DOCSLIB.ORG

Transskription Af Paarup Sogns Kirkebog 1752

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text

Load more

Transskription af Paarup Sogns kirkebog 1752 - 1814 Forord Transskriptionen af tredje bind af Paarup Sogns kirkebøger er i lighed med de to første bind indscannet i et tekstbehandlingssystem, hvilket har medført mindre ændringer i forhold til de to ældste bind (se det fælles forord til anden udgave). I tredje bind er der kun brugt få ikke-danske ord, hvorfor der henvises til den fælles ordliste. April 1999 Peter Ramskov Andersen Raimond Nielsen 2 Transskription INDHOLD Side 1 - 79 Trolovede og kopulerede 1747-1814 84 - 87 Forloverprotokol 1816-1818 149 - 266 Døbte 1752-1814 249 Syn over Paarup kirke 1803 255 Syn over Paarup kirke og Hospitals præstegård 1806 273 - 329 Forloverprotokol 1826-1858 339 - 375 Begravede 1752-1814 401 - 402 Konfirmerede 1808-1813 409 - 438 Do. 1748-1807 439 Publice absolverede og uægte børns dåb 1753-1812 (side 0) Ao. 1766 Dom. 4. p. Trin. annus visitationem eccl. Paarupe libell. præsentam vidi ... lakunas ... Jacob Christ. Pingel I lige måde har jeg forefundet denne bog i behørig rigtighed ved min visitats på den 4de søndag efter påske 1776. Lorenz Ancher I lige måde ved min visitats Dominic. sec. post Trinit. ao. 1784. L. Ancher Ved min visitats Dominic. 7tima post Trinitatis forefandt jeg, som sædvanlig, ungdommen fortræffeligt undervist, præstens prædiken god; og er derfor det eneste, jeg endnu kunne have at erindre dette, at denne kirkebog til desto større fidem, som et documentum publicum, måtte vorde gennemdraget og af mig forseglet samt, at det måske var i henseende til fuldkommen oplysning ved sådanne tilfælde, som undertiden under skifter forefalde, godt, at for eftertiden ved barnedåber såvel faderens som moderens navne blev anførte, ligeledes og de afdødes egne navne udtrykkeligt nævnte. Odense d. 30. juli 1786. L. Ancher Ved visitatsen i Paarup kirke Dom. 24. p. Trin., d. 22. november 1789, forefandt jeg, som sædvanlig, menighedens ungdom meget vel oplyst. Odense d. 22. november 1789. L. Ancher 3 Forevist ved visitatsen d. 16. juni 1844. N. Faber, biskop Vidi 20. oktober 1845. Struer 15. oktober 1847. Struer Bindet må efterses, 17. oktober 1853. Struer 17. november 1856. Struer (side 1) Af den gamle kirkebog er følgende trolovede og ægteviede personer fra 1747 inklusive her indførte, siden de i den gamle kirkebog, efterdi de på adskillige steder er skrevne, ej er gode straks at finde. Ao. 1747 Fredag d. 24. november blev i Jørgen Rasmussen Kromands hus uden Vesterport trolovet en skrædder af Hjallese, navnlig Anders Rasmussen, til Maren Larsdatter af Villestofte. Forloverne for ægteskabet, at intet hindrede det, hverken på fæstemandens eller fæstemøens side, såvel som og for skiftets slutning efter hans forrige kone, var disse 2de mænd, som selv underskriver. Peder PAS Andersen. Peder PNS Nielsen, begge af Dalum sogn. Ao. 1748 Fredag d. 19. januar blev trolovet i Villestofte Søren Jørgensen og Maren Christensdatter, afgangne Jesper Iversens efterleverske i Villestofte, hvilke personer havde kongelig allernådigst bevilling, at de må udi ægteskab sammenkomme, endskønt at bemeldte Søren Jørgensen skal have været udi 3. led beslægtet med fornævnte Maren Christensdatters afgangne mand Jesper Iversen. Forloverne for ægteskabet, at ovenmeldte Søren Jørgensen er til benævnte Maren Christensdatters afgangne mand Jesper Iversen ej nærmere beslægtet end udi 3. led, såvel som og for skiftets slutning og rigtighed efter Maren Christens- datters forrige mand, var disse 2de mænd, som selv underskriver. Peder PHS Hansen, af Brylle sogn. Jørgen IIS Jørgensen, af Snestrup. Lørdag d. 27. januar blev trolovet Jørgen Rasmussen og Maren Olufsdatter i Tarup. Forloverne for ægteskabet, at intet derpå var at sige, var disse 2de mænd, som selv underskriver. Mads MIS Jørgensen. Niels NPS Pedersen af Skt. Knuds sogn. 4 Lørdag d. 9. februar blev forskrevne Anders Rasmussen og Maren Larsdatter med hr. Claus Borgens tilladelse kopuleret i Dalum kirke. Lørdag før påske [13. april] trolovet Christoffer Jørgensen og Kirsten Hansdatter. Forloverne for ægteskabet, at intet hindrer det, enten på fæstemandens eller fæstemøens side, er disse 2de mænd, som selv underskriver. Gl. Hans HHS Hansen. Mathias MPS Pedersen, begge af Villestofte. (side 2) Den 17.[?] april blev Jørgen Rasmussen af Tarup og Maren Olufsdatter kopuleret i Paarup kirke. Fredag d. 19. april blev Søren Jørgensen og Maren Christensdatter kopuleret. Mandag d. 6. maj blev Hans Henriksen og Bertha Olufsdatter trolovet til Oluf Hansens i Villestofte. Forloverne for ægteskabet, at intet lovligt hindrede det, var disse 2de mænd, som selv underskriver. Jeppe IOS Olufsen i Snestrup. Mads MIS Jørgensen i Tarup. Fest. Trinitatis blev Anders Nielsen af Brændekilde og Maren Christensdatter af Stegsted trolovet til Jeppe Mortensens sammesteds. Forlovere for ægteskabet og skiftet efter hans sl. kone var disse 2de mænd, som selv underskriver. Jens INS Nielsen. Peder PIS Jensen, begge af Brændekilde. Fredag d. 14. juni blev Niels Hansen fra Kalør og Gertrud Andersdatter trolovet til Anders Hansens i Munkerud. Forloverne både for ægteskabet, at intet hindrede det, så og for skiftets slutning efter hans forrige hustru, var disse 2de mænd, som selv underskriver. Hans HPS Pedersen i Vissenbjerg sogn. Jørgen IPS Pedersen i Korup. Onsdag d. 26. juni blev Niels Nielsen og Karen Nielsdatter trolovet til Niels Hansens i Stegsted. Forloverne for ægteskabet, at intet hindrede det, var følgende mænd, som selv underskriver. Marcus MKS Knudsen i Bred, ... Jensen. Lørdag d. 3. august blev Rasmus Hansen og Karen Hansdatter trolovet til Jeppe Olsens i Snestrup. Forloverne for ægteskabet, at intet hindrede det, var disse 2de mænd, som selv underskriver. Jeppe IOS Olufsen. Rasmus RIS Ibsen i Elmelund. Mandag d. 5. august blev ovenanførte Niels Nielsen og Karen Nielsdatter kopuleret. Fredag d. 20. september blev ovenmeldte Rasmus Hansen og Karen Hansdatter kopuleret. Fredag d. 27. september blev foranførte Niels Hansen og Gertrud Andersdatter kopuleret. Fredag d. 4. oktober blev foranskrevne Hans Henriksen og Birgitte Olufsdatter kopuleret. Samme dag [4. oktober] blev Anders Nielsen og Maren Christensdatter kopuleret i Brændekilde kirke med sognepræsten hr. Dans tilladelse, såsom de der skulle bo. Ao. 1749 Den 14. februar blev udi Stegsted trolovet til Hans Madsens Anders 5 (side 3) Jørgensen i Lille Ubberud og Margrethe Pedersdatter. Forloverne for ægteskabet, at intet hindrede det, såvel som for skiftets afgørelse efter hans forrige kone, var disse 2de mænd, som selv underskriver. Anders Hansen AHS i Ubberud. Niels NAS Andersen. Den 20. juni blev Jørgen Andersen og Maren Pedersdatter, som havde kongelig tilladelse, at de, deres slægtskab uagtet, i ægteskab måtte sammen komme, trolovet i Munkerud til Peder Rasmussens, hendes far. Forloverne for, at intet andet deres ægteskab lovligt forhindrede, var disse 2de dannemænd, som selv med egne hænder underskriver og forsikrer og kaverer, at de hinanden ej nærmere pårører, end at de er søskendebørn. Jeppe IOS Olsen i Snestrup. Mads MIS Jørgensen i Tarup. Mandag d. 23. juni blev Anders Pedersen af Allesø og Anna Hansdatter i Villestofte trolovet til gle. Hans Hansens i Villestofte. Forloverne for, at intet deres ægteskab lovligt forhindrede, var disse 2de mænd, som selv underskriver. Jørgen INS Nielsen. Anders ARS Rasmussen, begge af Villestofte. Mandag d. 30. juni blev foranførte Anders Jørgensen og Margrethe Pedersdatter kopuleret i Paarup kirke. Mandag d. 22. september blev foranstående Jørgen Andersen og Maren Pedersdatter kopuleret. Fredag d. 10. oktober blev foranskrevne Anders Pedersen og Anna Hansdatter kopuleret. 1750 Lørdag d. 13. juni blev en rytter ved navn Hans Bojsen Qvist af generalmajor Nørcks regiment ved ritmester v. Bährs kompagni, som fra samme sin chef havde tilladelse at indlade sig i ægteskab, trolovet med Anna Christensdatter i Stegsted til Jens Rasmussens i Mosegård i samme by. Forloverne for, at intet i nogen måde var, som kunne på hans, fæstemandens, eller fæstemøens side hindre deres ægteskab, er disse 2de mænd, som selv egenhændigt deres navne underskriver og tillige kaverede for, at de begge var fri for ægteskabsløfte og trolovelse og ægteskab på andre steder. På hans vegne kaverede, og selv underskriver, Christen Bechman. På hendes vegne kaverede Jørgen IPS Pedersen. Mandag d. 15. juni blev Peder Nielsen i Snestrup og Johanne Henriksdatter af Tarup, som havde kongelig allernådigst tilladelse, at de i ægteskab måtte sammen komme, endskønt Johanne Henriksdatter og Peder Nielsens forrige ved døden afgangne hustru skal have været hinanden udi andet og 3. led beslægtede, trolovet udi hendes mors, sc. Jens Larsens enkes gård udi Tarup. Forloverne for ægteskabet, at der intet er, som kan hindre det, var disse 2de mænd, som selv underskriver og kaverer og forsikrer, at foranmeldte Peder Nielsen (side 4) i Snestrup og Johanne Henriksdatter af Tarup er ej nærmere i slægtskab eller svogerskab, end at Peder Nielsens forrige ved døden afgangne hustru og Johanne Henriksdatter er hinanden udi andet og tredie led beslægtede. I lige måde forsikrede de og, at der var holdt skifte og gjort rigtighed efter hans sidst afdøde hustru imellem Peder Nielsen og medarvingerne. Dette altsammen kaverer vi underskrevne forlovere for med vores egne hænder. AHS Anders Hansen i Snestrup. RAS Rasmus Andersen i Vejrup. D. 24. juli blev foranmeldte Peder Nielsen i Snestrup og Johanne Henriksdatter af Tarup kopuleret. D. 31. juli blev foranskrevne rytter Hans Bojsen Qvist ved ritmester Bährs kompagni af generalmajor 6 Nørcks regiment og Anna Christensdatter
Recommended publications
  • Exometric Vurderer • Boliga/Boligside Mv

    Exometric Vurderer • Boliga/Boligside Mv

    PROJEKT |ODENSE KOMMUNE |Odense Kommune |Juni 2017 1 Indhold Side Side Introduktion 3 Holdingsdel - fortsat Metode 5 Krav til områder og bolig 67 Konfiguration, priser og finansiering 82 Executive summary 12 Boformer, koncepter, fortætning og andet 98 Projektsalg 116 Anbefalinger og strategiinput 20 Bil, parkering og pendling 119 Markedsdel – det kommercielle perspektiv 27 Områdeprioriteringer & strategiinput 128 Facts om Odense, demografi, bolig 28 De 13 nye områder 135 Facts om Odense, pris- og salgsudvikling 39 Potentialer & mix 45 Baggrundsdata 188 Holdingsdel 57 Øvrige bilag 201 Søgning til distrikter i Odense 58 Flytning og fremtidig boligform 64 2 PROJEKT | ODENSE KOMMUNE | Introduktion 3 Baggrund & formål Baggrund: Formål: Odense Kommune har igennem de seneste år modtaget Formålet med analysen er, at give strategiske input til begrænsede investeringer i nye boliger, herunder særligt kommunens byudvikling. fra de såkaldte institutionelle investorer. Investeringerne er på nationalt plan primært gået til Hovedstaden og Dels i form af viden om den overordnede Århus. Årsagen skal findes i, at København og Århus har boligefterspørgsel, samt attraktivitet ved og holdninger haft bedre prisudgangspunkter og samtidig en højere til de udpegede byomdannelsesområder i kommunen. vækst i priserne på boliger, end det har været tilfældet for Odense. Dette udgangspunkt har gjort investorernes Analysen kan derfor bruges til to ting. Dels at ”business cases” mindre attraktive i Odense. dokumentere Odenses attraktivitet som investeringsområde for eksisterende og fremtidige Imidlertid er der netop nu ved at ske ændringer, bl.a. i investorer. Dels i det strategiske planlægningsarbejde befolknings- og prisudviklingen for Odense Kommune, og med Odenses videre transformation. Det skal her derfor i investorernes mulige afkast.
  • Slægten Udsen Gennem 1000 År

    Slægten Udsen Gennem 1000 År

    Slægten Udsen Dens rødder Gennem 1000 år. Forord. Ti! indledning af denne slægtsbog vil vi gerne udtrykke en stor tak ti! de nulevende personer, som har gjort det mulig ibr os af udføre dette arbejde. Ligeledes en stor tak til de historiker og slægtsfbrsker, der forlængst er døde, men som efterlod materiale, der har været af stor betydning, for at denne slægtshistorie har været mulig at skrive. En speciel tak til Ejby bibliotek, ved Susanne Larsen for hendes aldrig svigtende interesse for sagen, og store hjælp med at fremskaffe det materiale, som har gjort det muligt at komme fra kirkebøgernes begyndelse ca. år 1600 og tilbage til Gorm den Gamle , død ca. år 858. Ideen til dette stykke arbejde skyldes først og fremmest en stor historisk interesse, dernæst at jeg i 1954, som soldat i Padborglejren, mødte en "navnebroder'', læge Per Udsen # 389, som havde en slægtstavle over sin del af slægten Udsen. Denne slægtstavle har jeg nu set på igennem ca. 50 år, og først som pensionist har jeg fået tid til at arbejde videre med denne slægtstavle sammen med min søn, Anders Udsen. Det er, Anders Udsen der på E.D.B. har stået for registreringsarb^det på "slægtsfundene" og informationssøgning på intemettet , ligesom han har været en uvurderlig sparingspartner ved at stille spørgsmål, som krævede svar eller uddybende forklaringer. Denne indsats fra hans side skyldes, at han også er meget historisk interesseret. Ove Udsen # 1 Op!ysninger om de forske!!ige numre i s)ægtstav!en. TH forklaring af hvodedes slægtstavlen skal læses henvises til eksempel på side 1, som er et uddrag af den egentlige slægtstavle, samt nedennævnte forklaring.
  • Odense Rutekort 2014

    Odense Rutekort 2014

    140 Odense Odense 190 Søndersø 91 Allesø Lumby 92 141 Otterup 191 Bogense Søhusvej Kirkegyden Næsbyhoved 61 Stige Hedelundvej Seden Broby Ande rupvej Strandby Bogensevej 151 152 Kerteminde Kirkendrup Slettensvej Stavadgyden n Kertemindevej Kirkendrupvej ispeenge 51 11 Søhus B Agedrup 23 Morud Brolandvej n e lu Stærehusvej K setv Odense kanal k ej Seden Kertemindevej 122 Morud / Søndersø / Hårslev k a b e 28 d Lunden e 71 72 m 71 81 82 83 Bullerupvej 22 Slukefter Korup 29 S Skibhusene 52 Bullerup Villestofte Otterupvej Søgårdsvej Ejbygade olmvej Rugårdsvej Næsby Sprogø- h Snestrup Højvang Fridas Bogensevej vej Rismarksvej Kertemindevej Skibhus- Seden Syd u Hybenhaven L mb skoven Rugårdsvej yv Fuglebakken e Sandhusvej j 31 32 Ørnevej Fredens Birkeparken Næsbyvej S Ejbygade Skolevej v Pårup Kirke e Næsbyhoved n Spangsvej Tarupvej d Tyrsbjergvej s Skov j Døckerslundsvej a Bøgeparken V e o g Tarup v e Kochsgade l r H s l v s e Center u j j a m e Lunden v h v l Vollsmose o Tarup b n i s e k Pårupvej e na Rugårdsvej g Egeparken S Damhusvej a a A d K l Jernbanevej l e Åløkke Risingsvej é E Center Øst j ls t ru pvej Kalørvej Ejlstrup Åsumvej Ringvej Østre Rismarksvej H AlléÅløkke Åsum Bygade ø Østerbro js Åsum tr Odense Åsumvej Pårupvej u pv Rugårdsvej ej Stadion j Se ve e Rågelundvej Højstrup n Bymidte- Gad Munkerudgyden io ns d kort Frederiks- Skt. Jørge ta gade Højemarksvej S 31 Ejbygade Ubberud Staupudevej 21 Vestre Stationsvej Nyborgvej Stegsted Middelfartvej 885 Kerteminde Albani- Nyborgvej Vesterbro gade Munkebjergvej Korsløkke Middelfartvej Ørbækvej Nyborgvej Allégade Røde- Ansgar gårdsvej Anlæg Blommenslyst Heden Kløvermosevej Ka Nyborgvej st Falen anie L.A.Rings Herluf Trolles Vej 130 Vissenbjerg / Assens vej vej Munkerisvej 91 92 31 Bolbro 131 Vissenbjerg / Haarby Kragsbjerg Herluf Trolles Vej Hjallesevej 190 Langeskov Friluftsbad OUH Hunderup RødegårdsvejRosengård- Olfert Sdr.
  • Tilfredshedsundersøgelse IMK 2015 Januar 2015

    Tilfredshedsundersøgelse IMK 2015 Januar 2015

    Tilfredshedsundersøgelse IMK 2015 Januar 2015 Tilfredshedsundersøgelse - Almenpraksis evaluering af samarbejdet med Indvandrermedicinsk klinik Odense. Januar 2015 Anna-Elisabeth Aagaard (stud. med.) og Morten Sodemann (overlæge, professor), IMK Baggrund: Indvandrermedicinsk klinik Odense (IMK) er en klinik under Infektionsmedicinsk Afdeling Q på Odense universitetshospital. Klinikken er tværfaglig og rummer: læger, sygeplejersker og en socialrådgiver. Patienterne i IMK er blevet henvist til klinikken fra almen praksis eller anden sundhedsinstans hvor det er vurderet at patienten har brug for en grundigere udredning eller der er behov for en anden tilgang når man arbejder med patienten, som den henvisende instans ikke har mulighed for at tilbyde. Klinikken behandler ikke, men sørger for at sende patienten videre til relevante udredninger som lægerne i samarbejde med sygeplejerskerne finder frem til gennem konsultation med patienten og tolk, når dette er nødvendigt. Der samles op på resultaterne fra diverse afdelinger og de herfra relevante tiltag planlægges. IMK rummer de meget syge patienter, 70 % lider at Post traumatisk stress syndrom (PTSD), og det er alment kendt at alle patienter kommer med en kompleks historie med mange problemstillinger. Udover at varetage patienten sundhedsmæssigt, hjælpes patienten med håndtering af forskellige hverdagsproblematikker, dette hjælper sygeplejersker og socialrådgiver med, da det er af stor betydning for den helbredsmæssige fremgang hos patienten at kunne fokusere på at få det bedre, og lægge andre problematikker i baggrunden. Arbejdet med patienten har hele tiden for øje, at patienten skal kunne klare sig selv når forløbet på IMK afsluttes. Patienten opfordres derfor oftest til selv at håndterer opgaverne hvis dette findes muligt, f.eks. skal patienten helst henvende sig til egen læge når der er behov for receptfornyelse, eller patienten har behov for en henvisning senere i forløbet på IMK.
  • Jernbanehistorie Jernbanernes Teknologi- Og Kulturhistorie 2016

    Jernbanehistorie Jernbanernes Teknologi- Og Kulturhistorie 2016

    RedigeRet af lars bjarke christensen rené s. christensen Peter Fransen Gitte lundaGer henrik harnow (ansv.) jernbanehistorie jernbanernes teknologi- og kulturhistorie 2016 danmaRks jeRnbanemuseum indhold 3 politiet på koRsøR banegåRd i 1856 Af Karl Peder Pedersen fRa jeRnbane og fabRik 15 til byggeplads Tværfaglig vidensoverføring ved opførelsen af Crystal Palace Af Eric Bellin 35 banebøRsteR på noRdfyn Af Steen Ousager 60 på inteRRail Af Anna Back Larsen “alle ’væseneR’ haR 82 deRes eget musæum” Begyndelsen til Danmarks Jernbanemuseum 1906-1931 Af Frederik Birkholt Kolding 98 anmeldelseR politiet på korsør banegård i 1856 af karl Peder Pedersen jeRnbanehistoRie 2016 Den 26. april 1856 indviede Frederik VII og grevinde Danner hvor man bl.a. indhentede høringssvar fra de implicerede par- Jernbanernes teknologi- og kulturhistorie under stor festivitas jernbanelinjen mellem Korsør og Ros- ter. At både de nye jernbanebyggerier og den efterfølgende Årsskrift for Danmarks Jernbanemuseum kilde, hvorfra der allerede siden 1847 havde været togforbin- togdrift krævede stor fleksibilitet fra myndighedernes side, delse til København. Begge baner blev drevet af det private var der ganske megen forståelse for i ministeriet, der f.eks. i årsskriftet udgives af Danmarks Jernbanemuseum Sjællandske Jernbaneselskab, der således ved åbningen havde 1853 havde imødekommet det engelske entreprenørfirmas Dannebrogsgade 24 nogle års erfaringer med jernbanedrift.1) Alligevel opstod der ønske om at få ansat ekstraordinære politifolk i hver af de 5000 Odense C snart en konflikt på Korsør Banegård, hvor stationsforstan- fire sektioner, byggearbejdet var inddelt i. Dermed var man Tlf. 66 13 66 30 [email protected] deren begyndte at bortvise de lokale politibetjente med hen- gået på kompromis med den almindelige jurisdiktionsind- www.jernbanemuseet.dk visning til, at stationspersonalet selv havde ret til at udøve deling, som ellers var blevet nøje fastholdt under bygningen politimyndighed på området.
  • Oplev Fyn Med Bussen!

    Oplev Fyn Med Bussen!

    BUSSER I ODENSE BUSES IN ODENSE 10H 10H 81 82 83 51 Odense 52 53 Havnebad 151 152 153 885 OPLEV FYN 91 122 10H 130 61 10H 131 OBC Nord 51 195 62 61 52 140 191 110 130 140 161 191 885 MED BUSSEN! 62 53 141 111 131 141 162 195 3 110 151 44 122 885 111 152 153 161 195 122 Byens Bro 162 130 EXPLORE FUNEN BY BUS! 131 141 T h . 91 OBC Syd B 10H Østergade . Hans Mules 21 10 29 61 51 T 62 52 h 22 21 31 r 53 i 23 22 32 81 g 31 151 e 82 24 23 41 152 s 32 24 83 153 G Rugårdsvej 42 885 29 Østre Stationsvej 91 a Klostervej d Gade 91 e 1 Vindegade 10H 2 Nørregade e Vestre Stationsvej ad Kongensgade 10C 51 eg 41 21 d 10C Overgade 31 52 in Nedergade 42 22 151 V 32 81 23 152 24 41 Dronningensgade 5 82 42 83 61 10C 51 91 62 52 31 110 161 53 Vestergade 162 32 Albanigade 111 41 151 42 152 153 10C 81 10C 51 Ma 52 geløs n 82 31 e 83 151 Vesterbro k 32 k 152 21 61 91 4a rb 22 62 te s 23 161 sofgangen lo 24 Filo K 162 10C 110 111 Søndergade Hjallesevej Falen Munke Mose Odense Å Assistens April 2021 Kirkegård Læsøegade Falen Sdr. Boulevard Odense Havnebad Der er fri adgang til havnebadet indenfor normal åbningstid. Se åbnings- Heden tider på odense-idraetspark.dk/faciliteter/odense-havnebad 31 51 32 52 PLANLÆG DIN REJSE 53 Odense Havnebad 151 152 Access is free to the harbour bath during normal opening hours.
  • Årsskriftet 2009

    Årsskriftet 2009

    INDHOLD Bestyrelsen 2 Arkiverne 3 Regnskab 2008 4 Beretning – generalforsamling 2008 5 Min Barndom i Korup 7 Af en ung udvandrers dagbog 11 Hvem var Christian Hansen 17 Hvordan gik det dem 19 Gamle fynske gårde 22 Tegning af Korup kirke 24 Ejendomme i Højbjerg 25 Informationssøgning på nettet 27 Indleveret på arkiverne 29 Begivenhedskalender 31 Efterlysninger 32 Korup-Ubberud lokalhistoriske Forening Indmeldelse kan ske ved bestyrelsens medlemmer eller på arkiverne. Kontingent: 60 kr. årlig pr. husstand Vedtægterne udleveres ved henvendelse til arkiverne. Antal medlemmer pr. 31. december 2008: 371 husstande Årsskriftet er trykt i 450 eksemplarer Redaktion: Erik Lund, Ove Kühn, Flemming Thaulow, Freddie Westergaard Redaktionen afsluttet primo februar 2009 Billeder uden angivelse er foreningens optagelser. Uddeles til medlemmer og interesserede og fremlægges på bibliotekerne. 1 Bestyrelsen for Korup-Ubberud lokalhistoriske Forening Formand: Helle Søndergaard Ubberudvej 12, Ubberud, 5491 Blommenslyst Tlf. 6596 8083 E-post: [email protected] Næstformand: Kristian Vedel Trøstrupvej 160. Trøstrup, 5210 Odense NV Tlf. 6596 4093 E-post: [email protected] Sekretær: Ove Kühn Kalørvej 25, Ubberud, 5491 Blommenslyst Tlf. 6596 7449 E-post: [email protected] Kasserer: Freddie Westergaard Rørsangervej 16. Korup, 5210 Odense V Tlf. 6594 2125 E-post: [email protected] Inger Hansen Rugårdsvej 401, Korup, 5210 Odense V Tlf. 6594 2128 Pressekontakt: Harry Nielsen Egevej 45, Ejlstrup, 5210 Odense V Tlf: 6594 2704 E-post: [email protected] Anne Thaulow Tornmarksvej 27, 5491 Blommenslyst Tlf. 6596 7508 E-post: flemming.thaulow@mail,dk Foreningens hjemmeside: www. korup -ubberud -lokalhistorisk.dk 2 Arkivet i Korup Adresse: Korup Skole, Præstevej 2, Korup,5210 Odense NV Arkivet er i kælderen under en klassefløj i skolegården.
  • DK Odense 46.Indb

    DK Odense 46.Indb

    5079 Fig. 1. Kirken set fra syd. Foto Arnold Mikkelsen 2018. – The church viewed from the south. LUMBY KIRKE LUNDE HERRED Lumby (»Lyungby«) nævnes tidligst i Kong Valdemars Lumby og Stige til sin fætter Gerhard 3. af Holsten.5 På Jordebog 1231, hvor den optræder som eneste lokali- grund af denne disposition var sognet ikke blandt det tet i herrederne Åsum, Odense og Lunde bortset fra gods, som Johan 3. afhændede til Valdemar 4. Atterdag Odense by.1 Sognet tilhørte da kongens fædrene gods 13536 og må da være kommet tilbage til kronen ved (patrimonium) og var vurderet til 60 mark guld.2 Det- kongens indtagelse af Fyn 1357.7 Sognet lå sidenhen te gods nedarvedes til Valdemar 2. Sejrs nevø, Otto 1. af til Næsbyhoved som en vigtig del af dette kongelige Braunschweig-Lüneburg, hvis arvinger afhændede det slots godsdrift.8 Fra dronning Christine (†1521), der til Gerhard 2. af Holsten. Da sidstnævntes stedsøn, Erik sad på Næsbyhoved, fi ndes da også et koncept til en 6. Menved, stadfæstede salget 1300, fremgik det, at ret- præsentation på præsteembedet.9 tighederne også omfattede ‘det som på folkesproget I sidste tredjedel af 1400-tallet tilhørte embedet Jens kaldes kirkelen’ (»hiis que wlgariter dicuntur kerklen«), Eggertsen (-1466-99-) af den odenseanske patricier- hvormed der formentlig sigtedes til patronatsretten.3 slægt Satzleff. Han fungerede tillige som bispens offi cial Præsteembedet tilhørte 1307 hr. Knud, tilsyneladen- i Lunde Herred og deltog 1474 ved Christian I’s rejse de en formuende mand, der dette år afhændede sin til Rom.10 Her fi k han udstedt et afl adsbrev, der gav 100 gård i Bjæverskov på Sjælland til Sorø Kloster.4 Det dages afl ad til alle, der besøgte kirken på følgende fest- førnævnte ‘kirkelen’ må være fulgt med, da Johan 3.

  • Neder Holluf - Obc Syd - Slukefter / Ubberud

    21-22-23-24 TORNBJERG - NEDER HOLLUF - OBC SYD - SLUKEFTER / UBBERUD Ny køreplan - gyldig fra 15. december Gyldig pr. 15. december 2019 21 22 23 24 Zone Stoppesteder Tornbjerg - Neder Holluf - Ubberud / Slukefter - Slukefter / Ubberud Neder Holluf - Tornbjerg 01 Tornbjerg 94 Ubberud Skole 01 Tornbjerg Gymnasium 94 Troelsevej 01 Tornbjerg Kirke 94 Kalørvej / Bøgevej 01 Sneglehatten 94 Ellekratvej 01 Store Tornbjerg Vej 94 Ejlstrupvej 01 Lille Tornbjerg Vej / OCC 94 Hole Skovvej 01 Brombærranken 94 Korup Skole 01 Blommegrenen 94 Billeshavevej 01 Blangstedgård 94 Slukefter 01 Otte Ruds Vej 94 Billeshavevej 01 Peder Skrams Vej 94 Korup Skole 94 Kalørvej / Rugårdsvej 01 Unsbjergvej 94 Elmevej 01 Telehøjen 94 Sandvadgyden 01 Hvilehøjvej 94 Rugårdsvej 315 01 Neder Holluf / Stien 01 Tyrsbjergvej 01 Hollufgård 01 Villestofte Skovvej 01 Hollufgård Vænget 01 Fuglebakken / Rugårdsvej 01 Vægtens Kvarter 01 Tarupvej 01 Butikstorvet / Holluf Pile 01 Vølvesvej 01 Klokkens Kvarter 01 Tarup Center 01 Gangbroen / Ørbækvej 01 Kornvej 01 Odense Congress Center 01 Bygmarksvej 01 Bilka 01 Jernbanevej 01 Stadionvej 01 Rosengårdcentret 01 Prinsesse Maries Allé 01 Klingstrupvænget 01 Åløkke Allé 01 Brobygårdvej 01 TV2 / Rugårdsvej 01 Billedskærervej 01 Kongens Torv 01 Stærmosegårdsvej / Munkebjergvej 01 OBC Syd Plads B 01 SDE / Munkebjergvej 01 Hans Mules Gade 01 Munkerisvej / Munkebjergvej 01 Nyborgvej / Frederiksgade 01 Chr. Sonnes Vej 01 Benedikts Plads 01 Munkebjerg Plads 01 Munkebjergvej 01 Rosengårdsvej / Hjallesevej 01 Tesdorpfsvej 01 Jagtvej 01 Munkebjerg
  • 1 Peder Eilschou, Marienlund, 1752-1801 Jørgen Hansen, Ejby Mølle, Vor Frue, 23-06-1752, 2 (5) ~ Anne Cathrine Jørgensdatter

    1 Peder Eilschou, Marienlund, 1752-1801 Jørgen Hansen, Ejby Mølle, Vor Frue, 23-06-1752, 2 (5) ~ Anne Cathrine Jørgensdatter

    1 Peder Eilschou, Marienlund, 1752-1801 Jørgen Hansen, Ejby Mølle, Vor Frue, 23-06-1752, 2 (5) ~ Anne Cathrine Jørgensdatter, lavværge Anders Jørgensen Hans Jørgensen, værge Peer Mortensen, Kværndrup 10-11-1752: enken har født Hans Jørgensen og Jørgen Jørgensen enkens bror Jeppe Jørgensen møller Niels Jørgensen, Hauge, Lumby, 10-12-1759, 4 (7) ~ Karen Hansdatter, lavværge Morten Pedersen, Nisted Anne Nielsdatter 12 år Hans Nielsen 7 år Anne Margrethe Nielsdatter 4 år værge Mads Hansen, Hauge Skipper Peder Pedersen, Hauge, Lumby, 05-12-1764, 6 (9) ~ enken, lavværge Rasmus Rastrup datter ~ skipper Jens Anderup datter ~ Jacob Harboe er matros hos Jens Anderup begge sejler på Norge for Jens Anderup underskriver søn Anders Jensen for arvingerne Rasmus Sunds Claus Andersen, Sanderum, 25-06-1765, 6b (10) ~ Karen Nielsdatter Testamente 10-08-1764: alt til ny fæster hans brodersøn Niels Hansen og hendes morbrors datterdatter Indsidder Barbara Hassing, Allese, 22-05-1765, 8 (11) hos Hans Jørgensen bødker søn Jens Hassing præst på Sjælland søn Søren Hassing tjener sekretær Enevold, København søn Knud Hassing, parykmager, Slagelse fortsætter 05-08-1765 (13) Sophie Amalie Hansdatter, Nisted, Lumby, 05-10-1765, 10 (13) ~ Rasmus Jørgensen Anne Malene Rasmusdatter 2 år Jørgen Rasmussen 6 uger enkemandens søster Anne Jørgensdatter Birthe Marie Pedersdatter, Lumby 23-10-1765, 10b (14) hos husmand Anders Rasmussen ~ indsidder Anders Rasmussen Maren Hansdatter 1½ år, værge morbror Povl Pedersen, Ørslev Karen Pedersdatter, Lumby, 20-11-1765, 11 (14) ~ husmand Rasmus Andersen Gamborg Birthe Kirstine Rasmusdatter 11 år Anne Marie Rasmusdatter 7 år Anne Rasmusdatter 1½ år Karen Jørgensdatter, Allese, 25-02-1766.
  • Incentives, Technology and the Shift to Year-Round Dairying in Late 19Th Century Denmark

    Incentives, Technology and the Shift to Year-Round Dairying in Late 19Th Century Denmark

    Incentives, Technology and the Shift to Year-Round Dairying in Late 19th Century Denmark Ingrid Henriksen Institute of Economics University of Copenhagen and Kevin H. O’Rourke Department of Economics and IIIS Trinity College Dublin October 2004 This is a revised version of a paper presented at the 5th EHES Congress, Madrid, July 2003. We are grateful to our discussant, James Simpson, and to the other participants at the congress for their helpful comments. We also thank William Hynes, Jim McElroy, James Walker and Hampus Willfors for excellent research assistance, Gunnar Persson for generous logistical and intellectual support, Jan Tore Klovland for making his monthly price data available to us, Rob Sollis for technical advice, and the anonymous referees who helped improve the paper substantially. Henriksen acknowledges generous support from the Danish Social Science Research Council (grant number 890). The paper was written while O’Rourke was an IRCHSS Government of Ireland Senior Fellow, and he acknowledges generous support from the Irish Research Council for the Humanities and Social Sciences. The usual disclaimer applies. Section 1. Introduction The grain invasion of the late 19th century has attracted a lot of attention from economic historians and political scientists, who have emphasised the distributional consequences of this episode, and the political reactions which it provoked. There is also a substantial literature on Denmark’s agricultural transformation during this period, which came as a direct response to growing imports of cheap overseas grain. In particular, the success of the late 19th century Danish dairy industry has been noted by a diverse range of scholars and commentators, including Charles Kindleberger, Horace Plunkett, and H.
  • Detailhandelsundersøgelse

    Detailhandelsundersøgelse

    Detailhandelsundersøgelse 2012, Odense Kommune Detailhandelsundersøgelse 2012 Detailhandelsundersøgelse 2012 Udgivet af Odense Kommune, 2013 Konsulent: COWI Layout: Odense Kommune Illustrationer: Odense Kommune og Colourbox 2 Odense Kommune Indhold Indledning 5 Formål 5 Indhold 5 Det viser undersøgelsen 6 Detailhandlen i Odense Kommune under ét 7 Sammenfatning - overblik og anbefalinger 7 Balancen mellem handelscentrene 8 Detailhandlen i de primære handelsområder i Odense Kommune 10 Anbefalinger og strategier for 14 detailhandlens udvikling 14 Regionale forhold på Fyn 17 Detailhandlen i Odense i en regional, trafikal og planlægningsmæssig sammenhæng 17 Trafikale forhold i Odense bymidte 18 Planlægning 21 Odense bymidte som helhed 25 - udviklingen siden 2007 25 Bymidtens 6 delområder 25 Bymidten 25 Markedslejepriser i Odense bymidte 29 Status 31 Udvikling siden 2007 31 Aflastningscenter SØ 31 Bydelscentre 33 Tarup 34 Dalum 35 Skibhus 36 Bolbro 37 Næsby 38 Bellinge 39 Center Øst 40 Status 41 Udvikling siden 2007 41 Lokalcentre 41 3 Detailhandelsundersøgelse 2012 Områder til butikker med særligt pladskrævende varegrupper 43 Udvikling siden 2007 45 Store udvalgsvarebutikker 45 Status 47 Udvikling siden 2007 47 Butikker uden for detailhandelsstrukturen 47 Faktorer med betydning for udviklingen 49 Forbrugsudvikling og fremtidigt arealbehov 49 Scenarier for detailhandlen i 2024 51 Arealbehovet viser to yderpunkter 52 Strategier og anbefalinger for detailhandlen i Odense Kommune 2013-2025 53 Generelle tendenser og rammebetingelser for detailhandlen