1.CHRISTIANSHAVN OG DEN DANSKE KOLONIHANDEL Fra 1620 Til 1953 Var Danmark En Kolonimagt
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
1.CHRISTIANSHAVN OG DEN DANSKE KOLONIHANDEL Fra 1620 til 1953 var Danmark en kolonimagt. Christianshavn spillede en stor rolle i handelen med både de nordatlantiske og de tropiske kolonier i Vest- og Ostindien som sæde for Ostindisk/Asiatisk Kompagni i Strandgade 1697-1848 Vestindisk-guineisk Kompagni i Strandgade 1728-1754 Det almindelige Handelskompagni i Strandgade 1747-74 Kongelige Grønlandske Handel i Strandgade 1781-1986 Hertil kom mange christianshavnere, der tjente penge på kolonihandelen som fx private storkøbmænd, redere og aktionærer ansatte ved de 7 skibsværfter, der bl.a. byggede mange skibe til kolonihandelen søfolk, bl..a over 40 slavekaptajner underleverandører til kolonihandelen håndværkere og arbejdere til at forædle råvarerne fra kolonierne Figur 1 Havnen foran Christianshavn ca. 1790. Til venstre ses Grønlandske Handels stadig eksisterende pakhus. 2. Ostindisk/Asiatisk Kompagni Dette aktieselskab, der sidst i 1700-tallet var Danmarks største, ejede kolonien Trankebar og drev en omfattende monopolhandel med krydderier, silke, te, tekstiler m.m. i både Indien, Sydøstasien og Kina. Kompagniets ansatte i Indien handlede også med slaver. Desuden var kompagniets hjembragte varer som fx bomuldsstoffer en vigtig byttevare for slavehandelen i Afrika. I 1770’erne fik også private forretningsmænd adgang til det indiske marked og dermed til store profitter frem til Englandskrigen 1807- 14. Kompagniets kontorer lå i begyndelsen i Strandgade 32, men i 1730’erne flyttede det over gaden til et nyt hovedsæde i Strandgade 25. I det store pakhus blev de eksotiske kolonialvarer opbevaret for så at blive solgt på auktion til hjemlige og udenlandske kunder. Figur 2. Kompagniets administrationsbygning fra 1738 før et pakhus med tilsvarende facade mod gaden blev bygget. Bagerst ses et af kompagniets egne skibe i det havneanlæg med tilhørende skibsværft, pakhuse, værksteder m.m., som kompagniet efterhånden fik etableret. 3. Vestindisk- guineisk Kompagni Kompagniet, der havde eneret på handel med slaver og sukker, blev grundlagt i 1670’erne for så i 1728 at flytte til Christianshavn ved Grønnegårds havn syd for Knippelsbro, hvor det efterhånden fik egen havn, skibsværft, pakhuse, palæ og Danmarks største fabrik til at raffinere sukker fra slaveplantagerne på de dansk-vestindiske øer I 1754 blev kompagniet opkøbt af kongen, der solgte området til forskellige private investorer, der fortsatte med at tjene penge på handel med slaver, sukker og andre varer til og fra de dansk-vestindiske øer. Sukker blev i slutningen af 1700-tallet den vigtigste danske eksportvare. Figur 3 På Geddes kort fra 1757 ses kompagniets anlæg omkring dets værft og havn. 84 er det store sukkerraffinaderi med pakhus, mens A er administrationsbygningen. De små huse mod Lille Torvegade blev anvendt som boliger for kompagniets arbejdere. Figur 4 På dette maleri af W. Kyhn fra o.1850 ses kompagniets tidligere administrationsbygning og sukkerfabrik t.v. omkring havneanlægget. De sidste fysiske rester af kompagniets gamle bygninger forsvandt først o. 1950 4. Det almindelige Handelskompagni Dette kompagni blev oprettet i 1747 på initiativ af de to christianshavnske forretningsmænd Frederik Holmsted og Andreas Bjørn, der boede i henholdsvis Strandgade 28 og 46. Det drev en omfattende handel med bl.a. Grønland, Island, Færøerne og Vestindien og fik plads på den nordlige del af det store område, som Bjørn havde ladet inddæmme nord for det gamle Christianshavn til brug for et skibsværft med tilhørende værksteder og boliger til de ansattte. Efter Bjørns død blev værft og plads solgt til familien Wilder, der fik pladsen opkaldt efter sig. Figur 5 Wilders Plads 1776 med Wilders nye pakhus t.v. og i midten det skibsværft, hvor både Bjørn og senere Wilder fik bygget mange skibe til koloni- og slavehandelen. Flere af Bjørns bygninger t.h. eksisterer stadig. Guache af von Haffner 5. Kongelige Grønlandske Handelskompagni Efter Det Almindelige Handelskompagnis fallit i 1774 blev dets plads på Christianshavn med værft, et stort pakhus fra 1766 m.m. overtaget af Det islandske, finmarkske og færøske Handelskompagni. Handelen med Grønland blev fra 1776 varetaget af det statslige Kongelige Grønlandske Handelskompagni (KGH), der i starten var placeret ved Toldboden på den anden side af havnen. Men i 1781 blev de to selskaber fusioneret og hele KGH flyttet til Christianshavn. De næste 200 år var Grønland tæt forbundet med Christianshavn, da KGH frem til 1950 havde monopol på al besejling på Grønland. Det var derfor naturligt at placere grønlænder-skulpturer på Christianshavns Torv i 1930’erne. Figur 6 KGH.s plads mellem Trangraven og det store pakhus (nu Nordatlantens Brygge) i 1810.Her blev spæk fra hvaler og sæler brændt til tranolie. Og her blev tran og andre nordatlantiske produkter som skind, tørfisk, hvaltænder og -barder m.m solgt til kunder i ind- og udland. Maleri af N.Bredahl. Det gamle skindpakhus i baggrunden eksisterer stadig ligesom et par andre KGH- bygninger fra senere i 1800-tallet. Christianshavns mange ”pladser” Når en så stor del af kolonihandelen foregik fra og på Christianshavn, skyldtes det især de mange småhavne i Strandgade samt udvidelsesmuligheder i de lavvandede områder nord og syd for Christian 4.s oprindelige projekt. På dette kort fra 1794 ses Bodenhoffs Plads øverst t.v. med Grønlandske Handels og Islandske Handels Plads på den anden side af kanalen. Derefter følger langs havnen Wilders Plads, Asiatisk Plads, Fabritius’ Plads (hvor Vestindisk-guineisk Kompagni tidligere var placeret), von Ostens Plads og yderst t.h. Applebyes Plads. Alle 7 steder blev der bygget skibe og pakhuse til handelen med de danske kolonier og naturligvis også med andre destinationer. 7. En christianshavnsk slavehandler Grosserer Jeppe Prætorius (1745-1823) startede sin karriere som ansat i nogle slavehandelsfirmaer i Fredrikstaden på den anden side havneløbet for senere at drive privat handel med bl.a.afrikanske slaver. I alt 12 gange ankom et skib ejet af Prætorius til Dansk Vestindien med lasten fuld af sammenlagt tusindvis af mandlige og kvindelige slaver. Han var også medejer af et sukkerraffinaderi i Strandgade 26 og boede privat i det fornemme hus Overgaden 39. På St. Croix fik han placeret sin bror Johannes, der sørgede for få holdt auktioner over de slaver, som Prætorius sendte til øen, i dette tilfælde øverst t.v. ”General Huth” med 249 friske negre fra Guldkysten. 8. Et christianshavnsk slaveskib Figur 7 Et af Prætorius' skibe hed "Kongen af Assianthe" med christianshavneren Meinertz som skipper. I alt havde omkring 100 slaveskibe en eller anden form for relation (reder, skippere, værft) til Christianshavn, svarende til ca. halvdelen af det samlede antal skibe fra København, der deltog i trekanthandelen Danmark-Vestafrika- Vestindien. Man må forestille sig, at forholdene for de omkring 100.000 slaver, der blev sejlet over Atlanten på danske skibe, har været nogenlunde som på dette billede af slavedækket på en spansk skib i 1800-tallet. .