DOCSLIB.ORG

Havne Ved Mariager Fjord

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Havne Ved Mariager Fjord Havne ved Mariager Fjord Pengeautomat/bank Shopping/kiosk WC & bad Spisested/restaurant Fiskegrej (forhandler) Grillplads Legeplads Internet hot spot ( Alle afstande er over land ) Øster Hurup Havn Havnen ved Kattegat... Øster Hurup er oprindeligt et gammelt fiskeleje, der i dag har udviklet sig til en attraktiv og levende turistby med alt hvad det indebærer af butikker, barer, restauranter og oplevelsesmuligheder. Hertil kommer, at byen er omgivet af en storslået og varieret natur, hvor særligt den børnevenlige badestrand og Lille Vildmose er enestående perler, der lokker rigtig mange turister til hver eneste sommer. Således mangedobles byens indbyggertal på godt 650 flere tusinde gange om sommeren, når områdets campingpladser, sommerhuse og andre overnatningssteder tager imod ferielystne gæster fra særligt Danmark, Tyskland, Holland, Norge og Sverige. Øster Hurup Havn har altid været et af turistbyens helt store trækplastre. Både for de lokale, sejlere og turister fra land. Som hjemsted for omtrent 180 sejlbåde og joller af forskellige størrelse samt en håndfuld af de smukke blåmalede kuttere, det berigende Kattegat så langt øjet rækker, faciliteter i form af cafe, legeplads, kiosk, fiskehandler m.v. har havnen et helt særligt liv, der nærmest har en magisk tiltrækningskraft. Er man i Øster Hurup, skal man simpelthen bare lige ned omkring havnen. Det hører med. 1. Øster Hurup Havn Hurup 1. Øster Øster Hurup Havn blev i sin første form bygget tilbage i 1936. Indtil da havde fiskeriet foregået direkte fra stranden. Siden er havnen løbende blevet udvidet. Havnens yderste del er fra 1956, og det sydlige afsnit med plads til lystbåde kom til så sent som i 1991. Indtil da havde det stort set udelukkende været en fiskerihavn – og i 1970’erne var der omtrent 25 fiskebåde, der hver eneste dag tog på havet for at fange fisk. I midten af 1980’erne var det tal reduceret til 6 både, og i dag er der kun en snes fritidsfiskere, der hygger sig med lidt skrubbefiskeri. Omvendt nyder lystfiskere livet fra molerne, mens lystsejlere fra nær og fjern kommer sejlende til den moderne havn og den aktive turistby med massevis af tilbud. Omtrent 2500 gæstesejlere slår hvert år stavnen forbi den stemningsfyldte havn. Side 2 Side 3 Øster Hurup Havn 800 m Generelt: GPS: 56ª 48,3’ N 10ª 17,0’ E Max dybde: 2,8 m 100 m Max længde: 30 m Max bredde: 8 m Antal pladser: 180 500 m Priser: Gæsteafgift pr. døgn: 0-12 m. 140 kr. 100 m 12-15 m. 170 kr. 15 m. el. derover 230 kr. Brug af slæbested: 50 kr. pr. gang. 800 m Fast bådplads: Kontakt: Ventetid for fast bådplads: Øster Hurup Havn Ca. 1 – 1 ½ år afhængig af bådtype. Havnen 46, Øster Hurup 0 m 9560 Hadsund Medlemskab: Havnekontor: +45 98 58 87 99 300 kr. (passivt medlemskab: 150 kr.) Havnefoged: +45 51 29 19 01 JA Pris for fast bådplads: www.oe-huruphavn.dk Udover medlemskab af Øster Hurup Havn betales et indskud på 200 kr. pr. m2 Formand, Niels Rasmussen JA samt 20 % af indskuddet i årlig leje. Havnen 24, Øster Hurup 9560 Hadsund Årskort til slæbested: 500 kr. Mail: [email protected] Telefon: 29 17 00 52 Attraktioner: Havnefoged, Brian Andersen Tranevej 14, Øster Hurup Lille Vildmosecenteret: 14,7 km. 9560 Hadsund Vandland og Feriecenter Øster Hurup: 1 km. Mail: [email protected] Hadsund Egns Museum & Møllehistorisk Samling: 18,2 km. Telefon: 51 29 19 01 / 98 58 87 99 Havnø Mølle: 18,2 km. Side 3 Hadsund Fiskeri og Lystbådehavn Hjemsted for fiskere siden 1937... Mens den lidt større Hadsund Lystbådehavn er beliggende vest for Hadsund Broen ved Thygeslund Skov, finder vi en anden stemningsfuld havn i østlig retning – nemlig Hadsund Fiskeri og Lystbådehavn. Her har Hadsund Bådlaug plads i det østre bassin, mens ”Fiskeklyngen”, bestående af en række fritidsfriskere, har hjemme i det vestre bassin. Sammen skaber de to foreninger et anderledes og unikt havnemiljø, der i øvrigt også er hjemsted for Mariager Fjords overordnede Fjordudvalg. Når man kommer fra landjorden og kører ned ad de hyggelige gader; Fiskerihavnsvej og Bådsstræde, for at komme ned til Hadsund Fiskeri og Lystbådehavn, fornemmer man historiens vingesus. Vejnavnene fortæller om stedets historie som hjemsted for fiskere siden 1937, hvor havnen blev anlagt. Dengang blev der landet massevis af fisk fra snesevis af store kuttere, ligesom der på havnen var flere fiskevirksomheder, frysehuse og isværk. I dag handler det om hyggefiskeri for medlemmerne af ”Fiskeklyngen, der skaber et godt liv på havnen. Alligevel fungerer havnen i dag mest som lystbådehavn, hvor Hadsund Bådlaugs 82 engagerede medlemmer tegner havnen. De råder over 34 bådpladser, som naturligvis alle er optaget. Bådlauget har hjemme i et lille, charmerende klubhus, der passer perfekt til de stemningsfyldte omgivelser. Klubhuset tilhørte tidligere en kørelærer fra Hadsund – men blev flyttet med lastbil til adressen på Bådsstræde, og er i dag rammen om mange af de arrangementer, der foregår på havnen. Hadsund Fiskeri og Lystbådehavn er ikke blot kendetegnet ved at være den første 2. Hadsund Fiskeri- og Lystbådehavn Fiskeri- 2. Hadsund havn i Mariager Fjord, når man kommer sejlende udefra Kattegat – det er også specielt, at sejlrenden nærmest går helt ind i havnen, hvilket er en fordel for de større både. Samtidig er havnen også hjemplads for Fjordudvalget, der har 3 ansatte, som passer de røde og grønne bøjer, fyr og andre afmærkninger. Om vinteren står Fjorudvalgets medarbejdere endvidere for at bryde isen i fjorden. Fjordudvalget rådet over 2 skibe ALS og JACOB PETER. På havnen er desuden en bad/toilet bygning og en lækker overdækket grill-terrasse, begge dele i forbindelse med klubhuset. Der er lavet 2 dejlige gril terrasser ved broerne på havnen. Side 4 250 m Generelt: GPS: 56° 43,0’ N 10° 7,3’ E Max dybde: 1,50 m JA Max længde: - Max bredde: - Antal pladser: 34 100 m Priser: Gæsteafgift pr. døgn incl. bad: 100 kr. 100 m N 250 m Fast bådplads: Kontakt: Ventetid for fast bådplads: Hadsund Fiskeri og Lystbådehavn Meget svingende - afhængig af bådtype. 800 m Bådsstræde 17 9560 Hadsund Medlemskab: Tlf. 32 18 20 22 500 kr. (passivt medlemskab: 250 kr.) Formand Keld Borgstrøm JA Pris for fast bådplads: Gl. Visborgvej 3 Indskud: 3.000 kr. + leje 75 kr. pr. m2. 9560 Hadsund Tlf. 20 30 51 58 NEJ Slæbested: Man skal som minimum [email protected] være passivt medlem + købe en nøgle til Næstformand Lasse Nysom bommen for 50 kr. Sindholtparken 12 9560 Hadsund Tlf. 20 72 32 26 Attraktioner: Kasserer Lilly Nielsen Lille Vildmosecenteret: 30,3 km. Fiskerihavnsvej 10 Hadsund Egnsmuseum 9560 Hadsund & Møllehistorisk Samling: 1,6 km. Tlf. 22 42 10 74 Mariager Saltcenter: 14,4 km. [email protected] Mariager Fjord Golf: 3,5 km. Hadsund Svømmehal: 500 m. Hadsund Dyrehave: 1,1 km Side 4 Side 5 Hadsund Lystbådehavn Åbenhed og atmosfære... Hadsund, der siden middelalderen var et færgested over Mariager Fjord, og først i midten af 1800-tallet begyndte at tage form som en egentlig handelsby, har i tidens løb haft flere forskellige færgesteder og havne. Én af disse havne så dagens lys i 1959 – nemlig Hadsund Lystbådehavn. Hadsund Lystbådehavn, der er smukt omkranset af fjorden og Thygeslund Skov, fremtræder i dag som én af fjordens mest moderne havne. Det tiltaler blandt andre mange af landets bedste sejlere, hvilket betyder at det udover en dejlig åben atmosfære også hersker en seriøs elitestemning på havnen. Således har Hadsund Sejlklub fostret mange dygtige elitesejlere, der har leveret varen på verdensplan – senest eksempelvis styrmand Steffen Stegger, der sammen med gasterne Lars Christiansen og Carsten Pedersen hjemtog en flot VM-titel for deres færdigheder i H-båd i 2009, ligesom Hadsund Roklub ikke har holdt sig tilbage med både danske mestre, verdensmestre og OL-vindere. Men lad dig nu endelig ikke skræmme af, at du på hverdage kan møde nogle af verdens bedste sejlere på havnen. For hovedparten af havnens 125 fastliggende både er ganske almindelige sejlere, der bare nyder hinandens selskab, den maritime hyggestemning, en god snak og ikke mindst havnens mange og gode faciliteter med blandt andet trådløst 3. Hadsund Lystbådehavn 3. Hadsund internet. Hadsund Sejlklub blev stiftet i 1943, men først 16 år senere blev havnen etableret. Den blev anlagt af datidens medlemmer på en grund, som klubben fik foræret af fabrikant Fr. Obel. Samme år forærede tømmerhandler Helge Jensen klubben et hus, der havde været anvendt til en støbegodsudstilling. Derfor var sejlklubbens første klubhus meget primitivt – blandt andet med jordstampet gulv. I 1973 blev grundstammen til det nuværende klubhus opført med frivillig arbejdskraft – og det er blevet udvidet en del gange siden, senest i 2006, hvor det gennemgik en større renovering. I perioden 1976 til 1978 blev havnen udvidet med det vestlige bassin - med en pontonbro langs med fjorden. I starten havde havnen 12 bådpladser, men råder i dag over 125 pladser plus et mindre antal gæstepladser på ydersiden af pontonbroen. Side 6 Side 7 750 m Generelt: GPS: 56° 42,3’ N 10° 6,2’ E Max dybde: 2 m 100 m Max længde: 12 m Max bredde: 4 m Antal pladser: 125 1,8 km Priser: Gæsteafgift pr. døgn: 130 kr. 100 m Brug af slæbested: 100 kr. N 1 km Fast bådplads: Kontakt: Ventetid for fast bådplads: 100 m Svingende. P.t. ingen vente tid. Hadsund Lystbådehavn Thygelundsvej 3 Medlemskab: 9560 Hadsund Aktivt medlem: 400 kr. pr. halvår. Tlf.: 42 71 17 03 100m Aktivt medlem med bådplads: 1.400 kr. www.hadsundsejlklub.dk pr. halvår. Formand Jens Nørgaard JA Rylevej 2 9550 Mariager Tlf. 20 28 25 24 E-mail: [email protected] Attraktioner: Lille Vildmosecenteret: 30,8 km. Næstformand Keld Gammelgaard Hadsund Egns Museum Sindtholtparken 20 & Møllehistorisk Samling: 1,9 km.
Load more

Recommended publications
  • Københayii. International Ved Kai Larsen & Orrild, 279
    Udg-ivet ved Handelsministeriets Foranstaltning. 192" lOéii. "i\o. 12 ! Folberth Auto Specialty Larsen & Andersen, 278. Københayii. International ved Kai Larsen & Orrild, 279. Allerup, 277. Leerbeck Æ Holms kemi­ i Fru Elisabeth Møllers ske Fabrikker, 276. Anmeldelserne angaar følgende Firmaer: i Frøken Levring & Co., 277. (De vedføjede Tal angiver Siderne, hvor Aninel- i .Julie Nehammer, 279. Luttichau, Curt, 277. Grafisk Compagni ved Jjyngbye, Aug., 278. delserne findes.) ' Svend Simmelkiær ,279. Lynggaard, Sofus Toft, t Adliaesiumt ved H. Brændselsforretningen Hafnia Maskin & Værk- '277. Kohheltvedt & Co., 276. » Walest Johs. Ander- tøjsfabrik ved E. M. Maag, Muller & Krog, Agentur for Aug. La- skou, 276. : Johansen, 279. 277. chapelle Soc. An. Ant- Brdr. Arp, 278. Hansen &. Christensen, Madelung, H., 279. verpen ved Carl Bohn, Børnekonfektionsmaga- 276. Magasin du Nord ved 277. sinet >La Reifie* ved Hansen, O. N., & Co., F. N. Pedersen, Valby, Amager Centraltrykkeri Aage Bobert Olsen,279. I 279. 278. ved Otto Eilertsen, 279. Compagni Commerciale I Hansen, Wilhelm, Musik Mathiesen, William og Amagerbros Gas og Vand­ Chimique ved H. Steg- \ Forlag, 278. Emil, 280. mesterforretning ved lich & Co., 278. I Hartmann, C., £ Co.,279. Mejeriet ^ Alliance* K. Martin Nylander, 280. Danish-Chinese Commer \ Hassel & Teudt, 278179. K. Kirk, 280. Andersen, Albert Juul, dal Co., ved H. Funch- i Hviid, H. N, & Co., 276 Mogensen, Erh., & Co., 279. Thomsen & Co., 278. I International Clearing- 277. Ankers Æ Løvho, 277. Dansk Grammophon ^[a- i house Joh. Frendved, Mortensen, Hans, & Co., Asiatiske Baltiske Han gasin ved Aug. Vilh. I 276. 279. delshus, Det, The Asia- Hansen, 279. Juhls Fabrikkers Eftf. Møller, A.T.,k Co., 279.
    [Show full text]
  • FORSLAG Fremlagt I Perioden Fra 22
    FORSLAG Fremlagt i perioden fra 22. september 2009 til 18. november 2009 Område til boligformål i Hadsund Syd Lokalplan 40/2009 Hvad er en lokalplan? En lokalplan fastlægger bindende bestemmelser for udnyttelsen af ejendomme inden for planens område. Bestemmelserne kan omhandle den fremtidige anvendelse af det areal og de bygninger, som lokalplanen omfatter, bebyggelsens art, omfang og udformning, friarealers anvendelse, fællesanlæg, afskærmende foranstaltninger, beplantning, vej- og stiforhold m.m. Lokalplanen er delt op i to dele: • En redegørelsesdel, der redegør for planens intentioner og forhold til anden lovgivning. • En bestemmelsesdel, der fastlægger bindende bestemmelser for grundejere, lejere og brugere. Hvornår skal der laves en lokalplan? Ifølge Planloven skal der laves en lokalplan, når det er nødvendigt for at realisere kommuneplanen. Der skal også laves en lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning af bebyggelse. Byrådet kan endvidere på ethvert tidspunkt beslutte at udarbejde et forslag til en lokalplan. Hvad er virkningen af en lokalplan? Der må ikke etableres forhold, som er i strid med en lokalplan eller et lokalplanforslag. Lokalplanen regulerer dog kun fremtidige forhold. Det betyder, at lovlig, eksisterende bebyggelse eller anvendelse kan fortsætte som hidtil, selv om den er i strid med en lokalplan eller et lokalplan- forslag. Offentliggørelse af lokalplanen Før en lokalplan kan vedtages endeligt, skal der fremlægges et forslag til offentlig høring
    [Show full text]
  • Natura 2000-Handleplan 2016–2021
    Natura 2000-handleplan 2016–2021 Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord Natura 2000-område nr. 14 Habitatområde H14 Fuglebeskyttelsesområde F2 og F15 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 for område N14 – Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord Udgiver: Aalborg Kommune, Brønderslev Kommune, Frederikshavn Kommune, Mariagerfjord Kommune, Norddjurs Kommune og Randers Kommune. År: 2016 Forsidefoto: Als Odde. Foto: Mariagerfjord Kommune Kort: © Mariagerfjord Kommune Må citeres med kildeangivelse. SKULLE VI VISE KOMMUNERNES LOGOER HER? 2 Indholdsfortegnelse Resumé.............................................................................................................................................................. 4 Baggrund ........................................................................................................................................................... 5 Redegørelse for gennemførsel af seneste handleplan ..................................................................................... 6 Behov for indsatser ............................................................................................................................................ 9 Indsatser fordelt på aktør ................................................................................................................................. 10 Prioritering af den forventede indsats .............................................................................................................. 11 Forventede initiativer og plan for interessentinddragelse
    [Show full text]
  • Udgivet Ved Foranstaltning Af Handelsministeriet
    % C3^ Udgivet ved foranstaltning af Handelsministeriet Anmeldelser, bekendtgjort i Statstidende i maj måned Anmeldelserne angår følgende firmaer. Auto Parken v/ A. Hjorslev, Odense, 96. (De vedføjede tal angiver siderne, hvor anmel­ Balders Magasin v/ Søren Harbom, 114. delserne findes). Banner-Model v/ P. Clausen & Co., 95. Baungaards, K., Papvarefabrik, 116. Aalborg Kliche- og Metalskiltefabrik v/ H. Beck, D. P., Esbjerg, 114. Minuth, V. Rubin og E. Kold Pedersen, Bilo v/ G. K. Kristiansen, Kolding, 95. 103. Bisgaard, N., v/ Jens E. Bisgaard og Edith Aalborg Reklame- «& Skilte-Atelier Bøns- Munk, Tostrup-Roum komm., 98/99. dorff & Søn, 111. Bladcentralen v/ J. Kristensen, Esbiere, Aatex ved Mogens Selby Hervard, Hvidovre 101. komm., 113. Blushøj Murerværktøjsfabrik v/ Børge Acoustic Technic-Tone A. T. T. ved Arn. Berthelsen og Poul Bruun Jensen, Hor­ Olsen, 99. sens, 100. Aggerbeck & Co., Hørsholm komm., 112/ Bløchers Eftf. ved Friis Knudsen og Co., 113. Haderslev, 101. Alfega ved Sv. Bruen Henriksen, 103. Bornholms Andels-Hørfabrik, A.m.b.a., Alfega v/ J. E. Larsson og S. Bruen Henrik­ Åkirkeby, 104. sen, 103. Boserup, I/S C. J., Faxe, 99. Allested Installationsforretning v/ Kaj Bota v/ J. Chr. Petersen, Odense, 95. Sommer. Allested-Vejle komm., 112. Bovotex v/ Jens Vognsen og Gunnar Andelssildeoliefabrikken Esbjerg, andels­ Borchsenius Hansen, 111. selskab med begrænset ansvar, 105. Brock, J. S., Horsens, 110. Andersen & Sørrig, Skagen, 117. Bruun & Andresen v. O. V. Poulsen, forh. Arcenco Isenkram-Værktøj Agentur v/ P. A/S, 103. Oesterby, 95. Bruunshåb Teglværk, I/S, Bruunshåb pr. Armaturmetal v/ Max Espersen, Dalum Viborg v/ S. A. Skak, H. K.
    [Show full text]
  • Befolkning Og Valg
    BEFOLKNING OG VALG 2007:15 • 4. oktober 2007 Byopgørelsen 1. januar 2007 Resumé: Danmarks Statistik har gennemført en opgørelse af befolkningen pr. 1. januar 2007 i byområder og landdistrikter. Siden 1. januar 2006 er den samlede befolkning vokset med 0,4 pct. Befolkningen i byområder er vokset med 0,6 pct. mens befolkningen i landdistrikter er faldet med 1,5 pct. Fra 1.1. 2007 regnes Greve Strand og Ishøj byer som en del af Hovedstadsområdet, som dermed når op på 1.145 804 indbyggere. Kort om statistikken: Byopgørelsen er gennemført med brug af Kort- og Matrikelstyrelsens bebyggelsespolygoner. Polygonerne markerer grænserne for en bys udbredelse og definerer, hvilke adresser der er hjemmehørende i byerne og hvilke der ligger udenfor. Grænserne fast- lægges ved hjælp af x,y-koordinater. Afgrænsningen af byerne følger FN’s retningslinjer for byafgrænsning. STATISTISKE EFTERRETNINGER STATISTISKE EFTERRETNINGER Tabeller Tabel 1 viser befolkningen i Hovedstadsområdet, øvrige byer og landdistrikter. Tabel 2 giver en oversigt over byer delt på flere kommuner. Tabel 3 giver en oversigt over ændringer i byer, det vil sige om, det er en ny by, en by der igen er nået over 200 ind- byggere, en by som er udgået fordi den har mindre end 200 indbyggere, en by som er vokset sammen med en anden by. Af tabel 4 fremgår alle byer med over 10.000 indbyggere. I tabel 5 er folketallet i regioner og landsdele fordelt på by og land. Tabel 6 indeholder en opgørelse af de enkelte byområder inden for kommunerne. Begreber og definitioner Bydefinition Et byområde afgrænses som en sammenhængende bebyggelse, der på opgørelses- tidspunktet har mindst 200 indbyggere; at bebyggelsen er sammenhængende vil som hovedregel sige, at afstanden mellem husene ikke overstiger 200 meter, medmindre afbrydelsen skyldes offentlige anlæg, kirkegårde o.l.
    [Show full text]
  • Begynderens Modtager
    oz NR. 4 . APRIL 1968 . 40. ÅRGANG Begynderens modtager EDRs præmiekonkurrence — succes eller fiasko? Måske har der været slået for lidt på hensyn til, at bedømmelseskomiteen (EDR’s tromme for at få amatørerne til at deltageHB) skal kunne nå at samles. Indsendelses­ aktivt. Måske har der været for lidt tid til fristen forlænges derfor hermed til den 30. at blive færdig med eksperimenterne. Eller april. På denne dato skal en kort beskrivelse måske er der kun en ganske lille håndfuld samt diagram af modtageren være TR i amatører, der selv er i stand til at bygge en hænde. Selve modtageren, der som tidligere simpel modtager — eller gider gøre det for at omtalt skal fremstilles ved bedømmelsen, skal hjælpe deres begynder-kammerater, eller evt. indsendes til TR efter nærmere aftale. for at snuppe en præmie, der godt nok ikke i Der er således stadig mulighed for at være størrelse kan konkurrere med dem, ugeblade med i slutspurten for et par raske folk. og vaskepulverfabrikanter lokker med, men Med hensyn til de allerede modtagne til­ som til gengæld nok er lettere at vinde! meldinger, kan jeg naturligvis ikke røbe ret Vi håber meget på, at det er tiden, der har meget på indeværende tidspunkt, udover at været for knap. For de øvrige grunde, der kan deltagerne faktisk synes at have opfattet op­ tænkes som årsag til den (efter vor forme­ gaven helt rigtigt, nemlig at lave noget ikke ning) alt for ringe deltagelse, er ret så be­ for indviklet, som både mekanisk og elektrisk skæmmende for EDR’s medlemsskare! skulle kunne bygges af de aller fleste amatø­ Resultatet af konkurrencen var oprindelig rer.
    [Show full text]
  • Fritidsliv Og Turisme Ved Mariager Fjord
    AF KLAUS HØJBJERG Fritidsliv og turisme ved Mariager Fjord Fritid og turisme er sjældent behandlet som selvstændige udstil- lingstemaer på danske museer, og større udstillinger om disse emner glimrer ved deres fravær. Årsagen er givetvis, at fritid og turisme i vid udstrækning opfattes som moderne fænomener – som karakteristiske udtryk for vores egen tid. Men både fritid og turisme er dog imidlertid for længst ble- vet en del af historien. Oprindelsen til den moderne folkelige fritids- og turismekultur er en naturlig følgevirkning af udvik- lingen af nye produktions- og arbejdsforhold i det 19. århundre- de, hvor industrialiseringen førte dels til markant øget velstand, dels en opdeling mellem arbejde og fritid, som tidligere havde været ganske ukendt. I begyndelsen kom den øgede velstand – og dermed mulighe- derne for at bruge fritiden på andet end blot at hvile sig – først og fremmest borgerskabet til gode. Sidst i 1800-tallet fik arbejderne dog også en indkomstmæssig fremgang, så de kunne tage del i det voksende fritidsforbrug. Samtidig blev arbejdstiden gradvist reguleret, så de også fik mulighed for at disponere over deres fri- tid. Hermed var forudsætningerne skabt for, at også den brede befolkning kunne tage del i de mange nye rekreative tilbud, der dukkede op i løbet af 1800-tallet. Fokus på Mariager Fjord I 2019 har Nordjyllands Historiske Museum forsket i emnerne fritid og turisme i relation til Mariager Fjord. Det er sket som et led i undersøgelsen af hvilke emner, der kunne være interessante at fokusere på i forbindelse med en mulig ændring af Lystfar- 41 Søborg blev opført i 1917. Badeanstalten, der lå på tøjsmuseet på havnen i Hobro til et egentligt fjordmuseum med fjordens sydside et par kilo- fokus på kulturhistorien på og omkring Mariager Fjord.
    [Show full text]
  • De Blå Stier
    De Blå Stier Nyd friheden på De Blå Stier ad Mariager Fjord og oplev fjordens bedste seværdigheder undervejs. En fjord af oplevelser venter jer Med De Blå Stier har vi gjort det praktisk Der er tre campingpladser og fire shelter- og nemt for jer - det er bare med at pladser langs fjorden. Der er desuden to komme afsted. Om det er i kajak, kano steder til primitiv overnatning. Vi arbejder eller noget helt tredje, det er op til jer. på at få flere pladser og bord/bænke på de attraktive steder. Der er desuden flere Fra inderst i fjorden ved Hobro til overnatningsmuligheder i byerne - se mere udmundingen ved Als Odde venter jer på www.visitmariagerfjord.dk. mindeværdige oplevelser af frihed for både store og små, med gode muligheder for De vigtigste indkøbsmuligheder ligger i pauser og ophold undervejs. Hobro, Mariager og Hadsund. De er markeret med pictogrammer, hvilket også gælder I denne folder kan I finde beskrivelser af camping- og shelterpladser. steder, der er værd at besøge: seværdighed- er, historiske steder og indkøbsmuligheder. Alle opholdsteder langs fjorden er enten Ved flere af pausestederne er der anvist ejet af Naturstyrelsen eller private. Man må gode vandreture i området, så husk gøre ophold overalt dog ikke nærmere end vandresko. Alle pladser er anvist af de lokale 50 m fra bebyggelse. Der skal selvfølgelig ro- og kajakklubber langs fjorden. Det er vises hensyn til både dyr og mennesker, som steder, de holder meget af at besøge. vi møder på turene. Vi låner arealet, så vi husker naturligvis at rydde op og tage affald Der er angivet gps-koordinater og omtrentlig med til nærmeste skraldespand.
    [Show full text]
  • Byopgørelsen 1. Januar 2015
    BEFOLKNING OG VALG 2015:2 • 24. april 2015 Byopgørelsen 1. januar 2015 Resumé: Danmarks Statistik har gennemført en opgørelse af befolkningen pr. 1. januar 2015 fordelt på byområ- der og landdistrikter. Siden 1. januar 2014 er den samlede befolkning vokset med 0,6 pct. Befolkningen i byom- råder er vokset med 0,7 pct. mens befolkningen i landdistrikter er faldet med 0,3 pct. Kort om statistikken: Byopgørelsen er gennemført med brug af Kort & Matrikelstyrelsens bebyggelsespolygo- ner. Polygonerne markerer grænserne for en bys udbredelse og definerer, hvilke adresser der er hjemmehø- rende i byerne og hvilke der ligger udenfor. Grænserne fastlægges ved hjælp af x,y-koordinater. Afgrænsningen af byerne følger FN’s regningslinjer for byafgrænsning. STATISTISKE EFTERRETNINGER STATISTISKE Tabeller Tabel 1 giver en oversigt over ændringerne i byer, det vil sige om, det er en ny by eller en by som er udgået fordi den har mindre end 200 indbyggere. Tabel 2 viser befolkningen i Hovedstadsområdet, øvrige byer og landdistrikter. Tabel 3 giver en oversigt over byer delt på flere kommuner. Af tabel 4 fremgår alle byer med over 10.000 indbyggere. Tabel 5 indeholder en opgørelse af de enkelte byområder inden for kommunerne. Begreber og definitioner Bydefinition Et byområde afgrænses som en sammenhængende bebyggelse, der på opgørelses- tidspunktet har mindst 200 indbyggere; at bebyggelsen er sammenhængende vil som hovedregel sige, at afstanden mellem husene ikke overstiger 200 meter, med- mindre afbrydelsen skyldes offentlige anlæg, kirkegårde o.l. Denne definition følger FN’s retningslinjer for afgrænsning af byområder. Kilder og metoder Byopgørelsen 1. januar 2015 er gennemført ved hjælp af Kort & Matrikelstyrelsens bypolygoner.
    [Show full text]
  • Sea-Level Change and Forestry in Northern Jutland, Denmark
    Aalborg Universitet Sea-level change and forestry in Northern Jutland, Denmark Reinau, Kristian Hegner Published in: Presentations at the Nordic GIS Conference 2005 Publication date: 2005 Document Version Publisher's PDF, also known as Version of record Link to publication from Aalborg University Citation for published version (APA): Reinau, K. H. (2005). Sea-level change and forestry in Northern Jutland, Denmark. In Presentations at the Nordic GIS Conference 2005 GI Norden. http://www.geoforum.no/ginorden.org/arrangement/gikonferanser/ginorden2005 General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights. ? Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. ? You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain ? You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal ? Take down policy If you believe that this document breaches copyright please contact us at [email protected] providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim. Downloaded from vbn.aau.dk on: September 27, 2021 Sea-level change and forestry in Northern Jutland, Denmark Aalborg University Sea-level change and forestry in Northern Jutland, Denmark Kristian Hegner Reinau B.Sc. Geography, Student at Spatial Information Management, Aalborg University, Denmark Abstract: The global climate is changing, and these changes will bring considerable changes to many aspects of nature.
    [Show full text]
  • Dette Værk Er Downloadet Fra Slægtsforskernes Bibliotek
    Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen Danske Slægtsforskere: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavsretten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Drejer det sig om værker, som er omfattet af ophavsret, skal du være opmærksom på, at PDF- filen kun er til rent personlig brug. ANVISNING TIL AT DRIVE HISTORISK-TOPOGRAFISKE STUDIER*). Af S. NYGÅRD. er er nu forløbet et kvart århundrede, siden ideen til »Hi­ storisk Samfund for Ribe Amt« undfangedes. At ideen var tidssvarende, er forlængst godtgjort gennem erfaring, idet samfund paa samfund af lignende art er vokset frem, så at nu næsten hele landet er underlagt sådanne historiske foreninger, der værner om minderne og ved udgivelse af tidsskrifter væk­ ker og bevarer den historiske sans. En naturlig følge af denne bevægelse har det været, at mange mennesker, der næppe nogensinde før har tænkt på med mund eller pen at behandle historiske æmner, er blevet grebne af dette røre og en skønne dag har fået lyst til selv at prøve deres kræfter som historisk eller topografisk forfatter. Trangen er vågnet til at få noget at vide om, hvordan forfædrenes liv har formet sig, hvad der i fortiden er foregået på dette eller hint sted, hvad der har rørt sig inden for en bygnings mure eller inden for sognets grænser, hvad historisk sandhed et sagn rummer osv.; man begynder at forhøre sig hos den, der kan antages at vide besked, man søger, man finder, man får lyst til at nedtegne resultatet, for at det ikke igen skal gå i glemme — man er blevet forfatter.
    [Show full text]
  • Ændret Forekomst Af Lysbuget Knortegås Ved Mariager Fjord Og Randers Fjord
    Ændret forekomst af lysbuget knortegås ved Mariager Fjord og Randers Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2015 Preben Clausen & Kevin Kuhlmann Clausen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 10 Faglig kommentering: Thomas Eske Holm Kvalitetssikring, centret: Jesper R. Fredshavn AARHUS Tlf.: 8715 0000 E-mail: [email protected] AU UNIVERSITET http://dce.au.dk DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Indhold Introduktion 3 Bundvegetation og herbivore fugles antal 4 Ændret habitatvalg og energetik 6 Fordelinger ved Mariager og Randers Fjorde 7 Sammenfatning og anbefalinger 9 Litteratur 10 2 Introduktion De lavvandede fjordområder i de yderste dele af Mariager Fjord og Randers Fjord samt Kattegatkysten i de nærliggende dele af Aalborg Bugt har været kendt som en vigtig rasteplads for lysbuget knortegås siden 1950’erne. På det tidspunkt var det især en vinterrasteplads som gæssene først ankom til i november, og hvor de største antal typisk sås ved midvinter. Det æn- drede sig i løbet af 1980’erne og 1990’erne, hvor gæssene gradvist holdt op med at udnytte deres hidtidige efterårsrasteplads i den nordlige del af Va- dehavet, for i stedet at trække direkte til Mariager Fjord og Randers Fjord al- lerede i september. Top-forekomsten i området er samtidig tidsmæssigt ryk- ket frem på efteråret, så de højeste antal ofte ses i oktober-november. I perioden fra 1950’erne til begyndelsen af 1980’erne var området den mest betydende vinterrasteplads for gæssene. Fra midten af 1980’erne til slutnin- gen af 1990’erne udviklede området sig gradvist til i stedet at være den mest betydende efterårsrasteplads for gæssene.
    [Show full text]