UNDERS0KELSE AV STATENS BERGRETTIGHETER 1982 NGU-rapport nr. 1900/30E Feltunders¢gelser af kontaktrelationen mellem Tysfjord vinduet og de omliggende metasedimenter med henblik pa Mo-U mine raliseringer Hamaroy, Steigen og S¢rfold, Nordland. Norges geologi~ke , under:s0;k~.lse Leiv Eiriksoas vei 39 Pos_tboks 3}W6 Postgironr: 5.168232 nr. (075) IS860 7001 TrondbeiiJ\ Bankgironr. 063~.05.70014
Rapport ~r. 1900/30~ Apen Tittel: :Feltunders¢gelser af kontaktrela·tionen m~. llem Tysfjord vinduet og de amliggend.e rne~ Q.-Jseqime ntef- · 11'\ed henbli:k pa Mo--:-U min.eral,iseringer Hamarqy, Steig~~- a g. S¢.rfold:, Nordland. 7 • ••
Gppd~a~sqiyie:r;:. . . Forfatter:
~ Indus.tr .tdepart~me n te t Lektor Henrik Stendal
. fc?,t:ek-omst~ns navn og koordinaters :Konunune:
Harn~roy, Steigen og S¢rfol<:l
:fi-lke: Kartbladnr. og -navn (l~SO 000}.: 2130 I: Sagfjorden, 2130 II: Nordland Gjerdal, 2130 III.: ·Helldalisen,
utf~;--ta ~1a~t~Yi: Nor~fo~~kstbi~ag:
Felta~bej~e 7~juli-8.august 1982 Kartbilag:
Pr9's.jektnu:mto.er og -:;-navn: Unders¢kelse av State·ns Bergrettighete r
:-p,rosjektleder: F¢rst ~st;:-?lt.sgeolo g Ingvar Lindahl
; Sarnm~rtd.t;·ag:
F.eltu~d;ers¢gelserne ·i denne rapport er en ' dire~t. e f·o ·rt ·$~ttelse ·af
fe~tarbejd,et fra 1981 om konta,ktrelatione·r meller:n Tysfjord vi.nduet .og d~ ov~rliggenqe ~tasedimE:nt~r m~q he-nb.J·ik pa ~o:.:...u ihj,~eraliser-· - i~ge;-. Fel tobsentatio~er bes~reve~ i denl)e rapport er foretage.t i Ham~rpy, Steigen og s·¢rfold komrn~n. er, Nordland. -i'eltarbejdet ha·r ikkE;! givet noqle indika_t,ioner om nye minera1isel;:- lnger af Mo-U .... W. t1-olybd~nglans er kun obs~rveret ganske fa steder som syd far Vaikvatnet og noJ:Q. for Hornd alsvatn et:~ De radi'ometris ke m~linge-r har ikke afsl¢re~ anom?le forhold for urari-minerale r s vedkommende. 'fende}\Sen er falqeride R-vcerdier mod N i kontaktzone.n
og i gnej. s./graniten~
:Oet · anty~es, at der ~r en sarnm~ph~nq: mellertl kontaktzone·-s.tratigra~ fi og indikatiop_er- pa tn_ineral;:.l,.s.erj.nge:r- ~ saledes at hvor den psam mitiske gnej~ mangler findes ~ngert mine~aliseringe r.
- Tysfjo~d vinduet
N~kkelord Moly~dam-\}ran-minera;Lise.r.i: ger
Grundfjeld/metas~dimante.t"
Ved refe:ta-nse til r :aJ~por~en op~: :is .f~:rfa-t .ter, tit tel.;. o(J ~apportnr. 3
INDHOLDSFORlEGNELSE
In~t"od.uktio.n 4
Geologi: 5
Prof·.' 1 · · hQ' · ~H.:..+.oJ: · ~ ~ Jl , ..~~~":!~'-' : ' ' ' 6 ~*".t,'Sordroo ·t:~l Vaikvatnet 6
K-o.,P.bva tnet 8
~rnda):svatne t 9
::~1;1)-~sv.ikfj-orden til Hopvatnet 10
R(l) ~~:va tn~t 11
· ~dne~;vatnet 11
12.
Samm~'9'-il!n'ing og konkl u~don 12
Stat~s.: :og fo,:r;£il~9 til viq~reg a .ende. under13¢ge1ser 14
Litt~raturli,.s~e 15
:FigU}":er 17
Fig. 1: ~nde~ kort ove:r. feltornxa~et 18
Fi~. 2: IC9rtskit:se f.ra S¢rfjctrdn,lo-:qmradet 19
Fig. 3:; J?..ripcipski.tse qf kontaktzon,e S ro:.f.
Vaikvatnet 19 4
INTRODUKTION
Feltunders¢gelserne i denne rapport er en direkte forts~ttelse af fel tarbejd~t fra 1981 om "Fel tunders¢gelser af· k'ontaktrela tioner mellem den sydlige del a.f Tysf'jo:r:d vinduet og de over lig:gende metas ~dime.n ter med henblik ;pc\ .Mo~o m·ineralise.ringer ~
S¢rfol.d, No.rdland", NGU-rapport nr. 1850/30C. Unders¢.gelsen er en del a,f et USB projekt i NGU regi, Trondheim. Baggrunden tor unders¢gelserne er kendte forekomster af rnolybd~n i granit/ metasediment-kontaktzoner i lignende ornrader f.eks. Laksadai og O~erstrand gruver i Gildeskal (Often , 1980). Feltobserva tionerne i 1982 er foretaget i S¢rfold, Steigen og Hama~6y kommuner.
F.ormalet med feltunders¢gelserne var som i 1981 en opf¢lg~ ning a.f gramsezonerne mellern Pr~karnbrisk grani t/gnej s· og de overliggende Kaledoniske (?)·· metasedtmertte·r :i; detaljer med hensyn til kontaktrelationer og Ho-U-W mineraliser'inger. 1 under:s¢gelserne fra 1981 blev observe1;et. flere lovende rad.io- metriske malinge r i selve kontaktzonen £ra Kvarv i syd til
S¢rfjordrno iN ('Stendal, 1981). Kontaktzonen blev derfor fulgt N-over fra S¢rfjordmo-KobbvatnEft i syd over M¢rsvik fjorden og til Sagfjorden i N. Feltunders~gelserne omPattede efters¢gning af mineraliseringer, lit0lOgis~ pr¢veindsamling til litogeokemiske unders¢gelser langs profiler pa tv~rs af kontaktzonen og radiometriske malinger. De radiome triske mal inger er udf¢rt med et scientillometer for gamn1~straling af typen - GEWERKSCHAFT BRUNHILDE, G.B.-H. 75 - Serie 1502 med en Nai/Tl 25x25 mm krystal. Alle malinger er angivet i im pulser pr. minut x 1000-l (i/m).
Feltornraderne ligger nogenlunde tilg~ngeligt i gaafstand fra vej E6 eller fra ae fa sideveje fra E6. Ved Kobbvatnet og 5 i M¢svikfjorden blev benyttet bad. Ved Kobbvatnet fik under tegnede stor logistisk hj~lp af NVE . De fysiografiske beting elser bestod af et fjeldterr~n med stejle v~gge og h¢jder fra
0-1200 m. Kontaktzonen er som regel relat~v ne~ at lo~alisere iscer pa ;fjeldet, hvor vegetationen er sparsom, men i lavere liggende skovterr~n er specielt metasedimenterne skovbevokset og det kan v~re vanskeligt at fa et sammenhamgende profil.
Vejrbetingelserne var meget uarlige for felts~sonen som hel hed, med regn en stor del af tiden eller tage pa fjel:d.et~.
I. juli maned var der kun 4 dage, hvor det ikke regnede. I begyndelsen af s~sonen la en hel del sne i fjeldet.
GEOLOGI
Som geologisk kortgrundlag blev anvendt 1:250.000 NVE-Kobbelv
-Bellemoverkene , Opdrags nr. 74608/74609. Kortet giver i store tr~k placeringer af kontaktzoner og udbredelsen af de vigtigste bjergartsenheder. Sorn topografisk kortgrundlag er a~vendt
1:50.000 kort sarrunen me~ luftbilleder. Omradet dcekker den vest
~ige del af Tysfjord-vinduet og den ¢stlige del af granitmas sivet ved M¢svikfjorden og Hopvatnet. De fleste pub1ikationer omhandler is~r omrader uden for det unders¢gte omrade, men behand1er bes1~gtede geologiske bjergartsenheder (f.eks. Foslie
1942, Rutland & Nicholson 1965, Nicholson & Rutland 1969,
Ramsay 1973, Cooper et a1. 1979, Cooper & Bradshaw 1980).
Solli (1981) beskriver i et notat 5 lokaliteter i tilgr~nsende omrader til det her unders¢gte med samme problernatik (disse
~okaliteter er ikke bes¢gt af undertegnede). Mineraliseringer kendes fra 3 1okaliteter i omradet (Poulsen 1964). Kobber er n~vnt fra S¢rfjordmo, mo1ybd~n fra Hakj~rringnes pa sydside af M¢rsvikfjorden og kobber fra Slonkaijavre ¢st for St. 6
Rekvatnet. Ingen af disse l okaliteter er fulgt op.
Feltunders¢gelser fra 1981 bestod typisk af en kontakt zone rned grundfjeld (Tysfjordvinduet) bestaende af overvej ende homog ent ~ vel-folieret leukokratisk gnejs/g~anit. De overliggende rnetasedimenter bestar af psammitiske skifer/ gnejser direkte pa grundfjeldet fulgt ~f en s~kve~s med al ternerende glimmerskifre (± granat) vekslende med kalkholdige skifre. I det nordlige orniade (feltunders¢gelser 1982) er kontaktzonen oftest direkte mellern grundfjeld og glimmer skifer eller marmorbjergart, det vil sige, at den psammitiske bjergart mangler.
Generelt er feltunders¢gelserne meget rnindre lovende end unders¢gelserne syd for. Molybd~nglans optr~d er sporadisk i kontaktzonen syd¢st for Kobbvatnet og N for Horndalsvatnet. De radiometriske malinger er Iigeiede~ ~~Uffende i forhold til omra• det syd for , ma lingen naede maksin1alt 2-3 gange baggrundsv~rdien.
PROFILUNDERS0GELSER
Beskrivelserne af profilunder s¢ge ls~rne deles 6p i passende omradeafsnit gaende fra syd mod nord og omfatter f¢lgende: profilet fra S¢rfjordmo til Vaikvatnet, profiler omkring
Kobbvatnet, Horndalsvatnet, nordside af M¢rsvikfjorden til
Hopvatnet, Rotvatnet, Sandnesvatnet og Rekvatnet.
S¢lrfjordrno til Vaikvatnet
Profilet fra S¢rfjordmo 1981 (Stendal 1981) viste en atypisk kontaktzonerelation nemlig en forkastningszone kontakt. Kon takten stryger n~sten ¢st-vest og star meget stejlt med over
80' h~ldning mod s. Kontakten tolkes tektonisk som et for kastningsplan med mylonitiserede metasedimenter - kvartsitiske 7 gnejser og granat-glimmerskifre. Forkastningsplanet er paral lel med foliationen i metasedimenterne og kontaktfladen har tydelige spor af "slicken- sides" med lineament retninger pa
105/38°. I metasedimenter findes fa kvarts-glimmer pegmatiter op til ~ rn lange. Grundfjeldet bestar af en svagt folieret granitisk gnej s med strygninger VNV-SS0 og 0N.0 h.:eldning pa ca .
40°. Dette betyder at gnejsen er diskordant pa kontaktzonen
(Fig. . 2). Radiometriske malinger viser normale baggrundsmal inger med R = 4-5 i/m i metasedimenter, 10-14 i/m i grund fjeldet og ca. 8 i pegrnatiter i umiddelbar n.:erheq af koptakt- zonen.
Syd for Vaikvatnet ses kontaktzonen tydeligt i landska bet som et 20-50 m h¢jt trappetrin. Kanten af trappetrinet ud g¢r selve kontaktzonen og det ¢vre trin er der psammitiske gnejs og det nedre den granitiske gnejs (Fig. 3). J:.'len selve kontakten er kun blottet f a steder, da den er d.:ekket at talus eller af sne.
Et typisk ¢st-vest profil viser en noget folieret lys
-gra granitisk gnej s med fa mm store magnetitkorn. Kontakt zonen bestar af en op til 2 m biotitschist og derefter 50-IOO rn rusten, opspr~ket psammitisk gnejs med me re e ller mindre biotit med pegmatiter (dm-rn) efterfulgt af granat-gliimner skifer. Strygning af foliation og kontaktzone er ca. 30° og
60-70° syd¢stlig h.:eldning, pegmati ternes l~deudstr.:ekning er parallel hermed. Molybd'.:englans findes· som sporadisk spredte kern i pegmatiterne op til 50 m fra kon:taktzone i metasedi rnenterne . I spr.:ekker og arer i de n granitiske gne js op til
5 m fra kontaktzone findes. violet flusspat. Omkring flusspaten er gnejsen nogle steder tyde ligt afbleget i 5 ern afstand fra aren. De f¢rste 5- 10 m af den granitiske gnejs er ofte por¢s .. 8
og gennernforvitret, hvilket g¢r det vanskeligt at fa repr~- sentative pr¢ver.
R-malingen giver typisk 10-15 i/m i den granitiske gnejs, men kun 7-9 i/m i den por¢se forvitrede del og 8-11 for biotit~ skiferen i kontaktzonen. Den rustne psammitiske ghejs giver
5-8 i/m og granat-glimmerskiferen 2-4 i/m. Pegm~tite~he giver ofte 1~2 i/m mere end de omgivende metasedimenter~
Kobbvatnet
Profiler v~d den sydlige ende af Kobbvatnet stryger kontakt- 0 . 0 zonen ca. 80 og h~lder 50-60 s. Selve kontaktzorien bestar af en ca. 2 m bred biotitskife r som gar over i en psammitisk gnejs som er mere eller mindre biotitholdig. Fra kontakten og 5 m ind i den granitiske gnejs er gnejsen finkornet, hvor- efter den bltver mere grovkorn ~t o~ biotitfolier et ~ D~n fin- kornede gJ;ani t er' epidotiseret langs _spr (10-30 em store) i metasedimenterne. Et par pe~matiter (1 ~ fra kontaktzonen) pa Vestsiden af KobbVatriet indeholder sul fider (pyrrhotit) • R-malinge~ne er meget lav~ B~ll i/~ i grund- fj eldet, men max . 10 i kontaktzonen o·g kun 3~· 4' i-/m i metase- dirnenterne. NVE er ved at bygge en tunnel ca. 1 krn vest for Kobbvatnet. Et bes¢g i denne viste heller ingen ftirh¢jelse af R-v~rdier i selve kontaktzonen. Gnejsen indeholdt m· brec;le meget biotit holdige lag (overskydningszoner(?)) som gav R-v~raier 26-28 mod 23-25 i g.nej sen og rnetasedimenter-ne gav typisk 18-20. Me- tasedirnenterne ovenpa kontaktzonen bestar af 15-20 m glimmer holdig kvartsit med en 2 m bred kvartsitb~nk efter ca. 5 m. Ovenpa den psammitiske serie fulgte en meget biotitholdig ski- 9 fer med fa pegmatiter med pyrit. Kontaktzonen i tunnelen kan v~re sv~r at definere pr~cis (tils¢lede v~gge), men kontakten ligner en overgangszone med mylonitiserede bja. i kontakzonen og kvartsit ovenpa, men efterfulgt af flere biotitholdige m -tykke lag (overskydningszoner) bade i gnejser og i metasedi- menter. I profilet 5 km vest for Kobbvatnet stryger konta.ktzonen 163/58 0. Den granitiske gnejs er biotitfolieret og smafoldet. Meter-tykke biotitzoner i gnejsen forek6mmer. Imellem de kraf~ tige biotitzoner optr~der 2 typer gnejser. Umiddelbar~ efter kontaktzonen findes en r¢dlig folieret gnejs og efter 50 m skifter det til en 50-100 m bred m¢rk biotitholdig gnejs. Kontakten er skarp til en psammitisk gnej s, som gradvis bliver mere og mere biotitho1dig med stigende afstand fra kontakten indtil en marmorserie, hvorefter granat-glimmerskifer b1iver dominerende med indslag af intrusive lyse kvartsdioritiske gange (1-10m tykke). Radiometriske malinger er lave m-ed 7--8' i/rn i grunc;lfj eidet I 5-6 i/m i metasedimenterne med undtage~se af marmorserien, som kun ma1er 1-2 i/m. Kvartsdioriterne giver 5-6 ijm. Horndalsvatnet Profilet ved vej E6 pa ¢stsiden af Hornda1svatnet er beskrevet i Stendal (1981). Kontaktzonen mod N0 f ·ra vej E6 sttyger lige som fo1iationen i de orngivende bjergarter, nemlig N0-SV med ca. 30° h~ldning mod S0. Profilet svarer til det beskrevne ved E6 (Stendal, 19'81) med en homogen til svagt folieret gnejs/grani-t med euhedrale magnetitkorn. Kontaktzonen er rustforvitret af glimmerskifre og ofte ikke blottet, hvorefter f¢lge.r 10 m kvarts-muscovit-biotit gnejs med overlejrede granat-biotitskifre. 10 I metasedimenterne findes m tykke konforme pegmatiter og tynd ere (10-40 em) bade konforme og diskordante hovedsagelig i granat-biotitskifer~n. Pegmatiterne er ofte rene kvarts-feld spat pegmatiter med lidt museovit. TeEt pa kqntak~zon~n i grund fjeldet findes ogsa pegmatiter. R-rna~ipgen er lave rned VCErdier fra 8-11 i/rn i grundfjeldet og 6-7 i/m i kvarts~rnus~ovit -biotit gnejsen og 3-4 i/m i granat-biotitskiferen. Pegmatiter~ ne svinger i R-v Pa V og NV siden af Horndalsvatnet stryger kontaktzonen S0-NV i den sydlige ende af profilet og svinger gradvist mod N-S i nordlig retning. Lagerne h M¢rsvikfjorden til Hopvatnet Den ¢stlige kontaktzone mellem M¢rsv~~fjo~d~n og Hopvatnet er en kontakt ime1lem svagt folieret og ,foldet gnej s/grani t og stCErkt foldede metasedimenter af granat-gli:rnmer sk~fer og mar morserien bestaende af marmor, diopsid -granat-gl imrnersk·ifre. Foldesekvensen svinger meget, men har -en t~nde~s til vestligt dyk. Granat-glimmerskiferen udg¢r direkte kontakt ~n til grund-: fjeldet, som i selve kontaktzonen er en finkornet granit/gnejs med f e ldspat str¢korn. Syd for Hopvatn~t stryger kontakten 24/36°VNV. R-malingerne er meget lave med 2-4 i/m i metasedirnenterne , 5-6 i/rn i granit/gnejs og op til 8.5 i/m i selve kontaktzonen. 11 Den vestlige kontaktzone er af en helt anden karakter end den ¢stlige. Graniten er her homogen, lys og muscovitholdig. Den er tydelig intrusiv i metasedimertterne med diskordante kontakter og granitc\rer samt xenoliter af metasedimenter i grani ten, hvilket ses pc\ de stej le skr:3.ni)1ge:r. R-vterdierne i den yngre granit er ogsc\ lavere end deh normale gnejs/granit 1 nem1ig kun 1-4 i/m. Rotvatnet 'Fra Hopvatnet til Sagfjorden er selve kontaktzonen ikke defi neret pr~cist p.g.a. kraftig bevoksning og myr i omradet. Men kontakten er dc\rlig b1ottet et par enkelte steder, hvor kon takten enten er direkte mellem gnejs;granit og granat~glimmer skifer eller kalk-silikatbjergarter (marmorserien) og stryg ningen svinger fra N-S til N0-SV og ha!1der moderat I\\od vest. I den nordlige ende mod Sagfjorden er kontakten markeret skarpt i landskabet med en h¢jdeforskel pc\ mere end 100 m, me.d meta sedimenterne sam de h¢jestliggende mod W. Radiometriske mal inger har svaret til Va!rdierne fra Hopvatriet. Sandnesvatnet Fra Sandnesvatnet til 3 km N for Lille Rekvatnet er kontaktzo nen ligesa mellem granat-glimmerskifer eiler kalk-silikatbjerg arter og granit/gnejs. Kontaktzonen stryger ca. 0-V med ca. 50°N ha!ldning. I den ¢stlige ende af profilet er en rna!ngde pegmatiter bade konforme og diskordante i alle st¢rrelser fra 10-20 m store og ned til em st¢rre1se. F1ere af de store er boudinerede og 1igger i de isok1ina1t fo1dede metasedirnenter. Pegmatiterne bestar af kvarts-fe1dspat og varierende indho1d (op til 10%) af rnuscovit. Ingen anomale R~va!rdier. 12 Rekvatnet Profilet gar N-S fra St.Rekvatnet mod N til nordende a£ Lille Rekvatnet. Kontaktzonen er her mellem fyllit og/e~ler glimmer [ . skifer og en mellem gnejs til grovkor,:~et ~¥~ 9:1;7~1\it;~ Pegmatiter er udbredt i granat-glimmerskiferen. R.... ~,~.lin.<1Je¥ f,ra ve.j ~6 og t:il ¢stsiden a£ Rekvatnet er meget konst~n~e og giv~~ kqp 5-6 i/m. Metasedimenter og pegmatiter svinge~ fra 2-5 i/m. SANMENFATNING OG KONKLUSION Feltarbejdet, med opf¢lgning af kontaktzonefi mell~rn g~undfj¢14 (gnejs/granit) og overliggende rnetasedirnenter fra bu!id~p a.f Leirfjorden i syd til Sagfjorden i nord, har ikke giv~t ~pgle indikationer om nye mineraliseringer af Mo-p-w. Moly~4~n~!ans er kun observeret ganske fa steder som syd for Veik.y~t;ngt og nord for Fiorndalsvatpet. De radiornet~,tsk~ mal in~er p~r ikke afsl¢ret anornale forhold fo~ uran-minera~~rs yed~omm~~pe. Ten densen er faldende R-vcerdier mod N bage !$,. ~9;ni;:Ftkt.~qne:f1. og i gnejs/graniten~ I de sydlige ornrader giver g.ru.I)<:lfjeldet typisk op til 15 i/rn, hvilket svarer til vcer~i~rne ~Alt i Leirfjord omradet (Stendal, 1981). I de nordli,g;e <,:>mr,lld~r falder disse v er mere konstante regionalt set (2-6 ~/m)~ Geologisk er profilerne ogsa fors]5.el;Lige i sy.dlige og nordlige regioner af unders¢gelsesomradet. Den normale situa tion sammenlignet med dataerne i Stendal (1981) vil vcere gnejs/granit, kontaktzonen, psammitisk gnejs, granat-glimmer skifer og marmor. Dette er ogsa tilfiEldet i profilerne ved r Veikvatnet, Kobbvatnet og Horndalsvatnet om end den psan~itiske serie ikke er sa udprceget som f.eks. pa Faulevatsfjellet (Sten dal, 1981}. Profilet ved S¢rfjordrno blev i 1981 tolket som en 13 forkastningsbetinget gr~se. Denne tolkning bekr~ftes ved profilets forts~ttelse i S¢rfjordmo, hvor sorn det eneste sted er konstateret diskordans mellem strukturen i gnejs/granit og metasedimenterne (Fig.'2). I denne tektoniske gr~nse er ikke konstateret Mos eller forh¢jede R-v~rdier. 2 Der er maske en sammenh~ng rnellem kontaktzone-stratigra fien og indi1~ationer pa mineraliseringer. Der er ikke konsta teret mineraliseringer i omraderne mellem M¢rsvikfjorden og Sagfjorden. Her er kontakten direkte mellem gnejs/granit og granat-glimmerskifer og/eller kalk-silikatbjergarter fra mar morserien, det vil sige, at det psammitiske lag mangler i kontaktzonen. Men samtidig rna det konstateres, at gnejs/gra niten ogsa har e t betydeligt lavere indhold a£ R end i de om rader, hvor der er konstateret anomalier. Den vestlige kontaktzone mellem M¢rsvikfjorden og Hop vatnet regnes af forfatteren til at v~re a£ en belt anden k a rakter nemlig en intru siv k o ntakt og s amtidig en typisk granit bjergart. Dette betyder, at den vestlige kontakt b a de N og S for M¢rsvikfjorden ikke h¢rer til samme geologiske milj¢, som opdraget i denne opf¢lgning a£ kontaktzonen er defineret. Konklusionen a£ feltarbejdet bliver, at der ikke er pavist nogle potentielle nye omrader til at finde nye molybdcen- og uranmineraliseringer. Men det er st~rkt antydet, at der er en sammenhamg mellem stratigrafien a£ metasedirnenter og, kontakt zone, saledes at hvor den psa~nitiske gnejs mangler findes inge n mineraliseringer. Heller ikke i forkastningszonen findes mineraliseringer. Det er ogsa antydet, at det oprindelige ind hold a£ U i gnejs/granit spiller en rolle for at f a dannet mineraliseringer i pa~ejrede psammitiske bjergarter. 14 STATUS OG FORSLAG TIL VIDEREGAENDE UNDERS0GELSER 1) Af pr¢vemateria1et fra 1981 er knust 113 bjergartspr¢ver. Disse er analyseret for spore1ementer ved K¢benhavns Uni- versitet og analyseret for hovedelementer og U- Th ved NGU. Den f¢rste gennemgang af tallene er pabegyndt . :Repr tive tynds1ib af bjergartspr¢ver er fremstil1et. 2} Ca. 120 pr¢ver fra fe1tarbejdet i 1982 er ved at blive knust og skal gennemga sammen med ana1yseprocedure som pr¢verne fra 1981. 3) En detailunders¢gelse af Kvarv-sommerset vinduet er under- s¢gt i sommeren 1982 af en hovedfagsstuderende, Axel K. Hansen (se NGU rapport). Denne opgave var en opf¢1gning af nogle anomalier fra feltarbejaet 1981 (Stendal, 1981). 4) Det kan ikke anbefales at fylde de manglende profilhuller ud i denne SOmmers unders¢gte omrade, da udbyttet ikke forventes at blive stort pa grund af de ugunstige geolog- iske forhold i kontaktzonen. 5) Det anbefales derimod at udv~lge omrader, hvor man af litteraturen ved, at den psammitiske gnejs findes i kon- takt med gnejs/granit. Det naturlige radio~ktive indhold i grundfjeldet ser ogsa ud til at have betydning for, om det er muligt at lokalisere mineraliseringer. Regionale aero-radiometriske malinger kan v~re en hj~lp i denne forbindelse . K¢benhavn den 6.marts 1983 \14Henrl.k ~~~d~Stendal . 15 LITTERATURLISTE Cooper, M. A. & Bradshaw, R. 1 ~80: The significance of basement gneiss domes in the tectonic evolution o.f the Salta Reg ion, .No.rway. J. Geol . Soc . London, V:o,l.. .1;3 7 , 2 3.1.-2 4 0, Cooper, M ,• .A. , Bliss, G.M .. , Ferrida:~.{t.. I •. L .. &. H: The, geology of the Sorjusdalen A.rea, Nordland;·,. Ne~r.way. N.Qrges geol.Unders. 351 , 31~50 . Fbslie; ,~ s .. 1942:. Hellemobotn og Linnajav.rre - geologJ.sk be sk.rivelse til kartbladene . Norg·es g.eol.Qnders . J50, 119 s. Nicho1so.n,. R. & Rutland, R.W.R . 1969: A sec·tion across the No-rwegian Caledonides; Bod¢ tb Suli tjelma. No rge.$: ge.ol.. IT.nders. 260, 86 s. Of'ten,. M'. 1980 : Gruvegeologiske unQ.ers¢g~lser i Lakslt.dal og Oterstrand gruver,. Gi:1: 1575/20E,. 15 s~. Poulsen, A.O. 1964~ Norges gruver og malmforekomster II Nord Norge. Norges geol.Und~rs. 204 , 101 s. Ramsay, D. M. 197 3: Possible existen<;e of a stil.l,born marginal ocean i.n the Caledonian orogenic belt of Nort:h..... we·st Nor way. Na·ture Physical Science vol. 245 (l.S),. ]..07.,.109. Rutland, R. W. R & Nicholson, R. 1965 :. .. TectoniG.s of the Cale donides of part of Nordland , Norway . Quar·t . J . Geol . Soc. Land. vol. 121, 73-109. Solli, A. 1981: Geologisk befaring i S¢r.fold og Linnajavre 1981. NOTAT NGU. Stendal, H. 1981 : Fe1tunders¢gelser af kontaktrelationen mellem den sydlige del af Tysfjord vinduet og de overliggende metasedimenter med henblik pa Mo-U mineraliseringer, S~r fold, Nordland. NGU-rapport nr. 1850/30C. 16 Wilson, M.R. & Nicholson, R. 1973: The structural setting and geochronology of basalt granitic gneisses in the Caledo nides of part of Nordland, Norway