FRASEOLOGI – Genveje Og Omveje
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
1 FRASEOLOGI – genveje og omveje Festskrift til Torben Arboe i anledning af hans 70-årsdag den 8. september 2018 Redigeret af Inger Schoonderbeek Hansen Kirsten Lyshøj Viggo Sørensen Layout Kirsten Lyshøj Peter Skautrup Centret for Jysk Dialektforskning Nordisk Aarhus Universitet 2 3 Torben fandt ”sit” ord – kallemanke – i Kongenshus Mindepark! 4 FRASEOLOGI – genveje og omveje Festskrift til Torben Arboe © Forfatterne og Peter Skautrup Centret for Jysk Dialektforskning Redigeret af: Inger Schoonderbeek Hansen Kirsten Lyshøj Viggo Sørensen Layout: Kirsten Lyshøj Tryk: AU TRYK Aarhus Universitet 2018 Udgivet med støtte fra Institut for Kommunikation og Kultur ISBN 978-87-91134-40-1 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Tabula gratulatoria 10 Chr. Bo Hansen Særegne udtryk, ord og navne fra Thy 15 Henning Bergenholtz Får alle tvillingeformler selv tvillinger? 23 Lars Brink Torbens datter 27 Randi Brodersen Hvad kunne der stå om mojn i Jysk Ordbog? 33 Torben Christiansen Hr. og fru Jensen 41 Michael Ejstrup Kommer tid, kommer penge ... 47 Ken Farø Tak for alt! Om takkeformler i dansk og tysk 51 Asgerd Gudiksen Stå på kirkegulvet og gå til præsten. Om udtryk for at blive konfi rmeret eller deltage i konformationsundervisning i de danske ømål 57 Hans Götzsche Komposita som idiomer 63 6 Inger Schoonderbeek Hansen Med hovedet under armen og Wat de boer niet kent, vreet hij niet 69 Ebba Hjorth Derfor ikke 77 Henrik Holmboe Idiomer med modifi kationer 81 Tina Thode Hougaard Idiomer på sociale medier – internetmemes eller ’idiomemes’ 85 Henrik Hovmark After og frem – og tilbage igen 91 Pia Jarvad Ugler i mosen, skud på tasken og at smide bål på brændet 99 Eva Skafte Jensen Brændt barn lugter ilde – om modulerede idiomatiske udtryk 103 Joen Juel Jensen Fredemanden og Fiemusen – en særlig kælenavnstype i moderne dansk 109 Jørgen Nørby Jensen Går der Odense i den? 115 Bent Jørgensen Skiveblad. Et mere og mere jysk ord? 119 Henrik Jørgensen Nonsensdigtning og idiomatik 123 Kjeld Kristensen have ondt i håret 127 7 Steffen Krogh Det var da fi lans til sprogligt problem – lydlig kreativitet i danske surrogat-eder 131 Steffen Krogh (sammen med Kathrine Thisted Petersen) Kløe, kridt eller kors? Overvejelser om forhistorien bag den danske ed død og kritte 137 Malene Monka Jeg gider godt været over data fra Facebook – om at undersøge dialektbrug online 143 Karen Margrethe Pedersen Talemåder brugt som afvisende svar 149 Kathrine Thisted Petersen Danske ord på afveje i den nye verden. Amerika-danskeres beherskelse af idiomer 153 Kathrine Thisted Petersen (sammen med Steffen Krogh) Kløe, kridt eller kors? Overvejelser om forhistorien bag den danske ed død og kritte 137 Margunn Rauset Idiomlenker 159 Joost Roger Robbe Paskeroskens, maliskens og muske: Hvordan to blomster og en fugl forbinder Dragør med Holland 165 Hanne Ruus Med liv og lyst 171 Irene Simonsen Små gryder 175 Andrzej Szubert Kan man leve på polsk i Polen? 183 8 Viggo Sørensen Talemåder – spøg eller alvor? 189 Sten Vikner Sætningsstruktur og idiomatiske vendinger 193 Peter Widell Fra lemma til idiom: Hvad er på færde? 199 Bibliografi 209 9 FORORD Med det foreliggende festskrift ønsker vi fra Peter Skautrup Centret for Jysk Dialektforskning at markere Torben Arboes 70-årsdag. Torben har været knyttet til centret (tidligere: Institut for Jysk Sprog- og Kulturforskning) i en menneskealder – helt nøjagtigt fra 1971 – og har undervejs redigeret ca. en tredjedel af Jysk Ordbog, der nu er halvt færdig og publiceret på www.jyskordbog.dk. Han har desuden skrevet en lang række tværgående artikler om sproglige og kulturelle forhold i det gamle Jylland – mange udgivet i tidsskriftet Ord & Sag. Men han har i de senere år tillige engageret sig i studiet af frasemer, idet han på grundlag af jysk dialektstof har bidraget til den generelle diskussion om frasem-typer. Vi har i festskriftet ønsket at fokusere på denne fraseologiske interesse og har derfor bedt bidragyderne holde sig inden for temaet fraseologi. Som artiklerne vil vise, spænder dette tema vidt, og vi har med undertitlen ”genveje og omveje” villet antyde et par ekstreme funktioner af det omfattende arsenal af frasemer: elegant leksemdannelse vha. idiomer, overfor fl oromvunden kommunikation vha. talemåder. Vi håber, at fest- skriftets artikler tilsammen vil give læseren et indtryk af det ud strakte forskningsfelt. Inger Schoonderbeek Hansen Kirsten Lyshøj Viggo Sørensen 10 Tabula gratulatoria Afdeling for Dialektforskning Inge Friis Nordisk Forskningsinstitut Århus København Nina K. Grøftehauge Lena Wienecke Andersen Aarhus Universitet København Asgerd Gudiksen Henning Bergenholtz Københavns Universitet Aarhus Universitet Hans Götzsche Lars Brink Aalborg Universitet København Niels Hald Randi B. Brodersen Århus Universitetet i Bergen Christian Bo Hansen Ingeborg Christensen Foreningen Thybomål Århus Inger Schoonderbeek Hansen Torben Christiansen Aarhus Universitet Vanløse Erik Harboe Dansk Sprognævn Blicher-Selskabet København Ebba Hjorth Anne Duekilde Dansk Sproghistorie Kastrup København Michael Ejstrup Henrik Holmboe København Egå Ken Farø Tina Thode Hougaard Københavns Universitet Aarhus Universitet 11 Henrik Hovmark Københavns Universitet Steffen Krogh Aarhus Universitet Adam Hyllested Københavns Universitet Erik Vive Larsen Aarhus Universitet Henrik Galberg Jacobsen Syddansk Universitet Kirsten Lyshøj Aarhus Universitet Pia Jarvad Dansk Sprognævn Malene Monka Københavns Universitet Eva Skafte Jensen Dansk Sprognævn Marita Akhøj Nielsen Gammeldansk Ordbog Joen Juel Jensen København Næstved Sprog- og Integrationscenter Karen Margrethe Pedersen Københavns Universitet Jørgen Nørby Jensen Dansk Sprognævn Karen Margrethe Pedersen Århus Bent Jørgensen Københavns Universitet Kathrine Thisted Petersen Aarhus Universitet Henrik Jørgensen Aarhus Universitet Ove Rasmussen Aarhus Universitet Merete K. Jørgensen Dansk Sproghistorie Margunn Rauset København Universitetet i Bergen Sabine Kirchmeier Joost Roger Robbe Dansk Sprognævn Aarhus Universitet Kjeld Kristensen Hanne Ruus Københavns Universitet Københavns Universitet 12 Irene Simonsen Syddansk Universitet Povl Skårup Knebel Per Stounbjerg Aarhus Universitet Andrzej Szubert Universitetet i Poznan Viggo Sørensen Aarhus Universitet Sten Vikner Aarhus Universitet Peter Widell Aarhus Universitet 13 En hilsen fra hjemstavnen 14 15 Forfatteren er cand.scient.pol., cand.jur. et art., master i etik og formand for Foreningen Thybomål e-mail: [email protected] Chr. Bo Hansen Særegne udtryk, ord og navne fra Thy Jeg er meget glad for at få lejlighed til at lykønske Torben med fødselsdagen med et beskedent bidrag til festskriftet i anledning af 70 årsdagen. Det har været uvurderligt for min formandstid i Foreningen Thybomål, at du tog imod næstformandsposten. Vi har haft et meget produktivt samarbejde omkring ”Miniordbog over Thybomål ud fra værker af digtere fra Sydthy” samt vedrørende oversættelsesarbejder til thybomål. Jeg har en drøm om, at vores arbejde i Foreningen Thybomål kan være med til at udvikle en moderne retskrivning for dialekten. Torben skriver i artiklen: ”Thybomålet gennem mere end 100 år” (i Syd- thy Årbog 2017): ”Det har heller ikke været muligt at etablere et dialek- talt skriftsprog i større eller mindre områder som modpol til rigsdansk.” (s. 84). Den dialektale tekst nedenfor er et forsøg på at affatte en tekst på ”moderne” thybomål uden lydskrift, men under iagttagelse af de særlige træk i dialekten, som er dokumenteret af Torben, og som vil få stor betydning for det videre arbejde i Foreningen Thybomål med at skabe et dialektalt skriftsprog. Mine egne erindringsbilleder fra Boddum sogn i årene 1948-1956 I 1948 kjøwt mi fåer Bvojum Kjømenshajel a æ kwinfolk1), sam wa tow ugywt kwinmensker, sam håed drøwen en bette lanbrog, nabo til Bvojumgoer. Etter æ krieg kjøwt di æ kjømensbotik, sam di et ku øwerkoem å dærfuer såel te mi fåer. Æ kwinfolk fl øet hæretter te Yby, hu di kjøwt en brøusal å slekbotik, sam di etter manne oer såel te djær gamel nabo i Bvojum, Majne Søe2). Wi kam fræ Thisti å kjæen te Bvojum, fodik mi faaster håed wæt tjenestpiej fuer hinne broer, Hans, da han opent æ botik ik en awtejtshus i 1929. Da han såel i 1932, bløw hans søester Lilly 16 Chr. Bo Hansen gywt mæ æ soegnfoeds søn, å bløw kuen po Wejster Fowlbækgoer. Æ wa 4½ oer, å nøj å de føest æ hower, wa mi 5 oes føsselsdåe, hu æ naebobaer kam. Æ hower isæer Bent Dejns3) gaew, sam wa en ywlkalænner mæ en loeg te hwær dåe. ”Den kan købes for 1 kr. i den anden butik”, fotael Bent, sam snaeked fi kn. Bent bløw mi leegkammeråt, å æ den dåe i dåe mi gue ween. I dåe ka en bejer høer, at han er jyed, æn en ka høer ed po mæ, menner æ da. Bvojum wa en bette let sprej lansbyk om æ skuel. Wi kjømensbaer boed we æ østersie å æ komuenwej, sam gik gjæmen æ byk. Å po den ajen sie å æ wej låe æ spårsplas å æ daem, hu æ kloakrøer ræen te. Wi baer sku så åp a en snes traeper helle tow, fuer å kam åp te æ stroertejt skuel, hu æ dejn boed mæ æ skuelstow i æ sønderæen å æ hus. Bent wa en klat i båeg4). Hans søestre wa hjæmfræ. Dem kjæen wi knap. Æ kam møj we æ dejns, å fro Foged forsøegt en gång imæl å ræt po mi sproeg. Men æ ku belæer hinne om, at såen hikker ed et po thybomoel. We æ sie å æ skuel låe en nåk så nyk fuerskuel, hu æ læerinn, fro Jensen og æ læerinmann Rudolf, sam håed væt teologikstoderen, boed. Æ bette skuel håed kun jen stow å en kykken ukker øwer æ skuelstow fuer nejen, å mæ en pa kammer owenpo. Da dær kam bikler etter æ krig, bløw Rodolf tasiwuegnman å håed æ kyren mæ æ præjst, sam et håed bikl, te æ naebosoegn. En oer, dær wa nøj snee, gik Rodolf fåest ik æ baek5), men æ præjst wa rolle: ”Tag det roligt, Rudolf Jensen, der sker ikke noget, før jeg kommer”. Æ præjstgoer å æ kjærk låe nier mued æ dæmning te Dåwerøej. Æ præjst kam sam ong mann i 1947 mæ kuen å tow piejer.