Isbjørne i Nordvestgrønland – En interviewundersøgelse om fangst og klima, 2006 Teknisk rapport nr. 70 Pinngortitaleriffik – Grønlands Naturinstitut Isbjørne i Nordvestgrønland – En interviewundersøgelse om fangst og klima, 2006 Isbjørne i Nordvestgrønland – En interviewundersøgelse om fangst og klima, 2006 Born, Erik W.1, Anna Heilmann1, Lene Kielsen Holm2 & Kristin Laidre1 E.W. Born 1 Pinngortitaleriffik/Grønlands Naturinstitut, Postboks 570, DK-3900 Nuuk, Grønland 2 ICC, Inuit Circumpolar Council, Postboks 204, Dr. Ingridsvej 1, DK-3900 Nuuk, Grønland Titel: Isbjørne i Nordvestgrønland – En interviewundersøgelse om fangst og klima, 2006. Forfattere: Born, E.W.1, A. Heilmann1, L. Kielsen Holm2 & K. Laidre1 1 Pinngortitaleriffik/Grønlands Naturinstitut, Postboks 570, DK-3900 Nuuk, Grønland 2 ICC, Inuit Circumpolar Council, Postboks 204, Dr. Ingridsvej 1, DK-3900 Nuuk, Grønland Serietitel og nummer: Grønlands Naturinstitut Teknisk Rapport nr. 70 Udgivelsesår: 2008 Forsidefoto: Ø. Wiig Tryk: Special-Trykkeriet Viborg a-s ISBN: 978-87-91214-31-8 ISSN: 1397-3657 Citeres som: Born, E.W., A. Heilmann, L. Kielsen Holm & K. Laidre 2008. Isbjørne i Nordvestgrønland – En interviewundersøgelse om fangst og klima, 2006. Pinngortitaleriffik – Grønlands Naturinstitut Teknisk Rapport Nr. 70: 102 pp. Kan rekriveres fra: Pinngortitaleriffik – Grønlands Naturinstitut Postboks 570 3900 Nuuk Grønland Tlf.: +299 361200 Fax: +299 365957 [email protected] PDF-fil af rapporten findes på instituttets hjemmeside: http://www.natur.gl Publikationer/Tekniske rapporter Resumé for fangsten og for folks hverdag – er, at der er blevet min- dre havis. Denne lægger sig senere og bryder tidligere op, Born, E.W., A. Heilmann, L. Kielsen Holm & K. Laidre 2008. og er desuden blevet tyndere og mere ustabil. Det er også Isbjørne i Nordvestgrønland – En interviewundersøgelse blevet varmere med mere ustabilt vejr – blandt andet mere om fangst og klima, 2006. Pinngortitaleriffik – Grønlands stormfuld og med tilfælde af regn om vinteren. Gletschere Naturinstitut Teknisk Rapport Nr. 70: 102 pp. har trukket sig tilbage og dele af indlandsisen er svundet ind. Disse ændringer har haft væsentlig indflydelse på rej- I februar 2006 interviewede vi 72 isbjørnejægere i Qaa- se- og fangstaktiviteten i begge kommuner. Især i Qaanaaq naaq (25) og Upernavik (47) kommuner for at indsamle kommune har det betydet ændringer i rejseruter via glet- deres viden om isbjørnebiologi, isbjørnefangst, tegn på kli- schere og på havisen. Derudover har ændringer påvirket maændringer og disses betydning for isbjørnene og fang- fangstmønstret. Sejlsæsonen er blevet længere, hvilket har sten på dem. Baggrunden var, at der i senere år fra fangst- givet en klar øgning i andelen af isbjørne, der er blevet ned- indberetning, satellitobservationer, og nyhedsmedier var lagt fra båd kontra fra slæde. Denne ændring, der var mest meldt om øget fangst af isbjørne i Nordvestgrønland, og om tydelig i Upernaviks sydlige del, blev anført af nogle som ændringer i vejrforhold, havis og gletschere etc. pga. af en medvirkende forklaring på den øgede fangst af isbjørne si- generel opvarmning. I begge kommuner havde hovedpar- den engang i begyndelsen af 1990´erne. Det er lettere at ten af informanterne noteret en større forekomst af isbjør- afsøge store områder på kort tid fra båd sammenlignet med ne nærmere (dvs. nær jævnligt befærdede områder og be- slæde. På spørgsmålet om, hvorvidt isbjørnene havde æn- boede steder). Ca. 31% af de uddybende svar udtrykte op- dret sig (fx blevet tyndere pga. øget intern konkurrence el- fattelsen af, at dette skyldes en generel øgning i antallet af ler nedgang i føde pga. ændret is-læg) svarede ca. en fjer- dyr, mens ca. 16% af svarene angav nedgangen i havis som dedel af de adspurgte ja. At bjørnene var blevet tyndere var årsag. I Qaanaaq kommune var man mere tilbøjelige til at imidlertid især et fænomen, som især fangere i Qaanaaq mene, at ændringen i forekomst skyldes nedgang i havis, kommune havde bemærket (13 af 15 bekræftende svar snarere end en øgning i antallet af bjørne. Dette i modsæt- stammede fra Qaanaaq). Årsagen er uklar, men resulta- ning til Upernavik kommune, hvor man mente, at der er terne kan til dels være påvirket af, at informanterne i Qa- sket en øgning i bjørnestanden. Hvornår der skulle være anaaq kommune som helhed havde længere tids erfaring i sket en ændring i forekomsten – eller en stigning i antallet bjørnejagt end de interviewede i Upernavik kommune. Der af isbjørne – er lidt uklart, men det var dog gennemgående, var i ingen af områderne set ændringer i bjørnenes føde- at man ikke mente, at der var mange isbjørne i 1960´erne valg. Rapporten præsenterer desuden en række oplysnin- og 1970´erne. I de senere år, måske fra engang i 1990´erne ger om fangst, og om isbjørneadfærd og biologi. Med basis og mere markant fra slutningen af 1990´erne, er der sket i detaljerede oplysninger fra 1952 til og med 2005 om i alt en tydelig ændring i de fysiske forhold i Qaanaaq og Uper- 588 isbjørnefangster (754 dyr) beskrives isbjørnejagten i navik kommuner. Mest påfaldende – og af stor betydning Qaanaaq og Upernavik kommuner desuden demografisk. Eqikkaaneq kitaani nannut pisarineqartartut amerliartortut, kiisalu, nalinginnaasumik kiatsikkiartornerup kingunerisaanik Born, E.W., A. Heilmann, L. Kielsen Holm & K. Laidre 2008. silap, immap sikuata, sermit, il.il. allanngoriartornerat. Nannut Kalaallit Nunaata avannaata kitaani – Piniarneq Kommunini taariikkatsinni marluusuni paasissutissiisi- silallu pissusaa pillugit apersuilluni misissuineq, 2006. masut amerlanersaasa maluginiarpaat nannut amerlane- Pinngortitaleriffik – Nalunaarusiaq Teknikkimut tunnga- rusut qaninnerulersimasut (tassa angallaffiusunut najuga- soq Nr. 70: 116 qup. qarfiusunullu qaninnerulernerat). Itisiliillutik akissute- qartut 31%-it missaasa saqqummiuppaat tamanna peq- Februar 2006-mi apersorpagut Qaanaap (25-it) Uperna- quteqartoq uumasut nalinginnaasumik amerleriarsimane- viullu (47-it) kommuuniini nannunniat 72-it, nannut biolo- rannik, akissutilli 16%-iisa immap sikuata annikilliartor- giiannut, nannunniarnermut, silap pissusaata allanngori- nera peqqutaasutut oqaatigigaat. Qaanaap kommuneani artorneranut takussutissat, tamakkualu nannunut nan- isumaqaqqajaanerupput nannut takkuttarnerisa allan- nunniarnermullu sunniutaat pillugit ilisimasaat katersor- ngornerannut peqqutaasoq immap sikuata annikillinera, niarlugit. Taamaaliornitsinnut tunuliaqutaavoq ukiuni nanoqarnerulerneq peqqutaanani. Tassa Upernaviup Kom- kingullerni piniarnermut nalunaarsuinerniit, qaammataa- muneani isuma illuatungilerlugu, tassani isumaqartoqar- sakkut misissuinerniit, nutaarsiassanillu tusagassiisarfin- mat nanoqarnerulersimasoq. Qanga nannut takkuttarne- niit nalunaarutigineqarmat Kalaallit Nunaata avannaata risa allanngoriarnerat pisimassanersoq – imaluunniit 5 qanga nanoqarnerulersimassanersoq – erseqqinngilaq, ki- nassuiaatigineqarpoq, 1990-ikkut aallartinneranniit nan- sianni isumaqaqqajaasoqarneruvoq 1960-ikkunni 1970-ik- nuttat amerleriarnerannut. Angallammiit piniarfiit anner- kunilu nanoqannginnerusimasoq. Ukiuni kingullerni, im- toorujussuit piffissaq sivikitsoq atorlugu tikinneqarsin- maqa 1990-ikkut aallartinneraniit, malunnarnerusumillu naanngorsimapput, qimussimut naleqqiullugu. Nannut al- 1990-ikkut naajartorneraniit, Qaanaap Upernaviullu kom- lanngorsimanerannut tunngatillugu apeqqummut (asser- muneani ersarissumik avatangiisimi uuttorneqarsin- suutigalugu salunnerulersimanersut, sikusarnerata al- naasunik allanngoriartorneqarsimavoq. Malunnaateqar- lanngornera peqqutigalugu imminnut unamminerulersi- nerpaajusoq – piniarnermullu inuillu ulluinnarni inuune- maneq nerisassakilliornernerulersimanerluunniit peqquti- rannut pingaaruteqartorujussuulluni – tassa immap sikua- galugit) aperineqartut sisamararterutaasa missaat anger- ta annikinnerulersimanera. Kingusinnerusukkut sikusa- put. Nannut salunnerulersimanerat pingaartumik Qaa- lerpoq, siusinnerusukkullu sikuertalerluni, ilanngullugu naap kommuneani piniartut maluginiarsimavaat (taa- aamma siku saannerulersimavoq allanngorarnerujussuan- maanneranik akisimasut 15-nit akornanni 13-nit Qaanaa- ngorsimallunilu. Sila aamma kiannerulersimavoq unerisi- meersuupput). Peqqutaasoq ersarinngilaq, kisianni iner- mannginnerulerlunilu – ilaatigut anorersuarajunneruler- nerusunut ilaatigut sunniuteqarsinnaavoq Qaanaap kom- luni ilaatigullu ukiukkut siallertalerluni. Sermit tunuari- muniani apersorneqarsimasut ataatsimut isigalugit nan- artorsimapput, sermersuullu ilaa annikilliartorsimalluni. nunniarnermik piffissamik sivisunerusumik misilitta- Allannguutit tamakkua kommunini taakkunani marluu- gaqarnerat, Upernaviup kommuniani apersorneqartunut suni annertuumik angallannermut piniarnermullu sunni- naleqqiullugit. Sumiiffinni tamani nannut nerisarisarta- uteqarsimapput. Ingammik Qaanaap Kommuneani ser- gaasa allannguuteqarsimaneranik malussartoqarsiman- mikkut immallu sikuatigut angalanermi aqqutinut allan- ngilaq. Nalunaarusiap aamma saqqummiuppai piniarner- ngortitsisimapput. Tamakku saniatigut allanngornerit pi- mut, nannut pissusaannut biologiiannullu tunngasut paa- niariaatsinut sunniuteqarsimapput. Umiatsianik angallas- sissutissarpassuit. 1952-miit 2005 ilanngullugu paasissu- sinnaaneq sivisunerulersimavoq, tamannalu angallammiit tissat itisilikkat aallaavigalugit, nannunnerit katillugit nannuttat amerleriarnerannik ersarissumik kinguneqarsi- 588-ineersunit (uumasut 754-it), Qaanaami Upernaviullu mavoq, qimussimiit nannuttanut naleqqiullugu. Tamanna kommuneani nannunniarneq allaaserineqarpoq,