Boligby med 2.600 indbyggere, kraftig befolkningsvækst og god funktionsdækning

Frejlev i korte træk ningsudvikling. Statistikken viser, at Frejlev adskiller Selvom byen har et tiltalende og varieret landsby- Oprindeligt en lille landsby, hvor udbygningen først sig fra bystørrelsen ved at have: miljø, er der ikke et klart defineret centrum, en plads Potentialer og udfordringer begyndte i 1960’erne. I dag bosætningssatellit til Aal- • lav tilflytningsrate eller lignende. borg, beliggende tæt ved City Syd på vejen mod . • meget få arbejdspladser • stor andel af par med børn Byens rolle i oplandet Styrkeområder Nærhed til Der har i det sidste tiår foregået en meget kraftig • stor andel af parcelhuse Frejlev indtager rollen som boligby for et relativt lille › Miljøprofil • høj andel med videregående uddannelse opland og spiller især en rolle for landdistriktets og › udbygning, med store parcelhusudstykninger dels på › Landskab og udsigtsforhold de mindre bebyggelsers serviceforsyning, men har kanten af engene og dels mellem det gamle Frejlev Nogen potentiale for byvækst Bystruktur › og Ny Nibevej. Der er et bredt serviceudbud, hvor også en væsentlig rolle for betjeningen af Sønder- › Gode forhold for børnefamilier især fraværet af udvalgsvarebutikker bemærkes, På kanten af et bakkedrag ligger Frejlev med attrak- holm mht. offentlig service og fritidstilbud. Derimod hvilket dog i høj grad ophæves af nærheden til City tive boligområder og en storslået udsigt mod nord har butiksudbuddet kun helt lokal betydning. Der Indsatsområder Syd. Funktionsanalysen viser, at 10 byfunktioner er til over fjorden og de lave engarealer. Syd for byen er der er således en udpræget tilknytning til Sønderholm › Trafikafvikling på og omkring Nibevej stede i Frejlev. bakker og skovbevoksning. Omkring Svenstrupvej er og noget mere begrænset til Svenstrup. Supplering › Mangler et centrum (byomdannelse) dette landskab trukket med ind i byen. af det lokale serviceudbud foregår i udpræget grad › Meget ensidigt boligudbud En del af “Projekt Giftfri By“ i 1997, hvor Frejlev-bor- Beliggenheden på bakkekanten beriger bymiljøet med i Aalborg, hvilket især er tilfældet på detailhandels- › Fokus på serviceudbud i forhold til byvækst (institutioner) gerne på eget initiativ har gjort en særlig indsats for et fint overblik over engene, fjorden og Aalborg. Byen området. at gøre byen sprøjtefri. Modsat andre byer af samme og de nære omgivelser rummer både landskabelige størrelse har Frejlev haft en meget kraftig befolk- og rekreative kvaliteter.

Byzone Ledige erhvervsarealer Ledige boligarealer

A - Landbrugsområde B - Boligområde C - Centerområde D - Blandet bolig- og erhvervsområde F - Grøn struktur G - Råstofområde HV - Havneformål Fakta om Frejlev H - Let erhvervsområde I - Industriområde 2.544 indb. (2007) L - Landsby M - Område til særlige virksomheder 383 arbespladser (2005) N - Naturområde 792 boliger (2004) O - Område til offentlig service R - Rekreativt område Opland S - Sommerhusområde T - Område til tekniske anlæg Ca. 14.100 indbyggere V - Område til vindmøllepark

Kilde: Bylivsanalyse, 2008 Kilde: Byrapport, 2008 (gældende kommuneplan)

28 Nye byroller i kommuneplanen Borgerne om sig selv, byen og oplandet

Borgerne i Frejlev service som byen største problem, hvor der peges på byvæksten har skabt kapacitetsproblemer på både Der er god overensstemmelse mellem statistik og Byens fremtidige rolle respondenter for så vidt angår alder, køn og andelen skolen og for børnepasningen. På den anden side er af børnefamilier, samt boligtype og ejerform, mens der ikke noget markant problem, men en del nævner Frejlev skal fastholde sin rolle som forstadsby der en stor overrepræsentation af respondenter med tomme og forfaldne huse, lokale trafikale forhold, med betjening indenfor