DOCSLIB.ORG

Lille Vildmose Vildsvin Lille Vildmose Rummer Naturværdier, Der Ikke Findes Magen Til Noget Andet Sted I Danmark

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Lille Vildmose Vildsvin Lille Vildmose Rummer Naturværdier, Der Ikke Findes Magen Til Noget Andet Sted I Danmark Udsigt fra Smidie bakke Lille Vildmose Vildsvin Lille Vildmose rummer naturværdier, der ikke findes magen til noget andet sted i Danmark. Det er et område, der rum- 1 Lerbæk 28 Hellighøje 15 9 13 ille VildmosecentretHvorup 1 Stae Bro 9 L mer vidtstrakte moser, store skove, fuglerige søer, frodige græsfænner, plantesamfund46 og et rigt og varieret dyreliv. Skov Remisen Natur- og kulturhistorisk formidlingscenter Bouetmed udstillinger, 26 Stjernepunkter Den sydlige del af området er dækket af en af de sidste højmoser i det vesteuropæiske lavland. I den nordlige del af Poulstrup Remisen er et kulturhistorisk værksted. Den blev bygget i for- biograf, naturværksted m.m. Ved centret findes shelterplads, Hou Enge 8 Bredhage 4 29 De bedste muligheder forKrabbesbro at komme ud i mosen og se de store fugle bindelse med moseopdyrkningen i 30’erne. Herfra udgik Nørre området findes delvist intakte højmosepartier,Stae mens de midterste arealer er overgået til naturgenopretning.36 Vildmosen naturlegeplads og indhegning med vildsvin og andre dyr. k Øster æ Buksti 7 tipvognesporene, og her blev de små lokomotiver og andet Lindholm Høje Uttrup danner samtidig rammen om en spændende B kulturhistorie, hvor mennesker har forsøgt at skabe et livsgrundlag genHassing- som ørne og traner, finderUlsted man uden for de hegnede områder.Melholt Især Der er tilknyttet naturvejledere til centret, og der er mulig- tae Skindbjerg Akær nem kultiveringen af mosen og udnyttelsenS af dens naturressourser.13 via tårne og plankestier kan man8 få et indblik i dyrelivet iRimmer skovene, nødvendigt materiel repareret og vedligeholdt. Remisen vi- hed for en række guidede ture. Centret er et inspirerende 2 Østerladen 1 Nordjyllandsværket Vester som det udfolder19 sig ugeneretRønholt af menneskers tilstedeværelse. Der er ser en vigtig epoke i mosens kulturhistorie. Et hold af frivil- udgangsppunkt for at opleve mosen på egen hånd. Centret Elsnab Ulstedlund I tilknytning til mosen findes to unikke løvskove: Høstemark Skov og Tofte Skov. Skovene28 domineres37 af naturskov Hedegårdaf løv- også gode muligheder for at se kronvildt og vildsvin. Der er nu 5 ud- lige arbejder med at restaurere og genskabe maskiner og Hennedal Hassing Galtrimmen er opført ved siden af den gamle hovedgård, Vildmosegård træer. Begge steder lever store bestande af krondyr, og i Tofte Skov findes Danmarks Teglgårdeneste vildtlevende vildsvinebe- sigtstårne og 2 plankestier. inventar. Der er åbent for publikum på visse dage i ugen. Hesteskoen Rimmen Rimmerne fra 1768, der indtil midten af 1900-tallet var den eneste stand. Skovene er nogle2 af de mest artsrige i landet. Øster Hassing Kær Sønderlund Oplysning herom kan fås på Lille Vildmosecentret. 29 Hou bebyggelse i Lille Vildmose. Rørdal Gandrup Fra udvalgte udsigtspunkter i området kan man opleve det storslåe7 - Vejrholm Stranden de landskab, og på vej gennem mosen kan man stifte bekendtskab Hele området på 76 km2 er fredet, og der vil i årene fremover blive arbejdet med spændende naturgeopretningsproØsterheden- Mikkelmark 14 24 1 Broktved 2 med den spændende kulturhistorie. K Mulbjerge NØRRESUNDBY Sølyst jekter i de dele af mosen, der indtil idag har været brugt til spaghnumindvinding. oldkær Bæ Tofte Fenner Øster Uttrup Grønlandshavnen 6 Udsigtspunkt med flot udsigt over Kattegat mod øst og Lille er Å 4 Området er omdannet til en slagsAalborg eksperimentarium. Slot Her er Gås Det er disse mange ”stjernepunkter”, der her er samlet på et kort Vildmose mod vest. De markante bakker lå som en ø i det AALBORG 4 etableret forskellige vandstande i en række bassiner,53 hvor I Lille Vildmosecentret er der mulighed for på en spændende måde at få Vetester overblik over områdets naturværdier ogGåser Kær over området. God fornøjelse. k hav, der dækkede Lille Vildmose i stenalderen. Der er udgi- Christiansminde Hassing Enge rå Hals Mose kulturhistorie. Centret ligger lige midt i området ved den gamle Vildmosegård. ste man kan regulere vækstbetingelserne for sphagnum individu- 27 Å Ø Torndal Strand vet en lille folder, der fortæller mere om Mulbjergene. Bratbjerg rup elt. Området, der naturgenoprettes, indgår i centerområdet md Torndrup Øster Ro Hals Nørreskov 4 i tilknytning til Lille Vildmosecentret og kan Vsesejgård fra udsigtstår38- Sundby Strand15 Skiveren Holtet net ved centret samt fra en vandresti på ca. 4 km omkring Nørre 1 Mosegården Stejlgabet Nørkærgård Stranderholm Hjortrimmen 2 Stejlgabet er et gammelt fiskerleje. Nu til dags færdes her området. Kærby Tranders Møllestenen Bryggerhuse Koldkær blot fritidsfiskere, men det er ikke så mange år siden, at 47 Nørkær 1 2 Jyngehuse Springborg der var stor erhverhvsaktivitet her. En badebro fører ud til 3 8 Lille Sø Skrold Nørreskov sandrevlerne, som er tørlagt ved lavvande. Vandet er klart Klarupgård Gåser Enge Fladkær Lille Sø er 19 ha stor med en vanddybde på 0,8 m. Selvom Gåser Kirke og frisk, og i tangbælterne er der en vrimmel af fiskeyngel, 2 Fjordhus Mejlskov det er en lille sø, har den en ganskeFrydendal pæn bestand af ande- L 4 rejer og andet småkravl. 4 Hedegårde Sandbjerg Gårde å Nørrehede Strandgård Postgården Gåser r Nymark A e fugle og lappedykkere. Rørhøgen holder til i sivskoven. En Landholm t Lodsholm Å s 44 Sønder Kærager N Gåser Nygård Ø 5 16 140 meter lang gangbro giver mulighed for at komme igen- 6 3 2 Ålebæk Bisnap nem rørskoven frem til en udsigtsplatform ved søbredden.Tranders Her G Mellergård Vesterhede Østerhede Skovsgård Udstilling om fiskeriets historie Gug E Måholt 8 I østenden af toiletbygningen på forstranden ud for Dokke- er mulighed for kørestolsbrugere til en god naturoplevelse. 43 Storvorde 23 R Bødkergård Ulvehave Romdrup KLARUP A 12 Østerågård dal findes en udstilling om kystfiskeriets historie. Bl.a. det Kongshøj røft Vejrholm Hals Sønderskov 6 Landg 23 K store sildeeventyr i det 16. århundrede. Her er også plan- 4 4 1 2 Opdyrket mose - afgræsning 12 Vejrholm Hals Østermark cher om det spændende fugleliv. Skov 12 Omkring 600 ha i Lille Vildmose53 anvendes til græsning. Visse 7 Tofthøj Skelby Landmænd sætter mod betaling ca. 1000 stk. kvægGISTRUP eller 71 HALS 17 2 heste på græs, som så passes i græsningssæsonenLundegårde fra be57 - Ro 54 68 Udsigtspunkt på Mulbjerge 9 m Sejlflod Vester Vase Nordmandshage 73 d Skellet Syd for parkeringspladsen på toppen af Mulbjerge kan man r Å Langelinie gyndelsen af maj til slutningen af oktober. Dyrene bliver tilset 81 up Frydenstrand Poulstrup Engedalgård Svendsgårde g Lundby Å Uglegård r 2 overskue det meste af Lille Vildmose. Der er opsat en akvarel 65 o Mou Bro dagligt, der bliver sørget for vanding, hegning, mineraltilde- Risbjerg b 83 n Bakker Lillevorde e Fjordskolen af landskabet, der viser horisonten med angivelse af de vig- ling og behandling for sygdomme. Det er Lille Vildmose Na78 - Sankt Niels Bjerg d Sejlflod Kær Storvorde Lergraven n 11 21 Kærgård 48 i 5 Hådybet L L tigste sigtepunkter. Kigger man mod syd, kan man i klart vejr turfond og Aalborg Kommune,Gultentorp der står for afgræsningen. Nordskoven Skansegården I 56 48 Lillevorde Kær Østerenge Egensekloster M Dall Hede 3 Skov se DjurslandsF nordkyst. Kigger man mod vest, kan man se Nøvling 56 Øster Vase kirkespirene i Gunderup,J Gudumholm og Sejlflod og kigger 5 1 Korsholm Hals Barre N O R 71 Skovstrup D E N Gendannelse afStore højmosen60 Lundby Mou Egense man mod nord, kan man se konturerne af Aalborgs store in- Sæderup 27 15 Hals Barre S I 2005 blev der lavet et forsøgSvalebakke på igenØrnehøj at få højmose til at Gudumholm 3 dustrianlæg. Egensekloster ejdyb 64 Tiendegårds Mark Gudum Kær Kærsholm Fladkærgård V vokse på arealer, hvor der har været gravet tørv. I vandfyld- 11 Torderup Pederstrup 18 13 te områder blev der udspredt sphagnumplanter. På de tørre 2 Vesterskov Egense 52 Blokeng Møllegård Huse 56 62 57 Vildokse projektet områder (balker) blev der udlagt sphagnum, og der blev ud- 7 Fælled Hals Barre Fruehøje 29 3 På et strandoverdrev nord for Ø. Hurup gøres forsøg med sået lyngfrø. Bortset fra lyngsåningen er forsøget blevet en 45 Oppelstrup Torsbro Tiendekær Mou Kær Mou Hede 1 Kujegrund en ny form for naturpleje. Vildheste og vildokser græsser året succes. Sphagnumvækst kan nu ses i de vandfyldte områder Høstemark 53 Grønhøj Store Harebjerg 43 6 Jagtgården rundt og klarer sig udelukkende med det foder, som vokser og delvis på balkerne. Sphagnumvæksten61 vil nu under76 gun- 60 64 Gudum 8 63 6 her. Denne naturlige helårsgræsning kræver mindre arbejds- stige betingelser kunne brede sig til andre arealer i81 det tidli- Louisendal 4 57 Gunderup Ny Høstemark 63 66 Hingstrupgård indsats og giver en rigere natur end den traditionelle græs- gere tørveindvindingsområde. Der er adgang til forsøgsom- Kirkebakke Essendrup Gudumlund 35 ning. Vildokserne er et led i et europæisk forsøg med at rådet mod øst fra Ny Høstemarkvejs. Vårst Mosegård Høstemark10 Skov å 4 re genfremavle uroksernes egenskaber. Okserne på arealet her Stærhøj ør Klattrup N 11 er det, der kommer nærmest den oprindelige urokse. Ved 54 67 6 6 7 Naturgenopretning 75 Skovhuse Nørre Kongerslev Kær nordenden af p-pladsen går der en gangsti ned til kysten. Hele det store område mellem Tofte FlamstedSkov og Mark Høstemark61 Skov Fjellerad 7 12 Hjørnet Kraggårde Vibeengene 7 vil i de kommende år blive genstand for naturgenopretning Refsnæs 19 Teglgård 4 Trælbjerg Skov 2 Mulbjerg Grund Tofte Skov og Mose i stor skala. Vandstandene vil blive hævet, og der vil blive 9 7 57 Hestholmen 8 Vildthegnet omkring Tofte Skov og Tofte Mose blev opført fra skabt betingelser for, at højmosen19 igen kan 58brede sig i Lille Østerkær 6 Vestergårde 8 Mulbjerge 1906 til 1908. Tofte Skov på 2000 ha er blandt de største, Vildmose. Siden råstofindvindingen stoppede,55 og der kom 61 3917 6 sammenhængende naturskove i Danmark. vand i de gamle gravebaner,Volsted har der indfundet sig et fanta- Vesterkær 14 15 Flamsted Håls 41 Dokkedal 48 4 6 16 Skoven er en græsningsskov, hvor det oprindelig var løsgå- stisk fugleliv.
Load more

Recommended publications
  • Havne Ved Mariager Fjord
    Havne ved Mariager Fjord Pengeautomat/bank Shopping/kiosk WC & bad Spisested/restaurant Fiskegrej (forhandler) Grillplads Legeplads Internet hot spot ( Alle afstande er over land ) Øster Hurup Havn Havnen ved Kattegat... Øster Hurup er oprindeligt et gammelt fiskeleje, der i dag har udviklet sig til en attraktiv og levende turistby med alt hvad det indebærer af butikker, barer, restauranter og oplevelsesmuligheder. Hertil kommer, at byen er omgivet af en storslået og varieret natur, hvor særligt den børnevenlige badestrand og Lille Vildmose er enestående perler, der lokker rigtig mange turister til hver eneste sommer. Således mangedobles byens indbyggertal på godt 650 flere tusinde gange om sommeren, når områdets campingpladser, sommerhuse og andre overnatningssteder tager imod ferielystne gæster fra særligt Danmark, Tyskland, Holland, Norge og Sverige. Øster Hurup Havn har altid været et af turistbyens helt store trækplastre. Både for de lokale, sejlere og turister fra land. Som hjemsted for omtrent 180 sejlbåde og joller af forskellige størrelse samt en håndfuld af de smukke blåmalede kuttere, det berigende Kattegat så langt øjet rækker, faciliteter i form af cafe, legeplads, kiosk, fiskehandler m.v. har havnen et helt særligt liv, der nærmest har en magisk tiltrækningskraft. Er man i Øster Hurup, skal man simpelthen bare lige ned omkring havnen. Det hører med. 1. Øster Hurup Havn Hurup 1. Øster Øster Hurup Havn blev i sin første form bygget tilbage i 1936. Indtil da havde fiskeriet foregået direkte fra stranden. Siden er havnen løbende blevet udvidet. Havnens yderste del er fra 1956, og det sydlige afsnit med plads til lystbåde kom til så sent som i 1991.
    [Show full text]
  • Københayii. International Ved Kai Larsen & Orrild, 279
    Udg-ivet ved Handelsministeriets Foranstaltning. 192" lOéii. "i\o. 12 ! Folberth Auto Specialty Larsen & Andersen, 278. Københayii. International ved Kai Larsen & Orrild, 279. Allerup, 277. Leerbeck Æ Holms kemi­ i Fru Elisabeth Møllers ske Fabrikker, 276. Anmeldelserne angaar følgende Firmaer: i Frøken Levring & Co., 277. (De vedføjede Tal angiver Siderne, hvor Aninel- i .Julie Nehammer, 279. Luttichau, Curt, 277. Grafisk Compagni ved Jjyngbye, Aug., 278. delserne findes.) ' Svend Simmelkiær ,279. Lynggaard, Sofus Toft, t Adliaesiumt ved H. Brændselsforretningen Hafnia Maskin & Værk- '277. Kohheltvedt & Co., 276. » Walest Johs. Ander- tøjsfabrik ved E. M. Maag, Muller & Krog, Agentur for Aug. La- skou, 276. : Johansen, 279. 277. chapelle Soc. An. Ant- Brdr. Arp, 278. Hansen &. Christensen, Madelung, H., 279. verpen ved Carl Bohn, Børnekonfektionsmaga- 276. Magasin du Nord ved 277. sinet >La Reifie* ved Hansen, O. N., & Co., F. N. Pedersen, Valby, Amager Centraltrykkeri Aage Bobert Olsen,279. I 279. 278. ved Otto Eilertsen, 279. Compagni Commerciale I Hansen, Wilhelm, Musik Mathiesen, William og Amagerbros Gas og Vand­ Chimique ved H. Steg- \ Forlag, 278. Emil, 280. mesterforretning ved lich & Co., 278. I Hartmann, C., £ Co.,279. Mejeriet ^ Alliance* K. Martin Nylander, 280. Danish-Chinese Commer \ Hassel & Teudt, 278179. K. Kirk, 280. Andersen, Albert Juul, dal Co., ved H. Funch- i Hviid, H. N, & Co., 276 Mogensen, Erh., & Co., 279. Thomsen & Co., 278. I International Clearing- 277. Ankers Æ Løvho, 277. Dansk Grammophon ^[a- i house Joh. Frendved, Mortensen, Hans, & Co., Asiatiske Baltiske Han gasin ved Aug. Vilh. I 276. 279. delshus, Det, The Asia- Hansen, 279. Juhls Fabrikkers Eftf. Møller, A.T.,k Co., 279.
    [Show full text]
  • FORSLAG Fremlagt I Perioden Fra 22
    FORSLAG Fremlagt i perioden fra 22. september 2009 til 18. november 2009 Område til boligformål i Hadsund Syd Lokalplan 40/2009 Hvad er en lokalplan? En lokalplan fastlægger bindende bestemmelser for udnyttelsen af ejendomme inden for planens område. Bestemmelserne kan omhandle den fremtidige anvendelse af det areal og de bygninger, som lokalplanen omfatter, bebyggelsens art, omfang og udformning, friarealers anvendelse, fællesanlæg, afskærmende foranstaltninger, beplantning, vej- og stiforhold m.m. Lokalplanen er delt op i to dele: • En redegørelsesdel, der redegør for planens intentioner og forhold til anden lovgivning. • En bestemmelsesdel, der fastlægger bindende bestemmelser for grundejere, lejere og brugere. Hvornår skal der laves en lokalplan? Ifølge Planloven skal der laves en lokalplan, når det er nødvendigt for at realisere kommuneplanen. Der skal også laves en lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning af bebyggelse. Byrådet kan endvidere på ethvert tidspunkt beslutte at udarbejde et forslag til en lokalplan. Hvad er virkningen af en lokalplan? Der må ikke etableres forhold, som er i strid med en lokalplan eller et lokalplanforslag. Lokalplanen regulerer dog kun fremtidige forhold. Det betyder, at lovlig, eksisterende bebyggelse eller anvendelse kan fortsætte som hidtil, selv om den er i strid med en lokalplan eller et lokalplan- forslag. Offentliggørelse af lokalplanen Før en lokalplan kan vedtages endeligt, skal der fremlægges et forslag til offentlig høring
    [Show full text]
  • Udgivet Ved Foranstaltning Af Handelsministeriet
    % C3^ Udgivet ved foranstaltning af Handelsministeriet Anmeldelser, bekendtgjort i Statstidende i maj måned Anmeldelserne angår følgende firmaer. Auto Parken v/ A. Hjorslev, Odense, 96. (De vedføjede tal angiver siderne, hvor anmel­ Balders Magasin v/ Søren Harbom, 114. delserne findes). Banner-Model v/ P. Clausen & Co., 95. Baungaards, K., Papvarefabrik, 116. Aalborg Kliche- og Metalskiltefabrik v/ H. Beck, D. P., Esbjerg, 114. Minuth, V. Rubin og E. Kold Pedersen, Bilo v/ G. K. Kristiansen, Kolding, 95. 103. Bisgaard, N., v/ Jens E. Bisgaard og Edith Aalborg Reklame- «& Skilte-Atelier Bøns- Munk, Tostrup-Roum komm., 98/99. dorff & Søn, 111. Bladcentralen v/ J. Kristensen, Esbiere, Aatex ved Mogens Selby Hervard, Hvidovre 101. komm., 113. Blushøj Murerværktøjsfabrik v/ Børge Acoustic Technic-Tone A. T. T. ved Arn. Berthelsen og Poul Bruun Jensen, Hor­ Olsen, 99. sens, 100. Aggerbeck & Co., Hørsholm komm., 112/ Bløchers Eftf. ved Friis Knudsen og Co., 113. Haderslev, 101. Alfega ved Sv. Bruen Henriksen, 103. Bornholms Andels-Hørfabrik, A.m.b.a., Alfega v/ J. E. Larsson og S. Bruen Henrik­ Åkirkeby, 104. sen, 103. Boserup, I/S C. J., Faxe, 99. Allested Installationsforretning v/ Kaj Bota v/ J. Chr. Petersen, Odense, 95. Sommer. Allested-Vejle komm., 112. Bovotex v/ Jens Vognsen og Gunnar Andelssildeoliefabrikken Esbjerg, andels­ Borchsenius Hansen, 111. selskab med begrænset ansvar, 105. Brock, J. S., Horsens, 110. Andersen & Sørrig, Skagen, 117. Bruun & Andresen v. O. V. Poulsen, forh. Arcenco Isenkram-Værktøj Agentur v/ P. A/S, 103. Oesterby, 95. Bruunshåb Teglværk, I/S, Bruunshåb pr. Armaturmetal v/ Max Espersen, Dalum Viborg v/ S. A. Skak, H. K.
    [Show full text]
  • Befolkning Og Valg
    BEFOLKNING OG VALG 2007:15 • 4. oktober 2007 Byopgørelsen 1. januar 2007 Resumé: Danmarks Statistik har gennemført en opgørelse af befolkningen pr. 1. januar 2007 i byområder og landdistrikter. Siden 1. januar 2006 er den samlede befolkning vokset med 0,4 pct. Befolkningen i byområder er vokset med 0,6 pct. mens befolkningen i landdistrikter er faldet med 1,5 pct. Fra 1.1. 2007 regnes Greve Strand og Ishøj byer som en del af Hovedstadsområdet, som dermed når op på 1.145 804 indbyggere. Kort om statistikken: Byopgørelsen er gennemført med brug af Kort- og Matrikelstyrelsens bebyggelsespolygoner. Polygonerne markerer grænserne for en bys udbredelse og definerer, hvilke adresser der er hjemmehørende i byerne og hvilke der ligger udenfor. Grænserne fast- lægges ved hjælp af x,y-koordinater. Afgrænsningen af byerne følger FN’s retningslinjer for byafgrænsning. STATISTISKE EFTERRETNINGER STATISTISKE EFTERRETNINGER Tabeller Tabel 1 viser befolkningen i Hovedstadsområdet, øvrige byer og landdistrikter. Tabel 2 giver en oversigt over byer delt på flere kommuner. Tabel 3 giver en oversigt over ændringer i byer, det vil sige om, det er en ny by, en by der igen er nået over 200 ind- byggere, en by som er udgået fordi den har mindre end 200 indbyggere, en by som er vokset sammen med en anden by. Af tabel 4 fremgår alle byer med over 10.000 indbyggere. I tabel 5 er folketallet i regioner og landsdele fordelt på by og land. Tabel 6 indeholder en opgørelse af de enkelte byområder inden for kommunerne. Begreber og definitioner Bydefinition Et byområde afgrænses som en sammenhængende bebyggelse, der på opgørelses- tidspunktet har mindst 200 indbyggere; at bebyggelsen er sammenhængende vil som hovedregel sige, at afstanden mellem husene ikke overstiger 200 meter, medmindre afbrydelsen skyldes offentlige anlæg, kirkegårde o.l.
    [Show full text]
  • Begynderens Modtager
    oz NR. 4 . APRIL 1968 . 40. ÅRGANG Begynderens modtager EDRs præmiekonkurrence — succes eller fiasko? Måske har der været slået for lidt på hensyn til, at bedømmelseskomiteen (EDR’s tromme for at få amatørerne til at deltageHB) skal kunne nå at samles. Indsendelses­ aktivt. Måske har der været for lidt tid til fristen forlænges derfor hermed til den 30. at blive færdig med eksperimenterne. Eller april. På denne dato skal en kort beskrivelse måske er der kun en ganske lille håndfuld samt diagram af modtageren være TR i amatører, der selv er i stand til at bygge en hænde. Selve modtageren, der som tidligere simpel modtager — eller gider gøre det for at omtalt skal fremstilles ved bedømmelsen, skal hjælpe deres begynder-kammerater, eller evt. indsendes til TR efter nærmere aftale. for at snuppe en præmie, der godt nok ikke i Der er således stadig mulighed for at være størrelse kan konkurrere med dem, ugeblade med i slutspurten for et par raske folk. og vaskepulverfabrikanter lokker med, men Med hensyn til de allerede modtagne til­ som til gengæld nok er lettere at vinde! meldinger, kan jeg naturligvis ikke røbe ret Vi håber meget på, at det er tiden, der har meget på indeværende tidspunkt, udover at været for knap. For de øvrige grunde, der kan deltagerne faktisk synes at have opfattet op­ tænkes som årsag til den (efter vor forme­ gaven helt rigtigt, nemlig at lave noget ikke ning) alt for ringe deltagelse, er ret så be­ for indviklet, som både mekanisk og elektrisk skæmmende for EDR’s medlemsskare! skulle kunne bygges af de aller fleste amatø­ Resultatet af konkurrencen var oprindelig rer.
    [Show full text]
  • De Blå Stier
    De Blå Stier Nyd friheden på De Blå Stier ad Mariager Fjord og oplev fjordens bedste seværdigheder undervejs. En fjord af oplevelser venter jer Med De Blå Stier har vi gjort det praktisk Der er tre campingpladser og fire shelter- og nemt for jer - det er bare med at pladser langs fjorden. Der er desuden to komme afsted. Om det er i kajak, kano steder til primitiv overnatning. Vi arbejder eller noget helt tredje, det er op til jer. på at få flere pladser og bord/bænke på de attraktive steder. Der er desuden flere Fra inderst i fjorden ved Hobro til overnatningsmuligheder i byerne - se mere udmundingen ved Als Odde venter jer på www.visitmariagerfjord.dk. mindeværdige oplevelser af frihed for både store og små, med gode muligheder for De vigtigste indkøbsmuligheder ligger i pauser og ophold undervejs. Hobro, Mariager og Hadsund. De er markeret med pictogrammer, hvilket også gælder I denne folder kan I finde beskrivelser af camping- og shelterpladser. steder, der er værd at besøge: seværdighed- er, historiske steder og indkøbsmuligheder. Alle opholdsteder langs fjorden er enten Ved flere af pausestederne er der anvist ejet af Naturstyrelsen eller private. Man må gode vandreture i området, så husk gøre ophold overalt dog ikke nærmere end vandresko. Alle pladser er anvist af de lokale 50 m fra bebyggelse. Der skal selvfølgelig ro- og kajakklubber langs fjorden. Det er vises hensyn til både dyr og mennesker, som steder, de holder meget af at besøge. vi møder på turene. Vi låner arealet, så vi husker naturligvis at rydde op og tage affald Der er angivet gps-koordinater og omtrentlig med til nærmeste skraldespand.
    [Show full text]
  • Byopgørelsen 1. Januar 2015
    BEFOLKNING OG VALG 2015:2 • 24. april 2015 Byopgørelsen 1. januar 2015 Resumé: Danmarks Statistik har gennemført en opgørelse af befolkningen pr. 1. januar 2015 fordelt på byområ- der og landdistrikter. Siden 1. januar 2014 er den samlede befolkning vokset med 0,6 pct. Befolkningen i byom- råder er vokset med 0,7 pct. mens befolkningen i landdistrikter er faldet med 0,3 pct. Kort om statistikken: Byopgørelsen er gennemført med brug af Kort & Matrikelstyrelsens bebyggelsespolygo- ner. Polygonerne markerer grænserne for en bys udbredelse og definerer, hvilke adresser der er hjemmehø- rende i byerne og hvilke der ligger udenfor. Grænserne fastlægges ved hjælp af x,y-koordinater. Afgrænsningen af byerne følger FN’s regningslinjer for byafgrænsning. STATISTISKE EFTERRETNINGER STATISTISKE Tabeller Tabel 1 giver en oversigt over ændringerne i byer, det vil sige om, det er en ny by eller en by som er udgået fordi den har mindre end 200 indbyggere. Tabel 2 viser befolkningen i Hovedstadsområdet, øvrige byer og landdistrikter. Tabel 3 giver en oversigt over byer delt på flere kommuner. Af tabel 4 fremgår alle byer med over 10.000 indbyggere. Tabel 5 indeholder en opgørelse af de enkelte byområder inden for kommunerne. Begreber og definitioner Bydefinition Et byområde afgrænses som en sammenhængende bebyggelse, der på opgørelses- tidspunktet har mindst 200 indbyggere; at bebyggelsen er sammenhængende vil som hovedregel sige, at afstanden mellem husene ikke overstiger 200 meter, med- mindre afbrydelsen skyldes offentlige anlæg, kirkegårde o.l. Denne definition følger FN’s retningslinjer for afgrænsning af byområder. Kilder og metoder Byopgørelsen 1. januar 2015 er gennemført ved hjælp af Kort & Matrikelstyrelsens bypolygoner.
    [Show full text]
  • Dette Værk Er Downloadet Fra Slægtsforskernes Bibliotek
    Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen Danske Slægtsforskere: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavsretten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Drejer det sig om værker, som er omfattet af ophavsret, skal du være opmærksom på, at PDF- filen kun er til rent personlig brug. ANVISNING TIL AT DRIVE HISTORISK-TOPOGRAFISKE STUDIER*). Af S. NYGÅRD. er er nu forløbet et kvart århundrede, siden ideen til »Hi­ storisk Samfund for Ribe Amt« undfangedes. At ideen var tidssvarende, er forlængst godtgjort gennem erfaring, idet samfund paa samfund af lignende art er vokset frem, så at nu næsten hele landet er underlagt sådanne historiske foreninger, der værner om minderne og ved udgivelse af tidsskrifter væk­ ker og bevarer den historiske sans. En naturlig følge af denne bevægelse har det været, at mange mennesker, der næppe nogensinde før har tænkt på med mund eller pen at behandle historiske æmner, er blevet grebne af dette røre og en skønne dag har fået lyst til selv at prøve deres kræfter som historisk eller topografisk forfatter. Trangen er vågnet til at få noget at vide om, hvordan forfædrenes liv har formet sig, hvad der i fortiden er foregået på dette eller hint sted, hvad der har rørt sig inden for en bygnings mure eller inden for sognets grænser, hvad historisk sandhed et sagn rummer osv.; man begynder at forhøre sig hos den, der kan antages at vide besked, man søger, man finder, man får lyst til at nedtegne resultatet, for at det ikke igen skal gå i glemme — man er blevet forfatter.
    [Show full text]
  • 1 DENMARK (JYLLAND) RAILWAYS – SL 135 01.06.19 Page 1 of 14 PASSENGER STATIONS & STOPS Based on Bradshaws Continent
    1 DENMARK (JYLLAND) RAILWAYS – SL 135 01.06.19 page 1 of 14 PASSENGER STATIONS & STOPS Based on Bradshaws Continental TTs 1866/1869 (y), Køreplan 1896 (z), 1914 (a), 1929 (b) & 1938 (c), Togplan 1957 (d), 1975 (e) & current TTs (f). Reichskursbuch 1891 (z+) & 1914 (a+). Also Reichskursbuch 1880 (k), Aabenraa Amts JB TT 1904 (n), Fabers Køreplan 1909 (p), Køreplan 1919 (q), 1924 (r), 1933 (s), 1948 (t), 1956 (u), 1966 (v), 1994 (v1) & 2003 (v2) H = Hovedbanegaard (z-b), Hovedbanegård (c-f). y-f = yzabcdef, etc. #: names from History & Wikipedia Former names: [ ] Distances in kilometres. Gauge: 4’ 8½” unless noted [P]: private railways. DSB: Dansk Statsbaner. $: Koch’s Stationsverzeichnis 1911. w: DSB working TT 1914. All points served by passenger trains unless shown: (italics) or noted “pass?” tm: terminus of passenger service at date shown 55. FREDERICIA - PADBORG 57. KOLDING – VAMDRUP [P] 0.0 Fredericia (2nd) cdef 0.0 Kolding (55) 0.5 Fredericia Havnen z 0.6 Kolding Sydbanegaard (55) 0.0 Fredericia (1st) yzab 6.4 Vonsild abct 8.6 Taulov z-f > 9.9 Hoppeshuse abct 14.3 Eltang z-d 12.1 Fovslet abct 19.9 Kolding y-f (56, 57) 15.4 Taps abct 26.8 Ejstrup z-d 17.1 Tapsore abct 32.7 Lunderskov z-f 19.3 Brænore abct 38.8 Vamdrup y-f 22.2 Ødis abct (Denmark-Germany border until 1920) 24.7 Ødis-Bramdrup abct 43.8 Farris a+bcd 26.4 Gaaskær ct [Gaaskjær ab ] 51.8 Sommersted bcd [Sommerstedt z+a+ ] 29.1 Øster Vamdrup abct 55.0 Jegerup bcd [Jägerup a+ ] 30.4 Vamdrup Østbanegaard abct 59.1 Vojens b-f [Woyens yz+a+ ] 65.1 Over-Jerstal bcd [Ober Jersdal z+a+ ] 58.
    [Show full text]
  • MARIAGERFJORD 2020 Planstrategi Og Hovedstruktur for Mariagerfjord Kommuneplan 2021
    MARIAGERFJORD 2020 Planstrategi og Hovedstruktur for Mariagerfjord Kommuneplan 2021 - 1 - Mariagerfjord 2020 Indhold Proces og læsevejledning Forord 3 Mariagerfjord 2020 er udarbejdet på baggrund af en række møder i kommunens Koordiantionsudvalg og Økonomiudvalg. Derudover blev Indledning 4 der 4. november 2019 afholdt et temamøde i Byrådet, hvor planens Bymønster 6 politiske mål og handlinger blev gennemgået og debateret. Det ende- Bosætning 8 lige forslag er efterfølgende vedtaget af Byrådet i februar 2020. Detailhandel 10 Mariagerfjord 2020 samler desuden op på politiske ønsker, som er Landsbyer og landdistrikter 12 kommet frem i seneste planperiode. Eksempelvis et nyt fokus på FN’s verdensmål i kommunens arbejde med bæredygtighed og lokal Det åbne land 14 agenda 21-strategi. Infrastruktur 16 Erhvervsudvikling 18 Mariagerfjord 2020 er en samlet plan for den fysiske udviklings af Mariagerfjord Kommune, men sætter ikke retning for alle kommunens Turisme og fritid 20 øvrige resorområder. Bæredygtig udvikling 22 Sammen står vi stærkere 24 Fysik og velfærd hænger sammen og Mariagerfjord 2020 tager hen- syn til at velfærdsområderne kan udvikles, men den konkrete udvikling Planlægning siden sidst 26 på velfærdsområderne fastlægges i de konkrete politikker, strategier Revisionsbeslutning 31 og handleplaner indenfor de enkelte områder. Til sidst i planen findes kapitlet ’Sammen Står Vi Stærkere’, som er udarbejdet i samarbejde med de 11 nordjyske kommuner og Region Nordjylland. Der er en fælles aftale om, at afsnittet indgår i den regi- onale udviklingsplan og alle kommuneplanstrategier for de nordjyske kommuner. - 2 - Mariagerfjord 2020 Sådan vil byrådet fysisk udvikle Mariagerfjord Kommune Hvor er vi stolte af at præsentere Mariagerfjord 2019 med fokus på planenes politiske mål og 2020.
    [Show full text]
  • Stednavne Paa Mols
    47 STEDNAVNE PAA MOLS. et Foredrag om ovennævnte Emne, som Hr. Gunnar Knud­ D sen holdt paa Hjemstavnskursuset i Rønde den 4. August 1923, gengivet i Fortid og Nutid og udsendt som Særtryk, inde­ holdt en Tydning af forskellige Navne, som paa liere Punkter synes misvisende, væsentlig foraarsaget ved en Søgen tilbage til Oldnordisk, hvor det maatte synes at ligge nærmest at søge Paralleller fra samme Tid, som Stednavnet først forekommer paa. Mols forekommer saaledes 1231 i Kong Valdemars Jorde- bog som Mulnæs, 1360 som Molnsherit, 1299 som Maines. I disse tre Skrivemaader er næs fælles. Hvis ogsaa Forleddene Mul, Mol og Mal har fælles Betydning, er der heller ingen Grund til at tvivle om, at de tilsigter den samme Karakteristik for Landskabet. Denne fælles Betydning findes; fra de gamle Vand­ møller; hvorfor jeg er overbevist om, at Navnet er det, vi i Nutiden vilde kalde og skrive Møllenæs. Forskellen er alene den, vi den Dag i Dag finder mellem Jydsk Maal og Ø-Maal. Parallellerne lindes i de gamle Afbyggernavne fra Møllerne, i Jylland: Mollerup, Moltrup, paa Øerne: Mullerup, Mulstrup. Vandmøllerne er jo saa gamle her i Landet, at de fandtes saa- længe før Jydske Lov af 1241, at der i denne kunde optages Lovbestemmelser om deres Anlæg; det vil sige, at de havde været her i saa lang Tid, at der havde kunnet danne sig Ved­ tægter herom. Paa Mols fandtes de saa tidligt, at Biskop Peder Vagnsøn i 1203 kunde skænke Domkapillet i Aarhus Akcre (Agri) med Mølle. — Den tredie Form: Mal, sigter ogsaa til Møllen, saavist som det man bestiller paa Møllen er at male, paa Jydsk »aa mal«.
    [Show full text]