forbedret, og der arbejdes sammen om at styrke den erhvervsforbere- dende del af de ældste elevers undervisning. Projektets overordnede formål er at motivere de ældste elever i folkeskolen til at fortsætte i ud- Samarbejdet mellem skoler og virksomheder resulte- dannelsessystemet efter folkeskolens afgangsek- rer i, at der mellem virksomheder og elever er skabt samen gennem et intensiveret samarbejde mel- et bindeled mellem skole- og arbejdslivet, som lem skole og virksomheder, og samtidig skabe bidrager til, at eleverne får troværdige billeder af mulighed for, at det omkringliggende samfund hverdagen og opgaverne på en arbejdsplads. bliver en naturlig del af skolelivet. Projektet har ikke kun sikret en god dialog mellem skole, elever og virksomheder, elevernes forældre er i højere grad blevet inddraget i elevernes uddannel- Denne rapport har til formål at vurdere, hvordan sesvalg. projektet har præsteret. Den gør det muligt at vide- Det kan konkluderes, at eleverne har fået bedre regive erfaringer, der kan være nyttige for det efter- forudsætninger for at tage et kvalificeret uddannel- følgende arbejde med videreførelse af enten projek- sesvalg i form af et større kendskab til erhvervslivet tet i en udvidet form eller til det selvstændige videre samt en bevidstgørelse omkring egne ønsker og arbejde lokalt med at få flere unge til at vælge en fremtidsdrømme. Samtidig er der italesat en diskurs, uddannelse efter folkeskolens afgangseksamen. som præger elevernes holdninger til uddannelse Rapporten kan desuden videregive oplysninger om og forståelse af arbejdsmarked, men om projektet potentielle mulige ændringer, tiltag og andre gode direkte har skabt en diskursændring blandt eleverne idéer, som kan anvendes fremover såvel som give kan ikke påvises på nuværende tidspunkt. Dog kan inspiration til andre aktiviteter og samarbejder. vi se, at eleverne har fået en ide om, hvad det kræ- ver at være på arbejdsmarked, og hvilke krav, der Erfaringer fra VIS-SIV projektet udgør samlet set et stilles til virksomhedens medarbejdere. interessant vidnesbyrd om, hvordan arbejdet med et erhvervsforberedende tiltag i folkeskolen er blevet Det omkringliggende samfund bliver i større eller etableret og gennemført. Evalueringen peger på, mindre grad inddraget i elevernes sidste år i skolerne at et samarbejde med forskellige aktiviteter mellem og fungerer som brobygning. Eleverne får praksis- skoler og virksomheder skaber gode betingelser viden, og virkelighedsnære perspektiver på, hvad for, at eleverne kan tage et kvalificeret uddannel- arbejdsliv, arbejdsvilkår, karriereforløb og uddannel- sesvalg, og er samtidig med til at præge elever- sesveje til job handler om, hvilket må konkluderes nes holdning til uddannelse og arbejde i en positiv som værende et afgørende skridt mod mere uddan- retning. nelses- og arbejdsparate unge. 8. klasse, Aasiaat FOTO: POLAROIL, AASIAAT 1 Yderligere mateirale om projektet kan rekvireres hos CSR Greenland. 6 Projektlederens rapport af Sekretariatschef Lotte Frank Kirkegaard Det har været et spændende projekt, beriget af helt Kommunia har besluttet at særlige mennesker, som alle på hver sin måde ønk- videreføre projektet i kom- ser at gøre en indsats for at give unge mennesker munens skoler uafhængigt af den nødvendige viden for at vælge en uddannelse CSR Greenland fra skoleåret og ikke mindst for at give dem mod på at foretage 2017/2018, og deres arbejde et aktivt valg for deres fremtid. Helt særlige menne- med planlægning af den sker fra forskellige sektorer med de udfordringer, det næste fase intensiveredes giver, når man skal mødes på midten og arbejde i denne periode. Qeqqata frem mod et fælles mål. Jeg tør godt sige, at vi alle Kommunia har været meget har lært meget af projektet – og det er håbet med selvkørende i hele projekt- denne rapport at give vores fælles viden videre til perioden, og jeg har derfor fremtidig inspiration for kommuner, skoler og er- ikke været konkret involveret hvervsliv. i planlægningen af deres fremtidige indsats. Kom- muneqarfik Sermersooq har besluttet at indskrive Projektet kan siges at have gennemgået tre faser; projektet i sektorplanen for fra skoleåret 2018/2019, hvilket har betydet et tættere samarbejde mellem Opstartsfasen, som var klart den sværeste for alle CSR Greenland og skoleforvaltningen om at forbere- deltagere, gav generelt en del udfordringer. Dette de dette. skyldes dels, at timingen af projektstart var uhensigts- mæssig for skolerne. Opstartsworkshops blev afholdt I arbejdet med at sikre projektet fremtid har vi brugt i starten af skoleåret, hvor årsplanerne for skolerne en del tid på at lave en projektbeskrivelse og søge var lagt. Dette medførte, at det var svært for lærer- finansiering til et efterfølgende treårigt projekt, som ne at indpasse projektets aktiviteter ind i det igang- skal omfatte 10 skoler og cirka 400 elever, hvilket værende skoleår, ligesom det var en udfordring for er cirka halvdelen af en årgang. Det er endnu ikke nogle skoleledere at finde lærerressourcer til mø- lykkedes at finde fiansiering til dette projekt. Biku- derne i de lokale arbejdsgrupper. En anden årsag til benFonden tilbød derimod at