TEMA: HALD HOVEDGAARD Det Danske Forfatter- og Oversættercenter Hald BOGENS VERDEN TIDSSKRIFT FOR KULTUR OG LITTERATUR NR. 4. DECEMBER 2005 Bogens Verden Tidsskrift for kultur og litteratur Årgang 88. ISSN0006-5692 BOGENS Udgivet af Det Danske Forfatter- VERDEN og Oversættercenter Hald og Det Kongelige Bibliotek i samarbejde med 4.2005 Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Biblioteksskole og Biblioteksstyrelsen og med støtte af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter. Når Bogens Verden denne gang har “Hald Hovedgaard – Det danske Forfatter- og Oversættercenter” som særligt tema, er det for at gøre noget særligt ud af denne Redaktion: Bruno Svindborg, ansvh. ([email protected]) usædvanlige litteraturinstitution. Og det er der flere grunde til at gøre. Det Kongelige Bibliotek Postboks 2149 For det første har Hald Hovedgaard med dette nummer været medudgiver af 1016 Kbh. K. Telefon 3347 4415 Bogens Verden i tre år. I en tid, hvor det stadig voksende internet opsluger flere og flere litterære tidsskrifter, og hvor det generelt er svært at få økonomien bag et kul- Rune Eriksson ([email protected]) tur- og litteraturtidsskrift som Bogens Verden til at hænge ordentligt sammen, sprang Peter Q. Rannes ([email protected]) Hald til og blev sammen med Det Kongelige Bibliotek medudgiver af tidsskriftet. Ekspedition: Det er nok værd at fejre. Det Danske Forfatter- og Oversættercenter Hald For det andet var Hald Hovedgaard at finde på årets finanslovsforslag, som den Hald Hovedgaard Ravnsbjergvej 76 blev fremlagt af regeringen i sensommeren 2005. På Hald er man her i december 8800 Viborg 2005 ikke så lidt spændt på, hvordan de senere tilkomne ændringsforslag lægger Telefon 8663 8410 til og trækker fra det oprindelige udkast. ([email protected]) Årsabonnement: I ventetiden er det oplagt at lade Hald og det litterære miljø omkring Hald kom- 450 kr. (4 numre) me til orde og i en række artikler, tekster og andre indslag vise, at litteraturen le- Enkelt nr. 125 kr. ver, har det godt og bor på Hald. Og at Hald vældig gerne vil på finansloven. Annoncer: 1/1 2.500 kr. Og endelig har Hald et unikt ønske, der er en hel historie i sig selv: et stort, flot 2/3 1.800 kr. 1/2 1.300 kr. Tårnbibliotek, som ikke står tilbage for hverken biblioteket i Umberto Ecos Rosens 1/3 900 kr. navn eller renæssancens slotsbiblioteker. Så er det ønske givet videre til alle vel- 1/4 700 kr. gørende fonde! Sats og lay-out: Så vi siger med dette temanummer som på den gamle jyske herregård: Velkommen Stæhr Reklame og Marketing på Hald! Tryk: C.S.Grafisk A/S Red. Redaktionen påtager sig intet ansvar for indsendte manuskripter og forbeholder sig ret til ændringer. Synspunkter og vurderinger i artikler er alene udtryk for forfatternes meninger. Manuskriper bedes sendt som e-mail eller på diskette. Læs også Bogens Verden på nettet Redaktionen forbeholder sig ret til Nu er også årgang 2003 tilgængelig online. Hermed er årgangene 1994-2003 – eller næsten 450 at bringe stof fra bladet på internet artikler – tilgængelige i en læse- og printvenlig udgave på www.bogensverden.dk og i INFOMEDIA. Fra den jyske hede AF HENRIETTE HOUTH Det var bare det, at de var så mange og dukkede op så uventet, netop som jeg trådte ud af skoven, en smule blændet af det pludselige lys efter dunkelheden mellem granerne. Det var bare det, at jeg ikke anede, at der kunne være så mange af nogen eller noget, og at så mange kunne være så stille på én gang. Det var bare det, at det var sidst i januar, og solen allerede stod og svajede på kanten af bakkerne, og jeg pludselig forstod, at det var dem, jeg sommetider havde hørt gennem skumringen, og ikke en heksesabbat eller et fjernt motorcykeltræf, sådan som jeg undertiden havde tænkt. Det var det, at der ellers havde været så stille, på heden, i skoven, ja ikke for det, der var også stille nu, næsten endnu mere stille, nu vi var så mange om den. Selv øjeblikket var standset, og vi stod der ubevægelige og gloede på hinanden, hundrede par øjne rettet ufravendt mod mig, mens kæberne fortsatte i slowmotion. Først den ene vej. Så den anden vej. De tyggede. Og tyggede. Og tyggede. Hele marken tyggede. Det havde muligvis også noget med deres navn at gøre, som naturligt meldte sig ved synet af dem og pludselig ikke var til at adskille fra dem, denne vidunderligt træge, næsten plastiske lyd. Som læder, fugemasse, gummielastikum. Geder. Det var bare den lykke, jeg følte det øjeblik, med solen, bakkerne, skoven og en mark fuld af langsomt roterende muler, når jeg tænker på, hvor tit jeg har været lykkelig for langt mindre – . Henriette Houth, der er en tilbagevendende gæst på Hald, er forfatter og har udgivet digtsamlingerne Samling (Gyldendal, 1997) og Mellemværender (Gyldendal, 2000). Hun har derudover bl.a. skrevet arkitekturfagligt stof f.eks. essaysamlingen Levende, døde ting (Rhodos, 2000) og Kassebogen (Montana Møbler, 2003). Teksten “Fra den jyske hede” er ikke tidligere publiceret. Henriette Houth 3 Litteraturformidling på Hald’sk Centerleder Peter Q. Rannes opsum- grammofonkoncerter (Hermann • Bo Chr. Hansen merer 30 års litterært styre på Hald stod selv ved grammofonen), kunne • Jørgen Christian Hansen Hovedgaard og opregner de erfaringer Hald henover årene byde på en lang • Tage Skou Hansen – gode og dårlige – med litteraturfor- række oplæsnings- og forfatterafte- • Uffe Harder midling, som den 200-årige herregård ner. har lagt højloftede lokaler til. • Niels Hav I K.E. Hermanns regeringsperiode • Henrik Have på Hald, indtil 1980, og i det første • Leif Hjernø AF PETER Q. RANNES “Den Selvejende Institution Hald” tiår af hans efterfølger Erlings Greve • Sandra Holm på Hald Hovedgaard blev etableret i Kristensens tid på Hald er mindst 70 • Sven Holm 1975. Ifølge vedtægterne var Hald fra forskellige forfattere noteret for at • Peer Hultberg da af at betragte som et “folkeligt, pæ- have været på Hald i forbindelse med dagogisk og kulturelt samlingssted”. oplæsnings- og diskussionsarrange- • T.S. Høeg Forfatterforlaget Arenas navnkundi- menter. Den lange liste (i alfabetisk • Per Højholt ge forlægger K.E. Hermann og hans orden) ser sådan ud: • F.P. Jac gode ven, forfatter og museumsmand • Bo Green Jensen i Viborg, Peter Seeberg tog initiativet • Ove Abildgaard • R. Broby Johansen til etableringen af dette nye Egnens • Vita Andersen • Bo Hakon Jørgensen Hald, og Hermann ledede selv både • Benny Andersen forlaget Arena, der slog sig ned på • Hans Otto Jørgensen Hald, og den daglige drift af Hald, • Birthe Arnbak • Allan Karlsen mødested og kursussted. • Carl Bang • Ebbe Kløvedal Reich • Henrik Bjelke • Erik Knudsen Tilstedeværelsen af det (til tider) • Lone Bjelke • Arthur Krasilnikoff kommercielle Arena-forlag og den • Lars Bonnevie • Steen Kaalø støtte-venlige konstruktion “Arkiv for • Jytte Borberg ny Litteratur” på Hald Hovedgaard, • Marianne Larsen samt det store litterære netværk, som • Poul Borum • Peter Laugesen udgik fra både Hermann og Seeberg, • Michael Buchwald • Ib Lucas synes at have gjort det indlysende og • Lars Bukdahl • Vagn Lundbye ukompliceret at gøre Hald til en litte- • Christian Bundegaard • Ivan Malinowski rært udfarende institution. Selv om • Inge Eriksen • Ib Michael hovedindsatsområdet for “det folkeli- • Henning Sam Fleicher ge kulturcenter Hald”, som en samti- • Henning Mortensen dig avis kaldte Hald, i tidens og ved- • Niels Frank • Peter Mouritzen tægtens ånd var bredt folkeligt med • Maria Giacobbe • Bent Vinn Nielsen folkedans, diskussionsaftener, besøg • Jens Christian Grøndahl • Hans-Jørgen Nielsen fra Christiania, kunstudstilling og • Gynther Hansen • Laus Strandby Nielsen 4 Litteraturformidling på Hald’sk • Peter Nielsen til oplæsningsstævnerne, har mange Helt ude af det litterære miljø var • Knud Steffen Nielsen af forfatterne deltaget i oplæsningsar- Hald dog ikke. I disse år besøgte • Helle Nyberg rangement på Hald ved både to og Dansk Forfatterforening fortsat Hald flere lejligheder. Et nærmere eftersyn som kursussted, og Hald var fra 1984 • Ulla Ryum af den lange liste viser, at der i perio- hjemsted for Den Litterære Institu- • Peter Seeberg den er trukket godt på Arenas net- tion uss og lagde hvert år faciliteter til • Elisabeth Siegel værk, men også at andre, yngre, siden det årlige arbejdsseminar. Begge in- • Christian Skov kendte eller ukendte, forfattere har stitutioner har en stor del af æren for, • Lars Stadil medvirket i Halds litterære formid- at Hald kunne udfolde sig (fra 1998) • Knud Sørensen lings-aktiviteter. og etablere sig (fra 2002) som Det I den første del af 90erne var der Danske Forfatter- og Oversættercen- • Pia Tafdrup langt mellem offentlige, litterære ar- ter. • Søren Ulrik Thomsen rangementer på Hald. Forlaget Are- Halds nye praksis som Det Danske • Kirsten Thorup na var efter nogle år som “Edition Forfatter- og Oversættercenter ree- • Dan Turèll Arena” under Gyldendal slumret ind, tablerede hurtigt den aktive forbin- • Poul Vad og dermed var den aktive, tætte kon- delse til det litterære miljø i Dan- • Anders Westenholz takt til det danske litterære miljø sat mark. Fra efteråret 1998 kunne alle på standby. Der syntes heller ikke at danske forfattere og oversættere (der • Dorrit Willumsen have været overskud på Hald til at havde fået udgivet mindst én bog) holde traditionen i hævd, al energien søge om arbejdsophold i Kapellet på Antallet af litterære arrangement i gik umiddelbart til at holde gang i Hald. Året efter blev dørene til Ho- denne årrække har været mindst lige den travle og nedslidende kursusvirk- vedbygningen i perioder slået op for så stort som antallet af forfattere. Selv somhed, Halds overlevelsesgrundlag indtil 8 litterære gæster på arbejdsop- om der ofte var mere end én forfatter i de år. hold på en gang. Sloganet var ’Egnens Hald’ – K.E. Hermann fortæller om Hald for en gruppe af pensionister fra Thyregod (1978) I starten var det Halds basale litte- forening indbød Hald til dansk-finsk randt, optagegrejet (til Arkiv for Ny raturformidlingsstrategi at opdyrke forfatteraften en lørdag i oktober Litteraturs båndsamling) blev stillet uopdyrkede litterære formidlingsom- 1998.