Hald Hovedgaard

TEMA: HALD HOVEDGAARD

Det Danske Forfatter- og Oversættercenter Hald

BOGENS VERDEN TIDSSKRIFT FOR KULTUR OG LITTERATUR NR. 4. DECEMBER 2005 Bogens Verden Tidsskrift for kultur og litteratur Årgang 88. ISSN0006-5692 BOGENS Udgivet af Det Danske Forfatter- VERDEN og Oversættercenter Hald og Det Kongelige Bibliotek i samarbejde med 4.2005 Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Biblioteksskole og Biblioteksstyrelsen og med støtte af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter. Når Bogens Verden denne gang har “Hald Hovedgaard – Det danske Forfatter- og Oversættercenter” som særligt tema, er det for at gøre noget særligt ud af denne Redaktion: Bruno Svindborg, ansvh. ([email protected]) usædvanlige litteraturinstitution. Og det er der flere grunde til at gøre. Det Kongelige Bibliotek Postboks 2149 For det første har Hald Hovedgaard med dette nummer været medudgiver af 1016 Kbh. K. Telefon 3347 4415 Bogens Verden i tre år. I en tid, hvor det stadig voksende internet opsluger flere og flere litterære tidsskrifter, og hvor det generelt er svært at få økonomien bag et kul- Rune Eriksson ([email protected]) tur- og litteraturtidsskrift som Bogens Verden til at hænge ordentligt sammen, sprang Peter Q. Rannes ([email protected]) Hald til og blev sammen med Det Kongelige Bibliotek medudgiver af tidsskriftet. Ekspedition: Det er nok værd at fejre. Det Danske Forfatter- og Oversættercenter Hald For det andet var Hald Hovedgaard at finde på årets finanslovsforslag, som den Hald Hovedgaard Ravnsbjergvej 76 blev fremlagt af regeringen i sensommeren 2005. På Hald er man her i december 8800 Viborg 2005 ikke så lidt spændt på, hvordan de senere tilkomne ændringsforslag lægger Telefon 8663 8410 til og trækker fra det oprindelige udkast. ([email protected])

Årsabonnement: I ventetiden er det oplagt at lade Hald og det litterære miljø omkring Hald kom- 450 kr. (4 numre) me til orde og i en række artikler, tekster og andre indslag vise, at litteraturen le- Enkelt nr. 125 kr. ver, har det godt og bor på Hald. Og at Hald vældig gerne vil på finansloven. Annoncer: 1/1 2.500 kr. Og endelig har Hald et unikt ønske, der er en hel historie i sig selv: et stort, flot 2/3 1.800 kr. 1/2 1.300 kr. Tårnbibliotek, som ikke står tilbage for hverken biblioteket i Umberto Ecos Rosens 1/3 900 kr. navn eller renæssancens slotsbiblioteker. Så er det ønske givet videre til alle vel- 1/4 700 kr. gørende fonde!

Sats og lay-out: Så vi siger med dette temanummer som på den gamle jyske herregård: Velkommen Stæhr Reklame og Marketing på Hald! Tryk: C.S.Grafisk A/S Red. Redaktionen påtager sig intet ansvar for indsendte manuskripter og forbeholder sig ret til ændringer. Synspunkter og vurderinger i artikler er alene udtryk for forfatternes meninger. Manuskriper bedes sendt som e-mail eller på diskette. Læs også Bogens Verden på nettet Redaktionen forbeholder sig ret til Nu er også årgang 2003 tilgængelig online. Hermed er årgangene 1994-2003 – eller næsten 450 at bringe stof fra bladet på internet artikler – tilgængelige i en læse- og printvenlig udgave på www.bogensverden.dk og i INFOMEDIA. Fra den jyske hede

AF HENRIETTE HOUTH

Det var bare det, at de var så mange og dukkede op så uventet, netop som jeg trådte ud af skoven, en smule blændet af det pludselige lys efter dunkelheden mellem granerne. Det var bare det, at jeg ikke anede, at der kunne være så mange af nogen eller noget, og at så mange kunne være så stille på én gang. Det var bare det, at det var sidst i januar, og solen allerede stod og svajede på kanten af bakkerne, og jeg pludselig forstod, at det var dem, jeg sommetider havde hørt gennem skumringen, og ikke en heksesabbat eller et fjernt motorcykeltræf, sådan som jeg undertiden havde tænkt. Det var det, at der ellers havde været så stille, på heden, i skoven, ja ikke for det, der var også stille nu, næsten endnu mere stille, nu vi var så mange om den. Selv øjeblikket var standset, og vi stod der ubevægelige og gloede på hinanden, hundrede par øjne rettet ufravendt mod mig, mens kæberne fortsatte i slowmotion. Først den ene vej. Så den anden vej. De tyggede. Og tyggede. Og tyggede. Hele marken tyggede. Det havde muligvis også noget med deres navn at gøre, som naturligt meldte sig ved synet af dem og pludselig ikke var til at adskille fra dem, denne vidunderligt træge, næsten plastiske lyd. Som læder, fugemasse, gummielastikum. Geder. Det var bare den lykke, jeg følte det øjeblik, med solen, bakkerne, skoven og en mark fuld af langsomt roterende muler, når jeg tænker på, hvor tit jeg har været lykkelig for langt mindre – .

Henriette Houth, der er en tilbagevendende gæst på Hald, er forfatter og har udgivet digtsamlingerne Samling (Gyldendal, 1997) og Mellemværender (Gyldendal, 2000). Hun har derudover bl.a. skrevet arkitekturfagligt stof f.eks. essaysamlingen Levende, døde ting (Rhodos, 2000) og Kassebogen (Montana Møbler, 2003). Teksten “Fra den jyske hede” er ikke tidligere publiceret.

Henriette Houth 3 Litteraturformidling på Hald’sk

Centerleder Peter Q. Rannes opsum- grammofonkoncerter (Hermann • Bo Chr. Hansen merer 30 års litterært styre på Hald stod selv ved grammofonen), kunne • Jørgen Christian Hansen Hovedgaard og opregner de erfaringer Hald henover årene byde på en lang • Tage Skou Hansen – gode og dårlige – med litteraturfor- række oplæsnings- og forfatterafte- • Uffe Harder midling, som den 200-årige herregård ner. har lagt højloftede lokaler til. • Niels Hav I K.E. Hermanns regeringsperiode • Henrik Have på Hald, indtil 1980, og i det første • Leif Hjernø

AF PETER Q. RANNES “Den Selvejende Institution Hald” tiår af hans efterfølger Erlings Greve • Sandra Holm på Hald Hovedgaard blev etableret i Kristensens tid på Hald er mindst 70 • Sven Holm 1975. Ifølge vedtægterne var Hald fra forskellige forfattere noteret for at • Peer Hultberg da af at betragte som et “folkeligt, pæ- have været på Hald i forbindelse med dagogisk og kulturelt samlingssted”. oplæsnings- og diskussionsarrange- • T.S. Høeg Forfatterforlaget Arenas navnkundi- menter. Den lange liste (i alfabetisk • Per Højholt ge forlægger K.E. Hermann og hans orden) ser sådan ud: • F.P. Jac gode ven, forfatter og museumsmand • Bo Green Jensen i Viborg, Peter Seeberg tog initiativet • Ove Abildgaard • R. Broby Johansen til etableringen af dette nye Egnens • Vita Andersen • Bo Hakon Jørgensen Hald, og Hermann ledede selv både • Benny Andersen forlaget Arena, der slog sig ned på • Hans Otto Jørgensen Hald, og den daglige drift af Hald, • Birthe Arnbak • Allan Karlsen mødested og kursussted. • Carl Bang • Ebbe Kløvedal Reich • Henrik Bjelke • Erik Knudsen Tilstedeværelsen af det (til tider) • Lone Bjelke • Arthur Krasilnikoff kommercielle Arena-forlag og den • Lars Bonnevie • Steen Kaalø støtte-venlige konstruktion “Arkiv for • Jytte Borberg ny Litteratur” på Hald Hovedgaard, • Marianne Larsen samt det store litterære netværk, som • Poul Borum • Peter Laugesen udgik fra både Hermann og Seeberg, • Michael Buchwald • Ib Lucas synes at have gjort det indlysende og • Lars Bukdahl • Vagn Lundbye ukompliceret at gøre Hald til en litte- • Christian Bundegaard • Ivan Malinowski rært udfarende institution. Selv om • Inge Eriksen • Ib Michael hovedindsatsområdet for “det folkeli- • Henning Sam Fleicher ge kulturcenter Hald”, som en samti- • Henning Mortensen dig avis kaldte Hald, i tidens og ved- • Niels Frank • Peter Mouritzen tægtens ånd var bredt folkeligt med • Maria Giacobbe • Bent Vinn Nielsen folkedans, diskussionsaftener, besøg • Jens Christian Grøndahl • Hans-Jørgen Nielsen fra Christiania, kunstudstilling og • Gynther Hansen • Laus Strandby Nielsen

4 Litteraturformidling på Hald’sk • Peter Nielsen til oplæsningsstævnerne, har mange Helt ude af det litterære miljø var • Knud Steffen Nielsen af forfatterne deltaget i oplæsningsar- Hald dog ikke. I disse år besøgte • Helle Nyberg rangement på Hald ved både to og Dansk Forfatterforening fortsat Hald flere lejligheder. Et nærmere eftersyn som kursussted, og Hald var fra 1984 • Ulla Ryum af den lange liste viser, at der i perio- hjemsted for Den Litterære Institu- • Peter Seeberg den er trukket godt på Arenas net- tion uss og lagde hvert år faciliteter til • Elisabeth Siegel værk, men også at andre, yngre, siden det årlige arbejdsseminar. Begge in- • Christian Skov kendte eller ukendte, forfattere har stitutioner har en stor del af æren for, • Lars Stadil medvirket i Halds litterære formid- at Hald kunne udfolde sig (fra 1998) • Knud Sørensen lings-aktiviteter. og etablere sig (fra 2002) som Det I den første del af 90erne var der Danske Forfatter- og Oversættercen- • Pia Tafdrup langt mellem offentlige, litterære ar- ter. • Søren Ulrik Thomsen rangementer på Hald. Forlaget Are- Halds nye praksis som Det Danske • Kirsten Thorup na var efter nogle år som “Edition Forfatter- og Oversættercenter ree- • Dan Turèll Arena” under Gyldendal slumret ind, tablerede hurtigt den aktive forbin- • Poul Vad og dermed var den aktive, tætte kon- delse til det litterære miljø i Dan- • Anders Westenholz takt til det danske litterære miljø sat mark. Fra efteråret 1998 kunne alle på standby. Der syntes heller ikke at danske forfattere og oversættere (der • Dorrit Willumsen have været overskud på Hald til at havde fået udgivet mindst én bog) holde traditionen i hævd, al energien søge om arbejdsophold i Kapellet på Antallet af litterære arrangement i gik umiddelbart til at holde gang i Hald. Året efter blev dørene til Ho- denne årrække har været mindst lige den travle og nedslidende kursusvirk- vedbygningen i perioder slået op for så stort som antallet af forfattere. Selv somhed, Halds overlevelsesgrundlag indtil 8 litterære gæster på arbejdsop- om der ofte var mere end én forfatter i de år. hold på en gang.

Sloganet var ’Egnens Hald’ – K.E. Hermann fortæller om Hald for en gruppe af pensionister fra Thyregod (1978) I starten var det Halds basale litte- forening indbød Hald til dansk-finsk randt, optagegrejet (til Arkiv for Ny raturformidlingsstrategi at opdyrke forfatteraften en lørdag i oktober Litteraturs båndsamling) blev stillet uopdyrkede litterære formidlingsom- 1998. Arkiv for Ny litteratur var ho- op på ‘Skakbrættet’ på biblioteket. råder. De litterære selskaber i Dan- vedarrangør til et stort oplæsningsar- Alle var klar. Vi spejdede spændt ud mark var en slags ‘hvid plet’ på det lit- rangement i juni 1999 og også med- blandt bibliotekets gæster og ud på terære landkort, som fik Halds op- indbyder til et “Seminar for litterære vejen uden for: hvor mange mon der mærksomhed. Selskaberne fandtes novicer” i september samme år. kom? nok og gjorde hver især et stort litte- rært formidlingsarbejde, men de var Det gode samarbejde med de litte- Der kom 3 publikummer. Dvs. 2 ikke nemme at finde i det samlede lit- rære selskaber i Danmark førte til fle- gymnasiepiger og én til. Vi tog det al- terære landskab. En gammel brochu- re fine arrangementer. En Saxo-festi- le pænt. Også forfatterne, som alle re fra begyndelsen af 80erne listede val, der indeholdt en foredragsrække, havde haft nogle gode og givtige dem op, men de fleste selskaber var en flot og velbesøgt udstilling af workshopdage på Hald. Og som fik med et eller flere kasserer-skift ‘for- Hanefelt Kristensens Saxo-illustratio- honorar alligevel. Men kun 3 gæster? svundet’. Husk på, at en omgang go- ner og en forfatteraften med Saxo- Det var næsten ikke til at bære. Den ogling på Internettet, som i dag vil fortolkeren Helle Stangerup. Og et hurtige konklusion var, at det var åbenbare næsten alle litterære selska- Årestrup-seminar med oplæsning ved næsten ikke besværet værd, når pub- ber på brøkdele af et sekund, den- bl.a. Årestrup-kenderen, forfatteren likum bare ikke gad at deltage. Lit- gang ikke var mulig. Jørgen Sonne og et musikprogram teraturformidling af andre end ho- I samarbejde med de litterære sel- med bl.a. Erik Grip. vednavnene var en død sild i provin- skaber i Danmark indsamlede Hald sen. de nødvendige oplysninger og udgav Nordiske Forfatterdage på Hald et nyhedsbrev med basisoplysninger Et vendepunkt i Halds litteraturfor- Forfatterdagenes ‘kolde tyrker’ sat- på selskaberne. Materialet er siden midlingsindsats blev de Nordiske For- te en dæmper på de udadvendte lit- ved to flittige bibliotekarstuderendes fatterdage på Hald i september 2001. terære aktiviteter på Hald. I 2002 var hjælp blevet til hjemmesiden www.lit- Otte yngre nordiske digtere og tre lit- der vist kun et enkelt arrangement, et teraturselskaber.dk, som stadig inde- teraturfolk var indbudt til workshop “hjemme hos forfatterne”-arrange- holder aktuelle informationer om ca. og oplæsningsarrangement. De dan- ment, hvor Charlotte Weitze, Chri- 50 danske litterære selskaber, og som ske medvirkende var forfatterne stian Jungersen, Christina Englund, løbende opdateres fra Hald. Pablo Henrik Llambías (Det var ved Rasmus Heiberg og Sulaima Hind tog den lejlighed Pablo Henrik så et imod publikum i Pejsestuen på Hald. Drevet af drømmen om at lave en spøgelse[1]), Katrine Marie Guld- En snestorm umuliggjorde imidler- regulær bog, en Guide til det litte- ager, Niels Lyngsø og Peter Adolph- tid, at et evt. publikum kunne nå rære miljø i Danmark, blev der på sen samt litteraten Erik Skyum- frem denne februar-aften. Men for- Hald lavet en elektronisk registrant Nielsen. Et overordnet tema for fatterne læste op for hinanden og for over bl.a. de litterære museer i Dan- workshoppen var “Hvad kan vi bruge os andre, der også var indesneede på mark, litterær uddannelse, forskning litteraturen til?”. En væsentlig del af Hald. Det var en dejlig aften. og formidling, de litterære højskoler, forfatterdagene var et stort (planlagt) litterære arbejdssteder og gæsteboli- oplæsningsarrangement. Fiaskoen fra det store nordiske ar- ger i Danmark, litterære branche- og rangement nagede i hele 2002. interesseorganisationer m.m. Infor- For at sikre, at der ville være plads mationerne blev løbende offentlig- nok til publikum var oplæsningsar- Undertegnedes og dermed Halds gjort som nyhedsbreve, men nogen rangementet henlagt til Centralbib- besøg på BogForum i København i bog blev det desværre aldrig til. Der lioteket i Viborg. Og forarbejdet var i november 2002 satte på en måde tan- kom Internettet os vel i forkøbet. orden. Der var lavet kompendier kerne og tingene i gang. BogForum med tekster af forfatterne til brug i viste med stor tydelighed, at der De første udadvendte, offentlige Viborgs to gymnasier. Oplandets blandt publikum fandtes en oprigtig litterære arrangementer på Hald i gymnasieskoler var informeret, og al- interesse for bog- og litteraturarran- sluthalvfemserne stod i samarbejdets le sejl var sat til. Lørdagen, hvor ar- gementer. Så mange mennesker i så tegn. Sammen med Dansk Forfatter- rangementet skulle finde sted, op- meget november-overtøj kunne ikke

6 Litteraturformidling på Hald’sk tage fejl. Well, nok var de bedst be- Løsningen, der først ikke helt ville mere eller mindre snu omdrejnings- søgte programpunkter dem, hvor tage form, var at finde på noget, som punkt, mad! Er man – som de notori- kendte forfattere interviewes af an- indeholdt det klassiske oplæsningsar- ske Blues Brothers – “on a mission dre kendte forfattere, af kendte jour- rangements fordybelse og café-arran- from God”, mht. bog- og litteratur- nalister, eller bare andre kendte. Lidt gementets uforpligtethed og sociale formidling (og det er vi på Hald!), er ligesom på tv, ja faktisk var det de kvaliteter. Resultat blev – inspireret af det nemt at tænke succesen videre og samme personer, som man kendte fra Peter Seebergs litterære omgang blive fristet af endnu større udfor- tv, man mødte her. med mad og måltidet både på Hald dringer. Tænk en gang, om man kun- Men rundt på bogmessen, på små og andre stedet eller ej? [?]– Det ne få ganske almindelige gæster i forlags små stande, fastholdt behjer- Litterære Folkekøkken på Hald! Halds park til at læse en lille tekst om tede forfattere, litteraturformidlere æbler, ophængt på et æbletræ i par- og andre ildsjæle, at litteraturen fin- Det Litterære Folkekøkken på Hald ken og ... vupti, de uforberedte park- des i sig selv, uden for de hurtige me- Forfatteren Rasmus Heiberg var den gæster har læst ikke mindre end et dier. Her prøvede insisterende stem- første der i februar 2003 stillede op til digt, deres første måske? mer at overdøve BogForums kakofo- det nye koncept (læs også Gitte Ran- ni af mere medievante forfattere, ak- nes’ “I køkkenet med forfatterne”). Tanken er ikke fjern. Tænk, om tuelle kendte og kogebogskokke ved Publikum ankom ved 18-tiden. Ca. 35 man en august-lørdag kunne lave parat byde på gammeldags lavmælte lit- personer. Entre kr. 100,- inkl. middag ken ved Hald om til en stor bog- og teraturoplevelser. og kaffe. Man hilste pænt på hinan- litteraturfestival med oplæsning, for- den i stuerne og købte drikkevarer, fattermøder, bunker af børnebøger, Der var lidt at tænke over. inden der med en lille klokke blev antikvarbogmarked og meget mere? ringet til bords. Så fulgte 2 1⁄2 timers På den ene side var det Halds nye- litteratur og mad i forholdet 1 til 2. St. Bogdag på Hald re erfaring, at klassiske litterære op- Gæsterne takkede hjerteligt, inden Drømmen om en stor bogdag i par- læsningsarrangementer ikke var i de gik hjem. Bagefter sagde Rasmus: - ken ved Hald, der var dukket op alle- stand til at trække et tilfredsstillende det er det bedste publikum, jeg har rede i 1998, ville ikke gå væk. En dag stort publikum med mindre man sik- haft! i april 2003 ringede jeg til hjemme- rede sig et virkeligt hovednavn, og ik- værnet i Viborg og spurgte naivt: kan ke engang da, var noget sikkert. Det Siden har vi gentaget det litterære man få jer til at komme og dirigere traditionelle oplæsningsarrange- folkekøkken 13 gange med Kristian trafikken ved Hald Hovedgaard, hvis ment, hvor publikum går ind i ét Ditlev Jensen, Oscar K., Pablo Henrik man laver et kæmpe litteraturarran- rum, hører på en eller flere forfatte- Llambías, Lotte Inuk, Keld Koplev og gement herude? Svaret var: - det skal res oplæsning, evt. overværer og del- Marianne Koester, Knud Steffen du spørge politiet om, vi er bare dem, tager i en diskussion og går ud igen, Nielsen, Flemming B. Jeppesen, Ni- der ta’r ud, når det er besluttet. Efter var vel bare ikke attraktivt for nuti- cola Dixen, Pia Juul, Christian Kron- at være blev sat ind i sagen, var politi- dens publikum, der var vant til at væl- man, Ditte Steensballe, Dorthe Nors et i Viborg af den mening, at det ikke ge og zappe mellem et virvar af infor- og Mathilde Walter Clark. Der har al- var nødvendigt med en regulering af mationer og medietilbud? drig været færre end 30 publikum- trafikken i forbindelse med en bog- mer, og nogle gange har vi måttet og litteraturdag ved Hald Hoved- På den anden side var det indlysen- melde alt udsolgt, også selv om ar- gaard. Så tog vi fat! de, at f.eks. Københavnske café-arran- rangementet var flyttet fra Havestuen gementer formåede at give oplæsen- til Riddersalen, der kan rumme ca. 56 Lørdag den 14. august 2003 løb de forfattere et publikum. Adspurgt spisende gæster. den første St. Bogdag ved Hald af tilkendegav Hald-forfattere, som hav- stablen. Den engelske forfatter J.K. de erfaring med café-arrangementer, Som arrangør har det været meget Rowling, der som ganske få har gjort at det da var dejligt med et stort pub- tilfredsstillende, at lave litterære ar- noget særligt for læselysten de sene- likum på caféerne, men også at es- rangementer, hvor der kommer et ste år, var inviteret til at deltage i den presso-maskinens larm og de evinde- publikum, også selv om der ikke var store dag. Men Rowling var desværre lige smæk fra gadedøren godt kunne et topnavn på plakaten. Og det træk- forhindret. Men det gik jo også foru- virke forstyrrende på oplæsningen. ker ikke fra, at succesen skyldes et den: Et par håndfulde frivillige, en

Litteraturformidling på Hald’sk 7 stor indsats fra Hald-forfattere og an- kede den. Fra 2004 var foredragsræk- vi blev mødt med, da vi tog hul på at dre litterære aktører, økonomisk støt- ken ‘Halds Universitet’ en del af pro- arrangere bogdagen. Men i så fald er te fra Kulturministeriets Læselyst- grammet. I 2005 var der oplæsning teorien en anden end praksis! Når kampagne, et godt samarbejde med på to scener (‘På Parnasset’ og ‘Un- man har set pensionister, dedikerede dagbladet Viborg Stifts Folkeblad, et der Lindene’) og ca. 3.000 publikum- læsere, bognørder, børnefamilier og væld af plakater på lygtepælene i Vi- mer. almindelige skovtursgæster gå forun- borg, 300 sandwicher og masser af drede rundt i parken, set dem slå sig kaffe og – ikke at forglemme – et godt J. K. Rowling er også blevet invite- ned ved caféen og måske nyde en vejr gik op i en højere enhed. Ca. ret til at deltage i 2004 og 2005, men Hemingway-sandwich (2 sammenlag- 2.000 personer besøgte Parken ved har desværre været forhindret begge te skiver hvidt brød med peanutbut- Hald på St. Bogdag. disse år også. I 2004 foreslog vi ter og tynde skiver af løgringe) eller Rowling – hvis altså hun ville være et krus kaffe med Halds gulerodska- Bagefter kom mange at de medvir- med – at hun ikke skulle nævnes i det ge, set dem gå på opdagelse i Bog- kende og sagde ‘til lykke’ til mig. I officielle program eller på plakaten. laden eller sidde i græsset og høre på første omgang undrede det mig. Da Det ville være for nemt. Først på selve lyrikoplæsning, så ved man at bøger slog det mig: måske var jeg virkelig bogdagen skulle det annonceres at og litteratur sagtens kan tåle at kom- den eneste, der havde troet på idéen? en vis Rowling var sat på program- me ud i solen på en sommerdag. met. Så ville læsere i alle aldre få sig Eller rettere; litteraturen har lige- Både i 2004 og i 2005 er St. Bogdag en stor overraskelse! frem godt af at komme ud af halv- blevet udvidet og gentaget på en som- mørket! merlørdag i midten af august. Pro- St. Bogdag er grundlæggende et grammet var i 2005 oppe på at inde- selvmodsigende projekt. “Læsning og Læsningen starter på morgenbordet holde 80 programpunkter, hvor for- bøger hører til vintermørket, i no- På en af Kulturministeriets Læselyst- fatteren Jytte Borberg åbnede dagen, vember (som på BogForum) og in- konferencer i København blev der og forfatteren Benny Andersen luk- den døre”, var en af de indvendinger, talt en del om at lade børn opleve for-

8 Litteraturformidling på Hald’sk Hele Hald på første St. Bogdag i 2003

tællekunsten fra en god fortæller og relevante produktchef-person i stand. ming B. Jeppesen, Claus Riis og Cato lade dem fortælle selv. Hald var med Det viste sig hurtigt, at vi ikke talte Thau-Jensen. Med var også folk fra på konferencen, og jeg tænkte: hvor- samme sprog. Hald tilbød et samar- Hald og Thise. for ikke bare give børnene noget bejdsprojekt, hvor en workshop med Resultatet af workshoppen blev godt at læse?’ Hvorfor ikke bare prø- forfattere, illustratorer og mejerisel- fem meget forskellige tekster med ve at gøre den gode litteraturlæsning skabsfolk skulle resultere i et fælles fem meget forskellige illustrationer, lettere tilgængelig. Og jeg erindrede resultat, som mejeriselskabet kunne som i august-november 2005 cirkule- et gammelt standpunkt: “al læsning bringe på deres mælkekartoner. Me- rede på 2,5 mio. af Thises egne og starter på morgenbordet og den al- jeriselskabet sagde nej-tak til at brin- Coop/Fakta-mælkekartoner. Det pro- lerførste læsning på f.eks. mælke- ge vores historier og illustrationer på jekt har vi været meget tilfreds med kartonen på morgenbordet er ofte deres kartoner. på Hald. den virkelige indgang til bogstaver- nes mystiske verden”. Det lille jyske, økologiske Thise Et strejf af teori – et opråb? Ideen var der straks: gør kartonlæ- Mejeri blev spurgt, og salgschef Det kunne være interessant om der lå serne til litteraturlæsere i samme om- Mogens Poulsen var straks interesse- en flot udfoldet litteraturformidlings- bæring. Sæt en rigtig historie på mæl- ret. Den 16.-17. juni afholdte Thise teori bag de tre litteraturformidlings- kekartonen, frist evt. med en unik il- Mejeri og Hald Hovedgaard – med tiltag, som er opstået på Hald inden lustration, og så er der ingen vej til- støtte fra Kulturministeriets Læse- for de seneste 5 år. Men det gør der bage! lystkampagne – workshop med forfat- egentlig ikke. Fælles for de tre pro- Først baksede vi med at få et stort terne Tea Bendix, Lene Fauerby, jekter er dog, at i alle projekterne er dansk mejeriselskab med på idéen Dorthe de Neergaard, Søren Jessen litteraturen bragt ud af de traditio- om de litterære mælkekartoner. Med og Glenn Ringtved og illustratorerne nelle bog- og litteratursammenhæn- noget besvær kom et møde med den Rasmus Bregnhøi, Els Cools, Flem- ge og sat ind i nye, andre kontekster.

Verdens (måske) største digt skrevet med hvid maling på plænen ved Hald Hovedgaard af den danske forfatter Viggo Madsen i forbindelse med St. Bogdag 2005 lørdag den 13. august 2005. Forfatteren og hans assistent ses på billedet – det er forfatteren til højre! Verdens (måske) største digt fra St. Bogdag 2004 lavet af forfatteren Morten E Nørskov, og (måske) kun overgået at Verdens (måske) største digt 2005

I Det Litterære Folkekøkken er det At litteraturen bringes ind i nye hvor man også tager litteraturen al- måltidet og det sociale møde om- kontekster, har ikke været et projekt i vorlig – stolt fortalte om det litterære kring måltider, der skaber den nye sig selv. Det har nærmest været Halds folkekøkken, var den almindelige re- sammenhæng. I tilfældet med St. måde, hvorpå litteraturen medie- aktion forfærdelse: hvad si’r forfatter- Bogdag er det de eksisterende fysiske mæssigt har kunnet sættes på sin ne til det? Vil de dog finde sig i at bli- rammer, Parken ved Hald og områ- egen dagsorden. Det har været en ve ‘serveret’ sammen med mad? det i øvrigt, men også de konceptuel- måde at øge opmærksomhed om lit- le rammer, hele den markeds- og fe- teraturen på i kraft af de kvaliteter Man kan mene, at man i det litte- stivalstemning, som er en grundlæg- som litteraturen selv har. rære miljø tror – eller insisterer på – gende del af St. Bogdag-idéen, der er at litteraturen er så fin, at den nok det nye. Tilsvarende er det, at pille I sit udgangspunkt er skønlitteratu- skal klare sig: ingen mad, ingen mar- fem litterære tekster og illustrationer ren jo den klassiske medieform, den kedsstemning og ingen ‘klamme’ ud af deres sædvanlige sammenhæn- fine, det er der det ‘åndelige’ hører mælkekartoner hér. Klarer litteratu- ge, ud af bøgerne, væk fra tekstsider- hjemme. God skønlitteratur er en al- ren sig ikke, er man – i sagens, i alvo- ne og placere dem på siden af en vorlig sag, og sådan skal det blive ved rens natur – heldigvis fornærmet. Så hverdags- og forbrugsting, et helt al- med at være, er den generelle for- kan det også være lige meget, skal det mindeligt, prosaisk mælkekarton, og- ståelse i det litterære miljø (ingen være laveste fællesnævner, der er gæl- så at sætte litteraturen ind i nye sam- nævnt, ingen glemt). Da jeg f.eks. på dende, så er der ikke meget, man kan menhænge. en litteraturkonference i udlandet – stille op alligevel. Vil verden undvære

10 Litteraturformidling på Hald’sk litteraturen, så lad den! Vi er heldig- læsekredsene, dvs. grupper (netværk vis nogle stykker, der ved bedre, ja vi hedder det i dag) af hovedsagelig gør. kvinder, der læser den samme bog, mødes og diskuterer den. Danmarks Det paradoksale er, at når man ind- Radios litteraturprogram, “Alfabet”, ser (dvs. ‘det litterære miljø’, atter al- som gemmer sig et sted på P2 (lørda- le slået over en kam, det er nu nem- ge og søndage kl. 13), har fundet dis- mest), at der skal markedsføring til, se læsekredse og den enorme sociale vælger man ikke at bruge, det, man læseenergi, der ligger og ulmer i inderst inde tror på, litteraturens dem. Særlige P2 romanlæseklubber egen stemme, det insisterende. Man er nu inddraget i kåringen af P2's vælger i stedet at invitere flere kendte Romanpris. God idé. til at interviewe andre kendte og skrue op for medielydniveauet for i Og på Hald? Vi planlægger bl.a. at bedste fald at overdøve andre kendte, etablere en litterær skoletjeneste, der taler om noget andet end littera- som kan betjene skoler og gymnasier tur (boligindretning eller madlav- og give elever (og lærere!) oplevelser ning eller hvad det nu er, der er oppe med bøger og litteratur, som de helt for tiden). I værste fald forbliver en sikkert ikke kan få andre steder. sådan litterær begivenhed, en kendt (og i øvrigt) god skønlitterær forfat- Vi har aftalt det 15. litterære folke- ters samtale med en anden kendt, det køkken til den 23. februar 2006 og samme som en kendt fodboldspillers yderligere to skulle gerne føjes til i fo- samtale med en kendt journalist om – råret. St. Bogdag er fastsat til den 12. hvad har vi? – tankerne bag og forde- august 2005, og vi håber at kunne lene ved netop dette nye køkken, en styrke de børne- og familievenlige ak- mediebegivenhed. tiviteter i år. Om J. K. Rowling kommer? Ja, det er jo ikke godt at vide. Heldigvis er der de seneste år op- stået en strøm af litteraturformid- lingstiltag, der ikke spiller med på de hurtige mediers vilkår. Internettets udbredelse har lukket helt nye døre op, og f.eks. www.litlive.dk, portalen, der bl.a med månedlige e-mail-nyhedsbreve byder på boganmeldelser og en kalender med litterære arran- PETER Q. RANNES gementer, er et godt eksempel på det. er cand. mag. i litteraturhistorie og centerleder på Hald Hovedgaard, Det I København har et flot privat initi- Danske Forfatter- og Oversættercenter ativ skabt LiteraturHaus, et helt hus helliget litteraturen, et usædvanligt litterært fristed, hvis løbende program burde kunne tage pusten fra enhver litteraturinteresseret. [1] Se ’Den blå port’ - 2003, nr. 59/60. - S. 106-112: Et andet fænomen, der på det se- Pablo Henrik Llambías: “Spøgelset på Hald” neste er kommet mere frem i lyset er

Litteraturformidling på Hald’sk 11 ÅBNING AF ST. BOGDAG

12 Frihed i fantasien Lørdag den 13. august 2005 åbnede forfatteren Jytte Borberg Danmarks eneste udendørs bog- og litteraturfestival. Her følger ordene som den let blæsende formiddag lød fra talerstolen på Parnasset nederst i Parken ved Hald

Det er en stor glæde for mig at få lov les anliggende en dag om året, den at åbne STORE BOGDAG her på form for fællesskab, der opstår, når Hald, hvor jeg stadig føler mig hjem- mennesker med hver deres historie me, selv om jeg flyttede fra Viborg i engagerer sig i det samme, som vi gør 1979. i dag.

Mens jeg boede der, var jeg med til Bogen er i krise p.gr.a. konkurren- at planlægge og deltage i utallige fan- cen fra de elektroniske medier og ik- tasifulde projekter, bl.a. de sommer- ke mindst p.gr.a. den høje moms, spil, som er løbet over Halds plæner i som gør bøgerne helt urimeligt kost- 25 år, hvoraf jeg har leveret to, et i bare. 1986 og et i 1999. På Hald blev også filmklubben og teater-amatørgrup- Forlagene er blevet bange for at pen “komplot” til, foreningen “Jyske udvikle et forfatterskab, som tegner forfattere” blev dannet og holdt en lovende, men endnu ikke sælger, de række velbesøgte weekendmøder, og er bange for den såkaldt “smalle” lit- vi oprettede et midlertidigt forlag, teratur, som kan være en satsning, de som udgav to lokale bøger, Her i byen taber penge på, fordi læserne i sti- og Her på lag. gende grad anser den for vanskelig.

At der hele tiden sker nyt, ser jeg Nej, det er ikke litteraturen, der er som en naturlig følge af, hvad der er vanskelig, det er livet og verden, der gået forud. er det, og det er livet og verden litteraturen beskriver, og dog klamrer læ- Som nu denne STORE BOGDAG serne sig til troen på, at livet er noget, hvor bogen bliver synliggjort. der kan lykkes, og at verden er et Læsning er ellers noget, vi er alene fredfyldt sted at leve i. Sådan er det om. Der læses selvfølgelig højt for bare ikke. små børn, og jeg hører af og til om Fast food er heller ikke ordentlig par, der skiftes til at læse højt for hin- mad, vi må tage os tid til at søge det anden af en bog, som begge har lyst lødige i både den åndelige og den til, men som regel lukker vi af for om- materielle føde. verdenen, når vi læser, og at skrive bøgerne er i hvert fald en ensom af- Et digt eller en roman kan skabe en fære. Derfor er det herligt, at Hald så fortættet situation af et øjeblik i vo- har fundet på at gøre bogen til et fæl- res liv, at vi forstår dette øjeblik som

Åbning af St. Bogdag 13 ... fordi bøger har mange venner ... fordi mennesker kan hjælpe mennesker ... fordi hvert eneste skridt er et stort skridt

... fordi det er hjernen, der ser, og ikke øjet ... fordi Else Pelse stadig bor blandt menneskene ... fordi man er parat til det næste skridt

... fordi andagt er glæde ... fordi girafferne taler et sprog, man forstår ... fordi bøger virkelig engagerer

en helhed, men hvis forlagene kun vil Kina. En hær i terracottasten, solda- og illusionen af bevægelse, som om udgive det, der sælger, får vi ikke den ter i naturlig størrelse, ikke to ansig- de er på vej ind i fremtiden, giver en mulighed. Litteraturen bliver entydig ter er ens, våben, heste, vogne i ge- slags evighedsfornemmelse. og forudsigelig og har ikke længere ledder, som om de stadig er på march Jordlagene har afsløret en sand- noget med kunst at gøre. frem. hed. Arkæologerne vidste ikke, hvad Det får mig til at tænke på nogle Den fjerne fortid, hvor de blev de gravede efter, kun at der ville vise udgravninger, jeg har set i Xian i skabt, nutiden, hvor de graves frem sig noget.

14 Åbning af St. Bogdag Præcis sådan er det at lade opdigte- menhænge, hvor forfatter og læser Alle de opdigtede historier, vi er de personer grave i dybet. Før eller opdager, at de befinder sig i samme omgivet af her, vil altså spinde os ind senere dukker der noget frem, som rum. i et net af løgne, men vel at mærke peger ind i fremtiden og åbenbarer Sådan er STORE BOGDAG – en den slags løgne, som er redskaber til en helt anden sandhed end den, vi le- dag hvor forfatter og læser er sam- forandring, den slags løgne der giver der efter. men på samme tid og sted, et fælles- klarhed og indsigt. rum baseret på vores forskelligheder Det er det kunsten kan, vise os en – en utrolig vigtig dag! Litteratur må gerne underholde, hemmelighed uden at røbe den. men ikke kun det! Den skal også Om de opdigtede tekster krænker ubarmhjertigt konfrontere læseren I dag er vi her på Hald omgivet af eller behager læserne er ikke forfat- med virkelighedens smerte og længs- hemmeligheder. I alle bøgerne, der terens problem, forfatteren udtryk- ler. er lagt frem, inde og ude, oppe og ne- ker blot sin egen smerte og glæde, side, kan vi grave de spørgsmål frem, ne egne passioner og skuffelser. I det daglige rationelle liv kan vi som vi ønsker svar på, men vi finder skjule visse sider af os selv bag en fa- noget andet end vi ventede, fordi det Når jeg læser andres bøger, glæder cade, men ved mødet med de opdig- at beskæftige sig med litteraturen er jeg mig til at møde nye, opdigtede tede personer, der vinker til os fra alen evig søgen. personer. Når jeg selv skriver, har mi- le bogsiderne, får vi lyst – og måske ne personer levet som en kim i mig, mod – til at vise vores sande ansigt. Hvad enten vi er nydende eller inden de bliver til på papiret. ydende i det litterære miljø, befinder Hvor ser vi det bedst – i spejlet eller vi os i et kraftfelt, et skæringspunkt Jeg har en forkærlighed for perso- i en andens øjne? Jeg vil påstå, at vi mellem det bevidste og det ubevidste. ner, der er udspændt mellem lykke ser det, når vi spejler os i en opdigtet Vi skal turde hengive os, være parate og ulykke, personer som på deres tekst og opdager, at det jo er os selv, til at møde det uforudsigelige og tage egen stilfærdige måde lever på ran- der er derinde. risikoen for det kaos, som måske ud- den af en katastrofe. vikler sig til en kriselignende tilstand, Hvis vi er nysgerrige efter at se os men kriser viser sig ofte at være vækst- Sådan må det være, når de er født selv, som vi er, se vores sande ansigt, muligheder p.gr.a. deres ophobning af mine længsler, min angst, erin- må vi læse og læse og atter læse. af betydninger. dring og drifter. De har ingen krav på tavshedspligt, de er jo ikke fremme- I tidens løb er jeg blevet præsente- Det er fra det overraskende, fra det de, de er mig og dig og os alle sam- ret for mange grunde til ikke at læse. ukendte, at de overraskende svar men og kan udtrykke det, vi ikke får Først den med, at “jeg har ikke tid, kommer, de svar, som vi ikke vidste, vi sagt. Derfor er det, at de både over- hvis jeg skal følge med i mit fag”, men ventede på. rasker og forfærder mig, efterhånden det er svært at finde et fag, man ikke som de bliver levende under skrive- bliver bedre til ved at få indblik i sin- Er det derfor vi læser opdigtede hi- processen. dets krinkelkroge. storier? Gang på gang må jeg undre mig Og så er der den med, at de få Ja, men også for at vide, at vi ikke er over, at et stof, som primært bygger mænd, der møder op til forfatterfo- alene. på egne erfaringer, pludselig spræn- redrag, kommer hen og siger: “Min ger alle rammer, som personerne fo- kone/kæreste er så glad for dine bø- Det er indlysende, at det kræver retager sig de mærkeligste ting. ger”, med en undertone af, at selv har fantasi at skrive digte og romaner, han sandelig ikke tid til den slags dag- men det kræver sandelig også fantasi “Det er da løgn det her,” tænker drømmerier. at være læser. jeg, men husker så, at den franske fil- minstruktør Truffaut, har sagt, at kun Mange tror, at romanlæsning er Tanker sættes i spil, erfaringer bli- via løgnen, kan vi fortælle sandheden sikre flugt fra virkeligheden, Ja, ver brat rykket ind i nye årsagssam- den. ugeblads-noveller og anden triviallit-

Åbning af St. Bogdag 15 ... fordi selv støj rummer fortællinger ... fordi fortællingerne findes i alle aldre ... fordi alle også møder det kendte

... fordi man kan deltage i marathon uden selv at miste pusten ... fordi ingen kan forberede sig på alt ... fordi alt er rent for den rene

... fordi huset altid er fuld af fortællere ... fordi potentialet er åbenbart ... fordi læsere kan lide at sidde

teratur er den rene virkelighedsflugt, Fortællinger, der er blevet til ud fra ninger, blot nogle skridt i en ny ret- men den lødige litteratur, som henter en nødvendighed, kan være så stær- ning, og du undrer dig, for romanen sine tekster fra både det bevidste og ke, at de påtvinger læseren forfatte- eller digtet ville jo hverken belære el- det ubevidste, hvor intellektet og san- rens passion og smerte. ler moralisere, hvad var det, der ske- seligheden har lige meget at sige, kan Måske vil du som læser ikke finde te? aldrig blive en flugt fra virkeligheden, dig i en sådan forførelse, men husk, Der skete det, at den opdigtede men tværtimod en udvidelse af den. at det er en forførelse, der flytter dig! tekst gravede dybere end pædagogik Det behøver ikke være store omvælt- og moral formår.

16 Åbning af St. Bogdag ... fordi ånd udspringer af levet liv ... fordi bjergtagelse ikke kender nogen alder

... fordi sproget tager de underligste former

Vores kulturminister vil helst tillægge kun- Han blev tidligt forældreløs, kom sten pædagogisk og moralsk betydning, men ud at tjene, og allerede som 17-årig sådan er kunstens væsen ikke. Kunstens opga- sejlede han som fyrbøder. Det er mo- ve er at pege på, at der findes alternative op- det og evnen til at undres og nysger- fattelser af virkeligheden. righed, der skaber en forfatter og selvfølgelig også det gådefulde, som Kafka har sagt, at politikere ikke er bange kaldes talent. for politik, men for poesi, og det er nemt at ... fordi bogen er håndgribelig finde sandheden i den påstand i dagens Nu skal vi gå rundt på Hald og mø- Danmark, ellers ville den aktuelle kulturpoli- de alle de nye mennesker, der er født tik der føres her i landet, ikke være så defen- af fantasien, opdigtede mennesker, siv, som den er. der får betydning for det, vi fra nu af tænker, fordi de sender hemmelige JYTTE BORBERG Politikerne går ikke på barrikaderne for at koder og signaler, som skønt de ikke er forfatter og har siden 1968 skre- forsvare kunsten, men for at forsvare sig mod er tungere end en tanke, bliver ved at vet 25 romaner, noveller og artikler til den. leve ved siden af os og i os. antologier, tidsskrifter og skolebøger, flere skuespil, til teater, TV- og radio og egnsspil for amatører. Seneste bog er Så længe kunst ikke “kan betale sig”, bliver Hermed åbner jeg udstillingen og romanen Fantomsmerter den dømt værdiløs, men kunst skal ikke skabe ønsker jer en god og berigende STO- (Forlaget Ries, 2005). profit, den skal skabe betydning. Og hvordan RE BOGDAG her på Hald. vi reagerer på den, når vi møder den, farves af det, der har præget vores liv med sine uafva- skelige spor og ikke af, hvad de vedtager i kul- Fotos og billedtekster ved tur- og undervisningsministeriet. Kenneth Krabat/Anja Methling

Den svenske forfatter Harry Martinsson, som fik nobelprisen i 1974 er et eksempel på, at en forfatter kan blive fornyer af sprog og begreber trods et minimum af skolelærdom.

Åbning af St. Bogdag 17 NÅR JEG SKRIVER PÅ HALD

NÅR JEG SKRIVER PÅ HALD, er det mest mails. Jeg tænker på den gratis opkobling længe, før toget standser på Viborg Station. Jeg tænker på små bitte beskeder, mens jeg rusker i bus nummer 53 mod Hald Ege. Jeg går ad vejen ned langs Niels Bugges Hugtænder og tæller op på dem, jeg skal skrive til i de næste uger. Helt gratis meterlange mails, sprøde mails, sjo- ve mails, smålige mails. Nu skal den ikke have for lidt, og der er ikke noget at sige til det. Der er mange ting, jeg på det sidste ikke har fået fortalt til nogen. Jeg tilbringer timer hjemme i mit virkelige liv med at plage mig selv med telefonregningen. Og så ligger Hovedgården der, som en stor rød puttehøne og ruger på jeg ved snart sagt ikke, hvor mange små velvillige modemmer. Jeg låser op til mit refugium og indsnuser duften, og den er den samme hver gang; kaffe, brun sæbe og så lidt for varme telefonstik nede langs pane- lerne. Sidste beboer rejste vel i går, men hotmailene hænger stadig i gardinerne. Jeg li- ster ind, stiller kufferten, falder ned og slår den første mail an: Er kommet frem. Nu skal der skrives. Tryk, send.

Dorthe Nors

Stormesteren (Samleren, 2003) Soul (Samleren, 2001), siden fulgte romanerne Dorthe Nors debuterede med romanen å Hald. år i skabet med Hald-skrevne bøger p og Ann Lie (Samleren, 2005). Den sidste roman st Hinsides hovedsporet

Om Arena- og Haldlitteraturen som det vigtigste moderne gennembrud i dansk litteraturhistorie siden 1945

I 1970 – i tredje real – investerede jeg år mellem Silkeborg og Drakabygget, strøm). Derefter er alt legio eller de sparsomme lommepenge i en Paris og Frederiksholms Kanal.”[3] umådeholden ‘avantgardisme’ eller Arena-bog. Den skulle vise sig fra da Finn Hermann havde ganske vist væ- tågede udslag af poesiens blå blomst af – sammen med Jørgen Sonnes ret i Paris for at møde surrealisterne, eller Forfatterskole eller lignende. oversættelse af Lautréamont[1] – at men bestemt ikke stået skoleret, lige- Og det var så det. Eller var det? Set blive en veritabel bibel, som jeg sta- som bogen overhovedet ikke er et her fra den midtjyske muld er der i digvæk frekventerer med stort udbyt- dogmatisk manifest for surrealisme, hvert fald ét spor, som har vist sig at te: aktuel surrealisme. poesi og prosa re- sådan som Rifbjerg og Brostrøm op- være nok så levedygtigt og som vedva- digeret af Finn Hermann. En fantas- fattede den i deres dogmatiske for- rende, fra 1940erne til i dag, ikke har tisk antologi. Bogen udkom i 1966 og svar for den ‘rigtige’ – dvs. deres – haft en hylende skid til overs for den

AF JØRN ERSLEV ANDERSEN var muligvis på udsalg (erindrer det ‘modernisme’. Den er derimod en litteraturpolitiske magtagenda anført ikke). Jeg havde ikke læst om den, guldgrube af manifester, tekster og af ‘modernistiske’ chefanmeldere købte den bare. At jeg ikke havde læst billeder, som næppe den dag i dag ved Information og Politiken, litteratur- om den og at den muligvis var på ud- finder sin lige i international sam- politikere på Gyldendal og på profes- salg har, viser det sig, sine gode grun- menhæng: den dokumenterer en sorkontorerne på Nordisk Filologi i de. I et interview ved Anne-Marie Mai nok så vigtig side af det 20. århundre- København kulminerende i vor tids og Anne Borup[2] fortæller Arenas des litteraturhistorie fra Aragon til brianificerede ‘kultur-kanonister’. navnkundige ildsjæl K.E. Hermann Tzara, fra Dali til Duchamp, fra Paz til Fra 1971 flyttede denne alternative nemlig, at antologien ved sin udgivel- Eluard, fra Char til Breton og mange – situationistiske, anarkosyndikalistis- se blev slagtet i Politiken (20.11.1966) andre. I anmelderi er der ingen for- ke, avantgardistiske, hyperrealistiske, af Klaus Rifbjerg, der med sin muntre trydelsesret. Så gensynet med de ar- noveau roman-inspirerede, Samuel sans for ridiculøs omtale af andre op- rogante korstog mod alt andet end Beckett og Jack Kerouac-oversætten- fandt en scene, som intet har med de det litteraturpolitisk korrekte lex de, skrifttematiske, fluxus-tænkende, faktiske forhold at gøre, og som han Rifbjerg og Brostrøm burde give stof stærkt internationalistiske og danske så kunne gøre sig kostelig over (en til eftertanke. Og hermed er vi inde i – understrøm i dansk litteraturhisto- besynderlig variant af nyradikalistisk nogle ikke altid lige synlige spordan- rie sit kildespring fra nordsjælland til hovskisnovski). Han skrev i sin an- nelser i dansk litteraturhistorie fra Viborg for siden 1974 at tage perma- meldelse, at “Den unge stud.mag. 1945 og frem til i dag. Man plejer va- nent ophold på Hald Hovedgaard [Finn Hermann: K.E. Hermanns nen og følger derfor gerne det så- ved den navnkundige midtjyske by søn] har stået skoleret for konciliet i kaldte ‘hovedspor’: først kom Here- med den lange kulturhistorie. Fæno- Paris”, og benyttede ellers den spar- tica, så kom ’konfrontationsmoder- menet hed og hedder: Arena. Forfat- somme plads til en lemfældig omtale nismen’ og den nyradikalistiske stjer- ternes forlag, siden begyndelsen af af bogen og et idiosynkratisk udfald nehimmel (hvis mest lysende stjerner 1970erne tilføjet bl.a. Tårnsamtaler, mod de hjemlige situationister og de- naturligvis er Klaus Rifbjerg himself Arkiv for ny litteratur, Peter Seebergs res “indbyrdes kævl gennem de sidste og hans chefideolog Torben Bro- arkiv, Den litterære institution uss og

Hinsides hovedsporet 19 Forfatteren Peter Seeberg som malet af Kjeld Heltoft i 1993. Maleriet hænger i Mellemgangen på Hald på Mellemgangen i hænger Maleriet 1993. i Heltoft Kjeld af malet som SeebergForfatterenPeter

et stadigt og frugtbart møde mellem hørende modernisme-manifester ved pindsvine-karakteristik af sine uroligt- den mest avancerede danske og inter- bl.a. Brostrøm), så der var ikke mere ironiske fragmentsamlinger). Man nationale litteratur og kunst og enga- at gøre i Kongens By. Måske ligger bør dog ikke slå alle i samme hart- gerede midtjyske læsere med åbne der en hilsen til dette gemt i hans no- korn: det var Elsa Gress, der tidligt sind. En broget og vilter flok.[4] get sarkastiske indledning til forordet oversatte Jack Kerouac, og Christian i hans TV-version af St. St. Blichers En Ludvigsen, der lige så tidligt oversatte Set i historiens trygge bakspejl er landsbydegns dagbog (Arena, 1975): en række af Becketts værker – udgivet det nærmest pinligt at se, hvorledes “Efter TVs opførelse af Klaus Rif- af Arena. Men det vandt ikke gen- denne del af moderne dansk littera- bjergs version af En Landsbydegns Dag- klang i den danske kultur (heller ikke turhistorie vedvarende bliver parke- bog, som var et imponerende pro- selv om Rifbjerg i dag kan proklame- ret på nogle af hovedsporets biveje i gram af trofast loyalitet mod teksten, re sig som værende den væsentligste den provinsielle kanoniseringsiver lo- er jeg blevet spurgt mange gange om formidler af amerikansk beat-digt- kaliseret i den afsidesliggende hoved- mit eget arbejde med Landsbydeg- ning: det var han ikke helt så énty- stad uden fast (jord)-forbindelse til nen i 1967”. Man går vist ikke helt for- digt, viser litteraturhistorien, men det centrale Europa.[5] kert af udsagnet om den trofaste loy- comme il faut er comme il faut og det alitet, hvis man læser det som en kri- hele som altid blot én stor dagsaktuel I 1960 flyttede Peter Seeberg fra tik af Rifbjergs version som værende selviscenesættelse uden smålig skelen København til Viborg som direktør ganske enkelt en dårlig litterær bear- til andre end sig selv). Så det er nok for byens museum. Efter sigende bejdning af Blichers mesterlige tekst. ikke for meget sagt, at Seebergs re- med en let bitter bemærkning om, at Det er også Seeberg, der har kaldt spekt for den såkaldte ‘konfrontati- nu havde Klaus (Rifbjerg), som han Arena-bøgerne for pindsvinetekster, onsmodernisme’ kunne ligge på me- tidligere havde været manudoktør for der ikke appellerede til hovedstadens get lille sted. Det er én ting. En anden i amerikansk litteratur på Køben- litterære smagsdommere og forlags- er, at han allerede i slutningen af havns Universitet, og Villy (Søren- konsulenter (han henviser her indi- 1940erne demonstrerede en stor og sen) jo delt verden imellem sig (med rekte til den tyske romantiske frag- indædt foragt for Hereticanernes om- lanceringen af Vindrosen med dertil ment-tænker Friedrich Schlegels nipotente selv-symbolisering. I sit ma-

20 Hinsides hovedsporet gisterkonferensspeciale (1950) om kende fladhed. Ligeså langt er N.s udgivet. Siden hen har der ingen en- Friedrich Nietzsche fra Københavns kunsttanke, som modsat livskunst vil de været på venlige rygklap fra diver- Universitet foretager han således føl- KUNSTLIV, fra nyere obscurantisters se litteraturpolitiske skrankepaver til gende ligefremme demarkation (N. = blegsottige forsøg på at se det forvilde- provinsforfatteren, om end der her Nietzsche): de i deres sjælelige struktur, hvoraf de og der går historier om, at det kun gør vers, ind i tilværelsen. En sådan for- var med en vis tavs skepsis fra kanon- For at undgå videre misforståelser må loren mystifikation af tilværelsen mod udvalgets chefkanoniserende for- jeg betone, at N.s kunsttanke ikke har erfaringen og den sunde fornuft kaldes mand Jørn Lund, at Seeberg kom det ringeste med såkaldt livskunst at i dag kunstliv. Vé os.[6] med i Dansk litteraturs kanon anno gøre. Denne fade profession, som i de 2004, mens de centrale udvalgsmed- senere år er blevet højere underhold- Man kan også erindre sig, at Peter lemmer mente at Klaus Rifbjerg na- ning for de mellemste klasser, dirigerer Seeberg havde rendt nok så mange turligvis var selvskrevet i samme fæl- sine udøvere ind i en af fladhed kom- forlag på dørene for at få trykt sin ro- leskanon. Moderne litteratur og promitteret lykketilstand, hvor der man Bipersonerne. Først da Arena fik sprogs instændige enfant terrible Per hverken er liv eller kunst, men udeluk- fingre i den blev den i 1956 prompte Højholt fandt derimod ikke nåde for

21 K. E. Hermann bærer bøger op i Tårnet på Hald, december 1974, lige efter Arenas indflytningen på Hald censorernes skarpe vatikan-blikke for den af hovedsporet kanoniserede. logi (1970). Blandt mange andre er det danske sprog og den danske kul- Man leder forgæves efter en Bjørn- der især et forhold heri, som for tiden turs flad-a-ede glorværdigheder. Fred vigs patos eller en Rifbjergs mediebe- lever på mit skrivebord: Hald-Höl- være med det. Interessant er det der- vidste tummel og larm og professio- derlin, kan vi måske kalde det. imod forsøgsvis at anlægge en see- nelle skrivevirksomhed. Derimod mø- bergsk synsvinkel på dansk litteratur- der man en fremsynet litterær kultur, Hald-Hölderlin historie siden 1945. Her er vi nødt til der først i løbet af de seneste små ti Under sine studier i litteraturviden- at forlade hovedsporets heretisme og år, hvor konfrontationsmodernister- skab på Københavns Universitet skrev konfrontationsmodernisme og bevæ- ne, hereticanerne og Arenaforfat- Peter Seeberg i 1948 en opgave til ge os ud i det store landskab, som ho- terne enten har nået eller ligefrem Paul V. Rubow om den tyske digter vedsporets autostrada pløjer igen- har passeret pensionsalderen, er ble- Friedrich Hölderlin, samtidig oversat- nem. Her er der megen høj himmel, vet til trendy modekultur i vide kred- te han en række af Hölderlins breve store vidder, interessante kulturhisto- se hinsides både det ene og det andet til dansk. De blev aldrig udgivet. riske lokaliteter, dybe søer, en mang- bælt. Denne fremsynethed kan der Nogle af dem blev her i 2005 i anled- foldig fauna og dampende nyvendte gives mange eksempler på, fx over- ning af åbningen af Peter Seebergs pløjemarker. Her graver forfatterne i sættelserne af Alain Robbe-Grillets På arkiv på Hald udgivet ved underteg- jorden efter arkæologiske ting og sa- vej mod en ny roman (1965) og første nede.[10] I hovedsporet har man ger, drikker håndbajere med folket, del af Jacques Derridas Om grammato- Bjørnvig som den, der har patent på går i gummistøvler og kører 2CV og Mazda. De rejser også til Provence, Paris, Italien, Grønland, Mellemøs- ten, Canada og læser lige så godt fransk som tysk og engelsk og ofte og- så andre sprog, polsk og kinesisk fx. Engang imellem forsamles de på Hald Hovedgaard.[7] Herfra går in- gens verden. Her forsamles verden derimod for en kortere eller længere stund. Og sådan har det været lige siden K.E. Hermann, Peter Seeberg og mange, mange andre med dem eta- blerede Arena og de øvrige tidligere nævnte aktiviteter i de dengang stærkt forfaldne bygninger.

Ser man på en liste over de bøger, der er udkommet på Arena både før og efter Hald-tiden,[8] får man et klart indtryk af, hvor fremsynet, kon- troversiel, eksperimenterende, ny- tænkende og ikke-provinsielt udgivel- sesprogrammet har været. Arena har måske nok som forlag været beske- dent i fysisk henseende og tilmed først i Lille Skovgaard på Sjælland og siden 1971 haft til huse i provinsen.[9] Det står i kontrast til, at det hele perioden igennem har været ar- ne- og formidlingssted for en anden og særdeles avanceret tilgang til og omgang med litterær kreativitet end

Peter Laugesen fortæller om Jack Kerouac 22 Hinsides hovedsporet og Beat-generationen på Århus Universitet 23. februar 1995. Foto: Ib Sørensen. Hölderlin i dansk litteratur.[11] Ved Derved tegnes et portræt, der står så Denne bemærkning er egentlig nærmere eftersyn viser det sig imid- langt væk som overhovedet muligt fra ganske vidtrækkende og kan sagtens lertid, at også denne del af hovedspo- Bjørnvigs identifikation med det, han læses som en tidlig formulering af et ret ikke levner megen plads til andre forstår som en ligefrem, naiv, uspole- Hölderlin-billede, som først langt se- lanceringer af Hölderlin end den he- ret, patetisk digter. I en senere erin- nere kommer poetisk til udtryk hos retistiske, der oprindelig via Ole Wi- dring fra 1975 om sine tidlige Höl- to digtere, der netop i midten af vel i første halvdel af 1940erne an- derlin-studier i slutningen af 1940er- 1970erne knyttede an til Arena og nammedes fra nazisternes vamle om- ne bemærker Seeberg følgende: Hald: Peter Laugesen og Per Højholt. klamring af den tyske digter. Peter I min tidlige ungdom skrev jeg stærkt Begge er på 100% afstand til Bjørn- Seebergs opgave tegner et fuldstæn- inspireret af Hölderlin, ellers har han vigs patetiske Hölderlin og noget dig andet portræt af Hölderlin end ingen indflydelse haft på mit litterære nærmere Seebergs sans for Hölder- Bjørnvigs: stedvis beskriver Seeberg arbejde. Jeg har måttet knytte an andre lins både berømte og berygtede må- ham på en pietistisk måde (Hölderlin steder. Det jeg beundrer allermest hos de at skabe en moderne poesi på ud var da også pietist af herkomst), sted- Hölderlin, er hans suveræne forsøg på af antikkens ånd (som det i dag ofte vis som en revolutionær tænker og at ændre syntaksen for derigennem at internationalt hedder med en slet vedvarende som en egensindig og nå frem til en arkaisk u-poesi, som imid- skjult hentydning til Hölderlins sene- storslået digter, der kompromisløst le- lertid netop udløser veritable poetiske re åndsbeslægtede Friedrich Nietz- vede sin digtning og digtede sit liv. laviner.[12] sche). Hölderlin lod ofte sin syntaks Hölderlin - Eine Chronik in TextChronik Eine Bild - und Hölderlin P.og Beck A. efter Raabe:1825/1826 SchreinerGeorg Johann af kultegning Hölderlin”, gale „Den (Insel Verlag,523. p. 1975)

23 være inspireret af den oldgræske digter Pindars “hårde [syntaktiske] sam- menføjninger,”[13] som det hedder med en formulering af Norbert von Hellingrath (og med et lån fra Dio- nysios af Halicarnassos’ karakteristisk af Pindars stil), der i regi af Stefan George-kredsen i 1914 for første gang udgav Hölderlins sene digte på et se- riøst filologisk grundlag. Dette syn på Hölderlin er milevidt fra en opfattel- se af ham som barnligt-naiv og uskyl- dig, tværtimod lancerer han en poetisk modus, som den dag i dag ikke lader nok så knaldhårde skrifttematiske digtere noget tilbage. Det har Peter Laugesen og Per Højholt set. Lauge- sen i et digt fra Konstrueret situation (1996), hvor denne skarpe Hölderlin- profil demarkeres med al ønskelig tydelighed: så til glæde for hvilket andet øre fjernt græs på autostradaens asfalt, kan vi fra dit eget måske kalde det med et tillempet Hvorfor ikke bare sindssyg aftvang du pinen formulerede skrig? Laugesen-billede, og et vidnesbyrd og kynisk arrogant som Hölderlin om en særdeles lokal – Hald, Hvorfor ikke bare strø om sig Her brister nu løv frem, forår hærger Brabrand, Hørbylunde, Vangede, med rundrygget leptosom poesi igen, gult Mors, Sønderborg etc. – forbindelse i radmager nålestribet hængerøv af ranunkler, purpur af tidselknuder. til verdenslitteraturen uden forbe- når man alligevel er en UFO Døv spørger jeg hold og uden glitrende selviscenesæt- og alien som ind i helvede. på ny: Sang du for dem kun og vinden telse. Heri findes formentlig det mest når den bestrøg indflydelsesrige moderne gennem- Digtet kunne godt være skrevet lokale anemoner, eller var det din ånde brud i dansk litteraturhistorie siden med tanke på den ældre ‘gale’ Höl- jeg så 1945. Og det mest lydhøre. Herunder derlin og efter hosstående tegning. når det drejer sig om den Hölderlin, Men det antyder også netop den din sang jeg overhørte? vi kender på den internationale litte- hårdhed ved Hölderlins digtning, raturvidenskabelige og filosofiske tænkning og syntaks, der på uforson- Det poetiske hoveds testamente om scene i dag. lig vis åbner for de veritable poetiske en mulig døvhed får lov at stå åbent. laviner. Dette går igen i Højholts al- Slutspil. Men det viser også tilbage til lersidste og allersidst publicerede et spor i dansk litteraturhistorie, i digt fra Praksis, 11: Lynskud (1995): hvilket en Hölderlin, en Pindar, en Nietzsche, en Rimbaud, en Mallar- & Hölderlin mé, en Kerouac, en Beckett, en Rob- JØRN ERSLEV ANDERSEN be-Grillet, en J.P. Jacobsen, en Blich- er lektor, lic.phil., Institut for I den grad fanget på spidsen af en nål er, en Baggesen, en Pound og mange Æstetiske Fag, Afdeling for var ingen andre blev tilegnet og omsat til en lav- Litteraturhistorie, Aarhus Universitet. af dem du kendte levende da du med mælt verdensvendt digtning langt Seneste bogudgivelse: Værkelighed. øjnene søgte dem hinsides hovedsporet: frembrydende Essays om dansk litteratur, Århus 2005.

24 Hinsides hovedsporet Forfatteren Ole Sarvig, forfatteren Ivan Malinowski og forfatteren Peter Seeberg – og Tower Pilsnere – billedet er fra før Arenas Hald-tid.

og arrogant såkaldt åndselite. Det er na- [11] Ibid. turligvis denne, der her står for skud, ikke fænomenet København og byens mange- [12] Ibid. side 67 facetterede kulturer som sådan. Kulturelle magteliter af denne art findes naturligvis [13] Jf. Jørn Erslev Andersen, Poetik & også i ‘provinsen’, i Århus og eventuelt og- Fragment. Hölderlin-studier, Århus: Modtryk så i Hamborg ved Hanstholm, og bør na- 1993 turligvis udsættes for ironi alle steder. Om ikke andet, så har vi her i provinsen lært netop dette af bl.a. Erasmus, Rabelais og Montaigne, såmænd. Jf. min artikel “Ver- den er et galehus”, afsluttet til publikation fra Aarhus Universitet i foråret 2006 i an- ledning af renæssanceåret.

[6] Citeret efter Jørn Erslev Andersen, “Tid? Peter Seebergs Ved havet”, in: Maria Davidsen m.fl. ibid. side 44

[7] 3. november 2005 var der således forfatteraften og tårnsamtaler på stedet med [1] Le Comte de Lautréamont, Maldorors Christian Skov, Knud Sørensen, Lars sange, København: Gyldendal 1969 Skinnebach og Peter Laugesen, godt be- søgt af oplandets beboere [2] I Maria Davidsen m.fl. (red), Peter Seeberg & Hald. At åbne arkivet, Odense: [8] Se en komplet liste herover i Maria Odense Universitetsforlag/ Gyldendal Davidsen m.fl. ibid. side 218-30 2005 [9] Vi erindrer om, at betegnelsen ‘pro- [3] Antologien blev endvidere anmeldt af vins’ er flertydig. I dag er det som regel en en irriteret antisurrealist ved navn Torben geografisk betegnelse for det Danmark, Brostrøm i Information (30.11.1966), samt der befinder uden for Københavns cen- lovprist i en anmeldelse af Per Højholt i trum (og anvendes her på denne måde). Aalborg Stiftstidende (10.11.1966). Se uddy- Det er også en pejorativ betegnelse, der bende herom i Mai/Borups interview ofte uden videre sammenkobler syns- med K.E. Hermann punkter og lokalisering, at en kulturkritik er provinsiel fordi kritikeren bor i ‘provin- [4] Se Jens Smærup Sørensen: “Tale i an- sen’. I medierne afspejler ‘provins’ endvi- ledning af 50 års jubilæum for Arena”, dere ofte et billede af store dele af Dan- trykt i Bogens Verden nr. 5, 2003, og som er mark undfanget af journalister eller intel- formidlet elektronisk på tidsskriftets hjem- lektuelle med arbejdssted i København, meside www.bogensverden.dk eller på Lit- som ikke svarer til givne kulturelle forhold teraturHistorisk NetForlag på www. littera- i denne såkaldte provins (det véd ethvert turhistorie.au.dk under “Essays/artikler” skolebarn med postnummer uden for København). Endelig er ’provins’ en gyl- [5] En glimrende undtagelse herfra er dig betegnelse for enhver form for kultur- Danske digtere i det 20. århundrede I-III, politisk selvtilstrækkelighed uanset hvor- København: Gads Forlag 2000-2002 ved dan den ser ud og uanset hvor i verden Anne-Marie Mai. I øvrigt er København en den befinder og uanset om man er i kjole herlig by, som jeg ofte og gerne besøger: og hvidt på bonede gulve med vinkend- de kulturelle centre, kunst- og musiksce- skab eller træder gummistøvler i pløjejord nerne, Diamanten, universitetet, venner og holder sig til håndbajere. og bekendte. Men byen er også på godt og ondt et magtcentrum og huser en til tider [10] “Seebergs Hölderlin” ved Jørn Erslev ganske selvtilstrækkelig, selvsupplerende Andersen, in: Davidsen m.fl. ibid.

Hinsides hovedsporet 25 NÅR JEG SKRIVER PÅ HALD

NÅR JEG SKRIVER PÅ HALD, bliver jeg frelst fra Storbyen. Hald er mit helle. Det var CV Jørgensen, der sagde det så præcist engang i en af sine tunge, jyske sange: “Storbyen ligger og lokker.” Det gør den. Og når man – som jeg – er en udpræget svag sjæl med hang, trang og sommetider rent ud sagt ustyrlig lyst til disco, café latte, strøgture, køben- havnske jazzkoncerter, spanske film og franske restauranter, så nytter det ikke noget at prøve at skrive romaner i byen. Man kan ikke. Det bliver ikke til noget. Der er ingen ord, der kan standse i storbyen. De flygter. De fyger hen ad gaderne som gamle aviser. De flag- rer som fuglene i parken. Storbyen og store ord – det kan man ikke. Jo i bøger. Men ikke i virkeligheden. Dan Turèll ville gerne “slentre en tur gennem byen en sidste gang”, inden han døde. Det vil jeg også gerne. Men hvis jeg skal skrive en roman om den slentre- tur, så skal det gøres ude på landet. Og hvorfor så det? Jo, det svarede Onkel Danny og- så på. “Der er så dejligt ude på landet!” Det mente han ironisk. Det gør jeg ikke. Der er så dejligt ude på landet. Især på Hald. Når jeg skriver på Hald kan jeg mærke det. Jeg bliver frelst fra Storbyen. Hald er mit helle.

Kristian Ditlev Jensen

ække oversættelser. ætter Kristian Ditlev Jensen har udgivet en selvbiografi, en essaysamling, en roman og en r øn te. Japanske me- Forfatter og overs Livret (Gyldendal, 2004) og Røde kager & gr øger Det bliver sagt (Gyldendal, 2001), På Hald står de Hald-skrevne b ÆND - og andre røvsyge undskyldninger for na- ættelsen af Michael Moore DUMME HVIDE M ditationer (Gyldendal, 2002), samt overs tionens tilstand (Gyldendal, 2003). Beskrivelse af forslag til indretning af bibliotek i tårnet på Hald Hovedgaard

Udgangspunkt ret en ny tidssvarende foredragssal, li- og til opbevaring af bogsamlingen, Det Danske Forfatter- og Oversæt- gesom der er foretaget en istandsæt- der rummer 4.000 bind og som er un- tercenter på Hald Hovedgaard har telse af den centrale hovedsal og der udbygning. Et bibliotek vil meget indenfor de seneste år gennemgået etableret 8 arbejdsrum med tilhøren- hensigtsmæssigt kunne etableres i en vigtig forbedring og udbygning. de faciliteter. den øverste etage i hovedbygningens Således er der bl.a. i forbindelse med midtertårn. Beliggenheden er meget AF NIELS VIUM en gennemgribende ombygning af 1. Imidlertid savner centeret fortsat central og med fornem udsigt over sal på hovedbygningen blevet etable- meget et bibliotek til brug for gæster landskabet, ligesom etagens areal er

Indretning af tårnet 27 28 Indretning af tårnet Indretningsforslaget er lavet og tegnet af Niels Vium

Indretning af tårnet 29 30 Indretning af tårnet passende stort. Etagen fremstår i dag ner kerne i bygningens nuværende demeter langs vægge og ca. 90 meter meget forfalden og er derfor taget ud ruminddeling og hermed også de i fritstående sektioner. af brug. klassicistiske interiører.

Hovedbygningen Indretning af biblioteket Hovedbygningen på Hald Hovedgård Den øverste etage i tårnet er i dag op- benævnes som det 5. Hald. Bygnin- delt i 4 værelser og et toilet, men der gen, der er fredet, består af en strin- findes planer, der viser en opdeling gent 10 x 54 meter stor grundmuret med 6 værelser omkring en gennem- længebygning i én etage med udnyt- gående gang. Adgangen til etagen tet tagetage og er forsynet med et sker via en trappe, som øverst er for- markant midtertårn i 3 etager. Byg- synet med en charmerende lille tag- ningen er fornemt placeret for en- lanterne for at give den nødvendige den af en lang adgangsvej mod nord højde. Døren fra trappen til gangen og med et stort parkanlæg med et er gammel, og bag glatte beklædnin- smukt terrasseanlæg mod syd ned ger på værelsesdørene kan være beva- mod Hald sø. Tårnet danner det vig- ret de gamle døre. Derudover er eta- tige krydsningspunkt mellem byg- gen ikke forsynet med hverken træpa- ningsaksen og landskabsaksen, hvor- neler, loftsudsmykning eller lignende for der er en storslået udsigt over bevaringsværdige bygningsdele. Eta- landskabet fra vinduerne i tårnet. gen er, som nævnt, meget forfalden og bærer præg af flere ombygninger. Hovedbygningens præcise opførel- sesår er ikke kendt, men den er må- Biblioteket tænkes indrettet traditi- ske fra 1787, fordi det årstal er fundet onelt som et stort rum med indbyg- indhugget i en bjælke. Bygningen er gede reoler fra gulv til loft langs alle opført af kammerherre, landsdom- vægge samt med 4 fritstående reoler. mer Frederik Schinkel som en slags I midten er placeret et arbejds- og portbygning for det gårdanlæg, der lå mødebord, og der er ved det lille øst- placeret ned mod søen, hvor nu en vindue plads til bibliotekarfunktio- del af parken ligger placeret. Byg- ner, ligesom de 4 fritstående reoler vil ningen var indrettet til “sommer- kunne opbygges med små arbejdssta- værelser og fornøjelse”, men der har tioner med edb m.v. Gulvet er nylagt også været indrettet større vognremi- fyrtræsplankegulv, og loftet er et glat ser med indgang fra bygningens to gipsloft, som er underklædt de eksi- gavle. Arkitekten er ikke kendt, men sterende bjælker. Loftshøjden i det bygningen er opført i den stil, der ca. 7 x 9 meter store rum bliver ca. kendes fra overgangen mellem sen- 270 svarende til normal loftshøjde i barok/rokokko og nyklassicisme. En en mezzaninetage. Reolerne tænkes række af interiørerne har smukke udført hvidlakeret. De holdes fri af nyklassicistiske paneler, døre og lof- ydervæggen og forsynes med bagbe- ter, som følger arkitekt Casper Fre- klædning. Rummet opvarmes af 6 ra- ARKITEKT MAA NIELS VIUM derik Harsdorffs retningslinier her- diatorer indbygget i reolerne under for. Fra 1802–1810 ejedes bygningen vinduerne. Belysningen etableres er som Kgl. Bygningsinspektør for af den detroniserede Ove Høegh- dels indbygget i loftet dels som le hele Jylland Halds arkitekt og Guldberg, og han kan tænkes at have Klint Standerlamper og pendler. I medindehaver af arkitektfirmaet forestået den ombygning, som dan- den viste løsning er der ca. 130 hyl- Kjær & Richter, Århus.

Indretning af tårnet 31 NÅR JEG SKRIVER PÅ HALD

NÅR JEG SKRIVER PÅ HALD, udvider tiden sig. Det skyldes jo nok at tiden er en funktion af rummet, og der er så meget plads her. Eller er det omvendt? Jeg må slå det op engang. Når jeg skriver på Hald, skal te helst brygges på gammeldags manér, med fløjtekedel. Det er der tid til. Når jeg skriver på Hald, kan jeg høre ugleungerne skrige og flagermusene kni- tre forbi på fjerløse lædervinger. Det gør natten større. Når jeg skriver på Hald, giver det gode begyndelser. Handlinger står på spring, personer hopper ud af underbevidstheds- skabet og vil være med, ord tager ord, det ene efter det andet, og pludselig er det blevet tid at plukke blåbær. Når jeg skriver på Hald, hører fårene tålmodigt efter når jeg læser højt. Månen skinner så klart at det giver lange måneskygger. Isfuglen er et safirb- låt glimt over mølledammen. Og lyngfårene, måneskyggerne og mølledammen flytter ind i teksten og slår sig ned som om det var den naturligste ting af verden. Som om de altid har boet lige dér, i kapitel 2 og 14. Der er held ved Hald. Og tid, tid, tid. Når jeg skriver på Hald, bliver jeg færdig. Færdig på den gode måde. Færdig som i fuldendt. Færdig som i “Og de levede lykkeligt ...” Hald-færdig.

Lene Kaaberbøl

-seriens fire bind slog Lene ået udgivet mere end 25 titler. Skammer øls første bog udkom i 1975, og siden har hun f år på Hald som Hald- Lene Kaaberb ølgende af Lene Kaaberbøls bøger st Kaaberbøls navn som en af de førende danske fantasy-forfattere fast. F Slangens gave (Forum, 2001) (Klematis, 2000), Skammertegnet (Forum, 2001), skrevne bøger: Isfuglen. Historien om Katriona Bredinari og Skammerkrigen (Phabel, 2004). Evigt ejes kun det umulige

En overflyvning af Knud Steffen Nielsens lyriske forfatterskab

Udadtil udgør Knud Steffen Nielsens med den første samling som undta- Som hypokonder har jeg slet ikke toppet indtil nu otte digtsamlinger et forfat- gelse, selv har tilrettelagt omslagene: endnu (2000) har skraveringens an- terskab i den stille afdeling af littera- tydning i figurer der helst ikke vil tol- turens hus – man kunne sagtens sige: Indskrift (1980) er en sort mappe kes (endnu), men man har vel også på læsesalen. Uden de store armbe- (Edition After Hand No. 18) med nok at gøre med at smile til titlens pa-

AF ERIK KOCK vægelser er forfatterskabet vokset op upaginerede løsblade som demon- radoks, næret af forfatterens utrættelighed strativt ikke gør noget væsen af sig, En kinamands chancer (2002) vover snarere end omtaler og medietække. Og lyset knytter sig til om lidt (1984) sig endnu nærmere sprogets hver- Men kommer man inden for, brydes har på sit omslag et billede med en dagslighed, og den grafiske følge- denne stilhed. Teksternes landskaber form der synes i færd med at blive op- svend lokker med associationer til bå- og lakuner (for nu at lave et sideblik fyldt, de øje og lakforsegling i eet, til den tredje titel) tager imod os og Lakune (1988) fremviser en struk- Toppilot (2004) lader sit omslags- viser rundt i både dagligsprogets og tur som af håndlavet gulligt papir, motiv vise det skitseagtigt antydede den iscenesatte poesis muligheder og hvorpå et hvidt ark er lagt frem med fly på vej hen over et penselstrøg og spil: skraveringer der kunne bevæge sig omkranset af et uset noget som kryd- hen mod en betydning, ser dets vej eller indkredser det med Udsendelsen her er ikke direkte Farven Godot (1993) intonerer æn- en stiplet pil. tiden har humor og bider dring i layout og billedmæssigt ud- små mænd i røven, tryk med en klar grafisk besked i Både titlerne og billederne på om- det, selv det, billede er form af den grå farves afgrænsning i slagene og samspillet mellem dem foreløbigt, en rombe. Bogen er den første af ind- fortæller deres tydelige historier om på sin vis dimensioneret til videre fem bøger ved tilbagekom- forfatterskabet. Det, der er på spil, efter bagdelen, en pakke sten til kollegaen Henrik Haves for- ligger i området hvor de to kunstarter ballefars. lag, Edition After Hand. Det skal vise mødes eller glider over i hinanden; sig, at ændringen ikke kun er et ydre eller sagt på en anden måde: Der er i (Fra digtet “Forskudt” i Ser sit snit) fænomen, begge kunstarter noget centralt for Ser sit snit (1997) bærer og udvider Knud Steffen Nielsens samlede virke, Lad os imidlertid i denne overflyv- en dobbelttydighed i sin titel og gra- noget fælles for både maleriet og po- ning starte med at navigere hen over fiske form der fremviser en ironi, for esien. Vi kunne med et blik på listen rækken af bøger som de tager sig ud er det et lys der er derinde, hvor no- af udgivelser ovenfor fremsætte den for det blotte øje, al den stund forfat- gen tilsyneladende har snittet langs hypotese at det handler om at benyt- teren med anvendelse af sin anden en lodret linie på omslaget? te sig af det sprog, det materiale og kunstneriske side, malerkunsten, det samspil af elementer der allerede

Evigt ejes kun det umulige 33 er til stede i verden – og bringe det til Der er altid vaner at aflægge, hvis der Knud Steffen Nielsens produktion, at sige noget nyt, noget andet, noget skal skabes plads til noget andet. Et men som fra og med Farven Godot sy- der brister eller bærer – f.eks. betyd- særsprog er ikke nødvendigvis sært el- stematiseres og rendyrkes, uden at ning. ler sat udenfor. Det kan bare ved sin der er tale om fanatisme eller manér. egen gøren og laden vise at ikke alt er Det er, som sagt, en demonstration: Sanset og sansende hvad det ser ud til, og det er der ikke Vanddråbernes løb, vandets bevægel- Vi kan dernæst tage et smut tilbage til noget mærkeligt i. Det ved vi udmær- se, sprogets forsøg på i samme nu at dengang Poul Borum i sine redaktør- ket godt fra vores egne sanser og fra bringe det videre, som, desværre må- dage på Hvedekorn mente at vor digter vores egne erfaringer. At få det de- ske, allerede er sket og overstået. Og efter sin debut skulle lave et helt so- monstreret i stedet for at få det om- svævende over vandet den menneske- lonummer af tidsskriftet, eller da han talt, dét er måske i virkeligheden – lige reflekterende bevidsthed som i 1987 skrev, at han “har et impone- sært. Eller rettere: særligt. heller ikke når at få sit sproglige besyv rende originalt særsprog der kræver med, før næste bølge visker skriften i en indstillings-ændring hos læseren.” I digtet “Ciffer” i samlingen Farven sandet ud. Godot står der således: Og det er i det leje vi bevæger os. Indtil Farven Godot er forfatterska- Snart deler lydene sig bet mere koncentreret om uddestille- i molens skvulp, snart ring af natur- og materiale-elementer stænkes som regnvand og sætte dem i spil over for hinanden, gennem huden at opstille en art kataloger med sprog- det hemmelige ciffer, ikke engang lige forløb og afbrudte fortællinger du kender, der også i høj grad undersøger og og fremviser den menneskelige krop gør os så gennemsigtige, som sansende og sanset. Således dig- at jeg først bagefter tet “Forår” fra samlingen Og lyset knyt- ser sandet ter sig til om lidt. arbejde så uanfægtet At lægge trykket videre Lavmæltheden kommer på sin egen (jyske?) måde til at trække sin mod- En central passage i en central sam- sætning frem. Teksterne kommer ling i forfatterskabet. Her skrives med andre ord i stigende grad, jo sansningens struktur helt ud i typo- længere man kommer hen i forfatter- grafien og her anslås overgangene fra skabet, til at skabe kontraster mellem den ene sansning til den anden på emfase og non-emfase i en tilsynela- den lavmælte facon som hele tiden dende erkendelse af, at det ikke nyt- har været en slags varemærke for ter at råbe op uden at have sin mod-

34 Evigt ejes kun det umulige Forår

Kæmper som den nytransplanterede nyre med livet Spændt i de tilbageholdte åndedrag I det overisede billede Og det rodnet Som den afskårne valmue danner Når sneen lægger sig på huden Og sejlrenden lukker til bag færgen. Huden hvor sneen selvfølgelig lagde sig og både skrueis og færgens spor

Trukket med tråd kædeført gennem isranden og en halv omgang fremme forårets velkendte stof Næsten til at holde i hånden

Sneen ruller ned ad skrænten og ingen tør sove Tilbage langs krystallerne i sejlrenden Krystallerne og en måge måske der næsten efter at ha været fanget i vinter …

Fra Og lyset knytter sig til om lidt sætning hos sig, uden at vise rummets – og et andet sted Gå ikke fejl af min I går aftes, forskudt, Berija, udstrækning mellem polerne, mel- rastløshed, mine tics. / De er nødven- der tigger for flere dage, i samme lem udtryksmåderne. dige hvis jeg skal komme ud af / net- sekund knoppen blæses af ham Dette behøver ikke at finde sted in- op rastløsheden og mavens sorte denfor samme digt eller digtsekvens, hul. / Som hunden måler sin sult / Tre dage før var han på den anden men forekommer indenfor samme på lænken. Det holder den frisk og side pelotonen, men det samling som om det var udtryk for en skarp og kører sanserne op. var kun et foreløbigt udkast. metode. Men fænomenet non-emfase/emfase kan også køres igennem i stort Der er tale om trykkets bidrag gene- Ét sted i En kinamands chancer står set samme ene bevægelse i et enkelt relt til selve tonen i forfatterskabet. sætningerne Jeg har fået nok af intui- digt (også fra “En kinamands chan- Sprogets muligheder gennemspilles tion, jeg sværger til noget med / cer”) der samtidig, nærmest som en igen og igen for endnu engang at Herfra og Dertil, og ikke igen den funktion af lavmæltheden, i det læ- fremvise yderlighederne snarere end om den dårlige ryg. Det ska arbej- / sende øjeblik sætter læseren skakmat at omtale dem. des / væk. Fuldstændig som nerver. / over for døden, selv som iscenesættel- Pust på det! / Jeg stiller med kaution se:

Evigt ejes kun det umulige 35 Humoren må tælles med blandt de absolutte landvindinger i forfatter- skabets senere bøger, hvor hibs som dette (nederst tv.) fra Som hypokonder har jeg slet ikke toppet endnu bidrager til løjerne.

Der er i dette digt tilmed en karakteristisk sammenhæng mellem det lavmælte og det humoristiske, som giver sig udslag i en underspillethed der på sin side igen er i familie med det lakoniske. Til belysning af dette slår en netop lakonisk digter som Jørgen Leth f.eks. tonen an på denne måde i tekst nr. 14 i sit langdigt “Eventyret om den sædvanlige udsigt”: “Jeg bringer med mig træernes susen og en minutiøs undersøgelse af jagende skyer. Det er mig der kører langsomt forbi og påtager mig ansva- ret for at du går ind i alt det, stopper Da jeg ramte koen denne gang en bil på vejen, går ind et sted, spør- vidste jeg ikke om den havde ger nogen om noget og den slags”, som i denne sammenhæng kan hol- vinger eller gravet sig ud under det 2 des op mod Knud Steffen Nielsens meter høje hegn. Forsikringsselskabet prosaagtige linier fra tekst 7 i Toppilot: Jeg følte et helt andet pres fra det jeg levnede mig de to muligheder, og begge sagde. Man kunne nærmest betegne ville efterlade mig med alle reg- det som en lettelse. Hvis man af-

ninger. Jeg valgte derfor at købe gården og koen som var med kalv og satte forsikringsha-

veren på gaden. Han måtte starte forfra med høns og duer, som falder

uden for lovgivningen. Min opel skrottede jeg med statspræmie.

Og nu er jeg formand for vandværket i den by, jeg aldrig forlod, kun

hvis jeg skulle hente lidt til min astma.

(Fra Som hypokonder har jeg slet ikke toppet endnu)

36 Evigt ejes kun det umulige prøvede pantellarrefleksen, ville jeg ler midlertidige der hele tiden opstår, står stille. Men selvfølgelig, naturligvis ikke være i tvivl om at det bl.a. fordi det ikke er muligt at fast- dagen skal da nok samle var mit knæ, hammeren ramte, men holde hvad der sker i udstrækningen jeg ville reagere mere tænksomt og af tid, det er altid allerede videre end sig op. Uset i empatisk, rose den smukke sygeple- teksten formår at beskrive – til gen- en park, mellem jerske for hendes uniform, og blod- gæld er det digtets opgave at vise in- træer og lidt til prøverne ville jeg løbe i møde og be- tervallet, at gøre det til en af sine ho- kræfte, at jeg ikke handlede efter or- vedsager og dermed fremskaffe det højre det gamle dre. oplevelsesrum, som kan blive et er- baneareal. Jeg så kendelsesrum. Højholt slutter sit es- dig komme ud Kunstens tid og farven grå say sådan: “Kunsten er som alt andet Denne fremstillings titel er hentet fra ingen nytte til, men den adskiller sig som af et ukendt Toppilot’s sidste halvdel og er kende- fra alt andet ved at den kan udgøre hus. tegnende for den halvvejs alvorlige en del af vort liv på betingelser vi ikke og selvbevidste pegen på dagligspro- selv har stillet. Ved at formulere et in- gets faldgruber og åbninger, som er terval giver den os mulighed for at til stede over alt i forfatterskabet. Det opleve at vi er til.” er tidligere nævnt at der eksisterer et samspil mellem malerkunst og digte- Efter denne svada lader vi Knud kunst hos Knud Steffen Nielsen, og Steffen Nielsen få det sidste ord til en det vil da være naturligt her afslut- demonstration. Den afsluttende tekst ningsvis at komme tilbage til det ven- herunder står i Farven Godot lige efter depunkt, som samlingen Farven digtet “Ciffer”, som er kommenteret Godot på flere måder udgør. og delvist citeret ovenfor.

Omslagets grå rombe giver et ud- Knud Steffen Nielsens digte kan gi- mærket afsæt til at pege på Per ve oplevelsen af at være til i den ver- Højholts diskussion af det lyriske den vi alligevel ikke vil undvære og kunstværk og farven grå i Cézannes med den tilstedeværelse i tid og rum metode (Schønberg 1967), hvor han i der følger med hvor vi går og står – et citat fra Cézannes breve bl.a. siger: og læser. “De (Pisarro) har fuldstændig ret i at tale om den grå farve, der alene her- Provisorisk sker i naturen, men det er frygtelig svært at få fat på den.” Dette ligger i I dette udkast umiddelbar forlængelse af den asso- ligger allerede ciationsrække man kunne gennem- latent: Indtilvidere. løbe i mødet med samlingens titel Som var vi foreløbige: et udkast Farven Godot, som binder læseren til Forfatteren Knud Steffen Nielsen er formand for traditionens afventen – kommer far- til senere. Som Arkiv for Ny Litteratur og næstformand for bestyrel- sen for Det Danske Forfatter- og Oversættercenter ven eller kommer den ikke? påfugle, der holdes svævende i stiplede linjer I samme essay siger Højholt også: ERIK KOCK “Digtet udgør den tid det tager at læ- Vidtåbne er cand. mag. og forfatter til tre se det og rummer ikke henvisninger pilles de ud en efter en. Haldspil Drømmen om Hald (1985), til tidsforhold som ligger uden for Og stemmen lukker ikke hullerne Stjerner i midsommeren (1994) og dette.” Adskillige steder dukker net- HOLD PÅ HAT OG BRILLER – en op denne problematik op som vilkår i efter dem, vi kærlighedshistorie” – eller: Historien om nærværende forfatterskabs tekster. tog afsked med, X, Y og Z (2001) Det drejer sig om det provisoriske el- skønt kæften ikke

Evigt ejes kun det umulige 37 HALD-FAKTA

Hald Hovedgaard, gammel dansk bolig for forfattere og oversættere. herregård 10 km SV for Viborg, der kvadratmetre, der er i Hovedbyg- kan følges tilbage til 1200-tallet og I 2002 fik det Det Danske Forfatter- ningen og annekserne. som siden 1946 har været statsejet. og Oversættercenter Hald nye ved- Den nuværende hovedbygning (opf. tægter, hvoraf det fremgår, at det er Fordelt på Hovedbygningen (visse 1789) er de seneste år renoveret af institutionens formål “at vedligehol- perioder af året) og Kapellet (hele ejeren (Fussingø Statsskovdistrikt) de og sikre driften af Hald Hoved- året) og Smedehuset (hele året) er for ca. 4 mio. kr. gaard som a) et nationalt og interna- der nu 1.800 opholdsdøgn til rådig- tionalt forfatter- og oversættercenter hed for forfattere og oversættere. I

AF PETER Q. RANNES Siden 1974 har Den Selvejende og b) et regionalt samlingssted for lit- Hovedbygningen får alle gæster på Institution Hald lejet Hald, som siden teratur og kultur. arbejdsophold et stort værelse med da har været hjemsted for bl.a. Arena skrivebord, stol, seng etc., mens hu- – Forfatternes forlag og Arkiv for Ny Hald ledes af en bestyrelse med re- sets store køkken står til rådighed til Litteratur. præsentanter fra Arkiv for Ny Littera- deres madlavning. De øvrige fælles- tur/Forlaget Arena, Dansk Forfatter- rum deles alle om. Fra 1984 har Den Litterære Institution forening, Dansk Oversætterforbund, uss (under stadig skælven), som Danske Skønlitterære Forfattere, Gæsterne kvitterer med en kort rap- Flemming Ettrup og Peter Seeberg Den Litterære Institution uss, Kultur- port og en bog (når værket udkom- ‘opfandt’ ved en frokost i Nyhavn i samvirket i Viborg, Viborg Amtsråd mer) til bogskabet med Hald-skrevne 1982, holdt sit årlige arbejdsseminar og Viborg Byråd. bøger. på Hald Hovedgaard. Et repræsentantskab med 18 med- Husets faciliteter tilbyder bl.a. trådløs Som hjemsted for de mange litterære lemmer sikrer forankringen til det lit- eller fast internet-forbindelse til egen institutioner og mange litterære akti- terære miljø i øvrigt. eller lånt computer, printer, kopima- viteter gav Hald også af og til husly til skine, vaskemaskine og tre gamle cyk- forfattere, som midlertidigt mangle- Driften af Hald som Det Danske ler. Centralt er Halds voksende bibli- de et sted at bo. Fra efteråret 1998 Forfatter- og Oversættercenter hviler otek med nu ca. 3.000 titler fordelt på havde alle danske forfattere og over- på støtte fra Viborg Amt, Viborg især opslagsværker og faglitteratur sættere, som havde fået udgivet Kommune og Kunststyrelsen, samt med opslagskvaliteter. mindst én bog, mulighed for at søge hvad en begrænset kursusvirksomhed gratis arbejdsophold i Kapellet på kan kaste af sig. Hald har siden 2003 været medudgi- Hald Hovedgaard. Fra 1999 kunne Udover en centerleder, en kogekone ver (sammen med Det Kongelige op til otte forfattere eller oversættere mm., en bogholder (deltid) og bibli- Bibliotek) af det nu 100-årige tids- ad gangen i perioder være på arbejds- otekar (deltid) er 1-3 personer løsere skrift Bogens Verden. ophold i Hovedbygningen. I 2000 ansat på Hald og er med til at holde kom Smedehuset også til som helårs- og vedligeholde de ca. 1.000 etage-

38 Hald-fakta NÅR JEG SKRIVER PÅ HALD

NÅR JEG SKRIVER PÅ HALD, ta’r jeg fri fra mine dårlige vaner, Og fra størstedelen af mine gode. Vaner kan ikke lide Hald.

Når jeg skriver på Hald, holder jeg fri fra familie, venner og uvenner, Faste spisetider, radio, tv og Politiken.

Når jeg skriver på Hald, er der andre lyde, andre lugte, andet lys. Øjnene ser ud på et andet landskab gennem andre vinduer.

På gangene er der andre luskere, der håber at komme usete frem og tilbage fra toiletterne. Frem og tilbage fra køkkenerne. For at fastholde geniale indfald, der først falder fra hinanden på papiret. Eller først får mening der.

Når jeg skriver på Hald, indfinder den tilladte ensomhed sig, Og de lange tankerækker.

Tiden forvandler sig. Den første dag er en uge. Den første uge en måned. Men – bums! - efter 14 dage er tiden træt af den leg. Den bliver igen utilregnelig som derhjemme. Lang og kort, som det passer den. Og vanerne begynder at banke på, selv om de hader Hald.

Det gør de for at skåne mig for det store chok det ellers ville være at vende tilbage til livet.

Når jeg skriver på Hald, tegner jeg sproget, det er nu engang det, jeg er bedst til.

Når jeg skriver OM Hald, savner jeg at skrive på.

Dorte Karrebæk

Forfatter og illustrator Dorte Karrebæk har skrevet rigtig mange børnebøger og illustreret endnu flere. I bogskabet på Hald kan man finde Den nye leger (Gyldendal, 2001), Ingenting her, ingenting der. Moderne fabler for dem der gider (Forum, 2002) og Knæskade Spillefugl Hængerøv og andre mærkelige udtryk (Agertoft, 2004) som Hald-skrevne bøger.

Dorte Karrebæk 39 TÅRNETS HISTORIE

Det prægtige tårn over Hald Hoved- re værelser opbevares et lager af Are- øvrige bygning i slutningen af 1700- gaard er ligeså gammelt som resten af nas bøger. En af væggene er brudt tallet af Frederik Schinkel. Blandt bygningen. Denne artikel er et udkast halvvejs ned. I et af rummene står et godsets bønder var Schinkel kendt til et kapitel fra en kommende bog om ømt nøgenmaleri af en tidligere dag- som “Bondeplageren” eller “Den gale Halds historie, og her ser bogens for- lig leder. grev Schinkel fra Hald”. fattere tilbage på tårnets historie, her- Den eneste lyd er summen fra in- under den litterære. Tårnværelserne sekter, der snart vil dø, og summen Den farverige og energiske gods- har gennem tiderne været brugt som fra den computer, der troligt hvert ejer findes bl.a. beskrevet i Blichers fine, blå værelser til repræsentation, minut tager et foto ud over havean- “Eneste barn”, som noget af en des- til syltetøj, tjenestepiger og bar; og i lægget og lægger det på www.haldho- pot. Schinkel og Blicher var i familie fremtiden måske også som bibliotek. vedgaard.dk. med hinanden, og Schinkels kone var Blichers gudmor og Schinkel selv AF LAURA OG THOMAS OLDRUP Det kræver fantasi at se fortidens hans fadder. storhed for sig i de forsømte rum, der Vi ved ret præcist hvordan tårnet så Når man står i tårnværelserne i dag, sagtens kunne blive hovedgårdens fi- ud på Schinkels tid. Det var så heldigt er det svært at fornemme fortidens neste. Men lad os tage et blik tilbage, at der blev afholdt en brandtaksation storhed. At rummene er over 200 år for at rekapitulere lidt af suset, og et i 1795, hvor rummene på hovedgård- gamle, og har været vidner til lidt af lille glimt fremad, for at se om ikke en blev vurderet og nøje beskrevet. hvert. lidt af storheden kunne fremmanes Om tårnet står der: “I Qvisten til de Der er koldt og beskidt. Hun- på ny, i de ambitiøse planer. øverste Værelser er der 2de karm dredvis af fluer har søgt opad og op- smaa Vinduer til sønder og nørd og givet deres summende ævred i vindu- Den gale Schinkel op til 3die Etagie i Taarnet er to blaa- eskarmene. Halds historiske arkiv står Tårnet på Hald Hovedgaard er origi- malede Døre og vesten for samme en stablet i brune kasser, og i to af de fi- nalt. Det er opført sammen med den lang Gang 4 alen med Fielleloft og

40 Tårnets historie gulv samt 2 karm Vinduer til sønder Fra gangen i tårnet var der som blev opført. Nogle påstår at Schinkel og nør med store Ruder indlagt i sagt indgang til to værelser, begge havde planer om at bygge en kirke. Træ, blaamalet. I søndre Ende af blåmalede. Det ene vendte mod par- Der hørte allerede to kirker til Halds Taarnet er et blaamalet Kammer med ken og havde kakkelovn, det anden gods (Dollerup, samt Finderup, hvor fielleloft og Gulv samt 2de Karm vendte mod vejen. Der hvor kakkel- han selv er begravet). Dem havde han Vinduer til Sønder med store Ruder ovnen stod, lige op af skorstenen, er planer om at rive ned, for at samle al- indlagt i Træ og blaamalet. I dette en del af væggen i dag brudt ned og le kirkelige handlinger på den grund Værelse er en tre Etages Kakkelovn rester af blå maling titter frem. Kan vi som hørte til selve gården Hald. Han og vesten for samme en Skorsten op- gå ud fra at det er resterne af den op- har i hvert fald søgt tilladelse til at ne- ført af brændte Mursten igennem rindelige bemaling og farve? At der drive de to kirker. Dog fik han aldrig Taarnet fra Loftet til anden Etage. har stået kakkelovn i det ene rum vid- gjort noget ved planen. Norden for dette Kammer er et do ner om at det har været brugt, også Kammer af lige beskaffenhed som om vinteren. Vi kan kun gisne om Vi tror ikke at Hald er opført som sidst anført med den forskiel at der er hvad det har været brugt til, men kirke, men til gengæld at bygningen ingen Kakkelovn og at Vinduerne Schinkel selv skriver i en jordebog, at er opført med repræsentation som gaar til nord.” bygningen er opført til “sommer- formål. Schinkel boede på daværen- værelser og fornøjelse.” de tidspunkt på det fjerde Hald, et Rumfordelingen i tårnet var altså noget mere simpelt hus opført i bin- anderledes end den er i dag. Lige in- Adel forpligter: Udseende er alt dingsværk og kun én etage. Det lå ca. den for døren var en 2,5 meter bred Ingen ved faktisk hvorfor det nu- hvor pavillonerne ligger i dag. Sådan gang, som i stedet for at gå ned gen- værende Hald Hovedgaard egentlig en forvokset bondegård har ikke nem midten af tårnet, som nu, løb på været en godsejer værdig, og slet ikke tværs langs væggen mod vest. Der var en godsejer, der som Schinkel ihær- vindue mod parken i den sydlige en- digt påstod at have blåt blod i årene. de, og vindue mod vejen i den nord- lige ende. I 1700-tallet betød en godsejers ydre alt. Lige fra hvordan hans silke- I dag ville vi synes at det er spild af strømper sad henover de kraftige plads at have en gang til at fylde så re- lægge, til hans holdning når han sat- lativt meget. Og hvorfor placere vinte sig med samlede ben og løftet hage duer i en gang? Det er en anden tan- i en stol, og til hvordan hans hus tog kegang end vi er vant til. I dag er sig ud for den besøgende. Prangende gangplads alene forbindelsesrum og udseende for både ham selv, hans spildplads. Vinduer hører til i værel- hustru, hans stalde og hans gård, gav ser hvor man opholder sig og derfor status. En godsejer i tiden satte sig kan udnytte lyset. Men i 1700-tallet gerne i gæld for at anskaffe de rigtige var det almindeligt at gangen løb ned silkeklæder, byde på importeret vin, langs den ene ydermur, som en slags omlægge sin park efter tidens mode, overdækket svalegang. Resten af hu- og indrette sig med store lysekroner sets rum havde så døre ud til gangen. og spejle i guldrammer. Adel og rigdom forpligtede. Man måtte leve ef- Det betyder at alle vinduer i den ter forskrifterne - og de dikterede syn- ene side af en bygning var i gangen. lig rigdom og synligt forbrug. Den blev derfor tit et langt, smalt og lyst rum. Stuerne havde kun vinduer Og derfor kunne Schinkel natur- til den ene side og kunne derfor vir- ligvis ikke fortsat bo i et bindings- ke lidt mørke. Men i 1700-tallet var værkshus i én etage og stadig påstå at en gang også et opholdsrum, et sted han kom af adelsslægt. Han ville være hvor man hang ud. Her kunne fx stå Charlotte Amalie Schinkels fine tegninger af godsejer af udseende og ikke bare af nogle stole og et lille bord. Hald. Ca. 1800 navn. Så han byggede det nuværende

Tårnets historie 41 Hald for at have et sted at tage imod efter igen hentet liget fra kirken og skulle trække sig op af hver gang han gæster, en riddersal til sine fester, og indsat samme i den stue i hans hus ville studere. en prangende bygning som kunne hvorfra det blev udtaget til begravel- ses på afstand og vidnede om at her se, hvilket værelse dog er adskilt fra Han havde i det hele taget en del boede en adelsmand. dem som er beboede.” Han tilføjer planer med Hald Hovedgaard som al- det forsonende træk, at “endskønt drig blev til noget. Guldberg havde i Det gætter vi på er grunden til at det nu efter så lang tids forløb vel ik- sin glansperiode som Kronprinsens det nuværende Hald blev opført. ke er at formode at der fra liget kan højre hånd haft sin gang i hovedsta- komme nogen ond lugt.” Hertil sva- dens slotte og palæer og kunne ikke Fru Schinkels lig rer Schinkel 6. oktober, at han allere- stille sig tilfreds med mindre end en Med hensyn til myten om at Schinkel de i forrige måned har ladet hende trefløjet palæ-lignende gård bygget skulle have bygget Hald som kirke, begrave i Finderup. efter tidens mode af tidens største ar- ved vi med sikkerhed, at han havde kitekt. Men han døde på Hald i 1808 planer om at der skulle bygges et ka- Men i den forrige måned, altså sep- og nåede kun at få en realiseret en pel. Det har dog ikke en pind med tember 1791, har fru Schinkels lig – mindre del af sine mange planer. den nuværende såkaldte kapelbyg- ond lugt eller ej – altså også stået på ning at gøre. hovedgården i over ét år! 1800-tallet: Syltetøj, storke og tjenestepiger Det var i dette planlagte kapel at Vi ved ikke præcis hvor kisten stod På loftet over tårnværelserne ligger han placerede sin kones lig. Fru Edel – men nej, vi tror ikke at det var i tår- der bl.a. et vognhjul. Det har været Helene Schinkel døde den 23. juli nværelserne. Og det er også en helt spændt vandret op ovenpå tårnets 1790 efter syv års sygdom i underlivet. anden historie. tag, så en evt. forbipasserende stork Hun blev ført til Dollerup Kirke 6. au- kunne slå sig ned, hvis den fik lyst. gust og dagen efter hentet ud af kir- Guldbergs bibliotek Om den nogensinde gjorde det, vides ken og ført tilbage til Hald. Schinkel Halds ubestrideligt kendteste ejer var ikke. Der er i hvert fald nok af frøer i var en ualmindelig nøjeregnende og Ove Høegh-Guldberg, der overtog nabolaget til at den kunne leve godt. konfliktsøgende herre, der var uven- stedet efter Schinkel. Guldberg På visse tider af året er det svært ikke ner med den lokale præst, Thura. Så (1731-1808) var en vigtig dansk stats- at vade på hundredvis af små, nuttede dagen efter begravelsen hentede han mand, der satte sine fingeraftryk på frøer, fx i Troldeslugten. sin kones lig ud af Dollerup Kirke og Danmarkshistorien, bl.a. ved at delta- placerede hende hjemme på Hald, ge i kuppet mod Struensee, ved at Vi ved påfaldende lidt om hvad tår- hvor hun så lå i sin kiste. Præsten være kongens lærer og højre hånd og net blev brugt til i perioden mellem Thura, der var ligeså pedantisk som ved at være kabinetssekretær og rege- Guldbergs ejerskab og 1940’erne. En Schinkel, sladrede til den lokale ringsleder. Hans styre var redeligt, kvinde, som var tjenestepige på Hald øvrighedsperson. Den hånlige korre- men snæversynet, og han blev selv i 1920’erne, fortalte mange år efter at spondance mellem præsten og Schin- kuppet i 1784, hvorefter han blev et af rummene blev brugt til opbeva- kel er bevaret, og vi har på Landsar- sendt til provinsen som stiftamtmand ring af syltetøj. Hun huskede ikke at kivet i Viborg fundet breve, hvor de i Århus. de blev brugt som gæsteværelser, hvil- skriver frem og tilbage. Thura skriver ket ellers er et udmærket gæt. til Schinkel 26. august 1791 om Guldberg overtog Hald efter at det Schinkel “skulle have nogen hemme- i nogle få år var ejet af Schinkels dat- På et tidspunkt efter Guldbergs lig trang til at idololatrisere (afguds- ter og svigersøn. Han havde planer ejerskab blev de to store rum derop- dyrke) med liget, eller gøre det til in- om at indrette sit mægtige bibliotek i pe til fire lidt mindre. Nogen har byg- ventarium ved deres gård?”. Øvrig- tårnet, men vi ved ikke om det faktisk get vægge op fordi de havde planer hedspersonen Sehested, som Thura blev til noget. Guldberg havde 40.000 med de fire rum. Blev de ikke brugt har inddraget, skriver til Schinkel en bøger. Lyder det fornuftigt, at en så som gæsteværelser, blev de måske måned senere og udbeder sig detaljer gammel herre ville placere sin værdi- brugt til tjenestepigerne. Op gennem om forløbet, at han har hørt at han fulde og højt værdsatte bogsamling et 1800-tallet var der kun nøgne hølof- forrige år har “ladet sin afdøde frue så besværligt sted som tårnet? Tænk ter på hver side af riddersalen. Og sa- bisætte i Dollerup Kirke, har dagen på alle de trapper den gamle krop len har sikkert kun været brugt til

42 Tårnets historie Mønstring foran Hald ca. 1905. Hvem af stuepigerne bor mon i Tårnet og har - sjusket - ladet vinduet stå åbent og uhaspet? Den lille pige i forgrunden druknede i Hald Sø (måske er det hende der nu spøger på Hald?)

større selskabelighed. Det daglige liv Det historiske Hald-arkiv indehol- havde bl.a. en samling af mange ene- blev altså levet i Halds stueetage. Der der en række billeder fra Hald Ho- stående gode avlsheste - bl.a. Taroks har højst sandsynligt været et gæste- vedgård i slutningen af 1800-tallet. morfar! værelse et sted dernede. Vi går ikke De er taget af stuerne, af herskabet, ud fra at familiens venner, hvad enten af haven. Ingen af dem er dog taget i En besøgende har beskrevet baren de har været godsejere eller borger- tårnet. Det vidner om at tårnet ikke således: “En helt fantastisk flot trav- skab, er blevet sendt op at sove og længere har haft nogen repræsenta- bar med dyre møbler, vin og sprit i nette sig til middagen i tårnet, som jo tiv værdi. lange baner, og travbilleder på ligger to etager over den beboede del væggene.” af gården. Der har højst sandsynligt Travbar under krigen også været koldt heroppe om vinte- Halds mest kontroversielle ejer i nye- Kristensen beskrives flere steder ren – lige under taget og med den re tid var entreprenør Kristensen, der som “storværnemageren” og “nazis- store uopvarmede riddersal neden- ejede Hald under besættelsens sidste ten”, men det er der vist ikke noget under. år. belæg for. Det er korrekt at han i rets- opgøret efter besættelsen fik en dom Vi gætter i stedet på at tårnet bl.a. Kristensen brugte mange af sine for at have samarbejdet med besæt- har været brugt som værelser for tje- penge på at forskønne Hald med telsesmagten, og tjent rigtig godt på nestefolkene. Der har været koldt, fontæner, havetrapper, kaminer, en det – men reelt havde han blot lavet når pigerne efter endt arbejdsdag tennisbane, o.lign. Da Kristensen hav- noget vej- og kloakarbejde for tysker- søgte op af trappen og krøb ned un- de Hald brugte han også ressourcer ne. At han ikke kunne betale den sto- der de iskolde dyner, godt pakket ind på tårnet. Han indrettede nemlig re bøde han fik oven på retssagen i uldsokker og trøjer. De har sovet fle- travbar heroppe! Han var voldsomt gjorde, at staten overtog Hald, og at re i samme seng, så de kunne varme interesseret i trav og hesteopdræt og vi derfor i dag kan benytte Hald som sig lidt på hinanden. havde midlerne til at købe stort ind refugiested. og indrette sig som han lystede. Han

Tårnets historie 43 Anno 1795 den 19 augusty indfandt vi os Staten overtog som sagt Hald efter ladt flere private artefakter og et ro- underskrevne 2de mænd Niels Aggerschou fra Aggerschou og Kristensens værnemagerdom. Fra manforsøg i Arenas forfatterarkiv. Muurmester Anders Nielsen af Kiellerup 1951 holdt Danmarks internationale Gads forfatterleksikon kalder hans ifølge rettens udmeldese paa Hovedgaarden Hald beliggende i Nørlyng Studenterkomité til på hovedgården, forfatterskab dystopisk og noterer, at Herred Viborg amt Dollerup Sogn for og de næste 23 somre blev der holdt han følte kvalme over det meste i til- sammn Bygningerne at syne og taxere til ansættelse udi den almindelige brandfor- studenterlejre i bygningerne med værelsen. Det er muligvis Carl Bangs sikringskasse for Landet. massevis af unge mennesker fra hele hovedværk “Den tid den sorg”, som

Gaardens bygninger er vel indrettede for verden på visit. Der var indrettet et han har skrevet i tårnværelset. Ildsfare. For at føre Pennen var mødt her- stort antal sengepladser overalt – der redskriveren raadmand Bye og herredsfo- ged Wissing af Viborg, og blev de udi også et par vintre blev brugt af flygt- Det er en vedholdende påstand, at Eieren S.T. hrr Leutenant Bram overværel- ninge fra Polen og Ungarn – og i tår- Per Højholt har skrevet flere af sine se forrettet og taxeret som følger. net var der f.eks. indrettet fire værel- bedste digte mens han boede i tårnet. ser med plads til henholdsvis fire, fi- Han har i hvert fald skrevet digtet re, seks og seks personer. Der var “Nattevagt for Brancusi” om udsigten trangt på Hald de somre, og megen fra tårnet i Praksis 2, der starter med: slitage på bygningerne. “Billygters lange glidende bånd på hovedvej 13”. Fred være med at ho- Højholt m.fl. i tårnet vedvejen faktisk hedder 12, det må Efter at studenterne forlod Hald var høre ind under den digteriske frihed. tårnværelserne endnu indrettet til beboelse. Da forlaget Arena og Arkiv Henning Mortensen, der i en for ny Litteratur kom til i 1970’erne årrække bestyrede forlaget Arena, blev tårnværelserne i perioder brugt har skrevet nogle af sine sorteste tek- som et slags uofficielt refugiested, ster i tårnet. Således har han skrevet især for Arena-forfattere. til os, at “jeg kan bekræfte, at jeg har Den excentriske forfatter Carl skrevet i tårnværelset. Og det endda Bang var i flere perioder i 1990’erne temmelig meget, idet langt det meste bosat i tårnværelset. Han har efter- af kriminalromanen ‘Legenden om

44 Tårnets historie De unge forfattere Henning Mortensen og Benn Vinn Nielsen som fundet på Arenas gamle opslagstavle på Hald Tårnet set gennem sigtepunktet fra baghaven gennem orangerierne. Foto: Peter Rosendah

den diskrete dreng’ blev til dér. For Det er således nogle fornemme tit- viewer den anden på en side af et kas- øvrigt i en periode, hvor jeg person- ler som Det danske forfatter- og over- settebånd, og den anden interviewer ligt havde det meget dårligt, hvilket sættercenter Hald kan tilføje til sin li- den første på den anden side. Andre muligvis kan ses af romanen, som er ste over de såkaldte “Haldskrevne har karakter af oplæsninger eller sort som det sorteste helvede.” bøger” – selvom det skete længe før uformelle snakke. stedet officielt blev refugium. Også Bent Vinn Nielsen siges i pe- Samtalen mellem Dan Turèll og rioder at have boet og skrevet i tårn- Tårnsamtalerne, 1. og 2. generation Peter Laugesen skulle f.eks. være me- værelset. Det kunne han dog ikke selv Værelserne i tårnet har altså gennem get underholdende og afslappet, bekræfte, da vi henvendte os til ham. tiderne haft fornemme forfattere på men ikke synderligt litterær. Mens “Det er rigtigt, at jeg havde en del visit. Og ikke kun for at skrive. Det var samtalen mellem en ung Søren Ulrik med Arena at gøre i sin tid,” skriver nemlig her at de såkaldte ‘tårnsamta- Thomsen og Per Højholt skulle have han. “Bl.a. var jeg noget så fornemt ler’ fandt sted. decideret kultstatus og være ekstremt som forlaget sidste ‘redaktionsfor- vellykket. Andre samtaler fandt sted mand’, men jeg har aldrig siddet og Tårnsamtalerne startede i 1978. mellem Jens Smærup Sørensen og arbejdet oppe i tårnværelset – eller Drivkraften bag var K. E. Hermann, Dorrit Willumsen og mellem Hen- andre steder på Hald, for den sags det var ham der tændte for den gam- ning Mortensen og Tage Skou-Han- skyld.” le spolebåndoptager. De implicerede sen. Blandt de øvrige implicerede Til gengæld tilføjer Bent Vinn, at forfattere var som regel nogen, der kan nævnes Rudolf Broby Johansen, “jeg tror nok Dan Turèll (men det var alligevel opholdt sig på stedet, f.eks. Benny Andersen, Ivan Malinowski før min tid) sad deroppe, faktisk tror dagen efter en oplæsning. Der var i m.fl. jeg han skrev sin ‘Vangede Billeder’ og for sig ikke nogen regler eller dog- dels i tårnet, dels ude hos Per Højholt mer for disse samtaler, de er for- I alt fandt der ca. 30 tårnsamtaler i Hørbylunde. Jeg mener også at mentlig opstået ret spontant. Med et sted, den sidste i 1988. Samtalerne Henrik Bjelke skrev store dele af par undtagelser blev de alle optaget i ligger fysisk i Arkiv for ny Litteratur ‘Saturn’ i tårnet. Men jeg TROR, som tårnværelserne, deraf navnet tårn- på Hald. De er ikke offentligt tilgæn- sagt, jeg ved det faktisk ikke så nøje.” samtaler. Nogle er deciderede inter- gelige. views, hvor den ene forfatter inter-

Tårnets historie 45 Men på foranledning af unge, litte- NATTEVAGT FOR BRANCUSI rære ildsjæle er der for nyligt taget initiativ til at tage tårnsamtalerne op “Cras amet qui nunquam amavit igen. De to første andengenerations- tårnsamtaler fandt sted i november quique cras amet” 2005 mellem Knud Sørensen og Christian Skov, og mellem Peter Billygters lange glidende bånd på hovedvej 13. Laugesen og Lars Skinnebach. En blinkende gult idet den svingede ud af rækken Tårnets fremtid Og kom herned imod, men kørte ad vejen forbi. Der er store planer for tårnets frem- Billygters lange glidende bånd på hovedvej 13. tid. Det er nemlig planen at væggene En drejer og passerer nu skiltet med advarslen mellem værelserne skal rives ned, og følger dets anvisning og fortsætter videre, bort. at der skal indrettes et stort, flot bibliotek. Det 70 kvm. store tårnværelse, Billygters lange glidende bånd på hovedvej 13. der fik lagt nyt tag på i vinteren 2001- En tredje lidt efter, de samme, fanger et glimt 02, går derfor muligvis en ny glanspe- Af huset, men videre, uden om fortsætte, væk riode i møde. En fjerde oplyser med fjernlyset det gl. skilt Det er Halds hjerne. Det er et op- idet den svinger forbi med fejende lygter, videre. lagt sted at placere et bibliotek, hvil- En femte videre. Måske den ottende trods finregn ket som sagt allerede Guldberg havde vil opdage vejen til huset før den kører videre. planer om. Det er en herlig idé at få Den 14. vil måske skimte det gl. gl. træskilt med lavet tårnet om til bibliotek. ADGANG FORBUDT, før den fortsætter i natteregnen, LAURA OLDRUP Og senere vil nr. 23 sætte farten så meget ned er historiestuderende på Københavns at han læser at adgangen er forbudt, før hans osv. Universitet og har beskæftiget sig en Hvis nu – det kan man næppe forestille sig – men del med herregårdshistorie. THOMAS OLDRUP hvis de omtalte bilister mødtes over en kop øl nu er forfatter på kroen nede ad vejen og lagde deres viden sammen - den viden til alle som ingen havde alene før da (vi er jo ikke trækfugle!) – ville måske En vende om Næste år - formentlig i forbindelse med og køre tilbage helt hertil med sin trækfugleviden Store Bogdag 2006 - udkommer der en ny bog om Halds historie. Bogens målgruppe og jeg ikke her behøve at vente længere på BRANCUSI er primært dem, der i forvejen har mere eller mindre tilknytning til stedet. Bogen der jo også taltes blandt trækfuglene flere oktobre. handler kun om Halds nyere historie, dvs. det nuværende Hald Hovedgaard, eller det såkaldte femte Hald. Per Højholts digt fra tårnværelset Bogen er skrevet af to yngre historiestuderende, Laura og Thomas Oldrup. Laura er “Nattevagt for Brancusi” næsten færdiguddannet som historiker fra Fra Praksis 2, Schønbergs Forlag Københavns Universitet og har beskæfti- get sig en del med herregårdshistorie. Thomas er forfatter og har haft adskillige arbejdsophold på Hald. Bogen illustreres af Flemming B. Jeppesen.

Den nærværende artikel er et af kapitlerne fra bogen, et slags work-in-progress. Hvis nogen læsere kan tilføje noget, hører forfatterne gerne om det, og kan kontaktes via Bogens Verden.

46 Tårnets historie NÅR JEG SKRIVER PÅ HALD

NÅR JEG SKRIVER PÅ HALD og kigger ud ad vinduet, er der et gråt, næsten hvidligt lys over den bare, langstrakte flade, der minder om en udfoldet, japansk have af sand, en endeløs, midtjysk stubmark. Der står nogle menhirer med stenansigter, tre-fire stykker som på et brætspil. Og jeg står der. Og betragter brættet. Sent efterår. Vinter. Frostånde.

Der er mørkt. Og tavst i mørket. Stilheden spreder sig som bedøvelse i kroppen. Nedtoning. Ophørthed. Hunden ligger foran brændeovnen og sover. Jeg vil egentlig gerne bare forsvin- de helt. Ikke tænke på noget, ikke være nogen, ikke gøre noget.

Udenfor løber en hare over marken under månen, laver lydløse tegn i sneen i små hop, standser. Så sætter den sig på sin duskede hale og vejrer venligt, som om den ser tilbage på fremtiden med milde øjne, mens tiden løber ud.

Hunden kramper poterne, bjæffer stilfærdigt i søvne.

Oscar K.

øger for bå- ger: Brev til Walter Forfatteren Oscar K. (pseudonym), der under eget navn debuterede medå Hald en digtsamlingstår disse Hald-skrevne i 1970, har skrevetbø b ørn, og drama for radioteater og scene. I bogskabet p Mikkel & Co. de voksne og b (Forum, 2003), Mikkel (Hovedland, 2003), (Politisk Revy, 2003), Carlos & Co. Benjamin og Rejsende i Litteratur ænsen (Hovedland, 2004), Min familie (Hovedland, 2005), Mikkel ved gr (Hovedland, 2004), Mikkel og de andre i Spanien – snart - Italiensrejsen (Hovedland, 2006). (Alma, 2004), Vejen til Vemb (Politisk Revy, 2003) og MARIANNE HANSDATTER EN SPØGELSESHISTORIE FRA HALD

Vi havde muret os inde et par dage på syn til de andre være med at tage sko Ubevidst havde jeg trukket mig ind i Hald Hovedgård. Ingen havde opgi- på. Dørene slutter heller ikke alle ste- skyggen bag gardinet, da jeg hørte ly- vet telefonnummer derhjemme. Vi der lige tæt, så jeg lod være med at le- den af bare våde fødders klasken ville have fred til at komme til bunds de efter kontakten på gangen, men mod trappens trætrin. Det gik plud- i de problemer, der gennem en tid klarede mig med måneskinnet. Jeg selig op for mig, at jeg frøs. Jeg for- havde hobet sig op i vores organisati- gik op ad trappen og fandt mine ting søgte at stoppe tændernes klapren, on. i Riddersalen. Det var i slutningen af og det gik op for mig, at jeg ikke hav- august. Ikke en vind rørte sig. Jeg de trukket vejret i meget lang tid. Jeg AF JENS FRYDENDAL Det var blevet halvsent. Som så ofte stod en tid og nød udsigten over par- har svært ved at beskrive det, der et før var jeg faldet for fristelsen til at ta- ken, der lå meget smukt badet i øjeblik senere gled gennem Ridder- ge en kop kaffe for at holde mig vå- månelyset. Mit hoved arbejdede med salen. Det var ikke nogen skygge og gen efter middagen, og som lige så de nye ideer, der måske kunne vise heller ingen tåge, men noget der i ofte før havde kaffen vækket mig ef- sig at være løsningen på i al fald no- det blege månelys gav et genskin, som ter et par timers urolig søvn. gen af vores problemer. et spejlbillede i en vandflade, hvor man samtidig kan se søens bund gen- Under natmaden var der kommet Jeg ved ikke, hvor længe jeg havde nem det klare vand. Det var spejlbil- et par nye og spændende ideer frem. stået sådan, før jeg blev opmærksom ledet eller genskinnet af en ung pige Dem lå mit stakkels trætte hoved og på noget, der bevægede sig ved trap- klædt i groft tøj. Hun havde skulder- arbejdede videre med, mens urviser- perne allernederst i parken. Først langt hår. Umiddelbart ville jeg sige, ne tikkede mod halv to. tænkte jeg, det var en tåge, der steg hun var køn, hvis hun ikke havde op fra søen, men det var, som om det været drivvåd fra top til tå og samtidig Jeg indså modstræbende, at jeg fortættede sig og kom nærmere op så så uendelig bedrøvet ud. først ville få ro, når jeg havde fået de ad stien mellem lindetræerne og de nye ideer skrevet ned. Papir og blyan- gamle orangerier fra Daas tid. Hun bevægede sig langsomt, lige- ter havde jeg ladet ligge i Riddersa- Jeg stirrede efterhånden meget in- som tøvende tværs over gulvet og for- len, hvor vi holdt mødet. tenst på fænomenet, der nu lyste svandt gennem døren, der førte ud til svagt op i måneskinnet. værelserne bag Riddersalen. Jeg be- Det var klart måneskin, så jeg benyttede lejligheden til at trække vej- høvede ikke tænde lys for at stikke i et Da det var nået helt op til trappen ret og tørre en iskold sveddråbe væk, par bukser, kaste en skjorte over hoved terrassen foran hoved-bygningen, som sad og kildrede i mit ene øjen- vedet og finde mine sokker. var jeg ikke længere i tvivl om, at det bryn. var en menneskelig skikkelse. Jeg Nu hørte jeg en ligesom tøvende Som i mange gamle bygninger er ventede at høre havedøren blive banken på en dør inde bag ved. Så der ret lydt på Hald, så jeg lod af hen- åbnet, men der skete ikke noget. hørte jeg en svag lyd som fra en, der

48 Marianne Hansdatter Silhuet af Frederik Schinkel, ejer af Hald 1750-94 højlydt jamrer sig i søvne. Lidt efter hånden lidt til ro. Jeg må også være hovedbygningen. Det var Erling Gre- blev der banket igen – lidt hårdere. faldet i søvn på et tidspunkt, for jeg ve! Jeg havde et par arrangementer, En ny jamren og en ny pause. Så blev vågnede så sent på morgenen, at jeg jeg skulle diskutere med ham, så vi der banket for tredje gang og for kun lige nåede et bad og et rundstyk- faldt i snak ved stenmuren ind til par- tredje gang lød denne jamren. ke, før næste dags møde var i gang. ken.

Derefter blev der stille et stykke tid, Jeg vågnede ret hurtigt op, og i Pludselig kom jeg i tanke om mine før trinnene hørtes igen. Den bedrø- løbet af formiddagen fik vi de nye oplevelser nogle år tidligere. Grebet vede og våde unge pige - eller idéer flettet ind i vores fremtidspla- af stemningen fortalte jeg ham om pi- genskinnet at hende - gled tilbage ner. Alting fik en meget konstruktiv gen i Riddersalen. gennem Riddersalen. De klaskende vending, og nattens oplevelser fik i trin forsvandt ned ad trappen. Jeg dagslyset et sådant skær, at jeg ikke Jeg havde ventet en længere be- kikkede igen ud af vinduet, og så at ville fortælle de andre noget om det. læring om, at jeg som naturskolele- hun forsvandt ned mellem orangeri- Den følgende tid blev meget hektisk, der burde holde mig til det naturlige erne og blev borte i skyggen fra lin- og som dagene gik, kom jeg mere og og overlade det overnaturlige til de detræerne ved trappen. mere i tvivl om, hvorvidt mine ople- forfattere og andre skønånder, der velser i Riddersalen den nat var virke- fra tid til anden frekventerede Hald. Der gik vist en rum tid, før jeg fik så lige eller min fantasi havde spillet Imidlertid kløede han sig i nakken og meget kontrol over mig selv og mit mig et puds. begyndte på en udredning om en an- åndedræt, at jeg kunne løsrive mig den halvtosset fyr, der for en snes år fra mit skjul bag gardinet. Det her ligger nogle år tilbage og siden eller mere, havde hørt det sam- på et tidspunkt i mit liv, hvor jeg ikke me som jeg. Han havde til gengæld Denne gang lod jeg mig ikke nøje havde forestillet mig, at jeg ville få no- ikke set noget, fordi han befandt sig med måneskinnet, men fik tændt lys gen tættere tilknytning til Hald. på et værelse ved siden at det, hvorfra på trappen og gangen. Jeg er ikke sik- de klagende lyde kom, da der blev ker på, jeg fik slukket efter mig igen. Sidste sommer havde jeg en aften- banket. Han havde troet, det var an- Men jeg er sikker på, jeg ikke så våde tur til Bispens Hald med efterfølgen- dre logerende, der havde et eller an- fodspor på trappen. de kaffe og hyggesnak. Det var en dej- det at rede ud ved nattetid. Godt nok lig klar aften, og vi havde set månen havde han undret sig over de klas- Jeg fik ikke skrevet noget af det stige op over søen, før vi gik hjem fra kende fodtrin. Om morgenen havde ned, som jeg havde hentet papir og ruinen. han forsigtigt spurgt sig for og fået at blyant til, men bl.a. ved hjælp at en vide, at han var den eneste, der boe- mødepilsner, som jeg havde haft Da jeg havde sendt gæsterne hjem de i værelserne bag Riddersalen den åndsnærværelse nok til at snuppe og selv drejede ud på vejen, så jeg en nat. med fra Riddersalen, faldt jeg efter- skikkelse, der skråede over vejen mod En anden havde engang efter

Marianne Hansdatter 49 De to camera obscura-billeder af Hald er taget i 1999 af billedkunstneren Helene Randin vha. en skotøjsæske forsynet med et lille hul og et stykke fotografisk papir

århundredskiftet set pigen gå ned givenheder, i år med fuldmåne d. 28. og jeg er temmelig sikker på, at van- gennem parken. Han var fulgt efter august. Statistisk set sker det ca. hvert det lukkede sig over hendes smukke og mente at have set hende gå ud i 30. år, hvilket begrænsede mulighe- 21-årige hoved i skæret fra fuldmå- søen. Han var dog ikke så sikker, at derne noget. På Københavns Uni- nen d. 28. august 1788. han havde slået alarm, og der blev da versitet fik jeg oplyst årstallene tilbage heller aldrig fundet spor af hende. til 1785, hvor hovedbygningen er op- Hvem det så er hun forgæves for- Jeg spurgte mere til disse beretnin- ført. søger at banke op i værelset bag Rid- ger, og Erling mente, der lå et eller I 1750 fik Hald ny ejer. Det var dersalen, og hvad hun vil vedkom- andet om det i arkivet. landsdommer Frederik Schinkel. mende, hvis sjæl ikke synes at have Han havde ambitioner om at lave fået mere fred end at den klagende Han foreslog mig selv at se efter én et mønsterlandbrug og måske en vender sig i søvne, kan man kun gisne af dagene. mønsterherregård. om.

Det bragte mig i den følgende tid Schinkel fik et – formodentlig vel- Jeg ved heller ikke, hvad hendes ud i et større stykke detektivarbejde. fortjent – ry som bondeplager og en ærinde bag Riddersalen er. Kommer Der lå ganske rigtigt et par hånd- hård mand. Lige så fortjent synes hun for at få nogen til at vedgå sig et skrevne notater i arkivet. Indholdet hans ry som skørtejæger at være. fadderskab, eller er det endnu værre? var ganske som Erling havde gengi- Hverken tjenestepiger eller bondepi- Måske er det helt uberettiget, at hun vet. gerne i nabolaget kunne færdes i blev begravet uden for kirkediget? fred. Det er alt sammen velkendt. Me- Kan man tænke sig, at det var en an- Det slog mig, at begge var dateret re upåagtet er en notits i Finderup den, der dukkede hendes hoved un- 28. august, ganske vist med et halvt sogns kirkebog fra 1788. Her står me- der søens bølger en måneskinsnat i århundredes mellemrum. Begge get kort: 1788? hændelser var foregået ved 2-tiden Måske kan du få svaret, hvis du stil- om natten. Ved nærmere studium af “10. september. Marianne Hansdatter ler dig bag gardinet i Riddersalen ved mine gamle kalendere fandt jeg frem født her i sognet 11. november 1766 blev fuldmåne d. 28. august! til at vores møde på Hald i sin tid lå i selvanden fundet druknet i Hald Sø (be- dagene 27. -29. august. Efter en eller gravet norden for kirkegårdsdiget).” JENS FRYDENDAL anden indskydelse gik jeg på jagt i er naturvejleder ved Naturskolen gamle almanakker og fandt frem til, Den gejstlige øvrighed synes såle- ved Hald, og fortællingen Marianne at det i alle tre tilfælde havde været des ikke at have været i tvivl om, at Hansdatter er fra en bog med spøgelseshistorier og andre fortæl- fuldmåne netop d. 28. august! den unge Marianne selv er gået i linger fra Hald-området, søen. Der kan meget vel være gået som er på vej fra hans hånd. Nu gik jeg for alvor på jagt efter be- nogle dage, før hun er blevet fundet,

50 Marianne Hansdatter NÅR JEG SKRIVER PÅ HALD

NÅR JEG SKRIVER PÅ HALD, går jeg ind i et rum, hvor jeg bliver, så længe jeg orker. Når jeg skriver på Hald, gør jeg præcis, som når jeg skriver hjemme eller et hvilket som helst andet sted. Jeg forsøger at etablere et rum omkring mig selv, min historie og pc’en. Det kan ikke ses, rummet, men når det lykkes at skabe det, så kan det føles så nærværende, så fysisk, at jeg glemmer alt andet. Jeg fortaber mig i udsigten fra det usynlige rum, jeg glemmer mig selv og meget andet omkring mig. Og det får historien til at glide frit. Det kan tage tid at etablere rummet. Hjemme bliver rummet eller værelset ofte kun en skrøbe- lig bivuak, som hurtigt kan pakkes væk til fordel for familien og penge, der skal tjenes på alt muligt andet end at skrive fiktion. Og det kan være godt nok, sådan er mine vilkår lige nu. Men en bivuak kan ikke måle sig med et rigtigt rum med fire vægge og panorama- vindue. Sådan er det nu en gang. Derfor er Hald vigtig. På Hald findes tiden til at bygge solide værelser med vide udsigter.

Rasmus Heiberg

Der er Sand (Samleren, 1999) og har siden skrevet en roman, novellesamlingen Rasmus Heiberg debuterede med novellerne (Samleren, 2001) som ørnebøger. I skabet på Hald står Neverland andre røde køer end præstens (Samleren, 2002) og to b Hald-skrevet bog.

Forfatteren Kristian Ditlev i køkkenet på Hald, klar til den store Othellolagkage-udfordring

sentationen af et forfatterskab. Om- vendt kunne jeg med gru forestille mig et større selskab fuldstændigt op- slugt af at spise og nærmest irriteret over afbrydelser i form af en forfatter som godt vil fortælle og læse op.

Ville der mon overhovedet komme nogen til et sådant arrangement og i så tilfælde, hvad ville de komme efter, litteraturen eller maden? Med forfatterne Jeg selv var også som kogekone en smule skeptisk overfor udsigten til at skulle forberede større middage sammen med hvem-ved-hvor umulige i køkkenet medkokke. Jeg har set en hel del fros- ne færdigretter passere gennem Halds fryser og ovn i refugieperio- derne, hvor forfattere og oversættere 14 litterære folkekøkkener er det blevet til de og tvivlende på om forfattere over- bor og arbejder på Hald. Og så var på Hald Hovedgaard inden for knap 3 år. På hovedet har lyst til at blande deres selve ideen med, at forfatteren skal en almindelig hverdagsaften møder publi- forfatterskab sammen med deres in- bestemme menuen mig også lidt kum op kl. 18 og nyder forfatteres mad og teresse for mad eller mangel på sam- imod. Jeg vil selvfølgelig helst be- litteratur. Halds kogekone, Gitte, fortæller me. Og siden om det er noget som stemme alting selv, som jeg plejer. her, hvordan det tager sig ud set fra Halds nogen har lyst til at betale for at over- gamle herregårdskøkken. være. Vi sprang ud i det og spurgte os lidt AF GITTE RANNES for blandt de forfattere, som alligevel Jeg kunne selv forestille mig at nog- var her på Hald på arbejdsophold, Vi afholdt det første litterære folke- le litteraturinteresserede ville anse hvad de syntes om ideen. De var slet køkken 26. februar 2003. det for nærmest blasfemisk, kommer- ikke afvisende, langt de fleste syntes Længe inden da havde vi puslet cielt eller købmandsagtigt, at vi invol- det lød som en rigtig god idé. Nogle med ideen. Været skiftevis begejstre- verede mad i formidlingen og præ- var dog lidt urolige ved tanken om, at

Med forfatterne i køkkenet 53 de selv skulle stå for et aftenmåltid til Menuen var tapas af pølse, ost, skuffede. Mange af dem sagde efter et større selskab. Så vi besluttede, at langtidsbagte tomater og citronmari- middagen, at de ville komme igen forfatteren kun skulle deltage i mad- nerede oliven. Oksehaler i bønner og næste gang og at de ville tage nogle lavningen i lige præcis det omfang hvidvin. Til sidst chokoladekage med venner med. Og det gjorde de. Til- den enkelte havde lyst til. kaffekogte pærer og vanilleis. slutningen har været stor, at vi nu ofte får næsten alle pladser optaget, før Det måtte komme an på en prøve. “Keep it simple”, sagde Rasmus. vi når at få annoncen i avisen, et pro- Det ved jeg nu ikke rigtig om var blem vi slet ikke havde forudset. Første folkekøkken var med den tilfældet, men godt lød det, og det unge forfatter Rasmus Heiberg - og i blev det. Og så havde vi det bare så En sidegevinst, jeg slet ikke havde køkkenet i høj grad også med hans hyggeligt i køkkenet. overvejet inden, er, at jeg kan tyvstjæ- kæreste, Christina, som viste sig at le alle forfatternes yndlingsopskrifter være rigtig dygtig til at lave mad. Det De første modige gæster til folke- og bruge dem, når jeg laver mad til gik godt. køkkenet på Hald blev heller ikke kursusgæster på Hald, noget jeg si-

54 Med forfatterne i køkkenet Ni minutter før middagen er serveret. Artiklens forfatter, kogekone Gitte (th) og medhjælp Lone i køkkenet på Hald

den har gjort stor brug af, både med åndenød og svedige hænder. For en og uden forfatternes viden. selvlært kogekone – der f.eks. stadig ikke har lært at lave gammeldags sovs Tilbage til køkkenet – var Oscar K’s udkast decideret Min kogekoneskepsis er blevet gjort angstfremkaldende. Døm selv: til skamme. Forfattere er slet ikke så umulige kokke, som jeg havde fryg- tet. Og de som er, er ærlige og siger MENU det med det samme. “Sæt mig bare til at skrælle et eller andet eller at skære noget i stykker” siger de, og det gør Pan catalan Smørsprødstegte salvieblade jeg så. Store skiver hårdt ristet hvidbrød, små, modne tomater, hvidløgsfed, Honningmarineret laks i tynde skiver Og så er der dem, som bare er helt olivenolie, salt og sort peber med frisk dild, kapers og citronbåde rolige og overlegne. Så bliver jeg helt skræmt og får præstationsangst og si- Serranoskinke Carpaccio af tyndtskårne zucchinier ger “sæt mig bare til at skrælle et eller stegt i olivenolie og serveret med høv- andet eller at skære noget i stykker”, Oste fra Manchego let parmesan og kapers og det gør de så. Tyndstegte, sprøde æggepandekager Písto af løg, hvidløg, aubergine, røde Her er jeg nødt til at nævne forfat- med flødeostefyld og finthakket pur- paprikafileter og flåede tomater dam- teren, der gemmer sig bag pseudony- løg pet i olivenolie met Oscar K, hvis på forhånd tilsend- te menuforslag (Oscar K er til daglig Ansjoser dækket af rigeligt, finthak- Gedeost marineret i olivenolie med bosiddende i Spanien) gav mig akut ket hvidløg, persille og citronskal og safran, hvidløg, sorte peberkorn og et skvat olivenolie citronsaft Timiantørrede tomatfileter med cre- *** me af røget ørred og fløde drysset med purløg Rejer og hvidløg i stærk sur-sød chi- lisovs Grillede, langhøvlede zucchinier og røde paprikafileter marineret med Ovnstegte røde og grønne paprika- hvidløg, chilipeber, olivenolie og ci- fileter med fiskefyld af laks og med tronsaft mild flødesovs med citronmarinere- * de hvidløg og tomat

Spanske pølser ****

Hele markchampignons stegt i oli- Udstenede dadler med mandel i ba- venolie med hvidløg, chilipeber og consvøb sprøde persilleduske Frisk frugt og mandelkage Stegte zucchiniblomst i beignet med ansjoser og citron Kaffe med spansk cognac, “1900” (Milnovecento) Hvidvinsdampet hjertemuslinger med finthakket skalotter, gulerødder og persille **

Forfatteren Oscar K. bøjet over en af de ca. 20 tapasretter, hans folkekøkkenmenu bestod af Med forfatterne i køkkenet 55 Tv.: Kristian Ditlevs livret? Othellolagkage til 40 personer

Nedenfor: “Jeg bider. Tygger. Lader det rulle rundt i munden. Gnasker lidt. Sutter.’” Kristian Ditlev Jensen: Livret (Gyldendal, 2004) p. 22 (PERUGIA – Blodige jordbær).

Jeg strittede imod, så godt jeg kun- Jeg strittede også imod da “gade- ne, men Oscar K stod fast. Vi droppe- forfatteren” og H.C. Andersen-fortæl- de kun hjertemuslingerne og de steg- leren Christian Kronman ville have te zucchiniblomster i beignet med sødsuppe på menuen til hans fortæl- ansjoser og citron, og sidstnævnte linger om H.C. Andersens livretter i udelukkende, fordi vi ikke kunne fin- februar i år. Nogle ting er mig sim- de nogen zucchiniblomster. Det var pelthen så fremmede, at jeg ikke tør gudskelov ikke sæson for zuc- give mig i lag med dem. I hvert fald chini/squash i Halds nordiske køk- ikke til 40 mennesker i første forsøg. kenhave endnu, ellers var jeg nok ik- Jeg slap. ke sluppet. Christian ville også meget gerne Vi startede på madlavningen dagen have brunkål, som jeg heller aldrig inden middagen. Jeg stiv af skræk, har lavet eller overhovedet overvejet Oscar K med stoisk ro. Vi startede at lave. Nu viste det sig, at Christian med alt det, som kunne laves i god tid ikke selv vidste, hvordan man lavede og sluttede med at riste hvedebrødet den forbandede brunkål, han blev som det sidste næste aften. Alle retter faktisk lidt flakkende i blikket da jeg rære folkekøkken, var sådan set lige- var færdige, jeg var helt rolig og det spurgte, i hvilket omfang han havde glad med, hvad jeg lavede. Bare han var Oscar K også. Stadig. Det var en tænkt sig at deltage i madlavningen kunne få lov at lave Othellolagkage til fornøjelse at servere så smuk en me- … så den måtte jeg så bare selv kaste dessert, jo og så ville han også gerne nu. Og så afholdt vi endda middagen mig ud i. servere halve jordbær overdrysset i Riddersalen på 1. sal, fordi vi var med peber (som en slags parallel til kommet til at sige ja til alt for mange Resultatet føltes ikke som en suc- kapitlet “Blodig jordbær” i hans ro- tilmeldinger (50). ces, men kålen blev da spist, og der man Livret, som han arbejdede med Jeg er siden blevet helt afhængig af var endda en der sagde, at den var på det tidspunkt). flere af de spanske opskrifter og bru- god, folk er så høflige. Der var hel- Kristian har en akademisk, men og- ger dem ofte, nogle i fordansket ud- digvis også andet på menuen. Grøn- så meget konkret interesse i mad og gave. Creme af røget ørred og fløde ærtesuppen blev god og så passede særligt kager, som jeg ved at han har drysset med purløg til eksempel. Det den ligesom godt til H.C. Andersen. researchet særdeles grundigt i. Han er den hurtigste forret, jeg kan lave, laver en rigtig god Othellolagkage. og så smager den fantastisk på ristet Romanforfatteren og ikke mindst Men det giver nu en del opvask. rugbrød. konditorsønnen fra Holbæk, Kristian Ditlev Jensen, der stod for det 3. litte- Det er ikke altid, at menuerne stil-

56 Med forfatterne i køkkenet “En sidegevinst er, at man jo ikke er alene til litterært folkekøkken, heller ikke selvom man er ankommet alene. Folkekøkkenet er i høj grad en social begivenhed” ler lige store krav til mit nervesystem. Nogle gange får jeg bare et stikord eller to og kan så lave hvad jeg vil. Og nogle gange er forfatteren helst fri for overhovedet at have noget med selve madlavningen at gøre. Andre gange er jeg næsten overflødig i køk- kenet. Det er meget afvekslende og aldrig kedeligt. Man kan aldrig vide, hvad man skal lave eller får at spise til folkekøkkenet på Hald. Man kan blive overrasket. Som f.eks. da jeg lavede vegansk Thanksgiving-middag med den vidt berejste forfatter Lotte Inuk. Tænk bare, kalkunen var et græskar. Men det smagte nu meget godt.

Det sjoveste ved hele folkekøkken- konceptet er alle de forskelligartede udfordringer, som jeg bliver stillet overfor. Mange af dem modtager jeg først med stor skepsis, man er vel kogekone. Men heldigvis bliver jeg næsten altid grebet af ideen, temaet eller stilen hen ad vejen.. Det, at der er nogle krav om en særlig “stil” eller genre over måltidet eller nogle be- grænsninger mht ingredienserne, gør at jeg kommer til at vælge at lave noget andet end det jeg plejer at lave. Sådan en vegansk thanksgivingmid- dag skærper virkelig opmærksomhe- den overfor grøntsagerne, og brun- kålen lærte mig meget om, hvordan en eller måde et sagsanlæg for mad- og flæsk og cassoulet, den klassiske man ikke kan behandle kål og sukker forgiftning (vi har ikke fået et end- franske gryderet, som man kan putte uden at det brænder på. nu!) eller for knækkede tænder, så alt muligt i. Jeg valgte cassoulet. jeg var en smule utryg. Der var dog Leverpostej ville have set dumt ud på Jeg er også endt med at blive lidt ingen der klagede, og så smager det menuen som hovedret. mere modig med, hvad jeg serverer altså også virkelig godt, bare man tyg- for gæsterne. Det er jo ikke min idé, ger lidt behersket … Forfatteren og billedkunstneren, vel? Tal med ham forfatteren derov- Knud Steffen Nielsen, der har en re, det var ham der fandt på det. Nogle udfordringer er af den mere særlig tilknytning til Hald og det udspekulerede slags. Forfatteren Pab- nord-midtjyske – han sidder også i Forfatteren Ditte Steensballe, der lo Henrik Llambías, der stod for det Halds bestyrelse – ville godt have so- regerede i køkkenet ved det 12. litte- 4. folkekøkken, ville gerne, at jeg la- lid “hjemstavnsmad” til sit folkekøk- rære folkekøkken, har det f.eks. med vede en ret med flere forskellige slags kenarrangement. Men ville han selv at smide en håndfuld hele nelliker og dyr i, da han på det tidspunkt be- lave den? Næppe. hel kardemomme ned i risgryden in- skæftigede sig med “sammenblan- den kogning. Som kogekone på et ding af dyr”. Det eneste jeg lige kun- Menuen kom til at lyde på “reje- kursuscenter frygter man jo altid på ne komme på, var leverpostej af kalv cocktail, boller i karry og trifli”, det

Med forfatterne i køkkenet 57 Lotte Inuk læser op … og der lyttes

lyder da ret hjemstavnsagtigt i mine Jeg kan også slå fast at maden bliver ører. Karrysaucens hjemstavn endte bedre, når den bliver spist til et folke- nok med at ligge nærmere Bombay køkken. Forfatteren spiser jo selv end Knud Steffens Himmerland. med og pointerer tit retternes egen- art ved det han eller hun vælger at si- Andre mere eller mindre eksotiske ge eller læse. Forfatteren har altid i mad-eventyr, som folkekøkkenerne planlægningen af folkekøkkenet en har ført mig ud på, er den irske stuv- eller anden idé eller blot en fornem- ning forfatteren (og kokken) Kjeld melse af hvad maden skal være, eller Koplev sammen med sin hustru for- “være som”, og det præger oftest eller fatteren Marianne Koester havde på bliver præget af det, som forfatteren menuen, forfatteren Dorthe Nors’ vælger at “underholde” med under Cajun-køkken-udfordring og forfatte- middagen. ren Nicola Dixens komplette græske menu. Desuden er det et faktum, at man er langt mere modtagelig og tålmo- Nævnes skal nu også – også for at få dig overfor at lytte, sanse og måske alle med – illustratoren Flemming B. forstå noget nyt, når man er veltilpas, Jeppesens stegte blomkål med cayen- afslappet OG MÆT. Man bliver sim- nepeber, forfatteren Pia Juuls (over- pelthen mere åben og positiv overfor raskende) lækre grønkålssalat med at møde en litteratur, som man måske sennepsdressing og forfatter Ma- ikke almindeligvis føler sig tiltrukket thilde Walter Clarks tyngdelovsudfor- af. Man oplever måske noget helt nyt. drende chokoladekage. En sidegevinst er, at man jo ikke er Skal jeg konkludere noget om min alene til litterært folkekøkken, heller erfaring med de litterære folkekøkke- ikke selvom man er ankommet alene. ner på Hald, må det være at idéen Folkekøkkenet er i høj grad en social har været sjovere at føre ud i livet, begivenhed, og man taler med dem, end jeg havde forventet. Forfatterne som man sidder ved siden af. Og det GITTE RANNES har været mere positive overfor at er let at komme i snak, man kan jo al- er kogekone på Hald deltage, og publikums opbakning har tid snakke om maden, og siden er der og bachelor i arabisk og internati- været overvældende. jo ... ja, litteraturen. onal pædagogik og udviklingsstudier.

58 Med forfatterne i køkkenet Mejeriets første usikre skridt ind i litteraturens verden

Det hele startede i Dagbladet In- veligt Danmarks mest læste medium, formation, hvor Anne Middelboe Salgschef på Thise Mejeri, så da Peter Q. Rannes fra Hald Ho- Christensen anmeldte teksterne på vedgård tog kontakt til mejeriet, var Arlas mælkekartoner. Med humor og Mogens Poulsen, jordbunden beredt. sarkasme blev teksterne dissekeret. Det grinte vi meget af på Thise fortæller om, hvordan en alliance På stående fod blev der sagt ja tak Mejeri. Smilende stivnede dog noget, til invitationen om at deltage i en da det lidt længere nede i teksten var mellem erhvervslivet, litteraturen workshop med 5 børnebogsforfattere

AF MOGENS POULSEN Thises tekster, der fik grovfilen: “Og og 5 illustratorer. Projektet var en del så skriver de om køer og mælk, og og kunststøtten bragte af Kulturministeriets læselystkampag- hvorfor er der ikke noget poesi, og ne. hvorfor skriver de ikke om kærlig- 5 nyskrevne historier og hed?” Målet var, at der i løbet af 2 dage 5 nylavede illustrationer på siden skulle produceres 5 tekster med til- Hvorfor, hvorfor dit og hvorfor dat hørende 5 illustrationer, som hver af 2,5 mio. mælkekartoner – affejede vi kritikken, men selvom vi skulle kunne trykkes på en enkelt ikke rigtigt ville være ved det, så sved kartonside. Peter Q. Rannes havde kritikken – ikke mindst det forhold, udvalgt de deltagende kunstnere. at vi blev slået i hartkorn med vores store konkurrent. Salgschefen gik ind i projektet med Tankerne kredsede om, hvad vi et åbent sind og med en indledende kunne bruge kartonsiderne til – angi- proklamering om, at der fra Thises si-

Thise Mejeri og litteraturen 59 de ikke var nogle forhåndbetingelser, hverken med hensyn til form eller indhold.

Ingen krav om “Klaus min tamme krage” – eller “Poul stanger ål i Lim- fjorden.” Ingen censur her!

Resultatet blev derefter. 5 vidt forskellige udtryk i tekster og illustrationer og med sværhedsgrader og tema- er, der lå milevidt fra salgschefens va- ge erindringer om fortidens indfø- ring i læsningens ædle kunst: En So i en Sø ...

Næh, han blev præsenteret for bå- de et “Hej Ko”-digt og – hvad nogle ville kalde en morbid tekst og illustra- tion– , der kredsede om kister, kirke- gårde og en grædende pige.

Det blev et par spændende og ud- bytterige dage på Hald Hovedgård, hvor salgschefen blev sekunderet af mejeriets designer, Susanne Brenøe, og Informations Anne Middelboe Christensen.

Målet blev nået i løbet af dagene på Hald, og næste fase med tapning af mælk og distribution af de litterære mælkekartoner startede i begyndelsen af august måned. I løbet af de ef- terfølgende ca. 2 måneder blev tekster og illustrationer trykt i et samlet oplag på 2.5 millioner eksemplarer, et ganske pænt oplag for børnelitte- ratur. De deltagende kunstnere og Hald Hovedgård blev krediteret på kartonsiderne, og der var henvisning til yderligere oplysninger om kunster- ne på mejeriets hjemmeside.

60 Thise Mejeri og litteraturen Thise Mejeri og litteraturen 61 Hvorfor sagde Thise Mejeri ja til at blev salgschefens oplæsning af Hej- At det har været en god oplevelse deltage i eksperimentet? Ko-digtet startskuddet til en Haiku- for Thise Mejeri at bryde ud af de konkurrence blandt radioens lyttere. normstukne rammer for, hvad man Selvfølgelig synes vi, det er væsentligt, kan bruge mælkekartonerne til. at børn og unge får pirret deres læse- Interessen var overvældende, men lyst, så de får lyst til at læse og forstå salgschefens tilbud om sponsorering At vi har været i en god og livlig komplicerede sammenhænge, f.eks. af mejeri-præmier blev venligt, men kontakt med mange forbrugere, og at om dyr, planters og menneskers sam- bestemt afvist af redaktionen. Nu blev dialogen har drejet sig om andet og spil i naturen, om dyrevelfærd, rent det for kommercielt. mere end mejeriprodukter. drikkevand og om ... kærlighed. En del skoler, gymnasier og børne- At andre kunstnere har vist interes- Og selvfølgelig synes vi, at det er haver rekvirerede klassesæt, og man- se for et samarbejde med Thise Meje- væsentligt, at vi i Danmark har dygti- ge private forbrugere henvendte sig ri vedrørende udsmykning af karto- ge forfattere, som kan leve en an- til mejeriet med ros og ris. nerne med tekst og billeder. stændig tilværelse af den kunst, de producerer, sælger og markedsfører Historien om “Pigen i hullet” delte At vi fremover i højere grad selv vil (!). Og selvfølgelig vil vi da nødig ha- vandene. Reaktionerne spændte fra formulere rammerne for, hvad der ve Anne Middelboe på nakken! – det udelt begejstrede til det meget skal skrives på kartonerne. men ... kritiske og fordømmende. At vi vil gøre det igen, – men at der Det ville være forkert at se bort fra, Der var dage, hvor salgschefen var skal være længere pauser imellem – at Thise Mejeri også er drevet af sel- alvorligt bekymret for om historien pauser, hvor vi selv bruger kartonsi- viske motiver: Ønsker om medieeks- kunne resultere i forbruger-boykot el- derne til mere traditionelle gøremål, ponering, PR og en konsolidering af ler måske direkte en mediestorm såsom at skrive om køer, landmænd et image som det lille innovative me- mod mejeriet. Dybest set ville vi jo og mælk. Dog vil vi bestræbe os på at jeri, der tør betræde nye stier både gerne inkassere good-will på projek- gøre det på en poetisk, måske direkte med hensyn til, hvad der er indeni, tet. Og den måske en anelse autori- kærlig måde med Hald Hovedgård og hvad der er udenpå mælkekarto- tetstro salgschef blev yderligere be- og Anne Middelboe i behagelig erin- nerne. tænkelig, da de mest velargumente- dring. rende blandt kritikerne underskrev Historierne på mælkekartonerne sig med titler som TV-vært, overlæge skabte opmærksomhed. TV Midt-Vest og forlagsredaktør. bragte et indslag om dagene på Hald, og Lene Fauerbys Hej-Ko digt blev Mediestormen udeblev, men blæs- trykt i Politiken. I Information skrev ten gik frisk over Limfjordens vande i Anne Middelboe en helsides reporta- nogle uger. Kritikken gav stof til efter- ge under overskriften: “Mælkeskæg tanke og er indgået i mejeriets samle- og Kunstnerkridt.” de bedømmelse af litteratur-projektet. Radioens P1 researchede på histo- Og hvad er så konklusionerne? MOGENS POULSEN rien, men så vidt vides blev der ikke har siden 1975 været økologisk bragt noget indslag om projektet. At samarbejdet med forfattere og landmand og er salgschef (og marketing-, eksport- og informationschef) Derimod var der tæt dækning i de illustratorer har været inspirerende på Thise Mejeri lokale dagblade og i Radio Midt-Vest og udbytterigt for Thise Mejeri.

62 Thise Mejeri og litteraturen NÅR JEG SKRIVER PÅ HALD

NÅR JEG SKRIVER PÅ HALD, sætter jeg panden mod et fårs pande på højen ved ruinen og tæn- ker, at den ene hjerneskal vel er ligeså god som den anden og hvordan er det at være et får, der læner sin hjerneskal mod et menneskes. Fåret gumler, mennesket tænker.

Når jeg skriver på Hald, lægger jeg mig på badebroen og glor op i himlen. Når det går bedst, flyder min hjerne ud i søen og jeg er befriet for den en time, et minut eller to. Så kommer den renvasket hjem. En ørred har snuset til den ved Inderøens bred, en ål snoet sig igennem.

Når jeg skriver på Hald, finder jeg en frø med hånden på hjertet på Søstien.

Når jeg skriver på Hald, slår jeg, som overspringshandling og af ren interesse, op i Animalsk onomatopoetisk leksikon (ordbog for dyr) hvor der står, at en gris siger voff på finsk og kuinkuin på bengali og uf på polsk. Og et får siger bacaac på somali.

Kærlig hilsen Ditte.

Ditte Steensballe

å Hald står Andre mennesker (Lindhardt og ørnebøger og noveller. I bogskabet p Ditte Steensballe har skrevet digte, b Kærestelus (Lindhardt og Ringhof, 2001) som Hald-skrevne Ringhof, 2005), Kuffert. Digte (Lindhardt og Ringhof, 2002) og bøger. Afsender Det Danske Forfatter- og Oversættercenter Hald Hovedgaard, Ravnsbjergvej 76 Magasinpost 8800 Viborg B

Bogens Verden nr. 4. 2005

Henriette Houth: Fra den jyske hede s. 3 Peter Q. Rannes: Litteraturformidling på Hald’sk s. 4 Jytte Borberg: Åbning af ST. BOGDAG s. 12 Dorthe Nors: Når jeg skriver på Hald s. 18 Jørn Erslev Andersen: Hinsides hovedsporet. Om Arena- og Haldlitteraturen som det vigtigste moderne gennembrud i dansk litteraturhistorie siden 1945 s. 19 Kristian Ditlev Jensen : Når jeg skriver på Hald s. 26 Niels Vium: Beskrivelse af forslag til indretning af bibliotek i tårnet på Hald Hovedgaard s. 27 Lene Kaaberbøl: Når jeg skriver på Hald s. 32 Erik Kock: Evigt ejes kun det umulige. En overflyvning af Knud Steffen Nielsens lyriske forfatterskab s. 33 Peter Q. Rannes: Hald-fakta s. 38 Dorte Karrebæk: Når jeg skriver på Hald s. 39 Laura og Thomas Oldrup: Tårnets historie s. 40 Oscar K.: Når jeg skriver på Hald s. 47 Jens Frydendal: Marianne Hansdatter. En spøgelseshistorie fra Hald s. 48 Rasmus Heiberg: Når jeg skriver på Hald s. 51 Peter Q. Rannes: Haldskrevne bøger s. 52 Gitte Rannes: Med forfatterne i køkkenet s. 53 Mogens Poulsen: Mejeriets første usikre skridt ind i litteraturens verden s. 59 Ditte Steensballe: Når jeg skriver på Hald s. 63