MARIAGERFJORD 2020 Planstrategi Og Hovedstruktur for Mariagerfjord Kommuneplan 2021

MARIAGERFJORD 2020 Planstrategi og Hovedstruktur for Mariagerfjord Kommuneplan 2021

- 1 - Mariagerfjord 2020 Indhold Proces og læsevejledning

Forord 3 Mariagerfjord 2020 er udarbejdet på baggrund af en række møder i kommunens Koordiantionsudvalg og Økonomiudvalg. Derudover blev Indledning 4 der 4. november 2019 afholdt et temamøde i Byrådet, hvor planens Bymønster 6 politiske mål og handlinger blev gennemgået og debateret. Det ende- Bosætning 8 lige forslag er efterfølgende vedtaget af Byrådet i februar 2020. Detailhandel 10 Mariagerfjord 2020 samler desuden op på politiske ønsker, som er Landsbyer og landdistrikter 12 kommet frem i seneste planperiode. Eksempelvis et nyt fokus på FN’s verdensmål i kommunens arbejde med bæredygtighed og lokal Det åbne land 14 agenda 21-strategi. Infrastruktur 16 Erhvervsudvikling 18 Mariagerfjord 2020 er en samlet plan for den fysiske udviklings af Mariagerfjord Kommune, men sætter ikke retning for alle kommunens Turisme og fritid 20 øvrige resorområder. Bæredygtig udvikling 22 Sammen står vi stærkere 24 Fysik og velfærd hænger sammen og Mariagerfjord 2020 tager hen- syn til at velfærdsområderne kan udvikles, men den konkrete udvikling Planlægning siden sidst 26 på velfærdsområderne fastlægges i de konkrete politikker, strategier Revisionsbeslutning 31 og handleplaner indenfor de enkelte områder.

Til sidst i planen findes kapitlet ’Sammen Står Vi Stærkere’, som er udarbejdet i samarbejde med de 11 nordjyske kommuner og Region Nordjylland. Der er en fælles aftale om, at afsnittet indgår i den regionale udviklingsplan og alle kommuneplanstrategier for de nordjyske kommuner.

- 2 - Mariagerfjord 2020 Sådan vil byrådet fysisk udvikle Mariagerfjord Kommune

Hvor er vi stolte af at præsentere Mariagerfjord 2019 med fokus på planenes politiske mål og 2020. Her har I en ny samlet plan for den fysiske handlinger. udvikling af Mariagerfjord Kommune, som indeholder kommuneplanens hovedstruktur, strategi for De mål og handlinger er fordelt på ni overord- kommuneplanen og strategi for bæredygtighed. nede emner i Mariagerfjord 2020 ved: ’VI VIl’ og ’VI GØR’. Sådan viser de retningen for den fysiske Mariagerfjord 2020 danner dermed strategisk planlægning i de kommende år. grundlag for den kommende revision af kommuneplanens retningslinjer og rammer, som bliver sat i Lad os alle stå sammen om at gøre Mariagerfjord gang i 2020. Kommune til et endnu bedre sted at bo, leve og arbejde. Rigtig god læselyst. Planen er blevet til på baggrund af vores politiske drøftelser i både Koordinationsudvalg og Økonomi- På vegne af byrådet udvalg samt på et temamøde i Byrådet november Borgmester Mogens Jespersen

FORORD - 3 - Mariagerfjord 2020 Mariagerfjord 2020 Hobro, Hadsund, Mariager tager udgangspunkt i og Arden er kommunens fire hovedbyer. De er en vigtig del Landsby visionen: ”at der af kommunens identitet og den Rekreative muligheder omkring Danmarks overvejende del af bosætning Landbrug smukkeste fjord skal og erhvervsudvikling vil ske her. Hovedbyerne indeholder være attraktivt at bo, et varieret udbud af detail- og Landsby leve og arbejde” udvalgsvarehandel, og der er Hovedby en koncentration af offentlig Landskab Det kræver en langt og vedva- service. Byerne fungerer der- rende indsats at gøre visionen med som leverandører af ser- Natur til virkelighed. Det grundlæg- vice til et stort opland. gende princip er, at Mariager- Fjorden fjord Kommune skal være Hovedbyerne i Mariagerfjord attraktiv ved at udnytte og Kommune er meget forskel- udvikle de allerede eksiste- lige. Udviklingen skal ske med forskellige indsatser for at gøre vigtigt, at vækstlokomotiverne rende kvaliteter i kommunen. udgangspunkt i byernes eksi- byer bedre. Udviklingen af én udvikles i sammenhæng med Det er byerne, det åbne land og sterende kvaliteter, særkender by skal ses i sammenhæng deres opland. By og opland er landdistrikterne, der tæller her. og identiteter. Det er afgørende med øvrige byer, og på grund- hinandens nødvendige forud- at se byernes forskellighed som lag af hvad den enkelte by kan sætninger. Landsbyerne Med Byerne Forrest en styrke og som en mulighed og har brug for. Det er ud fra en tilbyder eksempelvis andre Udgangspunktet for udvikling af for at fokusere på de enkelte forståelse af, at Mariagerfjord boformer, end man finder i Mariagerfjord Kommune er de byer på deres egne præmisser. Kommune som helhed har brug byerne, mens byerne tilbyder fem vækstlokomotiver: Hobro, Byerne skal styrke hinanden og for stærke byer. mere offentlig og privat service, Hadsund, Mariager, Arden og ikke konkurrere. Der er brug for end det er muligt at finde i Østkysten. Østkysten udvikler sig som et landsbyerne. De fem vækst- selvstændigt bosætningsom- lokomotiver ligger geografisk råde med en særlig dynamik, spredt ud over hele kommunen. der er mindre afhængig af Det betyder, at udviklingen Med Byerne Forrest tilgængelighed og serviceud- kan sikres i hele Mariagerfjord Strategiplanen ’Med Byerne Forrest’ blev udarbejdet i 2016 og bud end de fire hovedbyer, Kommune, hvis lokomotiverne danner grundlag for den måde, vi planlægger for hele Mariager- men er knyttet til turisme og styrkes og udvikles i sammen- fjord Kommune. badelivet. Den overvejende hæng med deres oplande. del af omsætningen i turisme- Her har vi valgt at de fire største byer samt Østkysten skal erhvervet sker i området, og Et andet grundlæggende være vækstlokomotiver for hele kommunen. Det betyder ikke at Østkysten bidrager i høj grad spørgsmål for den strategiske landsbyerne og det åbne land ikke er væsentlige, for uden dem med unikke naturoplevelser og udvikling af Mariagerfjord Kom- ville byerne ikke være attraktive. rekreative muligheder i Mari- mune er, hvordan vækstloko- agerfjord Kommune. Det er motiverne udnytter placeringen

- 4 - Mariagerfjord 2020 på Danmarkskortet bedst give uvurdelige rekreative oplevel- muligt. Lokomotiverne har vidt ser. Jordbrugserhverv og andre forskellige regionale tilknyt- erhverv, der knytter sig til det ningsforhold. Det er afgørende, åbne land, skal så vidt muligt at det tætte samarbejde med koncentreres udenfor de uer- de øvrige kommuner mod nord, stattelige landskaber og natur- syd og vest sikres og udvikles. områder.

Det åbne land, naturen og Landsbyer og landskabet landdistrikter Det åbne land i Mariagerfjord Landsbyerne i Mariagerfjord Kommune rummer mange kva- Kommune er den tredje faktor, liteter, der skaber grundlaget for der kan få visionen til at blive til virkeliggørelsen af kommunens virkelighed. Her er de kvalite- vision. Fantastiske landskaber ter, som du ikke nødvendigvis og skøn natur præger kommu- finder i hovedbyerne.Landsby- nen. Vi har en helt unik belig- erne og landdistrikterne tilbyder genhed tæt på Rold Skov, en en anden måde at bo og leve af Danmarks største skove. Vi på end vores hovedbyer, og har direkte adgang til Danmarks næsten halvdelen af vores bor- smukkeste fjord, Mariager Fjord, gere bor udenfor hovedbyerne. og vi har Østkysten med en af Danmarks bedste bedestrande. Her er det særligt det oversku- Det potentiale skal vi aktivere elige og trygge nærmiljø, den endnu mere, end vi gør i dag. tætte forbindelse til naturen og Her ligger så mange muligheder, landskaberne, boliger til attrak- som gør det attraktivt at bo og tive priser samt et stærkt lokalt leve i Mariagerfjord Kommune - engagement, der er attraktivt. både i byerne og på landet. Udvikling af kommunens landsbyer bør altid ske med udgangs- Der er mange interesser i det punkt i den konkrete landsbys åbne land. Landbruget og de stedbundne potentialer, kvalite- rekreative interesser skal dele det ter og udfordringer. Derfor er det åbne land med de uerstattelige også vigtigt, at det er de lokale landskaber og naturområder. Ikke initiativer, der driver udviklingen. alt kan foregå på samme sted på Det giver lokalt ejerskab og gejst samme tid, men det er målet at til den retning, landsbyen udvik- forene så mange interesser som ler sig i. mulig. Uerstattelige landskaber og naturområder kan eksempelvis INDLEDNING - 5 - Mariagerfjord 2020 Hobro, Hadsund, lille storby skal byens udvikling identitet skal udvikles med afsæt østlig udviklingskorridor, der kan have fokus på tæthed, forskel- i erhvervslivet, der har ændret styrke sammenhængen fra Ran- Mariager og Arden lighed og plads til ophold og sig fra traditionelt industri til en ders over Hadsund til Aalborg. er udpeget som aktiviteter ikke mindst i bymid- stærk innovativ kultur. Hadsund hovedbyer. De fire ten. Der skal også sikres en tæt skal bruge byens iværksætteri Mariager byer fungerer som relation mellem byen, det land- som udgangspunkt for byens Mariager er vokset frem skab og den historie, byen byg- nye identitet og vise styrken i, omkring klosteret, og byens vækstlokomotiver for ger på. at byens størrelse netop gør det mange historiske træk er stadig hele Mariagerfjord muligt at gennemføre nye idéer meget fremtrædende i bybil- Kommune sammen Hadsund og projekter. Hadsunds vigtigste ledet. Byen rummer mange Hadsund er et naturligt knude- regionale netværk er mod nord, interesser, fællesskaber og med området ved punkt, som afgørende leveran- mod Aalborg og ikke mindst uni- ressourcestærke borgere. Mari- Østkysten. dør af offentlig og privat service versitetet og det kommende uni- ager skal udvikles som ram- til den østlige del af Mariager- versitetssygehus. Der er brug men om det gode liv. Mari- Hovedbyernes beliggenhed og fjord Kommune. Hadsunds for en stærk, regional plan for en agers stedbundne kvaliteter er historiske udvikling betyder, at de er meget forskellige. Det er en stor styrke for kommunen og byerne skal udvikles med udgangspunkt i deres eksisterende og stedbundne kvaliteter.

Hobro Hobro er Himmerlands største by og skal udvikles som kommunens lille storby. Byen skal spille en særlig rolle både i forhold til de store nabobyer og til de andre byer i Mariagerfjord Kommune. Hobro er helt sær- lig, fordi byen er lille nok til, at mange kender hinanden og giver sig tid til at stoppe op og Hovedby snakke. Samtidig er byen stor nok til at kunne tilbyde borgerne Områdeby gode indkøbsmuligheder, forskellige uddannelsesinstitutioner og et stort udvalg af fritids- Vækstlokomotiv aktiviteter og arbejdspladser. For at fungere som kommunens

- 6 - Mariagerfjord 2020 grundlaget for at den er udpe- Områdebyer get som Cittaslow-by. Det er Als, Astrup, Assens, Onsild-by- oplagt at videreudvikle grun- erne, Valsgård, Vebbestrup, didéen om Cittaslow som en Øster Hurup udpeges som fælles ramme om den sociale områdebyer. Byerne har deres VI VIL såvel som fysiske sammen- egne identiteter og spiller Udvikle hovedbyerne som vækstlokomotiver for hængskraft i Mariager. Også vigtige roller for de områder, de udviklingen i hele kommunen. som en invitation til et øget ligger i. Borgere fra oplandet samarbejde mellem byens bruger områdebyerne til indkøb Skabe sammenhængende og attraktive byer der udvikles stærke fællesskaber. af dagligvarer, børnepasning med udgangspunkt i eksisterende, unikke kvaliteter. eller anden offentlig og privat Arden service. Flere områdebyer har Styrke byernes forbindelse til de regionale netværk. Arden ligger på kanten af Dan- skole, enten privat- eller marks største skovområde, Rold kommuneskole. VI GØR Skov. Byens identitet er bygget Udarbejder fysiske udbygningsplaner for kommunens op om skoven, jernbanestatio- Byudvikling hovedbyer. nen og byens stærke forenings- Byerne i Mariagerfjord Kom- liv og fællesskaber. Arden skal mune udvikler sig meget for- Planlægger for de rigtige arealer til byformål de rigtige videreudvikles som den gode skelligt. Udviklingen skal tage steder. ramme for hverdagslivet i sko- afsæt i byernes unikke kvalite- ven ud fra princippet “byen i ter der findes i sammenhængen Anvender støttet boligbyggeri som katalysator for skoven og skoven i byen”. Som mellem byens fysiske kvaliteter, byudvikling i hovedbyerne. boligby indgår Arden i oplandet de sociale kvaliteter og de emo- til Aalborg. Jernbanen og statio- tionelle kvaliteter. Udlægger pendlervenlige boligområder ved den nen er byens livsnerve, og det er overordnede infrastruktur. afgørende for byens udvikling, at Planlægningen for byerne skal nærbanen fra Aalborg udvides til sikre sammenhængende og Arbejder for en østlig udviklingskorridor fra Aalborg til Arden og efterfølgende Hobro. attraktive byer med velholdte Randers via Hadsund. og livlige bymidter. Det er afgø- Østkysten rende at styrke forbindelserne Tilvejebringer plangrundlag for bosætning i områdebyerne. Østkysten er det femte vækstlo- mellem by og naturen samt komotiv især på grund af turis- andre kvaliteter i det åbne land. meerhvervene. Området har Samtidig skal byernes regionale udvikler sig som et bosætnings- forbindelser styrkes. Det kræver område med en særlig dyna- individuel, strategisk og konkret mik, der er mindre afhængig af planlægning som det eksempel- tilgængelighed og serviceud- vis er sket i Hobro med ’Hobro bud, men er knyttet til turisme udviklingsplan’ og ’Vækstplan og badelivet. Hobro’. BYMØNSTER - 7 - Mariagerfjord 2020 Mariagerfjord Kom- gengæld er der en lille tendens Vi vil være attraktiv for bosæt- mune skal være et til at børnefamilier flytter til fra ning, både fordi vi ønsker at de større byer og særligt Aal- dele vores skønne kommune Aalborg attraktivt sted at bo, borg. Alt i alt bliver der dog sta- med flere, men også for at sikre Vest- dig færre børn og flere ældre. den kritiske befolkningsmasse, Rebild leve og arbejde. Målet himmerland er en stabil befolk- Mariagerfjord kommune har der skal til for at fastholde det udsigt til en lille stigning i ind- nuværende niveau af offentlig ningsudvikling med en byggertallet. service i form af skoler, børne- Skive positiv nettotilflytning pasning, ældrepleje, sundhed Randers Norddjurs i kommunen samlet Ifølge befolkningsprognosen fra med videre. Viborg 2019 forventes vi om 10 år at Syddjurs set. være 42.500 indbyggere. Mariagerfjord Kommune er Favrskov godt placeret lige mellem Nord- Silkeborg Aarhus Befolkningsudvikling En attraktiv bosætnings- og Midtjylland. Der er et stort Skanderborg Indbyggertallet er opgjort til kommune arbejdsmarked inden for kort 42.055 i 2019. Heraf bor 22.251 Mariagerfjord Kommune har rækkevidde både i og udenfor indbyggere i kommunens fire meget at byde på i kraft af kommunen. Indenfor 45 minut- Kommuner indenfor 45 minutters kørsel. hovedbyer, Hobro, Hadsund, fordelagtige huspriser, god ter kan man nå både Aalborg, Mariager og Arden. infrastruktur og en fordelagtig Aarhus, Randers og Viborg. placering samt smuk natur. Det Hovedbyerne som Mange unge flytter til storby- er et godt udgangspunkt for at Vi forventer at det er realistisk vækstlokomotiver erne. Det er en tendens, der være attraktiv for bosætningen. med et boligbyggeri på omkring Vi har med strategiplanen ”Med er forstærket i de senere år. Til 140 boliger om året. Det udlæg- Byerne Forrest” sat fokus på at ger vi, fordi vi tror på, at det er sikre udvikling i de fire hoved- vigtigt at kunne tilbyde forskel- byer og Kattegatkysten. De lige boformer, hvis vi skal kunne skal være vækstlokomotiver for fastholde eksisterende borgere hele kommunen og skal udvik- og tiltrække nye. les i sammenhæng med deres opland, for by og opland er Vi vil desuden arbejde for alter- hinandens forudsætninger, og native boformer så som hus- stærke byer er et nødvendigt både og bofællesskaber, så vi grundlag for en stabil befolk- får et varieret boligudbud. ningsudvikling i hele kommunen.

- 8 - Mariagerfjord 2020 HADSUND HOBRO HADSUNDHADSUND ARDEN HOBRO HOBRO HADSUND MARIAGERARDEN ARDEN ARDEN HOBRO MARIAGERMARIAGERMARIAGER

Den lille storby Østkystens vækst- og Det langsomme og Byen i skoven HobroDen er lilleDen kommunens storby lilleDen storby lille lille storby ØstkystensHadsundØstkystens vækst- Østkystenser ogdrivkraften vækst- og vækst- i denDet og langsommeDet langsommeMariager ogDet langsomme er og rammen Byen og om i skoven detByen i skovenByenArden i skoven er byen for den aktive iværksætterdynomo kvalitetsbevidte liv storby. Den er placeret i et regi- iværksætterdynomoøstligeiværksætterdynomo deliværksætterdynomo af kommunen. Herkvalitetsbevidte kvalitetsbevidtekvalitetsbevidte livkvalitetsbevidte liv liv livmed histo- børnefamilie. Her kan man bo onalt netværk, hvor byen udvik- er et godt lokalt fælleskab og riske og kulturelle oplevelser. med Rold Skov i baghaven. ler sig i samspil og konkur- ideer bliver til virkelighed med Her er et mindre serviceudbud Byen rummer alt, hvad der er rence med Aalborg, Randers, den store grad af iværksætteri. end i de større byer. Til gen- brug for i en travl hverdag og er Viborg og Aarhus. Her bosætter I Hadsund bor man naturskønt gæld får man som beboer en samtidig meget pendlervenlig man sig, hvis man vil have let lige ud til fjorden og med nemt større tryghed og nærhed. med både Aalborg, Hobro og adgang til det meste. pendleafstand til Aalborg og det Randers indenfor 40 minutters nye supersygehus. kørsel.

VI VIL Fastholde eksisterende borgere og sørge for, at det er attraktivt at flytte til kommunen.

Udnytte hovedbyernes synlighed og alle kommunens herligheder samt attraktioner til at øge bosætningen.

VI GØR Udlægger areal til i gennemsnit 140 boliger hvert år.

Matcher udbud af boliggrunde med efterspørgsel og tendenser på boligmarkedet.

Synliggør kommunale grunde og hjælper potentielle købere til at finde de rette byggegrunde. BOSÆTNING - 9 - Mariagerfjord 2020 Detailhandlen er en Derfor skal vi handle aktivt, eksempelvis bankerne. Ingen opland, hvor Kattegatkystens vigtig del af livet i både som kommune og private af de muligheder kan ske uden turister i sommerhalvåret bidra- aktører, hvis vi skal bevare det samarbejde mellem de forskel- ger med handel. Vi ønsker at byerne. Den har betyd- handelsliv, vi har i dag. Det lige aktører. Målet er klart: Mari- fastholde Hadsund som den ning for kommunens gælder i Hobro men også i de agerfjord Kommune ønsker nu mest betydende handelsby i attraktionsværdi i rela- øvrige hovedbyer. og i de kommende år at sikre den østlige del af kommunen. en stærk og levende bymidte i tion til blandet andet For at skabe en levende midtby Hobro. ’Hvor godtfolk er, kommer godt- bosætning, turisme, er det vigtigt, at den tilbyder folk til.’ Derfor vil vi i alle hoved- erhvervs- og kulturliv. oplevelser, der er værd at Hadsund handelsby byerne arbejde for at koncen- komme efter. Det kan være Hadsund er den mest bety- trere butikslivet. Det betyder, butikker, restauranter, kulturelle dende handelsby i den østlige at vi vil se på, om de områder Butiksstrukturen har ændret sig oplevelser, events og aktivite- del af Mariagerfjord Kommune. hvor man kan etablere nye markant gennem de seneste år. ter, men også opholds- og lege- Der er i dag gode indkøbsmu- butikker skal være mindre. På Antallet af detailhandelsbutikker muligheder, byrum med videre lighed i byen. Særligt i forhold den måde arbejder vi for, at de i Danmark er mere end halveret kan tilbyde oplevelser, der kan til dagligvarerbutikker har Had- butikker, der er i byerne, under- siden slut 1960’erne. Nethandel skabe liv i bymidten. sund et godt udbud, men også støtter hinanden. Det betyder har taget en del af handlen ud på udvalgsvarer er der et bedre også, at vi i de fire hovedbyer af vores byer. Nye forretnings- Hobro gågade udbud, end man ser i mange vil arbejde for at placere alle modeller og større bevægelig- I 2019-2020 arbejder vi med andre lignende byer. Det skyl- slags detailhandel i bymidten. hed hos kunderne gør også, at en strategisk helhedsplan for des bland andet byens store detailhandlen i vores bymidter gågaden i Hobro. Et projekt der er under pres. både handler om at skabe nye samarbejder mellem gågadens I dag er det alene Hobro i Mari- aktører, og fysiske rammer, der agerfjord Kommune, der kate- lever op til butikkernes krav i goriseres som en handelsby fremtiden. med betydende detailhandel i følge KL’s seneste rapport om Her arbejdea blandt andet med, detailhandel. I rapporten spås, hvordan man kan skabe plads at hvis 15 procent af daglig- til nye og mere pladskrævende varehandlen og 50 procent af butikskoncepter i den eksiste- udvalgsvarehandlen i fremtiden rende midtby. Måske skal der foregår via nettet, vil Mariager- helt nye bygninger til. Måske fjord Kommune slet ikke have skal nogle butikker flytte plads nogen betydende handelsbyer i gågaden så lokaler kan blive i 2030. Det vil vi gerne undgå, slået sammen. Måske skal så Mariagerfjord Kommunes funktioner, der ikke længere Mindre udbud af dagligvarehandel borgere har adgang til et godt er afhængige af en placering Større udbud af detailhandel og bredt udvalg af detailhandel. i gågaden omplaceres, som

- 10 - Mariagerfjord 2020 VI VIL Understøtte et varieret butiksudbud med mulighed for udvalgsvarer i de fire hovedbyer: Hobro, Hadsund, Mari- ager og Arden.

Sikre mulighed for detailhandel i større eller mindre omfang i alle kommuneplanlagte byer.

Arbejde for, at borgere i Mariagerfjord Kommune skal have et godt og bredt udbud af dagligvarer så tæt på deres hjem som muligt.

Fastholde Hobro som en betydende handelsby med et levende bymiljø og en velfungerende gågade med et bredt udbud af udvalgsvarer.

Arbejde for at koncentrere udvalgs- og dagligvarebutikker i bymidten af de fire hovedbyer.

VI GØR Udlægger centerområder til varieret detailhandel i alle hovedbyer.

Koncentrerer centerområderne i nogle byer, så vi får mere handelsliv men på et mindre område.

Tillader omdannelse af stueetagen til boliger udvalgte steder i bymidten af de fire hovedbyer.

Er positive i forhold til at ændre plangrundlag, så tiltag, der kan skabe rum for større butikslokaler i hovedbyernes gågader, kan realiseres.

DETAILHANDEL - 11 - Mariagerfjord 2020 Landdistrikterne dan- Danmarks smukkeste fjord. særligt det overskuelige og Landsbyernes bymønster ner rammen for mange Sådan lyder visionen for Mari- trygge nærmiljø, den tætte for- Udviklingslandsbyer er byer der agerfjord Kommune. Samtidig bindelse til naturen og land- har betydning for deres opland. borgeres hverdagsliv. har Byrådet med strategipla- skaberne, boliger til attraktive De har funktioner, der rækker Lige under halvdelen nen ’Med Byerne Forrest’ lagt priser samt et stærkt lokalt ud over landsbyen selv i form af Mariagerfjord Kom- op til, at det er kommunens engagement, der er attrak- af eksempelvis børnepasning, fire hovedbyer, der skal være tivt. Det skal det fortsat være, skole, indkøbsmuligheder eller munes befolkning bor vækstlokamotiver for hele kom- og eksisterende beboere skal anden form for offentlig eller pri- udenfor hovedbyerne munen - også for landdistrik- gerne blive boende. Når hver- vat service. i landsbyer eller det terne. Så hvilken rolle spiller dagslivet fungerer, så bliver det landsbyerne? også attraktivt at bo, leve og Landsbyer over 200 indbyggere åbne land. arbejde i landsbyerne. Derfor er markeret på kortet. Det er de Landsbyerne tilbyder en anden skal vi arbejde for gode betin- landsbyer, der klassifiseres som Det skal være attraktivt at måde at bo og leve på end gelser for et godt hverdagsliv i landsbyer ifølge planloven. Der- bo, leve og arbejde omkring vores hovedbyer. Her er det landsbyerne. udover er de øvrige kommuneplanlagte landsbyer markeret.

Med landsbyerne bymønster kan man se hvilken rolle den enkelte landsby har i sit lokal- område. Det er vigtigt, at udvik- lingslandsbyerne fortsat fungerer som byer med betydning for deres område. På den måde har vi til stadighed et fint udbud af private og offentlige service- funktioner spredt i hele kommunen. Det er ikke ensbety- dende med at det kommunale fokus udelukkende ligger her. Mariagerfjord Kommune støtter udvikling i samarbejde og samproduktion med dem, der kan og vil, uanset landsbyens mar- kering i bymønsteret. Udviklingslandsby Landsby over 200 indb. Samproduktion Øvrige rammelagte landsbyer Vi ønsker et stærkt samarbejde med borgerne i vores landdistrikter, lokalområder og

- 12 - Mariagerfjord 2020 landsbyer. Gennem samarbejde stedbundne potentialer, kvali- og samproduktion kan vi teter og udfordringer. På den VI VIL udvikle de løsninger, der passer måde sikrer vi lokalt ejerskab Gøre det attraktivt at bo i vores landsbyer, for dem der bedst til det enkelte lokalom- og lokalt ansvar, som er helt allerede bor der, eller dem som ønsker at bo i en landsby. råde og deres beboere. Lokal- afgørende for succesfuld udvik- områderne opfordres desuden ling. Ved at udarbejde lokale Fremme forhold, som har positiv betydning for attraktive til at opbygge samarbejder med udviklingsplaner, kan lands- og levedygtige lokalområder samt støtte op om lokale ini- andre lokalområder, hvor det byerne skabe fælles retning tiativer, der skaber gejst, glæde og kvalitet i landsbyer. giver mening. for udviklingen af netop deres område. Arbejde for, at der udarbejdes lokale udviklingsplaner. Vi vil understøtte de lokale initiativer, der skaber gejst, glæde Digital infrastruktur Hjælpe nødlidende landsbyer, ved eksempelvis opryd- og kvalitet i landsbyerne. Det Den digitale infrastruktur udgør ning og nedrivning. kan være, at plangrundlaget et centralt rammevilkår for både skal rettes til, så det bliver erhvervsliv og bosætning i Have en digital infrastruktur, der er moderne og tidssva- muligt at skabe et fælles møde- landsbyer og landdistrikt. Mari- rende. sted, eller at landsbyen mangler agerfjord Kommune vil have vejledning til at lave en udvik- en digital infrastruktur, der er VI GØR lingsplan. moderne og tidssvarende og Udarbejder en landdistriktspolitik på baggrund af §17.4 som sikrer, at borgere og virk- landdistriktsudvalgets anbefalinger. Udgangspunkt i det lokale somheder kan anvende nye Udvikling af kommunens lands- teknologier. Støtter lokal udvikling i samarbejde og samproduktion byer skal ske med udgangs- med dem, der kan og vil. punkt i den konkrete landsbys Faciliterer og hjælper til at udarbejde lokale udviklingsplaner.

Udlægger areal i kommuneplanen i takt med de konkrete lokale behov.

LANDSBYER OG LANDDISTRIKTER - 13 - Mariagerfjord 2020 Området omkring Beskyttelse og benyttelse af det åbne land udpeget og at udpegningerne oprindeligt Mariager Fjord er ene- Det overordnede formål med fastholdt landskabs- og natu- er lavet ud fra et mangelfuldt planlægningen af det åbne land rinteresser. Udpegningerne i grundlag. Der er samtidig et sti- stående på grund af er at skabe den rigtige afvejning de tidligere kommuneplaner for gende pres på arealerne i det sin beliggenhed og mellem benyttelse og beskyt- Mariagerfjord Kommune byg- åbne land, hvor flere pladskræ- naturen med nærhed telse. ger overvejende på amternes vende interesser kæmper om planlægning fra før 2007. Store den begrænsede plads. til fjord, skov og kyst. Planlægningen af det åbne land dele af de udpegende områder skal blandt andet gavne land- (eksempelvis særlige natur- Presset vil blive større i de kom- Værdierne i det åbne land er brug, klima, natur, landskaber områder) indeholder ikke de mende år, hvor den grønne mange, og de er vigtige i forhold og vandmiljø og samtidig skabe interesser, de er udpegede på omstilling vil kræve store are- til at nå visionen om at være et bedre muligheder for attrak- baggrund af. Det kan skyldes, aludlæg i det åbne land. Det godt sted at bo og leve. tive landdistrikter og friluftsliv. at naturen forandrer sig over er arealer til nye naturområder Historisk set har planlægningen tid, men det kan også skyldes, til klimaskove og genopretning af lavbundsområder. Det kan også være arealer til vindmøl- ler, solceller og andre alternative energiformer. Det er afgørende, at den grønne omstilling sker i synergi med de andre interesser i det åbne land og i samspil med lokalbefolkningen.

Blå-grøn-struktur Der er behov for forandring og planlægning af det åbne land ud fra nye tanker og principper. Vi ønsker at skabe grundlag for varige og positive forandringer for mennesker, natur og miljø ud fra en ny blå-grøn-struktur af det åbne land. (se kort) Den indeholder mange forskellige interesser som eksempelvis den overvejende del af den værdifulde natur og de særlige landskaber. Strukturen indeholder også mange rekreative interesser, samtidig med at lavbundsarealer binder store

- 14 - Mariagerfjord 2020 mængder af co2. Det er den initiativer, der drive udviklingen samlede sum af interesser, der af kommunen. gør områderne i strukturen vær- difulde og uerstattelige. ’Fælles Forandring’ Vi vil bygge videre på erfa- VI VIL Strukturen er en vision for en ringerne fra projektet ’Fælles Skabe grundlag for varige og positive forandringer for fleksibel udvikling af det åbne Forandring’, der bliver udført i mennesker, natur og miljø. land, der bygger på et grund- området ved Glenstrup Sø og læggende princip om flersidig Østerkær Bæk, syd for Hobro. Udvikle det åbne land som attraktion og værdiskaber for arealanvendelse. Det bety- Projektet demonstrerer, at jord hele kommunen. der, at flere interesser vareta- kan fordeles på nye måder som ges side om side i det samme på en og samme tid kan tilgo- Beskytte det uerstattelige. område, når det er muligt at dese flere mål og ønsker. Pro- forene interesserne. Et oplagt jektet er baseret på høj grad af Fremme flersidig arealanvendelse. eksempel er, at nye klimaskove inddragelse af de lokale parter skal spille en rekreativ rolle, og 100 procent frivillighed. Sikre udviklingsmuligheder for erhverv i det åbne land. samtidig med at de beskytter drikkevand. Statslig jordereform Sikre lokalt ejerskab til forandringerne af det åbne land. Den nye blå-grønne-struktur er Der kan fortsat ske udvikling samtidig en forberedelse til den VI GØR og forandringer inden for den statslige jordreform, der forven- Planlægger og administrerer det åbne land med blå-grønne-struktur. Tre af kom- tes igangsat i 2022. Formålet udgangspunkt i en blå-grøn-struktur. munen hovedbyer, Hobro, Had- med en jordreform er at skabe sund og Mariager, ligger inden plads til alle interesserne i det Gennemgår eksisterende arealanlæg for at sikre at alle for strukturen, og de skal sikres åbne land gennem jordforde- udlæg er relevante – herunder udpegning af et nyt grønt de nødvendige udviklingsmulig- ling med flersidig arealanven- Danmarkskort. heder i respekt for og samspil delse. Midler til jordfordeling er med de omkringliggende inte- det manglende værktøj, der kan Indtænker ejerne og nye muligheder for rekreative anven- resser. Det vil blive nødvendigt skabe økonomiske mulighe- delser, når vi laver projekter i det åbne land. at foretage nye prioriteringer der for at flytte på eksisterende mellem de mange interesser og interesser. Deltager aktivt i statslige tiltag omkring det åbne land - flytte på eksisterende interesser eksempelvis en jordreform. for at opnå den optimale udnyt- Den blå-grønne-struktur skal telse af det åbne land. give en overordnet retning for, hvor beskyttelsesinteresserne Lokalt ejerskab skal fremmes, og hvor der er Vi ønsker at være hovedfacili- plads til en mere intensiv udnyt- tator for udviklingen af det åbne telse af det åbne land. land. Det lokale ejerskab skal sikres gennem støtte til lokale DET ÅBNE LAND - 15 - Mariagerfjord 2020 Velfungerende infra- vil blive yderligere forstærket på sigt, hvis der ikke sker en struktur skal øge Mari- udvidelse af kapaciteten af det agerfjord Kommunes overordnede vejnet i Jylland. Lufthavn attraktion som bosæt- Trængselsproblemerne på E45 Lindholm nings- og erhvervs- skal løses på E45, inden der Aalborg Vestby etableres en ny midtjysk motor- Aalborg kommune. Det er også vej. en afgørende fak- Skalborg AALBORG KOMMUNE tor for udviklingen af Midtjysk motorvej Svenstrup En ny motorvej ned gennem turismen. Støvring Jylland vil styrke Hobros rolle REBILD KOMMUNE som trafikalt knudepunkt på Skørping Vi ønsker at fastholde og både nationalt og lokalt plan. udvikle kommunens naturlige Det vil være optimalt at lave Arden funktion som et infrastruktu- indfletningen til E45 umiddel- MARIAGERFJORD relt knudepunkt i Nordjylland. bart nord for afkørsel Hobro N. Hobro KOMMUNE

Forbindelser af høj klasse Derved kan de eksisterende Lyntog Frederikshavn-KBH til de nationale og internati- anlæg udnyttes i vidt omfang, Aalborg nærbane og IC Eventuel forlænget nærbane onale transportkorridorer er og en ny motorvej vil få størst Motorvej E45 Eventuel midtjysk motorvej afgørende for bosætnings- og betydning for pendlermønstre Superstop erhvervsudviklingen. og byudvikling.

Udviklingen i Mariagerfjord Forlængelse af nærbane store knudepunkter, vil være et Kommune er afhængig af Aalborg Nærbane spiller en Det er oplagt at forlænge nær- kvantespring for pendlere mel- udviklingen i Aalborg og Det vigtig rolle for den lokale pend- banen til Hobro for at styrke lem de tre byer. østjyske bybånd. Det er helt lertrafik, og har potentiale til forbindelsen med Aalborg. Det afgørende, at forbindelserne til endnu mere. Arden er i dag den er dog afgørende, at en forlæn- Hobro skal være en central disse nationale kraftcentre er eneste station mellem Aalborg gelse ikke sker på bekostning del af timemodellens stations- velfungerende. og Hobro, som kun betjenes af lyntogsbetjeningen af Hobro. netværk til fordel for hele Him- med et tog i timen. Når nærbanen kobles på Aal- merland. En station i Hobro vil E45 borg Lufthavn, vil det under- samtidig aflaste såvel Aalborg Den østjyske motorvejskor- Mariagerfjord Kommune arbej- støtte erhvervslivet og bosæt- som Aarhus for biltrafik, ved at ridor (E45) har stor betydning der løbende for, at nærbanen ningen i alle stationsbyerne tiltrække pendlere fra de store for udviklingen i Mariagerfjord føres til Arden. Det vil styrke langs banestrækningen. pendleroplande der omkranser Kommune. Udviklingen i Midt- bosætningsmulighederne i de to byregioner. og Østjylland har betydet, at der Arden, sammenhængskraften i Superstop i Hobro er begyndende problemer med Himmerland og gøre Arden sta- Realiseringen af timemodellen Hobro kan udvikles til et vig- fremkommeligheden omkring tion til en reel brik i det strategi- for lyntogsdrift med Aalborg, tigt superstop for pendlere, der de større byer. Problemerne ske vejnet. Aarhus og København som de skifter fra bil til tog for at tage

- 16 - Mariagerfjord 2020 til Aalborg, Aarhus eller læn- Fælles transport i gere ned i Jylland. Et super- fremtiden VI VIL stop i Hobro vil kunne tiltrække Den kollektive trafik udenfor Udbygge og styrke Mariagerfjord Kommune som det pendlere fra hele Himmerland, hovedtrafikårerne og de større naturlige knudepunkt for infrastruktur til Nordjylland. Viborg, Skive, Favrskov og byer bliver stadig mere udfor- Djurslands kommuner. Mari- dret. Arbejde for udvidelse af nærbanen til Mariagerfjord agerfjord Kommune vil derfor Kommune. indrette en superpendlerplads Derfor afprøver man forskellige ved banegården i Hobro med alternativer rundt om i landet. Styrke hovedbyernes interne infrastruktur - også for let adgang til motorvej og lan- Nogle steder kører der chaffør- bløde trafikanter. deveje. Målet er at skabe gratis, løse busser, der arbejdes med gridningsfri overgange imellem kollektiv transport der kan tilpas- Arbejde for at trængselsproblemer på E45 løses, før forskellige transportformer, som ses så som flextur og plustur etablering af midtjysk motorvej. det for eksempel ses i Aalborg og delebilsordninger afprøver vi Lufthavn. Herved lettes trængs- bland andet i Havbakke distrik- Arbejde for tilslutning af midtjysk motorvej til E45 så tæt len i Aarhus og Aalborg. Sam- tet i Mariagerfjord Kommune. på Hobro som muligt. tidig øges passagergrundlaget på lyntogene og bidrager til en Vi vil i fremtiden skulle arbejde Arbejde for øget fremkommelighed på rute 507 fra Aal- mere bæredygtig transportprofil. meget mere med de alternative borg til Randers. transportløsninger. Forbindelser på tværs VI GØR Mariagerfjord Kommune er en Lokal infrastruktur Forbinder nye byområder til overordnet vej- og stinet, langstrakt kommune, og den Den lokale infrastruktur i hoved- samt offentlig transport. eneste faste forbindelse over byerne skal sikre sammenhæn- fjorden er ved Hadsund. Det gende og attraktive byer. Det Reserverer plads til superpendlerplads ved Hobro. giver udfordringer i forhold til er for eksempel afgørende at at sikre god adgang til arbejds- nye byområder forbindes til det Udlægger pendlervenlige boligområder ved den overord- pladser, uddannelsesinstituti- overordnede vej- og stinet samt nede infrastruktur. oner, idrætsanlæg, kulturhuse den kollektive trafik. med videre. Arbejder for en østlig udviklingskorridor fra Aalborg til Randers via Hadsund. Vi vil løbende arbejde for at styrke vej- og stinettet samt den kollektive trafik på tværs af kommunen. Det vil vi gøre både nord og syd for Mariager Fjord gennem samarbejde med de ansvarlige myndigheder og samarbejdspartnere. INFRASTRUKTUR - 17 - Mariagerfjord 2020 Mariagerfjord Kom- for mere videnstunge sekto- erhvervsarealer til rådighed. Nye krav mune er et godt sted rer som eksempelvis energi og Det er særligt afgørende, at der Planloven fra 2018 indeholder clean tech-området samt inden- er udlagt de rigtige erhvervs- nye krav til kommunerne plan- at starte og drive for medico, turisme/oplevelses- områder ved kommunens fire lægning. Kommunerne skal virksomhed. Plan- økonomi og forretningsservice. hovedbyer: Hobro, Hadsund, nu udpege erhvervsområder, lægningen skal sikre Mariager og Arden. som helt eller delvist skal for- Mariagerfjord Kommune er beholdes produktionsvirksom- erhvervslivets udvik- blandt de bedste danske kom- Erhvervsområderne skal sikres heder. Produktionsområder kan lingsmuligheder. muner, når det handler om tilstrækkelige udviklingsmulig- også indeholde transport– og iværksætteri og vækst for heder og samtidig ikke forhin- logistikerhverv. Mariagerfjord Kommune har iværksættere. Det samme gør dre anden byvækst. Vi skal en robust erhvervsstruktur sig gældende i forhold til at udlægge områder til forskellige Erhvervsområder til produk med virksomheder inden for skabe innovation i eksisterende byformål så miljøkonflikter und- tionsvirksomheder skal frihol- de klassiske og lokalt stærke virksomheder og inden for nye gås. Vi skal for eksempel sikre, des for anden anvendelse for erhvervssektorer som landbrug, sektorer. at vi ikke udlægger arealer til at forebygge miljøkonflikter og fødevarer, byggeri, automation/ støjende aktiviteter i nærheden dermed undgå at indskrænke ventilation, handel og underle- Attraktive erhvervsarealer af boligområder. produktionsvirksomhedernes verandørvirksomhed. Den fysiske planlægning skal drifts- og udviklingsmulighe- understøtte erhvervsudvik- Den fysiske planlægning kan der. Det betyder for eksempel, Der arbejdes samtidig for at lingen ved at sikre, at der er samtidig støtte innovative virk- at der ikke kan planlægges for skabe nye arbejdspladser inden tilstrækkelige og attraktive somheder ved at udlægge serviceerhverv eller lignende i specialiserede erhvervsområ- områderne. der. Der er allerede udlagt et erhvervsområde til brintvirk- Der skal ske en vurdering af somheder i Hobro. Planlæg- behovet for udlæg af områder til MARIAGERFJORD ERHVERVSRÅD ningen af erhvervsområder produktionsvirksomheder i den vil have et særligt fokus på at kommende revisionen af kom- Mariagerfjord Kommune samarbejder med Mariagerfjord skabe mulighed for etablering muneplanens retningslinjer og Erhvervsråd om at skabe de bedst mulige rammebetingelser for af nye klyngedannelser. rammeområder. iværksættere og etablerede virksomheder. Det er Mariagerfjord Erhvervsråd, der udøver den praktiske og daglige service over- For at fastholde eksisterende Mariagerfjord Kommune vil i for de lokale virksomheder. og tiltrække nye virksomhe- den forbindelse indgå i en dia- der er det afgørende at vi har log med erhvervsvirksomhe- Mariagerfjord Erhvervsråd har som hovedopgave at levere erhvervsområder med direkte derne om behov og muligheder aktiv erhvervsfremme og professionel erhvervsservice. Rådet adgang til motorvejsnettet. Der for udlæg af områder til produk- servicerer virksomheder, fungerer som det lokale erhvervslivs er udlagt et område til trans- tionsvirksomheder. sparringspartnere, byder nye virksomheder velkommen, under- porttunge erhverv ved motor- støtter gode ideer, hjælper iværksættere godt i gang og tager vejsafkørslen ved Sdr. Onsild, initiativ til nye aktiviteter. der kan udvides efter behov.

- 18 - Mariagerfjord 2020 VI VIL Sikre rammerne for en positiv erhvervsudvikling i den fysiske planlægning.

Udlægge erhvervsområder til både traditionelle og videnstunge arbejdspladser.

VI GØR Planlægger for tilstrækkelige og attraktive erhvervsarealer ved kommunens hovedbyer.

Indretter byerne så miljøkonflikter undgås.

Planlægger for erhvervsarealer med hurtig adgang til motorvejsnettet.

Udlægger specialiserede erhvervsområder- for eksempel til brintvirksomheder.

Indgår dialog med virksomhederne om behovet for udpegning af områder til produktionsvirksomheder.

ERHVERVSUDVIKLING - 19 - Mariagerfjord 2020 Mariagerfjord Kom- Udviklingen af rekreative mulig- turismen i Mariagerfjord Kom- et stort potentiale, der kan mune rummer mange heder kan medvirke til at skabe mune. Turismen bidrager med udvikles i Mariagerfjord Kom- gode rammer for bosætning og en vigtig indtægt og beskæfti- mune i de kommende år. gode oplevelser, der erhvervsudvikling. De rekrea- gelse i kommunen. Der er kan udvikles til gavn tive muligheder er en vigtig brik stadig et uforløst potentiale i Der ligger desuden et stort for både gæster og i visionen om, at det skal være turismeerhvervet. Det er vigtigt, potentiale i Mariager Fjord, der attraktivt at bo, arbejde og leve i at planlægningen sikrer mulig- byder på lystfiskeri i internatio- Mariagerfjord borgere. Mariagerfjord Kommune. heden for etablering af tilstræk- nal topklasse. Det er især hav- kelige overnatningsfaciliteter, ørreder, der tiltrækker lystfi- Mariagerfjord Kommune har Nogle af virkemidlerne for at især i området ved Østkysten. skere. Den fysiske planlæg- mange oplevelsesmuligheder, fremme friluftslivet er rekreative ning skal medvirke til at udløse som både gæster og borgere cykel-, gang- og ridestier, En stor del af turismen og fri- potentialet ved at øge tilgænge- efterspørger. Der er et særligt primitive lejr- og rastepladser. luftslivet foregår i områder med ligheden til fjorden. behov for at kvalitetsforbedre Det kan eksempelvis være blå store landskabs- og naturvær- de nuværende tilbud og skabe stier på Mariagerfjord til kajak- dier, som er en afgørende del Fyrkat Ådal rummer mange bedre adgang til dem. sejlads. Det handler samtidig af Mariagerfjord Kommunes oplevelser med kulturhistorie og om at styrke synligheden af uerstattelige attraktion. Det er natur af national betydning. Der Adgang til gode rekreative mulighederne gennem formid- en særlig udfordring at sikre til- arbejdes på at få vikingeborgen muligheder kan styrke befolk- ling og bedre skiltning. strækkelige udvidelsesmulig- Fyrkat på Unescos verdens- ningens sundhed og livskvalitet heder for nye og eksisterende arvsliste. Hvis det lykkes, vil det gennem oplevelser i naturen, i Samme muligheder spiller en anlæg uden at tilsidesætte tiltrække opmærksomhed og landskabet eller kulturmiljøet. væsentlig rolle for udvikling af væsentlige landskabs- og besøgende fra ind- og udland. naturhensyn. Hærvejen løber desuden gennem området og vil blive forbun- Flersidig arealanvendelse er det til et større Hærvejsprojekt. et grundlæggende princip for planlægningen af Mariager- Oplevelsesrum fjord Kommune. Det betyder, Mariagerfjord Kommune har at flere interesser varetages forskellige oplevelsesrum: Øst- i det samme område, når det kysten, Mariager Fjord og Rold er muligt at forene og skabe Skov. De tre områder er meget synergi mellem interesserne. forskellige og bidrager på forskellige måder til turismen og Et eksempel er den nye van- oplevelsesmuligheder. Vi vil drerute øst for Hobro, der går planlægge og udvikle områ- gennem helt særlige landska- derne på baggrund af deres ber og naturområder. Ruten eksisterende, stedbundne kva- blev indviet i 2016 og tiltrækker liteter. turister fra hele Europa. Van- dringsturisme har vist sig som

- 20 - Mariagerfjord 2020 Østkysten kulturmiljøer som for eksempel Mariagerfjord Kommune er industriområdet ved Dania. Tre kendt som kystferiedestination af kommunens største byer er på grund af Østkysten. Den beliggende langs fjorden. Byerne største del af turismeomsætnin- spiller en central rolle som leve- VI VIL Udvikle og forbedre de rekreative muligheder for både gen sker i området, der tiltræk- randører af handel, service og gæster og Mariagerfjord Kommunes borgere. ker internationale gæster, især oplevelser. Udpegning af Mari- fra Norge og Tyskland. Området ager som Udvikle de udpegende oplevelsesrum med udgangspunkt fungerer som tragt for resten af Cittaslow, påvirker områdets i deres stedbundne kvaliteter. Mariagerfjord Kommune. Turi- mulighed for at tiltrække især endagsturister. sterne kommer til kommunen Skabe mulighed for at flere borgere bliver fysiske aktive. på grund af østkysten og opsø- ger derefter oplevelser og for- Overnatningerne i området sker Sikre tilstrækkelige udviklingsmuligheder for turismeer- skellige servicetilbud i resten af overvejende på hoteller og cam- hvervet, herunder varierede overnatningsmuligheder. kommunen, særligt i oplevelses- pingpladser. Det er afgørende, rummet omkring Mariager Fjord. at der sikres tilstrækkelige udvi- delsesmuligheder til både eksi- VI GØR Den altovervejende del af turi- sterende og nye anlæg. Der er Udlægger tilstrækkelige arealer til turisme- og fritidsfor- sternes overnatninger sker allerede uudnyttede rammer for mål. på Østkysten. Langt de fleste sengepladser i Mariager, Hobro overnatninger i området sker og Hadsund. Så det er oplevelser Sikrer de rekreative muligheder i planlægningen eksem- på nuværende tidspunkt i som- og anlæg til oplevelser, der skal pelvis cykel-, gang- og ridestier, primitive lejr- og raste- merhuse og på campingplad- fremmes frem for overnatnings- pladser. ser. Antallet af sengepladser muligheder. til hotelformål og lignende er Kombinerer uerstattelig attraktioner med rekreative ople- stærkt begrænset i området. Rold Skov velser, hvor det er muligt. Udvikling af området vil kræve Oplevelsesrummet omkring et mere varieret udbud af over- Rold Skov danner en enestå- Forbedrer adgangen til de rekreative områder. natningsmuligheder. Det gælder ende ramme for naturoplevelser, etablering af nye anlæg, men bevægelse og rekreation for især Arbejder for en samlet cykel/gangsti hele vejen rundt om også udvidelse af eksisterende. kommunens borgere. Områ- Mariager Fjord. dets betydning for turisme er Mariager Fjord ganske lille på nuværende tids- Fjordens historie-, kultur- og punkt. Området har et uudnyttet naturoplevelser tiltrækker turi- potentiale i turistsammenhænge. ster og giver kommunens bor- Der skal sikres mulighed for gere unikke oplevelser. Attrak- mindre anlæg til at understøtte tioner og aktiviteter er placeret anvendelsen af området. Det er som punkter langs fjorden. Det er eksempelvis cykelruter og pri- blandt andet golfbaner og unikke mitive overnatningsmuligheder i shelters eller telt. TURISME OG FRITID - 21 - Mariagerfjord 2020 Med en bæredygtig nok til at fortsætte i vores børns gøre en forskel globalt ved at Bæredygtighed opnået udvikling sikrer vi, at og børnebørns levetid. fremme en bæredygtig udvik- Mariagerfjord Kommune er godt Det kræver, at vi finder nye ling lokalt, da alt vi gør er for- på vej til at opnå flere mål fra de generationer, der og mere langsigtede måder bundet med omverdenen. Det tidligere strategier: følger efter os, har de at opretholde den levestan- er, hvad de internationale ver- Der er identificeret byroller for samme muligheder dard, som den fossile tidsalder densmål, handler om. de fire hovedbyer Hobro, Had- har bragt med sig. Kun på den sund, Mariager og Arden gen- for at få opfyldt deres måde kan vores efterkommere FN’s 17 verdensmål nem initiativet ’Med Byerne behov, som vi har haft. også nyde godt af den velstand, Verdensmålene for bæredygtig Forrest’. Der udarbejdes tillige vi har skabt uden at skulle und- udvikling består af 17 mål, som byudviklingsplaner, hvor ele- Det lange sigte være de ting, vi har taget for blev vedtaget af verdens lande menter som natur i byen, mobi- Siden mennesker fandt ud af givet. Det drejer sig om en rig under FN i 2016. De skal sætte litet og klima indarbejdes. at udnytte fossile brændsler til og mangfoldig natur, et rent verden på kurs mod en mere energi og transport, har verden miljø og et godt klima, rigeligt bæredygtig fremtid. Verdens- Sundhedsambassadører er forandret sig enormt på meget med fødevarer og drikkevand, målene hviler på FN’s Agenda med til at implementere sund- kort tid. Udviklingen er gået så sunde boliger og gode trans- 21-arbejde som har til formål at hedstiltag. stærkt, at vi på rekordtid har portmuligheder. fremme en bæredygtig udvik- brugt så mange af jordklodens ling i det 21. århunderede. Græsningsprojekter gennemfø- ressourcer, at der ikke vil være Mariagerfjord Kommune kan res i samarbejde med lodsejere I Danmark er Agenda 21 ind- og landbrugets organisationer, arbejdet i Planloven med krav til og der er naturpleje i fredninger. kommunalbestyrelsen om at FN’s 17 verdensmål er sym- redegøre for, hvordan kommu- Der er opmærksomhed på tiltag Biodiversitet Sundhed boliseret af cirklen med de nen arbejder for at fremme en til forbedringer af vandmiljøet i mange farver. I centrum for ver- bæredygtig udvikling. Mariager Fjord med forunder- densmålene er bæredygtighed, søgelser til projekter om iltning, der er resultatet af at sammen- Mariagerfjord Kommune har muslinger og ålegræs. tænke Natur, Mennesker og hidtil arbejdet med bæredygtig- Natur Økonomi Økonomi. hed gennem initiativet Aalborg Energibesparelser i kommunale Klima De fem indsatsområder for Commitments og ved at sam- bygninger, etablering af vind- Bæredygtighed Mariagerfjord Kommune er Bio- menkoble kommunens Agenda møller, solvarme i fjernvarmen diversitet, Sundhed, Energi, 21 strategi med planstrategien. og samarbejde med kommmu- Mennesker Klima og Ressourcer. Til de ner i Nordjylland om 100 pro- Ressourcer fem indsatsområder knytter sig Fremover vil indsatsen fortsat cent vedvarende energi. Det er især verdensmål nummer 3, 6, være koblet til planstrategien i nogle af de mange tiltag inden- 7, 9, 11, 12, 13, 14, og 15. Men den fælles Mariagerfjord Stra- for energi. alle verdensmål indgår i mere tegi, men FN’s verdensmål vil Energi eller mindre grad. få en mere central rolle i kom- Handleplan for klimatilpasning munens indsats for at fremme er vedtaget, forundersøgel- bæredygtighed. ser til et sluseanlæg i Hobro er

- 22 - Mariagerfjord 2020 gennemført og klimatilpasning sundhed og trivsel i centrum for indarbejdes i flere lokalplaner, arbejdet med at fremme bære- projekter og spildevandsrens- dygtighed. En sund befolkning i ning. Affaldssortering ved hus- bæredygtige, naturlige omgivel- stande og erhverv er i gang og ser giver de bedste muligheder VI VIL Synliggøre, hvordan kommunen arbejder med FN’s ver- lokale miljøagenter formidler for kulturel, social og økono- densmål og bruge verdensmålene til at fremme bæredyg- om affaldsområdet. misk udvikling og innovation. tighed. Cykelstier er etableret mellem Et grundlæggende element for Gøre en særlig indsats i forhold til Biodiversitet, Klima, Astrup og Arden og mellem at få en bæredygtig udvikling Energi, Sundhed og Ressourcer. Assens og Mariager. Der er er, at resultaterne bliver skabt kommet flere markerede van- sammen med alle, der bor, dreruter i samarbejde med lever og arbejder i kommunen. VI GØR lokale i eksempelvis Kastbjerg Lægger vægt på at inddrage og skabe resultater sammen Ådal og ved Als. Kommunen kan vise vejen ved med borgere og erhverv. at indarbejde bæredygtighed Særligt fokus i kriterier for indkøb og inve- Udpeger bæredygtighedskriterier for indkøb og investe- Udover at give FN’s verdensmål steringer, både for at fremme ringer. en særlig rolle til at fremme udbredelse af bæredygtige pro- bæredygtighed, vil Mariagerfjord dukter og for at inspirere andre Sætter biodiversitet på dagsordenen med bred forankring Kommune, som en naturrig til handling. og inddragelse. kommune, gøre en særlig indsats for at fremme biodiversitet Indarbejder klimatilpasning i planer, projekter, vedligehold på land og i vandet gennem en og beredskab. bred borgerinddragende proces. Arbejder for grøn omstilling til vedvarende energi og Omstilling til vedvarende reducerer udledning af drivhusgasser gennem strategisk energi er en forudsætning for energiplanlægning. at bremse klimaforandringer og sikre levedygtige lokalsamfund Sætter fokus på sundhed gennem tværfaglighed. med god mobilitet i fremtiden. Det skal kobles med klimatil- Tager ansvar for at genanvende flest mulige ressourcer pasning, da ikke alle klimakon- og minimere affald. sekvenser kan undgås.

Det kræver, at vi er ansvarlige omkring forbrug af ressourcer samt genanvender og reducerer mængder af affald.

Ultimativt er menneskers BÆREDYGTIG UDVIKLING - 23 - Mariagerfjord 2020 ”Sammen står vi stær- gennem Business Region North Bæredygtighed sikres gennem 1/3 af regionens indbyggere, kere” er et fællesaf- Denmark (BRN), hvor de nord- et aktivt samarbejde om at finde og væsentlige dele af det nordjyske kommuner og Region fleksible og langsigtede løsnin- jyske erhvervsliv samlet i og snit, udarbejdet af de Nordjylland arbejder sammen ger på tværs af regionen. Der- omkring Aalborg, udgør byen nordjyske kommuner om en fælles vækstdagsor- ved kan der opnås holdbare et kraftcenter for landsdelens og Region Nordjyl- den. Ved at identificere fælles resultater for bæredygtig social, erhvervsudvikling. En positiv udfordringer, udvikle løsninger økonomisk og miljømæssig udvikling i Nordjylland er stærkt land i regi af BRN, til og drage fordele af hinandens udvikling. afhængig af nære relationer og at indgå i de kommu- styrker, øges sammenhængs- samarbejde imellem erhvervs- nale planstrategier og kraften og dermed forudsætnin- Den demografiske udvikling liv, uddannelsesinstitutioner gerne for vækst, udvikling og med en stigende levealder, og myndigheder i Aalborg og REVUS. Fællesafsnit- jobskabelse i hele Nordjylland. et faldende fødselstal og ten- landsdelens øvrige kommuner. tet er derefter båret densen, at mange unge flytter fra REVUS over i RUS. Fælles vilkår for vækst og ud af regionen betyder samti- De nordjyske byer er kraftcen- De erhvervs- og turis- udvikling dig, at bosætningen og væk- tre for kultur, innovation og En lang række fælles og glo- sten koncentreres i de større byliv. Byerne har forskellige merettede dele ved- bale vilkår påvirker Nordjyllands byer. Dermed er der færre styrkepositioner og roller inden rører alene kommu- udvikling, ligesom Nordjyllands til at sikre virksomhedernes for bosætning, erhverv, natur og nernes indsats, mens beliggenhed spiller en rolle for vækst og imødekomme beho- kultur, og derfor skal der satses udviklingsmulighederne: vet for uddannet og kvalificeret på forskellige udviklingsstrate- de øvrige dele er fæl- Globalisering og den teknolo- arbejdskraft. gier alt efter den enkelte bys les for kommuner og giske udvikling, særligt på det styrker og identitet i et sam- region. digitale område, åbner op for Styrkepositioner og vækst- menhængende Nordjylland. En nye løsninger på samfunds- potentialer positiv udvikling kræver, at der mæssige udfordringer, og giver Nordjylland skal styrkes ved er nære relationer og samarbej- Med et stærkt og innovativt nye forretningsmuligheder for at samarbejde strategisk og der på kryds og tværs af regio- erhvervs- og uddannelsesmiljø, erhvervslivet, men det kræver målrettet med de særlige sted- nen. Vi er hinandens nødven- og gode rammer for borgernes ressourcer og de rette kompe- bundne kvaliteter, styrkepositio- dige forudsætninger og er alle hverdagsliv, har Nordjylland tencer, hvis mulighederne skal ner og vækstpotentialer, der er i afhængige af, at der er et net af et stort potentiale for at kunne udnyttes optimalt. regionen: attraktive og levedygtige byer klare sig i den nationale og og oplande. internationale konkurrence. Det Klimaforandringerne foregår Det sammenhængende kræver et målrettet samarbejde hurtigere end nogensinde og Nordjylland Det forbundne og mobile på kryds og tværs af regionen - giver anledning til at kigge mod Nordjylland indgår i et natio- Nordjylland for udvikling og vækst kommer bæredygtighed samt nye og nalt og internationalt samspil En stærk nordjysk infrastruktur ikke af sig selv. I Nordjylland grønnere forretningsmodeller. af byer og regioner. Universi- er en forudsætning for at styrke står vi stærkere sammen, når vi Samtidig er der fortsat behov tetsbyen Aalborg er en dynamo mobiliteten og skabe vækst evner at skabe fremtidens løs- for omstilling til vedvarende for regionen ligesom de større og beskæftigelse. Infrastruktur ninger i fællesskab. Det gør vi energikilder for at reducere byer i kommunerne er det for binder Nordjylland sammen og på mange måder - blandt andet udledningen af CO2. hvert deres nærområde. Med forbinder regionen med resten

- 24 - Mariagerfjord 2020 af Danmark. Hvis vækstpo- Det grønne og energiske tentialerne i Nordjylland skal Nordjylland VI VIL udnyttes optimalt, er det vigtigt, Der er et stort potentiale i at Arbejde for et trafikalt sammenhængende nordjylland at det bliver nemmere at flytte styrke indsatsen inden for mennesker, gods, viden, idéer bæredygtighed, brug af grøn Understøtte arbejdet indenfor bæredygtig energi og data rundt i regionen. Derfor teknologi og nye grønne for- skal der samarbejdes målrettet retnings og samarbejdsformer. Arbejde for decentral placering af uddannelsestilbud om at styrke både de fysiske og Nordjyllands styrkepositioner digitale forbindelser i og mellem inden for energiteknologi kan fx VI GØR Nordjylland og resten af Dan- understøttes igennem fælles, Har fokus på at forlænge nærbanen til Mariagerfjord kom- mark. strategisk energiplanlægning, mune. som fremmer teknologiske løs- Det attraktive Nordjylland ninger og systemer inden for Understøtter arbejdet med den 3. limfjordforbindelse med Nordjylland udmærker sig på vedvarende energi. det for øje at trængselsproblemer på E45 løses sidelø- flere områder – også i en inter- bende. national sammenhæng. Det Det kompetente Nordjyl- gælder fx de mange nordjyske land Arbejder videre med bæredygtig energi og brint. turistattraktioner, den fantasti- Aalborg universitet giver, med ske kyst, naturoplevelser og sine mange internationale styr- kulturperler, som danner et godt kepositioner og kompetencer, grundlag for oplevelser, bosæt- Nordjylland en særlig position, ning og rekreation og er med til som er afgørende for Nord- at løfte hele regionen. jyllands udvikling. Sammen FAKTA OM REVUS OG RUS med professionshøjskoler, de De regionale vækst og udviklingsstrategier (REVUS) blev Det virksomme Nordjyl- tekniske skoler og et net af frem til 2019 udarbejdet af de danske regioner og vækst- land erhvervsfaglige og mellemlange fora. REVUS var en strategi for udvikling og vækst af de Nordjylland har et robust og videregående uddannelsesinsti- enkelte regioner og havde tillige fokus på erhverv. mangfoldigt erhvervsliv med tutioner, er universitetet med til særlige styrkepositioner inden at levere veluddannet arbejds- I 2019 blev erhvervsudvikling en selvstændig indsat og for bæredygtig energi, IKT, kraft til erhvervslivet. En fælles ikke en del af regionernes arbejde. Regionerne har nu fødevarer, oplevelser, byggeri indsats allerede i folkeskolen er ansvaret for at udarbejde en regional udviklingsstrategi og logistik. Endvidere sikrer særlig vigtig for den fremtidige (RUS). Den regionale udviklingsstrategi for Nordjylland nærheden til Vesterhavet, Kat- samfunds- og erhvervsudvik- hedder ”Mulighedernes Nordjylland: Regional Udviklings- tegat og Limfjorden de maritime ling, herunder adgang til kvalifi- strategi 2020-2023”. erhverv en særlig styrkeposition ceret arbejdskraft. og giver vigtige transportveje for gods og mennesker. SAMMEN STÅR VI STÆRKERE - 25 - Mariagerfjord 2020 Følgende planer og planforslag er vedtaget siden kommuneplanens vedtagelse 19.12.2013 Vedtagne lokalplaner

61 Hadsund Havn - vest 64 Område med etageboliger på Skivevej i Hobro 66 Offentlig område vedAlsvej i Hadsund 70 Hadsund Havn - Øst 71 Sommerhusområdet Bondes Bakke ved Als 72 Centerområde ved Østergade og Miehesgade i Arden 74 Øster Hurup bymidte 75 Område til offentligt formål ved Sødisbakke i Mariager 76 Område til offentlige formål ved Egevej iAssens 77 Område til erhverv og institutionsformål ved Myhlenbergvej i Arden 78 Centerområde ved Brogade, Havnegade og H.I. Biesgade i Hobro 79 Område til erhvervsformål ved Fabriksvej og Bygmestervej i Hadsund 80 Område til boligformål ved Toftekærvej i Hadsund 82 Sødisbakke i Mariager 83 Område til boligformål ved Skoletoften og Gl. Skolevej i Valsgaard 84 Område til solfangeranlæg ved kraftvarmeværket i Øster Hurup 85 Område til erhvervsformål mellem Vive og Østergårde 86 vindmølleområde Døstrup Vest 88 Område til erhvervsformål ved Industriparken i Hadsund 89 Område til solfangeranlæg ved fjernvarmeværket i Als 90 Bolig- og erhvervsområde ved Bønfeltvej i Astrup 91 Bolig- og erhvervsområde ved Kirketerp i Hobro 92 Område til solfangeranlæg ved kraftvarmeværket i Veddum 94 Centerområde på Havnen 4 i Øster Hurup 95 Bolig- og erhvervsområde mellem Krügersgade, Mejerigade og Alsvej i Hadsund 96 Boligområde ved Kirkesvinget i Oue 97 Blandet bolig- og erhvervsområde nord for Jernbanegade i Hadsund 98 Boligområde ved Korsgade og Vestergade i Hobro 99 Erhvervsområde ved Rostrup Byvej i Rostrup 100 Boligområde Arden Vest 101 Offentligt område ved Edderupvej iAssens 102 Offentligt område mellem Gl. Hobrovej, Hjulhusvej og Rinddalen i Mariager

- 26 - Mariagerfjord 2020 103 Erhvervsområde ved Stadionvej og Ved Stranden i Hadsund 104 Bolig- og sommerhusområde ved Klydevej og Gl. Hedegaardsvej 105 Boligområde på Hadsund Havn - Øst 106 Veteranjernbanen på havnen i Mariager 107 Boligområde i det nordlige Valsgård 109 Vindmølleområde Handest Hede 110 Boligområde v/ Sdr. Truevej i Vebbestrup 111 Lystbådehavn ved Thygeslundvej Hadsund 112 Tæt/lav boligområde ved Hostrupvej i Hobro 113 Landsbyen Skelund 114 Udvidelse af erhvervsområde nord for Humlemarken i Hobro 115 Blandet byområde ved Kirketerp i Hobro 116 Landsbyen Veddum 117 Erhvervsområde ved Viborg Landevej, Sdr. Onsild 118 Udvidelse af Fjordparken i Mariager 119 For området ved Multihuset i Øster Hurup 124 Tilbygning til Rosenhaven i Hørby Skoleby ved Hobro 127 Boligområde ved Hadsundvej/Ravnborgvej. Als 130 Centerområde ved Fjordgade-Havnevej, Mariager 131 Daginstitution på Solvej i Hobro 132 Boligområde ved Hvilhøj, Hobro 133 Ambu pladsen i Hobro 134 Sommerhusbebyggelse på Færgehagevej i Mariager 135 Etageboliger på Skibsgade i Hobro 137 Boligområde på Hobrovej i Hadsund 138 Boligområde, Hostrupvej 85, Hobro 139 Etageboliger på Jens-Erik Bechs Vej i Hadsund 141 Erhvervsformål ved Viborg Landevej i Sønder Onsild 143 Boligområde ved Klejtrupvej i Sønder Onsild 144 Boligområde ved Mariagervej i Hadsund Syd 145 Bolig på Mosevænget i Arden 149 Boliger på Døstrupvej i Hørby Skoleby ved Hobro PLANLÆGNING SIDEN SIDST - 27 - Mariagerfjord 2020 150 Erhvervsområde ved Erhvervsparken i Hobro 152 Vindmølle- og solcelleområde Veddum Kær

Tillæg nr. 1 til Lokalplan 24/ Område til boligformål i Øster Hurup

Vedtagne forslag til lokalplan

87 Område til solcelleanlæg ved Haderupvej i Hadsund Syd 153 Etageboliger på Jernbanegade i Hobro

Vedtagne kommuneplantillæg

Kommuneplantillæg med VVM for ROCKWOOL - Udvidelse og ændring af produktionen på ROCKWOOL ved Øster Doense Tillæg nr. 1 Tillæg nr. 2 Tillæg nr. 3 - H.J. Hansen Tillæg nr. 4 Tillæg nr. 5 Tillæg nr. 7 Tillæg nr. 8 Tillæg nr. 9 Tillæg nr. 10 Tillæg nr. 11 Tillæg nr. 12 VVM-redegørelse Vådområdeprojekt i Simested Å Mellem Hanneru og Simested Bro Tillæg nr. 13 Tillæg nr. 14 Tillæg nr. 15 Tillæg nr. 16 Tillæg nr. 17 Tillæg nr. 18 Tillæg 19 - Vindmølleplanlægning

- 28 - Mariagerfjord 2020 Tillæg nr. 21 Det åbne land Tillæg nr. 22 Valsgård Tillæg nr. 23 Tillæg nr. 24 Vebbestrup Tillæg nr. 25 Nørre Onsild Tillæg nr. 26 Hobro Genbrugsplads Tillæg nr. 27 Kirketerp Tillæg nr. 28 Sdr. Onsild Tillæg nr. 30 Skelund Tillæg nr. 31 Veddum Tillæg nr. 32 Klostergården i Mariager Tillæg nr. 33 Visborggård Tillæg nr. 34 Trætophytter Tillæg nr. 36 Børnehaven Farvervænget i Hobro Tillæg nr. 37 Udvidelse af erhvervsområde - Alsvej, Stadionvej Tillæg nr. 38 Tillæg nr. 39 Tillæg nr. 40 Tillæg nr. 42 Tillæg nr. 43 Tillæg nr. 45 Tillæg nr. 46 Tillæg nr. 47 - Erhvervsparken i Hobro Tillæg nr. 48 Tillæg nr. 50 Tillæg nr. 51

Vedtagne forslag til kommuneplantillæg

Tillæg nr. 6 Tillæg nr. 41 Tillæg nr. 52 PLANLÆGNING SIDEN SIDST - 29 - Mariagerfjord 2020 - 30 - Mariagerfjord 2020 REVISIONSBESLUTNING

Den kommende kommuneplanrevision vil være en delvis revision, der omhandler følgende temaer:

• Solceller i det åbne land • Detailhandel • Nye byudviklingsområder • Produktionserhverv • Det åbne land • Klima

Det vil sige, at følgende kapitler revideres i Kommune- plan 2013-2025:

2.1 Byzone og sommerhusområder 2.2 Områder til forskellige byformål 2.3 Detailhandel 2.5 Tekniske anlæg 2.12 Skovrejsning 2.13 Lavbundsarealer 2.14 Natur 2.16 Landskabelige bevaringsværdier 2.20 Kystnærhedszonen 2.22.1 Klimatilpasning

Derudover erstattes hovedstrukturen fra Kommuneplan 2013-2025 med Mariagerfjord 2020.

REVISIONSBESLUTNING - 31 - Mariagerfjord 2020 Mariagerfjordstrategi 2020 beskriver Byrådets visioner og mål for den fysiske planlægning i Mariagerfjord Kommune i planperioden 2021-2033