Sanderum Kirke Odense Herred
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
2913 Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto David Burmeister Kaaring 2014. – The church seen from the south east. SANDERUM KIRKE ODENSE HERRED Historisk indledning. Sognet, som nu udgør en del af 1660 kommet ‘udi allerstørste elendighed og armod’.5 Odenses sydlige forstæder, bestod oprindelig foruden To år efter, i 1662, fik møntskriver Jens Lassen skøde Sanderum også af landsbyerne Elmelunde, Højme og på Dalum Kloster og dens tilliggender, herunder pa- Ravnebjerg.1 tronatsretten over Dalum Kirke, og talrige gårde i San- Kirken tilhørte i senmiddelalderen sandsynligvis derum Sogns landsbyer, bl.a. de førnævnte 16 gårde i Da lum Kloster,2 som endvidere ejede størstedelen af selve Sanderum.6 Ved samme lejlighed blev Sanderum landsbyen, hvis ikke ligefrem den hele. I dets jordebog Kirke synet, men selvom den altså tilsyneladende var fra 1533 er således oplistet 16 gårde og et hus i lands- tænkt at indgå i salget, er den ikke nævnt i skødet. Den byen.3 Efter reformationen lå kirken fortsat til Dalum må ikke desto mindre være overdraget til Jens Lassen Kloster, der nu fungerede som kronlen. på et tidspunkt herefter, for ved salget af Lassens besid- 1654 fik sognepræst i Dalum Niels Bang ved kon- delser 1682 erhvervede Didrik Schult patronatsretten gebrev ret til sammen med sin hustru og to børn at over både Dalum Kirke og ‘Sanderum Anneks’.7 bruge og beholde annekspræstegården i Sanderum 1718 overdrog Didrik Schults enke, Armgard Sophia med al dens rente og tilliggende, så længe de levede.4 von Gabel, til kronen herregården med tilliggende, der Som mange andre fynske kirker blev Sanderum plynd- efterfølgende blev lagt til det fynske rytterdistrikt (jf. s. ret under Karl Gustav-krigene 1657-60, og var derfor 2794).8 Ved salgene af krongodset erhvervede amtsfor- 2914 ODENSE HERRED valter Bruun 1764 kirken, men den blev allerede året †Altre. Ifølge. indberetningen til Ole Worm 1623 efter overdraget til den ny ejer af Christiansdal, Chri- havde der tidligere været tre altre i kirken, henholdsvis stian Benzon (jf. s. 2794).9 1804 overdrog Jacob Benzon et i koret og et i hver af korsarmene. Det i nordre kors- kaldsretten til kongen, men familien beholdt selve ejer- arm blev i lensmand Absalon Gøyes (1579-1602) tid skabet indtil 1. januar 1913, da kirken overgik til selveje.10 ført til Dalum Kirke (jf. s. 2850).13 I sognet opførtes 1902 en annekskirke i Ravnebjerg (s. 2995), som skulle betjene såvel den nordlige del af Kirken ligger på hjørnet af Sanderumvej og Hol- sognet som dele af Ubberud Sogn. 1989 udskiltes Dy- kebjergvej med sin anseelige kirkegård stræk- rup som selvstændigt sogn. Ravnebjerg udskiltes som kende sig mod syd. Den har historisk set ligget selvstændigt kirkedistrikt 2002, blev lagt under Ub- berud Sogn 2007 og endelig udskilt som selvstændigt centralt i landsbyen, hvis gårde var opført langs sogn 2010. Sanderumvej, men med etableringen af et større Kirken var viet til Skt. Michael,11 hvis billede ses i parcelhuskvarter øst for kirken og indtil Assens- relief på apsiden, ligesom koret viedes til denne 1503 vej i tiden efter o. 1950, ligger kirken nu i områ- (jf. panel s. 2972), og han indtager en væsentlig plads i dets vestlige udkant. Claus Bergs altertavle fra 1515-20. Kirkegården har omtrent bevaret sine gamle skel Anneksforhold. Kirken lå 1589 som anneks til Da- lum;12 et forhold som blev fastholdt indtil 1869. Rav- mod vest og nord, blot må det nordvestlige hjørne nebjerg Kirke var fra opførelsen og indtil 2002 anneks o. 1725 være afstået til opførelsen af en rytterskole, til Sanderum (jf. ovf.). hvis grundmurede hus endnu står. I slutningen af Fig. 2. Den vestlige indgang ved ligkapellet (s. 2915). Foto David Burmeister Kaaring 2013. – Western entrance by the mortuary chapel. SANDERUM KIRKE 2915 1800-tallet gennemførtes dels en mindre udvidelse mod syd, dels mod øst, hvor en †degnebolig blev nedrevet og grunden lagt til kirkegården.14 Dens udstrækning på dette tidspunkt er endnu markeret af et kampestensdige. Syd for dette dige indviedes nye afdelinger i 1957 og 1972.15 Sidstnævnte blev anlagt på den nordligste del af et ca. 68.000 m2 stort areal, som var anskaffet året forinden.15 Dette er kendetegnet ved en nord-sydgående allé flan- keret af egetræer, som inddeler området i et park- lignende og endnu ubenyttet område mod vest samt et rigt beplantet område mod øst, hvor der Fig. 3. Matrikelkort. 1:10.000. Målt af R. Rasmussen 1793. – Cadastral map. 1981 blev indviet en skovkirkegård. Ved den sydlige indgang til kirkegården er der udenfor diget sat et monument over fire allierede gårdsindgang.16 Det er noget usikkert, hvad en flyvere, som døde under en mineudlægningsop- sådan indgang har tjent til, da der syd for kirken gave 11. dec. 1941, da flyet styrtede på en mark var to ubebyggede jorder. Imidlertid tilhørte den nær Dyrup. På monumentet, som er rejst af San- ene af dem degnen, så det er muligt, at lågen har derum Sogns beboere 1949, er monteret en vrag- været sat ud for den smalle tange, som forbandt del fra flyet. degneboligen med denne jord. De ældste dele af kirkegården hegnes af et lavt Hovedindgangen er omtalt første gang 1656, kampestensdige beplantet med liguster. Mod vest da der anskaffedes tømmer til en ny kirkeport, er det forlænget sydpå langs de nyere kirkegård- mens kampestensmuren blev repareret. 5 Tømme- safsnit, hvor det dog er beplantet med buske. ret har givetvis været anvendt til portens tagkon- Mod øst er kirkegården hovedsageligt afgrænset struktion, for 1720 omtales selve porten som mu- af dels bøge-, dels ligusterhæk. ret.17 Ved indgangene har der været både låger og Indgange. Hovedindgangen er placeret vest for riste. Førstnævnte er omtalt 1643, da Hendrich kirken, hvor en køreport med dobbeltfløj af stø- Clausen, Odense, udførte jernlåger til kirkegår- bejern er sat mellem groft tilhuggede, rektan- den,5 mens man fornyede kirkeristene 1649 med gulære granitpiller (fig. 2). Herudenfor blev der nye af eg, hvori der 1655 kom nye jerngitre.5 Ri- 1933 anlagt en lille parkeringsplads på et jord- stene blev imidlertid stjålet kort efter, for 1670 stykke, som indtil da havde ligget til præstegår- anføres det, at man havde måttet anskaffede tre den.15 Nord for tårnet er en smal fodgængerlåge nye jernriste, da de gamle var blevet stjålet under af samme type, mens en køreport med fodgæn- Karl Gustav-krigene 1657-60.18 1730 anskaffedes gerlåge blev etableret i kirkegårdens nordøstlige en stente til den vestre kirkegårdslåge, mens selve hjørne mod Sanderumvej. Den har nyere fløje af lågen blev fornyet 1739,16 og alle ristene blev ud- samme udformning som hovedindgangen. Ende- skiftet 1765.19 1875 blev der ‘anbragt’ en ny port lig er der langs Holkebjergvej adgang til kirke- på vestre side af kirkegården.20 gården ad en kørelåge med dobbelte, rødmalede †Beplantning. Biskop Jacob Madsen nævnede tremmefløje. Udenfor er anlagt en mindre parke- 1600, at der på kirkegården var plantet 24 aske- ringsplads. og egetræer.21 1880 blev alle træer, som stod un- †Indgange. 1810 var der to indgange til kirke- der én (?) alen fra kirken, fjernet.20 gården, dels en vestlig, dels en indgang opført nær Bygninger. Vest for kirken er opført et ligkapel o. †degneboligen (jf. ndf.), og altså lidt syd for den 1914 i pudsede teglsten med kamtakkede blæn- nuværende østlige køreport. I ældre tid har der dingsgavle og rødt tegltag.10 Sydøst for kirken muligvis været yderligere en indgang, idet der står en toiletbygning fra o. 1955 med pudsede 1743 omtales en ny låge til den søndre kirke- mure og valmtag med røde tegl, som erstattede 2916 ODENSE HERRED en ældre bygning (jf. ndf.).15 Et kirkegårdskon- Den romanske kirke, der rejser sig over en usæd- tor af teglsten med valmtag af røde tegl er opført vanlig sokkel, er til dels af granitkvadre, og ap- sydøst for kirken o. 1972. sidens vindue er smykket med interessante †Bygninger på kirkegården. †Degneboligen, en vin- (†)billedsten af kirkens værnehelgen Skt. Mikael kelbygning, var opført umiddelbart øst for kirken. (jf. ndf.). Trods flere senmiddelalderlige ændrin- Den blev nedrevet i slutningen af 1800-tallet, ger kan bygningens oprindelige skikkelse endnu hvorefter grunden som nævnt blev indlemmet i tydeligt ses; dog er korbuen udvidet og skibets kirkegården. 1907 fik kirken tilladelse til at op- langmure og vestgavlen gennembrudt ved tilfø- rette en toiletbygning, som det 1932 besluttedes jelsen af korsarme og tårn. at flytte til kirkegårdens sydøstlige hjørne.22 Det er en rummelig bygning med et kort kor og et tre gange så langt skib (hhv. 5,5 m og 16,5 BYGNING m). Grundplanen er den traditionelle romanske med et beskedent spring mellem apsis og kor, Oversigt. Kirken er i sin kerne en traditionel romansk mens springet mellem kor og skib udgør godt kvader- og kampestensbygning med apsis i øst, der og vel en halv murtykkelse (72 cm). Centrum for formentlig er opført i 1100-tallets sidste del. Bygnin- gen er udvidet flere gange i løbet af senmiddelalderen. apsis ligger i korets yderside. Langmurene i både Tårnet i vest blev rejst først og stod under tag 1450- kor og skib divergerer stærkt mod vest. Udven- 60, hvorefter det senere i middelalderen blev forhøjet. digt målt øges bredden i koret med ca. 80 cm, Kor og skib blev overhvælvet i tiden 1480-90, søndre mens skibet i vest er 120 cm bredere end i øst. korsarm kom til 1495-1505, og nordre korsarm blev Kirken er rejst på et terræn, der falder svagt sluttet til skibet 1515-30. Endvidere blev apsiden skilt fra koret i senmiddelalderen og omdannet til sakristi, mod øst. Jorden har med tiden hævet sig ganske mens et våbenhus o. 1525 rejstes ved tårnets søndre betragtelig omkring skibets mure (i syd mere end side.