Frejlev Boligby med 2.600 indbyggere, kraftig befolkningsvækst og god funktionsdækning Frejlev i korte træk ningsudvikling. Statistikken viser, at Frejlev adskiller Selvom byen har et tiltalende og varieret landsby- Oprindeligt en lille landsby, hvor udbygningen først sig fra bystørrelsen ved at have: miljø, er der ikke et klart defineret centrum, en plads Potentialer og udfordringer begyndte i 1960’erne. I dag bosætningssatellit til Aal- • lav tilflytningsrate eller lignende. borg, beliggende tæt ved City Syd på vejen mod Nibe. • meget få arbejdspladser • stor andel af par med børn Byens rolle i oplandet Styrkeområder Nærhed til Aalborg Der har i det sidste tiår foregået en meget kraftig • stor andel af parcelhuse Frejlev indtager rollen som boligby for et relativt lille › Miljøprofil • høj andel med videregående uddannelse opland og spiller især en rolle for landdistriktets og › udbygning, med store parcelhusudstykninger dels på › Landskab og udsigtsforhold de mindre bebyggelsers serviceforsyning, men har kanten af engene og dels mellem det gamle Frejlev Nogen potentiale for byvækst Bystruktur › og Ny Nibevej. Der er et bredt serviceudbud, hvor også en væsentlig rolle for betjeningen af Sønder- › Gode forhold for børnefamilier især fraværet af udvalgsvarebutikker bemærkes, På kanten af et bakkedrag ligger Frejlev med attrak- holm mht. offentlig service og fritidstilbud. Derimod hvilket dog i høj grad ophæves af nærheden til City tive boligområder og en storslået udsigt mod nord har butiksudbuddet kun helt lokal betydning. Der Indsatsområder Syd. Funktionsanalysen viser, at 10 byfunktioner er til over fjorden og de lave engarealer. Syd for byen er der er således en udpræget tilknytning til Sønderholm › Trafikafvikling på og omkring Nibevej stede i Frejlev. bakker og skovbevoksning. Omkring Svenstrupvej er og noget mere begrænset til Svenstrup. Supplering › Mangler et centrum (byomdannelse) dette landskab trukket med ind i byen. af det lokale serviceudbud foregår i udpræget grad › Meget ensidigt boligudbud En del af “Projekt Giftfri By“ i 1997, hvor Frejlev-bor- Beliggenheden på bakkekanten beriger bymiljøet med i Aalborg, hvilket især er tilfældet på detailhandels- › Fokus på serviceudbud i forhold til byvækst (institutioner) gerne på eget initiativ har gjort en særlig indsats for et fint overblik over engene, fjorden og Aalborg. Byen området. at gøre byen sprøjtefri. Modsat andre byer af samme og de nære omgivelser rummer både landskabelige størrelse har Frejlev haft en meget kraftig befolk- og rekreative kvaliteter. Byzone Ledige erhvervsarealer Ledige boligarealer A - Landbrugsområde B - Boligområde C - Centerområde D - Blandet bolig- og erhvervsområde F - Grøn struktur G - Råstofområde HV - Havneformål Fakta om Frejlev H - Let erhvervsområde I - Industriområde 2.544 indb. (2007) L - Landsby M - Område til særlige virksomheder 383 arbespladser (2005) N - Naturområde 792 boliger (2004) O - Område til offentlig service R - Rekreativt område Opland S - Sommerhusområde T - Område til tekniske anlæg Ca. 14.100 indbyggere V - Område til vindmøllepark Kilde: Bylivsanalyse, 2008 Kilde: Byrapport, 2008 (gældende kommuneplan) 28 Nye byroller i kommuneplanen Borgerne om sig selv, byen og oplandet Borgerne i Frejlev service som byen største problem, hvor der peges på byvæksten har skabt kapacitetsproblemer på både Der er god overensstemmelse mellem statistik og BYENS FREMTIDIGE ROLLE respondenter for så vidt angår alder, køn og andelen skolen og for børnepasningen. På den anden side er af børnefamilier, samt boligtype og ejerform, mens der ikke noget markant problem, men en del nævner Frejlev skal fastholde sin rolle som forstadsby der en stor overrepræsentation af respondenter med tomme og forfaldne huse, lokale trafikale forhold, med betjening indenfor offentlig service og videregående uddannelse. samt manglende indkøbsmuligheder. Som konkrete fritidsområdet og det skal søges at udvikle forbedringer, der kunne gøre Frejlev til et bedre detailhandlen. I forhold til livsværdier adskiller Frejlev sig næsten bosted, nævnes flere fritidstilbud og flere butikker af Fra at være Lokalcenter til at være Forstadsby. ikke fra gennemsnittet. Der er dog stort set ingen hver især hver fjerde. interesse for at leve/bo alternativt og en relativt lille andel der lægger stor vægt på at kende naboerne, Et ret massivt flertal på næsten to ud af tre, ønsker Forslag til mål og retningslinier Borgerne i Frejlev samt en relativ høj andel, der er medlem af lokale ikke at byen skal vokse sig større. Byen har i dag ikke foreninger. Et stort flertal har boet i byen i mere end nogen markante afgrænsninger. › Frejlev skal fortsat udvikles som › Flertallet ville fortsat bo i byen, hvis de 5 år og næsten ingen forventer at flytte indenfor de bosætningssted, med mulighed for en kunne vælge frit (70%) varieret boligudbud og mulighed for næste 5 år. Af de som er flyttet til byen indenfor de Relationer til andre byer › Et lille flertal ville under ingen omstændig- udbygning af detailhandlen heder bo i Aalborg (55%) sidste 5 år er hovedparten kommet fra Aalborg og i Knap hver anden mener der i Frejlev er en særlig til- › Frejlev betjener et lokalt opland, samt › Kun 5% vægter det højt at have mulighed mindre grad fra Svenstrup. knytning til til andre byer. Hver anden af disse nævner delvist Sønderholm, og er så godt som for at bo alternativt Sønderholm og hver tredie nævner Svenstrup. selvforsynende, men har et meget begrænset butiksudbud Et flertal af alle havde ingen relationer til byen før Frejlev har en god funktionsdækning, især for offent- › Perspektivet for udviklingen er yderst At bo i Frejlev de flyttede hertil, men næsten hver femte havde på lig service og på fritidsområdet, som især benyttes af positiv, men primært orienteret om forhånd venner/kolleger i byen. Sønderholm og i noget mindre grad af Nørholm. bosætning, som forstad til Aalborg › Næsthøjeste andel af alle byer, der mener at bostedet er blevet bedre i de senere år (63%) Et stort flertal ville fortsat bo i Frejlev, hvis de frit De fleste gøremål udføres lokalt, men på detail- Forslag til virkemidler og tiltag › 60% peger på sportsanlæg (boldbaner og kunne vælge bosted, mens omkring hver femte ville handelsområdet gøres der i udpræget grad brug af hal) som byens vigtigste tilbud foretrække at bo i Aalborg. En meget stor andel udbuddet i Aalborg, men også på de fleste andre om- › Der skal gennemføres en planlægning › Næsthøjeste andel af alle byer, der peger kunne under ingen omstændigheder tænke sig at bo råder er der en ganske stor orientering mod Aalborg. for en mere markeret bymidte på tomme og forfaldne huse som det stør- Der skal muliggøres en udvidelse af i Aalborg. Yderligere er der en stor andel, der har job i Aalborg, › ste problem (13%) detailhandelen › 33% mener at byen skal vokse - 60% gør mens næsten hver femte har job uden for kommu- › Behov for et mere varieret boligudbud ikke Frejlev som bosted nen, hvorimod kun meget få har job lokalt. skal efterkommes Langt de fleste er tilfredse eller meget tilfredse med Byens stærke tilknytning til Aalborg fremgår også af, Relationer til andre byer at bo i byen og næsten to ud af tre angiver, at Frejlev at tre ud af fire tager til Aalborg mindst en gang om Andre vigtige politikområder er blevet et bedre bosted i de seneste år. ugen for at benytte storbyens tilbud (udover arbejde), › 80% mener byen har et positivt om- Markedsføring af “den giftfri by” dømme desuagtet, at et stort flertal mener, at Aalborg har › Byens vigtigste tilbud for husstandene er sports- dårlige trafikale forhold. › Afstemning af byvækst med service- › Et stort flertal foretrækker City Syd som forsyningen på børneområdet (skole anlæggene, men mange peger også på indkøbsmulig- shoppingområde (90%) og kultur) › Næsthøjeste andel af alle byer, der hederne, de grønne områder og skov, samt skole og Som det er tilfældet i de fleste byer er det klart mest › Nærmere undersøgelse af de trafikale primært foretager dagligvareindkøb i børnepasning. søgte gøremål shopping, hvor næsten alle fore- forhold Aalborg (70%) trækker City Syd, mens hver anden ligeledes ofte gør › 90% mener at Aalborg har spændende kulturtilbud Mere end hver tredie peger på hhv. gode fritids- brug af kulturtilbud. › 59% af de erhvervsaktive arbejder i Aal- faciliteter og beliggenheden tæt på Aalborg som by- borg, mens kun 9% har job lokalt i Frejlev. ens største kvaliteter, mens hver fjerde peger på hhv. Et meget stort flertal mener,at Frejlev har et godt ry i god offentlig service og en naturskøn beliggenhed. andre byer, men hver anden mener samtidigt ikke at Næsten hver femte peger dog også på dårlig offentlig byen har noget at være kendt for. Byen og dens borgere baseret på 40 interviews Nye byroller i kommuneplanen 29 Godthåb Attraktiv Boligby med 1.700 indbyggere og god funktionsdækning Godthåb i korte træk • meget få arbejdspladser særlige rekreative kvaliteter. I Mølledamanlægget Oprindeligt landsby og senere stationsby (1899), er i • ret høje huspriser nord for Ridemandsmølle træder kvaliteterne i karak- Potentialer og udfordringer dag næsten sammenbygget med Svenstrup, men har • høj andel af par med børn ter på en anden måde i form af en bypark med både • meget høj andel med videregående uddannelse høj træbeplantning og åbne grønne rum omkring alligevel bevaret både dagligvare butik, skole og dag- Styrkeområder • højere gennemsnitlig indkomst Guldbækkens forløb. institutioner, så på trods af nærheden til Svenstrup › Nærhed til Aalborg har byen betydning som selvstændigt lokalsamfund. Bystruktur Byens rolle i oplandet › Natur- og landskabskvaliteter › Landsbymiljø Det særlige ved Godthåb hænger først og fremmest Godthåb opleves som to byer i én - den ældre “arbej- Godthåb indtager, på trods af den korte afstand til › Kulturattraktion (industrimuseet Godthåb Hammer- sammen med det smukke grønne forløb langs Guld- derlandsby” med udgangspunkt i Hammerværket og områdebyen Svenstrup, rollen om boligby for det værk) bækken og kulturmiljøet ved Hammerværket. Ridemandsmølle og en nyere parcelhusby, der igen- helt nære opland, som serviceres med de helt basale › Nogen potentiale for byvækst I de seneste årtier er der sket en kraftig udbygning nem de seneste 30-40 år er kraftigt udbygget.