Hundrede-Aars-Trafik.Pdf
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Hundrede års trafik Trafikministeriet 1900-2000 Hundrede års trafik Trafikministeriet 1900-2000 © Trafikministeriet, 2000 Trafikministeriet Frederikholms Kanal 27 1220 København K Redaktion Erik Toft Hanne Rasmussen Hans-Carl Nielsen Design Mollerup Designlab Tryk og repro N. Olaf Møller Indbinding Thorups bogbinderi ISBN 87-90262-83-2 Oplag 5.000 Publikationen kan købes hos boghandleren eller hos STATENS INFORMATION Postboks 1103 1009 København K Tlf. 3337 9228 (9-16) Fax 3337 9299 Pris 160,00 kr. inkl. moms Svanemærket tryksag Tak til Folketingets Bibliotek Hundrede års trafik Trafikministeriet 1900-2000 Ministerord Hundrede års trafik, 5 Indledning Trafik!, 6 Krønike Loven og trafikken i 100 år, 10 Veje Staten på vej, 46 Broer Geografisk produktudvikling, 56 Bustrafik På vej fra bane til vej, 72 Lastbiler Den fri vognmand, 82 Havne Rationalisering og forenkling, 90 Luftfart DDL, Chicagokonventionen og EU´s 3. luftfartspakke, 100 Planlægning Det store H, 110 Personalia Ministre kommer, ministre går, 118 Trafikministre har ofte været karikatur- tegnernes yndlings- ofre. Roald Als, Weekendavisen, 27. maj 1994 4 Hundrede års trafik Ser vi tilbage på det 20. århundrede, ser vi en udvikling, hvor transporten til stadighed blev billigere, den blev hurtigere, og mange flere fik adgang til gode transportmuligheder. Aldrig før i historien har så mange rejst så meget. Danmark er blevet mindre i løbet af de sidste hundrede år, fordi rejsetiden mellem forskellige dele af landet er blevet mindre. Danmark er også blevet større, fordi en større del af landet er kommet inden for vores trafikale rækkevidde. Forbedringerne på transportområdet har været med til at skabe den tilværelse, som vi lever i dag. Verden omkring os er også blevet både mindre og større. Med gode transportforbindelser til udlandet – senest med åbningen af Øresundsforbindelsen – har vi sikret, at Danmark har gode betingelser for at indgå i det internationale fællesskab. Trafikministeriet fylder 100 år i år. Det har vi valgt af markere ved at udsende denne lille bog med en oversigt over nogle af de trafikpolitiske beslut- ninger, der er truffet gennem århundredet. Bogen giver også en oversigt over de ministre, som gennem tiden har stået i spidsen for trafikpolitikken. God læselyst. Jacob Buksti Trafikminister 5 Indledning Trafik! Trafikministeriet blev oprettet Denne lille bog har som formål ved kongelig anordning af 27. april at skitsere nogle af udviklings- 1900. Oprettelsen af Ministeriet for linjerne i 100 års trafikpolitik. offentlige Arbejder – MoA – marke- Trafikpolitikken er en mindre, rede ikke opfindelsen af trafik- men vigtig forudsætning for de politikken. Der var blot tale om enkelte trafiksystemers udvikling. en specialisering af en af de funk- Et trafiksystem består af infra- tioner, der hidtil var blevet vare- struktur (trafikveje, terminaler og taget af Indenrigsministeriet. Det trafikstyringsanlæg) og transport- var en visionær beslutning i den midler tilpasset denne infrastruktur. forstand, at trafiksystemernes I dag findes der fire forskellige udvikling på mange måder kom trafiksystemer: vej-, bane-, luft- til at sætte deres præg på det 20. og søtrafik. århundredes udvikling. Sagt kort består trafikpolitik- I de store linjer har trafik- kens opgave i at igangsætte initia- systemernes udvikling i det 20. tiver over for trafiksystemerne, århundrede muliggjort en geogra- som der er politisk enighed om, fisk udstrækning af arbejds- for at sikre en passende udvikling delingen, som har været en af trafiksystemerne hver for sig afgørende forudsætning for den og for at sikre en sammenhæng økonomiske vækst og velstands- i trafiksystemerne. Formålet er udviklingen. i sidste instans at sikre borgernes For den enkelte og for befolk- og erhvervslivets transport- ningen som helhed har trafik- forsyning. systemet givet adgang til oplevel- ser og muligheder, som har beriget På fællesskabets vegne tilværelsen og i historisk perspek- De politiske initiativer på fælles- tiv været en mental eye-opener. skabets vegne for at sikre udvik- For samfundet har trafik- lingen og sammenhængen i trafik- systemerne ændret den fysiske systemerne og en god transport- og rumlige struktur, så sam- forsyning har været koncentreret fundets funktion på en helt på fem forskellige områder. anderledes måde end tidligere Det drejer sig for det første om er blevet afhængig af et velfunge- anlæg af veje, jernbaner, havne og rende trafik- og kommunikations- lufthavne, og de vilkår de stilles til system. rådighed for trafikanterne på. For 6 størstedelen af infrastrukturen gør samtidige brugere af de fælles det sig gældende, at der er økono- anlæg, er det nødvendigt, at der miske fordele forbundet med, at opstilles regler for transport- infrastrukturen bruges i fællesskab midlerne og trafikafviklingen. af mange transportmidler. Dertil På vejsiden f.eks. skal der være kommer hensynet til sammen- enighed om højre- eller venstre- hængen i trafiksystemet. Udbyg- kørsel, lygteføring, hastigheds- ningen af infrastrukturen har grænser og enighed om betyd- derfor både i Danmark og i resten ningen af skilte, tavler og signaler. af verden været politisk reguleret. Og om køretøjernes størrelse – Sammenhængende med denne bredden, højden og den samlede geografisk afgrænsede eneret på vægt. Det sidste hænger sammen udbud af infrastruktur har der med dimensioneringen af vej- samtidigt været en politisk nettet. interesse for at regulere priserne For det tredje drejer det sig om for benyttelsen af infrastrukturen. reguleringen af den erhvervs- For det andet drejer det sig om mæssige transportforsyning. de betingelser, der opstilles for Det, der karakteriserer den brug af den fælles infrastruktur erhvervsmæssige transport- – færdselsreglerne og krav til trans- forsyning, er, at den produceres portmidlernes indretning og med henblik på afsætning på et udstyr. I kraft af, at der er mange marked. Trafikminister Kai Lindberg frygter, at trafikpresset vil blive for voldsomt, hvis ikke de projekterede storbroer bygges samtidigt. – skynd Dem dog , mand! Bo Bojesen, Politiken 13. april 1960 7 Heroverfor står den transport- fællesskabets vegne for at “styre” forsyning, der produceres ved trafikken, er vist i ‘Loven og hjælp af eget transportmiddel. trafikken i 100 år’. Den vedtagne Reguleringen af den erhvervs- lovgivning afspejler indholdet mæssige transportforsyning har og spændvidden i, hvad Trafik- bl.a. sigtet mod at sikre, at kon- ministeriet har beskæftiget sig kurrencen på de forskellige trans- med gennem tiden. portmarkeder foregår på et fair og ensartet grundlag. Det er primært Et lille hoved med en stor krop sket ved at stille krav i forbindelse Trafikpolitikkens særlige karakter med adgangen til erhvervet. har sat sit præg på den måde, Derudover har man på forskellig Trafikministeriet gennem tiden vis reguleret adgangen til mar- har været opbygget på. kedet primært med den hensigt Udbygningen af den trafikale at sikre befolkning og erhvervsliv infrastruktur koster mange penge, København, 1960. en basal forsyning med erhvervs- og der kan være forskellige syns- Nordfoto mæssige transportydelser. punkter på, hvor den skal bygges, For det fjerde drejer det sig om i hvilken udformning og i hvilken styringen af offentlige forsynings- takt de forskellige anlæg skal virksomheder. På bane- og post- realiseres. Samtidig er infrastruk- området har statsbanerne og post- turen kendetegnet ved, at leve- væsenet i størstedelen af det tiden er lang, og at beslutningerne 20. århundrede haft eneret og derfor er bindende mange år ud en pligt til at betjene befolkningen. i fremtiden. Bl.a. disse forhold har Men også på havne- og lufthavns- betydet, at en væsentlig del af området har politikerne i store ministeriets virksomhed har været perioder valgt at organisere koncentreret om planlægning i serviceproduktionen som offentlige form af udarbejdelse af og med- forsyningsvirksomheder. virken til udarbejdelsen af For det femte drejer det sig kommissionsbetænkninger og om at imødegå de negative kon- andre planlægningsdokumenter. sekvenser af trafikken for det En del af planlægningsvirksom- øvrige samfund. Udviklingen i heden er foregået i ministeriets antallet af færdselsuheld som følge institutioner. af den stigende vejtrafik påkaldte En stor del af de konkrete trafi- sig tidligt politikernes opmærk- kale tjenesteydelser har været og somhed, medens miljøspørgsmålet er fortsat henlagt til direktorater, er kommet på den politiske dags- styrelser og selskaber, som i varie- orden i slutningen af århundredet. rende grad har været lagt ind En summarisk oversigt over under ministeriet. Målt efter antal- nogle af de reguleringer, som lov- let af ansatte har dette suverænt givningsmagten har iværksat på været ministeriets “største” opgave 8 og samtidig betydet, at ministeriet Men alt andet har ikke været har været et af de største målt lige gennem det 20. århundrede efter denne skala. På de områder, på trafikkens område. Trafik- hvor staten ikke direkte deltager beslutningerne træffes og er blevet i produktionen af transportydelser, truffet af hver enkelt dansker har ministeriet haft en betydelig og hver enkelt virksomhed hver tilsynsopgave. Det har i en stor del dag århundredet igennem. Ikke af århundredet bl.a. omfattet den ud i den blå luft, men afhængig erhvervsmæssige vejtransport, af trafiksystemets udformning luftfarten, samt havne- og og samfundets indretning. Hertil privatbane-området. kommer, at transportsystemet Den lovgivning, der har været har været udsat for nogle mar- forvaltet af Trafikministeriet, har kante omvæltninger