Lolland-Falsters Aarbog 1932
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen Danske Slægtsforskere: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavsretten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Drejer det sig om værker, som er omfattet af ophavsret, skal du være opmærksom på, at PDF- filen kun er til rent personlig brug. Lolland-Falsters historiske Samfund Aarbog XX 1932 Indhold. Side Museumsinspektør Chr. A. Jensen og Maler Niels Jokum Termansen: Altertavlen i Landet K irke................................................................ 1 Forfatter Anth. Fuglsang: Gamle Landsbylove............................................................................. 16 Arkivar i Rigsarkivet, Dr. phil. H. Hjelholt: Hvad Folk fra Kraghave, Haslinger og „Embedsfolk“ bestilte paa Nykøbing Slot 1582—83 .......................................................... 23 Førstelærer Svend Jørgensen: Færgegaarde og Landevejskroer paa Lolland-Falster................... 34 Dr. phil. et art. Olaf Carlsen: Nysted—Heiligenhafen........................................................................ 56 Arkitekt Charles Christensen'. De seneste Undersøgelser ved Klostret i Nykøbing.................. 83 Frimenighedspræst N. Clausen-Bagge: Hans Glud Clausen, Sognepræst..................................................... 92 Fru Elisabeth Steffensen: Svundne Dage........................................................................................ 117 Forfatterinde Helene Strange: Sofie af Mecklenburg.......................................................................... 135 Vilh. Sidenius: Dagbog fra 1864 (forts.)...................................................................... 147 Adjunkt J. Jørgensen: Østlollandske Ord................................................................................ 152 Forfatterinde Helene Strange: Nordfalster-Dialekt.............................................................................. 161 Smaastykker : Fra Svenskekrigens Dage, ved E. Qyistgaard................................... 164 Nykøbing Slots Møbel-Inventarium 1755, ved A. Hk........................ 166 Græsning og Vaabenøvelse paa Maribo Kirkegaard, ved J. H. Ros- lin g ......................................................................................................... 170 Den gamle Degn, ved Karen Toxværd............................................... 171 Kæmpehøjen ved Svanevig, ved Jørgen A. Larsen........................... 173 Mindesmærket over Niels Hemmingsen, ved Ole Svendsen.......... 173 Fra Bogverdenen, ved A. Hk.: Side J. Rosenberg: Kulturstrømninger under Stenalderen. — J. Brønd sted: Hest og Solskive. — Friis Johansen: Om Priamos-Bægeret fra Hoby. — Kai Uldall: „Gravtræ og Gravramme“. — Thor kild Gravlund: „Sysselbogen“. — S. Tvermose Thyregod: „Dan marks Sanglege“. — „Dansk Folkemaal“ (Sv. Jespersen, Balth. Christensen, Haislund m. fl.) — Fr. Ahlefeldt Laurvig: „Gene ralen“. — O. Carlsen: „Blade af C. F. Molbechs Livshistorie“. — Gyrithe Lemche: Breve fra Chr. Winther. — Thyra Jensen: „Fra gamle Præstegaarde“ m. m....................................................... 175 Aarsberetning............................................................................................. 189 Nye M edlemmer......................................................................................... 191 Fig. 1. Altertavlen i Landet Kirke. Altertavlens Type. Af Chr. Axel Jensen. I en tidligere Aarbog (1925, S. 32) er Landet Kirkes smukke Alterbordspanel nøjere omtalt, og det blev her paa vist, at det tilhører en lille Gruppe lollandske Snedkerarbejder med fint udskaarne Ornamenter i Ungrenæssancestil fra Ti den o. 1570. Sammesteds (S. 37) blev det ogsaa kort nævnt, at Altertavlen ligeledes er et lollandsk Snedkerarbejde af sam- l 2 me Stilretning, men af mere jævn og landlig Udførelse, og at lignende Tavler og andre Arbejder af samme Snedkerhaand kan paavises i flere af Lollands Landsbykirker, alle fra 1580’erne. Endnu er det ikke muligt at give en udtømmende Oversigt over hele dette Snedkerværksteds Produktion, men som Indledning til en Redegørelse for Istandsættelsen af Alter tavlen i Landet er der dog Grund til at gøre lidt nøjere Rede for Tavlens ejendommelige Form og dermed for dens kirke historiske og kunsthistoriske Forudsætninger. En Nutidsbetragter, der er vant til at tænke sig en Alter tavle som et Maleri i en Ramme, undrer sig først og fremmest over, at den store Flade er delt i seks Smaafelter, der er ordnede i to Rækker, de tre øverste rundbuede, de tre ne derste firkantede, og alle adskilte af Smaasøjler. Men paa faldende virker ogsaa det spinkle Fodstykke, et udsavet, i Forhold til Midtpartiets Bredde ret kort Bræt, hvorpaa den svære Tavle synes at balancere, og endelig *den store, tunge Gesims, der springer frem som en Baldakin. Forholdet er det, at der i Landet-Tavlen mødes to Tidsaldre; Levn fra Gotikkens og Katolicismens Dage blander sig med Prote stantismens og Renæssancestilens nye Krav. Da Luthers Lære havde sejret i Danmark 1536, var der i den første Tid andet og vigtigere at tænke paa end Kirker nes Udstyr. Luther, der i saa høj Grad lagde Vægten paa det indre, personlige Sjæleliv, var selv meget tolerant overfor det nedarvede Kirkeudstyr og overfor Billedkunsten. Men der maatte ryddes op i den Arv, som Katolikkerne havde efterladt: undergørende Helgenbilleder, overflødige Sidealtre og andre papistiske Levninger fjernedes før eller senere fra Kirkerne. Endda blev der vel i Reglen nok tilbage, som kunde bruges uden at vække Anstød selv hos de ivrigste Protestanter, og mange Steder, især ude i Landsognene, gav baade Præster og Menigheder kun nødigt Afkald paa det nedarvede og tilvante. Kun langsomt gik det derfor med at skabe nyt Kirkeinventar, afpasset efter den lutheranske Gudstjenestes Krav, og fra Christian 3’s Regeringstid er der næppe levnet en eneste ny Altertavle. Prædikestolene og Stolestaderne gik forud for Altertavlerne, og da man endelig tog fat paa at forny Tav- 3 lerne, bibeholdt man ofte den Type, der var blevet eneher skende i den sidste katolske Tid, de saakaldte Fløjaltertavler, flade Skabe med bevægelige Fløje, som kunde aabnes og lukkes og regelmæssigt stod lukkede i Fastetiden. Kato likkerne havde udstyret den Slags Tavler med mange Figurer, helst udskaarne, som det endnu kan ses f. Eks. i Halsted, Sakskøbing, Engestofte og Askø Kirker. Protestanterne lod en Tid alt Snitværk forsvinde og foretrak endogsaa fremfor malede Billeder at fylde Felterne med Skriftsteder fra Biblen, om end de nok efter Luthers Anvisning kunde forsvare et Maleri af den korsfæstede mellem Bogstaverne1). En Tavle netop af denne Art ses paa Maleriet Fig. 4, som senere skal blive nøjere omtalt. Helt korrekt er dette Maleri dog ikke; thi Maleren har udeladt det Fodstykke (latinsk: Predella), som altid var indskudt under de katolske Fløjaltertavler, dels for at Fløjdørene kunde bevæges uden at skrabe paa Alter bordet, dels for at hæve det hele op over Lysestagerne og de andre Smaasager paa Alterbordet og gøre Tavlen mere synlig nede fra Kirken. Just dette Led har Snedkeren be varet paa Landet-Tavlen, skønt Fløjdørene her er forsvundne og selve Predellaen skrumpet ind til et Bræt, medens den tidligere havde haft Skabsdybde. Ogsaa den udbuede Bal dakin er en Levning fra de katolske Altertavler, der sjældent havde Toppe som paa Billedet Fig. 4, men i Reglen var vandret afsluttede som et almindeligt Skab. Baldakiner af ganske lignende Art kan findes baade paa Altertavler og paa andre Snedkerarbejder, Korstole og Skabe, fra 1400’erne. Medens Landet-Tavlens øverste og nederste Dele saale- des har Former, der stammer fra den gotiske Stil, tilhører det seksdelte Midtparti og Sidevingerne den nye Tids Stil retning. Det er den italienske Renæssancestils Søjler, der i naiv Gentagelse efterlignes af den lollandske Snedker. Fra Bygningskunstens Portaler overførtes de i mindre Format til Kunsthaandværket, til Gravsten, til Mindetavler, til Kirke inventar og til Møbler. Tavlens Seksdeling skyldes maaske i første Række Snedkerværkstederne, hvor man har været vant til at lave Fyldinger med Paneler af dette lille Format, som passer saa godt for Træarbejdet. Men desuden imøde- l* 4 kom Feltdelingen sikkert ogsaa de lutheranske Sognepræsters Ønsker, fordi den kunde tillade at anbringe flere forskellige Skriftsteder paa Tavlerne og dermed gøre dem righoldigere og opbyggeligere. Fra selve Lolland lyder der en samtidig Røst til Fordel for »Katekismus-Tavlerne«, som de ogsaa kan kaldes. Da Provst Jørgen Christiernsen i Fuglse Herred 1586 holdt Visitats i Hillested, var den gamle Tavle for dærvet og nedsat, og der behøvedes en ny, med et malet Krucifiks og Herrens Nadverord, men 3 Aar senere kunde han med Glæde notere i sin Visitatsbog, at der var bekostet en ny, skøn Altertavle2). Den seksdelte Altertavletype er dog ikke skabt paa Lol land, den er udbredt over store Dele af det østlige Danmark. Medens der næppe findes et eneste Eksemplar Vest for Storebælt, hverken paa Fyn eller i Jylland, træffes seksdelte Tavler, stundom varierede til nidelte eller firdelte, spredte over store Dele af Sjælland, næsten alle fra Tiden 1580— 1600. Snedkere