Rail Freight in Northern Denmark

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Rail Freight in Northern Denmark Master thesis Traffic and Highway Engineering Rail Freight in northern Denmark An analysis of the potential for rail freight Kim Jakobsen June 2018 School of Engineering and Science. Department for civil engineering. Master in Traffic and Highway Engineering. Thomas Manns Vej 23. 9220 Aalborg Øst. http://www.byggeri.aau.dk/www.ses.aau.dk Title: Rail Freight in northern Denmark. An analysis of the potential for rail freight. Project: Master thesis Synopsis: The objective of the report is to assess the potential Project period: of railway freight to and from the North Denmark Region. The potential goods flow is found from sales 1 February 2018 – 8 June 2018 data from Statistics data. These data have shown to Supervisor: be of poor quality for national trade which is why Kristian Hegner Reinau only the potential for international trade in the region is analyzed. The prospect for the potential to Written by: be harnessed is investigated by discussions with Kim Jakobsen local stakeholders in the form of infrastructure managers and an operator. Signature:__________________________ From the freight flow there seems to be a large potential in transporting heavy shipments by rail to Number printed: 1 and from the region. However, the discussions show risk in the future of total rail freight shutdown Number of pages: 83 in a large part of the region and difficulty to sustain Submitted: 8 June 2016 a stable freight operation in general due to track shutdowns. ii iii Preface This report is a master thesis produced as the final project during the Master’s degree programme Traffic and Highway Engineering. The report has been composed in the period between 1 February and 8 June. The author wishes to thank everyone who has helped or contributed to the report. It would not have been possible to accomplish without the following people: Brian Hjortkjær, team leader at DB Cargo Service Denmark Rasmus Munk Kolind, Account Manager for Container and Rail at Port of Aalborg Jesper Raakjær, head of development at Port of Aalborg Jens Kirketerp Jensen, CEO at Port of Hirtshals Bent Lange, Business development manager at Port of Frederikshavn Søren Pilgaard, head of technical department at Port of Frederikshavn Thomas Hansen, sales director at FF Skagen Alex Skovly Nielsen, key account manager at Banedanmark The author wishes to thank Kristian Hegner Reinau of Aalborg University for supervision. Reading guide For source references the Harvard method is used, i.e. sources are referred to by name and year in parenthesis. Sources that are used for longer passages of text are situated at the end of the paragraph in question. In cases where only a short passage of text refers to a source, the reference is placed at the end of the sentence in question before the full stop. The full bibliography is found in the end of the report. iv v Abstract Europakommissionen har igennem længere tid plæderet for, at en større del af godstransporten skal foregå på skinner. I dens Hvidbog fra 2011 lægges der vægt på, at lastbiltrafikken har for høje emissioner, og at det europæiske vejnet er under stadigt større pres. At føre en større del af godstransporten over på skinner og ad søvejen vil afhjælpe begge disse problemer. Ingen af disse modes har imidlertid fleksibiliteten, som findes ved vejtransport og muligheden for at levere godset til døren. Målet er derfor, at 50% af al gods, der rejser længere end 300 km, skal flyttes multimodalt inden 2050. I Danmark er det næsten kun transitgods, som kører igennem Danmark fra Tyskland for at nå Sverige og omvendt, der transporteres på skinner. Især i Region Nordjylland har jernbanegods haft en særdeles lille markedsandel. Så sent som i 2016 viste en rapport ved navn ”Fremme af Gods på Banen” fra Trafikstyrelsen, at gods sjældent blev transporteret på jernbanen, fordi omlæsning er dyrt, det er tidskrævende og meget få firmaer har et transportbehov, der er så stort, at de med jævne mellemrum kan fylde et godstog. I Nordjylland er der i mellemtiden kommet en løsning, der kan inkludere mindre virksomheder i brugen af godstog. DB Cargo Scandinavia og Aalborg Havn har lavet aftale om at oprette en shuttletog-service, hvor firmaer kan bestille godstransporter til forsendelser á ned til 25 ton. I nærværende rapport undersøges potentialet af dette ved brug af købs- og salgsdata fra Danmarks Statistik samt en interessentanalyse af de nordjyske havne, der har havnespor, DB Cargo Scandinavia og Banedanmark. Det anskaffede data har vist sig at være mangelfuldt ved national handel. Den nationale data indeholder købs- og salgsinformationer og firmaers lokation på postnummerniveau. Dette kunne være et godt belæg for at finde det nationale potentiale for jernbanegods i Nordjylland med en trafikmodel. Mængderne er imidlertid sjældent angivet, hvorfor der udelukkende findes et potentiale i international fragt. Potentialet findes ved at udskille fragtdata for Nordjylland. Import- og eksportmængderne er aggregeret på årsbasis for hver vare og hver destination, så en forudsætning er antaget om, at varer sendes i lige store forsendelser. Potentialet er så fundet ved at dividere forsendelsesmængderne med 12 for at se, hvor mange firmaer der kan benytte jernbanetransport, hvis de konsoliderer deres varer over en måned. Det samme er desuden gjort på ugebasis ved at dividere de angivne mængder med 52. Det antages i øvrigt, at der kun er basis for jernbanetransport for varer, der sendes til import- og eksportlande, der kan nås med jernbane, og som er langt nok væk fra Nordjylland til rentabel jernbanetransport. Varetypen har også indvirkning på, om der tilvælges jernbanetransport. Af denne grund er frisk fisk sorteret fra eksportdata, men der er ikke fundet basis for at udskille andre varetyper. I stedet kan læseren vurdere potentialet ud fra branchegrupperne, de egnede firmaer indgår i. Analysen af godsforsendelserne viser, at der umiddelbart er et stort potentiale i at flytte gods med tog til og fra Nordjylland. Interessentanalysen viser imidlertid, at der er problemer for jernbanegods i regionen såvel som hele Danmark. I Vendsyssel skal togtrafikken fra efteråret 2018 styres af det nye ERTMS-signalsystem, og det står vi stadig hen i det uvisse, om godsoperatørerne har eller kan skaffe rullende materiel, der kan køre med systemet. Ydermere er der tvivl om, hvorvidt Vendsyssel nogensinde bliver elektrificeret, og om der i så fald vil blive kørt godstog til området. Hvis området blev afskåret fra godstogsoperatørerne, ville Aalborg Havn blive den eneste jernbaneterminal i regionen. Hverken Aalborg Havn, DB Cargo Scandinavia eller de resterende havne er interesseret i dette, da alle parter gerne ser et samspil omkring jernbanegodset imellem havnene og om muligt at samme godstog kan betjene flere af de nordjyske terminaler. Hele regionen er, ligesom resten af Danmark, påvirket af afbrydelser i skinnenettet. Både operatører og terminalbestyrere er enige i, at afbrydelser, som afskærer terminaler fra det internationale skinnenet, ødelægger kundegrundlaget. De umiddelbare løsninger på problemet er at sikre mulig gennemkørsel ved sporarbejde eller at udbygge skinnenetværket, så der imellem flere lokationer findes alternative ruter. vii Contents 1 Introduction .....................................................................................................................................................1 1.1 Problem statement ...................................................................................................................................3 1.2 Elaboration ...............................................................................................................................................3 2 Theory ..............................................................................................................................................................5 2.1 Traffic models ...........................................................................................................................................5 2.2 The break-even distance ..........................................................................................................................6 2.3 Infrastructure design ............................................................................................................................. 10 2.4 Types of goods ....................................................................................................................................... 12 2.5 Externalities of freight transport ........................................................................................................... 13 3 Methodology ................................................................................................................................................ 17 3.1 Literature review ................................................................................................................................... 17 3.2 Stakeholder analysis .............................................................................................................................. 17 3.3 Goods flow analysis ............................................................................................................................... 20 3.3.1 Register data from DST .................................................................................................................. 21 3.3.2 GIS-data ......................................................................................................................................... 23
Recommended publications
  • Den Er Da Fredet? - Status På Bygningsfredningen I Museets Ansvarsområde
    Af Mette Bjerring og Morten Pedersen Den er da fredet? - Status på bygningsfredningen i museets ansvarsområde Der er ca. 9.000 fredede bygninger i Danmark. Selvom nogle må- ske vil synes, at det lyder af meget, så udgør de mindre end 2 ‰ af landets samlede bygningsmasse. Det er langt mindre end andelen i mange af de lande, vi normalt sammenligner os med. I det lys har fredningsinstrumentet altså kun sjældent været benyttet i Danmark til beskyttelse af arkitektoniske og kulturhistoriske bygningsværdier. Alligevel har kendskabet til de relativt få bygninger, som så er slup- pet gennem nåleøjet, traditionelt været sparsomt, og især begrundel- serne for at frede har sjældent været klarlagt. Tit og ofte rummer de sagsakter, der i dag ligger til grund for Kulturarvsstyrelsens forvalt- ning af fredningerne, således ikke andet end den lakoniske oriente- ring til de lokale myndigheder om, at Det Særlige Bygningssyn har indstillet bygningen til fredning. De værdier, der med fredningen har skullet tages hånd om, har traditionelt ikke været beskrevet, og det har gjort såvel forvaltningen som formidlingen af fredningsvær- dierne ganske vanskelig. Det er derfor mere end velkomment, at Kulturarvsstyrelsen og Re- aldania i 2010 i samarbejde igangsatte initiativet Bygningskultur 2015, der blandt andet omfatter en gennemgang af Danmarks fre- dede bygninger. Fredningsgennemgangen gennemføres af Kultur- arvsstyrelsen fra 2010 til 2015, og dens primære formål er en besig- tigelse og beskrivelse af bygningernes fredningsværdier – både deres bestanddele og deres tilstand – der vil blive fulgt op af et tilbud til ejerne om en gratis handlingsplan for fremtidig sikring og udvik- ling. Det er en stor opgave, der har krævet prioriteringer.
    [Show full text]
  • Cod (Gadus Morhua) in Subdivision 21 (Kattegat)
    ICES Advice on fishing opportunities, catch, and effort Greater North Sea ecoregion Published 30 June 2020 Cod (Gadus morhua) in Subdivision 21 (Kattegat) ICES advice on fishing opportunities ICES advises that when the precautionary approach is applied, there should be zero catch in 2021. Note: This advice sheet is abbreviated due to the Covid-19 disruption. The previous advice issued for 2020 is attached as Annex 1. Stock development over time Figure 1 Cod in Subdivision 21. Summary of the stock assessment. Catches (weights in thousand tonnes). Recruitment, mortality, and SSB are relative to the average of the time-series; 95% confidence intervals are shown in the plots. Stock and exploitation status Table 1 Cod in Subdivision 21. State of the stock and the fishery relative to reference points. Catch scenarios The SSB has declined since 2015, reaching a historically low level in 2020. ICES is not able to identify any catch level that is likely to rebuild the stock; thus, the advice is zero catch for 2021. ICES Advice 2020 – cod.27.21 – https://doi.org/10.17895/ices.advice.5903 ICES advice, as adopted by its Advisory Committee (ACOM), is developed upon request by ICES clients (European Union, NASCO, NEAFC, Iceland, and Norway). 1 ICES Advice on fishing opportunities, catch, and effort Published 30 June 2020 cod.27.21 History of the advice, catch, and management Table 2 Cod in Subdivision 21. ICES advice, TAC, and ICES catch estimates. All weights are in tonnes. Landings Catch Landings Catch (ICES Year ICES advice corresponding to corresponding
    [Show full text]
  • Henriksen, Sune Ribergaard Page 1 of 1 12-05-2010
    Page 1 of 1 Henriksen, Sune Ribergaard Fra: Brøndum, Jette på vegne af AAR - Aarhus hovedpostkasse Sendt: 28. april 2010 11:20 Til: Brøndum, Jette Cc: Henriksen, Sune Ribergaard Emne: VS: Kommentar vedrørende flytning af risteperron ved Lindholm Station Fra: Jørgen Harbøll [mailto:[email protected]] Sendt: 28. april 2010 08:45 Til: AAR - Aarhus hovedpostkasse Emne: Kommentar vedrørende flytning af risteperron ved Lindholm Station Ved flytning af denne perron de 350 meter nordpå, vil det så ikke bare betyde, at I flytter problemet ud i Kolonihavehusområdet? Hvad med at vente lidt – og så arbejde ihærdigt på, at endestationen skal være ved Lufthavnen? Venlig Hilsen Jørgen Harbøll 12-05-2010 05-05-10 Vedr. ”Forlængelse af spor 0 og flytning af risteperron ved Lindholm Station” Kommentar til oplægget om flytning. Jeg kan forstå man ønsker at flytte det nuværende anlæg længere nordpå og som følge af det forslag vil vi komme forholdsvis tæt på. Der er vel ca 40 m over fra vores have og til det nuværende banelegeme. Hvis anlægget bliver flyttet herud og man placerer det vest for banelegemet så vil vi komme til at få det nærmere. Hvordan det vil komme til at påvirke os er svært at sige, men på baggrund af de gener vi af og til oplever fra virksomheder der ligger på Voerbjergvej nordøst for os små 100 m væk er det lydt nok. For et par år siden standsede man også med Skagens banen, tror jeg det var, med at køre godstog. De år de kørte fik man lært at stå tidligt op når det kom forbi om morgenen klokken 5 med 50 godsvogne eller mere.
    [Show full text]
  • Hastighedsopgradering Hobro - Aalborg Supplerende VVM-Redegørelse
    Hastighedsopgradering Hobro - Aalborg Supplerende VVM-redegørelse Maj 2015 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk Hastighedsopgradering Hobro – Aalborg (supplerende VVM) Udgivet af Banedanmark Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk Kortgrundlag: Geodatastyrelsen, Banedanmark Forsidefoto: Grontmij Grafisk tilrettelæggelse: Karen Krarup Forord Banedanmark har fået til opgave at udarbejde et beslutnings- Banedanmark har i 2012 udarbejdet en VVM-undersøgelse grundlag vedrørende en hastighedsopgradering op til 200 for en hastighedsopgradering op til 160 km/t på stræknin- km/t på strækningen Hobro-Aalborg. Undersøgelserne er en gen. Det projekt inkluderede nedlæggelse af overkørslerne del af aftalen om Storstrømsbroen, Holstebromotorvejen mv. i Skørping, Svenstrup og Ellidshøj. Denne VVM-redegørelse fra 2013. supplerer redegørelsen fra 2012, der viste konsekvenserne for en hastighedsopgradering op til 160 km/t. Den maksimale strækningshastighed mellem Hobro og Aal- borg er i dag 120 km/t, hvilket primært skyldes et forældet Miljøredegørelsen for opgradering til 160 km/t kan læses på signalsystem. I 2016 udrulles og testes det nye signalsystem. www.bane.dk/hobro-aalborg under ”Baggrund og grundlag”. Herefter vil der være mulighed for at forøge hastigheden på strækningen. En hastighedsopgradering kræver dog også Med denne VVM-redegørelse sendes projektet i offentlig mindre fysiske ændringer på banen, hvilket Banedanmark er i høring. Den løber fra den 19. maj til den 30. juni 2015. I gang med at undersøge. høringsperioden kan der sendes høringssvar til Banedanmark vedrørende projektet. Med henblik på at gennemføre Timemodellen på strækningen Aarhus-Aalborg, undersøger Banedanmark, hvad der skal til Alle henvendelser vil blive behandlet, og de vil indgå som for at øge hastigheden til maksimalt 200 km/t mellem Hobro input til det endelige projektforslag, i det omfang de teknisk, og Aalborg.
    [Show full text]
  • Ny Limfjordsforbindelse Skal Anlægges Via Egholm
    Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del Bilag 215 Offentligt DEN 3. FORBINDELSE Flertal i Folketinget: Ny Limfjordsforbindelse skal anlægges via Egholm Nye beregninger ved Limfjorden: Tæt på kritisk trængsel Nordjyske kommuner: Brug for en anlægslov for Egholmsforbindelsen inden nytår Det haster med en anlægslov Et fl ertal i Folketinget er blevet enige om, at den vil være en god investering for det danske samfund. 3. Limfjordsforbindelse skal anlægges som en Den 3. Limfjordsforbindelse vil nemlig ikke alene DEN 3. FORBINDELSE helt ny forbindelse vest om Aalborg og føres over løse de akutte trafi kale problemer. Den vil betyde Udgivet af Komitéen for den Limfjorden via Egholm. kortere rejsetid, færre trafi kuheld og mindre miljø- 3. Limfjordsforbindelse Nu ligger linjeføringen omsider fast. Det er et stort og støjbelastning. over Egholm og positivt gennembrud for den 3. Limfjordsforbin- Men først og fremmest er den 3. Limfjordsforbindel- delse. se vigtig for at sikre en positiv fremtidig samfunds- Næste skridt er nu, at Folketinget skal vedtage en udvikling i Nordjylland. anlægslov for Egholmforbindelsen. En nem adgang over Limfjorden er en forudsætning Redaktionsgruppe: Behovet for den 3. Limfjordsforbindelse er stort og for, at regionens borgere og virksomheder kan Henning Christensen stigende. De gamle forbindelser over fjorden kan snart udvikle sig og skabe vækst. Tommy Tvedergaard Madsen ikke klare mere trafi k. Trængslen er tæt på at være Vi har brug for en afklaring, så vi kan komme videre Torben Sollyst Mikkelsen kritisk. Derfor haster det med anlægsloven, som er med at udvikle Nordjylland. Svend Tøfting forudsætningen for, at byggeriet kan komme i gang. Grundlaget er klart.
    [Show full text]
  • Høring Om Trafikplan for Den Statslige Jernbane Dagsorden Punkt 5
    Dagsorden punkt 4: Høring om Trafikplan for den statslige jernbane Dagsorden punkt 5: Orientering om status på infrastruktur og mobilitet - tredje limfjordsforbindelse over Egholm - signalprogrammets konsekvenser for regionaltogsprojektet - konference om mobilitet KU MØDE 29. JANUAR TRAFIKPLAN FOR DEN STATSLIGE JERNBANE RESUME AF PROCES. • Trafikplanen for den statslige jernbane i høring • Ikke bindende, men kan blive virkelighed. • Tidsplan – høringsfrist 26. februar. • Oplæg til fælles høringssvar via NT • Svar forelægges Transportudvalget • NB: Planen tager ikke højde for 7 års forsinkelsen af signalsystemet. RESUME AF PLANENS HOVEDPUNKTER. Vendsyssel: . 2022 scenariet: 6 fjerntog kører til Frederikshavn indtil elektrificering i 2026 (ændring i signalprogram umuliggør dette) . 2027/32 scenariet: Ingen fjerntog i Vendsyssel (ikke-besluttet elektrificering fra 2026) Aalborg og Aalborg Lufthavn: . 2022 scenariet: to fjerntog i timen(allerede fra dec 2020 når banen til lufthavnen er klar) . 2027/32 scenariet: regionaltog fra Aarhus/Hobro (”de fleste alligevel bosat nord for Hobro”) Himmerland: . 2022 scenariet: nogenlunde som i dag (nærbane gennem Aalborg svært/ ikke mulig pga. forsinket signalanlæg) . 2027/32 scenariet: Ingen IC, nyt regionaltog fra Århus uden stop Hobro-Aalborg. 2 regionaltog Hobro – lufthavnen, men ingen regionaltog gennem Aalborg. Thy: 2022 / 27scenariet: ingen ændringer. PUNKTER I HØRINGSSVAR I • Vendsyssel (Frederikshavn) skal betjenes med fjerntog, så snart det igen bliver teknisk muligt • Den planlagte elektrificering
    [Show full text]
  • A Journey to Denmark in 1928
    The Bridge Volume 36 Number 1 Article 8 2013 A Journey to Denmark in 1928 Anton Gravesen Follow this and additional works at: https://scholarsarchive.byu.edu/thebridge Part of the European History Commons, European Languages and Societies Commons, and the Regional Sociology Commons Recommended Citation Gravesen, Anton (2013) "A Journey to Denmark in 1928," The Bridge: Vol. 36 : No. 1 , Article 8. Available at: https://scholarsarchive.byu.edu/thebridge/vol36/iss1/8 This Article is brought to you for free and open access by BYU ScholarsArchive. It has been accepted for inclusion in The Bridge by an authorized editor of BYU ScholarsArchive. For more information, please contact [email protected], [email protected]. A Journey to Denmark in 1928 by Anton Gravesen -Printed in Ugebladet, a Danish-American Weekly Newspaper, in 1928 over a two week period. Translated from Danish by Barbara Robertson. It is now just 3 months ago that I packed my valise and said good­ bye to Askov to make a journey to Denmark. It was with some mixed feelings. Half my life I have lived here and my other half over there in the old country. Ah, but off on the "steam horse" I went to Minneapolis where my daughter, Astrid, and I paid a visit to the Scandinavian-American Line's Office ~nd were received very kindly by Mr. Ellingsen, the line agent. He gave me a lot of good advice and recommendation letters to take with. That night we traveled on to Chicago where we arrived the next morning. I belong to the D.
    [Show full text]
  • History Channel's Fact Or Fictionalized View of the Norse Expansion Gypsey Teague Clemson University, [email protected]
    Clemson University TigerPrints Presentations University Libraries 10-31-2015 The iV kings: History Channel's Fact or Fictionalized View of the Norse Expansion Gypsey Teague Clemson University, [email protected] Follow this and additional works at: https://tigerprints.clemson.edu/lib_pres Part of the Library and Information Science Commons Recommended Citation Teague, Gypsey, "The iV kings: History Channel's Fact or Fictionalized View of the Norse Expansion" (2015). Presentations. 60. https://tigerprints.clemson.edu/lib_pres/60 This Presentation is brought to you for free and open access by the University Libraries at TigerPrints. It has been accepted for inclusion in Presentations by an authorized administrator of TigerPrints. For more information, please contact [email protected]. 1 The Vikings: History Channel’s Fact or Fictionalized View of The Norse Expansion Presented October 31, 2015 at the New England Popular Culture Association, Colby-Sawyer College, New London, NH ABSTRACT: The History Channel’s The Vikings is a fictionalized history of Ragnar Lothbrok who during the 8th and 9th Century traveled and raided the British Isles and all the way to Paris. This paper will look at the factual Ragnar and the fictionalized character as presented to the general viewing public. Ragnar Lothbrok is getting a lot of air time recently. He and the other characters from the History Channel series The Vikings are on Tee shirts, posters, books, and websites. The jewelry from the series is selling quickly on the web and the actors that portray the characters are in high demand at conventions and other venues. The series is fun but as all historic series creates a history that is not necessarily accurate.
    [Show full text]
  • Hørings- Udgave
    HØRINGS- UDGAVE Mobilitetsplan 2017-20 Fremtidens mobilitet i Nordjylland Mobilitetsplan 2017-20 1 Indhold 19 Aktiviteter for øget mobilitet 05 Vi vil fortsat udvikle Nordjylland 21 Det Nordjyske Hovednet 06 Nordjylland 2020 37 Mobilitet for alle 09 Indsatser for øget mobilitet 47 Nye services og transporttilbud 14 Realisering af aktiviteter 53 En tryg og god rejse for alle 16 Økonomi for Mobilitetsplan 2017-20 61 Én indgang for kunden Læsevejledning Mobilitetsplan 2017-20 består af to dele. Første del er en indledende beskrivelse af baggrund, indhold, økonomi og realiseringsplan for mobilitetsplanes akti- viteter. Anden del er en mere dybdegående beskrivel- se af planens aktiviteter. 2 Forord NT’s Mobilitetsplan 2017-20 er den første store plan I NT har vi tradition for at involvere og inddrage poli- for Nordjylland, der tager sit afsæt i et nyt tankesæt, tikere, embedsmænd, og øvrige interessenter, når vi som vi introducerede i forbindelse med NT’s nye laver vidt og langtrakte planer. Denne gang er ingen forretningsplan i 2016. Nøgleordet er mobilitet. Som undtagelse. Forud for denne høringsudgave af NT’s trafikselskab er vi med til at sikre, at borgerne er Mobilitetsplan 2017-20 ligger der et stort antal dialog- mobile, når de skal på arbejde, i skole eller på fami- møder, hvor vi har fået input og testet ideérne af. liebesøg. Mobilitet er vigtig for, at vi, som borgere og samfund, kan fungere, skabe vækst og være attraktive. Planen er spækket med aktiviteter, der tilsammen kan Med accepten af forretningsplanen, er dette tankesæt give mobiliteten et stort skub og dermed understøtte blevet retningsgivende for NT i fremtiden.
    [Show full text]
  • Question Answer Page Who Is the Author of Number the Stars? Lois
    question answer page Who is the author of Number the Stars? Lois Lowry cover How old were Annemarie Johansen and Ellen Rosen? ten 1 Why did Annemarie and Ellen race home from school? To practice for a track meet. 1 In what city and country did Annemarie and Ellen live? Copenhagen, Denmark 1 What was Annemarie’s 5-year-old sister’s name? Kirsti 1 What did Annemarie and Ellen call the German soldier on the corner? The Giraffe 3 Why did Ellen and Annemarie’s moms drink There was no coffee or tea in Copenhagen hot water? since the Nazi occupation. 5 What did the name of the illegal De Frie Danske newspaper mean in English? The Free Danes 7 Who brought the illegal newspaper, De Frie Danske to the Johansens? Peter Nielsen 7 What did Danish resistance fighters want to do? Destroy the Nazi party. 7 How long had the Johansens gone without butter, sugar, and cupcakes? One year 9 What was the name of the famous Danish author of fairy tales? Hans Christian Andersen 11 Which was Annemarie’s favorite fairy tale by Hans Christian Andersen? The Little Mermaid 11 What was the king’s palace in Copenhagen called? Amalienborg 11 Who was the real king of Denmark? Christian X 11 What was the name of King Christian X’s horse? Jubilee 11 Why did Lise tell her sister, Annemarie, that she was special forever? She had been greeted by a king. 11 Who was King Christian X’s bodyguard? All of Denmark 13 Why didn’t King Christian X fight against Denmark was a small country and he knew the Nazi’s? they wouldn’t win against them.
    [Show full text]
  • Natur Og Overfladevand” /11/ Fagnotat ”Natur Og Overfladevand”
    Anlægsbeskrivelse - Fagnotat Hastighedsopgradering Hobro – Aalborg (Supplerende VVM) Anlægsbeskrivelse Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Anlægsbeskrivelse Indhold Side 1 Indledning 5 2 Ikke-teknisk resumé 6 2.1 Dæmninger 6 2.2 Spor 7 2.3 Broer 7 3 Forord 9 4 Forudsætninger 10 4.1 Grundlag 10 4.1.1 Geoteknik 10 4.1.2 Opmåling 10 4.2 Tilgrænsende projekter 11 4.3 Projektering 11 4.3.1 Spor 12 4.3.2 Dæmninger 12 4.3.3 Broer 13 4.4 Arealer 13 5 Strækningsbeskrivelse 15 5.1 Generelt 15 5.1.1 Gennemgang af strækningen km for km 17 5.2 Strækning 1 – Mellem Hobro og Arden 19 5.3 Strækning 2 – Rold Skov 26 5.4 Strækning 3 – Mellem Skørping og Støvring 29 5.5 Strækning 4 – Mellem Støvring og Aalborg 34 6 Banetekniske anlæg 42 6.1 Spor 42 6.1.1 Sporgeometri 42 6.1.2 Sporoverbygning og sporskifter 42 6.2 Sporkasse 43 6.2.1 Ballast 44 6.2.2 Underballast 44 6.2.3 Ballastskulder 46 6.2.4 Planumsbredde 46 6.3 Broarbejder 46 6.3.1 Sporbærende broer 46 6.4 Dæmninger 50 6.5 Afvanding 51 6.5.1 Udledningstilladelser 52 6.5.2 Vandsynsprotokol 52 6.6 Jord 52 7 0-alternativ 54 8 Eventuelle mangler i undersøgelsen 55 9 Referencer 56 10 Bilagsfortegnelse 57 1 Indledning I 2012 blev der udarbejdet et beslutningsgrundlag inkl. VVM for opgradering af hastigheden mellem Hobro og Aalborg fra de nuværende 120 km/t til 160 km/t.
    [Show full text]
  • Aalborg, Dánsko, Únor 2019
    Aalborg, Dánsko, únor 2019 Aalborg nebo také Ålborg je čtvrté největší dánské město, v roce 2017 město mělo přes 113 000 obyvatel. Aalborg leží na severu Jutského poloostrova, je jeho druhým největším městem a je hlavním městem regionu Nordjylland (Severní Jutsko). Aalborg je také přístavním městem. Naproti Aalborgu, asi 600 metrů přes úžinu Limfjord leží město Nørresundby. Aalborg leží vzdušnou čarou 220 km severozápadně od Kodaně, 248 km severně od hranice Dánska s Německem, 102 km severně od Aarhusu a 56 km jihozápadně od přístavního města Fredrikshavn. Co musíte vidět aneb památky a zajímavosti v Aalborgu Aalborg Zoo Mølleparkvej 63. Zoologická zahrada se nachází asi 1,2 km jihozápadně od vlakového nádraží. Vstupné 160 DKK, v sezóně 190 DKK https://aalborgzoo.dk Aalborgský hrad (Aalborghus Slot) Slotspladsen 1. Hrad z poloviny 16. století, z části roubená stavba. Mapa centra Aalborgu. Zdroj: Mapy.cz Nepřístupný, v sezóně otevřen park a kasematy. Hotely, ubytování Aalborgská věž (Aalborgtårnet) Přehled hotelů, hostelů, apartmánů a penziónů v Aalborgu a okolí s detailním popisem, 55 metrů vysoká rozhledna s restaurací na recenzemi a možností online rezervace za nejlepší cenu najdete zde kopci Skovbakken, asi 800 metrů západně od vlakového nádraží. Doprava ve městě http://aalborgtaarnet.dk Městskou dopravu v Aalborgu zajišťuje společnost Nordjyllands Trafikselskab na Stará radnice (Aalborg Gamle Rådhus) jejimž webu najdete jak jizdní řády, vyhledávač spojení, jízdní řády a schéma linek Gammel Torv 2. Budova bývalé radnice https://www.nordjyllandstrafikselskab.dk postavená v roce 1762. Jízdenka na dvě zóny platící hodinu a půl stojí 22 DKK a koupíme ji i u řidiče Dům Jense Banga (Jens Bangs Stenhus) autobusu.
    [Show full text]