DOCSLIB.ORG

Isbjørne I Nordvestgrønland –

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Isbjørne I Nordvestgrønland – Isbjørne i Nordvestgrønland – En interviewundersøgelse om fangst og klima, 2006 Teknisk rapport nr. 70 Pinngortitaleriffik – Grønlands Naturinstitut Isbjørne i Nordvestgrønland – En interviewundersøgelse om fangst og klima, 2006 Isbjørne i Nordvestgrønland – En interviewundersøgelse om fangst og klima, 2006 Born, Erik W.1, Anna Heilmann1, Lene Kielsen Holm2 & Kristin Laidre1 E.W. Born 1 Pinngortitaleriffik/Grønlands Naturinstitut, Postboks 570, DK-3900 Nuuk, Grønland 2 ICC, Inuit Circumpolar Council, Postboks 204, Dr. Ingridsvej 1, DK-3900 Nuuk, Grønland Titel: Isbjørne i Nordvestgrønland – En interviewundersøgelse om fangst og klima, 2006. Forfattere: Born, E.W.1, A. Heilmann1, L. Kielsen Holm2 & K. Laidre1 1 Pinngortitaleriffik/Grønlands Naturinstitut, Postboks 570, DK-3900 Nuuk, Grønland 2 ICC, Inuit Circumpolar Council, Postboks 204, Dr. Ingridsvej 1, DK-3900 Nuuk, Grønland Serietitel og nummer: Grønlands Naturinstitut Teknisk Rapport nr. 70 Udgivelsesår: 2008 Forsidefoto: Ø. Wiig Tryk: Special-Trykkeriet Viborg a-s ISBN: 978-87-91214-31-8 ISSN: 1397-3657 Citeres som: Born, E.W., A. Heilmann, L. Kielsen Holm & K. Laidre 2008. Isbjørne i Nordvestgrønland – En interviewundersøgelse om fangst og klima, 2006. Pinngortitaleriffik – Grønlands Naturinstitut Teknisk Rapport Nr. 70: 102 pp. Kan rekriveres fra: Pinngortitaleriffik – Grønlands Naturinstitut Postboks 570 3900 Nuuk Grønland Tlf.: +299 361200 Fax: +299 365957 [email protected] PDF-fil af rapporten findes på instituttets hjemmeside: http://www.natur.gl Publikationer/Tekniske rapporter Resumé for fangsten og for folks hverdag – er, at der er blevet min- dre havis. Denne lægger sig senere og bryder tidligere op, Born, E.W., A. Heilmann, L. Kielsen Holm & K. Laidre 2008. og er desuden blevet tyndere og mere ustabil. Det er også Isbjørne i Nordvestgrønland – En interviewundersøgelse blevet varmere med mere ustabilt vejr – blandt andet mere om fangst og klima, 2006. Pinngortitaleriffik – Grønlands stormfuld og med tilfælde af regn om vinteren. Gletschere Naturinstitut Teknisk Rapport Nr. 70: 102 pp. har trukket sig tilbage og dele af indlandsisen er svundet ind. Disse ændringer har haft væsentlig indflydelse på rej- I februar 2006 interviewede vi 72 isbjørnejægere i Qaa- se- og fangstaktiviteten i begge kommuner. Især i Qaanaaq naaq (25) og Upernavik (47) kommuner for at indsamle kommune har det betydet ændringer i rejseruter via glet- deres viden om isbjørnebiologi, isbjørnefangst, tegn på kli- schere og på havisen. Derudover har ændringer påvirket maændringer og disses betydning for isbjørnene og fang- fangstmønstret. Sejlsæsonen er blevet længere, hvilket har sten på dem. Baggrunden var, at der i senere år fra fangst- givet en klar øgning i andelen af isbjørne, der er blevet ned- indberetning, satellitobservationer, og nyhedsmedier var lagt fra båd kontra fra slæde. Denne ændring, der var mest meldt om øget fangst af isbjørne i Nordvestgrønland, og om tydelig i Upernaviks sydlige del, blev anført af nogle som ændringer i vejrforhold, havis og gletschere etc. pga. af en medvirkende forklaring på den øgede fangst af isbjørne si- generel opvarmning. I begge kommuner havde hovedpar- den engang i begyndelsen af 1990´erne. Det er lettere at ten af informanterne noteret en større forekomst af isbjør- afsøge store områder på kort tid fra båd sammenlignet med ne nærmere (dvs. nær jævnligt befærdede områder og be- slæde. På spørgsmålet om, hvorvidt isbjørnene havde æn- boede steder). Ca. 31% af de uddybende svar udtrykte op- dret sig (fx blevet tyndere pga. øget intern konkurrence el- fattelsen af, at dette skyldes en generel øgning i antallet af ler nedgang i føde pga. ændret is-læg) svarede ca. en fjer- dyr, mens ca. 16% af svarene angav nedgangen i havis som dedel af de adspurgte ja. At bjørnene var blevet tyndere var årsag. I Qaanaaq kommune var man mere tilbøjelige til at imidlertid især et fænomen, som især fangere i Qaanaaq mene, at ændringen i forekomst skyldes nedgang i havis, kommune havde bemærket (13 af 15 bekræftende svar snarere end en øgning i antallet af bjørne. Dette i modsæt- stammede fra Qaanaaq). Årsagen er uklar, men resulta- ning til Upernavik kommune, hvor man mente, at der er terne kan til dels være påvirket af, at informanterne i Qa- sket en øgning i bjørnestanden. Hvornår der skulle være anaaq kommune som helhed havde længere tids erfaring i sket en ændring i forekomsten – eller en stigning i antallet bjørnejagt end de interviewede i Upernavik kommune. Der af isbjørne – er lidt uklart, men det var dog gennemgående, var i ingen af områderne set ændringer i bjørnenes føde- at man ikke mente, at der var mange isbjørne i 1960´erne valg. Rapporten præsenterer desuden en række oplysnin- og 1970´erne. I de senere år, måske fra engang i 1990´erne ger om fangst, og om isbjørneadfærd og biologi. Med basis og mere markant fra slutningen af 1990´erne, er der sket i detaljerede oplysninger fra 1952 til og med 2005 om i alt en tydelig ændring i de fysiske forhold i Qaanaaq og Uper- 588 isbjørnefangster (754 dyr) beskrives isbjørnejagten i navik kommuner. Mest påfaldende – og af stor betydning Qaanaaq og Upernavik kommuner desuden demografisk. Eqikkaaneq kitaani nannut pisarineqartartut amerliartortut, kiisalu, nalinginnaasumik kiatsikkiartornerup kingunerisaanik Born, E.W., A. Heilmann, L. Kielsen Holm & K. Laidre 2008. silap, immap sikuata, sermit, il.il. allanngoriartornerat. Nannut Kalaallit Nunaata avannaata kitaani – Piniarneq Kommunini taariikkatsinni marluusuni paasissutissiisi- silallu pissusaa pillugit apersuilluni misissuineq, 2006. masut amerlanersaasa maluginiarpaat nannut amerlane- Pinngortitaleriffik – Nalunaarusiaq Teknikkimut tunnga- rusut qaninnerulersimasut (tassa angallaffiusunut najuga- soq Nr. 70: 116 qup. qarfiusunullu qaninnerulernerat). Itisiliillutik akissute- qartut 31%-it missaasa saqqummiuppaat tamanna peq- Februar 2006-mi apersorpagut Qaanaap (25-it) Uperna- quteqartoq uumasut nalinginnaasumik amerleriarsimane- viullu (47-it) kommuuniini nannunniat 72-it, nannut biolo- rannik, akissutilli 16%-iisa immap sikuata annikilliartor- giiannut, nannunniarnermut, silap pissusaata allanngori- nera peqqutaasutut oqaatigigaat. Qaanaap kommuneani artorneranut takussutissat, tamakkualu nannunut nan- isumaqaqqajaanerupput nannut takkuttarnerisa allan- nunniarnermullu sunniutaat pillugit ilisimasaat katersor- ngornerannut peqqutaasoq immap sikuata annikillinera, niarlugit. Taamaaliornitsinnut tunuliaqutaavoq ukiuni nanoqarnerulerneq peqqutaanani. Tassa Upernaviup Kom- kingullerni piniarnermut nalunaarsuinerniit, qaammataa- muneani isuma illuatungilerlugu, tassani isumaqartoqar- sakkut misissuinerniit, nutaarsiassanillu tusagassiisarfin- mat nanoqarnerulersimasoq. Qanga nannut takkuttarne- niit nalunaarutigineqarmat Kalaallit Nunaata avannaata risa allanngoriarnerat pisimassanersoq – imaluunniit 5 qanga nanoqarnerulersimassanersoq – erseqqinngilaq, ki- nassuiaatigineqarpoq, 1990-ikkut aallartinneranniit nan- sianni isumaqaqqajaasoqarneruvoq 1960-ikkunni 1970-ik- nuttat amerleriarnerannut. Angallammiit piniarfiit anner- kunilu nanoqannginnerusimasoq. Ukiuni kingullerni, im- toorujussuit piffissaq sivikitsoq atorlugu tikinneqarsin- maqa 1990-ikkut aallartinneraniit, malunnarnerusumillu naanngorsimapput, qimussimut naleqqiullugu. Nannut al- 1990-ikkut naajartorneraniit, Qaanaap Upernaviullu kom- lanngorsimanerannut tunngatillugu apeqqummut (asser- muneani ersarissumik avatangiisimi uuttorneqarsin- suutigalugu salunnerulersimanersut, sikusarnerata al- naasunik allanngoriartorneqarsimavoq. Malunnaateqar- lanngornera peqqutigalugu imminnut unamminerulersi- nerpaajusoq – piniarnermullu inuillu ulluinnarni inuune- maneq nerisassakilliornernerulersimanerluunniit peqquti- rannut pingaaruteqartorujussuulluni – tassa immap sikua- galugit) aperineqartut sisamararterutaasa missaat anger- ta annikinnerulersimanera. Kingusinnerusukkut sikusa- put. Nannut salunnerulersimanerat pingaartumik Qaa- lerpoq, siusinnerusukkullu sikuertalerluni, ilanngullugu naap kommuneani piniartut maluginiarsimavaat (taa- aamma siku saannerulersimavoq allanngorarnerujussuan- maanneranik akisimasut 15-nit akornanni 13-nit Qaanaa- ngorsimallunilu. Sila aamma kiannerulersimavoq unerisi- meersuupput). Peqqutaasoq ersarinngilaq, kisianni iner- mannginnerulerlunilu – ilaatigut anorersuarajunneruler- nerusunut ilaatigut sunniuteqarsinnaavoq Qaanaap kom- luni ilaatigullu ukiukkut siallertalerluni. Sermit tunuari- muniani apersorneqarsimasut ataatsimut isigalugit nan- artorsimapput, sermersuullu ilaa annikilliartorsimalluni. nunniarnermik piffissamik sivisunerusumik misilitta- Allannguutit tamakkua kommunini taakkunani marluu- gaqarnerat, Upernaviup kommuniani apersorneqartunut suni annertuumik angallannermut piniarnermullu sunni- naleqqiullugit. Sumiiffinni tamani nannut nerisarisarta- uteqarsimapput. Ingammik Qaanaap Kommuneani ser- gaasa allannguuteqarsimaneranik malussartoqarsiman- mikkut immallu sikuatigut angalanermi aqqutinut allan- ngilaq. Nalunaarusiap aamma saqqummiuppai piniarner- ngortitsisimapput. Tamakku saniatigut allanngornerit pi- mut, nannut pissusaannut biologiiannullu tunngasut paa- niariaatsinut sunniuteqarsimapput. Umiatsianik angallas- sissutissarpassuit. 1952-miit 2005 ilanngullugu paasissu- sinnaaneq sivisunerulersimavoq, tamannalu angallammiit tissat itisilikkat aallaavigalugit, nannunnerit katillugit nannuttat amerleriarnerannik ersarissumik kinguneqarsi- 588-ineersunit (uumasut 754-it), Qaanaami Upernaviullu mavoq, qimussimiit nannuttanut naleqqiullugu. Tamanna kommuneani nannunniarneq allaaserineqarpoq,
Load more

Recommended publications
  • Naalakkersuisoq Karl-Kristian Kruses Tale Nordatlantisk
    Naalakkersuisoq Karl-Kristian Kruses tale Nordatlantisk Fiskeriministerkonference i Shediac 29. august 2017 Dear friends and colleagues I would like to thank our hosts for this chance to visit beautiful New Brunswick and appreciate the hospitality we have been greeted with here. For Greenland, Canada is our closest neighbour and especially with Nunavut, we share a strong sense of culture. We experience similar challenges. We have strong partnerships on many issues as we share a like-minded approach to a safe and sustainable Arctic development with respect for local culture and traditional ways of life. Together Greenland and Nunavut communicate the cultural and social values of the indigenous peoples of the Arctic. Through cooperation we are able to promote greater understanding of the issues that are important to the people of the Arctic. Therefore, it is indeed a pleasure for us to meet with our friends and colleagues here in New Brunswick to talk about measures to protect our Arctic and North Atlantic Oceans. Intro The protection of the marine environment in Greenland falls under the remit of different ministries. The Ministry of Nature and Environment is responsible for the international agreements and conventions regarding biodiversity and overall nature conservation in Greenland, including protection of the marine environment. The Ministry of Fisheries and Hunting is responsible for the management of all living resources. It is therefore essential, when we talk about ocean governance, that we have close cooperation across sectors. It is also essential that we work across borders as we share marine ecosystems and resources among us. What we have done to protect the marine environment We have in Greenland almost 5 % marine protected areas according to IUCN standards.
    [Show full text]
  • A Millennium of Changing Environments in the Godthåbsfjord, West Greenland - Bridging Cultures of Knowledge
    See discussions, stats, and author profiles for this publication at: https://www.researchgate.net/publication/317597731 A Millennium of Changing Environments in the Godthåbsfjord, West Greenland - Bridging cultures of knowledge Thesis · January 2017 DOI: 10.13140/RG.2.2.16091.36640 CITATIONS READS 0 18 1 author: Ann Eileen Lennert University of Tromsoe 15 PUBLICATIONS 4 CITATIONS SEE PROFILE Some of the authors of this publication are also working on these related projects: REMAINS View project BuSK -Building Shared Knowledge capital to support natural resource governance in the Northern periphery View project All content following this page was uploaded by Ann Eileen Lennert on 16 June 2017. The user has requested enhancement of the downloaded file. All in-text references underlined in blue are added to the original document and are linked to publications on ResearchGate, letting you access and read them immediately. A Millennium of Changing Environments in the Godthåbsord, West Greenland Bridging cultures of knowledge Ann Eileen Lennert PhD thesis 2017 A Millennium of Changing Environments in the Godthåbsfjord, West Greenland - Bridging cultures of knowledge PhD thesis 2017 Ann Eileen Lennert 1 Data sheet Title: A Millennium of Changing Environments in the Godthåbsfjord, West Greenland - Bridging cultures of knowledge Subtitle: PhD thesis Author: Ann Eileen Lennert Affiliations: Ilisimatusarfik, University of Greenland Manutooq 1, Box 1061, 3905 Nuussuaq, Greenland Greenland Institute of Natural Resources and Climate Research Centre Kivioq 2, Box 570, 3900 Nuuk, Greenland Print: GEUS Published: 2017 PhD Supervisors Internal: Professor Mark Nuttall Greenland Climate Research Centre and Ilisimatusarfik Climate and Society Programme Nuuk, Greenland External: Naja Mikkelsen Geological Survey of Denmark and Greenland, GEUS Department of Glaciology and Climate Øster Voldgade 10, 1350 Copenhagen K, Denmark Layout: Ann Eileen Lennert & Henrik Klinge Petersen Cover illustration: Ann Eileen Lennert and P.
    [Show full text]
  • Pdf Dokument
    Udskriftsdato: 2. oktober 2021 BEK nr 517 af 23/05/2018 (Historisk) Bekendtgørelse om ændring af den fortegnelse over valgkredse, der indeholdes i lov om folketingsvalg i Grønland Ministerium: Social­ og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi­ og Indenrigsmin., j.nr. 2017­5132 Senere ændringer til forskriften LBK nr 916 af 28/06/2018 Bekendtgørelse om ændring af den fortegnelse over valgkredse, der indeholdes i lov om folketingsvalg i Grønland I medfør af § 8, stk. 1, i lov om folketingsvalg i Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 255 af 28. april 1999, fastsættes: § 1. Fortegnelsen over valgkredse i Grønland affattes som angivet i bilag 1 til denne bekendtgørelse. § 2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juni 2018. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 476 af 17. maj 2011 om ændring af den fortegnelse over valgkredse, der indeholdes i lov om folketingsvalg i Grønland, ophæves. Økonomi- og Indenrigsministeriet, den 23. maj 2018 Simon Emil Ammitzbøll-Bille / Christine Boeskov BEK nr 517 af 23/05/2018 1 Bilag 1 Ilanngussaq Fortegnelse over valgkredse i hver kommune Kommuneni tamani qinersivinnut nalunaarsuut Kommune Valgkredse i Valgstedet eller Valgkredsens område hver kommune afstemningsdistrikt (Tilknyttede bosteder) (Valgdistrikt) (Afstemningssted) Kommune Nanortalik 1 Nanortalik Nanortalik Kujalleq 2 Aappilattoq (Kuj) Aappilattoq (Kuj) Ikerasassuaq 3 Narsaq Kujalleq Narsaq Kujalleq 4 Tasiusaq (Kuj) Tasiusaq (Kuj) Nuugaarsuk Saputit Saputit Tasia 5 Ammassivik Ammassivik Qallimiut Qorlortorsuaq 6 Alluitsup Paa Alluitsup Paa Alluitsoq Qaqortoq
    [Show full text]
  • Ilulissat Icefjord
    World Heritage Scanned Nomination File Name: 1149.pdf UNESCO Region: EUROPE AND NORTH AMERICA __________________________________________________________________________________________________ SITE NAME: Ilulissat Icefjord DATE OF INSCRIPTION: 7th July 2004 STATE PARTY: DENMARK CRITERIA: N (i) (iii) DECISION OF THE WORLD HERITAGE COMMITTEE: Excerpt from the Report of the 28th Session of the World Heritage Committee Criterion (i): The Ilulissat Icefjord is an outstanding example of a stage in the Earth’s history: the last ice age of the Quaternary Period. The ice-stream is one of the fastest (19m per day) and most active in the world. Its annual calving of over 35 cu. km of ice accounts for 10% of the production of all Greenland calf ice, more than any other glacier outside Antarctica. The glacier has been the object of scientific attention for 250 years and, along with its relative ease of accessibility, has significantly added to the understanding of ice-cap glaciology, climate change and related geomorphic processes. Criterion (iii): The combination of a huge ice sheet and a fast moving glacial ice-stream calving into a fjord covered by icebergs is a phenomenon only seen in Greenland and Antarctica. Ilulissat offers both scientists and visitors easy access for close view of the calving glacier front as it cascades down from the ice sheet and into the ice-choked fjord. The wild and highly scenic combination of rock, ice and sea, along with the dramatic sounds produced by the moving ice, combine to present a memorable natural spectacle. BRIEF DESCRIPTIONS Located on the west coast of Greenland, 250-km north of the Arctic Circle, Greenland’s Ilulissat Icefjord (40,240-ha) is the sea mouth of Sermeq Kujalleq, one of the few glaciers through which the Greenland ice cap reaches the sea.
    [Show full text]
  • Allattoqarfik / Sekretariatet Esther Lennert
    Avannata Kommunia – Upernavik Napparsimaviup Aqq. B-915 3962 Upernavik Normu pingaarneq – Hovednummer 70 18 00 Allattoqarfik / Sekretariatet Esther Lennert Servicecenterleder – 59 02 04 38 79 02 [email protected] David Karlsen Overassistent 38 79 07 [email protected] Ole Johnsen IT-medarbejder – 59 04 47 38 79 09 [email protected] Oline Thorgæussen Pedel 38 79 37 [email protected] Sullissivi Nuka Johnsen Afdelingsleder 38 78 81 [email protected] Johan Pele Mathæussen Overassistent 38 78 82 [email protected] Helga Karlsen Overassistent 38 78 83 [email protected] Susanne Svendsen Overassistent 38 78 84 [email protected] Ataatsimiittarfik Mødesal 38 79 23 Aningaasaqarnermut immikkoortortaqarfik / Økonomiafdeling Helene D Jensen Fuldmægtig finans & løn 38 79 06 [email protected] Ivalu Leander Overassistent finans & løn 38 79 25 [email protected] Elisabeth Nielsen Fuldmægtig løn & finans 38 79 24 [email protected] Amalie Kristiansen Fuldmægtig løn & finans 38 79 19 [email protected] Inuussutissarsiornermut allaffik / Erhvervskontor Nikolaj Jensen Koordinerende Erhvervskonsulent, mobil: 59 38 78 85 [email protected] 07 18 Niels Hansen Jagtbetjent – mobil: 52 21 60 96 10 60 Isumaginninnermut Ilaqutareeqarnermullu Ingerlatsivik / Forvaltning for Social og Familieanliggender Lydie K. Løvstrøm Afdelingsleder 38 79 14 [email protected] Johanne G. Zeeb Børn og unge 38 79 15 [email protected] Justine S. Kristiansen offentlighjælp 38 79 16 [email protected] Kirsten Olsvig Førtidspension 38 79 24 [email protected] Najannguaq Mathæussen Sagsb. Handicap 38 79 13 [email protected] Najaaraq Kristiansen Pension, cpr.nr. 1-15 38 79 17 [email protected] Marius Didriksen Fuldmægtig 38 79 21 [email protected] Lea-Birthe M.
    [Show full text]
  • GRU Alm.Del Endeligt Svar På Spørgsmål 79 : 990B5847-04D5
    Grønlandsudvalget 2013-14 GRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Folketinget Grønlandsudvalget Christiansborg Dato: 19. september 2014 1240 København K Kontor: Politikontoret Sagsbeh: Uffe Kritte Nielsen Sagsnr.: 2014-0032-1405 Dok.: 1271778 Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 79 (Alm. del), som Grønlandsudvalget har stillet til justitsministeren den 11. august 2014. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sara Olsvig (IA). Karen Hækkerup / Esben Haugland Slotsholmsgade 10 1216 København K. Telefon 7226 8400 Telefax 3393 3510 www.justitsministeriet.dk [email protected] Spørgsmål nr. 79 (Alm. del) fra Grønlandsudvalget: ”Ministeren bedes oversende en oversigt over, i hvilke grøn- landske bygder der på nuværende tidspunkt er kommunefoge- der samt en plan for, hvordan man fra Justitsministeriets side vil sikre, at der kommer kommunefogeder alle steder.” Svar: Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Politimesteren i Grønland, der har oplyst følgende: ”På nuværende tidspunkt er der kommunefogeder i følgende bygder: Politiregion Kujataa: Alluitsup Paa, Aappilattoq, Narsarmijit, Tasiusaq og Eqalu- gaarsuit Politiregion Sermersooq: Sermiligaaq, Qeqertarsuatsiaat, Isertoq, Tiniteqillaq og Kulu- suk Politiregion Qeqqa: Kangamiut, Napasoq, Itilleq og Sarfannguaq Politiregion Qaasuitsoq: Kangaatsiaq, Attu, Iginniarfik, Ikerasaarsuk, Niaqornaarsuk, Kangerluk, Ikamiut, Ilimanaq, Oqaatsut, Qeqertaq, Saqqaq, Niaqornat, Qaarsut, Ikerasak, Saattut, Ukkusissat,
    [Show full text]
  • Measures Greenland Ice Velocity: Selected Glacier Site Velocity Maps from Optical Images, Version 1
    MEaSURES Greenland Ice Velocity: Selected Glacier Site Velocity Maps from Optical Images, Version 1 USER GUIDE How to Cite These Data As a condition of using these data, you must include a citation: Howat, I. 2016. MEaSURES Greenland Ice Velocity: Selected Glacier Site Velocity Maps from Optical Images, Version 1. [Indicate subset used]. Boulder, Colorado USA. NASA National Snow and Ice Data Center Distributed Active Archive Center. https://doi.org/10.5067/EYV1IP7MUNSV. [Date Accessed]. FOR QUESTIONS ABOUT THESE DATA, CONTACT [email protected] FOR CURRENT INFORMATION, VISIT https://nsidc.org/data/nsidc-0646 USER GUIDE: MEaSURES Greenland Ice Velocity: Selected Glacier Site Velocity Maps from Optical Images, Version 1 TABLE OF CONTENTS 1 DATA DESCRIPTION ................................................................................................................. 2 1.1 Parameters ............................................................................................................................................ 2 1.1.1 Parameter Description ................................................................................................................. 2 1.2 File Information ...................................................................................................................................... 2 1.2.1 Format.......................................................................................................................................... 2 1.2.2 Directory Structure ......................................................................................................................
    [Show full text]
  • The Necessity of Close Collaboration 1 2 the Necessity of Close Collaboration the Necessity of Close Collaboration
    The Necessity of Close Collaboration 1 2 The Necessity of Close Collaboration The Necessity of Close Collaboration 2017 National Spatial Planning Report 2017 autumn assembly Ministry of Finances and Taxes November 2017 The Necessity of Close Collaboration 3 The Necessity of Close Collaboration 2017 National Spatial Planning Report Ministry of Finances and Taxes Government of Greenland November 2017 Photos: Jason King, page 5 Bent Petersen, page 6, 113 Leiff Josefsen, page 12, 30, 74, 89 Bent Petersen, page 11, 16, 44 Helle Nørregaard, page 19, 34, 48 ,54, 110 Klaus Georg Hansen, page 24, 67, 76 Translation from Danish to English: Tuluttut Translations Paul Cohen [email protected] Layout: allu design Monika Brune www.allu.gl Printing: Nuuk Offset, Nuuk 4 The Necessity of Close Collaboration Contents Foreword . .7 Chapter 1 1.0 Aspects of Economic and Physical Planning . .9 1.1 Construction – Distribution of Public Construction Funds . .10 1.2 Labor Market – Localization of Public Jobs . .25 1.3 Demographics – Examining Migration Patterns and Causes . 35 Chapter 2 2.0 Tools to Secure a Balanced Development . .55 2.1 Community Profiles – Enhancing Comparability . .56 2.2 Sector Planning – Enhancing Coordination, Prioritization and Cooperation . 77 Chapter 3 3.0 Basic Tools to Secure Transparency . .89 3.1 Geodata – for Structure . .90 3.2 Baseline Data – for Systematization . .96 3.3 NunaGIS – for an Overview . .101 Chapter 4 4.0 Summary . 109 Appendixes . 111 The Necessity of Close Collaboration 5 6 The Necessity of Close Collaboration Foreword A well-functioning public adminis- by the Government of Greenland. trative system is a prerequisite for a Hence, the reports serve to enhance modern democratic society.
    [Show full text]
  • Bygdebestyrelser 2021.Xlsx
    Nunaqarfinni aqutsisunut qinersinermi 6. april 2021-imi taasinerit Ilulissat Kandidat navn Valgt Parti Bygd Valgkreds, 3 mandater Oqaatsut Ilimanaq Sum Suppleant Hans Eliassen X Siumut Oqaatsut Ilimanaq, Oqaatsut 6 4 10 John Rosbach X Siumut Ilimanaq Ilimanaq, Oqaatsut 0 6 6 Ove Villadsen X Siumut Ilimanaq Ilimanaq, Oqaatsut 0 17 17 Lars Fleischer Demokraatit Oqaatsut Ilimanaq, Oqaatsut 9 0 9 1. suppleant 15 27 42 Kandidat navn Valgt Parti Bygd Valgkreds, 5 mandater Qeqertaq Saqqaq Sum Suppleant Juaanguaq Jonathansen X Naleraq Qeqetaq Saqqaq, Qeqertaq 26 2 28 Mathias Nielsen X Inuit Ataqatigiit Saqqaq Saqqaq, Qeqertaq 0 22 22 Moses Lange X Siumut Qeqetaq Saqqaq, Qeqertaq 12 1 13 Ole Zeeb X Siumut Saqqaq Saqqaq, Qeqertaq 0 29 29 Thara Jeremiassen X Siumut Qeqetaq Saqqaq, Qeqertaq 15 3 18 Adolf Jensen Siumut Saqqaq Saqqaq, Qeqertaq 1 10 11 1. suppleant 54 67 121 Uummanaaq Kandidat navn Valgt Parti Bygd Valgkreds, 5 mandater Qaarsut Niaqornat Sum Suppleant Aani F. Tobiassen X Siumut Qaarsut Qaarsut, Niaqornat 11 0 11 Agnethe Kruse X Siumut Niaqornat Qaarsut, Niaqornat 1 18 19 Edvard Nielsen X Siumut Qaarsut Qaarsut, Niaqornat 35 3 38 Ole Karl Hansen X Siumut Qaarsut Qaarsut, Niaqornat 20 1 21 Paornanguaq Kruse X Siumut Qaarsut Qaarsut, Niaqornat 17 3 20 Hans Nielsen Siumut Qaarsut Qaarsut, Niaqornat 10 0 10 1. suppleant Else Sigurdsen Siumut Qaarsut Qaarsut, Niaqornat 7 0 7 2. suppleant Edvard Mathiassen Siumut Qaarsut Qaarsut, Niaqornat 5 0 5 3. suppleant Hans Kristian Kroneliussen Siumut Qaarsut Qaarsut, Niaqornat 2 0 2 108 25 133 Kandidat navn Valgt Parti Bygd Valgkreds, 5 mandater Ikerasak Saattut Ukkusissat Sum Suppleant Jakob Petersen X Siumut Ukkusissat Ikerasak, Saattut, Ukkusissat 0 6 41 47 Kaaliina Therkelsen X Inuit Ataqatigiit Ikerasak Ikerasak, Saattut, Ukkusissat 49 3 1 53 Kristian N.
    [Show full text]
  • Issn 1198-6727
    ISSN 1198-6727 FISHERIES CATCH RECONSTRUCTIONS: ISLANDS, PART IV Fisheries Centre Research Reports 2014 Volume 22 Number 2 ISSN 1198-6727 Fisheries Centre Research Reports 2014 VOLUME 22 NUMBER 2 FISHERIES CATCH RECONSTRUCTIONS: ISLANDS, PART IV Fisheries Centre, University of British Columbia, Canada Edited by Kyrstn Zylich, Dirk Zeller, Melanie Ang and Daniel Pauly Fisheries Centre Research Reports 22(2) 157 pages © published 2014 by The Fisheries Centre, University of British Columbia 2202 Main Mall Vancouver, B.C., Canada, V6T 1Z4 ISSN 1198-6727 Fisheries Centre Research Reports 22(2) 2014 Edited by Kyrstn Zylich, Dirk Zeller, Melanie Ang and Daniel Pauly CONTENT Preface i Reconstruction of total marine fisheries catches for Anguilla (1950 - 2010) 1 Robin Ramdeen, Kyrstn Zylich, and Dirk Zeller Reconstruction of total marine fisheries catches for the British Virgin Islands (1950 - 2010) 9 Robin Ramdeen, Sarah Harper, Kyrstn Zylich, and Dirk Zeller Reconstruction of domestic fisheries catches in the Chagos Archipelago: 1950 - 2010 17 Dirk Zeller and Daniel Pauly Reconstruction of total marine fisheries catches for Cuba (1950 - 2010) 25 Andrea Au, Kyrstn Zylich, and Dirk Zeller Reconstruction of total marine fisheries catches for Dominica (1950 - 2010) 33 Robin Ramdeen, Sarah Harper, and Dirk Zeller Reconstruction of total marine fisheries catches for the Dominican Republic (1950 - 2010) 43 Liesbeth van der Meer, Robin Ramdeen, Kyrstn Zylich, and Dirk Zeller The catch of living marine resources around Greenland from 1950 t0 2010 55
    [Show full text]
  • Descriptive Text to the 1995 Geological Map of Greenland, 1:2 500 000
    GEOLOGICAL SURVEY OF DENMARK AND GREENLAND BULLETIN 18 2009 Greenland from Archaean to Quaternary Descriptive text to the 1995 Geological map of Greenland, 1:2 500 000. 2nd edition Niels Henriksen, A.K. Higgins, Feiko Kalsbeek and T. Christopher R. Pulvertaft GEOLOGICAL SURVEY OF DENMARK AND GREENLAND MINISTRY OF CLIMATE AND ENERGY Geological Survey of Denmark and Greenland Bulletin 18 Keywords Archaean, Caledonides, Cenozoic, economic geology, geological map, Greenland, ice sheet, Mesozoic, offshore, orogenic belts, Palaeozoic, petroleum, Phanerozoic, Proterozoic, sedimentary basins. Cover illustration The cover design depicts mountains of the East Greenland Caledonian fold belt. The view, west of Mestersvig (located on map, page 4), is north over Bersærkerbræ and the northern part of the Stauning Alper to Kong Oscar Fjord with Traill Ø in the right backgro- und. The mountains up to 1800 m high are of the Neoproterozoic Eleonore Bay Supergroup. To the right: first author Niels Henriksen, for many years head of geological mapping at GGU/GEUS, and participant in field work in Greenland for more than 45 years. Frontispiece: facing page Major Caledonian syncline involving reactivated Archaean basement gneisses containing amphibolite bands. Overlying rusty coloured Mesoproterozoic metasediments (Krummedal supracrustal sequence) just visible in tight core of the fold. The intensity of deformation in the syncline clearly increases towards the core, where the basement gneisses become more strongly foliated. Some of the amphibolite bands were derived from cross-cutting basic intrusions, which are still discernable in the less severely deformed parts of the Archaean basement (Fig. 17, p. 31). The height of the section is c. 2000 m.
    [Show full text]
  • Hjemmestyrets Bekendtgørelse Nr. 4 Af 22. Januar 2009 Om Valg Til Fælles Bygdebestyrelser I April 2009
    Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 4 af 22. januar 2009 om valg til fælles bygdebestyrelser i april 2009. Historisk § 1. I medfør af § 8 i Landstingslov nr. 14 af 19. november 2007 om strukturreformen af den kommunale sektor og efter høring af kommunernevælges det anførte antal bygdebestyrelsesmedlemmer til fælles bygdebestyrelser i følgende valgkredse: Kommune Kujalleq Valgkreds Antal Valgkredsen omfatter Aappilattoq, Narsaq 3 Aappilattoq Kujalleq, Tasiusaq Ikerasassuaq (vejrstation) Narsaq Kujalleq (Narsarmijit) Tasiusaq Nuugaarsuk Saputit Saputit Tasia Alluitsup Paa, 3 Alluitsup Paa Ammassivik Akuliaruseq Alluitsoq Ammassivik Qorlortorsuaq Qallimiut Eqalugaarsuit, Saarloq, 3 Eqalugaarsuit Qassimiut Saarloq Qassimiut Isortoq Narsarsuaq, 3 Narsarsuaq Qassiarsuk, Igaliku, Upernaviarsuk Vatnaverfi Eqaluit Eqaluit Akia Illorsuit Kangerluarsorujuk Kangerluarsorujuup Qinngua Qanisartuut Qaqortukulooq Saqqaa Tasilikulooq Qassiarsuk Arnannguit Inneruulalik Issormiut Kangerlua Kiattuut Nunataaq Qinngua Qinngua Kangilleq Qorlortoq Qorlortup Itinnera Sillisit Tasiusaq Igaliku Atarnaatsoq Igaliku Kujalleq Iterlak Timerliit Uummannartuuaraq Kommuneqarfik Sermersooq Valgkreds Antal Valgkredsen omfatter Kulusuk, Tiniteqilaaq, 5 Kulusuk Isortoq Tiniteqilaaq Isortoq Kuummiut, Sermiligaaq 5 Kuummiut Sermiligaaq Kapisillit, 3 Kapisillit Qeqertarsuatsiaat Qeqertarsuatsiaat Arsuk 3 Arsuk Qeqqata Kommunia Valgkreds Antal Valgkredsen omfatter Itilleq, Sarfannguit 5 Itilleq Sarfannguit Atammik, Napasoq 5 Atammik Napasoq Kangaamiut 3 Kangaamiut Kangerlussuaq 3
    [Show full text]