Mariager Fjord Ruten

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Mariager Fjord Ruten M Velkommen til Mariager Fjordruten! a Denne folder tager dig på en spændende tur rundt om Mariager 32 r Fjord. Turen følger en cykelrute, der bugter sig igennem kuperet terræn så tæt på Mariager Fjord som muligt. i a Undervejs vil du kunne opleve flotte g særprægede naturperler, spændende e kulturhistoriske steder og smukke landskaber. r På kortet i folderen er Mariager Fjordru- F ten angivet sammen med nogle punkter, j der er værd at besøge. Punkterne er blot o appetitvækkere på nogle af de steder, du r kan besøge undervejs. Der er nemlig rig d mulighed for selv at gå på opdagelse og få nogle gode oplevelser med hjem. Nogle r Skilte med nr. 32 og Mariager Fjord u punkter ligger på ruten, andre lidt derfra. Ruten viser vejen t Cykelrute med variation e Ruten snor sig ad trampede stier, mark- og grusveje, landeveje og cykelstier. Nogle steder er der blot et smalt spor, der ind imellem Mere n går temmelig stejlt op og ned. Derfor er der angivet alternative information ruter til de strækninger, hvor terrænet er særlig stejlt. Så kan du vælge den rute, der bedst passer til dine ønsker. www.mariagerfjordguiden.dk www.visitmariagerfjord.dk Så saml familien eller vennerne, find cyklerne frem, pak madpak- www.udinaturen.dk ken og tag ud på en udfordrende og inspirerende oplevelsestur www.mariagerfjord.dk ved Mariager Fjord! Eller du kan henvende dig til turistbureauerne i Hobro, Øster Hurup og Mariager - 7027 1377, som kan henvise til campingpladser, Bed & Breakfast, hoteller og spisesteder i området Arden E 45 Hadsund Vær en god gæst! 34 Mariager Hobro Naturbeskyttelseslovens regler for færdsel og ophold i 35 naturen gælder. 36 37 Hunde er kun velkomne, hvis de er i snor og de græssende Folderen om Mariager Fjordruten er udgivet af dyr skal nydes på afstand, så de ikke stresses. Mariagerfjord Kommune, Teknik og Miljø. Tag alt affald med dig. www.mariagerfjord.dk Tag hensyn til de mennesker, der bor i området. Spørgsmål angående ruten Færdsel sker på eget ansvar - også på arealer med34 græssen- kan stilles på tlf 97113000. de dyr. 35 34 36 30 37 4. oplag sommer 2017. Oplag: 10.000 32 38 31 33 Start på turen Låenhus, Kielstrup Sø, Høllet og Stinesminde Ajstrup Bugt og Å Mølle Ruten går forbi naturskolen på Lidt fra ruten ligger et smukt, fredet naturområde ved Ajstrup Du kan starte turen rundt om Mariager Fjord, hvor det er mest Låenhus, skarvkolonien og Bugt, som er et besøg værd. Ruten går via en tidligere jernbane til naturligt for dig. Beskrivelsen af cykelruten starter ved Fyrkat vest fuglelivet ved Kielstrup Sø og Å Mølle, hvor Kastbjerg Å har sit udløb. for Hobro, fortsætter nordenfjords til Hadsund og retur til Hobro på den lille havn Høllet. I skoven sydsiden af fjorden – en tur på godt 70 km. bag Høllet udspringer Bredkil- Dania, kalk og orkideer den. Fiskerlejet Stinesminde Cementfabrikkerne og kridtgraven på Bronzealderfolk og vikinger vidner om garnfiskeri, tegl og Dania vidner om det bælte af kalk, der Fra Mariager Fjords udspring ved skibsforlis. løber fra Stevns Klint til Fur hen over Hobro er der cirka 42 kilometer Mariager Fjord. Kalken i jorden betyder, at til dens udløb i Kattegat ved Als Villestrup Å der vokser mange orkidéer langs fjorden Odde. Det er 36 kilometer i Nord for Oue bør du gøre holdt, - især langs søer og vandløb samt på fugleflugtslinje. hvor vejen krydser Villestrup Å. fugtige enge og tørre, kalkrige overdrev. Vikingevolden ved Fyrkat vidner Det er den å, der leverer mest De trives med græsning eller høslæt, men om, at vikingerne for godt 1000 vand til fjorden - fra St. Blåkilde forsvinder, hvis der bliver gødet eller år siden sandsynligvis kunne i Rold Skov. I mange år blev dyrket afgrøder. HUSK, at orkidéer er sejle ind til deres fæstning i ådalen. En sti leder rundt om Fyrkat åens vand brugt til dambrug og fredede! – må IKKE plukkes eller skades! Engsø og undervejs kan du læse om områdets historie, landskab og de naturlige slyngninger blev natur. rettet ud, så det var lettere at Hou Skoven, Alstrup Krat og Hohøj Omtrent på det sted, hvor vandet fra Onsild Ådal og Vesterfjorden bruge engene til landbrug. I 2006 blev det udrettede åløb gen- Turen drejer væk fra fjorden gennem løvskov i Hou Skoven og løber ud i Mariager Fjord, var der i Bronzealderen en boplads. slynget for at nedsætte farten på vandet og mængden af nærings- Alstrup Krat. Her finder du Hohøj, Nordeuropas største bronze- Familierne levede af fisk og muslinger fra fjorden. Der er bopladser, stoffer, der bliver udvasket til Mariager Fjord. alderhøj. Udstillingen i det røde hus ved højen og skilte på ruten gravhøje og langdysser mange steder ved fjorden, så hold udkig rundt i skoven fortæller om områdets kulturhistorie. undervejs. De mange dambrug er nu nedlagt og spærringerne, der før forhindrede fisk i at Mariager og Mosely Kilder og åbent landskab vandre op i åen for at gyde, er fjernet. Klosterbyen Mariager byder på meget Øst for Hobro går ruten gennem kuperede områder med græssende De sidste syv dambrug blev nedlagt fra kulturhistorie. Du kan besøge Saltcenter, dyr og mange kilder. Får, kvæg og heste holder bakkerne åbne, så 2007 - 2012 og åen blev lagt tilbage i sine klosterkirke og klosterhave, veterantog sjældne planter som guldblomme, timian og gøgeurter kan vokse gamle slyngninger. og rosenhave eller gå en tur mellem de der mellem spredte enebærbuske. Landskabet i inderfjorden af- gamle bindingsværkshuse til torvet. spejler stadig det morænelandskab, der blev dannet ved sidste Den sidste optælling af fisk i åen viser, at istid, hvor smeltevandet løb vestpå mod Viborg - modsat i dag, hvor der er rekordmange ørreder i Villestrup Å Mariager er udpeget som ’Cittaslow-by’, vandet fra fjordens opland løber østpå ud i Kattegat. - ca. 3500 stk. fordi udviklingen sker med respekt for kulturhistorie, natur og lokale værdier. Valsgaard Bæk og Bramslev Bakker Mod syd ligger Mosely - et friluftssted De fredede områder strækker sig fra Hobro via Hjerritsdal Vand- Hadsund og yderfjorden med sheltere, skov og enge til fri afbe- mølle til Bramslev Bakker. Vandmøllen er ikke længere i brug og er i Bag Hadsund ligger det fredede område Linddalene, hvor gammel nyttelse. dag privat beboelse. Undervejs krydser ruten Valsgaard Bæk. bøgeskov veksler med åbne overdrev og heder. Området afgræsses Vandet i bækken kommer fra kildevæld og er så rent, at arter som af får, hvorved de lysåbne områder med deres rige flora og fauna vibefedt, leverurt og gøgeurter kan vokse langs bækken. bevares. Fra Hadsundbroen kan du se ud over yderfjorden. Den 6-7 Langdysse og Katbjerg Odde NB. Det er ikke tilladt at cykle udenfor ruten i fredningerne. meter dybe sejlrende snor sig gennem lavvandede sandbanker – Med en lommelygte kan du gå ind i et af gravkamrene i langdys- tidligere havbund, der er hævet siden istiden. Bankerne danner en sen ved Volstedlund, før du tager turen ned til Katbjerg Odde, som tærskel for vandets vej til Kattegat. Derfor kaldes fjorden en er et idyllisk og botanisk spændende sted at besøge. tærskelfjord. Hobro Østerskov og havnen Øerne i yderfjorden er yngle- eller overvintringssted for mange Ruten går gennem Hobro Østerskov med forskellige skovtyper - fx fugle. Fx overvintrer en stor del af verdens samlede bestand på gammel egeskov. Her er der også sheltere til overnatning. På 6000 lysbugede knortegæs i Mariager Fjord, før de i maj flyver til havnen i Hobro er der Gasmuseum, Maritimt center, Lystfartøjs- Svalbard og Østgrønland for at yngle. Området har derfor internati- museum og muligheder for ophold. onal betydning for arten og er beskyttet. oe øj 86 92 Korshøj Døstrup Høndrup 71 63 Hjeds Savværk 86 81 Hesselholt 81 Astrup Nørskov Skovriderbolig 51 96 Tisted Nørskov 29 Haslevgård 37 Teglsø Skov 85 Bolskov 23 52 Feldbakgård 57 Skov 96 Skoven Å Grøftager Huse 82 Valsgård Viffertsholm Veddum Kær 69 Konradsminde 56 Nørre Redsø Bavnehøj Akselterp Horsmosegårde Trommelholt Haslevgårde Smorup 57 Tistedholter Sønderholt 31 Hovskov Fjerkræfarm 57 Haverslev Mylenberg Avlsgård Rønholt derup 58 Nørlund Mark Holthuse Store Lavlundgårde Veddum 21 Bundhave Møgelholt Nørlund 46 Blåkilde Porsgård Ladelund 27Elsehøj Plantage 7 116 59 Korup 36 Solhøj Holmskov 29 RedsøHotel 70 Vester Korup Stausgård 72 Veddum Have 69 37 Bakke Skov Museum 24 Møldrup Tisted 93 9 3 41 62 Å Trinnerup Vandkær 48 Rold Grøndal Kro g Kiels 32 49 32 r Rold Veddum Vorn Vandkær o Kirkeskov Korup Gårde Als Hede Døstrup b Bavnehøj ARDEN 56 n 114 Lille Arden Korup Skovhuse 4,5 km e d 44 Skårup Skole 7 ft Ravndalgård n Savværk 73 60 Tornskær Søndermark i 80 83 L Villestrup Skole Astrup Møllesig Gårde Brorstrup Bavnehøj Brokhøje Møllegårde Skelund 5 25 Museum Toruphede Store Arden 24 Kor Østkystruten - national cykelrute 5 Hotel 69 Mølleskov Glerupgård Uhrenholt up Å 4 Seværdigheder langs fjorden 58 Bisgårde 19 2 Skole Skole 85 19 64 Fyrkilde 59 34 Møgelmose 7 Brødens grø Als Elbjerg Valsgård 66 Glerup Mejlby Ulstrup Borup 52 Lerbæk Huse Eendelen 38 Kildegården Buddum Vejhuse 77 32 67 Marienborg Tinghøj 2 Langs Mariager Fjord findes en række s spændendeTisted områder,Vejrhøj som Tobberup 59 Nysum 57 Skovridergård 65 Vejrholt 59 Glargårde Skårup Hede Ravnkilde 62 Nederkarls 31 57 Bramslev man med fordel kan ofre særlig opmærksomhed. De enkelte Tofte 46 100 38 Brøndbjerg Ambjerg Stovhøj Fuglegårde Visborggård Halvrebene Hvarre Hede Store Arden Mark 11 Buddum Enge Als Mark 9 Stensager 93 Enshøj 61 74 Langbjerg Fjerkræfarm ? Tisbjerg Nysum 76 Lundgård 51 14 Høgholt områder er på kortet angivet med ligesom det er angivet, om Huse 42 Glerupvad Brohuse 74 82 Hede Overkarls 29 1 66 82 117
Recommended publications
  • Havne Ved Mariager Fjord
    Havne ved Mariager Fjord Pengeautomat/bank Shopping/kiosk WC & bad Spisested/restaurant Fiskegrej (forhandler) Grillplads Legeplads Internet hot spot ( Alle afstande er over land ) Øster Hurup Havn Havnen ved Kattegat... Øster Hurup er oprindeligt et gammelt fiskeleje, der i dag har udviklet sig til en attraktiv og levende turistby med alt hvad det indebærer af butikker, barer, restauranter og oplevelsesmuligheder. Hertil kommer, at byen er omgivet af en storslået og varieret natur, hvor særligt den børnevenlige badestrand og Lille Vildmose er enestående perler, der lokker rigtig mange turister til hver eneste sommer. Således mangedobles byens indbyggertal på godt 650 flere tusinde gange om sommeren, når områdets campingpladser, sommerhuse og andre overnatningssteder tager imod ferielystne gæster fra særligt Danmark, Tyskland, Holland, Norge og Sverige. Øster Hurup Havn har altid været et af turistbyens helt store trækplastre. Både for de lokale, sejlere og turister fra land. Som hjemsted for omtrent 180 sejlbåde og joller af forskellige størrelse samt en håndfuld af de smukke blåmalede kuttere, det berigende Kattegat så langt øjet rækker, faciliteter i form af cafe, legeplads, kiosk, fiskehandler m.v. har havnen et helt særligt liv, der nærmest har en magisk tiltrækningskraft. Er man i Øster Hurup, skal man simpelthen bare lige ned omkring havnen. Det hører med. 1. Øster Hurup Havn Hurup 1. Øster Øster Hurup Havn blev i sin første form bygget tilbage i 1936. Indtil da havde fiskeriet foregået direkte fra stranden. Siden er havnen løbende blevet udvidet. Havnens yderste del er fra 1956, og det sydlige afsnit med plads til lystbåde kom til så sent som i 1991.
    [Show full text]
  • Københayii. International Ved Kai Larsen & Orrild, 279
    Udg-ivet ved Handelsministeriets Foranstaltning. 192" lOéii. "i\o. 12 ! Folberth Auto Specialty Larsen & Andersen, 278. Københayii. International ved Kai Larsen & Orrild, 279. Allerup, 277. Leerbeck Æ Holms kemi­ i Fru Elisabeth Møllers ske Fabrikker, 276. Anmeldelserne angaar følgende Firmaer: i Frøken Levring & Co., 277. (De vedføjede Tal angiver Siderne, hvor Aninel- i .Julie Nehammer, 279. Luttichau, Curt, 277. Grafisk Compagni ved Jjyngbye, Aug., 278. delserne findes.) ' Svend Simmelkiær ,279. Lynggaard, Sofus Toft, t Adliaesiumt ved H. Brændselsforretningen Hafnia Maskin & Værk- '277. Kohheltvedt & Co., 276. » Walest Johs. Ander- tøjsfabrik ved E. M. Maag, Muller & Krog, Agentur for Aug. La- skou, 276. : Johansen, 279. 277. chapelle Soc. An. Ant- Brdr. Arp, 278. Hansen &. Christensen, Madelung, H., 279. verpen ved Carl Bohn, Børnekonfektionsmaga- 276. Magasin du Nord ved 277. sinet >La Reifie* ved Hansen, O. N., & Co., F. N. Pedersen, Valby, Amager Centraltrykkeri Aage Bobert Olsen,279. I 279. 278. ved Otto Eilertsen, 279. Compagni Commerciale I Hansen, Wilhelm, Musik Mathiesen, William og Amagerbros Gas og Vand­ Chimique ved H. Steg- \ Forlag, 278. Emil, 280. mesterforretning ved lich & Co., 278. I Hartmann, C., £ Co.,279. Mejeriet ^ Alliance* K. Martin Nylander, 280. Danish-Chinese Commer \ Hassel & Teudt, 278179. K. Kirk, 280. Andersen, Albert Juul, dal Co., ved H. Funch- i Hviid, H. N, & Co., 276 Mogensen, Erh., & Co., 279. Thomsen & Co., 278. I International Clearing- 277. Ankers Æ Løvho, 277. Dansk Grammophon ^[a- i house Joh. Frendved, Mortensen, Hans, & Co., Asiatiske Baltiske Han gasin ved Aug. Vilh. I 276. 279. delshus, Det, The Asia- Hansen, 279. Juhls Fabrikkers Eftf. Møller, A.T.,k Co., 279.
    [Show full text]
  • FORSLAG Fremlagt I Perioden Fra 22
    FORSLAG Fremlagt i perioden fra 22. september 2009 til 18. november 2009 Område til boligformål i Hadsund Syd Lokalplan 40/2009 Hvad er en lokalplan? En lokalplan fastlægger bindende bestemmelser for udnyttelsen af ejendomme inden for planens område. Bestemmelserne kan omhandle den fremtidige anvendelse af det areal og de bygninger, som lokalplanen omfatter, bebyggelsens art, omfang og udformning, friarealers anvendelse, fællesanlæg, afskærmende foranstaltninger, beplantning, vej- og stiforhold m.m. Lokalplanen er delt op i to dele: • En redegørelsesdel, der redegør for planens intentioner og forhold til anden lovgivning. • En bestemmelsesdel, der fastlægger bindende bestemmelser for grundejere, lejere og brugere. Hvornår skal der laves en lokalplan? Ifølge Planloven skal der laves en lokalplan, når det er nødvendigt for at realisere kommuneplanen. Der skal også laves en lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning af bebyggelse. Byrådet kan endvidere på ethvert tidspunkt beslutte at udarbejde et forslag til en lokalplan. Hvad er virkningen af en lokalplan? Der må ikke etableres forhold, som er i strid med en lokalplan eller et lokalplanforslag. Lokalplanen regulerer dog kun fremtidige forhold. Det betyder, at lovlig, eksisterende bebyggelse eller anvendelse kan fortsætte som hidtil, selv om den er i strid med en lokalplan eller et lokalplan- forslag. Offentliggørelse af lokalplanen Før en lokalplan kan vedtages endeligt, skal der fremlægges et forslag til offentlig høring
    [Show full text]
  • Natura 2000-Handleplan 2016–2021
    Natura 2000-handleplan 2016–2021 Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord Natura 2000-område nr. 14 Habitatområde H14 Fuglebeskyttelsesområde F2 og F15 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 for område N14 – Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord Udgiver: Aalborg Kommune, Brønderslev Kommune, Frederikshavn Kommune, Mariagerfjord Kommune, Norddjurs Kommune og Randers Kommune. År: 2016 Forsidefoto: Als Odde. Foto: Mariagerfjord Kommune Kort: © Mariagerfjord Kommune Må citeres med kildeangivelse. SKULLE VI VISE KOMMUNERNES LOGOER HER? 2 Indholdsfortegnelse Resumé.............................................................................................................................................................. 4 Baggrund ........................................................................................................................................................... 5 Redegørelse for gennemførsel af seneste handleplan ..................................................................................... 6 Behov for indsatser ............................................................................................................................................ 9 Indsatser fordelt på aktør ................................................................................................................................. 10 Prioritering af den forventede indsats .............................................................................................................. 11 Forventede initiativer og plan for interessentinddragelse
    [Show full text]
  • Udgivet Ved Foranstaltning Af Handelsministeriet
    % C3^ Udgivet ved foranstaltning af Handelsministeriet Anmeldelser, bekendtgjort i Statstidende i maj måned Anmeldelserne angår følgende firmaer. Auto Parken v/ A. Hjorslev, Odense, 96. (De vedføjede tal angiver siderne, hvor anmel­ Balders Magasin v/ Søren Harbom, 114. delserne findes). Banner-Model v/ P. Clausen & Co., 95. Baungaards, K., Papvarefabrik, 116. Aalborg Kliche- og Metalskiltefabrik v/ H. Beck, D. P., Esbjerg, 114. Minuth, V. Rubin og E. Kold Pedersen, Bilo v/ G. K. Kristiansen, Kolding, 95. 103. Bisgaard, N., v/ Jens E. Bisgaard og Edith Aalborg Reklame- «& Skilte-Atelier Bøns- Munk, Tostrup-Roum komm., 98/99. dorff & Søn, 111. Bladcentralen v/ J. Kristensen, Esbiere, Aatex ved Mogens Selby Hervard, Hvidovre 101. komm., 113. Blushøj Murerværktøjsfabrik v/ Børge Acoustic Technic-Tone A. T. T. ved Arn. Berthelsen og Poul Bruun Jensen, Hor­ Olsen, 99. sens, 100. Aggerbeck & Co., Hørsholm komm., 112/ Bløchers Eftf. ved Friis Knudsen og Co., 113. Haderslev, 101. Alfega ved Sv. Bruen Henriksen, 103. Bornholms Andels-Hørfabrik, A.m.b.a., Alfega v/ J. E. Larsson og S. Bruen Henrik­ Åkirkeby, 104. sen, 103. Boserup, I/S C. J., Faxe, 99. Allested Installationsforretning v/ Kaj Bota v/ J. Chr. Petersen, Odense, 95. Sommer. Allested-Vejle komm., 112. Bovotex v/ Jens Vognsen og Gunnar Andelssildeoliefabrikken Esbjerg, andels­ Borchsenius Hansen, 111. selskab med begrænset ansvar, 105. Brock, J. S., Horsens, 110. Andersen & Sørrig, Skagen, 117. Bruun & Andresen v. O. V. Poulsen, forh. Arcenco Isenkram-Værktøj Agentur v/ P. A/S, 103. Oesterby, 95. Bruunshåb Teglværk, I/S, Bruunshåb pr. Armaturmetal v/ Max Espersen, Dalum Viborg v/ S. A. Skak, H. K.
    [Show full text]
  • Befolkning Og Valg
    BEFOLKNING OG VALG 2007:15 • 4. oktober 2007 Byopgørelsen 1. januar 2007 Resumé: Danmarks Statistik har gennemført en opgørelse af befolkningen pr. 1. januar 2007 i byområder og landdistrikter. Siden 1. januar 2006 er den samlede befolkning vokset med 0,4 pct. Befolkningen i byområder er vokset med 0,6 pct. mens befolkningen i landdistrikter er faldet med 1,5 pct. Fra 1.1. 2007 regnes Greve Strand og Ishøj byer som en del af Hovedstadsområdet, som dermed når op på 1.145 804 indbyggere. Kort om statistikken: Byopgørelsen er gennemført med brug af Kort- og Matrikelstyrelsens bebyggelsespolygoner. Polygonerne markerer grænserne for en bys udbredelse og definerer, hvilke adresser der er hjemmehørende i byerne og hvilke der ligger udenfor. Grænserne fast- lægges ved hjælp af x,y-koordinater. Afgrænsningen af byerne følger FN’s retningslinjer for byafgrænsning. STATISTISKE EFTERRETNINGER STATISTISKE EFTERRETNINGER Tabeller Tabel 1 viser befolkningen i Hovedstadsområdet, øvrige byer og landdistrikter. Tabel 2 giver en oversigt over byer delt på flere kommuner. Tabel 3 giver en oversigt over ændringer i byer, det vil sige om, det er en ny by, en by der igen er nået over 200 ind- byggere, en by som er udgået fordi den har mindre end 200 indbyggere, en by som er vokset sammen med en anden by. Af tabel 4 fremgår alle byer med over 10.000 indbyggere. I tabel 5 er folketallet i regioner og landsdele fordelt på by og land. Tabel 6 indeholder en opgørelse af de enkelte byområder inden for kommunerne. Begreber og definitioner Bydefinition Et byområde afgrænses som en sammenhængende bebyggelse, der på opgørelses- tidspunktet har mindst 200 indbyggere; at bebyggelsen er sammenhængende vil som hovedregel sige, at afstanden mellem husene ikke overstiger 200 meter, medmindre afbrydelsen skyldes offentlige anlæg, kirkegårde o.l.
    [Show full text]
  • Begynderens Modtager
    oz NR. 4 . APRIL 1968 . 40. ÅRGANG Begynderens modtager EDRs præmiekonkurrence — succes eller fiasko? Måske har der været slået for lidt på hensyn til, at bedømmelseskomiteen (EDR’s tromme for at få amatørerne til at deltageHB) skal kunne nå at samles. Indsendelses­ aktivt. Måske har der været for lidt tid til fristen forlænges derfor hermed til den 30. at blive færdig med eksperimenterne. Eller april. På denne dato skal en kort beskrivelse måske er der kun en ganske lille håndfuld samt diagram af modtageren være TR i amatører, der selv er i stand til at bygge en hænde. Selve modtageren, der som tidligere simpel modtager — eller gider gøre det for at omtalt skal fremstilles ved bedømmelsen, skal hjælpe deres begynder-kammerater, eller evt. indsendes til TR efter nærmere aftale. for at snuppe en præmie, der godt nok ikke i Der er således stadig mulighed for at være størrelse kan konkurrere med dem, ugeblade med i slutspurten for et par raske folk. og vaskepulverfabrikanter lokker med, men Med hensyn til de allerede modtagne til­ som til gengæld nok er lettere at vinde! meldinger, kan jeg naturligvis ikke røbe ret Vi håber meget på, at det er tiden, der har meget på indeværende tidspunkt, udover at været for knap. For de øvrige grunde, der kan deltagerne faktisk synes at have opfattet op­ tænkes som årsag til den (efter vor forme­ gaven helt rigtigt, nemlig at lave noget ikke ning) alt for ringe deltagelse, er ret så be­ for indviklet, som både mekanisk og elektrisk skæmmende for EDR’s medlemsskare! skulle kunne bygges af de aller fleste amatø­ Resultatet af konkurrencen var oprindelig rer.
    [Show full text]
  • Fritidsliv Og Turisme Ved Mariager Fjord
    AF KLAUS HØJBJERG Fritidsliv og turisme ved Mariager Fjord Fritid og turisme er sjældent behandlet som selvstændige udstil- lingstemaer på danske museer, og større udstillinger om disse emner glimrer ved deres fravær. Årsagen er givetvis, at fritid og turisme i vid udstrækning opfattes som moderne fænomener – som karakteristiske udtryk for vores egen tid. Men både fritid og turisme er dog imidlertid for længst ble- vet en del af historien. Oprindelsen til den moderne folkelige fritids- og turismekultur er en naturlig følgevirkning af udvik- lingen af nye produktions- og arbejdsforhold i det 19. århundre- de, hvor industrialiseringen førte dels til markant øget velstand, dels en opdeling mellem arbejde og fritid, som tidligere havde været ganske ukendt. I begyndelsen kom den øgede velstand – og dermed mulighe- derne for at bruge fritiden på andet end blot at hvile sig – først og fremmest borgerskabet til gode. Sidst i 1800-tallet fik arbejderne dog også en indkomstmæssig fremgang, så de kunne tage del i det voksende fritidsforbrug. Samtidig blev arbejdstiden gradvist reguleret, så de også fik mulighed for at disponere over deres fri- tid. Hermed var forudsætningerne skabt for, at også den brede befolkning kunne tage del i de mange nye rekreative tilbud, der dukkede op i løbet af 1800-tallet. Fokus på Mariager Fjord I 2019 har Nordjyllands Historiske Museum forsket i emnerne fritid og turisme i relation til Mariager Fjord. Det er sket som et led i undersøgelsen af hvilke emner, der kunne være interessante at fokusere på i forbindelse med en mulig ændring af Lystfar- 41 Søborg blev opført i 1917. Badeanstalten, der lå på tøjsmuseet på havnen i Hobro til et egentligt fjordmuseum med fjordens sydside et par kilo- fokus på kulturhistorien på og omkring Mariager Fjord.
    [Show full text]
  • De Blå Stier
    De Blå Stier Nyd friheden på De Blå Stier ad Mariager Fjord og oplev fjordens bedste seværdigheder undervejs. En fjord af oplevelser venter jer Med De Blå Stier har vi gjort det praktisk Der er tre campingpladser og fire shelter- og nemt for jer - det er bare med at pladser langs fjorden. Der er desuden to komme afsted. Om det er i kajak, kano steder til primitiv overnatning. Vi arbejder eller noget helt tredje, det er op til jer. på at få flere pladser og bord/bænke på de attraktive steder. Der er desuden flere Fra inderst i fjorden ved Hobro til overnatningsmuligheder i byerne - se mere udmundingen ved Als Odde venter jer på www.visitmariagerfjord.dk. mindeværdige oplevelser af frihed for både store og små, med gode muligheder for De vigtigste indkøbsmuligheder ligger i pauser og ophold undervejs. Hobro, Mariager og Hadsund. De er markeret med pictogrammer, hvilket også gælder I denne folder kan I finde beskrivelser af camping- og shelterpladser. steder, der er værd at besøge: seværdighed- er, historiske steder og indkøbsmuligheder. Alle opholdsteder langs fjorden er enten Ved flere af pausestederne er der anvist ejet af Naturstyrelsen eller private. Man må gode vandreture i området, så husk gøre ophold overalt dog ikke nærmere end vandresko. Alle pladser er anvist af de lokale 50 m fra bebyggelse. Der skal selvfølgelig ro- og kajakklubber langs fjorden. Det er vises hensyn til både dyr og mennesker, som steder, de holder meget af at besøge. vi møder på turene. Vi låner arealet, så vi husker naturligvis at rydde op og tage affald Der er angivet gps-koordinater og omtrentlig med til nærmeste skraldespand.
    [Show full text]
  • Byopgørelsen 1. Januar 2015
    BEFOLKNING OG VALG 2015:2 • 24. april 2015 Byopgørelsen 1. januar 2015 Resumé: Danmarks Statistik har gennemført en opgørelse af befolkningen pr. 1. januar 2015 fordelt på byområ- der og landdistrikter. Siden 1. januar 2014 er den samlede befolkning vokset med 0,6 pct. Befolkningen i byom- råder er vokset med 0,7 pct. mens befolkningen i landdistrikter er faldet med 0,3 pct. Kort om statistikken: Byopgørelsen er gennemført med brug af Kort & Matrikelstyrelsens bebyggelsespolygo- ner. Polygonerne markerer grænserne for en bys udbredelse og definerer, hvilke adresser der er hjemmehø- rende i byerne og hvilke der ligger udenfor. Grænserne fastlægges ved hjælp af x,y-koordinater. Afgrænsningen af byerne følger FN’s regningslinjer for byafgrænsning. STATISTISKE EFTERRETNINGER STATISTISKE Tabeller Tabel 1 giver en oversigt over ændringerne i byer, det vil sige om, det er en ny by eller en by som er udgået fordi den har mindre end 200 indbyggere. Tabel 2 viser befolkningen i Hovedstadsområdet, øvrige byer og landdistrikter. Tabel 3 giver en oversigt over byer delt på flere kommuner. Af tabel 4 fremgår alle byer med over 10.000 indbyggere. Tabel 5 indeholder en opgørelse af de enkelte byområder inden for kommunerne. Begreber og definitioner Bydefinition Et byområde afgrænses som en sammenhængende bebyggelse, der på opgørelses- tidspunktet har mindst 200 indbyggere; at bebyggelsen er sammenhængende vil som hovedregel sige, at afstanden mellem husene ikke overstiger 200 meter, med- mindre afbrydelsen skyldes offentlige anlæg, kirkegårde o.l. Denne definition følger FN’s retningslinjer for afgrænsning af byområder. Kilder og metoder Byopgørelsen 1. januar 2015 er gennemført ved hjælp af Kort & Matrikelstyrelsens bypolygoner.
    [Show full text]
  • Sea-Level Change and Forestry in Northern Jutland, Denmark
    Aalborg Universitet Sea-level change and forestry in Northern Jutland, Denmark Reinau, Kristian Hegner Published in: Presentations at the Nordic GIS Conference 2005 Publication date: 2005 Document Version Publisher's PDF, also known as Version of record Link to publication from Aalborg University Citation for published version (APA): Reinau, K. H. (2005). Sea-level change and forestry in Northern Jutland, Denmark. In Presentations at the Nordic GIS Conference 2005 GI Norden. http://www.geoforum.no/ginorden.org/arrangement/gikonferanser/ginorden2005 General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights. ? Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. ? You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain ? You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal ? Take down policy If you believe that this document breaches copyright please contact us at [email protected] providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim. Downloaded from vbn.aau.dk on: September 27, 2021 Sea-level change and forestry in Northern Jutland, Denmark Aalborg University Sea-level change and forestry in Northern Jutland, Denmark Kristian Hegner Reinau B.Sc. Geography, Student at Spatial Information Management, Aalborg University, Denmark Abstract: The global climate is changing, and these changes will bring considerable changes to many aspects of nature.
    [Show full text]
  • Dette Værk Er Downloadet Fra Slægtsforskernes Bibliotek
    Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen Danske Slægtsforskere: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavsretten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Drejer det sig om værker, som er omfattet af ophavsret, skal du være opmærksom på, at PDF- filen kun er til rent personlig brug. ANVISNING TIL AT DRIVE HISTORISK-TOPOGRAFISKE STUDIER*). Af S. NYGÅRD. er er nu forløbet et kvart århundrede, siden ideen til »Hi­ storisk Samfund for Ribe Amt« undfangedes. At ideen var tidssvarende, er forlængst godtgjort gennem erfaring, idet samfund paa samfund af lignende art er vokset frem, så at nu næsten hele landet er underlagt sådanne historiske foreninger, der værner om minderne og ved udgivelse af tidsskrifter væk­ ker og bevarer den historiske sans. En naturlig følge af denne bevægelse har det været, at mange mennesker, der næppe nogensinde før har tænkt på med mund eller pen at behandle historiske æmner, er blevet grebne af dette røre og en skønne dag har fået lyst til selv at prøve deres kræfter som historisk eller topografisk forfatter. Trangen er vågnet til at få noget at vide om, hvordan forfædrenes liv har formet sig, hvad der i fortiden er foregået på dette eller hint sted, hvad der har rørt sig inden for en bygnings mure eller inden for sognets grænser, hvad historisk sandhed et sagn rummer osv.; man begynder at forhøre sig hos den, der kan antages at vide besked, man søger, man finder, man får lyst til at nedtegne resultatet, for at det ikke igen skal gå i glemme — man er blevet forfatter.
    [Show full text]