Spildevandsplan-2014-2020-Bilag-3-Ejendomslister.Pdf
Total Page:16
File Type:pdf, Size:1020Kb
Guldborgsund Kommune Spildevandsplan 2014-2020 Bilag 3: Ejendomslister BILAG 3: EJENDOMSLISTER Bilaget indeholder lister over de ejendomme, hvor der som følge af spildevandsplanen kan forventes påbud om kloakering, separatkloakering, lokale renseløsninger, eller hvor lodsejer kan forventes at skulle afgive areal til hovedkloakledninger. De fleste ejendomme er angivet med deres adresser. Planen gælder for hele ejendommen, hvor den pågældende adresse er beliggende, med mindre noget andet fremgår af kortet. Listerne viser kun ejendomme, hvor der er konkrete planer om kloakering, separatkloakering eller lokale renseløsninger. De ejendomme, der er omfattet af perspektivdelen – og hvor der derfor ikke er konkrete planer – er kun vist på det digitale kort. SEPARATKLOAKERING Ejendomslisten indeholder oplysninger om, hvilke ejendomme, der kan forvente påbud om separatkloakering, jf. kapitel 8.5 og 10.2 i planen. »Påbud varslet« og »Påbud meddelt« angiver at der er varslet eller meddelt påbud til ejendommen eller at dette gøres så snart konkrete forhold er afklaret, herunder aftale om placering af minipumpebrønd. Hvad omfatter separatkloakering? I oplande, der er angivet som planlagt separatkloakerede, har grundejeren pligt til for egen regning at adskille regn- og spildevand på egen grund, samt at foretage de nødvendige omkoblinger. I forbindelse med detailprojekteringen vil det blive afgjort, om der etableres spildevandskloak med tryksatte systemer eller traditionelt gravitationssystem. Hvor der etableres et traditionelt gravitationssystem skal der etableres en skelbrønd på spildevandsledningen. Grundejer afholder omkostningerne. Hvor der etableres spildevandskloak med tryksatte systemer, skal grundejeren tåle, at der etableres minipumpebrønd på grunden, med elforsyningen fra ejendommen. Minipumpebrønden tinglyses på ejendommen. Dispensation/fristforlængelse På ejendomme uden vandtilførsel og dermed uden afløb af spildevand, kan fristen for separatkloakering forlænges på ubestemt tid. Vandforsyningen skal lukkes og måleren afmonteres. Påbuddet kan forlanges tinglyst på ejendommen for grundejers regning. DELVIS SEPARATKLOAKERING Ejendomslisten indeholder oplysninger om, hvilke ejendomme, der kan forvente påbud i forbindelse med delvis spildevandsrensning, jf. kapitel 8.5 og 10.3 i planen. Ejendommene er angivet efter matrikelnumre. I kortgrundlaget områder angivet som planlagt til »fælleskloakering med begrænsninger«. [Ved delvis separatkloakering] etableres separat afledning af vejvand (fx i åbne render), og tagnedløb fra husfacader kobles til dette system. Resten af kloaksystemet forsat vil være fælleskloakeret. Afledning af vejvand kan ske i lukkede rør eller åbne render. Grundejere kan forvente omkostninger til at sløjfe tagnedløbsbrønde mod vej, samt montering af bøjning på nedløbsrøret. KLOAKERING Ejendomslisten indeholder oplysninger om, hvilke ejendomme, der kan forvente påbud om kloakering for spildevand, jf. kapitel 8.6 og 10.4 i planen. »Påbud varslet« og »Påbud meddelt« Guldborgsund Kommune Spildevandsplan 2014-2020 Bilag 3: Ejendomslister angiver at der er varslet eller meddelt påbud til ejendommen eller at dette gøres så snart konkrete forhold er afklaret, herunder aftale om placering af minipumpebrønd. I de oplande, der er angivet som eksisterende eller planlagt spildevandskloakerede, har grundejerne pligt til for egen regning at adskille regn- og spildevand på egen grund, samt at tilslutte spildevand fra ejendommen til Forsyningens kloak med mindre der er meddelt dispensation. Den sidste tømning af septiktanken inden denne sløjfes, er ikke omfattet af tømningsordningen. I forbindelse med detailprojekteringen vil det blive afgjort, om der etableres spildevandskloak med tryksatte systemer eller traditionelt gravitationssystem. Hvor der etableres et traditionelt gravitationssystem skal der etableres skelbrønd. Grundejer afholder omkostningerne. Hvor der etableres spildevandskloak med tryksatte systemer, skal grundejeren tåle, at der etableres minipumpebrønd på grunden, med elforsyningen fra ejendommen. Anlægget tinglyses på ejendommen. Etablering af stik For ejendomme, der er placeret i umiddelbar nærhed af grundgrænse/skel føres stikledningen til skel, som angivet i leveringsbetingelserne. For ejendomme, med stor afstand fra beboelsesejendom til skel, vil stikledning – herunder pumpebrønd og trykledning – blive fremført til det sted, hvor spildevand kan afledes fra stueplan ved gravitation, indenfor en rimelig lægningsdybde af pumpebrønd. I disse tilfælde vil den endelige linjeføring, samt placering af brønd ske efter en forhandling mellem Guldborgsund Forsyning og ejendommens ejer. Privat spildevandledning defineres herefter, som ledning mellem beboelses-ejendom og pumpebrønd. Spildevandsforsyningens spildevandsledning defineres som pumpebrønd, samt stikledning til afskærende ledning. Det er en forudsætning for, at spildevandsforsyningen placerer spildevandanlæg på privat ejendom, at dette tinglyses på ejendommen. Dispensation/fristforlængelse fra kloakering Ejendomme, der tidligere har etableret en godkendt renseløsning, der lever op til rensekravet i det pågældende område, kan bliver undtaget fra kloakering. Undtagelsen gælder så længe spildevandet ledes til den eksisterende, lovlige renseløsning. Undtagelsen bortfalder, når renseløsningen eller belastningen heraf ændres. Ejendomme uden vandtilførsel og dermed uden udledning af spildevand, kan undtages fra kloakering. Har ejendommen vandforsyning skal denne lukkes og måleren afmonteres. Har ejendommen egen vandforsyning vil boringen normalt kræves lukket. Påbuddet kan forlanges tinglyst på ejendommen for grundejers regning. Ejendomme, der er kondemnerede eller nedrivningsmodne kan undtages fra kloakering. Undtagelsen forudsætter, at der er meddelt en nedrivningstilladelse. Ejendomme, der i forbindelse med større infrastrukturprojekter kan påregnes eksproprieret, kan efter en konkret vurdering opnå dispensation eller fristforlængelse. For alle kriterier for undtagelse gælder, at grundejeren skal oplyse Guldborgsund Forsyning og kommunen om forholdene så tidligt som muligt, så oplysningerne kan indgå i planlægningen. Hvis der først er ført stik frem til grundgrænsen, hæfter ejeren for tilslutningsbidraget. Ejerskab til ledninger Opstår der begrundet tvivl om, hvorvidt en gruppe ejendomme er tilsluttet en ledning, der kan betegnes som et offentligt spildevandsanlæg, afgøres sagen som udgangspunkt af Guldborgsund Forsyning. Er der tale om et offentligt spildevandsanlæg, gælder retningslinjerne for separatkloakering (se afsnit 10.2). Listen viser ejendomme, der skal kloakeres, jf. kapitel 8.5 og 10.3 i planen. Perspektivdelen er angivet i oplandsskemaerne og de digitale kort. Guldborgsund Kommune Spildevandsplan 2014-2020 Bilag 3: Ejendomslister Igangværende projekter Betegnelse omfatter ejendomme, der skal kloakeres i medfør af igangværende projekter. For visse ejendomme meddeles der først påbud i 2014. Visse ejendomme er ikke orienteret skriftligt om den forestående kloakering. Enkelte ejendomme på listen er omfattet af dispensation. Denne spildevandsplan ændrer ikke på dispensationen, dog jf. retningslinjerne i kapitel 10. LOKALE RENSELØSNINGER Ejendomslisten indeholder oplysninger om, hvilke ejendomme, der kan forvente påbud om lokale renseløsninger, jf. kapitel 8.6 og 10.5 i planen. Indenfor oplande, der er udlagt til forbedret spildevandsrensning, skal grundejerne for egen regning etablere en lokal renseløsning, der lever op til renseklassen, når ejendommen udleder til det vandområde, som indsatsen omfatter. Flere grundejere kan i fællesskab gå sammen om at etablere en fællesprivat renseløsning. Fællesprivate renseløsninger kan kræve et tillæg til spildevandsplanen. Dispensation De samme retningslinjer gælder, som for kloakering i det åbne land. Renseklasser Regionplanens retningslinjer angiver, at: - Spildevand der udledes til søer, må ikke være til hinder for, at søernes målsætning kan opfyldes (7.1.2.3). - Søer skal i videst muligt omfang friholdes for spildevand fra spildevandsanlæg (7.2.2). Disse retningslinjer erstattes at vandplanernes retningslinjer: - Al ny og forøget spildevandsrensning til stillestående vandområder skal så vidt muligt undgås (1.4.6) Inden for de i vandplanerne udpegede oplande findes et stort antal søer og moser, hvor det af tekniske grunde ikke har været muligt at markere oplandet i vandplanerne. Ejendomme, der afleder spildevand til sådanne søer eller moser med et areal større end 100 m², hvor det er dokumenteret, at målsætningen ikke er opfyldt, og hvor der endnu ikke er meddelt påbud om forbedret spildevandsrensning, er tillige omfattet af supplerende krav til rensning for fosfor. Der vil således i henhold til gældende og kommende plangrundlag blive stillet skærpede krav til spildevandsudledninger til søer. Som udgangspunkt skal spildevandsudledningen opfylde renseklasse SOP. Dette fremgår ikke nødvendigvis af regionplanen/vandplanernes afgrænsning af forureningsfølsomme områder. Det er altid grundejers/bygherres ansvar, at kende afløbsforholdene. Kontraktligt medlemskab Når der meddeles påbud til ejere af helårsboliger1, skal påbuddet ledsages af et tilbud om kontraktligt medlemskab af forsyningsselskabet, jf. § 7a i Betalingsloven. Grundejeren kan frit vælge mellem at etablere en renseløsning selv, eller tage imod tilbuddet om kontraktligt medlemskab. Medlemskabet indebærer at grundejeren betaler tilslutningsbidrag og vandafledningsbidrag og at forsyningsselskabet etablerer og driver en lokal renseløsning. Grundejer afholder