Hele Publikationen
Total Page:16
File Type:pdf, Size:1020Kb
Load more
Recommended publications
-
Vurdering Af Forstyrrelsestrusler I Natura 2000-Områderne
VURDERING AF FORSTYRRELSESTRUSLER I NATURA 2000-OMRÅDERNE Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 52 2013 AARHUS AU UNIVERSITET DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] VURDERING AF FORSTYRRELSESTRUSLER I NATURA 2000-OMRÅDERNE Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 52 2013 Ole Roland Therkildsen Signe May Andersen Preben Clausen Thomas Bregnballe Karsten Laursen Jonas Teilmann Aarhus Universitet, Institut for Bioscience AARHUS AU UNIVERSITET DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Datablad Serietitel og nummer: Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 52 Titel: Vurdering af forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne Forfattere: Ole Roland Therkildsen, Signe May Andersen, Preben Clausen, Thomas Bregnballe, Karsten Laursen & Jonas Teilmann Institution: Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Udgiver: Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi © URL: http://dce.au.dk Udgivelsesår: Januar 2013 Redaktion afsluttet: December 2012 Faglig kommentering: Ib Krag Petersen, Rasmus Due Nielsen og Anders Galatius Jørgensen Finansiel støtte: Naturstyrelsen Bedes citeret: Therkildsen, O.R., Andersen, S.M., Clausen, P., Bregnballe, T., Laursen, K. & Teilmann, J. 2013. Vurdering af forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 174 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 52 http://www.dmu.dk/Pub/SR52.pdf Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse Sammenfatning: NATURA 2000-planernes indsatsprogram indeholder retningslinjer, hvorefter statslige myndigheder er forpligtet til at følge direkte op på NATURA 2000-planen i form af bekendtgørelser og lignende uden forudgående handleplanlægning. Naturstyrelsen skal som ansvarlig myndighed følge op på NATURA 2000-planerne i form af reservatbekendtgørelser, hvis det vurderes nødvendigt for at sikre fugle- og pattedyrarter på udpegningsgrundlaget mod forstyrrelser fra færdsel og jagt. -
Retningslinjer for Legepladser
RETNINGSLINJER FOR LEGEPLADSER I GULDBORGSUND KOMMUNE GULDBORGSUND KOMMUNE APRIL 2017 Indholdsfortegnelse: HVILKEN LEGEPLADSER ER OMFATTET I KOMMUNEN.......................3 REGLER FOR LEGESIKKERHED........................................................3 ANSVAR .......................................................................................3 LEGEPLADSER PÅ PRIVAT GRUND ..................................................4 LEGEVÆRDI..................................................................................4 RETNINGSLINIER FOR TRAMPOLINER: ...........................................4 INDRETNING ................................................................................5 LEGEREDSKABER ..........................................................................6 INSPEKTION OG VEDLIGEHOLDELSE ..............................................6 ØKONOMI.....................................................................................7 REGISTRERINGSSYSTEM / ARBEJDSGANG ......................................7 NYE LEGEREDSKABER M.V. ............................................................8 OVERSIGT OVER LEGEPLADSER I GULDBORDSUND..........................9 2 HVILKE LEGEPLADSER ER OMFATTET I KOMMUNEN I oversigten over legepladser i Guldborgsund Kommune (se bilag, side 8). fremgår det hvilke pladser kommunen har ansvaret for og hvilke pladser, kommunen har tilsynspligten på. Listen bliver løbende revideret. Pladser der ikke står på oversigten, er typisk de private dagtilbud og pasningsordninger. Disse dagtilbud og pasningsordninger -
Guldborgsund Kommune Parkvej 37 4800 Nykøbing F
Guldborgsund Kommune Parkvej 37 4800 Nykøbing F. Nakskov / 28. april 2019 Høringssvar fra Landsforeningen Danmarks Jernbaner vedr. Forslag til Kommuneplan 2019- 2031 med tilhørende miljørapport for Guldborgsund Kommune I forlængelse af Guldborgsund Kommunes ønske om at hæve barren og invitere til nytænkning er kommuneplanen ikke tilstrækkelig opmærksom på de muligheder der ligger i den jernbanetrafik, der forventes i anledning af Femern Bælt-forbindelsen, hvor kommunen vil være centralt placeret - en placering der styrkes af færgeoverfarten mellem Gedser og Rostock. Denne placering, vækst og potentiale fremgår ikke af strategierne på jernbaneområdet i forslaget til kommuneplan 2019-31. Landsforeningen Danmarks Jernbaner fremlægger, hvorledes jernbanen ønskes indarbejdet i planmaterialet gennem tre forslag: Gedserbanen Letbane i Nykøbing Falster Affaldshåndtering . Høringssvaret omfatter således bemærkninger vedr. jernbaneanlæg og grønne transportløsninger. Gedserbanen: Transportmuligheder via jernbane vil i fremtiden få større betydning, når Femern Bælt-forbindelsen og en ny Storstrømsbro stå færdig. Forhåbentlig vil det foranledige holdningsændringer, hvor Guldborgsund Kommune i tilstrækkelig omfang påtager sig ansvar for en aktiv strategi indenfor jernbanen. Myndighederne er ufatteligt langsomme til at udvikle den kollektive trafik. Det viser denne kommuneplan med al tydelighed. Det er beskæmmende, at der slet ikke findes retningslinjer for jernbaneinfrastruktur i kommuneplanen. Kommunens planer for jernbaneanlæg er blot en opremsning -
1 1. Udg. Dette Indeks Rummer Personer, Steder Og Begivenheder Fra De Femten Optrykte Bind Information 1943-45. Information Fung
1. udg. Dette indeks rummer personer, steder og begivenheder fra de femten optrykte bind Information 1943-45. Information fungerede i årene 1943-45 som den illegale presses nyhedsbureau og rummer et hav af oplysninger. Søg: Søgefunktionen i indekset er enkel: Brug pdf-formatets sædvanlige søgefunktion (CTRL f) og søg på et navn, et sted osv. Brug bindnummer og sidetal til at finde det relevante sted i de trykte bind af Information. Bindene af Information er nummereret med romertal I-XV. Indekset muliggør en samlet søgning i de 15 bind. Alternativt kan man blot pdf-søge direkte i de enkelte bind. Vær opmærksom på, personer i indekset er ordnet efter første efternavn – dvs. John Christmas Møller står under Christmas Møller, John. Ved alle navne og steder er Aa fastholdt. Vær også opmærksom på, at Information ikke kun rummer mange oplysninger, men også mange fejl. Der er ikke redigeret i indeks, og fx er enkelte personer omtalt som stikker, nazist osv., fordi de omtales som sådan i Information. Det betyder ikke, at det er dokumenteret, at disse personer var stikkere. I enkelte tilfælde er der med hård parentes gjort opmærksom på fejl. Enkelte hyppige ord og begreber er udeladt (fx Danmark). Baggrund: De 472 illegale numre af Information (samt særnumre og numre udsendt efter den tyske kapitulation sideløbende med udgivelsen af det legale Information) blev udgivet i 15 bind i 1976-78 under redaktion af Jørgen Barfod, Frihedsmuseet, forlægger Jens Nordlunde, Informations redaktør Børge Outze, rektor Palle Schmidt, Esbjerg og antikvarboghandler Lars Zachariassen. Redaktionens bestræbelser på at forsyne bindene med et fælles indeks strandede. -
Ynglebestanden Af Splitterne I Danmark 1993-2005
Ynglebestanden af Splitterne i Danmark 1993-2005 Med bemærkninger om historisk udvikling, trusler og anbefalinger til en forvaltning af be- standen JENS GREGERSEN (With a summary in English: The breeding population of Sandwich Tern in Denmark, 1993-2005) Indledning tagne og de Britiske Øer mod nordøst gennem Bel- Splitternen Sterna sandvicensis er er en relativt gien, Holland, Nordvesttyskland og Danmark til stor terne, der overalt i udbredelsesområdet yngler Sverige og Estland. Bestanden gik stærkt tilbage i tætte kolonier i tilknytning til andre terne- eller i 1950erne, hovedsageligt på grund af miljøgifte mågearter. I Europa knytter den sig især til Hæt- (Hagemeijer & Blair 1997) – i Holland var der temåge Larus ridibundus, og tilstedeværelsen af således 35000 – 46000 par i 1930erne, men kun ynglende Hættemåger er oftest en betingelse for, 875 par i 1965. I dag er den hollandske bestand på at Splitternen vil yngle på en given lokalitet. For- 14500 par (Stienen 2006). En lignende udvikling holdet kan betragtes som en strategi for at reducere fandt sted i Danmark, hvor bestanden fra en anslå- prædationen på æg og unger gennem mågernes et størrelse på 10000 par i 1940erne var faldet til energiske forsvar af kolonien, selv om det har sin et minimum på 2500 par i 1965 (Ferdinand 1980). pris: Hættemågerne kleptoparasiterer i udstrakt I 1973 opgjorde den daværende ternegruppe Split- grad ternerne (Stienen 2006). terne-bestanden til 4500 par (Mardal 1974), og i I Vestpalæarktis er Splitternen udbredt i det 1988 var der iflg. DOFs Måge- og ternegruppe nordvestlige Europa med 45000 – 50000 ynglepar 5700 par (Christensen 1990). I forbindelse med samt i Sortehavet med 22000 – 41000 ynglepar. -
Kloakoplande Status
Guldborgsund Kloakoplande Status Kloakerede områder til renseanlæg : Alstrup Renseanlæg Delopland Spildevandsbelastning Total Udløb Bemærkning Opland Areal Afløbs- Kloaksys. Bolig Erhverv Indsivning Belastning ha. koef. PE m³/år PE m³/år % m³/år PE m³/år Alstrup ALS01 Alstrup 8,4 0,24 Fælles 108 4.730 5 219 0 0 113 4.949 AL1001U Plan: Separatkloakeres 2014-15 Sum område: 8,4 108 4.730 5 219 0 113 4.949 Sum renseanlæg: 8,4 108 4.730 5 219 0 113 4.949 Kloaksystem Side 1 af 49 for kloakoplande, status 11. september 2014 Guldborgsund Kloakoplande Status Kloakerede områder til renseanlæg : Blæsebjerg Renseanlæg Delopland Spildevandsbelastning Total Udløb Bemærkning Opland Areal Afløbs- Kloaksys. Bolig Erhverv Indsivning Belastning ha. koef. PE m³/år PE m³/år % m³/år PE m³/år Blæsebjerg BLÆ01 Blæsebjerg 8,0 0,22 Fælles 71 3.110 0 0 0 0 71 3.110 F5200U0001 Plan: Separatkloakeres 2013-14 Sum område: 8,0 71 3.110 0 0 0 71 3.110 Sum renseanlæg: 8,0 71 3.110 0 0 0 71 3.110 Kloaksystem Side 2 af 49 for kloakoplande, status 11. september 2014 Guldborgsund Kloakoplande Status Kloakerede områder til renseanlæg : Byskov Renseanlæg Delopland Spildevandsbelastning Total Udløb Bemærkning Opland Areal Afløbs- Kloaksys. Bolig Erhverv Indsivning Belastning ha. koef. PE m³/år PE m³/år % m³/år PE m³/år Byskov BYS01 Byskov 8,0 0,20 Fælles 54 2.365 5 219 0 0 59 2.584 R5710U0001 Plan: Separatkloakeres 2014-15 KLO01 Byskov 50,1 0,20 - 30 1.314 0 0 0 0 30 1.314 Plan: Spildevandskloakeres, igangværende KLO02 Byskov 6,0 0,20 - 34 1.489 0 0 0 0 34 1.489 Plan: Spildevandskloakeres, igangværende KLO03 Byskov 6,0 0,20 - 43 1.883 0 0 0 0 43 1.883 Plan: Spildevandskloakeres, igangværende Sum område: 70,1 161 7.052 5 219 0 166 7.271 Sum renseanlæg: 70,1 161 7.052 5 219 0 166 7.271 Kloaksystem Side 3 af 49 for kloakoplande, status 11. -
750 Bus Køreplan & Linjerutekort
750 bus køreplan & linjemap 750 Stege Rtb. (Ved Stranden) - Nykøbing Falster St. Se I Webstedsmodus (Brovejen) 750 bus linjen (Stege Rtb. (Ved Stranden) - Nykøbing Falster St. (Brovejen)) har 2 ruter. på almindelige hverdage er deres kørselstider: (1) Nykøbing F St.: 06:48 - 14:35 (2) Stege: 08:05 - 15:42 Brug Moovit Appen til at ƒnde den nærmeste 750 bus station omkring dig og ƒnde ud af, hvornår næste 750 bus ankommer. Retning: Nykøbing F St. 750 bus køreplan 37 stop Nykøbing F St. Rute køreplan: SE LINJEKØREPLAN mandag 06:48 - 14:35 tirsdag 06:48 - 14:35 Stege Rtb. (Ved Stranden) Ved Stranden 3A, Stege onsdag 06:48 - 14:35 Lendemark Hovedgade 15 (Lendemark torsdag 06:48 - 14:35 Hovedgade) fredag 06:48 - 14:35 Lendemark Hovedgade 20A, Stege lørdag Ikke i drift Grønsundvej 14 (Grønsundvej) Grønsundvej 5, Stege søndag Ikke i drift Grønsundvej Ørnebjergvej (Grønsundvej) Grønsundvej, Stege Neble 750 bus information Grønsundvej 117, Denmark Retning: Nykøbing F St. Stoppesteder: 37 Grønsundvej 220 (Grønsundvej) Turvarighed: 63 min Grønsundvej 209, Denmark Linjeoversigt: Stege Rtb. (Ved Stranden), Lendemark Hovedgade 15 (Lendemark Hovedgade), Damsholte Grønsundvej 14 (Grønsundvej), Grønsundvej Grønsundvej 246A, Denmark Ørnebjergvej (Grønsundvej), Neble, Grønsundvej 220 (Grønsundvej), Damsholte, Grønsundvej 270 Grønsundvej 270 (Grønsundvej) (Grønsundvej), Damsholte Kirke (Grønsundvej), Vink- Grønsundvej 268, Denmark Lerbæk (Lerbækvej), Fanefjordgade 2 (Fanefjordgade), Fanefjordgade 31 (Fanefjordgade), Damsholte Kirke (Grønsundvej) Klekkendevej -
Somateria Mollissima 2000-2002
Status of the Danish breeding population of Eiders Somateria mollissima 2000-2002 Peter Lyngs (Med et dansk resumé: Status over den danske ynglebestand af Ederfugl Somateria mollissima 2000– 2002) Abstract A survey of the Danish population of Eider Somateria mollissima in 2000-2002 showed that numbers remained virtually unchanged compared with a similar survey during 1988-1993, at about 25 000 nesting females. Introduction Danish Eider population probably reflects a decline The Danish breeding population of Eider Soma- in the entire Baltic/Wadden Sea population since teria mollissima increased considerably during the mid 1990s (see Desholm et al. (2002), Kats the 20th century. Nationwide surveys suggest that (2007), and references therein). the population numbered some 1500 nesting fe- males around 1935 (Spärck 1936), 3500 around Material and methods 1960 (Paludan 1962), 7500 around 1970 (Joensen The Danish National Environmental Research 1973), 19000–20 000 around 1980 (Franzmann Institute organised a nationwide survey of nest- 1989) and 25 000 around 1990 (Lyngs 2000). ing Eiders during 2000–2002. The survey in- This paper presents a status of the breeding volved numerous local ornithologists and several population around 2000 and concludes that the govermental bodies (see Acknowledgements). population then numbered at least 25 000 nest- Most breeding sites were visited once during ing females, i.e. virtually the same number as in early May, where the number of nests/nesting 1990. Major differences between regions were females were counted. In Vadehavet (the Wad- evident in the population trends between 1990 and den Sea), however, adult males near the breeding 2000. In addition the general development of the sites were counted in late April – early May, and Dansk Orn. -
FRASEOLOGI – Genveje Og Omveje
1 FRASEOLOGI – genveje og omveje Festskrift til Torben Arboe i anledning af hans 70-årsdag den 8. september 2018 Redigeret af Inger Schoonderbeek Hansen Kirsten Lyshøj Viggo Sørensen Layout Kirsten Lyshøj Peter Skautrup Centret for Jysk Dialektforskning Nordisk Aarhus Universitet 2 3 Torben fandt ”sit” ord – kallemanke – i Kongenshus Mindepark! 4 FRASEOLOGI – genveje og omveje Festskrift til Torben Arboe © Forfatterne og Peter Skautrup Centret for Jysk Dialektforskning Redigeret af: Inger Schoonderbeek Hansen Kirsten Lyshøj Viggo Sørensen Layout: Kirsten Lyshøj Tryk: AU TRYK Aarhus Universitet 2018 Udgivet med støtte fra Institut for Kommunikation og Kultur ISBN 978-87-91134-40-1 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Tabula gratulatoria 10 Chr. Bo Hansen Særegne udtryk, ord og navne fra Thy 15 Henning Bergenholtz Får alle tvillingeformler selv tvillinger? 23 Lars Brink Torbens datter 27 Randi Brodersen Hvad kunne der stå om mojn i Jysk Ordbog? 33 Torben Christiansen Hr. og fru Jensen 41 Michael Ejstrup Kommer tid, kommer penge ... 47 Ken Farø Tak for alt! Om takkeformler i dansk og tysk 51 Asgerd Gudiksen Stå på kirkegulvet og gå til præsten. Om udtryk for at blive konfi rmeret eller deltage i konformationsundervisning i de danske ømål 57 Hans Götzsche Komposita som idiomer 63 6 Inger Schoonderbeek Hansen Med hovedet under armen og Wat de boer niet kent, vreet hij niet 69 Ebba Hjorth Derfor ikke 77 Henrik Holmboe Idiomer med modifi kationer 81 Tina Thode Hougaard Idiomer på sociale medier – internetmemes eller ’idiomemes’ 85 Henrik Hovmark After og frem – og tilbage igen 91 Pia Jarvad Ugler i mosen, skud på tasken og at smide bål på brændet 99 Eva Skafte Jensen Brændt barn lugter ilde – om modulerede idiomatiske udtryk 103 Joen Juel Jensen Fredemanden og Fiemusen – en særlig kælenavnstype i moderne dansk 109 Jørgen Nørby Jensen Går der Odense i den? 115 Bent Jørgensen Skiveblad. -
En Metaanalyse Af Danske Ø-Floraer Med Særlig Fokus På Artsdiversitetsmønstre
En metaanalyse af danske ø-floraer med særlig fokus på artsdiversitetsmønstre Specialerapport udarbejdet af Julie Birk Christiansen (20061893) Juni 2013 Vejleder Anders Barfod, Økoinformatik og Biodiversitet, Biologisk Institut, Aarhus Universitet Indholdsfortegnelse Abstract 4 Introduktion 5 Ø-biogeografi 5 Skala i ø-biogeografiske undersøgelse 8 Øer i Danmark (historie og anvendelse) 8 Metode 10 Data bearbejdning 10 Arter 10 Øer 11 Sekundære beskrivende parametre 13 Dataanalyse 15 Mål for similaritet 15 Mantel test 15 Numeriske analyser, ordinations- og klassifikationsmetoder 16 Non metrisk multidimensionel skalering (NMS) 16 Principal koordinat analyse (PCoA) 17 Resultater 18 Generelle tendenser 18 Plantearternes fordeling 18 Geografisk placering 19 Andre beskrivende parametre 20 Isolation 20 Tendenser 21 Korrelationer 21 Sammenhængen artsantal-areal 22 1 Multivariate analyser: Ordinationer af variationen i artssammensætningen 23 Non metrisk multidimensionel skalering(NMS) 23 Principal koordinat analyse (PCoA) 30 Disskussion 32 Plantearternes fordeling 32 Geografisk placering 32 Forholdet mellem Artsantal og isolation 33 De sekundære parametre 33 Sammenhængen artsantal-areal 35 Modelparametre 36 Ordination 37 Variationen i artssammensætningen 38 De behandlede danske øer i øbiogeografisk perspektiv 41 Datasættets begrænsninger og muligheder 42 Konklusion 44 Referencer 45 Appendiks 50 Figur A1. Kort over alle 78 øer 50 Non metrisk multidimensionel skalering(NMS) 51 Principal koordinat analyse (PCoA) 57 Tabel A6 Bemærkninger til øerne. 63 Tabel A8 Sekundære parametre for samtlige øer. 66 Tabel A9 Gennemsnitlige værdier af sekundære parametre for grupperne. 69 Tabel 10 Korrelationstabel alle 78 øer. 70 Tabel A11 Korrelationstabel for ferskvandsøerne. 71 Tabel A12 Korrelationstabel for saltvandsøerne. 72 2 Titel: En metaanalyse af danske ø-floraer med særlig fokus på artsdiversitetsmønstre Engelsk titel: A meta-analysis of Danish island floras with special focus on species diversity patterns Tak til: Anders Barfod for vejledning. -
Øerne Omkring Fyn
ØERNE OMKRING FYN f':x4 ) t4 - a -t FREDNINGSSTYRELSEN . 1977 Øerne omkring Fyn En beskrivelse af 85 fynske småøers naturforhold FREDNINGSSTYRELSEN . 1977 I I Redøktionen: Niels Andersen Bent Staugaard Nielsen Henning Rasmussen Fotografier: Niels Andersdn Aksel Hansen Bent Staugaard Nielsen Henning Rasmussen Tegninger: Peter Klokker Lay-out: r IngalillJohansen Sats, repro og tryk: Dyva Bogtryk aps Geodætisk Instituts kort er reproduceret i henhold til tilladelse (A400176) 't -l, i )l :l i I I I \l§ i'l 1 +-J BEMÆRK Alt materiale til denne rapport er afgivet af oplyserne under den forud- sætning, at det bruges i bestræbelserne for bevaielse af de fynske øer med deres fugleliv, msn elligevel skal det pointeres, at vi betragter det som en selvfølge, at ingen af oplysningeme i rapporten bliver misbnrgt til indsanrling af fugle, deres æg eller forstyrrelse på levestederne. INDHOLD FORORD 5 Nyland 48 Græsholm ved Bredholm 48 INDLEDNING 7 Buddiken 49 DELTAGERLISTE 9 Bredholm 49 Grensholm 50 WRDERING AF MATERIALET 9 Strynø 5l KLASSIFIKATION l0 Strynø Kalv . 5t Bondeholm 51 FORANDRINGER OG TRUSLER 11 Vogterholm 52 REGLER FOR OPTÆLLINGEN t4 Dejrø . 52 Optællingsskema . 15 LiTeø . 52 Halmø 53 BESKRIVELSE AF DE ENKELTE ØER t7 Langholm 54 ØERNE I LILLEBÆLT t9 Langholmshoved 54 Fær.ø . 2I Lindholm 54 Fænø Kalv 22 En ny holm ved Storeholm 55 Brandsø 22 Storeholm 55 Baagø . 22 ØERNE I LINDELSE NOR 57 Eghokn 25 Asholm 58 Bastholm 25 Kueholm 58 Småholmene 25 Bukø 58 Torø 26 Eskildsø 58 ØERNE I HELNÆSBUGTEN 27 Kværnen 59 Fiskerholm 29 VRESEN I STOREBÆLT 60 Illumø 29 Horsehoved 29 ROMSØ I STOREBÆLT 6I Yigø . -
Statistisk Årbog 1957
i TABEL I. Danmarks kystlinie, areal og befolkningstæthed. Coast-line, area and density of population. Kystlinie 19061 Areal 1/,, 1957 Befoiknings- Folketal coast-line area r. km- Geografiske 1 1955 9 5 km mil mil population density per geographie geographie sq. km. miles sq. miles Københavns kommune borough ............... 67,8 9,14 83,02 361 162,7 Frederiksberg » » ............... - - 8,70 1 778 Københavns amtsrådskreds county ............. 183,1 24,68 493,45 227 Roskilde » »............. 142,4 19,20 690,53 223 Frederiksborg amt » ............. 279,3 37,63 1343,71 889 Holbæk » » ............. 528,9 71,27 1752,06 Sorø2 » » ............. 211,9 28,55 1478,22 639 Præstø » » ............. 485,1 65,38 1 692,59 919 De sjæll. amter med Kbhvn. og Frb. Zealand.. 1898,5 255,85 7542,28 893 163 Bornholm .................................. 158,3 21,34 587,55 632 Lolland-Falster ............................. 620,2 83,57 1797,70 870 Svendborg amt county .................. 633,6 85,39 1666,66 365 Odense amtsrådskreds».................. 292,0 39,35 1 148,gi 213 Assens » » .................. 211,6 28,52 666,68 005 De fynske amter Funen ...................... 1137,2 153,26 3482,25 Øerne the islands ............................ 3814,2 514,02 13 409>78 2480 248 Vejle amt county ...................... 207,5 27,95 2 347,99 885 Skanderborg » » ...................... 63,8 8,57 1719,26 Århus » » ...................... 104,9 14,12 804,39 409 Randers » » ...................... 458,6 61,76 2465,83 Østlige Jylland Eastern ,7utland ............... 834,8 112,40 7337,47 Ålborgamt county ......................... 2914,12 885 Hjørring» »......................... 574,6 77,43 2865,42 233 Thisted » » ......................... 527,4 71,08 1 773,58 703 Nordlige Jylland Northern ,sutland ............